Sprog Til Tiden

  • View
    34

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Sprog Til Tiden

Text of Sprog Til Tiden

  • APRIL 2008

    SPROG TIL TIDEN

    RAPPORT FRASPROGUDVALGET

    SPROG TIL TIDEN WWW.KUM.DK

  • SPROG TIL TIDEN

    RAPPORT FRA SPROGUDVALGET

  • SPROG TIL TIDEN2

    SPROG TIL TIDEN rapport fra sprogudvalget

    Udgivet i 2008 af:

    Kulturministeriet Nybrogade 2 1015 Kbh. K

    www.kum.dk

    Design: e-Types og Sangill Grafi sk Produktion

    Tryk: Sangill Grafi sk Produktion

    Oplag: 1.000

    ISBN: 978-87-7960-108-6 ISBN, elektronisk version: 978-87-7960-110-9

    Ophavsretten til denne publikation tilhrer Kulturministeriet. Teksterne m imidlertid frit gengives med behrig kildeangivelse. Dog m teksterne ikke gres til genstand for selvstndig kommerciel udnyttelse.

    Fotos:Omslag: Mikkel stergaard/ScanpixS. 19: Erik Jepsen/ScanpixS. 41: Phototake/PolfotoS. 59: David Beightol/PolfotoS. 69: Finn Frandsen/PolfotoS. 85: Workbook Stock/PolfotoS. 95: Bax Lindhardt/ScanpixS. 111: Jrgen Schytte/ScanpixS. 117: Francois Mori/Polfoto

  • SPROG TIL TIDEN 3

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    1. Indledende bemrkninger ....................................... 4

    2. Frskolen, grundskolen og

    ungdomsuddannelserne .......................................... 18

    3. Sprog p de videregende uddannelser og

    i forskningen .............................................................. 40

    4. Sprog i erhvervslivet ................................................ 58

    5. Sprogteknologi og terminologi .............................. 68

    6. Sprog i det offentlige ............................................... 84

    7. Sprog i kultur og medier ........................................ 94

    8. Det nordiske sprogfllesskab ............................. 110

    9. Dansk i EU ............................................................... 116

    10. Afsluttende bemrkninger .................................. 126

    Forslag til videre lsning ............................................ 130

    English Summary ........................................................... 132

  • 41INDLEDENDE BEMRKNINGER

    SPROG TIL TIDEN

  • SPROG TIL TIDEN 5

    LOVGIVERNES STRSTE OPMRKSOMHEDSproget har, med Jens Schielderup Sneedorffs ord, saa vigtig en Indfl ydelse paa et Folkes Tnkemaade, Sder, Opdragelse, Love, Videnskaber, og paa alt det, der kan bestemme og forge et Folkes Lyksalighed, at det fortiener Lovgivernes strste Opmrksomhed. Sneedorff levede fra 1724 til 1764, tilhrte alts generationen efter Holberg og fremmede lrdom og oplysning p Sor Akademi svel som over for almenheden, bl.a. gennem udsendelsen af tidsskriftet Den patriotiske Tilskuer.

    Vor tids lovgivere har i de senere r givet sproget den strste Opmrksomhed. Hele tre arbejdsgrupper har vret nedsat siden rtusindskiftet. Den frste, som blev nedsat af kulturminister Else-beth Gerner Nielsen, nede at formulere nogle overordnede ml for en dansk sprogpolitik, som blev diskuteret p et stort anlagt mde p Louisiana i juni 2000, men processen blev afbrudt, da der blev udskrevet valg i 2001.

    I 2003 nedsatte Kulturminister Brian Mikkelsen en arbejdsgruppe, som udarbejdede rapporten Sprog p spil med en lang rkke anbefalinger; rapporten l til grund for en folketingsdebat og en sprogpolitisk redegrelse fra regeringen i 2004. Rapport og redeg-relse blev grundigt diskuteret i offentligheden, opmrksomheden over for sprog og sprogbrug steg, fl ere og fl ere offentlige institutio-ner og private virksomheder formulerede sprogpolitikker, skolens danskundervisning fi k strre fokus p de sproglige sider af faget, det nye gymnasium fi k et introduktionsmodul, Almen sprogforstel-se, og gymnasiefaget dansk skrpede kravene til elevernes sprogbe-herskelse og viden om dansk sprog. Dansk sprog blev dokumenteret gennem digitalisering af store mngder tekst (skaldte tekstkor-pora), sknlitterre svel som faglitterre, og nye sprogressourcer blev stillet til rdighed for offentligheden.

    Senest er sprogportalen sproget.dk bnet. Her kan man hente sproglig vejledning og sl op i digitaliserede udgaver af Retskriv-ningsordbogen, Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog for blot at nvne nogle enkelte af de sgemuligheder, der foreligger. Man kan ge sin viden om dialekter, ungdomssprog,

    INDLEDENDE BEMRKNINGER

    INDLEDNING

  • 6 SPROG TIL TIDEN

    kunstsprog osv. Der stilles til stadighed nyt materiale til rdig-hed, og der er en dag for dag-dkning af aktuelle begivenheder for sprogligt interesserede.

    Dette var kun et uddrag af de initiativer og aktiviteter, der ligger i forlngelse af den tidligere rapport, Sprog p spil, som blev til p kun f mneder, og som derfor ikke kunne rumme s omfattende et materiale som den foreliggende. Dertil kommer, at vi under dette udvalgs arbejde i strre omfang har kunnet udnytte erfaringer fra sprogpolitisk arbejde i andre lande, ligesom vi har kunnet anvende de rapporter og undersgelser p omrdet, der er gennemfrt i de mellemliggende r.

    GLDEN VED SPROGETMen sprog er meget andet end sprogpolitik, og dansk som det almindelige tale- og skriftsprog er da heldigvis ikke i nogen truet position. Heldigvis, for dansk er det sprog i verden, der er specielt tilpasset udtryksbehovene hos langt de fl este her i landet. Inven-taret af gloser i et sprog afspejler lokale udtryksbehov. Man har brug for at benvne andre emner i Kina og Thailand, end man har i Danmark; vi har s at sige produktudviklet det danske sprog gen-nem 1000 r, og det giver os nogle udtryksmuligheder, vi ikke kan fi nde andre steder. P sit modersml kan man sige, hvad man vil, p andre, hvad man kan, som Vigds Finnbogadttir, UNESCO-am-bassadr for sprogene i verden, har formuleret det.

    Alle sprog er symbolsystemer, der giver mulighed for ogs at beskftige sig med det, der ikke umiddelbart foreligger. Vi kan ved hjlp af sprog og andre symboler lave prognoser, strategier og beregninger, ligesom vi kan udtrykke forestillinger om fortiden. Vi kan udfolde fantasi og udtrykke os kunstnerisk, vi kan lege og lre. Sproget giver mennesket en frihed, som ingen andre levende vsener har del i.

    Ikke desto mindre er glden over sproget ofte vanskeligere at f je p end sprogkritikken og de sproglige mindrevrdskomplekser. Der klages over de unges sprog, over moderne udtale, over staveusik-kerhed, over groft sprog, over lseproblemer og ikke altid uden grund. Kun f erkender den gave, det er at have et sprog, der p n gang afspejler den enkeltes historie og identitet og samtidig giver adgang til strre fllesskaber.

    INDLEDNING

  • 7SPROG TIL TIDEN

    Mindrevrdskomplekserne ytrer sig p mange mder. Mange opfat-ter dansk som et lille sprog, men det er blandt de store og velkon-soliderede sprog. Man opfatter dansk som usknt, bl.a. fordi der er lyde, man ikke genfi nder i andre sprog. Men sprogspecifi kke lyde fi ndes i alle sprog. Dansk rangordnes af danskerne ofte lavere end engelsk og fransk, men det er netop udviklet som litteratur-, kultur- og fagsprog til erstatning af fremmedsprog som latin, fransk og tysk i en proces, der blev gennemfrt i 1700- og 1800-tallet. Man har derfor fra et stykke ind i 1800-tallet kunnet tale om dansk som et komplet sprog. Der er alts gode grunde til at flge opfordringen i kapitel 7 om kultur og medier: Der skal gres en indsats for at ge glden og stoltheden ved det danske sprog, dets vrdier og alt det, det kan. DEN NORDISKE SPROGDEKLARATIONEt vigtigt grundlag, allerede for kommissoriet, var Den nordiske sprogdeklaration. Den formulerer nogle flles ml for sprog og sprog-politik i de nordiske lande, og den blev underskrevet af de nordiske undervisningsministre, idet det dog var den danske videnskabsmini-ster, der var til stede ved underskrivelsen i slutningen af 2006.

    Deklarationen vil sikre landenes og de selvstyrende omrders ho-vedsprog, den vil fremme kendskabet til de nordiske nabosprog, og den vil tilstrbe, at de nordiske befolkninger herudover fr kend-skab til mindst to andre sprog. Endvidere vil den placere Norden som en skaldt global foregangsregion mht. sprogkundskaber og indsigt i sprogets funktioner.

    Den nordiske sprogpolitik tager udgangspunkt i, at alle nordboere har ret til: At tilegne sig et samfundsbrende sprog i tale og skrift, sledes

    at de kan deltage i samfundslivet At tilegne sig forstelse af og kundskaber i et skandinavisk

    sprog og forstelse af de vrige skandinaviske sprog, sledes at de kan tage del i det nordiske sprogfllesskab

    At tilegne sig sprog med international rkkevidde, sledes at de kan deltage i udviklingen af det internationale samfund

    At bevare og udvikle deres modersml og deres nationale mino-ritetssprog

    INDLEDNING

  • 8 SPROG TIL TIDEN

    Fremkomsten af deklarationen skyldes formodentlig fl ere tenden-ser i tiden. Det er dokumenteret, at kendskabet til de nordiske nabosprog er blevet ringere; det skandinaviske sprogfllesskab er belastet af forstelsesproblemer mellem dansk- og svensktalende, af et fald i danskundervisningen i Island og af svenskundervisningen i Finland. En anden rsag til fremkomsten af en deklaration er de nordiske sprogsamfunds ret markante ndringer i de senere rtier. De forholdsvis homogene sprogsamfund er afl st af mangesprogede samfund, og det har vret nskeligt at prcisere rettigheder og ml for dem, der ikke har nordiske modersml. Globaliseringen har sat sit prg, bde i deklarationen og i de nationale sprogpolitikker.

    GLOBALISERINGMen det har globaliseringen ogs p mange andre relevante omr-der som erhvervsliv, forskning og uddannelse. Den internationale samhandel er stigende, nye markeder bner sig, og en del af dem stiller krav om nye sproglige kompetencer. Men der kan ogs vre markedsfordele knyttet til fastholdelsen af frdigheder inden for de etablerede europiske sprog, f.eks. tysk i forhold til landets strste samhandelspartner.

    Universiteter