24
Praktik i pædagoguddannelsen – uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 - sl.dk · 2018. 8. 21. · Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011 Forberede den studerende på uddannelsen i praktikken (studiemetoder,

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Praktik i pædagoguddannelsen – uddannelse, opgaver og ansvar

    Temadag om praktikken

    Den 20. juni 2011

  • Den organisatoriske ramme

    Uddannelsesbekendtgørelsen

    § 13: Praktikkens omfang og længde

    § 14: Praktikstedets opgaver og ansvar

    § 15: Den studerendes opgaver og ansvar

    § 16: Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar

    § 17: Praktik i udlandet

    § 22: Praktikvurdering

    Bilag 7: Praktikkens mål og indhold

    • Signalement

    • Centrale kundskabs- og færdighedsområder

    • Faglige kompetencemål

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Praktikkens omfang

    § 13

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    1. praktikperiode

    • 1. studieår

    • 47 dage + 5 studiedage

    • 1 arbejdsdag = 6 timer

    • Ulønnet – SU-financieret

    2. praktikperiode

    • 3. semester

    • 6 måneder inkl. 10 studiedage

    • 32½ time om ugen

    • Lønnet

    3. praktikperiode

    • 6. semester

    • 6 måneder inkl. 10 studiedage

    • 32½ time om ugen

    • Lønnet

  • Praktikstedets opgaver og ansvar

    § 14

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Udarbejde praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner

    Godkende læringsmål

    Ansvar for vejledning (organiseringen skal fremgå af

    uddannelsesplanen)

    Vedligeholde praktikdokument i samarbejde med den studerende

    Udtale sig om, hvordan den studerende kan arbejde med læringsmål

    Afgive en skriftlig begrundet indstilling

  • Den studerendes opgaver og ansvar

    § 15

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Udarbejde praktikdokument

    Udarbejde læringsmål

    Anvende praktikdokument til dokumentation af arbejdet med

    læringsmålene

    Anvende praktikdokumentet til refleksion over det

    uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet

  • Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar

    § 16

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Forberede den studerende på uddannelsen i praktikken

    (studiemetoder, mål for perioden, opstilling af læringsmål)

    Undervise og vejlede den studerende (studiedage)

    Være i kontakt med praktikstedet og den studerende – om

    nødvendigt vejledning og tilpasninger

    Træffe afgørelse om Godkendelse – Ikke godkendelse

    Inddrage den studerendes erfaringer i undervisningen

    Inddrage praktikstedets udtalelse i vejledningen af den studerende

  • Praktikvurdering

    § 22

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    • Praktikstedet afgiver en skriftlig begrundet indstilling

    • uddannelsesmæssigt udbytte i forhold til læringsmål

    • inddragelse af praktikdokument

    • tre uger før praktikkens afslutning

    • Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse

    - både ved

    • indstilling til Godkendelse

    • Indstilling til Betænkelig ved godkendelse

    • fastlagt vurderingsprocedure:

    • Skriftlige kommentarer fra den studerende

    • Praktikvurderingsmøde skriftlige indstillinger fra praktiksted og uddannelsesinstitution

    • Skriftlige kommentarer fra den studerende

    • Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse

  • Praktikkens mål og indhold Bilag 7

    • Signalement

    • Centrale kundskabs- og færdighedsområder

    • Faglige kompetencemål

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Praktikken – et særligt læringsrum

    Signalement

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Et særligt læringsrum

    Undersøgelsesrum

    udforske praksis

    indsigt og viden

    forstå praksis

    Viden, forståelse og færdigheder

    gennem

    Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion

    Øvelsesfelt

    lære sig praksis

    færdigheder og kunnen

    agere og handle i praksis

  • De centrale kundskabs- og færdighedsområder CKF’er

    • beskriver indholdet/pensum i praktikken

    • minimumsstandard for viden, indsigt og færdigheder

    • CKF’erne er praktikkens HVAD

    • ikke en indsnævring af fokus, men en skærpet

    opmærksomhed

    • generelle CKF’er for alle tre perioder

    • specifikke CKF’er for de enkelte perioder

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Fælles CKF’er for alle tre perioder

    Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og

    funktion, mål og pædagogiske praksis

    Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis

    Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet,

    udvikling og læring

    Etik, værdier og menneskesyn

    Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • De specifikke CKF’er

    - knyttet til temaerne for praktikken

    - afspejler progressionen i praktikken

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Den pædagogiske profession

    Den pædagogiske institution

    Den pædagogiske relation

  • 1. praktikperiode:

    Den pædagogiske relation

    a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.

    b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling,

    herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.

    c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.

    d) Magt og etik i relationer.

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • 2. praktikperiode:

    Den pædagogiske institution

    a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt

    anliggende.

    b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.

    c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk

    praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.

    d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.

    e) Internt og eksternt samarbejde.

    f) Magt og etik i den institutionelle ramme.

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • 3. praktikperiode:

    Den pædagogiske profession

    a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.

    b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.

    c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi,

    herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.

    d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og

    professionens historiske og kulturelle udvikling.

    e) Professionsbevidsthed og -identitet.

    f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle

    opgaver.

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • De faglige kompetencemål

    Praktikkens mål

    De konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal

    tilegne sig og udvikle gennem praktikken

    HVAD den studerende skal kunne ved praktikkens afslutning

    HVORDAN den studerende skal opnå dette

    METODEN til at opfylde faglige kompetencemål og CKF’er

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Målet for 1. praktikperiode

    - at den studerende kan

    a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

    b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering

    af relationer,

    c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske

    processer,

    d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

    e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

    f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger

    og sociale færdigheder.

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Målet for 2. praktikperiode

    - at den studerende kan

    a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige

    pædagogiske arbejde,

    b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,

    c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,

    d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

    e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og

    praktikstedets praksis.

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Målet for 3. praktikperiode

    - at den studerende kan

    a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af

    den pædagogiske profession,

    b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

    c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan

    kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,

    d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på

    baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske

    færdigheder og

    e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens

    handlegrundlag og udvikling.

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

  • Progression i mål og indhold

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    De tre tematiseringer Konkretiseret og uddybet i CKF’erne

    De faglige kompetencemål Handleperspektiv

    Analytisk perspektiv

    Gradvis udvidet perspektiv

    Gradvis øget kompleksitet

    Gradvis stigende sværhedsgrad

    Gradvis øgede krav til

    o Overblik

    o Handlekompetence og -færdigheder

    o Analytisk kompetence og -færdigheder

    De tre praktikperioder betegner en udviklingsproces mod det selvstændigt udøvende

  • Handleperspektivet

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Deltage i, bidrage til og beherske

    Deltage, indgå i og bidrage til

    Deltage og indgå i

    • Udvikling og fornyelse

    • Den pædagogiske profession

    • Tilrettelæggelse og organisering

    • Pædagogisk praksis

    • Relationer

    • Pædagogisk praksis

  • Det analytiske perspektiv

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    Skabe viden på baggrund af teoretiske og metodiske

    forudsætninger og færdigheder ud fra

    Dokumentation og formidling af

    Opsamling af og refleksion over

    • Erfaringer fra praksis

    • Erfaringer fra praksis

    • Erfaringer fra praksis

  • Linjefaget og praktikken

    § 9

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    • tilrettelægges så det har en sammenhæng med praktikken

    DVS:

    • bør være en integreret del af alle tre praktikperioder

    • kan medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål og inddrages som perspektiv og metode

    • kan dokumenteres i praktikdokumentet i form af beskrivelser, refleksioner og

    overvejelser

  • Specialiseringen og praktikken

    § 4 og § 10

    Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011

    • De faglige kompetencemål og CKF’erne for praktikken danner den overordnede

    ramme for 3. praktikperiode

    • Den studerendes valg af specialisering tjener til at konkretisere og præcisere fokus for

    den studerendes fordybelse i praktikken i forhold til den valgte specialisering

    • Arbejdet med CKF’erne for den valgte specialisering bidrager til at opfylde de faglige

    kompetencemål for praktikken

    • Specialiseringen er et integreret element , der afspejler det særlige ved målgruppen,

    fagområdet og pædagogisk praksis i almindelighed