1

Studieordning

Professionsbacheloruddannelsen

Socialrådgiver

Studieordningens institutionsdel for

Socialrådgiveruddannelsen på UCL i Odense/Vejle

Gældende fra 1.9.2016

2

Kapitel 5: Institutionsdel .............................................................................................................................. 3

5.1. Valgfrie studiemoduler ..................................................................................................................... 3

5.2. Regler for praktik, gennemførelse m.v. ................................................................................. 3

5.3. Prøvebestemmelser............................................................................................................................ 5

5.4. Internationalisering ........................................................................................................................... 8

5.5. Studieformer ......................................................................................................................................... 10

Uddannelsen udbydes i to studieformer; en ordinær studieform og en IT-baseret

studieform. Begge studieformer udgør et fuldtidsstudie på i alt 210 ECTS-point. ................ 10

Ordinær studieform ................................................................................................................................ 10

Net-baseret studieform ........................................................................................................................ 10

Talentforløb ................................................................................................................................................. 10

5.6. Studieaktiviteter. ............................................................................................................................... 10

5.6.1. Mål for læringsudbyttet, studieaktivitetsmodellen og læringsplaner........ 11

5.6.2. Læringsplaner .............................................................................................................................. 13

5.6.4. Pensum ............................................................................................................................................ 14

5.6.5. IKT ...................................................................................................................................................... 14

5.7. Merit for studieordningens institutionsdel ......................................................................... 14

5.8. Studerendes deltagelsespligt ..................................................................................................... 15

5.9. Overgangsordninger ........................................................................................................................ 16

Kapitel 6: Andre institutionelle bestemmelser .............................................................................. 16

6.1. Orlov, overflytning, ophør ............................................................................................................ 16

6.2. Dispensation ........................................................................................................................................ 17

6.3. Klageadgang ......................................................................................................................................... 17

3

Studieordningens institutionsdel for

Socialrådgiveruddannelsen,

University College Lillebælt

Kapitel 5: Institutionsdel

5.1. Valgfrie studiemoduler

Som supplement til de 3 obligatoriske valgmoduler efter praktikken på 4. semester, Socialt arbejde

med udsatte børn og unge samt børn med handicap og deres familier (valgmodul A), Socialt arbejde

på beskæftigelsesområdet (valgmodul B) og Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med

handicap (valgmodul C), som er beskrevet i Studieordningens fællesdel s. 13-15,vil Socialrådgiver-

uddannelsen i UCL udbyde 2-3 valgmoduler herudover. Beskrivelse af disse moduler vil fremgå af

studieplanen, herunder forudsætninger for deltagelse i modulerne.

5.2. Regler for praktik, gennemførelse m.v.

Indhold og læringsudbytte

Se Studieordningens fællesdel – praktikmodul s 11.

Praktikken skal gennemføres på uddannelsens 4. semester.

Generelle regler

Praktikken er på fem måneder med mødepligt.

Praktikken er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering.

Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praktiksted.

Den studerende følger praktikinstitutionens regler vedrørende arbejdstid og fridage, og den

studerende er ikke ferie/orlovsberettiget i praktikperioden.

Den studerende har tavshedspligt, der vedvarer efter praktikkens ophør.

4

Formelle krav til praktikinstitutionen

Praktikken skal foregå i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan

modtage professionsrettet vejledning. Praktikpladserne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Indenfor de første tre uger af praktikken kan uddannelsesinstitutionen tillade den studerende at

påbegynde en ny praktik, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og er praktisk muligt.

Fravær/sygdom

Har en studerende været fraværende i mere end 12 arbejdsdage af den samlede praktiktid, kan den

studerende ikke deltage i prøven som afslutning på praktikmodulet, da grundlaget for prøven ikke er

opfyldt. Hvis fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden

hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan der tillades forlængelse af praktikken, hvis

praktikstedet er enig heri. Praktikvejlederen er ansvarlig for registrering af fravær.

Såfremt praktikken afbrydes grundet den studerendes sygdom, kan den studerende maksimum

påbegynde en ny praktik 2 gange.

Ved uoverensstemmelser

Den studerende og praktikvejlederen skal kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der opstår

vanskeligheder i praktikken. Uddannelsesinstitutionen yder i den forbindelse bistand.

Hvis der opstår uoverensstemmelser i praktikmodulet mellem den studerende og

praktikinstitutionen, er vejlederen og/eller uddannelsesinstitutionen ansvarlig for, at problemet

drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed mellem

parterne om løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og

uddannelsesinstitutionens ledelse. Et praktikmodul kan ikke bringes til ophør, før

uddannelsesinstitutionen har været inddraget i forløbet.

Fordeling af pladser

Uddannelsesinstitutionen har ansvar for at tilvejebringe og fordele det fornødne antal praktikpladser.

Uddannelsen fordeler praktikpladserne og al kontakt med praktikstederne skal foregå gennem

skolen indtil praktikfordelingen er sket.

Praktikkens geografiske område

Bortset fra udlandspraktik findes praktikpladserne indenfor UCL´s område, dvs. Fyn og øerne, Vejle

og Fredericiaområdet. De studerende må derfor påregne transportomkostninger i praktikperioden.

Praktikvejleder

5

Uddannelsesinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet

underviser, som følger den enkelte studerende, yder vejledning efter aftale og godkender

uddannelsesplanen. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og

udpeger en ansvarlig praktikvejleder, der skal være en faglig kvalificeret medarbejder med erfaring

fra arbejde, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere, og som kan yde professionsrettet

vejledning.

Praktik i udlandet

Se studieordningens fællesdel under internationalisering.

Bedømmelse:

Ekstern prøve.

Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til praktikhåndbog og

institutionens prøvebestemmelse for praktikken.

5.3. Prøvebestemmelser

Se tillige studieordningens fællesdel kap. 4: Andre bestemmelser

Tilmelding/genindstilling til eksamen

Den studerende følger det hold, som pågældende er begyndt uddannelsen på, eller er blevet

indplaceret på efter syge/barselsorlov og er automatisk tilmeldt alle prøver på uddannelser, indtil

disse er bestået.

I henhold til Bek. om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 1046 af 30/06/2016 §

5 stk. 4 har institutionen besluttet, at afmelding til prøver ikke kan finde sted med mindre afmelding

er begrundet i sygdom.

Alle prøver på uddannelsens første studieår (modul 1-4 førsteårsprøve) skal være bestået inden den

studerende kan praktikplaceres. Det betyder, at såfremt modulerne ikke er bestået inden 4.

semesters start, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen.

Afmelding til eksamen kan kun ske i forbindelse med sygdom og der skal foreligge

lægedokumentation senest 3 dage efter prøvens afholdelse, da prøven ellers anses som ikke bestået

og dermed et brugt eksamensforsøg.

Har den studerende ikke rettidigt afleveret materiale, som indgår i prøven, eller udebliver den

studerende fra prøven uden rettidig afmelding, anses den pågældende prøve for ikke bestået.

En studerende der er dumpet, bliver automatisk genindstillet til omprøve ved førstkommende

6

prøvetermin, såfremt der ikke er afholdes en omprøve/reeksamen forinden.

Genindstilling kan højst ske to gange til samme prøve.

Afmelding til omprøve/reeksamen kan kun ske i forbindelse med sygdom – se ovenfor.

Ved genindstilling vil udgangspunktet være, at pensum er det samme som ved tidligere prøve,

bortset fra forældet pensum (fx kan tidligere pensum blive erstattet af ny lovgivning og ny

metodeviden).

Den studerende som på grund af sygdom ikke har deltaget i prøven, eller som ikke er bestået, skal

kontakte studieadministrationen med henblik på genindstilling til sygeeksamen.

Censur

Ved eksterne prøver medvirker en eller flere censorer. Censorerne udpeges fra det fælles

censorkorps, der er beskikket af ministeriet. Udpegningen sker af censorformandskabet , som i

samråd med uddannelsesinstitutionen fordeler censuropgaverne blandt de beskikkede censorer.

Ved prøver hvor der er intern censur, udpeges bedømmer blandt undervisere på uddannelsen, eller

blandt undervisere ved de øvrige socialrådgiveruddannelser.

Prøvebestemmelser

Plan over prøver for ordinære prøveterminer vil fremgå på nettet via Fronter på de respektive holds

sider.

Hver prøve skal bestås for sig, og en prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen bestået eller

karakteren 2 eller derover (7-trins-skalaen). Beståede prøver kan ikke tages om.

Prøverne repræsenterer et varieret udvalg af forskellige prøveformer tilpasset de enkelte moduler og

de konkrete læringsmål

Prøveformerne fremgår af prøvebestemmelserne til de enkelte moduler, som udfærdiges i

tilknytning til den konkrete prøve, hvor tidspunkt for til prøven, prøveform m.v. fremgår.

Prøvebestemmelsen lægges på institutionens intranet senest en måned før prøven påbegyndes .

Pensum til prøven fremgår af læringsplanen, som er lagt på Fronter ved modulets start.

I forbindelse med. progression i uddannelsens moduler forventes pensum fra tidligere moduler at

være kendt viden også ved senere afprøvninger på andre moduler.

Samtlige prøver skal være bestået før den studerende kan afslutte bachelorprojektet

Uddannelsen er gennemført (afsluttet), når alle prøver er bestået.

Bedømmelse ved eksamen

Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til

væsentlige mål og krav. Dette afprøves ved at udvælge områder inden for pensum, hvor den

studerende skal demonstrere, i hvor høj grad læringsudbyttet inden for det enkelte

7

modul/kerneområde er opfyldt.

Den enkelte prøve skal aflægges som individuel prøve, med mindre andet er anført i

Studieordningen, Studieplanen eller Prøvebestemmelsen. Ved gruppeopgaver skal det sikres, at en

individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeopgaver skal det af Studieplanen eller af

Prøvebestemmelsen fremgå, hvor mange studerende, der maksimalt kan være i gruppen til den

pågældende opgave, og hvorvidt man skal kunne se, hvilke(t) afsnit i skriftlige arbejder, som den

enkelte studerende har ansvaret for.

For alle prøveformer gælder, at den studerende kan søge om forlænget tid til den enkelte prøve på

baggrund af dokumenteret specifik funktionsnedsættelse, fx fysisk handicap. Ansøgning om

forlænget tid indgives til studievejleder/studieadministrationen senest 1 måned før afholdelse af den

enkelte prøve.

Stave og formuleringsevne

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og

formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges

en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen. Der kan dispenseres fra kravet om stave- og

formuleringskompetencens vægtning i forbindelse med den samlede bedømmelse ved prøven, typisk

på grund af ordblindhed. Dette forudsætter, at den studerende kan dokumentere aktuelt at arbejde

med, eller kan dokumentere at have arbejdet med forbedring af stave- og formuleringsevne, fx

gennem særlig tilrettelagt undervisning.

Formkrav til skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt findes i studieplanen

Sprog

Alle prøver aflægges på dansk. Studerende med norsk modersmål eller svensk modersmål skal også

benytte sig af dansk stave- og formuleringsevne ved prøver, herunder aflevere skriftlige opgaver på

dansk. Der kan dispenseres fra kravet om benyttelse af dansk ved prøver, typisk i forbindelse med

nordiske udvekslingsstuderende, der kun gennemfører dele af studiet i Danmark, men specifikke

fagudtryk og begreber skal være på dansk for ikke at give anledning til misforståelser.

Ved moduler der udbydes på engelsk eller andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog.

Klage over eksamen

Den studerende kan klage over interne og eksterne prøver, når klagen vedrører:

Eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgavestillelsen eller lignende) og dets

forhold til uddannelsens mål og krav

Prøveforløbet

Bedømmelsen

8

Klagen skal indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er bekendtgjort, og klagen skal være

skriftlig og begrundet.

Det anbefales, at den studerende før en eventuel beslutning om at klage, kontakter en

studievejleder/den eksamensansvarlige studiekoordinator, for derved dels at afklare misforståelser

og dels at modtage klagevejledning. Studievejleder/eksamensansvarlig studiekoordinator kan

henvise til kontakt til den eksaminerende underviser, hvis dette findes hensigtsmæssigt.

Eventuelle klager sendes til den eksamensansvarlige studiekoordinator, der formidler klagen videre

til de involverede parter.

Klagevejledning fremgår i øvrigt af de enkelte modulers prøvebestemmelser.

Eksamensbevis

Der udstedes et eksamensbevis for gennemført uddannelse. På eksamensbeviset oplyses følgende:

Den studerendes navn og cpr. nr.

Institutionens navn

Uddannelsens betegnelse

De enkelte uddannelseselementer angivet i ects-point

De opnåede karakterer i de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i.

Evt. meritoverførsel

Praktikinstitutionens art

Evt. deltagelse i studenterpolitisk arbejde

Som bilag til eksamensbeviset gives:

Engelsksproget Diploma Supplement

Eksamensbevis udstedt på engelsk

5.4. Internationalisering

Det er institutionens mål, at de studerende får en forståelse for internationaliseringens betydning for

socialt arbejde og udviklingen af dette.

Dette sker bl.a. ved inddragelse af internationale forskningsresultater, præsentation af relevant

engelsksproget litteratur i modulerne samt gensidig udveksling af undervisere, hvor de studerende

bliver præsenteret for engelsksproget undervisning.

9

Studerende har mulighed for at gennemføre en eller flere af følgende dele af uddannelsen i

udlandet:

Praktik på 4. semester (30 ECTS point)

Praktikken bedømmes ved modul 7 prøve sidst på 4. semester

Studerende der gennemfører undervisningsophold i udlandet skal dokumentere deltagelse i

undervisningen og gennemførsel af prøver ved værtsinstitutionen (op til 30 ECTS point)

Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester (op til 20 ECTS point)

Feltarbejdet bedømmes som en integreret del af projektarbejdet ved den

bachelorprojekteksamen der finder sted på Socialrådgiveruddannelsen i slutningen af 7.

semester.

Gennemførsel af dele af Socialrådgiveruddannelsen ved udenlandske uddannelsesinstitutioner skal

forhåndsgodkendes af skolens ledelse.

Praktik

Godkendelse af praktik i udlandet adskiller sig ikke fra praktik i Danmark. Praktiksteder skal

godkendes af Socialrådgiveruddannelsen i UCL og foretages på baggrund af en kontrakt med

institutionen, hvoraf det fremgår at betingelserne for gennemførsel af praktikken er til stede ift.

Uddannelsens krav til praktiksted. Praktikkens bedømmes ved ekstern prøve på modul 7 på

Socialrådgiveruddannelsen i UCL.

Der vil eventuelt kunne afholdes prøve i udlandet, hvis det er begrundet i, at den studerende af

praktiske ikke kan deltage i skolens prøve i Danmark og såfremt det er muligt at skaffe censur til

denne.

Teoriophold

Teoriopholdet skal forhåndsgodkendes på Socialrådgiveruddannelsen i UCL, som vurderer studiet

ved den udenlandske institution i forhold til omfang, relevans og niveau, herunder prøven.

Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester

Godkendelse af feltarbejde i udlandet adskiller sig ikke fra feltarbejde i Danmark. Problemstillingen

skal godkendes af Socialrådgiveruddannelsen i UCL ligesom øvrige krav til projektet skal opfyldes.

Generelt for studie i udlandet

Den studerende skal senest en måned før evt. ophold i udlandet indgive en skriftlig ansøgning om

udlandsophold til international koordinator, som tilbyder særlig vejledning i den forbindelse.

Den studerende skal beherske ét af hovedsprogene, og såfremt der er tale om direkte kontakt med

borgere/brugere på praktikstedet, skal den studerende beherske det nationale sprog/dialekt eller

der skal være adgang til tolkebistand.

Udgifter i forbindelse med gennemførsel af studiet i udlandet, herunder rejse, ophold og evt.

studieudgifter, som ikke er dækket af samarbejdsaftaler, afholdes af den studerende selv.

10

Inden studie i udlandet, skal den studerende sikre sig, at forholdene i det pågældende land ikke

skønnes at være til fare for den studerendes sikkerhed. Her anvendes Udenrigsministeriets

vejledning i den aktuelle situation.

5.5. Studieformer

Uddannelsen udbydes i to studieformer; en ordinær studieform og en IT-baseret studieform. Begge

studieformer udgør et fuldtidsstudie på i alt 210 ECTS-point.

Ordinær studieform

Den ordinære studieform er kendetegnet ved at have skemalagt undervisning på uddannelsesstedet

hver uge. Derudover arbejder de studerende med projekter og får vejledning ved underviserne.

Net-baseret studieform

Den net-baserede studieform er kendetegnet ved at have indkaldt skemalagt undervisning 2 dage

hver 3-4 uge på uddannelsesstedet. Udover den planlagte undervisning, knytter der sig digitaliseret

undervisning og vejledning til de enkelte moduler og den/de studerendes læring struktureres af

opgaver, der skal arbejdes med individuelt og i studiegrupper.

Talentforløb

UCL tilbyder særlige ekstra forløb for talentfuld studerende, sådan at en begrænset andel af de

dygtigste og højt motivere studerende kan få større faglige udfordringer end gennem de krav, der

stilles i uddannelsen.

I henhold til BEK. nr. 597 om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område af 08/03/2015 § 6. stk. 2. foretages udvælgelsen af studerende til

talentforløb med ekstra ects-point af institutionen efter en konkret vurdering af ansøgerne. Tilbud

om særlige talentforløb fremgår af uddannelsens intranet.

Studerende kan kun udvælges til talentforløb, hvis den studerende på udvælgelsestidspunktet følger

normeret studietid.

Talentforløb med ekstra ects-point på eksamensbeviset (bilag til eksamensbeviset) forudsætter at

studiet bestås på normeret studietid.

5.6. Studieaktiviteter.

Socialrådgiveruddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Studieaktivitetsmodellen (se

6.6.1.), der er udviklet af Professionshøjskolerne i Danmark. Formålet er at sikre en så høj kvalitet i

anvendelsen af studie- og arbejdsformer som muligt, samt at gøre det så klart som muligt for

11

studerende, hvad der forventes i form af selvstudier, samt hvad der forventes i forhold til deltagelse

i planlagte læringsaktiviteter.

Uddannelsen er tilrettelagt med en gennemsnitlig studieaktivitet (arbejdsbyrde) for den studerende

svarende til en arbejdsuge på 40 timer. Som del af denne studieaktivitet deltager de studerende i

undervisning og vejledning, og de arbejder selvstændigt eller i grupper med opgaver, forberedelse,

projektarbejde, praksisundersøgelser mv.

Uddannelsens syv semestre er opdelt i afsluttede moduler á 15 ECTS-point, der strækker sig over

10 arbejdsuger. De studerendes arbejdstid til et modul udgør 40 timer pr. uge, 400 arbejdstimer pr.

modul eller i alt 800 arbejdstimer for den studerende på et semester.

Undtagelsen er uddannelsens fjerde og syvende semester. Fjerde semester er praktiksemesteret,

hvor praktikmodulet er på 30 ECTS points og derfor strækker sig over alle semesterets 20 uger.

Syvende semester er opdelt i et 10 ECTS point modul på 7 uger om ”Viden og vidensformer i det

sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats” og et 20 ECTS points bachelormodul på 13

uger.

For de forskelige moduler gælder, at dele af studieaktiviteterne er direkte planlagte og skemalagte

fra uddannelsens side, andre dele er den studerende selv ansvarlig for.

Det er et krav fra uddannelsens side, at den studerende er studieaktiv. Det betyder, at det er den

studerendes eget ansvar at deltage i planlagte studieaktiviteter samt på eget initiativ at opsøge og

udvikle supplerende viden, øve sig mv. i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. Dette kan

ske selvstændigt eller i samarbejde med andre studerende, aftagere eller borgere. Videre forventes

den studerende at bidrage til udvikling af det fælles læringsmiljø for på den måde at styrke

kvaliteten i såvel egen uddannelse som i uddannelserne i University College Lillebælt generelt.

5.6.1. Mål for læringsudbyttet, studieaktivitetsmodellen og læringsplaner

De enkelte modulers læringsmål (mål for læringsudbyttet) omfatter den viden, de færdigheder og de

kompetencer, en socialrådgiver skal opnå gennem uddannelsen.

Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en

række forskelligartede studieaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere

retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod

opbygning af kompetencer.

Socialrådgiveruddannelsen er tilrettelagt ud fra studieaktivitetsmodellens grundliggende 4

kvadranter, som er illustreret i nedenstående figur:

Studerende ved socialrådgiveruddannelsen deltager i mange forskellige typer af læringsaktiviteter

igennem uddannelsen. Alle disse forskellige aktiviteter rummes i nedenstående figur,

Studieaktivitetsmodellen, som illustrerer fire forskellige hovedtyper af studieaktiviteter, hvor der

stilles forskellige forventninger til undervisere og studerende.

12

Studieaktivitetsmodellen er opdelt efter to hovedlinjer: A) den vertikale linje der deler modellen op i

to halvcirkler. Den venstre halvcirkel dækker aktiviteter, hvor studerende er sammen med en

underviser om en studieaktivitet; den højre halvcirkel dækker aktiviteter, hvor den studerende

arbejder selvstændigt eller i studiegrupper uden direkte kontakt til en underviser. B) Den horisontale

linje deler ligeledes modellen op i to halvcirkler. I den øverste halvcirkel er den studerende

deltagende i studieaktiviteter, der er initieret af underviseren; i den nederste halvcirkel initierer den

studerende selv den konkrete studieaktivitet selvstændigt eller i studiegrupper. Denne model giver 4

kvadranter:

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN

Første kvadrant dækker over studieformer, hvor underviser er initiativtager, og hvor underviser og

studerende er sammen om aktiviteten. I denne kvadrant falder undervisning, forelæsning,

vejledning mv. Hvor underviser motiverer, træner og prøver de studerende. Mødet med underviser

kan foregå på skolen eller over nettet. Det er alle uddannelsens læringsmål, der er i fokus i denne

kvadrant.

•Viden og forståelse i fokus

•Individuel eller fælles faglig fordybelse og forberedelse

•Understøttelse af egen læring og udarbejdelse af studieprodukter

•Kompetencer i fokus

•Refleksion og formidling i forhold til professionsfaglig praksis

•Forholde sig til virkelighedens uforudsigelighed

•Færdigheder i fokus

•Løsning af studieopgaver i teori og i praksis

•Opøvelse af specifikke og generelle færdigheder

•Træning i analyse

•Alle former for læring i fokus

•Motivering

•Træning af færdigheder, kompetencer og udforskning af professionsfaglige problemstillinger

•Eksamen

Undervisning

Studieopgaver og øvelser

Fordybelse og forberedelse

Refleksion og formidling

Kvadrant 1 Kvadrant 2

Kvadrant 3 Kvadrant 4

Initieret af

undervisere

Initieret helt eller

delvist af studerende

Deltagelse af

undervisere og

studerende

1 2

3 4

Deltagelse af

studerende

13

Det er undervisningen og vejledningens formål at motivere til temaerne og modulets pensum, samt

at skabe en rød tråd i uddannelsens faglige indhold og lægge klare professionsfaglige perspektiver

på indholdet. Det kan dog ikke forventes, at hele pensum gennemgås i traditionel forstand. Det er

den studerendes eget ansvar at planlægge læsning af pensum og supplerende litteratur.

Anden kvadrant dækker over studieformer, hvor underviser er initiativtager, men hvor studerende

selvstændigt eller i studiegrupper f.eks. gennemgår og sætter sig ind i indholdet af et læringsobjekt,

arbejder med opgaver stillet af underviser og lign. Her trænes metodeanvendelse, analyse,

vurdering og formidling. Det er her særligt uddannelsens færdigheds-mål som er i fokus.

Tredje kvadrant rummer de studerendes selvstændige tilegnelse af viden, centrale begreber og

teorier fx i forbindelse med forberedelse til projektarbejde, undervisning, eksamen mv. samt

selvstændigt arbejde med supplerende vidensøgning, videnproduktion, øvelse mv. Det er særligt

uddannelsens viden- og forståelsesmål, der er i fokus her.

Som tommelfingerregel planlægges uddannelsen med en obligatorisk litteraturmængde svarende til

100 - 130 sider pr. ECTS-point. Dvs. den samlede obligatoriske litteraturmængde pr. modul udgør

ca. 1500 - 1950 sider. Den obligatoriske litteratur danner grundlag for uddannelsens prøver.

Udover den obligatoriske litteratur forventes det, at den studerende sætter sig ind i de

læringsobjekter, der knytter sig til de enkelte fag og semestre, samt at den studerende orienterer

sig selvstændigt i supplerende litteratur og studieobjekter såvel på eget initiativ som ift.

supplerende litteratur film, mv. der henvises til fra uddannelsens undervisere.

Fjerde kvadrant, dækker over studieformer, hvor studerende selvstændigt igangsætter aktiviteten

og hvor underviser er til stede med støtte og udfordring fx gennem feedback på produkt eller

formidling. Det kan være præsentationer af projektarbejder, rollespil, evalueringer, tilrettelæggelse

af egen læring, håndtere borgerrelationer og i det hele taget at kunne forholde sig til virkelighedens

uforudsigelighed. Det er særligt uddannelsens kompetencemål, der er i fokus i denne kvadrant.

5.6.2. Læringsplaner

Der udarbejdes en læringsplan for hvert modul.

Læringsplanen indeholder en beskrivelse af de konkrete studieaktiviteter i uddannelsens enkelte

moduler fordelt på de 4 kvadranter i studieaktivitetsmodellen. Den studerende kan her direkte se,

hvilke studieaktiviteter modulet indeholder og hvor stor en arbejdsbyrder der er forbundet med de

enkelte studieaktiviteter.

Fordelingen på de enkelte kvadranter er, for det enkelte modul, afhængig af, hvilke læringsmål, der

skal opfyldes.

Kolonnen der dækker første kvadrant viser tilrettelæggelsen af holdundervisning, forelæsning,

vejledning m.v. Emne og underviser vil fremgå af planen og vil være skemalagt.

14

Kolonnen der dækker anden kvadrant viser, hvor meget den studerende skal arbejde i

studiegrupper, med projektopgaver, individuelle opgaver, studiebesøg og praktik. En del af

aktiviteten vil være skemalagt.

Kolonnen der dækker tredje kvadrant viser omfanget af den studerendes forberedelsesaktivitet i

forbindelse med læsning af pensum til undervisning og eksamen, projektarbejde, selvstændig

opgaveløsning, øvelse, supplerende vidensøgning m.v. Her er tale om studieaktiviteter der stort set

ikke skemalægges.

Kolonnen der dækker fjerde kvadrant viser tilrettelæggelsen af forskellige former for øvelser,

træning i kommunikation og sagsbehandling, forberedelse af præsentationer m.v. under forskellige

former for medvirken af undervisere.

5.6.4. Pensum

Pensum relaterer sig til moduler og prøver, og fastsættes i forhold til en ca. norm knyttet til ECTS-

point. Som hovedregel er 1 ECTS-point (0,10 årsværk) forbundet med et pensumkrav på mellem

100 – 130 sider. Ved moduler, som følges op med projektarbejde, fordeler pensumkravet sig på den

obligatoriske modullitteratur og den godkendte supplerende litteratur i tilknytning til projektet. Ved

moduler, hvori der indgår brug af lovsamling, kan pensumkravet være varierende.

5.6.5. IKT

IKT (informations- og kommunikationsteknologi) indgår i uddannelsen som redskab for faglig

fordybelse og kvalificering af uddannelsens pædagogik og indhold. IKT bruges også understøttende i

forhold til den studerendes egen læring. Videre indgår professionsrelevante IT-værktøjer som en

integreret del af uddannelsens moduler og som et vigtigt aspekt i uddannelsens professionsbasering.

IKT og IT giver socialrådgivere et redskab til rådighed, der kan kvalificere det sociale arbejde.

5.7. Merit for studieordningens institutionsdel

Den studerende har pligt til at oplyse om beskæftigelse og beståede eller gennemførte

uddannelseselementer fra tidligere uddannelser på samme uddannelsesniveau, for at kunne få

merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer iht.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 467 af 08/05/2013.

Institutionen skal godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk

videregående uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer der indgår i

studieordningens institutionsdel, hvis det på baggrund af en faglig vurdering kan dokumenteres at

tidligere gennemført undervisning og beskæftigelse, står mål med de fag, uddannelsesdele og

praktik, der søges merit om. Det er den studerende, der fremskaffe dokumentation for ovennævnte.

15

Se studieordningens fællesdel vedr. læringsmål for de enkelte moduler

Merit for praktik

Den studerende skal minimum have haft samlet beskæftigelse i 12 måneder i en institution, der

opfylder reglerne for godkendelse som praktikinstitution. Beskæftigelseskravet skal dokumenteres af

den studerende.

Uddannelsesinstitutionen udarbejder retningslinjer for tidsrum og timetal for beskæftigelsen samt

for afvikling af meritbedømmelsen.

Den studerende vurderes i forhold til læringsmålene for praktikken.

Bedømmelsen af, om merit kan gives, skal ske inden udgangen af 6. modul, således at den

studerende kan følge praktikken på 7. modul svarende til 4. semester, såfremt merit ikke gives.

5.8. Studerendes deltagelsespligt

I henhold til Bek. om erhvervsakademiuddannelser og professionabacheloruddannelser nr. 1521 af

16.12.2013 § 5, har den studerende har pligt til deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i

studieordningen, herunder regler om eventuel mødepligt.

Som det fremgår af modulbeskrivelse for praktikken, er denne obligatorisk og det betyder, at der er

mødepligt i den 5 måneders periode.

På Socialrådgiveruddannelsen omfatter deltagelsespligt pligt til at deltage i enhver form for aktivitet,

der indgår som en del af uddannelsen - eksempelvis pligt til at deltage i gruppearbejder og

fællesprojekter. Deltagelsespligt anses ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligt også

kan omfatte pligt til at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter.

Såfremt den studerende ikke opfylder sin deltagelsepligt, kan det medføre, at den studerende skal

aflevere en afløsningsopgave, for fortsat at være berettiget til at være indskrevet på studiet.

Studerende der ikke deltager aktivt i studiet gennem længere tid, og hvor uddannelsen ikke kender

årsagen til den manglende studieaktivitet, vil blive kontaktet af studieadministrationen med tilbud

om en studievejledningssamtale. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse, kan

studieadministrationen beslutte, at indskrvningen skal bringes til ophør. Dette gøres skriftligt til den

studerende

16

5.9. Overgangsordninger

Kun studerende, der starter på socialrådgiveruddannelsen efter 1. august 2011 og senere er

omfattet af denne studieordning, og der vil derfor ikke blive tale om overgangsordninger, med

mindre studerendes færdiggørelse af studiet efter tidligere studieordning, på grund af fx orlov, vil

blive vanskeliggjort

Kapitel 6: Andre institutionelle bestemmelser

6.1. Orlov, overflytning, ophør

Orlov

Studerende, der ønsker at søge om orlov fra studiet, skal indlevere en skriftlig ansøgning herom til

studievejlederen, som vil behandle ansøgningen administrativt. Det anbefales at søge

studievejledning hos en af institutionens studievejledere inden ansøgning om orlov for at kunne

vurdere betydningen af en orlov, samt muligheder og dokumentationsbehov.

Ansøgning skal indgives senest 1. juni ved ønske om orlov pr. 1. september, og senest 1. november

ved ønske om orlov pr. 1. februar.

Orlov gives hovedsagelig for et semester ad gangen. Der kan dog dispenseres fra både

ansøgningsfrist og tidsrammen for orlov, når orlovsansøgningen er begrundet i sygdom, barsel,

adoption eller lignende. Her vil der kunne blive tale om orlov i forhold til de enkelte moduler dog fra

den 15. april og den 15. november som skæringsdato.

Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen. I det semester, hvor den studerende

har orlov, kan vedkommende ikke indstille sig til eksamener og prøver inden for uddannelsen. Der

kan dog søges om dispensation såfremt der er tale om usædvanlige forhold.

Orlov kan først gives efter at den studerende har bestået prøverne efter 1. studieår. Hvis den

studerende ansøger om orlov begrundet med barsel eller adoption eller indkaldelse til værnepligt,

kan der ske en undtagelse. Institutionen kan desuden i særlige tilfælde dispensere fra reglen om 1.

studieår.

Overflytning

Overflytning fra en socialrådgiveruddannelse til en anden socialrådgiveruddannelse kan tidligst ske,

når den studerende har bestået prøver svarende til første studieår på den modtagende uddannelse,

og kan kun finde sted, såfremt den modtagende uddannelsesinstitution har ledige studiepladser.

Ansøgning om overflytning indgives til studievejlederen på den afgivende uddannelsesinstitution, der

fremsender ansøgningen til den modtagende uddannelsesinstitution, som behandler ansøgningen.

17

Overflytning kan være forbundet med nogen vanskelighed, da studieforløb, de enkelte moduler,

litteratur/pensum kan være noget forskellig. Ved overflytningen forudsættes, at den studerende

bringer sig ajour med stoffet, og derefter følger den modtagne uddannelsesinstitutions

studieplan/modulbeskrivelser. Det anbefales at søge studievejledning på den modtagende

uddannelsesinstitution inden ansøgning om overflytning, for at afklare graden af forskellighed i

modulerne.

Ansøgning skal indgives senest 1. juni ved ønske om overflytning pr. 1. september, og senest 1.

december ved ønske om overflytning pr. 1. februar.

Ved overflytning fra en socialrådgiveruddannelse til en anden socialrådgiveruddannelse gives merit

for beståede tilsvarende uddannelseselementer, og ikke automatisk for tilsvarende uddannelsestid.

Vurderingen af, hvad der er tilsvarende uddannelseselementer sker med reference til den fælles

uddannelsesbekendtgørelse.

Ophør

Studerende, der ønsker at ophøre fra studiet før uddannelsens afslutning, skal meddele dette

skriftligt til institutionen. Det anbefales studerende, der overvejer at ophøre, at søge

studievejledning hos en af uddannelsens studievejledere, inden den studerende tager den endelige

beslutning.

Institutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde (med orlov) eller ophøre studiet, hvis det

er åbenbart, at den studerende på grund af sygdom, misbrug eller lignende ikke kan deltage

forsvarligt i studiet.

Uddannelsen skal være afsluttet senest inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid

plus 2 år, det vil sige 5½ år efter studiestart.

6.2. Dispensation

Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige

forhold.

Institutionen kan i øvrigt dispensere fra de dele af denne studieordnings bestemmelser, der ikke er

fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold.

Dispensation forudsætter altid en skriftlig begrundet ansøgning.

6.3. Klageadgang

Klager over institutionens afgørelser kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når

klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Institutionen, der afgiver en udtalelse.