Informationsmøde for praktikvejledere 3. praktik · • Møde og udtalelse • Prøve i praktikken Praktikportalen Forår 2018 Informationsmøde for praktikvejledere - 3. praktik

Informationsmøde for praktikvejledere - 3. praktikForår 2018

Informationsmøde for praktikvejledere 3. praktik CPF16o

1. juni – 30. november 2018

Forår 2018

Dagens program• Rammen om uddannelsen• Rammen om praktikken

• Praktikken i bekendtgørelsen• Praktikkens tilrettelæggelse

• Praktikstedets opgaver og ansvarsområder

• Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder

• Praktikken i UCC

• Praktikkens mål og indhold• Kompetencemålenes fokusområder• Kompetencemål som styrings-og måleredskab

• Praktikstedet: Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• Den studerende: Digital portfolio

• Møde og udtalelse

• Prøve i praktikken

Praktikportalen

Forår 2018 Informationsmøde for praktikvejledere - 3. praktik

Rammen om uddannelsen i UCC• Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 354 af 07/04/2017)

• Gælder for alle landets professionshøjskoler

• Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, Professionshøjskolen UCC – en ny på vej• Fælles uddannelsesstruktur • Fælles beskrivelser af modulernes videns-, færdigheds- og læringsmål• Alle studerende skal bruge digital portfolio som obligatorisk studieredskab

• Studieplan for Pædagoguddannelsen UCC – en ny er på vej• supplerer og uddyber studieordningen • en konkret plan for de enkelte moduler • prøverne m.v.

- og for praktikken

• Praktikhåndbog (redigeres løbende)

Materialet findes på KP’s/UCC’s hjemmeside: https://www.kp.dk/uddannelser/paedagog eller https://ucc.dk/paedagog


https://www.kp.dk/uddannelser/paedagog

https://ucc.dk/paedagog

Fællesdelen

1. semester:1.-3. modul(3 x 10 ECTS)

Omsorg, læring og udvikling

Udfoldelse, udtryk og erkendelse

Køn, seksualitet, ligestilling og familieformer (nationalt modul)

2. semester:Praktik og 4.-5. modul(3 x 10 ECTS)

1. praktik med intern prøve

Pædagogisk teori og praksis

Intern prøve i kompetenceområde 1 ”Pædagogiske miljøer og aktiviteter”

Profession, velfærd og værdier

3. semester:6. modul(10 ECTS)

Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul)

Intern prøve i kompetenceområde 2 ”Profession og samfund”


Specialiseringsdelen

Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik

3. semester: 7. modul (10 ECTS)

Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring

3.-4. semester(30 ECTS) 2. praktik med intern prøve

4. semester: 8. modul(10 ECTS)

Valgfrit kompetenceområde 1. del

Valgfrit kompetenceområde1. del



Valgfrit kompetenceområde2. del



Ekstern prøve i valgfrit kompetenceområde


Profession og samarbejde(tværprofessionelt element)



Intern prøve i tværprofessionelt element

5.-6. semester(30. ECTS) 3. praktik med ekstern prøve


Specialiseringsdelen (fortsat)


Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund


Forskningsmetodologi (nationalt modul)



Ekstern prøve i specialisering

7. semester:13. modul(15 + 5 ECTS)

Bachelorprojekt4. praktik



Ekstern prøve i bachelorprojekt


Rammen om praktikken§ 8: Praktikkens tilrettelæggelse§ 9: Praktikstedets opgaver og ansvarsområder§ 10: Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder§ 11: Praktik i udlandet§ 17: Prøve

Praktikkens mål og indhold:Bilag 1, område 3: 1. praktik

Bilag 2, område 3: 2. praktik – DagtilbudspædagogikBilag 3, område 3: 2. praktik – Skole- og fritidspædagogikBilag 4, område 3: 2. praktik – Social- og specialpædagogik

Bilag 2, område 4: 3. praktik – DagtilbudspædagogikBilag 3, område 4: 3. praktik – Skole- og fritidspædagogikBilag 4, område 4: 3. praktik – Social- og specialpædagogik

Bilag 6: 4. praktik - BachelorprojektetForår 2018 Informationsmøde for praktikvejledere - 3. praktik

Praktikkens tilrettelæggelse

1. praktik

• 2. semester

• 01.02./medio august

• Knyttet til fællesdelen

• 32 dage + 3 studiedage

• 1 arbejdsdag = 6 timer

• Ulønnet – SU-

finansieret

• 10 ECTS-point

• Prøve

2. praktik

• Start i 3. semester

• 01.12./01.06.

• Knyttet til

specialiseringen

• 6 måneder inkl. 10

studiedage

• 32½ time om ugen (løn

for 30)

• Lønnet

• 30 ECTS-point

• Prøve

3. praktik

• Start i 5. semester

• 01.12./01.06.

• Knyttet til

specialiseringen

• 6 måneder inkl. 10

studiedage

• 32½ time om ugen (løn

for 30)

• Lønnet

• 30 ECTS-point

• Prøve

4. praktik

• 7. semester

• Knyttet til

specialiseringen og

bachelorprojektet

• 16 arbejdsdage à 6

timer

• Ulønnet – SU-

finansieret

• Del af bachelor-

projektet


Praktikkens tilrettelæggelse

• Start – slut• Den 1. juni – den 30. november, uanset ugedag (ansat)

• Timetal• 32½ time i gennemsnit om ugen

=> fri til at tage på studiedage og løn på studiedage• Løn for 30 timer om ugen

• Mødepligt• Som alle andre ansatte – samme rettigheder, samme forpligtelser (vigtigt at praktikstedet introducerer)

• Min. 75 % for at kunne indstilles til prøve (i de 75% indgår selvvalgt ferie samt sygedage)


Praktikstedets opgaver og ansvarsområder

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal praktikstedet:

§ 9

• Udarbejde praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• Vejlede den studerende i overensstemmelse med kompetencemål for perioden

• Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikperioden efter et møde med professionshøjskolen og den studerende

§§ 17 og 18

• Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden


Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal professionshøjskolen:

§ 10

• Forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål forud for hver praktikperiode

• Undervise og vejlede de studerende på studiedagene

• Inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen og praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning

§§ 17 og 18

• Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden


Praktikkens mål og indhold

Centralt fastlagt i bekendtgørelsen i form af:

Kompetencemål

• beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene (BEK nr. 354 af 07/04/2017 , § 5, stk. 2).

• styrende og retningsgivende for, hvad den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioderne.

• angiver det, som den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden, hvor det ved en prøve bliver bedømt, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt (BEK nr. 354 af 07/04/2017 , §§ 17 og 18).

• dækker ét eller to fokusområder

• indeholder en række videns- og færdighedsmål


Kompetencemålenes fokusområder

Forår 2018

1. praktik

• Fællesdelen:• Pædagogens praksis

2. praktik

• Dagtilbudspædagogik:• Relation og

kommunikation

• Skole- og fritidspædagogik:• Udviklings- og

læringsrum

• Social- og specialpædagogik:• Relation og

kommunikation

3. praktik

• Dagtilbudspædagogik:• Samarbejde og

udvikling

• Skole- og fritidspædagogik:• Samarbejde og

udvikling

• Social- og specialpædagogik:• Samarbejde og

udvikling

4. praktik

• Bachelorprojekt:

• Professionsrelevant problemstilling

• Indhente empiri

Informationsmøde for praktikvejledere - 3. praktik

Kompetencemål - 3. praktik

Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.

Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.


Kompetencemål som styrings- og måleredskab

• Selvom målene er delt op i forhold til de enkelte praktikperioder• Selvom målene er konkretiseret i forhold til de enkelte specialiseringer• Selvom målene er delt op i videns- og færdighedsmål

• Så skal de alligevel dække bredt:

Fællesdelen• hele det pædagogiske felt

Dagtilbudspædagogik• det lille nystartede barn på ni måneder i vuggestuen og det femårige barn børnehaven på vej mod skolen

Skole- og fritidspædagogik• det seksårige barn i børnehaveklassen og den unge på 18 år i ungdomsklubben

Social- og specialpædagogik• barnet med Aspergers Syndrom på behandlingshjemmet, den unge med stof- og kriminalitetsproblemer på

ungdomsinstitutionen og det voksne menneske med nedsat funktionsevne på aktivitetscentret



Målene må derfor konkretiseres eller ’oversættes’, så de matcher:• Det konkrete praktiksted• Den konkrete studerende• Den konkrete praktikperiode

Målene må med andre ord:• Rekontekstualiseres• Personliggøres

Fordi:• Teori kan ikke oversættes direkte til praksis – viden aktiveres og skabes i relation til konkrete situationer

i tid og sted, den ejes af specifikke personer, og den relaterer sig til den lokale kontekst

• Handlekompetence er kontekstafhængig – bundet til både situation og person

• Den lærende må være subjekt i sin egen læreproces – ejerskab

• Målene må rette sig både mod praktikstedets praksis og udover denne innovationskompetence



Forår 2018

Møde og udtalelse:Den studerende, praktikvejleder og underviser

drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde.Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio

og mailes til underviser

Før praktik:Praktikforberedelse

Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio

Før praktik:Praktikstedet udarbejder

praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikvejledning:Den studerende og praktikvejleder

samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan

Prøve:Praktikvejleder, praktikansvarlig

underviser og censor vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt


Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Forår 2018

• Praktikbeskrivelsen: en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud• Formål• Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder

• Uddannelsesplanen: en beskrivelse af praktikstedet som uddannelsessted• beskrive praktikstedets praksis i relation til kompetencemålene

• uddybe og konkretisere, hvordan de enkelte mål genfindes, afspejles og optræder i den daglige pædagogiske praksis

• angive læringsmuligheder og rammerne for den studerendes læring

• angive hvordan praktikstedet kan understøtte den studerendes læreproces i relation hertil

• angive relevant litteratur

• angive organisering af vejledning

• angive hvordan den studerendes portfolio inddrages

• gælder for alle studerende, som kommer i praktik dér


Praktikstedets praktikbeskrivelse


Institutionens navn:

Adresse:

Tlf.:

E-mailadresse:

Hjemmesideadresse:

Åbningstider:Specialiseringsmuligheder på praktikstedet:

Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag:

Beskrivelse af brugergruppen:

Antal børn/unge/voksne:

Aldersgruppe:Arbejdsmetoder:Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål)

Fysiske rammer; ude og inde:Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet)Ansatte (Antal og faggrupper – pædagogisk faggruppe og andre faggrupper)

Dato for sidste revidering:

Praktikstedets uddannelsesplan 3. praktik

Forår 2018

Specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiodePædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.

Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.


VidensmålDen studerende har viden om

FærdighedsmålDen studerende kan

Hvordan arbejder praktikstedet med dette?

Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet?

Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette?

(Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan)


Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud

Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet

Leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling

Udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø



Forandringsprocesser og innovation Bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag

Inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser

Inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser

Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering

Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis

Anbefalet litteratur i 3. praktik

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

Praktikstedets uddannelsesplan 3. praktikEx. fra integreret daginstitution, 0-6 år


Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud

Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet

A) Hvordan arbejder vi med dette?

• Lovgivningen for dagtilbuddet.

• Aktuelle temaer/problemstillinger.

• Pædagogiske drøftelser og stillingtagen.

• Løbende evaluering af ”hverdagen” og den pædagogiske praksis.

• Trivsel på arbejdspladsen.

• Social kapital og ligeværdig kommunikation.

B) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?

• Den studerende forholder sig til dagtilbuddets rolle og hvordan der skabes de bedste rammer for børns vilkår under de givne rammer.

• Den studerende får indsigt i kulturen på arbejdspladsen.

• Fokus på egen indsats i forhold til at styrke det gode arbejdsmiljø.

• Være opmærksom på personlig refleksion over egne normer i det professionelle arbejde.

Praktikstedets uddannelsesplan 3. praktikEx. fra en børnehave



Børnehavens hjemmesideKøbenhavns kommunes Børne- og ungepolitik; http://www.kk.dk/boernepolitikKrogh, Suzanne og Smidt, Søren; Aktionslæring i pædagogisk praksis, Kapitel 1, Didaktisk aktionslæringLyng Rasmussen, Gitte; Børneperspektiv – i forskning og praksis, i: Børns liv og læreprocesser i det moderne samfundSchultz Jørgensen, Per og Kampmann, Jan; Antologi: Børn som informanterHansen, Maja i: Børn&Unge, År 2016, Nr. 12; Børneperspektiver. De interviewer børn og får ny videnMateriale fra studiedage


Ca. hver anden mandag, eller i hvert fald en dag i hver anden uge.


Den studerende medbringer min. ét eksempel fra sin portfolio til vejledningstimerne, fx situationsbeskrivelser og observationer og refleksioner herover

http://www.kk.dk/boernepolitik


Specialiseringen: Skole- og fritidspædagogik - 3. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område.

Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.








Institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde

Agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området

Tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborativefællesskaber

Analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper



Praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde

Indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis

Forandringsprocesser og innovation Deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag

Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering

Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis





Praktikstedets uddannelsesplan 3. praktikEx. fra en SFO

Tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborativefællesskaber

Analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper

• Vi arbejder i et krydsfelt mellem skole og fritidsdel og derfor vil du blive en del af dette og vil arbejde tværprofessionelt sammen med lærer og pædagoger såvel som andre faggrupper ex. fremskudt socialrådgiver, psykologer og forvaltning.

• Vi arbejder kontinuerligt på skabe den bedst mulige kommunikation og sammenhæng mellem de forskellige faggrupper.

• Det forventes at du er synlig og aktiv deltagende i undervisningsdelen og deltager i diverse samarbejdsfora.

• Hvis det giver relevans er der mulighed for at interview med lærer-del eller andre samarbejdspersoner på skolen.

• Du vil løbende kunne sparre med din vejleder og den pædagogisk faglige leder for pædagogerne.


Specialiseringen: Social- og specialpædagogik - 3. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper:

A. Børn og unge med særlige behov.

B. Mennesker med sociale vanskeligheder.

C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelserKompetenceområde: Samarbejde og udvikling

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.







Institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser

Agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer

Forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder

Foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet

Tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde

Indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger



Opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

Redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde

Forandringsprocesser og innovation Deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag

Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering.

Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis.






Forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder


De individuelle pædagogiske planer/metodebeskrivelser danner rammen for, hvilke tilgange der er hensigtsmæssige i forhold til den enkelte borger. Med udgangspunkt i borgernes behov og ressourcer anvendes/bruges der en række forskellige pædagogiske tilgange og metoder, disse er beskrevet i ovenfornævnte beskrivelser. De elementer, der særligt er fokus på, når der udarbejdes metodebeskrivelser/dagsplaner for borgerne, er at hverdagen for dem bliver overskuelig, og giver rum til at være deltagende i dagens gøremål/aktiviteter.

Den studerende vil aktivt skulle arbejde efter disse planer/aftaler, der er lavet. Det forventes, den studerende stiller sig spørgende /reflekterende til beskrivelserne ved vejledningsseancerne, samt i hverdagen.

Praktikstedets uddannelsesplan 3. praktikEx. fra specialtilbud for mennesker med nedsat funktionsevne

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Forår 2018

Nogle vigtige pointer:

• Praktikken et særligt læringsrum:• Læring:

• Deltagelse og observation, systematisk erfaringsopsamling og refleksion• Øvelse, undersøgelse, udvikling

• Viden og færdigheder gensidigt afhængige og konstituerende

• Pædagogiske aktiviteter:• Både planlagte og upåagtede

• Portfolien• et dokumentations- og læringsredskab• anvendes løbende i vejledningen og i forbindelse med møde/udtalelse og prøve


Den studerende: Digital portfolioPraktikforberedelse

Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på ̊studiemetoder, og på̊ periodens kompetencemål (§ 10)

• Foreløbige overvejelser over egne:

• Erfaringer

• Forudsætninger

• Interesser

• Forventninger

• i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål

• med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• under vejledning fra undervisere

• individuelt og i samarbejde med medstuderende

• Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio


Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab

Digital portfolio et krav i UCC gennem hele studiet

Portfolio i praktikken• Et redskab til dokumentation og læring med henblik på at:

• understøtte refleksion og læring individuelt og i fællesskab med andre

• dokumentere, evaluere og vurdere arbejdet med kompetencemål, videns- og færdighedsmål gennem systematisk opsamling af erfaringer –> situationsbeskrivelser

• anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne

• danner sammen med praktikbeskrivelse og uddannelsesplan grundlag for mødet mellem studerende, praktikvejleder og studiekonsulenten

• danner grundlag for prøven i praktikken


Fire obligatoriske punkter

1) Plan for arbejdet med periodens videns- og færdighedsmål med henblik på opnåelse af praktikkens kompetencemål. Planen udarbejdes af den studerende i samarbejde med praktikvejleder på praktikstedet.

2) Udvalgte produkter og dokumentation, der viser den studerendes arbejde med periodens mål.

3) Refleksioner over og vurderinger af egen læreproces i praktikken.

4) Dokumentation af læst litteratur, som er centralt for den konkrete praktik. Det vil sige, den litteratur som er angivet i institutionens uddannelsesplan samt angivet litteratur til praktikforberedelse og studiedage.


Praktikstedet og den studerende: Plan for praktikken

Den endelige udformning den videre udformning:

• et dynamisk dokument

• justeres og tilpasses løbende det konkrete praktikforløb og den praksis, der er på praktikstedet

• Den studerendes deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde vil undervejs åbne for nye spørgsmål

• Praksis vil byde på nye opgaver og udfordringer

• Begge dele vil give anledning til nye konkretiseringer og præciseringer i praktikplanen, som på den måde hele tiden vil afspejle og tilpasses det konkrete praktikforløb.

• Skal skrive den studerende ind i den pædagogiske praksis

• Gælder for netop denne studerende i netop denne praktikperiode

• ’Lukkes’ i forbindelse med midtvejsmøde og udtalelse, som uploades i præsentationsportfolio og mailes til praktikansvarlig underviser.



Praktiksted Studerende

Praktikvejleder Praktikansvarlig underviser

3. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.


Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.


Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse







Konkretiseringer i relation til den enkelte studerende

(Udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen og drøftes med praktikansvarlig underviser ved 2/3 mødet)


Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelseVidensmål

Den studerende har viden om








Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud,

Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet,

Leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,

Udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø,



Forandringsprocesser og innovation,

Bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

Inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser,

Inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings-og forandringsprocesser,







Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget for prøven i 3. praktik

Dato og praktikvejleders navn:

Den studerendes plan for arbejdet med 3. praktiks kompetencemål, videns- og færdighedsmål inkl. praktikvejleders udtalelse uploades i den studerendes portfolio og mailes til praktikansvarlig underviser senest en uge efter afholdt møde.


Ex. fra integreret daginstitution, 0-6 årSamfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud,

Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet,

A) Hvordan arbejder vi med dette?

• Lovgivningen for dagtilbuddet.

• Aktuelle temaer/problemstillinger.

• Pædagogiske drøftelser og stillingtagen.

• Løbende evaluering af ”hverdagen” og den pædagogiske praksis.

• Trivsel på arbejdspladsen.

• Social kapital og ligeværdig kommunikation.

B) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?

• Den studerende forholder sig til dagtilbuddets rolle og hvordan der skabes de bedste rammer for børns vilkår under de givne rammer.

• Den studerende får indsigt i kulturen på arbejdspladsen.

• Fokus på egen indsats i forhold til at styrke det gode arbejdsmiljø.

• Være opmærksom på personlig refleksion over egne normer i det professionelle arbejde.

Jeg vil sætte mig ind i dagtilbudsloven og kommunens politik inden for dette område. Desuden vil jeg undersøge, hvordan man arbejder med læreplaner og se på, hvilken betydning de har for det daglige pædagogiske arbejde. Jeg vil selv indgå i det daglige pædagogiske arbejde og bidrage til at skabe et godt samarbejde og gode rammer for børnenes liv, fx gennem anerkendende kommunikation. Jeg vil arbejde med at finde balancen mellem trivsel og læring, beeing og becoming, og reflektere over min egen måde at indgå i arbejdet, bl.a. gennem anvendelse af interaktionsanalyser og situationsbeskrivelser.


Anbefalet litteratur i 3. praktikBørnehavens hjemmesideKøbenhavns kommunes Børne- og ungepolitik; http://www.kk.dk/boernepolitikKrogh, Suzanne og Smidt, Søren; Aktionslæring i pædagogisk praksis, Kapitel 1, Didaktisk aktionslæringLyng Rasmussen, Gitte; Børneperspektiv – i forskning og praksis, i: Børns liv og læreprocesser i det moderne samfundSchultz Jørgensen, Per og Kampmann, Jan; Antologi: Børn som informanterHansen, Maja i: Børn&Unge, År 2016, Nr. 12; Børneperspektiver. De interviewer børn og får ny videnMateriale fra studiedage


Ca. hver anden mandag, eller i hvert fald en dag i hver anden uge.


Den studerende medbringer min. ét eksempel fra sin portfolio til vejledningstimerne, fx situationsbeskrivelser og observationer og refleksioner herover

Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget for prøven i 3. praktikXXX er en meget engageret studerende, som er velformuleret, reflekteret, undrende og inspirerende. Hun skal til at starte et forløb med nogle drenge på stuen og har taget initiativ til aktiviteter på legepladsen og det bliver spændende at følge. I forbindelse med dette vil vi drøfte, hvad der sker med børnegrupperne og legesituationerne, hvordan man evt. kan se reaktioner og resultater af det igangsatte og hvorledes det kan vise mulige ændringer i legemønstre / legerelationer. I slutningen af oktober skal XXX være med til en velkomstsamtale vedr. et barn som startede sidst i august.Ligeledes skal XXX være med til en sprogvurdering af et 3 års barn.På personalemøderne deltager XXX engageret og har mange gode observationer, iagttagelser og kommentarer til f.eks. når vi snakker ”tidlig opsporing” i f. m. begge børnegrupper i børnehaven.Dato og praktikvejleders navn:


Ex. fra en børnehave

http://www.kk.dk/boernepolitik




3. praktikperiode - Skole- og fritidspædagogikPædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område.


Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.





















Institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde,

Agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området,

Tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber,

Analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper,


Praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde,

Indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis,


Deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,













I børnehaveklassen på Kildevældsskolen arbejder vi med forskellige didaktiske og pædagogiske metoder, bl.a. classroom management, scaffolding og den anerkendende pædagogik.

De studerende vil her have mulighed for, at opleve disse metoder blive brugt i praksis

I forbindelse med den faglige fordybelse, som er et af mine ansvarsområder, har jeg valgt, at planlægge og gennemføre et danse forløb, hvor jeg vil tage udgangspunkt i traditionelle folkedanse fra forskellige verdensdele. Til tilrettelæggelse og evaluering af mit projekt, har jeg valgt, at læne mig op ad Hiim og Hippes relations model. Jeg vil yderligere afprøve min viden og kunnen om scaffolding i forbindelse med varetagelsen af danseundervisningen.

Jeg vil desuden anvende situationsbeskrivelser som grundlag for refleksion.

Ex. fra en børnehaveklasse




3. praktikperiode – Social- og specialpædagogikPædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper:A. Børn og unge med særlige behov.B. Mennesker med sociale vanskeligheder.C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser


Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.












Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelseVidensmål

Den studerende har viden om








Institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser,

Agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,

Forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder,


Tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde,

Indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger,



Opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

Redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde


Deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,











Ex. fra specialtilbud for mennesker med nedsat funktionsevneForskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder,


De individuelle pædagogiske planer/metodebeskrivelser danner rammen for, hvilke tilgange der er hensigtsmæssige i forhold til den enkelte borger. Med udgangspunkt i borgernes behov og ressourcer anvendes/bruges der en række forskellige pædagogiske tilgange og metoder, disse er beskrevet i ovenfornævnte beskrivelser. De elementer, der særligt er fokus på, når der udarbejdes metodebeskrivelser/dagsplaner for borgerne, er at hverdagen for dem bliver overskuelig, og giver rum til at være deltagende i dagens gøremål/aktiviteter.

Den studerende vil aktivt skulle arbejde efter disse planer/aftaler, der er lavet. Det forventes, den studerende stiller sig spørgende /reflekterende til beskrivelserne ved vejledningsseancerne, samt i hverdagen.

Jeg vil, hvis det er muligt, deltage i udarbejdelsen af dagsplaner for to borgere, hvor udgangspunktet er deres deltagelse i arbejdet i træværkstedet. Jeg vil her være opmærksom på den enkelte borgers behov og ressourcer, både gennem mit kendskab til de to borgere og ved at læse relevant litteratur (Per Lorentzen). Jeg vil desuden indgå i arbejdet med de øvrige borgere på centretmed afsæt i deres dagsplaner, og forholde mig kritisk til de anvendte metoder.Jeg vil løbende opsamle mine erfaringer i beskrivelser i min portfolio og bruge dem som afsæt for vejledning og refleksion over min og stedets praksis.

PraktikforberedelseIfølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på ̊studiemetoder, og på̊ periodens kompetencemål (§ 10)

• Foreløbige overvejelser over egne:

• Erfaringer

• Forudsætninger

• Interesser

• Forventninger

• i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål

• med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

• under vejledning fra undervisere

• individuelt og i samarbejde med medstuderende

• Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio


Møde og udtalelseSenest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. (Studieplanen s. 14) (Uge 8)

Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (Uddannelsesbekendtgørelsen § 9, stk. 3)

Mødet: • varer 30 minutter og foregår via Skype eller Lync

Dagsorden til mødet:• Kort status på den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i praktikken• Praktikvejleder og studerende præsenterer plan for den studerendes arbejde med opfyldelsen af praktikkens

kompetencemål• Alle parter kommenterer planen med henblik på eventuelle justeringer• Den studerende fremlægger portfolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med

praktikkens kompetencemål• Evt.


Møde og udtalelse

Udtalelsen:• Praktikstedet udarbejder efter mødet en skriftlig udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde

kompetencemålet. Udtalelsen omfatter både konkretiseringen af videns- og færdighedsmålene og den sammenfattende udtalelse nederst i skabelonen:

• Plan for den resterende del af praktikperioden (i forhold til de enkelte videns- og færdighedsmål)

• Udtalelse (en sammenfattende status)

• skrives ind i den studerendes plan for praktikken

• mailes til den praktikansvarlige underviser i UCC senest en uge efter mødet

• den studerende uploader praktikplanen inkl. udtalelsen i sin portfolio

• Med henblik på at kunne opfylde kompetencemålet for praktikken


Prøven i 3. praktikFormalia

Uddannelsesbekendtgørelsen § 17:

Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen.

Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor.

Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med »Bestået/Ikke bestået«.

Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået« afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.


For at gå til prøven i 3. praktik, kræves:

• At alle moduler på fællesdelen er bestået• At alle prøver er bestået• At modul H, I og J er bestået• At mødepligten i 3. praktik er opfyldt → 75 % (i de 75% indgår selvvalgt ferie

samt sygedage)

Minimumskravet svarer til 170 ECTS

Betingelse for indstilling til prøve


Prøven i 3. praktik

Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 2:• Kompetencemålet beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne

demonstrere ved afslutningen af praktikken.

• Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne:

• gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer

• fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis

• reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis (§ 18, stk. 2)

• Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling (§ 18, stk. 3)

Udgangspunkt i præsentationsportfolien


Prøven i 3. praktik

UCC’s Studieordning

PrøveformIndividuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio.

Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer igennem praktikken.

Præsentationsportfolioen indeholder den studerendes skriftlige refleksioner over udvalgte og væsent-ligevidens- og færdighedsmål. Portfolien skal desuden indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger.

OmfangSkriftlige refleksioner over udvalgte dele fra arbejdsportfolio til præsentationsportfolio på max 24.000 anslag samt bilag (billede, lyd mv.)


Oplægsholder

Præsentationsnoter

Ændringer fra 1. praktikperiode til anden og tredje praktikperiode. Der kan spørges til udtalelsen som er blevet til efter mødet

Prøven i 3. praktikPrøvegrundlagPræsentationsportfolio samt praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til BEK § 9 stk. 3.

BedømmelsesgrundlagPræsentationsportfolio og den mundtlige præstation. Den studerendes formulerings- og staveevne ind-går i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen. Bedømmelse: Bestået – Ikke bestået. Bedømmelse ved ekstern censur.

Tidsramme5 min. præsentation, 15 min. samtale

BedømmelseEkstern censur. Bestået/ikke bestået


Oplægsholder

Præsentationsnoter

Ændringer fra 1. praktikperiode til anden og tredje praktikperiode. Der kan spørges til udtalelsen som er blevet til efter mødet


Bedømmer Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse

Eksaminator 1 Bestået Bestået Bestået Ikke bestået

Eksaminator 2 Bestået Ikke bestået Ikke bestået Ikke bestået

Censor Ikke bestået Ikke bestået Bestået Bestået

Resultat Ikke bestået Ikke bestået Bestået Ikke bestået

Prøven i 3. praktikEksamensbekendtgørelsen

§ 12. Medvirker flere eksaminatorer eller flere censorer ved bedømmelsen, gives bedømmelsen efter drøftelse mellem dem.

Stk. 3. Er eksaminatorerne og censorerne ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til »Bestået« eller »Ikke bestået«, erbedømmelsen »Bestået«, hvis mindst halvdelen af bedømmerne, heraf mindst en censor, giver denne bedømmelse.(”Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område(karakterbekendtgørelsen) (BEK nr. 114 af 03/02/2015)

Roller og ansvar

Den praktikansvarlige undervisers særlige rolle og ansvar• Prøvens formelle afvikling. Den praktikansvarlige underviser har ansvar for prøvens begyndelse, afslutning og

afgivelse af bedømmelse

Alle tre parters – praktikvejleder, praktikansvarlig underviser og censor - opgave og ansvar• At understøtte og kvalificere den studerendes faglige og analytiske refleksioner over egen og praktikstedets

pædagogiske praksis

• At vurdere i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt. Det vil sige, om den studerende kan:

• Gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer

• Fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis

• Reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.(jf. § 18, stk. 2 i bekendtgørelsen).

• At tage stilling til bedømmelsen af prøven


Votering, karakter og tilbagemelding til de studerende(Bekendtgørelse om eksamen)

§ 25. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser,

2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Det foreslås, at de to eksaminatorer først drøfter deres indstilling og først derefter inddrager censor. Se desuden skema overfor.


Inspiration fra læreruddannelsens vejledning

”Begge eksaminatorer (praktikunderviser og praktikvejleder) er ligeværdige deltagere i prøven med forståelse og respekt for hinandens roller i samarbejdet med opgaven. Den fælles opgave er, at få de studerendes teoretiske viden, erfaringsviden og praksisviden i spil i forhold til de studerendes valgte fokus fra praktikken……..

Det er derfor vigtigt, at samtalen til prøven bygger på forskellige former for spørgsmål for at støtte de studerende i at forholde sig undersøgende og reflekterende, herunder også at spørgsmålene sikrer, at de studerende får mulighed for at bevæge sig på de forskellige kravniveauer …. Jf. Pædagoguddannelsens bekendtgørelse §18, stk. 2


Spørgsmål til prøven kan have forskellige karakter

• Der kan stilles spørgsmål til præsentationsportfolien, fx afklarende og undersøgende

• Der kan stilles spørgsmål til erfaringer, den studerende har gjort sig i praktikken

• Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de valg i praksis, den studerende har gjort sig

• Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de teoretiske overvejelser, den studerende har gjort sig

• Der kan stilles spørgsmål til den studerendes eventuelle medbragte materiale/bilags-materiale

• Der kan stilles spørgsmål til, hvorvidt den studerende ville handle, agere, planlægge etc. anderledes en anden gang


Ikke bestået

Bedømmes en prøve til ”Ikke bestået” afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med

den studerende (BEK nr. 354 af 07/04/2017, § 17, stk. 5). Ved samtalen deltager den studerende, den

praktikansvarlige underviser og praktikkoordinator. Samtalen skal afdække, om der er grundlag for at

tildele den studerende en ny praktikplads. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde

tilbydes at gå praktikperioden om én gang (ibid.). Afgørelsen om dette træffes af uddannelsesstedets

uddannelsesleder på grundlag af et skriftligt referat fra mødet udarbejdet af praktikkoordinator.

Udgangspunktet er således, at studerende, der ikke har bestået praktikprøven, kan gå til en ny prøve uden

at gå praktikperioden om. I henhold til bekendtgørelsen om prøver i videregående uddannelser (BEK nr.

1519 af 16/12/2013, § 6), kan en studerende gå prøven om to gange.


Problemer i praktikken

Opstår der problemer i praktikken, som ikke kan løses mellem den studerende og praktikvejlederen, skal praktikstedets leder inddrages. Såfremt den studerende og praktikstedet i et samarbejde ikke kan løse problemet, skal der rettes henvendelse til den praktikansvarlige underviser på UCC med henblik på en afklaring af problemerne og etablering af aftaler om eventuelle løsninger.

Der skelnes mellem problemer af uddannelsesmæssig og af ansættelsesmæssig karakter.

Gælder det uddannelsesmæssige problemer, kontaktes den studerendes praktikansvarlige underviser så tidligt som muligt i forløbet.

Ved problemer, der vedrører ansættelsen, kan det være hensigtsmæssigt/nødvendigt at inddrage praktikstedets tillidsrepræsentant. I de lønnede praktikperioder er de studerende omfattet af arbejdsmarkedets regler, på lige fod med øvrige ansatte.

Der henvises desuden til PLS´s, de studerendes organisations, materiale herom. PLS


https://www.pls.dk/rad-og-vejledning/rad-og-vejledning?gclid=EAIaIQobChMI28__u7eV1gIV1YeyCh2E-g1vEAAYASAAEgIip_D_BwE

Lidt om 4. praktik


Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4

Form:• tilrettelægges som en ulønnet praktik på 7. semester• i sammenhæng med bachelorprojektet• på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen

Indhold:

• indeholder den studerendes opsamling af empiri• fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer

Kompetencemål:

• 4. praktik har ikke ‘sit eget’ kompetencemål, men hører under bachelorprojektets kompetencemål:Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger (Bilag 6)

1., 2. og 3. praktik

‘En traditionel praktik’

4. praktik

‘En utraditionel praktik’

Defineres som et rum for (Ud)øvelse, undersøgelse og udvikling Opsamling af empiri – undersøgelse og udvikling

Styres af Praktikkens kompetencemål Bachelorprojektets kompetencemål

Metodisk tilgang Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling, refleksion

Bestemt af bachelorprojektets problemformulering

Den studerendes position Indgå i ‘hele’ den pædagogiske praksis Fokus på et udsnit af den daglige pædagogiske praksis bestemt af bachelorprojektets kompetencemål og afgrænset af bachelorprojektets problemformulering

Den studerendes rolle En ‘typisk’ voksen (på ‘lige fod’ med pædagogerne)

En ‘atypisk’ voksen (‘ved siden af’ pædagogerne, men alligevel deltagende i praksis)


4. praktik er en ‘utraditionel’ praktik

Lidt om 4. praktik


Valg af praktikplads til 4. praktik foregår på en lidt anden måde end ved de foregående praktikfordelinger:

• De studerende kan selv finde et praktiksted

• De studerende kan søge blandt de praktiksteder, som byder ind med temaer, dilemmaer eller problemstillinger, som praktikstedet kunne tænke sig at samarbejde med en (gruppe) studerende om at få undersøgt nærmere (Portalopslag – se UCC’s hjemmeside)

• De studerende kan ønske at komme i praktik, hvor de tidligere har været i praktik → gerne lave aftale med jer allerede nu

• De studerende kan afgive 5 ønsker - hvis flere ønsker det samme sted trækkes lod

• En særlig procedure for specialiseringen Social- og specialpædagogik

• De studerende får som udgangspunkt tildelt deres praktiksted fra 3. praktik

• Hvis de studerende har været i praktik i udlandet, eller har en særlig begrundelse for at ville et andet sted hen, skal de selv forsøge at finde et sted, i tæt kontakt med os


Praktikportalen


a

Praktikportalen


Praktikportalen

Formalia

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 1519 af 16/12/2013

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 824 af 02/07/2015

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr. 354 af 07/04/2017

Følg linket https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale til:

• Studieordning for Pædagoguddannelsen UCC september 2014

• UCC Praktikhåndbog - Pædagoguddannelsen 2014

• Skabelon til praktikbeskrivelse med uddannelsesplan for UCC's praktiksteder


https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale

https://ucc.dk/files/ucc.dk/studieordning_paedagoguddannelsen_september_2014.pdf

https://ucc.dk/files/ucc.dk/ucc_praktikhaandbog_-_paedagoguddannelsen_2014_0.pdf

https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale

Documents

Informationsmøde for praktikvejledere 3. praktik · • Møde og udtalelse • Prøve i praktikken Praktikportalen Forår 2018 Informationsmøde for praktikvejledere - 3. praktik