Upload
others
View
12
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
PRØVE I PRAKTIKKEN
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
INDHOLD
Status på prøveerfaringer
Summegruppe
Regler og rammer for prøven
Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator
Prøvens forløb
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Hvilke tanker, udfordringer, problemer, spørgsmål, forventninger, bekymringer er du optaget af i forbindelse med prøven i praktikken?
Konkrete spørgsmål du gerne vil have når at tale om?
Har du nogle erfaringer med prøven som du gerne vil dele?
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
GENNEMGANG AF REGLER
Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio, som består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål.
Det er en forudsætning for prøven, at den studerende har arbejdet med sin portfolio og derudover været til stede på praktikstedet og på studiedagene i mindst halvdelen af tiden for at kunne indstille sig til prøven
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
VI SKAL VURDERE UDKOMMET – IKKE OM DEN STUDERENDE HAR LÆST ELLER GJORT NOGET BESTEMT
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
Den studerende
Den studerendes
plan for praktikken
Den studerendes
plan for praktikken Den
studerendes plan for
praktikken
pædagofag
lighed
PRØVENS FORLØB Ugen før prøven har den studerende afleveret sin præsentationsportfolio, som udgør prøvegrundlaget.
Den studerende har 5 min. til at præsentere sit oplæg
Underviseren indleder drøftelsen ved at stille den studerende et uddybende spørgsmål, og herefter forventes vejleder også at byde ind. Det kan være ved at stille uddybende spørgsmål til det den studerende siger, eller at bringe nye temaer på banen ud fra det skriftlige materiale eller det mundtlige oplæg.
Underviseren styrer tiden og beder den studerende gå ud af lokalet
Herefter voterer underviser og vejleder, hvorefter den studerende kaldes ind igen og får en tilbagemelding på 1) om prøven er bestået og 2) en uddybning af, hvad der har talt for resultatet – her kan vejleder også byde ind med kommentarer
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
I løbet af praktikken guider og udfordrer vejlederen den studerende. Nogle gange opstår der en god relation mellem vejleder og studerende, nogle gange det modsatte.
I eksamenssituationen er det vigtigt at lægge denne relation til side. (evt. case 3)
Du er i situationen uddannelsens officielle kontrollant – din opgave er at undersøge om den studerende har opnået det krævede kompetencemål – og kan redegøre for relevante aspekter af de krævede videns- og færdighedsmål
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
SAMARBEJDET MELLEM STUDERENDE OG VEJLEDER OP TIL PRØVEN
Den studerendes materiale er ikke ”hemmeligt”
Den præsentationsportfolio der afleveres forventes at rumme materiale der har været arbejdet med i løbet af praktikken
Vejleder forventes ikke at ”godkende” eller ”rette” den studerendes materiale til aflevering, men må gerne drøfte hvilket materiale der kunne være relevant
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
ROLLEN SOM EKSAMINATOR
Underviser og vejleder er sidestillede eksaminatorer, underviser tager ansvar for at indlede eksaminationen, men som eksaminator er du med-ansvarlig for at styre samtalen og bevare overblikket.
Spørg evt. den studerende til sidst om der er noget han/hun mangler at få sagt?
At sætte den studerende i centrum.
Indtage en nysgerrig holdning, det vil sige være aktiv lyttende, udfordrende og ”ikke vidende”
Prøv ikke at få den studerende et bestemt sted hen
Prøv at få hende/ ham til at udfolde det han/hun fortæller fx: ”Når du siger det var sjovt, hvordan sjovt?”.
Giv tid til at spørgsmålene kan overvejes – pause i stilhed er okay.
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
Bestræb dig på at hold dine meninger, synspunktet, egne associationer, gode råd og konklusioner tilbage. Det er ikke relevant om du er uenig eller enig, men det er relevant hvordan den studerende argumenterer for sine meninger.
Stil spørgsmål så den studerende får mulighed for at tale om alt det han/hun ved, har lært og arbejdet med
ikke det han/hun ikke ved
- der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor man bliver nødt til at tale om det en studerende ikke ved, hvis han/ hun har store huller
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
DEN GODE EKSAMENSSITUATION…
…må gerne ligne den gode vejledningssituation, hvor man udfordrer den studerende, og giver plads til at han/hun kan komme til orde, og hvor man ikke selv har svaret på alt, men er nysgerrig på, hvad den studerende mener og hvorfor.
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
HVAD SKAL / KAN MAN SPØRGE OM?
•Du forventes at have læst den studerendes præsentationsportfolio (det materiale der afleveres i ugen før prøven) – du kan stille uddybende spørgsmål til dette
•Under den studerendes oplæg bør du tage noter, så du kan stille uddybende spørgsmål til oplægget
•Du er velkomme til at inddrage og spørge ind til alle periodens videns og færdighedsmål og til at inddrage eksempler fra alle dele af praktikken
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
ÅBNE ELLER LUKKEDE SPØRGSMÅL
Åbne spørgsmål giver mulighed for uddybende svar, forklaringer eller begrundelser
Lukkede spørgsmål kræver svar inden for en fastsat ramme – de kan have deres berettigelse som opfølgning på et tema som er blevet defineret ved eksaminationen
- Det er vigtigt at der er konsensus om rammen der spørges indenfor, ellers skal den studerende sidde og gætte hvad eksaminator tænker
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
ABSTRAKTE ELLER KONKRETE SPØRGSMÅL
Abstrakte henviser til teorier og principper
Hvis den studerende ikke kan svare, kan man konkretisere sine spørgsmål
Gode svar giver mulighed for at øge kompleksiteten
Dårlige svar kræver at man sænker kompletsiteten
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED PRØVEN
”Eksamen og eksamensformer” – betydning og bedømmelse
Hanne Leth Andersen og Jens Tofteskov
Samfundslitteratur 2008
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
HVORDAN KAN DET SE UD?
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
Den studerendes oplæg
Refleksioner over egen
rolle/ praksis
Hvad har teorien
bidraget med?
Hvilken viden om børns leg har hjulpet dig til at forstå det
der var på spil?
Relationsdannelse Børns leg
Børn og sundhed
EKSAMINATIONENS FASER
Start ca. 3 min
• Afdramatisering
• Få den studerende til at uddybe elementer fra mundtligt og skriftligt oplæg
Midte ca. 9 min
• Spørge uddybende ind til både det den studerende gerne vil tale om og det han/ hun ikke så gerne vil tale om
• ”hjemmebane” og ”udebane”
Afslutning ca. 3 min
• Afrunding, hvor den studerende kan få mulighed for at pege på temaer der ikke er belyst – og hvor eksaminator har samme mulighed
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
TEORIENS PLADS I PRØVEN
Den studerende skal dokumentere et kendskab til teori og praksis
Afsæt for prøven er den studerendes oplevelser og erfaringer fra praktikken
Relevant teori inddrages som refleksionsbaggrund – prøven skal ikke være en test i teorier som sådan
De anvendte teorier kan være det der er aftalt til praktikken og det den studerende har mødt på uddannelsen
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
VOTERING
Prøven bedømmes bestået / ikke bestået ud fra kompetencemål, videns- og færdighedsmål. I kan altså godt ende med at bestå en studerende, som I ikke ville have godkendt i praktik – og omvendt
Den studerende forlader lokalet, hvorefter I sammen med eksaminator diskuterer præstationen
Vurderingsgrundlaget er periodens kompetencemål og bestemmelserne om eksamen
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
GENERELLE KRAV TIL PRØVER I PÆDAGOGUDDANNELSEN
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
§ 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7.
Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende
1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,
2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og
3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.
HVIS IKKE-BESTÅET?
Bedømmes en praktikprøve til "Ikke-bestået" afholder professionshøjskolen en samtale med den studerende om det videre forløb. I særlige tilfælde kan resultatet af samtalen blive, at den studerende tilbydes at gå praktikperioden om. Den studerende kan kun tilbydes at gå praktikperioden om én gang.
Er der uenighed om den studerende skal bestå/ikke bestå – består den studerende
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
HVAD VÆGTES VED PRØVER?
I følge uddannelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2 beskriver kompetencemålet den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved afslutningen af forløbet.
Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne:
1. gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer
2. fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis
3. reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis (§ 18, stk. 2)
Disse tre forhold skal alle demonstreres samlet set ved præsentationsportfolio, mundtligt oplæg og efterfølgende uddybende samtale.
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVEN I 2. PRAKTIK Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter og dokumentationer, der viser den studerendes videns-, færdigheds- og kompetenceniveau samt den studerendes udvikling frem mod dette (herunder udtalelse fra mødet afholdt i henhold til Bek. § 9 stk. 3). Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over de udvalgte dele af arbejdsportfolioen.
Omfang: 6 sider (14.400 anslag) samt bilag (billede, lyd mv.)
Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolio og praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til Bek. § 9 stk. 3.
Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation.
Tidsramme for mundtlig prøve: 5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering. Bedømmelse: bestået – ikke bestået. Bedømmelse ved intern censur.
FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN