Tema: Hvorfor gik Scankort konkurs? 5ddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/Landinspektren_05_2009.pdfpå besøg på INGERGEO 2009 i Karlsruhe. Vores studerende havde

51. årgang

Trussel: Katastrofalt lavt optag på landinspektørstudiet

Landmåling i mørket: Landinspektører gør sig godt på film

Formanden skal i Vild med dans:Reportage fra DdL’s visionsseminar

Ny formand for PLF: Stort interview med Torben Juulsager

5

Land inspektøren

Oktober 2009

Tema: Hvorfor gik Scankort konkurs?

Leica TS30Next Generation

Læs mere om Leicas produkter på www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02.

Når kompromiser ikke kan accepteres

Den nye Leica TS30 Totalstation er unik som sin forgænger.

Den redefinerer præcisionsmåling ved sin uovertrufne

nøjagtighed og kvalitet. Landmålere med krævende opgaver

har i TS30 det optimale værktøj.

TS30 er klar til enhver udfordring.

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 5 / oktober · 200951. årgang18

39

Kort og godt

2 Leder 3 Kort nyt 26 Generalforsamling uden overraskelser DdL’s og PLF’s generalforsamlinger bakkede som ventet op om den nye foreningsstruktur.

27 Gæt en negl

39 Formanden skal i Vild med dans Sådan lød et af forslagene, da en udvalgt skare af landinspektører mød tes for at tage hul på diskussionen om DdL’s fremtidige profil.

40 Nyt job Søren Andreas Hansen, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. 42+44 Lovstof

46 Program Sæsonens fredagsforelæsninger på AAU.

4 TEMA om Scankorts konkurs Fotogrammetrivirksomheden Scankort kunne formentlig være reddet fra forårets konkurs med et mindre millionbeløb. Selskabets tidligere direktør kalder bestyrelsen for dybt uprofessionel, mens tidligere ansatte kan fortælle om en ledelse med en urealistisk opfattelse af det at lede en fotogrammetrisk virksomhed.

12 Katastrofalt lavt optag på landinspektøruddannelsen Sommerens optag på landinspektørstudiet er så lavt, at professionen er truet på sin eksistens, hvis ikke udviklingen bliver vendt, siger DdL-formand Henning Elmstrøm.

18 Landmåling i mørket Landinspektører gør sig godt på lærredet, mener australsk landinspektør og filmsamler. Ofte spiller landinspektøren filmens helt, men der er også en kategori, hvor landinspektøren bruger sine instrumenter til at kigge på smukke kvinder.

28 INTERVIEW ”Vi må bære vores del af byrden” Hvad mener den nye formand for PLF, Torben Juulsager, om miniMAKS og MIA, det lave optag på uddannelsen og de mindre firmaers chancer for at overleve?

32 BOGANMELDELSE Planlægningens kompleksitet – i perspektiv Jens Christensen, associeret professor ved AAU, anmelder debatbogen ’Plankultur og tidsånd’, der er skrevet af videnskabsjournalist Gitte Meyer og udgivet af Plan09.

36 PLANLÆGNING Spillet om din kommune Randers Kommune har udviklet en ny måde at involvere borgere og politikere på, når det gælder planlægning.

2 LANDINSPEKTØREN 5 2009·

LeDer · TEKST: HENNINg ELMSTRØM

LandinspektørenNr. 5 / oktober 200951. årgang

Udgiver: Den danske Landinspektørforening (DdL)Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070 E-mail: [email protected]

sekretariatets telefontider:Mandag-torsdag kl. 09.00 – 16.00Fredag kl. 10.00 – 14.00

redaktion: Ansv. redaktør, journalist Jesper Bernstorf Jensen

redaktionsgruppe: Asger Sonne Kristensen, Jens Chr. Rasmussen, Søren Ellegaard, Niels Henrik Vad Nielsen, Birthe Voer Nielsen, Tanja Skovsgaard, Peter Cederholm, Flemming F. Christensen.

Layout: clemens2

tryk: PJ Schmidt grafisk Produktion

abonnement: 296 kr. årligt inkl. moms. Løssalg: kr. 60,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454

annoncer: Kontakt landinspektør Morten Pugholm RasmussenTlf. 5180 4284E-mail: [email protected]

Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Nr. 5 / 2009 udkommer 15. december. Deadline for annoncer: 25. november.

I 2009 udkommer Landinspektøren 15.12.

stillingsannoncer ekspedition:Den danske LandinspektørforeningE-mail: [email protected]: 25 kr. pr. spaltemm baseret på to spalter pr. side + momsMinimumspris: 650 kr. + moms

Oplag: 1.700 Medlem af Danske Specialmedier

Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.

Forsiden:Kontorlokale efter Scankorts konkurs. Foto: Emil Lyders/Das Büro

DDen 1. september mødte i alt 27 studerende på landin-spektørstudiet i henholdsvis Aalborg og Ballerup. På denne plads i forrige nummer omtalte jeg behovet for en

nyorienteret indsats omkring studenterrekruttering, og i læsende stund er de første initiativer sat i gang. En gruppe med særligt kendskab til markedsføring er dannet med henblik på at revurdere vores indsats. Studiet bør efter min opfattelse underkastes en gennemgang for nøjere at vurdere om den 35 år gamle opbygning holder. Nye tider og signaler fra EU omkring bachelor- og masterniveau-erne medfører, at vi næppe kan fastholde en tiltrækkende og højt kvalificeret uddannelse uden at kigge dybt i skuffen efter værktøjer til fremtiden. Den nuværende diskussion om Lov om landinspektør-virksomhed giver i denne sammenhæng stof til eftertanke, fordi EU og langt hen ad vejen også vores ressortmyndighed ikke har givet os medhold i, at den praktiserende landinspektør udøver offentlig myndighed og dermed er omfattet af Rom-traktatens artikel 45.Tallet 27 medfører ikke kun krise for professionens opretholdelse.

27

Det er så lavt, at vi i demografiens sprogbrug ikke kan vedligeholde os selv. Ændres det ikke, vil DdL komme under pres i løbet af få år. KMS vil blive nødsaget til at revurdere ejendomsdannelsen i Danmark. Og vi risikerer, at det ikke være tiltrækkende at forske og at undervise på landinspektørstudiet i forhold til andre og større miljøer på universitetet. Det er alvorlige perspektiver, men vi sidder alle med en del af nøglen til forbedringer. Hver gang vi undersøger, hvorfor studiet blev valgt, viser det sig, at kontakt til faget gennem familie, venner, praktikplads og arbejde sikrer mindst halvdelen af tilgangen. Og det er et let område at øge indsatsen på. Materiale om praktikforhold og eksempler på, hvorledes det er tacklet forskellige steder, vil blive udsendt i løbet af efteråret. På generalforsamlingen i Silkeborg i september blev der taget yderligere et par vigtige skridt mod fremtiden. På såvel PLF’s som DdL’s generalforsamlinger besluttede enige forsamlinger at god-kende de fremlagte forslag, og dermed er vejen banet for general-forsamlingen på Nyborgmødet i 2010. Tak til alle foreningerne for en fantastisk opbakning om hele strukturprojektet. CLGE – The Council of European Geodetic Surveyors – passerede flere historiske milepæle på det nyligt afholdte møde i Rom. Alle EU-lande er nu medlemmer, og med optagelsen af Kroatien og Rus-land blev 30 landegrænsen passeret. På mødet opnåede forslaget om en fælleseuropæisk Code of Conduct enstemmig tilslutning, og forslaget er nu sendt til ratifikation i medlemslandene. ’Coden’ vil nu blive præsenteret i Bruxelles for relevante embedsmænd og politikere. I læsende stund har 65 danske landinspektørstuderende været på besøg på INGERGEO 2009 i Karlsruhe. Vores studerende havde fokus på udstillingen m.m., men deltog også i det første fælles-europæiske studentermøde med godt 200 deltagere. Mødet tænkes afholdt hvert tredje år – en ny og spændende tradition er skabt.

Henning Elmstrøm, formand

3LANDINSPEKTØREN5 2009·

kOrt NYt

aFskeDsreCeptION

Mange ville hylde Mr. DdLDer var fyldt godt op i Formandsstuen i Ingeniørhuset, da Mr. DdL, alias Kjeld Lohmann Schøler, fredag 28. august takkede af efter mere end 35 år i Den danske Landinspektørforenings tjeneste. Omkring 150 tidligere og nuværende kolleger, samarbejdspartnere, venner og familier var dukket op for at hylde den afgående sekretariatschef, der efter mere end 25 år på posten som leder af foreningens sekretariat havde valgt at stoppe i en alder af 64. Festlighederne blev indledt ved Kjeld Lohmann Schølers svoger gennem snart 40 år, DdL-formand Henning Elmstrøm, som i en meget personlig tale bl.a. fremhævede den afgående sekretariatschefs rolle i foreningens internationale engagement, ikke mindst i forhold til de nordiske søsterforeninger, ligesom hans store betydning i forbindelse med DdL’s overflytning til IDA blev fremhævet. Herefter var der godt et dusin taler fra bl.a. Jesper Jarmbæk, adm. direktør i KMS, professor og præsident i FIG Stig Ene-mark, der betegnede Kjeld Lohmann Schøler som en institu-tion i DdL, og formanden for de norske landinspektører, Leiv Bjarte Mjøs. I afskedsgave fra DdL fik Kjeld Lohmann Schøler i øvrigt en iPhone, så ”du i den kommende tid kan agere livline, hvis nødvendigt”, som Henning Elmstrøm motiverede gavevalget. jbj

FUsION

To klagenævn bliver til etAlle sager på natur- og miljøområdet skal fremover be-handles af ét nævn: Natur- og miljøklagenævnet. Formå-let er at forenkle, styrke og effektivisere behandlingen af klagesagerne.Det fremgår af et lovforslag, som By- og Landskabsstyrelsen sender i høring til den 27. oktober. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ’Mulighedernes samfund’ fra november 2007 og udmønter en aftale mel-lem regeringen og DF om modernisering af klagesyste-met på natur- og miljøområdet og styrkelse af borgernes retsstilling. Ifølge By- og Landskabsstyrelsen vil det nye samlede klagenævn være en fordel i sager, der har en tværgående problemstilling, og derfor i dag skal behand-les i to klagenævn. jbj

UDGIVeLse

PLF udgiver publikation om hævdMed dette nummer af ’Landinspektøren’ følger også hæftet ’Hævd’ skrevet af lektor, lic.geom. Lars Ramhøj, AAU. Over 32 sider gennemgår og forklarer en landets ypperste eksper-ter på området hævdsbegrebets mange aspekter, anvendelse og fortolkning. Hævdsreglen er en spillevende retsantikvi-tet, der er lovfæstet i Chr. V’s lov fra 1683. Udgivelsen er fi-nansieret af Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), og Lars Ramhøj har stillet sit værk vederlagsfrit til rådighed. ”Lars Ramhøj er den førende ekspert inden for hævd, og da emnet samtidig er et kerneområde i forbindelse med skel-fastlæggelse, ville vi gerne betale for udgivelsen,” siger den netop afgåede formand for PLF, Søren Ladegaard Andersen

OMtaLe

Anmelderroser tilKnud Sørensens nye digtsamlingLandinspektør og forfatter Knud Sørensens nye digtsam-ling ’Naturligvis’, der udkom 29. september, bliver flot modtaget af anmelderne. I Morgenavisen Jyllands-Posten skriver anmelder Erik Svendsen: ”… Knud Sørensens bette digtsamling er en udsøgt fornøjelse. Den har endog et par digte, som er ganske suveræne, hvoraf et burde uddeles til størstedelen af danskerne – måske det kan ændre blikket på diverse konflikter”. I Berlingske Tidende giver Jørgen Jo-hansen den 81-årige tidligere landinspektør femstjernet ros ud af seks mulige: ”Nøgternhedens og saglighedens lavmæl-te æstetik er en slags vand- og pejlemærke i Knud Sørensens poesi”, skriver han og slutter sin anmeldelse således: ”’Na-turligvis’ er en vigtig tilføjelse til billedet af lyrikeren Knud Sørensen med lavmælte, men stærke digte om alderdom og klare linjer tilbage til forfatterskabets store temaer”. Også Kristeligt Dagblad fremhæver Sørensens evne til at få meget ud af lidt: ”Hans særkende er, at han ud af de mest ubetyde-lige foreteelser fra dagliglivet kan skabe en poetisk inten-sitet. Dette fornægter sig absolut ikke i det netop udkomne lyriske værk fra digteren, der i en alder af 81 absolut må betegnes som ’still going strong’,” skriver Peter Stein Larsen. Digtsamlingen ’Naturligvis’ er på 72 sider, koster 150 kr. og er udgivet på Gyldendal. jbj

om beslutningen. Hævd-publikationen er blevet sendt ud til samtlige medlemmer af DdL, men den er også tænkt som et værktøj for advokater, ejendomsmæglere, ansatte i kommuner og ved domstolene og for fremtidige studerende ved landinspektøruddannelsen. Medlemmer af PLF kan ved henvendelse til DdL’s sekretariat rekvirere yderligere eksem-plarer gratis, som de kan distribuere til samarbejdspartnere. I første omgang er oplaget på 3.000 eksemplarer. jbj


sCaNkOrts kONkUrs · TEKST: JoURNALIST ESKIL SØRENSEN · FoTo: EMIL LYDERS/DAS BüRo

Tidligere direktør kritiserer ledelsen i Scankort

kONkUrsBO:

Fotogrammetrivirksomheden Scankort kunne formentlig være reddet fra forårets konkurs med et mindre millionbeløb. Selskabets tidligere direktør kalder bestyrelsen for dybt uprofessionel.

E t væksteventyr stoppede brat for fotogrammetrivirksomheden Scankort, da virksomheden i

april i år gik konkurs. Forud var gået tre års hidsig vækst, hvor Scankort var vokset fra omkring 20 til 35 medarbej-dere. Hertil kom et ligeledes stigende antal ansatte i Bangladesh. På tidspunktet for konkursen lå der mange ordrer i virksomheden inden for ortofoto og det nye forretningsområde termografi, men Scankort løb bl.a. ind i tekniske problemer med at få behandlet de mange flyfotos. Det førte til, at der manglede penge i kassen til lønninger, og Scankort blev erklæret konkurs 14. april. I ugerne efter blev selskabets aktiver opkøbt af det hol-landske firma Fugro, som flyttede ind i konkursboets gamle lokaler 15. juni med en medarbejderstab på otte tidligere Scankort-ansatte.

I dag knapt et halvt år senere står flere tidligere medarbejdere undrende tilbage. For dem er det uforståeligt, at Scankort ikke fik lov at leve videre. Virksomheden var i god gænge, mener de, og kunne formentlig være reddet for et i den store sammenhæng mindre millionbeløb. De tidligere medarbejdere retter anklagen mod ejerkredsen, som blev uenige og ikke havde tillid nok til hinan-den til, at de ville investere flere penge i selskabet. Ifølge ’Landinspektørens’ oplysninger drejede det sig i første om-gang om en investering på ca. en million kroner, der kunne have bragt Scankort ud af de aktuelle problemer. Claus Jørgen Nielsen blev ansat som ny adm. direktør i Scankort 3. februar i år. På det tidspunkt var ejerkredsen godt klar over, at der manglede penge i kas-sen, forklarer han.

“Jeg har på skrift, at aktionærerne ville tilføre den nødvendige likviditet,” siger Claus Jørgen Nielsen, som er en erfaren erhvervsmand med flere direktørjob bag sig. Men der kom ingen penge fra ejer-kredsen.

DIrektør: DYBt UprOFessIONeLt

”Det er uforståeligt for mig. Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Det er useriøst bestyrelsesarbejde. Man svigtede al rimelighed. Det er dybt upro-fessionelt, at man ikke kunne forlige parterne. Min bedste vurdering er, at virksomheden kunne være kørt videre,” siger Claus Jørgen Nielsen.Ejerkredsen i Scankort bestod af stifte-ren landinspektør Erik Helge Petersen og en række yngre erhvervsfolk, som siden 2007 havde skudt penge i selska-bet for at finansiere væksten.


De nye investorer var byggemarke-dejer Jesper Larsen, iværksætter Lars Netterstrøm og den tidligere direktør i Scankort i perioden 2005-2008 Mads Staunskjær. ”Bestyrelsen var ikke sin opgave voksen,” siger den tidligere medar-bejder landinspektør Thorbjørn K.

Nielsen, som arbejdede i Scankort i 10 år. ”Det endte i et hundeslagsmål mel-lem parterne. De kunne ikke blive enige om at skaffe likviditeten, og så endte det med et stort nul til dem alle sammen. Det er en absurd oplevelse, også fordi vi havde en oplevelse af, at

firmaet var begyndt at komme i det rigtige gear. Så var det ekstra absurd, at vi gik konkurs,” siger han. Scankorts fald gik hurtigt. 1. okto-ber 2007 viste regnskabet, at virksom-heden havde en egenkapital på 25,7 mio. kr. Halvandet år senere var den tabt.

LYs FreMtID

Claus Jørgen Nielsen beskriver, hvordan Scankort omkring 1. april i år faktisk var ved at have løst sine problemer: ”Vi var langt foran vores planer for flysæsonen. Vi havde fået nogle aftaler med de kunder, som vi havde svigtet. Vi havde været i landsdækkende fjern-syn med vores termografering, som kunne have givet os en stor omsætning om vinteren. Jeg synes egentligt, at vi så ind i en lys fremtid,” siger han. Samtidig var 17 højtuddannede ansatte fra Scankorts ’back office’ i Bangladesh blevet oplært i Danmark fra sommeren 2008 til marts 2009. Der-med stod man på det tidspunkt godt rustet til at få afviklet arbejdspuklen. Hverken Erik H. Petersen eller Jesper Larsen har ønsket at uddybe, hvad der foregik op til konkursbegæringen 14. april. Senest har Jesper Larsen gennem sit selskab Jesper Larsen Holding udtaget stævning mod Erik H. Petersen. Det er nu op til Erik H. Petersen at udarbejde et svarskrift. Efter al sandsynlighed ender det med en retssag. Konkursboet er endnu ikke gjort op, men der er formentlig ingen penge tilbage til aktionærerne.

”Det er useriøst bestyrelsesarbejde. Man svigtede al rimelighed. Det er dybt uprofessionelt, at man ikke kunne forlige parterne” Claus Jørgen Nielsen, tidligere direktør i Scankort

”Det er en absurd oplevelse, også fordi vi havde enoplevelse af, at firmaet var begyndt at komme i detrigtige gear. Så var det ekstra absurd, at vi gik konkurs ”Landinspektør Thorbjørn K. Nielsen, tidligere ansat i Scankort

ScANKORT I TAL Scankort havde regnskabsår fra 1. okt. til 30. sept. (Tal i millioner kroner)

Kilder: BiQ Erhvervsinformation samt oplysninger om 07/08 fra tidligere ansatte.

04/05 05/06 06/07 07/08

Omsætning ej oplyst 16,7 28,4 ej oplyst

Overskud før skat 0,1 0,5 3,6 underskud

Antal medarbejdere 20 25 27 35 (marts 2009)

Egenkapital 8,4 9,9 25,7 ej oplyst


sCaNkOrts kONkUrs

Tidligere ansatte:Konkurs kom som et chokordrerne væltede ind, og ledelsen malede et lyserødt billede af situationen, fortæller tidligere ansatte i Scankort. Men fra den ene dag til den anden var det slut.

D et var en mærkværdig oplevelse for flere medarbejdere, da Scankort, nærmest fra den ene

dag til den anden, gik konkurs.“Der var mange, der spurgte sig selv bagefter, hvad der egentlig gik galt. Vi havde en fornemmelse af, at det væltede ind med opgaver. Men også at vi ikke var specielt mange til at løse dem,” siger landinspektør Thorbjørn K. Nielsen, der arbejdede i udviklingsafdelingen. “Det kom som et stort chok, da vi gik konkurs.” Kollegaen, landinspektør Andrew Flat-man, som også arbejdede i udviklingsaf-delingen, havde dog lagt mærke til nogle krisetegn. “Et halvt år før vi lukkede, lagde jeg mærke til, at regninger ikke blev betalt. Jeg spurgte ledelsen om det, men fik at vide, at det var helt normalt,” siger han.

På kvartalsvise møder fik medarbejderne en orientering om, hvordan virksomhe-den havde det. “Og hver gang fik vi malet et ret lyse-rødt billede. Der var nogle pæne grafer og tal, og så drak vi en kop kaffe,” siger Andrew Flatman. Han peger på en problemstilling, der er fælles for alle fotogrammetriske virksom-heder, men som fik særlig stor effekt i Scankorts tilfælde. “Vi bruger fly og mandskab en hel foto-sæson i foråret, men vi får først pengene, når vi leverer billeder og kortmateriale, og det er normalt først omkring nytår. Det giver et temmelig stort hul i økono-mien. Når man så lægger det sammen med, at vi havde en aggressiv ekspan-sion i firmaet, så skal likviditeten blive anspændt. Ledelsen havde også sparet på antallet af medarbejdere. Da vi så ikke

kunne levere varen til tiden, så kom der dagbøder oven i,” siger han. Thorbjørn K. Nielsen mener, at Scankorts ledelse i den periode fra 2005-2008, hvor virksomheden voksede eksplosivt fra cirka 20 til 35 ansatte, havde en urealistisk opfattelse af, hvor-dan opgaverne skulle nås. “Ledelsen havde en opfattelse af, at de folk, der blev ansat, kunne trænes op til hvad som helst. Det kan man bare ikke med fotoflyvning. Alt hvad man laver er kritisk. Det skal være i orden. De folk, der blev hentet ind, havde ikke tilstrækkelig erfaring. Samtidig blev de folk, der havde erfaringer, ikke hørt, før beslutningerne blev taget,” siger Thorbjørn K. Nielsen, der bakkes op af Andrew Flatman: “Der kom vigtige indvendinger fra fag-lige nøglepersoner, men de blev overhørt. De blev verfet af.”

Fra GrU tIL GLÆDe. otte tidligere Scankort-medarbejdere blev i juni hyret af Fugro til at starte en afdeling i Danmark. Fra venstre: Mads Schondel-Andersen, direktør Peter Lund Hansen, Kasper Hoffmeyer, Michael Bonde, Dan Holmer Andersen, Thorbjørn K. Nielsen og Niels Vinther. Andrew Flatman er ikke med på billedet.


Et væksteventyr styrtede til jordenMaVepLasker. Scankort tog for mange ordrer ind og havde svært ved at få produceret alt det,virksomheden havde lovet. oveni kom en dårlig fotosæson i 2008 og problemer med edb. Sene afleveringer kostede dagbøder og manglende indtjening.

K assen var tom, da den tremand store bestyrelse for kortvirksomheden Scankort

samledes i begyndelsen af marts i år. Til stede på mødet var stifteren af Scankort, landinspektør Erik Helge Petersen, dennes søn Carl H. Petersen og Jesper Wichmand Larsen, der var kommet ind som aktionær i Scankort i 2007. Hvad der præcist skete på mødet, ved vi ikke. Ingen fra bestyrelsen har ønsket at medvirke i denne artikel. Derimod kender vi afslutningen på mødet. Der blev råbt højt, og Jesper Larsen ud-vandrede. Siden mødtes den samlede bestyrelse ikke igen. Ifølge kilder tæt på bestyrelsen skulle striden dreje sig om penge, der var tilført virksomheden, uden at det var registreret som aktiekapital. Da Jesper Larsen forlader bestyrel-sen, sidder kun Erik H. Petersen og hans søn, advokat Carl H. Petersen, tilbage i bestyrelsen. Med andre ord kunne ejerkredsen ikke finde en løsning på deres indbyrdes problemer, selv om de dermed formentlig har tabt hele aktiekapitalen. Nogle kilder har givet udtryk for den

opfattelse, at Erik H. Petersen blot kun-ne have skudt ny kapital ind i selskabet og dermed bragt virksomheden over et vanskeligt punkt. Men aktiefordelingen, som ikke er offentligt tilgængelig, var ifølge ’Landinspektørens’ kilder skruet sådan sammen, at hverken Jesper Lar-sen eller Erik H. Petersen alene kunne gennemtrumfe en løsning. Der skulle desuden to tredjedels flertal til at ændre vedtægterne, og en udvidelse af aktiekapitalen ville være en ændring af vedtægterne. Så ingen af parterne har kunnet trumfe en løsning igennem i de afgørende dage i marts og april imod den anden parts ønske.Helt op til de sidste dage før konkursen var der ifølge ’Landinspektørens’ oplys-ninger forsøg på at lade den ene eller anden side helt overtage virksomheden. Men det lykkedes ikke.

INVestOr sMUtteDe Få UGer INDeN kONkUrs

Et par uger forinden havde en anden investor, Lars Netterstrøm, forladt bestyrelsen. Og nogle uger efter, den 14. april, indgav Scankort sin konkurs-begæring. “Det er mig en gåde, hvad der er sket”, siger en tidligere ledende medar-

bejder i Scankort.Den lille skarpe udfordrer til BlomInfo og Cowi på det fotogrammetriske mar-ked fik dermed lov til at dø. Scankort var en virksomhed, hvor mange af medarbejderne havde ar-bejdet i årtier, og en virksomhed, som havde gjort en dyd af at blande landin-spektører med andre faggrupper som geografer, forstkandidater og ingeniø-rer.“Det miljø, der blev skabt, var enormt givtigt,” siger landinspektør Thorbjørn K. Nielsen, som arbejdede i udviklings-afdelingen.

satsNING på VÆkst

En del af forklaringen på Scankorts sammenbrud er, at virksomheden gennem 2008 og begyndelsen af 2009 havde stigende vanskeligheder med at færdiggøre opgaver til kunderne. Firmaet havde satset meget kraftigt på vækst siden 2005, hvor landinspektør Mads Staunskjær blev ansat som adm. direktør. Hans mål var at øge omsæt-ningen med omkring 50 pct. om året. ”Jeg så nogle utroligt spændende perspektiver for Scankort. Virksomhe-den stod over for en teknologiudvikling


sCaNkOrts kONkUrs

fra analog kamerateknologi til digital teknik. Virksomheden skulle også gå fra at være ordrebaseret til selv at eje data til f.eks. ortofoto og så udbyde dem. Vi skulle gennemføre en række investe-ringer, og derfor var det nødvendigt at virksomheden voksede. Vi fik outsour-

cet en del af produktionen til Bangla-desh, og det fungerede godt. Vi fik også etableret et landsdækkende ortofoto som konkurrent til Cowis,” siger Mads Staunskjær.Vækstområderne skulle være ortofoto, laserscannede højdemodeller, 3D-by-modeller og termografi. Og det gik da også godt de første år. I regnskabet for regnskabsåret 2006/07, som sluttede 1. oktober 2007, øgede Scankort omsætningen fra 16,7 mio. kr. til 28,4 mio. kr. Det svarer til en vækst på 70 pct. 1. oktober 2007 var egenka-pitalen i øvrigt opgjort til 25,7 mio. kr.

FOr Højt teMpO

Men nogle af medarbejderne syntes, at væksten foregik i et lidt for højt tempo.”Jeg kan huske, at vi voksede 50 pct. det ene år, 70 pct. det næste år, og at mange af os havde stress. Ved et møde

sagde Mads Staunskjær, at næste år skulle vi vokse yderligere 50 pct. Jeg sad og tænkte: ”Det går galt”. Vi havde brug for et år, hvor vi bare skulle konsolidere os,” siger landinspektør Andrew Flatman. Ifølge firmaets seneste adm. direk-

tør Claus Jørgen Nielsen, der kom til i februar 2009, og altså kun nåede at virke i godt to måneder, inden det hele var slut, øgede firmaet antallet af flyfoto fra 20.000-30.000 til helt op til 120.000 over få år. Der skulle mange penge til at finansiere sådan en vækst.Set i bakspejlet kan Mads Staunskjær godt forstå, at nogle syntes, at det gik stærkt. ”Det er klart, at for nogle medar-bejdere er sådan en hurtig foran-dringsproces vanskelig at håndtere. Men vi havde investeret voldsomt i fly og kameraer. Vi skulle accelerere virksomheden. Der skulle være en vis omsætning,” siger han. Oven i det store produktionspres kom, at foråret 2008 viste sig at være den dårligste fotosæson i flere år. Der var alt for mange overskyede dage. ”Marts var umulig at flyve i, og april var heller ikke god. Vi var kun ude

at flyve tre-fire dage i april,” husker Kasper Hoffmeyer, geograf og tidligere ansat i Scankort. Hertil kom, at virksomheden havde problemer med den digitale bear-bejdning af de fotograferede billeder. Computerne kunne ikke følge med. ”Vi havde store udfordringer på edb-siden,” siger Mads Staunskjær.Scankorts sidste adm. direktør Claus Jørgen Nielsen supplerer: ”Det at processere den mængde bil-leder, som vi havde taget ordrer ind til, det havde vi aldrig prøvet før. Vi kløjedes i den mængde. Der var behov for at strukturere processen. Når man er bagud med produktionen, så switcher man til de kunder, som råber højst. Vi var i gang med at få struk-tureret processen i foråret 2009, og i marts var vi begyndt at levere store mængder billeder,” siger han.

DaGBøDer FOr MILLIONer

Problemerne med at få processeret bil-lederne betød, at Scankort i 2008 og ind i 2009 var bagud med leverancer generelt. Det førte til, at firmaet måtte betale bøder til kunderne. ”Dagbøderne løb op i mere end en million kr.,” siger landinspektør An-drew Flatman Og sådan førte det ene problem til det næste. Laurids Rolighed, der var key ac-count direktør, forklarer: “På nogle kontrakter skulle vi betale 10 pct. i bod pr. måned. Der skal ikke gå ret mange måneder, før de opga-

”På nogle kontrakter skulle vi betale 10 pct. i bod pr. måned, som leverancerne blev forsinket. Der skal ikke gå ret mange måneder, før de opgaver, som skulle have givet overskud til firmaet, bliver tabsgivende”Laurids Rolighed, tidligere key account direktør i Scankort


HVOR KOM DE HEN? Scankorts omkring 35 medarbejdere blev spredt efter konkursen. Mange har fået nyt job, men en del er blevet arbejdsløse, eller har valgt at gå på pension.Seks tidligere Scankort-folk har i dag fået job hos Fugro, der har købt Scankorts konkursbo. Det gælder bl.a. Peter Lund Hansen, som er blevet direktør for Fugro Arial Mapping i Danmark.En anden af de ledende medarbejdere hos Scankort, landinspektør Laurids Rolig-hed, har fået arbejde hos BlomInfo.Tidligere ansatte ved Scankort oplyser, at samtlige landinspektører ved Scankort har fået job andetsteds. Derimod er der flere af de øvrige akademikere, som ikke har fået nyt job. Det samme gælder nogle teknikere. Flere ældre teknikere har derfor valgt at gå på pension. Peter Lund Hansen skønner, at omkring 10 tidligere ansatte valgte at gå på pen-sion i kølvandet på konkursen. De var alle omkring 60 år.Scankort havde desuden andel i to selskaber i Bangladesh, som udførte en stor del af beregningsarbejdet. De kører ifølge Peter Lund Hansen videre som selv-stændige selskaber med opgaver dels for Fugro, dels for Kort & Matrikelstyrelsen.

”Jeg kan huske, at vi voksede 50 pct. det ene år, 70 pct. det næste år, og at mange af os havde stress”Landinspektør Andrew Flatman, tidligere ansat i Scankort

ver, som skulle have givet overskud til firmaet, bliver tabsgivende.” Laurids Rolighed erkender i dag, at firmaet havde taget for mange ordrer ind til flysæsonen 2008. ”Det var måske et lidt optimistisk syn på, hvilke muligheder vi havde for at eksekvere ordrerne. Det må vi være ærlige at sige. Vi havde rigtig mange ordrer. Det er en ønskesituation for en fotogrammetrisk virksomhed. Men det bliver et mareridt, hvis vejret gør, at man ikke kan flyve,” siger han. Laurids Rolighed peger desuden på, at det var svært at opskalere virksom-heden. ”Vi havde svært ved at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, og man skal tænke på, at det var en højtekno-logisk virksomhed. Så arbejdskraften var en begrænsende faktor,” siger han.

stOre VÆrDIer taBt

Flere tidligere medarbejdere ved Scan-kort mener, at virksomheden kunne være reddet med et mindre kapitalind-skud i foråret 2009. Firmaets seneste adm. direktør Claus Jørgen Nielsen og andre hæfter sig ved, at der gik meget store værdier tabt, da virksomheden erklærede sig konkurs.”Når man indgiver konkursbegæring, så taber man rigtigt mange penge. Alle produkter, som man er i gang med, mister sin værdi, og alle aktiver i virksomheden bliver med garanti solgt til langt under prisen,” siger Claus Jørgen Nielsen.

“Så den dag, man indgav konkursbe-gæring, er der røget et stort tocifret millionbeløb. Det er helt uforståeligt for mig.” Lars Netterstrøm, som var en af de nye investorer i Scankort, siger: ”Jeg er meget ked af den skæbne,

som virksomheden har fået. Det var en spændende virksomhed. Der arbejde-de en masse dygtige mennesker i den. De har ydet en stor indsats.”

Flere af de tidligere ansatte står stadig tilbage med en uvirkelig fornemmelse. Den ene dag arbejder de i en driftig højteknologisk virksomhed. Den næste dag er virksomheden gået konkurs. ”Noget af det, der står tilbage for mig, er, at medarbejderne i Scankort

var knalddygtige, og det gør ondt, at nogle af dem nu ikke kan finde ar-bejde,” siger Thorbjørn K. Nielsen.


sCaNkOrts kONkUrs

Store ambitioner hosflyvende hollændere

Det multinationale hollandske selskab Fugro har købt aktiverne i konkursboet Scankorts og har startet en dansk afdeling med otte ansatte. Virksomheden har ambitioner om nye produkter og flere ansatte.

D er er optimisme og en ’her kommer vi’-holdning, når man besøger Fugro Arial

Mapping i Taastrup. De otte medarbej-dere er overbeviste om, at de har nogle konkurrencedygtige teknologi-ske produkter på flyfoto og fotogram-metri. ”Vi vil bringe nogle nye koncepter på banen i Danmark. Vi har et stærkt udviklingsteam,” lyder det fra virk-somhedens general manager, Peter Lund Hansen. ”Vi er ikke så mange, og det betyder, at vi hurtigt kan reagere og sætte nye koncepter i gang,” siger landinspektør Thorbjørn K. Nielsen. De otte Fugro-folk er alle gamle kendinge fra Scankort. Fugros danske afdeling er nemlig opstået på ruinerne af Scankort, som indgav konkurs 14.

april i år. Fugro købte aktiverne fra Scankorts konkursbo, og 15. juni indtog selskabet en del af Scankorts gamle lokaler i Taastrup Stations-center. Fugro er en hollandsk baseret international virksomhed med 13.500 ansatte.Der er endnu god plads i de store kontorer på tredje sal til de otte med-arbejdere. Men virksomheden regner med at vokse sig større inden for overskuelig fremtid. ”Vi regner med at udvide antallet af medarbejdere i det ny år,” siger land-inspektør Thorbjørn K. Nielsen.

OVertaGet sCaNkOrts OpGaVer

Fugro har også taget tråden op dér, hvor Scankort slap. Adskillige af Scankorts tidligere opgaver er blevet trukket ombord i det ny selskab.

”Mange af vores tidligere kunder i Scankort har spurgt til, om virksom-heden kom i gang igen under en eller anden form. De har gerne villet vente på os,” siger Thorbjørn Nielsen. Blandt de større opgaver, som Fugro har beholdt, er arbejdet med Danmarks Højdemodel for Kort & Matrikelstyrelsen, som bliver lavet i samarbejde med Blom som hid-til. Samarbejdet om fælles ortofoto fortsætter i øvrigt også med Blom. Fugro har også genoptaget en gammel Scankort-specialitet: Flyvninger over Grønland. Fugro vil også fortsætte Scankorts satsning på termografi fra luften, fordi virksomheden ser et stort potentiale, og ifølge landinspektør Niels Vinther bliver det nu i en endnu bedre udgave. ”Vi er kommet længere, end vi var i Scankorts regi. Der er nogle fejlkilder, som vi bedre kan håndtere,” siger han.I det hele taget fornemmer man en teknologisk nysgerrighed og begej-string hos det nye hold i Taastrup. Opgaven med termografering for Høje-Taastrup Kommune, som tidli-gere har været omtalt i ’Landinspek-tørens’ apriludgave, har Fugro i øvrigt også overtaget fra det hedengangne Scankort.

UDstrakt aUtONOMI

Fugros afdeling i Danmark har mandat til at kunne handle ret selvstændigt, for-klarer Peter Lund Hansen. ”Fugro giver

FuGRO Fugro er blandt de største børsnoterede selskaber i Holland. Selskabet har 13.500 ansatte og kontorer i mere end 60 lande verden over.Koncernen arbejder med geotekniske undersøgelser, opmåling og kortlægning, GIS og geoteknisk vurdering af olie- og gasfelter.Virksomheden arbejder især for olie- og gasselskaber, minevirksomheder og byg-gefirmaer.Virksomheden havde i 2008 en omsætning på 16 mia. kr. og et resultat på 2,1 mia. kroner. I år ventes en tilsvarende omsætning og et lidt mindre overskud.Fugro opkøber løbende virksomheder og har udover Scankort for nyligt købt australske Tenix, som måler vanddybder ved hjælp af laserteknologi.Link: www.fugro.com


FLyFOTOS FRA 50 åR Som fotogrammetrivirksomhed lå Scankort inde med luftfotos af Danmark siden 1962, et værdifuldt historisk materiale. Da Scankort gik konkurs kontaktede nogle af medarbejderne Det Kgl. Bibliotek med henblik på at bevare de historiske fotos. Og biblioteket har indvilget i at overtage billederne.”Vi har 29 tons negativer tilbage fra 1962 liggende i kælderen. Vi syntes, at vi havde en forpligtelse til at sikre dem for eftertiden,” siger landinspektør og pilot Niels Vinther. Han var tidligere ansat i Scankort og er nu hos Fugro.

normalt sine datterselskaber en relativ stor autonomi,” siger han. Den danske afdeling vil dels arbejde videre med sine egne opgaver, men vil også deltage i Fugros europæiske opga-ver. Landinspektør og pilot Niels Vinther har allerede deltaget i flyvninger over England. ”Vi ser nogle fordele i at være en lille organisation i Danmark, men samtidig være en del af et stort firma,” siger Niels Vinther. Peter Lund Hansen forventer desuden, at den danske afdeling vil levere tekno-logisk brændstof til det samlede Fugro. Den danske afdeling udgør sammen med afdelinger i Irland og Holland den euro-pæiske del af Fugro Geospatial Services. ”Vores udviklingsteam har noget at byde ind med, og vi skal være med til at præge koncernens udviklingsarbejde med vores kreativitet og aggressivitet,” siger han.

tekNOLOGI MeD pOteNtIaLe

Afdelingen i Taastrup vil kunne trække på flere af Fugros eksisterende teknologier. Det gælder bl.a. FLI-MAP-teknologien, hvor man med brug af helikopter hurtigt kortlægger korridorer i landskabet, f.eks. motorveje eller el-ledninger. Et andet eksempel er Fugros radartek-nologi, som gør det muligt at se landska-bet, også selv om der er skydække. Det bruger Fugro til at lave højdemodeller af landskabet med. ”Det er en teknologi med et stort potentiale, og der er ikke mange, der be-hersker den,” fastslår Thorbjørn Nielsen. I slipstrømmen på Scankorts konkurs arbejdede en håndfuld af de tidligere Scankort-folk på, at firmaet kunne blive ført videre i en eller anden form. Det lykkedes med Fugros køb af aktiverne. Fugro havde ifølge adm. direktør Peter Lund Hansen i et stykke tid ønsket sig at etablere sig i Skandinavien, og Scankorts konkurs var en chance for at realisere det ønske. ”Fugro vurderede åbenbart, at det var det rigtige tidspunkt at komme ind på det skandinaviske marked,” siger Peter Lund Hansen.

OVerskUD. Peter Lund Hansen, adm. direktør for den nystartede danske filial af Fugro, forventer, at hans afdeling kan bidrage med højteknologiske løsninger til den multinationale hollandske koncern.


DdL-formand:Katastrofale optagelsestalpå landinspektørstudiet

Sommerens optag på landinspek-tøruddannelsen er så lavt, at professionen er truet på sin

eksistens, hvis ikke udviklingen bliver vendt. Det mener formanden for DdL efter en årrække med en støt nedadgående interesse blandt unge for at uddanne sig til landinspektør. I september begyndte 27 studerende på landinspektørstudiet, fordelt på 18 i Aalborg og 9 i Ballerup. Det er et fald på 14 personer i forhold til året før. ”Tallene er ganske enkelt katastrofale, og det kan vi som profession ikke leve med. Hvis den udvikling fortsætter, risikerer vi at havne i en situation, hvor vi ikke kan opretholde os selv som popu-lation,” siger Henning Elmstrøm. Til sammenligning begyndte 41 unge sidste år på studiet, mens det samlede optag i 2007 var helt oppe på 49, fordelt på 28 studerende på AAU og 21 på cam-pus i Ballerup. Ifølge DdL-formanden bør optaget ligge på omkring 50-60 stu-derende hvert år, hvis uddannelsen skal kunne levere det antal landinspektører, der er efterspørgsel på. ”Samtidig giver et så lavt optag en række afledte negative konsekvenser, som yderligere vil sætte uddannelsen og dermed professionen under pres. Under-visere vil søge væk, for hvem gider stå foran 9 studerende, og studie- og forsk-ningsmiljøet vil komme under pres,” siger Henning Elmstrøm, der mener, at den samlede branche, dvs. AAU, DdL, firmaer, KMS og offentlige myndigheder med landinspektører ansat, har et fælles ansvar for at få vendt udviklingen.

stUDIeLeDer: UNGe VIL Gøre eN FOrskeL

Studieleder på AAU Michael Tophøj Sørensen er enig i, at optagelsestallene er katastrofale.

”Men det nytter ikke noget at sidde og græmme os. Der er en årsag til den nega-tive udvikling, og den skal vi finde,” siger studielederen, der mener, at det største problem er professionens og uddannel-sens manglende synlighed, især blandt unge i Østdanmark. ”De unge vil gerne gøre en forskel, og det præger deres valg af uddannelse. Det skal vi tage til efterretning, så vi bl.a. kan få markedsført landinspektørstudiet som et sted, hvor de unge kan få det ønske opfyldt,” siger Michael Tophøj Sørensen, der er åben over for f.eks. en ændring af uddannelsens navn, hvis det kan være med til at vende udviklingen.

UDDaNNeLse MeD IDeNtItetsprOBLeM

Landinspektørstudiet er imidlertid ikke den eneste professionsuddannelse, der er under pres i disse år som følge af lav interesse fra de unge. Det fortæller lederen af Den koordinerede tilmelding, Jakob Lange. ”Hovedparten, som f.eks. medicin- og psykologistudiet, sælger godt, fordi folk ved, hvad de bliver bagefter. Men vi kan også se, at LIFE-uddannelserne, hvis man ser bort fra dyrlægestudiet, har store problemer, ligesom det kniber for farma-ceuterne at få fyldt pladserne op, selv om de egentlig burde ligge i slipstrømmen på lægestudiet,” siger Jakob Lange. ”Problemet er, at de unge ikke ved, hvad den primære funktion er for en landinspektør. Så uddannelsen befinder sig i en slags identitetskrise, og det er en meget svær udvikling at vende,” siger han og peger på et andet problem, nemlig det forhold at landinspektøruddannelsen i Ballerup trods sin placering stadig hører under AAU. Jakob Lange forudser, at det vil kræve en kæmpe oplysningsindsats at få gjort omgivelserne bevidste om uddannelsens

kernekompetencer og primære beskæfti-gelse. ”Og her skal man bare være klar over, hvor mange penge det koste at rekruttere unge i dag. Dem, der har brugt allerflest penge, er Danmarks Rederiforening, og de har brugt millioner af kroner,” siger Jakob Lange.

kaMpaGNe kOster MILLIONer

I rederiforeningen søsatte man for nogle år siden en storstilet rekrutterings- og brandingkampagne, der både skulle øge den generelle kendskabsgrad til forenin-gen i befolkningen og øge antallet af studerende på skibsofficersuddannelsen, forklarer kampagnekonsulent i forenin-gen Martin Fyrst Jakobsen. ”I 2007 var der 5 pct., der kendte til os, mens det tal var steget til 12 pct. i 2008. Samtidig har vi i år haft en rigtig god søgning til uddannelsen som skibsoffi-cer, så vi nu er oppe på 200 studerende, som var vores mål,” siger Martin Fyrst Jakobsen, som gerne afslører kampagne-budgettet for 2008. ”Alt i alt brugte vi sidste år 14 mio. kr. på branding og rekruttering.”

ANTAL OPTAGNEI åRENE 2000-2009

År Aalborg København

2000 52

2001 38

2002 36

2003 34

2004 32

2005 25

2006 26

2007 28 21

2008 25 16

2009 18 9

UDDaNNeLse · TEKST: JESPER BERNSToRF JENSEN


Brazil

Angola

USA

Norway

United Kingdom

Algeria

Kazakhstan

Denmark

Qatar

Oman

Part of the A.P. Moller - Maersk Group, and active since 1962, Maersk Oil operates some 800,000 barrels of oil and gas per day. Maersk Oil operates in the Danish, British, German and Norwegian sectors of the North Sea, Qatar in the Middle East, and several other countries including Kazakhstan and Brazil, Maersk Oil is amongst the world’s top 20 oil and gas producers.

Explore moreMaersk Oil is looking for a professional GIS and Mapping Specialist to join the Survey team within the newly established Corporate Technology and Projects Department at our Co-penhagen headquarters.

GIS & Mapping Specialist The position You will be responsible for the development and management of Geographical Information Systems in support of business processes: Design and development of solutions and data models, population and maintenance of databases, implementation and management of systems. You will provide expert advice and technical services in support of GIS users.

The personYou should be a team player with an inquiring mind, able to set targets, achieve them and act on your own initiative.

You will be able to demonstrate the strong personal drive and commitment necessary to produce high quality results under challenging conditions.

You must have strong communication skills, both written and spoken, in the English language, and the ability to interact and communicate clearly with third party con-tractors as well as colleagues across departmental boundaries.

Professional Qualifications & Experience You should be qualified at BSc or MSc level within geo- information science.

You should have experience of GIS project and system management, design implementation and maintenance of GIS databases and visualisation of geospatial data. Previous experience from the oil and gas industry is desirable.

Career OpportunitiesYou will have the opportunity for personal and professional development in a challenging international environment, working alongside highly skilled geoscientists and engineers. The responsibilities of the position will have a direct impact on the quality and integrity of the data used in our business processes this combined with the diversity of our operations and the challenging environments in which we work means that we can offer you an exciting career opportunity within the field of GIS and mapping in the oil and gas industry.

The Survey TeamThe Survey team manages surveying and positioning activities in Denmark and overseas, ranging from drilling and construction surveys to support of seismic exploration surveys, both on- and offshore. The team provides technical services within geodesy, coordinate data management, mapping, remote sensing and GIS.

Contact informationFor further information about this position please contact Survey Discipline Lead Palle J. Jensen, telephone +45 33 63 40 27.

Please apply online: http://career.maersk.com/da/Vacancies/Pages/

Ref:42430

495_ann_210x297.indd 1 24/09/09 11:38:13


UDDaNNeLse · TEKST: ESBEN MUNK SØRENSEN, PRoFESSoR, AAU · ILLUSTRATIoN: ESBEN CLEMENS

sYNspUNkt. Sommerens optagelsestal på landinspektøruddannelsen er de laveste i en årrække. Hvis ikke professionen skal ’typografiseres’ og forsvinde ’over night’, må der satses langsigtet på national brancheprofilering og samfundskontakt.

I de senere år har Den danske Landinspektørforening (DdL) i samarbejde med Aalborg Universi-

tet (AAU) samarbejdet om markedsfø-ring af universitetets landinspektørud-dannelse. Et samarbejdende udvalg – Studenter-fremmeudvalget – med repræsentation fra DdL og AAU har iværksat en række initiativer som pjecer, annoncering, sponsorater og markedsføring i udvalgte dagblade, samt fælles optræden på ud-dannelsesmesser. Alligevel er søgningen faldet siden 2000 og en samlet optagelse på 27 stu-derende – vel at mærke både i Køben-havn og Aalborg – gør det nødvendigt med kritisk refleksion over, hvad det er, der sker. Landinspektørprofessionen har generelt gode beskæftigelses- og lønforhold, og derfor kan det umiddel-bart undre, at der ikke er større søgning til professionens eneste kandidatuddan-nelse. Problemet og paradokset er indly-sende. Landinspektøruddannelsen og professionen har et alvorligt problem, som skal analyseres og bearbejdes i det kommende halve år. Mere tid er der ikke. Optagelsestallene skal øges, hvis der fortsat skal være en selvstændig landinspektøruddannelse i Danmark. I denne artikel diskuteres problemstillin-

gen ud fra en SWOT-analyse (Strength, Weakness, Opportunities og Threats).

stYrker

Den danske landinspektøruddannelse på AAU er en moderne uddannelse, der foregår i et læringsmiljø præget af pro-blembaseret læring og med brug af alle variationer af informations- og kommu-nikationsmiljø. Uddannelsen kan følges i Aalborg og på AAU´s campus i Ballerup, ligesom der er mulighed for at opnå dobbelt degree med både svensk og dansk landinspektøreksamen samtidigt. Mange studerende er på virksomhedsop-hold eller i udlandet på 9. Semester.Uddannelsen har et klart fokus på at uddanne landinspektørkandidater, som både kan opnå beskikkelse som landin-spektør i praksis efter tre år, og som har gode kvalifikationer inden for planlæg-ning, ejendomsjura- og ejendomsforvalt-ning, opmåling, GIS og Geoinformatik, samt ledelse og projektstyring. Studiemiljøet er godt. Tilbagemeldin-gerne fra de studerende viser generelt tilfredshed med studiet og studiemiljøet. Uddannelsen har generelt været førende i Danmark med at indføre og drive løbende kvalitetssikring af uddannelsen.Studiet har den højeste gennemførelses-procent på AAU, der i øvrigt udmærker sig ved landets højeste gennemførel-

HaNDLING: Landinspektøruddannelsen er truet på sin eksistens, hvis ikke optagelsestallene stiger, forudser professor Esben Munk Sørensen, AAU.


sesprocenter. Landinspektørkandidater har gode beskæftigelsesmuligheder, og selv i krisetider i det praktiserende landinspektørerhverv har nyuddannede kandidater vist sig gode til at søge over i tilgrænsende brancher og erhverv. Landinspektørprofessionen er velbegrundet samfundsmæssigt med lovhjemlede opgaver indenfor ejendoms-dannelse og -udformning. Tilmed anses landinspektører almindeligvis for hæder-lige og præcise i deres erhvervsudøvelse og rådgivning og for at have et højt etisk kodeks. Professionens betydning har indlysende stor betydning indenfor ejen-domsregistrering, tillid til fast ejendom og håndtering af ændringer af og uover-ensstemmelser om ejendomsgrænser. Landinspektører danner ejendomme, så de tillidsfuldt kan anvendes af fremti-dige brugere, ejere og panthavere. Landinspektørprofessionen har en stærk intern organisation præget af høj medlemsdækning og aktivitet, samt op-bakning til aktiviteterne i DdL. De yngre generationer af landinspektørkandidater – særlig de seneste ti år – har i betydelig grad bakket op og været synlige i DdL. Profession har været teknologiførende de seneste par årtier – siden naturgas-sens indførelse i midten af 1980’erne – omkring implementering af kort- og geodata i Danmark og er fortsat centralt involveret i indsatsen for digital forvalt-ning indenfor planlægning, arealforvalt-ning og matrikulær forvaltning. Dette giver en god position for fortsat udvik-ling af hele området for moderne land management.

sVaGHeDer

Professionens kandidattitel er land-inspektør, og det forbindes af mange unge i dag – der ikke har kendskab til professionen på anden vis – med noget gammeldags. Måske ligeså kedeligt som revisor og uløseligt knyttet til noget med landbrug og så ’inspektion’, som var det en pedel eller halinspektør. Reaktio-nerne blandt unge er mange, og det var samtaler med ’før-universitære’ unge på messer og andre steder, der for alvor fik denne artikel forfatters øjne op for, at titlen ikke ’tænder’ unge mennesker. De

forbinder ikke landinspektør-titlen med noget attraktivt, som tilfældet er med Medicin, Humanistisk Informatik eller Jura, der alle er blandt de uddannelser, der tiltrækker rigtig mange ansøgere.Når de unge skal vælge, skal de tilmed tage stilling til, om de vil læse bachelor eller kandidat i landinspektørVIDEN-SKAB, eller som det stod i år for Balle-rups vedkommende ’Teknisk Videnskab’. Så kan det da ikke blive mere kedeligt.Landinspektørerhvervet er usynligt i det moderne mediebillede. Der er kun få hits på YouTube og Facebook, og selv i aviser er landinspektører kun svagt synlige. Gennem mange år har landin-

spektører mest være i Berlingske og Po-litiken, når Matrikeldirektoratets/KMS’s embedsmænd havde rund fødselsdag. I de jyske aviser som Jyllands-Posten har der dog været en stigende synlig-hed gennem de senere år båret frem af større jyske firmaer. I Nordjylland er der meget landinspektøromtale i den regionale avis – men Nordjylland er ’far out-back’ i forhold til resten af landet. Landinspektørerne er måske nok kendt i fortidens ’Provinsby-Danmark’ og er godt repræsenteret i de lokale og gamle mænds netværk som Rotary, Lions og tilsvarende. Men man ser ingen landinspektører i VL-grupper eller land-


inspektørfirmaers logoer på Superliga-ens reklamebannere. Landinspektørprofessionen har ingen appel til moderne og globale ’storby-un-ge’, der flittigt backpacker verden rundt gennem gymnasiet og fjumreårene. Historien om professionens grundlæg-gende rolle ved opbygning af moderne velfærdssamfund og som ’nøgleprofes-sion’ ved skabelse af vækst i den tredje verden gennem opmåling og ejendoms-registrering er ikke en fortælling, som unge af i dag møder eller bliver fortalt. Den internationale og – for os selv at se – nødvendige og spændende rolle som landinspektør er ukendt for mange unge. Her er der grund til kritisk selv-ransagelse. DdL har dygtigt i de senere år inve-steret i international profilering, men denne investering har ikke givet afkast på hjemmemarkedet. Med skam må vi fra universitetets side tilstå, at vi nok har holdt flere foredrag i udlandet til konferencer for fagfæller om den danske landinspektøruddannelse, end vi har holdt foredrag om samme på danske gymnasier i samme periode. Om vi direkte kan sige, at DdL og profes-sionen som helhed har ’misrøgtet’ hjem-memarkedet, er måske for meget, men det er smerteligt at indrømme, at der er noget om snakken.

trUsLer

Den mest markante trussel mod den danske landinspektørprofession er, at den ikke kan reproducere sig selv. Store dele af professionen vil gå på pension det næste årti, og kommer der ikke store mængder af landinspektører igennem systemet, vil professionen mængdemæs-sigt svinde ind, og grundlaget for en selvstændig profession vil forsvinde. Den situation skærpes af, at der på AAU i de senere år er udviklet en række beslægtede uddannelser som Civilinge-niøruddannelserne i Arkitektur og De-sign, Miljø,- Energi og Byplanlægning, samt naturvidenskabelige uddannelser i Geografi. Der er mange fællestræk mel-lem disse uddannelser og landinspek-tøruddannelsen.Kernen i professionen er, at landinspek-

tører har eneret til at udføre matriku-lært arbejde og en række tilgrænsende opgaver. Dette monopol har gennem tiden været begrundet i de særlige kombinationskompetencer fagligt og ansvarsmæssigt, der fordres ved opret-telse og udformning af ejendomme samt ændring af ejendomsgrænser. Der kan beskrives et scenarie, hvor det matrikulære arbejde i løbet af nogle år vil ændre karakter og ikke længere begrunde en selvstændig profession, som vi kender i dag. En kombination af den aktuelle statslige indsats indenfor digital forvaltning, selvbetjeningsløsnin-ger, borgeren i centrum, liberalisering af landbrugsloven og gennemskuelig formidling af plan- og ejendomsoplys-ninger om pligter og muligheder og endelig de større og mere kraftfulde kommunaltekniske forvaltninger vil kunne overflødiggøre størstedelen af landinspektørernes selvstændige matri-kulære arbejde og dermed grundlaget for professionen. Ligesom typograferne forsvandt næ-sten ’over night’, efter at tekstbehand-lingssystemerne kom frem i 1980’erne. Trykt og formidlet tekst mistede ikke betydning, men kunne produceres af alle, fordi systemerne blev mere intel-ligente og selvdrevne. Tilsvarende kan man sige om op-målingsarbejdets produktion af koor-dinater. Stedet og de hertil knyttede ejendom- og geodata mister ikke sin funktion, men betjeningen af systemer på området er blevet automatiseret og kan langt hen ad vejen tilmed anven-des af massemarkedet (mobile og web services) i kombination med nogle få centrale systemer.

MULIGHeDer

Men det er også muligt at forme frem-tiden selv. Ved at udvikle professionens kompetence- og forretningsområde i et fortsat tæt samspil mellem forskning, uddannelse og praksis. Er professionen åben overfor den rette ageren og for at bruge visioner og strategisk handling, vil det være muligt at transformere den gamle standsprofession til et moderne meningsfuldt netværk med fokus på

rådgivning om ’stedets muligheder’ og validering af tilgængelig retlig informa-tion i den forbindelse. Her skal særligt fremdrages to områ-der for udvikling af landinspektørpro-filen: Styrket profil på ejendomsråd-givning og Geodataekspertise (Geo- og ejendomsdata). Og styrket profil på fysisk planlægning og digital forvaltning (geodata og 3D-modellering). Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at udvikle kompetenceprofilen og forretningsområderne. Det er også nødvendigt at formulere en langsigtet strategi for at bringe fortællingen om landinspektørprofessionens indsats og funktion ud af anonymitetens skygge. Og ikke mindst at gennemføre handlin-ger der levendegør denne strategi.Her skal peges på:- Støtte til at profilere landinspektørfir-maerne i de nye kommuner.- Aktiv indsats for at fremme synlighed af landinspektører i pressen gennem aktiv skabelse af nyheder.- Stadig mere fokus på erhvervspraktik i folkeskolen og gymnasium og udarbej-delse af lærebogsmateriale og undervis-ningsvejledninger til lærerne.- Bredspektret indsats for bedre og mere synlig samfundskontakt, der koncentre-rer sig om landinspektørernes historiske indsats og betydning internationalt og fremtidigt.

MUND tIL MUND

– INDsats sOM rOLLeMODeLLer

Skal det moderne landinspektørfag dog for alvor få tag i de unge og trække flere til uddannelsen, er den største udfordring nok at få den enkelte land-inspektør til i højere grad end i dag at virke som ambassadør for sig fag. Vi ved, at mere end halvdelen af de nyop-tagne hvert år vælger uddannelse, fordi de personligt kender en landinspektør eller landinspektørstuderende. Så kom i gang ved café og middags-bordene, i familien, på sportspladsen, og der hvor folk nu færdes. Her er det af stor betydning, at der stolt fortælles om professionens fortræffeligheder og landinspektøruddannelsens mulighe-der.

UDDaNNeLse


Er du vores nye landinspektør?Banedanmark søger landinspektør til projekteringsledelsenBanedanmark udfører mere arbejde på jernbanen end nogensinde før. Vi har i de seneste år tredoblet arbejdet på banen, ogi de kommende fem år skal vi lave endnu mere. Derfor har vibrug for en landinspektør til at varetage ekspropriation, matri-kulære arbejder og miljøforhold i forbindelse med vores mangeanlægs- og vedligeholdelsesarbejder.

Om stillingenDu vil blive ansat i området Anlæg & Fornyelse, der står for gen-nemførelsen af alle anlægs- og fornyelsesprojekter i Banedanmark.

Dit primære arbejdsområde vil være matrikulære arbejder iforbindelse med ekspropriationer. Jobbet indebærer et sam -arbejde med Banedanmarks projektledere for de forskellige projekter og samarbejde med Kommissarius, Den ledendeLandinspektør samt landinspektører og andre samarbejdspar-ter rundt om i landet. Vores landinspektører varetager ogsåudbud og styring af landmåling til sporfornyelse og andrestørre anlægs- og ved ligeholdelsesopgaver.

Vi arbejder projektorienteret og har via et Asset Managementsystem og GIS-systemerne ArcGIS og BaneGIS et detaljeretoverblik over jernbanenettet.

Mere om jobbetVi skal have din ansøgning, som du sender via vores hjemme-side www.banedanmark.dk, senest den 2. november 2009.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sektionschefLars Forsting tlf. 8234 8487 eller landinspektør Esben SchmidtSørensen, tlf. 8234 8464.

Læs hele annoncen på www.banedanmark.dk/Job & Karriere.

Det er Banedanmarks ansvar at vedligeholde og udviklejernbanen og styre og overvåge togtrafikken. Mere end160 mio. passagerer benytter hvert år jernbanen, og talleter konstant stigende. Jernbanen: Danmarks rygrad - tilgavn for mennesker og miljø.

Danmarks rygrad

7749 210x297_m_besk 4F:. 23/09/09 15:17 Side 1


Landmålingi mørket

Landinspektører gør sig godt på film, mener australsk landinspektør og filmsamler. ofte spiller landinspektøren filmens helt, men der findes også en kategori, hvor landinspektøren bruger sine instrumenter til at smugkigge på skønne kvinder.

P enélope Cruz, Scarlett Johans-son og Mads Mikkelsen kan trække mange i biografen.

Andre går efter actionfilm eller gysere. Australske John F. Brock foretrækker film med landinspektører. Gennem de seneste 20 år har John F. Brock arbejdet på at opbygge sin sam-ling af spillefilm, som på den ene eller anden måde har noget med landmåling at gøre. Det kan være film, som har en landinspektør i hovedrollen, eller film, hvis handling er baseret på landmåling, men også hvis filmen bare viser billeder

af måleinstrumenter, kommer den med i hans samling. Og den er foreløbig på et godt stykke over 100 film. John F. Brock indledte sit møjsom-melige indsamlingsarbejde, da han cho-keret så Steven Spielberg-filmen ’Farven lilla’. Ikke alene indeholder filmen en scene, hvor nogle landinspektører – som John F. Brock selv – er ved at måle op til en vej gennem den afrikanske jungle. Men de anvender også målein-

strumenterne helt forkert. Kort efter så John F. Brock tilfældigvis et afsnit af en australsk sæbeopera, hvori der også optrådte landinspektører, og hermed var grunden lagt til hans samling af spillefilm med landinspektører og land-måling.”Jeg satte mig for at undersøge, hvor tit og hvordan landinspektører og landmå-ling optræder i spillefilm, og jeg blev overrasket over omfanget”, fortæller John F. Brock, som i dag er nået op på en liste med 111 film om emnet. Alle filmene er dog ikke i hans samling.

”Jeg har 75 film i min samling – de ældste er på videobånd, men de fleste er på dvd. Jeg mangler godt 30, som jeg ikke har kunnet få fat i – enten fordi de er meget gamle, eller fordi det er B- eller C-film, som ikke er kommet på dvd”. HeLt eLLer sMUGkIGGer

I langt størstedelen af filmene i John F. Brocks samling bliver landinspektører

FILMHIstOrIe · TEKST: JoURNALIST HEIDI HØJgAARD · FoTo: PoLFoTo

FILMsaMLer. John F. Brock er en efterspurgt foredragsholder. Han er selvstændig landinspektør i Australien, men to-tre gange om året rejser han til udlandet for at fortælle om sin filmsamling.

”Hvis jeg skal generalisere, er den arketypiskelandinspektør på film en stærk, individuel mand – ofte endda en helt” John F. Brock


fremstillet som hårdkogte, selvstændige typer, der elsker livet i naturen. ”På film er landinspektøren ofte samme type som f.eks. cowboyen i we-sternfilm. Faktisk har nogle instruktører genbrugt skuespillere, der har spillet landinspektør – John Wayne, Cary Grant og Randolph Scott – som cowboy i andre film. Sidstnævnte har endda spillet landinspektør i hele tre film. Hvis jeg skal generalisere, er den arke-typiske landinspektør på film en stærk, individuel mand – ofte endda en helt”, siger han og tilføjer, at der også findes en lille, mindre flatterende kategori: ”I nogle film bliver landinspektøren fremstillet som en lettere perverteret type, der bruger teleskopet til at lure på damer. Jeg tror, det skyldes, at landin-spektører jo har apparaterne til, at det kan lade sig gøre – og at filminstruktø-rer bliver fascineret af instrumenterne. Men det er altså kun en meget lille del af filmene”. Et andet generelt træk ved mange af filmene i samlingen er, at der ofte bli-ver set stort på akkuratesse og autenti-citet, når det gælder landinspektion og brugen af instrumenter. ”I den britiske film ’Map of the Hu-man Heart’ bliver der brugt et teleskop, men det indvendige stregkors mangler.

Og i ’De ti bud’ fra 1956, hvor Charles Heston spiller Moses, har instruktøren heller ikke lagt vægt på, at opmålingen til Seti-obelisken skulle være autentisk. I filmen foregår opmålingen med et ikke-optisk instrument, der ligner den græske diopter, og den blev altså først opfundet, 1.000 år efter at Seti-obeli-sken blev bygget”, siger John F. Brock, der interesserer sig så meget for antik historie, at han ud over sin landinspek-tøreksamen også har taget en master i egyptologi.

DE FIRE KATEGORIERJohn F. Brock har udviklet et referencesystem, så han kan finde rundt i sin filmsamling:VS: (Verbal reference to Surveyors). Filmen har alene mundtlig reference til landinspektører/landmåling.BS: (Background scene/s of Surveyors/surveying). Baggrundsscener med landmåling eller landmålingsinstrumenter.SS: (the Star of the movie is a Surveyor). En landinspektør har hovedrollen eller er en af stjernerne.MS: (the Main plot is based around a Surveyor/surveying). Filmens hovedplot handler om landmåling.

”Måleinstrumenterne bliver næsten al-tid brugt forkert på film. Tilsyneladen-de vinder underholdning og drama over præcision og autenticitet”, siger han. Den irske skuespiller Daniel Day-Lewis vandt en Oscar for sin hovedrolle som den karismatiske og skånselsløse Daniel Plainview i westernsagaen ’There Will be Blood’ (2008). Plainview borer efter olie, og i tre scener ser man ham anvende en teodolit. De første to gange ser det rigtig nok ud, men tredje gang:

kOMprOMIs. ”Måleinstrumenterne blivernæsten altid brugt forkert på film. Underholdning og drama vinder over præcision ogautenticitet”, mener John F. Brock.


FILMHIstOrIe

TOP 5De øverste fem på John F. Brocks liste over de bedste spillefilm med landinspektø-rer er: 1. ’Englænderen der gik op på en bakke, men kom ned fra et bjerg’ (1996). Hugh

Grant spiller hovedrollen.2. ’Dersu Uzala’ (1975). Filmen er instrueret af japaneren Akira Kurosawa og

vandt en Oscar i kategorien ’bedste udenlandske film’.3. ’Rockets Galore’ (1957). Filmen havde dansk premiere i 1960 under titlen

’Masser af spøgefugle’. 4. ’Masada’ (1981). Den legendariske britiske skuespiller Anthony Quayle spil-

ler en landmåler fra den romerske hær, som i årene 72/73 kæmper mod nogle jødiske oprørere. Ifølge John F. Brock bliver der i filmen brugt kopier af et af den tids originale måleinstrumenter, en såkaldt groma, som romerske land-målere brugte, når de skulle udstikke rette vinkler.

5. ’The Fighting Kentuckian’ (1949). John Wayne spiller hovedrollen i ’Vestens hårde halse’, som filmen kom til at hedde, da den i 1953 fik dansk premiere.


DeN BeDste. ’Englænderen der gik op på en bakke, men kom ned fra et bjerg’ er John F. Brocks yndling blandt de 111 film i hans samling. Ikke mindst, fordi en landinspektør (spillet af Hugh grant) løber med filmens skønneste kvinde (spillet af Tara Fitzgerald).


”Temmelig beruset går Planview i gang med at smadre husets porcelæn, mens han indimellem overvåger sin skydefær-dighed ved at kigge gennem sin teodolit – i sandhed en brug af instrumentet, som jeg ikke har set i nogen anden film. Men jeg tror ikke, at det skyldes manglende viden hos instruktøren, men snarere en bevidst forkert brug, der skal sige noget om Plainviews mentale tilstand”, siger John F. Brock.

eN OpMUNtreNDe UNDtaGeLse

Imidlertid er det ikke i alle filmene i Brocks samling, at instruktøren har set lidt stort på de måletekniske detaljer. Det historiske drama ’Masada’ hand-ler om tiden, efter at romerne i 70 e. Kr. havde besejret Jerusalem. Filmen fortæller den ifølge Brock autentiske historie om den romerske general Ru-brius Gallus, spillet af Anthony Quayle, som bl.a. har til opgave at designe og konstruere en rampe, der kan føre ro-merne op ad en klippe og på den måde indtage Herodes’ fæstning. Og hertil bruger Quayle en kopi af det originale, tidstypiske måleinstrument en groma, som romerske landmålere brugte, når

de skulle udstikke rette vinkler.”Gromaen er fundet indkapslet i lavaen fra Vesuvs vulkanudbrud i 79 e. Kr., og ’Masada’ foregår i 72-73, så man må sige, at instruktøren har sin research i orden”.

Det er også i ’Masada’, at John F. Brocks yndlingssætning blandt berømte sidste ord lyder:”Rampen op mod Herodes’ fæstning er ikke blevet færdig, da Rubrius Gallus ligger for døden. Man kunne forvente, at han ville sige noget i retning af: ’Sig til min kone, at jeg elsker hende’, eller sådan noget. Det gør han ikke; han siger: ’Husk at tjekke, at ramperne er ti grader’”, griner han.

DeN BeDste FILM – OG DeN VÆrste

Da John F. Brock havde samlet på film i ni år, mente han, at han havde materia-le nok (han havde dengang 21 film, 5-6

tv-show og 2-3 tv-reklamer) til et solidt foredrag og henvendte sig til FIG, der i 1998 holdt kongres i Brighton i Eng-land. Og det 120 mand store publikum tog så godt imod hans foredrag, at han fik mod på at fortsætte.

”I dag holder jeg typisk foredrag i ud-landet to-tre gange om året plus nogle stykker herhjemme i Australien”, siger John F. Brock, der siden sin debut har fortalt om sin samling til fagfæller så forskellige steder som Tyskland, USA, Canada, Israel og New Zealand. Yndlingsfilmen blandt de 111 i sam-lingen er ”uden nogen som helst tvivl” ’Englænderen, der gik op på en bakke, men kom ned fra et bjerg’ fra 1996. Ifølge John F. Brock bygger filmen på en autentisk historie om to statslige landinspektører, spillet af Hugh Grant og Ian McNice, der i 1917 bliver sendt ud for at måle og bekræfte højden af

”Den film har det hele: en skøn historie, den er autentisk, og landinspektøren løber med en skøn kvinde”John F. Brock Brock om sin yndlingsfilm

HÆDret. I filmen ’There Will be Blood’ spiller irske Daniel Day-Lewis den skånselsløse Plainview, som borer efter olie. Ifølge John F. Brock har instruktøren godt styr på, hvordan man bruger en teodolit. Daniel Day-Lewis vandt en oscar for sin indsats.


FILMHIstOrIe

den højeste bakke i Wales, som de lokale beboere kalder et bjerg. Målin-gerne viser, at bakken er 16 fod for lav til at kunne kaldes et bjerg, og befolk-ningen gør, hvad de kan for at holde på de to landinspektører, alt imens de arbejder på at ’forhøje’ bakken til et bjerg. Undervejs lykkes det Hugh Grant at score byens skønneste kvinde, der bliver spillet af Tara Fitzgerald. ”Den film har det hele: en skøn historie, den er autentisk, og landin-spektøren løber med en skøn kvinde”, forklarer John F. Brock om sit valg. Til gengæld bryder han sig ikke om filmatiseringen af Franz Kafkas bog ’Slottet’. Filmen, der er fra 1968 og

har Maximilian Schell i hovedrollen, handler om landmåleren K., som bliver indkaldt for at arbejde på slottet, men han når aldrig længere end til lands-byen for foden af slottet. ”Den film er ulidelig. Den er kedelig og langtrukken og er det største spild af celluloid, jeg nogen sinde har været så uheldig at se. Det eneste forsonende træk er Maximilian Schell”, lyder australierens hårde dom.

INGeN DaNske FILM I saMLINGeN

Det er ikke sikkert, John F. Brocks korte anmeldelse af ’Slottet’ får mange til at spurte ned for at købe den på dvd, men der er andre muligheder for at se

landinspektører på film: ’Syv år i Tibet’ (1997) med Brad Pitt, ’Anden Verdens-krigsdramaet ’Den engelske patient’ med bl.a. Ralph Fiennes, Juliette Bino-che og Antikrist-aktuelle Willem Dafoe, James Bond-filmen ’The World is Not Enough’ (1999), hvori Pierce Brosnan spiller Agent 007, Steven Spielberg-klassikeren ’Nærkontakt af tredje grad’ (1977) og ’Once Upon a Time in the West’ (1968) – en spaghettiwestern med Henry Ford i hovedrollen. Imidlertid er John F. Brock godt klar over, at han endnu ikke har alle verdens film med landinspektører eller landmå-ling i sin samling – og endnu ikke en eneste dansk film – og derfor hører han

UNDtaGeLseN. Det historiske drama ’Masada’ foregår i Jerusalem i slutningen af 1. århundrede e. Kr. Ifølge John F. Brock bliver der i filmen brugt en kopi af et tidstypisk måleinstrument, en groma, og det hører til sjældenhederne, at filminstruktører er så præcise, når det gælder landmåling, vurderer den australske filmsamler.


BLå BOGJohn F. Brock er 54 år.1978: Uddannet landinspektør.1981: Beskikket landinspektør. Siden har han både arbejdet som selvstændig og

som privatansat landinspektør – bl.a. 10 år i Rose Atkins & Associates Pty Ltd. Blacktown. I dag er han selvstændig.

2000: Master i egyptologi.2002: Kåret som ’årets landinspektør’ af landinspektørforeningen i New South

Wales i Australien. Medlem af bestyrelsen for Australian National Maritime Museum and Friends og the National Museum of Australian.

meget gerne fra mennesker, der kender til andre film. Så den dag Hella Joof eller Mads Mikkelsen dukker op som landinspektør på lærredet i Palads, Grand eller Empire Bio, må nogen gerne huske at sende en mail til Australien.

Du kan se den fuldstændige liste over filmene i

John F. Brocks samling på:

http://ida.dk/sites/ddl/Documents/

movielist.pdf

Hvis du kender til andre film om og med

landinspektører eller landmåling, hører John F.

Brock meget gerne om det på adressen:

[email protected]

aLsIDIG. ofte er den type skuespiller, der spiller landinspektør den samme type som den, der spiller cowboy. Som f.eks. den gode gamle cowboyklassiker John Wayne, som i ’Vestens hårde halse’ fra 1949 spiller en landinspektør, der vist ikke har alle papirerne i orden.


Fru Møhge fiksede Fernandos mindeparkuden en landinspektør

FILMHIstOrIe

Der er masser af landinspektøropgaver i ’Matador’, men ingen landinspektør. Tv-seriens forfatter, Lise Nørgaard, siger, at det kan seerne tænke sig til.

U dstykning af sommerhusgrunde på Feddet, sikring af aftalen om en mindepark for Fernando

Møhge og Mads Andersen Skjerns storstilede byggeri af en tekstilvirksom-hed på en udstykning ved jernbanen er begivenheder, der oftest involverer en landinspektør. Men der er ingen landinspektør på rollelisten i den legendariske danske tv-serie ’Matador’. ”Der er lægen, der er bankdirektøren, grisehandleren, tjenestepiger, et par advokater, jernbanearbejderen og andre af datidens karakteristiske erhverv, men der er ingen landinspektør, og det er en

mangel,” mener Esben Munk Sørensen, professor ved Aalborg Universitet. ”’Matador’ spiller en stor rolle i historiefortællingen om Danmark i mel-lem- og efterkrigsårene. Hvis der havde været en landinspektør på rollelisten, ville vores fag have været anderledes centralt placeret i den kollektive natio-nale hukommelse,” siger professoren og henviser til, at serien for tre år siden blev genudsendt for intet mindre end sjette gang.

kUN Det aLLerMest NøDVeNDIGe

Forfatteren til bogen bag filmen, Lise Nørgaard, begrunder den manglende landinspektør således: ”Når man laver et tv-manuskript, må man hele tiden overveje, om personer – og sekvenser – er strengt nødvendige for den videre udvikling af historien. Derfor ser man f.eks. aldrig grisehandleren stå på torvet med sine grise, men af teksten

– dialogen – forstår seeren, at det er en del af hans arbejde. Når vi ikke ser tandlæger, landinspektører, dommere, gadehandlere og andet godtfolk, der må befinde sig i Korsbæk, er det, fordi de ikke er strengt nødvendige for handlin-gens gang.” Men Lise Nørgaard synes ikke, at det er noget problem, for seerne kan sagtens tænke sig til deres eksistens: ”At der har været en landinspektør på spil, fatter publikum ved den almindelige

dialog om dokumenter og køb og salg af udstykningsmodne områder,” mener hun.

DraMatIsk pOteNtIaLe

Der kan dog også være en anden for-klaring siger Peter Schepelern, lektor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet: ”Film har brug for professioner med dramatisk potentiale, altså erhverv, hvor selve arbejdet kan have karakter af en fortælling. Derfor optræder f.eks. detektiver, soldater, journalister, agenter, politibetjente og sørøvere på film i en grad, som slet ikke svarer til repræsenta-tion i virkeligheden. Omvendt kan man sige, at der er få film om skolelærere, kassedamer og bankansatte,” siger han.Men det er ikke kun landinspektører, der har følt sig overset i en tv-serie, fortæl-ler Peter Schepelern. Da Lars von Trier i 1994 instruerede tv-serien ’Riget’ om livet

på Rigshospitalet, optrådte der blandt andet mange slags læger, en hospitalsdi-rektør, opvaskere, patienter, portører, sy-geplejersker og studerende på rollelisten. Men der var ingen lægesekretær. ”Så var der nogle lægesekretærer, som klagede til Lars von Trier, og da han tre år senere lavede ’Riget II’, var der kommet en lægesekretær med, spillet af Birthe Neumann. Så presset fra virkelig-heden hjalp altså,” siger Peter Schepe-lern.

”At der har været en landinspektør på spil, fatter publikum ved den almindelige dialog om dokumenter og køb og salg af udstykningsmodne områder”Lise Nørgaard, forfatter til ’Matador’

LANDINSPEKTØREN 5 2009·


kOrt NYt

FøDseLsDaGe

Til lykke Landinspektører, der har rund fødselsdag i oktober-december 2009:

80 år:Jørgen Vilhelm Møller, Malling, 27. oktober

75 år:Jens Henrik Harboe, Holte, 9. december

60 år:Jens Henrik Christensen, Frederiksberg, 20. novemberKarl Otto Bjerre, Esbjerg V, 5. december

50 år:Niels Gammeltoft-Hansen, Svendborg, 19. novemberMads Hermansen, Gentofte, 10. decemberPer Boesen, Roskilde, 12. december

40 år:Marianne Tomra Alstrup, Vrå, 18. december

jOB

Nyt jobBirgit Susanne Hansen er pr. 1.8.2009 ansat hos Fredericia Kommune.N. Kirketerp Nielsen er pr. 1.8.2009 ansat hos Københavns Kommune.Jens Bo Dauberg er pr. 12.8.2009 Thomas Skouenborg er pr. 1.9.2009 ansat hos LIFA A/S i Odense.

BeskikkelserMiljøministeren har den 14. september 2009 meddelt beskik-kelse af følgende landinspektører:

Christian Holmgaard Graversen, Vejle.Henriette Lindner, Horsens.Peter Møller Bartholomæussen, Roskilde.Roar Juul Borgen, Kgs. Lyngby.Heidi Hedegaard Jørgensen, Vestbjerg.Jacob Brandt Jensen, Vordingborg.Bjørn Johannes Andersen, Kgs. Lyngby.Kasper Thaarup Hansen, Hillerød.Jens-Erik Schjødt Svensson, Solbjerg.

NYt Fra MILjøMINIstereN

LOVGIVNING

Generationsskifte bliver lettereMulighederne for at gennemføre generationsskifte i mindre firmaer er blevet forbedrede i den nye selskabslov. Det skyldes, at det nu er muligt for firmaerne at låne ud til deres kommende ejere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. F.eks. kan firmaet udstede nye aktier og lade den nye ejer finansiere et køb, f.eks. af halvdelen af alle aktier ved at låne af firmaet, samtidig med at køber får lov at afdrage over eksempelvis ti år. Senere når den nye ejers økonomi er blevet forbedret, kan han overtage den resterende aktiepost. ”Det er et nyt værktøj i kassen. Køber kan få finansieret sit køb af aktier hos virksomheden, og sælger får gennemført sit generationsskifte. Principielt kan man gøre det uden at låne penge i bankerne,” siger Verner Holm, advokat hos Advodan, til avisen. Hidtil har et af problemerne ifølge Ver-ner Holm været, at hvis den nye ejer begynder med at eje f.eks. ti pct. af virksomheden, så bliver den resterende andel dyrere, jo dygtigere han er til at drive virksomheden. jbj

NatUr

Kortlægning af grundvand i udbudArbejdet med at tegne kortet over Danmarks grundvand færdigt sendes nu i samlet udbud. Kortlægningen af grundvandet blev indledt af amterne i 2000 og siden ført videre af By- og Land-skabsstyrelsens syv miljøcentre. Indtil nu er 151 af Danmarks 417 vandområder kortlagt. De resterende områder dækker et om-råde på ca. 11.000 kvadratkilometer. By- og Landskabsstyrelsen sender grundvandskortlægning i udbud til den 11. december. Der er tale om et såkaldt rammeudbud, der skal identificere de firmaer, der er interesserede og kvalificerede til at løse opgaven. De syv miljøcentre vil efterfølgende lave miniudbud af speci-fikke opgaver, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Senest i 2015 skal alle kommunerne have tilsendt en grundvandsrap-port, der bl.a. kommer med anbefalinger til de områder, hvor der er særlige behov for at beskytte grundvandet. De forventede omkostninger til kortlægningen i perioden 2010-2015 er 455. mil. kroner, som finansieres af de vandafgifter, der er på drik-kevand. Kortlægningen af grundvandet skal sikre, at Danmark ikke havner i en situation, hvor drikkevandet fra undergrunden bliver forurenet, så det først må gennem en avanceret rensning, før det kan drikkes. jbj


GeNeraLFOrsaMLINGer I DdL OG pLF · TEKST: JESPER BERNSToRF JENSEN · FoTo: ASgER SoNNE KRISTENSEN

Generalforsamlingeruden overraskelserBåde DdL’s og PLF’s generalforsamlinger bakkede som forventet enstemmigt op om den nye foreningsstruktur, da de to foreninger holdt generalforsamlinger i Silkeborg i september. TorbenJuulsager fra geopartner valgt som ny formand for PLF.

Ét spørgsmål fra salen på to generalforsamlinger siger vist det hele.

Generalforsamlingerne i Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Den danske Landinspektørforening (DdL), der blev afholdt 18. september på Hotel SAS Radisson i det centrale Silkeborg, foregik i den grad i god ro og orden. Selv garvede medlemmer med et tocifret antal generalforsamlinger i bæltet talte efterfølgende om den ’mest kedelige ge-neralforsamling i mandsminde’, uden at nogen af dem dog ønskede et scenarie på linje med det, der udspillede sig på PLF’s generalforsamling i Horsens sidste år, hvor stemningen var decideret konfronte-rende. I begge foreninger skulle medlem-merne tage stilling til forslaget om en ændring af DdL’s struktur i retning af en enhedsforening, et forslag, der som bekendt blev vedtaget af ALF’s og PALF’s medlemmer med overvældende flertal på Nyborgmødet tidligere i år.

pLF FOrBLIVer seLVstÆNDIG

Og lad det være sagt med det samme: Forslaget gik også glat igennem begge ge-neralforsamlinger i Silkeborg, hvor ingen af de ca. 70 fremmødte stemte imod. Dermed er ALF og PALF nedlagt som selvstændige foreninger til fordel for et ALF Forum, mens PLF fortsætter som en selv-stændig delforening under DdL. I modsæt-ning til tidligere er det dog kun firmaerne, der kan være medlem af PLF, som dermed vil leve videre som en egentlig brancheor-ganisation.

Om roen blandt deltagerne, som DdL-formand Henning Elmstrøm fortolkede den afslutningsvis, var et resultat af, at de respektive bestyrelser blot havde forberedt sig grundigt, eller om den skyldtes, at den mere kritiske del af medlemsskaren var blevet hjemme, vides selv sagt ikke. Men roligt og ordentligt foregik det – og det ene spørgsmål, der trods alt var, ven-der vi tilbage til.

BeretNING MeD kaNt

Første mand på talerstolen var afgå-ende formand for PLF, Søren Ladegaard Andersen, der bød på en beretning med kant, specielt i forhold til miniMAKS, MIA, tinglysningsreformen og kvaliteten – eller mangel på samme – i den matriku-lære sagsbehandling. ”Siden miniMAKS har der ikke været møder mellem KMS og PLF, fordi syste-met har kørt så dårligt, at det ikke gav mening at tale om kvalitet,” konstaterede Søren Ladegaard Andersen og uddybede: ”Bestyrelsen finder det derfor stærkt

bekymrende, at systemet et år efter idrift-sættelsen endnu ikke fungerer tilfredsstil-lende. Problemerne har medført bety-delige udgifter og tidsforbrug for PLF’s medlemmer.” På trods af at der var repræsentanter fra KMS til stede i salen, var der dog ingen, der ønskede at adressere en mere direkte kritik i den retning.Herefter gennemgik Søren Ladegaard Andersen emner som den økonomiske krise, strukturændringerne i DdL, det lave optag på landinspektøruddannelsen, servicedirektivets betydning for branchen og den aktuelle tvist mellem PLF og KMS om kompensation i jordfordelingssager. I sidstnævnte sag konstaterede formanden, at ”ejendomsdannelsen var blevet taget som gidsel”.

eNsteMMIG OpBakNING tIL aLt

Dernæst var det tid til kassererens beret-ning ved Søren Lunde. Og det var her, under gennemgangen af regnskabet, at dagens eneste spørgsmål faldt. Kassere-

PLF’S NyE BESTyRELSE 2009-2012Torben Juulsager (formand), Geopartner i Holstebro, Søren Ladegaard Andersen, Landinspektørgården i Varde, Poul Moesgaard, Landmålergården i Køge, Finn Nielsen, Hvenegaard i Odense og Mads Møller Madsen, CK – Landinspektørerne i Birkerød

DEN AFGåENDE BESTyRELSESøren Ladegaard Andersen (formand), Sune Nørregaard Iversen (næstformand), Viborg Landinspektørkontor, Søren Lunde (kasserer), Hvenegaard i Svendborg, Poul Moesgaard og Kirsten Nielsen Kjær, Landinspektørfirmaet Kjær i Grenaa.


ren havde netop redegjort for størrelsen af PLF’s egenkapital – den er på godt tre mio. kr. – hvilket, han mente, var for lavt, da han blev afbrudt. ”Hvad er målet for egenkapitalen så?” ”4,4 mio. kr. for at kunne imødegå eventuelle udfordringer for branchen,” lød svaret, og så blev man det klogere.Herefter gled det ene punkt nærmest umærkeligt over i det andet, og på under ti minutter blev det til enstemmige vedtagelser af forsamlingens opbakning til strukturændringerne, godkendelse af budget, revisor og 100 pct. opbakning til den nye bestyrelse og dens suppleanter, der får Torben Juulsager fra Geopartner i Holstebro som formand.

VeLOpLaGt FOrMaND

Efter frokost var det tid til generalfor-samling i DdL. Den blev indledt med et minuts stilhed til minde om de seks medlemmer, der var afgået ved døden siden sidste års generalforsamling. Herefter indtog Henning Elmstrøm scenen, og i vanlig veloplagt og grundig stil tog formanden, trods en forstyrrende tudse i halsen undervejs, forsamlingen gennem emner som rekruttering, uddan-nelsen, krisen, strukturen og den faglige

Quiz: Gæt en negl

Quizzen ’Gæt et sted’ har med dette nummer af ’Landinspektøren’ et

års jubilæum, og i den glædelige anledning har redaktionen beslut-

tet at tildele den en frivillig pause. Primært fordi vi regner med, at

beslutningen vil glæde Jer læsere. Siden quizzens introduktion har

redaktionen modtaget i omegnen af 12 svar på i alt 6 udgavers ud-

fordringer – i seneste nummer kom der ingen – og derfor er det vores

vurdering, at den halve side, som quizzen hidtil har optaget i bladet,

kan bruges mere fornuftigt.

Helt slut er det dog ikke. Som en slags jubilæumsgave til de trofa-

ste læsere af ’Gæt et sted’ – vi ved, I er derude og brænder efter at få

en opgave, I kan løse – introducerer vi for første og formentlig sidste

gang i landinspektørsammenhæng quizzen ’Gæt en negl’. Opgaven er

simpel: Hvilken farve har lilletåneglen på den viste fod?

Til inspiration kan det oplyses, at de øvrige fire negle begyndende

med storetåen er malet i henholdsvis rød, lilla, bordeaux og turkis.

Modellen ønsker at forblive anonym, men det kan oplyses, at perso-

nen har tilknytning til landinspektørbranchen. Yderligere oplysninger

om fotoet: Stedet: N=6225308.22. E=534481.36. Dato: 18. sept.

2009. Tidspunkt: 16:37.

Svar til: [email protected]. Præmien: æren og en lille gave,

som vinderen vil modtage med posten. Se svar i næste nummer.

“GÆt et steD” I Nr. 4/2009:

Svaret på sidste nummers quiz ønsker vi ikke at ulejlige med, da

ingen har indsendt svar. Bedste hilsner redaktionen.

LaNDINspektørGOLF

Den gyldne kølle uddelt for måske sidste gangTraditionen tro mødtes en flok golfivrige DdL-medlemmer samt ledsagere i forbin-delse med årets generalforsamling for i god sportsånd og højt humør at kæmpe om ’Den gyldne kølle’ – også kaldet DM i Landinspektørgolf. I år teede i alt 11 personer, heraf 3 kvinder, ud fra 1. hul på Silkeborg Golf Clubs flotte bane, og det blev en gammel kending og tidligere vinder, Hardy Jensen, Hobro, der endte med at bruge færrest slag på de 18 hullers rundtur. Førstepræmien var et kroophold for to, der til lejligheden var sponsoreret af DdL. På de følgende pladser kom Erik Brühl, Farum, og Niels Chr. Nielsen, Varde, som sikrede sig henholdsvis et schweizerur og en afstandsmåler, begge præmier spon-soreret af Leica. Som følge af strukturæn-dringerne i DdL, der bl.a. indebærer, at generalforsamlingen flyttes fra september til Nyborgmødet er det sidste gang, at DM i Landinspektørgolf bliver afholdt i forbin-delse med generalforsamlingen. Ifølge arrangørerne har årets vinder dog lovet at tage initiativ til, at den angiveligt mere end 50 år gamle tradition ikke dør ud. jbj

identitet krydret med betragtninger om lederforum, visionspanel, artikel 45 og det internationale samarbejde. Om den økonomiske krise og dens konsekvenser, sagde formanden: ”Foreløbig må vi sige, at vi er kommet nogenlunde gennem krisen. Men det er også tid til selvransagelse. Vi skal passe på, at vi ikke som under tidligere kriser taber hele årgange af dimittender på gulvet, fordi de ikke kan få job.”

DDL-DeBUt tIL sekretarIatsCHeF

Inden forsamlingen kunne afslutte dagen med at vedtage forslaget om strukturændringer, var der officiel debut i DdL-regi til den nye sekretariatschef, Kim Ingemann Christensen, der tiltrådte 1. september. Fremlæggelse af regnska-bet lød opgaven på, og konklusionen var trods et underskud for året på 728.000 kr. klar. ”Vi har en velkonsolideret forening med en balance på 9 mio. kr. og en egenkapital på 6,3 mio. kr. Det ser rigtig godt ud,” sagde sekretariatschefen, inden regnskabet blev vedtaget. Herefter var der blot tilbage for formanden at takke forsamlingen for, ja hvad ellers: god ro og orden.


pLF · TEKST: JESPER BERNSToRF JENSEN · FoTo: ASgER SoNNE KRISTENSEN

”Vi må bærevores del af byrden”

INterVIeW. De økonomiske tab, som mange PLF-firmaer har lidt som følge af problemerne med miniMAKS og MIA, er beklagelige, men desværre nødvendige, mener den nyvalgte formand for Privatpraktiserende Landinspektørers Forening. Læs derudover om Torben Juulsagers syn på det faldende optag på landinspektøruddannelsen, de mindre firmaers chancer for at overleve på et marked, der stiller krav om stadigt større faglige enheder, og hvad den nye formand mener, når han siger, at hans medlemmer bør ”samarbejde sundt”.

NY FOrMaND FOr pLF. ”Vi har en stor udfordring i forhold til at profilere os, både mht. rekruttering, men også forretningsmæssigt” siger Torben Juulsager.

Torben Juulsager som nyvalgt formand, hvilke aktuelle udfordrin-ger ser du for PLF i den kommende treårige valgperiode?”Den største udfordring for PLF – og det, mener jeg, er en generel udfor-dring for hele DdL – er optaget på studiet. Hvis optaget bliver ved med at ligge på det nuværende niveau, kan det udhule grundlaget for landinspek-tøruddannelsen og hele branchen og medføre, at man tager hele landin-spektørsærområdet op til fornyet over-vejelse. Desuden bliver det vanskeligt fortsat at opretholde et godt studie-miljø, både socialt og ressourcemæs-sigt, når studiet samtidig er lokaliseret to forskellige steder i landet,” siger Torben Juulsager.

Ser du andre udfordringer?”Ja, vi har en stor udfordring i forhold til at profilere os, både af hensyn til rekruttering, men også forretnings-mæssigt. Og de aktuelle it-satsninger på ejendomsdannelsesområdet, digi-talisering m.m., udfordrer branchen både på det tekniske og det admini-strative plan, i forhold til sagsudarbej-delsens implementeringen i vore egne firmaer og i forhold til dialog med myndigheder og private borgere. Så

der er store udfordringer, men også et stort potentiale, og det er jo dejligt.”

Hvad tænker du på mht. potentiale?”Jeg ser et potentiale i, at et efterhån-den mere omfattende og pålideligt digitalt datagrundlag vil kunne flytte fokus og arbejdsindsatsen fra tolkning og dannelse af administrationsgrundlag over mod den rådgivningsmæssige og værdiskabende del af vores erhverv. Et glimrende eksempel er den store satsning omkring E-tinglysning, hvor vi skal stedfæste servitutter på et digi-talt kortgrundlag. Det er godt nok en kæmpe armbøjning, men på sigt vil vi få ryddet op i tingbogen, så vi får et mere rent og entydigt register. Essensen er, at i det øjeblik man ’føder’ digitale data, skal det gerne være sådan, at de kan bruges i andre sammenhænge, så den viden, der er samlet ind én gang og ligger digitalt, er nem at hente og bruge af andre.”

Hvad vil du så sige til de af dine med-lemmer, der i deres daglige arbejde lider under, at der længe har været problemer med MIA og miniMAKS og senest er E-tinglysningen kommet til?”Som privatpraktiserende landinspek-tører er vi en del af ejendomsdan-


nelsesprocessen sammen med Kort & Matrikelstyrelsen (KMS), kommunerne, Tinglysningsretten, osv., så vi er en part i det her. Men det er klart, at de her it-satsninger koster, og der må vi være pa-rate til at tage vores omkostninger. Hvis vi konkret taler MIA og miniMAKS, så har det været store satsninger, hvor omkostningerne for alle parter har lig-get omkring smertegrænsen – hvis jeg skal udtrykke det diplomatisk. Desuden har det i en periode givet en noget

længere sagsekspeditionstid i KMS til stor frustration ude i firmaerne og hos kunderne. Og det kommer oven i en strukturreform, som også har påvir-ket sagsbehandlingstiden negativt, så det har nærmest været som en lavine forstået på den måde, at når den ene ændring var ved at være færdigimple-menteret, ja men så kom der en ny i form af MIA og miniMAKS, og nu står vi så over for E-tinglysning, som også vil give udsættelse af sagstiden. Det må vi erkende.”

Er det du siger, at eftersom PLF er en del af det her, så må I bære jeres del af den økonomiske byrde?”Min holdning er, at vi må bære en del af byrden, eftersom branchen har en klar interesse i at udvikle og frem-skynde en digital ejendomsdannelses-proces. Vi presser jo generelt på for at fremme digitaliseringen i processen. Jeg ved godt, at der er nogle af de her it-systemer, som vi ikke har haft direkte indflydelse på. Men i forhold til MIA og miniMAKS har vi haft et godt samarbej-de med KMS generelt, og det har vi for så vidt også haft med Domstolsstyrelsen omkring tinglysningsreformen. Vi har jo til dels været med inde i maskinrum-met og været med til at strikke nogle af tingene sammen og formulere princip-per for, hvordan systemerne skulle

udvikle sig, så vi har i den grad været en samarbejdspartner. I den forbindelse vil jeg gerne komme med en cadeau til KMS, selv om jeg godt ved, at der er visse sager, der har taget lang tid. Men den praksis vi har haft, hvor vi har kunnet få fremmet sager med store økonomiske interesser involveret, det har altså lettet presset noget. Samtidig vil jeg ikke mindst sende en stor aner-kendelse til vores egen branche for en professionel og behersket håndtering

af de mange problemstillinger, vi har håndteret omkring matrikulær sagsud-arbejdelse. Men jeg vil fastholde, at vi må bære vores del af byrden.”

Men har du forståelse for den frustra-tion, der ulmer i flere firmaer?”Det har jeg bestemt. Vi har på mange måder også været bolværk for KMS. De beklagelser, der har været fra kunder og rådgivere, er jo havnet hos os. Det har ikke altid været lige sjovt. Og når de nye satsninger påvirker indtjeningen negativt på kort sigt, er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende”

Hvis vi ser på de forskellige it-syste-mer, der er indført i løbet af de seneste år, hvordan lyder din vurdering af den øjeblikkelige status på deres vel-befindende?”Hvis vi begynder med MIA og mini-MAKS, så er status, at vi er på rette vej. Ekspeditionstiden er for nedadgående, og det er positivt. Og vi skal nok nå KMS’s erklærede mål om to måneders ekspeditionstid kort inde i 2010. Men mht. E-tinglysning er der fortsat rigtig mange uafklarede forhold, og det er svært at overskue, hvornår de bliver løst. Heldigvis har vi nogle kompetente folk i PLF, der er i løbende dialog med Tinglysningsretten, og kan formidle problemstillingerne videre til Ting-

lysningsretten og ny viden retur til medlemmerne.”

Hvad mener du om overvejelserne om at samle KMS, Tinglysningsretten og adskillige af de eksisterende registre i en egentlig ejendomsstyrelse?”Jeg kan godt forestille mig, at man på et tidspunkt etablerer en ejendoms-styrelse. Umiddelbart skulle den i givet fald bygges op omkring KMS, som har en hel central position indenfor ejendomsdannelsen. Her ville det være naturligt at lægge store dele af Tinglys-ningsretten ind. F.eks. er det efter min opfattelse ulogisk, at ejendomstypen ejerlejligheder registreres i tingbogen. Der er ingen eller blot ganske ubetyde-lige kontrolsystemer i forhold til gen-nemførelse af ændringer, og her kunne man med fordel anvende nogle af de matrikulære kontrolsystemer. Så ved jeg godt, at der er nogle af mine med-lemmer, der vil sige ”uha nej, vi skal ikke have ejerlejlighedsregistrering ind i KMS, for så løber der afgifter på, og så tager det længere tid”. Men fordelen vil være, at al ejendomsdannelse og -regi-strering bliver samlet ét sted, og så må vi jo tage en fornuftig diskussion med KMS om evt. gebyr- eller afgiftskrav. Samtidig vil det være et godt afsæt for opbygning af en 3D-matrikel eller egentlig 3D-ejendomsopfattelse, som er blevet interessant, f.eks. i forhold til metroen, for hvordan er rettighedsfor-holdene i ’undergrunden’ neden under 2D-matriklen? Jeg har fuld tiltro til, at KMS og landinspektørbranchen vil være i stand til at håndtere en 3D-matrikel.”

I de senere år har der været en del fusioner i landinspektør branchen – hvordan ser du fremtiden for de små og mellemstore firmaer?”De mindre firmaer lever jo i bedste velgående, og bidrager generelt positivt til branchens lokale synliggørelse, men jeg må også indrømme, at jeg tror, at det er firmaer, der er på vej ud. Tidens krav, specielt ressourcemæssigt, økonomisk og tidsmæssigt i forhold til at sætte sig ind i ny viden, er så store, at det vil være me-get svært for et lille firma at agere inden

”Vi har været et bolværk for KMS. De beklagelser, der har været fra kunder og rådgivere, de er jo havnet hos os og ikke hos KMS. Og det har ikke altid været lige sjovt”Torben Juulsager, formand for PLF


for hele det brede landinspektørspek-trum. Der kan godt være et lille firma, der kan sidde hjemme ved køkkenbordet og varetage enkelte opgaver mindst lige så professionelt som større virksomhe-der, men der vil være en hel del opgaver, som det lille firma ikke vil kunne påtage sig. Og ret beset er det ikke udviklende for landinspektørbranchen. Hvis vi skal styrke vores kompetenceprofil og specielt vores rådgivningsrolle, skal vi kunne tilbyde hele paletten.” ”Til gengæld mener jeg, at de større firmaer står over for helt andre udfor-dringer, især mht. det jeg vil kalde at drive forretning og udvikling af bran-chens kompetenceprofil. Markedsfø-ringsdelen kan vi gøre væsentligt bedre. Og vi kan også blive bedre til at udnytte hinandens kompetencer og fagområder

i branchen. Der er nogle, der opfatter konkurrence som krig, hvor jeg mener, at konkurrence bør være ’sundt samarbejde’ mellem firmaerne, også selv om der er opgaver, vi rent økonomisk konkurrerer om. Vores branche er så lille, at vi er nødt til at samarbejde netop for at styrke vores samlede profil som en branche, der kan tilbyde løsninger inden for hele landinspektørspektret f.eks. i forbin-delse med rådgivningsopgaver inden for ejendomsudvikling, bygge- og anlægsar-bejder. Vi skal ikke glemme, at vi er oppe imod store kompetente koncerner, hvor landinspektørdelen kun fylder en lille del af den samlede forretning.”

Du kommer fra det første landinspek-tørfirma, der har ansat en direktør, der ikke havde landinspektørbaggrund –

trænger I som branche til ledelsesinput udefra?”Ja, det tror jeg måske nok, vi gør. Ser jeg på mit eget firma, der efterhånden er ni år gammelt (Geopartner er en fusion mellem otte landinspektørfirmaer, red.), kan jeg stadig i min dagligdag se reminiscenser fra de otte firmaer, vi er opstået ud fra, og de kan være positive i mange sammenhænge, men de kan også bidrage negativt til vores synergipoten-tiale. Det kan være mht. forretnings- og ledelsesopfattelse og det personalemæs-sige, små nuancer, som gør, at man ikke udnytter ressourcerne optimalt. Jeg tror, at det generelt er de problemstillinger, der opstår, når man fusionerer. At samle forskellige forretningskulturer i en fælles kultur, det tager altså noget tid. Og der kan det godt være, at en person, der kommer udefra og kigger på branchen med friske øjne, vil kunne bidrage med noget positivt på nogle områder. Men folk udefra kender ikke vores branche, som er speciel, og de kan derfor have svært ved at sparke de rigtige døre ind. Til gengæld kan de sparke liv i en lille og på visse områder lidt for konservativ og indforstået branche.”

BLÅ BOGTorben Juulsager, født 3. maj 1960 i Ringkøbing. Gift med Lene og sammen har de tre børn.1980: Begynder på landinspektøruddannelsen i Aalborg1985: Uddannet som landinspektør1985: Ansat ved Matrikulstovan, Færøerne1985: Ansat ved Stampe-Danielsen & Eriksens Eftf., Holstebro1988: Ansat ved Johannes Klok I/S, Vejle1989: Ansat ved Landinspektørkontoret v. Johs. Meier, Struer1996: Indehaver i Stampe-Danielsen & Eriksens Eftf., Holstebro, der samtidig

ændrer navn til Landinspektørkontoret1999: Landinspektørkontoret fusionerer med Landinspektørfirmaet v. Brandt

Jensen, C. H. Knudsens Eftf., Ringkøbing2000: De to firmaer går sammen med tre andre landinspektørfirmaer i Geopartner

a/s

Tillidshverv:1993: Medlem af Efteruddannelsesudvalget i DdL2003-2009: Formand for Fagligt udvalg

Fritid:Ivrig maratonløber, aktiv badminton- og tennisspiller og lystfisker

”Der kan godt være et lille firma, der kan sidde ved køkkenbordet og varetage enkelte opgaver mindst lige så professionelt som andre steder, men der vil være en hel del opgaver, som det firma ikke vil kunne påtage sig ”Torben Juulsager, formand for PLF

pLF


UNG OG FLYttet HjeMMeFra

Der er rigtig mange ting man skal holde rede i, når unge flyt-ter hjemmefra og det er ikke usædvanligt, at hverken forældre eller den unge selv har spekuleret over eller talt forsikringi forbindelse med flytningen.

kOrt NYt

rUNa FOrsIkrING OrIeNterer

Ugifte børn der flytter hjemmefra er dækket af forældrenes indboforsikring til det fyldte 21. år, hvis de ikke lever i et fast parforhold eller har fastboende børn hos sig. Mange forældre har desuden haft en børneulykkesforsikring, som ophører ved det fyldte 18. eller 21. år.At flytte hjemmefra kan således ændre nogle forsikringsmæs-sige vilkår for en unge, så det vil under alle omstændigheder være en god ide, at få tjekket forsikringsforholdene og hvilke forsikringsmuligheder der er. Er uheldet ude, kan et øjebliks uopmærksomhed få alvorlige menneskellige og økonomiske konsekvenser.

BeHOV FOr FOrsIkrINGer

Når forsikringsbehovet skal overvejes skal man f.eks. tage udgangspunkt i følgende situationer:

• man kan selv komme til skade• man kan miste sine ejendele• man kan blive erstatningsansvarlig for en skade, man har

været årsag til

ULYkkesFOrsIkrING

På jobbet er man forsikret af sin arbejdsgivers lovpligtige ansvarsforsikring, i tilfælde af, at man kommer til skade i arbejdstiden, men man er ikke forsikret i fritiden.Selvom det kan være ubehageligt at sætte kroner og ører på noget som førligheden, er der masser af sund fornuft i at tegne en ulykkesforsikring. Man sikrer sig en økonomisk kom-pensation, hvis man kommer ud for et alvorligt ulykkestil-fælde med varig invaliditet til følge. Er skaden først sket, er det for sent.De fleste ulykkesforsikringer dækker også tandskader som følge af et ulykkestilfælde.

INDBOFOrsIkrING

Forsikringen dækker personlige ejendele som tøj, møbler, cykler m.v., som kan blive beska-diget eller forsvinde ved brand, tyveri, hærværk, vandskade eller ved et færdselsuheld. For-sikringen er en pakkeløsning, der bl.a. indeholder:

• indboforsikring• ansvarsforsikring• retshjælpsforsikringskaDer DU Har FOrVOLDt/aNsVarsFOrsIkrINGeN

Ifølge dansk retspraksis skal man erstatte ting eller person-skader, man har forvoldt, hvis man har handlet uagtsomt. Da et erstatningsansvar kan løbe op i millionbeløb, er det meget vigtigt, at man er dækket af en ansvarsforsikring. Men vær opmærksom på, at ansvarsforsikringen ikke dækker skader på egne ting.

RUNA Forsikring A/Swww.runa.dk

stUDIetUr

Danske studerende indtogINTERGEO-messeI slutningen af september sendte DdL en bus fyldt op med 65 landinspektørstuderende fra uddannelserne i Aalborg og Bal-lerup til INTERGEO-messe i den tyske by Karlsruhe. Transport og adgang til messen, der er verdens største udstilling for den nyeste teknik og software inden for geodæsi, geoinformatik og Land Management, blev dækket af DdL, mens de studerende selv betalte for indkvartering og forplejning i de godt tre døgn, turen varede. I Karlsruhe var danskerne klart i overtal blandt de omkring 200 studerende fra bl.a. Australien, Norge, Belgien og Tyskland, fortæller Mads Jacobsen, formand for FOFODALA: ”Messen henvender sig primært til indkøbere, og selv om det altid er interessant at få indblik i den seneste teknologiske udvikling, så var et af formålene med turen at få de studerende i Aalborg og Ballerup rystet sammen – og det må man sige lyk-kedes. Og så selvfølgelig også at være sammen med landinspek-tørstuderende fra andre lande.” Den næste INTERGEO-messe er i Hannover i 2012. jbj


BOGaNMeLDeLse · TEKST: LEKToR JENS CHRISTENSEN, AAU · FoTo: CHRISTIAN HEgNER REINAU · ILLUSRATIoN: MARK AIRS (FRA BogEN)

Planlægningens kompleksitet– i perspektivBOGaNMeLDeLse. Ny debatbog præsenterer et væld af centrale problemfelter inden for planlægning, som bør interessere planlæggere, politikere og borgere.

Jens Christensen er associeret professor ved landinspektøruddannelsen på Aalborg Univer-sitet.

Gitte Meyer: ’Plankultur og tidsånd’. Plan09, 2009, 95 sider. Bogen kan down-loades på www.plan09.dk, eller rekvireres gratis via Plan09’s sekretariat, tlf.: 7254 4700.

En pudsig bog. Sådan var min umiddelbare tanke ved første gennemsyn: Leksikalsk opbygget

med opslag fra A til Å, fra ’Arkitektur’ over ’Fagkulturer og plankultur’, ’Jekyll og Hyde’, ’Parcelhuset’, ’Sproget’, ’Æstetik’ til ’Ånden i planlægningen’. Gitte Meyers tekst bringes i spil med særskilt placerede citater af politikere, planlæggere og forskere. Bogen er smukt layoutet med fine helsides illustrationer af Mark Airs. Men hvad er ærindet? ”Debatten om visioner og aktørernes værdibegreber i plankulturen trænger til et løft”, pointerer Niels Østergård, formand for Plan09, i et forord.

Med henvisning til stærke personlighe-der og debattører fra 1960’erne, bl.a. repræsenteret ved Ott, Kaufmann og Fjord Jensen, senere Gaardmand, er ønsket med bogen ”at give et bidrag til en holdningspræget debat om plankul-turen og tidens værdibegreber.”

’Stikord til eftertanke’ er nøglebegre-ber for bogens indhold, fremgår det af forfatterens indledning. De i alt 33 stikord danner baggrund for at ridse udviklingsforløb op, rejse spørgsmål, frembringe forskellige perspektiver – ikke for at give svar, men med henblik på ”den rolige overvejelse og drøftelse af store og grundlæggende spørgsmål”, som ”er en mangelvare i nutidens plandebat.”

INteressaNte UDsaGN OG perspektIVer

Nogle få udpluk kan give en smags-prøve på de mange interessante udsagn og perspektiver. Stikordet ’Forskellighed og fælles-skab’ bringer ensretning på bane. ”I forsøget på at fremme det individuali-stiske, er vi blevet mere og mere ens”, siger en lektor: ”Når der bliver skabt et frirum, så bliver det udfyldt med det ensartede.” En illustration af Airs giver citatet satirisk medspil.

Flere steder bringes funktionalismen ind, bl.a. under stikordet ’Parcelhuset’, og her med reference til Ebenezer Ho-wards haveby-bevægelse: ”Howards ha-vebyer – eller præriekolonier? – skulle være selvforsynende, men drømmen om havebyen blev i praksis adopteret

“Det er ikke altid, at faglighed har magt. Der sker også det modsatte, nemlig at mangel på respekt for faglig viden og erfaring bliver magtfuld”Jens Christensen

af funktionalistisk planlægning, med dertil hørende fysisk adskillelse af zoner for boliger, produktion, handel og fritid. Havebyen blev til sovebyen: Her har vi parcelhuset, her erhvervsom-rådet, her indkøbscentret. Og her har vi bilen.” Bilen – hvor meget skal den bestem-me, spørger Gitte Meyer. En teknik- og miljødirektør siger: ”Man må være for-sigtig med adfærdsregulerende indgreb, der vedrører bilen. Det er farligt for politikerne på grund af den personlige, individuelle frihed som er knyttet til bilen.” ’Urbane vilddyr og bløddyr’ hedder et andet stikord. En borgmester har forkærlighed for detailhandelen i byen – ikke for konsumkulturen, men fordi handelen bidrager til en levende by. Hvad så med ”pløjemarks-supermarke-der uden for byerne”? Med denne ”Wild West planlægning” vil det blive svært for mange at komme ud at handle: ”Hvad skal vi så gøre – skal vi indsætte shuttlebusser mellem landsbyerne og Rosengårdscentret?,” spørger borgme-steren retorisk.

pLaNLÆGNING OG MaGt

Bogen kan læses på flere måder, fra ende til anden, eller – som det udtryk-kes i indledningen – ”det gælder ikke, at har man læst A, må man også læse B.” Bogen kan også læses tværgående og mere selektivt. F.eks. kunne et magt-perspektiv afprøves. I Meyers tekst hæfter opmærksomheden sig bl.a. ved magten hos investorer og developers: ”Interessen i projekterne drejer sig om at få dem solgt.” Planlovgivningens magt, her i 1970’erne: ”Det offentlige var stærkt og samlet.” Faglighedens magt: ”Angriber du min faglighed? er tegn på dyb krænkelse.” Sprogets og ordenes magt: ”Oplevelsesøkonomi. Vi-denserhverv. Kulturfyrtårne. Moderne familier.” Også citaterne bringer mange vinkler på magt. En professor om ejendomsret-tens og markedets magt over planlæg-ningen: ”Ejendomsdannelse og -ud-formning sker ikke i planlægningen …

Ejendomsformer er overladt til marke-det.” En seniorforsker om offentlighed i planlægningen: ”Mødeformerne har karakter af formaliserede samtaler, hvor andre grupper (end de veluddan-nede) let ekskluderes.” Det er ikke altid, at faglighed har magt. Der sker også det modsatte, nem-lig at mangel på respekt for faglig viden og erfaring bliver magtfuld. Som det udtrykkes af en planchef: ”Man møder ikke sjældent den holdning til udform-

ningen af det enkelte byggeri, at ’min mening kan være lige så god som din’.”

eN NÆsteN LIDt FOr pÆN BOG

Kritisk anskuet er der en tendens til, at bogen stiller sig mellem to stole. Det kan hænge sammen med, at dens ærinde ikke har været klart nok, men fremstår dobbelttydigt. Hvis bogen skal leve op til indlednin-gens intention om den rolige overve-jelse og drøftelse af store og grund-

paraDOks. I forsøget på at fremme det individualistiske, er vi blevet mere og mere ens.


BOGaNMeLDeLse

læggende spørgsmål, så kunne der efterlyses mere dybde i de historiske og filosofiske perspektiver, og med henblik på at styrke eftertanken om, hvorledes tidsåndens umiddelbare selvfølgelighe-der ikke er så selvfølgelige endda.

Hvis bogen skal tilgodese forordets ønske om at bidrage til en holdnings-præget debat, så forekommer bogen en kende tandløs, jævnført med tidligere stærke debatindlæg. I høj grad overla-des markante holdninger til de separate citater. Forfatteren kunne godt have re-nonceret på nogle af de mange åbne spørgsmål, for i højere grad at vove det ene øje – som f.eks. under stikordet ’Re-ligion’, om de forskellige trossamfund:

“Forfatteren kunne godt have renonceret på nogle af de mange åbne spørgsmål, for i højere grad at vove det ene øje” Jens Christensen

”Hvor skal de kunne dyrke deres reli-gion? Det hører med til det almindelige danske selvbillede, at her i landet kan man snakke om alt. Bliver disse diskus-sioner taget op i tide – før de bliver til krigeriske konflikter?”

Gitte Meyer præsenterer en interessant iagttagelse: ”I det 21. århundredes før-ste årti er bekendelse til forskellighed og mangfoldighed et af de mest sikre bud på et standpunkt, som man kan give udtryk for i en forsamling af pæne mennesker uden at blive opfattet som afviger.” Iagttagelsen er en boomerang. Med reservationen over for svar og en deraf følgende overflod af spørgsmål, som enhver kan besvare på sin måde, er bogen næsten for pæn.

Hugtænder er der dog. Opslaget Y$ rummer én eneste sætning: ”Motto for den ene pol i den internationale arkitektur- og byplanlægningsdebat.” – Sådan! Et irritationsmoment er de kraftige fremhævelser af enkelte ord i rødt og sort, f.eks. RISIKO-BEREGNINGER. Formens smarthed tager magten fra budskabet.

se tIL pLaNLÆGNINGeNs kOMpLeksItet

Uagtet kritikken glimrer bogen ved at stille et væld af centrale problemfelter til skue, engagerende for planlæggere, politikere og interesserede borgere. Og når jeg næste gang møder stude-rende, som anskuer planlægning lidt for forenklet, så vil det glæde mig at kunne stikke dem bogen i hånden med ordene: ”Se her hvor mangfoldige og komplekse de problemer og perspekti-ver er, som en planlægger må med-tænke.”

kaLeNDer

Danske aktiviteter27. oktober 2009:

Kurset ’Private veje i praksis’ på Trinity Konferencecenter, Fredericia,

v. Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg.

28. oktober 2009:

Kurset ’Ajourføring af matrikelkort’ på Scandic Jacob Gade, Vejle, v.

Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg.

29. oktober 2009:

Kurset ’Landzoneadministration’ på Scandic Jacob Gade, Vejle, v.


29. oktober 2009:

Kurset ’WMS, WFS og andre vigtige OGC specifikationer’ på Trinity

Konferencecenter, Fredericia, v. Den danske Landinspektørforenings

efteruddannelsesudvalg.

4. - 5. november 2009:

Kurset ’Landinspektørvirksomhed’ på Scandic Jacob Gade, Vejle, v.


5. november 2009:

Kurset ’En dag om registre’ på Trinity Konferencecenter, Fredericia,


6. nov. 2009, kl. 13.00-14.00:

Fredagsforelæsning: ’Bynær skovrejsning’

Landskabsarkitekt Gitte Ramhøj fortæller om rejsning af Drastrup Skov

- se side 46.

17. - 18. november 2009:

Kurset ’Lokalplanjura i teori og praksis’ på Byggecentrum, Middelfart,


23. - 24. november 2009:

Kurset ’Markarbejdet’ på Byggecentrum, Middelfart, v. Den danske

Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg.

Internationale aktiviteterApril-maj 2010:

’24th FIG Congress and Working Week and 33th General Assembly’ i

Sydney, Australien.

April-maj 2011:

’FIG Working Week and 34th General Assembly’ i Marrakech, Marokko.

April-maj 2012:

’FIG Working Week and 35th General Assembly’ i Rom, Italien.


Ta’ på ferie med RUNA

Du kan få mere at vide om RUNAs Rejseforsikring Verden på www.runa.dk - her kan du bl.a. bestille forsikringen og læse forsikringsvilkårene. For at kunne bestille rejseforsikringen skal du have din Familiens Basisforsikring hos os.

Før afrejse dækkes bl.a.:

• Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen må afl yses på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom.

• Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse dækkes forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport og ophold i relation til rejsen.

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil kasko-skades kort før ferien begynder.

Under rejsen dækkes bl.a.:

• Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil 45.000 kr. pr. person.

• Sygdom og hjemtransport - i hele verden erstattes med indtil 5 mio. kr. pr. person.

• Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil op til 20.000 kr.

• Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - dækkes udgifter i forbindelse med evakuering og krisehjælp.

Tør du rejse uden?

www.runa.dk - Tlf.: 3332 2200

Rejseforsikring Verden

Fra 1. januar 2008 ophørte det offentlige med at betale både hjemtransport ved sygdom eller til-skadekomst i Europa og lægebehandling i visse lande. Derfor har RUNA udvidet sin dækning på Rejse-forsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring. Så hvis du har tegnet eller tegner RUNAs rejseforsikring, kan du roligt bestille din rejse.

RUNAs Rejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring dækker hele husstanden - året rundt. Forsikringen dækker alle ferie- og studierejser i hele verden - uden for Danmark i indtil 60 dage. Har du udeboende børn under 21 år, som bor alene, er de også omfattet af forsikringen.

RUNA FORSIKRING A/S

Rejseforsikring Verden

Ved anden form for assistance kontakt LB Group Alarm.

I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse kontakt: I EUThe Danish Health Security Tel +45 7010 7510Fax +45 7010 2510E-mail: [email protected]

Uden for EULB Group Alarm Tel +45 7025 8055Fax +45 7025 9055E-mail: [email protected]

Pol ice-nr. :

LB KONLB KONCERNENGældende fra

1/1 2009


Spillet omdin kommune

aLterNatIV BOrGerINDDraGeLse. Randers Kommune har udviklet en ny måde at holde borgermøder på. Den udfordrer både borgernes deltagelse og demokratiet.

K ommuneplanlægning kan være en tung proces. Ofte er opfattelsen hos borgerne, at

den overordnede planlægning er både uinteressant og uvedkommende. Det er derfor en vigtig demokratisk udfordring at gøre den kommunale planlægning nærværende.

Hos Randers Kommune har planlæg-gerne udviklet en ny metode, inspire-ret af det kendte brætspil Matador. Et detaljeret kort over Randers Kommune er blevet trykt på et 400 kvadratmeter stort tæppe. Kortet gengiver samtlige be-grænsninger i planlægningen, som f.eks. § 3-områder, beskyttelseslinjer, OSD m.v.

LeG OG LÆr. Det detaljerede kort i ’Spillet om din kommune’ er på 400 kvadratmeter og gengiver samtlige begrænsninger i planlægningen. Kortet er inspireret af tv-serien Matador, og det skal bruges, når Randers Kommune afholder borgermøder for at forbedre samspillet mellem planlæggere, politikere og borgere.


BYpLaNLÆGNING · TEKST: JoURNALIST KENNETH LEMVIg SØRENSEN, RANDERS KoMMUNE · FoTo: JEANNoT HUYoT


Kortet skal bruges, når der afholdes borgermøder for at forbedre samspil-let mellem planlæggerne, politikerne og borgerne. ”Det er et vigtigt demokratisk mål, at både borgere og politikere kan gen-nemgå reelle politiske diskussioner om principperne for byudviklingen,” siger kommuneplanlægger i Randers, landinspektør Henrik Bernberg.

spILLet I praksIs

Foruden den kæmpemæssige spillepla-de er der blevet trykt randrusianske dollars, spillekort og spillebrikker. I praksis bliver mødedeltagerne inddelt i hold, som repræsenterer de lokale områder, hvor de selv bor. Holdene får værdier for 170 mio. randrusianske dollars. Det svarer til, at man samlet set kan byudvikle omtrent det samme areal, som kommunen har til rådighed i den reelle byudvikling på nuværende tidspunkt. Spillebrikkerne eller jord-brikkerne, som de kaldes, dækker et område svarende til én hektar jord. For at kunne udvikle sit lokalområ-de er det nødvendigt, at holdet skaffer tilstrækkeligt med jord – og det tilsva-rende beløb i randrusianske dollars. Ligeledes skal holdet også skaffe et udviklingskort for at få tilladelse til at byudvikle. På forhånd er der indlagt en ubalance i spillet. Der er altså store forskelle i måden, hvorpå værdierne er fordelt på de enkelte hold. Når spillet er i gang, er det opgaven at skabe balance mellem jord, penge

og udviklingskort. I spillet er det også indlagt, at deltagerne skal nedskrive en strategi over de vigtigste udvik-lingsområder i kommunen. ”På den måde er spillet meget realistisk i forhold til de udfordringer, som vi selv oplever i hverdagen, når vi planlægger. Mødedeltagerne har med spillet mulighed for at få et helt andet indblik i udfordringerne, end de gør til et almindeligt borgermøde,” siger Henrik Bernberg.

DeMOkratIske arGUMeNter

En af de store fordele ved metoden er, at den kan fremme den demokratiske debat. ”Ved almindelige borgermøder refe-rer vi ofte beslutninger, der allerede er truffet. Og får eventuelle indsigelser fra borgerne. Ved at benytte os af spil-let kan vi få borgerne med langt tidli-gere i processen. Som borger har man på en helt anden måde mulighed for at komme med egne forslag til byudvik-lingen. Forslag, som hverken planlæg-gere eller politikerne nødvendigvis har tænkt på,” siger Henrik Bernberg. Politikerne, borgerne og planlægger-ne kommer også via spillet til at tale samme sprog. De er nemlig tvunget til at forstå hinanden under spillets proces, forklarer Henrik Bernberg. ”For at fremme forståelsen er det derfor vigtigt, at deltagerholdene får besluttet en helt klar strategi for byud-viklingen. Borgerne kommer derigen-nem til at opleve det nødvendige i at

prioritere, akkurat som når vi planlæg-ger i dagligdagen,” siger han. Henrik Bernberg mener også, at spil-lets deltagere får et langt større over-blik over kommunen ved at deltage i spillet. Det at arbejde på et kort i den skala betyder, at mange af de problem-stillinger, der ellers kan virke abstrak-te, pludselig bliver meget konkrete. ”Med det store kort bliver det hele lettere at forholde sig til. F.eks. når et deltagerhold står midt på bredden af Gudenåen. Så er det lettere for dem at se mulighederne i den nærliggende landsby. Samtidig betyder diskussio-nen på holdet, at det for den enkelte opleves mere forpligtende,” siger Hen-rik Bernberg. Metoden har også den fordel, at medierne bliver mere interesseret i planlægningen. ”Hvis det skal lykkes os at øge interessen for at deltage i den demo-kratiske proces, er det simpelthen et must, at det, vi gør, er interessant for medierne. De har en afgørende rolle at spille i denne proces,” siger Henrik Bernberg.

BeGejstret DeLtaGer

Indtil videre har Randers Kommune anvendt Spillet om Randers to gange, og det er planen at anvende spillet som en fast metode i fremtiden. I august blev Spillet om Randers brugt til at påbe-gynde høringsfasen til Kommuneplan 2009. I alt deltog omkring 50 borgere i spillet ved den lejlighed. En af dem

”For at fremme forståelsen er det derfor vigtigt, at deltager-holdene får besluttet en helt klar strategi for byudviklingen. Borgerne kommer derigennem til at opleve det nødvendige i at prioritere, akkurat som når vi planlægger i dagligdagen” Henrik Bernberg, kommuneplanlægger, Randers Kommune

”Man kan ikke bare sidde og være med på en lytter. Jeg er til anderledes former, når jeg skal tænke kreativt og innovativt, så det var et super godt borgermøde” Inger Marie Secher, deltager i Spillet om Randers


var Inger Marie Schner. Hun oplevede processen som både lærerig, spændende og interessant. ”Jeg fik et overblik over, hvorledes en kommune hænger sammen, når der skal planlægges og prioriteres – ligesom på

min egen virksomhed. I gruppen fik vi vore ideer synlige på kommunekortet. Vi er blevet lyttet til som borgere. Jeg øn-sker og håber, at spillets resultater kan få indflydelse på politikernes beslutnin-ger,” siger Inger Marie Schner.

Hun ser spillet som en ny og positiv måde at lave borgermøder på. ”Man kan ikke bare sidde og være med på en lytter. Jeg er til anderledes former, når jeg skal tænke kreativt og innovativt, så det var et super godt bor-germøde.” Spillet bliver dog ikke kun brugt til borgermøder, men også internt, når politikerne skal planlægge deres visioner for kommunen. ”Sådan har vi brugt metoden én gang. Vi fik en helt bunke specifikke forslag ud af det. Faktisk baserede vi i høj grad vores arealudlæg i Kommuneplan 2009 på de resultater, som vi fik, da vi gennemførte spillet første gang med politikerne,” siger Henrik Bernberg. ULeMper VeD MetODeN

Spillet om Randers har ført mange positive effekter med sig, men me-toden har også en bagside. Det er eksempelvis ikke helt billigt. Spillet har kostet 100.000 kr. at udvikle, men så er det også inklusiv leje af idrætshal. Det har også kostet man-ge arbejdstimer. Randers Kommune har brugt omkring 300 mandeti-mer – fordelt på et halvt år – for at udvikle og gennemføre spillet. Det er heller ikke alle, som tager lige godt imod metoden. Nogle synes, at det er for useriøst og pjattet, erfarer Henrik Bernberg. ”Andre har et fast budskab, de vil sende. Det kan f.eks. være, hvis man har et areal, som man ønsker at ud-stykke til boliger. I det tilfælde kom-mer Spillet om Randers til kort, om man så må sige. Derfor er metoden et supplement til mere traditionelle tiltag, da den automatisk sorterer nogle borgere fra at deltage,” siger han. Der er også begrænsning på antal-let af deltagere, der kan spille samti-dig. Henrik Bernberg vurderer, at det optimale antal er mellem 50 og 100. ”Er der for få, forsvinder dynamik-ken i de enkelte grupper. Og er der for mange, kan processen i spillet være svær at styre,” siger han.

trOVÆrDIGt. Henrik Bernberg (th.) med nogle af spillets jordbrikker. Det faktum, at de svarer til én hektar jord, gør udviklingsspillet mere realistisk. Den enhed bliver som bekendt brugt i virkelighedens planlægning.

SPILIDé BLEV FøDT uNDER PRES Randers Kommunes unikke idé med at inddrage borgere og politikere mere aktivt i planlægningsprocessen via ’Spillet om din kommune’ blev til i dønningerne efter strukturreformen. Her blev den nye Randers Kommune dannet af den gamle Randers Kommune, de tidligere Purhus og Nørhald Kommuner, den vestlige del af den tidligere Sønderhald Kommune, store dele af den tidligere Langå Kommune og Havndal-området af den tidligere Mariager Kommune. ”Her skulle vi skrive seks kommuneplaner samt en regionplan sammen, og hver gang arbejdede vi med deadlines, der kun kunne overskrides med få dage, hvis ikke processen skulle vælte. Så man kan godt sige, at ideen blev født under pres,” forklarer kommuneplanlægger og landinspektør Henrik Bernberg. De skarpe deadlines krævede alternative metoder, der på relativ kort tid kunne hjælpe f.eks. kommunalpolitikerne med at få overblik over planlægningens mange udfordringer og ikke mindst lovmæssige begrænsninger. Derfor udviklede planlæggerne i kommunen ’Spillet om din kommune’, hvor et detaljeret kort over Randers Kommune er blevet trykt på et 400 kvadratmeter stort tæppe, der angiver alle begrænsninger i den konkrete planlægning. ”Enhver landinspektør ved, at et kort siger mere end 1.000 ord. Vores spiltæppe kan noget, som digitale kort f.eks. ikke kan. Når du går rundt på tæppet, forstår du intuitivt komplekse sammenhænge, og hvad der kan lade sig gøre. Samtidig er spillet ekstremt tidsbesparende, fordi politikerne ikke behøver at bruge mere end en halv eftermiddag på at gå rundt på kortet og opnå den viden og indsigt, som det førhen ville have taget halve måneder for dem at tilegne sig,” siger han. jbj

BYpLaNLÆGNING


DdL · TEKST: JESPER BERNSToRF JENSEN

Forslag:Formanden skal i Vild med dansVIsIONsseMINar. Der kom masser af spændende – og muntre – forslag på bordet, da en udvalgt skare af landinspektører i begyndelsen af oktober mødtes til et to dages visionsseminar for at tage hul på diskussionen om DdL’s fremtidige profil. Arbejdet skal munde ud i konkrete forslag til brug for en vision for foreningens virke de kommende tre-fem år.

50 nye landinspektørkandi-dater om året. Nedsæt-telse af et udvalg i

DdL-regi inden for det næste år, der skal være med til at profilere en effektiv digital forvaltning ud fra et samfunds-perspektiv. En fortsat udvikling af Nyborgmødet, så det er vedkommende og berører medlemmernes dagligdag. Og Henning Elmstrøm som deltager i TV2’s Vild med dans i næste sæson. Sådan lød nogle af forslagene til pej-lemærker for det kommende bestyrelses-arbejde med at formulere en vision for DdL, som de inviterede medlemmer på foreningens visionsseminar i Fredericia i dagene 1.-2. oktober nåede frem til. ”I forbindelse med Nyborgmødet i 2010 overgår vi til en ny struktur, og her vil visionsdebatten spille en vigtig rolle. I det arbejde er det et must, at medlemmerne bliver inddraget, og det er derfor, I er her i dag. Og husk at I er her som enkeltpersoner, og ikke som repræsentanter for firmaer, arbejdsgi-vere og andre – det er jeres personlige ideer og tanker, vi har brug for,” sagde DdL-formand Henning Elmstrøm i sin indledende peptalk til de 17 deltagere, der bredt repræsenterede medlemsska-ren mht. køn og ansættelsesforhold.

kONkrete OG reaLIstIske FOrsLaG

Herefter ridsede sekretariatschef Kim Ingemann Christensen rammerne for de kommende to døgns workshop op: ”Vi skal lave noget, der er konkret og realistisk. Vi skal ikke lave en 100 pct. korrekt vision, for den findes ikke. Men

I skal levere indspark til bestyrelsens videre arbejde med en vision, der skal pege tre-fem år frem,” lød oplægget. På forhånd havde han udpeget seks emner, som deltagerne skulle diskutere og finde individuelle og realiserbare målsætninger for, hvorefter udviklings-konsulent Lotte Klarskov fra firmaet A Change, der havde til opgave at føre deltagerne gennem workshoppen, tog over. Lotte Klarskov understregede, at em-nerne ikke skulle ses som en begræns-ning.

”Har I andre forslag, så kommer de i spil. Det vigtige er, at I sammen får skabt nogle pejlemærker for, hvordan det ’nye’ DdL skal arbejde,” sagde hun. Herefter var der frit slag til at vælge, hvilket emne man helst ville arbejde med resten af eftermiddagen og aftenen, ligesom det var fuldt legalt at skifte gruppe undervejs, så man kunne komme med forslag inden for flere emner. Næste dag var det tid til fremlæggel-ser, og her gik ord som ’synliggørelse’ og ’profilering’ igen. F.eks. argumenterede gruppen, der arbejdede med emnet

’rekruttering’, blandt mange spændende forslag bl.a. for, at Henning Elmstrøm bør stille op i tv-programmet Vild med dans for at skabe opmærksomhed om landinspektørfaget. Selv om formanden til deltagernes store morskab umid-delbart tog udfordringen op, er det nok tvivlsomt, om det er muligt at opnå inden for det eksisterende PR-budget, som en deltager bemærkede.

pOsItIV OpLeVeLse

Karsten Willeberg-Nielsen, der til daglig er projektleder i Cowi, var efterfølgende glad for invitationen. ”Det var en meget positiv oplevelse, bl.a. fordi der var en god og fordomsfri debat. Samtidig er det i den grad på tide, at vi som forening begynder at dis-kutere de her ting – det skulle vi være begyndt på for ti år siden,” siger han. Også projektleder i KMS Christian Thellufsen havde et par udbytterige dage. ”Jeg kunne godt lide det med, at man kunne skifte gruppe undervejs. Det gav et godt billede af den måde, som foreningen vil arbejde på fremover. At man ikke nødvendigvis behøver at sige ja til hele pakken, hvis man vil bidrage til foreningen, men at man kan være med i en slags light-udgave og byde ind på enkelte emner og fora – det, synes jeg, er interessant,” siger han. Efter planen mødes visionsdeltagerne igen 12. nov. for endeligt at prioritere og formulere de tre-fire målsætninger for DdL’s fremtid, som de mener, at be-styrelsen skal arbejde videre med.

DE SEKS EMNEOMRåDER FOR VISIONSSEMINARET•Fagligudviklingogidentitet•Uddannelsenogrekruttering•Branchenogstruktur•DdLogandrefagligeforeninger•Internationaltsamarbejde•DdL–internt–medlemmer


NYt jOB · TEKST: JESPER BERNSToRF JENSEN · FoTo: PRIVAT

”Jeg blev en smule rystet, da de ringede og sagde, at jobbet var mit”25-årige Søren Andreas Hansen var en af de første af denne sommers dimittender, der fik fast arbejde. Siden 17. august har han siddet i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Center for byggeri, Matrikel, hvor han bl.a. arbejder med ejerlejlighedsopdelinger og vejoverførsler.

Hvorfor valgte du at læse til landinspek-tør?”Jeg havde set en plakat på mit uddan-nelsessted, hvor der stod en mand og målte oppe på et bjerg med teksten ’Bliv landinspektør’ tilføjet. Jeg tænkte, at det så da fedt nok ud. Så var jeg inde på nettet og læse lidt mere om studiet, og det, der slog mig til at begynde med, var, at det lød som en teknisk uddannelse, og at det var et meget afvekslende job. Det var det, der fangede mig indledningsvist,” siger Søren Andreas Hansen.

Hvad var det ved det tekniske, der inte-resserede dig?”Jeg var lige blevet færdig med HTX – Højere Teknisk Eksamen – så jeg har altid godt kunne lide det tekniske snit, der er i ting. Hvordan alting hænger sammen, f.eks. sådan noget som geometrien i landmåling. Men efterhånden, som studiet skred frem, flyttede min interesse sig i retning af det mere juridiske. Jeg blev kandidat i Land Management, og vi var tre (Thomas Skouenborg og Claus Lundgaard Karlsen var de øvrige, mens Bent Hulega-ard Jensen var vejleder), der skrev speciale sammen om digital tinglysning, dvs. hvor-dan landinspektøren skulle forholde sig til stedfæstelse af servitutter i praksis. Vi tog en masse matrikulære sager med servitut-ter, og så udsatte vi dem for de metoder, som KMS og Tinglysningen lagde op til, at man skulle bruge. På den baggrund prø-

vede vi at komme med nogle anbefalinger til den praktiserende landinspektør om, hvordan han skulle gribe det an. Men hen ad vejen fandt vi ud af, at der var masser af huller i systemet, så specialet blev dels en vejledning til landinspektøren, og dels nog-le anbefalinger til KMS og Domstolsstyrel-sen om, hvor der var problemer. Vi sendte anbefalingerne til KMS og Tinglysningsret-ten, men ud over et tak for henvendelsen har de intet gjort for at tage hånd om de problemer, vi påpegede. Til gengæld fik en af mine gruppefæller arbejde direkte på baggrund af specialet. Undervejs samar-bejdede vi med LIFA i Odense, fordi de var i gang med at udvikle nogle tekniske løs-ninger til det digitale tinglysningssystem, der gjorde, at de havde adgang til systemet før alle andre. Via det samarbejde kunne vi arbejde realistisk med de matrikulære prøvesager, og da vi var færdige, ringede de til ham og tilbød ham arbejde. Faktisk sidder han nu og rådgiver landinspektører omkring digital tinglysning.”

Har studiet så levet op til dine forvent-ninger? ”Jeg er løbende blevet mere og mere glad, for det jeg har lavet undervejs. Og da vi begyndte at have om det matrikulære og ejendomsjura, blev jeg endnu mere hoo-ked. På universitetet handler det jo meget om at løse problemer, og det er også noget af det, der har tiltrukket mig. Altså, du får en opgave og får at vide, at lodsejeren


gerne vil udstykke det her stykke jord, og fraskille et andet stykke og arealoverføre et tredje, og så er det op til dig at finde ud af, hvordan han kan gøre det, og hvad der skal ligge til grund for, at det kan gennem-føres. Det er blandingen af de elementer, og så synes jeg helt enkelt, at det fasci-nerende at være med til at skabe landet. Jeg synes, at det er spændende at kigge på et gammelt matrikelkort og se alle de

ændringer, der er sket frem til i dag. Og så kan jeg godt lide at beskæftige mig med historie og finde ud af, hvordan ting har set ud engang. Og hvad der har ligget til grund for de historiske beslutninger.”

Hvad skal du lave i dit nye job i Køben-havns Kommune?”Jeg skal arbejde med det matrikulære især ejerlejlighedsopdelinger, og så skal jeg hjælpe med at berigtige matriklen mht. en masse vejoverførsler. Konkret er der en masse private fællesveje, der skal overfø-res til offentlig vej i kommunen.”

Hvornår begyndte du at søge job?”Det gjorde jeg, mens vi skrev speciale. Jeg følte egentlig ikke, at jeg havde over-

skud til at gå i gang med at skrive ansøg-ninger, men så kom mine gruppefæller og sagde, at der var slået en stilling op i København, som ville passe perfekt til mig. Og det måtte jeg indrømme, at den gjorde. Det var en mulighed, jeg ikke burde lade passere, så jeg søgte, kom til samtale, og fik det. Det var allerede i maj. Jeg må indrømme, at jeg var en smule rystet, da de ringede og sagde, at

jobbet var mit. Min indstilling til det in-den var ellers, at jeg nok ikke havde de store chancer, for jeg var jo ikke engang færdig endnu. Jeg blev utrolig glad, men jeg havde nok lidt svært ved at falde til ro bagefter. Jeg var lidt chokeret, for jeg havde jo regnet med, at de ville ringe og sige ”Desværre, men det var en fornø-jelse at møde dig”.”

Det seneste år har der været en del fyringer i det private – var det noget I talte om på studiet?”Ja det var da et stort samtaleemne. Og det var også noget, der bekymrede os. Ud af de 28, der blev færdige, er det min fornemmelse, at 9-10 har fået fast job. Al den tid vi har studeret, har vi ellers

BLå BOG Søren Andreas Hansen25 år, fra Næstved2001-2004: HTX2004-2009: Landinspektørstudiet2009: Fastansættelse Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvalt-ning, Center for byggeri, Matrikel

hørt om, hvordan de studerende nær-mest blev revet væk af firmaerne, så det var da lidt underligt, at hele det sidste år vi var i gang, der hørte vi ikke om andet end folk, der blev fyret.”

Hvordan ser du din fremtidige kar-riere?”Nu har jo kun haft arbejde i halvanden måned. Men det kunne være spæn-dende at komme til udlandet og arbejde med f.eks. matrikulære systemer på et tidspunkt, men umiddelbart er det ikke aktuelt. Lige nu er det mit nye job, der optager mig, men jeg kunne da godt forestille mig, at der kommer mange andre spændende ting, for jeg interes-serer mig også for andre aspekter inden for faget. F.eks. matrikulære systemer, hvordan man opretter et matrikelsystem i andre lande, hvordan man indfører ejendomsdannelse, hvor der ikke har været nogen før, f.eks. i tidligere kom-munistiske lande.”

”Jeg synes, at det er spændende at kigge på et gammelt matrikelkort og se alle de ændringer, der er sket frem til i dag” Søren Andreas Hansen


Pas på ledningerne!Når ledninger er anbragt i jorden, er det – både i forbindelse med matrikulære og faktiske dispositioner – væsentligt at være opmærksom på deres tilstedeværelse og om fornødent sikre tilgængelige data til ledningernes beliggenhed.

LeDNINGer I Veje

Ledningsejere har iht. vejlovens § 106 og privatvejslovens § 50, stk. 1 og § 51, stk. 1 tilstedeværelsesret i vejarealer. Led-ninger skal placeres efter aftale med vej-bestyrelsen/vejmyndigheden, men kan i øvrigt ske vederlagsfrit. Ledningerne er gæster i vejen, hvilket indebærer, at ledningsarbejder, der nødvendiggøres af vejarbejder – også hvis disse er foranle-diget af aktiviteter på naboejendommen – må bekostes af ledningsejeren.Tilstedeværelsesretten indebærer, at ejere af private veje i byzone ikke kan modsætte sig, at ledningen nedgraves i vejen (jf. PVL § 50, stk. 3). Så længe vejen eksisterer, er det næppe hel-ler noget problem, da ledningen ikke indebærer nogen yderligere indskrænk-ning i ejerens rådighed i forhold til den indskrænkning, vejretten medfører. Ned-lægges vejen, er forholdet mindre klart. Da ledningerne er nedlagt lovligt, må det antages, at der består en tilstedevæ-relsesret også efter, at vejen er nedlagt. Men tilstedeværelsen må fortsat være på gæstevilkår, hvorfor ledningerne må vige, såfremt ejerens dispositioner nød-vendiggør det. Dette må være en konse-kvens af, at ledningerne oprindeligt er nedlagt uden ejerens samtykke. Ejeren vil i så fald kunne forlange, at lednin-gen fjernes/omlægges. Skal ledningen flyttes, må det bekostes af ledningseje-ren. Fortsat tilstedeværelse vil da typisk forudsætte, at der – ved aftale eller ved ekspropriation – erhverves en tilstede-værelsesret mod et vederlag til ejeren, ligesom tilstedeværelsen bør sikres ved tinglysning.

På landet forudsætter anbringelse af ledninger i private veje aftale med veje-jeren, ligesom ledningsretten bør lyses. Ledningsejerne skal i LER (Lednings-EjerRegistret) registrere deres interes-seområde, såfremt de har ledninger, der indgår i et kollektivt net, i private, brugerstyrede telenet over en vis stør-relse, eller som er beliggende i offentlig eller udlagt privat fællesvej (jf. lov nr. 119 af 24. feb. 2004 - ledningsregister-loven). LER indeholder således ikke ledningsoplysninger, de må indhentes hos de ledningsejere, som ifølge LER opererer i området. Da ledningerne ikke nødvendigvis nedgraves med kendskab til vejens grænser, er det ved afmærkning af vejskel og ved nedlæggelse eller omlæg-ning af private veje nødvendigt at søge oplysning om ledningers beliggenhed hos ledningsejeren gennem LER.

NeDLÆGGeLse aF Veje

Vejbestyrelsen (kommunen) kan iht. vejlovens § 23 beslutte at nedlægge offentlige veje, og i forbindelse hermed tage stilling til, om vejen skal nedklas-sificeres som privat fællesvej, eller om arealet skal udgå som færdselsareal (lovens § 90, stk. 1). Opretholdes vejen som en privat fællesvej, sker der ingen forandring i forhold til LER. Forsvinder færdselsarealet, skal vej-arealet fordeles efter lovens § 91, og det påhviler vejbestyrelsen at foranledige de ændrede ejendomsforhold registre-ret i matriklen. Men bestemmelsen forholder sig ikke til, hvad der skal ske med eventuelle ledninger i vejarealet.

LOVGIVNING · TEKST: LEKToR, LIC.gEoM. LARS RAMHØJ, AAU · FoTo: CHRISTIAN HEgNER REINAU og FINN KJæR CHRISTENSEN


Efter vejens nedlæggelse er ledningerne ikke formelt omfattet af ledningsre-gisterloven. Selv om ledningsejerne formentlig fortsat kan tænkes at have ledningsplaner med oplysninger om ledningerne, vil man næppe i praksis søge oplysninger om ledninger gen-nem LER, medmindre man er klar over, at det pågældende areal tidligere har været et vejareal. Information om ledningen er derfor kun tilgængelig, hvis ledningerne registreres i et andet offentligt tilgængeligt register. Ting-lysningsregistret er da den eneste mulighed. Men det forudsætter, at kommunens personale eller bistående rådgivere er opmærksomme på, at der bør foretages tinglysning. Der er ikke lovkrav om lysning, men det er god landinspektørskik, at landin-spektøren i forbindelse med den matri-kulære registrering af vejnedlæggelsen søger ledningerne lyst.

LeDNINGsejereN Har aNsVaret

Efter de nye regler (TL § 10, stk. 5) skal ledningen stedfæstes således, at dens placering kan angives på matrikelkor-tet. Tinglysning er imidlertid ikke kun hensigtsmæssig for at sikre information, men giver også ledningen retsbeskyttel-se i forhold til erhververe af rettigheder over ejendommen. En sådan tinglys-ning er ikke altid foretaget, hvilket kan give anledning til ledningsskader, eller nødvendiggør ledningsomlægninger og i den forbindelse spørgsmål om erstatning til lodsejere eller ledningsejere. Udgangspunktet er da klart: det på-hviler ledningsejeren at sikre ledningen. Det betyder, at ejere, der ikke er bekendt med en lednings tilstedeværelse, ikke kan pålægges noget ansvar som følge

af ledningens tilstedeværelse, hvorfor omkostninger, der må gennemføres – f.eks. til omprojektering eller forstærk-ninger – må afholdes af ledningsejeren, ligesom skader på ledningen, der opstår som følge af ejerens råden som udgangs-punkt må afholdes af ledningsejeren.Sikring af ledningen ved tinglysning er naturligvis også nødvendig, hvis aflagte vejarealer afstås til tilgrænsende ejendom.

LeDNINGer VeD UDstYkNING

Der kan være mange slags ledninger til bygninger: forsyningsledninger (el, vand, gas, varme, kommunikation) og kloakledninger. Registreringen af disse ledninger er ejerens eget anliggende,

og registrering sker normalt ikke. Ved frastykning af én eller flere grunde skal man derfor være opmærksom på, om nogle af disse nedgravede ledninger ligger på fraskilte arealer. I så fald bør ledningen sikres ved tinglysning, fordi der da må sikres ledningen en tilstede-værelsesret, og for at give eventuelle købere oplysning om ledningen. For at kunne stedfæste ledningen vil det derfor være nødvendigt – og i overensstem-melse med god landinspektørskik – at undersøge eventuelle bygningstegninger, foretage undersøgelser på stedet med henblik på at få indikation af belig-genheden ved at identificere dæksler, brønde, teknikskabe mv. eller om fornø-dent foranledige opgravning.

Stikledninger og andre ledninger til brug for egen ejendom må ejeren selv registrere.


Flere boliger på enlandbrugsejendom

E tablering af boliger på landbrugs-ejendomme reguleres af land-brugsloven, planloven og lov om

andelsboligforeninger og andre boligfæl-lesskaber. For så vidt angår muligheden for at indrette selvstændige ejerboliger i land-brugsejendomme er mulighederne stærkt begrænsede. Hvis boligerne skal være en del af landbrugsejendommen, er udstyk-ning naturligvis udelukket. Det fremgår af ejerlejlighedslovens § 10, stk. 7, nr. 1, at den ikke kan anvendes på landbrugsejen-domme. Det udelukker også den ejerform. Man kan derfor ikke eje en specifik bolig på landbrugsejendommen. Boligerne kan derimod organiseres som boligfælles-skaber iht. lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, nr. 960 af 19. sept. 2006, men som det fremgår af det følgende, er det alene anpartslejligheder, der er aktuelle. Det forudsættes i det følgende, at land-brugsejendommen ligger i landzone, hvor der gælder et generelt krav om zonetil-ladelse (planlovens § 35) til boligbyggeri. Men ifølge § 36, stk. 1 og § 37, stk. 1 gælder dette ikke:- opførelse, indretning eller ibrugtagning

af byggeri, der er nødvendigt for land-brugserhvervet, og

- opførelse eller indretning af en bolig i eksisterende bebyggelse på en land-brugsejendom, hvis areal overoverstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper, og

- indretning af én bolig i bygninger, der ikke mere er nødvendig for driften af en landbrugsejendom (typisk nedlagte landbrug).

Det må antages, at der kun kan opføres én aftægts- og en medhjælperbolig på ejendommen, jfr. ordet ’den’ i lovteksten – bemærkningerne til ændringsloven skaber ikke yderligere klarhed. Det forhold, at der findes medhjælperboliger på ejendom-men, medfører ikke, at det umiddelbare retskrav på en yderligere medhjælperbolig fortabes (jf. MAD2003.367NKN). Det må også nævnes, at man kun i særlige tilfælde kan forvente at få tilladelse til udstykning af disse boliger (§ 36, stk. 3) De skal altså som udgangspunkt være lejeboliger. Indretning af yderligere boliger i eksiste-rende bygninger og tilbygning med henblik på udlejning til andre end ovennævnte kræver zonetilladelse.

LaNDBrUGsLOVeN

Sameje af landbrugsejendomme er muligt iht. landbrugslovens § 16 i forbindelse med arv eller familiehandler, men også ved er-hvervelse i fri handel for familier eller for andre, hvor mindst en af anpartshaverne ejer en anpart på mindst 1/5 og samtidig opfylder nogle andre specifikke krav (om erhvervelse og om bopæl). Det gælder ifølge lovens § 16, stk. 3 nr. 2, at der også kan ske anpartserhver-velse med bopælspligt for erhververne. Man skulle derfor forvente, at denne bopælspligt betyder, at anpartserhververe har krav på at kunne indrette en bolig i

Der vil i nogle tilfælde være ønske om at indrette flere boliger på en landbrugsejendom. Jeg skal i det følgende forsøge at udrede mulighederne for at gennemføre det – både som leje- og som ejerboliger.

LOVGIVNING · TEKST: LEKToR, LIC.gEoM. LARS RAMHØJ, AAU · FoTo: CHRISTIAN HEgNER REINAU og LARS RAMHØJ


ejendommen. Men det er ikke tilfældet, da bopælskravet ifølge bestemmelsen kan opfyldes ved at tage bolig inden for en afstand på max. 10 km fra ejendommen. Bopæl på ejendommen er således ikke en erhvervsmæssig nødvendighed, og bopæl-skravet indeholder i sig selv ikke noget yderligere retskrav på at indrette eller opføre ny boligbebyggelse på ejendomme (se også Peter Mortensen, Landbrugsloven, PEJUS, 2005, s. 165). Det er altså ikke sådan, at en anpartsha-ver - som der jo efter omstændighederne kan være mange af – har krav på en bolig på ejendommen, se også landzonevejled-ningen, nr. 9563 af 16. okt. 2002, s. 29f og 59ff. Der kan dog som omtalt ovenfor ind-rettes én yderligere bolig for en anpartsha-ver, der deltager i driften af ejendommen, og én bolig for an anden i eksisterende bygninger. Landbrugsejendomme kan også ejes i selskabsform f.eks. som et anpartsselskab – et såkaldt ApS, som kan siges at være et discount aktieselskab. For selskabsejede ejendomme gælder, at bopælspligten skal opfyldes af den såkaldte ankermand (land-manden i selskabet). De øvrige ejere har ikke har krav på nogen bolig på ejendom-men.

BOLIGsaMejer

Andelsboligforeningsloven gælder ejen-domme til helårsbeboelse med flere end to beboelseslejligheder. Lovens §§ 13 og 14a forbyder overdragelse af andele, hvortil der er knyttet en brugsret til en beboelses-

lejlighed. Disse bestemmelser gælder også for ejendomme, hvorpå der alene findes to beboelseslejligheder i form af fritliggende eller sammenbyggede enfamilieshuse med eventuelt tilhørende småbygninger, såfremt udstykning er mulig. Det er med andre ord forbudt at oprette nye anpartslejligheder til beboelse på sådanne ejendomme. Men bestemmel-serne gælder ikke for bygninger med to beboelseslejligheder, og ikke hvis der på ejendommen også findes erhvervsbyg-ninger, hvilket jo vil være det normale på landbrugsejendomme. Det betyder, at der i så fald godt kan ske overdragelse af anpar-ter i landbrugsejendomme, hvortil der er knyttet en brugsret til en bolig. Lovens § 17 indeholder til støtte for ovennævnte bestemmelser nogle krav, hvorefter der ved tinglysning af skøde på en anpart af en fast ejendom, skal afgives erklæring om, at ejendommena) ikke indeholder mere end to beboelses-

lejligheder, som ikke er fritliggende eller sammenbyggede enfamilieshuse, eller

b) alene indeholder to beboelseslejligheder i form af fritliggende eller sammenbyg-gede enfamilieshuse med eventuelt tilhørende småbygninger, og udstykning ikke er mulig ifølge en attest fra en beskikket landinspektør, eller

c) det ikke er en betingelse eller forudsæt-ning for aftalen, at erhververen opnår brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, eller

d) overdragelsen omfatter overdragerens samlede ejendomsret og sker til en en-

kelt erhverver, med mindre erhververne er beslægtede eller besvogrede med overdrageren i op- eller nedadstigende linje, eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn.

YDerLIGere INspIratION

Samejet skal fastsættes i en samejeover-enskomst, som normalt tinglyses. Overens-komsten regulerer, ligesom vedtægter for ejerforeninger, en lang række økonomiske og retlige forhold. Der kan ved udform-ningen af samejeoverenskomsten søges inspiration i såvel normalvedtægten for ejerforeninger se http://www.ebst.dk/normalvedtaegt og http://www.de.dk/Bladet/April+2005/Ny+normalvedtægt+for+ejerforeninger.htm samt det paradigme, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet for an-partsselskaber (se: www.ebst.dk/file/868/vedtaegter_aps). Det omhandler bestem-melser om anparterne, generalforsamling, dagsorden, anpartshavernes stemmeret, bestyrelsen, tegningsregler, direktion, anpartshaverfortegnelse og revision og regnskab (se også hjemmesiden for For-eningen Registrerede Revisorer, www.frr.dk/upload/vaerktoejskassen/.../wordfor-mat/vedtægter%20aps%20med%20be-styrelse%20og%20flere%2). Det er også muligt at regulere mere praktiske forhold, f.eks. om ejendommens drift, husorden og benyttelse af ubebyggede arealer – skræd-dersyet til det konkrete sameje.Her er der basis for firmaspecialisering.God fornøjelse.

På landbrug over 30 ha kan der uden zonetilladelse etableres op til tre yderligere boliger – nemlig til en med-hjælper, en aftægtsbolig og en bolig i tidligere driftsbygninger.


Fredagsforelæsninger pålandinspektøruddannelsenRækken af nye initiativer på AAU´s to campusser, hvor man kan læse til landinspektører, er lang. Et af de nye tiltag er fælles faglige fredagsforelæsninger, der også er åbne for ’venner’ af landinspektøruddannelsen.

D er er som bekendt landinspektørud-

dannelse to steder i Danmark – men

på samme universitet. Det giver

mangfoldige muligheder for at lade de

studerende møde hinanden undervejs, såsom

fælles kursusafvikling, studieture osv. I det

akademiske år 2008/2009 begyndte også

fælles samtidige fredagsforelæsninger for

landinspektørstuderende, og initiativet har

vist sig at være en succes.

Konceptet er enkelt. Et par gange i løbet

af et semester inviteres ’et stort navn’ med

et godt forelæsningsemne til at møde op på

Aalborg Universitet – enten i Aalborg eller i

Ballerup. Tidspunktet er altid en fredag fra kl.

13.00-14.00.

De avancerede videokonferencefaciliteter

er kørt i stilling, og fremmødte landinspek-

tørstuderende kan så følge forelæsningen

fra begge campusser. Når forelæsningen er

ovre glider arrangementet begge steder over

i fredagsbar, og herefter er det officielle ovre

og glider over i noget, som ikke er emnet for

denne artikel.

De landinspektørstuderendes organisation

FOFODALA står for denne del af det fælles ar-

rangement og dermed det sjove og fornøjelige

FaGLIG OG sOCIaL eVeNt

I løbet af det første år har fredagsforelæs-

ningerne vist sig som et brugeligt og godt

koncept. Det er en fælles faglig event, og det

er lettere at få en forelæser fra København til

at køre til Ballerup end til at bruge en hel dag

på at tage til Aalborg – og retur.

I et tæt samarbejde med FOFODALA er

der blevet lagt en fast plan for arrangemen-

terne for studieåret 2009-2010. Det giver

mulighed for, at fredagsforelæsningerne kan

annonceres i god tid (se program andet steds

på siden) og dermed også mulighed for, at

gæster – eller rettere – ’venner’ af landinspek-

tøruddannelsen kan overvære fredagsforelæs-

ningerne.

Vel mødt!

prOGraM FOr FreDaGsFOreLÆsNINGer på

LaNDINspektørUDDaNNeLseN 2009-2010

Fredag 6. nov. 2009, kl. 13.00-14.00

Bynær skovrejsning

Landskabsarkitekt Gitte Ramhøj fortæller om

rejsning af Drastrup Skov. Et projekt om by-

nær skov, der handler om både jordfordeling,

grundvandsbeskyttelse, rekreative arealer

og stigninger i ejendomspriser som følge af

skovprojektet.

Fredag 12. februar 2010, kl. 13.00-14.00

Den europæiske landinspektør

Landinspektør Henning Elmstrøm, formand

for både den danske (DdL) og europæi-

ske landinspektørorganisation (CLGE), vil

fortælle om organisations-, uddannelses- og

kompetencemæssige forskelle mellem landin-

spektører i de europæiske lande.

Fredag 16. april 2010 kl. 13.00-14.00

Plankulturen og oplevelser som embeds-

mand og planlægger

Landinspektør Niels Østergård, tidligere

landsplanchef i Miljøministeriet – populært

kaldet ’Rigsplanlæggeren’, vil fortælle om,

hvordan love og store planer bliver til – med

udgangspunkt i egne erfaringer fra et langt

professionelt liv.

Forelæsningerne kan følges følgende steder:

København: Lautrupvang 2b, 2. etage, lokale

229. Aalborg: Fibigerstræde 11, rum 41.

TIDLIGEREFREDAGSFORELÆSNINGERDirektør Jesper Jarmbæk fra Kort- og

Matrikelstyrelsen holdt den allerførste

fredagsforelæsning 21. nov. 2008. Emnet

var KMS’s rolle som infrastrukturvirksom-

hed for kort- og geodata. KMS er både

GIS-kompetancecenter i Miljøministeriet

og ansvarlig for implementering af EU’s

INSPIRE-direktiv i Danmark.

3. april 2009 fortalte landinspektør

Søren Ellegard om ’Smart Surveying’ og

Trimbles medieintegrerende opmålings-

og kvalitetskoncept. ’Smart Surveying’

er først på vej ind på det danske marked,

men vil antagelig være mainstream på

opmålingsmarkedet, når de nuværende

førsteårsstuderende er klar til arbejdsmar-

kedet.

Afdelingschef og landinspektør Svend

Kold Johansen fra Vejdirektoratets afde-

ling for Areal og Naboer fortalte 13. marts

2009 om ’landinspektørarbejde’ i vejsek-

toren. Her er faglige udfordringer fra hele

fagets klaviatur: fra fysisk planlægning og

geografiske analyse (GIS), opmåling og

afsætning henover lodsejerforhandlinger,

jordfordeling, ekspropriation, til overvåg-

ning og deformationsmåling på veje og

broer i drift. ems

FOreLÆsNINGer · TEKST: ESBEN MUNK SØRENSEN


NekrOLOG · TEKST: LEHMANN MADSEN · FoTo: PRIVAT

Gert Gutzon Alsted * 8. februar 1934 † 23. marts 2009

Han var naturens vogter

G ert Gutzon Alsted blev født 8. februar 1934 som den ældste af en søskendeflok på seks. Han

begyndte landinspektørstudiet på Landbohøjskolen i 1953. I praktiktiden var han i en periode i Katasteramt Koblenz, og i 1958 tog han eksamen. Gert Alsted var et par år assistent hos landin-spektør Poul Boe i Thisted, men et liv med stålbånd og stikker og kedelige udstyknin-ger var ikke hans kop te. Hans hu stod til noget, hvor han havde indflydelse på forvaltningen af naturen og kulturen, så han blev i 1963 ansat i Landsplanudval-gets sekretariat i Ringkøbing Amt, blev sekretariatsleder i Fredningsplanudvalget og siden amtsfredningsinspektør. Til sidst var han fuldmægtig i Skov- og Natursty-relsen, for hvem han siden arbejdede som konsulent.

OpLeVeLser MeD VestjYDer

I antologien ’Hardsyssels Årbog 2008’ bidrog Gert Alsted, der yndede at dele ud af sin store lokalhistoriske viden, med et afsnit om ’Naturfredning i Vestjylland – en personlig beretning om naturfredning i Vestjylland gennem 40 år’. Her skriver han i indledningen: ”Jeg fik arbejde ved det vestjyske fredningsplanudvalg i Ringkøbing og vil her fortælle om nogle af de opgaver, udviklingen førte med sig – en udvikling, som mildest talt ikke rigtig var noget for vestjyderne. De var vant til at udnytte den vestjyske natur til landbrug, jagt og fiskeri, som det passede dem – og de skulle i hvert fald ikke have andre til at bestemme. Statslige myndigheder kunne godt komme med tilskud, men de skulle ikke bestemme over, hvad vestjyderne brugte Vestjylland til!”

I samme udgivelse beskriver han med et humoristisk glimt i øjet en twist med en lokal campingpladsejer. Thorvalds campingplads lå én km fra landevejen, så Thorvald opsatte et stort, ulov-ligt reklameskilt ude ved landevejen. Alsted påpegede som fredningsmand, at det var ulovligt. Så opsatte Thor-vald på ladens tag et 6 x 20 meter skilt med teksten CAMPING. Det var også ulovligt. Så købte Thorvald et par høns og ændrede teksten til CAMPING-ÆG. Retten afgjorde, at der ikke er noget, der hedder campingæg, så det var en omgåelse af reglerne og altså også ulovligt. Skiltet blev ændret til C-ÆG og forsynet med campinglogoet – et telt, hvor en flok høns løb ud og ind. Det var jo et hønsehus. Så gav Alsted op, mens campinggæsterne forærede Thorvald en avlshane, der hed Alsted. ”Så kan du med god samvittighed vride halsen om på den, når den har gjort sin pligt,” lød beskeden.

kULtUrHIstOrIske aFtrYk

I 1974 dannede Gert Alsted m.fl. Den selvejende institution Abelines Gård med det formål at redde gården. Abe-lines Gård er en gammel strandfoged-gård på Holmsland Klit, der i 1960’erne begyndte at forfalde. For et symbolsk beløb erhvervede man gården, fik den restaureret og indrettet til museum med udstillinger, der beskriver livet på klitten fra gamle dage. Gert Alsted skriver i sin bog fra 1985 om Abelines Gård: ”Ikke alene havde gården altid været anset for en af de smukkeste på klitten, men den stod også helt uændret fra den blev bygget i 1871”.


Et andet resultat af hans kulturhisto-riske interesse er Fiskeriets Hus i Hvide Sande. Det er udvendigt opført som de gamle røde redskabsskure, der engang var så typiske for Hvide Sande, og indeholder saltvandsakvarium, strøm-vandsakvarium, samtidsmuseum og arbejdende værksteder m.m. På en infor-mationstavle i huset står der: Initiativta-ger: Gert Alsted. Hans Jørgen Degn, der gennem mange år arbejdede sammen med Gert Alsted i Ringkøbing Amt, udtaler: ”Indtil sidst i 1980’erne var Ringkøbing Amt et af de mest spændende steder at ar-bejde. Her blev taget mange initiativer. Når det kunne lade sig gøre på trods af den beskedne bemanding, skyldtes det Gert Alsteds udstrakte tillid til sine medarbejdere. Kontrol var hos ham ikke noget positivt værdiladet ord. At gøre

tingene uformelt og ukompliceret var to andre begreber, som Gert Alsted ikke prædikede, men i praksis levede efter. Og det smittede i høj grad af, at han selv brændte for sagen. Som pensionist mistede han ikke interessen for naturbe-skyttelsen. Han kunne nu tale naturens sag som repræsentant for lokalkomiteen i Danmarks Naturfredningsforening”.

kreatIV OG VIDeNDe

Som pensionist var Gert Alsted beskæfti-get som guide for museet og for forenin-ger og selskaber, hvor han levende og in-teressant har fortalt om natur og kultur i Vestjylland. Han skrev flere artikler om det, der interesserede ham. Og så var han lidt af en kunstner. Han tegnede og lavede linoleumstryk af bl.a. fugle, og han byggede modeller af landskaber, f.eks. Mønsted Kalkgruber, både og

bygninger, bl.a. en kopi af Ringkøbing i gamle dage. Gert og hans hustru Birthe var meget gæstfrie, og når min hustru og jeg alene eller sammen med andre fra vores hold besøgte dem, blev der altid arrangeret en tur i omegnen, hvor Gert øste af sin utrolige viden. Vi savner ham! Mine tanker går til Birthe og til deres to døtre, Karen, der er italiensk gift, bor nær Venedig og har en datter på 16 år, og Inger, der med sin mand har boet i Østen i mange år, men nu er vendt hjem, bor i Aarhus og har adopteret en lille dreng, som Gert nåede at se.

Gert Alsted var medlem af DdL’s bestyrelse 1975-1978 og bestyrelsesmedlem i ALF 1982-1985.

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

eller via DdL’s hjemmeside: www.ddl.org

LOVGIVNING

IDA: Skadelig skat på teknologiSkadelig skat på fleksibilitet, der ellers er til gavn for alle. Sådan kan den såkaldte multimedieskat ifølge Ingeniørfor-eningen, IDA, betegnes, fordi alle med arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, pc eller internetforbindelse fremover – dvs. fra 1. januar 2010 – skal beskattes af 3.000 kr. om året. Ud-gangspunktet er, at 64 pct. af IDA’s medlemmer har et eller flere multimedieværktøjer stillet til rådighed fra arbejds-giverne. Derfor opfordrer IDA til, at alle sørger for at få kompensation. ”Der er to muligheder. Enten får vore med-lemmer kompensation for den skat, de nu skal til at betale for at være fleksible medarbejdere. Eller de leverer mobil-telefonen, pc’en, internetforbindelsen, eller hvad de nu har til rådighed, tilbage til arbejdsgiveren,” konstaterer forman-den for Ansatte Ingeniørers Råd (AIR), Ole Høyer. Betaler man topskat – og det gør langt hovedparten af både IDA’s og DdL’s medlemmer – kommer man næste år til at betale 1.680 kr. mere i skat for mobiltelefon, pc og lignende. For at modsvare dette bør årslønnen forhøjes med 3.819 kr., viser beregninger. Er den ansatte blevet udstyret med en mobil-telefon, f.eks. fordi man skal kunne tilkaldes døgnet rundt, kan man lave en tro-og-love-erklæring med arbejdsgiveren om, at telefonen udelukkende må bruges til arbejdet, oply-ser SKAT på sin hjemmeside. Dog er det en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen udelukkende bruges til arbejde. jbj

NekrOLOG


KLUMME

Hvorfor en klumme? Hvorfor skriver sekre-tariatschefen? Hvorfor skriver han i Fagbladet, og hvorfor ikke på en blog?

Tilbage i 1984 spurgte Talking Heads: ’Why a big suit?’ på koncert-pladen ’Stop Making Sense’. Og Spørge-Jørgen fik smæk og kom i seng.

Spørgsmålene er legio – særligt for mig som ny se-kretariatschef. I mit job forventer jeg at få mange spørgsmål. Hvad har man ellers en sekretariats-chef til? Derfor har jeg også intentionen om at skrive en klumme i hvert nummer. En klumme, som til tider vil indeholde svar på de spørgsmål, jeg får stillet (eller selv stiller), og til tider om de ting i foreningen, der optager mig. Om de overve-jelser jeg har, og indskydelser jeg får. Tanker, der er lige og rette og umiddelbart til at forstå, eller tanker, der er skæve eller runde og måske ved siden af.

Som sekretariatschef for DdL vil jeg selv have mange spørgsmål, og lejlighedsvis kommentarer (og har jeg ikke dem mere, så er jeg groet ind i mit job, så kom hurtigt og red mig ud.) En undren over måder vi gør ting på, og om den politisk rette opfattelse af tingenes tilstand. Holder jeg først op med at undres over tingenes ’rette’ sammenhæng, så er jeg ikke mere. Det drejer sig for mig om at holde fast i mit nysgerrige, åbne, legende væsen og den spørgende indstilling til mit job og mit liv.

Det er også dét, der afspejles med Talking Heads gamle spørgsmål: ’Why a big suit?’. Med et jak-kesæt i overstørrelse og forsanger David Byrne inden i stilles spørgsmål ved konventioner og ’det vi plejer’. Det ’store jakkesæt’ forstørrede det tra-ditionelle og konformiteten og viste, at man kan blive slugt af det. Ved at gennemføre forstørrelsen (af jakkesættet) og sætte fokus på, stillede Talking Heads spørgsmål til det traditionelle liv. Uden sammenligning med David Byrne i øvrigt går jeg med åbne øjne ind i en traditionsrig forening med retten til billedligt talt at forstørre og stille spørgs-mål til måden, vi gør ting på – ’Why a big suit?’Svar finder vi mange steder. Jeg googlede ’Søg og

du skal finde’ og fik 79.500 opslag. Pu ha – infor-mationssøgningens svøbe og barmhjertighed i en og samme proces, men ét link var særlig interes-sant: http://www.db.dk/binaries/soegogduskalfinde09.pdf_3010.pdf Danmarks Biblioteksskole har lavet en guide til informationssøgning på nettet. For trænede net-brugere er der måske ikke så meget nyt, men den er alligevel inspirerende i sin opsætning og faktiske indhold, og i slutningen er der et stort opslag med ’Viden er magt’, som så viser hen til en ny vidensud-dannelse på Biblioteksskolen. Vi kan gøre det samme, og vi har allerede det rele-vante statement: ’Viden om stedet styrker’. Vi skal bare gøre det relevant, så også unge mennesker gider begynde på uddannelsen. (Tak til Jer, der allerede er startet.)

Jeg har allerede fået spørgsmål, og jeg har min undren, som jeg reagerer efter. For at fastholde bevægelsen i foreningens udvikling og medlem-mernes engagement skal der formuleres de rigtige spørgsmål, og gives de rette svar og løsninger. Det forudsætter Jeres aktive medleven: Stil dog de nød-vendige spørgsmål, og lad os sammen finde svar og løsninger. Lad os fortsat skabe en sammenhæng og forståelse af den levende forening: Hvad er for-eningens største udfordringer? Hvilken retning skal vi bevæge os? Hvad er foreningens mål og vision? Hvordan skabes en levedygtig og realistisk vision? Og så vi er begyndt på visionstankerne.

I næste klumme stiller jeg selv spørgsmålet: Hvad er en sekretariatschefs rolle og opgaver? Og søger et svar. Måske, med mindre, der kommer noget mere relevant i vejen, f.eks. i form af et spørgsmål fra Jer. Kom med Jeres spørgsmål. Kan jeg ikke svare på stående fod, så søger jeg et svar, (eller stiller selv et modspørgsmål – det er selvfølgelig risikoen), og det er selvfølgelig om alt relevant ift. foreningen. Må-ske bruger jeg spørgsmålet som afsæt til indholdet i en klumme? Skriv til mig på [email protected]

Kim Ingemann C

’Why a big suit?’