Syddanske Udfordringsbilleder

-- / Syddanske udfordringsbilleder

1

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

-- syddanske udfordringsbilleder -- /

***Urbanisering,

jobløs vækstog ressourcer

under pres

-- syddanske udfordringsbilleder -- / intro

Regionalvækst ogudvikling

Syddanskeudfordrings-billederFørste fase omfatter udarbejdelse af de overordnede ud-

fordringsbilleder for Syddanmarks vækst og udvikling.

De fælles udfordringsbilleder skal sætte spot på de vigtigste

udfordringer, som alle indsatser og syddanske strategier mere

eller mindre direkte skal være med til at løse.

De tegnede udfordringsbilleder danner grundlag for inputfasen

i efteråret 2014, hvor der er lagt op til, at SyddanskVækstforum

har temakonferencer, og Udvalget for Regional Udvikling har

møder med alle syddanske kommuner og andre nøgleaktører.

-- / Udgivelse:

Region Syddanmark, Strategi & Analyse

Damhaven 12, 7100 Vejle

-- / Ansvarshavende redaktør:

Rune Stig Mortensen

-- / Redaktion:

Jesper Graversen

Kresten Nordestgaard Laursen

Flemming Torp

Johanna Lundström

-- / Design & produktion:

Mediegruppen as

-- / Foto:

Hyldager Fotografi

-- / Oplag:

1.500 stk.

-- / ISBN:

978-87-92217-39-4

Regionsrådet skal med bidrag fra det regionale vækstforum

vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi.

Strategien skal omhandle vækst- og udviklingsvilkår for infra-

struktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftig-

else, udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne,

natur og miljø, rekreative formål, kultur og grænsesamarbejde.

I strategien kan andre emner af betydning for den regionale

udvikling inddrages.

Arbejdet med regional vækst- og udviklingsstrategi er struktu-

reret i fire faser:

Forberedelsesfasen

Inputfasen

Udarbejdelsesfasen

Høringsfasen

3

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

2014

BYERNE TRÆKKER– GØR SYDDANMARK?-- / Side 4

KOMPETENCERUNDER PRES-- / Side 20

HØJHASTIGHEDS-SAMFUNDET-- / Side 34

LAV VÆKSTOG TABTEARBEJDSPLADSER-- / Side 12

HULLER I DET GODE LIVBREMSER VÆKSTEN-- / Side 26

-- / Syddanske

udfordringsbilleder

-- syddanske udfordringsbilleder -- / byerne trækker – gør syddanmark?

5

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Byerne trækker– gør Syddanmark?

De største byer i Danmark oplever en stor vækst i befolkningstallet. Samtidig flytter mange inden for kommunerne fra land til by. Mønstret kan genkendes i Syddanmark, men kun

enkelte større byer har en vækst, der tåler sammenligning med væksten omkring de største uddannelsesbyer og det østjyske bybånd.


Urbaniseringtager fart og flytter

ressourcer

Kraftig medvind til de største byer

Hvem skal betale nu?Befolkningsprognose 2013 til 2033.

De største byer trækker stadig flere til, så de mindste byer og landdistrikterne mister indbyggere. Bevægelsen fra land til by sker i en proces, hvor de

mindre byer støvsuger deres eget opland og samtidig selv støvsuges af den nærmeste større by, som igen

støvsuges af de største byer.

Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark

Hovedstadsområdet

Byer over 100.000

Øvrige byområder

Landdistrikter

Befolkningsudvikling 2000-2013.

År 2000 = indeks 100

0-24 år

25-64 år

+65 år


115

-15%

0%

15%

30%

45%

110

105

100

95

90

852000

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

2002 2004 2007 2009 2011 2013

7

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Relativ lav befolkningsvækst hos flere større byer i SyddanmarkBefolkningsvækst 2006-2014.

Større byer i Syddanmark taber terræn

De større byer spiller en særlig rolle som ramme for en meget stor del af samfundets aktiviteter. Vores større byer er så at sige rygraden både i regionen

og i de kommuner, byerne ligger i. Derfor udfordres Syddanmark af, at de største syddanske byer har en

forholdsvis lav befolkningsvækst sammenlignet med de andre større byer i Danmark.


De 6 største byer

Byer med 20.000-40.000 indb.

Byer med 40.000-60.000 indb.

Fred

erik

shav

n

Sven

dbor

g

Skiv

e

Sønd

erbo

rg

Slag

else

Fred

eric

ia

Hjø

rrin

g

Bir

kerø

d

Had

ersl

ev

Hol

bæk

Køge

Hol

steb

ro

Nør

resu

ndby

Taas

trup

Hill

erød

Vib

org

Øls

tykk

e-St

enlø

se

Rin

gste

d

-2% -1,9% 0% 0,2% 1 % 1% 1%2% 2,1%

3% 4% 4% 4%

7%8%

10%11%

12%

Hel

sing

ør

Hør

shol

m

Næ

stve

d

Silk

ebor

g

Kold

ing

Ros

kild

e

Vej

le

Her

ning

Hor

sens

0%1%

3%4% 4,9%

6% 6,6% 8%10%

Esbj

erg

Ode

nse

Ran

ders

Aar

hus

Aal

borg

Hov

edst

adso

mr.

-0,4%

3,9% 4%

8% 8% 9%


Det føles tomt herude Hovedstadsområdet og Østjylland tiltrækker nye indbyggere, som er i job, mens arbejdsløse og

pensionister flytter til de øvrige dele af landet. Faldende folketal i yderområder ændrer bybilledet med tomme

huse og butikker. Realkreditten er tilbageholdende med at give lån til køb af bolig i nogle områder.

Tilsammen sænker det områdernes attraktivitet og starter en ond spiral.

De beskæftigede søger mod de store byerAndele tilflyttere der er i arbejde, arbejdsløse eller pensionister, sammenlignet med landsgennemsnittet.

Mange tomme boligeri yderområderneAndel ubeboede boliger.



3,6%

-5,9%

-1,0%

1,6%

-0,8%

1,2%

3,0%

-1,8%

Hovedstadsområdet og Østjylland

Resten af landet Beskæftigede

Lang

elan

d

Ærø

Tønd

er

Had

ersl

ev

Var

de

Aab

enra

a

Sønd

erbo

rg

Nor

dfyn

s

Sven

dbor

d

Ass

ens

Faab

org-

Mid

tfyn

s

Bill

und

Vej

le

Vej

en

Fred

eric

ia

Nyb

org

Mid

delf

art

Fanø

Kold

ing

Esbj

erg

Kert

emin

de

Ode

sne

Arbejdsløse Folke-pensionister

Førtids-pensionister

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Lands-gennemsnit

9

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I


Tak for ungdoms-

uddannelsen, jeg

smutter til København.

Kommer nok ikke

hjem igen!

11

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Godt uddannet – men flyttet

De unge fra Syddanmark bliver bedre og bedre uddannet. Men mange bliver i de største

uddannelsesbyer og meget få vender tilbage og bruger deres uddannelse og erfaringer i Syddanmark.

Fraflyttere får det højeste uddannelsesniveau, og mange peger på, at de hellere vil bo i andre omgivelser

end på hjemegnen.

Hver tredje af de unge forlader Syddanmark og er ikke kommet tilbage efter 15 år

Fraflyttere tager længst uddannelseStatus 15 år efter grundskolen.


Ingen erhvervskompetence-

givende uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse


0

10

20

30

40

50

60

70

Stationære Tilbageflyttere Tilflyttere Fraflyttere

Stationære Tilbageflyttere Tilflyttere Fraflyttere

19.200

5.9004.500

10.500

-- syddanske udfordringsbilleder -- / lav vækst og tabte arbejdspladser

13

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Lav vækstog tabte

arbejdspladserI 2012 var Hovedstaden den eneste region med positiv økonomisk vækst, og selv her var væksten beskeden. Hele landet inklusiv Syddanmark har i en årrække været præget af lav

økonomisk vækst. Med få undtagelser er der tabt arbejdspladser i alle kommuner i Syddanmark, og iværksætteraktiviteten er styrtdykket siden krisen.


Mange år med lav økonomisk

vækstDen økonomiske vækst i Danmark har gennem flere år været lav i international sammenligning. Prognoser fra OECD forudser fortsat lav vækst i

Danmark frem mod 2030. I Syddanmark viste en stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 stor

tilpasningsevne i syddansk erhvervsliv under krisen, men i 2012 gik udviklingen i stå igen.

Danmark har etproduktivitetsproblemTimeproduktivitet i Danmark sammenlignet med USA og Vesteuropa, 1956-2012.

Stærk produktivitets-fremgang i 2010 og 2011 afløst af nulvækst i 2012Årlig syddansk vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet, 2002 -2012.

10 år med økonomisk udvikling på lavt blusGennemsnitlig årlig økonomisk vækst 2002-2012 (bruttoværditilvækst).

Kilde: Danmarks Statistik og Region SyddanmarkKilde: Produktivitetskommissionen


2012

200

4

1996

198

8

198

0

1972

1964

1956

100 Indeks USA = 100

80

60

40

-0,3%

0%

0,3%

0,6%

1,2%

1,5%

Hele landet

Hovedstaden

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

Nordjylland

Danmark Vesteuropa USA

Bruttoværditilvækst

Beskæftigelse

Produktivitet2002

-6%

-4%

-2%

0

2%

4%

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

15

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Erhvervs-strukturen udfordret

Region Syddanmark er særligt specialiseret inden for fødevarer, energi/miljø, og transport. I kriseårene

2010-2012 tabte Syddanmark markant flere arbejdspladser inden for disse områder, end

på landsplan.

Syddanmarks specialer: Fødevarer, transport, energi og miljø Region Syddanmarks andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet, indenfor hvert ressourceområde i 2012. Den stiplede linje viser Region Syddanmarks samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Næsten alle brancher blev ramt af krisenUdviklingen i antal arbejdspladser i Region Syddanmark og i hele landet 2010-2012.


0%

-10% -5% 0% 5% 10%

20,83%

5% 10% 15% 20% 25% 30%

Øvrige erhverv

Alle erhverv

Offentlige sektor

Øvrige erhverv

Energi/miljø

Fødevarer

Transport

Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Turisme

IT/kommunikation

Medico/sundhed

IT/kommunikation

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Turisme

Transport

Energi/miljø

Fødevarer

Syddanmark

Hele landet

Pendle til Kina?

Nemmere og billigere kommunikation og transport betyder, at virksomheder kan placere produktion rundt

om i verden for at reducere omkostninger, komme tæt på markeder og få adgang til viden. Det medfører

en gavnlig international konkurrence for danske eksportvirksomheder. Men det betyder også, at vi

kommer til at kigge meget langt efter nogle slags arbejdspladser.

Mange syddanske eksportvirksomheder giver vækstpotentiale, men hård international konkurrenceAndel eksporterende virksomheder i regionen.

Danmark har outsourcet flest industriarbejds- pladserOutsourcede job i perioden 2009 – 2011 som andel af beskæftigelsen blandt industrivirksomheder med 100 eller flere ansatte.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Kilde: Eurostat og DI

Landsgennemsnit

Danmark

Holland

Norge

Portugal

Sverige

Belgien

Estland

Slovakiet

Frankrig

Rumænien

0% 1% 2% 3% 4% 5%

11,2%

Reg

ion

Hov

edst

aden

Reg

ion

Sjæ

lland

Reg

ion

Sydd

anm

ark

Reg

ion

Mid

tjyl

land

Reg

ion

Nor

djyl

land


11,2%

17

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I


For få gazeller

i DanmarkI dag lykkes det kun for 4 ud af 1.000 nye

virksomheder at blive vækstvirksomheder. Nye vækstvirksomheder står for en meget stor del af jobskabelsen i Danmark. Derfor er det afgørende,

at endnu flere iværksættere og eksisterende virksomheder bliver til vækstvirksomheder.

Få nye virksomheder vokser sig store ...Vækst i én årgang af nye danskevirksomheder 2005 til 2010.

... og andelen er styrtdykket i SyddanmarkAndel nyetablerede vækstvirksomheder i regionerne.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Syddanmark

Kilde: Erhvervsstyrelsen og Region Syddanmark

16%

14%

12%

10%

8%

6%

4%

2%

0%Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

22.182 nye virksomheder i 2005

10.185 virksomheder overlevede til 2010

1.162 virksomheder med mindst 5 ansatte i 2007

97 vækstvirksomheder i 2010

2006

2007

2008

2009

2010

2011

100%

45,9%

5,5%

0,44%

19

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Jobløs vækst?

Den økonomiske situation er stabiliseret i de senere år, men med svag vækst og afventen hos

investorerne. Vækstoptimismen er nu stærkt voksende i Syddanmark. Der er tro på stigende omsætning, og antal ledige er svagt faldende. Men øget global

konkurrence med større krav til effektivisering og en hastig teknologisk udvikling kan betyde, at der er risiko

for, at økonomisk vækst afkobles fra jobvækst.

Fire år uden vækst – kortvarigt nationalt opsving i 2013 National udvikling i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet, 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2013.

Høje syddanske vækst-forventninger – men få nye jobIndekset går fra -100 til 100. Ved værdien nul tror alle på uændret omsætning/antal ansatte, og ved værdien 100 tror alle på større omsætning eller flere ansatte.

Færre ledige, men beskæftigelsen fortsætter med at faldeAntal beskæftigede og ledige i Syddanmark, 1. kvartal 2007 til 4. kvartal 2013.


Kilde: Syddansk Vækstbarometer


Bruttoværditilvækst Beskæftigelse Produktivitet

Forventninger til omsætning

Forventninger til antalt ansatte

Ledige Beskæftigede

2013

K4

2012

K4

2011

K4

2010

K4

200

9K4

200

8K

4

200

7K4

200

6K4

200

5K4

200

4K

4

200

3K4

200

7K1

200

7K4

200

8K

3

200

9K2

2010

K1

2010

K4

2011

K3

2012

K2

2013

K1

2013

K4

96

-45

520 15

25

35

45

55

540

560

580

600

-30

-15

0

15

30

45

98

100

102

104

106

108Indeks 2003K4 =100

20

10

2011

2012

2013

2014

Forventninger til 2. kvartal 2014

Forv

entn

inge

r til

hele

20

14

Ledi

ge 1

.00

0 p

erso

ner

Bes

kæft

iged

e 1.

00

0 p

erso

ner

-- syddanske udfordringsbilleder -- / kompetencer under pres

21

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Kompetencerunder pres

Viden er vigtig for Danmarks konkurrenceevne, men viden kunne have bedre betingelser i Syddanmark. Unge syddanske fraflyttere opnår et højere uddannelsesniveau end dem, der bliver eller vender tilbage. Private virksomheder i Syddanmark ansætter få højtuddannede,

samtidig med at virksomhederne oplever, at det bliver stadigt sværere at finde den arbejdskraft, de har brug for. Endelig er der stadig for mange unge mænd, som ikke får en

erhvervskompetencegivende uddannelse.


En svær vej til uddannelse

og jobUnge i hele Europa har svært ved at komme ind på

arbejdsmarkedet – også i Danmark.Mange snubler på vejen til at få gennemført en

uddannelse i Syddanmark. Det resulterer i spild af tid og ressourcer, og det kan blive sværere at komme

ind på arbejdsmarkedet. Drengenes forventede uddannelsesniveau ligger stadig under de

nationale målsætninger – især når det kommer til videregående uddannelse.

Uddannelse tager tid:Målsætningerne nås først mange år efter grundskolenAndel, der har gennemført mindst en ungdomsud-dannelse målt i forhold til antal år efter grundskolen.

EUROSTAT: 9 procent af de 18-24-årige i Syddanmark er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Kun halvdelen af drengene får en videregående uddannelse

Kilde: Undervisningsministeriet og Region Syddanmark

Kilde: Undervisningsministeriet og Region Syddanmark

9%

Andel med mindst en ungdomsuddannelse

Andel med videregående uddannelse

National målsætning

Kvinder

Mænd

Drenge

Antal år efter grundskolen

5 år 10 år 15 år 20 år 25 år

Pro

cent

Pro

cent

Piger

91

52

67

94

50%

60%

70%

80%

90%

100%

23

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Jobbet findes – kvalificeret arbejdskraft

manglerI takt med skærpet global konkurrence stiger behovet

for specialiseret arbejdskraft, mens job med lavere kvalifikationskrav forsvinder. Det er de seneste

år blevet sværere for syddanske virksomheder at rekruttere arbejdskraft med de rette kvalifikationer.

Den udvikling sker samtidig med, at jobmulighederne for de mange ufaglærte i regionen forventes at blive

yderligere forringet i fremtiden.

Stor forskel i ledighed - især siden finanskrisenAndel ledige fordelt på fagforeninger, Syddanmark.

Færre job til ufaglærteUdvikling i antal beskæftigede 2012-2021, Syddanmark.

af de syddanske virksomheder (10-250 ansatte) har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.


Kilde: CRT (Sam-K/LINE) og Region Syddanmark

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer

39%

3F

Metal

HK

FOA

Akademikere 200

7M0

1

0%

4%

8%

12%

16%

200

8M

01

200

9M0

1

2010

M0

1

2011

M0

1

2012

M0

1

2013

M0

1

2014

M0

2

-26.300 Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

15.200

4.550

11.900

10.050

13.350


Efterspørges højtuddannet arbejdskraft?

Visse steder i regionen ansættes stærkt specialiseret arbejdskraft bl.a. på fagligt tekniske områder, men en

bredere rekruttering af højtuddannede mangler, og antallet af højtuddannede i syddanske virksomheder halter efter landsgennemsnittet. Det kan få negative

konsekvenser for regionens konkurrenceevne.

Kun 11 pct. højt-uddannede i den private sektor

Andel med MVU eller LVU i privat og offentlig sektor.

Antallet af højtuddannede i syddanske virksomheder er stagneretUdvikling i antal med MVU eller LVU i privat sektor, målt i 2003-niveau.


Kilde: Rose-Skaksen & Junge, CEBR ”Produktivitet og videregående uddannelse”


BNP stiger med én procent, når andelen af beskæftigede med lang videregående uddannelse stiger med ét procentpoint.

Hele landet

Syddanmark

Privat sektor

Offentlig sektor

200

3

200

4

200

5

200

6

200

7

200

8

200

9

2010

2011

2012

90

100

110

120

130

140

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

41%11%

11%

11%

15%

26%

17%

42%

44%

46%

48%

45%

25

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

-- syddanske udfordringsbilleder -- / huller i det gode liv bremser væksten

27

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Huller i det gode liv

bremser vækstenNetværk, sammenhængskraft og tillid er sammen med vores velstand grundelementer

i det gode liv, en særlig dansk og nordisk vækstdriver, som vi skal bevare og investere yderligere i. Men det gode liv har det ikke lige godt alle steder.


Trinene på den sociale

rangstige knækker

Når uligheden øges udfordres sammenhængskraften. Forskelle i danskernes indkomst er nu tilbage på

det samme niveau som i starten af 70’erne og sundhedsprofiler viser, at ulighed i sundhed er et udtalt problem. Trods lige adgang til uddannelse er det stadig svært at bryde den sociale arv. Hver tredje, der vokser

op i et hjem med lav indkomst, ender som ufaglært. Prisen er spildt potentiale.

Ulighed på niveau med 1972Ulighedsindeks, indkomst før skat, hele landet, 1939=100

Flere ufaglærte blandt børn fra hjem med lav indkomstAndel ufaglærte 25-årige fordelt på familiens indkomst i barndommen.

Growing unequal comes at an economic cost. […] Inequality is particularly likely to be a brake on growth if the incomes of the

lower and middle-classes fall behind the rest.

Angel Gurría, OECD Secretary-General, Changing the conversation on growth: Going inclusive


1972-niveau

Kilde: AE-rådet

1941 1951 1961 1971 1981 1991 2001 2011

60

70

80

90

100

Fra familier med lav indkomst

(laveste 10%)

32%

18%

7%

Fra familier med høj indkomst

(øverste 10%)

Alle unge

29

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I


Helbredet skranter i

SyddanmarkI Danmark lever vi kortere end i sammenlignelige

lande. Det syddanske helbred er ikke for godt i hverken dansk eller international sammenhæng og forskellene

internt i regionen er markante. Dårligt helbred og dårlige sundhedsvaner ses oftere hos personer

med ingen eller kort uddannelse. Niveauet af stress og nervøsitet er også gået i den forkerte retning, i

særdeleshed for unge kvinder.

Lavt uddannelsesniveau = dårligt helbred?OR = odds ratio, der angiver odds for, at den aktuelle gruppe har et dårligt helbred mv. i forhold til reference-gruppen (personer med en MVU).

Stress breder sig – især blandt unge kvinderAndel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset.

Kilde: Region Syddanmark

Kilde: Region Syddanmark

Kilde: OECD, How’s life in your region, Southern Denmark

Dårligt syddansk helbred: OECD placerer Syddanmark blandt de 37 pct., der har det dårligste helbred af 300 regioner i OECD.

Grundskole

Kort uddannelse

KVU

MVU

LVU

2010 2013

Langvarigsygdom

Mænd Kvinder

16-24

And

el i

pro

cent

16-2425-34 25-3435-44 35-4445-54 45-5455-64 55-6465-74 65-74>75 >75

0

0

5

10

15

20

25

30

1

2

3

OR

Generet af smerter eller ubehag

Dårligt fysisk helbred

Dårligtmentalt helbred

31

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Tryghed på retur

Trenden er tydelig – danskere føler sig mindre trygge end for ti år siden. Fremtiden bekymrer mange – især

ledige og dem, der er i halvtredserne. Andre har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og nogle

er bange for indbrud og hærværk. Utrygge rammer koster spildte kræfter. Kræfter, der

tages fra børn og familie, fritidsliv og arbejde.

Kilde: Trygfonden

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel

De utrygge halvtredsereAndel, der svarer, at de er utrygge med hensyn til fremtiden.

Tryghed faldende gennem et årtiNedgang i gennemsnitlig tryghed i Danmark.

Kilde: Region Syddanmarks borgerpanel

Hver tredje syddansker vil ikke kunne betale en uforudset udgift på 20.000 kr.

2004

50-59 år 60-69 år Ledig Alle

2007 2010 2013

70

75

80

85

90

Tryg

heds

scor

e

4%

23%

7%

12%


33

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Kom til byen og pas dig selvI de mindre byer og på landet er der en højere grad af

tillid og engagement end i regionens større byer. Tillid og engagement er afgørende elementer for

stedets udviklingsmuligheder. Mens de større byer er stærke på fysiske kulturtilbud, som museer og teatre, film, musik og undergrundskultur, skal man ofte andre steder hen for at finde en stærk fællesskabskultur, der

også har stor værdi for et områdes udvikling.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel

Frivillighed driver de mindre byerAndel, der laver frivilligt arbejde.

Mindre tillid og engagement i de større byer

Hvor bor du? Indeks for social kapital

I et landområde eller by med mindre end2.000 indbyggere 79%

81%

77%

74%

74%

72%

I en by med mellem 2.000 og 5.000 indbyggere




I en by med mere end 100.000indbyggere

Bor i by med færre end5.000 indbyggere eller på landet

Bor i by med mere end5.000 indbyggereAlle

70% 75% 80%

47%

40%

36%

-- syddanske udfordringsbilleder -- / højhastighedssamfundet

35

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Højhastigheds-samfundet

Den fysiske og virtuelle verden står aldrig stille. Der er konstant et krav og en efterspørgsel efter at nå mere og levere hurtigere. Den teknologiske udvikling er et plus, men den betyder

også, at ting forældes hurtigt, og dermed at vi forbruger hurtigere. Det øger trækket på vores naturlige ressourcer, sender energi- og råvarepriser op og forringer vores konkurrenceevne,

sundhed og levestandard. Store mængder vand oppefra og nedefra kræver tilpasninger i vores byer og på landet. Det koster for stat, kommuner, virksomheder og alle os andre.


Hov, hvor blev Vest-

danmark af?Betydningen af afstande er blevet mindre, samtidig med at stedet – og det at komme til det rigtige sted – er

blevet vigtigere. Digital infrastruktur og tilgængelighed er vigtigt for områders udviklingsmuligheder. Derfor

er det en udfordring, at dele af Fyn har en meget ringe bredbåndsdækning. ”The Scandinavian 8 million City”

markerer vækstaksen mellem Oslo og København/ Malmø, men glemmer Vestdanmark. Hvilken rolle vil vi have, at Jylland og Fyn skal spille i

fremtidens Skandinavien?

”8 million City” kører udenom Vestdanmark”The Scandinavian 8 Million City” binder Oslo –Göteborg – København – Malmø sammen i udvikling og infrastruktur.

Ledere: Transport og infrastruktur bør prioriteres44 pct. af virksomhedslederne i Sydjylland mener, at kommunerne bør prioritere transport og infrastruktur højest.

OECD-landenes langsigtede velfærd afhænger i vid udstrækning af

tilstedeværelsen af en passende infrastruktur, der kan understøtte

vækst og social udvikling."Strategic Transport Infrastructure Needs 2030”, OECD

44%

Kilde: DIs Erhvervsklimaundersøgelse og Region Syddanmark

37

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I


Stigende energi- og råvarepriser truer vækstenMed stadig større transport af varer og produktion af højteknologiske produkter øges presset på energi- og råstofressourcerne. Energiomkostningerne øges, og der opstår mangel på visse metaller. De stigende

energipriser giver på den ene side et stort marked for energiteknologiske alternativer. På den anden side risikerer manglen på metaller at gøre nye energi- og kommunikationsteknologiske løsninger meget

omkostningstunge.

Given that only a few percent of the Earth’s surface and subsurface have

been explored in detail, the potential for discovering new mineral deposits is

vast […]. the main issue concerns […] sustainable exploitation of resources,

rather than geological scarcity.European Commission, Enterprise and Industry

Energi- og råvarepriser bekymrerDanske lederes bekymringsniveau overfor høje og usikre energi- og råvarepriser.

Kilde: PwC CEO Survey 2014 og Region Syddanmark

32

26 24 26

45 44 Høje og usikre energipriser

Høje og usikre råvarepriser

Ubekymret

And

el a

f led

erne

, pro

cent

BekymretIkke særligt bekymret

Klimaændringer optager lederne47 pct. af de danske ledere siger, at klimaændringer og mangel på ressourcer er blandt de top 3 globale trender, der kommer til at påvirke deres virksomhed mest i de kommende fem år.

Kilde: PwC CEO Survey 2014 og Region Syddanmark

47%

39

2014

RE

GIO

N S

YD

DA

NM

AR

K --

- VÆ

KST

OG

UD

VIK

LIN

GSS

TR

ATEG

I

Når vandet kommer

Fremtiden byder på udfordringer, når klimaændringer viser sig i form af øget nedbør om vinteren samt skybrud og tørkeperioder om

sommeren. Ændringerne er på vej, og de vil fortsætte en årrække uagtet vores bestræbelser på at reducere

klimabelastningen. Spørgsmålet er, om vi er parate eller ej.

Vejle By, 2007

Kilde: dr.dk og Region Syddanmark

20%

Hvad hvis havet”kun” stiger 1 meter? Odense Fjord har bredt sig ind over land Store dele af Vestjylland er blevet til øhav Det meste af det sydvestlige Lolland er væk Saltholm er væk

Oversvømmelser bliver hverdagKlimaprognoser forudsiger, at nedbøren vil stige med over 20 pct. i vinterhalvåret, hvor den største dannelse af grundvand sker.

1 m.

© w

ww

.vej

lens

er.d

k

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

-- syddanske udfordringsbilleder -- /

VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI

-- 3

672

-- M

edie

gru

pp

en a

s --

Documents

Syddanske Udfordringsbilleder