Projekt Syddanske talenter Projektet er finansieret af Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark

Version 1

15-08-2013

Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter

1

Valgfag: Skills til social- og sundhedsassistenter

Indholdsfortegnelse Formål ................................................................................................................................................................ 2

Varighed ............................................................................................................................................................ 2

Mulige adgangskrav ........................................................................................................................................... 2

Læringsmål ........................................................................................................................................................ 3

Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold ......................................................................... 3

Undervisnings- og arbejdsformer ...................................................................................................................... 4

Workshops ..................................................................................................................................................... 4

Cases .............................................................................................................................................................. 5

Vurdering ........................................................................................................................................................... 5

Evaluering .......................................................................................................................................................... 5

Bilag 1: SMAK-Model ......................................................................................................................................... 6

Bilag 2: Workshops og litteratur ........................................................................................................................ 7

Bilag 3: Cases og litteratur ............................................................................................................................... 10

Læseplan og case 1 – Carl Jensen ................................................................................................................ 10

Læseplan og case 2 – Peter Olsen ............................................................................................................... 14

Læseplan og case 3 – Edith Johansen .......................................................................................................... 17

Læseplan og case 4 – Lotte Petersen .......................................................................................................... 20

Læseplan og case 5 – Verner Kragh ............................................................................................................. 23

2

Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer patienter med forskellige pleje- og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område- og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en patient/borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sygeplejeopgaver samt aktivering af patienter og borgere med særlig fokus på:

Sygepleje Rehabilitering Ergonomi Hygiejne Samarbejde Kommunikation Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven

Varighed 1 uge

Mulige adgangskrav Social- og sundhedsassistentelever der har:

Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis

Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse Fordelagtigt med sproglige kompetencer – eks. deltager i engelsk på niveau D (eller

merit for engelsk på højere niveau) Interesse for at kunne deltage i skills-konkurrencer (ikke nødvendigt for deltagelse i

valgfaget) o Deltagerne i DM skills-konkurrencer må max. være 25 år o Deltagerne skal ved skole- og regionsmesterskaber være elever på SSA-

uddannelsen. Må gerne være færdiguddannet ved DM o Skal have deltaget i skills-regionsmesterskaber inden DM

3

Læringsmål Viden Eleven:

Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases (det er muligt at

arbejde med SMAK-modellen, sygeplejeprocessen eller anden model) Færdigheder Eleven:

Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder

Skal kunne udføre grundlæggende sygepleje ud fra scenarierne i de opstillede cases Skal kunne vurdere ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske

sygdomstilstand Skal kunne kommunikere med borgeren/patienten i praksissituationer Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til

fagområdets praksis og arbejdsprocesser Skal kunne dokumentere sygeplejefaglige handlinger i forhold til cases enten mundtligt

eller skriftligt Kompetencer Eleven:

Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren/patienten Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne Skal kunne reagere på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske

sygdomstilstand Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver Skal udvikle evnen til refleksion og evaluering

Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases og workshops bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis:

Peakflow, saturation, respirationsfrekvens, blodsukker, temperatur, blodtryk, puls og væskebalance

Forflytningsteknik Kommunikation

Teorien til workshops er med inspiration fra Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. (bilag 2)

4

Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard, Medicinske fag online. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms- og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse

SMAK-modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område- og grundfag i uddannelsen.

Formidling efter SMAK-modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis:

o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation o Dokumentation af handlinger

Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser.

Hvis muligt lægges der op til, at eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-skills frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over:

o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen

Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder. Giver eleverne mulighed for at træne et specifikt teoretisk emne og relatere til praksis.

Undervisnings- og arbejdsformer

Workshops

Eleverne kan også arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres i praksis.

Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eksempelvis:

o Sårpleje og sterilteknik o KAD, SIK, RIK o Sonde/sondeernæring o Injektion o Iltterapi o Ergonomi og samarbejde o Mors

5

Cases

Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som ”reflekterende team”.

Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet

o Før-refleksion (ca. 30 minutter) – introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde

Status Mål Arbejdsfordeling Kommunikation

o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller

simulationsværksted med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren/patienten og kollegaer

o Efter-refleksion (ca. 30 minutter) Hvordan kan der evalueres på SMAK – opsatte mål og handlinger? Begrundelser der kobler teori og praksis Hvilke nye opgaver er der?

o Tilbagemelding (45 minutter) Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra

klassen

Vurdering Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført.

Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social- og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. https://survey.enalyzer.com/?pid=q8q5sdas

6

Bilag 1: SMAK-Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren?

På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? Hvilke ressourcer har borgeren? Hvilket funktionsniveau har han? Hvilke problemer giver han udtryk for? Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver?

Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver?

Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? Hvilke kompetencer skal den person have? Hvilke undersøgelser skal han til?

Hvordan skal Arbejdsdelingen være?

Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? Hvem gør hvad? Hvad er det forventede tidsforbrug? Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde?

Hvordan Kommunikerer I med borgeren?

Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen?

SMAK-modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions- eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen.

7

Bilag 2: Workshops og litteratur

Workshop

Forslag til workshop indhold

Sårpleje og sterilteknik

Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, sårtyper, principper for heling, sårvask/rensning, observationer, venøs insufficiens, arteriel insufficiens, diabetes fodsår, tryksår, disponering og forebyggelse, sterilteknik Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

Sårpleje ved rene sår Afprøvning af usterile/sterile teknikker Forbindingsskift Hygiejne Oprydning og dokumentation

KAD, SIK, RIK

Korte oplæg: Kvindelige og mandlige kønsorganers anatomi, KAD, SIK, RIK, oplægning af KAD og sygepleje i forbindelse med KAD, SIK, RIK, UVI, urinstiks og urin D+R, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

KAD, anlæggelse på dukke Medhjælperfunktionen Sterilteknik og hygiejne Håndtering og aflæsning af urinstiks og afsendelse af urin til

D+R Oprydning og dokumentation Refleksion

Sonde/sondeernæring

Korte oplæg: Sondetyper, anvendelse, fjernelse, sygepleje i forbindelse med sondeanvendelse, hygiejne, ernæring vedr. scoreskema og dokumentation

8

Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

Anlæggelse af sonde på dukke Seponering Hygiejne Væskeskema Dokumentation og oprydning Refleksion

Injektion, s.c og i.m, BS-måling

Korte oplæg: Huden, injektionssteder, optrækning og håndtering af injektionssprøjte og væsker, injektionsmetoder, BS-måleudstyr og teknik, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

Optrækning af medicin fra hætteglas og ampul S.c og i.m injektion i dukke/injektionspude/appelsin BS-måling Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion

Iltterapi

Korte oplæg: Lunger, ilt/kuldioxidudveksling, iltbehandling, saturation, kuliltemåling, sygepleje i forbindelse med iltbehandling, observationer, komplikationer, hygiejne og dokumentation Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

Forskellige former for iltterapi, iltkateter, enkelt/dobbelt maske

Saturationsmåling og kuliltemåling Peakflowmåling, peepfløjte og RF Lejring Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion

9

Ergonomi/samarbejde

Korte oplæg: Tilpasset, bestemte patientgrupper – bariatri, collumfemoris fraktur, apoplexi, demens, KOL osv. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

Afprøvning af principper og hjælpemidler Forflytninger Personlig pleje i seng Påklædning Lejring Aktivering ved sengeleje – øvelser Kommunikation og samarbejde med patienten Håndtering af arbejdsmiljøproblematikker Oprydning og dokumentation Refleksion

Mors

Korte oplæg: Kontakt til læge, sikre dødstegn, vejledning for istandgørelse af den afdøde, pårørende, registrering af ejendele, 6-timersstuen og kapellet Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard, Somatisk sygdomslære og farmakologi samt Munksgaard, sygepleje. Praktiske øvelser:

Etiske overvejelser Udpakke morspakke Udstyr Istandgørelse på dukke Hygiejne Oprydning og dokumentation Refleksion

10

Bilag 3: Cases og litteratur

Læseplan og case 1 – Carl Jensen

Carl Jensen er 71 år. Han er smed og har i mere end 40 år arbejdet på en maskinfabrik. Carl er inkarneret storbymenneske og har en treværelses ejerlejlighed på første sal. Hans kone Inge er et par år ældre. De har stor livsglæde, hvor god dansk mad og cigaretter altid har været en vigtig del af deres liv. Livet skal nydes med fed brun sovs, frikadeller, en kølig pilsner og cigaretter. De elsker at sidde i lænestolene, se tv og spise småkager. Carl og Inge har altid sat pris på at klare tingene selv. For ti år siden begyndte Carl at få problemer med luftvejene. Han hostede let ved anstrengelse, hvilket nedsatte hans aktivitet. Undersøgelser viste, at han havde KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, og nedsat hjertefunktion, inkompensere hjertet. Lægen ordinerede depottablet Bricanyl 7,5 mg ´ 2 dagl. I årene der er gået, har Carl klaret sig rimeligt, dog har der været perioder med dårligere vejrtrækning og generelt er hans lungefunktion blevet dårligere. Aktuel tilstand Sidste måned blev situationen forværret. Carl fik en hurtig og overfladisk vejrtrækning med rallen, respirationsfrekvens på 36/min og feber på 39,3°C om morgenen. Han var forpustet, selv når han hvilede sig, hviledyspnøisk. Han trak vejret gennem vidt åben mund, og respirationsmusklerne på halsen var fremtrædende. Han havde kraftige hosteanfald med pustilblandet opspyt, mukopurulent ekspektorat. Han sad uroligt, foroverbøjet i sengen og trak i sin pyjamas, mens han mumlede uforståelige ord. Han kunne ikke spise og drak kun lidt ved hjælp af en teske. Hans læber var blåfarvede, cyanotiske, blodtrykket var 190/110 og pulsen 120 slag per minut. Huden var varm og fugtig. Carl blev indlagt på en medicinsk afdeling. Røntgen af lungerne viste en kraftig lungebetændelse. Carl fik ilt 1 liter per minut via et næsekateter. Dyrkning og resistens af ekspektoratet viste, at der var tale om en pneumokokinfektion, som blev behandlet med penicillin. Efter udskrivelsen er Carls almene tilstand svækket. Han kan ikke bevæge sig rundt i lejligheden uden at få åndenød. Han har nedsat appetit og har tabt sig, således at den 170 cm høje mand nu vejer 69 kg. På hospitalet har han talt med en diætist om kosten og fået en vejledning med hjem. Han anvender forsøgsvis nikotintyggegummi, da han ikke kan tåle at ryge. Inge kan dog ikke undvære de daglige 20 cigaretter - til stor gene for Carl. Undersøgelser

11

Lungefunktionsundersøgelsen viser, at forholdet mellem FEV1 og FCV er på under

70%. Peak flow er lav, 250 l/min. Røntgen af brystkassen (thorax) viser lungebetændelse i venstre underlap,

bronkopneumoni. Lungetegningen er udtyndet, og lungegrænserne er udvidet, hvilket er karakteristisk ved KOL.

Blodprøverne (blodgasanalyse) viser følgende:

Arbejd med casen om Carl ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Vejrtrækning, diffusion af O2 og CO2, respiratorisk syre/base forgiftning, scoreskemaer, Kari Martinsens omsorgsteori, empati, kommunikation, netværk, forløbsprogrammer, hverdagsliv og familiekultur. Lærervejledning vedr. åndedrættet KOL Kredsløbet ved KOL Tip: Tænk på et tryk i karrerne, der er modsatrettet af det normale kredsløb (modsat pilene på figuren). Ved KOL opstår der et tryk på lungekapillærerne. Det medfører et modtryk i lungearterien og dermed en øget belastning på højre hjertehalvdel. Ved akut eller kronisk svigt af højre hjertehalvdel opstår cor pulmonale. Den nedsatte funktion i højre hjertehalvdel medfører, at blodet staser op i de store hulvener, især den nedre. Stasen spreder sig til leveren og giver en nedsat appetit samt senere ankelødemer. Den øgede modstand i kar påvirker derefter venstre hjertehalvdel. Når der

pH pO2 pCO2 HCO3- Base excess I forhold til referenceinterval

↓ (lav)

↓ (lav)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

12

opstår svigt af venstre hjertehalvdel, vil der dannes stase i lungearterien, og derefter lungestase. Lungebetændelse Undersøgelser af Carl Røntgen: Undersøgelsen viser, at der er en betændelsestilstand, bronko-pneumoni, i Carls venstre underste lungelap Blodprøver: Det kan virke som et paradoks, at pH er lav, samtidig med at mængden af bikarbonat og base er større end normalt. Forklaringen er, at organismen forsøger at modvirke den tiltagende syreforgiftning, ved at øge mængden af bikarbonat. (Se Håndbog i blodprøver side 39 – 48). Øget antal KOL-patienter

Den generelle stigning skyldes ikke blot rygning og højere gennemsnitslevealder, men også at luftforurening fra fx biler har øget risikoen for at få kronisk bronkitis.

Antallet af kvinder, der lider af KOL, er overvejende stigende, fordi flere kvinder ryger. Statistik over antallet af kvinder, der får lungekræft, viser ligeledes en konstant stigning. Fx er Danmark det land i Norden, hvor kvinderne har størst risiko for at få lungekræft.

Lungefunktion og rygning Den fysiske aldring gør, at lungefunktionen (FEV1) naturligt falder med ca. 25 % i løbet

af 50 år, fra man er 25 år til 75 år. Lungefunktionen falder mere fra 50 – 75 år, end fra 25 til 50 år.

Ved rygning daler lungefunktionen (FEV1) markant og der sker en tiltagende øgning med alderen. Allerede ved pensionsalderen kan lungefunktionen være så lav, at der er opstået et handikap.

Både den højere levealder og det øgede antal kvinder der ryger i Danmark, passer i forhold til grafen og det øgede antal KOL-tilfælde i Danmark.

Den negative KOL spiral Den kraftigt nedsatte lungefunktion (forholdet mellem FEV1 og FCV er under 70 %)

skaber åndenød, dyspnø. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftigt tiltagende dårlig fysisk form. Den nedsatte kontraktion af musklerne øger risikoen for ødemer i underbenene. Den stærkt svækkede almentilstand og sociale isolation øger risikoen for en depression.

Fysisk træning i form af lungefunktionsøvelser og venepumpeøvelser vil tilsammen forbedre den almene tilstand og livskvalitet. Kontakt med andre via foreninger eller plejecentre vil bryde isolationen. Blodprøvekontrol og lungefunktionsundersøgelse kan vise, hvorledes syre/basebalancen, oxygenkoncentrationen og kuldioxidkoncentrationen er i blodet, samt om medicinen virker efter hensigten.

O2 og CO2 ved KOL For personer over 40 år er den normale pO2 på 9,6 – 13,7 kPa. Ved KOL er den under

8,0 kPa. Den nedsatte oxygenkoncentration i blodet medfører et dårligere stofskifte i cellerne, hvorved der dannes mindre energi, ATP. Mindre energi giver mindre mobilitet og kraftig aftagende fysisk form.

13

For mænd er den normale pCO2 på 4,7 – 6,0 kPa. Ved KOL er den over 6,5 kPa. Den øgede koncentration af kuldioxid i blodet påvirker syre-/basebalancen, således at der dannes mere kulsyre (H2CO3), hvorved blodets pH-værdi bliver lavere end normalen på 7,4. Derfor opstår der en syreforgiftning (respiratorisk acidose). (Se Håndbog i blodprøver side 46 - 48)

14

Læseplan og case 2 – Peter Olsen

Peter Olsen er 62 år og har haft en lang karriere i kommunens regnskabsafdeling. Det var i perioder et stressende arbejde med mange overarbejdstimer. Lokalet var præget af tør varme og gulvtæpper af kunststof. Motionen bestod i at række ud efter den næste mappe. Det var derfor ikke svært for Peter at gå på efterløn for et år siden. Privat er Peter gift med Gitte, og de har to døtre. Den foretrukne mad er traditionel, dog uden at grøntsagerne fylder på tallerkenen. Når børnene er på besøg, kommenterer de ofte menuen med: ”Det er ikke fibrene, der fylder i maden!” Hvortil Peters standardsvar er: ”Fibre hører hjemme i tæpper – ikke i sovsen!” Til gengæld holder han meget af rødvin til aftensmaden, et glas cognac til kaffen og en sen aftenøl. Gennem sit arbejdsliv har Peter ofte haft problemer med hård mave, og afføringen består mest af faste knolde. En overgang blev han behandlet for hæmorider. De sidste par måneder er der sket en forværring. Peter har haft skiftevis hård og meget tynd afføring. I perioder kommer der også meget slim og frisk blod ud. Desuden er han begyndt at tabe sig. Han mener blot, at der er tale om en salmonellainfektion, men Gitte presser ham til at gå til lægen. Aktuel tilstand Da lægen ved undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration) finder en stor udfyldning i Peters endetarm, bliver han straks henvist til udredning på mave-tarmkirurgisk afdeling til observation for endetarmscancer (cancer recti). En rektoskopi viser, at der er en 4 ´ 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen (rectum) lige på overgangen til tyktarmen (colon). Hæmoglobinmængden er helt på 4,0 mmol/l, og antallet af leukocytter er forhøjet. Ultralydsscanning af leveren viser tegn på metastaser. Peter bliver opereret og får anlagt en kolostomi. Han bliver ved med at tabe sig, og med en vægt på 63 kg virker den 180 cm høje mand stærkt afmagret. Huden er ved at få et gyldent skær. Han sover meget, har stærke smerter og er forkvalmet. Derfor får han depottablet Contalgin 10 mg ´ 4 dagl. og tbl. Primperan 20 mg ´ 3 dagl. + maks. 20 mg p.n. Undersøgelser

Fæcesprøve viser slim og frisk blod. Der er ingen tegn på patogene tarmbakterier. Rektoskopi viser en 4 ´ 6 cm stor tumor i den øverste del af endetarmen. Ultralydsscanning af lever viser tegn på metastaser.

Infektionstal CRP SR Leukocytter I forhold til referenceinterval

↑↑ (høj) ↑ (høj) ↑ (høj)

Blodmangel Hæmoglobin MCHC Erytrocytter Ferritin Jern Transferrin I forhold til referenceinterval

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↑ (høj)

15

Levertal ALAT ASAT Bilirubin Basisk

fosfatase Albumin

I forhold til referenceinterval

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↓ (lav)

Arbejd med casen om Peter ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Kriser, smerter og angst, fordøjelsen, urinveje, observationer, rehabilitering, ADL vurdering og sengelejekomplikationer. Lærervejledning vedr. hudoverfladen Eksem Eksem hos Peter Rød, skællende hud, uudholdelig hudkløe på ben og arme. Hydrokortison --> Gruppe I, Svag styrke Kenalog --> Gruppe II, Middelstærk styrke (Se Håndbog i lægemidler side 57 – 58) Øget antal med børneeksem Undersøgelser viser at sygdommen skyldes en ubalance i immunforsvaret (T-lymfocytsystemet), der er forårsaget af en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer. Da den genetiske kombination ikke er blevet markant ændret, må stigningen i antal børn med børneeksem skyldes ydre faktorer. Børns immunforsvar er umodent og under opbygning og derfor vil ydre faktorer påvirke dem mere. De ydre faktorer, som forskerne koncentrerer sig om at undersøge nærmere, er:

Infektioner som børn bliver ramt af tidligere end før i tiden. Tilsætningsstoffer i sæbe, creme osv. Tilsætningsstoffer i fødevarer

Lærervejledning vedr. fordøjelsesprocessen Cancer recti og cancer coli Undersøgelser af Peter Ultralydsskanning: Da forskelligt væv giver forskellige refleksioner og hastigheder på lydbølger, kan skanningen påvise patologiske forandringer i leveren, fx metastaser. Blodprøver:

Infektionstal viser blot, at der er en inflammatorisk proces i gang, men ikke præcist hvor og hvad.

Anæmital indikerer en blodmangel pga. tab af hæmoglobin, fx forårsaget af en blødning.

Levertal viser, at der er nedbrydning af levervæv (ALAT, ASAT, basisk fosfatase) Bilirubin viser en påvirkning af galdegangene i leveren. Albumin, som dannes i leveren, viser en nedsat leverfunktion.

16

(Se Håndbog i blodprøver side 61 – 71) Øget antal med coloncancer

1. Der er en konstant stigning i antallet af tilfælde af coloncancer tilfælde for både mænd og kvinder i alle de nordiske lande

2. Dog er der en markant forskel i udviklingen hos mænd og kvinder i Danmark. Sandsynligvis skyldes det, at mænd meget nødigt vil gå til lægen og fortælle om ændringer/problemer med afføringen.

3. Finland har klart færre tilfælde af coloncancer end de andre nordiske lande. 4. Undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har været med i, har vist at kosten i Finland

indeholder langt mere fiber end i Danmark. Men der er sikkert en lang række andre faktorer, fx genetiske, der også gør sig gældende.

Tarmtrevler og medicin 1. Når overfladearealet nedsættes på tarmtrevlerne, stiger absorptionstiden. Derfor tager

det med alderen længere tid inden lægemidlet bliver optaget i tarmen. 2. Da det tager længere tid inden den maksimale plasmakoncentrationen opnås, kan der

opstå den misforståelse, at medicinen ikke virker. Hvis der i sådan et tilfælde bliver givet en ekstra dosis, risikerer man, at der opstår en overdosering.

Bugspyt og syre/base 1. Basen bikarbonat fra bugspyttet skal neutralisere den saltsyre (HCl), der kommer fra

mavesækken. 2. Normalt bliver bikarbonatet optaget fra tarmen og genbrugt. Men ved diarré opstår

der et tab af base og derved en syreforgiftning i blodet. Absorption af medicin

1. Føden kan enten øge eller mindske tarmperistaltikken og derved påvirke absorptionen. Men visse former for føde blokerer for medicinen. Især grapefrugtjuice, men også appelsinjuice, mindsker absorptionen af fx antibiotika med op til 30 %.

2. Med alderen nedsættes overfladearealet på tarmtrevlerne. Absorptionshastigheden er næsten ligefrem proportional med overfladearealet. Vær især opmærksom i forhold til ældre patienter.

3. Flere lægemidler kan have interaktioner. Fx hæmmer Erythromycin (antibiotika) nogle enzymer i leveren, således at Seroquel (atypisk antipsykotika) får en forlænget plasmahalveringstid.

4. Ved diarré eller andre unormale tilstande i tarmkanalen bliver tarmperistaltikken og absorptionshastigheden ændret.

5. Blodgennemstrømningen i tarmepitelet er afgørende for overførslen af lægemidlet fra tarmkanalen til blodbanen. Jo ringere blodforsyning, desto mere nedsat absorption.

17

Læseplan og case 3 – Edith Johansen

Edith Johansen er 78 år. Edith har boet alene, siden hun flyttede hjemmefra. Hun har haft få venner og ellers kun haft kontakt til sin bror og hans to børn. Efter broderens død er det småt med de sociale kontakter. Gennem 41 år gjorde Edith rent om morgenen og syede handsker om aftenen. Hele livet har hun været meget pligtopfyldende og arbejdsom. Der skulle meget til, før hun valgte at være hjemme pga. sygdom. Ofte følte hun, at kollegerne meldte sig syge helt unødvendigt. Med alderen har Edith fået tiltagende smerter i fingre, håndled, nakke og hofteled. Derfor gik hun på efterløn som 61-årig og derefter på folkepension. Efterhånden er ledsmerterne og medicinforbruget tiltaget. Lægen har ordineret tbl. Brufen 600 mg ´ 3 og 600 mg p.n, (maks. ´ 1 dagligt). Ved siden af køber Edith Kodimagnyltabletter, som hun tager 6 styks af dagligt. Gennem de sidste år har Edith haft meget svært ved at komme i gang om morgenen; det tager flere timer at få leddene til at fungere. Når hun går op og ned ad de høje trin på trappen, har hun problemer med at få løftet fødderne nok. Derfor er det en lang tur op til lejligheden på anden sal. Aktuel tilstand Undersøgelser hos lægen viste, at Edith har udbredt slidgigt, osteoartrose, i begge hofteled og flere af fingrenes led. Lægen har indstillet Edith til en operation på en ortopædkirurgisk afdeling. En frostkold november dag en uge før operationen skal Edith på indkøb. Da fortovet er tiliset og ikke saltet tilstrækkeligt, glider hun og brækker sit højre lårben. Ved ankomsten på ortopædkirurgisk afdeling har hun voldsomme smerter, og højre ben er udadroteret og oprykket (forkortet). Edith kan ikke løfte benet fra underlaget. Røntgenbillederne viser, at hun har fået et brud på lårbenshalsen, fractura collum femoris dexter. Edith fik indopereret et kunstigt led i hoften og blev genoptrænet til at kunne være i eget hjem. Kommunen arrangerede, at Edith én gang om ugen bliver hentet til træning i et plejecenter. Du kommer hos Edith to gange om ugen, da hun fortsat har brug for hjælp. Det kan være lidt svært at kommunikere med Edith, da hun har nedsat hørelse på begge øre. Det er især høje toner, hun ikke kan høre. Synet er ligeledes svækket pga. af grå stær. Undersøgelser

Røntgen viser ud over frakturen, at der er afsmalning af ledspalten og knoglenydannelse langs kanterne af hoftens led. Desuden ses en generel udtynding af knoglerne, halisterese

Knoglemineralscanning viser et stort tab af knoglemasse Ultralydsscanning viser væskeansamlinger i det modsatte hofteled

Blodprøver Calcium Fosfat Magnesium Reumafaktor

18

I forhold til referenceinterval

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

Normal

Arbejd med casen om Edith ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Bevægelsesevne, arbejdsstillinger, forflytninger, hjælpemidler, fysisk arbejdsmiljø, etik og menneskesyn, D. Orems egenomsorgsteori, præ- og postoperativ sygepleje og dokumentation. Lærervejledning vedr. bevægeapparatet Slidgigt Ediths medicin Tablet Brufen --> Hovedgruppe M (NSAID til systemisk anvendelse) Tablet Kodimagnyl --> Hovedgruppe N (Acetylsalisylsyrepræparater) (Se Håndbog i lægemidler side 75 – 76 + 83 – 84) Osteoporose Årsager til osteoporose Tidlig menopause (under 45 år): Nedsat koncentration af østrogen øger PTHs funktion – hvilket bl.a. vil medføre en øget afkalkning af knoglerne. BMI under 19: Kan let føre til dårlig ernæringstilstand og dermed for lav calciumkoncentration. Desuden vil der være mindre fedtvæv, som østrogen kan lagres i. Tobaksrygning: Mindsker oxygenoptaget og øger kulilte-/kuldioxidoptaget. Dette medfører en nedsat stofskifte i cellerne – også for de knogleopbyggende celler. Stort alkoholforbrug: Da alkohol påvirker cellevæggens stabilitet, vil det også gå ud over knogleopbygningen. Alkoholisme er desuden kendetegnet ved fejlernæring og forgiftningstilstande. Ensidig kost med indtagelse af for lidt calcium og/eller D-vitamin: D-vitamin er afgørende for optagelsen af calcium fra tarmkanalen. Ved for lav en calciumkoncentration i blodet vil PTH hente mineralet fra ”depotet” i knoglerne. Fysisk inaktivitet: Jo mindre muskeltræk på knoglerne, desto mindre ”motiverede” bliver de knogleopbyggende celler. Manglende mængde sol på huden: En vigtig del af D-vitamin bliver aktivt vha. solens stråler. Derfor kan manglende sol på huden gennem længere tid betyde en nedsat D-vitamin koncentration. Langvarig behandling med glukokortikoider: Lægemidlet har bl.a. den bivirkning, at nogle aminosyrer bliver omdannet til glukose. Da proteinsyntesen bliver nedsat, påvirkes bl.a. knoglevævet. Knoglebrud, lårbenshalsen Undersøgelser af Edith Røntgen og knoglemineralskanning: Osteoporosen kan ses både på røntgen som halisterese og på knoglemineralscanningen (DXA). Knoglemineralskanningen opgøres i to tal:

19

T-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos unge voksne af samme køn Z-score, der viser afvigelsen fra den normale værdi hos en person på samme alder og

køn. Blodprøver: Ved knoglenedbrydning øges koncentrationen af calcium, fosfat og magnesium i blodet. Men da PTH kun sikrer tilbageholdelsen af calcium og ikke af fosfat i nyrerne, kan fosfatkoncentrationen godt være lavere end forventet. Rheumafaktor er normal, da Edith har slidgigt. Ved leddegigt ville blodprøven have været forhøjet. (Se Håndbog i blodprøver side 77 – 88 + 26) Ultralydsscanning: Den viser væskeansamling i hofteled, da slidgigt medfører en øget mængde af ledvæske. Osteoporose Da kvinder generelt lever længere end mænd, har de forholdsvis flere hoftenære frakturer. Generelt ryger mænd mere og har et større alkoholindtag end kvinder. Desuden er ældre mænd ofte mindre aktive og mobile end kvinder. Testosteron hæmmer PTH lige som østrogen. Med alderen producerer manden mindre testosteron. Derfor er der mange paralleller mellem østrogen og testosterons koncentrationer og udviklingen af osteoporose hos mænd og kvinder. Fald og risikofaktorer Eksempel: 4 + 9 + 1: Ved nedsat motorik, fx ved slidgigt, øges risikoen for at falde på et glat gulv og ved afkalkning af knogler vil der være øget risiko for at personen får en fraktur. Eksempel: 2 + 10 + 1: Ved nedsat syn, fx grå stær, vil personen have sværere ved at bedømme afstande og højdeforskelle på trin, tæpper osv. Ved brug af sløvende (sederende) medicin øges risikoen for fald og ikke mindst for at der opstår en fraktur, hvis personen lider af knogleskørhed.

20

Læseplan og case 4 – Lotte Petersen

Lotte Petersen er 30 år og nygift med Erik, som hun har boet sammen med i otte år. Hun arbejder som designer i et reklamebureau. I perioder har der været så ekstremt travlt, at stressniveauet har oversteget den acceptable grænse. Lotte svedte, og hænderne rystede, så det kunne ses på de ark, hun holdt. Hjertefrekvensen steg, og hun fik ofte hovedpine. Erik og Lotte har besluttet, at det ikke må ske igen, så hellere være arbejdsløs i en tid. Lotte har et stort ønske om at få børn. Derfor har hun længe været fokuseret på graviditetstegn. Men den eneste forandring har været, at hun føler sig træt og tørstig. Hun har desuden tabt 5 kg og har ofte store vandladninger. En morgen har hun kvalme, kaster op og har smerter i maven. Vagtlægen måler blodsukkeret til 21 mmol/l. Lotte bliver indlagt akut under diagnosen sukkersyge, diabetes mellitus. Aktuel tilstand Ved indlæggelsen er Lottes respiration hurtig, dyb og støjende med en frekvens på 28/min. Hendes hud er varm, og kinderne har en rødlig kulør. Huden på benene er tør, og hun har fået sprækker på fingrene. Urinstiks viser maksimal glukose- og ketonstofkoncentration, glukosuri og ketouri. Lottes blodtryk er 130/90, og pulsen er 92/min. Blodsukkeret bliver nu målt til 28 mmol/l. De første to dage får hun væske, elektrolytter og insulin mange gange i døgnet. Derefter er hendes respiration normal, og blodsukkeret er nede på 4-10 mmol/l. Behandlingen med drop bliver indstillet, seponeret, og lægen ordinerer injektion Actrapid 12 IE ´ 3 dagl. Lotte lærer at måle sit blodsukker og tage medicinen. Desuden har hun samtaler med en diætist om kosten. Det er nødvendigt at ændre nogle af de daglige vaner. Lotte er fortvivlet og taler om alle de ting, der skal ændres i deres liv. Vil deres venner og familie være forstående nok, eller ændres deres forhold? Vil deres børn arve risikoen for at få sukkersyge? Skal hun satse på et helt andet arbejde? Spørgsmålene skaber usikkerhed og stress hos Lotte, så hun atter kommer til at ryste på hænderne og føle hjertets øgede antal slag. Erik er ligeledes bekymret, men han gør alt for at berolige og støtte hende. Undersøgelser

Urinstiks viser: glukose (↑↑), ketonstoffer (↑↑), pH (↓)

Stofskifte blodprøver

Glukose Glykeret hæmoglobin

T3 T4

I forhold til referenceinterval

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

↑ (høj)

Syre-base blodprøver

pH Bikarbonat Base excess pCO2

I forhold til referenceinterval

↓ (lav)

↓ (lav)

↓ (lav)

↑ (høj)

21

Arbejd med casen om Lotte ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Livskvalitet, mestring, motivation, levevilkår, livsformer, serviceloven, tilskudsordninger, hormoner, nervesystemet, metabolisk syre/base forgiftninger, måling af blodsukker, sammenhængen mellem kost-motion-insulin, vejledning og rådgivning. Lærervejledning vedr. hormoner Diabetes type I Blodsukkerniveau

1. 12,5 mmol/l – 4,5 mmol/l = 8 mmol/l x 0,18 g = 1,44 g glukose pr. liter blod. 2. Koncentrationsændringer i blodet vil påvirke karvæggen. Den øgede mængde glukose

og affaldsstoffer fra cellerne i blodet vil ændre på det osmotiske tryk. Den større væskemængde i blodet vil øge trykket på karvæggen. Begge dele vil forårsage en irritation af epitelet og dermed øge risikoen for åreforkalkning.

Undersøgelser af Lotte Urinstiks: Diabetes aflæses af de høje koncentrationer af glukose og ketonstoffer. Den lave pH viser, at nyrerne forsøger at mindske acidosen ved at udskille H+ via nyrerne. (Se Håndbog i blodprøver side 120 – 123) Blodprøver:

1. Glykeret hæmoglobin viser, at den høje glukosekoncentration har været der gennem et stykke tid.

2. T3 og T4 viser et forhøjet stofskifte, sandsynligvis pga. fysiologisk stress i organismen. 3. Syre-/basetal viser tegn på en metabolisk acidose, men samtidig også tegn på en

manglende respiratorisk respons, da pCO2 er høj og bikarbonat er lav. (Se Håndbog i blodprøver side 104 – 112 + 39 – 48) Feedback system T3 og T4 Hvis ikke dette feedback system fandtes, ville TSH blot fortsætte ned at stimulere til en øget produktion af T3 og T4. Derved ville stofskiftet generelt blive for højt, og der ville blive for stor en forbrænding. Nu kan TSH bl.a. regulere sin stimulering af skjoldbruskkirtlen i forhold til koncentrationen af T3 og T4. Derved sikres en bedre og mere økonomisk udnyttelse af ressourcerne. Glykeret hæmoglobin

1. En vedvarende høj glukosekoncentration medfører, at glukosen bliver indbygget i hæmoglobin. Derved opstår der glykeret hæmoglobin (hæmoglobin A1c = HbA1c)

2. Efter ca. 120 dage destrueres de røde blodlegemer og nye genopbygges. Derfor følger glykeret hæmoglobin samme rytme, så værdien bliver en gennemsnitlig afspejling af blodglukosen gennem de foregående 3 – 4 måneder.

(Se Håndbog i blodprøver side 106 – 107) Glukoses tærskelværdi En højere tærskelværdi på fx 20 mmol/l glukose ville medføre et meget højere blodsukker. Desuden ville det osmotiske tryk i kar ændres, hvilket ville medføre en øget væskemængde i

22

kar, samt et større tryk på epitelet. Risikoen for åreforkalkning og hjerte/kredsløbsforstyrrelser ville blive større.

23

Læseplan og case 5 – Verner Kragh

Verner Kragh (55 år) er direktør i sit eget firma, hvor han indkøber og videresælger møbler fra Asien. Verner er en meget arbejdsom mand, så arbejdstiden ligger ofte på 80 timer om ugen. Når der er økonomiske nedture, øger han indsatsen lidt mere – firmaet er hans livsværk, og det skal overleve. Derfor ser familien mindre til Verner, end de ser til tv-nyhederne. Verner er en stor livsnyder – saftige bøffer, rødvin og en god cigar skal der til. Selv mener han, at indtaget svarer til 70 års forbrug – så han er lidt forud for sin tid. I 10 år har Verner gået til kontrol for forhøjet blodtryk, hypertensio arterialis, og nedsat hjertefunktion, morbus cordis incompensatio. Hans blodtryk er 190/100, og pulsen er over 100. Derfor tager Verner dagligt tbl. Digoxin 62,5 mkg ´ 3, tbl. Furix 40 mg ´ 2 og tbl. Kaleorid 750 mg ´ 1 samt 2 hjertemagnyler a 75 mg. Verners underben og fødder er tynde, hvide og kolde. Når han har benene oppe på sofaen et stykke tid, begynder han at få voldsomme smerter pga. iltmangel, iskæmiske smerter. På venstre ben har han et skinnebenssår, ulcus cruris, der er lille, kraterformede og nekrotisk i bunden. Aktuel tilstand En dag får Verner voldsomme, jagende, uudholdelige smerter omkring hjertet og ud i brystkassen samt venstre skulder. Verner bliver kortåndet, bleg, koldtsvedende, og læberne er blålige, cyanotiske. Han føler sig svimmel, får kvalme, mister bevidstheden og falder om. En medarbejder ringer straks 112, løsner Verners slips og forsøger skiftevis at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Ambulancelægen får gang i hjertefunktionen ved hjælp af hjertemassage og stød. På hospitalet bliver der taget en række blodprøver, som bl.a. viser, at mængden af hjerteenzymer er forøget. Ekg, elektrokardiogram, viser ST-elevation, og røntgenbilledet viser tegn på lungestase. Sammenholdt med personalets observationer konstaterer lægen, at Verner har haft et AMI, akut myokardieinfarkt, i venstre hjertehalvdel. Verner får i første omgang en tyggetablet bestående af acetylsalisylsyre. Derefter bliver han kørt op på en operationsstue, hvor der bliver foretaget en ballonudvidelse. På konferencen næste morgen diskuterer personalet, hvilken form for medicinsk antikoagulationsbehandling der vil være bedst for Verner. Undersøgelser

Røntgen af brystkassen, thorax, viser tegn på væskeansamling, stase, i lungerne, hvilket indikerer en nedsat funktion af venstre hjertehalvdel

Ekg, elektrokardiogram, viser ST-elevation, der straks medfører et tilbud om en ballonudvidelse

Blodprøver

ASAT ALAT CK Troponin CRP Digoxin K+

I forhold til

24

referenceinterval ↑ (høj) ↑ (høj) ↑ (høj) ↑ ↑ (høj) ↑ (høj) Normal ↓ (lav) Arbejd med casen om Verner ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Sundhedsloven, selvbestemmelsesretten, tavshedspligt, utilsigtede hændelser, mobilisering, kredsløb, blodets koagulation, måleværdier, V. Hendersons sygeplejeteori, sygeplejeprocessen og sårpleje. Lærervejledning vedr. kredsløbet Venepumpe og tyngdekraft

1. Tyngdekraften påvirker veneblodet, der bliver transporteret op mod hjertet, med en modsatrettet kraft. Derfor skal venepumpen ikke blot transportere veneblodet til hjertet, men også modvirke tyngdekraften.

2. Ved stillestående arbejde står veneblodet i mindre bevægelige væskesøjler. Vægten af væskesøjlen og tyngdekraftens påvirkning øger trykket på veneklapperne. Derved øges risikoen for skader på veneklapperne, og dermed risiko for ødemer på længere sigt.

3. Er muskelpumpen i benene svækket, øges risikoen for stase. Det øgede væsketryk, hydrostatisk tryk, i venerne skaber ødemer i underbenene.

Forhøjet blodtryk Undersøgelse af Verner Røntgen: Ved venstresidig hjerteinsufficiens bliver der ikke pumpet blod nok videre. Derved opstår der et øget tryk i lungevenerne, samt væskeansamlinger, stase, i lungerne. EKG: Ved AMI nedsættes oxygenkoncentrationen i dele af hjertemuskulaturen, og impulsoverførslen i myokardiet ændres. Derfor kan tilstanden aflæses på et elektrokardiogram. Blodprøver: Kaliumkoncentrationen er lav, da kaliumtilskuddet tilsyneladende er for lavt i forhold til den diuretiske effekt. Selv om koncentrationen af digoxin er normal, er det problematisk, da der en lav K+ koncentration. Når kaliumkoncentrationen er lav, bindes der mere digoxin og hvorved der opstår en større virkning. ALAT og ASAT findes både i lever- og hjerteceller. Derfor bliver prøverne ikke kun forhøjede ved leverskader, men også ved fx AMI, hvor hjerteceller skades. Ved et AMI udskilles der større koncentrationer af hjerteenzymerne CK og Troponin, da der opstår skade på hjertecellerne. Især den sidstnævnte bliver meget forhøjet ved AMI. Immunforsvarets CRP er forhøjet pga. cellebeskadigelsen. (Se Håndbog i blodprøver side 61 – 76 + 80 – 81 + 116 – 117) Fremmer åreforkalkning Eksempler:

25

Overvægt medfører, at der skal bruges mere energi for at bevæge kroppen. Derfor øges hjertefrekvensen og blodtrykket stiger. Det øgede tryk på karvæggen irriterer/beskadiger epitelet og åreforkalkningsprocessen starter. Ved stress aktiveres det sympatiske nervesystem og stresshormonerne (adrenalin, noradrenalin, kortisol) fra binyrerne. Begge systemer øger hjertefrekvensen, hvorved blodtrykket stiger. Det øgede tryk på karvæggen irriterer/beskadiger epitelet, og åreforkalkningsprocessen starter. Behandling af forhøjet BT Eksempler: Ved for stor indtagelse af salt, øges det osmotiske tryk i kapillærerne. Derfor tiltager væskemængden i karrerne. Den øgede volumen øger blodtrykket. Rygning indeholder mange giftstoffer, bl.a. kulilte, CO. Denne giftige gasart kendes fx fra bilernes udstødningsgas. Desværre vil de røde blodlegemer hellere binde kulilte end oxygen til hæmoglobingruppen. Den nedsatte oxygenkoncentration bevirker, at hjertefrekvensen stiger og blodtrykket øges. Årsager til insufficiens

Åreforkalkning i kranspulsåren mindsker oxygenforsyningen til hjertevævet. Oxygenmangel, hypoxi, i myokardiet medfører tiltagende nedsat hjertefunktion, da hjertecellernes stofskifte bliver nedsat og der opstår mangel på energi i cellerne.

Ved en blodprop i hjertet, nedsættes oxygenkoncentrationen i dele af hjertemuskulaturen, og impulsoverførslen i myokardiet ændres. Derved nedsættes hjertemuskulaturens kontraktionsevne.

Forhøjet stofskifte gennem lang tid øger hjertefrekvensen, hvilket belaster hjertemuskulaturen.

Ved langvarig blodmangel, anæmi, kan de røde blodlegemer ikke transportere nok oxygen rundt i kroppen. Derfor øges hjertefrekvensen og dermed belastningen af hjertemuskulaturen.

Fremtidens fordeling Den længere vej til akutte modtageafdelinger kan øge risikoen for komplikationer ved et AMI. Blandt andet derfor har der været mange diskussioner om, hvor superhospitalerne og de akutte modtageafdelinger skal ligge. Politikerne foreslår, at der indsættes flere lægeambulancer og helikoptere for at bedre den akutte behandling. For hvert minut, der går efter et infarkt i hjertets kranspulsåre, sker der en tiltagende oxygenmangel i de berørte hjerteceller og dermed vævsdød. Den nedsatte hjertefunktion vil tiltage med omfanget af vævsdøden. EKG og blodprøverne Troponin + CK vil vise dette. (Se Håndbog i blodprøver side 72 - 75) Hjerteinsufficiens, alder Med alderen mindskes hjertets evne til at kompensere for forandringer. Derfor vil tilstødende komplikationer fra forskellige sygdomme, fx KOL, diabetes og arteriosklerose, medføre en øget risiko for hjerteinsufficiens med alderen.

26

Kampagne om kostvaner

Både skræmmekampagner og positive kampagner sætter spor i hjernens limbiske system. Det er en overvejelse værd, om det mest er frygt eller glæde, der får os til at ændre livsstil. Reflekter og diskuter dette.

Vil en nedsættelse af prisen på frugt og grønt få os til at spise mere af det? Vil en prisforhøjelse på slik og fed kost få os til at spise mindre af det? Reflekter og diskuter dette.

Medicinske behandlinger

Ved hjerteinsufficiens drejer det sig om at aflaste hjertet. Diuretika mindsker væskemængden + trykket på karvæg + hjertets arbejde. Ved brug af diuretika, fx furix opstår der et tab af kalium, derfor gives dette som et tilskud. Digoxin øger hjertets kontraktionsevne og nedsætter hjertefrekvensen, hvilket aflaster hjertet.

Ved for lav kaliumkoncentration øges virkningen af digoxin, hvilket kan være farligt. (Se Håndbog i blodprøver side 116 – 117)

Det kan være godt at kontrollere blodprøverne Kalium + Digoxin. (Se Håndbog i blodprøver side 80 – 81 + 116 – 117)

De lipidsænkende anionbyttere kommer til at mindske absorptionen af fx diuretika og Digoxin fra mave/tarmkanalen. Derved mindskes den ønskede aflastende effekt på hjertet. (Se Håndbog i lægemidler side 54 – 55).