STRATEGISK ENERGIPLANuu-sonderborg.dk/sites/all/files/Forvaltninger/Teknik%20og%20Milj%… · februar 2015 sØnderborg kommune strategisk energiplan kortlÆgning og basisfremskrivning

FEBRUAR 2015

SØNDERBORG KOMMUNE

STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING

FEBRUAR 2015

SØNDERBORG KOMMUNE

STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING

ADRESSE COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Aarhus C

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A058489

DOKUMENTNR. 001

VERSION

UDGIVELSESDATO 15. februar 2015

UDARBEJDET FJE

KONTROLLERET AQJE/CHSA

GODKENDT FJE

STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING

C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx

5

INDHOLD

1 Resumé 7

1.1 Konklusion 7

1.2 Dataindsamling 7

1.3 Basisfremskrivning 8

2 Indledning 12

2.1 Sønderborg Kommunes Klimastrategi 12

2.2 Strategisk Energiplanlægning 12

2.3 Læsevejledning 13

2.4 Definitioner og forudsætninger 14

3 Fjernvarme 17

3.1 Fjernvarmebehov 17

3.2 Fjernvarmeproduktion 18


3.4 Brændselsforbrug 21

3.5 Udledning af drivhusgasser 22

4 Individuel opvarmning 24

4.1 Varmebehov - individuel opvarmning 24

4.2 Varmeproduktion - individuel opvarmning 25




5 El 30

5.1 Elforbrug 30

5.2 Elproduktion 31



6 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING



6 Procesenergi 40

6.1 Behov for energi til fremstilling 40




7 Trafik 43

7.1 Trafikbehov 43


7.3 Energiforbrug 45

7.4 Brændstofforbrug 46


8 Basisfremskrivning fra 2032 til 2050 48

9 Basisfremskrivningens resultater 49


9.2 Udvikling af drivhusgasser 52

10 VE-ressourcer i Sønderborg Kommune 56

10.1 Vindkraft 57

10.2 Solvarme 58

10.3 Biomasse 58

10.4 Biogas 59

10.5 Geotermisk energi 59

10.6 Affald 60

10.7 Overskudsvarme 60

11 Hvilke udfordringer står Sønderborgområdet overfor? 61

11.1 Forslag til tiltag 61

12 Anbefalinger til det videre arbejde 63

12.1 Forslag til disposition og proces 63



7

1 Resumé

1.1 Konklusion

Resultaterne af basisfremskrivningen viser, at udledningen af CO2-ækvivalenter fra

vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26 %

frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til 2050. Ses bort fra vejtrafikken, for-

ventes udledningen af CO2-ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarm-

ning og fjernvarme at falde med 38 % frem til 2032 og falde yderligere med 23 %

frem til 2050. Det største fald skyldes den forventede ændring af brændselsforde-

lingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller),

som alene udgør en reduktion på 62.000 tons fra 2013 til 2032.

Sønderborg Kommune har en vision om at være CO2-neutralt vækstområde i 2029.

Sønderborg Kommune har sat sig følgende delmål.

› 2015: 25 % CO2-reduktion i forhold til basisåret 2007



ProjectZero har opgjort CO₂-udledningen i 2012 til ca. 540.000 tons. COWI har

med denne basisfremskrivning opgjort CO₂-udledningen i 2013 til ca. 500.000 ton.

Der er ikke tale om samme opgørelsesmetode, men tallene er på trods af dette ret

identiske. Bl.a. anvender ProjectZero en varmevirkningsgrad på 125 % hvor COWI

anvender en varmevirkningsgrad på 200 % ved fordeling af brændsel mellem el og

varmeproduktion.

Basisfremskrivningen viser, at der med de indregnede tiltag kan opnås en CO₂-

reduktion på 36 % i 2015, 41 % i 2020 og 47 % i 2029, set i forhold til CO₂-

udledningen i 2007. Der vil således være behov for yderligere tiltag, hvis visionen

skal nås i 2029.

1.2 Dataindsamling Der er indsamlet data for forbruget af varme, el og procesenergi i Sønderborg

Kommune. Det samlede forbrug af varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønder-

borg Kommune var i 2013 på 2.148 GWh. Heraf udgjorde individuel opvarmning

438 GWh, fjernvarme 488 GWh, el 442 GWh, procesenergi 270 GWh og vejtrafik

510 GWh.



Det samlede brændselsforbrug relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i

Sønderborg Kommune var i 2013 på 2.413 GWh. Heraf udgjorde brændselsforbru-

get til vejtrafik 510 GWh, el 736 GWh, procesenergi 270 GWh, individuel opvarm-

ning 504 GWh og fjernvarme 393 GWh.

Den samlede emission af CO2-ækvivalenter relateret til el, individuel opvarmning,

fjernvarme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune var i 2013 på

500.000 tons. Heraf udgjorde vejtrafik 133.000 tons, el 158.000 tons, procesenergi

64.000 tons, individuel opvarmning 104.000 tons og fjernvarme 42.000 tons.

Tabel 1 nedenfor viser forbrug, brændselsforbrug og emissioner af CO2-

ækvivalenter fra varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune i

2013.

Tabel 1. Forbrug, brændselsforbrug og emissioner af CO2-ækvivalenter fra varme, el, proces-

energi og vejtrafik i Sønderborg Kommune i 2013.

1.3 Basisfremskrivning

Der er foretaget en basisfremskrivning af forbrug og produktion af varme, el, pro-

cesenergi og transport (vejtrafik) i Sønderborg Kommune frem til 2032 og 2050.

Basisfremskrivningen forudsætter, at der fortsættes som hidtil og ikke indføres nye

CO₂-reducerende tiltag, som ikke allerede er godkendt eller vedtaget ved lov. Med

Basisfremskrivningen nås ikke Sønderborg Kommunes mål om at være CO₂-

neutralt vækstområde i 2029. Basisfremskrivningen viser derfor behovet for eks-

traordinære indsatser - hvis målet skal nås i 2029.

Ved basisfremskrivningen inkluderes kun konkrete planer, der er besluttet - alter-

nativt sættes produktionen til konstant. F.eks. indregnes nybyggeri, energibespa-

relser hos forbrugerne samt godkendte konverteringsprojekter for konvertering af

individuel opvarmning til fjernvarme - hvorimod en godkendt vindmølleplan ikke

indregnes, idet planen ikke omfatter beslutning om gennemførelse og investering i

de enkelte mølleprojekter.

Forbrug Brændselsforbrug

CO2-

ækvivalenter

GWh GWh

1.000 ton pr.

år

Individuel opvarmning 438 504 104

Fjernvarme 488 393 42

El 442 736 158

Proces energi (fremstilling) 270 270 64

Vejtrafik 510 510 133

I alt 2.148 2.413 500



9

Mht. udvikling af elforbrug og udvikling af brændselsfordelingen i Dansk

gennemsnitsel, er der taget udgangspunkt Energistyrelsens basisfremskrivning

2012.

Figur 1 nedenfor viser udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme,

procesenergi og vejtrafik, fordelt på anvendelsesområder.

Figur 1. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kom-

mune (basisfremskrivning).

Figur 2 nedenfor viser udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme,

procesenergi og vejtrafik fordelt på brændsler.

Figur 2. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik opdelt på brændsler

(basisfremskrivning).

Brændselsfordelingen relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032

og 2050 er vist i nedenstående figur 3.

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

MW

h

Vejtrafik

El

Procesenergi(fremstilling)

Individuelopvarmning

Fjernvarme

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

MW

h

Overskudsvarme

Bioolie

Geotermi

Solvarme

Træpiller

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Gasolie

Fuelolie

Naturgas

Kul

Benzin

Diesel



Figur 3. Brændselsfordeling til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032 og 2050 (basis-

fremskrivning).

Det ses af figur 3, at brændselsforbruget falder fra 2.413 GWh i 2013 til 2.015 GWh

i 2032 og 1.893 GWh i 2050. Ser vi bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken, fal-

der brændselsforbruget fra 1.903 GWh i 2013 til 1.472 GWh i 2032 og 1.321 GWh i

2050.

Figur 4 nedenfor viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, proces-

energi, individuel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune.

Figur 4. Udvikling af samlede CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel

opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune.

CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvar-

me i 2013, 2032 og 2050 er vist i figur 5.

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

2013 2032 2050

MW

h

Geotermi

Benzin

Diesel

Overskudsvarme

Solvarme

Træpiller

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Gasolie

Fuelolie

Naturgas

Kul

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

Ton

CO

2-æ

kviv

ale

nte

r p

r. å

r

Vejtrafik

El



Fjernvarme



11

Figur 5. CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjern-

varme i 2013, 2032 og 2050.

Det ses af figur 5, at udledningen af CO2-ækvivalenter falder fra 500.000 tons i

2013 til 367.000 tons i 2032. Udledningen falder yderligere til 282.000 tons i 2050.

Ser vi bort fra udledningen fra vejtrafikken, falder udledningen fra 368.000 tons i

2013 til 228.000 tons i 2032 og 144.000 tons i 2050.

Resultaterne af basisfremskrivningerne viser, at udledningen af CO2-ækvivalenter

fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26

% frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til 2050. Ser man bort fra vejtrafikken,

forventes udledningen af CO2-ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarm-



lingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller)


0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

2013 2032 2050

Ton

CO

2-e

qvi

vale

nts

pe

r ye

ar

Vejtrafik

El



Fjernvarme



2 Indledning

Denne rapport omfatter første del af den Strategiske Energiplan for Sønderborg

Kommune.

Formålet med rapporten er at kortlægge behov, brændselsforbrug og emission af

drivhusgasser for el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune.

Rapporten opstiller energibalancer og basisfremskrivning af behov og produktion

år for år frem til 2032 og endvidere for 2050.

2.1 Sønderborg Kommunes Klimastrategi

Sønderborg Byråd har vedtaget Klimastrategien "RoadMap 2020". Strategien skal

sætte rammerne for klimaindsatsen i Sønderborg Kommune inden for både tilpas-

ning til eksisterende og kommende klimaforandringer samt forebyggelse af fremti-

dige klimaforandringer. Klimastrategien sætter dermed også mål for reduktionen af

drivhusgasudslippet fra hele kommunen. Sønderborg Byråd har vedtaget at kom-

munen skal være CO2-neutral i 2029.

Sønderborg Kommune dækker et areal på 495,86 km2 og har 75.264 indbyggere,

hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på ca. 152 personer pr. km2.

Ca. 80 % af indbyggerne bor i byer over 450 indbyggere, og ca. 20 % bor i lands-

byer under 450 indbyggere og i landdistrikterne. Sønderborg Kommune er en rela-

tivt stor landbrugskommune med relativt store naturområder set i forhold til landets

øvrige kommuner. Erhvervsstrukturen er præget af kontor- og servicevirksomheder

samt industriproduktion. Såvel by- som erhvervsstrukturen har betydning i forhold

til udledningen af drivhusgasser. F.eks. giver byer i modsætning til spredt bebyg-

gelse bedre muligheder for at forsyne boliger med kollektiv varmeforsyning, og en

erhvervsstruktur præget af kontor- og servicevirksomheder er mindre energikræ-

vende end industriproduktion.

2.2 Strategisk Energiplanlægning

Sønderborg Kommune deltager i et partnerskab sammen med Region Syddan-

mark, 12 andre syddanske kommuner, 4 energi- og forsyningsselskaber samt er-

hvervslivet om strategisk energiplanlægning (SEP) i Syddanmark.

Projektet modtager økonomisk støtte af Energistyrelsen og sigter mod at styrke

den strategiske planlægning i kommunerne.



13

SEP Syddanmark, skal med udgangspunkt i parternes erfaring samt relevante

statslige analyser:

› Udvikle en fælles vision ud fra scenarier, som håndterer udfordringerne om-

kring fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning, vindkraft i elforsynin-

gen, anvendelsen af bioenergi, grøn transport m.v.

› Udvikle samfundsøkonomiske helhedsløsninger gennem planlægning på

tværs af forsyningsarter og forsyningsgrænser samt med forudsætning om, at

der i fremtiden skal være en større mulighed for effektregulering af energisy-

stemet.

Delprojektet vil bidrage til, at de deltagende kommuner, der står for at skulle i gang

med SEP for relativt få ressourcer, vil være i stand til at udarbejde en SEP. Samti-

dig vil andre kommuners indhøstede erfaringer kunne bruges til at sikre en SEP af

høj kvalitet.

Partnerskabet om strategisk energiplanlægning er startet op i 2014 og afrundes i

marts 2015, hvor der på baggrund af foretagne analyser skal træffes beslutning

om, hvilke handlinger der fremadrettet skal følges op med.

Ovenstående er de punkter der har relevans for Sønderborg Kommune. Derfor har

Sønderborg Kommune besluttet at udarbejde en selvstændig Strategisk Energiplan

for Sønderborg Kommune. Nærværende rapport udgør første fase af dette projekt

omfattende kortlægning og basisfremskrivning af energiforsyningen i Sønderborg.

Med en Strategisk Energiplan forstås:

Formålet med denne rapport er at give et overblik over resultaterne af den første

del af en Strategisk Energiplan for Sønderborg Kommune. Rapporten viser over-

sigter over det aktuelle forbrug af energi og udslip af drivhusgasser fra el, varme,

procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune samt en basisfremskrivning af

forbruget frem til 2032.

2.3 Læsevejledning

I afsnit 5 til 9 opstilles energibalancer for forbruget og produktionen af fjernvarme,

individuel opvarmning, el, procesenergi og trafikarbejdet (vejtrafik) i Sønderborg

Kommune. Endvidere foretages basisfremskrivninger af forbruget og produktionen

af fjernvarme, individuel opvarmning, el, procesenergi og trafikarbejdet (vejtrafik) i

Sønderborg Kommune år for år frem til 2032.

Hvor det er muligt, baseres basisfremskrivningen på lokale forudsætninger såsom

kommunens boligbyggeprogram, godkendte konverteringsprojekter samt godkend-

En kortlægning af energistrømme, der viser tilgænge-

lige ressourcer, nuværende og forventet forbrug og

muligheder for effektivisering samt omlægning til en

større andel af vedvarende energi.



te varme- og el-produktionsanlæg. De lokale forudsætninger suppleres, hvor det er

relevant, med nationale data for basisfremskrivninger - herunder f.eks. Energisty-

relsens basisfremskrivning (2012) af elforbruget, brændselsfordelingen til elproduk-

tionen og emissionsfaktorerne for elproduktion. Endvidere præsenteres fordelingen

af brændselsforbruget og emissionerne af drivhusgasser.

I afsnit 8 opstilles forudsætningerne for basisfremskrivningen fra 2032 frem til

2050. Resultaterne af denne basisfremskrivning præsenteres under resultaterne i

afsnit 9.

I afsnit 9 præsenteres et overblik af resultaterne af basisfremskrivningerne i form af

fordelingen af brændselsforbruget og emissionerne af drivhusgasser.

I afsnit 10 beskrives VE-ressourcerne i Sønderborg Kommune i form af vindkraft,

solvarme, biomasse, biogas, geotermisk energi, affald og overskudsvarme.

I afsnit 11 præsenteres en række anbefalinger til det videre arbejde.

2.4 Definitioner og forudsætninger

Energibesparelser Varmeplan Danmark 2010, regner på en række scenarier for udviklingen af

nettovarmebehovet. I det mest realistiske scenarie forudsættes nettovarmebehovet

at falde med 21 %. Vi har i basisfremskrivningen af varmebehovet hos eksisteren-

de forbrugere i Sønderborg Kommune forudsat, at energibesparelser bevirker, at

nettovarmebehovet falder med 1 % om året - svarende til 20 % over en 20-årig

periode.

Konvertering Med hensyn til konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme, indregnes kun

konverteringsprojekter, der allerede er godkendt af Sønderborg Kommune. Søn-

derborg Kommune har oplyst godkendte konverteringsprojekter i Gråsten, Broager

og Sønderborg. "Projektforslaget for varmeforsyning af nye og eksisterende fjern-

varmeområder på Nordals" er ikke medtaget.

Fordelingen mellem olie, naturgas og elvarme samt konverteringsforløbet baseres

på data i projektforslagene.

Der forudsættes ikke at ske konverteringer imellem individuelle opvarmningsformer

i basisfremskrivningen.

Nybyggeri Med hensyn til nye boliger er det Sønderborg Kommunes vurdering, at

boligprogrammet for 2014-2029 kan bruges som grundlag for fremskrivning af bo-

ligbyggeri i Sønderborg Kommune.

Endvidere forudsættes etablering af 100 nye lejeboliger i Sønderborg og etablering

af 100 nye lejeboliger i Gråsten i perioden 2020-2029.

Erhvervsmæssigt nybyggeri er generelt ikke medtaget i basisfremskrivningen, da

Sønderborg Kommune ikke har udarbejdet udbygningsprogram for erhverv. Dog

har Sønderborg Kommune ønsket at medtage følgende projekter:



15

"Byens Havn" som er et stort erhvervs- og boligbyggeprojekt:

› Multikulturhus = 5.000 m² etageareal

› Kunsthal = 5.800 m² etageareal

› Hotel = 20.000 m² etageareal

› Waterpark = 6.000 m² etageareal

› Videnshuse = 5.000 m² etageareal

› Boliger = 10.000 m² etageareal

Ragebøl:

› Siemens = 7.600 m² etageareal

Porten til Sønderborg:

› 12.000 m² etageareal

For nybyggeri forudsættes følgende:

› Boligbyggeri forudsættes etableret som standardbyggeri i henhold til BR15.

› Øvrigt nybyggeri i perioden 2013-2014 forudsættes etableret som standard-

byggeri i henhold til BR10.

› Øvrigt nybyggeri fra 2015 forudsættes etableret som lavenergiklasse 2015

byggeri i henhold til BR10.

Nybyggeri, der ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes fjernvarmefor-

synet af det lokale fjernvarmeselskab.

Nybyggeri, der ikke ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes varmefor-

synet 50 % med individuelle varmepumper og 50 % med træpillefyr.

Dansk gennemsnitsel Dansk gennemsnitsel er defineret ved det vægtede gennemsnit af den samlede

danske elproduktion. Kilde: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkono-

miske beregninger, oktober 2012. Dansk gennemsnitsel anvendes også i Energi-

styrelsens basisfremskrivning 2012.

Elnettab Der tillægges et elnettab på 7 % til elforbruget for at beregne den nødvendige

elproduktion. Kilde: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske be-

regninger, oktober 2012.

Varmevirkningsgrad Ved beregning af brændselsforbruget til fjernvarme og el fra kraftvarmeanlæg

(Naturgas- og affaldskraftvarmeværker samt gasmotorer på decentrale kraftvarme-

værker) anvendes en varmevirkningsgrad på 200 %. For at kunne fordele brænd-



selsforbruget og emissionen af drivhusgasser fra anlæg, der producerer både el og

varme (kraftvarmeanlæg), på hvad der vedrører el- og hvad der vedrører varme-

produktionen, skal der anvendes en varmevirkningsgrad.

Ved beregning af brændselsforbruget og emissionen af drivhusgasser fra

produktionen af "Dansk gennemsnitsel" anvender Energistyrelsen en varmevirk-

ningsgrad på 200 %. Derfor er denne varmevirkningsgrad også anvendt ved be-

regning af brændselsforbruget og emissionen af drivhusgasser til fjernvarme og el

fra kraftvarmeanlæg i denne rapport. En varmevirkningsgrad på 200 % betyder, at

for hver MWh varme anvendes en halv MWh brændsel. Det resterende brændsels-

forbrug på kraftvarmeværket henføres til elproduktionen.

Varmevirkningsgraden på 200 % anvendes også ved beregning af brændselsfor-

bruget i KLs CO2-beregner, som mange kommuner anvender til kortlægning af

CO2-udledningen.

For kedler (kun varmeproduktion) fyret med naturgas, gasolie, flis og træpiller an-

vendes de faktiske virkningsgrader oplyst af fjernvarmeselskaberne.

CO2-ækvivalenter Ved beregning af udledningen af drivhusgasser indgår CO2 (kuldioxid), CH4

(methan) og N2O, som alle er drivhusgasser. CH4 har en drivhusvirkning, der er 25

gange større end CO2. N2O har en drivhusvirkning, der er 298 gange større end

CO2. Ved beregning af udledningen af drivhusgasser omregner man derfor CH4 og

N2O til CO2-ækvivalenter ved at gange dem med henholdsvis 25 og 298 - hvorefter

CO2-emissionen tillægges.



17

3 Fjernvarme

3.1 Fjernvarmebehov

Det samlede graddøgnskorrigerede fjernvarmebehov (ab værk) var i alt på 488

GWh for varmeåret 2013. Heraf udgjorde fjernvarmebehovet hos Sønderborg

Fjernvarme 349 GWh, og fjernvarmebehovet hos de øvrige decentrale kraftvarme-

værker udgjorde 139 GWh.

Der er registreret 31.413 ejendomme i BBR for Sønderborg Kommune. Heraf har

11.360 fjernvarme, 8.021 naturgas, 3.786 oliefyr, 4.719 elvarme (primært sommer-

huse) og 3.527 har anden individuel opvarmning.

Fordelingen af fjernvarmebehovet på boliger, erhverv og offentlige bygninger er

vist i figur 6.

Figur 6 Fordeling af fjernvarmebehov på boliger, erhverv og offentlige bygninger i 2013.

Figur 6 viser, at boligerne står for langt den største andel af fjernvarmebehovet.

Tabel 2 viser det graddøgnskorrigerede bruttovarmebehov ab værk for 2013

(2013/2014), oplyst af de 6 fjernvarmedistributører i Sønderborg Kommune. Forsy-

71%

15%

14%

Bolig

Erhverv

Offentlig



ningen i Nordborg (Boligforeningen Danbo og Sønderborg Forsyning) er slået

sammen i tabel 2.

Tabel 2. Bruttovarmebehov til fjernvarme (MWh).

3.2 Fjernvarmeproduktion

3.2.1 Decentrale kraftvarmeværker

Fjernvarmeforsyningen i Sønderborg Kommune var tidligere primært baseret på

decentral kraftvarme på naturgas og affaldskraftvarme (i Sønderborg). I dag er en

stor del af varmeproduktionen omlagt til solvarme, geotermi, biomassevarme i form

af træflis, halm og træpiller samt bioolie.

Figur 7 viser fordelingen af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker

i Sønderborg Kommune i 2013 (2013/2014).

Figur 7. Fordeling af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker i 2013

(2013/2014).

2.013

Sønderborg Fjernvarme MWh 349.023

Gråsten Fjernvarme MWh 41.613

Nordborg (Sønderborg Forsyning og Danbo) MWh 33.319

Augustenborg Fjernvarme MWh 35.338

Broager Fjernvarmeselskab MWh 28.336

I alt MWh 487.629

4%

21%

1%

2%3%

2%

30%

33%

3%

1% 0%Naturgaskraftvarme

Træflis

Træpillekedel + Abs VP

Halmkedel

Solvarme

Elkedler

Gaskedler

Affaldskraftvarme

Bioolie

Geotermi og flis

Eldrevne varmepumper



19

Det ses af figur 7, at affaldsvarme, gaskedler og varme baseret på træflis udgjorde

84 % af varmeproduktionen i 2013.


3.3.1 Basisfremskrivning - fjernvarmebehov

Der er foretaget en basisfremskrivning af fjernvarmebehovet frem til 2032.

Ved basisfremskrivningen af fjernvarmebehovet indregnes nybyggeri, energibespa-

relser hos forbrugerne samt godkendte projektforslag for konvertering af individuel

opvarmning til fjernvarme.

Konvertering

Der indregnes godkendte projektforslag for konvertering af individuel opvarmning til

fjernvarme hos Sønderborg Fjernvarme, Gråsten Fjernvarme og Broager Fjern-

varmeselskab.

Nybyggeri

Nybyggeri, der ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes fjernvarmefor-

synet af det lokale fjernvarmeselskab.

I udviklingen af fjernvarmebehovet indregnes nye boliger. Det er Sønderborg

Kommunes vurdering, at boligprogrammet for 2014-2029 kan bruges som grundlag

for fremskrivning af boligbyggeri i Sønderborg Kommune.

Endvidere forudsættes etablering af 100 nye lejeboliger i Sønderborg og etablering

af 100 nye lejeboliger i Gråsten i perioden 2020-2029.

Erhvervsmæssigt nybyggeri er generelt ikke medtaget i basisfremskrivningen, da

Sønderborg Kommune ikke har udarbejdet udbygningsprogram for erhverv. Dog

har Sønderborg Kommune ønsket at medtage følgende projekter:

"Byens Havn" som er et stort erhvervs- og boligbyggeprojekt:

› Multikulturhus = 5.000 m² etageareal

› Kunsthal = 5.800 m² etageareal

› Hotel = 20.000 m² etageareal

› Waterpark = 6.000 m² etageareal

› Videnshuse = 5.000 m² etageareal

› Boliger = 10.000 m² etageareal

Ragebøl:



› Siemens = 7.600 m² etageareal

Porten til Sønderborg:

› 12.000 m² etageareal

Udvikling af fjernvarmebehovet i de fem fjernvarmeområder er vist i figur 8.

Figur 8. Udvikling af fjernvarmebehovet i de fem fjernvarmeområder. Figuren viser et fald

i fjernvarmebehovet som følge af forventede energibesparelser hos forbrugerne.

Konvertering fra individuel opvarmning og nybyggeri i Sønderborg Kommunes

Boligprogram opvejer ikke dette.

3.3.2 Basisfremskrivning - fjernvarmeproduktion

Decentrale kraftvarmeværker

Fjernvarmeselskaberne i Sønderborg Kommune er i gang med en række nye pro-

duktionsanlæg der vil øge VE-andelen i Sønderborg Kommune. Det er følgende

anlæg:

Varmepumpe til havvand hos Augustenborg Fjernvarme. Projektet er god-

kendt og er forudsat i drift fra 2015.

Varmepumpe til grundvand hos Broager Fjernvarmeselskab. Projektet er

godkendt og er forudsat i drift fra 2015.

Fliskedelanlæg hos Sønderborg Fjernvarme (anlæg i Vollerup). Projektet

er under etablering og er forudsat i drift fra 2015.

Halmkedel hos Gråsten Fjernvarme. Kedlen er etableret, men er først i fuld

drift fra 2014.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

MW

h

Broager Fjernvarmeselskab

Augustenborg Fjernvarme

Nordborg (SønderborgForsyning og Danbo)

Gråsten Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme



21

Geotermianlæg hos Sønderborg Fjernvarme. Anlægget er etableret, men

har haft problemer med tilstopning af geotermiboringen og har kun produ-

ceret 4.400 MWh i 2013. Det er forudsat af produktionen fra geotermian-

lægget stiger lineært frem på 2018, hvor det er forudsat at have en rådig-

hed på 50 % i vinterhalvåret.

Der indregnes ikke andre nye tiltag i basisfremskrivningen af varmeproduktionen

hos de decentrale kraftvarmeværker i kommunen.

Udviklingen af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker er vist i

figur 9.

Figur 9. Udvikling af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker. Det ses, at

når geotermianlægget kommer til at fungere optimalt, vil det udfase en stor del af

naturgasen. Fra 2015 forventes nye eldrevne varmepumper til grundvand og

havvand hos Broager Fjernvarmeselskab og Augustenborg Fjernvarme.

68 % af fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommune sker i dag på varmepro-

duktionsanlæg baseret på VE-ressourcer. Denne andel forventes at stige til mindst

87 % fra 2018 såfremt de to godkendte eldrevne varmepumper etableres og geo-

termianlægget kommer til at fungere optimalt.

3.4 Brændselsforbrug

Figur 10 nedenfor viser udviklingen af det samlede brændselsforbrug til fjernvar-

meproduktion i Sønderborg Kommune.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

MW

h

Gaskedler

Naturgaskraftvarme

Eldrevne varmepumper

Geotermi (fra jorden)

Bioolie

Affaldskraftvarme

Elkedler

Halmkedel

Træpillekedel + Abs VP

Træflis

Solvarme



Figur 10. Udvikling af samlet brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion i Sønderborg

Kommune. Der ses et stor fald i det fossile brændselsforbrug som følge af øget

anvendelse af træflis, halm og geotermi.

Brændselsforbruget (inkl. solvarme og geotermi) til fjernvarmeproduktionen udgjor-

de 393 GWh i 2013 faldende til 332 GWh i 2032. VE-andelen af brændslet stiger

fra 61 % i 2013 til 85 % i 2032.

3.5 Udledning af drivhusgasser

Emissionen af CO2-ækvivalenter forårsaget af brændselsforbruget til fjernvarme er

for 2013 opgjort til ca. 42.000 tons faldende til ca. 26.000 tons i 2018 og ca. 22.000

ton i 2032.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

MW

h

Geotermi

Bioolie

Solvarme

Overskudsvarme

Biogas

Halm

Træflis

Affald

Træpiller

Fuelolie

Kul

Gasolie

Naturgas



23

Figur 11 viser udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmeproduktionen i Sønder-

borg Kommune.

Figur 11. Udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommu-

ne. Faldet i udledningen af drivhusgasser skyldes primært øget anvendelse af

træflis, halm, geotermi samt etablering af eldrevne varmepumper.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

Ton

/år

CO2-ækvivalenter



4 Individuel opvarmning

4.1 Varmebehov - individuel opvarmning

Det samlede varmebehov til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune er i alt

på 438 GWh. Heraf udgjorde naturgas 199 GWh, oliefyr 116 GWh, elvarme 54

GWh og andre opvarmningsformer 69 GWh.

På baggrund af dataudtræk fra Sønderborg Kommunes BBR-register er der udar-

bejdet en database med samtlige bygninger i Sønderborg Kommune. Denne data-

base indeholder oplysninger om opførelsesår, anvendelseskoder, arealer m.m.

Der er registreret 31.413 ejendomme i BBR for Sønderborg Kommune. Heraf har

11.360 fjernvarme, 8.021 naturgas, 3.786 oliefyr, 4.719 elvarme (primært sommer-

huse) og 3.527 har anden individuel opvarmning.

Varmebehovet er opgjort på baggrund af specifikke værdier for de enkelte byg-

ningskategorier og opførelses-/renoveringsår som anført i Varmeplan Danmark.

Fordelingen af varmebehovet til individuel opvarmning på boliger, erhverv og of-

fentlige bygninger er vist i figur 12.

Figur 12. Fordeling af varmebehovet til individuel opvarmning på boliger, erhverv og of-

fentlige bygninger.

70%

20%

10%

Bolig

Erhverv

Offentlig



25

Tabel 3 viser varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune i

2013.

Tabel 3. Fordeling af varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune i 2013.

Ejendomme, der i BBR er registreret som "gasværksgas", regnes som naturgas.

Ejendomme, der i BBR er registreret som "fastbrændsel", regnes som træpiller.

Ejendomme, der i BBR er registreret som "anden opvarmning", regnes som træpil-

ler.

4.2 Varmeproduktion - individuel opvarmning

Figur 13 nedenfor viser, hvordan den individuelle opvarmning fordeler sig på na-

turgas, oliefyr, elvarme, varmepumper, halmfyr og fast brændsel i 2013.

Figur 13. Fordeling af den individuelle opvarmning i Sønderborg Kommune i 2013.

2013

Naturgas MWh 199.374

Oliefyr MWh 116.074

Elvarme MWh 53.537

Varmepumper MWh 21.237

Halmfyr MWh 6.218

Fastbrændsel (træpiller) MWh 41.965

I alt MWh 438.405




Der er foretaget en basisfremskrivning af varmebehovet til individuel opvarmning

frem til 2032.

4.3.1 Basisfremskrivning - varmebehov og produktion

Ved basisfremskrivningen af den individuelle opvarmning indregnes nybyggeri,

energibesparelser hos forbrugerne samt godkendte konverteringsprojekter for kon-

vertering af individuel opvarmning til fjernvarme.

Konvertering

Med hensyn til konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme, indregnes kun

konverteringsprojekter, der allerede er godkendt af Sønderborg Kommune. Søn-

derborg Kommune har oplyst godkendte konverteringsprojekter i Gråsten, Broager

og Sønderborg. "Projektforslaget for varmeforsyning af nye og eksisterende fjern-

varmeområder på Nordals" er ikke medtaget, da det er oplyst, at projektforslaget er

trukket tilbage.

Der forudsættes ikke at ske konverteringer imellem individuelle opvarmningsformer

i basisfremskrivningen.

Nybyggeri

Nybyggeri, der ikke ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes varmefor-

synet med 50 % individuelle varmepumper og 50 % træpillefyr.

Med hensyn til nye boliger er det Sønderborg Kommunes vurdering, at

boligprogrammet for 2014-2029 kan bruges som grundlag for fremskrivning af bo-

ligbyggeri i Sønderborg Kommune.

Erhvervsmæssigt nybyggeri, der er medtaget i basisfremskrivningen, forudsættes

forsynet med fjernvarme.

Udviklingen af varmebehovet for individuel opvarmning er vist i figur 14.



27

Figur 14. Udvikling af varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune.

Forbruget falder jævnt som følge af forventede energibesparelser og konverte-

ring til fjernvarme. Nybyggeri forudsættes forsynet med varmepumper og træpil-

ler.

Varmebehovet til individuel opvarmning falder fra 438 til 345 GWh pr. år. Faldet i

varmebehovet skyldes dels energibesparelser hos forbrugerne og konvertering til

fjernvarme.


Brændselsforbruget til den individuelle opvarmning kan opdeles i det direkte

brændselsforbrug hos forbrugerne og brændselsforbruget til produktion af el til el-

varme og el til varmepumper.

Ved opgørelse af brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og el til varme-

pumper tillægges et eltransmissions- og distributionstab på 7 % (Forudsætninger

for samfundsøkonomiske analyser, oktober 2012).

Da elforbruget til individuelle varmepumper og elvarme er inkluderet i opgørelsen

af elforbrug fra de lokale eldistributionsselskaber, fratrækkes det nuværende elfor-

brug til elvarme og varmepumper i opgørelsen af elforbruget i afsnit 7 for at undgå

dobbelt indregning af elforbrug.

Figur 15 viser udviklingen af brændselsforbruget til individuel opvarmning i Søn-

derborg Kommune. Elforbruget til elvarme og varmepumper er her medtaget som

"brændsel".

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

MW

h

Fastbrændsel (træpiller)

Halmfyr

Varmepumper

Elvarme

Oliefyr

Naturgas



Figur 15. Udvikling af brændselsforbruget til individuel opvarmning i Sønderborg Kommu-

ne. Forbruget falder jævnt som følge af forventede energibesparelser og konver-

tering til fjernvarme. Nybyggeri forudsættes varmeforsynet med varmepumper og

træpiller.

Figur 16 viser udviklingen af brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og

varmepumper. Elforbruget til elvarme og varmepumper forudsættes at være

"Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på 200 %.

Figur 16. Udvikling af brændselsforbruget til produktion af el til individuel opvarmning med

elvarme og varmepumper. Faldet skyldes dels at elforbruget til elvarme og var-

mepumper falder med 20 % og dels øget vindandel i Dansk gennemsnitsel, der

bevirker at brændselsforbruget falder med 25 %.

I alt udgjorde brændselsforbruget til individuel opvarmning 504 GWh i 2013.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

MW

h

Træpiller

Halm

El

Gasolie

Naturgas

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

MW

h

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Naturgas

Fuelolie

Kul



29


Emissionen af CO2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning falder med 31

% fra 104.000 tons i 2013 til 72.000 tons i 2032.

Figur 17 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning i

Sønderborg Kommune.

Figur 17. CO2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning i Sønderborg Kommune.

Faldet skyldes dels forventede energibesparelser, konvertering til fjernvarme

samt øget vindandel og VE i Dansk gennemsnitsel. Endvidere stiger VE-andelen

af brændslet til Dansk gennemsnitsel. Samlet bevirker dette, at udledningen af

CO2-ækvivalenter falder med 31 %.

Figur 17 inkluderer også CO2-ækvivalenter fra produktion af el til elvarme og el til

varmepumper.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

Ton

CO

2-æ

kviv

ale

nre

t p

r. å

r



5 El

5.1 Elforbrug

Elforbruget i Sønderborg Kommune var i 2013 på 502 GWh. Elforbruget opdeles

på sektorer, der svarer til dem, som anvendes i CO2-beregneren og anvendes i

Energistyrelsens basisfremskrivning 2012. Fordelingen af elforbruget på disse sek-

torer er vist i tabel 4 og figur 18.

Tabel 4. Elforbrug i Sønderborg Kommune fordelt på sektorer, 2013

Elforbrug i Sønderborg Kommune i 2013 MWh %

Offentlig service 64.589 13 %

Privat service (handel og service) 78.113 15 %

Bygge og anlæg 3.648 1 %

Fremstillingsvirksomhed (industri) 182.693 36 %

Landbrug og gartneri 43.384 9 %

Husholdninger 129.738 26 %

Jernbaner 0 0 %

Total 502.165 100 %

Elforbruget pr. indbygger i Sønderborg Kommune udgør 5.642 kWh/indbygger og

ligger dermed lidt under landsgennemsnittet på 5.778 kWh/indbygger.



31

Figur 18. Elforbruget i Sønderborg Kommune i 2013, fordelt på sektorer.

Oplysning om elforbruget i Sønderborg Kommune er indhentet hos SE, der har

oplyst, at de er det eneste eldistributionsselskab i Sønderborg Kommune. SE har

oplyst deres eldistribution for 2013.

For at undgå dobbelt indregning korrigeres for el til varmepumper, elvarme og pro-

cesenergi ved, at el til varmepumper og elvarme medtages under individuel op-

varmning, og el til procesenergi medtages under procesenergi.

Dermed fratrækkes det nuværende elforbrug til elvarme, varmepumper og proces-

energi, inden der regnes videre på elproduktionen i afsnit 5.2.

5.2 Elproduktion

5.2.1 Elproduktionsbehov

Ved opgørelse af den nødvendige elproduktion til dækning af elforbruget i Sønder-

borg Kommune (eksklusive el til elvarme, varmepumper og procesenergi) skal det

nuværende elforbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi fratrækkes som

nævnt i afsnit 5.1.

Endvidere tillægges et elnettab på 7 %. Dermed bliver elproduktionsbehovet i 2013

på 473 GWh.

5.2.2 Lokal elproduktion

Ifølge Energinet.dk og fjernvarmeselskaberne udgjorde elproduktionen i Sønder-

borg Kommune i 2013 i alt 92 GWh. Heraf udgjorde vindkraft 29 GWh, affaldskraft-

varme 36 GWh, naturgaskraftvarme 14 GWh, biogas 2 GWh, og solceller 12 GWh.

13%

15%

1%

36%

9%

26%

Offentlige institutioner

Handel og service

Bygge og anlæg

Industri

Landbrug og gartneri

Husholdninger



Ifølge Energinet.dk udgjorde vindkraft 21,5 GWh i gennemsnit pr. år i perioden

2005 til 2012.

Ifølge Energinet.dk, Statistik og udtræk for VE1 anlæg, er der installeret solcelleka-

pacitet på 14.804 kW i Sønderborg Kommune. Med en årlig ydelse på 855 kWh pr.

år pr. kWp bliver det ca. 12.657 MWh.

Tilsammen udgjorde lokal produceret VE-el 79 GWh svarende til 16 % af kommu-

nens samlede elforbrug, når el fra affaldskraftvarmen medregnes.

Figur 19 viser fordelingen af den lokale produktion af VE-el.

Figur 19. Fordeling af den lokale produktion af VE el i Sønderborg Kommune.

5.2.3 Samlet elproduktion

Ved opgørelse af elproduktionen i CO2-beregneren medtages VE-elektricitet

(vindmølle, biomasse-, biogas-, affalds-, og øvrig VE-baseret el) produceret på an-

læg inden for kommunens geografiske område, og den resterende el forudsættes

at være dansk gennemsnitsel.

Sønderborg Kommune har ønsket at anvende samme metode, dog med den for-

skel, at den lokale elproduktion på de lokale naturgasfyrede kraftvarmeværker og-

så medtages som lokal elproduktion.

Figur 20 viser fordelingen af den samlede elproduktion til Sønderborg Kommune i

2013 inklusive elimporten til kommunen.

1 http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udtraek-af-

markedsdata/Sider/Statistik.aspx

36%

2%

16%

46%

Vindkraft

Biogas

Solceller

Affaldskraftvarme

http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udtraek-af-markedsdata/Sider/Statistik.aspx

http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udtraek-af-markedsdata/Sider/Statistik.aspx



33

Figur 20. Fordeling af den samlede elproduktion til Sønderborg Kommune i 2013 - inklusi-

ve elimport til kommunen.


5.3.1 Basisfremskrivning af elforbrug

Ved basisfremskrivning af elforbruget anvendes indeks fra Energistyrelsens basis-

fremskrivning 2012 af elforbrug for Danmark (XLS "National DK").

Figur 21 viser fremskrivningen af elforbruget for de enkelte sektorer, inklusive el-

forbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi. Der er ikke inkluderet elbiler i

basisfremskrivningen.

6% 0%

3%8%

3%

80%

Vindkraft

Biogas

Solceller

Affaldskraftvarme

Naturgaskraftvarme

Elimport tilKommunen



Figur 21. Fremskrivning af elforbruget for de enkelte sektorer frem til 2032. Fremskrivnin-

gen er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning.

Det totale elforbrug stiger med 14 % fra 2013 til 2032. De største stigninger udgør

bygge og anlæg med en stigning på 36 %, offentlig service med en stigning på 18

% samt landbrug og gartneri med en stigning på 13 %.

5.3.2 Basisfremskrivning af elproduktion

Ved basisfremskrivningen inkluderes kun konkrete planer, der er besluttet - alter-

nativt sættes produktionen til konstant.

Lokal elproduktion

Den lokale naturgasbaserede elproduktion forventes at ligge nogenlunde stabilt på

12.000 - 16.000 MWh pr. år frem til 2032.

Der er i dag installeret 14,8 MW solcellekapacitet i Sønderborg Kommune - sva-

rende til en elproduktion på 12.657 MWh pr. år. ProjectZeros Road Map 2020 for-

venter en kapacitet på 18 MW i 2020. Der forudsættes derfor etableret ca. 0,6 MW

pr. år frem til 2020. Fra 2020 til 2032 forudsættes solcelleudbygningen at stige til

ca. 1,3 MW pr. år, så der i alt er installeret 30 MW i 2029 og 34 MW i 2032 i Søn-

derborg Kommune.

Der indregnes en årlig stigning af elproduktionen fra solceller på 500 MWh frem til

2020 og en årlig stigning af elproduktionen fra solceller på ca. 1.100 MWh fra 2020

frem til 2032. Med denne fremskrivning forudsættes el fra solceller at udgøre ca.

29.000 MWh i 2032 - svarende til 5,8 % af elforbruget i Sønderborg Kommune.

I Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller er udlagt 8 områder til fremtidi-

ge vindmølleprojekter, hvor der vil kunne etableres ca. 31-45 MW - svarende til en

elproduktion på 102-150.000 MWh. De nuværende 21 vindmøller i kommunen med

en samlet kapacitet på 10 MW forventes udtjente om 10-15 år. Ved en gennemfø-

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

MW

h

Husholdninger

Landbrug og gartneri

Fremstiilingsvirksomhed(industri)

Bygge og anlæg

Privat service (handelog service)

Offentlig service



35

relse af Temaplan for Vindmøller vil produktionen således kunne blive øget fra den

nuværende ca. 29.000 MWh til 131-179.000 MWh, og dermed vil vindkraft kunne

udgøre ca. 26-36 % af elforbruget i Sønderborg Kommune.

Kommunens Temaplan for Vindmøller er af Natur- og Miljøklagenævnet blevet op-

hævet den 30. juni 2014. Planen er udsat på ubestemt tid.

Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning arbejder med en vision om at

etablere en kystnær vindmøllepark på 120 MW - svarende til en elproduktion på

ca. 440.000 MWh. Gennemføres visionen vil vindmølleparken kunne erstatte hele

den nuværende el-import til kommunen og nedbringe CO₂-emissionen markant i

kommunen.

Det vil generelt være uvist, hvornår nye landvindmøller og den kystnære vindmøl-

lepark vil kunne etableres, hvorfor ikke medtages i basisfremskrivningen.

I basisfremskrivningen forudsættes udtjente vindmøller erstattet af vindmøller med

samme kapacitet - det vil sige, at den nuværende produktion på ca. 28.900 MWh

forudsættes konstant frem til 2032.

Udviklingen af den lokale elproduktion er vist i figur 22.

Figur 22. Udvikling af den lokale elproduktion i Sønderborg Kommune. Elproduktionen fra

solceller forudsættes at stige med 71 % frem til 2032.

Importeret el (Dansk gennemsnitsel)

Den del af elbehovet som ikke produceres lokalt, skal importeres til kommunen.

Den importerede el forudsættes at være dansk gennemsnitsel.

Udbygningen af ny elproduktionskapacitet for Dansk gennemsnitsel bygger på for-

udsætninger opstillet af Energistyrelsen i basisfremskrivningen for 2012. Energisty-

relsen har oplyst udviklingen af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel pr.

produceret MWh el, som vist i figur 23.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

MW

h

Solceller

Vandkraft

Biogas

Affaldskraftvarme

Vindkraft

Naturgaskraftvarme



Figur 23. Udvikling af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel (importeret el). Fal-

det i specielt kul og naturgasbaseret el skyldes Energistyrelsen forventning om

en væsentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode.

Energistyrelsens Basisfremskrivning 2012: "Vindkraft dækkede i 2000 ca. 12 pct. af

indenlandsk elforsyning, stigende til ca. 28 pct. i 2011. Vindandelen forventes at

stige til ca. 50 % i 2020. Andelen forventes herefter nogenlunde konstant frem til

2030.

Udviklingen af den importerede el er vist i figur 24.

Figur 24. Udvikling af den importerede elmængde til Sønderborg Kommune. Elimporten

stiger primært som følge af stigende elforbrug.

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1,40

1,60

MW

h b

ræn

dse

l/M

Wh

el

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Naturgas

Fuelolie

Kul

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

MW

h



37


Brændselsforbruget til elproduktionen kan opdeles i brændselsforbrug hos lokale

elproducenter og brændselsforbrug til produktion af importeret Dansk gennemsnit-

sel.

Det lokale brændselsforbrug omfatter naturgasforbrug på de lokale decentrale

kraftvarmeværker samt forbrug af affald og biogas. Brændselsforbruget til produk-

tion af "importeret" el omfatter, kul, fuelolie, naturgas, halm, træflis, affald og bio-

gas.

Figur 25 viser udviklingen af brændselsforbruget til den lokale elproduktion i Søn-

derborg Kommune. Brændselsforbruget er beregnet ved en kraftvarmevirknings-

grad på 200 %.

Figur 25. Udvikling af brændselsforbruget til den lokale elproduktion i Sønderborg Kom-

mune.

Det ses af figur 25, at langt den største lokale brændselsanvendelse til elprodukti-

on er affald.

Figur 26 viser udviklingen af brændselsforbruget til produktion af importeret el. Den

importerede el forudsættes at være "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarme-

virkningsgrad på 200 %. Energistyrelsen har oplyst fordelingen af det specifikke

brændselsforbrug for "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på

200 %.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

MW

h

Biogasforbrug

Naturgas

Affaldsforbrugtil elproduktion



Figur 26. Udvikling af brændselsforbruget til produktion af importeret el. brændselsforbru-

get falder, selv om elimporten til kommunen stiger. Faldet af specielt kul og na-

turgasbaseret el skyldes Energistyrelsens forventning om en væsentlig stigning i

vindkraftkapaciteten i denne periode.

I alt udgjorde brændselsforbruget til lokalt produceret el og importeret el 736 GWh i

2013 faldende til 52 GWh i 2032.


Emissionen af CO2-ækvivalenter fra elproduktionen er for 2013 opgjort til 158.000

tons faldende til 96.000 tons i 2032.

Figur 27 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra elproduktionen til Sønderborg

Kommune.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

MW

h

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Naturgas

Fuelolie

Kul



39

Figur 27. CO2-ækvivalenter fra elproduktionen til Sønderborg Kommune - inklusive impor-

teret el. Faldet fra 2013 til 2032 skyldes Energistyrelsens forventning om en væ-

sentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode. Endvidere stiger VE-

andelen af brændslet til Dansk gennemsnitsel. Samlet bevirker dette, at udled-

ningen af CO2-ækvivalenter falder med 39 %, mens elforbruget stiger med 14 %.

Figur 27 inkluderer ikke CO2-ækvivalenter fra produktion af el til elvarme, varme-

pumper og procesenergi. De indgår i afsnit 4 og 6.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

Ton

CO

2-æ

kviv

ale

nte

r p

r. å

r

Lokalelproduktion

Importeret el



6 Procesenergi

6.1 Behov for energi til fremstilling

Det opgjorte behov for energi til fremstilling (procesenergi) i Sønderborg Kommune

er estimeret til 270 GWh (ekskl. elforbrug, der indgår under afsnittet "El").

I opgørelsen af behovet for energi til fremstilling (procesenergi) er følgende medta-

get:

Naturgasforbrug til procesvarme

Kul og koks

Diesel

Benzin

LPG

Fuelolie

Tabel 5 viser brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling).

Brændselsforbrug til proces (fremstilling) MWh

Naturgas til proces 142.459

Fuelolie 14.624

LPG 6.307

Diesel 95.914

Benzin 238

Kul og Koks 10.842

I alt 270.384

Tabel 5. Brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling).

El til fremstilling indgår ikke her, men er medtaget under afsnit 5, som behandler

elforbrug.

Behovet for naturgas til proces er oplyst af DONG Gas Distribution. LPG, fuelolie,

diesel og benzin er baseret på Energistyrelsens Energistatistik 2012. Tallene bliver

vægtet med henholdsvis indbyggertallene for hele Danmark og for Sønderborg



41

Kommune. Der er således en vis usikkerhed omkring forbruget af LPG, fuelolie,

diesel og benzin til proces.


Der er foretaget en basisfremskrivning af behov for procesenergi frem til 2032.

Ved basisfremskrivning af brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling) frem til

2032 er anvendt Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 af brændselsforbrug til

fremstilling for Danmark (XLS "National DK").


Det opgjorte brændselsforbrug for procesenergi (fremstilling) omfatter naturgas til

proces, koks og kul, LPG, fuelolie, diesel og benzin.

Figur 28 viser udviklingen af brændselsforbruget til procesenergi.

Figur 28. Udvikling af brændselsforbruget til procesenergi. Energistyrelsen forventer, at

brændselsforbruget til procesenergi falder med 26 % frem til 2032. Brændsels-

forbruget udgjorde 270 GWh i 2013 og forventes at udgøre 201 GWh i 2032.


Emissionen af CO2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi er for

2013 opgjort til 64.000 tons faldende til 41.000 tons i 2032.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

MW

h

Benzin

Diesel

Fuelolie

Naturgas tilfremstilling(procesvarme)

LPG

Kul og Koks



Figur 29 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til proces-

energi (fremstilling) i Sønderborg Kommune.

Figur 29. CO2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi i Sønderborg Kommu-

ne. Faldet skyldes Energistyrelsen forventning om, at brændselsforbruget til

fremstilling falder med 26 % frem til 2032.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

Ton

CO

2-æ

kviv

alan

ter

pr.

år



43

7 Trafik

Data for vejtrafikken i Sønderborg Kommune hentes fra den trafikmodel, som

COWI inden for de seneste år har opstillet for Sønderborg Kommune.

Trafikmodellen omfatter den samlede biltrafik på det overordnede vejnet i kommu-

nen. Trafikmodellen er opstillet og kalibreret for basisåret 2012 og prognoseåret

2025.

Da trafikmodellens vejnet kun indeholder det overordnede vejnet, beregnes trafik-

arbejdet på de lokale veje ikke direkte. COWI har i forbindelse med udarbejdelse af

trafikmodellen vurderet, at trafikarbejdet for den del af vejnettet, der ikke er med i

modellen, udgør 15 % af det samlede trafikarbejde. Denne værdi tillægges derfor

trafikarbejdet beregnet af modellen.

Trafikarbejdet er opstillet på baggrund af data fra trafikmodellen. Beregningerne af

energiforbrug er gennemført med den effektberegner, som er en del af trafikmodel-

len. Beregningsmetoden i effektberegneren svarer til den metode, der benyttes i

Transportministeriets beregningsprogram TEMA2010, der er udviklet af COWI. Ved

beregning af emissioner med effektberegneren skal den forventede andel af elbiler

i prognoseåret vælges. Til disse beregninger er der valgt en middel andel svarende

til 5 % af nysalget fra og med 2013.

Basisåret i trafikmodellen er 2012. Fremskrivningen af modellen til prognoseåret

2025 er baseret på en generel trafikvækst på 0,5 % for interne ture i kommunen og

1,0 % for ture ind og ud af kommunen. Dertil kommer ændring som følge af plan-

lagte vej- og byudviklingsprojekter. Dette stemmer meget godt overens med den

generelle stigning i vejtrafikken, der jf. Vejdirektoratet var på 0,7 % mellem 2012 og

2013.

7.1 Trafikbehov

Det samlede trafikarbejde i Sønderborg Kommune lå i 2012 i alt 1,6 mio. km pr.

årsdøgn*. Heraf udgjorde personbiler 1,2 mio. km pr. årsdøgn, varebiler 0,2 mio.

km pr. årsdøgn og lastbiler 0,1 mio. km pr. årsdøgn.

* Trafikarbejde pr. årsdøgn er kørte km i et gennemsnitsdøgn.




I trafikmodellen er der udført beregninger for prognoseåret 2025. Dette afsnit be-

skriver de forudsætninger, der er inkluderet i modellen med hensyn til prognosebe-

regningerne.

De fremtidige plandata er opgjort på baggrund af kommunens opgørelse over de

aktuelle boligudviklings-/-afviklingsprojekter. Disse er suppleret med historiske data

fra Danmarks Statistik for udvikling i arbejdspladser og boligdata i hele kommunen.

7.2.1 Fremskrivning af ture

De interne ture for prognoserne beregnes med gravitationsmodellen ud fra planda-

ta på samme måde som i basisturmatricerne. Oplandsturene og de gennemkøren-

de ture er delvist beregnet med gravitationsmodellen og delvist overført fra Lands-

trafikmodellen. Begge dele er efterfølgende afstemt i forhold til tællinger. Ved at

knytte trafikmodellen op på plandata kan de fremtidige trafikprognoser afspejle ud-

bygningsplanerne i henhold til kommuneplanerne. Dermed afspejles ændringerne i

rejsemønsteret som konsekvens af de fremtidige udbygninger.

Den generelle fremskrivning af turproduktion er foretaget ved en opdeling af ture

på interne ture i kommunen og eksterne ture ind og ud af kommunen. Fra 2012 til

2025 fremskrives de korte ture med 0,5 % pr. år, mens de lange ture fremskrives

med 1,0 % pr. år.

Væksten, som ændringerne i plandata medfører, lægges oveni disse fremskriv-

ningsfaktorer.

Ud over fremskrivningerne beskrevet ovenfor, er der indregnet følgende trafikpro-

jekter, som også medvirker til stigningen i trafikarbejdet:

Ny vejtilslutning - Katkær føres på Skovbyvej

Overordnet vejnet Vollerup

Ny omfartsvej ved Avnbøl-Ullerup til slagteriet i Blans

Ny rundkørsel Nordborgvej-Fynshavvej i Guderup med omlægning af Søn-

dergade.

Udviklingen i turantallet og trafikarbejdet med de ovenstående fremskrivningsfakto-

rer er vist i tabellerne nedenfor.

Tabel 6 viser det beregnede antal ture pr. årsdøgn i basisåret og i prognoseåret

2025.



45

Antal ture pr. ÅDT 2012 2025

Personbiler 139.678 166.648

Varebiler 10.769 12.189

Lastbiler 6.819 8.153

I alt 157.266 186.990

Tabel 6. Det beregnede antal ture (interne, oplands- og gennemkørende ture) for vejtrafikken i

Sønderborg Kommune.

Tabel 7 viser trafikarbejdet i 1.000 km pr. årsdøgn i basisåret og i prognoseåret

2025 for middelvækstscenariet.

Trafikarbejde i 1.000 km pr. ÅDT 2012 2025


Varebiler 203 226

Lastbiler 132 148

I alt 1.561 1.804

Tabel 7. Trafikarbejde i 1.000 km pr. årsdøgn i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kom-

mune.

Det ses af tabel 7, at der forudsættes en stigning i trafikarbejdet på ca. 16 %.

Trafikberegningerne er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerhederne er bl.a.

knyttet til usikkerhed om den fremtidige generelle vækst i økonomien og trafikvæk-

sten.

7.3 Energiforbrug

Energiforbruget for basis- og prognoseår er ligeledes beregnet med effektberegne-

ren. Ved beregning af energiforbruget tages højde for udvikling i bilernes energief-

fektivitet.

Tabel 8 viser udviklingen af energiforbruget til vejtrafikken i Sønderborg Kommune.

Energiforbrug GJ/år 2012 2025

Personbiler 1.063.790 1.135.314

Varebiler 346.676 370.070

Lastbiler 413.920 448.270

I alt 1.824.386 1.953.655

Tabel 8. Energiforbrug i GJ/år i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kommune.



7.4 Brændstofforbrug

Tabel 9, 10 og 11 viser fordelingen af brændstofforbruget til vejtrafikken i Sønder-

borg Kommune mellem diesel, benzin og el.

Personbil 2012 2025

Benzin 74,0 % 59,0 %

Diesel 26,0 % 39,6 %

El 0,0 % 1,4 %

Tabel 9. Fordeling af brændstofforbruget til personbiler.

Varebil 2012 2025

Benzin 12,2 % 5,3 %

Diesel 87,8 % 94,7 %

Tabel 10. Fordeling af brændstofforbruget til varebiler.

Ud fra disse fordelinger er brændstofforbruget til vejtrafikken i Sønderborg Kom-

mune opgjort for 2012 og 2025.

Brændstofforbrug i GJ pr. år 2012 2025

Diesel 994.943 1.248.145

Benzin 829.443 689.283

Elforbrug 0 16.226

I alt 1.824.386 1.953.655

Tabel 11. Brændstofforbrug i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kommune.

Omregnet til GWh, svarer brændstofforbruget til 507 GWh i 2012 og 543 GWh i

2025.

Det kan oplyses, at Sønderborg Kommune vil anskaffe i alt 40 gasbus-

ser, der fra 2017 indsættes på Sydtrafiks ruter i kommunen. Gasbusser-

ne vil blive drevet af certificeret biogas og forventes at køre 62.000 ti-

mer årligt. Dette tiltag vil bidrage til at reducere udledningen af drivhus-

gasser yderligere, men er ikke medtaget specifikt i basisfremskrivnin-

gen.

Figur 30 viser udviklingen af brændstofforbruget til vejtransport.



47

Figur 30. Udvikling af brændselsforbruget til vejtransport. Brændstofforbruget udgjorde

510 GWh i 2013 og forventes at udgøre 543 GWh i 2032.


Emissionen af CO2-ækvivalenter fra vejtrafikken i Sønderborg Kommune er for

2012 opgjort til 132.301 tons stigende til 136.948 tons i 2025.

Tabel 12 viser udledningen af CO2-emissioner i tons pr. år i 2012 og prognoseåret

2025.

CO2 emission tons/år 2012 2025


Varebiler 25.483 26.308

Lastbiler 30.630 31.440

I alt 132.301 136.948

Tabel 12. CO2-emissioner i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kommune.

Det ses af tabel 12, at der forudsættes en stigning på 4 % i udledningen af driv-

husgasser fra vejtrafikken i Sønderborg Kommune, samtidig med at trafikarbejdet

stiger med 16 %.

Stigningen skyldes som nævnt ovenfor en generel stigning i trafikarbejdet og dertil

en yderligere stigning forårsaget af bl.a. de nye vejprojekter i kommunen.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

MW

h

Elforbrug

Benzinforbrug

Dieselforbrug



8 Basisfremskrivning fra 2032 til 2050

Ud over basisfremskrivningen år for år frem til 2032, som er præsenteret i afsnit 5

til 9, forsøges med dette afsnit at opstille forudsætninger for fremskrivning fra 2032

frem til 2050.

El

Ved basisfremskrivning af elforbruget frem til 2050 fortsættes trenden fra Energi-

styrelsens basisfremskrivning 2012 af elforbrug for Danmark (XLS "National DK").

Ved basisfremskrivning af produktionen af Dansk gennemsnitsel frem til 2050 fort-

sættes Energistyrelsens trend for brændselsfordeling og emissionsfaktorer.

Den lokale elproduktion forudsættes uændret.

Procesenergi

Ved basisfremskrivning af brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling) frem til

2050 fortsættes trenden fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 af brænd-

selsforbrug til fremstilling for Danmark (XLS "National DK").

Varme

Der forudsættes ikke yderligere energibesparelser fra 2032 til 2050.

Der forudsættes ikke øget varmebehov fra nybyggeri - da der sandsynligvis vil væ-

re tale om nulenergibyggeri fra 2032.

Konverteringer fra individuel opvarmning til fjernvarme fortsætter trenden fra 2013-

2032 frem til 2050.

Produktionsfordelingen af varme på de decentrale kraftvarmeværker forudsættes

uændret fra 2032 til 2050.

Trafik

Trenden fra 2013 til 2032 fortsætter frem til 2050.



49

9 Basisfremskrivningens resultater


Det samlede brændselsforbrug relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i

Sønderborg Kommune var i 2013 på 2.413 GWh. Heraf udgjorde brændselsforbru-

get til vejtrafik 510 GWh, el 736 GWh, procesenergi 270 GWh, individuel opvarm-

ning 504 GWh og fjernvarme 393 GWh. I brændselsforbruget er også indeholdt

solvarme og geotermi.

Udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik,

fordelt på anvendelsesområder, er vist i figur 31.

Figur 31. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønder-

borg Kommune. Mens brændselsforbruget til vejtrafikken stiger med 7 %, falder

det samlede brændselsforbrug med 17 %, da brændselsforbruget til opvarmning

og procesenergi er faldende.

Det ses af figur 31, at brændsel til el udgør det største brændselsforbrug. Brænd-

selsforbruget til trafik og individuel opvarmning udgør de næststørste brændsels-

forbrug.

Udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik

fordelt på brændsler er vist i figur 32.

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

MW

h

Vejtrafik

El



Fjernvarme



Figur 32. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik opdelt på

brændsler. Mens diesel- og benzinforbruget til vejtrafikken stiger med 7 %, falder

det samlede brændselsforbrug med 17 %, idet bl.a. kul- og naturgasforbruget

falder med henholdsvis 51 og 41 %.

Det ses af figur 32, at naturgas udgør langt den største andel af brændselsanven-

delsen, efterfulgt af diesel og kul. Endvidere ses et stor fald i naturgasforbruget,

hvoraf det største fald sker ved at en del af fjernvarmeproduktionen konverteres til

andre energikilder.

Brændselsfordelingen relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032

og 2050 er vist i figur 33.

Figur 33. Brændselsfordeling til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032 og 2050.

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

MW

h

Overskudsvarme

Bioolie

Geotermi

Solvarme

Træpiller

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Gasolie

Fuelolie

Naturgas

Kul

Benzin

Diesel

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

2013 2032 2050

MW

h

Geotermi

Benzin

Diesel

Overskudsvarme

Solvarme

Træpiller

Biogas

Affald

Træflis

Halm

Gasolie

Fuelolie

Naturgas

Kul



51

Det ses af figur 33, at brændselsforbruget falder fra 2.413 GWh i 2013 til 2.015

GWh i 2032 og 1.893 GWh i 2050. Ses bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken,

falder brændselsforbruget fra 1.904 GWh i 2013 til 1.472 GWh i 2032 og 1.321

GWh i 2050.

Da data fra Energistyrelsen ikke umiddelbart var tilgængelige, undlades

at medtage vindenergi i nedenstående tekst og grafer vedrørende udvik-

lingen af anvendelsen af VE-ressourcer i Sønderborg Kommune.

Udviklingen af anvendelsen af VE- ressourcer (eksklusive vindenergi) er vist i figur

34.

Figur 34. Udviklingen af anvendelsen af VE- ressourcer i Sønderborg Kommune (eksklu-

sive vindenergi). Anvendelsen af VE-ressourcer (eksklusive vind) forventes at

stige fra 629 GWh i 2013 til 723 GWh i 2032 - svarende til 26 % i 2013 og 36 % i

2032. Stigningen sker primært som følge af en forventet stigning i produktionen

af geotermisk varme samt en stigning i anvendelsen af træflis og biogas bl.a.

som følge af, at VE-andelen i Dansk gennemsnitsel stiger fra 41 til 62 % (eksklu-

sive vind).

Det ses af figur 34, at geotermi udgør langt den største stigning i anvendelsen af

VE- ressourcerne frem til 2032.

Anvendelsen af VE-ressourcer (eksklusive vind) forventes at stige fra 629 GWh i

2013 til 723 GWh i 2032 og 755 GWh i 2050 - svarende til 26 % i

2013, 36 % i 2032 og 40 % i 2050. Ses bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken,

svarer VE-andelen til 33 % i 2013, 49 % i 2032 og 57 % i 2050.

Udviklingen af anvendelse af VE- ressourcer (eksklusive vindenergi) i 2013, 2033

og 2050 er vist i figur 35.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

MW

h

Geotermi

Bioolie

Overskudsvarme

Solvarme

Træpiller

Biogas

Træflis

Affald

Halm



Figur 35. Udvikling af anvendelsen af VE- ressourcer (eksklusive vindenergi) i 2013, 2032

og 2050. Anvendelsen af VE-ressourcer (eksklusive vind) forventes at stige kraf-

tigt fra 629 GWh i 2013 til 722 GWh i 2032 og 832 GWh i 2050 - svarende til 26

% i 2013, 36 % i 2032 og 44 % i 2050. Stigningen sker som følge af øget lokal

anvendelse af flis og geotermi samt øget andel af VE-brændsler som biogas og

affald i Dansk gennemsnitsel.

Det ses af figur 35, at affald og træflis udgør langt den største anvendelse af VE-

ressourcer i 2050. Dette er baseret på forudsætningen om, at Energistyrelsens

trend fra 2013 til 2032 for brændselssammensætningen for Dansk gennemsnitsel

fortsættes frem til 2050.

9.2 Udvikling af drivhusgasser

Den samlede emission af CO2-ækvivalenter relateret til el, individuel opvarmning

og fjernvarme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune er for 2013 op-

gjort til 500.000 tons. Heraf udgjorde vejtrafik 133.000 tons, el 158.000 tons, pro-

cesenergi 64.000 tons, individuel opvarmning 104.000 tons og fjernvarme 42.000

tons.

Figur 36 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, indivi-

duel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000

2013 2032 2050

MW

h

Geotermi

Bioolie

Overskudsvarme

Solvarme

Træpiller

Biogas

Affald

Træflis

Halm



53

Figur 36. Udvikling af de samlede CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, indivi-

duel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune. Mens udledningen af

CO2-ækvivalenter fra vejtrafikken stiger med 5 %, falder den samlede udledning

med 26 %, da udledningen fra fjernvarme og elproduktionen forventes at falde

kraftigt.

Det ses af figuren, at den samlede emission af CO2-ækvivalenter falder med 26 %

fra 500.000 tons i 2013 til 367.000 tons i 2032.

Emissionen af CO2-ækvivalenter falder med 38 % fra 368.000 tons i 2013 til

228.000 tons i 2032, når der ses bort fra vejtrafikken.

CO2-ækvivalenterne fra vejtrafikken stiger med 5 %, mens de øvrige sektorer falder

med 33-47 %.

CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvar-

me i 2013, 2020 og 2050 er vist i figur 37.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

Ton

CO

2-æ

kviv

ale

nte

r p

r. å

r

Vejtrafik

El



Fjernvarme



Figur 37. CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjern-

varme i 2013, 2032 og 2050.

Udledningen af CO2-ækvivalenter falder fra 500.000 tons i 2013 til 367.000 tons i

2032. Udledningen falder yderligere til 282.000 tons i 2050. Ser vi bort fra udled-

ningen fra vejtrafikken, falder udledningen fra 368.000 tons i 2013 til 228.000 tons i

2032 og 144.000 tons i 2050.

Resultaterne af basisfremskrivningerne viser, at udledningen af CO2-ækvivalenter

fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26

% frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til 2050. Ses bort fra vejtrafikken, for-

ventes udledningen af CO2-ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarm-



lingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller),


Sønderborg Kommune har en vision om at være CO2-neutralt vækstområde i 2029.

Sønderborg Kommune har sat sig følgende delmål.

› 2015: 25 % CO2-reduktion i forhold til 2007



0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

2013 2032 2050

Ton

CO

2-e

qvi

vale

nts

pe

r ye

ar

Vejtrafik

El



Fjernvarme



55

Tabel 13 viser ProjectZeros opgørelse over CO₂-reduktionen i Sønderborgområdet

siden 2007.

Tabel 13. ProjectZeros opgørelse over CO₂-reduktionen i Sønderborgområdet siden 2007.

ProjectZero har opgjort CO₂-udledningen i 2012 til ca. 540.000 tons. COWI har

med denne basisfremskrivning opgjort CO₂-udledningen i 2013 til ca. 500.000 ton.

Der er ikke tale om samme opgørelsesmetode, men tallene er på trods af dette ret

identiske.

COWI har ved opgørelsen anvendt 200 %-metoden og Energistyrelsens fremskriv-

ning fra 2012. Siden har Energistyrelsen udgivet en ny fremskrivning for 2013.

Basisfremskrivningen viser, at der med de indregnede tiltag kan opnås en CO₂-

reduktion på 36 % i 2015, 41 % i 2020 og 47 % i 2029, set i forhold til CO₂-

udledningen i 2007.

Der vil således være behov for yderligere tiltag, hvis visionen skal nås i 2029.

CO2-udledning 2007 2008 2009 2010 2011 2012

CO2-udledning samlet 691.536 668.126 626.760 628.028 611.077 540.338

Reduktion i forhold til baseline 0 % 3 % 9 % 9 % 12 % 22 %

Årlig reduktion (ton) 0 23.410 41.366 -1.267 16.951 70.739



10 VE-ressourcer i Sønderborg Kommune

Det er Sønderborg Kommunes mål, at bevæge sig hen mod en fossilfri energifor-

syning på lang sigt, hvorfor det er vigtigt at få belyst VE-ressourcerne i kommunen.

Som led i udarbejdelsen af første del af den Strategiske Energiplan for Sønderborg

Kommune er der foretaget et skøn over potentialet af VE-ressourcer i kommunen.

En samlet opgørelse over VE-ressourcerne i Sønderborg Kommune er vist i tabel

14.

Tabel 14. Samlede VE-ressourcer i Sønderborg Kommune.

Tabel 14 viser en samlet VE-ressource på 1.581 GWh hvoraf 1.226 GWh er til rå-

dighed for nye energiformål. Til sammenligning var forbruget af fossilt brændsel til

varme, el, procesenergi og vejtrafik på 1.784 GWh i 2013. Eksklusiv vejtrafikken

var det fossile brændselsforbrug på 1.178 GWh. VE-ressourcerne der er til rådig-

hed for nye energiformål, svarer altså til 69 % af det nuværende forbrug af fossile

brændselsforbrug.

"I alt til energiformål" refererer til rapporten "Energi fra biomasse - ressourcer og

teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, januar 2008", og er opgjort i henhold

til biomasse- og biogasressource efter fradrag af eget forbrug i landbrugene.

I alt til

energiformål

P.t. anvendt til

energiformål

PJ PJ PJ GWh

Vindkraft (landbaseret) 0,45 0,10 0,35 97

Vindkraft (kystnær) 1,58 0,00 1,58 440

Solvarme 0,20 0,06 0,14 40

Energiafgrøder 0,73 0,00 0,73 203

Halm 1,26 0,06 1,19 331

Træbrændsel fra skove, hegn og haver 0,08 0,36 -0,28 -79

Biogas (græs) 0,02 0,00 0,02 6

Biogas (husdyrgødning) 0,36 0,00 0,36 101

Geotermisk energi 0,33 0,02 0,32 88

Affald 0,67 0,67 0,00 0

Overskudsvarme 0,00 0

I alt PJ 5,69 1,28 4,41

I alt GWh 1.581 354 1.226 1.226

Potentiale til nye

energiformål



57

"Potentiale til nye energiformål" er den resterende biomasse- og biogasressource

efter fradrag af forbrug til energiformål i dag.

Den største ressource er potentialet i en kystnær vindmøllepark på 120 MW. Der-

næst følger halm og energiafgrøder. Ressourceskønnet er baseret på forskellige

antagelser, som præsenteres nærmere i de følgende afsnit.

10.1 Vindkraft

I Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller er udlagt 8 områder til fremtidi-

ge vindmølle projekter, hvor der vil kunne etableres ca. 31-45 MW - svarende til en

elproduktion på 102-150.000 MWh. De nuværende 21 vindmøller i kommunen med

en samlet kapacitet på 10 MW forventes udtjente om 10 - 15 år. Såfremt de nuvæ-

rende 21 vindmøller udfases, når de er udtjente, og hvis Temaplan for Vindmøller

gennemføres, vil produktionen således kunne blive øget fra den nuværende ca.

29.000 MWh til 102-150.000 MWh. Kommunens Temaplan for Vindmøller er af

Natur- og Miljøklagenævnet blevet ophævet den 30. juni 2014. Planen er udsat på

ubestemt tid.

Figur 38. Kort over de 8 nye vindmøller områder i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning arbejder med en vision om at

etablere en kystnær vindmøllepark på 120 MW - svarende til en elproduktion på

ca. 440.000 MWh. De kystnære vindmøller vil kunne erstatte hele den nuværende

elimport til kommunen og nedbringe CO₂-emissionen markant i kommunen.

Gennemføres både Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller og Sønder-

borg Forsynings plan, vil der være et samlet potentiale fra vindkraft på ca. 565

GWh.



10.2 Solvarme

Individuel solvarme vurderes ikke realistisk for fjernvarme- og naturgasopvarmede

ejendomme - hverken samfundsøkonomisk eller forbrugerøkonomisk.

Potentialet for udnyttelse af solvarme er vurderet på basis af varmebehovet i oliefy-

rede ejendomme i Sønderborg Kommune. I Sønderborg Kommune er registreret

3.786 oliefyrede bygninger. Varmebehovet i disse bygninger udgør 116 GWh. Sol-

varme vil typisk kunne dække 15 - 20 % af en bygnings varmebehov. Det giver et

maksimalt potentiale på ca. 20 GWh.

Endvidere kunne etableres solvarmeanlæg på Nordals, der kunne dække 15 - 20

% af det fremtidige fjernvarmevarmebehov på Nordals. Det ville give et potentiale

på ca. 20 GWh.

I dag produceres ca. 16 GWh solvarme på fjernvarmeværkerne i Gråsten, Broga-

ger og Sønderborg. Der vurderes ikke umiddelbart oplagt med mere solvarme til

Sønderborg Fjernvarme, så længe både affaldsvarme og geotermi dækker grund-

lasten.

Det samlede solvarmepotentiale er derfor anslået til 56 GWh, hvoraf 40 GWh ud-

gør nye solvarmeanlæg.

10.3 Biomasse

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet har i rapporten "Energi

fra biomasse - ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, januar

2008" kortlagt de potentielle biomasseressourcer og energipotentialet i disse for

Region Midts område. Kortlægningen tager udgangspunkt i nuværende mængder

af bio masse.



59

Endvidere har de lavet en opgørelse over biomasseressourcerne for alle kommu-

ner i Danmark.

Overordnet kan biomassen opdeles i følgende to overordnede typer:

1 Restprodukter fra eksisterende landbrug, brakarealer, enge m.m.

Disse produkter er bl.a. halm, træflis, husdyrgødning, rapsolie og græs m.m.

2 Egentlige energiafgrøder med eneste formål at producere energi

Disse produkter er bl.a. korn, pil, elefantgræs m.m.

For restprodukterne (ad 1) gælder det, at en omlægning til ren energiafgrøde ville

kunne hæve energipotentialet væsentligt.

Århus Universitet har opgjort potentialet af biomasse til nye energiformål i Sønder-

borg Kommune til ca. 444 GWh, hvoraf halm udgør 228 GWh, træ 14 GWh og po-

tentialet for fremtidige energiafgrøder 203 GWh.

ProjectZero har opgjort en samlet halmressource på 349 GWh og en samlet træ-

ressource på 21 GWh, som er anvendt i opgørelsen.

Halm udgør altså langt det største potentiale af den eksisterende biomasse. Ved

fuld udnyttelse af potentialet for energiafgrøder, vil den samlede biomasseressour-

ce næsten kunne fordobles.

10.4 Biogas Sønderborg Kommune har p.t. ikke udarbejdet en egentlig biogasplan.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet har i rapporten "Energi

fra biomasse - ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, januar

2008" kortlagt de potentielle biomasseressourcer og energipotentialet i disse for

Region Midts område. Kortlægningen tager udgangspunkt i nuværende mængder

af biomasse.

Endvidere har de lavet en opgørelse over biomasseressourcerne for alle kommu-

ner i Danmark.

Århus Universitet har opgjort potentialet af biogas til nye energiformål i Sønderborg

Kommune til 131 GWh, hvoraf husdyrgødning udgør 125 GWh og græs 6 GWh.

Endvidere kan biogasproduktionen øges væsentligt ved anvendelse nogle af de

potentielle energiafgrøder, som er beskrevet under biomasseafsnittet. ProjectZero

har opgjort et biogaspotentiale på ca. 100 GWh som er anvendt i opgørelsen.

10.5 Geotermisk energi

Sønderborg Fjernvarme har etableret et geotermisk anlæg med en geotermisk ef-

fekt på 12 MW (+ drivenergi). Af tillæg til projektforslag for det geotermiske anlæg

oplyses en årlig geotermisk varmeproduktion på 92.600 MWh - svarende til ca.



7.700 fuldlasttimer. I 2013 leverede geotermianlægget kun 4.400 MWh (ekskl.

drivenergi). Der er således i dag et geotermisk potentiale på ca. 88.000 MWh som

vil kunne udnyttes, såfremt Sønderborg Fjernvarmes geotermianlæg kommer til at

køre fuldlast en stor del af året.

10.6 Affald

På baggrund af oplysninger fra Sønderborg Fjernvarme om el- og varmeproduktion

baseret på affald, vurderes der årligt at blive anvendt ca. 187 GWh affald på Søn-

derborg Kraftvarmeværk. COWI er ikke bekendt med, om der er yderligere affalds-

ressourcer til stede i Sønderborg Kommune, som i dag "eksporteres".

Derfor vurderes det ikke at være overskydende affald til stede til yderligere energi-

formål.

10.7 Overskudsvarme

Potentiel industriel overskudsvarme inden for Sønderborg Kommune er ikke kort-

lagt som en del af dette projekt.



61

11 Hvilke udfordringer står Sønderborgområdet overfor?

De største udfordringer Sønderborgområdet står overfor i forhold til at gennemføre

visionen om at være CO2-neutralt vækstområde i 2029:

› Omstilling af vejtrafikken til vedvarende energikilder. Vejtrafikken vil alene stå

for 37 % af CO₂-udledningen i 2029.

› Omstilling af den individuelle opvarmning til fjernvarme, nærvarme eller indivi-

duelle VE-teknologier.

› Omstilling af elforsyningen til VE, i form af kystnære og landbaserede vind-

møller suppleret med øget udbygning af solcellekapaciteten. Elforsyningen vil

(med Energistyrelsen Fremskrivning 2012) alene stå for 25 % af CO₂-

udledningen i 2029. Dette tal forventes at være mindre, såfremt Energistyrel-

sen Fremskrivning 2013 var anvendt.

› VE-ressourcerne der er til rådighed for nye energiformål, svarer til ca. 69 % af

det nuværende forbrug af fossile brændsler. Der vil således være behov for

øget fokus på energibesparelser og tiltag, der hæver effektiviteten i produk-

tionsanlæggene.

11.1 Forslag til tiltag

Fjernvarme

Fjernvarmen i Sønderborg Kommune udgør kun en mindre del af den samlede

CO₂-udledning. Omstillingen af produktionsanlæg til vedvarende energi bør fort-

sætte den nuværende trend.

Hvor det er muligt, bør der fokuseres på konvertering af individuel opvarmning til

fjernvarme, nærvarme og lignende.

Individuel opvarmning

Den individuelle opvarmning i Sønderborg Kommune udgør en langt større udfor-

dring end fjernvarmen, dels fordi udledningen i 2032 vil være tre gange så stor som



for fjernvarmen og dels fordi omstilling af den individuelle opvarmning er langt svæ-

rere end at omstille fjernvarmen.

Fossilt brændsel udgør 79 % af brændslet til individuel opvarmning i 2030. Heraf

udgør naturgas 45 % og olie 29 %.

Det anbefales at igangsætte tiltag, der kan medvirke til konvertering af oliefyr til

fjernvarme, solvarme og individuelle varmepumpeanlæg (jordvarme).

Det anbefales at igangsætte tiltag, der kan medvirke til, at gasfyr, der er beliggen-

de i tilknytning til fjernvarmeområder, konverteres til fjernvarme.

Det anbefales at igangsætte tiltag, der undersøger muligheden for etablering af

små fjernvarmeprojekter/nabovarme i gasområder, der ikke er beliggende i tilknyt-

ning til eksisterende fjernvarmeområder.

Det anbefales at igangsætte tiltag, der kan medvirke til etablering af energibespa-

relsesprojekter (varme) specielt i områder uden for eksisterende gas- og fjernvar-

meområder.

El

Det anbefales at få revurderet Sønderborg Kommunes Vindmølleplan samt få un-

dersøgt muligheden for at etablere den kystnære vindmøllepark som Sønderborg

Forsyning arbejder med. Endvidere bør der fortsat støttes op om etablering af stør-

re solcelleanlæg.

Procesenergi

Procesenergi udgør et mindre område, der ikke bør være primært fokusområde.

Trafik

Allerede fra 2015 vil vejtrafikken udgøre den største CO₂-emission i Sønderborg

Kommune. Samtidig er vejtrafikken den af de undersøgte sektorer, der vil være

sværest at omstille til vedvarende energi.

I 2030 udgør brændselsforbruget til vejtrafikken ca. 540 GWh. Til sammenligning

er det vurderet, at der vil kunne være ca. 650 GWh VE-ressourcer i form af vind-

kraft og biogas til rådighed for nye energiformål, såfremt Sønderborg Kommunes

Vindmølleplan og den kystnære vindmøllepark gennemføres.

Endvidere vil Sønderborg Kommune igangsætte initiativer med henblik på øget

anvendelse af alternative drivmidler i personbiler, busser og lastbiltransporten.



63

12 Anbefalinger til det videre arbejde

12.1 Forslag til disposition og proces

Forslag til den videre proces hen imod en færdig strategisk energiplan kunne om-

fatte følgende aktiviteter:

› Drøftelse af kommunens målsætninger for el- og varmeforsyningen

› Dialogmøder med forsyningsselskaber

› Test og analyse af Energistyrelsens fire fremtidsscenarier på Sønderborg

Kommune

› Midtvejsmøde/workshop

› Debatmøde/workshop

› Den strategiske energiplan

› Handlingsplan

› Godkendt vindmølleplan

› Biogasplan og kontakt til landbrugsforeninger.

Documents

STRATEGISK ENERGIPLANuu-sonderborg.dk/sites/all/files/Forvaltninger/Teknik%20og%20Milj%… · februar 2015 sØnderborg kommune strategisk energiplan kortlÆgning og basisfremskrivning