Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa

[email protected] 1

Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa

ProvstikonventFaaborg og Midtfyns provstier

08/11/2012

den danske religionsmodel – i nutiden – og i fremtiden?

31-10-2012 [email protected] 2

I. Folkekirkens og trossamfundenes stilling i samfundet

a. juridisk

b. politisk/normativt

c. funktionelt/faktisk

d. strukturelt


I. a. juridisk:- og understøttes som sådan (som hvordan?) af staten- forfatning ordnes ved lov – er folketinget en

relevant synode for folkekirken? Er det principielt folketinget, der skriver indholdet i folkekirkens ritualer? er det ok at ministeren råder over landskirkeskatten? hvem tager stilling til sognestrukturen?

- øvrige trossamfunds forhold (til det ydre samfund) ordnes ved lov


I.b. politisk

• øvrige trossamfund og besøg af fremmede statsoverhoveder (f.eks.)

• muhammedkriser og fremmedhed• omskæring af drenge• konfirmandundervisning og religiøs oplæring

og den offentlige skole• det fælles vs det særlige.


I.c. faktisk funktion

folkekirken: 79 % (ikke 97%)*

andre trossamfund: 4% + ½% + ca 150 menigheder og trossamfund

*15% af befolkningen


Hvordan er Jeres faktiske billede

Faaborg provsti (Faa-Midt kom)

18 sogne, 12 pastorater, 19 kirker, 14 præster, 16 menighedsråd23.597 Indb; 20794 medlemmer; godt over 80%Fødte 167 døbte 180Konfirmerede 244Viede/kirkeligt velsignede 89Døde 286 kir. Begr. 253Foredrag, gudstjenester, brug af kirken I løbet af ugen

Midtfyns provsti (Faa-Midt km)

18 sogne, 11 pastorater, 18 kirker, 13 præster, 17 mr28.008 indb; 24.599 medl; %Fødte:246 døbte: 208Konfirmerede: 268Viede/ki velsg: 70Døde: 282 ki begr: 264Foredrag, gudstjenester, brug af kirken I løbet af ugen


hvad ved I om andre trossamfund og menigheder i Jeres område?

Faaborg provstiMuslimer?hinduer, buddhister?katolikker? baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet?Evangelikale frimenigheder?grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro?

Midtfyns provstiMuslimer?Hinduer, buddhister?Katolikker?Baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet?Evangelikale frimenigheder?Grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro?


Er det relevant?

• Hvis nogen skulle vide noget om ændringer i den danske religionsmodel og folkekirkens stilling i området – hvem skulle så vide det?

• hvem ville I forvente skulle tage initiativer?• hvilke typer af initiativer kunne man tage?• har struktur nogen betydning – gør det nogen

forskel, om man er et lille eller et stort sogn, by eller land?


er der sammenhæng mellem folkekirkens stilling i samfundet og

• kirkeskatteprocent?• antal medarbejdere?• tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse?• tilrettelæggelse af gudstjenesteliste?• sjælesorg? diakoni? mission?• sognestruktur? menighedsrådsstruktur?

samarbejdsrelationer?• funktion som ‘det lokale forsamlingshus’?• vedligeholdelse af kirkebygninger og kirkegårde


størrelse og faktisk anvendelse

rationalitetsprincip (priseffektivitet): bunkebryllupper

vsnærhedsprincip (forpligtethed, legitimitet):

små, prisbillige kirkefondskirker


1.d. struktur

• Vender vi tilbage til


[email protected] 13

II. Blikke ud I verden

08/11/2012


Norden

Norge og Island• Eksisterende interne

organer – indgår (I Norge) I statens hierarkiske forvaltningsvæsen

• Ansættelesforhold forskellige

• Statslig finansiering• Ledelsesforhold forskellige

Finland og Sverige• Eksisterende intern struktur

for udøvende magt – fra reformationen, videreudviklet 1860erne

• Mellem initiativret og reguleringsret for indre anliggender, særdeles bredt forstået

• Folkekirkefunktion, særligt for begravelser

08/11/2012


De ældste traditioner

08/11/2012


Europa

08/11/2012


Konvergerende Europæiske principper

Sekulær stat

Religiøs pluralisme

Kollektiv og organisatorisk religionsfrihed

08/11/2012


Europæiske sær-traditioner

Konkordater og aftaler• To retssystemer (eller klar

anerkendelse af et andet normsystem inden for rettens rammer)

• Understøttelse, men ikke drift• To administrative systemer

med mulighed for forskellige prioriteringer

• Ét eller to domstolssystemer?

Privatisering (Holland, Estland, Frankrig – på hver sin måde)

Ingen religion I statslige institutioner (negativ sekularisme)Ingen aktivt støttende religionspolitik – selvfinansering, selvorganiseringIngen sammenkædning af religion og ret

08/11/2012


Europæiske nationalkirker - ?

• Den ortodokse kirke – Grækenland. Rusland.

• Den anglikanske kirke, den skotske reformerte kirke – general assembly

• Den katolske kirkes faktiske funktion og prioritering i f.eks. Polen, men ledelsesmæssigt uafhængig

08/11/2012


Nationalreligion og mindretal I mellemøsten

08/11/2012


Hovedspørgsmål

• Religionsfrihed for trossamfund uden for nationalreligionen?

• Trosfrihed for de, der tilhører nationalreligion og forkyndelsesfrihed for dens ledere?

• Hvad er dækket af begrebet religion – familieret, arbejdsmarkedsret, øvrig privatret, religion I det offentlige rum, staters støtte til trossamfund - ?

08/11/2012


Kina

08/11/2012


Hovedspørgsmål:

• Religionsfrihed uden for de statsanerkendte trossamfund

• Grænser for statens regulering I trossamfundene

• Securitization af religion

08/11/2012


USA

08/11/2012


Hovedspørgsmål:

• Grænser for autonomi? Medarbejdernes retsstilling på det religiøse arbejdsmarked

• Grænser for choice? De interne mindretals stilling

• Grænser for exit? Religion som identitet

08/11/2012

I.d. globalisering/europæisering og styringsstrukturer

• transport- og kommunikationssystemer

• DK er et LILLE medlemsland i EU. Erhvervsstruktur. Kommunalreformer – den første og den anden

• Boligstruktur. Skolestruktur. Offentlig service. Indkøbsmuligheder. Foreningsstruktur

• kirkens rolle i landsbyen – kirkens rolle i parcelhuskvarteret – kirkens rolle i byen – kirkens rolle i storbyen



III. Forandringer på vej?

08/11/2012

Hvem er forpligtet på ændringer?

hvis der er sammenhænge mellem folkekirkens funktion og ændringer i • religiøs demografi• juridisk og politisk analyse af religionens funktion i

samfundet• funktionelle ændringer • strukturelle ændringer i samfundethvem er så forpligtet på at forholde sig til disse ændringer?


Udvalg om folkekirkens styringsstruktur

Sammensætning/hvem er forpligtet?a) folkekirkens eksisterende ledelsesorganer:(menighedsrådsforening (ILP og PJS), præsteforening/efteruddannelse (PBA og UMB), provsteforening (PKA), biskopper (KN og PSJ))b) forskning/uddannelse (Larsen, mig – og samtidig måske to analytiske fløje i tilgangen til forskning og undervisning)c) frie kirkelige organisationer (Helle Christiansen)d) ‘alle folketingets partier’ = aktive kirkefolk (med et vist politisk bagland?) - (Langballe, Dyremose, Holberg, Koldby Kristiansen, Sundbøll, Andersen)e) ‘staten’: Kirkeministeriet (HNC), Justitsministeriet (KKN), finansministeriet (NL-K)


forpligtet på hvad? kommissoriet

• folkekirkens særstilling• mere tidssvarende og klar styringsstruktur• sammenhængende og moderne styringsstruktur• klar ansvarsfordeling for økonomiske og

indholdsmæssige forhold• forudsætning: ”udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratiske, valgte organer”


indre anliggender

1. nuværende retstilstand mht indre anliggender2. formel inddragelse af repræsentanter for

kirken: hørings- udtale- indstillingsret eller beslutningskompetence

3. afklaring i forhold til biskoppernes læremæssige ansvar

4. evt forslag til kirkeligt organ – samspil med allerede eksisterende


fælles økonomi og beslutningskompetence

1. Fællesfonden og landskirkeskatten. a. høringsret/indstillingsret ellerb. kirkeligt organ tillægges beslutningsret2. omlægning af statens tilskud til folkekirken3. følgevirkninger i lokal økonomi (beslutningskompetence)4. ansættelsesmdh for præster5. stiftsøvrigheden; stiftsrådet6. forenkling


Hjemløse opgaver – udfordringer I opgavevaretagelse?

a. Indre anliggender I snæver forstand – konkrete beslutninger/løbende udvikling

b. Nedlæggelse/oprettelse af kirker

c. Legitimitet bag landskirkeskatten (prioritering af opgaver på landsplan)

d. ? Kommunikation, uddannelse, diakoni udenfor storbyerne, mission, religionsmøde mv -


mulige modeller

status quostatus quo med styrkelse af a. umiddelbar legitimitet bag folkekirkens økonomi på

landsplan via finansloven (men holder det på længere sigt med fald i medlemstallet?)

b. indstillingsret fra bispemøde og høringsret for menighedsråd og stiftsråd vedr nye ritualer (men er det nok, mener vi virkelig at en hvilken som helst minister kan tage stilling til ritual, salmebog og liturgi? eller kan folketinget?)


mulige modeller fortsatstatus quo med styrkelse af stiftsrådenes rolle i den landsdækkende økonomi (men er det nok? så bliver det stadig finansloven eller regeringen, der beslutter landskirkeskatten - )etablering af et landsmenighedsråd til a) beslutningskompetence vedr indtægter og udgifter på

landsplanb) evt beslutningskompetence vedr liturgi, ritualer og

salmebøger, evt suppleret medb2) indstillingsret fra biskopperne ad bc) ingen konsekvenser for øvrige organer. Men er der en markant utilfredshed/magtesløshed på lokalt plan?


mulige modeller (3)

et landskirkemøde og et landskirkeråda. årligt landskirkemøde bestående af stiftsrådene.

kompetence eller blot drøftelse?b. landskirkeråd: lille organ, faktisk ledelse af folkekirken

på landsplan – afklaring i forhold til biskoppernec. område: ritus, kultus og de organisatoriske forhold

der er en forudsætning: - ansættelses- og afskedigelseskompetence- mmm


Mulige modeller (4)

• Stiftsrådenes landsmøde

• Landsmenighedsråd

• Subsidiaritetsprincip – men hvordan?


mulige modeller: samarbejdende netværksorganisation

a. klar kompetence fordeling mellem organer b. afskæring af hierarkisk myndighedsudøvelse, dels til/fra

ministeriet/regeringen (uafhængig offentlig organisation) og dels mellem organer indbyrdes, herunder klargøring af forholdet mellem tilsyn og arbejdsgiveransvar

c. klargøring af hvor ansættelses- og afskedigelseskompetence ligger. Fokus på medarbejdernes professionalisme og faglige kunnen.

d. indbyrdes forpligtelse på at sikre stillingtagen til forslag fra andre organere. lokal kirkeskat og landskirkeskat – men udligningsordning?f. evt. max på kirkeskattebeløb? og max på eller grænse for finansiering via

afgifterfører muligvis ikke til KLAR struktur – men måske til FORPLIGTENDE struktur


hvilke problemer kan det give løsninger på?

a. fornyet fokus på mål og midler i stedet for slagsmål om procedureregler

b. legitimitet bag økonomiske og ledelsesmæssige beslutninger på landsplan i folkekirken

c. konsekvenser for det lokale niveau?d. konsekvenser i forhold til regentens rolle


en klog løsning kan også give

• rum til faktisk at træffe beslutninger der har fokus på folkekirkens funktion i det 21 århundrede

• eller slagsmål om nedlæggelse og centralisering

• måske begge dele?


centrale principper

• forkyndelsesfrihed

• legitimitet bag økonomiske og organisatoriske beslutninger

• omprioritering af ressourcer – fra hvad til hvad?


fokus på

• nutidig kvalitet i bygninger, musik, stil

• forkyndelse – hvad er det i relation til alle aldersgrupper i det 21. århundrede?

• mission, diakoni, sjælesorg – folkekirkens hovedopgave i fremtiden



Et kritisk eksternt blik på mulige modeller ville handle om:

• Graden af statslig involvering I religionsudøvelsens kerne

• Graden af statslig involvering i ledelse af kirken, herunder ansættelseskompetencen

• Graden af statslig involvering I kirkens økonomi• Graden af statslig involvering I retlig regulering af

kirken (lovgivende, dømmende)• Men især: graden af ulighed I systemet & graden af

ikke blot individuel, men også kollektiv og organisatorisk frihed I systemet

08/11/2012

IV. mit billede af fremtidens danske religionsmodel

er et billede, hvor det er en selvfølge, at prinser og prinsesser bliver døbt i folkekirken

Og derfor også naturligt at dine og mine børnebørn bliver detMen samtidig en selvfølge, at rabbiner, imamer og andre kirkers biskopper er på gæstelisten sammen med folkekirkens Det billede findes endnu ikke, så derfor får I bare dette.


Documents

Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa