NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER

AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 30. April 2012Kurt Nielsen

NATUR OG MILJØ I DANMARK- STATUS OG UDFORDRINGER

Kurt Nielsen Direktør, DCE - Nationalt Center for Miljø og

EnergiProdekan, Science and Technology

Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 30. April 2012Natur og miljø i DK – status og udfordringer

Centrale spørgsmål• Hvordan øger vi omkostningseffektivt

biodiversiteten i det intensive landbrugslandskab?• Hvor og hvordan etablere vi ny natur, der skaber

bedst mulig sammenhæng i hele naturen?• Hvilke nye fosfor-virkemidler har vi til at opfylde

målsætninger for søer og fjorde?• Hvor meget skal vi mindske kvælstoftilførslen til

de marine områder?• Hvordan vil ny praksis for mindre oprensning af

vandløb påvirke vandløb, ådale og afdræning af marker?

• Hvilke konsekvenser har det at indregne effekter af klimaændringer i vand- og naturplaner?


Landuse in Denmark

DK er et intensivt landbrugsland – naturen mangler plads !

Areal Pct

Landbrug 62Skov 12Lysåben natur 9Søer 2Bebyggelse og veje 10Andet 5

Miljøtilstandsrapport 2009, AU/DCE


• 2010-målet fra 2001 om stop for tab af biodiversitet blev ikke nået.

• Hvordan afgør vi, om de nye 2020-mål opfyldes?

• Aarhus Universitet har undersøgt 139 indikatorer fra i alt ni økosystemer med truet biodiversitet inden for temaerne:- Arter/artsgrupper- Levesteder- Processer


DANMARKS BIODIVERSITET 2010(Ejrnæs et al. 2011)

Ud af 139 biodiversitetselementer er:• 47 % i tilbagegang• 25 % stabil eller i fremgang• 28 % ukendt• Arterne er fortrinsvis i tilbagegang (72 %)• Levestederne har det bedre (23 % i tilbagegang)• Processernes udvikling er dårligt belyst (58 %)


A A R H U S U N I V E R S I T E T

D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E RAfdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Skovene er præget af intensiv skovdrift og mangler dødt ved, gamle og hule træer, samt ”svupvand”.


D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R

A A R H U S U N I V E R S I T E TAfdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Mange skovlysninger er forsvundet, og med dem flere varmeelskende sommerfugle. Af de syv arter på siden er kun de to perlemorssommerfugle endnu at finde i Danmark.




Næringsfattige, sandede og fugtige levesteder er forsvundet, og med dem mange af vores mest sjældne arter (her soldug og sumpstrå)




Klosterheden med et stort opland uden landbrugsdrift danner naturlige ådale med sjældne naturtyper som hængesæk, klokkelynghede og næringsfattige småsøer


Konklusioner Wilhjelm-udvalget, 2001Landbrugsproduktionen er for intensiv og naturen er

trængtFor lidt vand For mange næringsstoffer

For lidt kontinuitet

For små naturområder

For opsplittede naturområder

For mange miljøskadelige stoffer

Wilhjelmudvalget, 2001: En rig natur i et rigt samfund

For lidt afgræsning

AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 30. April 2012Natur og miljø i DK – status og udfordringerFlere plantearter og dermed

føde for bestøvere på økologiske bedrifter

Antal

humlebi-

planter

Total

Konventionel, sandjord

1 ± 0.8 21.5 ± 1.9

Økologisk, sandjord

7.4 ± 0.3 40.2 ± 3.8

Konventionel, lerjord

8 ± 1.3 33.5 ± 4.9

Økologisk, lerjord12.3 ± 1.1 51.7 ± 2.1

http://ekot.dk/www/caption4/pic/bi_20040626_1538_Humlebi.jpg


Videnopbygning› Baseret på eksisterende viden

Kortlægning og overvågning (Fredshavn et al, 2011)› EU-beskyttede naturtyper i Natura 2000

områder - undtagen marint

› EU-beskyttede arter› Natura 2000-planer for EU-naturtyper og

arter

En prioriteret indsats: det har vi nået


Videnopbygning› Strategisk forskning› Evidensbaseret forvaltning

Kortlægning og overvågning› EU-beskyttede naturtyper uden for Natura-2000 områder› Levesteder for EU-beskyttede arter› Generelle natur (§3-natur)

Beskyt det mest værdifulde › Naturplaner uden for Natura-2000 områderne

Genopret› Naturskov, store varierede naturområder, fri succession,

store græssere…..

En prioriteret indsats: det mangler vi


Fosforoveskuddet er reduceret markant; kan vi samtidig løse et miljøproblem, spare på et begrænset råstof og skabe arbejdspladser

Landscentret 1998


Udvikling i fosfortab - vandløb og renseanlæg

Koncentrationen af fosfor i vandløb er faldet med mere end 50 % pga. faldet i spildevandsudledningen.Ingen tydelig udvikling siden slutningen af 1990’erne.

Udledning af fosfor fra renseanlæg er faldet med ca. 90 %.

Jensen et al. 2011


Øget temperatur. Stigning på ca. ½ grad per 10 år (sommertemperatur i overfladevand i 19 søer) Konsekvenser?

Vandplaner: behov for yderlige mindsket fosfortilførsel

Lidt bedre sigtdybde

Vandtemperatur

Sigtdybde

Mindsket P-indhold,

men mest i de meget næringsrige søer

Mulig N-begrænsningi enkelte søer

Fosfor




Næringsfattige, klarvandede søer med Lobelie og små amfibiske planter er stærkt truede. Nygravede vandhuller på agerjord kan ikke erstatte dem.

AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 30. April 2012Natur og miljø i DK – status og udfordringerVandløb – økologisk kvalitet vs.

vandafledningFald i mængden af organisk stof (BI5) i hele perioden fra 1975; 50 % fald i perioden 1989-2009 pga. spildevandsrensning. Markant forbedring i vandløbstilstanden målt ud fra sammensætningen af smådyr (DVFI).

Bedre økologisk vandløbskvalitet forudsætter mindre oprensning og grødeskræring, hvilket betyder højere vandstand og dermed ændrede afvandingsforhold af marker. Arealomfanget er pt. særdeles usikkert.


Usikkert om de anvendte virkemidler i første generation af vandplanerne kan give den forventede fosforreduktion.Behov for yderligere forskning i virkemidlerne


Randzoner - mulighederRandzoner kan begrænse udledninger af kvælstof, fosfor og pesticider til overfladevand

› Gevinsterne for fosfor er størst, hvis randzonens bredde tilpasses, så der tages hensyn til, hvor der er størst udledninger af næringsstoffer. Det kræver en grundig lokal analyse.

Randzoner kan også gavne biodiversiteten i randzonen og

vandløbet › Med den rette pleje kan randzonerne efterhånden bidrage til

agerlandets biodiversitet.

Randzoner kan tilbyde en multi-funktionalitet, hvis bredde, udformning og pleje optimeres

Adgangsforhold betyder øget færdsel langs vandløbene


Udfordringer i forhold til klimaændringerHolstebro 2007 Kan

oplandet ”bruges” som reservoir udendet påvirker naturen uhen-sigtsmæssigt?

Udfordringer i forhold til vand- og naturplan-lægning, fx:

• ændringer i vandafstrømning• ændret næringsstofafstrømning• ændret omsætning af organisk stof og næringsstoffer• ændrede fysiske forhold (ilt, temperatur)• biologisk respons• ændrede dyrkningsbetingelser• nye arter

Holstebro kommune, Natur og Miljø


Udvikling i kvælstoftab – vandløb og luft

Koncentrationen i vandløb er faldet med ca. 50 %; størstedelen skyldes landbrugets halvering af kvælstof-udvaskningen. Ingen klare ændringer siden 2003.

Kvælstofnedfaldet fra luften på landjorden og farvande er faldet med godt 30 %.

Vandføringsvægtet koncentration


Udvikling i havet• Både N & P har betydning

for miljøtilstanden i fjorde. N er afgørende for miljøtilstanden i åbne danske marine områder.

• Markante fald i N-koncentratio-nen, især i fjorde.

• Begrænsede forbedringer i biologiske parametre, bl.a. pga. fortsat høje N-niveauer.

• Andre påvirkningsfaktorer, bl.a. fiskeri og miljøfremmede stoffer, samt klimaændringer.

Fjorde

Åbne havområder


Kortlægning af eutrofieringsstatus i Østersøen

Andersen et al. 2010

AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 30. April 2012Natur og miljø i DK – status og udfordringerDanske kystområder er generelt mindre påvirkede end

indlandsområderne – og samtidig meget vigtige, også internationalt

AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 30. April 2012Natur og miljø i DK – status og udfordringerEU’s Havstrategidirektiv skal

implementeresBehov for • Analyse af konsekvenser af reduceret

kvælstoftilførsel til marine områder – pt stor uenighed om reduktionsbehov – op til 30.000 t N/år (halvering i forhold til i dag)

• Anvendelse af flere indikatorer medfører et udviklingsbehov


Grundvand

Foto: GEUS

• Nitratindholdet i det yngre grundvand er faldende pga. mindre udvaskning fra landbrugsarealer i de seneste år. I ældre grundvand (mere end 25 år) ses den største hyppighed af stigende nitratkoncentrationer.

• Pesticider er fortsat et problem: målt i 45 % af de undersøgte prøver i 2010.

Kilde: Thorling (red. 2011)

• Virkemidler: gødsknings- og sprøjtefri zoner i udvalgte områder og skovrejsning pålandbrugsjord.


Tak for opmærksomheden !

Documents

NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER