bfafinans.dk

Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debat – UDVIKLINGSTENDENSER I FINANSSEKTOREN

I arbejdsmiljøarbejdet forholder vi os ofte til det, der sker her og nu. Og det er vigtigt at håndtere de problemer, der opstod i går, og forebygge dem, der kan komme i morgen. Men nogle gange kan det også være nødvendigt at kigge lidt længere ud i horisonten og forsøge at opdage nogle af fremtidens udfordringer og muligheder for arbejdsmiljøet.

Det kan I som arbejdsplads gøre ved at drøfte, hvilke større tendenser der præger arbejdsmarkedet som helhed og je-res del af det – og overveje, hvad de kan betyde for arbejds-miljøet på jeres arbejdsplads. En sådan pejling kan være et godt afsæt for at vurdere, hvad I skal gøre her og nu og på længere sigt for at fremtidssikre jeres arbejdsmiljø.

Formålet med denne publikation er at give ledere og med-arbejdere anledning og en enkel metode til at drøfte ar-bejdsmiljøindsatsen i et længere, strategisk perspektiv. Publikationen giver ingen bud på præcis, hvordan arbejds-markedet og jeres arbejdsmiljø vil udvikle sig – eller hvad I bør gøre i den anledning.

For der eksisterer hverken et samlet overblik over tenden-serne på fremtidens arbejdsmarked eller nogen sikker viden om, hvordan arbejdsmiljøet vil udvikle sig i finanssek-toren eller i andre sektorer. Men der findes en række ten-denser, der går igen i mange vurderinger fra forskere, kon-sulenter, myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Fælles for dem er, at fremtidens arbejdsmarked kan komme til at se meget anderledes ud end det, vi har kendt længe. Derfor er det vigtigt at få drøftet, hvad det kan betyde for arbejds-miljøet – netop hos jer.

Materialet til ”Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debat” består af denne korte introduktionsfolder, samt seks selvstændige dialogark med hvert sit arbejdsmiljøtema. På dialogarke-ne gives en helt kort introduktion til udviklingstendenser-ne på området og et bud på, hvordan de potentielt påvirker arbejdsmiljøet – dels for de særligt berørte, dels for hele arbejdspladsen. Dialogarkene afsluttes med en række spørgsmål, I kan drøfte i jeres team eller afdeling.

Tendenser og temaer

Afsættet for dette materiale er fire brede tendenser i sam-fundet og på arbejdsmarkedet, der på hver deres måde kan ændre den måde, vi har været vant til at betragte arbejdsli-vet – og arbejdsmiljøet – på:

• En hastigt accelererende teknologisk udvikling – med fx digitalisering, automatisering, robotisering og opbrud i tidligere måder at organisere arbejdet på.

• Mere fleksible ansættelsesformer – med fx flere free-lancere, vikarer, projektansatte samt andre midlertidige eller løsere tilknytninger, fx konsulenter.

• En øget individualisering og opløsning af faste livsfaser – hvor flere medarbejdere ønsker i højere grad at kunne tilpasse deres arbejdsliv til skiftende og sammensatte behov gennem livet.

• En demografisk udvikling, der i kombination med politi-ske reformer betyder, at flere skal være længere på ar-bejdsmarkedet.

Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debat

BFA FINANS // 2Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debat

Alle disse tendenser har – eller vil få – betydning for hver-dagen i den finansielle sektor og dermed for arbejdsmiljøet. Umiddelbart lægger de op til at drøfte seks temaer i forhold til fremtidens arbejdsmiljø i jeres virksomhed:

1. Livsfaser: Hvordan håndterer vi mere omskiftelige livsfa-sebehov?

2. Seniorer: Hvordan tager vi de rette hensyn til seniorerne?3. De nye generationer: Hvordan tager vi bedst imod den

nye generation?4. De løsere tilknyttede: Hvilken rolle har løsere tilknyttede

medarbejdere på arbejdspladsen? 5. Virtuelle kolleger: Hvordan samarbejder vi godt med vir-

tuelle kolleger? 6. Digitalisering: Hvad betyder ny digital teknologi for ar-

bejdsmiljøet?

Disse seks temaer udfoldes på selvstændige dialogark med udgangspunkt i spørgsmålene oven for.

I kan printe hele materialet som en samlet pakke, eller hver for sig. Dog bør introduktionsfolderen læses eller gennem-gås som baggrund, inden I starter dialogen om de enkelte temaer.

Under hvert tema sondres der mellem, hvad det betyder for henholdsvis de særligt berørte (fx seniorer eller løst tilknyt-tede) og for arbejdspladsens arbejdsmiljø.

Dialog i to trin

Vi foreslår, at I som arbejdsmiljøorganisation eller samar-bejdsudvalg (SU) inviterer ledere og medarbejdere til en fælles drøftelse af de temaer, som kunne være særligt rele-vante for jer. Målet er dels at skabe en fælles forståelse af temaerne og deres betydning for jer, dels at levere konkrete bud på, hvad I i det lys kan og bør gøre for at fremtidssikre jeres arbejdsmiljø. I kan som udgangspunkt bruge fem år som jeres tidshorisont, hvis ikke jeres situation kræver et kortere eller længere perspektiv.

Drøftelsen kan eksempelvis gennemføres i følgende to trin.

1. Workshopdrøftelse• Hold en workshop for ledere og medarbejdere, hvor de

seks temaer er hængt op eller fordelt ud på bordene. Lad deltagerne vælge det tema, de er mest optaget af at drøfte. Brug de spørgsmål, der hører til hvert tema.

• Sørg for, at der bliver lavet en samlet, mundtlig præsen-tation af de drøftede temaer, så alle får indblik på tværs af temaerne.

• Skriv deltagernes input til de drøftede temaer op, og af-rund workshoppen med at fortælle, hvordan I i arbejds-miljøorganisation eller SU arbejder videre med dem – fx som konkrete initiativer her og nu eller som bidrag til en samlet strategi.

2. Strategisk drøftelse i samarbejdsfora Hold møde i SU eller arbejdsmiljøorganisationen og saml op på workshoppen: • Hvilket billede står I samlet med? Hvilke temaer er rele-

vante? Hvilke input peger i samme retning, og hvilke pe-ger forskellige steder hen? Hvordan forstår I dette? Hvad vil I lægge vægt på?

• Hvad er der i lyset af det samlede billede brug for af stra-tegisk planlægning?

• Er der særlige behov, knyttet til enkelte temaer eller mål-grupper, som bør bredes ud til at gælde hele arbejds-pladsen?

• Hvilke konkrete indsatser er der brug for på de forskelli-ge niveauer i arbejdsmiljøarbejdet: individ, gruppe, ledel-se og organisation?

BFA FINANS // 3Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debatSæt fremtidens arbejdsmiljø til debat

BFA Finans er en del af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) Handel, Finans og Kontor.

BFA Finans består af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Forsikringsforbundet.

BFA Finans’ aktiviteter afspejler parternes fælles holdning til en god arbejdsmiljøstandard i den finansielle sektor.

Find viden og inspiration til jeres arbejdsmiljøarbejde på bfafinans.dk.

BFA FINANS // FÆLLESSEKRETARIATET // INFO@BFAHANDELFINANSKONTOR.DK // BØRSEN // 1217 KØBENHAVN K // TLF 3374 6000 // BFAFINANS.DK

De seks dialogark

1. Livsfaser: Hvordan håndterer vi mere omskiftelige livsfasebehov?

2. Seniorer: Hvordan tager vi de rette hensyn til seniorerne?

3. De nye generationer: Hvordan tager vi bedst imod den nye generation?

4. De løsere tilknyttede: Hvilken rolle har løsere tilknyttede medarbejdere på arbejdspladsen?

5. Virtuelle kolleger: Hvordan samarbejder vi godt med virtuelle kolleger?

6. Digitalisering: Hvad betyder ny digital teknologi for arbejdsmiljøet?

Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debatMarts 2018Udgivet af BFA Finans – en del af BFA Handel, Finans og Kontorwww.bfafinans.dk

I styregruppen:Finanssektorens ArbejdsgiverforeningForsikringsforbundetFinansforbundet.

Projektledelse: Mads Kristoffer Lund, Redaktion: Ola Jørgensen, KlartekstGrafisk design: Karen KrarupFoto: Tor Birk Trads

Tend

ense

n

Men

nesk

ers

livsf

orlø

b og

arb

ejds

liv e

r ble

vet m

ere

indi

vi-

dual

iser

et o

g fr

agm

ente

ret.

Stad

ig fæ

rre

leve

r hel

t for

ud-

sige

lige

og s

tabi

le a

rbej

dsliv

, hvo

r bes

tem

te li

vsfa

ser m

ed

hver

der

es v

elde

finer

ede

beho

v afl

øser

hin

ande

n. L

yste

n til

og

beho

vet f

or fx

udd

anne

lse,

fam

ilieo

mso

rg, k

arrie

re,

selv

real

iser

ing,

ned

trap

ning

elle

r tim

eout

er i

kke

knyt

tet

enty

digt

til e

n be

stem

t ald

er. D

isse

beh

ov k

omm

er h

elle

r ik

ke n

ødve

ndig

vis

i en

best

emt r

ækk

eføl

ge o

g fle

re a

f de

m k

an g

odt v

ære

akt

uelle

sam

tidig

. I e

n ac

cele

rere

nde

verd

en fo

rven

ter v

i at k

unne

ski

fte

gear

og

bane

hyp

pige

-re

i lø

bet a

f vor

es a

rbej

dsliv

– o

g de

t kan

væ

re b

åde

en

udfo

rdrin

g og

en

mul

ighe

d fo

r den

enk

elte

arb

ejds

plad

s.

TEM

A: L

IVS

FAS

ER

Hvo

rdan

hån

dter

er v

i mer

e

omsk

iftel

ige

livsf

aseb

ehov

? A

rbej

dsm

iljøe

t

At fo

rstå

livs

fase

beho

vene

som

dyn

amis

ke g

iver

jer

mul

ighe

d fo

r at i

ndre

tte

arbe

jdsl

ivet

, så

det t

ilbyd

er d

en

enke

lte e

n st

ørre

flek

sibi

litet

. Udf

ordr

inge

n vi

l oft

e væ

re,

at e

t sæ

rligt

hen

syn

til d

en e

nkel

te –

fx e

n pe

riode

med

ud

dann

else

sorlo

v el

ler n

edsa

t tid

– k

an fo

ruds

ætt

e, a

t re

sten

af a

rbej

dspl

adse

n er

par

at ti

l tilp

asse

sig

, bak

ke o

p el

ler d

ækk

e in

d. K

ort s

agt:

Når

nog

en g

eare

r ned

, kan

an-

dre

være

nød

t til

at g

eare

op.

Det

kan

væ

re, a

t I s

om a

rbej

dspl

ads

har b

rug

for a

t tilr

et-

telæ

gge

arbe

jdet

and

erle

des,

fx v

ed a

t find

e ny

e m

odel

-le

r for

at f

orde

le a

rbej

det,

prio

riter

e op

gave

rne

og g

øre

bem

andi

ngen

mer

e fle

ksib

el. M

åske

er d

er o

gså

brug

for

at s

kabe

og

unde

rstø

tte

en k

ultu

r, hv

or d

et o

pfat

tes

som

he

lt na

turli

gt i

en p

erio

de a

t giv

e en

eks

tra

hånd

med

–

for d

erm

ed a

t kun

ne s

kabe

stø

rre

fleks

ibili

tet f

or a

lle.

I den

situ

atio

n er

det

vig

tigt,

at le

dels

en a

ktiv

t for

hold

er

sig

til e

n m

ere

diff

eren

tiere

t og

flyde

nde

arbe

jdsd

elin

g,

opga

vepr

iorit

erin

g og

bem

andi

ng. D

et k

an fx

væ

re n

ød-

vend

igt a

t hav

e ge

nnem

sigt

ige

krite

rier o

g ne

dskr

evne

pr

inci

pper

, så

adga

ngen

til a

t nyd

e fle

ksib

ilite

tens

ford

ele

ikke

opl

eves

vilk

årlig

elle

r ure

tfæ

rdig

.

DIA

LOG

AR

K 1

a /

6Læ

s og

så in

trodu

ktio

ns-

fold

eren

Sæ

t fre

mtid

ens

ar

bejd

smilj

ø til

deb

at

DE

N E

NK

ELT

ES

AR

BE

JD

SM

ILJ

Ø

Ove

rvej

fx, h

vorv

idt o

g hv

orda

n de

t er m

ulig

t at i

mød

e-ko

mm

e fø

lgen

de li

vsfa

sebe

hov:

• I p

erio

der,

hvor

man

er u

den

fam

ilief

orpl

igte

lser

, kan

m

an m

åske

arb

ejde

mer

e en

d no

rmen

– m

en o

gså

ha-

ve m

ulig

hed

for f

rihed

til e

vent

yr.

• So

m fo

ræld

re ti

l min

dre

børn

– e

ller m

ed b

ehov

for a

t dr

age

omso

rg fo

r æld

re i

fam

ilien

– k

an m

an e

vt. v

ære

på

ned

sat t

id.

• I n

ogle

per

iode

r kan

man

øns

ke s

ig m

eget

inte

nsiv

ko

mpe

tenc

eudv

iklin

g, i

andr

e ”f

red

til a

t pas

se s

it ar

-be

jde”

.

• I s

ituat

ione

r, hv

or m

an e

r fys

isk

elle

r men

talt

på n

edsa

t kr

aft,

kan

man

hav

e br

ug fo

r en

timeo

ut, n

edsa

t tid

el-

ler s

kåne

hens

yn.

AR

BE

JD

SM

ILJ

ØE

T S

OM

HE

LH

ED

At å

bne

for s

tørr

e fle

ksib

ilite

t påv

irker

ogs

å ko

llege

rne

og

hele

arb

ejds

plad

sen.

Ove

rvej

fx s

pørg

smål

som

:

• Sk

al a

lle a

nsat

te h

elst

væ

re p

å ar

bejd

e i n

ogen

lund

e sa

mm

e tim

etal

for a

t hve

rdag

en k

an fu

nger

e?

• Ka

n vi

ska

be ru

m ti

l, at

man

kan

arb

ejde

hje

mm

efra

–

og s

tadi

g væ

re e

n de

l af a

rbej

dspl

adse

n?

• H

vord

an k

an v

i ska

be le

gitim

itet b

land

t alle

med

arbe

j-de

re o

m, a

t nog

le i

perio

der h

ar b

ehov

for e

t min

dre

inte

nsiv

t arb

ejds

liv?

• U

d fr

a hv

ilke

prin

cipp

er s

kal v

i for

dele

hen

hold

svis

fri-

hed

til o

g fr

ihed

fra

kom

pete

nceu

dvik

ling?

Dia

logs

pørg

smål

• H

vilk

e liv

sfas

ebeh

ov e

r sæ

rlig

udbr

edte

på

vore

s ar

bejd

spla

ds?

Er d

er fx

man

ge, d

er h

ar b

ehov

fo

r eks

tra

tid ti

l fam

ilie

elle

r kom

pete

nceu

dvik

ling

– el

ler b

ehov

for a

t træ

de li

dt p

å br

emse

n af

an

dre

grun

de?

• H

vord

an k

an e

n st

ørre

flek

sibi

litet

ove

r for

om

skift

elig

e liv

sfas

ebeh

ov u

nder

støt

te a

ndre

str

a-te

gisk

e og

forr

etni

ngsm

æss

ige

mål

?

• H

vilk

en ru

mm

elig

hed

ønsk

er v

i – u

nder

hen

synt

agen

til g

æld

ende

ove

rens

kom

ster

– a

t ska

be

over

for k

olle

ger,

der i

en

perio

de ø

nske

r at a

rbej

de m

indr

e, m

ere

elle

r and

erle

des

end

norm

en?

• H

vilk

e ul

empe

r ser

vi,

hvis

arb

ejds

plad

sen

bliv

er o

pdel

t i g

rupp

er, d

er a

rbej

der h

enho

ldsv

is m

e-re

elle

r min

dre

end

norm

en?

Hva

d er

udf

ordr

inge

rne

for d

en e

ne o

g de

n an

den

grup

pe?

• H

vilk

e or

dnin

ger e

ller a

ftal

er i

team

og

på h

ele

arbe

jdsp

lads

en v

il væ

re v

igtig

e, h

vis

flere

ska

l ku

nne

bidr

age

i for

skel

ligt o

mfa

ng?

bfaf

inan

s.dk

DIA

LOG

AR

K 1

b

Tend

ense

n

Der

er e

n ty

delig

tend

ens

til, a

t vi b

liver

læng

ere

på a

r-be

jdsm

arke

det.

Den

gen

nem

snitl

ige

tilba

getr

ækn

ings

al-

der v

ar i

2016

på

65 å

r, og

den

er d

e si

dste

10

år s

tege

t m

ed 2

,6 å

r – s

ærli

g kr

aftig

t sid

en 2

013.

Man

ge k

an o

g vi

l ger

ne u

dsky

de p

ensi

onen

, da

vi g

ener

elt

leve

r læ

nger

e og

har

fler

e ra

ske

og a

rbej

dsdu

elig

e le

veår

. D

er e

r des

uden

høj

eft

ersp

ørgs

el e

fter

arb

ejds

kraf

t – p

å gr

und

af d

en d

emog

rafis

ke u

dvik

ling

i kom

bina

tion

med

hø

jkon

junk

tur.

Og

som

følg

e af

beg

ge d

ele

har p

oliti

kern

e m

ålre

ttet

fors

øgt a

t for

høje

tilb

aget

rækn

ings

alde

ren

via

blan

dt a

ndet

eft

erlø

nsre

form

og

grad

vist

høj

ere

pens

i-on

sald

er.

TEM

A: S

ENIO

RER

Hvo

rdan

tage

r vi d

e re

tte h

ensy

n til

sen

iore

rne?

Arb

ejds

milj

øet

Det

er v

eldo

kum

ente

ret,

at a

rbej

dsm

iljøe

t kan

hav

e st

or

bety

dnin

g fo

r sen

iore

rnes

tilb

aget

rækn

ings

alde

r. Et

god

t ar

bejd

smilj

ø –

heru

nder

en

god

seni

orpo

litik

– e

r en

vig-

tig n

øgle

til,

at fl

ere

har m

ulig

hed

for a

t bliv

e læ

nger

e i

jobb

et, h

vis

de s

elv

ønsk

er d

et e

ller e

r nød

t til

det f

or a

t op

reth

olde

der

es fo

rsør

gels

esgr

undl

ag. N

y fo

rskn

ing

vi-

ser b

land

t and

et, a

t føl

gend

e fo

rhol

d ka

n væ

re m

ed ti

l at

fast

hold

e se

nior

er p

å ar

bejd

spla

dsen

:

• Ti

lfred

shed

med

arb

ejds

plad

sen

i for

hold

til:

– ar

bejd

stid

en–

mul

ighe

dern

e fo

r at b

ruge

– o

g ud

vikl

e –

sine

kva

li fik

atio

ner

– in

dflyd

else

på

arbe

jdet

–

jobs

ikke

rhed

. •

Mul

ighe

d fo

r at f

å til

pass

et s

ine

arbe

jdsv

ilkår

. •

At le

dels

en ty

delig

t vis

er, a

t den

øns

ker,

at m

an fo

rt-

sætt

er i

arbe

jdet

. •

At b

live

set o

g væ

rdsa

t af n

ærm

este

lede

r. •

Afta

ler o

m a

t for

bliv

e i v

irkso

mhe

den.

Men

at t

age

særli

ge h

ensy

n til

sen

iore

rne

inde

bære

r fler

e di

lem

mae

r. D

els

om h

ensy

nene

aut

omat

isk

skal

gæ

lde

al-

le o

ver e

n vi

s al

der –

elle

r blo

t de,

der

har

sæ

rlige

beh

ov.

Del

s hv

orda

n m

an g

ør d

et le

gitim

t at t

ilpas

se a

rbej

dsfo

r-ho

lden

e i é

n pe

rson

aleg

rupp

e, n

år a

ndre

gru

pper

kan

ha-

ve ti

lsva

rend

e el

ler k

onku

rrer

ende

beh

ov.

 

DIA

LOG

AR

K 2

a /

6Læ

s og

så in

trodu

ktio

ns-

fold

eren

Sæ

t fre

mtid

ens

ar

bejd

smilj

ø til

deb

at

SE

NIO

RE

RN

ES

AR

BE

JD

SM

ILJ

Ø

• O

verv

ej a

t ben

ytte

nog

le a

f de

kend

te g

reb

til a

t sik

re

sene

re ti

lbag

etræ

knin

g, jf

. ove

nfor

. Man

ge a

f dem

er

mul

ige

at a

nven

de in

den

for g

æld

ende

sen

ioro

rdni

n-ge

r, an

dre

kan

kræ

ve s

ærli

ge in

dsat

ser e

ller j

uste

ringe

r af

arb

ejds

milj

øet.

• Væ

r opm

ærk

som

på

at v

urde

re s

enio

rers

beh

ov o

g ko

mpe

tenc

er in

divi

duel

t – m

an h

ar ik

ke n

ødve

ndig

vis

særli

ge b

ehov

, blo

t for

di m

an h

ar n

ået e

n be

stem

t al-

der o

g de

rfor

mås

ke ru

bric

eres

som

”sen

ior”

.

AR

BE

JD

SM

ILJ

ØE

T S

OM

HE

LH

ED

• M

ulig

hede

n fo

r at s

kabe

flek

sibl

e vi

lkår

for s

enio

rer a

f-hæ

nger

oft

e af

, hvo

r snæ

vert

defi

nere

de k

rav

der e

r til

den

enke

ltes

perf

orm

ance

. Ove

rvej

mul

ighe

dern

e fo

r og

kon

sekv

ense

rne

af a

t tilp

asse

kra

v og

vilk

år.

• O

verv

ej, o

m a

ttra

ktiv

e se

nior

vilk

år k

an s

kabe

und

ren

elle

r mis

unde

lse

hos

andr

e pe

rson

aleg

rupp

er. Å

ben-

hed

om s

enio

rpol

itikk

en e

r oft

e en

foru

dsæ

tnin

g fo

r br

ed le

gitim

itet.

Dia

logs

pørg

smål

• H

vord

an s

er a

lder

sfor

delin

gen

og ti

lbag

etræ

knin

gsm

ønst

eret

ud

hos

os?

• H

vilk

e m

ulig

hede

r har

vi f

or a

t ane

rken

de, a

nven

de o

g fa

stho

lde

seni

orer

s sæ

rlige

kom

pete

ncer

?

• H

vord

an k

an ru

mm

elig

hed

og fl

eksi

bilit

et b

live

et m

ere

gene

relt

prin

cip

i vor

es m

åde

at o

rgan

iser

e ar

bejd

et p

å?

• H

vilk

e m

ulig

hede

r har

vi f

or a

t tilp

asse

arb

ejds

forh

olde

ne fo

r sen

iore

r? H

vord

an s

ikre

s in

divi

duel

le

løsn

inge

r? H

vilk

e fo

rdel

e og

ule

mpe

r ind

ebæ

rer d

e en

kelte

mul

ighe

der?

Ska

l de

også

gæ

lde

andr

e m

edar

bejd

ere,

der

kun

ne h

ave

brug

for d

et?

• H

vord

an k

an v

i sør

ge fo

r, at

rim

elig

e he

nsyn

til v

ores

sen

iore

r ikk

e gå

r ud

over

and

re k

olle

ger e

ller

kund

er?

bfaf

inan

s.dk

DIA

LOG

AR

K 2

b

Tend

ense

n

En n

y ge

nera

tion

– de

såk

aldt

e m

illen

nial

s –

gør d

eres

in

dtog

på

arbe

jdsm

arke

det i

dis

se å

r. So

m a

lle a

ndre

ge-

nera

tione

r er d

e m

eget

fors

kelli

ge, m

en d

e ha

r én

vigt

ig

ting

til fæ

lles:

De

er d

igita

lt in

dfød

te, d

et v

il si

ge v

okse

t op

med

dig

ital t

ekno

logi

, her

unde

r sm

artp

hone

s og

soc

iale

m

edie

r, so

m e

n fu

ldst

ænd

ig in

tegr

eret

del

af d

eres

op-

væks

t og

hver

dags

liv.

I for

hold

til a

rbej

dsliv

et fr

emhæ

ves

det o

fte,

at d

e er

van

t til

og

forv

ente

r hyp

pig

og ø

jebl

ikke

lig fe

edba

ck –

ikke

nø

dven

digv

is i

udda

nnel

sess

yste

met

, men

isæ

r via

de

soci

ale

med

ier.

De

bete

gnes

ogs

å so

m e

n ge

nera

tion,

de

r er v

ant t

il at

pro

mov

ere

og e

kspo

nere

sig

sel

v, m

en

kan

sam

tidig

væ

re u

erfa

rne

og u

sikr

e på

, hva

d de

kan

, og

hvad

der

forv

ente

s af

dem

.

Mill

enni

als

er ik

ke e

n pr

æci

s al

ders

afgr

æns

ning

, men

of-

te n

ævn

es a

lder

sspæ

ndet

18-

35 å

r. I s

å fa

ld d

reje

r det

sig

om

1.2

50.0

00 u

nge

i Dan

mar

k, d

er e

r tæ

t på

indg

angs

dø-

ren

til a

rbej

dsm

arke

det e

ller a

llere

de e

r god

t i g

ang

med

ar

bejd

sliv

et.

TEM

A: D

EN N

ÆS

TE G

ENER

ATIO

N

Hvo

rdan

tage

r vi b

edst

imod

den

næ

ste

gene

ratio

n? A

rbej

dsm

iljøe

t

Mill

enni

als

kan

være

en

gave

til e

n ar

bejd

spla

ds, f

ordi

de

mås

ke k

omm

er m

ed fr

iske

øjn

e og

nye

stæ

rke

kom

pete

n-ce

r og

forv

entn

inge

r, nå

r det

fx g

æld

er te

knol

ogi o

g ko

m-

mun

ikat

ion.

Men

de

kan

også

væ

re e

n sæ

rlig

opga

ve, h

vis

de fx

er m

ere

utål

mod

ige

og fe

edba

ck-k

ræve

nde

end

de

øvrig

e m

edar

bejd

ere.

Det

er d

erfo

r en

vigt

ig o

pgav

e fo

r led

ere

(og

kolle

ger)

at

tolk

e de

n ny

e ge

nera

tion

rigtig

t. Ek

sem

pelv

is k

an d

et, d

er

kan

ligne

sel

vsik

kerh

ed o

g gå

påm

od, d

ækk

e ov

er s

årba

r-he

d og

søg

en e

fter

pej

lem

ærk

er.

Des

uden

kan

der

væ

re b

ehov

for a

t find

e ud

af,

hvor

når

de u

nges

nye

tilg

ang

og fo

rven

tnin

ger e

r en

kærk

omm

en

måd

e at

sku

bbe

til v

anet

ænk

ning

og

skab

e fo

rnye

lse

på

hele

arb

ejds

plad

sen,

og

hvor

når m

an tv

ært

imod

ska

l læ

re

dem

at t

ilpas

se s

ig d

en g

æld

ende

kul

tur.

DIA

LOG

AR

K 3

a /

6Læ

s og

så in

trodu

ktio

ns-

fold

eren

Sæ

t fre

mtid

ens

ar

bejd

smilj

ø til

deb

at

DE

UN

GE

S A

RB

EJ

DS

MIL

JØ

Ove

rvej

, hvo

rvid

t og

hvor

dan

I vil

imød

ekom

me

unge

, der

of

te i

særli

g gr

ad:

• Ef

ters

pørg

er m

enin

g i a

rbej

det –

og

still

er h

øje

krav

til

sig

selv

.

• H

ar e

t sto

rt b

ehov

for f

eedb

ack

og a

nerk

ende

lse.

• M

angl

er e

rfar

ing

og e

r usi

kre

på, h

vad

der f

orve

ntes

af

dem

.

AR

BE

JD

SM

ILJ

ØE

T S

OM

HE

LH

ED

Det

kan

væ

re b

åde

give

nde

og k

ræve

nde

at le

ve o

p til

de

unge

s fo

rven

tnin

ger.

Ove

rvej

fx:

• O

m d

e un

ges

ofte

mer

e uf

orm

elle

adf

ærd

vil

(og

skal

) ud

ford

re o

g på

virk

e gæ

lden

de ru

tiner

og

hier

arki

er.

• H

vad

der s

kal g

øres

for a

t int

egre

re d

en u

nge

i den

ek-

sist

eren

de a

rbej

dspl

adsk

ultu

r.

Dia

logs

pørg

smål

• H

vord

an s

vare

r den

gen

erel

le b

eskr

ivel

se a

f mill

enni

als

til d

e un

ge, v

i alle

rede

har

ans

at e

ller k

en-

der?

Hva

d op

leve

r vi s

om d

e un

ges

vigt

igst

e st

yrke

r og

udfo

rdrin

ger?

• H

vord

an ta

ger v

i im

od u

nge,

nya

nsat

te h

os o

s? H

vord

an s

ikre

r vi e

n go

d in

trod

uktio

n til

arb

ejde

t og

arbe

jdsp

lads

en?

Hva

d er

vor

es e

rfar

inge

r med

fx a

t bru

ge m

ento

rer o

g fø

lord

ning

er?

• H

vord

an k

an v

i gør

e ar

bejd

spla

dsen

att

rakt

iv fo

r vor

es u

nge

med

arbe

jder

e? H

vad

bety

der d

et fo

r ar

bejd

spla

dsen

, at d

e un

ge m

åske

er p

å ge

nnem

træ

k?

• H

vord

an k

an v

i im

ødek

omm

e de

ung

es b

ehov

for h

yppi

g og

um

idde

lbar

feed

back

? Sk

al d

et o

gså

have

kon

sekv

ense

r for

rest

en a

f arb

ejds

plad

sen?

Hvi

lken

feed

back

-kul

tur p

asse

r hos

os?

bfaf

inan

s.dk

DIA

LOG

AR

K 3

b

Tend

ense

n

En s

tor o

g st

igen

de d

el a

f arb

ejds

styr

ken

har i

kke

fast

e fu

ldtid

sans

ætt

else

r, m

en e

n lø

sere

tilk

nytn

ing

til a

rbej

ds-

plad

sen.

Gru

ppen

dæ

kker

ove

r meg

et fo

rske

llige

ans

æt-

tels

esfo

rmer

, bla

ndt a

ndre

inte

rne

og e

kste

rne

vika

rer,

free

lanc

ere,

sol

osel

vstæ

ndig

e sa

mt m

idle

rtid

igt/

tidsb

e-gr

æns

et a

nsat

te o

g m

edar

bejd

ere

med

lave

re ti

met

al,

heru

nder

med

arbe

jder

e an

sat p

å sæ

rlige

vilk

år.

Meg

et ty

der p

å, a

t ten

dens

en ti

l løs

ere

tilkn

ytni

nger

vil

fort

sætt

e i f

rem

tiden

. Del

s ka

n de

t giv

e en

stø

rre

fleks

ibi-

litet

, at m

an h

urtig

t kan

udv

ide

og re

duce

re a

ktiv

itete

n i

forh

old

til e

fter

spør

gsel

og

budg

ette

r. D

els

foru

dses

nye

di

gita

le tj

enes

ter a

t øge

mar

kede

t for

kor

te, o

pgav

ebas

e-re

de tj

enes

ter –

den

såk

aldt

e pl

atfo

rmsø

kono

mi.

TEM

A: L

ØS

ERE

TILK

NY

TTE

DE

AN

SAT

TE

Hvi

lken

plad

s ha

r løs

ere

tilkn

ytte

de

på a

rbej

dspl

adse

n? A

rbej

dsm

iljøe

t

Det

er i

kke

nødv

endi

gvis

et p

robl

em fo

r hve

rken

den

en-

kelte

elle

r arb

ejds

milj

øet,

at n

ogle

med

arbe

jder

e ha

r en

løse

re ti

lkny

tnin

g –

isæ

r ikk

e hv

is d

en e

r sel

vval

gt. M

en

der e

r alli

geve

l nog

le te

mae

r, so

m d

et k

an v

ære

god

t at

være

opm

ærk

som

på.

For d

en lø

sere

tilk

nytt

ede

kan

det f

x ha

ndle

om

usi

kre

indt

ægt

sfor

hold

, man

glen

de tr

yghe

d i a

nsæ

ttel

sen,

op-

leve

lsen

af i

kke

at v

ære

inte

grer

et i

det k

olle

gial

e fæ

lles-

skab

elle

r ikk

e ha

ve s

amm

e in

dflyd

else

på

arbe

jdet

som

de

fast

ansa

tte.

For a

rbej

dspl

adse

n so

m h

elhe

d ka

n m

ange

løse

re ti

l-kn

ytte

de g

øre

arbe

jdsf

ælle

sska

bet m

ere

uhom

ogen

t og

usta

bilt.

Del

s sk

al m

edar

bejd

erne

forh

olde

sig

til fl

ere

og

hypp

igt s

kift

ende

kol

lege

r, de

ls a

rbej

der a

lle m

edar

bejd

e-re

ikke

nød

vend

igvi

s på

sam

me

vilk

år o

g ve

d m

åske

ikke

, pr

æci

s hv

ad d

e ka

n fo

rven

te o

g kr

æve

af h

inan

den.

Lede

lsen

spi

ller u

nder

alle

om

stæ

ndig

hede

r en

vigt

ig

rolle

i at

sik

re g

odt a

rbej

dsm

iljø

uans

et fo

rske

llene

i an

-sæ

ttel

sesf

orho

ld. D

et h

andl

er is

ær o

m a

t væ

re å

ben

om,

hvilk

e pr

oble

mst

illin

ger d

et k

an in

debæ

re o

g ta

ge a

nsva

r fo

r at h

åndt

ere

dem

– i

resp

ekt f

or b

åde

de fa

stan

satt

e og

de

løse

re ti

lkny

tted

e.D

IALO

GA

RK

4a

/ 6

Læs

også

intro

dukt

ions

- fo

lder

en S

æt f

rem

tiden

s

arbe

jdsm

iljø

til d

ebat

DE

LØS

ER

E T

ILK

NY

TT

ED

ES

AR

BE

JD

SM

ILJ

Ø

Vurd

ér ri

siko

en fo

r, at

de

løse

re ti

lkny

tted

e:

• Ka

n fø

le s

ig u

tryg

ge i

ansæ

ttel

sen

og u

sikr

e på

frem

ti-de

n.

• O

plev

er a

t hav

e m

indr

e in

dflyd

else

, fæ

rre

attr

aktiv

e (e

l-le

r fler

e sæ

rligt

van

skel

ige)

opg

aver

og

min

dre

adga

ng

til e

fter

udda

nnel

se.

• O

plev

er s

ig h

ægt

et a

f arb

ejds

plad

sens

soc

iale

fælle

s-sk

ab.

• Ri

sike

rer,

at d

e ik

ke få

r nød

vend

ig a

rbej

dsm

iljøm

æss

ig

inst

rukt

ion

og o

plæ

ring,

ford

i de

er p

å ge

nnem

træ

k.

AR

BE

JD

SM

ILJ

ØE

T S

OM

HE

LH

ED

Ove

rvej

, om

jere

s br

ug a

f løs

t tilk

nytt

ede:

• Ka

n gi

ve u

lige

vilk

år i

udfø

rels

en a

f arb

ejde

t, ue

ns b

e-la

stni

nger

i op

gave

mæ

ngde

n og

høj

per

sona

leom

sæt-

ning

.

• Ka

n sk

abe

ukla

rhed

om

, hvi

lke

krav

lede

re o

g ko

llege

r ka

n st

ille

til d

e lø

st ti

lkny

tted

e ift

. kva

litet

og

dead

li-ne

s.

• Ka

n gø

re d

et s

være

re a

t opb

ygge

et s

tærk

t kol

legi

alt

fælle

sska

b.

• Ka

n væ

re m

ed ti

l at r

educ

ere

arbe

jdsp

ress

et, f

x i p

erio

-de

r med

spi

dsbe

last

ning

.

Dia

logs

pørg

smål

• H

vord

an b

ruge

r vi l

øser

e til

knyt

tede

med

arbe

jder

e i d

ag?

Og

hvilk

e ty

per a

f løs

ere

tilkn

ytni

ng, t

ror

vi, b

liver

alm

inde

lige

hos

os i

frem

tiden

?

• H

vilk

e fo

rdel

e og

udf

ordr

inge

r giv

er d

e lø

sere

tilk

nytt

ede

for a

rbej

dspl

adse

n og

arb

ejds

milj

øet?

• H

vad

kan

vi s

om a

rbej

dspl

ads

gøre

for,

at o

gså

de lø

sere

tilk

nytt

ede

har e

t god

t arb

ejds

milj

ø?

Hvi

lke

forh

old

er s

ærli

g vi

gtig

e?

• H

vord

an in

dgår

de

løse

re ti

lkny

tted

e i a

rbej

dspl

adse

ns k

olle

gial

e fæ

lless

kabe

r? E

r der

fagl

ige

elle

r so

cial

e ak

tivite

ter,

arra

ngem

ente

r, m

øder

og

tilbu

d, s

om d

e ik

ke e

r en

del a

f?

• Er

der

fors

kelle

på,

hva

d vi

tilb

yder

og

forv

ente

r af h

enho

ldsv

is fa

st o

g lø

sere

tilk

nytt

ede

med

arbe

j-de

re –

og

er d

isse

fors

kelle

ken

dte

og a

nerk

endt

e af

alle

?

bfaf

inan

s.dk

DIA

LOG

AR

K 4

b

Tend

ense

n

Virt

uelt

arbe

jde

og s

amar

bejd

e sp

rede

r sig

so

m a

rbej

dsfo

rm p

å de

fina

nsie

lle a

rbej

ds-

plad

ser.

Det

er k

ende

tegn

et v

ed, a

t de

sam

ar-

bejd

ende

ikke

befi

nder

sig

fysi

sk p

å sa

mm

e st

ed, m

en fx

kom

mun

iker

er v

ia m

ail,

mob

il,

Skyp

e, s

ocia

le m

edie

r – e

ller p

å sæ

rlige

dig

i-ta

le p

latf

orm

e. V

irtue

lt ar

bejd

e er

oft

e fle

ksi-

belt

og k

an fo

regå

ude

n fo

r nor

mal

arb

ejds

-tid

, hje

mm

efra

og/

elle

r på

tvæ

rs a

f sto

re

geog

rafis

ke a

fsta

nde.

De

tekn

olog

iske

mul

ighe

der f

or a

t und

erst

øt-

te v

irtue

lt sa

mar

bejd

e øg

es å

r for

år.

Sam

ti-di

g bl

iver

man

ge v

irkso

mhe

der o

pmæ

rkso

m-

me

på, a

t nog

le v

irtue

lle lø

snin

ger k

an g

ive

en s

tørr

e fle

ksib

ilite

t, de

ls in

tern

t i o

rgan

isat

i-on

en, d

els

i ser

vice

n ov

er fo

r kun

der.

Et s

ærli

gt a

spek

t af d

et v

irtue

lle s

amar

bej-

de e

r virt

uel l

edel

se, h

vor m

edar

bejd

ere

og

dere

s le

der i

kke

mød

es fy

sisk

til h

verd

ag, f

x fo

rdi l

eder

en s

kal d

ele

sin

tilst

edev

ære

lse

mel

lem

fler

e ge

ogra

fisk

spre

dte

enhe

der.

TEM

A: V

IRTU

ELLE

KO

LLEG

ER

Hvo

rdan

sam

arbe

jder

vi g

odt

med

virt

uelle

kol

lege

r?A

rbej

dsm

iljøe

t

Der

er m

ange

form

er fo

r virt

uelt

arbe

jde

og s

amar

bejd

e –

og te

nden

-se

n be

høve

r ikk

e væ

re d

årlig

for d

en e

nkel

te e

ller d

et fæ

lles

arbe

jds-

milj

ø. D

er e

r im

idle

rtid

en

rækk

e pr

oble

mst

illin

ger,

det k

an v

ære

god

t at

væ

re o

pmæ

rkso

m p

å, h

vis

virt

uelt

sam

arbe

jde

spill

er e

n st

or ro

lle

hos

jer.

Det

afg

øren

de e

r, at

soc

iale

rela

tione

r udv

ikle

r sig

and

erle

des,

når

de

fore

går v

irtue

lt og

lejli

ghed

svis

t, en

d nå

r man

som

kol

lege

r ser

hin

-an

den

i hve

rdag

en. D

et k

an v

ære

svæ

rere

at o

pbyg

ge o

g vi

se ti

llid

og

sym

pati

på a

fsta

nd, o

g de

r ops

tår l

ette

re u

klar

hed,

mis

fors

tåel

ser o

g ry

gter

, når

man

ikke

har

tæt d

aglig

kon

takt

– o

g m

åske

ikke

ken

der s

i-ne

virt

uelle

kol

lege

r sæ

rlig

godt

.

De

med

arbe

jder

e, d

er p

rimæ

rt a

rbej

der v

irtue

lt, k

an o

plev

e at

man

gle

fagl

ig o

g so

cial

stø

tte

i arb

ejde

t – o

g m

åske

ikke

føle

sig

som

en

del

af e

t kol

legi

alt f

ælle

sska

b. D

e ha

r mås

ke h

elle

r ikk

e så

let a

dgan

g til

m

ere

ufor

mel

dia

log,

spa

rrin

g og

feed

back

fra

lede

lsen

.

For a

rbej

dspl

adse

n so

m h

elhe

d ka

n de

virt

uelle

sam

arbe

jdsf

orm

er

være

en

udfo

rdrin

g fo

r opg

avel

øsni

ngen

– is

ær h

vis

det f

orud

sætt

er

et tæ

t og

tillid

sful

dt in

dbyr

des

sam

arbe

jde.

Det

kræ

ver t

ypis

k en

eks

-tr

a (le

dels

es)in

dsat

s at

opb

ygge

sam

men

hæng

skra

ft i

virt

uelle

org

a-ni

satio

ner.

Det

kan

bla

ndt a

ndet

væ

re é

n-til

-én-

sam

tale

r elle

r fæ

lles

mød

er m

ed d

e vi

rtue

lle k

olle

ger,

en s

yste

mat

isk

dial

og o

m fo

rdel

ing

af a

rbej

dsop

gave

r og

kom

pete

nceu

dvik

ling,

en

god

unde

rstø

ttel

se a

f m

edar

bejd

erne

s se

lvle

dels

e sa

mt f

x at

giv

e vi

rtue

lle m

øder

et v

ist s

o-ci

alt i

slæ

t for

at s

tyrk

e sa

mhø

righe

den.

DIA

LOG

AR

K 5

a /

6Læ

s og

så in

trodu

ktio

ns-

fold

eren

Sæ

t fre

mtid

ens

ar

bejd

smilj

ø til

deb

at

DE

VIR

TU

EL

LE

KO

LL

EG

ER

S A

RB

EJ

DS

MIL

JØ

Ove

rvej

, om

de

virt

uelle

kol

lege

r er i

sæ

rlig

risik

o fo

r:

• At

opl

eve

sig

enso

mm

e el

ler s

ocia

lt is

oler

ede

i job

bet.

• At

der

es a

rbej

dsin

dsat

s fo

reko

mm

er u

synl

ig o

g ud

en

aner

kend

else

.

• At

kra

v om

høj

flek

sibi

litet

føre

r til

græ

nsel

øst a

rbej

de.

• At

opl

eve

sig

forf

orde

lt, fx

ford

i att

rakt

ive

opga

ver o

g vi

lkår

går

til a

ndre

. •

At m

angl

e st

øtte

fra

lede

r elle

r kol

lege

r om

krin

g op

ga-

velø

snin

g.

AR

BE

JD

SM

ILJ

ØE

T S

OM

HE

LH

ED

Ove

rvej

, om

jere

s vi

rtue

lle s

amar

bejd

srel

atio

ner:

• G

ør d

et s

være

re a

t opb

ygge

tilli

d og

næ

re p

rofe

ssio

nel-

le re

latio

ner.

• Ø

ger r

isik

oen

for f

ragm

ente

ring

af d

et k

olle

gial

e fæ

l-le

sska

b.

• U

dfor

drer

den

fælle

s ry

tme

i arb

ejds

opga

vern

e –

med

ris

iko

for g

ræns

eløs

t arb

ejde

.

• Sk

aber

eks

tra

beho

v fo

r tyd

elig

forv

entn

ings

afst

em-

ning

og

inkl

uder

ende

lede

lse.

Dia

logs

pørg

smål

• H

vor u

dbre

dt e

r elle

r bliv

er v

irtue

lt ar

bejd

e og

sam

arbe

jde

på v

ores

arb

ejds

plad

s? H

vilk

e ar

bejd

sfun

ktio

ner o

g fa

ggru

pper

er

elle

r bliv

er s

ærli

g be

rørt

?

• H

vad

ople

ver v

i som

ford

ele

og u

lem

per v

ed d

enne

arb

ejds

form

? D

els

for d

em, d

er a

rbej

der v

irtue

lt, d

els

for r

este

n af

ar-

bejd

spla

dsen

?

• H

vord

an k

an v

i sik

re, a

t virt

uelle

kol

lege

r føl

er s

ig s

om fa

glig

t og

soci

alt l

igev

ærd

ige

med

lem

mer

af a

rbej

dsfæ

lless

kabe

t?

• H

vord

an k

an v

i und

erst

øtte

opb

ygni

ngen

af i

ndby

rdes

ken

dska

b og

tilli

d i d

e vi

rtue

lle s

amar

bejd

srel

atio

ner?

• H

vord

an s

ikre

r vi m

ulig

hed

for d

en n

ødve

ndig

e di

alog

og

indd

rage

lse,

når

vi i

kke

altid

mød

es a

nsig

t til

ansi

gt p

å ar

bejd

s-pl

adse

n i h

verd

agen

?

• H

vord

an k

an v

i und

gå, a

t mul

ighe

den

for a

t arb

ejde

hvo

r som

hel

st o

g nå

r som

hel

st fø

rer t

il en

kul

tur m

ed g

ræns

eløs

t ar-

bejd

e?

• H

ar v

i bru

g fo

r at a

ftal

e pr

inci

pper

for,

hvor

dan

vi fo

rdel

er fx

arb

ejds

opga

ver o

g ud

vikl

ings

mul

ighe

der,

så v

irtue

lle k

olle

ger

ikke

bliv

er fo

rfor

delt?

bfaf

inan

s.dk

DIA

LOG

AR

K 5

b

Tend

ense

n

Ny

tekn

olog

i og

digi

tale

løsn

inge

r udb

rede

s ov

eral

t og

med

sto

r has

t i d

isse

år –

ikke

min

dst i

fina

nsse

ktor

en.

Nog

le b

eteg

ner d

et ’d

en fj

erde

indu

strie

lle re

volu

tion’

for

at u

nder

stre

ge, a

t der

er t

ale

om e

t tek

nolo

gisp

ring,

der

i hø

jt te

mpo

ska

ber d

ybe

fora

ndrin

ger i

vor

es s

amfu

nd o

g på

virk

som

hede

rne.

Det

høj

e te

mpo

i te

knol

ogiu

dvik

linge

n be

tyde

r, at

der

med

la

ngt k

orte

re m

elle

mru

m e

nd ti

dlig

ere

opst

år n

ye p

rodu

k-te

r, tje

nest

er, s

amar

bejd

sfor

mer

og

arbe

jdsf

unkt

ione

r –

og d

erm

ed b

ehov

for l

øben

de a

t for

ny s

ine

kom

pete

ncer

. G

roft

sag

t kan

en

udda

nnel

se v

ære

foræ

ldet

– e

ller i

hve

rt

fald

util

stræ

kkel

ig –

kor

t tid

eft

er a

t man

er f

ærd

igud

dan-

net.

TEM

A: D

IGIT

ALI

SER

ING

Hva

d be

tyde

r ny

digi

tal t

ekno

logi

fo

r arb

ejds

miljø

et?

Arb

ejds

milj

øet

Alle

virk

som

hede

r er s

elvf

ølge

lig in

tere

sser

ede

i at f

ølge

m

ed d

en te

knol

ogis

ke u

dvik

ling

og u

dnyt

te d

ens

mul

ig-

hede

r for

at a

rbej

de m

ere

effe

ktiv

t, sk

abe

bedr

e kv

alite

t og

leve

re d

e pr

oduk

ter o

g de

n se

rvic

e, k

unde

r og

borg

ere

efte

rspø

rger

. Ogs

å fo

r med

arbe

jder

ne k

an te

knol

ogie

n ru

mm

e ny

e sp

ænd

ende

mul

ighe

der f

or a

t løs

e op

gave

r-ne

bed

re o

g sm

arte

re, h

erun

der k

omm

unik

ere

og a

rbej

de

mer

e ef

fekt

ivt s

amm

en.

At in

dfør

e ny

dig

ital t

ekno

logi

rum

mer

imid

lert

id o

gså

en

rækk

e ar

bejd

smilj

øudf

ordr

inge

r, de

t er f

ornu

ftig

t at f

or-

hold

e si

g til

. Det

kan

isæ

r påv

irke

arbe

jdsm

iljøe

t, hv

is n

ye

digi

tale

sys

tem

er:

• op

leve

s ik

ke a

t und

erst

øtte

ker

neop

gave

n og

der

med

gå

r ud

over

arb

ejde

ts m

enin

g og

indh

old

• sk

al e

rsta

tte

men

nesk

elig

arb

ejds

kraf

t og

derf

or ø

ger

den

enke

ltes

fryg

t for

at b

live

opsa

gt

• op

leve

s so

m u

nødi

gt b

urea

ukra

tiser

ende

, fx

skab

er

ekst

raop

gave

r, m

elle

mle

d og

øge

t adm

inis

trat

ion

• in

deho

lder

inci

tam

ente

r, so

m s

kabe

r uøn

sket

kon

kur-

renc

e og

kon

flikt

er e

ller fl

ytte

r fok

us fr

a et

hel

heds

an-

svar

til s

ærin

tere

sser

•

inde

hold

er k

ontr

olel

emen

ter s

om s

igna

lere

r mis

tillid

til

med

arbe

jder

neD

IALO

GA

RK

6a

/ 6

Læs

også

intro

dukt

ions

- fo

lder

en S

æt f

rem

tiden

s

arbe

jdsm

iljø

til d

ebat

Spø

rgsm

ål

• H

vord

an fo

rven

ter v

i, at

den

frem

tidig

e te

knol

ogis

ke

og d

igita

le u

dvik

ling

vil v

ære

på

vore

s om

råde

? H

vilk

e lø

snin

ger o

g sy

stem

er e

r akt

uelle

elle

r lig

e om

hjø

r-ne

t? O

g hv

ad k

an v

i for

estil

le o

s på

lidt

læng

ere

sigt

?

• H

vord

an p

åvirk

er n

y te

knol

ogi v

ores

fagl

ighe

der,

sam

-ar

bejd

sfor

mer

og

udvi

klin

gsm

ulig

hede

r i d

et d

aglig

e ar

bejd

e? H

vilk

en b

etyd

ning

har

tekn

olog

ien

dire

kte

og

indi

rekt

e fo

r arb

ejds

milj

øet?

• H

vord

an k

an v

i sik

re, a

t nye

tekn

olog

ier u

nder

støt

ter

vore

s ke

rneo

pgav

e og

de

arbe

jdsg

ange

, der

ska

ber

værd

i for

kun

der?

• H

vad

kan

vi g

øre

for,

at n

ye te

knol

ogie

r bliv

er g

odt

impl

emen

tere

t? H

vad

kan

vi læ

re a

f erf

arin

ger f

ra ti

d-lig

ere

impl

emen

terin

ger?

Hvi

lke

form

er fo

r int

rodu

k-tio

n og

kom

pete

nceu

dvik

ling

er n

ødve

ndig

? H

vord

an

kan

vi e

valu

ere

og ju

ster

e im

plem

ente

ringe

n un

der-

vejs

?

• H

vord

an k

an v

i som

arb

ejds

plad

s un

ders

tøtt

e, a

t m

edar

bejd

erne

sel

v fo

rber

eder

sig

på

og ru

ster

sig

til

en h

verd

ag m

ed n

ye te

knol

ogis

ke m

ulig

hede

r og

ud-

ford

ringe

r? •

Hvo

rdan

ser

vor

es a

rbej

dspl

ads

ud o

m fx

fem

år –

i ly

set a

f den

tekn

olog

iske

udv

iklin

g? H

vilk

e ko

mpe

ten-

cer h

ar v

i sæ

rlig

brug

for a

t udv

ikle

elle

r sty

rke

– og

hv

orda

n ku

nne

det f

oreg

å?

• in

dfør

es u

den

orde

ntlig

indd

rage

lse

af b

ruge

rne,

her

-un

der o

plys

ning

om

form

ål o

g øn

sked

e an

vend

else

s-m

åder

•

ikke

leds

ages

af g

od ti

lpas

ning

til a

rbej

dsst

edet

af t

ek-

nolo

gien

, opl

ærin

g til

med

arbe

jder

e og

orie

nter

ing

til

andr

e be

rørt

e gr

uppe

r•

skab

er u

nødi

ge a

fsta

nde

elle

r bru

d i r

elat

ione

rne

mel

-le

m s

amar

bejd

ende

gru

pper

- m

edar

bejd

ere

og le

dere

.

Hur

tig te

knol

ogis

k ud

vikl

ing

risik

erer

des

uden

at s

plitt

e ar

bejd

smar

kede

t op

i meg

et ru

tinep

ræge

de jo

b m

ed e

n hø

j gra

d af

sta

ndar

dise

ring

og la

v in

dflyd

else

på

arbe

j-de

ts u

dfør

else

(såk

aldt

dig

ital t

aylo

riser

ing)

og

mer

e kr

eativ

e, u

dvik

lend

e jo

b. D

er e

r ogs

å ris

iko

for e

n po

lari-

serin

g m

elle

m g

rupp

er a

f med

arbe

jder

e, d

er b

eher

sker

el

ler l

et k

an læ

re d

en n

ye te

knol

ogi,

og m

edar

bejd

ere,

for

hvem

det

nye

er f

rem

med

og

svæ

rt ti

lgæ

ngel

igt.

For l

edel

sen

rum

mer

dig

italis

erin

g og

impl

emen

terin

g af

ny

tekn

olog

i isæ

r tre

udf

ordr

inge

r, nå

r det

gæ

lder

arb

ejds

-m

iljøe

t. Fo

r det

førs

te a

t sik

re e

t kon

tinue

rligt

foku

s på

ko

mpe

tenc

eudv

iklin

g, s

å m

edar

bejd

erne

er t

rygg

e ve

d og

kan

udn

ytte

mul

ighe

dern

e i d

en n

ye te

knol

ogi.

For d

et

ande

t at h

ave

et b

lik fo

r, hv

orda

n de

n ny

e te

knol

ogi p

åvir-

ker i

ndho

ld o

g re

latio

ner i

fors

kelli

ge jo

b. F

or d

et tr

edje

at

skæ

rpe

opm

ærk

som

hede

n om

god

fora

ndrin

gsle

dels

e,

heru

nder

bet

ydni

ngen

af i

nfor

mat

ion,

invo

lver

ing

og ty

de-

lighe

d om

form

ål o

g fo

rløb.

bfaf

inan

s.dk

DIA

LOG

AR

K 6

b