SOLRØDGÅRD KLIMA- OG MILJØPARK...4 MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD 20Projekt%20dokumenter/Revideret%20VVM/A106944

MAJ 2019 HILLERØD SERVICE A/S

SOLRØDGÅRD KLIMA- OG MILJØPARK MILJØKONSEKVENSRAPPORT

3

http://projects.cowiportal.com/ps/A038522/Documents/3%20Projekt%20dokumenter/Revideret%20VVM/A106944-004_milj%C3%B8konsekvenrapport_0.10.docx

MAJ 2019 HILLERØD SERVICE A/S

SOLRØDGÅRD KLIMA- OG MILJØPARK MILJØKONSEKVENSRAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A106944 004

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 13. maj 2019 Miljøkonsekvensrapport SHC, MORH,

PCVE, LHJN, KNRD

UVA, TBKR, JOKC JOKC

4 MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD


INDHOLD

1 Indledning 7

1.1 Læsevejledning 10

2 Projektbeskrivelse 12

2.1 Eksisterende forhold 12

2.2 Afgrænsning af projektområdet 13

2.3 Klima- og Miljøpark Solrødgård (Hovedforslag –

og det tilpassede hovedforslag) 15

2.4 Anlægsfase 26

2.5 Projektalternativer 27

2.6 Fravalgte alternativer 27

2.7 Referencescenarie (0-alternativ) 28

2.8 Andre planer og projekter 29

3 Plan- og arealforhold 31

3.1 Fingerplan 2019 31

3.2 Zonestatus 32

3.3 Regional vækst- og udviklingsstrategi 32

3.4 Kommuneplan 2017 33

3.5 Lokalplan 34

3.6 Vandrammedirektivet 36

3.7 Natura 2000 direktiverne 36

3.8 Spildevandsplan 37

3.9 Vandforsyningsplan 37

4 Principper og metoder for vurderingen 39

4.1 Afgrænsning af fokusområder 39

4.2 Overordnet vurderingsmetode 39

4.3 Anvendte modeller 40

5 Grundvand 43

5.1 Lovgrundlag 43

5.2 Metode 43

5.3 Miljøstatus 46

5.4 Konsekvenser i anlægsfasen 49

5.5 Konsekvenser i driftsfasen 49

5.6 Konklusion 50

6 Overfladevand 51

6.1 Lovgrundlag 51

6.2 Metode 52

5


6.3 Miljøstatus 54



6.6 Konklusion 99

6.7 Afværgeforanstaltninger 100

7 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora 101

7.1 Lovgrundlag 101

7.2 Metode 102

7.3 Miljøstatus 105



7.6 Konklusion 118


8 Natura 2000 væsentlighedsvurdering 119

8.1 Sammenfatning 119

8.2 Baggrund 122

8.3 Habitatbekendtgørelsen 124

8.4 Projektbeskrivelse 129

8.5 Metode 131

8.6 Beskrivelse af Natura 2000-områderne 141

8.7 Forekomst af bilag IV-arter 147

8.8 Potentielt påvirkede naturtyper og arter 148

8.9 Væsentlighedsvurdering 162

8.10 Samlet vurdering 173

9 Trafikale forhold 175

9.1 Afgrænsning og metode 175




9.5 Konklusion 182

10 Befolkning og menneskers sundhed 183

10.1 Lovgrundlag og planforhold 183

10.2 Metode 185




10.6 Konklusion 196

11 Luft og klimatiske faktorer 197

11.1 Lovgrundlag 197

6 MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLIMA- OG MILJØPARK SOLRØDGÅRD


11.2 Metode og afgrænsning 197




11.6 Konklusion 203

12 Landskab 204


12.2 Metode 209



12.5 Konklusion 221

13 Kulturarv 222


13.2 Metode 222




13.6 Konklusion 234


14 Kumulative virkninger 235

15 Årsager til valg af projektforslag 237

16 Afværgeforanstaltninger 238

16.1 Overfladevand 238

16.2 Trafikale forhold 238

17 Referencer 239

18 Bilagsoversigt 242

http://projects.cowiportal.com/ps/A038522/Documents/3 Projekt dokumenter/Revideret VVM/A106944-004_miljøkonsekvenrapport_0.14.docx

1 Indledning

Den 28. januar 2015 godkendte Hillerød Byråd lokalplan nr. 395 for Energi-,

klima- og miljøpark Solrødgård med tilhørende miljøvurdering, VVM og Natura

2000 vurdering.

Lokalplanen blev den 25. februar 2015 påklaget til Natur- og miljøklagenævnet

af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Klagerne havde følgende hovedpunk-

ter:

1 Der blev ved vedtagelsen foretaget ændringer i fordelingen af renset spilde-

vand mellem Havelse Å og Pøle Å i forhold til den fordeling, der var miljø-

vurderet ved den miljøvurdering, der lå til grund for lokalplanen. Konse-

kvenserne af denne ændring er ikke indarbejdet i miljøvurderingen, der

derfor ikke giver et retvisende billede af det vedtagne projekts miljøkonse-

kvenser.

2 Mangelfuld redegørelse for konsekvenser i Havelse Å for øget udledning af

renset spildevand.

3 Projektet strider mod vandrammedirektivets ikke-forringelses-princip i for-

hold til udledning af næringsstoffer til Roskilde Fjord.

Den 30. november 2017 gav planklagenævnet DN medhold i det første punkt i

klagen og underkendte dermed plangrundlaget for projektet og ophævede der-

ved lokalplanen.

Den 7. marts 2018 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Hillerød Kommu-

nes afgørelse af 3. februar 2015 om VVM-tilladelse til etablering af Energi-,

Klima- og Miljøpark på Solrødgård med virkning 1 år fra nævnets afgørelse, og

hjemviste sagen til fornyet behandling.

Ved samme afgørelse ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet i øvrigt udled-

ningstilladelsen til spildevand fra det nye renseanlæg (HCRSyd) på Solrødgård.

8 MILJØKONSEKVENSRAPPORT


Der skal derfor tilvejebringes et nyt og gyldigt plangrundlag for projektet. Det

indebærer, at der skal udarbejdes ny lokalplan med tilhørende miljørapport,

samt miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. Store dele af projektet

er på nuværende tidspunkt gennemført. Genbrugsstationen er taget i brug, ren-

seanlægget er færdigbygget og under indkøring, og Klima- og Miljøcentret

mangler kun færdiggørelse af indvendige installationer. Efter den tidligere lokal-

plans vedtagelse er det besluttet:

› at etablere et parkeringsareal for skraldevogne lige nord for genbrugsplad-

sen,

› at etablere et nyt vandværk nord for skraldevognsparkeringen, samt

› at reservere den nordlige del af arealet til solfangeranlæg (dette vil dog

ikke indgå i projektet, men kun i lokalplanen).

Overgangsbestemmelsen i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM)1 er, at planer, der er under udar-

bejdelse på ikrafttrædelsestidspunktet skal færdiggøres efter de gamle regler.

Udarbejdes ændringer efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, som det er tilfældet

her – skal den nye lov bruges (§ 57, stk. 3). Udover ovenstående ændringer,

som er vedtaget efter lokalplanens vedtagelse, er der også følgende ændringer

af projektet, som skal tages med i miljøkonsekvensrapporten:

› Ændret fordeling i udledningen mellem Havelse Å og Pøle Å.

› Nedlæggelse af Stenholt Vandværk og tre tilhørende boringer.

Miljøkonsekvensrapporten skal derfor afspejle disse ændringer, men i øvrigt

også behandle de øvrige miljøforhold, hvor en væsentlig miljøpåvirkning ikke

kan udelukkes.

Det er vurderet, at projektet skal gennemgå en miljøkonsekvensvurdering, da

følgende elementer af projektet er omfattet af punkter på bilag 1 og bilag 2 til

bekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 af lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven):

› Renseanlægget (bilag 2, pkt. 10n, 11c).

› Rørledninger (bilag 2, pkt. 10j).

› Genbrugsstation (bilag 2, pkt. 11b)

1 Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. maj 2018 om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM).


MILJØKONSEKVENSRAPPORT 9

› Prøveboringer ved Freerslev (bilag 2, pkt. 2d, iii)

› Vandværk (bilag 2, pkt. 10m)

› Vådområdet på Solrødgård (bilag 2, pkt. 10g)

Hillerød Kommune har imødekommet bygherres anmodning om at igangsætte

miljøkonsekvensvurdering af Klima- og Miljøpark Solrødgård efter § 18, stk. 2 i

miljøvurderingsloven.

Parallelt hermed udarbejder myndigheden en miljøvurdering af forslag til lokal-

plan og kommuneplantillæg for Klima- og Miljøpark Solrødgård, jf. miljøvurde-

ringslovens § 8 stk. 1.

I miljøkonsekvensrapporten beskrives projektet og de forventede miljømæssige

konsekvenser af at etablere Solrødgård. I undersøgelsen indgår alle påvirknin-

ger, det vil sige de direkte, indirekte, afledte og kumulative effekter under drift.

Miljøkonsekvensrapporten er en del af processen omkring lovliggørelse af plan-

forholdene omkring Klima- og Miljøpark Solrødgård. Udgangspunktet for vurde-

ringen vil dog være, at projektet på Solrødgård aldrig har været gennemført –

hverken helt eller delvist. Vurderingen omfatter således både anlægs- og drifts-

fase for hele projektet, uanset om projektelementerne er gennemført og mulig-

vis i drift.

Forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten har Hillerød Kommune 1.

maj 2018 afgivet en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens

indhold og omfang. Når Hillerød Kommune har gennemgået miljøkonsekvensrap-

porten, sendes den i høring hos berørte myndigheder og offentligheden. Efter

høringen træffer Hillerød Kommune afgørelse om, hvorvidt projektet kan etable-

res.

Hovedforslaget i denne miljøkonsekvensrapport afviger fra det tidligere ansøgte

projekt. I løbet af miljøvurderingsprocessen er det blevet klart, at fordelingen af

det udledte spildevand mellem Pøle Å og Havelse Å medførte en usikkerhed om,

hvorvidt projektet kunne overholde kravene i habitatreglerne. Derfor blev det

oprindelige hovedforslag (alternativ A) fravalgt og erstattet af et nyt hovedfor-

slag, hvor påvirkningen af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jæ-

gerspris Nordskov er reduceret. Fuld udnyttelse af hovedforslaget vil medføre

øget vandføring i Havelse Å og forudsætter at vandløbet reguleres. Da regule-

ring af Havelse Å kræver en særskilt tilladelse, er hovedforslaget derfor blevet

tilpasset med hensyn til kapaciteten af renseanlægget. Det tilpassede hovedfor-

slag adskiller sig dermed udelukkende fra hovedforslaget med hensyn til udled-

ningskapacitet.



Det er dermed det tilpassede hovedforslag med reducereret udledning til Ha-

velse Å, der søges om tilladelse til med denne miljøkonsekvensvurdering.

Miljøvurderingsprocessen er illustreret i nedenstående figur i fem trin.

Hillerød Kommune

Hillerød Forsyning

Aktuel fase i miljøvurderingsprocessen

Figur 1-1 Grafisk oversigt over faserne i miljøvurderingsprocessen med markering

af, om det er miljømyndigheden eller bygherre, der er ansvarlig.

1.1 Læsevejledning

Miljøkonsekvensrapporten indledes med en generel introduktion og baggrund for

projektet.

Kapitel 3 er projektbeskrivelsen, som beskriver projektet og de detaljer, som er

nødvendige for vurderingen i de enkelte fagkapitler samt afgrænsning af

5. GODKENDELSE

Behandling af høringssvar og afgørelse om tilladelse til det ansøgte projekt.

4. OFFENTLIG HØRING

Udsendelse af ansøgning, miljøkonsekvensrapport og udkast til afgørelse i offentlig høring.

3. MILJØKONSEKVENSRAPPORT

Bygherre udarbejder miljøkonsekvensrapport og myndigheden vurderer rapporten.

2. AFGRÆNSNINGSUDTALELSE

Myndighedens afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten. Relevante høringssvar inddrages med hensyn til indhold og metode af

miljøkonsekvensvurderingen.

1. FOROFFENTLIGHEDSFASENHøring af berørte myndigheder og offentligheden om afgrænsning af

miljøkonsekvensrapporten.



projektområdet og de alternativer, der er vurderet. I kapitel 4 gennemgås de

eksisterende og fremtidige planforhold. Kapitel 5 omhandler de principper og

metoder, der anvendes i vurderingen, herunder afgrænsning af de miljøemner,

der behandles. Denne afgrænsning sætter rammerne for den efterfølgende mil-

jøvurdering af projektets konsekvenser.

Kapitel 6-14 er fagkapitler om:

› Grundvand

› Overfladevand

› Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

› Natura 2000 væsentlighedsvurdering

› Trafikale forhold

› Befolkning og menneskers sundhed

› Luft og klimatiske faktorer

› Landskab

› Kulturarv

De enkelte fagkapitler er bygget ens op. Således indeholder hvert kapitel:

› Lovgrundlag

› Metode, herunder afgrænsning og dokumentationsgrundlag

› Miljøstatus/eksisterende forhold

› Konsekvenser i anlægsfasen

› Konsekvenser i driftsfasen

› Konklusion

› Afværgeforanstaltninger

Der er grænseflader mellem mange af kapitlerne. Projektbeskrivelsen er nød-

vendig for forståelse af dem alle. Der således grænseflader mellem kapitlerne

om overfladevand og biologisk mangfoldighed, flora og fauna.

Efter fagkapitlerne gennemgås de kumulative virkninger og indarbejdede afvær-

geforanstaltninger i kapitel 15 og 16.

Rapporten afsluttes med en referenceliste over de anvendte kilder.

Rapporten er vedlagt et ikke-teknisk resumé. Dette resumé opsummerer de vig-

tigste pointer fra rapporten og formidler dem på en måde, der gør det let at få

overblik over projektet og rapporten – også for folk uden forhåndskendskab til

de fagområder, der behandles.



2 Projektbeskrivelse

2.1 Eksisterende forhold

På grund af denne miljøkonsekvensvurderings særlige karakter i og med projek-

tet i store træk står færdigt, afviger dette afsnit fra andre miljøkonsekvensrap-

porter. I det følgende vil vi kort beskrive, hvordan projektområdet var inden

byggeriet blev sat i gang, samt give en status på projektområdet, som det ser

ud starten af april 2018.

Figur 2-1 Ortofotos fra projektområdet. Til venstre ses området i sommeren 2012 og

i foråret 2017 til højre.

2.1.1 Hillerød Forsynings renseanlæg

Under de eksisterende forhold foregår rensningen på seks anlæg (se Tabel 2-1).

De beregnede belastninger er baseret på de nuværende udledninger fra de en-

kelte anlæg og ikke deres rensekrav og dimensionering. Dette giver således det

bedste billede af den aktuelle situation.



Tabel 2-1 Anvendte belastninger fra renseanlæg til beskrivelse af eksisterende for-

hold (gennemsnit fra 2010-2015)

Eks.

For-

hold

Recipient Fosfor

(kg /år)

Fosfor

(mg/l)

Kvæl-

stof

(kg/år

)

Kvæl-

stof

(mg/l)

Vand

(m3/år

)

Vand

(l/s)

HCR Pøle Å 1.221 0,21 32.942 5,62 5.866.0

00

186

Gade-

vang

Pøle Å 45 0,24 1.468 7,8 188.000 6,0

Ham-

mers-

holt

Havelse Å 110 0,62 845 4,8 177.000 5,6

Uvelse Havelse Å 195 2,14 530 5,8 91.000 2,9

Nr.

Herlev

Havelse Å 56 0,51 646 5,9 110.000 3,5

Skæ-

vinge

Havelse Å 242 0,3 1.291 1,7 694.000 22

2.2 Afgrænsning af projektområdet

Projektområdet ligger syd for Hillerød og er afgrænset af Roskildevej mod nord,

Lyngevej mod øst og Hillerødmotorvejens forlængelse mod sydvest.

2.2.1 Frem til 2015

Området fremstod som landbrugsareal uden beboelse (se Figur 2-1). Den eneste

bebyggelse i området var Materielgården Solrødgård, der lå i den sydlige del af

området ved Lyngevej. Materialegården var ejet af Hillerød Kommune og blev

anvendt til opbevaring af vejsalt. I tilknytning til Materielgården fandtes bygnin-

ger, som blev anvendt til drift. Landbrugsarealet var ligeledes ejet af Hillerød

Kommune og blev forpagtet ud. Forpagtningsaftalen blev opsagt med udgangen

af april 2014, hvor jorden igen blev matrikulært overgivet til Hillerød Kommune.

Området krydses af Havelse Å i den nordlige del og Slåenbækken langs den

vestlige kant. Naturværdierne var begrænsede og knyttet til vandløbene, et gen-

nemgående stendige samt et skov- og moseområde i den sydlige ende.

Inden for projektområdet var der ikke egentlige rekreative værdier eller facilite-

ter, som indbød til besøg. Havelse Å’s værdi som lystfiskervand på strækningen

igennem projektområdet vurderes at være af begrænset rekreativ interesse.

Området havde en vis jagtmæssig værdi med en lille fast bestand af råvildt, ha-

rer og fasaner, men værdien var begrænset på grund af arealets ringe størrelse

og manglende sammenhæng med tilstødende arealer på grund af de omgivende

vejanlæg.



2.2.2 Status april 2018

Store dele af projektet er gennemført før april 2018. Byggemodning af fællesvej

og –stier, grusstier, lyssignal samt vådområde er etableret og genbrugsstationen

er taget i brug, renseanlægget er færdigbygget og er under indkøring. Klima- og

Miljøcentret mangler kun færdiggørelse af indvendige installationer. Vådområdet

er etableret, men vil først blive vandfyldt ved store regnhændelser (N=> 17 år).

Figur 2-2 Situationsplan af Solrødgård-grunden.



Figur 2-3 Oversigtskort over Solrødgård samt de øvrige anlæg omfattet af denne

miljøkonsekvensvurdering. De violette markeringer viser anlæg, der ned-

lægges. HCR står for Hillerød Central Renseanlæg.

2.3 Klima- og Miljøpark Solrødgård (Hovedforslag

– og det tilpassede hovedforslag)

Baggrund for valg af hovedforslag med tilpasning ift. udledning

Det tilpassede hovedforslaget adskiller sig kun fra de øvrige undersøgte alterna-

tiver i forhold til rensekrav og fordelingen af udledning mellem Havelse Å og Pøle

Å. Det er valgt som hovedforslag fordi, det samlet set vurderes at have den



mindste miljøpåvirkning. Næringsstofbelastningen til både Arresø og Roskilde

Fjord reduceres og bidrager således positivt til opfyldelse af miljømålene i vand-

områdeplanen. I forhold til referencescenariet medfører det tilpassede hovedfor-

slaget en samlet reduktion af belastningen med ca. 36 % kvælstof og 3 % fosfor

til Arresø og 24 % kvælstof og 11 % fosfor til hele Roskilde Fjord.

Dette forslag vurderes derfor samlet set at have et positivt bidrag til opfyldelse

af såvel vandområdeplanernes mål og medvirke til, at den langsigtede målsæt-

ning i Natura 2000-områderne om gunstig bevaringsstatus for marine- og søna-

turtyper samt de tilknyttede arter kan opfyldes.

Beliggenhed og beskrivelse

Projektområdet for Solrødgård ligger syd for Hillerød by og placeringen ses på

Figur 2-3. Figuren viser det samlede projekt med det eksisterende renseanlæg,

den gamle genbrugsstation og trykledningerne, der skal forbinde det nye rense-

anlæg på Solrødgård – kaldet Hillerød Centralrenseanlæg Syd (HCRSyd) – med

udløbsbygværket/pumpestationen ved Munkeengen og Hillerød Centralrensean-

læg (HCR) på Kirsebær Allé.

Figur 2-2 viser de forskellige anlægs indbyrdes placeringen inde på Solrødgård

området.

Det samlede projekt består af følgende elementer:

› Genbrugsstation

› Renseanlæg HCRSyd

› Trykledninger mellem HCR, Munkeengen og HCRSyd samt udløbsbygværk

ved Munkeengen.

› Trykledninger mellem HCRSyd og de nedlagte renseanlæg i Uvelse, Ham-

mersholt og Nørre Herlev, samt trykledning mellem det nedlagte rensean-

læg i Gadevang og HCR (endeligt tracé ikke fundet og optræder derfor ikke

på kortet).

› Vådområde på Solrødgård

› Vandværk på Solrødgård

› Prøveboring for kildeplads ved Freerslev samt råvandsledning til Solrødgård

› Parkeringsareal for skraldevogne

Derudover skal følgende anlæg nedlægges som følge af etableringen af Solrød-

gård:



› Hillerød Centralrenseanlæg (HCR)

› Genbrugsstationen på Rønnevangs Allé

› De fire mindre renseanlæg i Gadevang, Uvelse, Hammersholt og Nørre Her-

lev.

› Vandværket med tilhørende boringer ved Stenholt

› Vandværket i Frederiksgade

2.3.1 Genbrugsstation

Anlæg, der nedlægges

Genbrugsstationen på Rønnevangs Allé nedlægges. Genbrugspladsen ligger i et

erhvervsområde med blandet småerhverv og pladskrævende butikker som byg-

gemarkeder, autoforhandlere mm. Til- og frakørsel kan kun foregå gennem

dette område, der i forvejen er belastet af trafik. Containere står i samme plan

som personbilstrafikken, så den tunge trafik foregår i samme plan som den lette

trafik. Mod syd grænser genbrugspladsen op til en haveforening.

Nye anlæg

Den nye genbrugsstation etableres som erstatning for den tidligere på Rønne-

vangs Allé. Indretningen er optimeret ved bl.a. at holde den tunge trafik og per-

sonbiler adskilt og have nedsænkede containere, så tunge løft reduceres. Samti-

dig forbedres til- og frakørselsforholdene i forhold til den eksisterende genbrugs-

plads. Nord for genbrugspladsen etableres et parkeringsareal for skraldebiler og

containere. Der vil være plads til otte skraldebilder, der kører til og fra pladsen 1

gang dagligt.

For at hindre støvudvikling i forbindelse med driften af pladsen, vil der blive van-

det.

Asbestholdigt affald, der kan støve, skal befugtes og opbevares i lukket eller

overdækket container, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres. Byggemate-

rialer med cementbundne asbestfibre skal håndteres, så de ikke beskadiges. Så-

fremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelse, skal de straks placeres

i en lukket eller overdækket container og befugtes.

Eventuelt afkast fra mekanisk ventilation fra bygning eller specialcontainer, hvor

der opbevares farligt affald, skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over

tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Der skal i forbindelse med behandling af lokalplan og miljøkonsekvensvurdering

indsendes ansøgning om ny miljøgodkendelse af genbrugspladsen.



2.3.2 Renseanlæg


Hillerød Central Renseanlæg (HCR) ligger på Kirsebær Allé i den vestlige del af

Hillerød midt i et boligområde. Anlægget blev bygget i 1964 og er blevet ombyg-

get i flere omgange – senest i 2000-2003. Anlægget udleder til Pøle Å og er di-

mensioneret til 80.000 PE. Anlægget er kommunens største og er et mekanisk-

biologisk-kemisk anlæg med slutfiltrering. Det rensede spildevand ledes ud i

Pøle Å, som løber til Arresø.

Gadevang renseanlæg er beliggende i den nordlige ende af Gadevang ud mod

Gribskov og udleder til Gadevangsrenden, der er et tilløb til Pøle Å. Renseanlæg-

get blev bygget i 1965. Anlægget er et mekanisk-biologisk anlæg med slutfiltre-

ring, der er dimensioneret til cirka 2.000 PE.

Uvelse renseanlæg ligger lige nord for Uvelse ved Langebjerg og udleder via

Uvelse Å og Kollerød Å til Havelse Å. Anlægget blev bygget i 1980'erne og er et

mekanisk-biologisk anlæg dimensioneret til 1.233 PE.

Nørre Herlev renseanlæg ligger vest for Nørre Herlev er fra 1979 og udleder via

et tilløb til Havelse Å. Anlægget er et mekanisk-biologisk anlæg dimensioneret til

1.200 PE.

Hammersholt renseanlæg ligger nord for Hammersholt ved Store Hestehave og

udleder via Slåenbækken til Havelse Å. Anlægget er fra 1962 og er et mekanisk-

biologisk anlæg dimensioneret til 1.800 PE.

Alle fire anlæg er mekanisk-biologiske anlæg, hvor det erfaringsmæssigt vides,

at de ikke er effektive ift. fjernelse af miljøfremmede stoffer, medicinrester og

tungmetaller.

Udledninger og beskrivelser af de eksisterende renseanlæg kan ses af Tabel 2-1.

Nye anlæg

Det nye renseanlæg kaldes Hillerød Centralrenseanlæg Syd (HCRSyd) og vil få

en kapacitet på 100.000 PE. I miljøkonsekvensvurderingen ansøges dog kun om

udledning af ca. 89.000 PE svarende til kapaciteten ved det tilpassede hovedfor-

slag. Renseanlægget vil modtage sanitært spildevand og industrispildevand her-

under for-renset spildevand fra bioteknologiske virksomheder samt spildevand til

videre behandling fra det planlagte nye sygehus i Favrholm. Det er således en

forudsætning i denne miljøvurdering, at spildevand fra det nye hospital for-ren-

ses for medicinrester inden modtagelse på HCRSyd. Der er imidlertid planer om,

at alt spildevand fra hele kommunen skal renses for medicinrester på HCRSyd,

da hovedparten af medicin i spildevand stammer fra forbrug i private hjem.



Det nye renseanlæg er bygget efter de nyeste BAT principper og må således for-

ventes at udover at rense effektivt for næringsstoffer og rense effektivt for tung-

metaller og miljøfremmede stoffer. Renseanlægget bygges med tre proceslinjer,

hvor det er normalt med to proceslinjer. Det betyder, at man kan gennemføre

procestekniske eksperimenter i fuld skala og dermed konstant optimere på rens-

ningen af spildevandet.

Miljøstyrelsen har siden 2014 gennemført overvågning af udledningen fra ca. 32

renseanlæg i forbindelse med NOVANA-delprogrammet for punktkilder. Hillerød

Centralrenseanlæg indgår ikke i dette (Boutrup, S. et al, 2015). Her blev det

fundet, at der i udløb fra renseanlæg fundet signifikant reduktion i udledning af

bly, cadmium, kviksølv, nikkel og zink fra perioden 2004-2006 til perioden 2011-

2013. Samme tendens blev fundet for PAH'er og en række andre miljøfremmede

stoffer. Undersøgelsen dækker en bred vifte af forskellige renseanlæg med for-

skellig teknologi og alder. Renseanlægget på Solrødgård er bygget efter de nye-

ste standarder og rensningsmetoder og da der samtidig fortsat sker en reduktion

af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i indløbsvandet, kan det forventes, at

udløbskoncentrationerne vil være som gennemsnittet i NOVANA-undersøgelsen

eller lavere.

Det generelle billede er, at vandkvalitetskravene fastlagt i Bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand. (BEK nr. 1625 af 19/12/2017) kun overskrides for meget få stoffer i

afløbsvand fra renseanlæg. Den samlede tendens er, at udviklingen mod færre,

større og teknologisk mere avancerede renseanlæg bidrager til en reduktion i

udledningerne af miljøfremmede stoffer, metaller og medicinrester. Sideløbende

med dette sker der en udvikling mod mere effektiv kilderegulering i forbindelse

med forbud mod anvendelse af stoffer, affaldssortering og andre tiltag til reduk-

tion af udledninger fra kilden.

Der er således et solidt grundlag til at konkludere, at nedlæggelsen af de fire

mindre renseanlæg og HCR og opførelsen af HCRSyd vil betyde en reduktion i

udledningen af miljøfremmede stoffer, metaller og medicinrester Det er dog ikke

muligt, at kvantificere dette, da de nuværende koncentrationer i udledningsvand

og recipienter ikke er kendt og de fremtidige koncentrationer i udledningsvandet

heller ikke er kendt. Der er på nuværende tidspunkt ingen krav til i forhold til

renseanlægsudledning af miljøfremmede stoffer, metaller og medicinrester,

hvorfor de ikke opgøres.

Størstedelen af renseanlægget er overdækket, hvilket begrænser luftemissioner

fra anlægget væsentligt. Luft fra de tre proceslinjer lugtrenses gennem to bio-

filtre af typen Azzurro. Filtrene fjerner >99 % af lugten målt på svovlbrinter og

>95 % målt på lugtenheder (LE). Anlægget kan ses fra Lyngevej, som en seks

meter høj bakke, hvor en grøn ”gågade” mellem renseanlæggets to funktionsaf-

snit giver de besøgende mulighed for at se renseprocessen gennem store glas-

partier.



Udledninger

Hovedforslag I hovedforslaget vil afledningen af renset spildevand fra det kommende rensean-

læg på Solrødgård blive fordelt mellem Havelse Å og Pøle Å. I sidste ende vil

spildevandet ende i Roskilde Fjord for begge vandløbs vedkommende. Hovedfor-

slaget er beksrevet herunder, men det er det tilpassede hovedforslag, beskre-

vet i næste afsnit, som er en del af det ansøgte projekt.

Udledningen fra HCRSyd til Havelse Å vil ske gradvist:

1 Den første tilledning på 14 l/s vil ske, når de tre små renseanlæg langs Ha-

velse Å (Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev) nedlægges. Dette forventes at

ske omkring 2021.

2 Når Stenholt vandværk nedlægges vil den tilsvarende indvinding af drikke-

vand blive flyttet til kildepladserne knyttet til Frederiksgade i oplandet til

Havelse Å. Dette medfører, at vandføringen i Havelse Å reduceres med ca.

4 l/s ved Attemosen. Udledningen fra HCRSyd til Havelse Å vil blive øget

med samme mængde som indvindingen påvirker vandløbet, hvilket vil sige

4 l/s.

I takt med at den nye bydel i Favrholm etableres, vil udledningen kunne øges

gradvist med op til yderligere 25 l/s til i alt ca. 43 l/s i gennemsnit frem mod

2045. De 25 l/s stammer fra den øgede mængde spildevand fra det nye bolig-

område.

Figur 4 Udledning til Havelse Å ved implementering af hovedforslaget.

Inden eventuel udvidelse eller ændringer af projektet, herunder forøgelse af ka-

paciteten på rensningsanlægget ved Solrødgård og inden udledningen fra rens-

ningsanlægget forøges, vil der blive ansøgt om tilladelse efter gældende regler,

herunder miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelsesloven.

I Havelse Å udledes spildevandet i Slåenbækken lige inden sammenløbet med

Havelse Å. Sammenløbet ligger lige før underføringen til Hillerødmotorvejens

forlængelse. Havelse Å munder ud i Roskilde Fjord ved Frederikssund Bredning.

Skævinge Renseanlæg afleder fortsat til Havelse Å og videre til Roskilde Fjord.

Ved implementering af hovedforslaget vil der blive udledt 188 l/s til Pøle Å i gen-

nemsnit. I Pøle Å vil spildevandet blive ledt via en trykledning til Munkeengen og

udledt i Pøle Å i st. 2.525. Ved Munkeengen etableres et udløbsbygværk og

Nedlæggelse af tre små renseanlæg

(14 l/s)

Nedlæggelse af Stenholt vandværk

(18 l/s)

Nye boligområder føres til HCRSyd

(43 l/s)

2021 2023 Frem mod 2045



pumpestation. Det rensende spildevand vil herefter løbe gennem engsøerne ved

Strødam, Solbjerg og Alsønderup for at ende i Arresø. Arresø afvander gennem

Arresø Kanal til Roskilde Fjord ved Frederiksværk. Engsøerne er etableret som

led i bestræbelserne på at forbedre vandkvaliteten i Arresø i 1990'erne. I dette

projekt er der ikke regnet med nogen retention i disse søer, men til gengæld en

retention i Arresø.

Rensekravet til kvælstof er sat til 3,66 mg N/l og fosfor er på 0,206 mg P/l. Ren-

sekravene er sat i forhold til indsatsbekendtgørelsen (BEK. nr. 1521 af

15/12/2017), der ikke tillader udledninger, der overstiger den gennemsnitlige

udledning i sidste vandplansperiode. Dette medfører, at der ikke må udledes

mere end 22 tons N/år til Roskilde Fjord og 1220 kg P/år til Arresø (se bilag 12).

Derudover er vandet ledt gennem et ca. 2,4-2,8 ha infiltrationsanlæg i vådom-

råde på Solrødgård, der reducerer kvælstoffet ved overrisling fra en fordelings-

grøft. Orbicon har foretaget konservative beregninger, der viser, at der kan fjer-

nes 0,85-0,95 tons N/år med denne metode. De modeller, der anvendes, er ud-

viklet til drænvand. Der er ikke erfaring med renset spildevand, som i dette til-

fælde. I modelberegningerne af påvirkningen af Roskilde Fjord er derfor anvendt

et estimat på 0,850 tons N/år. Desuden kan infiltrationsanlæg som disse have

en meget varierende effektivitet. Særligt temperaturforhold er afgørende for ef-

fektiviteten. Da vandet, der udledes, vil være relativt varmt (<10⁰ C om vinte-

ren og <21,5⁰ C om sommeren) vil det tale for en god reduktionsrate (Kjær-

gaard, C. & Hoffmann, C.C., 2013).

I denne miljøkonsekvensvurdering er de stofmæssige belastninger vurderet ved

en fuld udbygning af renseanlægget og udledning af 43 l/s i gennemsnit til Ha-

velse Å. Men på grund af de hydrauliske vurderinger af udledningens påvirkning

af Havelse Å ansøges der kun om udledning 18 l/s i gennemsnit til Havelse Å

svarende til den påvirkning nedlæggelsen af de tre renseanlæg og øget vandind-

vinding medfører. Ved udledninger udover 18 l/s skal der foretages en vurdering

af behovet for regulering af Havelse Å.

Nedenfor er den gennemsnitlige udledning fra HCRSyd til Roskilde Fjord ved

etablering af hovedforslaget angivet (Tabel 2-2)

Tabel 2-2 Udledning til Roskilde Fjord fra Havelse Å og Pøle Å ved valg af hovedfor-

slag (retention medregnet).

Vandløb Gns. udledning

fra HCRSyd (l/s)

Total N

(tons/år)

Total P

(kg/år)

Havelse Å 43 4,11 280

Pøle Å 188 12,59 770

Sum 231 16,70 1049

I beregningerne i bilag 11 og 12 er hovedforslaget kaldet B4. Her er der regnet

med en udledning på 50 l/s til Havelse Å med deraf følgende belastninger på

hhv. 4,92 tons N/år og 320 kg P/år. Dette er efterfølgende blevet reduceret til



43 l/s pga. ny viden om vandindvindingens påvirkning af vandføringen i Havelse

Å.

Tilpasset hovedforslag Det tilpassede hovedforslag adskiller sig udelukkende fra hovedforslaget med

hensyn til udledningskapacitet. Kapaciteten af HCR-Syd i det tilpassede hoved-

forslag er 18 l/s, hvilket er 4 l/s i forhold til referencescenariet. Udledningen

svarer til nedlæggelse af de tre små renseanlæg og Stenholt Vandværk.

Figur 5 Udledning til Havelse Å ved implementering af det tilpassede hovedforslag.

Nedenfor er den gennemsnitlige udledning fra HCRSyd til Roskilde Fjord ved

etablering af det tilpassede hovedforslag angivet (Tabel 2-3).

Tabel 2-3 Udledning til Roskilde Fjord fra Havelse Å og Pøle Å ved det tilpassede ho-

vedforslag (retention medregnet).

Vandløb Gns. udledning fra HCRSyd (l/s)

Total N (tons/år)

Total P (kg/år)

Havelse Å 18 1,23 117

Pøle Å 188 12,59 769

Sum 206 13,82 886

Trykledninger

Mellem HCR udløbsbygværket og pumpestation ved Munkeengen og HCRSyd er

der etableret trykledninger. Det drejer sig om følgende strækninger:

› HCR til pumpestation Munkeengen (urenset spildevand). Længde: 2.280 m

› Pumpestation Munkeengen til HCRSyd (urenset spildevand). Længde: 3.722

m.

› HCRSyd til Pumpestation Munkeengen (renset spildevand). Længde: 3.722

m.

I den forbindelse skal der også etableres en pumpestation inde på HCR på Kirse-

bæralle 15. Pumpestationen har et grundareal på 12 m x 8 m (96 m²). Den pla-

ceres, hvor spildevandet løber ind i det eksisterende anlæg umiddelbart nord for

den eksisterende ristebygning. Pumpestationen etableres 4 meter under jorden,

med en teknikbygning over. Teknikbygningen bliver 4 m høj i forhold til

Nedlæggelse af tre små renseanlæg

(14 l/s)

Nedlæggelse af Stenholt vandværk

(18 l/s)

2021 2023



eksisterende terræn. Bygningen indeholder til tavlerne til pumpestationens sty-

ring. Teknikbygningen over pumpestationen er det eneste, der bliver bygget

over jorden i forbindelse med projektet. Den samlede bygningsmasse over jor-

den er ca. 384 m3. Når denne pumpestation er anlagt og taget i brug kan dele af

det gamle renseanlæg nedlægges.

Der skal etableres trykledninger mellem de nedlagte renseanlæg i Gadevang,

Hammersholt, Nr. Herlev og Uvelse til HCRSyd. Det drejer sig om følgende tryk-

ledninger:

› Gadevang RA til Pumpestation på HCR

› Hammersholt RA til HCRSyd

› Nr. Herlev RA til HCRSyd

› Uvelse RA til Nr. Herlev RA

De endelige tracéer for disse er ikke fastlagt, men det vil blive tilstræbt at lægge

dem langs eksisterende veje.

Endelig etableres en råvandsledning mellem Freerslev og Solrødgård.

2.3.3 Vådområde

I den nordlige del af området, men syd for Havelse Å er der etableret et vådom-

råde på ca. 6 ha. Vådområdet er opdelt i tre områder.

Vådområdet fungerer som enge, der kan oversvømmes ved større regnhændel-

ser og således forsinke vandet til Havelse Å. Vådområdet fyldes kun ved mere

end 17 års hændelser. Ved daglig vandføring gennemløbes engene af såvel Ha-

velse Å som Slåenbækken som almindelige vandløb. Vandløbene har bibeholdt

deres oprindelige forløb.

Den vestlige del af vådområdet vil blive etableret som et infiltrationsanlæg, hvor

det rensede spildevand udledes fra en fordelingsgrøft og dermed bidrage til en

næringsstofreduktion inden udledning til Havelse Å-systemet. Beregninger viser,

at reduktionen vil være 0,85-0,95 tons N per år. Ved større regnhændelser, hvor

vådområdet fyldes med vand, vil næringsstoftilbageholdelsen være reduceret.

Vådområdet er udformet, så det tilgodeser rekreative og læringsmæssige funkti-

oner langs vandløbet og i vådområdet. Der er derfor etableret et fugletårn og et

stisystem gennem området.



2.3.4 Vandværk og kildepladser


Stenholt Vandværk i den sydlige ende af Esrum Sø med tre tilhørende boringer

nedlægges. Vandværket indvandt i 2015 ca. 335.000 m³ og har indvindingstilla-

delse til 500.000 m³/år. To af boringerne ligger langs Stenholtvej ved Sten-

holtsmølle. Den tredje ligger i Gribskov ca. 250 m nordvest for Kildeportvej. Alle

tre boringer ligger i Natura 2000-område nr. 133.

Frederiksgade Vandværk i det centrale Hillerød nedlægges, men værkets syv ak-

tive indvindingsboringer opretholdes og kobles til det nye vandværk på Solrød-

gård. Værket indvandt i 2014 1,3 mio. m³ vand og har indvindingstilladelse til

2,5 mio. m³/år.

Nye anlæg

Der etableres et vandværk på Solrødgård. Vandværket vil fuldt udbygget have

en kapacitet på 3 mio. m³ pr. år og skal modtage vand fra kildepladserne knyt-

tet til vandværket i Frederiksgade (se Figur 2-3) samt på et senere tidspunkt fra

nogle endnu ikke planlagte kildepladser. Ved indkøring af vandværket vil der i

en periode på 2-3 måneder (efteråret 2019) blive bortledt 55 l/s renset råvand.

Vandet vil blive renset via traditionelle sandfiltre og ledes til udligningsbassi-

nerne (vådområdet) på Solrødgård. I driftsfasen vil der blive årligt blive produ-

ceret 60.000 m³ filterskyllevand. Det forventes at vandværkets filter skal skylles

en gang ugentligt. Skyllevandet ledes til 2-3 underjordiske bundfældningstanke,

hvor vandet henstår i ca. 22 timer inden det ledes ud i udligningsbassinet (våd-

området). Fra vådområdet løber det videre til Havelse Å med ca. 2 l/s. Slam fra

skyllevandet vil udgøre ca. 23-50 m³ per uge. Det vil blive ledt via trykledning til

HCRSyd. Ved beluftning på vandværket vil der afblæses indhold af svovlbrinte

fra grundvandet. Svovlbrinten opsamles i kulfiltre, så lugtgener undgås. I dette

projekt er en indvinding på 2,5 mio. m³/år fra kildepladserne, der knyttes til det

nye vandværk på Solrødgård, anvendt i vurderingerne. Dette svarer til den gæl-

dende indvindingstilladelse.

Ved Freerslev etableres en undersøgelsesboring i forbindelse med forundersøgel-

serne til en evt. kommende kildeplads. Etableringen omfatter fire boringer på

matrikel 3i, Freerslev By Nørre Herlev, midlertidig indvinding af 7.000 m³ grund-

vand i forbindelse med undersøgelser, som udledes til Havelse Å. Hvis resulta-

terne af undersøgelsesboringerne viser, at der er grundlag for etablering af en

kildeplads ved Freerslev, skal der udarbejdes en ansøgning ift. Miljøvurderingslo-

vens § 17. På baggrund af denne skal myndigheden træffer afgørelse om, hvor-

vidt vandindvindingen skal miljøvurderes. Der skal altid søges om tilladelse efter

Vandforsyningslovens § 21.



2.3.5 Klima- og miljøcenter

Der etableres et Klima- og Miljøcenter med administration, garage, værksted og

undervisningsfaciliteter. Centret vil have et grundareal på ca. 3.000 m² og have

en maksimal højde på ca. 15 m.

2.3.6 Håndtering af overfladevand

Vand fra tage, parkerings- og vejarealer opsamles og ledes gennem områdets

wadier til vådområdet. Wadierne er dimensioneret så de kan håndtere en 100-

års hændelse for hele Solrødgård-området. Wadierne er forsynet med 30 cm fil-

termuld, der renser vandet fra tag- og vejarealer. I wadierne nedsiver vandet og

opsamles i dræn, der leder det til vådområdet. Wadierne vil derved have samme

funktion som en olieudskiller og et sandfang. Der vil derudover ske en reduktion

af næringsstoffer i såvel wadier som vådområde.

Wadier og vådområder er mere end tilstrækkelig kapacitet til at overholde spil-

devandsplanens (2013-2016) forsinkelseskrav på 1 l/s/red. ha ved en femårs-

regn. Overfladevand fra Solrødgård-området vurderes derfor ikke at kunne have

nogen væsentlig påvirkning af vandmiljø eller natur.

Der vil skulle ansøges om en samlet udledningstilladelse til afledning af vand fra

tage, parkerings- og vejarealer samt afledt drænvand fra indvindingen ved Skå-

ret (se nedenfor).

2.3.7 Drænvand

Der er etableret dræn under renseanlægget pga. højtstående grundvand. Vandet

ledes til Havelse Å og er således en del af den naturlige vandføring i Havelse Å

på samme måde, som det er det i dag. En del af dette vand vil blive oppumpet

og ledt ud i Skåret til undervisningsformål og derfra videre gennem områdets

wadier og vådområdet til Havelse Å. Samlet set kan der indvindes 10.000 m³ år-

ligt, hvilket svarer til en gennemsnitlig udledning på 0,32 l/s.

Denne indvinding fra det øvre grundvandsmagasin vil ikke påvirke grundvands-

ressourcen i øvrigt, da indvindingen er meget begrænset og ikke kan sænke

grundvandsspejlet til mere end dybden af drænene, som er relativt terrænnære.

Ligesom afledningen af højtstående grundvand heller ikke vil kunne have nogen

væsentlig påvirkning af vandmiljø eller natur.

2.3.8 Ressourceanvendelse

Der vil blive udvundet varme fra alt organisk affald. Varmen anvendes til op-

varmning af processer på anlægget. Overskydende varme sendes ud i fjernvar-

menettet. Klima- og Miljøcentret er således CO₂-neutralt.



2.3.9 Emissioner og affald

Dele af anlæggets formål er at håndtere affald efter miljøvenlige metoder ift.

sortering og genanvendelse.

Renseanlægget producerer slam. Slammet fra HCRSyd transporteres til BIOFOS,

hvor det brændes. Asken fra forbrændingen indeholder større eller mindre

mængder fosfor, som kunne udnyttes til gødning. BIOFOSS har valgt at oplagre

denne askemængde indtil, der foreligger en metode til udtrækning af fosfor.

2.4 Anlægsfase

Vurderingerne i anlægsfasen vil blive delt op i allerede gennemførte anlægsar-

bejder og resterende anlægsarbejder, der vil blive gennemført i løbet af 2018 og

2019.

Allerede gennemførte anlægsarbejder omfatter følgende:

› Nedrivning af Materielgård

› Byggemodning af ca. 30 ud af 50 ha.

› Etablering af renseanlæg HCRSyd

› Etablering af vådområde og tilhørende bygværk

› Etablering af genbrugsstation

› Etablering af ny drift- og administrationsbygning (Klima- og miljøcenter)

› Etablering af udløbsbygværk ved Munkeengen

› Etablering af trykledninger mellem HCR, Munkeengen og HCRSyd

› Etablering af undersøgelsesboringer ved Freerslev

De resterende arbejder omfatter følgende:

› Etablering af parkeringsareal for skraldevogne

› Etablering af trykledninger mellem de renseanlæg i Nr. Herlev, Uvelse,

Hammersholt og Gadevang, som skal nedlægges og HCRSyd.

› Etablering af vandværk på Solrødgård

› Nedlægning af kildepladser og eventuel nedrivning af vandværk i Stenholt



2.5 Projektalternativer

Der er i miljøkonsekvensrapporten beskrevet et alternativt scenarie i forhold til

udledningen af renset spildevand til Roskilde Fjord og Arresø. Alternativet adskil-

ler sig fra hovedforslaget i forhold til krav til spildevandets rensning samt forde-

lingen af udledningen mellem de to recipienter Havelse Å og Pøle Å. Alternativet

kaldes B2 og udleder hovedparten af det rensede spildevand fra HCRSyd til Pøle

Å med udtagelse af 14 l/s svarende til den mængde, som de tre små rensean-

læg langs Havelse Å (Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev) udleder i dag. Rense-

kravene er hhv. 4,847 mg N/l og 0,173 mg P/l (jf. bilag 12). Rensekravene er

sat i forhold til indsatsbekendtgørelsen, der ikke tillader udledninger, der over-

stiger den gennemsnitlige udledning i sidste vandplansperiode. Dette medfører,

at der ikke må udledes mere end 22 tons N/år til Roskilde Fjord og 1220 kg P/år

til Arresø.

De fire små renseanlæg i Gadevang, Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev ned-

lægges, mens Skævinge Renseanlæg bibeholdes.

Tabel 2-4 Udledning til Roskilde Fjord fra Havelse Å og Pøle Å ved alternativ B2.

Mængderne af N og P er de samlede årlige udledningsmængder.

Vandløb Gns. udledning fra HCRSyd

(l/s)

Total N (tons/år)

Total P (kg/år)

Havelse Å 14 2,14 80

Pøle Å 224 19,86 770

Sum 238 22,00 846

2.6 Fravalgte alternativer

I miljøvurderingsprocessen er der desuden undersøgt tre yderligere alternativer i

forhold til fordelingen af udledningen mellem Pøle Å og Havelse Å. Disse er ble-

vet fravalgt tidligt i processen og derfor ikke beskrevet yderligere i denne miljø-

konsekvensrapport (jf. bilag 12).

Alternativ A

Dette scenarie svarer til det projekt, som Hillerød Kommune vedtog i 2015 og

det som blev ansøgt i anmeldelsen af projektet. Her udledes mere end halvdelen

af det rensede spildevand fra HCRSyd til Havelse Å (125 l/s) og 113 l/s i gen-

nemsnit til Pøle Å. Rensekravene er hhv. 3,66 mg N/l og 0,2 mg P/l.



Alternativet blev fravalgt af følgende årsager:



› Usikkerhed om hvorvidt påvirkningen i Roskilde Fjord ville være i strid med

habitatreglerne.

Alternativ B

Alternativ B er et alternativ, hvor alt vandet ledes til Pøle Å inklusive vandet sva-

rende til udledningen fra de tre små renseanlæg langs Havelse Å, som nedlæg-

ges. Dette alternativ blev fravalgt af følgende årsager:

› For at overholde gældende vandplanlægning ift. fosforbelastning af Arresø,

ville det kræve et rensekrav til fosfor, der ville være vanskeligt at over-

holde.

› Alternativ B medfører en fortsat stor kvælstofbelastning af Arresø på om-

kring 37 tons N per år. Alternativet vurderes at fastholde Arresø i den dår-

lige tilstand og eventuelt hindre en effekt af andre tiltag for forbedring af

søens tilstand.

› Alternativet ville flytte vand fra Havelse Å-oplandet til Pøle Å uden nogen

saglig begrundelse.

Alternativ B3

Alternativ B3 er et alternativ, der svarer til hovedforslaget i forhold til fordeling

af vandudledningen mellem Pøle Å og Havelse Å, men med lempeligere rense-

krav for kvælstof. Dette alternativ blev fravalgt, da hovedforslaget på afgørende

parametre er et bedre forslag.

2.7 Referencescenarie (0-alternativ)

Referencescenariet er den situation, der her benyttes som sammenlignings-

grundlag for at vurdere, hvilke påvirkninger projektet medfører. Referencesce-

nariet er den situation, hvor projektet ikke etableres, enten fordi bygherre be-

slutter ikke at gennemføre det, eller fordi myndigheden ikke tillader det ansøgte

projekt. I dette tilfælde vil det i realiteten betyde, at Solrødgård nedrives og om-

rådet reetableres som landbrugsareal. Den gamle genbrugsstation på Rønnebær

Allé tages i brug igen og driften fortsættes på HCR samt renseanlæggene i Ga-

devang, Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev. Ligeledes fortsættes indvindingen

på vandværkerne i Stenholt og Frederiksgade.

Det vil sige, at vurderingen af miljøpåvirkningen af projektet er en vurdering af

forskellen mellem den situation, hvor projektet er realiseret og i fuld drift i 2045,

og den situation beskrevet ovenfor er fremskrevet til 2045. Det betyder, at spil-

devand fra Nyt Hospital Nordsjælland og de nye bydele ledes til rensning på det

gamle anlæg. Det har imidlertid den udfordring, at HCR ikke kan udbygges til en

kapacitet på 100.000 PE, som vil være nødvendigt, hvis den planlagte udbyg-

ning af Hillerød – herunder etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland – skal

finde sted. Det er hverken teknisk eller pladsmæssigt muligt, at ombygge det



eksisterende HCR til at håndtere de øgede vandmængder, som udbygningen af

Hillerød by medfører og samtidig overholde de nødvendige rensekrav, der skal til

for at overholde kravene i indsatsbekendtgørelsen. Desuden ville man ikke

kunne overholde driften under ombygning.

Referencescenarie er derfor beskrevet som en situation, hvor HCR bibeholdes

med en kapacitet på 80.000 PE og har udledningskrav, der medfører, at kravene

i indsatsbekendtgørelsen overholdes samt, at de fire mindre eksisterende rense-

anlæg beholdes og pålægges rensekrav svarende til den gennemsnitlige udled-

ning i perioden 2010-2015.

Tabel 2-5 Rensekrav ved referencescenariet. I parentes ses de gældende rensekrav.

Renseanlæg Rensekrav, N (mg/l) Rensekrav, P (mg/l)

HCR 4,75 (8,0) 0,177 (0,27)

Gadevang 7,8 (intet krav) 0,24 (0,5)

Uvelse 5,82 (6,0) 2,14 (intet krav)

Nr. Herlev 5,90 (6,0) 0,21 (intet krav)

Hammersholt 4,76 (6,0) 0,62 (intet krav)

Tabel 2-6 Beskrivelse af referencescenariet. Mængderne af N og P er de samlede år-

lige udledningsmængder.

Vandløb Gns. udledning fra HCR og fire

små (l/s)

Total N (tons/år)

Total P (kg/år)


Pøle Å 224 19,8 795

6 Sum 238 22,0 1179

I forhold til påvirkning af recipienter vil referencescenariet således påvirknings-

mæssigt være lig de eksisterende forhold. Men samtidigt vil det indebære, at

den planlagte udvikling i Hillerød ikke kan finde sted.

2.8 Andre planer og projekter

Hvis flere projekter foregår i samme område på samme tid, er det relevant at

vurdere deres samlede effekt på miljøet. Det kaldes også den kumulative effekt.

Det er vigtigt at forholde sig til den kumulative effekt, da den samlede effekt af

flere projekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom påvirkningen fra det

enkelte projekt isoleret set ikke er det.

For at kunne vurdere, om der er kumulative virkninger, som kan forstærke kon-

sekvenserne fra Klima- og Miljøpark Solrødgård på miljøet, ses på andre planer

og projekter i området. De eventuelle kumulative effekter vurderes for både an-

lægs- og driftsfase og gennemgås samlet for alle miljøemner i kapitel 15.



Indenfor, eller i nærheden af, projektområdet er nedenstående øvrige planer og

projekter identificeret.

› Byudviklingsområde Favrholm

› Nyt Hospital Nordsjælland

› Udvidelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse

› Øvrige byudviklingsplaner i Hillerød.



3 Plan- og arealforhold

I dette kapitel kortlægges de eksisterende overordnede planforhold, som berø-

res direkte af projektet. Herefter beskrives de fremtidige planforhold og det vur-

deres, hvilken påvirkning projektet har. Planforhold inden for de enkelte miljø-

emner er behandlet i de relevante fagkapitler.

I beskrivelsen af konsekvenserne ses på de planområder, der berøres direkte af

projektet i form af f.eks. ændringerne i arealanvendelsen.

Relevante planforhold omfatter på nationalt niveau de arealbestemmelser, der er

fastsat i planloven samt eventuelle landsplandirektiver:

› Zonestatus

› Fingerplan 2019

Relevante planforhold omfatter på regionalt niveau de regionale vækst- og ud-

viklingsstrategier i følgende regioner:

› Region Hovedstaden.

Relevante planforhold på kommunalt niveau omfatter kommuneplanrammer, lo-

kalplaner samt forslag til lokalplaner inden for projektområdet i Hillerød Kom-

mune. I dette projekt er det ligeledes relevant at inkludere de kommunale spil-

devands- og vandforsyningsplaner.

3.1 Fingerplan 2019

Hillerød Kommune er omfattet af Fingerplan 2019 (Erhvervsstyrelsen, 2019)),

som er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Fingerplanen

fastlægger blandt andet en afgrænsning af storbyområdet og de grønne kiler,

herunder kystkiler. Hovedformålet med de grønne kiler er at tilgodese behovet

for det almene friluftsliv og sikre mulighederne for offentlig adgang og ophold.

Området ligger i et landområde i Fingerplanens ydre storbyområde, hvor plan-

lægning skal sikre, at den kommunale planlægning kan anvende zonering af om-

råderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige mulig-

heder for lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav og sikrer

eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. Zoneringen fastlægges efter

forudgående aftale mellem kommunen og staten. Zoneringen indarbejdes i en

efterfølgende revision af Fingerplanen.

Området ved Solrødgård nævnes specifikt i 11,6 stk. 9. Heraf fremgår at kom-

munal planlægning i området skal sikre, at arealet forbeholdes særligt arealkræ-

vende og strømforbrugende erhverv i miljøklasse 3-5 med tilhørende service-,

administration-, logistik- og forsyningsfunktioner, som er nødvendige for driften.



3.1.1 Fremtidige forhold

Klima- og miljøpark Solrødgård er i overensstemmelse med Fingerplanens krav.

3.2 Zonestatus

Området er i dag udlagt som landzone.


I Hillerød Kommunes kommuneplan 2017 er området udlagt som landzone. I lo-

kalplan for området ændres to delområder til byzone..

3.3 Regional vækst- og udviklingsstrategi

Erhvervsfremmelovens (Erhvervs- og Vækstministertiet 2016) overordnede for-

mål, er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurren-

ceevne og globalisering. Loven fastsætter også rammerne for regionernes ned-

sættelse af et vækstforum i de enkelte regioner efter inddragelse af de berørte

kommuner.

Regionsrådet skal med bidrag fra de regionale vækstfora vedtage en regional

vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en redegørelse for den fremti-

dige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår.

Strategien skal forholde sig til infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklu-

sive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og

yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål og kultur, samt sam-

menhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes

myndigheder om udviklingsmæssige emner. Desuden indeholder den regionale

vækst- og udviklingsstrategi en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet

vil foretage som opfølgning på strategien.

Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi er fulgt op af to handlingspla-

ner for hhv. 2015-2016 og 2017-2018. Handlingsplanerne sætter rammerne for

de indsatser, som regionen i samarbejde med kommuner og andre centrale ak-

tører vil igangsætte inden for trafik/mobilitet og uddannelse/kompetent arbejds-

kraft samt de fire vækstområder sund, kreativ og smart vækst.

I handlingsplanen for 2015-2016 er der bl.a. fokus på klima, trængsel, mobil- og

bredbåndsdækning, turisme, kompetent arbejdskraft og sundhed. Som led i

handlingsplanen for 2017-2018 igangsættes initiativer inden for trafik, kompe-

tent arbejdskraft, tiltrækning af internationale talenter, klimatilpasning, ressour-

ceeffektivitet, fødevaresektoren, digital infrastruktur og anvendelse af ny tekno-

logi inden for sundhedsområdet.




Renseanlægget vil med besøgs- og undervisningsfaciliteter falde fint i tråd med

strategiens satsning indenfor ny teknologi og undervisning.

3.4 Kommuneplan 2017

Kommuneplanen stiller krav om, at nyt byggeri i Hillerød Kommune skal opføres

som lavenergibyggeri i overensstemmelse med de energirammer, der til enhver

tid gælder for lavenergibyggeri i bygningsreglementet.

Projektområdet berører følgende gældende kommuneplanrammer:

› Kommuneplanramme FH.D.5

Figur 3-1 Kommuneplanrammer i og omkring projektområdet (plansystem.dk)

Kommuneplanrammen fastsætter områdets anvendelse til offentlige formål med

tekniske anlæg som specifik anvendelse. Arealet, hvor Solrødgård ligger, forbe-

holdes særligt arealkrævende erhverv i miljøklasse 3-5.

Herunder er listet en kort beskrivelse af de enkelte rammeområder i og omkring

projektområdet (jf. Figur 3-1):

› FH.E.1: Favrholm, øst for Lyngevej, erhvervsområde

› FH.F.1: Favrholm, Smørkildebakken, rekreativt grønt område

› FH. B.1: Favrholm, øst for Roskildevej, blandet boligområde

› FH.B.2: Favrholm, nord for jernbanen, blandet boligområde



› FH.E.4: Favrholm, syd for Overdrevsvejen, erhvervsområde

› FH.E.3: Favrholm, nord for Overdrevsvejen, erhvervsområde

› FH.D.2: Favrholm, Favrholm, Nyt Hospital Nordsjælland, offentlige formål,

sundhedsinstitutioner.

› FH.D.3: Favrholm, vest for hospital, offentlige formål, sundhedsinstitutio-

ner.

› FH.D.4: Favrholm, Favrholm kursus- og fritidscenter, offentlige formål, ud-

dannelsesinstitutioner.

› FH.D.6: Favrholm, vest for Hestehaven, offentlige formål, idrætsanlæg

› FH.E.5: Favrholm, rekreativt grønt område,

› FH.E.2: Favrholm, vest for Roskildevej, erhvervsområde

› NH.FL.T.2: Vindmøller ved Hillerødmotorvejen, tekniske anlæg.


Klima- og miljøpark Solrødgård efterlever kommuneplanrammens formål i for-

hold til arealanvendelse og miljøklasse.

3.5 Lokalplan

Dele af området er i dag omfattet af lokalplan nr. 305 fra 2002 (jf. Figur 3-2).

Ifølge lokalplanen er området udpeget til offentlige formål, etablering af et nyt

renseanlæg.

Hillerød Kommune udarbejder sideløbende med VVM-processen en ny lokalplan

for området. Lokalplanen antages vedtaget af Hillerød Byråd i løbet af 2019. Lo-

kalplan nr. 305 aflyses i forbindelse med vedtagelse af den nye lokalplan.



Figur 3-2 Gældende lokalplaner i og omkring projektområdet.


Der udarbejdes sideløbende med miljøkonsekvensvurderingen en ny lokalplan

for området. Den nye lokalplan er en opdatering af lokalplan 395, som blev un-

derkendt af planklagenævnet i november 2017.

Lokalplanens område ligger i landzone. Lokalplanen erstatter efter planlovens §

15, stk. 4 de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg efter § 35, stk. 1, som

er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse (bonusvirkning). Ligeledes ændres

zonestatus for 2 delområder til byzone. Der skal således ikke søges om zonetilla-

delse til den anvendelse af området som lokalplanen muliggør.



3.6 Vandrammedirektivet

EU’s vandrammedirektiv er udmøntet i den danske lovgivning i Lov om vand-

planlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017).

Lov om vandplanlægning indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrik-

ter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning mv.

Konkret er mål og indsatser beskrevet vandområderne i vandområdeplanerne

for anden planperiode (2015-2021) og Indsatsbekendtgørelsen.


De fremtidige forhold i forhold til vandrammedirektivets miljømål er beskrevet i

kapitel 6 om grundvand og kapitel 6 om overfladevand.

3.7 Natura 2000 direktiverne

I EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter beskyttet via Natura 2000

direktiverne, som består af Habitatdirektivet2 og Fuglebeskyttelsesdirektivet3. I

Danmark er direktiverne implementeret i Habitatbekendtgørelsen (nr. 1240 af

24/10/2018). I henhold til direktiverne har Miljø- og Fødevareministeriet udpe-

get en række internationalt beskyttede områder (Natura 2000-områderne)

Det følger af Habitatbekendtgørelsens § 6 og § 7, at der ikke lovligt kan medde-

les tilladelse til et projekt, hvis det medfører en væsentlig negativ indvirkning

på de arter og naturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at be-

skytte. Det skal således sandsynliggøres, at Natura 2000-områdett ikke påvirkes

væsentligt af et projekt, og at projektet ikke medfører, at målsætningerne i

Naturplanerne ikke kan opfyldes.

Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at et eller flere

af udpegningsgrundlagene kan påvirkes væsentligt, skal der gennemføres en

Natura 2000-konsekvensvurdering.

2 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se-

nere ændringer.

3 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-

telse af vilde fugle (kodificeret udgave).




Grænserne for de danske Natura 2000-områder har været i offentlig høring i en

opdateret habitatbekendtgørelse med nye områdegrænser forventes godkendt

at EU-kommissionen i løbet af 2019.

3.8 Spildevandsplan

Gældende spildevandsplan for Hillerød Kommune er Spildevandsplan 2018-

2021, som er udarbejdet med fokus på at opstille rammer og krav til spilde-

vandshåndteringen i Hillerød Kommune under hensyn til Vandområdeplankrav,

byudvikling og klimatilpasning.

Planen definerer rammerne for spildevands- og regnvandshåndtering i kommu-

nen. Hillerød Forsyning er det udførende driftsselskab, som skal søge at løse

dette indenfor disse rammer og øvrige rammer, som er sat i den øvrige lovgiv-

ning i forbindelse med selskabsdannelsen. Forsyningsselskabet må ikke handle i

direkte modstrid med principperne og elementerne i planen.

Planen indeholder som overordnet målsætning, at Byrådet vil sikre, at spilde-

vand bortledes, renses og udledes hygiejnisk, miljømæssigt og økonomisk for-

svarligt. Det vil bl.a. sige, at en risiko for oversvømmelser og opgaven med at

bortlede vand skal tænkes ind ved udlæg af nye byområder og ved byomdan-

nelse.

I relation til Solrødgård projektet er det i Spildevandsplan 2013-2016 anført at

planen skal forberede at de små renseanlæg nedlægges og et nyt renseanlæg

etableres i på Solrødgård. Det nye renseanlæg skal etableres med fokus på ef-

fektiv udnyttelse af ressourcer, optimering af energi og reduktion af CO.


Solrødgård projektet er et af de bærende elementer i Spildevandsplan 2018-

20121 og falder derfor godt i tråd med planens intentioner.

3.9 Vandforsyningsplan

Det overordnede formål med Hillerød Kommunes Vandforsyningsplan 2015-2027

er at få et sammenhængende og ensartet grundlag for forvaltningen på vandfor-

syningsområdet i hele Hillerød Kommune. Planen skal tilstræbe, at der sikres

godt og tilstrækkeligt drikke- og brugsvand samt en robust og stabil vandforsy-

ning til alle kommunens borgere. Drikke- og brugsvandet skal være produceret

med mindst mulig miljømæssig påvirkning af omgivelserne og til en rimelig pris.

For at opfylde dette er der i vandforsyningsplanen opstillet målsætninger og ret-

ningslinjer for fem fokusområder inden for vandforsyningen:



› Vandforbrug og forsyningsområder

› Grundvandsressourcen

› Vandkvalitet

› Sikker vandforsyning

› Miljø, klima og ressourcer

Hillerød Kommune har 14. maj 2018 vedtaget tillæg 1 til Hillerød Kommunes

Vandforsyningsplan 2015-2027.

Formålet med tillægget er at skabe planmæssige rammer for en hensigtsmæssig

forsyning med drikkevand i Hillerød Forsynings forsyningsområde.

Hillerød Forsyning ønsker at opføre et nyt vandværk ved Solrødgård og ned-

lægge de eksisterende Stenholt Vandværk og Frederiksgade Vandværk. Dette

fremgår ikke af Hillerød Kommunes Vandforsyningsplan 2015-2027.

Derfor har Hillerød Kommune udarbejdet dette tillæg til vandforsyningsplanen,

der angiver at Stenholt Vandværk og Frederiksgade Vandværk skal nedlægges i

forbindelse med at der etableres et nyt vandværk ved Solrødgård. Tillægget æn-

drer ikke på Hillerød Forsynings forsyningsområde.

Hillerød Forsyning ønsker at ændre vandforsyningsstrukturen for at skabe en

bedre forsyningssikkerhed og fortsat sikre en billig produktion af drikkevand.

Tillægget er udarbejdet i samarbejde mellem Hillerød Forsyning og Hillerød

Kommune.



4 Principper og metoder for vurderingen

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de overordnede principper og metoder,

som benyttes i udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensvurdering. En mere spe-

cifik gennemgang af metoder for de enkelte miljøemner, fremgår af de respek-

tive fagkapitler.

Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at:

› Undersøge de mulige miljøpåvirkninger, inden projektet besluttes

› Beskrive valg og fravalg af alternativer

› Beskrive, hvordan projektet tilpasses, så væsentlige miljøpåvirkninger

mindskes eller undgås eller kompenseres for de væsentlige miljøpåvirknin-

ger, der ikke kan undgås (såkaldte afværgeforanstaltninger).

I undersøgelsen indgår alle påvirkninger, det vil sige de direkte, indirekte, af-

ledte og kumulative effekter samt i forhold til den øvrige udvikling i og omkring

projektområdet. Miljøpåvirkningerne beskrives både i anlægs- og driftsfasen.

4.1 Afgrænsning af fokusområder

Myndigheden har udtalt sig om afgrænsningen af miljøemnerne for projektet.

Udtalelsen er afgivet på baggrund af projektets forventede miljøpåvirkninger og

på indkomne høringssvar i forbindelse med den første høring af berørte myndig-

heder og offentligheden. Høringen blev gennemført i perioden 4 - 19. april 2018.

I myndighedens udtalelse om afgrænsningen fra 1. maj 2018, er de miljøfakto-

rer, der sandsynligvis vil blive påvirket af realisering af projektet, identificeret og

fastlagt. I afgrænsningen er det vurderet, at følgende miljøfaktorer skal vurde-

res i miljøkonsekvensrapporten:

› Biologisk mangfoldighed samt fauna og flora

› Befolkningen og menneskers sundhed

› Jordarealer

› Vand

› Luft og klimatiske faktorer

› Materielle goder

› Landskab

› Kulturarv, herunder arkitektoniske og arkæologiske aspekter

Disse emner fremgår af kapitel 5 til 13.

4.2 Overordnet vurderingsmetode

De eksisterende forhold beskriver den aktuelle miljøstatus, og det er den situa-

tion, der benyttes som sammenligningsgrundlag for at vurdere, hvilke påvirknin-

ger projektet medfører.



Der anvendes følgende metode for vurderingerne:

› Ingen/ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der ikke er nogen påvirk-

ning af miljøet. Ingen påvirkninger, eller påvirkningerne anses som så små,

at der ikke skal tages højde for disse ved gennemførelse af projektet.

› Mindre påvirkning: Der vurderes en påvirkning af kortere varighed, eller

som vil være af lille omfang/berøre et begrænset område uden væsentlige

interesser. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.

› Moderat påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af længere va-

righed eller som vil være af større omfang/berøre et større område med

særlige interesser. Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overve-

jes.

› Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en irreversibel påvirkning i

hele projektets levetid, i et stort område eller med væsentlige interesser.

Det vil blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet,

mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan

kompenseres for påvirkningen.

Varigheden af en påvirkning samt størrelsen af det påvirkede område, er vurde-

ret individuelt for hvert miljøemne.

4.3 Anvendte modeller

4.3.1 Roskilde Fjord modellen

Vurderingerne af de forskellige udledningsscenariers påvirkning i Roskilde Fjord

er blevet foretaget ved modellering med en mekanistisk model for Roskilde

Fjord, der består af en 3D hydrodynamisk, der samtidig inkluderer en økologisk

model. Den økologiske model giver dynamiske beskrivelser af vandområdets

økosystemer ved at inddrage samspillet mellem økosystemets komponenter (fy-

siske-kemiske-biologiske) og mellem økosystemet og de ydre naturlige og men-

neskeskabte forhold, som påvirker økosystemerne (f.eks. dybdeforhold, næ-

ringsstoftilførsler og meteorologiske forhold). De økologiske modeller beskriver

forholdene i 3 dimensioner og simulerer mere end 50 parametre ved hjælp af et

formelapparat, der beskriver de indbyrdes sammenhænge mellem komponen-

terne og disses afhængighed af de ydre forhold. Modellen kan dermed anvendes

til at forudsige, hvad der sker, når de ydre forhold ændrer sig enten af naturlige

årsager (f.eks. klimaændringer) og/eller på grund af menneskeskabte tiltag

(f.eks. reduktioner i næringsstoftilførsel) (Erichsen. et al, 2017).



Figur 4-1 Roskilde Fjord modellens dækning af influensområdet med det fleksible net

(Flexible mesh).

Modellen anvender et fleksibelt net, der i modsætning til et traditionelt grid har

celler med varierende størrelse. I områder med stor detaljerigdom er cellerne

mindre end i mere ensartede områder (se Figur 4-1).

4.3.2 Vandløbsmodeller

Effekten af flytning af udledningspunktet i Pøle Å er foretaget med MIKE Urban,

som er en 1D-model til modellering af afvandingssystemer i byer i såvel rørlagte

som åbne vandledninger. Endvidere kan modellen kobles med en 2D-model til

simulering af vandets udbredelse på terræn.

Konsekvenserne ved ændret udledning af spildevand gennem Pøle Å er modelle-

ret med MIKE11, som er en 1D-model til modellering af vandføringer og vand-

stande i vandløb.



4.3.3 Grundvandsmodeller

Til modellering af effekten af ændringer i grundvandsindvindinger er anvendt

MIKE SHE. Disse modelleringer er beskrevet i bilag 1 vedrørende indvindingssce-

narier i Havelse Ås opland og bilag 6 vedrørende lukning af Stenholt Vandværk.



5 Grundvand

5.1 Lovgrundlag

Vurderingen af påvirkningen af grundvand er foretaget på baggrund af følgende

love:

› Vandforsyningsloven. Tilladelser til permanent indvinding af grundvand skal

gives efter vandforsyningsloven (LBK nr. 118 af 22/02/2018).

› Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning (Vandplanlægningsloven). (LBK

nr. 126 af 26/01/2017)

› Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (bekendtgørelse nr.

118 af 22/02/2018) omhandler bl.a. behandlingen af sager efter vandforsy-

ningslovens kapitel 4, om vandindvinding og vandindvindingsanlæg, og til-

ladelser efter lovens §26 vedr. bortledning af grundvand.

› Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land

(BEK nr. 1260 af 28/10/2013) omhandler regler, som skal anvendes ved

etablering af nye boringer til indvinding af grundvand, monitering, grund-

vandssænkning, miljø- og geotekniske undersøgelser og afledning af vand

til grundvandsmagasinet.

› Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (BEK

nr. 1147 af 24/10/2017) fastsætter bl.a. kvalitetskrav, som drikkevand skal

opfylde samt hvilke undersøgelser, der skal foretages af råvand og drikke-

vand. Kvalitetskravene er relevante i forbindelse med vurdering af vandkva-

liteten af vand, som oppumpes og evt. skal reinfiltreres til grundvandsma-

gasinet.

› Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 966 af 23/06/2017) skal

medvirke til at værne om natur og miljø.

5.2 Metode

5.2.1 Afgrænsning

Det er vurderet i afgrænsningsudtalelsen fra Hillerød Kommune, at de eneste

potentielt væsentlige påvirkninger af grundvand forekommer i forbindelse med

nedlæggelsen af indvindingen på Stenholt Vandværk samt den nye indvinding på

Freerslev Kildeplads.



Lukningen af Frederiksgade Vandværk vurderes ikke have nogen påvirkning af

grundvandet, da indvindingen i boringerne fortsætter, men med fuld udnyttelse

af indvindingstilladelsen, så der indvindes ca. 2,5 m³ årligt mod 1,3 mio. m³ i

dag og med vandværket på Solrødgård som modtager.

Tabel 5-1 Vurderingskriterier og indikatorer identificeret i myndighedens afgræns-

ningsudtalelse

5.2.2 Dokumentationsgrundlag

De primære kilder til dette kapitel er følgende rapporter:

› Bilag 2: Vurdering af indvindingens betydning for Havelse Å. Hillerød Spilde-

vand. Orbicon 2018. Konsekvensen for afstrømningsregimet i Havelse Å er

undersøgt for 4 scenarier.

› Bilag 6: Nedlukning af Stenholt Vandværk – konsekvensvurdering. Hillerød

Forsyning. COWI 2017. Vurdering af konsekvenser ved nedlukning af vand-

værk ift. grundvand og overfladevand.

› Bilag 23: VVM-screeningsafgørelse af indvinding på Frederiksgade Vand-

værk

De fleste betydelige grundvandsdata foreligger i digital form og er offentligt til-

gængelige via forskellige databaser. Dette omfatter bl.a. præsentation af hydro-

geologiske data via GIS baserede kort.

De hydrogeologiske vurderinger foretages på baggrund af oplysninger i GEUS'

boringsdatabase (PC Jupiter), data hentet på Miljøportalen, materiale indhentet

Miljøemne Projektelement Påvirkning af omgivel-

serne

Datagrundlag

Grundvand › Nedlæggelse og ophør af

vandindvinding på Sten-

holt og lukning af Frede-

riksgade vandværk.

› Prøveboring ved Freers-

lev.

› Mulig forringelse af ét eller flere

af de biologiske, hydromorfolo-

giske eller kemiske kvalitetsele-

menter for de enkelte vandom-

råder, jf. Bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grund-

vand.

› Påvirkning af miljømål for

grundvandsforekomster.

› Modelberegninger.

› Vandområdeplaner.

› Hillerød Kommunes ro-

busthedsanalyse.

› Lov om vandplanlæg-

ning med tilhørende be-

kendtgørelser, og sær-

ligt bilag 1 til bekendt-

gørelse om fastlæggelse

af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande,

kystvande og grund-

vand.



fra Naturstyrelsen, Region Hovedstaden, Hillerød Kommune, Hillerød Forsyning

Syd samt fra anlægsbeskrivelserne.

Grundvandsforhold vurderes på basis af oplysninger indhentet specifikt fra, men

er ikke begrænset til, nedenstående kilder:

› Danmarks Miljøportal: Områder med begrænsede, almindelige og særlige

drikkevandsinteresser. Oplysningerne findes som digitale korttemaer.

› Danmarks Miljøportal: Nitratfølsomme indvindingsområder - seneste viden.

Oplysningerne findes som digitale korttemaer.

› Hillerød Kommune: Indsatsplaner og status for indsatsplanlægningen.

› Hillerød Forsyning: Indvindingsoplande. Oplysningerne findes som digitale

korttemaer.

› HOFOR: Indvindingsoplande. Oplysningerne findes som digitale korttemaer.

› Vandområdeplan 2015-2021 Isefjorden og Roskilde Fjord. Hovedopland 2.2.

Vanddistrikt: Sjælland.

› Region Hovedstaden: Potentiale kort 2008. Oplysninger om forureninger

indhentes som en del af arbejdet med forurenet jord og jordhåndtering.

› GEUS: Oplysninger om vandindvindere og indvindingsmængder fra databa-

sen PC Jupiter.

› GEUS: Geologiske oplysninger fra GEUS' boredatabase. Oplysninger om

geologiske forhold i specifikke boringer er hentet fra GEUS' boredatabase

online eller via cirkeldiagramkort.

› Naturstyrelsen: Kortlægningsrapporter og indvindingsoplande som digitale

korttemaer



5.3 Miljøstatus

Grundvandsforekomster

Grundvandsressourcen i Hillerød Kortlægningsområde er karakteriseret ved, at

der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource. Der indvindes langt

overvejende fra kalken, men enkelte indvindingsboringer er sat i de kvartære

sandmagasiner. Geologisk set består området overvejende af aflejringer af

smeltevandssand og moræneler, som overlejrer kalken. De geologiske forhold i

morænelandskabet er præget af en dominerende randmoræne, der løber nord-

syd, i den østlige del af kortlægningsområdet. I store dele af Hillerøds

Kortlægningsområde er kalkmagasinet overlejret af mere end 25 meter ler,

hvilket generelt giver en god beskyttelse af kalkmagasinet.

Både den nedlagte indvinding ved Stenholt, prøveboringerne ved Freerslev og

kildepladserne til Frederiksgade Vandværk ligger i Hillerød kortlægningsområde.

Hele området er udpeget som OSD-område (Område med Særlige Drikkevands-

interesser).

Indvinding i Stenholt

Boringer er placeret i sydenden af Esrum Sø. To af boringerne ligger langs Sten-

holtvej ved Stenholtsmølle. Den tredje ligger i Gribskov ca. 250 m nordvest for

Kildeportvej. Alle tre boringer ligger i Natura 2000-område nr. 133.

Hillerød Forsyning har oplyst indvindingen for 2015 på Stenholt Vandværk, for-

delt på de tre aktive boringer:

Tabel 5-2 Indvinding på Stenholt Vandværk, 2015

DGU m3 Magasin Placering

187.747 129.538 Kalk Syd

187.784 85.293 Kalk Syd

187.1165 120.333 Sand Nord

I alt, 2015 335.164

Indvindingen er antaget at være repræsentativ for vandværkets årlige indvin-

ding gennem de senere år. Se boringsplacering på Figur 5-1.

Endvidere er det af betydning, hvilke områder der er drænet, idet eventuelle

stigninger i vandspejlet under disse områder ikke vil føre til frit vand på overfla-

den, hvilket vil kunne være en konsekvens i områder uden dræn. HFORS har op-

lyst, at Hillerød Kommune har kendskab til drænene på Figur 5-1. Herudover

kan der være dræn, som ikke er kortlagt.

I Mike SHE-modellen er der generelt lagt dræn ind 1 m u.t, og denne tilnær-

melse vurderes at være mest retvisende i områder, hvor der faktisk er drænet,



herunder området nær Stenholt kildepladsen. For yderligere beskrivelse henvi-

ses til bilag 6.

Figur 5-1 Drænede områder iflg. Hillerød Kommune. Stenholt VV-boringer ses med

DGUnr. Der er ca. 1600 m mellem den nordlige boring og de sydlige.

De to sydlige boringer ligger indenfor et område, hvor der forekommer to dybe

og et regionalt grundvandsmagasin. Tilstanden for alle tre forekomster er god

(MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021). Den nordlige boring ligger i et

område, hvor der er en dyb grundvandsforekomst og to regionale grundvandsfo-

rekomster. Den ene regionale forekomst vurderes at have ringe kemisk tilstand

pga. klorerede opløsningsmidler. Den kvantitative tilstand er god. Fælles for alle

tre boringer er, at målet for grundvandsforekomsten er god tilstand både kemisk

og kvantitativt.

Prøveboring i Freerslev

I forbindelse med forundersøgelserne for projektet er der blevet foretaget prøve-

boringer. Prøveboringerne blev foretaget på agerjord i omdrift umiddelbart øst

for Freerslev i et område, der er afgrænset af Roskildevej mod nord og af Fugle-

bjergvej mod vest (Figur 5-2). Terrænet er et fladt morænelandskab, der ligger

mellem Havelse Å og morænebakkerne nord for Roskildevej. Terrænkoten ligger

omkring kote 20-21 m DVR90.



Figur 5-2 Område, hvor der er etableret undersøgelsesboringer for mulig placering af

kildeplads.

Danienkalken, hvortil grundvandsmagasinet er knyttet, har overflade ca. 30 m

u.t. og har en svag hældning i sydlig retning. Over kalken findes et dæklag af

glaciale aflejringer. Umiddelbart over kalken findes et nedre morænelerslag, der

er ca. 10 m tykt. Herover følger et ca. 15 – 18 m tykt smeltevandssandlag, som

udgør et sekundært grundvandsmagasin. Umiddelbart under terræn findes et

øvre morænelerslag, der er 4-8 m tykt. Det forventes, at den overordnede geo-

logiske opbygning generelt er gældende for området.

Ro-vandspejlet i det primære grundvandsmagasin findes i ca. kote +14 m

DVR90, mens vandspejlet i det sekundære grundvandsmagasin findes i ca. kote

+20 m DVR90. Begge magasiner har spændt vandspejl. Grundvandstrykket mel-

lem de to magasiner er nedadrettet med en vertikal gradient på (6 m/10m =)

ca. 0,6 m, hvilket er en relativ stor gradient, der indikerer, at det nedre moræ-

nelerslag har en relativ lille vertikal permeabilitet, og at grundvandsdannelsen til

det primære grundvandsmagasin er relativ lille. For yderligere beskrivelse henvi-

ses til bilag 2.

Der er to regionale grundvandsmagasiner i området for den planlagte kildeplads.

(DK_2_12_371 og DK_2_12_377). DK_2_12_371 er i god tilstand både kemisk

og kvantitativt, mens DK_2_12_377 er i ringe kemisk tilstand pga. fund af klore-

rede opløsningsmidler og ringe kvantitativ tilstand. Fælles for de to forekomster

er, at målet for grundvandsforekomsten er god tilstand både kemisk og kvanti-

tativt.

Prøveboringerne foregår i kalkmagasinet (DK_2_12_371).



Indvinding ved Frederiksgade

De syv indvindingsboringer til Frederiksgade Vandværk vil fortsat være i drift,

men med etableringen af det nye vandværk ved Solrødgård som modtager, når

Frederiksgade Vandværk lukkes. Alle boringer indvinder i Danienkalken.

5.4 Konsekvenser i anlægsfasen

Ved nedlæggelse af vandværket i Stenholt skal de tre tilhørende kildepladser

sløjfes. For at de boringerne ikke skal fungere som lodrette dræn ned til grund-

vandet med risiko for forurening af grundvandet, skal de sløjfede boringer sløj-

fes i henhold til Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde

på land (BEK nr. 1260 af 28/10/2013).

Ved etablering af det nye vandværk på Solrødgård skal der søges om tilladelse

efter Vandforsyningsloven (LBK nr. 118 af 22/02/2018).

Der er givet foreløbig anlægs-, indvindingstilladelse og boretilladelse til prøvebo-

ringerne d. 28. maj 2018. Kravene i denne tilladelse skal efterleves ved prøve-

boringerne.

Det er vurderet, at der ikke er nogle væsentlige konsekvenser for grundvandet i

anlægsfasen.

5.5 Konsekvenser i driftsfasen

Stenholt Vandværk

På baggrund af modelberegning vurderes det, at lukning af indvindingen vil

medføre en stigning på ca. 7 cm i det terrænnære lag. Denne stigning begræn-

ses noget, både i modellen, og i virkeligheden pga. de dræn, der findes i områ-

det (se Figur 7-9). Stigningen vurderes at ligge inden for de normalt forekom-

mende sæsonmæssige udsving, og forventes derfor ikke at give anledning til

øget risiko for vand i kældre eller ændrede betingelser for flora eller fauna i de

beskyttede naturområder.

Både det stigende terrænnære trykniveau og det stigende tryk i dybden vil give

anledning til en øget afstrømning til Esrum Sø. I modellen beregnes denne øg-

ning til ca. 112.000 m³/år eller ca. 3,6 l/s inden for et delområde. Øgningen

svarer til ca. 1/3 af den indvinding, der har været på Stenholt vandværk. Resten

af den tidligere indvinding strømmer ud af modelområdet som underjordisk af-

strømning.

Ophøret af indvindingen vurderes ikke at have nogen påvirkning af de forekom-

mende grundvandsmagasiners mulighed for at opnå god tilstand.



Freerslev

Undersøgelsesboringerne omfatter kun 7.000 m³. Det oppumpede vand udledes

til Havelse Å. Undersøgelsesboringerne vurderes derfor ikke at påvirke grund-

vandsforekomsten i et målbart omfang. Påvirkningen har lille omfang (volumen),

lokal påvirkning og er kortvarig (Jf. bilag 16).

Der er givet foreløbig anlægs-, indvindingstilladelse og boretilladelse til prøvebo-

ringerne d. 28. maj 2018. Kravene i denne tilladelse skal efterleves ved prøve-

boringerne.

Frederiksgade Vandværk

Hillerød Kommune har på baggrund af en screening efter miljøvurderingsloven

vurderet, at en indvinding på 2,5 mio. m³ årligt fra boringerne knyttet til Frede-

riksgade Vandværk ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt (se bilag 23).

5.6 Konklusion

Stenholt Vandværk

Nedlukningen af indvindingen på Stenholt Vandværk har en ubetydelig positiv

effekt på grundvandsressourcen i området omkring Esrum Sø, samt en positiv

effekt på områdets naturværdier, som beskrives yderligere i kapitel 7 og 8. Det

terrænnære grundvandsspejl påvirkes ikke mere en 7 cm, hvilket ikke vil med-

føre negative påvirkninger ift. infrastruktur og bygninger (jf. bilag 6).

Freerslev

Undersøgelsesboringen har ingen påvirkning af grundvandet i området.



6 Overfladevand

Dette kapitel omfatter forhold relateret til overfladevandsforekomster (søer,

vandløb og kystvande).

I anlægsfasen vil der være risiko for en påvirkning af søer og vandløb indenfor

og i umiddelbar nærhed af anlægsområdet. I driftsfasen vil der være en udled-

ning fra renseanlæg samt en afledning af overfladevand fra de befæstede area-

ler på området til recipienter.

Roskilde Fjord, Havelse Å, Pøle Å, engsøerne langs Pøle Å og Arresø er fokusom-

råder i denne Miljøkonsekvensrapport.

6.1 Lovgrundlag

Vurderingen af projektets påvirkning af vandområderne vurderes i forhold til de

enkelte vandområders mulighed for at opnå de mål, der er sat i vandområdepla-

nerne 2015-2021. Vandområdeplanerne for planperioden 2015-2021 er baseret

på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode 2009-

2015.

Vandområdeplanerne er et informationsredskab, der beskriver, hvordan Dan-

mark implementerer EU's vandrammedirektiv. Indholdet i vandområdeplanerne

og det tilhørende MiljøGIS-kort er dermed ikke bindende. Det bindende indhold i

implementeringen af vandrammedirektivet er udmøntet i bekendtgørelser om

miljømål og indsatsprogrammer og en række andre bekendtgørelser.

Samlet set består vandområdeplanerne med tilhørende bekendtgørelser af:

› Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-

komster, der fastlægger miljømålene for vandområderne (BEK nr. 1522 af

15/12/2017)

› Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fast-

lægger de indsatser, der skal gennemføres for at nå miljømålene (BEK nr.

1521 af 15/12/2017)

› Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vand-

løb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (BEK. nr. 1433 af

21/11/2017)

› Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand. (BEK nr. 1625 af 19/12/2017)

› En vandområdeplan for hvert af Danmarks fire vandområdedistrikter (Jyl-

land/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt)



› Kort på MiljøGIS

Vandløbsloven anvendes i forhold til vurdering af påvirkning af afvandingsforhol-

dene på de vandløbsnære arealer langs vandløbene samt ændringer og regule-

ringer i vandløbenes skikkelser.

Rensekravene til renseanlægget er sat i forhold til Indsatsbekendtgørelsen (BEK.

nr. 1521 af 15/12/2017), der ikke tillader udledninger, der overstiger den gen-

nemsnitlige udledning i sidste vandplansperiode. Dette medfører, at der ikke må

udledes mere end 22 tons N/år til Roskilde Fjord og 1220 kg P/år til Arresø (se

bilag 12).

6.2 Metode

6.2.1 Afgrænsning

Det er vurderet i afgrænsningsudtalelsen fra Hillerød Kommune, at de potentielt

væsentlige påvirkninger af overfladevand forekommer i forbindelse med en

række delelementer af projektet (se Tabel 6-1).


ningsudtalelse

Miljøemne Projektelement Påvirkning af om-

givelserne

Datagrundlag

Overfladevand › Udledning af ren-

set spildevand til

vandløb fra HCR-

Syd

› Lukning af rense-

anlæg i Gade-

vang, Nr. Herlev,

Hammersholt og

Uvelse

› Prøveboring ved

Freerslev

› Nedlæggelse og

ophør af vandind-

vinding ved Sten-

holt

› Eutrofiering

› Hydraulisk belast-

ning af vandløb og

ændrede hydro-

morfologiske for-

hold

› Ændrede opholds-

tider i søer

› Reduceret vandfø-

ring i Slåenbæk-

ken, Gadevangs-

renden, Kollerød Å

og Pøle Å.

› Mulig forringelse

af ét eller flere af

de biologiske, hy-

dromorfologiske

eller kemiske kva-

litetselementer for

› Udledningsdata

› Vandløbsregulati-

ver

› Modelberegninger

› Vandområdeplaner

› Hillerød Kommu-

nes robustheds-

analyse




Primære kilder til dette kapitel er følgende bilagsrapporter:

› Bilag 1: Effekt af reduceret udledning i Pøle Å. Hillerød Kommune udført af

COWI A/S i 2017. Vurdering af konsekvenser for Pøle Å og tilstødende na-

turarealer ved reducerede udledninger.




› Bilag 3: Dykkerundersøgelse ved Havelses Ås udmunding i Roskilde Fjord.

Hillerød Forsyning udført af Orbicon i 2018. Kortlægning i fire transekter

ved paravanedykkerundersøgelse i maj 2018.

› Bilag 4: Vurdering af HCRSyds påvirkning af Roskilde Fjord. Hillerød Forsy-

ning udført af Orbicon i 2017. Notatet vedrører udledning fra det kommende

centralrenseanlæg i Hillerød HCRSyd og indeholder en beregning og vurde-

ring af påvirkningen af hurtigt omsætteligt organisk stof (ved BI5) og lang-

somt omsætteligt organisk stof (ved COD), der vil blive udledt til Roskilde

Fjord fra anlægget via Havelse Å.

› Bilag 5: Pøle Å - Hydraulisk vurdering af udledninger gennem Hillerød by.

Hillerød Forsyning udført af Orbicon 2015. Indledningsvise vurdering af den

hydrauliske effekt af foreslåede ændringer på den delstrækning af Pøle Å,

der løber gennem Hillerød ved flytning af udledningspunkt.

› Bilag 12: Notat om udledningsscenarier og modelkørsler. Hillerød Forsyning

udført af COWI A/S i 2018. Beskrivelse af de forskellige scenarier, der er

blevet simuleret i Roskilde Fjord Modellen.

de enkelte vand-

områder (jf. Be-

kendtgørelse om

fastlæggelse af

miljømål for vand-

løb, søer, over-

gangsvande, kyst-

vande og grund-

vand, BEK nr.

1625 af

19/12/2017)



› Bilag 14: Analyser af miljøfremmede stoffer i sediment fra Strødam Engsø.

Hillerød Forsyning 2014.

› Bilag 15: Iltforbrug i Pøle Å. Hillerød Forsyning udført af Orbicon i 2018.

Konsekvenserne for iltindholdet i Pøle Å ved at udlede 224 l/s spildevand til

Pøle Å i station 2525 fra det nye anlæg HCR-Syd på Solrødgård i stedet for

de 180 l/s som i dag bliver ledt ud fra Hillerød Central Renseanlæg (HCR) i

station 4500.

› Bilag 22: Hydraulisk konsekvensvurdering af udledning af 50 l/s i Havelse Å

udført af Orbicon i 2018. Modellering af konsekvenser ved fuld implemente-

ring af hovedforslag, hvor der udledes 50 l/s fra HCRSyd, de tre mindre

renseanlæg er nedlagt og der er øget vandindvinding i Havelse Ås opland.

› Bilag 23: VVM-screeningsafgørelse af indvinding på Frederiksgade Vand-

værk

De eksisterende forhold for overfladevand er beskrevet på baggrund af litteratur

og eksisterende data i form af:

› Målsætninger, indsatsprogram og retningslinjer for overfladevand i Vand-

områdeplan 2015-2021 for Sjælland (SVANA 2016)

› Nationale data og data fra det tidligere Frederiksborg Amt fra Danmarks

arealinformationssystem (Miljøportalen 2012b)

› Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen - Visioner og hovedstruktur - Ret-

ningslinjer og redegørelse, HUR

› Gældende planer for Hillerød Kommune (spildevandsplan, vandområdeplan,

klimaplan)

› Vandløbsregulativer for Slåenbækken, Havelse Å og Pøle Å

› Vandføringsdata fra DMU's stationsnet

› DCEs NOVANA overvågning af Roskilde Fjord

› Diverse faglige rapporter, videnskabelige publikationer

› Relevante lovtekster

› Vurderinger af klimaændringers effekt på nedbørsforhold fra Naturstyrel-

sens hjemmeside klimatilpasning.dk.

6.3 Miljøstatus

I dette afsnit beskrives den nuværende miljøstatus for overfladevandsforekom-

sterne, der potentielt kan blive påvirket af projektet. Beskrivelserne indeholder

oplysninger om vandforekomsternes tilstand og målsætning.

I forhold til miljøfremmede stoffer, metaller og medicinrester er der meget lidt

viden og data på området. Der er heller ikke sat mål i vandplanerne for disse

stoffer pga. manglende viden og data. Der er således ingen mulighed for at

holde eventuelle udledninger op mod nogle kravværdier for de enkelte



vandområder. Men for de fleste stoffer er der fastlagt kravværdier i henhold til

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder (BEK. nr. 1433 af 21/11/2017)

og Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand (BEK. nr. 1625 af 19/12/2017). Indledningsvis i

dette afsnit er der på det foreliggende grundlag redegjort for miljøstatus ift. mil-

jøfremmede stoffer, metaller og medicinrester i overfladevandsforekomsterne.

Figur 6-1 Oversigt over vandløb og recipienter.



6.3.1 Miljøfremmede stoffer, metaller og medicinrester

Vandløb

I afrapportering af overvågningsdata for renseanlæg under NOVANAS punktkil-

deprogram fra 2015 er der ved monitering på 32 udvalgte renseanlæg fundet en

medianværdi for kviksølv på 0 µg/l og en maksimalværdi på 0,026 µg/l i renset

spildevand (Miljøstyrelsen, 2017). Dette er noget under de fastsatte miljøkvali-

tetskrav for koncentrationen af kviksølv i vand, som udledes til ferskt/marint

vand (vådområder, vandløb, søer eller havet), som jf. BEK. nr. 1625 af

19/12/2017 er på 0,07 µg/l for både fersk og marint miljø.

Det må forventes, at kviksølvindholdet i det rensede spildevand fra det fremti-

dige renseanlæg Solrødgård vil ligge tilsvarende lavt.

Dette underbygges af de eksisterende analyser på kviksølv i slam, der er foreta-

get på Hillerød Centralrenseanlæg. Her blev der i 2012 målt en koncentration af

kviksølv på 0,59 mg/kg TS (14 mg/kg Tot P) og i 2013 en koncentration på 0,72

mg/kg TS (15 mg/kg Tot P). Dette er jf. slambekendtgørelsen under det maksi-

male indhold i slam, som må anvendes til landbrugsformål (0,8 mg/kg TS, 200

mg/kg Tot P).

I 2016 blev der indsamlet vandprøver til kvantificering af den fulde analyse-

pakke for miljøfremmede stoffer og metaller i vandfasen på to kontrolovervåg-

ningsstationer (DCE, 2018). Her blev det fundet, at kvalitetskravene blev over-

skredet på begge vandløbsstationer for zink samt for en enkelt vandløbsstation

for kobber. Gennemsnitskoncentrationen af nikkel var ved en af stationerne hø-

jere end miljøkvalitetskravet. Kobber og specielt zink har en stor og bred anven-

delse i Danmark og kan som følge heraf genfindes i punktkilder som renseanlæg

og regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder. Ligeledes anvendes

zink i betydelige mængder i landbrug. På baggrund af datagrundlaget i NOVANA

er det ikke muligt at fastslå hvilke af disse mulige kilder, der har givet ophav til

overskridelse af miljøkvalitetskravene.

Ud over pesticider indgår en række andre miljøfremmede stoffer i kontrolover-

vågningsprogrammet for NOVANA, herunder fenoler, aromatiske kulbrinter, po-

lyaromatiske kulbrinter, detergenter, perflourerede forbindelser og blødgørere.

Generelt var der lave fundfrekvenser og koncentrationer (sammenholdt med

miljøkvalitetskravene) af alle disse stoffer, og ingen af stofferne blev fundet i

koncentrationer højere end kvalitetskravet.

I sediment og biota blev alle metaller fundet i koncentrationer, der ligger over

detektionsgrænsen. Zink forekommer med de højeste koncentrationer, og de

øvrige metaller forekommer med koncentrationer på 0,0011-11 g/kg TS. I det

omfang, hvor der findes nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav blev der ikke fun-

det nogen overskridelser af miljøkvalitetskravene.



PAH, aromatiske kulbrinter, fenoler, blødgørere og organotin-forbindelser blev

alle fundet i vandløbssedimenter, men kun antracen (PAH) blev fundet i koncen-

trationer over miljøkvalitetskravene.

Arresø, Strødam Engsø og Solbjerg Engsø

I 2014 er der foretaget en sedimentundersøgelse af Strødam Engsø, hvor 15

stoffer blev undersøgt (Bilag 14). Alle stoffer, hvor der er fastlagt nationale

kravværdier, lå under kravværdien for koncentrationer i sediment (BEK nr. 1625

af 19/12/2017).

For metaller blev der fundet lidt høje værdier af kobber, nikkel og zink, men ikke

højere end, at sedimentet ville blive klassificeret som værende 'ren jord' (klasse

1) iht. Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord (BEK nr. 554 af

19/05/2010).

I fem prøver blev der fundet forhøjede koncentrationer af kulbrinter. Kilden til

denne stofgruppe stammer fra overløb og vejvand. Indholdet af kulbrinter (PAH)

er lavt i renset spildevand, men kan være højt fra vejvand (Miljøstyrelsen,

2002).

Roskilde Fjord

Der er kun begrænset viden om tilstanden i den nordlige del af Roskilde Fjord.

Der er fundet for høje værdier af kviksølv og BDE i fisk. Tilstanden i muslinger er

god, mens tilstanden for sedimentet og vandfasen er ukendt. Der er ikke opsat

mål eller kvalitetskrav til fjorden.

6.3.2 Vandløb

Slåenbækken

Målsætning Slåenbækken er målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Ifølge Indsatsbe-

kendtgørelsen skal følgende indsatser ske opstrøms Lyngevej:

› Genslyngning,

› udlægning af groft materiale,

› etablering af sandfang samt

› åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering.

Nedstrøms Lyngevej og på strækningen gennem Solrødgård er fristen for målop-

fyldelse udskudt til efter 22. december 2021. Årsagen er, at det er vurderet, at

alle de nødvendige forbedringer i vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan

opnås inden 22. december 2021, da der vil være uforholdsmæssigt store om-

kostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen.

Dette er tilfældet, da det vurderes, at nyttevirkningen ved at gennemføre alle

nødvendige indsatser for vandmiljøet som sådan i planperioden ikke er proporti-

onal med omkostningerne herved sammenholdt med den samlede nyttevirkning



og omkostninger ved at udskyde visse indsatser til en senere planperiode. For-

længelse af fristen for målopfyldelse til planperioden efter 22. december 2021,

vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandløbets tilstand. For-

længelsen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene

for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved

fristforlængelsen fravigelse fra mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-

lovgivning end vandrammedirektivet.

Tilstand Slåenbækken er en del af Havelse Å-systemet, og den nederste del af vandløbet

løber gennem projektområdets vestlige side. Vandløbets samlede økologiske til-

stand er moderat på strækningen nedstrøms Lyngevej og dårlig økologisk til-

stand opstrøms Lyngevej. Vandløbet er et lille vandløb. Begyndelsespunkt (st. 0)

er i brønd nordøst for Hammersholt rensningsanlæg og vandløbet har udløb i

Havelse Å (st. 3992), på øst siden af Hillerød motorvejen. Bækken omfatter i alt

3.992 meter, hvoraf 528 meter er rørlagte. Vandløbet er rørlagt opstrøms pro-

jektet på på strækningerne (stationerne) 0 - 231, 474 – 506, 633 – 664, 718 -

865, 943 - 951, 1688 – 1695 og 2820 – 2829. Bækken er reguleret i hele sit

forløb, men der er gennemført et lille genslyngnings- og vådområdeprojekt på

strækningen gennem Solrødgård-området i 2006. På den øvre strækning af

vandløbet øst for Brødeskov er den rørlagte strækning udpeget til åbning. Hille-

rød Kommune planlægger at gennemføre et restaureringsprojekt i.h.t. krav fra

Miljøstyrelsen. Der er gydebanker og stryg-funktion i dele af vandløbet. Flere af

de rørlagte strækninger er faldet sammen, såvel rør som skrænter.

Bækkens faldforhold er varierende. På de øverste ca. 1000 m er faldet accepta-

belt (ca. 1,5 ‰), hvilket dog i nogen grad skyldes en styrtbrønd i st. 475. På

strækningen st. 1000 til st. 1700 er faldet godt 4,3 ‰, på den efterfølgende

strækning frem til st. 2800 er faldet acceptabelt (1,4 ‰). Faldet på den sidste

strækning igen er godt, 4,2 ‰.

Slåenbækken er generelt påvirket af regnvandsbetingede udledninger og udløb

fra Hammersholt renseanlæg. Den sidste del af bækken blev reguleret i 2007,

som følge af store regnvandsmængder, der truede Hillerødmotorvejen. I den

forbindelse blev bundkoten sænket.

Der bliver registreret gydende ørred i vandløbet hvert år. Vandløbet er vurderet

til at være type 1 (små vandløb) af ikke-blødbundstypen.

Tabel 6-2 Miljøkvalitetstilstand for Slåenbækken (Vandområdeplanerne 2016-2021)

Miljøkvalitetsparameter Tilstand

Smådyr Moderat

Fisk Ukendt/dårlig

Makrofytter Ukendt

Miljøfremmede stoffer Ukendt

Kemisk tilstand Ukendt



Samlet økologisk tilstand Moderat/dårlig

Mål for økologisk tilstand God

Tabel 6-3 Afstrømningsværdier ved udløbet fra modelbaseret Q-statistik ( (Orbicon,

2019))

Specifik afstrømning (l/s/km²)

Vintermiddel 9

Vintermedianmaksimum 36

Sommermiddel 4

Sommermedianmaksimum 23

10 års maksimum 60

Figur 6-2 Slåenbækken på den restaurerede strækning.

Havelse Å

Målsætning Havelse Å er målsat til god økologisk og kemisk tilstand på hele strækningen fra

udløbet ved Favrholm Voldgrav til udløbet i Roskilde Fjord.

Ifølge Indsatsbekendtgørelsen skal der ske følgende indsatser:



› Strækningen mellem Gørløse Å og Strølille (o8590_i):

› Udlægning af groft materiale,

› udlægning af groft materiale sammen med etablering af træer samt

› etablering af træer.

› Strækningerne mellem Freerslevhegn Grøften og Gørløse Å (o8590_b) og

udløb til Kollerød Å (o8590_y):

› Udlægning af groft materiale,

› etablering af træer samt

› etablering af sandfang

Nedstrøms Strølille er fristen for målopfyldelse udskudt til efter 22. december

2021. Årsagen er, at det er vurderet at alle de nødvendige forbedringer i vandlø-

bets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021, da der

vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse

af forbedringerne inden for fristen. Dette er tilfældet, da det vurderes, at nytte-

virkningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser for vandmiljøet som så-

dan i planperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammen-

holdt med den samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse ind-

satser til en senere planperiode. Forlængelse af fristen for målopfyldelse til plan-

perioden efter 22. december 2021, vurderes ikke at ville medføre yderligere for-

ringelse af vandløbets tilstand. Forlængelsen vurderes herudover ikke vedva-

rende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for

vandområdedistriktet. Der sker ikke ved fristforlængelsen fravigelse fra mål eller

forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet.

Tilstand Havelse Å er optaget som offentligt vandløb fra indløbet til projektområdet og

nedstrøms. Ved vandløbets start modtager det vand fra Favrholmgrøften, som

modtager vand fra Salpetermosen. Favrholmgrøften er rørlagt under Favrholm

Sø.

Havelse Å er 22 km lang og gennemløber eller grænser op til kommunerne Hille-

rød, Halsnæs og Frederikssund. Vandløbet løber mod vest og slutter ved udløbet

i Roskilde Fjord. Havelse Å-systemet har et samlet afstrømningsområde på

127,8 km2.

På den øvre strækning af Havelse Å findes enkelte faunapassable stryg.

De fleste strækninger af Havelse Å forløber i åbent land uden skyggende bredbe-

voksning. På den øverste strækning (st. 0.0 - 6.498) er der foretaget beplant-

ning inden for de sidste 5 år. Beplantningen er hovedsagelig sket ensidigt i min-

dre grupper.

På strækninger med ringe fald består bunden af finkornet organisk materiale og

sand. På strækninger med bedre faldforhold er bundmaterialet mere groft med

grus og småsten. I Havelse Å er gruset dog mange steder fyldt med finkornet



materiale, og i læområder bag sten eller grødebræmmer er aflejret sand og

mudder.

Havelse Å-systemet har en pæn opgang af havørreder og en pæn bestand af

bækørreder.

Havelse Å modtager på nuværende tidspunkt spildevand fra Hillerød Kommunes

renseanlæg i Hammersholt, Nr. Herlev, Uvelse og Skævinge samt Lillerød rense-

anlæg i Allerød Kommune.

Den største enkelttilledning kommer fra Lillerød renseanlæg til spidsen af Kolle-

rød Å og påvirker vandkvaliteten i Kollerød Å stærkt. Spildevandet herfra udgør

næsten 2/3 af den samlede spildevandsmængde, som tilledes vandløbssyste-

met. Der kommer også enkelttilledninger fra Hillerød, Lynge, Gørløse og Uvelse

byer.

Som det ses af Tabel 6-5 er der i dag ikke kritiske problemer med lav sommer-

vandføring i vandløbssystemet. Dette skyldes til dels de tilledninger, der kom-

mer fra renseanlæggene i Hammersholt, Nr. Herlev, Lillerød og Uvelse (Tabel

6-4), der relativt langt opstrøms tilledes vandløbssystemet.



Tabel 6-4 Oversigt over tilledninger til vandløbssystemet Havelse Å (2010-2015)

Navn Type Recipient Stednr. Udledning

(l/s)

Hammersholt Renseanlæg Slåenbækken 520080 6

Nr. Herlev Renseanlæg t.t. Havelse Å 520070 4

Lillerød Renseanlæg Kollerød Å 520076 22

Uvelse Renseanlæg t.t. Kollerød Å 520171 3

Skævinge Renseanlæg Havelse Å 520054 22

Tabel 6-5 Aktuel medianminimumsvandføring (målt ved synkronmålinger i 2008

samt modelleret i forbindelse med vandplanssamarbejdet)

Navn

Vandløb, lokalitet

Sta

tion

sn

um

-

mer

Målt i 2

00

8

Mo

delle

ret

aktu

el (

inkl.

sp

ilde

van

d)

Havelse Å l/s l/s

Havelse Å, os Gørløse Å 520001 95 97

Havelse Å, Gørløse 520002 69 81

Havelse Å, Hestehavehus - ns tilløb* 520003 13 44

Havelse Å, Rødskinnegård 520004 7 8

Havelse Å, vejbro os Havelse Å 520006 1 1

Havelse Å, Strø pumpestation 520007 1 1

Havelse Å, Kaninbro 520008 2 2

Havelse Å, udl. i Havelse Å 520011 59 66

Havelse Å, ldv. Gørløse - Nr. Herlev 520012 59 64

Havelse Å, Uvelse bro 520013 20 33

Havelse Å, ldv. Nr. Herlev - Lynge 520014 23 31

Havelse Å, ns Slangerup Rende 520052 127 131

Havelse Å, Lille-Havelse 520054 102 107

Havelse Å, Borup 520062 86 90

Havelse Å, n for Holmerødgård 520063 2 2

Havelse Å, Strø 520190 89 90

Havelse Å, Attemose - S for Engstens* 520277 12 42

Slåenbækken, Slåenbæk Bro 500019 2 4

* Tal for aktuel indvinding og modelkrav i vandplanene er taget fra baggrundsnotat til

vandplanen om beregningsgrundlag og kravværdier. Tallene dækker over fejl i tilknyttet

værdi af tilført spildevand på 33,7 l/s.



Figur 6-3 Havelse Å ca. 200 m nedstrøms Roskildevej, som det så ud i 2013. Vandlø-

bet ligger 1,5- 2 m under det omgivende terræn med stejle vandløbssider.

Vandløbet er vurderet til at have dårlig samlet økologisk tilstand frem til sam-

menløbet med Kollerød Å. Nedstrøms Kollerød Å og ned til sammenløbet med

Freerslevgrøften er den samlede økologiske tilstand moderat. Herefter er den

ringe frem til sammenløbet med Gørløse Å. Herefter er den igen moderat frem til

udløbet.

Tabel 6-6 Miljøkvalitetstilstand for Havelse Å frem til Kollerød Å (Vandområdepla-

nerne 2016-2021)


Smådyr Moderat

Fisk Dårlig

Makrofytter Ukendt



Samlet økologisk tilstand Dårlig

Strækningen fra udspringet til efter Strølille Møllebro har en målsætningsklasse

på 5 efter DVFI. Faunaklasse 5 anses tillige for at være den optimale fauna-

klasse. Resten af forløbet har ligeledes med et krav om målsætningsklasse 5,

der også på denne strækning anses for at være den optimale faunaklasse.



I de senere år er vandløbet undersøgt på ca. 21 stationer, og der er foretaget

godt 100 bedømmelser. Kun ved 3 af disse bedømmelser har en station opnået

DVFI 5, og ved resten har vandløbet opnået en bedømmelse på især DVFI 4,

men enkelte gange DVFI 3 eller DVFI 2. Den opstillede målsætning kan altså

ikke anses for at være opfyldt noget sted i vandløbet.

Pøle Å

Målsætning Pøle Å er målsat til god økologisk og kemisk tilstand fra Munkeengen til udløbet i

Arresø. Opstrøms Munkeengen er vandløbet rørlagt på en strækning af 972 m og

kun omfattet af vandområdeplanerne op til lige opstrøms Dyrskuepladsen i Hille-

rød. På den rørlagte strækning er vandløbet målsat til godt økologisk potentiale.

Pøle Å udspringer i Salpetermosen og er et åbent vandløb på de første 1,5 km

gennem Salpetermosen ned til station 1.390 ved Milnersvej.

Indsatsbekendtgørelsen foreskriver en indsats overfor regnbetingede udløb gen-

nem Hillerød by.

Tilstand Pøle Å har sit udspring i Salpetermosen syd for Hillerød, og løber gennem Hille-

rød og Gribskov kommuner for via adskillige søer at ende i Arresø.

Pøle Å har et opland på ca. 102 km2, der på delstrækninger overvejende består

af bymæssig bebyggelse med større befæstede arealer. Derudover består oplan-

det af landbrugsarealer og i mindre grad skovområder.

Bundforholdene i åen er kraftigt påvirket af åens udrettede forløb og afstrøm-

ning fra de store befæstede arealer. Bunden er således på de fleste strækninger

ensartede og uden væsentlig variation. Der foregår desuden en betydelig sedi-

mentation, særlig i vinterhalvåret.

Bundmaterialet består især af sand og grus. På lange strækninger er bunden

dog blød og sandet. Den eneste strækning med stor fysisk variation, og hvor der

er udviklet en egentlig strømrende er i Orned Plantage (st. 5.525-6.480), hvor

der i 1987 blev udført en vandløbsrestaurering.

Ved denne restaurering blev der anlagt et nyt slynget forløb, og udlagt groft gy-

degrus på 4*100 m.

Pøle Å er kraftigt reguleret, og ca. 900 m er rørlagt. Faldforholdene langs vand-

løbets øvre strækning er overvejende ringe, afbrudt af enkelte korte stræk med

jævn hældning. På to korte stræk har Pøle Å et dobbelt profil, således, at vand-

løbet kan håndtere store afstrømninger.

Desuden blev der i forbindelse med Arresøplanen etableret tre indskudte søer

langs Pøle Å, der skulle medvirke til en reduktion af næringsstoftilførslen til Ar-

resø. Disse søer er Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge.



Pøle Å udgør det længste vandløb i oplandet og afvander ca. halvdelen af Ar-

resø-oplandet. Af større tilløb til Pøle Å kan nævnes Gadevangsrenden, Kildebæk

ved Tipperup Holme, Tinghuse Å og Ammendrup Å.

På den rørlagte strækning har vandløbet moderat økologisk potentiale. Fra Mun-

keengen til udløbet i Strødam Engsø er Pøle Å i moderat økologisk tilstand. Op-

strøms Strødam Engsø til udløbet er vandløbet i ringe økologisk tilstand.

Tabel 6-7 Miljøkvalitetstilstand for Pøle Å frem til Strødam Engsø (Vandområdepla-

nerne 2016-2021)


Smådyr Moderat potentiale/Moderat

Fisk Ukendt

Makrofytter Ukendt



Samlet økologisk tilstand Moderat potentiale/Moderat

Pøle Å tilføres en større mængde spildevand fra Hillerød renseanlæg og derud-

over fra Gadevang, Kagerup og Helsinge renseanlæg. Derudover tilledes Pøle Å

betydelige mængder regnvand fra befæstede arealer, hvoraf en del føres over

regnvandsbassiner. Den store regnvandstilledning bevirker, at der ved regnvejr

kan forekomme store svingninger i vandstanden inden for kort tid. Dele af regn-

vandet ledes over regnvandsbassiner, hvilket formindsker fluktuationerne.

Tabel 6-8 Oversigt over tilledninger fra renseanlæg til vandløbssystemet Pøle Å

Navn Type Recipient Stednr. Udledning

(l/s)

Hillerød Renseanlæg Pøle Å 490077 181

Gadevang Renseanlæg Gadevangs-ren-

den

490041 3

Kagerup Renseanlæg Pøle Å 490002 102

Helsinge Renseanlæg Ammendrup Å 490058 18



Tabel 6-9 Aktuel medianminimumsvandføring (målt ved synkronmålinger i 2008

samt modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) i vandløbene

Navn Qmedianmin

Vandløb, lokalitet

Ste

d-n

um

me

r

Målt i 2

00

8

Mo

delle

ret

aktu

el (

inkl.

sp

ilde

van

d)

Pøle Å l/s l/s

Gadevangsrenden, vej Gadevang - Baunehøj 490041 3 0

t.t. Pøle Å, Stenfeldtlille 490042 1 1

Slotsmøllegrøft, os Pøle Å 490067 0 0

Pøle Å, NØ for Amtstuegård 490098 10 13

Pøle Å, Bendstrup Camping 490099 81 113

Gadevangsrenden

Målsætning Gadevangsrenden er målsat til god økologisk og kemisk tilstand på hele stræk-

ningen.

Der er en spærring i vandløbet, som ifølge Indsatsbekendtgørelsen skal fjernes,

men som er blevet omfattet af undtagelserne i denne vandplansperiode.

Tilstand Gadevangsrenden har sit udspring i renseanlægget i Gadevang og løber ud i Pøle

Å. Hele strækningen er ca. 1.350 m. Oplandet består primært af skov.

Der er konstateret samlet moderat økologisk tilstand i vandløbet.

Tabel 6-10 Miljøkvalitetstilstand for Gadevangsrenden (Vandområdeplaner 2016-

2021)


Smådyr Moderat

Fisk Ukendt

Makrofytter Ukendt



Samlet økologisk tilstand Moderat

Medianminimumsafstrømningen er på 3 l/s, hvilket svarer til Gadevang rensean-

lægs bidrag. Det vurderes, at Gadevangsrenden naturligt er tørt på den øverste

strækning i perioder med lav afstrømning pga. oplandets geologi, der i



overvejende grad består af grus forekomster med stor infiltrationsevne, og det

relativt lille opland.

6.3.3 Søer

Arresø

Målsætning Målsætningen for Arresø er god økologisk og kemisk tilstand, men er omfattet af

undtagelserne ved, at tidsfristen for målopfyldelse er forlænget til efter d. 22.

december 2021, da det vurderes, at alle de nødvendige forbedringer i vandom-

rådets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021 som

følge af, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en

færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, idet det vurderes, at nyttevirk-

ningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser for vandmiljøet som sådan i

planperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammenholdt

med den samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse indsatser

til en senere planperiode. For Arresø vurderes det desuden, at den interne be-

lastning ikke muliggør en forbedring af vandområdets tilstand inden for fristen.

For at opnå god økologisk tilstand er følgende mål sat for Arresø:

Tabel 6-11 Krav til god økologisk tilstand i Arresø

Kvalitetselement Mål

Klorofyl, maksimal koncentration Anvendes ikke

Fytoplankton, min. EQR 0,6

Makrofytter, min. EQR 0,6

Fisk, min. EQR 0,54

Tilstand Arresø er Danmarks største sø. Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø-

kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøle Å er det

mest betydende. Søen ligger i Habitatområde nr. 118 (Arresø, Ellemose og Lille

Lyngby Mose), og søen er søtype 9 svarende til kalkrig, ikke brunvandet, fersk,

lavvandet sø. Desuden ligger søen i Fuglebeskyttelsesområde nr. 106.

Miljøtilstanden i Arresø er blevet bedre, primært fordi tidligere tiders massive

forurening med spildevand fra byerne er reduceret markant gennem udbygning

af de kommunale renseanlæg. Ligeledes er der i oplandet til Arresø stillet krav til

spildevandsrensningen på enkeltejendomme. I oplandet er ligeledes etableret

fire ud af fem planlagte søer eller vådområder, der skal tilbageholde fosfor.

På trods af, at fosforkoncentrationen i Arresø er faldet gennem årene som følge

af forbedret spildevandsrensning, er fosforkoncentrationen i søen stadig høj,

hvilket bl.a. skyldes frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Det ser ud til, at

aflastningen af fosfor fra søen i høj grad er afhængig af klimatiske variationer i

nedbør, vind og isdækning, hvilket giver sig udslag i store år-til-år-variationer.

http://www.fa.dk/tekmil/miljo/Vandkvalitet/Vandloebsweb/Grundkort/default.htm



En reduceret opholdstid kan både føre en øget fosfor frigivelse og en reduceret

frigivelse. I nogle tilfælde føre til en lavere vandudskiftning ved søbunden og

dermed potentielt lavere iltkoncentration.

Under iltfrie forhold vil det jernbundne fosfor i sedimentet frigives, således at

koncentrationen af opløst fosfor i vandfasen stiger

Omvendt kan en relativ kort opholdstid være en forudsætning for, at fosfor

transporteres effektivt ud af søen. Ved længere opholdstider øges sedimentatio-

nen, hvorved fosforindholdet i søvandet og dermed fosfortransporten til afløbet

reduceres. En reduceret vandføring i Pøle Å, kan således forlænge perioden med

højt fosforindhold i søen som følge af en reduceret udvaskning fra søbunden.

Ud over den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen skal fosfortilførslen re-

duceres med yderligere 365 kg P/år baseret på beregningsmodellen anvendt i

Arresøplanen, hvor det gældende fosformål er på maksimalt 5,2 tons P/år. Den

nødvendige reduktion i fosfortilførslen forventes primært opnået via de generelle

virkemidler samt via en reduktion i fosfortilførslen fra fælleskloakerede udlednin-

ger.

Århus Universitets NOVANA undersøgelse af søer fra 2016 (Johansson et al.,

2017) konkluderer, at biomassen af karpefisk er faldet markant og samtidig har

der været et markant fald i gennemsnitsvægten for fisk. Samme rapport viser,

at der har været en moderat forbedring i undervandplanternes dækningsgrad.

Men Arresøs tilstand er fortsat dårlig (se Tabel 6-12). Fosfor- og klorofylniveauet

er højt med et sommergennemsnit henholdsvis omkring 190 μg P/l og 120 μg

klorofyl/l. Arresø er med en middeldybde på 3,1 m og en største dybde på 5,9 m

relativt lavvandet. Vandudskiftningen er langsom med en opholdstid på 2 - 4 år.

Søen fremstår i dag som eutrofieret. Sommersigtdybden er omkring 0,5 meter,

og der er en stor algevækst. Som følge heraf er undervandsplanterne reduceret

markant. Søen tilføres årligt omkring 6-7 ton fosfor, overvejende fra spildevand-

stilledninger (Naturstyrelsen, 2014a).

Fosfor er normalt den begrænsende faktor for produktionen af planteplankton i

søer. I forbindelse med VMPIII foretog DMU nogle undersøgelser om fosfortil-

førslen til danske søer i 2003 (Søndergaard, M. et al., 2003). De viste, at i lav-

vandede søer som Arresø, kan kvælstof spille en større rolle ift. vandets klarhed.

Det skyldes, at når fosforkoncentrationen er på et middelhøjt niveau, så kan

kvælstofkoncentrationen få afgørende betydning for algevæksten, og dermed for

om søen er klarvandet eller uklar. Der blev gennemført forsøg, der viste, at

vandplanter kun dominerer ved middelhøje fosforkoncentrationer, hvis kvælstof-

koncentrationerne samtidig er lave. Vandplanterne spiller en central rolle for det

biologiske samspil i lavvandede søer, bl.a. fordi de fungerer som skjul for dyre-

plankton og dermed fremmer dyreplanktons overlevelse. Vandplanterne påvirker

også fiskebestandene i retning af flere rovfisk, som kan kontrollere skidtfisk.



Herved bliver græsningen af planteplankton mere effektiv og søen mere klarvan-

det. Vandplanterne har også af andre grunde stor positiv virkning på vandets

klarhed og desuden på søernes biodiversitet (Søndergaard, M. et al., 2003).

Tabel 6-12 Miljøkvalitetstilstand for Arresø (Vandområdeplan 2016-2021)


Klorofyl Dårlig

Fytoplankton Ringe

Makrofytter Dårlig

Fisk Dårlig



Samlet økologisk tilstand Dårlig

Der er ingen tilgængelige data på miljøfremmede stoffer, metaller og medicinre-

ster i Arresø.

Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø

Målsætning Søerne er etableret med det formål at fjerne næringsstoffer i oplandet til Ar-

resø/Pøle Å-systemet. Fælles for søerne gælder, at der ikke må ske forringelse

af den aktuelle tilstand, herunder for de enkelte kvalitetselementer.

Tabel 6-13 Miljømål i de tre engsøer på Pøle Å (MiljøGIS, 2018)

Sø Miljømål

økologisk

tilstand

Miljø-

mål

Kemisk

tilstand

Klorofyl

(µg/l)

Fytoplank-

ton (EQR)

Makrofytter

(EQR)

Fisk

(EQR)

Strødam Engsø Ringe God 90 0,2 0,2 0,15

Solbjerg Engsø Dårlig God 169 0 0 0

Alsønderup Enge Dårlig God 135 Ikke anvendt Ikke anvendt 0

Tilstand Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge vurderes som værende i dårlig tilstand og

Strødam Engsø i ringe tilstand, på grund af højt indhold af klorofyl. Da søerne er

etableret med det formål at fjerne næringsstoffer kan det ikke opfattes som no-

get problem, da det jo netop er et tegn på, at de lever op til deres formål. De

opfylder således også deres miljømål. Søerne er etableret mellem 1987 og 1996.

Søerne er alle lavvandede søer med en middeldybe på 0,5-0,8 m og en kort op-

holdstid (0,01-0,02 år).

De oprindelige fugtige Alsønderup enge blev drænede i 1930erne for at kunne

grave tørv, og blev derefter udnyttet til høslæt og græsning. De blev dog sat



under vand i 1987 af Skov- og Naturstyrelsen, for at etablere et fuglereservat.

Alsønderup Engene blev i den forbindelse fredet som fuglereservat med ad-

gangsforbud, men et fugletårn blev bygget for at sikre publikum en god udsigt

over området. Projektet var en stor succes og flere sjældne ynglefugle indtog

området. I slutningen af 80'erne gennemførte Frederiksborg Amt og Skov- og

Naturstyrelsen et nyt projekt, hvor Pøle Åen blev ført ind gennem engsøen. For-

målet var at nedsætte udledningen af næringsstoffer til Arresø, der er stærkt

forurenet.

Solbjerg Engsø er opstået ved en opstemning af Pøle Åen i 1994 lige før Solbjerg

bro. Søen er 33 ha, mens engene omkring er ca. 20 ha.

Ved en opstemning af Pøle Åen en km nord for Isterødvejen i 1996 opstod Strø-

dam Engsø, som i dag fylder 22 hektar. Projektet er lavet af Naturstyrelsen i

samarbejde med det nu nedlagte Frederiksborg Amt.

I naturområder i tilknytning til Alsønderup Engsø er i forundersøgelse til Natio-

nalpark ’Kongernes Nordsjælland’ beskrevet, at der findes en række rødlistede

plantearter og bilag IV-arter som løgfrø og spidssnudet frø.

Tabel 6-14 Miljøkvalitetstilstand for de tre engsøer

Miljøkvalitetsparameter Strødam Engsø Solbjerg Engsø Alsønderup

Enge

Klorofyl Ringe Dårlig Dårlig

Fytoplankton Ukendt Ukendt Ukendt

Makrofytter Ukendt Ukendt Ukendt

Fisk Ukendt Ukendt Ukendt

Miljøfremmede stoffer Ukendt Ukendt Ukendt

Kemisk tilstand Ukendt Ukendt Ukendt

Samlet økologisk tilstand Ringe Dårlig Dårlig

Esrum Sø

Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø og tredje største målt på areal. Den har

en vandflade på 17,3 km². Det er en dyb sø, med største vanddybder på 22,3 m

og en gennemsnitsdybde på 13,5 m.

Oplandsarealet til søen er kun på 62 km², hvilket er lille i forhold til søens stør-

relse. Kun godt tre gange søens areal. Tilløbene til Esrum sø består af mange

små bække. Derudover forsynes søen med vand via nedbør og indsivning af

grundvand. Søens afløb sker gennem Esrum Å fra søens nordlige ende til Dron-

ningmølle på nordkysten af Sjælland.



Søens vandstandsmål for henholdsvis sommer og vinter er bestemt ved en høje-

steretsdom i 1791 og er ikke blevet ændret siden. Der er ved søens udløb sat en

flodemålssten, i hvilken der er hugget en rille. Rillens underkant er flodemålet,

dvs. højeste sommervandstand som ligger 9,38 meter over havet (9,32 DVR90).

Vandet må i sommerperioden 1.5. - 30.9. ikke holdes over dette mærke, mens

det i de øvrige måneder må holdes 10 cm over (www.nst.dk).

Afstrømningen gennem Esrum Å er meget lille i forhold til søens areal og søen

har en opholdstid på 12,7 år. Når alle sluser åbnes, kan vandstanden i søen

sænkes med ca. 0,6 millimeter i døgnet. Dette betyder at vandstanden i søen i

nedbørsrige perioder kan stige op til 30 - 40 centimeter. Den største betydning

for vandstanden i sommerhalvåret er fordampningen (www.nst.dk).

På Esrum Møllegård er der et elværk, der kan udnytte vandkraften i vandrige

perioder. I perioden 1985 - 2002 produceredes årligt 10– 60.000 kW. Herudover

er der mølle og ålekiste.

Målsætning Søen er målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Der må ikke ske forringelse

af aktuel tilstand, herunder for de enkelte kvalitetselementer. For at opnå god

økologisk tilstand er følgende mål sat for Esrum Sø:

Tabel 6-15 Krav til god økologisk tilstand i Esrum Sø

Kvalitetselement Mål

Klorofyl, maksimal koncentration Anvendes ikke

Fytoplankton, min. EQR 0,6

Makrofytter, min. EQR 0,6

Fisk, min. EQR 0,54

Tilstand Esrum Sø er i god økologisk tilstand og opfylder således målsætningen i dag.

Tabel 6-16 Miljøkvalitetstilstand for Esrum Sø (Vandområdeplan 2016-2021)


Klorofyl Høj

Fytoplankton God

Makrofytter God

Fisk God



Samlet økologisk tilstand God



6.3.4 Roskilde Fjord

Beskrivelse Roskilde Fjord er en lavvandet fjord med en gennemsnitsdybde på 3-4 meter.

Fjorden er stærkt forgrenet med mange vige, øer og holme. Undervandstopo-

grafien er meget varieret med store bredninger og flere lavvandede tærskler

gennem fjorden der begrænser vandudskiftningen. Dette er især tilfældet ved

Eskilsø, hvor de hydrografiske forhold adskiller den nordlige og sydlige del af

fjorden. Saltholdigheden i de indre dele af fjorden varierer mellem 10 og 14 psu,

mens den i de ydre dele af fjorden svinger mellem 15 og 18 psu.

Lagdeling forekommer under visse meteorologiske forhold, men generelt er fjor-

den opblandet. Det totale opland er 1.127 km² og opholdstiden er ca. 1 år i den

indre del og 3-4 uger i den ydre del. I 2012 var den samlede kvælstofbelastning

af den ydre del af Roskilde Fjord 401 tons. Den samlede belastning af hele fjor-

den var 769 tons i 2012 (vandområdeplan 2015-2021).

De fire primære marine habitatnaturtyper i fjorden er naturtype 1110, sandban-

ker med lavvandet vedvarende dække af havvand; naturtype 1140, mudder- og

sandflader blottet ved ebbe; naturtype 1150, kystlaguner og strandsøer samt

naturtype 1160, større lavvandede bugter og vige. Havelse Å udmunder i Frede-

rikssund Bredning, der består af naturtyperne 1110 og 1160, sandbanker og lav-

vandede bugter og vige.

Størstedelen af fjorden er udpeget som Natura 2000-område med de ovenfor

nævnte naturtyper som en del af udpegningsgrundlaget.

Målsætning I vandområdeplanen er miljømålene for den økologiske tilstand opdelt i krav for

indre og ydre fjord (Tabel 6-17).

Tabel 6-17 Miljømål og tilstand for Roskilde Fjord. Udledningen fra Hillerød Forsynings

renseanlæg sker til den Ydre Fjord (MiljøGIS, 2018).

Miljømål Indre Fjord Ydre Fjord

Miljømål Tilstand Miljømål Tilstand

Økologisk/kemisk til-

stand

God/God Moderat/

God

God/God Ringe/Ikke god

Dybdegrænse af åle-

græs (meter)

3,0 Moderat 4,1 God

Klorofyl-a (µg/l) 3,6 Moderat 2,1 Ringe

Bundfauna (DKI) 0,68 God 0,68 God

I følge vandområdeplan 2015-2021 for Sjælland er der et indsatsbehov for re-

duktion af kvælstof på 10,5 tons N/år. Reduktionen søges opnået gennem ind-

satser ved miljøfokusområder (primært brug af efterafgrøder). Derudover skal

fosfor reduceres med 300 kg P/år i fjordområderne Isefjorden og Roskilde Fjord

gennem etablering af vådområder i oplandet.



De øvrige biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, f.eks. niveauet for

kvælstofindhold, samt kvælstofbelastning af vandområdet indgår ikke som indi-

katorer i en egentlig tilstandsvurdering i forhold til målsætningerne i vandpla-

nerne. De kan indgå som støtteparametre i en supplerende tilstandsvurdering,

hvis datagrundlaget for dybdegrænsen for ålegræs ikke er tilstrækkeligt.

Tilstand Roskilde Fjord er væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra

land. Det har ført til tilbagevendende store opblomstringer af planteplankton og

hurtigt voksende makroalger i fjorde og laguner og mange steder er udbredelsen

af ålegræs gået tilbage. Sedimenterne i Roskilde fjord har et højt indhold af or-

ganisk materiale og periodevis lave iltkoncentrationer i de dybe dele af fjorden.

Det har betydet forringede forhold for bundfaunaen.

Roskilde Fjord er naturligt habitat for ålegræs og det forekommer også i varie-

rende grad ned gennem fjorden. I den nordlige del vokser ålegræs på ned til 3–

4 meters dybde og i den sydlige på 1,5–2,5 meters dybde. I den sydligste del af

fjorden mangler ålegræs og i stedet forekommer der forskellige arter af hav-

græsser. I fjorden dominerer enårige trådalger ofte med massive forekomster,

især i sensommeren, der er problematisk for den øvrige flora og fauna. I den

nationale overvågning indgår flere stationer i Roskilde Fjord, hvor der løbende

undersøges for udbredelse og dækning af ålegræs.

Figur 6-4 Overvågningsstationer fra den nationale database for marine data. Kilde:

DCE, 2013.

Ålegræs dækker ca. 8 % af det samlede areal i den ydre del af Roskilde Fjord og

er koncentreret i de lavvandede områder I de dybere dele af fjorden egner

bundforholdene sig ikke for ålegræs pga. højt organisk indhold (jf. Bilag 12).

Den nuværende dækning af ålegræs er for det meste blevet kortlagt vha. en-

kelte målepunkter, hvilket har givet en vurdering af ålegræsdybden i højere



grad end udbredelsen. Et studie fra Aarhus Universitet 2018 har forsøgt at kort-

lægge ålegræsdækningen vha. ortofoto (Ørberg el al., 2018).

Kortlægningen har størst følsomhed på relativt lavt vand,

hvor billedkontrasten er bedst, mens usikkerheden på

kortlægningen stiger mod dybere vand, hvor kontrasten

mellem vegetation og sandbund er mindre, samt i områ-

der med blandet vegetation. Vi har anvendt dette datasæt

til at vise ålegræsudbredelsen i Roskilde Fjord. Det skal

dog bemærkes, at metoden har en begrænsning i og

med, at metoden kun er anvendt ud til 2,5 m's dybde

Roskilde Fjord pga. vandets uklarhed.

For at supplere og verificere denne kortlægning gennem-

førte Orbicon en paravanedykkerundersøgelse i maj 2018

i området ved Havelse Ås udmunding og fandt ålegræs ud

til 4,3 m (jf. bilag 3). Der vil således potentielt være ste-

der på dybere vand, hvor der kan være ålegræsforekom-

ster, der ikke er registreret. Målet i vandområdeplanen er

ålegræsdybde på 4,1 m. I vandområdeplanerne 2015-2021 er den ydre del af

Roskilde Fjord vurderet til at være i god økologisk tilstand vurderet ud fra åle-

græs.

Undersøgelsen fandt desuden, at sandbanken gik længere ud end det er synligt

på ortofoto fra 2016, men ikke lige så langt ud som den anvendte grænse mel-

lem bugt og sandbanke i Natura 2000 kortlægningen.

Tabel 6-18 Miljøkvalitetstilstand for ydre del af Roskilde Fjord (Vandområdeplan 2016-

2021)


Ålegræs God

Klorofyl Ringe

Bundfauna God



Samlet økologisk tilstand Ringe

Figur 6-5 Ålegræsudbredelse i Roskilde Fjord kortlagt fra

ortofotos 2016 (Ørberg et al. 2018)




6.4.1 Vandløb

Slåenbækken

Slåenbækkens tracé er omlagt på en strækning af maksimalt ca. 375 m, hvor

den løber gennem det kommende vådområde på østsiden af Hillerødmotorvejens

forlængelse. Ændret skikkelse på vandløbet vil kræve en tilladelse efter vand-

løbslovens §§ 16 og 17.

Hvis der skal etableres krydsninger på vandløbet, vil det kræve en krydsningstil-

ladelse efter Vandløbslovens § 47.

Havelse Å

Havelse Å's skikkelse er ændret i mindre grad i den opstrøms ca.600 m stræk-

ning og forløber terrænnært igennem vådområderne. Desuden er etableret et

udløbsbygværk nedstrøms sammenløbet med Slåenbækken. Disse kræver en til-

ladelse efter Vandløbslovens §§ 16 og 17.

Vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og en ændring vil der-

for også kræve en dispensation fra denne lov.

De gennemførte anlægsarbejder medførte ikke nogen kendte skader på Havelse

Å. Der blev etableret sandfang lige nedstrøms underføringen under Hillerødmo-

torvejens forlængelse, som har begrænset sandvandring i ønskeligt omfang.

Pøle Å

Der etableres et udløbsbygværk for HCRSyd ved Munkeengen. Udløbet føres ud

1 meter over bundløbet på Pøle Å. Udløbet er hævet over vandspejl for at sikre

iltning ved det frie fald fra udløbsledning på sten til åens overflade. Pøle Å skal

erosionssikres ved at støbe sider og bund sammen med marksten i størrelsen

150 mm -300 mm. Dette gøres i en udstrækning af 5 meter på hver side af ud-

løbsledningen.

Å udløbsledningen skal påmonteres en sikkerhedsrist i rustfrit stål, som boltes

på indersiden af ledningen. Risteafstanden skal sikre, at børn ikke kan kravle ind

i ledningen. Udløbsrøret udføres som gravitationsledning i materialet PE100 med

dimension Ø800mm.

Etableringen af bygværket vurderes ikke at have nogle væsentlige konsekvenser

for vandløbet.

Gadevangsrenden

Der foretages ingen direkte indgreb i vandløbet.



6.4.2 Søer

Ingen søer påvirkes i anlægsfasen.

6.4.3 Roskilde Fjord

Roskilde Fjord påvirkes ikke i anlægsfasen.


Nedenfor er redegjort for påvirkningen af overfladevandsforekomsterne i forhold

til hydraulik, biologiske kvalitetselementer, næringsstoffer og organisk stof. Ind-

ledningsvis vil der blive redegjort for påvirkningen i forhold til medicinrester,

metaller og andre miljøfremmede stoffer. Generelt set er der sket en væsentlig

reduktion af indholdet af miljøskadelige stoffer i renset spildevand de seneste år

(Boutrup, S. et al. 2015). HCRSyd vil leve op til BAT og rense bedre end HCR

gør i dag. Præcis hvor meget bedre vides ikke. Det forventes, at Nyt Hospital

Nordsjælland kobles på i omkring 2022 og der derefter renses for medicinrester.

Det vil som sidegevinst betyde, at andre miljøfremmede stoffer og organisk ind-

hold reduceres yderligere i det rensede spildevand. Rensning for medicinrester

fra det nye hospital er ikke en del af hverken hovedforslaget eller det tilpassede

hovedforslag.

Desuden skal der stilles krav i udledningstilladelsen om, at udledningen fra HCR-

Syd til henholdsvis Pøle Å og Havelse Å-system ikke må medvirke til, at miljø-

kvalitetskravene i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevand

og grundvand (BEK nr. 1625 af 19/12/2017) ikke kan overholdes. For at sikre

dette, skal forsyningen redegøre for koncentration af miljøfremmede stoffer i det

udledte spildevand. Det skal aftales med miljømyndigheden, hvilke af de stoffer

der fremgår af bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK. nr. 1433 af 21/11/2017)), der

skal tages analyser for.

6.5.1 Miljøfremmede stoffer, metaller og medicinrester

Samlet set vil der ske en reduktion i udledningen af miljøfremmede stoffer og

metaller. Reduktionen er en konsekvens af en kombination af fortsatte reduktio-

ner ved kilden samt bedre renseteknologi. I referencescenariet vil der også ske

en reduktion ved kilden, men med fortsat drift på HCR og i særlig grad de fire

mindre renseanlæg kan man kun forvente en mindre reduktion.

I takt med et stigende medicinforbrug må man forvente, at der vil være flere

medicinrester i det indkomne spildevand til renseanlæg. Samtidigt kommer ca.

96 % af medicinresterne med det almindelige sanitære spildevand og kun 4 %

fra hospitalerne, pga. patienter i stigende grad får den medicinske behandling i

eget hjem. Hvis der skal gøres noget effektivt mod medicinrester, bør



rensningen foretages af alt det sanitære vand, som modtages på renseanlægget

og ikke kun på spildevand fra hospitalet. Alt efter hvilken løsning der vælges, vil

der enten blive reduceret væsentligt i medicinresterne i spildevandet eller situa-

tionen vil være den samme som i referencescenariet, da vandet, der kommer til

renseanlægget, vil være det samme som i referencescenariet.

Udledningen fra HCRSyd til henholdsvis Pøle Å og Havelse Å-systemet må ikke

medvirke til, at miljøkvalitetskravene i bekendtgørelsen om fastlæggelse af mil-

jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (p.t. be-

kendtgørelse nr. 1625 af 19/12/2017), ikke kan overholdes jf. § 12 i bekendtgø-

relsen om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet

(BEK nr. 1433 af 21/11/2017). Der er i dag ingen krav til renseanlæg ift. udled-

ning af miljøfremmede stoffer.

6.5.2 Fælles for hovedforslag, tilpasset hovedforslag samt alternativ B2

Vandløb

Slåenbækken Når Hammersholt Renseanlæg nedlægges, mindskes vandmængden i vandløbet

med 3 l/s, da tilførsel af rensende spildevand til vandløbet ophører og vandførin-

gen vender tilbage til situationen uden ekstra tilførsel af vand. Der er i dag en

sommermiddel på ca. 4 l/s, inklusiv det rensede spildevand. Der vil således ske

et betydeligt fald i vandføringen ved de lave afstrømningshændelser, hvor som-

sommermiddel dermed forventeligt vil falde til under 4 l/s.

Vandløbet tørrer i dag ud i tørre sommerperioder, eksempelvis i senest august

2014. Udtørring af små vandløb på Sjælland er almindeligt forekommende. Ved

et ophør i udledning fra Hammersholt vil udtørring af Slåenbækken fortsat finde

sted, men muligvis oftere afhængig af hyppigheden af tørre somre.

Umiddelbart skulle man tro at et vandløb, der oplever udtørring med få års in-

tervaller eller på delstrækninger, vil påvirke fiskene i vandløbet og medøfre at

vandløbet ikke kan opnå målopfyldelse ved DFFVø. Dog er der en del eksempler

på at små bække, der ofte tørrer ud på delstrækninger (typisk i sensommeren),

faktisk har naturlige ørredbestande og målopfyldelse. Dette skyldes dels, at der

hvert år kommer (hav)ørreder op i vandløbene og gyder, og at den resulterende

yngel har gode forhold. Dels er der som regel dybe partier, hvor der er vand og

dermed refugier for små ørreder og andre fisk. Desuden ved man f.eks. fra

Bornholm, at ørredyngel kan udvandre fra et vandløb, der er ved at tørre ud, for

derefter at genindtage vandløbet når der igen er tilstrækkelig vandføring. Derfor

bør periodisk udtørrende vandløb ikke udelukkes på grund af manglende poten-

tiale for målopfyldelse mht. fisk (DCE, 2016). Det forventes, at de fisk der træk-

ker op i Slåenbækken i dag gør det ved større vandføringer og derfor vil de ikke

blive påvirket af et lavere sommermediansminimum opstrøms.



Der er i dag fordybninger i vandløbet hvor der står vand ved i tørre perioder

med ophør af vandføring. I disse fordybninger er der mulighed for at fisk og fi-

skeyngel tager ophold i tørre perioder uden vandføring, for efterfølgende ved

genoptaget vandføring at bevæge sig videre i vandløbet.

En lang række arter af de smådyr, der indgår som positive indikatorer i DVFI, er

særligt ilt-krævende, og derfor er det sandsynligt, at DVFI kan blive negativt på-

virket af dårlige iltforhold. Vandløbet er ikke-blødbundstypen og har meget lille

vandføring med et rimeligt fald over det meste af strækningen og dermed har

vandløbet i dag forventelig en god iltning. Vandet som i dag udledes fra rense-

anlægget, indeholder en række næringsstoffer. Et ophør af tilledning af nærings-

rigt vand kan have en positiv effekt på iltforholdene i vandløbet, da iltkrævende

alger vil få ringere levevilkår og tilgroning af vandløbsplanter, som forbruger ilt

om natten ligeledes reduceres. Dette forhold kan dog ikke kvantificeres, da den

aktuelle tilstand er ukendt.

Ved eventuel periodevis udtørring af vandløbet, vil smådyr lokalt hvor vandløbet

tørrer ud blive direkte påvirket, på samme vis som sker i dag ved udtørringer.

Smådyrene vil forventeligt genindfinde sig i vandløbet, nedstrøms fra og fra de

fordybninger hvor der står vand i perioder uden vandføring, som det også sker i

dag.

Såfremt den lavere vandføring i vandløbet medfører at vandløbet tørrer hyppi-

gere ud i den øvre del, kan det ikke udelukkes, at dette i de tørre somre kan på-

virke forholdene for fisk og smådyr i vandløbet. Det forventes dog ikke, at denne

eventuelle påvirkning vil medføre en permanent tilstandsændring af vandløbet,

eller permanent væsentlig forringe vilkårene for fisk og smådyr i forhold til de

eksisterende forhold, påvirkningen vurderes dermed at være moderat.

Som en del af projektet indgår, at Slåenbækken ved store vandføringer via et

bygværk løber over til vådområdet inden for projektområdet, øst for motorve-

jen, dette vurderes ikke at påvirke vandløbet.

Projektet vurderes samlet set at have en moderat påvirkning af Slåenbækkens

øvre del pga. reduceret vandføring. Det skal bemærkes at den reducerede vand-

føring udelukkende skyldes at der ikke tilføre spildevand og dermed er et led i at

føre vandløbet tilbage til dets naturlige tilstand.

Projektet medfører et ophør med tilførsel af renset spildevand og dermed lavere

vandføring i vandløbet, som kan medføre hyppigere udtørringer. Det er uklart

om dette i sig selv kan medvirke til at vandløbets tilstand på sigt ikke kan for-

bedres i en grad, der gør at vandløbet kan opnå miljøkvalitetsmålet om en sam-

let god økologisk tilstand, da dette ligeledes er afhængig af fremtidige nedbørs-

forhold og øvrige påvirkninger af vandløbet, herunder andre projekters nuvæ-

rende og fremtidige påvirkninger.



Som konsekvens af den manglende vandføring gennemføres der overvågning af

vandløbet og afværgeforanstaltning etableres. Afværge vil ske i form af kompen-

sationspumpning i de perioder, hvor vandføring kommer under 4 liter i HFV015.

Det vil ved overvågningen blive vurderet om god økologisk tilstand fortsat vil

kunne opnås, på trods af ophør af kompensationspumpningen. Såfremt dette

vurderes muligt vil kompensationspumpningen ophøre efter aftale med vand-

løbsmyndigheden. Dette kan eksempelvis være som følge af forbedret vandløbs-

forhold ved gennemførsel af genopretningsprojekter, eller ved forøget vandfø-

ring som følge af ophør af vandindvinding.

Tabel 6-19 Miljøkvalitetsparametre for Slåenbækken og påvirkning fra projektet uden

eventuelle afværgetiltag.

Miljøkvalitetsparameter Tilstand Påvirkning

Smådyr Moderat Ubetydelig (Moderat på den

øvre del)

Fisk Ukendt/dårlig Ubetydelig (Moderat på den

øvre del)

Makrofytter Ukendt Ingen

Miljøfremmede stoffer Ukendt Positiv

Kemisk tilstand Ukendt Positiv

Samlet økologisk tilstand Moderat/dårlig Ubetydelig (Moderat påvirk-

ning på øvre del)

Gadevangsrenden Ved ophør af udledningen af spildevand fra Gadevang Renseanlæg vil vandløbet

løbe tør i sommerperioden. Vandløbet har et fald på 13,5 ‰ i gennemsnit på

strækningen fra udløb fra renseanlæg til udløb i Pøle Å. Kombineret med at geo-

logien i området primært består af glacialt smeltevandsgrus med meget stor

permeabilitet og nedbøren derfor i høj grad nedsiver i stedet for at løbe af som

overfladevand, må det formodes at være vandløbets naturlige tilstand at være

tørlagt i perioder på det øvre stræk. Der var således heller ikke krav til mini-

mumsvandføring i vandplanen fra første planperiode. Efter Bregnemosen forven-

tes vandløbet at være permanent vandførende også efter Gadevang renseanlæg

er nedlagt.

Tabel 6-20 Miljøkvalitetsparametre for Gadevangsrenden og påvirkningen fra projektet

uden afværgetiltag.


Smådyr Moderat Ubetydelig

Fisk Ukendt Ingen






Samlet økologisk tilstand Moderat Ubetydelig

Figur 6-6 Øverst ses profil af Gadevangsrenden fra renseanlæg til Strødam Engsø.

Nederst ses profillinjen indtegnet fra udløbet fra Gadevang Renseanlæg

(SCALGO, 2018).

Ændringerne forventes ikke påvirke vandløbets hydraulik og fauna (primært

smådyr) væsenligt negativt eller være til hindring for, at vandløbet opnår god

økologisk tilstand, som målsætningen er i vandområdeplanen.

Der vurderes ikke at være ingen væsentlig påvirkning på tilstanden eller kvali-

tetselementerne. Den ophørte udledning af renset spildevand vil have en positiv

virkning i forhold til miljøfremmede stoffer og opnåelse af god kemisk tilstand.

Dette forhold kan ikke kvantificeres, da den aktuelle tilstand er ukendt.



Søer

Esrum Sø Nedlæggelsen af Stenholt Vandværk medfører en øget tilstrømning til søen på

ca. 112.000 m³/år. Dette svarer til 0,5 ‰ af søens samlede volumen. Nedlæg-

gelsen har ingen påvirkning af de økologiske eller kemiske forhold i søen.

Tabel 6-21 Miljøkvalitetsparametre for Esrum Sø og projektets påvirkning af disse.


Klorofyl Høj Ingen

Fytoplankton God Ingen

Makrofytter God Ingen

Fisk God Ingen

Miljøfremmede stoffer Ukendt Ingen

Kemisk tilstand Ukendt Ingen

Samlet økologisk tilstand God Ingen

arine områder

Roskilde Fjord I og med at de små og gamle renseanlæg i Gadevang, Uvelse, Nr. Herlev og

Hammersholt nedlægges vil der ske en forbedring i forhold til rensning for miljø-

fremmede stoffer, medicinrester og metaller. Denne tendens vil fortsætte mod

stadig bedre rensning dels ved mere effektiv reducering ved kilder og dels ved

forbedret renseteknologi.

På grund af manglende data både ift. baseline i recipienterne og indhold i ud-

løbsvand er det ikke muligt, at kvantificere disse forbedringer. Der er heller ikke

sat mål i vandplanerne for disse stoffer pga. manglende viden og data og der-

med ingen krav til udledningen.

BOD står for Biochemical Oxygen Demand og bliver anvendt til

at vurdere vands indhold af nedbrydeligt organisk stof. Det er et

mål for hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer skal

bruge til nedbrydning af det organiske stof i vandet. Man måler

det ved at blande vandet med iltholdigt vand i en tillukket fla-

ske, der opbevares mørkt ved 20⁰ C i fem døgn. Derfor anven-

des termen BI5 (Biologisk Iltforbrug gennem 5 døgn). Derefter

måler man, hvor meget ilt mikroorganismerne har brugt til ilt-

ning af det organiske stof.



Det nye renseanlæg forventes at have en udledning af organisk iltforbrugende

stoffer (BI5) på i gennemsnit under 3 mg/l, og som absolut maks. værdi på 6 mg

BI5/l. Dette skal sikre en iltmætning på over 50 % hele året, over 80 % i januar

til april, og over 70 % i maj i Slåenbækken og Havelse Å. Havelse Å udmunder i

Roskilde Fjord, hvor fjorden er lavvandet og derfor fuldt iltet som følge af vind-

påvirkning. Udledningen vil derfor ikke medføre iltsvind i fjorden omkring udled-

ningen.

Det vurderes ikke nødvendigt at vurdere BI5 belastningen i Roskilde Fjord gen-

nem Pøle Å, da der ikke vurderes at blive udledt BI5 til fjorden efter vandet har

passeret Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Arresø, hvor organisk materiale vil

blive tilbageholdt.

Der vil være en mindre forskel på de to alternativer i påvirkningen af Roskilde

Fjord ved udløbet fra Havelse Å. Dette er derfor beskrevet under de respektive

alternativer.

6.5.3 Fælles for hovedforslag og tilpasset hovedforslag

Pøle Å Udledningen af renset spildevand til Pøle Å ændres kun ved at udledningspunk-

tet flyttes fra det nuværende på Kirsebær Allé til Munkeengen. Det er flytning

ca. 2 km opstrøms.

Den gennemsnitlige udledte vandmængde på 188 l/s vil være uændret i forhold

til i dag, hvor der i gennemsnit fra 2010-2015 blev udledt 186 l/s. På stræknin-

gen gennem Hillerød by vil der dog ske en væsentlig hydraulisk påvirkning. Der

er gennemført modellering af konsekvenserne ved flytning af udledningspunktet,

der viser, at det vil give anledning til et forøget vandspejlsniveau på op til 40 cm

såvel opstrøms som nedstrøms for udledningspunktet. Det forøgede vandspejl

giver anledning til større risiko for oversvømmelser på den opstrøms del, men i

mindre grad gennem Hillerød by, idet Pøle Å på de steder vandspejlet hæves,

ligger noget lavere end det omgivende terræn, og derfor er i stand til at rumme

større vandmængder uden at gå over sine bredder (jf. Bilag 5).

Ved regnhændelser sjældnere end 25 års hændelser vil der kunne opstå over-

svømmelser ved badmintonhallen ved Frederiksborg Centret, hvorfor der er

etableret en lav jordvold for at beskytte hallen og Amtmandsvej (jf. Bilag 5).

Udledningen af næringsstoffer til Pøle Å vil i hovedprojektforslaget blive reduce-

ret fra hhv. 34,4 tons N og 1,26 tons P i referencescenariet til 21,7 tons N og

1,22 tons P ved fuld udnyttelse af hovedforslag.



Figur 6-7 Iltkoncentrationen i vandet i Pøle Å som følge af forskellige BI5 udlednin-

ger for udledningen fra HCR. Den orange viser koncentrationen ved 3 mg/l

(Orbicon, 2018, se Bilag 15).

Figur 6-7 viser iltkoncentrationen i Pøle Å frem til Strødam Engsø ved seks for-

skellige udløbskoncentrationer og 190 l/s fra HCR. Ved 3 mg/l kan der holdes et

iltniveau på over 7,6 mg/l på hele strækningen. Ved flytning af udløbspunktet 2

km længere opstrøms, samt køling af udløbsvandet kan man forvente højere ilt-

koncentrationer.

Da der sker en iltning af spildevandet, samt at den udledte koncentration af or-

ganisk stof er på et niveau, der ikke medfører et fald i vandløbets iltkoncentra-

tion. Iltforholdene i Pøle Å vil således ikke ændres i en grad, hvor det forhindrer

målopfyldelse i vandløbet.

Udledning af renset spildevand et andet sted i vandløbet, kræver en udlednings-

tilladelse til den nye udledning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

Tabel 6-22 Miljøkvalitetsparametre for Pøle Å frem til Strødam Engsø, samt påvirknin-

gen af disse fra hovedforslaget.


Smådyr Moderat potentiale/Moderat Ingen

Fisk Ukendt Ingen



Kemisk tilstand Ukendt Ubetydelig positiv

Samlet økologisk tilstand Moderat potentiale/Moderat Ubetydelig positiv



Hovedforslaget vurderes samlet set at have en ubetydelig positiv påvirkning af

Pøle Å.

Søer

Arresø Arresø påvirkes gennem udledningerne gennem Pøle Å. Der er ikke medregnet

nogen retention i de tre engsøer – Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønde-

rup Enge.

Figur 6-8 Næringsstofbelastning fra Hillerød Forsynings renseanlæg af Arresø i de

forskellige alternativer samt eksisterende forhold (2010-2015) og model

baseline året 2009.

Tabel 6-23 Næringsstofbelastning fra Hillerødforsynings renseanlæg af Arresø i de for-

skellige alternativer samt eksisterende forhold (2010-2015) og model

baseline året 2009.

Scenarie Kvælstof

(tons/år)

Fosfor (tons/år)

Model baseline (2009) 37,0 1,150

Eksisterende forhold (2010-2015) 34,4 1,266

Referencescenarie 34,1 1,262

Alternativ B2 34,2 1,222

Hovedforslag 21,7 1,221



Hovedforslaget og det tilpassede hovedforslag medfører begge en reduktion på

ca. 12,4 tons kvælstof pr år og 0,04 tons fosfor pr år i forhold til referencescena-

riet (se 2.3.2.


søer. Men i lavvandede søer som Arresø, kan kvælstof spille en større rolle ift.

vandets klarhed (se kapitel 6.3.3). Hovedforslaget bidrager således positivt til

målopfyldelse for Arresø.

Tabel 6-24 Miljøkvalitetsparametre for Arresø samt hovedforslagets påvirkning af

disse.


Klorofyl Dårlig Positiv

Fytoplankton Ringe Positiv

Makrofytter Dårlig Positiv

Fisk Dårlig Positiv



Samlet økologisk tilstand Dårlig Positiv

Fælles for søerne gælder, at næringsstofbelastningen reduceres med ca. 12,4

tons kvælstof pr år og 0,04 tons fosfor pr år i forhold til referencescenariet. De

hydrauliske forhold ændres ikke.

I Strødam Engsø vil der være en reduktion i påvirkningen med organisk materi-

ale som følge af bedre rensning, længere transport i vandløb og lavere tempera-

tur på udløbsvandet. Effekten af denne reduktion forventes ikke at være målbar

nedstrøms Strødam Engsø.

Tabel 6-25 Miljøkvalitetsparametre for Strødam Engsø samt hovedforslagets påvirk-

ning af disse.


Klorofyl Ringe Positiv

Fytoplankton Ukendt Positiv

Makrofytter Ukendt Positiv

Fisk Ukendt Positiv



Samlet økologisk tilstand Ringe Positiv

Alsønderup Enge,

Solbjerg Engsø og

Strødam Engsø



Tabel 6-26 Miljøkvalitetsparametre for Solbjerg Engsø samt hovedforslagets påvirk-

ning af disse.





Fisk Ukendt Positiv




Tabel 6-27 Miljøkvalitetsparametre for Alsønderup Enge samt hovedforslagets påvirk-

ning af disse.





Fisk Ukendt Positiv




Samlet set bidrager hovedforslaget positivt til målopfyldelse for engsøerne.

Roskilde Fjord Roskilde Fjord er slut recipient for udledningen til såvel Havelse Å og Pøle Å. Der

medregnes en retention på hhv. 42 % for kvælstof og 37 % for fosfor i Arresø

for udledninger gennem Pøle Å. Næringsstofudledning fra Hillerød Forsynings

renseanlæg til Roskilde Fjord for hvert af projektalternativerne fremgår af Figur

6-9. Der er ikke foretaget specifik vurdering for det tilpassede hovedforslag, da

udledningen til Roskilde Fjord fra Havelse Å og Pøle Å er mindre end for hoved-

forslaget og rensekravene er de samme.



Figur 6-9 Næringsstofudledning fra Hillerød Forsynings renseanlæg til Roskilde Fjord

opdelt på vandløb samt retentionen i Arresø for hvert alternativ.

Tabel 6-28 Næringsstofudledning fra Hillerød Forsynings renseanlæg til Roskilde Fjord

for hvert alternativ.

Scenarie N (tons/år) P (kg/år)

Model baseline (2009) 22,8 984

Eksisterende forhold (2010-2015) 22,0 1159

Referencescenarie 22,0 1179

Alternativ B2 22,0 846

Hovedforslag 16,7 1049

Tilpasset hovedforslag 13,8 886

Belastningen fra Hillerød Forsynings renseanlæg vil med hovedforslaget udgøre

ca. 2,2 % af den samlede kvælstofbelastning i Roskilde Fjord. Hovedforslaget vil

reducere udledning med hhv. ca. 5,3 tons N/år og 131 kg P/år i forhold til



referencescenariet (se 2.3.2). De første år, hvor der kun udledes renset spilde-

vand svarende til hvad de tre små renseanlæg, der nedlægges, udleder i dag, vil

reduktionen være på ca. 9,4 tons kvælstof pr. år og ca. 365 kg P/år i forhold til

referencescenariet.

I vandområdeplan 2015-2021 for Sjælland har ydre del af Roskilde Fjord et ind-

satsbehov på en reduktion af kvælstof på 10,4 tons N/år og en reduktion på 300

kg P/år for hele vandområdet Isefjorden og Roskilde Fjord. Hovedforslag mod-

svarer reduktionen mere end 50 % af indsatsbehovet for kvælstof i den ydre del

af Roskilde Fjord og 44 % af det samlede indsatsbehov for fosfor i vandområdet

Isefjorden og Roskilde Fjord. Inden udbygningen af den nye bydel i Favrholm og

det nye hospital vil reduktionerne stort set modsvare indsatsbehovet for både

kvælstof og fosfor.

Tabel 6-29 Sedimentation ved Havelse Å udmunding som følge af udledning af orga-

nisk materiale fra renseanlæg i Hillerød.

COD Kulstof til Roskilde Fjord

Sedimentation

tons/år tons/år m³ cm/år

Eksisterende forhold 28 20 22 0,04

Referencescenarie 33 24 25 0,05

Hovedforslag 102 73 77 0,15

Alternativ B2 26 19 20 0,04

Renseanlægget vil udlede organisk materiale, der er tungere eller mere lang-

somt nedbrydeligt end BI5 i form af COD (chemical oxygen demand). Det for-

ventes, at udledningstilladelsen for renseanlægget vil angive et udledningskrav

på op til eller lig 75 mg COD/l som transportkrav. Ved en gennemsnitlig merud-

ledning på 43 l/s til Havelse Å vil det resultere i en udledt mængde COD på 102

ton. Når BI5 andelen på 4 ton/år er fratrukket (med et årsgennemsnit på 3

mg/l) resultere dette i en samlet udledning på ca. 98 tons COD per år. Omreg-

nes dette iltforbrug til kulstof fås 98*12/16 = 73 ton kulstof. Med en vægtfylde

for dette på 1,05 er volumen af kulstoffet 77 m³. Det vil være den mængde COD

der udledes til fjorden.

Ved udløbet fra Havelse Å vil de organiske iltforbrugende stoffer sedimentere i et

område på ca. 5 ha, der kortlagt som 1110 Sandbanker med lavvandet vedva-

rende dække af havvand. Noget af materialet vil, hvis det spredes længere ud i

fjorden, sedimenteres i naturtypen 1160 Større lavvandede bugter og vige.

Belastningen fra udledningen af organisk stof fra HCRSyd kan overordnet meget

konservativt beregnes til at udgøre under 0,15 cm/år, hvis hele COD udlednin-

gen udgøres af partikulært stof og sedimenterer indenfor det 5 ha store område

ved udmundingen af Havelse Å. Sedimentationen kan være lavere end de bereg-

nede 0,15 cm/år i området omkring udmundingen af Havelse Å afhængig af



variationen i vind og strømforhold herunder, hvis dele af materialet er i mere

opløselig og mobil form, som vil forøge spredningshastigheden af dette.

Det fremgår af VVM-redegørelsen for ny fjordforbindelse ved Frederikssund (Vej-

direktoratet, 2010), at man her vurderer, at ålegræs potentielt bliver negativt

påvirket af sedimentaflejringer, hvis de er på over 2 cm/år. Dette skal sammen-

lignes med den beregnede sedimentation på 0,15 cm/år, hvis det antages, at alt

materialet forbliver ved udmundingen af Havelse Å.

Det er samlet vurderingen, at selv ved anvendelse af meget konservative be-

tragtninger, hvor sedimentet kun lægger sig i et område på 5 ha, vil dette ikke

have en negativ effekt på ålegræsset og påvirkningen vil under alle omstændig-

heder ikke være målbar.

Sedimentationen vil herudover ske i lavvandede områder, hvor der sker en ilt-

ning som følge af vindpåvirkning. Dette gør risikoen for iltsvind minimal. Samti-

dig vil der ske en omsætning af det organiske materiale i de lavvandede områ-

der, der vil betyde, at den akkumulerende effekt er meget begrænset. Ved om-

sætningen vil der blive dannet næringssalte, som allerede indgår i vurderingen

af næringsstofpåvirkningen af Roskilde Fjord.

Hovedforslaget medfører således alene marginale slamaflejringer i Roskilde

Fjord, ydre bassin, som ikke vil ændre på potentialet for hverken kvalitetsele-

menter eller bevaringstilstanden af de berørte naturtyper i Roskilde Fjord. Ved

det tilpassede hovedforslag vurderes slamaflejringerne ligeledes at være ubety-

delige.

Sedimentationen i nærområdet for Havelse Å's udmunding i Roskilde Fjord, om-

fatter en så relativ lille mængde organisk materiale fra det nye centralrensean-

læg, at påvirkningen i det lavvandede område ikke er målbar.

Som det ses af Tabel 6-30, vil hovedforslaget bidrage positivt ift. stort set alle

miljøkvalitetsparametre. Dette skyldes primært den reducerede næringsstoftil-

førsel, men også erstatningen af særligt de gamle mindre renseanlæg med et

moderne renseanlæg, som herudover vil have en positiv betydning ift. miljø-

fremmede stoffer og andre kemiske stoffer.

Tabel 6-30 Miljøkvalitetsparametre for ydre del af Roskilde Fjord samt hovedforslagets

påvirkning af disse.


Ålegræs God Positiv

Klorofyl Ringe Positiv

Bundfauna God Ingen





Samlet økologisk tilstand Ringe Positiv

6.5.4 Hovedforslag

Havelse Å

Renset spildevand vil blive udledt på nordøstsiden af det nedstrøms liggende

vådområde, der via en fordelingsgrøft skal sikre forsinkelse og en reduktion i

næringsstofkoncentrationen for udledningen til Havelse Å. Fremover vil udled-

ningen af renset spildevand til Havelse Å ophøre fra tre mindre renseanlæg, som

nedlægges. Reduktionen i udledning udgør en reduktion på 14 l/s for tre rense-

anlæg tilsammen. Samtidig øges udledningen fra HCRSyd med først 14 l/s sva-

rende til de tre nedlagte. Derefter med 4 l/s svarende til reduktionen ved øget

vandindvinding i oplandet og siden successivt i takt med udbygningen af Favr-

holm til i alt ca. 43 l/s ved fuld udnyttelse af det nye renseanlæg HCRSyd.

Figur 6-10 Modelopsætning ved modellering af vandstand i Havelse Å ved fuld imple-

mentering af hovedforslaget.

Der vil være en relativt mindre forøgelse af vandføringen på den øvre del af Ha-

velse Å sammenlignet med den nedre del. Samtidig vil der ske en reduktion af

vandføringen på ca. 14 l/s ved nedlæggelsen af de tre renseanlæg i hhv. Ham-

mersholt, Nr. Herlev og Uvelse og en reduktion på ca. 4 l/s ved en øget indvin-

ding i Havelse Ås opland. De hydrauliske konsekvenser af dette er modelleret

ved, at der ved udledningspunktet i st. 672 bliver udledt 43 l/s fratrukket 4 l/s

fra vandindvinding og 6 l/s fra nedlukning af Hammersholt, således at udlednin-

gen er fastlagt til 33 l/s i modelleringen. Derefter bliver der trukket yderligere 4

l/s ud ved både st. 3.720 og st. 4.856 svarende til lukningen af Nr. Herlev og

Uvelse renseanlæg (se 2.3.2 og bilag 22).



Ved anvendelse af den opmålte skikkelse af Havelse Å vil det medføre en vand-

spejlsstigning på 10-12 cm på strækningen frem til st. 2.600 (omkring beton-

broen ved Ånæssegård) ved sommermiddelvandføringen. På den efterfølgende

strækning frem til ca. st. 4.500 (Attemosen) vil vandspejlsstigningen være på 6-

10 cm. Herefter kommer Kollerød Ås opland på og vandspejlsstigningen reduce-

res til maksimalt 3-4 cm. Herfra og ud til udløbet reduceres vandspejlsstigningen

til mindre en 1 cm. Vandspejlsstigningen medfører, at arealer med en afvan-

dingsdybde under 1 m stiger fra 242 ha til 255 ha. Arealerne ligger mellem Hille-

rødmotorvejens forlængelse og Fruervad Bro med størst koncentration frem til

Ånæssegård (se Figur 6-12). Som det ses af Figur 6-12 ligger ca. halvdelen af

de arealer, der påvirkes inde i områder med § 3-beskyttet natur. I alle tilfælde

er der tale om enten mose eller eng.

Udførte beregninger fra Orbicon (jf. Bilag 4) viser, at nærfeltet efter udledningen

i station 719 er omkring 7 km frem til station 7.900 med en udledning på 150

l/s, 3 mg BI5/l og 20° C. Disse beregninger er blevet opdateret med en udled-

ning på 50 l/s og 3 mg BI5/l. Her er det kun på de yderste 2 km af Havelse Å

ved en udledning med 20 grader varmt vand, at iltkoncentrationen er under 6

mg/l. Målet for god økologisk tilstand er 4-6 mg/l i vandløb. Her er vandløbet

meget bredt med ringe fald og dårlige iltningsforhold (se Figur 6-11).

I hovedforslaget vil temperaturen på det udledte vand være sænket til under

20⁰ C. Iltkoncentrationen kan hæves betragteligt jo køligere vandet er. Under

forudsætning af, at vandet er fuldt iltmættet stiger iltkoncentrationen med ca. 1

mg/l for hver 5° C udløbsvandet kan gøres koldere (jf. Bilag 4).

Da vandet i Havelse Å i dag kommer direkte fra søen ved Favrholm, som er en

relativ stor lavvandet sø, er vandtemperaturen i Havelse Å en stor del af året

højere end 10° C. Dette vil også gælde fremover fra Favrholms Sø til sammenlø-

bet med Slåenbækken.

Ovenstående beregninger må anses for at være konservative, da det med sik-

kerhed vides, at der maksimalt vil blive udledt 43 l/s i gennemsnit og det også

må forventes, at det udledte rensede spildevand vil have en temperatur på un-

der 20° C.



Figur 6-11 Iltkoncentration i Havelse Å ved en udledning på 50 l/s og vandtemperatu-

rer i det udledte spildevand på hhv. 10, 15 og 20 grader.

Som det ses af Figur 6-11 vil iltkoncentrationen øges betragteligt, hvis tempera-

turen sænkes til 10° C og der samtidig sker en iltning af vandet. Herved vil ilt-

koncentrationen kunne holdes over 7,5 mg/l ved udløbet i Roskilde Fjord.

Beregninger viser i øvrigt at iltkoncentrationen i Havelse Å generelt er højt (over

6,8 mg/l). Kun på den nederste strækning efter tilløbet fra Lillerød og/eller Skæ-

vinge Renseanlæg falder iltkoncentrationen til 6,04 mg/l ved udløbet af Havelse

Å. Dette kan forklares med, at vandløbet på den sidste strækning bliver bredere

og hastigheden af vandet sænkes. Dette medvirker til, at geniltningsraten fal-

der, og iltkoncentrationen i vandet falder. Skævinge Rensningsanlæg udleder

kun med 35 l/s i gennemsnit, så det er ikke BI5 koncentrationen derfra, der er

årsag til den lave iltkoncentration, men årsagen må findes i de samlede øvrige

udledninger til vandløbet.

I modsætning til søer og fjorde har næringsstofindholdet kun lille betydning for

vandkvaliteten i vandløb. Højt næringsstofindhold kan betyde lidt øget alge-

vækst på sten og planter, men andre parametre som lysforhold, bundforhold,

temperatur og iltindhold har langt større betydning for vandløbsmiljøet. Derfor

indgår der ikke krav til næringsstofkoncentrationer i miljøkravene til vandløb

hverken i vandområdeplanerne eller Indsatsbekendtgørelsen. Hovedforslaget vil

medføre en øget årlig transport af kvælstof fra 2,2 tons N/år i referencescenariet

til 4,11 tons N/år ved fuld udnyttelse af hovedforslaget, og en reduktion af fosfor

fra 380 kg P/år til 280 kg P/år.

Ved en øget vandindvinding fra i Havelse Ås opland ved fuld udnyttelse af ind-

vindingstilladelsen på 2,5 mio. m³/år på kildepladserne knyttet til vandværket

på Solrødgård, vil der ske en reduktion af sommermiddelvandføringen i Havelse



Å på ca. 4 l/s ved Attemosen (se bilag 2). Denne reduktion kompenseres med en

tilsvarende øget udledning fra HCRSyd. Der vil således ske en erstatning af ind-

sivende grundvand med renset spildevand. Dette vil udgøre ca. 2,2 % af som-

mermiddelvandføringen i st. 7.494 ved Freerslevhegngrøften og 8 % ved st.

3085. I forhold til grundvand vil det rensede spildevand være mere iltholdigt,

mere næringsrigt og formentlig lidt varmere, selvom det tilstræbes at nedkøle

vandet mest muligt inden udledning. Det højere iltindhold vil være positivt,

mens et højere indhold af næringsstoffer og højere temperatur vil trække i ne-

gativ retning. Påvirkningen vurderes at være uvæsentlig, da det udgør så lille en

del af den samlede vandføring.

Figur 6-12 Arealer med afvandingsdybde < 1 m i dag og i en fremtidig situation ved

fuld implementering af hovedforslaget sammenholdt med de § 3-beskyt-

tede arealer.

Ved modellering af vintermedianmaksimum afstrømningen vil konsekvensen af

den skitserede tilledning fra HCRSyd betyde en vandspejlsstigning på ca. 3,6 cm

ved st. 910, som falder til 0,8 cm ved tilløbet af Kollerød Å i st. 4857 (se bilag

22). Dette betyder, at den samlede mængde arealer med risiko for oversvøm-

melse ved vintermedianmaksimumafstrømning er 71 ha uden tilledning, som

forøges til 73 ha efter tilledning fra HCRSyd. Oversvømmelserne er lokaliseret i §

3 områder og medfører ikke nogen risiko for evt. udvaskning af næringsstoffer

til vandløbet. Tværtimod vil oversvømmelser om vinteren medfører, at partikler

aflejres i de oversvømmede områder med mindre risiko for sandvandring til

følge.



Denne påvirkning vurderes ikke at være væsentlig i forhold til vandløbets morfo-

logi og fysik. Dette styrkes af, at tilledningen vil ske etapevis og derved vil vand-

løbet have mulighed for at tilpasse sig til de nye afstrømningsforhold. De model-

lerede resultater skal derfor ses som et worst-case scenarie. Det anmeldte pro-

jekt omfatter kun udledning af 18 l/s, som godt kan rummes i det nuværende

vandløbsprofil, da det blot erstatter tabet ved lukningen af de tre renseanlæg,

samt påvirkningen fra øget vandindvinding. Herefter vil udledningen øges i takt

med udbygningen af byudviklingsområderne og Havelse Å vil derfor have mulig-

hed for at tilpasse sig de nye forhold løbende. Men dette vil skulle vurderes efter

Miljøvurderingsloven samt blive behandlet efter de vandløbsretslige bestemmel-

ser og afværget enten ved regulering eller erstatning. En eventuel regulering af

vandløbets skikkelse er omfattet af miljøvurderingsloven (jf. LBK nr. 1225 af

25/10/2018, bilag 2, pkt. 10f).

Modelleringen er foretaget på baggrund af opmålinger af vandløbsprofilet og

ikke den regulativfastsatte skikkelse af vandløbet. Havelse Å er flere steder

overuddybet og hvis den regulativmæssige skikkelse blev anvendt ved modelle-

ringen, ville det betyde, at den samlede mængde arealer med afvandingsdybde

under 1 meter ved en sommermiddelafstrømning uden tilledning er for de regu-

lativmæssige forhold 267 ha, som øges til 279 ha efter tilledning fra HCRSyd.

Ligeledes øges arealerne med risiko for oversvømmelse ved vintermedianmaksi-

mumafstrømning fra 97 ha uden tilledning til 100 ha med tilledning fra HCRSyd.

Det forudsættes, at overfladevand fra Solrødgård området renses via olieudskil-

lere og forsinkelsesbassiner inden udløb til vådområdet.

Udledningen af spildevand i hovedforslaget vil ikke have betydning for ørredop-

gang i Havelse Å, da den øgede vandføring ikke vil udgøre en faunaspærring og

vandkvaliteten ikke forringes, men vil derimod kunne forbedres ved erstatningen

af de tre gamle renseanlæg med HCRSyd, der renser bedre for miljøfremmede

stoffer og andre kemiske komponenter.

Hovedforslaget vurderes samlet set at have en ubetydelig negativ påvirkning af

Havelse Å. Påvirkningen vurderes ikke at forhindre Havelse Å i at opnå sit miljø-

mål om god økologisk og kemisk tilstand fastsat i vandområdeplanen samt tilhø-

rende bekendtgørelser.



Tabel 6-31 Miljøkvalitetsparametre for Havelse Å frem til Kollerød Å samt hovedforsla-

gets påvirkning af disse.


Smådyr Moderat Ingen

Fisk Dårlig Ingen




Samlet økologisk tilstand Dårlig Ingen

6.5.5 Tilpasset hovedforslag

Havelse Å Det tilpassede hovedforslag omfatter ligesom hovedforslaget lukning af de tre

små renseanlæg og Stenholt Vandværk, hvilket vil forøge at den gennemsnitlige

vandføring i Havelse Å øges fra 14 l/s i referencescenariet til 18 l/s (Figur 6-13).

Vandføringen i Havelse Å ændres dermed ikke betydeligt og forskellen mellem

de referencesceariet og det tilpassede hovedforslag ligger primært i, at samtlige

18 l/s udledes ved st. 672 og ikke løbende gennem systemet (13).

Hvis man medregner reduktion fra Hammersholt Renseanlæg samt tabet til

vandindvending på 4 l/s, vil vandføringen i Havelse Å nedstrøms for Slåenbæk-

ken være 8 l/s højere end under referencescenariet. Nedstrøms for udledningen

fra Nr. Herlev (st. 3-720) vil den fremtidige vandføring være 4 l/s højere end re-

ferencescenariet, mens den nedstrøms for Kollerød Å vil være udlignet. Der vil

være en mindre vandspejlsstigning på den øvre del frem til Kollerød Å. Da det

kun vil være en øget vandføring mellem 0 til 8 l/s sammenlignet med den eksi-

sterende vandføring på 14 l/s, vil ændringen kun i meget begrænset omfang

kunne ses på vandløbet og de vandløbsnære arealer. Påvirkningen vurderes der-

med at være ubetydelig.

Figur 6-13 Modelopsætning ved modellering af vandstand i Havelse Å ved det tilpas-

sede hovedforslag.



Der vil ske en reduktion i næringsstofbelastningen af Havelse Å på henholdsvis

0,96 tons N/år og 267 kg P/år i forhold til referencescenariet. Ændringen vurde-

res ikke at have nogen betydning for tilstanden i Havelse Å. Rensning for miljø-

fremmede stoffer og andre kemiske stoffer forbedres ved erstatningen af de tre

små renseanlæg med HCRSyd.

Der er ikke foretaget specifik vurdering af ændrede iltforhold i Havelse Å for det

tilpassede hovedforslag, da rensekravene for hovedforslaget og det tilpassede

hovedforslag er det samme.

Det tilpassede hovedforslag vurderes ikke at have nogen påvirkning af Havelse

Ås potentiale som gyde- og opvækstvand for ørred, da den øgede vandføring

ikke vil udgøre en faunaspærring og vandkvaliteten ikke forringes, men vil der-

imod kunne forbedres ved erstatningen af de tre gamle renseanlæg med HCR-

Syd, der renser bedre for miljøfremmede stoffer og andre kemiske komponen-

ter.

Det tilpassede hovedforslag vurderes samlet set at have en positiv påvirkning af

Havelse Å (Tabel 6-32). Påvirkningen vil dermed ikke forhindre Havelse Å i at

opnå sit miljømål om god økologisk og kemisk tilstand fastsat i vandområdepla-

nen samt tilhørende bekendtgørelser.

Tabel 6-32 Miljøkvalitetsparametre for Havelse Å frem til Kollerød Å samt det tilpas-

sede hovedforslags påvirkning af disse.



Fisk Dårlig Ingen





6.5.6 Alternativ B2

Vandløb

Havelse Å Eneste ændring i dette alternativ i forhold til den eksisterende situation er, at

udledningen samles i et punkt ved Solrødgård, hvor de små renseanlæg i dag

udleder til hhv. Slåenbækken (Hammersholt), lille tilløb til Havelse Å (Nr. Her-

lev) og Uvelse Å (Uvelse). Der vil ske en lille reduktion i næringsstofbelastningen

af Havelse Å på hhv. 0,050 tons N/år og 308 kg P/år i forhold til



referencescenariet. Ændringen vurderes ikke at have nogen betydning for til-

standen i Havelse Å. Men rensning for miljøfremmede stoffer og andre kemiske

stoffer forbedres ved erstatningen af de tre små renseanlæg med HCRSyd.

Alternativ B2 vil ikke have nogen påvirkning af Havelse Ås potentiale som gyde-

og opvækstvand for ørred.

Udledning af renset spildevand fra det nye renseanlæg, skal desuden godkendes

via en udledningstilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

Tabel 6-33 Miljøkvalitetstilstand for Havelse Å frem til Kollerød Å samt alternativ B2s

påvirkning af disse.



Fisk Dårlig Ingen


Miljøfremmede stoffer Ukendt Forbedring

Kemisk tilstand Ukendt Forbedring


Pøle Å I dette scenarie øges udledningen til Pøle Å fra de nuværende 186 l/s i gennem-

snit til 224 l/s. Udledningspunktet flyttes fra Kirsebær Allé til Munkeengen.

Der er kun en lille ændring i udledningen af næringsstoffer. Der udledes således

ca. 0,10 tons N/år mere og 40 kg P/år mindre om året i forhold til referencesce-

nariet.

Beregninger af BI5 viser, at en udledning på 224 l/s resulterer i marginalt bedre

iltforhold end de nuværende, hvilket skyldes, at den øgede vandmængde fører

til øget hastighed og turbulens og dermed bedre iltforhold. Ved en udledning

renset spildevand med en temperatur på 20° C, vil iltkoncentrationen i vand-

løbsvandet øges fra 7,2 til 7,3 mg O2/l.

I dette alternativ vil temperaturen på udledningsvandet være lavere end 20° C.

En lavere temperatur kan potentielt medføre en højere iltkoncentration.

Konsekvensberegningerne af gennemsnitsudledningen viser en vandspejlsstig-

ning på mere end 40 cm på strækningen mellem Munkeengen og det nuværende

udledningssted ved HCR grundet den øgede udledning på 224 l/s (jf. Bilag 5).

Der vil kunne opstå situationer, hvor der sker opstuvning til opstrøms Milnersvej

og aftagende gennem Salpetermosen som følge af flytningen af udledningspunk-

tet, på grund af opstuvning bagud. Der bør sikres mod oversvømmelser omkring



badmintonhallen ved Frederiksborg Centret og boligforeningen på Amtsmands-

vej, samt indgås aftaler med bueskytteforeningen og de gule spejdere.

Udledning af renset spildevand et andet sted i vandløbet, kræver en udlednings-

tilladelse til den nye udledning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

Samlet set vurderes alternativ B2 at have en ubetydelig negativ påvirkning af

Pøle Å.

Tabel 6-34 Miljøkvalitetsparametre for Pøle Å frem til Strødam Engsø, samt påvirknin-

gen af disse fra alternativ B2.


Smådyr Moderat potentiale/Moderat Ingen

Fisk Ukendt Ingen



Kemisk tilstand Ukendt Ingen

Samlet økologisk tilstand Moderat potentiale/Moderat Ubetydeligt negativ

Søer

Arresø Dette alternativ medfører kun en lille øgning på ca. 0,10 tons N/år (0,3 %) i for-

hold til referencescenariet og en lille reduktion på 40 kg P/år (3 %).

Dette alternativ er neutralt i forhold til målopfyldelse for Arresø på samtlige mil-

jøkvalitetsparametre.

Dette alternativ medfører samme ændringer mht. næringsstoffer som for Arresø.

I forhold til organisk stof vurderes den forbedrede rensning, længere transport i

vandløb og lavere temperaturer på udløbsvandet at udligne effekten af den

øgede udledte vandmængde. Således vurderes iltforholdene i engsøerne at være

uændrede ved dette alternativ.

Dette alternativ er neutralt i forhold til målopfyldelse for søerne på samtlige mil-

jøkvalitetsparametre.

Roskilde Fjord Ved alternativ B2 er den samlede udledning fra Hillerød Forsynings renseanlæg

uændret i forhold til referencescenariet for kvælstofs vedkommende med en ud-

ledning på omkring 22 tons N årligt. Udledning af fosfor reduceres med ca. 330

kg P/år (se 2.3.2).

Alsønderup Enge,

Solbjerg Engsø og

Strødam Engsø



I lighed med hovedforslaget medfører alternativ B2 en lille øgning i mængden af

organisk stof. Øgningen på i sedimenteringen ved Havelse Ås udmunding er på

0,04 cm/år er endnu mindre end hovedforslaget og vil være det samme som i

referencescenarie.

Alternativ B2 medfører således ikke øget risiko for iltsvind i Roskilde Fjord eller

et delareal af fjorden og at det ikke målbart vil ændre bevaringstilstand af de

berørte naturtyper, der specielt omfatter Sandbanker (1110).

Alternativ B2 har således en ubetydelig positiv påvirkning af Roskilde Fjord i for-

hold til målopfyldelse.

6.6 Konklusion

Der er en ubetydelig påvirkning af overfladevandsforekomsterne i anlægsfasen,

primært i forhold til Havelse Å. Denne påvirkning er dog afværget gennem etab-

lering af sandfang på vandløbet nedstrøms Hillerødmotorvejens forlængelse,

samt ved indarbejdelse af vilkår om sikring af vandmiljøet ved udstedelser af til-

ladelser.. Etablering af udløbsbygværket ved Munkeengen vurderes at have en

ubetydelig negativ påvirkning.

Samlet set er der en positiv påvirkning af overfladevandsforekomsterne i drifts-

fasen.

Overordnet set reducerer hovedforslaget næringsstofbelastningen af Roskilde

Fjord med ca. 5,3 tons N/år og 131 kg P/år i forhold til referencescenariet (0-al-

ternativet). For kvælstofs vedkommende modsvarer det mere end 50 % af det

samlede indsatsbehov for ydre del af Roskilde Fjord i vandområdeplan 2015-

2021. For fosfor modsvarer det 44 % af det samlede indsatsbehov for vandom-

rådet Isefjorden og Roskilde Fjord.

Det tilpassede hovedforslag reducerer næringsstofbelastningen til Roskilde Fjord

med 8,2 tons N/år og 293 kg P/år i forhold til referencescenariet, svarende til

78% af indsatsbehovet for kvælstof og 98% af indsatsbehovet for fosfor i Ise-

fjorden og Roskilde Fjord.

Alternativ B2 reducerer ikke kvælstofudledningen til Roskilde Fjord, men reduce-

rer fosforudledningen med 334 kg P/år til Roskilde Fjord i forhold til reference-

scenariet.

I forhold til målene sat i vandområdeplanerne i ydre del af Roskilde Fjord er ho-

vedforslaget bedre end alternativ B2 og en forbedring ift. såvel referencescena-

rie som eksisterende forhold.

Ved hovedforslaget reduceres næringsstofbelastningen til Arresø markant med

en reduktion på ca. 12,4 tons N/år og ca. 0,04 tons P/år i forhold til



referencescenariet. Ved alternativ B2 er der ingen forbedringer ift. Arresø. I for-

hold til målene i vandområdeplanerne for Arresø er hovedforslaget bedst.

Ved eventuel øget periodevis udtørring af Slåenbækken vil der være en mode-

rat påvirkning på fisk og smådyr. Som konsekvens af den manglende vandføring

gennemføres der overvågning af vandløbet og afværgeforanstaltning etableres.

Afværge vil ske i form af kompensationspumpning i de perioder, hvor vandførin-

gen kommer under 4 l/s i HFV015 hvorved der ingen påvirkning vil være på

Slåenbækken.

For at undgå oversvømmelser af badmintonhallen ved Frederiksborg Centret og

boligforeningen ved Amtsmandsvej som følge af projektet, er der etableret en

lav jordvold (er gennemført i 2017).

6.7 Afværgeforanstaltninger

› Der skal etableres oversvømmelsessikring af badmintonhallen ved Frede-

riksborg Centret i form af en lav jordvold, samt ved boligforeningen ved

Amtsmandsvej (er gennemført i 2017).

› Som konsekvens af den manglende vandføring i Slåenbækken gennemføres

der overvågning af vandløbet og afværgeforanstaltning etableres. Afværge

vil ske i form af kompensationspumpning i de perioder, hvor vandføringen i

HFV015 kommer under 4 l/s.

› Vilkår om sikring af vandmiljøet i forbindelse med uheld skal indarbejdes i

en beredskabsplan for hver tilladelse.



7 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

7.1 Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

I henhold til naturbeskyttelseslovens (LBK nr. 934 af 27/06/2017) § 3, må der

ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100

m2, af udpegede vandløb og af heder, moser og lignende, strandenge og strand-

sumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkelt-

vis, tilsammen eller i forbindelse med søer, er større end 2.500 m2 i sammen-

hængende areal.

Skovloven

I henhold til skovlovens (LBK nr. 122 af 26/01/2017) § 8, skal arealer udpeget

som fredskov holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et ri-

meligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. I henhold til § 11,

må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer

eller anbringes affald i fredskov.

Artsfredningsbekendtgørelsen

Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr. 867 af 27/06/2016) beskytter en række

arter og til en vis grad deres levesteder. I henhold til § 14 i artsfredningsbe-

kendtgørelsen er der forbud mod at dræbe, indfange eller indsamle vildtlevende

dyr, der er opført på bekendtgørelsens bilag I. I henhold til § 14 stk. 2 må vildt-

voksende planter i den danske natur, der er nævnt i bilag 2, men ikke er marke-

ret med understregning, ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksested. De

nævnte arter betegnes som fredede og omfatter f.eks. alle padder, krybdyr og

orkideer samt en række andre arter.

Udover fredningen af arter medfører bekendtgørelsen også beskyttelse af visse

arters levesteder. I henhold til § 6 må kolonirugende fugles redetræer ikke fæl-

des i perioden 1. februar - 31. juli. Jf. stk. 2. må rovfugles og uglers redetræer

ikke fældes i perioden 1. februar - 31. august, jf. dog stk. 3. Jf. stk. 3 må ørnes,

sort storks og rød glentes redetræer ikke fældes. Jf. stk. 4 må hule træer og

træer med spættehuller ikke fældes i perioden 1. november - 31. august.

Jagt- og vildtforvaltningsloven

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 270 af 12/04/2018)

har til formål, at sikre arts- og individrige vildtbestande og gælder for vilde pat-

tedyr og fugle. Loven fastlægger bl.a., hvornår og hvordan der må drives jagt,

og beskytter yngle- og rasteområder for udvalgte arter samt regulerer udpeg-

ning af vildtreservater og definerer begrebet miljøskade. I henhold til lovens §

6a stk. 2 må fugles reder ikke forsætlig ødelægges, beskadiges eller fjernes. I



henhold til § 7 stk. 2 må fugle ikke forsætlig forstyrres med skadelig virkning for

arten eller bestanden.

Kommuneplanen

Dele af projektområdet er i kommuneplanen for Hillerød Kommune omfattet af

retningslinjer, som skal varetage de naturmæssige interesser. Det drejer sig om

Naturforvaltningsplaner indsatsområde og Grøn strukturplan.

7.2 Metode

7.2.1 Afgrænsning

Det er vurderet i afgrænsningsudtalelsen fra Hillerød Kommune, at de potentielt

væsentlige påvirkninger af biologisk mangfoldighed, flora og fauna forekommer i

forbindelse med en rækker delelementer af projektet (se Tabel 6-1).


serne

Datagrundlag

Biologisk mang-

foldighed, fauna

og flora

› Udledning af næ-

ringsstoffer til

Pøle Å og Ha-

velse Å

› Reguleringspro-

jekter i Pøle Å

og/eller Havelse

Å

› Lukning af Nr.

Herlev, Ham-

mersholt, Uvelse

Renseanlæg, Ga-

devang og Hille-

rød Centralrense-

anlæg

› Etablering af

trykledning mel-

lem HCR, Munke-

engen og HCR-

Syd

› Nedlæggelse og

ophør af vand-

indvinding på

› Mulig påvirkning af § 3-

beskyttet natur

› Mulig påvirkning på arter

listet på habitatdirektivets

bilag IV (Behandlet i kapi-

tel 9)

› Mulig påvirkning af Natura

2000-områder langs Pøle

Å, Arresø, Esrum Sø og

Roskilde Fjord (Behandlet

i kapitel 9)

› Ændring af vandføring i

Slåenbækken, Gade-

vangsrenden, Kollerød Å,

Pøle Å. Herunder bl.a. æn-

dring af ilt- og tempera-

turforhold

› Dræneffekter langs led-

ninger i våde naturområ-

der

› Højere grundvandsstand

ved Stenholt med deraf

følgende mulig påvirkning

af Natura 2000-området

(Behandlet i kapitel 9)

› Udledningsdata

› Besigtigelser

› Naturregistre-

ringer

› Basisanalyser

› Vandområdepla-

ner

› Modelberegnin-

ger

› Udpegnings-

grundlag for Na-

tura 2000



I denne miljøkonsekvensrapport er det valgt, at alle forhold ift. Natura 2000-

områder og bilag IV-arter er samlet i Natura 2000 væsentlighedsvurderingen i

kapitel 9.



› Bilag 1: Freerslev kildeplads, Brødeskov kildeplads – ressourcevurdering og

påvirkning af omgivelserne. Hillerød Vand A/S. Orbicon 2017. Vurdering af

grundvandsressourcen og en vurdering af påvirkningen af omgivelserne ved

drift af to potentielle nye kildepladser ved hhv. Freerslev og Brødeskov.













ring af påvirkningen af hurtigt omsætteligt organisk stof (ved BI5) og lang-

somt omsætteligt organisk stof (ved COD), der vil blive udledt til Roskilde

Fjord fra anlægget via Havelse Å.

› Bilag 5: Pøle Å - Hydraulisk vurdering af udledninger gennem Hillerød by.

Hillerød Forsyning udført af Orbicon 2015. Indledningsvise vurdering af den

Stenholt og luk-

ning af Frederiks-

gade Vandværk

og etablering af

råvandsledning til

Solrødgård

› Rørledning og

vandindvinding

ved Freerslev

› Fald i grundvandsstand

som følge af vandindvin-

ding ved Freerslev.



hydrauliske effekt af foreslåede ændringer på den delstrækning af Pøle Å,

der løber gennem Hillerød ved flytning af udledningspunkt.




› Bilag 7: VVM Solrødgård – Registrering af § 3-arealer langs Havelse Å og

konsekvensvurdering af ændret afvandingsdybde. Hillerød Forsyning udført

af Orbicon 2014.

› Bilag 8: VVM-anmeldelser af trykledninger. Hillerød Forsyning/Orbicon.

2016.

› Bilag 9: Feltundersøgelser af padder og markfirben. Hillerød Forsyning ud-

ført af Niras 2013.

› Bilag 10: Undersøgelser af flagermus på Solrødgård, Hillerød. Hillerød For-

syning udført af Niras/Amphi Consult i 2013.

› Bilag 11: Modellering af udledningsalternativer. Hillerød Forsyning udført af

COWI A/S og DHI i 2018. Beskrivelse af modelopsætningen til beregning af

konsekvenser ved ændret udledning til Roskilde Fjord.




› Bilag 13: Natur i Favrholm Byudviklingsområde – kortlægning af bilag IV-

arter. Hillerød Kommune udført af COWI A/S i 2011.

› Bilag 19: VVM-screening af prøveindvinding ved Freerslev og tilhørende rå-

vandsledning. Hillerød Kommune, 2018.

De generelle alment tilgængelige kilder, der ligger til grund for vurderingerne er

samlet i nedenstående liste:

› Danmarks Miljøportal

› Natura 2000-plan 2016-2021 for Natura 2000-områderne 133, 134 og 136

› Natura 2000 basisanalyser for Natura 2000-områderne 133, 134 og 136

› Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade

› Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Derudover er der i forbindelse med dette projekt gennemført en række undersø-

gelser, der er dokumenteret i rapporter og notater. Nedenfor fremgår de væ-

sentligste kilder:



› VVM-anmeldelser for trykledninger mellem HCR, Munkeengen og HCRSyd.

› §3-registrering og oplysninger om forekomst af arter etc. fra Hillerød Kom-

mune.

› Feltundersøgelser efter markfirben, padder og flagermus gennemført af

NIRAS og Amphi Consult i 2013.

7.3 Miljøstatus

7.3.1 § 3 beskyttet natur

Solrødgård

Der findes tre § 3-registrerede søer (to i den sydlige del og et langs frakørsels-

rampen ved Hillerødmotorvejen), fire § 3-moser (tre i den sydlige del og en

langs Slåenbækken) og et § 3-vandløb, Havelse Å, i projektområdet. I nærheden

af projektområdet findes yderligere § 3-områder, herunder to enge, et overdrev,

og flere søer. Alle § 3-områderne kan ses på Figur 7-1. Hillerød Kommune har

gennemført en afgrænsning af § 3-områderne i foråret 2013, hvor der også er

udarbejdet artslister for områderne (Hillerød Kommune, 2013). Afgrænsningen

er opdateret på Miljøportalen. Der er foretaget en kortlægning af registrerede og

ikke registrerede eksisterende § 3-arealer langs Havelse Å. Kortlægningen er fo-

retaget ud fra luftfotos fra 2012 (DDOland 2012©) suppleret med Naturstyrel-

sens kortlægning af ny natur i Hillerød Kommune fra 2013.



Figur 7-1 Naturbeskyttelsesforhold i området omkring Solrødgård.

Slåenbækken

Langs Slåenbækken er der fire registrerede § 3-områder. I det nordøstlige

hjørne af Brødeskov er der en eng. Engen bærer præg af omlægning og dræ-

ning. Den østlige del af engen er under tilgroning. Slåenbækken er rørlagt på

strækningen.

På nordsiden af Brødeskov mellem skoven og jernbanen ligger en § 3-registreret

eng. Den østlige del af engen bærer præg af omlægning, dræning og gødskning,

mens den vestlige del er græsset og har flere våde partier – herunder et vand-

hul med padder.

På nordsiden af jernbanen løber Slåenbækken gennem en mose, der bliver slået.



Pøle Å

Langs østsiden af Pøle Å ligger et område med habitatnaturtypen elle- og aske-

skov. Mellem Pøle Å og området med elle- og askeskov ligger et dige, der varie-

rer i højde fra 0,5-1 meter i forhold til terrænet i området med elle- og aske-

skov. Terrænet i området ligger ca. 40-50 cm over medianvandstanden i Pøle Å.

Elle- og askeskov er betinget af tilstedeværelsen af gennemstrømmende grund-

vand og i mindre grad af vandspejlet i nærliggende søer og vandløb. I dette om-

råde forventes det derfor, at der sker en gennemstrømning af grundvand fra de

højere liggende områder øst for elle- og askeskoven.

Umiddelbart nedstrøms området med elle-askeskov ligger et mindre område

med § 3 beskyttet sø og mose, der afvandes via en grøft til Pøle Å. Vandspejlet i

søen ligger næsten 1 meter over medianvandspejlet i åen, hvorfor området ikke

vurderes at være afhængigt at vandstanden i åen.

På vestsiden af åen, ligger et område på ca. 45 ha med § 3 beskyttet sø og

mose. Søens vandspejl ligger i samme kote som Pøle Å, og vandspejlet i søen og

den omkringliggende mose er betinget af vandstanden i åen.

Figur 7-2 Bæver ved Pøle Å (Foto: S. Hinge-Christensen)

Der er hyppig aktivitet af bævere i området, og der er tidligere bygget dæmnin-

ger bl.a. i selve Pøle Å og lavet opstemning ved udløbet fra søen til Pøle Å. Der

er et bæverbo i søen og bæverne kan delvist styre vandstanden i søen for at

holde adgangshullet til deres bo under vandspejlet.

Fra Strødam Engsø

til Bendstrupvej



På denne strækning er der registreret en række § 3 beskyttede naturtyper og

habitatnaturtyper. Medianvandstanden i Pøle Å ligger omkring 1 meter under

terræn eller dybere, og der er gravet grøfter i flere af områderne.

Det betyder, at områderne på nuværende tidspunkt er påvirket af en betragtelig

dræning til Pøle Å. Opretholdelse af de våde naturtyper langs åen, vurderes at

bero på forekomsten af indsivende vand fra oplandet til åen, en forekomst der er

uafhængigt af vandstanden i Pøle Å.

Figur 7-3 Registrerede § 3 arealer langs med Pøle Å.

Salpetermosen På den øverste strækning af Pøle Å løber vandløbet gennem Salpetermosen,

hvor der er flere registrerede moser, søer og enkelte engarealer. Enkelte af

disse moser har høj naturværdi, men er truet af tilgroning.

Bendstrupvej til ind-

løbet til Solbjerg

Engsø



Gadevangsrenden

Gadevangsrenden løber gennem fem moser og en eng, der alle er registrerede

som § 3 områder, fra renseanlæggets udløb til Pøle Å. De Fire østligste moser

ligger i skoven. Deres naturtilstand er ikke kendt.

Figur 7-4 Registrerede § 3 arealer langs Gadevangsrenden

Havelse Å

Naturarealerne langs Havelse Å er primært lokaliseret i Attemosen, Harløse

Mose og Apholm. De registrerede § 3 arealer samt de arealer langs Havelse Å,

der evt. kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, er vist på kortene i

Figur 7-5.



Figur 7-5 Registrerede § 3 arealer samt mulige, men ikke registrerede § 3 arealer

langs med Havelse Å.

Orbicon har i 2014 kortlagt 37 registrerede og mulige, men ikke registrerede, §

3 arealer langs med Havelse Å. Af disse er 12 blevet vurderet til at have meget



høj naturværdi, 14 til at have høj naturværdi, 8 til moderat og 3 til ringe (jf. Bi-

lag 7).

Stenholt

Sydvest for Stenholtsvej ligger en ca. 17 ha stor fersk eng med meget høj na-

turværdi. Engen er græsset og rummer enkelte mindre overdrevspartier. Der er

en stor bestand af kødfarvet gøgeurt og en kær-star bevoksning. Engen er bio-

top for sumpvindelsnegl.

Figur 7-6 Registreret § 3 natur ved Stenholt. De røde cirkler markerer vandborin-

gerne til Stenholt Vandværk, som nedlægges.

På den modsatte side af vejen ligger der et større moseområde med nogle større

tørvegrave. Der er ingen pleje og mosen er domineret af dværgbuske.

Freerslev

Der er registret 59 § 3 –registrerede naturlokaliteter omkring kildepladsen ved

Freerslev, heraf vurderes 28 følsomme overfor ændringer i grundvandet. Af

disse har 3 høj eller meget høj naturværdi, 22 har moderat til god naturværdi og

3 har ringe naturværdi (Orbicon, 2017).

Der er ikke registreret nogle naturkvaliteter langs traceet for råvandsledningen

(se Figur 7-7)



Figur 7-7 § 3 registreret natur omkring Freerslev Kildeplads.

Langs trykledningstracé

Ledningstracéet forløber i kanten af og inde på den østlige del af ”Bøllemosen”

vest for Roskildevej. Lokaliteten er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som

beskyttet eng og sø. Traceet etableres nord og vest for Favrholm Sø og en

række mindre vandhuller ved Favrholm, der alle er beskyttede § 3 søer. Led-

ningstracéet krydser endvidere både Pøle Å og Havelse Å, der begge er omfattet

af Naturbeskyttelseslovens §3.

Engen er præget af at være omlagt og gødsket og har moderat naturværdi.

Søen i Bøllemosen har stedvis en forholdsvis værdifuld bredvegetation med

halvsjældne arter som kærmysse og vandbrunrod, samt flere arter af star. Favr-

holm Sø og flere af de små vandhuller rundt om er levested for den beskyttede

spidssnudet Frø, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV.



Figur 7-8 § 3 registreret natur omkring trykledningstracé.

7.3.2 Fredskov

Der er ikke konstateret fredskovs i projektets influensområde.


Tilendebragte anlægsarbejder

Anlægsfasen er i det store hele tilendebragt. De dele af anlægsfasen, der har

haft potentielle konsekvenser for naturen i området, har været selve anlægsar-

bejdet omkring Klima- og miljøcentret på Solrødgård og etableringen af trykled-

ningen mellem HCRSyd og Munkeengen.

På Solrødgård er der etableret erstatningsbiotoper for den arealinddragelse af

eksisterende § 3-arealer, der fandt sted. Anlægsarbejdet fulgte i øvrigt de af-

værgeforanstaltninger, som var anvist i den tidligere VVM-tilladelse.

Ved etableringen af trykledningen mellem HCRSyd og Munkeengen blev passa-

gen af Bøllemosen udført som styret underboring udenfor paddesæsonen, for at

undgå påvirkning af padder.



Udestående anlægsarbejder

Af de udestående anlægsarbejder vurderes det kun er etableringen af tryk- og

råvandsledninger, samt nedlæggelse af vandværket ved Stenholt med tilhørende

boringer, der kan have en potentiel påvirkning i anlægsfasen.

De præcise tracéer for trykvandsledningerne er endnu ikke kendt, men de skal

udføres, så påvirkning af naturområder og arter undgås eller minimeres i an-

lægsfasen. Derfor skal følgende indbygges i projektet:

› Passage af registrerede § 3 arealer bør undgås i videst muligt omfang. Hvis

det ikke han undgås, skal krydsning af § 3 arealer udføres som styret un-

derboring.

› Hvis anlægsarbejdet foregår i den periode, hvor padderne er aktive, skal

det sikres, at vandrende padder ikke påvirkes negativt. Det kan f.eks. være

ved at afskærme arbejdsområdet med midlertidige paddehegn, så padderne

ikke kan falde i graven eller blive dræbt af maskiner.

› Der bør etableres lerforing omkring ledninger på begge sider af krydsede

våde § 3 områder for at undgå uønsket dræning.

I forbindelse med nedrivning og sløjfning af vandværk og boringer, skal der i det

omfang, hvor der ikke kan køres på veje, anlægges køreplader under anlægsar-

bejdet, da det foregår i beskyttede naturområder.


Solrødgård

Fra at være opdyrkede marker uden væsentlige naturværdier, er området i dag

blevet en mosaik græsarealer, åbne grøfter og vådområder mellem de tekniske

anlæg og bygninger. Samtidig er de eksisterende naturværdier omkring Slåen-

bækken, Havelse Å og sten- og jorddiget blevet bevaret. Projektet har samlet

set øget naturværdien på selve Solrødgård-grunden.

Slåenbækken

Mosen nord for jernbanen og engen mellem Brødeskov og jernbanen vil kunne

blive påvirket af lukningen af Hammersholt Renseanlæg. Faldet i vandføringen

på 3 l/s vil ved lave vandføringer betyde en øget dræning af disse arealer med

en mindre påvirkning til følge. Ved normale vandføringer vurderes det at være

en ubetydelig påvirkning.

Engen og mosen øst for Brødeskov vurderes ikke blive påvirket af lukningen af

renseanlægget, da vandløbet er rørlagt på strækningen. Der er et projekt, der

indebærer åbning og forbedring af fysiske forhold i vandløbet på strækningen,



under realisering. Dette vil gavne naturværdierne i vandløbet og i de vandløbs-

nære omgivelser.

Pøle Å

Da Pøle Å på en stor del af strækning opstrøms HCR og nedstrøms Solbjerg

Engsø er udpeget som naturtypen vandløb (3260) henvises til Natura 2000 væ-

sentlighedsvurderingen kapitel 8.9.2, hvor naturtyperne vandløb (3260) og urte-

bræmmer (6430) er vurderet.

§ 3-arealerne langs Pøle Å mellem Strødam og Solbjerg Engsø vil ikke blive på-

virket af hovedforslaget, hvor vandføringen er uændret, men næringsstofbelast-

ningen vil blive reduceret.

I alternativ B2 vil der være en stigning på ca. 38 l/s i gennemsnitsvandføringen i

Pøle Å. Modelleringer af effekten af en reduceret vandføring i Pøle Å fra 2017 har

vist, at på grund af effekten af Strødam Engsø er der meget små ændringer i

vandstanden nedstrøms Strødam Engsø ved ændringer i vandføringen. Her blev

den maksimale ændring i vandstanden ved en reduktion fra 213 l/s til 113 l/s

modelleret til ca. 12 cm. De største stigninger sås langs stien mellem Strødam

Engsø og Bendstrupvej. I Strødam Engsø var ændringen mindre end 2 cm og

ved indløbet til Solbjerg Engsø var ændringen under 4 cm (se Bilag 1). Ved en

øgning af vandføringen fra ca. 190 l/s til 224 l/s i gennemsnit må man forvente

stigninger på 1-10 cm på strækningen mellem de to engsøer. Dette vurderes

ikke at give nogen påvirkning af § 3-arealerne mellem Strødam og Solbjerg

Engsø. Vandspejlstigningen vil være meget lille, og da det er våde naturtyper,

vil en vandspejlsstigning ikke være nogen negativ påvirkning.

Dette vurderes ikke at give nogen påvirkning af § 3-arealerne mellem Strødam

og Solbjerg Engsø. Vandspejlstigningen vil være meget lille, og da det er våde

naturtyper, vil en vandspejlsstigning ikke være nogen negativ påvirkning.

Ved flytning af udledningspunktet opstrøms til Munkeengen vil der for begge al-

ternativer kunne opstå flere oversvømmelser af § 3-arealerne i Salpetermosen.

Men det vil ikke ændre på afvandingssituationen under normale vandføringer og

derfor ikke have nogen betydelig påvirkning af disse arealer.

Gadevangsrenden

Det vil have en positiv effekt på moserne og engen langs Gadevangsrenden, når

renseanlægget i Gadevang nedlægges.

Havelse Å

For vurdering af selve Havelse Å henvises til kapitel 6.

Hovedforslag I hovedforslaget bliver vandføringen øget med ca. 29 l/s (14 -> 43 l/s) ved fuld

udnyttelse. Stigningen vil ske gradvist og vil kun i meget begrænset omfang



påvirke de omkringliggende arealer langs den øverste del af vandløbet. På denne

strækning er der ikke registreret nogle vandløbsnære naturarealer.

Tilpasset hovedforslag Ved det tilpassede hoveforslaget vil vandføringen blive øget med 4 l/s i Havelse

Å, hvilket ikke vurderes at påvirke omkringliggende naturområder langs Havelse

Å.

Alternativ B2 Ved alternativ B2 bibeholdes den nuværende vandføring, og der vil ikke være

nogen påvirkning af de omkringliggende naturområder langs Havelse Å.

Stenholt

Ved ophør af indvinding på Stenholt Vandværk vil der kunne ske en mindre stig-

ning i det terrænnære grundvandsspejl. Det er modelleret til at være ca. 7 cm

ved den nordlige kildeplads (187.1165) og mindre ved de to sydlige. Ændringen

ligger indenfor modelusikkerheden og den naturlige variation. Desuden vil den

blive begrænset af dræn i området. Det giver derfor ikke mening at vise stignin-

gen i det terrænnære grundvandsspejl på et kort.

I det primære grundvandsmagasin vil der være en stigning på op til 0,4 m. Stig-

ningen er størst ved den nordlige kildeplads (se Figur 7-9).



Figur 7-9 Beregnet trykniveaustigning i det kvartære sandlag KS2 ved lukning af

indvinding på Stenholt Vandværk

Ved den nordlige boring (187.1165) er der en § 3-registreret sø (Skallerød Dam)

og et overdrev indenfor zonen (se Figur 7-6), hvor der stigningen i det primære

grundvandsmagasin (sandlaget KS2) er på op til 20 cm, mens stigningen i det

terrænnære grundvand ikke overstiger 7 cm. Omkring de to sydlige boringer lig-

ger der en række moser, søer (gamle tørvegrave og den sydlige del af Esrum

Sø) samt den store eng, der alle er § 3 registreret.

Samlet set vurderes det, at dels er stigningen i det terrænnære magasin mindre

end den naturlige variation og dels er engen, moserne og søerne ikke følsomme

overfor øget Søen vurderes ikke sårbar overfor øget grundvandsindsivning.

Overdrevet vil potentielt være sårbart overfor øget fugtighed, men da stigningen

er mindre end den naturlige variation, må det antages, at overdrevets vegeta-

tion har tilpasset sig periodevise mere fugtige forhold.

For vurdering af Natura 2000 naturtyper og bilag IV-arter ved lukningen af

vandindvindingen på Stenholt Vandværk henvises til Natura 2000 vurderingen i

kapitel 8.



Freerslev

Prøveboringerne på 7.000 m³ ved Freerslev vil ikke have nogen påvirkning af

omkringliggende naturarealer. Det oppumpede vand udledes til Havelse Å og

vandvolumen er så beskedent, at der ikke vil være nogen mærkbar eller målbar

påvirkning.

Trykledning

Trykledningerne mellem HCRSyd, Munkeengen og HCR, samt de kommende

trykledninger, der skal koble de små renseanlæg på HCRSyd vil ikke påvirke na-

turværdier i driftsfasen.

7.6 Konklusion

I anlægsfasen vil der være risiko for en mindre påvirkning af naturområder ved

etablering af trykledninger og råvandsledninger, men den bør kunne undgås ved

planlægning af tracéen, så den primært løber langs eksisterende veje og over

landbrugsarealer.

I driftsfasen vil der være følgende påvirkninger fælles for alternativerne:

› Positiv påvirkning af naturværdierne ved Stenholt Mølle

› Risiko for mindre påvirkning af naturværdierne ved etablering af vandled-

ninger

› Ubetydelig påvirkning af naturværdierne omkring Slåenbækken.

› Ingen påvirkning af naturarealer langs Pøle Å og Havelse Å.


Det anbefales at gennemføre en besigtigelse af de etablerede erstatningsbioto-

per for padder for fastlægge om disse har en naturkvalitet der gør at de kan fun-

gere som biotop for padder, såfremt de ikke har skal biotoperne tilpasses til de

har den ønskede naturkvalitet.

Der er ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger, hvis projektet udfor-

mes som anvist.



8 Natura 2000 væsentlighedsvurdering

8.1 Sammenfatning

I henhold til Habitatdirektivet er der foretaget en Natura 2000 væsentligheds-

vurdering af projektets potentielle påvirkninger på udpegnignsgrundlagene for

nærtliggende Natura 2000-områder.

Det rensede spildevand fra Solrødgård skal udledes gennem Havelse Å og Pøle Å

for til slut at ende i Roskilde Fjord. Havelse Ås udløb ligger i en del af Roskilde

Fjord, der er udpeget som Natura 2000-område. Pøle Å løber mod nord gennem

Strødam Engsø, Solbjerg Engsø, Alsønderup Enge og Arresø, der alle er udpeget

som Natura 2000-område. Derfra løber Pøle Å videre til den nordlige del af Ros-

kilde Fjord, der ikke er omfattet af Natura 2000-bestemmelser. Som følge heraf

er der foretaget en væsentlighedsvurdering af Natura 2000-områderne N133

(Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov), N134 (Arresø, Ellemose og

Lille Lyngby Mose) og N136 (Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov). Herudover

er der foretaget en vurdering af mulig påvirkning på bilag IV arter.

Sammenfattende vurderes det, at det tilpassede hovedforslag, hovedforslaget

og B2 alternativet ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for Natura

2000-områderne. Projektet er dermed ikke til hinder for at Natura 2000-områ-

dernes integritet bevares og at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for natur-

typer og arter på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Der er herud-

over ingen væsentlig påvirkning på bilag IV arter.

For Natura 2000-områderne N134 og N136 vurderes projektet at bidrage til sik-

ring af de langsigtede mål ved at reducere den samlede næringsstofbelastning

betragteligt til Arresø og Roskilde Fjord. Det tilpassede hovedforslag medfører en

samlet reduktion af næringsstofbelastningen med ca. 36 % kvælstof og 3 % fos-

for til Arresø og 37% kvælstof og 25 % fosfor til hele Roskilde Fjord i forhold til

referencescenariet.

Ved fuldt udnyttet hovedforslag (dvs. udbygning af de nye bydele herunder

Favrholm samt ibrugtagning af det nye hospital), vil der kunne ske en merudled-

ning af næringsstoffer fra Havelse Å, som munder ud i Natura 2000-område

N136. Det vurderes dog, at denne merudledning ikke har en væsentlig påvirk-

ning på naturtyper og arter i område N136. Hverken det tilpassede hovedfor-

slag, hovedforslaget eller B2 projektalternativet vurderes således at have en

væsentlig påvirkning på naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for de tre

Natura 2000-områder, som indgår i vurderingen.

Hovedforslaget påvirker naturtyperne sandbanke (1110) og bugt (1160) i Natura

2000-området i Roskilde Fjord mere end projektalternativet B2, men samlet set

vurderes hovedforslaget at være bedre end B2, da det medfører en generel re-

duktion af næringsstofbelastningen til både Arresø og Roskilde Fjord, mens



alternativet B2 fastholder næringsstofbelastningen til Arresø. Ved det tilpassede

hovedforslag er næringsstofbelastningen til Roskilde Fjord mindre end i dag og

mindre end det fuldt implementerede hovedprojektforslag. Det tilpassede hoved-

forslag vil dermed bidrage positivt til målopfyldelsen for naturtyper og arter i

N136. Næringsstofbelastningen til Arresø (N134) vil være den samme for både

hovedforslag og det tilpassede hovedforslag.

Tabel 8-1 Påvirkning af bilag IV arter, som indgår i væsentlighedsvurderingen.

Bilag IV arter Tilpasset ho-

vedforslag

Hovedforslag B2 alternativ

Bæver Ingen Ingen Ingen

Vandflagermus Positiv Positiv Positiv

Brun flagermus Positiv Positiv Positiv

Langøret flagermus Uvæsentlig Uvæsentlig Uvæsentlig

Sydflagermus Positiv Positiv Positiv

Skimmelflagermus Positiv Positiv Positiv

Troldflagermus Positiv Positiv Positiv

Dværgflagermus Positiv Positiv Positiv

Stor vandsalamander Ingen Ingen Ingen

Spidssnudet frø Ingen Ingen Ingen

Springfrø Ingen Ingen Ingen



Tabel 8-2 Påvirkning af potentielt berørte naturtyper og arter i de tre natura 2000-

områder, som indgår i væsentlighedsvurderingen.

Udpegnings-

grundlag

Habitat-

eller Fug-

lebeskyt-

telsesom-

råde

Tilpasset

hovedforslag

Hovedforslag B2-alternativ

N133 (Gribskov)

Vandløb (3260) H117 Ingen Ingen Ingen

Tidvis våd eng

(6410)

H117 Ingen Ingen Ingen

Urtebræmmer

(6430)


Kildevæld (7220) H117 Ingen Ingen Ingen

Rigkær (7230) H117 Ingen Ingen Ingen

Bøg på mor (9110) H117 Uvæsentlig Uvæsentlig Uvæsentlig

Skæv vindesnegl H117 Ingen Ingen Ingen

Sumpvindelsnegl H117 Positiv Positiv Positiv

Bæklampret H117 Positiv Positiv Positiv

Plettet rørvagtel F108 Positiv Positiv Positiv

Isfugl F108 Ingen Uvæsentlig Ingen

N134 (Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose)

Rigkær


Rørdrum F106 Ingen Positiv Ingen

Stor skallesluger F106 Ingen Positiv Ingen

Fiskeørn F106 Ingen Positiv Ingen

Havørn F106 Ingen Ingen Ingen

Isfugl F106 Ingen Positiv Ingen

Rørhøg F106 Ingen Ingen Ingen

Arresø Søtype 9 Ingen Positiv Ingen

N136 (Roskilde Fjord)

Sandbanke (1110) H120 Positiv Uvæsentlig Ingen

Bugt (1160) H120 Positiv Uvæsentlig Uvæsentlig

Vadeflade (1140) H120 Ingen Ingen Ingen

Knopsvane F105 Ingen Ingen Ingen

Sangsvane F105 Ingen Ingen Ingen

Skeand F105 Ingen Ingen Ingen

Troldand F105 Ingen Ingen Ingen

Hvinand F105 Ingen Ingen Ingen

Stor skallesluger F105 Ingen Ingen Ingen

Blishøne F105 Ingen Ingen Ingen

Havørn F105 Ingen Ingen Ingen

Fjordterne F105 Ingen Ingen Ingen

Havterne F105 Ingen Ingen Ingen

Dværgterne F105 Ingen Ingen Ingen



8.2 Baggrund

Der er ingen Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af Solrødgård. Påvirk-

ning af Natura 2000-områder kan dermed kun ske som følge af ændrede udled-

ning til Arresø via Pøle Å og engsøerne ved Strødam, Solbjerg og Alsønderup

samt til Roskilde Fjord via Havelse Å. Herudover kan der ske en påvirkning som

følge af lukningen vandindvending ved Stenholt Vandværk.

De nærmeste Natura 2000-områder er vist på kortet nedenfor (Figur 8-1). De

fleste af områderne rummer både habitat- og fuglebeskyttelsesområder.

Figur 8-1 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård. Udvidelse og reduktion

henviser til den tilpasning af Natura 2000-områdernes afgrænsnings, om

blev foretaget i 2018.

Det er kun områder, som står i direkte forbindelse til Havelse Å eller Pøle Å samt

området omkring Stenholt Vandværk, hvor hydrologien kan blive ændret og



dermed kan blive påvirket af projektet. Spildevandsomlægningen kan potentielt

medføre en påvirkning af Natura 2000-områderne N133 (Gribskov, Esrum Sø,

Esrum Å og Snævret Skov), N134 (Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose) og

N136 (Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov), som derfor inddrages i nærvæ-

rende væsentlighedsvurdering.

En væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne N137 (Kattehale Mose),

N139 (Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov) kan derimod på forhånd

udelukkes, da disse ikke har hydrologisk forbindelse til projektet. Af samme år-

sag kan en væsentlig påvirkning af habitatområde H190 (Esrum Sø, Esrum Å og

Snævret Skov) og H199 (Kongens Lyng) samt fuglebeskyttelsesområde F107

(Jægerspris Nordskov) på forhånd udelukkes. Disse områder vil derfor ikke blive

behandlet yderligere i denne væsentlighedsvurdering. Udpegningsgrundlagene

for de Natura 2000-områder, der inddrages i vurderingen, kan ses i afsnit 8.6.

Det drejer sig om habitatområderne H117, H118 og H120 samt fuglebeskyttel-

sesområderne F105, F106 og F108.

De arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene, der er relevante for vurderin-

gen, er nævnt i teksten.

Tabel 8-3 Natura 2000-områder i nærheden af Solrødgård. I tabellen er angivet

hvilke habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der findes i det enkelte Na-

tura 2000-område ligesom afstanden til Solrødgård er angivet.

Natura 2000-område Afstand fra Sol-rødgård

Indgår i væsentlig-hedsvurderingen

N133 Gribskov, Esrum Sø, Es-

rum Å og Snævret Skov

(H117, H190 og F108)

Ca. 4,9 km X

N137 Kattehale Mose (H121) Ca. 7,5 km Behandles ikke yderligere

N139 Øvre Mølleådal, Furesø

og Frederiksdal Skov (H123,

F109)

Ca. 8,8 km Behandles ikke yderligere

N134 Arresø, Ellemose og

Lille Lyngby Mose (H118,

F106)

Ca. 8,9 km X

N136 Roskilde Fjord og Jæ-

gerspris Nordskov (H120,

H199, F105 og F107)

Ca. 13,4 km X

8.2.1 Justerede Natura 2000-områdegrænser

Høringsforslaget af justerede område afgrænsninger har været i offentlig høring

i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018 og i perioden 17. maj til 31.

maj 2018. Den anden høring har været målrettet de arealer, hvor der blev



foreslået yderligere ændring i forhold til den nuværende udpegning af Natura

2000 områder.

I efteråret 2018 er de indkomne høringssvar under behandling og en endelig

vedtagelse og godkendelse af EU-kommissionen forventes i løbet af 2019.

For Natura 2000 område N133 og N134 er der foreslået justeringer. Det er kun

justeringer omkring Pøle Å og Stenholt, som vurderes relevante i forhold til dette

projekt. For Natura 2000-område N133 drejer sig om reduktioner af området

vest for Strødam Engsø samt området mellem Strødam Engsø og Solbjerg

Engsø. Området er foreslået udvidet med bl.a. selve Solbjerg Engsø (se Figur

8-1).

For Natura 2000-område N134 er der kun foreslået nogle mindre justeringer

langs grænsen af Arresø samt foreslået udvidet med Alsønderup Enge (se Figur

8-1).

For Natura 2000-område N136 er der også foreslået en række mindre justerin-

ger af afgrænsningen, men det påvirker kun landområder og vurderes derfor

ikke at kunne få konsekvenser vurderingerne i denne miljøvurdering.

I væsentlighedsvurderingen vurderes konsekvenserne på baggrund af de fore-

slåede justeringer vedtages.

8.3 Habitatbekendtgørelsen4

8.3.1 Natura 2000

Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at planer og projekter, der kan medføre

væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område, skal

underkastes en Natura 2000-konsekvensvurdering, jf. bekendtgørelsens § 6,

stk. 2. Det er den kompetente myndighed, der afgør, hvorvidt et projekt og/eller

en plan skal underkastes en konsekvensvurdering. Beslutningen herom sker på

grundlag af en væsentlighedsvurdering, jf. § 6 i habitatbekendtgørelsen, stk. 1.

Dette kapitel udgør en sådan væsentlighedsvurdering for udledningen af renset

spildevand til Havelse Å og Pøle Å. Væsentlighedsvurderingen indeholder en ud-

videt screening af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-interesserne.

Hvis væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-interesserne ikke kan af-

vises i væsentlighedsvurderingen, er myndigheden forpligtet til at gennemføre

en Natura 2000-konsekvensvurdering.

4 Bekendtgørelse nr. 1595 om udpegning og administration af internationale na-

turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter af 6. december 2017.



Som udgangspunkt er det ikke en væsentlig påvirkning af habitat-naturtyper

på et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag, hvis projektet ikke forhindrer,

at naturtypen opnår og eller bevarer en gunstig bevaringsstatus. Dvs. hvis:

› Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette

område, er stabile eller i udbredelse.

› Den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets

opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i

en overskuelig fremtid.

› Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende na-

turtype, er gunstig som defineret nedenfor.

Som udgangspunkt er det ikke en væsentlig påvirkning af arter på udpeg-

ningsgrundlaget, hvis projektet ikke forhindrer, at arten opnår og/eller bevarer

en gunstig bevaringsstatus, dvs. hvis:

› Bestandsudviklingen af den pågældende art på lang sigt vil opretholde sig

selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder i Natura

2000-området.

› Artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er

sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket.

Der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt

at bevare artens bestande.

For marine Natura 2000-områder som Roskilde Fjord er der en snitflade til miljø-

målene i vandrammedirektivet, som er implementeret igennem vandområdepla-

nerne. Som udgangspunkt forventes det, at vandplanlægningen som minimum

sikrer den eksisterende naturtilstand og dermed hindrer en tilstandsforværring.

Det vil sige, at i forvaltningen af Natura 2000-områder er det forudsat, at pro-

jekter med potentiel påvirkning på et Natura 2000-område ikke må forhindre

vandområdeplanernes målopfyldelse. I dette projekt er det specifikke mål for

dybdeudbredelsen af ålegræs og koncentrationer af planteplankton i vandsøjlen,

der er relevante.

Baggrunden for at anvende ålegræs som indikator for miljøtilstanden er, at åle-

græs spiller en vigtig rolle i størstedelen af de danske kystvandes økosystemer

som yngel- og opvækstområde for fisk og bunddyr. Lyset har en stor indflydelse

på ålegræssets dybdeudbredelse og data fra danske kystområder har vist, at

dybdegrænsen for ålegræs kan være positivt korreleret med sigtdybden (van-

dets klarhed). Da vandets klarhed i stor udstrækning er styret af planktonalger

og dermed vandets indhold af kvælstof og tilførslen af kvælstof fra land, er der

ofte en negativ sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen i vandet og dyb-

degrænsen (Madsen, H.B. et al., 2013).



Derfor indgår der også en vurdering af projektets påvirkninger på ålegræs (lys-

gennemtrængelighed) og koncentrationer af planteplankton i vandsøjlen (kloro-

fyl-a) i denne væsentlighedsvurdering. Begge indikatorer indgår i vandområde-

planernes miljømål, som er god økologisk tilstand. Den samlede økologiske til-

stand for ydre Roskilde Fjord er ringe, hvor deltilstanden for ålegræs og bund-

fauna er god, mens den er ringe for klorofyl.

8.3.2 Bilag IV

Det fremgår endvidere af habitatbekendtgørelsens § 10, at myndigheden ikke

kan give tilladelse, dispensation, godkendelse mv. til planer og projekter, hvis

det ansøgte kan: 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det

naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets

bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirek-

tivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Arter anført på habitatdirektivets bilag IV

benævnes ofte ”bilag IV-arter”.

Dette kapitel indeholder således også en vurdering af projektets potentielle på-

virkninger af bilag IV-arter og disses levesteder.

8.3.3 Natura 2000 forvaltning i dansk kontekst

I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder og for hvert område er der

udarbejdet en Natura 2000-plan, der indeholder en samlet plan for hvorledes, at

det sikres, at naturen udvikler sig positivt i Natura 2000-området. Planerne ud-

arbejdes af Miljøstyrelsen og opdateres hvert 6. år. Indeværende planperiode

hedder 2016-2021. I denne planperiode har der været fokus på følgende indsat-

ser:

› Sikring af naturpleje,

› færdiggørelse og sikring af indsatsen fra planperioden 2009-2015,

› sammenhæng i naturen,

› levesteder for ynglefugle og

› bekæmpelse af invasive arter.

Efter Natura 2000-planernes offentliggørelse har kommunerne herefter 12 må-

neder til at udarbejde en kommunal handleplan for hvorledes de mål, der er sat i

Natura 2000-planerne skal nås.

Natura 2000-område N133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov

Det overordnede mål med Natura 2000-planen 2016-2021 for Natura 2000-om-

råde nr. 133 er, at områdets naturtyper, som især er sø- og skovnaturtyper,

samt levestederne for arterne på udpegningsgrundlaget sikres som minimum

opretholdt. Dertil kommer, at forekomster af kalkoverdrev (6210), surt overdrev

(6230), tidvis våd eng (6410), højmose (7110), rigkær (7230), grøn buxbaumia,

stor kærguldsmed og plettet rørvagtel vil være meget vigtige at bevare, fordi



disse naturtyper og arter er truede, dvs. at deres biogeografiske status i Dan-

mark er i fare for at blive alvorligt forringet (Naturstyrelsen, 2016a).

Natura 2000-handleplanen 2016-2021 for Natura 2000-område nr. 133 Grib-

skov, Esrum Sø og Snævret Skov er udarbejdet af kommunerne Fredensborg,

Gribskov, Helsingør og Hillerød i fællesskab og har som mål, at bevare og

fremme bestandene af de arter og naturtyper, området er udpeget for at be-

skytte. Kommunerne og offentlige lodsejere skal være særligt opmærksomme

på naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng, højmose, rigkær,

samt arterne grøn buxbaumia, stor kærguldsmed og plettet rørvagtel, som har

en væsentlig forekomst i området og er i tilbagegang. Desuden skal der sikres

sammenhæng mellem forekomster af naturtypen rigkær med henblik på at gøre

arealet mere robust ved at bidrage til etablering af større driftsenheder (Fre-

densborg Kommune et al. 2017).

Natura 2000-område N134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Det overordnede mål med Natura 2000-planen 2016-2021 for Natura 2000-om-

råde nr. 134 er at bevare og forbedre levestederne for stor kærguldsmed samt

naturtyperne kalkoverdrev (6210), rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410). De

nævnte arter og naturtyper vil være meget vigtige at bevare, fordi de er truede,

dvs. at deres biogeografiske status i Danmark er i fare for at blive alvorligt for-

ringet. Desuden er der fokus på stor skallesluger, der i dette område udgør så

stor en andel af den danske trækbestand, at den er af stor national vigtighed.

Desuden har naturtyperne rigkær (7230) og elle- og askeskov (91D0) betyd-

ning, fordi de er de arealmæssigt største terrestriske naturtyper i området. (Na-

turstyrelsen 2016b)

I Natura 2000-handleplanen for området er målet er at bevare og fremme be-

standene af de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Kom-

munerne og offentlige lodsejere skal være særligt opmærksomme på naturty-

perne kalkoverdrev, tidvis våd eng og rigkær, samt arten stor kærguldsmed,

som har en væsentlig forekomst i området og er i tilbagegang. Desuden skal der

sikres sammenhæng mellem forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, og rig-

kær med henblik på at gøre arealerne mere robuste overfor pludselige hændel-

ser (f.eks. ekstreme vejrforhold), og for at mindske randpåvirkninger fra om-

kringliggende landbrugsarealer, eller for at bidrage til etablering af større drifts-

enheder (Gribskov Kommune et al, 2017).

Natura 2000-område N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov

Det overordnede formål med Natura 2000-handleplanen for Natura 2000-om-

råde N136 er, at

› Roskilde Fjord og de større søer i Natura 2000-området opnår en naturtil-

stand med god vandkvalitet, og fjorden opnår en artsrig undervandsvegeta-

tion. Den artsrige marine flora og fauna giver optimale livsbetingelser for de

store internationalt vigtige forekomster af rastende vandfugle, blandt andet



ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, samt for vigtige

bestande af ynglefugle, f.eks. den truede art dværgterne.

› Alle Natura 2000-områdets habitatnaturtyper og -arter har god-høj naturtil-

stand.

› Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturty-

perne kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev

(6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt

arten eremit.

› Forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og

rigkær målsættes til naturtilstand I. Arealet af naturtyperne og levestederne

for eremit øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem fore-

komsterne.

› Områdets økologiske integritet sikres i form af en for natur- og skovtyperne

hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og

gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne ar-

ter samt for arterne på udpegningsgrundlaget.

I dette Natura 2000-område er der specielt fokus på det meget store fjordom-

råde som et internationalt vigtigt yngle- og rasteområde for store og artsrige fo-

rekomster af fugle, blandt andet sjældne og truede fuglearter (Naturstyrelsen,

2016c).

I Natura 2000-handleplanen for området er målet er at bevare og fremme be-

standene af de fuglearter, øvrige arter og naturtyper, som området er udpeget

for at beskytte. For fuglearterne drejer det sig primært om arter tilknyttet vand-

og fugtigbundslokaliteter, hvor der især skal arbejdes med at sikre egnede leve-

steder for disse gennem optimale vandstandsforhold, en hensigtsmæssig drift og

sikring af egnede, uforstyrrede ynglelokaliteter. For de øvrige arter på udpeg-

ningsgrundlaget gælder det om at sikre egnede levesteder ved en hensigtsmæs-

sig drift og udvidelse af egnede levesteder. Der er særlig fokus på arten Eremit.

For naturtyperne skal der i særlig grad ske en indsats for kalkoverdrev (6210),

tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og

rigkær (7230). Indsatsen i denne planperiode er rettet mod en sammenbinding

af spredte naturtypeforekomster og bekæmpelse af ikke-hjemmehørende arter.



8.4 Projektbeskrivelse

8.4.1 Referencescenariet (0-alternativet)

Referencescenarie er beskrevet i afsnit 2.7 som en situation, hvor HCR bibehol-

des med en kapacitet på 80.000 PE og har udledningskrav, der medfører, at kra-

vene i indsatsbekendtgørelsen overholdes samt, at de fire mindre eksisterende

renseanlæg beholdes og pålægges rensekrav svarende til den gennemsnitlige

udledning i perioden 2010-2015. Udledningerne til Havelse Å og Pøle Å er angi-

vet i Tabel 2-6.

Tabel 8-4 Beskrivelse af udledninger til Roskilde Fjord under referencescenariet (0-

alternatvet). Mængderne af N og P er de samlede årlige udledningsmæng-

der.

Vandløb Gns. udledning fra HCR og fire

små (l/s)

Total N (tons/år)

Total P (kg/år)

Havelse Å 14 2,27 384

Pøle Å 224 34,13 795

6 Sum 238 36,40 1179

8.4.2 Hovedforslag

Ved fuld implementering af hovedforslaget udledes hovedparten af det rensede

spildevand fra HCRSyd til Pøle Å svarende til 188 l/s. Der udledes herudover 43

l/s til Havelse Å svarende til den mængde, som de tre små renseanlæg langs

Havelse Å (Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev) udleder i dag (14 l/s) samt 36

l/s, som svarer til en estimeret reduktion, som Havelse Å vil få i base flow, hvis

Hillerød Forsyning øger indvindingen i Havelse Ås opland samt som følge af af-

ledning af regnvand fra i de nye byområder beliggende i Havelse Ås opland.

Rensekravet til kvælstof er skærpet til 3,66 mg N/l og fosfor er på 0,20 mg P/l.

Derudover er vandet ledt gennem et ca. 2,5-3 ha vådområde på Solrødgård, der

reducerer vandets kvælstofkoncentration som følge af denitrifikation ved over-

risling. Beregninger viser, at man vil kunne forvente retention på 0,85-0,95 tons

N/år med denne metode. I denne vurdering har vi sat det til 0,85 tons N/år. Den

samlede udledning og næringsstofbelastning ses af Tabel 8-5 .



Den samlede udledning til Roskilde Fjord ved implementering af hovedforslaget

vil være 16,7 t kvælstof og 1,05 t fosfor årligt, hvilket svarer til en reduktion på

24 % kvælstof og 11% fosfor i forhold til referencescenariet.



Tabel 8-5 Beskrivelse af udledning til Roskilde Fjord ved hovedforslag.

Vandløb Gns. udledning

fra HCRSyd (l/s)

Total N

(tons/år) Total P (kg/år)

Havelse Å 43 4,11 279

Pøle Å 188 12,59 769

Sum 231 16,70 1049

I den hydrodynamiske modellering af hovedforslaget er der anvendt en udled-

ning fra HCRSyd til Havelse Å på 50 l/s og ikke 43 l/s som i hovedforslaget. Det

medfører, at der i modellen er anvendt en merbelastning, der er ca. 20 % højere

for kvælstof (4,92 t N/år) og 18 % højere for fosfor (0,33 t P/år) end hovedfor-

slaget.


Det tilpassede hovedforslag omfatter lukning af de tre renseanlæg (Uvelse,

Hammersholt og Nr. Herlev) og lukning af Stenholt Vandværk. Lukning af de tre

renseanlæg vil medføre en udledning til Havelse Å på 18 l/s (4 l/s mere end i

dag), mens udledningen til Pøle Å vil reduceres til 188 l/s. Næringsstoftilførslen

til Havelse Å og Pøle Å vil blive reduceret betydeligt i forhold til i 0-alternativet.

Udledninger til N136 vil dermed blive reduceret i forhold til hovedforslaget, mens

udledninger til N133 og N134 vil være de samme som for hovedforslaget

(8.4.2).

Den samlede udledning til Roskilde Fjord ved det tilpassede hovedforslaget vil

være 13,8 t kvælstof og 0,89 tons fosfor årligt, hvilket svarer til en reduktion på

37% kvælstof og 25% fosfor i forhold til referencescenariet.

Tabel 8-6 Udledninger til Roskilde Fjord gennem Havelse Å og Pøle Å ved det tilpas-

sede hovedforslag.

Vandløb Gns. udledning fra HCRSyd (l/s)

Total N (tons/år)

Total P (kg/år)

Havelse Å 18 1,23 117

Pøle Å 188 12,59 769

Sum 206 13,82 886

8.4.4 Alternativ B2

Alternativ B2 udleder hovedparten af det rensede spildevand fra HCRSyd til Pøle

Å med udtagelse af 14 l/s svarende til den mængde, som de tre små rensean-

læg langs Havelse Å (Uvelse, Hammersholt og Nr. Herlev) udleder i dag. Rense-

kravene er hhv. 4,847 mg N/l og 0,173 mg P/l. Rensekravene er sat i forhold til

indsatsbekendtgørelsen, der ikke tillader udledninger, der overstiger den



gennemsnitlige udledning i sidste vandplansperiode. Dette medfører, at der ikke

må udledes mere end 22 tons N/år til Roskilde Fjord og 1,22 tons P til Arresø.



Tabel 8-7 Næringsstofbelastning til Havelse Å og Pøle Å ved implementering af B2 al-

ternativet.

Vandløb Gns. udledning fra RA (l/s)

Total N (tons/år)

Total P (kg/år)


Pøle Å 224 19,86 770

Sum 238 22,00 846

I den hydrodynamiske modellering af alternativ B2 er der anvendt ovenstående

udledninger.

8.5 Metode

Indledende er der foretaget en vurdering af de enkelte arter og naturtyper på

udpegningsgrundlaget relevans samt sandsynligheden for påvirkning af disse ar-

ter og naturtyper ved projektet. En tilsvarende vurdering er foretaget for arter

på habitatdirektivets bilag IV.

Derefter er der foretaget en konkret vurdering af omfanget af påvirkningen for

de naturtyper og arter, hvor der er sandsynlighed for en påvirkning. Omfanget

af påvirkningen bliver vurderet til at være væsentlig eller uvæsentlig.

8.5.1 Hydrodynamisk modellering

Vurderingerne er baseret på en hydrodynamisk modellering af de forskellige ud-

ledningsscenarier:

› 0-alternativet

› Hovedforslag

› B2 alternativet

Den anvendte model er én af fem mekanistiske modeller udviklet i forbindelse

med udarbejdelsen af vandområdeplanerne for anden vandplansperiode 2015-

2021. De fem modeller består af:

› En regional model dækkende vandområder i de indre danske farvande,

› Tre lokalmodeller dækkende vandområderne i

› Limfjorden,



› Odense Fjord og

› Roskilde Fjord.

› Derudover er der opstillet en model for Nordsøen, hvor der beregnes vand-

transport og blanding af vandmasser fra forskellige kilder i Nordsøen.

Modellerne er udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og DHI. Det pri-

mære formål med modellerne er at beregne målbelastningen for kvælstof og

fosfor for de enkelte vandområder, for at kunne vurdere mulighederne for at

områderne kan opnå god økologisk tilstand (GOT).

Den mekanistiske model for Roskilde Fjord består af en 3D hydrodynamisk mo-

del, der samtidig inkluderer en økologisk model, der giver dynamiske beskrivel-

ser af vandområdets økosystemer ved at inddrage samspillet mellem økosyste-

mets komponenter (fysiske-kemiske-biologiske) og mellem økosystemet og de

ydre naturlige og menneskeskabte forhold, som påvirker økosystemet (f.eks.

dybdeforhold, næringsstoftilførsler og meteorologiske forhold). De økologiske

modeller beskriver forholdene i tre dimensioner og simulerer mere end 50 para-

metre ved hjælp af et formelapparat, der beskriver de indbyrdes sammenhænge

mellem komponenterne og disses afhængighed af de ydre forhold. Modellen kan

dermed anvendes til at forudsige, hvad der sker, når de ydre forhold ændrer sig,

enten af naturlige årsager (f.eks. klimaændringer), og/eller på grund af menne-

skeskabte tiltag (f.eks. reduktioner i næringsstoftilførsel).

Beskrivelse af eksisterende forhold

Til at beskrive de eksisterende forhold anvendes data fra 2009. Modellen er kali-

breret og valideret med data fra dette år. En gennemgang af input data fra 2009

i relation til nedbør, temperatur, afstrømning etc. viser at 2009 kan betegnes

som et normal år.



Figur 8-2 Samlede udledte vandmængder til hhv. Havelse Å og Pøle Å fra Hillerød

Forsynings renseanlæg 2008-2015.

Også den samlede udledte vandmængde fra Hillerød Forsyning var tæt på gen-

nemsnittet i den efterfølgende periode (se Figur 8-2). I 2009 var den samlede

udledte vandmængde fra forsyningens renseanlæg 2 % lavere end i gennem-

snittet fra 2010-2015. Men forskellen udgøres stort set udelukkende af udlednin-

gen gennem Havelse Å. Her er udledningen 21 % mindre i 2009 end i perioden

2010-2015.

For kvælstof var den samlede udledning fra Hillerød Forsynings renseanlæg 5,3

% højere i 2009 end i perioden 2010-2015, men i Havelse Å var udledningen 19

% lavere i 2009 end i 2010-2015 (se Figur 8-3). Den samlede udledning af fos-

for var 13 % lavere i 2009 og i Havelse Å var den 21 % lavere end i perioden

2010-2015 (se Figur 8-4).



Figur 8-3 Samlet N-transport i Havelse Å og Pøle Å fra Hillerød Forsynings rensean-

læg 2008-2015.

Figur 8-4 Samlet P-transport i Havelse Å og Pøle Å fra Hillerød Forsynings rensean-

læg 2008-2015.

Ser man på den diffuse belastning i samme periode fra de to vandløbssystemer

fremgår det også, at den diffuse specifikke transport var lavere for begge vand-

løb i 2009 sammenlignet med gennemsnittet fra 2010-2015 (se Tabel 8-8, Figur

8-5 og Figur 8-6).



Figur 8-5 Diffus specifik N-transport ved udløbet af hhv. Arresø Kanal (Pøle Å) og

Havelse Å i perioden 2008-2015 sammenholdt med gennemsnittet i perio-

den 2010-2015.

Figur 8-6 Diffus specifik P-transport ved udløbet af hhv. Arresø Kanal (Pøle Å) og Ha-

velse Å i perioden 2008-2015 sammenholdt med gennemsnittet i perioden

2010-2015.



Tabel 8-8 Relative ændringer mellem 2009 og gennemsnittet fra 2010-2015.

Vandløb Diffus arealspecifik

stoftransport

Belastning fra Hillerød

Forsynings rensean-

læg til Roskilde Fjord

N P N P

Pøle Å -25 % -37 % 5 % -13 %

Havelse Å -36 % -71 % -19 % -21 %

I forhold til Havelse Å var 2009 et specielt år i og med, at udledningen af renset

spildevand fra Hillerød Forsynings renseanlæg var 21 % mindre end gennem-

snittet 2010-2015. Denne forskel slog også igennem på stoftransporten gennem

Havelse Å, der også var omkring 20 % lavere for både kvælstof og fosfor. Sam-

tidig var den diffuse afstrømning i Havelse Å markant mindre i 2009 end gen-

nemsnittet 2010-2015. Således kan det antages, at forholdet mellem punktkil-

debelastningen og den diffuse belastning ikke afviger markant ift. 2010-2015.

Som det ses af Figur 8-7 ligger de områder, hvor lyssvækkelseskoefficienten Kd

(lysets gennemtrængelighed i vand og proxy for ålegræs dybdeudbredelse) på-

virkes negativt indenfor de kortlagte områder med naturtypen bugt (1160). Om-

rådet er på 3,6 ha. Derudover overskrides klorofyl-a målsætningen på ca. 29 ha

indenfor området med naturtypen bugt og ca. 1 ha indenfor området med natur-

typen mudder og sandflader (1140). Tilsammen påvirkes 34 ha og 0,3 % af det

samlede areal med naturtypen bugt og 2,8 % af naturtypen mudder og sandfla-

der (1140).



Figur 8-7 Kortlagte marine Natura 2000 naturtyper og påvirkede områder ved mo-

dellering af gennemsnitsudledningen fra Hillerød Forsynings renseanlæg i

perioden 2010-2015.

Ved vurderingen af ændringen ved de simulerede scenarier, skal man således

have med i betragtningerne, at belastningerne i 2009 af Roskilde Fjord var lave.

Den relative ændring ved beregninger må således antages at være konservative

beregninger.

8.5.2 Vurderingsparametre

I Danmark har man i sammenhæng med vandrammedirektivet udvalgt følgende

tre parametre til definition af god økologisk tilstand:

› Klorofyl-A koncentration er en indikator for fytoplankton biomasse beskre-

vet som gennemsnittet fra maj til september. Grænseværdien for God-mo-

derat tilstand for ydre Roskilde Fjord er sat til 2,1 µg/l klorofyl-a.

› Ålegræssets potentielle dybdegrænse er en indikator for bundvegetation, er

og defineret som den maksimale dybde med mindst 10 % dækning af



ålegræs. Grænseværdien for God-moderat tilstand for ydre Roskilde Fjord

er sat til 4,1 m.

› DKI (Dansk Kvalitets Indeks), som afspejler den økologiske tilstand for

blødbundsfaunaen. Indekset indeholder forskellige komponenter, hvoraf de

vigtigste er samfundets artsdiversitet og arternes følsomhed overfor iltfor-

hold, eutrofiering og saltholdighed.

I Danmark anvendes indikatoren dybdegrænsen for ålegræs (hovedudbredelsen)

som mål for ålegræssets tilstand. Da det ikke er muligt direkte at anvende de

udviklede modeller til at give robuste data for dybdegrænsen, er lysets ned-

trængning i vandet (udtrykt ved Kd) anvendt som proxy-indikator for ålegræs-

sets potentielle dybdegrænse.

Baggrunden er, at tilstrækkeligt lys er en afgørende forudsætning for, at åle-

græs kan gro på de dybder, som er forudsat i miljømålene for dybdegrænsen.

Miljømålene er derfor sat som et Kd-mål for god økologisk tilstand. Fra empiriske

undersøgelser blev det derfor besluttet at anvende en grænseværdi for god-mo-

derat tilstand af Kd, der svarer til, at lyset ved bunden i gennemsnit over vækst-

sæsonen (marts-september) som minimum er 14% af overfladeindstrålingen.

Med andre ord er god-moderat målet for dybdegrænsen for ålegræs omsat til

målsætning om god-moderat Kd ved at forudsætte, at der i måldybden er lys

ved bunden svarende til i gennemsnit over vækstsæsonen 14% af overfladeind-

strålingen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med lys ved bunden, kan der ikke

vokse ålegræs, og tilstanden er moderat eller ringe. Omvendt betyder det ikke,

at der vil vokse ålegræs selvom der er tilstrækkeligt med lys til bunden, da an-

dre faktorer kan begrænse udbredelsen. Ved bestemmelse af målbelastning ind-

går status for Kd indikatorens og det beregnede miljømål for god økologisk til-

stand (dvs. grænseværdien der skiller god-moderat tilstand).

I forhold til Natura 2000 vurderingerne er ålegræs en anvendelig indikator for

vurderinger af påvirkningen af udpegningsgrundlaget. Bundvegetationen er en

god indikator for mange naturtypers tilstand. I habitatområdet i Roskilde Fjord

udgør naturtyperne lavvandet bugte og vige (1160) og sandbanker (1110) hhv.

93% og 6% af arealet af de marine naturtyper og her er bundvegetationens

areal, artsdiversitet og artssammensætning vigtige kriterier for gunstig beva-

ringsstatus.

Tætte bevoksninger med bundvegetation er vigtige tilholdssteder for fisk, fiske-

yngel, snegle, muslinger og krebsdyr. Selve bevoksningerne udgør også et vig-

tigt fødegrundlag for svaner, svømmeænder og gæs og de fisk, muslinger og

krebsdyr, der lever i dem, udgør fødekilde for terner og dykænder. 11 af 13 ar-

ter på udpegningsgrundlaget repræsenterer disse artsgrupper og havørnen, der

også er på udpegningsgrundlaget, fouragerer primært på svømmefugle i Ros-

kilde Fjord.



Vurderingen af om en aktivitet medfører en væsentlig påvirkning af Natura

2000-området er en objektiv vurdering, som dog skal ses i forhold til de lokale

miljø- og naturforhold i det konkrete område. Afgørende er, at aktiviteten ikke

kan få betydning for bevaringsstatus for de naturtyper, planter- og dyrearter

samt fugle, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. En

indvirkning anses som væsentligt når områdets (arternes/naturtypernes) beva-

ringsstatus ikke kan opretholdes/eller opnås.

Habitatdirektivet fastsætter ikke metoder til gennemførelse af en vurdering af

påvirkningerne, jf. Hjertemuslingedommen (C-127/02). Domstolen fastslog i

denne sag, at der under ingen omstændigheder på abstrakt vis kan udvikle en

bestemt metode til gennemførelse af en vurdering. Dog må vurderingen ind-

drage alle de påvirkninger, der følger af planen eller projektet, sammenholdt

med bevaringsmålsætningerne for området. Til dette formål er det nødvendigt at

identificere både virkningerne og bevaringsmålsætningerne for det pågældende

område. Domstolen understregede yderligere i dommen, at påvirkningen skal

vurderes ud fra, om den er så væsentlig,

› at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes,

› eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus,

› eller når præcise mål for Natura 2000-planen ikke kan opnås.

EU-Kommissionens vejledning til habitatdirektivet indeholder ikke nærmere for-

klaring af, hvad der ligger i væsentlighedsbegrebet. Vurderingen og dennes ind-

hold, omfang og metode er derfor overladt til den nationale myndighed. En akti-

vitet må anses for at udgøre en væsentlige påvirkning, hvis denne udgør en for-

ringelse eller en forstyrrelse, som i den nationale sammenhæng har en væsent-

lig betydning for det udpegede område.

Natur- og miljøklagenævnet (NMK) har afsagt en række afgørelser vedrørende

væsentlighedsvurderinger. I afgørelserne er der blandt andet set på den areal-

mæssige udbredelse af en påvirkning. Dette gælder f.eks. i sag NMK-510-

00907. Her er der givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 samt land-

zonetilladelse til opførelse af jagthytte i Varde Kommune. NMK vurderede, at

fjernelse af 8 m² strandeng i Habitatområde nr. 78, hvor ca. 6600 ha strandeng

er kortlagt, efter nævnets opfattelse er af en så bagatelagtig størrelse, at en

fjernelse ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. NMK stadfæstede

kommunens afgørelse.

Et andet eksempel er sag NMK-510-00563 om udvidelse af en hytte på hede-

areal på Fanø. Natur- og Miljøklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at

en udvidelse af bebyggelsen med ca. 11,65 m² som ansøgt ikke kan antages at

ville medføre en forrykning af tilstanden af hedearealerne i afgørende modstrid

med de interesser, der skal varetages med naturbeskyttelseslovens § 3. Esbjerg

Kommune havde først givet afslag, men måtte herefter meddele en endelig



dispensation og i den forbindelse fastsætte eventuelt relevante vilkår for opførel-

sen af hytten.

Derudover skal der også ses på påvirkningens karakter. I den sammenhæng

skal fremhæves EU-domstolens afgørelse C-258/11 (Sweetman), som fastslår,

at en permanent skade på 0,5 % af en prioriteret habitatnaturtype anses som

en skade på områdets integritet, hvorfor projektet var uforeneligt med habitat-

beskyttelsen. Her var der tale om beslaglæggelse af 1,5 ha kalkstensplateau i

forbindelse med anlæggelse af en vej. En sådan arealanvendelses ændring er en

irreversibel aktivitet, der for altid ødelægger en naturtype, der selv i et geologisk

tidsperspektiv er længe om at blive retableret.

Derfor skal påvirkningen reversibilitet tages med i vurderingen af hvorvidt en

påvirkning er væsentlig.

Fra Danmark kendes ligeledes sag NMK-510-00508 om udvidelse af Rømø Havn.

Kommunen havde på grund af arealernes beliggenhed op til Natura 2000-områ-

det vurderet en mulig påvirkning ind i Natura 2000-området. Kommunen vurde-

rede dog, at inddragelsen af arealet til havneformål ikke ville påvirke bevarings-

status for udpegningsgrundlaget nævneværdigt. Afgørelsen måtte efter Natur-

og Miljøklagenævnets opfattelse forstås således, at kommunen havde vurderet,

at der ikke ville være en væsentlig påvirkning, jf. habitatbekendtgørelsens § 7,

stk. 1, og at det ansøgte ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller raste-

områder m.v. for bilag IV-arter. NMKL stadfæstede kommunens afgørelse. Afgø-

relsen lagde vægt på, at antallet af trækkende strandskade og rødben på area-

let, der inddrages, er forsvindende sammenlignet med forekomsterne i resten af

Vadehavet. Arealet med forstrand og strandeng, der påvirkes, er ubetydelig

sammenholdt med resten af beskyttelsesområdet, og der er store arealer med

strandrørskov både på Rømø og langs kysten på fastlandet.

8.5.3 Datagrundlag











ring af påvirkningen af hurtigt omsætteligt organisk stof (ved BI5) og



langsomt omsætteligt organisk stof (ved COD), der vil blive udledt til Ros-

kilde Fjord fra anlægget via Havelse Å.




› Bilag 9: Feltundersøgelser af padder og markfirben. Hillerød Forsyning ud-

ført af Niras 2013.

› Bilag 10: Undersøgelser af flagermus på Solrødgård, Hillerød. Hillerød For-

syning udført af Niras/Amphi Consult i 2013.

› Bilag 11: Modellering af udledningsalternativer. Hillerød Forsyning udført af

COWI A/S og DHI i 2018. Beskrivelse af modelopsætningen til beregning af

konsekvenser ved ændret udledning til Roskilde Fjord.




› Bilag 13: Natur i Favrholm Byudviklingsområde – kortlægning af bilag IV-

arter. Hillerød Kommune udført af COWI A/S i 2011.

8.6 Beskrivelse af Natura 2000-områderne

8.6.1 Natura 2000-område N133

Natura 2000-område N133 har et areal på 7.904 ha og består af to habitatområ-

der og et fuglebeskyttelsesområde. I forbindelse med det aktuelle projekt er det

kun habitatområde H117 og fuglebeskyttelsesområde F108, der er relevante.

Områderne, deres udpegningsgrundlag og relevans i forhold til dette projekt,

gennemgås nedenfor.

Habitatområde H117 Gribskov

Habitatområde H117 har et areal på ca. 5.600 ha og omfatter hele Gribskov. Ud-

pegningsgrundlaget for habitatområdet omfatter 19 habitatnaturtyper og seks

arter. Heraf er surt overdrev (6230), elle- og askeskov (91E0), kalkoverdrev

(6210), højmose (7110), kildevæld (7220) og skovbevokset tørvemose (91D0)

prioriterede naturtyper i EU.

I Tabel 8-9 angives udpegningsgrundlagets arter og naturtyper samt sandsynlig-

heden for, at de vil kunne påvirkes af projektet, og dermed angives også den

enkelte arts eller naturtypes relevans i forhold til nærværende væsentligheds-

vurdering. I tabellen er der således foretaget en indledende screening, hvor



habitatnaturtyper eller levesteder for arter, der findes i stor afstand til projekt-

området, er vurderet irrelevante, da det grundet afstanden er usandsynligt, at

projektet på nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse habitatnaturtyper og ar-

ter undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen.

Tabel 8-9 Screening af udpegningsgrundlaget for habitatområde H117. Naturtyper og

arter der er markeret med en stjerne (*) er særligt prioriterede i EU

Habitatområde H117 Gribskov

Naturtyper/arter Relevans Sandsynlighed

3130 Søbred med småurter Ikke relevant Ingen

3140 Kransnålalge-sø Ikke relevant Ingen hydraulisk forbin-

delse

3150 Næringsrig sø Ikke relevant Ingen hydraulisk forbin-

delse

3160 Brunvandet sø Ikke relevant Ingen

3260 Vandløb Relevant Middel sandsynlighed

6210 Kalkoverdrev* Ikke relevant Ingen

6230 Surt overdrev* Ikke relevant Ingen

6410 Tidvis våd eng Relevant Lav sandsynlighed

6430 Urtebræmmer Relevant Middel sandsynlighed

7110 Højmose* Ikke relevant Ingen

7140 Hængesæk Ikke relevant Ingen

7220 Kildevæld* Relevant Lav sandsynlighed

7230 Rigkær Relevant Middel sandsynlighed

9110 Bøg på mor Relevant Lav sandsynlighed

9130 Bøg på muld Ikke relevant Ingen

9160 Ege-blandskov Ikke relevant Ingen

9190 Stilkege-krat Ikke relevant Ingen

91D0 Skovbevokset tørve-

mose*

Ikke relevant Ingen

91E0 Elle- og askeskov* Ikke relevant Ingen

1014 Skæv vindesnegl Relevant Lav sandsynlighed

1016 Sumpvindelsnegl Relevant Lav sandsynlighed

1042 Stor kærguldsmed Ikke relevant Ingen

1096 Bæklampret Relevant Lav sandsynlighed

1166 Stor vandsalamander Ikke relevant Ingen

1386 Grøn buxbaumia Ikke relevant Ingen

Fuglebeskyttelsesområde F108 Gribskov

Fuglebeskyttelsesområdet har et areal på ca. 5.600 ha og omfatter hele Grib-

skov. Udpegningsgrundlaget for området er seks ynglende fuglearter.

I Tabel 8-10 angives udpegningsgrundlagets arter samt sandsynligheden for, at

de vil kunne påvirkes af projektet, og dermed angives også den enkelte arts



relevans i forhold til nærværende væsentlighedsvurdering. I tabellen er der såle-

des foretaget en indledende screening, hvor levesteder for arter, der findes i

stor afstand til projektområdet, er vurderet irrelevante, da det grundet afstan-

den er usandsynligt, at projektet på nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse

arter undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen.

Tabel 8-10 Screening af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F108

Gribskov. Y under "kategori" angiver, at der er tale om en ynglefugl.

Fuglebeskyttelsesområde F108 Gribskov

Arter Kategori Relevans Sandsynlighed

Hvepsevåge Y Ikke relevant Ingen

Rød Glente Y Ikke relevant Ingen

Fiskeørn Y Ikke relevant Ingen

Plettet rørvagtel Y Relevant Lav sandsynlighed

Isfugl Y Relevant Lav sandsynlighed

Sortspætte Y Ikke relevant Ingen

Rødrygget torn-

skade

Y Ikke relevant Ingen


Natura 2000-området Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose ligger i Nordøst-

sjælland øst for Frederiksværk. Områdets samlede areal er ca. 4.772 ha, hvoraf

Arresø udgør ca. 4.070 ha. Langt det meste af området er statsejet, i alt ca.

4.429 ha. inkl. Arresø. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H118

og Fuglebeskyttelsesområde F106.

Habitatområde H118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Habitatområde H118 omfatter hele Arresø samt de omkringliggende mindre mo-

ser. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet omfatter 15 habitatnaturtyper og

fire arter. Heraf er elle- og askeskov (91E0), kalkoverdrev (6210), og skovbe-

vokset tørvemose (91D0) prioriterede naturtyper.

I Tabel 8-11 angives udpegningsgrundlagets arter og naturtyper samt sandsyn-

ligheden for, at de vil kunne påvirkes af projektet, og dermed angives også den


vurdering. I tabellen er der således foretaget en indledende screening, hvor ha-

bitatnaturtyper eller levesteder for arter, der findes i stor afstand til projektom-

rådet, er vurderet irrelevante, da det grundet afstanden er usandsynligt, at pro-

jektet på nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse habitatnaturtyper og arter

undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen.



Tabel 8-11 Screening af udpegningsgrundlaget for habitatområde H118. Naturtyper,

der er markeret med en stjerne (*), er særligt prioriterede i EU

Habitatområde H118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose


3130 Søbred med småur-

ter

Ikke relevant Ingen


delse


delse

3160 Brunvandet sø Ikke relevant Ingen hydraulisk forbin-

delse

3260 Vandløb Ikke relevant Ingen


6410 Tidvis våd eng Ikke relevant Ingen

6430 Urtebræmmer Ikke relevant Ingen


7230 Rigkær Relevant Lav sandsynlighed

9110 Bøg på mor Ikke relevant Ingen




mose*

Ikke relevant Ingen


1014 Skæv vindesnegl Ikke relevant Ingen

1016 Sumpvindelsnegl Relevant Lav sandsynlighed

1042 Stor kærguldsmed Ikke relevant Ingen

1166 Stor vandsalaman-

der

Ikke relevant Ingen

Fuglebeskyttelsesområde F106 Arresø

Fuglebeskyttelsesområdet omfatter Arresø, Lille Lyngby Mose, Sonnerup Skov

og moserne syd for denne og næsset ved Hougårds Enge. Udpegningsgrundlaget

for området er tre ynglende og tre trækkende fuglearter.


de vil kunne påvirkes af projektet, og dermed angives også den enkelte arts re-

levans i forhold til nærværende væsentlighedsvurdering. I tabellen er der såle-

des foretaget en indledende screening, hvor levesteder for arter, der findes i

stor afstand til projektområdet, er vurderet irrelevante, da det grundet afstan-

den er usandsynligt, at projektet på nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse

arter undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen.



Tabel 8-12 Screening af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F106. I

"kategori" angives hvorvidt arten er ynglefugl (Y) eller trækfugl (T).

Fuglebeskyttelsesområde F106 Arresø


Rørdrum Y Relevant Lav sandsynlighed

Stor skalleslu-

ger

T Relevant Lav sandsynlighed

Fiskeørn T Relevant Lav sandsynlighed

Havørn T Relevant Lav sandsynlighed

Isfugl Y Relevant Lav sandsynlighed

Rørhøg Y Relevant Lav sandsynlighed


Natura 2000-området består af to habitatområder og to fuglebeskyttelsesområ-

der. I forbindelse med det aktuelle projekt er det kun habitatområde H120 og

fuglebeskyttelsesområde F105, der er relevante. Områderne, deres udpegnings-

grundlag og relevans i forhold til dette projekt, gennemgås nedenfor.

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig til-

stedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: sandbanke (1110),

bugt (1160), strandeng (1330), tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev

(6210), hængesæk (7140) og rigkær (7230) bl.a. som levested for mygblomst

samt levesteder for eremit og ynglefugle som klyde, fjordterne, havterne og

sortspætte samt trækfugle som f.eks. sangsvane og havørn.

Habitatområde H120 Roskilde Fjord

Habitatområde H120 omfatter Roskilde Fjord ud til en linje mellem nordenden af

Nordskoven og Lille Kregme med omkringliggende strandenge samt Kattinge Vig

og Bognæs. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet omfatter 27 habitatnatur-

typer og seks arter.

I Tabel 8-13 angives udpegningsgrundlagets arter og naturtyper samt sandsyn-

ligheden for, at de vil kunne påvirkes af projektet, og dermed angives også den


vurdering. I tabellen er der således foretaget en indledende screening, hvor ha-

bitatnaturtyper eller levesteder for arter, der findes i stor afstand til projektom-

rådet, er vurderet irrelevante, da det grundet afstanden er usandsynligt, at pro-

jektet på nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse habitatnaturtyper og arter

undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen.

Tabel 8-13 Screening af udpegningsgrundlaget for habitatområde H120. Naturtyper og

arter, der er markeret med en stjerne (*), er særligt prioriterede i EU

Habitatområde H120 Roskilde Fjord




1110 Sandbanke Relevant Stor sandsynlighed

1140 Vadeflade Relevant Middel sandsynlighed

1150 Kystlagune og strand-

søer*

Ikke relevant Ingen

1160 Bugt Relevant Stor sandsynlighed

1210 Strandvold med en-

årige planter

Ikke relevant Ingen

1220 Strandvold med fler-

årige planter

Ikke relevant Ingen

1230 Kystklint/klippe Ikke relevant Ingen

1310 Enårig strandengsvege-

tation

Ikke relevant Ingen

1330 Strandeng Ikke relevant Ingen

3130 Søbred med småurter Ikke relevant Ingen


delse


delse

3160 Brunvandet sø Ikke relevant Ingen hydraulisk forbin-

delse

3260 Vandløb Ikke relevant Ingen

6120 Tørt kalksandsover-

drev*

Ikke relevant Ingen


6230 Surt Overdrev* Ikke relevant Ingen

6410 Tidvis våd eng Ikke relevant Ingen

6430 Urtebræmmer Ikke relevant Ingen


7220 Kildevæld* Ikke relevant Ingen

7230 Rigkær Ikke relevant Ingen

9110 Bøg på mor Ikke relevant Ingen




mose*

Ikke relevant Ingen


1014 Skæv vindesnegl Ikke relevant Ingen

1016 Sumpvindelsnegl Ikke relevant Ingen

1084 Eremit* Ikke relevant Ingen

1166 Stor vandsalamander Ikke relevant Ingen

1393 Blank seglmos Ikke relevant Ingen

1903 Mygblomst Ikke relevant Ingen



Fuglebeskyttelsesområde F105

Fuglebeskyttelsesområdet omfatter Roskilde Fjord ud til en linje mellem norden-

den af Nordskoven og Lille Kregme. Udpegningsgrundlaget for området er fire

ynglende og otte trækkende fuglearter samt havørn, der både er udpegnings-

grundlag som trækkende og ynglende.




des foretaget en indledende screening, hvor levesteder (ynglesteder, fourage-

rings- og rasteområder) for arter, der findes i stor afstand til projektområdet, er

vurderet irrelevante, da det grundet afstanden er usandsynligt, at projektet på

nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse arter undersøges derfor ikke nærmere

i væsentlighedsvurderingen.

Tabel 8-14 Screening af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F105 Ros-

kilde Fjord. I "kategori" angives hvorvidt arten er ynglefugl (Y) eller træk-

fugl (T).

Fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord


Knopsvane T Relevant Middel sandsynlig-

hed

Sangsvane T Relevant Middel sandsynlig-

hed

Grågås T Ikke relevant Ingen

Skeand T Relevant Lav sandsynlighed

Troldand T Relevant Lav sandsynlighed

Hvinand T Relevant Lav sandsynlighed

Stor skallesluger T Relevant Lav sandsynlighed

Blishøne T Relevant Lav sandsynlighed

Havørn TY Relevant Lav sandsynlighed

Klyde Y Ikke relevant Ingen

Fjordterne Y Relevant Lav sandsynlighed

Havterne Y Relevant Lav sandsynlighed

Dværgterne Y Relevant Lav sandsynlighed

8.7 Forekomst af bilag IV-arter

I artsovervågningen 2004-2011 (Søgård, B. et al, 2013) fremgår det, at neden-

stående arter potentielt kan forekomme indenfor influensområdet af projektet.

Desuden er det kontrolleret i MiljøGIS og på hjemmesiden Fugle og Natur

(www.fugleognatur.dk) om, der er gjort fund af arterne de relevante steder.



I Tabel 8-15 angives de potentielle bilag IV-arter samt sandsynligheden for, at



des foretaget en indledende screening, hvor arter er vurderet irrelevante, hvis

de falder ind under et af nedenstående to kriterier:

› Deres levesteder ligger i stor afstand eller uden hydraulisk forbindelse til in-

fluensområdet

› Arter, der ikke er knyttet til vandløb, søer eller marine områder

Disse arter undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen.

Tabel 8-15 Screening af potentielt forekommende bilag IV-arter indenfor projektets

influensområde

Bilag IV-arter

Arter Relevans Sandsynlighed

Bæver Relevant Lav sandsynlighed

Vandflagermus Relevant Lav sandsynlighed

Brun flagermus Relevant Lav sandsynlighed

Langøret flagermus Relevant Stor sandsynlighed

Sydflagermus Relevant5 Lav sandsynlighed

Skimmelflagermus Relevant Lav sandsynlighed

Troldflagermus Relevant Lav sandsynlighed

Dværgflagermus Relevant Stor sandsynlighed

Marsvin Ikke relevant Ingen

Markfirben Ikke relevant6 Ingen

Stor vandsalamander Relevant Lav sandsynlighed

Løgfrø Ikke relevant4 Ingen

Spidssnudet frø Relevant Lav sandsynlighed

Springfrø Relevant Stor sandsynlighed

Grøn mosaikguldsmed Ikke relevant Ingen

8.8 Potentielt påvirkede naturtyper og arter

Efter den indledende screening er det vurderet, at det er relevant at vurdere den

potentielle påvirkning af følgende naturtyper og arter:

5 Eftersøgt i 2013 uden resultat, men kan ifølge artsovervågningen potentielt fo-

rekomme i området. 6 Eftersøgt i 2011 og 2013 uden resultat. Begge undersøgelser konkluderede, at

egnede levesteder savnes.



Naturtyper:

› Sandbanke (1110)

› Vadeflade/mudder og sandflade blottet ved ebbe (1140)

› Bugt (1160)

› Rigkær (7230)

› Kildevæld* (7220)

› Vandløb (3260)

› Tidvis våd eng (6410)

› Urtebræmmer (6430)

› Bøg på mor (9110)

Habitatarter:

› Sumpvindelsnegl

› Skæv vindelsnegl

› Bæklampret

Bilag IV-arter:

› Vandflagermus

› Brunflagermus

› Langøret flagermus

› Skimmelflagermus

› Troldflagermus

› Dværgflagermus

› Stor vandsalamander

› Springfrø

› Spidssnudet frø

Fuglearter på udpegningsgrundlagene:

› Knopsvane

› Sangsvane

› Skeand

› Troldand

› Hvinand

› Stor skallesluger

› Blishøne

› Plettet rørvagtel

› Isfugl

› Rørdrum

› Fiskeørn

› Havørn

› Rørhøg

› Fjordterne



› Havterne

› Dværgterne

Det vil ikke medføre nogle ændringer ift. hvilke naturtyper og arter, der potenti-

elt kan påvirkes, hvis de foreslåede ændringer til afgrænsningen af Natura

2000-områderne vedtages.

8.8.1 Potentielt påvirkede naturtyper

Nedenfor følger en beskrivelse af forekomsten af de naturtyper, som potentielt

kan påvirkes af projektet.

Sandbanke (1110) Det samlede kortlagte areal af naturtypen i Natura 2000-område nr. 136 er 587

ha. Sandbanker er konstant dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er

hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden

bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i

forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker læn-

gere fra kysten. Ålegræs, samt i de indre farvande desuden børstebladet vand-

aks, langstilket havgræs og kransnålalger er typiske arter (Skov- og Naturstyrel-

sen, 2001). Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle

som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler.

Ved Havelse Å's udmunding ligger der en stor sandbanke. Ifølge Aarhus Univer-

sitets undersøgelse af ålegræsforekomster er der kun registreret ålegræs på den

ydre rand af sandbanken (se kapitel 6.3.4). Efterfølgende har Orbicon i maj

2018 gennemført en paravane dykkerundersøgelse, hvor området ved Havelse

Ås udløb er blevet kortlagt efter samme metode anvendt i NOVANA kortlægnin-

gen. Den viser, at der er ålegræsforekomster ud til ca. 4,3 m i dette område og

at sandbanken når længere vest på end det umiddelbart fremgår af ortofotos fra

2016, men ikke så langt ud som Natura 2000 kortlægningen. Det må også være

forventeligt, at sandbanken flytter sig og ændrer størrelse og form i forbindelse

med storme og/eller større afstrømningshændelser.

Sandbanken er som sådan ikke sårbar overfor stigninger i næringsstofindholdet,

men eventuelle forekomster af ålegræs, bundfauna og alger er sårbare overfor

øget næringsstofbelastning.

Der er ikke udpeget sandbanke nord for Frederikssund indenfor de arealer, som

foreslås reduceret fra Natura 2000-område N136.

Bugt (1160) Det samlede kortlagte areal af naturtypen Bugt i Natura 2000-område nr. 136 er

9608 ha. Bugter er store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand

fra vandløb er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Disse lav-

vandede indskæringer er generelt set skærmet fra bølgepåvirkningen fra åbent

hav, og havbunden omfatter en stor mangfoldighed af forskellige sedimenter og

substrater med en veludviklet zonering af de forskellige bundlevende plante- og



dyresamfund. Samfundene har generelt en høj biodiversitet (stor variation og

mange arter). En af naturtypens karakterarter er ålegræs (Skov- og Naturstyrel-

sen 2001).

Naturtypens vegetation og bundfauna er sårbar overfor næringsstofbelastninger.

Der er udpeget et lille område på ca. 0,5 ha med bugt ved Neder Dråby Havn,

som i de foreslåede nye afgrænsninger af Natura 2000-områderne foreslås taget

ud fra Natura 2000-område N136.

Vadeflader er af stor betydning for ande- og vadefugle, der finder føde her. Ve-

getationen består som regel af mikroskopiske alger, men ålegræs kan fore-

komme. Men fladerne rummer rige samfund af hvirvelløse dyr. Områderne med

denne naturtype findes langs Roskilde Fjord primært på den vestlige bred. Det

samlede areal er 143 ha indenfor habitatområdet.

Der er ikke udpeget vadeflader nord for Frederikssund indenfor de arealer, som i

de foreslåede nye afgrænsninger af Natura 2000-områderne foreslås taget ud

fra Natura 2000-område N136.

Rigkær (7230) Naturtypen forekommer omkring Arresø og Strødam Engsø samt ved Stenholt

Mølle, syd for Esrum Sø.

Omkring Arresø er der store forekomster af rigkær ved Lille Lyngby Mose og på

sydøst siden af Arrenæs. Tilstanden af områdets rigkær er gennemsnitligt for-

bedret siden den første kortlægning således, at en endnu større del af arealet nu

er i god tilstand. Blandt andet har en betydeligt større del af rigkærene fået god

eller høj artstilstand. Rigkærenes tilstand er dog også i større eller mindre ud-

strækning påvirket negativt af tilgroning med middelhøje- og høje urter, afvan-

ding og næringsberigelse fra tilgrænsende landbrugsarealer.

Der ligger et mindre rigkær på ca. 0,4 ha på østsiden af Strødam Engsø. Rigkæ-

ret er i moderat tilstand og ligger ca. 40-50 cm højere end vandstanden i søen,

selv ved høje afstrømninger i Pøle Å (jf. Bilag 1).

Vadeflade/mudder

og sandflader blot-

tet ved ebbe (1140)



Figur 8-8 Rigkæret og den tidvise våde eng ved Strødam Engsø.

Rigkær er afhængige af gennemstrømning af koldt næringsfattigt grundvand for

at kunne eksistere. Vandet i Strødam Engsø er næringsrigt og med svingende

temperatur. Det vurderes derfor, at rigkæret er påvirket af trykvand fra de bag-

vedliggende områder og dermed mindre afhængigt af vandstanden i Strødam

Engsø (jf. Bilag 1).

Rigkæret ved Stenholt Mølle er 18 ha og vurderes i MiljøGIS at være i moderat

til god tilstand.

Der er ikke udpeget rigkær indenfor de arealer, som foreslås reduceret fra Na-

tura 2000-områderne med de foreslåede justeringer.

Der er udpeget et område med kildevæld på ca. 12 ha ved Stenholt Mølle. Det

er i MiljøGIS vurderet til at være i moderat til god tilstand. Arealet er den del af

Stenholt Mølle reservatet, som ejes i dag af Dansk Tennisfond, mens Natursty-

relsen står for driften af området.

Pøle Å er på strækningen fra Strødam Engsø til grænsen til Natura 2000-områ-

det udpeget til naturtype vandløb. På dele af denne strækning er der vandløbs-

bræmmer med urter. Pøle Å er på strækningen fra Strødam Engsø til Solbjerg

Engsø i ringe økologisk tilstand.

Kildevæld (7220)

Vandløb (3260) og

urtebræmmer

(6430)



Modelleringer af Pøle Å har vist, at på den pågældende strækning, vil en æn-

dring i vandføring medføre små variationer i vandstand, men større variationer i

strømningshastighed. Dette skyldes dels vandløbets profil samt effekten af eng-

søerne, der virker som flere på hinanden følgende forsinkelsesbassiner (jf. bilag

2).

På en strækning på ca. 300 m af Pøle Å ved udløbet fra Strødam Engsø vil den

vestlige side af vandløbet udgå af Natura 2000 område N133, hvis de justerede

område afgrænsninger vedtages. Det vurderes dog, at der ikke forekommer ur-

tebræmmer på denne del af vandløbsstrækningen.

Tidvis våd eng (6410) Øst for Strødam Engsø ligger en eng på 0,7 ha, der er udpeget som naturtype

6410. Engen ligger bag diget og vil ikke kunne blive påvirket af Strødam Engsø

og dermed heller ikke af udledninger til Pøle Å.

Bøg på mor (9110) I den sydlige ende af Gribskov omkring Nødebo er der flere arealer, der er udpe-

get som bøg på mor.

Arresø Arresø har et areal på 3.935 ha, og er dermed Danmarks største sø. Søen er ty-

pificeret som søtype 9 (kalkrig, ikke-brunvandet, fersk lavvandet sø). Den er

hjemsted for en række af arterne på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag

og bliver derfor behandlet særskilt her. Arresøs samlede økologiske tilstands-

klasse er dårlig. Fosfor- og klorofylniveauet er højt med et sommergennemsnit

henholdsvis omkring 190 μg P/l og 120 μg klorofyl/l. Arresø er med en middel-

dybde på 3,1 m og en maks. dybde på 5,9 m relativt lavvandet. Vandudskiftnin-

gen er langsom med en opholdstid på 2 - 4 år. Søen fremstår i dag som eutrofi-

eret. Ifølge vandområdeplanen 2015-2021 var den årlige belastning fra 2010-

2014 8,4 tons fosfor overvejende fra spildevandstilledninger (renseanlæg, regn-

betingede udledninger samt ukloakerede ejendomme).

Sommersigtdybden er omkring 0,5 meter, og der er en stor algevækst. Som

følge heraf er undervandsplanterne nærmest forsvundet. I 2007 blev der fundet

enkelte forekomster af følgende undervandsplanter: aks-tusindblad, vandpest,

hjertebladet vandaks og børstebladet vandaks. Ved den seneste fiskeundersø-

gelse i 2007 blev følgende arter registreret: aborre, gedde, sandart, skalle, bra-

sen, løje, karuds, hork, regnløje, rudskalle, trepigget hundestejle og ål. Arresø

modtager vand fra en række tilløb, hvoraf de fire største er Ramløse Å, Pøle Å,

Æbelholt Å og Lyngby Å. Den afvander via Arresø Kanal i søens vestlige ende.

Afløbet er reguleret via en sluse.

Søen har tidligere modtaget meget store mængder spildevand, men især udbyg-

ningen af kommunale renseanlæg i oplandet har reduceret fosfortilførslen mar-

kant. Bidraget fra dyrkede arealer er ligeledes forsøgt nedbragt ved hjælp af fri-

villige aftaler. Endelig er 4 ud af 5 planlagte forsøer (engsøer) etableret i oplan-

det med henblik på at tilbageholde en del af den fosfor, der ellers ville have be-

lastet Arresø.



8.8.2 Potentielt påvirkede habitatarter

Sumpvindelsnegl Der er registreret forekomster af sumpvindelsnegl i Stenholt Mølle. Sumpvindel-

snegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskel-

lige star-arter såsom stiv star eller kærstar, høj sødgræs, pindsvineknop og dun-

hammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau.

En særlig fugtighedsgrad er nødvendig for opretholdelsen af den rette mikro-

flora, som sneglene afgræsser på plantestænglerne og bladene. Dette specielle

krav til levestedet synes at være en af årsagerne til, at arten ikke er almindeligt

forekommende. Derudover er det vigtigt, at der er en vis mængde sollys der

rammer plantesamfundene, hvor sumpvindelsnegl lever (www.mst.dk).

Skæv vindelsnegl Der er registreret levested for skæv vindelsnegl i et rigkær ved Auderød på Arre-

søs vestbred. Arten er en lille landsnegl, der træffes på såvel tørre som våde lo-

kaliteter (Søgaard, B. et al, 2013).

Bæklampret Bæklampret har en åleagtig krop og bliver omkring 12-16 cm lang. Den lever

hele sit liv i vandløb. Om foråret søger bæklampretten op i de øvre dele af vand-

løbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at

bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten.

Når æggene er klækket, svømmer larverne med strømmen ned ad vandløbet,

indtil de når et område, hvor bunden er sandet eller består af finkornet mudder

med højt indhold af organisk materiale. Larverne graver sig ned i bunden, og le-

ver af kiselalger og andet materiale, der filtreres fra vandet (www.mst.dk). Bæk-

lampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Bæklampretten lever i

Fønstrup bæk ved Stenholt Mølle.

8.8.3 Potentielt påvirkede bilag-IV arter

Bæver Imellem 2009 og 2010 blev der udsat 14 bævere i Arresøsystemet. Formålet

med at genudsætte bævere i Danmark er, at bæverne kan hjælpe med at gen-

skabe noget af den natur, som igennem flere hundrede år er forsvundet fra Dan-

mark, nemlig de mange skovsumpe, småsøer, det døde ved i skovene og lysnin-

gerne i tætte krat. Det giver bedre levevilkår for mange af vores truede plante-

og dyrearter. Bæveren i Arresø-systemet klarer sig godt og er vokset stabilt og

spredt sig bl.a. til Strødam ved Pøle Å (se Figur 7-2). Bæveren er knyttet til

ferskvand og lever udelukkende af planter. Bark fra løvtræer er den vigtigste fø-

dekilde i efterår og vinter, mens den spiser knopper, skud, blade og kviste fra

løvtræer samt urter i foråret og sommeren.

Flagermus Hvor intet andet fremgår, er beskrivelsen af flagermus baseret på feltundersø-

gelser i 2013 (jf. Bilag 10). Alle seks i Nordsjælland forekommende flagermusar-

ter er fundet i projektområdet. Det drejer sig om vandflagermus, dværgflager-

mus, troldflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus.



Undersøgelsesområdet rummede flere områder, hvor flagermus søgte føde og

strukturer som tjente som ledelinjer. De vigtigste er nævnt nedenfor og kan ses

i Amphi Consults flagermus undersøgelse fra 2013 (Bilag 10).

Efter etableringen er der ikke lavet undersøgelser af flagermus, men det nye

vådområde er antageligt et velegnet fourageringsområde for flagermus. Og det

omtalte stendige samt bevoksningerne langs Havelse Å er bevaret.

Figur 8-9 Flyveruter og fourageringsområder for flagermus omkring Solrødgård før

2014.

Stendiget er en hyppigt benyttet flyverute for dværgflagermus, der fortsætter

mod nordøst langs Havelse Å. Den vestlige ledelinje langs Havelse Å er mindre

benyttet. Diget og den nordlige del af Havelse Å, vurderes at være væsentlige

flyveruter for flagermus (se Bilag 10).

Brunflagermus og skimmelflagermus anvender området med store træer langs

Havelse Å øst for diget til fødesøgning.



I haven og i træbevoksningerne omkring materielgården blev der både i juli og

august fundet flere arter jagende flagermus. Aktiviteten var dog meget svin-

gende, og ofte sås kun enkeltindivider. Området besøges tilsyneladende i korte

perioder af flagermus, som fortsætter videre til andre steder. De grønne områ-

der omkring materielgården fungerer som fourageringsområder i sammenhæng

med tilstødende fourageringsområder mod nord og øst.

De dyrkede marker mod nord er uden større værdi for flagermus, men observa-

tionerne tyder på, at brunflagermus jager omkring bevoksningerne og tillige fly-

ver gennem området på vej mellem rasteområder og fourageringsområder.

Brunflagermus er fundet jagende og passerende i hele undersøgelsesområdet.

Arten er almindelig i Nordsjælland og udbredt i hele landet.

Nogle flagermus synes at komme til området østfra. Ledelinjen langs kanten af

træbevoksningen i den sydlige del af grunden fortsætter mod øst langs Slåen-

bækken. Tidligt på aftenen sås i juli en dværgflagermus jage kortvarigt i kanten

af denne træbevoksning og derpå fortsætte mod vest. Sent på natten/tidligt på

morgenen sås i samme område en dværgflagermus flyve langs samme linje ud

af området i østlig retning. Flere brunflagermus passerede i stor højde over om-

rådet i østlig retning.

Troldflagermus er fundet enkelte gange i området. Arten er almindelig i Nord-

sjælland, men der er sandsynligvis ingen rastesteder i undersøgelsesområdet.

Vandflagermus er observeret langs Havelse Å, som formentlig tjener som lede-

linje for denne strukturbundne art. Skimmelflagermus er fundet jagende i hele

undersøgelsesområdet. Arten er lokalt meget talrig i Nordsjælland. Skimmelfla-

germus raster i mindre bygninger, men der er ingen tegn på forekomst af raste-

steder på Solrødgård.

Dværgflagermus er fundet rastende i en lagerhal på materielgården. Det anses

for sandsynligt, at i hvert fald én bygning er rastested for dværgflagermus. I det

mindste én han antages at raste og lokke hunner til parring et sted i hallen. Ar-

ten er almindeligt udbredt i Danmark. Rastestederne er i bygninger og træer.

Langøret flagermus er fundet rastende i samme lagerhal på materielgården. Om

natten hørtes en enkelt gang ved undersøgelsen i august langøret flagermus i

den vestligste lagerhal. Denne art raster fortrinsvis i store rum, og hallen anta-

ges at være egnet herfor. Først på natten jages insekter inde i hallen, langs

væggene. Senere flyver de langørede flagermus ud for at jage insekter imellem

træerne og tæt på disses blade. Arten raster typisk i åbne lofts, lade- eller lager-

rum. Langøret flagermus er udbredt over hele landet og har en tæt forekomst i

Nordsjælland. Arten jager tæt på vegetation, vægge og mure. Den foretrækker

strukturrige områder med et tæt netværk af bevoksninger. Rydning af trægrup-

per, levende hegn mv. er derfor en større trussel mod denne art, end mod de

mere mobile arter som brunflagermus og dværgflagermus.



Trods målrettede undersøgelser, er der ikke fundet tegn på rasteforekomster af

flagermus i træer. To områder vurderes særligt potentielle. Dels de ret store

træer i bevoksningen syd for materielgården og dels et fugtigt område med til

dels udgåede birketræer i den vestlige del af grunden omkring materielgården.

Mindst et af træerne i denne trægruppe har et spættehul, hvor flagermus evt.

kan raste.

Brunflagermus raster i trægrupper, men er ikke fundet rastende i undersøgel-

sesområdet. Flyveretninger aften og morgen tyder på at en koloni befinder sig i

skovområder mod øst, f.eks. i Store Dyrehave eller Brødeskov.

Enkelte af træerne i gruppen af store træer langs Havelse Å øst for diget virker

egnede som rastested for flagermus og det er muligt at en han af brunflagermus

eller skimmelflagermus har parringsterritorium omkring et hulrum i et af de

store træer. Det er dog også muligt, at trægruppen ligger i udkanten af et større

territorium med centrum nord for projektområdet.

Lige nord for projektområdet findes søer og træbevoksninger omkring godset

Favrholm, der er væsentlige fourageringsområder for flere arter. Særligt Favr-

holm Voldgrav synes at tiltrække jagende flagermus. Mod sydøst findes gode

fourageringsområder og muligvis rastesteder for flagermus i Brødeskov. Det vi-

des ikke om der er flyverute langs Slåenbækken helt til Brødeskov, eller om

dværgflagermus, der er set flyve mod sydøst raster i en bygning i nærheden.

Favrholm Sø blev i 2011 vurderet som et meget velegnet fourageringsområde

for flagermus, ligesom her findes en del meget store løvtræer samt bygninger

som muligvis kan anvendes til rast eller yngel af flagermus. I området blev ar-

terne vandflagermus, skimmelflagermus og dværgflagermus konstateret (se

kortlægningen af bilag IV arter fra 2011 i Bilag 13).

Det er positivt for flagermus, at arealet med dyrkede marker, der har ringe

værdi for flagermus, bliver (er blevet) reduceret, de anvendte ledelinjer er ble-

vet bevaret og arealerne med egnede fourageringsområder er blevet øget.

Omvendt er det negativt, at rastepladsen i den gamle materielgård er forsvun-

det. Tabet er forsøgt kompenseret ved etablering af et såkaldt "flagermushotel"

(se Figur 8-10).



Figur 8-10 Det etablerede "flagermushotel" på Solrødgård

Stor vandsalamander Stor vandsalamander er relativt almindelig i det østlige Danmark. Hillerød Kom-

mune har vurderet, at der potentielt kan leve stor vandsalamander i projektom-

rådet. Arten er ikke konstateret i forbindelse med feltundersøgelserne i 2013 og

det er vurderet som tvivlsomt, at arten findes i området (jf. Bilag 9). Ligeledes

er forekomst af stor vandsalamander i søen ved Smørkilde Bakke og i Favrholm

Sø vurderet som usandsynligt, på grund af forekomst af fisk (jf. Bilag 9). I for-

bindelse med feltundersøgelser i 2011 (Bilag 13) er stor vandsalamander fundet

på to lokaliteter, der ligger 1 km nordøst for projektområdet. Den nærmeste lo-

kalitet med stor vandsalamander i databasen fugleognatur.dk (Holm, 2013) er

ved Børstingerød Mose, ca. 3 km sydøst for projektområdet.

Det vurderes som mindre sandsynligt, at stor vandsalamander findes i projekt-

området.

Springfrø Springfrø er almindelig på det sydlige Sjælland og forekommer derudover i et

område omkring Hillerød. Springfrø er i 2013 fundet i et vandhul i projektområ-

det (Bilag 9). Det er sandsynligt, at de bevoksede områder omkring vandhullet

er rastelokalitet for arten, som især raster i skov. Arten er ligeledes fundet i

Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke (Bilag 9). I 2011 blev et større om-

råde øst for projektområdet undersøgt for padder, uden fund af springfrø (Bilag

13).

Projektområdet vurderes at have værdi for springfrø, særligt området mod syd

omkring materielgården. Afstanden mellem denne forekomst og nærmeste an-

den kendte forekomst i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke, er henholds-

vis 700 og 650 meter. I dag er forbindelsen til disse to områder fragmenteret af

Lyngevej og Roskildevej.



Spidssnudet frø Spidssnudet frø er fundet i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke både i

2013 (Bilag 9) og i 2011 (Bilag 13). Herudover er arten fundet på en lang række

lokaliteter længere mod nord og øst (Bilag 13) og arten vurderes at være rela-

tivt almindelig og udbredt lokalt. Arten er ikke konstateret i selve projektområ-

det (Bilag 9) og der vurderes ikke at være væsentlige rasteområder for spids-

snudet frø i projektområdet. Ligeledes vurderes området ikke at være en væ-

sentlig vandringskorridor for arten mellem raste- og yngleområder. Muligvis kan

individer fra bestandene i Favrholm Sø og søen ved Smørkilde Bakke bevæge sig

over det nordøstlige hjørne af området ved Solrødgård. Men denne sprednings-

vej er i dag fragmenteret af to større veje og vurderes derfor at have mindre be-

tydning (Bilag 13). Den nærmeste lokalitet med spidssnudet frø i er ved Børstin-

gerød Mose, ca. 3 km sydøst for projektområdet.

Samlet set vurderes projektområdet ikke at have væsentlig værdi for den lokale

bestand af spidssnudet frø.

8.8.4 Potentielt påvirkede fugle på udpegningsgrundlaget

Begge svanearter har Roskilde Fjord (Fuglebeskyttelsesområde F105) som vigtig

vinterrasteplads. Knopsvanen fouragerer overvejende på vandplanter – særligt

ålegræs og søsalat, mens sangsvanen primært fouragerer på vandplanter i de

første måneder efter de er ankommet i oktober-november. Senere søger de ho-

vedparten af deres føde på land i form af vinterafgrøder som raps og hvede.

Når svanerne søger føde på vand, kan de nå ca. 1 m ned i vandet (Skov, H.

2006). Ålegræsblade, som er deres primære fødekilde i Roskilde Fjord, kan blive

ca. 1 m lange. Svanerne kan således fouragere på ålegræsbælter ned til ca. 2 m

dybde.

Skeand Arten er en fåtallig ynglefugl i Danmark, men en almindelig trækgæst. Trækfug-

lebestanden i området har været stabil med en svagt stigende tendens i den sid-

ste del af overvågningsperioden 2004-2011. Dette svarer til den landsdækkende

tendens.

Skeanden lever især af plankton, krebsdyr, insekter og frø, som den sier fra

vandet med sit næb, der er forsynet med lameller.

Tilførsel af næringsstoffer til vådområderne har øget algemængden og dermed

skeændernes fødegrundlag, krebsdyrene, der lever af alger. Når der udledes for

mange næringsstoffer, giver det imidlertid bagslag, idet algerne så tager over-

hånd og gør vandet uklart. Det medfører, at rovfisk mistrives, og mængden af

fisk som skaller og brasen, der lever af krebsdyr, øges til skade for skeænderne.

Dette problem er særligt udtalt i deres yngleområder, der oftest er næringsrige

søer og moser. På deres vinteropholdssted er de ikke så følsomme overfor næ-

ringsstofbelastninger, da der ikke sker nogen algeopblomstringer i

Knopsvane og sang-

svane



vinterperioden. Men deres føde vil ofte være at finde i ålegræsbælter og derved

kan de blive påvirket af en reduktion af ålegræsforekomsten (www.dof.dk).

Skeænder kan imidlertid ikke fouragerer på dybder større end ca. 35 cm (se Fi-

gur 8-11). Ingen af de modellerede projekt-alternativer resulterer i reduceringer

af lysgennemtrængningsfaktoren, der medfører, at dybdegrænsen for ålegræs,

reduceres til under ca. 3 m.

Figur 8-11 Halslængden og næbformen hos svømmeænder påvirker fødevalget. Arter

med lang hals kan udnytte føden på dybere vand end arter med kort hals

(Skov, H. 2006).

Troldand og hvinand Begge dykandearter er almindelige vintergæster i de danske farvande. De lever

af muslinger, snegle, orme, insekter, småfisk og krebsdyr, som de kan dykke ef-

ter ned til ca. 6 m dybde (Skov, H. 2006).

Stor skallesluger De danske farvande er et vigtigt overvintringsområde for stor skallesluger. Op til

10 % af den nordvesteuropæiske vinterbestand - knap 20.000 fugle - overvint-

rer i vore farvande. De fleste kommer hertil fra nordøst. De største flokke sam-

les på steder som Limfjorden, Roskilde Fjord, Arresø og Isefjorden.

Arten lever af fisk og kan dykke ned til 12 m. I Danmark er ål favoritføden.

Blishøne Blishønen er en almindelig ynglefugl i moser og søer i Danmark. Om vinteren

suppleres den danske bestand op med trækfugle fra Østersølandene.

Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt grønalger, og på yngle-

pladserne af tagrørblade. For at få tilstrækkeligt med vitaminer supplerer de

med muslinger, snegle, orme og insekter. En del af føden henter de på



søbredden, og af og til græsser de på tilstødende græsenge. De kan dykke ned

til et par meters dybde (www.dof.dk).

Plettet rørvagtel Plettet rørvagtel er en sjælden ynglefugl, som foretrækker sumpede vådområder

og ferske enge og ådale med lavt vandspejl og rigelig vegetation, der ikke må

gro til i rørsump. Kreaturafgræsning eller anden naturpleje er derfor vigtig for at

forhindre tilgroning med henblik på at fastholde artens ynglelokaliteter

(www.dof.dk).

Isfugl Isfuglen forekommer såvel langs Pøle Å, ved Arresø og ved Esrum Sø. Isfuglen

lever primært af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den

fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Den dykker med stor

præcision og kan tage fisk op til ca. 10 cm i længden. Da isfuglen er afhængig af

gode udsigtsposter at jage fra, foretrækker den vandområder, hvor der er vand-

rette grene, der rager langt ud over vandet. Sigtbarheden i vandet er ligeledes

vigtig for isfuglens jagtsucces.

Rørdrum Rørdrummen yngler i rørskoven ved Arresø. Den lever især af fisk, padder og

andre smådyr.

Fiskeørn Fiskeørnen optræder som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttel-

sesområde F108, da den yngler i

Gribskov og som trækfugl for fug-

lebeskyttelsesområde F106 Ar-

resø, da Arresø og de tre engsøer

på Pøle Å anvendes som raste-

plads for trækkende fiskeørne ef-

terår og forår.

Fiskeørnen er specialist i at fange

fisk. Den er i stand til, som en

tårnfalk, at ”muse” med ba-

skende, højt løftede vinger over

søfladen. Fiskeørnens teknik er

som regel at stå stille i luften om-

kring 25 meter over vandoverfla-

den, udse sig en fisk med sit

skarpe blik og derpå styrtdykke. I

sidste øjeblik inden den rammer

vandet, strækker den så sine fan-

gere ud for at gribe sit bytte. Fi-

skeørnen tager som regel fisk på

20-40 cm, men den kan godt tage

større fisk, der vejer over et kilo.

Figur 8-12 Svævende havørn (foto: S.

Hinge-Christensen)

http://www.dof.dk/

http://www.dof.dk/



Fiskeørnen er følsom overfor uklart vand, da den er afhængig af at kunne se sit

bytte.

Havørn Havørnen er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F105 Ros-

kilde Fjord som træk- og ynglefugl og for fuglebeskyttelsesområde F106 som

trækfugl.

Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle og ådsler. Fuglen har en lidt

speciel jagtteknik, hvad angår svømmefugle, idet den ved at flyve lavt ned over

fuglen gentagne gange presser den til at dykke. På den måde udmatter havør-

nen sit bytte, som pga. udmattelsen bliver et let offer (www.dofbasen.dk).

Havørnen er i generel fremgang i Danmark. Arten blev udryddet omkring år

1900, men er genindvandret som ynglefugl i 1990'erne og antallet ynglepar var i

2015 oppe på 72 (www.dofbasen.dk). Jagt og miljøgifte har været begrænsende

faktor for havørnen. I dag er egnede ynglepladser den eneste begrænsende fak-

tor, men i takt med bestandsstigningen er havørnen blevet mere tolerant over-

for forstyrrelser, hvilket ses f.eks. med det ynglende par i den velbesøgte skov

Kongelunden på Amager lige ved Københavns Lufthavn. Ligesom havørnen er

artens fødegrundlag også i fremgang – særligt gåsebestandene er voksende, så

artens fremtid tegner lys.

Rørhøg Rørhøgen yngler i rørskoven ved Arresø og er almindeligt forekommende langs

hele Roskilde Fjord. Rørhøgen finder sin føde i rørskoven, men også på enge og

marker. Den tager fortrinsvis smågnavere og fugle (mest unger, f.eks. blishøns-

kyllinger og ællinger). Mere ualmindeligt fanger rørhøgen også harekillinger, in-

sekter, fisk, krybdyr og padder.

De nærmeste kortlagte levesteder for havterne og fjordterne er Øksneholm på

den vestlige bred overfor Havelse Ås udmunding. Roskilde Fjord er en vigtig fou-

ragerings- og rasteplads for trækkende terner.

Fælles for de tre terne-arter er, at de jager på lavt vand langs kysten. De er af-

hængige af relativ god sigtbarhed i den øverste meter af vandsøjlen.

8.9 Væsentlighedsvurdering

8.9.1 Fælles for hovedforslag, tilpasset hovedforslag og alternativ B2

Påvirkning af udpegningsgrundlaget

Rigkæret og kildevældet ved Stenholt Mølle ligger indenfor influenszonen til ind-

vindingen ved Stenholt Vandværk, som lukkes. For det terrænnære lag er der

beregnet en stigning på op til ca. 7 cm. Stigningen vil være mindre end 5 cm i

Fjordterne, hav-

terne og dværg-

terne

Rigkær (7230) og

Kildevæld (7220)

http://www.dofbasen.dk/



denne del af influenszonen og begrænses noget både i modellen og i virkelighe-

den pga. de dræn, der findes i området. Stigningen vurderes at ligge inden for

de normalt forekommende sæsonmæssige udsving og vil derfor ikkegive anled-

ning til eller ændrede betingelser for naturtype rigkær og kildevæld (jf. Bilag 6).

Der vurderes at være ingen påvirkning af rigkæret og kildevæld ved Stenholt

Mølle.

Tidvis våd eng (6410) Ingen alternativer vurderes at ville påvirke naturtypen tidvis våd eng, da eneste

potentielt påvirkede område med naturtypen ligger bag et beskyttende dige, så

der ikke er hydrologisk kontakt mellem Pøle Å/Strødam Engsø og engen.

Bøg på mor (9110) Områderne med naturtypen omkring den nordlige boring til vandværket ved

Stenholt vurderes ikke være følsomme overfor en eventuel stigning i grund-

vandsstanden, der ligger indenfor den naturlige sæsonmæssige variation.

Der vurderes at være ingen påvirkning af bøg på mor i den sydlige ende af Grib-

skov.

Påvirkning af habitat- og bilag IV-arter

Sumpvindelsnegl Nedlæggelsen af indvindingen på vandværket i Stenholt vil medføre marginalt

fugtigere forhold som følge af hævet grundvandsspejl, hvilket vil gavne sump-

vindelsneglen.

Projektet vil have en mindre positiv påvirkning af arten.

Skæv vindelsnegl De to alternativer påvirker ikke vandstanden i Arresø og dermed heller ikke for-

holdene på sneglens levested. Der er ingen påvirkning af arten.

Bæklampret Nedlæggelsen af indvindingen på vandværket i Stenholt vil medføre marginalt

højere vandføring i bækken, hvilket vil gavne bæklampretten.

Projektet vil have en mindre positiv påvirkning af arten.

Flagermus Projektet vurderes ikke at påvirke bestandene af flagermusarterne væsentligt.

Områdets økologiske funktionalitet forbedres ift. flagermus ved, at der etableres

flere våde biotoper ifm. vådområdet og områdets ledelinjer bevares. Der er

endnu ikke konstateret, at flagermushotellet, der er etableret som erstatning for

den nedrevne Materielgård, anvendes som rastested for langøret flagermus og

dværgflagermus. Det er nok tvivlsomt om det vil virke for langøret flagermus,

da den foretrækker store rum og træer som rastested. Men nedrivningen vurde-

res ikke have nogen effekt ift. bevaringsstatus for arten, da der er mange andre

haller i nærområdet - herunder den nye garage- og værkstedsanlæg på Klima-

og Miljøcenteret.

Samlet set vurderes projektet påvirkning af flagermus at være uvæsentlig.



Stor vandsalamander Etableringen af flere vådområder vil have en positiv effekt på arten, men samlet

set vurderes projektet at have ingen påvirkning af arten.

Springfrø Etableringen af flere vådområder vil have en positiv effekt på arten, men samlet


Spidssnudet frø Etableringen af flere vådområder vil have en positiv effekt på arten, men samlet


Påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget

Ingen af de modellerede projektalternativer resulterer i reduceringer af lysgen-

nemtrængningsfaktoren, der medfører, at dybdegrænsen for ålegræs indenfor

den dybde, hvor svanerne fouragerer på ålegræs, hvilket er en dybde på ca. 2

m, da ålegræsset når ca. 1 m op i vandsøjlen og svaner kan nå ca. 1 m ned i

vandet (Skov. H., 2006).

De to alternativer vurderes derfor at have ingen påvirkning bestanden af knop-

svane eller sangsvane.

Skeand Skeænder kan ikke fouragere på dybder større end ca. 35 cm (se Figur 8-11).

Ingen af de modellerede projektalternativer resulterer i reduceringer af lysgen-

nemtrængningsfaktoren, der medfører, at dybdegrænsen for ålegræs, reduceres

dybder, hvor arten fouragerer.

De to alternativer vurderes derfor at have ingen påvirkning bestanden af ske-

and.

Troldand og hvinand Ingen af de modellerede projekt-alternativer resulterer i øget risiko for iltsvind

eller sedimentering, der kan skade fødegrundlaget for de to dykandearter (Orbi-

con 2017, se bilag 4).

Begge alternativer vurderes have ingen påvirkning af bestandene af de to dyk-

andearter.

Stor skallesluger Ingen af projektalternativerne vurderes at medføre nogen væsentlig påvirkning

af fiskebestanden i Roskilde Fjord og dermed bestanden af stor skallesluger i

Roskilde Fjord (Orbicon 2017, se bilag 4).

Samlet set vurderes begge alternativer at have ingen påvirkning for stor skalle-

sluger i Roskilde Fjord.

Blishøne Ingen af de modellerede projektalternativer resulterer i reduceringer af lysgen-

nemtrængningsfaktoren, der medfører, at dybdegrænsen for ålegræs, reduceres

til under ca. 3 m og under de dybder på maksimalt ca. 2 meter, hvor blishøns

fouragerer på (se afsnit 8.8.4).

Knopsvane og sang-

svane



Begge alternativer vurderes derfor at have ingen påvirkning bestanden af blis-

høne.

Plettet rørvagtel Arten yngler ustabilt ved Stenholts Mølle. Nedlæggelsen af indvindingen på

vandværket i Stenholt vil medføre marginalt mere fugtige forhold, hvilket vil

gavne arten.

Projektet har en uvæsentlig positiv påvirkning af plettet rørvagtel.

Rørdrum Rørdrummen yngler i rørskoven ved Arresø. Den lever især af fisk, padder og

andre smådyr.

Hovedforslag vurderes potentielt at kunne have en uvæsentlig positiv påvirkning

ift. rørdrum, pga. reduktionen i næringsstoftilførslen til Arresø, der på sigt kan

gøre vandet mere klart.

Alternativ B2 vurderes at have ingen påvirkning af rørdrum ved Arresø.

Fiskeørn Hovedforslag vurderes potentielt at kunne have en uvæsentlig positiv påvirkning

ift. fiskeørn, pga. reduktionen i næringsstoftilførslen til Arresø og de tre engsøer,

der på sigt kan gøre vandet mere klart.

Alternativ B2 vurderes at have ingen påvirkning af fiskeørn i fuglebeskyttelses-

område F106 Arresø.

Projektet har ingen påvirkning af ynglende fiskeørn i Gribskov.

Havørn Ved begge alternativer er påvirkningerne af Roskilde Fjord og Arresø så be-

skedne, at de ikke påvirker de fuglebestande, der udgør havørnens vigtigste fø-

degrundlag, væsentligt.

Begge alternativer vurderes ikke at påvirke havørn ved Roskilde Fjord og Arresø.

Rørhøg Da hverken hovedforslaget eller alternativ B2 medfører nogen direkte påvirkning

af rørhøgen eller dennes levesteder og heller ikke medfører væsentlig påvirkning

på artens fødegrundlag, så kan det konkluderes, at projektet ikke har en væ-

sentlig påvirkning på rørhøg

Hverken hovedforslaget eller alternativ B2 medfører nogen direkte påvirkning af

nærmeste kortlagte levested ved Øksneholm.

Ingen af de foreslåede alternativer påvirker terne-arterne, da de ikke medfører

at sigtdybden påvirkes på de dybder, hvor ternerne jager.

Fjordterne, hav-

terne og dværg-

terne



8.9.2 Hovedforslag


Sandbanke (1110) Ved det fuldt implementerede hovedforslag reduceres den samlede næringsstof-

belastning til Roskilde Fjord fra 36,40 tons kvælstof og 1,64 tons fosfor per år til

henholdsvis 16,7 tons kvælstof og 0,11 tons fosfor per år. Ved udledningen fra

Havelse Å vil næringsstoftilførslen dog stige l fra 2,11 tons kvælstof og 0,38 tons

fosfor til 4,11 tons kvælstof og 0,28 tons fosfor årligt. Da Havelse Å har udløb i

naturtypen sandbanke, vil merudledning kunne påvirke naturtypen, herunder

ålegræsbede i området.

Ålegræs er stærkt afhængig af lys, og påvirkningen på ålegræs er derfor vurde-

ret ud fra lyssvækkelseskoeficienten Kd (lysets gennemtrængelighed i vand og

proxy for ålegræs dybdeudbredelse). Påvirkningsområdet for Kd ligger udenfor

naturtypen sandbanke og det vurderes dermed at ålegræsudbredelsen ikke vil

blive påvirket væsentligt af projektet. Den anden indikator for miljøtilstanden i

kystvære vande er koncentrationen af klorofyl a. Høje koncentrationer af klorofyl

a er proxy for planteplankton i vandsøjlen, som dels svækker lysgennemtrænge-

ligheden og dels kan føre til øget sedimentation og iltsvind ved bunden. I Ros-

kilde fjord er der en målsætning om at klorofyl ikke skal overskride 2,1 µg/l

(vandplanerne 2015-2021). I dele af naturtypen vil der være en forøgelse i klo-

rofyl a på 0,1 µg/l. Det samlede areal, hvor klorofyl a vil forøges vurderes at

være ca. 1,7 ha svarende til 0,3 % af det samlede areal af naturtypen i Roskilde

Fjord. Påvirkningen på klorofyl a vurderes på den baggrund at være uvæsentlig.

Figur 8-13 Klorofyl-a koncentration i den indre del af Roskilde Fjord (B, station

R0S60) 1989-2010 (Vandplan 2011).

Ved udløbet fra Havelse Å vil der ske en forøgelse i sedimentation svarende til

ca. 0,15 cm/år ved fuld udnyttelse af hovedforslaget (se Tabel 6-29). Denne

ændring vil primært finde sted i umiddelbar nærhed af Havelse Ås udløb, hvor



naturtypen sandbanke forekommer. Øget sedimentation kan forårsage iltsvind,

men da sedimentationen primært sker på lave vanddybder, hvor de nederste

vandmasser iltes af vinden, vurderes iltsvind som følge af mersedimentationen

at være usandsynlig.

Sedimentationsaflejringer kan herudover påvirke ålegræs negativt, idet de

"kvæler" planten. Væsentlig negativ påvirkning angives til aflejringer, der over-

skrider 2 cm/år (Vejdirektoratet, 2010). Da den beregnede sedimentationenrate

er langt under denne værdi, vurderes ålegræsset ikke at blive påvirket væsent-

ligt af den øgede sedimentation i naturtypen.

Samlet set vurderes næringsstofbelastning som følge af hovedforslaget ikke at

påvirke bevaringsstatus af naturtypen sandbanke (1110) væsentligt. Lokalt kan

der være mindre negative påvirkninger, men de vurderes at være uvæsentlige i

forholde til den samlede bevaringsmålsætning for naturtypen sandbanke i Na-

tura 2000-området. Projektet er ligeledes ikke til hinder for at målsætningen om

god miljøtilstand kan opfyldes i Roskilde fjord.

Dette begrundes dels i at påvirkningens størrelse og fordi det berører et areal-

mæssigt lille område. Som det ses af Figur 8-13 er både variationen indenfor det

enkelte år og mellem årene langt større end forøgelsen som følge af projektet.

Figur 8-14 Kortlagte marine Natura 2000 naturtyper og påvirkede områder ved ho-

vedforslaget.

Bugt (1160) Som for naturtypen sandbanke (1110) er ålegræssets dybdeudbredelse vurderet

ud fra lyssvækkelseskoefficienten Kd. Modelberegninger viser, at naturtypen på-

virkes negativt i et område på 3,6 ha svarende til 0,04 % af naturtypens sam-

lede areal i Roskilde Fjord (N136). Påvirkningen består i, at der er modelleret en

Kd på 15 % ved 4,1 m i det pågældende område (baseret på data fra 2009) og

ved hovedforslaget blev Kd modelleret til hhv. 13,9 % i cellen ved 4,1 m. Græn-

sen mellem god og moderat økologisk tilstand er fastlagt til 14 %. Dette



alternativ vil ifølge modelleringen derfor kunne reducere miljøtilstanden til mo-

derat i et lille begrænset område. Feltundersøgelser gennemført i maj 2018 har

dog observeret bevoksninger af ålegræs på større dybder (4,3 m) end de mål-

satte, hvilket indikerer at ålegræsbestanden i Roskilde Fjord har en bedre til-

stand end hvad er estimeret i de gældende vandområdeplaner. Det skal dog un-

derstreges, at der kan være store variationer fra år til år, som langt overskygger

effekten af mindre ændringer ved udledning.

Målsætningen for klorofyl a-koncentrationen i Roskilde Fjord er 2,1 µg/l. Model-

beregningerne estimerer at målopfyldelsen for klorofyl a overskrides med 0,1

µg/l (5%) ved Havelse Ås udmunding. Det samlede areal for forhøjet klorofyl a

estimeres til 3,6 ha af den kortlagte naturtype svarende til 0,04 % af det sam-

lede areal af naturtypen i Roskilde Fjord (se Figur 8-14).

På denne baggrund vurderes bevaringsstatus for naturtypen bugt (1160) i Ros-

kilde Fjord (N136) ikke at påvirkes væsentligt. Dermed er projektet ikke til hin-

der for at bevaringsmålsætning for naturtypen i Natura 2000-området opfylds.

Vurderingen begrundes dels i påvirkningen ligger inden for den naturlige varia-

tion i området og herudover er arealmæssigt begrænset til et forsvindende lille

område. Endeligt vil forholdene hurtigt genetableres, hvis udledningen ophører.

Det bør tages med i vurderingen af både sandbanker (1110) og bugt (1160), at

modelleringen er baseret på en udledning til Havelse Å, der er ca. 20 % højere

for kvælstof og 18 % højere for fosfor end udledningen ved fuld implementering

af hovedforslaget. Samtidig er der tale om en samlet reduktion af de påvirkede

områder ved sammenligning med de faktiske gennemsnitsudledninger fra 2010-

2015.

Vadeflade (1140) Hovedforslaget påvirker ikke områder med naturtype 1140.

Rigkær (7230) I forhold til de eksisterende forhold reduceres belastningen med kvælstof med

ca. 13 tons/år til både Arresø og Strødam Engsø. Fosforbelastningen er uæn-

dret. Risikoen for oversvømmelse af disse arealer er uændret, da vandføringen i

Pøle Å ikke ændres, men ved en eventuel oversvømmelse af rigkærene ved de

to søer, vil konsekvenserne være mindre negative, på grund af reduceret belast-

ning. Vandføringen i Pøle Å vil også være uændret, hvorfor evt. risiko for over-

svømmelse med eutrofieret vand i rigkæret ved Strødam Engsø er uændret.

Hovedforslaget medfører uændret strømhastighed, men bevirker en reduceret

stoftransport. Der er således en mindre positiv påvirkning af naturtyperne.

Vandløb er kun i et vist omfang sårbare overfor forhøjede fosfor-koncentratio-

ner. For fosfor er reduktionen beskeden. Urtebræmmer er sårbare over for næ-

ringsstoftilførsel, men da vandstanden i vandløbet ikke ændres, er påvirkningen

begrænset. Samlet set vurderes hovedforslaget at have ingen påvirkning de to

naturtyper.

Vandløb (3260) og

urtebræmmer

(6430)



Ved det tilpassede hovedforslag vurderes naturtyper ligeledes ikke at blive på-

virket væsentligt. Dette begrundes i at den fulde implementering af hovedforsla-

get ikke påvirker naturtyperne væsentligt.

Arresø Hovedforslaget medfører en reduktion på ca. 13 tons kvælstof per år og 0,04

tons fosfor per år. Fosfor er normalt den begrænsende faktor for produktionen af

planteplankton i søer. Men i lavvandede søer som Arresø, kan kvælstof spille en

større rolle ift. vandets klarhed (se kapitel 6.3.3)

Da hovedforslaget medfører en reduktion af tilledning af næringsstoffer til Ar-

resø, der bidrager til målopfyldelse, så vurderes dette forslag at have en positiv

effekt for søen.


Stor skallesluger Hovedforslaget har en positiv påvirkning af forekomsten af bestanden af stor

skallesluger i Arresø, da næringsstofbelastningen til Arresø reduceres.

Hovedforslaget vurderes ikke at påvirke forekomsten af stor skallesluger i Ros-

kilde Fjord, da fiskebestanden og dermed fødegrundlaget ikke påvirkes.

Isfugl Hovedforslaget vurderes potentielt at kunne have en positiv påvirkning ift. is-

fugl, pga. reduktionen i næringsstoftilførslen til Arresø, der på sigt kan gøre van-

det mere klart.

Påvirkning af bilag IV-arter

Bæver Vandføringen i Pøle Å påvirkes ikke ved hovedforslaget og bæveren vurderes

dermed ikke at blive påvirket af den mindre næringsstofbelastning. Der vil såle-

des være ingen påvirkning af bæveren.



Sandbanke (1110) Det tilpassede hovedforslag, vil som hovedforslaget, reducere nærignsstofbelast-

ningen i Roskilde Fjord betragteligt, men i modsætning til fuldt implementerede

hovedforslag, vil der ikke ske en merudledning ved Havelse Å, men derimod en

reduktion i forhold til referencescenariet. I det tilpassede hovedforslag udledes

samlet 13,8 tons N/år og 886 kg P/år til Roskilde Fjord. Det svarer til 17% min-

dre kvælstof og 15% mindre fosfor udledt per år end hovedforslaget. Dette vil

bl.a. betyde at der vil ske en lille positiv påvirkning på lysgennemtrængelighe-

den, en reduktion i klorofyl a og en mindre sedimentation ved Havelse Å's udled-

ning i forhold til referencescenariet. På denne baggrund vurderes det tilpassede

hovedforslag at have en positiv påvirkning på naturtypens bevaringsstatus.



Bugt (1160) Da den samlede næsringsstofbelastning vil reduceres i forhold til referencesce-

nariet, vurderes naturtypen bugt at blive påvirket positivt af spildevandsomlæg-

ningen. I modsætning til det fuldt implementerede hovedforslag vil det tilpas-

sede hovedforslag ikke føre til merudledning ved Havelse Å's udløb. Herudover

er næringsbelastningen ved det tilpassede hovedforslag er ca. 15% mindre end

ved hovedhovedforslaget. På den baggrund vurderes det tilpassede hovedforslag

at bidrage til at naturtypen i Natura 2000 område N136 opnår bevaringsmålsæt-

ning for naturtypen bugt.

Vadeflade (1140) Det tilpassede hovedforslag påvirker ikke områder med naturtype 1140.

Rigkær (7230) I forhold til de eksisterende forhold reduceres belastningen med kvælstof med

ca. 16 tons N/år til både Arresø og Strødam Engsø. Fosforbelastningen er uæn-

dret. Risikoen for oversvømmelse af disse arealer er uændret, da vandføringen i

Pøle Å ikke ændres, men ved en eventuel oversvømmelse af rigkærene ved de

to søer, vil konsekvenserne være mindre negative, pga. reduceret næringsstof-

belastning. Vandføringen i Pøle Å vil også være uændret, hvorfor evt. risiko for

oversvømmelse med eutrofieret vand i rigkæret ved Strødam Engsø er uændret.

Det tilpassede hovedforslag g har ingen påvirkning af naturtypen rigkærene ved

Strødam Engsø og Arresø.

Projektet medfører ingen væsentlig ændring i strømhastighed, men bevirker en

reduceret stoftransport. Der er således en lille positiv påvirkning af naturty-

perne. Urtebræmmer er sårbare over for næringsstoftilførsel, men da vandstan-

den i vandløbet ikke ændres, er påvirkningen begrænset. Samlet set vurderes

hovedforslaget at have ingen påvirkning de to naturtyper.

Arresø Det tilpassede hovedforslag reducerer fosforbelastningen til Arresø betragteligt.


søer. Men i lavvandede søer som Arresø, kan kvælstof spille en større rolle ift.

vandets klarhed (se kapitel 6.3.3)

Da både hovedforslaget og det tilpassede medfører en reduktion af tilledning af

næringsstoffer til Arresø, der bidrager til målopfyldelse, så vurderes dette for-

slag at have en positiv effekt for søen.


Stor skallesluger Det tilpassede hovedforslag har en positiv påvirkning af forekomsten af bestan-

den af stor skallesluger i Arresø, da næringsstofbelastningen til Arresø reduce-

res.

Forslaget vurderes ikke at påvirke forekomsten af stor skallesluger i Roskilde

Fjord, da fiskebestanden og dermed fødegrundlaget ikke påvirkes

Vandløb (3260) og

urtebræmmer

(6430)



Isfugl Det tilpassede hovedforslag vurderes potentielt at kunne have en positiv påvirk-

ning ift. isfugl, pga. reduktionen i næringsstoftilførslen til Arresø, der på sigt kan

gøre vandet mere klart.


Bæver Vandføringen i Pøle Å påvirkes ikke ved det tilpassede hovedforslag og bæveren

er bliver ikke påvirket af den mindre næringsstofbelastning. Der vil således være

ingen påvirkning af bæveren.

8.9.4 Alternativ B2


Sandbanke (1110) Der vil ikke være nogen ændring i sedimenteringsrater ved udløbet fra Havelse

Å ved dette alternativ (se Tabel 6-29).

Dette alternativ påvirker ikke områder med naturtypen sandbanke (1110) i for-

hold til ændringer i klorofyl-a koncentrationer og lysgennemtrængning (se Figur

8-15).

Samlet set vurderes alternativ B2 at have en ingen påvirkning af naturtypen

sandbanke (1110).

Figur 8-15 Kortlagte marine Natura 2000 naturtyper og påvirkede områder ved alter-

nativ B2.

Bugt (1160) Målsætningen for klorofyl-a overskrides i en celle ved dette alternativ. Dette

svarer til 0,03 % af det samlede areal med naturtypen. Overskridelsen er på 0,1

µg/l, hvilket er en overskridelse på 5 % indenfor den påvirkede celle.

Påvirkningen af naturtype 1160 Bugte vurderes værende uvæsentlig for den

samlede bevaringsmålsætning for naturtypen i Natura 2000-området. Dette



begrundes dels i påvirkningens arealmæssige udbredelse, men også, at påvirk-

ningen er af en karakter, hvor det blot er en ud af mange karakteristika ved na-

turtypen, der påvirkes. Naturtypen bevares på det påvirkede areal og forholdene

vil ændre sig tilbage igen, hvis udledningen ophører.

Vadeflade (1140) Dette alternativ påvirker ikke områder med naturtype 1140.

Rigkær (7230) I forhold til de eksisterende forhold er næringsstofbelastningen af Arresø og

Strødam Engsø uændret for både kvælstof og fosfor. Rigkæret ligger ca. 40-50

cm højere end medianvandstanden i søen, som den er modelleret ved en af-

strømning på 213 /s (jf. Bilag 1). Dette alternativ udleder i gennemsnit 224 l/s.

En øget vandføring på 11 l/s vil ikke kunne medføre vandstandsstigninger i Strø-

dam Engsø, der vil kunne påvirke rigkæret.

Alternativ B2 har ingen påvirkning naturtypen rigkærene ved Strødam Engsø og

Arresø.

Dette alternativ medfører en lille øgning i strømhastigheden og har uændret

stoftransport. Der er således en mindre positiv påvirkning af naturtypen vand-

løb. Urtebræmmer er sårbare over for næringsstoftilførsel, men da næringsstof-

tilførslen ikke ændres, er der ingen påvirkning. Alternativet har ingen påvirkning

de to naturtyper.

Arresø Alternativ B2 medfører en fortsat stor kvælstofbelastning af Arresø på omkring

35 tons N per år. Alternativet vurderes at fastholde Arresø i den dårlige tilstand.

Alternativ B2 vurderes ikke at hindre målopfyldelsen, men påvirkningen er ikke

forskellig fra de eksisterende forhold og referencescenariet. Alternativet vurde-

res derfor at have ingen påvirkning af Arresø.


Bæver Vandføringen i Pøle Å øges lidt ved alternativ B2. Ændringen er dog så beske-

den, at der vurderes ingen påvirkning af bæveren.


Stor skallesluger Alternativ B2 vurderes hindrer målopfyldelse for Arresø, men påvirkningen er

ikke forskellig fra de eksisterende forhold. Alternativet vurderes derfor at have

ingen påvirkning af Arresø.

Alternativet vurderes ikke påvirke forekomsten af stor skallesluger i Roskilde

Fjord, da fiskebestanden i fjorden ikke påvirkes.

Isfugl Alternativet medfører ingen ændringer i næringsstoftilførslen til Arresø og vurde-

res derfor at have ingen påvirkning af isfugl ved Arresø.

Vandløb (3260) og

urtebræmmer

(6430)



8.10 Samlet vurdering

N133 Hovedforslaget, det tilpassede hovedforslag samt B2 alternativet har alle en lille

positiv påvirkning af plettet rørvagtel og tidvis våd eng (6410) i sydenden af Es-

rum Sø i Natura 2000-område N133 (Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov).

Dermed bidrager de tre projektforslag positivt i forhold til Natura 2000-handle-

planen 2016-2021, hvor der er særlig fokus på bl.a. naturtypen tidvis våd eng

og plettet rørvagtel (se afsnit 8.3.3).

De tre projektforslag er samlet set ikke til hinder for at Natura 2000-områdets

integritet bevares og at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for naturtyper og

arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

N134 Hverken hovedforslaget, det tilpassede hovedforslag eller alternativ B2 vurderes

at påvirke de overordnede mål i Natura 2000-handleplanen 2016-2021 for N134

(Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose), hvor der er fokus på kalkoverdrev

(6210), rigkær (7230), tidvis våd eng (6410), elle- og askeskov (91D0) samt

stor kærguldsmed (se afsnit 8.3.3). Samlet set vurderes hovedforslaget og det

tilpassede hovedforslag at have den største positive effekt på Natura 2000-om-

råde N134. Dette skyldes den positive effekt på Arresø ved reduktionen på ca.

12,5 tons kvælstof og 40 kg P/år til Arresø, der både har betydning for søens

mulighed for at opnå god økologisk tilstand samt har en afledt effekt på flere

fuglearter på udpegningsgrundlaget.

Ingen af de tre projektforslag er til hinder for at Natura 2000-områdets integri-

tet bevares og at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter

på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

N136 Samlet set er hverken hovedforslaget, det tilpassede hovedforslag eller B2 alter-

nativet til hinder for, at Natura 2000-området N136 (Roskilde Fjord og Jægers-

pris Nordskov) integritet bevares og at der kan opnås gunstig bevaringsstatus

for naturtyper og arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Projekt-

forslagene er herudover ikke en hindring for at opnå målopfyldelsen om god mil-

jøtilstand i henhold til vandområdeplanerne 2015-2021.

Hovedforslaget reducerer den samlede belastning af Roskilde Fjord med ca. 5,3

tons N/år og bidrager således til Natura 2000-handleplanen 2016-2021 for Na-

tura 2000-område N136, hvor der er fokus på at fjorden opnår en naturtilstand

med god vandkvalitet, og en artsrig undervandsvegetation (se afsnit 8.3.3). Ved

sammenligning med den anvendte baseline i modelleringen (udledningerne i

2009) er der en lille, men uvæsentlig merbelastning i området omkring Havelse

Å's udmunding, der indgår i Natura 2000-område N136. Derimod er der en redu-

ceret påvirkning af hele den ydre del af Roskilde Fjord ved sammenligning med

de faktiske udledninger fra 2010-2015. Det tilpassede hovedforslag medfører in-

gen merbelastning omkring Havelse Å's udløb og påvirkningerne på naturtyper

og arter i området vurderes dermed at bidrage positivt til målsætningen for om-

rådet.



Alternativ B2 har ingen påvirkning på Natura 2000-område N136 i forhold til de

eksisterende forhold, men fravælges da dette alternativ ikke sikrer en generel

reduktion af kvælstof i Roskilde Fjord. Udledninger af såvel kvælstof som fosfor

er på samme niveau i alternativ B2, som gennemsnitsudledningerne fra 2010-

2015 (se bilag 12).

8.10.1 Bilag IV arter

Hverken hovedprojektforslaget, det tilpassede hovedforslag eller projektalterna-

tiv B2 vil have en væsentlig påvirkning på bilag IV arter eller disses yngle- og

rasteområder. Hovedforslaget, det tilpassede hovedforslag samt B2 alternativet

vurderes at have en lille positiv påvirkning på flagermus som følge af forbedrede

fourageringsområder ved etablering af vådområder.

8.10.2 Konklusion

Ud fra en gennemgang af udpegningsgrundlaget for de berørte Natura 2000-om-

råder, som måtte forekomme i influensområdet, vurderes projektet ikke at have

en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områdernes integritet eller bevarings-

status for naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene. Herudover er der ikke

en væsentlig påvirkning på bilag IV-arter. Hverken hovedforslaget, det tilpas-

sede hovedforslag eller B2-alternativet er dermed til hinder for at bevaringsmå-

lene for Natura 2000-områderne opfyldes.

Det bør tages med i den samlede vurdering, at påvirkningen til Roskilde Fjord og

Arresø i dette scenarie vil reduceres i takt med, at der kan etableres forbedrede

rensemetoder på HCRSyd. I de første 2-3 år vil udledningen gennem Havelse Å

være uændret ift. i dag, og hvis der etableres rensning for medicinrester på

HCRSyd, så vil dette niveau som kunne minimum fastholdes.

Hvis de foreslåede ændringer af Natura 2000-områdeafgrænsningen vedtages,

vil den positive påvirkning af Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge ved den redu-

cerede næringsstoftilførsel, som hovedforslaget bidrager til, blive forstærket i

forhold til påvirkningen af Natura 2000-områderne. Ikke mindst for de fugle, der

er på udpegningsgrundlaget, er påvirkningen vurderet som lille men positiv.

Endelig skal det tages med i den samlede vurdering, at påvirkningerne fra ud-

ledningerne fra renseanlægget i vandområderne er reversible. Hvis udledningen

ophører eller ændres, vil de påvirkninger, som udledningerne medfører også op-

høre. De påvirkede naturtyper vil efter kort tid være tilbage i samme tilstand

som før påvirkningen. I Roskilde Fjord vil dette ske indenfor mindre end et år

pga. af den store vandudskiftning og fjordens dynamiske natur, mens det for sø-

erne vil tage længere tid.



9 Trafikale forhold

Trafikale forhold omhandler, hvordan trafikken ændres i forbindelse med projek-

tet, og hvor der opstår støjgener og påvirkning på luftkvalitet som følge af tra-

fikken. Støjgener og luftkvalitet er behandlet i kapitlerne hhv. Befolkning og

menneskers sundhed samt Luft og klima.

I vurderingen af trafikale forhold indgår derfor:

› Indvirkning på biltrafik i influensområdet.

› Indvirkninger på fremkommelighed og cykeltrafik.

› Indvirkninger på trafiksikkerhed.

Solrødgård indgår i en større plan for Favrholm, som ud over Solrødgård skal

rumme et nyt supersygehus, en ny station på S-banen samt mange nye boliger

og erhverv. Desuden sker der en udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse.

9.1 Afgrænsning og metode

I forbindelse med miljøkonsekvensprocessen har Hillerød Kommune afgivet en

udtalelse om, hvilke miljøemner der skal behandles, hvilke aspekter der skal be-

lyses og hvilken metode, der skal anvendes. Trafik er ikke selvstændigt beskre-

vet mht. indhold og metode, men overblik over projektets trafikale påvirkning

indgår bl.a. som grundlag for at kunne vurdere påvirkninger på menneskers

sundhed på grund af luftkvalitet og støj.

Det primære influensområde vil være området omkring Solrødgård med vejene

Lyngevej, Roskildevej, Overdrevsvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse.



Figur 9-1 De vigtigste veje i området. De markerede vejstrækninger er beskrevet i

teksten under miljøstatus.

Derudover vil der, som effekt af nedlæggelsen af den eksisterende genbrugs-

plads og Hillerød Centralrenseanlæg ske en flytning af trafik fra de pågældende

områder til Lyngevej. Denne flytning af trafik indgår i den samlede vurdering af

trafikken.

9.1.1 Metode til miljøkortlægning – og vurdering

Beskrivelsen af de trafikale forhold tager afsæt i trafikanalyser af Via Trafik fra

2013 (Bilag 17 og 18).

Beskrivelsen af de trafikale ændringer baseres ligeledes på Via Trafiks simule-

ring med angivelse af forventede trafikmængder. Endvidere kvalificeres vurde-

ringen af Solrødgårds opgørelse over antal besøgende til genbrugspladsen. Dette

er på årsbasis opgjort til 350.000 køretøjer, hvoraf langt hovedparten er person-

biler.

Det skal bemærkes, at projektet indeholder flere ændringer af betydning for tra-

fikken, set i forhold til det i 2014 miljøvurderede projekt:

› P-areal til skraldevogne er tilføjet nord for genbrugsstationen. Her vil være

plads til otte skraldevogne, der forlader og returnerer p-pladsen én gang

dagligt.

› Tidligere behandlet Biomassebaseret procesvarmeværk og kraftvarmeværk

indgår ikke længere som del af projektet.



9.2 Miljøstatus

I dette afsnit beskrives, dels de trafikale forhold i området som det forelå i 2013,

dels den forventede trafik i forbindelse med etableringen af Nyt Hospital Nord-

sjælland (NHN) og bydelen Favrholm. Sidstnævnte situation udgør projektets re-

ference situation, og trafikmængderne er vurderet af COWI i forbindelse med

projekter vedrørende de nye byggerier.

9.2.1 Solrødgård

Lyngevej (strækning A)

Solrødgård har udkørsel til Lyngevej, der er en landevej, som forbinder Hillerød

og Lynge. Umiddelbart syd for Solrødgård er der lidt bebyggelse og nogle farlige

udkørsler, hvorfor hastigheden er reduceret til henholdsvis 70 og 50 km/t ved

hjælp af tavler og vejbump. Mod nord ender Lyngevej i et signalreguleret fire

benet kryds, hvor Overdrevsvejen går mod øst, og Lyngevej går over i Roskilde-

vej, der går videre mod både Roskilde i vest, mod nord til industriområderne i

det vestlige Hillerød og mod Hillerød centrum.

Figur 9-2 Lyngevej fotograferet i 2013 set mod syd med dobbeltrettet cykelsti.

Lyngevej er en almindelig tosporet landevej uden vejbelysning. På vestsiden –

dvs. den side, der vender mod Solrødgård – er der i 2012 anlagt dobbeltrettet

cykelsti i eget tracé.

Årsdøgntrafikken på Lyngevej er pr. 2013 opgjort til ca. 3.100 biler pr. døgn,

hvilket er en beskeden størrelsesorden. Med udbygning af området øst for Sol-

rødgård (NHN og bydel) forventes årsdøgntrafikken at stige til 4.000 biler/døgn.



Roskildevej nord (strækning B)

Nord for krydset med Overdrevsvejen går Lyngevej over i Roskildevej, som er

en primær indfaldsvej mod industriområderne i Hillerød Vest og videre mod Hil-

lerød Centrum.

Den skiltede hastighed er 60 km/t, og årsdøgntrafikken er ca. 10.000 biler. Det

er over tre gange så meget som på Lyngevej, men stadig langt under kapaci-

tetsgrænsen for en tosporet vej. Der er dog tæt trafik i nordgående retning i

morgenmyldretiden. Med udbygning af bydel og opførelse af NHN forventes års-

døgntrafikken at øges en smule til 10.900 biler/døgn.

Roskildevej vest og Overdrevsvej (strækning C)

Lyngevej ender som nævnt i et signalreguleret kryds, hvor Roskildevej mod vest

har forbindelse til Hillerødmotorvejens forlængelse i et fuldt tilslutningsanlæg.

Mod øst leder Overdrevsvejen under S-banen mod Hillerød Øst og mod placering

af NHN.

Overdrevsvejen-Roskildevej vest udgør en vigtig indfaldsvej til Hillerød, og den

har også stor betydning for det kommende hospital og den øvrige udvikling af

Favrholm. Der er derfor foretaget arealreservationer langs vejen, så den kan ud-

vides fra to til fire spor.

Årsdøgntrafikken er ca. 10.000 biler på Overdrevsvejen og ca. 12.000 biler på

Roskildevej vest, hvilket ikke giver trafikale problemer.

Med byudvikling Favrholm og nyt hospital (referencescenariet) stiger trafikken

betydeligt, fordi strækningen Roskildevej-Overdrevsvejen udgør forbindelsen til

Hillerødmotorvejen. Vejen er dermed en af de primære adgangsveje til Favr-

holm, og der kan forventes 19.000 biler/døgn på Overdrevsvejen og 20.000 bi-

ler/døgn på Roskildevej Vest.

9.2.2 Genbrugsstationen ved Rønnevangs Allé

Frem til 2015 lå den eksisterende genbrugsstation i Hillerød på Rønnevangs Allé

i et stort industriområde i det vestlige Hillerød.



Figur 9-3 Placering af genbrugsstationen ved Rønnevangs Allé

Genbrugsstationen havde i 2011 registreret i alt 317.331 besøg, svarende til et

gennemsnit på ca. 875 besøg om dagen. På travle dage var der derfor over

1.000 indkørsler og 1.000 udkørsler fra genbrugsstationen.

Der var med andre ord en betydelig trafik til og fra genbrugsstationen, og i

spidsbelastningsperioder kunne der være køer med 10-20 biler. Ifølge Via Tra-

fiks notat er spidsbelastningsperioden om morgenen på hverdage i den første

time efter åbningen kl. 9.00.

9.2.3 Renseanlægget ved Kirsebær Allé

Til renseanlægget var der ifølge Hillerød Forsyning 5 lastbiler, der kører til og fra

én gang dagligt, dvs. 10 ture dagligt. Derudover var der til anlægget yderligere

5-6 eksterne lastbiler dagligt, som genererer yderligere 10 ture. Den daglige tra-

fik til og fra renseanlægget var derfor sat til 20 lastbilture.


Størstedelen af klima- og miljøparken Solrødgård er anlagt (pr. 2018). I forbin-

delse med anlægsarbejdet var der transport af byggematerialer og mandskab til

og fra byggepladsen. Omfanget var betydeligt mindre end i driftsfasen, som er

beskrevet i næste afsnit.


9.4.1 Genbrugsstation

Hovedparten af trafikken til Solrødgård sker til genbrugsstationen, hvor privat-

personer kan komme og aflevere storskrald. Der er derfor en betydelig trafik af

personbiler, og der er også enkelte varebiler og lastbiler, der kommer for at



aflevere affald. Derudover er der trafik med lastbiler, som bl.a. fragter brænd-

bart affald fra genbrugspladsen til forbrændingsanlægget Vestforbrænding i

Glostrup.

Genbrugspladsen er dimensioneret til 300.000 besøg pr. år, hvilket svarer til

størrelsesordenen for den nuværende genbrugsplads. Det svarer til et gennem-

snit på knap 850 besøg pr. dag, men på travle dage forventes op imod 1.800

besøgende personbiler.

Hvert besøg genererer to kørsler, henholdsvis ind- og udkørsel, hvorved oven-

stående besøgstal svarer til et antal kørsler på 1.700 pr. dag i gennemsnit og

3.600 kørsler pr. dag på travle dage.

Antallet af lastbiler er skønnet til mellem 4.500 og 5.000 pr. år, svarende til et

gennemsnit på 12-15 biler pr. dag. Ved spidsbelastninger forventes lastbiltrafik-

ken at være dobbelt så stor, dvs. op imod 30 lastbiler pr. dag, svarende til 60

kørsler.

Målinger fra genbrugsstationens første funktionsår viser imidlertid, at antallet af

besøg er 350.000 pr. år.

9.4.2 Øvrige funktioner

Driften på renseanlægget medfører en trafikbelastning på ca. 20 lastbiler i døg-

net. De øvrige funktioner i anlægget genererer kun meget lidt vejtrafik.

Det skal dog bemærkes, at der er ca. 85 ansatte ved klima- og miljøcenter,

vandværk og skraldevogne. Da den kollektive trafikbetjening er dårlig, forventes

de fleste ansatte at ankomme i bil.

Der kan derfor forventes en trafik i størrelsesorden 75 biler, svarende til 150

ture i de to retninger tilsammen.

9.4.3 Samlet oversigt

Ovenstående tal er sammenfattet i nedenstående tabel.

Tabel 9-1 Antal ture pr. dag i begge retninger tilsammen

Funktion Personbiler,

gennemsnit

Lastbiler,

gennemsnit

Personbiler,

spidsperiode

Lastbiler,

spidsperiode

Genbrugsstation 1.700 30 3.600 60

Renseanlæg 20 20

P-plads for

skraldevogne

16

Øvrige 150 - 230 -

I alt 1.850 66 3.830 80



Langt den største del af trafikken til og fra Solrødgård er orienteret mod nord.

Lastbilerne vil køre nordpå ad Lyngevej og til venstre ad Roskildevej for at

komme på Hillerødmotorvejens forlængelse lidt længere mod vest. Lastbiler til

transport af flis kører nordpå mod Hundested, mens lastbiler med affald kører

sydpå mod Glostrup.

De fleste personbiler vil køre til og fra Hillerød By, som er den største koncentra-

tion af indbyggere i genbrugsstationens opland. Det antages i det følgende, at

80% af trafikken til og fra Solrødgård vil være orienteret mod nord, mens 20%

kører mod syd.

Som følge af Solrødgård vil årsdøgntrafikken på Lyngevej nord for området der-

for stige fra de nuværende 3.100 biler/døgn til ca. 4.600 biler/døgn. Syd for Sol-

rødgård øges ÅDT fra 3.100 biler/døgn til 3.500 biler/døgn.

Den øgede trafik medfører øget belastning af det signalregulerede kryds mellem

Lyngevej og Roskildevej, hvor der allerede inden Solrødgårds etablering opleve-

des forsinkelser i myldretiderne.

I krydset er størstedelen af den trafik, der relaterer sig til Solrødgård, være ori-

enteret mod nord og øst, som begge er adgangsveje til Hillerød, mens en min-

dre del vil køre mod motorvejstilslutningen mod vest.

De skønnede ændringer på de enkelte strækninger er vist i Tabel 9-2.

Tabel 9-2 Skønnede ændringer i trafiktal, (årsdøgntrafik, ÅDT)

Strækning ÅDT i 2013 Ændring som

følge af Sol-

rødgård

Fremtidig

ÅDT i 2018

Lyngevej Syd 3.100 +400 3.500

Lyngevej Nord 3.100 +1.600 4.700

Overdrevsvejen 10.000 +600 10.600

Roskildevej

Nord

10.000 +600 10.600

Roskildevej

Vest

12.000 +400 12.400

Der er to adgangsveje fra Lyngevej til Solrødgård, der begge krydser den dob-

beltrettede cykelsti, der løber langs den vestlige side af Lyngevej. Dette kan give

anledning til farlige situationer for de cyklister, der benytter cykelstien.



Nedlæggelse af genbrugsstation på Rønnevangs Allé

Genbrugsstation på Rønnevangs Alle er nedlagt, hvilket har medført en betydelig

reduktion af trafikken. Der var, som tidligere nævnt ca. 850 besøgende på en

gennemsnitsdag, svarende til 1.700 ture pr. dag i de to retninger tilsammen.

Der er ikke fremskaffet trafiktal for lokalvejene i området, men det vurderes, at

trafikreduktionen har medført en mærkbar forbedring af forholdene i området

med deraf følgende forbedringer for trafikafvikling, tryghed, luftforurening mv.

9.5 Konklusion

Solrødgårds placering uden for byen er velegnet i forhold til at modtage og af-

vikle trafik, idet der er god adgang til det overordnede vejnet. Flytningen af gen-

brugspladsen har endvidere medført betydelige forbedringer i det industriom-

råde, hvor genbrugspladsen på Rønnevangs Allé nu er lukket.

Solrødgård har medført en betydelig stigning i trafikken på Lyngevej samt min-

dre stigninger på Roskildevej og Overdrevsvejen. Det signalregulerede kryds

mellem disse veje vil få en øget belastning, og en omlægning vil være nødven-

dig på sigt.

De sikkerhedsmæssige problemer forbundet med krydsning af dobbeltrettet cy-

kelsti er afværget ved at etablere en svingbane og særskilt lysregulering for cy-

kelstien.

Samlet set vurderes påvirkningerne på de trafikale forhold at være moderat,

med både positive effekter i området omkring den tidligere genbrugsstation og

øget trafik omkring Solrødgård.



10 Befolkning og menneskers sundhed

De dele af projektet, som det er relevant at vurdere miljøpåvirkninger fra i for-

hold til befolkning og menneskers sundhed, vil være selve bygningerne på områ-

det og deres funktion samt trafikken til og fra området.

10.1 Lovgrundlag og planforhold

10.1.1 Befolkning og sundhed

Solrødgård-området ligger i landzone og er ifølge kommuneplan 2017 omfattet

af rammeområderne FH.D.5. (jf. Figur 3-1), der udlægger hele området til of-

fentlige formål og tekniske anlæg (FH.D.5). Området er endvidere omfattet af

lokalplan 305 fra 2002 (jf. Figur 3-2).

Solrødgård ligger i byudviklingsområdet Favrholm, som også kommer til at

rumme Nyt Hospital Nordsjælland, en ny S-togsstation mellem Allerød og Hille-

rød, samt et større boligområde. Det nye hospital og S-togs stationen bygges

ved Overdrevsvejen, nordøst for Solrødgård (jf. område FH.D.2 på Figur 3-1),

mens det nye boligområde etableres lige øst og nordøst for Solrødgård (jf. om-

råde FH.B.1 og FH.B.2 på Figur 3-1).

Der er således langt til egentlige naboer, der kan blive direkte påvirket af opfø-

relse af Solrødgård. Klima- og Miljøparkens naboskab til et nyt boligområde og

et stort hospital stiller på sigt store krav til at undgå og imødegå navnlig lugt,

støj og trafikgener fra renseanlæg og genbrugsstation.

10.1.2 Støj

I miljøgodkendelsen til genbrugsstationen er der stillet følgende vilkår i forhold

til støjpåvirkning af det kommende boligområde øst for Lyngevej. ved fuld nor-

mal drift, målt/beregnet udendørs – til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i

dB(A) må, i intet punkt i omgivelserne uden for virksomhedens skel overstige

følgende værdier:

Mandag - fre-

dag kl. 07 -

18, lørdag kl.

07 – 14

Mandag - fredag kl. 18 -

22, lørdag kl. 14 - 22,

søn- og helligdag kl. 07

- 22.

Alle dage

kl. 22 - 07

Boliger i det åbne

land øst for

genbrugspladsen

på den anden side af Lyn-

gevej

45 dB 40 dB 35 dB

De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vej-

ledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje”. Grænseværdierne anvendes ved udlægning af

nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje.



Grænseværdierne anvendes både i forbindelse med forebyggelse mod støjgener,

men lægges også til grund, når støjulemper ved eksisterende boliger skal vurde-

res langs eksisterende veje.

Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men Miljø-

styrelsen finder, at der bør tages samme hensyn til støjen, når man planlægger

nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger.

Følgende vejledende grænseværdier benyttes afhængigt af områdetype og an-

vendelse.

Områdetype Vejledende

grænsevær-

dier

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, cam-

pingpladser o.l.

Lden 53 dB

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervis-

ningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden koloniha-

ver, udendørs opholdsarealer og parker.

Lden 58 dB

Hoteller, kontorer m.v. Lden 63 dB

10.1.3 Friluftsliv

I Hillerød Kommunes Kommuneplan 2017 er udpeget en fremtidig rekreativ sti

umiddelbart nord for projektområdet langs Roskildevej (jf. Figur 10-1). Hvis

denne sti realiseres, vil den etablere forbindelse til det eksisterende stinet.

Som det ses på Figur 10-1, er den østlige del af projektområdet udpeget til Fri-

luftsanlæg (zone 2). Dette betyder (jf. Hillerød Kommuneplan, 2017), at der kan

anlægges nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der

kræver bygninger, og eksisterende arealkrævende friluftsanlæg kan udvides un-

der forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttel-

sesområder ikke forringes, og at der tages hensyn til kommuneplanens øvrige

retningslinjer.

Dele af projektområdet er i kommuneplanen for Hillerød Kommune omfattet af

retningslinjer, som skal varetage friluftslivsmæssige interesser. Indholdet af

disse er kort beskrevet nedenfor. Områdernes placering kan ses på Figur 10-1

nedenfor.

Naturforvaltningsplaner indsatsområde

Der er udpeget et indsatsområde gennem projektområdet, den såkaldte Havelse

Stiplan, som er en del af Havelse Delområdeplan (Frederiksborg, Amt 1999).

Udpegningen er overført til kommuneplanen fra den gamle regionplan. Ud over

at have et rekreativt sigte, sigter delområdeplanen i samme udpegning på at be-

skytte og pleje de kulturhistoriske interesser omkring Favrholm (jf. kapitel om

Arkæologi og kulturarv).



Grøn strukturplan

Grøn Strukturplan indeholder en grøn struktur, hvor der er indarbejdet blå ele-

menter. På tværs af projektområdet er udpeget sådanne strukturer. Det over-

ordnede formål med Grøn Strukturplan er at tydeliggøre sammenhængen mel-

lem byerne og de overordnede grønne rekreative områder i kommunen, samt at

forbinde dem med hinanden i et sammenhængende stisystem. Områder inden

for den Grønne Strukturplan skal fastholdes og udvikles i forhold til områdets

kvaliteter og med fokus på både rekreative værdier og natur- og landskabsvær-

dier.

Figur 10-1 Forekomst af rekreative faciliteter og udpegninger i influensområdet. Influ-

ens-området afgrænses i sydøst af jernbanen, som markeret.

10.2 Metode

Projektets konsekvenser for befolkningen, friluftsliv og de materielle goder i an-

lægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udform-

ning og de tilhørende anlægsaktiviteter.

Vurderingen tager afsæt i kortlægningen af områdets værdier og disses betyd-

ning for befolkningen, sundhed og friluftsliv. I vurderingen er de relevante på-

virkninger, der er afdækket under miljøkonsekvensrapportens øvrige kapitler.



Fokus i vurderingen er på arealinddragelse, fysiske barriereeffekter og fragmen-

tering, visuelle barriereeffekter, støj- og vibrationer, luftforurening, trafiksikker-

hed og sundhed i både anlægs- og driftsfase.

Det vurderes for hver påvirkning, om konsekvenserne heraf er væsentlige eller

ikke væsentlige for befolkningen og friluftsliv. Om en konsekvens er væsentlig,

beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved alle væsentlige konse-

kvenser vil det blive vurderet, om det er muligt at afværge, mindske eller kom-

pensere for påvirkningen. Afværgeforanstaltningerne vil herefter så vidt muligt

blive indarbejdet i projektet.

Projektet vil blive vurderet i forhold til relevant international og national lovgiv-

ning samt de nævnte retningslinjer under kommunale planforhold i kapitel 3.

10.2.1 Støjberegninger

Støjen er beregnet og kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006

"Støjkortlægning og handlingsplaner og vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje"

(Miljøstyrelsen, 2007).

Støjberegningerne er udført med den nordiske beregningsmetode NORD2000,

som er karakteriseret ved at kunne beregne lydens udbredelse under forskellige

vejrforhold, så man derved kan bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet.

Støjniveauet er bestemt med den nye støjindikator Lden, som er årsmiddelvær-

dien for en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der

bruges et genetillæg på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 dB til støjen i nat-

perioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om

aftenen og natten. Når støjen beskrives som Lden, vurderes det, at støjniveauet

svarer bedre til befolkningens opfattelse af støjgener end den tidligere anvendte

målestørrelse, LAeq.

De tre tidsperioder er:

• Dag: kl. 07 – 19, varighed 12 timer

• Aften: kl. 19 – 22, varighed 3 timer, hvor der gives 5 dB tillæg

• Nat: kl. 22 – 07, varighed 9 timer, hvor der gives 10 dB tillæg

Lden beregnes som en årsmiddelværdi dvs. det gennemsnitlige støjniveau over

et helt år med gennemsnitligt forekommende vejr- og trafikforhold.

Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en 3-dimensionel to-

pografisk model i SoundPLAN ver. 7.1. I modellen indgår data vedr. terræn, vej-

anlæg, trafik, skærme og bygninger.

Støjniveauet er beregnet i et net af punkter (grid) placeret med indbyrdes af-

stande på 15 m. Efterfølgende er de beregnede støjniveauer interpoleret til



støjkonturer til brug for kortlægning af støjbelastede boliger og visualisering af

støjudbredelsen.

Støjberegningerne er gennemført for et område omkring den kommende Miljø-

park.

Forudsætninger

Det forudsættes, at de nødvendige oplysninger vedrørende trafikale forhold er

tilgængelige, samt at der findes tilstrækkelige beskrivelser af anlæg og drift af

Klima- og Miljøpark Solrødgård.

› Terrænet er modelleret på baggrund af KORT10. Alle terrænoverflader reg-

nes akustisk bløde bortset fra vådområder og kørebaner.

› Bygninger er beskrevet på grundlag af bygningstemaet fra KORT10. Alle

bygninger regnes skærmende og reflekterende med et refleksionstab på 1

dB. Bygningernes højde ansættes ud fra en beregning af forskellen mellem

terræn og tagudhæng. Bygninger over 35 m2 tilføjes 2 m til tag.

› Støjkortlægningen er baseret på trafikmængder (ÅDT) og hastigheder fra

trafikberegninger samt oplysninger fra Vejdirektoratet dateret 2012, jf. tra-

fikmodellen udarbejdet af Via Trafik og kapitel 9 vedr. Trafikale forhold.

Trafikken er opgjort på hhv. lette og tunge køretøjer og for dag- (kl. 07-

19), aften- (kl. 19-22) og natperiode (kl. 22-07).

› Trafikmængder og hastigheder er tilpasset fordeling på køretøjskategorier

og døgnperioder i NORD2000. Data er efterfølgende inddateret i støjbereg-

ningsmodellen.

10.2.2 Afgrænsning

Befolkningen tager sigte på en vurdering af den miljømæssige forandring, som

påføres mennesker, dvs. befolkningens levevilkår.

Befolkningen omfatter således både de personer, der bor i influensområdet og

de personer, der færdes i området i forbindelse med enten job eller brug af om-

rådets faciliteter.

Friluftsliv omfatter rekreative værdier og -faciliteter i influensområdet (jf. Figur

10-1). Eksempelvis er grønne områder, vandløb/søer, cykel- og gang- og van-

drestier mv. relevante for friluftslivet, ligesom befolkningens adgang hertil er in-

kluderet.


ningsudtalelse


serne

Datagrundlag




Miljøstatus for befolkningen og friluftsliv er beskrevet på baggrund af følgende

datakilder:

› Hillerød Kommunes Kommuneplan 2017 (Hillerød Kommune, 2017), Plan-

strategi 2020 (Hillerød Kommune, 2011 og 2013), diverse lokalplaner mv.

› GIS-kort som viser antallet af adresser og virksomheder, som vil blive på-

virket positivt eller negativt af projektet.

› Statistik og statistiske publikationer fra Danmarks Statistik, Hillerød Kom-

mune, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Region Hovedsta-

den, som kan give et billede af befolkningssammensætningen og erhvervs-

strukturen i Hillerød Kommune.

› Havelse Delområdeplan; Frederiksborg Amt 1999.

› Hillerød Kommunes hjemmeside om friluftsliv; http://www.hillerod.dk/For-

Borgere/Kultur_idraet_oplevelser/Ud_i_det_fri.aspx

› Hillerød Kommunes friluftskort; http://webkort.hillerod.dk/?profile=fri-

luftskort

› Grøn Strukturplan, Hillerød Kommune - En rekreativ plan for Hillerød Kom-

mune – 2012. http://hillerod.odeum.com/download/groen_struk-

tur/groen_strukturplan_27_8_2012.pdf.

Kortlægningen af de befolkningsmæssige forhold er centreret om at beskrive be-

folkningskoncentrationen og -sammensætningen i Hillerød Kommune, samt om-

fanget af de forskellige typer af boliger, der findes i undersøgelsesområdet i dag,

og når projektet står færdigt. Herudover vil der blive sat fokus på mobiliteten og

fremkommeligheden og betydningen heraf for befolkningen. Sidstnævnte vil ske

med udgangspunkt i kapitlet om Trafikale forhold.

I forhold til kortlægningen af friluftsliv og materielle goder er fokus på at be-

skrive henholdsvis hvilke rekreative værdier og -faciliteter og hvilke materielle

goder, der findes i undersøgelsesområdet og i de umiddelbare omgivelser. Be-

folkningens adgang til de rekreative områder og faciliteter er inddraget.

Det er påvist, at adgangen til grønne områder og afstanden til grønne områder

har betydning for befolkningens helbred (Københavns Universitet, 2011). Jo

Befolkning og

menneskers

sundhed

› Drift af Solrød-

gård

› Støj- og trafikgener i

driftsfasen

Beskrivelse af ak-

tiviteter i driftsfa-

sen og forventet

trafik.

Støjberegninger.

Rekreative mulig-

heder.



kortere afstand befolkningen har til grønne områder, jo bedre er deres helbred.

Derfor har vi valgt at samle kortlægningen og vurderingen af miljøpåvirknin-

gerne på befolkningen og friluftsliv i samme kapitel.

10.3 Miljøstatus

I dag består området af det nye renseanlæg, en genbrugsplads, klima- og miljø-

center (administrationsbygning), vådområde med tilhørende fugletårn og stisy-

stem. Der er stadig noget anlægsarbejde i gang omkring renseanlæg, vejanlæg

og administrationsbygning. Desuden udestår anlægsarbejdet til vandværk og

parkeringsareal for skraldevogne.

Lige udenfor området mod syd findes der på Lyngevej 7-8 beboelsesejen-

domme, samt en landbrugsejendom og en murermesterforretning.

Mod nord på den anden side af Roskildevej findes der ligeledes et mindre antal

beboelsesejendomme (3-4), samt Novo Nordisk konferencecenter, Favrholm

Campus, der har til huse på den gamle Favrholmgård.

Området var allerede før 2014 omgivet af stærkt trafikerede veje og er derfor

støjudsat. Hertil kom trafik til og fra Materielgården. Denne trafik var særlig stor

i de måneder, hvor der var frostvejr, og dermed brug for det salt, der blev op-

lagret på Materielgården.

I dag er der en del privat trafik og tung trafik til og fra genbrugspladsen, der har

været i funktion siden august 2016. Der er i gennemsnit således ca. 850 besø-

gende om dagen og ca. 15 lastbiler, hvilket resulterer i 1.700 ture med personbil

og 30 lastbilsture.

Ud over influensområdet og områderne i umiddelbar nærhed heraf, findes der

også en række områder, som ligeledes kan forventes at blive påvirket af projek-

tet. Det gælder de områder, hvor genbrugsstationen og renseanlæg er lokalise-

ret i dag.

Den gamle genbrugsplads var lokaliseret på Rønnevangs Allé 5 i yderkanten af

et industrikvarter. De nærmeste naboer er erhvervsvirksomheder og en koloni-

have. I umiddelbar nærhed af genbrugspladsen findes endvidere et mindre

skovområde.

Hillerød Central Renseanlæg er i dag lokaliseret i et villakvarter og dermed i et

område, hvor eventuelle lugtgener vil kunne genere naboerne.

I umiddelbar nærhed til projektområdet er der flere rekreative faciliteter og mu-

ligheder for friluftsliv (jf. Figur 10-1). Langs Lyngevej er der en dobbeltrettet cy-

kelsti, og fra Favrholm er der etableret en rekreativ sti, som hænger sammen

med det regionale stinet. Omkring søen og vådområdet ved Favrholm er der

etableret et stisystem samt et fugletårn på den vestlige side af søen. Området er

af stor ornitologisk værdi, da der forekommer et rigt og varieret fugleliv. Ofte



ses fugleinteresserede stå på cykelstien og i græsrabatten og kigger på områ-

dets fugle.

Figur 10-2 Favrholm set fra Roskildevej med fugletårnet i baggrunden th.

Nordøst for projektområdet ligger Smørkilde Bakke med tilhørende vandhul.

Hverken vandhul eller selve bakken benyttes i dag til rekreative formål, ud over

til sporadisk observation af fugle.

Der er store lystfiskeinteresser knyttet til især Havelse Å, Strødam Engsø og i

mindre grad Pøle Å, som alle har tilknytning til vandsystemerne i projektområ-

det. Mange lystfiskerforeninger har bidraget med udsætning og frivilligt arbejde i

vandløbssystemerne med henblik på at forbedre fiskeriet i Roskilde Fjord og

vandløbene. Påvirkninger af fiskebestanden vil derfor medføre påvirkninger af

friluftslivet. Lystfiskerinteresserne knytter sig til strækninger længere nedstrøms

i Havelse Å.



Figur 10-3 Den dobbeltrettede cykelsti langs Lyngevej øst for projektområdet før

2014.

10.3.1 Friluftsliv

Inden for projektområdet var der før 2014 ikke egentlige rekreative værdier el-

ler faciliteter, som indbyder til besøg. Havelse Å’s værdi som lystfiskervand på

strækningen igennem projektområdet vurderes at være af begrænset rekreativ

interesse. Området havde en vis jagtmæssig værdi med en lille fast bestand af

råvildt, harer og fasaner, men værdien er begrænset på grund af arealets ringe

størrelse og manglende sammenhæng med tilstødende arealer på grund af de

omgivende vejanlæg.


Befolkning og sundhed

Allerede gennemførte og kommende anlægsarbejder (jf. kapitel 2.4) vil medføre

transport af mandskab, byggematerialer og maskiner til og fra byggepladsen,

samt støj og støv i forbindelse med udførelsen af de forskellige anlægsaktivite-

ter. Anlægsfasen indebærer både øget trafik i området og forringet luftkvalitet,

som følge af emissioner fra den øgede trafik og anlægsaktiviteterne (støvemissi-

oner), jf. kapitel 10 og 12. De forskellige typer af emissioner er imidlertid be-

grænsede og indenfor de gældende grænseværdier, og indebærer således ikke

en sundhedsrisiko for de relativt få mennesker, der bor i nærheden af området

og/eller færdes i området.

Der har ikke været klager over støv og støj i anlægsfasen. Det vurderes derfor

at de gennemførte afværgeforanstaltninger sammenholdt med, at



projektområdet ligger i et robust område pga. afstand til naboer, har bevirket,

at ingen har følt sig genereret af støv eller støj.

Anlægsfasen betød, at den materielgård, der lå i området, blev nedrevet, samt

at den forpagtningsaftale, der lå på det areal, der er anvendt til projektet, blev

opsagt. Der er således fundet et andet sted til oplagringen af vejsalt.

Friluftsliv

Under anlægsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger på friluftsliv i og

udenfor projektområdet, ud over at sikkerhed og fremkommelighed for cyklister

vil være påvirket af øget og tung trafik. Projektets påvirkning på cyklister be-

handles i kapitlet om trafikale forhold.


Befolkning og sundhed

Driftsfasen vil berøre både de personer, der bor i nærheden af de eksisterende

anlæg og/eller færdes i de nærliggende områder og/eller bruger de eksisterende

anlæg, samt brugerne af Solrødgård Klima- og Miljøpark og de personer, der bor

eller færdes i området omkring Solrødgård. Endelig vil det også berøre de perso-

ner, der arbejder på anlæggene i dag og de personer, som bliver beskæftiget på

Solrødgård, når anlæggene bliver taget i brug.

Udflytningen af de eksisterende anlæg – renseanlægget og genbrugsstationen –

vil have betydning for både trafikken, luftkvaliteten og omfanget af støjgener i

de områder, hvor anlæggene flyttes fra. Genbrugsstationen er udflyttet til Sol-

rødgård i dag fra industrikvarteret på Rønnebær Allé. Fra 2019 vil renseanlæg-

get HCR i villakvarteret ved Kirsebær Allé lukke ned. Udflytningen af disse anlæg

vil alt andet lige betyde, at såvel luftkvaliteten som støjniveauet i de pågæl-

dende områder forbedres. Det skyldes primært, at trafikken til og fra anlæggene

og eventuelle lugtgener fra anlæggene forsvinder. Reduktionen i omfanget af

trafik vil ligeledes have en positiv effekt på trafiksikkerheden og fremkommelig-

heden i de pågældende områder – til glæde for både de ansatte på de nærlig-

gende virksomheder og brugerne af kolonihaven og den nærliggende mindre

skov ved genbrugspladsen.

Herudover kan der forekomme støv og lugtgener fra renseanlægget og gen-

brugsstationen. Det er imidlertid vurderingen, at den lokale luftkvalitet kun vil

blive påvirket marginalt, da spredningsforholdene i området er gode, jf. kapitel

11. Det forudsættes, at kommunen i sin planlægning tager de fornødne for-

holdsregler i forhold til at sikre, at beboerne i det nye boligområde øst for Sol-

rødgård ikke kommer til at opleve lugt-, luft- og støjgener udover de fastlagte

grænseværdier, herunder sikre, at placeringen af de meste støvende fraktioner

på genbrugspladsen mod øst ikke giver støvgener for de kommende beboere.

Det er vurderingen, at det nye anlæg vil have en positiv effekt på de ansattes

arbejdsmiljø sammenlignet med referencescenariet, idet der i forbindelse med



udformningen af området er taget hensyn til at minimere omfanget af løft og på-

virkninger fra støv og mikroorganismer.

Ved scenarier med en merudledning på mere end ca. 50 l/s i gennemsnit til Ha-

velse Å vil der blive gennemført en reguleringssag for at kompensere for denne

merudledning, da der vil kunne opleves en øget vandstand i Havelse Å med for-

ringede afvandingsforhold langs åen til følge. Ved større vandføringer er påvirk-

ningen mindre, og oversvømmelsesrisikoen mindskes generelt pga. det øgede

opmagasineringsvolumen, som vådområdet bidrager med især ved store regn-

hændelser, der ellers ville øge risikoen for oversvømmelser langs Havelse Å.

Endelig vil tilstedeværelsen af læringscentret alt andet lige være med til at øge

brugernes viden om de anlæg, der er en del af Solrødgård, hvilket vurderes som

en positiv effekt.

Støj

I forbindelse med ibrugtagningen af de enkelte anlæg på Solrødgård vil omfan-

get af trafik til og fra området stige, hvilket alt andet lige vil påvirke både frem-

kommeligheden, luftkvaliteten og støjniveauet i området. Hvad angår fremkom-

meligheden vil det især være Lyngevej og Roskildevej, som vil blive påvirket og

dermed brugerne af disse veje, dvs. sige de borgere der bruger disse veje, som

tilkørselsveje til Hillerød by, herunder til Novo Nordisk kursuscenter, Favrholm.

Denne vurdering inkluderer ikke beregning af støj fra virksomhedsaktiviteter i

forbindelse med driftsfasen, fordi det vurderes at støjen fra aktiviteterne inden

for området, vil være uvæsentlig i forhold til trafikstøjen fra vejene omkring.

Hillerød Kommune har sat støjgrænsen i boligområdet øst for genbrugspladsen

støjvilkårene for åben og lav boligbebyggelse (område 6), målt i skel. Det vur-

deres at aktiviteten vil kunne overholde disse støjvilkår, såfremt der ikke er akti-

vitet om natten. Når de maksimale støjniveauer fra genbrugsstationen holdes

under 45 dB i skel til det kommende boligområde og trafikstøj påvirker med

mere end 58 dB i skel, vurderes støj fra genbrugspladsen ikke udgøre en væ-

sentlig påvirkning.

Støjen er desuden reduceret ved, at de mest støjende aktiviteter (container-

håndtering) på genbrugspladsen ligger i en udgravning.

Der er udført beregning af støj fra vejtrafik for projektet. Resultatet af beregnin-

gen udtrykt som støjudbredelseskurverne Lden i 5 dB intervaller fra 58 til 78 dB

fremgår af Figur 10-4.



Figur 10-4 Støjudbredelseskort der viser støjniveauet, Lden, 1,5 m.o.t for projektet.

Den største forskel mellem referencescenariet og projektet er hastigheden samt

mængden af trafik på Lyngevejen. På den nordlige del er der en forskel i ÅDT på

900 køretøjer, mens der for den sydlige del er en reduktion af hastigheden fra

70 til 50 km/t. Som det ses af nedenstående differenskort på Figur 10-5 giver

det anledning til henholdsvis en stigning og en reduktion i støjen fra vejtrafik.



Figur 10-5 Differenskort der viser forskellen mellem projektet og referencescenariet i

Lden, 1,5 m.o.t.

Påvirkningen fra den øgede trafik på ca. 1 dB på den nordlige det af Lyngevej

som følge af Solrødgård, vurderes at være uvæsentlig.

Friluftsliv

Projektet vil ikke påvirke etableringen af en fremtidig rekreativ sti umiddelbart

nord for projektområdet langs Roskildevej.

Projektet vil betyde, at udpegningen til Friluftsanlæg (zone 2) i den østlige del af

projektområdet påvirkes, men da Solrødgård-projektet berører så lille en del af

hele det udpegede areal, vurderes påvirkningen at være uden betydning.

Udpegningen af dele af projektområdet som indsatsområde for naturforvalt-

ningsplaner, herunder stiprojekt, samt udpegning af Grøn Strukturplan, vil ikke

påvirkes negativt af Solrødgård-projektet, i det der planlægges etablering af sti-

system både inden for den sydlige og vestlige udpegning af indsatsområder og

omkring den grønne struktur (jf. Figur 10-1). Hermed vil projektet ikke være til

hinder for at skabe sammenhæng mellem Hillerød by og de grønne rekreative

områder i og omkring projektområdet. Da der i Solrødgård-projektet samtidig

har etableret et vådområde centralt i området, er dette en forøgelse og en for-

bedring af den blågrønne struktur i projektområdet, der før ikke havde nogen

væsentlig værdi eller mulighed for adgang.



Omkring Favrholm er delområdeplanen og Grøn Strukturplan allerede effektue-

ret med etablering af bl.a. stisystem til kulturminder, skiltning, vådområde, af-

græsning mv. Dette påvirkes positivt af projektet, men muliggør en længere gå-

tur af et samlet stisystem, hvis stierne kobles sammen samt øget mulighed for

at opleve natur og kulturarv på tværs. Området omkring Favrholm Sø/Voldgrav

ved Novo Nordiskes kursuscenter vil sandsynligvis opleve et større antal besø-

gende i takt med at Solrødgård, Nyt Hospital Nordsjælland og Favrholm samt

fremtidige stier udbygges.

10.6 Konklusion

Miljøpåvirkningen af befolkningen, menneskers sundhed og rekreative interesser

vurderes at være ubetydelig i såvel anlægs- som driftsfase.



11 Luft og klimatiske faktorer

Undersøgelse af luft og klimatiske faktorer i forbindelse med miljøkonsekvens-

vurderinger skal, dels forholde sig til luftkvalitet, lugtgener og støv, dels klimati-

ske faktorer, hvor særligt udledningen af drivhusgasser kan være relevant. Luf-

tens indhold af sundhedsskadelige stoffer kan have betydning for menneskers

trivsel og sundhed. De skadelige stoffer kan medføre både langtidsvirkninger

som kræft og hjertekarsygdomme og akutte virkninger som allergi og irritation

af næse og luftveje.

Af afgrænsningen nedenfor fremgår, hvilke aspekter det er relevant at under-

søge og vurdere i denne miljøkonsekvensrapport.

11.1 Lovgrundlag

Virksomheder vil være omfattet af en række vejledninger og bekendtgørelser

med relevans for luftkvalitet, herunder:

› Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001)

› B-værdivejledningen (Miljøstyrelsen, 2002)

› Lugtvejledningen (Miljøstyrelsen, 1985)

› Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1454 af 20/12/2012)

11.2 Metode og afgrænsning

Der gives en kvalitativ vurdering af de nuværende lugtgener og den nuværende

luftkvalitet omkring de eksisterende renseanlæg baseret på oplysninger (miljø-

godkendelser, driftstal, tilsynsrapporter, trafiktal m.m.) fra Hillerød Kommune

og Hillerød Forsyning.

11.2.1 Metode til vurdering

Anlægsfasen strakte sig over perioden 2014-2017 og inkluderede en række akti-

viteter, der kunne påvirke den lokale luftkvalitet. Påvirkningen var midlertidig

afgrænset af den periode, hvor anlægsfasen forløb. De mulige emissioner, der

kunne påvirke den lokale luftkvalitet var relateret til anlægsfasen, er følgende;

› Emissioner fra entreprenørmaskiner ved anlægsarbejdet

› Emissioner fra transport af materialer og jord

› Diffus emission af støv fra håndtering af materialer, kørsel på ikke befæstet

vej, oplag af materialer etc.

En kvalitativ vurdering baseret på aktiviteternes omfang samt afstand til bolig-

områder og andre sensitive receptorer i området, er foretaget for de overstå-

ende kilder. Det vurderes imidlertid, at området omkring Solrødgård er robust

overfor disse påvirkninger, da aktiviteterne ikke foregik i tæt befolkede områder.



Det vurderes derfor ikke nødvendigt at gennemføre kvantitative beregninger el-

ler modelberegninger af disse påvirkninger, men anvise forskellige afværgefor-

anstaltninger til reducering af påvirkninger.

Driftsfasen

Væsentlige påvirkningerne i driftsfasen kan begrænses til lugtgener og emissio-

ner fra renseanlægget, støv emissioner fra genbrugsstationen samt emissioner

fra trafik. Samlet set er tale om en reduktion, da renseanlægget og genbrugs-

pladsen flyttes til et område, der er mindre sårbart overfor lugtgener og støv

emissioner end de nuværende placeringer. Der vil dog blive etableret et nyt bo-

ligområde, der grænser op til Solrødgård mod øst, og dette område vil blive in-

kluderet i vurderingen. Vurderingen vil omfatte en estimering af de årlige udled-

ningsmængder af NO2, SO2 og partikler i driftsfasen fra trafikemissioner, som

følge af trafikale ændringer i forbindelse med projektet samt en kvalitativ vurde-

ring af lugtgener fra det nye renseanlæg.

11.2.2 Afgrænsning


udtalelse om, hvilke miljøemner der skal behandles, hvilke aspekter der skal be-

lyses og hvilken metode, der skal anvendes. Afgrænsningen for så vidt angår

luft og klima kan ses af Tabel 11-1. Klimapåvirkningerne som følge af omlægnin-

gerne undersøges ikke nærmere.


ningsudtalelse

Behandlingen af luft tager udgangspunkt i tidligere udarbejdede VVM-

redegørelse (COWI, 2014). Det skal bemærkes, at projektet indeholder flere

ændringer af betydning for trafikale forhold, set i forhold til det i 2014 miljøvur-

derede projekt:


serne

Datagrundlag

Luft og klima › Nedlæggelse af

eksisterende gen-

brugsplads og

centralrensean-

læg

› Nedlæggelse af

Stenholt og Fre-

deriksgade vand-

værker

› Drift af rensean-

læg, genbrugs-

plads, p-anlæg

for skraldevogne

og vandværk på

Solrødgård

› Ændret trafikmønster og

deraf ændrede udledning.

Højere emissioner fra tra-

fik ved Solrødgård og

færre ved Rønnevangs

Allé.

› Lugtgener fra renseanlæg

og vandværker

› Luftvejledning

(MST 2001) og

B-værdivejl.

(MST 2002)

› Lugtvejledning

(MST 1985)



› P-areal til skraldevogne er tilføjet nord for genbrugsstationen. Her vil være

plads til otte skraldevogne, der forlader og returnerer p-pladsen én gang

dagligt.

› Tidligere behandlet Biomassebaseret procesvarmeværk og kraftvarmeværk

indgår ikke som del af projektet.

Der gives en kvalitativ vurdering af lugtgener ved Solrødgård-området inden an-

læg (svarende til 2014) og beskrivelse af luftkvalitet omkring de tidligere rense-

anlæg fra Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.


Følgende kilder udgør grundlaget for kortlægning og vurdering:

› Miljøgodkendelser

› Driftstal,

› Tilsynsrapporter

› Trafiktal

11.3 Miljøstatus

Den eksisterende luftkvalitet samt de eksisterende lugtgener før etableringen af

Klima- og Miljøpark Solrødgård, er både en reference samt et baggrundsforure-

ningsniveau for de undersøgte scenarier. De eksisterende forhold udgør dermed

en situation, hvor det nye Hospital Nordsjælland og bydelen Favrholm delvist er

gennemført og de eksisterende anlæg fortsætter som i dag. Vurderingen er ba-

seret på, trafikmængder, data fra Hillerød Forsyning vedrørende de nuværende

anlæg samt baggrundsmålinger af luftkvaliteten repræsentativ for områderne.

Da de omfattede anlæg på nuværende tidspunkt, ligger i forskellige områder, og

senere vil blive eller er flyttet til et andet område, er kortlægningen af de eksi-

sterende forhold for luftkvalitet og lugtgener foretaget for følgende områder:

› den tidligere genbrugsplads på Rønnevangs Allé

› det nuværende renseanlæg

› Solrødgård

I Figur 11-1 kan beliggenheden for de eksisterende anlæg samt det fremtidige

område, hvor Solrødgård kommer til at ligge, ses.



Figur 11-1 Kort over placering af eksisterende anlæg (markeret med gul og overskrift)

samt det fremtidige område for Solrødgård (markeret med rød linje).

11.3.1 De eksisterende forhold for områderne omkring de nuværende anlæg

Den eksisterende genbrugsplads ligger i et industrikvarter, hvor der på nuvæ-

rende tidspunkt på grund af trafikmængden, er trafikale problemer (Bilag 17 og

18). Desuden kan der forekomme støvende aktiviteter i forbindelse med håndte-

ring af specifikke fraktioner. Genbrugspladsen vurderes ved normal drift ikke at

give anledning til signifikant forringet luftkvalitet, men emissioner fra den relate-

rede trafikmængde samt støvende aktiviteter kan lokalt forårsage gener.

Det eksisterende renseanlæg er beliggende i byzone i centrum af Hillerød by og

er omgivet af boligområder. Renseanlægget har givet anledning til klager fra na-

boer over lugtgener specielt i sommerperioden (Bilag 21). Det er vurderet, at

lugtgenerne primært kommer fra gasser, der dannes ved nedbrydning af orga-

nisk materiale i spildevandet (Bilag 21).

Området for det fremtidige Solrødgård ligger i landzone med ca. 1 km til nær-

meste boligområde, der primært er 1-2 etagers bygninger. Umiddelbart nord for

Solrødgård området ligger Novo Nordisk kursus- og uddannelsescenter og øst

for vil det nye boligområde, Favrholm, komme til at ligge.

De primære kilder, der påvirker luftkvaliteten i området på nuværende tidspunkt

vurderes at være de trafikrelaterede emissioner. Området er omkranset af Hille-

rødmotorvejen, Roskildevej/Overdrevsvejen og Lyngevej, hvor der i år 2013 er

en trafikbelastning på (Via Trafik, 2013):



› Hillerødmotorvejen: 22.800 ÅDT7

› Roskildevej/Overdrevsvejen: 10.000 ÅDT

› Lyngevej: 3.100 ÅDT

Der findes ikke målinger af luftkvaliteten i området, hvor det nye anlæg kommer

til at ligge, men den kan sammenlignes med den lands-baggrundsmåling, som

foretages ved Risø, (DMU, 2013a). Her foretages 24 timers målinger af PM10 og

PM2,5 samt ½-times målinger af NO, NO2, NOX, CO og O3. Stationen er placeret

ca. 25 km fra København i et fladt område med landbrugsaktiviteter. En nord

syd gående hovedvej, med en trafiktæthed på nogle få tusind biler om dagen,

ligger ca. 1,5 km vest for målestationen. Herudover er de industrielle og trafi-

kale aktiviteter i området begrænsede.

Nedenfor er gengivet et uddrag af de relevante målte data fra 2011.

Tabel 11-2 Seneste målinger af luftkvaliteten for udvalgte stoffer ved Risø i 2011

(DMU, 2013b) sammenlignet med grænseværdier8. Den målte luftkvalitet

er angivet før skråstregen, og grænseværdien er angivet efter (DMU,

2012).

Parameter Årsmiddelværdi/

grænseværdi (µg/m3)

Timeværdi*/grænseværdi

(µg/m3)

NO₂ 9/40 52/200

PM10 20/40

*Den 19. højeste værdi på et år.

Det fremgår af Tabel 11-2, at koncentrationen af de målte parametre på stationen

ved Risø ligger væsentlig under de fastsatte grænseværdier. Baggrundsniveauet

for luftkvaliteten i området omkring Solrødgård vurderes at ligge på nogenlunde

samme niveau eller en smule højere i kraft af en større trafikmængde på de nær-

liggende veje.

Luftkvaliteten for referencescenariet vil i forhold til ovenstående niveau blive på-

virket af ændringer i trafikmængden, emissionsniveauet fra trafik og ændringer i

det generelle baggrundsniveau.

Byudviklingen i Favrholm kan påvirke trafikmængderne i området (Via Trafik,

2013). Det kan hermed forventes en mindre stigning i transport inklusive vare

7 ’’Årsdøgnstrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over

hele året.’’ (Vejdirektoratet, 2006). 8 Grænseværdier for luftkvalitet er fastsat i Miljøministeriets

BEK nr. 1326 af 21/12/2011 om vurdering og styring af luftkvaliteten.



og personbil transport. Køretøjssammensætningen forventes at være sammen-

lignelig med forholdene i dag.


Hovedparten af anlægsarbejdet er allerede udført.

De gennemførte anlægsaktiviteter medførte ingen kendte gener i form af emissi-

oner.

De resterende anlægsarbejder forventes derfor heller ikke være årsag til væ-

sentlige påvirkninger i form af emissioner.

Samlet set vurderes emissionerne fra anlægsfasen - både den udførte og reste-

rende - således ikke at påvirke luftkvaliteten væsentligt, men afskærmning mod

øst kan mindske evt. gener. Det kan forventes, at de nationale luftkvalitetskrite-

rier er overholdt.


Driftsfasen forløber fra 2018 og de primære påvirkninger på luftkvaliteten kan

her begrænses til lugtgener og emissioner fra renseanlægget, støv emissioner

fra genbrugspladsen samt emissioner fra trafikken i området. I forhold til påvirk-

ning af luftkvaliteten forventes de primære emissionskilder således at være af-

kast fra rensningsanlægget samt trafik til genbrugsstationen og de otte skralde-

biler.

Renseanlægget vil blive flyttet til Solrødgård området. Der forventes, at lugte-

missionerne vil være mindre end emissionsniveauerne i dag, da samtlige tanke

er overdækkede og der er installeret luftrensning på renseanlægget. Solrødgård

ligger omgivet af marker, og med 1 km til nærmeste boligkvarter. På grund af

afstanden forventes boligområderne ikke at blive påvirket. Renseanlægget vil

desuden være delvist nedgravet, og der vil være mindre diger omkring området,

der vil reducere lugtemissioner til det nye boligområde øst for Solrødgård. Sam-

let set vurderes gener fra renseanlægget at være reduceret i og med, at rense-

anlægget er flyttet til et mindre sårbart område, samt at det er et mere mo-

derne anlæg, der har færre lugtemissioner.

Genbrugsstationen er ligeledes blive flyttet ud i Solrødgård området, hvor spred-

ningsforholdende er gode og der er længere til beboede områder. Det vurderes

derfor at potentielle støvemissioner fra støvende fraktioner udelukkende kan

være til gene for de personer, der opholder sig på afleveringsområdet. For at

undgå støv emissioner i dette område under de primære vejrforhold, er oplag af

støvende fraktioner blevet placeret mod øst på pladsen, således at vestenvinden

ikke driver støv og partikler ind over afleveringsområdet. Det nye boligkvarter

mod øst vil være afskærmet af de mindre diger og læhegn, der omkranser om-

rådet. Det vurderes således, at støvemissioner fra genbrugspladsen ikke vil ud-

gøre et problem, hverken på afleveringsområdet eller i det nye boligområde.



En udflytning af de omfattede anlæg vil ændre de trafikale forhold i området

omkring Solrødgård. I Tabel 11-3 kan trafiktallene for området ses.

Tabel 11-3 Skønnede ændringer i trafiktal

ÅDT i 2013

uden Favrholm

Ændringen

som følge

af Solrød-

gård (ÅDT)

%-vis stig-

ning

Overdrevsvejen 10.000 +600 6%

Lyngevej (Nord) 3.100 +1.600 52%

Lyngevej (Syd) 3.100 +400 13%

Roskildevej

(Nord)

10.000 +600 6%

Roskildevej (Vest) 12.000 +400 2%

Ud fra Tabel 11-3 ses det, at der sker en generel stigning i trafikken på de om-

kringliggende veje ved Solrødgård, på grund af udflytningen af servicefacilite-

terne. Det kan derfor forventes, at den øgede trafikmængde vil bidrage med

emissioner til luft med en samlet stigning på omkring 9 %. Lokalt kan der fore-

komme en større stigning i emissioner, men da trafikken flyttes ud til et område

med gode spredningsforhold, og hvor luftkvaliteten i forvejen er relativt god

grundet bl.a. lav trafikmængde, vurderes en stigning dog at have et relativt lavt

bidrag. Indretning af p-plads til de otte skraldebiler vil kun medføre marginal

øgede emissioner. Desuden flyttes trafikken ud af byen og dermed væk fra be-

boede områder.

Genbrugspladsen er den største kilde til trafik i dag og i fremtiden. Ved den tidli-

gere placering skulle trafikken igennem et industri- og detailhandelsområde og

påvirkede derved mange mennesker. En flytning af genbrugspladsen må derfor

anses at være en forbedring, fordi færre mennesker påvirkes af trafikken til gen-

brugspladsen.

11.6 Konklusion

Overordnet set kan det forventes, at en udflytning af rensningsanlæg og gen-

brugsstation vil have en relativt lille påvirkning på den lokale luftkvalitet, da bi-

draget fra de nye anlæg er begrænset samtidig med, at spredningsforholdene i

området er gode. Desuden vil udflytningen bringe emissionskilderne på længere

afstand af de beboede områder og dermed have en positiv indvirkning på den

lokale luftkvalitet i de eksisterende områder. Diger samt delvis nedgravning af

renseanlæg vil reducere emissioner til det nye boligområde mod øst. Samlet set

vurderes det at være påvirkningen på luft og klima er mindre.



12 Landskab

Landskabet er formet af istider, vejr, vand og vind, og jordbunden er et resultat

heraf. Landskabet i og omkring projektområdet er desuden gennem århundreder

blevet præget af menneskets aktiviteter, herunder opdyrkning, bosætning, indu-

stri, udvikling af infrastruktur og byudvikling.

I dette kapitel er der fokus på den naturgeografiske landskabsdannelse og geo-

morfologi, mens den menneskelige påvirkning gennem tiderne er behandlet i ka-

pitlet om kulturarv. Landskabsæstetiske beskrivelser og grafiske visualiseringer

af Klima- og Miljøpark Solrødgård er behandlet i en særskilt rapport, Design

Guideline. Til vurdering af projektets visuelle påvirkning på landskabet er udar-

bejdet foto-visualiseringer.

Forhold for landskab, jordbund og visuelle forhold fra før 2014 er kortlagt og be-

skrevet, og deres betydning er vurderet. Med afsæt heri er der foretaget en vur-

dering af konsekvenserne af projektets miljøpåvirkninger og hvorvidt de er mid-

lertidige eller permanente.

12.1 Lovgrundlag

Fredede områder, sø- og åbeskyttelseslinjer samt skovbyggelinjer er beskyttede

i henhold til naturbeskyttelsesloven. De øvrige beskyttede områdetyper, der er

relevante for landskab og nævnes her, indgår i kommuneplanen jf. bestemmel-

ser i planloven.

Som det ses af Figur 12-1 og Figur 12-2 nedenfor, er der forskellige landskabe-

lige udpegninger i og omkring projektområdet. Disse beskrives her.



Figur 12-1 Figuren viser projektområdet og de landskabelige udpegninger i influens-

området. Influensområdet defineres som kortets udstrækning.

12.1.1 Skovbyggelinje og Sø-beskyttelseslinje

Det nye vandværk berøres af sø-beskyttelseslinjen omkring Favrholm Sø, der

overlapper projektområdet i nord. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 16 må der

ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, ligesom der ikke må fore-

tages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra

søer, som har en vandflade på mindst 3 ha og fra de vandløb, der er registreret

med en beskyttelseslinje.

Der skal således søges om dispensation for sø-beskyttelseslinjen inden opførsel

af vandværket.



12.1.2 Indblikspunkter og –kiler, Frederiksborg Slot

Projektområdet ligger tæt på både indblikskiler og -punkter til Frederiksborg

Slot. Disse vil ikke blive påvirket af projektet.

12.1.3 Landskabskiler

NV og NØ for projektområdet er der udlagt landskabskiler. Disse vil ikke berøres

af projektet.

12.1.4 Geologisk bevaringsværdi

Syd for projektområdet er et areal med geologisk bevaringsværdi. Dette vil ikke

blive påvirket af projektet.

12.1.5 Landskabelige værdier

Projektområdet ligger i et landskab, der rummer landskabelige værdier. Føl-

gende retningslinjer er gældende (jf. Hillerød Kommuneplan, 2017):

› 2.7.6

Indenfor områder med landskabelige værdier, må tilstanden eller arealan-

vendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltele-

menter kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra et væsentligt samfunds-

mæssigt hensyn, og såfremt det sker ud fra en konkret vurdering og i hen-

hold til anbefalingerne i landskabskarakteranalysen.

› 2.7.7

Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og an-

læg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug,

skovbrug og fiskeri.

› 2.7.8

Såfremt der placeres bygninger og anlæg inden for områderne, der skal

vedligeholdes, skal disse placeres og udformes under hensyntagen til land-

skabskarakteranalysens anbefalinger for området, så landskabsværdierne

ikke forringes.

› 2.7.9

Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse

og forståelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begræn-

ses inden for naturområder, der er særligt sårbare.

12.1.6 Andre udpegninger

Der er ingen å-beskyttelseslinjer, fredninger, lavbundsarealer eller kirkebygge-

linjer, der kan blive berørt af projektet. Der er ikke udpeget større sammenhæn-

gende landskaber eller uforstyrrede landskaber der påvirkes af projektet.



Figur 12-2 Figuren viser projektområdet og landskabelige udpegninger i influensområ-

det. Influensområdet defineres som kortets udstrækning.

12.1.7 Landskabskarakterområder

Hillerød Kommune har i 2011 udarbejdet en landskabskarakteranalyse. Analysen

har dannet baggrund for udpegningen til de landskabelige værdier i kommune-

planen. Analysen går ud på at registrere og beskrive landskabernes særlige ka-

rakteristika, bl.a. på baggrund af en naturgeografisk-, en kulturgeografisk- og

en rumlig visuel analyse. Herefter opdeles landskabet i områder, landskabska-

rakterområder, som er ”et specifikt, unikt landskabsområde med et tydeligt,

ensartet og genkendeligt samspil mellem naturgrundlag, arealanvendelse og

områdets særlige rumlige visuelle forhold som bevirker, at det adskiller sig fra

de omkringliggende naboområder". Afgrænsningen af de udpegede landskabska-

rakterområder omkring projektområdet ses af Figur 12-2. Projektområdet ligger

inden for karakterområdet Havelse Ådal. En kort beskrivelse af landskabskarak-

terområdet ses i Figur 12-3.



Landskabskarakter: Havelse Ådal

Middelskala landskab med fladt terræn. Et enkelt og åbent landbrugslandskab med lange

kik. Mange middelstore intensivt dyrkede markfelter og ekstensivt landbrug eller udyrkede

arealer i lavbundsområderne. Bygningsstrukturen er præget af spredtliggende smågårde

og flere landsbyer. Bevoksningsstrukturen er præget af tilgroede vådområder og spredte

beplantninger samt en velafgrænset skov, Lyngby Skov. Områdets karaktergivende ele-

menter er lavbundsområder i sammenhæng med vandløb, middelstore marker med

spredtliggende gårde og husmandssteder samt mange forskellige tekniske anlæg.

Figur 12-3 Beskrivelse af landskabskarakteren i det aktuelle landskabskarakterområde

(Hillerød Kommune, 2011).

Kommunen har vurderet karakterområdernes styrke, tilstand, visuelle oplevel-

sesmuligheder og sårbarhed med henblik på at kunne fastsætte nogle strategi-

ske mål for landskabet og nogle anbefalinger til, hvorledes de landskabelige in-

teresser kan inddrages i planlægningen og forvaltningen af det åbne land.

Karakterområdets styrke, tilstand, visuelle oplevelsesmuligheder og

sårbarhed

Det landskab, der ligger inden for projektområdet, er vurderet til at være særlig

karakteristisk i styrke. Det betyder, at de karaktergivende landskabstræk frem-

står tydelige. Projektområdets tilstand, dvs. hvor intakt og uforstyrret landska-

bet er her, er vurderet til at være middel.

På Figur 12-2 er vist de udpegede visuelle oplevelsesmuligheder i influensområ-

det. De tre vindmøller vest for projektområdet er udpeget i kraft af deres betyd-

ning som orienteringspunkter. Herudover er udpeget linjeformede visuelle ople-

velsesmuligheder/udsigtspunkter øst for projektområdet. Området omkring

Favrholm og Smørkilde Bakke er begge udpeget som arealer med visuelle ople-

velsesmuligheder.

Projektområdet ligger i et landskab, som er vurderet til ikke at være sårbart.

Sårbarhed her henviser til, hvor påvirkelig landskabskarakteren er overfor æn-

dringer.

Strategiske mål og anbefalinger

Som det ses på Figur 12-2 er landskabet inden for projektområdet udpeget som

et vedligeholdelseslandskab og dermed et landskab med landskabelige værdier

(jf. ovenfor).

Kommunen har beskrevet følgende anbefalinger som vedrører projektet og det

landskab det ligger i (Landskabskarakterområde 5 – Havelse Ådals landskab,

2011):

› ”Karakteren med mange vådområder og vandløb bør understøttes ved at

genoprette, pleje og vedligeholde vådområderne og de vandløbsnære områ-

der. ”



› ”Større tekniske anlæg som eksempelvis biogasanlæg og kraftvarmeværk,

højspændingsanlæg mv. bør ikke etableres i landskabet, da det visuelt vil

tage udsynet i det åbne flade landskab. ”

› ”Ny bebyggelse, herunder nye landbrugsbygninger, bør indpasses til den

eksisterende bebyggelse og indpasses, så nye bygninger ikke tager op-

mærksomheden i det åbne landskab. Det bør sikres at de opføres i lav

højde og i et materialevalg og i en udformning, så de indpasses i landskabet

og ikke er iøjefaldende. ”

› ”Området bør friholdes for skovrejsning, da skov vil være rumafgrænsende i

den åbne ådals landskab. ”

12.2 Metode

I kortlægningsdelen beskrives dels de relevante planforhold, dels de landskabe-

lige, geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold, der optræder i influensom-

rådet.

Projektets midlertidige og permanente konsekvenser for landskab, jordbund og

visuelle forhold er vurderet på baggrund af kortlægningen, projektets forventede

udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter.

Det er vurderet for hver påvirkning, om konsekvenserne heraf er væsentlige el-

ler ikke væsentlige.

Nedenfor er opstillet en foreløbig liste over de påvirkninger, der vurderes at

kunne medføre konsekvenser for landskabet, jordbunden og de visuelle forhold.

Midlertidige påvirkninger:

› Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger, der kan påvirke lavbunds-

arealer eller vådområder

› Flytning og midlertidigt deponi af overskudsjord.

Permanente påvirkninger:

› Arealinddragelse og terrænændringer til de blivende strukturer og omgivel-

ser, som kan medføre en permanent ændring på landskabet

› Anlæggets barriereeffekt og fragmentering af landskabet, der permanent

kan ændre færdsel og struktur i landskabet

› Permanent genplacering af afgravet jord (f.eks. som volde eller terrænæn-

dring)

› Permanente visuelle påvirkninger på landskabet (f.eks. indkig til skorstenen

på procesvarmeværket, etablering af vådområder mv.).



Projektet vil herudover blive vurderet i forhold til de relevante retningslinjer un-

der kommunale planforhold i kapitel 4.

For alle permanente konsekvenser er det vurderet, om det er muligt at afværge,

mindske eller kompensere for dette. I det omfang det er muligt, er de relevante

foranstaltninger indarbejdet i projektet.

12.2.1 Afgrænsning

Influensområdet for landskab, jordbund og visuelle forhold rækker længere ud,

end det generelle projektområde på grund af den visuelle påvirkning udenfor

området. Nedlæggelse af eksisterende genbrugsplads og renseanlæg behandles

ikke i dette kapitel, da der ikke er kendskab til, hvad områderne skal anvendes

til fremover og de ligger begge i bymæssig bebyggelse (jf. kapitel 4).


ningsudtalelse


Landskabet, geomorfologien og jordbunden er beskrevet og kortlagt på grundlag

af feltbesigtigelse (18. november 2013) samt oplysninger indhentet fra bl.a.:

› Nye og gamle topografiske kort

› Per Smeds Landskabskort (geomorfologisk kort)

› Jordartskort fra GEUS, 1:200.000

› 4-cm kort, ældre målebordsblade

› Terrænkort med højdekurver

› Ortofotos

› Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer herunder Hillerød

Kommunes Landskabskarakterkortlægning/Landskabskarakterområde 5 –

Havelse Ådals landskab (Hillerød Kommune, 2011)

› Landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden, Ny station og byzone

(Thing & Wainø, 2008)

› Kommuneplan 2013 og lokalplaner

› Danmarks Miljøportal med beskyttelseslinjer for åer, søer og skovbyggelin-

jer

› De landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer i Design Guideline

(Maj, 2013) samt visualiseringer udarbejdet af C.F. Møller (November,

2013).


serne

Datagrundlag

Landskab › Større teknisk

anlæg i det åbne

land

› Visuelt indblik til Hillerød

og Frederiksborg Slot

Besigtigelse, visu-

aliseringer



12.3 Miljøstatus

12.3.1 Geomorfologi, jordart, terræn og hydrologi

Som det ses af Figur 12-4, er landskabet omkring Hillerød domineret af moræ-

neaflejringer fra sidste istid. Særligt nord og øst for Hillerød forekommer en del

markante randmoræner og i nord, syd og vest ses dødispræg fra forskellige isti-

der. Selve projektområdet kan karakteriseres som moræneslette med en snert

af dødisrelief. Smørkilde Bakke umiddelbart nordøst for projektområdet er en lo-

kal dødisbakke.



Figur 12-4 Per Smeds geomorfologiske landskabskort med projektområdet markeret

centralt.

Som det ses af jordartskortet 1:200.000 på Figur 12-5, varierer jordbundsfor-

holdene fra moræneler på de højeste partier i øst over et smalt bælte med



ferskvandsdannelser langs Havelse Å til et parti med smeltevandssand og -grus i

det nordvestlige hjørne.

Figur 12-5 Jordartskortet i 1:200.000 fra GEUS viser jordtyperne i og omkring pro-

jektområdet.

Arealet, hvor Klima- og Miljøpark Solrødgård foreslås opført, ligger delvist sæn-

ket i forhold til landskaberne øst herfor (jf. Figur 12-6). Terrænet falder jævnt i

store bløde bølger fra Roskildevej og Lyngevej ned mod Havelse å og området er

synligt fra de omkringliggende veje. Umiddelbart nordøst for området ligger

Smørkilde Bakke, som hæver sig markant i terrænet.



Figur 12-6 Terrænet i og omkring projektområdet.



Figur 12-7 Projektområdet ligger lavt i terrænet i forhold til landskaberne i det kom-

mende Favrholm. Højspændingsledninger og -master anes i baggrunden

mod syd. Gæs flyver ovenfor.

Projektområdet gennemskæres af Havelse Å og Slåenbækken, der løber langs

Hillerød Motorvejen i den sydligste del af projektområdet. Mod sydvest er der et

par mindre søer og mosearealer. Længst mod syd er der et større skov- og mo-

seområde, der gennemskæres af Slåenbækken. Umiddelbart nordøst for områ-

det ligger Smørkilde Bakke med en mindre sø for foden af bakken. Nord for om-

rådet ligger Favrholm, hvor Favrholm Sø blev etableret i 1996.

12.3.2 Landskabets karakter

Dyrknings- og bebyggelsesmønster, bevoksningsstruktur samt tekniske

anlæg

Landskabet i selve projektområdet var domineret af de åbne, middelstore og in-

tensivt dyrkede markflader, som er omkranset af store vejanlæg: Hillerødmotor-

vejens forlængelse, Roskildevej og Lyngevej. Mod vest er der nærhed til tre

vindmøller og mod sydøst forløber Frederiksværkbanen. Der er både højspæn-

dingsledninger syd og vest for området og der en telemast indenfor projektom-

rådet. Projektområdet gennemskæres som ovenfor nævnt af Havelse Å og Slå-

enbækken. Der løber endvidere et nord-sydgående stendige midt igennem om-

rådet. Stendiget er enkelte steder gennembrudt.

I den vestligste del af projektområdet omkring Slåenbækken er arealet mere

ekstensivt drevet og der blev i 2007 etableret et lille vådområde. Sydligst i pro-

jektområdet lå Vejdirektoratets og Hillerød Kommunes materialegård, som blev

nedrevet i forbindelse med projektet. Mod Hillerød Motorvejens forlængelse er et

større vådområde med nogle mindre vandhuller og moseforekomster samt en

del skov- og kratbeplantning. Omkring den nordligste del af Havelse Å og langs

med Roskildevej ses også skovbeplantning. Langs Havelse Å er spredt beplant-

ning i form af træer og mindre kratbevoksninger. Øst for diget ses enkelte store

træer. Hvor Havelse Å møder Roskildevej er Roskildevej anlagt på en vold. Dette

bevirker, at der fra vejen og ned i projektområdet er en skrænt.



Figur 12-8 Stendiget gennemskærer projektområdet, Smørkilde Bakke hæver sig th i

fotoet, og Roskildevej ligger på vold tv.

Materialegården var den eneste bebyggelse i selve projektområdet. Umiddelbart

syd og sydøst for projektområdet, ligger nogle spredte gårde. Nord og nordøst

for området ligger enkelte boliger samt Favrholm, en tidligere herregård, som i

dag er fredet og benyttes til kursusfaciliteter af Novo Nordisk. Ved Favrholm er

der et større vådområde med afgræssede engarealer, fugletårn og stisystem.

Umiddelbart nordøst for området ligger Smørkilde Bakke, som hæver sig i land-

skabet.

Landskabets rumlige og visuelle forhold

Influensområdets karaktergivende landskabselementer i form af tilgroede våd-

områder, spredt bebyggelse, småbeplantninger, de store veje og ikke mindst de

middelstore markflader skaber tilsammen et middelskala landskab. Inde i selve

projektområdet skabte terrænet og beplantning i syd og nord samt de omkran-

sende veje, et forholdsvist afgrænset landskab. Fra projektområdet er der lange

kig mod vest, hvorimod ind- og udsigtsforholdene er mere begrænsede fra de

andre retninger. Fra projektområdet kan man ikke se Frederiksborg Slot.

Landskabet i projektområdet opleves åbent pga. de mellemstore markflader og

få landskabselementer, sidstnævnte bevirker også at landskabet fremstår en-

kelt. De tre vindmøller vest for projektområdet, højspændingsledninger i både

syd og vest, telemasten i projektområdet samt de omkransende veje giver en

oplevelse af visuel uro. I området opleves støj fra de omkringliggende veje.

Figur 12-9 De tre vindmøller og højspændingsledninger ses vest og syd for området.




12.4.1 Geomorfologi, terræn og jordbund

Projektet vurderes ikke have væsentlige konsekvenser for geomorfologi eller

jordbund, men projektet indeholdt terrænændringer til de blivende strukturer,

hvilket medførte en ændring af landskabet.

12.4.2 Landskabets karakter

Dyrknings- og bebyggelsesmønster, bevoksningsstruktur samt tekniske

anlæg

Landskabet har ændret karakter fra at være domineret af åbne, middelstore og

intensivt dyrkede marker, til at være et delvist bebygget teknologisk landskab

med grønne og blå landskabselementer. Det, at landskabet er præget af de om-

kringliggende tekniske anlæg og infrastrukturelementer, gør, at ændringen til et

landskab med et mere teknologisk udtryk ikke vurderes at være en væsentlig

påvirkning.

Figur 12-10 Illustration af landskabet i Solrødgård Miljø-, Klima- og Energipark (C.F.

Møller, 2013).

Det nord-sydgående stendige blev kun i beskedent omfang påvirket negativt af

projektet. Kun eksisterende gennembrydninger er blevet udvidet Til gengæld er

diget blive mere synligt i den sydlige ende, hvor det før var tilgroet med pilekrat.

De eksisterende vådområder, småbiotoper og beplantninger i området bl.a.

langs Havelse Å og Slåenbækken er i vid udstrækning blevet bevaret.

Projektet bevirker ikke en væsentlig øget barriereeffekt og fragmentering af

landskabet, da landskabet allerede er omkranset af store veje.



Landskabets rumlige og visuelle forhold

I masterplanen var der gjort meget for, at landskabet skal tænkes ind i projek-

tet, både i form af vådområder, terræn, byggeri og beplantning med fokus på at

indpasse projektet i landskabet og de naturgivne forhold. Karakteren i projekt-

området er ændret til et teknologilandskab med landskabelige værdier, hvilket

på mange måder passer godt til landskabet umiddelbart omkring projektområ-

det, som i dag er omkranset af veje og påvirket visuelt af både vindmøller og

højspændingsmaster. Samtidig har projektet kunne højne oplevelses- og læ-

ringsværdien i området gennem bl.a. øget adgang og formidling.

Figur 12-11 Visualisering fra Roskildevej ved krydset med Hillerød Motorvejens forlæn-

gelse i retning sydøst (fotostandpunkt 3) før anlæg af Solrødgård.



Figur 12-12 Visualisering fra Roskildevej ved krydset med Hillerød Motorvejens forlæn-

gelse i retning sydøst (fotostandpunkt 3B) efter anlæg af Solrødgård, med

nordlige beplantningsbælter.

I masterplanen er der gjort meget ud af det beplantningsmæssige udtryk i om-

rådet. Grønne korridorer/levende hegn er med til at bevare området grønt og

har en afskærmende effekt. Visualiseringerne ovenfor illustrerer, hvordan Sol-

rødgård-projektet vil opleves ved Roskildevej, øst for afkørslen i driftsfasen og

hvad beplantning kan betyde.

Figur 12-13 Luftfoto syd for Solrødgård som det så ud før 2014.



Figur 12-14 Visualisering af Solrødgård-projektet fra luften syd for Solrødgård.

Arkitektur og materialevalg har betydning for, hvordan bygninger opleves og in-

tegreres i landskabet. Der lægges i masterplanen op til et enkelt materialevalg

og arkitektonisk udtryk samt grønne facader. For at indpasse bygningerne i

landskabet er der i masterplanen udregnet en række vejledende volumenhøjder

fordelt på delområder. Delområderne holdes i en relativ homogen volumen-

højde.

Figur 12-15 Området som det kunne opleves før 2014 fra Hestehavevej, den kom-

mende Favrholm Bydel.



Figur 12-16 Visualisering af Solrødgård-projektet fra den kommende Favrholm Bydel.

12.5 Konklusion

På grundet af indpasningen af projektet i det eksisterende landskab i projektet

samt det forhold, at landskabet i Hillerød Kommunes landskabskarakteranalyse

er vurderet til ikke at være særligt sårbart over for ændringer og ikke rummer

store landskabsværdier i dag, vurderes påvirkningen at være moderat.



13 Kulturarv

Kulturarven består af både synlige og umiddelbart ikke-synlige enkeltelementer,

strukturer og helheder i landskabet. Kulturarven afspejler menneskets brug og

påvirkning af landskabet fra oldtid, historisk tid og frem til vor tid. De kulturhi-

storiske værdier spænder fra arkæologiske lokaliteter til moderne kulturmiljøer.

Ordet kulturarv dækker i dette kapitel også arkæologi.

I dette kapitel er de eksisterende forhold for arkæologi og kulturarv kortlagt og

beskrevet, og deres betydning er vurderet. Med afsæt heri, er der foretaget en

vurdering af konsekvenserne af projektets påvirkninger i henholdsvis anlægs- og

driftsfasen på arkæologi og kulturarv.

Ud over kortlægning og vurdering på basis af tilstanden i 2014, er det desuden

tilføjet, hvorvidt der blev gjort arkæologiske fund i forbindelse med anlægsarbej-

det, af det nu-opførte byggeri.

13.1 Lovgrundlag

Dele af projektområdet var tidligere omfattet af retningslinjer i kommuneplanen

for Hillerød Kommune, som havde til formål at varetage kulturhistoriske interes-

ser. Det udpegede indsatsområde går gennem projektområdet og omfatter Favr-

holm Voldsted. Hovedparten af målsætningerne i planen er gennemført, idet

voldstedet ved Favrholm og dets omgivelser afgræsses, der er opsat oplysnings-

skilt og udarbejdet en folder. Formålet med planen er at beskytte de jorddæk-

kede spor og formidle kulturmiljøet, at etablere en intern stiforbindelse til vold-

stedet og forbinde stien med den grønne kile samt at pleje voldstedet og dets

omgivelser, de gamle vangediger fra stutteridriftens tid samt langdyssen ”Rok-

kestenen” der ligger NV for projektområdet.

Der er ikke udpeget egentlige kulturmiljøer eller kirkebeskyttelseslinjer i og om-

kring projektområdet.

Anden lovgivning og planforhold er nævnt nedenfor under de enkelte kulturarvs-

interesser og arkæologi.

13.2 Metode

Påvirkningerne i anlægsfasen er som udgangspunkt knyttet til anlægsarbejdet

og er af midlertidig karakter. Da anlægsarbejdet stort set er gennemført, vil det

blive behandlet retrospektivt i denne vurdering. I driftsfasen er påvirkningerne

permanente fra selve anlægget og driften af Klima- og Miljøpark Solrødgård.

Det er vurderet for hver påvirkning, om konsekvenserne heraf er væsentlige el-

ler ikke væsentlige for kulturarven.

Nedenfor findes en liste over påvirkninger fra projektet i driftsfasen, der vurde-

res potentielt at kunne medføre væsentlige konsekvenser for kulturarv:



Anlægsfasen påvirkninger:

› Mulighed for, at der gøres nye fund i forbindelse med gravearbejder

› Der vil være risiko for, at arkæologiske værdier og kulturlag ødelægges i

forbindelse med gravearbejdet

› Arealinddragelse til arbejdsarealer, oplagsplads etc. kan medføre midlertidig

inddragelse af arealer med kulturhistoriske interesser. Dette kan i nogle til-

fælde medføre permanente ændringer af kulturhistoriske værdier, for ek-

sempel ved ændring i belægninger og lignende

› Direkte fjernelse eller gennembrud af kulturelementer, som f.eks. beskyt-

tede diger, ved gravearbejde mv.

› Barriereeffekten som følge af anlægsarbejder, der kan besværliggøre ad-

gangen til de kulturhistoriske interesser

› Midlertidige grundvandssænkninger kan medføre udtørring og iltning af

jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Dette kan ødelægge beva-

ringsforholdene, og medføre nedbrydning af genstande af organisk materi-

ale som træ, horn, læder, tekstil mv.

Driftsfasens påvirkninger:

› Arealinddragelse til f.eks. bygninger eller adgangsveje kan medføre perma-

nent inddragelse af arealer med kulturhistoriske interesser

› Varig opsplitning af kulturhistoriske sammenhænge som følge af anlægget

› Forbedret tilgængelighed til og dermed bedre mulighed for at opleve den

eksisterende kulturarv.

13.2.1 Afgrænsning

Influensområdet for arkæologi og kulturarv ses på Figur 13-1 neden for og af-

grænses i sydøst af jernbanen. Når der i teksten henvises til selve projektområ-

det, er der tale om det areal der ligger mellem Roskildevej, Lyngevej og Hille-

rødmotorvejens forlængelse. Influensområdet på kulturarven er større end selve

projektområdet. Projektets påvirkning af kulturarven rækker ud over selve pro-

jektområdet, fordi projektområdet indgår i en kulturhistorisk helhed med de om-

kringliggende landskaber og ikke mindst den tidligere herregård Favrholm nord

for projektområdet.

Nedlæggelse af eksisterende genbrugsplads og renseanlæg behandles ikke i

dette kapitel.


udtalelse om, hvilke miljøemner der skal behandles, hvilke aspekter der skal



belyses og hvilken metode, der skal anvendes. Afgrænsningen for så vidt angår

luft og klima kan ses af Tabel 13-1.


ningsudtalelse


Kulturarven inden for influensområdet er beskrevet og kortlagt ved hjælp af felt-

besigtigelse og følgende kilder:

› 4-cm kort, høje og lave målebordsblade samt ortofotos

› Oplysninger om kulturarv fra Nordsjællands Folkemuseum

› Oplysninger fra Kulturarvsstyrelsens databaser Fund og Fortidsminder samt

Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB), herunder fredede og ikke-

fredede fortidsminder, kulturarvsarealer, beskyttede sten- og jorddiger

samt fredede og bevaringsværdige bygninger. www.kulturarv.dk

› Oplysninger fra Kulturhistorisk Atlas www.historiskatlas.dk

› Hillerød Kommunes udpegning af kirkeomgivelser mv.

› Diverse videnskabelige publikationer og vejledninger herunder Hillerød

Kommunes Landskabskarakterkortlægning (Hillerød Kommune, 2011).

Der kan findes arkæologiske interesser i området, der ikke fremgår af denne

rapport. Dette skyldes, at de meget gamle kulturspor ofte ligger skjult under

jordoverfladen. Findes der fortidsminder under anlægsarbejdet, er det omfattet

af museumslovens § 27 stk. 2 (LBK nr. 358 af 08/04/2014), hvorved arbejdet

skal standses og fundet anmeldes til Folkemuseet, der på daværende tidspunkt

var det ansvarlige museum. Nordsjællands Folkemuseum gennemførte inden op-

førelsen af Solrødgård arkæologiske forundersøgelser. Det ansvarlige museum i

dag (2018) er Museum Nordsjælland.

13.3 Miljøstatus

Beskrivelsen af eksisterende forhold er baseret på områdernes nuværende til-

stand. For nogle kulturarvselementer vil den ikke være den samme som i refe-

rencescenariet (2018). Dette gælder fundsteder og evt. et dige i byudviklings-

området Favrholm. Disse påvirkes dog ikke af dette projekt. De væsentligste

forskelle mellem eksisterende forhold og referencescenariet er nævnt i kapitel 3.


serne

Datagrundlag

Kulturarv › Anlægsarbejde i

kulturarvsarealer

› Beskyttet jorddige

› Favrholms gamle vand-

mølle

http://www.kulturarv.dk/

http://www.historiskatlas.dk/



De eksisterende kulturhistoriske forhold indenfor influensområdet er gennem-

gået nedenfor. Ikke alle nævnte steder, bygninger mv. vil blive direkte berørt af

projektet.

Figur 13-1 viser placeringen af arkæologi og kulturarv i influensområdet, som

bliver beskrevet i de efterfølgende afsnit.

Figur 13-1 Forekomst af arkæologi og kulturarv i influensområdet. Influensområdet

afgrænses i sydøst af jernbanen, som markeret.

13.3.1 Områdets kulturhistoriske udvikling

Ved sammenligning af de høje målebordsblade fra 1842-1899 (Figur 13-2) og de

lave målebordsblade fra 1900-1960 (Figur 13-3) ses det, at vandet i landskabet

er forsvundet. Grøfter er blevet rørlagt og vådområdet vest for Favrholm (som

formentlig har været mølledam til Ladegaards Mølle) er forsvundet. Der skete

ikke de store ændringer mht. bebyggelse og vejforløb i denne periode.



I perioden fra det lave målebordsblad og frem til i dag er der sket store ændrin-

ger i vejforløbet med etablering af Hillerød Motorvejens forlængelse og Over-

drevsvejen. Ladegaards Mølle er væk. Til gengæld er der kommet mere vand til-

bage i landskabet ved etablering af regnvandsbassinet ved Favrholm og genåb-

ningen og genslyngning af Slåenbækken på strækningen inden udløbet i Havelse

Å. Materielgården er blevet etableret, men i øvrigt er bebyggelsesmønstret ikke

ændret nævneværdigt.

Figur 13-2 Det historiske kort fra 1842-1899 (høje målebordsblad) viser bl.a. Lade-

gaards Mølle (jf. pil).



Figur 13-3 Det historiske kort fra 1900-1960 (lave målebordsblad).

13.3.2 Kulturarvsarealer

Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsmin-

der. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indi-

kator for, at der kan være væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kultur-

arvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder.

Indenfor kulturarvsarealer skal der derfor tages ekstra hensyn under anlægsar-

bejder.

Indenfor området, hvor Solrødgård anlægges, er der udpeget et kulturarvsareal.

Kulturarvsarealet udgør ca. 50 % af projektområdet. Udstrækningen af arealet

ses på Figur 13-1. Det udpegede kulturarvsareal er af regional betydning. Områ-

det er muligvis identisk med det middelalderlige herresæde Faurholm (gammel

stavemåde), som første gang er omtalt i 1354. I midten af 1500-tallet kom her-

regården under kronen og blev brugt som ladegård. Faurholm blev bortforpagtet

indtil det i 1720 blev lagt ind under det Kgl. Stutteri. Indtil det nuværende



Favrholm blev opført, anvendtes jorderne, i mellemtiden, som kongelige stutte-

rivange for avlsarbejdet med de berømte Frederiksborg heste.

(www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/165461) (Frederiksborg Amt,

1999)

(http://www.hillerod.dk/da/ForBorgere/Natur_Miljoe_og_Klima/Natur_vandloeb/

Rokkestenen.aspx)

Inden for kulturarvsarealet er der et fredet fortidsminde samt gjort fund af un-

derjordiske fortidsminder, hvilket beskrives under hhv. afsnit 13.3.3 og 13.3.4.

Såfremt der stødes på fortidsminder under gravearbejdet, skal arbejdet stand-

ses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til

museet i følge § 27, stk. 2 i museumsloven.

13.3.3 Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer

Fortidsminder er de ældste kulturspor i landskab og byrum. De synlige, fredede

fortidsminder er f.eks. gravhøje, ruiner, voldsteder, broer m.m. De ikke synlige

fortidsminder består af spor under jordoverfladen fra bopladser, grave, kulturlag

i byer, kultpladser, vejforløb m.m. De synlige fortidsminder ligger ofte markant

og er med til at give landskabet og byrummene karakter. For at bevare denne

del af kulturarven er mange synlige fortidsminder fredet.

Fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 29e. Ifølge loven må der ikke

foretages ændringer af fortidsminders tilstand. I naturbeskyttelseslovens § 18

præciseres det, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden

for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museums-

loven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Som det kan ses på Figur 13-1, er der ingen fredede fortidsminder, der ligger in-

denfor selve projektområdet. Det nærmeste ligger umiddelbart nord for Favr-

holm. Det er et fredet fortidsminde med en 100 m beskyttelseszone omkring.

Fortidsmindet rummer:

› Anlægstype: Borg/Voldsted. Datering: Middelalder (dateret 1067 - 1535

e.Kr.)

› Anlægstype: Voldgrav. Datering: Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.)

13.3.4 Fundsteder

Der er generelt mange ikke-fredede fortidsminder, også kaldet fundsteder, i in-

fluensområdet (jf. Figur 13-1). Jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske an-

læg vil være omfattet af museumslovens § 27.

Inden for selve anlægsområdet er der fem fundsteder (jf. Figur 13-1) (www.kul-

turarv.dk/fundogfortidsminder):

› Fundsted nummer 1 består af to fund:

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/165461

http://www.hillerod.dk/da/ForBorgere/Natur_Miljoe_og_Klima/Natur_vandloeb/Rokkestenen.aspx

http://www.hillerod.dk/da/ForBorgere/Natur_Miljoe_og_Klima/Natur_vandloeb/Rokkestenen.aspx



› Enkeltfund, Stenalder


› Det drejer sig om en slibesten af sandsten, samt en skiveøkse og et

dolkskaft, der er fundet på marken.

› Fundsted nummer 2 består af et fund:

› Vandmølle, Historisk Tid

› Ladegaard Mølle er opført i begyndelsen af 1600-årene). Herudover har

Folkemuseet ved detektorafsøgning fundet bronzeben fra gryde, smel-

tet bly og bronzeknap.

› Fundsted nummer 3 består af to fund:


› Det drejer sig om fund af en økse.

› Fundsted nummer 4 består af tre fund:

› Affaldsgrube, Oldtid

› Kogegrube, Oldtid

› Kulturlag, Historisk Tid.

› Fundsted nummer 5 består af diverse fund:

› En nøgle, en stampe, en borgerkrigsmønt og andet, Middelalder.

› Et fragment af en sværd- eller dolkklinge, Bronzealderen.

Nordsjællands Museum har i forbindelse med tidligere VVM-redegørelse for et

nyt renseanlæg i Hillerød oplyst, at de arkæologiske interesser i området især

knytter sig til Favrholms gamle vandmølle - Ladegaards Mølle (jf. ovenfor samt

Figur 13-2 og Figur 13-3), der har ligget ved Havelse Å syd for Favrholm og syd

for Roskildevej, samt fund fra bondestenalderen. Nordsjællands Museum formo-

der, at der kan genvindes gamle trækonstruktioner efter vandmøllen samt det

gamle omløb, når mulden rømmes af. (COWI, 2002) (Nordsjællands Museum,

2012)

Det var forventeligt, at der vil blive gjort flere fund i forbindelse med anlægsak-

tiviteterne, hvilket også var tilfældet. Udover den højtliggende og kendte vand-

mølle ved Ladegårds Mølle, blev der også fundet en lavere liggende mølle ved

Havelse Å. Rester af bygværket vil blive udstillet på Solrødgård.

13.3.5 Fredede og bevaringsværdige bygninger

Bygninger kan være fredede i henhold til bygningsfredningsloven (LBK nr. 685

af 09/06/2011). De fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhi-

storiske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie,

der kan siges at have national betydning.



De bevaringsværdige bygninger fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhi-

storie på et regionalt eller lokalt plan. Mens en fredning gælder hele bygningen,

ude som inde, gælder en udpegning som bevaringsværdig alene bygningens

ydre.

Figur 13-4 Favrholm.

Der findes kun én fredet bygning inden for influensområdet (jf. Figur 13-1),

nemlig Herregården Favrholm, som i dag ejes af Novo Nordisk og benyttes bl.a.

til konferencecenter. Favrholm ligger umiddelbart nord for Solrødgård. Frednin-

gen dækker hovedbygningen samt nordfløjen og forbindelsesbygningen

(www.kulturarv.dk/fbb).

Som det ses på Figur 13-1, er der udpeget flere bevaringsværdige bygninger i

influensområdet med høj bevaringsværdi, men da disse ligger langt fra selve

projektområdet, vil de ikke blive påvirket af projektet.

13.3.6 Diger

Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens § 29a. Digerne er en vigtig

del af kulturlandskabet. Digerne viser tidligere tiders brug af arealer, ejendoms-

skel og administration. De er desuden levesteder og spredningsveje for dyr og

planter, og endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab.

Som det ses af Figur 13-1, er der et beskyttet dige (stendige) på den nordøst-

sydvestgående matrikelgrænse inden for selve projektområdet. Diget strækker

sig fra Slåenbækken til Havelse Å. Stendiget er gennembrudt to steder i den

sydlige del og to passager er faldet sammen. Stendiget fremstår delvist tilgroet

med bl.a. næringskrævende arter og enkelte træer. Herudover fremstår diget

velbevaret, men dog meget tilgroet og skjult på de sydligste 100 m.

http://www.kulturarv.dk/fbb



Figur 13-5 Stendiget går igennem projektområdet, som det så ud før 2014.

Der ses enkelte andre beskyttede sten- og jorddiger i influensområdet, men da

disse ligger langt fra selve projektområdet, påvirkes de ikke af projektet.


13.4.1 Kulturarvsarealer og fundsteder

Ved gravearbejdet i anlægsfasen er der risiko for at arkæologiske fund og kul-

turlag ødelægges. Ligeledes kan midlertidige grundvandssænkninger medføre

udtørring og iltning af jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Dette

kan ødelægge bevaringsforholdene, og medføre nedbrydning af genstande af or-

ganisk materiale som træ, horn, læder, tekstil mv. Kendskabet til eventuelle for-

tidsfund i projektområdet og dermed i kulturarvsarealet er begrænset, og der

kan være områder med hidtil uforstyrrede fortidsminder under jordoverfladen

(jordfaste fortidsminder).

Inden anlægsarbejdet udførte Nordsjællands Folkemuseum arkæologiske forun-

dersøgelser før anlægsarbejdet blev påbegyndt, i henhold til bestemmelserne i

Museumsloven. Formålet med en forundersøgelse er at afklare, om der er beva-

ret fortidsminder på et areal og afgøre om der er tale om væsentlige fortidsmin-

der. Forundersøgelsen danner grundlag for en beslutning om, hvorvidt arealet

eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejder, eller der skal udføres en

egentlig arkæologisk undersøgelse for at dokumentere fortidsminderne på ste-

det.

Som tidligere nævnt knytter de arkæologiske interesser i området sig især til

Favrholms gamle vandmølle (fundsted 2) samt fund fra bondestenalderen



(fundsted 4). Fundsted nummer 2 og 4 (jf. Figur 13-1 ovenfor) kan blive påvir-

ket i anlægsfasen i form af gravearbejde, oplagspladser og grundvandssænknin-

ger.

I forbindelse med anlægsarbejdet blev den kendte vandmølle udgravet, ligesom

en ukendt vandmølle ved Havelse Å blev udgravet. Rester af bygværket tænkes

udstillet på lokaliteten eller besøgscenteret.

Idet områdets arkæologiske kulturarv er blevet registreret, vurderes projektet

ikke at have væsentlige konsekvenser for de to fundsteder i anlægsfasen.

Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer

Det fredede fortidsminde umiddelbart nord for Favrholm samt dets 100 m be-

skyttelseszone omkring påvirkes ikke af Solrødgård-projektet i anlægsfasen.

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Den fredede Herregård Favrholm vil ikke blive påvirket af projektet.

Diger

En påvirkning af kulturarven i projektområdet, er gennembrud af det beskyttede

stendige (som fremgår på Figur 13-1). Stendiget var allerede i 2014 gennem-

brudt to steder i den sydlige del.

Figur 13-6 Eksisterende gennembrud af diget med Hillerødmotorvejen i baggrunden.

Stendiget er bevaret som et vigtigt synligt kulturarvselement i landskabet. Diget

er gennembrudt, hvor der allerede i 2014 var enten et eksisterende gennembrud

eller naturlige passager (sammenbrud af dige). Dette for at skabe sammenhæng

på tværs af diget. Den sydlige del af diget, er gjort mere synlig ved rydning af

krattet og vil udgøre grænse mod det kommende engområde langs Slåenbæk-

ken. Herved får diget med projektet genskabt en del af den oprindelige



funktionalitet. Den eksisterende sydlige gennembrydning vil blive udvidet, med

ca. 3-4 m. Gennembrydningen, der ligger ved det kommende Klima- og miljø-

center, vil ligeledes blive udvidet med 3-4 m.

Der skal søges om dispensation fra Museumslovens § 29 a, stk. 1, idet tilstan-

den af sten- og jorddiger ikke må ændres. Under anlægsarbejdet var det desu-

den vigtigt, at der ikke fjernes mere af diget end højst nødvendigt.


13.5.1 Kulturarvsarealer og fundsteder

Favrholms gamle vandmølle og den ukendte vandmølle ved Havelse Å blev ud-

gravet og skal på sigt formidles. Hermed vil Solrødgård-projektet give mulighed

for, at besøgende kan opleve eventuelle rester og få viden om vandmøllen, hvil-

ket ikke er muligt i dag. Hermed kan projektet give forbedret tilgængelighed til

og mulighed for at opleve kulturarv.

Hvad angår fundsted 4 vil der med projektet ske en opfyldning af overskudsjord

til etablering af en naturø omtrent der hvor fundet er gjort (jf. Figur 13-1). Dette

vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af kulturarven, da eventuelle ar-

kæologiske værdier, der måttes findes her, bliver bevaret i jorden.

13.5.2 Fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer

Der er ingen fredede fortidsminder, der påvirkes af projektet.

13.5.3 Fredede og bevaringsværdige bygninger

Den fredede herregård Favrholm påvirkes ikke direkte af projektet, men vil ligge

nær ved. Området fremstår dog ikke som uforstyrret pga. nærheden til Roskil-

devej.

Diger

Efter anlægsfasens udvidelse af de eksisterende gennembrydninger af diget, be-

skrives det i masterplanen for driftsfasen, at der reserveres et areal omkring di-

get, for at fremhæve digets kulturhistoriske og biologiske betydning i landska-

bet. Hillerød Forsyning vil tilstræbe, at de planlagte gennembrydninger etableres

med henblik på at skabe biologiske forbindelser på tværs af gennembrydnin-

gerne, f.eks. med øget beplantning og terrænbearbejdning, så den biologiske

sammenhæng bevares bedst muligt. Forsyningens forventede resultat er, at di-

get vil fremstå som et mere markant landskabselement, der forstærkes med be-

plantning mellem digets enkelte dele, og dermed fremstår som en helhed.

Den permanente påvirkning af diget vurderes at være mindre væsentlig, da der

kun sker mindre udvidelser af eksisterende gennembrydninger. Digets helheds-

struktur søges bevaret med beplantning og terrænændring samt frit areal



omkring. Med projektet vil det også være muligt at give besøgende indblik i om-

rådets historie, såfremt digets historiske betydning formidles.

Da der med projektet vil ske en ændring af det beskyttede dige, skal der søges

om dispensation fra museumslovens § 29.

13.6 Konklusion

Ved gravearbejdet i anlægsfasen er der risiko for at arkæologiske fund og kul-

turlag ødelægges. Ligeledes kan midlertidige grundvandssænkninger medføre

udtørring og iltning af jordlag, der rummer fortidsminder og genstande. Kend-

skabet til eventuelle fortidsfund i projektområdet er begrænset. Nordsjællands

Folkemuseum gennemførte arkæologiske forundersøgelser. Projektet vurderes

derfor ikke at have væsentlige konsekvenser for fundstederne i anlægsfasen.

Favrholms gamle vandmølle og den ukendte vandmølle ved Havelse Å blev ud-

gravet og skal på sigt formidles. Hermed vil Solrødgård-projektet give mulighed

for, at besøgende kan opleve eventuelle rester og få viden om vandmøllen, hvil-

ket ikke er muligt i dag. Hvad angår fund fra bondestenalderen, vurderes påvirk-

ningen ikke at være væsentlig, da eventuelle arkæologiske værdier, der måttes

findes her, bliver bevaret i jorden.

Det beskyttede stendige inden for selve projektområdet, bevares i sin fulde ud-

strækning, men eksisterende gennembrydninger udvides på to steder med ca.

3-4 m. Da gennembruddene primært sker, hvor der i dag er eksisterende gen-

nembrud, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Da der med projektet

skete en ændring af det beskyttede dige, var der behov for at søge om dispen-

sation fra museumslovens § 29.


› For at sikre helheden af stendiget stadig kan opleves i landskabet skal ve-

getationen holdes nede på begge sider af diget. Opvækst af vedplanter skal

ryddes ca. hvert 2. år. Frugt- og bærbuske kan dog efterlades i et vist om-

fang.



14 Kumulative virkninger

Følgende projekter vurderes at have kumulative effekter i forhold til Solrødgård:

› Etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland

› Byudviklingen i Favrholm

› Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse

› Etablering af separat kloakering

› Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse

Overfladevand og Natura 2000

Separat kloakering i Hillerød Kommune vil i de kommende år frem til 2045 med-

føre en reduktion af vandet, der skal håndteres på HCRSyd, på mindst 1 mio.

m³ vand. Dette vil medføre en reduktion i mængden af næringsstoffer, som ud-

ledes fra renseanlægget og derved have en positiv effekt på recipienterne Arresø

og Roskilde Fjord.

Byudviklingen i Favrholm og andre byudviklingsområder i Hillerød samt etable-

ring af Nyt Hospital Nordsjælland er allerede indarbejdet i denne vurdering, da

etableringen af renseanlægget på Solrødgård er en forudsætning for at denne

udvikling kan finde sted.

Der vil alt andet lige ske en øget tilstrømning til Havelse Å og Pøle Å i takt med

udbygningen af Favrholm. Ifølge Klima-, Natur- og Landskabsplan for Favrholm

(Hillerød Kommune, 2017) vil alt regnvand blive håndteret indenfor området,

således, at vandløbene ikke belastes. Vandet vil blive forsinket inden udledning

til vandløbene og derved ikke belaste vandløbene hydraulisk, men der vil ved

befæstelse være en reduceret nedsivning og fordampning, hvorved afstrømnin-

gen til vandløbene vil blive øget. Dette skal håndteres ifm. udledningstilladel-

serne ved udbygningen af bydelen.

Som konsekvens af den manglende vandføring i Slåenbækken som til dels kan

skyldes den igangværende indvinding og mulig øget indvinding gennemføres der

overvågning af vandløbet og afværgeforanstaltning etableres. Afværge vil ske i

form af kompensationspumpning i de perioder, hvor vandføringen i HFV015

kommer under 4 liter/s.

Trafik

Etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland og udbygningen af Favrholm vil be-

tyde en øget trafik i området. I VVM'en af Nyt Hospital Nordsjælland vurderes

det at hospitalet vil generere 9.400 biler pr. dag. Heraf vil de ca. 1.700 stamme

fra det nuværende hospital, hvorfor stigningen vil være ca. 7.700 biler per dag.

Trafikken vil fordele sig således:



Tabel 14-1 Skønnet retningsfordeling af trafikken til NHN.

Trafikken vil primært være på det større indfaldsveje og ikke påvirke indkørs-

lerne til Solrødgård fra Lyngevej i større omfang.

Støj

Ved udvidelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse vil der ske en stigning i tra-

fikstøjen i området.



15 Årsager til valg af projektforslag

Hovedforslaget med tilpasset udledningmængde – Det tilpassede hovedforslag –

er valgt som projektforslag, da kvælstofudledningen til Roskilde Fjord reduceres

markant. Herudover reduceres kvælstofudledningen til Arresø. Det tilpassede

hovedforslag udleder samme mængde fosfor til Arresø som projektalternativet

B2, og adskiller sig således ikke på det punkt. Det tilpassede hovedforslag vil re-

ducere den samlede kvælstof- og fosforbelastning til Roskilde Fjord i forhold til

det fuldt udnyttede hovedforslag.

Tabel 15-1 Samlet udledning af kvælstof og fosfor til Arresø og Roskilde Fjord fra

HCRSyd samt vandføring i Havelse Å.

Arresø Roskilde Fjord Havelse Å

N

(tons/år)

P

(kg/år)

N

(tons/år)

P

(kg/år)

Vandføring

(l/s)

Tilpasset hovedforslag 21,7 122 13,8 886 18

Hovedforslag 21,7 122 16,7 1049 43

B2-alternativ 34,2 122 22,0 846 14

Referencescenarie 34,1 126 22,0 1179 14



16 Afværgeforanstaltninger

16.1 Overfladevand

16.1.1 Driftsfasen

› Skulle projektet give ophav til oversvømmelser vil dette blive behandlet ef-

ter de vandløbsretslige bestemmelser og afværget enten ved regulering el-

ler erstatning.

› Der skal etableres oversvømmelsessikring af boliger og faciliteter i området

langs Pøle Å bag Frederiksborg Centret i form af en lav jordvold (er gen-

nemført i 2017).

› Som konsekvens af den manglende vandføring i Slåenbækken som til dels

kan skyldes den igangværende indvinding og mulig øget indvinding gen-

nemføres der overvågning af vandløbet og afværgeforanstaltning etableres.

Afværge vil ske i form af kompensationspumpning i de perioder, hvor vand-

føringen i HFV015 kommer under 4 liter/s.

16.2 Trafikale forhold

16.2.1 Driftsfasen

Den væsentligste flaskehals i trafiksystemet er det signalregulerede kryds Lyn-

gevej / Roskildevej / Overdrevsvejen. Allerede i 2013/14 var der kapacitetspro-

blemer i spidstimerne, og med etableringen af Solrødgård, hvor der bl.a. er

mange venstresvingende lastbiler, er der kommet yderligere belastning på kryd-

set.

Via Trafik har for Hillerød Forsyning gennemført analyser, der peger på, at en

omlægning af krydset er nødvendig for at øge kapaciteten. Denne er gennem-

ført.

Der er to adgangsveje fra Lyngevej til Solrødgård, og begge skal krydse den

dobbeltrettede cykelsti, der løber langs den vestlige side af Lyngevej. Der er

derfor etableret trafiksikre løsninger på disse steder. Ved det nordlige kryds er

der etableret signalregulerede kryds både for bilister og cyklister og i det sydlige

kryds er cykelstien trukket mod vest og væk fra krydset.



17 Referencer

Boutrup, S., Holm, A.G., Bjerring, R., Johansson, L.S., Strand, J., Thorling, L.,

Brüsch, W., Ernstsen, V., Ellermann, T. & Bossi, R. 2015. Miljøfremmede stoffer

og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 242 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142

http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

Madsen, H.B., Pedersen, C.B. og Jensen, M.H. 2013. Reelgrass og vandmiljøfor-

valtning. Vand og Jord, 20. årgang nr. 1, februar 2013.

Erichsen, A.C., Timmermann, K. (Ed.), Christensen, J.P.A., Kaas H., Markager,

S., Murray, C. 2014. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del

1, Metode til bestemmelse af målbelastning (Dokumentation). Naturstyrelsen

2014.

Erichsen, A.C. (Ed.), Timmermann, K. (Ed.), Christensen, J.P.A., Kaas H., Mark-

ager, S., Møhlenberg, F. 2017. Development of models and methods to support

the Danish River Basin Management Plans. Scientific documentation. Aarhus

University, Department of Bioscience and DHI, 191 pp. 2017.

Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hillerød Kommuner 2017. Natura 2000-

handleplan for Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. 2017.

Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner 2017. Natura 2000-handleplan for Ar-

resø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. 2017.

Hillerød Kommune 2017. Favrholm, Klima-, Natur- og Landskabsplan. Hillerød

Kommune/Orbicon 2017.

Hillerød Kommune 2018. Afgørelse om at Hillerød Vand A/S’s etablering af vand-

forsyningsboringer ved Freerslev og råvandsledning samt arbejder i denne for-

bindelse, ikke er omfattet af krav om Miljøvurdering (ikke VVM-pligt). 28. maj

2018.

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Landkildehus, F., Kjeldgaard,

A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2016. Søer 2015. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 90 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 207.


Kjærgaard, C. og Hoffmann, C.C. 2013. Konstruerede vådområder til målrettet

reduktion af næringsstoffer i drænvand. Notat fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi og DCA – National Center for Fødevarer og Landbrug. Natursty-

relsen 2013.

Naturstyrelsen, 2014a. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021. Revideret udgave.

Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134, Habitat-

område H118, Fuglebeskyttelsesområde F106.





Naturstyrelsen, 2014b. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021. Revideret udgave.

Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov Natura 2000-område nr. 133 Fuglebeskyt-

telsesområde F108, Habitatområde H117, Habitatområde H190. Naturstyrelsen

2014.

Naturstyrelsen, 2014c. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021. Revideret udgave.

Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136, Habitat-

område H120 og H199, Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Naturstyrelsen

2014.

Naturstyrelsen, 2014d. Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hoved-

vandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011,

rev. 2014)

Naturstyrelsen, 2016a. Natura 2000-plan 2016-2021. Gribskov, Esrum Sø og

Snævret Skov Natura 2000-område nr. 133 Fuglebeskyttelsesområde F108, Ha-

bitatområde H117, Habitatområde H190. Naturstyrelsen 2016.

Naturstyrelsen, 2016b. Natura 2000-plan 2016-2021. Arresø, Ellemose og Lille

Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134, Habitatområde H118, Fuglebeskyt-

telsesområde F106. Naturstyrelsen 2016

Naturstyrelsen, 2016c. Natura 2000-plan 2016-2021. Roskilde Fjord og Jægers-

pris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136, Habitatområde H120 og H199,

Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Naturstyrelsen 2016.

Miljøstyrelsen, 2002. Kilder til jordforurening med tjære, herunder benzo(a)py-

ren i Danmark. Miljøprojekt nr. 728, 2002.

Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2017.

Punktkilder 2015.

Skov- og Naturstyrelsen, 2001. Danske naturtyper i det europæiske NATURA

2000 netværk. Skov- og Naturstyrelsen 2001.

Skov. H., 2006. Tilpasninger til føderessourcerne i Naturen i Danmark. Fenchel,

Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2017. Punktkilder 2015. Miljø- og Føde-

vareministeriet.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,

Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013. Overvåg-

ning af arter 2004- 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 50. http://www.dmu.dk/Pub/SR50.pdf

Søndergaard, M., Jensen, J.P., Liboriussen, L. & Nielsen, K. 2003: Danske søer –

fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger. VMP III, Fase II. Danmarks



Miljøundersøgelser 40 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 480. http://faglige-rappor-

ter.dmu.dk

Vejdirektoratet, 2010. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund – VVM-redegørelse

– Miljøvurdering – Del 3, Rapport 232-2010.



18 Bilagsoversigt

Bilag nr. Titel Rekvirent/forfatter Dato Bemærkning

1 Effekt af reduceret udledning i

Pøle Å

Hillerød Kommune

/COWI A/S

30-03-2017

2 Vurdering af indvindingens be-

tydning for Havelse Å

Hillerød Spilde-

vand/

Orbicon

01-08-2018

3 Dykkerundersøgelser ved Ha-

velse Ås udmunding i Roskilde

Fjord

Hillerød Forsy-

ning/

Orbicon

29-05-2018 Fire transekter m.

tilhørende felt-

skema og fotos

4 Vurdering af HCRSyds påvirk-

ning af Roskilde Fjord

Hillerød Forsy-

ning/

Orbicon

25-02-2017 Beregning og vur-

dering af påvirk-

ningen af

BI5 og COD.

5 Hydraulisk vurdering af Pøle Å

ved flytning af RA udløb

Hillerød Forsy-

ning/

Orbicon

09-07-2017

6 Nedlukning af Stenholt Vand-

værk – konsekvensvurdering

Hillerød Forsy-

ning/

COWI A/S

22-12-2017

7 Registrering af §3-arealer langs

Havelse Å og konsekvensvurde-

ring af ændret afvandingsdybde

Hillerød Forsy-

ning/

Orbicon

20-10-2014

8 VVM-anmeldelser af tryklednin-

ger

Hillerød Forsy-

ning/

Krüger

Ultimo 2016 Består af to anmel-

delser af to stræk-

ninger med tilhø-

rende kort

9 Feltundersøgelser af padder og

Markfirben

Hillerød Forsy-

ning/

Niras

28-08-2013

10 Undersøgelse af flagermus på

Solrødgård, Hillerød

Niras/

Amphi Consult

25-09-2013

11 Modellering af udledningsalter-

nativer

Hillerød Forsy-

ning/

COWI & DHI

13-09-2018

12 Notat om udledningsscenarier

og modelkørsler

Hillerød Forsy-

ning/

COWI & DHI

06-06-2018

13 Natur i Favrholm Byudviklings-

område – kortlægning af bilag

IV arter

Hillerød Kom-

mune/ COWI

Oktober

2011

14 Sedimentundersøgelse i Strø-

dam Engsø 2014

Hillerød Forsyning 2014

15 Iltforbrug i Pøle Å. Hillerød Forsyning

/ Orbicon

2018

16 VVM-screening af prøveindvin-

ding ved Freerslev og tilhø-

rende råvandsledning

Hillerød Kommune 2018



17 Hillerød Forsyning, Solrødgård,

Trafikal vurdering, (Notat)

Hillerød Forsy-

ning/ Via Trafik

02.09.2013

18 Hillerød Forsyning, Trafiksimu-

leringsmodel, Dokumentation

for opbygning og hovedresulta-

ter, (Notat)

Hillerød Forsy-

ning/ Via Trafik

22.10.2013

19 VVM-anmeldelse af tracé for

spildevandsledninger Munkeen-

gen – Solrødgård, etape 1

Hillerød Kom-

mune/ Krüger A/S

16.01.2017

20 VVM-anmeldelse af tracé for

spildevandsledninger HCR -

Munkeengen, etape 2

Hillerød Kom-

mune/ Krüger A/S

21.12.2016

21 Nyt renseanlæg på Solrødgård

- strukturanalyse

Hillerød Forsy-

ning/ Envidan

13.08.2013

22 Hydraulisk konsekvensvurde-

ring af udledning af 50 l/s i Ha-

velse Å

Hillerød Forsyning

/ Orbicon

08.10.2018

23 VVM screeningsafgørelse af

indvinding på Frederiksgade

Vandværk

Hillerød Kommune 15.01.2019

24 Udledningsscenarie for tilpasset

hovedforslag

Hillerød Forsy-

ning/ Orbicon

25.04.2019