Principper og ideer Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet

2

Indledning

Hermed præsenterer omstillingsgruppen Alle

kan bidrage på arbejdsmarkedet forslag til,

hvordan Holbæk Kommune kan få flere udsatte

kontanthjælpsmodtagere over 30 år i arbejde.

Forslagene er blevet til på baggrund af fire mø-

der, hvor gruppen arbejdede fra udvikling af

ideer over løsningsforslag til formulering af

principper for løsningen af den økonomiske ud-

fordring.

Dette er en præsentation af fire styrende prin-

cipper samt et katalog med konkrete ideer i

tilknytning til principperne.

Borgerne i målgruppen

Målgruppen for omstillingsgruppens arbejde er

kontanthjælpsmodtagere over 30, som ud over

ledighed også har andre udfordringer i tilværel-

sen. Med udfordringer menes blandt andet ge-

nerelt lavere uddannelsesniveau end flertallet af

befolkningen, svagere tilknytning til arbejds-

markedet, flere sundhedsproblemer, fysiske

såvel som psykiske, samt flere sociale proble-

mer. Udfordringer, der i høj grad går i arv til

borgernes børn.

To målsætninger

Omstillingsgruppen har formuleret to mål for sit

arbejde. Det ene mål var en besparelse på i alt

21 millioner over fire år. Udmeldingen var, at

målet skulle nås ved at få flere borgere i mål-

gruppen i arbejde.

Det andet mål blev formuleret af omstillings-

gruppen. På de første to møder viste det sig, at

det ikke kun handlede om beskæftigelse, men

også om de afledte positive effekter ved be-

skæftigelse; såsom arbejdsidentitet, selvtillid,

stoltheden ved selvforsørgelse, den forbedrede

sundhed, det at være et forbillede for sine børn.

Vi opsummerer disse kvaliteter med ordet triv-

sel, og derfor har omstillingsgruppen arbejdet

ud fra følgende to mål:

Det hårde mål: Beskæftigelse som middel til

besparelse

Det bløde mål: Beskæftigelse som middel til

øget trivsel

Effektmål

For at afdække, om målene er nået, vil kom-

munens medarbejdere opstille nogle effektmål

for de to målsætninger. For det hårde mål vil

effektmålet være, om der sker en reduktion i

antallet af kontanthjælpsmodtagere i målgrup-

pen, og om besparelsen nås.

For det bløde mål, vil kommunens medarbejde-

re opstille nogle parametre, som afdækker,

hvordan beskæftigelse fører til øget trivsel. Det

kan for eksempel ske via spørgeskemaundersø-

gelser.

Omstillingsgruppens fire principper vil - hvis de

bliver indfriet - have en positiv effekt for borge-

ren, dels i forhold til at komme i beskæftigelse,

dels i forhold til oplevelsen af samarbejdet med

”Det ville ændre hele mit liv – der har da

været perioder hvor jeg hverken kunne

eller ville ud på arbejdsmarkedet – men

min største drøm er da at kunne forsørge

sig selv”.

Sagt af en borger i målgruppen på spørgs-

målet om, hvad et job ville betyde for ham.

3

kommune og andre aktører. Også dette vil

kommunen opstille nogle parametre for.

Principperne

På de første møder præsenterede medlemmer-

ne af omstillingsgruppen en lang række ideer

og forslag til løsninger af udfordringen med de

to målsætninger.

Det stod hurtigt klart, at de fleste løsningsfor-

slag kunne sammenfattes i en række principper

for, hvordan omstillingsgruppen forestillede sig,

at de to målsætninger blev mødt.

Efter at have diskuteret princippernes udform-

ning, ønsker omstillingsgruppen at anbefale, at

følgende fire principper skal være styrende for,

hvordan de to målsætninger bliver indfriet.

1. En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats

2. Samarbejde mellem erhvervsliv og

kommune

3. Samarbejde mellem foreninger, frivillige

og kommunen

4. Nye veje til, at alle kan bidrage

Hvis målsætningerne skal indfries, er det vig-

tigt, at alle involverede tager ejerskab for prin-

cipperne. Der skal arbejdes aktivt for at skabe

engagement og enighed om retningen.

Omstillingsgruppen anbefaler, at byrådet indle-

der omstillingen med princip 1 og 2, fordi den

største besparelse forventes at ligge her.

”Det er vigtigt, at der udvikles et

samarbejde på tværs af kommunens

enheder, hvis det skal lykkes at sæt-

te borgerne i centrum”.

Hanne Ulendorf, FOA, Det lokale

Beskæftigelsesråd

4

Princip 1 En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats

Omstillingsgruppen anbefaler, at indsatsen over

for borgeren i målgruppen er tidlig, vedvarende

og tværfaglig med udgangspunkt i idealet om

det gode møde mellem borger og kommune.

Med tidlig mener vi, at der sættes ind så hurtigt

som muligt efter at borgeren er kommet på

kontanthjælp. Dette er nødvendigt, fordi det

ofte går nedad bakke for den ledige, hvis man

er på kontanthjælp i lang tid. Man mister sin

arbejdsidentitet og sin selvtillid, økonomien

skrider og netværket bliver mindre. Jo længere,

man er væk fra arbejdsmarkedet, desto svære-

re er det at komme tilbage – især hvis man

også har andre problemer end ledighed, hvilket

langt størstedelen af denne borgergruppe har.

Omstillingsgruppen mener, at indsatsen skal

være vedvarende, fordi forløb med udsatte bor-

gere kan tage sin tid. For nogle borgere kan der

være andre udfordringer, der skal gøres noget

ved, før det er realistisk at komme i job. Når

man aldrig har haft en stabil tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, er der ikke noget, der hedder

et hurtigt fix. Og når borgeren er i job, skal det

stadig være muligt at søge hjælp til at håndtere

udfordringer og dermed forblive i jobbet. Sam-

tidig skal vi huske, at det er borgerens ressour-

cer og ikke hans eller hendes mangler, vi skal

bygge videre på.

Med tværfaglig mener vi, at indsatsen skal ske

på tværs af fagområder og i et tæt samarbejde

mellem medarbejdere med forskellig faglig

baggrund. I dag er Holbæk Kommune organise-

ret således, at man har stort fokus på at yde

service til borgerne inden for det enkelte fag-

område, fx Arbejdsmarkedscentret, Socialcen-

tret eller Familiecentret. Det sker ud fra et øn-

ske om det bedst mulige faglige fokus på bor-

gerens udfordring. Desuden er det på nogle

områder et krav fra lovgivningen. Mange udsat-

te borgere har imidlertid komplekse udfordrin-

ger, som ikke kan løses inden for et fagområde.

For at efterleve princippet fordrer det, at de

involverede fagområder og dets medarbejdere

udvikler et fælles værdisæt for opgaven og en

fælles forståelse af kerneopgaven – vi arbejder

for og med borgeren. Det fordrer, at vi ikke

behandler borgerne ens, men tager udgangs-

punkt i den enkelte borgers ressourcer og ud-

fordringer – sammen med borgeren og uden

berøringsangst i forhold til ham eller hende.

Udgangspunktet om hjælp til selvhjælp skal

mere i spil. Samtidig skal vi fjerne de arbejds-

gange, der ikke understøtter kerneopgaven.

Endelig fordrer en efterlevelse af princippet, at

vi foruden at bruge den viden vi allerede har,

også udvikler vores kompetencer på tværs af

fagområder til styrkelse af det tværfaglige sam-

arbejde.

Giver princippet en besparelse?

Hvis Holbæk Kommune bliver bedre til at koor-

dinere indsatsen for borgeren på tværs af fag-

områder, så er der penge at spare. Vi undgår at

sætte ting i gang, som ikke fører til noget, fordi

tiltagene går på tværs af eller imod andre ind-

satser. Samtidig skulle borgeren gerne opleve,

at tiltagene peger i samme retning.

Konkrete forslag fra gruppen

Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen

har tilknytning til princippet.

Saml relevant viden og kompetence ét

sted, så borgerne har én indgang. Lav et

projekt, der afprøver ideen.

Sammensæt motivationsgrupper på

tværs af Arbejdsmarkedscentret, Social-

psykiatrien og Familiecentret.

Boliger/boligmuligheder og strategi for

udsatte samt flygtninge og indvandrere.

Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-

lingsgruppens forslag er præsenteret.

5

Princip 2

Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Praktik eller job med løntilskud i en virksomhed

er de tiltag, der virker allerbedst, når det drejer

sig om at hjælpe ledige i job. Det er i mødet

med ”virkeligheden” i form af en jobfunktion,

kollegaer, chefer mv., at den ledige opnår kom-

petencer, selvtillid og/eller netværk, som kan

føre til job.

Derfor er store dele af Holbæk Kommunes be-

skæftigelsesindsats i dag koncentreret om, at

den ledige skal prøve sig selv af i en virksom-

hed. Men vi kan gøre det endnu mere målret-

tet, og vi kan arbejde på, at den udsatte ledige

føler større tryghed og tilfredshed med forløbet

i virksomheden.

I dag gør Holbæk Kommune meget for at hjæl-

pe kontanthjælpsmodtagere i job, men væsent-

ligt mindre, når borgeren er kommet i job. Om-

stillingsgruppen anbefaler, at både kommunen

og andre oplagte parter gør mere for at fasthol-

de borgeren i beskæftigelse for at forhindre, at

borgeren vender tilbage til kontanthjælp.

Forventningsafstemning om formålet med

praktik i en virksomhed

Kontanthjælpsmodtagere i praktik kan være

tættere eller længere fra det ordinære job.

Nogle kontanthjælpsmodtagere har en reel

chance for, at praktikken fører til job i virksom-

heden. Andre er så langt fra ordinært job, at

praktikforløbet skal ses som en øvebane, en

træning i det at gå på arbejde. Det ordinære

job kommer senere - i en anden virksomhed.

Med så forskelligartede formål med praktikken

kan det ske, at borgeren bliver skuffet, hvis

forventningerne mellem borger, virksomhed og

kommune ikke er ordentligt afstemt. Vi skal

afstemme forventningerne til praktikken, så

borgeren ikke mister motivationen, men forstår

formålet med praktikken og helst er enig i for-

målet.

Om samarbejde mellem kommune og er-

hvervsliv

Holbæk Kommune har i dag kun samarbejde

med ca. en tredjedel af Holbæks virksomheder.

Det betyder, at der er potentielle, nye samar-

bejdspartnere blandt virksomhederne, og det

bør afdækkes systematisk for at finde mulige

jobåbninger for borgerne og mulige nye prak-

tikpladser. Omstillingsgruppen foreslår også, at

samarbejdet med relevante aktører prioriteres

og styrkes. Det gælder de kommende regionale

beskæftigelsesråd, fagforeninger, Erhvervsrå-

det, brancheforeninger mv. Det kunne eksem-

pelvis ske under overskriften ’Holbæk i fælles-

skab’ og i form af partnerskaber og konkrete

aftaler, der tilgodeser alle parter.

Det kræver mange ressourcer at holde en god

kontakt til alle virksomheder, som har borgere i

praktik. Derfor vil nogle virksomheder med

praktikanter nogen gange opleve, at de ikke får

den støtte og opbakning fra kommunen, som de

kunne ønske sig. Det bør vi gøre noget ved og

meget gerne individuelt efter den enkelte virk-

somheds behov. Virksomheder, der har udsatte

borgere i praktik, har ofte valgt dette, også

fordi de ønsker at støtte den enkelte borger i

dennes vej til(bage) på arbejdsmarkedet. Om-

stillingsgruppen vurderer, at der er et potentia-

le i at styrke et regulært og ligeværdigt samar-

bejde med disse virksomheder, og dermed me-

re aktivt bruge den gode kontakt, viden og for-

ståelse, som virksomheden kan have om borge-

ren.

Særligt om fastholdelse i job

Vi ved, at et stort flertal af borgere, som har

været på kontanthjælp, vender tilbage til ”sy-

stemet” efter en kort periode i job. Kun to ud af

ti får et varigt job. Hvis vi kan hjælpe flere til at

6

forblive i jobbet, er det en stor trivselsgevinst

for borgerne, samtidig med at det vil spare res-

sourcer.

Holbæk Kommune skal blive bedre til at støtte

udsatte kontanthjælpsmodtagere, der går i job.

Understøtningen koster ressourcer, men inve-

steringen kan betale sig, hvis vi fastholder flere

borgere i job. Ideelt set skal vi hjælpe borgerne

til at blive i job så længe, at de ikke mister job-

bet. Vi ved, at de første seks måneder er afgø-

rende, så indsatsen skal som udgangspunkt

lægges der.

Endelig skal Holbæk Kommune bidrage til, at

både borger, virksomhed og kolleger får mere,

brugbar viden om, hvad der styrker den nye

medarbejders job.

Giver princippet en besparelse?

Omstillingsgruppen tror på, at flere borgere

kommer i arbejde, hvis:

Kommunen og udvalgte virksomheder

forbedrer samarbejdet

Virksomheder får mere og bedre støtte

til at løse opgave

Der laves bedre forventningsafstemning

mellem borger, kommune og virksom-

hed

Fastholdelsen af nyansatte, udsatte bor-

gere styrkes.

For at nå målet kan det blive nødvendigt for

Arbejdsmarkedscentret at ansætte flere virk-

somhedskonsulenter. Det kan ligeledes blive

nødvendigt at enheder fra socialområdet tilby-

der rådgivning til virksomheder. Denne investe-

ring skal trækkes fra gevinsten ved at få flere

borgere i arbejde.

"Flere gange under møderne

i omstillingsgruppen Alle kan

bidrage på arbejdsmarkedet

har jeg hørt virksomheder

sige: "Brug os mere - brug

os bedre". Som gruppe med

både ledige, foreninger,

virksomheder, kommunalt

ansatte og os som politike-

re, har vi taget deres opfor-

dring til os og udviklet vide-

re på det i fællesskab.”

Christina K. Hansen, Holbæk byråd

7

Konkrete forslag fra gruppen

Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen

har tilknytning til princippet

Ambitiøst partnerskab mellem erhvervs-

råd, kommune, fagforeninger, borgere

samt eventuelt flere under overskriften

’Holbæk i fælleskab’. Partnerskabet in-

deholder forskellige konkrete aktiviteter.

Netværk mellem virksomheder, som har

praktikanter, hvor virksomhederne kan

udveksle viden. Netværket kan desuden

bidrage til at men `re-matche´ borgere

til en anden virksomhed, hvis et praktik-

forløb ikke fungerer. Hermed undgås et

brudt forløb. (Evt. virksomheder med

særlige profiler)

Mentor-mobilen - en hotline til virksom-

heder og til borger i virksomhed. Ring

uanset, hvad problemet er.

Investér i det gode match

Del det arbejde, der er.

Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-

lingsgruppens forslag er præsenteret.

Kalundborg Kommune har lagt en strategi

med stort fokus på, at aktivering i videst

muligt omfang skal foregå i virksomhederne,

så de ledige får erfaring fra en rigtig ar-

bejdsplads. En del af kommunens strategi er

at samarbejde aktivt med erhvervsrådet i

forhold til at få unge i praktik og svage ledi-

ge ud på virksomhederne. Erhvervsrådet

spiller en aktiv rolle i at visitere de ledige til

virksomhederne og har blandt andet oprettet

en særlig praktikplads-patrulje, der har stor

succes med at skaffe praktikpladser til de

unge.

8

Princip 3

Samarbejde mellem frivillige, foreninger og kommune

Omstillingsgruppen tror på, at civilsamfund og

foreninger samt de miljøer, der findes omkring

de udsatte kontanthjælpsmodtagere, kan bi-

drage væsentligt til kommunens arbejde med at

få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Fritidslivet er et stærkt fællesskab og netværk

med adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig er

der en stærkt stigende interesse i at være frivil-

lig og hjælpe dem, der har udfordringer. Fritids-

livet og frivillighed er en stor lokal ressource,

som vi kan forvente også påtager sig et ansvar

for udsatte borgere.

Holbæk Kommune skal skabe rammerne for, at

frivillige og foreninger kan bidrage til opgavelø-

singen. Kommunen har gode forudsætninger for

at gøre dette. Allerede i dag arbejders derstruk-

tureret og professionelt med at understøtte den

frivillige sektor. Kommunen har eksempelvis en

række frivillighedskoordinatorer, der på tværs

af fagområder arbejder sammen om at styrke

frivilligheden. Kultur- og fritidsområdet har tæt

kontakt til idrætsforeninger, sociale foreninger

mv.

Opgaven for frivillige, foreninger og kommune

bliver i fællesskab at undersøge, om og hvordan

udsatte borgere kan blive del af fritids- og frivil-

lighedsindsatsen, fordi omstillingsgruppeni tror,

at det kan lette vejen til beskæftigelse. Det kan

eksempelvis være ulønnet beskæftigelse som

frivillig i en forening eller lignende.

For nogle vil ulønnet beskæftigelse måske på

sigt føre til et lønnet job. For andre vil ulønnet

beskæftigelse være deres vej til at opleve øget

trivsel samt at bidrage til fælleskabet.

Der kan også være andre typer af samarbejde

mellem frivillige, foreninger og kommune, hvor

eksempelvis frivillige og foreninger gør en ind-

sats for målgruppen via aktiviteter.

Giver princippet en besparelse?

Vi er usikre på, om frivillige indsatser kan med-

føre en besparelse på kort sigt, som årene

2015-2018 må siges at være. Når vi alligevel

anbefaler et øget samarbejde mellem kommune

og den frivillige sektor, er det fordi, vi ser det

som et væsentligt og værdifuldt supplement til

den kommunale indsats, ikke mindst hvad fore-

byggelse angår.

Konkrete ideer fra gruppen

Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til prin-

cippet

Rådgivningscafe med foredrag og indivi-

duel rådgivning

Erhvervsmentor

Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-

lingsgruppens forslag er præsenteret.

Fire ud af ti jobcentre benytter frivillige organisationer til

at vejlede og opkvalificere ledige. I Syddjurs Kommune

betyder samarbejdet med en frivillig café, at flere er

kommet i gang med arbejde eller uddannelse.

9

Princip 4 Nye veje til, at alle kan bidrage

Dette princip kaster lys overmuligheder, vi ikke

har gjort så meget brug af i Holbæk Kommune,

men som omstillingsgruppen tror, også under-

støtter borgerens lyst til og mulighed for at få

et arbejde. Princippet understreger, at vi ikke

blot skal gøre mere af det, vi plejer at gøre.

Holbæk Kommune skal forsøge at gøre tingene

på en anden måde i tæt samarbejde med bor-

gere, erhvervsliv, samt foreninger og frivillige.

Et spor indenfor dette princip, som omstillings-

gruppen ønsker at udforske, er etableringen af

socialøkonomiske virksomheder.

Socialøkonomiske virksomheder

Socialøkonomiske virksomheder – i kort form,

SØV´er - er karakteriset ved, at de arbejder for

at fremme et formål, som kan være af social,

sundhedsmæssig eller miljømæssig art. Et for-

mål kan for eksempel være at ansætte medar-

bejdere, som har brug for job på særlige vilkår.

Socialøkonomiske virksomheder får deres ind-

tjening via salg af produkter eller tjenesteydel-

ser, men er typisk også støttet af offentlige el-

ler private midler. Dog er SØV´er organisato-

risk uafhængige af offentlige instanser, fx

kommunen. Et eventuelt overskud geninveste-

res typisk i udviklingen af virksomheden eller i

det formål, virksomheden er sat i verden for at

støtte.

Giver princippet en besparelse?

Princippet rummer flere – og meget forskellig-

artede - forslag. Vi tror, at der muligvis er en

besparelse fra årene 2017 og 2018 ved etable-

ring af en socialøkonomisk virksomhed.

Samtidig vil flere af forslagene kunne bidrage til

at opfylde det bløde mål om beskæftigelse som

middel til øget trivsel. Endelig markerer princip-

pet, at udfordringerne med for mange udsatte

borgere, som står uden for arbejdsfælleskabet,

ikke kun er udfordringer for den enkelte borger

og Holbæk Kommune, men derimod vedrører os

alle. Derfor skal vi også søge løsninger i fælle-

skab.

Konkrete ideer fra gruppen

Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til prin-

cippet:

Flere socioøkonomiske virksomheder

Mere brug af supplerende kontanthjælp

Brug udfordringsretten

Singlefester i Bjergmarks-hallen

Noget for noget-bank

Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-

lingsgruppens forslag er præsenteret.

På Bornholm etablerede man også den so-

cial-økonomiske virksomhed ”Bornholms

Mosterie”, ud fra en politisk beslutning om,

at alle skal have en chance på arbejdsmar-

kedet. På virksomheden får socialt udsatte

ledige en reel mulighed for en ny tilværelse

på en rummelig arbejdsplads, hvor produkti-

onsformerne er tilrettelagt efter medarbej-

dernes behov.

10

Idekatalog

I det følgende er der samlet konkrete ideer,

som omstillingsgruppen har formuleret i Pro-

cessen.

Nogle af ideerne har gruppen nået at bearbej-

de, mens andre kun fremstår i overskriftform.

Bemærk, at nogle af omstillingsgruppens ideer,

har karakter af et tema eller et pejlemærke,

mens andre er konkret projektorienterede ide-

er. Førstnævnte er flettet ind i beskrivelserne af

de fire principper, mens sidstnævnte fremgår af

denne oversigt.

Ideer til princip 1:

En tidlig, vedvarende, tværfaglig

indsats

1. Projektide: Hvordan kan vi få en tid-

lig, vedvarende, tværfaglig indsats.

Vi foreslår etableringen af en tværfaglig

gruppe bestående af medarbejdere på

tværs af sektorer. Det tværfaglige team

har et fælles mål og en kerneopgave,

som er at få borgerne i målgruppen i be-

skæftigelse. Teamet har desuden fælles

økonomi til gennemførelse af aktiviteter.

Det tværfaglige samarbejde er vejen til

at etablere koordinerede og sammen-

hængende forløb for borgere med kom-

plekse problemstillinger. Der kan være

gang i indsatser i flere forskellige sekto-

rer - og disse indsatser skal koordineres

Tværfaglighed er en metode. Medarbej-

derne i projektet skal have både de fag-

lige kompetencer og økonomisk råderum

til at handle. For at det tværfaglige sam-

arbejde fungerer, skal forskellige faglig-

heder og kompetencer spille sammen og

understøtte hinanden. På den måde kan

nye perspektiver og løsninger opstå og

blive realiseret. Og borgeren vil opleve

en koordineret og sammenhængende

indsats frem for manglende sammen-

hæng og kontaktpersoner, som ikke har

tid til at tale sammen. Men samarbejdet

bliver ikke tværfagligt eller koordineret

af, at vi blot siger, at det er det. Det

kræver et metodisk kendskab og særlig

opmærksomhed fra såvel ledere som

praktikere.

Der kan også være et behov for udvik-

ling af en egentlig beskæftigelsesfaglig-

hed. I dag sættes faglighed i beskæfti-

gelsesbranchen ofte lig med indsigt i

lovgivning og fokus er ofte på rammer,

lovgivning og økonomi. Derimod er der

mindre fokus på samtalen, motivations-

arbejde og relationsarbejde – kort sagt

på, hvordan man bedst muligt hjælper

et andet menneske igennem en foran-

dringsproces. Derudover bør viden om

og kontakter til arbejdsmarkedet være

en central del af en beskæftigelsesmed-

arbejders faglighed.

Primære samarbejdspartnere skal være

Arbejdsmarkedscentret, socialcentret og

socialpsykiatrien. Foruden denne gruppe

skal der være en mere perifer gruppe,

I Hedensted Kommune møder den udsatte

borger ikke kun en sagsbehandler fra job-

centret. Borgeren kommer til møde med

medarbejdere fra bl.a. kommunens mis-

brugscenter, familieafdeling, jobcenter,

sundhed og forebyggelse og det socialpsyki-

atriske område. Selvom der er mange med

kasketter, er der god plads til borgeren.

Borgeren starter med at fortæller om situati-

on med egne ord. Herefter drøfter teamet og

træffer beslutning om videre. Borgeren lytter

med, også når der vurderes og besluttes.

Det bliver lavet en borgerplan af sagsbe-

handler i jobcentret og borgeren, der beskri-

ver borgerens egne målsætninger. I Heden-

sted kommer borgerne hurtigere i arbejde

end gennemsnittet.

11

som man kan trække på med speciali-

ster inden for hjælpemidler, frivilligheds-

sektoren, forsorgssektoren, misbrugs-

området m.fl. Det skal være nemt at ko-

ordinere indsatserne inden for sundhed,

det sociale og beskæftigelse. Det duer

ikke, at der er lang ventetid på psykia-

trisk behandling, at man ikke kan få en

bolig, eller at man ikke kan få hjælp til

sit misbrug, fordi man venter på psykia-

trisk behandling (og omvendt).

Vi forestiller os, at der på den måde spa-

res penge ved, at parallelindsatser kan

koordineres til én indsats. Det kan være

indsatser som f.eks. hjælp til overblik i

hverdagen, motivation til misbrugsbe-

handling, håndtering af social angst,

etablering af håndholdte praktikforløb og

meget mere

Projektet skal basere sig på den eksiste-

rende, evidensbaserede viden på områ-

det. Arbejdsmarkedet og uddannelsesin-

stitutionerne skal være en del af indsat-

sen så hurtigt og så meget som muligt.

Internationalt taler man om IPS (indivi-

dual placement and support), som groft

sagt betyder, at man optræner faglige,

sociale og personlige kompetencer,

mens man er på en arbejdsplads, frem

for at skulle lære det på et kursus først.

Dét er der faktisk evidens for virker –

også for ledige med psykiske diagnoser.

Det er vigtigt, at de borgere, der bliver

en del af pilotprojektet, er motiverede

og interesserede i at samarbejde om, at

der bliver gjort en ekstra indsats for

dem. Erfaringer fra Projekt ”Førtidspen-

sionister i Job” i Arbejdsmarkedscenter

Holbæk evalueret af Discus for Arbejds-

markedsstyrelsen, viser, at over 200

jobs til målgruppen er oprettet med mo-

tivationen og den ekstra indsats som

drivkraften.

2. Boliger/boligmuligheder og strategi

for udsatte samt flygtninge og ind-

vandrere

3. Lav motivationsgrupper på tværs af

Arbejdsmarkedscentret, Socialpsy-

kiatrien og Familiecentret.

Ideer til princip 2

Samarbejde mellem erhvervsliv

og kommune

4. Netværk mellem virksomheder, som

har praktikanter

Vi foreslår, at Holbæk Kommune etablerer net-

værk mellem virksomheder, der stiller sig til

rådighed med praktikpladser for udsatte kon-

tanthjælpsmodtagere. Formålet er videndeling

mellem andre virksomheder i netværket med

borgerne og med kommunen til styrkelse af

borgerens fastholdelse i praktik eller job. Net-

værket kan også bruges til at afsøge mulige

jobåbninger hos andre virksomheder i netvær-

ket, og til ’re-matchning’ til en anden virksom-

hed, hvis et praktikforløb ikke fungerer. Her-

med undgås et brudt forløb. Virksomhederne

skal eventuelt have særlige profiler.

5. Mentor-mobilen

En hotline til virksomheder og til borger i virk-

somhed. Ring uanset, hvad problemet er.

6. Ambitiøst partnerskab mellem er-

hvervsråd, kommune, fagforeninger,

sociale foreninger, borgere samt

evt. flere under overskriften ’Hol-

bæk i fælleskab’.

Partnerskabet består bl.a. af en række konkrete

aftaler (hensigtserklæringer), der forholder sig

til de udfordringer der måtte være). En aftale

kan fx være:

12

Bonus: Virksomhederne får 20.000 kr.

efter 9 måneder, en udsat ledig har væ-

ret fastholdt i arbejde

Sociale klausuler for leverandører

En social forening trækker på sin good-

will og finder praktikpladser i private

virksomheder. For disse tilbyder kom-

munen tilsvarende antal på egne ar-

bejdspladser

Partnerskabet består desuden af en række kon-

krete aktiviteter. Det kan fx være:

Netværk mellem praktikvirksomheder,

som gør, at der ikke afbrydes forløb for

borgerne

Det simple gode arbejde, hvor virksom-

hedskonsulenten ’planter’ ’Holbæk i fæl-

leskab’ i forbindelse med det fortløbende

arbejde

Forskellige tiltag rettet mod virksomhe-

der afhængig af virksomhedsstørrelse,

men fælles for tiltagene er, at de hjæl-

per virksomhederne til at tage ejerskab.

7. Invester i ’det gode match’

Det gode match kræver højt kendskab til og

forståelse af både borgerne (tag fat, der hvor

det giver mening for borgeren) og virksomhe-

den (fx branchekendskab). Det kræver styrkel-

se af virksomhedskonsulenten, både i forhold til

ressourcer og kompetencer. Manglende kvalifi-

kationer kan nogle gange være det eneste, der

står i vejen for et godt match. Derfor: Hurtigt

kvalifikationsløft af medarbejder.

8. Del det arbejde, der er

9. Væk med det administrative bøvl

Det er ærgerligt, hvis arbejdsgiverne vælger

samarbejdet med kommunen fra, fordi det er

for besværligt. Digitalisering af blanketter vil

være et godt sted at begynde.

10. Imagekampagne for Holbæk Job-

center

"Din partner i jagten på de nye medarbejdere!

Holbæk jobcenter - "vi har den medarbejder du

mangler!" - vi har kun motiverede kandidater

Holbæk jobcenter: - "vi finder den rette kandi-

dat til dig".

Med andre ord: Vi skal gå efter en diskursæn-

dring. Væk med "dum i arbejde" "jeg er sendt

ud" "tvangsaktivering" – og ind med ”vi er din

parter i jagten på job”. ”Vi laver indsatser, der

giver mening!” ”Vi møder dig individuelt og går

efter jobbet!”

Ideer til princip 3

Samarbejde mellem foreninger,

frivillige og kommunen

11. Rådgivningscafe med foredrag og

individuel rådgivning

En ”cafe”, som har åbent måske et par

gange om ugen. Mulighed for en kop

kaffe og ste stykke kage er med til at

trække borgerne til.

I cafeen er der relevante oplæg om for

eksempel sundhed, økonomi, arbejds-

markedet, NemID, skat, bibliotekets til-

bud mv. Oplæggene leveres af frivillige,

som har kendskab til området.

I tilgift til dette kunne der også være in-

dividuel rådgivning, blandt andet frivillig

gældsrådgivning.

Samarbejdspartnere kunne for eksempel

være kommunens frivilligheds-

koordinatorer og veletablerede frivillige

organisationer som Dansk Røde Kors.

12. Erhvervsmentor

”Det er positivt, at en mere hen-

sigtsmæssig indsats samtidig kan

være med til at reducere udgifter-

ne”.

Helle Brandt, Arbejdsmarkedscenter

Holbæk

13

Ideer til princip 4

Nye veje til, at alle kan bidrage

13. Mere brug af supplerende kontant-

hjælp

Kombinationen af job med supplerende kon-

tanthjælp skal mere i brug i Holbæk Kommune.

14. Brug udfordringsretten

Lad os gå til ministerierne, når der er regler,

der virker unødvendige og ressourcekrævende.

15. Flere socialøkonomiske virksomhe-

der

Der dog ikke må være konkurrenceforvridende.

Hvis man kan lave noget, der koster lidt, kan

man måske spare penge senere.

Hvem kan f.eks. være med til at realisere ide-

en:

Cafeer (f.eks. ti faste jobs og 20 job på

særlige vilkår)

De kommende, nye plejecentre

Oprydningshold (Vej og Park)

Vedligeholdelsesarbejde i øvrigt

16. Singlefester i Bjergmarks-hallen

Vi ønsker alle en kæreste og et job. Lad os be-

gynde med at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne

i retning af det første – det giver trivsel!

17. Noget for noget-bank

’Noget for noget’-bank bygger på tanken om, at

alle har ressourcer (men systemet ser ikke res-

sourcerne hos denne målgruppe). Ønsket er at

få borgerens ressourcer bragt i spil og finde

veje til, at borgeren kan hjælpe andre med no-

get. Kan to borgere hjælpe hinanden i stedet

for at det altid er kommunen, som skal ind

over?

Når sagsbehandler møder borgeren, skal man

huske at spørge, hvad borger er god til – dette

skal på en eller anden måde registreres i en

’bank’, som understøttes af kommunen.

Hvad kan det give borgeren:

Selvtillid – at opleve at der er brug for

én

Følelse af at kunne bidrage

Styrke basisforudsætningerne for at

passe sit job

Hvad kan det give kommunen:

Besøgsven-ordning

Lettere hjemmehjælp

Spare på sundhedsbudgettet

18. Mikrolån-ordning til voksne udsatte

Kommunen yder borgeren et lille lån til at

komme i gang med egen virksomhed. Kommu-

nen giver konsulentstøtte i opstartsperioden.

Holstebro Kommune har indgået et

samarbejde med de lokale virksomhe-

der og den private non profit organisa-

tion Code of Care. Projektet har til

formål at integrere flere ledige på kan-

ten af arbejdsmarkedet i bl.a. fleks-

jobs. Det sker gennem en fælles task

force, der har til opgave at udbrede

kendskabet til mulighederne på det

rummelige arbejdsmarked.

14

Om Alle kan bidrage

på arbejdsmarkedet

Omstillingsgruppen Alle kan bidrage på ar-

bejdsmarkedet består af borgere, repræsentan-

ter for organisationer, virksomhedsledere,

medarbejder i kommunen samt politikere fra

Holbæk Byråd.

Gruppen har over fire møder i foråret 2014 ud-

arbejdet principper og konkrete ideer for en

styrket beskæftigelsesindsats for udsatte kon-

tanthjælpsmodtagere over 30 år med baggrund

i, at kommunen over en fireårig periode skal

spare 21 millioner på området.

Følgende har bidraget til arbejdet:

Jane Kamstrup, Holbæk Kommune, CSU Holbæk, Handicaprådgivningen

Lisbeth Hvid, Holbæk Kommune, CSU Holbæk, Handi-caprådgivningen

Allan Lystrup, Arbejdsmarkedscenter Holbæk

Anne Marie Nielsen, Krogh Rasmussen Rengøring

Christel Højvang Kyed, Kompetenceporten

Gitte Normann, Arbejdsmarkedscenter Holbæk

Hanne Ulendorf, Det Lokale Beskæftigelsesråd

Hans Lassen Christensen, Region Sjælland Koncern-service

Jan Adrian, Socialpsykiatrisk Center

Trine Grünberger, Vikon

Jens Krogh Rasmussen, Krogh Rasmussen Rengøring

Jytte Brouer, Danske Handicaporganisationer

Mogens Hansen, Holbæk Kommunes Handicapråd

Kenny Jensby, Holbæk Erhvervsforum

Klaus-Jørgen Hansen, Holbæk Kommune Vej og Park

Lone Bertelsen, Region Sjælland Koncernservice

Maboubah Alamizadeh, Skel.dk Landindspektører

Michael Stærk, Skel.dk Landinspektører

Mohammad Sharif Alamizadeh, Cafe Jenners

Rikke Madsen, Arbejdsmarkedscenter Holbæk

Ole Worm, Kunsthøjskolen, Holbæk

Kjeld Lunddorf, Kirkens korshær, Holbæk

Helle Brandt, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Laila Larsen, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Morten Pedersen, Center for misbrug og forsorg

Jørgen Hull Fregerslev, Center for misbrug og forsorg

Jette Nørrekær Lund, Socialcenter Holbæk

Christina K. Hansen (A), Holbæk Byråd, formand for omstillingsgruppen Sine Agerholm (A), Holbæk Byråd Henrik Mosbæk (B), Holbæk Byråd Finn Nielsen (O), Holbæk Byråd Søren Harboe Rasmussen (V), Holbæk Byråd Willy Lisby (V), Holbæk Byråd Leif Juhl (Ø), Holbæk Byråd

På omstillingsgruppens vegne Christina Krzyrosiak Hansen Formand for omstillingsgruppen Holbæk den 6. juni 2014

15

”Det kan være meget skræm-

mende at vide, at der ikke er

nogen steder at gå hen, når

man så er kommet i arbejde.

At den dag man starter på ar-

bejde, så er det slut med hjælp

– det er ikke motiverende

overhovedet i forhold til at

komme i gang”.

Sagt af en borger i målgrup-

pen.

16

"Flere gange under møderne i omstillings-

gruppen 'Alle kan bidrage på arbejdsmarke-

det' har jeg hørt virksomheder sige: Brug os

mere - brug os bedre". Som gruppe med

både ledige, foreninger, virksomheder,

kommunalt ansatte og os som politikere, har

vi taget deres opfordring til os og udviklet

videre på det i fællesskab” .

Christina K. Hansen, Holbæk byråd