Samskabelse bedre samarbejde eller varm luftfrivilligcenter-naestved.dk/images/Frivilligkonference... · 2017. 11. 10. · Samskabelse rykker (ideelt set) ved magten ”Samskabelse

Anne Tortzen

Samskabelse – bedre samarbejde eller varm luft ?

Hvem er jeg?

• Forsker – erhvervs PhD

• ’Samskabelse i kommunale rammer’

• Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse

- Leder af Center for Borgerdialog

- Rådgivning, strategisk sparring, netværk, analyser

www.centerforborgerdialog.dk

Samskabelse – bedre samarbejde eller varm luft?

• Hvad er samskabelse – og hvilke muligheder ligger der i det?

• Faldgruber i samskabelse

• Behøver vi at samskabe? Og hvad er godt samarbejde?


Samskabelse på dagsordenen


En vision om samskabelse

”… organisationer, virksomheder, foreninger og borgere kan bruge deres viden, kompetencer, erfaringer og ideer på at videreudvikle velfærdssamfundet gennem et ligeværdigt og gensidigt anerkendende samarbejde, hvor alle har mulighed for at præge forståelsen af problemer og muligheder, designet af nye løsninger og deres praktiske gennemførelse” (Kilde: Den nationale samskabelsesbevægelse)


Samskabelse: Fortællinger

• Demokrati

- Politisk tillid og deltagelse

- Social kapital/medborgerskab

• Effektivitet

- Mere effektiv styring

- ‘Få mere for mindre’

• Velfærdsinnovation

- Løse ”wicked problems”

- Nye velfærdsløsninger


Effektivitet

Velfærds- innovation

Demokrati

En politisk fortælling ”Samskabelse har først og fremmest manifesteret sig som en politisk diskurs, som mange interessegrupper p.t. kæmper for at definere indholdet af”

(Ibsen & Espersen, 2016)


To sider af samskabelse

“Samskabelse er et flertydigt begreb. Det bruges til at beskrive institutioner og praksisser, som både rummer en ‘mørk side’, nemlig privatisering og ansvarsforflygtigelse.

Og en ‘lys side’, hvor borgere, lokalsamfund og offentlige medarbejdere lærer at lytte til hinanden og indgå i et samarbejde, hvor de designer og implementerer offentlig velfærd og ydelser til gensidig gavn”

(Oversat fra Durose et al. 2013)


Samskabelse: Effektivitet eller demokrati? Effektivitet Demokrati

Styringsparadigme

New Public Management

New Public Governance

Fokus Produkt Proces

Udbytte Effektivitet ‘value for money’

Demokrati Empowerment Innovation

Hvem deltager? Individuelle borgere/brugere

Borgere Civilsamfund Lokalsamfund

Samskabelse om? Service Service, prioritering, styring

ww,w.centerforborgerdialog.dk)

Hvilken rolle får borgere/civilsamfund?

Co-initiator

Sætte på dagsordenen og sætte i gang

Co-designer

Udforme og beslutte

Co-implementer

Realisere og drifte


Århus: Forældre ‘medskaber’ skoleklare børn

• To-sprogede familier får ”sprogkuffert” i børnehaven

• Forældre bruger materialer hjemme

• 75 % færre børn i modtageklasser

• Virker bedre end kampagner!


http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&docid=R2VlDuSHrPlrFM&tbnid=BeAL-rWqoDIagM:&ved=0CAUQjRw&url=http%3A%2F%2Fcommons.wikimedia.org%2Fwiki%2FFile%3ADialog_ballons_icon.svg&ei=wuqeUpmsJcWC4ASYrIDYBQ&bvm=bv.57155469,d.bGE&psig=AFQjCNHDcUBFeBEFRY7g4xym1hUeymnLAw&ust=1386232881118702

Højvandssikring: Kommunen som ‘leverandør’ eller fødselshjælper?

Roskilde: Kommunen som ”leverandør” af digeløsninger

Korsør: Kommunen om fødselshjælper for digegrupper


http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&docid=R2VlDuSHrPlrFM&tbnid=BeAL-rWqoDIagM:&ved=0CAUQjRw&url=http%3A%2F%2Fcommons.wikimedia.org%2Fwiki%2FFile%3ADialog_ballons_icon.svg&ei=wuqeUpmsJcWC4ASYrIDYBQ&bvm=bv.57155469,d.bGE&psig=AFQjCNHDcUBFeBEFRY7g4xym1hUeymnLAw&ust=1386232881118702

En borger-initieret ‘bevægelse’: Retten til vind i håret -

• Frivillige ‘piloter’ tilbyder rickshaw cykleture til ældre

• Kommuner betaler rickshaws. Medarbejdere motiverer og deltager

• Organiseres og koordineres af frivillige ‘piloter’

• 70 danske kommuner - 3600 ‘piloter’. Internationalt: 24 lande

• www.youtube.com/watch?v=kF33VvtB9Uc


http://www.youtube.com/watch?v=kF33VvtB9Uc

Hvordan forstår I samskabelse?

Dialog med jeres sidemand/kvinde:

Hvad ser I som kernen i samskabelse?


Udfordringer i samskabelse


Samskabelse – i min forståelse

• Der foregår et samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet/borgere (aktiv medvirken og indflydelse til alle parter)

• Alle parters ressourcer og bidrag indgår

• Der opstår synergi. Samskabelsen fører til resultater, som parterne ikke kunne skabe alene. Nye roller og relationer mellem parterne.


Kommunen i rollen som ‘fødselshjælper’

• Stoler på borgernes ressourcer og kompetencer

• Understøtter borgernes initiativer og engagement

• Overlader indflydelse til borgere/civilsamfund

• Ser værdien af ‘bløde’ resultater


Samskabelse rykker (ideelt set) ved magten ”Samskabelse er næsten altid ensbetydende med, at der sker en omfordeling af magt mellem interessenterne.

Alene det at bevæge sig i retning af mere samskabelse er i sig selv politisk og udfordrer balancen mellem repræsentativt demokrati, deltagerdemokrati og professionel ekspertise”

(Oversat fra Bovaird, 2007)


Samskabelse – og magt Hvad siger forskningen: Offentlige ledere og medarbejdere:

Er ikke villige til at løbe risiko:

• Inddragelse af borgere/civilsamfund = risiko. Det er uforudsigeligt og tidskrævende

Vil ikke dele magt og kontrol:

• Holder eksterne parter udenfor


Glasloftet i samskabelse - Den usynlige magt

Magten til at ‘frame’ og definere:

• Hvem er legitime deltagere?

• Hvad er udfordringen/opgaven? Hvad kan snakkes om?

• Hvad er målet? Hvem fastlægger det?

• Hvilken form for viden og ressourcer ‘tæller’ her?


Indirekte magt gennem sproget

• Framing af udfordring/opgave

Eksempel: Ikast-Brande: Radikal innovation

• Etablere et ‘pres for at levere’

Eksempel: Holbæk: Fra facilitator til ekspert

• Udøve definerende ledelse/vidensmonopol

Eksempel: ‘forstyrrelses-framing’ og ‘bæredygtigheds-framing’


Behøver vi at samskabe? - andre former for samarbejde


Samarbejde mellem kommuner og frivillige – i virkeligheden

• Der foregår masser af samarbejde – men vi ved ikke, hvor tæt/omfattende det er

• Demokratiske værdier benyttes som argument for samarbejde

• I praksis handler de fleste samarbejder om konkrete opgaver i driften, ikke om planlægning/politiske prioriteringer

• Ofte kommer samarbejde i stand på kommunalt initiativ

• Udfordringerne ligger hos de kommunale medarbejdere fremfor hos de civile aktører

(Kilder: Ibsen & Espersen, 2016)


Hvad er ‘godt’ samarbejde?

Velfærds-briller: Vægt på ’service’. Frivillige i rollen som producent af

velfærdsydelser – supplement til den offentlige velfærd

Demokrati-briller: Vægt på demokrati. Civilsamfundet som et sted, der

giver stemme til mange forskellige grupper og påvirker samfundets

udvikling (talsmandsrolle)

Økonomi-briller: Vægt på frivillighedens direkte og indirekte effekt på

økonomi og beskæftigelse. Hvilken økonomisk værdi skaber frivillige?

Fællesskabs-briller: Vægt på frivillighed som en vej til at opbygge

fællesskaber og udvikle tillid, netværk og social kapital, der øger

sammenhængskraften i samfundet


Samarbejde mellem kommune og civilsamfund – trappen


Øk. støtte

Producent

Koordinering

Henvisning

Partnerskab

Samskabelse

Hvordan kan frivillige organisationer ruste sig til samskabelse?

• Jo tidligere ind, jo større mulig indflydelse

• Søg indflydelse på at fastlægge problem og rammer

• Sagen i centrum!

• Alliancer på tværs af civilsamfundet

• Sæt ting i gang selv – bottom-up


Tak for opmærksomheden!


Dialog i grupper

• Hvor ser I behov for mere samarbejde mellem kommunen og den

frivillige verden?

• Hvilken værdi vil det kunne give?

• Hvad kunne være det første skridt?


Documents

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luftfrivilligcenter-naestved.dk/images/Frivilligkonference... · 2017. 11. 10. · Samskabelse rykker (ideelt set) ved magten ”Samskabelse