Kommunen som leder af samskabelse - Anne Tortzen

Anne Tortzen

KORA 19.11. 2015 Kommunen som leder af samskabelse

PhD’en: Ledelse af samskabelse - Muligheder og udfordringer

• Erhvervs-PhD: UKON og RUC. Afsluttes september 2016

• Forskningsspørgsmål:

- Hvilke ledelsesinterventioner benytter kommunen i samskabelsesprocessen?

- Hvilken betydning har det for samskabelsen?

www.centerforborgerdialog.dk

Samskabelse – på flere niveauer • Co-governance: Borgerne er med til at udvikle politik og prioritere

ressourcer

• Co-management: Borgere/civilsamfund skaber velfærd – i samarbejde med kommunen

• Co-production: Den enkelte borger (inkl. netværk) er med til at producere sin egen velfærd

(Pestoff, 2012)


Samskabelse – hvorfor?

• Demokrati

- Politisk tillid og deltagelse

- Social kapital/medborgerskab

• Effektivitet

- Mere effektiv styring

- Flere ressourcer

• Velfærdsinnovation

- Løse ”wicked problems”


Effektivitet

Velfærds- innovation

Demokrati

Samskabelse i praksis - pointer fra empirisk forskning

• Det offentlige igangsætter og driver

• Borgere/civilsamfund inddrages sent – og begrænset

• Samskabelse ses som et mål i sig selv – ikke klart formål

• Sparsom viden om udbytte. Uhåndgribelige effekter: Proces, tillid, relationer, ressourcer og løsninger


To sider af samskabelse

“Samskabelse er et flertydigt begreb. Det bruges til at beskrive institutioner og praksisser, som både rummer en ‘mørk side’, nemlig privatisering og ansvarsforflygtigelse.

Og en ‘lys side’, hvor borgere, lokalsamfund og offentlige medarbejdere lærer at lytte til hinanden og indgå i et samarbejde, hvor de designer og implementerer offentlig velfærd og ydelser til gensidig gavn”

(Oversat fra Durose et al. 2013)


The Big Society:

• David Cameron 2010: ”The Government is committed to a radical shift of power from Westminster to local people”

• Store offentlige nedskæringer kombineret med:

• Community empowerment: Localism bill, Participatory budgetting

• Opening up public services: NHS reform, Free Schools

• Social Action: Big Society Bank, National Citizen Service

(The Big Society Audit, Civil Exchange, 2015)


The Big Society gap:

• Markedsbaseret styring: Konkurrence og kontrakter frem for social kapital

• Ingen overførsel af magt til borgere/lokalsamfund

• Styrket ulighed. Ingen særlige hensyn til de dårligst stillede

• Svækket samarbejde med den frivillige sektor

• Ikke lykkedes at få virksomheder til at arbejde for ‘the common good’

(The Big Society Audit, Civil Exchange, 2015)


Min linse: Hvordan lede samskabelse?

• Ledelse i en ”shared power world”, hvor:

- Deltagerne er frivillige

- De har hver deres magtbase og interesser

- Mål formuleres i fællesskab

• Ledelse som funktioner/roller fremfor personer

• Faciliterende ledelse fremfor direktiv ledelse

(Ansell & Gash, 2007 og 2012)


Collaborative leadership – 3 perspektiver

Styringsperspektiv:

Hands off og hands on meta-styring (Sørensen & Torfing)

• ”Styring af styring” – effektivitet og demokratisk legitimitet

Netværksperspektiv:

Proces design og proces management (bl.a. Klijn)

• Komplekse netværkssamarbejder - håndtere usikkerhed, fælles læring

Organisatorisk perspektiv :

Ledelse på tværs af organisationer (Huxham & Vangen)

• Collaborative inertia, sense-making, framing og tid


Collaborative leadership – At lede samskabelse

Hands off ledelse (rammesættende)

• Hvem inkluderes/ekskluderes?

• Hvilke mål og rammer sættes?

• Hvordan italesættes samskabelsen?

• Hvordan forbindes de demokratiske arenaer – politikernes rolle?

Hands on (faciliterende)

• Hvordan udvikles tillid og relationer?

• Hvordan opbygges fælles forståelser? (framing)

• Hvordan understøttes fælles læring?


Holbæk i Fællesskab: Læring og trivsel for børn og unge

• Mål: Forny demokratiet – og spare 21 mio. kr.

• ”Hvordan kan vi for færre midler skabe endnu bedre trivsel og læring hos børn og unge?”

• Omstillingsgruppe med ca. 25 deltagere: Politikere, skoleledere, lærere, forældre, pædagoger m.fl.

• Møderække – ledet af politiker

Designet af forvaltningen

• Input til byrådets budgetproces


Hands off ledelse: Vigtige greb • Deltagere valgt efter repræsentativ logik

• En dobbelt målsætning: Output/outcome

• Framing: ’Budget udfordring’

• Stram tidsplan


En dobbelt målsætning

Output: "At producere et konkret slutprodukt i form af et eller flere mulige scenarier/modeller til byrådet, som byrådet kan bruge i budget 2015-18" (Notat 19.12.13)

Outcome: ”HiF skal bringe noget mere og større med sig end bare bundlinje - det skal være med til at ændre den måde, vi er kommune på... Det handler om at tænke kommunen på en ny måde, hvor vi løser opgaver med og for borgerne" (Borgmesteren, 1. møde 13.3.2014) .


Hands on ledelse: Vigtige greb • Dominerende framing – bæredygtighed

• Kommunens vidensmonopol


Kommunens vidensmonopol

"Vi tænker, at vi skal mere på banen i forhold til at konkretisere datagrundlaget. Nu er vi nødt til at få sagt: Det er ikke spørgsmålet, om vi skal lukke (skoler). Det er spørgsmålet om, hvor mange. Og også bruge vores datagrundlag.. Enhver kan jo se, at de vil dø stille og roligt.. Og hvem andre end os kan vise det billede - ingen andre!"

(Direktør)


Kan samskabelse gradbøjes? • I hvilken grad involveres borgere/civilsamfund? Co-initiator, co-

designer, co-implementor?

• Hvilken indflydelse har borgere/civilsamfund?

• Synergi-effekt ift. roller og output?

• Udbytte vurderet af deltagerne?


At lede samskabelse: Foreløbige pointer fra de tre cases

• ”Overstyring” står i vejen for samskabelse:

• Lineær tankegang dominerer

• Pres for hurtige, synlige resultater

• Uklare mål, mål-glidninger

• Mangler fokus på ‘sense-making’

og den fælles opgave


At lede samskabelse: Opmærksomhedspunkter

• Hvornår er det klogt at samskabe?

• Hvad kan man forvente af samskabelse?

• Hvor ligger borgernes engagement?

- Lokalt

- Praktisk og konkret

- Ressourcer x økonomi

• Betydningen af tid og rammer


Tak for opmærksomheden!


Presentations & Public Speaking

Kommunen som leder af samskabelse - Anne Tortzen