1

Kulturmødet Mors 20.-22. august 2015

Følg Kulturmødet på de sociale medier www.kulturmoedet.dk

#kmdk

Kulturmødet er nu gennemført tre gange. Kulturmødet er hele Danmarks forum for drøftelser om og præsentation af aktuel dansk – og udenlandsk – kunst og kultur. Kultur-mødet består af 48 timer i august og fortsætter året rundt.

> på vej mod 2016

– sådan gik det

2

Kulturmødet er hele Danmarks møde og stedet, hvor kunstnere, politikere, erhvervsfolk og fagfolk mødes og møder almindeligt interesserede over 48 timer. Den sublime kunst møder den kunst, der er på vej. Publikum udfordres på deres opfattelser både i debatter og i oplevelser. Det traditionelle gennemføres ved siden af det nyskabende, og der gives plads til vækstlaget. Der er plads til drømme, vidsyn og udsyn – og samtidig realitetssans. Det er Kulturmødets ambition at blive kulturens katalysator og klart understøtte, at livet er mangfoldigt, og at nye kunstneriske oplevelser, skarp hjernevirksomhed og eftertanke giver større livskvalitet. KM15 var den tredje udgave, og de 48 timer på Mors blev vellykkede. Det synes vi selv, og det ses heldigvis også af tilbagemeldingerne, både i spørgeskema-undersøgelse og gennem de talrige øvrige kontakter, vi modtager. Det er vi glade for, men hviler ikke på laurbærrene, for der er stadig plads til forbedringer. Vi er opmærksomme på, at KM nu er ude over den purunge tid. Vi skal videre. Det stiller krav, som vi vil indfri. Vi er i fuld gang med at skabe beslutningsgrundlag for det fremtidige KM med mere kant. Der lægges op til en ny organisering og udbyggede partnerskaber, men ikke dramatiske indholdsændringer eller store ændringer i formen, dog hele tiden med fokus på eksperimenter og forbedringer. I vil derfor opleve KM16 som endnu mere fokuseret og raffineret. Vi er utroligt glade for den hjælp, vi modtager lige fra spændende debattører og bidrag til oplevelser – og bidrag fra fonde, sponsorer og styrelser m.v. Det gør det muligt at gennemføre KM på et kvalitetsmæssigt flot niveau. Så, læs om KM15 og glæd jer til KM16 i Nykøbing Mors 25. til 27. august 2016.

Kulturmødet Mors 2015 er slut – og vi er på vej til KM16

Ulla AstmanRegionsrådsformand,Region Nordjylland

Hans Ejner BertelsenBorgmester, Morsø Kommune

3

Kulturmødet 2015 er slut – nu er Kulturmødet 2016 i gang 4 KulturmødetMors2015–endnuensucces4 Optakt–værmedtilatudvikleKulturmøde5 Omdettehæfte5Indledning 6Sådan er indholdet i hæftet indsamlet 7 Uddragfraspørgeskemaunersøgelsen8Kulturmødet Oplevelse 10 KurateretKunst 10 Bæredygtighedoggenbrug10 Involveringoginddragelse 10 Fællessang12 Privat/offentlig13 Netværk13 Udsynogvidsyn13 Verdensmusiktilalle–derbevæger,inspirererogudfordrer13 KlassiskMusik14 Internationalerytmer15KulturDanmark 16 KulturVejen19 Pavillonen 21Et flot punktum 23Børn og Unge 24KulturFjorden 25Kulturmødet Samtale 28 Kulturmødetsmoderatorer 29 Dettalteviom30 Kunstneriskytringsfrihed30 Børnogunge32 Danmarkiverden34 Scenenerskrå36 Frabogtilfilm 36Samtalernes form 38 Skarperevinklingi201538 Varierendesamtaleformer39 Fællesskabogaktivdeltagelse39Mod 2016 – i oversigt 40Medierne 41Bag Kulturmødet 42På gensyn til KM16 42Sponsorer og samarbejdspartnere 43Her foregår det ... 44

Indhold

4

Kulturmødet er nu gennemført tre gange. Kultur-mødet er hele Danmarks forum for drøftelser om og præsentation af aktuel dansk – og uden-landsk – kunst og kultur. Kulturmødet består af 48 timer i august og fortsætter året rundt – da Kulturmødet Mors 2015 takkede af, startede Kulturmødet 2016. Kulturmødet finder sted hele tiden og overalt gennem bl.a. Kulturmødet Optakt, men kulminerer i Nykøbing Mors med 48 timers intens samtale og oplevelse. Det er her, der samles op, gøres status og Kulturmødet sendes herfra videre ud i landet det kommende år.

Kulturmødet Mors består af to elementer – Samtale og Oplevelse. I løbet af Kulturmødet foregår en lang række samtaler mellem vidende og visionære personer fra dansk kunst- og kultur-liv, erhvervsliv og politik. Men kultur og kunst skal ikke kun tales om, det skal i høj grad opleves. Derfor inviterer Kulturmødet til en bred kultur-festival i hele byen, hvor du kan du møde aktuel kunst inden for film, musik, litteratur, billedkunst, scenekunst m.v.

De kuraterede og centralt organiserede begiven-heder er fortrinsvis samlet ved KulturPladsen og KulturFjorden, som forbindes af KulturVejen.

Solen skinnede fra en skyfri himmel på de 17.000 deltagere, der fra torsdag til lørdag mødtes på Mors for at sætte kunst og kultur på dagsordenen. De omkring 230 planlagte debatter, samtaler og ikke mindst kulturelle oplevelser sikrede rammer-ne for Kulturmødet 2015, der blev den succes, som Kulturmødet havde håbet på – og mere til.

Med Kulturmødets tredje af slagsen, siden Kultur-mødets fødsel i 2013, er det lykkedes at blive Danmarks nye midtpunkt, når det kommer til at diskutere kunst og kultur. Kulturmødet er blevet etableret på nationalt plan. Langt størstedelen af den feedback, Kulturmødet har modtaget, har været positiv – og de 358 besvarede spørge-skemaer viser, at op mod 100% vil anbefale andre at deltage næste gang, ligesom de også selv vil deltage. Vi er utrolig glade for den store opbak-ning – og vi ved, at det forpligter! Der er mange ting, der kan udvikles yderligere, og netop derfor laver vi denne evaluering.

Kulturmødet Mors 2015 – endnu en succes

Kulturmødet 2015 er slut – nu er Kulturmødet 2016 i gang

Sigende stemningsbeskrivelse fra en deltager

“Samtalerne med lokale, genbrugsmaterialerne overalt, lokale madudbydere på pladsen, KulturVejen, blot for lidt plads i husene, men idéen god, Peter Høegh, Helle Solvang, integrationen er lykkes i Nykøbing, mødte fremmede med frivilligskilte, madudlevering på KulturVejen, de var en del af fællesskabet, de ikke altid er have-fortællinger, ... Hausgaard og Bertel Haarder, hvor Hausgaard er hurtig og med ironi i replik og svar, smukkeste aftenhimmel med mange fugletræk, en aften smuk, nærvær, samtale, dialog, børne-legepladsen med de gamle legeredskaber, små som store morede sig, stylterne ligeså svære at håndtere, som det var for os bedste-forældre.”

5

Det sker bl.a. ved en lang række “mini-kulturmøder” over hele landet, der foregår hen over vinter/forår 2015-16 og hvor alle ind-bydes til at deltage. Du kan læse mere på www.kulturmoedet.dk, hvor du også finder vejledning i, hvordan du kan arrangere dit eget Optaktmøde. Alle indbydes til at rapportere synspunkter, idéer og visioner tilbage til Kulturmødet, og alle henvendelser bliver læst med det formål at skabe den helt rigtige dagsorden for Kultur-mødet Mors 2016, der finder sted 25.-27. august, og hvor vi håber at se dig. Nykøbing Mors er gæstfri og gør alt for, at deltagerne i Kulturmødet får den bedste behandling vedr. overnatning, spise-muligheder, transport og andet, der gør, at man kan koncentrere sig om det egentlige: at udvikle dansk kulturliv. Kort sagt: der bliver sørget for deltagerne!

Dette hæfte er Kulturmødet Dokumentation. Her samler vi synspunkter fra jer, der deltog i år fra spørgeskemaundersøgelsen og andre reaktioner for at komme godt fra start med Kulturmødet 2016 og gøre de 48 timer på Mors i august endnu mere berigende, tankevækkende, inspirerende,debatterende, dagsordensættende og bevidst-gørende, så aftrykket på dansk kunst og kultur kan blive endnu mere klart.

Hæftet er et kalejdoskopisk billede af Kultur-mødet 2015. På samme måde, som Kulturmødet i sig selv er et kalejdoskop. Publikationen fortæller om forskellige facetter af Kulturmødet, sådan som det udspiller sig lige fra Optaktprogrammet i foråret 2015 over selve kulminationen på Mors i august – og ikke mindst: fremadrettet mod 2016!

I hæftet får du indblik i, hvad der blandt andet blev talt om på Mors i de over 40 samtaler, lige-som du bliver præsenteret for mange oplevelser gennem udvalgte hovedindtryk fra de øvrige ca. 190 arrangementer – og du kommer samtidig med på en sanselig og oplevelsesrig tur gennem Kulturmødets gader tilbage i august 2015. Hæftet er ikke en minutiøs gennemgang af alle arrangementer, men et udsnit. Vi har valgt at lave et nedslag på de nye elementer og væsentlige

Optakt – vær med til at udvikle Kulturmødet

Om dette hæfte

prioriteter under Kulturmødet 2015, ikke fordi alle de andre arrangementer er mindre væsentlige, men simpelthen fordi vi har fokus på, hvordan Kulturmødet har udviklet sig fra sidste år.

Du kan også opleve en del respondenters syns-punkter om, hvordan det gik, og hvordan Kultur-mødet blev oplevet. Gennem et stort statistisk materiale og andre kommentarer tegner vi et billede af, hvordan planlægningen og udførelsen af Kulturmødet blev modtaget. Inputs, der er helt afgørende for udviklingen af Kulturmødet, så tak for det. For ligesom vi betragter gæsterne som deltagere og ikke publikum, betragter vi Kultur-mødet som alles. Kulturmødet er også dit!

Se mere på www.kulturmoedet.dk og – ikke mindst: engagér dig og deltag i Kulturmødet Mors 2016 . Vi ses!

Bestyrelsen og styregruppen for Kulturmødet Mors

6 Indledning

Sådan blev Kulturmødet 2015 åbnet. Bertel Haarders citering af Grundtvigs “folkelighed” i samspil med en række kunstneriske indslag rammer Kulturmødet helt perfekt ind – på Kultur-mødet kommer kulturen ud til folket. Det var også i åbningen, Mogens Jensen og Bertel Haarder fik en udfordring – nemlig hver at skrive et vers om fællesskab og kultur til “Blæsten går frisk over Limfjordens vande” af Erik Bertelsen. Udfordringen vender vi tilbage på side 12 – Kulturmødet Synger.

Kulturmødet vil facilitere mødet mellem menne-sker, kunst og kultur. Mødet med det provoke-rende, rare, ubehagelige, overraskende, livs-bekræftende, identificerende, følelsesmæssige, melankolske, nationale og internationale, kendte og ukendte. På Kulturmødet møder du det uvente-de, ucensurerede, det trygge og det udfordrende – nye påvirkninger der måske udvider dit kunst-syn. Møder på formelt og uformelt plan. Skuespiller, instruktør og forfatter Hassan Preisler udtrykte det ganske præcist under debatten om “kunstneren og ytringsfriheden”:“Det her er Danmarks folke- og kulturmøde. Her møder man jo faktisk folket. På Bornholm møder man kun kulturpersoner.”

Evasdilemmam.v.præsenteretafBlackBoxTheatre,Holstebro.Modernedansogmusik,derudløstelatteroggrinblandtpublikum.SagligogsmukfortolkningafJeppeAakjærsdigt“Høst”afviolinistenHaraldHaugaardogEnsembleprydersalen–publikumerbevæget,detertydeligtatmærkeforenhver.“Kulturerdetviharfællessomfolk”,lyderdetfrakulturministerBertelHaarder,hvor-efterhancitererGrundtvigstodelingafordet”folke-lighed”foratunder-stregesinpointe.Publikumrejsersig,laverstemmeøvelserogsyngerfler-stemmigt“Danskernefindesimangemodeller”–megetsigende,fordeternetoppåKulturmødet,alledisseforskelligemodellermødes.

På de følgende sider vil vi forsøge at gengive de indtryk, man fik eller kunne få som deltager i Kulturmødet 2015. Enhver oplevelse afhænger naturligvis af den enkelte person, og det er umu-ligt at rumme alle dimensioner. I evalueringen søger vi at beskrive udvalgte arrangementer, indtryk og tilbagemeldinger ud fra det materiale, der har været tilgængeligt og en vurdering af, hvad der har været mest væsentligt især ift. Kulturmødets fokusområder i 2015.

Kulturmødet sætter pris på den flotte deltagelse i evalueringen og er især stolte af, at langt største-delen har haft en positiv oplevelse, planlægger at komme igen næste år og vil anbefale andre at komme. Tilbagemeldingerne var også utrolig positive sidste år, men i år er deltagerne endnu mere begejstrede, og flere noterer sig, at Kultur-mødet har rykket sig væsentligt siden sidste år. Samtidig betyder det meget for Kulturmødet, at mange af deltagerne i spørgeskemaunder-søgelsen har givet sig tid til at formulere konkrete forlag til, hvordan Kulturmødet kan blive endnu bedre næste år – et værdifuldt bidrag til arbejdet frem mod Kulturmødet 2016. Det supplerer på bedste vis de øvrige tilkendegivelser, der er afleveret til Kulturmødet.

I 2015 oplevede Kulturmødet det største antal medier nogensinde. Alle store dagblade/aviser var massivt til stede sammen med DR, TV2-regio-nerne, lokale dagblade såvel som radio, fagmedier osv. I alt dækkede ca. 75 pressefolk Kultur-mødet 2015. Til sammenligning var der i 2013 ca. 25 tilmeldte pressefolk, og i 2014 var der ca. 65.

“Sådan gik det” er delt op i en række afsnit, som både beskriver, evaluerer og perspektiverer. Hvad var Kulturmødet 2015, og hvad tager vi med os frem mod Kulturmødet 2016. Evalueringen er base-ret på en spørgeskemaundersøgelse, aktivitet på sociale medier, omtale i øvrige medier, interviews samt tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere og Kulturmødets centrale aktører.

På www.kulturmoedet.dk kan du læse mere om hele programmet for 2015.

7

Spørgeskemaundersøgelse – med 24 spørgsmål,

der både ser tilbage og peger frem, med i alt 358

respondenter fra 54 forskellige kommuner, hvor

2/3 er kvinder.

Spørgeskemaet blev sendt ud elektronisk i september-

oktober til dem, der afleverede deres mailadresser

under Kulturmødet og gennem Kulturmødets netværk,

sociale medier, nyhedsbrev samt samarbejdspartnere,

kunstnere og paneldeltagere.

• Aktivitet på sociale medier – på Twitter, Facebook

og Instagram under og efter Kulturmødet 2015

• Tilbagemeldinger og interviews – fra deltagere

og af samarbejdspartnere, moderatorer, kunstnere

og paneldeltagere

• Dokumentation – presseklip, mediedækning og

mediestrategi

• Andre tilbagemeldinger og vurderinger

Sådan er indholdet i hæftet indsamlet

8

Enkelte figurer er indsat i forbindelse med relevant tekst

senere i hæftet. Den samlede undersøgelse kan findes

på Kulturmødets hjemmeside.

Uddrag fra spørgeskemaundersøgelsen

• 3/4afbesvarelsernekommerfrapublikum. Restenfraaktører,paneldeltagere,kunstnere ogudstillere.• Overhalvdelenhardeltagetienten2013 eller2014.• Stortilfredshed(ca.80%)medomfangog forskellighedidebatterogoplevelser.• Publikumkangodtlideatbliveinddraget. 66%vilgerneinvolveresmere,23%finder niveauetpassende,mens11%ikkehartaget stilling.• 94%synes,deterengodideatinddrage byensrumiKulturmødet.• 93%vilanbefaleandreatkommetilKM16, 5%måske,og1%vilikkeanbefaledet (seogsåfigurnedenfor).• Flereungedeltager,mendererpladstil mangeflere(figurnedenfor).• MangeforskelligevejetilinfoomKultur- mødet.Mundtiløreer(også)megetvæsentlig (figurnedenfor).• FineperspektiverfordeltageretilKM16 (figurnedenfor).

Hvor gammel er du?

Under 18 år

18-25 år

26-35 år

36-45 år

46-55 år

56-65 år

Over 65 år

4%

7%

8%

15%

20%

26%

19%

0% 25% 50% 75% 100%

16

27

28

57

73

97

72

9

Hvordan var din oplevelse samlet set af Kulturmødet?

Meget godt

Godt

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

59%

38%

2%

0%

1%

0% 25% 50% 75% 100%

217

138

8

0

4

Hvordan hørte du om Kulturmødet? Sæt gerne flere krydser

På TV

I aviser/blade mv.

I radioen

Via sociale medier/internet

Gennem personlige netværk

Deltaget i optaktsarrangement

Andet

12%

41%

14%

31%

64%

12%

24%

0% 25% 50% 75% 100%

44

149

50

115

236

45

88

Ses vi til Kulturmødet 2016?

Ja, jeg vil helt sikkert deltage

Ja, det regner jeg med

Måske

Nej, det regner jeg ikke med

Nej, jeg deltager ikke

Ved ikke

57%

31%

10%

1%

0%

1%

0% 25% 50% 75% 100%

203

112

35

3

1

4

10

Der sker noget helt specielt, når vi ikke blot taler om kunsten og kulturen, men vi også oplever den – gerne i et samspil. Igen i år bød Kulturmødet Oplevelse på en bred professionel kunstfestival, der fandt sted parallelt med Kulturmødet. Oplevelse indeholdt arkitektur, billedkunst, film, litteratur, scenekunst, klassisk musik, rytmisk musik og verdensmusik. Det blev i 2015 til ca. 190 arrange-menter.

Kulturmødet Oplevelse

Kurateret Kunst

En stor del af Kulturmødet Oplevelse var igen i år kurateret. Det betyder, at udvælgelsen af kunsten blev lagt i hænderne på kyndige mennesker, der til dagligt arbejder med de forskellige kunst-områder – og som ved, hvad der rører sig inden for dansk og international kunst. Kuratorerne fik fra start nogle inspirationer. Begreber, idéer og visioner, som Kulturmødet bad dem forholde sig til i deres bidrag. Nøgleordene var i 2014 bære-dygtighed/genbrug, involvering – det at skabe noget sammen og privat/offentlig. Disse tre er blevet yderligere opprioriteret i 2015, hvor Oplevelse yderligere har fået tilføjet ønske om at indarbejde også netværkstilskyndelse, fælles-sang og udsyn og vidsyn. De samme temaer er vigtige elementer i Kulturmødet Samtale og i Kulturmødets arkitektur. Inspirationerne er tvær-gående for både Samtale og Oplevelse og danner rammen omkring Kulturmødets identitet.

Bæredygtighed og genbrug

I 2015 har Kulturmødet bygget videre på Kultur-mødets udseende ift. brug af hyggelige genbrugs-møbler, naturmaterialer til møbler – fx træstubbe som borde og siddepladser på pladsen foran Caféen og Caféscenen, samt nyudvikling af palle-byen ved KulturFjorden. Læs mere om Kultur-Fjorden side 24/25, “Børn og Unge”. I år har Kultur-mødet taget endnu et skridt i den bærerdygtige retning – nemlig ved at skabe nogle tværgående installationer, som samtidig kan bruges år efter år på Kulturmødet, lige som de kan udlånes til andre festivaler og kulturbegivenheder i landet. Eksempler herpå er pavillonen, byrumskasserne, Domen og lysskoven, som du kan læse meget mere om på henholdsvis side 21, KulturVejen og side 16, KulturDanmark.

Kulturmødet ønsker, at det visuelle udtryk skaber en gennemgående rød tråd sammenholdt med arrangementerne, som er med til at danne rammen om Kulturmødets identitet.

Involvering og inddragelse

Vi sagde det i 2013 og 2014, og vi siger det igen: Kulturmødet er dit – Kulturmødet er alles. Derfor talte vi især i 2014 om deltagere snarere end publikum. Det blev fastholdt i 2015. Kulturmødet involverer og inddrager – kunsten inddrager, debatterne inddrager og oplevelserne er med-inddragende. Sidste år havde Kulturmødet et stort fokus på involvering og inddragelse – både i Samtale og Oplevelse, og det blev modtaget positivt hos deltagerne. 60 procent havde mærket det involverende element på egen krop, og over halvdelen af respondenterne fra spørgeskema-undersøgelsen ønskede flere involverende aktivi-teter næste år – et ønske, som Kulturmødet 2015 har søgt at imødekomme. Spørgeskemaunder-søgelsen for 2015 viser, det er lykkes, idet en større procentandel i år sammenlignet med sidste år flere gange, enkelte gange eller en enkelt gang oplevede at blive aktiv deltagende til forskellige arrangementer under Kulturmødets 48 timer. I år ønsker hele 66 procent flere initiativer baseret på fællesskab og involvering. Det er en klar indikator på, hvilken retning deltagerne ser Kulturmødet bevæge sig i – igen apropos Grundtvigs begreb om “folke-lighed” og det at bringe kulturen ud til folket og bringe folket sammen. Præcis det, Kulturmødet er sat i verden for.

11 Figur: Oplevede du på noget tidspunkt, at din rolle på Kulturmødet ændrede sig fra at være passiv iagttager til at være aktiv deltagende? 2015 > < 2014 = SAMMENLIGN

Figur: Er de involverende elementer noget, du gerne vil have mere af i 2016? Hvis du har idéer, kan de beskrives under yderligere bemærkninger.

Jens & Morten – to jordnære, almindelige, danske navne. Det lyder ikke særlig prætentiøst, men de to kunstnere Jens Arndal og Morten Kromann diskuterede under hele Kulturmødet kunstmuseet som institution. Diskussionen, dialogen eller samtalen, om man vil, foregik i en slags kunst-museum i det fri på KulturPladsen i form af en installation, som publikum kunne gå ind i og smide vandballoner på de udstillede skulpturer. Hvad sker der, når det 20. århundredes højtidelige institutionsrum bliver taget ud af sin sammen-hæng og plantet på en mark? Hos Jens og Morten deltog Kulturmødets besøgende i en anderledes, udfordrende og humoristisk samtale med både fysisk og verbal aktivitet fra deltagerne om den nye udvikling.

Demokratistafetten er et imponerende projekt – udviklet og arrangeret af Herning Bibliotekerne. Projektet omhandler bibliotekernes rolle i forhold til unge og demokrati med deltagelse af 18 kom-muner i Region Midtjylland. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen og Kulturby 2017. Demokrati-stafetten startede med en demokratifestival på Kulturmødet 2015, som bestod af 15 arrangemen-ter spredt ved KulturFjorden og KulturPladsen. Projektet henvender sig især til unge, men alle aldersgrupper deltog i arrangementerne. Demo-kratistafetten udspillede sig bl.a. på en Samtale-cykel, som kørte rundt på hele Kulturmødet og samlede folk op til en cykeltur og samtale. Cyklen var utrolig populær og blev positivt bemærket af mange deltagere – og samtlige ca. 10 pladser på cyklen blev hele tiden fyldt. Derudover bød sta-fetten på Frisørsalon/Cut N’ Talk, præsentation af og foredrag ved ungdomsprojektet Vores Europa, workshop med billedkunstneren Line Frøslev, fællesspisning og en lang række spændende features.

Stafetten går nu rundt i regionen i samarbejde med Kulturmødet Optakt for igen at afholde demokratifestival for unge på Kulturmødet Mors 2016. Læs mere her.

Når vi tænker på Grafitti i traditionel forstand, så forbinder de fleste måske det med hærværk – noget, man ikke har fået lov til. På Kulturmødet havde 17-årige Frederik RIS FÅET LOV til lave graffiti på en bil og på en plade på en container. Bilen levede videre flere måneder efter Kultur-mødet som blikfang ved autohandleren, og billedet er gemt til senere brug.

På Kulturmødet kunne man opleve verdenskunst, heriblandt fra den mexicanske, billedkunstner Rey Gaspar Morales Vásguez. Under Kulturmødet lavede han et ca. 12 m2 stort maleri i på ydersiden af caféscenen på Kulturpladsen, hvor interessere-de kunne give en hånd med i skabelsen, stille spørgsmål og i det hele taget få en dybere forstå-else for skabelsen, og hvilke historier der ligger bag. Gennem video og spørgsmål fra deltagerne fortalte Rey Morales om sin udvikling fra gade-dreng til anerkendt kunstner. Interessen for kæmpemaleriet var stor, og Rey var i dialog med mange forskellige mennesker i løbet af Kultur-mødets 48 timer. Også børnene blev inddraget, da Rey Morales inviterede dem til workshop.

Mange af motiverne i Reys malerier er inspireret af hans eget liv med sære personer på stylter eller i gang med underlige gøremål, der på én gang både er melankolske og livsbekræftende. Hans sociale engagement i det mexicanske samfund skinner igennem som en fin undertone i mange af hans malerier. Rey Morales har i flere perioder været tilknyttet den danske billedhugger Jens Galschiøtts værksted. Ray Morales deltog desuden i en debat om ytringsfrihed. Læs mere under Samtale, side 30.

“I løbet af 48 timer skabte kunstneren Rey Morales dette maleri. Morales er ex-gadedreng født og op-vokset i Oaxaca i Mexico. I løbet af Kulturmødet fortalte han om sin for-vandling fra gadedreng til kunstner.”

Flere gange

Enkelte gange

En enkelt gang

Slet ikke

Ved ikke

20%

38%

20%

13%

9%

0% 25% 50% 75% 100%

73

139

72

49

31

Gerne meget mere

Gerne mere

Hverken mere eller mindre end i år

Gerne mindre

Ved ikke

22%

44%

23%

0%

11%

0% 25% 50% 75% 100%

80

161

83

1

39

12

Kulturmødet har som noget nyt budt på indslag med fællessang i år. Der blev sunget i stor stil til både åbningen og afslutningen af Kulturmødet 2015. De store debatter i værket fredag og lørdag startede med morgensang orkestreret af henholds-vis dirigent og korleder Michael Bojesen og Askov Højskoles tidligere forstander Ole Kobbelgaard. Torsdag aften var der dedikeret en time til fælles-sang i Værket under overskriften “Så syng da Danmark – Kulturmødet Synger” ved Michael Bojesen og DR’s Juniorkor , som underholdt en time med både kor- og fællessang.

Til åbningsdebatten udfordrede Michael Bojesen Morgen Jensen og Bertel Haarder til hver især at skrive et vers om fællesskab og kultur til “Blæsten går frisk over Limfjordens vande” af Erik Bertelsen. Disse blev sunget for første gang senere på aftenen til sangarrangementet, med stor begejstring – og lidt venskabeligt politisk drilleri. Mogens Jensen havde nemlig skrevet hele to vers, og det affødte nogle morsomheder og grin på både scenen og i salen. Bertel Haarders vers omhandlede kulturbærere og ildsjæle, der samles på Mors, mens Mogens Jensens vers handlede om, hvordan kunst og kultur er fælles-skabets og folkets bindeled, det vigtigste for os som folkefærd, og det kan man ikke opstille som et regnestykke.

DR’s Juniorkor – bestående af 60 velsyngende, yndige 9-14-årige piger – åbnede Kulturmødets afslutningsdebat for åben himmel med solen strålende over sig. Det var et meget bevæget publikum, der sang med på “I Danmark er Jeg Født” samt et mix af afrikanske rytmer og “Dejlig er Jorden”.

JuniorKoret sang også for til “Blæsten går frisk over Limfjordens vande”, da Kulturmødet 2015 blev afsluttet, og Kulturmødet 2016 åbnede. Oplev eller genoplev den afsluttende fællessang og den stående applaus på youtube – www.youtube.com/watch?v=4YyEeXJPuJA

Flere videoer af fællessang findes bl.a. på Facebook – www.facebook.com/kulturmoedet/?fref=ts

Læs mere om og oplev Kulturmødet Synger og DR Juniorkoret på side 14, Klassisk Musik – Kulturmødet Synger. Læs mere om afslutnings-debatten side 40 og oplev eller genoplev afslut-ningsdebatten, der samtidig markerede åbningen af Kulturmødet 2016.

Initiativet med fællessang blev taget godt i mod af samtlige deltagere – folk kom simpelthen myldrende til blot for at være med til fælles-sangen. Det indtryk bliver bakket op i spørge-skemaundersøgelsen, hvor over tre fjerdele af deltagerne synes meget godt eller godt om initiativet.

Fra Kulturmødets side har den meget positive modtagelse været ventet med spænding, for gad folk virkelig det? – men den positive respons illustrerer det, Kulturmødet kan og skal; nemlig overraske og åbne øjnene for kulturelle oplevel-ser, som man ikke nødvendigvis troede, var noget for én. Samtidig er modtagelsen et tegn på folke-lighed, det at være fælles om noget – og fælles om nogle traditionelle samlingspunkter, som fællessang jo er. Glæden og oplevelsen ved at synge sammen på Kulturmødet kom sikkert også som en overraskelse for mange deltagere – og havde de ikke været på Kulturmødet, så havde de ikke fået denne aha-oplevelse ved noget, de ikke troede, var dem.

Figur: Som et eksempel på fællesskab og invol-vering har Kulturmødet i år arrangeret en række arrangementer med fællessang. Hvad synes du om det initiativ? •

Fæll

essa

ng –

er

bare

skø

nt!

• S

UP

ER fe

dt! J

eg e

r fa

n af

idée

n og

kom

mer

med

gar

anti

næ

ste

år!

• Fe

stli

g af

slut

ning

med

fæll

es o

psam

ling

fora

n M

usik

værk

et

• Fæ

lles

sang

en m

ed M

icha

el B

ojes

en v

ar r

igti

g go

d.

Fællessang

Meget godt

Godt

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

41%

33%

3%

1%

22%

0% 25% 50% 75% 100%

150

121

10

3

80

13

Privat/offentligKultur bryder barrierer, bevæger sig på ukendt grund, bringer mennesker sammen. Sidste år lykkedes Kulturmødet med at imødekomme dette ved bl.a. at nedbryde barrieren mellem offentlig/privat og gæst/arrangør. Den vej har Kulturmødet i år igen fulgt – og opprioriteret. Kulturvejen, en helt almindelig gade i Nykøbing, åbnede dørene for alle deltagere. Der var forfatteroplæsninger i private hjem, MiniCorner, intime samtaler på gaden, fortællinger i haver, produktioner blev skabt ude i det offentlige rum, og udstillinger og arrangementer blev flyttet uden for deres normale rammer. På den måde blev der etableret en dialog mellem mennesker både på bevidst og ubevidst plan. Arrangementerne og hele Kulturvejen er igen i år blevet modtaget særdeles positivt. Læs mere om Kulturvejen på side 19.

NetværkKulturmødet handler, som beskrevet flere gange, om mødet mellem mennesker. Det være sig på formelt plan gennem div. arrangementer, men i lige så høj grad de uformelle møder, der opstår på kryds og tværs under og efter Kulturmødet. Derfor har Kulturmødet i år introduceret net-værkscaféer, hvor nogle af disse uformelle møder kunne summe. Kulturmødets debatter sluttede ved godt 20-tiden, hvorefter folk kunne deltage i netværkscafé, hvor der ingen planlagt dagsorden var – andet end det bare at være sammen med andre. Til netværkscaféerne kunne man opleve P8 Jazz med Master Fatman som DJ og Royal Garden Jazzband – begge aftener var netværkscaféen fyldt med summende deltagere i dialog på kryds og tværs ved bordene. Netværkscafé-tanken vil Kulturmødet arbejde videre med frem mod 2016.

Udsyn og vidsynKulturmødet er en national begivenhed, der kulminerer på Mors 48 timer i august. Det er en national begivenhed, men kunst og kultur rækker langt ud over Danmark – også på Kulturmødet, ja især på Kulturmødet – og især i 2015, hvor Kultur-mødet var spækket med musik, kunst, mad, dans, forfattere osv. fra hele verdenen. Evalueringen fra 2014 viste et ønske om flere internationale ind-slag, og det har Kulturmødet 2015 i stor udstræk-ning indfriet. Frem mod 2016 vil Kulturmødet fortsætte ad denne vej.

Verdensmusik til alle – der bevæger, inspirerer og udfordrerKM15 havde et særligt fokus på musik og bød på et flot og bredt program med plads til både det kendte og ukendte, klassiske og rytmiske, danske og internationale, eksperimenterende og traditionelle, skæve og strømlinede, blide og hårde, hvor du som publikum kom på en musikalsk rejse igennem hele følelsesregisteret. Musik til ethvert temperament – bevægende violinistspil med humoristiske momenter, kompo-nistensembler, mongolsk strubesang, blød salsa, gammel dansk rock og fællessang – måske fik du endda åbnet øjnene for musik, som du ellers ikke normalt lytter til og ikke umiddelbart troede var dig. Det håber vi, for det er som beskrevet før netop dét, Kulturmødet skal – bringe kultur og kunst ud til folket og facilitere mødet mellem mennesker og kunst, her musik, som ellers ikke havde fundet sted.

På MusikScenen præsenterede Kulturmødet bl.a. 12 musikgrupper inden for mange forskellige genrer som jazz og latin, irsk, kinesisk og nord-atlantisk folkemusik, mongolsk rock, blues og “udkant-singer-songwrite”. Fjordscenen præsen-terede en halv snes unge, upcoming bands, og ved KulturFjorden spillede musikken til den lyse morgen. I værket kunne man både opleve klas-siske koncerter, tango, jazz og netværkscafe med DJ. Derudover kunne man også opleve rytmisk musik på Kirketorvet og klassisk musik på Cafe Holmen, i Nykøbing Kirke, i Bio Mors og på M.C. Holms Skole.

Det var godt i 2015:

Musikteltet funge-rede godt på alle måder. En stor også international musisk oplevelse i alle genrer. Flot....

Flere gode musik-oplevelser – godt at høre alternative bands og musik-genrer

Alsidighed i musik-teltet

Lækker, lækker strygekvartet og super etniske mu-sikindslag. Det er så vanvittig godt et arrangement. Bliv endelig ved!!!

14

Harald Haugaard Ensemble indtog åbningen af Kulturmødet med stor effekt, udløste store klapsalver og bevægede hele salen. Det samme gjorde de senere torsdag ved aftenstide. Smuk violinspil og sang, temposkift, let fingerspil, sam-spil og solo, hurtige og langsomme rytmer. Der er tale om en klassisk ny-fortolkning af traditionel folkemusik i et poetisk men undertiden også dra-matisk udtryk. De kække smil på scenen dragede, og man mærkede tydeligt, at alle musikerne nød det – en fantastisk afsmittende god kemi strøm-mede gennem værket og rummet. Der var over-skud, bevægelse og musik i hele kroppen – her kunne man tale om at være et med sit instrument. Haugaard Ensemble bød på både rytmer om sen-sommeren og høsten af Jeppe Aakjær, country med liv og håb og afslutningsvis humørfyldt polka af Klara August Nielsen – i sandhed bevis på, at en tradition skal udvikle og udfordres. Det beherskede orkestret til fulde at vise. Harald Haugaard, violinist og komponist, leder af to private violinskoler, pladeproducer m.m., er en anderledes historie i dansk musikliv. Han er opvokset på Fyn, og det betyder noget, for Haugaards musikalske arv er spillemandstradi-tionen. Senest har han været på tourné i Europa, Nordamerika og Japan med sangerinden Helene Blum, som han i øvrigt er gift med. Deres seneste cd Lys og Forfald har fået stor anerkendelse og vundet en tysk kritikerpris. Under Kulturmødet Synger mærkede man fælles-skab, traditioner og begejstring i en propfuld sal – der er en musikalitet i os alle. Der opstår noget smukt, når mennesker mødes og skaber noget sammen – her blev det til en smuk lyd og sam-klang. Det store engagement fra den karismatiske korleder og dirigent Michael Bojesen smittede af på samtlige tilstedeværende.

Michael Bojesen har tidligere i 10 år været chef-dirigent for DR Pigekoret. Han er også en engage-ret ambassadør for dansk sang og i øvrigt kompo-nist og arrangør. Han har befundet sig i snart sagt alle kroge af, hvad man kalder Dansk Sang, både som dirigent, pædagog, komponist, innovator og meget andet. Michael Bojesen modtog i 2008 “Den folkelige sangs pris”.

Kulturmødet Synger præsenterede som allerede nævnt Fællessang; også DR Juniorkoret, aspirant-koret til DR Pigekoret. Koret deltager året rundt i en mængde store og mindre arrangementer og er et professionelt og smukt eksempel på bestræ-belserne på at bevare den danske sang som ægte og enestående kulturarv. DR Juniorkoret ledes af Susanne Wendt.

Den Danske Strygekvartet er ét af tidens mest anerkendte danske ensembler i udlandet – og naturligvis hjemme. Kvartettens historie er ret enestående og enkel. Fire unge musikere (tre danske og en nordmand) mødtes som 15-16 årige på et sommerkursus. Tilskyndet af Tim Frederiksen, grand old man i dansk musikliv, dannede de kvar-tetten, og den har overlevet deres individuelle uddannelser og ansættelser i fornemme orkestre. De unge musikere har vakt stor begejstring og vundet adskillige priser – og på Mors fik de også store klapsalver med på vejen efter en uovertruffen koncert med sublime klassiske strygerfortolkninger.

Danmarks eneste komponistensemble, Ensemblet Contemporánea, centreret omkring komponisterne Ejnar Kanding og Carsten Bo Eriksen, bragte “vor tids musik” til Kulturmødet. Contemporánea spiller musik af mange komponister, ofte musik fra grænselandet mellem klassisk, elektronica, “verdensmusik”, fusion etc. Ensemblet består af 6 musikere, der ofte optræder i mindre forma-tioner eller som solister. På Kulturmødet kunne publikum nyde samspillet af klarinettisten Fritz Gerhard Berthelsen, janitscharen David Hildebrandt og komponisten og lyddesigneren Ejnar Kanding.

Kulturmødet kunne med stor glæde præsentere Ensemble MidtVest igen i år. Ensemblet er ét af landets faste fuldtidsensembler. Det blev dannet i 2002 og består af 11 musikere, som har base i Herning. På Kulturmødet hyldede Ensemble MidtVest fødselaren Carl Nielsen ved koncerten på Kulturmødet Mors, hvor publikum bl.a. kunne nyde to Fantasistykker for obo og klaver, den kendte Blæserkvintet og endnu mere kendte musik til Helge Rodes skuespil Moderen (bl.a. Tågen Letter).

Klassisk Musik

15

Danske Jasper Høiby spiller bas, og brasilianske Antonio Loureiro trommer og vibrafon. Som duo har de kastet sig over et bredt felt af brasiliansk rock, klassisk og nutidig, elektronisk og akustisk musik. På Kulturmødet tog duoen publikum med på en rejse ind i helt nye kompositoriske horison-ter – en duo som har mange spændende sam-arbejder og albums bag sig. Publikum fløj op af stolene og ud på danse-gulvet for at svinge hofterne og danse salsa med Maria Carelse & Los CuBraz. Musikken er en skøn blanding af dansevenlig salsa og den særlige son-musik fra Santiago de Cuba. Los CuBraz har nyligt udvidet sin besætning med den cubanske sanger Henri Benitéz, som har sunget med nogle af Cubas førende orkestre og i Danmark også med Grupo Danson og Tony Moreaux & Friends. Mongolsk rock – hvor specielt kan det blive? Uden at vide, hvad du gik ind til, blev du blæst omkuld og overrasket af den musikalitet og anderledes lyd, der kom fra det mongolske band AJINAI. Publikum var med hele vejen og klappede højlydt, og AJINAI gav flere ekstranumre.Bandet AJINAI blev dannet i Beijing i 2009 af mu-sikere fra hele Kina. Det har sat sig for at “bringe den traditionelle mongolske musik ind i det 21. århundrede” – og man må sige, at de i hvert fald har fået bragt musikken til Mors! AJINAI har taget to stærke mongolske traditioner med: Den særlige mongolske violin morin khuur (optaget på UNESCO’s kulturarvsliste!) og den mongolske strubesang. Hugjiltu er bandets stifter, sanger og violinist. Han har følgeskab af Qiu Weiming, bas, Buren Bayar, trommer og Li Zhiwei, guitar.

Folkemusikgruppen Phønix er én af sværvægter-ne på den danske og internationale folkescene. Gruppen bringer nyt liv til den danske musiktra-dition, og når de går på scenen, gør de det med en sådan intensitet og musikalitet, at det er en fryd at overvære. Musikken bygger på de danske/nordiske rødder med sangtraditionen i fokus. Resultatet er en nutidig folkemusik, der både peger tilbage og fremad. Phønix præsenterede på Kulturmødet den kinesiske musiker Sangka, der spillede guzheng, den kinesiske sitar. Den danske populære singer-songwriter Sys Bjerre fyrede den af fredag aften til et mere end fyldt telt med alle aldersgrupper som publi-kum. Hun blev ledsaget af Carsten Skov på slag-tøj og guitar samt Thorbjørn Nyander Poulsen på klaver og bas.

Derudover kunne man opleve Anders Mikkelsen, Rock Nalle, Musikariet, Natsværmeren, Tango med sangeren Andrea Pellegrini og The Tangofied Ensemble, Organic3, The McLaughlin Clan, Mikael K, Bjonko og musik fra Wales og Irland af Helen Davis og Lars Kristensen.

I 2015 har Kulturmødet eksperimenteret med at erstatte den traditionelle kuratering med partner-skaber. Formålet var at udvide forbindelser mel-lem Samtale og Oplevelse. Et særligt fokuspunkt har været at indarbejde kunstneriske oplevelser i mange debatter, for at supplere og komplettere debatterne med kunstnerisk inspiration.

Kulturmødet 2015 kuratorer• Arkitektur: Boris Brormand-Jensen, arkitekt

• Billedkunst: Henrik Godsk

• Film: Iben Albinius Sabro

• Litteratur: Jakob Vedelsby, forfatter og formand for Dansk Forfatterforening.

• Musik (klassisk): Per Erik Veng, kultur-og pressechef, ambasaderåd på den danske

ambassade i Berlin

• Musik (rytmisk): Karsten Højen, kreativ musikentreprenør og direktør i

Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbrugt

• Teater: Partnerskaber ml. Aarhus Teater, Black Box, Det Kongelige Teater og Kulturmødet

Internationale rytmer

16

KulturDanmarkKunst og kultur i Danmark er andet og mere end store institutioner og organi-sationer, professionel kunst og kunstnere. Der er en vrimlende underskov af kulturelle initiativer og arrangementer, som ikke kerer sig om udkant og bevillinger og kulturpaladser og kunststyrelser og den slags. Som ikke er der på trods, men på grund af. Som er livgivende og livbetingende for det etablerede kunst- og kulturliv, men som ofte leger med “de store”. Kulturmødet havde i år stort fokus på hele området i flere samtaler, og under overskriften KulturDanmark er der samlet en buket af, hvad der rører sig lige nu. Det blev til over 100 meget forskellige arrange-menter. I det følgende bliver du taget med på en vandring gennem Kulturmødet 2015, som byder på lyriske, musikalske, kunstneriske, oplysende, inspirerende og overraskende kulturelle op-levelser. På KulturPladsen starter du i foyeren i Musik-værket, hvor du oplever værket “550+1” af den eksperimenterende og samfundskritiske kunstner Jens Galschiøt. Skulpturen 550+1 er 60 meter lang og indeholder 550 mande- og en kvindefigur, alle i bronze. Skulpturen er en kunstnerisk iscene-sættelse og visualisering af en prostituerets ar-bejdsliv i et år. De 550 er et gennemsnit af antal-let af mænd, en prostitueret er sammen med på et år. Både for dem, der har valgt det frivilligt og dem, der er blevet tvangsprostitueret. Galschiøt har flyttet sit værksted til Kulturmødet og skabt værket “Unbearable”, en isbjørn på en stage, der problematiserer miljø og vækst. Meget pågående er også en figur med en afrikaner, der bærer en overvægtig, hvid kvinde. Den sigende-ironiske ti-tel er “Survival og the Fattest’”. Alle værkerne gør stort indtryk på alle og giver stof til videretanke. For at samle tankerne tager du en avis under armen og sætter dig i en hyggelig genbrugssofa i Æblehaven. Her stiller lokale biblioteker an med et spændende program med overskrifter som “Drømmer du om at blive forfatter?”, “Mit biblio-tek – min scene” (om nye formidlingsformer), “Mød detektivparret Roger og Åge” (krimi for de 8-12 årige) m.m. Bibliotekerne har også taget initiativ til, at der skrives en sms-novelle under Kulturmødet – og du deltager selvfølgelig!

KulturDanmark

Turen går nu videre til Domen, der er bygget midt på pladsen som en halvkugle. Her gennemføres enkelte debatter, her spises, og her spilles musik. Domen er lavet som et træstruktur med plastikbe-lægning, og den lyser flot op, når solen er gået ned. Inde fra Domen spotter du PixlArt og retter kursen mod deres mobile udstillingscontainere, hvor de viser fotokunst i verdensklasse. Du besøger Jens og Morten, som præsenterer en slags kunstmuseum i det fri. Folk smider vand- og farveballoner på de udstillede skultpurer – et skægt og anderledes indslag, tænker du, hvorefter du med et smil på læben tager en vand-ballon i hver hånd og gør de andre kunsten efter. Lige ved siden af holder Cirkusfabrikken til. Her møder du DUBAL, Danske Ungdoms- og Børne- Artisters Landsforening som arbejder med artiste-ri, cirkus og kreative aktiviteter. Sammen med en flok børn og deres forældre ser du interesseret på, mens Salling Cirkus Kids – også kendt som Cirkusfabrikken – udfører akrobatik og cirkus-kunster. Lige ved siden af er der lege- og under-holdningsinstrumenter især for børn Du hører ukendt musik spille fra MusikScenen og bliver nysgerrig. Det er det mongolske band AJINAI, der spiller mongolsk strubemusik. Du bliver positivt overrasket og bliver, til koncerten er slut – og har egentlig bare lyst til at høre mere. Fuld af nye musikalske indspark og rytmer i kroppen stopper du ved CaféScenen, hvor Aarhus Teaters Borgerscene præsenterede et uddrag af forestillingen Fædre med undertitlen “en masku-lin musikforestilling”. Spørgsmålet “Hvor godt kender du din far?” er gennemsyret i forestilling-en. Seks helt almindelige borgere udstyret med strengeinstrumenter og nyskrevne sangtekster forsøger at forstå, hvad der er på spil i deres liv som far, søn eller datter. Du vidste ikke, hvad du gik ind til og bliver rørt over de personlige beret-ninger om tab, sorg og svigt. En kvinde blandt publikum græder, og hendes kæreste tager armen om hende, mens der på scenen synges: “Sønner bliver til mænd, som kan drømme om at blive sønner igen.” Du er nødt til at sunde dig, inden du kan fortsætte kulturvandringen.

17

I Streamingrummet fordyber du dig i DR’s gamle kulturarvsradioer, hvor hver frekvens repræsen-terer et årti. Du prøver også DR’s radiotelefoner med arkivklip fra 40’erne og frem til nutiden.

På vejen mod Brøndum møder du den mexicanske billedkunstner Rey Gaspar Morales Vásguez. Han er ved at male et kæmpemaleri og vil gerne have en hjælpende hånd med skabelsen. Alt imens du sætter dit personlige præg på kunst-værket, fortæller Rey Morales om sin udvikling fra gadedreng til anerkendt kunstner.

I Brøndum deltager du i samtaler med Grundt-vigsk Forum, som præsenterer både det talte ord og et spændende tema “det demente samfund”.Du kan også møde Dansk Forfatterforening til en dialog med både russiske og danske forfattere. Du går igennem Lysskoven for at komme fra KulturPladsen og ud på KulturVejen. På gåturen gennem skoven er der talrige, hyggelige kroge. Lysene skifter farve og intensitet efter dine bevæ-gelser og får dine sanser til at galopere derudaf. Lysskoven er udført i spændende samarbejde med ’Art and technology’ fra Aalborg universitets arkitekturlinje. Det må indrømmes, at det hele kommer bedst til sin ret, når det er mørkt, men så er oplevelsen også blændende. Tryllebundet bevæger du dig ud af skoven og ud på KulturVejen. Her går du forbi Pavillonscenen, hvor elever fra Brønderslev Forfatterskole og Dansk Talent Akademi i Holstebro laver poetry slam. Også elever fra Morsø Gymnasium viser, hvad de har fået ud af et længere varende samar-bejde med forfatter m.m. Hassan Preisler ud fra hans bog “Brun mands byrde” – Pavillonscenen er en flytbar scene bevilget at kunststyrelsen. Her er der hele tiden forskellige aktører, og i flæng kan nævnes (udover de allerede nævnte) en debat med Morten Messerschmidt, en samtale med Marianne Jelved og en forfatterdialog med forfatteren Knud Sørensen. Lige ved Pavillonscenen kan du få en snak hos Arkitektforeningen Vestjylland i deres gule campingvogn. Her når du lige at lykønske Mogens Filtenborg, som vandt fotokonkurrencen “Arkitektur på Mors” – en fotokonkurrence arrangeret af Vestjysk arkitektforening med bl.a. fotografen Kirsten Klein som dommer.

På Kulturvejen møder du er også Limfjordsteatrets Fortællekreds, som deler ud af fælles skatte i form af fortællinger, eventyr og myter. Du oplever fortællingens magi i Antjes’s eventyrlige gårdhave, og i MiniCorner – der i 2014 hed Monas Hus – kan du se uddrag fra en Corner-udstilling; indslag fra gymnasieelever, Leg med ord og Fortællegalleriet, der hele fredagen tryllebinder publikum med alsidige fortællinger, fra dagens start understøttet af Odin Teatret med udendørs gadeaktioner.

Du møder også det meget aktive egnsteater Limfjordsteatret forskellige steder i byen på din vandring, hvor de præsenterede pop-ups, samt tre forestillinger uden for teaterrummet:Intimkoncerten Træt Lever & Tungt Hjerte over Tom Waits’ poetiske fortællinger blev fremført på dansk, så alle dybder i den store poet kom frem: På et lille røget sted mellem ganske få stole blev publikum inviteret ind i et tåget døgns hudløse virvar af uskyldige drømme, løgnagtige minder og sælsomme vinkler.

N.A.R.G. – North Arena Rumble Game. Med fore-stillingen N.A.R.G. satte det eksperimenterende film- og teaterselskab Don*Gnu alt på ét bræt. På et overdimensioneret vippebræt navigerede fire dansere i en verden styret af kun én lov – tyngdekraftens. Ingen kunne bevæge sig, uden det påvirkede de andre. Stykket handler således om at finde dén dynamiske balance, der kan skabe fremdrift på The Turmoil.

Kristian Dinesen opførte sin fascinerende uden-dørs forestilling Memories – en eftertænksom humoristisk forestilling om alderdom.

M.C. Holms Skole lægger hus til tre forestillinger med DR’s Musikariet, der viser musik og en slags fortællende teater for børn. Over 500 børn får en stor oplevelse her. På Kirketorvet er der skabt en helt “festival i festivalen”, når solister og grupper spiller op. Du lytter til Philip Grandjean, Martin Keller, Vivid Lines, Bjarke Kirk & Kujonerne, Amanda Drew, Emile Grange, Line Gade, Turqouise Sun, Oddhead From the Eighties, Daniel Zielke, Suzuki-skolen og Royal Garden Jazzband.

I Nykøbing Kirke er du med til at fejre fødselaren Carl Nielsen ved en fin koncert med sopranen Lise Bech Bendix, violinisten Thea Jørgensen, Suzuki-skolen og Sct. Clemens kor.

18

I Bio Mors er filmene Kapgang og Skammerens Datter allerede blevet vist, men Bio Mors byder også på klassisk musik. Du vender kursen mod biografen og er til koncert med ensemblet Contemporánea centreret omkring komponi-sterne Ejnar Kanding og Carsten Bo Eriksen og argentinske Tango med mezzosopranen Andrea Pellegrini og The Tangofied Ensemble. Tango-orkestret tager bl.a. udgangspunkt i krigstema i deres koncert. Meget aktuel kommentar til “Krigen” – den Oscarnominerede danske film, der har snigpremiere i biografen lige efter tango-koncerten.

I biografen kunne du også se noget så specielt som en film uden billeder. Morten Svenstrup visteBarndom og Revolution: Luk øjnene, lad hovedet falde en smule tilbage og tag en dyb indånding. Lydene begynder langsomt at pible frem fra mørket. De danner kæder, lægger sig oven på hinanden og vokser sig større. Dine ører begynder at finde sig tilrette i dette ukendte rum, hvor lydene komme fra alle sider. Herefter stiger volumen, og et virvar af lydfragmenter og støj toner frem.

Sådan begynder lydrejsen Barndom og Revolution. I løbet af 45 minutter folder en mangfoldighed af klangelige scener sig ud. Værket afspilles i komplet mørke Du går om bord på Legeskibet ved havnen. Lege-skibet henvender sig mest til børn og unge, men du er stadig et rigtigt legebarn, så du deltager glædeligt – især efter du har fået fortalt tankerne bag Legeskibet. Legeskibet er et ambitiøst projekt, skabt af Lauritzen Fonden og Gerlev Idræts- højskole. Formålet er at “inspirere til en forandring af Danmarks blå byrum gennem leg og bevægel-sesglæde”. Siden Legeskibet lagde ud fra Køben-havn i maj, har det haft tusindvis af skoleelever og besøgende i havne rundt om i Danmark.

Fuld af ny energi slentrer du videre til Morsø Kunstforenings lokaler på Holmen. Her møder du Carsten Schmidt-Olsen og hans malerobot. Robotter tages i brug overalt: i produktionen, sundhedsplejen, trafikken, undervisningen – overalt, så hvorfor ikke i kunsten?

I udstillingslokalerne og uden for viser billed-kunstneren Benny Forsberg Jensen skulpturer og anden tredimensional kunst bl.a. lavet i 3D kopimaskine. Indimellem ledsaget af lydbilleder komponeret og fremført af Lasse Thorning Jæger. Du kan høre musik og summende liv og sætter kurs mod KulturFjorden. På vejen møder du Demokratistafettens samtalecykel og hopper ombord til en snak, mens I triller mod Kultur-Fjorden, hvor Bureau Detours har opbygget en hel palleby med boder, musikscene, bådebro med gummibåde med rutefart til en 1 kvm stor, ny ø ude i bugten. Du møder også Vrå Højskole, der byder på mange oplevelser, herunder morgen-samlinger for de unge, der har slået teltlejr op. Indholdet i Kulturfjorden er udviklet sammen med Frontløberne, der er medarrangør af after-party, hvor du fester sammen med venner og nye bekendtskaber til den nye morgen. Rundt i byen præsenteres Dueholm Kloster, øens historiske museum bl.a. med afdelingerne Fossil- og Molermuseet og Dansk Støberimuseum foto-stater, der viser byens udvikling over de senste par hundrede år. – På arealet ved fjorden tilbød Filmtalent Nord stuntworkshop for de 15-25 årige. – I sal 2 kunne man opleve rumænske Magdalena Mironet. Hun har været ballerina i Opera Natio-nala Romana Iasi i over 10 år og har danset på adskillige anerkendte scener rundt omkring i Europa. Tilskuere kunne opleve 3 balletstykker.

19 KulturVejen

Et særligt projekt på Kulturmødet Mors 2014 var “KulturVejen” med arbejdstitlen “Fra Villavej til Kulturmekka”. KulturVejen blev rigtig godt mod-taget, og projekt KulturVejen 2015 bygger videre på de mange gode erfaringer og tilbagemeldinger fra 2014. KulturVejen synliggør og aktiverer kun-sten i gadebilledet ved bl.a. at bryde barriererne mellem det offentlige og private, involvere såvel gadens beboere og Kulturmødets besøgende og skabe nogle blivende indtryk og skulpturer/ installationer. KulturVejen 2015 var kurateret af arkitekt Boris Brorman-Jensen i samarbejde med Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening, vedr. littera-tur, 170 – dvs. ca. halvdelen af gadens (Gasværks-vej) beboere, Arkitekt-afsnittet ved Aalborg Universitet samt Kulturmødets sekretariat. KulturVejen fremmer fællesskabet i lokalområdet, åbner dørene op for samtaler og oplevelser og til-fører Gasværksvej varige kulturværdier og minder, der er i konstant udvikling. Som besøgende møder du eksperimenterende kunst i grænsefladen mellem teater, kulturel og social dynamik, som udfordrer, overrasker og frem for alt bryder med grænserne for offentlig og privat.

Hvordan var din oplevelse af aktiviteterne på Kulturvejen/Gasværksvej?

Den brede palet af værker og oplevelser på den forvandlede villavej involverer og inddrager samtidig både besøgende og gadens beboere – på den måde bliver det velkendte hverdagsrum scene for nye og anderledes oplevelser. Projektet blev modtaget positivt af deltagerne i 2014 og er blevet modtaget meget positivt igen under KM15. I Kulturmødets spørgeskemaunder-søgelse er der 78 %, der synes, at aktiviteterne er meget positive eller positive, 10 % er neutrale, 10 % melder ved ikke, mens kun 2 % finder aktivi-teterne negative. Samtidig fremhæver responden-terne især en række arrangementer og udstillinger på KulturVejen som noget, de særligt husker – og de vil gerne have endnu mere næste år. Det passer fint sammen med vurderingen af ind-dragelse af byens rum i Kulturmødet. I spørge-skemaundersøgelsen tilkendegiver i alt 94 %, at de synes, det er en henholdsvis “meget god idé” (63 %) og “god idé” (31 %) at inddrage byens rum som scene for kulturoplevelser på Kulturmødet. Samtidig fremhæver respondenterne især en række arrangementer og udstillinger på Kultur-Vejen som noget, de særligt husker – og de vil gerne have endnu mere næste år.

Mange fremhæver om KulturVejen:forfattermøder i private hjem, fortællerne i haver og på vejen, lys-showet i skoven, aktiviteterne med debatter, musik og forfatter-samtaler på den flytbare Pavillonscene, præsentation af forskellige indslag i bylivskasserne og endelig kontakt med flygtninge og smagsprøver på etnisk mad.

Meget positiv

Positiv

Hverken positiv eller negativ

Negativ

Ved ikke

29%

49%

10%

2%

10%

0% 25% 50% 75% 100%

105

178

37

7

35

20

Er der noget på Kulturvejen/Gasværksvej, du har lyst til at fremhæve som noget særligt?

– Synes det er fantastisk, at BYRUMMET inddrages, alle jeres idéer er med til at gøre “Kulturmødet” levende. TAK.

– Byrumskasserne var godt, det blev helt intimt ved fx Knud Sørensen interview. Ved et teaterstykke med de unge kom intimiteten og nærværet også godt til rette. Alle forbipasserende respekterede det.

– Jeg synes, hele vejen var super dejlig. Fedt med teater på sidegader, huse med ind-hold, mad på vejen, inddragelse af asylansøgere/flygtninge, meget velgennemtænkt!

– Pavillonscenen inviterede alle forbipasserende til at lytte med. Det virkede rigtig godt. Skaldyrcenteret i gadekøkkenet var også et meget godt indslag.Byrumskasserne og den lange bænk fyldte også godt i gaden. Jo mere jo bedre på den hullede vej, og gerne flere synlige, bemandede aktiviteter på kulturvejen.Lyset i skoven var så fint og smukt et indslag.

– Pavillonscenen var fænomenal! Jeg så noget dans og noget debat med Morten Messerschmidt og Stéphanie Surrugue ... det var fantastisk!

– Jeg synes, Byrumskasserne er med til at inspirere, og ikke mindst pavillonscenen, evt. flere af disse. Flere foredragsholdere på 1/2 times indlæg kan evt. også være inspiration for kulturforeninger i hele Danmark; det kan være med til at styrke sang-foredrag i kulturforeninger i hele Danmark.

– forfatter i privat bolig fungerede fantastisk, pavillonscenen var dejlig nytænkende/skabende, byrumskasserne var perfekt til smagsprøver og andre pauseaktiviteter for børn, lysarrangement i skovstykket ved Musikværket skabte et godt magisk og stille hjørne.

– Stille rum. Lysarrangement i skovstykket var helt eventyrligt, gentag det næste år.

– Pavillonscenen. Og lysarrangementet var helt fantastisk. En meget stor oplevelse i mørket på vej hjem fra pladsen. – Lysarrangementet i skoven og inddragelse af private boliger er genialt. – Oplevelsesskoven var et fantastisk indslag. Den slags skæve og brede idéer kan der ikke komme nok af.

– Gasværksvej er en dejlig gade og anderledes denne gang, sjove oplevelser langs ruten gennem dagen, men også køkkenbordssnakken var et genialt påfund ... mere af den slags.

KulturVejen

21

Pavillonen, som er produceret på baggrund af en arkitektkonkurrence sponseret af Kulturstyrelsen, var stadig i en skabelsesproces i timerne op til Kulturmødets åbning og blev først færdig en time før, de 48 timer blev skudt i gang. Det afspejler egentlig meget godt det, KulturVejen står for – et sted i konstant skabende udvikling med såvel sprængbare som blivende rammer. Pavillonscenen bød på spændende indslag og fine samtaler med oplæsninger fra både russiske og danske forfattere, heriblandt skuespiller, instruktør og forfatter Hassan Preisler, som sammen med en flok gymnasieelever fra Morsø Gymnasium præsenterede essensen af deres samarbejde om at dramatisere dele af Preislers roman “Brun mands byrde”. Hassan Preisler, som flere respon-denter fremhæver i spørgeskemaundersøgelsen, deltog i mange debatter og arrangementer under hele Kulturmødet 2015 og var også på scenen til afslutningsdebatten, hvor han delte sine indtryk af Kulturmødets 48 timer. Læs mere side 23.

Pavillonscenen bød på fortællinger, poetry slam, story slam, dansende talentfulde unge fra Dansk talentakademis danselinie og teaterforestilling fra Det Kongelige Teater – alt sammen for en skyfri blå himmel med fuld sol. Det var også her, præmieoverrækkelsen af “Arkitektur på Mors” fandt sted. Arkitektforeningen Vestjylland, som var parkeret i en gul campingvogn, stod for konkurrencen, og fredag eftermiddag blev Mogens Filtenborg fra Mors udråbt som den heldige vinder.

På Pavillonen var der også intime 1-1 samtaler med Marianne Jelved om ytringsfrihed og med Morten Messerschmidt om kulturen ude og hjemme – modereret af Stéphanie Surrugue. På scenen var der en afslappet og humoristisk stemning mellem politikerne og moderator Stéphanie Surrugue.

Med et glimt i øjet spurgte hun bl.a. Morten Messerschmidt, om han gerne ville have været kulturminister – noget han tidligere har givet udtryk for, hvortil han med samme glimt i øjet svarer: “Hvis jeg var blevet spurgt?” “Tjo….”; efterfulgt af et bredt smil og bred latter fra pub-likum. Ligesom Preisler blev Messerschmidt og Surrugue også især fremhævet af flere i spørge-skemaundersøgelsen. Læs mere under Samtale.

På KulturVejen var tre byrumskasser med for-skelligt indhold og forskellige udtryk opstillet. Idéen er at gøre byrumskasserne til en blivende skulptur som kan bruges div. steder i landet – og som i 48 timer i august måned hvert år befinder sig på Mors. En idé som allerede umiddelbart efter Kulturmødets afslutning blev ført ud i livet, da Kulturmødet udlånte de tre byrumskasser til Aarhus Festuge. Under Kulturmødet blev kasserne brugt til lege-sted for børn, sted for dyrkning af krydderier, rum til uddeling af smagsprøver udover den grund-læggende funktion som opholds- og reflektions-sted. The sofa experimence indtog en central plads under Kulturmødet 2015. Sofaen udfoldede sig som en lang hvid plastiksofa, hvor forbipasseren-de kunne slå sig ned for en kort bemærkning og sludre, betragte de forskellige løbende arrange-menter på villavejen eller bare nyde solen. Kulturmødet havde lånt sofaen af Aarhus Festuge, og er på den måde ligesom byrumskasserne et eksempel på Kulturmødets vision om at skabe nogle blivende skulpturer, som kan blive udstillet i hele landet. Et glimrende eksempel på de part-nerskaber, Kulturmødet i år har haft særlig fokus på at opbygge – og som Kulturmødet frem mod 2016 ønsker at styrke yderligere.

Pavillonen

22

Lysskoven bød på udsmykning og sanselige stemninger via Art and Technology fra Aalborg Universitet og bliver fremhævet som noget sær-ligt i spørgeskemaundersøgelsen. På gåturen gennem skoven kunne du sætte dig i hyggelige kroge og lade sanserne styre, mens lysene skiftede farve og intensitet. Især efter mørkets frembrud blev den fortryllende sanseoplevelse forstærket. Kulturmødet havde med stor glæde og i gensidigt samarbejde indbudt kunstnersammenslutningen Corner til at vise appetitvækkere fra deres ud-stilling i Galleri Salling. Uddraget blev vist under titlen MiniCorner i Monas Hus på KulturVejen. Her kunne man se ophængninger af 15 af Corners medlemmer. MiniCorner er en opfølgning på Monas Hus, hvor besøgende kunne opleve male-rier fra museet KUNSTEN på Monas vægge i 2014. Monas Hus var en stor succes med godt 2000 be-søgende. Som en direkte lillesøster til Monas Hus har KUNSTEN og DR gennemført tre tilsvarende projekter andre steder i Nordjylland og lavet en programserie om konceptet, som havde præmie-re under Kulturmødet 2015. I fin tråd med Kulturmødets ønske om at være “møder mellem mennesker” præsenterede Kulturmødet i år Samtalekøkkenet på Kultur-Vejen. Her kunne Kulturmødets deltagere få en kop kaffe og en intim dialog med tre af tidens store forfattere – Søren Ulrik Thomsen, Katrine Marie Guldager og Morten Ramsland. Dialogerne foregik i tre forskellige private hjem på Gasværks-vej. Samtalekøkkenet var en stor succes og men-nesker strømmede til for at være med – ja faktisk var tilstrømningen så stor, at det ikke blev sam-talekøkkenet men snarere samtalehuset, da der var behov for langt mere plads end forudset. Apropos køkken- og madkultur kunne deltagerne i år smage på forskellige kulturer på KulturVejen. Hos StreetKitchen bød syriske flygtninge på smagsprøver fra deres hjemland. Et eksempel på Kulturmødets fokus på at søge ud over Danmarks grænser og præsentere mad, musik og kunst fra hele verdenen. Læs mere under afsnittet “Udsyn og Vidsyn”.

Det var godt i 2015• Mad fra fremmed kultur. • Indvandrerkøkken skal være oftere, for det var en herlig mad, vi fik.• Det nye “ude- køkken” samt “nydanskerne”, der serverede mad for publikum.

Lokalt engagement

• at der var flere debatter, der blev mere vedkommende for det lokale niveau og havde fokus på provinsen.• Det var flot, at lokale havde åbnet deres hjem for forfatterarrangementer. Det giver større intimitet. I det hele taget at inddrage Gasværksvej virkede godt.• Den positive stemning blandt deltagerne var god, og fantastisk at se, hvordan morsingboerne var nysgerrige og positive omkring kulturmødet.• En helt speciel og spændende oplevelse at være til forfatterarrangement i et privat hjem.

Efterspørgsel på endnu mere lokalt

• Kunsterne, der laver lokale projekter som optakt og indslag på Kulturmødet. Flere lokale værter for kunstnere, så Kulturmødet også får personlig karakter, og udvekslingen bliver reel.

KulturVejen bød også på workshops for børn og flygtninge. Forfatteren Anne Sofie Hammer og forfatteren og tegneren Birde Poulsen læste op for børn og forældre og tog børnene med ind i tegneriets forunderlige verden. Som noget enestående var Dansk Forfatterforening og Dansk Flygtningehjælp gået sammen om en skriveworkshop for flygtninge fra Thy/Mors-området under overskriften Grib Pennen facilite-ret af forfatter Inge-Helene Fly.

Lokalt engagement og aftrykTilbagemeldingerne fra beboerne var meget positive i evalueringen for Kulturmødet 2014, og de satte stor pris på at blive inddraget i så stor en grad i Kulturmødet – noget de besøgende også noterede sig som en særlig styrke ved Kultur-mødet 2014, og som noget, der gjorde særligt indtryk på dem under Kulturmødets 48 timer. Lokalinteressen for projektet har derfor været markant i år med stor opbakning blandt beboerne på Gasværksvej – og det har Kulturmødets del-tagere kunne mærke i en særlig grad: Også i år har mange respondenter fremhævet det lokale fodaftryk og engagement som noget helt specielt.

23

Til afslutningsdebatten, der med kort frist flytte-des udenfor for at tilgodese en stor publikums-interesse, kom både inviterede paneldeltagere og publikum også ind på det indtryk, det lokale samfund har efterladt hos dem. Skuespiller, instruktør og forfatter Hassan Preisler udtrykker bl.a., at hans største oplevelse på Kulturmødet er, at han har mødt morsingboerne “Per og Joan”, som han har boet hos under Kulturmødets 48 timer. På samme måde tror han, at det også har været en oplevelse i sig selv (siger han med et smil på læben) at have “sådan en københavner-snude” boende. En rigtig fin pointe om mødet mellem forskellige mennesker – mennesker, som ellers ikke ville have mødt hinanden, kultur som de ellers ikke ville have mødt, kunst som de ellers ikke ville have mødt, samtaler som de ellers ikke ville have haft osv. Præcis det, Kulturmødet kan.

En kvinde blandt publikum fortæller også om et meget sigende møde med en bondemand fra Morsø, mens de begge står i kø for at komme ind og høre Flemming Rose tale om ytringsfrihed. Bondemanden stod forrest i køen og havde udskudt sin høst for at komme ind og høre

Et flot punktum for KM15

Flemming Rose. Hun afsluttede historien med følgende: “Det var en helt fantastisk og spæn-dende at snakke med ham i køen – og han kom ind.” Læs mere om Ytringsfrihed og samtalen med Flemming Rose i afsnittet Samtale – Ytrings-frihed. Kulturmødet har generelt fået mange positive tilbagemeldinger for at inddrage nærområdet og det lokale, en stor del kan tilskrives KulturVejen, men også KulturFjorden og præsentation af lokal mad. Kulturmødet håber, KulturVejen inspirerer andreKulturVejen igangsætter forhåbentlig nye sociale dynamikker, en styrket lokal fællesskabsfølelse og et varigt forandret naboskab blandt borgerne i Nykøbing Mors. Kulturmødet tror på, at kunst og kultur kan bruges målrettet som drivkraft for udviklingen af det offentlige rum! Med Kultur-Vejen og de gode erfaringer fra både 2014 og 2015 håber Kulturmødet at kunne inspirere andre landsdele og kommuner til at udvikle nye strate-gier for inddragelse af by og borgere i kulturlivet.

24

Børn og Unge

Igen i 2015 har Kulturmødet styrket indsatsen for børn og unge. Som beskrevet under Kurateret Kunst og KulturDanmark bød Kultur-mødet 2015 på cirkus på KulturPladsen, tegneworkshops, litteratur-workshops, Musikariet, børneteater, dans, legeskibet etc. Børnene oplevede også andre kulturer under Kulturmødet – både da de var på workshop med den mexicanske kunstner Rey Morales, dansede afrikanske rytmer på KulturVejen, til tegneworkshop med flygtninge, gennem smagsprøver i Streetkitchen og mange andre steder. Der-udover bød KulturFjorden igen i år på en fantastisk atmosfære og en lang række oplevelser og samtaler specielt rettet mod unge. Sidst men ikke mindst handlede en hel serie af fem store samtaler om netop børn og unge. Læs mere under Samtale.

25 KulturFjorden

En lille oase af træpaller var bygget op omkring området ved fjorden, hvor der var særligt fokus på ungdoms-kultur. I et sammensurium af lysinstallationer, røg og træpaller var der skabt et rum, hvor de yngre deltagere på Kulturmødet samledes for at udfolde kulturen på deres præmisser. Det blev bl.a. til punkkoncerter, sambaoptog og teltlejr.

KulturFjorden er et kreativt og rekreativt område skabt af og til børn og unge; men voksne er meget velkomne – og det benyttede mange sig af. KulturFjorden – eller “Pallebyen” som mange kalder den, fik i 2014 sin start som et nyt spændende og meget funktions-dygtigt festivalområde for Kulturmødet. KulturFjorden fungerede som et landskabeligt rum med festivalstemning, hvor tanken var, at deltagerne bevægede sig rundt mellem de forskellige områder og aktiviteter – for at skabe “den der socialitet, der er kendt fra lejr-bålet, hvor byrummet er noget andet”, som Boris Brorman Jensen beskrev det sidste år. KulturFjorden var en kæmpe succes, og evalueringen tegnede et klart billede af, at folk ville have mere af den slags i 2015.

Derfor har Kulturmødet bevaret og udbygget KulturFjorden, som igen i år blev bygget af Bureau Detours og Morsø Produktions-skole af genbrugspaller, containere, kabeltromler og stormaffald. Sidste år emmede KulturFjorden af liv og skaberglæde nærmest døgnet rundt. De unge viste en imponerende kreativitet på alle områder, og mangen seriøs samtale og imponerende kunstneriske oplevelser udspandt sig her. Og der er ingen tvivl om, at kreativite-ten var lige så stor i 2015. Her et udpluk af de mange aktiviteter.

26

Frontløberne præsenterede Recens Paper – et analogt kulturmagasin, som er i konstant opgør med stereotyper og de etablerede kønsrollemøn-stre. På Kulturmødet blev der etableret et kontor/en workshop, hvor de udarbejdede et special-nummer af Recens Paper – det færdige resultat blev vist lørdag til deres åbne releaseparty.

Under workshoppen Perlepladesyndikatet blev der skabt fire store værker i perler ud fra temaer-ne: Jord, ild, luft og vand, inspireret af omgivelser på UngeCampen. Kulturløberens deltagere skab-te et stort tæppe sammensat af forskellig strik, hækling, tryk og broderi, der koblede Kulturplad-sen og KulturFjorden sammen via KulturVejen. I samme boldgade holdte Bureau Detours Åben byggeworkshop under hele Kulturmødet, hvor der var fri leg – og absolut ingen grænser.

Kulturjægerne fra Viborg afholdte Zine workshop og indbød til hygge, spil og en gode samtaler i Brætspilloungen.

I samarbejde med Herning Biblioteker var der under overskriften Grafitti/Male/Tag Cloud op-stillet et kæmpe lærred, hvor deltagere kunne sætte deres tag, komme med tanker til Kultur-mødet, doodle og bidrage med deres kunstværk. Et initiativ, Kulturmødet sætter stor pris på og vil tage med mod udviklingen af Kulturmødet 2016.

Teaterpiloterne fra Det Kongelige Teater afholdt også workshops, lounge, teater og samtalesaloner for ungdommen – overskrifterne lød Wanted – typen der går i teater, Take me to the theater, sanseforestillingen Kære barndom, en times Ung til ung debat workshop og Samtalesalon på tværs af alle aldre til en snak om vores forskellig-heder og ligheder ift. kultur. Fælles for samtlige var en præmis om aktiv deltagelse. Med elementer af præsenterede teaterpiloterne også Flyd til lyd – en lyttelounge med primært ungegenererede kulturprojekter – ung dramatik, poesi, musik og alle krydsfelter imellem disse.

På Fjordscenen kunne du møde en halv snes unge, upcoming bands: Emma Acs, LISS, IRAH, Palace Winter, The Shrines og Ulvetimen. Men det var ikke kun musik i det åbne rum på traditionel vis, man kunne høre ved fjorden. Frontløbernes specielle Lydløse Diskotek gav publikum en Ganske særlig oplevelse med musik gennem høretelefoner og DJ.

Derudover kunne du opleve Filmmaskinen Frederikshavn som viste kortfilmene Kunsten, Lockout samt bag om kameraet på Tale er sølv og The Other Side, Ved siden af vejen og Geo, nogle af Demokratistafettens 15 spændende arrange-menter, som foregik både ved KulturFjorden og KulturPladsen. Der kunne også opleves det levende kunstværk Visuel Art Parade, og endelig præsenteredes mange af Dansk Talentakademi Holstebro’s elever både danselinje, forfatterlinje,musiklinje og kunst & design.

27

–Kulturfjordensomfangogstemningendernedevarrigtiggod.

–Fysiskerammerellerssåflotte,kulturfjordenenkunstværkogdemangetilbudheltitop

–PallebyenvedKulturfjordenersåfantastiskenrammeformusik,mødestederoghygge,sådeneralleredeentradition.

–Setup’etomkringKulturfjordenvarganskegenialtogenklarforbedring,ligesomudviklingenafGasværksvej.

–Intetmindreendfantastisk“ungdomsby”vedKulturfjorden–etstedhvorogsåældrevarvelkomne.Dejligt!

–Kulturfjordenvartiptopogenergisk.

–KulturfjordenvarkerneniheleKulturmødetefterminmening–måskevardetmentsometbørne/ungested,menjegoplevedeatfolkiallealdreflokkedesogmødtespåkrydsogtværsiområdet.Kulturerogså,nårmenneskerpåtværsafskelogkulturelbaggrundmødes:Indenforfåkvadratmeteroplevedejegpåethelttilfældigttidspunktensomaliskflytningefamilie,enældrelandmandfraMorsogensmartKøbenhavnerværesammenomenfællesoplevelseafatdyrkehelepallebyenvedKulturfjorden.

Forbedringer

–Tilafslutningsdebattenafsluttendebemærkningerblevderikkesagt,atderfortsættesnedepåKulturfjorden.Fåsatnogleskilteopvedværketmedpilened/hentilkulturfjorden.Fåtilladelsetilatmalepåvejbanennedtilkulturfjorden.Måskeflyttefleredebatternedtilkulturfjorden.Fålaveteninfobodsamtofficielleskiltenedevedkulturfjorden.

–DetermegetgodtatbrugehavnenogpladsendersamtcafeHolmentilNatsværmeren.DermanglerdogentydeligereforbindelsesvejtilKulturfjordengennembyenellerlangsfjorden.

–Enestebemærkning(komogsåfremunderafslutningen):Bedreinte-grationafdeungevedKulturfjordenog(Gas-)værket.Forslag:Enstor-skærmbeggesteder,dersendernon-stopfradetandethovedsted.Fordel:Kontinuerligfokuspåde2‘metropoler’villigesomsamledethele!

Mål mod 2016

–Fortsætteidenpositiveretning,styrkeogvidereudvikleKulturFjordenisamarbejdemedbørnogunge.

–Flerebørnogungeidebatterne–bådepåscenenogblandtpublikum.Gennemføreegentligedebattermedtemaerrelevanteforunge,menikkekunfordeunge.

–Bedreintegrationmellemgenerationerne–godeidéermodtagesgerne.

28 Kulturmødet Samtale

170 centrale personer i dansk og internationalt kunst- og kulturliv kom til Mors i august for at hjælpe dansk kulturliv videre. Men når alt kommer til alt, så var det Kulturmødets 17.000 deltagere, der i høj grad var med til at sætte kursen for den videre kunst- og kultur-rejse. I 2015 blev det til over 40 samtaler.

I 2015 havde Kulturmødet skærpet profilen for at skabe større sammenhæng mellem samtalen og oplevelsen. Kulturmødet pegede på centrale temaer gennem en række samtalespor, f.eks. Danmark i Verden, Ytringsfrihed, Børn og Unge, Scenen er skrå og Fra bog til film. Kulturmødet har udvidet kredsen af samarbejdspartnere og deres roller markant siden 2014, hvorfor mange samtaler havde eksterne arrangører som afsendere eller var lavet i partnerskab med Kulturmødet.

29

Christian Have forfatter, debattør og kommu-nikationsrådgiver samt kreativ direktør i Have Kommunikation, som han grundlagde i 1983. Have har som kommunikationsrådgiver arbejdet med de største events i Danmark, men også i USA, Rusland og Asien. Har modtaget adskillige priser for sit arbejde. Han var 2007-12 adjungeret professor ved Aalborg Universitet og 2010-12 ved Copenhagen Business School. Have har udgivet flere bøger, senest “Ansvar og anarki” om kulturlivets rollebesætning og aktu-elle problemer. Clement Behrendt Kjersgaard er TV-vært, skribent og foredragsholder. Allerede som 11-årig grundlagde han Århus Børneradio. I 1997 blev han bachelor i filosofi, politik og økonomi ved Oxford University. I 2002 erhvervede han en BA som scient.pol. ved Københavns Universitet. Fra 2004 har han gjort sig kendt gennem en mængde DR-programmer, senest Debatten og Hos Clement. Kjersgaard er også udgiver af det politiske maga-sin RÆSON og har sågar skrevet en musical. Han er en flittig foredragsholder og ordstyrer. I 2011 modtog Kjersgaard Publicistprisen. Helle Solvang er vært på DR P1s ugentlige magasin Sproglaboratoriet og tema/feature-tilrettelægger. Hun er cand.mag. i musikviden-skab og moderne kultur- og kulturformidling fra Københavns Universitet. Hun har interviewet hundredvis af danske og udenlandske kunstnere og præsenteret koncerter og konkurrencer. I en årrække interviewede hun danske ildsjæle og pionerer i P1-programmet VITA. Som proces-facilitator udvikler og udfordrer hun samtale- og mødeformater i retning af mere samskabelse. Som moderator vægter hun dialog og inddragelse af mange stemmer højere end polariserende debatter for de få.

Kulturmødets moderatorer

Stéphanie Surrugue er én af landets mest kendte kulturjournalister. Hun er uddannet på Roskilde Universitetscenter og Institut Catholique de Paris. Surrugue er meget alsidig – mestrer værtsrollen, reportagen, det kritiske interview og meget andet – og hun står bag de anmelderroste bestsellere Det Store Bogtyveri (sammen med Lea Korsgaard) og Enegænger – portræt af en prins. Surrugue er også kendt som Tour de France-kommentator, fast deltager i Mads og Monopolet på DR P3, vært i TV2’s Go Morgen Danmark og redaktionschef og vært i Kulturen på NEWS. Fra 1. september er hun DR’s korrespondent i USA. Stéphanie Surrugue har modtaget flere priser og er Ridder af Danne-brogsordenen.

30

Kunstnerisk ytringsfrihedYtringsfrihed blev et stort emne allerede i Kultur-mødets første døgn og har været et stort tema på den nationale dagsorden efterfølgende. Kulturmødets fokus var den kunstneriske del af ytringsfriheden, selv om det kan være svært at skille det fra den politiske ytringsfrihed. I alt fem seriesamtaler omhandlede kunstnerisk ytrings-frihed med Christian Have som moderator. Den første samtale foregik i mødestedet Brøndum med tegneren og forfatteren Anders Morgenthaler om ytringsfrihedens muligheder og udfordringer. Folk strømmede til, og Brøndums genbrugsmøbler var alle hurtigt besat, så tilhørere stod på ræd og række og lyttede interesseret med. Anders Morgenthaler, forfatter og tegner:“Kulturel dannelse leder frem til accept af ytrings-frihed.”“Kunstnere skal tilbage til at være meget mere aktivistiske.”“Vi bliver nødt til at lave noget, som er helt konkret, som ændrer noget i virkeligheden. Vi ændrer ikke noget på et enkelt værk. Det tror jeg ikke på mere.”

Den næste samtale foregik på Pavillonen med tidligere kulturminister Marianne Jelved – også her strømmede deltagerne til.

Det talte vi om

Den tredje var en større udgave, der blev gennem-ført i Værket, hvor et engageret panel debatterede grænser for ytringsfrihed samt censur og selv-censur i en globaliseret verden under overskriften Kunstneren og ytringsfriheden.

I panelet var Jens Galschiøt, billedkunstner · Antje Gimmler, professor Aalborg Universitet · Morten Hessel-dahl, teaterchef Det Kgl. Teater · Sulafa Hijazi, filminstruktør, forfatter, visual artist (Syrien) · Anders Morgenthaler, forfatter og tegner · Hassan Preisler, skuespiller, instruktør og for-fatter · Rey Gaspar Morales Vásguez, billed-kunstner (Mexico).

Jens Galschiøt, billed- og rumkunstner:“Hvis man som kunstner går direkte efter at sparke folk i nosserne, kommer de jo efter dig.”“Der er kommet en fortælling om, at kunstnerne er bange. Kunstnerne er faktisk meget modige. Det, der er problemet, er, at det er fondene, der er bange. Det er dem, der har pengene, som er bange for alt muligt.”“Måske er det slet ikke islam, der undertrykker kunsten, måske er det fondene.”“Den selvcensur, vi laver, er i virkeligheden en puljecensur.”

Kulturmødet 2015 bød på debatter om ytringsfrihed, børn og unge, talentudvikling, kulturkroner, kulturens udfoldelse i hele landet og på den globale scene – og meget mere. Der var både store panel-debatter, mindre samtaler med aktiv deltagelse, samtaler med work-shops, intime 1-1 samtaler osv. Læs mere under Samtalernes form. I det følgende er der udvalgt seks overskrifter, som Kulturmødet 2015 har haft et særligt fokus på, og som har modtaget stor, positiv respons fra deltagere, paneldeltagere og morsingboer. Lige som denne evaluering, så er de udvalgte emner et udtryk for prioritering.

Du kan altid læse mere i programmet for 2015 http://kulturmoedet.dk/UserFiles/file/KM15/Program%20og%20time-for-time/KM15%20program%20v2.pdf

ligesom du kan læse uddrag fra samtalerne på hjemmesiden http://kulturmoedet.dk/indtryk-fra-km15.aspx#0?end=15

Du kan også se eller gense nogle af debatterne her

http://livestream.com/bbfilm/kulturmoedet2015

31

Hassan Preisler, skuespiller, instruktør, forfatter og leder af danskdansk:“Jeg synes, der foregår en sindssyg selvcensur i det danske kulturmiljø.” “Med mindre vi laver sådan en borgertjeneste, ligesom juryduty. Alle skal ind og aftjene nogle år i kunstfonde, så skulle tingene sgu nok rykke.”“Kunstneren skal holde kæft eller rejse sig op og gøre noget ved det.”

2015 skulle blive året, hvor Kulturmødet fik besøg af PET og adskillige bevæbnede politifolk, fordi redaktør på Jyllandsposten Flemming Rose fredag besøgte Kulturmødet til en samtale om ytrings-frihed. Samtalen foregik i Værkstedet – et rustikt arbejdsrum. Køen til at komme ind var meget lang. Området var afspærret, og samtlige deltagere blev scannet af politifolk. Langt fra alle kom ind, men for de heldige, har det været noget af det, de især husker tilbage på. Christian Have havde stillet det gamle testel an og spredt aromatiske olier og dufte i rummet. Samtalen var præget af en ro, klarhed og erkendelse.

Ytringsfrihedsserien sluttede der, hvor den startede – på Brøndum, med en samtale mellem forfatter og direktør for Det Kgl. Teater Morten Hesseldahl og Christian Have.

KM HAR rykket ved den politiske dagsorden

Fokusset på den kunstneriske ytringsfrihed har medført, at ytrings-frihed nu ikke primært diskuteres med henvisning til religion, men lige såvel med udgangspunkt i kunstneres og kunstens rolle.

Christian Have

Flemming Rose, forfatter, journalist og redaktør på Jyllands-Posten“Grundlæggende synes jeg, at selvcensur er et problem.”“Selvcensur er særlig farlig, fordi den er usyn-lig. Den kræver, at folk indrømmer, at de yder selvcensur, men det har folk ikke lyst til pga. deres selvopfattelse.”“Selvcensur er, når man læser en tekst med en andens mands øjne.” (citat fra afdød serbisk forfatter).“Et multikulturelt samfund kræver mere ytringsfrihed til den enkelte. At beskytte individet i det mangfoldige er afgørende.”“Det skaber flere konflikter, når forskellige mennesker lever sammen. Det må vi bare erkende.”“Jo flere, der sætter sig op i mod frygten, jo lettere er det at overvinde den som samfund.”

Morten Hesseldahl, teaterchef på Det Kgl. Teater“Vi skal have modet til at gå ud over det selvfølgelige. Ellers ville tingene jo ikke rykke sig.”“Vi skal jo også passe på, at kunstinstitutio-nerne ikke bliver taget som gidsler for alle mulige råbehoveder. Vi skal jo ikke primært lave kunst, der kun er provokatorisk.” “Hvis det er kunstnerisk skridsikkert, skal vi selvfølgelig lave det.”“Ytringsfriheden reelt truet, selvom den ikke er det formelt.”

Både Kulturmødet og moderator Christian Have har modtaget positiv respons på særligt samtalen med Flemming Rose og Anders Morgenthaler. Det viser, at der er behov for vigtige samtaler, hvor vi virkelig går i dybden og også taler om brandfarlige emner – og den vej fortsætter Kultur-mødet af frem mod 2016.

“

32 Børn og unge

Kan skolereformen virke som springbræt for “mere kunst og kultur til flere børn i hele landet”? Under overskriften Børn, kunst, kultur – og skolereform blev den første af i alt fem samtaler om børn og unge skudt i gang af moderator Helle Solvang. Paneldebatten var arrangeret af Kulturprinsen og Viborg Kommune.

Under overskriften Unge og demokrati præsenterede Bibliotekerne i Midtjylland Demokratistafetten. Arrangementet blev modereret af Peter Hauchrog Hesselberg ved KulturFjorden. Læs mere om Demokratistafetten under afsnittet Involvering og inddragelse.

I Brøndum havde The Animation Workshop og Viborg Kommune inviteret til samtale om Digital kunst og unge. Moderator Ulla Voss Gjesing stille-de bl.a. følgende spørgsmål til det unge panel: Hvad ER digital kunst? Er det et medie i sig selv? På hvilke måder er det kreativt befordrende at skabe i digitale rum, og hvad gør den digitale kunst ved tilgængelighed og formidling? Har unge her en særlig plads og særlige fortrin?

Lørdag morgen startede med morgensang, inden debatten gik i gang under overskriften Børn og unge – kunsten og talentet. Talentudvikling spiller en stor rolle for vores kunst- og kulturliv, det blev ikke bare nævnt i denne samtale, men også i andre sammenhænge under Kulturmødet – ofte i samspil med vigtigheden af ildsjæle, som bl.a. Kulturminister Bertel Haarder understregede ved flere lejligheder. Samtalen blev modereret af Stéphanie Surrugue.

Sidste overskrift om børn og unge hed Empati og kreativitet i skolen. Samtalen blev modereret af Helle Solvang og forløb som en blanding af en samtale og workshop med forfatteren Peter Høeg om at hjælpe børn til den bedste og mest kreative skoletid. Med udgangspunkt i et litterært undervisningsforløb med børn i 7. klasserne i Ikast-Brande Kommune fortalte Høeg om vejen til børns selvberoenhed, empati og sunde kontakt til sig selv og omgivelserne. Deltagerne afprøvede øvelserne på egen krop. Samtaleworkshoppen har fået positive tilbage-meldinger fra deltagerne, og flere fremhæver arrangementet i spørgeskemaundersøgelsen.

Fem samtaler var dedikeret til børn, unge og kultur, men de blev også blev diskuteret i andre debatter. Udover ovennævnte samtaler, så bød KulturFjorden på en lang række arrangementer for børn og unge. Læs mere under Børn og unge, KulturFjorden. Vi har samlet en brøkdel af de mange statements her:

Bertel Haarder, Kulturminister (V)“Jeg tror ikke på ungdommens fordærv. De unge i dag har den samme længsel efter fællesskab og værdier som altid.”“Kunst har ikke til formål at gøre nytte, kunst er en værdi i sig selv. Men kunst gør nytte.”“Musikundervisning skal få ører til at høre, hvad de ikke hørte før, og billedkunst skal få øjne til at se, hvad de ikke før så.”

Marianne Jelved (R)“Min største rædsel er, at vi får børn, generation efter generation, som ikke møder kunst og kultur i folkeskolen.”“Skolereformens proces har været forkert. Danmark og danskerne kan ikke topstyring og skal ikke!”“Der er i tiden – og har måske været det i lang tid – en opmærksomhed på at understøtte talenter. Det er vigtigt.”

Mikael Lytken, skoleleder for Løgstrup Skole“Der er et skisma lige nu i folkeskolen her ét år efter skolereformen: På den ene side er der ved at blive indført et bredere læringsbegreb, og tak for det, men på den anden side er vi stadig i et regime af test og kontrol.”

33

Steen Lindgaard, kulturchef i Viborg Kommune“Kulturinstitutionerne og skolerne skal lære at have fat i det samme tov: læringen.”

Ebbe Høyrup, direktør for Levende Musik i Skolen“Vi prøver lige nu at levere 200 % : 100 % kunst-nerisk oplevelse og 100 % mening for lærerne i form af at ramme læringsmål.”

Sara Topsøe, kunstnerisk leder for teatret Carte Blanche“Problematikken om kunstnerisk oplevelse over for læringsmål er kompleks. Den kunstneriske oplevelse skal nogle gange bare have lov til at stå alene, uden at vi piller ved den. Hvis vi sætter læringsmål ned over den, så er kunsten der ikke mere.”“Hvor er boksen for ’den kunstneriske oplevelse’, som lærerne kan tikke af i deres liste af lærings-mål?”

Kjeld Fredens, adj. Professor Aalborg Universitet“Det, man lærer af kunsten, er at improvisere, være kreativ, gå uden om rammerne og bryde grænser. Når børn lærer kunsten, så får vi frem-tidssikrede børn.”

Herdis Toft, lektor Syddansk Universitet“Jeg er bekymret for, hvor legen er? Legen er det vigtigste bearbejdningsrum for de kunstneriske oplevelser, ikke klasselokalet.”

Niels Hausgaard, sanger og sangskriver“Vi spurgte rundt, og folk op til de fyrre var ikke bekymrede for sprogudviklingen, men efter fyrre gik det galt. Og jo ældre folk var, jo mere var de bekymrede. Jo ældre man bliver, jo større bliver jo det land, man mister.”“Det, jeg er bange for nu, er, at unge børn ikke får lært at leve i stilhed. Det er i stilhed, man lærer at lytte, og i mørke, vi lærer at se.”

Jonatan Spang, standupkomiker“Grunden til, at det er svært i folkeskolen, er, at den er for firkantet. Vi har anerkendt musik som en kunstart i skolen, fordi den er baseret på matematik, den foregår oppe i hovedet. Men dans, eksempelvis, den foregår KUN i kroppen. Det er ikke fint nok”.“Min store tese er, at der findes en masse skjult talent”.“Vi udvikler en masse talent til arbejdsløshed”.

“Når vi kigger efter talent, kigger vi efter det, vi altid har kigget efter – den samme type, men samfundet ændrer sig jo. Jeg forslår “kvoteansøg-ning” på skuespillerskolen ift., hvad samfundet har brug for lige nu – hvem der er arbejde til.”

Rene Holm Hansen, leder af Dansk TalentAkademi“Man skal på kommunalt niveau spørge sig selv: Hvad gør vi for det talent, vi opdager?”.“Faglighed er meget vigtig, men det er ikke det højeste mål. Det højeste mål er kreativitet. Og det er ofte i det tværkulturelle og i samarbejdet, det kreative opstår”.

Kitte Wagner, dramaturg, cand.comm. og direktør Kbh+, AskovFonden“Så siger man ti tusind timer oven i et talent. Der skal trænes! Men så tror jeg en anden ting, der skal til, er en beundrer. Der skal være en, der står og siger: Hold kæft hvor var det godt! Spil det igen!”“Vi lever i et generationskløft. Det etablerede kan jo ikke se rigtig meget af det, der sker”.

Bente Dahl, medlem Statens Kunstfond:“Vi SKAL nurse talent. Men ALLE skal jo have lov til at udøve kunst og kultur”.“Det er præcis netop det, der ikke kan måles og vejes, der gør livet værd at leve. Og det skal vi altså sige til alle dem, der måske ikke har opdaget det endnu”.

Lene Høsthaab, formand for kulturudvalget Faaborg-Midtfyn kommune:“Når vi starter allerede i 0. klasse, og hele vejen op igennem folkeskolen introducerer dem for kunsten, så er vi også med til at træne vores lærere til at spotte det talent, der er, og vide lidt mere om, hvad de kan gøre for dem”.

Morten Messerschmidt (DF):“Der skal også være et håb for dem, der sidder ude i skolerne – måske at kunne stå på den scene en gang.”

34

Kan litteraturen bidrage til at skabe større forståelse mellem to befolkninger i en krisetid? Under overskriften Russere på Mors – Dialog mellem danske og russiske forfattere i en krisetid inviterede Dansk Forfatterforening og Det Danske Kulturinstitut Skt. Peters-borg til paneldebat i Brøndum, styret af Jakob Vedelsby. Her kunne man høre de fire russiske forfattere Pavel Aleksejev, Sergej Arno, Jegor Fetisov og Aleksandr Melikhov debattere litteraturens foran-drende kraft, frihed og selvcensur i samtale med deres tre danske kolleger Charlotte Weitze, Camilla Stockmarr, Kristian Himmelstrup. Anledningen til besøget i Danmark var udgivelsen af den to-sproge-de novelleantologi “Frihed og Skæbne”. Et spændende indslag, hvoraf flere er nævnt i spørgeskemaundersøgelsen. Samtalen var den første af i alt fire samtaler om Danmark i verden.

Den sidste samtale i serien Danmark i Verden var arrangeret af Det Danske Kulturinstitut (DKI) under overskriften “Hvordan klarer vi os på den globale scene”? Samtalen blev modereret af Michael Metz Mørch, som søgte dialog og kulturel udveksling om, hvad virker, og hvad virker ikke?

De russiske forfattere gav bl.a. deltagerne et indtryk af, hvordan dansk kultur ses gennem det globale forstørrelsesglas – og hvad der er hot på den russiske kulturscene.

Der var en levende interesse i salen for debatten både om DKIs geografiske prioriteringer, der strækker sig ud over Europa, kompetence-udvikling, residency-programmer for kunstnere og nye muligheder i Kina, hvor Det Danske Kultur-center åbner i Beijings centrale 798 Arts District. Et nyt samarbejde med kinesiske kommuner om børnekultur samt integrationsprojekter i de baltiske lande.

Hør Aleksandr Melikhov og Camilla Stockmarr læse en bid af hinandens novellerpå Det Danske Kulturinstituts Facebook.

Globalisering samt temaerne Danmark i verden og Verden i Danmark har også været centrale i flere debatter. Her er en række udtalelser:

Henriette Harris, journalist og forfatter“Kultur betyder rigtig meget i Tyskland. Det gør den på mange planer. De er meget funderede i det, de har.”“Det er et land, der er ekstremt funderet i sin historie.”

Morten Messerschmidt (DF)“We need to have a free and egalitarian approach to art.”“Hvis man har potentialet af verdensklasse-sangere i Danmark, så skal man ikke søge det andre steder fra.”

Michael Metz Mørch, generalsekretær Det Danske Kulturinstitut“Kunsten og kulturens folk er fødte internatio-nalister.”“Vi kan ikke leve i sådan et lillebitte land uden at have kontakt internationalt, og det har vi altid haft.”

“Vi bliver stærkere af at søge konkurrencerne og udfordringerne.”

Danmark i verden

35

Flemming Møller Mortensen, (S)“Vi skal gerne skabe dialog med verden omkring os, men vi skal også skabe...”“Vi er globale, men vi har et uudnyttet potentiale.”“Det drejer sig om en dialog ude i verden.”

Niels Righolt, leder for Center for Kunst og Interkultur“Jeg hører meget sjældent kunstnere tale om dansk kunst. Jeg hører rigtig ofte medierne tale om det.”“Mediernes bortprioritering af kunsten er et problem.”

Per Erik Veng, presse- og kulturchef, ambassaderåd, Berlin“Tyskerne har en meget stor sympati for alt, der er dansk.”“TV-serier er en meget, meget, meget vigtig branding for Danmark for tiden.”

Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond“Vi skal være os selv og gå derud oprejst.”“Er der en ting, vi skal forholde os til, så er det spredning inden for landet, vi SKAL ikke – vi må faktisk ikke forholde os til køn eller kunstnerens oprindelsesland.”“Jeg er så træt af at høre om dansk kunst på den ene side og international kunst på den anden side.”

Khaled Barakeh, kunstner fra Syrien“I was planning to stay in Denmark. One of the professors I met, who became a friend, said: Don’t! You won’t get any funding if you don’t have blond hair and Danish name.”“With my background, I think THIS is amazing, this debate. But I think it could open up a bit. There is always something to learn.”“I didn’t know that what I was doing was political art until I came to Denmark”.“In Europe you are not allowed to show really bloody images. And I respect that, You want everyone to be ok. But how are you going to change anything, if you are not allowed to show reality?”

Sulafa Hijazi, filminstruktør, forfatter og visuel artist fra Syrien“When the revolution started it started in the streets. And it started with art. Art in the streets. Then we discovered social media and we started posting art online, criticizing the government.”

“Interesting things happened on social media when it started communicating with the street art. So for example I posted a picture and then someone painted it on a wall in the street.”“For many Syrian artists the visual identidy is blood and bodyparts. It is normal, they are expressing their visual identity.”

Nye strategier for kulturens overlevelse er også blevet debatteret. Et eksempel er partnerskaber mellem kultur og erhvervsliv. Her er en række citater:

Hanne Lindblad, direktør i Call Me“Vi skal i erhvervslivet turde at have nogle lege-penge”.“Den kreative proces, som kulturlivet er så dygtige til, det kan erhvervslivet lære meget af, hvis vi tør”.“Vi har været i en periode, hvor alle erhvervs-livets topledere var styret af tallene på bund-linjen. Nu er det vores pligt at tage et ansvar for kulturen”.“I stedet for at bruge pengene på intetsigende reklamer, så bruger vi dem på kulturen”.

Mai Due Brinch, concept development manager Zebra A/S“Hos Tiger synes vi, at ansvarsbegrebet er så tungt. Vi vil hellere være med til at skabe noget”.“Vi skal jo ikke ud og redde verden. Vi skal være en formidlingsplatform”.“Vi ønsker ikke, at kultur skal være noget eksklu-sivt. Det bedste skal lave adgang til det meste”.

Emil Wilk, musiker Reptile Youth“Det kommercielle samarbejde har givet os mere kunstnerisk frihed”.

Katja Holm, Dansk Skuespiller Forbund“Man behøver ikke altid skelne mellem det kom-mercielle og det kunstneriske. Tiden er moden til at tænke det anderledes”.

Marianne Jelved (R)“Erhvervslivet skal gå forrest og erkende de værdier, som kulturlivet tilfører samfundet”

36 Scenen er skrå

Det Kgl. Teater – mastodont på larvefødder? Det er ikke alle i befolkningen, der går i Det Kongelige Teater eller ved noget særligt om denne højkultu-relle institution. Så Kulturmødet og Stéphanie Surrugue spurgte derfor Det Kongelige Teater: Hvad laver I? Og hvorfor? I panelet befandt der sig også opponenter fra landets kulturredaktioner.

Sidste samtale var arrangeret af Aarhus Teater og blev modereret af Christian Have under overskrif-ten Hvad laver “almindelige” borgere på scenen? Virkeligheden er ‘in’ i disse år på teatrene. Det har den været de sidste tyve år, men det nye er, at det ikke længere kun er skuespillere, der skal gestalte de historier, der skal massere hjernen og røre hjertet blandt tilskuerne. Nu sættes alminde-lige mennesker på scenen i rollen som ... ja dem selv. Så hvad handler det lige om. Det gav teater-og dramaturgipanelet sit besyv med.

I efteråret var der debat i flere danske aviser om teatrenes måde at håndtere ny dansk dramatik. En påstand var, at aftagerne af den danske dramatik i for høj grad forsøger at bestille kunstneriske produkter, der passer ind i nogle meget snævre rammer. Under overskriften Kvælningsfornemmelse i ny dansk dramatik? spurgte Aarhus Teater gennem moderator Niels Frid-Nielsen bl.a. panelet om, hvorvidt den dramatiske tekst har mistet sin autoritet som selvstændigt værk i teatrets kollek-tive bearbejdningsmølle.

Fra bog til filmKulturmødet Samtale bød på tre arrangementer under overskrifterne Er dansk litteratur for fin til filmmediet?, I manuskriptforfatterens værksted og Kunsten at filmatisere en international best-seller, der gik tæt på “fra bog til film”. Film-anmelder Iben Albinus Sabroe spurgte til, hvilke udfordringer, der gør sig gældende, når en roman filmatiseres i Danmark.

I Bio Mors kunne man opleve to velkendte eksem-pler på dette: Filmen Kapgang har sit litterære ophav i romanen af samme navn af Morten Kirkskov. Skammerens Datter har udgangspunkt i Lene Kaaberbøls bog og er produceret af Eva Juel Hammerich, hvis lille produktionsselskab sikrede sig rettighederne til en af alle tiders største danske bestsellere.

37

Alt i alt gjorde samtalen mellem Hausgaard og Haarder indtryk på alle tilstedeværende og mange af deltagerne fremhæver også samtalen i spørgeskemaundersøgelsen.

Haarder, Hack og HausgaardTorsdag aften var der debat og “kulturkamp” mellem Kulturminister Bertel Haarder og en af Danmarks mest profilerede scenekunstnere Niels Hausgaard. CaféScenen var tætpakket og folk stod og lyttede langt ud på KulturPladsen – og med god grund, for sikken en stemning, de to herrer kunne levere. Begge var særdeles velop-lagte. Samtalen var præget af både humor, ping-pong, viden, anekdoter, seriøsitet, kæpheste, dialog og meget mere. Tiden bare fløj af sted. Den populære radiovært Søren Dahl (Café Hack) lykkedes ganske fint at “styre” (så meget, det nu er muligt med disse herrer) samtalen og få begges besyv på denne såkaldte kulturkamp – hvis der overhovedet er en kamp? Og hvori be-står kampen – kæmper vi mod eller med nogen eller noget – kort sagt: hvad kæmper vi for? Og kan kulturen binde os sammen på tværs af geografisk skel? De to, der har kendt hinanden i mange år, kom vidt omkring, og talte bl.a. om de forsvindende danske dialekter, udkantsdanmark, det moderne samfund, ungdomskulturen – og manglen på samme og meget mere. Selvom Hausgaard og Haarder prikkede til hinanden, lød de egentlig til at dele nogle af de samme synspunkter. Fx i denne tråd: “Kultur er ikke noget, man giver til et område. Det er noget, der er der i forvejen,” sagde Bertel Haarder.

“Der er masser af kultur i udkantsdanmark, hvis man bare har øje og øre for det. Nej, jeg synes ikke, vi mangler noget,” lød det fra Niels Haus-gaard og supplerede senere med, at “kun dem, der egner sig, skal bo i udkantsdanmark.”

Niels Hausgaard fik de sidste ord – og dem brugte han igen med masse humor: “Jeg er kommet dertil, hvor jeg elsker at være sammen med mennesker, jeg er uenig med. For det er det eneste, der bringer os videre. Og det håber jeg også, det gør med dig Bertel,” siger Hausgaard med et skævt smil og et glimt i øjet, hvorefter Bertel og publikum griner, Søren Dahl takker af, og der lyder store klapsalver.

– Bedste oplevelse: Dialog mellem Haarder, Hack og Hausgaard – masser af kloge ord, ping pong, og glimt i øjet. Gerne flere debatter af den slags, mellem få mennesker (fx 2-4).

Fællessang – er bare skønt!

Niels Hausgaard:“Det er i stilhed, vi lærer at lytte. Det er i mørke, vi lærer at se.”“Ungdommen er skræmt fra vid og sans for stilhed – og der går de glip af noget.”

38 Samtalernes form

Èn ting er, hvad vi taler om, og her er emnerne naturligvis væsentlige, men hvordan vi taler om emnerne er af mindst lige så stor betydning. Kulturmødet havde sidste år stor fokus på sam-talernes form og har medtaget erfaringerne frem mod Kulturmødet 2015. Fokus har især været 1) skarpere vinkling af samtaleemnerne, 2) endnu flere varierende samtaleformer, og 3) fællesskab og aktiv deltagelse gennem de forskellige samtaleformer.

Skarpere vinkling i 2015 Evalueringen fra sidste år viste bl.a. et ønske om mere klart definerede emner i samtalerne. Samtalerne har de forrige år samtidig været præget for meget af en tilbagevendende snak om økonomi, og Kulturmødet har arbejde meget fokuseret på, at det ikke skulle blive sådan i år – og det er lykkes til glæde for både panel-deltagere og publikum. På den måde har man i samtalerne i år mere end nogensinde kunne holde fokus på emnet og overskriften for den konkrete samtale – få sat ord og følelser på kunst og kultur i forskellige kontekster, uden penge-spørgsmålet gennemsyrede debatterne. Sikken en lettelse! Penge er selvfølgelig af stor betyd-ning, og der var da også samtaler dedikeret til at tale om kulturkronerne, MEN det er ikke derfor, vi mødes på Mors 48 timer hvert år. Om fordelen ved klart definerede emner, siger Christian Have:“Jeg oplevede det utrolig fordelagtigt at arbejde med et klart defineret emne, nemlig Ytrings-frihed, hvorved vi kunne komme i dybden. At emnet fra mine samtaler ligeledes blev sat på dagsordenen ved en stor debat, nemlig “Kunst-neren og Ytringsfriheden”, skabte en synergi. En synergi der var enorm produktivt ift. at komme i dybden samt skabe en bredde i belysningen og perspektiveringen af emnet.”

Skarpere vinkling i 2015:

–Dervarenstørrebreddeiindholdetidebatterneiår,detvarrigtiggodt!Dervarfokuspåatforståkulturienlagtbredereogdyberebetydning,detergodtogvigtigt.

–Bedremedenskarperevinklingafkulturmødetmednoglegennemgåendetemaer–f.eksgodtmedytrings-frihedssamtaler

–Idéenmedbibliotekogsamtalemedforfattervarsuper–mereafdet.

39

Fællesskab og aktiv deltagelseDe fleste samtaler opleves bedst, hvis man på en eller anden måde deltager i dem. Det gjaldt også for samtalerne under Kulturmødet, især fordi Kulturmødet igen i år har haft stor fokus på involvering og inddragelse i både oplevelse- og samtaledelen. Og rigtigt mange mennesker deltog aktivt de tre dage i august på Mors. Som tidligere beskrevet har Kulturmødet i år introdu-ceret fællessang i en række af samtalerne – et initiativ, som blev modtaget med stor begejstring fra alle aldersgrupper. Udover at skabe en fælles-skabsfølelse og glæde over at synge, så bidrog fællessangen også til at bryde med de traditio-nelle samtaleformer samt skabe variation og temposkift. Udover fællessang opfordrede en lang række samtaler helt specifikt til aktiv deltagelse – især samtalerne modereret af Helle Solvang byggede på deltagere snarere end publikummer, fx samtale og workshop med forfatteren Peter Høeg under overskriften “Empati og krea-tivitet i skolen” om at hjælpe børn til den bedste og mest kreative skoletid samt “At tænke på tværs” udmøntet i en strategisk intelligent sam-tale med bidrag fra de deltagende borgere.

Varierende samtaleformerI 2014 indledte Kulturmødet udviklingen med at afprøve utraditionelle samtaleformer, uventede scenografier og koncepter og samtaledeltagere, der ikke hver dag kan høres og læses i medierne. Nøgleordet for disse samtaler var – samlende. Det var det, de skulle – og samle gjorde de. Forsøget på at involvere deltagerne i højere grad blev godt modtaget og beskrevet som godt, udmærket, fedt, rigtig godt, fremragende og levende. Deltagerne ønskede endnu mere af den slags, så derfor har Kulturmødet 2015 forsat den kvalitative udvikling – og resultatet er blevet utrolig positivt modtaget. Der var samtaler for enhver smag – traditionelle store paneldebatter, eksperimenterende former, mellemstore samtaler med aktiv deltagelse, samtaleworkshops, intime dialoger, 1-1 samtaler og meget mere. Fælles for dem alle var, at der på én gang var elementer af seriøsitet, viden, humor, drillerier, overraskelse og sociale møder.

Variation i samtaleformer

–Desmåmereintimesamtalerfungerederigtiggodt–dervarpladstilatuddybesineholdningerogdetblevmere“højskole”/demokratinært.

–Debatternevargode,takketværemegetdygtigefacilitatorer.Storvariation,ogdeteraltidspændendeatdumpeindinoget,manikkehavdeplanlagt:-)

–Dejligtselvatbliveinddragetiudøvendeaktivitet,herblivermanendnumereinvol-veretisamtalenogopleveratskulle/kunnebidrageogfåmulighedforatgivesitbesyvmed.Bådemednoget,derersynligtogkanbruges,menogsåbareatmødeheltvildtfremmedeogprøvesinemeningerafinyesammenhænge.Menselvfølgeligogsådejligtmereuforpligtendebareatåbneopoglytte,sanseogopleve.Deteretberigendemøde/kulturmøde.

40 KM15 afsluttes med fællessang og eksplosioner – og åbner KM16

Kulturmødet 2015 afsluttes udendørs i det flotte sommervejr, som har præget alle Kulturmødets 48 timer. Solen skinner fra en skyfri himmel. 60 unge piger fra DR Juniorkor synger “I Danmark er jeg født” efterfulgt et mix af afrikanske rytmer og “Dejlig er Jorden”. Publikum synger bevægede med. Paneldeltager og publikum fortæller om deres største oplevelser på Kulturmødet. Junior-koret synger “Blæsten går frisk over Limfjordens vande” sammen med samtlige tilstedeværende, og Martin Nore maler med eksplosioner og skyder Kulturmødet 2016 i gang med lidt hjælp fra publikum. En tankevækkende og smuk dualisme mellem juniorkoret og krigsveteranens eksplo-sioner afslutter Kulturmødet 2015 og åbner Kulturmødet 2016 – meget kendetegnende for netop Kulturmødet.

Mod 2016 – i oversigt

Fokus på– raffinere og fokusere nyskabelser fra 2015– endnu mere fokuserede debatter og endnu mere variation af samtaleformer– flere børn/unge i samtalerne– Flere involverende lyttende, uforudsigelige eksperimenterende debatter– det internationale og norden– udsyn og vidsyn – Danmark i Verden– fællesskab.

– Afslutningsdebatten var vigtig og morsom og i en dejlig afslappet form, inkl. kanonskud.

– Afslutningsarrangementet lørdag eftermiddag/aften var godt tænkt og fint udført.

41 Medierne

Vi oplevede det største antal medier nogensinde. De store aviser var massivt til stede sammen med DR, TV2-regionerne, lokale dagblade, regional- og lokalradio og fagmedier osv. I alt dækkede ca. 75 pressefolk Kulturmødet 2015. Til sammen-ligning var der i 2013 ca. 25 tilmeldte pressefolk, og i 2014 var der ca. 65.

Medieoversigt

TV- og radio indslag

Nationale printomtaler

Regionale/lokale printomtaler

Nationale webomtaler

Regionale/lokale webomtaler

2013

14

27

75

43

12

2014

40

50

240

60

80

2015

110

89

281

139

72

Kulturmødet er overordnet set – også på pressefronten – eksploderet siden både 2013 og 2014. Det er lykkedes at få Kultur-mødet prioriteret højt på kulturredaktionerne, og næsten samtlige medier dækkede Kulturmødet 2015. Kulturmødet har ligeledes fået mange positive tilbagemeldinger ift. store fremskridt på samtaledelen i år.

Der vil også i 2016 blive stort fokus på kontakt til og samarbejde med medierne, såvel de traditio-nelle trykte og tv-radio, og med særlige initiativer rettet mod de sociale medier. Det tilstræbes, at flest mulige inddrages. Formålet er tosidigt: at skabe omtale af Kulturmødet og – mindst lige så vigtigt – at inspirere til yderligere kulturdebat.

42

Kulturmødet Mors 2015 var det tredje i rækken. Morsø Kommune og Region Nordjylland udgør det økonomiske og organisatoriske bagland med bidrag fra andre kulturinstitutioner, kultur-personer både udøvende og ansatte, kommuner, regioner, og sponsorer. Den overordnede styring er forankret i Nordjylland.

Bestyrelse Hans Ejner Bertelsen, borgmester Morsø Kommune (formand) · Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland · Lauge Larsen, formand for undervisnings- og kulturudvalget, Morsø Kommune · Otto Kjær Larsen, formand for Udvalg for Vækst, Innovation og Kompetencer, Region Nordjylland · Jørgen Pontoppidan, formand for kultur- og fri-tidsudvalget, Mariagerfjord Kommune · Mads Duedahl, rådmand Sundhed- og Kultur, Aalborg Kommune · Niels Jørgen Pedersen, formand for arbejdsmarkeds- og kulturudvalget, Thisted Kommune · Nanna Skovrup, kontorchef, regional udvikling, Region Nordjylland · Peder Hanghøj, chef for børn og undervisning, Morsø Kommune · Jørgen Basballe, direktør for teknik og erhverv, Mariagerfjord Kommune · Karen Louise Erichsen, kultur- og fritidschef, Thisted Kommune · Lis Rom Andersen, chef for kultur, landdistrikter og fritid, Aalborg Kommune

Styregruppe Nanna Skovrup, kontorchef, regional udvikling, Region Nordjylland · Peder Hanghøj, chef for børn og undervisning, Morsø Kommune · Niels Otto Degn, chefkonsulent, Morsø Kommune · Claus Svenstrup, special-konsulent, Region Nordjylland

Daglig Ledelse Niels Otto Degn, Claus SvenstrupKunstnerisk konsulent Evanthore Vestergaard

En række medarbejdere i kommune og region har medvirket ved tilrettelæggelsen, herunder Rasmus Andreasen, kommunikation · Solvej Boltz, logistik · Birgitte Kring Frederiksen, logistik · Anne Marie Heide Hviid, kommunikation · Simon Cens Jensen, Oplevelse · Anders Steens-gaard Jensen, logistik · Bertil Nydal, frivillige · Laila Rasmussen, Samtale · Line Viiernfeldt Pedersen, Oplevelse

Kommunikations- og indholdsrådgiver Have Kommunikation

Bag Kulturmødet På gensyn til KM16

På gensyn til KM16 · 25. - 27. august 2016

Kulturmødet Mors 2016 afholdes igen på Kultur-Pladsen, Gasværksvej 60, ved KulturFjorden langs Jernbanevej, på KulturVejen, KulturTorvet og pladser og kulturinstitutioner rundt omkring i Nykøbing.

Information findes ved KulturPladsen

Kulturmødet er gratis og åbent for alle.

Morsø TuristbureauHavnen 47900 Nykøbing MTelefon 97 72 04 88Læs mere på www.visitmors.dk

Transport til og fra KulturmødetAfstande til Nykøbing Mors i bilKarup Lufthavn: ca. 1 time Aalborg Lufthavn: ca. 1 time 45 min.Tirstrup Lufthavn: ca. 2 timer 15 min.

ParkeringspladserP-pladser er markeret på kortet.

Bybus og udlejning af el-cykler i Nykøbing Mors

Det er gratis at køre med bus på hele Mors. Se køreplanen på www.nordjyllandstrafikselskab.dk, eller henvend dig i informationen eller på Turist-bureauet. På turistbureauet udlejes el-cykler.

Mad og drikkePå KulturPladsen, ved KulturFjorden og på Kultur-Torvet er der mulighed for at købe lette måltider, øl og vand, the og kaffe m.m. I informationen på KulturPladsen og på Turistbureauet kan du få en guide til lokale restauranter.

Husk: Kulturmødet finder sted altid og overalt – som olympiaden mellem de olympiske lege.

Kig ind på hjemmesiden og se, hvordan du kan deltage.

www.kulturmoedet.dk

Kulturmødet 2015

Sådan gik det – på vej mod KM16

Tekst, indsamling af materiale og be-arbejdning:Line S. Berger I redaktionen:Niels Otto DegnClaus Svenstrup Spørgeskemaunder-søgelse:Jesper Madsen

Grafik:FinnNygaard.com

43 Sponsorer og samarbejdspartnere for Kulturmødet Mors 2015

Samarbejdspartnere

Berlingske · Bio Mors · Danmarks Biblioteksforening · Danmarks Radio · Dansk Talentakademi · Grøn Mors · Limfjordsteatret · Morsø Folkebibliotek · Morsø Forsyning · Morsø Handelsstandsforening · Morsø Kunstforening · Nordjyske Medier · Thisted Bryghus · Thy-Mors Energi · Visit Mors · Vraa Højskole · Aarhus 2017

74

Sponsorer og samarbejdspartnere for Kulturmødet Mors 2015

Arrangører

Sponsorer

Samarbejdspartnere

Berlingske · Bio Mors · Danmarks Biblioteksforening · Danmarks Radio · Dansk Talentakademi · Grøn Mors · Limfjordsteatret · Morsø Folkebibliotek · Morsø Forsyning · Morsø Handelsstandsforening · Morsø Kunstforening · Nordjyske Medier · Thisted Bryghus · Thy-Mors Energi · Visit Mors · Vraa Højskole · Aarhus 2017

sponsor af rytmisk musik

44

Nykøbing Mors Kirke

BUS

KommuneUnge Camp

RådhusTorvet

HANDICAP

BioMors

Holmen

KulturPladsen

G A S V Æ R K S V E J

G R Ø N N E G A D E

AA

GA

DE

V E S T E R G A D E

V E S T E R G A D E

ALG

AD

E

VE

ST

ER

BR

O

B R O E N

J E R N B A N E V E J

N Æ S S U N D V E J

N Y G A D E

N Y G A D E

HA

VN

EN

Ø S T E R G A D E

TAXA

KulturVejenVærket

KulturFjorden

KirkeTorvet

Turistbureau

LEGESKIBET

M.C. Holms Skole

BUSSTATION

Shuttlebus

Pavillonen

100 meterN

ØV

S

CYKLER

MiniCorner(udstilling)

KulturpladsenPixlArt

Cirkusfabrikken

Jens og Morten

Musikscenenikke pop

Værkstedet

Værket Sal 1

Værket Sal 2

Toilet

ToiletHandicap

CaféÆblehaven

IndgangKulturSkoven

Streaming

Caféscenen

mad/drikke(Regional Madkultur)

Opholds-/spisetelt

Brøndum

Dome

G A S V Æ R K S V E JVIP

J E R N B A N E V E J

Her foregår det…

Gangsti/Smutvej

Presse

KM2015_TT.indd 72-73 31/07/15 11.33

Her foregår det…