Embed Size (px)
Citation preview
Psykiske lidelser og diabetes LANDSKURSUS FOR DIABETESSYGEPLEJERSKER
MIDDELFART 12. NOVEMBER 2016
Å S E AG E S E N N I E L S E N , C A N D. P S Y K . , AU T. S P EC I A L I S T I K L I N I S K P S Y KO LO G I O G P S Y KOT E R A P I
1
Om mig og mit arbejde
Psykolog, uddannet 1991. Autoriseret og specialist i klinisk psykologi og psykoterapi.
Mere end 25 års arbejde som psykolog.
Arbejdet indenfor:
Misbrug - ambulant og døgninstitution.
Familieafdeling i kommune.
Psykologisk rådgivning for unge uddannelsessøgende
Voksen, børne- og ungdomspsykiatri i 18-19 år
Diabetesområdet region Midt i 1 3/4 år i.f.t DM1
Med i ekspertpanelet i Diabetesforeningens Blad.
Undervisning om diabetesrelaterede emner for sundhedspersonale og patienter
2
Mit oplæg
1. Hvad arbejder jeg med
2. Hvorfor interessere sig for diabetes i sammenhæng med psykiske lidelser?
3. Psykiske udfordringer med at leve med diabetes
4. Om psykiatriske sygdomme
5. Udvalgte psykiske lidelser
Depression, angst, ADHD og spiseforstyrrelser
6. Hvad kan ambulatoriernes opgave være i.f.t. psykisk lidelse og sygdom
AFRUNDING
3
Mit nuværende job
Ansat til at hjælpe børn, unge og voksne med DM Type 1 fra
10 diabetesambulatorier i RM.
I. jan. 2014 6.500 med Type 1 i RM
Fra 1. marts 2015 indtil nu; henvist ca.180 patienter til mig
4
Hvad arbejder jeg med og hvordan? Hvem er omfattet?
Personer med DM1 med DM1-relaterede problemer.
Kan tage f.eks. forældre, kæreste eller lignende med til samtalerne.
Hvem er ikke omfattet?
Pårørende
Mennesker med DM1, der har problemer, der kan håndteres i andre regier.
Mennesker med DM1, hvis problemer ikke kan relateres til DM og ikke kræver forhåndskendskab til DM.
Hvordan møder man mig?
Behandlingsansvarlige overlæge fra diabetsambulatorierne henviser.
5
Hvad arbejder jeg med og hvordan?
Hvordan foregår det hos mig?
Indledende samtale
Forløbene planlægges individuelt
Typiske problemområder
Konflikter mellem barn/ung og forældre
Problemer for unge med selvstændigt at påtage sig ansvaret for egenomsorgen
Problemer for unge med overgang til voksenambulatoriet
Dysregulation, angst for lavt blodsukker, angst for senkomplikationer, negativt syn på diabetes
Problemer med andres reaktioner/indblanding
Spiseproblemer, stress, angst, nedsat humør m.v.
6
Hvad arbejder jeg med og hvordan?
Hvad hjælper typisk?
At finde egen motivation
At blive godt/bedre reguleret
At forstå baggrunden for sine tanker og handlinger i.f.t. DM
At få metoder til at ændre negative tankemønstre og styre sin angst
At få ny viden
Konkrete metoder til at huske sine DM-ting
At få planlagt en gradvis øgning af egenomsorgen
7
Hvorfor interessere sig for psykiske lidelser i forbindelse med diabetes?
Fordi det findes
Undersøgelse af samtlige indbygger i Stockholm kommune i 2001 via registre viste, at der i alle aldersgrupper var højere forekomst af psykiatriske diagnoser hos mennesker med DM (ikke muligt skelne mellem type 1 eller 2) end hos mennesker uden - undtaget kvinder 75-84 år og mænd over 85.
Type 1 + 2 DM har dobbelt så stor risiko for at udvikle angst og depression i sammenligning med andre uden kroniske sygdomme.
DAWN2-studiet 2012 viste blandt diabetikere 21 % med alvorlig følelsesmæssig stress, 15 % med depression og 8 % med dårlig livskvalitet.
Der er en overhyppighed af spiseforstyrrelser blandt teenagepiger med type 1-diabetes.
En stor andel af børn, der får diagnosticeret type 2-diabetes, har også en psykiatrisk lidelse som depression, ADHD og autisme
Forskere sammenlignede 100 personer med DM med 100 uden og fandt, at mennesker med DM er mere tilbøjelig til at leve med generaliseret angst og andre problemer.
8
Hvorfor interessere sig for psykiske lidelser i forbindelse med diabetes?
Set ud fra psykisk lidelses mulige negative indvirkning på den kroniske sygdom
Mennesker med DM + psykisk sygdom har 4 x så høj risiko for at dø tidligt end DM'ere uden psykisk sygdom - og der er øget risiko dysregulation og for komplikationer til DM.
De psykiske problemer kan medføre, at det kan blive svært at indfri behandlingskravene
Bliver belastningen og konsekvenserne af den psykiske lidelse stor øges risikoen for negativ udvikling af den somatiske sygdom, for andre tilstødende komplikationer og kan blive livstruende
Er man ikke i stand til at passe sin somatiske sygdom, kan de negative konsekvenser heraf også have uheldig indflydelse på ens psykiske tilstand og medføre øgning af de psykiske problemer.
Kronisk sygdom kan i sig være en belastning, og når antallet af belastninger øge, så øges også risikoen for psykisk lidelse.
Kronisk sygdom i sig selv er en risikofaktor, når det gælder udvikling af psykisk sygdom.
Men hvilke psykiske problemer en person får - og alvorsgraden af disse - afhænger af mange ting
Ikke alle med psykisk lidelse vil reducere i eller opgive at behandle den somatiske sygdom.
Eksempel på varetagelse af egenomsorg
9
Eksempel
10
Hvorfor interessere sig for psykiske lidelser i forbindelse med diabetes?
Fordi behandling kan mindske negative konsekvenser
Dødelighed blandt psykisk syge med DM2 faldt med 33 % med individuel og målbar indsats hos egen læge.
Adskillige studier viser, at det bedrer diabetesegenomsorgen, at der bliver taget hånd om de psykiske problemer, og at dette bidrager til forbedret glykæmisk kontrol.
For den enkelte med psykisk lidelse og diabetes forbedrer det livskvaliteten og sundhedstilstanden
For samfundet nedsætter det omkostninger, når de negative konsekvenser mindskes.
Derfor mærkesag for Diabetesforeningen at øge kendskab til og forståelse for betydningen af psykiske problemstillinger hos diabetespatienter.
Derfor mærkesag for Diabetesforeningen, at alle med diabetes skal kunne henvises til psykolog ved psykiske problemer.
11
Udfordringerne med at leve med diabetes
Stor gruppe lever tilsyneladende godt med diabetes
Flere dog belastet trods god regulation
Over 50 % med kronisk sygdom har lav adhærence
Blandt sundhedsprofessionelle stor begejstring over udviklingen af diabetesbehandlingen
Også glæde hos patienter over visse forhold
Patienter også kede af de mange og komplicerede behandlingskrav
Diabetes kan medføre store følelsesmæssige problemer – kaldet diabetesstress
Gensidig påvirkning diabetesstress og dårlig regulation
Dawn-2 viser 21% med alvorlig stress på grund af. diabetes
Udfordringerne med at leve med diabetes
Den enkeltes oplevelsen af diabetes har betydning for følelser, tanker og handlinger omkring diabetes og for samvær med andre.
Mange oplever sig deprimeret uden at være det
Mange tænker ikke på, at dysregulation har betydning for følelser, tanker, handlinger og samvær med andre
At leve med risikoen for lavt blodsukker, der er reel fare ved insulinbehandling
God håndtering af diabetes kræver gode kognitive færdigheder
At skulle lade sig se i kortene – kontakt til sundhedssystemet
Vigtigt at sundhedsprofessionelle erkender og er opmærksom på udfrodringer for at kunne støtte bedst muligt.
Psykiatriske diagnoser
Definition
Diagnose betyder sondring mellem noget (dia = to, gnose = at skelne) - dvs. et valg mellem forskellige muligheder.
Hvad bruges diagnoser til?
En diagnose skal afgrænse én sygdom fra én anden, også dermed også skelne mellem sygdom og ikke sygdom og udskille dem med behandlingsbehov.
Diagnoserne er hovedsageligt at betragte som et sundhedsfagligt arbejdsredskab, der skal medvirke til at:
- sikre ensartet diagnostik - også globalt
- letteregøre kommunikationen mellem sundhedspersoner - også på globalt niveau - ved at forenkle udvekslingen af viden om de enkelte patienter.
- afgrænse og forenkle virkeligheden og derved at medvirke til at skabe overblik og systematik.
- danne grundlag for beslutninger om behandling , formodninger om tilstandens forløb, prognose mv.
- letteregøre og effektivisere behandlingen af psykiske lidelser og problemer.
- at være forankringspunkter for forskning.
14
Psykiatriske diagnoser
Om diagnosesystemet i DK
ICD-10 - International Classification of Diseases - taget i brug i 1994 i DK.
Indeholder både somatiske og psykiatriske sygdomme. Bruges overvejende i Europa, Asien og Afrika. Udviklet på baggrund af lange forhandlinger og konsensusbeslutninger.
De psykiatriske sygdomme er inddelt i 10 hovedgrupper. Hver psykiatrisk diagnose er bygget op af en række aktuelle, tilstedeværende symptomer.
Et symptom kan være indeholdt i flere diagnosekategorier.
Diagnoserne stilles overvejende ud fra de symptomer, som patienterne beskriver.
Har man mindst et bestemt antal af de symptomer, så opfylder man kriterierne for en bestemt diagnose.
Inddelingen er hierarkisk således at nogle diagnoser udelukker andre.
Diagnoserne medtager kun årsagssammenhænge for de første 2 hovedgrupper.
15
Psykiske diagnoser
Inddelingen af psykiatriske diagnoser
F0) Organiske psykiske sygdomme, dvs. sygdomme, der skyldes noget fysisk unormalt i hjernen, f.eks. at hjernecellerne degenererer, som ved demens
F10) Psykiske sygdomme og adfærdsforstyrrelser, som skyldes alkohol- eller stofmisbrug.
F20) Skizofreni, forbigående psykoser og paranoide psykoser, dvs. forfølgelsestilstande.
F30) Affektive sygdomme, dvs. stemningssygdomme som depression eller mani.
F40) Nervøse og stress-relaterede tilstande - f.eks. angst, forbier OCD, belastnings- og tilpasningsreaktioner.
F50) Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser og seksuelle forstyrrelser.
F60) Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (f.eks.paranoid, skizoid, dyssocial, emotionel ustabil, histrionisk, tvangspræget, ængstelig og dependent)
F70) Mental retardering.
F80) Psykiske udviklingsforstyrrelser - f.eks. sprog-, læse og staveforstyrrelser, autisme
F90) Adfærds og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndommen eller ungdommen - herunder f.eks. hyperkinetiske forstyrrelser (adhd), Tourette syndrom og tilknytningsforstyrrelser.
16
Hvad en diagnose IKKE er og bagsiden ved diagnoser
17
Er ikke en udtømmende beskrivelse af hele et menneske og ikke nødvendigvis nogen entydig eller endegyldig sandhed om personens sundhedstilstand.
Kan spænde over ret forskellige sygdomstilstande af vidt forskellige alvorlighedsgrad.
Sygdomsforløb kan ændre sig afhængig af påvirkninger.
Personlige faktorer og sociale forhold kan have betydning for sygdommens udvikling.
Problemer med at anvende diagnoser opstår efter mange sundhedspersoners opfattelse, når diagnosen flytter over i andre systemer. Kan komme til at skygge for personen bag.
Vigtigt at skelne mellem diagnose og lidelse - og mellem diagnosen og den person, der har fået diagnosen.
Bagsiden af en diagnose: den kan komme til at fylde det hele eller det meste af en persons selvopfattelse
Eksempel!
Selvopfattelse
18
MIG &
DM
DM MIG
MIG
DM
Hvordan stilles en diagnose?
Hvordan stilles en diagnose og hvad kræver det?
en specialistopgave
at være trænet i at samtale og skabe en god kontakt.
Evne at kunne skelne her-og-nu adfærd (f.eks. almindelig nervøsitet ved en indledende samtale) fra sygdomssymptomer.
At forstå at ens egen måde at indgå i samtalen på har betydning for den andens reaktioner - og kunne skille dette ad.
At forstå og kunne håndtere, at patientens symptomer kan præge mødet.
at kunne observere og reflektere fortløbende i samtalen.
At inddrage patienten i overvejelser.
19
Hvordan stilles en diagnose?
Følgende områder skal afdækkes ved interview - evt. suppleret med andre metoder:
Symptomerne
Andre sygdomsspecifikke symptomer
Aktuel og nuværende misbrug, somatiske lidelser, medicinsk behandling.
Udviklingshistorie – herunder traumer og belastninger.
Tidligere og nuværende sociale forhold.
Der vil typisk også blive anvendt selvrapporteringsskemaer.
Psykologisk undersøgelse.
Sygdomsspecifikke strukturerede interviews
20
Sygdomsopfattelser
Den biomedicinske sygdomsmodel
Sygdom betragtes primært som en biologiske fejl eller afvigelse.
Behandling rettet mod kroppen.
Udfordringen er, hvornår en afvigelse skal betragtes som sygdom.
Psykiatriske diagnoser er svære at passe ind i en biomedicinsk forklaringsmodel.
Den bio-psyko-sociale model
Sygdom forstås her som multi-faktoriel. F.eks. stress
De forskellige forhold virke ind på hinanden
Behandlingen vil ud over kroppen rette sig mod de psykologiske og sociale faktorer. Psykosociale forhold har større betydning ved nogle sygdomstilstande end andre - f.eks. ved stress frem for forstuvning af lillefinger.
21
Sygdomsopfattelser
Den humanistiske sygdomsmodel
Forståelse af sygdom er knyttet sammen med en forståelse af, at den menneskelige livsudfoldelse er styret af værdier.
Interesse sig for, om og hvordan sygdommen griber ind i den enkeltes muligheder for at leve sit liv i overensstemmelse med de værdier og projekter, det har baseret sit liv på.
Det sunde menneske besidder passende handlekapacitet. Sundhed er et middel i forhold til mål.
At være syg er at få forringet sine handlemuligheder i en truende grad i.f.t. at opnå disse mål.
I denne model giver det ikke mening at tale om sygdom uden at se på, hvordan denne virker ind på individets hverdagsliv og normale livspraksis.
Det betyder, at noget kan være sygdom for én, men ikke for en anden person.
Denne model kan altså forklare og give mening til, at "den samme sygdom" kan medføre vidt forskellige grader af lidelse for to forskellige personer.
Den relationelle model: Fokus på relationers betydning for udvikling af psykiske lidelser og psykiske sygdommes betydning for relationer.
22
Depression
Fakta i tal DK:
Ca. 5 % af kvinder og ca. 3% af mænd - mellem 160.000-200.000 på et givent tidspunkt.
Debut ses i alle aldre, men hyppigheden øges mellem 30-60 år.
Nogle har kun én depression i deres liv, men hyppigheden for yderligere depressioner stiger jo flere depressioner, en person har haft.
Depression han være en selvstændig, primær lidelse, men ses også hyppigt i forbindelse med andre psykiatriske lidelser - f.eks. skizofreni, angsttilstande, personligheds- og spiseforstyrrelser.
Afgrænsning af depression
Hvermandseje og bliver brugt i hverdagssproget.
Vigtigt at skelne mellem krise, sorg og depression hos patienter med somatisk sygdom. Forskelle
Sorg og krise kan udvikle sig til depression
23
Depression
De diagnostiske kriterier for depressiv enkeltepisode / tilbagevendende depression i følge ICD-10.
Følgende generelle kriterier skal være opfyldt:
Varighed af depressiv episode mindst 2 uger
Ingen tidligere depression, mani, hypomani (let mani) eller blandingstilstand
Organisk ætiologi udelukkes
Man skal have mindst 2 af følgende kernesymptomer:
Nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi eller øget trætbarhed
Desuden skal man have mindst 2 af følgende ledsagesymptomer:
Nedsat selvtillid eller selvværdsfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse (urimeligt), tanker om død eller selvmord,
tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning. Søvnforstyrrelse, appetit- eller vægtændring
24
Depression
Sværhedsgrad af depression:
Depression af lettere grad: 2 kernesymptomer og mindst 2 af de 7 ledsagesymptomer
Man er i stand til at fortsætte med sine sædvanlige aktiviteter.
Depression af moderat grad: 2 kernesymptomer og 4 af de 7 ledsagesymptomer.
Man har svært ved at fortsætte med sine sædvanlige aktiviteter.
Depression af svær grad uden psykotiske symptomer: 3 kernesymptomer og 5 af de 7 ledsagesymptomer. Ingen hallucinationer, vrangforestillinger eller depressiv stupor.
Symptomerne er adskillige og til stede i udtalt og pinefuld grad.
Kan ikke fortsætte med sine normale aktiviteter. Indlæggelse er ofte nødvendig - lige som medicinsk behandling.
Intensiteten. Der skal være en vis stabilitet i kernesymptomerne dagen igennem og fra dag til dag og kun lidt variation i.f.m. reaktion på omgivelserne.
25
Eksempler på forskellighed af depression
Person A: Nedtrykt, nedsat lyst, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelse
Person B: Nedsat interesse, energi, selvtillid og appetit
Person C: Nedsat lyst og energi, selvbebrejdelser og selvmordstanker
Person D: Nedtrykt, øget træthed, søvnforstyrrelse og vægttab
Diabetes og depression
Kan medføre problemer med at mestre dagligdagen og egenomsorg
For svært deprimerede kan egenomsorgen blive ligegyldig
Svært deprimerede skal altid henvises til behandling
Sammenfald mellem symptomer på højt blodsukker og depression
Bedrer regulationen - undersøg for om mere omfattende end forventet
Øget risiko for tilbagefald af depression hos diabetespatienter
En del med depression har problemer med hukommelse og indlæring
Angst
Fakta i tal
Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark
6 - 15 % (Psykiatrifonden) - nogle siger mere - vil i løbet af livet opleve angsttilstand i psykiatrisk forstand - dvs. at angsten fører til betydelig lidelse og dårlig funktion i familien og arbejdsmæssigt.
Dobbelt så mange med diabetes sammenlignet med øvrige befolkning får angsttilstand.
Flere kvinder end mænd får angstlidelse.
Der ses høj komorbiditet mellem angst og depression.
28
Angst
Angst i almenmenneskelig sammenhæng
Angst er en naturlig (almenmenneskelig) fysisk og mental reaktion på en reel fare, der skal sikre, at vi undgår uheldige konsekvenser af denne reelle fare.
Normalt at have negative tanker i.f.t. sin sygdom – håndteringen har betydning
Angst som lidelse / psykiatrisk tilstand
Angsten er en overdreven fysisk og mental reaktion i en situation, som ikke indbefatter en reel fare. Situationen tolkes som farligt, selv om den ikke er det - eller faren i situationen overdrives,
Angsten kan igangsættes af kropslige fornemmelser, tanker, begivenheder eller situationer og igangsætter en kædereaktion, hvor kropslige reaktioner, tanker, andre følelser og undvigelsesadfærd påvirker hinanden.
29
Angst
Angst særdeles ubehagelig - kan medføre angst for angsten og sprede sig
Angst medfører øget alarmberedskab – eksempel med eksternalisering
Angst ignorere data, er unuanceret, fører ikke bevis
Angst som sandheden
Undgåelse vedligeholder og forstærker angst
To grunde: beroliger og ingen korrektion – eksempel med elevator, blodprøve
Ved flere somatiske sygdomme ses angstsymptomer, der har somatisk årsag - eksempler
Angst
Forskellige angsttilstande
Fobiske angsttilstande - Angst for en veldefineret situation uden reel fare, men med svær fysisk og psykisk ubehag. Udtalt forventningsangst og høj grad af undgåelsesadfærd - eller situationen udholdes med udtalt ubehag. Alene tanken om situationen kan oftest fremkalde forventningsangst.
Panik angst, Tilbagevendende angstanfald ikke er begrænset til særlige situationer / omstændigheder og optræder derfor uforudsigeligt
Generaliseret angst, Øget bekymringstendens og almen ængstelse overfor hverdagens begivenheder og problemer.
OCD, Tilbagevendende tvangstanker - og handlinger, som ufrivilligt dukker op i en persons bevidsthed og stort set altid er pinagtige. Erkendes som egen tanker. Deres funktion er at hindre, at en selv eller andre kommer ud for noget dårligt ved at tænke, sige eller gøre forskellige handlinger - eksempler
Risikoen for at udvikle generaliseret er tre gange så høj for mennesker med diabetes.
31
Angst
ICD-10 diagnosen generaliseret angst
A: Mindst 6 måneder med anspændthed, bekymringstendens og ængstelse i.f.t hverdagens begivenheder og problemer.
B: Mindst 4 angst-spændingssymptomer - heraf mindst 1 autonomt:
Autonome symptomer: 1. Overopmærksomhed på hjertes slag, hjertebanken eller hurtig puls. 2. Sveden 3. Rysten 4. Mundtørhed
Symptomer fra bryst og mave: 5. Følelse af åndenød 6. Kvælingsfornemmelse 7. Trykken eller smerte i bryst 8. Kvalme eller uro i maven
Psykiske symptomer: 9) Svimmelhed 10) Uvirkelighedsfølelse 11) Frygt for at blive sindssyg 12) Dødsangst
Almene symptomer: 13) Varme- eller kuldefølelse 14) Dødheds- eller sovende fornemmelse
32
Angst
ICD-10 diagnosen generaliseret angst
Tensionssymptomer: 15) Muskelspænding eller –smerte 16) Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af 17) Psykisk spændingsfølelse, 18) Følelse af synkebesvær
Uspecifikke symptomer: 19) Tendens til at fare sammen 20) Koncentrationsbesvær 21) Irritabilitet 22) Indsovningsbesvær
C: Organisk baggrund, psykotisk, depressiv lidelse, andre angsttilstande og OCD skal udelukkes.
Sværhedsgraden afdækkes ved diagnostisk interview og ratingsskalaer, f.eks. PSE eller Hamiltons Angstskal.
33
Diabetes og angst
Angst kan motivere egenomsorg – angst kan reducere egenomsorg. Ikke entydig sammenhæng med dårlig regulation – tvært imod
Diabetes i sig selv kan være angstprovokerende
Mange bange for lav blodsukker – ond spiral – lav bsi sig selv angstvækkende
2 eksempler på diabetespatienter med angst
Angst for nåle mv.
Krav om indre overvågning kan øge alarmberedskab
Angst udtrykt ved manglende sygdomsaccept
Eksisterende angst kan forstærkes af diabetes
Tidlig opsporing
ADHD
Hyperkinetisk forstyrrelse / ADHD /ADD
Fakta i tal, DK:
Hyppigste diagnose blandt børn og unge.
Drenge diagnosticeres 3 x hyppigere med adhd end piger.
2-4 % af voksenbefolkningen formodes at lide af adhd, mens det for børn formodes at være 3 - 7 %.
80% med ADHD har komorbide tilstande - hos voksne er hyppigst forekommende angst, depression, mani, personlighedsforstyrrelse og misbrug.
Hvad karakteriserer en hyperkinetisk forstyrrelse:
Er en neuropsykiatrisk lidelse - dvs. primært hjerneorganiske / somatisk betinget, og formodes at skyldes fejludvikling eller umodenhed af hjernen, der resulterer i forstyrrelse på 3 områder: opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
85 % har forstyrrelse på alle tre områder (Adhd - også kaldet den kombinerede type).
10 % har primært opmærksomhedsforstyrrelse (Add - også kaldet den stille type).
35
ADHD / ADD
Karakteristika:
Nedsat vedholdenhed – lyst forsvinder, mange ubrudte aktiviteter
Nedsat koncentration – afledes af ydre og indre forhold
Forstyrret tidsfornemmelse
Gør det svært planlægge og arbejd e struktureret
Impulsivitet - gør det svært justere sig ind, udsætte, tage hensyn
Påvirker socialt samvær – ikke høre, misforstå, problemer med arbejdshukommelse
Mange konflikter og nederlag
Øget risiko for misbrug og kriminalitet
Piger opdages sent. Fortsætter i voksenalder for halvdelen
ADHD
De diagnostiske kriterier ifølge ICD-10
A. Opmærksomhedsforstyrrelse
Mindst 6 af flg. symptomer i mindst 6 mdr. i grad utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau.
Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver sjuskefejl.
Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg.
Synes ofte ikke at høre efter, hvad der bliver sagt.
Kan ikke følge instruktioner eller fuldføre opgaver
Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter
Undgår eller afskyer opgaver, som kræver vedvarende opmærksomhed
Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for at udføre opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber)
Distraheres let af ydre stimuli.
Er glemsom i.f.m. dagliglivets aktiviteter.
37
ADHD
B. Hyperaktivitet
Mindst 3 af følgende symptomer i mindst 6 mdr.
Uro i hænder og fødder i ro, sidder uroligt. Forlader sin plads i klasselokalet eller ved bordet. Løber, klatrer og farer omkring på upassende måde. Støjende adfærd ved aktiviteter, har svært ved at være stille
C. Impulsivitet:
Mindst 1 symptom i mindst 6 måneder.
Svarer før spørgsmålet er afsluttet. Kan ikke vente på tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget og uden situationsfornemmelse
D Debut før 7-års alderen.
C. Forstyrrelsen forekommer i flere forskellige situationer
D. Forstyrrelsen forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og arbejdsmæssige funktioner
E. Skyldes ikke affektive eller angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelse (bl.a. autisme).
38
ADHD
Hyperkinetisk forstyrrelse og diabetes
Næsten alle har problemer med at huske praktiske ting og daglige gøremål.
Egenomsorgen blive forringet, og patienter kan glemme at møde op til blodprøver og DM-konsultationer.
Da tidsfornemmelsen oftest er forstyrret, opdager de ikke, at tiden er gået, og at det igen er ved at være tid til blodsukkermåling.
Mange mennesker med ADHD har svært ved at komme i gang med at bruge støtteredskaber, selv om de kan se, at det vil være nyttigt - og være vedholdende når kommet i gang.
Har behov for mange eksterne signalgivere – eksempler. Og på variation heri løbende.
Har behov for løbende hjælp til at opretholde motivation for egenomsorg.
Har behov for hjælp til planlægge egenomsorgen - eksempel
39
Hyperkinetisk forstyrrelse og diabetes
Inddrag pårørende
Skal have hjælp til at forstå, hvad problemerne er – laver ikke erfaringer og husker ikke.
Har behov for planlægning af egenomsorgen i ustrukturerede situationer
Vær klar og tydelig i samtale, strukturer, styr tiden
Mange får medicin med god effekt, men kan give problem i.f.t. diabetes – derfor godt fokusre på spisning.
Spiseforstyrrelser
Fakta i tal:
Europæiske tal viser, at 0,4 % (nogle nævner 0,3 - 0,6 %) af befolkningen har anoreksi og 0,4 % (nogle nævner mellem 0,9 - 1,6 %) har bulimi.
Flere kvinder end mænd har anoreksi - ca. 10 x så mange.
Bulimi ses 15-20 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
Der ses øget sammenhæng med andre psykiatriske lidelser - blandt andet depression, angst og OCD.
Følgevirkninger bevirker øget dødelighed.
41
Spiseforstyrrelser
Hvad kendetegner spiseforstyrrelser
Andet end at være kræsen, miste appetitten.
Valg af fødeemner skal være væsentligt indsnævret eller meget afvigende over en længere periode.
Præget af usundt og tvangspræget forhold til mad.
Mål om at nå en bestemt vægt kan blive vigtigere end at være sammen med familie og venner. Motion kan komme til at tage megen af tiden, og / eller tankerne kredser hele tiden om vægt og kalorier og undgåelse af spisning.
Spiseforstyrrelser betegnes som selvskadende handlinger, fordi de på kan medføre skade på kroppen. Der er tale om sekundær selvskade, idet personen ikke bevidst foretager sine forstyrrede spisehandlinger med det formål at skade sig.
Mange grunde til udvikling af spiseforstyrrelse. Mange nævner, at undgå at mærke sig selv eller for at slippe af med ubehagelige følelser af uro, vrede, angst, tomhed eller lignende. Sult kan overdøve følelserne, og overspisning kan dæmpe ubehag. Fungerer således som en slags mestringsstrategi.
Kan opstå efter slankekure og somatisk sygdom med vægttab. Andre gange hos børn og unge efter forældres skilsmisse eller andre belastende begivenheder.
Mange meget ambivalente i forhold til at få hjælp og opgive den forstyrrede spiseadfærd
Typiske spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi.
42
Spiseforstyrrelser
Om anoreksi:
Udvikles typisk i puberteten og ungdommen, men ubehandlet kan lidelsen fortsætte i mange år eller gennem hele livet.
Anoreksi - nervøs spiseværing - er kendetegnet ved bevist vægttab
Opfattelsen af kroppen og mad er forstyrret,
Grundet fejlernæring ses der fysiske komplikationer i flere organsystemer hos folk med anoreksi.
En af de psykiatriske lidelser, der har den højeste dødelighed - ca. 6 gange så stor som hos normalbefolkningen (Herpertz-Dahlmann, 2015).
Børn og unges selvstændigheds- og identitetsudvikling bliver forsinket og besværliggjort.
Forskere har fundet neurobiologiske forandringer (nerve- og hjerne) som følge af anoreksi
Behandlingen vil i starten især fokusere på at øge vægten, nedsættelse af motionsmængde for at modvirke de fysiske og kognitive følger, sådan at patienten bedre bliver i stand til at reflektere over sin situation og håndtere de følelsesmæssige forhold. Familien inddrages.
43
Spiseforstyrrelser
ICD-10 kriterier for anoreksi:
A. Vægttab - hos børn manglende vægtøgning - på ≥ 15 % under forventet normalvægt.
B. Undgåelse af fedende føde
C. Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme
D. Endokrine forstyrrelser af hypothalamiske-hypofysære-gonadale system med manglende menstruation, svækket libido og potens.
E. Bulimi ikke til stede
44
Spiseforstyrrelser
Om bulimi
Karakteriseret ved et uregelmæssigt og forstyrret spisemønster, udskillelse af maden, ude af kontrol, alene, forvrænget kropsopfattelse.
Kan med fysiske skader.
ICD-10 kriterier for bulimi
Lidelsen har visse træk til fælles med anoreksi, herunder optagethed af udseende og vægten. Kan ses at efterfølge tidligere periode med anoreksi.
A. Spiseanfald ≥ 2 gange ugentligt i ≥ 3 måneder
B. Spisetrang (craving)
C. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved ≥ 1 af følgende
1. opkastning, 2. laxation, 3. fasten eller 4. afmagringspiller, diurettika, thyreodin
D. Forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme
45
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser og diabetes
Overspisning kan medføre fedme og diabetes type 2.
Opsporing og behandling af overspisning kan medvirke til reduktionen i antallet af nye DM2 tilfælde.
Hver 10'ende med DM1 vurderes i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.
DM1 piger har ikke har øget risiko for anoreksi, men 3 x så høj risiko for bulimi,
Hos nogle med diabetes type 1 ses en særlig problematik: Insulin underdoseres eller undlades hel for at opnå vægttab eller stabil lav vægt. Undersøgelse Fra Canada peger på, at helt op til 1/3 af yngre kvinder med DM1 har brugt denne, meget farlige metode. Risikoen for senkomplikationer og tidlig død er meget forhøjet hos disse.
Ved debut af diabetes oplever mange vægttab og efter behandling med insulin vægtøgning. Kan være forbundet med stor frustration og sorg for mange.
Andre opdager mere tilfældigt, at de taber sig i perioder, hvor de af en eller anden grund ikke får taget al den ordinerede insulin - og det kan føre til underdosering af insulin.
Insulinunderskuddet får kroppen til at brænde fedt, fordi kroppen ikke kan optage sukkerstofferne i maden uden insulin, men medfører også høje blodsukkerværdier med øget risiko for ketoacidose og død.
46
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser og diabetes
Ikke mærkeligt, at piger med DM1 kan synes, at de vejer for meget.
Hos drenge sker der ikke samme vægtøgning.
Hos piger med diabetes OG anoreksi er kombinationen endnu mere livstruende end hos piger alene med anoreksi. I et dansk studie fra 2002 fulgte man 13 patienter i 20 år - og alle døde i perioden.
Behandlingskravene kan måske medvirkende til spiseforstyrrelse hos mennesker med diabetes.
Væsentligt at have fokus på, hvordan disse krav håndteres i sundhedssystemet.
Vægtøgning kan medføre depression
Ambivalensen stærk – obs. For spiseforstyrrelse ved dårlig regulation
Eksempler med ønske anden behandling eller andre behandler
47
Hvad kan diabetesambulatorierne gøre?
Øge viden om den følelsesmæssige side af at leve med diabetes
At viden om og spørgsmål til mental tilstand bliver lige så naturlig som f.eks. om og til fodsår.
At fornøden viden er der til at hjælpe
At andre behandlingsmuligheder kendes og bruges
At støttegrupper, motivationsgrupper mv. kendes og bruges
48
Hvad kan diabetesambulatorierne gøre ?
Tale med patienterne om psykisk tilstand
Spørge til grundene til problemer med adhærence
Kunne rumme og udholde - Ikke bagatellisere
Almengør problemerne
Give dem realistisk håb
Tale med dem om deres forestillinger om diabetes
Tro ikke at de ved – spørg – giv dem viden / brush up
Hjælp dem til realistiske forestillinger
Find realistiske mål
Brug evt. spørgeskemaer – f.eks. PAID
Hvad kan diabetesambulatorierne gøre?
Øg graden af tværfagligt samarbejde
Arbejd på få flere faggrupper ind
Øg graden af tværsektoriel samarbejde
Temadage
Fælles konferencer
Inviter andre ind
Tag selv på besøg / vær føl
