Nårh, pædagogerne?!

Inklusion gennemføres hen over hovedet på dem, der skal inklu-dere. Et paradoks.

SIDE 8

I verdens brændpunkter

Veterancentret i Forsvaret er arbejdsplads for 27 psykologer. Alternativ og berigende.

SIDE 10

Skammen i kroppen

Den norske psykiater Finn Skår-derud besøgte Danmark i maj måned. Psykolog Nyt var med.

SIDE 14

Gal eller normal?

En tv-serie har skubbet til debatten om stigmatiseringen af de sindslidende. Det er ikke så enkelt at gøre op i ’dem og os’.

SIDE 4 og 6

29. juni 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

12

› LEDER

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: dp@dp.dkwww.danskpsykologforening.dk

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: p-nyt@dp.dkFax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.Trykoplag: 9.950 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Bjarne Bergius Hermansen, DR

NYT: Annoncer 2012

Job- og tekstsideannoncer mv.: Dg Media, epost@dgmedia.dk Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 13 6/8 17/814 20/8 7/915 3/9 21/9

Udfordringerne er ikke kun økonomiske, men også etiske,

eftersom sundhedsvæsenet er væsentlig bedre til med succes

at behandle socialt velstillede end socialt svagt stillede. Nårh, pædagogerne?!

Inklusion gennemføres hen over hovedet på dem, der skal inklu-dere. Et paradoks.

SIDE 8

I verdens brændpunkter

Veterancentret i Forsvaret er arbejdsplads for 27 psykologer. Alternativ og berigende.

SIDE 10

Skammen i kroppen

Den norske psykiater Finn Skår-derud besøgte Danmark i maj måned. Psykolog Nyt var med.

SIDE 14

Gal eller normal?

En tv-serie har skubbet til debatten om stigmatiseringen af de sindslidende. Det er ikke så enkelt at gøre op i ’dem og os’.

SIDE 4 og 6

29. juni 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

12

Folkemødet på Bornholm

F olkemøder. At ordet klinger en anelse svensk, er ikke noget tilfælde, for herfra kommer traditionen. Imidlertid er Folkemødet på Bornholm hurtigt faldet ind i dansk sprog og allerede blevet et begreb, vi har taget til os. Et

scoop for øen og en mulighed for politikere, organisationsmennesker og … folk, menigmand, til at debattere under absolut uhøjtidelige former.

Selv var jeg heldig med kort frist at kunne deltage tre dage i juni, primært som publikum mer ’udsendt’ af Dansk Psykolog Forening, men også som inviteret de-battør og aktør i de bordsamtaler, Teknologirådet havde inviteret til om prioriterin-ger i sundhedsvæsenet.

Sundhedspolitikere fra kommuner, regioner og Folketinget var sat i stævne om dette vigtige og svære emne. Hvad skal vælges til og fra, hvad rækker pengene til? Det har vi forskellige bud på, blandt andet afhængig af hvilket fag vi repræsenterer, og hvilke dele af sundhedsvæsenet vi kender bedst til. Udfordringerne er ikke kun økonomiske, men også etiske, eftersom sundhedsvæsenet er væsentlig bedre til med succes at behandle socialt velstillede end socialt svagt stillede. Når vi vil udlig-ne forskellene, må vi nødvendigvis prioritere igen, for det kommer måske til at koste mere – og hvem eller hvad skal så stå for skud?

Rigtig folkeligt bliver folkemødet først, når folk for alvor får øjnene op for arrangementet. Presse, politikere og

andre interessenter fylder ganske rigtigt, og indtil nu er det nok mest et netværksmøde. Men med en stigning fra 10.000 deltagere sidste år til over 30.000 i år peger det i retning af et reelt ”demokratisk marked” frem-over.

Jeg har taget mange ideer med mig hjem og hertil bekræftelse af overbevisningen om, at indflydelse på politiske beslutninger ikke kun sker gennem forudsi-gelig lobbying, men gennem oprigtig interesse i at hjælpe politikerne med at finde gode løsninger på

samfundsproblemerne.Vi har tid til at planlægge frem mod

Folkemødet i 2013, hvor Psykologforeningen bør deltage. Måske er det vores beskæftigelsespro-

jekt, vi kommer til at slå et slag for da?

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 3

Dansk Psykolog Forenings professions-chef, cand.psych. Ib Andersen, 65 år, er med udgangen af juni 2012 gået på pen-sion.

Ib Andersen blev med udgangspunkt i en mangeårig ansættelse i PPR Taarnby Kommune ansat som uddannelseskonsu-lent i Psykologforeningen i 1998. I en ny organisationsstruktur avancerede han i 2002 til professionschef, med ansvar i begyndelsen mest for kursus- og uddan-nelsesområdet. Et resultat her var en omfattende revision af foreningens spe-

Da generalforsamlingen i marts 2012 vedtog foreningens budget, var det med midler afsat til delvis frikøb af næstfor-manden. Altså en mulighed for at fort-sætte ordningen fra 2010, hvor Rie Ras-mussen har været til stede i foreningen på halv tid, ligesom hun har passet sit

Professionschef på pension

Hvert år bliver et stort antal danskere ramt af helbredsproblemer på grund af deres job, og en tredjedel af det samlede sygefravær i Danmark menes at bero på dårligt arbejdsmiljø. Konsekvenserne for samfundet og den enkelte er store.

For at holde emnet på dagsordenen har Arbejdsmiljørådet hvert år siden 2006 uddelt en pris, ArbejdsmiljøPrisen, til virksomheder, der tager livtag med proble-merne – og nu er det tid til en ny uddeling. Arbejds miljøPrisen skal være med til at fremhæve gode og alternative løsninger på problemer med arbejdsmiljøet og vise anerkendelse over for de virksomheder, som har gjort et bemærkelsesværdigt ar-bejdsmiljøarbejde.

Alle kan indstille virksomheder mv. til prisen, frist 21. september 2012. Læs mere på www.arbejdsmiljoeprisen.dk.

jc

Arbejdsmiljø Prisen 2012

I skolesommerferie frem til 10. august 2012 er telefontiden i Dansk Psykolog Forening kl. 10-14 mandag til torsdag og kl. 10-13 om fredagen.

Psykolog Nyt holder pause hen over sommeren. Næste nummer udkommer 24. august, med deadline 6. august.

glædelig sommer!Red.

SOMMERTID Næstformand uden frikøbarbejde på halv tid. Ved bestyrelsens konstituering er Rie Rasmussen fortsat som næstformand, men uden frikøb. En fortsættelse af ordningen kunne i prak-sis ikke forenes med hendes arbejds-plads’ behov og ønsker.

jc

cialistuddannelser, så der skabtes et mere ensartet og gennemskueligt system af de hidtidige meget forskellige uddannelser.

Efterhånden voksede opgaverne i bredden, så de omfattede al psykologfag-lig udvikling, psykologernes opgaveud-øvelse i forhold til lovgivning og vareta-gelse af samfunds politiske inter esser.

Ib Andersen har været administrativ ankerperson for det politisk højt priorite-rede professionsområde og har ikke mindst afgørende aktier i etableringen af specialpsykologuddannelsen i psykiatri-

en. også revisionen af autorisationsud-dannelsen, så den blev mindre klinisk, har han sat præg på. Et vigtigt interna-tionalt projekt har været foreningens medvirken til at skabe et fælles europæisk psykolog diplom, EuroPsy.

mz & jc

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› RECoVERY

E n halv million danskere er ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, de kommer sig helt. Andre gen-nemløber mere langvarige forløb eller får tilbagevendende

problemer. Det fremgår af kampagnemateriale fra projektet ”En af os”, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.

- Flere internationale undersøgelser viser, at fx skizofreni ikke er en kronisk sygdom, sådan som man tidligere har betragtet den, påpeger cand.psych. Johanne Bratbo, der leder ”En af os”-kampag-nen.

- Et dansk studie på Bispebjerg Hospital fra 2010 af professor i psykiatri Merete Nordentoft fulgte 547 patienter med skizofreni, psykoser, skizotypi og skizoaffektive psykoser over fem år. Konklusionen her var, at en femtedel bliver helt symptomfri – altså opnår fuld recovery – og vender tilbage til det liv, som de havde før sygdommen. Ca. 60 procent kommer sig socialt, hvilket vil sige, at de fx stadig hører stemmer eller har vrangforestillinger, men at symp-tomerne ikke forhindrer dem i at leve et tilfredsstillende liv. Kun 13 procent lever med langvarige indlæggelser eller er nødt til at bo på institutioner.

- Problemet er, at det er de sidste 13 procent, der altid tales om i medierne. og at det også er dem, som personalet i psykiatrien har mest at gøre med. De ser ikke patienterne, når de kommer sig, og det medfører, at patienterne i hvert fald opfatter det sådan, at per-sonalet ikke tror på, at de kan komme sig.

Den tingsliggjorte patientPsykiatrisk personale er ifølge en ofte citeret engelsk undersøgelse en af de grupper, der får mennesker med psykiske lidelser til at føle sig mest stigmatiseret.

Ifølge Thonicrofts undersøgelse, der blandt andet er citeret i SFI-undersøgelsen ”Stigma og psykiske lidelser” fra 2010, oplever pa-tienterne diskrimination, både når de indlægges i psykiatrien, og når de henvender sig til egen læge med enten psykiske eller soma-tiske problemer. De føler sig ”dehumaniseret” og nedladende be-handlet, oplever personalet som pessimistisk i forhold til behand-lingen og med en modvilje mod særlige diagnoser. Når det gælder deres klager over somatiske sygdomme, føler de, at personalet ikke

Til kamp mod FORDOMMENEMennesker med psykiske lidelser føler sig ofte diskrimineret, også af sundhedsfagligt personale i almen praksis og psykiatrien. Nu skal kampagne lære personalet at fokusere på håb og ressourcer.

tager deres ord for pålydende. Konsekvensen er, at de opgiver eller afbryder behandlingen for deres psykiske lidelse og slet ikke får til-budt behandling for deres fysiske lidelser.

Samme beskrivelse af patientoplevelsen giver overlæge Per Vendsborg udtryk for i en artikel i Psykiatriinformation fra decem-ber 2011. Han siger, at ”mange patienter føler sig tingsliggjort og op-lever, at mange medarbejdere anser dem for mindreværdige, ube-regnelige og mindre begavede. (…) De føler sig ikke hørt af perso-nalet, som ikke respekterer eller lytter til patientens egen opfattelse af, hvad deres problem er, og hvad der kan gøres.”

Sundhedspersonalets stigmatisering medfører også ifølge Per Vendsborg, at mennesker med psykiske lidelser ikke får den nød-vendige behandling, og at der ”derfor er god grund til, at vi som psy-kiatere og sundhedspersonale reflekterer over og reviderer vores holdninger og adfærd over for patienterne.”

Fordommene findesEn temperaturmåling gennemført i 2011-2012 blandt ansatte i Hovedstadens Psykiatri bekræfter – selv om besvarelserne ge nerelt ikke viser særlig stigmatiserende holdninger – at der kan husere for-domme og stigmatiserende adfærd blandt sundhedspersonale. Målingen er gennemført af ”En af os”-kampagnen og ”Psykiatrifondens Landsindsats om skizofreni” blandt læger, psykologer, sygeplejer-sker, social- og sundhedsassistenter og andet personale i psykiatrien i Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København.

En medarbejder udtaler her: ”Jeg havde en oplevelse med en ski-zofren patient, Ulla, som havde haft både fem og seks år, hvor hun havde været velfungerende. Hun havde så haft en kolbøtte igen og havde bekymret sig meget om at komme sig igen. Så var vi inde hos en læge, og Ulla spurgte lægen: ”Tror du også på, at jeg kan blive rask?” og lægen svarede så: ”Næh, jeg tror aldrig nogen sinde at du bliver rask.” Så kunne jeg bruge fire timer på at samle Ulla op igen.”

- Det er vigtigt, at det ikke kun er psykiatrien, der sætter dags-ordenen for, hvordan man skal forstå psykiske lidelser. Indlæggelse på psykiatrisk afdeling er i dag typisk meget kortvarig, mens perso-nalet i distriktspsykiatrien og ikke mindst socialpsykiatrien ser men-nesker, mens de lever deres liv. Man skal sikre sig, at specialiserin-

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 5

FOTO

: BjARN

E BERGIu

S HERM

AN

SEN, D

R

gen ikke skaber tunnelsyn og svækker troen på recovery, siger Johanne Bratbo.

En anden medarbejder i undersøgelsen udtaler: ”Det hjælper meget, at behandlerne tror på, at det vil lykkes. Det hjælper ikke ale-ne patienten, men også behandlergruppen …, der bliver jo en an-den gejst, når man tror på det sammen. At man ikke sidder hele ti-den og skal undskylde sin tro på patienten og sige ”jamen, jeg ved godt, at jeg måske er lidt lyserød i min tænkning.”

Johanne Bratbo udtaler sig i samme spor:- Det kan stadig ske, at patienterne ikke bliver mødt med et til-

strækkeligt håb om, at de kan komme sig Det hænger måske sam-men med et misforstået hensyn til patienten, der bunder i, at man ikke vil indgyde falske forhåbninger. Men patienterne har brug for, at behandlingen ikke kun fokuserer på at dæmpe symptomerne, både brugere og pårørende råber på, at der også skal være fokus på den enkeltes potentialer og mestring. Det er jo forfærdeligt for et helt ungt menneske at blive diagnosticeret uden håb for fremtiden.

Fokus på recoveryNu bliver der imidlertid gjort en fælles indsats i psykiatrien for at bedre sundhedspersonalets dialog med patienterne. Som psykiatri-ens bidrag til ”En af os”-kampagnen udarbejder Re gion Hovedstadens Psykiatri sammen med Psykiatrifonden et kampagnemateriale, der skal være klart i september i år.

Formålet er, at der skal tales åbent om personalets tilgang, og

om hvordan man kan øge graden af gensidig respekt og ligeværdig-hed i kommunikationen med patienterne. Personalet skal konkret forholde sig til, hvordan man kan forene den kliniske praksis med en recovery-orienteret tilgang, og behandlingen skal fokusere på samarbejde og patientens ressourcer.

- Vi overvejer, om vi skal gennemføre lignende temperaturmå-linger andre steder i landet, sådan at dialogen kan bredes ud over hele landet. Psykiatrien i Hovedstaden er nu optaget af, at de vil til at arbejde med kulturen. Frederiksberg har allerede en praksis med undervisning i recovery, siger Johanne Bratbo.

- Når man skal ændre kulturen, skal der sættes ind mange ste-der. Man skal som personale holde sig åben og orienteret, måske skal der jobrotationer til, og kan det ikke lade sig gøre, bør man al-tid invitere brugere ind til at fortælle om, at man kan komme sig. Det mest potente og virksomme er, at de, der bærer på fordomme-ne, møder personer, der kan nedbryde dem.

Nana Lykke, webredaktør, Dansk Psykolog Forening

KamPagnen

Læs mere på www.en-af-os.dk.

Læs om landsindsatsen om skizofreni på

www.psykiatrifonden.dk

De ’gale’ og de ’normale’ – deltagerne fra DR’s tv-serie om psykisk sygdom.

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

S indslidelser er alvorlige, men det må gerne være sjovt. Jeg har masser af selvironi, så er det heller ikke værre. Programmet skabte god debat og ram-

te målet om at nedbryde fordommene om, at du kan se, hvem der er psykisk syg, og hvem der ikke er det, siger Siri Noah Bryndildardottir.

Bølgerne gik ellers højt, da ”gal eller normal” blev vist over to aftener i maj 2012. Programmerne blev til i et samarbejde mellem DR og kampagnen ”En af os”. Må-let var at udfordre de fordomme, mennesker med en psy-kisk sygdom dagligt må kæmpe med – oven i sygdom-men.

Med var eksperterne: en psykolog, en psykiater og en psykiatrisk sygeplejerske samt ti deltagere: fem med en psykiatrisk diagnose og fem uden. Deltagerne blev udsat for forskellige udfordringer, og på baggrund af de-res reaktioner skulle eksperterne gætte, hvilke fem der på et tidspunkt havde fået diagnoserne skizofreni, bipo-lar lidelse, oCD, social angst og anoreksi.

Eksperterne gættede kun to personer rigtigt og fik placeret de øvrige diagnoser på de forkerte deltagere. Den største overraskelse for dem alle var Siri, der på et tids-punkt havde fået diagnosen paranoid skizofreni, men ikke blev afsløret. De var ved at falde bagover, da Siri trådte frem og fortalte, at hun stadig hører stemmer, har synshallucinationer og desuden ikke er i behandling med hverken medicin eller samtaleterapi.

- Det betød enormt meget for mig, at de ikke kunne gætte mig, siger Siri. Tre eksperter, der ikke arbejder med andet til daglig, får at vide, hvilke sygdomme de skal hol-de øje med, og sidder direkte og søger efter symptomer. Når de ikke kan gætte mig efter en hel uge, så er det da stort. Det har vist mig, at det ikke er så synligt, og det var jo pointen med hele udsendelsen.

Charlotte Pelch, ledende distriktssygeplejerske i psy-kiatrien, kalder det en kæmpe øjenåbner, at man ikke kan gætte en psykisk lidelse. og psykolog Allan Holm-gren, der faktisk i løbet af udsendelsen har Siri i kikker-ten, udtaler, at det giver hele hans arbejde mening, når

gal normal?Kan psykisk sygdom præsenteres som tv-underholdning, sådan som det skete med tv-serien ”Gal eller normal”? ja, mener en deltager, der gerne vil afmontere fordommene om sindslidende.

› ET MENNESKE

FOTO

: BjARN

E BERGIu

S HERM

AN

SEN, D

R

ELLE

R

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 7

han ser Siri som vidnesbyrd på menneskelig styrke. Endelig udtaler psykiater Flemming Tived efter Siris afsløring, at det overgår alt, hvad han har prøvet i sin faglige tilværelse:

- Det har været en helt vild oplevelse, hvor det individuelle i mennesket træder frem og overgår en hvilken som helst overskrift, der end måtte stå i ens journal. Siri kan give enhver, der modtager så alvorlig en kronisk diagnose, håb.

Du er et menneskeSiri har en mission: Hun ønsker, at andre med en psykiatrisk diag-nose føler sig lyttet til og får et håb om bedring. Ikke mindst fordi det er en udbredt opfattelse, at skizofreni er kronisk, også blandt be-handlerne. Samtidig vil hun nedbryde de fordomme, hun selv har oplevet. Fx at hun skulle være farlig, sådan som personer med ski-zofreni ofte omtales i medierne.

- Mange, der ikke har kendskab til sindslidende, bliver bange. Jeg har aldrig været farlig for andre, men har oplevet, at folks atti-tude ændrer sig, når de hører, at jeg har skizofreni. Det er ikke alle, der sidder og rokker i et hjørne, og man kan faktisk have en helt nor-malt fungerende hverdag både med og uden medicin. Men ”gal el-ler normal” har medført, at der er bragt nogle mere positive histo-rier om psykisk syge, mener hun.

- Alle har også brug for at blive lyttet til og accepteret. Det har jeg savnet før. Du er ikke din sygdom, du har den. Du kan lide af kræft. Du er ikke kræft. Du er ikke en hjertefejl. Du er et menneske. Det er det, der gør os ens.

Siri er glad for at have deltaget i ”gal eller normal”, som blev set af mere end 600.000 mennesker. Hun føler også, at det gik ordent-ligt for sig, at der blev passet på deltagerne både af psykolog og pro-jektleder på ”En af os”, Johanne Bratbo, og DR-lægen Peter Quor-trup geisling.

Stoffer og stemmerSiri fremtræder som en varm, spontan og åben person, men sådan har det ikke altid været. Der var engang, hvor hun hverken turde gå ud eller sågar åbne munden. Hun var bange for, at andre ville kom-me ind og overtage kontrollen. Det begyndte som almindelig bør-neangst, især angst for at miste.

- Jeg havde paniske anfald over, at min mor skulle dø. Hun var den allervigtigste. Jeg kunne ikke lide at gå om hjørner og ville ikke sove i mørke. Angsten udviklede sig i teenageårene, så jeg til sidst ikke turde gå ud.

- Som 20-årig prøvede jeg en streg amfetamin, og stofferne gjor-de først alting mindre kaotisk. Men det eskalerede, og jeg udviklede mere angst og tog flere stoffer. Seks år med stoffer, der næsten altid endte med, at jeg fik psykoser. Det er min tågede tid, fra jeg var 20 til 26. Jeg gik mere og mere i opløsning. Det var i samme periode, jeg begyndte at høre stemmer.

Siri har været indlagt i alt tre gange. Undervejs har hun fået diag-noserne borderline, skizoid personlighedsstruktur og til sidst para-noid skizofreni.

- Jeg havde ikke held med at få hjælp i psykiatrien. Jeg fik mas-ser af medicin og var til sidst en zombie. Psykiateren, der gav mig den sidste diagnose, sagde, at jeg havde fået en alvorlig kronisk sygdom, at jeg aldrig ville få det rigtig godt, og at det kun ville gå nedad fra nu. Psykiateren lyttede ikke til mig, han sad og kiggede ad vinduet, og han ville heller ikke tale med min mor. Han gav mig alt for meget medicin, jeg har faktisk både prøvet at falde i søvn midt i en samtale og midt i et måltid. Det eneste, han gjorde, var at tage håbet fra mig.

Heller ikke mødet med en psykolog hjalp Siri.- Jeg har aldrig gået til psykolog, bortset fra en gang, da jeg var

meget syg. Hun var helt ny og så gav de hende mig. Det var ikke godt.

Vendepunktet for Siri blev en god bostøtte, som fik hende ind på en skole for unge med sindslidelser.

- Bostøtten blev min terapeut. Hun så mig som et menneske og fik mig til at se alle de små sejre, og med succesoplevelser ud-vikler man sig jo. Det er jo svært at se sine egne fremskridt, og det er man meget afhængig af i sin recovery.

Magt over stemmerneSiri er i dag 34 år og har ikke fået medicin, siden hun i 2006 ved et uheld glemte sine piller, da hun skulle på rejse. Det gik fint uden – siden har hun hverken fået medicin eller fået samtalebehandling, men god menneskelig støtte på sin vej.

Stadig hører hun stemmer og har synshallucinationer. Stem-merne kan enten tale til hende eller bagtale hende, og selv om de nogle gange er høje, så har hun i dag magt over dem.

- Før tog jeg en kamp og diskuterede med dem, men det mi-stede jeg energi af. De er der jo ikke, så det er som at slå på et spø-gelse. I dag opfatter jeg det mere som at sidde i en restaurant med baggrundsmusik, hvor man faktisk ikke lægger mærke til den. Når stemmerne er høje, så prøver jeg at overdøve dem. Jeg har fx altid tv tændt, når jeg skal sove.

Siri ved, at stemmerne vil blive ved at være der, for ”de vil ikke gå”, men hun ignorerer dem, og på den måde mister de magten. Hun har også kontrol over sine synshallucinationer, selv om hun stadig ser væsener, der ikke er rare at se på. Men de er så urealisti-ske, at hun faktisk ikke er i tvivl om, at de ikke er virkelige. Tidli-gere skræmte de hende fra vid og sans.

I dag holder Siri foredrag, og sammen med en musikterapeut underviser hun unge med sindslidelser og særlige behov i musik-terapi og musik som kommunikation. Hendes styrke er slående, præcis som eksperterne sagde det i udsendelsen. Men for hende handler det også meget om vilje.

- Livet er værd at kæmpe for. Måske kan man ikke komme sig 100 procent, men det bliver bedre. Selv i mine sorteste perioder kan jeg nu finde det i rygraden, siger hun.

Nana Lykke, webredaktør, Dansk Psykolog Forening

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› KLUMME

F orleden superviserede jeg nogle pædagoger i en specialbørnehave for børn med autismespektrum

forstyrrelser. De var frustreret over, at kommunen havde bestemt, at de skulle tage sig af børnene – og at nogle andre skulle snakke med forældrene. De havde erfaring for, at det, der virkelig rykkede, var, når et tæt forældresamarbejde skabte sammenhæng og forbindelser mellem de afgørende kontekster i børnenes liv, bør-nehaven og hjemmet. Men nej, det var ikke deres opgave at snakke med foræl-drene om historier og samspilsmønstre. Det skete måske et andet sted i kommu-nen – uden at de som pædagoger blev inddraget eller fik tilstrækkeligt kendskab til det.

Vi skal gøre det, vi er gode til, er ble-vet tidens slogan. Det betyder ofte specia-lisering eller henvisning til eksperter. Men pædagogerne syntes, de var gode til i hverdagen at skabe gode rammer for bør-nenes udvikling, ikke mindst fordi de havde forventninger til dem om at deltage i det fælles. Derfor ville de gerne inspirere forældrene gennem gode, nysgerrige dia-loger og opbygning af alliancer.

I inklusionens tidsalder er der brug for at styrke almenområdet, styrke dér, hvor hverdagslivet leves. Det er dog, som om den faglige tænkning og organisering ikke er fulgt med: Børn og unge vokser op

Inklusionens paradoksi et multisocialiserende samfund, hvor mange kontekster skal samarbejde om udvikling. Inklusion handler jo ikke pri-mært om geografi, men om gode udvik-lingsarenaer, i modsat fald bliver det til børn på tålt ophold i det almene. Inklu-sion er ikke primært en opgave for skoler og institutioner, men et fællesskabsanlig-gende. opbakning til skole eller institu-tion er ikke nok. Det var det, pædagoger-ne gjorde opmærksom på.

Alligevel handler 90 % af litteratur om inklusion om, hvad lærere og pædagoger skal gøre anderledes. Sideløbende kom-mer der stærke ministerielle anbefalinger af, at særlige familier skal indgå i særlige programmer, hvor de skal lære at være sammen med deres børn. Alt det sker, mens pædagognormering og sundheds-pleje, som tidligere havde et særligt øje for børn, der havde brug for at være i mere udviklende samspil hjemme og i institution, skæres kraftigt ned. Program-mer kan måles, men kan det også måles, hvad vi mister ved at adskille indsatserne?

Udviklingssynet manglerPædagogerne har en pointe: Den lineære tænkning er blevet styrket i offentlig ledelse. Under overskriften ’kvalitetskon-trol’ er det blevet oplagt at tænke i løsnin-ger, før det komplekse og det samskabte i situationen står tilstrækkeligt klart. Be-

stille-udføre-modellen er et oplagt eksem-pel, hvor de, der står for udførelsen, kan kvalificere bestillingen, men oftest ikke bliver bedt om det. Så hvor bliver det kritiske blik på vores egne kulturelt skabte forståelser af? Hvordan skaber vi oplevel-ser af forbundethed, der bevæger og ska-ber bevægelse?

Det særlige er, at der bliver talt meget om behovet for inklusion, men kun lidt om det udviklingssyn, der må følge med, hvis ikke inklusion skal blive til børn på tålt ophold. Det var i sidste ende det, pæ-dagogerne i børnehaven var optaget af – hvordan de kunne bidrage til, at børnene ikke blot skulle lære at leve med deres vanskeligheder, men at helheden i børne-nes liv kunne blive anderledes. Det kræ-ver stolthed og mod at sætte overliggeren højt, ikke blot på egne vegne, men på fællesskabets. Som samfund har vi brug for det.

Problemet er, at der ledelsesmæssigt bliver handlet, som om vi kan skabe den fornødne udvikling ved at intensivere og forstærke den samme form for organise-ring og tænkning, som har været med til at forme de særlige udfordringer, vi står over for. Det er der, det afgørende para-doks ligger.

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum

KLUmmen (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.

Hele verden rundt...

Du kan få mere at vide på www.runa.dk - tlf: 3332 2200

RUNA FORSIKRING

For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.

Rejse appHent vores app, så du kan have Runa med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Læs mere om app’en på www.runa.dk/app

RejsePLUS - er tillægget til dig: - der tager på sportsrejser- der forudbetaler aktiviteter inden afrejse - der kombinerer erhvervsrejse med ferie- der rejser med personer uden for husstanden - der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: - Afbestilling - Sygdom og hjemtransport- Selvrisiko ved skade på lejet bil - Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark

Rejseforsikringen dækker hele hustanden.

ANDROID APP ON

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

Psykolog i tjenesteAt håndtere et skydevåben, at yde førstehjælp og have styr på sit feltudstyr. Færdigheder, som man ikke forbinder med arbejdet som psykolog – medmindre man er militærpsykolog ved Veterancentret i forsvaret.

› I FoRSVARET

E n særlig hændelse indtræffer. En dansk patrulje i Afghani-stan er kørt på en vejsidebombe med en dræbt og to sårede soldater til følge. Hændelsen afleder en masse følelses-, sik-

kerhedsmæssige og lægefaglige reaktioner – og en helt konkret op-gave for militærpsykologerne ved Veterancentret: at drage til mis-sionsområdet og yde psykologfaglig støtte til de udsendte soldater.

Forsvarets militærpsykologer er forankret i det nyoprettede Veterancenter, som følge af regeringens veteranpolitik fra 2010, hvor de psykologfagligt støtter alle forsvarets soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Psykologerne er samlet i Militærpsykologisk afdeling, som p.t. beskæftiger 27 fuld-tidsansatte psykologer, og har et tæt samarbejde med et landsdæk-kende netværk af 49 privatpraktiserende psykologer, som soldater, veteraner og pårørende også kan henvises til for behandling.

Af de opgaver, der ligger før udsendelse, er den missionsfor-beredende uddannelse, som alle soldater gennemgår, inden de dra-ger af sted på en international mission. Her bidrager militærpsy-kologerne blandt andet til at gøre soldaterne i stand til på egen hånd at håndtere akut stress ved at give dem teknikker til at regu-lere deres eget spændingsniveau samt i tilpassede situationer at ar-bejde med relationsfeltet, såkaldt ’defusing’. Når soldaterne vender hjem, gennemgår de et reintegrations- og akklimatiseringsforløb, hvor psykologerne yder soldaterne støtte i processen fra at have været kampsoldat til igen at indgå i en civil hverdag – en proces kaldet ’Fra Battlemind til Homemind’. Dertil foretager Militærpsy-kologisk afdeling visitation og behandling af de veteraner og på-rørende, som har behov herfor – et støttetilbud, som er livslangt, så længe behovet er relateret til udsendelse.

Hertil kommer så arbejdet, mens soldaterne er af sted.

Hele verden som arbejdsplads- og det er her, hvor arbejdet som militærpsykolog i særdeleshed adskiller sig fra mange andre psykologers arbejde på fx en klinik, fortæller psykolog og leder af afdelingens internationale operatio-ner, Robert Jonasen.

- Uanset hvor de danske styrker befinder sig i verden, og uan-set om det er hæren, flyvevåbnet eller søværnet, skal militærpsy-kologerne til en hver tid opretholde et beredskab, som kan rykke ud med cirka 11 timers varsel og bistå den af forsvaret udsendte enhed med psykologfaglig støtte i missionsområdet – hvad enten det er i Afghanistans ørken, på et skib ud for Afrikas Horn eller på en flyvebase på Sicilien.

- Vigtigheden i at opretholde et sådan beredskab handler om at kunne yde psykologfaglig støtte ’on site’. Det vil sige i umiddel-bar nærhed af, hvor en særlig hændelse har fundet sted, i modsæt-ning til at vente, til de implicerede er bragt helt hjem.

- Der er meget at hente ved at håndtere reaktioner med det samme i nærområdet. Erfaringerne er, at når støtten ydes med det samme og i det samme fysiske miljø, hvor hændelsen indtraf, kan der laves assessment og handleplaner, som fører til, at de fleste sol-dater kommer sig bedre, siger Robert Jonasen.

Beredskab 24-7At stå i beredskab og blive udsendt som psykolog er krævende og berigende på samme tid.

Krævende, da arbejdsvilkårene i missionsområderne ofte er strabadserende i sig selv – fysisk i form af fx ekstrem varme eller manglende søvn, og psykisk, da arbejdet i sagens natur finder sted i en krigszone.

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 11

Psykolog i tjeneste

Uanset hvor de danske styrker befinder sig i verden, skal militærpsykologerne til en hver tid opretholde et beredskab

Derfor uddannes militærpsykologerne, som supplement til de-res psykologfaglige kompetencer, også i at håndtere skydevåben, yde førstehjælp og have styr på feltudstyret, ligesom de løbende skal gennemgå helbredsmæssige og fysiske test, så de er udsendel-sesparate.

- Det gør vi ikke, fordi de skal være soldater, men fordi det er afgørende færdigheder at mestre, når ens arbejdsplads ligger i en krigszone. Der står altid to psykologer til rådighed i en måned ad gangen. og når de er udsendt, er de som det længste af sted i 14 dage i træk, da de er ’på’ hele tiden. Hvis den særlige hændelse kræver psykologernes tilstedeværelse mere end 14 dage, afløses de af to andre psykologer, fortæller Robert Jonasen.

At blive udsendt er dog også berigende. I planlægningen sørger man for at knytte de psykologer, der har undervist soldaterne på den missionsforberedende uddannelse før udsendelsen til det hold og de soldater, som er udsendt. På den måde er det velkendte ansigter, der møder soldaterne i missionsområdet, når psykologerne rykker ud – og ud fra et psykologfagligt perspektiv giver det god kontinui-tet i indsatsen, når soldat og psykolog følges ad. Ligeledes forholder det sig med indsatsen efter udsendelse, hvor samme psykologer, i

FOTO

S: VETERAN

cENTRET I FO

RSVARET

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

det omfang det er muligt, følger soldaterne og holdet til dørs gen-nem reintegrations- og akklimatiseringsforløbet.

Den særlige hændelseHårdt, men berigende, er også arbejdet med soldaterne under de væsentlig andre vilkår, som dagligdagen i missionsområdet byder på. For at vende tilbage til den særlige hændelse befinder to psy-kologer fra Veterancentret sig nu i Afghanistan blandt de danske styrker, hvor de implicerede soldater fra patruljen er indlagt på lej-rens felthospital.

Psykologernes arbejde her handler om på kort tid at danne sig et overblik over situationen, da informationerne om, hvad der er foregået, ofte er sparsomme og vidt forskellige, afhængig af hvem af de involverede man spørger.

Det gælder for psykologerne om at tale med både de implice-rede soldater (i det omfang deres skader tillader det), kompagni-chefen, lægen og feltpræsten. Logistikken kan dog give en udfor-dring, da de implicerede kan være spredt geografisk, hvorfor psy-kologerne må lave en ’situationel assessment’ ud fra tilgængelige kilder. Den ’situationelle assessment’ er væsentlig, da den er en af-

Om Veterancentret

Veterancentret i forsvaret er indgangen til støtte, information, rådgivning og netværk for soldater på veteranområdet. centret står for den forebyg-gende, behandlende og opfølgende indsats over for alle forsvarets soldater, veteraner og deres på-rørende før, under og efter udsendelse. Som sol-dat, veteran eller pårørende er det muligt ved Veterancentret at få støtte i form af socialrådgiv-ning, job- og uddannelsesvejledning og psykolog-hjælp, så længe behovet er relateret til udsendelse.

Kontakt: Veterancentret, telefon 72 16 34 00, e-mail: vetc-myn@mil.dk. Læs mere på www.forsvaret.dk/veteran

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 13

gørende forløber for beslutningen om, hvilke typer af intervention der skal iværksættes for at stabilisere situationen.

Det er ikke ualmindeligt, at psykologerne afholder 20 indivi-duelle samtaler med soldaterne om dagen, når en særlig hændelse er indtruffet. Arbejdet her er intensivt og skal være det, da det er begrænset, i hvor lang tid man kan holde de implicerede ’groun-ded’ af hensyn til missionen og det beredskab, der naturligt skal opretholdes i en krigszone.

Af samme grund gør psykologerne ikke brug af traditionel te-rapeutisk behandling, når de arbejder med soldaterne i missions-områderne. Derimod anvender de korttidsbaserede interventio-ner, netop fordi tiden og forholdene i missionsområdet er afgø-rende faktorer, som hverken kan eller skal tilsidesættes.

’In theatre’Når psykologen har dannet sig et overblik over situationen, påbe-gyndes typisk, hvad psykologerne kalder gruppesamtaler ’in thea-tre’. Her samler man implicerede nøglepersoner til en såkaldt ’de-briefing’, hvor hændelsesforløbet gennemgås, hvorpå man i fælles-skab stykker et fælles narrativ sammen om, hvad der skete samt indarbejder sanseindtryk fra hændelsen. En fælles historie som giver mening, og som den enkelte soldat kan bruge i bearbejdel-sen af de potentielt traumatiske oplevelser og eventuelle efterre-aktioner. Psykologen faciliterer samtalen og lader for så vidt mu-ligt den enkelte komme til orde, så soldaterne selv sætter ord og sanseoplevelser på hændelsen.

gruppesessionerne giver på den måde også soldaterne syn for sagn i forhold til, at de følelser, som de sidder med (angst, skyld-følelse, magtesløshed, frustration, vrede, apati, lettelse over at være i live), også deles af deres kammerater, hvilket skaber grobund for en vigtig normalisering.

Med baggrund i rollen som facilitator er det psykologens rolle at rådgive kompagnichef, underledere og fremkomme med anbe-falinger til, hvordan soldaterne og kompagniet bedst kommer vi-dere fra hændelsen. opgaven for psykologen er altid at understøt-te lederne og soldaterne i den rolle, de har – hvad der også er en af grundene til, at psykologerne står i beredskab frem for at være udsendt med holdet i alle seks måneder. Psykologen skal kunne opretholde en vis neutralitet og arbejde konsultativt, hvilket kan være vanskeligt ved permanent tilstedeværelse i en lejr.

Når det kommer til kriseinterventioner, anskuer militærpsy-kologerne soldaternes reaktioner som normale og naturlige, set i relation til den unaturlige situation, soldaten befinder sig i – at være i en krigszone. Nogle reagerer selvfølgelig uhensigtsmæssigt og har det meget skidt, men langt de fleste reagerer normalt på ud-sendelsen. og heldigvis for det, da det er mere problematisk, hvis reaktionerne udebliver.

- Som krisepsykologer er vi meget fokuseret på de soldater, der ikke reagerer. Det handler dog i særlig grad om at sikre, at re-aktionerne på udsendelsen ikke bliver permanente eller tiltager i

styrke, hvilket kræver stort indblik i assessment. Psykologerne bli-ver ofte benyttet til at vurdere om en soldat bør hjemsendes eller trækkes tilbage til en mere sikker lejr, siger Robert Jonasen.

Psykolog i en machokulturDet er dog ikke kun ved særlige hændelser, at militærpsykologerne ved Veterancentret drager ud til de udsendte styrker. I løbet af ud-sendelsesperioden på seks måneder kommer psykologerne på to til tre fastlagte kontaktbesøg i missionsområdet, hvor der etableres en midlertidig klinik i lejren. Her kan soldaterne ganske uformelt stik-ke hovedet ind og tale med en psykolog, hvis de har behov.

Det er ikke ualmindeligt, at psykologerne afholder 20 individuelle samtaler med soldaterne om dagen, når en særlig hændelse er indtruffet

Typisk handler samtalerne om tilpasningsproblemer i forhold til familien derhjemme eller kamptræthed og forhøjet spændings- og stressniveau, når tiden for hjemsendelse nærmer sig. Her fore-tager psykologerne såkaldte ’Battlemind debriefinger’, hvor solda-terne gøres bevidste om de mange faktorer – både sociale, psyko-logiske, hormonelle, ernæringsmæssige og fysiske – der spiller ind, når de skal vende hjem til en civil tilværelse.

En udfordring i det militærpsykologiske arbejde i forsvaret har i mange år været, hvordan man som psykolog varetager sit faglige virke i en militær kontekst ofte kendetegnet ved en udpræget ma-chokultur. Kernemålgruppen for militærpsykologernes arbejde er naturligt soldaten, hvor det stereotype billede af denne er en mand, for hvem det ikke falder naturligt at tale om følelser. Et billede, som stadig gælder, men som i de senere år er blevet væsentligt ændret.

- Forsvaret har i samarbejde med veteranområdets øvrige aktø-rer haft held med at få langt den største del af de danske soldater til at gøre brug af forsvarets tilbud om psykologstøtte før, under og ef-ter udsendelse. Holdningen blandt mange af de danske soldater i dag er nemlig, at man tager imod tilbuddet om at tale med en psy-kolog – også selv om man ikke har noget større og akut problem og samtalen måske kun varer 15-20 minutter. Det gør man for at vide, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man bedst hånd-terer de erfaringer, man har gjort sig under udsendelsen.

- og det er et vigtigt skridt på vejen for at sikre, at krigen for den enkelte soldat ikke varer ved resten af livet, fastslår Robert Jo-nasen.

Andreas Reckeweg Godfrey, fuldmægtig i Veterancentret

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

FOTO

S: cHILI FO

TO

D et senmoderne livs kompleksitet, ’ondt i identiteten’ samt kropsoptagethed, spiseforstyrrelser og kropsskam, især blandt unge. Sådan lød nøgleordene, da Dansk Psykote-

rapeutisk Selskab for Psykologer holdt seminar i Aarhus sidst i maj. I en fin balance imellem spøg og alvor leverede psykiater, forfat-ter og foredragsholder Finn Skårderud en hel dags monolog om betydningen af terapeutisk dialog.

Han indledte således:- Mennesker i dag, der er 50 år, tror, de er unge. Ældre vil være

unge. Ældre lærer af unge, men hvordan lærer unge at blive voks-ne, når voksne vil være unge?

SKAMMEN ’Brug patienten til at forstå kulturen’, lød et af Freuds mange kloge råd. Den norske psykiater Finn Skårderud lever denne pointe ud ved at undersøge personlighedsforstyrrelser i det senmoderne samfund.

› SEMINAR

Skårderud mener selv, at de unge er gået hen og blevet deres helt eget projekt.

Det forekommer dermed ganske logisk, at en del unge ikke fø-ler tillid til de voksne, der undlader at hjælpe dem med at finde vejen frem. De unge befinder sig tydeligvis i en form for vakuum, idet de ophøjes som ’enestående’ i ordets dobbelte betydning – at være noget helt særligt og stå alene. ’At skabe sig’ blev tidligere op-fattet som egoisme. I dag lyder parolen, ’gå ud og skab dig – skab dig til et interessant individ, og vær ekstraordinær’. De unge jagter efter succes ud fra meget forudsigelige, ja næsten ordinære, stan-darder.

SIDDER I KROPPEN

- I dag bygger vi meget mere på den ukendte fremtid end på fortiden og traditioner. Det eneste stabile er det ustabile, slog Skår-derud fast. Det anses som talentfuldt at sælge sig selv på noget, man endnu ikke har præsteret, jævnfør den kollektive fascination af X-Factor.

På trods af en materiel velstand som aldrig før, fortsatte Skår-derud sin udlægning, er omfanget af børne-ungepsykiatri øget be-tragteligt i de seneste år. Trygge tilknytningsmønstre i familierne synes en mangelvare. Dertil kommer, at det ikke skorter på mod-stridende krav og behov i moderne mennesker: På den ene side kræves der fleksibilitet og forandringsparathed, på den anden side har mennesker behov for at opnå indre integration og sammen-hæng. Dette dilemma skaber en indre spænding, en uro, som i svære tilfælde kan komme til udtryk i selvskadende adfærd, vold, spiseforstyrrelser og misbrug. Det er ikke mere det kontrollerede menneske, der er hovedproblemet, men det ukontrollerede og uhæmmede menneske, diagnostisk benævnt borderline.

- Det er ikke længere naturkatastrofer, der er vores problem, men andre mennesker, lød det konkluderende fra talerstolen.

Breivik’sk desintegrationgrænseløs og skamløs adfærd i det senmoderne samfund er ikke svær at få øje på. Vi bør dog ifølge Skårderud ikke forledes til at tro, at følelsen af skam er i færd med at forsvinde i vores kultur. Skam kommer snarere til udtryk i kroppen, samtidig med at den er svær at tale om.

I det industrielle samfund kunne selvrealisering føre til skam. En søn kunne fx få en højere uddannelse end sin far og dermed give anledning til omgivelsernes misbilligelse, som derefter blev internaliseret i den unge mands sind. I dag kan skammen blive en ubehagelig følgesvend, hvis unge realiserer sig selv for lidt. Det for-ventes af mange unge, at de skal være kreative, få en avanceret vi-deregående uddannelse og blive de dygtigste, smukkeste og bed-ste. Når det ikke lykkes for de unge at gøre eller blive noget eks-traordinært, melder skammen sig hos dem over at være dem, de er. Psyken kommer på overarbejde for at bekæmpe den indre fø-lelse af fortvivlelse og meningsløshed. Slår de mere almindelige, konstruktive løsninger på dette indre ubehag ikke til, kan den unge ’omdirigere’ skamfølelsen eksempelvis via mad (bulimi), selvskade eller misbrug.

Skam bliver også til i hverdagslivets relationer. Visse unge tå-ler ikke helt almindelige småkrænkelser fra andres side, såsom når to veninder sender sms til hinanden, men ekskluderer en tredje veninde fra deres udveksling. Hvis der mangler ydre sammenhæng, kan den tredje unge pige – i mangel af bedre – ty til kroppen for at skabe indre sammenhæng. oversat til det gryende anorektiske sprog lyder formlen: ’Det er for meget for mig, ergo gør jeg mig mindre.’ Kroppen bliver vred, og vreden bliver krop. Anorektike-

ren reducerer til én kalorie for at opnå overblik. Således reduceres selvet, psykologisk set, til noget, der kan håndteres.

Finn Skårderud lægger ikke skjul på, at det er yderst svært at motivere spiseforstyrrede til forandring. Klienten vil være enig i, at hun skammer sig over egen krop, og på et dybere plan skammer hun sig over at være den, hun er. Det paradoksale er, at det ano-rektiske symptom fremmer den indre sammenhæng, hvormed motivationen for forandring forbliver ringe.

Hos unge mænd i særdeleshed kan skammen komme til ud-tryk som raseri og vold. I norsk presse dækker Finn Skårderud fra psykiatrisk hold den igangværende Breivik-sag. Som et ekstremt

Nøgleordene var det senmoderne livs kompleksi-tet, ’ondt i identiteten’ samt kropsoptagethed, spiseforstyrrelser og kropsskam, især blandt unge.

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

eksempel på afvig virkede det naturligt, at Skårderud knyttede se-minardagens emner sammen med denne menneskeskabte kata-strofe.

- Kommer vi nogen sinde til at forstå et menneske som Brei-vik? spurgte Skårderud ud i forsamlingen og svarede selv efter en kunstpause: - Nej, vi kommer aldrig til at forstå det hele, men vi kan forstå en del.

Ifølge Skårderud peger Breiviks selvforståelse (om at være et særligt kompetent menneske med en noget nært gudsbenådet ind-sigt) i retning af omfattende grandiositet. Karakteristisk for gran-diositet er, at den person, der har alt for høje tanker om sig selv, reelt ikke har noget at have dem i. Hvis personen krænkes i sin narcissistiske selvforståelse, falder han ned i den dybeste skam uden dog at erkende sine mangler. Skammen kan nu blive trans-formeret til afsindig vrede og raseri. Såvel indre som ydre desin-tegration bliver en ud af flere mulige måder at ’opbygge’ sig selv på. I Breiviks tilfælde kan man tale om grandios destruktion. I ste-det for at blive den bedste til at opbygge blev Breivik den bedste til at ødelægge.

’POT’ a la SkårderudFaglige begreber, fx mindfulness og empati, kommer og går. Lige-ledes kan forskellige terapiformer, her benævnt ’psykoterapeutiske brands’ (inklusive deres mere eller mindre subtile forkortelser), vinde og miste gennemslagskraft.

mindet om undren som en nænsom måde at adressere det svære på. Alle er de enige om, at klassiske fortolkninger kan opleves som krænkende af klienten.

Mentaliseringsbaseret psykoterapi, MBT, lever i flere henseen-der op til moderne klienters behov for at blive mødt som de men-nesker, de nu engang er. Den mentaliseringsbaserede tradition stammer fra arbejdet med borderline-patienter, og tilgangens eks-plicitte målsætning er ‘to reach those hard to reach’. Mentalisering kan ses som en social kompetence i forhold til at forstå dét, der foregår i andres sind, samt som en evne til at regulere egne følel-ser. Den interesserede læser kan fx orientere sig P. Fonagy et al.: ’Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling’ (København: Akademisk Forlag 2007).

Her nøjes vi med essensen af Skårderuds i forvejen kompri-merede undervisning i MBT: Terapi bør være praktisk og meget lidt mystisk. Psykologen skal bruge sig selv ved ikke at forvise sit eget jeg fra den terapeutiske arena, fx ved at være tilstrækkelig mo-den til at vise sin egen usikkerhed i forhold til, hvad klientens fø-lelser handler om. I MBT er psykologen helt til stede og giver åbent til kende, når der er noget, han ikke forstår. Stilhed doseres i for-hold til patientens styrke eller mangel på samme. Der er tale om en afslappet og fleksibel holdning, som ikke fastlåses i én forstå-else. Via sproget eller andet, der dur for klienten, ’leger’ psykolo-gen og klienten sammen med forskellige vinkler på problemet og med en humor, som engagerer.

Psykologen skal på sin side passe på med at bruge diagnoser på en ikke-mentaliserende måde; det vil typisk sige den for hur-tige forståelse af klienten. For at forebygge den slags uheldige ru-tiner er psykologen etisk forpligtet til at udforske egne mentalise-ringer. Derudover opfattes det som pseudo-mentalisering (eng. psycho babble), hvis det at ’snakke om problemerne’ ikke når til andet end det udvendige plan, fx hvis psykologen på forhånd gør sig klog på klientens tanker og følelser, eller hvis psykologen blot lader, som om hun forstår. Dette kan være med til at undergrave klienten og eventuelt true vedkommendes selvudvikling.

En anden slags fejl kan forekomme, hvis psykologen bliver for forsigtig med at anvende sin empati. Finn Skårderud anførte, at vi, ved at lade nogle af vores klientsamtaler videooptage, kan få lej-lighed til at se, hvordan vi bruger empati, og få ideer til at gøre det lidt anderledes fremover.

Vægt på dig og migSkårderuds terapeutiske overvejelser endte med at blive ført tilba-ge til spørgsmålet om skam. I sin terapi med de unge anoreksipa-tienter forsøger han selv at tematisere skammen. At adressere skam-men kan være vanskeligt og kræve, at terapeuten indleder med

I dag bygger vi meget mere på den ukendte fremtid end på fortiden og traditioner. Det eneste stabile er det ustabile

I selskab med Jon Allen gør Skårderud sig til tilhænger af ’PoT’, såkaldt Plain Old Therapy! Kort fortalt går denne terapi snarere ud på at forfine den professionelles holdning og opmærksomhed end slavisk at lade psykologen følge en manual. Mange af psykologiens grand old men and women peger på nogle af de samme elemen-ter i en rendyrket professionel attitude. Stern siger fx: ’Find men-nesket der, hvor vedkommende er, ikke der, hvor du selv er!’ Det gælder med andre ord om at indtage en ikke-vidende holdning, så at klienten kan få lov til at være i en samtale, hvor ’jeg er mig’, og ’du er dig’. Kohut sagde: ’Lær at lytte’, og flere store tænkere har

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 17

BaggrUnd

Finn Skårderud (f. 1956) er psykiater, forfatter, professor og internationalt anerkendt ekspert i spiseforstyrrelser. Han driver egen psykoterapeu-tisk praksis i Oslo og arbejder som psykiater med topidrætsudøvere for Norges Olympiske Komité. Sammen med professor Sigmund Karterud er han stifter af Institutt for Mentalisering i Oslo og le-dende overlæge ved Oslo universitetssykehus, hvor han leder et behandlings- og forskningspro-jekt om mentaliseringsbaseret behandling for spi-seforstyrrelser.

Som forfatter er han kendt for bøgerne ”uro – en rejse i det moderne selv” og ”Sultekunstnerne”. I 2011 har han udgivet ”Psykiatribogen”.

selv at sætte ord på sin egen (lokale) skamfølelse, fx ’Jeg er skam-fuld over, at jeg som ansat ikke kan få dig til at spise. Ved du noget om, hvad skam er?’ Det kræver tid og tålmodighed at nærme sig anorektikeres skam, og nogle gange må Skårderud provokere dem til at komme ind i kampen, fx ved at spørge: ’Hvordan står det til med følelsen af at være tyk?’

Hans tommelfingerregel lyder: Hvis et givet tema behandles for distanceret og køligt, skal psykologen sørge for at få patienten ind i processen ved at gå direkte efter det, der brænder indeni. Bli-ver temaet imidlertid for hot, gælder det om at neutralisere tema-et, eksempelvis skam, ved at behandle det på et mere alment og upersonligt plan.

Finn Skårderud lagde alt i alt op til en spændende dialog om, hvordan vi som terapeuter, med det senmoderne samfund som en grundlæggende betingelse, kan arbejde på at skabe et fælles sprog

i behandlingskulturen samt skræddersy patienttilbud til forskel-lige patientpopulationer.

- Psykiatri må være forankret i en humanistisk tradition, for ellers risikerer vi en del, understregede Skårderud. Hans måske væsentligste bidrag er at sætte præcise ord på den altafgørende be-tydning af udenomsterapeutiske forhold/samfunds mæssige trends, selv om psykoterapiforskning fortsat trasker rundt i specifikke og uspecifikke faktorer – på trods af at disse faktorer gang på gang viser sig af forholdsvis ringe effekt.

Havde vi brugt evidenskriterierne på evidensforskningen, var denne forskning faldet for længst. Hos Skårderud var budskabet: Læg vægt på relationen, vægt på mødet, vægt på dig og mig.

Irene Christiansen, cand.psych.,Ansat i Krisepsykologisk Enhed, Neurocentret, Rigshospitalet

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› DEBAT

YTAK, ja tak?

E ngang imellem kommer jeg til at tænke på den amerikanske gang-ster Al Capones berygtede ord:

”Man kommer længere med et venligt ord og en pistol, end med et venligt ord alene”. Magt og trusler er givet vis en ubehagelig del af den samfundsmæssige virkelighed, og også i Dansk Psykolog Forening synes den direkte magtdemonstration samt vil-jen til at få sine mål igennem uanset kon-sekvenser at have succes.

Lidt historie: Det er vist ikke gået no-gen selvstændige psykologers næse forbi, at der igennem flere år har været en kon-flikt, for ikke at sige magtkamp i Sektionen for Selvstændige Psykologer”. Det, konflik-ten har handlet om, er, at en fløj i sektio-nen (’Liberalisterne’) har den holdning, at alle kvalificerede psykologer skal have frit ydernummer, mens en anden fløj har den holdning, at udbygningen af ydernum-mersystemet skal foregå trinvis, med et blik på udbud, efterspørgsel og økonomi. Efter den seneste generalforsamling i sek-tionen, hvor stort set hele den siddende styrelse, meget overraskende og midt i perioden, trak sig, har diskussionen om et frit ydernummer, fundet et mere dialog-præget niveau i sektionen.

Dette er dog langt fra et udtryk for, at freden er brudt ud. Et bekymrende faktum er nemlig, at en del af den ”afgående styrel-se” samt et større antal selvstændige psy-kologer har valgt ikke at respektere med-lemsdemokratiet inden for Psykologfor-eningens rammer og organisatoriske ved-tægter, men udenfor – gennem en alterna-tiv forening, YTAK. Som jeg ser det, vide-refører denne forening de velkendte libera-listiske holdninger og bruger alle de mid-ler, man nu kan, for at få forhandlingsret-ten over for regionerne. YTAK har det helt klare mål: Ydernummer til alle psykolo-

ger” – og dette vil man opnå uden om Dansk Psykolog Forening.

Selv har jeg i direkte henvendelser til hvert enkelt medlem i bestyrelse af Psyko-logforeningen givet udtryk for min be-kymring samt forespurgt, hvad bestyrelsen har tænkt sig at gøre. Jeg har imidlertid ikke fået noget svar. Ikke så meget som en bekræftelse på min henvendelse. Ikke et opkald, ikke en mail, intet. Samtidig er jeg orienteret om, at vores nyvalgte forkvinde går til møder med YTAK. Det er således vigtigere for formandskabet at mødes med illoyale og truende konkurrenter end at svare et bekymret og loyalt medlems hen-vendelse. Interessant prioritering!

En ting er imidlertid at bestyrelsen ikke har nogen situationsfornemmelse, en hel anden ting er, hvad det er, formanden for Dansk Psykolog Forening bringer med til eventuelle forhandlinger med YTAK. For formålet med et møde med YTAK er vel – kunne man formode – at forsøge at overtale YTAK til at ”vende tilbage” til SSP. Men, kan man så spørge: Hvad vil forman-den kunne tilbyde YTAK, som kunne være interessant for dem? En liberalisering af ydernumre? En pseudoliberalisering ved at indføre halve og kvarte ydernumre? En særlig plads i et udvalg? Hvad er det præ-cist formandskabet og bestyrelsen forestil-ler sig vil være prisen, som Dansk Psyko-log Forening skal betale for at få YTAK tilbage i folden?

Set man bort fra anstændighedsaspek-ter i YTAK’s metoder, må man respektere deres vilje til at bruge ”det venlige ord og deres pistol”, og lur mig, om ikke de på et tidspunkt får deres vilje igennem. Med en bestyrelse i Psykologforeningen, som så åbenlyst er i vildrede, kan YTAK ikke andet end vinde. og måske er det simpelt hen vejen frem? Måske alle sektioner i

Dansk Psykolog Forening skulle overveje at blæse højt og flot på regler, vedtægter og demokrati. Måske skulle de psykologer, som ønsker at bevare ydernummerordnin-gen i sin nuværende form, simpelt hen lave deres egen forening og gå i direkte for-handlinger med Regionerne.

Hvem vil være med til at danne for-eningen ATTACK, som kunne stå for: ”Angrib Tvivlsom Tabermentalitet og Anerkend Capones Koncept”. Vi vil true os til indflydelse! Hvis ikke vi får ret, vil vi melde os ud af Dansk Psykolog For-ening. Der vil snart være stiftende gene-ralforsamling. og hvis nogen skulle være bange for at blive ekskluderet af Dansk Psykolog Forening for at undergrave foreningens vedtægter, så kig på YTAK-medlemmerne. De er ikke blevet eksklu-deret, bestyrelsen lever fint med deres dobbelte medlemskab.

Torben Nielsen

Kommentar:Det ærgrer mig naturligvis, at jeg i farten ikke har fået kvitteret for mailen – og det vil jeg oprigtigt beklage. Af flere grunde, og ikke mindst fordi den udeblevne kvitte-ring helt klart har givet anledning til løb-ske forestillinger om, hvad jeg og bestyrel-sen pønser på, og hvem vi foretrækker dialog med.

For nu at stå på virkelighedens grund: Bestyrelsen har temaet på dagsordenen på sine møder i juni og i august. Inden besty-relsen har behandlet emnet, gjort yderlige-re undersøgelser og truffet de beslutninger, situationen måtte invitere til, er der ikke noget at melde ud.

Jo, jeg har inviteret YTAK til et møde, som dog i skrivende stund endnu ikke har

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 19

› DEBAT

deBatIndLÆg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

fundet sted. For det er vigtigt i det politi-ske arbejde, at vi gennem dialog prøver at forstå og nærme os hinanden. og så enes eller ikke enes. Det nytter ikke noget, at vi kun vil tale med dem, vi på forhånd ved vi er enige med.

og jeg har i hvert fald ikke opgivet am-bitionen om, at vi hos YTAK møder for-ståelse for den forhandlingskraft, der lig-ger i én samlet forening – også selv om vi ikke altid kan få de forhandlingsresultater, vi mener både patienterne og psykologer-

ne er bedst tjent med. også her, i overens-komstforhandlingerne, er der nemlig to parter, som skal finde ud af at mødes, på trods af at de i udgangspunktet ikke nød-vendigvis er enige.

Eva Secher Mathiasen, formand

Manualen og god kontakt

I Psykolog Nyt 8/2012 brugte Thomas Nielsen en hel side til at fortælle om, hvordan nogle terapeuter, der blev

sat til at arbejde efter manual, har kunnet etablere et godt forhold til deres 8-15-åri-ge angstlidende klienter. Det præsenteres som et bevis på, at arbejdet efter en ma-nual ikke står i modsætning til etablerin-gen af en god terapeutisk alliance.

I forhold til et terapeutisk arbejde synes jeg, at dette er et meget snævert mål. Hertil savner man i beskrivelsen af dette forskningsprojekt, viden om andre elementer, der kunne have påvirket etab-leringen af en god terapeutisk alliance.

Fx, blandt flere ting:1. Information om terapeuternes

personlighed og arbejdserfaring. Blev de enkelte terapeuters erfaringsgrundlag – og evne til i det hele taget at lægge vægt på kontaktaspektet – vurderet? 2. Blev terapeuterne og eventuelt klienterne in-strueret i, at kvaliteten af deres kontakt ville blive fulgt og scoret? 3. Arbejdede de terapeuter, der skulle følge en manual, kun efter egne metoder, eller fulgte de nogle andre udvalgte terapeutiske manu-aler? og terapeutiske metoder?

Der fortælles slet ikke om effektmå-lingerne af terapiforløbene – om terapi-ens effekt på de 76 klienter, fordi de tre

forskere bag denne undersøgelse ville skynde sig med at offentliggøre resultatet om den gode kontakt, de havde etableret. Selve terapiresultatet er tilsyneladende uvigtigt i denne sammenhæng.

En fuldstændig uforståelig holdning for en nysgerrig og kritisk læser. Hvordan kan et sådant ufærdigt forskningsprojekt bruges – misbruges – til at fortælle om terapeutiske resultater, der endnu ikke eksisterer?

I denne forbindelse vil jeg gerne minde om en anden undersøgelse, der burde være tvangslæsning for folk, der gerne vil præsentere ”evidens” for det, de mener de i løbet af kort tid har ”bevist”. Jeg henviser til ”Long-term outcome of cognitive be-haviour therapy clinical trials in central Scotland” af RC Durham et al. fra 2005: ”Research following up 489 participants in clinical trials of cognitive behaviour thera-py found that good outcomes achieved in the short term cannot be guaranteed lon-ger term, with these clients, at 2-14 years follow up.” “Psychological therapy services need to recognise that anxiety disorders tend to follow a chronic course and that good outcomes with CBT over the short term are no guarantee of good outcomes over the longer term.”

Jack Donen, cand.psych.

Kommentar:Som alle artikler i ”Forskningsnyt” er også denne ledsaget af en litteraturhen-visning. Jeg kan derfor ikke gøre bedre end at henvise læsere, der er interesserede i de metodiske aspekter af undersøgelsen, at finde disse oplysninger i originalartik-len.

Thomas Nielsen

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

I ngrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, har redigeret en bog om angstlidelser hos børn: separationsangst, specifik fobi, socialangst, generali-

seret angst og oCD. Det er den første af sin slags på dansk.Det er en virkelig anbefalelsesværdig udgivelse, præget af

forfatternes indgående kendskab til klinisk arbejde med børn og til betydningen af at udvikle faget ud fra forskningsbaseret viden. Den er et skoleeksempel på en fagbog, der opfylder nuti dige krav. Redaktørerne kalder det beskedent en håndbog, hvil ket nok skyl-des ønsket om, at bogen vil blive anvendt af psykologer og andre fagpersoner, der skal undersøge og behandle børn, eller som mø-der dem i undervisningslokale, konsultation eller rådgivning. Men klinikere, der arbejder med voksne (som kan være meget unge) kan også hente inspiration her.

Introducerende giver Leth et historisk rids af forståelse og behandling af angstlidelser hos børn. I kapitel 1 gennemgås teori-er om, hvorfor angst opstår, hvorfor og hvordan den vedligeholdes – en skelnen med stor klinisk relevans, idet psykologisk behand-ling primært retter sig mod vedligeholdende faktorer. Risikofaktorerne er ifølge forfatterne genetisk disposition, neuro-psykologiske faktorer, temperament, emotionsreguleringsfærdig-heder – et interessant nyere forskningsområde – kognitive bias, forvrængninger, erfaringer med kontrol samt forældreadfærd. Hertil kommer fravær eller tilstedeværelse af beskyttende faktorer. Det er ikke enkelt.

I kapitel 2 gennemgår Anders gade indsigtsfuldt angstens neuropsykologi, ikke mindst amygdalas rolle. Det er den bedste fremstilling, jeg har set på dansk af dette emne. Forfatteren får neuropsykologien til at møde den kliniske psykologi. Heller ikke enkelt, fordi forfatteren konsekvent undgår neuropoppens forenk-linger. Kapitlet fremstår ikke helt integreret med bogens øvrige kapitler, fordi det er sværere at foretage den modsatte operation – fra klinisk psykologi til neuropsykologi.

I kapitel 3 gennemgår Esbjørn m.fl. forekomst, klassificering og

Angst hos børnFeltet ’angstlidelser hos børn’ er internationalt nyt og en helt aktuel bogudgivelse indfører det for første gang i Danmark. Bogen får her varme ord med på vejen.

diagnosticering samt metoder til øvrige vurdering af angsttilstande-ne. I kapitlerne 4-5 gennemgås generelle principper for kognitiv adfærdsterapi anvendt på børn (Esbjørn m.fl.) og effektforskningen på dette område (Sømhoved & Breinholst). Både her og senere er det gådefuldt for forfatterne, hvorfor positiv effekt af at medinddra-ge forældre ikke altid klart kan dokumenteres i studier.

Kapitlerne udgør et godt grundlag for klinisk arbejde og kom-mende forskning.

Mange brugbare eksemplerDe følgende kapitler gennemgår behandling af de enkelte lidelser. Der er i alle kapitlerne brugbare eksempler på eksponering, psy-koedukation, kognitiv omstrukturering, afledning, identificering af følelser mv. i børnehøjde. Dette er i sig selv et vidt begreb, og det understreges igen og igen, at der skal tages højde for barnets udviklingsniveau i behandlingen.

I kapitlet om generaliseret angst (Nielsen m.fl.), hvor der er mindre viden om børn, gøres et vellykket forsøg på at tilpasse erfaringer fra modeller og metoder på voksenområdet til børn. Det fremhæves ved alle angstlidelser, hvor vigtigt eksponering er, og at formålet med denne metode ikke mere blot er desensibilise-ring, men giver mulighed for at afkræfte katastrofetanker. Der er også mange eksempler på, hvordan terapien skrider frem som et samarbejde mellem barn og psykolog, at forældre og lærere ofte involveres, og at barnet skal forstå metodernes rationale for at kunne samarbejde.

Bogen afsluttes med en præsentation af den evidensbaserede, psykologiske behandling af børn med angst på angstklinikker ved Institut for psykologi, Kbh. Universitet, der især anvender indivi-duel terapi, og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, der især har gjort gruppebaseret behandling til deres speciale.

Nicole K. Rosenberg

› ANMELDELSE

BOgdata

Ingrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn (red.): Angst hos børn. Kognitiv terapi i praksis – En håndbog for professionelle. Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 328 sider. 348 kr.

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 21

› NYE BØgER

nYe BØger

præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Angst hos børn Peter A. Levine:

› Den tavse stemme.

Bogen sammenfatter forfatterens livslange undersø-gelse af traumer og banebrydende terapeutiske arbej-de med at sætte klienter fri fra traumets kvælertag. Den udfolder antagelsen om, at et traume hverken er en sygdom eller en forstyrrelse, men snarere en skade, forårsaget af frygt, hjælpeløshed og tab, der kan hel-bredes ved at aktivere vores medfødte kapacitet til at selvregulere høje arousal-tilstande og intense følelser.Hans Reitzels Forlag, 2012, 384 sider, 398 kr.

Tanja Boysen:

› Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv.

Hvad er ondskab? og hvorfor begår nogle mennesker onde handlinger? Forfatteren fremsætter en alternativ forståelse af ondskabsbegrebet, hvor der argumenteres for, at det onde vælges på baggrund af en individuel refleksionsproces, hvor etik og moral spiller en afgø-rende rolle. Bogen analyserer de forskellige psykologi-ske og moralske processer, der ligger til grund for handlingsvalget, og der differentieres mellem forskel-lige rationaler, motiver og typer af ondskab.Frydenlund, 2012, 130 sider, 229 kr.

Lawrence E. Shapiro:

› Aktivitetsbog for børn med ADHD.

Alle børn med ADHD ønsker at kunne håndtere de-res symptomer, så de kan komme bedre ud af det med andre, få mere selvtillid og være gode i skolen, men de fleste af dem har ikke de færdigheder, der skal til for at kontrollere deres impulsive adfærd. Aktivitetsbogen hjælper børn med at tilegne sig nye følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale færdigheder inden for fire afgørende områder: adfærd, succes i skolen, social udvikling og selvværd.Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 200 sider, 278 kr.

Emmy van Deurzen; Martin Adams:

› Eksistentiel terapi – en introduktion.

Praktisk indføring i en færdighedsbaseret eksistentiel tilgang. I et tilgængeligt sprog beskriver forfatterne de konkrete færdigheder, opgaver og interaktioner, der er forbundet med eksistentiel praksis. Blandt bogens temaer er: historie og teoretisk baggrund for eksisten-tiel terapi, fænomenologisk praksis – kernen i eksi-stentiel terapi, den eksistentielle terapeuts særlige ken-detegn, det gode livs kvaliteter.Hans Reitzels Forlag, 2012, 223 sider, 300 kr.

Linda Jakobsen:

› Vi er her endnu.

At miste sin ægtefælle og stå som efterladt forælder med et eller flere børn betyder, at ens faste grund-lag bogstaveligt talt bliver revet væk under én, og tilværelsen skal bygges op på ny. Forfatteren, Linda Jakobsen, har i bogen samlet ni menneskers person-lige beretninger om, hvordan det er at blive ladt alene tilbage og skulle tackle sin sorg samtidig med, at for-ældrerollen skal udfyldes.Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2012, 227 sider, 250 kr.

Martin Pedersen; Jacob Klitmøller; Klaus Nielsen (red.):

› Otte samtaler med Jes Gerlach om psykiatrien i Danmark.

Sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det mu-ligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen. Hans Reitzels Forlag, 2012, 256 sider, 300 kr.

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› MØDER & MEDDELELSER

KREDSE

Kreds Fyn

› Foredrag: Fra barndom til alderdom

Sidste foredrag i en række holdes torsdag 6. september 2012 kl. 9.00-16.00. Sted: Mødecenter odense, Buchwaldsgade 48, odense. Tilmeldingsfrist: 23. august 2012 til susanne@wichpsyk.dk. Pris 500 kr.

Emnet denne dag er ”Kreative proces-ser i den aldrende hjerne” ved Lisbet Myers Zacho, privatpraktiserende psyko-log og jungiansk analytiker, samt Stine Clasen, udviklingskonsulent Aarhus Kommune.

Se mere om arrangementet på kred-sens hjemmeside på www.dp.dk.

Susanne Wich

SElSKabER

Organisationspsykologisk Selskab

› Temaaften

Selskabet inviterer til temaaften med cand.psych. Arne Vestergaard: Individuation og innovation onsdag 15. august 2012 kl. 17-21 i Dansk Psykolog Forening, Arosga-arden, Fiskergade 41, Aarhus.

Formål: At præsentere og diskutere Jungs psykologi om individuation m.m. som et perspektiv på social innovation i organisationer.

Indhold/temaer: 1. Hvilke problemer får vi øje på med hjælp af Jungs analytiske psykologi? 2. Hvilke mulige løsninger kan vi bidrage med?

Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi. NB! Begrænset deltagerantal. Let forplej-ning undervejs. Pris: 200 kr. inkl. moms for medlemmer af Selskabet. For ikke-medlemmer koster mødet 600 kr. inkl. moms.

Yderligere oplysninger, tilmelding og betaling på vores webshop på www.osidp.dk senest fredag 3. august 2012 – husk det inden ferien! Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på akti-vesterne@gmail.com.

Merete Elisabeth Houston Lund

Fagligt Netværk for Konsultativ

Metode i PPR

› Fyraftensmøde: PPR’s udvikling

Netværket inviterer til fyraftensmøde med oplæg ved Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, ekstern lektor DPU: PPR’s udvikling i en inklusionstid.

Tid og sted: 5. september 2012 kl. 18-ca. 21 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Mø-det er primært for medlemmer af Fagligt Netværk for Konsultativ Metode i PPR, men alle kandidatmedlemmer af DP er velkomne. Deltagelse er gratis.

Tine Basse Fisker har for nylig gen-nemført et forskningsprojekt for BUPL. Formålet var at undersøge PPR’s involve-ring i inklusionsarbejdet i forskellige kommuner. Projektet afslørede tendenser, som vil være vigtige i inklusionsarbejdet fremover.

Ingrid Busck

Selskabet Danske Neuropsykologer

› Generalforsamling

Der indkaldes hermed til ordinær gene-ralforsamling i Selskabet Danske Neuro-psykologer. generalforsamlingen afhol-des som sædvanligt i forbindelse med selskabets årskursus på Hotel Nyborg Strand.

Tid og sted: Torsdag 20. september 2012 kl. 16.15-18 på Hotel Nyborg Strand.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Punk-ter til dagsorden, forslag til vedtægtsæn-dringer og indstilling af kandidater til styrelsen fremsendes til formanden på j.egede.andersen@mail.dk og skal være

styrelsen i hænde senest 23. august 2012 kl. 16.

Jesper Andersen, formand SDN

ØvRIGT

Dansk Carl Rogers Forum

› Åbent møde

Fredag 28. september 2012 kl. 13.30-17.00: ”Accept af klienten og ønsket om forandring – et paradoks i psykoterapi?”. Ved cand.psych. Kirsten Lyngholm, som præsenterer en undersøgelse af 6 accep-torienterede psykologers måder at bruge deres accept af klienten i psykoterapi.

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade 13 B, Sorø. Vi arrangerer transport til og fra stationen for deltagere, der kommer med tog. Kontakt Allan Larsen, al@cpcp.dk, eller Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60. Deltagelse gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i kassen til at dække lokale og fortæring.

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck

Nye ydereDer er pr. 1. juli 2012 besat nye ydernumre. Der blev besat seks ydernumre i Region Syddanmark og ét ydernummer i Region Midt-jylland. oversigten over de nye ydere: www.dp.dk > Selvstændig > Praksisoverenskomsten > Nye ydere.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder kursus i Skive: Supervision – storytelling i hypnose

Supervision på egen stil med cand.psych. Grethe Bruun den 23.-24. november 2012 i Skive Målgruppe: Psykologer med interesse for storytelling og hypnose. Hvis du allerede bruger metaforer og historier lidt i dit psykologarbejde, kan supervisionskurset give dig et skub til at udfolde endnu mere. Tilmelding og fuld annonce: Se www.klinisk-hypnose.org. Tilmeldingsfrist: Mandag 24. september 2012. Deltagerantal: Max. 12 deltagere.

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 23

Kreds Københavns Amt

PSYKOSOMATIK ACT behandling af helbredsangst og funktionelle lidelser

En kursusdag med Trine Eilenberg Den 21. september 2012 kl. 10-16

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Trine Eilenberg har i en årrække arbejdet som psykolog med patienter med forskellige former for helbredsangst eller funktionelle lidelser. Hun arbejder p.t. på at afslutte et større forskningsprojekt på forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik, Aarhus Universitetshospital, omhandlende ACT gruppeterapi til patienter med svær helbredsangst. Kurset: vil indledningsvist introducere deltagerne til behandlingsområdet funk-tionelle lidelser, særligt helbredsangst, herunder en præsentation af diagnose-kriterierne samt nyeste forskningsresultater. Hovedfokus vil lægges på at be-skrive behandlingsformen Acceptance and Commitment Therapy, ACT, med udgangspunkt i et gruppebehandlingsprogram, udarbejdet til patienter med helbredsangst. Kurset vil omhandle dette, de klinisk erfaringer samt eksempler på øvelser, og deltagerne vil inviteres til at deltage undervejs. Der kan henvises til en artikel af Trine Eilenberg: Når kroppen larmer og angsten raser i Psykolog Nyt nr. 15/2010. Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail e_dreyer@post.tele.dk. Pris: Kurset koster 500 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder og om arbejdsstedet ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer. Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.40 samt en let frokost som ramme om et mere uformelt kollegialt sam-vær. Se det fulde kursusopslag på kredsens hjemmeside på www.dp.dk.

Selskab vedr. Autisme og Andre Udviklingsforstyrrelser afholder kursus om

Autismespektrum forstyrrelser og psykologiske mekanismer bag autisme

Ved overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Tine Houmann, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og psykolog, specialist i børneneuropsykologi Karen Bøtkjær, Center for Autisme. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tid: Fredag d. 29. august 2012 kl. 09.00-16.00. Der serveres kaffe og brød fra kl. 08.45. Program: Kl. 09-12: Gennemgang af diagnoserne inden for autismespektret – herunder diagnostik, co-morbiditik og behandling. Kl. 13-16: Gennemgang af de bagvedliggende psykologiske forstyr- relser: Mentaliseringsvanskeligheder, ”Central Coherence” og eksekutive funktioner. Deltagere: Psykologer, max 60. Kursusgebyr for medlemmer af selskabet er 350 kr. Medlemmer har fortrins-ret. Ikke-medlemmer betaler 550 kr. Beløbet inkluderer frokost. Tilmelding sker ved at indbetale kursusgebyr til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn og e-mail adresse. Frist for indbetaling af kursusgebyr er d. 1. august 2012. Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr. Tilmelding er bindende.

Lise-Lotte Hyllegaard Formand

Psykolog, cand.psych. Susan Schlüter er død, 62 år gammel.

Den professionelle historie ud-springer i 1988, hvor Susan Schlüter efter en række ansættelser nedsatte sig som selvstændig erhvervspsykolog. Året efter åbnede hun tillige en kli-nisk praksis. De to virksomheder samlede hun geografisk i København og drev dem succesfuldt, side om side, indtil alvorlig sygdom for et år

siden tvang hende til at lægge op.Det arbejdsmæssige engagement udgik af Susan Schlüters per-

son og hendes optagethed af faget og fik mangfoldige udslag. Alle-rede fra slutfirserne lagde hun et uendeligt antal timer og masser af humør og energi i det politiske arbejde i Dansk Psykolog Forening, hvor hun med en enkelt pause sad i bestyrelsen helt frem til 2006. Hertil kommer en række udvalg og arbejdsgrupper, hun indgik i.

Kursusudvalget var hun i mange år mor for, men der var mange hjertebørn. Flere gange var hun med til at arrangere foreningens årsmøder. Selv følgelig var det en vittighed, når man om Susan sag-

› MINDEoRD

Susan Schlüter dødde, at hun levede sit liv gennem Psykologforeningen, men overdri-velsen var beskeden, og Volvoen havde i to årtier nærmest fast par-keringsplads i Stock holmsgade. En udfordrende post som formand for Selvstændige Psykologers Sektion fik hun prøvet kræfter med, ligesom adskillige eksterne repræsenta tioner, fx i bestyrelsen for Dansk Psykologisk Forlag og MP Pension.

Hendes brede faglige spektrum og helt vidunderlige kommuni-kative evner gjorde Susan Schlüter til en yndet kilde, når medierne ønskede en psykologs forklaring på menneskelig adfærd. Hendes paratviden var legendarisk, tillige med hendes evne til at populari-sere sit fag, så det dunkle blev alment fatteligt. I sådanne sammen-hænge talte hun om ”Maren i kæret og Frits i fritteren” – bogstavelig talt skulle psykologien formidles, så den nåede ud til folket.

Krævende og seriøs, men umiskendeligt uhøjtidelig og skæg, det var Susan. Farverig, armene udstrakt til kram, sådan kom hun andre i møde, medbringende hele sin personlighed og sine særlige evner og vaner. Hun samlede lidenskabeligt på armbåndsure, og en hel forening må begræde, at tiden så hastigt løb ud.

Respekt for Susans varme, sprudlende person og hendes kæm-pemæssige indsats. Ære være hendes minde.

Bestyrelsen

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› RUBRIKANNoNCER

Om KUrSerne

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2012. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

› DANSK PSYKoLog FoRENINgS KURSER

Fredage 12. oktober, 2. november og 7. december 2012.Alle dagene kl. 10.00-17.00.Varighed: 30 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris9.100,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist2. august 2012.

UnderviserKim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykoterapi.

Ny ordningSpecialistuddannelse i klinisk børnepsy-kologi: 6.4.4.2.2., 12 timer og 6.4.2., 18 timer timer.Specialistuddannelse i psykoterapi, børn: 12.4.4.2.1., 12 timer, og 12.4.2., 18 timer.

Kursusnr.: 12804.

› 3.3. Sorg og krise hos børn

Tid og varighedMandag 17. september – tirsdag 18. september 2012.Varighed: 12 timer.

StedArosgården, Aarhus. Eksternat.

Pris3.725,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfristAarhus: 6. august 2012.

UnderviserSusanne Freund, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i klinisk børne-neuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotrau-matologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer.

Kursusnr.: 1203031.

› 3.21. Ledelse og organisation

Tid og varighedTorsdag 6. september – fredag 7. sep-tember 2012.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris3.725,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist26. juli 2012.

UnderviserVibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, klinisk børne-neuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsy-kologi: 3.21., 12 timer.

Kursusnr.: 120321.

› 17.2. Metode til kortlægning og diagnostik

Tid og varighedTirsdag 11. september – onsdag 12. september og onsdag 3. oktober 2012.Varighed: 18 timer.

StedArosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris5.600,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist31. juli 2012.

UnderviserSteen visholm, cand.psych., ph.d., lek-tor ved Roskilde universitetscenter. Leder af Masteruddannelse i Organisa-tionspsykologi, Ruc.

Ny ordningSpecialistuddannelse i arbejds- og orga-nisationspsykologi: 17.2., 18 timer.Specialistuddannelse i gerontopsykolo-gi: 16.6.4.2.3., 18 timer.Specialistuddannelse i pædagogisk psy-kologi: 8.4.4.2.2.1., 18 timer.

Kursusnr.: 121702.

› Supervisonsprocessens teori og metode

Tid og varighed Torsdag 13. september - fredag 14. september 2012.Varighed: 30 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris9.100,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist2. august 2012.

Undervisereclaus Haugaard jacobsen, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psyko-terapi.jan Nielsen, cand.psych., ph.d., specia-list og supervisor i psykoterapi og spe-cialist i børnepsykologi.

Ny ordningFælles krav til alle supervisoruddannel-serne: 19.2.4, 30 timer.

Kursusnr.: 121924.

› Exners Rorschach System, videregående (børn) Kursustype II

Tid og varighedTorsdag 13. september – fredag 14. september 2012.

Supervisionsforløb – Hold 1.Torsdage 11. oktober, 1. november og 6. december 2012.Supervisionsforløb – Hold 2.

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 25

› RUBRIKANNoNCER

Aarhus Lokaler til leje - 90 kr./timen

www.phuset.dk

Tlf. 22 14 41 80

Arbejder du med grupper?Kursus i dynamisk korttidsgruppeterapi – KGTOktober – februar 2013

Gennem teorioplæg, supervision, samt eget korttidsgruppeterapeutisk forløb får deltagerne viden om og færdigheder i korttidsterapi i grupper på dynamisk grundlag. Kurset er også tænkt som inspiration for terapeu-ter, der arbejder indenfor anden referenceramme, som ønsker at udvikle opmærksomheden på og evt. bruge gruppens processer og dynamik mere bevidst og aktivt i behandlingen.

Målgruppen er psykologer, læger og andre professionelle indenfor det sund-hedsfaglige, sociale og pædagogiske område.

Datoer: Efterårssæson 2012: 5-6 /10, 9/11, 1/12 Forårssæson 2013: 19/1, samt 1-2/2

Undervisere: Cand. psyk. Gerda Winter, Cand. psyk Helene Krasnik, Cand. psyk. Anna Sillemann, Cand. psyk. Ole Karkov Østergård, Professor Christer Sandahl m.fl.

Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores hjemme-side www.iga-kbh.dk

Se yderligere information på www.iga-kbh.dk/nyheder

Pris: 9.500 kr. for hele kurset incl. forplejning.

Tilmelding: Tilmelding som er bindende sker pr. mail ved udfyldelse af Tilmeldingsblanket, som kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes og sendes til ki@iga-kbh.dk mærket ”Korttidsgruppeterapi/KGT.

Ansøgningsfrist: 10. september 2012

Yderligere information kan indhentes hos: Karima Ittaouil på tlf. 36 44 60 64 eller på mail ki@iga-kbh.dk.

Vi vil gøre opmærksom på, at sekretariatet holder sommerferielukket i hele juli og at tilmeldinger, som er indkommet i denne periode vil blive behandlet snarest herefter.

For yderligere spørgsmål i juli måned kan der rettes henvendelse tilHelene Krasnik 26 18 09 31 og Anna Sillemann 51 89 20 33.

Hvor:Adresseoplysninger følger ved tilmelding

Hvornår:Kursusdel d. 8. okt.Workshop med demonstration af supervision d. 9. okt.

Pris: kr. 3.000 for to dagekr. 1.800 for en dag

Narrativt Forum E45Inviterer til en kursusdag og workshopmed Geir Lundby

Terapi som samarbejde

Geir Lundby er norsk familieterapeut ogen af pionererne indenfor narrativ praksis i Skandinavien.Han er forfatter til bøgerne Narrativ terapi, 2000, og Terapi som samarbejde, om narrativ praksis, 2009.

Tilmelding til: www.narrativtforum.dk (senest d. 3.sept.)Kom til Østjylland og bliv inspireret af narrativ praksis!

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

Gensyn med Maggie Carey! 2-dages workshop:

Narrativ praksis under nye betingelser: At skabe ressourcer fra håbløshed

Vi har også i år inviterer Maggie Carey, til en 2-dages workshop med temaet: Narrativ praksis under nye betingelser: At skabe ressourcer fra håbløshed. Vi befinder os i en tid, hvor den barske økonomiske virkelighed rokker ved optimisme og fremtidstro og præger betingelser for vores praksis. Vi mærker håbløsheden, opgivenheden og vreden hos de mennesker, vi har til opgave at støtte og vejlede og kan selv gribes af samme følelser. Hvordan svarer narrativ tilgang på udfordringen at skabe og holde fast i en virksom psykologisk praksis i denne tid? Workshoppen indeholder refleksioner over cases, teoretisk gennemgang efter ønsker og behov og ikke mindst praktiske øvelser. Maggie Carey taler et let forståeligt engelsk og er godt kendt med danske talemåder og forhold. Workshoppen søges godkendt som kvalificerende for specialistgodkendelse i Børnepsykologi, Pædagogisk Psykologi samt Psykoterapi . Tid: 23. og 24. august 2012kl. 9-16 begge dage. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening. Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fortrinsret til deltagelse. Pris: For medlemmer af Selskabet 1.800 kr. inkl. moms, for ikke-medlemmer af Selskabet 1.950 kr. inkl. moms. Deltagergebyr indsættes på konto 0400 4012580946 i Lån & Spar Bank senest 1. august 2012. Prisen er inkl. kaffe/te formiddag og eftermiddag samt frokost begge dage. Tilmelding: Samtidig med betaling sendes tilmelding til kasserer Susanne Landorph, slandorph@gmail.com, med oplysning om medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening, mailadresse og telefon nr.

TERAPILOKALE Lyngby

Lyst og venligt møbleret lokale i

klinik i Lyngby centrum m. adgang til køkken mv. udlejes 1 dag/uge.

Helge Jacobsen, 2811 4636

eller mail@helgejacobsen.dk

Kreds Vestsjælland afholder kursus i

Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde

Den faglige etik vil blive behandlet gennem delemner som: De etiske principper, etik i daglig praksis (hvor temaer som magt, kvalitet og medmenneskelighed vil blive berørt). Psykologen og loven (med fokus på fortrolighed, tavshedspligt, underret-ningspligt og oplysningspligt samt journalisering og kontrol med informatio-ner). Endelig præsenteres modeller for arbejdet med etiske dilemmaer. Kurset forventes godkendt til specialistuddannelse dækkende for fælles-modulerne på såvel børn- og unge- som voksenområdet. Undervisningstimer: 6. Tid: Mandag den 3. september 2012 kl. 9.00-16.00. Sted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd., Birkevænget 3, 1. sal, 4300 Holbæk. Underviser: Svend Hjerrild, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og supervision, medlem af Etiknævnet 2006-10. Pris: 750 kr., som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Prisen inkluderer morgenkaffe/te med brød, sandwich og en vand til frokost samt eftermiddagskaffe med kage. Kurset er fortrinsvis for psykologer med arbejds-plads i kredsen og ellers ud fra ’først-til-mølle’ princippet. Bindende tilmelding til Jytte Holm Hansen: jytte@psykologiskklinik-laegecentret.dk senest den 20. august 2012.

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› RUBRIKANNoNCER

Organisationspsykologisk Selskab inviterer til kursusdag

Mette Amtoft & Arne Vestergaard: Organisatorisk kompleksitet og konsulentrollen

Torsdag 16. august 2012 kl. 9.30-17.30 i Dansk Psykolog Forening, (Arosgaarden – Fiskergade 41, Aarhus)

Formål: Introducere centrale begreber, ideer og tilgange fra den 2-årige organisations-psykologiske konsulentuddannelse KOK: KOMPLEKSITET – ORGANISATION – KO-KREATIVITET Indhold/temaer: 1. Hvordan forstår vi kompleksitet i organisationspsykologiske opgaver? 2. Multiteoretisk og ko-kreativ tilgang til konsulentopgaver i praksis 3. Konsulentkompetencer i forhold til kompleksitet Form: Oplæg, cases, mindsettere (øvelser) og diskussion. Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi. NB! Begrænset deltagerantal. Forplejning: Undervejs vil der blive serveret en lettere frokost og eftermiddagskaffe samt drikkevarer. Tilmelding senest fredag den 3. august 2012 – husk det inden ferien. Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på aktivesterne@gmail.com. Vedr. kursusbevis m.v.: Kurset vil blive fremlagt hos fagnævnet for arbejds- og organisationspsykologer mhp. godkendelse til ”Specialiseringsmodul – andet, 18.4.4.2.6.7”, 7 timer. For at få fuldt kursusbevis kræves en deltagelse på min. 90 % af undervisningstiden. Se det fulde kursusopslag på selskabets hjemmeside på www.dp.dk.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab indbyder til kurset

Stress og stress-håndtering 2 dages kursus i Aarhus 27.-28. september 2012

Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 8000 Aarhus C Et voksende antal danskere oplever sig som stressede, og der foreligger i dag dokumentation for, at længerevarende stress kan have en negativ indflydelse på vores psykiske og fysiske helbred. Omfanget og betydningen af stress varierer imidlertid fra person til person, hvilket bl.a. hænger sammen med forskelle i livsomstændigheder, adfærdstræk og måder, hvorpå vi ”mestrer” stresspåvirkninger. Formen vil bestå i en vekselvirkning mellem oplæg, individuelle øvelser og gruppeøvelser. Se yderligere oplysninger på www.sundhedspsykologi.org. Underviser: Bobby Zachariae (www.bzach.dk). Tid: Torsdag 27/9 kl. 10.00-17.00, med morgenkaffe fra kl. 9.30 og fredag 28/9 kl. 9.00-16.00, med morgenkaffe fra kl. 8.30. Prisen er 3.850,- kr. for medlemmer og 4.250 kr. for ikke-medlemmer af selska-bet. Heri er inkluderer morgenbrød, kaffe og vand samt frokost begge dage. Tilmelding: Tilmelding er bindende og foregår efter ”først til mølle”-princippet. Tilmeld dig hos Eva Gall på eg@sundhedspsykologi.org senest den 7. septem-ber 2012. Betaling: Kursusbeløbet indbetales på konto 0400 – 401 25 76 779 i Lån & Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN nummer oplyses med henblik på betaling. Vær opmærksom på, at din tilmelding først er endelig registreret, når vi har modtaget kursusbeløbet. Kurset søges godkendt til sundhedspsykologisk specialistuddannelse under 11.4.4.2.1 Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område, og vil kunne søges godkendt til at meritere under andre specialistuddannelser.

Kurser & Supervision v/ Neuropsykologisk Praksis AarhusRusmidler, hjerne og kognitionFredag d. 26. okt. 2012 kl. 10.00-17.00Underviser: Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi.Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. okt. 2012.

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over for neuropsykiatriske forstyrrelser; skolebørn og familierMandag d. 26. nov. 2012 kl. 10.00-17.00Underviser: Käte From, specialist & supervisor i børneneuropsy-kologi.Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. nov. 2012.

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over for ADHD; unge og voksneTirsdag d. 27. nov. 2012 kl. 10.00-17.00Underviser: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i børneneuropsykologi.Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).Tilmeldingsfrist: Senest d. 6. nov. 2012.

Klinisk Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksne, 2 dage, i alt 12 timerTorsdag d. 28. feb. 2013 kl. 10.00-17.00 &Fredag d. 01. mar. 2013 kl. 09.00-16.00Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, specialist i psykopatologi & Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi.Pris: 4900,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms).Tilmeldingsfrist: Senest d. 7. feb. 2013.

Alle kurser søges godkendte ift. specialistuddannelser.

SupervisionIndividuel- og/eller gruppesupervision tilbydes ift. autorisations- og specialistuddannelse.Enkelte timer og/eller længere forløb. Udrednings- og/eller behandlingsfokus.Supervisor: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i børneneuropsykologi.Priser: www.neuropsykologiskpraksis.dk, fanebladet ”praktiske oplysninger”.

Sted: Både kurser og supervision: Neuropsykologisk Praksis Aarhus, Gammel Munkegade 6D, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Kursus- og supervisionsinformationer i øvrigt: www.neuropsykologiskpraksis.dkTilmelding via mail: lona@neuropsykologiskpraksis.dk

Neuropsykologisk Praksis AarhusBørneneuropsykologLona Bjerre Andersenwww.neuropsykologiskpraksis.dk

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 27

› RUBRIKANNoNCER

Efteruddannelse:

Mentalisering i par og faMilier• Arbejder du med par eller familier?

• Giver det mening at tænke på konflikter og reaktivitet som mentaliseringsnedbrud?

• Har du lyst til at få konkrete værktøjer til at arbejde mentaliseringsfokuseret med par og familier?

• Bliver du nysgerrig, når du hører ord som tilknytnings-teori, imago terapi, neuroaffektiv forskning og mentaliseringsteori?

• Mangler du måske din ”anden teoretiske referenceramme” til din specialistuddannelse?

Så skulle du overveje en uge på Langeland med masser af fordybelse i ovenstående.

Kurset er godkendt af det psykoterapeutiske fagnævn som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi indenfor emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme” (psykodynamisk).

Find den på www.relationsterapi.dk eller pr. mail. Bogen “Den Levende Familie” sendes forud for kurset.

5 dage / 30 timers efteruddannelsei Relations Fokuseret Terapi:26. -30. November 2012 Rudkøbing, LangelandKursuspris: 9500 kr. (Ophold og mad: 2500 kr.)

Et weekend-seminar for par:

”Det levenDe parforholD” Det er relationen, der er i fokus, og opgaven er at arbejde med den proces, vi kalder ”Den anerkendende dialog”. På seminaret lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af det, der ligger bag vore forskelligheder og frustrationer.

Metode og teori bliver gennemgået via en lang række mindre oplæg, videoklip, demonstrationer og øvelser, samt skriftligt arbejde med et fyldigt arbejdshæfte, der bliver udleveret på kursusstedet. Desuden får hvert par et eksemplar af bogen ”Det Levende Parforhold”. Gruppen – ca. 10 par - er samlet om at høre præsentationerne, men det private deler du kun med din partner/samtale-partner, således at du kan føle dig tryg under hele seminaret.

18 timer over 2 dage:Kursuspris pr. deltager 3.450 kr (excl. aftensmad)6.-7. oktober 2012, Rudkøbing. 13.-14. april 2013, Christianshavn.

Intensive parterapiforløb:

styrk Dit parforholD!Relations Fokuseret Terapi giver mulighed for at skabe en ramme om udvikling af en ny radikal måde at tænke om og at være i din relation på. I en tryg ramme har vi mulighed for, at lade de temaer der er på spil i parforholdet folde sig ud og blive reformuleret i ny forståelse, ny adfærd og ny væren i relationen.

1 eller 2 hele dage kl. 10 – 17 Sted: Christianshavn, eller Svendborg.

Inspiration til Sommerlæsning:

Den levenDe faMilie & Det levenDe parforholDDet Levende Parforhold er netop udkommet i 3. oplag. “Bogen henvender sig både til mennesker, der er interesseret i at udvikle deres parforhold, til parterapeuter, der søger inspiration, og til studerende, der her finder

svære teorier gennemgået i letforståelig form. Kun gennem det anerkendende møde med den anderledes anden kan vi lære noget nyt om os selv. Usynlighed er livstruende for vores psykiske sundhed. Hermed bliver perspektivet i den

anerkendende dialog også bragt videre ud end par-

forholdet. Læservenligheden er stor. De to skriver i et kondenseret, ukunstlet sprog om vældigt komplicerede forhold.”

Læs Per Schultz Jørgensens, og Karen Berings anmeldelser af bøgerne fra Psykologi Nyt på www.relationsterapi.dk

Seidenfaden & DraibyCenter for Relations Fokuseret Terapi

www.relationsterapi.dk

emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme” en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi indenfor emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme”

Så skulle du overveje en uge på Langeland med masser af fordybelse i ovenstående.

Kurset er godkendt af det psykoterapeutiske fagnævn som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi indenfor emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme” (psykodynamisk).

Find den på www.relationsterapi.dk eller pr. mail. Bogen “Den Levende Familie” sendes forud for kurset.

5 dage / 30 timers efteruddannelsei Relations Fokuseret Terapi:26. -30. November 2012 Rudkøbing, LangelandKursuspris: 9500 kr. (Ophold og mad: 2500 kr.)

Et weekend-seminar for par:

”Det levenDet er relationen, der er i fokus, og opgaven er at arbejde med den proces, vi kalder ”Den anerkendende dialog”. På seminaret lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af det, der ligger bag vore forskelligheder og frustrationer.

Så skulle du overveje en uge på Langeland med masser parforholparforholp DDet levenDet leven

Kurset er godkendt af det psykoterapeutiske fagnævn som en del af videreuddannelsen til specialist i psykoterapi indenfor emneområdet 12.4.4.2.3 ”anden teoretisk referenceramme” (psykodynamisk).

Find den på www.relationsterapi.dk eller pr. mail. Bogen “Den Levende Familie” sendes forud for kurset.

5 dage / 30 timers efteruddannelsei Relations Fokuseret Terapi:26. -30. November 2012 Rudkøbing, LangelandKursuspris: 9500 kr. (Ophold og mad: 2500 kr.)

Et weekend-seminar for par:

”Det leven e parforholDDet er relationen, der er i fokus, og opgaven er at arbejde med den proces, vi kalder ”Den anerkendende dialog”. På seminaret lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af det,

Det Levende Parforhold er netop udkommet i 3. oplag. “Bogen henvender sig både til mennesker, der er interesseret i at udvikle deres parforhold, til parterapeuter, der søger inspiration, og til studerende, der her finder

svære teorier gennemgået i letforståelig form. Kun gennem det anerkendende møde med den anderledes anden kan vi lære noget nyt om os selv. Usynlighed er livstruende for vores psykiske sundhed. Hermed bliver perspektivet i den

anerkendende dialog også bragt videre ud end par-

forholdet. Læservenligheden er stor. De to skriver i et kondenseret, ukunstlet sprog om vældigt komplicerede

Det levenDe parforholparforholp

interesseret i at udvikle deres parforhold, til parterapeuter,

svære teorier gennemgået

gennem det anerkendende møde med den anderledes

nyt om os selv. Usynlighed

psykiske sundhed. Hermed

kirsten seidenfaden Autoriseret Cand. Psych. Par-Relationsterapeut Specialist i psykoterapi og supervision

piet Draiby Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri Par-relationsterapeutSupervisorgodkendt

Christianshavn: Overgaden neden Vandet 33, 1414 Kbh. K svendborg: “Det lille Byhus” Skattergade 34 D, 5700 Svb.rudkøbing: Købmandsgården’, Østergade 24, 5900 Rudkøbing Mail: post@kirstenseidenfaden.dk telefon: 29 64 68 55

Se bøgernes præsentation side www.denlevendefamilie.dk

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› RUBRIKANNoNCER

Ledige lokaler i fagfællesskab i Aalborg

Hyggelige og præsentable lokaler til leje for psykolog.

Centralt placeret i nyrenoveret bygning i centrum af Aalborg.

Kontakt Lene (Familie Instituttet) Tlf. 7070 2408

Lokale til leje

Hyggelig lille klinik i midten af Indre København K.

Fra 630 kr. pr. md. for modul a 4 1/2 time på fast ugentlig dag.

Ring og hør nærmere

Tlf. 42 28 40 42

To dejlige lokaler til leje enkeltvis på dagsbasis i Psykologhuset Broen, Kbh. N.

www.psykologhuset-broen.dk

Prisen er hhv. 1.139 kr. og 1.160 kr., alt inklusiv for en dag pr. måned.

Kontakt May Britt Skjold, 2330 4220 eller mbs@maybrittskjold.dk

ExnEr rorschach systEm I - II - IIIModul I (3 dage) - Start 27/9. Modul II (5 dage) - start 25/10. Modul III (2 dage) - start 13/12.

WIsc-III - WIsc-IV 1 dag. Start den 16/11.

tat - thEmatIc appErcEptIon tEst 3 dage. Start den 23/10.

aspEktEr VEd undErsøgElsE af forældrEkompEtEncE1 dag. Start den 25/9.

Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København. Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg. + kurser i bl.a. ACT - Intentionel adfærd & neurale netværk - Autisme - Miljøterapi - Kunstterapi - Marte Meo-metodenSe de mange kurser på www.fuaalborg.dk. Kurser afholdes centralt i Aalborg og er normalt inkl. materialer og fuld forplejning.

Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet tlf. 9816 7500 www.fuaalborg.dk

kursEr + EftEruddannElsEr SPECIALISTKURSERVOKSENMODULETStart februar 2013:Lovgivning og Etik (12 t.). Underviser: Psykolog Jytte GandløseValg af interventionsformer (12 t.) Underviser: Psykolog Michael KasterPersonlighedsteori og personlighedsforstyrrelser (18 t.): Undervisere: Overlæge Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen Assesment (24 t.): Underviser: Psykolog Christian Møller PedersenDifferentialdiagnostik (24 t.): Psykologerne Mikkel Arendt og Christian Møller Pedersen m.fl.Pris: 21.500 kr. for hele kursusrækken.

KLINISK PYKOLOISK UNDERSØGELSESMETODIK30 timers kursus fordelt på 5 dage: 21. + 22. september + 5. oktober og 10. + 11. december 2012.Undervisere: Professor Erik Simonsen, Ledende psykolog Christian Møller Petersen og Privat praktiserende psykolog Louise Brückner Wiwe.Kurset er en del af specialiseringsmodulet på bl.a. specialistuddannelsen i psykoterapi.

Specialistmodulerne hos Mindwork udbydes som samlede pakker, således at deltagerne følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne afvikles indenfor et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris. Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening.

Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København.For yderligere information og tilmelding kontakt Mindwork Psykologisk Center på info@mindwork.dk eller tlf.: 20 75 16 16.

Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen & Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret og nu hedder MINDWORK PSYKOLOGISK CENTER APS.

Lokaler i Aarhus Centrum udlejes

Psykologklinik udlejer møblerede lokaler med elevatoradgang. Til sundhedspersonale, der afholder samtale- eller gruppeterapi. På time-, dag- eller månedsbasis.

Kontakt 2425 1855 eller info@bruckner.dk

Reception 31. august 2012 fra kl. 14 og videre frem…

for at fejre 60 års fødselsdag og 30 års jubilæum i psykologiens tjeneste

med samarbejdspartnere, kolleger, kursister og alle, som har været med til at udvikle og udveksle og få et godt grin undervejs.

Psykologgruppen Næstved Jernbanegade 14 A st. tv.

4700 Næstved

Nye kurser mv.: www.psykologgruppen-naestved.dk

Er du ledig psykolog? Så har du iflg. Lov om aktiv beskæftigelse ret til 6 ugers gratis uddannelse.

Mindwork har tilrettelagt et forløb målrettet psykologer, og vi udbyder nu forløb i både København og Aarhus. Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er kursusansvarlige.

For information og tilmelding: info@mindwork.dk ♦ tlf. 20 75 16 16.

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 29

› RUBRIKANNoNCER

Hvor og hvornår: Kurset afholdes hvert kvartal i henholdsvis i København og Aarhus.KØBENHAVN: 6. september og 5. december 2012, kl. 10.00-16.00Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København ØAARHUS: 28. august og 16. november 2012, kl. 10.00-16.00Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tilmelding og praktisk:Kandidatkursusdagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at tilmelde dig via ”Mit DP” se-nest d. 24. august 2012/21. november 2012 til kurserne i København og senest d. 14. august 2012/2. november 2012 til kurserne i Aarhus. Ved til-melding har vi brug for, at du svarer på spørgsmålene om kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium).Evt. spørgsmål vedr. kandidatkursusdagene mailes til: Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.

Kurset ledes af foreningens konsulenter Niels Kjeldsen og Dagmar Brøndt Kjær.

Hvor og hvornår:Kurset afholdes 4 gange pr. halvår – 2 gange i København og 2 gange i Aarhus.KØBENHAVN: Tirsdag d. 21. august 2012 eller onsdag d. 22. august 2012, kl. 9.00-15.30.Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.AARHUS: Tirsdag d. 25. september 2012 eller mandag d. 8. oktober 2012, kl. 9.00-15.30.Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C.

Tilmelding og praktisk:Temadagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagel-se er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og ef-termiddagskaffe/te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at tilmelde dig via ”Mit DP” senest d. 10. august 2012 til kurserne i København og d. 11. septem-ber 2012 til kurserne i Aarhus. Ved tilmelding har vi brug for, at du svarer på spørgsmålene om kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium).Evt. spørgsmål vedr. jobsøgningskurserne i Aarhus mailes til: Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.Evt. spørgsmål vedr. jobsøgningskurserne i København mailes til: Met-te Binding, mbi@dp.dk. Kurset ledes af foreningens konsulenter Tine Andresen og Winnie Kjeldsen. Max 20 deltagere pr. kursus – optagelse sker i forhold til kandi-datstatus. Deltagelse kan kun ske én gang i forb. m. afslutning af studiet.

Da vi gerne vil arbejde med den enkeltes jobsøgning, er det en for-udsætning for deltagelse i kurset, at du, senest 8 kalenderdage før kurset, har mailet/indsendt et udkast til en ansøgning og cv til en stilling.

2 gode tilbud

til næsten færdige og nyuddannede psykologer. Vi anbefaler, at du melder dig til begge kurser, da de supplerer hinanden.(Kandidatkursusdagen gentages hvert kvartal og jobsøgnings-kurserne 2 gange årligt)

NB: Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forvisning af originale trans-

portbilag i forb. m. transport fra Aalborg til Aarhus.

Kandidatkursus1 kursusdag, hvor du bliver indført i de forhold, som du bør kende, når du starter på psykologarbejdsmarkedet.

Kurset omhandler, hvad du bør vide om:• Hvordan Dansk Psykolog Forening kan hjælpe dig i din start

på arbejdsmarkedet• Løn og ansættelsesforhold• Efteruddannelse som autorisation og specialistuddannelse• Psykologers faglige etik• Arbejdspladsens krav til en nyuddannet psykolog

Jobsøgningskursus1 kursusdag i jobsøgning, hvor alle jobsøgningens processer gennemgås, og hvor du får feedback på din ansøgning og cv.

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012

› STILLINgSANNoNCER

Til Brønderslev kommunes Småbørnsteam og Specialteam søges en psykolog - genopslag.Vi søger 1 ny psykologkollega til ansættelse snarest. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Småbørnsteamet og Specialteamet yder den forebyggende og behandlende indsats til børnefami-lier i Brønderslev kommune.Vi er en del af Brønderslev Kommunes Børne- og Familieafdeling, som desuden omfatter en myndighedsgruppe fordelt i tre Team, Familieplejekonsulentteam og gademedarbejder.

De to, Småbørnsteamet og Specialteamet består af i alt 8 familiekonsulenter, hvoraf de to også er Teamkoordinator, 2 pædagoger ansat til praktisk/pædagogisk indsats i hjemmet samt en psykolog.

Teamenes hovedopgaver består i familiebehandlende forløb, konsulentbistand, praktisk/pædago-gisk støtte samt rådgivning.

Vi ønskerEn psykolog, som har gode samarbejdsevner og godt humør, som er fleksibel og selvstændig og som er klar til at deltage i nye udfordringer og i en fortsat udvikling af Børne- og Familieafdelin-gen. Vi søger en medarbejder med viden og erfaring inden for behandlingsarbejde, og som har erfaring med tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder:En velfungerende arbejdsplads med mange faglige udfordringer. Et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, og hvor der er plads til humor. Vi tilbyder ekstern supervision og intern faglig refleksion. Der er mulighed for psykologfaglig sparring ved kommunens psykologer.

Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer:• Erfaring med familiebehandling • Erfaring med forældrekompetenceundersøgelser og børneundersøgelser.

Arbejdsopgaver.• Familiebehandling/samtaleforløb med voksne.• Børnesamtaler og børneundersøgelser.• Forældrekompetenceundersøgelser• Krisehjælp• Sparring i forhold til socialrådgiverne i Myndighedsgruppen.

Løn og ansættelsesforhold: Lønnen fastsættes efter reglerne for ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingerne:Du er velkommen til at kontakte Teamkoordinator Anne Dybro, 22 99 86 60, Teamkoordinator Susanne Gregersen, 41 32 92 75 eller Afdelingsleder Inge Gorm Andersen, 99 45 4469.

Samtaler og ansøgningsfrist:Vi skal have din ansøgning senest fredag d. 22. juni 2012 med morgenposten.Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 27. juni 2012.

Send din ansøgning til: Brønderslev kommune, Børne- og Familieafdelingen, Ny Rådhusplads 1., 9700 Brønderslev

Psykologpraksisi Aarhus Midtby

søger praksiskandidat i perioden:

01. oktober 2012 til 30. september 2013.

Praksiskandidaten må være indstillet på at registrere sig som selvstændig erhvervs-

drivende.

Ansøgningsfrist:Mandag den 06.08.2012 – kl. 12

med posten.

Ansættelsessamtaler vil finde sted: Tirsdag den 21.08.2012.

Psykologerne fra BorggadeKlostergade 28, 3.

8000 Århus C

Psykolog søger nyt job –Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net.

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

1

Det sørgende menneske –

Rådgiver til Kræftens Bekæmpelse – Næstved Vi søger en engageret og fagligt stærk autoriseret psykolog til barselsvikariat 1/10 2012 - 30/9 2013.

I fokus for dit arbejde er rådgivning af kræftpatienter og deres familier. Rådgivningens brugere henvender sig person-ligt, via telefon eller skriftligt, og du vil være en del af vores tværfaglige team, der møder brugerne i den åbne rådgivning.

Vi lægger vægt på, at du er autoriseret psykolog, har erfa-ring eller interesse for det sundhedspsykologiske felt samt erfaring eller lyst til at samarbejde med frivillige.

Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende arbejde i lan-dets største sygdomsbekæmpende organisation. Vi bygger ny rådgivning tæt på Næstved Sygehus og forventer at flytte ultimo marts 2013 - se www. livsrum.dk. Ansøgningsfrist 16. august 2012. Læs hele stillingsopslaget og søg stillingen på www.cancer.dk/job.

KRæfteNs BeKæmpelseKræftrådgivningen i Næstved, Dania 5, 1. sal, 4700 Næstved

PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 31

dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dkMandag-torsdag kl. 10-16Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Aarhus-kontoretArosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus cTlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSEFormand:cand.psych. Eva Secher Mathiasenesm@dp.dkTlf. 35 26 99 55

cand.psych. Lotte Ahrensbachlotte.ahrensbach@gmail.comTlf. 27 43 60 29

cand.psych. Zenia Stengaard jepsen Børsenzeniaboersen@hotmail.comTlf. 50 55 10 66

cand.pæd.psych. Rikke Halsekhrikke@gmail.comTlf. 40 46 93 29

cand.psych. Arne Grønborg johansenagr@mail.tele.dkTlf. 29 47 79 58

cand.psych. Rie Rasmussenrie@forum.dkTlf. 29 71 45 30

cand.psych. Henriette Palner Stickhenriettestick@yahoo.dkTlf. 24 83 11 58

cand.psych. Anne Merete Strømmingmerete@stroemming.dkTlf. 35 35 20 94

cand.psych. claus Wennermarkclaus@psychotherapy.dkTlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. Malene Hollmannmalenefrb@gmail.comTlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Amanda Kudsk Kjærgaardkk_amanda@hotmail.comTlf. 28 30 98 00

ETIKNÆVNFormand:Lisbeth Sten jensenNæstformand:jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:Finn christensen, Henning Damkjær, Annitta Nord-kvist Permin

Suppleanter:Marius Kristensen. Mette Bentzen

Telefonrådgivningjytte Gandløse: Onsdage og fredagekl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 ellermail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

› Offentlig ansættelse

Cand.psych.Anne-Dorte Krog GausbølPPR, TårnbyPr. 1.3.2012

Cand.psych.Tine Nødgaard HansenCenter for SelvmordsforebyggelseRegion MidtjyllandPr. 1.5.2012

Cand.psych.Asser Mikkel HestbechPsykiatrisk Center KøbenhavnBispebjerg HospitalPr. 1.4.2012

Cand.psych.Lene JensenPsykiatrisk Center AmagerRegion Hovedst., PsykiatrienPr. 1.3.2012

Cand.psych.Silla Marie JensenInstitut f. Psykologi og UddannelseRoskilde UniversitetPr. 1.5.2012

Cand.psych.Kamilla Østergård KjærPPR og SocialpædagogikAarhus KommunePr. 15.3.2012

Cand.psych.Lisbet Molt KrogsøePPRAarhus KommunePr. 1.4.2012

Cand.psych.Randi MerrildAffektivt TeamRegionspsykiatrien VestPr. 1.3.2012

Cand.psych.Matilde MøllerPPRFrederiksund KommunePr. 1.3.2012

Cand.psych.Jette Elisabeth PedersenPPR, ValbyKøbenhavns KommunePr. 1.4.2012

Cand.psych.Hanin SalemPsykiatrisk Center glostrupRegion Hovedst. PsykiatrienPr. 1.3.2012

Cand.pæd.psych.Tine Pernille SchaarupCenter for Børn og UngeBallerup KommunePr. 1.4.2012

Cand.psych.Lotte SønderbyCenter for Socialt Udsatte Horsens KommunePr. 1.3.2012

Cand.psych.Camilla Dyrvig TattAfd. Q Klinik f. PersonlighedsforstyrrelserÅrhus UniversitetshospitalPr. 1.3.2012

Cand.psych.Sine Busch ThiesenBørne- og Ungdomspsyk. Afd. AugustenborgRegion Syddanmark, PsykiatrienPr. 1.4.2012

Cand.psych.Giajenthini Velmurugan Center for Traume og Torturoverlevere CETTRegion SyddanmarkPr. 1.6.2012

› Privat ansættelse

Cand.psych.Maria AndersenUC DiakonissestiftelsenPr. 15.3.2012

Cand.psych.Mette B. BramPrescriba ApSPr. 15.3.2012

Cand.psych.Stinne FleischerBørne- og Ungehuset MælkebøttenNuuk, grønlandPr. 2.4.2012

Cand.psych.Singella Maria JoenssonPrescriba ApSPr. 10.4.2012

Cand.psych.Gitte PlougmannAKoN – Arb.miljøkons. A/SPr. 15.5.2012

› Selvstændig virksomhed

Cand.psych.Lisbeth Lykke BruunPsykologisk Klinik v/Marianne RunbergNyrupvej 119 B4400 KalundborgPr. 19.3.2012

Cand.psych.Thomas ElsborgStressklinikken.nuVesterbrogade 62A, 2.1620 København V.Pr. 1.6.2012

› NYT JoB

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

so

rte

re

t M

Ag

As

inP

os

t s

MP

Billeder fra formandsreceptionenOnsdag 13. juni 2012 holdt Dansk Psykolog Forening reception og gav medlemmer og kontakter fra organisationsverdenen lejlighed til at hilse på foreningens ny formand, Eva Secher Mathiasen, og den afgående formand, Roal Ulrichsen. Her er lidt billeder fra den hyggelige dag.

FOTO

S: HEN

RIK BO A

ND

ERSEN