PORTRÆT AF EN FÆLLED

Portræt af en fælled

UDGIVET MAJ 2016 © Blue Bakery www.bluebakery.dk

REDAKTION, TILRETTELÆGGELSE OG TEKST Blue Bakery Anne Katrine Hornemann Anja Dhyrbye

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Trine Brandt Ryhede

FOTOS Trine Brandt Ryhede

COPYRIGHT FOTOS Fotos må kun videregives og behandles efter tilladelse fra indehavere af ophavsretten

COPYRIGHT TEKST Artiklerne må gerne citeres såfremt tilladelse indhentes fra Blue Bakery og skal ske med tydelig kildeangivelse

TAK TIL Inger Marie Vynne, Kirsten Duedal Vesterlund og Rasmus Johnsen for inspirerende og lærerige samtaler

BLUE BAKERY ER EN RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED der udvikler og formidler visionære strategier og innovative projekter til vores byer og landdistrikter baseret på værdiskabende samspil mellem civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige. Virksomheden rådgiver om strategisk byudvikling, byledelse og aktørsamarbejde

PORTRÆT AF EN FÆLLED

er støttet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

2

PORTRÆTAF EN FÆLLEDDer er et samfundsmæssigt paradigmeskift på vej i måden, vi udvikler vores by- og landdistrikter. Hvor der tidligere var en klar adskillelse og rollefordeling mellem det offentlige, det private og civilsamfundet, er relationen i dag mere dynamisk.

Rundt om i Danmark arbejdes der på højtryk fra det offentliges side med involvering af borgere og erhvervsaktører i udviklingen af vores byer og fysi-ske omgivelser. Samtidig melder civile borgere, for-eninger og institutioner sig på banen for at få med-indflydelse og tage del i udviklingen. Samskabelse er på alles læber - i dag er udvikling noget, vi gør sammen.

I ’Portræt af en fælled’ zoomer vi ind på dét, der bin-der os sammen. På de fælles interesser vi kan have i at skabe sammen og ikke mindst, hvad det er, vi opnår, når vi skaber sammen.

Vores fokus er by- og landdistriktsudvikling skabt af fællesskaber, der har været i stand til at samarbejde på tværs af de tre sektorer.

Publikationens titel ’Portræt af en fælled’ er inspire-ret af Søren Hermansens og Tor Nørretranders bog ’Fælledskab’ fra 2011, hvor en fælled beskrives som en ressource, der forvaltes i fællesskab. Vi har udpe-get tre nutidige fælleder og stillet skarpt på samar-bejdet bag udviklingen af disse steder: en initiativrig provinsby i Lejre Kommune, en forladt betonfabrik i Roskilde og en kyststrækning med unikke vindfor-hold i Thy.

Med ’Portræt af en fælled’ er vi taget på opdagelse ud i nogle af Danmarks fællesskaber. Her har vi mødt og portrætteret tre arketyper: kommunaldirek-tøren, den erhvervsdrivende og ildsjælen – og deres rolle og syn på ’det fælles projekt’.

3

OM ”VORES HVALSØ”

☐ Byudviklingsprojektet ”Vores Hvalsø” kickstartede en helhedsorienteret samskabende udvikling af provinsbyen Hvalsø. Målet var at skabe en fælles vision for byens indbyggere, styrke sammenhængen mellem byens rum og hjælpe borgere og aktører med at kvalificere og gennemføre projekter, der kunne bære bysamfundet videre. Behov som mange mindre provinsbyer landet over kan nikke genkendende til.

☐ Formålet med ”Vores Hvalsø” var at igangsætte og facilitere en nødvendig og efterspurgt byudvikling i Hvalsø. I dag er det til formålet etablerede projektkontor i Hovedgaden blevet et værdifuldt mødested for det fælles udviklingsarbejde mellem byen og kommunen. Det er samtidig blevet et populært netværksskabende mødested for Hvalsøs borgere, foreninger og organisationer herunder Hvalsøs nye Bylaug. ”Vores Hvalsø” har målrettet skabt kommunikationskanaler til dialog med byen f.eks. egen hjemmeside, en Facebook-gruppe med mere end 800 følgere og flere end 75 artikler bragt i den lokale presse.

☐ ”Vores Hvalsø” tager afsæt i ”collective impact”, der handler om at løse problemer i fællesskab, blandt andet ved at aktører fra flere sektorer går sammen i tætte, gensidigt forpligtende samarbejder.

☐ Koncept og strategi for udviklingsprojektet ”Vores Hvalsø” er udarbejdet af Blue Bakery for Lejre Kommune i 2014.

” Noget af det, der er mest afgørende i forhold til at kunne lykkes med innovative samskabende tiltag er, at vi finder frem til et fælles formål.

4

I Lejre Kommune bliver borgerne i stadig større grad inviteret med helt ind i maskinrummet, når der skal udvikles strategier og politikker. Og hvis du spørger kommunens kommunaldirektør, skal strategier og politikker ikke kun lægges i direktionslokalet eller i byrådssalen men arbejdes, testes og udvikles i fællesskab med kommunens aktører. Det er læring i praksis, og det er de mennesker, det optager, der skal fylde indhold til politikken.

VORES STED

Da Inger Marie Vynne for godt to år siden tiltrådte som kommunaldirektør i Lejre Kommune, var man netop ved at afslutte den officielle del af projektet ”Lejre - den økologiske kommune.” Som den første danske kommune havde Lejre iværksat en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge i et tæt samarbejde med Danmarks Natur-fredningsforening, Økologisk Landsforening samt Landbrug og Fødevarer. Et projekt der voksede, og snarere har fået karakter af en fælles bevægelse, som Inger Marie på mange måder ser som en enorm læring og inspirator for kommu-nens udviklingsprojekter. ”Karakteristisk er, at det ikke var den kommunale organisation, der drev bevægelsen. Det har været ildsjæle, borgere og erhvervsliv, og samtidig har der været en god, tydelig og effektiv indgang ind til den kommu-nale organisation med en navngiven tovholder.”

HANDS-ON SKABER LÆRING I PRAKSISOg i Lejre Kommune har det har vist sig, at der er al mulig grund til at bygge kommunal udvikling op omkring en til-lid til, at lokalsamfundets interessenter gerne vil deltage og være aktive og kreative, hvis de får mulighed for det. Pro-jektet ”Lejre - den økologiske kommune” og arbejdet med kommunens nye brandingstrategi ”Vores Sted” har vist, at

det skaber resultater og gode relationer at udvikle kom-munens strategier og projekter sammen med borgere, for-enings- og erhvervsliv. Erfaringer der nu er taget med videre i kommunens byudviklingsprojekt af provins- og stations-

byen Hvalsø. Inger Marie fortæller: ”Også her har vi valgt en hands-on-tilgang fremfor først at få udviklet en masse stra-tegier og politikker på området. I projektet forsøger vi at gøre os konkrete erfaringer gennem prototyper og herigennem skabe en fælles opmærksomhed og læring.”

” I dét øjeblik man kan lykkes med at skabe et fællesskab om byudvikling som i Hvalsø, får man skabt et afsæt for, at der måske er nogle fællesskaber, der kan fortsætte.

5

VORES HVALSØ”Vores Hvalsø” er navnet på det byudviklingsprojekt, som Lejre Kommune for godt et år siden besluttede sig for at udvikle sammen med lokalsamfundet i Hvalsø. Et identitets- og stolthedsprojekt, som skal være med til at vende afvikling til udvikling, ændre det fysiske udtryk i byen og skabe tilflyt-ning. Inger Marie fortæller: ”Man havde fra kommunens side

længe lovet de aktive borgere i byen, at der skulle ske noget i Hvalsø med hovedgaden, de tomme butikker og bylivet. Manglende udvikling og handling fra bl.a. vores side havde affødt en selvforstærkende dårlig omtale af byen blandt dens borgere. Med ”Vores Hvalsø” ville vi samle kræfterne i byen og skabe en fælles vision for byens udvikling baseret på lokalsamfundets passion og engagement.” En vigtig indsats i projektet blev den nedlagte bank på hovedgaden i Hvalsø, der blev omdannet til byens borgerdrevne projektkontor. Et lokalt videncenter og mødested for borgere og aktører,

der ønskede at deltage i udviklingen af byen, og hvor kom-munens medarbejdere arbejdede ud fra og stod klar med rådgivning og bistand. Det fælles mødested og de offentligt ansatte på projektkontoret har ifølge Inger Marie været alt-afgørende. Her har der været rum til at finde de nødvendige fælles formål og tage både de svære og nemme dialoger.

DIALOG OG SAMSKABELSE SKABER MERVÆRDI Inger Marie oplever, at kommunens tilstedeværelse i de samskabende udviklingsprocesser med lokalsamfundene bidrager med stor faglig værdi og indsigt - både til den kom-munale organisation og til egen praksis. I Lejre Kommune giver det os viden om, hvad det er for behov, borgerne har, hvor deres passion er, og hvad de brænder for at rykke på. ”Mødet med lokaldemokratiet betyder, at jeg får indsigt i, hvad der driver lokalpolitikere og borgere, og får mulighed for at samle op på de tendenser, jeg ser og hører.” En ind-sigt der hjælper Inger Marie til at se, hvad man kan samles om af fælles indsatser. ”Noget af det, der er mest afgørende i forhold til at kunne lykkedes med innovative samskabende tiltag, er at vi finder frem til et fælles formål.”

SAMARBEJDE GÆLDER OGSÅ DE SVÆRE BESLUTNINGERInger Marie er ikke i tvivl om, at samarbejdet med ikke-of-fentlige aktører er værdifuldt for Lejre Kommune, idet hun

” Jeg kan ikke forestille mig at samarbejde om et byudviklingsprojekt, hvor det kun er kommunen, der skal træffe de svære beslutninger.

6

mener, at velfærd i dag bør skabes i relationer, hvor vi har et fælles mål. Men et reelt samarbejde kræver mere end blot at mødes, når der skal tales visioner og udviklingspotentialer for Hvalsø’s fremtid. Ifølge Inger Marie kræver det forhand-ling og villighed fra alle involverede parter. Især er det vigtigt, at der arbejdes på, at alle – også borgerne - tager ansvar for helheden og prioriteringer, også når de bliver komplekse og svære. ”Hvis det virkelig er et samarbejde, man investerer i fra alle parter, så skal man både kunne samarbejde om dét, der er sjovt, og dét der er svært. Når vi spiller kompleksiteten ud i det offentlige rum, er det et led i, at vi tager samarbejdet seriøst. ”Vores Hvalsø” har udfordret de traditionelle kommu-nale arbejdsgange på flere måder, og projektet har lært os, hvad Lejre Kommune fremadrettet kan fokusere på i sam-skabende fælleskaber. Inger Maries erfaring er, at samarbej-det for alle parter kræver en erkendelse af, at der er behov for samarbejde, evne til at lytte og kunne bøje af og tid – meget tid. Der skal ske en løbende forventningsafstemning, og hver enkelt skal tage ansvar for det fælles, som ligger ud over egen interesse. Og så kan alt ikke forudses fra start, så manøvrefrihed til at tage stilling undervejs er vigtig.

HVEM HAR ANSVARET?At indgå i samarbejdet omkring ”Vores Hvalsø” har udfor-dret Lejre Kommune på vante arbejdsgange. For når bor-gerne opfordres til at tage ansvar, handler det også om at kunne skabe rum for reel medindflydelse på beslutninger, der har betydning for projektet. F.eks. har administrationen

givet Hvalsøs aktive borgere mulighed for at udpege fordele og ulemper ved de indkomne tilbud fra rådgivningsfirmaer, som byen fremadrettet skal samarbejde med. ”Det er en balancegang, vi skal øve os på hele tiden. Eftersom hele set-up’et omkring ”Vores Hvalsø” er, at byudviklingen skal drives af borgernes begejstring og passion, kan vi ikke admini-

strativt sætte os i enerum og beslutte os for, hvem der skal samarbejdes med. På den anden side kan vi heller ikke give borgerne ansvaret for beslutningen, den må nødvendigvis overlades til vores faglige professionelle vurdering.” Og Inger Marie understreger, at der er mange beslutninger, der rent faktisk kan, og allerede bliver truffet af aktørerne i ”Vores Hvalsø”. F.eks. er der bevilliget en pulje penge til en række temagrupper, som grupperne kan råde over. Men i sidste ende er det alligevel politikerne, der bliver holdt ansvarlige.

” Strategier og politikker kan både være tværfaglige og innovative, men hvis de udvikles uden kobling til konkrete mennesker eller steder, får det ikke nogen egentlig betydning for borgerne.

OM INGER MARIE VYNNE

☐ Da Inger Marie Vynne trådte ind af døren i Lejre Kommune i sommeren 2013, kunne kommunen hilse en erfaren topleder velkommen. Men også en kommunal leder der er særlig drevet af, hvordan man får de politiske visioner og strategier til at leve, så de kommer borgerne til gavn i dagligdagen.

☐ Inger Marie Vynne er uddannet fra CBS og har gennemført en række store kommunale opgaver og projekter i sin tid som topleder – først i Græsted-Gilleleje Kommune og senere i Gribskov Kommune. Tidligere arbejdede hun som stabschef i Post Danmark og har undervejs i sit arbejdsforløb gennemført en række nationale og internationale uddannelsesforløb inden for ledelse.

7

”Dybest set handler det om en form for kontrakt mellem kommunen og lokalsamfundets interessenter - en forvent-ningsafstemning om, hvem der beslutter hvad. Det er dog vigtigt, at der fastholdes en manøvrefrihed for os i kommu-nen til at vurdere den konkrete situation”.

DET KRÆVER TID OG ENGAGEMENT FOR ALLE PARTERInger Marie er ikke i tvivl om, at potentialet i samskabende byudvikling er bedre resultater. Men en proces som ”Vores Hvalsø” stiller store krav til tid og ressourcer. ”Når vi arbejder

med samskabende byudvikling er det tids-og ressource-krævende for alle involverede. Jeg har stor respekt for bor-gerne og den tid og engagement, de vælger at bruge på

at udvikle Hvalsø, for mine medarbejdere, som er kommet på dybt og ukendt vand og for de politikere, der har villet og turde igangsætte et innovativt projekt, som de endnu ikke kender slutproduktet af.” Det har også krævet ekstraordi-nære ressourcer af Inger Marie selv. ”Som kommunaldirek-tør har jeg brugt meget mere tid på dette byudviklingspro-jekt end på mere traditionelle projekter, og jeg har talt med andre, end jeg normalt ville have talt med. Både fordi det har været for svært og for vigtigt til helt at kunne overlade til andre i organisationen. Og så er der stor forskel på selv at møde op og tale med borgerne frem for at tale med sine medarbejdere.”

Tilstedeværelsen i dialogen har givet hende en idé om, hvem det er, der deltager i disse processer, hvad der betyder noget for dem og hvilke resultater, de finder vigtige. ”Med ”Vores Hvalsø” er jeg kommet et spadestik dybere i forhold til at for-stå, hvad samskabelse egentlig handler om, og hvornår det er muligt og relevant at arbejde på denne her måde. For mig som kommunaldirektør har det tværgående samarbejde krævet en tyrkertro på, at det skaber bedre resultater”. I dag er der allerede tegn på resultater. F.eks. har Lejre Kommune rejst 3 millioner kr. i områdefornyelse. Flere deltager i byens udvikling - også andre end de faste frivillige. Projektkonto-ret har skabt et bedre samarbejdsklima og kommunikation mellem borgere og de kommunale medarbejdere. Og nye fællesskaber arbejder videre med lokale projekter, hvis ind-hold kun så småt er ved at se dagens lys.

3 råd fra Inger Marie

Definer et fælles formål

Definér hvad I er fælles om. Formålet skal være så vigtigt, at alle

involverede vil bruge tid på det.

Kommuniker og del viden

Projektets erfaringer skal ud i alle kroge i organisationen. F.eks gennem faste møder i koncernledelsesgruppen.

Skab beslutnings-kraft i processen

Vi må gøre op med den kommunale nulfejls-kultur

og kunne gribe momentum. Lange processer gør, at vi

mister folk, der hér og nu kan og vil bidrage i processen.

” Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan skabe motiverede borgere og medarbejdere, og hvordan man som leder kan facilitere begejstring.

8

” Velfærd er ikke noget, der kan skabes af én og bruges af en anden. Velfærd er noget, der bliver skabt i relationer.

Foto

: An

ne

Kat

rin

e H

orn

eman

n

9

” Musicon er et sted, hvor jeg har haft mulighed for indflydelse på omgivelserne, som jeg ikke har oplevet andre steder.

VISIONEN FOR MUSICON

Musicon skal være en bydel med et levende bymiljø, hvor det musiske i bred forstand er overordnet tema. Roskilde Kommune vil blande kulturelle erhverv, butikker, boliger, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skal skabe liv i bydelen det meste af døgnet.

Bydelen vil skabe værdi for hele byen og regionen i form af nye spydspidsvirksomheder, gode boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner. Musicon skal gøre Roskilde til et sjovere sted at bo. Musicon har ambitioner om at blive en national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer. Med en strategi, der udfordrer den traditionelle måde at udvikle byer på, har Roskilde en enestående mulighed for at blive et kulturelt hot-spot i Danmark.

OM MUSICON

☐ I 2008 slog Roskilde Kommune dørene op til et nyt kommunalt sekretariat i den gamle administrationsbygning midt på kommunens nyerhvervede grund - en tidligere betonfabrik på ca. 250.000 m2 med tomme fabrikshaller og bygninger. Drømmen var at skabe en kreativ bydel i tæt samarbejde med folk fra kultur- og erhvervslivet samt ejendomsudviklere.

☐ I dag – otte år efter - er der ca. 60 daglige aktører på Musicon herunder virksomheder, et danseteater, kunstnerværksteder, skaterhal, ungdomsboliger og øvelokaler. Bydelen huser ca. 30 erhvervsvirksomheder fordelt på 4 kontorfællesskaber. Omkring 1.100 mennesker har sin daglige gang på stedet og flere, når der er arrangementer. Dertil kommer de 200 unge, som er flyttet ind i ungdomsboligerne. Sidste år var der ca. 190 arrangementer som f.eks. koncerter, danseforestillinger, fredagscaféer, børneteater, debatarrangementer, danseundervisning, kunstudstillinger, skateopvisning, gadefest, loppemarkeder m.m. Bydelen vokser hele tiden. Sidste år åbnede den socioøkonomiske virksomhed Café Freunde, Containerstriben - hvor du kan bygge din eget unikke containerkontor - og i foråret var det Danmarks Rockmuseum’s - Ragnarock - tur til at åbne dørene for publikum. Roskilde Festival Højskole forventes at stå færdig i 2017.

10

”Jeg føler, jeg er kommet i himlen”. Det er Kirstens ord, da vi, fra kontor-containerens øverste dæk, betragter Kirstens udsigt; ”eller i hvert fald tættere på himlen, som jeg er vildt fascineret af – helt magisk.” Og det må man give hende. Heroppe er der et frit vue udover Musicons trafikale hoved-åre Rabalderstræde, Rabalderparken, containerne med musik-øvelokaler og kontorfællesskabet Kantinen. Går man ud på den ene af terrasserne, er der også udsyn til Dan-marks Rockmuseum, byrummet Pixelpark, Musicon-sekre-tariatet og Makerspace.

KÆRLIGHED VED FØRSTE BLIKDet var et croquis–kursus, der i sin tid åbnede dørene til Musicon. Mødet med de grå rustikke haller og kunstnerværkstedet på den gamle betonfabrik tændte

øjeblikkelig Kirstens kreativitet: ”Min første tanke var: Jamen, jeg kan jo gøre, hvad som helst her. Jeg elskede tanken om de kæmpestore haller, som man kunne komme hvad som helst ind i - det var nok lidt kærlighed ved første blik.” Fællesskabet og det spirende miljø kaldte på drømme, og alvoren omkring dét at have egen virksomhed blev tændt.

FRA FLYVERPLADS TIL SELVBYGGER”Jeg fik kendskab til Musicons kontorfællesskab Kantinen, hvor jeg til en start fik en ’flyverplads’. Senere flyttede jeg til eget kontor i sekretariatsbygningen, hvor jeg fik mulighed for at ansætte freelancere.” Sidenhen greb Kirsten og hen-des mand Thomas muligheden for at blive selvbyggere i Musicons containerstribe. At kunne kombinere den tradi-tionelle tømrervirksomhed med Kirstens kommunikations-bureau i en og samme bygning, og samtidig blive en del af et større fællesskab, var en unik mulighed. ”Vores fælles drøm her på Musicon var at skabe en superfed arbejds-plads med plads til både ambitioner og fester, med en fantastisk placering og som del af et kreativt fællesskab. Vi ville op at svæve og byggede derfor i højden.” Og planerne med Musicon og virksomheden slutter ikke her. I Kirstens containerkontor er der plads til tre ansatte og på nabo-

” Her er ingen konkrete forpligtelser, men mulighed for medindflydelse gennem det, du har lyst til at bidrage med.

JEG FØLER, JEG ER KOMMET I HIMLEN”Bonderøven der levede et Københavnerliv” har fundet sit sted. Et sted der på samme tid både rummer og udfordrer kontrasterne i livet, yder omsorg i hverdagen og som giver plads til at udfolde skabertrangen og ikke mindst vækstpotentialet for virksomheden.

11

grunden mulighed for at starte andre forretningsområder op med afsæt i kernevirksomheden. ”Det er netop det, man kan her på Musicon.”

MEDINDFLYDELSE ER IKKE NOGET MAN HAR – DET ER NOGET, MAN TAGERAt flytte ind på Musicon er også at melde sig ind i et fælles-skab, hvor det fælles projekt er at skabe en kreativ og kul-turel bydel. Kirsten sammenligner Musicon med en kreativ platform, som hun kender det fra sit arbejdsliv. En platform uden faste rammer for, hvor det kreative arbejde ender. ”Her har alle mulighed for medindflydelse og for at bidrage til det fælles projekt. Det karakteriske ved Musicon er, at her er ingen konkrete forpligtelser men mulighed for medindfly-delse gennem det, du har lyst til at bidrage med” De frie ram-mer kan dog blive en udfordring, hvis nogen ikke bidrager. ”Det er vigtigt, at bydelen fortsat rummer initiativer, som kan understøtte medejerskab, så man hele tiden bliver inviteret indenfor i fællesskabet”, mener Kirsten.

FÆLLESSKABER SKABES GENNEM KENDSKAB OG DIALOGDe sociale kvaliteter er én af de styrker, som Kirsten værd-sætter allermest på Musicon. ”Jeg har opnået 100 % at blive en del af et fællesskab og oplever en kollegial følelse og en forbindelse mellem de mennesker, jeg omgiver mig med. Vi

drager omsorg og har et fælles ansvar for hinanden.” For Kir-sten er der ingen tvivl om at dette samt medejerskabet til det fælles projekt med at udvikle bydelen, bliver vakt gennem dialog og kendskab til hinanden. ”For at fællesskabet virker, er det bydende nødvendigt at vide, hvem hinanden er, og hvad vi hver især kan bidrage med.” Opskriften er kommu-nikation og faste rammer for dialog. Musicons aktørmøder (morgenmøder) samt den fælles daglige frokost i sekretaria-tets køkken er helt konkrete eksempler. ”Frokosten er Musi-cons sociale hjerte. Dét at kunne sidde en halv time og spise sammen, dele udfordringer, sparre med hinanden og tale om stort og småt, er guld værd.”

FÆLLESSKABET KAN SES PÅ BUNDLINJEN

Kirsten er ikke et sekund i tvivl om, at det at være erhvervs-aktør på Musicon gavner bundlinien i hendes virksomhed. For dialogen og synergien blandt aktørerne i bydelen ska-ber en konkret merværdi i virksomhedernes projekter og ydelser. ”På aktørmøderne får jeg og de andre virksomheds-ejere og kulturaktører mulighed for at møde hinanden, og får derved kendskab til hinandens forretningsområder og kompetencer, hvilket fører til konkrete samarbejder. ”

For Kirsten har indsigt og videndeling fra møderne givet konkret afkast i forhold til opgaver i virksomheden.

KIRSTEN DUEDAL VESTERLUND, ERHVERVSDRIVENDE PÅ MUSICON

☐ Det var en billedkunstlærer, der reddede Kirstens fremtid. Kirsten skulle male. En kreativ direktør i fredagsstemning blev senere vejen ind til en hård branche, og med ordene ”Man skal sgu kunne klare mosten” blev Kirstens arbejdsliv i reklamebranchen kickstartet. Et eventyr hun har elsket, men hvor høje ambitioner og stort arbejdspres gjorde, at hun for 10 år siden valgte at blive selvstændig og herre over egen tid. Først i København og siden hen i sit hjem. I dag driver Kirsten sit kommunikationsbureau Duedal og Ko på Musicon i Roskilde. Et sted hun ikke vil være foruden.

12

Samtidig er kendskabet til hinandens virkelighed også dét, der motiverer Kirsten til at byde ind i fælleskabet og bidrage med initiativer til at udvikle Musicon.

MIG OG KOMMUNENMusicon blev i sin tid skabt ud fra en vision om at blive en levende kulturel bydel. Den tidligere betonfabrik skulle, med tilstedeværelsen af et kommunalt udviklingssekretariat på grunden, omdannes til et fyrtårnsprojekt for Roskilde sam-men med de aktører, der havde lyst til at være med. Otte

år efter står sekretariatet som ’et anker ’ i bydelens udvik-ling. Med erhvervsbrillerne på ser Kirsten det som en stor fordel: ”Det kommunale sekretariat har en kæmpe beretti-gelse i dets tilstedeværelse i bydelen ved at støtte aktørerne, hjælpe med at formidle puljeordninger, etablere kontakt til nøglepersoner i kommunen, udarbejde kommunikation og lave arrangementer og workshops herude.” Kommunen er i Kirstens øjne en stor del af fællesskabet, og der er skabt et ”vi” blandt ”dem” og ”os”. Men ind imellem mærkes også åbenlyse kulturforskelle mellem de kommunale arbejds-gange og erhvervsaktørernes mindset. F.eks er sekretaria-

Midt i himlen”Jeg føler, jeg er blevet placeret midt i himlen med mit containerkontor. Her kan jeg udvikle min virksomhed, være kreativ og holde øje med ALT, hvad der sker, samle information og få overblik. ”

Omsorg og det fælles måltid ”Måltidet og køkkenpersonalet Mette og Randi er Musicons hjerte. Det er om maden, vi samles og er kollegaer. Men Mette og Randi laver ikke bare mad. De kender os og passer på os, - en rolle som de selv har taget. Det, at nogen yder omsorg uden at skulle det, er unikt.”

Plads til kontraster”Jeg er selv en bonderøv, der levede et Københavnerliv, og jeg elsker kontrasterne i livet. Dem er der plads til her, og jeg ser dem overalt. F.eks det rustikke (tidligere produktionshal) lige ved siden af det polerede (Danmarks Rockmuseum).”

Fotos: Kirstens mobilfotos

13

tet, i højere grad end aktørerne, fokuseret på helheden og processen for bydelens udvikling. ”Jeg tror, det er vigtigt, at alle parter hele tiden arbejder med forståelsen af hinandens forskelligheder. Jeg ser også et potentiale for, at vi som virk-somheder i højere grad kan bringe vores kompetencer i spil i forhold til det kommunale sekretariat.”

LEDELSE, KOMMUNIKATION OG RETNING I løbet af samtalen drager Kirsten flere gange paralleller mel-lem dét at være aktør på Musicon og dét at være medar-bejder i en stor virksomhed. Selvom sekretariatet opfattes som en ligeværdig dialogpartner i hverdagen, er det allige-vel sekretariatet der, i Kirstens øjne, fungerer som den dag-lige ledelse. ”Det er vigtigt, at ledelsen sætter den strategiske retning, projektstyrer og sikrer kommunikationen til de for-skellige parter, så alle ved, hvor vi er på vej hen og kan se vores arbejde i relation til strategien. Hvis ikke vi, som ’med-arbejdere i butikken Musicon’, får information, bliver vi hand-lingslammede i vores rolle som ambassadører for byde-len. Jo mere jeg ved, jo bedre agerer jeg”, fortæller Kirsten.

I en periode afholdte sekretariatet ikke de faste aktørmøder, og Kirsten mærkede tydeligt fraværet af indsigt og kommu-nikation. ”Når jeg i en periode ikke ved, hvad der sker, kan jeg ikke bringe mig selv i spil.” Samtidig har fraværet af aktørmø-der også givet hende stof til eftertanke i forhold til dét at tage sig indflydelse. For er det nødvendigvis sekretariatet, der skal invitere til dialog og møder, eller kunne hun og andre aktører ikke også gøre det?

SOM ET SPEJLVi har bedt Kirsten medbringe tre fotos af noget sær-ligt betydningsfuldt for hende på Musicon (fotos side 13). ”Det var helt nostalgisk at finde tre ting. Jeg er sådan en, der husker i forhold til stemningerne og følelser.” Da Kir-sten sætter ord på, hvad hendes fotos fortæller om Musi-cons egenskaber, bliver det tydeligt for hende, at det er de samme ord, som karakteriserer Kirsten selv som menneske. Måske er det et udtryk for, at Kirsten har fundet et sted, hvor hun i den grad har mulighed for at bringe netop disse vær-dier og egenskaber i spil?

3 råd fra Kirsten

Styrk kommunikationen

blandt jer

Jo flere I bliver, jo større er behovet for videndeling og

kommunikation. Afklar hvem der er ansvarlig for kommunikationen.

Fysisk som digitalt.

Dyrk empatien

Et fælles projekt kræver en personlig interesse for andre mennesker, en empati og en

lyst til at skabe sammen

Skab faste rammer for dialog

Tal sammen og skab faste rammer for dialogen. Det er hér

kendskabet til hinanden ,og fællesskabet for alvor opstår.

” Sekretariatet er et direkte talerør til beslutningstagerne for os erhvervsdrivende og aktører.

14

” Det fælles medejerskab til Musicon bliver skabt gennem dialogen med hinanden.

15

OM COLD HAWAII

☐ Cold Hawaii er en betegnelse for en kyststrækning i Thy, der indeholder 29 registrerede surfspots fra Agger i syd til Hanstholm i nord. Området har nogle helt særlige vindforhold, som danner store bølger, der minder om Hawaii – det er bare koldere. Deraf navnet Cold Hawaii.

☐ Surferne opdagede området omkring Klitmøller i 1980’erne og er siden valfartet hertil.

☐ Klitmøller går for at være ”hovedstaden” i Cold Hawaii, og der er opstået en lille surferkoloni, som har givet nyt liv til byen. Siden 2010 har byen haft en befolkningstilvækst på 7%, og der står i dag ca. 50 personer på venteliste til en lejebolig i byen. Der er en stor gennemstrømning af folk fra resten af Danmark og andre steder i verden i den lille by - ikke kun surfere men også ”almindelige” mennesker, der kommer på besøg eller for at bosætte sig, fordi de er tiltrukket af stedet og energien i området.

☐ Der afholdes hvert år flere stævner, og siden 2010 har Klitmøller været vært for Cold Hawaii PWA World Cup - en international surfkonkurrence hvor 32 af verdens bedste mandlige bølge-windsurfere kæmper om titlen som verdensmester. Konkurrencen arrangeres hvert år af den erhvervsdrivende forening ’Friends of Cold Hawaii’ i samarbejde med bl.a. Klitmøller Lystfiskerforening og Surfklubben NASA. I 2013 fik Cold Hawaii PWA World Cup HKH Kronprins Frederik som protektor.

16

VI PRØVER LYKKEN PÅ KANTENEn sen aften i 2005 på vej hjem fra en surftur ved Hanstholm, tager Rasmus Johnsen en livsændrende beslutning. Han og et par venner sidder i bilen med radioen tændt og hører den daværende vicekommunaldirektør i Hanstholm Kommune udtale, at en flok tilfældige surfere ikke skal komme og ødelægge erhvervsudviklingen på Hanstholm Havn. ”Det satte noget i gang i mig. Vi var ikke en flok tilfældige windsurfere - det var vigtigt det her.”

”Det smukke ved historien om Cold Hawaii er, at der faktisk ikke er nogen, der ved, hvem der har sagt Cold Hawaii første gang”, fortæller Rasmus ved køkkenbordet. Vi møder Ras-mus i Cowork Klitmøller, som huser forskellige mindre kom-munikationsvirksomheder på hovedgaden i hjertet af Klit-møller. Det er netop hér, i den lille fiskerby ved Vesterhavet, at to tyske brødre og windsurfere i slutningen af 70’erne opda-gede stedets kæmpe potentiale for windsurfing. I 80’erne begyndte windsurfere fra hele verden at besøge byen. Det rygtedes hurtigt i Nordtyskland og kort efter begyndte windsurfereliten at indtage Klitmøllers bølger. ”Fra det ene år til det andet væltede det ind med windsurfere. Nogen gange var surferne her i uge - eller månedsvis. Man parkerede og camperede bare, riggede til i haver og indkørsler og sov på gader og stræder. Klitmøller blev en slags Christiania for windsurfere”, fortæller Rasmus.

EN KONFLIKT MELLEM SURFERE OG LOKALBEFOLKNING På daværende tidspunkt var der ingen, der kunne se poten-tialet i de mange windsurfere. Tværtimod gjorde kommunen og byen alt, hvad de kunne for at jage surferne væk med vejspærringer og betalingsanlæg. ”På den ene side var der

surferne, der fyldte for meget og bidrog med for lidt, og på den anden side var der en lokalbefolkning, der var dødtræt af dem. Der var skabt en fastlåst situation”, fortæller Rasmus.I 2004 fik Rasmus sammen med en flok surfere nys om, at Hanstholm Havn havde planer om en havneudvidelse, som ville ødelægge tre vigtige surfspots langs med Hanstholm havn også kaldet ”Middles”. Her blev ilden i Rasmus tændt, og en ny æra, for såvel Rasmus som surfere og lokalsam-fund, blev kickstartet. ”Jeg var lige blevet færdiguddannet med en bachelor i idræt og hovedfag i filosofi fra Syddansk Universitet. Jeg havde søgt over 100 jobs og havde ikke været til én jobsamtale, så jeg var ret desperat og frustreret”. Men i den fastlåste konflikt i Thy, så Rasmus en mulighed for at bruge sig selv og sine kommunikationsevner til at få de forskellige parter til at samarbejde i stedet for at slås.

EN BÅDE-OG LØSNING ”Der var Hanstholm Havn med fokus på erhvervsudviklin-gen, man havde et politisk hold, lokale borgere, og så var der en stor græsrodsbevægelse af surfere. Jeg var fascineret og optaget af, hvordan vi kunne finde en fælles vej”, forklarer Rasmus.

17

Rasmus foreslog surferne at organisere en fælles stemme og sammen med en flok frivillige surfere etablerede han for-eningen ”Save Middles”, hvis formål var at bevare de tre surf-spots ved Hanstholm Havn. ”En traditionel protestgruppe ville nok have forsøgt at forhindre havneudviklingen, men man skulle jo være idiot, hvis man ikke kunne se, at havnens mange arbejdspladser var vigtige for byen. Derfor ønskede vi at finde en både-og-løsning – altså én, hvor vi både kunne sikre en optimal erhvervsudvikling på Hanstholm Havn og bevare ét af Europas bedste surfspots”.

KNOFEDT, VILJE OG VEDHOLDENHED På kort tid fik Rasmus gennem en crowdfunding-kampagne rejst 130.000 kr. til en undersøgelse af alternative placerings-muligheder for en havneudvidelse i Hanstholm hos et råd-givningsfirma. Undersøgelsen viste, at det var muligt at lave

en både-og løsning, hvor alle interessenters ønsker kunne tilgodeses. Det blev anslaget til, at Rasmus en eftermiddag sammen med Hanstholms daværende borgmester, Ejner

Frøkjær, og formanden for den lokale surfklub, Stian Eide, på borgmesterens kontor besluttede sig for at arbejde for at få lavet en masterplan for Cold Hawaii. Med en bevilling fra områdets tre kommuner og sponsorater fra lokale virksom-heder fik Rasmus otte måneder til at udarbejde masterpla-nen. Og der blev arbejdet 60-80 timer om ugen. ”Jeg skulle jo vise viceborgmesteren og alle de andre, at vi ikke bare var en flok tilfældige surfere”, siger Rasmus og griner.

Udvidelsen af Hanstholm Havn blev af flere årsager ikke til noget. Siden har Hanstholm Havn lavet en ny plan, hvor arealerne, som surferne pegede på som et bedre alternativ, indgår. Det betyder, at de væsentligste surfspots går nogen-lunde fri, hvis Hanstholm Havn får held med de nye udvi-delsesplaner. “Modsat en stor del af det øvrige Cold Hawaii eksisterer der stadig ikke en god plan for, hvordan surfspot-tene ved Hanstholm Havn skal udvikle sig i nogenlunde harmoni med de planer, havnen har”, siger Rasmus, og ser lidt bekymret ud.

FÆLLESSKABET TILTRÆKKER NYE AKTØRERI dag er Cold Hawaii et sted med 29 surfspots langs kysten. Et verdenskendt brand som områdets forskellige aktører kan udnytte og relatere deres projekter og produkter til. Det gælder både Klitmøllers surf-butikker og surf-skoler, som-merhusudlejere, købmand og senest har en pensioneret brygmester lanceret en Cold Hawaii øl fra Thisted Bryghus,

RASMUS JOHNSEN, ILDSJÆL BAG COLD HAWAII, BOSIDDENDE I KLITMØLLER

☐ Rasmus har windsurfet siden 1993 og flyttede i 2006 med familien til Klitmøller. Missionen var at redde et surfspot ved at skabe sig et job og dermed få mulighed for at udvikle potentialet for surfing i Thy. Sammen med Hanstholms daværende borgmester, Ejnar Frøkjær, og en hård kerne af frivillige påbegyndte Rasmus arbejdet med at udarbejde en masterplan for surf-området i Thy. I dag er kyststrækningen omkring Klitmøller internationalt kendt som Cold Hawaii, og den lille kystby har for sjette gang lagt rammer til Cold Hawaii PWA World Cuppen i windsurfing. I 2010 blev Rasmus kåret som ”Årets Thybo”, og i dag arbejder Rasmus som selvstændig altmuligmand, iværksætter og innovatør inden for kommunikation. Basen er Cowork Klitmøller, som han driver og er i færd med at udvikle - for det meste meget tidligt om morgenen eller om natten.

” Surf er en kamp om plads. Første mand på bølgen har retten til bølgen.

18

der solgte 65.000 øl lokalt forrige år. Men forbavsende få har formået at udvikle initiativer eller forretningskoncepter, der kobler sig på Cold Hawaii brand’et, mener Rasmus.Nogle af dem, der får glæde af Cold Hawaii’s bølger, støder vi ind i sidst på aftenen, da vi tjekker ind på byens gamle badehotel. I spisesalen modtager en flok unge mennesker undervisning. De er alle elever på den lokale HF-uddan-nelse. Uddannelsen blev skabt for nogle år siden på initiativ fra VUC i Thisted i samarbejde med Rasmus og er tilrettelagt ud fra surferlivets krav til omstillingsparathed og fleksibilitet. Her bor eleverne på det gamle badehotel med Vesterhavet

i baghaven, så der er mulighed for at rykke ned til stranden, når bølgerne er til det. Et lille lokalt fællesskab midt i lokal-samfundet. Og badehotellets ejer er glad. For når skoleferien starter rykker de unge ud og turisterne ind, og det giver lys og liv på hotellet hele året rundt.

COLD HAWAII-KLØFTENHvis der er noget, der til tider bekymrer Rasmus, er det dét, han kalder Cold Hawaii-kløften. “Thyboerne er, har jeg ind-tryk af, efterhånden stolte af Cold Hawaii, men mange føler sig stadig ikke som en del af det. Undertiden får jeg indtryk af, at der en mental kløft mellem det, vi foretager os herude og resten af området. Jeg kalder det Cold Hawaii-kløften,” siger Rasmus. For Rasmus handler det om at bygge bro mellem Cold Hawaii og resten af Thy: “Vi skal være meget bedre til at give alle de Thyboer, der har lyst til at være en

” Vi ønskede at finde en både- og løsning… Man skulle jo være idiot, hvis man ikke kunne se, at havnens mange arbejdspladser i Hanstholm var vigtige for byen.

Succes med …

Rasmus havde, som en del af masterplanen, bidt sig fast i ideen om at få en stor event til området,

og i 2010 lykkedes det at afvikle Cold Hawaii PWA World Cup for første gang i Klitmøller. ”Hårdt arbejde og en række af tilfældigheder gjorde, at vi kom rigtig godt fra start. For eksempel havde

vi hård vind fra den rigtige retning seks ud af syv mulige sejldage, da vi afviklede begivenheden første gang. Det sker meget, meget sjældent.

Succesen med World Cuppen i 2010 inspirerede os alle inklusive sponsorer til at fortsætte. I 2015

var begivenheden tilbage for sjette gang.”

19

20

Samarbejdet med lystfiskerne er en af de succeser, Rasmus er særlig stolt af. I 1992 lavede Søren Ryge et program fra Klitmøller, der hed Surfernes Jyske Hawaii. Her udtaler formanden for lystfiskerforeningen Jørgen Baatz, at enten må surferne eller fiskerne væk - begge parter kan ikke være der. I 2012 trykker Robert Sand, projektleder hos PWA World Cup, hånd med selvsamme formand, hvilket bliver starten på et rigtig godt samarbejde med lystfiskerne. I dag har fiskerne ansvar for al trafikregulering og parkering under World Cuppen, og under sidste års konkurrence blev der afholdt tre koncerter i fiskernes opmagasineringshus på havnen.

del af Cold Hawaii mulighed for at blive det. Vi skal gøre det nemmere. Til gengæld skal Thyboerne se at komme ind i kampen, hvis de har lyst til at være en del af den.”

”Kommunen er jo et flerhovedet væsen” siger Rasmus gri-nende, da vi spørger til samarbejdet og fællesskabet. ”Vi har langt hen ad vejen haft et rigtig godt samarbejde. Men Cold Hawaii fylder meget, og jeg kan godt forestille mig, at man fra politisk side til tider kan føle sig koblet af. Igen - vi skal være bedre til at sørge for, at der ikke er grund til at føle sig koblet af ”, konstaterer Rasmus.

MR. COLD HAWAII I en tid, med et velfærdssyn hvor ildsjæle og frivillige er det nye sort, er vi nysgerrige på at finde frem til, hvem det er, der tændte ilden, og hvem der holder den tændt i Cold Hawaii.

I dag kan mange identificere sig med Cold Hawaii, men i virkeligheden kan udviklingen af Cold Hawaii koges ned til et meget få antal personer. Mange har gennem årene troet, at Rasmus var ”Mr. Cold Hawaii”. Det har imidlertid fra star-ten været vigtigt for Rasmus at få flere til at tage ejerskab, hvilket også er lykkes bl.a. i forbindelse med World Cuppen i windsurfing. Rasmus tænker lidt, inden han siger ”jeg tror, at det er et gen, man enten har eller ikke har. For mit eget vedkommende må jeg bare erkende, at går jeg i gang med noget, gør jeg det i døgndrift. Når det ikke er Cold Hawaii, er det noget andet, jeg kaster mig over. Det er sådan, det er, og det bliver formentlig aldrig anderledes.”

ET FÆLLESSKAB BASERET PÅ TRANSLOKALE RELATIONERCold Hawaii udvikler sig stadig. Både som sted, projekt og fællesskab. For tiden arbejder Rasmus på et nyt initiativ, der matcher fastboende i Klitmøller med tilbagevendende

” Klitmøller er …. et sted hvor man kan prøve lykken på kanten

21

3 råd fra Rasmus

Fokuser på en både-og løsning

Hvis man tror, ens projekt er det vigtigste, så har man et problem. Når man brænder for noget, er

det vigtigt at kunne hæve sig over sig eget projekt og være villig til at hugge en hæl og klippe en tå. Det kræver sindssyg meget disciplin at

se perspektiver fra begge sider.

Hold fast i din integritet og

troværdighed

Stå ved dét, du kan og dyrk det. Erkend samtidig din egen

begrænsning og søg samarbejds-partnere, så I i fællesskab kan blive

stærkere.

Find et godt navn

Det er p… svært at finde det gode navn. Men hvad Cold Hawaii ikke har gjort af godt for Cold Hawaii –

det er jo fuldstændig sindssygt.

besøgende f.eks. surfere. Fælles for både de fastboende og besøgende er, at de har en relation og en interesse i Klit-møller som sted. Rasmus’ projekt udvider på mange måder perspektivet på det at være og blive en del af et lokalt fælles-skab. Han kalder projektet for ”Matchmakingzone Klitmøller” og forklarer: ”For at udvikle et lokalsamfund er det ikke rele-vant, om man bor her hele året. Det afgørende er, at man har lyst til at bidrage til fællesskabet og lokalområdet, mens man er her. Det kræver en infrastruktur, der gør det muligt for fastboende og besøgende at lave ting sammen, arbejde sammen og bruge hinandens netværk. Den infrastruktur er vi ved at skabe. ”

PRØV LYKKEN PÅ KANTENI Klitmøller er der i dag en gennemstrømning af folk primært fra storbyer rundt om i verden. En del er surfere - andre er ikke. Alle kommer hertil, fordi de tiltrækkes af stedet og ser muligheder for et andet liv, end det storbyen kan tilbyde. Her kan man blive en del af noget større. Eliten fylder meget lidt i

Thy. “Man kan vitterligt ringe direkte til alle. Det gør det muligt at være med til at gøre en forskel, hvis det er det, man vil”, siger Rasmus. ”Fremtiden for Klitmøller er at udvikle og pleje den mangfoldighed, der – på trods af kun 850 indbyggere – findes i byen. Åbenhed, nærhed, omsorgsfuldhed, enkelt-hed og stolthed – skal fortsat gøre det til stedet, man vælger, hvis man vil prøve lykken på kanten af kongeriget”, slutter Rasmus.

” Nogen synes Cold Hawaii er en god ide, mens andre nok mener, at vi fyrer den lige lovligt meget af herude.

22

23

vi knækker nakken

på de jyske landeveje

slår tiden ihjel

huer, bølger, vind

der er koldt på Hawaii

snapsen varmer os

det smukke Isbjerg

stjerneskud på Hanstholm Havn

liv og leg på sti

vi er her alle

prøver lykken på kanten

bølger danner os

En opdagelsesrejse i Danmarks fællesskaber