Portræt af Kaare R. Skou page 1
Portræt af Kaare R. Skou page 2

Portræt af Kaare R. Skou

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Til Lixen engang

Text of Portræt af Kaare R. Skou

  • 10 | oktober 2010 | LIXEN PORTRT

    JOURNALISTMINISTER. Der er 43 kilometer mellem Christiansborg og Lejre. Kun 43 kilome-ter, men det er alligevel som at g fra n verden til en anden. Fra en verden, hvor nogle af rigets vigtigste beslutninger bliver truffet, hvor mi-nisterbilerne gr sig til i hinandens sidespejle, og hvor skjorterne oftest er knappet helt op i halsen. Til en anden, hvor de store beslutninger handler om, hvem der skal g ud med skraldet, hvor den grnne Mazda holder ensomt inde i garagen, og hvor det er tilladt at lade skjorten st en knap eller to ben og supplere med en varm fleecetrje. Arbejdspladsen og parcel-huset. Lige s kontrastfyldt som forskellen p politik og naturvidenskab. Den mangerige Christiansborg-journalist og tidligere politiske redaktr p TV 2 var nemlig godt i gang med at uddanne sig til naturvidenskabelig formidler, inden Journalisthjskolen blste biologien langt vk og efterlod en uslukkelig politisk ild, der efter nsten 30 r p Christiansborg sta-dig brnder. 62-rige Kaare R. Skou tager sin landskendte pibe, fylder den med tobak og spe-kulerer over, hvad der mon fik ham til at skifte flora og fauna ud med Lkke og Langballe.

    Mangfoldighedens sutskoJeg kan godt lide, at det kun er nogle ganske sm forskelle i nogle kemiske stoffers sammen-stning, som gr forskellen p, om du er flue eller menneske. Mangfoldigheden i naturen. Det er fascinerende. Men ellers er politik og naturvidenskab to vidt forskellige strrelser.

    Bortset fra at jeg stadigvk opfatter politik-erne og Christiansborg som sdan et akvarium, jeg sidder og studerer nogle mrkelige fisk i, fortller han.Selvom forskellen p Christiansborg og Lejre er strre end afstanden mellem dem, og Kaare R. Skou bliver ndt til at knappe helt op, nr han trder inden for i Folketinget, lader han dog ikke sine kinesiske maosko fra Irma st derhjemme.Jeg skal have det behageligt. Jeg aner ikke, hvor mange par jeg har slidt op. Jeg gider ikke have ondt i fdderne, nr jeg er p arbejde. Hvis det stod til mig, havde jeg ogs striktrje p i stedet for jakkest og slips. Men TV 2 har en dresscode, s nr jeg skal p skrmen og det skal jeg altid vre klar til skal jeg have jakkest p. Der var da engang, hvor jeg mtte ned og kbe mig en jakke et sted.ObservatrenP trods af den enorme politiske interesse har Kaare R. Skou aldrig vret politisk aktiv. Hvor han stter krydset p valgdagen for det gr han holder han for sig selv. Det er dog ogs mere det politiske indhold og spillet mellem politikerne, der fanger hans interesse.Jeg har altid fulgt med som observatr, selv-om det ikke rigtigt var tilladt derhjemme som barn. Jeg har aldrig drmt om at blive politiker, det er mere politik som sdan, der interesserer mig. Bde det politiske indhold, men ogs det politiske spil, siger han.Men modsat det politiske standpunkt er han helt med p at give sin vurdering af, hvad der kunne vre bedre i det danske og europiske demokrati.Jeg har altid synes, at jo mere mangfoldigt forskellige interesser kommer til udtryk, desto bedre fungerer demokratiet i virkeligheden. En sprregrnse, som vi har p to procent, er med til at reducere mangfoldigheden i dansk politik. Jeg mener, at Kristendemokraterne med fuld ret burde sidde i Folketinget. Hvis du har 1/175 af stemmerne, s har du et mandat. Punktum. Reglerne om sprregrnsen er en mugplet p vores demokrati.Finanserne har magtenMens Kristendemokraterne ikke kan samle stemmer nok til at sidde i Folketinget, er situ-ationen en ganske anden for finansministeren. Iflge Kaare R. Skou er den post faktisk s vsentlig, at vlgerne og i vrigt ogs jour-nalisterne burde interessere sig langt mere for, hvem der styrer husholdningsbudgettet, end hvem der holder nytrstalen. Og det er ikke Claus Hjort Frederiksens skyld, men en

    udvikling, der for alvor blev boostet i de r, Mogens Lykketoft forhandlede finansloven p plads, og som siden bare har krt der ud af. Jeg er lige ved at komme s langt, s jeg siger, at den magt, der efterhnden er samlet omkring Finansministeriet og finansministeren, er s stor, at det udgr et demokratisk problem. For eksempel er statsministeren ude at love, at vi skal have verdens bedste folkeskole. No money. Der m afskediges lrere. Finansministeren er pisseligeglad, siger han, samtidig med at han viser et nul med pegefingeren og tommeltot-ten.Jeg ser frem til, at vi p et tidspunkt fr en svag finansminister. Ikke for rigets skyld, men for det demokratiske systems skyld. Finans-ministeren er blevet for strk. De her fantas-tisk strke ministre er i stand til indirekte at jorde selv statsministeren.En anden, der mske ikke med lethed, men med en god portion vigtige mandater i ryggen, ogs indirekte er i stand til at jorde Lars Lkke Rasmussen, er Dansk Folkepartis gruppefor-mand, Kristian Thulesen Dahl. Lars Lkke er statsminister af navn, men Kristian Thulesen Dahl er det af gavn. Han er vel nok den dygtigste parlamentariker, der findes i Folketinget i dag. Han kan sit stof, og han ved, hvor han vil hen. Han er en dygtig forhandler, og s er han et behageligt menneske.Det er nu og herMedierne er blevet flere. Men det glder ogs spindoktorerne, og det har gjort noget ved politikernes mde at kommunikere p. Det har stillet nye krav til den politiske journalistik.Den politiske kultur har ndret sig. Den politiske journalistik har stort set bare fulgt med udviklingen, den har ikke drevet den. I dag er de store partier groft sagt skideligeglade med, hvad det menige medlem mener. De byg-ger deres politik p meningsmlinger, fokus-grupper, strategitnkning og markedsfring i langt hjere grad, end da jeg startede p Chris-tiansborg.Igen sporer Kaare R. Skou sig ind p den mangfoldighed i politikken, som han i den grad savner. Derfor skal politikernes sprog ogs oversttes til almindelig dansk, s seerne kan flge med.Du kan ikke forlange, at Hr. Hansen i Ring-kbing er inde i den mde, politikerne krer det politiske spil p, siger han.Tilbage i 1970erne lnge inden Henrik Qvortrup, Michael Kristiansen, Michael Ulve-man og andre spindoktorer blev opfundet var Kaare R. Skou selv pressemedarbejder i det davrende Boligministerium og mener godt, at

    man kan skifte mellem at vre spindoktor og journalist.Ja, sagtens. Der m vi sige, at vores fag er et hndvrk. Den ene dag kan du kommunikere et bestemt politisk budskab og den anden dag referere det over for befolkningen.Nr det kommer til medlemskab af et parti, er historien en anden. Her skal man iflge Kaare R. Skou skille tingene ad.Man gr for langt, hvis man som politisk journalist er medlem af et politisk parti. Fordi du i hvert fald gennem dit kontingent er med til at finansiere et bestemt politisk parti. Og et eller andet sted har du en indflydelse p kandidater og politisk linje. Det er at spille p to heste.Intet nyt fra FolketingssalenDer er ikke fejet noget ind under gulvtppet, siger statsminister Poul Schlter i Folketings-salen en forrsdag i april 1989. Tamil-sagen kogt ned i t citat, og som efter fire rtier p Christiansborg er Kaare R. Skous strste og mest dramatiske jeblik, fordi den efterflg-ende har fet s stor betydning for den mde, centraladministrationen og embedsmndene arbejder p i dag. Men det var dengang, for i dag sker der reelt ingenting i Folketingssalen. I hvert fald ikke af nogen politisk betydning.Den politiske debat i Folketingssalen er ble-vet mere ligegyldig. Det er ikke hr, det sker. Dt, der foregr i Folketingssalen i dag, det er for historieskrivningens skyld. Det er for, at man om ti r kan se, hvilken holdning et parti havde til et givent emne.Det er, som om Kaare R. Skou lige har frem-lagt sin nyeste forskning. Der er ikke rigtigt no-get at diskutere. Det er facts. Han kigger ned i piben igen. Der er nok tobak i. Og s er det, som om han bliver inspireret af noget helt andet, der ogs er p retrte i Folketingssalen. Det er ikke bare, fordi jeg er ved at vre en gammel mand, men Folketinget mangler i dag store talere. Dem, som kunne gribe en Folke-tingssal, fortller Kaare R. Skou.

    Han hver sin hjre arm, vender hndfladen opad og lader fingerspidserne pege i vejret.Svend Auken kunne. Men i dag m jeg nok sige, at Folketingets bedste taler er Jesper Langballe, som virkelig kan gribe en Folket-ingssal, nr han glemmer, han er prst. Ellers er der fandeme langt mellem dem. Folk, der str og lser op af et cand.polit.-produceret manuskript, er der alts ikke meget sex over. Bogstavkombinationen cand.polit. vk-ker et eller andet i Kaare R. Skou. Det er blandt andet den betegnelse for en uddannelse, der har vret med til at ndre hele Folketinget. Til den mere professionelle side, det medgiver

    Han har get rundt p Christiansborg lngere tid, end de yngste Folketingsmedlemmer har levet p Jorden. Han har vret med til at dkke ni valg og set fem mnd blive statsministre. Men nu er det snart slut. 62-rige Kaare R. Skou ved med statsgaranti, at nste valg bliver hans sidste.

    Thomas Damgaard Srensen

    Casper Fauerholdt

    Hvis det stod til mig, havde jeg ogs striktrje p i stedet for jakkest. Der var da engang, hvor jeg mtte ned og kbe mig en jakke et sted. Kaare R. Skou, journalist p TV 2

    maoskoDa Slotsholmen fik besg af et par

  • LIXEN | oktober 2010 | 11PORTRT

    han uden at famle efter piben, der nu ligger p bordet. Men det er ogs et udtryk for en slags mennesker, der efterhnden er s talstrk p Christiansborg, at de mister noget af flingen med samfundet uden for kontorernes vgge.Vi er i en situation, hvor der er alt for mange cand.polit.er i Folketinget. Akademikere, som er teoretikere, og som fr et kulturchok, nr de kommer i Folketinget, fordi de tror, de har lrt en masse om politik p universitetet, men s bliver de klar over, at politik i virkeligheden er noget helt andet. Der er for lidt menneske over det, synes jeg. Togene lukkede festenDer, hvor man kan tillade sig, og hvor der er plads til at vre menneske, er i Snapstinget. Her serveres der smrrebrd og fl