Portræt af Morten Sabroe

  • View
    216

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Forfatter frem for alt

Text of Portræt af Morten Sabroe

  • Det ville sgu vre meget fedt, hvis de rejser en statue af mig ovre ved Marmorkirken med solbriller og computer

    MAJ

    201

    2

  • Af Mads Frimann og Christian BirkFoto: Carolina Marie Segre Hyer

    Engang var journalisterne Kbenhavns rock-stjerner. Skrivemaskinen var deres guitar, og nr de trdte ind p hovedstadens bevrtninger, drejede folk hovedet for at f et glimt af byens kulturelle elite. De var romantiske figurer. Druk-kenbolte, vilde og blodige. 60erne og 70erne var rtier med opbrud, hvor alt sprang i luften. Ungdomsoprr, krig og krlighed. Lunten blev antndt i redaktionslokalerne, der l i en tge af rg fra de joints, der gik p omgang.

    Jeg kan huske, frste gang jeg kom ind p Cafe Dan Turll. Lasse Ellegaard, der arbejdede p Dagbladet Information, stod i baren med cowboyhat. Omringet af kvinder. Han skrev om rock and roll og lavede alt det fede. S fik han je p mig, pegede mig hen til baren og sagde, Du er Morten Sabroe, ikke? Du skriver kraftpetervlteme godt. Alle kunne hre det. Jeg voksede og blev den hjeste mand i ba-ren. Men ved du hvad?, sagde Ellegard, du nr mig ikke til sokkeholderne.

    Han voksede op blandt overklassen, men vendte ryggen til de !ne fornemmelser for at g sine egne veje. Ingen er blevet sknet i Morten Sabroes virke som journalist og forfatter. Hverken familien eller ham selv.

    Sabroe, Ellegaard og alle de andre hrdkogte drenge havde valgt journalistikken som deres endegyldige skbne. Det var alt eller intet. g-teskab eller kulturel revolution. Kongerne af K-benhavn havde for lngst truffet deres valg, og nu var der ingen vej tilbage. Det samme havde Morten Sabroe. Journalist p fuld tid. Ikke 37 timer om ugen med tidlig fri om freda-gen. Det var i blodet. Ligesom smgerne og sprutten.

    Et par rtier senere var Lasse Ellegaard og Mor-ten Sabroe igen under samme tag p Informa-tion. I 1990 var Ellegaard blevet chefredaktr p avisen. Han ville lave den om.

    Alle var blevet s skide dovne. Han kaldte mig ind p sit kontor. Kom her Morten, kom og se!. S pegede han ud af sit vindue ned til grden. Der stod to medarbejdere med cykelhjelme. Det var svrt for en gammel journalist at se en

    RUST /St

    19

  • noget venstreorienteret romantik. Jeg havde pakket den ind i madpapir, s folk kunne ikke lse det og se, hvor drlige digtene var.

    I dag behver Morten Sabroe ikke at pakke sine bger ind. Hans forfatterskab tller mere end 20 vrker. Bger, der haft konsekvenser for ham selv, dem, der str ham nr og den danske forfatterstand. Nr han skriver, skriver han rligt. Helt ind til benet og ud igen. Som da han skrev bogen Du som er i himlen, der egentlig skulle have vret en bog om Hillary Clinton. Sabroe var i 2007 taget til New York for at dkke Clintons forsg p at blive demokra-ternes nste prsidentkandidat. Sdan blev det aldrig. Du som er i himlen blev i stedet til en barsk skildring af Morten Sabroes mor, Ingrid. Det blev en af den slags bger, der kom-mer af sig selv. Den var uundgelig.

    DIN FORHENVRENDE MOR

    Trekvart r forinden blev Sabroe ramt af en blodprop p vej hjem fra Gyldendals efterrs-reception p Spavillonen. Tankerne om hans egen ddelighed blev holdt p afstand af do-

    kumentaren Udflugt mod dden, som han lavede med sin kone, Do, kort efter. Det var en mde at holde dden i strakt arm.

    Men da flyet landede i New York, var han alene

    med sine tanker, og pludselig omgivet af sin egen ddsangst. Han skrev sedler med adres-ser og telefonnumre, s folk vidste, hvem de skulle kontakte, nr de fandt ham livls tt ved Hudson River. Men i virkeligheden var det ikke dden, der pressede sig p. Morten Sabroe inds, at han ikke kunne skrive bogen om Hillary Clinton. Han var ndt til at skrive om sin mor.

    Jeg sad alene p mit vrelse og s en de-

    mand med cykelhjelm og barnesde. Nu krer de kraftedeme hjem. Klokken er halv tre! Nu skal de over og hente brnene i brnehaven. Det kan ikke lade sig gre det her!.

    EN BOG, DER KOM AF SIG SELV

    Morten Sabroe ankommer til baren Kind of Blue p sin cykel. Uden hjelm, men med de solbriller, der efterhnden er blevet hans signatur. Hjem-mevant hnger han frakken p knagerkken. Det er ikke frste gang, han er her. Det er ham, der har valgt stedet, der ejes af en gammel ven. De brer begge det samme slidte lderansigt, der er kendetegnende for folk, der har oplevet lidt af det meste.

    Sabroe gr bag baren for at se p udvalget af cognac.

    Hun er smuk, hva? Skal I ikke have noget?. Han stter sig med sin kaffe og cognac, som den mrkhrede kvinde netop har sendt over baren. Han har ret. Hun er smuk, og hendes stemme er dyb og forfrende som en jazzsangerindes.

    Den dunkle bar varmes op af de blde, bl toner fra stedets vinylafspiller. Det er en tids-lomme et sted i Kbenhavn, hvor hblse romantikere og machodrenge kan vre beg-ge dele. Og det er Morten Sabroe. Mske var det derfor, han langsomt, men sikkert, forlod journalistikken. Det blev en vej til hurtig kapital. En mde at skabe tid og plads til det, der virkelig trak i den selvudnvnte arbejderdreng fra overklassen. At vre forfatter.

    Jeg skrev en digtsamling, som jeg gik rundt p S-togsstationerne og solgte. Den var s drlig. Den hed Retten til at blomstre. Sdan

    Morten Sabroe (fdt 5. Juni 1947 i Gentofte).

    Uddannet bygningssnedker. Udlrt som journalist p Berlingske Tidende.

    Sn af redaktr og cirkusrevydirektr Povl Sabroe og tidligere danmarksmester i trnspring, Ingrid Sabroe.

    Har som journalist blandet andet arbejdet p Dagbladet Information og Politiken.

    Har skrevet mere end femten romaner. Deriblandt Johanna, Sidste tog, Du som er i himlen og Fadervor.

    Gift med Do Windfeld Sabroe.

    Bor i Kbenhavn.

    Jeg ved sgu godt, hvad der sker, nr man sidder og skriver. Skriften tager jo over

    RUST /St

    20

  • bat med Hillary, da min stol brasede sammen. Der tnkte jeg this is it. Jeg kunne mrke, at det ville blive en lorte, lorte, lortebog, s jeg begyndte at skrive om mine tanker om dden og min mor. Det blev nrmest en slags pro-cesbog.

    Forholdet til moderen var p ingen mde inderligt og krligt. Tvrtimod. Morten Sa-broes mor ville ikke have brn. Hun afskyede den klassiske kvinderolle og strbte efter magt og anerkendelse. Som Hillary Clinton. Hun var en mand i en kvindes krop. Ligesom Clinton. Moderens strenge moral umuliggjorde enhver strmning af varme flelser mod hendes sn.

    Da Morten Sabroe ti r forinden viste hende manuskriptet til hans selvbiografi Sidste tog, der i detaljer beskriver hans krlighedsforladte barndom i Klampenborg, kvitterede hun med et brev underskrevet, Din forhenvrende mor.Jeg vidste, den ville delgge hende, men vi var jo i en form for krig. Og da hun s under-skriver brevet med Din forhenvrende mor, s har hun sgu ogs kridtet en bane op, der er hrdkogt. S m hun sgu kunne tle, at der kom-mer en og lgger et manuskript foran hende og siger okay, jeg er alligevel ikke din sn, men nu fr du det her.

    MEN DER VAR JO OGS LYS

    Morten Sabroe er afklaret med, at hans forfat-terskab har haft ofre. Sdan er det, og sdan m det vre. Ogs selvom ofrene er mennesker helt tt p. Men det betyder ikke, det er nemt.

    Der er utroligt mange moralske dilemmaer. Jeg synes, det er skidehamrende rt. Isr med det argument min mor altid brugte, men der var jo ogs lys. Og det var der jo ogs, men s er der ikke nogen bog.

    Men er det ikke enormt egoistisk at slukke noget af lyset bare for at rense sig selv?

    Jo, det kan du godt kalde egoistisk, men et eller andet sted har det vret vigtigt for mig, men alts, Carsten Jensen sagde for nylig, at forfattere er nogle dumme svin. Det er ikke fedt at kende forfattere, slr Sabroe fast, mens han flytter det nu tomme cognacglas for at gre plads til at understrege sin pointe med hnden.

    Forfatteren Suzanne Brgger har sagt, at p kunstens alter m man ofre alt, og det har Morten Sabroe taget til sig. Anmelderne har belnnet ham for det og prist hans mod og rlighed.

    Det kan jeg slet ikke forbinde med det. Modig og rlig. Jeg ved sgu godt, hvad der sker, nr man sidder og skriver. Skriften tager jo over. Er den rlig? Nej, men det er en fed stning. Den eneste sandhed, der ligger i en selvbiografi, er vel selvbiografien som bog. Den afspejler vel muligvis nogle konflikter, men det har jo ikke noget med virkelighed at gre kan du jo sige.

    RUST /St

    21

  • blev to !erne figurer i hans opvkst. Men sdan var det i huset i Klampenborg,

    hvor Morten Sabroe voksede op. Her var brn og forldre adskilte. Det var to uforenelige verdener, der aldrig krydsede hinanden. Br-nene klarede sig selv og legede for sig selv. De kom ind og spiste middag klokken seks, og forsvandt nr maden var spist. Der blev ikke udvekslet noget srligt, med mindre mor og far fandt ud af, at man havde neglet for mange penge fra pengepungen.

    I det hele taget var der ikke meget sammen-hold i familien Sabroe.

    Familien var jo samlet om det, min far la-vede. Alts Cirkusrevyen. Det var jo ikke sdan, at nu kommer tante Gerda og onkel Peter og spiser. De kom sgu aldrig og spiste. Der var al-drig noget familie, der kom, men alle skuespil-lerne var der jo. Og drak.

    I dag er der ikke meget tilbage af familien Sabroe. Bde moderen og faderen er for lngst borte. I stedet har han opbygget et nrt for-hold til sine dtre, men en kernefamilie er det aldrig blevet til.

    Jeg har da drmt om det mange gange. Sdan et rigtigt langbord nede i Toscana med hele banden, du. Brn og brnebrn.

    Men tror du, du kunne slappe af i det?Nej, det er kun en drm. Men man kan da

    godt se det for sig, men gad vide hvor lnge, jeg ville blive siddende. Jeg ville nok rejse mig og g i alle mulige retninger. Q

    hver gang bange for, at det var noget lort. Hvor stammer den usikkerhed fra? Jeg ved det ikke. Men jeg tror, den er enormt

    god at have. For jeg tror, at du bliver svag i det