Pædagogikken sommer 2010

OK 2011 ER DER GRÆNSER FOR RUMMELIGHED?

VI ER IKKE SURE … SORTEPER I SPIL

B U P L H O V E D S T A D E N # 2SOMMER 2010

PÆDAGOGIKKEN

HVAD ARBEJDER DU MED?

PÆDAGOG I ENBALLETVERDEN

Udgiver:BUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus EhlersErik Steppat / FlussiGunn Brejnholdt Falck

Fotograf: Christian Sophus Ehlers(medmindre andet er angivet)

Forsidefoto:Christian Sophus Ehlers

Oplag: 5600Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Der fi ndes de mennesker, der påstår, at vi pædagoger altid er sure. De siger, at vi brokker os for meget. At vi hele tiden skælder ud over små nedskæringer, der slet ikke er så slemme, som de lyder. Den påstand er jeg af gode grunde uenig i. Jeg mener ikke, at det er småting, når 8.000 offentligt ansatte står til at få en fyreseddel, sådan som regeringen har lagt op til. Det er ikke ligegyldigt, at 158 pædagog-stillinger er blevet nedlagt i de første tre måneder af 2010, eller at 456 pædagogstillinger blev det sidste år. Det er ikke småpenge, når kom-munerne skal spare fi re milliarder kroner, eller når man i Københavns Kommune skal spare 350 millioner kroner på børneområdet.

350 millioner kroner er rigtig mange penge, og det er besparelser, der kommer til at gøre ondt. Og Taarnby, Dragør og Frederiksberg ser desværre ikke ud til at gå ram forbi. Også her svinges sparekniven over børne- og ungeområdet med alvorlige konsekvenser for børnenes hverdag. En hverdag, hvor kvaliteten falder, mens pædagogerne skal løbe hurtigere. Jeg kunne måske bedre acceptere besparelserne, hvis der var høje normeringer på institutionerne. Hvis udsatte børn altid fi k den hjælp, de havde brug for, eller hvis pædagogerne altid havde optimale vilkår for at udfolde deres professionelle viden. Det er bare ikke tilfældet i dag.

Hovedstadskommunernes spareplaner er særlig slemme, fordi institu-tionerne ikke har noget at skære af. Nedskæringerne rammer institu-tionerne dobbelt, fordi der i modsætning til i mange andre kommuner rundt om i landet ikke er faldende børnetal, men stigende. Flere børn uden tilsvarende fl ere ressourcer betyder dårligere forhold for alle.

Så til de, der påstår, at pædagogerne altid er sure og negative, vil jeg sige: Når vi siger fra, er det ikke fordi, vi er sure. Vi er bekymrede for børnenes liv og udvikling. Vi er urolige over det snigende offentlige omsorgssvigt af børnene. Vi er pressede af mange års konstante nedskæringer på det pædagogiske arbejde med børn og voksne. Det er derfor, vi siger fra.

LEDER

Af Henriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden

Vi er ikke sure… 2 Leder

4 Budget 2011: Sorteper i spil

6 Åbent brev fra Anne Vang

7 Åbent brev fra Henriette Brockdorff

8 Overenskomst 2011

12 Pædagog i en balletverden

14 Er der grænser for rummelighed?

16 Annoncer

20 Tidig indsats – hvor der er vilje er der også en vej

2

Foto

: Tor

ben

Kas

trup

Vi er ikke sure …- bare pressede

STOP NEDSKÆRINGERNE!

4 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2010

Københavns Kommune

I København har borgerrepræsenta-tionen varslet betydelige nedskærin-ger på en lang række områder inden-for børne- og ungdomsforvaltningen. Det sker samtidig med, at kommunen oplever et sandt børneboom. Børne- og ungdomsudvalget vedtog på et møde 5. maj et besparelseskatalog for 2011, der peger på besparelser for 350,2 millioner kroner samlet.

Børne- og ungdomsforvaltningen har bl.a. lagt op til, at der dannes klyngeinstitutioner ved et større om-struktureringscirkus. Tal fra BUPL Hovedstaden viser, at oprettelsen af klyngeinstitutioner forventes, at be-røre 51.524 københavnske børn i al-deren 0-13 år. Klyngebesparelserne og de øvrige konkrete besparelser er nu indstillet til behandling i kommu-nens økonomiudvalg, og bliver en del af borgerrepræsentations samlede forhandling om kommunens budget for 2011. Forhandlingerne indledes i august.

Nedenfor følger et lille udpluk af de konkrete besparelser, der er be-sluttet på børne- og ungeområdet i kommunen:

Sorteper i spil

• Besparelse ved etablering af klyn-geinstitutioner og nye ledelsesfor-mer på 0-13 års området skal give 40 millioner kroner i 2011, stigende til 80 millioner kroner i 2013.

• Der spares 6 millioner kroner ved at afskaffe morgenåbningen i fri-tidshjem.

• Der spares 40 millioner kroner på en grønthøsterbesparelse, svaren-de til 0,6%, daginstitutionsområ-dets andel forventes at udgøre 20 millioner kroner.

• Der spares 15,4 millioner kroner på kompensationsordningen på dag-tilbudsområdet i 2011, stigende til 35 millioner i 2013.

• Der spares 30,8 millioner kroner fra 2012 ved at erstatte dyre pladser med billige.

• Der spares 6,5 millioner kroner ved at indføre to ugers tvungen ferie-lukning i daginstitutioner med børn på 3-9 år.

• Der spares 1,5 millioner kroner på afskaffelse af udfl ytterbørnehaver-nes opsamlingssteder.

• Der spares 24 millioner kroner på børnenes mad (fremover 8 kr. til mad pr. barn pr. dag).

• Stigning i forældrebetalingen i vug-gestuer og børnehaver skal give 62,7 millioner kroner. Forældrebe-talt frokost i børnehaver og vugge-stuer.

Ovenstående er blot et lille udpluk, af de besparelser, der er vedtaget. Se hele besparelseskataloget på bupl.dk/hovedstaden

Frederiksbergs Kommune

Den økonomiske situation på Frede-riksberg er præget af stor usikkerhed. Det ligger fast, Frederiksberg Kom-mune har et overtræk på 72,7 millio-ner kroner. Det er penge, hvoraf en del skal fi ndes på børne- og ungeområ-det. Udmøntningen og den præcise størrelse af beløbet er endnu ikke på plads, men der forventes en ramme-besparelse på 3,3 millioner kroner, kombineret med en række andre bud-getændringer. Kommunen oplever samtidig en stigning i børnetallet.

Taarnby Kommune

Kommunen har lagt op til at spare 12 millioner kroner på børne- og unge-området på budgettet for 2011. De

Foråret har i særlig høj grad været præget af genåbninger af hovedstadskommunernes budgetter. Det er sket med besparelser for øje. Prognosen for næste års økonomi er ikke meget bedre. Besparelser og nedskæringer på børn og unge, syntes at være billedet over hele linjen. Meget tyder derfor på, at børn og pædagoger sidder tilbage med Sorteper, i spillet om kommunernes fremtidige økonomi. Men vi bliver alle tabere, når der spares på børnene. Få her en kort opdatering på budgetstatus i hovedstadens fi re kommuner; Frederiksberg, Dragør, København og Taarnby.

BUDGET 2011

Af Christian Sophus Ehlers, [email protected]

5PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2010

områder, man for-venter at spare på, er på skolemælken, frugtordningen og lejerskoler. Denne besparelse søges opnået gennem na-turlig afgang, samt på vikarområdet. Forvaltningen har overfor BUPL Ho-vedstaden tilken-degivet, at dagin-stitutionsområdet har holdt meget for på det sene-ste, hvorfor man ikke forventer at udmønte besparelsen på daginsti-tutionsområdet.

I budgettet for 2010 skal man end-videre spare 364 personaletimer. Dette udmøntes i en indførsel af tre nye lukkedage.

Dragør Kommune

Dragør Kommune er slemt plaget af dårlig økonomi. Kommunen beslutte-de på et møde i kommunalbestyrelsen 25. marts 2010 at genåbne budget-tet for 2010. Genåbningen sker med

ALLE ENDER MED SORTEPER

NEDSKÆRINGER PÅ BØRNEOMRÅDET ER DYRE I LÆNGDEN

• om 5 år er det skolens problem

• om 10 år er det de sociale myndigheders problem

• om 15 år er det politiets problem

henblik på at reducere driftsbudget-tet med 16,5 million. Heraf skal der spares 2,25 million i indeværende år på børne- og ungeområdet. Dette svarer til 2,9 procent. Den enkelte institution har fået besked om, hvor meget den skal spare i indeværende år. Borgmesteren har ikke afvist, at det kan blive nødvendigt at genåbne 2010-budgettet, for at fi nde endnu en besparelse.

I forlængelse af de voldsomme be-sparelser i Dragør, besluttede kom-

munen 3. maj 2010 at fritstille kom-munaldirektøren og økonomichefen med øjeblikkelig virkning.

Kommunalpolitikerne mødes til budgetseminar i juni, mhp. at disku-tere budgettet for 2011.

Følg løbende udviklingen i kommu-nernes budgetter på: www.bupl.dk/hovedstaden eller ved at tilmelde dig vores SMS-nyhedsservice. Så er du altid opdateret.


Vi SKAL have ro på børneområdet økonomisk

Hvis jeg havde sparet op til en ferie, ville jeg blive ret ked af, at pengene pludselig forsvandt. Sådan tror jeg, at mange skoler og daginstitutioner har det efter sidste års beslutning om at skære de deres opsparinger med 74 mio. kr. Lærere og pædagoger havde set frem til nye legeredskaber, bøger, legepladser, renoveringer – eller måske bare en sikkerhed i svære tider.

Derfor er vi i det nye børne- og ungdomsudvalg kede af beslutningen. Jeg forstår det gamle udvalg. De var i en presset økonomisk situation med fl ere børn og ikke tilsvarende fl ere penge. Som politiker i den daværende Borgerrepræsentation må jeg tage min del af ansvaret for, at området ikke fi k tildelt de nødvendige midler. Det førte til uheldige beslutninger som at tage de decentrale opsparinger – og merforbrug blev lånefi nansieret. De lån skal vi betale tilbage nu. Derfor er også dette udvalg i en svær situation. Både her og nu i forhold til de 74 mio. og fremadrettet i forhold til at få økonomien til at hænge sammen.

Vi kan ikke, som det gamle udvalg forventede, hente de 74 mio. kr. ved at tage al opsparing i institutionerne, som er over 2 % af budgettet – fordi mange skoler og institutioner har valgt at bruge pengene. Vi ville være nødt til at tage alt over 1,2 % for at få regnestykket til at gå op. Det ville dels ramme den enkelte skole eller institution hårdt – dels ramme skoler og institutioner, der netop har valgt ikke at bruge deres opsparing. Derfor besluttede vi at dele de resterende 14 mio. kr. ligeligt ud på alle institutioner. Det betyder omtrent 15.000 kr. for en daginstitution og 60.000 kr. for en skole. Det er ikke en optimal løsning – det optimale havde været, at der aldrig havde været truffet beslutning om at hente 74 mio. kr. hos institutionerne.

En langsigtet planFremadrettet håber jeg, vi undgår den slags hovsaløsninger. Det bliver svært. Alene næste år mangler vi 320 mio. kr. Heldigvis er der bredt politisk fl ertal for at lave en langsigtet plan, der skaber ro og stabilitet. Den sam-lede borgerrepræsentation må tage ansvar for situationen i budgetforhandlingerne for 2011. Dels gennem en bedre budgetmodel, så der ikke opstår nye underskud år efter år, når børnetallet vokser. Dels gennem en gældssanering. Men den samlede kommunekasse kan næppe tilvejebringe hele beløbet. Derfor er vi nødt til også selv at fi nde fl ere penge. Jeg har en god dialog med institutionsledere og faglige organisationer om, hvordan det kan gøres så skånsomt som muligt.

Den langsigtede plans succes afhænger imidlertid i høj grad af skolerne og daginstitutionerne økonomi. Overskridelser skal betales tilbage det følgende år, og kan vi ikke det, så må vi låne. Allerede i dag betyder det, at vi betaler mange millioner kroner, bare i renter – penge som kunne komme børnene til gode.

Vi har brug for jeres hjælpJeg kan godt forstå, hvis skole- og institutionslederne ikke føler, at den gamle beslutning om at tage institu-tionernes opsparing indebærer noget stort incitament til at handle økonomisk hensigtsmæssigt i fremtiden. Alligevel vil jeg tillade mig en appel til jer. Børneområdet kan simpelthen ikke bære økonomiske overraskelser – vi kan ikke lave en langsigtet, økonomisk plan uden jeres hjælp med at nå i mål med budgetterne. Så jeg håber, at vi ved fælles hjælp kan skabe en stabil økonomisk situation.

Med venlig hilsen

Anne VangBørne- og ungdomsborgmesterKøbenhavns Kommune

Børne- og Ungdomsborgmesteren i København har sendt et åbent brev til hovedstadens pædagoger. Læs det her, og se, hvad formanden for BUPL Hovedstaden svarede.


Glem ikke fagligheden

Tak for dit brev. Hos BUPL Hovedstaden deler vi din og børne- og ungdomsudvalgets målsætning om at skabe

økonomisk ro. Den overordnede økonomistyring har alt for længe har været præget af ubehagelige budget-

mæssige overraskelser og dertil hørende nedskæringer. Vi har, som du, været kede af den gamle udvalgsbeslutning om at inddrage institutionernes opsparinger,

bl.a. som følge af store udgifter forbundet med et stigende børnetal. Beslutningen er særlig kedelig, fordi de

74 millioner kr. for langt størstedelens vedkommende var beregnet på lønninger. Det var med andre ord ikke

penge, der skulle snoldes op på tant og fjas, men derimod lønkroner, der skulle sikre pædagoger og lærere til

hovedstadens mange børn og unge. De penge mangler institutionerne nu.

Sidste års budgetbesparelser var hårde for institutionerne. De blev ekstra hårdt ramt på pengepungen, fordi

de 74 millioner kr. desværre ikke var den eneste besparelse, der kom på området. Med til billedet af institutio-

nernes økonomi hører også, at der midt i budgetåret og med tilbagevirkende kraft, blev gennemført en række

andre besparelser. Den samlede børnebesparelse løb sidste år op i over 143 millioner kr. Set i det lys, er de

ekstra 15.000 kr., som det nye udvalg har pålagt institutionerne at fi nde, rigtig mange penge.

Selvforvaltningen i farezonen?

Inddragelsen af institutionernes penge har lagt op til en kedelig budgetpraksis, der leder tankerne tilbage på et

levn fra tidligere tider. Dengang, hvor alle institutionens penge skulle være brugt senest den 31. december, da

de ellers var mistet. Det er ikke et ønskværdigt fremtidsscenarium og vil føre til et massivt ressourcespild.

Men det allerværste ved den oprindelige udvalgsbeslutning er, at den har bidraget til at skabe usikkerhed og

mistillid til forvaltningen blandt institutionslederne. Lederne føler ikke, at de har mulighed for at styre institutio-

nens budget, når de ikke ved, hvilken økonomi de har at regne med.

Institutionernes behov for opsparinger mellem to budgetår, skal ses i lyset af, at lederne har fået det økonomi-

ske ansvar for en række nye forhold på institutionerne. Det gælder også forhold, de ikke selv har indfl ydelse på,

men som er resultatet af en øget grad af decentralisering. Når institutionernes økonomiske muligheder begræn-

ses, besværliggøres institutionernes egen økonomistyring. Det er underminerende for selvforvaltningen.

Styre frem for at forstyrre

Børn og medarbejdere i hovedstadens institutioner har mere end nogensinde brug for at få skabt ro og stabilitet

om økonomien, og dermed omkring deres dagligdag. Forvaltningens arbejde med en langsigtet økonomisk

plan og en ny budgetmodel er derfor tiltrængt og noget, som vi hilsner velkomment. En fremtidig budgetmodel

må i højere grad end den nuværende kunne tage højde for udsving i børnetallet fra år til år. Gør den det, vil den

bidrage til at skabe et bedre og mere langtidsholdbart driftsgrundlag for daginstitutionerne.

I arbejdet med en ny budgetmodel er det samtidig fornuftigt at anlægge et fl erårigt budgetperspektiv. Her

kan forvaltningen passende indbygge en målsætning om ikke at genåbne budgetter, der én gang er udmeldt

til institutionerne. På den måde sikres det, at der er ro omkring den enkelte institutions økonomi fra år til år, og

institutionerne vil vide, hvilke midler de har at gøre godt med. En fremtidig budgetstyringsmodel bør tillige have et større fokus på, hvordan økonomien konkret understøtter

det pædagogiske arbejde. Målet er at sikre stimulering og udvikling af børnene i gode pædagogiske miljøer.

Gør styringsmodellerne ikke det, risikerer vi, at de i stedet for at styre kommer til at forstyrre det pædagogiske

arbejde.

Med venlig hilsen

Henriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden


OK 2011

Overenskomst 2011

Økonomi under pres. Det kommer til at kræve hårdt arbejde, når der skal skabes et godt OK11 resultat for BUPL Hovedstadens pædagoger. Det skyldes, at kommunernes øko-nomi er under hårdt pres, ikke mindst fra en regering, der dikterer ned-skæringer for fi re milliarder kroner i kommunerne. Den økonomiske krise kradser og 8.000 offentligt ansatte står måske til at skulle fyres.

Løn, uddannelse og ansvar

Men krisen betyder ikke, at pædago-gerne skal undlade, at stille krav ved OK11 forhandlingerne.

»Faktum er, at mange af vores pæ-dagoger har et lønefterslæb, som vi skal have gjort noget ved. Jeg mener først og fremmest, at reallønnen skal sikres, men det er samtidig vigtigt, at vi denne gang går efter en lønfrem-gang for pædagogerne generelt, så noget af lønefterslæbet en gang for alle kan indhentes«, fortæller faglig sekretær Jan Poulsen.

BUPL Hovedstaden vil under over-enskomstforhandlingerne arbejde for, at pædagogerne får en løn, der afspejler længden af deres uddan-nelse – det er ikke tilfældet i dag.

Den lave løn skyldes bl.a. et køns-opdelt arbejdsmarked, hvor fag med mange kvinder, får for lidt i løn, i forhold til længden af deres uddan-nelser. Pædagogernes arbejde er generelt værdisat for lavt, i forhold til den store samfundsopgave, de vare-tager, og det ansvar, de har overfor børnene.

Reguleringsordning skal i freeze-mode

En af de knaster, der kan komme til at spille en negativ rolle ved de kom-mende OK-forhandlinger er regule-ringsordningen. Reguleringsordnin-gen er en aftale, der sikrer, at der er en nogenlunde parallel lønudvikling mellem det private og offentlige ar-bejdsmarked. Lige nu er regulerings-ordningen negativ, og pædagogerne har dermed udsigt til lønnedgang medmindre parterne aftaler noget andet.

BUPL Hovedstaden vil derfor stille krav om, at reguleringsordnin-gen i det tilfælde hvor den er negativ, sættes på standby: »Regulerings-ordningen skal simpelthen i freeze-mode«, mener BUPL Hovedstadens kasserer Kim Lohse. Han efterlyser

samtidig en garanti for, at de forbed-ringer der aftales ved forhandlings-bordet med KL, fi nansieres helt ude på den enkelte institution, således at de ansatte ikke skal »betale for« overenskomstforbedringer med en højere arbejdsbelastning.

Som en dækningsløs check

Ønsket om at det der aftales med KL, også slår fuldt igennem lokalt, bun-der i et ønske om at kommunerne i langt højere grad end det er tilfældet i dag, skal være forpligtet til at leve op til det, de aftaler:

»Vi kan ikke acceptere, at vi først forhandler løn og vilkår med KL, hvor-efter kommunerne reducerer økono-mien, således at mulighederne for at implementere overenskomsten på en reel måde begrænses«, fortæller Kim Lohse: »Der bliver simpelthen udskrevet en dækningsløs check.«

Pensionen er en del af OK

Et andet område, hvor der er plads til forbedringer, er pensionsområdet. BUPL har den målsætning, at når et af medlemmerne går på pension, skal hun have minimum 70 % af sin løn til disposition, for at hun kan opretholde

Højere løn. Bedre vilkår for udøvelse af den pædagogiske profession. Sådan lyder to af de vigtig-ste overordnede krav til overenskomstforhandlingerne for 2011, der så småt går i gang i løbet af efteråret. Men for at vi kan komme så langt, er der mange knaster der skal overvindes. Det fortæller de to faglige sekretærer Kim Lohse og Jan Poulsen, der arbejder med pædagogernes overens-komst og løn hos BUPL Hovedstaden. Pædagogikken har mødt de to til en snak om forventninger, krav og vilkår for OK 2011.



JUN

I – A

UG

UST

201

0

BUPL

Hove

dstad

en og

de el

leve a

ndre

lokale

BUPL

-afde

linge

r

indse

nder

medle

mmern

es kr

avsfo

rslag

til ov

erens

koms

ten 20

11

den samme levestandard, som mens hun stadigvæk arbejdede. Det hand-ler grundlæggende om, at balancen mellem indkomsten i arbejdslivet og indkomsten som pensionist for-bedres. »Den er desværre for skæv i dag«, fortæller Kim Lohse, der mener, at man kan imødekomme pensions-udfordringen på to måder:

»Enten ved at hæve satsen for arbejdsgiverens indbetaling af pen-sion, eller ved at man giver senio-rerne bedre mulighed for at indgå senioraftaler, så de bliver længere på arbejdsmarkedet. Flere år på ar-bejdsmarkedet har en kolossal posi-tiv betydning for pensionsindbetalin-gen,« siger han.

Plads til vilkårsforbedringer

Overenskomster handler dog ikke kun om løn. Ved strejken under over-enskomsten i 2008 fyldte vilkårene for udøvelsen af pædagogernes ar-bejde også rigtig meget. Derfor er det vigtigt, at der denne gang bliver stillet de rigtige vilkårskrav, så pæda-gogerne har de bedste rammer for deres arbejde, mener Jan Poulsen: »For eksempel er det meget rimeligt, at pædagogerne i deres arbejdsdag

får indlagt tid til at planlægge, eva-luere og udvikle det pædagogiske arbejde«, siger han.

Bedre rammer for arbejdet, vil føre til bedre arbejdsvilkår og der-med give mere pædagogisk kvalitet for pengene. Ifølge Jan Poulsen kan forbedrede rammer for arbejdet sam-tidig have en positiv virkning for trivs-len og arbejdsmiljøet på institutioner-ne: »Vi har alt for mange sager, hvor medlemmer afskediges på grund af sygdom, og vi kan se, at mange af-skedigelser skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at vi spørger os selv og arbejdsgiverne, hvordan overenskomsten kan bru-ges til at fremme trivslen og dermed forbedre arbejdsmiljøet«.

Glem ikke kompetenceudviklingen

Efteruddannelse er et andet over-enskomsttema, de to mener, at det er vigtigt, at have fokus på. Det handler om at sikre, at pædagogerne oplever, at de har tilstrækkelig mulighed for videreuddannelse: »Det kunne være oplagt at komme igennem med et krav om, at det sikres, at den enkelte pædagog har retten til efteruddan-

nelse, så hun ikke er afhængig af sin institutions kursusbudget, som man-ge gange er ikke-eksisterende, eller meget lavt«, siger Kim Lohse:

»Det må også være i arbejdsgivers interesse, at overenskomsten un-derstøtter, at den enkelte pædagog får adgang til efter- og videreuddan-nelse, således at pædagogerne til stadighed er veluddannede og føl-ger udviklingen. Og når alle er enige om, at der skal efteruddannelse og kompetenceudvikling til, så må vi in-sistere på, at der også afsættes de nødvendige midler til det i kommu-nerne«, siger Kim Lohse: »Ellers er det jo bare tomme ord det hele«.

FREM

TIL

JUN

I 201

0

Medle

msde

bat o

g krav

sforsl

ag

SEPT

EMB

ER 2

010

BUPL

frems

ætter

pæda

goge

rnes

gene

relle

krav t

il FTF

og KT

O

OKT

OB

ER 2

010

BUPL

og KT

O frem

send

er sp

ecifi k

ke kr

av til

KL

2010


NO

VEM

BER

201

0 –

FEB

RUA

R 20

11

Overe

nsko

mstfo

rhand

linge

r mell

em KT

O og K

L

DEC

EMB

ER 2

011

Kong

resud

talels

e om

OK11

MAR

TS 2

011

Forha

ndlin

gerne

forve

ntes a

fslutt

et

og de

r afho

ldes u

rafste

mning

APR

IL –

AU

GU

ST 2

011

De ny

e ove

rensk

omste

r uda

rbejde

sSE

PTEM

BER

– O

KTO

BER

201

1

Inform

ation

smød

er om

de ny

e

overe

nsko

mster

og af

taler

2010 2011

• Reguleringsordning: Reguleringsordningen er en ord-ning, der har til formål at sikre en nogenlunde paral-lel lønudvikling mellem den private og den offentlige sektor.

• Realløn: Reallønnen er et lønbegreb, som siger noget om lønnens købekraft. Lønnens værdi afhænger nem-lig af bl.a. udvikling i forbrugerpriserne. Har prisudvik-lingen været større end lønudviklingen er reallønnen faldet i perioden. Har prisudviklingen være mindre end lønudviklingen, er reallønnen steget i perioden.

• FTF: Er den faglige hovedorganisation, som BUPL sammen med hundrede andre fagforeninger, er med-lem af. I FTF arbejder fagforeningerne sammen, så de

står stærkere i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden.

• KL: Kommunernes Landsforeningen er de danske kommuners interesseorganisation. Igennem KL arbej-der kommunerne sammen, bl.a. når de forhandler over-enskomst. KL forhandler de generelle krav med KTO fællesskabet, og de specielle krav direkte med BUPL.

• KTO: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-ansatte er et forhandlingsfællesskab, der repræsen-terer en halv million kommunalt og regionalt ansatte. Formålet med KTO er, at optræde fælles i forhand-linger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for de kommunalt ansatte.

Hvad er hvad under OK11?


OK 2011

Hvilke overenskomstkrav ser forelø-big ud til at være BUPL Hovedsta-dens medlemmers topprioritet?

Et af de tilbagevendende kravsforslag fra vores medlemmer er, at der denne gang skal gøres noget for at skabe større sammenhæng mellem de OK11-aftaler der indgås i KL, og den økonomi der rent faktisk er tilstede i den enkelte kommune og på den en-kelte institution. Konkret, at der med en OK-aftale der måtte indeholde en forbedring af medlemmernes løn og professionsvilkår, rent faktisk også følger penge til indfrielse af aftalen i den enkelte institution, og at pengene når helt ud til den enkelte pædagog.

Derudover diskuterer vores med-lemmer vilkårsdelen indgående. Blandt andet er de meget optagede af, at der følger vikardækning – el-ler ret til vikardækning – med ved eventuelle vilkårsforbedringer der kræver, at medlemmet forlader ar-bejdspladsen, som for eksempel ved kompetenceudvikling og efter- eller videreuddannelse. Det er helt absurt, at den enkelte pædagog i dag nær-mest »straffer« sine kollegaer, ved at

få en vilkårsforbedring, der betyder, at hun ikke er på arbejdspladsen i en periode, og at de derfor skal løbe hur-tigere. Så det skal vi have gjort noget ved én gang for alle.

Endelig er der hele ligelønspro-blematikken, skabt af et kønsopdelt arbejdsmarked. Her vil vi afvise, at typiske kvindefag indenfor omsorgs- og plejearbejdet i den offentlige sek-tor, skal afl ønnes op til 30 % ringere, end det mandedominerede arbejde i den private sektor. På det område deler vi som pædagoger vilkår med andre kvindedominerede proffes-sioner, og det kan vi forhåbentlig stå sammen med eksempelvis sygeple-jerskerne, om at få gjort noget ved denne gang.

Hvordan er stemningen hos med-lemmerne af BUPL Hovedstaden i forhold til at få forbedringer af pæda-gogers løn og arbejdsvilkår denne gang?

Det er rigtig nok, at fl ere af vores medlemmer har bemærket sig, at der hersker en generel økonomisk afmat-ning i samfundet, der tilsiger måde-

hold, og at hovedstadens vækstkom-muner syntes ekstraordinært hårdt økonomisk ramt, bl.a. som følge af regeringens skattestop, et stigende børnetal, og stigende udgifter på det specialiserede socialområde. For vores kommuner i BUPL Hovedsta-den, gælder det, at fl ere kommuner har meldt om store besparelser på børne- og ungeområdet i budget 2011 og tre af fi re af vores kommuner har genåbnet budgetterne for 2010, med henblik på at fi nde nye bespa-relser. Samtidig har medlemmerne lagt mærke til, at andre lønmodtager-grupper på det private arbejdsmar-ked kun har kunnet forhandle sig frem til relativt beskedne løn- og vilkårsfor-bedringer. Men når det er sagt, så er forventningen og kravet blandt vores medlemmer alligevel, at sker en relativ forbedring af pædagogernes løn- og arbejdsvilkår ved de kommende over-enskomstforhandlinger. Ikke mindst, hvis der blandt forligsparterne denne gang, bl.a. pga. lønkommissionen, er enighed om, at pædagogerne skal indhente det lønefterslæb de har, set i forhold til længden af deres uddan-nelse.

Spot på OK 2011Pædagogikken har bedt formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff om en status på overenskomst 2011.


Reservemor på fuld tid. Sådan kan det godt føles engang imellem, når man som Camilla Mannov døgnet rundt står til rådighed for kollegiets elever med alt fra et godt råd til trøst og et kram, når savnet efter mor og far bliver for stort.

Det er snart fi re år siden Camilla Mannov samme med sin mand Uffe Fromberg tog imod den store udfor-dring, det var at starte et kollegium op helt fra bunden. Dengang arbejdede Uffe også på Det Kongelige Teater og var med i en arbejdsgruppe, der oprettede et kollegium med tilknyt-ning til Balletskolen, mens Camilla var leder på Sundby Fritidshjem.

At parret selv skulle ende med at søge og få stillingen som pædagoger og ledere af kollegiet, lå slet ikke i planerne dengang, fortæller Camilla: »Det var faktisk først, da en veninde spurgte, hvorfor vi ikke selv søgte, at

Pædagog i en balletverden

jeg tænkte, ja, hvorfor gør vi egentlig ikke det? Og så gjorde vi det«.

Det blev bl.a. til en research-tur med besøg på kostskoler i England og i Danmark for at samle vigtige erfaringer med livet på et kollegium, inden de selv kunne byde de første elever velkomne i 2006. Hun fortæller, at skiftet fra at være leder på Sundby Fritidshjem, hvor hun havde været ansat si-den 1983, var svært. For hvornår har man fri, og hvornår er man på arbejde, når man bor på sin arbejds-plads?

Ikke et 9-16 job

»Fra mit tidligere arbejde som leder på et fritidshjem var jeg vant til ikke at have et 9-16 job, men jeg skulle alligevel vende mig til aftenarbejdet. Eleverne kommer fra Balletskolen kl.

16, og så er man på frem til kl. 22, hvor

de skal være i seng. I starten var det rigtig svært at defi -nere, hvornår man havde fri og tid helt for sig selv«, fortæller Ca-

Ved siden af Det Kongelige Teaters Gamle Scene midt på Kgs. Nytorv ligger Dronning Margrethe Kollegiet. Her bor og arbejder Camilla Mannov. Hun er pædagog og leder sammen med sin mand kollegiet, hvor der kan bo op til 18 elever mellem 12-19 år. De drømmer hver især om at blive tea-trets næste store balletstjerne.


Camilla Mannow er pædagog og leder sam-men med sin mand Dronning Margrethe Kollegiet på Det Kongelige Teater. Her bor der op til 18 børn i alderen fra 12 til 19 år. »Børnene brænder så meget for ballet-ten, at de ofte overværer en opsætning op til 10-12 gange, for at afl ure de store solister deres mindste bevægelser«, fortæller hun.

HVAD ARBEJDER DU MED?

Hvad arbejder du med?Pædagogikken følger i en ny serie pædagoger i usædvan-lige stillinger. Dette portræt er første artikel i serien.


milla, der også skulle vænne sig til at arbejde professionelt sammen med sin mand.

At være pædagog og leder på kol-legiet har dog også mange arbejds-mæssige fordele ifølge Camilla: »Man er til rådighed hele tiden, men man har samtidig frihed til at tilrettelægge sin egen arbejdstid. Jeg mener be-stemt, at friheden er større i dette job, end i mit gamle job, med mere faste arbejdstider«.

Langt fra mor og far

Kollegiet har plads til tolv piger og seks drenge, der hver har eget væ-relse. At der er fl ere piger end drenge skyldes faget.

Det er fortrinsvis elever fra Det Kongelige Teaters Balletskoler i Hol-stebro og Odense som fl ytter ind på kollegiet, når de skal fortsætte deres dansekarriere, men i perioder bor der elever fra udlandet.

»Når eleverne fra provinsen først starter på Balletskolen i København og fl ytter ind hos os på Dronning Mar-grethe Kollegiet, er det fordi, det er seriøst med deres ballet. Der er eva-lueringer hvert halve år og eksaminer én gang om året«, siger hun.

Da kollegiet på mange måder fungerer som børnenes andet hjem, handler det om at være til rådighed for eleverne, når de har brug for det«, siger Camilla. »Jeg forestiller mig, at det er lidt som livet på en efter-skole.«

At eleverne i en periode er langt hjemmefra, er ifølge Camilla en gave til børnene, der bliver modnet, får an-svar og bliver klar til at stå på egne ben: »Børnene får prøvet kræfter med at være hjemmefra, og møder andre elever med samme mål, og så er de sammen med andre voksne end mor og far. Så det er bestemt ikke bare synd for dem«, siger hun: »Men det sker da, at de får hjemve, og så trø-ster vi dem, og hvis døren til deres værelse står på klem, går jeg altid ind og putter, men det gør den efterhån-den sjældent, når de har boet her et stykke tid«.

Pædagogiske udfordringer

På en almindelig hverdag, hvor bør-nene skal være klar til morgentræning kl. 8.30, står de op 7.15 og spiser morgenmad sammen, og børnene laver selv madpakker, som de tager med over på teatret. Der er tilknyt-tet en madmor, der sørger for at lave ernæringsrigtig, sund og varieret af-tensmad til hverdag. Camilla og Uffe skiftes hver dag til at stå tidligt op og stå for morgenmaden.

I weekenden er det et selvstæn-digt pædagogisk projekt, at de børn, der ikke tager hjem på weekend efter den obligatoriske lørdagstræning, er med til at købe ind og lave aftensma-den helt fra bunden.

Camilla har i det hele taget stor gavn af sin pædagogiske faglighed, som hun bruger på mange forskellige måder: »Jeg lytter først og fremmest til børnene, og giver mig god tid«, si-ger hun, og fortæller, at de også har andre og mere udsædvanlige pæda-gogiske udfordringer på kollegiet, som for eksempel dengang, de kun havde én dreng boende. »For hvor-dan takler du det, på en pædagogisk god måde?«, spørger hun.

De elever, der bor på kollegiet er mellem 12 og op til 18-19 år, hvilket giver en aldersspredning, der også kan udgøre en pædagogisk udfor-dring. De ældste af eleverne opdra-

ger kollegiets pædagoger ikke på, da det ganske enkelt ikke er nødvendigt: »Men vi løfter helt bestemt en opgave i forhold til dannelse af de unge«, si-ger hun.

Samarbejde på tværs

Camilla og Uffe arbejder tæt sam-men med Læseskolen, Balletskolen, administrationen, den tilknyttede økonoma, sportspsykologen og fysi-oterapeuten og har i det hele taget et bredt samarbejde på tværs af afde-lingerne, der ifølge Camilla handler om, at eleverne skal have det godt under hele deres ophold og opleve en sammenhæng i deres hverdag.

For at få skabt rum til det pædago-giske arbejde, er det ifølge Camilla vigtigt at kunne uddelegere opgaver. Camilla har eksempelvis ikke noget med den overordnede økonomi på kollegiet at gøre, fortæller hun: »Så på den front, har jeg fået mere frihed til det direkte pædagogiske arbejde, og vi har et godt samarbejde med administrationen på skolen«.

Det koster ikke noget at gå på balletskolen og heller ikke at bo på kollegiet, det er ballettalentet, der er det afgørende, siger Camilla: »Men vi sørger altid for, at der er en plan B for børnene, hvis det ikke lykkedes med balletten«.

Dronning Margrethe Kollegiet ligger på Kgs. Nytorv lige overfor Det Kongelige Teater. Kollegiet er placeret i stueetagen og på 1. sal. Det ligger ud til en smuk gård med brosten, rosenbede og et stort springvand. I sommerhalvåret er der en grill, små runde borde og stole i gården, så eleverne kan hygge sig i det fri.


Medlemmer af børneudvalget og un-dervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune stillede op til panelde-bat, men først indledtes mødet med et oplæg af Videncenterleder Bent Madsen fra Nationalt Videncenter for inklusion/eksklusion (NVIE).

Han satte fokus på inklusion som et tværfagligt samarbejde om at skabe udviklende fællesskaber, hvor alle børn kan deltage på lige vilkår. Vi-dencentreret arbejder i spændings-feltet mellem forskning og praksis og har foretaget udviklingsprojekter i samarbejde med mange forskellige interessenter. Bent Madsen refere-rede bl.a. til et projekt i Frederiksberg Kommune, hvor NVIE har været med til at uddanne ressourcepædagoger til at understøtte det pædagogiske arbejde med sårbare børn i daginsti-tutionerne.

Opgaven med inklusion går ifølge Bent Madsen ud på at fl ytte fokus fra det enkelte barn som problematisk og anlægge et helhedssyn på kon-teksten og de relationer barnet er en del af. Problemer skal løses gennem forandringer i det almene fællesskab og ikke gennem særbehandling af de udsatte børn.

Er der grænser for

Alle børn kan inkluderes

Alle børn er i princippet inkluderbare, mener han, men det handler om, at der skal være tilstrækkelige ressour-cer til at skabe et inkluderende miljø, og specialtilbud kan derfor i nogle til-fælde være bedre for barnet – det er nemlig essentielt at vurdere, hvorvidt løsningen er til barnets bedste.

Bent Madsen pointerede, at der er stor forskel på rummelighed og inklusion, hvor rummelig handler om at acceptere tilstedeværelsen af de, der er ‘anderledes’, men ikke nødven-digvis indlemme dem i fællesskabet. Inklusion derimod rækker langt vi-dere og medfører reel anerkendelse af børn med særlige behov og lader dem bidrage til et socialt og kultu-relt mangfoldigt fællesskab. I lyset af denne defi nition konstaterede Bent Madsen, at »der er mange børn, der er på tålt ophold rundt omkring i dag-institutioner og skoler«.

Rummelighed frem for inklusion

Hvis vægten lægges på rummelig-hed frem for på inklusion, er der vir-kelig penge at spare, tilføjede Bent Hansen med en humoristisk henven-delse til politikerne, og hermed var der lagt op til aftenens paneldebat

med formand for Undervisningsud-valget Margit Ørsted (C), medlem af Undervisningsudvalget Anja Camilla Ravn (A) og medlem af Børneudval-get Rikke Lauritsen (SF).

Politikkerne holdt hver især et kort oplæg, og derefter var det spørgs-mål fra salen, der igangsatte debat-ten. Og det var ikke spørgelysten, der manglede hos de mange fremmødte pædagoger, lærere, forældre, skole- og daginstitutionsledere og andre interesserede frederiksbergborgere, så politikerne kom hurtigt i ilden, og journalist og medieekspert Rasmus Jønsson, der var indbudt som ord-styrer, fi k sin sag for med at fordele taletiden.

Flere støttetimer

Et gennemgående tema i debatten handlede om det stigende antal børn med særlige behov, der ikke modsva-res af tilsvarende mere personale. Mange børn og få hænder ude i insti-tutioner og skoler giver meget ringe vilkår for et godt inklusionsarbejde. Lærerne pegede bl.a. på nødvendig-heden af en to-lærer-ordning og pæ-dagogerne efterlyste bedre mulig-hed for støttetimer i institutionerne. Den nuværende model med ressour-cepædagoger kan bidrage til faglig

BUPL Hovedstaden havde sammen med SL Storkøbenhavn og Frederiksberg Kommunelærer-forening indbudt til offentligt møde om inklusion og rummelighed i Frederiksbergs institutioner og skoler – set i lyset af kommunens fremtidige besparelser på børne- og ungeområdet.

Af Gunn Brejnholdt Falck, [email protected]

INKLUSION

RUMMELIGHED?

Fotos: Flussi


sparring på pædagogernes arbejde, men trækker samtidig muligheden for støttetimer, som en ressource i dagligdagen, væk fra institutionen. Desuden medfører det en masse administrativt arbejde, idet der skal genansøges hver tredje måned – et meget kort tidsperspektiv, når der er tale om børns udvikling.

Opkvalifi cering og efteruddannel-se var også et markant omdrejnings-punkt i debatten. Der udtryktes ge-nerel mangel på viden og værktøjer til at takle børn med særlige diagnoser – de kurser, der udbydes, modsvarer ikke dette behov, og personalet må i mange tilfælde selv eksperimentere sig frem og tilegne sig den nødven-dige viden fra andre kanaler.

Samlet set var der en massiv kritik af mulighederne for at skabe inklu-derende miljøer i daginstitutioner og skoler og en udtalt bekymring for, at det stigende børnetal i kommunen sammenholdt med en nulvækstpoli-tik vil medføre en endnu større for-ringelse af situationen på børneom-rådet.

Inklusion på trods af dårlig økonomi

En skoleleder hævdede, at inklusion i dag ikke sker på grund af den førte politik og satsning, men derimod på trods af denne. Inklusion sker i kraft af medarbejdernes engagement og gode hjerter – og hvis vilkårene sta-digt udhules, vil de til sidst give op. Denne udtalelse medførte spontane klapsalver fra salen.

Formand for Børneudvalget Per-nille Høxbro (C), som også var mødt op, holdt sig ikke tilbage i debatten. Hun påpegede, at pengene følger barnet, således at børn med spe-cielle behov bringer ressourcer med sig, når de skal inkluderes på normal-området. Der er ikke færre ressour-cer end tidligere, hævdede hun, men derimod er der blevet tilført penge til børneområdet i en lang årrække.

Denne virkelighed var dog svær for pædagoger og lærere at genkende i deres dagligdag, og de udtrykte ty-delig frustration over den manglende

politiske indsigt i de faktiske vilkår.Paneldeltagerne svarede efter

bedste evne på de mange spørgs-mål og kommentarer. De udtrykte alle stor anerkendelse af det arbejde, der gøres hver dag ude på skoler og i daginstitutioner, men sparekravet lå som en altoverskyggende præmis over de politiske visioner.

Der arbejdes i øjeblikket i udval-gene på at fi nde plads til de mange nye børn i kommunen – Anja Camilla Ravn pointerede kraftigt, at grænsen for merindskrivning var nået – og alle bedyrede, at der bliver fundet en løs-ning på problemet.

Dialogen om besparelserne på børneområdet og de udfordringer, det medfører, blev med dette møde sat i gang, og politikerne fi k synspunk-

ter fra den pædagogiske virkelighed med hjem til forhandlingsbordet. Nu vil fremtiden vise, om den førte politik i Frederiksberg retter sig mod inklu-sion og ikke bare rummelighed.

• Der mangler 72,7 millioner kroner på Frederiksberg Kommunes bud-get for 2010, en del af disse penge skal fi ndes på børne- og ungeom-rådet gemmem besparelser.

• Stor børnestigning: Frederiksberg Kommune forventer at have 1.400 fl ere børn og unge under 18 år i år 2014, end der er i dag. Kommu-nen vil tilføre 23 millioner kroner til børne- og ungeområder, der skal dække de mange fl ere børn, kom-munen får.


Tilmeld dig lokale pædagogfaglige nyheder med relevans for din arbejdskommune!

SEND ENSMS

TIL 1919

med ordet››Frederiksberg‹‹

››København‹‹››Taarnby‹‹

eller››Dragør‹‹

NY SMS-SERVICE BRINGER DE LOKALEPÆDAGOGFAGLIGE NYHEDER TÆTTERE PÅ DIG

For bedre at kunne informere dig om lokale aktiviteter, kurser, kampagner og faglige arrangementer, har vi oprettet en SMS-nyhedsservice for din kommune.

Du kan tilmelde dig ved at sende en SMS med navnet på din kommune til nummeret 1919. Så modtager du fremover nyheder om, hvad der rører i din kommune på det pædagogfaglige område. Vi udsender bl.a. SMS-nyheder om TR-møder, kommunernes spareplaner samt om kurser og kampagner, der sætter den pædagogiske profession i fokus.

Send en SMS med ordet ‘Frederiksberg’ til 1919 Send en SMS med ordet ‘København’ til 1919 Send en SMS med ordet ‘Taarnby’ til 1919 Send en SMS med ordet ‘Dragør’ til 1919

Det er helt gratis at modtage SMS-nyheder med lokalt indhold fra BUPL Hovedstaden.

Man kan til enhver tid framelde sig ved at skrive kommunenavnet efterfulgt at ordet ‘stop’, for eksempel ‘frederiksberg stop’, og sende det til nummeret 1919.

Følg BUPL Hovedstaden på facebookEr du på facebook, kan du løbende holde dig opdateret om din profession ved at følge BUPL Hovedstaden på facebook.

Her kan du få opdateringer fra os, når du alligevel er på facebook.

Den direkte adresse er: www.facebook.com/BUPLHovedstaden


NU HAR DU DIN EGEN SIDE PÅ BUPL.DKMed pinkode eller digital signatur har alle medlemmer af BUPL nu helt nye muligheder på vores hjemmeside:

nyheder og information om din profession og opgaver (f.eks. som pædagog på kommunal eller privat overenskomst, leder eller tillidsrepræsentant)

et debatforum om dit fag, hvor der kun er adgang for medlemmer

redskaber og vejledninger til din hverdag skabt eksklusivt for medlemmer af BUPL

mulighed for at opdatere dine oplysninger om f.eks. arbejdsplads, tlf. og e-mail

Derudover vil du i de kommende år blive tilbudt en række nye funktionaliteter på Min Side, som gør det nemmere og sjovere at være professionel pædagog – der i blandt et elektronisk netværk, hvor du kan deltage og skabe dine egne netværksgrupper.

Gå ind på bupl.dk og tag Min Side i brug.

Se din PBU-pension på minepensioner.dkPædagogernes Pensionskasse (PBU) er gået i luften med en helt ny medlemsportal. Med portalen kan man som medlem få et her-og-nu overblik over sin opsparing og dækninger i PBU, lige når man har lyst – 24 timer i døgnet.

Når man er logget ind, kan man bl.a.

• Se aktuel status på sin opsparing• Se udbetalinger, når man går på pension• Se sin dækning, hvis man bliver alvorligt syg eller dør• Se indbetalinger fra sin arbejdsgiver• Regne på, hvad tilbagetrækningsalder betyder for pensionen• Lave forskellig selvbetjening – fx indsætte ny begunstiget

Man kan logge på portalen fra PBU’s hjemmeside www.pbu.dk eller direkte på adressen www.minepensioner.dk. Man kan logge ind via sin netbank eller ved at benytte Digital Signatur eller Den Fælles Pinkode.


Hvad stiller pædagoger op, når et barn mister en foræl-der, når mor og far skal skilles, eller hvis der er mistanke om omsorgssvigt? Børns Vilkår oplever en stigende efterspørgsel efter svar på netop disse spørgsmål og har derfor, i samarbejde med Professionshøjskolen Me-tropol, udviklet Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse, som retter sig mod fagpersoner, der ønsker redskaber til brug i deres arbejde med udsatte børn og unge. Bør-nerådgiveruddannelsen er en del af en kompetencegi-

vende diplomuddannelse og består af to sammenhæn-gende moduler, der tilsammen strækker sig over et år. Her vil pædagoger og andre børnefaglige blive undervist i samtalefærdigheder og viden om udsatte børn og un-ges særlige problemstillinger.

Læs mere på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside www.dsh-k.dk under diplomuddan-nelser.

V I N K– TIDLIG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING BLANDT UNGE

Oplever du i din kontakt med unge et behov for vejledning og viden til at kunne tackle spændinger eller konfl ikter omkring emner af religiøs eller politik art, så har Københavns Kommunes nye program VINK en vifte af tilbud til dig.

VINK er en videns- og rådgivningsenhed for alle medarbejdere med ungekontakt i Københavns Kom-mune. VINK rådgiver om inklusion af udsatte og/eller marginaliseret unge og om tidlig forebyggelse af radikalisering.

VINK TILBYDER Telefonrådgivning alle hverdage mellem kl. 10 og 15 på tlf.: 33 17 29 29 Faglig sparring med 10 ressourcepersoner, der selv har erfaring med forebyggelse af radikalisering. VINK har bl.a. skolelærere, socialrådgivere, en teolog og en psykolog tilknyttet, som kan give dig opbakning.

Webbaseret værktøjskasse Skræddersyede oplæg og temadage Efteruddannelse om radikalisering og inkluderende arbejdsmetoder til at styrke din kontakt og dialog med udsatte og/eller marginaliserede unge

Debatmøder for unge

KONTAKT VINKTelefon: 33 17 29 29www.kk.dk/vink

Radikalisering indebærer intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder og opdeling i »os og dem«. Det er en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål. I værste fald kan radikalisering føre til vold, trusler eller chikane mod andre mennesker på baggrund af f.eks. hudfarve, seksualitet eller tro.

NY UDDANNELSE MED FOKUS PÅ UDSATTE BØRN OG UNGE


NYE SOMMER-ÅBNINGSTIDER I DIN FAGFORENING

BUPL Hovedstaden kører efter sommeråbningstider i perioden fra 28. juni 2010 til 13. august 2010. I denne periode er kontoret åbent for personlig og telefonisk henvendelse hverdage mandag til torsdag fra kl. 10 – 14, fredage kl. 10 – 13.

Kontoret kan kontaktes på tlf. 35 46 57 50, eller på [email protected]

SÆT KRYDS I KALENDEREN!

BUPL HOVEDSTADENGENERALFORSAMLINGFredag den 1. oktober 2010Nørrebrohallen2200 København NIndgang fra Mimersgade

▶ Spisning▶ Stand-up med Michael

MC Christiansen▶ Fortid, status og fremtid

▶ Velfærd, ressourcer, pædagogfaglighed, pædagogfaglig ledelse og etisk grundlag

▶ Lederne i BUPL▶ Musik og dans med Skørbug

Afsender: BUPL Hovedstaden, Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 Kbh. Ø

Pædagogikken har bedt den nyudnævnte Socialminister Benedikte Kiær (K) fortælle om Barnets Reform.

TIDLIG INDSATS – hvor der er vilje er der også en vej

Det er samfundets pligt at sikre, at børn får en tryg og sta-bil opvækst. Desværre fi ndes der børn i Danmark, som er udsat for omsorgssvigt, og som ikke kommer til at klare sig godt, hvis ikke de får hjælp i tide. Derfor er dagtilbuddene i Danmark vigtige. Dagtilbuddene er nemlig ofte det første sted, hvor vi i det offentlige system møder de udsatte børn. Dagtilbuddene har derfor en oplagt mulighed for at tage hånd om de børn, som er særligt sårbare.

I Barnets Reform er forebyg-gelse og tidlig indsats over for udsatte børn centralt. Det er af-gørende, at vi bliver i stand til at sikre en tidlig indsats, så børn kan få hjælp inden problemerne vokser sig store, og det for alvor går galt. Indsatsen er imidlertid afhængig af, at de forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe de særligt sårbare børn. Derfor har vi sat en række initiativer i gang, som skal understøtte dette vigtige tværfaglige samarbejde.

Som noget nyt skaber Barnets Reform mulighed for, at bl.a. skole, sundhedsplejerske og ansatte i dagtilbud vil kunne udveksle oplysninger om et barn, når de samar-bejder om at forebygge og afhjælpe, at børn er udsat for omsorgssvigt (vi kalder det for SSD-modellen). Oplysnin-gerne kan kun videregives i forbindelse med indledende og afklarende samtaler mellem relevante fagpersoner. Dermed sørger vi for, at forældrene så vidt muligt inddra-ges i indsatsen over for det pågældende barn.

Samtidig har vi præciseret underretningspligten, så det er tydeligt, hvornår man skal underrette myndighe-

derne. Det understreges, at mennesker, som får kend-skab til børn, der er udsat for vold, har pligt til at under-rette om dette. Kommunerne skal give de pågældende fagpersoner en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen har fundet anledning til at handle på baggrund af under-retningen.

Endvidere har vi afsat penge til efteruddannelse, bl.a. i forældresamarbejde. Der er også afsat penge til at ansæt-te socialrådgivere på udvalgte skoler. Socialministeriet

har yderligere afsat penge, så en række kommuner kan gennem-føre forsøg med at ansætte so-cialrådgivere i daginstitutioner. Socialrådgiverne har både faglig ekspertise og praktisk erfaring med at vurdere, om et barn viser tegn på manglende trivsel eller omsorgssvigt. Derfor er det helt oplagt, at kommunerne benytter sig af socialrådgivernes kompe-tencer og viden i indsatsen for at hjælpe de udsatte børn så tidligt

som muligt. Socialrådgiveren skal samtidig tilbyde for-ældre rådgivning om, hvilken form for støtte og hjælp de kan få. Når socialrådgiveren bliver en del af hverdagen i en institution, vil de forældre, som har brug for hjælp, forhåbentlig også opfatte det meget mere udramatisk, at relevante myndigheder bliver inddraget for at give dem den støtte, de har brug for.

Jeg tror på, at en tidlig fokuseret indsats vil kunne sikre de udsatte børn en bedre opvækst, så de kan få en god og stabil tilværelse som voksne. Det kræver hårdt arbejde – og ikke mindst samarbejde. Men hvor der er vilje, er der også vej. Jeg håber, at vi sammen kan nå vores fælles mål om at hjælpe udsatte børn, før det er for sent.

Af Socialminister Benedikte Kiær (K)

AKTUELT

Documents

Pædagogikken sommer 2010