Pædagogikken sommer 2011

B U P L H O V E D S T A D E N # # 22SOMMER 2011SOMMER 2011

PÆDAGOGIKKEN

KREATIVITETSTORT TEMA – 16 SIDER

PÅ REJSE MED SANSESKIBET s. 8

HELLERE ET HUL I HOVEDET END ET HUL I UDVIKLINGEN s. 20

Hvert tiende barn er i risiko for senere i livet at ende som socialt marginaliseret – og hver femte unge får ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig gør vi som samfund ikke nok for at udvikle den kreativitet og evne til innovation, som Danmark skal leve af i en globaliseret verden. Udviklingen skal vendes – og her kan og vil pædagogerne bidrage.

Det er på den baggrund, at BUPL under overskriften: »Invester i børnene – Danmarks vej til vækst«, går ind i folketingsvalgkampen med følgende budskaber til par-tierne: Det betaler sig at investere i det pædagogiske arbejde – både menneskeligt og økonomisk. Stop besparelser-

ne og foretag i stedet investeringer. For mange børn margi-naliseres socialt. Ud -viklingen skal vendes gennem øget fokus på tidlig fore-byggende indsats i daginstitutionerne. Vi skal leve af børns kreativitet – Invester i børnene, det er Danmarks vej til vækst. På bupl.dk/valg kan du allerede nu følge med i folke-

tingsvalget. Læs om de forskellige partiers målsætninger og ambitioner på børneområdet, eller test din viden om partiernes politik.

Hvis du som BUPL-medlem bor sammen med en anden pædagog, som også er medlem af BUPL, så kan I nøjes med at få ét eksemplar af medlemsbladene Børn&Unge og lokalbladet Pædagogikken.

Som medlem af BUPL Hovedstaden modtager du både Børn&Unge og Pædagogikken. Og bor du under samme tag med et andet BUPL-medlem, så modtager I to eksem-plarer af medlemsbladene.

Men er I ved at være trætte af at slæbe disse ekstra blade ned i papircontaineren, så kan I opsige det ene abonne-ment. Det er ganske nemt, bekvemt og lige til. I ringer blot til BUPLs medlemsafdeling på tlf. 35 46 50 00. Så sørger vi for, at I fremover kun modtager ét eksemplar af de to medlemsblade. – Til glæde for jer selv, BUPL’s økonomi og miljøet.

BUPL og FTF satte i midten af maj med en stor kampagne fokus på det faktum, at pædagoger er en afgørende for-udsætning for vækst, menneskelig såvel som økonomisk. Kampagnen var illustreret af et billede af pædagogen Maria Bjerg Jørgensen, der arbejder på ØnskeØen på Amager i København.

Hun mener, at det pædagogiske arbejde med udvikling af børn og unge burde møde større opmærksomhed fra politisk hold. Dengang sagde hun bl.a.: »Børnene skal jo bringe vores samfund videre. Vi står midt i en økonomisk krise, og børnene skal dygtiggøre sig for at leve op til de globale krav. Der bliver krævet meget mere af børn, og det betyder, at der skal være meget mere fokus på dem, så de får den rette udvikling.«

Folketingsvalg 2011:

Invester i børnene!

Københavnerpædagog frontkvinde i vækstkampagne

Bor du sammen med en pædagog?

Tænk på miljøet – slip for at modtage fl ere identiske eksemplarer af dine med-lemsblade.

Foto

: Col

ourb

ox.c

om

3PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2011

Udgiver:BUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

Redaktion:Henriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus Ehlers (redaktør)Erik Steppat / FlussiGunn Brejnholdt Falck

Fotograf: Christian Sophus Ehlers(medmindre andet er angivet)

Forsidefoto: BUPL/Jeppe Carlsen

Deadline for næste udgave:Mandag den 23. august 2011

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendig-vis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.

Oplag: 5.600Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

LEDER

Af Henriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden

3 Leder

4 Kort nyt

6 TEMA: Kreativitet på dagsordenen

20 Hvad arbejder du med? Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen

24 Ledernyheder

26 Opgiver Frederiksberg den pædagogiske udvikling?

28 Anerkendelse og inklusion via æstetiske læreprocesser

30 Spørg om fag og rettigheder

31 Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden?

32 Kom til generalforsamling

3

Foto

: Tor

ben

Kas

trup

I Danmark skal vi konkurrere på innovation, kreativitet og udvikling af nye produkter. Når andre producerer billigere, skal vi i stedet forny os, udvikle ideer og skabe nye produkter. Sådan lyder mantraet fra en bred skare af politikere på begge fl øje i dansk politik.

Der fi ndes masser af økonomiske argumenter for at det betaler sig at investere i det pædagogiske arbejde med udvikling af børn og un-ges kreative evner. Det er da også et faktum, at et stort fl ertal af danske erhvervsledere angiver, at børns læring og udvikling i børnehaver i høj grad er med til at skabe innovative medarbejdere i fremtiden, sådan som vi beskriver på side 19 her i bladet .

Grundlaget for kreativitet og innovation lægges i daginstitutionerne. Pædagogerne og det pædagogiske arbejde placerer sig dermed som en central medspiller i forhold til samfundsudviklingen. Herom kan der ikke være tvivl.

Men kreativitet og udvikling handler langtfra kun om økonomi og Danmarks konkurrenceevne i fremtiden. Endnu vigtigere er den pæda-gogiske udvikling af børn og unges fantasi og kreativitet. For børnene og de unges egen skyld, vel at mærke.

Den kreative ambition om pædagogisk udvikling handler først og fremmest om at understøtte muligheden for at kunne leve livet på forskellige måder. Om at være i stand til at se nye løsninger på pro-blemstillinger, fi nde nye ideer og få forestillinger, tanker på nye ukon-ventionelle måder.

For at udvikle kreativiteten skal børn og unge have mulighed for at eksperimentere og lade sig drive af nysgerrigheden, opøve samarbej-det og de sociale kompetencer ved i fællesskab at takle udfordringer. Udfordringer, som ikke inkluderer en facitliste og bestemte svar – men giver mulighed for mange løsninger, hvor man bliver klogere undervejs og reviderer sine antagelser gennem erfaringer.

På denne rejse er pædagogerne som nærværende og anerken-dende voksne en nødvendighed, der kan være med til at åbne verden og udvilke kompetancer, til at navigere i den.

Skal vi styrke den kreative vækst i samfundet – menneskeligt som øko-nomisk - kræver det derfor, at der sat-ses på tidlig pædagogisk indsats.

Pædagoger er løsningen i forhold til at fremme børns kreativitet.

Kreativiteten starter hos pædagogerne

4 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2011

Pædagoger i pressenTre eksempler på nogle af de sager, BUPL Hovedstaden har fået sat på dagsordenen i pressen siden sidste ud-gave af Pædagogikken.

Dropper S og SF sommerferielukket?I hvert fald kan man i Socialdemokraterne og SF’s nye 2020-plan læse, at de to partier vil bruge 500 millioner kroner til at begrænse lukkedagene i kommunerne. Det gav lejlighed til at formand for BUPL Hovedstaden Henri-ette Brockdorff i maj måned skrev et læsebrev i Politiken. Her skrev hun bl.a.: »Tvungne lukkeuger, som vi har set det i f. eks. København og Frederiksberg Kommuner, går ikke blot ud over den enkelte familie, men skader også fl eksibiliteten på arbejdsmarkedet og er til stor gene for den enkelte pædagog, der tvinges på ferie i de uger, hvor det er allerdyrest. Jeg ser derfor frem til, at Socialdemo-kraterne og SF på landsplan formår at rette op på lukke-ugerne, når de to partier nu ikke selv kan fi nde ud af det på Københavns Rådhus.«

Børneinstitutioner tæt på risikovirksomhederFagbladet Børn&Unge kunne for nylig fortælle, at mange børneinstitutioner er placeret tæt på virksomheder der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det fi k BUPL Hoved-staden til i en række medier at rette kritik mod fl ere ho-vedstadskommuner, der ikke informerer pædagogerne. Til TV2-Lorry sagde næstformand Mia Skou Jørgensen bl.a. »Vores anbefaling er, at alle kommuner får taget det her alvorligt, fi nder ud af hvilke risikovirksomheder de har, og får indformeret pædagogerne og institutionerne, så de ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude.«

Hver femte ledige pædagog er langtidsledigDer er kommet fl ere langtidsledige pædagoger. I løbet af det sidste halvandet år, er langtidsledigheden generelt steget for alle ledige, der er medlem af en a-kasse, herun-der for pædagogerne.

Andelen af de arbejdsløse pædagoger, der var lang-tidsledig er steget fra 10 procent af de ledige i august 2010 til 18 procent i november 2010. Det viser beregnin-ger fra BUPL-A.

Langtidsledige opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge i 80 procent af tiden det seneste år.

KORT NYT

Pædagoger viser solidaritet med CSC-ansatte»Kære lockoutede CSC-medarbejdere og PROSA.« Sådan indleder BUPL Hovedstadens bestyrelse sit støt-teudtalelse til de lockoutede CSC-medarbejdere fra PROSA.

I det åbne brev, der bl.a. blev omtalt i computermagasi-net Version2, skriver bestyrelsen bl.a.: »Vi opfatter CSC ledelsens ansættelse af skruebrækkere til at varetage konfl iktramt arbejde for uhørt og uacceptabel. En sådan opførsel harmonerer dårligt med de værdier og den for-handlingstradition, der er opbygget over mere end 100 år i Danmark. Hovedstadens pædagoger og klubfolk fi nder CSC ledelsens trusler mod - og senest fyringer af – til-lidsvalgte aldeles uacceptabel.«

Risikovirksomheder. Næstformand i BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen understregede på TV2-Lorry, at kommunerne skal sikre sig, at pædagogerne på hovedstadsinstitutionerne altid ved om institutionen er placeret i nærheden af en risiko-virksomhed.

Ny tillidsrepræsentant? Er du ny tillidsrepræsentant på din institution, så kom på TR-udannelse og bliv klædt på til at varetage hvervet. Vi giver dig mulighed for at få afklaret, hvilke forventninger der er til dig som TR, og vi giver dig et overblik over din opgave og rolle. Mød op og lær om reglerne, overens-komstsystemet, forhandlingssystemet, BUPL’s struktur, og meget andet.

Del 1: 26., 27. og 28. oktober 2011 Del 2: 22., 23., 24. og 25. november 2011

Hurtig online tilmelding på bupl.dk/hovedstaden


Flere nye små københavnereDer vil være masser af arbejde for pædagogerne i Kø-benhavn i årene fremover. Det viser tal fra Københavns Kommune, der vidner om en eksplosiv stigning i antallet af børn i byen.

Den 1. januar boede der 539.542 borgere alene i Kø-benhavns Kommune. Det er en stigning på 11.224 per-soner i forhold til sidste år. Og langt de fl este at disse nye københavnere er børn og unge. Aldersstrukturen blandt københavnerne viser således en markant stigning blandt de 0-2-årige og de 3-6-årige.

Flere børn de kommende år

Også i årene der kommer, kan hovedstadens pædagoger forvente at have nok at se til. En fremskrivning fra Køben-havns Kommune varsler nemlig en stigning på godt 24 tusinde børn og unge frem mod år 2026, hvor kommunen forventer at der 122.707 0-18-årige i byen.

Læs Pædagogikken onlineGå på opdagelse i vores onlinearkiv over ældre udgaver af Pædagogikken. Se f.eks. vores temanummer om arbejdsmiljø eller tema-nummeret om pædagogfaglig ledelse.

Alle blade har udgangspunkt i arbejdet som pædagog eller pædagogfaglig leder i hovedstadskommunerne. Du fi nder alle udgaver af Pædagogikken samlet under et på adressen bupl.dk/pædagogikken

B U P L H O V E D S T A D E N# # 44VINTER 2010VINTER 2010PÆDAGOGIKKEN

PÆDAGOG PÅ CHRISTANSKOLEN s. 14

ARBEJDSNEDLÆGGELSER

I DRAGØR s. 10

KLYNGELEDELSE

OG SOMMERLUKKET s. 4

N

B U P L H O V E D S T A D E N # 1FORÅR 2011PÆDAGOGIKKEN

TEMA:PÆDAGOGER FOREBYGGER s. 6

»VI SKAL VÆRNE OM BØRNENES FRIE TID« s. 16

UENIGHED SOM KILDE TIL FAGLIG UDVIKLING s. 26

På bupl.dk/pædagogikken kan man let bladre i de ældre udgaver af Pædagogikken og læse artiklerne når det passer én bedst.

B U P L H O V E D S T A D E N # 3EFTERÅR 2010

PÆDAGOGIKKEN

HVAD ARBEJDER DU MED?PÆDAGOG I ENBALLETVERDEN

GENERALFORSAMLING MED UNDERHOLDNING OG FESTBERETNING 2010 PROFFESIONSETIK FOR PÆDAGOGERMED SOCIAL INDIGNATION SOM DRIVKRAFT

København vokser. Der er kommet fl ere børn i København igennem de forgangne år. Udviklingen ser ikke ud til at stoppe inden for de kommende år – snarere tværtimod. Kilde: Københavns Kommune, Koncernservice.

PÆDAGOGIKK

OK 2011 ER DER GRÆNSER FOR RUMMELIGHED?VI ER IKKE SURE … SORTEPER I SPIL

B U P L H O V E D S T A D E N # 2SOMMER 2010

PÆDAGOGIKKEN

HVAD ARBEJDER DU MED?PÆDAGOG I ENBALLETVERDEN

D E NNNNNN # #11FORÅR 2011FORÅÅR 22011

ENNNNN

EBYGGER

B U P L H O V E DDDDDDD S

PÆDAGOGGGGGGGGGGGIK

HHHHHVHVHVHVHVAD ARPÆPPPÆPÆPÆPÆ

NY BØRNEHAVEALDER – FEJL ELLER SUCCES?KOMMUNALVALG ‘09BUPL-KRAV TIL KRAV TIL POLITIKERNEASYLBØRN ARRANGEMENTER UDTALELSE FRA GF

B U P L H O V E D S T A D E N # 4OKTOBER 2009

A D E NB U PPP LLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLL HHHHHHHHH O V E D SSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS TTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTT AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA DDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDD EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE NN ####44444444444444OKOKOKOOKKOKOKOKOKOKOKKOKOOKOOOKOKOOOKOOOOKOKKKKKKKOKOOKKOOOOKOOOOOO TOTOTOTOTOOTOTOTOTOTOTOTTOTTTTOTOTTTTTOOOTTOTTTTTOBEBEBBEBEEEEEBEBEEEEEEEEBB RRR R RRRRRRRRR RRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR

PÆDAGOGIKKEN

0 år 1-2 år 3-5 år 6-15 år 16-18 år

2011 2012 2016 2020 2024 20260

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

TEMA: KREATIVITET

Det siger de om kreativitet og pædagogik

KREATIVITET PÅ »VVVVVVi iiiiiiiiiiiii i iii haaaaaahahaahaaaaaaaaaahahaaahaaahaharrrrrrrrr rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr ofofofofofofofooooooo tetetetetetete e e en nnnnnnn teendens s iiiiititilllllll ttttatat sse osos sselllelele v,v,vvvv,v, ss s s somommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm d demm, dededededededededededededeeeeeeeeeeeerrrrrrrrr rrr rrrrrrrrr

kekekekekekekekender sssvavavaavavavavavavvvavvvvvvvavavavavavavavavavvvvvaaaarererereerererererereerererereerererererererrererereerereer tttttt.tt.t. DDDDDDDDD Detetetetetetett eee ee e eeerr r r r rrrr vivivvvvvvv gtgtiggt,t, aat t gågå i indnd tttttt ttilililillililili ddd dd deeeeeeeeeneeeeeeeeeeneeeeeneeeee kkreeatatatatatatatatatattaaaatatatataaaa ivivvvvee ee

proces medd eeeeeeennn mmasssse e spspørørgsgsmåmål:l: H HHHHHHHHHvavavavavavadddd d dd dd dddd dd d vivv l bøbøbøøbøbøbøøbøbbøøbøøbøbøbøbøbbøbøøøøøøøøørnrnrnrnenenenenenene e eee

blbbbb ive optaagegegegegegeegeeeeeegegeeddedededddedeeddd aaa af,ff,, oooooooo oogggggggggg g gggggggggggggggg hvhvhvhhvhhvvvhvvhvvadadadaaaaaaa kkanananananannnn v vi i spspspppspørørrørøøøø gggggggegeggegegegeggeggggggggggggggggg iiii iii indnddddddddddddddddddndnddnn t ttilil?«?????«?«?««««

LoLoLoLoLoLoLoLoLoLoLLoLoLoLoLLooLLoLoLooooooLoLooooLoLLLLLLLoooLL neneneneneneneneneenenenenennnenenennnnenennenenenenennnnnnnnnnnnn ØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØ Ø ØØ Ø ØØØØØØØØrnrnrnrnrnrnrnrrrrnrnrnrrnrrnrrrrrrrrr ø,øø,ø,ø,ø,,,,ø,,øø,ø,ø,,,,ø,,,,

pæpæpæpæpæpæææææpæpææææææææææææpææææpææææpææpæææææææææææææææpæpæææpæpæææppæpæææpæææppæpæpæpæpæææææpææææpæpæææpppppppp dddddddaddadaddadadddadadddddadddadadadadaddadadddddadaddddaddadadadaddddaddddagoggogogogogoggogogogogogogoggogogoogogogoggogogoogoooogogogogogogogogogogoggoogogogogogoggogoggggogggggg gg gggggggg g ggggggggggg ggggggggggggg gggggg ogogogogogogogogogogogogogogogogogogogoggogogogogogogogogogoggogogogogoogogogogoggggggoggogooggggggg f ffffff ffffffff f f ffffffffffff ff fffffff fffforororororororororororororororororororororororrorororrorrorroorfafafafafafafaafafafaaafaafafafaafafafafafafaffafafaffafaattttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttererererrrerererrererrererrrererrerrreererererereereeeeeee t tttttttttttttttttttttttttt tttttttttttttttt tt tttt ttt ilililiilililililililiilililiiililililillililililililiiilliliilliliililiiliililiilililiililililiiiililiil

boboobobobobbbbobobobobbbbbbbbbbbbbbbbbbbbboooooooooobboobbbooobboooooooooooooooogeegegegegegegegegegegegegeegegegeggegegegegegegggegegegegegegeeeegeegggegeeegegeegeeggeegeggggggegggggggggggggg nnnnnnn n nnnnnn nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn nnn nnnnnnnnnnnnnn nnnnnnnnn »K»K»K»KK»K»K»K»K»K»KKK»K»K»KKK»»KKK»K»KK»KK»K»KK»K»KKKK»KKK»K»KK»KKKKKKK»KKKKKrererererereeeererrerereererererereeerereeeeeeeereeeeereeeeeeerrrr atatatatatatatatatatttatatattttatatattatatatattttatatatatatatttttattatatatatattttataatttaatattttttatattataataaattaattatataaaaaaaa iviviviviivvivivivivivivivivviviviiviviviviiiiiviiiiviviviiiviviviiviiiiviviviviviiiiviiiiviviiivvviiiiiiiiivivivvi eeeeeeeeeeeeeeeeeee eeeeeeeee eeeeeee eeeee e e eeeeeeeeeeeeeeee bøbøbøbøbøbøbøbøbøbøbbbøbøbøbøbbøbøbøbøbbøbøbøbøbøbøbøbøøbøbøbøbbøbøbbbbøbøbbøbbbbbøbøbøbøbøbøøbørnrnrnrnrrnrnrnrnrnrnrnrnrnrrnrrnnnrnnnnnnnnn«« «« «« « « « « sissisisisisisisssssssssss dddeddddddedededdddededededdededededededededededeedddddeddedddd 111 11 11111 11111111 1 111111111 111111111111111112222222222222222222222222222222222222222222222222222

»D»D»DDD»DDDDDDDDDDDDDDDDDD»DD»DD» eeetetetetetetete e e ee eerr r rr r viviviviviviiivivigtggtgtgtgtgttgtgtgtgttgttgtgggtgggtgggg igggggigigigiggigiggigigigigt,tt,t,t,,tt,tttttt,ttt a a aa aat ttt dededd t,t, m mm mmanaaananana f fffrerreereeemsmsmsmsmssmsssmm titittit lllllllleererereerrrr vv v edeedede hh h hjæjæjælplplp afafffffafff sssssssssssssssssssss sssssssssinininininiinnii e e e e eee kkkkkrkrkrkrkrkrkrkrkrkrkrrkrkrkrkrkrkrkreeeeeeaeeaeaeaeaeeeeaaeee titititiititiiiveveveve e ee ee evnvnvnvvnerreerr, , , , , ogogogogogogoggssåsåsåss h h hharrar eeee ennn n n n etetetetiisisskk kk oogogg æsæsæsæsteteeeteet tititiiititiitiiittititititit ssksskskskskskkskkk aa a apppppppppppppeleleleeelelelel tt tt ttiilililliilil aaa a andddndndndnndrerereeereeres sss sss sasasasas nsnsn ererer o oo oooggg g g g ggg g g føføfføføføføføføføølelleleeeleelslslslslsslsl ereeereer.«.«.«

LaLaLLaLaaaaarsrsrssrsrrr G G GGGGGGGGG GGGGGGGGGGoooolololololollooolooooooloo dsdsddsdsddsdsccchchchhhhhhchchchhcchchchhmmmmidt, didididididirereereektkk ør i Danskskskkkkkkk III I II II nndndnddndndddddnndndnddnndnndusuuusuususususuuussusstrtrttrtrtrtrtrriiiiiiii,i,i,i,i,, sss s ssss s siiidididiiddi ee 18

”I”I”IIIII”II”I”I”I”I”I”I”I”I”Insnsnsssnsnsnssstitititittititititititttt tttutututuuutuuuuuuuuuuutititititititititititititiionononononononoonoonoooooono svsvsvvvvvvvvvvvsvvvvvvvsvveererereerereeeee dedededededededd neneneneensnsnsnsnsnsnss o o o o ooooooopgpgppgpgpggpgpgpggggggggggggggavavaavavavavavavavvavavaaavavavvavvaaaa e eeeeeee e e eeerereeeeeeereererereree a aaaaaaaaaaaaaaa a aa a a aaaaaaat t t t grgrgrgrgribibibibbe e e dededen n nlylyylylylylylylylyylyylyystststststtttstttsttssss o ooooooooog g g g g gggg gg g g gggg prprprprprprprprrrrpprprææææææææææsæsæsæsæsææææsæææææsæææææææsæææsæææææææææææsææææææ enenenenenneeeeene teteteteeteteererererererer bbbbb b b børørørrrrrørø nnnnnnnnn foffofofoofooofofoorr rr r rrrrrrrrr rr r ddddddeeededddddedddedddedddededededdeddededd tttttt,t,t,t, d d ddddd dddddddeeeeee e eeeeeeeeeeeeeeeee eee eeeeee ikikkkekekekeke a a a a anenenenedededdde fafafafafafafaffafafafafaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaafaaaaaaaaaaandndndndndndndndndndndnddndnddnddndndddndnddddndndndndddndndndndndndnddndndnddnndn teteteetetetetetetetetetetettttettettttttees,s,s,s,ss,ss,s,s,s,, e eeeeee e ee eeeee ellllllllllllllllllllllllllllllllllllll eerererrerrrr sss s ssssssssssssooomommooomoomoooomomoomom dddd d d d dddde e e e ee ikikikikkkkkkekekekeekekeekekeke ff ffffff ff fffff fffff fffffffffåååååååråråårrååårååååårårår m m mmm mmm mmmmmededededdddeddeddedddddd h h h hjejejejejemmmmmmmmm efeffefrarararaa.. DeeDeeet t t t tt erererererrrerererrrerrre ggggggggg ggg ggggggg ggggggggggggeneneeneneneenenennnnnnneneennnnneenneennenenneenenenennnnenneeeee eeeeeeeerereeeeeereeeeerereleeeelelelellt t tt t tttttttt ttt eneneneneneneeeeeeeneeneneeneneneeneneenennennne aaaaaaa a a a afffff f ststststttsttststtttyrryyrkekekekeeeernnrnrnrnnrnrnnnne e e e e ee e ii i ii i iii i dadaddadadadadadadddadaddagigigigigiiiiigigiigigigigiiggggggg nnnsnsnsnsnsnnnnnnnnn titititititutututut titiitiiononononononnerererererer ogogoogogogogogoggggggggggggggggg o o oooo oo o oo o o ooooooooogsggsgsgsgsgsgsggggggggggggggggggggggggggg å,åååååå nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnåråårårårårååååråråååååååååråå v vvvvi i iii i snsnsnsnsnsnsnsnnsnssnsnsnsnsnnsnsnsnsnakakakakakakakakakakakakkakaaaaaaaaa kekekekekekkeer r rr r r krkrkrkrkrkrkrkkrkreaeaeaeaeaatititititititititiivivivivivivivivivivitetetetetetetetetet.t.t.t.tt.”””””

ChCCCCChChChCCChChCChChCChhhhririririririrririrristststststststsss ininininininininnnninne ee e eeeeeeee AnAnAnAnAnAnAnAnAnAAnAnAntotototootooooooririririririririririninininininininninnininiiniii, , ,,udududdudududududududududududududduddddddadadadadadadadadaddadadddaddannnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnneeeeeeleleleleleleeeeeeeeeeeeeeeeeleeeeeeeeee sesesesesesesesososososoosooooordrdrdrddrdrdrdrdrrdføføføføfføføføfføøføøørerereereer r r r r foffoffofofofooofofofoooffofooorrr rrrrr rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrSoSoooooooSooSooSooooSoocicicicicicicicicicicialalalalalalalalalalalalalalddedededddedddededd mmommommommmommomomomomomokkkkrkrkrkrrrkrkrkrkrkrkrkrkkrrrkratatatatatataterererererererneneneneneeeeneeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee,,,,, ,,,, ,,,,, ssisisisisisisisisisiiisisiiiisisiiiisisissiiisissiiiisisisisisissiiiiidddddddddddedededdededededdedddddededededededededddddd 111 111111111111111111111 1 11 1111111111666666666666666666666666666666666666666

»»LLLL»LLL»L»LL»»»L»»»LL»»L»L»LLærærærærææææræ ererererererererererererererererrrerrerrerrnnnenenennnnnnnnnnnnnn eeeer rr imimimimimpopopopopopopop neneneneeeeeeneeeerererereeeeeeerereeeeeeerrererererereredddedededee o o o ooveveveveerr rr voooorerereresssss

pædad gogiskskkkskeeeee e ararararaarra bebebebebebebebbb jjdjddjddddddjdjdjdddjdjdssssmsmmmssmsmsss etetetetetodododooderererer. . . BøBøBør-r-r-r-

nnenenenenen er vant til aaat ttt tt løøløløløløløløøseseseeeseseseesee ppppprororoobbblblbb ememe er og

unununu dedd rsøgøge e ting ppppppppppppppppååååååååååå åå å åå åå kkrkrkrkrkrkrkrkrkrk eeaeaeaeaaeeaeaee ttititit vvvevevev mådderereeree ..««

JoJoJoJoJoJoJ aanannnann K KKKKK KKKK Kvivivivvisststststss O OOOOOllslsenennnenennn,,,

pædaagogog g g ogogogoggg llllllledeedddeedererer aa aaffff fff FaFaFaFaaFFF ssasasssasangggnggårårårårårdedededeen n nn n

påpåååpåpåpå FF FFFFrererreedededdedd riririiksksksksk bebebeebebbbbeergrgrgggrgr , , , sisisisis dededede 88 88

»V»V»V»»V»V»V»V»VVV»VV»V»VVVVV»VVV»V»VVVVVVi ii i iiiiiiii ii sks al ikkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkke e eeeeeee eeeeeeeeeeee skksksksksssssss aba e e e eeeeeeeee enn s sskokooooollelelellel i i i i b b b ørørørørørørnenennenehahahahavveveveeen,nn,n, mememmememmmmememmmmeeeeemeeeeen n nnnnnn n nnnnnn viivviiviviviiviivivvvivvvvvvivvvvvvvv sssssssss sssssskkakakakakakakakakakakakakak l unnddddddeddddddddddddddddddddd rssstøtøtte,e,, aaaaa t tt bbbbbbøbøbbbbbøbbbb rnrnrnn u u u udvdvdvvdvvikikikkikikleleleelelelerrr sig endnu mem rere og bliviiviviviviviivere kreeeeeaaaaaatatatattataatatatattataattatatataaaaaaaaaaaaaaaaaaaa ivivive.ee.e..«««««

JJeJeJJespsspspeere Just Jensen, LLLLLLEEELELEELELELEELLEEELLLLLLELELLELLLELLLLLLLLELLELL GOOGOGOGGOGOGOGOGOGOGOGOGG EEEEEEEEEE EEE EEduddddddddddddudd cation, side 17

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 20116

BUPL sætter spot på kreativitetBUPL’s kongres har besluttet, at kreativitet er den ene af organisationens to satsninger frem til 2012.

Mål for BUPL’s arbejde med kreativitet er, at opnå mere viden om kreativitet, og hvordan kreativi-tet fremmes og udvikles,

at synliggøre og opnå bred politisk og folkelig accept af pædagogernes helt unikke potentiale i forhold til udvikling af børns kreative evner og muligheder,

at pædagoger og pædagogfaglige ledere sikres den nødvendige tid og viden til at styrke børns kreativitet.

DAGSORDENENHHvHvvisssissssii fff rereemtm iddenenenss ss vovov ksksneneeeeeee sssssssss ss ss ss sss ss ssssssskakakakakakal l l lelellelevevevevev a a aaa aa aaaf fff fffffffffff ggogogogoogoggoggogggggg ddedededededededededeee ididéeééeéeééeéeéeéeéeéeéeéeéeeeeé rrrrrr,r,rrrr sskakak l l dededededd aaallerrrredededede e e e e sosommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm mmm bøbbbøbøbøb rnrnrnrn llllærærærærærærærræææræææ eeee e ee ee eeeeeeekrkrkrreaeae ttititttiviiiiiiiviviiviviivviviiiiviviviiivviviivitetttttteteeetteeeetteeeteeetetetteteeetttetttettttttetttettttttttt t,t,t,t,t,tt,t,t,t,t,t, l l lydydy erer e eet t afafaaaaa ttididididddenene ss ssss mamamamaamantntntnttttnttnttttrararararararaaraaraarraeerererererrrrrrerreerrrree .. . .... IIIII IIIIII IIIIdeddddedededededetttttttttte nummerrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr aaaaaaaaa aaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaafffffffffffffffffffffffffffff f ff PæPæPæPæPæPæPæPæPPæPæPæPPæPæPPPPPæPPæPæPPæPæPæPæPPæPæPæææææææææææææææææædadadd gogogiiiikkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk eneeenenenenenenene g g g givivivvvvvvvivveerererererereererererer dirererrreeer ktørrørørennnn, fof rfatattetettt rerererr n,nn ppppppppppppppolololololllolloloooooooooo ititititititittttiikkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkikikikkkikiikikererereeereerereeerereereerereeereereereereeererererreereereeenenenenneennene , , , , fofoforsrsrsrsrssskkkekekeke-----reeerererereereeeeeeeren, eeeeeeeeeeerhr veeeeeeeeeeeeeeeeeervrr smanden nnnnnnnnnnn ogoooogogogogogogoooooooooo k k k kk kuuuuuuunnnnnununnnnunnunnnnuuunuuuuuuunuuuuu tttttststtstststststsssssstststsssttts neneneneneneenennnnennenn rerererereeerereeeen n n nnnnn sisisisisisss nnenenenenee bubuuububuububuubuuuuuuuuuuuuuuud ddddddddddddd påååååå, hvhvhvvhvhvhvhvhvhvvhvhhvhvhvhhhhhhvvhhhhhhh adaddadadaddddaddddddddadadadaadadadaaaaadadadadddddddddaddaaa dd dddddddddddddddddddddddddeteteteteteteteteettettttttttttttt kkkkk kkk k k kkrræræræræærærærærææææveveveeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeveeeeveeeeeevveeveveveevvv r r r rr rrrrr rrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr aaaaaaafafafafafaaaafafaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaafaafa h h h h h h h hhhhhhhhhovovovovovvovovovovovo ededededededeedededededddstststststststttststttadadadaaaddadadadadadadeneneneneneneneeeennssss s ss spæpæpæpææpæpæpæpææppppæppæppppppppppppp dadadadaaaaadaadaaadaaaaaagogggggggogogggggggggggggggggg ggggegeggggeggeggggegegggegggegegegegegggggggeeggggggggggggg r.r.rr.rrrr.rrrrrrrr.r.rrrrrrr

LLaLaLaLaLaaLaLaLaLaLaLaLaLaLLaaLLL ngngngngngnggngngngngngngnggngngnggtttttt tt tttt ttttttt dedededdededdedeeeeded fl flfl flflfl flflflfle e e e eeeeeeeeeeeessssssstststtssstsstssssssssstsssssssssssssssssss eeeeeee e e eeeeeeeee eeeeeeeeee kakakakakakakakaakkakaaakaan n nnnnnnnnnnn nn nnnnn fi fi fifififi fi fi fififififififififindndndndnndndndndnddddnnde ee eeeeeee påpåpåpåpåååååååpåååpååpåååpååååpååpåpåååpåååpååpåpåpååååppppp 11 1111 11111 1111111111111 111111111111111111111111 00-00-00-0-00-0-0-0-0-0000-0-0-00-00-000000-00--0-0000-000000000000000000000000 15151515151515151515155151515155551515155151515515111555515511111551551111555155 f fff forororororo skskskskskskkkkelelelellililll gegegeee m mmmmmådådåddå erererrerererereere atatatatatatattatatatatataataaaattata bbbbbbbbbbbbbbbb b bbbbbbbrurururururururrrruugeggegegegegegegegegeegeeeeeeeeg e e e ee e ee e eennnnnnnnn n nnnnnnn nnnn n nnnnnnnn n papapappapapapapapapapapapapaapappipppipipipipipipipipipipipipipipippppipppipppppiipipiirrcrcrcrccrcccrrrrrrrcrrrrccliliilillipspspspspspsppspsps p p p p p pp pppppå,å,å,å,åå,ååååå m mmm mmmmmmmmmmenenenenneneneneeeneeeeeneneeneeneneeeeeeeeneeeeneeeeeeneeenneennennnnneennnn dd d dddd ddddddddeeeee ee e e ee eeeeeeeeeee eeeee vivivvivvvvvvvvvviviviivvvvvivivirkkkkkrkkkkkkrkkrkkrrrkrkkkkkeleleeeeeleeleleleligigigigigggigigggigggg kreeereatatata ivivive ee eeeeeekakakakakak n n nn ffffoffofoofofofoffofoffffoooffofofof rererererereeeeeeeeeeereerestststtstststststststiiiilliliiliiililiillelelelleeleleleeeeee ssss sss ssssss sssss sss igigiggigigiigigiggggiigigggggg hh h h hhhhhhh h h hhhhhhhelelleleeeeleleeleeleleeeelelleleelellelleeeeleee tttttt ttt tttt tttt opopopoopopopopoppoop t t ttttt ttttiiilill 2 2222222222222222222222222220000000000000000000000000000000000000 m mmmmmmmm mmmådådådådådådåådddååådddddeeeeeerereerrererrrreeeeereerereerrerrrreeerrrereere ,,,,,,, , fffffofofofoffofordrdrdi ii dede g gggørørørørøøøøøørrr opopopoopopopppppoppppoppoppppopopppoo mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm mmmmmm mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmeeededededeededeedddeedeeedeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee v v vvanananannnnannaneetetetetetetetetetteteetteteteeetttttænæænænæææænænænænnænææænænææ kknknknknkknkkkkkkknnnkkkk ininininning.g.g.g.g.g.g.g. S SS SS SS SSSådådåådåådådådådådådådå anananannnn s s sssssss siggggggiggigggiigiigigerereerrrreereee d ddd ddd dddddenenenenenenenennnnn ee ee ee ee ngngngngngnnngnnnggelellllskskskskskskkskkskkskkkksskskeee e ee eeprprprprprrrrprrprrrrrrrrrrrrrrp oofofofofofofofofooooooooooofooooofooooooooooofffooofoooooffffo eeseseseseesssseeeee ssossossoosoooss rr rrr ooooogogogogogoggogoggggggggggggg kkkk k k k kkkkkkkk rerererereereeer atatattattaaaa iiivivvvvvitittititttttttittttttttttttittttttttteetteeteteeeeeee s s ssseekkkkkkkkkkekkkksspspspspspspspspsssppperererereere t,t,t,t,t, K KKKKKKKKKKKKKKKKeeneneneneneneneneeeee R R RRRRR RR RRRRRRobboobobobobobbbobboooo ininninniniinsosooososososoosooonn,nn,n,n, o ooooom m meteteteeteeeee aaa aaf fffffff titittitittttiidenssss hhhhhhhhotototototototottttottotototottttetetetetetettttttttetttettetttetteeeteeeteeeeeeee b bbbbbbb bbbegegegegeggrrerrererereeeeererrrereerereeereerererreeeereeerereeeerereeeereereeeeeeeebebebebebebebbebeeebebebeeeebeeebbeebbeebbbeerrrrrr.rrrr.r..

KKKrKrKrKKrKrKrKKKKrreeeeaeaeeeaaativitet t eeeeerrrreeeereereeer kkk kkkkkkkk oooomommo mememeeemm tttt t t påpåpåpåpåpppååpåpppppåpppåppåpåppåpå d ddddenenennnn o offfffffffeneneneneeene tltltltltlttlt igiggigiggggiggige e e e e eeee dadadddadd gsgsgsgsgsgggggggggsssgg ooroooororororororororr--dedededededdededededdddededdddded n n som et af sssvsvsvssssssvss ararararararrenenenenenenenenenenenneneneeneeeneeeeeeee eeeeeeeeeeee påpåppååååååpåååååpååpååååpåpååååpåpååppppååpåpåpåpåååpååpåppå,, hhvhvvv dadddadadd ssssss amamamamamamfufufufufuf ndndndndddeetetetettetttetet s s s sskakakakakakkkk l l leleleleeeleeveveveeeee aafaaafa iii fffffremttttttiiddddennnnnnn, ogogggg i 22222222222222010000000 0 0 0 00 0 0000000 bbbbbblblblbbblbblblblbblb eeeevevevev d dd d ddeteetetetete o o ooogsgsgsgssgsååå åå ududududduu ppepepeeeepepegegegeegegegeggggg ttt t tt ssosososososososoooossososososoosssosoooooooooomm mmm mmmmmeeetee af f f ff ff ff f f f BUBUBUBUBUUBUBUBUBUBUBBUBUUBUBUUBUB PLPPPLPPPPPPPPPPPP s to ssatsnsnsnsnnnnnsnnnsss inininnininnninninininininnninnnnniii gsgsgsgsgsgsssoomomomomomomområråråårårårårårår dededededdeded r r r rr fofofofofoofor rrr r r dedededededede k k k k kkooomommmmmommmmmmemeeeemmememmm ndndndndnde ee e e årr.... . DDet nye fofoffofoofoofofoooofoofoooooooookukkukukukukukukukukukukukukukukkkkukuss s pupuunnknkkkkkktetetetetetetteeeererereerereeereerrerrrrr r rrr mymymymymymym tttetteen nnnn ooomomommmmoo ,, , ,, atattatatatatat kkkkkk k k rrrereereatataattaaativvivvvvivitititttii etetettetettkukuuuuuuun nnnnnnnnn nn ttitititititiitittttititititttilklklklkkkkkkklklklkklkkkkkkkkkomomomomomomomomomomomomomomomommommommmmmmmmmmmmmmmmememememeemmmm r r rr dedededededee f f få åå å elelellelelelellelelee lelleleleeleeleleelllllleeel rrrr rr r vovovovvovoooovooovvovokskskskskskskskskssksksskkkskkskkkkkkskseererreeerere u uuuuddd ddd d afafafafaaaf d d detetee b bbbblålålålålåå.. KrKKKrKKKKK eaeaeaeaeaeaaaaeae --------tttttiitiititittitttttttttttt vivvivitttetetetett ttt erererererererrerrrrerrrrrre d ddd ddddererererererimiimmmmii odoododddddd nn nn n n nogogoggogoggggogggogo eeeeeeteeteeeeeeetteet,, , , mamamamamamamamaamammm nnn nnnnnn kakakakakaaakkkkakkkakakk nnnn n nn n n uudududuu viviviviviv kkklkle e eee ggggegegegggggeggg nnnnnnnnnnnnnnemeeeememeeeeemme enenennennn m m mmmmmmmmmååååååålålålåålålåååååååååååålååålåååååååååååålå rerrreer ttttttttetetetet ii iindndndndndssasasaassaaaaasaaaasattttsststts iiiii b bbbbbbbblalalaaandndndndt t t anaananandededededededet t t ddadadadadadagigiigiinsnsnsnsnssnsnssssssssssssssstttitittititititititt ttutututututututuutttittitiitittitititttit oooooononnoonnoooo ererererereeeeerogogogogogoggogogogog ssssssssssssssss sskkkkkokokkokokkkkokookkokkkkokokkkokokok llelelell r.rr.r.r.r.

Det synssnsnsnspupupuupppup nknknknkkknkknnknkt t tt bbbebebebb kykkymrmrmrmrrrrmrererererrer L LL L L LLararaaraaaa s s s GeGeGeGeGeGeeeeeererererrrrrererrerree HHHHHHHH HH H HHaamamamammamamammamammmma memememememememeeememememm rsrsrsrssrsrsrsrsssshøhøhhøhøøøhøhøhøj,jj,jj,jjj,j,, dedeededdedederr r rr r ffffffofofofoof rsrsrssrsrsrsrsrsssssrsrskekekekkekkkekekkekekekekkeeerrrrrrrrr r iiii kkkkrkkk eaaaa ititititivivivivv teteeeetststtsstststspppææpæpææp ddaddaadaddad gogoggogogogg gigigiiiigigigiig kkk kkkk k kk k kkkkkk påppåpååååpåpåpåpppp D DDDDDDDDDPPUPPPPUPUPUPUPPUPUPUPUPUUPPPU,, , , ,,, DaDaDaDaaDaDDaDaDDDDDaaDDDD nnn-n-n--nn-nnn-nnnmamamamaaammam rkrkrkrkrks s s ss PæPæPæææPææPædadadadadadadadad gogogogogggoggogogigiigiggigiggg skkskskksksskeee ee e UUUnUnnUUnnnnnUnnnUnUnUnUnUnUUU iviviivivivivvivii erererreereeeersisisisss tettett tststsskskskkkskskkollololooolo eeee eee veveveeveeveeevevevveeeeeed dd dddddddd dddddddd AaAaAaAaaAaAaAaAAaAaAaaaAaAAAAAAarhrhrhrhhhhrhhrhrhhrhrrrrhususususssssussususuusss UnUUnUnUnUnivivivivererererrsisisisisisitetetetetetteteet.tt.t.tt

»K»K»K»KKK»K»K»K»KK»»» rerererr attativivivvitititetetetete ee e eeeerrr rrr r blblblbblbbb evevevevveeveevetettetteeteetet vvvvv vvvvvvv vvviiigiggigiiggiggigigggtititititig g g gg g iiiiii i økkkkøkøkøkøkøkøkøkøøkkkononononnnoonoono omoomomommommmommommooo isiisisisisk kk kkk k ffofoffofoffoooforsrsssrsrsrr tatataataaandndnddnnnddnn . .DeDeDDeDeeeet t t tt hhahaahahhhhhhhhh ndndddlelelel r r omomomom, , , , atatataat m mmmmmmmmmmmmmaaaanananananaananananan v v v vvvililililili s s ssskakakakakakabebebebeebe eeeeeeeeeeee ee eennnnnn n nnnnn nn nyyynynyynnyynyytttttttttttttttttttttt igigiggigiiigigiigiggigggig a aaaaaa aa brbrbrbrbrbrbejejejjeeje ddsdsdsdssssdddssdsdsdddsdssddsdds-----krkrkrkrkrkrkkkkk afafafaffafaa t,t,t,t, ooooooo ooggg gg gg g dddddeddedded ttttt erererr e eeeeen n n heheeeltltltltlt a aaandndndenenenenennn m m m mmmm mådådådådådåddddådåådådådådådådåå e e e eeee eeeee aatataatattattatat ttttt tttænænænænænænænænænnnænnkkekkekekekkekekeekee kk kkkk kk kkk k rereerereerereerrererereereaa-a-aaaa-a-a-a-a-aa-a-aa-aaaaaaatitititititiviviviviviviv tetetetetetetetetet ttt tttt pååååpå eeee enndddndnd ii i i i dd ddd eneenen pp ædædæææ agagagaga ogogoggogogisissisiskekekekkkkkekekekekekekekeekeeee vv v vv vererrrrrerrerree dedededdedeeddeenn,n,n,n,n,nnn,n hhhhh h h hhhhvovovovovovovooovv rrr rr r rr dedededededededet t ttt tt hahahahahhahaaaaaahannnndndndndndndnddnndnndlelelel r r omom aat t uudududvivv klklk e e sisissisisisisisisisiig g g gggggggg sososs m mm mm mememememememeeemeeeemmemennnnnnnnnnnnn esesesesesessssskeekekkekkk ,«,«,«,« sss s sigigigigiggigggiggererereeeereeeee h hhhhhananananananannannn....

AnAnAnAnAA drdrdrrrrrre ee e eeeee mememeemeneneeenenenner,r,r,r, a aaat t hehehehehennsnsnssssnsssssynynynynyynynynynyynyny eetetteee t ttililli s ssssssamaammmmamamaamaamfufufffufufufufufufuf nndnnddetettetett oooo oo ooog gggg g heheheheeh nsnsnsnsssy-y-yy-yneneneeeeeneet t t tt tittitiitil l l ll mememememememm nnnnnnnnnnn esesesesesskekekekekekeet tt tt gogoooog dtdtddtdt k kkkananaannnnnnan ffff f ffffororo eneneneneneenesesesesesesese .. . DeDeDeDeDeDeeDeD tttttttte ee ee nunununuummmmmmmmmmmerererrrererererrrer a a a af ff f f PæPæPæPPPæPææææædaddadadd gogoogogog gigiigikkkkkkkk ennennnenn s ssss ssætæætætætæætætæææættetetteteter r r r fofofoofofff kukuus s s påpåpåpåpåpåp kkk kk kkrerereatatatatativivivvvititititteteteetett. . .. .

»V»Vi i vovovvvvokskkkkskk nenee ssskakakakaaal l lllll lælæægggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggeee ee e eeeee vovovovvvooorrrrrrrerererrrrrrrrrrr s fofofoorrrr-fæfæængngn eleeligigigigheheeeeed d d dd d d påpåpåpåppp h hhhhhhylylylylyy dedededd n nnn ogoggogogogogoggggoggg ggggg g g ivivivivivvvvvvvve e eee ee eeeeplplpplpppplpppppp adadadddddadds s s ss s s sssss titititttt l l l l atat s skakabebebebebebe u udeden n atattttttaaaa t ttttttttttttttttttænænænænænænænææææææææææææææææææænææænkekekekekkkkk påpåpååpåpåpåp , , , , , , , ooomomomo d dddddd detetetetete bb bbbblilil veveveveveeerr r rrrr pæpæppæpæpp ntnt.«.«

ShShShShShShhShShanananananananannaaanne e e ee ee e ee BrBrBrBrBrBrBrBrBrBroxoxoxoxoxoxoxxoxxoxoxxxxoxoxoxoxxxxxxxxxx,, , ,,,,,,,,,,,vævævævævværtrtrtrtrtrtrtrtrtrt p p p ppppppå åååå å bøbøbøbøbøørnrnrnrnrnnnnepepepeppepepepprororororororororoogrgrgrgrgrgggg aaaaaaamamamamamamaamamaaaaamaaaaaaaammmmmmemmememememmememmeet tttttt tt»S»S»S»S»SSSSSShahahahahahaaanenenenennenenenes sss VeVeVeVeVeVeVeVerdrdrdrdrdrdenennnnnnnn« « «««« påpåpåpåpåpåpåpååpåpååpååpåpåpåpåpåpåpåpåpåpåpååpåååppp D D D D D DD DDDDDDDDDDDDRRR1R1RRR1RR1R1R1R1RRR1R1RR1R11R1R1R1R1R1R1RR1R1R1R1R1R1R1R1R1R1R1RR1R1R1R1111R1111111111111111,, ,,, ,, ,,,,,,,, , ,,,,,,,,,

sisisiissiisiisisisisisisisiisiisisisisiisisisisisiiisissiisssiiiiisisisidededededededdededddedededdedddeddddddeddeddddeddededededeededededededeedeedeedeeeddedeeedeeeeeeedeededee 1 1111 11111 1111111111111111111111111111111555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555555

»I» tttakakaakakkkkkkkkttt t t memememedd d d aatatattt d ddddddddagaaagaggggininini stttstiiiitututioioner blblliviviverer mmerere e e skksksksksskolololo ee-e-e-e-e

forbbbererereeredededededenneenendededed , såsåså er deder nogeet t anandedeet t t dededer rr r fofofofofor-r-r-

trrææææænænænæ gegeeg s,s,s,,, o o o g g g g g dedeeeddedededeeedeedededeededeeeedeeettt tttttttttt sksks al mmåsåsåsåsåskeke mererere e e ffrfrememm i iigeggen««

MaMMargggitittit SS Salalaltotoftfte e NiNiNielelelllsesesen,n,

phppphhhphhphphhphphphphhhd.dd.ddd.d.d.dd.d.ddd.d AA A AAAAAAAAA Aaaalaaalallaalalalbobobobobboboboboereeeeee g g UnUnUnUnUnivivivivere sisiteteeet,t,t,t, f f f f orororskskskerr

i i i i i i krkrkrkkkrkrk eaeaeaeaeaeaeaaatititititititivviiviiteteteet,t,tt,t, sisisis dedededee 1 1 1555


»V»VVVVV»VVVVVVVVVVVVVVelelellelleeee lylylyyyyyyyyyyykkkk ettttt k kkrerereeeeeeeeereeereeeeeerereeeeereeeeeatatatatatatttaaaatatataatataataaaaatttttataaattttivivivivivvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvivvviviiv t tttttttttttt t tænænænænænænnænænnænææænnænnænnænnnnnnkknknknknknknnknknknkknknknknkknknkknknknknknknkknknnnnnknknninininininninngg g g gggg g hhhhahahhhahhhhhhhhaaaaannnndndndndndddnndnddndddndnddllllleleleleleleleleleeeeeeerrrrrrrrr r rrr r oooomomomomomomomomomomomomommmmmmmmmmoommommmm e eeeeeeee nnnnnnn nnnnsæsæsæsæsææærlrlrllllllllrligigigigigigigigigigigigigigigigigigigggggiiggiggiggggggg i indndn stilliliiiiiiililiiiiiiiiiiilinngnnnnngggggggggnngggggngnngnggngnnngngnnggnnngnnnngggggggg.. . .. . EEEEEnEnEnEEnnnnnEnEEEEnnEEnEnEnEEEnnEnnEEEnnnnnnEnEEEEnEnEnnnnEEEnnnEnEnEnEE i i iii iiiiiiii indndndddddddndddnddndndnndndstststststsss iililiillli liiiilil ngngngngnggnngngg t tttt t t t ttililililllillililil a a aaaaa aaandndndndndndndnddddddddddddddddddnddrrrrrreeerrereereereerreeeereeeereeerreereeeeree,, ,, , titilll mmmamaaaaaaaaaaaaamaaaaaaateeteteeeteeteeeteeeteeeeeteeririiriiriiiiriririiririririrrrrirrrriririririrrrrrir aaaaalalalaalaaaaalaaaaaaalaalalaalalletete og tttttitiittittitiitiiittttittiil l lllllll lllll éééénéénénénénéénénénéééénénénénéénénnénéénnnnééénnééénn s ssssssssss ss sseeeleleleleleleeleeeeelleeelellelvvv,vv,v,v,v,v s s s ss sssomomomommomomomommmmmm eeeeeeee e eerrrrrr r rr åbåbbbbbbåbbbåbbåååå eeeenenenenennnneneenneeennnnnnnnnnneene ,, ppppapapaaaappppaapaaaap rrarararararaaaaarrrrrrrrrarrrat,tt,t,,t,,t,,,,,,,, fl flflekssssisisisisiisiisisisisisisisssssis bbebebebebebbbbbebbebbebebebebebbeebebeebeeeeeeelllllllllllll l oooogooooooooooooooooooooooooo enngngnnngngngngngngnggngnngnggngngnnggggggggaagaagagagagagagaagaggaaaagagagaggeeeerrerererererererre etetetetetetetetettette . . . .. UdUUdUdddUdUdeeeeeeeennnneenenenennnneeenenenenennenennnnnennnenenneennnnn d d dddd dd dd d d d eeeeenenn eeeeeeeer r ddddddddedeeededddddeddddeddddd rrrrrrrrrrr rrrrrrrrrr rinini geeeeeeeeeeegeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeegeegggg nnnn nnn nnn n nn kkkkrrkrkrkkrrrkrrrkkkkrkreeeeeaeaeaeaeaeeaeeeeeeeeeee tittittittitittititititiivivivivvvvvvvvvvv teeeeeeeeeetttt.tttttt.t.t.t.t.t.t.««««««««

WiWiWiWiWWWinnnnnnnnnn iiiieieieiiei SSSSvevevevevev nnnnnndn seseeeeeeeeeen,n,nn,n,nn pæppæææpæpæpæppæpææææææddadadaddadadddd goggoggooooog g g g g ggg gg påpåpåpåpåpåpåpp S S S S SSSkokokokkkokk ttttttegegeggggggårååårrårårårrdddeded n n nn i i i TåTåTårnrnrnnnnnnnnnnnbbybybybybybybybybybbybybbybyyy, ,,,,, ,,, ,,,,sidedeeeeeeeeee 11111111 11 1111

Foto

: BU

PL/

Jepp

e C

arls

en


Foto

: Jan

ne E

rikse

nTEMA: KREATIVITET

»Se, det har jeg selv malet!,« udbry-der William, og rækker begejstret sit selvportræt frem. »Næsten uden hjælp.« Hans øjne lyser af stolthed over det færdige resultat. Og over alle de gæster, der kiggede forbi den-gang til den store fernisering. Foræl-dre, bedsteforældre og søskende – de var der alle sammen.

Sådan har de fl este af børnene det hver gang institutionen holder ferni-sering, fortæller Janne Eriksen. Hun er pædagog og er dybt engageret i det seneste kreative projekt på Fa-sangården: Selvportrætterne.

»Børnene er simpelthen så stolte, når de er lykkedes med at færdiggøre et af deres kreative projekter. Så er de ikke til at skyde igennem,« smiler hun, mens hun hjælper Victor og Felicia, der er i færd med at male en sko hen-holdsvis rød og sort. Snart får skoene også både følehorn og vinger påkli-stret.

De ældste børn i vuggestuegrup-pen er i dag i gang med at lave insekter ud af de gamle sko. Victor er ved at lave en bille, Felicia en sommerfugl. In-sekterne skal bruges i den store krea-tive skulptur, børnene arbejder på.

Mindst én gang om året deltager alle børn på Fasangården i alderen 2-6 år i et større kreativt projekt. Projektet består i et otte uger langt forløb, hvor børnene inddeles i al-dersgrupper og arbejder på tværs af stuerne. Det kreative projekt er altid centreret om et bestemt emne. I år er det »Vores forunderlige sanser« tid-ligere temaer har bl.a. været »Krop-pen« og »Frederiksberg«.

Forskellige forløb for børnegrupperne

På Fasangården har pædagogerne arbejdet strategisk med kreativitet i en lang årrække. Institutionen, der har til huse i den gamle sygeplejesko-le lige ved Frederiksberg Hospital, er som så mange af institutionerne på Frederiksberg, en stor institution. 152 børn rummer den, men det for-hindrer dem ikke i at arbejde med

På rejse med

sanseskibetInstitutionerne i hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle i udviklingen af børns kreativitet. Det gælder også på Fasangårdens integrerede institution på Frederiksberg, hvor pædagogerne har sat det kreative arbejde i system. De har ansat en professionel kunstner til at hjælpe kreativiteten på vej.

Kunsten at holde tungen lige i mun-den. Det kræver dyb koncentration, at lave sit eget selvportræt. Børnene går så meget op i arbejdet, at de gladelig bruger op til fl ere måneder på projek-terne. Her er Alexander opslugt af den kreative proces.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, [email protected]


kreative forløb for mindre børnegrup-per. For man kan sagtens være en stor institution og samtidig være lille, understreger Joan Kvist Olsen, der er leder af Fasangården.

I øjeblikket er de 2-3-årige i gang med at skabe en gigantisk skulptur med næse, mund, hånd og øre. Et projekt, der giver pædagogerne rig mulighed for at tale om sanserne med børnene, forklarer Janne: »Når vi arbejder med hånden, taler vi om følesansen, når vi arbejder med mun-den, taler vi om smagssansen, osv. Med de små tager vi én sans af gan-gen.«

For de 4-årige er programmet straks mere avanceret. Her får hver børnegruppe en farve, og så er det ellers om at fi nde ud af, hvordan man sanser farver. Ikke nogen helt let op-gave, medgiver Janne:

»For hvad smager gul egentlig af? Hvordan føles rød? Er det en langhå-ret eller en blød farve og hvilken form passer til grøn? Så arbejder vi på at lave skulpturer over farverne – en ret abstrakt og uhåndgribelig opgave, ikke mindst for os voksne,« mener Janne.

Lydskulpturer for de 5-6-årige

For den 5-6-årige handler den krea-tive proces i år om lyd. Nærmere be-stemt om lydskulpturer.

»Vi udfordrer børnene til at lytte til en lyd med lukkede øjne. Det kan for eksempel være en triangel og en lille melodi, og bagefter snakker vi om, hvilken form og hvilket udtryk lyden har. Til sidst bygger vi sammen en svævende skulptur over melodien, in-den vi hører den en gang til, forklarer Janne.«

Pædagogerne på Fasangården har i en årrække fået professionel hjælp til arbejdet med kreativitet, hvor det skabende arbejde har været ledet af Dorte Holbek. Hun er billed-kunstner og scenograf, og tilknyttet Jytte Abildstrøms Teater, når hun ikke er på Fasangården.

Det er hun hver formiddag, forkla-rer Joan: »Dorte har været rigtig god til at udvikle nye kreative udtryksfor-mer, og hun forstår virkelig at inspi-rere børnene i det tredimensionelle værksted.«

Også pædagogerne er blevet kreativt udfordret af Dorte Holbek, forklarer Joan. For eksempel da per-sonalet som en del af opstarten til årets kreative projekt blev udfordret til at tegne en følelse: »Der er børn på mange måder langt mere kreative end voksen,« konstaterer hun.

Har eget Remida-rum

Udover det kreative tredimensionelle værksted, råder Fasangården også over et yderst velassorteret ReMida-rum, som man arbejder på at imple-mentere i hele huset. Her fi ndes et væld af kreative materialer, der er en uvurderlig kilde til de projekter, man kaster sig ud i.

Hvad der for andre tilsyneladende er værdiløse ting, gemmer man på Fasangården. Her bliver de forvand-let til smukke og fantasifulde udtryk, der kan støtte læreprocesser, krea-

Der er en slående lighed mellem kunstneren selv og selvportrættet. William, Asta, Alexander og Selma med det færdige resultat.

Foto

: Jan

ne E

rikse

n


TEMA: KREATIVITET

Pædagog Janne Eriksen (th.), leder Joan Kvist Olsen (tv.) og kunstner Dorte Holbek er sammen med resten af kollegaerne på Fasangården fremme i skoene, når det kommer til udvikle og styrke børnenes kreativitet.

tivitet, fantasi og dermed udvikling, forklarer Janne:

»Vi arbejder ud fra den overbevis-ning, at hvis materialerne kan sorte-res, kan de med fornuft indgå i vores pædagogiske, kreative arbejde. Det handler ganske enkelt om at komme fra affald til guld,« siger hun. »Derfor indsamler vi vedvarende materialer fra forældre, opbevarer dem i vores ReMida-rum, og bruger dem løben-de i den skabende pædagogik sam-men med børnene.«

Lærerne er glade for kreative børn

De færdige kunstprodukter udstilles på Fasangården og bliver brugt som udsmykning resten af året. Til ferni-seringerne kommer der altid masser af gæster og positive tilbagemeldin-ger.

Heller ikke på skolerne i lokalområ-det, er den kreative indsats passeret ubemærket forbi.

Fra lærerne er der masser af anerkendende tilbagemeldinger, forkla-rer Joan: »Lærerne er

imponerede over vo-res pædagogiske

arbejdsmetoder. Børnene er vant til at løse proble-mer, undersøge ting på kreative måder, arbejde

med projekter og på PC, når de kom-

mer fra os. Og sko-lerne siger selv, at de har

lært en masse af os, blandt

Psssst! Via huskunstnerordningen kan daginsti-

tutioner søge om midler til at få en kunstner ud på institutionen i en længere periode. Ordningen skal sikre daginstitutionernes muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, der kan fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i pro-

fessionelle kunstneriske processer.

Du kan læse meget mere om huskunst-nerordningen på bupl.dk/hus-

kunstnerordningen

andet når det kommer til, at man ikke behøver at sidde foran en tavle for at lære og udvikle sig,« forklarer Joan.

Ifølge hende er pædagogerne langtfra altid gode nok til at tage æren for alt det, de kan: »Som pro-fessionelle skal vi blive bedre til at synliggøre pædagogprofessionens rolle i forhold til omverdenen og sam-fundet. Vi skal simpelthen have vores budskab ikke mindst om kreativ ud-vikling af børn og unge ud over ram-pen. Vi skal vise, hvad vi kan og også huske at fejre, når der er noget, vi er gode til,« slutter hun.


Se, en bænkebider!

På legepladsen står Oliver og Zan-der og tjekker deres trillebøre og haveredskaber inden de bevæger sig hen til bedet på den anden side af græsplænen for at grave, luge og lægge frø i jorden. Drengene leger gartnere på egen hånd med afsæt i et fokusgruppeprojekt, som Winnie Svendsen, har gennemført med tre kollegaer og 16 vuggestuebørn.

I Skottegården lægger man ikke skjul på, at man uddanner børnene i at tænke kreativit. Vuggestuen læg-ger stor vægt på fantasilegen og prø-ver at skabe rammer så børnene får mulighed for at udvikle deres kreative evner hver dag. Især legepladsen, med højt til loftet og mange mulighe-

der et perfekt rum til det, mener de: ”Vi har fokus på udelivet, og har i

samarbejde med Naturskolen i Tårn-by fået ideer til, hvordan vi kan gøre udelivet spændende for vuggestue-børnene. Det kan for eksempel være at søge efter bænkebidere, insekter og regnorme under træstammer. Udelivet på legepladsen er i det hele taget en integreret del af hverdagen i vuggestuen. Børnene vil gerne ud på legepladsen fra morgenstunden, og det kan ikke gå hurtigt nok,” for-klarer Winnie Svendsen. Hun mener, at legen er den aktivitet, som har de største og mest oplagte kreative ud-viklings- og læringspotentialer.

”Her lærer børnene at tænke krea-tivt, bruge fantasien, give udtryk for deres følelser, ideer og tanker og lytte til og bygge videre på andres ideer, de lærer at sige til og fra og markere eget standpunkt overfor an-dre, de lærer at turde give sig i kast med noget nyt, de lærer at løse kon-fl ikter og at samarbejde om legens indhold og forløb. Og når legen er stor og dyb, lærer de at opnå og dele stærke følelser af selvforglemmelse, overskridelse, samhørighed og fæl-lesskab,” mener hun.

Alle pædagoger og medhjælpere tager sig af alle børn i vuggestuen

inde som ude - der er in-gen stueinddeling, så bør-nene kan være lige der, hvor de vil: ”Det er os, de voksne, der følger børne-ne. En god sommer på le-gepladsen, hvor alle med-arbejdere var sammen om alle børn, gav os ideen til at gå fra stueopdeling til funktionsopdeling af rum-mene i vuggestuen”, for-tæller Merete Liechti, der er leder af institutionen.

De åbne døre, funktionsopdelingen og spisegrupper, der sammensættes efter observationer af børnenes le-gerelationer om formiddagen, kræver tilrettelæggelse og kommunikation. Opgaverne fordeles på morgenmø-der. Projekter udvikles og drøftes i fællesskab inden det givne projekt ud-formes, der gives feedback undervejs

i projekt og evaluering, når projektet er afsluttet. ”Da fokusgruppen arbejede omkring forårsklargøringen af haven, sørgede kollegerne for, at gruppen fi k tid til deres fordybelse i projektet. Men alle børn og kolleger kan følge med i aktiviteterne og drager fordel af pro-jektet,” fortæller Merete Liechti.Oliver og Zander er straks med på at vise Winnie Svendsen og Pæd-gogikkens udsendte, hvordan man fi nder bænkebidere eller endda en regnorm under de træstammer, der ligger i haven mellem træerne. ”Se, en bænkebider!” råber Zander.

”Vellykket kreativ tænkning handler om en særlig indstil-ling. En indstilling til de andre, til materialet og til én selv, som er åben, parat, fl eksibel og engageret. Uden den er der ingen kreativitet,” mener Winnie Svendsen, der er pædagog på Vuggestuen Skottegården i Tårnby.

Tekst og foto: Flussi / Erik Steppat


TEMA: KREATIVITET

Kreativ påskeuge i børnehaven: Re-producerede påskekyllinger på rad og række på opslagstavlen profes-sionelt guidet af børnehavens ”krea-tive pædagog” og med hjælp fra den præfabrikerede skabelon. Dette er ikke resultatet af en kreativ proces i Lone Ørnøs ånd.

»Ved børnene overhovedet, hvad en påskekylling er?« spørger Lone Ørnø. Mange pædagoger har en forestilling om, at den kreative pæ-dagog er hende, der altid sidder og klippe-klistrer med børnene. Det er hende, som også hvert år hjælper børnene med at skære græskarho-veder ud til Halloween, fortæller hun.

For Lone Ørnø er dialogen med barnet omkring den kreative proces afgørende. Her vejleder pædagogen og sætter rammer for kreativiteten uden at være forudindtagende i for-hold til det kreative produkts udtryk.

Det nysgerrige barnesyn

Lone Ørnø har netop holdt oplæg på en konference arrangeret af forlaget Dafolo, hvor hendes bog »Kreative børn« udkom sidste år. I Børnehaven Bullerby i Roskilde Kommune, hvor hun til daglig er leder, har de valgt at kalde deres tilgang til det kreative arbejde med børn for »nysgerrighedens pædagogik«. På konferencen fortalte Lone Ørnø om det barnesyn, som skaber de bedste vilkår for, at børnene udfolder deres kreativitet:

»Det kreative barn er medspiller i den kreative proces og er aktiv i for-hold til at skabe sin egen viden,« for-klarer Lone Ørnø.

Hun mener, at det er vigtigt at gå i dialog med børnene, samtidigt med at den voksne også vejleder:

»Vi har ofte en tendens til at se os selv, som dem, der kender svaret. Det er vigtigt, at gå ind til den kreative proces med en masse spørgsmål: Hvad vil børnene blive optagede af,

og hvad kan vi spørge ind til?,« siger Lone Ørnø.

»Vi skal stille fl ere spørgsmål, end vi giver svar, samtidigt med, at vi selvfølgelig sætter nogle enkle ram-mer og vejleder børnene undervejs,« pointerer hun.

» Den voksnes rolle er at være åben og nysgerrig. Vi skal være til stede og have tiltro til børnenes tilgang til ma-terialerne,« understreger hun.

Dialogen med børnene kan for ek-sempel være at tale om påsken, når børnene klipper påskekyllinger. Og her kan børnene selv være med til at opsøge viden:

»Vi skal inddrage børnene, så de selv lærer at skabe viden ved at lade dem søge information på nettet eller i bøger,« fortæller Lone Ørnø.

Begrebet kreativitet

I bogen ”Kreative børn” præciserer Lone Ørnø begrebet kreativitet: Et kreativt projekt er en proces, hvor impulsen eller ideen til projektet ofte er skabt af den voksne, men grebet ud fra børnenes ideer og interesser, og hvor børnenes måde at udføre ideen på er det nytænkende og krea-tive.

Hun fastslår, at kopiaktiviteter kan være gode til for eksempel træning af fi nmotorikken, men at de ikke må forveksles med kreative processer, da formålet netop er at lave fi guren, præcis som opfi nderen af skabelo-nen eller tegningen har tiltænkt den.

Nysgerrighed nærer børns kreativitet Forfatteren til bogen »Kreative børn« mener, at det er vigtigt, at pædagoger er åbne og nysgerrige, når de arbejder kreativt med børn. Gode materialer i børnehøjde er også betingelser for, at børnenes kreativitet kan udfolde sig optimalt

Tekst: Marianne Jacobsen, [email protected]

Lone Ørnø er forfatter til bogen »Kreative børn«. Hun er uddannet pædagog i 2000. Siden da har hun arbejdet i forskellige institutioner som både stuepædagog, atelier-pædagog og souschef. Lone Ørnø er i dag pædagogisk leder i ”Bul-lerby” i Roskilde Kommune.


Vi forhindrer børnene

»Nysgerrighedens pædagogik« og kreativiteten tager ifølge Lone Ørnø afsæt i det, man kalder den »diver-gente tænkning« og er samtidig stærkt inspireret af pædagogikken fra Reggio Emilia i Italien. I den di-vergente tænkning prikker de voks-ne til børnenes fantasi ved at være indlevende og legende i rollen som inspirator og vejleder. Der opfordres til at være nysgerrige og bruge an-derledes indgangsvinkler til tingene. Hvor man i den divergente tænkning lader børnenes kreativitet blomstre, tilsigter den konvergente tænkning derimod et særligt mål.

Den konvergente tænkning vil man opleve især i skolen, hvor man arbejder med pensum og fastlagte mål. Ifølge Lone Ørnø er der mange daginstitutioner, der stadig arbejder meget konvergent, da vi jo også har vores læreplaner at følge. Den ”»kre-ative« proces bliver ofte noget, der tager udgangspunkt i en skabelon og har en klar målsætning, som de voksne defi nerer.

Funktionel tænkning

»I en voksenverden skal tingene ofte have en funktion,« forklarer Lone Ørnø. På den måde bliver de voksne ofte for styrende og trækker deres egne defi nitioner ned over hove-det på børnene. Lone Ørnø illustrer tænkningen ved at drage et eksem-pel med lerarbejde frem:

»Man kan sammenligne det med, når man arbejder med ler med bør-nene i institutionen. Når man kun tænker konvergent sammen med børnene, laver de en vase, som pæ-dagogen viser, hvordan skal se ud. Barnet lærer at rulle pølser og re-sultatet er, at alle vaserne er ens,« forklarer hun.

Lone Ørnø understreger dog, at vi trods alt er nået et stykke vej i forhold til tidligere tiders barnesyn:

»Tidligere så man barnet som en skulptur, der skulle formes af de voks-

ne. Man kan sammenligne det med at gøre bordet klar til at lave ler, hvor-efter den voksne så presser barnets hånd ned i leret,« fortæller hun.

At vejlede frem for at diktere

På Dafolos konference fremviste Lone Ørnø en fi lm fra ”Bullerby”, hvor de arbejdede med et lerprojekt med vuggestuens halvanden til to-årige:

»Jeg spurgte folk, hvor lang tid de troede, vuggestuebørnene legede med leret. De fl este gættede på et kvarter, men det lykkedes os faktisk at sidde med det i en time og 15 mi-nutter,« siger Lone Ørnø.

Hun forklarer succesen med, at de arbejdede med leret på børnenes præmisser. De voksne var nysger-rige, supplerede og gentog i samar-bejdet med børnene.

»Den største udfordring ligger i at have dem med. At vejlede uden at diktere. Hvis de voksne hele tiden

dikterer, mister børnene koncentra-tionen og hopper ud af fordybelsen,« lyder det fra Lone Ørnø.

Åbne materialer i børnehøjde

Lone Ørnøs bog indeholder 40 krea-tive projektforløb for børn i alderen to til ti år. Udover de mange fl otte billeder rummer bogen en illustreret anvisning af basismaterialer, som er anvendt i projekterne. Hvert projekt er beskrevet ud fra overskrifterne: antal børn/aldersgruppe, materialer/indkøb, planlægning/forberedelse og processen/pædagogens rolle.

Bogen introducerer en bred vifte af kreative aktiviteter inden for maling,

Mange pædagoger har en forestilling om, at den kreative pædagog er hende, der altid sidder og

klippe-klistrer med børnene.

Et kreativt projekt er en proces, hvor impulsen eller ideen til projektet skabes af den voksne, men grebet ud fra børnenes ideer og interesser, og hvor børnenes måde at udføre ideen på er det nytænkende og kreative.

Foto

: BU

PL/

Jepp

e C

arls

en


TEMA: KREATIVITET

tegning, skulpturelle aktiviteter samt projekter i forlængelse af traditioner såsom jul og fastelavn. Desuden inde-holder den ideer til at arbejde kreativt med sund mad samt et »ridderpro-jekt«, der strækker sig over længere tid. Bogen giver også inspiration til, hvordan man bedst muligt optimerer børnemiljøet, så der bliver rum til krea-tiviteten og forslag til, hvordan man kan udstille børnenes værker.

»Mange pædagoger tør ikke rigtigt gå i gang med det kreative. Jeg har skrevet bogen for at inspirere eller bare give et kærligt skub til de pæda-goger, der gerne vil arbejde kreativt, men som mangler ideer og samtidigt har brug for konkret vejledning om materialetilgangen,« fortæller Lone Ørnø.

Åbne materialer

I modsætning til traditionelle hob-

bymaterialer, som ofte indeholder en fast ide om, hvad det kreative produkt udmønter sig i, forslår Lone Ørnø at anvende åbne materialer.

»Materialer skal være åbne på den måde, at de kan kombineres. Vi vægter kvaliteten samtidigt med, at vi også anvender genbrug og ting fra naturen,« fortæller hun.

Hun fastslår desuden, at det er vig-tigt, at pædagogerne gør sig nogle overvejelser om lokalernes indret-ning:

»Man behøver ikke nødvendigvis at have et atelier, men materialerne skal gerne være i børnehøjde og give mulighed for at eksperimentere.«

Lone Ørnø ved godt, at det kan være svært at starte et projekt op på et højt niveau:

»Nogle gange handler det også bare om, at have materialerne i hæn-derne,« siger hun.

Uddrag af forordet til »Kreative børn«:

Den mest simple aktivitet kan blive spændende og kreativ, hvis man er indlevende og legende i rollen som inspirator og vejleder. Jeg håber, at jeg gennem bogen kan vise, hvor meget det kan give en institution, en SFO eller en børnehaveklasse, hvis børn og pædagoger kaster sig ud i de kreative aktiviteter sammen. Jeg ønsker at kunne inspirere til en lille kædereaktion af nysgerrighed og eksperimenteren, af fl ere loka-ler, der bliver fyldt med farver, og af endnu fl ere glade og tilfredse børn, pædagoger og forældre.

I Børnehuset Bullerby tager de sig én gang om ugen tid til at drøfte pro-jekternes forløb.

Lone Ørnø mener også, at det er vigtigt, at personalet gør sig nogle overvejelser om, hvordan de indret-ter deres rum, så det er plads til at slippe fantasien løs:

»Det er vigtigt at tale om, hvad loka-lerne egentlig siger om jeres kreativi-tet. På hvilke niveauer I har mulighed for at være kreative, og hvordan det hænger sammen med de mål, I ellers har i jeres institution,« foreslår hun.

Og så er lækre materialer bare sjo-vere at arbejde med:

»Det er bare så meget federe og mere givende at arbejde kreativt, når man har nogle kvalitetsmaterialer til rådighed. Heller få fedtfarver end et helt lager af dårlige farveblyanter, «slutter Lone Ørnø.

Få støtte til udviklingsprojekter om kreativitet og forebyggelse i din institutionI 2010 blev det besluttet at nedlægge SL & BUPL’s udviklings- og forsk-ningsfond.

Men det betyder ikke, at BUPL er holdt op med at støtte mindre lokale udviklingsprojekter. Tværtimod har BUPL valgt at øge mulighederne for, at pædagoger og ledere kan skabe udvikling i institutionerne ud fra deres egne pædagogiske ideer.

Der er nemlig oprettet en udviklingspulje, der har til formål, at støtte udviklingsprojekter i pædagogiske institutioner for herved at bidrage til styrkelse af pædagogprofessionen og arbejdet med børn og unge i praksis.

Udviklingsprojekterne skal i 2011 og 2012 ligge indenfor BUPL’s satsningsområder: Kreativitet og Forebyggelse.

Det er alene BUPL’s medlemmer – pædagoger og ledere – der kan søge midler i puljen, og projektet skal forankres med en kontaktperson i den lokale fagforening.

Så hvis I på jeres institution har en god idé til et udviklingsprojekt om kreativitet eller forebyggelse, så henvend dig til professionsfaglig medarbejder Gunn Brejnholdt Falck [email protected] / 35 46 57 59 – så hjælper vi i BUPL Hovedstaden med ansøgning og evt. andre opgaver i forbindelse med projektet.

Se mere om udviklingspuljen, ansøgningsfrister etc. på bupl.dk pædagogik udvikling og forskning


NAVN: Shane BroxJOB: Designer, børnebogsforfatter og vært i børnepro-grammet ”Shanes verden” på DR1

Hvad er kreativitet?»Det er at være tro mod sig selv og derfor lig med frihed og liv. En kreativ tilstand er åben, nysgerrig, legende, ude af kontekst, generøs og giver plads til det anderledes. Krea-tivitet er både hårdt arbejde og pludselig inspiration, hvor man bruger sin fantasi. Det er den mest dyrebare evne, vi har. Den giver liv, mening og formål med alt.«

Hvad kan kreativitet bruges til?»Alt det vi ved, ligger lagret i vores hjerne, og fantasien er den fantastiske kraft, der forvandler informationer til stærke egenskaber og gode ideer. Børn har en fantastisk evne til at kigge på ting fra en anden vinkel og udtrykke den enkle sandhed, som voksne nogle gange mister. Børn leger og lærer, bliver glade, føler frihed. De bliver stimulerede, og hvis det tages alvorligt, så tror jeg, kreativitet kan være med til at styrke børn til at blive bedre og klogere mennesker.«

Hvordan inspirerer man børn til at være kreative?»Først og fremmest ved at skabe frirum, hvor de har mod til at tro på sig selv og lytte til deres instinkt. Vi voksne skal lægge vores forfængelighed på hylden og give plads til at skabe uden at tænke på, om det bliver pænt. Byg for eksempel af genbrugsmaterialer og skrald, for det slipper fantasien løs. Sidder du med dyrt indkøbte materialer og høje forventninger, kan du blive bange for at begå fejl, og kreativitet dør ofte i angst og frygt for at mislykkes. Hvis du derimod tør tage chancen og acceptere tanken om, at det kan mislykkes, så sker det næsten aldrig - tværtimod så fødes der ofte andre ideer og muligheder, som man ikke havde tænkt på fra starten.«

Hvad kan pædagoger gøre for at skabe kreativitet?»Jeg ser 8-9 årige, der ikke ’leger’ mere, fordi de ikke bliver opfordret og inspireret til det. Børn tror, at de gerne

vil blive hurtigt voksne, og derfor er det de voksnes pligt at få børn til at holde fast i legen så længe som muligt. Jeg tror, man kan inspirere ved at fortælle historier, for ting bli-ver altid sjovere, når man skaber et univers. Når det, man tegner eller bygger, omdannes til en fi gur, i et hus, i en by, på en planet, i et univers, der for eksempel lever i næsen på et kæmpe monster!«

Hvad kræver det af voksne at kunne skabe rammer for kreativitet?»At vi har kontakt med vores indre legebarn! Det er sjovt at udtrykke sig kreativt, men det skal samtidig tages dødsens alvorligt, for når vi leger, lukker vi op for sider af o s selv, som er af stor værdi - vi lytter til vores instinkter, tænker ukonven-tionelt og er impulsive. Og så skal man ikke være bange for at lade børn kede sig, for ud af kedsomhed kommer kreativi-tet. Og så er det meget vigtigt, at hverken børn eller voksne giver op, men forstår, at ens kreativitet og fantasi bliver bedre og bedre i takt med, at man gør sig umage og øver sig.«

NAVN: Margit Saltofte NielsenJOB: antropolog, adjunkt på Aalborg Universitet og har skrevet ph.d-afhandlingen »Kreativitet i klasserum og mel-lemrum«

Hvad er kreativitet?»Det er, når der sker noget nyt og overraskende, som har værdi og kan anerkendes af andre, fordi det wikke virker for overskridende. Kreativitet er en proces, der skabes hele tiden, og som i høj grad afhænger af det sociale miljø, hvor børn kan være sammen med andre med samme interesser, fordybe sig og få respons. Kreativitet handler blandt andet om at dele et materiale, hvor man improviserer og følger op på, hvad andre gør eller siger.«

Hvordan ser kreativitet ud i din forskning?»Jeg har undersøgt kreativitet i skolen, men det kan godt overføres til daginstitutioner. Jeg skelner mellem kreativi-

KUNSTNEREN

Foto

: DR

Ram

asja

ng/A

gnet

e S

chlic

htkr

ull

FORSKEREN


NAVN: Christine AntoriniJOB: Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, bl.a. ud-dannelsesordfører

Hvad er kreativitet?»Det er at kunne sætte to kendte ting sammen på en anderledes måde. Evnen til at tænke nyt eller vende ting på hovedet. I dag ved vi, at meget kreativ adfærd er dybt forankret i faglighed, så det er ikke bare noget diffust, der kommer til en - for eksempel har musikerne i de rigtig store bands ofte en konservatorieuddannelse bag sig. Man kan simpelthen øve sig på og arbejde sig til kreativitet - det er da et meget opløftende budskab!«

Hvilken betydning har kreativitet for samfundet?»Det spiller en altafgørende rolle. I Danmark er vi frem-ragende til at udvikle børns evne til at turde tænke selv-stændigt og tænke nye ting på nye måder, men der har været en tendens i den pædagogiske tænkning til at tro, at børn bare skulle sættes fri, så kom der noget nyt ud af det. Det er ikke rigtigt, ligesom det ikke er nok at styrke de såkaldt kreative fag som musik, sløjd og billedkunst, der er en faglighed, som handler om form, materialer og farver, men det gør ikke i sig selv, at vi kommer til at tænke kreativt.«

Hvilken rolle har daginstitutioner i forhold til at udvikle kreativitet?»Børn er som udgangspunkt nysgerrige over for livet og kan lege den samme leg igen og igen, selvom de bliver slået omkuld. Institutionsverdenens opgave er at gribe den lyst og præsentere børn for det, de ikke anede fand-tes, eller som de ikke får med hjemmefra. Det er generelt en af styrkerne i daginstitutioner og også, når vi snakker kreativitet.«

Så hvad er pædagogernes konkrete opgave?»De voksne skal motivere børn til at blive dygtige. Vi ken-der alle sammen det med, at vi ikke selv kan se grunden

tet i klasserummet, hvor kreativitet er institutionaliseret og typisk foregår i bestemte lokaler med en voksen som en kyndig læremester, der sætter aktiviteter i gang, som børn skal lære noget bestemt af. Og så er der mellemrums-kre-ativitet, der sker blandt børn, og som voksne ofte har svært ved at få øje på, fordi det ser ud som om, der ikke sker no-get eller, at børnene laver ballade. Det kan imidlertid være udtryk for en form for fordybelse, en slags frikvarter med plads til associationer, fordi man ikke skal noget bestemt.«

Kan du give et eksempel på mellemrums-kreativitet?»Jeg besøgte en skole med store fællesområder, hvor der ofte sad drenge fra 9. klasse i nogle sofaer. De snakkede om og improviserede ud fra standup, reklamer og den slags. En dag havde 8. klasse set fi lmen ”Dead Man Walking” i en engelsktime. Den handler om dødsgangen i et amerikansk fængsel, og eleverne skulle analysere fi lmen i grupper, men en af drengene ville hellere snakke med de store drenge i fællesrummet. Han fi k fl ere gange skæld ud af læreren, og til sidst overgav han sig og gik over til sin gruppe med bøjet hoved og slæbende skridt akkurat som hovedpersonen i fi lmen. Da han passerer dem fra 9. klasse, siger han ”Dead Mad Walking!” Læreren så det som modstand, men i virke-ligheden dramatiserede drengen jo fi lmen og viste, at han havde forstået dens budskab. Det er bare en form for viden, som er mere kunstnerisk eller kreativ.«

Hvordan kan pædagoger få øje på kreativitet?»Ved indimellem udelukkende at observere børnene med oprigtig interesse uden at bedømme og bede dem be-grunde, hvorfor de gør noget. Man skal mest bare kigge, være til stede og lade dem være i fred - ikke sige ”Hov, I skal rydde op, for nu leger I ikke med det mere”, for så ser man ikke, om legetøjet måske stadig har betydning for børnene. Det handler også om at anerkende den gode idé, også når den ikke passer ind. Sige om en bemærk-ning, ”Det var rigtig sjovt, men nu skal vi sætte os ved bor-det.” Den slags er der allerede meget af i pædagogfaget, så man skal ikke gøre noget helt nyt, men man skal følge barnets spor og associationer. I takt med at daginstitutio-ner bliver mere skole-forberedende, så er der noget andet der fortrænges, og det skal måske mere frem igen.«

Hvorfor er kreativitet vigtig?»Kreativitet indebærer fordybelse, og hvis man oplever det i sin barndom, så har man erfaringer, man kan huske tilbage på og opsøge igen. At kunne fordybe sig får man brug for senere for at kunne få kundskaber inden for andre områder. Man kan ikke på forhånd vide, hvad fordybelse ender med, og det har en inkubationstid, så det man lærer og oplever noget om nu, skal måske lagre sig i en periode, før det giver mening.«

POLITIKEREN

TEMA: KREATIVITET

Foto

: Lar

s S

vank

jær


til noget, før vi pludselig har knækket nødden. Det kan da være træls at lære tysk grammatik, men det er nødvendigt, hvis man skal kunne bruge sproget kreativt, og det kan også være besværligt, at sløjdlæreren bliver ved med at snakke om rette vinkler. Men for mit eget vedkommende gjorde det også, at bordskåneren blev så fl ot, at jeg fi k idéen til også at turde prøve kræfter med andre ting! Den opgave er lærernes, men pædagogerne er med til at gøre forarbejdet. De skal kunne gribe små børns lyst til at lære for eksempel via sanserne, så børnene senere kan fl ytte den lærdom over i refl ekteret tænkning i skolen.«

Hvad kræver det af pædagogerne?»Det er klart, at opgaven med kreativitet er sværere, når man har ansvar for rigtig mange børn i institutionerne og skal bruge tid på helt basale funktioner. Derfor er vi også optaget af, at der er veluddannede medarbejdere, fordi fagene på seminariet afspejler det, pædagoger skal give videre til børnene. Jeg tror i det hele taget, det er vigtigt at arbejde med begrebet kreativitet, fordi vi opfatter det så forskelligt og ofte glemmer, at det både handler om at styrke konkrete fag, men også om at tænke på tværs i alle discipliner.«

NAVN: Jesper Just JensenJOB: ansvarlig for den yngste målgruppe i Lego Educa-tion, der udvikler læringsmaterialer til daginstitutioner og skoler

Hvad er kreativitet?»Man har haft en tendens til at tænke kreativitet som noget med maling eller at klippe papir og fl ette hjerter. Vi anskuer kreativitet som evnen til at skabe nye ideer og løsninger på problemer, og det kræver ingredienser som samar-bejdsevne, at man kan kommunikere, tænke abstrakt og kritisk og stille de rigtige spørgsmål til, hvilket problem man faktisk står overfor.«

ERHVERVSMANDEN

Hvorfor er kreativitet vigtig?»Jeg har selv to drenge på 10 og 8 år, som sikkert først kommer ud på arbejdsmarkedet engang i 2028 eller 2030. Til den tid aner vi ikke, hvilke problemstillinger de skal løse, og hvilken faglig viden de får brug for, så det handler om at forberede dem på det ukendte. Kreativitet bliver en altafgørende kompetence i et videnssamfund, hvor vi nok ikke skal leve af at trykke huller i en metalplade, for den slags arbejde er outsourcet til udlandet. Vi skal i stedet sørge for, at vores børn ikke får berøringsangst for det ukendte, men tør undersøge deres omverden.«

Hvad kan pædagoger gøre for at udvikle børns kreativitet?»Vi skal ikke skabe en skole i børnehaven, men vi skal understøtte, at børn udvikler sig endnu mere til at blive kreative. Pædagoger kan for eksempel iscenesætte si-tuationer, så børn får mulighed for at opbygge evnen til at være kreative, udforske og løse problemer. Det handler i høj grad om at motivere børnene ved ikke altid at give dem svar på deres spørgsmål, men lade dem selv fi nde løsningerne. Det skaber selvtillid.«

Hvilken rolle spiller leg for kreativitet?»Børn lærer, når de er motiverede for det, og det er blandt andet gennem leg. Leg kan få børn til at glemme tid og sted, så de kommer i det, man kalder fl ow, og når børn er i fl ow, så lærer de mest. Det er den leg, vi gerne vil bygge ind i læreprocesser og skabe rammerne for, at børnene lærer det, vi gerne vil have dem til at lære noget om.«

Hvordan udvikler I kreativitet via Lego?»Vi har for eksempel fl ere opgaver om emnet ’Dyreparken’, hvor børn gennem historiefortælling introduceres til giraf-fen Gitte, der har frygtelig ondt i halsen. Børnene snakker om, hvad man kan gøre, og dyrlægen tilkaldes for at pens-le giraffens hals. Børnene identifi cerer problemet omkring den høje giraf og den lille dyrlæge, og bygger med duplo- eller legoklodser en løsning, hvor dyrlægen let og sikkert kommer i niveau med giraffen for at kunne pensle, uden at den bliver bange og stikker af. Aktiviteterne tager ud-gangspunkt i børnenes aktuelle udviklingsstadie og gør dem i stand til at udforske, undersøge, designe og foreslå brugbare og kreative løsninger, der giver mening for dem og samtidig udvikler deres begrebsapparat, sproglige kompetencer og forståelse for omverdenen.«


TEMA: KREATIVITET

»Min datter kom engang hjem fra sløjdundervisning i skolen med et stykke træ i brændejern og spurgte, om jeg syntes, det var pænt. Det svarede jeg nej til,« fortæller Lars Goldschmidt, der er direktør i Dansk Industri (DI).

For ham handler kreativitet om at være nytænkende i forhold til at skabe noget, der betyder noget for andre. Derfor skal der også herske nogle kvalitetsnormer.

»Alting er ikke lige godt. Kreativi-tet handler også om at skabe noget, som har en skønhedsværdi,« pointe-rer DI’s direktør.

Fokus på andres oplevelse

»Der ligger en vigtig dannelsespro-ces i at lære, hvad der betyder noget for andre mennesker. Hvad det er, an-dre mennesker tillægger en værdi,« fastslår Lars Goldschmidt.

Han forklarer, at der er sket en radi-kal ændring i vores dannelseshisto-rie, hvor det ikke længere er nok at plagiere eller gentage.

»Vi efterspørger unge, som er opmærksomme på at skabe noget anderledes og som har fokus på an-dres oplevelser. Det er vigtigt at være bevidst om, at der altså er en anden part uden for mig, som er vigtig,« un-derstreger Lars Goldschmidt.

Som topleder i en organisation som Dansk Industri, der arbejder for at for-

bedre danske virksomheders konkur-rence og vilkår, har Lars Goldschmidt erhvervslivets briller på, når han taler kreativitet. Derfor kommer kreativitet også til at handle om mere end for ek-sempel fornøjelsen i selve processen eller udbyttet af et eventuelt samar-bejde undervejs. Det kreative arbejde skal udmønte sig i noget, som andre sætter pris på og har glæde af.

»Når en ingeniør skaber et produkt er det vigtigt i kraft af, at det betyder noget for andre i en social kontekst,« uddyber han.

Sidste år fremlagde Lars Goldsch-midt sine erfaringer med den kunst-neriske tænknings betydning for erhvervslivet på en Christiansborg-konference. Her påpegede han, at Danmark i fremtiden skal leve af at omsætte viden til nye produkter og services for at møde de globale ud-fordringer. Forandring er nøgleordet.

»Kunderne har fået nye præfe-rencer og et større fokus på pris. De kendte løsninger fi ndes hurtigt billigere et andet sted. Danske virk-somheder skal løse nye problemer på en ny måde med kort varighed. Det kræver et element af kreativitet at møde disse udfordringer« siger Lars Goldschmidt.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at man gør sig umage:

»Det, der ikke er værd at gøre sig umage med, er formentlig ikke værd

at beskæftige sig med overhovedet,« siger han.

Opprioriter kreativitet

Med direktør Lars Goldschmidt i spidsen driver Dansk Industri ”Vores skole” i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Projektet skal sætte præg på debatten om fremtidens fol-keskole. Her spiller kreativiteten en stor rolle. Børnene skal lære at tænke kreativt i forhold til at fi nde frem til nye løsninger. Og ifølge Lars Goldsch-midt er det afgørende at drage nye hensyn og problemstillinger ind i den kreative proces:

»Jeg mener, at det er vigtigt, at det, man fremstiller ved hjælp af sine kreative evner, også har en etisk og æstetisk appel til andres sanser og følelser. Noget, der rækker ud over det rent rationelle,« siger han.

Lars Goldschmidt mener ikke, at kreativiteten kan fastlåses til for ek-sempel de musikalske og kunstne-riske fag.

»Det er noget sludder. Alle fag rummer muligheden for at være krea-tiv – også naturvidenskab. Det drejer sig om at lære at være skabende og undersøgende i sin tilgang til faget,« lyder det fra DI’s direktør.

Alligevel fremhæver han, at bil-ledkunst indeholder noget særligt i forhold til at styrke kreativiteten. Han

Tænk og skab nyt, som betyder nogetHvis danske virksomheder skal følge trop i den globale konkurrence, er de nødt til at tænke kreativt. Det vurderer direktøren for Dansk Industri Lars Goldschmidt. For ham er det vigtigt, at det kreative output har værdi for andre, og at man gør sig umage

Tekst: Marianne Jacobsen, [email protected]


mener, at nedskæringer i det kreative er en katastrofe, da virksomhederne har brug for medarbejdere med krea-tive kompetencer:

»Vi er bedst rustet til at sikre Dan-marks fremtid, hvis vi har fokus på de kreative fag,« siger Lars Goldsch-midt.

Engagerede pædagoger

Pædagoger og lærere skal være kva-lifi cerede og brænde for deres fag, hvis børnenes kreative potentialer skal indfries.

»De skal med deres personlige praksis og vilje til at forstå verden uden for dem selv engagere børne-

Jeg mener, at det er vigtigt, at det, man fremstiller ved hjælp af sine kreative evner, også har en etisk og æstetisk appel til andres sanser og følelser, siger direktør for Dansk Industri, Lars Goldschmidt.

ne,« understreger Lars Goldschmidt. For ham er det kombinationen af

det håndværksmæssige og det kre-ative, som rummer potentialet til at skabe noget, som er eftertragtet:

»Det handler også om håndværk. Da jeg allerede i en alder af syv arbej-

dede på et møbelsnedkerværksted, blev der stillet nogle krav til kvalite-ten af udformningen af mit arbejde. Uden evnen til at skabe det sublime og fremragende skaber du ikke ved-kommende kunst,« understreger den kreative direktør.

Børns læring, udvikling og kreativitet i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO’er og klubber kan være guld værd for de danske virksomheder. Innovative medarbejdere kan nemlig hurtigt blive til et stort plus på virksom-hedernes bundlinje. Det er konklusio-nen, hvis man spørger erhvervsleder-ne på de større danske virksomheder.

I en ny rundspørge som analyse-instituttet Epinion har foretaget for BUPL, giver hele 87 procent af virk-somhedslederne udtryk for, at børns læring og udvikling i institutionerne i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan være med til at skabe mere innovative medarbejdere i fremtiden. Kun 2 procent af erhvervslederne me-ner slet ikke, at læring og udvikling i de danske dagog fritidsinstitutioner har betydning for medarbejdernes frem-tidige innovationsevne. cse

Kreativitet er guld værd for virksomhederne

Meningsmålingen er foretaget blandt 98 erhvervsledere i større danske virksomhe-der med mere end 100 medarbejdere. Kilde: Analyseinstituttet Epinion for BUPL

Kan børns læring og udvikling i børnehaver m.v. være med til at skabe mere innovative medarbejdere i fremtiden?

18%2%1%

10%

17%

52%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lille grad

Slet ikke

Ved ikke


HVAD ARBEJDER DU MED?

»Hellere et hul i hovedet end et hul i udviklingen«En vuggestue uden legetøj? Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre. I hvert fald i Mini Ajax. Her har man nemlig først og fremmest fokus på idræt, leg og bevægelse. Det fortæller Caroline Sennek og Ulla Persson, pædagoger på Danmarks første idrætsvuggestue.

Tekst: Gunn Brejnholdt Falck og Christian Sophus Ehlers, [email protected]

PIONERER. Ingen af dem havde prøvet det før, men medarbejderne sprang alligevel ud på det dybe, og alle kunne heldigvis svømme.

Fordi idrætsvuggestuen Mini Ajax er den første af sin slags herhjemme, og alle ansatte derfor var nye, vidste ingen i landet, hvordan man bærer sig af med at udvikle en idrætsvug-gestue, helt fra bunden:

»Vi startede ud fra et ønske om at skabe og udvikle en institution, hvor energien i huset er stor, hvor børn og medarbejdere trives og udvikler sig, og hvor medarbejderne arbejder på et højt fagligt niveau,« siger Ca-roline Sennek, der ud over at være pædagog også udfylder rollen som souschef, hun fortsætter:

»Derfor valgte vi at tvinge os selv til at tænke anderledes, refl ektere over og bevidst vælge, hvad vi ville fylde ind i huset og hvilke spilleregler, vi ville følge. Den røde tråd i proces-sen har været og er fortsat barnet i bevægelse, at se tingene i det per-spektiv, og at feks. vores inventar og legeredskaber har fl ere anven-delsesmuligheder. Men vi er fortsat i en udviklingsproces, som er både spændende, udfordrende og beri-gende,« forklarer hun.

Pædagogisk idræt

Fagligt arbejder man på Mini Ajax med et pædagogisk udgangspunkt i Berit Baes teori om den anerkenden-de relation mellem barn og voksen. Ved den anerkendende relation for-stås, at pædagogen er opmærksom på, hvad det er barnet siger, både mundtligt, med sin mimik og med sin krop, og at pædagogen i sit svar anerkender, hvad barnet giver udtryk for. Herudover gennemsyrer pæda-gogisk idræt alt, hvad man gør på Mini Ajax, forklarer Ulla Persson.

»Vi arbejder systematisk med de pædagogiske aktiviteter ud fra be-greberne idræt, leg og bevægelse, både i strukturerede og ustrukture-rede forløb. Aktiviteterne er tilrette-lagt med fokus på barnets udvikling af det fysiske, psykiske, sociale eller det kognitive område, og ved alle ak-tiviteter skal der altid være en pæda-gogisk bagdør, så alle børn kan være med eller trække sig, uden at barnet bliver udstillet eller ekskluderet fra fællesskabet,« siger hun.

For at styrke fagligheden i arbejdet har pædagogerne gennemgået et te-oretisk og praktisk opkvalifi serings-forløb i forhold til læring og forståelse af pædagogisk idræt. Det er sket i

samarbejde med Peter Sabroe Se-minariet og Dansk Idræts Forbund, og skal give medarbejderne et nu-anceret og refl ekteret syn på barnet i bevægelse.

Vuggestue uden legetøj

I Mini Ajax insisterer de på at vide, hvad der er målet med de legeting, de har. Derfor valgte vuggestuen til at starte med at slå dørene op helt uden noget traditionelt legetøj. Legetøjet ville nemlig hæmme pædagogerne i udviklingen af idrætsvuggestuen og bremse det pædagogiske fokus på barnet i bevægelse, mente man. Holdningen var, at legetøjet også fy-sisk ville optage for meget plads.

I stedet har man valgt at indrette institutionen med idrætsredskaber, der indbyder til fysisk udfoldelse og kropslige udfordringer. Det store lyse fællesrum er dækket af gymna-stikmåtter og etableret med skinner i loftet til klatrenet, sansegynger, bom-me etc. Store farvestrålende skum-gummiredskaber i forskellige former bruges til udfordrende forhindrings-baner, der kan forceres hoppende, kravlende og rullende. Kun fantasien sætter grænser og børnene kan selv omskabe rummet ved at fl ytte rundt


Hvad arbejder du med?Pædagogikken besøger i hver ud-gave en af hovedstadens pædago-ger, for at undersøge mangfoldig-heden i det pædagogiske arbejde.

»Hvis vi pædagoger gør alting for børnene, fratager vi dem muligheden for udvikling og for hurtigere at blive selvhjulpne,« mener Carroline Sennek og Ulla Persson, der er pædagoger hos Mini Ajax, en idrætsvuggestue i Enghave i København.


HVAD ARBEJDER DU MED?

på tingene og herved udfordre sine egne grænser – det er således ikke kun børnene, der er i bevægelse, men også hele huset.

De multifunktionelle legeredska-ber, hvor børnene selv er med til at defi nere brugen, er ifølge Caroline med til at udvikle kreative børn, der har mod på at udfordre den verden, de er en del af og tænke i nye og an-derledes løsninger.

Den udendørs naturlegeplads er også indrettet med små og store bakker og stendiger, der kan kravles og trilles og løbes på, træstubbe i forskellige højder, en gammel væltet træstamme til at klatre på, en stor kro-

kodille af træ og en labyrint af buske, hvor man næsten kan blive helt væk – i hvert fald, hvis man kun er lidt over en halv meter høj.

Siden opstarten af Mini Ajax har de alligevel besluttet at købe en lille smule traditionelt legetøj, men kun legetøj, der har et klart pædagogisk sigte. Og det vil ikke stå fremme til fri afbenyttelse for børnene, men kun blive brugt i strukturerede, vok-senstyrede aktiviteter, forklarer de to pædagoger samstemmende:

»Uden legetøj udfordres børnenes fantasi, og det kræver mere nærvær af medarbejderne, når børnene ikke kan parkeres med legetøj. I andre dagin-

stitutioner er der ofte hylder fulde af legetøj. Når man så fjerner meget af det, som vi har valgt, så presser det os til at tænke anderledes og hele tiden udvikle pædagogikken,« mener hun.

»Det er ud fra fi losofi en og tanke-gangen at skabe rum til mere, og når der ikke er legetøj, skabes der andre muligheder for leg og udvikling, og fantasien bliver udfordret for os alle.«

De tre primærsanser

I Mini Ajax kalder de det helt bevist for træning, når de målrettet forsø-ger at styrke børnenes tre primær-sanser gennem idræt. Det drejer sig om labyrintsansen, muskelsansen og taktilsansen. Hos nogle børn er disse primærsanser fra fødslen ikke i balance, forklarer Ulla, og derfor kan barnet have brug for stimulation, hvis det ikke skal opleve motoriske van-skeligheder i bevægelsen af krop-pen, uddyber hun:

»Det er vigtigt, at barnet ved, hvor dets hoved befi nder sig. Hovedets bevægelser er ledende for kroppens bevægelser og gør, at barnet kan stå oprejst og holde balancen,” mener Ulla. ”Derfor træner vi labyrintsansen

I Mini Ajax lægger pædagogerne Caroline og Ulla ikke skjul på, at man træner med børnene. Særligt labyrint-sansen, taktilsansen og muskelsansen stimuleres målrettet.

Det er vigtigt , at barnet ved, hvor dets hoved befi ndersig. Hovedets bevægelser er ledende for kroppens

bevægelser og gør, at barnet kan stå oprejst og holde balancen


Idræt som pædagogisk redskab. »Det styrker barnets sociale relationer og kognitive udvikling, at lave idrætsaktiviteter sammen med de andre børn,« forklarer Ulla Pers-son, der er pædagog hos Mini Ajax, Danmarks første idrætsvuggestue.

for eksempel ved at hoppe, danse, svinge, rulle, gynge eller slå kolbøtter med børnene. Hvis et barn er meget voldsomt og løber rundt i institutio-nen hele tiden, kan det være tegn på en dårlig labyrintsans,« fortæller Ca-roline.

Føl en regnorm

For at styrke børnenes fornemmelse for sig selv, arbejder pædagogerne på Mini Ajax også for at stimulere muskelsansen, så børnene får den bedst mulige kropsbevidsthed. Her træner pædagogerne med børnene ved kravle op og ned, hoppe, løbe eller gå trillebør.

En velstimuleret taktilsans giver børnene en god kropsfornemmelse, præcise bevægelser bedre balance og en glæde over at blive rørt ved. Derfor stimulerer pædagogerne tak-tilsansen ved at lave fysiske slåskam-pe, brydekampe, gå barfodet, mas-sere eller holde om børnene.

Børn, der er meget taktilsky, kan have det svært i en daginstitution, fordi de ikke bryder sig om berøring, hvilket kan gøre dem meget usikre og utrygge, når der er mange andre børn omkring dem.

Træningen af taktilsansen har samtidig betydning for mange af bør-nenes refl ekser og reaktioner. Det gælder for eksempel håndens gribe-refl eks, forklarer Caroline.

»Vi træner børnenes følesans ved at børnene feks. fi nder en regnorm på legepladsen, og så snakker vi om, hvordan det føles på huden at holde den i hånden. Er ormen varm, fugtig, blød eller slimet?«

Hellere et hul i hovedet

For børnene i Mini Ajax skal det i det hele taget være lige så naturligt at blive snurret rundt, gå på bare tæer, få fodbad og fodmassage, som det er at få læst en bog.

Derfor suppleres den pædagogi-ske indsats med de tre primærsan-ser, med en indsats overfor foræl-

drene, hvor man understreger, at børnene skal være så selvhjulpne som muligt.

»Det er barnets egne oplevelser med sin krop, der udvikler det og gi-ver det erfaringen af at kunne selv. Derfor beder vi altid forældrene om at lade deres børn selv gå ind og ud af vuggestuen, og til og fra cykel, klap-vogn eller bil,« pointerer Ulla.

Når der ikke er legetøj, skabes der andre muligheder for leg og udvikling, og fantasien bliver udfordret for os alle

Barnet skal så vidt muligt også selv tage overtøj, sutsko eller støvler af og på. I det hele taget skinner fi losofi en om, at barnets selvværd og udvikling styrkes af at være fysisk aktiv og selv-hjulpen igennem i alt, hvad man gør i vuggestuen.

Eller som de siger i Mini Ajax: »Hel-lere et hul i hovedet end et hul i ud-viklingen.«


Alle ledere i BUPL Hovedstaden skal være dækket af en ledertillidsrepræ-sentant. Det var målsætningen i den politik, som blev vedtaget på Leder-foreningens Årsmøde. Det er leder-nes selvstændige overenskomst, der giver mulighed for at lederne kan vælge en tillidsrepræsentant. En mulighed, som lederne foreløbig har udmøntet i tre ud af fi re kommuner.

Debat om antallet af L-TR’ere

På medlemsmøderne var der alle ste-der debat om antallet af tillidsrepræ-sentanter. Spørgsmålet om, hvordan man dækker de forskellige pædago-giske arbejdspladser ind, om tillidsre-præsentantens nærvær, omfanget og karakteren af de opgaver L-TR’eren skal løse var omdrejningspunktet.

På Frederiksberg har lederne såle-des besluttet at organisere sig med to ledertillidsrepræsentanter, hen-holdsvis en for 0-6 års institutioner og en for SFO’er og Klubber. I Dra-gør og Tårnby har lederne også valgt

De første leder-tillidsrepræsentanter er valgt De første tillidsrepræsentanter for pædagogfaglige ledere i Dragør, Tårnby og på Frederiksberg er blevet valgt. Lederne i Københavns Kommune vedtog at udsætte beslutningen kortvarigt.

deres tillidsrepræsentant. Man har disse steder ved valg af supleanter forsøgt at suplerer med repræsen-tanter der dækker andre områder. I Københavns Kommune har lederne udskudt beslutningen. En medvir-kende årsag til denne beslutning var forvaltningens planer om en ændring af institutionsstrukturen, hvilket bl.a. indebærer sammenlægning af nogle

af de geografi ske områder, som byen er opdelt i.

Derudover var der debat med ud-gangspunkt i enkelte netværk, som ønsker at kunne vælge egen ledertil-lidsrepræsentant. Lederne i Køben -havn besluttede derfor at bede Le-derforeningens bestyrelse drøfte forholdene i København endnu en-gang.

Kontakt din lokale lederrådgivningEr du leder og står du med en faglig udfordring eller et problem i dit arbejdsliv er du altid velkommen til at kontakte BUPL Hovedstadens Sekre-tariat for ledere. Helle Hansen og Dan Lange er klar til at rådgive dig på tlf. 3546 5750.

Medlemsmøde for ledere i KøbenhavnForhandlingerne om netværksledernes løn blev genoptaget d. 18. maj 2011. Efter et længere forløb med tekniske møder, gik de egentlige for-handlinger ind i sin afgørende fase. Der skrives nu på et aftalekompleks der bl.a. indebærer en ny lønaftale og procedureaftale for forhandling af lokal løn mv. Forhandlingerne genoptages d. 6. juni og d. 16. juni er der aftalt et afsluttende møde.

Der er derfor medlemsmøde fredag d. 17. juni kl 9:15 - 11:30 for ledere ved selvejende institutioner i København. Mødet afholdes i Kulturstatio-nen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse. Mødet har to vigtige emner:• Lønaftale for ledere i netværk • Ledertillidsrepræsentanter.Se mere i den udsendte indkaldelse eller på bupl-hovedstaden.dk

Fakta: De blev valgt som leder tillidsrepræsentanter

Frederiksberg Kommune:0-6 årsområdet: Margit Huus, Trekløveret og Lene Draaby, Nylandsgården (suppleant).SFO’er og Klubberne: Lis Brandt Johansen, SFO Lindetræet.

Tårnby Kommune: Signe Larsen, Børnehaven på Brønderslev Allé.Astri Budtz, Allegårdens Fritidshjem (suppleant).

Dragør Kommune: Mikkel Manzano, Nordstrandens Fritidshjem.


Farvel til fritidshjemmet. Kommunal-bestyrelsen på Dragør Rådhus har besluttet, at Dragørs fritidshjem skal nedlægges og erstattes af SFO’er. Beslutningen blev taget på trods af massiv kritik fra kommunens pæda-goger og forældre.

Forskel på skolelæringog pædagogik

Dragørs pædagoger bl.a. påpeget, at fritidshjemmene sikrer, at det pæ-dagogiske arbejde har sin egen ram-me og sine egne lokaler, der ikke er bundet op på skolens læring. Fritids-hjemmenes selvstændige status og det, at de er under dagtilbudsloven betyder nemlig, at fritidshjemmene har bedre mulighed for at prioritere pædagogikken højt.

Det fortæller faglig sekretær i BUPL Hovedstaden Nina Hemming-sen, der mener, at der med etable-ringen af SFO’er er fare for, at sko-letænkningen bliver dominerende på bekostning af pædagogikken. Og

dermed ryger ligeværdigheden mel-lem undervisning og det pædagogi-ske arbejde, mener hun:

”I fritidshjemmene kan vi som pæ-dagoger skabe rammer og betingel-ser, som fokuserer på nysgerrighed, videbegærlighed, og på lysten og evnen til at eksperimentere.”

»Her er der rum til at fremme bør-nenes kreativitet, fantasi, vilje og evne til at sætte gammel viden sammen på nye måder – og dermed være med til at skabe nyt. Og i fritidshjemmene er der plads til fokus på fællesskaber der også kan løfte individerne,« for-klarer hun.

Fare for færre pædagoger

Dragørs forældre og pædagoger har også med tal fra Danmarks Statistik dokumenteret, at SFO’er på lands-plan har dårligere normeringer end fritidshjemmene.

Mens der i SFO’erne er 13,5 børn pr. voksen, er der i fritidshjemmene kun 10,2 børn pr voksen. Og mens

der i SFO’erne er 19,7 børn pr. ud-dannet pædagog, er der i fritidshjem-mene 16,9 børn pr. uddannet pæda-gog. Der er altså både fl ere voksne – men også mere uddannet perso-nale i fritidshjemmene.

Netop antallet af uddannede pæ-dagoger er en af de faktorer, der ifølge forældrene i Dragør har stor betydning for kvaliteten af det pæda-gogiske arbejde – og som derfor har stor betydning for Dragørs børns liv og udvikling, påpeger de.

cse

Fritidshjemmene afskaffes i DragørFra 1. august 2011 indføres der SFO’er i Dragør Kommune på bekostning af fritidshjemmene. Beslutningen sker trods omfattende protester fra pædagoger og forældre.

Styrker arbejdet med pædagogfaglig ledelseFor at styrke servicen af ledermedlemmerne i BUPL Hovedstaden, opretter fag-foreningen et selvstændigt Sekretariat for ledere.

Som en del af det lokale arbejde med den platform for ledere, som BUPL vedtog på sidste kongres, oprettes nu et Sekretariat for ledere. Formålet med oprettelsen af et Sekretariat for ledere

lederrådgivning, vil sekretariatet varetage betje-ningen af Le der -foreningen og un derstøttelsen af de nye Leder-TR’ere. Samtidig sikrer det nye Sekretariat for ledere, at personsagsbehandlin-gen sker selvstændigt og uafhængigt af den sagsbehandling, som gives til de øvrige medlemmer af BUPL.

Sekretariatet trækker på områder, hvor BUPL har særlig ekspertise, f.eks. i forhold til arbejdsmiljø, pro-fessionsarbejdet og lønforhandlin-ger. Her er det opgaven at sikre en ledelsesfaglig optik, og at de særlige vilkår som lederne arbejder under, medtænkes i alle forhold.

er, at styrke fagforeningens arbejde for lederne. Både når det handler om le-dernes ansættelsesforhold, og når det gælder selve ledelsesopgaven.

Lederindgang til fagforeningen

I Sekretariat for ledere samles fagfor-eningens ledelsespolitiske arbejde under ét, med een samlet indgang for ledermedlemmerne.

Ud over personsagsbehandling af ledermedlemmer og den personlige

I efteråret 2010 protesterede pædago -ger, forældre og børn i Dragør mod indførelsen af SFOer på bekostning af kommunens velfungerende fritidshjem.

26 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 201126 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2011

Kære Sine

I Frederiksberg Kommune skal der spares penge. En af må-

derne, man mener at kunne spare penge, er ved at højne faglig-

heden og ved kompetenceudvikling af medarbejderne på Fre-

deriksberg, heriblandt pædagogerne. Høj faglighed er til gavn

for børnene, forældrene, pædagogerne og kommunen, men fag-

ligheden kommer ikke af sig selv. Det er en forudsætning for høj

faglighed i det pædagogiske arbejde på Frederiksberg, at man

har mulighed for kollegial sparring og refl eksion. Og man højner

ikke fagligheden ved systematisk at udsulte institutionernes ud-

dannelses- og udviklingsmuligheder, som der er tilfældet med

beslutningen om at den pædagogiske udviklingsdag kun må

placeres efter lukketid eller på dage, hvor institutionerne i forve-

jen er lukkede. Frederiksbergs pædagoger fi nder det helt ude

af proportioner, at det ikke er tilladt at holde lukket til afholdelse

af én pædagogisk udviklingsdag, mens det til gengæld er det

tilladt at holde to ugers lukket i sommerferien, så forældrene og

pædagoger bliver presset til at holde sommerferie i den dyreste

periode.

Med venlig hilsen

Mia Skou Jørgensen

Opgiver Frederiksberg den pædagogiske udvikling?Pædagogisk udvikling. Frede-riksberg Kommune forringer vilkårene for den pædagogi-ske profession på Frederiks-berg, mener BUPL’s Mia Skou Jørgensen. Sludder, der er masser af plads til udvikling af pædagogikken, mener Sine Heltberg, medlem af Børne-udvalget på Frederiksberg. Læs argumenterne, når de to debattører krydser klinger om lukkedage og vilkår for pæda-gogik på Frederiksberg.

Kære MiaJeg er helt enig i, at der skal være plads til udvikling i dagsinstitu-tionerne, også i sparetider som vi oplever lige nu. I 2008 aftalte kommunernes forening KL og regeringen at afskaffe de løsrevne lukkedage. Det er den aftale, Frederiksberg nu følger. Det betyder, at daginstitutioner kun må holde lukket på dage, hvor markant færre børn har behov for pasning end til hverdag, fx dagen efter Kr. Himmel-fartsdag. Det synes jeg er meget rimeligt over for de mange borgere på Frederiksberg, der ellers tvinges til at holde fri fra arbejde på en almindelig hverdag. Aftalen betyder, at det pædagogiske udviklings-arbejde skal placeres uden for almindelig åbningstid, fx en weekend-dag eller i aftentimerne, eller på én af de »lovlige« lukkedage. Jeg er sikker på, vores mange dygtige institutionsledere kan tilrettelægge arbejdet, så der også fremover er plads til udvikling, selv om det ikke længere er tilladt at holde lukket på en almindelig hverdag. Sådan som man gør på mange andre arbejdspladser som fx de pædagogi-ske døgninstitutioner.

Mange hilsner

Sine Heltberg

Mia Skou Jørgensen er næstformand for BUPL Hovedstaden og arbejder bl.a. med pædagogernes arbejdsvilkår på Frederiksberg.

Sine Heltberg er medlem af Børneud-valget i Frederiksberg Kommune, valgt for Socialdemokraterne.

27PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2011 27PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2011

Kære Sine

Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan indehol-dende en børnemiljøvurdering og tilbyde sprogvurdering og -sti-mulering til børn, der har behov for det. Kravet om lærerplaner, hvor børn skal opnå kompetencer indenfor seks forskellige områder, kræver, at det pædagogiske personale er i stand til at udvikle og evaluere metoder, der fremmer børns udvikling. Det arbejde forudsættes af, at det pædagogiske personale har mulighed for at bruge tid til faglig udvikling – hele personalet sammen. Mødes hele personalegruppen på en lørdag, skal de afspadsere bagefter, og det går ud over børnetiden. Når det kommer til lukkedage, er det ikke den enlige pædagogiske udviklingsdag der velter læsset for forældrene. Her gør beslutningen om tvungen sommerferieluk-ning langt større skade. Jeg tror, at de fl este forældre på Frede-riksberg godt kan se det fornuftige i, at institutionerne arbejder med pædagogisk udvikling på en lukkedag frem for, at det skal gå ud over børnetiden i hverdagen. På dette punkt er det på tide, at Frederiksberg gør op med Folketingets rigide lovgivning, så en lille ting med så stor betydning som en pædagogisk lukkedag i daginstitutionerne, kan bevares til gælde for alle.

Med venlig hilsen

Mia Skou Jørgensen

Kære Mia

Frederiksberg Kommune tvinger ikke dagsinstitutionerne til at hol-

de lukket i sommerferien. Det er en mulighed, forældrebestyrelsen

kan vælge at bruge i op til to uger, hvis der er lavt børnefremmøde.

Det er regeringen og Folketingets fl ertal, der har ønsket, at det skal

være slut med løsrevne lukkedage, og det må vi i Frederiksberg

Kommune respektere og indrette os efter. Konkret betyder det så,

at der må skabes nogle lidt andre rammer omkring den kollegiale

sparring og refl eksion, som du omtaler, og det mener jeg også er

muligt. Det er et vilkår på alle arbejdspladser, at udviklingsarbejde

og videreuddannelse må planlægges i forhold til de løbende op-

gaver. Hospitalerne holder ikke lukket, og busserne holder ikke

stille, selv om sygeplejersker og chauffører kommer på kurser og

efteruddannelse. Jeg tror på, at det pædagogiske udviklingsar-

bejde er meget værdifuldt og en god investering i arbejdsmiljø og

høj faglighed. Derfor mener jeg fortsat, at det er klogt at prioritere

udvikling fremover.

Mange hilsner

Sine Heltberg

Kort om sagenBørneudvalget i Fre-deriksberg Kommune har besluttet, at den pædagogiske udvik-lingsdag på Frederiks-berg kun må placeres på tidspunkter, hvor institutionerne i for -vejen holder lukket.

27

gsinstitutionerne til at hol-

ghed, forældrebestyrelsen

der er lavt børnefremmøde.

al, der har ønsket, at det skal

og det må vi i Frederiksberg

efter. Konkret betyder det så,

ammer omkring den kollegiale

aler, og det mener jeg også er

dspladser, at udviklingsarbejde

gges i forhold til de løbende op-

lukket, og busserne holder ikke

g chauffører kommer på kurser og

at det pædagogiske udviklingsar-

en god investering i arbejdsmiljø og

eg fortsat, at det er klogt at prioritere


Praktik på en specialskole i Guatemala

For ca. 1 år siden drog jeg af sted til Guatemala, hvor jeg, som en del af pædagoguddannelsen, skulle være i min sidste og 3. praktik, på en spe-cialskole for børn og unge med ned-satte funktionsevner.

Børnene på skolen kom primært fra meget fattige familier. De havde vidt forskellige funktionsnedsættel-ser – både fysiske og psykiske – og

aldersmæssigt lå de fra 4-19 år. Un-dervisningen var primært baseret på udenadslære eller repetitionsunder-visning, hvor børnene skulle gentage efter læreren eller tegne efter prikker i deres kladdehæfter. Der var stort set ingen kreative aktiviteter. Børnene stillede aldrig spørgsmål og bad hel-ler aldrig om hjælp. Pædagogikken var meget autoritær, og børnene fi k primært kun besked, når de havde lavet noget forkert.

Jeg valgte som modvægt til den autoritære undervisning at gennem-føre et udviklingsarbejde i form af et tegne- og maleprojekt, for gennem den æstetiske læreproces at styrke børnenes kreative og selvstændige tænkning. Særligt fokus var på Febe, en pige på 9 år med Downs syndrom, der ikke havde noget talesprog, og som derfor mere eller mindre var eks-kluderet fra undervisningen og det sociale fællesskab. Febe fi k primært

Anerkendelse og inklusion via æstetiske læreprocesserPædagogikken har bedt den nyuddannede pædagog fra Københavns seminarium Anne Marie Berg Hansen fortælle om sit bachelorprojekt. Her undersøger hun med udgangspunkt i et praktikophold i Guatemala, hvordan kreative processer kan skabe anerkendelse og inklusion for børn, der står udenfor fællesskabet.


kun negativ kontakt, fra både under-viserne og de andre elever.

Nogle af mine mål med tegne- og maleprojektet var at skabe et rum, hvor Febe igennem den æstetiske læreproces ville få et værktøj til at bearbejde sine indtryk og kunne udtrykke sig. At give børnene en succesoplevelse og have fokus på processen frem for resultatet. Samt at give personalet en bredere forstå-else af det enkelte barns evner og behov gennem et større indblik i dets kreative udtryk.

Maleprojektet

Selve maleprojektet foregik de sidste to uger af min praktik. Jeg købte lær-reder af en lokal kunstner, til alle børn på skolen, samt akrylmaling og pens-ler. Den første dag tog jeg børnene fra min primærklasse med ind til byen for at besøge et kunstgalleri. Da vi kom hjem skulle børnene først tegne på lærredet med en sort tusch, der-efter brugte de hver især ca. to dage på at male. Projektet blev sluttet af med en overraskelsesfernisering for børnene.

Under maleaktiviteten var Febe meget koncentreret og sad alle tre dage i over 20 minutter og var helt fordybet. Febe brugte lang tid på at vælge farver og male detaljer på sit maleri, og denne fordybelse i aktiviteten viste, at hun godt kunne forholde sig til en bunden opgave. Febe fi k mulighed for at udvikle sig igennem de kreative aktiviteter, hun lavede. Derved fi k hun det bedre over tid; virkede mindre frustreret, og blev på den måde rarere og nemmere at

omgås for de andre børn. Hun blev efterhånden inkluderet i nogle af de-res lege i frikvartererne, og til fernise-ringen havde Febe ydet ligeså meget som de andre, og de havde en fælles succesoplevelse.

Ved at udføre tegne- og malepro-jektet med børnene i Guatemala og se, hvilken positiv udvikling det skab-te for dem – særligt for Febe – fi k jeg også et indtryk af, hvor vigtigt et pædagogisk redskab det er at skabe æstetiske læreprocesser.

De pædagogiske værdier under pres

Jeg har i mit bachelorprojekt bl.a. ar-bejdet med problemstillingen: Hvilke vilkår har vi som pædagoger i Dan-mark for at udføre anerkendelse og inklusion i vores pædagogiske prak-sis igennem æstetiske læreproces-ser?

Ud fra BUPL’s undersøgelse »Spa -remonstrets Livretter«, som består af interviews med ledere af daginstitu-tioner, der udtaler sig om de mulige konsekvenser af de besprelser der

Kreativitet er evnen til at handle og skabe nytænkning. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller

være helt nyskabende.” (Ringsted og Froda, 2008)

kommer med fi nansloven 2011, har jeg fået et indtryk af, hvordan bespa-relserne kan komme til at ramme den pædagogiske praksis. Jeg har også, ud fra egen erfaring, og ud fra et in-terview med Mette Lundstad der er faglig sekretær i PLS, fået et indblik i, hvordan besparelserne også kom-mer til at ramme pædagoguddan-nelsen – og særligt linjefagene, som jeg mener netop er vigtige for at opnå kompetencer til at udføre de æsteti-ske læreprocesser.

Alle mennesker har brug for at blive mødt med anerkendelse og føle sig inkluderet i fællesskaber. Men netop derfor er det vigtigt, at vi holder fast i vores værdier som pædagoger. Vi skal som pædagogstuderende og kommende pædagoger have mulig-hed for at opnå alle de kompeten-cer og kvalifi kationer, der netop er så vigtige for at udføre udviklende processer. Og vi skal ude i praksis have mulighed for at udføre dem. Set i lyset af de kommende besparelser på begge områder kan dette blive en stor udfordring,

Febe fordybede sig i maleprocessen og fi k den samme succesoplevelse som de øvrige børn.

Tegne- og maleprojektet blev afsluttet med en overraskelsesfernisering for børnene.


Jeg har haft nogle kontroverser med mine leder og en enkelt

kollega igennem længere tid, som gør, at jeg ikke er sikker på at jeg har lyst til at blive på arbejdspladsen læn-gere. Jeg føler samtidig at min leder forsøger at presse mig til at sige min stilling op. Hvad skal jeg gøre?

Vi betragter afskedigelser som nogle af de alvorligste med-

lemssager, vi som faglig organisa-tion kan hjælpe dig med. Ved afske-digelse gælder reglen om, at vi hos BUPL Hovedstaden har mulighed for at blive hørt og udtale os, og at du har mulighed for at komme skriftligt til orde i sagen. Sig derfor ikke op un-der pres, selvom du føler, at du står overfor en fyringssag, og du føler dig fristet til selv at sige op. For det første kommer du i tre ugers karantæne i dagpengesystemet. For det andet er det svært for BUPL efterfølgende at hjælpe dig, fordi ledelsen kan påpe-ge, det er en frivillig beslutning. Ring i stedet til os. Hvis vi kommer tidligt ind i en sag, har vi måske mulighed for helt at undgå en afskedigelse, og vi kan bedre rådgive og støtte dig i en tid, som kan være vanskelig på mange måder.

Jeg er deltidsansat på en in-tegreret institution, og er kom-

met i tvivl om hvorvidt min frokostpau-

se skal trækkes fra i min arbejdstid på min lønseddel. Skal den det?

Det fremgår af arbejdstidsafta-len, at »pauser af mindre end en

1/2 times varighed, hvor den ansatte står til arbejdsgiverens rådighed og altså ikke kan forlade institutionen, skal medregnes i arbejdstiden«. Den frokost, som varer under 1/2 time - f.eks. 29 minutter - og hvor man kan blive tilkaldt, skal altså beregnes som almindelig, lønnet arbejdstid. Hvis pauserne skal trækkes fra ar-bejdstiden, kræves følgende: Pau-sen skal være »skemalagt«, pausen skal have en varighed på mindst 30 min, den ansatte skal kunne forlade arbejdsstedet, den ansatte står ikke til rådighed i pausen.

Jeg er ansat som timelønnet, men har de seneste måneder

haft rigtig mange timer. Hvornår har jeg ret til at overgå fra timelønnet til månedslønnet, og har det overhove-det nogen betydning for mig?

Når du eller din arbejdsgiver konstaterer, at du har været

ansat på timeløn i mere end 1 må-ned med 8 timer i gennemsnit pr. uge eller derover – uden afbrydelser – skal du overgå til månedsløn fra denne dag. Fordelen ved at overgå fra timelønnet

til månedslønnet er bl.a., at du opnår løn under sygdom. Samtidig medtæl-les dit ansættelsesforhold i din erfa-ringsdato, som har betydning for dig, hvis du er pædagog og endnu ikke har opnået garantiløn efter 6 og/eller 10 år. Endelig vil dit opsigelsesvarsel også blive forbedret.

Hvad sker der hvis jeg er syg den dag jeg ekstraordinært

havde planlagt at afspadsere noget af mit overarbejde fra sidste måned?

Hvis du bliver syg på en af-spadseringsdag du har fået

som erstatning for overarbejde i en tidligere normperiode, suspenderes afspadsering og der skal gives en erstatningsafspadseringsdag.

Jeg er blevet indkaldt til en tjenstlig samtale af min leder.

Er jeg forpligtet til at deltage i en så-dan samtale, og er en tjenstlig sam-tale det samme som en advarsel?

Du har som ansat pligt til at deltage i en tjenstlig samtale,

der er indkaldt med et passende var-sel - medmindre du har lovligt forfald, f.eks. er syg. En tjenstlig samtale er »en samtale om tjenesten« - ofte i forbindelse med at ledelsen mener, at der er problemer med den måde arbejdet udføres, eller ikke udføres, på. En tjenstlig samtale kan afklare fakta, misforståelser og uenigheder og er ikke det samme som en ad-varsel. Til en tjenstlig samtale har du som ansat mulighed for at med-bringe tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder.

SPØRG OM FAGOG RETTIGHEDER

BUPL Hovedstadens jurister og faglige konsulenter svarer hver dag på spørgsmål. Her er et lille udpluk af typiske spørgsmål, som pædagoger i hovedstadsområdet for nylig har stillet.

Så er du altid velkommen til at kontakte fagforeningen. BUPL Hovedstadens ju-rister og socialrådgivere kan give dig råd og vejledning. BUPL Hovedstaden kan kontaktes telefonisk hver mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 10-16, torsdage 12-17 og fredage 10-13. Du kan også skrive til os på: [email protected]

STÅR DU MED ET PROBLEM I DIT ARBEJDSLIV?


Erik PostelmansJurist35 46 57 50 [email protected]

Helle HansenLedersagsbehandling35 46 57 [email protected]

Katrine Toft MikkelsenArbejdsmiljø 35 46 57 68 [email protected]

Lilli Nilsen35 46 52 [email protected]

Pia Larsen35 46 52 [email protected]

Hanne Carlsen35 46 52 [email protected]

Gunn Brejnholdt FalckProfession35 46 57 [email protected]

Peter Jonas H. HolstJurist35 46 57 [email protected]

Flussi / Erik SteppatFællestillids repræsentant35 46 57 6525 72 67 [email protected]

Dan LangeLederrådgivning35 46 57 [email protected]

Stine AksnesFællestillids repræsentant35 46 57 6426 16 59 [email protected]

Christian Sophus EhlersKommunikation35 46 57 [email protected]

Jan PoulsenFaglig sekretær35 46 57 6325 15 11 [email protected]

Jesper RostvedLøn og overenskomst35 46 57 [email protected]

Kim LohseKasserer35 46 57 6128 26 48 [email protected]

Nina HemmingsenFaglig sekretær35 46 57 5823 32 32 [email protected]

Henriette BrockdorffFormand35 46 57 6028 26 48 [email protected]

Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden?Mia Skou JørgensenNæstformand35 46 57 6261 62 10 [email protected]

Helle SchøttSocialrådgiver35 46 57 [email protected]

FAGLIGE KONSULENTER

BUPL HOVEDSTADENS A-KASSE Kirsten MulvadRegnskab/adm.35 46 57 [email protected]

Eva SøemodAdministration35 46 57 [email protected]

ADMINISTRATION OG REGNSKAB Line RieckAdministration35 46 57 [email protected]

FREDAG D. 7. OKTOBER

PA KRUNCH - AMAGER KRUNCH - AMAGER

GENERALFORSAMLING HOS BUPL HOVEDSTADEN HOS BUPL HOVEDSTADEN

KOM TIL

FAELLESSPISNINGFAELLESSPISNING

POLITISK

STAND-UP

•

TILMELDING PTILMELDING PA BUPL.DK/GF BUPL.DK/GF•

VALG TIL BESTYRELSENVALG TIL BESTYRELSEN

INDFLYDELSE

MOD OP \

!!

FEST & LIVE MUSIK

OG FA•

MEDLEMMER

KUN FOR

KOM TIL

HOS BUPL HOVEDSTADEN HOS BUPL HOVEDSTADEN

Documents

Pædagogikken sommer 2011