Organist.org nr. 2, februar 2016

N r . 2 F E B R U A R 2 0 1 6 1 5 . å r g a n g

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

FLOT RESULTAT AFÅRETS LØNFORHANDLINGER SIDE 4

NODER PÅCOMPUTER

SIDE 16

2 Organist.org 2/2016

PRÆLUDIUM

Af Henriette Hoppe,næstformand forOrganistforeningen

ÅRSMØDET KALDER

Det har været sædvane i årets første numre af Organist.org at præsen-tere de personer, der ved koncerter, workshops eller foredrag med-virker til at gøre årets stævne til en palet af gode oplevelser fordelt over lere dage. Sådan bliver det ikke i år, for der er ikke det samme omfangsrige program. Sidste års stævne blev det sidste i en lang række af lere-dages stævner, hvor der har været udbudt programmer med musik, fore-drag, workshops, festaften og sidst, men ikke mindst, den årlige ge-neralforsamling, hvor medlemmerne kan møde bestyrelsen og så at sige stille dem til regnskab. Sidste års stævne var et over lødigheds-horn af gode oplevelser, men blev desværre også det sidste i den form indtil videre. Vi må erkende, at vi ikke i øjeblikket råder over de ar-bejdsmæssige ressourcer, der skal til for at stille et så stort arrange-ment på benene. Et væsentligt argument for at få fri til (og få betalt) sin deltagelse i Organistforeningens årsmøde den 30. maj 2016 er, at indholdet på den ene eller anden måde er relevant for ens virke som organist, der-for har vi også gjort os umage med at inde emner med appel til lest muligt. Årsmødet bliver mindre, men stadig med faglige vitaminer, som vi håber, kan friste. Ved sidste års stævne deltog jeg i Kristian Olesens gennemgang af ”Orgelbüchlein” ved orglet i Roskilde Domkirke. Det blev for mig en øreåbner, som gav lyst til at gå hjem og øve igen på stykker, jeg ikke har spillet i lang tid. Resultatet har i høj grad stået mål med indsatsen til glæde for såvel unge som gamle kirkegængere i mine sogne – og ikke mindst mig selv. I næste nummer af Organist.org vil der være omtale af stævneda-gens program, og der bliver åbnet for tilmelding, enten på hjemmesi-den eller per brev. Har man ikke mulighed for at være med hele dagen, kan jeg kun opfordre til, at man kommer til generalforsamlingen. Det er af største betydning for foreningen, at medlemmerne bakker op om bestyrelsen og dens arbejde.

Vel mødt i Herning!

Organist.org 2/2016 3

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected]

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Orglet i Vemmetofte Klosterkirke på Stevns nær Faxe er bygget i 1875 af Knud Olsen og senere

ombygget; restaureret med delvis genetablering af oprindelig disposition af Albert Lang i 1986

(kilde: orgelsamling.dk). Orglet har seks stemmer på ét manual uden pedal: Bordun 16', Rörfl öite 8',

Quinta tön 8', Principal 4', Flöite 4', Octav 2' – samt et kalkant-signal.

Foto: Jesper Jørgensen (se foto af hele facaden side 37). www.organist.org

BAGGRUND

FLØS/ONLINESALMERLæs i dette nummer om Salme-databasen.dk, om Kirkemusik-kens dag i juni, om en række kirkemusikskolekurser i de kom-mende måneder – og om Him-melske Dage (bagsiden).

NODESKRIVNINGOrganist Georg Klinting har man-ge års erfaring med notations-programmer til computer, og han har sågar udviklet sit eget pro-gram. Vi har bedt ham forklare hvorfor.

ÉN ORGANIST SØGESEn fuldtidsorganist til Assing Kir-ke ved Kibæk syd for Herning.

SALMESANGDomorganist Birgitte Ebert har i hymnologi-grundbogen ”Salme-sang” (2014) skrevet om man-ge forskellige former for salme-sangsarrangementer. Vi bringer en komprimeret version.

NYHEDER

LØNFORHANDLINGSe resultatet af efterårets løn-forhandlinger og bliv klogere på, hvad der egentlig er på spil.

STILLINGERDIGITALT

FORENINGSNYT

SIDE 16 SIDE 34

SIDE 8SIDE 4 SIDE 12

ANMELDELSER

ORGELBOGEN MM.Vi anmelder Katrine I. Kristian-sens ”Orgelbogen” (Mixtur), kor-hæftet ”Salmer i natten” (FRIK), samlingen ”Erling Lindgrens bedste salmer” og et krybbespil (begge Dansk Sang)

SIDE 20

Foto: Yesterdaysfoto.dk


Går du ind i kampen om de lokale løn-midler, hjælper du ikke kun dig selv. Hver gang organisternes gennemsnitsløn stiger blot en anelse, styrker det alles udgangs-punkt i forhandlingen.

Af Henrik Strøm

Årets forhandlinger om de kirkeligt over-enskomstansattes kvali ikationsløn er netop overstået – endda med et rigtig lot resultat. At en ikke uvæsentlig del af vores løn forhand-les lokalt, er en konsekvens af overenskom-sten, som trådte i kraft 1. januar 2010. Man kan vel sige, at den type løndannelse er ganske tidstypisk i en tid, hvor det er nor-malt at forhandle på alle niveauer i livet: Vi forhandler med bankrådgiveren om en bed-re rente, vi forhandler med lægen om diag-noser og behandlingsforløb, og vi forhandler ikke mindst med vore kæledyr og børn i stort og småt. Det sidste har den legendariske jazzsaxo-fonist Jesper Thilo berettet om i den følgen-de ordveksling med sin halvstore søn. Thilo til sin søn: ”Du skal være hjemme inden midnat”, hvortil sønnen svarede sin far: ”Luk røven, din gamle nar, jeg kommer hjem, lige når det passer mig”. Uden betænkning svarede Thilo: ”Det er okay … men så heller ikke fem minut-ter senere!”. Sønnen opnåede sin vilje, og fa-deren ik det sidste ord – og det er vel ikke det værst tænkelige udfald af en forhandling eller dialog.

FORENINGSNYT

KOM IND I KAMPEN!

INGEN AUTOMATISK LØNSTIGNING

Som overenskomstansat organist er vores løn sammensat af en grundløn, et rådighedstillæg og et personligt kvali ikationstillæg. Det sid-ste forhandles lokalt mellem organisten/fag-foreningen og den lokale arbejdsgiver, som er menighedsrådet. Grundlønnen og rådighedstillægget for-handles centralt gennem CO10, og dermed er disse løndele ikke til forhandling lokalt. Grundlønnen er inddelt i to trin, og man sti-ger fra det ene trin til det andet efter to års an-sættelse. Herefter stiger lønnen ikke længere, med mindre man forhandler sig til et kvali i-kationstillæg. Det ”nye” er altså, at lønstigninger ikke gi-ves for anciennitet, men for den kvalitet, der lægges i arbejdet. Det er værd at bemærke, at kvali ikationstillægget i de mest gunstige til-fælde kan udgøre 15-20 % af den samlede løn.

FOKUS PÅ KVALIFIKATIONER

For den organist, der har været ansat under det tidligere ansættelsessystem med lønram-mer og automatiske lønstigninger, kan det virke fremmed at skulle ”sætte en pris” på sine egne kvaliteter. I den forbindelse er det altid godt at være i en løbende dialog med sit menighedsråd om arbejdsopgaver og vilkår. I mange tilfælde er et menighedsråd decideret uvidende om vores arbejdsopgaver og hvilke faglige kvali ikationer, vi besidder ud over den præliminære orgelprøve. Giv dine arbejdsgivere syn for sagn: vær ty-delig i dit arbejde, og lad menighedsrådet kig-


FORENINGSNYT

Lønforhandlingerne 2010-2015 Diagrammerne viser resultaterne af de første seks års lokallønsforhandlinger siden det nye system trådte i kraft. Det første diagram viser, at efter en lidt vanskelig start ligger andelen af ansøgninger, der bliver helt eller delvist imødekom-met, ganske stabilt på omkring 75 procent. Antallet af ansøgninger i 2015 var ikke specielt højt, men for de 40, der søgte, gik det – overordnet set – rigtig fl ot. Det andet diagram illustrerer en markant udvikling: I årene 2012-2014 fi k ansøgerne 5-600 kr. i snit, hvorimod det tilsva-rende beløb for 2015 er 1.065 kr. Stigningen kan delvist forklares ved, at der i 2015 var enkelte ansøgere, som fi k relativt høje tillæg, og den er altså ikke nødvendigvis udtryk for en generelt tendens. Derimod er det tydeligt, at bevillingspro-centen, altså ansøgerfeltets bevilligede beløb delt med ansøgt beløb, har været støt stigende de seneste år. I 2015 ligger denne på 74 procent. Tallene fra 2015 er vel at mærke foreløbige, da der endnu er to ansøgninger, som mangler at blive færdigforhandlet. Det endelige resultat kan derfor godt ende med at blive endnu bedre.

ge dig over skulderen. Inddrag dit menigheds-råd i kirkens musikalske arbejde: lad dem være medhjælp ved nogle af dine korprøver eller koncerter, invitér dem med i kirkens kor-liv for på den måde selv at opleve kvaliteten af dit arbejde. Menighedsrådets kendskab til din person og dine kvali ikationer er alfa og ome-ga i en forhandlingssituation, hvorved et løn-krav hæves fra at være mere end blot et løst postulat.

Et andet rum for dialog med din arbejdsgi-ver er medarbejderudviklingssamtalen. Her kan jorden gødes for en efterfølgende mere konkret lønforhandling. MUS er en forplig-tende samtale, hvor der optages et referat. På MUS’en skal der blandt andet føres en dialog om dine arbejdsopgaver og dine ønsker om at blive opkvali iceret for at imødekomme ar-bejdsgiverens krav om kvalitet i arbejdet. Be-skriv hvordan du tilfører dine arbejdsopgaver


FORENINGSNYT

gel og korledelse har andre uddannelser og arbejdsforløb bag sig, som kan tænkes at have en betydning i et kirkeligt arbejde. Ek-sempelvis bør en pædagogisk uddannelse i sig selv være begrundelse for at give et pænt kvali ikationstillæg, og det samme gælder for en række universitetsuddannelser. Men brug også din fantasi – hvem siger, at kvali-ikationer opnået som for eksempel sygeple-

jerske ikke kan være efterspurgte i kirkeligt regi? Det er værd at overveje, hvilke personlige kompetencer, du bringer i spil for at matche din arbejdsgivers krav – og her er der langt-fra altid kun tale om krav af musikalsk art. I

kvalitet, og hvordan du i fremtiden tænker at højne dit arbejde – og få det ført til referatet.

BRUG DIN FAGFORENING

Forhandlingen om et kvali ikationstillæg be-ror på en forhandlingsproces mellem Orga-nistforeningen og et givent menighedsråd – som ansat skal du altså ikke selv ud i en personlig forhandling. Men brug din tillids-mand som et par uvildige øjne på din person og arbejdssituation. Beskedenhed er på det moderne arbejdsmarked ikke en dyd, og må-ske er du blind for din egne fortræffelighe-der. Mange PO’ere og kirkemusikere med or-

Om menighedsrådets forhandlingspligt

Kirkeministeriet har i fl ere af sine seneste nyheds-breve fra personaleafdelingen vejledt landets me-nighedsråd om, hvordan de skal forholde sig til det nye lønsystem for kirkefunktionærer: ”Fra et arbejdsgiver-synspunkt er formålet med de nye lønsystemer først og fremmest, at løn skal anvendes som et aktivt ledelsesinstrument. Ved at sætte fokus på den enkelte medarbejders kvalifi kati-oner og resultater bidrager nye lønsystemer til mere effektive og attraktive arbejdspladser,” lyder begrun-delsen fra ministeriet, som lidt længere nede præ-ciserer: ”Det er menighedsrådets ansvar at sikre midler til rådighed til lokal løndannelse i den enkelte kirke. (…) Menighedsrådet har et særligt ansvar for loyalt at begrunde, hvorfor en medarbejder har fået eller ikke har fået et løntillæg/lønforbedring. Der kan så-ledes ikke gives et afslag ved blot at henvise til den økonomiske situation. Menighedsrådet skal foreta-ge en konkret vurdering af den enkelte medarbejder både ved lønforbedring og afslag på lønforbedring,”

EN VEJLEDNING PÅ VEJEt ”nyhedsbrev” med blandt andet ovenstående for-muleringer udsendes fra Kirkeministeriet hvert år i september, og der fi ndes da heller ikke cirkulærer, som beskriver proceduren omkring lønforhandling nærmere. Tilbage i efteråret 2014 rundsendte mini-steriet ganske vist et udkast til et cirkulære med en paragraf om menighedsrådets forhandlingspligt: ”Forhandlingerne må aldrig blive skinforhandlin-ger, der blot afholdes, for at de formelle regler skal kunne siges at være overholdt. (…) Organisatio-nen skal gives tilfredsstillende og reel lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter, og disse skal indgå i menighedsrådets overvejelser omkring den endelige afgørelse,” hedder det blandt andet i hø-ringsudkastet. På baggrund af høringssvarene fra de faglige or-ganisationer bestemte ministeriet sig imidlertid for, at forhandlingspligten i stedet skal beskrives i en vejledning og altså ikke i et cirkulære. Denne vej-ledning venter organisationerne stadig på at se et udkast til.


FORENINGSNYT

Fredag 1. april kl. 19.30Vokalensemblet Gaia og

Ensemble Zimmermann, Aarhus

Lørdag 2. april kl. 16.00Vokalensemblet Ars Nova Copenhagen

Lørdag 2. april kl. 19.30Ensemble La Violetta, Holland

Søndag 3. april kl. 10.00Festival musikgudstjeneste med Viborg

Domkirkes kor og biskop Henrik Stubkjær

Søndag 3. april kl. 15.00Uranienborg Vokalensemble, Oslo

Mandag 4. april kl. 19.30Domorganist Hanne Kuhlmann, København

Tirsdag 5. april kl. 16.30Organist Ingegerd Bogh, Viborg

Onsdag 6. april kl. 16.30Domorganist Ejner Nielsen, Viborg

Torsdag 7. april kl. 19.30Viborg Vokalensemble

Fredag 8. april kl. 19.30Aarhus Jazz Orchestra

og sangerinden Sinne Eeg

Lørdag 9. april kl. 15.00Organist Olivier Latry, Notre Dame, Paris

Lørdag 9. april kl. 19.30Midtjysk Kammerkor, Viborg

Kammerkor, orkester og solister

Søndag 10. april kl. 10.00Festival musikgudstjeneste

med to kirkekor og strygerensemble

Søndag 10. april kl. 15.00Den Jyske Operas Kor

www.viborgfestival.dkForsalg: billetnet.dk / Tinghallen 8662 6100

en kirkelig ansættelse skal man ofte varetage mangeartede opgaver, og med et lidt fortær-sket sprogbrug være en blæksprutte.

DROP KAMPEN OM DET SIDSTE ORD

Der er i dag intet som helst odiøst i at være i dialog om løn og arbejdsforhold, det er fak-tisk helt normalt! Og når man ser på det me-get positive resultat af årets forhandlinger om kvali ikationstillægget for Organistfor-eningens medlemmer, er der ingen grund til at holde sig tilbage fra en forhandling – der er noget at forhandle om. Samtidig har me-nighedsrådet vel at mærke pligt til at for-handle. Det er den enkelte organists individuelle ansvar at rejse et lønkrav, så tag teten i den-ne proces og drop kampen om at få det sid-ste – og måske knap så afgørende ord. Der skal også gerne være noget at forhandle om de næste mange år fremover. Indtil videre er det kun ca. halvdelen af Organistforenin-gens overenskomstansatte medlemmer, der mindst én gang har søgt om lønforhøjelse, si-den lokallønsordningen blev indført i 2010. Dette skaber en alvorlig risiko for skævvrid-ning af lønningerne i sammenlignelige stil-linger og for en gennemsnitlig lønafmatning for danske organister i det hele taget. Med andre ord: Kom ind i kampen – det er alvor, men også berigende!

Henrik Strøm er Organist ved Abildgård Kirke i Frederikshavn, og han har siden 2015 været medlem af Organistforeningens bestyrelse.


Fra næste årsskifte vil det blive nemme-re at inde og vælge salmer. På salmeda-tabasen.dk bliver de mange kendte og endnu lere ukendte salmer tilgængelige i både tekst og nodeform.

Af Filip Graugaard Esmarch

Syng Nyt-netværkets lagskib af et publice-rings- og informationsprojekt kommer til at hedde Salmedatabasen. Og den nye online-portal kommer da også til at rumme masser af salmer og masser af informationer og tips om salmerne. ”Til mange af salmerne kommer der til at være fyldige noter, og derudover vil der være forslag til salmevalg og artikler om salmer,” lover sognepræst Morten Skovsted, der som bagmand for Syng Nyt også er initiativtager til webportalen. Og arbejdet med udvikling af den går stry-gende, fortæller han. ”Vi har netop afsluttet dannelsen af de to bedømmelsesudvalg, der skal bedømme henholdsvis tekster og melodier. Det bliver to forrygende grupper. Næsten alle, vi har spurgt, har takket ja til at være med.” Tekstgruppen omfatter mere end 30 sal-mekendere, mens der i redaktionsgruppen for musikken ind til videre sidder 12 perso-ner, ikke mindst organister. Og musikredak-tørerne ser ud til at kunne få nok at lave. Pla-nen er nemlig, at der til de enkelte tekster skal kunne lægges ind til tre forskellige me-lodier ind – i det omfang, der kan opnås til-ladelser til det. Morten Skovsted begrunder

NYHEDER

SALMEDATABASEN TAGER FORM

begrænsningen med, at brugeren ikke skal druknes i valg. ”Desuden ser jeg den redaktionelle kva-litetsstempling som en væsentlig del af det produkt, man benytter sig af på Salmedata-basen. Før vi lægger forskellige melodier ind, skal vi selvfølgelig spørge tekstforfatterne, men fra langt de leste kan vi sikre os en en-gangstilladelse. Det bliver dog sådan, at dig-teren kan angive sin egen foretrukne melodi, sådan at det bliver synligt for brugerne,” af-slører Morten Skovsted.

EN ÅBEN PROCES

Allerede nu kan man gå ind på salmedata-basen.dk og få en idé om, hvordan den kom-mende webportal vil tage sig ud. Grundlæg-gende vil man kunne søge i databasen på henholdsvis søn- og helligdag, tema (f.eks. forsoning, sorg, tro) og/eller kategori (f.eks. morgensalme, nadversalme). Man vil også kunne klikke på menupunk-tet ”Salmeforslag”, hvor skiftende skribenter vil ”pege på en række salmer, der passer til årstiden, eller som af andre grunde er anbe-falelsesværdige”, som der står i den foreløbi-ge præsentationstekst. Selve hjemmesiden er på nuværende tids-punkt stort set klar til, at der kan blive fyldt indhold på den – omend selve indholdet na-turligvis langt fra er klart. Måltet er, at salme-databasen skal være klar til brug ved årsskif-tet 2016/2017. Morten Skovsted forventer, at det bliver nødvendigt med en form for brugerbetaling,


NYHEDER

men hvad det skal koste, har styregruppen endnu ikke klarlagt. ”For at kunne søge i databasen skal man være registreret bruger. Og af rettigheds-mæssige årsager bør der også være en bru-gerbetaling for dem, der vil se tekst og node, dels fordi kunstnerne bør lønnes for deres arbejde, og dels for at vi kan inansiere den videre drift og udbygning af databasen,” ar-gumenterer Morten Skovsted.

MANGE BÆKKE SMÅ

Når man på salmedatabasen.dk klikker sig ind på en konkret salme, vil man ofte kunne åbne felter med noter fra digteren, bemærk-ninger til musikken og/eller generelle kom-mentarer til salmen. Og ud over selve teksten skal man for de nye salmers vedkommende kunne hente både melodilinje med becif-

ringer og en spillesats samt i videst mulige omfang også en indspilning. Med hensyn til DDS-salmerne henvises der til dendanske-salmebogonline.dk, lyttildanskesalmer.dk og folkekirken.dk/om-troen/salmer. Det storstilede projekt er gjort muligt via støtte fra Sallingfonden foruden Aalborg, Aarhus, Haderslev, Helsingør og Roskilde Stiftsråd og dels via mikro inansiering i form af støtte fra mere end 160 menighedsråd, som har bidraget med beløb på mellem 250 kr. og 3.000 kr. Den nævnte styregruppe for projektet – og for netværket Syng Nyt i det hele taget – blev etableret i november. Ud over formand Morten Skovsted består den af organisterne Mads Djernes, Martin Hornstrup, Charlotte Schiøtz samt sognepræst Hanne Jul Jakobsen og professor emeritus Kirsten Nielsen.

Vejledning om skimmelsvamp

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd lancerer nu en udførlig vejledning om skimmelsvamp i bygninger. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med en gruppe fagpersoner og tager fat om, hvordan problemet opstår, hvordan man fjerner det, og hvordan man forebygger nye svampeangreb. I løbet af februar ventes den nye vejledning at blive tilgængelig på hjemmesiden kirketrivsel.dk, hvor teksten blandt andet vil være suppleret af en video fra en kirke, som er angrebet af skim-melsvamp. Nederst på hjemmesiden kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og få besked, når der kommer nyt om folkekirkens arbejdsmiljø. I næste nummer af Organist.org vil vi omtale skimmelsvamp-vejledningen nærmere.


Overskrifterne for den femte kirkemusik-dag på Emmaus i Haslev den 16. juni kl. 10-21 er ”Kirkesangbogen”, natkirke, små orgler og orgelpædagogik.

Arrangementet Kirkemusikkens dag har for alvor bidt sig fast som en årlig sommerbegi-venhed for alle os, der elsker kirkemusik. In-spirations- og samtaledagen på den tidligere højskole i den Sjællandske stationsby Haslev har hidtil været arrangeret af Sjællands Kirke-musikskole, men nu er også de tre kirkemusi-ker-organisationer kommet med som indby-dere. Ellers er det meste, som det plejer at være: et spændende program med oplægsholdere af høj kaliber, god mad og en aftenkoncert at rejse hjem på. Dog er der den ændring, at da-gen er rykket en uge frem, nemlig til torsdag i uge 24. Konkret vil der om formiddagen blive løftet en del af sløret for et spændende sangbogs-projekt, som har været nogen tid undervejs, og som bliver afsluttet i 2017 med udgivel-sen af ”Kirkesangbogen” på Vajsenhusets For-lag. To centrale medlemmer af redaktionsud-valget er professor emeritus Inge Marstal og sognepræst Rasmus Nøjgaard, og de vil præ-sentere arbejdet med sangbogen.

ORGELKONCERT MED BØRN

Efter frokosten vil natkirkepræst ved Køben-havns Domkirke Signe Malene Berg fortælle om natkirkens form og musik. Og kirkemusik-skolerektor Ole Brinth vil være ordstyrer for en samtale om de små orglers kirkemusikal-

NYHEDER

KIRKEMUSIKKENS DAG MED ALSIDIGT PROGRAM

ske position og potentiale. I panelet sidder or-ganisterne Kristian Olesen, Poul Skjølstrup og Peter Arendt. Inden middagen vil orgelpædagog Katrine Immerkjær Kristiansen holde et oplæg om ”De unge og orglet”. Som vi skrev om i decem-ber, er Katrine kraftigt involveret i projektet ”Børn-Unge-Orgel”, og hun har gennem lere år været tovholder for ”Orgelklubben”. I Has-lev Kirke vil aftenens koncert begynde med en smagsprøve herfra, idet tre af Katrines ele-ver vil spille. Der vil også være salmesang, og til sidst vil Katrine I. Kristiansen selv give en lille koncert med værker af Bach og Reger. Tilmelding til Kirkemusikkens dag skal ske til Emmaus galleri og kursuscenter senest den 12. juni, og nærmere informationer indes på kirkemusikskole.dk.

Filip

Haslevs egen organist, Peter Arent, er fast inventar på Kirkemusikkens dag – her er det fra 2014. I 2016 bliver det i rollen som paneldeltager.

Foto

: Fili

p G

raug

aard

Esm

arch


Tilrettelæggelsen af de såkaldte fagpak-ker i kirkemusikskolernes kommende efteruddannelsesprojekt er blevet noget forsinket, og fagpakkerne vil derfor først blive gennemført fra efteråret 2016. Men også her i foråret udbydes der naturlig-vis en række mindre kurser, og for lere af dem er tilmeldingsfristen lige nu.

Alle tre kirkemusikskoler byder på bredt ap-pellerende kurser om sang og musik med mennesker i forskellige livsfaser, henholdsvis babyer, minikon irmander og demente. Til en inspirationsdag fredag den 4. marts har Vestervig Kirkemusikskole inviteret to af de absolutte pionerer inden for babysalme-sang: sognepræst Helene Dam, som sammen med Inge Marstal opfandt konceptet, og mu-sikpædagog og (kirke)sanger Cecilia Glode, som gennemførte de første forløb i Frederiks-berg Kirke og den københavnske Skt. Pauls Kirke i 2002 (tilmeldingsfrist 4. februar). Sjællands Kirkemusikskole indbyder også fredag den 4. marts til netværksdag for alle, der arbejder med musik med babyer, børn og unge i kirken. Denne gang kan netværket overvære tovholderen, musikpædagogisk lektor Anne-Mette Riis, undervise en gruppe minikon irmander. Det foregår i Stavnsholt-kirken i Farum under overskriften ”Salmer i dans, bevægelse og leg” (frist 2. februar). Løgumkloster Kirkemusikskole holder fra mandag den 22. til onsdag den 24. februar et kursus om ”Salmesang for demente”. Det ind-ledes med et oplæg ved medlemmer af Alz-heimerforeningen, hvorefter sangpædagog

NYHEDER

KORTE KURSER PÅ KIRKEMUSIKSKOLERNE I FORÅRET

Lise Nees og musikpædagog Lone Meldgaard Hansen står for selve kurset (frist 1. februar). Desuden a holder Løgumkloster og Sjæl-lands Kirkemusikskole vanen tro de popu-lære kursusforløb om babysalmesang – og for Løgumklosters vedkommende desuden om musikalsk legestue – ved henholdsvis Ka-rin Elkjer og Anne-Mette Riis. Alle de aktuelle kurser kan indes i oversigten på kirkemusik-skole.dk, som løbende bliver opdateret. Her kan man blandt andet også inde kur-ser i nodeskrivning – på konservatoriet i Aar-hus i programmet Sibelius (frist 4. februar), og på Løgumkloster Kirkemusikskole i pro-grammet Finale (frist 22. februar).

Filip

Et orgel skal fi nde et nye hjemI forbindelse med at Korskirken, Herlev Baptist-kirke, i 2016 skal bygge ny kirke, skal vi af med det gamle orgel. Orglet er bygget af Frobenius i 1938 til Høsterkøb kirke, og Korskirken over-tog det i 1972, da Høsterkøb kirke skulle have et større instrument. Orglet er pneumatisk med 6 stemmer og anhangspedal. Kirkens personale vil være behjælpelig med nedtagelsen, og org-let kan hentes kvit og frit af en kirke eller pri-vatperson. Henvendelse til menighedsrådet på [email protected] eller telefonisk på tlf. 4216 7426.

ANNONCE


I hymnologi-grundbogen ”Salmesang” har Ribes domorganist bidraget med et ka-pitel om de mange forskellige former for arrangementer med salmesang, man kan støde på rundt omkring i sognene. Her følger til inspiration en kraftigt forkortet version.

Af Birgitte Ebert

Det er vigtigt at kende en vis portion salmer for ikke at føle sig for fremmed ved gudstjenester og kirkelige handlinger. I denne artikel gives eksempler på, hvordan nye og gamle salmer kan synges ind hos menigheden og dermed ta-ges i aktiv brug i gudstjenesten. Inspirationen er hentet fra diverse arrangementskalendere og forskellige kirkers hjemmesider.

SALMEINDSTUDERING

Menigheden samles i kirkerummet, 15-30 minutter før gudstjenesten begynder, og ind-studerer søndagens salmer sammen med or-ganisten og kirkekoret. Da mange orgler er placeret på pulpiturer bag menigheden, in-der introduktionen ofte sted ved et klaver på gulvet foran menigheden. Der indledes evt. med stemmeopvarmningsøvelser. En anden mulighed for indstudering af søn-dagens salmer er at danne et egentligt kor af sangglade medlemmer fra menigheden. Øve-tid ligger en eftermiddag eller aften i ugens løb, og søndagens salmer gennemgås sam-men med eventuelle særlige musikalske ind-slag, koret bidrager med. Endelig kan salmeindstuderingen inde sted under selve gudstjenesten, hvor rammer-

BAGGRUND

SALMESANGSARRANGEMENTER

ne er til det, og der er mulighed for direkte kontakt mellem kirkemusikerne og menighe-den. Det kan f.eks. ske ved, at melodien forud spilles et par gange igennem, at kirkekoret alene synger et vers for eller deler salmen op linje for linje og lader menigheden synge efter.

MORGENSANG I KIRKEN

Flere og lere kirker, især i de større byer, ind-byder til en kort morgensang en hverdags-morgen eller -formiddag. Det er prædikenløse andagter, hvor der typisk synges to-tre salmer og læses bibeltekster evt., suppleret med ly-rik eller andre tekster. Ofte bedes Fadervor el-ler andre bønner, ligesom Velsignelsen lyses. Andagten inder ofte sted ved kirkens klaver. Morgensang appellerer typisk til de faste søndagskirkegængere, men også til mange, der synes, højmessen er for lang, eller som ikke kan kombinere at komme af sted om søn-dagen med et weekendfamilieliv. Morgensangen ledes for det meste af en af kirkens præster, men kan også ledes af en lægmand. Den inder typisk sted med en eller anden regelmæssighed, f.eks. en fast ugedag eller 1. onsdag i hver måned.

BABYSALMESANG

Grundtanken i salmesang for nyfødte og de-res forældre (eller bedsteforældre) er, at lyd og bevægelse forenes på en unik måde i kirke-rummets akustik og gennem salmernes tek-ster og melodier. Børn efterligner ubevidst deres forældres stemmer, og synger foræl-drene ikke, lærer børnene ikke denne vigtige stemmefunktion at kende. Babysalmesangen fungerer derfor også som en opmuntring til


Duoen Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen præsenterer 3 nye kirkekoncert-programmer:“De 8 årstider” (Vivaldi og Piazzolla), “Fra Bach

til Rock” (Bach, Pink Floyd, Procol Harum, Jethro Tull m.fl.), “Nordic (De-)lights” (Grieg, Bull,

Stenhammar, Langgaard m.fl.)

Pris 10.000 kr. alt inkl.

Sven-Ingvart: tlf. 40 87 74 52, e-mail: [email protected], www.si-mikkelsen.dk

BAGGRUND

deltagende voksne om at bruge stemmen og lære eller genlære et antal af den danske sal-mesangskats kernetekster og -melodier. Salmesangen ledes typisk af en musikpæ-dagog, organist, kordegn, sognemedhjælper eller præst, der selv kan synge og i øvrigt har et engageret forhold til musik og salmetek-ster, ofte suppleret af et af de mange kursus-forløb i babysalmesang.

SALMESANG FOR ET- TIL TREÅRIGE

Hvor babysalmesangen i sagens natur ikke kan inddrage barnet som medsyngende, er der i aldersgruppen efter, for de et-treårige, mulighed for, at børnene kan synge med og inddrages i små danse og fagter i forbindelse med sangen. På dette alderstrin kan der også fortælles bibelhistorie. Som i babysalmesan-gen er det stadig salmerne og kirkerummet, der er de bærende elementer.

SALMEMARATON

I en lang række provstier går sognene sam-men om et salmemaraton, hvor interesserede mødes med faste mellemrum på skift i prov-stiets kirker og synger sig igennem alle salme-bogens 791 salmer. Som oftest synges salmer-ne i rækkefølge, som de står i salmebogen. Projektet varer 2-2½ år, alt efter hvor ofte man mødes. Der synges hver gang typisk cir-ka 20 salmer, der kort kan introduceres, både hvad tekst og melodi angår. Et salmemaraton har den store fordel, at også salmer, der ellers sjældent bruges, bliver præsenteret og måske taget i brug senere, fordi man får øje for de-res værdi. En introduktion af alle DDS’ salmer behø-ver dog ikke at foregå i et maraton, men kan strække sig over mange år, hvor man i stedet for den ugentlige hverdagsgudstjeneste, man-

ge større sogne har, holder en andagt, der har fokus på salmesangen. Her er der lejlighed til at synge 5-7 salmer, som ellers sjældent er på salmesedlen. Salmerne introduceres histo-risk, indholdsmæssigt og teologisk, og der be-des Fadervor ligesom Velsignelsen lyses.

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTER

En vigtig del af skole-kirkesamarbejdet er sal-mesangsarrangementer, dels i den lokale kir-ke, dels ved samlinger i større bykirker, hvor en række skoler eller klasser synger salmer, der er indstuderet i forvejen. Flere steder ud-arbejdes cd-indspilninger af de valgte salmer, der sammen med undervisningsmateriale om salmerne og relaterede emner omdeles i de tilmeldte klasser i god tid inden den fæl-les salmesang. >>


SANGEFTERMIDDAG ELLER -AFTEN

Sangeftermiddage eller sangaftener inder sted i mange forskellige former landet over. Man mødes i kirke eller sognegård, ved orgel eller klaver og med salmebog ofte suppleret med Højskolesangbogen, der også indeholder en del salmer. Arrangementet varer ofte et par timer med kaffepause eller spisepause i midten. En kirke har salmestafet, hvor salmerne er udvalgt på forhånd af nogle af deltagerne. I en anden til-byder præsten at tage imod ønsker forud og forberede en introduktion til den valgte sal-me. Ofte indbydes en eller to personer til at holde oplæg om salmerne og sangene, f.eks. en præst, en salmedigter, en komponist, en organist eller en anden med viden om salmer og sange. Sangen udfolder sig ofte under forskellige temaer. Der kan også tages udgangspunkt i de store salmedigtere og deres repræsentation i salmebogen eller i salmer af mere ukendte forfattere og salmer helt uden forfatterangi-velse.

SALMESANG FOR DEMENTE

En nyere arrangementsform er tilrettet den særlige gruppe mennesker, der har mistet hu-kommelsen eller sproget. På trods af de man-ge praktiske spørgsmål, det rejser at bringe ofte ældre mennesker hen i kirken, er der her en god mulighed for, at både salmesangen og oplevelsen af at være i kirkerummet kan virke som en genopfriskning af gamle minder. Hvor så meget andet kan være forsvundet ud af hukommelsen, vil salmetekster og -me-lodier ofte vække genkendelse. En del ældre har lært salmevers udenad i skolen, og selvom de måske ikke hos alle har været i brug siden, vil den gamle lærdom alligevel dukke frem.

SPIL DANSK DAG

En oplagt dag at lægge et sangarrangement er på Spil Dansk Dagen, den sidste torsdag i oktober hvert år. Et arrangement, stort eller småt, på denne dag kan indberettes på Spil Dansk Dagens hjemmeside og således være en del af den fælles markedsføring af dagen.

PILGRIMSSANG

I forbindelse med pilgrimsvandring kan en lang række salmer fra Den Danske Salme-bog eller Højskolesangbogen være fuldt dæk-kende, men der har også vist sig et behov for nye salmer og sange, der kan beskrive og un-derstøtte den særlige situation og meditative stemning, en pilgrimsvandring kan skabe. En pilgrimsvandring begynder eller slutter ofte med en andagt i en kirke, ligesom den kan omfatte andagter undervejs, men det er ikke nødvendigvis bekendende kristne, der tilslut-ter sig disse vandringer, hvor der søges ro fra hverdagens travlhed.

NATKIRKE

En række storbykirker har åbent for andagts-søgende i de sene aftentimer, og det giver mu-lighed for mange alternative gudstjeneste-former og medfølgende musik. I natkirkerne møder man foruden den traditionelle salme-sang bl.a. gospelsang og taizé-sang. Flere ste-der er der mulighed for at forberede den kom-mende natkirkes musik ved korprøver, som typisk er åbne for alle, der har lyst, uden krav om særlige musikalske forudsætninger.

NETSALMESANG

Eftersom lere og lere kirker får stærkt ud-byggede hjemmesider, bliver der her en mu-lighed for at præsentere salmer i tekst og me-lodi som et vigtigt redskab til indlæring for menigheden i forbindelse med både højmes-

BAGGRUND


Koncert med

“Et letsindigt ord”

“Et letsindigt ord” fokuserer i ord og toner på musikken i Danmark under besættelsen 1940-45. Gruppen spiller en koncert, suppleret med små fortæl-linger om de komponister, tekstfor-fattere og musikere, der skabte og fremførte musikken.

Repertoiret spænder fra de eftertænk-somme sange som ”Den blå Anemone” og ”Man binder os på mund og hånd” til de glade swing- og revynumre som ”Den lille lysegrønne sang”.

Gruppen er centreret omkring sanger-inden Karoline Budtz og guitaristen Jens Christian Kwella og kan spille som alt fra duo op til kvintet alt efter omstændighederne. “Et letsindigt ord” spillede i 2014 over 40 koncerter bl.a. i kirker.

Læs mere: etletsindigtord.dk/koncert

Kontakt: Jens Christian Kwella, 4093 1067, [email protected]

ser og kirkelige handlinger som begravelser og vielser. Flere kirker har lagt indspilninger af sal-mer i form af korsang, menighedssang eller orgelspil ud på deres hjemmeside, og det gi-ver et mere levende indtryk af musikken end en elektronisk gengivelse. Som eksempel tilbyder en kirke på sin hjemmeside (mariagerkirke.dk, red.) alle me-lodier i liveindspilning, og der gives forslag til alternative melodier. Desuden gives den ser-vice, at så snart den kommende søndags sal-mer er valgt, lægges de ind på hjemmesiden, så menigheden forud kan høre næste højmes-ses melodier. Det vil også sige, at dåbsforæl-dre kan sende linket til kirkens hjemmeside til deres gæster, og gæsterne dermed har mu-lighed for at stifte bekendtskab med salmerne til den søndag, hvor de besøger kirken.

”Salmesang” (redigeret af Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen) er udgivet af Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag i november 2014. Heri kan man læse mere om, hvad Birgitte Ebert skriver om de enkelte typer salme-sangs-arrangementer, og rigtig meget mere om den dan-ske salmesangs øvrige aspekter. Bogen kan købes for 398 kr. på bibelselskabet.dk.

BAGGRUND


Fremover vil vi på disse sider sætte fokus på organistens digitale hjælpemidler – hvoraf et af de vigtigste ofte er nodeskriv-ningsprogrammet. For mange musikere vil en hverdag uden sådan et være næsten utænkelig. Vi har bedt en kender give en overordnet introduktion.

Af Georg Klinting

Hvem har ikke prøvet at stå med en dårlig node i hånden, måske en sjusket håndskrevet node eller en node i kopiers kopi, hvor node-linjerne er blevet faretruende tynde og hist og her mangler helt? Men hvis man selv har brug for at nedfælde musik på nodeform – salme-forspil, orgelkoraler, korsatser eller hvad ved jeg – så er en computer et fremragende red-skab til at lave smukke letlæselige nodesatser lige til at printe ud. Det eneste, der behøves, er et nodeskriv-ningsprogram. Det er ikke nødvendigt at an-skaffe et MIDI-keyboard. Til almindelig brug er det som regel hurtigere at skrive noder-ne ind ved hjælp af tastaturet på pc’en. Der indes en række kommercielle programmer

i forskellige prisklasser. De kan som regel downloades i en gratis demoversion med be-grænset funktionalitet. Men der indes også ægte gratisprogrammer, blandt andet Midi-Edit, som er udviklet af mig selv og frit kan downloades fra min hjemmeside, www.geor-ganist.dk. Ethvert nodeskrivningsprogram kan levere en lydgengivelse af de noder, der er skrevet. For ens eventuelle komponistvirksomhed er

DIGITALT

NODESKRIVNING PÅ COMPUTER

det en kæmpe fordel, at man løbende under skriveprocessen kan afspille en passage for at høre, om harmonikken og melodiføringen er i orden. Samtidig kan banale skrivefejl opda-ges og rettes.

UNDGÅ MUSEARM

Jeg har arbejdet med nodeskrivning i årevis. Til hver eneste gudstjeneste udskriver jeg et nodeark for hver enkelt salme, alle med koral-satsen såvel som den fulde salmetekst. Der er lere fordele ved at bruge disse nodeark frem

for at spille efter koralbogen:1) Jeg kan bedre synge med, mens jeg spiller,

når jeg har hele salmeteksten stående lige under noden.

2) Jeg er ikke a hængig af tegn fra kirkesan-geren, når vi er nået til sidste vers.

3) Jeg kan nemt hjemmefra have transpone-ret koralen, hvis det er ønskeligt.

4) Jeg er i øvrigt ikke bundet til slavisk at føl-ge koralbogens sats, men kan hjemmefra have ændret koralharmoniseringen i for-skellige retning.

5) Ud fra den koralsats, jeg har liggende på pc’en, kan jeg let lave en pdf- il plus en lyd il til en kirkesangervikar, hvis ved-kommende har brug for lidt hjælp til at lære sig en ny melodi.

Det siger sig selv, at et nodeskrivningspro-gram skal være funktionelt at arbejde med, når så mange noder skal skrives mellem år og dag. Det er her afgørende, at man kan bruge pc’ens tastatur til at skrive noderne ind med, og ikke musen. På nogle programmer kan


DIGITALT

man ganske vist plotte noder ind ved at klik-ke med musen, men det skal man lade være med at gøre i større stil – risikoen for at på-drage sig en museskade bør bestemt tages i betragtning. Jeg har selv været meget bevidst om at bruge musen mindst muligt og er hid-til sluppet for museskader trods mange timer ved computeren.

FORSKEL PÅ FILER

Spørgsmålet om valg af nodeskrivningspro-gram er et eller andet sted også spørgsmålet om valg af ilformat. Altså spørgsmålet, hvor-vidt ens egne node iler skal kunne læses af andre, som måske kører med et andet node-program. (Det er her selve node ilerne, jeg ta-ler om, og ikke de pdf- iler, man kan lave, og som kan læses af alle og enhver – også på en computer uden nodeprogram). Problemstillingen minder lidt om problem-stillingen med tekstbehandlingsprogrammer, men er noget mere kompliceret. De forskel-

lige gængse tekstprogrammer er almindelig-vis ret gode til at læse hinandens ilformater, så ikke bare selve teksten indlæses, men også skrifttyper, marginer mv. Og alle tekstbehand-lingsprogrammer er i hvert fald i stand til at indlæse txt- iler, dvs. nøgne tekst iler, som blot indeholder bogstaver, tegn, mellemrum og linjeskift. Nodeskrivningsprogrammer er generelt knapt så gode til at indlæse fremmede iler, og selv de minimalistiske MIDI- iler, der kan bruges til musikudveksling mellem forskel-lige programmer, er ikke så entydige endda. Man skal her vide, at hver tone i en MIDI- il teknisk set er repræsenteret ved en talvær-di. F.eks. har nøglehuls-C værdien 60 og to-nen D værdien 62. Den mellemliggende tone har værdien 61. Her er det desværre sådan, at en almindelig MIDI- il ikke kender forskel på cis og des, fordi begge har samme talværdi og lydgengivelsesmæssigt er identiske. Et andet problem er de rytmiske fraserin-

MidiEdit er et program, der gør det muligt på ganske få minutter at skrive en almindelig fi restem-mig koral af, forsyne den med sal-metekst og lave en nydelig koral-sats på en pdf-fi l, lige til at printe ud. Men MidiEdit er også som skræddersyet til den, der vil kom-ponere enkle ting såsom salmefor-spil, orgelkoraler m.v. eller måske blot vil modifi cere en foreliggende sats i en eller anden retning. Her ses foroven et eksempel på, hvordan programmet ser ud på skærmen og derunder det færdige resultat efter udskrivning.


ger, der kendetegner levende musik og bevir-ker, at en MIDI- il, som er lavet ved en indspil-ning i realtid (realtime), er noget nær umulig at indlæse tilfredsstillende i et nodeskriv-ningsprogram, der i sagens natur opererer med en irkantet metronomisk forståelse af noders og pausers varighed.

ET UDVIDET MIDI-FORMAT

MIDI-formatet er altså primært udviklet med henblik på lydgengivelse af musik. Deraf pro-blemerne med at bruge det til import af musik i et nodeskrivningsprogram. Men MIDI-for-matet er nyttigt til eksport af musik, fordi en-hver pc kan afspille MIDI- iler med mere eller mindre velklingende resultat takket være den MIDI-afspiller, som følger med Windows. Og jeg går ud fra, at noget tilsvarende gælder for Apples produkter. Mange kommercielle programmer opere-rer med det såkaldte MusicXML-format til musikudveksling. Så avanceret er MidiEdit ikke. Men mindre kan gøre det. Jeg har udvik-let et udvidet MIDI-format, som kan gemme informationer om fermater, forskellige slags taktstreger og andet, som almindelige MIDI-iler ikke kan registrere. Alligevel kan MidiE-

dit’s iler indlæses i alle gængse musiknotati-onsprogrammer uden problemer. Med de tidlige versioner af MidiEdit brugte jeg at eksportere mine MIDI- iler til program-mer som NoteWorthy Composer (notewor-thycomposer.com) og Mozart (mozart.co.uk). Nu kan jeg normalt gøre arbejdet helt færdigt

DIGITALT

Georg Klinting er organist ved Særslev, Ejlby og Melby Kirker på Nordfyn.

Foto

: Fili

p G

raug

aard

Esm

arch

i MidiEdit uden at eksportere til andre pro-grammer.

En meget omfattende oversigt over alverdens nodeskrivningsprogrammer indes på en ame-rikansk hjemmeside, som kan nås ved at indta-ste adressen tinyurl.com/nodeprogrammer i sin browser. Vi vil i lere senere numre af Or-ganist.org omtale en række programmer, både betalings- og gratisprogrammer. Blandt andet er en anmeldelse af Georg Klintings program MidiEdit under planlægning.


Vestjysk OrgelfestivalW W W. O R G E L F E S T I VA L . D K

ÅbningskoncertRibe Domkirke, lørdag den 27. februar kl. 16.00

Sietze de Vries, Holland

Grundtvigskirken, søndag den 28. februar kl. 16.00Heinz-Peter Kortmann, Tyskland

Hjerting Kirke, tirsdag den 1. marts kl. 19.30Søren Christian Vestergaard

Sædden Kirke, onsdag den 2. marts 2016 kl. 19.30Angelo Trancone, Italien

Tjæreborg kirke, torsdag den 3. marts kl. 19.30Erik Kolind

Konservatoriet, fredag den 4. marts kl. 12.10Koncert med konservatoriets orgelstuderende

Treenighedskirken, fredag den 4. marts kl. 16.30Flemming Chr. Hansen, Mads Høck og Lasse Toft Eriksen

Vor Frelsers Kirke, lørdag den 5. marts kl. 16.00Philip Schmidt-Madsen

Sct. Catharinæ Kirke, søndag den 6. marts kl. 16.00Flemming Chr. Hansen

AfslutningskoncertJerne Kirke, mandag den 7. marts kl. 16.30

Søren Friis, cello. Jesper Topp, orgel

2 7 . F E B R U A R - 7 . M A R T S 2 0 1 6

ANMELDELSER


KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN

ORGELBOGENFORLAGET

MIXTUR

Katrine Immerkjær KristiansenOrgelbogenForlaget Mixtur199 kr. via noder.dk

Hvad om vi alle sammen tager en orgelelev?! Så kun-ne vi være med til ”at stimulere børn og unge til at spille på verdens største instrument”, og det er fak-tisk berigende at undervise. Her er bogen, du skal bruge. ”Orgelbogen” er et kompendium med varierende satstyper i stort set stigende sværhedsgrad på 92 si-der – altså ikke en egentlig orgelskole forstået som lærebog med nodelære, opførelsespraksis, pedalø-velser og lignende. Stykkerne er afprøvet på Katrine Immerkjær Kristiansens elever, og den gode under-visning ligger i den magi, der sikkert fi ndes mellem Katrine og hendes elever. Det er svært at komme det nærmere uden en skriftlig lærervejledning. Men selv med didaktiske og metodiske anvisninger op og ned af stolper, ville man være nødt til at hoppe ud i det uden sikkerhedsnet – og så eventuelt holde øje med, hvornår man kan komme på kursus med Katrine. ”Orgelbogen” er led i et pædagogisk reformarbej-de, som mig bekendt ikke har set sin lige inden for kirkeorgel. Gennem Orgelklubben vil Katrine og sam-arbejdspartnere skabe lokal forankring rundt om-kring i Danmark, gøde vækstlaget for konservatorier/

kirkemusikskoler og ”motivere danske organister til at give orgelmusikken videre til næste generation”. Som tidligere musikskoleleder ville jeg gladelig have kastet mig ud i sådan en kampagne for at fl ere unge kunne komme til at spille orgel.

SALMER OG OLSENBANDENIndholdet i ”Orgelbogen” består af 19 salmesatser, 15 orgelstykker uden pedal, 18 orgelstykker med pedal, 6 stykker for 2 organister (men sikkert 1 orgel!). Salmerne er arrangeret 2- og 3-stemmigt på for-skellig måde. De er elevernes ”favoritsalmer” og står i alfabetisk orden. Orgelstykkerne uden pedal er key-boardstykker af forskellig oprindelse – også af Peter Møller. Orgelstykkerne med pedal kommer stilistisk og formmæssigt vidt omkring og er spændende mate-riale. Der er let orgelpunkt, men også bevæget bas, hvor man traditionelt ville savne en fodsætning. Det er her, vi kan møde kendte toner som ”Bryllupsmar-chen” og ”Olsenbanden”, og der er spændende klan-ge af Leif Martinussen og Jesper Madsen. Stykkerne for to organister er ”klassiske”, dvs. Bach, Mozart, Elgar, Brahms, Gade og Lefébure-Wely. Idéen er udmærket, og man kan måske kalde det ”fi rhæn-digt orgel”, selvom pedalet tæller med. Det er netop vigtigt, at eleverne har nogle andre at være fælles om noget med. Til vanskelighederne med at få adgang til orgel føjer sig, at det kan være ensomt at spille or-gel. Men så kunne man ønske nogle satser til sam-menspil med andre instrumenter og dermed få nogle kammerater involveret. Til gengæld er koncertrum-met lige for hånden: kirkerummet.

TRE STEMMER PÅ TRE SYSTEMERJeg har en lille personlig tvivl: Er det lettere for en elev at spille en salme noteret på tre systemer end på to? Det klinger ofte fi nt med trestemmige udsættelser som f.eks. ”Op, al den ting, som Gud har gjort”. Den er noteret med to G-nøgler og en F-nøgle. For det før-ste skal man overskue en højere vertikal læsning, for det andet spiller venstrehånden kun diskantnoder, og for det tredje er det vel en mellemstation til koralud-sættelse på to systemer. Den sædvanlige udsættelse på to systemer (3- eller 4-stemmig) er måske en ”hel-hed”, der er nemmere at læse i sig selv? Det med helhed, forstået som overskuelighed, er

ANMELDELSER


Salmer i natten14 nye salmer

FORUM FORRYTME I KIRKEN

Leif Rasmussen, red.Salmer i nattenFRIK60 kr., se frik.dk

”I stilheden synger en tone”. Sådan lyder en af titler-ne på de 14 nye salmer, der er samlet i dette lille og kompakte korhæfte fra Forum for Rytme i Kirken. At fl ere og fl ere søger stilheden i kirken, søger en stund til eftertanke og fordybelse i hverdagens mange og travle gøremål, afspejles bl.a. i udbuddet af gudstje-nester i kirken: Aftenandagter, meditationsgudstjene-ster, stillegudstjenester er bare noget af det, vi tilby-der menigheder i dag. Former for gudstjenester, hvor vi som musikere gerne vil byde på tekster og musik, der både rummer det lyse fra dagens gang, men også det mørke, der venter os med nattens komme. Mør-ket der kommer, når dagen fader ud, og der er brug for at refl ektere over dagen og livet. Eksistentielle tan-ker og måske tanker om livets afslutning. Nattens og livets mørke.

en vigtig læringsfaktor. Tag også det første orgelstyk-ke i afsnittet for to organister, som er ”Liebster Jesu, wir sind hier”. De fl este kender glæden ved at spille det stykke alene, men for den elev, der kun skal spille en bashalvdel, er det revet ud af en velsignet sam-menhæng – uanset Bachs stærke understemmer. Min tvivl er igen, om det ikke gør det sværere?

Men i ”Orgelbogen” kan man fi nde godt materiale til arbejdet med enhver type elev, og man skal vælge i forhold til eleven. Man bliver sjovt nok dygtigere selv og vel til mode af at undervise interesserede elever. Så tag en elev, eller en til. Rigtig god arbejdslyst.

Allan Jarmer

Udgivelsen ”salmer i natten” rummer nyskrevne tekster og musik fra nutidige komponister og tekst-forfattere. Sangene er meget afvekslende, da det er 14 forskellige komponister og forfattere, der er re-præsenteret. Tekstforfattere som Lisbeth Smedega-ard Andersen, Hans Anker Jørgensen, Inge Hertz Aa-restrup og Holger Lissner, for bare at nævne et par stykker. Komponisterne er bl.a. Willy Egmose, Erling Lindgren og Hans Dammeyer. Alle sangene rummer stærke kræfter, både i musik-ken og teksten. Det er ord til opbygning og som rum-mer mørket, døden, stilhed og Guds kærtegn selv i det mørke. Sangbare, smukke melodier. Enkelt og overskueligt sat op. Lige til at gå til og bruge både for musiker såvel som menighed.

STOR BRUGSVÆRDIDer er rig mulighed for at lege med musikken, idet salmerne både er trykt som salmer med akkorder, satser med nedskrevet klaverakkompagnement og som korsatser for 2-3-stemmigt kor. Korudsættelser-ne varierer meget fra salme til salme: Nogle er for li-gestemmigt kor med to eller tre stemmer, evt. som overstemmer til melodien, én er udsat som kanon, og én som trestemmig sats for blandet kor. Klaversatserne er enkle men alligevel fyldige og klangfulde. Korsatserne kan bruges som motetter af både rutinerede sangere og folkekor. Materialet kan på mange måder bruges, som det nu passer bedst i kirken og til de musikere, der skal opføre det. Det er derfor fyldestgørende, at disse fi ne salmer er samlet i dette brugbare hæfte. Et lille hæfte, men med stor brugsværdi for mange. Vi søger mod stilhe-den, men i stilheden synger der også en tone, og her er musikken, der rummer og rammer tonen.

Ida Hovalt

ANMELDELSER


Erling Lindgren, mel.Tolv af Lindgrens Bedste salmerDansk Sang200 kr. på dansksang.dk

Blandt tidens komponister til salmemelodier og fol-kelige fællessange er Erling Lindgren noget særligt. Han har en udtalt fornemmelse for at fange tekster-nes egenart og stemning og formidle dem i sangba-re tilgængelige melodier, med dét lille tvist, der løfter dem ud af anonymiteten og giver dem karakter. Lind-grens tone-/melodisprog er for det meste energisk/udadvendt, ofte med tydelige præg fra den rytmiske musik. Han har med dygtighed itonesat blandings-feltet af stilarter mellem kirkemusikken og musikken uden for kirkemurene. Derfor er hans melodier blevet folkelige og let tilgængelige. Det sidste må vel også være motivationen for, at forlaget Dansk Sang har valgt at lave en ”Lindgrens Greatest Salmehits”. Heri er alle salmerne i sagens natur gennemprøvede, og de er allerede blevet en del af repertoiret i korene og menighederne. En styrke for udgivelsen er, at dens tolv salmer har tekster af hele ni forskellige salmedigtere, blandt an-dre Simon Grotrian, Anette Broberg Knudsen, Mi-chael Nielsen og Iben Krogsdal. Det farver musikken i forskellige retninger, øger anvendeligheden af sal-

merne og giver dem den teologiske spændvidde, der er nødvendig i folkekirken.

MELODISK PERLESalmerne er forsynet med melodilinje med becifring såvel som orgel/klaversats. Selve melodierne er som nævnt alle afprøvede og lige til at gå til. Deres stili-stiske spændvidde er stor: ”Englenes sang” (Jesper Kallesøe) har udtalt visepræg. ”Vor evige fader i Him-len” (Lars Busk Sørensen) må betegnes som rock/pop-agtig. ”Bevæg vores sind med dit ord” (igen Lars Busk Sørensen) er en strømmende optimistisk 6/8 (evt. jazzvals?) med et meget energiløftende harmo-nisk forløb i dens femte og sjette linje. Perlen i udgivelsen er ”Gå i mørket med lyset” (Steen Kaalø). Den er så enkel, at alle kan lære den. Tekst og musik går stemningsmættet i ét med hinan-den. Den fungerer med og uden akkompagnement, og den er i superliga-melodiklasse med Th. Laubs ”Stille hjerte, sol går ned”.

RODEDE SATSERTilbage står spillesatserne. Hvis det skal give mening at forsyne en udgivelse med spillesatser, bør det være mere gennemarbejdet end tilfældet er her. Satserne laver man til de organister, der ikke frit spiller orgel eller klaver efter becifring. For deres skyld bør man være mere omhyggelig med notationen og adressere mere specifi kt til orglet eller klaveret. I nogle tilfælde synes jeg, man skulle lave satser i to forskellige ud-gaver, eksempelvis i ”Hør morgenens sang” (Lisbeth Smedegaard Andersen). De fl este satser fremstår som noterede brugskla-versatser, der ikke har gennemført tre- eller fi rstem-mighed. En af de mest rodede er ”Vor evige fader i Himlen”, som jeg ikke synes fungerer, hverken på klaver eller orgel. Og hvad er der eksempelvis galt med at gennemføre satsen i ”Blinkende dråber” (Ester Bock) som almindelig fi rstemmig koralsats? Hvis der var mere klarhed og konsekvens i nota-tionen af satserne, kunne tilgængeligheden her blive lige så god, som den er i melodierne og teksterne. Ellers er det, sagt på godt jysk, svært at fi nde noget at være ked af i denne udgivelse. Køb den!

Peter Lindhardt Toft

ANMELDELSER


Anders BoysenEn stald i BetlehemDansk SangPDF-download 400 kr.

Dansk Sang har valgt at udgive musiklærer Anders Boysens krybbespil i ren elektronisk form, dvs. alt materialet i form af pdf’er, musikfi ler og evt. video skal downloades. For mit eget vedkommende skete det med en del besvær, men derefter kunne jeg kon-statere, at vi har at gøre med et fremragende og iøre-faldende krybbespil. Her er gode idéer til opførelse,

både optræden og spillesatser. Det er en rigtig sød melodi, som ved sin gentagelse mellem replikker og/eller fortælling får en ritornelagtig karakter. Materialet er skrevet til indskolingen i folkeskolen, men kan fi nt anvendes til både spirekor og minikon-fi rmander, selvom de er lidt ældre. I kirken dyrker vi ikke så meget instrumentalspillet med vores børn, men blokfl øjte-, klokkespil-, metallofon- og xylofon-stemmerne kan hurtigt omsættes til fl ere stemmer i koret. Man kan også vælge at ændre replikkerne til fortælling. Altså mange muligheder for anvendelse. Det er dejligt, at alt kan downloades, da man hur-tigt kan dele det med eventuelle elever, men jeg kun-ne nu godt tænke mig en lækker bog med de fl otte billeder, ligesom jeg kunne have ønsket mig, at ind-spilningen med sang til brug ved indøvelsen var ind-sunget med en mere korisk frasering. Min konklusion er, at vi har at gøre med et meget anvendeligt og gennemarbejdet materiale – beregnet til en anden målgruppe, men med gode muligheder for at bearbejde det til lige netop det behov, den en-kelte organist har.

Lene Rom Frederiksen

NYT FRA MIXTUR

[email protected]+45 86 13 66 55facebook.com/noderdk

Stormgade 486700 EsbjergDenmarkwww.noder.dk

FORLAGET MIXTUR

Flemming Chr. Hansen

Lasse Toft Eriksen

Mads Høck

15 præludier over morgensalmer

Mange gudstjenester indledes med en morgensalme og mange organister vælger et præludium, der på den ene eller den anden måde kan knytte sig til denne salme. Præludiet kan på den måde pege hen på salmens melodi, karakter eller toneart og det kan skabe en god, sammenhængende start på gudstjenesten.

Med disse 15 præludier over morgensalmer har Forlaget Mixtur ønsket at udgive en række satser, der kan være med til at skabe denne sammenhæng. Med øje for at præludierne ikke skal være for svære at gå til og at de skal kunne realiseres på relativt små instrumenter.

Forlaget Mixtur, FMX 01-015

36 sider, hæftet

149,00 kr.

20% på korsæt

II

I

( II )

( I )

Mads Høck

Lasse Toft Eriksen

Flemming Chr. Hansen

FLEMMING CHR. HANSEN LASSE TOFT ERIKSEN MADS HØCK

15 PRÆLUDIEROVER MORGENSALMERfor orgel

FORLAGETMIXTUR

Nodeeksempler fra udgivelsen:


Bent PåskeTlf. 43 53 38 [email protected]

John Høybyes populære korbøger

DEN DANSKE SANG TIL HVER EN TIDEn efterhånden velkendt og populær samling med de

fantasifulde koncertstykker over danske sange. Originalt arrangeret for obo, fagot og harpe,

men kan også udføres med andre instrumenter.Sangene foreligger til salg enkeltvis i korsæt,

Partitur med CD (indspillet med Tritonus)Normalpris kr. 598,00

TILBUD kr. 200,00Husk også John Høybyes øvrige korbøger, bl. a.:

"Dagen og Vejen" og "Måske en Martsnat"

www.nodehandleren.dk


.dk

KOR · KIRKE · MENIGHED

>7OOsange

Har du brug for inspiration Har du brug for inspiration til dit påskerepertoire? til dit påskerepertoire?

Tjek Nodebasens store udvalg af

sange til brug i kirkekoret, ”spire-

koret” og gospelkoret – eller find en

ny påskesang til menigheden.


Vindens Vej synger sange og salmer på dansk, inspireret af den keltiske tradition – bl.a. sange fra Iona, irsk folkemusik og gruppens egen musik. Koncerterne er krydret med instrumentalmusik, syng-med-numre, korte introduktioner og små historier, der belyser nogle af de spændende temaer, som er karakteristiske for den keltiske spiritualitet. ♦ ”Velfungerende og udført med sikker hånd - det personlige engagement er tydeligt, troværdigt og bærende” Morten Skovsted, Kristeligt Dagblad ♦ ”En ny vinkel og musikfornemmelse i det kirkelige miljø – en smuk buket af roligt vuggende og afdæmpede fremførelser” Asbjørn Hansen, Roskilde stifts hjemmeside Lyt til CD’erne ”Må din vej gå dig i møde” og ”Dagen vækkes” på www.vindensvej.dk Koncert / gudstjeneste / natkirke / sognearrangement: kontakt Torsten Borbye Nielsen [email protected] mobil: 25 396 398


SIRENA

Træd ind i en ny verdenEn unik og overraskende koncertoplevelse

Ny CD

“...de förvandlar blockflöjten till ett av världens coolaste instrument” Dalarnas Tidning

Info & booking: Karina Agerbo28376932/[email protected]

www.sirena.se

Jutlandia Saxophone Quartet

Klassisk musik for fire saxofoner…siden 1996

Kontakt Kasper Hemmer Pihl tlf. 2620 5350 – [email protected]

www.jutlandia-sax.com


Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist.

Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer.

Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb.

Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til

• kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse)

• kirkemusiker med sang• kirkemusiker med sang og korledelse

Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2016-2017: d. 1. marts

Løgumkloster Kirkemusikskole: [email protected] tlf: 74 74 40 70

Sjællands Kirkemusikskole: [email protected] tlf. 46 32 03 08

Vestervig Kirkemusikskole: [email protected] tlf. 97 94 16 85

Se yderligere information på: www.kirkemusikskole.dk


SELV OM VI ER SMÅ, KAN VI SAGTENS LEGE

MED DE STORESiden 1936 har vi arbejdet på at være det bedste

forsikringsselskab for vores kunder. Et lille selskab med gode forsikringer til gode priser og god service.

Derfor er vi også glade for, at vi år efter år har Danmarks mest tilfredse kunder.

Vi glæder os til de næste 80 år sammen med jer

– Sammenhold betaler sig!

BonusFra 2016 får

alle vores kunder

mulighed for

medlemsbonus

Billigt billån- specielt til dig

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU

Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/co10

BILLIGT BILLÅN – RING NU

Ring: Ring 3378 1906 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/co10 og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Er du medlem af Organistforeningen, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstra-ordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkost ninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån

-deklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitor rente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kredit godkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra

satserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån

& S

par Ban

k A/S

, Hø

jbro P

lads 9-11, 120

0 K

øben

havn

K, C

vr.nr. 13 5

3 85

30. Fo

rbeho

ld for trykfejl.

foreningen, kan du nu låne til en ny bil H i kj lt b ll k t

Kun 2,95% p.a.*

Et Rodgers kirkeorgel er udstyret med den nyeste teknologi.

Tilslut Rodgers-orglet til kirkens eksisterende orgelpiber eller en Consoli pibeenhed

og få det bedste fra begge verdener. For prøveopsætning og demonstration kontakt:

Roland Scandinavia A/S, Lyngbyvej 419, 2820 Gentofte. Telefon: 3916 6200

”Jeg har jo kun tidligere haft seks registre på det gamle orgel, og nu er det jo fantastisk at kunne udvikle sig sammen med det nye orgel. Jeg går på kirkemusikskole og det er rart at have fået et instrument, der kan meget mere. Rigtig meget instrument for pengene…”Margit Dåwil, Sankt Birgitta Kloster

“Infinity-orglet er på overfladen lige til at gå til, men for den nysgerrige organist er der også rigtig mange muligheder i dybden... jeg har som organist rig mulighed for at skabe min egen legeplads. I bund og grund har jeg det som et barn i en kæmpe stor slikbutik...”Betina Friis, Skibby Kirke

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

92 cm

Gennem 33 år har vi bygget orgler til danske kirker.

Ethvert orgel skal tilpasses menighedens behov.

Alle ordrer skal ikke kun følges til dørs, men helt ind i kirken med individuel intonation.

Nye orgler skal bygges økonomisk forsvarligt

med godt håndværk og med tidens bedste teknologi - til glæde og støtte for den enkelte menighed.

Om- og tilbygninger af pibeorgler. Digitale, hybrakustiske og kombinationsorgler, fra 16 til 152 stemmer.

Priser fra kr.: 29.850,- til f.eks. kapeller.

Danhild CT

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 10, 2015, side 32.Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).


ORGANIST VED ASSING KIRKE, HERNING SØNDRE PROVSTI

I VIBORG STIFT

STILLINGEN som organist ved Assing Kirke er ledig og ønskes besat pr. 1. juni 2016.

VI TILBYDER:· Et nyt orgel bygget af P.G. Andersen og Bruhn med

17 stemmer, 2 manualer og pedal· En spændende og udfordrende arbejdsplads· Et stort børne- og ungdomskor· Højmesser med stor kirkegang· Flere typer gudstjenester· Babysalmesang med god deltagelse. VI ØNSKER en PO-uddannet organist, som· har kærlighed til den evangelisk-lutherske folkekirke· skal være en del af et team, der brænder for, at evan-

geliet når ud· har humor, empati og gåpåmod· har idéer til, hvordan endnu fl ere børn og unge kan

engageres i musik- og sangarbejdet ved kirken· er villig til at arbejde sammen med kolleger og me-

nighedsråd i sognet og evt. med andre sogne, som menighedsrådet indgår aftaler med.

STILLINGEN er en fuldtidsstilling.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR· Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet

af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, Central-organisationen af 2010 og Dansk Organist og Kan-tor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater.

· Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kan-didateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn (nyt lønsystem pr. 1. april 2012) mellem 291.443,00 kr. - 355.129,00 kr. årligt (nutidskroner).

· Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rå-dighedstillægget udgør årligt mellem 37.498,04 kr. - 58.239,47 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådig-hedstillæg ydes efter anciennitet.

· Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kva-lifi kations- og funktionstillæg.

· Årslønnen for ansøgere med kirke musiker ud-dannelse i orgel og kor eller ansøgere med præli-minær orgeluddannelse aftales i henhold til det af-talte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1.

STILLINGER


TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

april 2015 kr. 281.224,00 og basisløntrin 2 udgør kr. 294.615,00. Indplacering sker efter anciennitet.

· Der ydes et rådighedstillæg på kr. 28.506,69 årligt (pr. 1. april 2015).

· Der vil kunne forhandles individuelt kvalifi kations-tillæg.

· Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10, fællesoverenskomsten og organisations-aftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirke-musiker og det tilhørende protokollat for kirkemu-sikere.

· Lønindplacering for en kirkemusiker vil ske efter kvalifi kationer i lønintervallet 261.137-381.661 kr. år-ligt og hertil ydes et rådighedstillæg på 20.128,38 kr. årligt grundbeløb pr. 1. april 2015.

· Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstem-melse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen fås hos sognepræst Alfred Kirketerp, Vardevej 110, 6933 Ki-bæk, tlf. 97 19 10 60, mobil 61 22 25 10, e-mail: [email protected], eller kontaktperson Steen Lund, Vestervænget 2, 6933 Kibæk, mobil 30 26 20 66, e-mail: [email protected]

ANSØGNINGEN skal være formanden for menig-hedsrådet, Helga Røyen, Fjelstervangvej 8, 6933 Ki-bæk, i hænde senest den 1. marts 2016. Ansøgningen kan også sendes pr. mail til [email protected]

ANSÆTTELSESSAMTALER + PRØVESPIL fi nder sted i uge 10 2016.

STILLINGSOPSLAGET i sin fulde længde fi ndes på www.jobnet.dk og på Assing Sogns hjemmeside: www.assingsogn.dk

Foto

s: Y

e ste

rday

sfot

o.dk


MEDLEMMER

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk

NYE MEDLEMMERπ Steen Hansen, Sønderportsgade 13, 6760 Ribe

(Seem Kirke, Ribe Stift)

UDNÆVNELSER π Irina Natius, Ingrid Marie Vej 16, 5683 Haarby, er

pr. 1.1.2016 ansat ved Korup Kirke, Fyens Stift π Julie Schaumann-Hansen, Skejbygårdsvej 212,

8240 Risskov, er pr. 1.1.2016 ansat ved Vær og Ser-ridslev Kirker, Århus Stift

ADRESSEÆNDRINGER π Hanne-Pia Højrup Knudsen, Kirkebyen 58, Sol-

bjerg, 7950 Erslev π Dennis Persson Fyrstenborg, Vejlby Toften 149,

8240 Risskov

RUNDE FØDSELSDAGEπ Anne Elisabeth Appel, Liengårde 9, 9460 Brovst

(Ulstrup og Gundersted Kirker, Viborg Stift), 60 år den 2. februar 2016

π Karen Kobæk Bidstrup, Ormslevvej 261, 8260 Viby J, 60 år den 5. februar 2016

π Anni Jensen, Skolebakken 2, 8963 Auning (Ø. Al-ling, V. Alling, Fausing og Auning Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 7. februar 2016

π Lars Rønn, Østerbrogade 118 2 tv., 2100 Køben-havn Ø (Nærum Kirke, Helsingør Stift), 70 år den 21. februar 2016

π Lea Sophie Schmidt Daescu, Holbergsvej 129, 4293 Dianalund (Tersløse og Skellebjerg Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 25. februar 2016

UDMELDTE PR. 31.12.2015 (Overgået til pension, DOKS eller andet erhverv)Jens Westergaard Madsen, Hvidovre, Karin Jürgensen, Billund, Bodil Olsen, Faaborg, Dorte Elisabeth Jensen, Lundby, Peter Hougaard Rasmussen, Holbæk, Ruth H. Pasgaard, Holstebro, Solvejg Arendt, Roskilde, Vi-beke Hinge Kølbel, København S, Peter Lindhardt Toft, Vrå, Birgit Nedergaard Madsen, Ullerslev, Villy Bartho-lin Madsen, Odense V, Jacob Friis, Hvidovre, Katrine Bruno Hansen, Ry, Poul Lorenzen, Hellerup, Jens Las-se Jensen, Løgstør, Birgitte Hviid, Holstebro, Elin Ma-rie Trankjær, Haderup, Mie Mailund Schmidt, Skær-bæk, Lise Herholdt, Rødkærsbro, Tove Muld Kjær, Højslev, Anja Stampe Sørensen, Slagelse, Lars Fløe, Århus N, Hanne Nebeling, Vipperød, Frank Laue, Grå-sten, og Judith Kristesen, Haderslev.

HUSKESEDLENReservér hele dagen mandag den 30. maj til Organistforeningens årsmøde på HEART i Herning. Nærmere information følger i næste nummer.

Kunstmuseerne ved Herning


MEDLEMMER

NIELSENS 29 SMÅ PRÆLUDIERINDSPILLET PÅ ET LILLE ORGELDe seneste år har Helikon Records især fo-kuseret på nogle af Danmarks førende orga-nister. Det kan den 35-årige PO’er David Lau Magnussen næppe siges at være. Han er deri-mod en stærkt fremadstormende pianist, der også spiller orgel.

Som pianist skal han dette forår blandt an-det optræde i USA og fem østasiatiske lande. Derefter står den på indspilning af ”Goldberg-variationerne” samt cd’er med musik af de danske komponister Martin Lohse og Kasper Rofelt (Dacapo Records). Men som både pianist og organist indspil-lede han i 2015 en række Carl Nielsen-værker i Vemmetofte Kloster på Stevns, hvor han ind til årsskiftet var organist. Resultatet udkom på Helikon sidst på året i form af cd’en ”Carl Nielsen på Vemmetofte”. ”Klosterkirkens orgel har vist sig at være ideelt til indspilningen af de 29 små præludi-er,” skriver David Lau Magnussen i noterne til cd’en, som derudover rummer kammermu-sik indspillet sammen med to unge og yderst talentfulde søstre, Eva Steinaa på obo Maria Steinaa på løjte, samt ikke mindst en række soloklaverstykker. I anledning af udgivelsen har vi ladet forsi-den af dette blad pryde af Vemmetofte-orglet fra 1875 (info på side 3).

Filip

FORENINGSKALENDER8.-9. februar: TR-kursus på Vejle Center Hotel10. marts: bestyrelsesmøde (revisor)29. april: bestyrelsesmøde30. maj: Årsmøde i Herning

BEREGN DIN ARBEJDSTID

I oktober 2015 omtalte vi en ny ressource for Organistforeningens medlemmer: et regneark til brug for detaljeret optælling af arbejdstid. Dette værktøj er snart klar.

I forbindelse med en samtale om indholdet af en organiststilling er det erfaringen, at man gør klogt i selv skal kende tidsforbruget langt ned i detaljen – og medbringe sin viden på skrift ved en eventuel forhandling. Ellers er det svært at overbevise en musikalsk ukyndig

modpart om sin egen vurdering af det samle-de tidsforbrug. Det er dog svært og tidskræ-vende at lave en god beskrivelse, men nu lan-cerer Organistforeningen en hjælp til dette i form at et intelligent regneark. Der er lagt et stort arbejde i at gøre det nye værktøj brugervenligt. Arket medtager man-ge mulige ”tidsrøvere” som underpunkter til de forskellige arbejdsopgaver – læsning af søndagens tekster, deltagelse i spisning ved spagettigudstjenesten, udsendelse af pres-

semeddelelse forud for gospelworkshoppen, ajourføring af maillister på koristerne, evalu-ering af skole-kirke-samarbejdet osv. osv. Tilsammen dækker elementerne mange forskellige typer af organiststillinger. Men når du udfylder regnearket, springer du blot de arbejdsopgaver over, du ikke selv udfører.

BRUGER DU FOR MEGET TID?

Af hensyn til overskueligheden kan du i regne-arket nøjes med at folde de arbejdsopgaver ud, som du har brug for at uddybe. Mangler der delaktiviteter, tilføjer du blot ekstra linjer. For hver delaktivitet indtaster du det skønnede gennemsnitstidsforbrug i minutter. Og for hver hovedaktivitet angiver du, hvor mange gange, den inder sted årligt. Dog skal du for korarbej-dets vedkommende i stedet angive det samle-de årlige timeforbrug for hver delaktivitet. Nogle af årets faste tjenester mv. vil inde sted med deltagelse af en organist, selvom du selv har ferie. For den type opgaver skel-ner regnearket mellem tidsforbruget på ”kir-kens samlede aktiviteter pr. år” (52 uger) og ”organistens aktiviteter pr. år” (nedjusteret til 46 uger). Når du har udfyldt de relevante af arkets

mere end 400 mulige felter, får du på bund-linjen at vide, hvor mange timer, du gennem-snitligt arbejder om ugen ifølge dit eget skøn og eventuelle tidtagning. Så er det interessant om dette stemmer overens med din faktiske normering!

ET VÆRKTØJ MED BEGRÆNSNINGER

Det udfyldte dokumentet forklarer på detalje-niveau, hvad en organists arbejdsdag egentlig går med. Derfor kan det være nyttigt at med-bringe til medarbejderudviklingssamtalen (det kan evt. også bruges til gensidig sparring med en organistkollega). Du og din arbejdsgiver bør dog være op-mærksom på, at resultatet af din sammen-tælling måske alligevel ligger i den lave ende i forhold til, hvor mange timer, din stilling ri-meligvis rummer. Selvom regnearket tager højde for mange ting, tager det ikke højde for det bøvl og den nødvendige small talk, som al-tid vil være der, og som der bør være plads til i stillingen. Ej heller tager det højde for den vedligeholdende basisøvning, der for en mu-siker ligger ud over selve indstuderingen af nyt repertoire. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det nye regneark, når du tager det i brug, så kontakt din lokale tillidsrepræsentant el-ler kontoret. Og husk, at du altid kan sparre med din tillidsrepræsentant, hvis din stilling skal optælles.

Regnearket ventes at blive lagt ind på de luk-kede medlemssider på www.organist.org her i løbet af februar. Hold evt. øje med en nyhed om dette i forsidens højre side – så snart regnearket er lagt på, vil vi linke til det derfra. For at logge ind skal du bruge din mail-adresse og dit med-lemsnummer ( indes på bagsiden af dette blad).

MEDLEMMER

Et forsøg på at opliste de delelementer, der ligger det komplekse arbejde med at lede et børnekor. Må ske kan den også tjene som en tjekliste for, om man nu også får tænkt på det hele?

f l d d l l d l d


ORGANISTFORENINGEN

Vindinggård Ringvej 1, 7100 VejleTlf. 7665 9560, fax 7665 9563

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.orgPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerJane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

Pia Jeanette Nielsen6200 AabenraaTlf. 2082 4313 / 2146 8646E-mail: [email protected]

Henrik StrømAlgade 2A 1. lejl. 4, 9300 SæbyTlf. 2993 [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf. 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected] Therkelsen, tlf. 2960 0683

E-mail: [email protected]

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERCarsten Engstrøm, tlf. 5927 2562 / 4043 2562

E-mail: [email protected]: Hans Henrik Brok-Kristensen

tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

VIBORG STIFTInge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: [email protected] Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762

E-mail: [email protected] Samuelsen, tlf. 5073 2356


ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: [email protected] Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312


RIBE STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: [email protected] Plougheld, tlf. 2440 8089


ADRESSER OG NUMRE

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

HIMMELSKE DAGE I HOVEDSTADEN

I Kristi himmelfarts-ferien den 5.-8. maj skulle København ger-ne på en ganske udsædvanlig måde komme til at summe af liv, nemlig af kirkeliv! Det er de Danske Kirkedage 2016, som den-ne gang er omdøbt til intet ringere end ”Himmelske Dage”. Det fulde program offentliggøres ”i begyndelsen af 2016” på him-melskedage.dk – og uden at have set det kan vi konstatere, at der bliver spændende ting at komme efter for den kirkemusik-interesserede. Eksempelvis medvirker Betty og Peter Arendt, som ikke mindst er kendt for deres pionerarbejde inden for verdenskir-kemusik. Med sig har de tre kinesiske musikere, som de for et par år siden indspillede cd’en ”Resting in God” sammen med (læs mere på bparendt.dk). I Vartov vil der være lere sangarrangementer, blandt andet et salmemaraton lørdag den 7. maj kl. 10-15. Det er forlaget Anis, der inviterer i anledning af udgivelsen af samlingen ”100 salmer”, fortæller sognepræst og hovedredaktør Morten Skov-sted, som skal præsentere nogle af salmerne. ”Kirkeminister Bertel Haarder medvirker også foruden et væld af salmedigtere og komponister. Reelt bliver det en halv-maraton, hvor vi kommer igennem 50 salmer,” skriver han i en mail til Organist.org. Samme lørdag er der stævne for alle FUK-kor med Anne-Lise Quorning som instruktør og kulminerende med en friluftskon-cert på den store scene på Nytorv (det kan man læse om i do-kumentet på fuk.dk/nyheder/himmelske-dage). Og ifølge den foreløbige omtale vil der i løbet af Himmelske Dage bl.a. også være gospelworkshops og en meditativ koncert med spirituelle sange, danse og musik fra forskellige religiøse traditioner.

Filip

Documents

Organist.org nr. 2, februar 2016