Medlemsbladet nr. 1 | Februar 2005

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse

Amtsformænd

Allan Flyvbjerg,formand

Max Ørnskov Hansen, næstformand

Jørgen Pedersen, næstformand

Ib Brorly Peter Elmegaard

Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen

Københavns AmtMartin LoeschEricaparken 222820 GentofteTlf. 3966 7771

Ringkøbing AmtElse StensgaardNylund 557620 LemvigTlf. 9782 1757 – efter kl. 16.00

Vestsjællands AmtElly SørensenAsmindrupvej 11 4390 VipperødTlf. 5918 2860Fax/tlf. 5917 3537

[email protected]@diabetesforeningen.dk

[email protected]

HovedstadskomitéMarianne TindLeen 5 B, st.2630 TaastrupTlf. 4355 2812

Storstrøms AmtAnne PetersenBøgevej 64900 NakskovTlf. 5495 5121

Vejle AmtNiels Peter Kruse-HansenLandlystvej 3 B7000 FredericiaTlf. 7594 2352

[email protected] [email protected] [email protected]

Frederiksborg AmtInge-Lise Lindgreen Fredskovhellet 6, 2. tv.3400 HillerødTlf. 4824 0725

Sønderjyllands AmtSolveig GajdaTjørnevænget 116541 Bevtoft Tlf. 7451 4562

Viborg AmtSusanne ThomsenUdsigten 10, Lihme7860 SpøttrupTlf. 9756 0037


Roskilde AmtJohnna AndersenNattergalevej 4 A, Ejby4623 Ll. SkensvedTlf. 5687 0435

Ribe AmtElse MolbergFyrparken 2246710 Esbjerg VTlf. 7611 9463

Nordjyllands AmtDorte HinzmannOlymposvej 79270 Klarup Tlf. 9677 9075


Bornholms RegionskommuneJytte LintrupAsavej 153700 RønneTlf. 5695 7836

Fyns Amt Jim KieransLupinvænget 805700 SvendborgTlf. 6258 2534

Århus AmtAnette Reinholdt Jens Baggesensvej 42, 1. th. 8210 Århus VTlf. 8739 0375 – efter kl. 15.00


Diabetes

DIABETESFORENINGEN

Medlemsbladet nr. 1 | Februar 2005

Afsender:Franzen PortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementring venligst 6612 9006

Maskinel MagasinpostID-nr. 42275

Kontrolleret oplag: 60.387 i perioden

1. juli 2003-30. juni 2004

Kontrolleret af

leder

Rygestop og kommunalreform

Diabetes 1 · 2005Årgang 65

Medlemsblad for DiabetesforeningenLandsforeningen for Sukkersyge

Udkommer 6 gange årligtOplag: 64.500

Hovedkontor og redaktionRytterkasernen 1, 5000 Odense C

Telefon- og kontortidOmstilling

Mandag til torsdag kl. 9-15Fredag kl. 9-14

DiætisterMandag til torsdag kl. 9-12

SocialrådgiverMandag til fredag kl. 9-12

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908E-mail: [email protected]

Web-site: www.diabetes.dk

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652

RedaktionRené Bøgh-Larsen

afdelingschef (ansvarshavende)

Karin Mulvad journalist, daglig redaktør

[email protected]

Dorte Lund Larsensekretær

[email protected]

Tomas Krusejournalist, webmaster

[email protected]

Layout/Prepresse-mergency

Garn Grafisk produktion ApS

TrykStibo Graphic A/S

Clausen Offset ApS

Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter

eller for manuskripter, der indsendes uopfordret

Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen

Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes

skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2005

Bladet udkommer også på lydbånd

Nej, de to ting har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Og dog er begge dele særdeles aktuelle temaer ved indgangen til det nye år 2005.

2004 var et godt år for diabetikerne. En række initiativer blev taget med udgangspunkt i den nationale handlingsplan om diabetes. I de kommende år skal der høstes af disse initiativer, der betyder bedre behandling og dermed bedre udsigter for diabetikerne.

Men det hele kommer ikke "udefra". Således er Diabetesforeningen mere aktivt end tidligere gået ind i kampen mod rygning. Alle ved, at såvel "aktiv" som "passiv" rygning er skadelig, men diabetikere er særligt udsatte for de alvorlige skader, rygning medfører. Af samme grund har foreningen altid argumenteret for det fornuftige i rygeophør.

Sammen med en række store patientforeninger og faglige organisationer går Diabetesforeningen nu skridtet videre for at skabe politisk flertal for et forbud mod rygning i offentlige rum. Der er ikke tale om en "klapjagt" på rygere, men et tiltag, der skal sikre, at alle – også diabetikere – der har valgt ikke at udsætte sig for rygningens negative konsekvenser, kan færdes i offentlige rum uden at blive udsat for tobaksrøg.

Kommunalreformen bliver vedtaget i 2005. Landkortet er allerede tegnet. Og der er mange bud på fremtiden. Foreningens jurister har gennemgået over 2.000 siders lovstof, og foreningens politikere har givet sit høringssvar – selv-stændigt og sammen med andre patientforeninger i Patientforum. Vi har peget på, at den såkaldte "patientrettede" forebyggelse ikke må falde mellem to stole, blot fordi der opstår uklarhed om arbejdsdelingen mellem de nye storkommuner og regionerne.

Vi har ønsket at bevare de nuværende amtslige diabetesudvalg på regional basis – hvilket vi er blevet bakket op i af de andre patientforeninger, fordi de mener, at disse udvalg er gode eksempler til efterfølgelse på andre sygdoms-områder. I det hele taget skal der sikres størst mulig brugerindflydelse. Diabetesforeningen vil i de kommende knap 2 år ruste sig til at møde udfor-dringerne i et nyt sundhedsvæsen og et nyt administrativt Danmark.

Godt nytår!

Allan Flyvbjergoverlæge, dr.med.formand for Diabetesforeningen

3 Diabetes 1 · 2005

Indhold


Amtsformænd










[email protected]

















Diabetes

DIABETESFORENINGEN





05453_omslag_01_2.indd b1 1/17/05 5:00:33 PM

ForsideI Mad & tips har diætisterne valgt

at sætte fokus på opskrifter med kartofl er. Prøv fx den lækre karrysuppe.

Læs mere side 20.Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi .

Bladets udsendte fi k lov til at være med, da Moti-vationsgruppen i Lemvig mødtes for 12. og sidste gang. Der blev bl.a. budt på god mad, masser af grin og godmodigt drilleri, men også lidt "teori", da gruppen tog afsked med hinanden og deres populære instruktør. Side 6-9

2 Leder: Rygestop og kommunalreform

5 Diabetesforeningen til kamp mod rygning

6 Motivationsgruppen i Lemvig: Den rene mønsterklasse

10 Forskningsstøtte: De higer og søger...

12 Sukkersyge Børns Dag: Det er ganske vist…Unge hjælper børn

16 Motion – en underkendt sundhedsfaktor

20 Mad & tips: Lækker mad med kartofl er

26 Mest for unge: Tjek 3

29 Klummen: Os diabetikere imellem...

30 Ungdomstur til Island

32 Forskning: Kan sukkerfedtstof forebygge diabetes?

35 Sundhedstegnet – tjek på forebyggelsen

36 Hver dag er en kamp for at overleve

40 Lov & ret: God sagsbehandling – et spørgsmål om retssikkerhed

Nye satser pr. 1. januar

45 Læserbreve

46 Weekend-kursus for voksne diabetikere

47 Stor interesse for diabetesprojekter

48 De vandt originaltegninger

50 Genetik og diabetisk nyresygdom

52 Diafonen – spørg om diabetes

55 Handicapferie i Vestjylland

57 Diabetesforeningen – også for dig

58 Aktivitetskalenderen

73 Bestillingsliste

Den rene mønsterklasse

Motion er godt, fastslår professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der for nylig modtog 25 mio. kr. til et center, der bl.a. skal forske i fysisk aktivitet. Kort før årsskiftet blev professoren desuden udnævnt til formand for Det nationale råd for folkesundhed. Side 16-18

Motion – en underkendt sundhedsfaktor

Om kort tid offentliggør Diabetesforeningen, hvilke projekter der har fået forskningsstøtte. Vi har spurgt Lægerådets formand, professor, dr.med. Sten Madsbad om, hvad de mange støtte kroner betyder for diabetikerne. Side 10-11

Forskningsstøtte: De higer og søger…

Er det ikke sødt?

Den skønneste måde til at søde din kaffe og te - helt uden kalorier!Hermesetas Droplet: To dråber svarer til en skefuld sukker.

Er jeg ikke sød?

ww

w.h

erm

eset

as.c

om

Inserat-Droplet-A4-def.qxd 17/01/05 13:34 Side 1

Diabetes 1 · 2005 5

forbindelse med rygning.

Forbudet skal sikre, at vi kan færdes frit uden at blive

udsat for passiv rygning,

og det støtter Diabe-tesforeningen naturligvis,

siger foreningens formand, over-læge, dr.med. Allan Flyvbjerg.

Indenrigs- og sundhedsmini-ster Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at regeringen med udgangen af 2005 vil komme med et udspil til, hvordan man skal løse problemet med rygning i offentlige rum. I øjeblikket behandler Folke-tinget et lovforslag fra ministeren

om, at restauranter skal skilte med deres rygepolitik.

Foruden Diabetesforeningen er Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Astma-Allergi Forbundet, Kræftens Bekæmpelse, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderfor-eningen, Folkesundhed i Køben-havn og Røgfrit Miljø med i samar-bejdet

Mere information Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: wwww.sst.dk. Her kan du bl.a. fi nde oplysninger om rygnin-gens konsekvenser for helbredet og de nyeste statistiske oplysninger om rygning. Læs også temaet om rygning og diabetes i medlemsbladet nr. 6, december 2003.

Diabetesforeningen er gået ind i kampen for et forbud mod rygning i offentlige rum. Sammen med ni andre store patientforeninger og faglige organisationer vil foreningen samle al den viden, der viser, hvor skadeligt passiv rygning er og bruge den til at påvirke politikere og befolkning.

Diabetesforeningen

til KAMPmod rygning

Hvis det lykkes at skaffe tilstrækkelig politisk opbakning til forslaget, vil Danmark efter "irsk og norsk model" indføre ryge-forbud i restauranter, på arbejds-pladser, sygehuse og alle andre offentlige rum fra 1. januar 2007. Undtaget fra forbuddet er såkaldte "hjem-lignende" institutioner som fx plejehjem, psykiatriske døgnin-stitutioner og hospicer.

- Såvel aktiv som passiv rygning er skadeligt for alle, og diabetikere er særligt udsatte for at pådrage sig alvorlige følgesygdomme i


Motivationsgruppen i Lemvig – den rene mønsterklasseTekst / Beth Werner, journalistFoto / Ole Friis

Bladets udsendte fik lov til at være med, da Motivationsgrup-pen i Lemvig mødtes for 12. og sidste gang. Der blev bl.a. budt på god mad, masser af grin og godmodigt drilleri, men også lidt "teori", da gruppen tog afsked med hinanden og deres popu-lære instruktør.

- Jamen, vi kan da ikke stoppe efter to vers. Det er vores slag-sang.Aase kigger rundt, men hendes insisteren på at synge "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" færdig, bliver ligesom ikke taget rigtigt alvorligt af hendes bordfæl-ler. Sonja lader fingrene hvile på harmonikaens tangenter, mens Kristian udbryder:

- Altså, hvis vi skal nå at synge lidt forskellige sange, kan vi ikke synge samtlige vers i hver sang.Jens derimod bekymrer sig mere om fuglene i ovnen og lader for-samlingen forstå, at de er ved at være flyvefærdige, og at det nu må være godt med al det syngeri.Mundhuggeriet foregår i en ven-skabelig og kærlig tone – som i enhver bedre familie.


>>

Men de ni mennesker, der er bæn-ket omkring bordet i skolekøk-kenet på Lemtorpskolen i Lemvig en torsdag aften i begyndelsen af december, er ikke i familie med hinanden. Eller kun en smule, for Betty og Solveig er mor og datter og Aase og Kristian mand og kone.Men ét har de tilfælles, de har alle type 2 diabetes. Ligesom de alle er opsat på at leve sundt. Behøver det at være kedeligt? Nej, ikke hvis man er Sonja, Hanne, Betty, Laila, Solveig, Aase, Kristian, Hans og Jens.

Der er også en tiende, og meget værdsat og afholdt person omkring bordet – Vibeke Bastrup Rasmus-sen – som er instruktør for den nordvestjyske motivationsgruppe. Faktisk er Vibeke Bastrup Ras-mussen så god til at lære sund livsstil fra sig, at gruppen simpelt-hen ikke vil slippe hende. Hver gang Vibeke Bastrup Rasmussen annoncerer et nyt 12 ugers motivationsforløb for type 2 diabetikere i Lemvig, dukker flere af dem op og vil gerne være med igen.

Flirt og grinmellem køkkenbordeneInden den friske blæst over Limfjordens vande brat blev sendt til tælling mellem forretten og hovedretten, er der blevet pakket kartofler, sherrytomater, cham-pignoner, fasaner, æbler, vindruer, bladselleri, valnødder, hamburger-

ryg, asparges, fedtfattig creme fraiche, æg og toastbrød ud af poser og tasker.

Nu skal der laves mad og dæk-kes bord. Opgaverne blev fordelt på sidste møde, og gruppen går i gang med den tre-retters juleafslutningsmenu med næsten militærisk disciplin.Knap har Betty bundet forklæde-snipperne, før Kristian i forbifarten kaster et anerkendende blik på hende og siger:- Hvor ser du godt ud i det juleforklæde, jeg får helt lyst til dig. Betty smiler, og smilet bliver endnu bredere, da Aase haster forbi med lys og servietter i favnen til borddækningen og forklarer de udenforstående, at Kristian er hendes mand, men når Betty er der, så .... Betty griner af Kristians flirten, mens hun tager fat i en kniv og begynder at skrælle æbler til waldorfsalaten.

82 år og 29 idrætsmærkerBetty tager sin diabetes alvorligt, for hun har mistet tre brødre med kort tids mellemrum – netop på grund af diabetes. At spise sundt og motionere er lige så selvføl-geligt for hende som at trække vejret. Betty går ikke bare til gymnastik, hun tager også idrætsmærker, 29 er hun oppe på nu. - Men det er altså ikke mig, der har rekorden i gymnastikforenin-

gen. Den er på 50 mærker, og da man kun kan tage et mærke én gang om året, tvivler jeg på, at jeg kan slå den rekord. Ja, så skal jeg da nå at blive 103 år, regner Betty. Den 82-årige er for øvrigt også en ivrig stavgænger og kondicyklist.Interessen for at trampe pedaler hjemme i stuen deles af Laila, som også lige nu deler køkkenbord med Betty.

Når der går sport i gode vanerMens Bettys waldorfsalat tager form, er Laila ved at lægge sidste hånd på forretten – toastbrød med hamburgerryg og asparges, grati-neret med mayonnaise og piskede æggehvider.

Som resten af gruppen er det ikke første gang, de to deltager i forløb under Vibeke Bastrup Rasmussen ledelse.- Jamen, vi kommer igen, fordi det bare er godt. Vibeke er altid i godt humør og bare ikke til at stå for, understreger Betty. Laila nikker ivrigt og tilføjer, at Vibeke behøver man aldrig være bange for at spørge dumt eller igen og igen, hvis der noget, man ikke helt forstår.

- Jeg har aldrig levet specielt sundt, vejet alt for meget og motioneret alt for lidt, forklarer Laila, som syntes, det har været svært at skulle lægge livsstilen fuldstændigt om, efter hun fik konstateret diabetes.

motivationsgrupper


Nu er der til gengæld gået sport i den sunde livsstil. Selvom Laila i dag bruger meget længere tid på at købe ind, dels fordi der skal læses varedeklarationer som aldrig før, og dels fordi, der skal en anden type varer i indkøbs-vognen, opvejer den ekstra tid i supermarkedet så rigeligt, at hun nu er i stand til at gå op ad trappen til familiens lejlighed med indkøbsposer i hver hånd.

- Det havde jeg slet ikke fysik til tidligere, hvor jeg slæbte rundt på alle de overflødige kilo. Jeg har altid vejet 20 kilo mere end min mand, som er meget højere end mig, men nu vejer jeg 10 kilo mindre end ham, udbryder Laila glædesstrålende og tydeligt stolt af sig selv.Vibeke nikker bifaldende og ser mindst lige så glad ud som sin "elev". Vibeke Bastrup Rasmus-sen, der har haft diabetes i 32 år, mener nu ikke, at det er så svært at lægge sine vaner om.

- Først og fremmest skal man selvfølgelig være motiveret for råd og vejledning. Men har man besluttet sig for at tage det første

skridt i den rigtige retning, følger de næste som regel af sig selv. Nogle gange falder man selvfølge-lig i, men med støtte og opmun-tring fra de øvrige i gruppen er det ikke svært at komme tilbage på sporet, forklarer Vibeke, der ser lige så meget frem til det ugentlige samvær i motivationsgruppen som hendes "elever".Udover instruktørjobbet er Vibeke Bastrup Rasmussen også formand for Diabetesforeningens lokalkomité i Lemvig. Til daglig arbejder hun som hjemmesyge-plejerske i Lemvig Kommune.

Lidt atypisk programPræcis 50 minutter efter de seks kvinder og tre mænd kom susende ind ad døren slæbende på deres indkøbsposer, sidder de nu omkring et flot juledækket bord og nyder resultatet af deres fælles anstrengelser.Jens, der har været ansvarlig for indkøbene til hovedretten – fasan med nøddekartoffelmos, ristede svampe, sauce og waldorfsalat – bøjer sig pludselig ned over Vibeke, giver hende et knus og spørger, om de må spise det her.- Ja, meget gerne lyder Vibekes

svar. Fordi det er 12. og sidste gang gruppen mødes, i alt fald i denne omgang, og fordi det er juleafslutning, er dagens program lidt atypisk.

- Ja, vi får altså ikke forret, hoved-ret, dessert, vin, kaffe og choko-lade/nøddetoppe hver torsdag, bedyrer gruppen. - Vi skejer virkelig ud i dag, siger Vibeke, der på grund af den omfattende menu har sløjfet den fem kilometer lange travetur, som ellers er et fast og ufravigeligt punkt i gruppens ugentlige pro-gram – udover at lave sund mad sammen.Under kaffen tager Vibeke revanche og lister lidt teori ind over bordet.Gruppen bliver derfor lige mindet om tallerkenmodellen, kontrollerne og blodsukkermålingerne.

Afhængig af motionVibeke Bastrup Rasmussen behøver ikke minde dem om, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv, for det er gruppen faktisk blevet ret gode til.For Sonja er dagen ikke rigtig uden en lang travetur. - Jeg skal bare ud og gå hver dag,

>> fortsat fra side 7


uanset vejret. Jeg er nærmest blevet helt afhængig af den tur.Hans’ "last" hedder motionscenter. - Sonja har helt ret, man går jo hen og bliver afhængig af det der motion. Jeg kommer fast i moti-onscentret to gange om ugen, og jeg har det bare så godt bagefter.

Porrer og prutterTungebåndene bliver også motio-neret, når gruppen mødes en gang om ugen. Godmodigt drilleri og frække vitser fl yver rundt i lokalet, mens hænderne rutineret skyller, snitter, hakker eller moser de grønsager, der helst skal udgøre trefjerdedele af et måltids indhold på tallerkenen.

Vibeke Bastrup Rasmussen træk-ker lidt på smilebåndet ved ordet grønsager og kommer pludselig i tanke om en aften, hvor menuen var domineret af porrer og hvidkål. – Vi var knap kommet uden for døren, før der var en, der slog en mægtig prut med det resultat, at vi alle sammen knækkede sammen af grin midt i skolegården

Instruktør Vibeke Bastrup Rasmussen har siden 2002 afholdt fi re Motivationsgruppe-forløb med i alt 43 deltagere, heraf 5 pårørende. Der har i gen-nemsnit været godt 10 nye deltagere hver gang. Størrelsen på holdene har dog været lidt større, fordi nogle af de 43 deltagere har deltaget i mere end ét forløb.

Motivationsgruppen, der er beskrevet i denne artikel, tæller dog ikke med i denne statistik, da Vibeke Bastrup Rasmussen ønskede at holde pause i efteråret 2004. Det fi k én af de tidligere deltagere til at kontakte Vibeke og sige: "Jamen så kan du jo få tid til at mødes med os igen". Der var nemlig en halv snes af de tidligere Motivationsgrup-pedeltagere, der godt kunne tænke sig at mødes

igen. Derfor har der været gang i en "veteran" – motivationsgruppe i Lemvig i efteråret 2004. "Veterangruppen" har brugt det netværk, der blev skabt, da de deltog i Motivations-gruppen første gang, og der er nu skabt så gode relationer mellem dem, at de fortsat vil mødes for at støtte hinanden, når der er brug for det.

Instruktør Vibeke Bastrup Rasmussen er parat til at mod tage nye deltagere i et kommende Motivations-gruppe-forløb.

Mere informationLæs mere om Motivationsgrupper på http://diabetes.dk/wm3973

Gruppen i Lemvig

Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i februar 2005.

Fødselsdato: ___________________________________________

Type 2 diabetes konstateret år: __________________________

Navn: _________________________________________________

Adresse: _______________________________________________

Postnr.: __________ By: __________________________________

Kommune: ____________________________________________

Amt: __________________________________________________

Tlf.: ___________________________________________________

E-mail: ________________________________________________

Træffes bedst i tidsrummet: ______________________________

Sæt kryds: tabletbehandlet kan deltage om aftenen diætbehandlet kan deltage om dagen insulinbehandlet har været på diabetesskole

Navn på pårørende, der evt. deltager:

Kuponen sendes til Diabetesforeningen · Rytterkasernen 15000 Odense C · mrk. Motivationsgrupper

Instruktør Ja, jeg er interesseret i at blive instruktør i en Motivationsgruppe og modtager gerne nær-mere information.

Fødselsdato: _______________________________

Diabetes konstateret år: _____________________

Navn: _____________________________________

Adresse: ___________________________________

Postnr.: ____________________________________

By: ________________________________________

Kommune: ________________________________

Amt: ______________________________________

Tlf.: _______________________________________

E-mail: ____________________________________

Træffes bedst i tidsrummet: __________________

Kuponen sendes til Diabetesforeningen · Rytterkasernen 15000 Odense C · mrk. Motivationsgrupper

10 Diabetes 1· 2005

De higer og søger…

Om kort tid offentliggør Diabetes-foreningen, hvilke projekter der har fået forskningsstøtte i 2005. Der er indkommet knap 100 ansøgninger, så der er grøde i forskningen i diabetes. Vi har spurgt Lægerådets formand, professor, dr.med. Sten Madsbad om, hvad de mange støtte-kroner betyder for diabetikerne.

Er der udsigt til en kur mod diabetes?Sten Madsbad: Forskning er en lang sej kamp frem mod et – forhåbentlig – lovende resultat. Det er sjældent, at det store gen-nembrud kommer på én gang, men forskningen i fx stamceller og transplantation af insulinpro-ducerende celler hos en type 1 diabetiker giver håb om en dag at finde en egentlig kur. For 5-10 år siden var der store forhåbninger til transplantation af insulinprodu-cerende celler fra grise til type 1 diabetikere (xenotransplantation). Denne behandling er imidlertid blevet overhalet inden om af stamcelleforskning. Vi håber derfor, at det via stamcelleforsk-ning vil blive muligt at helbrede rigtig mange type 1 diabetikere. I Danmark er vi langt fremme inden


for stamcelleforskning, som Dia-betesforeningen også er med til at støtte økonomisk. Sideløbende må vi vende os mod teknikker, der gør livet som diabetiker så normalt som muligt. Også her er der en god udvikling i gang. Glukose-sensorer og pumpesystemer, nye insulintyper og insulin-erstatninger er i fokus. Inden for den nærmeste fremtid kan vi forvente at se bedre metoder til måling af blodglukose, bedre pumper, men også at pumper og glukosesensorer bliver "bygget sammen", så det bliver muligt at opnå en tæt på normal glukoseregulation. Med hensyn til type 2 diabetes vil vi også inden for de næste år få nye lægemidler. Vi vil se lægemid-ler, der både regulerer glukose- og lipidstofskiftet samtidig med, at vi håber, at disse lægemidler kan stoppe sygdomsprocessen. Et af de første ny lægemidler, der forhåbentlig kommer på markedet er GLP-1 (Glucagon-like-peptide), som både regulerer glukosestof-skiftet, forsinker optagelsen af glukose fra tarmen samtidig med, at det er vægtregulerende. Således har patienterne de første 3-4 måneder under behandling med GLP-1 tabt 3-4 kg i vægt. Dyreforsøg har også givet håb om, at GLP-1 kan bevare de insu-linproducerende celler og måske ligefrem øge dem. Også her har Diabetesforeningens forsknings-støtte været vigtig.

Hvad ved vi i dag om baggrunden for type 1 og type 2 diabetes?Sten Madsbad: Vi kender i dag immunforsvarets betydning for, at cellerne går til grunde hos type 1

diabetikerne, og vi kender mange af de arvemæssige "fejl", der er en del af grunden til, at nogle udvikler type 2 diabetes. Det er endnu ikke lykkedes at finde en entydig årsag til type 1 diabetes, og muligvis eksisterer der ikke kun en enkelt grund til, at nogle får diabetes. Det er mere sandsynligt et samspil mellem forskellige faktorer. Det afgørende er, at vi i dag forstår diabetes bedre end nogensinde før, og det muliggør en stadig bedre behandling. I relation til type 2 diabetes ved vi, at sygdommen opstår hos arveligt disponerede personer, når de bliver overvægtige og fysisk inaktive. Gennem forskningen har vi desuden fået et indblik i, at type 2 diabetes er en kompliceret sygdom, der ofte også kræver en kompliceret behandling.

Skal type 2 diabetes altid behandles med tabletter? Sten Madsbad: Vi er nok i Danmark lidt konservative med hensyn til at give type 2 diabeti-kere insulin. Det skyldes mange forhold, bl.a. at det kan betyde en ændring af patientens rettigheder i samfundet. Fx har ansættelses-myndighederne i staten ofte et forældet syn på insulin. At give insulin til en type 2 diabetiker kan forbedre hverdagen, men den forældede holdning er med til at cementere myten om, at insulin til type 2 diabetikere betyder, at syg-dommen er blevet værre. For bare 20 år siden havde vi ikke forestillet os en udvikling inden for insuli-nerne, som vi har været vidne til. Der arbejdes også med alternati-ver til injektion af insulin, inhaleret insulin, hvor insulinet indtages i sprayform, som det kendes fra

astmabehandling. Men ellers skal type 2 diabetikere behandles med tabletter, fordi de – udover problemer med glukosestofskiftet – ofte har forhøjet blodtryk og forstyrrelser i fedtstofskiftet (kole-sterol) i blodet. Dansk forskning har vist, hvor stor gevinsten er ved en aggressiv behandling af disse risikofaktorer for hjertesygdom

Mere informationLæs også artiklen om Karsten Buschards forskning side 32-33.

forskning i diabetes

Diabetesforeningen støtter hvert år forskningen med omkring 5 millioner kr. Forskningsmidlerne fordeles ligeligt mellem type 1 og type 2 diabetes og i forebyg-gelse og behandling.Forskningsstøtten kan uddeles takket være især arv, hvor testamenter er oprettet til gavn for diabetesforskningen, og hvor foreningens fritagelse for arveafgifter og skatter betyder, at hver en krone går til forskning og forebyggende information.


Foto / Heine Sand Kristensen / Fyrtøjet

sukkersyge børns dag

Kristina"Jeg er 7 år. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at gå til ballet – men når jeg nu får skoen på, gør det faktisk lidt ondt i tæerne!! – jeg tror også det er rigtig svært, men skoene er nu fl otte".

Når et barn får diabetes, rammer det hele familien. Mange spørgsmål presser sig på, og der er et stort behov for at hente viden og udveksle erfaringer med andre i samme situa-tion.

Hele overskuddet fra "Sukkersyge Børns Dag" går til Diabetesforenin-gens børne- og ungdomsarbejde, herunder kurser for børnefamilier og teenagere.

Børnene på disse sider og H.C. Andersen i skikkelse af skuespiller Torben Iversen samt børnekultur-huset Fyrtøjet har valgt at støtte "Sukkersyge Børns Dag" ved at medvirke på plakat og skrabelod.

Fyrtøjet er et kulturhus for børn og unge med særlig vægt på H.C. Andersens liv og eventyr. I fortællerummet bliver Andersens eventyr levendegjort, og i teatersalen inviteres børn og voksne på rejse ind i eventyrets univers. Børnene har også mulighed for at iføre sig kostumer, blive sminket og gå på opdagelse i skiftende eventyrinstallationer. Inspireret af H.C. Andersens eventyr kan børnene desuden fordybe sig i mange former for billedudtryk i børnekulturhusets atelier.

Det er ganske vist……diabetes varer hele livet

1. april - 31. maj 2005

>>


Ja! Jeg vil gerne sælge skrabelodder til fordel for Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde:

Navn: ______________________________________________________________

Adresse: ____________________________________________________________

Postnr.: ___________________________ by: _____________________________

❏ Jeg sælger i by _________________ postnr. __________________________

❏ Jeg sælger alene på min arbejdsplads og hos venner og familie

❏ Jeg kan skaffe sælgere til et større område i fl g. postnr. _______________

Der kan tjenes 3 kr. pr. solgt lod, dog max. 1.500 kr. pr. person.Klasser og foreninger må tjene ubegrænset.

Rasmus og CecilieRasmus og Cecilie har haft diabetes næsten hele deres liv. Rasmus var 14 mdr., og Cecilie var 19 mdr. I dag er Rasmus og Cecilie henholdsvis 7 og 4 år. For hele familien har det været en sej livserfaring. Fra den første tid, hvor bare det at tage et lille smut ned i byen kunne være forbundet med frygt og usikkerhed, til vi var på kanotur på Suså her i sommers.

SignePå billedet ses Signe på 6 år sammen med sin lillebror Mikkel. Signe, der går i 0. klasse, har haft diabetes i 2 år.Livet med diabetes har budt på både sorger og glæder for Signe og hendes familie. En af de helt store fornøjelser har været opholdet på Diabetesforeningens familiekursus sidste sommer. Derudover har Signe og hendes familie knyttet et nyt og varmt venskab med Mathias og hans familie. Mathias har også diabetes og er også lige startet i 0. klasse.

Søren"Jeg hedder Søren Greisen Greve, er 7 år og har haft diabetes i 2 år.På billedet ses jeg omgivet af SPÆNDING, MYSTIK og EVENTYR, og det var lige præcis, hvad fotodagen bragte: Spændende at møde andre børn med diabetes, mystisk at møde H.C. Andersen og eventyrligt at spise en hel pizza selv i selskab med bl.a. min søster Mette".

SimonSimon er 8 år og har haft diabetes, siden han var 2 år. En gang i mellem synes han, at det ville være dejligt at kunne holde en pause fra sin diabetes. Den dag Simon sammen med lillesøster Cecilie var inde og møde H.C. Andersen – og når han er på sommerkursus − så føles det næsten som en lille pause, fordi alle børnene har det så sjovt.

Tilmelding som sælger kan ske ved indsendelse af denne kupon eller på www.diabetes.dk

Det er ganske vist…


sukkersyge børns dag

Det hele begyndte med, at Peter fra Diabetesforeningen ringede til skolen for at høre, om der var klasser, der ville sælge skrabe-lodder for Diabetesforeningen. Vi, 9.A, synes, at formålet for støtten var meget godt – en vigtig ting at bakke op omkring – fordi sukkersyge kan ramme os alle. Det betød selvfølgelig også noget, at klassen kunne indtjene mange penge til en evt. lejrtur/studietur.Peter kom med 1400 skrabelodder og 28 indsamlingsbøsser. Vi havde hele Korsør by at sælge i, og vi aftalte indbyrdes, hvem der solgte hvor og hvornår.

Steffen, Claus og MartinVi gik sådan ca. ud en gang om ugen, og reaktionerne var gene-relt gode, specielt når vi kimede dørklokker. Der var bl.a. en gammel dame, der gav 300 kr., og hun ville have 3 lodder, da det gik til et godt formål. Alt i alt en god oplevelse.

Jeppe og LasseVi gik ned til Netto et par timer nogle dage om ugen, og der fik vi

solgt mange flere lodder, end når vi gik fra hus til hus. Men ulempen ved denne metode var, at man nemt kunne komme til at spørge de samme 2 gange og så gjaldt det om at have en smart replik i baghånden.

Ida og JanniVi synes, det har været en sjov og underholdende oplevelse. I starten var folk meget positive og gavmilde, men efterhånden som processen trak i langdrag, blev folk mere tilbageholdende.

Vi stod foran adskillige supermar-keder i Korsør i flere timer dagligt. De folk som var mest gavmilde, var dem som enten selv havde diabetes, eller som var pårørende til diabetikere.

SimonJeg gik ud to gange om ugen. Jeg gik i Blomsterparken og på Remisevej, jeg gik i ca. 3 timer de to uger. Det var en rar følelse, at man hjælper andre, og dem der støttede blev overraskede over at se, det var unge, der gik rundt.

Da Peter Birk Nielsen, formand for Slagelse Lokalkomité, undersøgte, hvor der var brug for flere sælgere, var Korsør et af områderne. Han kontaktede derfor Broskolen i Korsør, og 9.A stillede op. Her fortæller klassen om deres oplevelser med at sælge skrabelodder til fordel for Diabetesforeningens børne- og ungdomsarbejde.

Unge hjælper børn


Line og KathrineVi gik rundt i forskellige boligkvar-terer og stemte dørklokker. Mange virkede meget interesserede og købte op til flere lodder, hvorimod andre lagde penge i for at støtte og ikke ville have nogen lodder til gengæld.

Sara og PaulineSå sjovt som det var, var det kedeligt. Folk blev nærmest over-raskede over, at unge gad bruge deres tid til at samle penge ind til sukkersyge børn.Men nu gik der jo også penge til vores studietur.Vi stod ved Føtex, i gennemsnit 2 timer om dagen i 14 dage. Vi tjente 6.000 kr. sammen i alt.

Anahita og KristinaVi stod ved Føtex, ved begge indgange, så vi fik "fanget" alle folk, nogen gange var det lidt flovt, fordi vi kom til at spørge de samme folk flere gange.

Vi gik også ved blokke ved de "gamle" folk, da vi regnede med, at de sikkert ville støtte, og det

gav faktisk bonus, da de støttede. Vores familier støttede dog også godt, vi havde en god samvit-tighed, da det gik til et godt formål og havde samlet så mange penge sammen.

Efter at vi havde fået talt sammen, viste det sig faktisk, at vi havde tjent 20.102,75 kr. til Diabetes-foreningens familie- og teenage-kurser og deraf 3.016 kr. til lommepenge til vores studietur. Vi var meget stolte, da Peter og Lena besøgte os på skolen. De takkede os for det gode salg og fortalte os meget mere om sygdommen.

Vi synes måske, det kunne have været godt, hvis Peter og Lena havde besøgt os før salget, så havde vi kunnet svare på de mange spørgsmål, folk stillede os.

- Næste gang der skal sælges lodder for Diabetesforeningen er det Broskolens 8.A, der skal sælge. Vi ønsker dem "held og lykke" og et godt salg

Broskolen, Korsør.Bagerste række fra venstre: Tim, Claus, Lasse, Jeppe, Steffen, Martin, Landry.Midterste række fra venstre: Sara, Pauline, Kristina, Anahita, Kathrine.Forreste række fra venstre: Jeppe, Simon, Line, Janni, Charlotte og Peter.

FaktaIfølge Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes er der i Danmark 1723 børn, der har diabetes, og hvert år kommer der flere end 200 nye til.

Overskuddet fra Sukkersyge Børns Dag, som nu er mere et landslotteri end en indsamling, går til familie- og teenagekurser.

Kuserne er meget efterspurgte, og det har de været i de 56 år, de har været afholdt.

Læs mere på www.diabetes.dk.


Motion & bevægelse – en underkendt sundhedsfaktor

Tekst / Merete Rømer Engel, journalistFoto / Joachim Rode

Vi ved det alle sammen. Fysisk træning er en af de mest effektive måder til forebyggelse og behand-ling af type 2 diabetes.- Og den der undskyldning med, at "jeg er ikke den sportige type", den holder altså ikke, smiler Bente Klarlund Pedersen. Selv var hun absolut ikke en af dem, der blev valgt først, når der skulle dannes hold i gymnastiktimerne, men det fratager hende ikke lysten til at være fysisk aktiv.- Jeg cykler til arbejde og løber

om morgenen. Som alle andre kan jeg da godt være doven og snuppe elevatoren her op på fjerde sal indimellem. Men jeg vil meget gerne slå et slag for den almindelige motion. På det punkt må man gerne kalde mig hellig.

Yin og yang Bente Klarlund Pedersen har sammen med sit forskerhold lige fået 25 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til oprettelse af et helt nyt center.

Her skal man bl.a. forske i profes-sorens idé om, at musklerne er kirtler, der udskiller proteiner, når de er i fysisk aktivitet.- Overordnet skal vi forske i, hvad der foregår i hjernen, musklerne og fedtvævet i forbindelse med fysisk aktivitet. Ny viden på dette felt er væsentligt for samfundet, netop fordi livsstilssygdommene er så meget i vækst, forklarer Bente Klarlund Pedersen.Hun fi nder tal frem, der viser WHOs beregninger for væksten i

En halv times motion om dagen er godt, men en hel time er mere end dobbelt så godt, fastslår professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, der for nylig modtog 25 mio. kr. til et helt nyt center, der bl.a. skal forske i fysisk aktivitet. Kort før årsskiftet blev professoren desuden udnævnt til formand for Det nationale råd for folke-sundhed.


>>

livsstilssygdomme. I 2020 vil 80 % af alle sygdomstilfælde på kloden være livsstilssygdomme, forud-siger rapporten.Bente Klarlund Pedersens store vision er at kunne vise, at musk-lerne ved fysisk aktivitet kan gå ind og kompensere for nogle af de skader, som fedtvævets kirtler forårsager.

- Først inden for de seneste ti år, har man opdaget, at fedtvævet er kirtler, der producerer nogle uhensigtmæssige stoffer. Jeg tror på, at vi ved fysisk aktivitet kan gå ind og modvirke nogle af de farlige ting ved fedme. Således at fedtvævet og musklerne begge viser sig at være kirtler i en slags yin/yang balance.

Ret til fysisk aktivitetSundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde også bud efter Bente Klarlund Pedersen lige før årsskiftet. Han udnævnte hende til formand for et nyt organ, Det nationale råd for folkesundhed. Og hvad har hun så planer om at udrette fra den stol?

- Jeg sagde ikke ja, fordi jeg keder mig, men fordi det kunne være rigtig spændende at understøtte den interesse for livsstilsæn-dringer, som eksisterer i befolk-ningen og hos politikerne lige nu. Vi har faktisk en meget stor viden om forebyggelse, og statsbudget-terne kan ikke blive ved at bære de øgede udgifter til sundhedsvæ-

senet, så det er helt nødvendigt, at der sættes ind, siger den ny formand for Det nationale råd for folkesundhed. Og hun har mange idéer til, hvor man rent praktisk skulle tage fat.- Vi skal opbygge et samfund, hvor det ikke er alt for farligt at lade sit barn cykle til skole. Det betyder måske bedre offentlig trafikplanlægning, forbud mod biler i en to kilometers zone rundt om skolerne om morgenen eller andre kreative ting. Vi skal stille krav til bygninger om, at de skal være indrettet til fysisk akti-vitet og passe på ikke at havne i blindgyder som i USA, hvor man mange steder slet ikke kan færdes ud over i bil. Og så ville jeg ønske, at fagfor-eningerne ville begynde at stille krav om, at deres medlemmer skal kunne være fysisk aktive også i alle de timer, hvor de befinder sig på arbejdspladsen. Det kunne være rigtig spæn-dende, siger Bente Klarlund Pedersen.

Motion bedre end medicinProfessoren vil meget gerne motivere mennesker med type 2 diabetes til at være endnu mere fysisk aktive, end de måske er i dag. For der er ingen tvivl om, at motion virker. Nye store under-søgelser har vist, at mennesker med insulinresistens (personer med stor risiko for at udvikle type 2 diabetes) kan opnå en meget positiv effekt ved en halv times

daglig motion plus diæt. Faktisk er beskyttelsen mod at udvikle type 2 diabetes dobbelt så stor ved motion som ved indtagelse af en af de mest almin-delige mediciner, metformin. Og på samme måde virker motionen helbredende, når man har fået type 2 diabetes.- En halv times moderat motion om dagen er godt, men skal det virkelig batte, skal man op på en hel time. Det kan klares ved at cykle til og fra arbejde eller ved en god travetur dagligt – eller andre "aktive" fritidsinteresser. En del daglige ture op og ned ad trapper og en ekstra tur i super-markedet. Og efterhånden nyder de allerfleste jo faktisk at motio-nere, mens man gør det. Det skal jo helst ikke være en sur pligt, siger Bente Klarlund Pedersen.Vi ved det altså alle sammen, men måske kan det alligevel hjælpe på motiovationen at vide, hvorfor det forholder sig sådan. For tænk, hvis det nu alligevel viste sig, at motion var noget oprekla-meret bras. Noget bedrevidende, småsadistiske lærerinder med knold i nakken havde fundet på! De fandt "motionsfaktoren"Ny viden er ved at tage form, og Danmark er med langt fremme. Faktisk var det forskergruppen omkring professor Bente Klarlund Pedersen på Rigshospitalet, der for få år siden identificerede det gen den såkaldte "motionsfaktor", som man i lægeverdenen i over

fysisk aktivitet


100 år har vidst måtte eksistere, men ikke har kunnet fi nde.

- Videnskaben har længe vidst, at man kan stimulere musklerne på en lam person til at trække sig sammen, og at denne aktivitet påvirker fx hjertet positivt, selv om forbindelsesledet, altså nerveba-nerne, ikke fungerer. Men det har været et mysterium, hvordan det kunne lade sig gøre.Det betød, at der måtte føres noget fra musklen ud i blodet. Noget som via blodet kunne påvirke fx hjertet. Det var dette "noget", som man gav navnet "motionsfaktoren".

I år 2000 lykkedes det endelig det danske forskerhold at identifi cere denne motionsfaktor. Den hed IL-6, og for få måneder siden lykkedes det så at fi nde frem til − og få offentliggjort – endnu en motions-faktor ved navn IL-8.- Om et år vil vi muligvis være i stand til at sige, hvor mange af disse motionsfaktorer, der fi ndes. Og senere identifi cerer fl ere. Det kan være af stor betydning for udvikling af bedre medicin og for mere præcis "dosering" af motion. Og samtidig får vi mulighed for bedre at forstå, hvorfor fysisk aktivitet har så gavnlig virkning på mange livsstilssygdomme, forklarer Bente Klarlund Pedersen.

Tyggegummi som motionBente Klarlund Pedersen har talt sig varm og vil lige fortælle om et fænomen, man i USA benævner NEAT. Det er en idé om, at nogle mennesker sidder fuldstændig stille, mens andre bevæger sig en lille smule næsten konstant. Og at de helt små fysiske aktiviteter,

som at rejse sig efter en kop vand, klø sig i nakken eller bare tygge tyggegummi, grundlægges alle-rede i barndommen. Med NEAT mener man så, at disse mange små bevægelser – eller mangel på samme − har stor betydning for ens vægt senere i livet.

- Så problemet er langt hen ad vejen ikke, at vi ikke dyrker sport nok, men at vi generelt er for inak-tive. Hvor mange af os sidder ikke klinet til en skærm syv timer om dagen? Bare det at hente kaffe, gå en tur over til kollegaen ved siden af, strække armene op i luften eller ændre benstilling hjælper. Det er fysisk aktivitet og betyder, at musklerne udskiller fl ere "moti-onsfaktorer", som via blodet

kommer rundt til kroppens vitale muskler og er med til både at forebygge og behandle. Det er da rart at tænke på, når man tilbyder at hente kaffe en ekstra gang til kollegerne på kontoret eller fami-lien, smiler professoren

Mere informationBente Klarlund Pedersen har publiceret en lang række viden-skabelige artikler om fysisk aktivitet. Blandt de mere populær-videnskabelige titler kan nævnes bøgerne "Recept på motion – motion som forebyggelse" og "Motion på recept − motion som behandling", der lige er kommet på hylderne hos boghandlerne.

fysisk aktivitet>> fortsat fra side 17

I sin nye bog "Motion på recept – motion som behandling" kommer professor Bente Klarlund Pedersen med en række motionstips – også til dem, der ikke har lyst til at gå i motionscenter.


Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister

Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

Lækker mad med kartofler

Kartoflen er en grønsag, men den indeholder en del kulhydrat i form af stivelse. I diabetesmaden betragter vi derfor kartoflen på linie med pasta, ris og brød – råvarer der alle kan anbefales i den daglige kost. Kartofler indeholder en del C-vitamin og er på det punkt sundere end fx ris og pasta. Tidligere indgik kartofler i de fleste danskeres daglige kost. Dette er ikke længere tilfældet, hvilket kan ses i opgørelser over danskernes kostvaner.

Den seneste undersøgelse fra 2001 viser, at en voksen dansker gennemsnitligt spiser 110 g kartofler om dagen. I 1995 var tallet 121 g. Der foreligger ingen tal for, hvor mange kartofler personer med diabetes spiser.

I Mad & tips har vi valgt at sætte fokus på kartoflen og bringer opskrifter med kartofler som hoved-retter, tilbehør og i kage.

Velbekomme

Lammegryde m. kartofler(4-5 pers.)

Ingredienser:400 g afpudset lammekød i tern fx bov1 løg (ca. 100 g)2 tsk. salt½ l vand6 kartofler (ca. 450 g)½ hvidkål (ca. 800 g)1 ds. kidneybønner i chilisauce (ca. 420 g)2 fed hvidløg½ tsk. stødt sød chili½ tsk. stødt spidskommenevt. majsstivelse til jævningsalt, peber

Pynt:frisk persille

Fremgangsmåde:Evt. synligt fedt fjernes fra lammekødet.Løget pilles og skæres i tern.Vandet bringes i kog, og salt tilsættes.Lammekød og løg kommes i gryden, hvorefter

kødet koges i ca. 30 min. under låg.Kartoflerne skrælles og skæres i skiver.Hvidkålen skæres i strimler.Kartofler, hvidkål, kidneybønner og krydderier tilsættes.Retten koger i yderligere 30-40 min., til kødet er mørt.Lammegryden smages til med salt og peber og jævnes evt. med majsstivelse.Lige inden servering pyntes retten med hakket persille.

Servering:Lammegryde med kartofler serveres som hovedret evt. med et stykke brød til.

Pr. pers. v/ 5 personer:Energi 1625 kJKulhydrat 23 gheraf tilsat sukker 4 gFedt 12 g

FaktaKartoffel indeholder pr. 100 g:Energi 355 kJ1,9 g protein18,3 g kulhydrat1,5 g kostfibre0,3 g fedtca. 10-30 mg C-vitamin afhængig af årstiden

mad & tips


Karrysuppe(4 pers.)

Ingredienser:4 kartofler (ca. 300 g)2 skiver selleri (ca. 200 g)1 løg (ca. 100 g)2 porrer (ca. 250 g)1 l hønsebouillon2 tsk. karry1 tsk. stødt gurkemeje2 gulerødder (ca. 150 g)1 madæble (ca. 100 g)1 tsk. gul karrypasta½ tsk. stødt koriander2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 gsalt, peber

Pynt:porreringe

Fremgangsmåde:Kartoflerne skrælles og skæres i skiver.Sellerien skrælles og skæres i tern.Løget pilles og skæres i tern.Porrerne renses og skæres i skiver. Den grønne del af porren gemmes.Kartofler og grønsager koges møre i hønsebouillon tilsat karry og gurkemeje i ca. 30 min., hvorefter blandingen blendes.Gulerødderne skrælles og skæres i tern.Æblet skæres i både med skræl på.Karrypastaen kommes i en gryde og brændes af.Gulerødderne svitses i karrypastaen i et par min.Den blendede suppe, koriander, mælk, og æble-tern tilsættes.Suppen koges igennem i 5-10 min., til gulerød-derne er næsten møre.Suppen smages til med salt og peber.Inden servering kommes porreringene i suppen.

Servering:Karrysuppe serveres som hovedret med et stykke brød til.

Pr. pers.:Energi 825 kJKulhydrat 18 gFedt 2,5 g

Variation:1 rest kogt kyllingekød kan tilsættes.


Kartoffeltærte med porrer(4 pers.)

Ingredienser:Dej:2 kolde kogte kartofler (ca. 150 g)1 dl havregryn (ca. 30 g)1½ dl hvedemel (ca. 100 g)50 g fromage frais2 spsk. olieevt. ½ spsk. koldt vand½ tsk. salt

Fyld:4 porrer (ca. 500 g)1 rød eller orange peberfrugt (ca. 125 g)200 g kogt skinke i tern100 g fromage frais1 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g2 æg50 g reven ost med højst 13 % fedt½ tsk. tørret timian1 tsk. salthvid peber

Fremgangsmåde:Kartoflerne rives groft.Alle ingredienserne til dejen æltes godt sammen.Mængden af vand tilpasses, så dejen lige netop hænger sammen.Dejen hviler i ca. ½ time i køleskab.Porrerne renses og skæres i ca. 1 cm stykker.Porreskiverne koges i letsaltet vand i ca. 3 min., afdryppes og afkøles.

Peberfrugten renses og skæres i tynde strimler eller tern.Dejen rulles tyndt ud og lægges i et smurt tærtefad (ca. 24 cm i diameter). Bunden prikkes let med en gaffel og forbages i 10 min. ved 200° C på midterste ovnrille.Porreskiver, peberfrugt og skinketern fordeles på bunden.Fromage frais, mælk, æg, ost og krydderier piskes sammen og hældes over fyldet.Tærten bages i 35-40 min. ved 200° C på midterste ovnrille.

Servering:Tærten serveres varm med en fyldig salat til.

Variation:Broccoli i små buketter kan anvendes i stedet for porrer.

Tip:Dejen kan trykkes direkte ud i et smurt tærtefad i stedet for at rulle den ud.

Pr. pers.:Energi 1975 kJKulhydrat 38 gFedt 17 g

Kartoffeltoppe(4 pers.)

Ingredienser:750 g kartofler100 g helbladet spinat, gerne frossen½ dl kogende mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g1 æg1 spsk. oliemargarine eller plantemargarine½ tsk. reven muskatnødsalt

Fremgangsmåde:Kartoflerne skrælles, og der skæres 8 store kartof-felskiver, ca. 1 cm tykke. Skiverne kan fx skæres af det midterste af de 4 største kartofler.Kartoffelskiverne koges knap møre i letsaltet vand


i ca. 6 min. De afdryppes og lægges på en bage-plade med bagepapir.Resten af kartoflerne skæres i mindre stykker og koges meget møre i vand uden salt i 15-20 min.Spinaten koger med de sidste ca. 5 min.Vandet hældes fra.Kartoffel- og spinatblandingen piskes godt igennem med en håndmixer.Mælken tilsættes, til mosen har en passende konsistens.Æg og fedtstof piskes i mosen.Mosen smages til med reven muskatnød og salt.Kartoffelmosen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes på kartoffelskiverne. Mosen kan også lægges på med en ske.Kartoffeltoppene bages ved 225° C i 10-15 min. på midterste ovnrille.

Servering:Kartoffeltoppe serveres som tilbehør til kogt eller stegt kød, fisk eller fjerkræ.

Variation:Hakket grønkål kan erstatte spinat.

Pr. pers.:Energi 950 kJKulhydrat 32 gFedt 6 g

Kartoffelpakker(4 pers.)

Ingredienser:500 g kartofler2-3 gulerødder (200 g)1 lille pastinak (100 g)1 rødløg (ca. 100 g)1 fed hvidløg, kan udelades1 spsk. olie2 spsk. Balsamico eddike, gerne hvid1 spsk. Dijonsennep4 kviste frisk estragon1 tsk. salt4 stykker bagepapir

24 Diabetes 1 · 200524 Diabetes 1 · 2005

Fremgangsmåde:Kartoflerne skrælles og skæres i små tern.Gulerødder og pastinak skrælles og skæres i tynde stave.Rødløget pilles og skæres i tynde både.Hvidløget pilles og presses eller hakkes fint.Olie, Balsamico eddike og sennep blandes, og kartofler og grønsager vendes i. Blandingen må gerne trække i ½-1 time.Blandingen deles i 4 portioner, der hver lægges midt på et stykke bagepapir.Estragonkviste og salt fordeles på.Pakkerne lukkes godt sammen og lægges i et ovnfast fad.Pakkerne bages ved 200° C i 35-40 min. på næst-nederste ovnrille.

Servering:Kartoffelpakker serveres som tilbehør til kogt eller stegt kød, fisk eller fjerkræ.

Variation:Andre grønsager kan anvendes fx porre eller forårsløg i stedet for rødløg og persillerod, knold-selleri eller squash i stedet for pastinak.Timian eller persille kan anvendes i stedet for estragon.

Pr. pers.:Energi 800 kJKulhydrat 21 gFedt 4,5 g

Fastelavnsboller med abrikos og citroncreme(20 stk.)

Ingredienser: 2 kogte kartofler (ca. 150 g)1 pk. gær (50 g)2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g1 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g1 æg50 g fedtstof fx oliemargarine½ tsk. salt2 spsk. sukkerca. 500 g hvedemelæg til pensling

Fyld:100 g tørrede abrikoser1 dl vand

Creme:2 ægsødemiddel svarende til 20 g sukker, fx ½ tsk. flydende SØD1 spsk. majsstivelse2½ dl letmælk1 tsk. vanillesukkerreven skal af en usprøjtet citron 1 spsk. citronsaft


Pynt:20 g smeltet chokolade10 g mandelflager

Fremgangsmåde:Abrikosmos: Abrikoserne lægges i blød i et par timer, hvorefter de blendes.

Dej:Kartoflerne moses eller blendes.Mælken lunes.Gæren udrøres i mælken.De øvrige ingredienser tilsættes – hold lidt af hvedemelet tilbage – og dejen æltes godt igennem.Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 1 time – overdækket.

Creme:Alle ingredienserne undtagen citronskal og saft piskes sammen i en skål.Det hældes i en gryde og varmes op til koge-punktet under omrøring – og afkøles.Reven citronskal og saft røres i, når cremen er afkølet.

Dejen rulles ud og skæres i 20 firkanter.1 spsk. citroncreme og 1 tsk. abrikosmos lægges på hver firkant.Dejen samles let om fyldet.Fastelavnsbollerne stilles på en bageplade med bagepapir med sammenføjningerne nedad.Bollerne efterhæver i ca. 15 min.Fastelavnsbollerne pensles med sammenpisket æg, inden de bages i ca. 15 min. ved 200˚ C midt i ovnen.De afkølede fastelavnsboller pensles med choko-lade, og mandelflagerne drysses over.

Variation: Æblemos kan anvendes i stedet for abrikosmos.

Pr. stk.:Energi 750 kJKulhydrat 26 gheraf tilsat sukker 2 gFedt 5 g

Mad & tips til nordmændeneDiabetesforeningen og Norges Diabetes-forbund har indledt et samarbejde om madopskrifter. Det er Diabetesforeningens diætister, der står for samtlige opskrifter, der sammen med fotos nu også vil kunne ses og nydes i den norske forenings medlemsblad samt på deres hjemmeside www.diabetes.no.

Den norske forening fordeler selv opskrif-terne hen over året i sine 7 medlemsblade. Nordmændene står også for oversættelse, eventuel tilretning til norske forhold samt opsætning (layout). Aftalen løber foreløbig til oktober 2005, hvor aftalen evalueres.

Aftalen mellem den danske og den norske diabetesforening kan ses som første skridt mod et nyt og frugtbart samarbejde, der fremover sagtens kunne tænkes også at omfatte udveksling af fx nyheder og forsk-ningsstof i bladet og på nettet.

Nye produkterTekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist

Fresh Light er en ny læskedrik fra Beauvais. Den lanceres i smagsvarianterne: Lemon Lime, Peach Passion, Raspberry Lemon og Guava Lemongrass. Læskedrikken er sødet med sødestofferne aspartam og acesulfam kalium, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Drikken fortyndes med 9 dele vand og indeholder 0-1 g kulhydrat pr. dl drikkeklar læskedrik.Fresh Light forhandles i mange supermar-keder.

Atwel sødetabletter, der var omtalt i Nye produkter i Diabetes nr. 6, 2004 kan nu fås i Kvickly, Kvickly Xtra og SuperBrugsen. Serien af sødemidler fra Toft Care Systems består af følgende produkter: Atwel® Søde-tabletter, Atwel® Diæt-Strø, Atwel® 0-kalorier (flydende) og Atwel® Søde- og bagemiddel.

tjekpå tilværelsen 3

>> Du er ikke den eneste 2-4 >> Dækning af merudgifter efter § 84 5 >> Giv os viden – og lad os få ansvaret 6-7 >> Erfaringer fra festivaler 8-10

>> Hun har pas med til bageren 11-13 >> Når livet er en rutchebane 14-17 >> Som at vinde i lotteriet 18-19 >> Glad i låget med sport 20-21 >> Ture for unge i 2005 22-23


Det er sjovt at være på festival, og det er absolut ikke umuligt at være med, bare fordi man har diabetes. For at få mest ud af det, er der dog nogle forholdsregler, man skal tage. Denne artikel handler om vores erfaringer som diabetikere på festivaler, og gode råd vi mægtig gerne vil give videre. Det er muligt at få opbevaret sin insulin hos samaritterne, så den er sikret mod tyveri og varme. Hvis du i øvrigt har spørgsmål om noget diabetesmæssigt under festivalen, er de der for det samme. Du kan altid stille spørgs-målene til dem den første dag, så har du styr på det resten af festi-valen. Forvent ikke at almindelige festivalvagter har forstand på diabetes – det er først og frem-mest dit eget (og dine venners)

ansvar at have styr på det. Andre festivaldeltagere reagerer nok heller ikke på endnu en "fulderik", der faktisk er en diabetiker med lavt blodsukker. Derfor er det meget vigtigt, at de, du tager af sted med, ved, at du har diabetes og ved, hvad de skal gøre, hvis der sker noget! På grund af risikoen for tyveri er det en god idé at have et ekstra sæt diabetesting med: Insulin, kanyler, blodsukkermåler... Læg det enten i en overvåget garde-robe eller i et andet telt. Det er før sket, at folk tager et blodsuk-kerapparat op af en taske, fordi de tror, det er en pung. Og det er næsten umuligt at mærke, når man står tæt til en koncert. På Midtfynsfestivalen havde samaritterne nogle ekstra stan-dard-insulinpenne liggende i tilfælde af, at nogen fi k deres

stjålet, men tag for en sikkerheds skyld dine egne ekstrapenne med. Det er jo heller ikke sikkert, at samaritterne har nogle til overs eller nogle af samme slags, som du selv bruger. Vær forberedt på at spise uregel-mæssigt og anderledes mad end til daglig. Eller til at få vennerne, som er på indkøb i det lokale super-marked, til at tage en liter juice med tilbage.Husk, at blodsukkeret umuligt kan være let at styre på en festival, men sørg i det mindste for ikke at få for lavt blodsukker! Vi har overlevet en del festivaler efterhånden, men vi har også gjort os nogle erfaringer. Hvis I tager rådene til jer, undgår I højst sandsynligt at ende midt i en af de mere vanskelige situationer. Men det allervigtigste er bare, at I husker, at diabetes ikke er en

Tekst / Anja Østergren Nielsen og Sophie Lund Rasmussen

Alle unge mellem 14 og 25 år, der medlem af Diabetesforeningen, har netop fået tilsendt foreningens ungdomsblad, Tjek på tilværelsen. Bladet, der også kan downloades på diabetes.dk, tager udgangspunkt i unges egne oplevelser og udfordringer. Du kan bl.a. læse om at være "glad i låget" med sport, om psykens rutscheture og om ture for unge i 2005. Her følger et eksempel på en af artiklerne.

mest for unge


Erfaringer fra musikfestivaler

hindring, bare man bruger sin sunde fornuft!Rigtig god fornøjelse på den kommende festival.

10 gode råd• De gode koncerter kan have

ten dens til at ligge lige i træk omkring spisetid. Rugbrød og gulerødder ved teltet kan ofte gøre underværker ved et usta-bilt blodsukker. Ligeledes kan en pakke druesukker forhindre den katastrofe, at man bliver nødt til at forlade forreste række ved Orange Scene for at repa-rere et lavt blodsukker.

• Tag eventuelt noget dåsemad med, som kan gøre brødet mere spændende, og hav et stort lager af juice liggende i teltet, så det er til at fi nde.

• Husk, at køerne til boderne kan være lange, så en "i nødstilfælde

cola" kommer måske ikke så hurtigt.

• Det er ofte lækkert at kunne slippe for at have tasker med til koncerter. Lommerne i et par jeans kan som regel sagtens indeholde både penge, drue-sukker og evt. en af de små blodsukkermålere taget ud af etuiet.

• En anden ting, der er vigtig altid at bære rundt på sig, er et diabetes id-kort. Man kan risikere at blive nægtet adgang til koncertområderne, fordi de grundige sikkerhedsvagter ser nåle eller sprøjter i tasken og tror, det er narko. Hav derfor altid id-kortet klar, så de kan se, at man ikke forsøger at smugle stoffer med ind.

• De "almindelige alkoholregler" gælder også for festivaler: Spis en god portion morgenmad (især

når dagen derpå starter med en morgenbajer, og fortsætter derefter), og sørg for at spise dagen igennem.

• Mål blodsukker – specielt før sengetid. Du har jo faret rundt hele dagen.

• Festivaler er generelt ikke et ideelt sted at afprøve grænser, når det gælder alkohol og eufo-riserende stoffer. Ens lige så påvirkede venner kan forsvinde mange steder hen, og så kan hjælpen synes langt væk...

• Husk, at GlucaGen-sprøjten virker dårligt efter alkohol -ind tagelse!

• De fl este har en mobil med – denne kan snildt bruges til at berolige den nervøse mor ved middagstid, når man er kommet ud af soveposen, så man undgår den katastrofe, at man bliver nødt til at forlade teltpladsen

Diabetes_diabetesannonce_indrykning 02.02.2005.indd 22-12-2004, 17:401


Prøv at tænke tilbage på den dag, hvor du fi k konstateret sukker-syge. Hvad husker du bedst?Selv havde jeg sommerferie og var 12 år gammel. Det meste af sommerferien havde jeg sovet væk – til stor irritation for mine forældre, der mistænkte mig for at lide af begyndende ungdomssløv-sind. For hvordan kunne jeg sove dagen væk i en lummer camping-vogn, når der var så meget at give sig til? At jeg var uhyre tørstig, tillagde vi den bagende sommer-varme, og når man drikker mere, skal man jo også tisse mere. Vi kendte ingen med sukkersyge og fattede derfor ikke mistanke. Det var først, da jeg klagede over svimmelhed, at mine forældre rynkede brynene, og da jeg kort efter på dramatisk vis besvimede på vej ned ad en rulletrappe i Hennes & Mauritz (!) kom jeg til lægen. Ikke nogen sjov tur. Hverken på rulletrappen eller hos lægen.

Jeg vidste ikke, hvad et blod-sukker var. Men lægen sagde, at mit var alt, alt for højt, og at jeg skulle direkte på hospitalet. Og

Os diabetikere imellem...nu kommer jeg til det, jeg husker bedst fra den dag, hvor jeg fi k konstateret sukkersyge. Jeg har nemlig altid været lidt af en Spør-gejørgen, og samtalen i bilen på vej til hospitalet lød: Den nye diabetiker: "Kan man dø af sukkersyge"? Mor: "Ja, det kan man". "Kan man blive kureret fra at have sukkersyge"? Mor: "Nej". "Skal jeg stikkes hver dag resten af livet".Mor: "Ja". "Må jeg så aldrig mere spise slik"?Mor: "Det tror jeg ikke".

På hospitalets børneafdeling blev jeg placeret ved et langt bord, hvor der sad en sygeplejerske, en diætist og en læge. Det, jeg bed mest mærke i, var, da en af sygeplejerskerne satte sig hen til mig og på bedste vis forsøgte at forklare lidt om min nye "livsled-sager". Hun fortalte blandt andet, at jeg muligvis ville få meget store børn, men det forstod jeg ikke, for Janni fra min klasse var helt normal størrelse, og hendes mor havde

da sukkersyge? Så tog sygeple-jersken mig i hånden og sagde: "Bare græd". Det gjorde jeg nu ikke. Jeg forstod godt, at jeg skulle stikke mig hver dag, men lægen havde sagt, at det næsten ikke gjorde ondt. Jeg vidste godt, at jeg ikke måtte spise slik, men lægen havde afsløret, at jeg af og til gerne måtte få en vanilleis eller et lille stykke chokolade. Og far sagde, at man kunne få en hel del guf og kager uden sukker!

Jeg var indlagt i 12 dage, og da jeg blev udskrevet, var min nye "livsledsager" helt under kontrol. Jeg havde det så godt, at jeg kunne komme med min klasse på lejrskole til Bornholm. Faktisk blev jeg hurtigt dus med min diabetes, og det kan varmt anbefales. For når det nu skal være, kan vi lige så godt få det bedste ud af det, ikke? At en af mine kusiner konsekvent nægtede at lege med mig siden, fordi hun var bange for, at jeg ville smitte hende med sukkersyge, er en helt anden historie…

Britt Nørbak, 31 år, har arbejdet som journalist siden 1997. Hun fi k konstateret type 1 diabetes, da hun var 12 år gammel. Hendes kæreste har også type 1 diabetes, og yderligere to familiemedlemmer har type 2 diabetes.I klummen vil Britt Nørbak fremover kommentere stort og småt fra livet som diabetiker ud fra en personlig/humoristisk vinkel.

klummen


emnekort & godt mest for unge

Tur til IslandTilbud til dig mellem 16 og 24 årDiabetesforeningen Roskilde har planlagt sin 8. tur for unge diabetikere, og den går til Island. Unge fra hele landet har mulighed for at deltage.

Tidspunkt:Tirsdag den 22. marts til søndag den 27. marts 2005.

Pris:4.000 kr. – som dækker flyrejse, afbestillingsgebyr, overnatning på vandrehjem, forplejning, "Cirkel turen", Den Blå Lagune, cykel og vandreture samt andre spændende ting, vi kan finde på.

Har dette her vakt din interesse, skal du nu straks kontakte Brian H. Jensen, tlf. 5613 1377 – e-mail: [email protected] eller Johnna Andersen, tlf. 5686 9083 – e-mail: [email protected].


emne


?Stoffet sulfatid dannes i kroppen af fedtsyrer, sukker og sulfat. Danske forskere er pionerer i arbejdet med at forstå stoffets betydning for type 1 diabetes.

Kan sukkerfedtstof forebygge diabetes

Tekst / Tomas Kruse, journalist

og hans forskerhold på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet i Køben-havn. Det vanskelige er at forklare deres betydning for forskningsprojektet på hverdagssprog, men Karsten Buschard gør sit bedste for at hjælpe medlemsbladets udsendte medarbejder.

- Sulfatid er et stof, vi har fundet i de Langerhanske Øer, hvor det produceres sammen med insulin. Vi har selv gravet historien frem hele vejen, og nu står det måske over for sit store gennembrud, siger Karsten Buschard.

Han har forsket i stoffets betyd-ning for type 1 diabetes siden starten af 90’erne. I løbet af årene har det danske forskerhold gjort mange interessante opdagelser, og alt peger på, at sulfatid spiller en vigtig rolle i at forhindre, at betacellerne bukker under for immunsystemets angreb. - Vi har bevist, at stoffet hæmmer type 1 diabetes i forsøg med mus, og vi har eksperimentelle beviser for, at sulfatid fremmer omdannelsen af insulinkrystaller i betacellerne til brugbart insulin i kroppen, fortæller Karsten Buschard.

Sulfatid, Alfa-GalCer, CD1d-tetrametre, transgene NOD mus, glycosphingolipid, TNF-alpha…

De svære sammensatte ord og biokemiske betegnelser er dagligdag for professor, over-læge, dr.med. Karsten Buschard


?

forskning

Betacellerne hvilerForskerne har også opdaget, at sulfatid åbner såkaldte kaliumka-naler i betacellerne. Når det sker, giver det betacellerne hvile, tid til at opbygge nye lagre af insulin og tid til at modne den insulin, de allerede indeholder. Processen kan således sammenlignes med det, der sker for mennesker, når de sover. - Det tror vi er meget vigtigt. Vore forsøg har vist, at man ved at tilføre sulfatid til type 2 diabetiske dyr over nogle uger – og dermed giver betacellerne hvile – så forbedres disse dyrs insulinpro-duktion, fortæller forskeren. Desuden fremmer stoffet dannelse af en type regulatorceller, som hæmmer udviklingen af betæn-delsestilstande i kroppen, der mistænkes for at medvirke til at fremprovokere diabetes. Sulfatid fi ndes også i hjernevæv, i blodet og i andre organer, og gennem årene har de danske forskere haft stor glæde af at samarbejde med bl.a. svenske hjerneforskere.

- Det har været en positiv over-raskelse for os, at stoffet har alle disse virkninger, for det var faktisk lidt tilfældigt, vi kom på sporet af stoffet, konstaterer Karsten Buschard.

- Vi kontaktede et forskerhold i Sverige, der arbejdede med hjer-nestof, og kiggede så efter sulfatid i de Langerhanske Øer. Vi behø-vede nærmest ikke mikroskop for at se det, smiler han.

Siden er forskerne kommet meget længere i forståelsen af, hvad stoffet er og kan, men der mangler stadig dokumentation for, hvor vigtigt det er hos mennesker. - Sulfatid har vist sin store betyd-ning i dyremodeller, og vi har stor tro på, at det også gælder for mennesker. Det er alle-rede konstateret, at mennesker med lavt sulfatid har 2-3 gange større risiko for at udvikle type 2 diabetes, siger Karsten Buschard og tilføjer, at man endnu mangler at fi nde ud af hvorfor. Lovende grundforskningDe fremtidige projekter for forskerne ved Bartholin Instituttet omfatter bl.a. en undersøgelse af, om dette også gælder for type 1 diabetikere, og hvorfor nogle mennesker ikke producerer nær så meget sulfatid som andre. - Vi er langt fra færdige med at undersøge og dokumentere sulfa-tids betydning for diabetes, og jeg er sikker på, at det sidste ord ikke er sagt i denne sag, konsta-

terer Karsten Buschard, der vil fortsætte arbejdet med sulfatid, så længe der er uopklarede spørgsmål. Forskerholdet har endnu ikke fundet noget negativt ved stoffet i forhold til diabetes. Alligevel er Karsten Buschard forsigtig med at udpege sulfatid som det stof, der løser gåden om diabetes. - Målet er naturligvis at fi nde diabetes årsagssammenhæng, og vi vil også meget gerne kunne pege på en behandling. Men det, vi laver, er grundforskning, og vi kan endnu ikke vide, hvordan det ender. På den anden side har vi indtil nu haft usædvanlig mange positive overraskelser med projektet, slutter Karsten Buschard

Diabetesforeningen har kunnet støtte Karsten Buschards forskning, fordi mange af foreningens medlemmer støtter forsk-ningen i diabetes med et årligt beløb. Har du spørgsmål til, hvordan du støtter forskning i forebyg-gelse og bedre behandling, kan du ringe til René Bøgh-Larsen, tlf. 6312 9036.


Daginstitutionsområdet er det første af en række områder, der får sit eget Sundhedstegn – eller "Smiley", som Sundhedstegnet også er blevet kaldt i pressen. Alle vuggestuer, børnehaver og fritidshjem og et antal skoler får sendt et inspirationskatalog, hvor man dels kan se, hvilke aktiviteter der udløser et Sundhedstegn, dels får inspiration til, hvordan man fx laver en kostpolitik, forbedrer legepladsen, så den lægger op til leg og bevægelse eller sørger for en god hygiejne, der begrænser bakterier og smitte.

Diabetesforeningen har bidraget til tilblivelsen af Sundhedstegnet med viden om forebyggelse i almindelighed og forebyggelse af type 2 diabetes i særdeleshed. Dette skal ses som led i det sund-hedsfremmende arbejde, der er en del af foreningens formål. Den stigende inaktivitet og overvægt

blandt børn og unge øger vigtig-heden af relevante indsatser, og i forbindelse med Sundhedstegnet har foreningen desuden fået muligheden for at nå mere bredt ud.

Udover Diabetesforeningen har Gigtforeningen, Kræftens Bekæm-

pelse, Astma-Allergi Forbundet, Hjerteforeningen, Sundheds-styrelsen, Familie- og Forbruger-ministeriet samt Undervisnings-ministeriet medvirket i udviklingen af Sundhedstegnet

Mere information www.sundhedstegnet.dk.

Den 12. januar søsatte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Sundhedstegnet, der er tænkt som et redskab til en sundere hverdag for børn og unge.

Tekst / Niels Grinderslev, motionsfaglig konsulent

Sundhedstegnet – tjek på forebyggelsen

forebyggelse


Tekst / Jørgen Pedersen, næstformand i Diabetesforeningen

Diabetesforeningens primære opgave er at hjælpe diabetikere i Danmark. Men der skal også være plads til at gøre opmærksom på diabetikere, som ikke er så heldige at bo i Danmark. For 7 år siden sluttede forenin-gens hjælpeprogram til Litauen – et program, der har betydet en stor positiv ændring for diabeti-kerne der, og som har bidraget til stor respekt omkring danske diabetikere både blandt politikere herhjemme og i udlandet.

16 år og i koma På børnehospitalet i Hanoi mødte vi engagerede læger, som mang-lede undervisningsprogrammer og hjælpemidler for at hjælpe deres patienter på ordentlig måde. En 16-årig pige blev fx som 8-årig taget ud af skolen, da hun fik type 1 diabetes. Forældrene – en landarbejderfamilie – overså, at

hun så ikke længere var dækket af sygesikring. Nu lå hun på hospi-talet for sjette gang – i koma og med begyndende blindhed og nyresvigt. Pigens udsigt til en god fremtid er ikke stor. Et ægtepar fra landet kæmpede for deres datter på 11 år. Faderen tog til Hanoi om aftenen for at finde job, så familien kunne betale for insulinet. Insulin og nåle koster ca. 20 US Dollars om måneden, og gennemsnitsindkomsten i Vietnam ligger på knap 35 US Dollars om måneden – med store forskelle mellem nord og syd og mellem land og storby.En ung mor havde et spædbarn med diabetes. Hun spurgte, hvorfor barnet skreg så meget. Hun skiftede nål en gang om ugen. Heldigvis mødte vi også enkelte stærke forældre, som vil kunne være med til at opbygge en

patientorganisation, og det vil der blive arbejdet på.

Manglende behandling og efteruddannelseTo børnehospitaler i Ho Chi Minh City dækker 7 mio. mennesker. Kun 50 børn med diabetes er i behandling. Børnene kommer hver 14. dag og henter deres insulin. Det lave antal børn dækker over det sørgelige faktum, at vietnamesiske børn med diabetes dør og kun meget få når at blive voksne. Vi mødte en 5-årig dreng, der havde det meget dårligt. Han var endda så heldig, at han havde sengen for sig selv. De fleste senge blev brugt af 2 eller 3 patienter. Hans far og mor var skilt. Han boede hos sin bedstemor. I sin hullede trøje lå han med et tårnhøjt blodsukker i 35 graders varme. Han var for lille til at gå i skole,

Med støtte fra DANIDAs miniprogram besøgte repræsentanter for Diabetesforeningen i november 2004 Vietnam. Formålet var bl.a. at undersøge mulighederne for at formidle hjælp til børn og unge med diabetes.

diabetes i Vietnam

Hver dager en kamp for at overleve


og derfor for lille til at modtage medicinhjælp. De unge læger på børnehospital nr. 2 var meget ivrige efter at få efteruddannelse bredt ud til en større kreds af læger. Det samme gjaldt ledelsen og staben på det store mødrehospital i Ho Chi Minh City. Svangerskabsdiabetes er ligeså kendt i Vietnam som i Danmark. Ca. 3 % af de gravide får diabetes under svanger-skabet.

En begyndelse til forandringVi drøftede muligheden for to seminarer for at styrke en bredere kreds af vietnamesiske lægers viden om type 1 diabetes og svangerskabsdiabetes. Vi talte også om behovet for pilotprojekter for børn og om rammerne for et projekt om svangerskabsdiabetes. Der er ikke brug for et program for gravide diabetikere, for der

er ingen i Vietnam. Svangerskab afbrydes i dag af frygt for kompli-kationer.

Mulighederne for at yde hjælpDet helt store problem for de fattigste familier er, at der ikke er råd til hjælpemidler eller den mængde insulin, der skal til for at undgå organskader. Vi hørte ligefrem, at nogle læger betaler af egen lomme for insulin til børnene.

I Litauen klarede foreningen dette problem ved at tilbyde medicin-adoptioner. De indebar, at man fik fornavn, data og et foto af det barn, man støttede med 100 kr. om måneden. I løbet af de 5 år steg antallet af børn, der overle-vede, til mere end det dobbelte. Der vil kunne forventes endnu bedre resultater i Vietnam.

Det er vores skøn, at situationen i Vietnam vil være så forandret om 5-10 år, at diabetikerne kan klare sig uden vores hjælp. Men i mellemtiden kan vi måske være med til at redde liv og førlighed.I øjeblikket undersøger vi mulig-hederne for at formidle en sådan hjælp, da den kræver en stærk lokal organisering og tilpasning til et anderledes sundhedssystem.World Diabetes Foundation, som er oprettet for midler skænket af Novo Nordisk, har i øvrigt startet et projekt om en national handlingsplan og visse andre aktiviteter i Hanoi. Behovet er derfor størst for at iværksætte et program i Ho Chi Minh City (Saigon).Den kommende tid vil vise, om det er muligt – teknisk og økono-misk – at yde den hjælp, der er behov for

OneTouch™

Diabetes ManagementSoftware v2.1Få et tydeligere billede af din diabetes

>> Overfør data med et enkelt klik

>> Din foretrukne rapport åbnes automatisk

>> Let og brugervenlig navigation

>> Udskriv flere rapporter på én gang

>> Kompatibel med alle LifeScan blodsukkerapparater med dataport

>> Du kan dele dine data med din diabetesbehandler via e-mail eller fax

OneTouch® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc.©LifeScan Danmark 2003

Nyhed!LifeScan lancerer nyt software.

Introduktionspris kr. 99,-*

500

400

300

200

100

0

Glu

cose

Date11/18 11/19 11/20 11/21 11/22 11/23 11/24 11/25 11/26 11/27 11/28 11/29

Overall Target View Statistics & Targets

Glucose TrendPatient Smith, John M.

Report mg/dL (Plasma)Glucose Trend

From 11/18/2002 To 12/08/2002Date Range Since last transfer Apply

11/30 12/01 12/02 12/03 12/04 12/05 12/06 12/07 12/08 12/09

Viser, hvad der sker med din diabetes. Se udviklingen med det samme.

Giver bedre og hurtigere kommunikation mellem digog din diabetesbehandler.

Pie ChartPatient Smith, John M.

Report mg/dL (Plasma)Pie Chart


Above Target 25

Below Target 4

Within Target 34

Hypoglycemic 2

3%

52%

6%

39%

40% 40%

20%

37% 44%

19%

Before-breakfast

Before-lunch

Overall Totals

Above Target 6

Below Target 3

Within Target 6

Hypoglycemic 0

Above Target 7

Below Target 3

Within Target 6

Hypoglycemic 0

Above Target 1

Below Target 0

Within Target 6

Hypoglycemic 0

Above Target 1

Below Target 0

Within Target 7

Hypoglycemic 0

14%

86%

13%

88%

After-breakfast

After-lunch

# of Results

# of Results

# of Results

# of Results

# of Results

Giver et godt overblik over dine testresultater i dag-bogsformat med mulighed for at tilføje bemærkninger.

Data

Click on a date, value, or icon to view/edit information.

CmntBreakfast Lunch Dinner Night

Above Target Below Target

Bef

08/12/03

09/12/03

10/12/03

11/12/03

12/12/03

13/12/03

14/12/03

Average

In Target

# Results

3.8

9.6

6.3

14.7

3.0

7.6

40%

15

7.3

9.2

8.6

86%

7

7.8

4.9

11.1

9.1

43%

14

7.9

9.1

88%

8

8.4

7.2

9.9

8.0

17.2

12.4

11.2

27%

11

12.9

33%

3

9.2

7.4

71%

7

Aft Meds Carb Other Bef Aft Meds Carb Other Bef Aft Meds Carb Other Gluc Meds Carb

Hypoglycemic

Log BookPatient Smith, John M.

View Statistics & Targets

Report mg/dL (Plasma)Logbook


500

400

300

200

100

0

Glu

cose

Time of Day05:00 AM 07:00 AM 09:00 AM 11:00 AM 01:00 PM 03:00 PM 05:00 PM 07:00 PM 09:00 PM 11:00 PM 01:00 AM 03:00 AM


Standard DayPatient Smith, John M.

Report mg/dL (Plasma)Standard Day


Giver en hurtig og let fortolkning af blodsukkertendensen.

Klip langs den stiplede linie!

�

TM

C t d f h l f t ti

TM

Vær opmærksom på, at du skal bruge et kabel til at overføre data fra apparatet tilen PC. Du kan bestille kablet via svarkortet eller hos din sædvanlige forhandler.

Johnson & JohnsonBlokken 39+++ 6127 +++DK-3460 Birkerød

Bestillingskort:

De 287 første, der indsender bestillingskortet (inden d. 1/3-2005), modtager en lille gave.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf. i dagtimerne:

Ja tak, jeg vil gerne bestille:� 1 stk. USB Interface kabel eller � 1 stk. 9-pins kabel (RS-232)

� 1 stk. CD med OneTouch Software

� 1 stk. OneTouch®Ultra™ startsæt

Samlet introduktionspris kr. 99,- incl. porto og forsendelse. * Prisen gælder de 287 først modtagne bestillinger. (Normal pris for kabel og software kr. 199,-)

Underskrift Dato(Du skal være fyldt 18 år for at kunne udfylde og indsendte bestillingskortet)

Download OneTouch™ Diabetes Management Software gratis fra voreshjemmeside, eller ring til LifeScan kundeservice og hør mere.Tlf.: 7022 6071 • E-post: [email protected] • www.lifescan.dk

OneTouch™ Diabetes Management Software v2.1 er kompatibel med: OneTouch® Ultra®, OneTouch® UltraSmart™ (lanceres april 2005), EuroFlash®,InDuo®, OneTouch® II, OneTouch® Profile™, OneTouch® GlucoTouch®

Få et effektivt overblik over testresultater og analysér data

2416_OTU_DMS_ann_A3_4f_DK 10/01/05 10:14 Side 1

OneTouch™

Diabetes ManagementSoftware v2.1Få et tydeligere billede af din diabetes

>> Overfør data med et enkelt klik

>> Din foretrukne rapport åbnes automatisk

>> Let og brugervenlig navigation

>> Udskriv flere rapporter på én gang

>> Kompatibel med alle LifeScan blodsukkerapparater med dataport

>> Du kan dele dine data med din diabetesbehandler via e-mail eller fax

OneTouch® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc.©LifeScan Danmark 2003

Nyhed!LifeScan lancerer nyt software.

Introduktionspris kr. 99,-*

500

400

300

200

100

0

Glu

cose

Date11/18 11/19 11/20 11/21 11/22 11/23 11/24 11/25 11/26 11/27 11/28 11/29


Glucose TrendPatient Smith, John M.

Report mg/dL (Plasma)Glucose Trend


11/30 12/01 12/02 12/03 12/04 12/05 12/06 12/07 12/08 12/09

Viser, hvad der sker med din diabetes. Se udviklingen med det samme.

Giver bedre og hurtigere kommunikation mellem digog din diabetesbehandler.

Pie ChartPatient Smith, John M.

Report mg/dL (Plasma)Pie Chart


Above Target 25

Below Target 4

Within Target 34

Hypoglycemic 2

3%

52%

6%

39%

40% 40%

20%

37% 44%

19%

Before-breakfast

Before-lunch

Overall Totals

Above Target 6

Below Target 3

Within Target 6

Hypoglycemic 0

Above Target 7

Below Target 3

Within Target 6

Hypoglycemic 0

Above Target 1

Below Target 0

Within Target 6

Hypoglycemic 0

Above Target 1

Below Target 0

Within Target 7

Hypoglycemic 0

14%

86%

13%

88%

After-breakfast

After-lunch

# of Results

# of Results

# of Results

# of Results

# of Results

Giver et godt overblik over dine testresultater i dag-bogsformat med mulighed for at tilføje bemærkninger.

Data

Click on a date, value, or icon to view/edit information.

CmntBreakfast Lunch Dinner Night

Above Target Below Target

Bef

08/12/03

09/12/03

10/12/03

11/12/03

12/12/03

13/12/03

14/12/03

Average

In Target

# Results

3.8

9.6

6.3

14.7

3.0

7.6

40%

15

7.3

9.2

8.6

86%

7

7.8

4.9

11.1

9.1

43%

14

7.9

9.1

88%

8

8.4

7.2

9.9

8.0

17.2

12.4

11.2

27%

11

12.9

33%

3

9.2

7.4

71%

7

Aft Meds Carb Other Bef Aft Meds Carb Other Bef Aft Meds Carb Other Gluc Meds Carb

Hypoglycemic

Log BookPatient Smith, John M.

View Statistics & Targets

Report mg/dL (Plasma)Logbook


500

400

300

200

100

0

Glu

cose

Time of Day05:00 AM 07:00 AM 09:00 AM 11:00 AM 01:00 PM 03:00 PM 05:00 PM 07:00 PM 09:00 PM 11:00 PM 01:00 AM 03:00 AM


Standard DayPatient Smith, John M.

Report mg/dL (Plasma)Standard Day


Giver en hurtig og let fortolkning af blodsukkertendensen.

Klip langs den stiplede linie!

�

TM

C t d f h l f t ti

TM

Vær opmærksom på, at du skal bruge et kabel til at overføre data fra apparatet tilen PC. Du kan bestille kablet via svarkortet eller hos din sædvanlige forhandler.

Johnson & JohnsonBlokken 39+++ 6127 +++DK-3460 Birkerød

Bestillingskort:

De 287 første, der indsender bestillingskortet (inden d. 1/3-2005), modtager en lille gave.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf. i dagtimerne:

Ja tak, jeg vil gerne bestille:� 1 stk. USB Interface kabel eller � 1 stk. 9-pins kabel (RS-232)

� 1 stk. CD med OneTouch Software

� 1 stk. OneTouch®Ultra™ startsæt

Samlet introduktionspris kr. 99,- incl. porto og forsendelse. * Prisen gælder de 287 først modtagne bestillinger. (Normal pris for kabel og software kr. 199,-)

Underskrift Dato(Du skal være fyldt 18 år for at kunne udfylde og indsendte bestillingskortet)

Download OneTouch™ Diabetes Management Software gratis fra voreshjemmeside, eller ring til LifeScan kundeservice og hør mere.Tlf.: 7022 6071 • E-post: [email protected] • www.lifescan.dk

OneTouch™ Diabetes Management Software v2.1 er kompatibel med: OneTouch® Ultra®, OneTouch® UltraSmart™ (lanceres april 2005), EuroFlash®,InDuo®, OneTouch® II, OneTouch® Profile™, OneTouch® GlucoTouch®

Få et effektivt overblik over testresultater og analysér data

2416_OTU_DMS_ann_A3_4f_DK 10/01/05 10:14 Side 1


God sagsbehandling− et spørgsmål om retssikkerhedTekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver

I Danmark har vi regler for god sagsbehandling, som er bestemte måder, en social sag skal behandles på. God sagsbehandling handler blandt andet om retssikkerhed − altså sikkerhed for, at din sag behandles rigtigt, og at du får den hjælp, du har krav på.

Lang sagsbehandlingstid – for lang – er et emne, der meget ofte dukker op i Diabetesforeningens telefonrådgivning. Det er desværre ikke ualmindeligt, at borgerne føler, at deres sag bliver "syltet", og at de ikke får oplysninger om, hvornår sagen bliver afgjort.

I lovgivningen er der ikke bestemte frister for, hvor lang tid en kommune må være om at behandle en ansøgning. Men kommunen skal ifølge Retssikker-hedsloven behandle spørgsmålet

om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen har pligt til at sætte sin egen frist for, hvor lang tid, der må gå, fra du har søgt om hjælp, og til din sag er behandlet. Kommunerne vil ofte sætte forskellige frister for forskellige typer sociale sager, fx er ansøg-ninger om social pension betyde-ligt mere komplekse end ansøg-ninger om stiks og strimler, og derfor tager de også længere tid at afgøre. Netop for ansøgninger om social pension er der, undta-gelsesvist, i selve loven fastsat en maksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder.

Du har altid krav på at få oplyst fristen for netop din type sag, hvis du spørger. Og du skal havde det at vide, hvis kommunen ikke kan overholde sin egen frist. Men det står ikke i loven, hvordan en kommune skal offentliggøre sine

sagsbehandlingsfrister, selvom de må betegnes som en ikke uvæsentlig del af det kommunale serviceniveau.

Hvis din kommune ikke over-holder reglerne om oplysning af sagsbehandlingstid, har du mulighed for at klage – det vender vi tilbage til.

Helhedsorienteret sagsbehandlingFor at sikre dig og dine rettig-heder skal landets kommuner altid behandle din henvendelse om hjælp. Det betyder, at det er forkert, hvis du bliver mødt med en blank afvisning, når du spørger til dine muligheder. Kommu-nens ansatte er forpligtede til at undersøge dit behov for hjælp ud fra alle muligheder i den sociale lovgivning. De er derfor nødt til at vide noget om din situation for

lov og ret


at kunne oplyse dig om alle dine muligheder − og måske henvise dig til andre afdelinger.

Skriftligt begrundet afslagHvis din kommune ikke kan hjælpe dig, kan du bede om at få afslaget på skrift. Det vil gøre det nemmere for dig at klage over afgørelsen. Både mundtlige og skriftlige afgø-relser skal begrundes. Du har krav på at få at vide, hvorfor du ikke kan få den hjælp, du har søgt om. Desuden skal du have oplysning om, hvor og hvordan du kan klage over afgørelsen.

Aktindsigt med videreNår din sag behandles i det sociale system har du ret til aktindsigt, dvs. til at se papirerne i din sag og even-tuelt få en kopi af dem mod beta-ling. Du skal også have mulighed for at komme med din mening og dine kommentarer. Endelig skal du også have mulighed for at medvirke i beskrivelsen og behandlingen af din ansøgning.

Ny sagsbehandler?Af og til mangler − eller forsvinder − tilliden mellem dig og din sags-behandler, og det er uheldigt, da

tillid er afgørende for, at du kan medvirke konstruktivt i behand-lingen af din sag. Hvis du i den situation beder kommunen om en ny sagsbehandler, bør kommunen forsøge at hjælpe dig. Men du har altså ikke en lovbestemt ret til en ny sagsbehandler.

Klager over sagsbehandlingRetssikkerhed hænger i høj grad sammen med den måde din sag behandles på, hvor lang tid det tager, om du bliver inddraget, spurgt om din mening osv.

Hvis du vil klage over "måden", skal du klage til kommunalbe-styrelsen. Det betyder, at du skal tage kontakt til borgmester og evt. også kommunaldirektør og andre ledere i kommunen.

Hvis du vil klage over dårlig opførsel hos en ansat, skal du henvende dig til personens overordnede, dvs. dem der ansætter. Men i sidste ende er det borgmester og kommu-nalbestyrelse, der har ansvaret.

Det sociale nævn kan komme ind i billedet, hvis din sag trækker urimelig langt ud. Lang sagsbe-

handlingstid kan nemlig opfattes som et afslag og dermed bringes ind for nævnet.

Folketingets ombudsmand har i tidens løb taget stilling til mange sager om lang sagsbehand-lingstid, manglende partshøring − og god forvaltningsskik i det hele taget. Enhver borger har mulighed for at bringe sin sag for Ombudsmanden, men du skal være opmærksom på, at Ombudsmandsinstitutionen først kan behandle din sag, når du har været gennem det almindelige klagesystem

God forvaltningsskikGod forvaltningsskik kaldes reglerne for, hvordan en myndighed, fx din kommune, skal forholde sig og opføre sig over for dig. God forvaltningsskik er både de konkrete lovbestemmelser i Forvaltningsloven og Rets-sikkerhedsloven og også de uskrevne regler for, hvordan offentlige myndigheder bør opføre sig.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskom-munen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

§ 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.


Nye satser pr. 1. januar 2005

Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver

Indtægt udover pensionen har betydning for, hvor meget du får udbetalt i pension. Det gælder både din egen indtægt og eventuel ægtefælle/samlevers indtægt. Men de forskellige elementer i pensionen

nedsættes på forskellig måde. Kommunens pensi-onskontor kan oplyse dig om, hvordan netop din pension er udregnet. Beløbene er bruttobeløb, altså angivet før skat.

Førtidspension søgt før 01.01.03 og folkepension Kr. pr. måned, brutto

Reelt enlige Gifte

Højeste førtidspension § 14 stk. 1

Grundbeløb 4.741 4.741

Pensionstillæg 4.773 2.228

Invaliditetsbeløb (skattefri) 2.306 2.306

Invaliditetsbeløb, hvis gift med førtidspensionist 1.965

Erhvervsudygtighedsbeløb 3.183 3.183

Erhvervsudygtighedsbeløb, hvis ægtefællen får højeste pension 2.303

Mellemste førtidspension § 14 stk. 2



Invaliditetsbeløb (skattefri) 2.306 2.306

Invaliditetsbeløb, hvis gift med førtidspensionist 1.965

Forhøjet almindelig førtidspension § 14 stk. 3



Førtidsbeløb (skattefri) 1.206 1.206

Folkepension § 12 og almindelig førtidspension § 14 stk. 3



Tillæg efter § 16

Bistandstillæg 2.409

Plejetillæg 4.808


lov & ret

Udgiftsgrænse 1. januar 2004

Tilskud fra denoffentlige sygesikring

Voksne

0-520 kr.521-1.260 kr.

1.261-2.950 kr.over 2.951 kr.

intet50 %75 %85 %

Børn under 18 år0-1.260 kr.

1.261-2.950 kr.over 2.951 kr.

50 %75 %85 %

Andre satser Kr. pr. måned, brutto

Invaliditetsydelse

Gifte, hvis ægtefælle får invaliditetsbeløb eller -ydelse 1.885

Alle andre 2.321

Helbredstillæg

Formuegrænse 55.700

Førtidspension søgt efter 01.01.03 Kr. pr. måned, brutto

Enlige Andre

Bruttobeløb pr. måned 14.173 12.046

Merudgiftsydelsen til børn og unge efter lov om social service § 28

Merudgiftsydelsens minimumbeløb 303 kr. pr. måned

Medicintilskud

NB! Grænsebeløbene er i 2005 de samme som i 2004.

Kronikertilskud

Du skal søge tilskuddet gennem egen læge. Med kronikertilskuddet bliver din medicin gratis, når du selv har betalt 3.805 kr. på et år; det svarer til en CTR-saldo på 19.567 kr. CTR-saldoen er udtryk for, hvor meget medicin koster før tilskud fra sygesikringen.


AC

CU

-CH

EK a

nd A

CC

U-C

HEK

AVI

VA a

re tr

adem

arks

of a

Mem

ber

of th

e Ro

che

Gro

up. ©

200

5 Ro

che

Dia

gnos

tics

• Apparatet tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- og andre skader påteststrimlen, så du får en korrekt måling – første gang

• Den store teststrimmel er nem at tilføre blod, og den må berøres overalt

• Anbefales til dig som vægter nøjagtighed og pålidelighed højt

Spørg efter Accu-Chek Aviva på apoteket eller hos diabetesgrossisten

www.accu-chek.com

NYHED

Tænk på noget andetnår blodsukkerapparatet tænker selv

Apparatet, der er designet til at måle rigtigt – første gang

0,6 µl5

sek.

28518 Aviva A4_01.qxd 11/01/05 22:44 Side 1


læserbreveVi har modtaget dette indlæg fra Knud Hansen, Hørsholm:

Håndbog for rygestoppere

Vi sad der i caféen på Louisiana en september efter-middag sidste år, fi re venner fra Hørsholm, passione-rede bridgespillere, der havde taget køreturen derop for at se de dejlige blomstermalerier. Mens vi drak kaffe og spiste lækre fl ødeskumskager, røg jeg seks Cecil.

Det blev dråben, der fi k bægeret til at fl yde over! "Så er det slut med cigaretterne Knud! Helt og absolut slut fra nu af!" "Hvor mange plejer du at ryge om dagen?", ville en vide. Jeg svarede helt forskrækket, at jeg røg femogtres.

Om aftenen kom en anden af mine venner ud til mig. Han har sjovt nok været chefkirurg, og det tør svagt antydes, at han skar igennem – ind til benet.

Han tilbød mig, at jeg måtte ryge nogle få cerutter om dagen, i hvert fald foreløbig, men cigaretterne var det helt slut med. Så jeg prøvede at ryge en cerut i hans selskab. Vi talte sammen en times tid. Derefter sagde han "held og lykke" og gik.

Endelig er jeg landet ved dette indlægs vigtigste navne, nemlig Pernille og Christian Olsen, Stopcentret, Kokkedal. De har udgivet fl ere bøger om rygestop. Den første, "Røgringe", var mig til uvurderlig hjælp til at holde op med at ryge på netop det bestemte tidspunkt.

Modet havde mine venner givet mig, men bogen gav mig udholdenheden og evnen til at fastholde beslut-ningen i hjertet.

Nu har Pernille og Christian udsendt en ny bog, der er mindst lige så tankevækkende og igangsættende. Den hedder simpelthen "Håndbog for rygestoppere ...ryge-stop uden plastre og tyggegummi".

De to forfattere og jeg er alle tre tidligere storrygere, og det er en hjertesag for os at få andre til at forstå, at det kan blive en god oplevelse at holde op med at ryge.

Bogen bruger overhovedet ingen form for overtalelse, ingen pression, ingen psykisk tvang – men hvis man vil takle sit misbrug på en ny og anden måde, så er dette bogen, du skal læse.

Indlægget er forkortet af redaktionen.

Læs også temaet om rygning og diabetes i Diabetes nr. 6, december 2003.


Byd foråret velkommen i KorsørWeekendkursus for voksne diabetikere fra hele landetTidspunkt:Fredag den 29. april til søndag den 1. maj 2005.

Sted:Musholm Bugt Feriecenter, Korsør.

Pris:500 kr. pr. person i 2 rums værelse. Tillæg for eneværelse: 300 kr.Prisen omfatter to overnatninger og forplejning. Forplejningen inspi-reres af madholdene, og alle er med i alle funktioner fra madlavning og opvask til at nyde det kulinariske.

Der vil være indlæg fra fagpersoner.

Det vil nok være godt med hurtig tilmelding, da der er et begrænset antal pladser.

Yderligere oplysninger kan fås hos:Johnna Andersen, tlf. 5686 9083, e-mail: [email protected].

kort & godt

Uddeling af legater og fonde pr. 31. december 2004

Den Sociale FondUddelt 50.000 kr. til 22 modtagere. 34 har fået afslag.

Boet efter Christine WesterUddelt 4.000 kr. til 1 modtager.


Tekst / Allan Flyvbjerg, overlæge, dr.med., formand for DiabetesforeningenFoto / Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune

Som led i Regeringens diabetes-handlingsplan afsatte Sundheds-styrelsen i 2004 en pulje på 20 mio. kr. til projekter på diabete-sområdet. Ikke mindre end 122 ansøgninger om i alt 103,6 mio. kroner strømmede ind fra amter, kommuner, sygehuse, foreninger og virksomheder. I december 2004 offentliggjorde styrelsen så de 24 projekter, der fik støtte.

Diabetesforeningen havde indsendt 3 projektansøgninger: Middelfart 60+, Vollsmose og Modelkurser. Endvidere havde foreningen medvirket som part-nere i ansøgninger fra henholdsvis Sønderjyllands Amt og Sund By Skagen. (Læs om projekterne i sidste nummer af Diabetes).

Det blev Vollsmoseprojektet, der som det eneste modtog økono-misk støtte på i alt 1,5 mio. kr. Diabetesforeningen har desuden tidligere modtaget støtte fra puljen til Patientvejledning om type 2 diabetes. De øvrige ansøgninger fik afslag.

Det ville naturligvis have været dejligt, hvis alle projekter havde modtaget støtte, men da der kun var afsat støtte til en lille del af de indkomne ansøgninger, skal det alene ses som et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen har været nødt til at prioritere mellem de mange projekter. En gunstig effekt har dog været, at samarbejdet og processen med at udarbejde ansøgningerne har været yderst positiv – både som læringsproces, men også fordi det har sat ekstra fokus på diabetes-området. Det er også muligt, at mange af de 98 projekter, der ikke opnåede støtte fra Sundhedsstyrelsen, vil blive realiseret via midler fra andre kilder.

Overhyppighed blandt indvandrereGenerelt er der en overhyppighed af type 2 diabetes blandt flygt-ninge og indvandrere, og derfor er Odense-forstaden Vollsmose velegnet til at kortlægge, dels hvor stort problemet er, dels hvordan

det bedst gribes an. Det er bl.a. tanken, at "nydanskerne" selv – som en slags diabetes-ambas-sadører – skal gå ind og formidle budskabet om vigtigheden af fore-byggelse fx ved livsstilsændringer.

De 122 ansøgninger fordelte sig med 66 inden for kompetenceud-vikling og egenomsorg til et beløb på i alt 55,7 mio. kr., 16 ansøg-ninger rettede sig mod opsporing af personer med type 2 diabetes til i alt 14,1 mio. kr., mens der kom 40 ansøgninger inden for området "det gode patientforløb" og senkomplikationer til i alt 33,8 mio. kr.

Mere informationPå Sundhedsstyrelsen hjemme-side www.sst.dk finder du en oversigt over samtlige støttede projekter.

Stor interesse for diabetesprojekter

diabetesprojekter

Vollsmose-projektet er målrettet flygtninge og indvandrere i Odense-forstaden.


emnekort & godt kort & godt

Fem læsere blev de heldige vindere i lodtrækningen om en indrammet originaltegning af julemærket 2004. Sammen med Michael Løhde Andersens tegning modtog vinderne desuden et sæt julekort og et ark julemærker:

Vita Jensen, Gudhjem

Lis Lindberg, København

Orla Schmidt Jensen, Herning

Jørgen Jensen, Brøndby

Karin Simonsen, Ebeltoft

De vandt original-tegningerne…

Her følger en lille servicemeddelelse til de børnefamilier, hvor et barn har diabetes.

Hvis jeres medlemskab i Diabetesforeningen står i de voksnes navn – og altså ikke i barnets navn – vil det være en god idé, at I ringer ind og får ændret det.

Grunden er, at foreningen fra tid til anden sender materiale og invita-tioner ud specielt målrettet børnefamilier. Disse adresser fi nder vi ved at søge i databasen efter medlemmets alder, og hvis det er forældrene, der står som medlem, får familien måske ikke tilbuddet. Derfor: Sørg for at medlemskabet til Diabetesforeningen står i barnets navn.

Lad barnet stå som medlem

Til børnefamilierne:

DIA

BE

TE

SF

OR

EN

ING

EN

GOD JUL 2004D

IAB

ET

ES

FO

RE

NIN

GE

N

GOD JUL 2004

DIA

BE

TE

SF

OR

EN

ING

EN

GOD JUL 2004 DIA

BE

TE

SF

OR

EN

ING

EN

GOD JUL 2004

DIA

BE

TE

SF

OR

EN

ING

EN

GOD JUL 2004


emne

Ascensia Familien - med blodsukkerapparatertil alle

Ingen kodning

For den der ønsker detsidste nye inden forydeevne og teknik; etmeget avanceret apparatsom er enkelt i brug.Ingen kodning!

For den der ønsker et robust og enkelt apparat uden løse strimler. Hver diskette indeholder10 teststrimler. Ingenkodning!

For den der ønsker et enkelt apparat. Ingen knapper.

For den der ønsker etavanceret og praktiskapparat. De 10 teststrimler ihver diskette giver frihed tilat teste hvor og hvornår detønskes. Ingen kodning!

For mere information

klik ind på www.ascensia.dk

eller kontakt os på

telefon 45235044

Bay

er H

ealt

hC

are,

Nø

rgaa

rdsv

ej 3

2, 2

800

Kg

s. L

yng

by

Lad barnet stå som medlem

50 Diabetes 1· 2005

Tekst / Lise Tarnow, læge, videnskabelig assistent, Steno Diabetes CenterIllustration / Jette Bork-Johansen

Genetikog diabetisk nyresygdom

har fundet, at diabetisk nyresyg-dom "ophobes" i nogle familier, så der enten er en tendens til, at patienterne får nyresygdom, eller at de på forunderlig vis er beskyttet mod at udvikle denne komplikation. Selvom der således er bred enighed om at udvikling af diabetisk nyresygdom delvist er genetisk bestemt, ved vi endnu ikke præcist, hvilke gener der er af betydning.

Undersøgelse af type 1 diabetikerePå Steno Diabetes Center lavede vi for nogle år siden i samarbejde med diabetesambulatorierne i hele landet en undersøgelse af familier til patienter med type 1 diabetes – nogle med nyresygdom og andre uden nyresygdom. Undersøgelsen viste blandt andet, at forhøjet blod tryk og hjerte-karsygdom forekommer hyppigere blandt forældre til patienter med type 1 diabetes og nyresygdom. Dette fi k os til at tro, at gener, der spiller en rolle for netop regulering af blodtrykket og andre risiko-faktorer for hjerte-karsygdom,

også er af betydning for diabetisk nyresygdom.

De seneste 10 år har interessen derfor samlet sig om at undersøge variation i en lang række blod-tryks- og hjertesygdomsgener. På Steno Diabetes Center har vi været særligt interesserede i det gen, der regulerer dannelsen af enzymet ACE (angiotensin con-verting enzym). Når man har for-højet værdi af ACE i blodet, stiger blodtrykket både når det måles på armen, men også i nyrerne. Hvis vi derimod behandler med ACE-hæmmer tabletter blokeres effekten af ACE i blodet, så blodtrykket nedsættes og nyrerne beskyttes. ACE-genet fi ndes i tre former, med henholdsvis høj, mid-del og lav koncentration af ACE i blodet. Dette gen har vi undersøgt hos næsten 1000 patienter med type 1 diabetes med og uden nyresygdom, samt hos deres forældre. Vi fandt, at hvis man har formen med lavt indhold af ACE i blodet, så er man delvist beskyttet mod udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom.

nyresygdom

Lise Tarnow forsker til daglig i genetik og diabetisk nyresygdom og har i den forbindelse kontakt til mange patienter og deres familier i hele landet. I det føl-gende gør hun status over, hvor langt forskerne er nået.

Diabetisk nyresygdom opstår hos ca. 30 % af alle patienter med både type 1 og type 2 diabetes og er i dag den hyppigste årsag til udvikling af nyresvigt med deraf følgende behov for dialyse og transplantation. De menneskelige såvel som behandlingsmæssige omkostninger er store, og da antallet af patienter med diabetes og nyresygdom er stigende, udgør sygdommen et stadigt voksende problem.

Delvis arveligDen præcise baggrund for udvikling af denne alvorlige sen-komplikation til diabetes kendes ikke, men meget tyder på, at det delvist er arveligt. Dette er blandt andet baseret på danske og udenlandske studier af familier med fl ere diabetikere, hvor man


Om det desuden er muligt at beskytte patienter, som ikke har geno-typen med lav ACE koncen-tration ved at behandle med større doser af ACE-hæmmer tabletter, er vi ved at undersøge i øjeblikket.

Genaktivitet og miljøfaktorer Resultaterne fra de mange undersøgelser af variation i andre kendte gener og disses relation til diabetisk nyresygdom har gennem de seneste 10 år generelt været modstridende og lidt skuffende. Derfor bevæger forskningen omkring genetik og diabetiske senkomplikationer sig i dag mere hen imod ikke blot at undersøge, hvordan generne ser ud, men også at undersøge hvorledes generne fungerer – dette kaldes også gen-ekspression (aktivitet og udtrykkelsesgrad af gener).For at gøre billedet endnu mere forvirrende er diabetisk nyresyg-dom næppe en sygdom, som opstår på grund af en ændring i et enkelt gen, men derimod for-mentligt et resultat af et samspil mellem forskellige gener og en række andre faktorer, heriblandt

blodsukkerkontrol, forhøjet blodtryk, rygning og måske også fedtindhold i blodet.

Nye resultater på vej For at kunne undersøge dette ordentligt er det nødvendigt med meget store grupper af type 1 og type 2 diabetespatienter − med og uden nyresygdom (mere end 2500). Da det ikke er muligt at gennemføre et sådant studie i et enkelt land, har vi indledt et samarbejde med forskergrupper i Finland, Frankrig og England, med hvem vi i et fælles EU-projekt (EURAGEDIC) undersøger mere end 200 gener og deres betydning i relation til andre risikofaktorer for diabetisk nyresygdom.

Vi venter os meget af resultaterne fra dette store studie og forventer, at de vil være tilgængelige fra begyndelsen af 2005.

Vores mål for fremtiden er, at det vil blive muligt at finde en nem, hurtig og sikker screeningsme-tode for diabetisk nyrepåvirkning. Således at det vil være muligt at tilbyde den enkelte patient med type 1 diabetes en mere individuel målrettet behandling og dermed nedsætte forekomsten af alvorlige diabetiske senkomplikationer yderligere


Lovende forskning på vej?Min datter på 12 år har haft diabetes 1 i et par år nu. Selvom det går godt, synes vi, at forsk-ning/helbredelse lader vente på sig. Er der nogle banebrydende forsøg i gang evt. i udlandet? Hvornår kan man forvente forsøg i Danmark med stamceller på diabetespatienter?Tror I overhovedet, der er udsigter for, at diabetesbørn kan blive helbredt i fremtiden?

Hilsen LeneEn utålmodig/bekymrende mor

Kære LeneDet er helt forståeligt, at du er utålmodig, når din datter er ramt af en kronisk sygdom som type 1 diabetes jo er. Jeg kan forsikre dig om at der foregår masser af forsk-ning på området både herhjemme og i udlandet. Taler vi "helbredelse" er forskning i stamceller meget oppe i tiden... Der sker mange fremskridt på området, men også nogle gange tilbageskridt – sådan er forskning – og det tager tid. Stamcelleforskning er et meget kompliceret område – også at forklare. En fremtidig produktion af virksomme beta-celler (de insu-linproducerende celler) fra stam-celler til transplantations behand-ling af patienter med diabetes har formentlig lange udsigter, men jeg er ikke i tvivl om, at det kommer. Hvornår kan man ikke sige på nuværende tidspunkt.

Jeg vil tillade mig at henvise til en glimrende artikel om emnet på Diabetesforeningens hjemmesidewww.diabetes.dk/wm4940.

Venlig hilsenSøren Urhammer, læge

Rygestop og hysteriske anfaldHej. Da jeg i december 2004 fik stillet diagnosen type 2 diabetes, besluttede jeg mig for at holde op med at ryge fra årsskiftet. Jeg har nu holdt det i 5 dage og har såvel nikotinplastre som nikotin-tygge-gummi til hjælp. Det går sådan set også fint – trangen er ikke nær så slem, som jeg frygtede! Så langt så godt. Der er dog et men...De sidste par dage har jeg haft voldsomme hysteriske anfald over bagateller. Jeg er normalt et stille gemyt, så det virker voldsomt på såvel mine omgivelser som på mig selv. Har I et bud på, hvordan det kan hænge sammen med rygestop – og hvad gør jeg for at undgå, at jeg kommer helt ud af kontrol.

Mange hilsner K.

Kære K.Der er store individuelle forskelle på, hvor voldsom virkningen er ved et rygestop. Hvis den dosis nikotin, du bruger ved hjælp af plaster og tyggegummi er korrekt, burde din nikotintrang blive dulmet tilstrækkeligt til, at du undgår abstinenser. Der er dog også

mange psykologiske faktorer, der spiller ind, og selvom din reaktion er kraftig, så er den ikke enestå-ende. Det er vigtigt, at din familie forstår dig og hjælper dig igennem den første svære tid. På apoteket kan du få pjecer og eventuelt også hjælp til om din dosis af nikotin svarer til den mængde nikotin, du fik gennem cigaretterne.

Du kan også søge oplysning på www.drstop.dk, og det er muligt at få personlig rådgiv-ning om rygestop på 8031 3131 – mandag fra kl. 12-18 eller tirsdag – fredag fra kl. 12-16. Folderen "Nødhjælps- og overlevelsesguide til dig, der lever sammen med én, der vil holde op med at ryge", vil du også kunne få på ovenstående telefonnummer. Endelig er det altid en god idé at undersøge andre rygestop-tilbud i dit eget lokalområde/amt. Læs også temaet om rygning og diabetes i Diabetes nr. 6, december 2003.

Med venlig hilsenInge Hyllested, rygestopinstruktør

Sorbitol eller fruktose?Jeg tager en sundhedsdrik, hvor jeg kan vælge mellem tilsat sorbitol eller fruktose. Hvad er bedst for en diabetiker? Jeg tager kun ½ dl om dagen.

Svar:Mange tak for din henvendelse.Sorbitol er et energigivende søde-

Tlf. 6312 1416e-mail: [email protected]

Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes. Svarpanelet består af erfarne diabetikere, som er specialister i egen sygdom, da de alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver.

Diafonen – spørg om diabetes


stof, som også kaldes en sukker-alkohol. Det giver en lavere blod-sukkerstigning end sukker. Energivende sødestoffer regnes som kulhydrater og kan derfor ikke spises frit. Der kan frit spises, hvad der svarer til 10 g kulhy-drat pr. dag af sukkeralkoholer. Indtages større mængder, tælles disse som kulhydrat. Energivende sødestoffer anvendt i større mæng- der kan medføre mavegener.Tilsat fruktose kan ikke anbefales som sødestof i diabetesdiæten. Fruktose giver lavere blodsukker-stigning end sukker, men energi-indholdet i sukker og fruktose er det samme.Vi anbefaler, at man vælger produkter, der er sødet med ikke energivende sødestoffer, fordi de ikke giver nogen blodsuk-kerstigning. Eksempler på disse er aspartam, sakkarin, cyklamat, acesulfam K.Da det jo kun er ganske lidt, du drikker af denne sundhedsdrik, vil det ikke have nogen praktisk betydning, hvorvidt du vælger det ene frem for det andet. Jeg synes, at du skal vælge det, som du smagsmæssigt fi nder bedst, eller måske det billigste produkt.

Med venlig hilsenLisa Heidi Witt, klinisk diætist

Forhøjet blodsukkerMit blodsukker, som normalt fastende ligger på 6-7 (jeg er diætbehandlet type 2 diabetiker), er de sidste 14 dage steget til

mellem 10-15 i forbindelse med en større infektion, som blev behandlet på sygehuset. Er det normalt/hvad er forklaringen?

Torben

Kære TorbenDet er helt normalt, at blodsuk-keret stiger i forbindelse med en infektion. Infektion, der er en form for stress for kroppen, forårsager frigørelse af forskellige stresshor-moner. Disse hormoner bevirker øget insulinresistens (nedsat virk-ning af insulin), hvilket får blodsuk-keret til at stige.

Venlig hilsenSøren Urhammer, læge

Tallerken-modellenPå Diabetesforeningens hjemme-side er der en tallerkenmodel, jeg ikke rigtig forstår.Er det rigtigt, at halvdelen af taller-kenen skal være kartofl er, ris, pasta eller brød og resten grøn-sager og kød. Hvorfor så meget hurtigtvirkede kulhydrater? Skal det ikke være halvdelen af taller-kenen med grønsager og ¼ med kartofl er, ris pasta eller brød og resten kød eller fi sk?

Venlig hilsenSusanne

Kære Susanne Mange tak for din mail. I vores materialer har vi to tallerkenmo-deller. I den ene model fyldes

halvdelen af tallerkenen med kartofl er, ris eller pasta. Den anden halvdel fordeles mellem kød og grønsager. Denne model anbefales til diabetikere, der ikke har brug for et vægttab. Modellen er tænkt som en praktisk hjælp, der sikrer, at man får ca. 55-60 % af energien fra kulhydrat, 10-15 % fra protein og højst 30 % fra fedt.

Den anden model er slanketal-lerkenmodellen, som anbefales til personer, der har brug for et vægttab. Her fyldes ½ af taller-kenen med grønsager og den anden halvdel fordeles mellem kød og kartofl er/ris eller pasta.Som du kan se af ovennævnte, skal kulhydrater udgøre en stor del af diabetikerens kost, og her er både ris, kartofl er eller pasta gode kulhydratkilder.

Det kan være hensigtsmæssigt at måle sit blodsukker efterfølgende for at se stigningen i blodsukker, når man har spist et måltid med mange kulhydrater. Fx vil mange opleve en stor blod-sukkerstigning efter at have spist pasta. Pasta i sig selv giver ikke nogen høj blodsukkerstigning (har lavt glykæmisk index), men fordi man kan være tilbøjelig til at spise pasta i større mængde end fx kartofl er, opleves pasta som en fødevare, der påvirker blodsuk-keret meget.

Med venlig hilsen Lisa Heidi Witt, klinisk diætist


emne

Danmarkshistoriens Nordtyskland

Som læser af Diabetes får du dette kør-selv-tilbud langt billigere end ellers

YDERLIGERE INFORMATION OG BESTILLING HOS

DTF TRAVEL 70 23 14 10WWW.DTF-TRAVEL.DK – DIN ANNONCEKODE: DIABETES

5 overnatninger med morgen-

buffet, tre-retters middage

samt velkomstdrink

Skåne - rig på oplevelser!

Gode børnerabatter. Enkeltværelsestillæg. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Opholdet inkluderer slutrengøring. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud.

Comwell Sønderborg

Apparthotel Svenson

Hotellet tilbyder restaurant,café og servering i gårdhave,blomsterhave samt boblebad,sauna, solarium, wellness af-deling og gratis p-plads.Alleværelser har bad/toilet, mini-bar, radio, telefon og tv.

6 dage i Kappeln-Kopperby ved flodenSchlei mellem Flensborg og Slesvig på�� Apparthotel Svenson

Midt i det smukke område mellem Flensborg ogSlesvig, ud mod Østersøen, ligger havnebyenKappeln, som et ideelt udgangspunkt forspændende ture i nogle af den dansk/tyske hi-stories vigtigste kapitler.I bor på det 3-stjernedeApparthotel Svenson i Kappeln-Kopperby medudsigt til Floden Schlei. Hotellet byder på well-ness og afslapning, små hyggelige gårdhaver ogen traditionel "Biergarten".

Ankomstdatoer:Feb.: 4. 6. 11. 13. 18. 20. 25. 27.Marts: 4. 6. 11. 13. 18.April: 1. 3. 8. 10. 15. 17. 22.

6 dages sommerferie på �� Qualityhotel Grand i Kristianstad

Skåne er kendt og elsket gennem generationerfor sine gode madtraditioner, lyset over de kilo-meterlange sandstrande, fiskelejernes stemningog byernes bindingsværksidyl. - og ikke mindsten smilende imødekommenhed fra skåningerne,som er lige så åbne som landskabet. Fra det flot-te 4-stjernede hotel midt i Kristianstads idyl har Ioplagte udflugtsmuligheder i den skånske oase.

kun kr 1599,-Pris per person i db.værelse

Børnerabat:1 barn 0-6 år gratis i forældres seng.1 barn 7-12 år halv pris i forældres værelse.

5 overnatninger med morgen-

buffet og to-retters middage/-

buffet

Ankomstdatoer:Juni: 21. 26./Juli:1. 6. 11. 16. 21.26. 31./ Aug.: 5. 10. 15. 20. 25.

kun kr 1799,-Pris per person i db.værelse

spar kr. 1124,-

Svenson_grand 04/01/05 15:38 Side 1

kort & godt

Åbent hus om diabetes og graviditetTorsdag den 7. april 2005, kl. 19.00-ca. 21.30

• Kvinder med diabetes, der aktuelt eller på et tids-punkt planlægger graviditet.

• Kvinder med diabetes, der er gravide.

• Kvinder med diabetes og deres partnere.

IndholdForholdsregler før graviditet.Behandling og kontrol under graviditet, fødsel og barselsperiode.

Oplæg ved overlæge Peter Damm og overlæge Elisa-beth Mathiesen samt sygeplejerske, diætist og jorde-moder.Der vil være mulighed for at stille spørgsmål samt diskutere emnet i almindelighed. I pausen er der frugt, kaffe og sodavand.

Sted Rigshospitalet, auditoriet, Obstetrisk Klinik afsnit 4031 (opgang 4, 3 sal), Blegdamsvej 9, København Ø. Tilmelding til sygeplejerskerne, tlf. 3545 1336 senest 1/4-05.


emne

Handicapferie i Vestjylland

DiætrådgivningenDer kan ringes til Diabetesforenin-gens diætrådgivning: Tlf. 6612 9006.

Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00.E-mail: [email protected].

SocialrådgivningenDer kan ringes til Diabetesforenin-gens socialrådgiver: Tlf. 6612 9006.

Træffetid: Mandag til fredag fra kl. 9.00-12.00.E-mail: [email protected].

Turistgruppen Vestjylland har i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer, turist erhvervet og offentlige myndigheder åbnet op for, at handicappede gæster også skal have mulighed for at opleve Vester-havet, klitterne og de store naturområder.

I en guide på internettet – www.visithandicapguide.com – præsenteres visioner og mål, samt ikke mindst hvert enkelt besøgssted. I kataloget "Handicapferie i Vestjyl-land – tilgængelig for alle" kan man læse om hele 586 steder i Vestjylland. En række handicappede har været med i beslutningerne og afprøvningerne af tilgængelig-heden på alle de registrerede steder.

- Kataloget skal ses som et supplement til internet-portalen, hvor alle detaljeoplysninger om det vestjyske

område fi ndes. Internetportalen opdateres løbende med nye besøgssteder, fortæller Rikke Junker, projektkoordi-nator, Turistgruppen Vestjylland.

Ikke kun handicappede har glæde af de nye mulig-heder, da en række ramper ned til Vesterhavet også kan benyttes af fx forældre med barnevogne og dårligt gående.

Kataloget kan fås på alle turistbureauer i Danmark samt danske hovedbiblioteker. Herudover kan det bestilles på www.visithandicapguide.com og www.visitvestjylland.com.

Ring og få råd


emne

Kan du få personligt tilskudtil din medicin?

Når du køber receptpligtig medicinpå apoteket har du flere mulighederfor at få tilskud fra den offentligesygesikring.

Køber du et lægemiddel som der ikkeer automatisk tilskud til, skal duvære opmærksom på at du alligevelhar mulighed for at få personligt til-skud.

Personligt tilskud, også kaldetenkelttilskud, gives til dig personligtog gælder et konkret lægemiddelsom ikke har automatisk tilskud.

Spørg din læge, om du har ret tilenkelttilskud

Tendensen er, at flere og flere læge-midler kun bliver bevilget enkelttil-skud. Det betyder, at det i stigendegrad er vigtigt selv at være opmærk-som på, om du har ret til enkelttil-skud.

Din læge kan hjælpe dig med at findeud af om du har ret til tilskud. Sompatient kan man kun søge lægemid-delstyrelsen om enkelttilskud via sinlæge.

Få mere at vide

De fleste apoteker ligger inde medinformation om medicintilskud. Du kan også gå ind på www.medicintilskud.dk.

kort & godt

Tilmelding til Betalings-service på nettetI forbindelse med udsendelse af årsopkrævninger i medlems-bladet i december 2004 fi k medlemmerne stillet i udsigt, at de kunne tilmelde deres medlemskab af foreningen til Betalings-service via hjemmesiden diabetes.dk.

Desværre har det vist sig vanskeligere end først antaget at sikre medlemmernes data på en effektiv måde. Da Diabetes-foreningen ikke ønsker at åbne for mulighed for misbrug af oplysninger sendt via internet, vil der først blive mulighed for tilmelding til Betalingsservice via hjemmesiden, når vi i løbet af foråret lancerer en ny, krypteret webbutik.

Diabetesforeningen beklager forsinkelsen.

Nordisk-handelshusdin leverandør af

Sukkerfri slikpå nettet.

Klik ind påwww.nordisk-handelshus.dk

og se hvad vi har af søde sager.

Vi fører også alpaca-uldsokker til rimelige

priser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyhederne

når de kommer!


emne

IndmeldelseskuponUndertegnede indmelder sig herved i Diabetesforeningen

Fødselsdato: ____________________ Diabetes konstateret år: __________

Navn: ______________________________________________________________

Adresse: ____________________________________________________________

Postnr.: _________________________ By: _____________________________

Tlf. (arb.): ______________________ Tlf. (priv.): _______________________

Tlf. (mobil): ______________________ E-mail: __________________________

■ Tabletbehandlet ■ Insulinbehandlet ■ Pensionist/efterlønner

■ Diætbehandlet ■ Pårørende/behandler ■ Øvrige

Diabetesforeningen – også for dig!

Årligt kontingent: 150 kr.Pensionister: 90 kr.18-30 årige 100 kr.Udland 170 kr.

Diabetesforeningen arbejder for at sikre diabetikere et liv uden alvorlige komplikationer og forringet livskvalitet

DiabetesforeningenRytterkasernen 15000 Odense C

mrk. Indmeldelse

DIABETESFORENINGEN

Kuponen sendes til

Udfyld indmeldelseskuponen herunder, kontakt os på tlf. 6612 9006 eller pr. e-mail: [email protected]


Københavns Amt Side 59

Hovedstadskomité Side 60

Bornholms Regionskommune Side 61

Frederiksborg Amt Side 61

Roskilde Amt Side 62

Vestsjællands Amt Side 62

Storstrøms Amt Side 63

Fyns Amt Side 64

Sønderjyllands Amt Side 65

Ribe Amt Side 66

Ringkøbing Amt Side 66

Vejle Amt Side 67

Århus Amt Side 68

Viborg Amt Side 69

Nordjyllands Amt Side 69

Alle er velkomneArrangementer, der annonceres i Aktivitetskalenderen, er åbne for alle – uanset hvor i landet, man bor.

www.diabetes.dk På Diabetesforeningens hjemmeside finder du også lokale aktiviteter. Det kan være arrangementer, der ikke nåede at komme med i Aktivitetskalenderen her i bladet. Tag et kig i den elektroniske kalender via forsiden af diabetes.dk eller slå op på adressen: http://diabetes.dk/wm4180.

Foto-oversigtDiabetesforeningens Hovedbestyrelse og samtlige amtsformænd er præsenteret på bladets bagside med navn og foto. Derudover er der anført adresse, telefon-nummer og e-mailadresse på amtsformanden, så det er muligt at kontakte den enkelte for oplysninger om aktiviteter. I Aktivitetskalenderen er amtsformanden nævnt ved navn med henvisning til bagsiden.

Aktivitets-kalender


>>

Hele landet

BlodsukkermålingDe fl este amts- og lokalkomitéer har blodsukkermåleapparater til udlån. Kontakt din amts- eller lokalkomité-formand for nærmere oplysninger.

Brugergrupper/kontaktgrupperNogle amts- og lokalkomitéer har brugergrupper / kontaktgrupper. Kontakt din amts- eller lokalkomité-formand.

Mødested/værestedBallerup LokalkomitéRødovre LokalkomitéSteno LokalkomitéVestegnen LokalkomitéAmager LokalkomitéBispebjerg LokalkomitéHvidovre Lokalkomité

Østerbro LokalkomitéFrederikssund LokalkomitéHelsingør LokalkomitéRoskilde AmtKalundborg LokalkomitéRingsted LokalkomitéSlagelse LokalkomitéNakskov LokalkomitéNæstved LokalkomitéVestfyn LokalkomitéRibe AmtHorsens LokalkomitéKolding LokalkomitéRanders LokalkomitéÅrhus LokalkomitéAalborg LokalkomitéFrederikshavn LokalkomitéLæsø LokalkomitéVesthimmerland LokalkomitéMange steder vil der være mulighed for at købe Diabetesforeningens informationsmaterialer, herunder bøger og pjecer.

Bager, slagter m.m.Flere lokalkomitéer har kontakt til en bager, hvor der bages efter Diabetes-foreningens bagebog Kager, der smager og til slagtere, der laver fedtfattigt pålæg mv.

PumpeklubHenvendelse til: Johnna Andersen, Ll. Skensved, tlf. 5687 0435 – e-mail: [email protected] eller Charlotte Pedersen, Brøndby, tlf. 4345 5031 – e-mail: [email protected].

Pumpeklub VestPumpeklubben blev startet i foråret 2004. Nye som "gamle" pumpebru-gere er meget velkomne til at deltage. Yderligere informationer om næste møde: Anette Reinholdt, e-mail: [email protected], tlf. 2726 0905. Læs evt. nærmere på www.sitecenter.dk/aarhus_diabetes.

Københavns Amt

Amtsformand Martin Loesch(se bagsiden)

BallerupFormand Karin RønnovTlf. 4497 6276www.ballerup-diabetes.balk.dk

Værestedet1. onsdag i hver måned kl. 15.00-17.00. • Rugvængets Skole, Rugvænget

10, Ballerup. Tlf. 4464 4486.

GåtureHver mandag kl. 10.00 foran være-stedet. Yderligere oplysninger: Hanne Sørensen, tlf. 4465 0848.

GlostrupFormand Marianne GejlTlf. 4444 0249

RødovreFormand Jørgen KroghTlf. 4491 7225

Eftermiddagsmøder3. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00 – onsdag 16. februar – 16/3 – 20/4 – 18/5 og 15/6.• Rødovregaard, "Hestestalden",

Kirkesvinget 1, Rødovre.Kontaktperson: Elly, tlf. 3641 2867.

Hvad har jeg krav på?Onsdag den 30. marts 2005, kl. 19.00 – senest kl. 21.30.• Rødovregaard, "Kostalden", Kirke-

svinget 1, Rødovre. • Foredragsholdere: Socialudvalgs-

formand Britt Jensen og leder af Hjælpemiddelcentralen, Ingeborg Tang.

Hvad har jeg krav på, og hvad kan jeg få af hjælp fra Rødovre kommune? Kom og få styr på det. Lokalkomitéen er vært ved en kop kaffe/te med brød. Tilmelding til Elly Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen Krogh, tlf. 4491 7225 – e-mail: [email protected]. Husk tilmelding i god tid og tag gerne en ledsager med!

Fremtidsperspektiver i diabetes-behandlingenTirsdag den 12. april 2005, kl. 19.00 – senest kl. 21.30. • Rødovregaard, "Kostalden", Kirke-

svinget 1, Rødovre.

• Foredragsholder: Praktiserende læge Peter Elmegaard og hoved-bestyrelsesmedlem i Diabetesfor-eningen.

Lokalkomitéen er vært ved en kop kaffe/te med brød. Tilmelding til Elly Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen Krogh, tlf. 4491 7225 – e-mail: [email protected]. Husk tilmelding i god tid og tag gerne en ledsager med!

StenoFormand Svend ChristensenTlf./fax 4587 3523E-mail: [email protected]

Mødested1. torsdag i måneden kl. 15.00-17.00. • Områdecentret Bredebo,

Bredebovej 1, Lyngby. Buslinie 182 og 183 kører lige til døren.

Sukkerfrie produkterTorsdag den 10. februar 2005, kl. 19.00.• Steno Diabetes Center, Hagedorn,

Auditoriet.ISIS præsenterer deres produkter. Kaffe/te, brød og smagsprøver serveres i pausen. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523 senest den 7/2-05.


Øjensygdomme og behandlingTorsdag den 10. marts 2005, kl. 18.30-21.30.• Steno Diabetes Center, Hagedorn,

Auditoriet.• Foredragsholdere: Øjenlæge og

sygeplejersker fra Steno Diabetes Center.

Kaffe/te og brød serveres i pausen. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523 senest den 7/3-05.

Hvad er hypoglykæmi?Torsdag den 19. maj 2005, kl. 19.00.• Steno Diabetes Center, Hagedorn,

Auditoriet.• Foredragsholder: Hanne

Vesterdal, Steno Diabetes Center.Arrangementet er mest for insu-linbehandlede diabetikere og deres pårørende. Kaffe/te og brød serveres i pausen. Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523 senest den 16/5-05.

VestegnenFormand Dorit NielsenTlf. 4373 2850E-mail: [email protected]

Mødested for diabetikere1. mandag i hver måned kl. 14.00-17.00. • Medborgerhuset (lokale 5),

Køgevej, Taastrup.Kig ind, hvis du har brug for en snak eller et godt råd fra andre diabe-tikere. Kaffe/te og brød kan købes for 10 kr. Mødestedet er handica-pegnet. Mandag den 7. februar 2005. Poul Fjeldgård fortæller om sin tur til den tyske Kz-lejr Bucken-wald under krigen.

Pakistanske diabetesmøderHver tirsdag kl. 16.00-18.00. • Brøndby Strand Bibliotek,

Brøndby Strand Centrum 15, Brøndby.

For yderligere information kan der ringes til Ejaz, tlf. 2944 2958.

SenkomplikationerTorsdag den 10. februar 2005, kl. 19.00-21.30.• Egely, Vejlebrovej 132, Ishøj.• Foredragsholder: Læge Mari-

Anne Gall, Novo Nordisk.Forebyggelse og behandling af senkomplikationer hos type 2 diabetikere.

Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850, Lizzie Henriksen, tlf. 3647 0330 eller på e-mail: [email protected].

At rejse er at leveTorsdag den 10. marts 2005, kl. 19.00-21.30.• Kilden, Nygårds Plads, Brøndby.• Foredragsholder: Finn Mortensen.Finn Mortensen fortæller, hvordan det er at rejse med diabetes.Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850, Lizzie Henriksen, tlf. 3647 0330 eller på e-mail: [email protected].

Forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdommeTorsdag den 28. april 2005, kl. 19.00-21.30.• Albo, Rådhusdammen 1-3,

Albertslund.• Foredragsholder: Overlæge Jette

Vibe-Petersen.Forhøjet blodtryk og hjerte-karsyg-domme hos personer med type 2 diabetes.Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850, Lizzie Henriksen, tlf. 3647 0330 eller på e-mail: [email protected].

Diabetiske øjensygdommeTorsdag den 26. maj 2005, kl. 19.00-21.30.• Medborgerhuset, Køgevej 71,

Taastrup.• Foredragsholder: Overlæge

Michael Larsen, KAS Herlev.Gratis kaffe/te og brød. Tilmelding senest dagen før til Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850, Lizzie Henriksen, tlf. 3647 0330 eller på e-mail: [email protected].

Københavns Amts BørnegruppeFormand Heidi Holtz-NielsenTlf. 4585 4075

Hovedstadskomité

Amtsformand Marianne Tind(se bagsiden)

AmagerFormand Bent DjurskovTlf. 3255 7041E-mail: [email protected]

MødestedHver torsdag eftermiddag kl. 15.00-17.00.• Daghøjskolen, Peder Lykke-

centret, Peder Lykkesvej 63, København S.

BispebjergFormand Gordon NielsenTlf. 3881 3962

VærestedetVi har åbent hver anden tirsdag (lige uger) kl. 15.00-17.00.• Bispebjerg Hospital, personale-

kantinen, bygning 60, stuen.

Overvægt og diabetesTorsdag den 17. februar 2005, kl. 19.00-21.00.• Bispebjerg Hospital, personale-

kantinen, bygning 60, kælderen.• Foredragsholdere: Diætist Char-

lotte H. Andersen og Sanne Nielsen fra ISIS.

Gratis kaffe og snitter i pausen. Tilmelding til Gordon Nielsen, tlf. 3881 3962 eller Erik Husum, tlf. 5885 0366 senest den 15/2-05.

Type 2 diabetes – en livsstilssygdomTorsdag den 14. april 2005, kl. 19.00-21.00.• Bispebjerg Hospital, personale-

kantinen, bygning 60, kælderen.• Foredragsholder: Ib Brorly,

medlem af Diabetesforeningens Hovedbestyrelse.

Ib Brorly fortæller om, hvad du kan gøre, når du har type 2 diabetes.Gratis kaffe og snitter i pausen. Tilmelding til Gordon Nielsen, tlf. 3881 3962 eller Erik Husum, tlf. 5885 0366 senest den 12/4-05.

københavn, hovedstadskomité


>>

HvidovreFormand Arne AmbusTlf. 3678 9968 efter kl. 18.00

Værested2. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00.• Vandrehallen på Hvidovre Hospital

– bagerst i cafeteriet.

København for unge og erhvervsaktiveFormand Joan LercheTlf. 3927 9484E-mail: [email protected]

Valby og Kgs. EnghaveFormand Michael JohansenTlf. 2228 6160

Neuropati / fodsår Mandag den 7. februar 2005, kl. 16.00-18.00.• Valby Medborgerhus, grupperum

3.• Foredragsholder: Anders

Dejgaard.Pris: 20 kr. Tilmelding til Finn Aage Lindqvist, tlf. 3321 2688 eller Ole Søren Andersen, tlf. 3616 6913 – e-mail: [email protected] senest den 4/2-05.

Medicin til diabetikereMandag den 7. marts 2005, kl. 18.00-20.00.• Valby Medborgerhus.• Foredragsholder: Farmaceut Peter

Merrild, Valby Apotek.Tilmelding til Finn Aage Lindqvist, tlf. 3321 2688 eller Ole Søren Andersen, tlf. 3616 6913 – e-mail: [email protected] senest den 1/3-05.

ØsterbroFormand Inger MunckTlf. 3920 8845

Mødestedet• Nygårdsvej 52, bus 39 kører

næsten lige til døren.Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 3920 8845.

Bornholms Regionskommune

Amtsformand Jytte Lintrup(se bagsiden)

Bornholms Regionskommunes BørnegruppeFormand Bodil AndreasenTlf. 5648 8760

Frederiksborg Amt

Amtsformand Inge-Lise Lindgreen (se bagsiden)

FrederikssundFormand Benny ClausenTlf. 4731 7596

Mødestedet• Elværket, Ved Kirken 6,

Frederikssund.Kontaktperson: Benny Clausen, tlf. 4731 7596.

HelsingørFormand Annette ThomsenTlf. 4922 4866 – tirsdage mellem kl. 19-21E-mail: [email protected]

Autonom neuropatiTirsdag den 15. februar 2005, kl. 19.00-21.30.• Toldkammeret, Havnepladsen 1,

Helsingør.• Foredragsholder: Overlæge Niels

Ejskjær, Århus Kommunehospital. Hvad er neuropati? Hvad kan man gøre for at forhindre det? Tilmelding til Annette, tlf. 4922 4866 eller Rita, tlf. 4920 0729 senest den 10/2-05.

MødestedetOnsdag den 23. februar 2005, kl. 14.00-16.00.• Fiolgade 17 C, Helsingør.Kom og få en hyggesnak med andre i samme situation.

MødestedetOnsdag den 30. marts 2005, kl. 14.00-16.00.• Fiolgade 17 C, Helsingør.• Foredragsholder: Praktiserende læge Henrik Rømer.

Henrik Rømer fortæller om, hvad type 2 diabetikere har krav på hos deres egen huslæge.

HillerødFormand Inge-Lise LindgreenTlf. 4824 0725

VærestedetVærestedet i Grønnegade Centret, Hillerød, er nedlagt på grund af manglende interesse.

StavgangHver mandag fra kl. 16.00-17.00. • Hillerød.Der er stavgang hver mandag i Hillerød. Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til Inge-Lise Lindgreen, tlf. 4824 0725.

Motion for alleHver onsdag fra kl. 16.30-17.30 og kl. 18.00-19.00. • Grønnegade Centret, Grønnegade

15, Hillerød.Alle har brug for motion uanset alder. Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf. 4828 9213.

Sukkersyge Børns Dagog H.C. AndersenLørdag den 2. april 2005.• Byskolen i Hillerød.Hillerød Lokalkomité vil gerne fejre dagen for H.C. Andersens fødselsdag samtidig med Sukker-syge Børns Dag. Der vil være forskellige former for underhold-ning, som vil blive annonceret i dagspressen og på internettet.Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf. 4828 9213 mellem kl. 9-11 eller kl. 18-20.

MotivationsgruppeDer er startet Motivationsgruppe op i Hillerød i januar. Senere på foråret starter der en gruppe i Farum eller Birkerød.

HørsholmFormand Anne MadelungTlf. 4914 7867

Diabetes og hvad så? Torsdag den 24. februar 2005, kl. 19.00-21.30.• Selmersbo Aktivitetscenter,

Selmersvej 13, Hørsholm.

hovedstadskomité, bornholm, frederiksborg


• Foredragsholder: Diabetessyge-plejerske Kirsten Jørgensen.

Kaffe/te, brød og frugt kan købes for 20 kr. Tilmelding til Susanne Rohde, tlf. 4557 0483 bedst mellem kl. 18-20 senest den 21/2-05.

Diabetesmad med årstidens grønsagerTorsdag den 28. april 2005, kl. 17.30-20.00. • Breelteparkens køkken, Breeltevej

1, Hørsholm. • Foredragsholder: Økonoma Janne

Bjødstrup.Vi laver mad under ledelse af Janne Bjødstrup og spiser sammen bagefter. Pris: 50 kr. Tilmelding til Susanne Rohde, tlf. 4557 0483 bedst mellem kl. 18-20 senest den 25/4-05.

NordkystenFormand Vibeke JensenTlf. 4870 1147

Motion / mad – Græsted-GillelejeMotion hver søndag formiddag. Kontakt Allan Olsen, tlf. 2024 6337.Mad hver anden torsdag i lige uger. Kontakt Marianne Saugsted, tlf. 4839 0591 eller Bente Refsgaard, tlf. 4839 4146.

DiabetesmadTirsdag den 8. februar 2005, kl. 18.00-21.30.• Græsted Skole, skolekøkkenet.Vi laver mad med Conny Didriksen. Tilmelding til Gyda, tlf. 4839 2301 senest den 1/2-05.

FølgesygdommeTirsdag den 1. marts 2005, kl. 19.00-21.30.• Frivillighedscentret, Birkedalsvej

4, Helsinge.• Foredragsholder: Læge Mari-

Anne Gall, Novo Nordisk.

Frederiksborg Amts BørnegruppeFormand Betina FrølichTlf. 4498 9437

Roskilde Amt

Amtsformand Johnna Andersen(se bagsiden)

Diabeteshjørnet1. lørdag i hver måned (fra september til maj) kl. 11.00-14.00.• Diabeteshjørnet, Køgevej 44,

Roskilde.

TeenageforældregruppenForældre har tit brug for en snak eller et godt råd. Ring til Helle, tlf. 5665 7290 eller Grethe, tlf. 4637 1154.

MadholdI Roskilde har vi to madhold og i Køge et uden underviser. Vi mødes hver 14. dag og laver en 3-retters menu, og udveksler erfaringer om diabetes. Holdene starter kl. 16.00/17.00 og slutter omkring kl. 20.00. Ønsker du at vide mere, så ring til Johnna, tlf. 5686 9083.

GreveFormand Kurt RasmussenTlf. 4615 2807

Kursus for type 2 diabetikere Tirsdag den 8. marts 2005, kl. 16.00-18.00 og efterfølgende tirsdage. Ved madlavning er tids-punktet kl. 16.00-20.00.• Hvalsø Skole.Kursus for type 2 diabetikere, hvor der vil være undervisning af diætist, sygeplejerske og fodterapeut. Kurset vil gå over 7 gange og koster 400 kr. inkl. råvarer til madlavning.Yderligere oplysninger kan fås hos Johnna, tlf. 5686 9083.

KøgeFormand Johnna AndersenTlf. 5687 0435

Hvorfor motion?Kl. 19.00 er der valg til lokalkomi-téen.Mandag den 7. marts eller tirsdag den 8. marts 2005, kl. 19.30.• Møllebocentret, Nr. Boulevard,

Køge.• Foredragsholder: Overlæge Erik

Christiansen, RAS.

Overlægen fortæller om "motion på recept". Mulighed for kaffe/te og brød. Se nærmere i dagspressen.

RoskildeFormand Vagn FrostTlf. 4619 4038 / 2897 8928

Glad motionHver tirsdag kl. 13.00-16.00.• Nødagers Beboerhus. Vi starter på 7. sæson med "glad motion" og socialt samvær for diabetikere og pårørende.

Alt om fødderTirsdag den 15. marts 2005, kl. 19.00.• Domapoteket, Algade 52, 1. sal.• Foredragsholder: Fodterapeut

Jane Szuwalski.Aftenen starter med valg til lokalko-mitéen. Alle er velkomne. Derefter fortæller Jane Szuwalski om behandling af fødderne. Kom og nyd kaffe/te med diabetesvenligt brød.

Roskilde Amts BørnegruppeFormand Britt NielsenTlf. 4648 2808

Roskilde Amts UngdomsgruppeFormand Brian HansenTlf. 5613 1377

Roskilde Amts ÆldregruppeFormand Jens Bach Tlf. 4675 3403

Vestsjællands Amt

Amtsformand Elly Sørensen(se bagsiden)

HolbækFormand Pia LarsenTlf. 2217 0370

MotionTirsdage og torsdage afholdes motion fra januar til og med april 2005, kl. 19.00. • Øster skole og Realskolen i

Holbæk.

frederiksborg, roskilde, vestsjælland


>>

Pris: 300 kr. i alt eller 100 kr. pr. måned. Tilmelding til Pia Larsen, tlf. 2217 0370.Der vil blive stavgang.

Øjne og diabetesMandag den 28. februar 2005, kl. 19.00.• Elisabeth Centret, Carlreffsvej 2-4,

Holbæk. • Foredragsholder: Cand.scient

(humanbiolog) Birgit Sander. Pris: 25 kr. Der vil samtidig blive afholdt valg til lokalkomitéen.

KalundborgFormand Ellen ChristiansenTlf. 5950 1326E-mail: [email protected]

InfobutikkenDiabetesforeningen træffes hver fredag kl. 10.00-13.00.Café 1. fredag i måneden kl. 10.00-13.00.• Lindegade 3.Der kan købes kaffe og brød for 10 kr. Fredag den 4. februar møder du Christina Shjøtt fra Roche. Fredag den 4. marts møder du Gitte Ehlers, Kalundborg Sygehus.

Valg til lokalkomitéenOst- og vinsmagningTirsdag den 8. marts 2005, kl. 19.00. • Dagcentret Esbern Snaresvej 55,

Kalundborg. • Foredragsholder: Lissi Olsen

Øen’s Ostehus.Valg: 3 til bestyrelsen og 2 supple-anter.Ostesmagning 25 kr. Vinsmag-ning 10 kr. pr. glas. Kaffe/te gratis. Tilmelding til Ellen Christiansen, tlf. 5950 1326 senest den 4/3-05.

RingstedFormand Birthe JensenTlf. 5783 2962

MødestedDen første torsdag i hver måned kl. 14.00-16.00. • Ringsted Apotek.Kom og få en hyggelig snak om diabetes. Der kan købes kaffe og brød.

Senkomplikationer hos type 1 og type 2 diabetikereTorsdag den 24. februar 2005, kl. 19.00.• Sognegården, Klostervænget 2,

Ringsted.• Foredragsholder: Læge, dr.med.

Mari-Ann Gall, Novo Nordisk.Forekomst, forebyggelse og behandling.Valgaften – kom og vær med til at få indflydelse på din lokalkomité.Tilmelding til Birthe, tlf. 5783 2962 senest den 18/2-05.

SlagelseFormand Peter Birk NielsenTlf. 5837 1421

Mødested2. torsdag i hver måned kl. 14.00-16.00.• Svaneapoteket, City 3, Slagelse.Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson: Hanne Furland, tlf. 5838 2512.

ValgmødeTirsdag den 8. februar 2005, kl. 19.00.• Biblioteket, Slagelse.Kom og vær med og få indflydelse på din lokalkomité.

Vestsjællands Amts Børnegruppe Formand Else FriisTlf. 5782 1557

Lærerig og sjov dag i badelandLørdag den 12. marts 2005.Diabetesbørnegruppen i Vestsjæl-lands Amt indbyder til en lærerig og sjov dag i Køge Badeland, herunder foredrag af overlæge Kirsten Nørgaard om insulinpumpebehand-ling og fri badning. Pris: 50 kr. pr. familie. Der vil blive sendt invitationer ud til alle diabe-tesbørn i amtet.Der er begrænset deltagerantal, så skynd jer at tilmelde jer til Ulla Skjøtt, tlf. 5767 5014 senest den 26/2-05.

Storstrøms Amt

Amtsformand Anne Petersen(se bagsiden)

Nakskov/MariboFormand Anne PetersenTlf. 5495 5121

Diabetescaféen3. tirsdag i hver måned kl. 19.00-23.00. Tirsdag den 15. februar 2005.• Seniorcentret, Klostergade,

Nakskov.Kig ind hvis du har brug for en snak med andre diabetikere. Forslag til aktiviteter i caféen modtages gerne. Kontaktperson: Inge-Lise Agger-holm, tlf. 5492 2333 efter kl. 15.00.

Nyt om diabetesbehandlingenTirsdag den 15. marts 2005, kl. 19.00.• Seniorcentret, Klostergade,

Nakskov.• Foredragsholder: Diabetessyge-

plejerske Helle Faurum, Nakskov Sygehus.

Ingen Diabetescafe. Denne aften holder Nakskov/Maribo medlems-aften med valg til lokalkomitéen. Husk medlemskort. Tilmelding til Jette Nielsen, tlf. 5492 5195 senest den 10/3-05.

NykøbingFormand Per BakTlf. 5482 1420E-mail: [email protected]

Mødested for diabetikereGrundet manglende tilslutning til de månedlige tirsdagsmøder ophører disse og erstattes fra og med marts 2005 med enkeltmøder eller arran-gementer, der annonceres i lokal-pressen (ugeavisen) og her i bladet.

NæstvedFormand Kirsten SøderingTlf. 5577 7070

Mødested1. mandag i hver måned kl. 10.00-12.30. Den 7/2 – 7/3 – 4/4 – 2/5 og 6. juni.• Birkebjergcentret, Otterupvej 4.

vestsjælland, storstrøm


Bus nr. 2 og Servicebussen kører lige dertil. Adgang for kørestolsbru-gere.Vi mødes for at høre diabetesny-heder, udveksle erfaringer og gode idéer samt at støtte hinanden. Kaffe/te med brød kan købes for 12 kr. Tag gerne pårørende med. Kontaktpersoner: Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070 eller Else Jensen, tlf. 5573 0255.

SenioridrætHver torsdag, kl. 9.00-11.30.• Næstved Hallerne – hal 2, Rolig-

hedsvej, Næstved.Senioridræt: Motion, samvær og kultur. Alle over 50 år kan være med. Tilmelding ikke nødvendig – du er velkommen hver torsdag. Pris frem til forsommeren: ca. 200 kr. Kontakt for mere information: Arrangør Bent Børsting, tlf. 5545 0270 eller Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070.

StavgangVi begynder med en gruppe, der går Nordic Walking − stavgang − 1 time hver fredag kl. 10-11.Første gang fredag den 11. februar 2005.Vi mødes uden for Otterupvej 4. Er vejret dårligt, bliver vi hjemme.Tilmelding er ikke nødvendig. Mere information hos Kirsten Søde-ring, tlf. 5577 7070 eller Else Lund Jensen, tlf. 5573 0255.

Motivationsgruppe for type 2 diabetikere Der etableres en gruppe på tirsdage fra kl. 10.00-12.30. Første gang tirsdag den 15. februar 2005 med forløb over 3 måneder.• FuturaCentret, Ringstedgade 20,

1. sal.Tilmelding og mere information hos instruktøren Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070.

MedlemsmødeDemonstrationsaften med Gram’s NaturprodukterOnsdag den 9. februar 2005, kl. 19.00.• Foredragssalen på Næstved

Sygehus.Fri entré – og i pausen serveres kaffe med hjemmebagt brød.

Tilmelding til Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070 eller Else Lund Jensen, tlf. 5573 0255 senest den 7/2-05.

Sydsjælland – MønFormand Villy RasmussenTlf. 5538 6575E-mail: [email protected]

ØstsjællandFormand Grete MadsenTlf. 5628 5154

Storstrøms Amts Børnegruppe Formand Dorte KjørupTlf. 5650 1412

Fyns Amt

Amtsformand Jim Kierans(se bagsiden)

FaaborgFormand Grethe HolmTlf. 6265 2540E-mail: [email protected]

Diabetes før, nu og i fremtidenTorsdag den 17. februar 2005, kl. 19.00.• Tømmergaarden 37, Faaborg. • Foredragsholder: Allan Flyvbjerg,

formand for Diabetesforeningen. Kaffe og brød kan købes for 25 kr.Yderligere oplysninger hos Grethe Holm, tlf. 6265 2540 – e-mail: [email protected] eller Jette Jørgensen, tlf. 6261 0639.

Komplikationer til diabetesTorsdag den 17. marts 2005, kl. 19.00.• Tømmergaarden 37, Faaborg. • Foredragsholder: Overlæge Knud

Yderstræde, Odense Universitets-hospital.

Kaffe og brød kan købes for 25 kr.Yderligere oplysninger hos Grethe Holm, tlf. 6265 2540 – e-mail: [email protected] eller Jette Jørgensen, tlf. 6261 0639.

LangelandFormand Uwe ZiemannTlf. 6250 2716

Rudkøbing i gamle dageTorsdag den 3. marts 2005, kl. 19.00.• Borgerhuset, Rudkøbing. • Foredragsholder: Byarkivar Jens

Mollerup. Pris: 25 kr. pr. person. Tilmelding til Lis, tlf. 6251 5905 eller Uwe, tlf. 6250 2716 senest den 28/2-05.

Odense Formand Birgitte LangebækTlf. 6483 1293

Stavgang Diabetesforeningens Lokalkomité i Odense og Bolbro Gymnastikfor-ening tilbyder stavgang for diabe-tikere, pårørende og andre interes-serede i dagtimerne. Start tirsdag den 8. februar 2005, kl. 10.00-11.30. Yderligere information og tilmelding til instruktør Dina Storm, Bolbro Idrætsforeningen, tlf. 6616 6119 eller Birgitte Langebæk, tlf. 6483 1293. Musikalsk underholdning Torsdag den 17. februar 2005, kl. 14.30-16.30.• Marienlund Hovedgård, Skib-

husvej 270, Odense C.Kom og syng med og nyd banjo- og harmonikamusik.Pris: 20 kr. inkl. kaffe/te og brød. Tilmelding til Annelise Rasmussen/Verner Larsen, tlf. 6597 8660 mellem kl. 18-20 senest den 11/2-05.

Alkohol og diabetesÅrsmøde Torsdag den 17. marts 2005, kl. 19.00-21.30.• Odense Kultur- og Idrætshus,

Stadionvej 50, indgang F, Odense V.

• Foredragsholder: Diabetessyge-plejerske Hanne Thygesen.

Vin, øl, restsukker og promiller. Hanne Thygesen regner og fortæller. Før årsmødet serveres et glas vin og en sandwich.

Heldagstur til Novo Nordisk Mandag den 18. april 2005. Tilmelding til Annelise Rasmussen/Verner Larsen, tlf. 6597 8660 mellem kl. 18-20 senest den 4/4-05. Yderligere oplysninger ved tilmel-ding.

storstrøm, fyn


>>

Årets nyheder Torsdag den 28. april 2005, kl. 19.00.• Odense Universitetshospital, Emil

Aarestrup auditoriet.• Foredragsholder: Professor,

overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen.

Sodavand og frugt kan købes.

Svendborg / ÆrøFormand Jim KieransTlf. 6258 2534E-mail: [email protected]

Medlemsmøde 2005Torsdag den 17. februar 2005, kl. 19.00.• Skallen, Møllergade 99, Svend-

borg.Det er her vi gør vores indflydelse gældende og riser, roser og fornyer lokalkomitéen. Efter kaffen vil diabetessygeple-jerske Jytte Skovlund fortælle om arbejdet på Diabetesskolen i Svend-borg. Forfriskning: 30 kr. Tilmelding til Grethe Søndergaard, tlf. 6221 4143.

Diabetesforeningens rolle i samfundet Torsdag den 3. marts 2005, kl. 19.00.• Salen, Sygeplejeskolen, Baagøes

Allé 8 B, Svendborg.• Foredragsholder: Overlæge,

dr.med. Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen.

Pris: Kaffe 25 kr. Tilmelding til Grethe Søndergaard, tlf. 6221 4143.

VestfynFormand Lene Svane LarsenTlf. 6440 2696 (helst aften)

Eftermiddagscafé1. tirsdag i hver måned kl. 15.00-17.00. • Område Skovgade, Skovgade 64,

Middelfart.Kaffe/te og brød kan købes. Kontaktperson: Annette, tlf. 6441 5161.

Sund dagLørdag den 12. februar 2005, kl. 13.00-16.00.• Lillebæltshallen, Hal A og B,

Færøvej, Middelfart.Lokalkomitéen er repræsenteret, vi svarer på spørgsmål, og der er mulighed for at købe foreningens bøger.

Pumpebehandling / årsmøde Tirsdag den 15. februar 2005, kl. 19,00.• P.V. Tuxensvej 5, kælderen,

Middelfart. Kirsten Mørup, der bruger insu-linpumpe fortæller, hvordan det er at bruge insulinpumpe. Jesper Lindhardtsen, Roche, demonstrerer insulinpumper. Der vil herefter blive afholdt årsmøde, hvor der er valg til komitéen. Komitéen vil være vært ved brød og pålæg. Kontaktpersoner: Anne, tlf. 6441 7807 og Flemming, tlf. 6480 1259.

ØstfynFormand Knud Erik Madsen Tlf. 6531 0188

DiabetesbehandlingTorsdag den 17. marts 2005, kl. 19.00-21.30.• ASV Østfyn, Skovbrynet 17,

Nyborg.• Foredragsholdere: Overlæge Vagn

Haas og diabetessygeplejerske Alis Vesterbjerg, diabetesambula-toriet, Nyborg Sygehus.

De fortæller bl.a. om insulintyper, nye retningslinier for insulininjektion, behandlingsprincipper ved type 2 diabetes og Den Fynske Diabetes-Database.Entré: 25 kr., der opkræves ved indgangen. Prisen inkluderer kage og kaffe. I pausen afholdes valg til Østfyns Lokalkomité. Tilmelding til Knud Erik Madsen, tlf. 6531 0188 – e-mail: [email protected] senest den 10/3-05.

Virksomhedsbesøg hos Novo NordiskMandag den 18. april 2005. Heldagsudflugt til Novo, som er vært ved frokost og kaffe.Tid og afgangssted oplyses ved tilmelding, der skal ske til Knud Erik Madsen, tlf. 6531 0188 – e-mail:

[email protected] senest den 4/4-05. Begrænset deltagerantal: 30 personer.

Fyns Amts BørnegruppeFormand Jytte BreyenTlf. 6220 8212

Fyns Amts UngdomsgruppeKontaktpersoner:Mette LomazTlf. 6613 4840/2448 2303Ronny MagnussenTlf. 2681 9892

Sønderjyllands Amt

Amtsformand Solveig Gajda(se bagsiden)

Sukkersyge Børns Dag 2005 Meld dig som sælger af skrabe-lodder til indsamlingen Sukkersyge Børns Dag. Kontakt amtskoordi-nator Solveig Gajda, tlf. 7451 4562.

AabenraaFormand Anette Kaufmann TranbergTlf. 7362 0160E-mail: [email protected]

Fodscanning af diabetikereMandag den 7. februar 2005, kl. 19.00-21.30.• Aabenraa sygehus, mødelokale 1.• Foredragsholdere: Gunnar

Hansen og Annemette Toft, Sahva Sønderborg.

Hvad fortæller scanningen? Hvem har brug for individuelt fremstillede fodindlæg og diabetesfodtøj?

Øjne og diabetesOnsdag den 9. marts 2005, kl. 19.00.• Aabenraa sygehus, mødelokale

M1.• Foredragsholder: Øjenlæge

Jørgen Nissen, Aabenraa.Jørgen Nissen fortæller om problemer med øjnene og diabetes. Herefter årsmøde.Pris: 30 kr. Kontaktperson: Anette Tranberg, tlf. 7362 0160.

fyn, sønderjylland


GrillaftenFredag den 20. maj 2005, kl. 18.00.• Det rekreative område ved

Varnæsvig.Grillaften på Det rekreative område ved Varnæsvig. Medbring mad, drikkevarer og service. Kontakt-person: Anette Tranberg, tlf. 7362 0160.

Als og SundevedFormand Elin M. NielsenTlf. 7443 0494

Senkomplikationer / årsmødeMandag den 7. marts 2005, kl. 19.00. • Sønderborg Bibliotek.• Foredragsholder: 1. reservelæge

Peter Stæhr. Lægen fortæller om senkomplika-tioner hos type 1 og type 2 diabe-tikere. Herefter afholdes årsmøde. Pris: 30 kr. Tilmelding til Elin M. Nielsen, tlf. 7443 0494 senest den 2/3-05.

HaderslevFormand Rudolf HansenTlf. 7458 4475

Sukkersyge Børns Dag 2005Meld dig som indsamler og støt en god sag. Ring til lokalkoordinator Solveig Gajda, tlf. 7451 4562. Vi mangler indsamlere i Christiansfeld, Rødding, Vojens og Haderslev.

MotivationsgruppeMotivationsgruppen i Haderslev starter i februar 2005. Tilmelding på kuponen side 9 her i bladet.

Hjertesygdomme og diabetesOnsdag den 9. marts 2005, kl. 19.00. • Mødelokale Månen i Bispen,

Bispebroen, Haderslev.• Foredragsholder: Overlæge,

dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus Kommunehospital.

Allan Flyvbjerg fortæller om hjerte-sygdomme og diabetes. Kaffebillet: 25 kr.

Tønder/VestegnenFormand Silke KlausTlf. 7472 6157

Årsmøde med foredragTirsdag den 22. februar 2005, kl. 19.00.• Seniorcentret, Ribe Landevej 39,

Tønder.• Foredragsholder: Ulla Lendal.Tidligere næstformand i Diabetes-foreningen, Ulla Lendal, har stadig meget at fortælle. Herefter afholdes årsmøde. Kaffe/te og brød kan købes for 25 kr. Tilmel-ding til Silke Klaus, tlf. 7472 6157 senest den 20/2-05.

Sønderjyllands Amts BørnegruppeFormand Marianne Greisen GreveTlf. 7468 6104

Ribe Amt

Amtsformand Else Molberg(se bagsiden)

Mødested / rådgivningÅbent hver tirsdag kl. 13.00-17.00.• Sundhedsfremmecentret,

Jyllandsgade 79 C, Esbjerg.Du kan træffe foreningens lokale folk og få råd og vejledning om livet med diabetes. Kontaktperson: Else Molberg, tlf. 7611 9463.

Nyt om diabetes – lokalt og nationaltOnsdag den 9. februar 2005, kl. 19.00.• Grindsted Landbo- & Hushold-

ningsskole, Tronsø Parkvej 40, Grindsted.

• Foredragsholder: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, formand i Diabetesforeningen.

Kaffe og brød kan købes for 25 kr. Tilmelding og eventuel bustransport – ring til: Jytte Kristensen, tlf. 7536 3775 eller Lilian Madsen, tlf. 7511 5864 senest den 6/2-05.

EsbjergFormand Lars FrankTlf. 7512 0538E-mail: [email protected]

Grindsted/BillundFormand Lisbeth Bonde LehmannTlf. 7588 3903E-mail: [email protected]

Information om Motivations-gruppe for type 2 diabetikereMedlemsmødeOnsdag den 2. marts 2005, kl. 19.00.• Vorbasse Skole, Den Grønne Aula,

Østergade 18, Vorbasse.Information om Motivationsgrupper. Derefter valg til lokalkomitéen. Tilmelding til Lisbeth, tlf. 7588 3903.

RibeFormand Alice BjerrumTlf. 7542 1351E-mail: [email protected]

VardeFormand Henning Kjær AndersenTlf. 7522 3840

Vejen, Brørup og HolstedFormand Rita NielsenTlf. 7536 7669E-mail: [email protected]

ØlgodFormænd Thyra og Willi KristensenTlf. 7524 5949

Ribe Amts BørnegruppeFormand Lilian MadsenTlf. 7511 5864

Ribe Amts ÆldregruppeFormand Inge JohanssonTlf. 7517 3396

Ringkøbing Amt

Amtsformand Else Stensgaard(se bagsiden)

HerningFormand Eva SpellingTlf. 9714 9686

Motion på receptTirsdag den 22. februar 2005, kl. 19.00.

sønderjylland, ribe, ringkøbing


>>

• Motionscentret Fin Form, Vester-gade 24, Herning.

• Foredragsholdere: Læge Ole Hansen og fysioterapeut Charlotte Yderstræde.

Ole Hansen fortæller om "Motion på recept". Derefter rundvisning i moti-onscentret, hvor Charlotte Yder-stræde vil fortælle om de forskellige former for træning.Entré: 30 kr. inkl. kaffe/te og brød. Begrænset deltagerantal. Tilmelding til Eva Spelling, tlf. 9714 9686 eller Magny Kristensen, tlf. 9712 8063 senest den 17/2-05.

En aften med Peter Q. GeislingTorsdag den 17. marts 2005, kl. 19.00.• Festsalen på Herning Gymnasium,

H.P. Hansensvej 8, Herning.• Foredragsholder: Læge Peter Q.

Geisling.Peter Q. Geisling, kendt fra tv-udsendelsen Lægens Bord.Arrangement i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet, Osteo-porose Foreningen, Ældresagen og Øjenforeningen Værn om synet.Entré: 75 kr. inkl. kaffe mv. Billetter købes i Herning Frivillig Center, Codanhuset, Fredensgade 14, Herning, tlf. 9721 3090.

Hvordan passer jeg på mine øjne?Torsdag den 7. april 2005, kl. 19.00.• Kantinen, Herning Sygehus.• Foredragsholder: Øjenlæge

Jørgen Bruun Jensen, Slagelse.Der serveres kaffe/te. Brød og frugt kan købes.Tilmelding til Eva Spelling, tlf. 9714 9686 eller Magny Kristensen, tlf. 9712 8063 senest den 1/4-05.

HolstebroFormand Knud ÆbeløTlf. 9742 9215

Ha’ det rigtigt godt – 4 gode råd om sundhed Tirsdag den 1. marts 2005, kl. 19.30.• Mødelokalerne, Holstebro

Sygehus, indgang U (Enghavevej). • Foredragsholder: Forfatter Niels

Ehler, Humlebæk.Niels Ehler, der er forfatter til flere bøger om sundhed. Få inspiration til at spise frugt og grønt, og hvordan

du kan bruge principperne i din hverdag.Pris: 30 kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding til Gitte Højlund Kollerup, tlf. 9736 2665 eller Elly Opstrup, tlf. 9743 8510 senest den 23/2-05.

LemvigFormand Vibeke Bastrup RasmussenTlf. 9782 2341

RingkøbingFormand Ulla KjeldsenTlf. 9733 5381

SkjernFormand Inge HansenTlf. 9737 6710

Ringkøbing Amts BørnegruppeFormand Tove AlbertsenTlf. 9737 6336

Vejle Amt

Amtsformand Niels Peter Kruse-Hansen(se bagsiden)

FredericiaFormand Anne Grethe JørgensenTlf. 7594 0255

Motion bør være en del af din hverdagTirsdag den 22. februar 2005, kl. 18.00-21.00.• "FOREVER", Prangervej 109,

Fredericia.Vi skal høre noget om FOREVER´s tilbud til os, og en instruktør hjælper os at afprøve maskinerne. Vi slutter af med kaffe og brød. Alle der deltager får tilbudt personlig instruktør + 14 dages træning, gratis. Max. 20 deltagere. Tilmel-ding til Birte Eskildsen, tlf. 7593 1252 senest den 11/2-05.

HorsensFormand Vagn HansenTlf. 3027 0362E-mail: [email protected]

Mødested for diabetikere og pårørende1. tirsdag i måneden, kl. 14.30-16.30.Dog ikke i januar, juni, juli og august.• Sund By Butikken, Livsstils-

gruppen.Alle diabetikere og pårørende er velkomne.

Motion og afspændingHver mandag kl. 12.30-13.30. Dog ikke i skoleferierne.• Kildebakken, Horsens.Kom til hyggeligt samvær, frisk motion og evt. frokost. Leder: Elna Lundsgård Hansen, tlf. 7562 4872.

Årligt medlemsmødeOnsdag den 9. februar 2005, kl. 19.00.• Ceres-centret, Nørretorv 1,

Horsens.Program og dagsorden kan rekvi-reres på tlf. 3027 0362.

KoldingFormand Karen HeinTlf. 7551 0102

Mødested3. onsdag i hver måned, kl. 14.30-16.30.Den 16/2 – 16/3 – 20/4.• Videncentret på Kolding Sygehus,

indgang 6.Vi serverer en kop kaffe. Der vil være mulighed for at bruge Viden-centrets computer. Tilmelding ikke nødvendigt. Vi spiser sammenTorsdag den 24. februar 2005, kl. 17.30.• CEU Kolding, Skovvangen 28,

Kolding. I samarbejde med kokke- og tjener-skolen har vi arrangeret et arrange-ment, hvor eleverne vil forkæle os med en lækker diabetesmenu med tilhørende vin, efterfulgt af kaffe.Pris pr. deltager 100 kr. (max. 30 personer). Bindende tilmelding på tlf. 7551 3191 eller 7551 0102 senest 14/2-05.

ValgTirsdag, den 15. marts 2005, kl. 19.00.• Gæstekantinen, Kolding Sygehus.

ringkøbing, vejle


Kolding Lokalkomité afholder valg-møde. En repræsentant fra ISIS og MediSense vil være til stede.Der vil blive serveret kaffe og brød – gratis adgang. Tilmelding til Karen Hein, tlf. 7551 0102 senest 10/3-05.

Hvad sker der på diabetesom-rådet? Onsdag den 6. april 2005 kl. 19.00.• Sct. Jørgens Gaard, Hospitals-

gade 4, Kolding. • Foredragsholder: Overlæge,

dr.med. Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen.

Bjergbankens Syngepiger fra Middelfart bidrager desuden med munter underholdning. Lokalkomi-téen er vært ved et diabetesvenligt kaffebord. Tilmelding til Karen Hein, tlf. 7551 0102 senest 22/3-05.

VejleFormand Poul Straarup-HansenTlf. 7581 4240

Vinter med stavgangI Vejle Lokalkomité trodser vi vintervejret og fortsætter med at gå stavgang hver mandag kl. 10.00 med start ved hovedindgangen til Dyrehaven i Vejle Nørreskov. Kom og vær med til sund motion. Stave udlånes gratis.

Vejle Amts BørnegruppeFormand Mette Brande SommersetTlf. 7583 3983E-mail: [email protected]

Århus Amt

Amtsformand Anette Reinholdt (se bagsiden)

Nyt fodtøjTirsdag den 15. februar 2005, kl. 19.00.• MBT Danmark, Rolighedsvej 30,

Risskov (overfor Risskov Kirke). Bus nr. 6 og 16 kan benyttes.

• Foredragsholder: Erik Veje Rasmussen.

Erik Veje Rasmussen præsenterer MBT skoen. Kom og hør, hvorfor så mange er begejstrede for denne nye type af fodtøj. Læs mere på www.mbt-danmark.dk.

Der er kaffe og brød. Tilmelding til Anette Reinholdt, tlf. 8739 0375 mellem kl. 15-17 – e-mail: [email protected] senest den 11/2-05. Max. 20 deltagere.

Sund Livsstil Messe 2005Fredag den 4. marts til søndag den 6. marts 2005.• Scandinavian Congress Center,

Margrethepladsen 1, Århus C.Vi står på stand nr. 1. Der vil være mulighed for en snak med frivillige, og der vil være mulighed for at få målt blodsukker, se insulinpumper og købe/bestille foreningens mate-rialer. 1. reservelæge Niels Ejskjær fra Århus Sygehus vil holde foredrag om diabetes. Yderligere oplysninger Anette Reinholdt, tlf. 8739 0375 mellem kl. 15-17.

DjurslandFormand Margit PedersenTlf. 8632 4573

RandersFormand Elisabeth Lundorff Tlf. 8641 8209

MødestedTorsdage i lige uger fra kl. 13.30-16.00. • Fritidscentret, Vestergade 15,

lokale 12, 1. sal, Randers (der er elevator). Busserne nr. 2-10-11 kører lige til døren.

Skanderborg / Odder / HørningFormand Pauli ChristensenTlf. 8692 2627E-mail: [email protected]

Kontaktperson på Samsø: Lajla JensenTlf. 8659 1560

SøhøjlandetFormand Birgit BuschTlf. 8696 8084E-mail: [email protected]

Diabetes Mini MesseLørdag den 26. februar 2005, kl. 11.00-17.00.• Lunden, Vestergade, Silkeborg.

Kl. 12.00 kommer Diabetesforenin-gens formand, overlæge, dr. med. Allan Flyvbjerg, og fortæller om "diabetes før og nu og i fremtiden". Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.På messen vil er blive budt på diabetesvenlige produkter, der vil være mulighed for at få målt blod-sukker og købe kogebøger og brød og kaffe.

ÅrhusFormand Lone KejlstrupTlf. 8610 1439 E-mail: [email protected]

Mødested – DiabetesbutikkenFørste og sidste lørdag i hver måned kl. 10.00-13.00. • Diabetesforeningen Århus, Ivar

Huitfeldtsgade 74, 8200 Århus N., tlf. 8616 4606.

E-mail: [email protected]. Hjemmeside: http://www.sitecenter.dk/aarhus_diabetes.

Mestring af diabetesMandag den 4. april 2005, kl. 19.00 til ca. kl. 21.30.• Langenæs Handicapcenter,

Langenæs Allé 21, Århus C.• Foredragsholder: Diabetespsy-

kolog Anne Hvarregaard Mose, Skejby Sygehus.

Oplægget vil være centreret om den psykosociale egenomsorg i rela-tion til diabetes. God tid til dialog, diskussion og erfaringsudveksling. Max. 25 deltagere. Tilmelding til Anette Reinholdt, tlf. 8739 0375 mellem kl. 15-17 – e-mail: [email protected] senest den 31/3-05.

Ældregruppe i ÅrhusKontaktpersoner:Ragna TholstrupTlf. 8621 0632Lone KejlstrupTlf. 8610 1439

MødestedHver mandag kl. 13.00-16.00.• Langenæs Handicap Center.Vi laver en times let motion, holder foredrag, drikker kaffe og synger. Vil du vide mere så ring til Ragna

vejle, århus


>>

Tholstrup, tlf. 8621 0632 eller Lone Kejlstrup, tlf. 8610 1439.

Århus Amts BørnegruppeFormænd Susanne og Jørgen Berg JørgensenTlf. 8699 0029

Viborg Amt

Amtsformand Susanne Thomsen(se bagsiden)

Nykøbing MorsFormand Inger-Marie PoulsenTlf. 9772 2859

Viborg Amt MidtFormand Ejnar HaubroTlf. 9753 5230

Viborg Amt NordFormand Leif Dalgaard Tlf. 9793 7586

Viborg Amt SydFormand Søren SørensenTlf. 9754 8473 / 2361 4873

Bjergvandring med diabetesTirsdag den 12. april 2005, kl. 19.00.• Viborg Sygehus, mødelokale 22.• Foredragsholder: Merete Stentoft

Jensen.Merete vil vise lysbilleder og fortælle om, hvordan hun oplevede en bjergvandring i Nepal. Pris: 25 kr. for kaffe/te med brød. Tilmelding til Søren, tlf. 9754 8473 eller Britta, tlf. 8667 1803 senest den 5/4-05.

Viborg Amt VestFormand Anine NielsenTlf. 9787 2524

Rundrejse i New ZealandOnsdag den 9. februar 2005, kl. 19.30.• Sydthy Uddannelsescenter, Jern-

banegade 21, Hurup.• Foredragsholder: Tove Knudsen.Tove Knudsen, der er stærkt svagt-seende, vil fortælle om sin rundrejse i New Zealand, hvor hun havde sine to døtre med.

Pris: 30 kr. for kaffe/te med brød. Tilmelding til Ida Pedersen, tlf. 9795 2752 eller Anine Nielsen, tlf. 9787 2524 senest den 7/2-05.

Diabetiske øjenforandringerTirsdag den 5. april 2005, kl. 19.30.• Sydthy Uddannelsescenter, Jern-

banegade 21, Hurup.• Foredragsholder: Øjenlæge

Jørgen Vigstrup, øjenafdelingen, Thisted Sygehus.

Jørgen Vigstrup fortæller os om, hvordan diabetes kan påvirke vores øjne, og hvilke muligheder for behandling der findes.Pris: 30 kr. for kaffe/te med brød. Tilmelding til Ida Pedersen, tlf. 9795 2752 eller Anine Nielsen, tlf. 9787 2524 senest den 3/4-05.

Viborg Amts BørnegruppeFormænd Evy og Kurt Brümmer ChristoffersenTlf. 8667 1154

AktivitetsdagSøndag den 6. marts 2005.• Hoppeloppeland, Herning.Indbydelse sendes ud før arrange-mentet.

Nordjyllands Amt

Amtsformand Dorte Hinzmann(se bagsiden)

Forår 2005Fredag den 18. marts til søndag den 20. marts 2005.• Aalborg Kongres & Kultur Center.Mød Diabetesforeningens lokale tillidsfolk på stand C 202. Der vil være mulighed for at få gratis pjecer og se/købe Diabetesforeningens forskellige koge- og håndbøger.

AalborgFormand Dorte HinzmannTlf. 9677 9075E-mail: [email protected] MødestedDen 2. tirsdag i hver måned (undtagen i juli og august) fra kl. 16.30-17.30.• Information og Servicebutikken,

Forhallen, Aalborg Sygehus Nord.

Principper for diabeteskostOnsdag den 16. februar 2005, kl. 14.00-ca. 16.30. • DHI’s Klubhus, Skydebanevej 1,

Aalborg.• Foredragsholder: Økonoma Birgit

Boe Jørgensen. Birgit Boe Jørgensen vil tage udgangspunkt i Starterpakken. Der er mulighed for at stille spørgsmål. Pris: 30 kr.Tilmelding til Dorte Hinzmann, tlf. 9832 6120 – e-mail: [email protected] senest den 14/2-05.Max. 50 deltagere.

Diabetisk nervebetændelseMandag den 21. marts 2005, kl. 19.00-21.30.• Foreningshuset (Ældre Sagens

lokaler), Vesterbro 62A, Aalborg.• Foredragsholder: Overlæge Hans

Henrik Lervang, Aalborg Sygehus Nord.

Hvad dækker betegnelsen, og hvilke konsekvenser kan den få for diabetikere? I pausen serveres kaffe og brød. Pris: 30 kr. Tilmelding til Dorte Hinzmann, tlf. 9832 6120 – e-mail: [email protected] senest den 16/3-05. Max. 50 deltagere.

FrederikshavnFormand Else Stellan JensenTlf. 9846 3301E-mail: [email protected]

Mødestedet i Frederikshavn1. mandag i hver måned, kl. 14.00-16.00. Ferie i juni, juli, august og december.• Skolegade 8 (ved maskinhallen),

Frederikshavn.Kontaktperson: Birthe Christensen, tlf. 9842 8531.

Mødested i SkagenSidste mandag i hver måned, kl. 14.00-16.00.• Sund By, C. F. Møllersvej, Skagen.Kontaktperson: Inger Lauritzen, tlf. 9844 3010.

Stress og diabetesTirsdag den 15. februar 2005, kl. 19.30-22.00.• Rådhuscentret, Parallelvej 6,

Frederikshavn.• Foredragsholder: Psykolog Bjørn

Danielsen, Frederikshavn.

århus, viborg, nordjylland


Bjørn Danielsen vil bl.a. komme nærmere ind på emner som stress, angst, humørsvingninger m.m. Efter kaffepausen er der medlemsmøde med formandens beretning og efterfølgende valg til lokalkomitéen. Pris: 30 kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding til Birthe, tlf. 9842 8531, Kai, tlf. 9845 0461 eller Else, tlf. 9846 3301 – e-mail: [email protected] senest den 10/2-05.

HjørringFormand Jørgen PedersenTlf. 9892 6107E-mail: [email protected]

Motions- og styrketræning med rabat• Hjørring Sportscenter, Frederiks-

havnsvej 88, Hjørring.Hjørring Sportscenter giver 10 % rabat ved forevisning af medlems-kort til Diabetesforeningen.

Diabeteshjælpemidler og KirudanMandag 14. februar 2005, kl. 19.00.• Foredragssalen, Sygehus Vend-

syssel, Hjørring.Kom og mød firmaets repræ-sentanter, som vil præsentere et udsnit af de mange varer. Der vil være mulighed for at få besvaret spørgsmål om bestillingsprocedurer mv. Der vil være kaffebord. Pris: 20 kr. Tilmelding til Jørgen Pedersen, tlf. 9892 6107 senest den 9/2-05.

MedlemsmødeTirsdag 8. marts 2005, kl. 19.00.• Kulturhuset, Dronningensgade 18,

Hjørring.Jørgen Pedersen, formand, vil fortælle om de mange nye lands-dækkende tiltag på diabetes-området og om aktuelle sager i lokalområdet. Der er valg til lokalkomitéen. Forslag der ønskes behandlet på mødet, indsendes til Jørgen Pedersen senest 14 dage før mødet. Der er kaffebord. Tilmelding til Jørgen Pedersen, tlf. 9892 6107 senest den 3/3-05.

Fotografering af dine øjneTirsdag 12. april 2005, kl. 19.00.

• Foredragssalen, Sygehus Vend-syssel, Hjørring.

• Foredragsholder: Diabetessyge-plejerske Anni Andersen.

Alle diabetikere får i de kommende år tilbud om at få fotograferet deres øjne. Hvorfor nu lige det, og hvordan gør de det? Anni Andersen fortæller lidt om de foreløbige erfaringer. Der er kaffebord. Pris: 20 kr. Tilmelding til Jørgen Pedersen, tlf. 9892 6107 senest den 8/4-05.

HobroFormand Ole Juul JensenTlf. 9855 2279E-mail: [email protected]

Læsø Formand Kent KristiansenTlf. 9849 8398E-mail: [email protected]

MødestedHyggeeftermiddage og aftener i Bevar mig Vel’s lokaler er stoppet.Vi har som et forsøg flyttet mødet-stedet til: • Østerby i vores Servicecenter.Vi ændrer mødetiden til den 3. onsdag i måneden, kl. 19.30-21.30 her i foråret.

VesthimmerlandFormand Carsten Holm NielsenTlf. 9867 1250

For diabetikere og pårørende1 gang om måneden – se annonce i Løgstør Bladet.• Sund By Butikken, Torvegade 6,

Løgstør.Kontaktpersoner: Carsten Holm Nielsen, tlf. 9867 1250, Arne Andersen, tlf. 9867 2829 eller Sund By Butikken, tlf. 9966 6090.

Diabetesskole – et godt liv med diabetesUgekursus 1 gang om måneden.• Farsø Sygehus, Diabetesskolen,

Højgårdsvej 11, Farsø.• Kontaktpersoner: Diabetessy-

geplejerske Inge-Lise Jæger og overlæge Henning Rønne.

På Diabetesskolen kan du lære at håndtere din sygdom og de problemer, der kan opstå i hver-dagen. Yderligere oplysninger hos Medicinsk sekretariat på tlf. 9865 7126. Henvisning via Diabetesam-bulatorium eller egen læge.

Nordjyllands Amts BørnegruppeFormand Marianne HøjrupTlf. 9892 3864

Aktivitetsdag for hele familienApril 2005• Skallerup Klit Feriecenter.Foredrag om at rejse og om at være aktiv. Efterfølgende vil der være mulighed for sportslige aktiviteter. Pris: Oplyses ved tilmelding. Tilmel-ding til Marianne Høyrup, tlf. 9892 3864 eller Mette Jørgensen, tlf. 9848 4082

nordjylland


Hermedico A/SHalmtorvet 291700 København V

Telefon: +45 33 25 69 69Telefax: +45 33 25 69 02E-mail: [email protected]

www.hermedico.dk- her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser.

Pris

erne

er v

ejle

dend

e og

eks

kl. e

vent

uelle

leve

rings

omko

stni

nger

.

Sunde vaner forbedrer din livskvalitet- mål dit velvære

MX3 Pluskr. 495,00

M4-Ikr. 750,00

Blodtryksapparater• Overarms blodtryksapparat med valgfri manchet• Omron er det førende mærke på verdensplan• Klinisk valideret• Fås på apoteket eller hos Hermedico

Skridttæller• Lille og handy• Ur og syv dages hukommelse• Kalorietæller

Walking style II

kr. 199,00

hermedico_571_180x129.indd 1 13/12/04 11:23:53

LegatPolitimester i Aalborg C.L. Bach’s og hustru Ida Bach’s legat til hjælp for syge bosatte i Aalborg politikreds

Af ovennævnte legat vil der kunne udbetales nogle portioner.Legatet kan uddeles til værdige i Aalborg politikreds – Aalborg, Hals, Aabybro, Sejlflod og Støvring kommuner – bosatte sukkersygepatienter i portioner, hvis størrelse fastsættes af legatets bestyrelse i hvert enkelt tilfælde.

Trang er ikke betingelse for at oppebære legatet, og det kan tildeles en patient flere år i træk.

Sukkersygepatienter, som er og som i over 3 år har været tjenestegørende i Aalborg Politi og børn af sådanne, er under i øvrigt lige forhold fortrinsberettigede til at komme i betragtning som legatnydere – også her forudsat bopæl i Aalborg politikreds.

Ansøgningen bilagt lægeligt dokumenterede oplysninger om sygdommen skal indsendes til undertegnede inden udgangen af marts 2005.

Ansøgningsskema kan rekvireres efter den 1. februar 2005 hos politimesterens forkontor.

Yderligere oplysninger kan fås hos Dorte Hinzmann, amtsformand i Nordjylland, tlf. 9832 6120.

AC

CU

-CH

EK a

nd A

CC

U-C

HEK

AVI

VA a

re tr

adem

arks

of a

Mem

ber

of th

e Ro

che

Gro

up. ©

200

5 Ro

che

Dia

gnos

tics

• Apparatet tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- og andre skader påteststrimlen, så du får en korrekt måling – første gang

• Den store teststrimmel er nem at tilføre blod, og den må berøres overalt

• Anbefales til dig som vægter nøjagtighed og pålidelighed højt

Spørg efter Accu-Chek Aviva på apoteket eller hos diabetesgrossisten

Tænk på noget andetnår blodsukkerapparatet tænker selv

Apparatet, der er designet til at måle rigtigt – første gang

0,6 µl5

sek.

www.accu-chek.com

NYHED

28518 Aviva A4_02.qxd 11/01/05 22:46 Side 1

BestillingslistePris medlem/ikke-medlem

Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk

Øvrige opskrifter og hæfter ___ stk. Mad fra mange landeSpændende opskrifter fra middelhavets køkken, som giver inspiration til både hverdag og fest. Også god som gave.Pris 100/120 kr.

___ stk. Kager, der smager Opskrifter på gærkager, scones, formkager, lagkager, roulader, småkager og dessertkager. Pris 30/50 kr.

___ stk. Sund mad når du har diabetesIntroduktionspjece for voksne diabetikere om principperne for diabeteskost, herunder valg af madvarer.Pris 10/20 kr.

___ stk. Mad til børn og ungeGiver viden om vigtigheden af balance mellem kost, motion og insulinbehandling. Pjecen dækker både hverdag og fødselsdagPris 10/20 kr.

___ stk. Gode råd til type 1 diabetikerePjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og forholdsregler ved sport, sygdom m.m.Pris 10/20 kr.

___ stk. Kulhydrater og diabetesGiver grundlæggende viden om kulhydrater og deres påvirkning af blodglukosen.Pris 10/20 kr.

___ stk. Fisk – let og godt40 opskrifter på sund og lækker hverdags- og gæstemad med fi sk og skaldyr. Pris 30/50 kr.

___ stk. Diabetesmad – til hverdag og fest

Bogen indeholder 130 spændende opskrifter på velsmagende diabetesmad. Pris 60/80 kr.

___ stk. Dejlige desserter43 opskrifter på desserter med mindre fedt og sukker.Pris 30/50 kr.

___ stk. God mad til små gryder154 spændende opskrifter på traditionelle og moderne diabetesretter til morgen, frokost og aften, hverdag og fest, sommer og vinter.Pris 60/80 kr.

___ stk. StarterpakkeIndeholder Den lette start, indkøbsguide og kort. Den lette start er på 100 sider og inde-holder først og fremmest kostråd og en lang række praktiske opskrifter på let daglig mad. Pris 30/40 kr.

___ stk. Julemad – kager og konfektOpskrifter og gode råd om julemad, julefrokost, julebagning, konfekt og varme drikke til diabe-tikere.Pris 30/50 kr.

___ stk. Gode råd til type 2 diabetikere

Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger i "Sund mad når du har diabetes".Pris 10/20 kr.

___ stk. Sødt og surt– syltning for diabetikere

55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, syltede grønsager, drikke og kryddereddiker.Pris 30/50 kr.

___ stk. Let mad Slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. Gå foråret i møde med ny inspiration til sund og spændende slankemad.Pris 40/50 kr.

___ stk. Ned i vægtPjecen indeholder gode råd om slankekost, tilberedning og forslag til en daglig kost på 5000 kJ (1200 kcal).Pris 10/20 kr.

Hæfter og pjecer

___ stk. Rejs sikkert med diabetesRejsepas og miniparlør på 8 forskellige sprog (engelsk, fransk, italiensk, spansk, tysk, tyrkisk, portugisisk og jugoslavisk). Pris 15/30 kr.

___ stk. FamiliefølelserTemahæfte om følelser hos syv forskellige familier. Pris 10/20 kr.

___ stk. ForældrefølelserTemahæfte med fokus på diabetesdebut, skolestart, familiekurser og diabetes i puberteten. Pris 10/20 kr.

___ stk. Diabetes & potensproblemerPris 15/30 kr.

___ stk. Type 1 diabetesRåd om mad, motion, medicin og kontrol.Pjecen er gratis.

___ stk. Type 2 diabetesRåd om mad, motion, medicin og kontrol.Pjecen er gratis.

___ stk. SocialguideHæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud, adoption, legater, forsikringer og kørekort.Hæftet er gratis.

___ stk. Diabetes – en folkesygdomInformation og forskning giver gode resultater.Pjecen er gratis.

___ stk. Sukkersyge? Indmeldelsesblanket til foreningen.Pjecen er gratis.

___ stk. Merudgifter til diabetesmadOplysningsskema om merudgifter til diabetes mad.Pjecen er gratis.

___ stk. Diabetes og graviditetPris 10/20 kr.

___ stk. Øjne og diabetesEn vejledning om øjenkomplikationer og hjælpemidler.Pris 10/20 kr.

___ stk. VariationslisterPjecen er et værktøj til at variere den daglige mad og stadig få samme mængde af kulhydrat og fedt.Pris 10/20 kr. ___ stk. Diabetesmad kort fortalt

på tyrkisk og arabiskPris 10/20 kr.

___ stk. Gode råd – når en diabetiker kommer til middag

En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr.

___ stk. Sport og type 1 diabetesPraktiske råd om mad og drikke.Pris 10/20 kr.

Indsend til:

Materiale tillagt forsendelsesomkostning på 15 kr. sendes til:

Medlemsnummer:

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Der tillægges forsendelses omkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen der faktureres.

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, fax 6591 4908.

Håndbøger

___ stk. Håndbog om type 2 diabetesPraktisk opslagsværk med nyttige råd om fx mad, motion, medicin, kontrol og behandling.Pris 70/90 kr.

___ stk. Håndbog for insulin-behandlede diabetikere

Håndbogen dækker alle relevante emner omkring diabetes, herunder egenomsorg og hvordan sygdommen virker på krop og psyke.Pris 90/110 kr.

___ stk. Håndbog om børn og unge med diabetes

Bogen er et opslagsværk om emner, der tager udgangspunkt i børn og unges liv med diabetes.Pris 90/110 kr.

___ stk. BehandlervejledningOmhandler anbefalingerne for diabetesdiæt.Pris 30/30 kr.

Video

___ stk. Mor, hvorfor er jeg tørstig?En fi lm til familier med barn med nydiagnosticeret diabetes.Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr.

___ stk. En dag i Malenes livEn undervisningsfi lm til børn mellem 5 og 13 år.Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr.

___ stk. Glad motion – for din egen skyld (for ældre)

Video.Pris VHS 75/85 kr.

___ stk. Video om aldersdiabetesMads og Birthes liv med type 2 diabetes. De fortæller, hvordan de klarer hverdagen.Pris VHS 75/85 kr.

Kontrolleret oplag: 60.387 i perioden

1. juli 2003-30. juni 2004

Kontrolleret af

leder

Rygestop og kommunalreform

Diabetes 1 · 2005Årgang 65

Medlemsblad for DiabetesforeningenLandsforeningen for Sukkersyge

Udkommer 6 gange årligtOplag: 64.500

Hovedkontor og redaktionRytterkasernen 1, 5000 Odense C

Telefon- og kontortidOmstilling

Mandag til torsdag kl. 9-15Fredag kl. 9-14

DiætisterMandag til torsdag kl. 9-12

SocialrådgiverMandag til fredag kl. 9-12

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908E-mail: [email protected]

Web-site: www.diabetes.dk

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652

RedaktionRené Bøgh-Larsen

afdelingschef (ansvarshavende)

Karin Mulvad journalist, daglig redaktør

[email protected]

Dorte Lund Larsensekretær

[email protected]

Tomas Krusejournalist, webmaster

[email protected]

Layout/Prepresse-mergency

Garn Grafisk produktion ApS

TrykStibo Graphic A/S

Clausen Offset ApS

Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter

eller for manuskripter, der indsendes uopfordret

Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen

Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes

skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2005

Bladet udkommer også på lydbånd

Nej, de to ting har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Og dog er begge dele særdeles aktuelle temaer ved indgangen til det nye år 2005.

2004 var et godt år for diabetikerne. En række initiativer blev taget med udgangspunkt i den nationale handlingsplan om diabetes. I de kommende år skal der høstes af disse initiativer, der betyder bedre behandling og dermed bedre udsigter for diabetikerne.

Men det hele kommer ikke "udefra". Således er Diabetesforeningen mere aktivt end tidligere gået ind i kampen mod rygning. Alle ved, at såvel "aktiv" som "passiv" rygning er skadelig, men diabetikere er særligt udsatte for de alvorlige skader, rygning medfører. Af samme grund har foreningen altid argumenteret for det fornuftige i rygeophør.

Sammen med en række store patientforeninger og faglige organisationer går Diabetesforeningen nu skridtet videre for at skabe politisk flertal for et forbud mod rygning i offentlige rum. Der er ikke tale om en "klapjagt" på rygere, men et tiltag, der skal sikre, at alle – også diabetikere – der har valgt ikke at udsætte sig for rygningens negative konsekvenser, kan færdes i offentlige rum uden at blive udsat for tobaksrøg.

Kommunalreformen bliver vedtaget i 2005. Landkortet er allerede tegnet. Og der er mange bud på fremtiden. Foreningens jurister har gennemgået over 2.000 siders lovstof, og foreningens politikere har givet sit høringssvar – selv-stændigt og sammen med andre patientforeninger i Patientforum. Vi har peget på, at den såkaldte "patientrettede" forebyggelse ikke må falde mellem to stole, blot fordi der opstår uklarhed om arbejdsdelingen mellem de nye storkommuner og regionerne.

Vi har ønsket at bevare de nuværende amtslige diabetesudvalg på regional basis – hvilket vi er blevet bakket op i af de andre patientforeninger, fordi de mener, at disse udvalg er gode eksempler til efterfølgelse på andre sygdoms-områder. I det hele taget skal der sikres størst mulig brugerindflydelse. Diabetesforeningen vil i de kommende knap 2 år ruste sig til at møde udfor-dringerne i et nyt sundhedsvæsen og et nyt administrativt Danmark.

Godt nytår!

Allan Flyvbjergoverlæge, dr.med.formand for Diabetesforeningen


Amtsformænd










[email protected]

















Diabetes

DIABETESFORENINGEN





Documents

Medlemsbladet nr. 1 | Februar 2005