8
Nyt fra Urbanplanen Nr. 74 juli 2012 LÆS OM: Nyt liv i Solvang Centret UrbanplanTen vokser Smag verden Kend din nye nabo

Opslagstavlen 74

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyt fra Urbanplanen

Citation preview

Page 1: Opslagstavlen 74

Nyt fra Urbanplanen

Nr. 74 juli 2012

LÆS OM:

Nyt liv i Solvang Centret UrbanplanTen vokser Smag verdenKend din nye nabo

Page 2: Opslagstavlen 74

Der er fuld knald på projekt Urbanplanten omkring Bon-deren og Byggeren. Den sidste måneds tid er der blevet bygget masser af fælles højbede, udekøkken, roofgar-den og meget mere. Hop forbi Byggeren og se alt det nye! Vil du dyrke i et af højbedene, så tag en snak med per-sonalet på Byggeren. Læs mere om projektet på www.urbanplanen.net under Partnerskabet.

Fotos: Marianne Orby, Up på bloggen & Andreas Jakobsen

Page 3: Opslagstavlen 74

Træningsudstyr, scene, hulvæg, hinkerude og flere opholdsmuligheder var bare nogle af de idéer der kom frem på idémøde, hvor Solvang Centrets nye midlertidige byrum var til diskussion.

De fleste kan nok blive enige om, at Solvang Centret ikke helt er det hyggelige samlingspunkt, som det var engang. Men det kan det måske blive igen!Realdanias pulje 'Byggeriets ildsjæle', Amager Vest Lokaludvalg mfl. har nemlig givet penge til at gøre gårdrummene i centret hyggelige igen.

71%

12%

4%3%

10%

Landsbyggefonden

Kbh. kommune

Boligforeningen 3B

Urbanplanens afdelinger

Puljer og fonde

Af Mikkel Pedersen, Partnerskabet

Boligforeningen 3B har fået en ny bevilling til at lave boligsocialt arbejde i Urbanplanen indtil 31. decem-ber 2013.

I perioden, der begynder 1. juli 2012, har Urbanpla-nen bl.a. fået penge til at lave Opslagstavlen som du sidder og læser nu. Men også penge til at etab-lere bylandbrug, lave ungearbejde, hjælpe ledige beboere i arbejde og udvikle en række kulturelle events og projekter i hele Urbanplanen.Urbanplanen har fået over 9,5 mio. kr. i alt til alle projekter.Mange beboere har nogle gange spurgt: Hvem be-taler egentlig regningen for det boligsociale arbejde der foregår i Urbanplanen? Det kan du få et overblik over i diagrammet her på siden.

Det er Landsbyggefonden, der betaler 71% af pengene. Næststørste bidragyder er Københavns Kommune med ca. 12%. Dernæst har sekretariatet været flittige til at søge private og offentlige puljer og fonde, som bidrager med over 10% af midlerne. Derudover dækker Boligforeningen 3B 4% af finan-sieringen, primært i form af rådgivning og admini-strativ hjælp. Beboerne i Urbanplanen betaler derfor selv kun 3% af indsatsen over huslejen. Det svarer til ialt 128 kr. per husstand for hele perioden på halvanden år - hvilket er det samme som 7 kr. om måneden.

Processen startede med to idémøder, hvor masser af beboere mødte op og gav deres bud på hvad der skal til for at give centret en makeover. Næste skridt bliver at bygge, male og plante. Der er brug for masser af hænder, så kom forbi centret i uge 28 og giv en hånd med.

BYGGEUGEFra TIRSDAG D. 10. JULI til FREDAG D.13. JULI bygges der hver dag fra kl. 11:00 til 18:00 i de to gårdrum i Solvang Centret.

INDVIELSESØNDAG D. 15. JULI KL. 14:00 indvies de nye gård-rum med fest, grill og musik!

Page 4: Opslagstavlen 74

Programmet til årets festival LØRDAG D. 1. SEP. KL. 10-20 er næsten færdigt! Må vi præsentere ..

Loppemarked

VÆR MED!VIL DU SÆLGE TING TIL LOPPEMARKED? Så kontakt Louise på [email protected] eller tel. 40742620

VIL DU OPTRÆDE TIL SCENEN ER DIN? Så hop forbi Bondegården og tilmeld dig/jer!

VIL DU DELTAGE I UP MOTIONLØB?Så er det også på Bondegården, du melder dig. Der er ugentlig løbetræning fra Dyvekeskolen til Bonderen hver onsdag kl. 15.30 fra 11. juli og frem til festivalen.

LAV MUSIKVIDEO TIL KGB’S BLOK A!I sommerferien til Feriecamp kan du være med til at skyde den sejeste musikvideo til KGB’s Blok A. Vi skal sammen med KGB finde ud af hvordan vi-deoen skal se ud, og bagefter skyde scener - blandt andet til livekoncert. Til sidst skal det hele klippes sammen og redigeres.

Vil du være med, så er det fra mandag d. 2. juli til fredag d. 13. juli til UP PÅ BLOGGEN i Megabitten ved Partnerskabet. Mød op kl. 14 mandag den 2. juli og meld dig til!

TIPS TIL FRISKE SOMMERDRINKS

af Charlotte Herbert, Forebyggelsescenter Amager

Der var delte meninger om, hvilken drink helt uden alkohol, der var den bedste, da Forebyggelsescen-ter Amager skulle kåre sommerens bedste alkoholfri drink som afslutning på temauge om alkohol på Solvang bibliotek. Mange kom forbi og smagte på de tre drinks, der var i finalen. Flere mente, at ”Cool Urban” burde vinde alene pga navnet. Og cool, det var den med frisk ingefær og knust is og masser af blended ananas. Men ved optællingen af stemmer var det en klassiker med et tvist, der vandt: ”Hylde-blomstdrink med mynte og lime” indleveret af Jane fra HF Engvang.

Prøv selv de sommerdrinks der var med i finalen. Du kan hente opskrifterne på biblioteket og hos alko-holrådgiverne, der jævnligt sidder i Urbanplanen. De udleverer også materiale med tips til, hvordan du kan få lidt sundere alkoholvaner, og rådgiverne tar’ gerne en snak om det at ændre vaner. Du kan møde dem i Urbanplanen på følgende tidspunkter:

Mandage kl. 16.30-18 i A-huset, Amager Fælledvej 73Tirsdage kl. 11.30-12.30 i A-huset, Amager Fælledvej 73Tirsdage kl. 13-14 på Remisevej 19 B

(dog ændrede tider i juli – se opslag på ovennævnte adresser)

Page 5: Opslagstavlen 74

Der er masser gode muligheder for lydudstyr, hjælp og lokaler, hvis du vil afholde en koncert, udstilling eller anden offentlig event i Urbanplanen!

I Partnerskabet kan du fx låne et ’eventkit’ helt gratis. Eventkittet består af et par gode PA- højtalere, mixer og et jackstik, der gør det muligt at tilslutte din computer, Iphone eller andet elektronik direkte til an-lægget. Derudover er der 50 klapstole og 15 farve-strålende strandstole samt diverse borde. Der er også en ladcykel, så du kan få transporteret det hele.Mangler du også et sted at afholde din event, så er der gode muligheder for at låne lokaler i Solvang Centret. For at låne både eventkit og lokaler skal arrange-mentet være offentligt, gratis og åbent for alle i Urbanplanen. Kig forbi Partnerskabet og få en snak om mulighe-derne - eller kontakt Simon på mail: [email protected]

Efter oplæg fra Michael Sterll

10 bifamilier er flyttet ind i Urbanplanen! De har base ved Bondegården, og herfra flyver de ud og bestø-ver alle Urbanplanens blomster og planter.

Bierne er vigtige, men en truet dyreartMens der igennem årene er kommet flere og flere blomster i Urbanplanen, er der år efter år blevet færre og færre honningbier, og det er et problem, for bierne er vigtige for hele naturens kredsløb. Når bierne indsamler pollen og nektar bestøver de nem-lig samtidig planter og blomster og det er lig med lækre grønsager og frugter. Uden bier ville der ikke være ret mange æbler, pærer eller jordbær. Det er nu ikke noget specielt for U.P., at der kom-mer færre og færre bier. Overalt i hele Danmark forsvinder bierne. Ude på landet står det slet ikke så galt til. Mange landmænd er så afhængige af et godt samarbejde med honningbierne, at de betaler professionelle biavlere store beløb for at flytte deres bistader rundt imellem blomstrende marker og plan-tager. Uden honningbier intet landbrug.

Hvad kan vi gøre?Først og fremmest kan vi byde vores nye honningbier på Bondegården velkommen og passe godt på dem! Lige nu er ca. 20 beboere i gang med at blive ud-

dannet til lokale biavlere. Det er dem, der passer på honningbierne, og til efteråret skal de slynge honnin-gen. Når biavlerne derefter sælger deres første hon-ning til Urbanplanens andre beboere, kan I støtte ved at købe ind til årets forbrug og til anderledes julegaver.

De lokale biavlere vil fremover holde jer løbende orienteret om vore nye medbeboere og invitere til omvisning ved ’Bonderens Bigaard’.I er altid velkomne til at kontakte os på [email protected] med spørgsmål om bierne.

Honningbierne er helteneI Urbanplanen har der hidtil ikke været nogen honningbier, men det er der heldigvis nu! Honningbier har orange/sorte striber og lidt pels på kroppen. De er fredelige og stik-ker kun sjældent.

Brumbasserne er de små tykkeBrumbasser er der mange af i Urbanplanen. De er fredelige ligesom honningbierne og stikker sjældent. De er tykkere og mere lang-somme.

Hvepsene er de aggressiveHvepsen eller gedehamsen har en aflang, glat, tynd krop og karakteristiske sort-gule striber og hvepsetalje. Har ikke ’pels’. Når ti københavnere fortæller, at de er blevet stuk-ket af en bi, er de ni i virkeligheden blevet stukket af en hveps. Det er hvepsene, der ofte kommer flyvende, hvis man spiser uden-for, og det er dem, der bygger hvepseboer i skurene.

KEND FORSKEL PÅ EN HONNINGBI OG DE ANDRE

uuuu

u

Page 6: Opslagstavlen 74

Af Jørgen Ullman, Partnerskabet

Vejret var ustadigt, men det forhindrede ikke de ca. 800 gæster i at møde op til Mangfoldighedsfestiva-len ’Smag Verden’.

Mangfoldighedsfestivalen efterlevede sit navn. Man kunne smage kulinariske retter fra syv forskellige kul-turer. Falafel fra Palæstina, frikadeller fra Danmark, sukkerfri kage fra den danske dagshøjskole samt alskens varme retter fra Afghanistan, Somalia, Tyrkiet, Irak og Pakistan.

Scenen var også præget af Urbanplanens mangfol-dighed - med Fællesbestyrelsens formand som en levende konferencier. P4-Segmentet åbnede ballet med numre af bl.a. Lone Kellerman og Poul Dissing, hvorefter den tyrkisk/kurdisk- sanger Mizgin tog over. En gruppe beboere dansede spontant til musikken og sangen. Den meget smilende Guna erobrede scenen med sin bollywood-dans med efterfølgende workshop, hvor især børn dansede - med Guna som instruktør. Najib-Band tryllebandt publikum med sine afghan-ske toner og spansk flamingodans vakte stor jubel

Drengene fra G for Gentleman var i Aftenshowet på DR1 den 13. juni for at fortælle om deres firma og mærke, som skal ændre betydningen af ’G’ fra Gangster til Gentleman. Følg dem på www.Facebook.com/gforgentleman, hvor der er link til indslaget på DR. Du kan købe deres t-shirt for kun 200 kr. på www.gforgentleman.bigcartel.com

med professionel performance og forbudte trin. Sluttelig var Leila og Mahir på scenen med egyptisk folkemusik og orientalsk dans – specielt Leila be-gejstrede store som små med den vuggende ma-vedans.

Alt i alt en god dag, som arrangørgruppen - bestå-ende af beboere med mange forskellige etniske baggrunde var godt tilfredse med. Som et af grup-pens medlemmer, Anita, sagde: ”Det var lige som jeg havde forestillet mig – man kunne virkelig smage de forskellige lande. Det var lige som at være der.”

Børnekulturhus Ama´r inviterer BYG AMOK på Amager Strand

Fra lørdag d. 30. juni til og med søndag d. 22. juli

Teaterforestillinger og værksteder

GRATIS

Lørdag d. 30. juni: officiel åbning kl. 13.00 - 17.00 Åbning ved Bjarne Fey, medlem af Borgrepræsentationen Teaterforestilling: Livredderliv af Jytte Abildstrøms Teater Værksteder: dans, musik, byg amok

Åbningstider: fra d. 1. juli til d. 22. juli Onsdage kl. 10.00 - 15.00 Torsdage, fredage og lørdage kl. 11.00 - 16.00 Søndage kl. 12.00 - 17.00

Værksteder hver dag: Vi bygger, danser, synger, spiller og klæder os ud Følgende fantasifulde, professionelle kunstnere og specialister inspirerer: Arkitekterne Julie Dufour Wiese og Gitte Mathiasen. Billedkunstnerne Amalie Bechman og Maria Lau Krogh. Danserne Barthelot E. Same og Meire de Oliviera. Musiker Jesper Nedergaard Hansen samt sandskulptør Patrick Steptøe. Teaterprogrammet: Lørdag 30. juni kl. 13 Livredderliv, Jytte Abildstrøms Teater Onsdag 4. juli kl. 10 Cool Frogs, Etienne Borgers, Holland Torsdag 5. juli kl. 11 Shaop, Etienne Borgers, Holland Fredag 6. juli kl. 11 Squiri, Teatret Fyren og Flammen Søndag 8. juli kl. 12 Squiri, Teatret Fyren og Flammen Onsdag 11. juli kl. 10 Fyrtøjet, Andersens Kuffert Teater Søndag 15. juli kl. 12 Hans der drog ud for at finde sin angst, Teatret Ministeriet Torsdag 19. juli kl. 11 Musikanterne, Dunkelblå Søndag 21. juli kl. 12 Musikanterne, Dunkelblå Ændringer kan forekomme. Alle er velkomne! Børn over 10 år kan deltage alene. Yngre børn kan deltage sammen med deres familie eller institution. Al deltagelse er på eget ansvar, og projektet er et kulturtilbud, som ikke kan tilbyde børnepasning. Det endelige program og en flot plakat kommer på gaden medio juni. Herefter kan man finde dagens program på Børnekulturhusets hjemmeside under www.kulturogfritid.kk.dk/børnekulturhus-amar Mere information kan også fås hos Børnekulturhusets leder Nild Regout på telefon 26 56 09 14

Amager Strand, Station 1, Amager Strandvej over for Øresundsvej, København S.

Offentlig transport: metro M2 retning lufthavnen, stå af ved Øresunds Station, 5-10 min. gang.

Page 7: Opslagstavlen 74

Healthy girls

♦SOMMERLUKKET

Der er sommerlukket i A-huset fra den 2. JULI TIL 12. AUGUST. Yoga og Zumba starter op igen den 13. AUGUST.

Hvis du selv vil holde din Zumba eller Yoga ved lige i løbet af sommeren, så klik dig ind på WWW.YOUTUBE.COM Her ligger masser af gode videoer man selv kan følge derhjemme - helt gratis: )

♦ ♦ ♦

Vi elsker det og det er en af de bedste ting, du kan gøre for dit helbred. Den gode nyhed er det hemme-lige sundhedstrick er helt gratis. Kom ud i solen hver dag og få et skud D-vitamin! For at optage D-vitaminet gennem huden skal du op-holde dig i solen 15-20 minutter uden solcreme eller max bruge faktor 8 i solcreme. Bare sørg for, at du opbygger din udsættelse for solen gradvist og ikke bliver solskoldet. D-vitamin beskytter mod virusinfektioner og mod et væld af sygdomme lige fra (visse) kræftsygdomme til sukkersyge, demens og hjerte/karsygdomme. Vita-minet styrker også dine knogler samt øger en sund fordøjelse og optagelse af fødevarer. Det er utroligt, at du kan få alt dette bare ved at bevæge dig udenfor og nyde, hvad naturen har at tilbyde!

God sommmer: )

HEMMELIGT SUNDHEDSTIPS

AEROBIC/ZUMBA hver tirsdag kl. 18.00 – 19.00 Sted: Forebyggelsescenteret Amager, Hans Bogbinders Allé 3, opgang 7, 2300 Kbh. S.

AEROBIC/ZUMBA hver fredag kl. 18.00 – 19.00 (fra d. 7/9 2012) Sted: Amager Fælled Skole, Sundholmsvej 2a 2300 Kbh. S.

SVØMNING (MED UNDERVISNING)hver søndag kl. 14.45 – 17.00 (fra d. 2/9 2012)Sted: Sundby Svømmebad, Sundbyvestervej 50, 2300 Kbh. S.

AEROBIC/ZUMBA hver fredag kl. 17.00 – 18.00 (fra d. 7/9 2012) Sted: Amager Fælled Skole, Sundholmsvej 2a 2300 Kbh. S.

SVØMNING (MED UNDERVISNING)hver søndag kl. 15.45 – 18.00 (fra d. 2/9 2012)Sted: Sundby Svømmebad, Sundbyvestervej 50, 2300 Kbh. S.

girls amager

healthy

Kontakt Iman Ahmed for

mere info påtlf. 3255 3635 /

2682 1612.

Page 8: Opslagstavlen 74

Hver onsdag fra kl. 14-15 kan du få gratis gælds-rådgivning i Urbanplanen!

Det er den frivillige gældsrådgiver Per Brynoldt, der står bag tilbuddet, som foregår på Remisevej 19B.Per har mangeårig erfaring med at rådgive og hjælpe folk i økonomisk knibe. For at få en tid skal du bare kontakte Per på:mob: 30 54 87 15 / eller mail: [email protected]

NYHED!GRATIS & ANONYM GÆLDSRÅDGIVNING