Opslagstavlen 3 Formandens formaninger

4 Editorial summary

5 Husk generalforsamlingen

6 Andre meddelelser

Artikler 7 Dukker og sport

Dukker i Danmark 9 aBlaze

10 A sentimental journey 1,2,3

11 Platons Hule

12 Den bedste af alle verdener

13 Fremtiden

14 Traditionen fortsætter, Marionetteatret

15 Miss Europa i Køge

Internationalt 16 Nyt fra Frankrig og UNIMA-International

18 Road of Puppetry

19 UNIMA Women’s Commission

21 Mukamas Festival I Finland

Omkring bestyrelsen 24 Referat af Bestyrelsesmøde

FORMANDENs formaninger:

Det nye frimærke for 2014 til det internationale UNIMA medlemskort er kommet, og nye

medlemskort er også kommet. De gamle udløb med 2013.

Det I kan gøre for at få fat i dem, er at sende en konvolut med frimærke og Jeres egen

adresse til UNIMA-Danmark, Bredgade 9, 4000 Roskilde.

Her til efteråret vil I få brug for UNIMA medlemskortet – også i Danmark:

Vi starter et nyt projekt op: PUPPET-SLAM i København, og for at få rabat ved indgangen

skal I kunne bevise, at I har betalt for 2014, og det har I kortet til at bevise.

Hvis I nu er et teater eller en institution som er medlem af UNIMA, så kan I få 2 kort, men

hvert kort er personligt og skal forsynes med navn og foto, da I ellers ikke vil kunne bruge det.

De fleste nationale og internationale UNIMA institutioner giver rabat hvis I viser kortet, og på

Road-of-Puppetry kan I se hvor og hvilke slags institutioner der er tale om, specielt i Tysk-

land og Belgien.

Og angående Road-of-Puppetry så er det hidtil kun 20% af medlemsteatrene her i landet, der

har meldt sig til. Det er let at melde sig til, jeg skal kun ha en kort og en lidt længere tekst

helst på engelsk, et foto, samt jeres helt præcise adresse, så kommer I ind i Road-of–

Puppetry, der om ret kort tid vil blive lagt sammen med den franske store dukketeaterhjem-

meside. Mange har spurgt, hvad de får ud af være med, og det eneste jeg kan svare er, at så

bliver I mere kendt - også i udlandet.

Vi trænger til, er at medlemmerne også præsenterer sig for hinanden i Nyhedsbrevet. Det kan

gøres på mange måder og nogle gør det og bruger os ofte og det er fint, men andre er mere

tilbageholdende.

Dette er en opfordring til at I skriver om Jer selv, om Jeres projekter, eller om forestillinger I

har set, eller om noget I gerne vil ha, eller om noget I gerne vil være fri for inklusiv denne

slags henvendelser.

Jeg ønsker Jer alle en god sommer og håber på at vi ses til generalforsamlingen i august her

i Roskilde.

Hans Hartvich-Madsen

Editorial summary: Written in English as a service to all who might want to know something about Danish puppetry.

It is June, summer and sunshine: The football people is on grass disguised as ‘Number-men’.

Thanks to the famous Danish cartoonist Robert Storm Petersen for the invention (1913) of the ‘Number

man’ concept, A Number-man is a figure keeping track of frame- or side-numbers but without direct

relation to the main action in the story. Further information: The Storm P museum: www.stormp.dk

Thanks also to sports photographers mainly from the newspaper Politiken for use of the raw material. .

For general comments see the article ‘Puppets and sport’, p. 7.

The initial part of this issue contains an address from the chairman to the members, the call for the joint

meeting of UNIMA Denmark in August here in Roskilde, and some other short messages, e.g. a call for

performers for the Bornholm puppet festival in 2015.

The section ‘Puppets in Denmark’ covers all types of the use of theater puppets in Denmark including

visiting players, such as the spectacular Czech group who performed in Roskilde in April, see p.9.

Then follows (pp.10 to 14) three reviews of plays collected under the joint title: ‘A sentimental journey’

with topics having some special relation to the editor and the Theater in the Blue House.

‘The cave’ is therefore reviewed by ‘our’ Socrates, the Danish poet Ursula Andkjær Olsens version of

‘Le meilleur des mondes possibles’ is reviewed by ‘our’ Candide, and – in lack of a sentient robot - I myself

take care of ‘The future’. All three plays are somewhat on the fringe of puppet theater, but in some ways it

makes them even more interesting.

Every summer many children sit outside ‘Marionetteatret’ in ‘The Kings Garden’ near Rosenborg. They

are waiting for puppet plays. The organization is somewhat changed, but the tradition continues, now for

the 49 season, se p.14.

A puppet happening took place during the EU election campaigns as shown on p.15. This is not a

tradition – but maybe such ideas should be promoted? Everything for increase in voting rates.

The section ‘International’ (pp. 16-18) mentions the appointment of Eloi Recoin as new

director for Institut Internationale de la Marionnette and the associate school for puppeteers

In Charleville-Méziers.

A recommendation and short review of the new UNIMA home page is given and some

maps from ‘Road of Puppetry’ presented. UNIMA-International’s Council Meeting at Cuba in

April this year is mentioned, regretting that economic reasons prevented participation from

UNIMA-Denmark.

The UNIMA women’s Award and their Call for participation aiming at discovering and

supporting a new generation of puppetry authors and puppeteers are examples of initiatives

taken by one of the 16 UNIMA Commissions. (pp. 19,20, English language retained).

Some very positive impressions from the 35. Mucamas festival in Tampere, Finland, are

reported (pp. 21-23) by Hans Hartvich-Madsen, the chairman of UNIMA-Denmark, who himself

contributed a talk on ‘Scenes’.

The Theater in the Blue House, Bredgade 9, DK 4000 Roskilde, has functioned as

National Center for UNIMA-Denmark since the beginning of 2014. All UNIMA members are

welcome, e.g. to see the puppet collection. Phone: 4635 3294.

The May meeting of the UNIMA-Denmark Committee took place in The Blue House.

Summary minutes are found on p. 24.

Knud Brodersen

UNIMA-Danmark holder generalforsamling

Fredag d. 22. august 2014 kl. 2000 med valg til bestyrelsen m.m.

Det foregår i

Teatret i det Blå Hus,

Bredgade 9, Roskilde

med

samling i det Blå Hus kl. 1600-1720

derefter 5 minutters gang til INSP

hvor Teater Tidsrum opfører

dukke- og skyggeteaterforestillingen:

’Beatrice’

og der er fællesspisning før generalforsamlingen.

Lørdag d. 23 august fra kl. 93o til 153o er der seminar,

hvor spillere fra Teater Tidsrum fortæller om deres forestilling,

og hvor der vil være mulighed for at bese og afprøve

dukker fra samlingen i det Blå Hus

Tilmeldning til Sune: saj@unima.dk

Pris for forplejning: 150 kr

Deltagere, der vil overnatte i Roskilde, anbefales at bestille plads snarest på

Roskilde Vandrehjem, Vindeboderne 7, Roskilde havn,

Enkeltværelse fra 475, fælles rum 200 kr.

Tlf. 4635 2184

roskilde@danhostel.dk

Andre MEDDELELSER

The Puppet Jubilee Cabaret (10 år)

The Copenhagen Puppet Festival-team – Maria Suh og Barnaby Stig Swann Pedersen – præsentere: Den sværdslugende King of Pain, den guddommelige diva Miss Memory Lane (DK), de bizarre Brunette Bros. (DK) med flere i et cirkusmiljø. Vært er Mr B. B. Wolf, teatermand og slyngel med en indre, uopdaget rock stjerne (Pickled Image (UK)).

Tid: lørdag d. 21. juni 2014 15:00 – 17:15 Pris: 125 D.kr.

Sted: Teater Zeppelin, Valdemarsgade 15, København V Sprog: Engelsk eller uden tale.

Bornholms Dukketeaterfestival Ida Marie Tjalve oplyser at næste dukketeaterfestival på Bornholm bliver

d. 3. til 8. september 2015

Teatre kan ansøge om at medvirke ved festivalen fra 1. april til 1. juli 2014.

UNIMA-Sverige sammen med

Marionetteatern og Kulturhus Stadsteatern har holdt

hvor Sofie Krog spillede sin forestilling ’The House’

Puppet Slam forventes i gang i København til efteråret,

Velkommen til to timers

ondskabsfuldt

morsomt

dukkespil -

Suomen Unima täytti 30 vuotta!

UNIMA-Finland blev oprettet 1984 og har således 30 års jubilæum i år.

Hilsen fra UNIMA-Danmark, der blev oprettet i 1983, men som glemte det sidste år -

Dukker og sport Kappestrid og de olympiske leges motto: Citius, Altius, Fortius (Hurtigere, højere, stærkere) er ikke

noget man umiddelbart forbinder med dukker og dukketeater.

Sportskonkurrencers mani med at måle hvem der kan løbe eller svømme hurtigst, springe længst eller

højest bliver meningsløs med dukker blandt de optrædende. Det er lige som ikke fair, når tyngdekraften er

(delvis) ophævet som tilfældet er for trådmarionetter. En sportsrobot, hvis/når en sådan bliver udviklet, vil

nok heller ikke være en populær konkurrent på stadion. Er en dopet cyklerytter på vej til at blive en ’kemisk

cyborg’ sammenlignet med sine gennemtrænede, men dog mere ’naturlige’ kammerater? Og hvor går

grænsen for udvikling af tilladelige tekniske hjælpemidler?

Holdsport som fodbold og andre boldspil er det heller ikke indlysende for dukker at give sig i kast med.

Der er simpelt hen for mange agerende til at det er praktisk håndterbart. Et eksempel på fodboldspillende

trådmarionetter kan man finde på nettet som et Niké reklamespot fra 2012, men der indskrænker det sig til

én, stedvist to spillere og en bold (der måske er digitalt indføjet).

I holdsport bærer deltagerne ofte numre, for at dommer og tilskuere kan skelne dem fra hinanden –

– og så naturligvis for at de kan bruges som nummermænd her i bladet.

Sportskampe med to dukkemodstandere er en mere realistisk mulighed. Tennis for eksempel kunne

give mulighed for komiske situationer med bolden som en selvstændig animeret genstand i konflikt eller

samarbejde med de to spillere.

Men ellers er det forskellige slags

slagsmål, der ligger lige for:

Boksning, brydning, fægtning og anden

kampsport.

Et eksempel er ’Match de boxe’ opført

1934 i Paris med dukker frem-stillet af

Jacques Chesnais efter skitser af Fernand

Léger.

Dukkeren gik til i 1945, men blev genskabt

ca. 1950. Senere er stykket opført flere gange

bl.a. i Charleville.

Greta Brüggeman fra teatergruppen

Arketal skabte en ny version af bokse-

dukkerne til brug for en forestillingen i

Fernand Leger museet i Biot i

1997.

Titlen: ’Le monde en vaut la peine’ er taget fra et digt af Jacgues Prévert fra 1958, og

stykket handler nok mere om malerens almene indstilling til verden end om boksning.

Slagsmål er bestemt ikke fremmed for dukker. Tænk bare på mr. Punch og hans kølle.

Det ser rodet ud, og sker bestemt ikke altid efter ’alle kunstens regler’. Men hvem siger

slagsmål skal være fair?

Og så gør det jo ikke ondt på dukker. Ædle træ-riddere (naturligvis til hest, også en slags

sport) bruger med stor fornøjelse deres sværd til at myrde mere eller mindre sagesløse drager,

eller til at hugge hovedet af hinanden i slagscener fra Karl den Stores tid –

Sport har altid haft tæt forbindelse til militær træning og tankegang.

Og helte i historier må jo have muligheder for at markere sig –

Side 291 i Encyclopèdie Mondiale des Arts de la Marrionnettes, UNIMA 2009

Dukker er ikke mennesker, men de ligner. Når de giver sig af med ting, som i udpræget grad er noget

menneskekroppen er god til, kaster de et komisk eller satirisk skær over handlinger, der ellers ret beset er

tåbelige eller tragiske:

Dukker egner sig til satire, også til satire over sport.

Konkurrencer og kappestrid er spændende og kan sætte gang i adrenalinproduktionen hos deltagere

og tilskuere. Sport, især holdsport, appellerer til flokinstinktet, til at begejstres for noget vi er fælles om.

Også mennesker, der kan noget særligt, orker noget særligt, vækker beundring. For godt nok er vi alle

lige og anses for lige meget værd, men det forhindrer ikke, at vi fascineres af særtilfældene, af dem der er

særlig gode (til noget) – – eller som måske er særlig onde –

For enhver fortælling har brug for en skurk til at give handlingen retning og indhold, og for en helt(inde)

vi kan identificere os med, og som vi kan regne med vil rede ’verden’. I sin ekstreme form kan man tænke

på de amerikanske ’superhelte’, hvis fysiske formåen på film (understøttet af alle moderne digitale hjælpe-

midler) også er en slags dukketeater. Bl.a. er tyngdekraften og andre naturlove jo ofte ophævet.

Og så er der solosport for det ensomme massemenneske, alene i mængden af ligesindede:

Fitness, gåture, cykelture, løbeture, maratonløb. Man mærker på sin krop, at den har det godt med

motion, og mærker et pres fra omgivelserne om at man bør holde sig i form. Kan dukkerne også sige noget

herom? Dukkespillere burde i hvert fald huske, at også dukker gerne vil motioneres.

Tilbage i 70’erne – det var under den tids energikrise – spillede gruppen, der senere blev til Teatret i det

Blå Hus, et stykke bygget over Oehlenschlægers Aladdin. Det hed: ’Kasper og den vidunderlige lampe’,

med lampen som symbol på energi: For landet stander i våde, og efter skik og brug udlover kongen

prinsessen. Syv friere melder sig, blandt dem Kasper, der naturligvis vinder: Han har jo lampen.

En af de andre friere var ’ah-pyh’ manden:

I 70’erne var løbetræning ved at blive populær, så det kunne måske redde landet?

’Desværre’, siger kongen, men ’ah-pyh’ manden var for længst løbet videre –

Dukker egner sig til satire, også til satire over solosport.

Når dukker forsøger at efterligne enkeltpersoner med ekvilibristiske evner, er det nu

i reglen ikke sportsfolk, men cirkusartister, commedia dell’arte figurer eller dansere

som er forbilledet. Det kan gøres på ganske imponerende vis, men efterligning som

sådan bør vel ikke være eneste formål.

I sport er der, eller bør der være, et udpræget element af leg: Noget man gør,

fordi det er rart, fordi det er spændende, fordi det er en fælles aktivitet.

Noget helt tilsvarende kan man sige om det at spille dukketeater.

Knud Brodersen

Motionsløberen

også kaldet ’ah-pyh’ manden fra

’Kasper og den vidunderlige lampe’ 50 cm høj stangdukke fremstillet 1977.

Hoved, hænder og løbesko:

oliemalet papmache.

Hår: strikket optrævlet uldgarn.

Krop: simpel mekanik med to snoretræk

til bevægelse af arme og ben.

Skelet af træpinde. Led: læderstrimler.

Tøj: stumper af børnebluse (det var før

smart tætsiddende løbetøj blev opfundet).

Fotograferet 2014 i klart solskin som det

passer sig for en udendørs motionist.

aBlaze

Roskilde har haft besøg af dansende tændstikmænd vel

at mærke tændstikmænd og –damer gjort af ild:

Den 25. april optrådte de på havnen på baggrund af lystbåde

l og mørknende sommerhimmel.

Den 26. var de ude på Musicon, da var der blevet helt mørkt.

Og efter der i Laboratoriets teaterrum var blevet vist en frem-

ragende danseforestilling: O’Snap af Erik Kaiel, Holland. Tak til SWOP - International dansefestival for børn og unge,

som hvert andet år arrangeres af Åben Dans der er egnsteater

i Roskilde og ledes af Lisbeth Klixbüll og Thomas Eisenhardt.

Festivalen er et samarbejde mellem Roskilde, Holbæk, Lejre

Sorø, Odsherred, Slagelse, Kalundborg og Ringsted.

Tilbage til tændstikfigurerne: En brændende

drage flyver og snor sig mod himlen, men bliver

forstyrret af en ung mand og pige, der er/ bliver

brændende forelskede. Det ta’r dragen dem ilde

op. I en ny inkarnation (og med nyt brændsel)

skiller den de unge ad, så de slukkes.

Dragen forsøger at skræmme publikum, men

den unge mand kommer tilbage, nu på flamme-

hest. De slås.

Rytteren falder af, og dragen forsøger at æde

hesten, men det er åbenbart mere end den kan

fordøje. Både drage og ild svinder bort –

Pigen kommer tilbage og forenes med den

unge mand i et flammende bål.

Et brændende hjerte rejser sig mod himlen.

Folkene, der fører de 3 - 4 m høje brændende

ståltrådsfigurer omviklet med porøst materiale til

opsug-ning af brændvæske, kalder sig Teater

Kvelb.

De kommer fra Tjekkiet, nærmere bestemt

Ceské Budejovice, en by ca. 100 km syd for Prag.

Gruppen har eksisteret siden 1997 og opfatter

sig som dukkespillere med speciale i gadeteater.

De spiller med kæmpestore dukker (bl.a. en

brandsikker drage, der kan spy ild), og bruger en

blanding af dukker, store maskiner, almindeligt

skuespil, agerende på stylter og anden akrobatik.

Design og fremstilling af dukker og scenografi,

musik m.m. står de selv for.

De ser sig som et uafhængigt professionelt teater med Zozane Tampierova, Pavel

Lucas og Jacub Lada Vařina som ledende medlemmer.

Gruppen har optrådt i Frankrig, Tyskland og over hele Øst- og Mellemeuropa.

De lægger vægt på uafhængighed: ’Det største vi har opnået er uafhængighed af tilskud.

Tilskud truer kunstnerne, ikke fordi de ikke får dem, men tværtom’ –

Hvis man vil vide mere om dem, så søg på nettet efter Divadlo Kvelb.

A sentimental journey 1,2,3 Rejseroman af Laurence Sterne (1768)

Det er altid rørende, når andre beskæftige sig med klassisk stof, man selv har arbejdet med.

For eksempel:

1 Fortællingen om fangerne, der sidder bundne i ’Hulen’ og ser på skygge-

spil, kan læses i Platons ‘Staten’, 7. bog (~375 f.Kr.) Lignelsen, der også er

historien om Sokrates, blev opført som dukke- og skyggeteater for voksne af

Teatret i det Blå Hus i Roskilde i 2004 og 5.

’Vores’ Sokrates fortæller om børneforestillingen ’Platons hule’ på side 11.

Teater Hund www.teaterhund.dk var på besøg i

Anemoneteatret, Suhmsgade 4, www.anemoneteatret.dk 13/3 til 16/4 2014 med:

’Platons Hule – mon der er et liv efter TV?’ 45 minutter for de 5-12 årige og deres voksne.

Medvirkende: Anne Dalsgaard, Anne Abbednæs og Thomas Guldberg Madsen.

Dramatiker og instruktør: Methe Bendix. Dramaturgisk og koreografisk bistand: Jane Rasch, Adelaide Bentzon.

Scenograf: Lea Burrows, Kostumer: Hanne Mørup. Tekniker og bygger: Jonas Møller Andersen.

Lyd-, Lys- og Videodesign: Erik Christoffersen, Sonja Lea og Helle Lyshøj.

Forestillingen er ikke dukketeater og kun sporadisk animationsteater, men på sin vis er det en slags

’skyggeteater’ med brug af moderne teknik. I hvert fald er det en opvisning i effektiv billedmanipulation,

relevant for alle der interesserer sig for medier og teater blandt nutidens mylder af skærme.

2 Den optimistiske Oplysnings slagord: ’Den bedste af alle mulige verdener’

stammer fra Leibnitz’s ’Téodicée’ (1710). Voltaire satiriserer over påstanden i

’Candide’ (1759) og sætningen indgår som et slags omkvæd i store dele af

Teatret i det Blå Hus’ marionetforestilling: ’1769, Billeder fra Oplysningstiden’

spillet 2011 og 13.

Candide-dukken herfra har velvilligst lovet at kommentere Riddersalens

voksenforestilling: ’Den bedste af alle verdener’, se side 12.

Forestillingen varede 70 minutter og spilled på Riddersalen www.riddersalen.dk

Allégade 7-9, Frederiksberg. d. 4. til 29/4 2014.

Skuespillere: Kitt Maiken Mortensen, Jens Gottlef, Erling Eliasson. Idé og tekst: Ursula Andkjær Olsen, Instruktør: Charlotte Munksø, Dramaturg: Trine Wisbech,

Scenografi: Jonas Fly Filbert, Lys: Sonja Lea, Lyd: Inuk Thomsen.

Heller ikke her er der tale om dukketeater, men de tre skuespillere arbejder energisk med at animere

scenografien (og hinandens kroppe). Det handler slet ikke om Candide, men nogle temaer og begreber fra

Oplysningstiden driver rundt i den lyrisk/dramatiske tekst.

3 Er robotter underlagt etiske regler, noget i retning af Isac Asimovs tre (fire) love for robotter?

Næppe, men krav til elementær sikkerhed skal i hvert fald være opfyldt for at få lov at låne to kraftfulde

industrirobotter, som dem teatergruppen ’Flyvende grise’ www.flyvendegrise.dk bruger i deres ungdoms/

/voksenforestilling ’Fremtiden’.

’De flyvende grise’s forestillingen varede 1½ time og spilled på

Frederiksbergscenen, Smallegade 2, Frederiksberg 22/3 til 16/4. (Genoptages under CPH

Stage 14-18 juni 2014, anbefales).

Skuespiller: Thomas Corneliussen. Instruktør: Moqui Simon Trolin.

Ide og tekst: De samme to samt Lucas Svenson.

Robotprogrammør Jonas Jongejan. Robot tekniker: Christian Liljedahl,

Scenograf: Nicolaj Spangaa. Lyd: Janus Jensen. Lys: Andreas Buhl.

I mangel af en intelligent robot (eller en robotdukke) til at anmelde forestillingen

forsøger jeg at gøre det selv, se side 13.

Sokrates fortæller om sine oplevelser med Teater Hunds besøg på Anemoneteatret med forestillingen:

Platons Hule – mon der er et liv efter TV?

”Toget fra Roskilde til København var en underlig oplevelse. Mærkelig måde at bevæge sig på, og så

det at næsten ingen af de mange mennesker i toget lagde mærke til landskaberne, der rullede forbi uden

for. De sad med næsen begravet i hver sin skærm og ørene stoppet til med ledninger –

Nå, jeg nåede ind til den store by: Pladser og imponerende arkitektur, men søjler har de altså ingen

sans for – Og alle folk havde frygtelig travlt – især dem på hjul – Ingen havde tid til en rask dialog –

Det lykkedes mig at finde teatret: meget huleagtigt, slet ikke som vores udendørs teater hjemme i

Athen, men rart var der, og folkene var flinke –

Publikum bestod i 100-120 børn i 8-10 års alderen med ledsagende pædagoger. Jeg holder meget af at

samtale med unge mennesker. Men de må altså godt være lidt ældre, så de kan ’svare på nogle simple

spørgsmål’ – og så de ikke synes jeg er en ren oldsag – 2500 år er da ikke noget –

Forestillingen begyndte: Tænk, der var kvinder på scenen – men det var jeg nu blevet forberedt på.

De stod og sov med papæsker ned over hovedet, men vågnede og gav sig til at vise deres smukke

hjem frem for hinanden og publikum. Grønt tapet og ellers meget geometrisk alt sammen. Platon ville have

syntes om det. Så satte de sig og så på skærmen på bagvægen: Munter musik, en rød trekant optræder på

skærmen, rulletekster. Dyster musik, den røde trekant igen, kvinderne er forskræmte, rulletekster. Drama-

tisk musik, den røde trekant, det er spændende, kvinderne lever med, og så er der rulletekster igen – –

Kvinderne største ønske er at få deres smukke hjem vist frem på skærmen, komme med i programmet

BoBest. Men betingelsen er, at de skal være en familie, have et barn. Hvordan ? Jo, de sætter sig på deres

firkantede bord og gi’r sig til at ruge barnet ud ! Bordet revner og barnet, en ung mand hopper ud –

De glæder sig naturligvis og begynder straks at indøve hvordan de skal optræde i BoBest programmet.

Barnet leger gerne med, men får hurtigt nok af det sterile miljø. De tænder skærmen, der spiller ganske

samme program som ovenfor. Genudsendelser er åbenbart almindelige.

Drengen keder sig og snuser rundt. Så er det sengetid. Kvinderne gemmer sig i deres papæsker, mens

den unge mand går på opdagelse uden for værelset. Aha ! tænkte jeg, det er han ’der kravler ud af hulen,

op ad den lange stenede vej, ud i sollyset.’

Så langt kom han nu ikke, men han finder de røde trekanter som blade på gulvet, og opdager et video-

kamera rettet mod en model af værelset. Så leger han med det, finder ud af hvad det kan. Kvinderne er

forfærdede, da hans kæmpestore hænder dukker op på skærmen i stuen. Han finder lydkontrollen og

spiller musikken højt – Så er han tilbage i stuen igen og vil have dem med ud af deres kendte trykke

omgivelser. De stritter imod, men han kaster sig mod en af de grønne tapetvægge og river den ned –

Børnene er forskrækkede – De to kvinder kommer forsigtigt ud gennem åbningen og han viser

dem et andet kamera, der ud over stuen også kan vise en skov, bjerge, skyer, ja selveste

himmelrummet.

Det første kamera er blindt for grønt, alt hvad der er grønt erstattes med et tilsvarende

udsnit af billedet fra det andet kamera. Grønne tapetstumper fordeles på passende vis, og

det ender med illusionen af at de to kvinder flyver vægtløse rundt i himmelrummet.

En børnevenlig slutning måske, men ikke helt i overensstemmelse med min og Platons

mere pessimistiske udgave af fortællingen.

Børnene klappede og gik, og jeg tog toget hjem til de andre dukker i kælderen under det

Blå Hus i Roskilde”.

Sokrates

Candide beretter fra Riddersalens forestilling:

DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER Det var med bekymring, jeg læste følgende i programmet: ”’Vi lagde fra land med Voltaires roman: ’Candide’ – som er satirisk, filosofisk og med den konklusion ’man skal dyrke sin have !’ Det er en barsk historie, hvor den troskyldige (det er mig) gennemgår alverdens trængsler. Vi lagde bogen fra os igen. Inspiration til forestillingens titel fik vi dog fra Voltaire –”

Inspiration ! – Én eneste sætning om alle de sindsoprivende oplevelser jeg var ude for ! Det er for fattigt !

Og scenografien: En stor tom trækasse bygget af ufarvede træplader

Som efterhånden fyldes med mindre trækasser, også ufarvede.

Når man er vant til rokokomøbler ! Suk !

Og teksten – ja, aleksandrinske vers, som Voltaire ville ha’ skrevet dem, det er det ikke ! Men – nå, ja: ’Candide’ er heller ikke på vers. . Og man bør jo være tolerant, som Voltaire altid sagde. Så – indrømmet – stykket har kvaliteter:

Tre mennesker, E, J og K: to mænd og en kvinde, alle klædt i formelt

sort tøj, bebor trækassen. De er typer, ikke individer, og var det ikke for

den megen tekst, kunne de li’ så godt været neutrale marionetdukker.

E, veg, eftergivende, bliver smidt ud af haven af J, længes hjem.

K, skarp, kommanderende, forlader J, rejser ud og ønsker sig langt bort.

J, hjemmeføding, søger skjul i små kasser, der gror ud af væggene på den store kasse.

Haven er et tilbagevendende tema i stykkets tekst – ikke en fransk have, snarere en romantisk engelsk

have med trapper ned mod en tågeindhyllet sø. Det er i hvert fald ikke min, Candide’s nyttehave.

Hegnet om haven er åbenbart væsentligt, noget som syrener kan gro op over og ud over. Men der er

også frodighed, farver, dufte og regn og fugtig jord, man kan bade i –

J: ’Her kan jeg at finde ro i naturen – K: Naturen – Det mest nådesløse sted af alle !

J: Men hvorfor bliver syrenerne brune allerede om sommeren? Og hvorfor taber jorden sin duft i frosten?

E: – vi må passe, pleje, vande – J: Det er din skyld ! E: Jeg hørte en ULV, og flygtede –

J: Jeg har ofte befundet mig godt i et ulvekor !’ Men de opgiver at finde ulven.

E foreslår de skal finde det bedste sted – sammen.

K organiserer: ’Først stiller vi os skulder ved skulder i en række på 1 kilometers bredde. E: Så stiller de næste af os op bag de første af os, alle i rækker af 1 km bredde, indtil optoget er 10 km langt. J: Så spænder vi vores brynjer af kropsfedt på, og ifører os vores bælter af rød lak. Alle 3: Og så bevæger vi os gennem verden som det nye fredslegeme ! Fredslegemet er ikke passivt, Fredslegemet udøver magt, Fredslegemet er den nye magt !’

Anden gang ’Fredslegemet’ dukker op er: ’skulder ved skulder i pyramide oven på hinanden, pyntet med tårne af enhjørningehorn og spir af guld.’

Sidste gang er ’fredslegemet’ til hest og opfører sig parodisk barnligt (J, E og K overskrævs på flade trækasser på højkant). Ak ja, tænkte jeg, samfundsomvæltere har alle dage at lignet hinanden.

Et tredie tema: spejle, spejlbilleder og dit spejlbillede er altid for stort, for påtrængende, for smukt –

Et fjerde tema er at bygge trapper, bygge broer, knytte forbindelser –

Et femte tema: farver, silke i alle farver, retssale, retfærdighedssale, magtens tredeling, alle taler med alle,

alle lytter til alle, alle svøber alle ind i blå satin –

E har stjålet K’s hemmelige sted: en bog hun skriver i og som ingen må læse. E læser

den, skriver i den og bliver tilgivet.

De er alle tre tilbage i haven – drømmer og skændes –

Stadig flere kasser fylder scenen. J, E og K skubber rundt med dem, kravler op på

dem, kravler ind i dem, indtager sære stillinger – tilpasning til omgivelsernes krav?

De gemmer sig, belurer hinanden –

Nogle af kasserne er fyldt med kvas og efterhånden invaderer større grene scenen:

Naturen (i denne opsætning en temmelig udgået natur) er ved at overtage scenen.

Tak for en interessant, omend lidt forvirrende oplevelse. Candide

Og nu gælder det De flyvende grise på Frederiksbergscenen:

FREMTIDEN

Vi er i fremtiden, i en ikke særlig fjern fremtid. To store orangerøde KUKA industrirobotter dominerer

scenen, selv når de står helt stille. Den til højre har en stor fladskærm monteret i sin gribeklo.

Skuespilleren i hvid kedeldragt sidder sammenkrøbet, halvt skjult bag den ene maskine.

Så rejser han sig og bliver til sin første inkarnation: Den store industrimogul: Cobus, der har investeret nogle af sine mange penge i det sidste nye, rumhotellet Space Hilton. Han bliver interviewet (stemmer fra skærmen) om hvorfor netop han skal være første gæst på rumhotellet. ’– investeringerne, naturligvis – Har betalt billetten –’ Men også Cobus må kvalificere sig til sit ophold i rummet. Den venstre robot, som er forsynet med skarpe lysende øjne underkaster ham en ydmygende undersøgelse: Det står ikke godt til med sanserne, evne til at tåle acceleration eller simpel fysisk styrke – En skarp ordre udefra: og så er Cobus pludselig helt kvalificeret til rumrejsen. Intermezzo på skærmen: oprør i Tchad som følge af skader forårsaget af Cobus olieselskab. Et inter-nationalt møde om fattige landes problemer er truet. Cobus optræder og lader sig interviewe af stemmer bag tilskuerne. Venstre robot er ordstyrer. Cobus besvarer alle spørgsmål uden at sige noget. Så forvandles skuespilleren til bekymret sikkerhedsofficer i Afrika. Oprøret udvikler sig. Den internatio-nalt kendte britiske professor i socialøkonomi, Paul Collier (The plundered planet), er i fare. Sikkerheds-officeren får ordre til at trække beskyttelsesstyrken bort. Eksplosioner. Collier (også skuespilleren) bliver fanget, han ved ikke af hvem. Han bliver tortureret af venstre robot, lys og voldsomme lyde. Imens er Cobus kommet op på rumhotellet, hvor han beundrer udsigten: solopgang bag jordkloden. Men der er problemer med kommunikationen. Nogle hackere forsøger at overtage rumhotellet. Sikkerheds-officeren fra før har fået hotellet som ny opgave, men kan ikke gøre noget. Det bliver koldere. Cobus fryser. Ilten er ved at være brugt op. Han hallucinerer, noget om en lille strålingsskadet japansk dreng som synes det er synd for alle dem, der forsøger at hjælpe ham. En ond parodi på en TV-journalist (skuespilleren) forsøger at trænge i hospitalet til ham. Så klinger det hele ud, på en måde jeg ikke rigtig husker – Kosmiske billeder over hele bagskærmen. Robotterne holder stille – måske er alle døde –

Som det fremgår en kompliceret historie, der nok med fordel kunne simplificeres.

Billedsiden står stærkt med træk fra tegneserieuniverser. De to orangerøde robotter fungere fint med

hver deres lange arm, der både er kraftfuld og smidig. En elegant mekanisk ballet, der nok i høj grad er

forudprogrammeret. Der må også være sikkerhedsbegrænsninger, så robotterne

hverken kan beskadige sig selv, hinanden eller omgivelserne. Man kan opfatte dem som

computerstyrede dukker, uden mange muligheder for bevægelsesimprovisationer, også

selv om der sidder en dukkefører ved en styrepult. Billedsekvenserne på højre robots

TV-skærm er varierede og gode, og skærmens bevægelse udnyttes fint.

Den hvidklædte skuespiller fungere som effektiv kontrast til teknikken, uanset

hvilken figur han spiller. Han er veltrænet og bevæger sig let og akrobatisk uden om,

neden under og oven på robotterne. Men dette er ikke tænkende robotter. De vil ikke

skade ham og heller ikke redde ham, hvis han skulle komme galt af sted.

Alt i alt en særdeles anbefalelsesværdig forestilling.

Vi må håbe det samme om fremtiden. Knud Brodersen

foto: Bjarne Stæhr

Traditionen fortsætter: Marionetteatret har eksisteret siden 1966 og blev

fra 1967 drevet med stor succes af Birthe North –

Hun blev i 2012 tildelt UNIMA-Danmark prisen for sit

mangeårige arbejde med dukketeater i Kongens Have

som har glædet utallige danske børn og deres voksne. Se UNIMA-nyt, December 2013.

Marionetteatrets bygning (en af pavillonerne i hegnet

omkring Kongens Have) har desuden fået æren af at

komme på museum, endda Statens Museum for Kunst.

Godt nok kun som model, men i fuld skala –

Det er da også noget, næsten et helt eventyr ! Se UNIMA-nyt, Marts 2014

Men dukkerne er ikke dermed forsvundet fra haven:

Fra 1. januar 2013 har Det Lille Teater overtaget driften af UNIMA Pris 2012 - KBr

Marionetteateret, som fortsætter under det samme navn,

og med samme kunstneriske profil som hidtil.

Lørdag d. 1. juni åbner Marionetteatret sin 49. sæson med

forestillingen:

’Et Lille Fremskridt’ forfattet og instrueret af Jacques Matthiessen.

En opfinder ankommer til sit værksted i Kongens Have. Dagens opgave er at bage en kage til konens

fødselsdag. Denne simple opgave fører opfinderen vidt omkring: En rejse fra himmelrummet til havet bund

skal der til, før opfinderen finder sit helt eget væsen, der kan lave fødselsdagskagen. Adskillige oplevelser

rigere kan opfinderen drage hjem igen, nu med et sandt festmåltid.

Opfinderen: Paul Arne Kring.

Dukkeførere: Maria Garde og Anya Sass.

Dukker: Sille Dons Heltoft

Scenografi: Paul Arne Kring.

Musik: Johannes Mørch

Marionetteatret ligger i Kongens Have ved

Pavillonen, Kronprinssessegade 21

Forestillingen spiller kl. 14 og 15 hver dag undtagen

Mandag. Den varer ca. 25 minutter og der er fri entré

Publikum sidder under åben himmel, og vi spiller i al

slags vejr,

så husk regntøj og

solbeskyttelse –

Forestillingen spilles

til og med søndag

d. 13. juli.

Tirsdag d. 15. juli er der premiere på sæsonenes anden forestilling:

’En dag på stranden’ af Rikke Wölck

der spiller til og med den 31. august 2014

Miss Europa i Køge

– ved dukkekirurg Mette Steiner.

EU Parlamentsvalget

vakte det aktivistisk politiske gadeteater til live i Køge:

Et dukke-maske-menneske gadeevent

afspillede sig to lørdage op til valget –

Som det stod i indlægget i den lokale

Lørdagsavis:

” Gå ikke glip af besøget af miss Europa!

En fjern efterkommer af den mytologiske

navngiver til Europa.

Hun besøger nødlazarettet på Køge Torv

for at få et sundhedstjek for sine skavanker

og sygdomme.

Lykkes By-pass operationen? – eller dør

patienten? ”

Men som det ses af nederste billede

svinger miss Europa og kirurgen sig

efterfølgende rask i dansen til tonerne af

Benny Holst/Arne Wurglers: ”Valgsang”

Så måske er der stadig håb!

Europas kroniske kvaler – forstoppelse

på grund af fortielser over for offentligheden –

var blevet fremdraget:

Folkebevægelsen mod EU’s valgaviser!!

EU valg

Nyt fra Frankrig og UNIMA-International Første juni tiltræder Eloi Recoing som ny direktør for Institut International de la

Marionette og for École Nationale Supérieure des Arts de la Marionette (ESNAM)

i Charleville-Mézieres, Frankrig.

Eloi Recoin er født 1955 ind i en familie af dukkespillere. Han er søn af Alain

Recoing (1924-2013), en kendt fransk dukkespiller (især handskedukker) med

egne kompagnier, senest ’Théâtre Aux Mains Nues’, der åbnede i 1976 med

stykket ’La Ballade de Mister Punch’ skrevet af sønnen Eloi, som også senere

leverede oplæg til stykker faderen satte op.

Alain Recoin var aktiv inden for TV og som underviser bl.a. på ESNAM.

Eloi Recoing har arbejdet som dramaturg og instruktør også på ’store teatre’.

Siden 2007 har han overtaget og været kunstnerisk leder af og underviser på

’Théâtre Aux Mains Nues’ (7, square de Cardeurs, Paris XX).

Han har oversat/bearbejdet teatertekster af Brecht, Kleist, Tchekhov og

navnlig Ibsen. Desuden har han undervist på Institut d’Etudes Théâtrales de la

Sorbone Nuvelle, Paris III og flere andre steder.

I april holdt ESNAM optagelsesprøver til deres dukkespiller/ dukkemageruddannelse

i Charleville: i alt 76 erfarne dukkespillere fra en lang række lande forsøgte at komme

ind. Ca. en 1/3 var med i en prøveperiode og heraf blev 12 udtaget til den10ende

ESNAM klasse 2014-17. Uddannelsen er treårig.

Og så har UNIMA-international fået en ny website: www.unima.org

som godt kan være værd at gå på jagt i. (Sproget kan vælges til fransk, engelsk eller spansk.)

Der er naturligvis en del om UNIMAs historie. F.eks. er der en liste over UNIMAs 10 præsidenter fra

oprettelsen i 1929 og op til nu samt en liste over de tilsvarende 6 generalsekretærer. I begge tilfælde er

der et interregnum fra 1940 til 57 p.g.a. verdenskrigen. I 1960 blev UNIMA optaget som en del af

UNESCO systemet.

En hovedopdeling udgøres af UNIMAs 16 kommissioner. På engelsk:

Cooperation (hjæpeprogrammer) – Cultural exchanges – Education, development and therapy –

Heritage conservation – International Festivals (Ulla Dengsø med fra DK) – Professional Training –

Publication-Communication – Research – Statutes (foreningsjura) – Strategic development –

Women – Africa – Asia/Pacific – Europe – North America – Latin America (regional ekspertise)

En anden opdeling er efter nationale UNIMA-centre. UNIMA er

repræsenteret i mere end 90 lande. Unima.org linker til de nationale

hjemmesider og derigennem til en lang række nationale

publikationer (inklusive denne)..

UNIMA-Danmark blev oprettet i 1983 og havde således 30 års

jubilæum sidste år, mens Finland fejrer sine 30 år i år.

Island runder 40 år næste år, mens Sverige først kom til i 1991.

Foto: Sophie Morin

Endelig giver hjemmesiden korte beskrivelser af større UNIMA-projekter og resultater herfra så som:

WEPA (World Encyclopedia of Puppets Arts) (Fransk udgave 2009, der arbejdes på en engelsk og spansk version)

Andre publikationer, Audiovisuel database, Billedbibliotek.

Portail des Arts de la Marionnettes (PAM) (Themaa = Unima-Frankrig arrangeret indsamling af information om dukke- og relaterede teaterformer primært i Frankrig. Mere end 30000 billeder etc.) www.artsdelamarionnettes.eu Det har meget karakter at museums inventory. Information om ’Match de boxe’, side 7, er fundet her ved at søge på Fernand Leger.

Vocabulary of Puppetry (oversættelsesproblematik)

Contemporary Writing (indsamle nutidige teatertekster, anmeldelsesblanket)

Road of Puppetry (Unima-Tyskland administreret Google kort med stedsangivelser for dukketeatre o.l.) (inden man når frem hertil støder man på et kort med angivelse af Unima-centre)

Periscope (Brug af dukker ved socialt arbejde til fremme af solidaritet, tolerance, fred, miljø og menneskerettigheder.) www.periscopiounima.org

Kommissionernes arbejde, status for UNIMA-

projekterne og planer for den næste UNIMA-

kongres i Spanien 2016 blev fremlagt på UNIMA-International rådsmødet i Varadero på Cuba

d. 19-25 april 2014. Mødet omfattede også en lang

række foredrag.

Det var arrangeret af:

Sin tale ved åbningsceremonien afsluttede formanden for UNIMA-Cuba

således: ’We invite you to work for the art [...] for the peace, the

solidarity and a healthy planet’.

I tilknytning til rådsmødet foregik 11. International Puppet Festival of

Matanzas, der koncentrerede sig om dukketeater på Cuba og i Syd- og

Mellemamerika. Programmet kan p.t. ses på UNIMA-hjemmesiden.

To billeder herfra er vist nedenfor

Økonomiske begrænsninger betød at ingen fra UNIMA-Danmarks bestyrelse, heller ikke de to valgte

rådsmedlemmer, kunne deltage i mødet på Cuba. UNIMA-nyt må derfor beklageligvis renoncere på

førstehåndsskildringer fra den stort anlagte begivenheden.

.

Karromato: Circo de madera Tiripitis: Leyendas de un titiritero antiquo

Repúblico Checo Mexico/Venezuela

Som kuriosum kan nævnes at

Guinol de Guatanamo spilled

¿Dónde está el lobo?

En familieforestilling fra Cuba.

Som nævnt er Road of Puppetry kommet med som en af UNIMA-Internationals opgaver. Systemet

varetages dog stadig af UNIMA-Tyskland. Man kan finde frem til kortene både via www.unima.org eller

som hidtil via www.road-of-puppetry.com. Ved at søge på Road og Puppetry, kan man finde linket

www.unima.de/Road-of-Puppetry til den oprindelige initiativtager Ruth Brockhausen, c/o Theater der

Nacht, Northeim, hvor nye teatre etc. kan blive tilmeldt.

Her i landet bliver man dog lettest tilmeldt ved at kontakte UNIMA-

Danmarks formand på hans@unima.dk med et foto, et navn,

beliggenhed og kontaktoplysninger samt en lidt længere beskrivelse

af aktiviteterne på stedet. Så søger han for det praktiske. Det er

både simpelt og anbefalelsesværdigt. Hvis man senere ønsker at

rette i beskrivelsen er dette også muligt.

Dansk status for ’Road og Puppetry’ fremgår af

kortet (foto fra skærm). Det forekommer lidt

tilfældigt hvem der har meldt sig til, men det er

dog tydeligt, vi er lidt bedre med end mange

andre europæiske lande. Dog er det under 20%

af Unima-Danmarks teateraktive

medlemmer der har tilmeldt sig

Puppet Road.

I København er der flere markører

der falder oven i hinanden. Men det

opklares på kort i større målestok

Af kortet over Nordeuropa fremgår

at Road of Puppetry oprindelig kom

fra Tyskland. Belgien er også godt

med. Der er lidt spredt fægtning i de

baltiske lande, mens markeringer i

øvrige land stort set mangler.

Et samarbejde med det franske

PAM-system er dog muligvis på vej

UNIMA-International har sørget for

at nationale Unima-centre er blevet

markeret over hele jorden.

THEMAA holder

til i 224 Rue

Saint Lazare, Paris IX.

Sekretariatet

ligger imidlertid i

Charleville, hvor

det formodentlig

betjener hele

det franske

UNIMA system.

UNIMA Women’s Commission

Award In order to promote the work of female artists, the Women's Commission has decided to dedicate an encouragement award. The whole of UNIMA national centres are encouraged to propose names for the awards. The commission accepts nominations for a living woman puppetry artist or fields associated with puppetry (eg therapy / community cultural development), using puppetry, or related forms (eg as coordinator, organiser) for the betterment of society, who has demonstrated dedication and excellence, but who has not received the recognition her work has deserved. In 2012, the laureates were Carmen Cárdenas Colque (Títeres Elwaky, Bolivia) Noriko Nishimoto (freelance theatre director, Australia). Puppets by Damiet van Dalsum NL Postcard for UMIMA Women’s Commission Award

See www.unima.org for more information about the UNIMA Women’s Commission.

Application form: Awards 2014 - 2016

Name of nominee:

Country:

Contact address:

e-mail:

Date of birth:

Name of recommender:

Country:

e-mail:

Motivation for giving the award:

Date of application: Please send your application by e-mail to:

stadsomroepster@chello.nl

OPEN CALL for UNIMA WOMEN’S COMMISSION PROJECT

Puppeters, writers and designers with a first or second creation project, who are looking for support an

accompaniment for its development, can apply to the UNIMA Women’s Commission Project.

The Project is:

1. A programme of artistic and financial support with the aim of discovering, accompanying

and supporting the new generation of puppetry authors and puppeteers.

2. The project is also a platform of UNIMA partners organizing this ‘operation’.

The project aims at supporting emerging puppetry artist: to enable young companies to create their first

shows in optimal conditions. Support are granted through a basic creation grant, artistic residencies, and

facilitated networking with performing arts professionals.

With a constant aim of encouraging new composition to emerge, the Women’s Commission Project is

now developing an original support scheme: an artistic laboratory, i.e. a gathering for artists committed in

this artistic creation project. This so-called laboratorium is hosted by a member or a partner of the UNIMA

Womens’s Commission, and can be co-organized by several partners.

CALENDAR

Phase 1: Call for Projects (deadline, first round of application 01-07-2014).

Send your application by email to Darja de Caluwe (vice-president) stadsomroepster@chello.nl

Or by post to UNIMA Womens’s Commission Project

P/A Puppet Theater Festival, Aardappelmarkt 9, 3311BA Dordrecht – Nederland.

Conditions:

– There is no age limit – Performances that already have been created are not eligible.

Applicants must:

– Be resident in Europe – Not currently studying in a school – Not have already been selected for an

UNIMA price or scholarship – Be able to present a short work-in-progress – Propose their first or

second creation project – Be available for the selection week and the public presentation.

Applicants can:

– Apply as individual or as a group – A legal structure or a formal company is not required.

Evaluation criteria:

– Originality of the project – Coherence and relevance – Quality of the performance.

Phase 2: Selections based on application files will be carried out by the working group members:

– Tamico Onagi, Japan – Darja de Caluwe, Netherlands

– Ivan Raykov, Bulgaria – Damiet Van Dalsum, Netherlands – Mansi Stycz, Finland.

Phase 3: Selection week (during international festivals in fall 2014 and 2015).

Phase 4: Support (workweek in 2015): ‘The Laboratorium’.

This will be a gathering of artists with artistic creation projects. Artists will be

from various countries, and are not invited as representatives of a company but as

individuals. They will be selected by the UNIMA Woman’s Commission according

to the procedure and criteria described above.

The project is supervised by artistic directors, chorographers, experienced

artists and academics. These facilitators play a mentoring role without imposing

direction to the artist’s work. Public presentations and debates might be held on

an occasional basis.

Phase 5: Premiere and Public Presentations.

Hans rapporterer fra Festival i Finland

I år i maj måned fejrede det finske dukketeater Mukamas i Tampere sit 35 års jubilæum og

gjorde det med en meget flot og spændende festival.

Begivenheden fandt sted under teatrets 9. festival og med et vejr der trodser enhver beskrivelse. Fra 10

– 12 grader i starten af ugen kom hedebølgen væltende ind over landet i weekenden, og man kunne

nærmest se bladene på træerne skrue op for den grønne farve. Farverne i de 2 søer, der ligger på hver sin

side af højderyggen hvor Mukamas er placeret, gik fra grålige toner over i dybblå i forskellige nuancer.

Mukamas er et af de store dukketeatre i Finland,

med en ca. 7 – 8 ansatte. Det spiller primært børnefore-

stillinger i samtlige aldersgrupper og benytter dukke-

spillere, der er udannet på den 4 års dukketeaterud-

dannelse i Turku. Teatret præsenterede 3 af sine egne

forestillinger, men det er primært de inviterede

gæstespil, jeg vil beskrive her.

’A younger brother like no other’ fra det Parisiske

teater XZART var den forestilling der gjorde størst

indtryk på mig. Denne børneforestilling fra 3 år og op

handler om en lille kanin Dodoo, der ikke kan tale og

ikke udvikler sig som andre, fordi den lider af Down

syndromet. Søsteren Lili får overbevist moderen om at

Dodoo kan udvikle sig hvis bare han får den rette

undervisning,og det får han. Han udvikler sig derefter,

Mukamas leder Mansi Stycs og den franske gruppe XZART men på sin egen måde, der altid vil være

alternativ i forhold til den normale.

Michel Rosenmann har instrueret og Larissa Cholomova og Éléna Rosenmann er på

scenen med en lethed og detaljerigdom i dukkespillet og stemmeføringen, der er

ekstraordinær. Historien er taget fra en fransk børnebog med samme navn skrevet af Marie

Héléne Delval og Susan Varley. Forestillingen havde premiere for 15 år siden. De spillede

med engelsk oversættelse i 2 af de tre forestillinger, men den rent fransk udgave er den

strammeste og også den bedste. www.xzart.fr

Hovedfiguren fra forestillingen ’Stone by

Stone’ af El Teatre de l’Homme Dibuixat

fra Spanien har som det fremgår af fotoet en

lille improvisation med Dodoo.

Forestillingen ’Stone by Stone’ er for alle

aldersgrupper, men fungere bedst for voksne,

hvis der er børn tilstede (omvendt tror jeg ikke

at børnene har problemer hvis der ikke er

voksne). Den handler om en mand der går på

stranden og finder ting. Han finder sten han

laver hav med, han finder en dåse og dåsen

får hoved og ben og hjerte og et hus. Ligesom

manden går ’han’ på stranden og finder ting,

men naboerne synes at han er underlig og vil

ikke i kontakt med ham. Til slut finder han en

ven og så slutter forestillingen ved at åbne

sig op med fyrværkeri og glæde. Der sker andre ting i dette univers, stenene bliver til fisk der svømmer og

en damper sejler med et hus der bliver bygget, der bliver fisket, og skuffer med smukke og fantasifulde sten

bliver præsenteret. Roza Diaz har instrueret og Tian Gombeau er spilleren. www.homedibuixat.com

‘The Trial or The Woeful Story of Josef K’ af dukketeatret Lutkovno

Gledalise Maribor i Slovenien. Jeg så forestillingen to gange og den er

spillet af to meget energiske unge musikalske mænd, men det der gjorde

størst indtryk på mig, skete lige i starten af den anden forestilling. Den ene

spiller var i gang med at fortælle historien om manden der venter ude foran

retten hele sit liv i håbet om at blive lukket ind, da pludselig en mobiltelefon

begynder at ringe. Ejeren, en pige på første række, bliver febrilsk og

fortæller os alle at hun ikke ved hvordan man slukker den. Skuespilleren

siger at hun bare skal ta det med ro, han går ikke videre før den er slukket.

Hun kæmper med mobilen og får hjælp af andre, men det lykkes ikke. Efter

et par minutter rejser hun sig og styrter ud af salen. Skuespilleren siger,

hun bare skal bruge den tid det tar, men at han venter på hende før han

går videre. Medens hun er væk, siger han:

’det er Kafka’.

Hun kommer tilbage efter et par minutter

og forestillingen kører videre.

Måske var denne episode det mest

sigende for det forestillingen udtrykte,

og så det at skuespilleren fangede episoden så fantastisk.

Ud over det var der et tæt sammenspil med og uden

dukker og yderligere en gennemmusikalsk forestilling

at overvære. Forestillingen var instrueret af

komponisten Matija Solce og blev spillet af Miha Arh

og Miha Bezeljak.

Jeg har været inde på hjemmesiden og talt antallet

af fast ansatte op til 24. www.lg-mb.si

Jeg har brugt tid på denne forestilling, da jeg synes,

at det er beundringsværdigt at ramme bare et hjørne af

Kafka. Og de ramte dette selvoptagede sortseende

univers, hvorfra der ikke er nogen flugt, men kun en

nedadskruende destruktion.

’Go!’ af Polina Borisova fra Rusland var en af publikum ønsket gentagelse fra festivalen i 2012.

Forestillingen handler om en gammel dame, der får tiden til at gå med at genopleve ting fra sit liv. Og

denne geniscenesættelse bliver gennemført ved hjælp af malertape, og tapen tegner billeder og figurer

overalt i rummet inklusiv på den gamle dame. Til slut åbner hun ved hjælp af tapen en lukket dør og

forsvinder. På denne måde forbliver slutningen åben og Polina træder frem nu uden maske.

www.pupella-nogues.com

’John & Eleanor’ – en coproduktion af Hox Company og Tehdas Teatteri – er et projekt, der fortæller

om et specielt trækkerfænomen i 1300 tallets England. En ung mand klæder sig i kvindetøj og trækker,

dette går fint indtil han bliver arresteret og hans historie bliver registreret. John Rykener brugte navnet

Eleanor og havde omgang med både mænd og kvinder, men ifølge stykket gik denne levevej selvfølgelig

på tværs af hans forhold til ungdomsforelskelsen. Det er Timo Väntsi der spiller rollen som Jon og Eleanor

med og uden en mængde dukker. Tom Linkinen er fortælleren eller forskeren om man vil, han spiller ikke,

men er der for at klargøre handlingsforløbet. Jeg så forestillingen på finsk, men har hørt at der også er en

engelsk version, og jeg glæder mig til at se den, for Tom Väntsi’ spil og koncentration, både med og uden

dukker, hans skift og hans forståelse af kunne drage publikum med helt ind i dukkespillet for efterfølgende

at slippe det igen på en elegant måde – det var imponerende. www.tehdasteatteri.com

’Ubu on the table’ af Théâtre de la Pire Espèce fra Canada var en morsom og hårdt pumpet Alfred

Jarry fortolkning, spillet af Oliver Ducas og Francis Monty. www.pire-espece.com

Teatret Mukamas spillede som før nævnt 3 fine forestillinger for børn i forskellige aldre og der var også

andre forestillinger, men de her nævnte var efter min mening de anbefalelsesværdige. www.mukamas.fi

Mukamas spiller en teltforestilling Og publikum er ude blandt forårsgrønne træer ved teatret.

Men dermed var det ikke slut, Damiet van Dalsum fra Holland, der lige nu har en

stor udstilling med sine fantastiske og kunstneriske dukker i Magdebur i Tyskland, holdt

en 4 dage lang Masterclass, ’Economy of Movement’ kaldte hun den. Rhein Agur, der

er en meget kendt dukketeaterinstruktør fra Estland, var hædersgæst.

Og jeg selv – der må betegnes som husven og ”gammel ven”, som Mansi sagde

ved åbningen – jeg holdt (som en gave i forbindelse med 35 års jubilæet) et foredrag

om Scener.

Hans Hartvich-Madsen, maj måned 2014

Referat af UNIMA-Danmark Bestyrelsesmøde

d. 9/5 2014 i Det Blå Hus i Roskilde.

Tilstede: Hans, Martin, Sune, Mette og Knud

1) Valg af ordstyrer og referent.

Sune ordstyrer og Martin referent

2) Afslag på 3 ansøgninger.

Vi har modtaget tre afslag fra kunststyrelsen. Vi havde lavet 3 ansøgninger, der alle var

sammen-hængende, men har fået enslydende afslag på det ansøgte. Hvis man skal se det

positivt, så siger de: at de ikke støttet projekter der skal til at gå i gang, men primært

projekter der er funderet på en sammenhængende, men har fået enslydende afslag på det

ansøgte. Hvis man skal se det positivt, så siger de: at de ikke støttet projekter der skal til at

gå i gang, men primært projekter der er funderet på en eller anden måde. Dermed kunne

kommende projekter gå hen og blive et støtteobjekt - med tiden.

3) Samarbejde mellem DATS (Dansk Amatørteater Samvirke) og UNIMA.

Hans redegjorde for brevveksling. Der skal stables et møde med DATS op. Hans følger op

på det, Martin og Sune er med. Punkter som kurser, støtte, etc. skal diskuteres. Vi prøver

27/5 som mødedato.

4) Puppet Slam i København. (Martin og Hans).

Skal der være entré? Sted? Skal der være bar? Gebyr for brug af teknik?

Antal gange: 4 søndage om året. Afregning fra sommer til sommer? Antal publikummer?

Martin finder to datoer for i år, efteråret og vinter. Sune og Hans er behjælpelige.

5) Fremtidige projekter (Hans).

Projekter vedrørende fremtidige muligheder for øve- /spillesteder for dukke- og figurteater er

under overvejelse. Yderligere oplysninger vil fremkomme når der foreligger konkret nyt.

6) Generalforsamlingen 2014. (Hans og Knud)

Tidspunkt: fr. 22/8 – lø. 23/8, Sted: Det Blå Hus, Bredgade 9, Roskilde.

Programmet blev gennemgået og vedtaget. Alle de forskellige

arbejdsgrupper skal have materialet klar senest d. 28/7 og sende det til

Knud, så august-bladet som krævet kan udkomme 14 dage før

generalforsamlingen. Martin reviderer arbejdsprogrammet. Hans

sender arbejdsprogram til Martin.

Afsøgning af potentielle nye medlemmer af bestyrelsen?

7) Seminar i forbindelse med GF 2014.

Gennemgået under pkt. 6. Seminaret bliver d. 23/8 i det Blå Hus

(se også side 5, indkaldelsen i dette nummer af UNIMA-nyt).

8) Nyhedsbrevet (Knud).

Nyhedbrevet for juni 2014 blev gennemgået, det er på vanlig vis utroligt flot og omfangsrigt.

Deadline for augustnummeret er 28/7 og skal tages seriøst.

9) Hjemmesiden (Sune).

Hjemmesiden er ikke opdateret særlig meget på det seneste. Det blev foreslået at droppe

henvisninge til internationale aktiviteter for at simplificere siden, og i stedet henvise til

www.unima.org. Man kunne måske lave en henvisning til Jette Lunds side.

10) Brugen af dukker som pædagogisk og terapeutisk værktøj (Mette).

Arbejde med brug af dukken som pædagogisk værktøj fortsætter. Der er undersøgelse

i gang bland orskellige faggrupper.

11) Økonomisk situation (Sune).

UNIMA-Danmark har lidt under 100 medlemmer, men det kniber med betalingen, pt. har

kun 50 betalt. Der er i øjeblikket 15.000 kr på kontoen.

12) Bestyrelsens meddelelser. (Hans)

Skal UNIMA-Danmarks område kaldes dukketeater? eller figurteater? eller

animationsteater?

Dukke- og figurteater kunne være en betegnelse man kan bruge fremadrettet.

Aktivering af medlemmerne. Vi mangler folk der gør en aktiv indsats i foreningen.

Vi har fået en henvendelse fra Wonderful Copenhagen om værtskab for UNIMA-rådsmødet

i 2018 (svarende til Cuba i år). Indtil videre er der tale om en indledende sondering. Et

sådant projekt er både omfangsrigt og dyrt. Der skal f.eks. arrangeres en festival samtidig.

Vi skal betale for Eksekutivkomiteens ophold under mødet. For at Danmark skal blive

godkendt som værtsland, skal projektet præsenteres på UNIMA kongressen i Nordspanien i

sommeren 2016, hvor der skal være repræsentanter tilstede fra både Wonderful

Copenhagen og borgmester etc. Denne del kan vi under ingen omstændigheder søge

penge til. Desuden skal man ikke gå af vejen for en vis form for bestikkelse, f. eks. uddeling

af små havfruer – Endelig skal det tilmeldes UNIMA så snart som muligt.

Medlemmer af UNIMA, der gerne vil have et international medlemskort, skal skrive til

Unima-Danmark c/o Det Blå Hus, Bredgade 9, 4000 Roskilde.

13) Næste møde bliver Generalforsamlingen 2014 (d. 22 august).

Evt. -

En hel tom side - hvad kan den bruges til ?

Joh, man kan jo altid ønske

at UNIMA’s medlemmer

bobler over af gode idéer,

kan holde mange bolde i luften

og huske at skrive lidt om det her i bladet !

Skidt med om nogle af boldene falder til jorden -

U N I M A

UNION INTERNATIONALE

de la

MARIONNETTE

grundlagt 1929, medlem af UNESCO

UNIMA Danmark c/o Knud Brodersen

(Teatret i det Blå Hus)

Bredgade 9

4000 Roskilde

www.unima.dk

UNIMA Danmarks bestyrelse: Formand og UNIMA rådsmedlem: Hans Hartvich-Madsen

hans@unima.dk

Næstformand og UNIMA rådsmedlem: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen

martin.rasmussen@unima.dk

Kasserer og Web-master: Sune Aske Jørgensen

saj@unima.dk

Mette E. Jensen

mette@unima.dk

Martin Elung

martin@unima.dk

Anders Holst

anders@unima.dk

UNIMA center og redaktør af Unima-nyt: Knud Brodersen

knud@unima.dk

Bliv medlem af UNIMA-Danmark Du bliver medlem af UNIMA Danmark

ved at kontakte os på ovenstående adresse

eller via hjemmesiden.

Medlemsskab gælder januar til december.

Indmeldelse efter 1. oktober dækker hele

næste år.

Kontingent: 500 kr for teatre/grupper/institutioner

300 kr for enkelt medlemskab

100 kr for studerende og pensionister

udsendes 1. august 2014

Deadline for indsendelse af materiale

28. juli 2014 Artikler, læserbreve, billeder,

meddelelser m.m. sendes til hans@unima.dk

eller knud@unima.dk