Side 1

Side 2

Side 3

Forord Denne rapport er udarbejdet som et resultat af projektarbejde i kurset ’11691, Fagprojekt -

Bachelor i Byggeteknologi’. Formålet med kurset er at give indsigt i gennemførelsen af et projekt

indenfor byggeteknologi samt at indøve selvstændighed i opsøgning, bearbejdning og vurdering

af informationer.

Fagprojektet gennemføres ved løsning af en given problemstilling indenfor by- og

trafikplanlægning. I dette tilfælde skal der udarbejdes et løsningsforslag til en omdannelse af

Køge Søndre Havn.

Grundet det store antal skitser og figurer som er brugt i rapporten, udformes den i A3-format.

Dette vil give læseren et bedre flow, da man herved ikke er tvunget til at bladre frem og tilbage

mellem de mange kort og tegninger.

Der skal til rettes en tak til kursets vejledere Morten Elle, Mette Aagaard Knudsen samt Martina

Zabic for deres vejledning og inspiration gennem kurset. Derudover skal der også rettes en tak

til Jens Bladt, byplanlægger for Køge Kommune, for hans hjælp vedrørende informationer og

fakta om Køges nuværende situation omkring Søndre Havn, samt til Dorthe Walther Brogaard,

arkitekt hos Niras, for vejledning ved til udarbejdelse af løsningen.

Thomas Trung Hieu Lam - s042014

Morten Hjortbøl Andersen - s042015

Christian Damkjær Jørgensen - s042037

Lyngby, juni 2007

Side 4

Figurfortegnelse Figur 1 - Køges placering på Sjælland ............................................................................................. 7

Figur 2 - Erhvervsstruktur 2004 i Køge............................................................................................ 7

Figur 3 - Ortofoto af det registrerede område omkring Køge Havn ...................................................... 8

Figur 4 - Kommuneplanplanrammerne i det registrerede område........................................................ 8

Figur 5 - Stationsopland ................................................................................................................ 9

Figur 6 - Forskellige byfunktioner i det registrerede område............................................................. 10

Figur 7 - Forskellige bygningshøjder i det registrerede område......................................................... 11

Figur 8 - Optegnelse over veje, stier, jernbane samt overskæringer.................................................. 12

Figur 9 - Buslinie 208 og 209 med stoppesteder ............................................................................. 12

Figur 10 - Analyse af det registrerede område................................................................................ 13

Figur 11 - Løsningsforslag 1 med boligfællesskaber. ....................................................................... 20

Figur 12 - Løsningsforslag 2 med udsyn fra byen til vandet.............................................................. 20

Figur 13 - Løsningsforslag 3 med integration af natur og by............................................................. 21

Figur 14 - Løsningsforslag 4 med mangfoldighed og tilfældighed ...................................................... 21

Figur 15 - Den endelige løsningsmodel .......................................................................................... 23

Figur 16 - Snittegning af grønne kiler og kanaler ............................................................................ 26

Figur 17 - Snittegning af butikstorv .............................................................................................. 28

Figur 18 - Tegning af parkeringsareal............................................................................................ 29

Figur 19 - Snittegning af parkeringsareal....................................................................................... 29

Figur 20 - Oversigt over de forskellige byomdannelseområder.......................................................... 30

Figur 21 - Figur over bebyggelsernes arealforbrug.......................................................................... 31

Figur 22 - Fremtidsperspektiver for Søndre Havn............................................................................ 32

Indholdsfortegnelse Forord .......................................................................................................................................... 3 Synopsis....................................................................................................................................... 4 Indledning .................................................................................................................................... 6 Problemformulering........................................................................................................................ 6 Køge ............................................................................................................................................ 7

Historie ................................................................................................................................. 7 Registrering .................................................................................................................................. 8

Det registrerede område.......................................................................................................... 8 Søndre Havn og stationsoplandet ................................................................................................. 9 Funktioner............................................................................................................................... 10 Bygningshøjder ........................................................................................................................ 11 Bygningsstil ............................................................................................................................. 11 Trafik...................................................................................................................................... 12 Analyse................................................................................................................................... 13

Kommunens Visioner.................................................................................................................... 14 Idéer fra andre havne .................................................................................................................. 15 Profil .......................................................................................................................................... 18

En sund by .............................................................................................................................. 18 En livlig by .............................................................................................................................. 18 En mangfoldig by ..................................................................................................................... 19

Løsningsforslag ........................................................................................................................... 20 #1 – Boligfællesskaber .......................................................................................................... 20 #2 – Udsyn fra byen til vandet ............................................................................................... 20 #3 – Integration af natur og by .............................................................................................. 21 #4 – Mangfoldighed og tilfældighed ........................................................................................ 21

Valg af løsning............................................................................................................................. 22 Endelig løsning ............................................................................................................................ 23

Byplan for Søndre Havn ............................................................................................................ 23 Boliger .................................................................................................................................... 24

Antal etager ......................................................................................................................... 24 Boligstørrelser og boligtyper................................................................................................... 25 Bygningsstil ......................................................................................................................... 25

Udendørsarealer....................................................................................................................... 26 Kanaler og grønne kiler ......................................................................................................... 26 Strand, strandeng og strandpromeade..................................................................................... 27 Kunst i byrummet ................................................................................................................. 27

Butikstorv ............................................................................................................................... 28 Kulturhus ................................................................................................................................ 28 Trafik...................................................................................................................................... 29

Veje .................................................................................................................................... 29 Parkering............................................................................................................................. 29

Plan for udførelse ..................................................................................................................... 30 Teori ................................................................................................................................... 30 Søndre Havn ........................................................................................................................ 31

Diskussion og fremtidsperspektivering............................................................................................ 32 Boligerne ............................................................................................................................. 32 Kanalerne ............................................................................................................................ 32 Erhverv ............................................................................................................................... 33 Husbåde .............................................................................................................................. 33 Allé fra kulturhuset til det gamle torv ...................................................................................... 33

Afslutning ................................................................................................................................... 33 Kilder ......................................................................................................................................... 34 Bilag .......................................................................................................................................... 36

Side 5

Synopsis I forbindelse med flytning af tung industri fra Køge Søndre Havn til den nordlige del af havnen er

der skabt mulighed for en omdannelse af området til en attraktiv bydel. I denne rapport gives et

forslag til en byomdannelse af Søndre Havn.

På baggrund af en registrering af Søndre Havn og omegn, af Køge Kommunes visioner for

området samt af litteratur om byplanlægning opstilles en ønsket profil for området. Målet er at

skabe en sund, livlig og mangfoldig bydel, der samtidig hænger sammen med den øvrige by,

samt at udnytte Søndre Havns nærhed til bymidten, havnefronten, strandengen og stranden.

Der udarbejdes fire overordnede løsningsforslag for omdannelsen af Søndre Havn med hvert sit

fokusområde. Det endelige løsningsforslag udspringer fra ideen om at trække naturen ind i

byen, dels via kanaler fra havnebassinet, dels via grønne kiler fra strandengen. Der er tre

kanaler og fem grønne kiler, som flettes sammen og danner et bueformet forløb med et

kulturhus i cirkelbuens centrum. Kulturhusets skal indeholde en lang række tilbud, der kan

tiltrække mennesker til området. Langs kanaler og grønne kiler ligger toetages

boligbebyggelser, som via variation i boligstørrelser og ejerformer skal sørge for en bred

befolkningssammensætning. Ved havnebassinet bygges et aflangt butikstorv indeholdende

butikker, caféer og restaurationer. På denne måde videreføres det udmærkede café-miljø på

modsatte side af havnebassinet i det nye byområde, hvilket kobler den gamle og den nye bydel

sammen. Et åbent område mellem butikstorvet og havnebassinet giver mulighed for, at caféer

og restaurationer kan have udendørs siddepladser med udsigt mod vandet.

Strandengen holdes stort set ubebygget, hvilket stemmer overens med den ønskede profil om et

sundt og dermed grønt område. Stranden udbygges og udvikles til en attraktiv badestrand, og

mellem stranden og strandengen etableres en strandpromenade til bløde trafikanter. På tværs af

kanaler og grønne kiler anlægges tre blinde veje beregnet til indbyggerne samt en større allé

langs butikstorvet fra Klapbroen til Kulturhuset. En vej i områdets sydlige del sørger for adgang

til stranden.

Det forventes, at en realisering af løsningsforslaget vil skabe en attraktiv bydel. Der er relativt få

boliger, hvilket kan imødegås ved at tilføje en eller to etager til boligbebyggelserne, hvilket dog

ikke anbefales af hensyn til livet mellem husene. Udgravningen af kanalerne er en dyr, men

givtig investering, der kan understrege områdets placering ved vandet. Mange af grundene i

Søndre Havn er lejet ud til industriformål med kontrakter, der først udløber mange år frem i

tiden. Dette kan give problemer, hvis planen skal føres ud i virkeligheden.

Side 6

Problemformulering I forbindelse med udvidelsen og udbygningen af Køges nordlige erhvervshavn skal industri og

tungt erhverv flyttes fra Køge Søndre Havn op til den nordlige del af havnen. Dette giver

muligheder for omdannelse af Køge Søndre Havn til en ny og attraktiv bydel med blandede

bolig- og erhvervsområder.

Følgende problemstillinger indenfor udbygningen ønskes belyst

• Hvordan udnyttes området bedst muligt?

• Hvordan knyttes den nye bydel sammen med bykernen?

• Hvilken profil ønskes den nye bydel at have?

Der vil primært blive fokuseret på byplanlægningsdelen af omdannelsen af Køge Havn, men der

vil også blive foretaget enkelte kvalitative overvejelser omkring trafikken.

Udnyttelse af Køge Søndre Havn

Det vurderes hvordan man bedst muligt kan udnytte området og gøre havnen til et kulturelt

samlingssted for byens borgere, samt hvordan man sikrer at området bliver bæredygtigt og

bevares attraktivt mange år ud i fremtiden. Der tages højde for hvilke planer der allerede

foreligger for havneområdet – lokalplaner, kommuneplaner mm.

Sammenhæng mellem den nye bydel og den gamle bykerne

Køge Kommune har et ønske om, at den nye bydel i Køge Søndre Havn skal have nogle af de

samme arkitektoniske, infrastrukturelle og kulturelle værdier som den gamle bykerne i Køge.

Der undersøges hvordan området udbygges således, at dette ønske opfyldes, samtidigt med at

der dannes en naturlig forbindelse mellem havn og by.

Køge Søndre Havns Profil

Det diskuteres, hvilken profil området skal have. Her er der tale om befolkningssammensætning,

erhvervsmuligheder og kulturelle tilbud. Er der incitament til at bygge boliger til familier med en

gennemsnitsindkomst, eller skal det være eksklusive boliger, som kun pengestærke købere kan

have råd til? Til dette skal der bl.a. undersøges hvilke aktører, der har indflydelse på

beslutningsprocessen i forbindelse med omdannelsen. Er Køge Kommune den eneste ejer, eller

er grundene fordelt ud på flere?

Indledning I takt med at erhvervshavne rundt om i Danmark tømmes for deres oprindelige funktioner bliver

det muligt at omdanne dem til attraktive byområder med en blanding af boliger, serviceerhverv,

kulturtilbud, detailhandlen, restaurationer samt rekreative områder. De nyomdannede havne har

en naturlig tiltrækningskraft på en bred del af befolkningen grundet deres placering i nærheden

af både vand og by.

I Danmark findes omkring 170 ældre erhvervs- og havneområder, som er potentielle

byomdannelsesområder. En af disse er Køge Søndre Havn, som er et område præget af tung

industri, og som danner rammen om denne rapport. Som konsekvens af at den nordlige del af

Køge havn udvides, skabes der mulighed for at flytte industrien hertil, og dermed for at Søndre

Havn kan udvikle sig i en ny retning. Målet med denne rapport er således at give et

løsningsforslag til en byomdannelse af Søndre Havn.

Rapporten består af 5 hovedafsnit, der igen er underdelt i en række underpunkter.

Del 1 indeholder, foruden en række formalia, problemformuleringen, som ligger til grund for

arbejdet med omdannelsen af Søndre Havn.

Del 2 udgøres af baggrundsstof, der tilsammen skaber en platform, hvorfra de kreative ideer til

en omdannelse kan udspringe. Først beskrives byen Køge og dens historie. Dernæst udføres en

dybdegående registrering af Søndre Havn og omegn – en registrering, der munder ud i en

samlet analyse af området. Til inspiration for byomdannelsen af Søndre Havn beskrives Køge

Kommunes visioner for området samt idéer fra andre havne. Til sidst opstilles en ønsket profil

for området.

I del 3 udarbejdes fire overordnede løsningsforslag for byomdannelsen af Søndre Havn. Fordele

og ulemper ved forslagene diskuteres og én af løsninger udvælges til videre bearbejdning.

Del 4 er rapportens hovedafsnit. I dette beskrives det endelige løsningsforslag i detaljer – lige

fra byplanen til boliger, udendørsarealer, butikker, kultur og trafikale forhold.

I del 5 sættes løsningsforslaget ind i et større perspektiv. Det vurderes, hvordan udførelsen af

omdannelsen kan forløbe, og hvor vidt det overhovedet er realistisk. Afslutningsvis gives bud på

mulige modifikationer og fremtidige tiltag.

Bagerst i rapporten findes en række bilag. De indeholder en liste over anvendte kilder, noter til

tre hyppigt brugte teoribøger samt et kort, der viser det registrerede område med anvendte

betegnelser. Kildehenvisninger i rapporten er angivet som et numre i klammer, hvilket referer til

de nummererede kilder i kildelisten.

Side 7

Køge Køge er en by beliggende på Sjællands østkyst ved Køge Bugt med et indbyggertal på ca.

35.000. I Køge lægges der hovedsageligt vægt på industri og tungt erhverv (Figur 2), og flere

store virksomheder har hovedsæde her, bl.a. Junckers Industrier A/S, Codan Gummi og CP

Kelco. Derudover finder man i Køge en del mindre eksportvirksomheder, hvor især den rustfri

stålindustri har en meget stor koncentration. Udover industrien er Køge også en af de større

handelsbyer på Østsjælland, hvorfor byen summer af masser af liv og aktivitet.

I Køge er man stolte af at have en af Danmarks bedst bevarede middelalderbyer. Dette skyldes

hovedsageligt Køge Byråds årelange traditioner for bevaring og byforbedring. Derfor kan byen

byde på flere historiske attraktioner og seværdigheder, som bl.a. tæller Danmarks ældst

fungerende rådhus fra omkring 1550 og det ældst daterede bindingsværkshus fra 1527.

Desuden kan Køge bryste sig af at have provinsens største og bedst bevarede torv. [1]

Historie Det vides ikke helt præcis, hvornår middelalderbyen blev grundlagt, men i 1288 blev Køge for

første gang omtalt som en købstad, hvor købstadsrettigheder blev givet af den daværende

konge Erik Menved. Omkring denne tid blev den første egentlige havn også etableret. Navnet

Køge udkommer af ’Køke’. På gammeldansk betyder ’køk’ klump, men det er uvist hvad der

hentydes til. Det lydes dog at byen skulle have fået dette navn, fordi det ligger for enden af

Køge Å, der i denne sammenhæng er ’klumpen’. [2]

Oprindeligt lå Køge et lille stykke inde i landet, men byen blev i den sene vikingetid flyttet ud til

kysten, men hvor en kraftig, tilbagevendende tilsanding af åmundingen forhindrede byen i vokse

og blive til en stor havneby. Gennem årene er havnen udvidet og rykket længere ud mod havet,

hvor havnen har fået sin nuværende placering omkring år 1411. I årene fra 1600 til 1900 er

havnen blevet genstand for en lang række udvidelser i takt med, at Køges placering på den

sjællandske østkyst både militært og handelsmæssigt blev vigtigere for landet. Desværre havde

en række kraftige storme i flere omgange medført store ødelæggelser på havneanlæggene, og

først op i sidste århundrede var byggekvaliteten så god, at havnen kunne modstå naturens

kræfter. I 1930'erne blev Køge Havn etableret som en egentlig handelshavn med en kraftig

udvidelse på flere områder. De næste mange år og frem til i dag er havnen blevet udvidet flere

gange som fx med Junckerhavnen og nordhavnen i 1980.

Køge Havn er i dag en del af Skandinavisk Transport Center Køge, der er Sjællands største

sammenhængende erhvervs- og transportområde. I 2002 blev Køge til færgehavn med en

godsfærge mellem Køge og Rønne. I 2004 ændredes ruten således, at man udover gods også

ville kunne betjene passagerer som skulle til Bornholm. Denne ny færgerute afløste den tidligere

passagerfærge fra København til Rønne. [3]

Figur 2 - Erhvervsstruktur 2004.

Figur 1 - Køges placering på Sjælland

Indbyggere 56.298 (2007)

Borgmester Marie Stærke

Region Sjælland

Areal 255,47 km2

Fakta om Køge Kommune

Kommunesæde Køge

Side 8

Registrering For at kunne give et velbegrundet bud på, hvordan Søndre Havn bedst omdannes, er det

nødvendigt, at vide hvordan den omkringliggende bydel er bygget op, samt hvilke funktioner

den indeholder. Dette gælder ligeledes for det specifikke område som skal omdannes. Derfor

udføres en registrering, som giver en detaljeret beskrivelse af alle byplanmæssige forhold af

betydning. Den bygger både på en observation af området og diverse anden

informationssøgning.

Det registrerede område

Søndre Havn ligger på sydsiden af Køge Havn. Området ligger ud til havet i Køge Bugt og

indeholder industri, en campingplads, en strand og en strandeng. På Figur 3, som viser et

ortofoto over hele det 150 hektar store registrerede område, er Søndre Havn markeret med gul.

Det registrerede område er valgt, så det omkringliggende boligområde, den gamle bymidte og

en stor del af stationsområdet er indbefattet. Disse områder har uden tvivl stor indflydelse på,

hvordan Søndre Havn bedst kan omdannes, da det er ambitionen, at hele området kommer til at

spille sammen som én stor bæredygtig bydel.

Den mere præcise afgrænsning af det registrerede område skyldes, at der er taget

udgangspunkt i kommuneplanens rammer. På Figur 4 kan disse inddelinger ses med markering

af de formål de er udlagt til, herunder boligformål, offentlige formål, fritidsformål,

erhvervsformål og centerformål. Derudover er de tre kommuneplanrammer 3E06, 3C12 og 3F06

specielt markeret, da Søndre Havn er omfattet af disse, lige med undtagelse af det stykke jord

som stikker ud i venstre side af 3F06. Det er der specifikt set bort fra, da det består af et grønt

område, som ofte benyttes til cirkusplads om sommeren, hvilket allerede på nuværende

tidspunkt ikke ønskes ændret.

Den øverste af de tre nævnte kommuneplanrammer 3E06 vil for fremtiden ikke længere være

udlagt til erhvervsformål, hvilket er grunden til, at industriområdet i Søndre Havn kan omdannes

til andet formål. Dette vil blive uddybet nærmere i Visionsafsnittet. [4]

Figur 3 - Ortofoto af det

registrerede område

omkring Køge Havn

Figur 4 -

Kommuneplanplanrammer

ne i det registrerede

Side 9

Søndre Havn og stationsoplandet I Hovedstadsregionen har man indenfor byplanlægning de sidste årtier benyttet

stationsnærhedsprincippet som en af de større retningslinjer og bærende grundelementer for

bestemmelsen af nye virksomheders og boligområders placering. De overordnede tanker

omkring stationsnærhedsprincippet bygger på undersøgelser, som viser, at befolkningens valg af

transportmiddel bl.a. hænger sammen med afstanden fra stationen til arbejdspladsen. Byens

tæthed, funktionalitet og generelt hele strukturen er afgørende for den rejsendes

transportbehov og transportadfærd. Bestemmelse af stationernes lokalitet har resulteret i, at det

kollektive trafiksystem vil være i stand til at aftage en stor mængde af den samlede

pendlertrafik i og omkring Storkøbenhavn.

Nogle af effekterne ved stationær lokalisering er bl.a., at den enkelte borger selv får mulighed

for at vælge det transportmiddel, der passer ham/hende bedst, at der vil være mindre

biltrængsel og derfor bedre mobilitet på vejene, samt at miljøet generelt vil forbedres. Erfaringer

har vist, at man ved stationær lokalisering vil kunne opnå, at dobbelt så mange vil benytte

kollektiv transport, og at man ved erhverv vil få 10 km mindre bilkørsel pr. ansat pr. dag. [5]

På Figur 5 kan ses det indtegnede stationsopland, hvor afstanden mellem hver cirkel er 250

meter. Størstedelen af Søndre Havn ligger udenfor det indre stationsopland, som har en radius

på 500 m fra stationen. Det betyder, at eventuelle kommende beboere i Søndre Havn vil befinde

sig i det ydre stationsopland, hvor man formentlig vil opleve en større tendens til brug af egen

bil. Det forventes dog stadig, at en forholdsvis stor procentdel af den lokale befolkning gør brug

af de kollektive transporttilbud – delvist pga. buslinierne i området, men især som Bike & Ride-

og Park & Ride-rejsende, der henholdsvis cykler eller bliver kørt til stationen i bil for så at

fortsætte med tog derfra.

Figur 5 - Stationsopland

Side 10

Funktioner Som et led i registreringen er det vigtigt at kigge på hvilke funktioner, der ligger i og omkring

området. Det har fx stor relevans for valget af eventuelle boligers placering, om de får et

rekreativt område eller et aktivt industrikvarter som nabo – både pga. de æstetiske forhold,

men også pga. de lovmæssige begrænsninger, der måtte være. En støjende fabrik kunne fx

sætte en stopper for eventuelle planer om placering af en skole i området, da loven ikke tillader,

at skoler belastes med støj fra tung industri.

En specifik beskrivelse af de forskellige bygningers anvendelse er et godt redskab til at

kortlægge, hvor vigtige byfunktioner er placeret, såsom station, rådhus og skoler m.m. Det

giver samtidig et billede af, hvorvidt de forskellige byfunktioner er delt op i hver sit område eller

spredt ud mellem hinanden. Derudover er det også interessant om nogle af bygningerne i selve

Søndre Havn kan genanvendes til andre formål. Figur 6 viser en markering af de forskellige

bygningers funktioner, samt placering af parkeringspladser og grønne områder. Det ses, at flere

af byens funktioner er samlet i begrænsede områder. Industrien er primært placeret omkring

havnen. Boligerne fylder praktisk talt hele den vestlige del af det registrerede område – i syd er

der et villakvarter med enkelte boligblokke og i den gamle bydel mod nord findes flotte

murstenshuse samt flere hundrede år gamle bindingsværkshuse. Detailhandelen er koncentreret

omkring det gamle torv og langs strøgene i den gamle bydel. Og af grønne områder, er der kun

strandengen i Søndre Havn og så et par mindre arealer langs Køge Å. I området findes desuden

tre hoteller samt flere restaurationer.

Industriområdet ligger både nord og syd for havnen, og indeholder som nævnt en række store

virksomheder. Området er stærkt præget af at være et industrikvarter, og fremtræder derfor

ikke særlig smukt og harmonisk. Der er mange grimme bygninger og siloer, gangarealerne langs

vejene er tilgroet med ukrudt, og hele området virker i det hele taget lidt forfaldent og

misligholdt.

Stranden og strandengen, som ligger op til industrikvarteret i Søndre Havn, er ikke på

nuværende tidspunkt et attraktivt rekreativt område. Strandengen udgøres bortset fra en

campingplads af en tilgroet mark og er rimelig ufremkommelig. Det lille areal øst for

campingpladsen er dog en undtagelse, da det holdes pænt og bruges som cirkusplads om

sommeren. De grønne arealer langs Køge Å er små, men velholdte. Sammen med åen udgør de

en smuk og velfungerende oase i byen.

Af offentlige bygninger i området er der kommunekontoret, s-togstationen og Sct. Nicolai Kirke,

som alle tre ligger i og omkring den gamle bydel.

Figur 6 - Forskellige byfunktioner i det registrerede område

Billede 1 - Industri i Søndre Havn Billede 2 - Villakvarter

Side 11

Bygningshøjder I problemformuleringen lægges der vægt på at skabe sammenhæng mellem den nye bydel i

Søndre Havn og den øvrige by. Derfor er det vigtigt at have kendskab til bygningshøjderne i

området, idet disse skal tages med i overvejelserne om, hvor højt der skal bygges i Søndre

Havn.

På Figur 7 er markeret de forskellige bygningers højder i det registrerede område. Det ses, at

der er en klar tendens til, at der ikke bygges højt i Køge. Bortset fra kirken og et par enkelte

industribygninger er ingen bygninger på over 3 etager. Enkelte bygninger omkring torvet har

dog en udnyttet tagetage svarende til fire etager.

I villakvarteret findes næsten udelukkende skråtagsbygninger med én eller to etager.

Bygningshøjderne i industriområdet er meget spredt over hele skalaen. I området lige omkring

Søndre Havn, som især kan få betydning for omdannelsen, er stort set alle på to eller tre etager.

Bygningsstil Alt efter hvordan den nye bydel skal hænge sammen med den eksisterende, kan det

arkitektoniske udtryk have betydning for udformningen Søndre Havn. Man kan således både

have et mål om videreføre den øvrige bys bygningsstil i området eller en ide om at skabe

kontraster.

I den gamle bydel er der mange smukke bindingsværkshuse, som uden tvivl er

bevaringsværdige – heriblandt Danmarks ældste fra 1527 – men da der hverken er blevet

udarbejdet et kommune- eller bydelsatlas for Køge, er det svært præcist at bestemme, hvornår

de forskellige bygninger er fra.

I industriområdet på Søndre Havn er der næsten kun gamle lager- og fabriksbygninger samt en

masse siloer. Det er svært at forestille sig, at nogle af dem skulle være bevaringsværdige, men

der er dog potentiale til at genbruge nogle af dem til beboelse, som man fx har gjort på Islands

Brygge. Lige uden for Søndre Havn-området er man i den afsluttende fase af opførelsen af 5

boligblokke – en i 3 og resten i 2 etager. Deres knudrede facader og flotte arkitektoniske

udformning fungerer rigtig godt, og er absolut en byggestil, man eventuelt kunne føre videre ud

i Søndre Havn.

Figur 7 - Forskellige bygningshøjder i det registrerede område

Billede 4 - Huse i den gamle bydel Billede 3 - Siloer i Søndre Havn

Side 12

Trafik Følgende undersøges de trafikale forhold i det registrerede område - herunder adgangsveje,

stiforbindelser og offentlige transportmuligheder. Dette har stor betydning for den nye bydel i

Søndre Havn og for hvilke mennesker, man kan forvente at tiltrække, idet der ved omdannelsen

vil kunne stilles en række spørgsmål. Kan adgangsvejene håndtere den genererede trafik? Er

den kollektive trafik et godt alternativ til den private transport? Kan området tiltrække

indbyggere, der arbejder i København? Og er området brugervenligt for mennesker uden bil og

for gangbesvarede?

På Figur 8 ses en optegnelse over veje, stier og jernbanen samt dennes overskæringer. De

relativt få overskæringer bekræfter, at jernbanen fungerer som en stor barriere, der nærmest

deler Køge op i to. Bløde trafikanter har mulighed for at krydse banen fire steder i det

registrerede område. To af disse er imidlertid langs trafikerede veje. Bilister er endnu dårligere

stillet, da der for dem kun er to overskæringer – én ved havnen, og én i form af en stærkt

trafikeret vej, der ligger mere end 1 km syd for stationen. Kigges der på et større område end

det registrerede, er der mere end 1,5 km fra overskæringen ved havnen til den næste

kørselsoverskæring mod nord – og praktisk talt ingen mod syd.

Af offentlige transportmuligheder er der en del i Køge. Der er naturligvis stationen som har

direkte s-togforbindelse til København. Derudover kører der i området en række busser, som

alle har hovedstop ved busterminalen bag stationen. Af relevante buslinier i denne

sammenhæng kan nævnes buslinie 208 og 209, der begge køre langs Toldbodvej, og er de

nærmest busser på nuværende tidspunkt (Figur 9).

Derudover kan det nævnes, at der i den nordlige del af Køge er direkte motorvejsforbindelse til

København, samt at der fra Køge Havn også går direkte færgeforbindelse til Rønne.

Figur 8 -

Optegnelse over

veje, stier, jernbane

samt overskæringer

Figur 9 - Buslinie 208 og 209 med

stoppesteder

Side 13

Analyse På baggrund af en registrering og analyse af området kan i hovedtræk bestemmes nogle af Køges styrker og svagheder som by. De forskellige områder deles op i fire kategorier, som angiver graden af styrke og bevaringsværdighed for området. Figur 10 viser hvilke områder der gode og hvilke områder der kunne trænge til en forbedring.

Den gamle bykerne – middelalderbyen er et af Køges vartegn. Den gamle bydel skal grundet sin arkitektoniske udformning og farverige historie bevares Køge Å – Et flot og idyllisk område, hvor der er boliger beliggende ved åen. Med de mange bænke som er opstillet langs åen er der med rig mulighed for afslapning og afkobling. Køge Å er et meget velholdt og rekreativt område, som ønskes bevaret. Cafémiljø ved havnebassinet – Miljøet omkring caféerne og restauranterne minder meget om Nyhavn, hvor man specielt i sommerperioderne oplever masser af liv og glæde i gadebilledet. Noget som ville være en god ide at videreføre i en omdannelse af Køge Søndre Havn. Cirkuspladsen – Om sommeren vil der være rig mulighed for aktiviteter på cirkuspladsen, som kan trække både lokale samt beboere fra hele omegnen til området. Hoteller – De tre hoteller i området er hverken arkitektonisk og æstetisk bevaringsværdige, men er en nødvendighed for byen og turismen. Nye rækkehuse – De nybyggede rækkehuse har en interessant udformning hvor facaderne er ujævnt fordelt, hvilket er med til at gøre byggeriet anderledes og spændende.

Villakvarteret – Villakvarteret fungerer som sådan meget godt og der skal ikke ændres noget synderligt i området. Køges nordlige industrihavn – Som erhvervs- og driftshavn spiller den nordlige del af havnen en større økonomisk rolle i byens drift og virke, hvorfor havnen hverken skal fjernes og flyttes.

Stranden og strandengen – Adgangen til stranden er meget tilgroet og lettere utilgængeligt. Bortset fra dette fungerer området meget godt, men trænger til en opfriskning. Jernbanen – Jernbanen og S-togsstationen er en naturlig og nødvendig funktion for Køge, men desværre skaber de få overskæringer over jernbanen en større barriere og nærmest deler byen i to.

Køge Søndre Havn – Køge Søndre Havn består hovedsageligt af tung industri, som enten skal rives ned eller flyttes længere nordpå. Der er derfor rig mulighed for omdannelse og byfornyelse i dette område. Campingpladsen – Pladsens placering er ikke praktisk, når det kommer til en omdannelse af Køge Søndre Havn. Den skal derfor ifølge lokalplanen for området rykkes til nordhavnen.

Figur 10 - Analyse af det registrerede område

Billede 6 - Cafémiljø ved havnebassinet Billede 5 - Køge Å

Side 14

Kommunens Visioner Køge Kommune arbejder i disse år på omlægningen af Søndre Havn til et blandet bolig-,

erhvervs- og kulturområde, idet havnen tømmes for sine industrielle funktioner. Køge har stadig

en særdeles aktiv erhvervshavn, men etableringen af et jorddepot på den nordlige del af havnen

muliggør flytning af industri hertil. I 1998 udskrev Køge Kommune en konkurrence, fordi man

ønskede at få belyst mulighederne for en byomdannelse af Søndre Havn – et ca. 44 ha stort

areal beliggende tæt ved byens centrum og havnen og grænsende ud til et stort åbent

strandengområde. I konkurrencematerialet blev der lagt vægt på, at Søndre Havn og

strandområdet udgør et vigtigt og attraktivt område for byens brugere, og at det ved en rigtig

anvendelse og benyttelse kan komme til at understrege de landskabsmæssige og bymæssige

kvaliteter, der allerede eksisterer i og omkring Køge by. Køge Kommune har senere udarbejdet

en visionsrapport for Søndre Havn, hvori de ønskede, overordnede retningslinjer for

omdannelsen af området er beskrevet.

Under udviklingen af Søndre Havn arbejder Køge Kommune med en helhedsorienteret

byudvikling, hvor strategi, integration, mangfoldighed og tværfaglighed er vigtige elementer.

Strategisk tænkning skal danne vækstsamarbejde mellem både den fysiske planlægning,

kulturen samt de sociale og erhvervsmæssige interesser. Integration af byens mange funktioner

allerede i planlægningsfasen skal tage højde for menneskers komplette og komplekse livsformer

og stadig nye og skiftende behov. Mangfoldighed søges opnået via en blanding af bl.a.

rekreative områder, kunst i byrummet, kultur- og fritidstilbud, udfordrende arkitektur, cafémiljø

og designerbutikker samt industribygningens historiske spor efter det gamle Søndre Havn. Og

sidst ønskes tværfaglighed mellem forskellige interessenter fra byplanlæggere og arkitekter over

politikere, økonomer og borgere til erhvervsliv, kultur- og uddannelsesinstitutioner samt

idrætsorganisationer.

I visionsrapporten præsenteres flere projektideer, der kan virke som inspiration i det videre

arbejde. En allé fra klapbroen, diagonalt gennem hele området og ud til vandet vil kunne udgøre

områdets centrale akse og binde midtbyen sammen med stranden. Langs alléen vil et

veludviklet kultur-, butiks- og restaurationsliv kunne sikre, at området lever og ånder både dag

og aften, hverdag og weekend. Et kulturhus på Søndre Havn kan være en mulig afløser for

Teaterbygningen i Køge, som ventes nedlagt med omlægningen af trafikken og etableringen af

en gangforbindelse mellem bymidten og Søndre Havn. Der foreslås en beliggenhed ved alléens

begyndelse og ved indgangen til Søndre Havn-området – en placering, som sikrer kortest mulig

afstand til stationen, mindst mulig trafik i det øvrige område og nærhed til resten af byen. Med

hensyn til boligerne på Søndre Havn lægges vægt på mangfoldighed, multifunktionalitet og

nytænkning, fx med integrerede børneinstitutioner og motionsrum. [6]

Køge Kommunes Visioner og Ideer for Søndre Havn

• 600-700 boliger

• Blandede boligtyper og stor variation i arkitektur og ejerformer

• Evt. bevaring og omdannelse af eksisterende bygninger

• Erhvervs- og servicevirksomheder samt kulturerhverv og -institutioner i boligbebyggelsens underetager

• Ca. 34.000 m2 til kultur samt kontor- og serviceerhverv

• Behov for 21.000 m2 detailhandel i de nærmeste år

• Kulturhus ved indgangen til Søndre Havn

• 1-2 markante byggerier

• Allé fra klapbroen, diagonalt gennem hele området og ud til vandet

• Flytning af campingpladsen til området omkring Køge Marina og Nordstranden

• Kulturelle events der tiltrækker mange mennesker over en periode

• Kunst i byrummet

• Vandkvaliteten ved havn og strand skal sikres

• Strand

Billede 7 - Visionsrapport for Søndre Havn

Side 15

Ideer fra andre havne I dette afsnit beskrives nuværende havneområder og kommende havneomdannelser fra både

ind- og udland. De udvalgte eksempler har givet inspiration til de kommende løsningsforslag og

til dele af det endelige bud på en omdannelse af Søndre Havn.

Sønderborg - Mangfoldighed skal tiltrække mennesker

Sønderborg ligger både i Jylland og på Als, hvilket betyder at havnen er placeret midt i byen. De

to bydele forbindes centralt af Chr. X’s bro og lidt nord for byen af Alssundsbroen. Sønderborg

Havn har indtil 2001 fungeret som industri- og erhvervshavn, men overgangen til kommunal

havn har givet mulighed for en havneomdannelse. Projektet kaldes ’Byens Havn’ og er

udarbejdet af et hold sammensat af Statens Kunstfond og Plan- og Teknikforvaltningen. Det blev

givet til Sønderborg som gave i 2004 og skal fremstå som forbillede for andre byer, som skal

omdanne tidligere industrihavn til nye byarealer.

Visionen for området ved Sønderborg Havn er at skabe sammenspil dels mellem by og havn,

dels mellem de to dele af byen – Jyllandssiden og Alssiden. Dette indebærer, at byens borgere

skal tiltrækkes det nye område ved at skabe plads til samvær og liv mellem husene. Desuden

har borgerne haft indflydelse på planerne for havnen via offentlige møder og udstillinger. For at

det nye område skal virke attraktivt for flest mulige mennesker, er der planlagt flere tiltag, som

skal sikre mangfoldighed – både med hensyn til bygningernes stil og funktioner. Således skal

nogle af de gamle bygninger bibeholdes, samtidig med at de nye bygninger skal opføres over en

længere årrække med det formål, at sikre en naturlig variation i udseendet. En levende og

dynamisk bydel søges opnået ved, at bygningerne placeres vendt og drejet i forhold til

hinanden, og en blanding af bolig, erhverv, handel og kultur vil modvirke, at byen ligger øde hen

på visse tider af døgnet. Underetagerne i flere af bygninger forbeholdes butikker, caféer m.m.,

og boligbebyggelsen skal ikke henvende sig til en bestemt befolkningsgruppe, men designes, så

der både er mulighed for kollegie- og familieboliger. [7]

Billede 8 - Computeranimeret tegning over mulig omdannelse af Sønderborg Havn

Billede 9 - Sønderborg Havn

Side 16

Helsingør - Kulturværft skal tiltrække mennesker til havneområdet

Den nordsjællandske by Helsingør undergår i de kommende år en byplanmæssig udvikling, der

skal forvandle området omkring Helsingør Havn og slottet Kronborg fra at være præget af

værftsindustri til at blive et moderne kulturcentrum med slottet som internationalt vartegn.

Landskabsprojektet kaldes ’Kulturhavn Kronborg’. Parterne bag projektet er Helsingør

Kommune, Slots- og ejendomsstyrelsen og Realdania, og planen er skabt efter oplæg af

landskabsarkitekt, Jeppe Aagaard Andersen. Visionen er at styrke Kronborgs internationale

status som verdsensarv, at forbedre sammenhængen mellem byen og borgen, at åbne byen

mod vandet, at skabe et kulturelt kraftcenter med både Søfartsmuseum og Kulturværft, og at

skabe liv for både borgere og gæster. Byggeriet ventes at foregå perioden i 2007-2009.

Et vigtigt element i havneomdannelsen er opførelsen af et såkaldt ’Kulturværft’ på den gamle

værftsgrund. Bygningen skal samle en række kulturaktiviteter og kulturinstitutioner og skabe et

kulturelt samlingspunkt for byen. Kulturværftet bliver i første omgang på ca. 9000 m2 med

blandt andet et nyt hovedbibliotek, en multifunktionel sal, udstillingsrum og café. På langt sigt er

det planen at samle kommunale kulturinstitutioner herunder musikskole, spillesteder og

bymuseum på værftsområdet. Det forventes, at flittigt benyttede kulturelle attraktioner, især

det nye hovedbibliotek, kan trække borgerne ned til havneområdet. En værftsplads foran

Kulturværket kan bruges i det daglige og til store arrangementer, og kan skabe sammenhæng

mellem bykernen og havneområdet. Desuden anlægges nye kajanlæg, der vil åbne byen mod

vandet. [8]

Sakskøbing - Husbåde bidrager til et spændende miljø

Sakskøbing er en mindre købstad beliggende i den nordøstlige del af Lolland og i en

overkommelig pendlerafstand til København. I de seneste år er der i forbindelse med den

nyanlagte havn forsøgt at skabe en anderledes og alternativ livsstil. Dette har resulteret i, at der

i den nye havn er opført en husbådsenklave til både helårsbolig og ferieformål. Husbådene er

blevet en integreret del af havnen og bidrager til at skabe et spændende miljø ved vandet.

Husbåden kan generelt betragtes som en ny boligform og livsstil, som skaber mulighed for

bogstavelig talt at bo på vandet uden af give køb på moderne faciliteter og bekvemmeligheder.

Ved brug af husbådsboligformen kan der skabes alternative og innovative boligområder, der

giver mulighed for at udnytte vandet på en ny og spændende måde, og som kan bidrage positivt

til livet i havneområdet. [9]

Billede 11 - Eksempel på husbådsenklave i Sakskøbing

Billede 10 - Kulturværft i Helsingør

Side 17

Amsterdam – Kanaler giver overskud og indre ro

Amsterdam er Hollands hovedstad og største by. Arkitektonisk er byen berømt for dets

edderkoppespindsagtige kanalsystem, som hovedsageligt blev bygget i det 17. århundrede.

Kanalerne deler byen op i omkring 90 mindre øer, som alle er forbundet med karakteristiske og

smukt udseende broer.

Med de mange kanaler har betydeligt flere beboere mulighed for at bo ved vandet, hvilket er

attraktivt for mange mennesker, da det giver beboeren en følelse af overskud og indre ro.

Samtidig er det en god måde at forbinde havnen med og resten af byen. Ved en optælling blev

antallet af kanaler i Amsterdam bestemt til 160 med en samlet længde på 75,5 kilometer. Dette

giver et totalt areal på 171 hektar og et samlet volumen på 2 millioner kubikmeter. [10]

Helsingborg – Byen åbnes mod vandet

Norra Hamnen er en del af det centrale Helsingborg og udgør byens front ud mod Øresund. I

slutningen af 1990’erne blev det gamle og udslidte industrikvarter omdannet til et dyrt og

eksklusivt boligområde tæt ved havet. På området er 13 højhuse placeret på tværs af kysten,

således at der via de åbne arealer mellem bygningerne er frit udsyn fra byen mod vandet.

Bygningerne skiller sig ud fra de øvrige i området ved at have et rent udtryk, renset for

udragende tagskiver, balkoner osv. Selve lejlighederne er prioriteret med udsigt, transparens og

flydende, sammenhægende rum med stor fleksibilitet i indretningsmulighederne. Norra Hamnen

betragtes på grund af arkitekturen og nærheden ud mod vandet som et attraktivt kvarter, der

åbner byen mod vandet og skaber sammenhæng mellem havnen og byen. [11]

Amager Strandpark – Strandpromenade giver mulighed for aktiviteter

Den nyrenoverede Amager Strand vender ud mod Øresund. Amager Strandpark består af

stranden, som går langs Amager Strandvej, en lagune, en ø og to grønne parker kaldet 10-øren

og 5-øren. Øen er 2 kilometer lang og lagunen er 400 meter på det bredeste sted, hvilket samlet

er 4,6 kilometer badekyst og derfor giver rig mulighed for plads til masser af aktiviteter som

kitesurfing, drageflyvning eller skateboarding og rulleskøjtning på strandpromenaden.

Ved omdannelsen af Amager Strandpark var det vigtigt at bevare den eksisterende promenade

der gik langs Amager Strandvej, idet den har stor værdi for færdslen til fods og på cykel i

området. Derfor er den 700 m lange promenade nu udviklet og forbedret således, at den er et

samlingssted for oplevelser og rekreation og giver mulighed for opblomstring af samvær og

aktiviteter i badesæsonen. [12]

Billede 12 - Kanal i Amsterdam

Billede 13 - Kanalsystem I Amsterdam

Billede 15 - Plan over Norra Hamnen, Helsingborg

Billede 14 - Højhuse i Helsingborg

Side 18

Befolkning

• Studerende

• Unge og rige

• Børnefamilier

• Ældre

• Mangfoldig / ghetto

• Turister

Boligtyper

• Villaer

• Rækkehuse

• Lejligheder

• Husbåde

• Sommerhuse

• Bopælspligt / ingen bopælspligt

• Eksklusive / billige

Bygningsfunktioner

• Boliger

• Erhverv

• Industri

• Butikker

• Kultur

• Uddannelse

• Hotel

• Restauration

• Campingplads – kan evt. flyttes

Brainstorming

Rekreative områder

• Strand – evt. udvidelse

• Strandeng – bebygges / bibeholdes

• Parker

• Skov

• Grønne kiler

• Havnepromenade

• Kanaler

• Lejepladser

• Grillsteder

• Udsigtspunkter

• Offentlig / private områder

Profil På baggrund af registreringen og analysen af området, Køge Kommunes Visionsrapport, diverse

lokalplaner, eksempler fra andre havne samt litteratur om byplanlægning opstilles en ønsket

profil for Søndre Havn. Profilen vil danne basis for de følgende løsningsforslag for omdannelsen

af havneområdet samt angive hvilke fokusområder, der vil blive lagt vægt på i forsøget på at

omdanne Søndre Havn til et attraktivt byområde. Den ønskede profil kan kort beskrives som en

’sund, livlig og mangfoldig by’.

En sund by

En vigtig forudsætning for skabelsen af en sund bydel er tilstedeværelsen af grønne og

rekreative områder. Søndre Havn er begunstiget af at være placeret i nærheden af vand, strand

og strandeng. Hvis dette udnyttes på en hensigtsmæssig måde kan området give byens borgere

et sted at tage hen, en oase, hvor der vil være mulighed for at få et pusterum fra byens

hektiske og kaotiske hverdagsliv. Rekreative områder kan desuden anspore beboerne til at

dyrke motion, til at koble af og til i det hele taget at opholde sig udenfor – og dermed skabe

grundlag for en sund livsstil.

En sund by er også en bæredygtig og miljørigtig by. Det er af høj prioritet, at forurening fra den

nuværende industri elimineres, og at vandkvaliteten sikres. En begrænsning af områdets

bilkørsel vil opfordre folk til at gå eller cykle og samtidig have en positiv effekt på luftkvaliteten,

støjniveauet samt for trygheden ved at lade sine børn rende alene rundet i område. Det skal

desuden overvejes, om der skal gøres tiltag for at begrænse eventuel støj fra industrien på den

modsatte side af havnebassinet.

En livlig by

Der lægges vægt på, at Søndre Havn bliver en livlig bydel, idet dette vil gøre området

spændende at opholde sig i og færdes i både for de kommende indbyggere såvel som for Køges

øvrige borgere. Livet mellem husene er et spørgsmål om både antal og varighed af

begivenheder. Dette indebærer, at et højt aktivitetsniveau i et bestemt område kan stimuleres,

både ved at flere mennesker benytter fællesrummene, og ved at de enkelte begivenheder får

lejlighed til at vare længere. Livet i uderummene er desuden en selvforstærkende proces.

Enkelte begivenheder og personer inspirerer og stimulerer hinanden, således at den samlede

aktivitet som regel er større og mere kompleks end summen af delaktiviteterne.

For at skabe et velfungerende og levende bymiljø, er det nødvendigt med nogle grundlæggende

elementer i byrummet. Der skal være gode opholdsmuligheder og mange siddepladser. Der skal

være rart at være, hvilket bl.a. indebærer beskyttelse mod kriminalitet, kørende trafik og

Side 19

ubehagelige klimapåvirkninger. Der skal være grønne og rekreative arealer samt små og store

pladser. Området skal være nemt tilgængeligt for udefrakommende. Og der skal være en nem

forbindelse mellem inde og ude for beboerne. Derudover er det vigtigt, at der i området foregår

en masse aktiviteter, der kan tiltrække mennesker. Ydermere vil en fokusering på den

langsomme trafik have en positiv indvirkning på livet i området. Dette skyldes, at langt de fleste

betydende sociale aktiviteter finder sted når man står, går eller sidder.

Ved at udbyde forskellige former for kulturelle og sportslige tilbud, som alle kan drage nytte af,

vil man med stor sandsynlighed kunne trække Køges borgere ned mod Søndre Havn. Samme

effekt vil et veludviklet butiks- og cafémiljø kunne have. Erfaringer har vist, at kunst i byrummet

oftest er en god idé, da det giver forbipasserende mulighed for at stoppe op og nyde

kunstværkerne. Med deres budskab og betydning kan kunstværker som skulpturer og

springvand være en daglig kilde til glæde for forbipasserende.

En mangfoldig by

En bydels mangfoldighed kan dels baseres på en arkitektonisk variation dels på en varieret

befolkningssammensætning. I dette tilfælde lægges især vægt på sidstnævnte. Der skal således

være boliger til både unge og gamle, fattige og rige. Derudover søges der også mangfoldighed

og fleksibilitet i byrummet, hvorved borgenes skiftende ønsker og behov tilgodeses. Der skal

således skabes et bymiljø, hvis formål er at betjene og tilfredsstille en så bred befolkning som

muligt.

Ved mangfoldighed opnås den gode by, som har funktionsblandede byområder i de forskellige

bydele. Dette betyder, at man for hver enkelt bydel indenfor et tæt område har en lang række

forskellige funktioner som fx boliger, erhverv, butikker, restauranter og caféer, diskoteker og

barer samt kulturelle tilbud. Dette giver indtrykket af et spændende gadebillede, og sikrer at der

stort set er liv i byrummet døgnet rundt. af et livligt og spændende gadebillede. [13]

Miljø

• Forureningsniveau

• Støjniveau

Kultur

• Teater

• Biograf

• Koncertsal

• Koncertplads

• Sportsfaciliteter

• Museum

• Diskotek

• Kunst

Trafik

• Biler

• Cykler

• Gående

• Skateboard, løbehjul m.m.

• Handicappede

• Offentlig/privat transport

• Erhvervskørsel

• Stier

• Veje

• Promenade

• Parkering

Bygningsstil

• Arkitektonisk mangfoldig / konsekvent stil

• Kantet / runde former

• Høje / lave bygninger

• Glatte / knudrede facader

• Futuristisk/traditionel

Plan

• Ordnet / tilfældig

• Bygningsorientering

• Runde / kantede former

• Små / store enheder

• Sammenkædning / adskillelse mellem by og havn

• Spredt / tæt bebyggelse

Side 20

Løsningsforslag I det følgende beskrives 4 forskellige løsningsforslag til en omdannelse af Søndre Havn.

Forslagene skal ses som overordnede ideer, og ikke som færdige og detaljerede planer for

området. Senere udvælges et af forslagene, som derefter tilpasses og videreudvikles til en

endelig løsningsmodel. Allerede på nuværende tidspunkt er det bestemt at følge Køge

Kommunes plan om at flytte campingpladsen til et område nord for havnen og om at udvide

stranden.

#1 – Boligfællesskaber

Målet med planløsningsmodel 1 er at skabe boligfællesskaber, der opfordrer til et rigt socialt liv

mellem husene. Dette kan fx gøres ved at opføre en række runde boligbebyggelser med et

gårdmiljø i midten. Bygningerne er inspireret af det nybyggede runde kollegium på Amager

’Tietgen-kollegiet’, hvis form igen er inspireret af et kinesiske landsbyfællesskaber – en såkaldt

’tulou’, der er udformet som en cirkel som symbol på fællesskab.

De runde bofællesskaber tænkes spredt rundt på området – evt. i klynger, således at 6

bygninger omkranser et rekreativt område. Bofællesskaberne kan med deres beskyttede gårde

skabe mulighed får sociale aktiviteter i trygge rammer for både børn og voksne. Til gengæld er

der risiko for isolering fra det øvrige byliv, idet boligerne bogstaveligt talt lukker sig om sig selv.

Derudover kan de runde bygninger være svære at indpasse i en retlinet trafikal infrastruktur. Og

endelig hænger planen ikke sammen med den øvrige by og havnemiljøet.

#2 – Udsyn fra byen til vandet

I planlægningsmodel 2 undersøges muligheden for at åbne byen mod vandet. Dette kan fx

sikres ved som ved Norra Hamnen i Helsingborg at placere bygninger på tværs af kysten, dvs.

med en orientering fra øst til vest i dette tilfælde. Brede arealer mellem bygningerne vil således

give frit udsyn fra byen til vandet. Til gengæld vil de lange bygningskarreer skabe en barriere fra

havnebassinet og det omkringliggende cafémiljø til stranden og strandengen. Dette kan dog

imødegås ved – med en hensigtsmæssig placering af små grønne pladser, der opdeler

bygningerne i mindre afsnit – at skabe flere sigtelinier.

Bygningerne kan have offentlige funktioner i stuen – fx butikker, foreninger, kulturtilbud og

fælleslokaler – og boliger på de øverste etager. Dette kan skabe liv i gadebilledet . Til gengæld

er strukturen lidt kedelig, og den hænger ikke så godt sammen med den øvrige mere ’tilfældige’

by.

Figur 11 - Løsningsforslag 1

med boligfællesskaber.

Figur 12 - Løsningsforslag 2

med udsyn fra byen til vandet

Billede 16 - Tulou

Billede 17 - Tietgen-kollegiet

Billede 18 - Skitse til

bygninger i Skjern

Side 21

#3 – Integration af natur og by

I planlægningsmodel 3 arbejdes der med muligheden for at trække naturen ind i den nye bydel

– dels via kanaler fra havnebassinet, dels via grønne kiler fra strandengen. Ideen er at

kanalerne og de grønne kiler kommer fra hvert sit udspring og fletter sig ind i hinanden. Boliger

kan placeres langs kanalerne og de grønne kiler, således, at indbyggere får glæde af begge

typer rekreative områder. Disse bygninger vil imidlertid afskærme for udsynet fra byen mod

vandet, men veje og stier på tværs vil kunne fungere som sigtelinier.

De grønne kiler vil kunne danne rammer om sociale aktiviteter for alle aldersgrupper, og

kanalerne vil som i Amsterdam kunne give beboerne en følelse af overskud og indre ro samt

understrege Søndre Havns placering ved vandet. Modellen udnytter således områdets kvaliteter

– nærheden til både havnefront og strandeng. Den store vægt på inddragelse af naturen i

byrummet vil måske give problemer med hensyn til den trafikale infrastruktur og risiko for

trafikknudepunkter. Hvis kanalerne og de grønne kiler holdes bilfri vil det ikke være muligt at

køre helt hen til boligen. De deraf generede gåture kan til gengæld skabe liv i mellem husene.

#4 – Mangfoldighed og tilfældighed

Målet for planlægningsmodel 4 er et sikre en varieret bygningsstil og en mangfoldig by. Dette

kan forsøges opnået ved så at sige at lade udviklingen og dermed byomdannelsen forløbe af sig

selv over tid, med en forestilling om af forskellige ejere vil sikre en rig variation. Et endnu større

tidsperspektiv kan opnås ved at bibeholde og restaurere enkelte oprindelige industribygninger.

Dette kan sikre, at havnens identitet bevares, men de gamle bygninger kan samtidig være en

klods om benet i forsøget på at udvikle en ny og sammenhængende bydel. Modellen er til dels

inspireret af den igangværende havneomdannelse i Sønderborg.

En konsekvens af den tilfældige byplansudvikling er, at muligheden for at skabe en overordnet

plan for området ikke udnyttes. I mindste fald vil en sammenhængende plan for infrastrukturen

være nødvendig. Manglen på planlægning vil kunne resultere i en dårlig blanding af boliger,

erhverv, kultur, butikker og restaurationer, samt at de fleste boliger henvender sig til en

bestemt befolkningsgruppe. Dermed kan forsøget på at udvikle en tilfældig og mangfoldig bydel

give bagslag og resultere i ghettodannelse.

Figur 13 - Løsningsforslag 3

med integration af natur og

by

Figur 14 - Løsningsforslag 4

med mangfoldighed og

tilfældighed

Billede 20 - Silo ved Islands

Brygge

Billede 19 - Kanal i

Amsterdam

Side 22

Valg af løsning Af de 4 løsningsforslag vælges ét til videre bearbejdelsen. Valget bygger på flere overvejelser,

som hænger nøje sammen med problemformuleringen samt med den ønskede profil for

området. Det er således målet at finde den løsning, der skaber de bedste rammer for at skabe

en sund, livlig og mangfoldig by, samt en løsning, som både kan udnytte områdets kvaliteter og

forbinde den gamle og den nye bydel. I skemaet til venstre er der forsøgt givet point til de

forskellige løsningsforslag i fem kategorier, idet der maksimalt kan uddeles fire smileys. Det

bemærkes, at det er de enkelte forslags potentialer, der vurderes. En bearbejdning af

modellerne vil imidlertid kunne ændre billedet radikalt.

Samlet set betragtes løsningsforslag 3 som det bedste – og det er derfor valgt at gå i dybden

med netop dette forslag. Ideen med at trække naturen ind i bylivet i form af kanaler og grønne

kiler vil kunne skabe rekreative områder af høj kvalitet. Dette kan opfordre til en sund livsstil

med rig mulighed dels for gå- og løbeture samt diverse sociale aktiviteter dels for afkobling og

fordybelse. Det er håbet, at de rekreative arealer vil blive benyttet flittigt både af områdets

kommende beboere samt af Køges øvrige borgere, således at Søndre Havn vil fremstå som en

livlig bydel.

Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvor vidt løsningsforslaget appellerer til

mange forskellige befolkningsgrupper. Ved at sikre en stor variation i boligstørrelser og

ejerformer forventes det imidlertid, at området vil kunne tiltrække mennesker i alle aldre og fra

alle samfundslag. Derudover kan en blanding af kulturelle tilbud, sportsfaciliteter, butikker,

caféer og restaurationer skabe mangfoldighed i bybilledet.

Der er i det valgte løsningsforslag umiddelbart ingen tiltag, der skaber sammenhæng mellem

den nye og den gamle bydel. Det er dog planen, at et kulturhus skal tiltrække mennesker til

området, samt at cafémiljøet på modsatte side af havnebassinet videreføres i den nye bydel.

Forslaget udnytter til fulde områdets kvaliteter herunder dets nærhed til både vand og

strandeng.

Alt i alt forventes det, at der ved en bearbejdning af løsningsforslag 3 kan skabes en sund, livlig

og mangfoldig bydel, der samtidig bliver en integreret del af Køge.

I alt

Sammenhæng mellem ny og gammel bydel

En mangfoldig by

En livlig by

En sund by

Udnyttelse af områdets kvaliteter

10 ☺ 11 ☺ 16 ☺ 11 ☺

☺ ☺☺ ☺☺☺☺ ☺☺☺

☺ ☺☺ ☺☺ ☺☺

☺☺ ☺☺ ☺☺ ☺☺

☺☺☺ ☺☺☺ ☺☺☺☺ ☺☺☺

☺☺☺ ☺☺ ☺☺☺☺ ☺

1 Boligfællessk

ab

2 Udsyn fra byen til vandet

3 Integration af natur og

by

4 Mangfoldigh

ed og tilfældighed

Vurdering

af

løsnings-

forslag

Side 23

Endelig løsning Fra valget af et løsningsforslag til en gennemarbejdet model for en byomdannelse af Søndre

Havn er der et stykke vej. I dette afsnit gives en dybdegående fremstilling af det endelige

forslag samt af den teori og de overvejelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af den

endelige plan for området. Først gives en beskrivelse af byplanens hovedstruktur. Dernæst

skildres de enkelte elementer i byomdannelsen – boliger, udendørsarealer, butikstorv, kulturhus

og trafik.

Der er udarbejdet en model af området i forholdet 1:1000.

Byplan for Søndre Havn Ideen bag den endelige plan (Figur 15) er som sagt at trække naturen ind i bylivet ved hjælp af

kanaler fra havnebassinet og grønne kiler fra strandengen. Der er 3 kanaler og 5 grønne kiler,

som flettes sammen og danner et bueformet forløb med et kulturhus i cirkelbuens centrum.

Kanalerne føres sammen i enderne for at sikre cirkulation. Langs kanaler og grønne kiler ligger

boligbebyggelser, som derfor for de flestes vedkommende får glæde af begge typer rekreative

områder. Ved havnebassinet bygges et aflangt butikstorv indeholdende butikker, caféer og

restaurationer. På denne måde videreføres det udmærkede café-miljø på modsatte side af

havnebassinet i det nye byområde, hvilket kobler den gamle og den nye bydel sammen. Et

åbent område mellem butikstorvet og havnebassinet giver mulighed for, at caféer og

restaurationer kan have udendørs siddepladser med udsigt mod vandet.

Campingpladsen flyttes til den nordlige del af havneområdet, ligesom det foreslås i Køge

Kommunes Visionsrapport. Strandengen holdes stort set ubebygget, hvilket stemmer overens

med den ønskede profil om et sundt og dermed grønt område. Stranden udbygges og udvikles

til en attraktiv badestrand, og mellem stranden og strandengen etableres en strandpromenade

til bløde trafikanter. Langs denne placeres kiosker og toiletter.

På tværs af kanaler og grønne kiler anlægges tre blinde veje beregnet til beboerne samt en

større vej langs butikstorvet med mulighed for vareindlevering. Denne vej løber fra Klapbroen til

kulturhuset. De fire veje danner sigtelinier mod kulturhuset, og en vej i områdets sydlige del

sørger for adgang til stranden.

Figur 15 - Den endelige løsningsmodel

Side 24

Boliger Langs kanalerne og de grønne kiler er der 6 rækker boliger adskilt af 3 veje. Boligbebyggelserne

udgør i alt et grundareal på 31.400 m2. Med en fastlæggelse af dette areal afhænger

boligantallet af antal etager og af de enkelte boligers størrelse. Sidstnævnte har derudover

sammen med boligtypen betydning for befolkningssammensætningen i området. Og sammen

med antallet af etager har byggestil og især udformningen af facaderne indflydelse på livet

mellem husene.

Antal etager

Rent økonomisk giver boliger med mange etager mulighed for flere indbyggere og følgende flere

husleje- samt skatteindtægter. Men antallet af etager har også stor betydning for antallet og

varigheden af udeophold og dermed livet mellem husene. Overordnet set findes der 3 slags

udeaktiviteter – nødvendige aktiviteter, der finder sted under alle forhold, valgfri aktiviteter, der

kun sker under gode forhold, og sociale aktiviteter, som hovedsagelig forløber som en følge af

de 2 foregående aktiviteter. [14]

Beboere i høje huse udfører naturligvis nødvendige aktiviteter – dvs. færdsel til og fra arbejde

og skole, indkøb osv. – på lige fod med andre mennesker. Men hvis det bliver besværligt at

komme ned og ud, fordi det er nødvendigt at bruge trapper eller elevatorer, falder de andre

udeopholdsaktiviteter – især de kortvarige og spontane aktiviteter – mere eller mindre bort.

Udendørsakitviteten foran etagehuse er derfor ofte beskeden, selvom om der bor et stort antal

mennesker i husene.

Ved lave huse med udgang direkte til det fri har begivenhederne i og ved boligen helt

anderledes muligheder for at ’flyde’ ud og ind. Der kræves ikke store beslutninger og

forberedelser for lige at smutte ud. Med udgangspunkt i mange små udendørsophold kan større

begivenheder spontant vokse frem. De planlagte boliger i Søndre Havn har to etager. Dette

skulle give gode muligheder for et rigt liv mellem husene. Derudover vil den nye bebyggelse

ikke adskille sig væsentligt fra byens øvrige bygninger, som hovedsagelig har én eller to etager.

Billede 21 - De 6 boligrækker, modelfoto

Side 25

Boligstørrelser og boligtyper

Med en gennemgående bygningshøjde på to etager og en gennemsnitlig boligstørrelse på 100

m2 vil der være plads til ca. 300 boliger. Dermed menes ikke, at alle boligenhederne skal have

samme størrelse. Der lægges i overensstemmelse med profilen stor vægt på at tiltrække så bred

en befolkningssammensætning som muligt. Og det forsøges opnået ved en stor variation i

boligstørrelser og boligtyper, samtidig med at forskellige placeringer i området vil give en

naturlig variation i boligpriser og dermed i målgruppe. Der skal således både være rækkehuse,

lejligheder og kollegieværelser samt mulighed for at anskaffe sig ejer-, leje- og andelsboliger.

Boligerne i første række med havudsigt vil være de mest eftertragtede, og det vil derfor være

hensigtsmæssigt, at disse er udformede som store og eksklusive ejerlejligheder med et

velhavende publikum i sigte. Tæt på butikstorvet er der risiko for en del støj, men også chance

for et rigt natteliv. Her kan placeres boliger henvendt til unge og studerende. Et område kan

være præget af rækkehuse for børnefamilier i håbet om at samle børn og dermed

legekammerater. Og endnu et område kan bestå af ældrevenlige og beskyttede boliger med

tilhørende fælleslokaler. Figuren viser en mulig målgruppeinddeling for boligområdet.

Bygningsstil

Området langs bygningsfacaderne er det mest naturlige opholdssted for beboerne. Det er

relativt nemt at flytte en funktion fra huset ud i zonen langs facaden, og herfra kan man så

senere bevæge sig længere ud i rummet. Der er således tendens til, at begivenheder vokser fra

kanten ind mod midten af fællesrummet, og gode opholdszoner langs facaderne kan have en

positiv indvirkning på livet mellem husene. Ved knudrede facader med nicher, huller, porte,

trappetrin osv. vil man kunne stå og sidde beskyttet med ryggen dækket og overskue

uderummet. Af den årsag tænkes boligerne udformet således, at små enheder konstant er

forskubbet i forhold til hinanden (Billede +). Hermed skabes ligeledes en spændende facade rig

på detaljer. Der lægges i det hele taget vægt på at boligbebyggelserne skal være arkitektonisk

interessante og udfordrende. [14]

Billede 23 - Forskudte boligenheder, Modelfoto

Billede 22 - Knudrede facader, rækkehuse ved Søndre Havn

Side 26

Udendørsarealer En vigtig del af planen for omdannelsen af Søndre Havn er tilstedeværelsen af rekreative

områder og attraktive udemiljøer. Følgende beskrives de forskellige udendørsarealer fra

kanalerne og de grønne kiler til stranden, strandengen og strandpromenaden.

Kanaler og grønne kiler

Imellem boligerne er der kanaler og grønne kiler. 5 af boligrækkerne har vand til den ene side

og et grønt område til den anden, mens den bagerste boligrække har grønt til begge sider.

Kanalerne og de grønne områder skal dog ikke betragtes som for- og baghaver, men som

offentlige rekreative områder, hvor sociale aktiviteter kan udspille sig – især for beboerne, men

også for udefrakommende. Langs kanalerne og de grønne kiler er der stier til bløde trafikanter.

Områderne mellem boligerne holdes således bilfri.

Ved dimensioneringen af kanalerne og de grønne kiler er det en vigtig forudsætning at have

kendskab til menneskets sanseapparat og især synssansen. En sikring af privatlivets fred taler

for en lang afstand mellem boligerne, mens et veludviklet liv mellem husene taler for en kortere

afstand. Mulighederne for at se andre mennesker er bl.a. et spørgsmål om afstand, og bliver

dimensionerne for store går muligheden for fra ét sted – fx fra facaden – at overse uderummet

og de begivenheder, der udspiller sig i det, mere eller mindre tabt. Det sociale synsfelt defineres

som afstandsområdet mellem 0 og 100 meter. Med en afstand på under 100 meter begynder

man at kunne opfatte andre menneskers køn, omtrentlige alder, og hvad de foretager sig. På ca.

30 meters afstand er det muligt at se ansigtstræk frisure og alder. Og når afstanden er nede på

20-25 meter er de fleste mennesker i stand til klart at opfatte følelser stemninger og hos andre

mennesker. I planen for Søndre Havn er afstanden mellem to boligrækker sat til 30 meter

(Figur 16). Det forventes, at kanalerne og de grønne områder hermed kan blive til behagelige

og veldimensionerede uderum i social henseende, samtidig med at beboerne ikke vil føle sig

beluret fra boligerne overfor. [14]

Figur 16 - Snittegning af grønne kiler og kanaler

Billede 24 - Liv mellem husene, Stockholm

Side 27

Strand, strandeng og strandpromenade

Det er målet, at borgerne i Køge og omegn efter omdannelsen af Søndre Havn skal have adgang

til en attraktiv sandstrand. Dette vil kræve en opfriskning af den nuværende strand, herunder

tilførsel af store mængder fint sand samt en sikring af områdets badekvalitet. Derudover kan

bølgebrydere på begge side af stranden sørge for roligt badevand.

Strandengens nuværende udstrækning bibeholdes stort set. Men også dette område trænger til

en kærlig hånd. Tæt ved vandet skal græsset slås, således at badegæsterne kan ligge både på

stranden og på græsset. I området ved boligerne kan der etableres en boldbane og en

legeplads. Resten af strandengen skal suppleres med et stisystem, der gør det muligt på en

behagelig måde at opleve den vilde, men dog kontrollerede, natur.

Stranden og strandengen vil blive adskilt af en strandpromenade til bløde trafikanter. Her kan

man gå, løbe, cykle, køre på rulleskørter osv. med et smukt skue til begge sider. Langs

promenaden er der kiosker og toiletter til brug for strandens gæster, og der skal være borde og

bænke, hvor man kan spise, drikke og nyde udsigten over vandet. Hvilebænke med jævne

mellemrum vil tilmed sikre, at en gåtur langs promenaden bliver overskuelig selv for

gangbesværede. Derudover kan en kontinuerlig placering af pullerter dels give associationer om

områdets placering ved havnen, og dels fungerer som støttepunkter for mere langvarige ophold

(Billede x)

Kunst i byrummet

For at skabe spændende og attraktive udendørsarealer er det vigtigt, at kunsten inddrages i

planlægningsprocessen. Kunstneriske og kreative aktiviteter kan trække mennesker til området,

og være med til at integrere havnen i byen. Pladsen ved kulturhuset samt området mellem

butikstorvet og havnebassinet er oplagte steder for springvand, skulpturer og kortere eller

længere udstillinger af forskellig art. Men kunsten begrænses ikke til disse områder – fordelt

over hele arealet skal der placeres større eller mindre værker, der kan pirrer ens sanser. Et

område af stranden kunne evt. i perioder afsættes til bygning af flotte sandslotte og

sandskulpturer.

Billede 25 - Pullerter på Piazzo del Campo, SIena

Billede 26 - Kunst i byrummet, springvand

Side 28

Butikstorv Som det blev bemærket under registreringen findes der i dag et hyggeligt café- og butiksmiljø

på den nordlige side af havnebassinet. Dette forsøges videreført i den nye bydel ved hjælp af et

butikstorv, der ligger langs alléen fra Klapbroen til Kulturhuset. Butikstorvet holdes af praktiske

årsager i én etage og har et samlet areal på 5700 m2. Det skal dels indeholde butikker dels

caféer, restauranter, barer og evt. et diskotek. Hvis der regnes med en gennemsnitlig størrelse

på 300 m2, er der plads til 19 enheder. Kanalerne opdeler butikstorvet i 3 dele. Nærmest

Klapbroen består det af én bygning, mens det nærmest Kulturhuset deler sig i to bygninger med

en overdækket gang i midten (Figur 17). Det vil være naturligt at placere butikkerne

indvendigt, mens caféer og restaurationer anbringes mod vandet med udgang til pladsen mellem

torvet og havnebassinet. Her vil der være borde og bænke, hvor man, når vejret tillader det,

kan nyde sine forfriskninger. På den anden side af havnemolen kan træer og evt. en støjmur

afskærme mod industrien i nordhavnen.

Afstanden mellem butikstorvet og havnebassinet er ikke tilfældig. Idet facaden ud mod vandet

ligger mod nord, vil der være skygge lige foran butikstorvet. Men den relativt store afstand ud til

havnebassinet sikrer, at der næsten hele dagen er sol i et stort område ud mod vandet.

Butikkerne har forside mod havnebassinet og mod den overdækkede gang mellem bygningerne.

Og bagside mod alléen, som følgende kan blive brugt til vareindlevering. Det bemærkes dog, at

butikstorvets bagside stadig skal udformes, så alléen kommer til at fremstå smuk.

Kulturhus Kulturhuset bliver med sine 20.000 m2 Søndre Havns største, højeste og mest markante

bygning. Selve udformningen overlades til en kommende arkitekt, men det forventes at

bygningen vil være i 2 etager med et tårn i midten, mens eventuelle glasfacader kan give

forbipasserende mulighed for at se aktiviteterne i bygningen. Kulturhuset skal have en

arkitektonisk kvalitet, der kan gøre det til et vartegn både for Søndre Havn og for hele byen. Det

er planen, at kulturhuset skal være et kulturelt samlingspunkt for Køge og omegn med alt fra

teater, biograf og koncertsal til diverse sportsfaciliteter, multihal og bibliotek. Arealerne omkring

bygningen skal desuden kunne bruges til kulturelle arrangementer af forskellig art.

Køge Kommune foreslår i deres Visionsrapport at placere et nyt kulturhus i begyndelsen af

Søndre Havn-området nær Klapbroen. Argumenterne er, at det dermed vil ligge tættest mulig

på stationen og den øvrige by, og at den genererede trafik ikke vil belaste resten af området. I

dette projekt foretrækkes imidlertid en placering ved havnemolen for enden af alléen. Denne

beliggenhed tæt ved vandet og for enden af alléen vil være utrolig smuk. Og det forventes, at

flittigt benyttede kulturelle attraktioner vil kunne trække borgerne ned til havneområdet og

Figur 17 - Snittegning af butikstorv

Billede 28 - Dunkers kulturhus, Helsingborg Billede 29 - Guggenheim Museum, Bilbao

Billede 27 - Sigtelinie mod kulturhus, Modelfoto

Side 29

Trafik Der lægges i denne rapport hovedsageligt vægt på det byplanlægningsmæssige aspekt af

Søndre Havns byfornyelse. Derfor er der ikke udført beregninger for de konsekvenser en

omdannelse vil få for trafikken i området. Det er dog alligevel vigtigt at tænke de trafikale

forhold ind i projektet både med hensyn til transportform samt placering af stier, veje og

parkeringspladser.

Det er i overensstemmelse med den sunde og grønne profil målet ikke at trække unødvendig

biltrafik ned i området. I øvrigt forventes det at en fokusering på bløde trafikanter og langsom

trafik vil have en positiv indflydelse på livet i området. Således foregår alle betydende

aktiviteter, intense oplevelser, samtaler og kærtegn, når mennesker står, sidder, ligger eller går.

’Man kan se flygtige glimt af andre mennesker fra bil til bil eller fra vinduet i toget – men livet

foregår til fods.’ [14]

Veje

Der anlægges i området 5 veje, som alle forbindes til nuværende adgangsveje. 3 af vejene er

placeret mellem boligerne og skal kun benyttes af indbyggerne. De ender blindt og er

lavhastighedsveje, således at børn kan lege trygt i området. Alléen skal stå for vareindlevering

til butikkerne samt for handicapkørsel til Kulturhuset. Strandgæster, der ankommer med bil,

forventes hovedsageligt at benytte den nye vej i det sydlige del af området. Vejene mellem

boligerne samt alléen skal afspærres med bomme for uvedkommende.

Parkering

Ifølge lokalplanen kræves der 1 parkeringsplads pr. 100 m2 bolig, dvs. ca. 300 parkeringspladser

til de kommende boliger i Søndre Havn. Dette antal pladser kan opnås langs vejene mellem

boligerne. Indbyggere kan således ikke køre helt hen til deres bolig, men tvinges til at gå det

sidste stykke. Dette vil bibeholde de rekreative områder mellem husene som bilfri områder,

samtidig med at gåturene fra bilen til boligen vil skabe liv i området. Træer og buske mellem

parkeringspladserne skal understrege den grønne linje (Figur 18 og 19).

Parkering til kulturhuset og butikstorvet foregår i områdets begyndelse tæt ved Klapbroen.

Hermed holdes alléen stort set bilfri. Der vil være en gangafstand fra parkeringspladsen til

kulturhuset på maksimalt 500 meter, og denne afstand opblødes af, at man kan kigge på

butikker undervejs. Igen forventes det, at gåturene vil skabe liv i området og øge antallet af

kunder til butikstorvet. Som nævnt vil det være muligt for gangbesværede at køre hele vejen

ned til kulturhuset, hvor der vil være et antal handicappladser. Ved den sydlige vej skal der

være parkeringspladser til strandens gæster. Disse skal imidlertid udformes, således at de ikke

Figur 18 - Tegning af parkeringsareal

Figur 19 - Snittegning af parkeringsareal

Side 30

Plan for udførsel I dette afsnit vurderes det, hvordan omdannelsen af Søndre Havn kan forløbe. Problemstillingen

introduceres ved hjælp af et teoriafsnit med generelle betragtninger.

Teori

En af de første ting der gøres, når man fra kommunens side overvejer at omdanne et område,

er at tilvejebringe et grundlag for overhovedet at gennemføre omdannelsen. Hertil udarbejdes

nogle rapporter, som klargør alle relevante forhold, så som økonomi, trafik, beboelse, erhverv

osv. De omhandler både de ønskede forhold i fremtiden – overordnet set – og de eksisterende.

Et godt redskab i den indledende fase er at udpege et ’byomdannelsesområde’, hvor der gælder

særlige spilleregler for omdannelsen af fx ældre erhvervs- og havneområder. Det giver bl.a.

kommunen mulighed for at søge om statstilskud til de omkostningsfulde forundersøgelser. Og

samtidig har man mulighed for bedre at kontrollere omdannelsesrækkefølgen, så man kan spare

penge i udviklingen af infrastrukturen. Det kræver dog, at områderne helt eller i overvejende

grad er forladt, da man ifølge planloven ikke kan udlægge områder til byomdannelse, hvis de er

belagt med eksisterende erhverv eller andre funktioner. Det er derfor en vigtig faktor i den

fortsatte planlægning, hvem der oprindeligt står som ejere af grunden.

Hvis hele eller dele af grunden er ejet af private, som ikke selv er involveret i

omdannelsesplanerne, skal der laves en aftale med ejerne. Aftalen kan enten gå ud på en

overtagelse af grundene mod at ejerne får økonomisk kompensation eller bliver flyttet til andre

områder. Eller aftalen kan gå ud på, at ejeren selv deltager i omdannelsesplanerne med

tilhørende medfinansiering. Det hænder dog, at de private ejere modsætter sig planerne. Det

kan skyldes, at de stadig har aktivt erhverv på grunden, eller at de føler sig forfordelt i forhold

til medbestemmelse i planerne eller andel i finansieringen. I de fleste tilfælde kommer man her

frem til en løsning gennem forhandling, og resultatet er oftest økonomisk kompensation til

ejerne.

I de få tilfælde hvor konflikten ikke står til at løse, kan kommunen overveje ekspropriation, som

går ud på at staten med magt overtager rettighederne til grunden mod fuld erstatning til ejeren.

Men det er en besværlig proces. Og da ekspropriation af arealer med eksisterende bygninger

kun kan gennemføres, hvis en vedtaget lokalplan angiver grundens specifikke anvendelse, og

det samtidig skal være hjemlet ved lov, benyttes denne løsning kun i yderste nødstilfælde.

Når grundlaget for en omdannelse er på plads, vil planmyndighederne, fx på baggrund af

arkitekt-/idékonkurrencer, fremsætte en helhedsplan for området. Herefter kan

omdannelsesprocessen i princippet gå i gang – enten ved at kommunen selv begynder at

byggemodne grundene og lave lokalplaner for området, eller ved at der oprettes et

Figur 20 - Oversigt over virksomhedernes udløbsår

Side 31

byomdannelsesselskab, som står for den fortsatte finansiering og administration af

byggegrundene. Dette selskab er ofte ejet af en eller flere private investorer, men kan ifølge

loven godt være delvist ejet og administreret af kommunen med op til 50 % af aktiemajoriteten.

Et sådan selskab kaldes også for et OPP-samarbejde, dvs. et offentlig-privat partnerskab. Det er

oftest kommunens hensigt at trække sig ud af samarbejdet, når omdannelsen er færdig, så de

derefter kun står for håndtering af infrastruktur og lignende. Ved bl.a. at regulere på

bebyggelsesprocenterne i området kan kommunen efterfølgende stadig være med til at

kontrollere omfanget af kommende bebyggelser m.m.

Søndre Havn

I forbindelse med Søndre Havn er Køge Kommune stadig i den indledende fase. Man har på

nuværende tidspunkt fået udarbejdet en række fyldestgørende konsulentrapporter angående

trafik, parkering, økonomi osv. – disse er dog endnu fortrolighedsstemplet. Men hvorvidt

omdannelsen kommer til at ske gennem et privat udviklingsselskab, gennem et OPP-

samarbejde, eller alene fra kommunens side er endnu uvist. Der vil i august i år (2007) blive

afholdt et byrådsseminar og i september forventer man at have truffet en beslutning for,

hvordan den fortsatte proces skal forløbe.

Alle grundene i Søndre Havn er i forvejen ejet af Køge Kommune, men de fleste er lejet ud til

fungerende industri m.m. – og enkelte af disse kontrakter udløber først om 20 år. Af den grund

er der et stort areal som foreløbig ikke kan udlægges til byomdannelse (Figur 20). Planen er

derfor at påbegynde byggeri på de frie arealer – og så efterfølgende at udnytte industriarealerne

i takt med, at lejekontrakterne udløber. Således har kommunen allerede påbegyndt byggeriet af

førnævnte rækkehuse i kanten af Søndre Havn-området.

En fremskyndende foranstaltning er dog regionplantillægget – vedtaget april 2006, og som

omhandler etableringen af jorddepotet i nordhavnen. Det har medført, at virksomhederne i

Søndre Havn, hvis de ønsker det, har mulighed for at flytte dertil før kontraktens udløb.

Det kan dog stadig give problemer for den udarbejdede løsnings gennemførelse i praksis, da

boligernes udformning og placering i Søndre Havn medfører, at de er nødt til, at blive opført

samtidig. Man kan dermed ikke udbygge området over tid, i takt med virksomhedernes

udslusning. Dette kunne måske løses ved, at man ud over økonomisk kompensation også om

gav løfter om forlængede lejekontrakter i det nye område.

Løsningsforslagets bebyggelsesprocent er 15 % i forhold til hele Søndre Havn-området (Figur

21). For at sikre at det store rekreative område bibeholdes i fremtiden, er det en mulighed at

fastsætte bebyggelsesprocenten for dette område nær den opnåede. Eventuelt kunne man dele

Søndre Havn-området op i to nye kommuneplanrammer med hver deres bebyggelsesprocent –

en for det bebyggede område med en procent nær den allerede opfyldte, og en for det

Figur 21 - Figur over bebyggelsernes arealforbrug

Side 32

Diskussion og fremtidsperspektivering I det foregående har fokus ligget på at omdanne Søndre Havn til et attraktivt byområde.

Følgende vurderes det, hvorvidt det endelige løsningsforslag overhovedet er realistisk, og der

gives bud på eventuelle modifikationer samt fremtidige tiltag.

Boligerne

Ønsket om en lav byggestil og store rekreative områder har medført, at der i det endelige

løsningsforslag til en omdannelse af Søndre Havn ’kun’ er ca. 300 boliger, mens det ønskede

antal i Køge Kommunes visionsrapport er 600-700 boliger. Der skal imidlertid tages højde for at

der i de 300 boliger ikke er medregnet de foromtalte nybyggede rækkehuse, som ligger i

kommunens definition af Søndre Havn-området, men dette opvejer langt fra forskellen. I

arbejdet med byomdannelsen af området er der lagt vægt på at skabe en sundt, livligt og

mangfoldigt byområde i overensstemmelse med den opstillede profil, og ikke på at opnå et

bestemt antal boliger. Ulempen er at få boliger kan resulterer i generelt høje boligpriser, således

at målet om en mangfoldig befolkningssammensætning måske kan blive svært at opfylde trods

stor forskel i boligstørrelser og ejerformer.

Overordnet set kan antallet af boliger øges på to måder – grundarealet kan udvides og der kan

tilføjes flere etager til de allerede planlagte boligbebyggelser. Grundarealet kan fx gøres større

ved at fortsætte bygningens cirkelbuer helt ud til stranden (Figur 22). Dette vil give et samlet

antal boliger på ca. 450, men vil imidlertid rykke ved grundideen om at trække de grønne kiler

ind fra strandengen. En anden mulighed er at gøre kanalerne og de grønne kiler smallere,

således at bygningerne kan placeres mere kompakt. Men i så fald vil afstanden mellem to

boligblokke blive uhensigtsmæssig lille. Ved at bygge i tre etager opnås omkring 450 boliger, og

ved 4 etager opnås kommunens ønskede antal på 600 boliger. Men som nævnt tidligere vil for

høje bygninger skille sig markant ud fra byggestilen i omegnen, samtidig med at de kan have en

negativ effekt på livet mellem husene.

Kanalerne

En post, som formentlig er relativ omkostningsfuld i løsningsforslaget, er udgravning af

kanalerne. Derfor kunne man overveje at droppe den ene af de tre, eller som tidligere nævnt, at

gøre dem tyndere, for på den måde at opnå en lavere omdannelsespris for området, og dermed

et lavere huslejegennemsnit. Men det er nok alligevel begrænset, hvor stor en forskel det ville

kunne gøre i det lange løb. Og desuden er kanalerne et meget vigtigt element i den forslåede

byomdannelse.

Figur 22 - Fremtidsperspektiver for Søndre Havn

Side 33

Erhverv

Der er i løsningsforslaget ikke gjort plads til erhverv i området. Eventuelt kan der placeres

erhvervsbygninger i det frie areal mellem boligerne og vejen, der afgrænser Søndre Havn-

området. Disse vil dog kunne skabe en barriere mellem det nye område og kvarteret med

cirkuspladsen på den anden side. Det foretrækkes derfor at lade området forblive grønt eller at

gøre plads til villaer. Sidstnævnte mulighed vil hæve antallet af boliger en smule.

Husbåde

Med inspiration fra Sakskøbing kunne det være oplagt at placere en række husbåde langs molen

i havnebassinet. Disse alternative boliger kunne bidrage positivt til livet i området og gøre molen

mere spændende at se på for de mennesker, der opholder sig på kajen. Husbådene kunne enten

være helårsboliger eller sommerboliger.

Allé fra kulturhuset til det gamle torv

Ét af elementerne i løsningsforslaget for omdannelsen af Søndre Havn er som nævnt en allé, der

skal strække sig fra Klapbroen til Kulturhuset. Ved at videreføre alléen hele vejen op til det

gamle bytorv vil man kunne tiltrække flere mennesker til Søndre Havn. Det vil kræve en form

for passage over eller under jernbanen, og med en placering som vist på Figur 22 vil det koste

en enkelt bygning på det gamle torv. Til gengælde vil den gennemgående allé på en elegant

måde kunne binde den gamle og den nye bydel sammen.

Afslutning I denne rapport er der udarbejdet et løsningsforslag for byomdannelsen af Søndre Havn. Det

vurderes, at forslaget kan realiseres – dog med det forbehold, at der evt. skal foretages

justeringer for at tilfredsstille alle parter. Et problem er industrivirksomhedernes lejekontrakter,

der først udløber om adskillige år, og som kan udskyde omdannelsen på ubestemt tid – især

fordi løsningsforslaget kræver at næsten hele området er til rådighed. Det skal understreges, at

der i udarbejdelsen af løsningsforslaget er lagt vægt på at skabe en attraktiv bydel i

overensstemmelse med den opstillede profil, snarere end at tage højde for økonomiske og

lovmæssige betragtninger. Derudover har fokus ligget på byplanlægningsdelen og i mindre grad

på trafikdelen. Med inddragelse af eksperter fra forskellige fagområder kan løsningsforslaget

forbedres og gøres mere plausibelt.

Billede 30 - Modelfoto

Side 34

Billeder Billede 1 Industri i Søndre Havn (K)

Billede 2 Villakvarter (K)

Billede 3 Siloer i Søndre Havn (K)

Billede 4 Huse i den gamle bydel (K)

Billede 5 Køge Å (K)

Billede 6 Cafémiljø ved havnebassinet (K)

Billede 7 Visionsrapport for Søndre Havn

(http://www.koege.dk/data/1123314/Visionsrapport%20S%C3%B8ndre%20Havn.pdf)

Billede 8 Computeranimeret tegning over mulig omdannelse af Sønderborg Havn

(http://www.byenshavn.dk/vis_temp1.asp?id=589)

Billede 9 Sønderborg Havn (http://www.duelighed.dk/havnebarometeret/havnefotos/36638646.jpg)

Billede 10 Kulturværft i Helsingør (http://www.kulturvaerftet.dk/)

Billede 11 Eksempel på husbådsenklave i Sakskøbing (http://robinhus.dk/ejendom/default.asp?boligid=28262#)

Billede 12 Kanal i Amsterdam (http://en.wikipedia.org/wiki/Amsterdam)

Billede 13 Kanalsystem I Amsterdam (http://en.wikipedia.org/wiki/Amsterdam)

Billede 14 Højhuse i Helsingborg (www.3xn.dk)

Billede 15 Plan over Norra Hamnen, Helsingborg (http://kartor.eniro.se/)

Billede 16 Tulou (http://www.tembusu.org/images/Tulou.jpg)

Billede 17 Tietgen-kollegiet (http://www.nt-tag.dk/Billeder/Ref/tietgen2.gif)

Billede 18 Skitse til bygninger i Skjern (http://www.skjern.dk/Default.asp?ID=1594)

Billede 19 Kanal i Amsterdam (http://docbug.com/blog/supplemental/218/amsterdam-canal.jpg)

Billede 20 Silo ved Islands Brygge

(http://www.kontraframe.dk/661.0.html?&tx_bee3kontradam_pi1%5Bdetails%5D=2360)

Billede 21 De 6 boligrækker, modelfoto

Billede 22 Knudrede facader, rækkehuse ved Søndre Havn (K)

Billede 23 Forskudte boligenheder, Modelfoto

Billede 24 Liv mellem husene, Stockholm

(http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/C65223B3-9C1B-409D-B8FF-267A86358210/169821/bolig0.jpg)

Billede 25 Pullerter på Piazzo del Campo, Siena [14, s. 143]

Billede 26 Kunst i byrummet, springvand (http://www.gfountains.com/)

Billede 27 Sigtelinie mod kulturhus, Modelfoto

Billede 28 Dunkers kulturhus, Helsingborg

(http://www.foxdesign.se/Referenser/DunkersKultur/Dunkers_Ole_Jais_290x290.jpg)

Billede 29 Guggenheim Museum, Bilbao (http://www.maison-maxana.com/FRANCE/img_divers/Guggenheim.jpg)

Billede 30 Modelfoto

Kilder [1] http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8ge

[2] http://www.koegeturist.dk/filer/koegekom.pdf

[3] http://koegehavn.dk

[4] http://k259ne.cbkort.dk/

[5] Stationsnærhedspolitikken i hovedstadsområdet – baggrund og effekter skrevet af Peter Hartoft-Nielsen

http://www.sl.kvl.dk/Videnblade/%7B9222AB96-4FE3-420B-BC62-D8CEE1D38AE8%7D.pdf/

[6] Visionsrapport for Søndre Havn

http://www.koege.dk/data/1123314/Visionsrapport%20S%C3%B8ndre%20Havn.pdf

[7] Individuel rapport om Sønderborg

Anne Christine Lau Lia

Marts 2007

[8] Individuel rapport om Helsingør

Christian Damkjær Jørgensen

Marts 2007

[9] Individuel rapport om Sakskøbing

Steffen Holtze

Marts 2007

[10] http://www.iamsterdam.com/introducing/nature_geography/amsterdam_water/canals/

[11] http://www.3xn.dk/showProject.aspx?lang=1&page=pro38

[12] Ny Amager Strandpark

HUR, Maj 2004

[13] Byrum for alle… - Udfordringer, konflikter og indsatser

Helle Nørgaard og Sølvi Børresen

Statens Byggeforskningsinstitut.

[14] Livet mellem husene

Jan Gehl

5. udgave, 1. oplag

Arkitektens Forlag

København, 2003

[15] Byliv og havnefront

Nicolai Carlberg & Søren Møller Christensen

Museum Tusculanums Forlag

Københavns Universitet, 2005

[16] Byomdannelse - Debathæfte udarbejdet for Realdania Medlemsdebat

Skov- og Naturstyrelsen ved Karsten Jørgensen

2006

Side 35

Kort over Søndre Havn og omegn

Side 36

Livet mellem husene Jan Gehl

3 slags udeaktiviteter

• Nødvendige aktiviteter – under alle

forhold

• Valgfri aktiviteter – kun under gode

forhold

• Sociale aktiviteter – som følge af de 2

andre aktiviteter

Sanser

• Sanseapparatet – frontalt og horisontalt

• At se

0-100 meter – det sociale synsfelt

70-100 meter – køn, omtrentlig alder,

foretagende

30 meter – ansigtstræk, frisure, alder

20-25 meter – følelser, stemninger

• Kontakt – ingen mure, små afstande,

lave hastigheder, ét plan, orientering

imod andre

• Isolation – mure, store afstande, store

hastigheder, flere etager, orientering bort

fra andre

Livet mellem husene – som

proces

• Livet mellem husene – antal × varighed

af de enkelte begivenheder

• Langsom trafik betyder livlige byer

• Den positive proces – noget hænder fordi

noget hænder

At samle eller sprede

• At invitere eller afvise – mennesker og

begivenheder til at passere fra det

private til det offentlige miljø

• At integrere eller segregere – samling /

adskillelse af forskellige funktioner og

personkategorier

• At åbne eller lukke inde – for

sanseoplevelser af begivenheder og

At gå

• Dimensionering af gader

• Distance – fysisk / oplevet vejlængde

• Buede eller brudte gadeforløb – gør

gåturene mere oplevelsesrige og sikrer

beskyttelse mod blæst

• Færdsel i kanten af et rum – giver

mulighed for på samme tid at opleve det

store rum samt de taljerne i den

rumafgrænsning, man færdes langs med

• Direkte ganglinier på små distancer, hvor

målet er i sigte

• Ingen højdeforskelle – ramper frem for

At stå

• Gode opholdszoner – kanteffekt,

halvskygge, støttepunkter

• Aktiviteter vokser fra kanten ind mod

midten

• Gode opholdsbyer har knudrede facader

og et godt udvalg af støttepunkter i

rummene

At sidde

• Gode byområder har mange og gode

siddemuligheder – dette giver mulighed

får ophold af længere varighed

• Gode opholdszoner og opholdssteder –

kanteffekt, støttepunkter, udsigt, noget

at sidde på

• Primære siddepladser – bænke og stole

• Sekundære siddemuligheder – fx trapper,

sokler, trin rækværker, kasser

• Siddelandskaber – multianvendeligt

byudstyr fx trappeanlæg, moment,

springvand

• Hvilebænke – fx pr. 100 meter

At høre og at tale

• Et spørgsmål om støjniveau

• Noget at snakke om – fælles aktiviteter

og oplevelser

At kunne opholde sig ved

husene – eller bare at kunne

komme og gå

• Nem forbindelse mellem ude og inde

• Gode opholdsteder umiddelbart foran

husene

• Noget at gøre, noget at arbejde med,

umiddelbart foran husene

• De høje huse – meget gå og komme-

trafik, men få ophold

At der i øvrigt er rart at være

• Beskyttelse mod kriminalitet, kørende

trafik og ubehagelig klimapåvirkninger

• God adgang til at nyde det gode vejr

• Et spørgsmål om æstetik

At se

• Et spørgsmål om afstand, udsyn og

overblik, lys

Side 37

Byomdannelse Skov- og Naturstyrelsen

Begreber

• Funktionstømning - havnens oprindelige

funktioner forsvinder

• Revitalisering - et funktionstømt

havneområde bliver tilført nye funktioner

og dermed nyt liv

• Gentrifikation - folk fra middelklassen

fortrænger arbejderklassen i tidligere

arbejderkvarterer

• Praksis - den aktivitet, der finder sted i

overensstemmelse med en særlig

opfattelse eller ideologi, og som gentages

over tid

• Domesticering - praksis, der forsøger at

indrette et bestemt rum, så det virker

hjemligt og dermed også ordentligt, rent

overskueligt og velkendt

Fra havn til by

• Mentale billeder af havnen - en liminal

verden, hvor uorden regerer

• Fra liminal havn til eftertragtet byrum -

fra orden til uorden

• Eliminering - fjernelse af det uordentlige

fx forurening og industribygninger

• Æstetisering - transformering og

integrering af det uordentlige i den nye

orden

• Kreative og kunstneriske aktiviteter -

havnen integreres i byen

Havnen som lokalisering

• Havnedomiciler (serviceerhverv) -

mulighed for opkobling og afkobling,

produktion og rekreation

• Havneboliger - oaser midt i storbyen

• Begge praksisser domesticerer

havnerummet

Kamp om byrummet

• Domesticerede oaser - ordentlige og

overskuelige, men også kedelige og

forudsigelige

• Udomesticerede byrum - uordentlige og

farlige, men også spændende og

mangfoldige

• Værn mod underklassen og det offentlige

byrum - fx forbudsskilte, kæder og

videoovervågning

• Afspejler arkitektonisk mangfoldighed

også menneskelig mangfoldighed?

Kommunernes rolle –

planmyndighed eller

byudvikler?

Kommunen kan:

• Købe nedlagte havnearealer, investere i

infrastruktur og sælge byggefelterne

efter udbud, mens kajarealer og andre

fællesarealer beholdes som kommunal

ejendom

• Købe nedlagte havnearealer og sælge

hele området, men gennem

planbestemmelser sikre, at der er

offentlig adgang langs kajerne

• Undlade at opkøbe havnearealerne, og i

stedet gennem lokalplanbestemmelser

sikre sig indflydelse på den kommunale

Byomdannelsesområder – et

nyt instrument i

kommuneplanlægningen

• Formål – at give kommunerne et mere

aktivt værktøj i forbindelse med

byomdannelse ved udpegning af

byomdannelsesområder, hvor der gælder

særlige spilleregler

• Anvendelsesmuligheder – i Danmark

findes omkring 170 ældre erhvervs- og

havneområder, som er potentielle

byomdannelsesområder

Kommunerne kan:

• Styre rækkefølgen for områdets

omdannelse bedre, så investeringer i

infrastruktur anvendes bedst muligt

• Via en overgangsordning for

virksomhedsstøj påbegynde nybyggeri

med støjfølsom anvendelse, dvs. boliger

institutioner eller serviceerhverv,

samtidig med at områdets virksomheder

flyttes eller støjdæmpes

• Kræve at grundejerne er medlem af en

grundejerforening, som står for

etablering og drift af en række

fællesfunktioner

• Søge statstilskud til forundersøgelser

inden for et byomdannelsesområde

Den mangfoldige by – er målet,

men har vi midlerne?

Kommunen kan:

• Fastlægge overordnede bestemmelser for

et områdets udbygning eller omdannelse,

bl.a. bebyggelsestæthed og blandingen

mellem boliger, erhverv, lokale

institutioner og fællesanlæg

(kommuneplanen)

• Sikre at nybyggeri tilpasses områdets

kulturmiljøinteresser, og stille krav til

byggeriets anvendelse og udformning

(lokalplanen)

Kommunerne kan ikke:

• Sikre at intentionerne føres ud i livet, fx

Byliv og Havnefront Nicolai Carlberg & Søren Møller Christensen