Nyhedsmagasinet havn

NR. 3 // OktOBER // 2014

n y h e d s m a g a s i n e t

Offshore er lykkes på RømøSide 12-13

Side 21-23

Korsør er tilbage i sporet

Odense lykkes med bolig og havnSide 6 - 9

N y H E D S m a G a S I N E t O m H av N E // F I S k E R I // t R a N S p O R t // S ø Fa R t

Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisenLæs siderne 14-16

4

Næste nummer

udkommer

6. december 2014

Havne samarbejder tværs over Nordjylland

10-11

Granly Gruppen - en stærk alliance

Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med

mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at op-

dele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på

kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord".Granly SteelGranly Steel er all-round underleverandør af

stål-emner til industrien. Vi leverer kundespe-

ci�kke løsninger - herunder design og kon-

struktion.Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certi�-

ceret, og godkendt leverandør af transport-

og løfteudstyr.

RMG SteelRMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er all-

round underleverandør af stålemner til indu-

strien som moderselskabet Granly Steel.

RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certi�-

ceret, og godkendt leverandør af transport-

og løfteudstyr. Virksomheden har siden op-

start i 2009 fokuseret på produktion af stål-

emner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA

og Europa.

Granly DieselGranly Diesel er Cummins og Kubota distri-

butør. Vi forhandler, installerer og servicerer

dieselmotorer med 24 timers service fra ba-

sen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore

dieselmotorer anvendes både offshore, til

søs og på land.

Esbjerg ShipyardEsbjerg Shipyard arbejder inden for den ma-

ritime sektor og tilbyder alle former for skibs-

arbejde og klassi�cering. Vi laver nybygning

samt ombygning og reparation.Esbjerg Shipyard råder over egen �ydedok

med kapacitet op til 4500T og 120 meter.

Et godt team servicerer kunderne.

KVK Hydra KlovKVK Hydra Klov er en moderne virksomhed

med mere end 40 års historie. Virksomhe-

den, beliggende i Vejen, udvikler og produce-

rer udstyr til pleje og beskæring af kreatur-

klove i landbruget. Kvalitetsprodukterne af-

sættes i hele verden og sikrer optimal dyre-

velfærd og ergonomi - herunder sunde krea-

turer og den største ydelse.

CeropaCeropa er specialiseret i trykstøbning af alu-

minium og zink. Virksomheden, beliggende i

Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte

emner til en række forskellige sektorer i indu-

strien - både nationalt og internationalt. Vi

rådgiver kunderne fra konceptfasen til leve-

ring af færdigt produkt og råder over de bed-

ste støbemaskiner med SCD teknologi.

Granly Steel: www.granly.dkTlf. 7545 0111

Granly Diesel: www.granlydiesel.com Tlf. 4642 3550

Esbjerg Shipyard: www.esy.dkTlf. 7512 5922

RMG Steel: www.granly.dkTlf. 7545 0111

KVK Hydra Klov: www.kvk.dkTlf. 7536 8187

Ceropa:www.ceropa.dk

Tlf. 6221 1111

Granly Gruppen ønsker Grumsen Equipment hjerteligt velkommen som en del af virksomhedsgruppen.

Vi ser frem til et godt teamwork, hvor vi sammen kan servicere kunderne både on- og offshore.

omsætning - mio. kr.mængde - tons

Fladfisk

Thyborøn Hvide Sande

Hirtshals

Pelagisk fisk

Skagen Hirtshals

Gilleleje Industriarter

Skagen Thyborøn

Hanstholm

De ti største fiskerihavneI de første seks måneder af 2014 blev der landet fisk ti len værdi på 1,6 mia. kroner. Omsætningen blandt de 10 største havne lå på 1,425 mia. kroner i samme periode og udgør dermed 89 procent af de samlede landinger.

De 10 havne er i rækkefølge med omsætning i parentes:

Skagen (452 mio. kr.) Hanstholm (323 mio. kr.)Thyborøn (264 mio. kr.)Hirtshals (140 mio. kr.)Hvide Sande (104 mio. kr.)Grenå (50 mio.kr.)Nexø (41 mio.kr.)Thorsminde (20 mio. kr.)Strandby (14 mio. kr.)Gilleleje (13 mio. kr.)

114

286

177

119

32.019

191.545

128.441

81.359

50

55

36 25

3

10.756

887

4.540 2.736

1.878

Torskefisk

HanstholmThyborøn

Hirtshals

Nexø

154 11.302

25 25

1.520 2.339

havn

NyHeDSmaGaSINeT Om HavNe // FISkerI // TraNSPOrT // SøFarT

11

Nr. 3 OkTOber 2014

De tre største fi skerihavne får 75 procent af mængden

21-23

Bred vifte af opgaver på Korsør Havn

4 De danske havne har vendt udviklingen

6 Tag initiativet og undgå konfl ikter

9 Byudvikling skal ske med respekt for havnen

10 De tre største fi skerihavne får 75 procent af mængden

12 Rømø Havn er blevet offshore-havn

14 Krisen sætter ikke præg på Esbjerg Havn

17 Ny havnedirektør hentes fra den anden side

18 Havne samarbejder tværs over Nordjylland

21 Bred vifte af opgaver på Korsør Havn

IndholdNR. 3 OktOBER 2014

De danske havne har vendt udviklingen

18-20

havn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt2 NR. 3 OktOBER 2014

LEDER

Nyhedsmagasinet havnNyhedsmagasinet om havne, fi skeri, transport og søfart

NR. 3 OktOBER 2014

Oplag: 6.000

Udgiver og redaktion

Fiskeri TidendeNordensvej 3, Taulov7000 Fredericia

Ansvarshavende redaktør René Dandanell

AnnoncekontaktTorben LehmannTlf. 76 10 96 [email protected]

AbonnementTlf. 70 10 40 [email protected]

LayoutSteen T. Sørensen

TrykPE Offset A/S

Nr. 3 // oktober // 2014

n y h e d s m a g a s i n e t

offshore er lykkes på rømøSide 12-13

Side 21-23

Korsør er tilbage i sporet

Odense lykkes med bolig og havnSide 6 - 9

N y h e d S M a g a S i N e t o M h av N e // f i S k e r i // t r a N S p o r t // S ø fa r t

Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisenLæs siderne 14-16

René Dandanell

Ordet strategi indgår i rigtig mange historier om de danske havne. kigger man på hvad ordet strategi betyder, så er der tale om en langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål.

Strategi kan også optræde i andre afskygninger som for eksempel masterplan, der er et meget anvendt udtryk blandt havnene. masterplanen udstikker nogle rammer for, hvilke områder af havnen der kan anvendes til hvad!

Heri ligger den strategiske overvejelse, som hav-nedirektøren sammen med sin bestyrelse og sine ejere – typisk en kommune – har lagt sig fast på. Nogen gange kan man godt forledes til at tro: Nej, det går ikke!

men det går – og det går faktisk ganske godt, når man kigger sig rundt omkring i landskabet.

Da fi nanskrisen i 2008 kom buldrende ind over ver-densøkonomien var der en sektor, som ikke lyttede efter. vindmølleindustrien fortsatte bare i samme takt som hidtil. I Esbjerg Havn skruede de endda op for kadencen, så antallet af udskibninger af materiel til parkerne bare steg og steg. Så krisen har ikke buldret så meget i Esbjerg, som andre steder. Faktisk er hav-nens omsætning tæt på fordoblet gennem kriseårene.

Lidt sydligere for Esbjerg ligger Rømø Havn. Indtil for ganske nylig var det en fi skerihavn plus en færgefart til den tyske ø Sild. For fl ere år siden kom tanken om at placere sig som en international off shore-havn ind på nethinden hos de lokale. måske vanvittige drømme – men nu viser det sig at drømme kan gøres til virke-lighed. tre virksomheder har slået sig ned i Havneby på Rømø. De næste 30 år er WpD Off shore på havnen, og de næste 5-10 år er Siemens dér.

Drømmen om at bo tæt ved vandet er også manges drøm. Det kan nu lade sig gøre i fl ere havnebyer. Nogle steder – i Odense Havn – er det sket til stor tilfredshed for både havn og beboere. For noget af det, der træk-ker folk ned til havnen er aktiviteten. Det liv, der leves 24/7 i 365 dage om året, er ofte svært at kombinere med boliger. men det lykkes!

Det er også lykkes for korsør Havn at genvinde pusten efter tabet af færgeforbindelsen mellem Fyn og Sjælland. Deres udvikling handler om at satse på det at drive en havn.

Det er alt sammen beviser på, at lægger man en plan – en strategi – så kan ting lade sig gøre. Det må be-vise, at drømme kan blive til virkelighed – når man går i det strategiske hjørne!

I det strategiske hjørne

havnNyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt 3NR. 3 OktOBER 2014

De danske havne har vendt udviklingen

tekst Lars Gammelgaard

Et lidt svagt 1. kvartal med tilbagegang i godsomsætningen er erstattet af fremgang i 2. kvartal

Nye tal fra Danmarks Statistik over godsomsætningen i de større danske havne viser fremgang i 2. kvartal. Det er go-de nyheder efter et fald i godsmængden i 4. kvartal sidste år, som fortsatte ind i det nye år med en yderligere ned-gang i 1. kvartal i år.

- Danske Havne er tilfreds med, at der er fremgang i godsomsætningen på de større havne i Danmark. En fremgang i godsomsætningen fra 1. til 2. kvartal på næsten 6 procent på havnen er en god nyhed. Ovenpå et lidt svagt 1. kvartal 2014 er havnene tilbage på ret kurs. Det betyder, at der er ved at komme gang i dansk økono-mi, udtaler Gitte Lillelund Bech, direktør i brancheorgani-sationen Danske Havne.

Fremgang på 1 million tonsDen samlede godsomsætning lød i 1. kvartal på 18,1 millioner tons. I 2. kvartal kom der 1 million tons mere gen-nem de danske havne, hvor den samlede godsomsæt-ning lød på 19,1 millioner tons. Fragtskibe bragte 14,5 millioner tons gennem havnene i 2. kvartal og færgerne stod for 4,6 millioner tons.

Det er værd at bemærke, at godt 35 procent af de samle-de godsmængder kommer med færger – som traditionelt færgegods eller Ro-Ro. Nærsøfarten er fortsat et omdrej-ningspunkt i danske havne.

Port til udlandetFremgangen i godmængderne er primært sket på kul og på byggematerialer som sten, sand og grus samt kalk, cement, gips m.v. Der er også en fremgang i gods i con-tainere, som er gået frem fra 1.360 tusinde tons i 1. kvar-tal til 1.435 tusinde tons i 2. kvartal. Havnene er derfor i høj grad Danmarks porte til udlandet, og 80 procent af dansk udenrigshandel går via danske erhvervshavne. Derfor glæder Danske Havne sig over fremgangen, der er spæde tegn på, at der er ved at komme gang i væksten.

- Danske Havne glæder sig over de svage tegn på vækst, der er i tråd med de seneste tal for privatforbru-get. Og godsomsætningstallene bekræfter havnenes centrale rolle i fremgangen i den danske eksport, fastslår Gitte Lillelund Bech.

Gitte Lillelund Bech.

FREm

GaN

Ghavn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt4 NR. 3 OktOBER 2014

Når du skal i havn

3.900 kr.

1/4 side

7.500 kr.

1/2 side

1/1 side

11.500 kr.

Annonce

nyhedsmagasinet Havn er et journalistisk magasin, der skriver om og for danske havne. Magasinet tager udgangspunkt i havnen, og de opgaver som havnen er omdrejningspunkt omkring.

Vi skriver om udvikling af havne, vækst og fortæller historier om spændende virksomheder, der har deres udspring omkring havnen.

Derfor er annoncering i nyhedsmagasinet Havn en direkte vej til at komme sikkert i havn, når det gælder om at fortælle havnene, hvem de skal bruge til at løse deres opgaver.

Men også når det gælder om at fortælle virksomhederne omkring havnene, hvem der kan løse alt lige fra reparation af skibe til håndtering af gods med mere på havnen.

Det kan også være, at du gerne vil fortælle transportkøberne, hvilken havn de skal vælge, når godset skal i land.

nyhedsmagasinet Havn tilbyder dig en annonce fra priser på 2.200 kroner for en 1/8 side til 11.500 kroner for en helside.

og hvad får du så ud af den? Du rammer en målgruppe indenfor havne, transport, søfart, fiskeri og de maritime erhverv.

nyhedsmagasinet Havn sendes til en række virksomheder og personer indenfor havne-området. Det være sig havne, brugere af havnearealer, politikere og andre med interesse for området.

Magasinet udgives også som e-magasin, ligesom du som annoncør får et ekstra antal magasiner til din virksomhed.

næste nummer af nyhedsmagasinet Havn udkommer i december måned 2014, så det er tiden til at bestille din annonce. Deadline er 18. november for bestilling af annonce og ved levering af færdigt materiale 24. november 2014.

når du skal i Havn, så kontakt Torben Lehmann76 10 96 63 [email protected]

Udgivelser og annoncedeadlines 2014

Udgivelse Deadlines

26. april 9. april16. juni 9. juni

4. oktober 15. september6. december 21. november

Annoncepriser

2.200 kr.

1/8 side

Tag initiativet og undgå konflikter

Det er i de inderste bassiner af Odense Havn, at byen er vokset tættete på havnen. Det er sket med både boliger og kontorlokaler med havneudsigt.

I Odense er det lykkes at få havneaktivitet og byomdannelse til at gå hånd i hånd

I de senere år er nye beboere rykket ind på havnearealerne, og der er i stigende grad åbnet op for byens adgang til vandet. Det er sket samtidig med, at havne-ne er i en udvikling med en stigende godsomsætning. Det kan give grobund for konflikter om havnenes arealanvendelse og kultur.

Odense havn har gennem de senere år været i gen-nem en udvikling, hvor havnen har udviklet sig både erhvervsmæssigt og med en omdannelse af havne-arealet til boligområder. Den udvikling bærer på en risiko for konflikter mellem de nye brugere af havnen og de mere traditionelle havnevirksomheder. men i Odense har man formået at styre uden om de store konflikter i forbindelse med omdannelsesprojekter i havnen.

- vi har fået havneudvikling og byomdannelse til at fungere uden konflikter. vi har fundet en løsning, hvor det ikke bare bliver et spørgsmål om enten eller, siger Carsten aa, der er administrerende direktør for Odense Havn.

- Det handler i høj grad om langtidsplanlægning. Det er vigtigt, at virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til på den lange bane, fastslår rådmand for By- og kulturudvalget i Odense kommune, Jane Jegind, der også er næstformand i bestyrelsen for den kommunalt ejede Odense Havn.

Ikke enten ellerCarsten aa peger på, at en af årsagerne til at folk flytter på havnen er, at der er noget aktivitet med store skibe og maskiner.

- Får vi den diskussion om enten eller, så fjerner vi grundlaget for, at folk og virksomheder flytter på hav-nen. Fjerner vi havnen, så fjerner vi et element for at flytte til havnen. Det hænger sammen, og det skal kommunikeres til både de folk, som vil flytte på hav-nen og til virksomhederne, så de forstår, at der er en sammenhæng, siger Carsten aa.

tekst Lars Gammelgaard foto Odense Havn

HavN

OG

By


Odense Havn Odense Havn er en kommunal selvstyrehavn. Efter købet af Lindø Industripark a/S i januar 2014 ejer Odense Havn 6,4 mio. m² industri- og havne-område fordelt mellem den indre havn i Odense, Odense Havneterminal på Lindø og Lindø Industri-park. Havnen er Danmarks fjerdestørste havn

Dele af havnen er de senere år under omdannelse til en ny bydel med beboelse og mindre erhverv, side om side med havnevirksomheden og skibstrafi kken.

Kampen om havnen vil fortsætte I disse år opleves store omdannelser på de danske havne. Det er omdannelser, hvor der på den ene side fortsat satses på en meget aktiv erhvervshavn med stigende aktivitet og planlagte udvidelser og på den anden side frasalg af areal til omdannelse til bolig-områder.

- Det er en udvikling, vi ser alle steder. Havnearealer er jo attraktive, og der er fl ere penge for kommunen i at byudvikle på havnen end på en øde mark uden for byen. Det er en udvikling der er kommet for blive, fastslår Gitte Lillelund Bech, der er direktør for Danske Havne. arealerne med havneaktiviteter er på trods af omdannelser ikke blevet mindre, og med udsigt til stigende havneaktivitet vil behovet for havne-udvidelser øges.

- Der vil blive behov for yderligere havnearealer, for godsmængden vil stige de næste 20 år, siger Gitte Lillelund Bech.

Derfor vil der i fremtiden også blive kamp om havne-arealerne, og det stiller store krav til byplanlægningen og samarbejde mellem havn og kommune, hvis havnene fortsat skal kunne udvikles og potentielle konfl ikter mellem by og havn skal undgås.

Og problemstillingen tydeligøres i en analyse over arealanvendelsen på de dansk havne lavet af NIRaS for By- og Landskabsstyrelsen, hvor 52 havnechefer og plancheferne i kommunerne er blevet spurgt: Hvilken arealanvendelse forventer du, vil være den mest efterspurgte fremover? Her svarer kun 10 procent af havnecheferne boliger, mens det er 50 procent af kommunernes planchefer.

Redegørelsen om ”arealanvendelsen på danske havne” fi ndes på dette link:

www.trm.dk/da/publikationer/2010/redegørelse+om+havnearealer/


LangtidsplanJane Jegind vurderer, at det har været et bety-dende element for en omdannelse af havnen uden konfl ikter, at byrådet har lavet en lang-tidsholdbar plan, som man har holdt fast i.

- Når virksomhederne investerer, så er der mange års afskrivninger, der skal hentes hjem. Derfor har vi på et meget tidligt tidspunkt lagt en havneomdannelsesplan, som for øvrigt skal have en revision inden for kort tid. Den plan har vi sørget for at holde os til og har dermed holdt fast i det, vi har besluttet, så vore virksomheder kan regne med det, vi siger, understreger Jane Jegind, der mener, at det har været afgørende for en succesfuld havneomdannelse.

- Det er ret afgørende for den måde, vi har lavet omdannelsen på, at det er foregået i et tempo, hvor alle kan se sig selv, og hvor alle ved, hvad de har at forholde sig til. Jeg tror, at det er årsagen til, at det er gået så godt, som det faktisk er, siger Jane Jegind.

Hun kan se på en udvikling, hvor inderhav-nen er omdannet med boliger og restauranter og andre kulturelle aktiviteter.

- Det er sket på en måde, hvor virksomheder-ne hele tiden har vidst, hvor grænsen er, siger Jane Jegind, der også peger på buff erzonen mellem virksomheder og boliger som et vig-tig element.

- vi har lavet en buff erzone, som vi holder fast i. Også selvom der sommetider kommer nogen, der kan se en ide i at opføre nye boliger i buff er-zonen. men der er vi konsekvente, og det skal vi blive ved med at være. man skal kunne regne med, at hvis vi laver en plan, så holder vi den, siger Jane Jegind.

Tag initiativet selvCarsten aa er slår fast, at det er et vigtigt ele-ment i at undgå konfl ikter, at havnen selv tager initiativet i byomdannelsen på havnen.

- Jeg mener, at havnen har en forpligtelse til at retfærdiggøre arealanvendelsen, fordi hav-nen ligger så centralt i byen. Somme tider må man bare erkende, at der måske ikke er aktivi-tet nok, og at der er nogle arealer som er utids-svarende med for eksempel en lav vanddybde. Der gør man måske sig selv en tjeneste ved at indse, at byen får mere ud af et byområde end havnevirksomhed, siger Carsten aa, der ikke er tvivl om, at det er vigtigt for at undgå konfl ikter, at havnen selv tager et initiativ.

- Det er vigtigt, at vi selv tager initiativet og hele tiden evaluerer på arealudnyttelsen. For-delen er, at du får medindfl ydelse på, hvor-dan udviklingen skal ske på havneområdet. Sidder du bare på hænderne og venter, så er faren, at andre kommer og planlægger for dig, og så bliver der måske ikke taget hensyn til resten af havnen på en tilfredsstillende måde. Så på den måde har vi også en forpligtelse over for resten af havnen, siger Carsten aa, der kon-staterer, at det har været med til at holde kon-fl ikter fra døren.

Krav til planlægningHan understreger, at det både stiller store krav til planlægningen og fastholdelse af beslutnin-ger, hvis det skal lykkes at få et samspil mellem de forskellige arealudnyttelser i havneområdet til at fungere uden konfl ikter.

- med en intelligent planlægning i samspil med kommunen, hvor vi har førertrøjen på, så

kan det lade sig gøre. Det har vi haft held med i Odense. Det kræver også, at du er klar i spyt-tet, og holder fast i, hvad vi vil have på havnen det ene sted og ikke vil have det andet sted. Holder man ikke fast, så åbnes der en ladeport med grundlag for fremtidige konfl ikter, konsta-terer Carsten aa, der i dagligdagen ikke oplever konfl ikter mellem de forskellige interessenter på havnen.

- Det er ikke pessimismen, der præger os, og vi har travlt med at gennemføre en yderligere havneudvidelse, som heller ikke vil give kon-fl ikter, siger Carsten aa.

Kan have tillidRådmand Jane Jegind understreger, at virk-somhederne med ro i sindet kan se på kom-munens plan for havnen, fordi den bliver fulgt.

- Det er afgørende for virksomhederne, at de kan have tillid til, at når vi har sagt noget så bliver det også sådan. vi skal være meget opmærksomme på ikke at jage nogen væk, og er man en virksomhed der ligger i et område, hvor der må være støjende virksomheder, så er det også gældende om ti år. Laver vi det om, så bliver det på 20, 30 eller 40 års sigt. Det er også derfor, at havne operere med lange leje-kontrakter, siger Jane Jegind, der erkender, at indlemmelsen af Lindø Industripark har stor betydning for havnen.

- Det har enorm strategisk betydning for Odense Havn og dermed også for kommu-nen, at vi nu har erhvervet Lindø med en mas-se små virksomheder, der skyder op i et væk. Det er ideelt at havnen er rykket en tand væk fra inderhavnen, konstaterer Jane Jegind.

En ren win-win situation Carsten aa opfordrer til, at man som havn passer på med stålsat at holde fast i, at man kun er en havn og en havnevirksomhed. - Jeg mener, at det er fantastisk, at vi kan fungere sammen i hjertet af Odense. Det er havnen, der sælger arealerne. Det giver penge i kassen til at udvikle havneinfrastrukturen andre steder. Byen får det, den gerne vil have og borgerne og virksomheder får mulighed for at bo attraktivt ved havnen.

Det er i mine øjne en ren win-win situation. Der er ingen tabere. Det er da genialt, siger Carsten aa, der slår fast, at udfasning af utidssvarende kajarealer eventuelt til byomdannelse giver penge til at udvikle nye arealer, der kan tiltrække nye virksomheder og gods. - Jeg nævner nye virksomheder først, fordi jeg ser havnene som erhvervscentre, der er attraktive områder for virksomhederne, siger Carsten aa.


Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Fiskeriskolen i ThyborønErhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af:• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen• 3 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjerNår du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selv-stændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

FiskehandlerEn ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)• ROC og LRC• Medicinkiste B og C basis og opfølgning• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning• Navigation• STCW kurser

Kompetencecenter• Målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, for blå erhverv• Kompetenceafdækning og rådgivning i virksomheden• Koordinering og planlægning af kurser, arrangementer,

uddannelsesforløb og efteruddannelse

Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Når havnen ikke tages med på råd, er der grobund for konfl ikter

mange danske byer er bygget op omkring en aktiv erhvervshavn, som har været basis for en stor del af byens virksomheder og dens erhvervsudvikling. Rollen som erhvervskatalysator har mange danske havne stadigvæk, men i dag er det ikke kun virksom-hederne, som vil bo på hav-nen. Det er også blevet attraktivt for byens borgere at bo på hav-nen. Det har betydet, at de dan-ske havne både har udviklet sig erhvervsmæssigt samtidigt med en omdannelse af havne-arealer til boligområder. Det kan være en udfordring for havnene, at der nu skal tages nye hensyn til de ny omgivelser.

- Det er vigtigt for os, at man laver omdannelserne af havnearealerne til boligformål på en måde, så det sker med respekt for havnen, siger Gitte Lillelund Bech, der er direktør for organisationen Danske Havne.

VækstmotorGitte Lillelund Bech mener, at om-dannelsen af havnene i mange til-fælde sker med fornuftig respekt for havnene, men at der samtidig og-så er kommuner, der er knap så gode til det.

- alle kommuner er ikke lige gode til det, men man skal huske på, at havnen er en vækstmotor for erhvervslivet. man skal passe på ikke at lukke ned for den motor, der genererer jobs i kommunen, fordi man tænker, at det er fedt, at vi kan få nogle gode skatteborgere ind med udsigt til vand og nogle skibe, siger Gitte Lillelund Bech.

BufferzonerDet er ikke mere end to måneder siden Gitte Lillelund Bech tiltrådte

som direktør hos Danske Havne, og i den første tid var hun på rundtur hos danske havne.

- på min tur rundt i landet var problematikkerne omkring havne-omdannelser, også noget af det vi brugte en del tid på at drøfte. man-ge steder er man gode til at udvikle med respekt for havnen og havne-aktiviteterne. Her er Odense og køge gode eksempler, siger Gitte Lillelund Bech, der nævner buff er-zoner, som placeres mellem bolig-erne og den rene havneaktivitet med aktiviteter, der ikke støjer og støver på samme vis, som eksem-pel på en løsning, der har været succes med.

- Det er vigtigt at kommunen tæn-ker støj- og støvproblematikken ind i en ny byplanlægning. Det opford-rer vi kommunerne til, og det er det, der gør det muligt at have byudvik-ling og havneaktiviteter samtidigt, siger Gitte Lillelund Bech.

Samspil med kommuneHun understreger, at det kan lade sig gøre at skabe en pro-blemfri havneomdannelse, hvis man tænker sig om og inddrager havnen i planlægningen på et tid-ligt tidspunkt.

- Der hvor det er gået godt, er netop de steder, hvor kommune og havn har arbejdet sammen fra starten, og hvor havnen har en tidshorisont, der gør det muligt at fl ytte nogle af kunderne på hav-nen. Der hvor det går galt, er om-vendt de steder, hvor kommunen tekniske forvaltning har tænkt, at nu skal vi have nogle boliger og laver nogle planer, hvor havnen i bedste fald først bliver inddraget i sidste fase, konstaterer Gitte Lille-lund Bech, der fremhæver betyd-

ningen af et tæt samarbejde mel-lem havn og kommune.

- Det kan lykkes med et tæt samarbejde, og ved at politikerne er opmærksomme på, at de ikke bare skal byudvikle, for så risikerer de at lukke havnen. Byudviklingen skal ske i et tæt samspil, siger Gitte Lillelund Bech.

Griber selv initiativetHun opfordrer også havnene til selv at tage initiativet for at få medind-fl ydelse på udviklingen.

- Det er klart, at de driftige havne selv griber initiativet og laver en langtidsplanlægning over deres arealanvendelse. Hvis de kan se, at det er bedre, at ud-vikle sig for eksempel ud i van-det eller ved at fl ytte aktiviteter, så er det naturligt at tage en drøftel-se med kommunen. Jeg kan kun tilskynde til, at havnene selv er oppe på dupperne og sørger for at have tæt kontakt til kommunen og politikere, om hvordan man ønsker at udvikle sig, siger Gitte Lillelund Bech.

tekst Lars Gammelgaard

Byudvikling skal ske med respekt for havnen


Skagen, Hanstholm og thyborøn fik i første halvår mere end 75 procent af den samlede mængde fisk, der blev landet

Skagen er Danmarks største fi skerihavn, både når man kig-ger på omsætning og mængde, viser tal fra første halvår, som ny-hedsmagasinet Havn har analy-seret på. I første halvår af 2014 blev der landet fi sk for 452 mio. kroner i Skagen, hvilket sva-rer en markedsandel på 28 pro-cent. Der er dog tale om et lille fald på fi re procent i markeds-andelen i forhold til samme periode i 2013. mængden af fi sk udgjorde i perioden 225.000 tons, hvilket er langt fra num-mer to i mængde, thyborøn med 135.000 tons, og Hanstholm som treer med 95.000 tons.

De tre store fi skerihavne har sat sig solidt på både omsætning og tons. kigges der på omsætnin-gen, så sørger de tre havne for cirka en tredjedel af den samlede omsætning, og vurderes ud fra mængde, så er det 75 procent af mængderne, der landes i de tre havne. at andelen for mængde er større end omsætning skyldes, at en række af de tons-mæssigt tunge arter er dem, der har en

lav gennemsnitspris, mens fi ske-arter, der landes i andre havne, prismæssigt er højere.

Industri og pelagiskSkagen Havns rolle som Dan-marks største fi skerihavn kan til-skrives to forhold. Dels blev der landet industrifi sk til fi skemels-fabrikken FF Skagen for 286 mio. kroner i perioden, dels blev der landet pelagisk fi sk til en værdi på 114 mio. kroner i første halvår. De sidste 52 mio. kr. kommer fra omsætning af konsumfi sk.

Det er dog ikke alene danske fi skere, der er årsag til Skagen Havns position. Når det gælder industrifi sk, arter som tobis, sper-ling, brisling og boarfi sk, så kom-mer de danske landinger i værdi kun på 2. pladsen i år. Norske fi skere har landet industrifi sk for knap 89 mio. kr., mens de dan-ske industrifartøjer landede for 77 mio. kr. Svenske fi skefar-tøjer følger lige efter med en værdi på knap 75 mio. kr. for landingerne. Endelig bidrog

litauerne med 13,2 mio. kr., tyske fi skere med 9,6 mio. kr., mens ir-ske fi skere landede for 3,5 mio. kr.

For de pelagiske arter, som pri-mært er sild i Skagen, kom fi ske-fartøjer fra fi re lande til Skagen for lande en eller fl ere laster. Danske fartøjer landede for 46,3 mio. kr., Norske fartøjer for 40,2 mio. kr., svenske fartøjer for 24,7 mio. kr., mens der var landinger fra Stor-britanien for 2,3 mio. kr.

Når det gælder andet end indu-stri og pelagiske arter, så er det kun danske og svenske fartøjer, der lander i Skagen.

Torskefisk i topmens Skagen lever stort på in-dustri og pelagisk, så er billedet anderledes for Danmarks næst-største fi skerihavn i Hanstholm. 20 procent af den samlede lan-dingsværdi fi nder vej over kaj-kanten i Hanstholm, hvor tæt ved halvdelen af omsætningen på 324 mio. kr. i første halvår af 2014 stammer fra landing af torskefi sk. I alt blev der landet 11.302 tons

torskefi sk i Hanstholm. Udover de 154 mio. kr., der blev omsat for i torskefi sk, så kom en ret stor an-del af landingerne fra industrifi sk til fi skemelsfabrikken i byen. 475 landinger med industrifi sk med en samlet mængde på 81.359 tons og en værdi på 119 mio. kr. kom således over kajkanten.

thyborøn er den tredjestørste fi skerihavn i Danmark målt på omsætning. I første halvår 2014 er der landet fi sk til en værdi på 265 mio. kr. Den største del af omsæt-ninger kommer fra fi skefartøjer med industrifi sk til fi skemels-fabrikken tripleNine, der måtte betale 177 mio. kr. for de 128.441 tons, der blev landet i årets første seks måneder. Ud af den øvrige omsætning, der udgør konsum-landinger, er fl adfi sken den stør-ste art med en omsætning på 55 mio. kr. fordelt på 44,4 mio. kr. til danske fi skere plus afregninger til fi skere fra Storbritannien, tysk-land, Belgien, Holland og ganske lidt fra Norge. Omsætningen på torskefi sk lå i første halvår på lige over 25 mio. kr.

tekst René Dandanell

De tre største fiskerihavne får 75 procent af mængden

økO

NO

mI


Granly Gruppen - en stærk allianceKunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen medmere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at op-dele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus påkunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord".

Granly SteelGranly Steel er all-round underleverandør afstål-emner til industrien. Vi leverer kundespe-ci�kke løsninger - herunder design og kon-struktion.Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certi�-ceret, og godkendt leverandør af transport-og løfteudstyr.

RMG SteelRMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er all-round underleverandør af stålemner til indu-strien som moderselskabet Granly Steel.RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certi�-ceret, og godkendt leverandør af transport-og løfteudstyr. Virksomheden har siden op-start i 2009 fokuseret på produktion af stål-emner i høj kvalitet til industrien i Kina, USAog Europa.

Granly DieselGranly Diesel er Cummins og Kubota distri-butør. Vi forhandler, installerer og servicererdieselmotorer med 24 timers service fra ba-sen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Voredieselmotorer anvendes både offshore, tilsøs og på land.

Esbjerg ShipyardEsbjerg Shipyard arbejder inden for den ma-ritime sektor og tilbyder alle former for skibs-arbejde og klassi�cering. Vi laver nybygningsamt ombygning og reparation.Esbjerg Shipyard råder over egen �ydedokmed kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne.

KVK Hydra KlovKVK Hydra Klov er en moderne virksomhedmed mere end 40 års historie. Virksomhe-den, beliggende i Vejen, udvikler og produce-rer udstyr til pleje og beskæring af kreatur-klove i landbruget. Kvalitetsprodukterne af-sættes i hele verden og sikrer optimal dyre-velfærd og ergonomi - herunder sunde krea-turer og den største ydelse.

CeropaCeropa er specialiseret i trykstøbning af alu-minium og zink. Virksomheden, beliggende iSvendborg, er totalleverandør af trykstøbteemner til en række forskellige sektorer i indu-strien - både nationalt og internationalt. Virådgiver kunderne fra konceptfasen til leve-ring af færdigt produkt og råder over de bed-ste støbemaskiner med SCD teknologi.

Granly Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111Granly Diesel: www.granlydiesel.com Tlf. 4642 3550Esbjerg Shipyard: www.esy.dk Tlf. 7512 5922RMG Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111KVK Hydra Klov: www.kvk.dk Tlf. 7536 8187Ceropa: www.ceropa.dk Tlf. 6221 1111

Granly Gruppen ønsker Grumsen Equipment hjerteligt velkommen som en del af virksomhedsgruppen.

Vi ser frem til et godt teamwork, hvor vi sammen kan servicere kunderne både on- og offshore.

omsætning - mio. kr.

mængde - tons

Fladfisk

thyborøn Hvide Sande Hirtshals

pelagisk fisk

Skagen Hirtshals Gilleleje

Industriarter

Skagen thyborøn Hanstholm

De ti største fiskerihavneI de første seks måneder af 2014 blev der landet fi sk ti len værdi på 1,6 mia. kroner. Omsætningen blandt de 10 største havne lå på 1,425 mia. kroner i samme periode og udgør dermed 89 procent af de samlede landinger.

De 10 havne er i rækkefølge med omsætning i parentes:

Skagen (452 mio. kr.)

Hanstholm (323 mio. kr.)

thyborøn (264 mio. kr.)

Hirtshals (140 mio. kr.)

Hvide Sande (104 mio. kr.)

Grenå (50 mio.kr.)

Nexø (41 mio.kr.)

thorsminde (20 mio. kr.)

Strandby (14 mio. kr.)

Gilleleje (13 mio. kr.)

114

286

177 119

32.019

191.545128.441

81.359

50

55 36 25

3 10.756

887

4.540 2.736 1.878

torskefisk

Hanstholm thyborøn

Hirtsh

als Nexø

154 11.302 25 25 1.520 2.339


at skabe en offshore-havn kræver tålmodighed i flere årRømø Havn er ikke længere blot en lille fiskerihavn med landing af hesterejer for et tocif-ret millionbeløb årligt. Det er blevet til en ak-tiv havn med aktiviteter på offshore-siden. Et mål som havnen har arbejdet på gennem flere år. Og nu har vindmøllefabrikanten Siemens etableret sig på et 7.000 kvadratmeter stort område på den sydlige del af havnen.

- De har etableret sig med pavilloner, lethaller, oplagsplads og containere, fortæller hav-nechef kristen Nedergaard Dreiøe fra Rømø Havn.

aktiviteten betyder, at det nu for alvor er blevet synligt, hvad Rømø Havn har arbejdet på i flere år.

- vi har ventet i 3,5 år, og vi har været lidt utålmodige, siger kristen Nedergaard Dreiøe.

Endelig kan Siemens, WpD Offshore og vSmC Offshore nu tage faciliteterne i brug på Rømø

Havn. Der er tale om opgaver forbundet med den tyske havmøllepark, Butendiek, som skal løses fra Rømø. De store nav, naceller og vind-møllevinger fra Siemens udskibes fra Esbjerg, men det mandskab, der skal arbejde på pro-jektet, sejler ud fra Rømø. WpD Offshore er ope- ratør på projektet, mens vSmC Offshore sør-ger for forbindelsen mellem havmøllerne og EL-nettet.

Der er tale om rigtig mange crew-både, der får Rømø som hjemhavn.

- Der er vel 10-12 stykker i havnen, siger havnechefen, der peger på, at når vejret er dårligt, så er kajerne godt fyldt op med crew-både.

- vi regner med at komme op på 15 crew- både, når det går højest, siger kristen Neder-gaard Dreiøe.

Aftaler flere år fremDer er tale om mest aktivitet i forbindelse med installationsfasen på Butendiek. Når parken er etableret bliver WpD i Havneby på Rømø for at holde øje med driften. Den aftale løber de næste 25-30 år. Derimod er aftalen med Siemens af kortere varighed. I første omgang er der tale om en fem-årig aftale som måske udvides til 10 år. Der er tale om Siemens forpligtigelse til at ved-ligeholde og servicere havmølleparken.

- Det er dog usikkert, hvor meget der vil gå ud af Esbjerg og vores havn, siger kristen Neder-gaard Dreiøe, der dog tror på, at Siemens inve-stering i Havneby er sket med et længere sigte.

Nye projekter søgesSiemens kan dog være væk fra Havneby om få år. Derfor er jagten på nye projekter, der

tekst René Dandanell foto Kim Vejrup

Rømø Havn er blevet offshore-havn


vil placere opgaver på Rømø i gang. kristen Nedergaard Dreiøe fortæller, at havnen har kig på endnu et projekt i den tyske del af Nordsøen.

- vi arbejder på amrumbank West ved Helgoland, siger han.

Dette projekt er af samme størrelse som pro-jektet ved Butendiek, hvor der opsættes 80 vindmøller.

- Qua vores placering skal vi spille en rolle, konstaterer kristen Nedergaard Dreiøe.

Rollen skal være større. For med anløb af crew-både så er grundlaget for at skabe en forretning med service og vedligehold til ste-de. Og her spiller en ny bedding en afgøren-de rolle.

- vi får et nyt beddingsanlæg, der er ved at være klar til december, siger kristen Neder-gaard. Dreiøe

Beddingen skal kunne optage de brede

katamaraner, der benyttes som crew-både. - Der er et stort behov for den slags kapaci-

tet, så vi regner med at få en forretning ud af det, siger havnechefen.

HelikopterlandingspladsUdover at være havn for skibstrafikken vil Rømø Havn i fremtiden også være en lufthavn.

- vi arbejder på at lave en helikopterlandings-plads, og vi håber, den kan være klar til udgan-gen af 2015, siger kristen Nedergaard Dreiøe.

Om det lykkes afhænger dog af godkendel-sen af en lokalplan for området, hvor helikop-terne skal lette og lande. For det skal være en landingsplads med både tankanlæg, hangar, og briefingsrum samt mulighed for at taxie helikopterne væk fra pladsen og i hangar.

- Det er pladskrævende, men vi går efter den store løsning, siger havnechefen, der allerede

har fået en henvendelse fra en operatør, der vil flyve med helikopter fra Rømø.

Ifølge kristen Nedergaard Dreiøe er det meldinger fra offshore-virksomheder om, at en helikopterlandingsplads er en god ting at gå efter.

på den måde håber havnechefen, at Rømø Havn kan konsolidere positionen som en havn med offshore-aktiviteter. Han håber også på, at der kan blive skabt aktiviteter på det nye kajanlæg, der stod færdig for nogle år siden.

- Det er et tålmodighedsarbejde, siger kristen Nedergaard Dreiøe og peger på, at den kommercielle verden skal få øje på Rømø Havn som andet end en turistø.

- vi skal indstille os på, at nu er havnen ikke længere en lille fiskerihavn. vi er en spiller på et internationalt marked, siger kristen Nedergaard Dreiøe om den udvikling, der er sket på Rømø Havn.

Rømø Havn er blevet offshore-havn

UDvIkLING

Havnen på Rømø er blevet hjemhavn for en række crew-både til mandskab på vindmølleprojekter på havet.

En ny bedding er på vej i Havneby, så virksomhederne kan få serviceret crew-bådene.

Næste del af udviklingen er at få aktiviteter langs de nye kajer.


Esbjerg Havngik udenom finanskrisen

Offshorebranchen oplevede ikke fald i væksten under finanskrisen, og derfor har vestkysthavnen oplevet vækst

40 år med olie i Nordsøen har givet Esbjerg Havn et solidt fodfæste som den havn, hvorfra en lang række af aktiviteterne i Nordsøen ser-viceres. men det er ikke kun olie og gas, der er drivkraften for den udvikling, der sker på Esbjerg Havn.

I 2013 stod en ny østhavn klar til at tage imod de store elementer fra vindmølleindustri-en til projekter i Nordsøen. Og det er blevet en succes, hvilket ses tydeligt ved indkørslen til Esbjerg, hvor der på de store havnearealer er placeret nav, tårne, naceller og vindmølle-

vinger – alt sammen klar til udskibning. Det er de to helt store aktører indenfor branchen, vestas og Siemens, der har valgt Esbjerg som udskibningshavn. Dermed har Esbjerg Havn sat sig solidt på udskibningen af de store dele til havmøllerne. En af grundene hertil er, at det er meget mere rationelt at bruge den samme havn fra gang til gang, i stedet for at skifte havn fra det ene projekt til det andet.

Det var Horns Rev 1, der satte vindeventyret i gang i 2002, da Elsam (nu vattenfall) valgte Esbjerg Havn som base. Det tog dog nogle år,

før Esbjerg Havn for alvor markerede sig på scenen.

- vi lagde en masterplan i 2004, hvor vi sagde, at vi ville satse på det marked, siger havne- direktør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn.

En del af planen var at investere op mod en milliard kroner i et nyt havneområde, østhav-nen.

- vi har investeret for egne midler, konstaterer havnedirektøren.

I 2012 blev der investeret 332 millioner kroner i nye havneanlæg og faciliteter.

tekst René Dandanell foto Niels Chr. Meldgaard

vÆkS

thavn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // tRaNSpORt // SøFaRt14 NR. 3 OktOBER 2014

I 2013 blev der investeret for 131 millio-ner kroner. Samlet set, når de seneste års anlægsinvesteringer op på ca. 1 milliard kroner.

Udover havnens egne investeringer er der også investeret statslige midler i en forlæn-gelse af motorvej E20, så tilkørslen til havnen er forbedret.

Siden 2008 har Esbjerg Havn været udskib-ningshavn for 20 havmølleprojekter i tysk-land, England, Belgien, Danmark og Sverige.

OmsætningshopHavnedirektør Ole Ingrisch indrømmer, at Esbjerg Havn har nogle livsbetingelser, der er væsentlig anderledes end andre havne.

- vi har en god forretning. Det kører godt, men vi er også ydmyge, konstaterer han.

Det er der ellers ikke grund til. Selvom fi nanskrisen satte sine spor i de fl este bran-cher i hele verden, så mærkede Esbjerg Havn ikke krisen på samme måde. virksomhederne indenfor off shorebranchen fastholdt væksten gennem kriseårene. Siden fi nanskrisen ind-

traf i 2008 har Esbjerg Havn øget sin egen om-sætning fra 119 millioner kroner til 216 millioner kroner i 2013.

JobskifterHistorien om Esbjerg Havns udvikling er også historien om et skifte i de typer af jobs, som udbydes. I mange år har Esbjerg været ken-detegnet ved fi skemelsfabrik, slagteri og fi le-tering af fi sk. De jobs er forsvundet. alligevel er antallet af arbejdspladser blevet fastholdt,

Tal om Esbjerg HavnEsbjerg Havns omsætning steg fra 2012 til 2013 25 procent fra 172,7 mio. kr. til 215,5 mio. kr. antallet af anløb til hav-nen uden Fanø-færgen var i 2013 på 4.898 mod 4.185 året før.

En stor del af de anløb skyldes især mange specialfartøjer, der servicerer olie- og gasindustrien og vindmølle-industrien.

I 2013 blev der udskibet møller med en samlet kapacitet på 1,6 GW.

Godsomsætningen steg fra 4,5 mio. tons i 2012 til 4,6 mio. tons i 2013.

antallet af udlejede arealer øgede indtægterne på dette område med 36 procent fra 2012 til 2013. 2,3 mio. kvadratmeter areal er udlejet på havnen, hvilket er 200.000 kvadratmeter mere end i 2012.

Kort om historienEsbjerg Havn blev anlagt for snart 180 år siden. Dengang var havnen beregnet til eksport af landbrugs-produkter til England. Siden da har havnen udviklet sig først til en vigtig fi skerihavn – og nu til en vigtig havn indenfor off shore – både vind, olie og gas.

Esbjerg kommune overtog i 2000 havnen, og den er nu en kommunal selvstyrehavn.


om end det er andre typer jobs. For mange af de ufaglærte jobs er blevet erstattet af videnstunge arbejdspladser.

- vi har konverteret en masse ufaglærte jobs, siger Ole Ingrisch, vel og mærke jobs, som nor-malt kun ses i den østlige del af Danmark om-kring hovedstadsområdet.

Eksempelvis ansætter mærsk Oil mange ingeniører til kontoret i Esbjerg og bygger sam-tidig nyt hovedkontor på havnen. Som eksempel på udviklingen ses, at maersk Oil bygger nyt på et sted, der tidligere husede et frysehus.

Og verdens næststørste olieserviceselskab, Halliburton, investerer 100 millioner kroner i byggeri af et kontordomicil og et tankanlæg på havnen. Langt de fleste af medarbejderne er ingeniører, geologer og teknikere. Dong har afdelinger indenfor både kraftvarme, olie, gas og vindenergi, ligesom vattenfalls hovedkontor for vind ligger i Esbjerg. Welltec, der ligeledes arbejder indenfor offshore, bygger også i Esbjerg.

Ifølge Ole Ingrisch er der ca 10.000 arbejds-pladser på havnen, og offshoredelen trækker stadig flere til. Nicon Industries er en af dem, Hanstholm Elektronik en anden virksomhed, der indenfor de seneste år har åbnet i Esbjerg, fordi man mener, at det er vigtigt at være en del af offshoremiljøet i Esbjerg.

Nøglehavn for vindEsbjerg Havn har fået en stærk position i marke-det for offshore. Ole Ingrisch fortæller, at der ikke er nogen formel, men alt det, som havnen fore-tager sig, er tilpasset de behov og ønsker, som kunderne har.

vinddelen ventes ikke at falde. Ifølge en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Copenhagen Economics i november 2011 er Esbjerg Havn en af de 6 til 8 havne rundt om Nordsøen, der vil være nøglehavn for havvind-møller de næste 20 år.

- Esbjerg Havn er Danmarks hovedstad, når det

gælder offshore, siger Ole Ingrisch.En del af forklaringen på udviklingen skal

findes i en stigende specialisering, der sker i alle led i værdikæden indenfor havvind- møller, og her spiller havnene en rolle. For fabrikanterne satser sammen med en række underleverandører på at samle møllernes dele på havnen for at minimere arbejdet på havet, da arbejdet på havet er meget omkostningstungt. Samtidig stiller denne specialisering krav til havnene, der skal kunne håndtere større og større skibe til anløb, når delene, der skal udskibes, bliver større og havvindmøllerne ligger stadig længere væk.

- Det kræver knowhow at være i branchen og man skal være parat til at investere i nye og tids-svarende havneanlæg, konstaterer Ole Ingrisch.

I rapporten nævnes også, at producenterne af vindmøller, energiselskaberne og følgeindustri-en sammen med havnene har brug for lang- sigtede investeringer, hvor sigtet er 5-10 og helt op til 15 år frem i tiden.

TiltrækningskraftEn anden forklaring på udviklingen for Esbjerg Havn er, at virksomheder indenfor én bran-che trækker andre til. I dag er offshore-vind så krævende en branche, at der skal netværk til. alene de skibe, der bruges til transport af de store mølledele, koster op mod en milliard kroner per stk i investeringer.

Derfor skal der samarbejde til, og her kommer begrebet ”klynge” i spil.

- Ingen virksomheder gør det alene i dag, siger Ole Ingrisch.

Derfor trækker offshoreklyngen også nye virk-somheder til, selvom mange projekter vokser frem i de eksisterende virksomheder.

- Langt de fleste udviklingsprojekter er med eksisterende virksomheder, hvor vi allerede har en årelang forretningsmæssig relation, siger Ole Ingrisch.

Modne feltermens havmølleparkerne for alvor er kommet til de sidste 10 år, så har olien strømmet fra Nord-søen i mere end 40 år. Den har været med til at skabe vækst i Esbjerg, og selvom produk- tionen i Nordsøen er faldende, så afspejles faldet ikke på land.

- modne felter kræver større investeringer og medfører efterspørgsel efter havnekapacitet, siger Ole Ingrisch.

Olieproduktionen i de danske oliefelter toppe-de i 2010. men Energistyrelsen vurderer fortsat, at der vil være olie til de næste 20 år i Nordsø-en. Besværlighederne med at indvinde olien kræver dog mere knowhow og viden, og det af-spejles i omfanget af arbejdet på land.

Grænser for vækstalt synes at gå fremad for Esbjerg Havn. men der er en naturlig grænse for, hvor langt væk-sten kan strækkes. Havnen er placeret i og om-kring en række miljøfølsomme områder, og det kan på sigt give en udfordring for væksten. For vadehavet, som ligger lige udenfor døren, er udpeget som Unesco-verdensarv. Derudover er der Natura 2000 områder, § 3 beskyttelses- områder og Nationalpark.

- vi skal leve op til de allerstrengeste krav indenfor miljøområdet, siger Ole Ingrisch og pe-ger på, at der er aktiviteter, som havnen har måt-tet sige nej til af den grund.

målet er dog fortsat vækst for havnen i Esbjerg. Derfor er masterplanen frem mod 2019 også stadig i spil, hvor nye havneafsnit, termina-ler og baglandsarealer skal bringes i spil. Noget tyder på, at Esbjerg Havn har fat i det rette.

- vi er Danmarks travleste havn. vi har år-ligt 5.000 skibsanløb uden at regne Fanø- færgen med, siger Ole Ingrisch om aktiviteterne i havnen.

Maersk Oil er ved at bygge nyt kontorhus på havnen i Esbjerg.


52-årige Jesper Holt Jensen tiltræder den 1. november 2014 som ny havnedirektør i thybo-røn. Han kommer til at sidde i spidsen for en havn, der har et ganske godt udgangspunkt i fiskeriet med en årlig landing af fisk for 600 millioner kroner. Dertil kommer aktiviteter på rå-stof-området.

Den ny direktør kommer med en baggrund fra kystdirektoratet og det kommunale område. I perioden fra 2002 til 2013 var han således direktør for kystdirektoratet, og siden 2013 har han været teknisk direktør i thisted kommune, der ejer Hanstholm Havn.

Det er udsigten til at være en del af en spæn-dende og interessant dagsorden, som har trukket Jesper Holt Jensen væk fra thisted til thyborøn. Han peger på, at havnene kan være en motor for vækst i et lokalområde.

- Jeg ser, at thyborøn har et godt udviklings-potentiale. Det handler om lokal erhvervsudvik-ling, siger den ny havnedirektør.

Han peger på, at fiskeriet er kernen, men hav-nen skal også satse på grus, sten og fragt for det nordvestjyske område.

- Jeg tænker ikke på containere men bulk-varer, siger Jesper Holt Jensen og tænker for eksempel på biomasse til energisektoren, som en af de varer, der kan sejles til thyborøn.

Det sidste ledDet er en erfaren mand indenfor havnedrift, der sætter sig i direktørstolen. Han kender området ganske godt fra sit hidtidige karriereforløb.

- Jeg har arbejdet rigtig meget med havne på den statslige side, konstaterer han overfor nyhedsmagasinet Havn. Han har også set på havnene fra en kommunal vinkel, og nu bliver han sat på stolen mellem stat og kommune i en rolle, han hidtil har set på ude fra. Dermed har han været omkring alle tre positioner.

Ikke projektereJesper Holt Jensen er uddannet civilingeniør i anlægskonstruktioner ved aalborg Universitet. trods et godt kendskab til projektering af havne, så anser han det ikke som sin opgave at projek-

tere en ny havn i thyborøn.- Jeg kommer ikke til at projektere havnen. Der

er nogen, der er bedre end mig i dag til det. men jeg er god til at forstå fagsproget, og jeg kan ud-fordre dem, der laver udviklingsplanerne, siger Jesper Holt Jensen.

Sund ØkonomiSelvom han endnu ikke har sat sig i direktørens kontor i thyborøn, så har han allerede et bil- lede af thyborøn Havn.

- Havnen har en meget sund økonomi med en god bund, der gør, at havnen selv kan bære noget investering, siger han.

Et af de områder, hvor han klart ser en fordel for thyborøn i forhold til mange andre havne er, at udviklingen kan ske i roligt farvand. For Lim-fjorden, hvor havnen ligger i, er et roligt farvand, og derfor er kravet til investeringer, hvis der skal udvides, ikke så høje som andre steder.

- vi har ikke nødvendigvis brug for så stor mole- sætning, siger han og peger på, at det dyre i an-læg af en havn er, at sikre ro i bassinerne.

Ny havnedirektør hentes fra den anden side

Jesper Holt Jensen, ny havnedirektør for Thyborøn Havn.

thyborøn Havn har ansat ny direktør med erfaring fra stat og kommune

tekst René Dandanell foto Thyborøn Havn

JOB


Et bevidst strategisk valg For Hirtshals Havn har det været vigtigt at priori-tere, hvad det er man vil. Det skete tilbage i havnens gamle visionsplan fra 2006. Den er nu ved at blive fornyet, og her kigger havnen frem mod 2020.

- vil man det hele, bliver det en rode-butik, konstaterer Jens kirketerp Jensen, havnedirektør i Hirtshals Havn.

Derfor satser havnen også på at udbygge aktiviteterne omkring fi skeriet og færgefarten, men off shore-delen, der består af en række lokale håndværksvirksomheder, er også med i strategien. Derimod vil man ikke opleve Hirtshals som destination for krydstogtsskibe.

- vi markedsfører os ikke som sådan, konstaterer Jens kirketerp Jensen.

StR

atEG

I


StR

atEG

I

Havne samarbejder tværs over Nordjylland

Hirtshals og Frederikshavn har indledt samarbejde om store off shore rig-projekter

tekst og foto René Dandanell

Når man nu ikke er stor nok til at løse de helt store off shore rig-projekter, så må man fi nde en partner med hvem, man kan løfte opgaver-ne. Derfor har de to nordjyske havne, Hirtshals og Frederikshavn først på året indledt et sam-arbejdet om at få off shore rig-projekter til Nord-jylland.

- Det er vigtigt at få opgaven, så vi skaber arbejdspladser i Nordjylland, konstaterer havne-direktør Jens kirketerp Jensen, Hirtshals Havn.

Ud fra den tankegang har de to havne sat sig sammen for at skabe ”Off shore Base Scandi-navia”, der er et samarbejde med 20 deltagen-de virksomheder.

Ifølge havnedirektør Jens kirketerp Jensen er samarbejdet nok bare første skridt i en ny verden. Hidtil har havne ikke haft tradition for at samarbejde. Derimod har de kæmpet mod hinanden på opgaverne. med samarbejdet i Off shore Base Scandinavia er der nu et bre-dere udsnit af virksomheder til at løfte opga-ven, og der er mulighed for at lægge opgaven enten i Frederikshavn eller Hirtshals.

- Der er ingen af os, der er store nok til at løfte de opgaver alene. I stedet for at konkurrere slår vi os sammen, og vi står stærkt med faci-liteter og kompetencer, fastslår Jens kristian kirketerp.

Det er markedet for rig-opgradering, som de to havne går efter.

- markedet, vi kigger på, er i Norge, Holland, England, tyskland og Danmark, siger torben marius Gregersen, der er projektdirektør for Off shore Base Scandinavia.

Det er primært ”Jack-Up” rigge, der er inte-ressant for klyngesamarbejdet. mange af de fl ydende rigge stikker nemlig for dybt til at de kan gå ind i enten Hirtshals eller Frederiks-

havn, som forholdene er nu inden den plan-lagte havneudvidelse i Frederikshavn. Det betyder også, at der er stor kamp om ordrer-ne. Ifølge projektdirektøren er der mellem 70 og 80 Jack-Up rigge i det farvand, som der kig-ges på. Riggene skal til såkaldt SpS & major overhaul hvert femte år, og derfor er markedet på 6-7 jack-up rigge årligt.

- Det er dem vi kæmper om, siger torben marius Gregersen.

Nordjysk projektI 2011 og 2012 havde Hirtshals besøg af to rig-ge. I 2011 lå maersk Guardian 94 døgn i Hirts-hals Havn, og i 2012 var det maersk Giant de lokale virksomheder tog sig af. I begge til-fælde var det Fa yard a/S i munkebo, der havde hovedentreprisen med hjælp fra lokale virksomheder, som nu er en del af Off shore Base Scandinavia.

Når en ordre kommer i hus i Off shore Base Scandinavia, så er det Orskov Off shore, der har hovedentreprisen.

- Orskov Off shore benytter sig af de andre 19 virksomheder, der er med i samarbejdet, siger torben marius Gregersen.

De 19 byder så ind på opgaven. - De må konkurrere internt indbyrdes, så vi

får lavet det tilbud, som absolut skaber mest mulig værdi for rig selskabet. Hovedsagen er, at opgaven kommer til Nordjylland, siger Jens kirketerp Jensen.

Netop kendskabet og erfaringen omkring ar-bejde på borerigge spiller en stor rolle for rig-selskaberne. Derfor er vanens magt også stor hos rig-selskaberne. Når først en rig har været inde i en havn til 5-years SpS eller major over-

haul, så er det lettere at komme igennem med ordre nummer to.

Derfor går opgaven også ud på at være ”top-of-mind” hos rig-selskaberne, der kigger på fi re parametre, når de skal vælge havn. De fem er referencer, sikkerhed, miljø, pris og tidsplan.

prisen er selvsagt medvirkende til om ordren placeres det ene eller andet sted, men de tre andre parameter spiller også en rolle. tidspla-nen er vigtigt. For en borerig, der ligger stille, koster rig-selskabet et sted mellem 300.000 og 500.000 dollars i døgnet på grund af mang-lende operation. Derfor kan fl eres dages for-længelse af værftsopholdet betyde store tab af indtægter for rig-selskabet.

- Det kan være de helt store beløb, der er ta-le om, hvis riggen ikke bliver færdig til aftalt tid, konstaterer torben marius Gregersen.

Sikkerhed og miljø er to andre områder, der også kigges på. Ulykker på rigge er som ud-gangspunkt uacceptabelt. Eksterne hånd-værkere, der arbejder på riggen, indgår i rigsselskabets statistik. En statistik som olie-selskaber også kigger på, når de skal vælge hvilket rig-selskab, der skal bore efter olie på deres koncession.

- Derfor rammer en ulykke dem dobbelt, siger torben marius Gregersen.

Også på miljøområdet skal en række krav op-fyldes.

- vi må ikke svine havnen eller andet til. Rig-selskaberne vil ikke have noget at sætte en fi n-ger på, konstaterer projektdirektøren.

KompetencerOff shore Base Scandinavia er opstået på grund af de to borerigge, der i 2011 og 2012 var til 5-years SpS og major overhaul i Hirtshals.


Alt til

godshåndtering ...

Timars

MRS Grabs

Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com

Terex Port Solutions

Dengang søgte havnen i Hirtshals region Nordjylland om støtte til videreudvikling indenfor forretningsområdet. Det har blandt andet givet støtte fra vækstmidler i regionen, ligesom de enkelte virksom-hederne har lagt penge i samarbejdet.

- Det kører i år og til næste år. vi må ikke lave opsøgende salgs-arbejde, men vi må godt udbrede kendskabet, siger torben mari-us Gregersen.

En del af ideen bag samarbejdet er også at medarbejderne i de 20 virksomheder skal uddannes til opgaven. Derfor forestår en opgave med at analysere og vurdere behovet for uddannelse.

- vi får lavet en kompetencestrategi, siger torben marius Greger-sen.

Når den er på plads går arbejdet i gang med at sætte medarbej-dere på skolebænken til videreuddannelse.

SucceskriterietEndnu har samarbejdet kun givet mindre ordrer, men det vigtig-ste er rig-selskabernes interesse og opmærksomhed er stærkt stigende.

- Der er ingen konkrete projekter, siger Jens kirketerp Jensen. Han peger dog på, at fl ere har fået øjnene op for, hvad de kan

i Nordjylland. Derfor er han også sikker på, at den første succes-historie ikke ligger så langt ude i fremtiden.

- vi skal have bygget det hele op med kvalifi kationer og kompe-tencer, siger havnedirektøren.

Selvom et konkret mål er at få en borerig til Nordjylland, så er der også andre succesmål. For en ordre, der giver arbejde til for eksem-pel 20 mand i Nordengland eller i Norge, er også et mål i sig selv.

- Det er ligeså vigtigt at få virksomhederne ud og lave noget for rig-selskaberne og den vej rundt blive blandt deres foretrukne leve-randører, siger Jens kirketerp Jensen.

De er med i samarbejdet Off shore Base Scandinavia er et sam-arbejde mellem Frederikshavn Havn og Hirtshals Havn og 20 virksomheder. De 20 virksomheder er BmS kraner, Blue Water Shipping, Harris pye Scandinavia, Henry petersen & Sønner, Hirtshals El-motorservice, Hytek, marine-Service Hirtshals, Nicon Industries, Nordisk Svejse kontrol, Norisol, Orskov Off shore, pBt technic, Recover Nordic, Roblon, Scanel International, Serman og tipsmark, Studs-gaard Safety-Fire & Lifting Division, vester-gaard marine Service, vmS technology og victor a/S.

projektet administeres af Erhvervshus Nord i Frederikshavn og vækstforum under Region Nordjylland har medfi nansieret.


Bred vifte af opgaver på Korsør Havnkorsør Havn har omstillet sig fra færgedrift, der stod for to tredjedele af havnens omsætning, til en erhvervshavn med en bred vifte af service

tekst Niels Christian Melgaard foto Niels Christian Melgaard / Korsør Havn

HavN


Et cementfragtskib, Bornholm, er på vej til anløb i hav-nen i korsør. Forbi de gamle havnemoler, hvor DSBs togfærger ind til 1997 lagde til. Nu er sporene, der tidligere løb gennem hele byen, væk. Og på den nu flisebelagte amerikakaj, lige foran havnekontoret, står korsør Havns store Liebherr kran klar.

En generator skal løftes om bord.Det er blot et eksempel på nogle af de opgaver,

som havnen i korsør løser. Fra at være en havn, hvor færgerne mellem Fyn og Sjælland lagde to tredjedele af havnens omsætning, har havnen nu fokus på at være en erhvervshavn

- vi har lagt en linje, hvor vi har fokus på traditionel havnedrift, siger havnechef på korsør Havn, Flem-ming Erichsen.

Det har betydet, at de jernbaneskinner, der indtil 1997 løb gennem byen til havnen nu er erstattet af en park med 43.000 træer og buske. Også på havnen er skinnerne fjernet, og fokus er nu på at drive en ren-dyrket erhvervshavn.

- vores strategiplan er at få så mange varer på hylderne som muligt og kan efterkomme den efterspørgsel, der må være på forskellige ting, siger Henrik Brodersen, der er formand for korsør Havns

DLG er en af aktørerne på havnen. De benytter havnen som led i transport af storsække med kunstgødning.

Kunstgødning losses og opsækkes på havnen DLG er i gang med at fylde lagrene med kunstgødning, så det er klar til landmændenes forårsarbejde på markerne. Et opsækningsanlæg på havnen i korsør har givet foderstof- og gødningsvirksomheden stor værdi.

- vi kan få varer hertil og herfra med skib, siger Erik Jonassen fra DLG korsør. kunstgødningen kommer ind med skib, og gennem opsæknings-anlægget fyldes gødningen i 750-kilos storsække. Det foregår i umiddelbar forbindelse med kajen.

Fra havnen i korsør fordeles gødningen ud til kunderne øst for Storebælt.

- Det betyder meget, at vi ikke skal køre over broen med det, siger Erik Jonassen.

DLG råder over 1.000 kvadratmeter på havnen, hvoraf de 850 er under tag.


bestyrelse og formand for landdistriks-, teknik- og ejendomsudvalget i Slagelse kommune.

konkret drejer det sig bl.a. om korn, skærver, gødning, cement skrot og bitumen. Blandt de større aktører på havnen er bl.a. aalborg portland, DLG og metalophuggere.

Gennem de senere år har havnen bygget fl ere pakhuse.

- Den gode historie er, at der er efterspørgsel efter pakhuse. Flere af virksomhederne vil have deres varer under tag. Derfor tør vi godt investere i to meget store pakhuse, siger Henrik Brodersen. Udvalgsformanden regner med at de 975 kvadrat-meter store pakhuse, der kommer til at ligge i for-længelse af hinanden, vil stå færdige til foråret.

Flådestation i KorsørI korsør Havn ligger en af Danmarks to fl ådesta-tioner. Flådestationen lejer sig ind på havnen, og sikrer dermed en lejeindtægt.

- Udfl ytningen fra Holmen var en kompensation for, at den faste forbindelse kom. De går hele tiden og snakker om, der skal være en eller to fl ådesta-tioner i Danmark. Dem, der bor i Nordjylland, vil selvfølgelig gerne, at den bliver i Frederikshavn. vi vil meget gerne, at den bliver her, eller at der skal være to, siger Henrik Brodersen.

Flådestationen ligger på de arealer, hvor vogn-mandsruten tidligere lagde til.

- Da vognmandsruten stoppede, forsvandt to tredjedele af omsætningen. vi tjente ikke ret me-get på DSB-færgerne, siger Flemming Erichsen.

Han måtte konstatere en omsætningsnedgang fra ca. 25 mio. kroner mens færgerne benyttede havnen, til 7,3 mio. kroner i de følgende år.

En omsætning, der i dag er mere end fordoblet.- virksomhederne har udviklet sig, og vi været

igennem en omstillingsproces, hvor vi har reno-veret kajerne og har fokus på traditionel havne-drift, siger Flemming Erichsen.

FleksibilitetBestyrelsen for korsør Havn har lagt en strategi, hvor overskud bliver geninvesteret.

- I bestyrelsen vil vi gerne fokusere på traditio-nel havnedrift. Strategien er, at lige så snart vi har fem kroner i overskud, investerer vi de 4,5 i nye til-tag, siger Henrik Brodersen, og nævner som ek-sempel nye belægninger og nyt udstyr, der skal fungere. Og der er noget at tage af, da havnen er kommet ud med sorte tal på bundlinjen de sene-ste fem år.

- Nu er det ikke en særlig god forretning at ha-ve kraner, for de kan ikke tjene sig ind, med min-dre der sidder nogle i dem altid. Det kan der ikke i korsør, men en betingelse for at drive en havn, er at kunne løse de opgaver, der kommer ind, siger Henrik Brodersen.

Flemming Erichsen har, som Korsørs borgmester fra 1991 til 2007 og nu havnedirektør, været med i hele processen om Korsør Havn, der måtte omstille sig fra at færgerne lagde halvdelen af havnens omsætning til at have fokus på at være erhvervshavn.

Facts om havnen - Omsætning før den faste forbindelse: 25 mio. kr.

- Omsætning efter den faste forbindelse faldt til 7,3 mio. kr.

- Årets resultat i 2013: 2,8 mio. kr korsør Havn er Slagelse kommunes erhvervshavn. Havnen har et areal på 100.000 kvadratmeter og ca. 2,5 km kaj. Dybden er mellem syv og otte meter, dybest ved amerikakajen. Havnen kan servicere fartøjer på op til 200 meters længde, mens inderhavn kan håndtere en fartøjs- længde på op til 120 meter.

Havnen ejer 8.000 kvadratmeter pakhuse, der til foråret udvides med ca. 2.000 kvadratmeter, Ro-Ro-faciliteter og to mobil- kraner, der kan løfte op til 42 tons.

Ud over pakhusene er der arealer med underlag som grus, asfalt og sf-sten.

Havnen administrerer også de kommunale havne i Skælskør, vasebro, agersø, Omø og Stigsnæs færgehavn.

Servicehavn til Femern Der er 148 kilometer fra korsør til Rødby-havn, hvorfra den faste forbindelse over Femern Bælt skal bygges. I forbindelse med den faste forbindelse bliver der etab-leret nye jernbanespor fra københavn til

Rødbyhavn samt nye mindre og større vej-projekter.- Disse projekter vil bringe regionen tætte-re sammen og skabe muligheder for vækst i aksen mellem metropolerne Hamburg og

øresundsregionen, lyder det fra Stig Rømer Winther, CEO i Femern Belt Development.korsør Havn indgår med beliggenheden ud til t-ruten i Storebælt som en potentiel servicehavn til anlægsarbejdet.


+45 56 64 62 63

[email protected]

Baltic Kaj 1

DK-4600 Køge

www.stc-koege.dk

Køge Havn, Skandinavisk TransportCenter og Køge Jorddepot repræsen-terer en af de hurtigst voksendetransportklynger i Danmark. De kommende år udvider vi i bog-staveligste forstand Køge – både tillands og til vands. Tilsammen tegnervores tre virksomheder sig inklusiv afledt virksomhed faktisk for ca. 12 % af Køge Kommunes arbejds-pladser. En del af arbejdstiden bruger vi på at forsyne konsumenteri hele Storkøbenhavn med varersamt ved at være forsyningslinje for Bornholm.

Transportklyngensbruttoeffekt på be-skæftigelsen svarer i Køge Kommunes arbejdspladser til:

Produktionsværdien i transportklyngen udgør ca. kr.:

Køge Havn er en afDanmarks hurtigstvoksende havne pågods og ekspederer årligt næsten:

Skandinavisk Transport udvideslige nu med:

Køge Jorddepot er etaf Danmarks størsteog sikreste jorddepo-nier med plads til:

Køge Havn er vokset med over 140 % inden

for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000

tons gods om året. I de kommende år får

havnen både mere areal, større vanddybde og

flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt

op, betyder det en fordobling af havnens areal

på 400.000 m2. Samtidig planlægges der

yderligere en havneudvidelse på 250.000 m2.

Skandinavisk Transport Center har længe haft

udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse

på ca. 500.000 m2, dels en række store

bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med

etableringen af den kommende jernbanefor-

bindelse mellem København og Ringsted.

Køge Jorddepot er en omfattende udbygning

af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes

bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton

jord.

Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virk-

somheder og til en række virksomheder, som

flytter fra Køges Søndre Havn i takt med reali-

seringen af Realdania By og Køge Kommunes

byudviklingsselskab Køge Kyst.

Køge er altid et besøg værd, og det gælder

også vores transportklynge.

Se mere på www.koegehavn.dk

1280

6 | a

ogj.d

k

>>

Fakta:

12%4mia. 2 mill.

tons4 mill.tons

Vi udvider

500.ooom2

12806_stc_ann_vi_udvider_210x297mm:_ 21/03/14 12:34 Side 1

Documents

Nyhedsmagasinet havn