Grønt regnskab, Køge Kommune

Grønt regnskab 2008

2 GRØNT REGNSKAB 2008

Forord

”Vi holder øje med udledningen af CO2 pr. m2 i kommunens bygninger”. Sådan lyder en indikator for bæredygtighed i Kommuneplan- og Agenda 21-strategi 2008. Dette første Grønne regnskab i Køge Kommune er derfor en vigtig del af kommu-nens indsats for at reducere ressourceforbrug og miljøbelastning – og dermed sætte fokus på klima-udfordringen.

Køge Kommune har desuden valgt at blive Klima-kommune, hvor vi forpligtiger os til at reducere CO2-udledningen med 2% om året frem til 2014. Her ud over har kommunen indgået en kurveknæk-keraftale – en aftale om at kurven for det stigende el-forbrug skal knækkes.

Side 4 Grønt regnskab 2008 Side 5 Kommunale bygninger Side 6 Klimakommune og kurveknækker aftale Side 6 Mere fart på ”energispareprojektet”Side 9 CO2-udledning Side 10 Vi bruger varme Side 11 Vi bruger vandSide 12 Vi bruger el Side 14 Kommende tiltagSide 15 Køge Svømmeland

Indholdsfortegnelse

Jeg håber, at ”Grønt regnskab 2008” kan være med til at øge bevidstheden om vores daglige forbrug og virke som inspiration til at forbedre vores for-brugsvaner inden for vand, el og varme til gavn for miljøet. Også din indsats gør en forskel.

God læselyst!

Mikael Mogensen (S)Formand for Teknik og Miljø Udvalget

GRØNT REGNSKAB 2008 3

I ”Grønt regnskab 2008” opgøres det årlige forbrug af el, vand og varme samt udledningen af CO2 for de kommunale bygninger. Det er ambitionen, at Grønt regnskab senere også skal omfatte data for affald og trafik.

Formålet med ”Grønt regnskab 2008” er at kunne overvåge effekten af de kommunale energi- og miljøtiltag. Det giver politikere, embedsmænd og brugere af de kommunale bygninger et styrings-værktøj til at prioritere mellem forskellige ind-satsmuligheder.

Køge Kommune har valgt at medtage CO2-udled-ningen i det grønne regnskab, for at sætte øget fokus på klima-udfordringen. Ved at omsætte varme- og elforbrug til CO2-udledninger synliggøre vi hverdagens CO2-udledning for brugerne.

Køge Kommune tager klima-udfordringen alvorligt og har derfor valgt at sætte turbo på det eksiste-rende arbejde ved at indgå både en kurveknækker-aftale med Elsparefonden og blive klimakommune.

På www.koege.dk/groentregnskab kan du se de specifikke data for CO2-udledningen samt el-, varme- og vandforbrug for de enkelte kommunale bygninger. Vi håber, at rigtig mange vil gå ind og se på tallene. Her er det muligt at sammenligne forbrug bygningerne imellem.

Grafer og tabeller i ”Grønt regnskab 2008” bygger på registreringsdata fra de enkelte institutioner. Enkelt steder er der automatisk registrering af el-, varme- og vandforbruget, men de fleste steder sker aflæsningen manuelt. Hver måned aflæser en pedel eller anden ansat måleren og indtaster oplysningerne i et online registreringsprogram


Køge Kommune vil være klimakommune og har indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden om at nedsætte kommunens energiforbrug. ”Grønt regnskab 2008” viser kommunes forbrug af el, vand og varme og kommunens CO2 udledning. Formålet er at overvåge den kommunale udvikling på klimaområdet.

– KeepFocus. Ca. 85 procent af bygningerne har registreret her.

Flere bygninger i Gl. Skovbo Kommune har først fået adgang til FeepFocus i løbet af 2008. I enkelte tilfælde har Teknisk Forvaltning indhentet for-brugsdata f.eks. ved kontakt til SEAS-NVE eller et vandværk.

”Grønt regnskab 2008” er udarbejdet af Teknisk Forvaltning.


Køge Kommune har en samlet bygningsmasse på 315.000 m2. ”Grønt regnskab 2008” omfatter 210.000 m2, da udlejnings- og erhvervsejendomme ikke er med i ”Grønt regnskab 2008”. De 210.000 m2 er fordelt på 127 bygninger, der anvendes til kom-munale formål inden for kulturområdet, sundheds-området, børneområdet, det sociale område og til administration. Bygningerne er i ”Grønt regnskab 2008” inddelt i fire grupper:

• Skoler • Daginstitutioner • Kultur og Fritid• Andre bygninger

Der er 17 bygninger i gruppen skoler. Nogle skoler huser en SFO, som ikke har egen måler, og her vil SFOens forbrug blive regnet med til skolens forbrug.

I gruppen daginstitutioner er der 62 bygninger, som rummer vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFO, fritidshjem og fritidsklubber med videre.

Der er 43 bygninger, som anvendes til kultur og fri-tidsformål. Det er biblioteker, klub- og forsamlings-huse, sports- og svømmefaciliteter samt boldbaner.

Gruppen andre bygninger udgøres af plejehjem, Det Grønne Hus, ETK samt administrationen med rådhuset og IT-afdelingen.

Kommunale bygninger

”Grønt regnskab 2008” dækker 210.000 m2 af kommunens 315.000 m2. De er fordelt på 127 bygninger der i regnskabet er delt ind i grupperne: Skoler, Daginstitutioner, Kultur og Fritid og Andre bygninger.


Køge Kommune arbejder hele tiden på at ned-sætte energiforbruget i de kommunale bygninger. Det sker primært via ”energispareprojektet”, hvor energibesparende projekter med en simpel tilbage-betalingstid på max. 8 år igangsættes. Kommunen låner til at udføre tiltagene, og de opnåede bespa-relser finansierer renter og afdrag.

”Energispareprojektet” blev igangsat i 2004, og i 2007 besluttede Byrådet at øge de økonomiske midler for at sætte skub i sparetiltagene i de kom-munale bygninger.

I 2008 gennemførte kommunen projekter for 4 mio. kr. fordelt på skoler, institutioner, haller samt Tapperiet og Rådhuset. Der blev udskiftet kedler, renoveret ventilationsanlæg, opsat lysstyring og klima skærms isolering.

I april 2009 vedtog Køge Byråd at Køge Kommune skulle være en klimakommune og indgå en kurve-knækkeraftale med Elsparefonden. Derved sætter kommunen handling bag ordene om at forebygge klimaforandringerne.

Som klimakommune har Køge Kommune forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 2 procent frem til år 2014.

Grønt regnskab 2008 er den første kortlægning af kommunens CO2-udledning. Efterfølgende udarbej-der kommunen en klimahandlingsplan, som beskri-ver hvilke indsatsområder man vil tage fat i, for at nedbringe CO2-udledningen.

Kurven for det voksende el-forbrug skal knækkes fra at være stødt stigende til at falde med 7 pro-cent over de næste 5 år. Og det er derfor Borgme-ster Marie Stærke har underskrevet kurveknækker-aftalen med Elsparefonden.

De kommende besparelser på el-forbruget vil gå hånd i hånd med den fremtidige reducering af kommunens CO2-udledning. Tilsammen sætter de en synlig ramme om de tiltag kommunen sætter i gang, for at spare på energien og forbedre klimaet.

Mere fart på ”energispareprojektet”

Klimakommune og Kurveknækker aftale

I 2007 brugte kommunen 4 mio. kr. på energibespa-rende tiltag under ”energispareprojektet”. Projekter der sparer på energien og tjener sig selv hjem på højst otte år.

Kurveknækkeraftalen med Elsparerfonden betyder, at Køge Kommune som klimakommune vil nedsætte sit elforbrug med 7 procent og sin CO2-udledning med 2 procent frem til 2014.




CO2-udledningen fra de kommunale bygninger stammer fra opvarmning og elforbruget i byg-ningerne.

På "søjle-fi guren" ses, at skolerne tegner sig for næsten halvdelen af CO2-udledningen og resten er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de 3 andre grupper: Daginstitutioner, Kultur og Fritid og Andre bygninger. Målet for 2014 er en reduktion på 12 procent af CO2-udledningen svarende til 1200 tons CO2. Det er ikke sikkert af fordelingen mellem de 4 grupper bliver den samme, idet nogle grupper af bygninger måske får reduceret med mere end 12 procent, mens andre reducerer med mindre.

På ”lagkage-fi guren” ses fordelingen af CO2-udled-ningen. I 2008 tegner opvarmning af bygningerne sig for ca. 2/3-dele af CO2-udledningen. Den gene-relle udviklingstildens har været, at el-delen er ble-vet større gennem årene. At el-delen øges skyldes at der anvendes mere IT-udstyr og fl ere køkken-hjælpemidler. Skiftet fra glødepærer til lysstofrør og sparepærer har ikke kunnet forhindre denne tendens.

Når kommunen nedriver en institution som Val-halla og bygger en ny efter gældende bygnings-reglement, så vil CO2-udledningen for institutionen halveres. Det giver derfor god mening med skrappe energikrav til nybyggeri, da gevinsten følger hele bygningens levetid.

CO2-udledning

Køge Kommune gør en indsats for at reducere CO2-udledningen for at mindske drivhuseffekten. CO2-udledningen fra kommunens bygninger stammer fra opvarmning og elforbrug.

Skoler Daginstitutioner

Kultur og fritid Andre bygninger

CO2 fra elforbrug CO2 fra varmeforbrug

1.465

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

2008 Mål for 2014

CO udledning i tons²

4.6004.100

1.400

1.600

1.500

1.600

1.800

1.600


Fordelingen af CO2 fra varme og el-forbruget i 2008


29% 71% 36% 64%

41% 59% 41% 59%


Vi bruger varme

40 procent af det danske energiforbrug stammer fra opvarmning af bygninger. I Danmark – og også i Køge Kommune – udleder vi altså rigtigt meget CO2, fordi vi har det lunt og godt inden døre.

I Køge Kommune opvarmes de kommunale bygnin-ger primært med olie og naturgas. I Borup findes et fjernvarmenet, hvor varmeforsyningen er base-ret på halmvarme og i Ølby findes også et mindre fjernvarmenet, hvor varmeforsyningen er baseret på naturgas.

Generelt er biomassebaseret fjernvarme bedst for miljøet, mens el-varme generelt udleder mest CO2.

I tabellen kan du se gennemsnitsværdier for udled-ningen af CO2 alt efter opvarmningsformen. Om fy-ret er nyt og har en god forbrænding/effektivitet er også afgørende for, hvor stor CO2-udledningen er.

Varmeforbruget er her opgivet som et korrigeret varmeforbrug. Det betyder, at varmeforbruget er korrigeret i forhold til et standardiseret normalt-grad-år. På den måde er det muligt at sammenligne varmeforbrug for forskellige år, selvom temperatu-ren har været forskellig.

I den nederste tabel kan du se, at varmeforbruget for skolerne i Køge Kommune er større end lands-gennemsnittet. Det høje tal betyder dog også, at det i Køge er muligt at udføre økonomisk rentable energiprojekter.

Skoler 159 113

Daginstitutioner 156 -

Kultur og fritid 136 -

Andre bygninger 200 -

Gennemsnittet i Køge Kommune

Landsgennemsnit/ELO-nøgletal*

Nøgletal for korrigeret varmeforbrug i kWh pr. m2

Opvarmningsform CO2-udledning

Nøgletal for korrigeret varmeforbrug i kWh pr. m2

40 procent af danskerne energiforbrug går til opvarmning, og det samme gælder i Køge Kommune. Kommunen har flere forskellige anlæg til at levere varme, og mens biomasseanlæg er den bedste varme-kilde for miljøet, er el-opvarmning den værste.

1 MWh fra halm-fjernsvarme 35 kg

1 MWh fra naturgas (91 m3 naturgas) 204 kg

1 MWh fra fyringsolie (91 l olie) 241 kg

1 MWh fra el-opvarmning 429 kg

2008

Korrigeret varmeforbrug i MWh

5.000

10.000

15.000

20000

25.000

30.000

35.000

17.300

4.700

5.500

3.900




Skoler 0,24 0,26

Daginstitutioner 0,76 -

Kultur og fritid 0,68 -

Andre bygninger 0,57 -



Nøgletal for korrigeret vandforbrug i m3 pr. m2

Vi bruger vand

Grundvandet er en af vores mest værdifulde res-sourcer. Det er vigtigt, at der er en balance mel-lem det grundvand, der bliver pumpet op, og det grundvand, der bliver dannet. Der er en tæt sam-menhæng mellem kvaliteten af grundvandet og kvaliteten af vores drikkevand. Det er derfor vigtigt at undgå at bruge sprøjtegifte og andre miljøskade-lige stoffer, som kan sive ned i grundvandet.

I 2008 blev der udvundet i alt 13,3 millioner kubik-meter vand fra Køge Kommunes undergrund. Af de 13.3 mio. m3 blev 4 mio. m3 brugt til drikkevand i Kommunen og 6,9 mio. m3 vand blev eksporteret til bl.a. København, hvor vandet er en knap ressource. De resterende 2,4 mio. m3 anvendes i Køge Kom-mune til industri, markvandinger med videre

I den østlige del af Køge Kommune leveres drikke-vandet af Energiforsyningen, som er et aktiesel-skab ejet Køge Kommune.

I den vestlige del af Køge Kommune leveres vandet fra 15 mindre lokale vandværker.

Vandforbruget for skolerne i Køge er nogenlunde på niveau på ELOs nøgletal, hvilket er tilfredsstil-lende. Lavtskylstoiletter benyttes i vid udstrækning i alle kommunens bygninger og næsten alle skoler og sportshaller har individuelle betjente brusere.

Grundvandet er en vigtig ressource der kun langsomt regenereres. Den skal vi passe på ved at spare på sprøjtegifte, for at bevare kvaliteten af drikkevandet i kommunen.

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

2008

27.000

24.000

32.000

11.000

Vandforbrug i m³



* ELO-nøgletallet kommer fra energiledelsesordningen. En ord-ning hvor alle større bygninger hvert andet år blev gennemgået af en energikonsulent og fik udregnet m2-forbrug. Energiledelses-ordningen er udgået og blev i 2005 erstattet af energimærknings- ordningen, hvor alle offentlige bygninger ned til 60 m2 gennemgås hvert 5. år.


Vi bruger el

Elektriciteten i Danmark er et blandingsprodukt af produktionen i Danmark og i landene omkring os. I Danmark producerer vi en stor del af vores elektri-citet på kulfyrede kraftvarme værker, men omkring 20 procent af elektriciteten produceres på vindmøl-ler. Når der er meget smeltevand i Norge og Sverige, får vi noget af elektriciteten derfra. På andre tider kan det være atomkraft fra Sverige eller kulkraft fra Tyskland.

Jo mere vand-, vind-, og atomkraft vi får, jo lavere bliver den årlige gennemsnitlige CO2 udledning pr. MWh.

I Køge kommune leveres elektriciteten primært af SEAS-NVE og Energiforsyningen, Køge El-net.

Af "søjle-fi guren" ses det totale el-forbrug i de kom-munale bygninger i 2008 og målet for 2014 om at reducere forbruget med 7 procent svarende til ca. 500 MWh.

På ”lagkage-fi guren” ses brændselsfordelingen i Øst Danmark i 2008. Ved forbrug af el fremkom udled-ninger af drivhusgasser på 457 g CO2-ækvivalenter pr. kWh. Tallene er gennemsnitsværdier for hele året og indeholder nettab i det Østdanske el-system og nettoimport fra nabolandene er medregnet.

I tabellen kan du se, at skolerne i Køge Kommune ligger lidt over ELOs landsgennemsnit. Der er gene-relt et stort potentiale for at reducere elforbruget i de kommunale bygninger.

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

Elforbrug i MWh

2008 Mål for 2014

1.300

1.600

1.500

2.800 2.600

1.200

1.500

1.400

Køge Kommunes el-forbrug dækkes af både afbrænding af fossile brændstoffer der udleder CO2 og af vedvarende energi som vindmøller der er CO2 neutrale.



Skoler 27 23

Daginstitutioner 39 -

Kultur og fritid 39 -

Andre bygninger 65 -



Nøgletal for el-forbrug i kWh pr. m2

Kul

Naturgas

Affald, biomasse, biogas

Olie

Atomkraft

Vind, vand og sol (vedvarende energi)

19%

13%5%

8% 20%

35%



Kommende tiltag

En gennemgang af kommunale tiltag under ”energispareprojektet” i 2009 i kommunens bygningsmasse.

I 2009 vil Køge Kommune arbejde videre på at effektivisere energi forbruget. Der er i år afsat 10 mio kr. til ”energispareprojektet”. Det forventes at følgende tiltag vil blive iværksat under ”energi-spareprojektet” og herved bidrage til en mindre kommunal CO2-udledning:

• I Rishøjens Børnehave installeres ny gaskedel

• Kirstinedalsskolen får nye varmekedler, pumper og varmtvandsbeholdere. Desuden etableres lys-styring i nogle områder.

• På Vemmedrup Skole installeres nye kedler og pumper samt dagslys- og CTS-styring. Sidst-nævnte betyder, at skolens tekniske medarbej-dere fra en computer kan regulere og tidsindstille varme- og ventilationsanlæg.

• Herfølge Skole får nye kedler og pumper samt isoleret en facade.

• Pavilloner ved Skensvedhallen konverteres fra el- til naturgasbaseret centralvarme.

• Skovbohallen får nye kedler og moderniseret automatikken.

• I forbindelse med Køge Svømmelands renovering etableres et moderne vandbehandlings anlæg frem for et traditionelt.


Køge Svømmeland

Det kommende vandbehandlingssystem i Køge Svømmeland er et eksempel på en energirigtig løsning finansieret af ”energispareprojektet”.

Køge Svømmeland renoveres i år og et delprojekt er vandbehandlingen, som skal optimeres til at overholde den nyeste kvalitetsstandard.

Kommunen har valgt et moderne vandbehandlings-system, som koster ekstra i indkøb, men hvor der opnås driftsbesparelser på vand- og elforbrug. Det valgte vandbehandlingssystem har desuden en meget effektiv filtrering.

Den bedre filtrering betyder, at organisk materiale som hår, hud og sved hurtigt udskilles fra vandet. På den måde bliver der mindre brug for klor, og derfor bliver klorandelen i vandet reduceret efter renoveringen.

Alt i alt opnås en betragtelig miljøgevinst og en mærkbar forbedring af komforten for de besøgende i Køge Svømmeland .

Ved udskiftningen af vandbehandlingssystemet i Køge Svømmeland opnår man både en energibesparelse på vandbehandlingen og en nedsættelse af klorforbruget til gavn for miljøet.

Foto

: H

ans

Sønderg

ård



Køge Kommune

Udgivet af Teknisk Forvaltning

Oplag: 1000 eksemplarer

Grafisk udarbejdelse: Rachel Kollerup Fabricius

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG


Documents

Grønt regnskab, Køge Kommune