Grønt Miljø

GRØNT MILJØ 1/2010 1

1 / JANUAR 2010

4 Global tøven kræver lokal handling

10 Naturens sundhedseffekt bruges aktivt

14 Isbræen i Bjørvika

20 Den digitale legeplads’ første beep

26 Hårdføre stauder til hårde bymiljøer

36 Lænken mellem forskeren og praktikeren

38 Taggartnernes tag bliver snart grønt

46 Vær kritisk med vinterspil på greens

Grønt Miljø

2 GRØNT MILJØ 1/2010

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 SkælskørØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 ØlstykkeODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØKALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg

58 16 47 00

Fra villahaver til slotsparker.Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

[email protected]

www.skag.dk

P. Kortegaards Planteskolewww.kortegaard.dk65 97 26 56

ww

w.k

ort

egaa

rd.d

kKvalitet året rundt!

NY

REVIDERET

UDGAVE

Pris: 312 kr. ekskl. moms.Bestil på www.danskeanlaegsgartnere.dk

Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann:METODER TIL LANDSKABSANALYSE.Kortlægning af stedets karakter og potentiale.

P E R S TA H L S C H M I D T & V I B E K E N E L L E M A N N

F O R L A G E T G R Ø N T M I L J Ø

K O R T L Æ G N I N G A F

S T E D E T S K A R A K T E R

O G P O T E N T I A L E

M E T O D E R T I L

L A N D S K A B S A N A L Y S E

Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiskemiljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giveret overblik ved at præsentere principielt forskelligeanalysetyper, karakterisere og gruppere dem i forholdtil hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdetkan tilrettelægges, udføres og anvendes.


GRØNT MILJØSankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. www.grontmiljo.dk.Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). [email protected]. Tlf. 2065 4507.Abonnement: Anne Marie Poulsen, [email protected]. Tlf. 3386 0861.Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf. 3035 7797.Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S.Drift: Gror ApS.Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.100.Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

MOVIUMS KUNSTSTYKKE

FORSIDEN. Efter snart mange års varme vintre har det væ-ret velgørende at opleve rigtig vinter med sne og frost. Nukan man gå på vandet. De grønne områder er blevet hvideog opleves på en uvant måde.

Mark och växter i urban miljö. Sådan hed det, men det blevsnart forkortelsen Movium der blev brugt og kendt. I år fyl-der den svenske forsknings- og formidlingsinstitution 30 år.Den blev den reelle begyndelse til den grønne faglige forsk-ning i Skandinavien som i dag er en selvfølge. Sådan var detikke dengang. I Danmark var den væsentligste målrettedeforskning den selektion af pryd- og landskabsplanter somdet daværende Statens Planteavlsforsøg udførte. Ellershandlede det om at overføre og tilpasse den forskning derfandt sted i tilgrænsende fag og andre lande. Det sketebare ikke ret meget, for hvem skulle gøre det? Det var ty-pisk at paradigmaet Plant & Plej fra 1975 blev anset som enstor ting i tiden. Det var også fremsynet og godt lavet, menmere end en norm udarbejdet af en frivillig gruppe fagfolkvar det trods alt heller ikke.

Det svenske projekt lykkedes takket være initiativrige folksom Eivor Bucht og Mårten Carlsson. Takket være deltageresom Kommunförbundet, boligselskaber, den svenske an-lægsgartnerforening og Sveriges Lantbruksuniversitet somså perspektiverne. Og takket være de midler det lykkedes atfå overført fra gødningsafgifterne. Forskningen fik snart etomfang som gjorde at danske fagfolk så mod øst for at ka-pere den forskning der - på den billige baggrund - forekomganske overvældende. Ikke mindst forskningsprojekterneom naturpræg i friarealerne, nye kultur- og plantningsme-toder og projekteringens betydning for plejen vakte beret-tiget interesse. Det kunne også ses i Grønt Miljø dengang.

Movium var den primære inspirationskilde da det danskefagmiljø forsøgte at skabe noget tilsvarende. De noget an-derledes vilkår skabte dog en anden model, nemlig Park-teknisk Institut der først lå i kuvøse hos skovforskningen,men siden voksede sig større og efter flere fusioner nu eren del af Skov & Landskab på Københavns Universitet. I dager den danske og den svenske grønne forskning på mangevelkørende og supplerer hinanden godt. Den svenske forsk-ning har stadig den markante praktiske og vegetationsori-enterede profil som den begyndte med. Og Movium er sta-dig en del af den, ikke så meget i selve forskningens udfø-relse, men mere som igangsætter og formidler. Stort til-lykke til Movium, også fra Danmark.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift afhave, park og landskab. Målgruppen er fagfolk, der i privat eller offent-lig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde,leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 år-lige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektiveabonnementer kan aftales.

RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-25-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:40 x 250 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

DanskProduceret

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]


Halli, halli, hallo! Vi vinder iMexico! Sådan sang hele

landet i 1986 da vi heppede påfodboldlandsholdets dynamit-drenge, og nu skal vi til atheppe på resultater i Mexicoigen. Det lykkedes i hvert faldikke verdens lande at bliveenige om en stor klimaaftaletil det såkaldte COP15-møde iKøbenhavn i december, ogderfor må verden vente tilCOP16 i Mexico med at få englobal aftale.

Men bare fordi verden ven-ter, behøver vi andre jo ikkegøre det. Det understregerformand for Danske Park- og

Naturforvaltere Lene Holm,der også er kontorchef i Parkog Natur, Odense Kommune.

”Resultatet af klimatopmø-det viser jo med al tydelighedat alle mulige andre må på ba-nen og gøre noget. Man kanikke bare læne sig tilbage ogsige: ‘Det må politikerne kla-re’. Både erhvervslivet og em-bedsmændene ude i kommu-nerne og de private borgereskal spørge sig selv hvad dekan gøre,” siger Lene Holm.

Lokal handlekraftDerfor er det vigtigt at huskeat det ikke er nødvendigt at

vente på at USA’s præsidentBarack Obama og Kinas premi-erminister Wen Jiabao bliverenige, før man begynder athandle. Det viste landets seksstørste kommuner tidligere pååret da det såkaldte ‘6-by sam-arbejde’ i fællesskab tog fat påklimaudfordringen og modsatCOP15-deltagerne skrev underpå en lang række forpligtelser.

Således har Aalborg Kom-mune lovet at begrænse CO2-udslippet fra energiforsynin-gen med 33%, København vilreducere kommunens drivhus-gasser med 20% inden 2015og arbejder på at være CO2-neutral inden 2025, mens År-hus satser på at blive CO2-neu-tral fem år senere.

Samtidig er der overalt i lan-det klimaplaner på vej. Århushar allerede deres klimaplan,og i Odense og Randers er kli-maplanerne allerede i høring. Iklimaplanen for f.eks. RandersKommune lyder en del af for-slaget at CO2-udledning fra1990 skal reduceres med 75%,og at kommunens energiforsy-ning skal baseres på 75% ved-varende energi.

Det er altså ikke mangel påpolitisk vilje til at arbejde me-get konkret med klimaforan-

dringerne på lokalt plan. Mendet er langt fra kun kommu-nerne som har benyttet klima-topmødet i København somen affyringsrampe til en rækkeklimatiltag.

Et af de mest omfattendeprojekter er ‘Genplant Plane-ten’ hvor mere end 35.000børn fra hele landet har plan-tet omkring 100.000 træer inovember og december 2009.Netop skovrejsning er en ef-fektiv måde at begrænse CO2-udslippet på, og derfor sprangDanske Park- og Naturforvalte-re også til med en håndfuldpenge da Genplant Planetenblev så stor en succes at de løbtør for træer.

”Men selv om nye skovrejs-ningsområder er godt for kli-maet, er jeg godt klar over atdet ud fra en samfundsmæssigbetragtning ikke er inden forpark- og naturområderne atde lavest hængende frugter eri forhold til CO2-reduktion. Deter i langt højere grad indenfor transport og byens byg-ningsmasse at man i kommu-nerne kan opnå en stor ef-fekt,” forklarer Lene Holm.

KlimatilpasningAt reducere drivhusgasserne erdog kun halvdelen af arbejdet.Lige meget hvad vi gør, er enlang række klimaforandringerallerede på vej, og den andenhalvdel af klimaudfordringenbliver derfor at tilpasse os deforandringer vi ikke undgår.

Derfor venter der også enlang række opgaver rundt om-kring i landet med at tilpassebyerne de øgede vandmæng-der, stormene og det genereltvarmere vejr - som vi dog ikkemærker meget til for tiden.Det aktualiserer vådområder-ne der kan være en ‘buffer’ iforhold til hele vandkredslø-bet. Og måske skal også byenstræer gennemgås.

”Mange eksisterende bytræ-er er i virkeligheden ikke så ro-buste over for et ændret kli-ma. I Odense har vi for eksem-

Global tøven kræver lokal handling

Af Lars Thorsen

Verdenslederne kunne ikke blive enige om at bekæmpe klimaforandringerne.Nu er det tid til at de lokale kræfter i stedet spænder musklerne.

Op mod 30.000 stats- og regeringschefer, ministre, delege-rede, pressefolk og personer fra ikke-offentlige organisatio-ner fra 192 lande deltog i klimatopmødet i København 7.-18.december. Efter 12 dages forhandlinger måtte deltagernedog gå slukøret hjem da det stod klart at det ikke var lykke-des verden at komme til enighed om en ambitiøs aftale.

Det såkaldte COP15-topmøde endte nemlig ikke med no-gen bindende aftale om at begrænse landenes CO2-udslip,hverken på mellemlangt sigt (inden 2020) eller på langt sigt(2050). Selv om det altså ikke lykkedes at blive enige omnogle konkrete forpligtelser, lovede de store lande somKina, USA, Brasilien og Indien dog at reducere deres udled-ning af drivhusgasser.

DET BESLUTTEDE DE PÅ KLIMATOPMØDET

Mexico 1986: Jesper Olsen læggertilbage. www.youtube.com.

Når man ser denne erklæring, er der ikke meget at sige til atkritikken er haglet ned over det højt profilerede topmødesresultater. ‘Floppenhagen’ kaldte tyske Bild topmødet, påGoogle findes der nu mere end 42.000 sider, hvor ordet ‘Bro-kenhagen’ indgår. Så forskellige parter som Dansk Industri,Bjørn Lomborg og oppositionen har ærgret sig over aftalen.

En stor del af skylden for fiaskoen i København skal ifølgestatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægges hos diktatu-rerne i Sudan og Venezuela der modarbejde forhandlin-gerne hele vejen igennem. Også Kinas modvillighed over forat lade sit CO2-udslip kontrollere af FN satte en kæp i hjuletfor en bindende aftale.

■ 192 lande deltog, men kun 26 underskrev den endeligeerklæring, hvor man bl.a. lover at arbejde for at holde deglobale temperaturstigninger på under 2 grader, og atdet er vigtigt at begrænse træfældning og ødelæggelseaf skov.

■ Det mest konkrete resultat af topmødet blev de 55milliarder kroner som udviklingslandene vil modtage fraEU, USA og Japan til ‘klimateknologi’.

■ Inden den 1. februar i år skal landene sende papirer ind tilFN om hvor store CO2-reduktioner de frivilligt vil indfør


pel mange bøgetræer. Bøge-træerne har den sårbarhed atde har et meget overfladiskrodnet. Det lover jo ikke godtnår vi får flere og flere storme.Til gengæld har egetræer enpælerod, og når de først stårder, er de ikke lige sådan atvælte. Det er bare et eksem-pel, men man kan sagtens fin-justere sit træartsvalg, også iforhold til biodiversiteten.Egen har jo den fantastiskecharme at der er knyttet rigtigmange insekter til den i for-

KILDERInterview med formand for DanskePark- og Naturforvaltere og kontor-chef i Park og Natur i Odense Kom-mune, Lene Holm, 23.12.09www.di.dkwww.dr.dkwww.ing.dkwww.kl.dkwww.klimadebat.dkwww.skoveniskolen.dkwww.um.dk

Under klimatopmødet voksede en spøgelsesskov op ikke langt fra Chri-stiansborg på pladsen foran Thorvaldsens Museeum. Det var kunst-installationen ‘Ghost Forest’ som bestod af ti enorme træstubbe, mangekomplette med rødder, hentet fra en tropisk regnskov i Vestafrika.

Træstubbene stammede alle fra Suhumaskoven der ligger i det vest-lige Ghana. Tre af træstubbene er blevet skovet konventionelt, mens deresterende syv træstubbe stammer fra træer der er blevet væltet afstorm, heriblandt et 20 tons tungt denyatræ komplet med intakt rod-system.

For at få tilladelse til at importere træstubbene fra Ghana til Europablev man på grund af sundhedsreglerne nødt til at blotlægge træstub-benes rødder og rense dem for jord. Da de ankom blev træstubbenelagt på siden og placeret på hver deres podie på Thorvaldsens Plads.

Udstillingen har endvidere en interessant historisk forbindelse til Dan-mark. Fra 1650 til 1850 var Ghana nemlig styret af Danmark fra FortChristiansborg nu kendt som Osu Castle eller hovedsæde for den gha-nesiske regering i Accra. Ifølge kunstneren Angela Palmer er det sand-synligt at nogle af disse træer som nu udstilles ved siden af Christians-borg, har været del af den ghanesiske skov under det danske styre.

GHOST FOREST

hold til bøgen, så den er ikkenoget ringe valg,” siger LeneHolm.

Helhed giver synergiPolitisk vilje kan pege i mangeretninger. Den ene dag er kli-ma højest på dagsordenen,næste gang er det kvælstof,friluftsliv, kulturmiljøet, sund-hed eller noget helt andet sompolitikerne vil have. Derformener Lene Holm at embeds-mændene og alle ildsjælenerundt omkring i landet må

sørge for at se igennem demange visioner og skabe hold-bare løsninger.

”Det handler om at se påtværs af de mange udfordrin-ger inden for området og søgeat slå flere fluer med ét smæk.Måske kan vi lave vådområdereller plante nye skove og der-ved gavne flere af fokus-områderne på én gang. Sam-fundet har ikke råd til andetend at vi tænker på helhedennår vi laver noget derude,”understreger Lene Holm.

Med al den aktivitet rundtom i landet, er det måske ligemeget om Jesper Olsen laveren utilgivelig tilbagelægning iMexico. ❏


Mere end hver fjerde afalle vandhuller i Stock-

holmregionen ligger på golf-baner. Som sådan er golfbaneren vigtig lokal naturressourcenår det gælder vådområder,ikke bare i den svenske hoved-stad, men alle steder. I hvertfald hvis søerne etableres og

Golfbanernes vandhullerskal laves og plejes rigtigtSkandinavisk STERF-projekt munder ud i enmanual om den rigtige etablering og pleje

plejes på den rigtige måde.Det viser en undersøgelse iStockholm hvor det skandina-viske græsforsøgscenter STERF(The Scandinavian Turfgrassand Environment ResearchFoundation) har medvirket.

Ifølge undersøgelsen ergolfbaner en af de få arealan-

KILDERJohan Colding; Stefan Lundberg(2009): Golfbanan som våtmarksre-surs. Manual för att främja biologiskmångfald i dammar och småvatten pågolfbanan. The Scandinavian Turf-grass and Environment ResearchFoundation (STERF), 2009.Johan Colding; Maria Strandberg(2009): Golfbanen som vådområde-ressource. Greenkeeperen 4/09.STERF (2009): The role of golf coursesfor the support of wetland organismsin greater metropolitan Stockholm.www.sterf.golf.se.

■ Tag ikke kun hensyn til spillet, men sørg også for at søenfungerer økologisk så den f.eks. får naturlig tilstrømning.

■ En rigtigt udformet bane kan virke som et naturligt rense-anlæg for f.eks. drænvand og udløb fra rensningsanlæg.

■ Man skal skelne mellem søer beregnet til rensning (f.eks.sedimentation) og søer til biologisk mangfoldighed.

■ Søens areal bør passe med afstrømningsområdet, normalt0,5-1,5% af området.

■ Søen placeres så ønskede arter selv kan sprede sig fra nær-meste bestand. For vandsalamanderen er det højst 500 m.

■ Der bør være midlertidige vandhuller, især i forår og for-sommer. Det gavner padder mv. med hurtig larveudvikling.

■ Søen bør ikke placeres så den helt beskygges. Den skal hverdag have mindst 5-6 timers direkte sollys for at få en naturligbalance med tilpas lys og vandtemperatur.

■ Af hensyn til flora og fauna er det en fordel med svagtskrånende bredder og en bred zone med grundt vand.

■ Søens størrelse er ikke afgørende, bare den er over 25 m2. Imindre søer bliver konkurrencen stor, og rovdyr fanger letde få overlevende larver.

■ En del af søen bør være op til 1½ meter dyb for at givelarver bedre chancer mod rovdyr, udtørring og frost.Eksisterende lavvandede søer bør delvist uddybes.

■ Variationer i vanddybde og bevoksning gavner variationen iflora og fauna og muliggør gode forhold for både salaman-dre og padder samtidig.

■ Flere dyr som f.eks. salamandre kræver et habitatområde påland hvor de overvintrer. Mindst ½ ha pr. sø.

■ Sten og døde stammer i bredzonen forbedrer habitaten.■ Plant ikke. Bevoksning indfinder sig spontant. Går det for

trægt, kan man tage planter fra søer nærved. I den grundebredzone kan plantes arter der som iris når op over vandet.

KRAV TIL ETABLERING

vendelser hvor man får et net-totilskud af nye vandhuller nårder anlægges nye baner. Derer ofte tale om permanentevandhuller med ferskvand,men søerne kan også væremidlertidige, f.eks. i forbindel-se med små diger.

Søerne kan tjene flere funk-tioner. De kan danne forhin-dringer, hazards, i golfspillet.De kan være magasiner forvandingsvand. Og de kan værehabitater for mange plante-og dyrearter. Afgørende er detat de forskellige formål godtkan kombineres. STERF’s del afundersøgelsen tyder faktisk påat man med fordel kan kombi-nere golfspil af høj standardmed en praktisk naturpleje.

Undersøgelsen bekræfter atmange vandhuller på golfba-nen er vigtige habitater forpadder, guldsmede og andresmå dyr der er afhængige afferskvand. Den truede vand-salamander er fundet i golfba-nesøer i selv bynære golfbaneri Stockholm og Göteborg. Menfor at dyrene kan etablere sigpå golfbaner er det ikke nokat der er vandhuller. Dyrene

skal også have leve- og spred-ningsmuligheder på land. Menså er der også gode forudsæt-ninger for at golfbanerne kanhjælpe ferskvandsdyrene til atoverleve og formere sig.

En praktisk manual er et vig-tigt resultat af undersøgelsen.Den forklarer golfbanens bio-logiske muligheder og inde-holder enkle, men målrettedeplejevejledninger der fremmerbanens biologiske værdier.Manualen der er refereret i deto bokse, henvender sig tilgreenkeepere og andre somvil fremme praktisk naturplejepå golfbanen. Den svenskspro-gede manual er nævnt i kilde-fortegnelsen herunder og hen-tes på www.sterf.golf.se. sh

■ Opvækst holdes nede så man bevarer en lysåben vandfladeog bred.

■ Man behøver dog ikke at fjerne al vegetation fra søen, menhellere holde visse delområder fri for tilgroning. Vandfladerder hurtigt vokser til, bør ryddes jævnligt. Dunhammer,tagrør, søkogleaks mv. bør slås motormanuelt eller med le,og helst om efteråret hvor padder forstyrres mindst.

■ Bredden bør holdes åben så den f.eks. præges af græs ogurter, men man bør samtidig bevare en del af breddenuplejet eller nøjes med at slå den om efteråret.

■ Græsset over for bredden slås maskinelt en eller to gange ivækstsæsonen, første slæt tidligst midt i juli af hensyn tilblomstringen. Afklippet samles til kompostering. Undgå atgøde græsset nærmest søen for at dæmpe udvaskning.

■ Overvåg bestanden af f.eks. padder, gerne hvert år, så mankan se om man når de fastlagte miljømål. Tjek bestandenepå bredden en aften eller nat om foråret eller forsommeren.

■ Der bør ikke være fisk i søen. Man kan eventuelt tørre søenud for at få dem væk. Karper og græskarper kan eventueltmodvirke tilgroning, men skader det øvrige dyreliv. De bør ihvert fald ikke findes i alle søer.

■ Luftning af vandet er normalt ikke nødvendig hvis søen er iøkologisk balance med lav tilførsel af fosfor og kvælstof.

■ I nyanlagte søer opstår let algeopblomstringer. Problemetaftager normalt i takt med at den øvrige vandvegetationudvikler sig, forudsat man ikke gøder nær søen.

■ Gode plantearter er f.eks. åkander, svømmende vandaks,tornfrøet hornblad, akstusindblad, hestehale og lidenandemad. Til de invasive arter, som bør undgås, hører andreandemadsarter samt vandpest.

KRAV TIL PLEJE


Vi tænker på din sikkerhed!

Sikkerhedsstøvle med

skæreindlæg og stålnæse.

Fremstillet i slidstærkt

materiale

Slidstærke og smidige

bukser eller overalls med

skæreindlæg – beskyttelse

der, hvor det tæller

Varme, komfortable

handsker med forstærket

håndflade. Fås også med

skæreindlæg

Slidstærkt, smidigt og

åndbart materiale – gør

arbejdet mere behageligt

Komplet hjelm med

høreværn og visir

– kan let indstilles

TrioBrake™ hjælper dig

med at arbejde mere sikkert,

effektivt og ergonomisk rigtigt

Copyright © 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved.

husqvarna.dk ›

Husqvarna 346 XP® G

med TrioBrake™

Skovjakke,

Technical

Sikkerhedsbukser,

Technical

Handsker Sikkerhedsstøvle,

Functional 24

Fluorescerende hjelm


På grund af klimaændringer vilkystkommuner opleve en

øget risiko for oversvømmelser. Ialle kommuner skal kloakkers ka-pacitet forøges. Bygninger skaltilpasses klimaændringer. Ogmere end 2.500 km kommunaleveje behøver nye afvandings-systemer.

Det får stor betydning forkommunernes fremtidige inve-steringsbehov inden for kloak-ker, bygninger og veje, viser enanalyse som Rambøll har udar-bejdet for Kommunernes Lands-forening. Analysen tager ud-gangspunkt i FN’s klimapanelIPCC’s klimascenarie A2.

Alene klimasikring af kommu-nale bygninger, investeringer ipumpeanlæg og vandaflednings-systemer vil medføre et ekstra in-

vesteringsbehov på 450 mio. kr. om året. Det ekstrainvesteringsbehov til forbedring og udbygning afkloakker er 490 mio. kr. om året. Hertil kommer ve-jene hvor kommunerne ifølge en tillægsanalyse haret efterslæb på cirka 12 mia. kr. set over en tiåriginvesteringsperiode.

De klimarelaterede investeringsbehov skyldesflere forhold. Den højere vandstand i havene med-fører hyppigere oversvømmelser. Mere vand i åerog vandløb nødvendiggør pumpeanlæg på udsattesteder. Større regnmængder øger presset på kloak-kerne som ventes at skulle håndtere 30% mereregnvand i fremtiden. De kommunale veje får be-hov for øget afvanding ved hjælp af grøfter ogdræn. Øget fugt og varmere somre stiller desudenstrengere krav til byggematerialer og til afkøling afbygnuinger om sommeren.

Når det gælder kloakken er der er flere mulighe-der for at håndtere de kraftige regnskyl hedderdet. Man kan udvide rørene, i givet fald så de kanklare 30% mere. Eller man kan reducere belastnin-gen ved at tilbageholde vandet i bassiner og kana-ler eller ved hjælp af lokale systemer, f.eks. søer ibyerne og nedsivning i haverne. De fornyelser derer nødvendige på grund af klimaændringer, bety-der at investeringen i kloakkerne skal øges 10-40%.Det skønnes i rapporten at 20% af det offentligekloaknet på 67.000 km i alle tilfælde skal renove-res inden for kort tid. sh

KILDERamboll (2009): Kommunernes investeringsbehov i forbindelsemed klimatilpasning.

Rambøll påviser investeringsbehov, isærfor at afbøde oversvømmelser

Nyt klima giverkommuner nye udgifter

„Det offentlige kloaknet i Danmark er så stort atdet kan nå mere end én gang rundt om Jorden, ogdet er helt urealistisk at udbygge det hele. Det erheller ikke altid smart at gøre det hvis man harnogle forholdsvis nye kloakrør som er i god stand.Det vil også skabe meget besvær for både borgereog erhvervsliv hvis man skal grave hele veje op forat udbygge kloakker,“ siger Peter Steen Mikkelsen.Han mener at kommunerne også bør tænke i alter-native løsninger som kan hindre vandet at nå klo-akken eller forsinke vandet i at gøre det.

Per Jacobsen, forsyningsdirektør i KøbenhavnsEnergi: „Hvis vi skulle indrette vores kloaksystemsådan at det kan rumme selv de værste ‘tropiske’skybrud, ville det koste i størrelsesordenen 10 mia.kr. svarende til 20.000 kr. pr. københavner. Det kanvære langt billigere og mere fornuftigt at tænke ialternativer så vi leder noget af vandet helt udenom kloaksystemet,“ siger han. F.eks. kan husejerefå op til 22.000 kroner i tilskud hvis de leder tag-vandet i jorden via en faskine. Odense Kommune og Odense Vandselskab haropkøbt syv huse i Sanderum der har været hårdtplaget af oversvømmelser. Husene blev revet ned,og i sommer blev der i stedet anlagt to nye søer.De fungerer som regnvandsbassiner med op til10.000 m3 vand. Det er nok til at klare så kraftigeregnskyl at de statistisk set kun forekommer med50 års mellemrum. Samtidig har området fået etnyt og grønt rekreativt område. sh

Søren Kudahl (2009): Til kamp mod monsterregnskyl. Momen-tum. Kommunernes Landsforening 10.11.09.

Udsigten til stigende vand-stand, mere nedbør og langt

flere ekstreme regnskyl har alle-rede fået 65% af kommunerne tilat planlægge investeringer derkan dæmme op for vandet. Inve-steringer der går ud over den al-mindelige renovering.

Det viser en ny rundspørgesom Kommunernes Landsfor-enings nyhedsbrev Momentumhar gennemført til de kommu-nale teknik- og miljøchefer. Ogdet er ikke nok at udbygge klo-akker, understreger cheferne. Al-ternative løsninger som storebassiner og flere parker, kanalerog søer er også nødvendige.

Ifølge Peter Steen Mikkelsen,Institut for Vand og Miljøtekno-logi på Danmarks Tekniske Uni-versitet, ser det ud til at klimafor-andringerne i øjeblikket går hur-tigere end de nuværende klima-modeller spår. Og han understre-ger at man ikke bare skal udbyg-ge kloakkerne. Det er både endyr og en dårlig løsning.

Ikke nok at udvide kloakkenDe fleste kommuner er ved at planlægge initiativer



Af Tilde Tvedt

Grønt er godt for sundhe-den. Mange udenlandske

projekter har allerede vist det,og i de senere år har danskeundersøgelser underbyggetsammenhængen. Efter en delårs tilløb bruges denne vidennu i kommunernes forebyg-gende sundhedsarbejde ogsnart også i behandlingen afstress. Det fremgik af Skov &Landskabs konference ‘Fra ver-dens viden til praksis i Dan-mark’ om natur og sundhed inovember 2009.

For små 30 år siden begynd-te især amerikanske forskereat interessere sig for hvad na-tur og grønne områder bety-der for folk fysiske og mentalevelbefindende. I 1984 viste Ro-ger Ulrich at patienter kom sighurtigere efter operationernår de havde udsigt til etgrønt område. Siden er fulgten perlerække af undersøgel-ser der har cementeret den po-sitive sammenhæng.

I de seneste 4-5 år er Dan-mark for alvor kommet i gangmed forskning i natur ogsundhed med Skov & Land-skab og Statens Institut forFolkesundhed som hovedaktø-rer. På Skov & Landskab arbej-der et team af forskere og

Naturens sundhedseffekt bruges aktivtDen første nationale konference om natur og sundhed viste at dansk forskning er godtmed, og at resultaterne sætter sig spor i praksis.

ph.d.-studerende med lektorUlrika Stigsdotter i spidsen.

På konferencen gav vicedi-rektør Kjell Nilsson, Skov &Landskab, et overblik overforskningen i Europa. Afsætteter det EU-finansierede projekt‘Forests, Trees and HumanHealth and Well-being’ hvor160 forskere fra 23 lande harindsamlet viden. Motivet er destigende problemer med vel-færdssygdomme som sund-hedsvæsenet ikke kan løse ale-ne. Derfor har samarbejdemellem sundhedssektoren ogden grønne sektor været envigtig del af projektet.

Traditionelt fokuserer sund-hedssektoren mest på hvadder gør os syge. Forskerne op-fordrer til at man fremover in-teresserer sig mere for de fak-torer der holder os raske, f.eks.et godt nærmiljø. Projektetfremhæver også at der er brugfor ‘evidensbaserede’ undersø-gelser af sammenhængen mel-lem natur og sundhed. Det ermålinger før og efter naturpå-virkning som man kender detfra den medicinske forskning.

Sundhed og sygelighedStatens Institut for Folkesund-hed spørger med jævne mel-

lemrum danskerne om deressundhed og sygdom. I den se-neste undersøgelse havde manfor første gang tre spørgsmålom grønne områder:• Hvor langt er der fra Deresbolig til nærmeste grønne om-råde eller naturområde?• Hvor ofte kommer De i som-merhalvåret ud i et grønt om-råde eller i et naturområde?• Hvad er de væsentligstegrunde til at De kommer ud igrønne områder eller natur-områder?

I alt 11.238 mennesker sva-rede på de tre spørgsmål. Ide-en er så at forskerne kan kædesvarene sammen med alle desvar folk har givet om deressundhed og sygelighed. Resul-taterne viser bl.a. at jo ofterefolk besøger grønne områder,jo mindre stressede er de.Blandt dem der bor mere enden kilometer fra et grønt om-råde, er der desuden flere medBMI over 30 (tegn på fedme)end blandt dem der bor min-dre end 300 meter fra et grøntområde. Måske et tegn på for-skelle i motionsmuligheder?

Statens Institut for Folke-sundhed har også gennemførten undersøgelse med fokus påkost, rygning, alkohol og mo-

tion, de såkaldte KRAM-fakto-rer. En bus med undersøgelses-faciliteter har været rundt i 13kommuner hvor udvalgte per-soner har deltaget i fem for-skellige undersøgelser.

Resultaterne på motionssi-den viser ifølge videnskabeligassistent Mette Toftager bl.a.at folk mest træner for atkomme i bedre form, og at defleste selv organiserer derestræning. Udendørs motion fo-regår oftest i et grønt områdei nærheden af hvor folk bor.

Grønne områders udtrykDer er stor enighed om at na-tur og grønne områder er enfordel for sundheden. Menhvad tiltrækker folk? Det harforstkandidat Jasper Schippe-rijn fra Skov & Landskab set påi sit ph.d.-projekt om OdenseKommunes grønne områder.Over halvdelen af de spurgtefremhæver f.eks. at det er me-get vigtigt at de grønne områ-der er renholdte. Træer er vig-tige for lidt under halvdelen.Omvendt er grill- og bålplad-ser og springvand ikke i ret højkurs. Undersøgelsen dokumen-terer, at områdets udtryk harstor betydning for hvordanområderne bliver brugt.

Konferencedeltagerne i naturen, bl.a. for at se det område i Arboretet hvor der snart etableres en terapihave.

■ BMI, Body Mass Index, erdet mest udbredte mål til atvurdere overvægt. Formlen er:BMI = vægt / højde x højde.Vægt måles i kg, højde i m.■ Hvis ens BMI er 18,5-24,9 erman normal. Er BMI under, erman undervægtig. Er BMIover, er man overvægtig. BMIover 29,9 kaldes fedme.■ BMI skal tages med forbe-hold. Hvis man f.eks. er mu-skuløst bygget som et egetrækan man have en BMI på 30uden at være overvægtig. Istatistisk sammenhæng op-hæves forbeholdene.■ Det er bedre at motioneremeget end at have en godBMI. Kombinationen af lidtmotion og høj BMI er farlig.■ Grønt Miljøs redaktør har etBMI på 25,5. Han er naturlig-vis bygget som et egetræ!

BMI

Foto: Tine Mårtensen.


Jasper Schipperijn præsente-rede også projektet ‘Natur ogsundhed’ hvor Skov & Land-skab har undersøgt de grønneområders udtryk i forhold tilborgernes sundhed. Undersø-gelsen er lavet sammen medgrønne forvaltninger og sund-hedsforvaltninger i fem kom-muner. Den viser hvordangrønne områder kan karakte-riseres ved hjælp af et indeksfor oplevelsesværdier. Bor-gerne efterspørger først ogfremmest stille, rolige og tryg-ge områder hvilket svarer tilde oplevelsesværdier der ermest afstressende.

ForebyggelseMed strukturreformen overtogkommunerne også det fore-byggende sundhedsarbejde.

Det har fået mange til at kasteblikket på naturen som en mu-lighed. Cirka 10% af alle kom-muner har ifølge afdelingsle-der Thomas Randrup fra NIRASsundhed som et af de primæretemaer i kommuneplanen. Op-mærksomheden er også nåethelt ind i regeringsgrundlagetfa 2007. Her hedder det bl.a.:„Regeringen vil i samarbejdemed kommunerne arbejde for,at byplanlægningen under-støtter en aktiv livsstil, fx vedbedre cykelstier, motionsfrem-mende arealer og grønne om-råder i byerne.“

Sammen med skovenPå baggrund af kommunernesinteresse har Skov- og Natur-styrelsen iværksat et treårigtprojekt der sætter fokus på

hvordan deres arealer kan bru-ges til at forbedre sundheden.Skovrider Claus Jespersennævnte bl.a. naturformidlingtil ‘svage’ grupper og strate-gisk placering af ny skov. I Vor-dingborg Kommune har natur-vejlederen nu sin gang både isundhedscentret og jobcentretfor at indtænke naturen i deto centres aktiviteter. Perspek-tivet er at skabe forståelse forat naturen er en vigtig arenafor bedre livskvalitet.

I Fredensborg Kommune ar-bejder Center for Forebyggel-se og Sundhedsfremme på atfå flere til at bevæge sig mere.Det sker i samarbejde med delokale afdelinger af Skov- ogNaturstyrelsen og DanskeGymnastik- og Idrætsforenin-ger. Ideen er at gøre de eksi-

sterende muligheder meresynlige og sætte nye aktivite-ter i gang. Opbakningen er iorden da næsten 90% af bor-gerne mener at det er vigtigteller meget vigtigt at være fy-sisk aktiv. Skov- og Naturstyrel-sen bidrager også her medarealer og erfarne naturvejle-dere. For Danske Gymnastik-og Idrætsforeninger har pro-jektet givet flere medlemmer,og der har været basis for atdanne nye idrætsforeninger.

Grøn sundhedspolitikVejle Kommune har valgt atudforme sundhedspolitikken itæt samarbejde med borger-ne. Aktiviteterne har bl.a. væ-ret livstilscafeer, vægaviser ogen aktiv hjemmeside med mu-lighed for at sende forslag di-rekte til kommunens sund-hedschef, fortalte bevægelses-konsulent Linda Kruse.

Borgerne pegede bl.a. på atkommunen skulle synliggøreog forbedre mulighederne forfysisk aktivitet i byen og natu-ren. Derfor er et af de nyesundhedspolitiske mål at „ind-tænke motion på en kreativmåde i kommunens naturom-råder for at skabe gode og in-spirerende rammer for fysiskaktivitet.“ Det har nu udmøn-tet sig i 12 ruter i skovene medaktivitetsmuligheder under-vejs. Samtidig forpligter dennye politik alle forvaltningertil at arbejde med sundhedmed Sundhedsafdelingen somdem der samler trådene.

Helbredende haverUSA har været pionér i helbre-dende haver ved hospitaler. Tilforskel fra terapihaver er detikke haver til behandling, menomgivelser der har positiv ind-flydelse på patienternes velbe-findende. Derfor er de med tilat gøre folk hurtigere raske,fortalte en af veteranerne, tid-ligere professor Clare CooperMarcus. Grundlaget er at natu-ren ikke forventer noget af osog accepterer os som vi er.

I 1994 havde amerikanskeforskere resultaterne af denførste større undersøgelser afeffekten af hospitalernes ude-arealer. Næsten 80% af pati-enterne følte sig mere afslap-pede når de havde været ud ihaven. I 1999 kom rapporten‘Healing Gardens’ der beskri-ver fordelene ved helbredende

Statens Institut for Folkesundhed undersøger jævnligt danskernes sundhed og sygelige, nu også set i forholdtil grønne områder. Blandt dem der bor mere end 1 km fra et grønt område, er der flere med BMI over 30(tegn på fedme) end blandt dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Foto: Ulrika Stigsdotter.


Dutch Elm Disease hedder elmesygen på en-gelsk fordi sygdommer blev opdaget i Hollandhvor Amsterdam samtidig kaldes elmens ho-vedstad. Det navn kan byen stadig bære, forder er - trods elmesygens rasen - endnu 75.000elmetræer i byen, skriver Ewa Wildmark iUtemiljö 8/2009.

Det årlige udfald blandt elmene er nede på½ procent, især fordi man opsætter fangst-plader ved træerne så man omgående kan sehvornår elmebarkbillerne angriber træet - ogderefter skære de angrebne dele bort.

Samtidig er man begyndt at plante elmeigen, især klonerne ‘Groeneveld’ og ‘Lobel’som viste sig som stærke sorter dengang elme-sygen greb om sig. Resistente er de dog ikke.

Ulmus x hollandica ‘Groeneveld’. Fra Wikipedia.org.

Både nye og gamleelme i Holland

Ulmus ‘New Horison’. Antages at være resistent for elmesyge, men ligner ikke vores elmetræer, storbladet ogsmåbladet elm. Foto fra Wikipedia.org.

‘Groeneveld’ er en klon af Ulmus x hollandicader igen er en krydsning af Ulmus carpinifolia(småbladet elm) og Ulmus glabra (storbladetelm). ‘Lobel’ er baseret på en krydsning af Ul-mus glabra og Ulmus wallichiana.

Fra USA kommer til gengæld kloner der synesat være resistente, bl.a. ‘New Horison’ og ‘Re-bona’. De ligner bare ikke vores traditionelleelmetræer lige så meget. Begge er baseret påen krydsning af sibirisk elm (Ulmus pumila) ogjapansk elm (Ulmus davidiana var. japonica).

Sorte fodgængerpletter står i kø ved værtshusene

KILDE. Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyg-gelse. Center for Ulykkesforskning, december 2009.www.si-folkesundhed.dk.

Hvor der er værtshuse og mange socialt ud-satte personer, er der mange fodgængerulyk-ker. Den næppe overraskende sammenhænger domumenteret i en analyse fra Vancouver iCanada, oplyser Nyhedsbrevet fra Statens In-stitut for Folkesundhed. I analysen blev 2.358ulykker mellem fodgængere og køretøjer fra2000 til 2005 plottet ind på GIS-kort og sam-menholdt med de fysiske omgivelser.

Ulykkerne var koncentreret i 32 sorte plet-ter. De 31 lå ved større veje. Ved de 21 lå derværtshuse. Ved de 11 af dem var der tilmedtætpakket med værtshuse. De to værste sortepletter lå i minefeltet ‘The down town east-

side’ der samtidig opsøges af mange socialtudsatte personer på grund af servicetilbud tilalkoholikere, narkomaner og hjemløse.

Analysen konkluderer at der er uforholds-mæssig mange fodgængerulykker i bymidten- og at det hænger sammen med de mangeværtshuse. Men det hænger også sammenmed dårlig trafiksikkerhed som det er analy-sens mål at forbedre, bl.a. ved hjælp af bedreeller nye signalstyrede fodgængerovergange,midterrabatter og heller. sh

KILDERPræsentationer fra konferencen påwww.sl.life.ku.dk > nyheder.Kommunikation med Jasper Schippe-rijn, Skov & Landskab, 28.12.09 og Ul-rika Stigsdotter, Skov & Landskab07.01.10.

SKRIBENTTilde Tvedt er landskabsarkitekt ogvidenskabsjournalist.

haver, og giver forslag til hvor-dan de bedst udformes.

Clare Cooper Marcus fore-slog også at indrette andregrønne områder med et hel-bredende perspektiv, f.eks. ifængsler, i lufthavne og i ind-købscentre. Hun refereredebl.a. til Skov & Landskabs un-dersøgelse fra 2005 ‘Dansker-nes brug af grønne områder - iet sundhedsperspektiv’ der vi-ser at folk ofte søger udendørsfor at stresse af.

Behandling i terapihaverSveriges Lantbrugsuniversitet iAlnarp har siden 2002 dreveten terapihave for at undersø-ge terapiens effekt. Nu følgerSkov & Landskab trop med enterapihave i Arboretet i Hørs-holm designet af lektor UlrikaStigsdotter. Haven er projekte-ret, men endnu ikke etableret,da de sidste penge mangler.Planen er at lave naturbaseretterapi for stressramte. Det vilske i samarbejde med stress-centret Kalmia der allerede eretableret i Arboretet. Ligesomi Alnarp bliver resultaternekortlagt af forskerne.

Ulrika Stigsdotter fremhæ-vede at ikke alle haver udenvidere kan fungere som terapi-haver. Indholdet skal passe tilden sårbare mentale tilstandpatienterne er i. Derfor er ha-ven f.eks. lukket for andre. Ha-ven i Arboretet bliver lavet ef-ter en konceptmodel for tera-pihaver og haveterapi, udar-bejdet af Skov & Landskab.

Konference igen i 2011Konferencen præsenteredeogså andre indlæg - se www.sl.life.ku.dk > nyheder. På dag2 var der parallelle sessionerom det helbredende og fore-byggende perspektiv. Her kun-ne man høre indlæg om pro-jekter i praksis, f.eks. naturenspotentiale i forhold til kræft-patienter og socialt udsatte.Skov & Landskab holder en nykonference med aktuelleforskningsresultater om naturog sundhed i 2011, muligvismed særligt fokus på børn. ❏


Levealderen stiger i storbyerhvor man er tvunget til at

gå meget. Det er i hvert faldblevet sundere at bo midt iNew York end i byens forstæ-der der er designet til bilkør-sel. Og det skal man som by-planlæggere tage alvorligt,forklarer Bente Klarlund Pe-dersen der er professor i Dan-marks Grundforskningscenterfor Imflammation og Metabo-lisme ved Rigshospitalet ogKøbenhavns Universitet.

Siden 1990’erne er middelle-vetiden i USA steget med 2½år, men inde i New York erden steget med over 6 år. No-get kan forklares med mindrerygning, færre mord og min-dre dødelighed blandt HIV-po-sitive. Men hvilken faktor erdet der stiller New York så me-get bedre end hele landet?

Ifølge sundhedskommissærThomas Frieden i New York erdet at man går så meget i by-en der da også er kåret som

BEST WALKING CITYI USA er det blevet sundere at bo inde ibyerne end ude i forstæderne

meget lang, er der lang tradi-tion for at gå meget. Skridt-tæller, gåklubber og kampag-nen 10.000 skridt om dagenstammer herfra. Nu brugerman intervalgang hvor hurtigog langsom gang skifter i 3 mi-nutters intervaller styret af enbeepende skridttæller. Effek-ten kan måles i bl.a. vægt,blodtryk, taljemål og kondi.

Gevinsten er ikke kun læn-gere, men også bedre levetid.„Rundt regnet kan man sige athvis man forlænger livet medtre år som følge af ændret livs-stil, så får man fem år mereuden sygdom eller fem år me-re hvor helbreddet er som i30’erne,“ forklarer KlarskovPedersen der også finder pro-blematikken aktuel i Danmarkselv om vores byer generelt ermere bevægelsesvenlige endde amerikanske. „Vi har nogetder er værd at bevare, mender er så sandelig rum for for-bedring. Det var livgivende iordets egentlige betydning atårets byplanmøde havde valgttemaet ‘byer i bevægelse’.“ sh

KILDEBente Klarlund Pedersen (2009): Byertil at gå i. Weekendavisen 42/09.

‘Best Walking City’. Det er me-get besværligt at køre bil. Såman går. Gade og og gadened. Ned og op ad trapper. Ogman går til. Det siges at mankan genkende indfødte new-yorkere på gangarten. De gårhurtigere end andre.

Byplanlæggere i USA er idag enige om at det er farlige-re at bo på landet end i byen.Og mere usundt at bo i forstæ-derne end i byen. I en under-søgelse af demografisk sam-menlignelige bydele viste detsig f.eks. at forstadsmenneskervejer 5 kg mere end byfolk.Det kommer dog også an påbyen. Folk i smukke og ople-velsesrige bydele går mere oglængere end andre - selv omen del af forklaringen er atfolk der gerne vil gå meget titslår sig ned hvor der er godt atgå. Der er i alle tilfælde ennær kobling mellem hvor me-get vi går og hvor vi bor.

I Japan hvor levetiden er

Fart på i New Yorks gader.Foto: Colourbox.

Ingen udgifter til at vedligeholdepartikelfilterSugemundstykke 80 cm bredt og på hjulFejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børsterRustfri beholder 2,0 m3, tiphøjde 1,45 mValgfri 2- eller 4-hjulsstyringMulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørsteMiljørigtig fejning i din byLeveres også i en version med 3 børster

Hako102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor

Citymaster 2000 E 5

Reducér CO2og dieselpartikler !

Vedligeholdelsesfritsod- og partikelfilter ihelt lukket system - somdet kendes fra personbiler

Odensevej 33,5550 LangeskovTlf. 6538 1163Fax 6838 [email protected]

www.hako.dkForhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

NYHED!


Isbræen i Bjørvika

Det nye operahus i Oslo erikke bare en bygning. Det

er et stor hvidt landskab, enisbræ der skvulper i vandkan-ten som om det er ved at glidened i havnen. Ja, faktisk liggerde nederste rum under scene-tårnet 16 meter under hav-overfladen. Og man kan gårundt på isbræen, vandret ogskråt, og få nye synsvinkler ogudsigter over byen, havnen ogfjorden eller finde læ og sol ogen siddeplads et eller andetsted på et trin bag en passen-de væg eller skråning. ‘Opera-huset’ som det officielt hed-der, er blevet et udflugtsmål.

Og så er huset et studie i na-turstensfliser. Hvid marmor derligner is og hård sne og noglesteder næsten lige så glat ogstejl som ude på de rigtige løj-per. Og så er marmoren ikkeengang norsk, men italiensk,hvilket naturligvis vakte kritik ilandet der har så mange slagsnatursten, men ikke den rigti-ge hvide marmor.

Projektet var næste ti år un-dervejs. Stortinget vedtog byg-geriet i 1999. Arkitektkonkur-rencen blev udskrevet i 2000,og den norske tegnestue Snø-

hetta - opkaldt efter et norskfjeld - vandt. Med Statsbyggsom bygherre blev byggerietindledt i 2003. Det blev grad-vist taget i brug fra 2007, menførst 12. april 2008 åbnede he-le herligheden som huser ‘DenNorske Opera & Ballett’. Byg-ningen er ikke kun til opera,men er nemlig også hjemstedfor den norske Nasjonalballet-ten og den norske balletskole.

Operahuset er med sine38.500 m2 i bruttoareal og enhovedscene med 1364 tilskuer-pladser en smule mindre endOperaen i København. Og næ-sten en halv gang dyrere, 3,18milliard mod 2,5 målt i danskekroner. Men pengene ser udtil at være givet godt ud. I

modsætning til Operaen i Kø-benhavn blev Operahusetmodtaget af lutter positiv kri-tik og har vundet flere natio-nale og internationale priser.Ikke kun for det ydre, men og-så for det egetræsdomineredeindre og den akustik der erkommet ud af det.

HavnecontainerhjørnetBeliggenheden i Bjørvika er endel af kvaliteten. Her lå detældste Oslo, men området hari mange år været et havnecon-tainerhjørne ved siden af denmotorvej der førte trafikkenind til bykernen sydfra. Vejener nu ved at blive lagt i tunnelog efter et ‘styret’ nybyggeribliver Operahuset fysisk inte-

greret med bykernen. Place-ringen i havnen blev valgt for-di man ville have en centralplaceret bygning der ogsåkunne være med til at udvikleen hengemt del af byen.

Byggeriet hviler på 28 kilo-meter pæle der er piloteretned i vigen. Man måtte fjerne90.000 ton forurenet slam ogjord som stammede fra gamlefabrikker og beskidt sne dergennem årene var dumpet ihavnebassinet.

Med sine usædvanlige formog farve tiltrækker Operahu-set blikket når man nærmersig. Men med sin landskabeli-ge inspiration er huset allige-vel diskret. Ankomsten sker afen lille marmorbeklædt broover Operakanalen der danneren halvø. Der er ingen parke-ringspladser. Det forudsættesaf man kommer med offentligtransport. Man kan gå ellercykle over operahalvøen hentil en kommende bro i den an-den side. Indgangen til Opera-huset er nærmest gemt i ensprække i isfjeldet.

Men selv om man kan gå påbygningen, kan man ikke bru-ge den til alt. Det er den for

Operahuset i Oslo er et hvidt landskab og et studie i marmorbelægninger

Folk på spadseretur, turister ogkondiløbere bruger Operahusetsom et landskab, selv en grånovemberdag.

Ved hjælp af en ‘grøft’ undgår man at gesimsen indskrænker udsigten.


Operaen er 207 meter lang og 110 meter bred. Det hvide belægningdominerer. Det grønne er meget diskret i kanten. Illustration: Snøhetta.

Et stort islandskab er ved at skride i havnen. Den hvide belægning er af hvide marmorfliser. I havnebassinet er der lavet en skibsbarriere indtil tometer under overfladen. En kollision med et skib teoretisk set er sandsynlig inden for 70-100 år, vurderer Norske Veritas. Foto: Operahuset.

stejl og glat til, og der er man-ge meters frit fald hvis mankommer ud over kanterne.Skilte oplyser at det er forbudtat køre på skateboard og cyklepå selve bygningen, og atfærdsel er på egen ansvar.Nogle stejle områder er heg-net med fodhegn. Tagfladerneender i gesimser, men før ge-simsen forsænker belægnin-gen sig med et par. Derfor be-grænser gesimsen ikke synsfel-tet når man står lidt inde påbelægningen.

Den hvide marmorOperahusets ydre, vandret,lodret og skråt består overve-jende af hvid marmor. Den erså hvid at Dagbladet i Oslo

kort efter indvielsen skrev denkan give sneblindhed lige som‘Jostedalsbræen i påskesolen’.Marmoren hedder La Facciataog er fra Carrara i Italien.

Det kontroversielle valg afden italienske marmor sketeefter et internationalt udbud.Det er ifølge arkitektfirmaetSnøhetta en sten der - ligesomanden marmor - beholder singlans og farve selv om den ervåd. Stenen har samtidig denødvendige tekniske egenska-ber om formstabilitet, tæthedog vandindtrængning.

De vandrette og skrå belæg-ningen omfatter 25.000 m2 for-delt på forplads, ramper ogtag. Heraf er de 18.000 m2 til-gængelige. En mindre del, 700

m2, er norsk Ice Green-granitder ligger i overgangen mel-lem vand og land. Navnet ogsvagt grønlige farvetone pas-ser til det.

Formatet er store fliser, meni varierende størrelser. Oftemeget store, op til 6 m2 og 2,5ton pr. flise. Fliserne er for detmeste 10 cm tykke. Nogle ste-der er de tykkere. Granittenned mod vandet er oppe på 15cm. Gesimserne rundt om ta-get er dækket af op 18 cm tyk-ke elementer. Trin og kanteroptages af massive blokke.

De forskellige formater erblandet mellem hinanden i detman på norsk kalder et rubbel-mønster. Her er fugerne højstgennemgående for 2-3 fliser

ad gangen. Hver flises størrelseplacering er planlagt på for-hånd før fliserne er produce-ret. Samme principielle løsningkan også ses på den nært lig-gende Rådhusplads.

Mønstret på operahusets be-lægningen går på tværs af demange knæk, vinkler og trinsom også er med til at varierebelægningen. Det har væretmed til komplicere arbejdetsom blev planlagt i en 3D-mo-del. Stenproducenten arbejde-de direkte ud fra disse 3D-mo-deller hvor hver enkelt flisekunne ses som en tredimensi-onel tegning. De fleste fliser erfremstillet med CNC-teknik,dvs. en computerstyret maskin-udskæring i tre planer. Mange

Trinene dannes af massive blokke. Rubbelmønstret går på tværs af trinet- ligesom det går på tværs af alle forskydninger. Foto: Sten.


Fra den første produktion: balletten ‘Et moderne sted’ med norsk landskab som kulisse. Foto: Operahuset.

specialelementer måtte doghåndhugges.

Fem slags overfladebehand-linger er med til at variere be-lægningen. Det meste er stok-hugget på maskine, krydsham-ret som man siger på norsk ogsvensk. Stokhugningen er ud-ført både i en grov og en fingrad. Som kontrast til bestårdele af belægningen af savedeoverflader, slebne overfladereller overflader der er slebneog riflet i smalle spor. Denslebne marmor er f.eks. brugttil at forestille en issø. Denskulle være en rigtig sø, menaf tekniske grunde måtte manlade sig nøje med den stilise-rede løsning.

Med de mange skrå flader,knæk og riller giver belægnin-gen et delvis krakeleret ind-tryk. Det er også meningen.Det var en æstetisk grundtan-ke at man skulle fornemmehvordan det musiske tryk ne-

Herunder igen beton. Fugerneer knust marmor. Vandet løbergennem fugerne og drænervæk i de underliggende lag.

På de flader som også ertag, består fugerne af en ela-stisk fugemasse der er ret tæt,men næppe helt. Derfor kanvand også dræne væk i lagenemellem fliserne og membra-nen længere nede. Elkabler ogLED-belysning er indfældet ifliserne og der lagt gulvvarmeunder forpladsen og i noglegangstrøg på taget.

Belægningsarbejdet var for-mentligt det hidtil største afsin art i Norge. Prisen var cirka70 millioner norske kroner. I16 måneder havde entrepre-nøren Naturstein AS i gennem-snit 15-20 mand på pladsen.Belægningen rengøres hyp-pigt, hyppigere end ventet, pågrund af det store besøg. Derer da også de velkendte pro-blemer med at fejesugemaski-ner suger fugematerialet op.

Væggene er delvist i sammemateriale og farve som belæg-

ningerne, og fugerne passersammen hvor væg og belæg-ning mødes. Nordfacaden er islebet Ice Green-granit, mensandre dele er udført i lys alu-minium. Ellers er det også herden hvide marmor der domi-nererer. Inde i foyéen fortsæt-ter den hvide marmor og rub-belmønstret, blot med lidtmindre og slebne fliser.

På en isbræ er der ikke an-det end is. Det er der næstenheller ikke på Operahuset. Ogalligevel. Da der hurtigt kanopstå store sætninger rundtom Operahuset er der langstre sider - uden for Operaka-nalen - grusbelægninger hvisniveau let kan justeres. Det ermørkt for at skabe maksimalkontrast til det hvide anlæg.Minsandten om man ikke ogsåfinder nogle træer her, op-stammede rødel, og i et møb-leringsfelt er der også cykelsta-tiver, bænke og pullerter medlys. Ellers er det den hvide na-tursten det handler om. Oslosnye seværdighed. sh

Fem slags overfladebehandlinger skaber variation. Mønstret går på tværs af knæklinjerne. Fotos: Sten.

Et felt med en slebet overflade skal illudere end lille sø.

defra nærmest brød gennembelægningen.

Hvidt vinder over grøntPå den svagt hældende for-plads ligger fliserne på et 3 cmafretningslag af 2-8 mm skær-ver. Herunder er der drænasf-alt og et bærelag på 10-70 cm‘pukk’ (grove skærver) ellerLeca for at reducere vægten.

KILDERSten 2/2008 og 4/2009.www.operaen.no.www.snoarc.noDiverse aviser i forbindelse med åb-ningen af komplekset.Besøg 7.11.2009.Korrespondance med Kari Stensrød,Snøhetta, 12.1.2010.

Den Norske Opera & Ballett, KirstenFlagstads pl. 1N-0150 Oslo.Når man ankommer med færgen fraKøbenhavn, ligger bygningen øst forfærgelejet, og man kan gå derhen påunder ti minutter. Fra Oslo Sentral-stasjon er der kun 5 minutters gang.

OPERAHUSETS ARKITEKTURPRISER:State Building Tradition Award, 2008.Culture Category, World Architecture

Festival, 2008.Brit Insurance Architecture Awards,

2009.T+L Design Awards, 2009.Nordic Selected Awards, 2009.Mies van der Rohe Award, 2009.

Bygherrer: Statsbygg.Arkitekt: Snøhetta AS.Landskabsarkitekt: Snøhetta AS.Stenproducent: Campolonghi Italia SRLStenentreprenør: Naturstein AS.


Altanens rækværker solcellepanelerDer er små tegn på at energi-produktion i en lokal skala bli-ver integreret med byggeriet -og derfor også får følger forudemiljøet. Et lille eksempel erelproducerende altaner som idecember er monteret i Fole-haven, Valby. Her har 12 syd-vendte altaner fået udskiftetrækværkerne med solcellepa-neler med et samlet areal på20 m2. Ifølge leverandøren Al-tan.dk kan de lave mindst1.300 kWh om året. Anlæggetskal drive ejerforeningens kæl-der- og opgangsbelysning somtæller cirka 15 elpærer samtyde tilskud til energiforbrugetaf den fælles vaskemaskine ogtørretumbler. www.altan.dk.

Parkdiplomets forårsmodul i 2010:

Kursussted: Skovskolen i NødeboKursusstart: 28. januar.Pris: 10.400 kr. inkl. 4 x internat.

På modulet præsenteres sammenhængende temaer indenfor anlægsstyring. Gennem et selvvalgt projekt omsættesmodulets teorier og metoder til lokal handling. Projektetskal løse en konkret og praksisnær problemstilling inden fornyanlæg eller renovering.

ANLÆGSSTYRING

Læs mere påwww.sl.life.ku.dk/efteruddannelse/Parkdiplom

Faglig ledelse af nyanlæg ogrenoveringsopgaver

Modulet er en del af Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirk-somhed (TDP). Det er en efteruddannelse i parkforvaltningog parkvirksomhed til ledende medarbejdere inden forhave, park, skov og natur i offentlige og private virksomhe-der. Du kan tage en hel diplomuddannelse ellerenkeltmoduler.

En fin vandtågeder binder støvetVandtågekanoner kan dæmpegenerende støv på byggeplad-ser, nedrivningssteder, gen-brugsanlæg, grusgrave mv.Dansk Grusgrav Materiel im-porterer nu sådant grej afmærket Dedust fra hollandskeDehaco. Vandtågekanonenspreder en vandtåge af megetfine dråber på 50-200 my. 1my (um) er en milliontedel afen meter, 1 x 10-6 meter. Pågrund af den fine dråbestør-relse bindes støvet og trækkesmed ned før det spredes. Tek-nikken er vandbesparende, ogman undgår det mudder derkan opstå med spray- og sprin-kleranlæg. Vandtågekanoner-ne fås i flere størrelser, entensom stationære eller mobilemodeller. www.danskgm.dk.


John Deeres trim-og områdeklipperEndnu en treleds cylinderklip-per til golfbaner fra John Dee-re, nemlig 7200 Precision Cut,lillebror til model 7400 fra2008. Begge er hvad importø-ren Nellemann Agro kalder‘trim- og områdeklippere’. Fø-reren kan ændre klippebred-den under kørslen blot ved attrykke på en kontakt. Klippe-ledene kan være 66 eller 76cm hvilket giver klippebredderpå 182 eller 213 cm. De forre-ste skjolde kan skydes ud medop til 38 cm så man kan klippesikkert omkring bl.a. bunkers.Klipperen er i øvrigt udstyretmed en Yanmar dieselmotorpå 25 hk.

En firkantet og enrund pullertlampeDavid Super-Light A/S har ud-videt sit sortiment til udendørsbelysning med to nye vandal-sikre pullertlamper, Bob ogOscar. Begge er udført i varmt-galvaniseret stål og begge haret 24 W kompaktlysrør somlyskilde. Den firkantede Bobhar afskærmning af satineret,slagfast plast så lyset ikkeblænder. Den fås i fire varian-ter med forskellige lysvinkler.Den runde Oscar har indven-dige reflektorer der leder lysetnedad så det heller ikke blæn-der. www.davidsuperlight.dk.

Fik vejmiljøpris for ny vegetabilsk asfalt

Japa klar til at savebrænde i DanmarkMed den finske Japa introdu-cerer Interforst en ny brænde-maskine på det danske mar-ked. Sortimentet omfatter mo-del 375 (Basic), 450 (Expert) og700 (Pro). Tallene modsvarerden stammediameter de kanklare. Basic og Expert er udsty-ret med kædesav. Pro harrundsav og er desuden udsty-ret med sorteringstromle dergør det muligt at rense bræn-de for smuld og spåner der

Til asfalt behøver man ikkenødvendigvis at bruge bitu-men som bindemiddel. Mankan også bruge et mere miljø-venligt vegetabilsk bindemid-del som Vegecol der er lance-ret af Dansk overfladebehand-ling og Colas. Bindemidlet harnu fået Nordisk Vejforenings‘miljøpris for det mest miljø-venlige vejbyggeri eller vej-vedligeholdelsesarbejde 2009’.Prisen blev offentliggjort påvejbranchens årlige konferen-ce Vejforum i Nyborg 2-3. de-

cember. Det er ikke helt nytmed vegetabilske bindemidleri asfalt, men Vegecol er nyfordi det er baseret på planterder ikke bruges til fødevarer.Miljøfordelen er bl.a. at hverton Vegecol binder 1,3 tonsCO2 og at asfaltarbejdernes ar-bejdsmiljø forbedres. Tekniskset har Vegecol de fordele atbindemidlet er gennemsigtigtog dermed er velegnet tiloverflader hvor farve er vigtig,enten som overfladebehand-ling eller farvet asfalt.

kan opsamles og anvendes.Alle maskiner leveres enten el-eller traktordrevne eller somkombimaskiner med mulighe-der for begge drivkræfter.www.interforst.dk.

Anlægsgartnere og mangeandre har tit kniv med i

arbejdet. Og kan glemme dennår arbejdet slutter. Det kanman også når man har knivmed til jagt, fiskeri og spejder.De kan alle ånde lettet op. Lidti hvert fald. Det kan de efterat højesteret 15. december nø-jedes med at give bøde på3000 kr. i to knivsager hvorlandsretten ellers havde givet7 dages ubetinget fængsel.

Siden 1987 har det efter vå-benloven nemlig været for-budt at bære kniv eller dolkpå offentligt tilgængelige ste-der. Det gælder dog ikke hviskniven bæres som led i er-hvervsudøvelse, jagt, lystfiske-ri, sport eller lignende, og kni-ve med højst 7 cm blad er i alletilfælde undtaget blot klingenikke kan fastlåses i udfoldetposition.

Forbuddet angik oprindeligtkun det at bære en kniv, menblev i 2008 udvidet til at gælde

Den glemte kniv i bilenEfter højesterets principielle afgørelse udløsergult kort kun bøde - ikke fængsel

Det var disse to hobbyknivesom politiet fandt i Haris Cehicbil uden for et diskotek.Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix.

‘særligt formildende omstæn-digheder’ som ifølge våben-loven betyder at der kun straf-fes med bøde. Her er det afgø-rende at man kommer fra ensituation hvor der er et aner-kendelsesværdigt formål ogkun på grund af en forglem-melse eller et svinkeærindehavner i en situation hvor detikke længere er lovligt at havekniven. Det spiller også en storrolle at det er et førstegangs-tilfælde. Desuden spiller deten rolle hvor og hvornår detsker, hvordan kniven er, hvorden ligger, hvilket tøj man harpå mv. Det er f.eks. en fordelhvis kniven ligger i værktøjs-kassen og ligner en arbejds-kniv, at man er i arbejdstøj og

for enhver form for besiddelseaf kniv. Det er nu også straf-bart f.eks. at have en kniv lig-gende i en bil på et offentligttilgængeligt sted uden ’aner-kendelsesværdigt’ formål.Man kan derfor overtræde lo-ven hvis man f.eks. har lagt enkniv i arbejdsbilen og smutteromkring børnehaven - som joikke har noget med arbejdetat gøre.

Den ene sag vedrørte den19-årige tankpasser Haris Cehicfra Middelfart der havde tohobbyknive i bilen da hanhentede en ven ved et disko-tek. Den anden sag vedrørteden 24-årige Peter Søbyggefra Nørresundby der blev tagetmed et multiværktøj hvorknivbladets klinge var 3 mmfor langt. I begge tilfælde vardet i situationer hvor knivenblev brugt på arbejdet. Ærin-det havde bare ikke nogetmed arbejdet at gøre.

Højesteret lagde vægt på de

bliver taget på et sted og tids-punkt hvor det er sandsynligtat man kommer fra arbejdet.

Der har siden lovstramnin-gen i 2008 været mange sagerder er endt med fængsel. An-dre sager er blevet udskudt tilden principielle afgørelse dernu er truffet. Ifølge rigsadvo-kat Jørgen Steen Sørensendrejer det sig om over 100 sa-ger. Det er dog ikke sikkert atalle disse sager nu skal afgøresmed bøde. Nogle kan stadigende med fængselsstraf, oply-ser han. Det afhænger af”domstolenes konkrete vurde-ring i det enkelte tilfælde afsamtlige sagens omstændighe-der,” som det hedder i forar-bejderne til våbenloven. sh


Septiktanke har været brugt i over 100 år, så man skulle

tro det var umuligt at lave entank der ikke fungerer. Mensådan er det ikke desto min-dre, lyder det fra Rørcentret,Teknologisk Institut. Tankene -der også kaldes bundfæld-ningstanke eller slamudskillere- kan være meget besværligeat tømme, men kan simpelthen kan også være for små.

Septik kommer af græsk‘septikos’ der betyder rådden.Spildevandet løber gennemtanken hvor faste partiklerbundfældes og delvist rådnertil septikslam som fjernes fratanken med mellemrum. IDanmark tømmes septiktankesom regel efter regler somkommunalbestyrelsen har be-sluttet, ofte en gang om året.

Tankene bruges til forbe-handling af spildevand fra en-keltejendomme eller mindrebebyggelser der ikke er tilslut-tet kloaknettet. Fra septiktan-

ken løber spildevandet videretil et lokalt renseanlæg, f.eks.et minirenseanlæg, sandfilter-anlæg eller pileanlæg.

I 1983 blev der i forbindelsemed den indførte VA-godken-delse indført en række krav tilseptiktanke. For at effektivise-re bundfældningen skulle tan-kene have 2-3 kamre og ikkekun ét, ligesom tankens sam-lede volumen skulle passe tilbehovet, f.eks. mindst 2 m3 tilen enkelt ejendom. Der vardesuden krav om et t-stykke iudløbet, og at tanken skullevære let at tømme.

VA-godkendelsen bortfaldtimidlertid i 2005. Den er er-stattet af CE-mærkningen derikke stiller de samme krav,men lader det være op til hverenkelt land at stille egne kravtil effektiviteten. Og det erendnu ikke sket i Danmark.Derfor stilles der heller ikkekrav til at tanken skal være tilat tømme. „Der er etableret

Septiktanke der virkerTakket være for svage krav er tankene tit forsvære at tømme og kan også være for små.

mange anlæg hvor bundfæld-ningstanken næsten er umuligat tømme, og så er det heltsikkert at renseanlægget bag-efter ikke fungerer,“ klagerRørcentret. Resultatet er atdårligt renset spildevand hav-ner i naturen.

Det er ifølge Rørcentret og-så et problem at de kommu-nale tømningsordninger er ud-budt til så lave priser at mankan tvivle på om tankenetømmes ordentligt. Rørcentrethar derfor lavet en vejledning

som kommunerne kan bruge ideres udbudsmateriale. Her erdet også angivet hvad manbør kontrollere.

Og så skal man være op-mærksom på de krav som pro-ducenter af renseanlæg stiller.Fabrikanter af minirenseanlæganbefaler f.eks. at der bruges3 m3 bundfældningstanke for-an minirenseanlægget. sh

KILDERørcentret. Teknologisk Institut.(2009): Ved vi nok om septiktanke.Kloaktuelt nr. 133, december 2009.

3-kammertank fra Watercare.Producenten fremhæver bl.a. denlave indbygningsdybde på 80 cmfra bund til indløb. Den skal derforikke graves ret dybt ned. Desudenanføres at der er god adgang tilslamtømning!

Royal Victoria Docks, London

Passion for TreesFor yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com

VAN DEN BERK BOOMKWEKERIJEN | DONDERDONK 4 | 5492 VJ SINT-OEDENRODE | HOLLAND | TLF. +31 (0)413 - 480480 | FAX +31(0)413 - 480490 | WWW.VDBERK.COM


Den digitale legeplads’ første beepOmkring årtusindskiftet så de elektroniske legeredskaber dagens lys, men vi kan - og bør -forvente os meget mere af de bippende konstruktioner i fremtiden.

Her ses den såkaldte ‘Spider’ fra PlayAlive. Den er klassisk for den første tid med elektroniske legeredskaber med sit fokus på høj aktivitet, men ikkeså meget reel interaktivitet. Foto: Høje Taastrup Kommune.

Det er længe siden at tøn-debånd og hønseringe var

nok til at tilfredsstille legesygebørn. Udbuddet af mulige le-geredskaber er i hvert fald ble-vet større. Især i de seneste århvor såkaldt interaktive lege-pladser og elektroniske lege-redskaber er begyndt at findevej til skolegårde og offentligerum landet over.

Men betyder teknologiensindtog at vi snart må vinke far-vel til de gamle, klassiske lege-redskaber som rutchebanen,gyngen og vippen? Absolutikke, siger Mads Thimmer derer medstifter af InnovationLab, som rådgiver om den tek-nologiske udvikling.

”Det er ikke et spørgsmål

Af Lars Thorsen

om at noget er på vej ud, mensnarere at teknologien er påvej ind. I dag har du bare mu-lighed for at tilføje nogle fleredimensioner til legepladsen,hvor man normalt leger medenten fantasien, tyngdekrafteller g-kraft. Så de traditionel-le aktiviteter bliver ikke for-trængt men udviklet, så duf.eks. kan måle på dine egneog andres resultater, og deropstår mere spænding,” for-klarer Mads Thimmer.

Konservative redskaberDer er mange producenter ogforhandlere som har givet sig ikast med dette nye område,og flere kender nok alleredef.eks. PlayAlives ‘Spider’, Kom-

pans ‘Icon’ eller Elverdals ‘Ne-os’. Fælles for disse elektroni-ske legeredskaber er at de fårbrugerne til at flintre rundt,trykke på knapper og udfor-dre sig selv og hinandens ev-ner.

Selv om elektroniske lege-pladser måske er fremtiden,betyder det dog langt fra atnetop de ovennævnte produk-ter er fremtiden. Vi befinderos nemlig stadig på babystadi-et, når det gælder computer-ens indtog på legepladserne,og vi vil med tiden se udviklin-gen bevæge sig i mange for-skellige retninger.

”Det er jo altid sjovt at sehvad der sker når teknologienbevæger sig ind på et nyt om-

råde. Den første tv-reklamevar eksempelvis bare et stil-billede der var på skærmen i15 sekunder. På samme mådevil teknologien til at startemed også blot bygge videre pådet eksisterende. Vi skal igen-nem en periode hvor teknolo-gien finder sig tilrette i detnye element, som legepladsenjo er,” lyder det fra MadsThimmer.

Fremtidsforskeren er ikkeden eneste som regner med atvi har det bedste til gode end-nu. Også Lise Specht Petersender forsker i leg og legemiljøved Center for forskning iIdræt, Sundhed og Civilsam-fund ved Syddansk Universitet,har et godt eksempel på hvor


Man skal have et chipkort for at gå i gang med SmartUs som børneneher i forgrunden og baggrunden har gjort. Det gælder dog ikke demder spiller fodbold. Det foregår stadig analogt. Derefter har man ad-gang til f.eks. sin egen eller klassens profil på nettet hvor man ud overat se resultater også kan lave nye spil.

Legepladsen stod færdig i september 2009, og i forbindelse med ind-vielsen sagde formand for Social- og Sundhedsudvalget Frederik A. Han-sen: ”Når vi har valgt at placere den nye IT-legeplads på en skole, er detfordi der er indbygget et læringspotentiale i legepladsens koncept. Foreksempel kan de børn der har behov for at bruge kroppen mens de læ-rer, tilgodeses på ‘SmartUs’-legepladsen. Konceptet lægger desuden optil at børn og unge selv kan lære at udvikle spil og afprøve dem i prak-sis.” Foto: Høje Taastrup Kommune.

vi befinder os rent teknolo-gisk. Hun understreger nemligat da bilen blev opfundet, fo-restillede man sig at den skulleligne en hestevogn.

„Selv om der ikke er nogentvivl om at computerlegeplad-serne kan noget, har de stadigderes begrænsninger i forholdtil det stadie de befinder sigpå. Jeg har endnu ikke set deninteraktive legeplads hvor jegtænkte: Det her er flot ogsjovt, og jeg kan forestille migat de der leger, bliver ved medat være nysgerrige på dether,“ fortæller Lise Specht Pe-tersen.

Kort sagt har producenter-nes fantasi og den tilgænge-lige teknologi et stykke vejendnu før de elektroniske le-gepladsers svar på Formel 1-ra-cere og el-biler dukker op.

Hvad kan vi forvente os?Det uudnyttede potentiale rej-ser til gengæld spørgsmåletom hvad vi kan forvente at se.Her er Lise Specht Petersenikke det mindste i tvivl omhvad hun håber på.

„Hvis vi snakker fremtids-perspektivet på disse legemil-jøer, ville jeg ønske at legemil-jøerne lagde op til flere fanta-

silege og mere konstruktions-leg, at legeredskaberne kunnetilgodese børnenes naturligetrang til at skabe selv. De fle-ste eksisterende interaktive le-gepladser må betegnes somfunktionelle legemiljøer derførst og fremmest appellerertil det jeg kalder højaktivitets-leg og leg med konkurrence-elementet som det bærendeelement. Desuden er det gåetop for mig at mange af legeneer sat til at vare omkring halv-andet minut. Det er jo godt tilat få pulsen op i skolegårdeneller luft i hovedet under enkonference, men jeg synes og-så at det er vigtigt med noglemere langstrakte forløb.“

Det er især på institutioner-ne hvor børnene tilbringermange timer at Lise Specht Pe-tersen understreger betydnin-gen af mere alsidighed i lege-redskaberne så det ikke kun erhøjaktivitetsleg der appellerestil. Det er en problemstillingsom Mads Thimmer godt kangenkende.

”Det er en misforståelse atalle børn lider af forskelligegrader af ADHD. Der er be-stemt også mulighed for at ar-bejde med fordybelse. Succes-sen med spillekonsollen Wii

har vist at det er muligt attrække legepladsagtige aktivi-teter inden for. Med teknolo-gien kan typiske indendørs ak-tiviteter også trækkes udenfor. Det har f.eks. altid væretumuligt at have skærme uden-for, men allerede i år kommerder produkter på markedethvor skærmenes robusthed ogfarveægthed er ved at være sågod at det kan fungere,” for-klarer Mads Thimmer. Han for-venter også at vi vil se mere in-dividuelt orienterede lege-pladser hvor man ‘logger in’på legepladsen så den genken-der dig og ved hvor vildt du vilhave det.

Fra visioner til tabelEn del af disse tanker vil vi sik-kert se på legepladserne inden

for de næste par år, mens an-dre ligger længere ude i frem-tiden. Under alle omstændig-heder er det sikkert at de elek-troniske legeredskaber rum-mer hidtil usete muligheder,f.eks. i forhold til at lære børntal og matematik på en nymåde.

Det håber de i hvert fald på iHøje Taastrup Kommune. Herfortæller sundhedsfremme-konsulent Bodil Lindekilde atde ser to primære målgrupperfor kommunens interaktive le-gepladser som er placeret hen-holdsvis i det offentlige rumog i skolegården på Hedehu-sene Skole.

„Den ene målgruppe erbørn og unge som er tiltalt afcomputerspil. De interaktivelegepladser er et udendørs


‘Sigter godt, men rammer skidt,skægabe!’ Det kunne skyggenovenfor passende råbe efter athave undveget dette slag fra enmeget hårfuld herre. Skyggen errent faktisk silhuetten af en mandsom står mange tusinde kilometervæk og bokser på en madras ma-gen til den på billedet. Det hele eren del af et spil ‘fjernboksning’som kaldes Remote Impact og erlavet af Distance Lab i Skotland.

Til venstre ses en kvinde somrammer plet, og derfor opstår deren actionpræget gul stjerne hvorider står ’Pow’. Spillet er bygget opom en projektor, en internetfor-bindelse og en advanceret ‘ma-dras’. Det bliver så registreret omdu rammer eller bliver ramt, ogdet gælder om først at nå 100points. Selv om begge billeder vi-ser knytnæveslag, er det også til-ladt at sparke madrassen, nikkeden en skalle eller tage tilløb oglaver et flyvespark.

Dette er ikke et projekt somførst bliver virkeliggjort langt ude ifremtiden. Distance Lab er i dialogmed producenter, og hvis du alle-rede nu har pengene til det, kandu godt få bygget et virksomtsetup. Det skal nok vække lykke ipauserummet eller den lokale SFO... eller til julefrokosten.

fritidstilbud hvor teknologiengør det sjovt at bevæge sig - tilgavn for børn der tilbringer enstor del af fritiden foran com-puteren, særligt for den grup-pe børn der ellers ikke delta-ger i organiseret idræt“.

„Den anden målgruppe erskolebørnene fordi der ermange børn som lærer på an-dre måder end ved at siddeved et skrivebord med deresblyant. De har brug for at bru-ge kroppen og løbe og hoppe,og på denne måde får de mu-lighed for at lege nogle tingind,“ forklarer Bodil Lindekil-de.“

Det system de har valgt atsætte deres lid til i Høje Taa-strup Kommune, kommer fraLappset og hedder SmartUs.Det tillader børnene at pro-grammere deres egne spil -med hjælp fra nogle som kan iforvejen - og giver mulighedfor konkurrence med børn påandre SmartUs-legepladserved hjælp af internettet.

„Det smarte er at det bliversjovt for børnene at lære for-skellige ting som ellers kanvære kedelige at lære udenad,for eksempel den lille tabel.Børnene kan simpelthen ‘hop-pe det ind’. Derfor er vi i gangmed at oprette et netværk aflærere som er interesserede iat bruge dette værktøj så dekan bruge det i undervisnin-gen eller lære børnene at bru-ge det selv. Det er bevægelse,mens man bruger hovedet,“fortæller Bodil Lindekilde.

Med den teknologiske ud-vikling og den stadig merefrygtløse og automatiske må-de som børn anvender elektro-nik på, er der ingen tvivl om atder vil blive sat strøm til man-ge inspirerende, innovative,aktiverende og tænksommelegepladser i de kommende år.Det er dog værd at huske atmange af de elektroniske le-geredskaber bliver mere endgennemsnitligt kedelige hvisde går i stykker. ❏

KILDERInterview med Bodil Lindekilde,Sundhedsfremmekonsulent i HøjeTaastrup Kommune 07.01.2010.Interview med Lise Specht Petersen,forsker i leg og legemiljø ved Centerfor forskning i Idræt, Sundhed ogCivilsamfund ved Syddansk Universi-tet 07.01.2010.Interview med Mads Thimmer, med-stifter af Innovation Lab, 07.01.2010.www.fremtidensmilliardindustrier.dk.www.innovationlab.dk.www.distancelab.org.

ALLE KNEBGÆLDER I FJERN-SKYGGEBOKSNING


For at rense vandet fra land-brugets markdræn kan mananlægge små vådområder derfungerer som decentrale ren-seanlæg. De bygges op på enmåde der optimerer den bak-terievækst som omsætterdrænvandets kvælstof og fos-for og dermed reducerer miljø-belastningen af vandmiljøet.Desuden medvirker minivåd-områderne til at skabe varieretnatur i marklandskabet, oply-ses det fra Hedeselskabet derhar givet 4 millioner kroner til

Orbicon / Leif Hansen har i maj 2008 medvirket til etableringen af etminivådområde ved Ondrup Mose nær Odder. Anlægget har allerede pånuværende tidspunkt vist en række positive resultater.

at udvikle konceptet. Man vedi forvejen at minivådområder-ne kun kræver cirka 20 m2 pr.ha dyrket areal, dvs. 0,2% afdyrkningsarealet. Målet er nuat dokumentere anlæggeneseffektivitet som renseanlæg,og om de derfor kan brugessom et billigt, fleksibelt og ef-fektivt virkemiddel i den fore-stående naturog vandplan-lægning. Projektet udførerHedeselskabet sammen medOrbicon / Leif Hansen samtmed myndigheder og forskere.

Minivådområder renser markdrænvand

A S

Specialistentil anlæg af græs

Vi har markedets bredeste udvalg af maskinertil anlægning og omlægning af græs.

SØNDERUP MASKINHANDELwww.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dkTlf. 98 65 32 55 [email protected]

IMPORTØR


Fra vores egen verden:

Godt nytår og velkommentil et nyt år med Grønt

Miljø. Vi vil stadig gøre althvad vi kan får at opsamle defaglige nyheder og formidledem så sobert og præcist somvi kan. Og så kort som vi kanuden at miste substans ogsammenhæng. Vi vil også prø-ve at udvikle bladet så det ihøjere grad afspejler fagetsspændvidde og bredde. Detbetyder især at planter og pro-jekter gradvist vil få lidt størrevægt. Vi vil også som hidtilskabe nogle pauser med stofder nok er grønt, men ikkenødvendigvis kun handler omjord, sten og planter.

Grønt Miljø ejes fortsat afDanske Anlægsgartnere - ellerrettere sagt: af foreningensselskab ProVerte A/S som over-tog blad og forlag for to år si-den. Bladets mangeårige re-daktør Søren Holgersen ogden nyere medarbejder LarsThorsen er også på deres van-lige pladser. Det samme er an-noncekonsulenten Steen LykkeMadsen der gennem en snesår har solgt de annoncer sombladets økonomiafhænger af.Og en række freelancere.

Men fra nytår er der allige-vel noget der er anderledes.Bladets drift er nemlig udlejettil et selskab med det symbol-ske navn ‘Gror’ ejet af redak-tøren og annoncekonsulenten.Udlejningen, der i første om-gang gælder 2010 og 2011,omfatter også telefonbogenTelefon Have & Landskab, menikke de øvrige forlagsaktivite-ter i ProVerte A/S. Grønt Miljøs

Grønt Miljø udlejet til dem der hele tiden har lavet det

Grønt Miljø er en del af fagets bladhistorie der i år byderpå et interessant jubilæum. Det er nemlig 90 år siden atdet første nummer af fagmagasinet ‘Havekunst’ udkom ijanuar 1920. Udgiveren var Dansk Anlægsgartner- og Have-arkitektforening der - som navnet fortæller - rummede bå-de entreprenører og arkitekter. Efter at anlægsgartnere oghavearkitekter organisatorisk set gik hver til sit i julen 1931forblev Havekunst et fælles projekt indtil 1947, først medanlægsgartnerne som udgiver, fra 1939 med havearkitek-terne. Fra 1947 blev bladet overtaget helt af Dansk Havear-kitektforening. Den hedder i dag Danske Landskabsarkitek-ter, og bladet er omdøbt til Landskab. Det er derfor detteblad der nu fylder 90. Ikke Grønt Miljø. Men med et blik påforhistorien er det et jubilæum som hele faget bør fejre. sh

adresse og kontaktoplysningerer indtil videre uændrede,men ændringer kan muligvissenere forekomme.

ProVertes direktør MichaelPetersen forklarer at udlejnin-gen er et led i optimeringen afProVertes aktiviteter. „Dermedfjerner vi samtlige omkostnin-ger til redaktion mv. og får iforsøgsperioden en fast leje-indtægt. Den nye konstruktionbetyder at redaktionen ude-lukkende vil få fokus på bla-det, læserne og udviklingen afGrønt Miljø til den grønne sek-tors foretrukne blad,“ forkla-rer han.

Grønt Miljøs første nummerså dagens lys i 1983. Det sketeefter at Landsforeningen Dan-ske Anlægsgartnermestre - nuDanske Anlægsgartnere - be-sluttede at nedlægge sit gam-le blad Anlægsgartneren og istedet udgive to nye: Det enevar det interne LDA-nyt, nuDanske Anlægsgartneres ny-

90 ÅR SIDEN HAVEKUNST DEBUTEREDE

hedsbrev. Det andet var GrøntMiljø som som skulle henven-de sig bredere i fagmiljøet ogderfor også være mere økono-misk levedygtigt end ‘Anlægs-garteren’.

Siden har Grønt Miljø ud-kommet med 198 numre inklu-siv dette. Det er vokset i bådeformat, sidetal og antal årlige

numre. Layout, tekst og redak-tion har udviklet sig. Den nu-værende redaktør begyndtepå bladet i april 1985, og harværet redaktør siden 1986.Steen Lykke Madsen begyndtesom annoncekonsulent i efter-året 1989. Lars Thorsen be-gyndte som journalist i august2008. Vi er mere end klar. sh

Steen Lykke Madsen (siddende) fortsætter som annoncekonsulent. Haner også aktiv for bladet Teknovation der her er på udstilling.

Søren Holgersen - fortsætter som redaktør, bare i andet regi. Lars Thorsen fortsætter med at skrive til bladet, også i et andet regi.


Skov & Landskabskonferencen 2010Den 27. januar 2010, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Globaliseringen – hvordan påvirker den os nu og i fremtiden?

Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner dørene i 2010. På konferencen kan du bl.a. høre om hvordan naturen, vores skove og det åbne landskab bliver påvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer internationale miljø- og naturaftaler, klimaforandringer og globalisering medfører.

Få også svar på:

trakter om miljøgoder

globaliseret verden

i forhold til globaliseringen

Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter inden for planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kom-muner og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til handling – strategisk såvel som praktisk.

Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i sam-råd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Land-skabsstyrelsen.

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk/Kurser – og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar samme sted


Hårdføre stauder til hårde bymiljøerVejrabatter er ekstreme voksesteder, men kan med den rigtige teknik og de rigtige planteralligevel ændres til smukke, blomstrende bevoksninger

Mange af byens midterrabatter og restarealer

ved veje bliver rutinemæssigtasfalteret eller belagt medsten. En belægning der ikkeskal bære noget. Og som ernøgen og grå. Med mindreman undlader at bekæmpeukrudtet. Så vokser der hurtigtukrudt frem fra fuger og kan-ter, men en smuk frodig be-voksning bliver det aldrig.

Et alternativ til belægningog ukrudt er at udnytte deekstreme forhold med særligttilpassede planter der kan kon-kurrere med ukrudtet og un-dertrykke det. Og samtidig segodt ud. Det er især stauder,men kan også være løgvæk-ster, græsser og lave buske.

Det dur ikke rigtigt at for-søge at skabe et bed med ha-

Byen byder på mange triste rabatter og restarealer hvor en passendekulturteknik og planteanvendelse kan skabe en hel anden oplevelse.Foto: Eric Wahlsteen.

vens og parkens vækstforholdog plantearter. Så vil planter-ne kun klare sig til at begyndemed. Ude i gademiljøet blivervækstforholdene tørrere ogfattigere, og det hele gror til itørketålende ukrudt. Årsagener især at man savner den na-turlige tilførsel af løv og andetorganisk materiale som ved-ligeholder muldindholdet ogjordens vandholdende evne.Man kunne kompensere vedjævnligt at tilføre kompost,men man vil ende med en dyrdrift - og et arbejde der ikke erufarligt midt i trafikken.

En anden måde at gribe fat iproblemet på er at vælgevækstmateriale som fra natu-rens side er tilpasset de vilkårman finder i det hårde gade-miljø med mere, varme, tørke

og salt. Og tilpasse vækstmedi-et tilsvarende. Så minimererman plejen og får en anderle-des, økologisk baseret og sta-bil vegetation som alle trafi-kanter kan nyde. Problemet erat vi ikke ved ret meget om atbruge urteagtige planter i ga-demiljøet. Vi vælger typisk,men fejlagtigt, arter fra køligeog fugtige skovmiljøer. Resul-tatet bliver gerne derefter.

Stauder og træerVi skal vælge stauder som nårvi vælger bytræer: vælge demder passer til de samme bela-stede vækstvilkår. I en sam-menligning af træer og stau-der er der dog også vigtigeforskelle. En er at stauder ikkestresses af varme på sammemåde som træer og buske - al-pine arter nok undtaget.

En anden forskel er at træerhar store udbredte rodsyste-mer, mens staudernes rødderer mere samlede og oftest ikkesærligt dybtgående. De bliver ibeddet. Stauderne er derforikke så sårbare over for kom-pakt ødelagt jord uden forbeddet som træerne er det.

Plantebeddet kan dog virkesom badekar fordi den omlig-gende hårde jord ikke kanbortlede vandet. Derfor er deten fordel med et hævet bedog kantsten ned til belægnin-gen, men sådan er forholdeneofte i forvejen. Af samme år-sag kan det være en fordel athvælve overfladen så over-skudsvand kan løbe af elleretablere et dræn i bunden.

Varme og tørkeStauder fra skovmiljøer trivesbedst i træernes svalendeskygge. Det er ikke dem vi skalvælge mellem. Mange stauderer derimod varmetolerante dade stammer fra åbne heder,klitter, stepper og prærier.Nogle af dem vokser samtidig iområder med periodevis hårdtørke. Og det er dem man skalbruge til gademiljøet.

Man kan også skele til at

gadejorden er ret basisk (højtpH). Det kan udnyttes til atvælge planter der hævder siggodt i kalkrig jord. Jo bedreplanterne er tilpasset forhol-dene, jo bedre konkurrerer deogså med ukrudtet. Og jo billi-gere bliver plejen.

De naturlige vegetationsmil-jøer der minder om gadens ra-batter har planterne udvikletforskellige strategier for attåle de varme og tørre forholdsom kan optræde. En strategier at holde hus med vandetved at begrænse fordampnin-gen med en tæt behåring elleret tykt vokslag på bladene.

En anden god strategi er atgro og blomstre i den fugtigedel af året, det vil sige om for-året. Vores mest skattede løg-vækster udnytter netop vinte-rens væde for siden at visnenår sommertørken begynder.Det er en strategi der er brug-bar i det hårde gademiljø somgerne er fugtigt om foråret ogsenere bliver tørt og varmt.

Andre varmeelskende stau-der er rørblomst (Penstemonspp.), ædel kortlæbe (Teucri-um chamaedrys) og sølvperov-skia (Perovskia atriplicifolia).Blandt løgvækster finder mankejserkrone (Fritillaria emperi-alis) og skedekrokus (Crocuschrysanthus) og flere af de så-kaldte botaniske tulipaner.

Man kan supplere med lavt-

Under bytræerne bliver detmere og mere almindeligtat erstatte den bare jordmed bunddækkeplanter.God idé, for de holder påjordens fugtighed, jordenbliver ikke lige så varm, ogman undgår den skorpesom kan dannes af regn ogbenzinforurening. Mensom i det øvrige gademiljøskal man bare vælge en ve-getation som passer til deurbane forhold.

OGSÅ RIGTIGE URTERUNDER TRÆERNE

Af Eric Wahlsteen og Henrik Sjöman


Gypsoplila paniculata, flerårig brudeslør, giver en sky af hvide blomsterto rørre kalkrige jorder. Den danner en dårligt forgrenet pælerod og børderfor omplantes som ung. Foto: Eric Wahlsteen.

Eryngium alpinum, alpemandstro, er en udpræget varme- og tørkespecialist som takket være sin spektakulære frøsætning giver plantningenoplevelsesværdi hele vinteren. Foto: Henrik Sjöman.

voksende håndføre buske sombjergfyr (Pinus mugo cv.) oglavtvoksende sorter af ene(Juniperus communis). Andremuligheder kan være ægte in-digo (Indigofera tinctoria) ogSophora davidii, men de børafprøves først.

Nogle planter fra heder ogstepper kan udvikle kraftige,pælerødder der kan gå langtned i jorden efter vand. Man-

ge forekommer naturligt påsteder udsat for jordfygning,f.eks. klitter hvor pælerodenogså forankrer planten så denikke blæser bort. Pælerødder-ne er følsomme og tåler ikkeat blive kappet over. Modne,etablerede planer bør manlade stå urørt. Arterne kan afsamme grund ikke formeresved deling, men kan i nogletilfælde formeres med stiklin-

ger. Eksempler er almindeligstrandkål (Crambe maritima),strandmandstro (Eryngiummaritinum) og flerårig brude-slør (Gypsophila paniculata).

Almindelig hedejord er sure-re end gademiljøets jord ogderfor et mindre interessantste at lede. På kalkheder, derf.eks. findes på Øland, kanman derimod finde brugbarearter. Den basiske bund passergodt til gadens let basiske mil-jø. Brugbare arter kan bl.a.være purløg (Allium schoeno-prasum), lav tidsel (Circiumacaule) og storblomstret bru-nelle (Prunella grandiflora).

Salttolerante arterVejsaltet er en stor udfordring.Natriumionerne gør jordentæt med dårligt vand- og luft-skifte. Kloridionerne er giftigefor planterne og hæmmer pro-duktionen af klorofyl. Sympto-merne er kun alt for velkend-te: gule blade, tidlige efterårs-farver og løvfald, døde blad-kanter og døde skud mv. Deter derfor ikke tilrådeligt at vej-vandet automatisk ledes ned iplantebeddet. Det er en fordelom sommeren, men om vinte-ren er salttilførslen for stor.

Hvor der saltes meget erman alligevel nødt til at brugeplanter der fra naturens sidetåler meget salt og vokser isaltrig jord. I varmt tørt klimakan en sådan jord opstå fordijordens forvitring danner salt,og fordi saltet ikke udvaskes. Ivores egen natur finder mansaltrig jord ved kysterne hvorbåde salt grundvand og stænkog gus fra haver påvirker for-holdene. Her gror der alligevelplanter som almindelig mare-halm (Leymus arenarius), al-mindelig strandkål (Crambemaritima), kæmpeslør (Cram-be cordifolia), almindelig en-gelskgræs (Armeria maritima),strandmalurt (Artemisia mariti-ma), klitfladbælg (Lathyrusjaponicus) og strandasters (As-ter tripolium).

Planteskolekataloger ogfaglitteraturen er ikke til denstore hjælp når man vil videhvilke arter der der kan tålesalt i jorden og i luften. Vi kanimidlertid lære mere ved atstudere kystens vegetation.

LøgvæksterBlandt løgvækster findes deret rigt vårflor tilpasset byensrelativt tørre voksesteder. De


A. Acceptorplante. Optager næsten plads. Efterlader intet hul.V. Visner ned efter blomstring og efterlader et stort hul.

B. Bunddækkende. Kan evt. brede sig agressivt.S. Solitærplante. Vokser i grupper, lever længe, ofte stationær.

Blå

t, v

iole

t, p

aste

lH

vid

, sø

lvG

ul,

rød

tSa

ltto

lera

nte

sta

ud

erSa

ltto

lera

nte

græ

sser

SBVAHøjde, cm

Allium aflatuense afklatunløg 70-150 violet x xAllium christophii orientalsk prydløg 40-60 rødviolet x xAllium schoenoprasum purløg 20-35 violet xArmeria maritima alm. engelskgræs 10-30 rosa xCrisium acaule lav tidsel 10-30 rødviolet xDianthus deltoides bakkenellike 10-15 rosa x xEremurus robustus kleopatras nål 150-200 rosa x xEryngium alpinum alpemandstro 50-70 stålblå xEryngium bourgatii spansk mandstro 40-70 sølvblå xLimonium latifolium sølvhindebæger 40-70 violet xNepata x faasénii alm. blåkant 30-60 blå xPrunella grandiflora storblomstret brunelle 20-30 blåviolet xPulsatilla vulgaris opret kobjælde 15-30 violet xSalvia nemorosa småblomstret salvia 40-70 blåviolet xSalvia verticillata kranssalvie 30-80 blåviolet xTeucrium chamaedrys ædel kortlæbe 30-40 rosarød xThymus serpyllum smalbladet timian 5 violet xVeronica incana sølværenpris 20-30 blå x

Achillea ptarmica nyserøllike 60-90 hvid xAnaphalis margaritacea alm. perlekurv 30-60 hvid xAnaphalis triplinervis tibetansk perlekurv 25-40 hvid xAnthericum liliago ugrenet edderkopurt 30-50 hvid xArtemisia abrotanum ambra 60-130 - xArtemisia absinthium havemalurt 40-100 gul/sølv xArtemisia schmidtiana japanmalurt 30-40 sølv xCerastium biebersteinnii sølvhønsetarm 10-15 hvid xCerastium tomentosum gråbladet hønsetarm 15 hvid xCrambe cordifolia kæmpeslør 150-250 hvid xCrambe maritima alm. strandkål 50 hvid xDianthus arenarius sandnellike 15-20 hvid xDictamnus albus hvid diktam 60-100 hvid xEryngium alpinum alpemandstro 50-70 sølv/stålblå xEryngium bourgatii spansk mandstro 40-70 sølvblå xFestuca glauca blå svingel 15-30 sølvblå xGypsophilia paniculata flerårig brudeslør 100 hvid xHelichrysum arenarium gul evighedsblomst 30-40 gul/hvid xHelictotrichon sempervirensalpeenghavre 100-150 sølvgrøn xSesleria autumnalis efterårsblåaks 120 sølvgrøn xSesleria nitida grå blåaks 75 gråblå xStachys byzantina lammeøre 15-35 (rosa)/sølvhvid xThymus pseudolanuginosus lodden timian 4-8 (rosa)/sølvgråYucca filamentosa trævlet palmelilje 50 hvid x

Antennaria dioica alm. kattefod 5-20 rød xEremurus stenophyllus afghansk steppelys 100 gul x xHeliathenum oelandicum ølandsoløje 10-15 gul xHieracium villosum lodden høgeurt 25-40 gul xInula ensifolia sværdalant 20 gul xInula helenium lægealant 100-150 gul xOeothera missouriensis krybende natlys 15-30 gul xVerbascum olympicum olympisk kongelys 150-200 gul x

Achillea filipendulina pragtrøllike 75-125 gul xAchillea millefolium alm. røllike 30-60 hvid xArmeria maritima vejengelskgræs 10-30 rosa xArtemisia maritima strandmalurt 30-50 (gul)/hvid xArtemisia schmidtiana japanmalurt 30-40 sølv xAster tripolum strandasters 50 blåviolet xAstragalus danicus dansk astragel 15 blåviolet xCrambe cordifolia kæmpeslør 150-250 hvid xCrambe maritima alm. strandkål 50 hvid xIberis sempevirens snepude 15-25 hvid x xLathyrus japonicus klitfladbælg 30-40 violet xLotus corniculatus alm. kællingetand 5-40 gul xSilene maritima strandlimurt 15-30 hvid xYucca filamentosa trævlet palmelilje 50 hvid x

Calamagrostis x acutiflora sandrørhvene 80-150 grøn xCortaderia selloana pampasgræs 250 grøn xElymus magellanicus blåkvik 30-60 sølvblå xLeymus arenarius alm. marehalm 50-150 sølvblåMiscanthus sinensis kinesisk elefantgræs 120-250 grøn x

VALG TIL RABATØRKNEN MEST STAUDER, MEN OGSÅGRÆSSER OG LØGVÆKSTER

stammer fra Sydeuropa, Mel-lemøsten og Centralasien.Disse arter er helt tilpasset etklima med ret milde, fugtigevintre og hede somre. Vegeta-tionsperioden er begrænset tilnogle forårsmåneder hvorplanterne skal udvikles, blom-stre og sætte frø for siden afvisne ned i forsommeren.

Den varme sommer er for-udsætning for næste sæsonsblomstring som bygger på atløget hviler i den varme som-merjord. Det er forhold derpasser godt til gademiljøets re-lativt varme og tørre forhold.Kølige fugtige somre hæmmereller stoppe løgvækstens liv.Om efteråret skal løget havefugt for at gendanne sine rød-der, men det er normalt ikkenoget problem.

Løgvæksterne foretrækkeren sandet og velafdrænetjord. De fleste af de foreslåedearter er desuden fra kalkrigbund og foretrækker kalkrigjord. Man kan vælge en renmineraljord af sand. Den børvære grov, vasket sand for atsikre en god permeabilitet.Mineraljorde har den fordel atde bevarer strukturen længefordi der ikke er muld som bry-des ned.

Lister med overblikI listerne kan man få et over-blik over de arter som passertil gademiljøet. De er mest sor-teret efter blomster- ellerbladfarve og er generelt godeat plante sammen.

Enkelte arter er bunddæk-kende (B) og kan i nogle til-fælde brede sig agressivt. Ikkemindst er almindelig mare-halm (Leymus arenarius) me-get invasiv og udkonkurrererhurtigt al anden vegetation ien plantning. Marehalmen erderimod en ypperlig bund-dækkeplante hvor den - på etbegrænset areal - kan rasleuforstyrret med sine sølvglin-sende blade.

Listerne omfatter enkelte ar-ter som stort set ikke optagernogen plads, men blot stikkerop over de øvrige planters løv.Disse acceptorarter er mærketA. Andre arter mærket V vis-ner ned efter blomstringen ogefterlader et stort hul i vegeta-tionen efter sig. De fleste arterer dog mærket S som angiverat de vokser solitært ellergruppevist. De lever længe,


Armeria maritima, vejengelskgræs, er en lav pudedannende staude med masser af rosa blomster i foråret ogforsommeren. Desuden er den tørketolerant og robust over for salt. Foto: Larseric Johansson.

Crambe maritima, almindelig strandkål, ses meget på sandstrande derer gødet med gammel tang. Den er tilpasset tørre og magre forhold,men tåler også saltstænk. Foto: Rune Bengtsson.

Anaphalis margaritacea, almindelig perlekurv, er tilpasset trørre ogvarme voksepladser. Den får flottest løv i basiske, kalkrige jorder, menudvikles også rimeligt i svagt sure jorder. Foto: Eric Wahlsteen.

men som regel uden at bredesig ret meget.

Etablering og plejeDe periodevis tørre og varmeforhold man finder i naturligeplantemiljøer, hænger oftestsammen med en næringsfat-tig, sandet bund. Hvis gadensjord som udgangspunkt er næ-ringsrig, kan man løbende ud-sulte jorden så den til sidst pas-ser til planterne. Indtil da kander dog være et plejeproblem

fordi ukrudtet forbigående fåralt for gode vilkår.

Udgangspunktet kan dogogså være fra starten at etab-lere et grovere og dermedtørrere vækstsubstrat som pas-ser til de udvalgte arter. Etab-leringspleje med vanding erdog nødvendig for at sikregod etablering og udvikling.

Hvis man satser på kalk-bundsarter kan det - selv ombyjorden i forvejen er let ba-sisk - være en fordel at kalkejorden, f.eks. ved at strø knustkalk ud i beplantningen. Mankan også opbygge små bakkeraf sand og knust kalk ellerdanne noget der ligner sten-partier af små kalkblokke. I na-turen kan en kalkbund blive såvandmættet at der kan opståiltfrie forhold, men det vil nor-malt ikke kunne ske i gaden,så veldrænet den normalt er.

Når først planterne er etab-lerede, er plejebehovet megetlille. Plejen består da mest afnedklipning af urterne tidligtpå foråret. Det giver en bedrenytilvækst. Hertil kommer denrengøring der er nødvendigfordi omflyvende affald letsamler sig i vegetationen. sh

Allium aflatuense afklatunløg 70-150 violetAllium christophii orientalsk prydløg 40-60 rødvioletCrocus chrysanthus skedekrokus 5-10 flereCrocus etruscus italiensk krokus 5-10 blåvioletCrocus sieberi græsk krokus 5-10 violet/gulIris danfordiae vinteriris 10 gulIris histrioides 10 blå/violetIris reticula våriris 10 blåTupipa biflora 25-35 hvid/gulTulipa clusiana clusiustulipan 35-40 rød/gulTulipa tarda skærmtulipan 20-30 gul/hvidTulipa turkestania kirgisisk tulipan 20-40 hvid/gul

Højde, cmLØGVÆKSTER

SKRIBENTERErik Wahlsteen er landskabsingeniørog tilnyttet Movium, Sveriges Lant-bruksuniversitet, hvor man bl.a. ar-bejder med Moviums plantedatabase.Henril Sjöman er landskabsingeniørog ph.d. på Sveriges Lantbruksuni-versitet.

Artiklen er en forkortet udgave afGröna Fakta: Tåliga perenner förhårdgjorda stadsmiljöer (2009) af desamme forfattere. Artiklen er oversataf Søren Holgersen.


Torsdag 4. februar 2010kl. 9-16Hotel Nyborg Strand.1.950 kr. excl. moms.Tilmelding senest21. januar 2010 til33 860 861 [email protected].

For 17. år i træk arrangererBrancheforeningen for In-dendørs Beplantnings-firmaer en åben kursusdagfor alle der beskæftiger sigprofessionelt med pleje ogetablering af indendørsbeplantninger.

Brancheforeningenfor IndendørsBeplantningsfirmaer

Pleje og ePleje og ePleje og ePleje og ePleje og etttttablerablerablerablerablering af indendøring af indendøring af indendøring af indendøring af indendørsbeplantningsbeplantningsbeplantningsbeplantningsbeplantningPlanter for et bedre liv.Planter for et bedre liv.Planter for et bedre liv.Planter for et bedre liv.Planter for et bedre liv. Cand.psych. Jane DyrhaugeThomsen fortæller om hvordan indretter og bruger viplanter. Hun belyser hvordan påvirker planterne det so-ciale og psykiske arbejdsmiljø og os som enkelt individerog kommer ind på hvilke faktorer skal der tages højde forved placering og valg af planter. Hendes arbejde er en delaf et forskningsprojekt om blomster og grønne planter i in-dendørs arbejdsmiljøer.Rejsebeskrivelse fra DubaiRejsebeskrivelse fra DubaiRejsebeskrivelse fra DubaiRejsebeskrivelse fra DubaiRejsebeskrivelse fra Dubai. Landskabsarkitekt Kim Tangberetter om det studiebesøg som brancheforeningen varpå i 2009 i Dubai. Her besøgte man bl.a. to lokale firmaersom arbejdede med indendørsbeplantning. De fremvisteen række projekter og fortalte om deres virke.Grøn konceptdesigner fortællerGrøn konceptdesigner fortællerGrøn konceptdesigner fortællerGrøn konceptdesigner fortællerGrøn konceptdesigner fortæller. Konceptdesigner AnetteØstergaard fortæller om sine visioner. Forestil dig en nyvilla hvor halvdelen af entréen er omdannet til en fin lilleskov af lyse slanke birketræer med lysegrønne blade i top-pen. Hvor alle de indvendige skillevægge er bevokset medlevende grønne slyngplanter fra gulv til loft, og hvor dendel af gulvplankerne i den sydvendte opholdsstue er pilletop og erstattet af ovalt vandbassin, hvor søgræs og agaverog andre frodige planter flyder rundt i overfladen.Præsentation af plantenyhederPræsentation af plantenyhederPræsentation af plantenyhederPræsentation af plantenyhederPræsentation af plantenyheder. Konsulent Anne MarieNielsen, Floradania, vil sammen med danske producenterpræsenterer nogle plantenyheder som er velegnet til brugindendørs. Som en del af præsentationen vil planterneskrav til lys, temp. blive beskrevet.

Specielle betonfliser kan væ-re med til at sænke byluf-

tens indhold af forurenendekvælstofilter (nitrogenoxider,NOx). Det vises af flere uden-landske forsøg, og igangvæ-rende forsøg i Malmø pegerogså på at det lader sig gøre.

Teknologien er baseret på atnanopartikler af titandioxid,TiO2, indbygges i byggemate-rialets overfladelag, f.eks. i be-tonfliser. Titandioxid er kataly-sator i en fotokatalytisk procesder ved hjælp af solens ultra-violette lys nedbryder luftenskvælstofilter samt organisksmuds. Restproduktet er ufar-lige stoffer, især nitrater, derskylles bort af regnen. Effek-ten bliver ved i hele flisens le-vetid. Det forudsætter dog atflisen holdes ren - hvilket flisenselv hjælper til med.

Bag betonteknologien, derkaldes TX Active, står den itali-enske cementproducent Italce-menti S.P.A. Herfra meldes om

KILDERMalmö Stad, Gatukontoret (2009):Resultaten över förväntan - lägre hal-ter. Notat 3.12.09.Starka (2009): EcoNox™ by Starka.Brochure.www.starka.se.www.italcementigroup.com.Roads (2009): Gatsten renar luftenfrån förureningar. www.roads.nu.

mulige reduktioner på 20-80%NOx i indåndingsluften. Labo-ratorietests og feltforsøg ibl.a. Tyskland og Japan be-kræfter at der er en væsentligeffekt. 20-40% er nævnt, menreduktionen afhænger af flerefaktorer og stiger med lysin-tensiteten og med hvor stortet areal der har TiO2 i toppen.

Med fliseserien EcoNox Sve-rige har svenske Starka Be-tongindustrier også taget tek-nologien til sig. Titandioxidenleveres med cementen - der idette tilfælde er fra Cementader har produktionslicens fraItalcementi S.P.A.

Som et forsøg er der etable-ret en forsøgsstrækning på300 m2 meter fortov i Amirals-gatan i Malmø. Den blev lagt iseptember hvorefter NOx-må-lingerne begyndte tre meterover fliseoverfladen. Resulta-terne viser foreløbig at der -kun - er er 5% mindre NOx endpå en referencestrækning

uden de nye fliser. Tallet skaldog ses i sammenhæng med atlysintensiteten var meget lav iefteråret da forsøget blev ind-ledt. Forsøget forsætter derfori 2010. Fliserne med TiO2 er enhalv gang dyrere end tilsva-rende almindelige fliser.

Kvælstofilterne kommerisær fra trafikken. De øgernavnlig risikoen for infektio-ner i luftvejene. Især om som-meren er kvælstofilterne ogsåmed til at danne det sund-hedsfarlige ozon. Det betyder

Fra Ikea i Milano hvor hele parkeringspladsen består af betonfliser medtitandioxid. Fra www.starka.se.

at der stilles stadig skrapperemiljømål for luftens indhold afkvælstofilter. Ifølge Starka Be-tongindustri, der også leverertil det danske marked, kan denye fliser være med til at løsedenne udfordring. sh

Betonfliser renser luftenVed hjælp af titandioxid omsættes noget afluftens NO

x’er til nitrat som vaskes bort


Vejtræer er ikke årsag til trafikulykker, men de kan forværreskaderne. Det kan man udlede af en grundig analyse somHavarikommissionen for Vejtrafikulykker har lavet af 207ulykker. I 24 af ulykkerne (11,6%) har træer forværret ulyk-ken. Her er træerne på linje på grøfter/skrænter, mens andrefaste genstande har forværret 18 ulykker.

Selve årsagen til ulykkende er mest trafikanternes egenadfærd. 44% af ulykkerne skyldes udelukkende trafikantfak-torer, især høj hastighed, dårlig orientering, uopmærksom-hed, fejltolkning og fejlvurdering, ringe køreteknik, mangel-fuld reaktion samt alkohol. Bortset fra en enkelt ulykke ind-går trafikantfaktorer desuden i alle andre ulykker hvor ogsåvej- og køretøjsfaktorer spiller ind.

Vejfaktorer indgår i 37% af ulykkerne, men kun i ét til-fælde skyldes ulykken alene vejfaktorer. De vejfaktorer derer medårsag til flest ulykker, er rabatten (hældning, højkant, blød) og vejens friktion. Derefter følger dyr og tabtegenstande, dårligt vejr, føre og lysforhold.

Analysen bygger på data fra seks slags ulykker: eneulykkermed bilister under 25 år, ulykker på motorveje, ulykker medvarevogne, ulykker med højresvingende lastbiler og cykli-ster, krydsulykker mellem cykler og biler og motorcykelulyk-ker. Vejfaktorer spiller især en rolle ved eneulykker.

At de fleste ulykkesfaktorer knytter sig til trafikanternebetyder ikke nødvendigvis at trafiksikkerheden bedst for-bedres ved kun at påvirke trafikanterne direkte. „Gennembedre indretning af veje og køretøjer er det ofte muligt bå-de at forbedre trafikanternes adfærd og at mindske konse-kvenserne af uheldig adfærd,“ hedder det. sh

Vejtræerne er ikke ulykkernes årsag

KILDE. Havarikommissionen (2009): Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktoreri 207 trafikulykker undersøgt af HVU. www.hvu.dk.

www.starka.dk

Hvem siger at kunst kun skal hænge på væggen? Hos Starka, er vi stolte over

at Siena® - vores modulsystem med farvede fliser og belægningssten -

har bidragede til en højere æstetik i så mange bymiljøer.

Ærligt talt, så har vi en del af æren. Det er arkitekter og dygtige fagfolk

som konstant overrasker med nye elegante mønstre. Variations mulighederne er

uendelige, takket være systemets mange forskellige størrelser, farver

og tykkelser.

Den seneste tilføjelse til Siena® serien, er den diamantformede og skarpe

kantede sten Romboid. Romboid findes i tre farver og med den rigtige kombina-

tion kan flisearealet ses i en tredimensionel effekt, med en fascinerende dybde i

flisearealet. Den ufasede kanter giver en jævn og glat overflade.

At den færdige belægning så klarer de strenge krav til vore daglige trafik-

miljøer - er i Starkas verden en selvfølgelighed.

Ikke alle kunstværker skal blot betragtes på en væg.

Kunstudstilling, som alle vil betræde

Sleipner springer i Odins LommeOdins Lomme hedder den før-ste af 14 små lommeparkersom Københavns Kommune ergået i gang med at anlægge.Den knap 2000 m2 store lom-mepark med legeplads liggerlangs Odinsgade på Nørrebroog er designet af tegnestuenThing & Wainø landskabs-arkitekter aps. Bevoksningenaf rododendron og vedbendbryder gennem belægningen i

tværgående bede som manpasserer på plader. Plader afstøbejern, ikke af cortensstålsom det fejlagtigt fremgik afGrønt Miljø 10/2009. Og nårnu gaden hedder Odinsgade,er støbejernspladerne udførtmed præg af en oprindelig fi-gur af Odins ottebenede hestSleipner. Den nordiske myto-logi er på denne måde vikletind i den lille bypark.


gmPUBLIKATIONER

Naturfitness-øvelser. Skovog Naturstyrelsen 2009. 25 si-der. www.sns.dk.• I naturen er der rig mulighedfor at træne, også fitness. Ka-taloget er tænkt som inspira-tion til at lave en naturfitness-bane i skoven, naturskolen el-ler måske endda i skolegår-den. Man kan også bare brugenogle af de elementer naturenallerede byder på som fitness-redskaber.

Håndbog for træambassa-dører. Træ er Miljø 2009. 12 s.www.trae.dk.• Pjece med fakta og argu-menter om træ sammenskre-vet på baggrund af Træ ErMiljøs workshop for træam-bassadører den 23. september2009. Udgangspunktet er klartsom det fremgår af forsiden:Træ gavner klimaet, miljøet,skovene, humøret, sundheden,byggeriet og økonomien.I demokratiets tjeneste. AfKirstine Andersen. AkademiskForlag 2009. 104 s. 199 kr.www.akademisk.dk.• Kommunalpolitikeres driv-kraft er temaet bag bogens tifortællinger hvor kommunal-politikere fortæller personligtom deres drivkraft og engage-ment i det lokalpolitiske arbej-de. Bogen giver kommunaltansatte forståelse for kommu-nalpolitikernes hverdag og dedilemmaer de befinder sig i.Der er tre slags politikere skri-ver forfatteren: Dem der lederefter ting der kan gå galt, demder undrer sig over at tingenesker, og dem der får tingenetil at ske. Forfatteren er cand.phil. i samfundsfag og forvalt-ning, er ledelseskonsulent oghar før bl.a. udgivet bogen‘Kierkegaard og ledelse’.

Tegning fra bogen: Mark Airs.

Gitte Meyer: Plankultur og tidsånd.Plan 09, realdania og Miljøministeri-et, 2009. 98 sider. www.plan09.dk.

Plankulturog tidsåndPå baggrund af årtiersdebat og friskeinterviews analysererGitte Meyerplanlægningensaktuelle spørgsmål

Plan09 er et initiativ somMiljøministeriet og Realda-

nia satte i gang for at med-virke til at skabe en ny plan-kultur i kølvandet på kommu-nalreformen og de kommune-planer der skulle følge. Mednytåret er Plan09 afsluttet. Ini-tiativet er blevet afrundet medden opsamlende rapport ‘Ud-vikling af plankultur’ (somman læse om i næste nummer)samt Gitte Meyers causerende‘Plankultur og tidsånd’.

Gitte Meyer diskuterer degrundlæggende teoretiskeplanlægningsspørgsmål somellers ikke er blevet belyst retmeget i Plan09 - eller i plan-lægningen i øvrigt de senereår. Det er spørgsmål som ‘ikkeuden videre kan knyttes tilkonkrete projekter og konflik-ter’ som det hedder i bogen,men har en bredere samfunds-mæssig synsvinkel.

Bogen er formet som 33 es-says der tager udgangspunkt ihver sit stikord, f.eks. Arkitek-tur og ideologi, Fagkulturerog plankultur, Natur og Zoner.Grundlaget er planlægningensdebatbøger siden 1929, forfat-terens egen baggrund indenfor formidling og videnskabsamt friske interviews med 12planlæggere hvis udtalelser eren del af hvert essay.

Derved får Gitte Meyer teg-net et portræt af den aktuelleplankultur og dens problem-stillinger. Hun giver dog ingensvar, men stiller tværtimod ethav af nye spørgsmål. Efter-tanken og debatten kan fort-sætte - eller gå i gang - fra etopdateret grundlag.

Og hvad er problemstillin-gerne så? F.eks. den at arkitek-turen byder på mange enkelt-projekter som måske er smuk-

ke i sig selv, men ikke tagerhensyn til det fælles. Eller erdet bare planlægningsskolerder brydes? Bilen er stadig om-drejningspunktet for planlæg-ningen, men hvor meget skalbilerne bestemme? Byggerietopføres ikke mere af traditio-nelle bygherrer, men af enkel-te store developere. De gørbyggeriet mere markedsorien-teret. Eller fordrejer de i stedetmarkedet til at være et be-grænset spørgsmål om parcel-huse og etageejendomme?

Ude i det åbne land bestem-mer landmændene stadig detmeste selv om der kun er få til-bage. Der er konflikter, vredentiltager, tonen skærpes. ‘Land-bruget bruger jo det offentli-ge som som var det deres pri-vate toilet’, som det f.eks. ly-der fra planchefen i Holbæk.

Selve planlægningen er me-re og mere blevet en pædago-gisk proces hvor det handlerom at inddrage borgerne.Nærdemokratiet anses sombedre og mere demokratiskend det repræsentative sy-stem. Men handler det kun omat så mange som muligt sigernoget, eller at få belyst proble-merne så alsidigt som muligt?

Og hvad så med planlæg-ningen gamle tekniske dyder?Den ældre embedsherre oghans faglige grundlag har sta-dig en berettigelse ved sidenaf moderfiguren der lytter ogmed blide vink leder de smårette på vej. Kan videnskabenmåske hjælpe på vej når kom-promiset skal findes?

Og hvad med det mangfol-dige og frie som alle tilsynela-dende ønsker f.eks. i byggeri-et? Kan man designe det? Ognår det kommer til stykket ska-ber de fælles idealer alligevelen ret stor ensartethed, og allebegræder også når fællesska-bet udhules. Det ligner para-dokser. Og alle kommuner vilbrande sig, men gør man detbedst ved at skabe noget nytspektakulært eller dyrke sit ek-sisterende særkende?

Tanke myldrer, spørgsmålflorerer. Det er ganske læse-værdigt. Også for den grønnefagmand kan de grundlæg-gende planlægningsspørgsmålvære en velgørende måde atperspektivere hverdagens kon-krete udfordringer på. sh


Idrætsrum for alle. Handi-capidrættens Videnscenter, Lo-kale og Anlægsfonden 2009.www.irfa.dk.• Hjemmeside om hvordanidrætsanlæg indrettes og ren-overes så alle brugere - herun-der handicappede - har ligeadgang, både som udøvere,tilskuer, dommer, ledere ellerhar anlægget som arbejds-plads. Siden viser også hvor-dan tilgængelighed ikke behø-ver være i modstrid med æste-tikken. Siden skelner melleminde-, mellem- og udezoner.Under udezoner kan manklikke videre til forskelligesportsgrene. Siden er lavet afCenter for Idræt og Arkitektur,Arkitekturskolen i København,støttet af Dansk HandicapIdrætsforbund og Statens Byg-geforskningsinstitut.Vejledning om naturbe-skyttelseslovens § 3 be-skyttede naturtyper. By- ogLandskabsstyrelsen 2009. 51 si-der. www.blast.dk.• Om administration af søer,vandhuller, heder, moser,strandegne, overdrev mv. om-fattet af §3 i naturbeskyttelses-loven, herunder registrering,oplysning, arealberegning, dis-pensationer og forhold til lov-givning, bl.a. fredninger, Na-tura 2000-områder og beskyt-telseslinjer. Vejledningen er-statter kapitel 3 i ‘Vejledningom naturbeskyttelsesloven’,udgivet af Skov- og Natursty-relsen i 1993. Den ny vejled-ning er opdateret og udvidetmed henvisninger til praksis ogrelevant lovgivning. Sigtet erat understøtte kommunernesmyndighedsopgaver og gøredet lettere for borgere og or-ganisationer mm. at orienteresig om § 3-beskyttelsen.

Vejle og Grejs ådale. Forla-get Jelling, Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen ogVejle Kommune 2009. 180 kr.www.forlagetjelling.dk.• Billedcollage med luftfotosder sætter fokus på et af Dan-marks nyligt udpegede natur-kanonområder. Billederne eraf Jan Kofod Winther og denledsagende tekst af journalistLeif Baun Christensen. Bogener en del af Vejle Ådal-projek-tet hvor Skov- og Naturstyrel-sen og Vejle Kommune fremtil 2011 samarbejder om at for-bedre naturforhold, rekreativemuligheder og information.

Kirkegårdskultur 2009-10.Foreningen for Kirkegårds-kultur 2009. 80 s.www.kirkegaardskultur.dk.• Foreningens årskrift med ar-tikler suppleret med beretnin-ger fra konferencer og årsmø-de og foreningsdata. Artikler-ne omfatter bl.a. en gennem-gang af kirkegårdenes økono-mi af kirkeministeristes depar-tementschef Finn LangagerLarsen. Susanne Goldager be-lyser hvordan effektiv drift ogrationelle plejeplaner kan støt-te kirkegårdskulturen, ElofVestergaard skriver om grav-stensengle og Lise Gram skri-ver om kirkegården i poesien.

Gartnerens barkflis

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark bleveten vare, mange efterspørger - og med god grund.Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs (85 til 90 m3) leverer vinaturligvis fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/Swww.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-Granbark - 0-250 mm, fra ............. 135,- ............. 155,-Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra ... 195,- ............. 215,-Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Pris kr./m3 excl. moms

H.G. ENEMARK A/SBaldersvæksvej 40, 2635 Ishøjwww.hg-enemark.dke-mail: hge-enemark.dk

ENEMARKGRUPPEN

Basismaskinen erfuldhydrauliskmed el-tilkobling

RAPID EUROmed

LIPCOstennedlægningsfræser


Skotland har for mangegartnere og havefolk altid

været et spændende land.Gennem mange år har plante-kyndige søgt til skotske haver,parker og planteskoler for athente inspiration og oplevenye planter eller i hvert faldnye sorter. Men også for an-lægsgartnere, arkitekter ogkonsulenter har Skotland sær-deles meget at byde på.

Selv om Skotland ligger påsamme breddegrader somDanmark, er der helt anderle-des forhold med hensyn tilklima og jordbund. Samtidigveksler landet mellem frodigtagerland, meget lig f.eks. Fyn,og stejle, golde bjergskrånin-ger. Imellem kan man mødedybe skove, forblæste heder,idylliske fjorde - og millioneraf får. Derfor rummer landetekstraordinær diversitet forplanter - og haver.

Oprindeligt var Skotland -sammenlignet med England -et tilbagestående landbrugs-samfund som jævnligt opleve-de hungersnød og fattigdom.Men Skotland har også altidhaft mange borgere med ud-længsel væk fra snærende

bånd i form af religion, lovgiv-ning, sociale forhold og måskelokale adelsfamilier. Måske erdet derfor at mange af de så-kaldte ‘plant hunters’ var skot-ter som drog til Amerika, Kina,Japan - og især Himalaya forat hjembringe utallige plantersom ofte viste sig at kunneklare sig udmærket i det fug-tige skotske klima.

Fra omkring 1800 sejlede deisær til Nordamerika og hjem-bragte planter som abetræ,douglasfyr (opkaldt efter Da-vid Douglas) og ædelcypres(opkaldt efter Lawson). Cirka1840 skiftede fokus til Kina ogHimalayas nye og uventedeplantemiljøer. Kyndige fagfolksom Robert Fortune hentedemange Camellia, og GeorgeForrest adskillige Rhododen-dron, Magnolia, Berberis m.fl.Mange af disse træer er i dagtoneangivende i det skotskelandskab, i de store parker ogvældige private haver.

Men hvordan tilrettelæggerman så en faglig studietur tilSkotland? Med denne glimren-de bog har man fået det retteredskab! Med udgangspunkt ien traditionel geografisk op-deling af landet i otte regionerud fra jordbunds- og klimafor-

hold oplistes alle tilgængeligehaver og parker i alfabetiskrækkefølge. Hvert afsnit indle-des med et glimrende og letoverskueligt landkort med ty-delig angivelse af af de enkel-te grønne anlæg.

Om de enkelte godt 600 ha-ver og parker er anført de vig-tige oplysninger om åbningsti-der, beliggenhed, tilkørsel,ejerforhold, telefon, hjemme-side m.m. Desuden beskriveren tekst de vigtigste elementeri haven, de spændende plante-grupper og giver specielle an-befalinger til rundturen. Denengelske tekst er letlæselig ogpå glimrende vis suppleretmed rigtig gode billeder somofte fylder halve sider.

Bogen omtaler grønne an-læg af alle typer og størrelser:De store og kendte parker somBenmore Botanic Gardens ogMount Stuart. De mellemstoreog noget specielle anlæg somden fascinerende Crarae Gar-den med den formidable Hi-malaya-slugt. Og mindre ogprivate haver som den blom-sterrige Branklin Garden ogLittle Sparta med smagfuldeplantesamlinger. Desuden be-skriver bogen spændendeskovparker som f.eks. Ardin-

Af Ole Fournais

Kenneth Cox: Scotland for Gardeners.Birlinn 2009. 470 sider.www.birlinn.co.uk.

Den særlige skotske diversitet i planter og haverIngen andre guides om Skotlands anlæg er på kvalitetsniveau med denne

glas Woodland Garden medsine meget store træer.

Man mærker tydeligt forfat-terens omfattende kendskabtil de mange spændende ha-ver og parker. Men der er hel-ler ikke tale om en tilfældigskribent. Kenneth Cox har omnogen fået hele den skotskeplanteverden ind med moder-mælken. Hans farfar E.H.M.Cox deltog i planteekspeditio-ner i 1920’erne og hans far,Peter Cox, deltog efter krigen,begge i Himalaya-området.

Familien har gennem årtierdrevet en uhyre interessantplanteskole, Glendoick Gar-dens, og nu også et anlægs-gartnerfirma i det frodige ogkuperede terræn lidt vest forDundee. Som besøgende børman huske at bede om ad-gang til de ældre WoodlandGardens i bakkerne bag have-centret. Her kan man på nær-meste hold opleve hvorledesde fra Himalaya hjembragtetræer og buske har klaret sig idenne del af Skotland. Det erfængslende for enhver plante-kyndig og byder på mangeoverraskende oplevelser.

Selv har Kenneth Cox gen-nem de senere årtier ledet ad-skillige planteindsamlingsturetil Tibet og det nordlige Indi-en, har skrevet flere vældiggode plantebøger og leverettalrige artikler til flere britiskeaviser. Bogens fine billeder ertaget af broderen Ray Cox somligeledes gennem mange århar været fotograf til bøger,aviser, magasiner, hjemme-sider, kalendere og postkort .

Efter min vurdering findesingen andre guidebøger omhaver i Skotland som er påkvalitetsniveau med denne.Derfor anbefales bogen til alleanlægsgartnere, plantefolk,landskabsarkitekter, havekon-sulenter m.fl. som søger oplys-ninger om grønne anlæg iSkotland. ❏

Ole Fournais er cand.mag. og faglæ-rer på Jordbrugets UddannelsescenterÅrhus.

gmPUBLIKATIONER

Skotland rummer en ekstraordinær diversitet for planter - og haver. Billedet er titelbladet (side 4) og side 3.


Landcaping with Fruit. AfLee ReichI. Storey Publishing2009. 192 s. www.storey.comeller www.plantarum.dk.• I Paradisets have blev derdyrket fristende æbler. Måskeogså andre frugter. Haver medfrugt er temaet for denne bogder viser hvordan man kanindrette sig med frugter i sinhaveplan. 42 frugtarter præ-senteres med dyrkningsvejled-ning, klimazoner, sygdoms-kontrol, beskæring og pluk-ning. Krukkedyrkning er ogsåen mulighed eller nødvendig-hed hvis man vil forsøge sigmed mere eksotiske planter.

Natur og Miljø 2009. Del A:Danmarks miljø under globaleudfordringer. Del B: Fakta. AfB. Normander m.fl. 94 + 170 si-der. Danmarks Miljøundersø-gelser 2009. www.dmu.dk.• Femte danske miljøtilstands-rapport der beskriver udviklin-gen for natur, miljøet og dan-skernes sundhed. Til budska-berne hører bl.a. at træernespollensæson i dag begynderflere uger tidligere end for 20år siden, og at intet tyder påat Danmark kan opfylde EU’smål om at standse nedgangeni den biologiske mangfoldig-hed inden 2010. Desuden pe-ges på at sundheden belastesaf trafikkens luftforurening ogkemiske stoffer, mens ophold inaturen omvendt har vist sigat gavne sundheden.

Rapport om rotteområdet iDanmark. By- og landskab-styrelsen 2009. 91 sider.www.blst.dk.• Analyse af rotteområdet iDanmark, herunder bekæm-pelsesmetoder, omkostninger,autorisation, resistens, forsk-ning mv. samt interviews meden række kommuner. Rappor-ten skal med sine grundige an-befalinger være grundlag forfremtidige tiltag på rotteom-rådet. Antallet af rotteanmel-delser er gennem de seneste20 år steget med omkring40%. Kun enkelte kommunerhar gennem en målrettet ogsystematisk bekæmpelsesstra-tegi kunnet knække kurven.

Power of Gardens. Af NancyGoslee Power. Stewart, Tabori& Chang 2009. 240 s.www.plantarum.dk.www.amazon.co.uk.• Den californiske landskabsar-kitekt hedder Power, men bo-gen viser også hendes haversmagt. I bogen fortæller hunom sine bedste havedesignsfra private haver og offentligeparker, især med masser afudfoldelsesmuligheder forbørn og kommer også ind påsine yndlingstræer og -buske.

Kommunernes investe-ringsbehov i forbindelsemed klimatilpasning. Ram-bøll og Kommunernes Lands-forening 2009. 31 sider.www.ramboll.dk.• Klimaændringer vil få en storbetydning for kommunernesfremtidige investeringsbehov,konkluderes det i undersøgel-sen af kloakker, bygninger ogveje. Kloakkers kapacitet skalforøges eller tilløbet reduce-res. Bygninger skal tilpasses.Over 2.500 km kommunaleveje behøver nye afvandings-systemer. Og i kystkommunervil man opleve en øget risikofor oversvømmelser.Gyldendals Havebog. Af RiePost, Lulu Jacobsen, Jens Thej-sen og John Norrie. Gyldendal2009. 472 s.• Allround grundbog for have-ejere med inspiration, ideer ogfaktuel viden om planter oghavearbejde. Masser af bille-der og 3d-haveplaner medhenvisninger til hvor man kanlæse mere om det der knyttersig til planen. Bogen er 2. ud-gave af ‘Den danske havebog’fra 2008.Københavns Klimaplan. Kø-benhavns Kommune 2009. 138s. www.kk.dk.• Kommunal plan der forsøgerat bremse CO2-udslip og afbø-der de virkninger klimaæn-dringerne skaber, især hvadangår ekstremregn, stigendehavspejl og varmere vejr. Me-get er bygnings- og transport-relateret, men det handler og-så om forhold der vedrører detgrønne, f.eks. byfortætning,grønne tage, og lokal afled-ning af regnvand. Planen er såforklarende at den kan brugessom generel vejledning.

www.elkaer-maskiner.dkTlf. 65 331 331

RotorfræsereHegnsklippere

Jordbor

DER VAR ENGANG TIANLÆGSGARTNERE

Anlægsgartnerne er somnat og dag. Hent og læsLars Thorsens ti interviewsfra Grønt Miljø påwww.grontmiljo.dk somsærtryk. Serien tegner ettidsbillede af anlægsgart-nerstanden anno 2009.


BRANCHE


Det svenske sekretariat forforskning i grønne områ-

der, Movium, kan i år fejre sit30 års jubilæum. Movium varbegyndelsen på den målrette-de forskning og faglige udvik-ling i de skandinaviske lande.Movium var bl.a. inspiration tildannelsen af Parkteknisk Insti-tut der siden blev en del afSkov & Landskab - som nu bæ-rer den største del af forsk-ningsområdet i Danmark.

I dag hvor det grønne faghar en omfattende forskninginden for flere af fagets dele,kan det være svært at forståhvor begrænset forskningenvar for 30 år siden. I Danmarkvar forskningen mest den se-lektion af nye sorter der isærfandt sted i det daværendeStatens Planteavlsforsøg. Ellershandlede det mest om atoverføre og tilpasse den forsk-ning der kom fra udlandet el-ler fra beslægtede fag somlandbrug, skovbrug, gartneriog veje. Og selv denne defen-sive videnoverførsel var ikkeengang særlig systematisk.

Buchts øjenåbnerTilløbet begyndte med en kon-ference om priser, kvalitet og

Lænken mellem forskeren og praktikerenDet svenske forskningsinitiativ Movium kan holde 30 års jubilæum

branchens størrelse som densvenske anlægsgartnerfore-ning STAF holdt engang midt i70’erne. Med som indlægshol-der var Eivor Bucht fra Bygg-forskningsinstitutet. Hun kun-ne fortælle at branchens om-sætning kunne anslås til 4 mil-liarder kroner. At to tredjedeleaf omsætningen lå i driften. Atdriftsomkostningerne eksplo-derede. Og at ni ud af ti træer

som blev plantet i nye bolig-områder døde.

Det var en øjeåbner. Udenat det var planlagt blev konfe-rencen startskuddet til en re-degørelse om hvad der var be-hov for at forske i når detgjaldt byens grønne områder.En forskning som i forvejen varnæsten lig nul. Det var MårtenCarlsson, daværende rektor påSverige Lantbruksuniversitet i

■ Movium er mødestedet for forskere og praktikere som viludvikle viden om byens udemiljø.

■ Movium arbejder for et bedre udemiljø i byen og densnære omgivelser og fokuserer på planlægning, anlæg,forvaltning og anvendelse. Virksomheden omfatter treintegrerede dele: videnudvikling, videnformidling ogopinionsdannelse.

■ Videnudvikling: Moviums forsknings- og udviklingsprojek-ter er faglige. I projekterne deltager både praktikere ogforskere. På den måde bliver det muligt at opfange ogbehandle aktuelle og efterspurgte spørgsmål.

■ Videnformidling: Movium sammenstiller forskning fra egenog andres forskning. Viden formidles gennem publicering,videreuddannelse og rådgivning.

■ Opinionsdannelse: Movium argumenterer for at det ervigtigt at investere i byens udemiljø, eftersom det har såvelæstetiske som økologiske, pædagogiske, sociale ogsundhedsfremmende værdier. Movium ønsker at disseværdier skal komme alle til gode.

MOVIUMS IDÉ

Krav om levering afpesticidfri muldI enkelte udbud er der dukketkrav op om at den leveredejord skal være pesticidfri, oply-ser Danske Anlægsgartnere isit nyhedsbrev (10/2009). Detkan imidlertid være vanskeligteller umuligt at leve op til kra-vet, fordi der er mange pestici-der som hver kræver en særligprøve for at afsløre om jordenrummer pesticider eller pesti-cidrester, forklarer fagkonsu-lent Kim Tang. I nye tilfældetilbyder han - sammen medHåndværksrådet - at kontakteudbyder for at afklare proble-met. Hvilke pesticider skal deranalyseres for? Kan der tagesforbehold for antal prøver el-ler jord? Og hvor kan pesticid-fri jord købes? Svarene kanforhåbentligt være afsæt foren almindelig holdbar praksis.

Kun ejer kan tilladevisit på byggepladsEn byggeplads er privat ejen-dom hvortil der kun er adganghvis ejeren giver tilladelse tildet. Det er altså ikke nok atf.eks. en håndværker på byg-gepladsen giver adgang. Dethar retten på Frederiksbergfastslået i en dom der afslutteren lang debat med fagforenin-gerne. Deres påstand var at dehar ret til at udføre kontrol-opgaver på byggepladserne -uden ejerens tilladelse. Det harde ikke, i hvert fald ikke ifølgebyretten på Frederiksberg.

Kaj Bech og NCCdeles om HolstebroHolstebro Kommune har somden nok eneste kommune haftudliciteret stort set hele park-og vejdriften, nemlig til KajBech A/S. Efter ti år er licitatio-nen gentaget. Den omfatternu et større område på grundaf kommunalreformen, men ertil gengæld delt i en entreprisefor byområder og en for land-områder. Kaj Bech A/S hargenvundet byerne, mens NCChar vundet landet. Den sam-lede pris for begge entrepriserer 41,5 mio. kr. Licitationsperi-oden begynder 1. april og om-fatter de næste fem år.

Davidia involucrata, duetræ. Træet er med i Moviums plantedatabase der nu er opdateret og internetbaseret.Databasen hedder ‘Movium plantarum Svensk Dendrologi’ og omfatter 1146 træer og buske foruden sorter.Databasen er ikke gratis, men fordrer abonnement. Foto: Fredrik Jergmo.

GRØNT MILJØ 1/2010 37GRØNT MILJØ 1/2010 37

Alnarp, der stod for redegørel-sen, inspireret af hvordan manhavde gjort i Tyskland hvorhan havde arbejdet.

Formelt set blev Moviumdannet i efteråret 1980 da denførste aftale blev underskrevetaf interessenterne Kommun-förbundet, nogle store bolig-selskaber, STAF og SverigesLantbruksuniversitet som selvhavde interesse i at stimulereforskningsområdet. Økono-misk blev det afgørende at detlykkedes at få del i ‘gødnings-pengene’. Handelsgødning varbelagt med afgifter og skulleføres tilbage til faget.

Eivor Bucht begyndte somførste ansatte i en halvtidsstil-ling og blev den første leder.Til de første ansatte hørte og-så Bengt Persson, Torsten Ro-senquist, Ole Andersson ogKjell Nilsson som nu er vicedi-rektør på Skov & Landskab iKøbenhavn. „I dag ved vi atdet var den lykkelige kombi-nation af de rigtige personersammen med penge som gavMovium en fremtid,“ forklarerLarseric Johansson, redaktørfor fagbladet Utemiljö. Det var

Byen koloniseres af grøntsager. Byens beboere gør dyrkning til et urbantfænomen. Arkitekter tegner huse med vertikal dyrkning, aktivister pågræsrodsniveau tager byens restarealer i besiddelse og forskere udviklerteknikker til at understøtter grøntsagernes kolonisering af det urbanerum. Det er et grønt komplot!

KILDERUtemiljö 8/2009.www.movium.slu.se.

‘begyndelsen til noget stort’som bladet spåede i 1979.

Den forskning som Moviumhar sat i gang og formidlet harogså haft stor relevans forDanmark, bl.a. fordi forsknin-gen ofte har taget geografisk-udgangspunkt i Skåne. Ikke til-fældigt, for Movium er place-ret på Sveriges Lantbruksuni-versitets afdeling i Alnarp mel-lem Malmø og Lund. Ikkemindst havde Movium stor be-tydning for Danmark i 1980’er-ne før Danmark selv fik enforskning op at stå. Det præ-gede også indholdet i GrøntMiljø dengang.

Outsourcer forskningenMovium er en forkortelse for‘mark och växter i urbanmiljö’. Det var også navnet påden Mårten Carlssons redegø-relse. Og navnet gik videre iden ny organisation. Det pas-sede godt med den linje derprægede de første aktiviteterog som introducerede natur-præget i byens grønne områ-der. I dag kan navnet virkesnævert, men hvad gør det nårforkortelsen er blevet det ind-arbejdede navn?

Movium beskrives gerne

som en lænke mellem praktik-ken og forskningen. Moviumer et forkningssekretariat, mendriver normalt ikke selv forsk-ning. Man definerer branchensbehov, rejser midler, igangsæt-ter forskning og formidler denvia bøger, artikler, rådgivningog kurser. Man har også haftegentlige forskningsprogram-mer som delvist er udført afegne medarbejdere, men defleste projekter er blevet out-sourcet til forskningsinstitutio-ner eller konsulentfirmaer.

Ikke stor forskelMovium er principielt anderle-des end f.eks. Skov & Landskabder er en del af et universitetmed egen forskning. KjellNilsson har arbejdet begge ste-der. Hvordan bedømmer hanforskellen?

„Jeg kan godt lide Skov &Landskabs vision om ‘at skabebedst mulig sammenhængmellem forskning, undervis-ning, rådgivning og formid-ling’ da der er mange synergi-effekter ved at kombinere deforskellige opgaver. Det vi haroplevet tydeligt efter fusionenmed KVL i 2004. I dag deltagerflere af sektorforskerne aktivt iundervisningen hvilket er tilgavn for uddannelsens kvali-tet. Samtidig kan vi trække påde tidligere universitetsansat-tes kompetencer. Dermed ikkesagt at Movium nuværendemodel er dårlig eller utidssva-rende. Movium koncentrerersig i dag som jeg forstår detom formidlingsindsatsen, ogden løser man meget professi-onelt og i tæt samarbejdemed forskere og underviserepå Sveriges Lantbruksuniversi-tet,“ siger Kjell Nilsson. Movi-um er også en del af et univer-sitet, men blot organiseretsom en selvstændig informati-onsafdeling.

Movium fejrer officielt jubi-læet den 28.-29. januar ogindbyder i den anledning til‘kalas’. Fejringen falder sam-men jubilæumskonferencen‘Odla staden’. Dyrk byen. Ger-ne bogstaveligt. „Gå ud oggør byen til din, dyrk den medliv og grønt,“ som man kanlæse på Moviums hjemmesidewww.movium.slu.se. sh

■ Seneste nyt præsenteres i ‘Movium Bulletinen’ og detelektroniske nyhetsbrev ‘Till Torgs!’.

■ Til medlemmer i rådgivningstjenesten Movium Rådgivningpubliceres et særligt nyhedsbrev, ‘Movium Direkt’.

■ ‘Gröna Fakta’ sammenfatter forskning og udviklings-projekter og bringes som en del af bladet Utemiljö.

■ Mere udførlige projektredegørelser publiceres i bogserienStad & Land og i rapportserien Movium Rapport.

MOVIUMS MANGE PUBLIKATIONER

Moviums forskningsprojekter præ-senteres kort i ‘Gröna Fakta’ derbringes i fagbladet Utemiljö. Detteer det senest udkomne om stau-der til vejrabatter. Det er referereti dette nummer af Grønt Miljø.

Eivor Bucht var Moviumsførste leder. Hun er i dagprofessor på Sveriges Lant-bruksuniversitet. Hun blevafløst af Ole Andersson deri dag er stadsgartner i Hel-singborg. Efter ham fulgteSten Göransson der oprin-deligt havde støttet MårtenCalssom da han sammen-fattede rapporten ‘Movi-um. Göransson er i dag an-sat i Malmø Kommunes by-miljøafdeling. Fjerde mandi kongerækken blev OleReiter der i dag er arkitekt iHelsingbog. Moviums nu-værende chef er AndersRasmusson.

DE FEM LEDERE


Det grønne tag er foreløbigt mestbrunt. Grundlaget er et tag af tag-pap. Hvis taget ikke er lavet rod-tæt, kan det som her suppleresmed en ‘rodspærrefolie’. Oven påligger en drænplade samt cirka 8cm vækstlag af teglskærver ogkompost. Teglskærverne har denfordel at de suger vand for sidenat afgive det igen til planterne.

Planterne er sedum og timianplantet på 20-25 cm afstand. Pået års tid danner de en tæt måtte.Man kunne også have brugt enfærdigetableret måtte uden at detvar væsentligt dyrere, men manville ikke selv kunne bestemmeartssammensætningen. I tagetskant fastholdes vækstlaget af enaluminiumskinne med drænhuller.Et grønt tag som dette koster om-kring 600 kr. pr. m2.

Det er vigtigt at vækstlaget haren vis tykkelse og kan holde påvandet, forklarer Per Malmos fra P.Malmos A/S der har udført arbej-det. Man kunne godt lægge ensedummåtte direkte på et tyndtvækstlag eller drænmåtte, menefter en sæson ville mange af deønskede arter være væk.

Taggartnernes tag bliver snart grønt

Per Malmos og Danske Anlægsgartners direktør Stephan Falsner har satsig i det endnu brune tag. Om højst et år er det blevet grønt.

Miljøspørgsmål, klimaæn-dringer og byfortætning

er ved at give grønne tage de-res kommercielle gennembrudi Danmark. Noget som leve-randørerne ellers har ventetpå i årevis. Det var derfor ikkehelt tilfældigt at Danske Tag-gartnere blev stiftet i decem-ber - og det var heller ikkeuden en vis symbolik at detfandt sted midt under klima-topmødet i København.

Foreningen der hidtil har ek-sisteret som en løsere sammen-

„Det er jo noget helt andetat lave anlægsarbejde oppe pået tag. Konsekvenserne er sim-pelthen større, så man skal ha-ve styr på hvad man laver,“fortæller Per Malmos der sompioner i 1997 viste grønnetage på fagudstillingen Have& Landskab. „Netop nu er dermeget fokus på grønne tage,bl.a. på klimatopmødet, ogden udvikling håber jeg at enforening for professionelletaggartnere kan være med tilat opretholde,“ siger Malmosder har oplevet en stor stig-ning i efterspørgslen på grøn-ne tage de sidste par år.

De politiske perspektiverkan bl.a. ses af at KøbenhavnsKommune har vedtaget en kli-maplan der bl.a. indebærer atder inden 2015 skal etableres325.000 m2 grønne tage i kom-munen, og at man fra 2013 vilprøve at gøre alle nye, fladetage grønne. Danmarks Natur-fredningsforening forslår at80% af nyt industribyggeri og30% af privat boligbyggeriforsynes med grønne tage.

I Tyskland og Sverige er dettilladt at bygge tættere hvis envis procentdel af grunden ergrøn. I Stuttgart betaler kom-munen endda halvdelen af ud-

slutning, er oprettet som ensektion under Danske Anlægs-gartnere. Formålet er at pro-fessionalisere og markedsførenichen samt at skabe flere ud-dannelsesmuligheder, forkla-rer Ole Kjærgaard, landsfor-mand i Danske Anlægsgartne-re. Og det skal ske ud fra desærlige tekniske og vækst-mæssige forhold der råder in-den for grønne tage og desærlige arbejdsmiljømæssigekrav knyttet til bl.a. varmt ar-bejde, højder og sikkerhed.

giften til husejere der får lagtgrønt tag. Det er vilkår derogså kan blive danske. Grønnetage indgår foreløbig i forar-bejdet til regeringens bypoli-tiske redegørelse.

Certificering og kurserIfølge Ole Kjærgaard er detbl.a. sigtet at arbejde med encertificeringsordning for tag-gartnere. En ordning der bl.a.skal være baseret på doku-menteret uddannelse.

Det hilses velkommen afFinn Hansen der er direktør iZinCo Danmark A/S, en af Dan-marks største leverandører afsystemer til grønne tage: „Vihar jo længe kørt med voreseget certificeringssystem fortaggartnere, men nu kommerder jo endelig styr på hvemder egentlig laver grønnetage. Vi har henvendelser frabåde tømrerfirmaer og tag-firmaer, men vi synes at det eranlægsgartnerne som skal ståfor de grønne tage. På denmåde holder alle sig til deresfagområde,“ mener han. Mal-mos er enig. „Vi ser grønnetage som en gartnerisk løs-ning. Gartnerne skal op på ta-get,“ siger han.

Der er allerede nu uddan-

Danske Taggartnere stiftet, mens grønne tage endeligt er ved at få deres gennembrud



Fra receptionen hvor en hel del af Danske Anlægsgartneres medlemmermødte frem, især seniorklubbens medlemmer.

nelsesmuligheder i grønne ta-ge. Roskilde Tekniske Skoleholdt sidste januar et AMU-kursus, og det gjorde Jordbru-gets Uddannelsescenter i Be-der igen i december, beggegange med anlægsgartner-mester Ejvind Røge som un-derviser. „Denne mulighed børfortsættes samtidig med atden gartneriske viden omgrønne tage bør intregreres iEUD-uddannelsen til anlægs-gartner,“ siger Finn Hansen.

Han understreger at uddan-nelsen er bredt funderet ogikke tager udgangspunkt i étbestemt anlægsteknisk princip,f.eks. ZinCos eget, men i enpalet af forskellige tekniskeløsninger. Det samme ud-gangspunkt har man i den nyesektion Danske Taggartnere,understreger Ole Kjærgaard.

Det historiske bibliotekSamtidig med stiftelsen afDanske Taggartnere blev Dan-ske Anlægsgartneres ‘histori-ske bibliotek’ genindviet efteren større opbygning som fore-ningens seniorklub og lokalekredse har støttet. Nu venterarbejdet med at systematiserede arkivalier foreningen har -og de mange flere som efterplanen skal komme. Og somder nu også er plads til.

„Det er vigtigt at bevare kil-derne, ellers kan vi ikke bevarevores historie. Og den er fagetforpligtet til at bevare. Derforefterlyser vi også dokumenterog bøger der er værdifulde forforeningen og faget,“siger se-niorklubbens formand FrodeWesth der har været drivkraf-ten bag renoveringen.

Den renoverede bygning harselvfølgelig fået et grønt tagsom bl.a. skal tjene som et de-monstrationstag for den nytaggartnerforening. Tagetblev udført af P. Malmos A/Smed materialer fra ZinCo. I da-gens anledning fik Per Malmoslov at opsummere fidusen medgrønne tage:

„Grønne tage kan optagemeget af det regnvand der fal-der på taget, og resten af van-det forsinkes. Det aflaster klo-akken. Grønne tage reducererenergiforbruget ved at dæm-pe behovet for afkøling omsommeren og opvarmning omvinteren. Det grønne tag erogså en fordel for dyr og plan-ter. Og det er dejligt se på. El-ler opholde sig i, for grønnetage er ikke kun ekstensive ta-ge. De kan også være egentli-ge haver som især er beretti-gede i en by der fortætter sig,og hvor der er mange dæk atindrette udemiljøer på.“ sh


Yderligere information og tilmelding 8747 5700 eller se mere på www.ju.dk

Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt)

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 01.02.

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 22.02.

Anlæg i natursten, træ og vand 15 dage 06.01.

Anlægsgartnerprojekt 20 dage 21.04.

Betjening og vedl. af mindre gartnermaskiner

10 dage 11.01. 01.02. 14.06.

Betjening og vedl. af motorkædesave

5 dage 25.01. 22.02. 01.03.

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 03.03.

Etablering af mindre anlæg med 20 dage 08.02. 01.03. 15.03.

Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg

15 dage 31.05.

Plantebeskyttelse 10 dage 11.01.

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 11.01. 01.02.

Plantevækst og etablering af grønne anlæg

15 dage 29.03.

Træer og buske om vinteren 20 dage 01.02.

Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg

10 dage 08.03.

Design af funktionelle og specielle haveanlæg

5 dage 01.03.

Etablering, vedl. og rådgivning om vandbassiner

10 dage 14.06.

Plantekundskab og plantepleje 10 dage 14.06.

Stentilhugning 10 dage 14.06.

Græs, vækstforhold og pleje 10 dage 14.06.

Brandforanstaltninger ved ukrudtsbekæmpelse

1 dag 20.01. 24.02. 17.03.

opfølgningskursus1 dag 27.01. 03.03. 24.03.

AMU kurser 1. halvår 2010

40 GRØNT MILJØ 1/201040 GRØNT MILJØ 1/2010

99% af byggeriets virksomhe-der har taget initiativer derfalder ind under CSR, Corpo-rate Social Responsibility, så-dan som begrebet defineres iEU. Det viser en medlemsun-dersøgelse af Dansk Byggeri.Initiativerne kan f.eks. være atsponsorere sportsklubber, føreen aktiv seniorpolitik, yde mid-ler til velgørenhed, bruge etiskforsvarlige byggematerialer ogdeltage i kommunale integra-tionsprojekter.

CSR kan oversættes til sam-fundsansvar. Det handler omat integrere sociale og miljø-mæssige hensyn i forretningenså driften er bæredygtig ogpersonalepolitikken langsigtet.

I alle tilfælde er CSR et vig-tigt værktøj i byggeerhvervetog bliver endnu vigtigere, ly-der det fra Dansk Byggeri.„Det er sikkert at CSR vil kom-me mere og mere i fokus. Detgælder for private og offent-lige bygherrer der i stigendegrad efterspørger en veldefi-neret CSR-strategi hos leveran-dørerne og dermed gør virk-somhedens etiske adfærd til etkonkurrenceparameter,“ oply-ser Henriette Thuen der er an-svarlig for undersøgelsen.

Selv om næsten alle virk-

somheder praktiserer CSR, ef-terlyser mange også en kon-kretisering. Thuen erkenderogså at CSR virker uoverskue-ligt. „Men det gælder om bareat tage initiativer der hvorvirksomhedens kerneforret-ning bedst understøttes,“ for-klarer hun.

Og det bliver stadig sværereat undslå sig, supplerer Chri-stina Lollike fra Handelshøj-skolens Center for CSR. „Virk-somhederne kan ikke ignorereat der efterhånden er en ud-bredt forventning om at de -store som små - som minimumskal vise deres samfundsan-svar,“ oplyser hun. Helt kon-kret skal samfundsansvaret nuafrapporteres ifølge Årsregn-skabsloven, og virksomhederder byder på opgaver i EU-regivil møde krav om grønne ogsociale tiltag.

CSR-kronerne bliver tit givetmere af samvittighedsgrundeend i et håb om afkast. Menbundlinjen behøver ikke at li-de af den grund, forklares deti Dansk Byggeris blad Bygge-riet. „Vi tror på at det er detrigtige uden at kalkulere detkroner og ører. Men vi driveren forretning og tror at gladeog motiverede medarbejdereshumør smitter af på kunder-nes humør,“ forklarer f.eks.Bjarne Andersen der er salgs-og markeringchef i entrepre-nørvirksomheden Enemærke& Petersen A/S. sh

Næsten alle byggevirksomhedertager samfundansvar

KILDERDansk Byggeri (2009): Byggeriet ogsamfundsansvaret.www.danskbyggeri.dk 14.12.09.Byggeriet 9/2009.

EU-kommissionensdefinition på CSR:„A concept whereby compa-nies integrate social andenvironmental concerns intheir business operations andin their interaction with theirstakeholders on a voluntarybasis.“

Illustration af Morten Voigtgengivet fra Byggeriet.

Uofficielt har det altid væretsådan i det små. Nu er det ble-vet officielt i flere sager: An-lægsgartnerfirmaer pålæggesen del af detailprojekteringen.Det er nogle medlemmer afDanske anlægsgartnere stødtpå i udbud den senere tid.

„I en konkret sag skal an-lægsgartneren levere og op-sætte nogle træplantekasser ihenhold til en principtegningog en belægningsplan hvorafplacering og størrelse kan af-læses. Anlægsgartneren skal,hvis han tildeles opgaven,forestå færdigprojekteringeninklusiv nødvendige beregnin-ger og tegninger som skalgodkendes af bygherren. Detpræciseres i udbuddet at en-treprenøren har projekte-ringsansvaret,“ forklarer Kim

Udbud med krav om detailprojekteringTang, fagkonsulent i DanskeAnlægsgartnere.

Denne type udbud rejser endel spørgsmål, fortsætter han.Skal der f.eks. tegnes en sær-skilt forsikring hvis der sker fejli projekteringen? Og kan mankræve ekstra betaling hvisbygherren forkaster detailpro-jekteringen?

Grundlæggende er den nyetendens problematisk, da detfordyrer udbuddet, sår usik-kerhed om den ønskede ydelseog ændrer den traditionellerollefordeling, vurderer KimTang. Både Håndværksrådetog Danske Anlægsgartnere vilarbejde for at undgå denneform for udbud, eventuelt vedat udnytte bekendtgørelsenom kvalitetssikring for statsligeller statsstøttet byggeri.

To af de største danske aktørerinden for græsmateriel, Proda-na Seeds A/S og SvenningsensMaskinforretning A/S, har ud-videt deres samarbejde til etpartnerskab. Prodana er nueksklusiv forhandler af Sven-ningsens maskiner til golfen iDanmark. Prodana står forsalg, rådgivning og demon-stration, mens Svenningsenshar ansvar for maskinimportsamt eftermarkedet med ser-vice og reservedele.

Benny Svenningsen, salgsdi-rektør hos Svenningsens: ”Op-delingen giver os mulighed forat videreudvikle vores for-handlerstrategi på udvalgteområder af vores brede pro-duktsortiment. Vi supplererhinanden og bliver dermed en

stærkere spiller på markedet.”Jan Gottlieb, markedsdirek-

tør hos Prodana: „Vores kon-sulenter er eksperter i anlæg,pleje og vedligeholdelse afgræsarealer. Nu udvider vi vo-res eksisterende maskinpro-gram med nogle af verdensbedste maskiner til vedligehol-delse af golfbaner.“

Om baggrunden for det nyepartnerskab henviser de tovirksomheder bl.a. til den hår-de konkurrence og at den fi-nansielle krise har sat en dæm-per på investeringslysten. „Vilman gerne være blandt de vig-tigste leverandører inden forbranchen, må man derfor kon-stant være omstillingsparat ogpå forkant med markedet,“ ly-der det i en fælles udmelding.

Prodana og Svenningsens i partnerskab

Jan Gottlieb (tv) og Benny Svenningsen: Vil være blandt de vigtigsteleverandører inden for branchen. Og så må man være omstillingsparat.

GRØNT MILJØ 1/2010 41GRØNT MILJØ 1/2010 41

Nyt logo, slogan og navnetrækDanske Anlægsgartnere har fået fornyet sit bomærke. Detstiliserede blad er bevaret, men spejlvendt. Og kassen rundtom bladet er væk, mens den lysegrønne farve er uændret.Det hidtidige bomærke er fra 1977. Selv om nogen har kaldtdet en afpillet rødspætte i en fiskekasse, så symboliserer detet blad og en sten, fagets bløde og hårde side forenet i sam-me mærke. Med det nye logo er kun det bløde blad tilbage.

Til det nye logo er der samtidig tilknyttet en variant hvornavnetrækket ‘Danske Anlægsgartnere’ indgår - og endnu ethvor også det nye slogan ‘så bliver ude bedst’ er med. Dethele er dele af en ny markedsføringskampagne hvor en re-lancering af hjemmesiden www.dag.dk også indgår.

Bag det ny logo står Subse-ro og Danske Anlægsgartne-res markedsføringsudvalg.Herfra forklares at logo ognavnetræk sammen udtrykkerfagets bløde og hårde side.Bladet har bare skiftet rolleog repræsentererer nu i gra-fisk forstand den hårde side.

Logoet fra 1977.Det fik først senereden nuværendefarve.

Sådan så det udfør 1977. Klassiskold-school.

Skov og Landskab fyrer hver tiendeSkov & Landskab er nødt til atskære i sin stab på grund afsvigtende finansiering af skov-forskningen og generelle be-sparelser på Københavns Uni-versitet. Den 7. januar blev 10medarbejdere afskediget ogder blev truffet aftale med 14andre om nedsat arbejdstid el-ler frivillig fratrædelse. Nårstillinger nedlagt i 2009 med-regnes svarer det til en samletreduktion på cirka 25 årsværkeller 10 % af medarbejderne.„Det er den tredje nedskæ-ringsrunde på mellem 10-15%

af medarbejderstaben i løbetaf de seneste otte år, så jeghåber inderligt at det bliverden sidste,“ siger Niels ElersKoch, direktør for Skov &Landskab. „De generelle be-sparelser på Københavns Uni-versitet må vi naturligvis tagevores del af. Men det er be-kymrende og uforståelig atder skæres på den statslige fi-nansiering af skovforskningeni en tid hvor skovene er så højtplaceret på den internationalepolitiske dagsorden,“ udtalerNiels Elers Koch.

3F er på vej til at fusionere med TIPDe to største forbund på byg-geriets område, 3F og TIB, erblevet enige om at arbejde sigfrem mod en fusion. Det vilsamle de fleste bygningsarbej-dere i Danmark i et forbund.3F står for Fagligt Fælles For-bund der bl.a. organiserer heleanlægsgartnerområdet. TIPstår for Fagforbundet Træ-In-dustri-Byg. Den kommendesammenslutning påvirker dogikke de nuværende overens-komstforhandlinger da den

formelle sammenlægning førstventes at ske i forbindelse meden urafstemning på TIPs’ og3F’s kongresser i september2010. TIP var tæt ved at bliveen del af 3F i 2004 da 3F blevdannet, primært på grundlagaf Specialarbejderforbundet.Valget blev dog at stå uden-for, men siden er behovet forstærk faglig organisering -ikke mindst på byggeområdet- forstærket, lyder det i en fæl-les udmelding fra de to parter.

VAN DEN BERK RHODODENDRON GMBH | BIRKENSTRASSE 41 | DE-26180 RASTEDE | TYSKLAND | TLF. +49 (0)4483 930 5013 | FAX +49(0)4483 930 5014 | WWW.VDBERK.COM

Privat have, Holland

Passion for RhododendronsFor yderligere information kan du gå ind på: www.vdberk.com


Den økonomiske krise harsat sig spor i golfverdenen

med betalingsstandsninger ogkonkurser i flere klubber. „Ogvi må nok konstatere at derkommer flere, måske mangeflere,“ hedder det i lederartik-len i Greenkeeperen 4/2009.Det prægede også generalfor-samlingen i Danish Greenkee-pers Association holdt i Fåborgden 20. oktober for godt 100af sine medlemmer.

De økonomiske problemerhar bl.a. betydet at greenkee-perne ikke har fået mere an-svar og bedre forhold, bekla-gede formanden Bendy Søren-sen i sin beretning. „Tværti-mod har vi måtte lægge øre tiladskillelige meget ubehage-lige historie om de metodersom er blevet anvendt i noglegolfklubber for at komme afmed greenkeepere eller chef-greenkeepere. Han afviste denløsning man nogle steder hargrebet til for at spare penge,nemlig at bruge frivillig ar-bejdskraft til at passe banerne.„Tværtimod er vi ret sikre påat pasningskvaliteten vil faldekraftigt, og at disse misforstå-ede forsøg på at spare vil ko-ste medlemmer.“

Bendy Sørensen slog også tillyd for mere samarbejde medDansk Golfunion. Greenkee-perne har præsenteret unio-

Greenkeepere til møde i krisens skyggeSamarbejde med Dansk Golfunion, miljøkrav, uddannelser, vedtægterog formandskifte var blandt emnerne på årets generalforsamling

nen flere forslag til hvordanman kan samarbejde, også omøkonomien. Konkrete oplægvil følge, lovede formandender også pegede på problemetmed utålmodige golfspillereder har ramt greenkeeperemed deres bolde. Det var etproblem som man også villesamarbejde med Dansk Golf-union om, forklarede BendySørensen der med generalfor-samlingen stoppede efter ti årsom formand.

På generalforsamlingen blevder også vedtaget fornyedevedtægter der bl.a. indebærerat foreningens geografiske re-gioner er reduceret fra 12 til 8.Og så blev Per Knudsen, chef-greenkeeper i Viborg Golf-klub, udnævnt som ‘ÅretsGreenkeeper’. Baggrunden erikke mindst at han som denførste har fået sin golfbanemiljøcertificeret.

Ny formand i foreningen er39-årige Martin Nilsson der erchefgreenkeeper i Køben-havns Golfklub. Han får i be-styrelsen støtte af eksformandBendy Sørensen samt Per Sø-rensen, Morten Terkelsen, JensJørgen Poulsen, Jan Ebdrupforuden Greenkeeperens re-daktør Karsten Bjergø.

Den nye formand ser trenøgleopgaver i de kommendeår. Den ene er greenkeepernes

uddannelser som skal værebedre, mere formaliserede ogmere krævende. Den andenopgave er at leve op til de sta-dig mere stramme miljøkrav,ikke mindst hvad angår pestici-der. Den tredje opgave er atforbedre og udbygge samar-bejdet med Dansk Golfunion. I et nye år må golfklubber oggreenkeepere også fortsatkæmpe med den økonomiskekrise. De kriseramte baner erde nye store millionanlæg derligger ofte langt fra de storebyer og ikke har det befolk-ningsunderlag der skal til forat driften kan være positiv,hedder det i Greenkeeperen.„Men i det mindste kan viglæde os over at stort set allestore golfprojekter bortset fraet enkelt omkring hovedsta-den er standset helt eller satpå stand-by indtil udviklingenen dag ender, hvis den altså - ivor branche - ender,“ lyder dedystre toner.

En enkelt baneer dog nyligtåbnet, nemlig LyngbygaardGolf ved Århus som dermedhar fået golfbane nr. fem i sinomegn. Banens anlæg blevdog påbegyndt tilbage i maj2007 før den den økonomiskekrise satte ind. sh

KILDE. Greenkeeperen 4/2009.

Martin Nilsson har sat sig i formandstolen. Til højre ser forgængeren Bendy Sørensen til. Foto: DGA.


Toppen af Ebeltofter åben for allePå Entreprenørskolen harDansk Byggeris medlemmer i40 år kunnet efteruddannesig. Nu har skolen skiftet navntil ‘Toppen af Ebeltoft’. Samti-dig åbnes dørene for alle kur-ser, møder, overnatninger, fe-ster mm. i privat eller virksom-hedsøjemed. Ikke kun for sineegne. „Vi lever i omskifteligetider, og selvfølgelig har viogså indrettet os efter det. He-le 2009 er blevet brugt på om-lægningen af Entreprenørsko-len til full-service hotel ogkonferencecenter,“ fortællerdirektør Carsten B. Jakobsen.Han oplyser samtidig at nav-net Entreprenørskolen vil blivebevaret som binavn for at min-de om 40 års kursuserfaring også tidligerre gæster stadig hu-sker stedet. www.eskole.dk.

Ny præmieordningfor eud-eleverEn bonus på op til 50.000 kr. tilarbejdsgivere som indgår ud-dannelsesaftaler med EUD-ele-ver. Det er indholdet i en ord-ning som folketinget har ved-taget med virkning fra 15. de-cember for at få flere praktik-pladser. Aftalerne skal væreindgået fra 5. november 2009til 31. december 2010. Bonus-sen udbetales som 6.000 kr. pr.måned de tre første måneder.Derefter udbetales 16.000 kr.efter fire måneders ansættelseog 16.000 kr. efter syv. Ordnin-gen omfatter ikke voksenele-ver eller elever med tilskud ef-ter lov om aktiv beskæftigel-sesindsats. www.aer.dk.

Byggeklassifikationskal udvikles mereDet trækker ud med at få ind-ført det ‘digitale byggeri’ hvoral teknisk kommunikation erit-baseret, og tegningerne er3D-modeller. Et af problemer-ne er at den fælles standardDansk Byggeklassifikation ikkeer udviklet nok. Det skal dernu rådes bod på i et samarbej-de mellem virksomhedsnet-værket DiKon og Erhvervs- ogByggestyrelsen. Klassifikatio-nen skal internationaliseres,der skal skabes en ejerstruktur,spørgsmålet om it-understøt-telse skal afklares og der skallaves praktiske vejledninger.


Jagtudbytte med store variationer

Pukkelboldbanen i KroksbäcksparkenSkisport foregår ikke kun påjævne løjper, men også påpukkelpist. Og hvorfor kanman så ikke spille fodbold påpukkelbaner? Det kan man daogså, i hvert fald i Kroksbäcks-parken i Malmø. Bag den godt30 meter lange kunstgræsba-ne, der blev indviet i 2009, stårkunstneren Johan FernerStröm der ser projektet som enblanding af kunst og en banetil legende spontan idræt. Ba-nen er ikke bare meget puklet,den har også meget særpræ-gede mål. Om aftenen for-stærkes særpræget af en be-

Med et udbytte på 5.000 kron-dyr og 124.000 rådyr blev der ijagtsæsonen 2008/09 igen satny rekord for de to arter sidenden landsdækkende Vildtud-byttestatistik blev indført i1941. Der var også pæne talfor harer og agerhøns som derellers gennem mange år erblevet stadig færre af. Udbyt-tet af harer var på samme ni-veau som i de seneste par sæ-soner, og for første gang siden2002 var der en stigning i ud-

byttet af agerhøns. Også ud-byttet af skovsnepper blev heltusædvanligt stort, 35% højereend året før. Derimod faldtudbyttet af kaniner fra 5.400til 2.100, især fordi der i 2008stort set ikke blev skudt kani-ner på Endelave. Øen der haren af landets største kaninlo-kaliteter, er ramt af kaninpest.Det samlede vildtudbytte ijagtsæsonen 2008/09 er samletnæsten uændret i forhold tilsæsonen før. www.dmu.dk.

Urnen sænkesmed et specielt netDet kan kræve behændighedog præcision at sænke urnenned i graven. Det skulle nødiggå galt i den følsomme situa-tion. En løsning er at bruge etsærligt net. Så kan selv pårø-rende uden problemer få ur-nen pænt ned. Et sådant nethar Heidi Nielsen, graver vedTorsted Kirke, udviklet sam-men med sin mand og design-eleverne Anna Steensgaard ogLotte Fyno. Nettet er sat i pro-duktion og kan købes hos delokale bedemænd.

Foto

af

Pekk

a K

äppä

gen

give

t fr

a La

ndsk

ab.

lysning der skaber mønstre igræsset. Spillet bliver også me-get anderledes. Under deuvante forhold og de mangetilfældigheder banen skaber,neutraliseres de traditionelleevner til spillet. Elitepillere harforeslået banen til træning forat øve sig i det uforudsigelige.Bag projektet står også MalmøKommune og landskabsarki-tekterne Anders Dahlbäck ogSiv Degerman. sh

KILDE. Sten Göransson, Emma Jonas-son, Johan Ferner Ström (2009):Världens första puckelbollplan iKroksbäcksparken. Landskab 7/09.

The noble art of digging

Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garan-terer et topresultat – ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel.

ww

w.s

yre.

se

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 GlamsbjergTel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • [email protected]

engcon, Box 111, SE-833 22 StrömsundTel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28

[email protected] • www.engcon.se

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23


Et generelt varmt og solrigt år med et lille overskud af

nedbør. Sådan var 2009 hvor visamtidig slap for kraftige stor-me, men til gengæld fik som-merkuling. Og en tør, varmapril og en overraskende kolddecember. For planterne blevdet dog alt i alt til en godvækstsæson lige som det var-mere år 2008.

Årsmiddeltemperaturen forhele landet blev 8,8°C oplyserDanmarks Meteorologiske In-stitut. Det er 1,1°C varmereend normalgennemsnittet be-regnet for 1961-90. De 8,8oCdeler 2009 med 1953, 1975 og2005. Kun 11 år har været var-mere siden 1874 da målinger-ne begyndte. Det blev ikke såvarmt som de tre foregåendeår, men de var også de varme-ste vi har haft med 2007’s9,5oC som rekord. Af de sene-ste 22 år har 20 været varmereend normalt. Siden 1870 ertemperaturen steget med1,5°C. Og i 2009 var det kunjuni, oktober og december derikke var varmere end normalt.

Nedbørmæssigt fik landet igennemsnit 733 millimeter, 21millimeter eller 3% over nor-malen. Specielt november blevvåd, mens april var meget tør.Der var store regionale for-skelle, fra 573 mm på Born-

2009 var endnu en fin vækstsæsonPænt med varme og regn nok, men også apriltørke og decemberfrost

holm til 863 mm i Syd- og Søn-derjylland. Årsnedbøren i Dan-mark er steget omkring 100millimeter siden 1870.

Solen skinnede i 1.793 timer,20% over normalen, ikkemindst på grund af den solrigeapril. Det blev det syvende sol-rigeste år siden regelmæssigemålinger startede i 1920. Sol-skinstimerne har siden 1980vist markant stigende tendens.

Varm og tør aprilVinteren 2009 var med 1,5°Clangt koldere end de to fore-gående vintre, og blev kun lidtvarmere end normalen. Antal-let af frostdøgn var 49 modnormalens 53. Det var samti-dig en ret tør vinter i modsæt-ning til de sidste års regnka-skader. Den relativt kølige vin-ter betød at udspringet ikkevar nær så tidligt som de fore-gående år. Den første anemo-ne blev registreret 18. marts,en måned senere end året før.

Forårsmånederne bød på solog varme langt over norma-len, især i april der med 9,4°Cvar rekordvarm og tilmed me-get tør. Kun 10 mm som lands-gennemsnit var hård kost fornye planter. „Planter der blevplantet lige inden kan havefået problemer, og de plænerder blev sået inden fik næppe

gang i væksten i april. Vi hardog ikke meldinger om alvor-lige problemer,“ oplyser HenrilWard Poulsen, fagkonsulent iDanske Anlægsgartnere.

Seniorrådgiver Palle Kristof-fersen, Skov & Landskab:„Selvfølgelig var det tørt iapril, men det var nok mere etproblem for dem der skullevande end det var for planter-ne. Vi plantede i januar 65 nyeprydtræer i bytræarboretet -barrodede på bar mark - og dehar alle klaret det i fin stil medlidt vand på passende tids-punkter.“

Om ikke andet blev planter-ne reddet af regnen der kommed begyndelsen af maj. Sam-tidig kom der blæst fra nord-vest. Det var en kombinationder sammen det nyudsprung-ne løv satte træerne stabilitetpå prøve. Den 6. maj væltedeet bøgetræ i Fælledparken iKøbenhavn hvorved en bilistblev dræbt. Det satte yderlige-re gang i de kommunale park-forvaltningens kontrol medfarlige træer.

Lun sommer, kold juniDet lune forår gik over i en kø-lig juni der afbrød en ellers 19måneder lang række medtemperatur over normalen.Måneden bød også på kraftig

KILDERDanmarks Meteorologiske Institut.www.dmi.dk.Samtaler med Henrik Ward Poulsenog Palle Kristoffersen (12.1.10)

regn. Den østlige del af landetblev nærmest lagt under vandden 11. og 12. juni. Monster-regn og kloakproblemernekom igen i overskrifterne.

Trods den kølige juni varsommeren under ét lidt var-mere end normalt. Vejrskiftetkom omkring Sankt Hans medto ugers hedebølge. Egentligttørke var der dog ikke tale om,og sommeren var som helhedlidt fugtigere end normalt.Planterne havde gode vilkår.Den 30. juli bød på overras-kende hård vind, på Vestky-sten med hård kuling og vind-stød af stormstyrke. Den var-me juli og juli kulmineredegodt ind i august. Sommerenshøjeste temperatur på 32,7°Cblev målt 20. august i Sønder-jylland. Det var stadig varmtog solrigt da fagudstillingenHave & Landskab blev holdt26.-28. august.

Efteråret var lidt varmere ogvådere end normalen. Den før-ste nattefrost kom i oktoberog allerede 4. november komdet første drys sne. Novemberblev meget fugtig med hele 27nedbørsdøgn - ny rekord. Denvar også meget blæsende,men det nærmeste man komen storm var 18. november.

Den kolde decemberÅret sluttede med en decem-ber koldere end normalen(1961-90) og med frost og sne.Det blev en hvid jul for førstegang siden 1995 selv om dettøede stærkt juledag. Og an-lægsgartnere og andre fik om-sider brug for deres snegrej La-veste temperatur (-16,7°C) blevmålt efter midnat til 1. januar2010 i Tylstrup. Den tællermed i 2009 fordi det meteoro-logiske døgn går kl. 7 til 17.

Gav det kolde decemberproblemer for planterne?„Man kunne måske forestillesig at nogle planter kunne fåskader efter det relativt varmeefterår hvor nogle arter måskeikke fik afhærdet nok ellergenblomstret for længe. Jeghar selv set roser med storeknopper i sneen,“ fortællerHenrik Ward Poulsen. „Mengenerelt tror jeg ikke der harværet problemer. Det har væ-ret et godt planteår.“ sh

Kuling, regn og nyt løv fik to træer til at segne i Fælledparken i København 6. maj. Med et tragisk resultat.


En tæt bestand af planter, ogdermed en hård konkurrenceom lys, vand og næring, for-øger væksten det følgende år.Ja, man kan næsten sige atplanter reagerer på fortiden.

I en undersøgelse fra Univer-sity of Michigan har forskereundersøgt fire års udsving ipopulationen af fire alminde-lige staudearter fra Michiganstørre sandede egne for at fin-de ud af hvordan planternereagerer med hinanden. Ikkeoverraskende fandt de frem tilat planterne konkurrerer ogpåvirker hinanden negativt iløbet af sommer, efterår ogforår. Mere overraskende erdet at at jo tættere planterne

Hård konkurrence følges af større væksthavde stået i en vækstsæson,jo mere blev deres vækst for-øget det følgende år.

”Hvis en art f.eks. havde enstor og tæt population for etår siden, viste det sig at frem-me den nuværende populati-ons vækst, også selv om plan-terne stadig konkurrerer præ-cis som året før,” siger EmilyFarrer fra University of Michi-gan i en pressemeddelelse.

Denne tidsforskudte interak-tion skyldes bl.a. effekten afden større mængde dødtplantemateriale, mener for-skerne. Efter at planter dør ogomsættes i løbet af vinteren,bliver næringsstoffer frigivetsom fremmer plantevækst.

Desuden holder laget af plan-temateriale også på fugtighe-den, hvilket er en fordel forplanter som kæmper medpræriens tørre miljø. Undersø-

KILDE. Pressemeddelelse fraUniversity of Michigan 21.12.2009.

Michigans steppelandskab er præget af græsser som Andropogonscoparius og Andropogon gerardii og små buske som spinkel kambusk -Koeleria macrantha. Foto: University of Michigan.

gelsen bliver offentliggjort itidsskriftet American Natura-list i februar. lt


Denne vinter har været enundtagelse, men ellers er

det blevet normalt at græssetgror helt hen i december pågrund af de meget milde vin-tre som klimaforandringernemed medført. Golfsæsonen eri alt forøget med et par måne-der inden for de sidste 5-10 år.

I takt med den forlængedesæson har vi i de seneste år setflere og flere klubber der væl-ger at holde deres greens åb-ne hele året. Denne service formedlemmer ses især i disse ti-der hvor finanskrisen har ramtde danske golfklubber, oghvor kampen om greenfee-gæster og medlemmer erstærkt intensiveret.

At holde greens åbne forspil hele året kan dog havemeget uheldige konsekvenserom foråret, hvor de mangegolfspillere er klar til at indta-ge golfbanerne og måske bli-ver hindret i at komme i gangpå grund af dårlige greens.

Græs er sårbart i frostvejrSet ud fra et agronomisk ud-gangspunkt kan frost skadegræsset enten direkte eller in-direkte. Så snart temperaturenkommer under nul grader vedgræsoverfladen, begyndervandet i luften at kondensereog der dannes iskrystaller på

Vær kritisk med vinterspil på greens

Af Torben Kastrup Petersen

For at undgå forårsproblemer med græsset kan begrænsninger være nødvendige

SKRIBENTTorben Kastrup Petersen er banechefi Dansk Golf Union. Han kan kontak-tes på [email protected] eller 4040 9102hvis man ønsker flere oplysninger.

overfladen af græsset. Inden igræssets blade vil planteceller-ne efterfølgende fryse til, ogdet er ved dette scenarie atgræsset er meget følsomt.

Hvis der tillades trafik pågræsset ved frost (fødder, vog-ne etc.) vil de frosne celler igræsset ødelægges, og græs-set vil misfarves og få et meresort/gråt udtryk inden græssetdør og bliver gult. Græs harganske vist en god evne til atkomme igen, men evne til atregenerere afhænger af ska-dens størrelse og væksthastig-heden som selv sagt er megetlav om vinteren. En stor skadeom vinteren vil derfor forblivestor, indtil væksten i græsseter tiltaget.

Hvor der er meget trafik vilgræsset kunne miste sin tæt-hed og ensartethed og væremodtagelig for angreb af ek-sempelvis sneskimmel der erden mest udbredte svampe-sygdom på de danske golfba-ner og forretter stor skade.

Også sårbart når det tørDe fleste er klar over at manikke skal gå på frosne greens,men de færreste er klar overat græsset også er sårbart nårfrosten har forladt greenen.Når græsset tør, vil iskrystaller-ne på overfladen smelte førstefterfulgt af iskrystallerne indei plantecellerne. Græsset vil på

dette tidspunkt være megetblødt og vil let kunne skadesved direkte trafik.

Når den øverste del af jor-den tør op, skaber det nyeproblemer for græsset. I dennesituation vil det smeltede is fraplanterne og det øverste jord-lag kunne danne en slagsvandfilm mellem det øvre op-tøede jordlag og det frosnejordlag nedenunder. Det øver-ste jordlag bliver derfor megetustabilt, og ved trafik vil såvelgræsblade og som rødder kun-ne tage alvorligt skade.

De fleste golfspillere vil ikkekunne iagttage dette faktum,da de kun kan se den optøedeoverflade der inviterer til spil.Det er i sådanne situationer atgreenkeeperen kommer undervoldsomt pres for at åbne ba-nen for spil, men det er netopher at risikoen for skade pågræsset er størst, og hvor isærsvampeangreb bagefter vilsætte sine tydelige spor.

Om foråret betales prisenEt massivt svampeangreb vilpåvirke greens udseende ogspillekvalitet langt ind i foråretog kan betyde at klubben ikkekan åbne banen for spil på dettidspunkt hvor indtægternefra greenfee begynder at stigeigen. I et så lille land som Dan-mark rygtes det hurtigt, hvemder har gode greens om for-

Et hårdt angreb af sneskimmel i løbet af efteråret og vinteren kan tage lang tid at komme over i foråret.

året. Det kan derfor hurtigt vi-se sig at være en dårlig forret-ning hvis klubbens greens ikkeer spilbare fordi de har væretåbnet for spil om vinteren.

En generel regel er derfor,at jo mere spil der tillades i pe-rioder med lav temperatur,desto større er risikoen for ska-de på græsset og jo længeretid tager det at opnå en accep-tabel spilleflade om foråret.Det er entydige erfaringer frabåde Danmark og udlandet.

Hver bane sine grænserBeslutningen om golfbanenskal være åben for spil må væ-re op til greenkeeperen.Greenkeeperen har den pro-fessionelle erfaring og knowhow til at finde balancen mel-lem ønsket om spil, og kra-vene til overfladen set over enhel sæson. Hver bane har sineegne specielle forhold der sæt-ter unikke grænser for hvornårvinterspil kan lade sig gøre.

Tendensen med øget spil omvinteren giver således de dan-ske golfbaner nogle udfordrin-ger. I nogle situationer må dersættes begrænsninger for spil-let, men disse begrænsningerkan over en hel sæson giverigtig god mening. ❏


Fælles goder som f.eks. fæl-les græsningsfælleder kan

godt fungere i praksis selv omhver enkelt bruger kan fristestil at misbruge fælleden bliverudpint og ødelagt til alles for-trydelse. Der er nemlig en kol-lektiv straffemekanisme somsørger for at ramme de forma-stelige misbrugere.

Det er en af konklusionernei det arbejde som amerikane-ren Elinor Ostrom (1933-) hararbejdet med. Så kvalificeretat hun i 2009 fik nobelprisen iøkonomi om fælles goder. Dekan f.eks. være fortidens græs-ningsfælleder. Eller de fællesgoder vi bruger i dag, f.eks.fælles fiskevand eller vandre-sevoirer eller offentlige vejeog byrum.

Elinors forskning kan bl.a.ses som et svar på biologenHardins berømte artikel ‘Fæl-ledens tragedie’. Hvis bønder-ne kun ser på egen gevinst, vilde overgræsse fælleden så alle

i sidste ende taber. En bondekan f.eks. sætte en ko ekstraud på den fuldt udnyttedefælled og få en nettofordelfordi den ekstra ko mere endopvejer det tilvæksttab hansøvrige køer derved får. Det øv-rige tilvæksttab rammer deandre bønder. Så ind med denekstra ko. Men da alle bøn-derne tænker sådan kan manikke undgå overgræsningen.

Det typiske svar er enten pri-vatisering gennem udstykning(typisk for fælleder) eller enstatslig kontrol (typisk foroverfiskeri). Der er mange ek-sempler på at fælles goder erblevet udpint uden sådanneinitiativer. Men som Ostrompåviser er der også masser afeksempler på at fælles goderikke er blevet misbrugt.

Hun bruger teorien om det‘gentagne spil’ der går ud påat et samarbejde kan opståspontant mellem parter der el-lers kunne være fristet til at

snyde hinanden. Forklaringener at en der snyder i spillet kanblive straffet i en senere run-de. Teorien er bl.a. underbyg-get i spil der er baseret på densamme problemstilling. Ja, fak-tisk vil man tit straffe asocialadfærd langt ud over hvad deregentligt ligger i deres egen-interesse. Det er en adfærdder kan ligge dybt i genernefordi det har gavnet arten.

Hvorfor opstår der så noglegange problemer med fællesgoder? Det gør der når der

ikke er klare ejendomsrettig-heder. Fælles goder fungererikke hvis de er et uregulerettag-selv-bord. Klare ejendoms-rettigheder er derfor både for-udsætningen for fælles goderog for et velfungerende mar-ked uden markedsvigt. sh

KILDERwww.nobelprize.org.Garrett Hardin (1968): The Tragedy ofthe Commons. Science Magazine.Otto Brøns-Petersen (2009): Gevinstenved gensidighed. Weekendavisen 42/09.

Kontrol med fælles goderEn af årets nobelpriser gik til Elinor Ostrom derbl.a. arbejder med græsfælleder

Sætter man en ekstra ko ind på den fuldt udnyttede fælled, snyder mande andre. Og får senere deres straf at føle. Foto: Colourbox.

45 hk Yanmar dieselmotorKomfortkabine med aircon, luftsæde og radio2 fuldramme døre med oplukkelige ruderRustfri beholder, 1 m3 / tiphøjde 1,4 mAutomatisk 4 WD i arbejdsgearTransporthastighed 28 km/tTo automotive kørepedaler til frem og bakHydraulisk tippelad på redskabsbærer

Citymaster 1200Citytrac 4200Professionel gadefejemaskineog redskabsbærer

Hako

www.hako.dkForhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Odensevej 33, 5550 LangeskovTlf. 6538 1163. Fax 6838 [email protected]


KURSER & KONFERENCER

JANUARKursus i AB 92 Forbruger. Hor-sens 13/1. Slagelse 19/1. DAG.Skov & Landskabskonferencen2010. Nyborg 27/1. SL.Erfaringsmøde om erfaringermed rottespærrer. Tåstrup 27/1.TIR.Fugt i kældervægge. Århus 27/1. Tåstrup 3/2. TIR.VVM. Vurdering af virkningerpå miljøet. København 28-29/1.DB.Odla staden - Dyrk byen. Malmø28-29/1. MOV

FEBRUARTemadag om tilbagestrøm-ningssikring af vandforsynings-systemer. Tåstrup 3/2. TIR.Pleje og etablering af inden-dørsbeplantning. Nyborg 4/2.BIB.Veje i åbent land. Vejle 9/2. CEU.Opbygningsbeskæring af ungeallétræer. Hørsholm 9-10/2. SL.Udvikling og innovation - i detgrønne projekt. Skovskolen, Nø-debo 10-12/2. SL.Hovedstadsseminar. Gladsaxe11/2. DB.Kursus for tilsynsførende - af-løb, teori og praktik. Tåstrup 20/4 og 22/4. TIR.Fornyelse af almene boligområ-der. København 22-23/2. DB.Spildevandsafledning i detåbne land. Århus 24/2. Tåstrup 3/3. TIR.Efteruddannelse for kloakmes-tre. (½ dag) Århus 24/2. Tåstrup3/3. TIR.Introkursus for nye medlem-mer. København 25-26/2. DAG.

MARTS 2010Entrepriseret. Vejle 2/3. VEU.Temadag om miljø og kvalitet:Sikring og styring. Skovskolen,Nødebo 4/3. SL.No dig-metoder. Århus 4/3. Tå-strup 11/3. TIR.Jord, bundsikring og stabilgrus.Hvidovre 9/3. VEU.Kirkegårdskonferencen 2010:Den gode kirkegård. Nyborg 9/3.SL, FKK.Health Design - terapihaver oghaveterapi. 15/3. SL.Affald. Kolding 23-25/3. REN.Efteruddannelse for kloakmes-tre (hel dag). Århus 17/3. Tåstrup24/3. TIR.

APRIL 2010Uddannelser i natur og frilufts-liv. Skovskolen, Nødebo 12/4. SL.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.FFK Foreningen for Kirkegårdskultur. www.kirkegaardskultur.dk.MOV Movium. www.movium.slu.se. T +47 4041 5000.REN RenoSam. www.renosam.dk. T 4675 6661.SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. [email protected]. T 3528 1623.TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

Lokal håndtering af regnvand -LAR. Århus 8/4. Tåstrup 14/4. TIR.European Tree Worker Certifi-cate (ETW). Nødebo 10/4. SL, DTF.Vejvisning for lette trafikanter.Nyborg 13/4. VEU.Tilgængelighedsrevision. Oden-se 20/4. VEU.

MAJ 2010Naturvejledning A. Skovskolen,Nødebo 5-7/5. Eldrupgård, Djurs-land 17-19/5. SL.Haveturisme. Frederiksberg 11/5.SL.Trafik og mobilitet. Næstved 17-18/5. DB.Trafiksaneringer i byer. Middel-fart 18/5. CEU.Dimensionering af vejbefæs-telser. Nyborg 19/5. VEU.

JUNIBytræarboretet - resultater,rundvisning og demonstration.Hørsholm 1/6. SL.Læringsmiljø Nærmiljø - tvær-faglig temadag for parkforval-tere og skolelærere. 3/6. SL.Åben Land Konferencen 2010:Forandringer i landbrugsland-skabet, grøn vækst, vand ognatur. Maribo 10-11/6. SL. DB.Den eventyrlige natur - fortæl-lekursus med naturen som sce-ne. Skovskolen, Nødebo 17-18/6.Eldrupgård, Djursland 16-17/9. SL.Verden i Danmark 2010 ‘AsFound’. 17-18/6. SL.

AUGUSTNaturnær kontra traditionelskovbrug. Gunnerslevholm Gods21/8. SL.

SEPTEMBERUgekursus i afløbssystemersopbygning og funktion. Tåstrup27/9-1/10. TIR.

OKTOBERManaging the Urban Rural In-terface. København 18-21/10. SL.

ANDRE KURSERAMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - udi det grønne’.www.gront3fpunkt.dk.Diplom i Parkvirksomhed: Sewww.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.Master i landdistriktsudviklingog landskabsforvaltning. Sewww.landmaster.dk..MØDERDanske Anlægsgartnere. Dele-geretmødet 29-31/1 2010. DAG.

K A L E N D E R

.Roughklipper mednye rotorskjoldeJohn Deeres 8800 TerrainCutrotorklipper til rough og lig-nende blev introduceret i2008. Den er allerede nu kom-met i en ny model med nyerotorskjolde inklusiv en klippe-højdejustering der betjenesmed et håndtag, ikke værktøj.Systemet sikrer at skjoldenesfrontruller fastholder deresposition når først klippehøjdener valgt - hvorved klippehøj-den kan ændres hurtigt og letfra 25 til 102 mm i 6 mm trin.Klipperen drives af en 43 hkdieselmotor og har fem uaf-hængige rotorskjolde på 53cm som giver en samlet klippe-bredde på 2,2 meter.

Grønne tage med iklimaplanlægningNye tage skal være grønne.Det er en del af den klimaplansom Københavns Kommunevedtog i august. I lokalplanerskal det fremgå at nye bygge-rier med en tagkonstruktionunder 30 graders hældningskal udføres med grønne tage.Målsætningerne i klimaplanenskal dog indarbejdes i den næ-ste kommuneplan før det bli-ver et krav. Indtil da skal hvertbyggeprojekt forhandles medbygherrerne fra sag til sag.

Det planlagte byggeri denæste tre år kan give 130.000m2 grønt tag og de næste seksår 325.000 m2. Foreløbig ertagbevoksningen på Rigsarki-vet landets største og vil tilnæste forår være groet til.

Når grønne tage indgår i enklimaplan, er det især fordi dekan opsuge, fordampe og for-sinke op meget regn og der-med forebygge oversvømmel-ser, oplyser konsulentfirmaetCowi. Grønne tage har dogogså andre fordele, bl.a. at deisolerer bygningen og giverflora og fauna bedre kår.

Den hollandske maskine Agri-tron til at opvarme og desinfi-cere jord med mikrobølgerkommer i handelen i år, skriverBent Leonhard, GartnerRåd-givningen i Gartnetidende (1/2010). De fleste svampesporer,bakterier og ukrudtsfrø dræ-bes af behandlingen der pri-mært udføres i væksthusgart-neriet og i planteskole, menundtagelsesvist også kan kom-me på tale i haver og parker,f.eks. i rosenbede.

Den nye maskine danner mi-krobølger og radiofrekventebølger ved hjælp af strøm.Bølgerne danner et højfre-kvent elektrisk felt hvorvedjorden varmes op. Teknikken

er meget energibesparende iforhold til den dampning manhidtil har brugt. Energiforbru-get anføres til 20% i forhold tildampmetoden - som tilmedikke virker nær så dybt. Bespa-relsen skyldes bl.a. at varmenikke tilføres udefra, men dan-nes i jorden. Varmetabet erderfor begrænset. Fordelenekan betyde at decinficering afjord bliver mere udbredt, ogsåsom alternativ til pesticider

Testmodellen har en effektpå 80 kW og kan varme jordeni 30 cm dybde til 96 grader.Maskinen tager 2 m2 i minut-tet. 1 ha på fire døgn. Alleredei år ventes dog en maskine på200-300 kW. Bag udviklingenaf maskinen står Koppert Ma-chines støtter af fransk mikro-bølgeteknologi samt idéman-den, den hollandske gartnerLeen van der Hoek. sh

Jorden desinficeresmed mikrobølger


Danmark opfylder ikke EU’smål om at stoppe nedgan-

gen i den biologiske mang-foldighed inden 2010. Sådanlyder dommen i DanmarksMiljøundersøgelsers femtedanske miljøtilstandsrapport,Natur og Miljø 2009 der sam-ler og beskriver udviklingenfor Danmarks natur, miljøet ogdanskernes sundhed.

Naturen går fortsat tilbage iskovene, i den lysåbne naturog i landbrugslandet. F.eks. erbestanden af agerlandsfuglefaldet 36% siden 1990, mensarealet med lysåben natur somheder, overdrev og enge erfaldet med 26% fra 1965 til2000. Der er dog også lyspunk-ter. Miljøet i søer og åer er såsmåt i bedring med flere rent-vandsarter og klarere vand.Desuden øges skovarealet.

Klimaændringerne er tyde-lige at se i naturen, oplyserrapporten. Et eksempel er attræernes pollensæson i dag

KILDENatur og Miljø 2009. Danmarks Miljø-undersøgelser 2009. Del A: Danmarksmiljø under globale udfordringer. DelB. Fakta. www.dmu.dk.

Miljøet når ikke måleneDer er dog også lyspunkter i den femtemiljøtilstandsrapport hvor klimaet er i fokus

starter i dag flere uger tidlige-re end for 20 år siden, og atmængden af pollen fra f.eks.el og birk er øget markant.Planternes vækstsæson er ble-vet længere. Det markerer enhistorisk ændring af naturenstilstand, understreges det irapporten.

Klimaændringerne vil gavnemere sydlige træarter som lindog avnbøg, mens det modsat-te vil gælde nordligere træar-ter som rødgran. Den længerevækstsæson vil især kommekonkurrencedygtige arter somf.eks. brændenælde til gode.Den eksisterende flora bliverdog overvejende påvirket ne-gativt. Det vil ske for to ud aftre arter, viser en undersøgelseaf 104 danske plantearter. Detvil også være med til at påvir-ke dyrelivet som dog vil ændresig alene på grund af klima-ændringerne. Flere fuglearterstilhørssteder vil flytte omkring500 km mod nordøst.

Vandtemperaturen i søer oghavet omkring Danmark ersteget cirka 2 grader siden1989, omkring det dobbelte aflufttemperaturens stigning.Det ændrer livet i vandet mar-kant og skaber også større ri-siko for iltsvind og opblom-string af alger i søerne.

„Danmark er ikke blandt delande der forventes at blivehårdest ramt af klimaændrin-gerne. Alligevel bliver det dan-ske samfund nødt til at forhol-de sig til at klimaet nu ændrersig - og også påvirker vores na-tur,“ hedder det i rapporten.

Miljøet påvirker danskernessundhed. F.eks. dør over 3.000danskere hvert år tidligere endellers alene på grund af luft-forurening fra trafikken, oply-ses det. Brugen af kemiskestoffer er omfattende, og ska-delig kemi er årsag til sund-hedseffekter som allergi, hor-monforstyrrelser og stigning ibryst- og prostatakræft. Op-hold i naturen har derimodvist sig at gavne sundheden.

Kreativ projektmedarbejder søges

AG Gruppen blev i 2008 en specialafdeling under HedeDan-mark a/s. Vi tilbyder landsdækkende totalentrepriser inden for etablering af unikke lege- og opholdsarealer. Vi idéudvik-ler, designer og anlægger uderum med fokus på leg, læring, sundhed, sansning, oplevelse og grøn bevidsthed.

Da vores mål er at styrke vores position på markedet, ønsker vi nu at ansætte endnu en kreativ projektmedarbejder til vores team. Som kreativ projektmedarbejder skal du betjene virksom-hedens kendte kundegruppe og desuden bidrage til udbredelsen af AG Gruppens ekspertise til nye kunder i tæt samarbejde med dine kolleger. AG Gruppen har hovedkontor i Kolding, men arbej-der tæt sammen med vores kunder og eksterne samarbejdspart-nere i hele landet.

Dine opgaver er:• at være projektmager og tovholder på anlæg af lege- og opholdsarealer mv.• gennem tæt dialog og samarbejde at identificere kundens behov og visioner

• at tænke i former, indhold og ideer • at tegne og beskrive ideer og projektforslag

Vi forventer, at du:• har en uddannelse som arkitekt, landskabsarkitekt, jordbrugs- teknolog eller lign.• har erfaring inden for design af uderum og har kendskab til udendørsmaterialer• er entusiastisk og kreativ• er åben over for andres ideer• kan arbejde selvstændigt med mange bolde i luften• har haft offentlige og private institutioner som tidligere arbejds- område

Kontakt:Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Damkjær på M: 20 22 69 67 eller landskabsarkitekt Lene Lunghøj på M: 20 23 74 08.

Se hele stillingsopslaget på www.hededanmark.dk/job

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. HedeDanmark er ejet af foreningen Det Danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer. Vi er mere end 1000 kolleger, der arbejder med serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige. Derfor har vi oprettet HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område.


Anlægsgartner/Ejendomsfunktionær søges tilansættelse i en af de fire boligorganisationer somadministreres af Boligkontoret Fredericia.

Arbejdsområder:

Renholdelse og pleje samt forbedringsarbejder ognyanlæg i de grønne områder, p-pladser, fortoveog øvrige opholdsarealer.Snerydning og glatførebekæmpelse.Renhold ved miljøstationer.I øvrigt alt forefaldende arbejde.

Kvalifikationer:

Moden person med anlægsgartneruddannelse.Serviceminded og udadvendt med en venlig ogimødekommende optræden over for beboerne,afdelingsbestyrelse og håndværkere.Du skal kunne arbejde selvstændigt.Du har en god fysik.Du har kørekort.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til overenskomst med Ejendomsfunk-tionærernes Landsforening. Pensionsordning.Tiltrædelse den 1. marts eller efter aftale.

Skriftlig ansøgning med oplysning om personligedata, tidligere beskæftigelse, uddannelse og evt.anbefalinger fremsendes senest den 8. februar2010 til:

Anlægsgartner/Ejendomsfunktionær

Boligkontoret Fredericia administrerer 4 boligorganisationer:Boligselskabet LAB, Andelsboligforeningen, Selvbyggerbo ogArbejdernes Boligforening, alle beliggende i FredericiaKommune, med i alt 5000 lejligheder. Der er 65 ansatte iBoligkontoret fordelt i afdelinger og administration.

BOLIGKONTORET FREDERICIAVesterbrogade 4, 7000 Fredericia

Hvis man ejer ledninger i jord der ejes af enanden, kan det ske at ledningerne må læggesom hvis jordejeren skal bruge jorden på an-den måde. Og så kan det være ledningsejerender må til lommen og betale, ikke jordejeren.

Det fremgår af en højesteretsdom fra 27.november. Jordejeren var Egedal Kommunesom lavede noget om ved en vejbro over en åfordi der var problemer med vandopstuvningog oversvømmelse. Samtidig blev der etable-ret en faunapassage. Arbejdet betød at nog-le ledninger måtte lægge som. Og kommu-nen krævede at det blev betalt af lednings-

ejerne, Dong Energy og TDC. Det afviste demed henvisning til at broarbejdet skyldtesåen, ikke vejen. Og så siger både vand- ogvejloven at jordejeren skal betale, bl.a. jævn-før ‘gæsteprincippet’ i vejlovens §106.

Højesteret lagde imidlertid vægt på atkommunens arbejde var knyttet til vejen,nemlig vejens forhold til omgivelserne, her-under naturtilstanden og faunaen. Og det varhensyn kommunen kunne varetage somvandmyndighed. At kommunen også varvandløbsmyndighed var uvedkommende. Sesagen på www.domstol. dk, sag 435/2008. sh

Ledningsejeren måtte selv betale da kommune renoveredeDe grønne stjerneskud.Ti anlægsgartnere intervie-wes af Lars Thorsen.Vækstpunkter. Ni plante-skoleejere interviewes afArne Kronborg.Et godt tilbud. Tilbudskal-kulationen gennemgås afHenrik Wark Poulsen.Læs vandet. Sammenfatningaf Maja Nikolajews ph.d. omvandkunst og fontæner.Det sikre træ. Sammenfat-ning af Stefan Ryes 20 artik-ler fra 1990’erne.

SÆRTRYK PÅ

www.grontmiljo.dk


Østerled 28 4300 HolbækFax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Ingegårdsvej 11 · 4340 TølløseFax: 59 18 69 77www.ks-treecare.dkE-mail: [email protected]

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

ANLÆGSGARTNERMESTERAUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18www.robert-smith.dk

Robert SmithSørensen

GAMLE NORMER PÅ

www.grontmiljo.dk

Plant & Plej. Plantgruppensklassiske og basale paradig-ma fra 1975.Generel vejledning iplantning. Plantgruppenspraktiske råd fra 1984.Normer for anlægsgart-nerarbejde. Anlægsgartner-foreningens faglige normermv. der har været siden denførste i 1962. Man kan dogikke se de normer der nugælder eller ‘Pleje af grønneområder’ fra 1989.

Asfaltvejene kanogså være grønneMan kan godt gøre asfalt grønved hjælp af farve. Men mankan også gøre asfalten lidtgrøn ved at fremstille den medmindre energiforbrug og CO2-udslip end traditionelt. Ogman kan gøre det uden at gåpå kompromis med kvaliteten,skriver teknisk chef i SkanskaAsfalt, Ole Grann Andersson, iDansk Vejtidskrift (12/2009).En af de tekniske mulighederer at at bruge varmblandet as-falt der fremstilles ved laveretemperatur. Et eksempel erden Warm-Mix-Asphalttekno-logi (WMA) som Skanska As-falt har udført flere belægnin-ger med i 2009. Kold asfaltfremstillet med bitumenemul-sion er også muligt, men denhar ikke de samme tekniskeegenskaber. En del af løsnin-gen er også at være økono-misk med sin belægning, un-derstreger Andersson. Dimen-sionere den til en lang levetidog holde den godt vedlige såden investerede vejkapital ik-ke udhules. Det sparer i sidsteende også energi og CO2.


UdgiveradresseretMaskinel Magasinpost

ID-nr. 42217

Al h

enve

nd

else

: am

p@

dag

.dk.

Documents

Grønt Miljø