Obligatorisk Opgave 2

  • Published on
    18-Apr-2015

  • View
    190

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

<ul><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 1 af 10 Obligatorisk Opgave 2 konomiske Principper A, efterret 2012 </p><p>Opgave 1 Angiv og begrund, hvorvidt flgende konklusioner (i kursiv) er korrekte: </p><p>Opgave 1.1 Brsens lsere har i gennemsnit strre formue og hjere indkomst end den gennemsnit-lige dansker. Vi kan heraf konkludere, at ens evne til at tjene penge bliver strre af at lse Brsen. Falsk. Der kan vre tale om omvendt kausalitet. Det er muligt, at der er en omvendt r-sagssammenhngen, sledes at personerne med en formue strre og en indkomst hje-re end gennemsnittet vlger at lse Brsen, fordi den varetager netop deres interesser eller bringer emner, der er aktuelle for personer med hjt indkomst og stor formue. En tredje og skjult faktor, kunne vre at Brsens mlgruppe er hjt uddannede mennesker med hje stillinger isr inden for den finansielle sektor, og disse mennesker tjener ofte mere. Det er alts ikke Brsen, der gr dem rige, men de lser Brsen fordi de er rige. Opgave 1.2 Danmark har et meget hjt uddannelsesniveau og er af den grund mere produktiv end de fleste andre lande i fremstilling af stort set alle typer af varer. Vi kan heraf konkludere, at det ikke kan betale sig for Danmark at handle med andre lande. Falsk. Vi har absolut fordel dvs. vi kan producere mest, men ikke komparativ fordel. Vi kan derfor komme uden for vores eget produktionsmulighedsomrde ved handel med andre lande, som har komparativ fordel i noget, hvor vores alternativomkostninger ved at producere denne gode er hjere end deres. Derfor skal vi specialisere os i det vi er gode til, da vi har den laveste alternativomkostning p det omrde. Opgave 1.3 Et fald i prisen p vare X medfrer, at der bliver kbt mindre af vare Y. Vi kan heraf kon-kludere, at varerne X og Y er inferire. Falsk. Vi kan ikke sige om hverken vare X eller vare Y er inferire. Dette skulle betyde, at en stigning i velstanden/indkomsten ville betyde en strre eftersprgsel p varerne hver isr. I dette tilflde er varerne substitutter, dvs. at nr vare X bliver billigere, er der flere forbrugere, der skifter over til at bruge vare X i stedet for vare Y, p hvilken ef-tersprgslen alts falder. </p></li><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 2 af 10 Opgave 2 Fra midten af 90erne og frem til 2006 steg priserne p danske ejerboliger voldsomt. Ale-ne i 2006 blev bde enfamiliehuse og ejerlejligheder mere end 20 procent dyrere. </p><p>Opgave 2.1 Forklar hvordan en ndring i hhv. udbud og eftersprgsel kan ge prisen p et marked. Det forudsttes at der er tale om et kompetitivt marked eller perfekt konkurrence, hvor der handles med homogene goder, og der er mange aktrer p markedet, s den enkelte aktrs valg ikke har nogen betydning for prisen. Desuden m der heller ikke vre nogen omkostninger ved at trde ind eller ud af markedet. En negativ ndring (fald) i udbuddet vil betyde, at udbudskurven forskydes mod ven-stre, og der udbydes sledes frre goder til enhver given pris. I dette tilflde opstr der en overskudseftersprgsel. Dermed er nogle forbrugere villige til at betale mere, for at f fat i godet, da de vrdstter den hjere, mens andre falder fra, da de ikke nsker at be-tale mere for godet. Derved opstr der en ny og hjere ligevgtspris. Omvendt vil en po-sitivt ndring (stigning) i udbuddet forskyde kurven mod hjre og skabe et overskuds-udbud, da der til enhver given pris udbydes flere goder. Nogle producenter er villige til at slge godet til en lavere pris, mens andre producenter vrdstter godet hjere, og derved ikke har interesse i et slge til den lave pris, da de ikke vil f noget producent-overskud, dvs. markedets pris er lavere end producentens vrdi af godet. Det betyder, at der opstr en ny og lavere ligevgtspris. Ligeledes betyder en negativ ndring (fald) i eftersprgslen at eftersprgselskurven forskydes mod venstre, s der til enhver given pris eftersprges frre goder, og der op-str et overskudsudbud. Igen er nogle producenter villige til at slge til den lavere pris, mens andre falder fra. Det betyder, at der opstr en ny og lavere ligevgtspris, hvis ef-tersprgslen falder. Omvendt betyder en positiv ndring (stigning) i eftersprgslen at kurven forskydes mod hjre, s der til enhver given pris eftersprges flere goder, og der opstr en overskudseftersprgsel. Nogle kbere vrdstter varen hjere, og er derfor villige til at betale mere for den, s lnge at de har et forbrugeroverskud p handlen, dvs. at den pris de kber godet for, skal vre lavere end deres subjektivt givne vrdi af godet. Det betyder alts at der opstr en ny og hjere ligevgtspris, hvis eftersprgslen stiger. </p></li><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 3 af 10 Opgave 2.2 Overvej om rsagerne til de kraftige stigninger i ejendomspriserne primrt skal forklares ved ndringer p udbudssiden eller p eftersprgselssiden. Begrund. Selvom ejendomsmarkedet langt fra har perfekt konkurrence, da det man handler med som regel ikke er homogent, vil det stadig i overvejende grad vre eftersprgselssiden, der udgjorde de kraftige stigninger i ejendomspriserne. Eller mske snarere forholdet mellem udbud og eftersprgsel, da udbuddet steg i perioden, i og med, der blev bygget en masse nyt, og tomme grunde blev sat til salg osv., s var den stigning i udbuddet langt fra liges stor, som stigningen i eftersprgslen. Det betyder egentlig at stigningerne i ejendomsprserne, udelukkende m forklares ud fra stigningerne i eftersprgslen, da te-orien om en stigning i udbuddet, jo siger at priserne ville falde, med mindre at efter-sprgslen alts steg kraftigere end udbuddet. Opgave 2.3 Dansk konomi var i perioden inde i en gunstig udvikling med store indkomststigninger. Forklar kort, hvordan det kan have pvirket boligmarkedet. Da ejendom regnedes, for en af de sikreste investeringer p lang sigt, var det naturligt, at det opfrte sig som en normal gode, og eftersprgslen efter ejendom steg i og med ind-komsten steg. Men udbuddet af ejendomme stiger frst p lngere sigt pga. produkti-onsapparatets fleksibilitet, da det ikke er muligt at bne en byggeplads og bygge en bo-ligblok eller erhvervsejendom over en nat, ligesom man nsker at undersge, om det er en god investering, fr man foretager sig noget. Da priserne var steget tilstrkkeligt pga. den gede eftersprgsel, nede de et punkt, hvor det var billigere at bygge nyt end at kbe eksisterende ejendom. P lngere sigt steg udbuddet alts, men kunne ikke flge med eftersprgslen og ejendomspriserne blev ved med at stige kraftigt, s det lignede en god investering med stensikkert hjt afkast. Derfor var det nsten muligt at blive kre-ditvrdig til at optage et ejendomsln i en hveautomat. Opgave 2.4 Hvilken betydning har udbuddets priselasticitet for strrelsesordenen af effekterne be-skrevet i foregende sprgsml? Hvis udbuddets priselasticitet er mindre end 1, vil en stor ndring i pris betyde en rela-tivt mindre ndring i udbudt mngde, som netop er det, vi ser p kort sigt. Hvis udbuddet priselasticitet derimod havde vret prcis 1, var pbegyndelse af nye boliger straks begyndt, da eftersprgslen og ejendomspriserne steg. Ydermere ville ud-buddet stige med samme hastighed som eftersprgslen, og hvis man s grafisk p det, ville bde udbud og eftersprgselskurven forskydes med samme kvotient mod hjre. I </p></li><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 4 af 10 sidste ende ville det betyde at ligevgtsprisens x-koordinat ville vre strre, men y-koordinaten ville vre den samme, dvs. prisen ville vre undret. Hvis udbuddets priselasticitet havde vret strre end 1, ville det betyde at hvis prisen steg, s ville udbuddet stige relativt mere end prisstigningen, alts ville udbudskurven forskydes mere til hjre end eftersprgselskurven, og der ville opst en ny og lavere li-gevgtspris. Opgave 2.5 Hvilke forhold omkring eftersprgsel og udbud kan forklare, at priserne p ejerboliger steg mest i relativt befolkningsttte omrder? Begrund. Vi arbejder med to ting, der skaber prisstigninger. Stigning i eftersprgslen og fald i ud-buddet. Prisen stiger relativt mere i de omrder fordi eftersprgslen stiger, der bor flere mennesker, som gerne vil bo samme sted, men med mere plads pr. person. Samtidig er det svrere at lave strre udbud i disse omrder, da de nsten er fuldt udnyttede, dvs. der er ingen steder at bygge nyt, s gammelt skal rives ned eller renoveres til at give fle-re boliger. Opgave 3 Den 1. april 2012 blev afgiften (inkl. moms) p en typisk pakke cigaretter hvet med 4 kr. En pakke cigaretter, som inden reformen kostede 34 kroner kom efter reformen til at ko-ste 38 kroner. Producenternes pris fr skat var upvirket af reformen. Forbrugerunder-sgelser for Danmark viser, at den gennemsnitlige husstand inden reformen brugte om-kring 2.500 kroner om ret p cigaretter. Heraf udgjorde afgifter (inkl. moms) p cigaret-ter ca. 2.000 kroner. Empiriske undersgelser fra bl.a. WHO har fundet en egenpriselasti-citet for cigaretter p 0,4 (numerisk vrdi) i vestlige lande. </p><p>Opgave 3.1 Hvad angiver cigareteftersprgslens egenpriselasticitet? Er rygernes cigareteftersprgsel elastisk eller uelastisk? Cigareteftersprgslens egenpriselasticitet angiver, hvor prisflsom cigaretkbernes ef-tersprgsel er, dvs. hvor meget en ndring i prisen betyder for ndringen i den efter-spurgte mngde af cigaretter. En elastisk eftersprgsel ville betyde, at rygerne ville overreagere p en ndring stigning i prisen s for hver 1 % prisen stiger, vil den efter-spurgte mngde cigaretter falde med 1 % eller mere. En enhedselastisk eftersprgsel ville betyde, at de reagerede korrekt, s ledes at for hver 1 % priser p cigaretter stiger, s vil eftersprgslen falde med prcis 1 %. I dette tilflde er elasticiteten dog uelastisk, da egenpriselasticiteten p cigaretter fra WHO er opgivet til 0,4. Det betyder at for hver 1 % prisen p cigaretter stiger, s vil ef-tersprgslen kun falde med mindre end 1 % nemlig 0,4 %. </p></li><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 5 af 10 Opgave 3.2 Anvend egenpriselasticiteten til at udlede et skn over reformens ndring i cigaretefter-sprgslen (mlt i procent). Frst skrives de forskellige faktorer der indgr i udregningen af egenpriselasticiteten. Disse faktorer er original efterspurgt mngde (Q1), ny efterspurgt mngde (Q2), origi-nal pris (P1), ny pris (P2) og elasticiteten (p). Den efterspurgte mngde fr reformen, Q1, findes ved at tage husholdningernes gen-nemsnitlige udgift til cigaretter divideret med prisen p en pakke cigaretter fr refor-men. Da den ene af ndringerne er negativ, skal man huske at vi normalt ser p den numeriske vrdi af elasticiteten, men den negative vrdi i formelen. Faktorernes vr-dier er derfor: ! = 250034 = 73,53 . . ! = ! = 34 ! = 38 ! = -0,4 I formlen for elasticiteten, der er ndring i mngden divideret med ndring i prisen, er den eneste ukendte faktor alts Q2, og den kan derfor findes ved isolation. ! = (! !)/!(! !)/! 0,4 = (! 73,53)/73,53(38 34)/34 Q! = 70,07 Dvs. med en egenpriselasticitet p 0,4 i eftersprgslen, og en prisstigning p 4 kr. pr. pakke cigaretter svarende til en prisstigning p ca. 11,76 %, vil den efterspurgte mng-de efter reformen gennemsnitligt vre 70,07 pakker pr. husstand rligt. Dette svarer til en negativ procentuel ndring i eftersprgslen p: 73,53 70,0773,53 100 = 4,71 % Dette passer med egenpriselasticiteten p 0,4 der siger at ndring i eftersprgslen skal udgre 40 % af ndringen i prisen p den udbudte vare, som var 11,76 %: 11,76 % 0,4 = 4,70 % </p></li><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 6 af 10 Den lille forskel p 0,01 procentpoint ligger i afrundingerne. Opgave 3.3 Udregn afgiften pr. pakke cigaretter inden reformen, Afgiften pr. pakke cigaretter inden reformen, kan findes, da det vides at ud af det rlige gennemsnitlige forbrug p cigaretter pr. husstand p 2500 kr. er 2000 kr. afgifter. Dvs. 4/5 er afgifter. Da det er opgivet, at cigaretpakkerne kostede 34 kr. stk. fr reformen, og 4/5 er afgifter, da m afgiften pr. pakke vre: 45 34 .= 27,2 . Opgave 3.4 Statens gennemsnitlige antal pakker solgt pr. husstand er givet ved afgift pr. pakke gange det gennemsnitlige antal pakker solgt pr. husstand. Den procentvise ndring i statens indtgter som flge af reformen kan (approksimativt) udregnes som </p><p>Procentvis ndring i afgift pr. pakke + Procentvis ndring i pakker solgt </p><p> Beregn disse to effekter samt den samlede effekt p statens indtgter. Beskriv hvilken be-tydning egenpriselasticitetens strrelse har for resultatet. Afgiften pr. pakke fr reformen fandtes i forrige opgave til 27,2 kr. pr. pakke, og efter re-formen m den naturligvis vre steget med 4 kr. til 31,2 kr. Den procentvise ndring er alts: 31,2 27,227,2 100 = 14,71 % Den procentvise ndring i pakker solgt fandtes i opgave 3.2 til: 70,07 73,5373,53 100 = 4,71 % Den samlede effekt p statens indtgter er alts summen af de to ndringer: 14,71% + 4,71% = 10 % Dvs. statens indtgter stiger med 10 %, og det er alts profitabelt for staten, at hve af-giften, udover at det mske styrker den generelle folkesundhed. Men det er netop kun profitabelt, fordi eftersprgslen er uelastisk, dvs. egenpriselasticitet er numerisk mindre end 1. Havde den vret elastisk, ville egenpriselasticiteten vre strre end 1, og for hver 1 % prisen steg, ville eftersprgslen falde mere end 1 %. I regnestykket ovenover ville, den numeriske ndring i pakker solgt vre strre end den procentuelle ndring i afgiften, og den samlede effekt p statens indtgter ville vre negativ. </p></li><li><p>Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 konomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 7 af 10 </p><p>Krftens bekmpelse nskede, at hve afgiften p cigaretter endnu mere, men det blev </p><p>afvist af regeringen, bl.a. fordi man frygtede, at det ville ge grnsehandelen med cigaret-</p><p>ter. Opgave 3.5 Udregningen i spm. 3.4 inddrog ikke reformens indvirkning p grnsehandel. For at ind-</p><p>drage dette element br man alt andet lige anvende en hjere egenpriselasticitet med </p><p>hensyn til cigaretter kbt i Danmark. Prv at forklare, hvorfor man m forvente en hjere </p><p>elasticitet. Da cigaretter er afhngighedsskabende, og nrmest et ndvendigt gode for nogle ryge-re, stopper de ikke bare med at ryge, hvorfor eftersprgslen er uelastisk. Men hvis pri-sen stiger tiltrkkeligt, bliver omkostningerne ved at handle over grnserne dvs. pris for cigaretterne, transport og tid lavere end ved at handle herhjemme. Derfor ville en prisstigning som flge af reformen, skabe en hjere egenpriselasticitet p eftersprgs-len, da det for hver procent prisen p cigaretter stiger bliver mindre attraktivt at handle cigaretter i Danmark. Opgave 3.6 Hvordan vil resultatetet i spm. 3.4 ndres, hvis det i stedet antages, at eftersprgslen er </p><p>enhedselastisk. Hvis eftersp...</p></li></ul>