Besvarelser Opgave 2 Webtv Analyse Tvm1216

web-‐tv, opgave 2 TVM 1216 2013

Opgave 2. Analyseopgave.

A) Find 2 forskellige eksempler på web-‐tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, ”how to” mv.) Beskriv for hver, ved hjælp af begreber fra ”Analyser af web-‐tv kontekst”:

1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation. 2. Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation. 3. Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, fx. hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør

opleves i.

B) Find 3 eksempler på web-‐tv indslag hvor præsentation (thumbnail og titel samt underrubrik/tekst) fungerer godt og argumenter hvorfor. C) Find 2 eksempler på player I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem. D) Find et eksempel på web-‐tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt. Beskriv de interaktive muligheder. Begrund hvorfor I har valgt netop dette eksempel som udtryk for en god udnyttelse af de interaktive potentialer. Ambition: Opgaven forventes løst på baggrund af grundig research, og at der har været flere eksempler i spil, som gruppevis er drøftet mhb på at finde de bedste eksempler. Det forventes videre, at beskrivelser og argumenter er fyldestgørende, så besvarelsen fremstår klar og velargumenteret og kan læses af interesserede eksterne uden samtidig mundtlig support. Opgaven baserer sig på en forventet arbejdsindsats svarende til 7 timer på person. Aflevering Besvarelsen afleveres skriftlig som en pdf fil med print screen af eksempler og links samt tilhørende tekst/analyse. Opgave 2 løses gruppevis og afleveres i opgavemappe på Moodle senest mandag den 6/5 kl 9:00.

Peter Østergaard Sørensen, april 2013

Bodil Richardt, Katrine Saugbjerg, Nikolaj Wolthers, Web-‐tv opgave 2 Louise Stjerne Klitgaard, Bertil Melhof-‐Pedersen

1 / 15

DMJX 2013 TVM web-‐tv opgave 2: Analyseopgave A) To eksempler på web-‐tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst Grundet de to eksemplers forskellige karakter vil det ene eksempel være beskrevet fra videoen og udad, mens det andet vil være beskrevet udefra og ind. F Stoppers Konkret eksempel: http://fstoppers.com/using-‐magic-‐lantern-‐with-‐focus-‐peaking-‐for-‐free-‐lensing Sitet F Stoppers er et eksempel på et samlende site for relevante artikler, showcases, tips og tricks etc. for foto-‐ og videografer, både professionnelle og amatører. Hvad angår web tv indholdet på sitet er der tale om det, som i Analyse af web tv kontekst beskrives som en “indholds aggregator” (s. 4), altså et tyngdepunkt for web tv indhold fra andre sites, som samles og (gen)kategoriseres, gerne med opdaterede beskrivelser og kommentarer af brugere og/eller administratorer. Det konkrete eksempel “Using Magic Lantern With Focus Peaking For Free-‐lensing” er valgt, fordi det lever op til de typiske egenskaber ved artikler på fstoppers.com. Beskrevet indefra og ud: Substansen: Meningen med hele besøget på dette site er selve indholdet af videoen. Gæsten er her for at se videoen, derfor spiller videoens indhold den største rolle. Den nære kontekst: Videoen har en titel, som skal beskrive så præcist, hvad videoen indeholder, at interesserede vil se den. I dette tilfælde er videoens titel næsten magen til artiklens rubrik. At titlen indeholder ikke mindre end tre begreber, som kun indforståede vil kunne forstå, er ikke i dette tilfælde en katastrofe, da både videoen og sitet har en begrænset målgruppe, som i de fleste tilfælde vil være indforstået med begreberne. Teksten er også en del af den nære kontekst. Teksten er et supplement til videoen, der som sagt er omdrejningspunktet for artiklen. Gæsten kan vælge at læse teksten, men hvis videoen har levet op til det, som titlen lovede, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt. I dette tilfælde uddyber teksten et begreb benyttet i videoen, som ikke bliver forklaret i selve videoen, og forfatteren poster endda endnu en video for at uddybe uddybningen.1 Den interne kontekst: I dette tilfælde er videoen produceret af forfatteren selv, men dette er ikke gennemgående. I mange tilfælde vil forfatteren benytte andre menneskers videoer. Forfatterens navn fremgår under videoen, og gæsten vil kunne navigere herfra til forfatterens egen del af sitet, hvor alle hans artikler er samlet.

1 fig. 1


2 / 15

Under hele artiklen vil gæsten ydermere kunne viderenavigere ud fra de tags, som forfatteren har givet videoen2. Den eksterne kontekst: Iflg. Analyse af web tv kontekst ville dette site være en ekstern kontekst for videoen, men dette begreb kan udfordres af to årsager: 1. Videoer af denne art produceres til netop denne slags sites. Det er en direkte distributionsstrategi, at brugere af disse sites i højere grad end brugere af videoens “eget” site skal se indholdet. 2. Det enkle forhold, at forfatteren af artiklen på dette site selv har lavet videoen. The New York Times Konkret eksempel: http://www.nytimes.com/video/2013/04/19/us/100000002180949/chechen-‐origins.html Sitet New York Times Video er et brugervenligt arkiv over al web-‐baseret videomateriale produceret af og for avisen The New York Times. Modsat fstoppers.com, der er aggregat for sening af videoer produceret af mange forskellige, er der altså her tale om én udgiver. Beskrevet udefra og ind: Den eksterne kontekst: Gæsten ankommer til sitet udefra, fordi det er et nyhedssite. Det er altså interesse for nyheder og perspektiv på aktuelle emner, der driver en bruger ind på forsiden, hvor han/hun mødes af den seneste video, der er produceret.3 Den interne kontekst: Hovednavigationen foregår fra menubaren med klassiske avissektion-‐titler (Business, Science, Opinion etc.), samt et tema, i dette tilfælde Boston Marathon Bombings. Klikker gæsten på en sektion, kommer muligheden for underkategorier op, og gæsten vil altid have de 16 nyeste videoer, der lever op til denne filtrering, foran sig.4 Den nære kontekst: En video er aldrig mere end selve videoen og en kort beskrivelse. Indholdet er produceret til denne platform og taler for sig selv. Det særlige er, at videoer her næsten altid vil relatere sig til en bestemt artikel i The New York Times, som der således er linket til under beskrivelsen.5 Substansen: Meningen med besøget er i de fleste tilfælde et indblik i en nyhed eller et aspekt af en aktuel sag. Derfor er videoens indhold en del af en større kommunikation, som foregår via flere videoer og linkede artikler. 2 fig. 2 3 fig. 3 4 fig. 4 5 fig. 5


3 / 15

B) Tre eksempler på velfungerende præsentation af web-‐tv Retelly http://retelly.com/documentary/obey-‐the-‐giant-‐-‐-‐the-‐shepard-‐fairey-‐story Se fig. 6 Retelly er et site, der samler og præsenterer video-‐indhold fra nettet. Det er alt fra reklamer over musikvideoer til små featurettes og behind the scenes produktioner og meget andet. Det er præsenteret i en ekstremt enkel og intuitiv brugerflade, som trækker på velkendte designs fra Vice Magazine (font), Instagram (opsætningen i rammer) etc. -‐Enkelt, moderne, brugervenligt. Thumbnailen er indbydende og indeholder titlen, og teksten er enkel, kort og beskrivende, således at gæsten ikke er i tvivl om, at det er videoen, det hele handler om. En særligt nyttig feature er den, at videoens længde nævnes allerede før titlen, således at gæsten hele tiden er klar over, hvad han eller hun kan forvente. Vincent Moon http://www.vincentmoon.com/video-‐now-‐ethiopia-‐metal-‐machine-‐merkato-‐jacob-‐kirkegaard-‐in-‐addis-‐ababa-‐352.html Vincent Moon er en fransk videokunstner og fotograf og laver et væld af featurettes om hovedsageligt musikere verden over. Brugerfladen er et overvældende tæppe af thumbnails, som ikke i sig selv beskriver så meget, men det er en spændende jungle af videokunst.6 Klikker gæsten på en thumbnail, åbner den pågældende video øverst på sitet med en tilhørende tekst med de relevante oplysninger som beskrivelse af indholdet, credits etc. Der er, hvad der skal bruges, ikke mere, ikke mindre.7 Besøget hos Vincent Moon kan sammenlignes med at være på galleri; Du ser rundt på alle billederne på lang afstand, ét fanger din opmærksomhed, og når du træder hen til billedet, vil du kunne læse om det og derefter betragte det. Lynda.com Se fig. 9 Gæsten hos Lynda.com browser ved hjælp af korte beskrivelser og store, pædagogiske thumbnails frem til en længere, beskrivende tekst, som knytter sig til et videokursus, som for det meste er én video, som er praktisk delt op i mange bidder. Vejen til det relevante kursus er logisk og enkel, og der er god sammenhæng mellem tekst og video.

6 fig. 7 7 fig. 8


4 / 15

C) To eksempler på velfungerende web-‐tv players DR Se fig. 10. Sitet dr.dk's player er let overskuelig. Knapperne er nemme at forstå, og det virker intuitivt at navigere rundt i funktionerne. En egenskab, som er særlig værd at nævne, er kapitelinddelingen, som på flere måder gør det nemt at springe til det relevante indhold i den pågældende video. Dette er særlig nyttigt, når gæsten ser nyheder i playeren. Hvert indslag er både markeret med titel i progress-‐baren i bunden og under filmen ved thumbnails. New York Times Den lækre brugerflade fra selve sitet går igen på New York Times Video's player. Alt er enkelt og lækkert. De lækre detaljer indebærer, at alle knapper forsvinder lige så snart musemarkøren er væk fra video-‐vinduet, at videoen kører videre i lille format, mens gæsten benytter funktioner som deling, video-‐information etc. D) Eksempel på velfungerende interaktivitet i forbindelse med web-‐tv FunnyHAHA.dk Se fig. 11 Et godt eksempel på samspil mellem video på nettet og interaktivitet er rating-‐baren under alle videoer på sitet www.funnyhaha.dk. Den giver umiddelbart mening for alle og det bidrager til oplevelsen af sitet at rate videoen.


5 / 15

Fig. 1 www.fstoppers.com


6 / 15

Fig. 2 www.fstoppers.com


7 / 15

Fig. 3 www.newyorktimes.com/video


8 / 15



9 / 15



10 / 15

Fig. 6 www.retelly.com


11 / 15

Fig. 7 www.vincentmoon.com


12 / 15

Fig. 8 www.vincentmoon.com


13 / 15

Fig. 9 www.lynda.com


14 / 15

Fig. 10 www.dr.dk


15 / 15

Fig. 11 www.funnyhaha.dk

1

Opgave 2 a

Retelly bag facaden

Se det indsigtsfulde interview med Mathias Avedsen, der fortæller om Retellys strategi og koncept. Sammen med Kaave Pour og deres programmør, har de skabt et site, der samler verdens fedeste videoer uden Cat-LOLS! Design, koncept og look - er super enkelt, og man bliver hurtigt helt opslugt af de mange fantastiske film. Se interviewet her!

2

Opgave 2

Denverbroncos.com - bagom football Denver Broncos er et amerikansk fodboldhold (football) fra Colorado, som spiller i den professionelle liga NFL. Football er USA’s største sport, med en ekstrem markedsværdi, og mange millioner af fans. NFL har en årlig indtjening på næsten 10 mia. dollars, og finalen (Super Bowl) er USA’s mest sete sportsbegivenhed med over 100 millioner seere. De store tv-networks, som ESPN, FOX, NBC og CBS dækker dagligt NFL, men de forskellige hold har også egne web-tv selskaber, som går mere ind under huden, og har langt mere insider-adgang. Det er noget fansene efterspørger i stor stil, hvilket man også kan se tendenser til herhjemme, med FCKs lancering af FCK-tv.

3

Indblik i alle faserne hos Bronco I denne nyhedsartikel er videoen den primære kilde. Overskriften kan henvise til både video og tekst, alt efter hvilket perspektiv man læser artiklen ud fra. Videoen har fokus på holdets position, tanker og gøren under draften, og man får lov at komme inden for dørene, hvor journalister ellers har meget begrænset adgang. I videoen ser man både klip fra New York, pressekonferencen i Denver efter draften, og hører direkte samtaler mellem manager og spiller. Videoen kan sagtens ses alene, uden at læse artiklen, men vil man have en perspektiveret version af historien, er det anbefalelsesværdig at læse teksten. Ser vi på den nære kontekst, har vi her at gøre med en tekst, hvis rolle er en efterfølgende uddybende og måske perspektiverende tekst. Artiklen under videoen perspektiverer historien ved at få eksperter og journalister fra den nationale presse til at vurdere holdets valg. På den måde får vi både informationer om holdets tanker i forhold til valget i videoen, og udefrakommende eksperters vurderinger af holdets valg i teksten. Det er en god måde, man har valgt at sammensætte denne artikel på, da man som fan/viewer af denverbroncos.com får det visuelle indblik i den verden man interesserer sig for. Denverbroncos.com udnytter hermed deres adgang til kilden. Man har placeret videoen i toppen, hvilket også giver mening her, især set ud fra en kronologisk tankegang.

4

Se afsløringen af de nye football spillere Dette indslag handler om NFL-draften, hvor de bedste spillere fra de amerikanske universiteter vælges af de 32 hold i NFL. Det er en meget stor begivenhed, som dækkes intenst i månederne op til, og kulminerer med selve draft-eventet i Radio City Music Hall i New York. De store networks har fokus på eventet som helhed i New York, hvor denverbroncos.com dækker begivenheden fra Denver, udelukkende med fokus på de spillere Denver Broncos vælger i draften.

5

1) Analyse på ”Bomb blast bajaur” Videoen er den primære informationskilde og bliver det bærende element for oplevelsen, og den sekundære tekst bliver mindre vigtig i den nære kontekst. Videoen er en nyhedsreportage fra Bajour regionen i Pakistan, hvor civil befolkning er meget opsatte på at vise, at der ikke længere er talebanere i byen, og at livet i regionen er tilbage til normale standarder. Det er en 6 mdr. gammel reportage, som er blevet relevant igen, da netop denne region lige er blevet ramt er en selvmordsbomber. I videoen, bliver dette forklaret via tekst, inden den går videre til reportagen.

6

2) Analyse på ”Bomb blast bajaur” Teksten fungerer som en understøttende merviden til videoen. Det er en kort introducerende tekst, der forklarer hvad det er vi skal til at se. Den præsenterer kort baggrunden for - og hvorfor historien er relevant. Den er skrevet i et nyheds/samfundsmæssigt perspektiv og forklarer, i jeg-form, hvornår besøget fandt sted, og hvad de medvirkende i indslaget, gerne ville vise os. Hvilket er med at der bliver kommunikeret i en uhøjtidelig og ung tone.

7

3) Analyse på ”Bomb blast bajaur” Man kan i dette indslag læse teksten uden at se videoen, da teksten bliver gentaget i videoen, via tekst på sort baggrund. Videoen er centralt placeret og fylder meget, under det ses thumbnails med andre nyheder, man kan vælge, og under dem kommer teksten, der forklarer hvad indslaget indeholder. Så i dette tilfælde fungerer placeringen af videoen før teksten. Normalt ville man ellers foretrække at man havde den introducerende tekst først. I nogle af de andre indslag på siden, kunne man med fordel have en lille tekst inden, fordi der ofte vil være en tendens til at man sætter videoen i gang, uden at læse den nedenstående tekst.

8

Om Vice.com VICE startede som et månedligt magasin i Montreal i 1994, og er nu en global ungdoms medievirksomhed, der både har print, events, musik, web, tv og spillefilms afdelinger, der opererer i mere end 30 lande. Ifølge dem selv specialiserer de sig i at dække de ubehagelige sandheder, og tage til steder rundt om i verden hvor de ikke ”hører til”. VICE er en af branchens førende i original video indhold til internettet og de udgiver omkring 60 minutter af nyt videoindhold hver dag. Jyske bank TV har forskellige serier. Nogle er værtsbåret, og andre produceret som almindelige nyhedsindslag med speak, synk og reportage.

9

Jyske Bank TV - Europas bedste web-TV Ved Digital Communication Awards 2011 blev Jyske Bank udnævnt til at lave det bedste web TV. Emnerne på sitet spænder helt fra iværksætteri til aktiemarkedet, sparetips og privatøkonomi. Jyske Bank Tv har i hvert indslag et enkelt titelskilt, en thumbnail og en meget kort præsentationstekst. Når man trykker på indslaget, er der en meget lang beskrivelse af emnet, og man bliver sat ind i, hvad hele indslaget handler om. Berlingske TV - klar tale Berlingske Tidendes web tv har mange dybdegående debatter, “tungt” indhold og en målgruppe de selv beskriver som 30+ med bopæl på Sjælland. Men de vil stadig gerne have stoffet delt til eksterne kontekster, og det er smart løst med de runde sociale medie knapper. Videoerne er samle og præsenteret på en sort platform, som skifter til hvid, når man går ind i artiklerne og videoerne.

10

Nedenunder hvert indslag er der et markant titelskilt og en god præsentationstekst, der er skrevet af en journalist fra Berlingske. Det fungerer godt, da det gør, at man ikke er i tvivl om, hvad der skal ske i det pågældende indslag. I højre side er der anbefalede nyheder, som kan minde lidt om et såkaldt “klikmonster” - med målgruppens vidensbegær som x-faktor.

11

Redbull.tv - hurtigt og godt overblik Redbull TV er et site, hvor du kan se videoer af forskellige ekstremsports oplevelser, og kan følge kendte ekstremsport personligheder. Sitets design er gennemført da det er holdt i Redbulls signaturfarver, og thumbnails’ne er nøje udvalgt så de understøtter det ”ekstreme” tema som Redbull profelerer sig med. Når man mouser hen over thumbnailen, kommer der automatisk en titel og præsentationstekst op. Det er smart, at man ikke behøver at trykke sig ind på afsnittet, men kan tage stilling fra oversigten. Redbulls præsentationstekst er kort og præcis, og hvis man klikker sig ind på afsnittet, kan man læse mere omkring emnet under videoen.

12

Filmen stopper ikke! De anbefalede videoer tager udgangspunkt i seerens egen smag, så der nemt findes noget af interesse. Videoen stopper ikke med at spille, selvom brugeren søger efter en ny video at se. På den måde får seeren opfyldt sit behov for at ”second screene” og bliver samtidig på siden med videoen.

13

Views via den originale kanal Nederst til højre i playeren er et lille blip ikon. Hvis en blip-video er embeddet på en anden hjemmeside, kan seeren komme tilbage til kilden, ved at klikke på ikonet. Det er en elegant måde at få flere til hjemmesiden. I stedet for at reklamere for siden i videoerne, ligger reklamen i selve playeren – genialt!

14

En god player Blip tv playeren er har et enkelt og stilrent design holdt i sort, hvis og rød. I playerens venstre side er der tre funktioner: Love, talk og share. Hvis man eksempelvis trykker på love udfolder der sig en verden af muligheder for at like på forskellige platforme, facebook twitter osv. Det forenklede design fungerer som en portal til flere funktioner. På den måde bliver videoen ikke plastret til i logoer. Der er let adgang til at se relaterede videoer, da playeren har den funktion, at når der mouses hen over en video, kommer der en pil til syne i højre side af videoen, som trækker videoen til venstre for at gøre plads til relaterede anbefalede videoer. Funktionen giver et bud på en moderne version af flow-tv. Playeren på Blip TV har altså til formål at sprede videoerne i ekstern kontekst, og give seeren en følelse af at se flow tv via den lette adgang til de andre afsnit fra samme serie.

15

Skin – design din egen player På hjemmesiden Media Element kan man vælge mellem tre forskellige skins til sin player. Alle tre designs tager udgangspunkt i kendte playere: Windows media player, TED og en default youtube/vimeo player. De er super simple og giver mulighed for at spole, ændre volumen og lave fullscreen. Det er en sjov gimmick, at brugeren selv kan vælge designet på playeren. Desværre er valgmulighederne ret begrænsede og ikke alle funktioner går igen. Eksempelvis er det kun muligt at få undertekster på i youtube/vimeo playeren. Skins ideen er sjov og meget enkel at gå til, den giver mulighed for at customize ens eget weblook.

16

Interaktivt univers ramme den yngre målgruppe Collapsus Sitet er især populært fordi det rammer en yngre målgruppe, ved at skabe et univers, hvor man som bruger føler sig som en hemmelig agent, der sidder inde med vigtig og ikke mindst hemmelig information om klimaet. Man får lyst til at redde jorden, og sitet giver løbende brugeren mulighed for at styre den fiktive histories handling. Man vælger altså selv hvordan energikrise problemerne skal løses, og hvordan filmen skal fortsætte, når man har besluttet sig.

17

Embedede videoer på alle tre platforme Collapsus har tilføjet de fiktive animations- og spillede videoer, en timeline, med miniature billede af hvor man er i historien. Der ud over er der lavet en markering ved historiens vendepunkter, så man nemt kan klikke sig derhen, hvis man er blevet lidt utålmodig.

Der er der ud over hele tiden mulighed for at mouse til enten høje eller venstre, hvis man trænger til en pause fra den fiktive historie. Når dette gøres, stopper videoen, så man altid kan vende tilbage. I den dokumentariske højre platform, er der også links til yderligere informationskilder om

klimaændringerne. Collapsus - energikrise i et multimedie Det prisvindende site giver tre vinkler på hvordan energikrisen påvirker unge verden over. De tre vinkler er alle eksempeler på transmedia hvor historiefortællingen bliver fortalt på mange forsekellige medieplatforme.

1. Den fiktions bårne historie 2. Den dokumentariske platform –

talking heads 3. Den interaktive platform med kort og

oversigt over udslip

TVM7 Opgave 2 – Analyseopgave Webtv W Christopher H. Andersen, Jonas Agersø, Maria Lisa Olsen, Nanna Reichstein, Simone Lillemoes

Side 1 af 9

A.)

Eksempel 1:

Artikel på TIME magazines hjemmeside:

WATCH: president Obama Brings the

Laughs at White House Correspondents’

dinner

Overskriftens første ord er ”Watch”, så vi

bliver med det samme klar over, at der vil

være noget vi kan se i artiklen. Alligevel er

størstedelen af teksten placeret forud for

de to videoer, der findes nederst i artiklen.

Teksten beskriver den såkaldte White

House Correspondents’ Dinner; hvad den

går ud på, hvad formålet er, og frem for alt

beskriver den, at præsident Obama, igen i

år, ikke skuffede med sine humoristiske

indslag under middagen. Teksten er

introducerende og med til at afklare hvad

vi skal se i videoerne. Alligevel ville teksten

godt kunne fungere selvstændigt uden, at

videoerne var en del af artiklen. Dog er det,

i den her sammenhæng, oplagt, at komme

med visual proof på det der beskrives i

teksten. Teksten gør læseren nysgerrig og det ville næsten være en uforløst oplevelse, hvis

ikke vi fik lov at se, det der omtales med ord.

Videoerne er altså en del af en indholdsmæssig kontekst, hvor de er bevis for det indhold

artiklen beskriver. Teksten leder direkte ned til videoerne, som er placerede inden for den

samme ramme som selve artiklen. D.v.s at margen for tekstens-‐ og videoernes bredde er den

samme.


Side 2 af 9

Videoerne er embeded i artiklen og kan afvikles direkte på siden i forlængelse af den læste

tekst. Det giver en følelse af kronologi gennem hele artiklen. Begge videoer er ret korte (under

3 min) og lever op til det indhold, teksten har givet os en forventning om, at vi skal se. De

læsere, der allerede kender til the White House Correspondents’ Dinner undlader muligvis at

læse teksten og går direkte ned til videoerne. På den anden side, ville de læsere evt. finde

klippene på et site, hvor de lå selvstændigt og ikke var en del af en intern, indholdsmæssig

kontekst.

Samspillet mellem tekst og video er i denne artikel velfungerende fordi tekst supplerer video

og video supplerer tekst. Placeringen af brødteksten oven over videoerne gør, at man faktisk

læser selve teksten, inden man ser videoerne. Det første klip introduceres med en ultra kort

tekst, der siger: her kommer nogle højdepunkter. Efter vi i videoen har set disse højdepunkter

fortsætter teksten med supplerende information, som leder videre til introduktion af klip

nummer to. Selvom teksten mellem de to playere giver brugbar information, er der nok

mange læsere, som ville springe den over. Vi har forstået hvad det handler om, og hvis vi

synes det første klip er spændende springer vi måske bare direkte videre til det næste.

Alligevel er teksten med til at underbygge den tidligere nævnte kronologi, som artiklen har.

Det at tekst og video fylder nogenlunde det samme i artiklen giver en form for ligevægt

mellem de forskellige elementer og det er med til at understrege, at både video og tekst spiller

en vigtig rolle i artiklens samlede kommunikation.


Side 3 af 9

Eksempel 2:

Red Barnet: Hjælp til antimobning på nettet.

Fra deres ”Drop Mobning Nu!”-‐kampagne

Teksten beskriver kampagnens formål og

vigtighed, herunder bl.a. hvem kampagnen

henvender sig til og hvorfor lærere og

forældre skal tage et ansvar ift. denne

problemstilling. Brødteksten er delt op i afsnit

under hvilke der er indrykket links, hvis man

vil vide mere om et bestemt emne eller vil

have mere målrettet information ift. den

målgruppe man tilhører (lærer, forælder,

barn). Teksten opridser alle de informationer

der knytter sig til kampagnen og bekræfter

kampagnevideoens eksistensberettigelse.

I og med videoen er et kampagneindslag, vil

den i princippet godt kunne ses uafhængigt af

teksten. Når dette så er sagt, vil de fleste der

har set videoen med garanti læse videre nede i

teksten, da man som bruger har et par

ubesvarede spørgsmål. Læser man teksten er

videoens budskab en del mere klart, fordi man

bl.a. forstår, at målgruppen for videoindslaget

ikke kun er børn, men også lærere og

forældre. Ideelt set skal videoteksten læses

først, så videoindslaget og endeligt teksten.


Side 4 af 9

B.)

The Guardian

The Guardian er en af Englands største

aviser. Deres hjemmeside består både af

artikler og af web-‐tv indslag som typisk

er uredigerede videoer der supplere

deres artikler.

Titlen på videoen er typisk en kort og

præcis beskrivelse af videoens indhold. Teksten under videoen opridser kort sagen med de

faktuelle informationer. Selve videoen kommer kun med sparsomme informationer via tekst

bokse. Indslagene er uden vært eller speak og fungere som et direkte kig ind i den aktuelle

begivenhed.

Hjemmesiden bruger thumbnails utroligt godt. Deres publikum reagere på fascination og

nysgerrighed -‐ og derfor gør de en dyd ud af at vælge de bedste thumbnails til at præsenterer

deres video. I eksemplet over er det f. eks grædende kvinder der har mistet familie

medlemmer i bygnings kollapset i Bangladesh. http://www.guardian.co.uk/world/video/2013/apr/28/bangladesh-‐building-‐collapse-‐

owner-‐arrested-‐video

RedLetterMedia

RedLetterMedia er en hjemmeside der anmelder film. I deres web-‐serie ”Half in the bag”

anmelder de ugens film i et format på lidt under 30 minutter. Udover at hvert program består

af anmeldelse og snak om ugens film – så kører der også en sideløbende iscenesat historie om

de to værters VHS reparations forretning.


Side 5 af 9

Videoens titel er altid simpel og spiller på det faktum at ”Half in the bag” er en allerede

etableret serie. Titlen og teksten

henvender sig til det allerede etablerede

publikum der følger med hver uge.

Thumbnailen fungerer godt da dens eneste

egentlige formål er at visualisere overfor

hjemmesidens allerede eksisterende

besøgende hvilke film der skal snakkes om

i denne uge. Redlettermedia erhverver

nye besøgende til deres site igennem deres

Youtube channel -‐ og kan derfor fokusere

på en simple præsentation af deres

videoer.

http://redlettermedia.com/half-‐in-‐the-‐bag-‐oblivion-‐and-‐the-‐lords-‐of-‐salem/#more-‐3845

EpicMealTime

EpicMealTime er en mad hjemmeside

der med humor viser hvordan man kan

lave de mest ’episke’ retter. Retter der

typisk består af store mængder af

bacon, kød og ost. Deres web serie hvor

de laver og opfinder diverse ekstreme

retter har fået kæmpe succes og hver

gang de uploader en video er i

gennemsnit næsten en million

mennesker der kigger med.

Det første der fangere ens opmærksomhed er videoernes thumbnail. Thumbnailen består af et


Side 6 af 9

billede af den færdige ret -‐ gerne med flammer og røg omkring der understreger hvor ’episk’

retten er. Titlen er altid rettens navn efterfulgt af ”Epic Meal Time”. Retternes navne er typisk

så specielle af de alene kan skabe nok nysgerrighed til at trykke på videoen. I det vedlagte

eksempel er rettens navn ’S’MORES BURGER’ og thumbnailen af en burger med ost, kød,

chokolade andet snask fanger seerens interesse.

Teksten under videoen er kort og humoristisk. Skrive stilen understøtte det talesprog der

bliver brugt i videoen og det får hele oplevelsen til at hænge godt sammen.

http://www.epicmealtime.com/videos/smores-‐burger-‐epic-‐meal-‐time

C.) Youtube.com

Det er ikke uden grund at YouTube er den største videostreaming site i verden.

Den player man bliver præsenteret for her, magter nemlig at balancere mellem brugbare

funktioner og simplicitet. Dette er en stor udfordring for siden, eftersom at playeren skal være

brugbar, uanset om du ser et kort komisk klip, eller en lang politisk tale.

På trods af dette er afspilleren simpel, men rummer samtidig en masse features hvis man

ønsker det, både som uploader og som seer

Som seer er YouTube playeren ved første øjekast overskuelig og nem at gå til. Den rummer

dog mulighed for at ændre kvaliteten af det som afspilles, og her er der ofte mange

muligheder, helt fra 240p til 1080p. Man kan også ændre siden layout ved at gøre playeren

større, og videoen har ikke behov for at pause for at gøre dette. Heller ikke ved

fuldskærmsvisning er der brug for at pause, og de vigtigste funktioner bliver bibeholdt på

skærmen selvom resten af siden ikke er synlig.

Dog er genvejstasterne på tastaturet noget af det, som især adskiller YouTube som afspiller.

Her kan man nemlig hurtigt danne sig et overblik, bl.a ved at pause, og spole frem og tilbage

ved at bruge J, K og L -‐ akurat som man gør det i Final Cut. Tallene 0 til 9 er også hurtige

muligheder for at springe ind i videoen. Skal man for eks. halvvejs ind i videoen trykker man

5, for 50%, og skal man tilbage til starten trykker man 0 for at komme til 0%.


Side 7 af 9

Linker man til en video kan man

også kontrollere hvilken del af

klippet man skal starte med at se.

Ved at tilføje f.eks. “#t=31m08s” til

sidst i URL’en, så starter videoen

automatisk 31 minutter og 8

sekunder inde i klippet, når man

trykker på linket.

I det sekund videoen slutter bliver

man som seer strakt introduceret

for 12 relaterede muligheder for at

se mere, og det vises oven på den

video man netop har set. Det er med

til at holde seeren fanget og

underholdt.

For uploaderen er der også gode

muligheder med YouTubes afspiller. Man kan skabe annoteringer oven på sin video, hvilket

gør videoen en del mere interaktiv. Her kan uploaderen f.eks. linke til andre videoer han har

skabt, og dermed holde seeren underholdt af den samme uploader. Uploaderen kan også, med

en annotering oven på sin video, lave en ”abonner på mig” knap, så man på en kreativ måde

kan få tilhængere.

Webtv.Unisport.dk

Unisport er en online butik, som sælger fodboldstøvler, målmandshandsker og alt andet

udstyr til fodboldspillere. Hjemmesiden har valgt at lave en webtv kanal, med forskellige

indslag om fodbold og fodbold udstyr. Når videoerne er en del af en salgsteknik, så skal

afspilleren også være simpel, så kunden ikke bliver forvirret og forlader siden. Samtidig skal

afspilleren heller ikke rumme så få muligheder, at kunden føler de mangler nok i oplevelesen

af videoerne. Afspilleren på Unisport er god, fordi den formår at balancere godt i forhold til

det publikum som skal opleve videoerne. For eksempel er det muligt, at dele videoen med sine

venner på Facebook, Twitter og Google+, de tre vigtigste sociale netværkssider for unge

drenge i fodboldalderen. Dermed har man ikke en direkte knap til at dele på f.eks. Pinterest,

Her ses et screenshot af YouTubes afspiller, hvor annoteringer er fremhævet med blå bokse. Den gule boks viser mulighederne for valg af streaming kvalitet.


Side 8 af 9

Tumblr, Reddit, StumbleUpon, osv.,

hvilket blot ville forvirre mere end

det ville gavne. Derudover giver

playeren mulighed for at vælge

vælg streaming kvalitet af videoen,

en feature som man ikke ser hos de

fleste mindre afspillere. Derudover

har playeren en dejlig stor

størrelse, placeret i toppen af siden,

så man får det hele med, og ikke

overser den. Lige under billedet er

der mulighed for, at springe mellem

tv-‐kanalens forskellige programmer, hvor man finder både Unisport egne indslag, brugernes

videoer og sportsmærkernes videoer. Det gør det nemt og overskueligt, at vælge hvilket

materiale man vil se.

D.)

Rides er et produktionsselskab, der producerer fiktionsserier, hvor interaktive muligheder er

implementeret undervejs i seriernes forløb. Der vil her blive taget udgangspunkt i én af

produktionsselskabets serier der hedder Dirty Work.

Dirty Work handler om 3 unge mennesker der efter et mord eller lignende, rykker ud og gør

rent og rydder op. Udover seriens afsnit, har man undervejs flere forskellige muligheder at

navigere i. Man kan klikke videre undervejs, få tilsendt ekstra materiale på mail og

smartphone og kan dermed få uddybet elementer fra serien. Serien kan ses uafhængigt af de

ekstra interaktive inputs, men vælger man sidstnævnte til, er man I stand til at løfte

historiefortællingen på nettet til helt nye højder. En del af Rides filosofi er: giv passive seere

mulighed for at blive aktive deltagere i fortællingen.


Side 9 af 9

Et ikon i tidskoden ligner en telefon.

Klikker man på den får man en person i

røret, som kommer med noget info, der

enten kan være, humoristisk, eller nyttigt i

forhold til den videre historie, telefon

ikonet, kan også være karakterens ”indre”

telefon der ringer.

Mail ikonet, er, ja sjovt nok en mail der

popper op når man klikker på den, det kan

være en relevant mail i forhold til

kontekst, men det kan også blot være en

reklame der refererer til et givet produkt

set undervejs i seriens forløb.

Stjerneikonet giver én mulighed for at få mere info om fx skuespillere, eller personlighederne

i serien. Det kan også være en parallelt produceret video af en af de medvirkende der i serien

fx siger: ”Jeg skal på toilettet”. Trykker man på ikonet, får man et klip der er produceret

isoleret fra selve serien.

Udover mulighederne i selve filmen, er der interaktive muligheder for at præge selve serien

(fx introen som er en speak, kan man indtale og sætte i stedet for den originale) Ydermere

findes der materiale om medvirkende mm.

Alle disse forskellige tiltag er med til at give historiefortællingen ekstra lag som kan til-‐ og

fravælges efter brugerens eget behov. Men mulighederne er så omfattende, at vi synes den

fortjente at blive fremhævet i en sådan opgave.

Web-TV Analyseopgave 2 Gruppe 7 – Nanna, Nanna N.B, Kasper, Mikkel

1

A)

Bitchslap Magazine

1.

Bitchslap Magazine bruger teksten aktivt til at navigere deres brugere gennem F formen.

Tekstens placering fremgår der hvor øjet læser mest.

Overskriften fungerer som den introducerende tekst, da det er den der fortæller os hvad vi skal

til at se. Den navigerer hen imod hvilket emne vi kigger på. Overskriften skal fange og hive

publikum ind jf. Louisiana channel -‐ gør overskriften interessant. Underrubrikken i højre side af

skærmbilledet giver mere information til videoindslaget, altså er det den forklarende og

supplerende tekst. Den uddybende og perspektiverende tekst er en mangel på siden.

Sproget er meget levende og henvender sig primært til deres faste læsere.


2

2.

Videoindslaget er den primære kilde, mens teksten er den sekundære. Så altså det bærende

element er indslaget. Nogle af videoerne på sitet er produceret af Bitchslap selv, mens andre

kommer fra andre kanaler, hvor Bitchslap så blot fungerer som distributør.

3.

Bitchslaps Magazine’s videoer er ordnet i et arkiv, hvor hver video er tildelt en kategori, som

mode, film, musik, osv. Desværre kan man ikke trykke på kategorierne, så man kun får vist visse

videoer. Altså kunne navigationen godt være bedre på siden. Dog indeholder videoerne tags, som

man kan trykke på, og dermed få kategoriseret videoerne.

Overskriften drager os ind -‐ Videoen opfylder behov -‐ Underrubrik uddyber med mere

information. Ideelt set ville det være den uddybende og perspektiverende tekst fungerer godt

efter indslaget for at holde brugeren til, med mere en kun relateret links.


3

Politiken TV

1.

Teksten fungerer som sidebar og fylder relativt lidt i den samlede kommunikation. Øjet falder på

thumbnailen, hvorefter man skimmer over i sidebaren med teksten, som fungere som en rubrik

med titel til indslaget, samt en uddybende underrubrik for hvert indslag. Rubrikken er den

introducerende tekst, mens underrubrikken er den supplerende tekst. Underrubrikken er meget

fakta baseret, og rubrikken indeholder ofte en “trompet”, der lokker brugerne til at trykke play.

Generelt på Politiken Tv ligger en overrubrik med emnekategorier, hvilket holder overblikket, i et

ellers lidt forvirret univers med for mange reklamer i siderne der stjæler fokus.


4

2.

Videoindslaget er klart den primære del af kommunikationen. Der er ikke umiddelbart en fælles

form for indslagene, der er alt fra sammenklippede reportagehistorier til uredigerede købte

“øjenvidne”-‐videoer. Videoindslagene er opdelt i kategorierne Danmark, Politik, Internationalt,

Erhverv, Videnskab, Kultur, Sport, Tjek, iByen og Bagside-‐tv og giver altså en reference til

Politikens almindelige avis og web-‐avis, som indeholder samme kategorier. Når man har set et

indslag, anbefaler siden flere indslag fra samme kategori. Indslagene fungerer som den primære

visuelle proof for rubrikkerne.

3.

Der er klart lagt op til, at Politiken forsøger at fange seerne ind med rubrikken. Det er deres

blikfang for deres Web-‐TV, og det er det, der får seerne til at trykke på play. Underrubrikken

lover ikke mere, end den kan holde, og indslagene er generelt max 1.30 og meget spiselige, med

en speak, der fører seerne i gennem indslaget. Ideelt set ville kanalen fungerer bedre med en

rubrik i toppen, så videoen, så underrubrik, hvor andre relevante links også kunne tage brugeren

i hånden gennem kanalens andre indslag. Dette ville gøre kommunikationen i Politikens web tv

kontekst tydeligere at navigere igennem.


5

B)

Vincentmoon.com (eks.1)

Vincent Moons hjemmeside, som indeholder hans samlede filmografi, benytter sig af en lidt

alternativ måde at præsentere sine klip på. Thumbnailsene står meget for sig selv, og når man

holder cursoren ind over et klip, vises blot titlen på klippet. Klikker man så på klippet, står der en

lille beskrivelse af klippet. Den meget minimale præsentation passer godt til målgruppen, der må

anses som værende opsøgende, hvis de er inde på hjemmesiden. Samtidig er præsentationen

meget kunstnerisk, hvilket også passer til målgruppen. Vincent Moons layout sætter

thumbnailsene i fokus, hvilket gør siden meget tiltalende. Det fremstår som et univers man bare

kan dykke ned i. I den forstand sammenligner vi den med Louisiana Channel, hvor det primært er


6

videoerne og thumnailsene der skal ”sælge” dem, samt give et appetitvækkende billede af hvad

videoen indeholder. Det fede ved præsentationen er også at rubrikken er kort og enkelt.

Underrubrikkerne ligger på linje og indikerer årstal, så selvom man kunne argumenterer for at

siden virkede en smule uoverskuelig, retter designet og præsentationen af hele kartoteket op for

det. Siden fremstår mere som elegant og kunstnerisk overlegen. Det specielle og et mindre

kritikpunkt ved denne web kanal er, at den benytter sig af ekstern afspilning. Når man klikker sig

ind på en video, kommer der en præsentationstekst og et thumnailbillede af videoen uden

mulighed for afspilning. Her skal man scrolle ned i bunden af siden og trykke på linket til vimeo,

for at komme frem til den rigtige player og Vincent Moons bruger på vimeo, som fungerer som

playeren. For den vante bruger er dette ikke et problem, men for den nye, opdagende bruger, kan

præsentationen af siden virke afvisende, da det ikke er 100 % klart, hvor videoen afspilles.


7

The New York Times (eks.2)

På deres forside trykker man sig ind på deres video knap i toppen ved rubrikken, derefter lander

du på deres video afdeling. Her bliver den nyeste video afspillet (latest video), så vi ser hele tiden

det mest aktuelle, hvilket er meget positivt. Thumbnailen er i centrum, det er videoen det handler


8

om. Øverst i præsentationen fungerer titlen som indgang til underrubrikken. Yderligere er der

link til artiklen med samme emne. Længere nede finder du andre forslag til relateret videoer. I

forbindelse med underrubrikken finder du samtlige ”share” muligheder såsom, Facebook,

Twitter og Google+. Den samme funktion finder du øverst i thumbnailen. En række andre video

kategorier er præsenteret ovenover playeren som giver dig mulighed for et overblik. Ved siden af

dem er der en søgefunktion der gør det muligt at søge efter en bestemt video. Alt i alt synes vi

siden er hænger godt sammen, er overskuelig og præsentabel. Den fokusere på aktuelle nyheder.

Samt kategorier med aktuelle emner brugerne kan surfe rundt i. F.eks ”Boston Marathon

bombings”. Så kommer der samtlige relaterede videoer fra NYTimes som falder ind under denne

kategori. Præsentationen formår at tage brugeren i hånden fra indslaget til en præsentabel

afspilning af klippet, over i relateret indholds kontekst på denne web kanal, samt deling til ydre

kontekster gennem ”sharing” mulighederne, som tidligere nævnt, facebook, sende links på mails,

Twitter. Samtidig formår siden at tage samtlige Times brugere ind i samme univers, hvor de

herfra siden kan navigerer ud gennem egne interesser -‐ business, science, sports, der er emner til

den enkelte.


9

Vice.com (eks.3)

Vice.com forsiden trykker man let ind på “Video”, den står som den første fane. Derefter bliver

man ledt ind til Vice Web-‐Tv. Siden er overskueligt og starter lige på og hårdt med en stor

thumbnail. Nedenunder er videoerne delt ind i Vice’s forskellige “featured”, som fungerer som

kategorier, thumbnail og titel samt underrubrik/tekst

Vice’s præsentation af deres indslag og video fungerer, som de overordnet, også godt. Videoen er

i centrum. Og rubrikken ovenfor indikerer indslagets indhold. Samtidig fremhæver Vice, deres

funktioner med deling på højde med rubrikken. I højre side er der mulighed for at ”share”

videoen med sit netværk gennem facebook links, eller twitter eller google+, med et overblik over

hvor mange delinger dette indslag har fået total. (popularitetsfaktor). Indslagene er Vice mærket


10

i øverste højre hjørne af playeren. Hvilket skaber et eget kanal univers – vices univers. Ud over

dette er vice primært underholdende, linkene til andre videoer under playeren, fungerer ikke

(modsat The New York Times) som links til relateret videoer, men i stedet en frit emne baseret

linkfunktion til brugeren er bare gerne vil underholdes og surfe rundt, hvilket også er en af

grundstenene til hvorfor Vice er et af de få medier der formår at ”uddanne” de unge mellem 20-‐

30 i skæve nyheder fra rundt omkring i verden. De står for den anderledes video med relevant

nyhedsinformation pakket ind i underholdning. Et kritikpunkt er at siden godt kan virke en lille

smule uoverskuelig når man surfer rundt mellem de forskellige emnegrupper, da denne web

kanal er reklamebåret, både i start af indslag, men også siden generelt. Præsentationen på Vice

indrammer målgruppen godt, de formår at få indslaget til at fungere som et navigationslink til

resten af deres web kontekst, mulighederne for at skabe ydre kontekst af videoerne er nemme og

tilgængelige, synlige og brugervenlige.


11

C)

Youtube

Play i venstre side, samt lyd (op/ned). Der er en tidslinje med afspillede sekunder samt total

længden af videoen.

I højre side fungere indstillinger symbolet. Her popper knappen frem og mulighederne for at

vælge kvalitet og hastighed. Se senere symbolet er kun for bruger af YouTube, det kræver et

login, men det vil sige du kan gemme videoen til senere afspilning. Der ligger 3 niveau af

skærmbilledet, så man selv kan vælge hvilken størrelse browser man vil se videoen i.

I tidslinjen ligger der en funktion, hvor der kan scrolles hen over videon med et thumbnail billede


12

af pågældende tidskode. Designet virker overordnet godt i den forstand at det er overskueligt og

enkelt. Det er brugervenligt, da alle funktionerne ligger i bundlinjen. Symbolerne er let

forståelige.

Youtube's player rummer altså både en god funktionalitet og afviklingsdesignet virker

velovervejer og gennemtænkt. I og med man selv vælger hvilken størrelse browseren skal have,

bestemmer man også selv hvor meget man vil ”forstyrres”, forstået på den måde at man hurtigt

kan blive fristet til at klikke sig videre ud i web universet, interaktiviteten kan nemlig være en

smule dominerende. Den gennemtænkte lille detalje med at man i tidslinjen hurtigt kan få et

overblik over hvor i videoen der sker hvad, er super fedt. Det siger meget om at Youtube er klar

over hvad deres brugere gerne vil have, nemlig overblik og muligheden for hurtigt at kunne nå

frem til formålet.


13

Vimeo

Vimeo playeren ligger ligesom youtube i venstre side. Der fremgår en tidslinje hvorpå man kan

stille musen og få den pågældende længde frem. Men ikke hele videoen. Hvilket er et minus i

forhold til youtube i det man altid han en interesse i at vide længden på den pågældende video.

Tidslinjen er diskret, da den kun popper frem når man står med musen på player skærmen. Dette

er et plus i forhold til youtube, da det er med at enkelt gøre designet og dermed gøre det mindre

forvirende. Lydniveauet ligger i højre side, hvor der er mulighed for at skrue op og ned i bar

symboler. HD er en funktion i højre side, hvor kvaliteten bliver væsentligt bedre. I forhold til

Youtube har vimeo kun to muligheder for playerens størrelse, stor eller lille.


14

I højre side af playeren ligger der tre symboler, en like, later og share. De tre ting gør det på en

nem måde muligt at integrere. Bare ved et klik har kan du dele en oplevelse med dine omgivelser,

og det er jo et eller andet sted det det hele handler om.

vimeo`s funktionalitet er altså i bund og grund lige så godt som Youtubes. Afviklingsdesignet

virker nyere og henvender sig helt sikkert til en mere specifik målgruppe, som er mere bevidste

og målrettet, derved færre forstyrrende elementer og valgmuligheder. Det er overskueligt og

nemt, og man navigere uden store problemer og spørgsmål rundt i playeren.

D)

Interaktiviteten er rigtig god på youtube. Der er flere muligheder for at integrere med flere

videoer i samme kategori. Når den valgte video er slut, popper der 9 andre valgmuligheder op på

playeren, som kan have interesse, baseret på den valgte video fra start. Yderligere ligger der

uddybende relevante videoer under “forslag”. Så der er rig mulighed for at youtube surfe gennem

et video univers der ikke ender. Der er altid en ny om hjørnet.

Der er et band symbol (hvis de har) som fungerer på den måde at du kan klikke dig videre, til en

mere uddybende side for selve bandet. Ved siden af finder du en “Abonnent” knap, hvor du bliver

ført direkte til sign in side, her kan du få adgang til et login.

Vi har igen valgt at bruge Youtube som eksempel da vi hurtigt blev enige om at det må være et af

de klart bedste og mest brugte sider når vi snakker om interaktivitet. Som ovenfor beskrevet har

Youtube et væld af muligheder for at linke dig videre, dog oftest til andre videoer på selv samme

side. Men med både muligheden for at dele og blive linket direkte videre til den valgte videos

egen hjemmeside, bevæger du dig hurtigt videre ud i universet.


15

Nederst på siden finder du også andre brugeres kommenter, her er det muligt at klikke sig ind på

den bruger du finder interessant og se hvad den person ellers har delt, liket og kommenteret.

Youtube er altså et enormt forum hvor hele verden kan kommunikere med hinanden på trods af

store forskelligheder og sproglige udfordringer. Lyn hurtigt ender du i noget du ikke anede

eksisterede, og kan dermed blive inspireret og oplyst på en ny og spændende måde.

Links:

http://bitchslapmag.com/Category/film/

http://politiken.dk/poltv/

http://www.vincentmoon.com/list.php?PHPSESSID=0241ce6937555bcc4907fe843fc3441

1

http://www.nytimes.com/video/landing/boston-

explosions/100000002173381/index.html

http://www.vice.com/en_se/video

http://www.youtube.com/watch?v=5NV6Rdv1a3I

https://vimeo.com

GRUPPE 2 WEB TV ANALYSE MAJ 2013

Ida, Sofie, Thomas, Sasha & Katrine Ida 1

WEB TV ANALYSE - OPGAVE 2 A) 2 eksempler på web-tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst.

Beskriv for hver, ved hjælp af begreber fra ”Analyser af web‐tv kontekst”. EKSEMPEL 1: Mobi ls iden.dk web-tv http://www.mobilsiden.dk/web-tv/huawei-ascend-w1-mod-nokia-lumia-620-lavpris-duel,lid.27052/ Hvi lken rol le spi l ler teksten i den samlede kommunikat ion? Teksten giver kontekst til video-indslaget. Den fungerer som igangsættende info for at se video-indslaget. Mobilsiden.dk tester telefoner på forskellige måder. Ofte bliver 2 modeller sat overfor hinanden, i en række tests af deres software, holdbarhed og lignende. Hvilke telefon-modeller, og indenfor hvilken kategori de to dyster, afsløres for det meste i artiklens rubrik, så man ved hvad man klikker sig ind for at se. Teksten uddyber hvorfor de to testes, f.eks. på grund af deres nuværende popularitet eller fordi de to telefoner er modeller i samme prisklasse fra to forskellige producenter. Teksten fungerer derfor som teaser for videoindslaget der er selve kødet af artiklen. Hvi lken rol le spi l ler v ideoindslaget i den samlede kommunikat ion? Videoindslaget er hovedprodukt. Man klikker sig ind på artiklen, og efterfølgende ser man videoindslaget. Både tekst og video kan uden problemer stå alene, da teksten kommunikerer dét, der vises i videoen. Videoen er dog det vigtigste element, da det visuelt kan bevise de påstande om forskelle der står beskrevet i teksten. Beskr iv sammenhæng mel lem video og tekst, fx. hvi lken rækkefølge v ideo og tekst ideelt bør opleves i? Rubrikken giver informationer om baggrunden for videoen, og samtidigt for artiklen og video-indslaget. For fyldestgørende introduktion om emnet bør teksten læses og videoindslaget ses i forlængelse heraf. Man da artiklen findes på en niche-hjemmeside (mobilsiden.dk) er man formentlig allerede på siden for at blive klogere på priser, udvikling og forholdet mellem mobiltelefoner og kvaliteten af dem, hvorfor rubrikken sagtens kan tænkes at lokke en besøgende til at se video-indslaget og ikke læse teksten, uden større forståelsesproblemer. EKSEMPEL 2: Fyens St i f t idende web-tv http://www.fyens.dk/article/2290141:Udland--Fastklemt--Kvinde-foeder-i-ruinerne Hvi lken rol le spi l ler teksten i den samlede kommunikat ion? Teksten er den primære kilde. Rubrikken fortæller, at vi skal læse historien om, at en “Fastklemt kvinde føder i ruinerne”. Der er en mere eller mindre klar sammenhæng mellem overskriften og brødtekstens indhold. Vinklen heri er dog lidt uklar - skal vi høre om ulykken (den nedstyrtende bygning) eller om den fastklemte kvinder, der føder.



Hvi lken rol le spi l ler v ideoindslaget i den samlede kommunikat ion? Videoen er en sekundær kilde, der kommer med yderligere, og mindre essentielle oplysninger om den ulykke, der er skyld i, at kvinden er blevet fastklemt. Disse oplysninger er hovedsageligt supplerende til brødteksten, da de fleste af videoens oplysninger ikke optræder i her. De steder, hvor oplysninger optræder begge steder, er der ikke altid overensstemmelse, hvilket skaber forvirring, og virker både utroværdigt og uprofessionelt. Beskr iv sammenhængen mel lem video og tekst, fx. hvi lken rækkefølge v ideo og tekst ideelt bør opleves i? Ideelt set bør teksten læses først, og derefter kan man se videoen. Et problem er dog at videoen ligger midt i teksten, og derfor kan man tro, at det er en del af den “overordnede” historie om den fastklemte kvinde. I princippet kan man også starte med videoen og efterfølgende læse teksten, men så skal overskriften ændres, da der ikke er sammenhæng mellem denne og videoen. B) Find tre eksempler på web-tv indslag, hvor præsentationen fungerer godt, og

argumenter hvorfor. EKSEMPEL 1 : DMI DMI.dk er året rundt på top10 listen over mest besøgte hjemmesider – i sommermånederne højere placeret end i vintermånederne, men ikke desto mindre altid indenfor top10.1 Alle snakker om vejret, det er noget der påvirker alle mennesker, gammel som ung. Men spørgsmålet er, om de, der besøger DMI.dk, også tjekker DMI’s web-tv? Et bud på et web-tv-indslag er indslaget om “havgus”. Deres thumbnail, titel og underrubrik, passer godt til den målgruppe, vi forestiller os, klikker ind for f.eks. at se en video om “havgus”. Præsentationen af tv-indslaget fungerer. Man kan bruge udtrykket “ you get what you see” - altså kort og godt så er det, hvad det er. Titlen er præcis og uden omsvøb, og fortæller præcist emnet for indslaget. Mens underrubrikken kort og præcist beskriver hvad vi kan forvente af videoen. Selve thumbnailen viser os, at det vi får, er en mand og et vejrkort. Hverken mere eller mindre.

1 KILDE: http://www.fdim.dk/statistik/internet/toplisten



EKSEMPEL 2: EKSTRA BLADET På EB.dk finder vi, meget aktuelt, historien om Søren Lyngbjørn, som er en af de 5 gidsler der har været holdt fanget af pirater ved Somalia, og som nu endelig er blevet frigivet. Søren Lyngbjørn kan nu komme hjem til Danmark, efter mere end 2 år som fange. og nu kan vi opleve telefonsamtalen mellem Søren og hans afventende og rørte forældre. Præsentationen af indslaget fungerer rigtig godt. Mange ville dog formentligt klikke videre til noget nyt, hvis de kun nåede at læse rubrikken og så thumbnailen, men læser man underrubrikken, fanger det straks interessen. For hvem vil ikke gerne se reaktionen på forældreparret, der hører stemmen på deres tilfangetagne søn, der er efter så lang tids tortur, endelig er på vej hjem? Chancerne for, at læserne genkender forældreparret med det samme, er stor, da de i skrivende stund er på alle nyhedskanaler og aviser, så dette indslag skal nok fungere som et rigtigt EB-klikmonster. Når rubrikken kan være så konkret, som den er, viser det også, at læserne i forvejen er klar over hvem Søren Lyngbjørn er, på grund af den store omtale sagen i øjeblikket får landet over. Underrubrikken er også skrevet, så vi slet ikke kan holde os fra at klikke på videoen - “se det rørende opkald her”. EKSEMPEL 3: TV 2 SPORTEN I sportens verden har vi, på sporten.tv2.dk, fundet et klip af en rasende Kasper Hvidt. At rubrikken indeholder et så stærkt sensationsord som amok er næsten stensikker klik-garanti. Det er altid sjovt at se folk give den gas følelsesmæssigt. Og netop følelser er dét TV skal vise os, og det er dér web-tv vinder, fordi det kan tilføje noget til en artikel, som ord ikke kan. Thumbnailen viser desuden tydeligt, at rubrikken ikke lyver.



C) Find 2 eksempler på players I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem. Vi har bedømt diverse playere ud fra succeskriterierne:

- Simpelt look - Funktionelle funktioner - Mulighed for at dele

EKSEMPEL 1: ON SPORT OnSport har en en enkelt player med et simpelt look. Der er ikke en masse farver der forvirrer og fjerner fokus fra det vigtigste - videoen. Den har de nødvendige og mest brugte standardfuktioner som: stor skærm, HD & lydstyring. Derudover har den en masse gode ekstrafunktioner, f.eks. -knappen (info), som tilføjer en lille teasertekst, der fungerer som introduktion til videoen, en pil, der giver mulighed for let at hoppe videre til næste video, eller den lette share funktion, hvor man enten kan kopiere URL eller dele den direkte på facebook, twitter eller downloade som podcast.



EKSEMPEL 2: DBU DBU har en simpel, og meget anderledes player. Farverne er enkle og passer til DBU Web-TV’s logo. Der er derfor ikke for meget, der kan forvirre og fjerne fokus fra videoen. Denne player har også de vigtigste standard funktioner, som lydstyring & fuldskærm. Derudover en fin sharefunktion, hvor man kan downloade som podcast eller dele via facebook, twitter eller URL. Når man pauser/stopper videoen, kommer der en række videoer frem, så man let kan starte en ny video. D) Find et eksempel på web‐tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt.

Beskriv de interaktive muligheder. Begrund hvorfor I har valgt netop dette eksempel som udtryk for en god udnyttelse af de interaktive potentialer.

DELING: Når vi tænker på udnyttelse af interaktive potentialer, tænker vi, i første omgang på, hvem der har flest muligheder for at dele linket på sociale medier. I den forbindelse er vi nødt til at nævne BT’s Web TV. Mulighederne for deling er her nærmest ubegrænsede.

På billede to ses i øvrigt kun mulighederne for deling, fra a-c, mens vi på billede et kan se, at mulighederne for deling, er på langt over 300 forskellige sociale medier. Men som devicen “less is more” antyder, så er flest ikke altid bedst. I dette tilfælde virker det uoverskueligt, hvis man, som de fleste andre, kun benytter sig af Facebook og/eller Twitter. Steder som nyhederne.tv2.dk eller vimeo.com har delingsløsninger, som tilbyder et forholdsvist stort udbud af forgenererede delingsmuligheder,



men også muligheden for at kopiere linket, og så sætte det ind steder, som ikke er foreslåede. Det er langt pænere og mere overskueligt, og udnytter potentialet for deling aldeles godt.

BRUGERGENERERET INDHOLD: Interaktivitet er dog også andre ting end blot deling. I forhold til brugergenereret indhold er YouTube uden tvivl bade først og størst, men mange store mediehuse prøver også at skabe ejerfornemmelse og inddrage brugerne mere ved hjælp af brugergenereret indhold. På billedet herunder ses et bud på brugergenereret indhold på politken.dk. Både nyhederne.tv2.dk og eb.dk benytter sig af muligheden for, at bruge brugernes videoer på deres hjemmesider.

Sussi, Kathrine A., Anders, Natascha og Line Felicia

1

Opgave 2 – Analyseopgave

Indholdsfortegnelse

A) 2 FDM TRAVEL 2 STARTCOOKING 3

B) 5 STRUKTURET OG ENKELT 5 FÆNGENDE RUBRIK BETYDER ALT 6 THUMBSNAILS SOM MOTIVATOR 7

C) 8 STAR TOUR-KARRUSEL 8 COOL PORTFOLIO-SITE 9

D) 10 INTERAKTIVITET 10

RESEARCH 12


2

A) Find 2 forskellige eksempler på web-‐-‐-‐tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, ”how to” mv.) Beskriv for hver, ved hjælp af begreber fra ”Analyser af web-‐-‐-‐tv kontekst”:

1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation. 2. Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation. 3. Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, fx. hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør

opleves i.

FDM travel Vi tager udgangspunkt i rejsemålet New York. http://www.fdm-‐travel.dk/web-‐tv/

FDM-‐travel er som så mange andre rejsebureauer begyndt at lave web-‐tv. De har en hel side kun med videoer om forskellige rejsemål og feriemåder, hvor man kan navigere rundt mellem de forskellige

destinationer. Eks. Storbyferie → New York.


3

-‐ Vi har analyseret siden om New York. http://www.fdm-‐travel.dk/usa/new-‐york/ 1. Det er en tekst tung side, hvor informationerne er mange. Du kan bestille en rejse, få yderligere informationer om NY, tips til byen, rejsetips fra andre brugere, forskellige tilbud og endda information

om andre rejsemål i USA. Teksten er supplerende og forklarende idet den bl.a. forholder sig til emner/indhold i videoen. Vi forestiller os, at dem der læser alt teksten er nogle der går med planer om at rejse til NY. Personer der

“bare” kommer forbi siden, får nok ikke læst hele teksten. Den er altså målrettet kommende kunder. 2. I videoerne er det næsten som at være der selv. Videoen virker som en appetitvækker der skal give os lyst til at rejse til destinationen som i dette tilfælde er New York. Videoen er på denne måde embeded med henblik på markedsføring af salg af rejser og derfor i intern kontekst. Inden visningen af videoen, kan man se hvor mange visninger denne har haft. Det fungerer godt som en slags “lokker”, da de fleste har en tendens til at vælge videoer efter antal visninger. Når man som bruger så er gået ind på videoen, er det muligt at tilkendegive, at man “syntes-‐godt-‐om”.

Dette er med til yderligere markedsføring af videoen. 3. Videoens styrke er oplevelsen og teksten de praktiske oplysninger. Derfor er det i følge os, en god struktur der er på siden i forhold til, at videoen kommer først og teksten kommer nedenunder. Dette understøtter også vores teori om, at teksten er supplerende til videoen. Alt i alt er der en god struktur i

at man først kan få en indlevelse i rejsemålet og derefter finde de praktiske oplysninger, som priser, hoteller m.m.

Startcooking http://startcooking.com


4

Startcooking.com er en how-‐to-‐do hjemmeside med opskriftvideoer. Der er ikke en decideret forside, men man kommer direkte ind på en opskrift (se screendump). 1. Teksten kan på mange måder sagtens læses og forstås uden videoen. Dens rolle i den samlede kommunikation er, at skabe et hurtigt overblik over opskriftens ingredienser og fremgangsmåde.

Teksten virker som en slags opsummering på hvad der bliver sagt i videoen, og med hensyn til ingrediensoversigten har den en fordel i at være stillestående. Dette fordi vi hurtigt kan bruge den som et opslagsværk, uden at vi, som hvis vi kun havde videoen til rådighed, skal spole frem og tilbage for, at

finde de informationer vi skal bruge. Vi mener dog stadig, at teksten i dette tilfælde er sekundær, idet at man i forhold til videoen, skal klikke sig frem for at finde den. 2. Videoen er primær og det bærene element idet den er embeded på forsiden. Dette er fordi videoen er det første man ser på siden i forhold til teksten som er noget vi selv aktivt skal finde frem. I forhold til teksten, så har videoen den funktion i den samlede kommunikation, at den kan visualisere

fremgangsmåde. derudover kommer der i videoen hele tiden små tips til fremgangsmåde som ikke fremgår af teksten. 3. Teksten på siden virker supplerende og forklarende i forhold til videoen. Under videoen ligger en bar,

hvorpå man kan vælge at se hele opskriften som samtidig vises i videoen. Dermed understøtter teksten seningen af videoen og som “bruger” relateres der direkte til videoen indhold. Ligeledes kan man som bruger vælge, at se kommentarer fra andre brugerer. Disse kommentar virker som uddybende og perspektiverende tekst, idet brugerne selv kan komme med forslag til, hvorledes

man kan forbedre opskriften. Dermed bliver der skabt en kommunikation både mellem brugerne men også mellem bruger og afsender, idet at afsender ligeledes kan integrere i “samtalen”. Video og tekst indeholder stort set samme information, nemlig ingredienser og fremgangsmåde. Videoen visualiserer opskriften og giver brugeren en ide om hvordan det færdige resultat vil se ud. Når

brugeren har set en video kan han/hun i baren under videoen vælge ”view recipe” eller ”download recipe”. Den naturlige rækkefølge vil altså være at se videoen og herefter tage opskriften med ud i køkkenet, enten ved at printe eller tage computer/smartphone med sig.


5

B) Find 3 eksempler på web-‐-‐-‐tv indslag hvor præsentation (thumbnail og titel samt underrubrik/tekst) fungerer godt og argumenter hvorfor.

Strukturet og enkelt (Vi har i dette eksempel valgt ikke at tage udgangspunkt i én video, men lade hele opsætningen være

udtryk for en måde, hvor thumbnail, billede og struktur fungerer godt og giver enkel information på). I ”Elle tv” er de mange videoer nøje inddelt efter tema: spots, skønhed, mode, CPH fashionweek osv. Under hvert tema ligger de tilhørende videoer, alle med en præcis rubrik om, hvad man kan forvente sig

af det korte indslag (0,30-‐2min). Denne struktur og enkelthed gør, at man som bruger hurtigt får skabt et overblik, og nemt kan vælge sig ind på et tema og begynde at lade sig inspirere. http://www.elle.dk/WebTV.aspx?vid=219559BA


6

Fængende rubrik betyder alt Jyskebank.tv er en side, man går ind på for at holde sig opdateret om nye tendenser og ny information. På forsiden ligger en masse blandede videoer, derfor er rubrikken i dette tilfælde meget vigtig, da det er

den der skal lokke os til at klikke på videoen. På forsiden finder vi: “Hvilken bankaktie skal du investere penge i?”, en rubrik der i dette segment må anses for værende meget relevant og fængende. Rubrikken og indholdet af videoen understøttes af

thumbnailen, som viser facaden på Danske Banks bygning. http://jyskebank.tv/013667242681668/hvilken-‐bankaktie-‐skal-‐du-‐investere-‐dine-‐penge-‐i

Når vi klikker på videoen bliver vi ført videre til en kort, nøjagtig beskrivelse af videoens indhold, som vist nedenunder. http://jyskebank.tv/013667242681668/hvilken-‐bankaktie-‐skal-‐du-‐investere-‐dine-‐penge-‐i


7

Thumbsnails som motivator Forsvarskanalen.tv er en reklamesølje ud af til, hvor udenforstående kan få et indblik i livet i forsvaret. Thumbnailsene på siden fungerer som en visuel motivator til at få mere viden om forsvaret, mens rubrikkerne ikke er i fokus på samme måde, men leverer den basale information der er behov for. http://forsvarskanalen.dk/Default.aspx?bhcp=1


8

C) Find 2 eksempler på player I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem.

Star Tour-karrusel Vores første eksempel på en spændende player, som vi har udvalgt, finder vi på

http://www.startour.dk/film/. Star Tour lever som bekendt af at sælge rejser, og i den let tilgængelige menulinje falder vi hurtigt over punktet “se film”.

På denne underside bliver vi trukket ind i et univers af blå bølger og hvide sandstrande, og drømmene får frit løb. Siden er bygget op, som en karrusel af skønne videoer, som vi kan bladre os igennem, når vi nu skal beslutte, hvor næste rejsemål skal gå til. Vil vi have palmer, bjerge, frodig natur eller en liggestol

på stranden? Allerede gennem videoernes tiltrækkende thumbnails bliver vi gjort opmærksomme på det, vi så gerne vil se mere af. Når vi har besluttet hvad vi vil kaste os over, sendes vi videre til en ny underside, hvor der uddybes om det enkelte rejsemål, og der er tilmed også mulighed for at se andre

videoer fra det land, vi har valgt. Vi er ret vilde med hele karrusel-‐ideen. Den bringer associationer til at bladre i et rejsekatalog på gammeldags maner. Men vi vil også lige fremhæve websitets baggrundsbillede, som gør sitet til et helstøbt univers. Efter at have besøgt siden, sad vi alle tilbage med

følelsen af rejselyst. Så vi mener derfor, at Star Tour har ramt helt rigtigt.


9

Cool portfolio-site Som et andet eksempel på en spændende og inspirerende player har vi valgt en lidt alternativ udgave. Websitet http://yodabaz.com er et portfolio-site kreeret af en online designer, hvilket sitet bærer tydeligt præg af. Her bliver der leget og jongleret med både tekst og billeder.

Websitet bruger video som baggrund. Her ser vi “manden bag”, og vi synes det er en interessant og anderledes måde at personliggøre et portfolio-site. Desværre får vi ikke sat ansigt på, hvilket vi savner lidt. Baggrunds videoen har ingen player, men aktiveres hver gang vi trykker os tilbage til forsiden. Til gengæld er vi ret vilde med måden han har bygget selve portfolio-undersiden op.


10

Vi præsenteres for 20 thumbnails, som hver især fremhæves, når vi suser forbi med pilen. Som nævnt i starten, er dette et alternativt eksempel på en player. Vi har nemlig ikke med videoer at gøre, men derimod stilfotos/tekster/links osv. Men vi er alligvel ret vilde med flowet på sitet. Når vi har valgt at trykke os videre ind på en side, forvandles vores cursor til en slags “player-pil”. Det ligner nemlig en “play-knap”, og vi vil derfor argumentere for vores valg med, at vi ligeså godt kunne have afspillet en video her, fremfor stilfotos/tekster/links osv... Portfolio-sitet er i sin helhed super enkelt, og med baggrundsvideoen og den simple navigation er det en lækker og fiks måde at præsentere sit arbejde og sig selv på.

D) Find et eksempel på web-‐-‐tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt. Beskriv de

interaktive muligheder. Begrund hvorfor I har valgt netop dette eksempel som udtryk for en god udnyttelse af de interaktive potentialer.

Interaktivitet Vi har valgt et site, der er spækket med interaktivitet. Dog henvender det sig til en lidt anden målgruppe end os, men vi mener alligevel, at der er god mulighed for at finde masser af inspiration her. Sidens altoverskyggende tema er leg, og det finder vi her på DR’s Oline-‐site:

http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm, hvor Oline byder os indenfor i sit univers.


11

Ved at trykke på Oline, åbnes der op for en verden af leg. Det er ganske vist for børn, men det virker! Alt er i spil. Der er lyde og bevægelser, og det er os selv, der sætter dem i gang, ved hjælp af piletasten. Vi

kan ikke lade være med at scrolle hen over alt på siden, for lige at teste hvad der sker. Forskellen på os og den egentlige målgruppe, er forskellen i den tid vi investerer i sitet. Børn kan blive fanget og beskæftiget her i timevis, hvorimod vi er lidt hurtigere videre til næste lyd, bevægelse eller anden

overraskelse på sitet. Men det vigtigste er, at vi bliver fanget og fastholdt bare et splitsekund. Vi bliver drevet gennem sitet af vores egen nysgerrig og lysten til at “sætte noget i gang”. Netop denne evne og funktion finder vi meget inspirerende, og det kunne være interessant at “lege” videre med, på vores

egne sites. Ud over det finder vi også Oline TV på sitet. Her kan børnene altid se “Fjernsyn for dig”, og også her er universet bygget op med videoer, der kan vælges til og fra, og vi kan hurtigt trykke os videre til næste udsendelse. Oline universet er en sikker vinder på interaktiviteten.


12

Research http://www.elle.dk/WebTV.aspxLinks http://on-‐sport.dk http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/webtv.htm http://www.lynda.com/18G http://universitetsradioen.dk/?cat=209 http://www.fdm-‐travel.dk/web-‐tv/ http://zoo.dk/ZooTv.aspx http://www.forsvarskanalen.dk/Default.aspx?bhcp=1 http://jyskebank.tv http://2bm.dk http://retelly.com http://www.tout.com http://www.ft.dk/webTV/Direkte.aspx http://www.dr.dk http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm http://trendland.com/video/ http://geekandsundry.com http://www.topsite.com/goto/streamit.it + http://tmb.twww.tv/?onair#video.php?nav=1&lang=EN http://www.topsite.com/goto/worldtv.com http://blip.tv http://startcooking.com http://artatm.com/2012/10/30-‐incredible-‐websites-‐with-‐video-‐backgrounds/ (sider med videobaggrund) http://yodabaz.com http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm http://www.dr.dk/ramasjang/godmorgen

OPGAVE A. Eksempel 1 FOA TV http://www.foa.dk/Forbund/Nyheder/FOA-TV

Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation? Overskrift: Kom med på toppen af Rigshospitalet Overskriften er klar, kort og etablerer stedet for begivenhederne. Læseren er helt med på hvad der skal ske, og som Københavner ved man, at det har noget med hospitalshelikopteren at gøre. Når titlen kobles sammen med thumbnailen, er man ikke i tvivl om, hvad filmen handler om. Under videoen er der en kort introducerende tekst, hvilket er gennemgående på hele FOA TV. Videoerne er sidens primære kilder, og teksten fungerer derfor kun som sekundære kilder. Hver video har ca. tre sætninger tilknyttet, men selvom teksten er kort, er den spændende, og den formår at bygge spænding op til filmen. I den korte tekst bliver der både nævnt ”helikopter”, ”specialteam” og ”kvæstede patienter”. Der bliver brugt store ord og lagt op til aktion. Teksten fungerer som det er hensigten; den bygger op til, at vi nu skal se noget spændende.

Der er hverken forklarende eller perspektiverende tekster tilknyttet filmen. Hvilken rolle har videoindslaget i den samlede kommunikation? FOA TV har en nem og overskuelig opsætning af videoer. Når man først har fundet vej ind til FOA TV, er det ret nemt at navigere rundt imellem de forskellige videoer -‐ hvis man ikke leder efter noget bestemt altså. Videoerne er ikke opdelt efter kategori, men derimod efter dato. Det kan derfor være svært at finde en gammel video med mindre man ved, hvilken dato den blev oploaded. Der bliver opdateret med nye videoer et par gange om ugen, så det bliver hurtigt en jungle at finde rundt i. Derudover kan seeren ikke vide, hvor lang filmen er, da playeren ikke har tidskode på.

Videoens thumbnail er et interessant billede af redningsfolk med en patient på vej ud af en helikopter, som arbejder godt sammen med teksten, der har bygget spændingen op. Første billede i filmen bryder fuldstændig opbygningen. Vi ser allerførst et par ukendte ben, som kører rundt med en mand i kørestol – vi er altså langt væk fra spænding og aktion ved helikopteren. Gennem filmen er klippetempoet langsomt, syncbilledet er uinteressant

og en doven speakstemme forsøger at tage seeren i hånden. Den interesse teksten havde bygget op på bare tre linier forsvinder lige så hurtigt igen. Få gange formår filmen at bygge små set ups til en mere actionpræget handling, men desværre uden at man får et egentligt pay off, hvilket kun gør videoen endnu mere skuffende. Sammenhæng mellem billede og tekst? Da der er mange små film på samme side, og de som sagt ikke er opdelt efter kategori, er overskriften og den korte tekst de eneste navigationer for, hvad filmen handler om. Derfor bør teksten læses først. Teksten lægger samtidig op til videoen, og det giver derfor ingen mening først at læse den efter at have set filmen. Desværre bliver man, som seer efter at have læst teksten, skuffet over videoen, da production value af tekst er langt højere end af videoen. Selvom teksten er spændende er den kun af en nice to know karakter, da man sagtens kan forstå videoen uden at have læst teksten.

Eksempel 2 Udenrigsministeriet http://webtv.um.dk/video/6556029/den-‐ny-‐bistand-‐er-‐svr-‐at-‐slge

Videoen ”Den ny bistand er svær at ’sælge’” fra Udenrigsministeriets web-‐tv-‐kanal handler om den ny måde Danmark fordeler ulandsbistand på. Det kan man såmænd læse i den korte tekst under videoen, som også kort præsenterer problemstillingen, som er, at det er blevet sværere at se, hvad den danske ulandsbistand egentlig går til. Ser man også videoen, får man en forklaring på, hvordan den nye måde at fordele på fungerer, og hvorfor man har implementeret den, når nu den virker mindre synlig. Teksten svarer altså på et hvad, mens videoen svarer på hvorfor og hvordan. Derfor kan det være en god idé at læse den introducerende tekst, før man ser videoen, hvorfor man kunne argumentere for, at den burde stå ovenover videoen og ikke nedenunder, som den gør. Udenrigsministeriet har valgt at have deres web-‐tv på deres egen kanal. Det gør, at de selv kan sætte konteksten op for deres web-‐tv, så man ikke er i tvivl om, at det handler om u-‐landshjælp, når man klikker på Danida. Til gengæld er der nok heller ikke ligeså mange, der

bliver ledt lidt tilfældigt ind på deres videoer, som der kunne være, hvis de havde ligget på YouTube. Derfor har videoen i skrivende stund også kun 40 views. OPGAVE B. Eksempel 1 Jyskebank.tv Jyske Bank har udviklet en integreret og omfattende tv-‐station, der indeholder 19 programserier. Under hver programserie ligger der op til 20 videoer med varighed på alt mellem 1-‐30 minutter. Størstedelen af programserierne relaterer sig til finansområdet, men der er også ca. 5 programserier, der er ren underholdning såsom en fodboldserie, en interviewrække med kendte danskere om forskellige hverdagshistorier mm. Eksempel på videoindslag – Åh… at bo i en øldåse Link: http://jyskebank.tv/012496325611627/aah-‐at-‐bo-‐i-‐en-‐oeldaase

Thumbnail og overskrift: Thumbnailen i sammenhæng med overskriften gør, at man som seer får lyst til at klikke på videoen. Som seer afkoder man hurtigt ved hjælp af overskriften, at manden på billedet kommer ud af en øldåse. Uden overskrift, ville thumbnailen ikke nødvendigvis i sig selv vække nysgerrighed, da man ikke umiddelbart kan se, at manden bor i en ’øldåse’. Når man som seer har afkodet thumbnailen, bliver den spændende, idet størrelsesforholdet mellem øl og menneske er forvrænget, ligesom det at bo i en øldåse heller ikke er normalt. I dette eksempel er det således det overraskende (overskrift + thumbnail i sammenspil), der fanger os.

Tekst: Teksten er umiddelbart en smule kringlet ved første gennemlæsning. Dette skyldes måske, at vi som læsere ikke er vant til, at man kan bo i en øldåse. Teksten er dog klar nok til at vække nysgerrighed, hvilket i sig selv er en stor styrke. Videoen ligger som en af de mest sete på Jyskebank.tv. Eksempel 2 Kilroy Som en del af deres website har Kilroy integreret en tv-‐kanal. Videoerne er alle optaget on location fra alverdens forskellige lande og byer. Kvaliteten er meget forskellig, men fælles for dem alle er, at de er autentiske og troværdige, da det netop er brugerne selv, der anbefaler rejsedestinationer, seværdigheder, oplevelser osv. og ikke Kilroy, der push’er et budskab. Eksempel på videoindslag – Sydafrika – kom tæt på hvidhajen Link: http://tv.kilroy.dk/tag/africa

Thumbnail: Thumbnailen er et billede ’in action’ og vækker derfor nysgerrighed. Mange brugere på Kilroy vil formentlig i forvejen have en forståelse af, hvad der sker på billedet, og det er derfor nemt at afkode thumbnailen. Thumbnailen spiller på fascination og ’det farlige’, hvilket gør, at målgruppen (unge mennesker) formentlig gerne vil se mere.

Overskrift: Titlen er med til at skabe konteksten – at videoen er optaget i Sydafrika, og at det handler om hajer. Da mange formentlig har set lignende videoer før, og derfor i forvejen kender situationen på billedet, så er overskriften ikke med til at skabe merbetydning. Den konkretiserer sted og skaber nysgerrighed ved at fortælle os, at vi kommer tæt på hvidhajen. Tekst: Teksten er godt skruet sammen set ift. det faktum, at brugerne er der for at hente inspiration til egne rejser. Teksten taler direkte til læseren ved at imødekomme den frygt/barriere seeren har ift. at skulle være tæt på en hvidhaj. Således bliver teksten en inspirerende ’reklame’ for oplevelsen (som Kilroy gerne vil sælge seeren). Eksempel 3 Kræftens Bekæmpelse – cancervideo.dk Kræftens Bekæmpelse har lavet en selvstændig videokanal med videoer om kræft til forskellige målgrupper dog primært mennesker med kræft og deres pårørende. Alt i alt indeholder kanalen 209 videoer, der er delt ind i 11 kategorier, så det er let at navigere mellem de forskellige temaer og film. Eksempel – hverdag med stomi Link: http://cancervideo.dk/?poditemid=14558&tagsid=&page=

Thumbnail: Thumbnailen giver ikke i sig selv en forståelse for, hvad videoen handler om. Dog ved man som seer, at emnet omhandler kræft, da Kræftens Bekæmpelse står som tydelig afsender i den interne kontekst. Billedet fremstår desuden roligt og livsbekræftende i form af en nøgen kvinde på stranden. Ift. at emnet er tungt kan denne thumbnail i sig selv skabe positiv

interesse for indslaget. Thumbnailen er ikke umiddelbart, hvad man forbinder med en midaldrende kræftramt kvinde, og derfor kan denne virke ’overraskende’ og skabe nysgerrighed omkring videoen. Overskrift: Hverdag med stomi Overskriften er ikke i sig selv fængende eller legende, men den er med til at konkretisere thumbnailens kontekst – stomi. Og set i forhold til emnets seriøsitet fungerer det godt, at overskriften ’blot’ er beskrivende. Målgruppen har en interesse i emnet og ser ikke videoen for at blive underholdt men for at få viden/blive inspireret. Tekst: Teksten er simpel og konkret. Som seer er man helt med på, hvad videoen handler om, og hvem kvinden i videoen er. Teksten konkretiserer altså yderligere videoens indhold. OPGAVE C. TED.com – Tedtalks TED er en nonprofit hjemmeside dedikeret til ”Ideas Worth Spredning”. Hjemmesidens indehold er videoer, hvor fagfolk holder forelæsninger (såkaldte TED-‐talks) ud fra et emne indenfor teknologi, underholdning og design. Vi syntes TED’s player er yderst velfungerende.

For det første er den overskuelig og genkendelig – udtryksmæssigt ligger den meget tæt op af youtube’s player, og det gør, at den er meget intuitiv at bruge. Når man starter en video, er der lagt op til, at man vælger undertekster – og såfremt ingen undertekster er tilgængelige, bliver seeren automatisk informeret om det (Se billede 1).

Derudover indeholder playeren kun de mest essentielle features som timeline, lydjustering, start/stop, fuldskærm og som sagt muligheden for undertekster. Dette er jo ikke ejendommeligt eller noget, der løfter øjenbryn. Men det er simpelt og overskueligt. Kigger man umiddelbart under timelinen, gemmer der sig her imidlertid nogle yderligere og måske mere interessante funktioner: Embeded, giver mulighed for at dele videoen vha. Html til egen blog eller hjemmeside. Tre størrelser og undertekster kan vælges.

Download giver mulighed for at hente videoen ned til sin computer, her kan ligeledes vælges tre forskellige størrelser samt undertekster.

Ratingen giver mulighed for at vurdere kvaliteten af videoen, der er 14 kategorier, der kan krydses af, alt efter hvilke der vurderes at passe på indholdet. Ligesom alle ratings kan vises, så seeren har mulighed for at danne sig et indtryk af, hvordan indholdet af videoen har påvirket andre seere. Denne funktion er vi især glade for, da den kan give et forholdsvis nuanceret billede af indholdet.

Show Transcript giver mulighed for at få vist al tekst fra videoen – en rigtig fed funktion, idet der er tale om forelæsninger – og skal man bruge citater eller lign. er det super belejligt. Alt i alt er det især de funktioner, der ligger umiddelbart under timelinen, der gør, at vi synes playeren er noget særligt. Funktionerne fungerer -‐ den passer godt til indholdet og super godt til målgruppen, der må antages at være mennesker, der på den ene eller anden måde interesserer sig for emnet og for videnskab i det hele taget. ELLE – Elle Web-Tv I en noget anden boldgade finder man webtv-‐playeren fra modemagasinet Elle, der er ejet af Aller Media. Hvert magasin udkommer i ca. 30.000 eksemplarer, og derudover har de ca. 55.000 online brugere (KILDE: Elle ’Mediekit’)

Når man klikker ind på Elle.dk fylder deres webtv ikke meget. Der er f.eks. ikke nogle direkte links, der leder ind på deres webtvkanal – ud over det lille ’ELLE TV’ i menubaren. Når man først er inde på siden, er kategoriseringen god og nem at navigere rundt i. Vi synes playeren er god, fordi den først og fremmest er simpel og enkel at bruge. Brugerne af ELLE TV, antager vi, adskiller sig fra brugerne af f.eks. TED ved at de først og fremmest er interesseret i indholdet som underholdning – og der shuffles her hurtigere mellem videoerne, ligesom brugerne i langt mindre grad vil efterspørge muligheder som f.eks. transcript.

Playeren indeholder i al sin enkelhed: Start/stop Timeline Lydregulering Delingsmuligheder

og Fuldskærm

Playeren er velkendt i sin opbygning og bruges intuitivt.

Delingsmuligheder

I forhold til deling er der mulighed for at dele direkte på både Twitter og Facebook, ligesom man ved ”tip en ven” har mulighed for at sende link direkte gennem E-‐mail. Videoen kan vurderes v. 1-‐5 stjerner – en funktion der dog ikke umiddelbart ser ud til at blive brugt af særlig mange, og vurderingerne kan ikke ses af andre brugere. Det direkte link er tilgængeligt, ligesom der er mulighed for at embedde videoen på en ekstern hjemmeside – dog kun i én størrelse. Alt i alt en intuitiv og enkel player der tilfredsstiller brugernes behov. OPGAVE D. Interaktion på Vice.com Vice.com er en hjemmeside, som indeholder nyheder om kultur og lifestyle fra hele verden. På vice.com kan brugerne lynhurtigt dele videoer på de sociale medier. Brugerne kan dele en video på Facebook.com, Twitter.com, Stumbleupon.com, google+, reddit.com og sende videoen via E-‐mail, og så kan de kommenterer på videoerne og selvfølgelig også se andres kommentarer. Ikonerne til Facebook, Twitter, google+, Stumbleupon og Reddit, er placeret øverst i højre hjørne og er genkendelige ved sidernes logoer. De fleste brugere kender sandsynligvis logoerne til facebook og twitter, mens google+, Stumbleupon og Reddit er mindre kendte sider, og det kan derfor være forvirrende, at man ikke ved, hvor man deler videoerne, hvis trykker på disse ikoner. På den anden side, vil brugerne nok ikke forsøge at dele videoen med google+, Stumbleupon og Reddit, hvis ikke de kender til disse sider i forvejen. Vælger man at kommentere en video, behøver man ikke først at oprette en bruger på siden. Vice.com er automatisk tilsluttet brugernes facebookprofil, så kommentaren bliver automatik lagt på brugerens private facebookside og på vice.com under den pågældende video.

Videoen ”Colombia Fashion Week” er delt ca. 5.800 gange på facebook, 178 gange på Twitter, og 159 brugere har kommenteret på den. Dette er et godt eksempel på at de interaktive muligheder for deling, og kommentarer bliver flittigt udnyttet af brugerne. Videoerne på siden opfylder de to vigtigste succeskriterier; de er interessante nok, til at folk gider dele dem, og de er nemme at dele og kommentere på.

Documents

Besvarelser Opgave 2 Webtv Analyse Tvm1216