Af Joseph Mattias

Først og fremmest vil jeg sige hej til alle medlemmer af Fremtid og Håb samt mine venner i Danmark. Det føl-gende er historien om min barndom. Mit navn er Joseph Mattias. Jeg er født den 4. maj 1989 i Sumbawanga.

Min mor hed Pascalia Kisalala og min far hed Willbroad. Mine forældre sled rigtig meget i det. Min far døde allerede, da jeg var to år gammel.

Jeg forsatte med at leve sammen med min mor. To år efter giftede hun sig med en anden mand. Det var rigtig svært for mig at bo sammen med min stedfar, da der var mange kon-fl ikter mellem os. Hver evige eneste dag opstod der proble-mer mellem os alle tre, og det endte altid med han slog min mor og mig. Efter et stykke tid besluttede min mor og jeg at fl ygte hen til min bedstemor. Der boede vi de næste fem år.

Pludselig blev min mor alvorligt syg af malaria. Min bedste-mor og jeg tog hende med hen på det nærliggende hospital. Hun fi k det efterhånden bedre, da hun dagligt fi k medicin. Min mor havde et stort alkoholproblem på det tidspunkt, og lægen rådede hende til at holde op med at drikke eftersom hun tog medicin. Min mor havde dog utroligt svært ved at kvitte alkoholen, og det endte med at hun døde. Pludselig var jeg forældreløs. Jeg fortsatte dog med at bo hos min bedstemor et stykke tid, selvom hun var meget fattig.

Netop på grund af min bedstemors fattigdom fl yttede jeg ud på gaden for at fi nde mad, tøj, og penge til hende, da hun efterhånden var blevet meget syg. Jeg afprøvede mange for-skellige ting på gaden. Jeg begyndte at ryge, drikke masser af alkohol, og jeg stjal for at skaffe penge til mad. Jeg tiggede også en hel del, da jeg var desperat.

En dag da jeg gik rundt i gaderne, mødte jeg pludselig en fremmed mand. Først prøvede jeg at tigge penge af ham, for jeg havde ikke fået mad i fl ere dage. Han gav mig lidt småpenge og spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at starte i skole. Jeg svarede straks ja. Manden gav mig besked på, at jeg skulle samle alle mine venner fra gaden og tage dem med hen til skolen. Han lovede os, at vi en dag ville få en uddan-nelse. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Manden var Joseph Kassaila.

Fortsættes på bagsiden >>>

Min barndom

Nyhedsbrev nr. 4, december 2011

Joseph Mattias

Først og fremmest vil jeg sige hej til alle medlemmer af

gende er historien om min barndom. Mit navn er Joseph

giftede hun sig med en anden mand. Det var rigtig svært for

mor og jeg tog hende med hen på det nærliggende hospital.

Min mor havde et stort alkoholproblem på det tidspunkt, og

Joseph Mattias

www.fremtidoghaab.dk

Ved generalforsamlingen den 17. september stoppede Ole Weber og Bo A. Knudsen i Fremtid & Håb’s bestyrelse.

Bestyrelsen vil gerne takke jer begge. Ole for at grundlægge Fremtid & Håb, og hjælpe os

til at gøre en forskel for gadebørnene i Sumbawanga. Bo for den store ind-sats han har lagt i bestyrelsesarbejdet især under sin periode som formand. Samtidig vil vi også gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til de to nye medlemmer, Jens Kruse og Fritz Kristiansen.

JENS MUNK KRUSE, 48 ÅR OG GIFT MED ANNE-GRETE. BOR I VEJLE.Vi har tre børn i alderen fra 11 til 20 år. De to yngste samt os forældre er bosat i Vejle, mens den ældste er volontør i Etiopien for LM. Jeg er uddannet cand. agro og arbejder som uddannelseskoor-dinator på Dalum Landbrugsskole. Vi er engageret i Kernehuset (en del af Dansk Oase) ved Vor frelser Kirke i Vejle. Jeg har kendskab til bestyrelsesarbejde fra en længere periode som medlem og senere formand for Lukas-skolen i Vejle, fra menighedsråd og andet kirkeligt arbejde. En interesse for Afrika, samt nærheden og visionerne i Fremtid og Håb’s projekter gør, at jeg med spæn-ding og glæde ser frem til arbejdet i bestyrelsen.

FRITZ KRISTIANSEN, 44 ÅR, GIFT MED MERETE. BOR I ODDER.Kære læser af nyhedsbrevet. Jeg er med i bestyrelsen, fordi det er vigtigt for mig at være med i et arbejde, der løfter sva-ge mennesker op til nye muligheder og hjælper dem til et bedre liv. Det mener jeg i høj grad, Fremtid og Håb bidrager til. Jeg ser, at der allerede er gjort et godt stykke arbejde, og det vil jeg gerne være en del af at videreføre. Det er mit ønske, at vores fi re børn også en dag vil engagere sig i svage og nødlidende mennesker. Derfor har vi som famlie for et par år siden været afsted på børnelejr blandt gadebørn. Min tanke om alle os - også dig som læser - der er engageret i f.eks. Fremtid og Håb, medarbejderne og børnene derude, er, at vi er én stor

fl ok, der vandrer sammen og hjælper hinanden; nogle giver, nogle formidler og nogle modtager hjælp. Men uanset, hvor vi er, holder vi sammen og vandrer sammen og løfter hinanden op. Min fag-lige baggrund har fokus på fundraising. Jeg brænder for små afkortede opgaver og projekter og udbyder mig selv som freelancer i forskellige områder.

Vi byder Jens Kruse og Fritz Kristiansen velkommen i bestyrelsen.

Bestyrelsen i Fremtid og Håb består nu af Peter Sjursen, formand, Børge Mo-vild, næstformand, Dorte Elvang, kas-serer, Holger Iversen, Mette Lysholm, Jens Kruse og Fritz Kristiansen. •

Den nye bestyrelse

Af Ole Weber

Som fortalt i Nyhedsbrev nr. 2 fra juni 2011 fi k Fremtid & Håb tildelt kr. 500.000 fra Y´s Men Region Danmarks store landsindsamling 2011 – 2012, til byggeriet af et nyt hjem til gadebørnene i Sumbawanga.

Tegningsmaterialet er nu klar til udbud, og vi forventer at kunne komme i gang med at bygge omkrig 1. april 2012. Billedet viser en model af Børnelandsbyen, der dog langt fra holder stik. Det der ak-

tuelt skal bygges nu, er fi re huse til de ca. 50 børn der bor til leje i huse i byen, samt spisesal med køkken og kontor. Disse bygninger er markeret med mørke tage på modellen. •

Af Ole Weber

Børnelandsbyen i Sumbawanga

Jens Munk Kruse

Fritz Kristiansen

Fremtid og Håb | Nyhedsbrev nr. 4 | December 2011

Glædelig jul og godt nytår

Karin og Ole Weberudnævnt til æresmedlemmer

I Fremtid og Håb er vi meget tak-nemmelige over den store støtte og opbakning, vi får til vores arbejde blandt gadebørnene i Sumbawanga.

Uden jeres trofaste støttebi-drag og forbøn ville børn som eksempelvis Joseph Mattias

(se forsideartiklen) højest sandsynligt

stadig have levet på gaden uden den fremtid og det håb, han har nu. Fremtid og Håb vil derfor gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår og sige tusind tak for jeres engagement i arbejdet med at hjælpe gadebørnene i Sumbawanga.

Af Morten Mørch

Der sker hele tiden nye ting i Fremtid & Håb. Årets generalforsamling i september i Sct. Johannes Kirke i Herning var ingen undtagelse. Foreningen kan nemlig nu bryste sig af sine første æresmedlemmer.

Ole Weber har valgt at stoppe i bestyrelsen for i stedet at træde ind i udvalget, der står for byggeriet af den nye børnelandsby i Sumbawanga. Derfor henvendte

formand Bo A. Knudsen sig særligt til Ole Weber og hans kone Karin i sin formandsberetning og takkede dem for deres store indsats for Fremtid & Håb. - Her skal der lyde en stor tak til Karin og Ole, for den utrættelige og ihærdige indsats, som I to har gjort for børnene i Sumbawanga. Vi ved, at I har været og stadig er som forældre for dem, sagde han.

Karin og Ole Weber blev derefter udnævnt til æresmedlem-mer som de to første i Fremtid & Håb, og de fi k overrakt et æresmedlemsbevis. - Vi har hidtil kun haft én type medlem-mer, men vi fi nder i bestyrelsen, at det er helt naturligt, at Ka-rin og Ole som grundlæggere af hele projektet herefter bliver æresmedlemmer af Fremtid og Håb, sagde Bo A. Knudsen.

Bestyrelsen har også besluttet at bevilge Karin og Ole Weber endnu en rejse til Sumbawanga. - Både for at I får mulighed for at se børnene og Joseph - det ved vi betyder meget for jer, og for at børnene og Joseph også får mulighed for at se jer i Tanzania, det ved vi også betyder meget for dem, forkla-rede Bo A. Knudsen.

Bo A. Knudsen stoppede også selv i bestyrelsen ved general-forsamlingen. Den nye formand er Peter Sjursen. Ole Webers og Bo A. Knudsens pladser i bestyrelsen bliver overtaget af Jens Kruse og Fritz Kristiansen. •

Desværre bliver der ikke færre børn som Joseph i Sumbawanga, og i Frem-tid og Håb står vi overfor et nyt år, der vil byde på mange opgaver og udfor-dringer, og vi har brug for al den støtte vi kan få. Hvis man ønsker at give en julegave kan den indsættes påreg. nr. 1551, konto nr. 10320739. •

Jens Kruse og Fritz Kristiansen. •

Bo A. Knudsen overrækker æresmed-lemsbeviset til Karin og Ole Weber.

>>> Fortsat fra forsiden

Jeg samlede mine venner fra gaden og spurgte om de havde lyst til at starte i skole. De var alle med på den, og vi startede i skole sammen. Vi var elleve drenge. Vi startede alle i det, der svarer til første klasse. Jeg var 14 år på det tidspunkt. Jeg gik i Primary School i syv år. I år afslutter jeg 4. klasse på Secondary School (det der svarer til 1.-2. g på gymnasiet). Når jeg har afsluttet 5. og 6. klasse på Se-condary School, skal jeg på universitetet. Mit mål er at blive advokat en dag. Derefter er min drøm at blive gift med en pige fra Danmark. •

GadebørnsarbejdetFREMTID OG HÅBJohannebjergparken 17, 7120 Vejle ØT: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dkW: fremtidoghaab.dkCVR nr. 31 90 87 01Daglig leder Maria StougaardT: +45 6076 5458E: mstougaard@teliamail.dk

NYHEDSBREVET

Redaktør: Maria Stougaard

Journalist: Morten Mørch

Layout: Dan Møller Freehand.dk

Distribution: Jonna Kristensen

Fremtid og Håb er en dansk organisation,

der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det

sydvestlige Tanzania. Nøden blandt ga-

debørnene er stor, og resurserne er små.

Derfor arbejder vi på at få etableret hjæl-

pecentre og børnehjem i samarbejde med

de lokale myndigheder i Sumbawanga.

INDBETALING AF GAVEROG KONTINGENT

Danske Bank

Reg. nr. 1551

Konto nr. 10320739

Husk at angive formålet.

Stiftere og æresmedlemmer af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber

Fra venstre Tamin, Frank Moses, Frank James, mig og til sidst Jofrey. De var nogle af de drenge, jeg startede i skole sammen med. Vi bor alle sammen på Bethania Boys Home nu.

Emmanuel

Af Ole Weber

Emmanuel Kaonga, en af de første drenge vi fandt i 2001, blev i maj måned påkørt og dræbt af en stor lastbil.

Emmanuel var en dygtig dreng, der havde mistet begge sine forældre. Han var mere håndens

end bogens mand og kom for et par år siden i lære som automekaniker i Sumbawanga.

Her viste hans store evner og interes-se, at han var kommet på rette plads, og da vi besøgte ham på værkstedet, på vores tur til Sumbawanga i april måned, viste han os stolt en selvstarter på en stor lastbil, som han netop havde repareret.

Bare få uger senere kom den triste meddelelse om hans død. Emmanuel var en af de første drenge, der ville have nået en endelig uddannelse, så

Indryk en annonce i nyhedsbrevet...Der er nu åbnet mulighed for at få en annonce enten i nyhedsbrevet eller på hjemmesiden. Hvis I er interesserede er I meget velkommen til at kontakte Maria Stougaard enten per mail

mstougaard@teliamail.dk

eller per telefon 45 93 91 33. •

han havde kunnet klare sig selv, hvilket jo er et af målene for Fremtid og Håb.

Det blev til en gribende begravelse i Sumbawanga, hvor alle børn og ledere fra Bethania hjemmene deltog. Men herudover mødte også en stor mængde af de børn, der stadig lever på gaden op og viste deres sorg over at have mistet Emmanuel.

En af Bethania-drengene bildræbt

Emmanuel

Vi deler denne sorg og dette savn med kammeraterne og personalet på Betha-nia hjemmene. •