NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I St£¦rk anbefaling imod ¢â€ â€œ¢â€ â€œ Sundhedsstyrelsen

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I St£¦rk anbefaling imod...

  • NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR

    MENISKPATOLOGI I KNÆET

    20 16

  • 2/84

    NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

    © Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Endelige version: 10.05.2016 Format: PDF Elektronisk ISBN: 978-87-7104-763-9

    http://www.sst.dk/

  • 3/84

    Indhold

    Indhold 3

    Centrale budskaber 7

    0 Indledning 9

    0.1 Formål 9 0.2 Afgrænsning af patientgruppen 9 0.3 Målgruppe/brugere 10 0.4 Emneafgrænsning 10 0.5 Patientperspektivet 12 0.6 Juridiske forhold 12

    1 Kliniske tests i forbindelse med udredning af menisklæsion 13

    1.1 Fokuseret spørgsmål 1 (PIRO 1) 13 1.2 Anbefalinger 13 1.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 13 1.4 Baggrund for valg af spørgsmål 13 1.5 Litteratur 13 1.6 Arbejdsgruppens overvejelser 14 1.7 Rationale for anbefaling 15

    2 Ultralydskanning i forbindelse med udredning af menisklæsion 16

    2.1 Fokuseret spørgsmål 2 (PIRO 2) 16 2.2 Anbefaling 16 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 16 2.4 Baggrund for valg af spørgsmål 16 2.5 Litteratur 16 2.6 Gennemgang af evidensen 16 2.7 Arbejdsgruppens overvejelser 17 2.8 Rationale for anbefaling 17 2.9 Evidensprofil 18

    3 MR-skanning i forbindelse med udredning af menisklæsion 19

    3.1 Fokuseret spørgsmål 3 (PIRO 3) 19 3.2 Anbefaling 19 3.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 19 3.4 Baggrund for valg af spørgsmål 19 3.5 Litteratur 20 3.6 Gennemgang af evidensen 20 3.7 Arbejdsgruppens overvejelser 20 3.8 Rationale for anbefaling 21 3.9 Evidensprofil 21

    4 Artroskopi versus superviseret træning i forbindelse med akut aflåst knæ 25

    4.1 Fokuseret spørgsmål 4 (PICO 1) 25 4.2 Anbefalinger 25 4.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 25 4.4 Baggrund for valg af spørgsmål 26 4.5 Litteratur 26 4.6 Arbejdsgruppens overvejelser 26 4.7 Rationale for anbefaling 27

    5 Ikke-kirurgisk behandling versus artroskopi, efter traumatisk opståede smerter, når der ikke er primær strækkedefekt 28

    5.1 Fokuseret spørgsmål 5 (PICO 2) 28 5.2 Anbefaling 28

  • 4/84

    5.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 28 5.4 Baggrund for valg af spørgsmål 29 5.5 Litteratur 29 5.6 Arbejdsgruppens overvejelser 29 5.7 Rationale for anbefaling 30

    6 Ikke-kirurgisk behandling versus artroskopi, når der er ikke-traumatisk opståede smerter og ledlinjeømhed uden strækkedefekt 31

    6.1 Fokuseret spørgsmål 6 (PICO 3) 31 6.2 Anbefaling 31 6.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 31 6.4 Baggrund for valg af spørgsmål 31 6.5 Litteratur 32 6.6 Gennemgang af evidensen 32 6.7 Arbejdsgruppens overvejelser 33 6.8 Rationale for anbefaling 33 6.9 Evidensprofil 34

    7 Ikke-kirurgisk versus artroskopisk behandling af patienter med MR-påvist udisloceret menisklæsion med ikke-traumatisk opståede smerter og ledlinjeømhed, uden mekaniske symptomer 36

    7.1 Fokuseret spørgsmål 7 (PICO 4) 36 7.2 Anbefaling 36 7.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 36 7.4 Baggrund for valg af spørgsmål 37 7.5 Litteratur 37 7.6 Gennemgang af evidensen 37 7.7 Arbejdsgruppens overvejelser 37 7.8 Rationale for anbefaling 38 7.9 Evidensprofil 38

    8 Genoptræning efter meniskresektion 40

    8.1 Fokuseret spørgsmål 8 (PICO 5) 40 8.2 Anbefaling 40 8.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 40 8.4 Baggrund for valg af spørgsmål 40 8.5 Litteratur 40 8.6 Gennemgang af evidensen 40 8.7 Arbejdsgruppens overvejelser 41 8.8 Rationale for anbefaling 41 8.9 Evidensprofil 42

    9 Fiksation eller resektion af kapselnærelæsioner 43

    9.1 Fokuseret spørgsmål 10 (PICO 6) 43 9.2 Anbefaling 43 9.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 43 9.4 Baggrund for valg af spørgsmål 43 9.5 Litteratur 43 9.6 Arbejdsgruppens overvejelser 44 9.7 Rationale for anbefaling 45

    10 Stående røntgenundersøgelse i forbindelse med udredning for artrose eller menisklæsion 46

    10.1 Fokuseret spørgsmål 10 (PICO 7) 46 10.2 Anbefaling 46 10.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser 46 10.4 Baggrund for valg af spørgsmål 46 10.5 Litteratur 46 10.6 Arbejdsgruppens overvejelser 46 10.7 Rationale for anbefaling 47

  • 5/84

    11 Referenceliste 48

    12 Bilag 54

    Bilag 1: Baggrund 55

    Bilag 2: Implementering 57

    Bilag 3: Monitorering 59

    Bilag 4: Opdatering og videre forskning 60

    Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 61

    Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 62

    Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 63

    Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger 66

    Bilag 9: Arbejds- og referencegruppen 68

    Bilag 10: Forkortelser og begreber 71

    Bilag 11 Inklusions- og eksklusionskriterier for PIRO 1 (kliniske tests) 73

    Bilag 12: Evidenstabeller for PIRO 1 (kliniske tests) 74

    Bilag 13: Interventioner PICO 2-4 84

  • 6/84

    EVIDENSENS KVALITET – DE FIRE NIVEAUER

    Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på

    GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se

    også: http://www.gradeworkinggroup.org og bilag 7.

    Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt.

    Moderat () Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt

    på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes.

    Lav () Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt

    anderledes end den estimerede effekt

    Meget lav () Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis væ-

    re væsentligt anderledes end den estimerede effekt.

    ANBEFALINGENS STYRKE

    Stærk anbefaling for ↑↑

    Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interven-

    tionen vurderes at være klart større end ulemperne.

    Svag/betinget anbefaling for ↑

    Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurde-

    rer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evi-

    dens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vur-

    deres, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at pa-

    tienters præferencer varierer.

    Svag/betinget anbefaling imod ↓

    Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vur-

    derer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er un-

    derbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens

    for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig

    at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer.

    Stærk anbefaling imod ↓↓

    Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet,

    der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil

    også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en in-

    tervention med stor sikkerhed er nyttesløs.

    God praksis √

    God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der

    har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod in-

    terventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant

    evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger,

    uanset om de er stærke eller svage.

    http://www.gradeworkinggroup.org/

  • 7/84

    Centrale budskaber

    Udredning ved kliniske tests

    ↑↑ Anvend test af ledlinjeømhed medialt og lateralt til udredning af menisklæsion hos pa-

    tienter med smerter i knæ og ledlinje ().

    ↑ Overvej at anvende Thessaly’s test ved 20 graders knæfleksion til udredning af menisk-

    læsion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed ().

    ↓ Anvend ikke McMurray's test rutinemæssigt som eneste test til udredning af menisklæ-

    sion hos patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed ().

    ↓↓ Undlad isoleret at anvende Apley’s test til udredning af menisklæsion hos patienter

    med smerter i knæ og ledlinjeømhed ().

    Udredning ved ultralydskanning

    ↓ Anvend ikke rutinemæssigt ultralydskanning til udredning af menisklæsioner hos pati-

    enter med smerter i knæ og ledlinjeømhed ().

    Udredning ved MR-skanning

    ↓ Anvend ikke rutinemæssigt MR-skanning til diagnosticering af patienter med klinisk

    mistanke om menisklæsion, med mindre resultatet af MR-skanningen vil have betydning

    for det videre behandlingsforløb ().

    Behandling af patienter med ledlinjeømhed, strækkedefekt og aflåst knæ