Muskuloskeletalt

Forum

5. årgang

August 2005

3Dansk Selsk

ab for

Muskuloskeletal Medicin &

Danske Fysioterapeuters

Fagforum

for Muskuloskeletal Ter

api

Referater

fra Nordisk Kongres i

Muskuloskeletal Ter

api & Medicin

i Helsinki 66

FIMM Internatio

nal Academy 2200

Boganmeldelse:

Clinical Neurodynamics.

A new system

of musculoskeletal tre

atment 2244

Kurser 2255

�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

MuskuloskeletaltForum

������������������ � �������

���������������������������������� ����������� �����

� �� ����������� ������!!!�� �� �������������

"�������#������������ �� ���������������$��

!!!���������

���������������%��&��������'���(�)

��*+������������ �������������������

�����,������#-

������.��(�����-/������01�0��2����3���4�

.����5���6����������21��77���������

8�����9��$�#�������������0��1�:����;�< �

-������5� �����%���(/��� ��(��1��::��%���(/��

�����9����=�����$�����1�#������������0>

2����?�������

���(������������4����<��<���������������(��@

�������%��&���������*+����������

��� ����������������5/��������������������

34���<�(�

����#$���������A�1�-����&

�����������������������/���������:�0������

B����(������ �����������������������

��������(����������

������� ����������6���������

C##@�0>��D>�:E

Leder 4Allan Gravesen

Leder 5Niels Honoré

Referater fra Nordisk Kongres i Muskuloskeletal Terapi & Medicin 2005 i Helsinki:

Referat af fremlæggelser fra det sammensatte program 6Gerd Lyng

Referat fra lørdagens fremlæggelser 11Niels Honoré

Referat vedrørende guidelines 14Inge Ris og Per Kjær

Referat fra IFOMT møder 17Inge Ris og Per Kjær

Sommerhilsen – IFOMT newsletter juni 2005 19

FIMM International Academy:Referat fra Science Board Meeting 20Lars Remvig

Referat fra 1. Annual General Meeting 23Lars Remvig

Mødekalender – kongresser, events og symposier 23

Muskuloskeletalt Forum online 23

Boganmeldelse: Clinical Neurodynamics. A new system of musculoskeletal treatment 24Inge Ris

DSMM kurser 25

DFFMT kurser 27

DSMM og DFFMT – Bestyrelser og udvalg 30

Diverse 4, 5, 19, 23

Indhold

�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Solen skinnede og Helsinki viste sig fra sin bedsteside, da vi ankom den 9. juni til den 9. NordiskeKongres i Ortopædisk Manuel Terapi og Medicin.

Vor udsendte fra redaktionen Gerd Lyng har idette nummer et udførligt referat fra kongressen.

Undertegnede deltog i 2 officielle møder i Nor-disk kontaktudvalg. Dette udvalg har vi fra danskside følt noget underdrejet. Vi havde faktisk ikke påforhånd fået advis om, hvornår kongressen fandtsted.

Heldigvis kunne vi selv tage affære og nu serdet ud til, at det nordiske samarbejde kommer op atstå igen. Det er Sverige, der denne gang har for-mandskabet, og næste Nordiske Kongres bliver af-holdt i Sverige i 2008, måske i 2007. Fysioterapeu-terne har gennem deres internationale organisationIFOMT en stor kongres i 2008. FIMM har for voresvedkommende en kongres i 2007.

Vi må arbejde på at få planlægningen til at gåop på bedste måde, så både læger og fysioterapeu-ter også kan komme til den næste Nordiske kon-gres.

Ved møderne i Nordisk kontaktudvalg var detpå tale at lave et fælles nordisk blad. I DSMMmener vi ikke, at der er behov for endnu et blad. Vi mener, at det blad du sidder med i hånden påbedste vis repræsenterer DSMMs arbejde. Herud-over fokuserer vi mest på Spine og Journ OrthopMed.

Sommeren er traditionelt en rolig tid også forvores selskab. Fra september bliver der igen mereaktivitet, startende med bestyrelsesmøde den 30.august og FIMM generalforsamling den 9.–10. sep-tember.

Lars Remvig har i juni deltaget i FIMM Acade-my’s Science Board Meeting og generalforsamling.

Læs referaterne senere i bladet. Og så kære læser må du endelig huske vores

årsmøde 2006. Det tegner til at blive et rigtig flot

årsmøde med kursus fredag, festaften og gratisundervisning lørdag.

Så husk datoerne fredag den 28. april til lørdagden 29. april 2006.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at FIMM harfået ny webadresse. Den hedder nu www.fimm-online.com

Allan Gravesen

Allan GravesenFormand i DSMMallan.gravesen@dadlnet.dk

Leder

���������

Husk allerede nu at skrive datoen ned fornæste årsmøde.

Fredag den 28. april kl. 9 eller 10 til lørdag den 29. april 2006 kl. 16

Stedet bliver Comwell Kolding

�������������

DSMM har oprettet et lukket område på vores hjemmeside.

Det skal bruges til f.eks. regnskaber o.l.Du finder det ved at skrivewww.dsmm.org/lukket

Brugernavn:Password:

HUSK at password er til medlemmernes brug,og det skal ikke videregives til andre.

Allan Gravesen

�

�������I kan læse af kongresreferatet, at vi havde en frem-ragende tur til Nordisk kongres i Helsingfors. Pro-grammet var spændende, det var en faglig »tour deforce« i, hvordan vi skal tænke og handle på ryg-og nakkeområdet de næste mange år. Derfor vardet også ærgerligt, at vi fra DFFMT kun var repræ-senteret ved undertegnede, Per Kjær samt Inge Ris.DSMM var repræsenteret ved fem mand, Allan Gra-versen, André Soos, Gerd Lyng, Niels Jensen ogLars Remvig. En af grundende til den lave deltager-procent var, at den finske organisation ikke fik an-nonceret kongressen i tide. Helt frem til marts/aprilvidste ingen, om der overhovedet var en kongres!

Den næste Nordiske kongres afholdes i Sverige.Jeg håber virkelig, at vi kan mønstre en hel delflere danskere til den tid. Ikke desto mindre, havdevi alle nogle meget spændende dage i Den FinskeOpera, hvor kongressen blev afholdt – en flot byg-ning og en perfekt ramme for hele arrangementet.Vi fik også set de lange, lyse nordiske nætter, hvorbåde sjove og inspirerende snakke/diskussionerspredte sig som stjerner på denne smukke himmel.

��������������Endnu engang var der sommerfugle i maven og engrøn dug på bordet. Eksamen var sat til den 15.maj og blev afholdt i Bagsværd Fysioterapi. Flereog flere vælger at kvalitetssikre deres viden med eneksamen, og det er prisværdigt, at så mange harbrugt op til 50.000,- kr. for at få denne oplevelsemed! Alle skal vide, at vi i bestyrelsen arbejder på,at man også fra offentlig side vil anerkende dettestore stykke arbejde! Fra bestyrelsen og heleundervisningsgruppen ønsker vi jer et stort tillykkemed en veloverstået eksamen. Den endelig eksa-mensliste var desværre ikke tilgængelig ved redak-tionens afslutning og vil derfor blive offentliggjortved en senere lejlighed. Desuden kan alle, der harbestået en af vore eksaminer oprette/opdatere deresklinikdata på vores hjemmeside. Ved samme lej-lighed vil vi opfordre jer alle til at kigge forbiwww.muskuloskeletal.dk

Til jer som har kurser fra de »gode gamle dage«,vil jeg opfordre til at tage kontakt til os om eventu-elle muligheder for at kunne gå til eksamen. Vi vilså behandle den enkelte ansøger og rådgive om,hvilke supplerende kurser eller supervision der

mangler for at kunne gå op til eksamen. Læs des-uden mere på hjemmesiden om disse muligheder.

���������!��"��"�!�#������ Hvis jeg var dig, ville jeg allerede nu tilmelde migfagfestivalen 2006. Det bliver et brag af faglige ogsociale indslag. Allerede nu er en del af program-met offentliggjort, og du kan læse meget mere omfagets flagskib på www.fysio.dk – under fagfestiva-len. DFFMT vil også denne gang sætte deres prægpå arrangementet, men hvad det præcise indholdbliver, vil vi først afsløre på selve fagfestivalen. Vihar dog valgt denne gang at fokusere på ordet fe-stival! Vi ses.

Til sidst vil jeg gøre dig opmærksom på, at IFOMT-kongressen 2008 bliver afholdt i Rotterdam, Hol-land, den 8–13. juni. DFFMT planlægger en samlettur derned. I vil alle løbende få mere informationom dette.

Håber I har haft en rigtig god sommerNiels Honoré, formand

Niels HonoréFormand i DFFMTnh@fysiocenter.dk

Leder

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

$%���&�#Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra muskuloskeletal.dk og modtage nyhederdirekte i din mail-box.

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Referat af fremlæggelser fra detsammensatte programReferent: Gerd Lyng

De allerførste sommerdage starter lige den dag viankommer til den 9. Nordiske Kongres i Muskulo-skeletal Terapi & Medicin den 9. til 11. juni 2005.

Helsinki præsenterer sig fra sin allerbedste side.Plænerne myldrer med unge mennesker, der sugerden første forårssol ind i de bare arme og ben.Overalt flyder det efter dem med tomme ølflasker,dåser og kartoner, men næste dag er alt ryddet, klartil en ny sommerdag i byen.

Alle stole og borde på barer er stillet ud i solen,og finnerne er flyttet udendørs. Øjeblikket skal ny-des, som den sjældenhed, det er.

Kongressen foregår i de smukkeste omgivelser ioperahuset, der ligger i den store park med denstore sø lige midt i byen.

Vi er godt 300 deltagere, langt de fleste finner,men en stor del svenske fysioterapeuter og manuelmedicinere. Fra Danmark er vi 9 deltagere.

Hovedtemaet på kongressens første dag er guide-lines for akut og kronisk lændesmerte, for forebyg-gelse af lændesmerter og for bækkenringssmerter.

Emnet er særdeles aktuelt, især i år, hvor vi iDanmark er ved at lægge sidste hånd på den kli-niske vejledning til håndtering af lænderygsmerteri DSAM’s regi.

Hovedtalerne, Mauritz van Tulder, Osmo Hänni-nen, Olavi Airaksinen og Andry Vleeming dækkededen første dag i kongressen, hvor hovedemnet varguidelines.

Inge Ris og Per Kjær gennemgår andetsteds heri bladet, hvad vi fik ud af guidelines-dagen.

Næste dag var programmet mere sammensat.

'���(�#��Ortomedicinsk center, H:S RigshospitaletKøbenhavn, Danmark

Lars Remvig redegør for piriformissyndromet, og ien omfattende litteratursøgning bliver det klart, atder ikke er nogen sikkerhed for, at syndromet over-hovedet eksisterer. Der er kun et eneste kontrolleretrandomiseret studie, der er publiceret.

Diagnostikken i regionen bygger på UL-scan-ning, MR-scanning, MR-neurografi, skintigrafi,elektromyografi samt vurdering af Hoffmann-refleksen (H-refleksen er en elektrisk stimuleretversion af »akillesrefleksen«, amplituden er nedsathos piriformispatienten). Det er klassisk for piri-formispatienten, at der er smerter, når han går opad trapper.

Indlægget indledes med en visuelt fin gennem-gang af biomekanikken i piriformisfunktion i deforskellige fleksionsgrader i hofteleddet. Lars Rem-vigs store arbejde er i øvrigt beskrevet i »Muskulo-skeletalt Forum« nr 2, 2005.

)*����� +��Fysioterapeut, University of Queensland, Australia.

Evidensbaseret manuel terapiOgså den manuel medicinske behandling skal væreevidensbaseret. Patienterne har ret til og behov forat modtage den bedste behandling, når de henven-der sig til sundhedssystemet.

Referater fra Nordisk Kongres iMuskuloskeletal Terapi & Medicin2005 i Helsinki

Gerd Lyng, referentSpeciallæge i almen medicinDiplomlæge i muskuloskeletal medicingerd_lyng@dadlnet.dk

Inge RisFysioterapeut, DipMT, MScRspecialist i muskuloskeletal fysioterapiiris@privat.tele.dk

Per KjærFysioterapeut, DipMT, PhDSpecialist i muskuloskeletal fysioterapi, delegereti IFOMT for Danmark

Niels HonoréFysioterapeut, ExamMTFormand i DFFMTnh@fysiocenter.dk

,

Gwen Jull gennemgår, med en whiplash-syge-historie som baggrund noget af den forskning, derforegår i Australien i øjeblikket.

I de fleste af whiplash-tilfældene er det ikkemuligt at stille en patoanatomisk diagnose. Defleste røntgenundersøgelser er normale.

Klassifikationssystemet med opdeling i 4 graderaf whiplash-associeret disorder som beskrevet iQuebec Task force i 1955 er heller ikke velegnet.

Vi skal i stedet opfatte det som et smertesyn-drom, undersøge de forhold der indgår i syndromet,og hun anbefaler den patopsykologiske model, hvorman vurderer:

• det muskuloskeletale system• smerten• sensomotorisk motorkontrol og• de psykologiske forhold

Prognostisk:Omkring 60% bliver raske, men selv efter 2–3 år erder stadig mange med følger efter et whiplashtraume.

Der er enighed om, at udtalte initiale smerter gi-ver den dårligste prognose.

Arbejdet bygger på undersøgelse af 80 akuttewhiplash-patienter. Smerte, funktionsniveau, mo-torfunktion, sensorisk funktion samt de psykolo-giske forhold er vurderet. WAD-grad i gruppen lig-ger imellem 1 og 3 whiplash associated disorder(Quebec-skalaen).

NDI (neck disability index).ROM og cranio-cervikal fleksion samt EMG i

superficielle nakkefleksorer er målt.Sensorisk kontrolleres varme og kuldegrænser,

sensitivitet over for tryk samt sympatiske vasokon-striktorer med laser-doppler-elektroder.

Psykologisk vurderes angst, somatiske sympto-mer, social funktion og depression.

Initialt registreres smerte og funktionsscore, al-der, bevægeudslag, reaktion på kulde samt posttraumatisk stress-reaktion

Konklusion:Håndtering af en whiplash-patient skal indeholdetest af de motoriske, de sensoriske og de psykolo-giske forhold samt en vurdering af prognosen. Her-til specifikke øvelser, manuel behandling i kombi-nation med specifikke øvelser, vejledning om at

fortsætte de almindelige daglige aktiviteter ogmultimodal fysioterapi.

I normale fysioterapeutiske behandlingsforløbkan man forvente, at 60% responderer, og at 40%ikke gør det. Et delmål må være at finde de patien-ter, der responderer dårligt på terapi, og et af destore spørgsmål er, hvordan vi finder patienternemed de neuropatiske smerter tilstrækkeligt tidligttil, at behandling kan starte i tide.

Akut whiplash er ikke en homogen gruppe. Dethandler om varierende grader af skader, og man kanikke vide, om de symptomer, patienten debuterermed har betydning for udkommet af behandlingerne.

En pragmatisk tilnærmelse med vurdering afalle dele af problemet er nødvendig.

Multiprofessionel intervention er at foretrække.Den medicinske behandling består af analgetika,

opioider samt behandling af den neuropatiskesmerte.

Behandlingen bør starte inden 4 uger efter trau-met, og fysioterapi kan sættes ind, når smerten erunder kontrol. Blid manuel terapi, proprioceptiv be-handling samt smertebehandling.

Psykologisk er det ofte væsentligt at iværksætteregulær posttraumatisk stressbehandling.

Der er enighed om, at evidensbaseret praksisbygger på integration af klinisk ekspertise på bag-grund af den bedst mulige forskning såvel som vi-den om den pågældende patients særlige forhold(co-morbiditet, mål, alder etc). Behandleren er an-svarlig for at være i besiddelse af de rette færdig-heder, erfaringer og den rette viden om sygdommentil at kunne foretage den aktuelle behandling.

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

-

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Evidensbaseret praksis udfordrer forskning ibåde fysioterapeutisk og medicinsk praksis.

Opdeling i evidensgrader baseret på:1. systematisk gennemgang af publikationer af re-

levant randomiserede kontrollerede arbejder2. mindst ét klart designet randomiseret kontrolle-

ret arbejde3. et veldesignet pseudorandomiseret kontrolleret

arbejde eller• sammenlignende studier med løbende kontrol

og allokation til ikkerandomiserede kohor-teundersøgelser, case-analytiske studier oglign eller

• sammenlignende studier med kontrol, to ellerflere enkeltstudier eller studier uden kontrol-grupper

4. cases, udtalelser fra autoriteter baseret på kli-nisk erfaring eller udtalelser fra ekspertpaneler

'��$����!.Medicinsk Fakultet i Helsinki Universitet, Finland

Har sammenlignet en gruppe på 102 patienter medkronisk lænderygbesvær, der blev behandlet medmanipulativ terapi, stabiliserende øvelser samt kon-sultation hos en specialist med en lige så storgruppe, der for samme lidelse kun fik konsultationhos specialisten.

Konsultationen hos specialisten indeholdt enklinisk undersøgelse, forklaring af diagnosen ogfolder samt opfordring til specifik øvelse til genop-byggelse af den muskulære balance.

Opfølgning foregår ved 5 mdr.s kontrollen hosden samme specialist, de kliniske fund revalueres,og alle opfordres til fortsat træning.

Forskellen imellem grupperne ligger i denegentlige manipulationsbehandling i lænd ellerbækken ved første kontakt samt i den specifikketræningsinstruktion kombinationsgruppen modtog.

Begge grupper registrerede bedring ved kontrolefter 5 mdr., men der var ingen signifikant forskelat spore. Efter to år var der en lille bedring i kom-binationsbehandlingsgruppen sammenlignet medkonsultationsgruppen, vurderet på en VAS-skala.Der var klart en bedre patienttilfredshed i kombina-tionsgruppen.

/����'��!���0�+�1����Orton Invalid Foundation, Helsinki, Finland

Principperne i behandling af bækkendysfunktion

Sacrum, »sacred bone«It is the center of the transverse gravity keystone of the pelvisAnd a basement for the spineIt is very closely related to the greatest abilities and disabilities of liferomances and tragedies and passion and pain(Fryette 1954)

Målet er at korrigere den biomekaniske dysfunktion,der kan være årsag til såvel lænde- som lyske-,balle- og bensmerter.

De involverede elementer er dels intrinsikke,dels ekstrinsikke. De intrinsikke udgøres af integri-teten i knogler, led, ligamenter, det myofasciellesystem med den muskulære balance og de neurolo-giske forhold med motorkontrollen. De ekstrinsikkeudgøres af de tyngderelaterede kræfter, der påvirkerhele systemet udefra.

En god undersøgelse danner basis for diagno-sen. Den gode undersøgelse starter med vurderingaf gangmønsteret efterfulgt af etbensstand medhenblik på at vurdere stabiliteten i standbenetshalvdel af bækkenet. Derefter vurderes de speci-fikke sacroiliacaledstest, som der bestandig er stridom. Ingen af testene står alene. Det handler om atdanne sig et helhedsbillede af den aktuelle patients

bækkenfunktion ved testning af mobilitet, palpa-tion samt undersøgelse og differentialdiagnostik ide omkringliggende regioner. Dvs. at en god bæk-kenundersøgelse kun kan foretages med samtidigtestning af forholdene i lænd, hofteled og den sam-lede muskulære balance.

Provokationstests for smerter i sacroiliacaled-dene supplerer diagnosen. Aktivt strakt benløft forat vurdere kraftoverførslen i den ikke vægtbærendeposition er en vigtig test. Især når den kombineresmed en let låsning af bækkenringen ved kompres-sion eller brug af skråmusklerne, der stabilisererhen over sacroiliacaleddene.

Smerterne i glutealregionen og i den paraspi-nale muskulatur opstår, når de følsomme nerveen-der i sacroiliacaleddets ligamenter bliver irriterede.Igennem de sidste 5–10 år er der lavet mange histo-logiske og elektrofysiologiske analyser af meka-noreceptorerne og de øvrige neurale elementer i sa-croiliacaleddene.

Behandlingen går ud på at nedsætte irritations-graden i de involverede strukturer. Tidligere under-søgelser har vist, at der ikke er målbare ændringer iSI-leddets stilling før og efter manipulationsbe-handlingen, der oftest udføres som en blid muskel-energiteknisk behandling uden thrust. Der er der-imod en målbar nedsættelse af H-refleksamplitudenog muskelafferensen efter behandlingen. Det for-klarer, at der kan ses normaliserede bækkentest ef-ter en manuel behandling.

Der er en stor mængde proprioceptorer i de ilio-sacrale og de iliolumbale ligamenter, og leddene ervigtige deltagere i den lumbopelvine stabilitet.

Afsluttende demonstreres et forsøg på 21 bæk-kenpatienter, der viser, at man kan påvirke denlumbopelvine muskelfunktion ved at mobilisere detlidende sacroiliacaled. EMG-kontrol viste efter be-handlingen, betydelig normalisering.

Bækkenet er center for 3 store akser fra hen-holdsvis truncus og to ekstremiteter. 35 musklerhæfter på bækkenet, heraf 6 alene på sacrum.

Behandlingen består i korrektion af dysfunktio-nen med blide teknikker, træning af den kinetiskekontrol, mobilisering, neuromuskulær mobiliseringog motorkontroløvelser, der specifikt sigter på træ-ning af den lumbopelvine rytme. (énsidig step-up,og step-ned-træning, symmetrisk træning, gang,løb, stavgang etc).

)*����� +��Fysioterapeut, University of Queensland, Australia

Cervikal hovedpine

Den hyppigste årsag til hovedpine er tensionsho-vedpinen. Dernæst kommer migrænen og sidst engruppe patienter, hvor årsagen findes i de biomeka-niske forhold i columna cervicalis, nemlig den cer-vikale hovedpine.

Af alle patienter med nakkesmerter har 10–20%samtidig hovedpineAf alle patienter med hovedpine har 70% samtidignakkesmerter

Cervicogen hovedpine:Stammer fra en cervikal muskuloskeletal dysfunk-tion.

Den fysiske svækkelse ved den cervicogenehovedpine skyldes en segmentær leddysfunktion ognedsat bevægelighed, en påvirkning af det musku-lære system med svækkede nakkefleksorer og eks-tensorsynergier med forkortelse og øget spænding.

Palpationsømheden er i sig selv uspecifik.Klassisk er den posturale type med fremskudt

hoved. De neurale strukturer og mekanosensitivite-ten er påvirkede.

Patienter med cervicogen hovedpine kan imodsætning til de andre hovedpinetyper ikkeflektere med hagen inde uden at aktivere sterno-cleiden.

2

��

��""��!����������!��Cervicogen hovedpine:1. symptomer og tegn på at nakken er involveret2. blokade bekræfter diagnosen3. unilateral hovedpine uden sideskift (muskulo-

skeletale problemer analoge med en ankelfor-stuvning)

4. karakteristisk hovedpine, moderat alvorlig, star-ter normalt i nakken, ikke sjældent udløst afmindre traumer

5. varierende varighed, fluktuerende6. anfaldsfænomener (kvalme, fonofobi, svimmel-

hed, ensidig synsforstyrrelse, synkebesvær, en-sidigt ansigtsødem etc.)

Migrænediagnosen stilles på1. Unilateral pulserende hovedpine varende 4–72

timer2. Moderat til svær intensitet3. Forværres ved fysisk belastning4. Kvalme eller opkastning5. Phono- og fotofobi6. Andre årsager til hovedpine udelukkede• Migræne med aura starter før anfaldet og varer

en times tid.

Tensionshovedpine1. Hovedpinen varer 30 min–7 dage2. Pressende, strammende ikkepulserende3. Bilateral som et bånd omkring hovedet4. Mild til moderat intensitet, kan hæmme aktivi-

tetsniveau5. Ingen kvalme eller opkastning

6. Phono- og fotofobi7. Andre årsager til hovedpine udelukkede

I udredningen af diagnosen i et prospektivt forsøgmed 205 blandede hovedpinepatienter og en kon-trolgruppe på 57 ikkehovedpinepatienter måltes

• Cervikal ROM• Manuel undersøgelse• Craniocervikal fleksionstest• UL-måling af tværsnitsareal af de cervikale eks-

tensorer• Cervikal kinæstetisk sans• Cervikale fleksor- og ekstensor styrkemålinger

Cervicogen hovedpine er karakteriseret ved et klas-sisk mønster samt fysisk svækkelse i det cervikalemuskuloskeletale system

Der er ingen evidens for, at muskuloskeletalsvækkelse spiller nogen rolle ved migræne ellertensionshovedpine på trods af tilstedeværelse afnakkesmerter, uanset om det drejer sig om enkelt-stående eller gentagne hovedpineanfald.

3����������"4�#�4�����#�1��Forskningsvejledt1. Ved ledproblemer: Manipulationsbehandling,

helst med blide mobiliseringsteknikker2. Ved muskelproblemer: Specifik øvelsesbehand-

ling• Styrketræning af de dybe nakkefleksorer• Træning af aktiveringsmønster i de occipitale

og de cervikale muskler samt skulderbæltetmed sigte på funktionelle gøremål som f.eks.computerarbejde og løfteteknikker

• Co-kontraktionsøvelser til fleksorer og eksten-sorer

• Genindlæring af bevægemønstre i posturalbalance

• Styrke- og udholdenhedstræning

5�1�1��Fem af de korte indslag konkurrerede om »NordicSpine Award«, og vinderen blev den svenske OlaBenjaminsson, der sammen med kolleger fra Re-habtjänst i Stockholm og Karolinska instituttethavde udført en fin spørgeskemaundersøgelse af

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

patienters forståelse for, hvorfor de fik ondt i ryg-gen igen og igen.

Udgangspunktet var, at 45–85% oplever en nyepisode med lændesmerter inden for det første årefter et anfald.

En lille undersøgelse på 17 patienter, der blevanalyseret fænomenografisk, resulterede i, at mankunne opdele patienterne i 4 kategorier af opfat-telse af egen gentagelse af ryglidelse.

• Et uforklaret mysterium og en kilde til uvishedog selvanklage

• En indlysende del af livet som man er nødt til atignorere

• Et vink om at holde sig inden for visse grænsersåvel fysisk som psykologisk

• En advarsel med henblik på at ændre livsstil ogvaner for at forebygge yderligere tilbagefald

Konklusionen af denne kvalitative analyse blev, atgruppen af lænderygpatienter ikke kan opfattessom homogen. Man må nødvendigvis finde ud af, ihvilken gruppe ens patient befinder sig, før manmed sikkerhed kan arbejde med at ændre patien-tens vaner eller livsstil samt tilbyde fysioterapeu-tisk intervention integreret i kognitiv adfærdsbe-handling.

Et finsk arbejde fremlagt af Sinikka Kilpikoskifra Jyväskyla universitet sammenlignede McKenzie-teknikker med ortopædisk medicinske teknikker ogmed simpel »stay active«-rådgivning hos en gruppelænderygpatienter med ischialgi. De faldt alle ud tilMcKenzie-teknikkernes fordel, såvel ved 3, 6 som12 måneders opfølgningen.

Et finsk intertester-reliabilitetsstudie på 72 læn-derygpatienter viste høj grad af enighed i forbindelsemed klassifikation af patienterne i undergrupper.

Og det var bare et par af mange korte indlæg, deralle var med til at gøre kongressen væsentlig forfremtidens debat om evidens, guidelines, inter-testerforenelighed, forebyggelse af kronicitet hosakutte lænderygpatienter og meget mere.

Tredjedagen der handlede om, hvordan simpelrygsmerte går hen og bliver kronisk, de psykolo-giske aspekter af lænderygsmerte, ryg- og truncus-stabiliserende træning samt MR-scannings diag-

nostiske muligheder i forbindelse med lænderyg-problemer refereres andetsteds i bladet.

Vores hoveder var bestemt fyldt op, da vi droghjem efter tre tætte dage i den første del af den fin-ske sommer, hvor solen stort set ikke gik ned mensvi var der.

Referat fra lørdagensfremlæggelserReferent: Niels Honoré

5������1�&�4��4�!�4�����4����&���!%Simo Taimela, Finland

Simo gav en opdateret præsentation af problema-tikken: kroniske rygsmerter. Han beskrev bl.a. dis-kens almindelige degeneration og konkluderede, atder ikke var korrelation mellem billeddiagnostik ogpatientens diskdegeneration. Ingen over 40 år harnormale MRI-gengivelser af disk. Modic eller de-forme vertebralendeplader og sammenhæng mellempatientens smerte og billeddiagnostik har hellerikke vist sig som en sikker diagnostik endnu.

Forsøget på at finde en enkelt patologi, som kangengives på billede, er, mener Simo, umuligt.

I stedet for har den finske gruppe påbegyndt un-dersøgelser af pt. med overflade-EMG, og kan sig-nifikant bevise, at der på mange muskler er en for-styrret feedforward-mekanisme, som bevist i mangestudier af, bl.a. Hodges og andre. Kan man måskeforklare den manglende evne med nedsat proprio-ception lumbalt? En stor gruppe af den undersøgtegruppe havde meget nedsat proprioception i f.eks.genkendelse af lændens rotation. Simo tænker atsmerter ændrer muskulaturens evne til at arbejdemed styrke, udholdenhed og derfor over tid ændrerleddets evne til at bibeholde neutral position.

Derudover ligger der på denne gruppe patientermanglende forskning omkring de biopsykosocialeområde, som med f.eks. angst, vrede og usikkerhedligeledes kan forværre og fastholde de kroniskesmerter. Endvidere har disse patienter over tid fåeten »falsk smerte-hukommelse« og som er velbeskre-vet i mange studier, men meget få studier kan give

��

ideer til at ændre denne situation. Den bedste be-handling er nok et undgå denne fejlindlæring! Altvores sprog og alle de mange diagnoser, de forskel-lige faggrupper giver patienterne er medvirkendefaktorer til at give patienterne, usikkerhed ogangst/depression for bevægelse og fremtid. Detteskaber angst for bevægelse og ændrer patientensbiomekanik lynhurtigt samt skaber sociale og psy-kiske problemer. Det er den finske læges opfattelse,at vi kommer alt for sent med alle vores interven-tioner, og det er forklaringen på alle de kronikker.

Er der så nogen risikofaktorer eller »predictors«på den første akutte LBP?

Rygning, manglende træning, hårdt arbejde, vi-brationsrelateret arbejde er nogle af de få risikofak-torer som er beskrevet. Desværre er disse faktorerikke særligt brugbare, da over 70% af befolkningenjo alligevel får LBP!

Predictores på kroniske lænderygpatienter(CLBP) er: depression, stress, højt VAS, jobkrav og,tidligere smerteoplevelser og for sen behandling.

En perspektivering på dette felt er, at vi skal op-fange disse risikofaktorer og starte behandling tid-ligere. Det ser desuden ud til, at træning alene ogpsykologisk behandling alene ikke ændrer patien-ternes udvikling af risiko for udvikling af CLBP,men i sammenhæng er der flere studier, der visertendenser til at kunne bryde denne »onde cirkel«bedre. Simo, som er læge, afsluttede med at foreslå,at patienterne måske kunne komme hurtigere igang med rehabiliteringen, hvis de kunne gå di-rekte til fysioterapeuten og ikke skulle igennemventetiden hos bl.a. egen læge.

6�%4�����%���'36Holger Ursin, Norge

»It’s not in the head, it is in the brain«

LBP er et biopsykologisk problem.

Et større norsk studie viste ingen effekt på syge-melding, men stor effekt på selvrapporteret forbed-ring på flere områder. Hvorfor fik det ikke konse-kvens for sygemelding? Fordi den gruppe af perso-ner (kvinder med lav social status, lav indkomst,lavt selvværd) slet ikke var med i studiet. 82% af alsygemelding i Norge er skabt af 10% af befolk-ningen, som hovedsageligt er den oven for nævntegruppe. I flere studier forsøgte man at skabe kom-binerede behandlinger, men stadig var det svært atændre på antallet af sygemeldinger. Konklusionener at subgruppere pt. og starte behandlingen hur-tigere, samt individualisere behandlingen! Der eringen rigtig effektfulde behandlinger! I et kvalita-tivt studie bad man raske mennesker om at ud-trykke deres helbredstilstand, 9 ud af 10 personerudtrykte fysiske eller psykiske problemer!! Det eraltså »normalt« at have ondt, og måske er det mere måden personerne coper med disse gener/smerter på, vi skal kigge på. Det kan således værehjernens evne til kognitivt at arbejde med disse si-tuationer, og desto flere områder pt. har ondt i,desto sværere er det for hjernen at arbejde med. De fleste CLBP-patienter har op til flere problemerend det specifikke problem, vi som behandlere ar-bejder med, og ofte fortæller de ikke om alle disseproblemer.

Holger Ursin konkluderede, at vi skal blive be-dre til at arbejde med patienternes egen forståelseaf deres situation og skabe ændringer i patientensmåde at tænke om sin egen situation på.

7���!�&���!%!�������Mark Commerford, Australien

Kinetic Control

Mark C. gav en kort sammenfatning af lokal, globalog mobiliserende muskler, og gav derefter en nydefinition på en muskels funktioner. »En muskel

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

har ikke kun én rolle eller funktion, men kan gøremange forskellige ting.«

Dog er der »maskuline« muskler som kun kangøre én ting ad gangen! F.eks. TrA, VMO, EO, RA,Hamstrings, Iliocostales.

De »kvindelige« muskler kan arbejde med»multitasking«, altså f.eks. lave bevægelser, menogså skabe stabilitet samtidigt med.

F.eks. Glut. Max, infraspinatus, pelvic floor.Genoptræning efter smerter skal være en kom-

bination af low load-træning kombineret medfunktionelt high load-træning.

Core Stability er mange forskellige trænings-former, og det er vigtigt at vælge den rigtige træ-ningsform inden interventionen.

Local dysfunktionPatienten har ofte problemer uden retningsspecifi-kation og svært ved at lave low load aktivitetersom f.eks. sidde og stå over tid, samt svært ved ataktivere de specifikke muskler.Global dysfunktionPatienten har ofte problemer med en bevægelse re-lateret til en specifik retning, f.eks. ved langsommeog »små« bevægelser, f.eks. svært ved bevæge sigfra siddende til stående.

Mobiliserende dysfunktionPt. har problemer med high load-funktioner somf.eks. sportsaktiviteter eller en specifik arbejdsfunk-tion. Ofte er det unilaterale smerter og retningsspe-cifikke samt relateret til asymmetriske bevægelser.De har ofte atrofi og nedsat muskel styrke og bliverhurtigt udtrættet.

/���#��4�"�(8��91�������'36Per Kjær, Denmark

»De fynske rygge« nu i Helsinki.

Først gav Per en kort og præcis gennemgang af desamfundsmæssige konsekvenser af LBP i DK. Der-efter blev vi alle sammen meget klogere ved hjælpaf Pers flotte præsentation af MRI og de forskelligetyper billeder man kan fremstille med MRI.

Klinisk relevante MR-fund i forhold til lænde-rygbesvær synes på baggrund at studiet at være

Modic-forandringer hos voksne. Kan disse Modic-forandringer så genkendes i klinikken, f.eks. medsmerteprovokationstest? Ikke overbevisende, kun39% af de modic-forandringer blev genkendt i kli-nikken. Vi mangler altså nogle gode test til at iden-tificere modic-forandringer som fysioterapeuter iklinikken.

Multifidi og fedtindvækst i denne ved LBP vardirekte sammenhængende med de pt. der reelthavde haft LBP, og jo alvorligere beskrevet jo merefedt var genkendt på billederne.

En super flot fremlæggelse af Per.

�4��!�"�4#���4�"�!�&�������9�4���"��'36Jari Arokoski, Finland

Der findes mange forskellige og omfattende studierpå området. De fleste studier beskæftiger sig medfølgende interventionsformer:

• Styrketræning• Strækøvelser• Aerob træning• Kontrol og koordination

Med udgangspunkt i Panjabis og Bergmarks teorierhar man de senere år forsøgt at skabe trænings-interventioner og efterprøve, om disse træningsfor-mer giver effekt på LBP-patienter. Det gælder spe-cifik på muskler som f.eks. Multifidi og TransversusAbdominis. Norris (1995) har foreslået 4 stadier forre-træning af stabiliteten efter LBP. Der findesmange forskellige faciliteringsteknikker udviklet afbl.a. Maitland, Hodges og Richardson. O’sullivan etal fik i et studie fra 1997, med træning af patientermed spondylose og/eller spondylolistese brugt spe-cifik træning af TrA og Multifidi og fik signifikanteffekt af denne træning. Ligeledes har Hides og se-nest Rasmussen-Barr et al 2003 haft signifikanteffekt af denne træning, også på lang sigt! Koum-antakis et al 2005 kunne kun bevise en kortvarigforbedring, men ingen forskel på forskellige træ-ningsformer i forhold til specifik stabilitet.

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

��!��4��!���"���+�&���������Olavi Airaksinen, Finland

Smerter og proprioception?

»Smerte opfattes i hjernen og ikke i musklerne«, ogdet er en meget svær og næsten en umulig op-gave at forklare til patienterne. Et nyere smerte-skema fra Hodges og Moseley 2003 giver et enkeltog visuelt godt billede på en smerteforståelse ogkonsekvens af smerter. Kroniske smertepatienterhar i flere studier vist, at de har nedsat lumbal pro-prioception samt generel nedsat balance. I flerestudier hvor man har brugt overflade-EMG, er dertydeligt forskellige bevægelser (aktivitet af EMG)hos smertefrie kontra prolapspatienter. Alligevel erder også en del smertefrie patienter, der har EMG-billeder som ligner prolapspatienterne!? Altså sigerEMG ikke så meget om smerten, mere end den nokgiver et billede af, hvordan folk bevæger sig for-skelligt.

Referat vedrørende guidelinesReferenter: Inge Ris og Per Kjær

8�!���+�!���Igennem de senere år har en gruppe europæiskeforskere beskæftiget sig med at finde frem og for-midle evidensbaserede guidelines for akutte lænde-smerter, kroniske lændesmerter, risikofaktorer forudvikling af lændesmerter og pelvissmerter. Arbej-det er lavet i EU-regi under navnet COST B13.Guidelines er baseret på Cochrane Reviews og ek-sisterende nationale guidelines. Disse guidelinesfindes beskrevet på www.backpaineurope.org. Påkongressen var der afsat en dag til gennemgang afdisse guidelines. Her følger et kort referat. Anbefa-linger baseres på, at der forefindes god evidens påområdet. Ikke-anbefalinger baseres for det mestepå, at der ikke findes god forskning, som kan støtteteknikken eller testen. Samtlige guidelines og etresume findes på ovenstående hjemmeside.

)+������"�������������14�"����������!�:Efter introduktionen af formanden for projektet

Maurits van Tulder belyste Olavi Airaksinen, MDog PhD. fra Kuopi Universitets Hospital i Finlandguidelines for kroniske ikkespecifikke lændesmerter.

Undersøgelse af patienter med kroniske ikke-specifikke lændesmerter:

Ved undersøgelse af patienten med ikkespeci-fikke lændesmerter anbefales følgende:

• Afklaring af den diagnostiske triade for at ude-lukke alvorlig patologi og nerverodspåvirkning.Desuden en screening for psykosociale faktorer(gule flag) i anamnesen.

• I selve undersøgelsen anbefales smerteprovoka-tionstest og undersøgelse af bevægeudslag forregioner af columna.

Der anbefales ikke: spinale palpationstests, blød-delstests, segmentær undersøgelse af mobiliteten ogSLR i forbindelse med diagnosticering af uspeci-fikke lændesmerter.

Der anbefales heller ikke radiografisk billed-diagnostik (CT eller MRI), knoglescanning, disco-grafi, blokade i facetled. MRI er den bedste proce-dure, hvis der er mistanke om radikulære sympto-mer, discitis eller neoplasme.

PrognosePrognostiske faktorer for at udvikle kronicitet er:Dårlig opbakning fra arbejdspladsen, mellem 4 og12 ugers fravære fra arbejde, psykosociale faktorerog tunge belastninger på arbejde. Derfor anbefales iforbindelse med undersøgelse af prognostiske fak-torer:

• screening af arbejdsrelaterede faktorer• psykosociale faktorer• depression• smerteintensitet og de funktionelle konsekvenser• tidligere episoder med smerter• patientoplevelse af ekstremt kraftige symptomer• patients egne forventninger til diagnosen og

forløbet.

BehandlingI forbindelse med behandling er der evidens for, atøvelsesterapi er bedre end passiv behandling ogbedre end behandling hos egen læge. Der er godevidens for effekten af styrketræning, konditions-

��

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

træning og andre øvelser. Træningen skal dogforegå under vejledning.

Manipulation og mobilisering er effektiv smer-telindring for en kortere periode, det samme gælderrygskole. I den sammenhæng kan manipulation ogrygskole ses som en åbning til andre behandlingerog træningsformer.

Der er ingen evidens for massage i forbindelsemed behandling af kroniske ikkespecifikke lænde-smerter.

Der er stærk evidens for en intensiv multidisci-plinær behandling med henblik på blandt andetfunktionel træning.

Derfor anbefales der vedrørende konservativ be-handling af patienten med upecifikke lændesmerter:

• Kognitiv adfærdsterapi• Øvelser• Korte undervisningsseancer af patienter• Multidisciplinær bio-psyko-social behandlings-

tilgang.

Rygskole og korte forløb med manipulationer kanovervejes som behandling. Der anbefales ikke el te-rapi: TENS, varme/kulde, laser, ultralyd, kortbølge,strømbehandling, massage og støttekorsetter.

MedicineringFor NSAID er der stærk evidens for lindring af smer-ter, disse studier er dog ikke over 3 måneder. Grun-det bivirkninger skal de kun anvendes i perioder

med forværring eller i kortere perioder. Det sammegælder for muskelafslappende medicin i forbindelsemed mulige bivirkninger. Der er god evidens for an-vendelse af antidepressivia for smertelindring, dogkun moderat evidens for funktionsforbedring. Derforskal de kun anvendes som medicinering samtidigmed anden behandling. Gabapentin anbefales ikke.

Derfor lyder anbefalingen:

• Antidepressiv medicin, • Svage opioider, • Korte perioder med NSAID og muskelafslap-

pende medicin. • Stærke opioider kan overvejes, når der ingen ef-

fekt er af andre behandlinger.

Af andre behandlingsformer kan der blandt andetikke anbefales: akupunktur, epidurale kortikosteroi-der, intraartikulær (facet)-blokade med steroider,injektioner i diskus eller triggerpunkter, botulinum-toksin, proloterapi (som endda har stærk evidensmod effekt på denne patientgruppe).

Operationer for ikke specifikke lændesmerterkan ikke anbefales, undtagen hvis der ikke er effektefter 2 år med den anbefalede behandling, inklusiveen multidisciplinær tilgang.

I modsætning til akutte lændesmerter findes derikke megen evidens for kroniske smerter. Diagnosener nok mest en symptombeskrivelse af patientermed mange forskellige niveauer af dysfunktion påvævsniveau, deltagelsesniveau og kronicitet.Undersøgelsen af prognostiske faktorer er derforvigtig. Evidensen er begrænset for de mange aspek-ter af diagnostiske undersøgelser og behandling.Dog hos patienter med kun lettere dysfunktionerkan simple evidensbaseret behandling være til-strækkeligt: Øvelser, information og medicinering.Det ser ikke ud til, at en enkelt behandlingsformkan stå alene i behandlingen af denne patient-gruppe, grundet den multidimensionale karakter afproblemet.

)+������"��1�#�4�����1���Andry Vleeming PhD fra Erasmus Universitet i Hol-land gennemgik de nye guidelines for bækkensmer-ter. Bækkensmerter har fået nyt navn: Pelvic GirdlePain, PGP.

Definitionen er: Smerter i bækkenet begyndende

�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

i forbindelsen med graviditet, trauma, degenerativeændringer og artritis. Smerterne er lokaliseretmellem crista iliaca og glutealfolden, især i SI-leddets områder. Smerter kan udstråle til dorsal sideaf femur og kan være til stede sammen med smer-ter over symfysen.

PGP er en form for lændesmerter, som kan op-stå som bækkensmerter eller sammen med lænde-smerter. PGP kan ikke undersøges funktionelt udensammenhæng med lænden. PGP relateres til ikke-optimal stabilitet af bækkenleddene. Stabiliteten erforbundet med nutationsstilling af os sacrum. Nu-tation af os sacrum ses som et resultat af vægtbæ-ring og er en funktionel del af stabiliteten af pelvisvia opspænding af ligamenter. Der kræves yderli-gere forskning for at afklare, om modnutation ivægtbærende stillinger er lig med en ikke optimalstabilitet af pelvis.

Diagnosen kan stilles efter udelukkelse af lum-bale årsager. Smerterne eller funktionsforstyrrelser iforhold til PGP skal kunne reproduceres ved speci-fikke kliniske test.

Incidensen af gravide med PGP er ca. 20%. Risi-kofaktorer for at få PGP under graviditet er: tidli-gere lændesmerter eller traume. Følgende er ikke ri-sikofaktorer: P-piller, tidsforløb siden forrige gravi-ditet, højde, vægt og rygning. Der er ingen studiervedrørende risikofaktorer for ikkegravide ellermænd for at få kronisk PGP

UndersøgelseI anamnesen anbefales det at spørge ind til smerterprovokeret ved længerevarende stående, gående ogsiddende stillinger, samt vending i sengen. Det ervigtigt at have en præcis indikation af smerteområ-der, der anbefales brug af kropsskema. Følgendesmerteprovokationstest anbefales for at diagnosti-cere PGP: P4 (posterior pelvic pain provocation,red.), Fabere, palpation lig. longitudinale dorsale,Gaenslen-test. For symfysen anbefales der palpa-tion af symfysen og storketest. Funktionel test afbækkenstabilitet gøres ved ASLR (+ aktiv SLR).

I forbindelse med diagnosticeringen anbefalesder ikke røntgenbilleder, heller ikke ved Mb. Bech-terew. MRI kan bruges til at differentiere mellemproblematikker i og omkring SI-leddene. Tidlig Mb.Bechterew, tumorer kan ses her. Anvendelse af MRIfor at kunne diagnosticere Mb. Bechterew er kun

nødvendigt ved røde flag eller overvejelser vedrø-rende kirurgiske indgreb.

Scintigrafier og diagnostisk brug af injektioneranbefales ikke.

Kombinationen af simple kliniske test har enhøj sensitivitet og specificitet.

BehandlingVed behandling anbefales fysioterapi hos gravide,individuel øvelsesterapi med specifikke stabilise-rende øvelser, vandgymnastik for gravide, aku-punktur under graviditet. For Bechterew-patienteranbefales brug af intraartikulære injektioner i SI-leddene (styret med scanning). Operative indgrebanbefales ikke.

5��&%�����"�%�&�#��Osmo Hänninen gennemgik guidelines.

Der findes få studier og de beskrevne metodertil at udarbejde guidelines er derfor vanskelige. Deter problematisk, at studier definerer rygbesvær for-skelligt og at stort set alle mennesker oplever ryg-besvær på et eller andet tidspunkt i livet.

For den generelle befolkning gives følgende an-befalinger: Fysisk træning til forebyggelse af syge-fravær og for varighed og tilbagevenden af episo-der. Information baseret på bio-psychosocial forstå-else anbefales, men ikke rent biomekaniskeforklaringer. Rygskole anbefales ikke, men høj in-tensiv indsats med både uddannelse og træningkan anbefales til kroniske rygpatienter. Rygpuder,bælter, specielle sko, benlængdekorrektion, stole ogmadrasser kan ikke anbefales i forebyggende øje-med, selvom en medium-hård madras ser ud til atvære bedre end en hård madras ved vedvarendeproblemer.

For den arbejdende befolkning lyder anbefa-lingerne nogenlunde som ovenfor med enkelteundtagelser:

Fysisk træning til forebyggelse af tilbageven-dende problemer og reduktion af sygefravær; mid-lertidige indsatser og ergonomisk indretning af ar-bejdspladser kan anbefales for at fremskyndetilbagevenden til arbejde til sygemeldte individer.Multidimensionelle indsatser på arbejdspladsen kananbefales, men hvilke som er mest effektive videsikke endnu.

Vedrørende børn er der på nuværende tidspunkt

�,

ikke stærk evidens for nogen form for preventiveindsatser imod fremtidigt rygbesvær eller specifikkerisikofaktorer. Det ser f.eks. ikke ud til, at normaleskoletasker øger risiko for rygbesvær, type af skoheller ikke.

Referat fra IFOMT møderReferenter: Inge Ris og Per Kjær

På kongressen blev der afholdt 2 IFOMT-møder, étsom orientering åbent for alle, og ét lukket møde.Følgende er referater fra det åbne møde.

85;�/�1��!���IFOMT har nu 20 medlemmer, siden Grækenland ogSpanien er kommet med i februar i år via en inter-netafstemning. Bestyrelsen var repræsenteret medformanden Michael Ritchie samt alle medlemmer.Der var 15 medlemslande til stede: Danmark, Øst-rig, Belgien, Tyskland, Finland, Norge, Sverige,England, Holland, Spanien, Grækenland, Italien,Schweiz og Portugal samt to lande Japan og Un-garn som søger optagelse.

I næsten alle lande er der en MT-masteruddan-nelse i én eller andet form på universitetsniveau.Det var faktisk kun få lande, der ikke kunne refe-rere fra en opgradering af uddannelsen. Mødet varmest en opdatering af aktuelle emner i de for-skellige lande. Det mest spændende var en afstem-ning i Norges parlament om at vedtage en afskaf-felse af henvisningspligten fra egen læge til specia-lister i MT.

Præsidenten Michael Ritchie afsluttede mødetmed en kort orientering. IFOMT udvikles hurtigt,ikke mindst via de muligheder den elektroniskekommunikation giver. Der er nye ansøgningslandetil IFOMT-medlemskab: Brasilien, Egypten Ungarnog Japan. IFOMT’s hjemmeside www.IFOMT.org ud-vikles løbende. IFOMT forsøge at lave en fond til atstøtte uddannelsen af nye medlemmer, hvis de ikkehar midlerne selv.

Til slut var der en introduktion af den hol-landske delegerede som gjorde opmærksom på den næste IFOMT-kongres i 2008 i Rotterdam,Holland. Information kan allerede nu fås påwww.ifomt2008.nl

�&��������!������De nordiske lande præsenterede sig selv og deresaktiviteter:

SverigeI Sverige er der 17.000 fysioterapeuter og ca. 900medlemmer af MT-gruppen. Det forventes, at med-lemstallet vil stige dramatisk, fordi der i det føl-gende år tilbydes svenske fysioterapeuter gratismedlemskab af en faggruppe i et år. Der arbejdespå at etablere en ny hjemmeside for at bedre infor-mationen til andre faggrupper og medlemmer. Si-den forventes færdig om 5 måneder.

Der er etableret en masteruddannelse i OMT påKarolinska Institutttet, men der er ikke helt tilfreds-hed med denne, fordi den ikke fuldt lever op tilIFOMT’s krav om klinisk supervision og kliniskundervisning.

Fysioterapeuter i Sverige kan behandle patienterop til 8 gange uden henvisning fra læge. Derefterkræves henvisning. Langt de fleste behandlingsfor-løb består dog af færre antal besøg.

Danmark Vi har ca. 1.000 medlemmer, 43 med del 1 og 21med fuld MT-eksamen. Der arbejdes på at tydelig-gøre vores produkt, kurser i manuel terapi, som jobestår af mange forskellige koncepter. Det er vigtigtat arbejde med en form for »branding«, så både pa-tienter og fysioterapeuter ved, hvad det er MT stårfor. Den »Norske model« for at synliggøre MT over-vejes, og der arbejdes på en omstrukturering i le-

�-

delsen med færre i bestyrelsen og flere ansatte. Detgode samarbejde med MM-erne nævnes.

Norge Norge har 260 manuelle terapeuter med fuld eksa-men. Uddannelsen ligger nu på universitet i Bergenog er på masterniveau. Uddannelsen ledes af Eli-sabeth Ljunggren og er fuldt overtaget af universi-tetet.

Specialistudnævnelse har hidtil foregået i Nor-ske Fysioterapeuter, den faglige organisation, mendenne er nu overdraget til det offentlige.

MT-gruppen har brugt mange ressourcer på kon-taktforsøget, hvor patienter har kunnet søge MT-fysioterapeut uden henvisning. Samtidig har fysio-terapeuten kunnet henvise til speciallæge, røntgensamt sygemelde. Projektet er blevet evalueret ogfundet positivt ved en lille nedgang i sygemeldin-ger samt øget patient- og lægetilfredshed. Forslagetlå ved fremlæggelsen til stortingsbeslutning, og da-gen efter blev det besluttet, at ordningen skalgælde for alle amter i Norge.

Finland, manuel medicinDer er ca. 200 medlemmer men kun få med avance-ret uddannelse. Der informeres om nogle interes-sante kombinerede kurser MM og ski i Lapland. Op-mærksomheden rettes mod de yngre læger, somefterhånden har meget lidt klinisk uddannelse.

Finland, OMTGruppen har 890 medlemmer, hvoraf 188 har fuld

uddannelse. Uddannelsen i OMT strækker sig over3½ år på privat basis. Der er tilrettelagt et vedlige-holdelsesprogram, som kræves, for at man kan be-holde sin titel.

85;�/+"����!�+��!���"�������• Mødet åbnes af Marian Wallin. Grækenland og

Spanien bydes velkommen som nye medlemmeraf IFOMT. Der lægges ud med en runde, hvorhvert land kort præsenterer spørgsmål og emnertil diskussion. Følgende emner tages op: Monito-rering af uddannelse, funding, ny jobbeskrivelsefor sekretær, IFOMT-kongres i Rotterdam, kvali-tetssikring og udvikling af evidens.

• Michael Ritchie, præsident for IFOMT: Det er etproblem, at vi ikke tydeligere kan vise, hvad deter vi er og kan. Både kolleger og patienter er itvivl om, hvad vores ydelse er, derfor er detsvært at sælge den. Der skal i fremtiden arbejdesmed branding, så det bliver mere tydeligt. Detvirker sært, når fysioterapeuter henviser til kiro-praktorer, når der findes fysioterapeuter, som kanmanipulere. Et andet problem som fremdrages eroverlegenhed. Der skal også udvises en gensidigrespekt fra den manuelle terapeuts side. Der ar-bejdes på at etablere en educational committee(EC) USA. I forbindelse med IFOMT er det muligtat købe billige abonnementer/internetadgang tilen lang række elektroniske tidsskrifter. Der vilkomme konkret forslag fra IFOMT, som inde-bærer, at medlemslande skal sende lister overmedlemmer, som så kan købe favorable abonne-menter. Vickie Reid, IFOMT-sekretær, skal havemere i løn. Hun har alt for meget at lave til denløn hun får. Der vil blive stillet forslag til næstegeneralforsamling om at øge medlemskonting-entet.

• Alison Ruston: Educational committe: fortællerom arbejdet med monitorerings dokumenter,som er tilgængelige på IFOMTS hjemmeside.England og Australien bliver de første lande, somskal gennemføre monitorering 2007. Der læggesop til, at processen skal være meget transparent,så alle kan se, hvad det er der skal foregå, og så-ledes at de følgende lande kan lade sig inspirereaf de dokumenter, som bliver udarbejdet.

• Danmark præsenterer planer om MT-udviklings-arbejde og inviterer til kommentarer fra andre

�2

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

lande og beder om hjælp til at gennemføre ar-bejdet. Dette afstedkommer mange positive til-kendegivelser og stærke opfordringer til atskrive om dette i IFOMT newsletter og til de øv-rige medlemslande. Hjemmesiden er et oplagtsted at udveksle informationer og til at orga-nisere arbejdet i fremtiden. Alison tilbyder sinhjælp og Grækenland og Østrig ligeså.

• Annalie Basson fremlægger planen for monito-rering: 2007: AU, UK, 2008: SE, NO, CA, 2009:NL, SA, NZ; 2010: DK, SF, HK, remonitorering:UK, AU, 2011: SCH, D, US, remonitorering: NO,SE, CA; 2012: SE, NO, CA, 2013: IT, ES, Gr/SF,DK.

• Lothar Jörger præsenterede sit arbejde med ud-vikling af virksomheden IFOMT. Han har haftmøde med marketingsmedarbejdere fra Siemensog fået ideer til at udvikle organisationen.

• Til sidst diskuteres et forslag til et nyt logo forIFOMT – en globus med et bælte omkring, hvorder står IFOMPT. Bemærk forslag til navneæn-dring International Federation of OrthopaedicManipulative Physical Therapists. Logo og nav-neændring kan først tages op på næste general-forsamling i Rotterdam 2008

• Erik fra Rotterdam fortalte om planerne for dennæste kongres. Kraftig opfordring til at deltage.

• Til slut: der var en del snak om udviklingen afhjemmesiden

����������<85;�/�*��!!��+������

Under møder/beretninger kan du læse senestenyt fra vores MT-moderorganisation IFOMT,der er en subgruppe under WCPT repræsente-rende specialet manuel/muskuloskeletal fysio-terapi. Læs bl.a. om, hvad der foregår i IFOMTsamt i de forskellige medlemslande. Per Kjærer IFOMT-delegeret for DFFMT og hans beret-ning indgår også i nyhedsbrevet.

Du kan læse nyhedsbrevet her:http://www.muskuloskeletal.dk/sw2967.asp

Med hensyn til øvrige aktiviteter henvises tilIFOMT newsletter som er tilgængeligt på:

http://www.muskuloskeletal.dk/sw2967.asp ellerhttp://www.ifomt.org/ifomt/publications/june2005newsletter

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Science Board er efterfølgeren for Scientific Com-mitte, men er nu lagt ind under FIMM Academy (sei øvrigt orientering i Muskuloskeletalt Forum,2005;2:23–24).

Følgende Science Board-medlemmer deltog imødet:

Olavi Airaksinen (FIN), Lothar Beyer (DE), Ste-fan Blomberg (SE), Jacob Patijn (NE), Glen G. Ras-mussen (DK), Lars Remvig (DK), Berit Schiøttz-Christensen (DK), Jan Vacek (CZ), Michael Patterson(USA) og Micheal Yelland (AU).

Der var afbud fra Jean-Yves Maigne (FR).Mødet var delt i en mere praktisk/organisatorisk

del og en videnskabelig del:

;�������!�������:Som tidligere meddelt ledes Academy af dels etExecutive Board og dels et Science Board, hvor dendirekte forbindelse mellem disse to organer erScientific Director (se Fig. 1).

Herudover har Jacob Patijn ønsket en DeputyScientific Director, som dels kunne have en assiste-rende funktion, dels kunne træde til, såfremt hanfik forfald. Undertegnede er indtil videre udpeget til

denne funktion, og i denne egenskab inviteres jegogså med til Executive Board-møderne.

FIMM Educational Board (EB) chairman (aktueltGlen G. Rasmussen) er født medlem af ScienceBoard.

Alt i alt har vi altså 3 danskere placeret centralti Academy-arbejdet, og vi har således stor mulig-hed for at præge arbejdet.

Planerne for de kommende år fremgår til dels afnedenstående skemaer (Fig. 2 og 3).

Arbejdet bliver altså lagt ud i diverse komitéer,hvor to medlemmer af Science Board får henholds-vis formands- og næstformandsopgaven. Medlem-mer til komitéerne bliver udpeget/valgt af disse 2personer og efterfølgende godkendt af ScienceBoard. De skal alle være medlemmer af Academy.

Jacob Patijn vil selv stå for Instructional CourseCommittee, som vil etablere kurser i udførelse afvidenskabelige undersøgelser, specielt reliability-studier men senere også kurser i pragmatic trials isamarbejde med Stefan Blomberg.

Undertegnede fik opgaven med at etablere Aca-demy Conference Committee, som nok får lidttravlt, da det er hensigten at afholde 1. AcademyConference næste år formodentlig i omkring den9.–11. juni.

Educational Science Committee vil naturligtblive ledet af den nuværende Education Committeeformand (Glen G. Rasmussen). Uddannelsen får så-ledes en synlig og væsentlig plads i Academy-ar-bejdet.

Der vil som det fremgår af Fig. 3 være flere Sci-ence Committees, primært orienteret omkring Effi-

Referat fra Science Board Meeting,FIMM International Academy8���1�����07�B0F��* �������

Lars Remvigoverlæge, dr.med.Ortopædi og Rehabilitering, H:S Rigshospitaletl.remvig@dadlnet.dk

Scientific Director Science BoardExecutive Board

Administrative and Logistic Responsibility,General Academy Meeting

Scientific and EducationalResponsibility

• 1 Chairman (Huston)• 1 Scientific Director (Patijn)• 1 Administrative Officer (Jannoun)• 1 Finance Officer (Dvorak)

• Chairman (= Scientific Director)• 1 Vice-Chairman (= Dep. Scientific Director)• 8 SB-members• 1 Secretary members• 1 FIMM EB-Chairman

Fig. 1.

��

cacy, Reliability og Basic Science. Desuden vil an-dre emner kaldet Generelle henholdsvis Specifikkeblive taget op i 2 særskildte komitéer.

Komitérne skal altså arbejde med bl.a. gennem-gange af litteraturen med henblik på, om test ogmetoder er evidensbaserede, og med henblik på hvadder er af evidens for effekt af behandlinger etc. etc.

Komitéformændene og næstformændene fårbl.a. til opgave at:

1. udvikle planerne for komitéens arbejde, planersom siden skal godkendes af Science Board.Planerne kan til en vis grad tage udgangspunkt

i de præsentationer SB medlemmerne har vedSB-møderne.

2. fremlægge evt. konsensus vedr. specifikke em-ner ved kommende Academy Conferences evt.ved kommende FIMM kongresser.

3. sikre processen i komitéens arbejde og holdekontakt med komitémedlemmerne overvejendevia e-mail og sikre, at der opnås konsensus omemner inden næste SB møde.

4. sikre at de færdige produkter fra komitéarbejdetbliver offentliggjort i Nationale Selskabers med-lemsblade, i Journ. Orthop. Med., og på FIMM’shjemmeside.

Science Board

Committees Committee Committee Committee

Science Educational Science Instructional Courses Academy Conference Journal

Committee

Chairmen

Vice-ChairmenAcademy Member

Members

SB-Menber Chairman

Vice-Chairman

Members

Chairman

Vice-Chairman

MembersAcademy Members

Chairmen

Vice-Chairman

Members

Education Director FIMM

Chairman

Vice-Chairman

Members

Fig. 2.

Science Committees

Efficacy Reliability Basic Science General Topics Specific Topics

• Head/Cervical

• Shoulder/Thoracic

• Thoracic

• Lumbar/Pelvic/Hip

• Leg/foot

• Arm/Hand

FormatDynamicPosture System

• Complications M/M M

• M/M M in the Elderly

• Paediatric M/M M

• M/M M and other • Organ systems

• M/M M and RA

• TMJ-dysfunction M/M M

• CVA and M/M M

• Migraine and M/M M

Fig. 3.

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

=������&�����:Programmet for den videnskabelige del af mødetvar følgende:08.30–09.00 Update SC-Protocols, Somatic Dys-

function and M/M M, Proposal Prag-matic Protocol, (Stefan Blomberg)

09.00–09.30 Update – Protocol Evaluation Diag-nostics, Lumbar, (Olavi Airaksinen)

09.30–10.15 Exercises and Posture in M/M M,(Lars Remvig)

10.15–11.00 Muscle Energy Techniques in M/MM, (Jan Vacek)

11.00–11.15 pause11.15–12.00 Pain in M/M M: Neurophysiology of

Pain, (Lothar Beyer)12.00–12.45 SI-joint Mobility in M/M M: Review

of Research, (Stefan Blomberg)12.45–14.00 pause and lunch14.00–14.45 Somatic Dysfunction and M/M M,

(Michael Patterson)14.45–15.30 Segmental Motions in M/M M:

Functional Radiology, (Berit Schiøttz-Christensen)

15.30–15.45 coffee and/or tea break15.45–16.30 Ligaments, Soft Tissue and Pain in

M/M M: the rational of prolotherapy,(Michael Yelland)

16.30–17.15 Efficacy in M/M M, (Stefan Blom-berg)

17.15–18.00 Pain and Propriocepsis in M/M M,(Olavi Airaksinen)

Det var således et omfattende og intenst program,som i øvrigt fortsatte den næste formiddag med etindlæg af Michael Hutson omkring Eclectisism andComplexity og en opsummering af dagene og enplan for det næste års arbejde for Board-medlem-merne.

Den pragmatiske protokol, som har været underudarbejdelse længe, ser nu ud til at nærme sig enafslutning. Dvs. at vi formodentlig inden årets ud-gang kan præsentere en »kogebog« for udførelse afpragmatiske trials.

Arbejdet med en opskrift på evaluering af vi-denskabelige artikler, ved Airaksinen og Patijn, erogså længe ventet, og burde nok have været tagetop langt tidligere, ikke mindst for SB-medlemmer-nes skyld.

Mange af indlæggene gav glimrende oversigtover området, og de vil i løbet af det kommende årblive omredigeret til manuskripter med henblik påpublikation i bl.a. Journ. Orthop. Med.

Afslutningsvis skal det nævnes, at man er me-get velkommen til at deltage i komité-arbejdet, hvisén af ovennævnte komitéer synes interessante.

Indmeldelsesblanket kan findes på www.fimm-online.com

Referent Lars Remvig

Følgende fordeling af Formænd/Næstformænd blev besluttet:

Committees Chair Co-chair

Committees Chair Co-chairEfficacy Michael Yelland Stefan BlombergReliability Olavi Airaksinen Berit Schiøttz-ChristensenBasic research Michael Patterson Lothar BeyerSpecific Topics Jean-Yves Maigne ?General Topics Berit Schiøttz-Christensen ?Int. Instructional Courses Committee Jacob Patijn Jean-Yves MaigneAcademy Conference Committee Lars Remvig Jan VacekEducational Science Committee Glen Gorm Rasmussen Jacob PatijnInt. Academy Journal Committee Jacob Patijn Lars Remvig

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Referat fra 1. Annual General Meeting, FIMM International Academy

6���>��� ?�+������Mødet blev indledt med velkomst af Michael Hut-son, Chairman of Academy Executive Board, somogså efterfølgende ledede mødet.

Der var mødt ca. 35 medlemmer fra bl.a Austra-lien, Danmark, England, Finland, Holland, Italien,Rusland, Slovakiet, Sverige, Tyskland, Tjekkiet, Un-garn.

Jacob Patijn, Scientific Director, orienterede omformålet med Academy og om planerne for detfremtidige arbejde, som ville blive uddelegeret tildiverse komitéer med science board-medlemmernesom komitéformænd.

Michael Hutson, beskrev herefter forholdet tilFIMM, Academys delvise selvstændighed og an-svarsområderne for de valgte personer i ExecutiveBoard og Science Board.

Usamah Jannoun, Administrative Officer, for-talte om logistikken, og endelig gjorde Viktor Dvo-rak, Finance Officer, rede for den aktuelle økonomi.

Et uændret kontingent på 100 Euro blev ved-taget.

Herefter var der valg af Scientific Director, ogJacob Patijn blev enstemmigt genvalgt ligesom alleScience Board medlemmerne genvalgt for et år.

Næste Annual General Meeting bliver Juni2006, stedet endnu ikke endeligt afklaret.

Referent,Lars Remvig

���������Møder/events, symposier m.m. Tid og sted

REUMA 2005 14.–16.09 2005– Forebyggelse

Øksnehallen,Gigtforeningen København

2nd Int. 23.-25.09 2005Conference onMovement Edinburgh, UKDysfunction(KC & MACP)

The Spine 07.-09.10 2005– World Congresson Manual Therapy Rom, Italien

MPA 14th Biennal 24.–26.11 2005Conference

Brisbane,MPA Australien

Fagfestival 23.–25.03 2006– Fysioterapi i bevægelse

Odense CongressDanske fysioterapeuter Center

IFOMT Congress 2008 08.-13.06 2008

Rotterdam, Holland

Information og tilmelding:Læs mere information om kongresserne på www.muskuloskeletal.dk (under møder).

�+��+�����!��!5��+������

På hjemmesiden www.muskuloskeletal.dk kandu finde en sektion for Muskuloskeletalt Fo-rum;http://www.muskuloskeletal.dk/sw1139.asp

Herunder kan du bl.a. finde oplysninger om• Tidligere udkomne numre (download i pdf

format)• Deadlines og redaktionen• Vejledninger til skribenter

På www.dsmm.org kan man ligeledes down-loade tidligere udkomne numre.

�����!��������!������

Indlæg modtages gerne elektronisk.Send pr. e-mail til redaktøren (ansvarshavende): mbj@rygnet.dkEller indsend på cd-rom.

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

7����4��$+���%����4�?@�*�%�!��"�+�4+�����!��!��!��!

Af Michael Shacklock Butterworth og Heinemann, 2005

Andmelder:Inge Ris, fysioterapeut, DipMT, MScRiris@privat.tele.dk

Bogen er delt op i 12 kapitler. De første 2 kapitler inde-holder en forklaring af konceptet neurodynamik. Hersættes der fokus på det kliniske billede af neurofysiolo-gien og neuromekanikken af nervesystemet i forhold tilhinanden og i forhold til resten af det muskuloskeletalesystem.

Shacklocks' neurodynamiske koncept er opdelt i tre:

– Det første beskæftiger sig med de mekaniske grænse-flader af nervesystemet, såsom led, muskler, fascier,ligamenter mm. Ændringer i disse grænseflader på-virker nervesystemets via øget tryk på nervesystemeteller ændret bevægelse af nervesystemet.

– Den anden del er selve det neurogene væv, det cen-trale nervesystem, nerverødder og det perifere nerve-system. Funktioner i nervesystemet kan også deles opi mekaniske eller fysiologiske faktorer. De mekaniskefunktioner af nervesystemet er spænding, bevægelseog kompression. De fysiologiske funktioner er intra-neural blodcirkulation, transport af nerveimpulser,aksonal transport, inflammation og ændringer i me-kanosensitivitet.

– Den tredje del af konceptet er det innerverede væv,hvilket så betyder alt væv. Det kliniske billede af æn-dringer i nervesystemet medfører som regel ændrin-ger i målvævet, det innerverede væv, såsom smerter,triggerpunkter eller andet. Desuden giver det innerve-rede væv muligheden for at bevæge nerver eksempel-vis ekstension af 3. finger bevæger n. medianus.

I de næste kapitler gennemgår forfatteren de forskelligekliniske fund og symptomer som er relateret til de muligedysfunktioner. Både anamnestiske oplysninger og de ob-jektive fund samt tolkning af de forskellige neurodyna-miske tests. Desuden beskriver han detaljeret overvejelseri forhold til planlægning af undersøgelser.

De sidste 5 kapitler beskæftiger sig med overvejelser iforhold af behandlingen af de forskellige dysfunktionersom detaljeret beskrivelse af behandlings teknikker på

columna cervikalis, øvre ekstremitet, columna lumbalisog nedre ekstremitet.

Bogen er tydeligvis skrevet af en fysioterapeut forfysioterapeuter, baseret på klinisk tolkning af forskningog stor klinisk erfaring, gode fysioterapeutiske observa-tioner og kliniske overvejelser.

Bogen er let læseligt og med en god og systematiskopdeling. Der medfølger en CD-rom som blandt andetviser bevægelser af nervus medianus i carpaltunnelen.Konceptet er en videreudvikling af Butlers (og andre fraisær Australien) arbejde med klinisk neurodynamik.Shacklocks' klassificering i de mange dysfunktioner erudviklet på et tyndt videnskabeligt grundlag. Der ermange forskellige dysfunktioner med en del overlap. Detgør det svært tilgængeligt og mister derved sin trovær-dighed og dermed sikkerheden i, at kunne diagnosticereså mange dysfunktioner. Det er også forvirrende, atShacklock igen har ændret navnene på de neurodyna-miske test til overekstremiteterne.

Jeg vil gerne anbefale bogen som en god inspira-tionskilde til vurdering af patienter med neurodynamiskeændringer. Bogen beskriver nye indfaldsvinkler til bådeundersøgelse og, ikke mindst, behandling. Opdelingen iændringer af de mekaniske grænseflader, de neurogenestrukturer og det innerverede væv i det kliniske billedemener jeg, er anvendelig og et godt redskab til at fåoverblik over patienten. Sammenkobling af de patofysio-logiske og patomekaniske processer er ikke ny, men be-skrevet systematisk og relateret til den kliniske situation.Tidligere litteratur har ikke på samme måde beskæftigetsig med disse overvejelser for behandling. Shacklock føl-ger sine vurderinger af de kliniske fund op med forskel-lige behandlingsformer. Hans tolkning af fund og symp-tomer med efterfølgende behandlingsforslag er inspire-rende og nytænkende.

De mange hypotetiske påstande i konceptet betyder athans retningslinier for behandling ikke kan stå alene sombasis for vores kliniske beslutninger. De baseres fortsatpå den enkelte patient, den kontekst patienten har og vo-res kliniske ræsonnering udefra den viden vi har – teore-tisk, praktisk og erfaringsmæssigt.

3 ; ) @ $ � � ' � � ' � � (

Læs den fulde anmeldelse online hvor der ogsåer link til bestilling hos Elsevier:

http://www.muskuloskeletal.dk/sw14523.asp

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

� � � � � A ( � � (

)���!"���+����Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Tlf. 76 34 11 00.

Kursusafgift: Er anført under de enkelte kurser. For kur-sister, som ikke er medlem af DSMM, Danske Fysiote-rapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi ellerMcKenzie Institut Danmark, vil der være et administra-tionsgebyr på 500 kr. For Basiskursus, Columna, er prisendog den samme for alle faggrupper, idet dette kursus eret introduktionskursus.

Der indbetales depositum på 1.000 kr. hvilket sikrer pladspå kurserne. Ved skriftlig framelding senest to månederfør kursusstart tilbagebetales halvdelen af depositum-beløbet.

Kursussekretær: Birthe Skov, Comwell-Kolding,Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Tlf. 76 34 11 00.

Tilmelding: Skriftlig til kursussekretæren. Optagelsefinder sted i den rækkefølge, tilmeldingerne modtages.

Anvend venligst tilmeldingsblanketterne i bladet,(fotokopi eller e-mail).Kursusarrangør: DSMM’s uddannelsesudvalg.

DSMM’s lærerstab:Professor, dr.med. Henning Bliddal, 2000 FrederiksbergSpeciallæge Lisbeth Wemmelund, 8270 HøjbjergOverlæge Johannes Fossgreen, 8270 HøjbjergSpeciallæge Allan Gravesen, 4220 KorsørSpeciallæge Torben Halberg, 2760 Måløv

Speciallæge Steen Hecksher-Sørensen, 8700 HorsensOverlæge Palle Holck, 8000 Århus CSpeciallæge Niels Jensen, 2760 MåløvSpeciallæge Finn Johannsen, 2820 GentofteSpeciallæge Jørgen Korsgaard, 2960 Rungsted,Speciallæge Lene Krøyer, 2800 LyngbySpeciallæge Palle Lauridsen, 5800 NyborgSpeciallæge Gerd Lyng, 3770 AllingeSpeciallæge Jette Korsgaard, 4400 KalundborgOverlæge, dr.med. Lars Remvig, KøbenhavnSpeciallæge Berit Schiøttz-Christensen, 8000 ÅrhusSpeciallæge Pierre Schydlowsky, 3500 VærløseSpeciallæge Peter Silbye, 4600 KøgeSpeciallæge André Soos, 6100 HaderslevSpeciallæge Lars Faldborg, 8300 Odder

������������������Professor, dr.med. Kristian Stengaard-PetersenOverlæge, dr.med. Bente Danneskiold-Samsøe

����������������������Niels Jensen, formandPalle Lauridsen, sekretærHenning Bliddal, Steen Hecksher-Sørensen, Lisbeth Wemmelund

���������� �����Kan rekvireres hos kursussekretærBirthe Skov, Comwell KoldingSkovbrynet 1, 6000 KoldingTlf. 76 34 11 00

Eller tilmelding via internetadressen www.dsmm.org

Basiskursusi muskuloskeletal medicin

Columna AMobilisering

Columna BMobilisering

MET BMuskelenergiteknik

MET AMuskelenergiteknik

MFR AMyofasciel teknik

MFR BMyofasciel teknik

IN J + IMSInjektionsteknik og

intramuskulær stimulation

Øvelsesterapi

DSMM's kursusoversigt

�

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

�����+��+�����������!�����"����#������ ��$

!����� ����"��� #������%&�������&�'&(()�������������������&�%*&(($ ���&����� �� �����&����� ���G �%1�� ���������������� �:�B�0�������������� ����F�7��1D ����F�07�1D

%����� �� ����� �� ���������������$�� 2�B:����(���������� ����0��:��1D H)

�������������� �� � 0:�B�0����(���������� ����F�7��1D ����F�07�1D

� �� �/����������������4(����������� ���B�7��*�� ������> ����>�7��1D��I�7����1D�������*�����

��<���������J� ��5��#��������5��K����� ��<��������<���������

%����� �� �1�� �� �/����������������4(������������ �� �1�J�� �������%����� �� �1��������������@������������������/���������� �� �����������

H) 9�����������������/�������1��������������������1�����/������ �� ����������������:�����'���<*���������)�

8������������������������/������������4������������ ����@

L ��������������#��

L ������������������������������� ���������� ����������� ��� �����

L ��������������$3��K���C����� ���������

8�������������������������/�����4(���������� ������������������������������� �� �������������������������������������������������������� �������1������������������������������/(�������� ������

3�����������������������!!!���������

/ 8'��'�8$)�3'@$��/ !������0�+�������:

Jeg tilmelder mig herved bindende de ovennævnte kurser, som jeg har afkrydset.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Jeg er medlem af: DSMM McK MT-gr.

Jeg tilhører følgende fraktion: PLO FAS FAYL

Depositum indsender jeg inden for 1 uge efter modtagelsen af optagelsesbekræftigelse på kurset/kurserne, og restbeløbet skal være foreningen i hænde senest 6 uger før påbegyndelse af kursus.

Dato: Underskrift:

Tilmeldingsblanketten sendes til: Birthe Skov, Comwell Kolding. Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Sammen med check på beløbet.

�,

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

B������1�A�!���%���4������Sted: Kivex – Usserød Kongevej 157 – 2970 Hørsholm

Tid:Onsdag den 17. augustTorsdag den 25. augustTorsdag den 1. septemberAlle dagene fra kl. 17.30–20

Underviser:Fysioterapeut Niels Honoré, Exam.MTMedlemmer af MT-fagforum har fortrinsret

Deltagerpris: 250 kr. for medlemmer og 350 kr. for ikkemedlemmer. Der er ialt 20 pladser pr. workshop.Prisen dækker lokaleleje, undervisning samt kaffe og kage.

Tilmelding:Tilmeldingen er bindende og kan kun ske ved henvendelse på:nh@fysiocenter.dk

�55�/�+��+�����������C��� ���� !����� ����"���

94��<��� M����<����� ��������$������ 0�����������

-�*�� �������� 0������ ��B2�����������

������ 0>�B0:�����������

-�*�� ����0��� 0������ F�B00�����������

������ 7�B:���������

����� ����0�%� 0������ 00�B0������������

������ ��B����������

����� ��������������$<����$���!���$���������������� 07�B0F�����������

B��������������$�������������$��(�

%���$�$� ��� %��/�������/������

8��%��,N# ���(���07�B0F��F�����

����� �� � ��� ��0� 0������ ���B�2�����������

������ �0�B�����$�����

34���<�(� #� �����$.������������D���������������������������������� 02�D0�����(������

?��$�������

9����3� ������8����

'���� �"���C)

,����� J����?�������� �� � 0:�D0F����(�����

����� ����0�D��������������A������ ������ �:�00D���00�����

%��/���O�����/������

?���� � � ������J�3�������� ���(����� 0����� ���D����*�� ������>

�������� ��D0������� ������>

J����$���� ��������$��5�!���"�P�����Q ������ ���>

���#<�$���$� ��������4����

3����������������������@�!!!�� �� �������������3 �� �����������������������������(���<*���������O�����������������������������������@�<���@AA!!!�� �� �������������A�!0�7>����

� 5 5 � / 0 � A ( � � (

�+���#���+��+�����!��?��(Sektionen »Kurser«)

�+��+��������������4��������0!��������På kursuskalenderen får du hurtigt et overblikover de kommende MT-kurser. Via kursuska-lenderen har du direkte adgang til kursusan-noncer, hvorfra du kan gå til online-tilmelding.

8�"����!������+�����+�������Under sektionen »Kurser« finder du endvidereuddybende information om MT-kursusrækken,MT-konceptet, uddannelsesforløb, klinisk su-pervision og meget mere.

�-

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Introduktion til UltralydsscanningDet er workshoppens formål at give en kort introduktion til bru-gen af Ultralydsscanning for interesserede Fysioterapeuter.Ultralydsscanning kan bruges traditionelt som et diagnostiskredskab, men rummer også andre nye muligheder. Gennem egenafprøvning af ultralydsscanning kan deltagerne få et indblik i,hvordan denne teknologi kan understøtte fysioterapien. Påworkshoppen vil du bl.a. få mulighed for at: måle muskelstør-relser, se specifik muskelaktivering, se bevægelse af blæren, seleddenes bevægelser og mange andre spændende ting.

�!+��!�4)���������<!1���!�����!��!����%�������

Tid: 14. og 15. november 2005. Begge dage fra kl. 9.00–17.00.Man skal medbringe tøj til at kunne bevæge sig i, og evt. entræningsmåtte.

Sted: København, Rygcentret Hans Knudsens Plads

Titel: Low Back Pain: – Kliniske vurderinger og interventioner baseretpå videnskabeligt grundlagBaggrund:Professor Stuart McGill er ansat ved Universitetet iWaterloo, Canada, og forfatter til bogen »Low Back Disorders:Evidence-based Prevention and Rehabilitation«, medredaktør påtidsskriftet »Spine« og driver desuden klinisk praksis. Han har desenere år udgivet over 200 videnskabelige artikler omhandlende:Lumbal funktion, lumbale skadesmekanismer, rehabiliteringspro-grammer og forebyggelsesstrategier.

McGills profil er: Modstander af psykologiseringen af ryg-smerter. Han mener, vi bør blive bedre til at undersøge og giveindividuel opfølgning.

Mål for seminaret:Hovedmål:Blive opdateret i den nyeste, videnskabelighed om columna lum-balis kliniske og biomekaniske funktioner, – specielt normal funk-tion og skadesmekanismer. Hvordan bruges denne viden i praksis?

Delmål:Aflive myter om træning af stabilitet. Forstå normal og patolo-gisk funktion som basis for optimal behandling. Få indsigt ihvad der kan reducere risikoen for arbejdsskader.

Emner på seminaret: Grundlag:Aflive myter om, hvordan columna fungerer og får skader. Ana-tomisk, biomekanisk og motorisk kontrol som perspektiv og ud-gangspunkt for kliniske tiltag. Manipulation berøres blandt an-det som emne. Specifik testning af stabilitet: Myter, fakta og kli-niske implikationer.

Forebyggelse af skader: Ingen kliniker har succes, hvis ikke årsagen til skaderne fjernes.Deltagerne lærer at identificere årsager og om, hvordan dissefjernes. Ergonomi og skadesrisiko inden for idræt og arbejdslivgennemgås.

Lumbal stabilitet: Der eksisterer en del misforståelser om, hvad stabiliserendeøvelser er. Progredierende, stabiliserende øvelser bliver præsen-teret og øvet i praksis. Teknikker for abdominal »hollowing« og»bracing« bliver vist.

Øvelser for rehabilitering: Mange øvelser benyttes ukritisk og mangler videnskabeligtgrundlag. Denne del af seminaret vil komme ind på: belastning,muskulær funktion og stabiliseringspotentiale. Baggrund for ud-vælgelse af de bedst egnede øvelser til patienten bliver præsen-teret.

Udholdelhedstræning: Optræning af udholdenhed omkring columna bliver diskuteret,sammenholdt med motorisk kontrol og maksimal styrke.

Pris:2.600 kr. for medlemmer og 2.900 kr. for ikkemedlemmer. Prisendækker kursusafgift samt kaffe/te og frokost. Kursusafgiften skalindbetales samtidig med tilmeldingen.

Evt. afmelding skal ske via e-mail til Vibeke Bechtold: vbe@cvsu.dk

Ved afmelding før 15. september refunderes 50% ved afmel-ding efter 15. september: ingen refusion

Deltagere:Ca. 40 fysioterapeuter. Medlemmer af FFI og MT har fortrinsret.

Tilmelding:Tilmeldingsfrist 15. september, 2005. Benyt FFI’s hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dk. Husk at angive om du er medlem afFFI eller MT. Tilmeldingen er bindende og betalingen kan foregåved at sende en crossed check eller overføre beløbet til FFI’ skursuskonto i BG Bank, Enebærvej 2, 5260 Odense S, 0928-9280461439 (Husk at få dit navn og kursus noteret på kontoud-toget). Angiv venligst betalingsform på tilmeldingen. Besked omdeltagelse udsendes 1 til 2 uger efter tilmeldingsfristens udløbdato.

Kursusansvarlig:Vibeke Bechtold, Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S. Tlf. 65 91 66 93 (efter kl. 16.00), mail: vbe@cvsu.dk eller viawww.sportsfysioterapi.dk

�������!�"4�����4��*&�4�1�����������<"������!��4��!���1��14!�#<6!�;��+���#��

3���44�+��

Sted: Fysiocenter Taarnby, Løjtegårdsvej 157, Taarnby, 2770 Kastrup.

Tid:Basic course 17.–19. september (ca. 22 pladser).

Kursuspris: 2.900 kr. for medlemmer og 3.300 kr. for ikke medlemmer.

�2

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Tilmelding:Tilmeldingen er bindende og kan kun ske ved henvendelse på:kc@fysiocenter.dk

Kurset forgår på engelsk.

Dr Peter O’SullivanDipPhysio(Otago), PGradDipMTh PhD(Curtin)Physiotherapy consultantSenior Lecturer in Masters Manipulative Therapy Program, Curtin University, Western Australia.

The course reviews the literature relating to the classification oflow back pain, and the functional anatomy and bio-mechanicsof “stability” and “instability” relating to the lumbo-pelvic re-gion. It focuses on developing clinical skills to assess and ma-nage pain disorders of the lumbo-pelvic region from a motorcontrol perspective.

The course is based on recently completed and ongoing re-search into motor control dysfunction identified in this popula-tion – and their physiotherapy management.

Læs mere om Peter O’Sullivan og hans arbejde på http://physiotherapy.curtin.edu.au

��&�Arrangør:Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi.

Deltagere: Fysioterapeuter

Sted:Løjtegårdsvej 157, 2770 Kastrup

Tid:28.–30. november 2005.

Undervisere:Arne Elkjær og Flemming Enoch

Kurset er et manipulationskursus, hvor de klassiske teknikker forlænd, thoracal columna og cervical columna trænes og afprøves.På kurset vil der endvidere være fokus på kontraindikationen ogevidens for manipulationsbehandling.

Målet for kurset er, at kursisterne kan bygge op til en barrieremed forskellige komponenter for derved at gøre teknikkernemere præcise, sikre og skånsomme.

Kursuspris: Medlemmer: Kr. 4.500,- , ikke-medlemmer 4.700,-

Kursusform:Eksternat.

Tilmelding: Senest den 13. august 2005 på tilmeldingsblanket fra Fysiotera-peuten til Inger Skjærbæk, Rønnebær Allé 2, 3000 Helsingør.

Tilmelding kan foretages over e-mail: ingerskj@post10.tele.dk Angiv navn, adresse, telefonnumre og medlemsnr. i DF. Eller viaMT-gruppens hjemmeside: www.muskuloskeletal.dk

Betaling: Depositum kr. 500,- sættes ind på MT-gruppens kur-suskonto i Nordea Stengade 45, 3000 Helsingør. Konto nr. 22551905637077 ved tilmelding, og restbeløbet sættes ind senest den12. september.

Sørg for at kvittering for indsatte beløb sendes til IngerSkjærbæk.

Afbud: efter den 12. september medfører tab af depositum.

@�+1+��!+����+��Arrangør:Faggruppen for Muskuloskeletal Terapi i samarbejde med DanskMedicinsk Selskab for Akupunktur.

Formål og indhold:Kurset er det første kursus i den planlagte kursusrække på i alt120 timer (3 moduler).

Kursisterne vil blive indført i akupunkturbehandling af syg-domme i bevægeapparatet.

Der bliver mulighed for efteruddannelsesforløb.

Målgruppe:Fysioterapeuter.

Kursusledelse:Læge Peter Strøm.

Tid og sted:Kurset forløber over 2 dele. 1. del: 22.–24. september, 2. del:1.–3. december 2005.

Kurset foregår på fysiocenter, Løjtegårdsvej 157, 2770 Kastrup.

Kursusafgift:Kr. 10.500,- beløbet dækker kursusafgift og frokost.

Tilmelding:Senest fredag den 9. juli 2005 på tilmeldingsblanket fra fysiote-rapeuten, sendt til Inger Skjærbæk, Rønnebær Allé 2, 3000 Hel-singør. Tilmelding kan også foretages over e-mail: ingerskj@post10.tele.dk – Angiv navn, adresse, telefonnumre ogmedlemsnr. i DF. Eller via MT-gruppens hjemmeside: www.muskuloskeletal.dk

Betaling:Beløbet kan sættes ind på MT-gruppens kursuskonto i NordeaStengade 45, 3000 Helsingør. Konto nr. 2255 1905637077Vælges denne betalingsform, er det vigtigt at dit navn kommertil at stå på kontoudtoget. Eller sendes som crosset, udateretcheck sammen med tilmeldingen. Kursusbeløbet skal være ind-sat senest den 9. juli for at tilmeldingen tages i betragtning.

Yderligere oplysninger:Til kursusleder Peter Strøm på e-mail p.stroem@dadlnet.dk ellertil Inger Skjærbæk på ovennævnte mail adresse.

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

����������&"���+��+�����!�����4��D�����5%���!��1+!��5��"��+�"���+��+�����!��/��1�<3�!%������+�#���

DANSK SELSKAB FOR MUSKULOSKELETAL MEDICIN

�����������Formand: Speciallæge i almen medicinAllan GravesenVærftet 1, 1., 4220 KorsørTlf. 58 37 00 63E-mail: allan.gravesen@dadlnet.dk

Næstformand: Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle HolckMedicinsk afdelingFalkevej 1-3, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 21 00E-mail: palle.holck@dadlnet.dk

Sekretær: Speciallæge i almen medicinJette Lehnsbo KorsgaardStrandstræde 2, 4400 KalundborgTlf. 59 51 00 66E-mail: jette.korsgaard@dadlnet.dk

Kasserer: Speciallæge i almen medicinPeter Frost SilbyeRøglebakken 4, 4320 LejreTlf. 56 65 90 40DSMM giro 809 6414E-mail: peter_silbye@dadlnet.dk

Medlemmer: Formand for UddannelsesudvalgetSpeciallæge i almen medicinNiels JensenMåløv Hovedgade 69, 2760 MåløvTlf. 44 65 54 43Fax 44 65 54 05E-mail: niels.jensen@dadlnet.dk

Speciallæge i reumatologiFinn Elkjær JohannsenStaunsholtvej 33, 3520 FarumTlf. 44 95 49 40E-mail: f.e.johannsen@dadlnet.dk

Speciallæge i almen medicin,overlæge, v. »sund i arbejde«André SoosSolvang 37, 6100 HaderslevTlf: 74 53 16 40E-mail: soos@dadlnet.dk

Økonomiudvalg: Speciallæge i almen medicinPeter Frost Silbye

Speciallæge i almen medicinNiels Jensen

Nordisk kontaktudvalg: Speciallæge i almen medicinPeter Frost Silbye

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

Uddannelsesudvalget: Formand: Speciallæge i almen medicinNiels Jensen

Speciallæge i almen medicinLisbeth WemmelundOddervej 97, 8270 HøjbjergTlf. 86 27 00 11 E-mail: lisbeth@wemmelund.net

Speciallæge i almen medicinPalle LauridsenKystvej 18, 5800 NyborgTlf. 65 31 31 91E-mail: p.lauridsen@dadlnet.dk

Speciallæge i almen medicinSteen Hecksher-SørensenÅboulevarden 78, 8700 HorsensTlf. 75 61 13 55E-mail: steen.hecksher@dadlnet.dk

Professor, overlæge, dr.med.Henning BliddalReumatologisk KlinikFrederiksberg HospitalNdr. Fasanvej 57-592000 FrederiksbergTlf. 38 16 38 16E-mail: bli@dadlnet.dk

Videnskabeligt udvalg: Formand:Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle Holck

Overlæge, dr.med.Lars RemvigKlinik for Medicinsk Ortopædi og RehabiliteringH: S Rigshospitalet 7611, T9,Blegdamsvej 9, 2100 København ØE-mail: remvig@rh.dk

Afdelingslæge, overlæge Berit Schiøttz-ChristensenReumatologisk afdeling Århus KommunehospitalTlf. 89 49 33 33E-mail: berit@dadlnet.dk

Speciallæge i reumatologiFinn Johannsen

Professor, overlæge, dr.med. Henning Bliddal

Redaktionsudvalget: Formand: Speciallæge i almen medicinGerd LyngKæmpestranden 21, 3770 AllingeTlf. 57 48 13 21E-mail: gerd_lyng@dadlnet.dk

Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle Holck

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

PR-udvalg: Speciallæge i almen medicinGerd Lyng

Overlæge, speciallæge i reumatologiPalle Holck

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

Specialepolitisk udvalg: Overlæge, dr.med.Lars Remvig

Speciallæge i reumatologi, ph.d.Pierre Schydlowsky

Overlæge, ph.d.Berit Schiøttz-Christensen

Speciallæge i almen medicinAllan Gravesen

Kursussekretær: Birthe SkovTlf. 76 34 11 00Fax 76 34 13 00

DANSKE FYSIOTERAPEUTERS FAGFORUM FOR MUSKULOSKELETAL TERAPI

Formand: Niels HonoréRebekkavej 9, 2900 HellerupTlf. 46 35 71 96E-mail: nh@fysiocenter.dk

Næstformand: Flemming EnochLøjtegårdsvej 157, 2770 KastrupTlf. 32 52 35 60E-mail: enoch@tdcadsl.dk

��

Mu

sk

ul

os

ke

le

ta

lt

F

or

um

Sekretær: Dorthea PetersenGyvelvej 38, 6621 GestenTlf. (arb.): 75 36 01 88E-mail: dp@fysiovejen.dk

Kasserer og medlemskartotek: Aase TroestLobeliavej 5, 8541 SkødstrupTlf. 86 22 88 60E-mail: aasetroest@mail.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Inger Birthe BjørnlundF.F. Ulriksgade 24, 2100 København ØTlf. (arb.): 35 36 70 22E-mail: ib.bjoernlund@get2net.dk

Vibeke LaumannBagsværd Torv 2, 1., 2880 BagsværdTlf. (arb.): 44 44 11 15E-mail: vibeke.laumann@mail.dk

Webredaktør ogRedaktør på Muskuloskeletalt ForumMartin B. JosefsenOvergade 3, 5492 VissenbjergTlf. (arb.): 66 12 80 36 Mobil: 61 70 66 29E-mail: mbj@rygnet.dk

Suppleant Anne Louise Lindecrona KiærGl. Kongevej 128A, 2.th.1850 Frederiksberg CTlf. (arb.): 44 44 11 15E-mail: allk@pc.dk

IFOMT-delegeret og suppleantPer KjærVesterrøn 19, 5700 SvendborgTlf. (arb.): 63 62 18 45E-mail: perkjaer@tdcadsl.dk