12
MORSØ GYMNASIUM MG-året 2009 Side 1 Da Sallingsundbroen blev indviet i 1978 var det den fysiske manifestation af den tusindårige kulturelle bro mellem Mors og Salling – samt det øvrige, østlige Danmark. Nok er Mors en ø, men beliggenheden mellem Thy og Salling – og bro til begge sider - gør øen til en central del af Nordvestjylland. De nye regionsgrænser, trafikplaner m.v. har ikke gjort det lettere at fastholde båndene til Thy og Salling, men de folke- lige, kulturelle forbindelser er heldigvis stærkere end den formelle, regionale grænsedragning. Mors og Morsø Gymna- sium har fortsat tætte relationer til naboer i øst og vest, men der skal kæmpes for at opretholde den position i landsdelen. Der er etableret et fortrinligt samarbejde i den nye, Nord- jyske region. Selvom vi er ”bundproppen” i region Nordjyl- land, har vi en central rolle i en række vigtige, regionale pro- jekter; mentorordning for socialt udsatte elever og fremstød inden for den naturvidenskabelige fagrække er blandt de regionale indsatsområder, hvor Morsø Gymnasium spiller en aktiv rolle. Brobygning er en klassisk dansk disciplin, der i en mere overført betydning spiller en stor rolle; dette gælder også for Morsø Gymnasium, der bygger bro på mange forskellige måder. Gymnasiet er ikke en isoleret ø, men en aktiv med- spiller i lokalområdet og regionen. Vi har et nært samarbejde med det lokale erhvervs- og kulturliv, og vi arbejder ihærdigt på at skabe det bedste og mest attraktive uddannelsestilbud til alle unge fra lokalområdet og til elever fra andre dele af landet, som tilmelder sig teater-musiklinierne. Blandt dette års studenter er der elever fra Køge i øst og Nuuk i nord, og vi vil fortsat arbejde for at skabe attraktive studieretninger og et studiemiljø, som kan trække elever til øen. Det er ingen hemmelighed, at elever fra Morsø Gymnasium klarer sig bedre end landsgennemsnittet i deres videre ud- dannelsesforløb – uanset om det gælder lange og mellem- lange uddannelser, - faglige eller korte uddannelser, – og en gymnasieuddannelse er notorisk den ungdomsuddannelse, der åbner flest døre til en videre uddannelse. En undersø- gelse har vist at studenter fra Morsø Gymnasium har én af landets højeste gennemførelsesprocenter på videregående uddannelser, – og vi arbejder målbevidst på at fastholde fagligheden og elevernes motivationsniveau. Fortsættes på bagsiden Brobygning til fremtiden Brobygningselever fra efterskolerne arbejder med fiskens anatomi efter besøg på det lokale dambrug af rektor Kurt Sonne Thomsen

MG Året 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Morsø Gymnasiums årsskrift

Citation preview

Page 1: MG Året 2009

MORSØ GYMNASIUMMG-året 2009

Side 1

Da Sallingsundbroen blev indviet i 1978 var det den fysiske manifestation af den tusindårige kulturelle bro mellem Mors og Salling – samt det øvrige, østlige Danmark. Nok er Mors en ø, men beliggenheden mellem Thy og Salling – og bro til begge sider - gør øen til en central del af Nordvestjylland. De nye regionsgrænser, trafikplaner m.v. har ikke gjort det lettere at fastholde båndene til Thy og Salling, men de folke-lige, kulturelle forbindelser er heldigvis stærkere end den formelle, regionale grænsedragning. Mors og Morsø Gymna-sium har fortsat tætte relationer til naboer i øst og vest, men der skal kæmpes for at opretholde den position i landsdelen.

Der er etableret et fortrinligt samarbejde i den nye, Nord-jyske region. Selvom vi er ”bundproppen” i region Nordjyl-land, har vi en central rolle i en række vigtige, regionale pro-jekter; mentorordning for socialt udsatte elever og fremstød inden for den naturvidenskabelige fagrække er blandt de regionale indsatsområder, hvor Morsø Gymnasium spiller en aktiv rolle.

Brobygning er en klassisk dansk disciplin, der i en mere overført betydning spiller en stor rolle; dette gælder også for Morsø Gymnasium, der bygger bro på mange forskellige

måder. Gymnasiet er ikke en isoleret ø, men en aktiv med-spiller i lokalområdet og regionen. Vi har et nært samarbejde med det lokale erhvervs- og kulturliv, og vi arbejder ihærdigt på at skabe det bedste og mest attraktive uddannelsestilbud til alle unge fra lokalområdet og til elever fra andre dele af landet, som tilmelder sig teater-musiklinierne. Blandt dette års studenter er der elever fra Køge i øst og Nuuk i nord, og vi vil fortsat arbejde for at skabe attraktive studieretninger og et studiemiljø, som kan trække elever til øen.

Det er ingen hemmelighed, at elever fra Morsø Gymnasium klarer sig bedre end landsgennemsnittet i deres videre ud-dannelsesforløb – uanset om det gælder lange og mellem-lange uddannelser, - faglige eller korte uddannelser, – og en gymnasieuddannelse er notorisk den ungdomsuddannelse, der åbner flest døre til en videre uddannelse. En undersø-gelse har vist at studenter fra Morsø Gymnasium har én af landets højeste gennemførelsesprocenter på videregående uddannelser, – og vi arbejder målbevidst på at fastholde fagligheden og elevernes motivationsniveau.

Fortsættes på bagsiden

Brobygning til fremtidenBrobygningselever fra efterskolerne arbejder med

fiskens anatomi efter besøg på det lokale dambrug

af rektor Kurt Sonne Thomsen

Page 2: MG Året 2009

MG-året 2009 naturtalenter ...

Side 2

Asbjørn vinder pris

Asbjørn Shannon vandt 1. præmien i kategorien kemi for sin opgave ”Kaffens kemi”, hvor han undersøgte indholdet at koffein i en energidrik og koffeins indflydelse på kroppen. Dommerpanelet noterede, at Asbjørn gennem den omfattende og omhyggelige analyse fremlagde flere interessante iagttagelser, som under-streger det høje kemifaglige niveau i rapporten, som fremstår både tværfaglig, nyskabende og videnskabelig. Foruden æren, fulgte der også en kontant belønning på 2000 kr.

Asbjørn sammen med dommerne ved prisoverrækkelsen på Aalborg Universitet.

Naturvidenskab i felten

Den årlige Livø-ekskursion for biologi A-niveauelever er karakteriseret ved et højt fagligt niveau og socialt samvær. Livø har et væld af spændende naturtyper, og der er fantastiske muligheder for både feltarbejde og fordybelse i laboratoriet. Kombinationen af felt- og laboratoriearbejde giver en stor faglig indsigt og en smag på biologisk forskning.

Elever fra 3.sBI måler jordrespiration på Livø (til venstre) og arbejder i laboratoriet (til højre).

Page 3: MG Året 2009

MG-året 2009 eleverne kan selv ...

Side 3

Elevrådsseminar 24. & 25. april

Elevrådets vedtægter var ikke helt gearet til gymnasiets nye struktur, og det aktive elevråd valgte at give vedtægterne en tiltrængt ”makeover” på et weekendseminar i april. Vedtægterne er nu tilpasset gymnasiets struktur, og elevrådet er toptunet – såvel organisatorisk som socialt. Det organisatoriske blev klaret udendørs i klart solskin en lørdag formiddag på elevrådets hyttetur, og dernæst var der tid til at besætte tillidsposter (i god ro og orden) – og endvidere stod weekendprogrammet på sociale aktiv-iteter! Solbadning, rundbold og forskellige lege i dagtimerne og fest om aftenen var med til at sammentømre det nye elevråd til en stærk og slag-kraftig organisatorisk enhed, som er parat til at arbejde aktivt og effektivt for elevernes interesser i det kommende skoleår.

Der er mange og stærke kvinder på MG og dette afspejles i elevrådets konstituering for det kommende skoleår: Organisatoriske og interne forkvinder: Camilla Lund og Monica Svendsen, Referent: Tine Kim, Sekretær: Nathalie Bull, Supplerende organisatorisk formand: Kristoffer Bødkergaard, Supplerende intern forkvinde: Sofie Winther.Konstitueringen betyder dog ikke, at de kommende elever bliver sat uden for indflydelse. Elevrådet samarbejder særdeles demokratisk og konstruk-tivt – såvel internt som i samarbejdet med skolens øvrige organer – og der er fortsat ledige poster til de nye 1.g´ere som har lyst til at gøre et stykke aktivt arbejde i gymnasiets demokratiske organer.

Kulturen på Morsø Gymnasium er præget af selvstændige og initiativrige elever. Elevrådet er en meget aktiv medspiller i skolens demokratiske struktur, og generelt spiller eleverne på mange strenge:

MGY FC spiller fodbold – med stor succes og entusiastisk fanskare – i serie 5

MGY-Gospel har givet en lang række koncerter rundt omkring i landsdelen

HåBB har ved festival og andre festlige aktiviteter indsamlet et rekordstort beløb til drift af et børnehjem i Bukoba, Tanzania

Prüt har arrangeret fede fester og festival for alle skolens elever

Serie 5 fodboldholdet MGY-FC skaber sammenhold på tværs af klasserne og viser skolen som deltager i fritids- og kulturlivet på Mors ... og der er stort publikum til kampene.

Udviklingen af Afterschool, hvor eleverne har faciliteter til forberedelse og socialt samvær på skolen, er udtryk for demokratiet og de aktive elever i beslutningsprocessen.

Page 4: MG Året 2009

MG-året 2009 ny elev på gymnasiet ...

Side 4

Orienteringsmøde 31. januar 2009 Der afholdtes orienteringsmøde for kommende elever og deres forældre i januar. Mødet var vel besøgt og gæsterne mødte elever og lærere til orientering i hhv. teatret og efterfølgende ved besøg på stande i kantinen. Som underholdning i teatret var der highlights fra årets skoleforestilling ” En bunke af betydning”. Der var særskilt orientering om teater-musiklinien og efter-følgende rundvisning på Dueholmkollegiet. Begge kollegier, Dueholmkollegiet og Skovparken kan melde ”næsten optaget” i det kommende skoleår, og der er fortsat en pæn andel af skolens elever som kommer fra egne uden for skolens ”naturlige rekrutteringsområde” for at nyde den specielle MG-spirit og bo på skolens kollegier.

Første skoledag i augustTraditionen tro var der arrangeret en festlig modtagelse hvor de nye elever venligt, men bestemt, blev guidet gennem en række prøver og ritualer.

IntroduktionDe nye elever bliver rystet sammen med små konkurrencer og hytteture, hvor de møder andre elever, nogle af lærerne og skolens studievejledere. Det drejer sig om at komme godt i gang med gymnasiet.

Rektor Kurt Sonne Thomsen orienterer om de over-ordnede linier i gymnasieuddannelsen og miljøet på skolen.

Studievejleder Vibeke Sørensen orienterer om de mange muligheder for at ”sammenstrikke” sin helt egen gymna-sieuddannelse med forskellige valgfag.

Page 5: MG Året 2009

MG-året 2009 årsfest og skoleforestilling ...

Side 5

Årsfesten 2008 Med Karen Marie Villadsen som energisk tovholder- og trækker blev gymnasiets 17. årsfest afholdt under temaet ”Film og TV”. Selvom festen efterhånden har udviklet sig til ”Same procedure as every year, James”, er det hvert år et logistisk sven-destykke at arrangere en vellykket fest for 800 nuværende og tidligere elever samt forældre og lærere, og endnu en gang lykkedes det at skabe gymnasiets – og øens - største indendørs fest med succes. Med respekt for traditioner foregår der en stadig ”produktudvikling” af festen således, at den stadigt er attraktiv for alle deltagende. Ved årets fest var Signe Holm Andersen og Jonatan Gregersen dynamiske konferenciers, som styrede slagets gang med myndig og humoristisk autoritet. Efter spisning og underholdning i hallen var der traditionel jazz, svedig soul-rock med Kybelund og liflig singer-songwriter-underholdning med musikalske elever på 3 forskellige scener på selve gymnasiet. Alle deltagende havde en god og mindeværdig aften, og vi ser frem til at kunne invitere alle til Årsfest 2009, – temaet kendes endnu ikke, men forvent en grænseoverskridende fest med appel til alle – store og små, - unge og ældre!

Reserver 1. fredag i november til årsfesten 2009 – det bliver hot og cool – og vildt fedt!!

En bunke af betydning3. februar havde skolen premiere på en ny musikteaterforestilling baseret på Jane Tellers roman Intet. Teksten var bear-bejdet af Kasper Vegeberg Christiansen, 3. T, og dramatiklærer Lene Klemmensen Gade stod for dramaturgi, instruktion, scenografi m.v. Christian Pallesen tog sig af den musikalske side og havde selv komponeret.Mere end 50 engagerede elever stod for skuespil, sang, musik og koreografi, og elever og lærere leverede en stærk og bevægende forestilling.

Page 6: MG Året 2009

Side 6

MG-året 2009 festivals ...

Tre festivals og en koncertPå Morsø Gymnasium afholdes ikke mindre end 3 festivals i løbet af foråret. En stor gruppe aktive elever i den humanitære forening HåBB (Hjælp Bukobas Børn) arrangerede HåBB-festival i april. Der var en række store og kendte musiknavne på plakaten, og alle medvirkede gratis for at støtte det gode formål. HåBB´s aktiviteter er vokset fra år til år, og også i år var der et rekordstort overskud som er med til at sikre driften af et børnehjem for aids-ramte børn i Bukoba, Tanzania.Elevernes festforening, Prüt afholdt den traditionsrige Prütfestival 1. Maj. Festivalen samlede en stor gruppe elever – både fra gymnasiet og EUC – til et brag af en fest med masser af underholdning og musik.

TM-festivalTeater-musiklinien gentog sidste års succes med en festival for dramatik og musik i maj. Som udgangspunkt skulle festivalen præsentere dramatikelevernes eksa-mensprojekter, men som bonus var der også smag-sprøver på 1. og 2.g-elevernes produktioner. Der var nærmest non stop dramatik i teatret, dramatiklokalet og i kantinen fra 15 til 20, og i pauserne underholdt 2.TM-musik med solid rockmusik fra scenen i kantinen. Forældre, venner og gymnasieelever fik bombarderet sanserne med sjov, spændende og bevægende dra-matik, og dramatikeleverne fik demonstreret, at de er parate til eksamen.

ForårskoncertenGymnasiets forårskoncert blev et tilløbsstykke. Kon-certens tema var ” lokal til global” og dette afspejledes med musik fra mange lande. Bl.a. gav Salsaholdet en forrygende demonstration i inciterende hoftevridninger til akkompagnement af et swingende latinband fra 3. M, og til akkompagnement af bl.a. bas, klaver og en gul Fiat Punto (af ældre årgang) sang italienskholdet den gribende sang Meravigliosa Creatura. Efter selve koncerten i teatret var der kaffe og fællessange i den blomsterpyntede kantine. Kjeld Thorsen bandt – med sædvanlig lune og vid – sangene sammen med et spændende causeri.

TM-festival. Forestilling i Teatersalen.

TM-festival. Musik i kantinen.

Page 7: MG Året 2009

Side 7

MG-året 2009 det kommende skoleår ...

Skoleåret 09/10 bliver heller ikke kedeligtDer er stadig huller i det kommende skoleårs kalender, men én ting ligger fast, - der bliver fart over feltet, og der er allerede planlagt spændende aktiviteter.

Besøg af slovenske gymnasieeleverI starten af september får skolen besøg af en delegation af slovenske gymnasieelever. Vi har et nært samarbejde med flere slovenske gymnasier, og besøget i september er en tilbageven-dende begivenhed som vi ser frem til. De slovenske studenter giver et musikalsk show i teatret og efterfølgende byder de på et sandt overflødighedshorn af slovenske specialiteter, bl.a. ”psrut” (som er en lufttørret skinke der mindst er på højde med Par-maskinke) samt kager og vin i rigelige mængder. De ca. 50 slov-enske elever skal indkvarteres privat i det døgn, de opholder sig i Nykøbing, og vi håber, at der fortsat er mange af vores elever som vil give husly og møde de slovenske studenter – som i forbløffende grad ligner danske gymnasieelever!

Temadage15. og 16. september er der planlagt temadage om klimaforan-dringer. Her vil undervisningen blive overvejende projektori-enteret og vil foregå på tværs af årgange og klasser. Der vil være en vekselvirkning mellem projektarbejdet og spændende foredrag i teatret; bl.a. bliver der et foredrag med en ugandisk kvinde, som vil fortælle om klimaændringernes indvirkning på det afrikanske kontinent.

Con FuocoSkolens kor og orkester giver den en ekstra skalle i det kom-mende skoleår. Der er planlagt et spændende repertoire med sange af bl.a. Depeche Mode og Radiohead, og ensemblet skal på turne til Slovenien i vinterferien 2010 (uge 7) Desuden er det planen at ensemblet skal give koncerter på en række efterskoler i løbet af foråret.

SalsaOgså i det kommende skoleår vil der være tilbud om undervis-ning i salsadans. Alle som har lyst, kan lære de raffinerede trin og hoftebevægelser, og alle er velkomne.

BalletSkolen har købt billetter til alle elever til to spændende balletter, Peter Schaufuss´ Tommy, baseret på det legendariske rock-orkester Who´s rockopera, og Dansk Danseteaters forestilling Springtime. Begge forestillinger spiller i Morsø Teater, og gratis billetter kan afhentes på kontoret.

Slovenske elever underholder ved et tidligere besøg.

Con Fuoco ved koncert i Teatersalen 2008.

Salsadans.

Page 8: MG Året 2009

MG-året 2009 Studenterklasserne ...

3.iAndreas M. Østerby-Jørgensen, Anne Johansen,Carina Heltborg Kristensen,Ditte Meulengracht Hjelmager,Erik Smith, Helene Bovbjerg,Helle From Frøslev, Janni Svane Madsen,Laura Nielsen, Malene Josefsen,Malene Løvgreen, Marianne Houmann Justesen,Maya Svenningsen, Michael Korsgaard NielsenPernille Bavnsgaard Jensen,Poulin Jensen, Pouline Bangsholt,Sine Bak Hansen, Stine Sandermann Olsen,Søren Sørensen, Theresa Maria Stilling.

3.mAnne Roesen Mark, Anni Mark Sørensen,Carina Rumpelthiin Jørgensen, Casper Østerbye,Cecilie Christensen, Githa Gustavsen,Jeppe Aagaard Lund, Joakim Motzfeldt Nielsen,Karin Røntved, Lasse Vang Gravesen,Lise Holm Jespersen, Lotte Grøn Kristensen,Maj Thinggaard, Malene Andersen,Maria Sandal Byskov, Mark Kühn Jørgensen,Martin Stisen, Michael Jensen,Mike Vølund, Rikke Schrader,Simon Cooper Weibel, Thor S. Riis,Tore Lykke Rohde, Øjvind Fritjof Arnfred.

3.nAnders Toft Bodilsen, Asbjørn Shannon,Bjarke Vad Andersen, Bo Bruun Jensen,Camilla Damsgaard Jensen, Christian Hendriksen,Christian Leicht Jørgensen, Frederik Hendriksen,Jonas Sønderby Andersen, Julie L. Hartmann-Pedersen,Kari Bjerre, Kenneth Brund Christensen,Ludvig Guldberg Roesen, Maria Lundsby Jensen,Martin Saaby, Mathias Grandjean-Thomsen,Michael Sørensen, Nikolaj Have Svenningsen,Peter Lumbye Thomsen, Poul Ejner Lauridsen,Rasmus Møller, Signe Lund Jensen,Wietske Maaike Bakker.

Side 8

Page 9: MG Året 2009

3.sAmanda Have Dahlgaard, Ann Haaning Pedersen,Anna Mogensen, Anne Kofoed Nannerup,Ea Høegh Riis Nielsen,Isabella Friis Søndergaard, Jeppe Odgaard,Julie Futtrup Mogensen, Katrine Nyby,Kim Glintborg Poulsen, Kirstine Jacobsen,Kirstine Sloth Tølbøl, Kristian Futtrup Kjær,Lasse Beck Mouritsen, Malene Pedersen Pauls,Malene Svane Kristensen, Martin Kristensen,Pernille Bak Pedersen, Sara Lund Jensen,Simon Rosenhøj Leth, Sofia Mølgaard Andersen,Sofie Riis, Søren Vestergaard Kristensen,Ulla Heltborg Kristensen, Vibeke Led Andersen.

3.tAne Toft Bro, Astrid Nørmark Gregersen,Cecilia Sylvester Rosenkilde,Christian Alexander Sørensen,Helle Kyed Andersen, Jonatan Koren,Kasper Vegeberg Christiansen,Kirstine Bovbjerg Christensen,Marianne G. Vestergaard, Pelle Schlebaum,Peter Alexander G. Nørgaard,Sara Lee Spanggaard Krog,Yun Hee Sara Glerup.

Side 9

De første studenter mandag 22. juni 2009

MG-året 2009 Studenterklasserne ...

Page 10: MG Året 2009

Side 10

MG-året 2009 ud af huset ...

Studierejser og ekskursioner.Det sætter ekstra kolorit på undervisningen når den henlægges til andre rammer, og alle klasser kommer på tværfaglig studietur til en udenlandsk destination i løbet af deres gymnasieuddannelse. Derudover ar-rangerer de forskellige fag ofte ekskursioner – både i lokalområdet og til fjernere steder.I det forløbne år har følgende stamklasser været på studierejse: 3.t, London (august 08), 3.m, Plovdiv, Bulgarien (september 08), 2.bs, La Santa, Spanien (marts 09), 2.ft, Rom (marts 09), 2.i, Rom (marts 09), 2.n, Barce-lona (marts 09)Uden for højsæsonen kan man ofte skaffe flybillet-ter til billige penge, og dette nyder sprogfagene godt af. I foråret 09 har to A-niveau i engelsk og i italiensk været på korterevarende studierejser til hhv. England og Italien. Samfundsfag-A har været på ekskursion til København, hvor besøg i Folketinget var et af pro-grampunkterneAlle 2. og 3.g-klasser var på uddannelsesmessen ”Ud-dannelse uden grænser” i Herning og en række 3.g-elever har været i praktik på universiteterne i Århus og Aalborg.Dramatikfaget besøger jævnligt Limfjordsteatret og studerer arbejdet på det professionelle teater, og samtlige T og M-elever var på en fælles ekskursion til Århus Festuge hvor man bl.a. så en fantastisk teaterkoncert med musik af Beach Boys på Århus Teater. En række andre fag har været på spændende ekskursioner i det forløbne skoleår, bl.a. naturgeografi og Idræt.

3.m i Plovdiv, Bulgarien, september 2008. Klassen undervises i Balkanmusikkens skæve rytmer.

2.n Barcelona marts 2009.

2.bs studietur til La Santa Sport. Lanzarote, Spanien, marts 2009.Hård fysisk træning på studieturen til La Santa Sport.

Page 11: MG Året 2009

Side 11

MG-året 2009 ind i huset ...

Fællestimer og aktiviteterGymnasiet afholder jævnligt fællestimer for alle elever og lærere med tema inden for kultur, naturvidenskab og politik. Det er altid inspirerende at få besøg af kunstnere, gæstelærere og politikere, og fællestimerne bearbejdes ofte efterfølgende i undervisningen. I skoleåret har vi bl.a. haft fællestimer med politikeren Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten, Naturvidenskabsfestival med forskere fra Aalborg Universitet, foredrag og performance med skuespiller og historiefortæller Margrethe Højlund, EU-debat med kandidater til Europaparlamentet, foredrag med kritikeren og forfatteren Lars Bukdahl, og koncert med Det Jyske Musikkonservatoriums Bigband. Desuden havde skolen købt billetter til alle elever og ansatte til Schaufuss-ballettens fores-tilling Marilyn i Morsø Teater. Flere fag har haft workshops med gæstelærere i løbet af skoleåret. Samfundsfag havde en række workshops i forbindelse med EU-debatten. Dramatik havde besøg af to tidligere elever, Sofie Serup og Jesper Pedersen som spillede to forestillinger og fortalte om deres bestræbelser på at skabe en professionel karriere inden for teatret. 3. M havde en to-dages workshop i sangskrivning med musikeren Sara Indrio. Workshoppen mundede ud i en række elevkompositioner, som blev fremført til årsfesten i november. 3.T havde scenografiworkshop med scenografen Peter Rafn Dahm. Elevernes eksamensprojekter fik et grundigt tjek, og den professionelle scenograf havde mange konstruktive inputs. Mandag den 27. januar havde 1m og 2m besøg af freelance-musikeren og sambaeksperten Erik Westberg. Fra 9.30 til 15.00 blev der spillet og sunget forskellige samba stilarter krydret med fortællinger fra Eriks rejser til Brasilien. Der blev øvet breaks og halsbrækkende ’fills’ med køller, stikker og de bare næver. Eleverne udviste stor koncentration, og denne kolde mandag i januar gav musiklokalet - både mht. varmegrader, lyd og stemning, associationer til en karnevalsdag i Rio. I frivillig idræt er der spillet (fredags)volley. En stor gruppe elever har fået sund motion og har hygget sig fredag efter skoletid med en god gang volleyball, og selv om det ikke er blevet til topplaceringer, har eleverne klaret sig fornemt i turneringer.

Erik Westberg fik gang i sambarytmerne en kold januardag. Kritikeren og forfatteren Lars Bukdahl giver den nyeste litteratur ord med på vejen.

Page 12: MG Året 2009

MG-året 2009 brobygning til fremtiden ...

Side 12

Bro til overbygningsskoler8. og 10. klasser, samt de 9. klasse elever, der endnu ikke er helt klar over, hvad de vil efter 9. klasse kommer på besøg hos os for at følge undervisningen og dermed få et indblik i gymnasiets arbejdsformer, fag og kultur, og dermed få en fornemmelse af hvilke døre gymnasieuddannelsen åbner til et videre uddannelsesforløb. Det er normalt de nærmest liggende skoler, der sender eleverne til os, men i år havde vi desuden en særlig aftale med Vester Thorup Efterskole, der sendte alle deres 10. klasseelever i brobygning på Morsø Gymnasium, - et resultat af et langt samarbejde med skolen. Og der er allerede aftalt en gentagelse af projektet i det kom-mende skoleår. Folkeskoleelever fra Thy, Mors og Salling har gennem flere år kunnet komme på gymnasiet og udnytte de muligheder, som vores naturvidenskabsafdeling byder på. Vi har samti-dig stillet lærere til rådighed og udbudt efteruddannelse for folkeskolelærerne.

Uddannelsesniveauet skal øgesSammen med de nærliggende gymnasier, VUC og EUC Nor-dvest arbejder vi målrettet på at fastholde de unge, der påb-egynder en ungdomsuddannelse - ikke mindst i lyset af, at det antal unge, der får en ungdomsuddannelse på Mors og i Salling ligger langt under landsgennemsnittet. Gymnasie-frekvensen i vores lokalområde er også alt for lav, og uan-set hvad man måtte høre om den sag i medierne, er det et problem, hvis et område ikke udnytter sit uddannelsesmæs-sige potentiale. Det forhindrer vækst på længere sigt, og gør området meget sårbart over for konjunktursvingninger.Elever fra Morsø Gymnasium får mulighed for at komme i brobygning på de videregående uddannelser specielt i Aalborg og Århus. Gymnasieuddannelsen er et fantastisk afsæt til at studere videre, og ved en spørgeundersøgelse foretaget blandt 3. g’erne gav næsten alle elever udtryk for, at de følte sig studieparate. Der er også brobygning i modsat retning, da studerende fra Aalborg Universitet bliver tilbudt at komme i gymnasielærerpraktik på Morsø Gymnasium.

Sammen hver for sigVi har et tæt og godt samarbejde med EUC Nordvest og VUC. Limfjordsvej 95 er det naturlige uddannelsesmæssige kraftcentrum i området, og det har bl.a. resulteret i kampag-nen ”Sammen hver for sig”, hvis formål har været at fortælle om de mange muligheder, vi samlet tilbyder. Kommunen er her en positiv medspiller, da Morsø Teater er et uundværligt aktiv for alle skolerne. Samtidig har vi et meget tæt samarbe-jde med Morsø Folkebibliotek.Gymnasiet har jævnligt kontakt med mere end 50 andre ud-dannelsesinstitutioner med henblik på erfaringsudveksling og praktisk samarbejde, - der er med andre ord bygget broer i alle retninger, og gymnasiet er i enhver henseende ”landfast” med de øvrige uddannelsessektorer og med erhvervs - og kulturlivet.

Den gode arbejdspladsVi har i de senere år lagt stadigt større vægt på, at Morsø Gymnasium også skal være en attraktiv arbejdsplads. Det er et vedvarende projekt, ikke mindst i lyset af, at samfundets pres på de ansatte og på skolens økonomi hele tiden øges. I dette skoleår har vi holdt et par personaledage for lærere og administrativt personale i Hamburg, -dels som faglig efterud-dannelse, dels for at undersøge byen som ekskursionsmål. Turen blev en succes og gav ikke mindst et godt tværfagligt input. Vi vil fortsat arbejde på at udvikle os og søge inspira-tion ”nye” steder. Til sidst vil jeg gerne prise det innovative miljø, vi har på sko-len, både blandt personalet og eleverne. Det er en udfordring at styre, men det er vigtigt at give rum og muligheder, og det er med til at gøre Morsø Gymnasium til et spændende sted at være for alle. Der skal stadig være højt til loftet og broer til alle sider. I dette blad vil man kunne se et lille udsnit af de mange idéer og aktiviteter, der har udfoldet sig på gymnasiet i skoleåret 08/09.

Kurt Sonne Thomsenrektor

Fortsat fra forsiden ...

Lærerne besøger partikelacceleratoranlægget i Hamburg. Personaledage og efteruddannelse september 2009.

Redaktion: Christian Ole PallesenLayout, foto og tryk: Per Mikkelsen