Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2007

Her grines der dagligt/4 tillidsmanden opfanger signaler/6 tvillinger kræver god planlægning/8 det skal være sjovt at gå på arbejde/10 vi skal turde lidt mere/12 de troede ikke at vi turde strejke/15

medlemsblad for kreds Øst / en finanskreds i finansforbundet / oktober 2007

2 / kreds Øst / oktober 07

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds Øst

Applebys Plads 5

1411 København K

Telefon 32 96 46 00

Telefax 32 96 12 25

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.kredsoest.dk

(ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)

Marlene Holm

Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Datagraf AS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:8.000

gØr en forskel for dig selv og kollegerne

Der er lige nu brev på vej ud til dig med en påmindelse om, at der

snart skal vælges nye tillidsmænd for de næste to år.

Det er vigtigt for dig, at du har en god tillidsmand, og det er

vigtigt for din virksomhed.

Derfor vil jeg gerne minde dig om valget.

Det er værdifuldt for dig og dine kollegaer, at I har en god og

kompetent tillidsmand.

Hvis du har en tillidsmand, har du også meget bedre mulighed

for at få indflydelse på dine arbejdsvilkår og dine lønvilkår. Det er

også vigtigt for din virksomhed, at de ved, hvad der foregår ”på

gulvet”. Også på det uformelle plan. Og det er vigtigt, at de har et

talerør til medarbejderne. Og en forhandlingspartner.

Alle har noget at vinde ved at have en lokal tillidsmand, så støt

op om valget.

Hvis du ikke har en tillidsmand, så har du garanteret en god

kollega, som du kunne spørge. En kollega, som er kritisk over for

ændringer i jeres hverdag, men kritisk på en konstruktiv måde.

Eller en kollega, som du mener bare vil være en rigtig god tillids-

mand. Det vil sige, at vedkommende både vil kunne fungere som

dit talerør og vil være en god sparringspartner for ledelsen.

Vi har i dag 136 tillidsmænd i kredsen (74 kvinder og 62

mænd), men behovet er langt større. Ifølge en opgørelse i Finans

fra september er der på over halvdelen af arbejdsstederne/filia-

lerne i Kreds Øst ikke fast en tillidsmand. Opgørelsen tager dog

ikke højde for, at mange tillidsmænd dækker flere filialer i virk-

somheden, og at vi har mange små arbejdspladser med under

seks medlemmer, hvor man ikke automatisk har ret til at vælge

tillidsmand.

Overvejer du selv at blive tillidsmand, men er usikker på, hvad

det indebærer, er du velkommen til at kontakte os i kredsbestyrel-

sen. En af kredsbestyrelsens vigtigste opgaver er at støtte op om

tillidsmændene ude på arbejdspladserne.

Som tillidsmand tilbydes du en rigtig god tillidsmandsuddannelse

af Finansforbundet, som på mange måder svarer til en lederud-

dannelse. Du lærer præsentationsteknik, forhandlingsteknik,

kommunikation, coaching og en masse andre ting, der styrker din

personlige udvikling og dine kompetencer.

På det faglige plan lærer du en masse om personalejura og

funktionærloven m.m., og ikke mindst så er du med til at gøre en

forskel for dig og dine kollegaer.

Ha’ et rigtig godt valg.

Laila BustedFormand

kreds Øst / oktober 07 / 3

ok 2008

44 krav fra kredsen til ny overenskomst

Mere i løn vil helt sikkert blive et væsentligt tema i forhandlingerne mellem FA og Finansforbundet til januar

Af Frank Olsen, næst formand i Kreds Øst

I alt indsendte Kreds Øst 44 forslag til overenskomstkrav til

Finansforbundet før fristens udløb den 23. august kl. 12.00.

Kravene rækker fra store overordnede emner, som f.eks. løn og

pension – til små justeringer i den eksisterende overenskomst.

Kravene har selvfølgelig forskellig pris lige fra nogle, der er så dyre

som en hel bondegård, til andre, der faktisk ikke bør koste noget,

da de kan være til gavn for begge parter. Kravene er udsprunget af

Kredsens Miniaftalekonference og inspireret fra ansvarsområderne

i Finansforbundet, og medlemmerne har desuden beriget os med

gode forslag til overenskomsten 2008.

Af forhandlingstaktiske årsager kan vi endnu ikke sige så meget

om de enkelte krav og prioriteringen af dem, men vi kan vist

godt afsløre, at ”mere i løn” helt sikkert vil blive et væsentligt

tema i forhandlingerne. Ganske vist vil for høje lønstigninger

ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) direktør, Steen

A. Rasmussen, føre til økonomisk afmatning, der igen vil føre til

tusindvis af fyringer. Det er selvfølgelige en sådan retorik, der ofte

fremkommer op til nogle vigtige forhandlinger, men vi må da ikke

håbe, at direktøren selv tror på sine udtalelser, for så kan forhand-

lingerne godt nok komme til at trække ud. Vi vil selvfølgelig stå

fast på et krav om mærkbare lønstigninger.

Samlet bunke med 80 krav

44 krav fra Kreds Øst lyder måske af meget, og sammen med

de øvrige ni kredses input er det blevet til i alt cirka 200 krav.

Disse er imidlertid allerede skrevet sammen, og enkelte krav er

også allerede sorteret fra, således at bunken i øjeblikket ligger

på omkring 80 krav. Det er rent faktisk færre end ved de sidste

forhandlinger, hvor de endelige krav, der blev udvekslet med FA,

endte med at være over 100.

Kredsbestyrelsen og vores to HB-medlemmer vil selvfølgelig

følge kredsens krav godt på vej gennem forhandlingerne. Der vil

komme mange behandlinger af kravene i de kommende par måne-

der. Det sker både i kredsbestyrelserne, i Hovedbestyrelsen og i

Forhandlingsudvalget i Finansforbundet, og det sker ikke mindst i

de tre forhandlingsgrupper, som FA og Finansforbundet er blevet

enige om at nedsætte.

Forhandlingerne foregår som regel i en god tone og i al fordra-

gelighed, men jo nærmere vi kommer det endelige resultat, des

mere vil fronterne blive trukket op. Der vil sikkert blive forhandlet,

så man næsten kan sammenligne det med Hjallerup Marked. Dog

er påklædningen som regel lidt mere konservativ. Beløbene, der

forhandles om, er noget større, men til gengæld lugter der ikke af

hest ved forhandlingsbordene!

Der skal imidlertid ikke herske nogen tvivl hos vore arbejdsgi-

vere om, at hvis de fortsat vil have trukket lige så store eller større

læs hjem som hidtil, så må de give deres ”arbejdsheste” en venlig

behandling, rimelig hviletid, rigeligt med vand og noget godt i

muleposerne …

8.-19. oktober: Arbejdsgrupper med FA forberedes endeligt

29. okt.-20. december: Arbejdsgrupper med FA

14.-15. januar 2008: Centrale forhandlingsdage

28.-29. januar 2008: Centrale forhandlingsdage

7.-8. februar 2008: Centrale forhandlinger afsluttes

27. februar 2008: Repræsentantskabsmøde. Urafstemning udsendes

28.-29. februar + 3.-4. marts 2008: Orienteringsmøder for tillids-

repræsentanter

14. marts 2008: Urafstemnings sidste frist.

18. marts 2008: Urafstemning tælles og offentliggøres.

tidsplan for ok-forHandlinger


Her grines der dagligt

arbejdspladsen

Den over 100 år gamle bank for Københavns nærmeste omegn,

Forstædernes Bank, har krydset både det store og det lille bælt og

har slået sig ned i Jyllands dynamiske metropol Århus.

Det har uden sammenligning været bankens største satsning

og investering i 2007, men ifølge både direktør Preben Nielsen og

tillidsmand Vivi A. Møller i Århus-afdelingen har det været et klogt

træk, og de mange penge, en ny filialetablering koster, vil ifølge

Preben Nielsen hurtigt være tjent ind igen.

Der sker meget i Århus for tiden. Danskerne drages mod stor-

byerne, og både boligpriserne og forretningerne følger med. Alle-

rede i årets første halvdel har 10 nye banker etableret sig i byen.

Konkurrencen er hård, men ifølge centerdirektør Preben Koch

Nielsen er Forstædernes Bank blevet godt modtaget. Jydernes

berømte skepsis har han ikke mødt noget til.

”Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at alle 11 med-

arbejdere er lokale. Men først og fremmest er det, fordi vi har

nogle rigtig gode, dygtige og glade medarbejdere. Produkterne

ligger jo – hvis vi skal være ærlige – på hylderne i alle banker. Men

vores team er så godt, at det er noget særligt”, påstår den stolte

centerdirektør.

Inden selvrosen kammer over, må der vist nogle fakta på bordet.

Efter fem måneder runder filialen en milliard i forretningsom-

fang, og budgettet for 2007 er allerede nået. Preben Nielsen er

parat til at lægge hovedet på blokken for, at break/even – hvor

banken tjener lige så meget, som den har brugt - allerede nås

efter et år, hvor det centralt fastsatte mål var, at balancen skulle

være nået efter to år.

Filialen åbnede officielt sidst i april, men først den 9. maj var

der åbningsreception. Foråret og den første del af sommeren

betragtede teamet på 11 medarbejdere som en træningskamp,

inden de nu – ifølge egen udlægning - er begyndt at blandt sig i

superligaen.

Medarbejdere beordres til at holde fri

Kompetencerne og det gode humør driver værket, skal man tro

direktør og tillidsmand, og det lyder overbevisende, når de falder

hinanden i munden med beskrivelser om, at det kribler og krabler,

sitrer, spirer og bobler.

Når kolleger kommer hjem til filialen efter kundemøder, stimler

alle sammen for at høre, hvordan det gik, og Preben Nielsen kan

fortælle om medarbejdere, der ringer flere gange i ferien for at

høre, om der er noget nyt.

”En gang imellem må jeg nærmest beordre medarbejderne hjem

og holde fri”, fortæller han. Også tillidsmand Vivi Møller fortæller,

at hun nærmest er frustreret, når uddannelse tvinger hende væk

fra afdelingen.

”Jeg måtte lige tygge på det en ekstra gang, inden jeg sagde ja

til stillingen. Jeg havde været kunderådgiver med egen portefølje

i Forstædernes Bank på Amager og i en ganske kort periode i

Hadsten Bank. Jobbeskrivelsen i Århus Afdeling var helt klar. Her

ville jeg blive kundemedarbejder uden egne kunder”, fortæller Vivi

Møller, der også havde været elev i Forstædernes Bank.

”Men jeg sagde ja og har ikke fortrudt et sekund. Det er ligesom

at komme hjem. Jeg har lært mere her på fem måneder, end jeg

ville lære mange andre steder på flere år”.

Hun sidder med på sidelinjen, både når det handler om bolig,

Forstædernes Bank er rykket vestpå og har åbnet en kasseløs rådgivningsfilial med foreløbig 11 medarbejdere i Århus. Centerdirektør Preben Nielsen har ikke lovet medarbejderne, at de går grinende hjem hver dag, men han har lovet, at der bliver grinet hver dag

Af journa l ist E l i sabeth Teisen


pension og investering. Hun snuser til udlandslån og derivater.

Aktier og obligationer er ved at være kendt stof, nu stikker hun

næsen i futures, optioner og swaps.

”Jeg er også selv kommet på skolebænken”, indrømmer Preben

Nielsen, der godt nok har en del år på bagen som bankmand.

Blandt andet 26 år i Danske Bank.

Forstædernes Bank er langt på vej i omstillingen på vej fra

detailbank med kassebetjening til kasseløse rådgivningsfilialer. Og

hele den omstilling har Århusfilialen tilbagelagt med et tigerspring.

”Her har vi kunnet sammensætte et team, der passer præcist

til bankens nye koncept. Vi har ikke siddet med en stor gruppe

kunder, der var vant til at kunne hente penge i filialen, ligesom vi

heller ikke har skullet omskole medarbejdere, der var lært op til

det gamle. For eksempel kommer seks af vores nye medarbejdere

fra Danske Banks finanscenter i Århus, og de er vant til at operere

på et noget andet niveau omkring kapitalforvaltning end det, jeg

tidligere har haft med at gøre”, siger Preben Nielsen, der har lede-

rerfaringer, men ikke erfaringer med alle de mere komplicerede

investeringsprodukter.

Grin hver dag

Preben Nielsen fortæller, at han ikke har lovet medarbejderne, at

de går grinende hjem hver dag, men at han har lovet, at der bliver

grinet hver dag.

Stress?

Nej det kender de ikke til. Vivi Møller griner, som om det var et

fuldstændig malplaceret spørgsmål.

”Her er jo helt stille. Du planlægger selv din tid og laver selv

dine aftaler. Der kommer ikke kunder ind ad døren, som du ikke er

forberedt på”.

Og Preben Nielsen fortæller om, hvordan de en gang kl. 11.15

opdagede, at de havde glemt at låse døren til filialen op, og hvor-

dan de langt efter lukketid til gengæld kan glemme at låse døren.

”Det er ikke den åbne eller lukkede dør, der sætter dagsorde-

nen. Den enkelte medarbejder styrer selv, og også i dagligdagen

er her udstrakt fleksibilitet. Jeg hænger mig ikke i, om medarbej-

derne er på café eller på golfbanen, bare de kommer hjem med

forretninger og nye kunder”.

De 11 medarbejdere i Århus er pionerer i Forstædernes Bank.

”Alles øjne hviler på os. Vores kolleger fra den anden side af lan-

det er nysgerrige og interesserede. Og ikke mindst er de utroligt

hjælpsomme. Vi skal vise dem og verden, at vi er bæredygtige,

og at vi er kommet for at blive. Og det bliver også os, der kom-

mer med et fingerpeg om, hvornår der er fornuft i at åbne andre

steder i landet”, siger Preben Nielsen.

Som et led i ”integrationsprocessen” er alle kolleger fra Sjælland

inviteret til Århus for at se bankens nye store satsning den 27.

oktober.

Foto

: Sø

ren

Gam

me

lgaard


tillidsmandsvalg

tillidsmanden opfanger signaler

Jeanette Larsen tager gerne en ny periode som tillidsmand i SDC, hvis hun bliver genvalgt ved efterårets tillidsmandsvalg, for hun kan godt lide at bringe medarbej-dernes oplevelser fra hverdagen videre til ledelsen

Uden tillidsmanden ville dialogen mellem ledelsen og medar-

bejderne miste en vigtig dimension, vurderer Jeanette Larsen,

tillidsmand i SDC.

”Det bedste ved at være tillidsmand er, at jeg kan bringe ople-

velser fra hverdagen videre til ledelsen og på den måde være med

til at skabe et bedre arbejdsmiljø for mine kolleger”, siger Jeanette

Larsen, SDC, der nu har været tillidsmand i to år – og gerne tager

en periode mere, hvis hun bliver genvalgt.

Men hun understreger også, at man skal huske at glæde sig

over de små sejre i hverdagen. Det er sjældent de store, revolutio-

nære omvæltninger, der lykkes.

”Jeg har skullet tøjle min utålmodighed og hang til hurtige resul-

tater. Selvom vi har en meget lydhør ledelse, er det jo ikke altid, vi

opfatter problemerne på samme måde. Man skal være villig til at

fremføre argumenterne flere gange og hele tiden holde dialogen i

gang. Det er vigtigt at være vedholdende og holde fokus”.

Et godt eksempel på en lydhør ledelse, der tager tillidshvervet

alvorligt, er det kvartalsvise møde mellem alle ledere og tillids-

mænd i SDC.

En af de større ting, Jeanette Larsen har været med til at få

igennem i sin tid som tillidsmand, er at gøre SDC til en helt røgfri

arbejdsplads. Det skete allerede i april.

”Godt nok kan man sige, at vi nu er overhalet af lovgivningen,

men dels er vores model mere omfattende end lovgivningen, dels

havde vi nogle rigtig gode diskussioner, der satte fokus på arbejds-

miljøet. Rygning kan jo virkelig sætte nogle følelser i gang”.

Men ellers er det de mindre, hverdagsagtige ting, Jeanette

Larsen fremhæver – ting, der dog kan have stor betydning for den

enkelte.

”Som tillidsmænd færdes vi jo blandt kollegerne og kan hurti-

gere opfange signaler om f.eks. stress hos den enkelte eller for

store arbejdsmængder generelt i en afdeling. Det er også mit

indtryk, at det er lidt lettere at være åben om belastninger over

for tillidsmanden, end når man taler direkte med sin leder”, siger

Jeanette Larsen.

Anbefaling af uddannelsen

Jeanette Larsen er næsten igennem tillidsmandsuddannelsens syv

grundtrin, og uddannelsen kan hun ikke anbefale varmt nok.

”Det er en rigtig god uddannelse med en fin balance mellem

teori og praksis og mellem de faglige og personlige kvalifikationer,

den giver. Instruktørerne er dygtige og inspirerende, og uddannel-

sen er fantastisk anvendelig – ikke bare i hvervet som tillidsmand,

men også jobmæssigt og privat. Og så giver den et fantastisk

netværk. Man mødes over mange gange med de samme deltagere

fra forskellige virksomheder og fra forskellige dele af landet. Det

giver et rigtig stort udbytte at høre om, hvordan de andre steder

håndterer problemer og får hverdagen til at glide”, siger hun – og

glæder sig allerede til de mange tilbud på specialuddannelsen.


Foto

: Stig

Stasig

”Det er lettere at være åben om belastninger over for tillidsmanden, end når man taler direkte med sin leder”, mener Jeanette Larsen.


det Handler om sammenHold

Helene Roslev glæder sig over det store netværk, hun har fået i banken og på til-lidsmandsuddannelsen, efter hun for halvandet år siden blev valgt til tillidsmand i Roskilde Bank


Helene Roslev glæder sig til de kommende overenskomstforhand-

linger. Der skal hvervet som tillidsmand for alvor stå sin prøve.

Hun har været tillidsmand i 1½ år og dækker sammen med tre

andre tillidsmænd alle 600 kolleger i Roskilde Bank.

Hun blev dengang opfordret til at stille op. Og hun sagde ja,

fordi det var tillokkende med noget afveksling i dagligdagen. Hen-

des job er kunderådgiver, men hun ville gerne have noget mere

med mennesker at gøre.

”Og så syntes jeg, at det kunne være spændende at være med

til at trykke på nogle knapper, at have indflydelse og få ændret

nogle ting”.

I Roskilde Bank er hverdagen ifølge Helene Roslev grundlæg-

gende fredelig, medarbejderne har det godt, og dialogen med

ledelsen fungerer fint.

”Det håber jeg, fortsætter til vores forhandlinger om virksom-

hedsoverenskomsten, hvor det for alvor handler om at forhandle

noget hjem til medarbejderne. Jeg håber, ledelsen vil synes, at

vores forslag er fantastiske, og at de kan se, at vores forslag både

tjener medarbejdernes og arbejdspladsens ve og vel”.

Helene Roslev var kun 24 år, da hun stillede op, og noget af det,

hun har haft mest glæde af som tillidsmand, er det store netværk,

hun har fået i banken og på tillidsmandsuddannelsen.

”Jeg har mødt utroligt mange mennesker, og da jeg er meget

socialt anlagt og elsker at hjælpe andre, kan det jo ikke være

bedre. Jeg har fået mange at sparre med, og netværket giver også

nogle tråde at trække i. Og så er der en masse gode arrangemen-

ter og seminarer”, siger hun.

Efter forhåbentligt godt overståede overenskomstforhandlin-

ger vil Helene Roslev gerne arbejde mere med sine unge kollegers

holdning til det at være tillidsmand og at være medlem af en

fagforening.

”Der er lidt for mange, der tænker: ”Hvad skal vi med fag-

foreningen? Vi kan jo bare gå over på den anden side og få job.

Men det er ikke bare et spørgsmål om kontingent og fradrag på

selvangivelsen. Det handler om sammenhold og ordentlige over-

enskomster. Det handler om det gode arbejdsliv, og det skal være

attraktivt at være medlem af en fagforening”.

Foto

: Stig

Stasig

Helene Roslev vil gerne arbejde mere med sine unge kollegers holdning til at være medlem af en fagforening.


tema: livsfaser

balancen mellem arbejdet og fritiden

Af Susanne Larsen, Marlene Holm og Stig Vestergaard,

ansvarsområdet Arbejdsliv i Kreds Øst

Familie- og Arbejdslivskommissionen er i maj 2007 kommet med 31

anbefalinger til initiativer, der skal skabe bedre balance mellem dan-

skernes familie- og arbejdsliv.

Familieminister Carina Christensen (K) er, med udgangspunkt i kom-

missionens rapport, for nylig fremkommet med 25 initiativer til en ny

familiepolitik.

Både anbefalingerne fra Familie- og Arbejdskommissionen og fami-

lieministerens initiativer til en ny familiepolitik har fået en lidt blandet

modtagelse. Der er bred enighed om, at intensionerne er fine, men at

der er lagt op til alt for lidt konkret handling.

I ansvarsområdet Arbejdsliv i Kreds Øst diskuterer vi løbende, hvordan

vi i Finansforbundet, under skyldig hensyntagen til, hvor det enkelte

medlem befinder sig i livet, kan være med til at sikre medlemmet øget

fleksibilitet og dermed bedre balance mellem fritids- og arbejdsliv.

Den generelle mangel på kvalificeret arbejdskraft i Finanssektoren og

den dermed øgede konkurrence arbejdsgiverne imellem om at tiltrække

og fastholde de mest attraktive medarbejdere har for alvor åbnet virk-

somhedernes øjne for nødvendigheden af at forsøge at imødekomme

medarbejdernes stadig stigende krav om fleksibilitet i arbejdslivet.

Sektorens fortsatte higen efter øget effektivitet og indtjening og

også virksomhedernes krav om high performance fra medarbejderne

både på job og i fritiden øger også behovet for fleksibilitet.

Med tanke på overenskomstforhandlingerne i 2008 har ansvarsom-

rådet Arbejdsliv i Kreds Øst inviteret fire medlemmer med forskel-

lig aldersmæssig baggrund til at fortælle, hvordan deres fritids- og

arbejdsliv hænger sammen, og hvilke ønsker de har til et fremtidigt

fleksibelt arbejdsliv.

I fire af Kredsens virksomheder er HR-afdelingen blevet telefo-

ninterviewet om virksomhedens holdning til livsfaser, fleksibilitet og

balance mellem fritids- og arbejdsliv.

Vi håber, I vil lade jer inspirere af interviewene. Hvis I har kommenta-

rer eller ideer til emnet, hører vi meget gerne fra jer.

tvillinger kræver god planlægning

Trine Marie Karlsen fra Forstædernes Bank gik ned i arbejdstid for at få familielivet, hvor to piger på 2½ år fylder meget, til at hænge sammen

Da hun kom tilbage fra barsel og udvidet orlov for ca. et år

siden, startede hun på fuld tid. Men allerede efter et par måneder

kunne hun se, at ugen ikke hang sammen for familien. Hendes

mand er violinlærer og arbejder mest eftermiddag og aften. Så

dagens ulvetime faldt, når pigerne skulle hentes fra institution om

eftermiddagen. Trine Karlsen gik til sin chef og fortalte, hvad hun

havde behov for. Behovene blev imødekommet, så nu er hun nede

på 35 timer om ugen. Hun møder på arbejde hver dag kl. 8, og to

dage om ugen kan hun gå kl. 15, en dag kl. 15.30 og to dage kl. 16.

Med tvillingerne Elina og Olympia (deres far er græsk) på 2½

år kræver det god planlægning og fleksible arbejdstider, hvis

hverdagen skal hænge sammen. Trine Marie Karlsen arbejder som

privatkunderådgiver i Forstædernes Bank, og det er heldigvis en

arbejdsplads, der gør sig umage for at imødekomme medarbejder-

nes behov.

”Vi er masser af kvinder i min afdeling – de fleste med børn

– og vi har stort set alle flekstid eller nedsat tid”, fortæller Trine

Marie Karlsen.



Foto

s: Stig

Stasig

vi i forvejen er privilegeret med to fridage i, forbindelse med at

børnene er syge, men det er da surt at skulle bruge ferie på feber

og røde knopper”.

Og når nu drømmene får frit spil, dukker der også idéer op om

fridage til bedsteforældre, hvis børnebørn er syge, en madordning,

som der er i hovedsædet, hvor man kan bestille dagens lune ret

med hjem, eller en timebank spredt over hele livet.

”Jeg kunne godt have givet den en ekstra skalle i årene uden

børn. Det ville have været skønt at have noget at trække på nu,

selvom det jo må stille en del krav til administration i forbindelse

med jobrotation m.m.”

”Men alt i alt er jeg heldig stillet. Min mand har ikke en 37-ti-

mers uge, han har lange ferier, og jeg har en arbejdsplads med

fleksibilitet, så det hænger sammen”, siger Trine Marie Karlsen.

”Jeg er glad for, at den lange torsdag er afskaffet, ellers ville

det have været svært at få puslespillet til at gå op. Men nu passer

det med, at mange gerne vil have en kort fredag, så der kan jeg til

gengæld arbejde lidt længere. Og selvfølgelig er vi alle indstillet på

at være fleksible den anden vej, hvis møder og kundeaftaler ligger

uden for den normale arbejdstid”, siger Trine Marie Karlsen.

Fleksibiliteten er omdrejningspunktet

Netop fleksibiliteten var et vigtigt parameter, da hun skulle tilbage

til arbejdspladsen efter orloven. Havde den ikke været til stede,

havde hun sandsynligvis fundet sig en ny arbejdsgiver.

Hvis Trine Marie Karlsen skulle drømme sig til flere midler til at

få livet til at hænge sammen med, går de fleste i retning af endnu

mere fleksibilitet.

”Jeg har veninder, der har strakt barselsorloven ud over lange

perioder ved at bruge den til at gøre arbejdsugen kortere med

hele ugentlige fridage eller enkelte korte dage. Den mulighed

kunne jeg også have tænkt mig. Man kunne også forestille sig

feriedage spredt ud på den måde. Det ville da også være perfekt

at kunne komme og gå, som det nu passer i min hverdag, men så

er jeg klar over, at jeg skulle have valgt mig et andet job”.

Flere fridage ved barns sygdom

En drøm kunne også være, at man simpelt hen fik fri, når børnene

var syge.

”Heldigvis har vi været forskånet for lange perioder med

sygdom, men vi har da endnu skoldkopperne til gode. Jeg ved, at

Tvillingerne Elina og Olympia fik Trine Marie Karlsen til at bede om at gå ned i arbejdstid.


tema: livsfaser

”Alm. Brand er en god arbejdsplads, hvor der er plads til seniorer”.

Hvad det lige præcist indebærer, er det lidt svært for Poul Kou-

dal at definere, fordi han så afgjort ikke selv føler sig som senior.

Han er lige så meget på toppen som for 20 år siden, føler han.

Plads til erfaring og eftertanke

”Det handler jo heller ikke så meget om alder. På min forrige

arbejdsplads i forsikringsbranchen så jeg kolleger ’gå døde’ og blive

udbrændte allerede i en tidlig alder - eller ’dø i stolen’ - rent bog-

staveligt. Men hvis ellers arbejdspladsen passer på sine medarbej-

dere, skal de jo ikke nødvendigvis vises særlige hensyn og skånes

specielt, bare fordi de fylder 60”.

Hvis han endelig skal sætte nogle ord på den gode arbejdsplads

for ældre medarbejdere, er det, at der er plads til erfaring og

eftertanke. Hurtighed skal ikke være det eneste parameter, selvom

han nu heller ikke vil sige, at man bliver langsommere, bare fordi

man bliver ældre.

Det er også sundt for en virksomhed med mikset mellem ældre

og yngre medarbejdere, mener han.

”I mit job som pensionsrådgiver, hvor jeg både skal motivere

de yngre til at spare op og sikre sig på forskellig vis, f.eks. med

invalidepension og livsforsikring, og i den anden ende af spektret

rådgive ældre kunder om, hvordan deres samlede formue - pensi-

onsmidler, frie midler, mursten - bliver brugt i den rigtige række-

følge, er det en vældig fordel med erfaring. Jeg kan for eksempel

sætte mig ind i de ældre kunders situation. Vi er på lige fod, og

dialogen kører som smurt. Og jeg har oplevet, hvad der pludselig

kan ske i livet”.

Fødselsattesten siger ikke alt

Indblikket i seniorkundernes økonomiske behov har ført et bijob

med sig for Poul Koudal. Han er blevet instruktør på Forsvarsaka-

demiets seniorseminar som del af et team, der kommer hele vejen

det skal være sjovt at gå på arbejde

”Så længe jeg synes, det er sjovt, bliver jeg ved”, siger Poul Koudal,

59 år.

Pensionsrådgiver Poul Koudal i Alm. Brand er ualmindeligt godt

tilfreds med sit arbejde. Han runder snart det skarpe hjørne, som

han selv kalder det. Men det kommer ikke umiddelbart til at ændre

hans liv.

”Mit job er spændende og fuld af udfordringer uden at være

stressende, så jeg har ikke planer om at gå på pension, før jeg

bliver 67 år. Der er en fin balance i mit liv, så derfor har jeg over-

skud”.

Alm. Brand satte firmaets generelle pensionsalder to år op til

67 år i forbindelse med Velfærdskommissionens anbefaling af en

højere pensionsalder, og Poul Koudal var godt tilfreds, da han hørte

nyheden.

”Fint nok for mig. Det er jo ikke en pligt, men en mulighed. Jeg

kan få folkepension, fra jeg er 65 år, men umiddelbart har jeg ikke

tænkt mig at benytte mig af det”.

Poul Koudals samlever er 1½ år yngre end han er, så heller ikke

derfra kommer der et pres om at forlade arbejdsmarkedet.

Han kom i lære som elev i Svendborg Bank (nu Sydbank), da

han var 17 år, så man kunne sige, at han snart havde aftjent sin

arbejdspligt, men for ham er det ikke pligten, men lysten, der

driver.

”Mit princip er, at jeg arbejder lige så længe, som jeg synes, det

er sjovt, og så længe helbredet er til det. Jeg vil helst selv tage

hånd om mit arbejdsliv og satser på selv at sige til, hvis jeg skulle

få brug for at gå ned i tid eller have behov for at flytte til et mindre

belastende job. Det er rarere, end hvis chefen kommer og prikker

en på skulderen, fordi han ikke synes, man udfylder posten godt

nok”.

Skulle det komme dertil – hvad Poul Koudal ikke lige nu har fan-

tasi til at forestille sig – er han sikker på, at han vil blive mødt med

både vel- og samarbejdsvilje fra arbejdspladsens side.

Lysten og ikke pligten driver 59-årige Poul Koudal på arbejdet i Alm. Brand. Derfor regner han ikke med at stoppe, før han bliver 67 år



Foto

: Stig

Stasig

Poul Koudal råder virk-somheder til at holde seniorkurser for deres medarbejdere.

rundt om seniorlivets udfordringer. Så han ved, hvad det handler

om. Det er bare ikke ham lige nu. Alt kan ikke læses ud af fødsels-

attesten. Det er nemlig vigtigt at fylde sine dage med liv og ikke

sit liv med dage, er hans motto.

Et råd vil han dog gerne komme med til alle virksomheder:

”Hold seniorkurser for jeres medarbejdere, hvis ikke I allerede

er i gang. Det er en kæmpe omstilling at gå fra et aktivt arbejdsliv

til en pensionisttilværelse med masser af tid. Især mange mænd

kommer i en krise. De mister den status, der var forbundet med

jobbet, og i hjemmet skal de finde en plads ved siden af konen, der

tit opfatter det som hendes domæne og bliver irriteret over ind-

blanding. Man har levet sammen – måske hele livet – og delt de

praktiske opgaver mellem sig - nu skal man pludselig leve sammen

på fuld tid. Der er mange store forandringer, og det gælder om at

være forberedt”.


tema: livsfaser

”Når det handler om medarbejderne, skal deres liv hænge sam-

men, så vores opgave er at tænke løsninger sammen med

medarbejderne. Vi vil ikke være som alle andre arbejdspladser.

Vi vil turde prøve nogle andre ting af”, siger personalechef Lone

Wichmann, Max Bank, og hun fortæller om udstrakt fleksibilitet

både i hverdagen og til at imødekomme særlige behov, som med-

arbejderne måtte have.

For Lone Wichmann er fleksibilitet fra virksomhedens og

medarbejdernes side et af de bærende principper i en god per-

sonalepolitik og forudsætningen for en fornuftig balance mellem

arbejds- og privatliv.

”Selvfølgelig er vores vigtigste opgave at sørge for, at kunderne

bliver betjent, og filialerne drevet, men medarbejdernes forskellige

behov fletter sig som regel sammen til et hele, der hænger fint

sammen”, siger Lone Wichmann.

Har man lyst til at opfylde gamle drømme, der kræver lidt læn-

gere tid, kommer man bare til personalechefen, som ser det som

en af sine vigtigste opgaver at give plads – også til drømme.

”Men udgangspunktet for en god personalepolitik er en sund

forretning, og det er godt købmandskab, der skal være grundlaget

for plads til at prøve det anderledes – både i forhold til kunder og

medarbejdere”, understreger Lone Wichmann.

Åbne over for deltid

Personalechef Helge Petersen, Diba Bank, fremhæver, at det i

første omgang er medarbejderens ansvar at få døgnets 24 timer

til at hænge sammen – altså helt overordnet forholde sig til sam-

menhængen mellem familie, arbejdsliv, bolig og økonomi. Derefter

er det bankens opgave at tilrettelægge opgaverne, så medarbej-

deren ikke arbejder mere end den aftalte arbejdstid.

”Hvis medarbejderen gerne vil på deltid for at få sit liv til at

hænge sammen, er vi meget åbne for det og har altid været det

i Diba Bank. Medarbejdernes arbejdstid spænder lige fra 33 til

97,5 procent af fuld tid. Selvfølgelig skal det overordnet passe

ind i afdelingens arbejde, men for os er det vigtigere at have en

glad medarbejder i 20 timer end én, der bruger de 10 af ugens 37

timer til at bekymre sig om, hvordan det hele kan nås.

Også HR-direktør Erik Kjær, Saxo Bank, tror på, at medarbejdere

arbejder bedst, hvis der er balance i deres liv. Men han understre-

ger, at det er meget individuelt, og at der i Saxo Bank er mange,

der arbejder rigtig meget.

”Vi er en meget ambitiøs virksomhed med mange ambitiøse

medarbejdere, og der bliver virkeligt gået til den. Vores opgave

som virksomhed er at sikre, at de rigtige mennesker sidder i de

rigtige job, så forventningerne stemmer overens. Det er forud-

sætningen for balance”.

Grundig samtale med hver enkelt

Han vurderer, at feedback er et af de vigtigste midler til at skabe

balancen.

”Hvert kvartal tager vi en grundig samtale med den enkelte

medarbejder om jobbet og indsatsen. Her kan både chef og med-

arbejder give udtryk for, om man synes, person og job matcher, og

om forventningerne indfris. Forudsætningen for at kunne arbejde

afspændt og undgå stress er klar kommunikation om kravene fra

begge sider”.

I Saxo Bank er der en kultur, der betyder, at det ligger i luften, at

man ikke går, før arbejdet er gjort færdigt, men Erik Kjær under-

streger, at der også er stor respekt for, når der skal hentes børn –

og det gælder både mænd og kvinder.

”Vi arbejder i team, og her hjælper man hinanden og tager over,

når privatlivet stiller krav”, siger han.

”Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende vigtig”,

siger personaledirektør Tina Brandt, Amagerbanken.

”Vi oplever, at de af bankens ledere, som er bedst til at tiltrække

og motivere medarbejderne, er de ledere, som forstår, at medar-

bejderne har individuelle behov, og som giver plads til det”.

Det er ikke alene arbejdsrelaterede indsatser og tiltag, der

udvikler medarbejderne – det er lige såvel det, der foregår i pri-

vatlivet, vurderer personalechefen i Amagerbanken.

”Det er vigtigt for os alle at vide, at man kan hente børnene

til tiden, møde rettidigt på studiet eller på gymnastikholdet. Det

giver glade og tilfredse medarbejdere – og dem samler vi på!”

vi skal turde lidt mere

Fire personalechefer fra Max Bank, Diba Bank, Saxo Bank og Amagerbanken fortæller om, hvordan de håndterer medarbejderne



Foto

: Stig

Stasig

en fri fugl

25-årige Donald Varonic fra Max Bank nyder den fleksible arbejdstid på jobbet, og at han ikke skal tage hensyn til andre i privatlivet


Donald Varonic, investeringsrådgiver, Maxbank, er 25 år. Han er fri

og ubundet – i en fase af livet, hvor han i sit privatliv ikke behøver

at tage hensyn til andre. Og på arbejdspladsen er der al den fleksi-

bilitet, han kan ønske sig.

”Vi er et team af seks investeringsrådgivere ved ét bord. Det

eneste krav til os er, at der altid er tre omkring bordet, så ingen

kunder ringer forgæves. Inden for den ramme kan vi gøre helt,

som det passer os. Hvis jeg en dag har behov for at komme senere

eller gå tidligere, gør jeg det. Faktisk kunne jeg komme på arbejde

i morgen og fortælle de andre, at jeg har fået en afbudsrejse billigt

og derfor tager til Spanien i en uge. Vi kan altid få det til at hænge

sammen i hverdagen”.

Kun i forbindelse med den store ferieperiode i juli holder grup-

pen et summemøde for at sikre sig, at kabalen går op.

God tid om morgenen

Og til hverdag sikrer netop medarbejdernes forskellige livsvilkår, at

alle kan få dækket deres behov.

”Jeg kan godt lide at sove længe og have god tid om morgenen.

Jeg synes, det er rart lige at kigge på Bloomberg og orientere mig

om, hvad der er sket på børserne i USA og Japan, inden jeg går

hjemmefra. Så bliver starten på arbejde også mindre hektisk. Det

gør ikke noget, at jeg først kommer kl. 9 eller fem minutter over.

Til gengæld kan jeg blive længere, så de, der skal hente børn kan

gå lidt tidligere”.

Selv benytter Donald Varonic muligheden for at gå tidligt, de

dage han skal spille fodbold.

”Det er meget rart at nå at slappe lidt af, inden jeg skal spille”.

For Donald Varonic hænger tingene sammen. Han har ingen

aktuelle behov, som arbejdspladsen ikke allerede indfrier.

”Mit arbejde, mængden af det og fleksibiliteten i det passer mig

fint. Muligheden for at sætte timer i en tidsbank til senere – til

kravene fra familie og børn melder sig – er for abstrakt for mig.

Det ville jeg ikke benytte mig af. Jeg bruger nok flere timer på

arbejde nu end den normerede arbejdstid, men det gør jeg, fordi

jeg er lidt ambitiøs. Jeg vil gerne løse opgaverne godt. Det regner

jeg med kommer mig til gode i min senere karriere. Hvis der kom-

mer nye krav fra den private front, regner jeg med en forstående

og fleksibel arbejdsgiver”.

Donald Varonic nyder, at han har mulighed for at møde senere om morgenen.


tema: livsfaser

sæt selv betingelserne

Susan Blitz, 48 år, vil være med, hvor tingene sker, og beslut-

ningerne tages. Det har indtil videre pr. 1. juni ført til et job som

udviklingsdirektør for områdeprojekter i SDC. Samtidig har hun

fem børn i alderen fra 10 til 24. Fire af dem bor stadig hjemme.

”Selvfølgelig er de efterhånden blevet mere selvhjulpne, men de

er der, og de har krav på, at jeg er der og er nærværende. Familien

SKAL jeg simpelt hen have tid til, men jeg må nok indrømme, at

de i de seneste måneder har trukket det korteste strå og betalt

gildet. Det arbejder jeg på at få lavet om”, siger Susan Blitz.

Susan Blitz er i gang med at skære jobbet til, så det passer til

hendes mål om at arbejde 8 timer, have fri 8 timer og sove 8

timer. Og det gør hun med ledelsens fulde opbakning.

”Da jeg blev tilbudt jobbet, fortalte jeg klart, hvor mange timer

jeg kunne levere. Jeg er godt klar over, at det ikke er et 37-timers

job, men det bliver heller ikke et job, hvor jeg arbejder 60-70-

timer. Og det var vigtigt for mig at melde ud og få accept af”.

Forventningsfantasier

Susan Blitz beskriver sig selv som en kvinde med mange af

kvinders typiske karaktertræk. De vil gerne være perfekte. De vil

gerne kontrollere alt, og de vil helst leve op til alles forventninger

– også dem, som måske kun de selv tror, omgivelserne har.

” Derfor var det så vigtigt for mig at få skrevet en relativt kon-

kret aftale ned, da jeg sagde ja til jobbet. Jeg er lidt autoritetstro,

så jeg har brug for at se sort på hvidt, at det er godt nok, og at

det er o.k., det jeg har tænkt mig at levere”.

Med det papir i hånden arbejder hun nu på at finde ud af, hvor

hun skal gå på kompromis, hvor hun skal slække på kravene til sig

selv, og hvornår hun skal uddelegere og læsse af.

”Men det var også af stor betydning for mig at gribe chancen

for lederjobbet. Det er jo det, jeg gerne vil, og nu står jeg ved en

skillevej, hvor børnene er ved at kunne klare sig selv. Sagde jeg nej

nu, ville chancen måske ikke komme igen”.

Selv om idealet er 8/8/8, er Susan Blitz selvfølgelig indstillet på

at være fleksibel med, hvordan timerne fordeler sig i store træk.

Det, hun ikke er fleksibel på, er en fordeling, der for eksempel er

12/4/8.

”Jeg tror, virksomhederne kunne komme rigtigt langt med

at rekruttere kvindelige ledere, hvis de selv tog initiativ til at

afstemme forventningerne og til at signalere, at man ikke skal ofre

sig til jobbet med hud og hår, at det er o.k. at prioritere sin familie.

Det er de færreste kvinder, der bare tænker: ”Det går nok” og

siger ja. De har set og hørt, at chefer sidder til sent ud på aftenen,

og tror, at det forventes”, siger Susan Blitz, der har tænkt sig at

praktisere de samme principper over for sine medarbejdere.

”Jeg vil gerne have gode, stærke og glade personer omkring

mig. Det handler meget om tillid”.

Susan Blitz, som er udviklingsdirektør for områdeprojekter i SDC, nægter at levere 60-70 arbejdstimer om ugen. Fire af hendes fem børn er stadig hjemmeboende


Foto

: Stig

Stasig

Susan Blitz med fire af sine i alt fem børn.


de troede ikke at vi turde strejke

færØerne

224 medlemmer i Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd strejkede fra onsdag morgen den 23. maj til torsdag den 31. maj, hvor Finansforbundet og arbejdsgiverorganisationen AFF blev enige om en fireårig overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 11,94 procent. Nu er det hverdag igen

Af Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i Føroya Banki

Efter konflikten i maj er det nu hverdag igen i banken, forsikrings-

selskabet Trygd og boligmæglerne Skyn. Medarbejderne har

indtaget deres vante pladser, og man skulle næsten ikke tro, at vi

for nogle måneder siden var i en situation, hvor vi intet andet valg

havde end at trække i nødbremsen.

Valg er så meget sagt, for som formand følte jeg, at jeg nær-

mest blev ført ud i konflikten af arbejdsgiverforeningen på Færø-

erne. Det var jo også nemt nok for dem, for de fleste i arbejds-

giverforeningen havde ikke noget i klemme, hvis banken kom i

konflikt. Tværtimod - idet de var bankens konkurrenter, øjnede

de måske en gevinst ved, at Føroya Banki lukkede i en tid. Sådan

føltes det i hvert fald.

Vi har gentagne gange været tæt på - endda meget tæt på.

Arbejdsgiverforeningen pressede bare tingene for meget denne

gang. Udspillet fra dem var en hån imod os.

Nu er barrieren ud i det uvisse brudt - vi har været der, har

håndteret det og er klar en anden gang om nødvendigt.

Jeg kan tydeligt huske, hvad den ene af forligsmændene sagde,

da han kom ind i vores lokale under forhandlingerne, da det stod

klart, at konflikten var en realitet: ”I skal bare vide, at I, der sidder i

dette lokale, er yderst professionelle”, sagde han.

Jeg kunne se på ham, at det ikke just var det, han ville sige i

nabolokalet, hvor arbejdsgiverne sad. En understregning af, at

arbejdsgiverforeningen ejede konflikten med hud og hår.

Reaktioner var der en del af efter konflikten. ”Meget har vi

været igennem, men så langt er vi da aldrig kommet”, sagde en

bekymret forhenværende direktør Astrup Hansen.

I ugerne efter konflikten blev jeg stoppet at folk på gaden, som

jeg slet ikke kendte. De har taget mig i hånden og givet mig et klap

på skulderen med ordene, ”det var virkelig godt det dér - endelig

nogle, der turde sætte dem på plads”.

Vi hørte stort set ikke et eneste negativt ord fra kunder eller

befolkningen under konflikten.

På dagen, hvor strejken blev bragt til ophør, talte ledelsen til os.

Jeg var træt, men erindrer dog, at talen handlede om, at nu skulle

der knokles på for at få hentet den ”mistede tillid” tilbage. Spørgs-

målet er, om vi nogensinde mistede noget af vores (bankens)

tillid. For et par uger efter var banken overtegnet 26 gange ved

børsintroduktionen.

Føroya Banki har meldt ud, at man i nærmeste fremtid vil starte

bankvirksomhed i Danmark. En ny udfordring for personalefor-

eningen, da vi nu skal håndtere to overenskomster. Personalefor-

eningen er gået i dialog med bankens ledelse om lokalaftale om for

eksempel udstationering.

Vi ser frem til, at vi er etablerede på det danske bankmarked, og

ser ligeledes frem til at få kollegaer og medlemmer i den nye bank.

Medlemsmøde under konflikten i maj.

Foto

: Stig

Stasig


tillidsmandsseminar

”Det er vigtigt at fokusere på, hvad der er bedst for gruppen og

ikke, hvad der er bedst for mig.”

Ordene kom fra ”Guldfirerens” Eskild Ebbesen, da han onsdag

den 5. september holdt foredrag ved de fire finanskredse ved til-

lidsmandsseminaret i Kolding den 4. og 5. september.

Eskild Ebbesen, der har to OL – guldmedaljer og seks verdens-

mesterskaber på samvittigheden, var en af de seks foredragshol-

dere, som deltagerne havde mulighed for at møde på tillidsmands-

seminarets anden dag.

Foredraget havde overskriften ”Verdensmester i samarbejde” og

tog udgangspunkt i roerens egne erfaringer med at få et hold til at

fungere mest optimalt.

Det er blandt andet nødvendigt, at man får skabt en bevidsthed

om, at det er det fælles mål, der tæller, så den enkelte ikke bare

knokler løs med sin egen dagsorden.

”Vi er aldrig stærkere end det svageste led i kæden. Derfor er

vi afhængige af hinanden og de andres præstation og potentiale.

Det betyder, at det er vigtigt at motivere en medarbejder, der kan

være på vej ud af kurs i forhold til gruppens mål. Så sikrer man

nemlig det bedste resultat. Både for gruppen og den enkelte.”

Nyt medlem giver et helt nyt hold

En anden vigtig del af en gruppes samarbejde er, at kommunikati-

onen fungerer. Eskild Ebbesen pointerede her, at det er nødvendigt

at man melder ud, når man har noget på hjerte.

”Jo mere information man giver, des bedre bliver samarbejdet,”

påpegede han.

En af deltagerne mente, at det kunne være svært med kommu-

nikationen, når der kom nye ansigter til arbejdspladsen. Hertil kom

Eskild Ebbesen med et eksempel fra engang, hvor ”Guldfireren” fik

fælles mål er bedst for den enkelte

Samarbejde var på dagsordenen, da 160 deltagere fra finanskredsene slog pjalterne sammen og nød to dages intens tillidsmandsseminar i Kolding. ”Man er aldrig stærkere, end det svageste led i kæden” var blandt andet budskabet fra OL-guldvinder og kaproer Eskild Ebbesen

Af Mads Due Anker

Tillidsmændene skulle blandt andet hindre Kjeld i at blive sprængt i luften og Egon i at blive muret inde af ”Bøffen”.


skiftet et besætningsmedlem ud.

”Vi fandt ud af, at vi var et helt nyt hold. Vi kunne ikke bare køre

det videre som før, og så bare forvente at den nye holdkammerat

rettede sig ind. Vi var nødt til at tænke vores indbyrdes kommu-

nikation forfra. På samme måde kan man i virksomheder få meget

ud af at tage ved lære af nye medarbejderes input og ikke blindt

stå fast på de gamle forestillinger, man har i virksomheden.”

Specialiserede fuldtidstillidsmænd

Fremtidsforskeren, Niels Bøttger-Rasmussen, var en anden af

seminarets foredragsholdere. Her var emnet ”Fremtidens tillids-

mand”. Niels Bøttger-Rasmussens bud på fremtidens tillidsmænd

var, at tillidsmænd i høj grad bliver mere specialiseret, da samfun-

det og arbejdsmarkedet bliver mere komplekst.

”Jeg tror, at fremtidens tillidsmænd i høj grad bliver præget af

mangfoldighed. De skal kunne noget forskelligt, som der også

vil blive et øget behov for. Derfor kommer vi til at se endnu flere

tillidsmænd på arbejdspladserne, og måske endda flere fuldtidsan-

satte tillidsmænd.”

Fagforeningens fremtidige rolle blev også berørt i fremtidsfor-

skerens workshop. Niels Bøttger-Rasmussen ser fagbevægelsen

som en form for konsulentvirksomhed i fremtiden med de tillids-

valgte som konsulenter, der kan rådgive medarbejderne i stedet

for at være fagforbundenes vagthunde som det i højere grad er

tilfældet i dag.

Stor tilfredshed

Tillidsmandsseminaret sluttede med en paneldebat med de seks

foredragsholdere: Næstformændene i Finansforbundet, Kent

Pedersen og Michael Budolfsen, Filosof John Engelbrecht, chefre-

daktør Henrik Qvortrup, Fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen

og kaproeren Eskild Ebbesen, mens Reimer Bo Christensen som

ordstyrer. Her fik deltagerne lov at stille spørgsmål og det kom

der flere interessante episoder ud af. Blandt andet mente Henrik

Qvortrup, at fagbevægelsen i endnu højere grad skal vise, at den

er til for medlemmerne.

I den helt anden grøft forsøgte filosoffen John Engelbrecht at

overbevise deltagerne om, at langsomheden får en genkomst,

hvor vi skal være bedre til at fordybe os. Både på arbejde og

privat:

”Drømmen skal være din dagsorden! Naturlige pauser i hverda-

gen findes ikke mere. Det nye er at finde pauserne og tage drøm-

mene alvorligt!”

Foto

: Ad

apto

r

det store kup

Tillidsmandseminaret den 4. og 5. september i Kolding blev indledt

med en storslået event, hvor temaet var lånt fra Olsen Bandens

univers.

Her skulle de 160 deltagere i hold befri Egon, Benny og Keld fra

store farer i Nørreskoven. Blandt andet skulle de hindre at Kjeld i

at blive sprængt i luften, og at Egon blev muret inde af ”Bøffen”.

Opgaverne, som deltagerne skulle løse for at hjælpe den famøse

og folkekære bande, var alle baseret på teambuildingsøvelser.

Deltagerne fik brugt deres samarbejds- og kommunikationsevner,

samtidig med, at de under pauserne havde rig mulighed for at få

udvidet deres netværk med de øvrige tillidsvalgte.

Flere forskellige skibe fragtede deltagerne fra Nørreskoven til

havnen i Kolding. Herefter gik turen til Koldinghus, hvor deltagerne

skulle finde de stjålne kufferter med Finansforbundets medlems-

kontingenter, før ”Børges” bryllup, der var dagens store finale,

kunne skydes i gang. Olsen Banden blev begavet med flybilletter af

Finansforbundets formand, Allan Bang, og forlod derefter forsam-

lingen, der fortsatte festen et par timer yderligere.


inspiration

Hvor tanker du arbejdsglæde?

Kreds Øst, Arbejdsliv deltog i juni måned på en konference, der handlede om arbejdsglæde og begejstring

Af Susanne Larsen og Mar lene Holm

”Lad os tilstræbe at holde en lattermild grundtone – mange er,

mildt sagt, ikke i farezonen”.

”Fedt ikke med dit overskud – del ud!”

”Du skal turde sætte dig selv i spil”.

”Vi skal huske at undre os – ikke tage os selv så alvorligt”.

”Når du begår en fejl, har du pligt til at gøre det til almindelig

underholdning”.

Sådan lød nogle af guldkornene fra en række inspirerende

foredragsholdere som alle, med hver deres vinkel, gav et bud på,

hvordan vi får mere arbejdsglæde i vores hverdag.

Dagen blev bundet sammen af konferencier Karen-Marie Lil-

lelund, en af Danmarks morsomste kvinder. Hun fik med selvironi

og knivskarpe betragtninger omkring danskernes arbejdsglæde –

eller mangel på samme, hele salen til at grine, så tårerne trillede.

Arbejdsglæde er hverdagens vigtigste brændstof - hvor tanker

du, spurgte Sebastian Nybo, erhvervspsykologisk rådgiver hos SEB

Gruppen A/S.

Sebastian Nybo er drevet af at motivere andre mennesker til at

finde den bedste udgave af dem selv – gerne den udgave, der får

os til at gå motiveret på arbejde.

Men hvorvidt vi har en hverdag, der oser af begejstring og

glæder, afhænger i høj grad af os selv.

”Det handler om at finde frem til, hvad der får dig til at gå på

arbejde i højt humør.

Hvor tanker du arbejdsglæde? Du skal finde vejen til din egen

tankstation”, sagde han.

Vi skal dyrke vort talentpotentiale med arbejde, der gør os klo-

gere, så er vi i udvikling og ikke under afvikling, mener Sebastian

Nybo og opfordrede tilhørerne til at glæde sig over alle småting i

hverdagen. Skab overskud i hverdagen til at glæde andre men-

nesker.

Drop ikke tankning, fordi du har travlt – find steder at tanke

glæde og energi – forsøg at undgå det, der feder;-).

Nærvær giver livet mening

Thyra Frank, plejehjemsleder på plejehjemmet ”Lotte”, Køben-

havns Kommune, skal ganske enkelt opleves. Hendes budskab og

personlighed er så smittende, at du med det samme får lyst til at

reservere en plads på hendes plejehjem.

På ”Lotte” bliver beboerne behandlet med respekt, rødvin, knus

og latter - intet kan proppes i konventionelle kasser. Medicin

til beboerne holdes på et minimum, og de må naturligvis selv

bestemme, hvornår de vil i seng, og hvornår de vil stå op.

Thyra er ikke teoretisk ledelseskonsulent, men derimod et men-

neske, der formår at skabe arbejdsglæde ud over det sædvanlige.

En stor udfordring, hun magter at tage, fordi hun er mere optaget

af at skabe hjerterum end husrum. På Lotte er sygefravær blandt

personalet så godt som ikke eksisterende. Der er ventelister for at

komme til at arbejde og bo på Lotte.

Jo flere regler og love i vores samfund, jo flere ressourcer skal

der bruges til at administrere dem.

Der skal være plads til alle, plads til forskellighed - det gør ikke

noget, at vi ikke alle danser i takt.

På ”Lotte” tror de på et liv før døden!

Susanne Larsen og Marlene Holm


Den 27. august tog jeg til Grønland sammen med

Finansforbundets næstformænd, Michael Budolf-

sen og Kent Petersen, samt Svend Kronborg Kri-

stensen fra Finansforbundets forhandlingsteam

og Maria Würtz fra Finansforbundets Analyse og

Politik-afdeling for blandt andet at møde den nye

formand for Grønlands Arbejdsgiverforening. Det

er den delegation, der forhandler Grønlandsban-

kens overenskomst. Et andet formål med turen

var at holde medlemsmøder i Ilulissat og i Nuuk.

Vi startede i Ilulissat, hvor der blev holdt med-

lemsmøde i Grønlandsbankens lokaler med efter-

følgende middag. Tak til Vera, den lokale tillids-

mand, som sørgede for, at arrangementet kom i

stand. Vi havde et godt møde, og det var dejligt

at møde medlemmerne oppe nordfra og drøfte

de udfordringer, de møder i deres hverdag.

Om morgenen den 29. august skulle vi videre til

Nuuk. Det viste sig dog hurtigt, at vi ikke kunne

komme nogen vegne, da Air Greenland havde

nedlagt arbejdet. Så der sad vi, og alle vores pla-

ner røg i vasken. Vi måtte aflyse alle de planlagte

møder i Nuuk, da vi var ”strandet” i Ilulissat.

Det var selvfølgelig spændende og fantastisk

smukt at opholde sig i byen, men omstændighe-

derne gjorde desværre, at vi ikke kunne nyde det

helt så meget.

Men efter mange pudsige oplevelser og over-

natninger - hvor der nu var plads - lykkedes det

os da at komme hjem til Danmark igen den 31.

august.

Næste gang jeg rejser til Grønland, håber jeg, at

det lykkes at møde alle medlemmerne i Nuuk.

Jeg vil gerne beklage, at vi ikke fik holdt de plan-

lagte møder denne gang.

/Laila Busted

møder på grønland ramt af strejke

kort nyt

Sagsbehandleren rådgiver dig professionelt uden

at lade sig påvirke af sin personlige opfattelse.

Sagsbehandleren overholder frister og orienterer

dig om dem.

Sagsbehandleren sikrer sig, at sagen er fuldt

belyst.

Sådan lyder tre af i alt 16 regler om god sagsbe-

handlingsskik, som Finansforbundet besluttede i

foråret. Nu er forbundet klar med en temadag for

finanskredsene, hvor tillidsmændene bliver klædt

på i forhold til ”kodeks for god sagsbehandler-

skik”.

Temadagen sætter fokus på alt det, som til-

lidsmændene bør vide og tage højde for, hvis de

sidder med sagsbehandling. Eksempelvis hvordan

de skal sikre, at enhver sag er fuldt oplyst, før de

rådgiver, og hvordan de kan sikre dette.

”Formålet med reglerne for god sagsbehand-

lingsskik er, at medlemmerne skal vide, hvad

de har krav på både ude i det nærmeste led til

tillidsmanden og i Finansforbundet. Samtidig

er reglerne også et værktøj for tillidsmanden.

En tillidsmand kan ikke vide alt, men i kraft af

regelsættet kan han guide medlemmet videre

til den person eller instans, som kan hjælpe i

det konkrete tilfælde”, forklarer Kent Petersen,

næstformand i Finansforbundet.

Reglerne for god sagsbehandlingsskik er

offentliggjort på finansforbundet.dk (vælg ’om

forbundet’ og derefter ’klageinstans’), så du som

medlem både kan få et overblik over, hvilken

betjening du kan forvente, og hvordan du skal

klage, hvis du ikke mener, du får den lovede

service

/SF

kodeks for god sagsbehandlerskik

B3 2 45

241

3 91 392

5 386 1

5897 1 9 6

753 221 7 9 8

25 364 39

4 3 772 8

234 6 9

15 85 6 7

421

3

Den lette

Den svære

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 29. oktober 2007 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere fra sidste

Sudoku-konkurrence

Kurt Bonde Rasmussen, Sparekassen SjællandHelle Skinbjerg, Forstædernes Bank A/S

Hjerteligt tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2007