Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2009

Pas På glædestyven/3 Kloden sKal gøres til en smartere Planet/4 nye medlemmer fiK en På oPleveren/7 stil KritisKe sPørgsmål/8 Hvad for en Krise?/ 12 et grimt smæld i lænden/14 stort ja til ny overenssKomst/ 16 rundt om efterlønnen/18

medlemsblad for Kreds øst / en finansKreds i finansforbundet / maj 2009

2 / Kreds øst / maj 09

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Marlene HolmFrank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Rikke Skovgaard/ YellowMellow og Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Martin Dam Kristensen.

Oplag:8.000

Laila BustedFormand

Udgives af Kreds Øst – en finanskreds

i Finansforbundet.

”Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds Øst

Applebys Plads 5

1411 København K

Telefon: 32 96 46 00

Telefax: 32 96 12 25

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.kredsoest.dk

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)

Frank A. Olsen

Kommunikation, Finansforbundet

Layout: Rikke Skovgaard

Tryk: BUWI grafisk

Forsidefoto:Scanpix

Oplag:8.300

brug Kredsen – vi er til for dig

Fredag den 27. marts afholdt Kreds Øst generalforsamling på

Scandic i København. Rigtig mange medlemmer og tillidsvalgte

deltog. Tak fordi I deltog i generalforsamlingen og specielt tak til

dem, der deltog i debatten.

Det er frugtbart at høre, hvad der optager jer i hverdagen, og

en debat på generalforsamlingen er med til at give gode input til

kredsbestyrelsen.

Temaet på generalforsamlingen var finanskrisen.

Og selv om bankanalytikerBjarne Jensen i sit gæsteoplæg

prøvede at mane til ro omkring finanskrisen og mente, at krisen i

høj grad var oppe i vores hoveder, så er det ikke til at komme uden

om, at krisen i den grad er nærværende for Kreds Østs medlem-

mer.

Vi har allerede set konsekvenserne i bankTrelleborg, Roskilde

Bank, Lokalbanken og Forstædernes Bank. Vi har oplevet fyringer

i mange af kredsens virksomheder; Saxo Bank, FIH, Max Bank,

Amagerbanken , Roskilde Bank og mange andre af vores virksom-

heder i kredsen.

Finanskrisen er stadig noget, der optager os meget. I øjeblikket

venter vi spændt på kvartals- og halvårsregnskaberne, for at få

nogle tegn på hvilken vej det vil gå fremover.

Nogle af vores kollegaer er desværre, som tidligere nævnt,

blevet fyret i skyggen af krisen, vi håber at vi har set de sidste

fyringer i kredsen. Men i kølvandet på kvartals- og halvårsregn-

skaberne frygter vi, at der kan komme flere fyringer.

Vi vil i kredsbestyrelsen holde skarpt øje med kredsens virksom-

heder det næste halve år, og skulle der være brug for os på nogen

måde ude hos jer, så er vi klar til at rykke ud for at hjælpe til.

Vi deltager også på ”beredskabsmøder” i Finansforbundet.

Møder der henvender sig til nylig afskedigede medlemmer, for

at hjælpe med jobansøgninger, kompetenceafklaring og eventuel

uddannelsesplan.

Hvis der er noget du som medlem, mener vi kan gøre for at

hjælpe dig i forbindelse med den aktuelle krise, det kunne for

eksempel være afholdelse af medlemsmøder med specielt indhold

eller temadage, gå hjem møder eller andet, så skriv til vores sekre-

tær i kredsen Jette Petersen på mailen [email protected] .

Vi vil meget gerne høre fra jer.

Kreds øst / maj 09 / 3

I timerne forud for Kreds Østs generalforsamling fredag 27. marts,

var tillidsmændene samlet til en temadag, som handlede om

arbejdsglæde i krisetider. Da vi havde den første pause, sagde en

sidemand til mig, at ”efter 10 minutter var 80 procent af delta-

gerne hægtet af”. Og det kunne jeg godt følge ham lidt i.

Thorkil Olsen, cand. scient. pol. og direktør i Villa Venire, er en

erfaren mand. I seks år var han personaleudviklingschef for Danish

Crown, og han har også været ansat hos Danfoss og PA Coun-

sulting Group. Men jeg må give min tillidsmandskollega ret, for

selv om jeg skærpede mine sanser, så havde jeg også svært med

at følge denne mand når han talte om at ”træde ind i rummmet”,

beredskaber, intentioner, at gøre sig umage med noget man vil,

effekter, reaktioner, følelser, responser og systematiske teorier om

kommunikation og forståelse af budskaber. Py-ha.

For tingene blev sagt meget på en meget diffus måde, og som

Thorkild Olsen selv sagde, så er det modtageren der bestemmer

budskabet. Og det havde jeg en fornemmelse af, at vi havde lidt

svært ved.

Men Thorkild Olsen kom stærkt igen i anden halvleg.

Glædestyven har det godt i disse tider.Vi blev introduceret til en person, som vi nok alle kender på vores

arbejdspladser; glædestyven. Denne ”satan”, der stjæler vores

arbejdsglæde og stikker af med den. Vi møder ham/hende oftest

i kopirummet eller i kantinen. Her trives glædestyven bedst og får

temadag

Pas På glædestyvenVi møder oftest glædestyven i kopirummet eller i kantinen, hvor tyven trives bedst og får sine dårlige budskaber spredt ud i virksomheden af sine disciple. Temadag for tillidsmænd bød på forslag til ”tyverisikring”

Af Kenneth Samuelsen, kredsbestyre lsen

sine dårlige budskaber spredt ud i virksomheden af sine disciple.

Glædestyven kan nemlig sjældent finde på at sige noget i et

større forum - eksempelvis til et stort personalemøde. Der er der

nemlig chance for, at han/hun møder modstand. Og det kan glæ-

destyven ikke lide. Glædestyven trives også bedst i nedgangstider.

Han/hun nærmest vælter sig i ulykker for tiden og har jo fået ret i

alle dommedags profetierne, derfor skal vi være ekstra på vagt.

TyverisikringMen hvordan stækkes Glædestyven? Hvordan virker tyverisikrin-

gen? Det var der flere bud på - både direkte og indirekte. Man kan

konfrontere vedkommende med det han/hun foretager sig - og

prøve at fortælle vedkommende, om han/hun egentlig er klar over

hvilken skade, han/hun forsager. I værste fald må vi identificere

vedkommende og skille os af med glædestyven.

Man kan også indirekte gøre terrænet utilgængeligt for tyven.

Det gøres med løbende begejstring, at man fejrer de små sejrer

virksomheden har, og at man stopper rygter. Her kan tillidsmanden

være et godt filter.

Afslutningsvis sagde Thorkil Olsen, at vi kommer videre ved at

lære af de fejl, vi laver. Vi skal huske at give os tid og plads til at

tale om det, vi rammes af. Det er vigtigt, at vi stiller os oven på

det, der virker.

Og vi skal huske at hejse flaget med det, vi kan, så kommer vi

hurtigt på banen igen.


virKsomHedsPortræt

Forholdet mellem Finansforbundet og IBM har ikke altid været lige

hjerteligt, og der er vel stadig en vis reservation parterne imellem.

Det hindrer dog ikke, at virksomheden gæstfrit åbner dørene for

Kreds Øst-bladet.

Og fascinerende er det med fortællingen om ” Computing Ta-

bulating Recording Company”, der i 1911 begyndte at producere

vægte og charcuterimaskiner til ismejerier og slagterier for i 1924

at blive til IBM, International Business Machines Corporation.

Nogle af de første kunder, der efterspurgte it-produkter, var

luftfartsselskaberne, der havde behov for elektronisk behandling

af flybilletter. Derefter kom bankverdenen og forsvaret hurtigt

efter med ordrer.

På godt og ondt er IBM en virksomhed, der har været med til

at præge vores samfund, arbejdsliv og sociale liv. Der er ikke sket

mange informationsteknologiske fremskridt, som IBM ikke på én

eller anden måde har været involveret i, og. Deraf kommer både

fascinationen og frygten, følelser, der fortjent eller ej, som regel

følger i giganternes kølvand.

IBM er unik alene i kraft af sin lange historie, og det er yder-

ligere blevet en af USA’s 10 største virksomheder. Den har i alt

356.000 ansatte og er repræsenteret i 132 lande. Det vil sige

Kloden sKal gøres til en smartere Planet

stort set alle lande, som det er politisk opportunt at lave forretnin-

ger med og i, når man tager det amerikanske fodfæste i betragt-

ning. Det vil sige, at lande som Nordkorea og Iran er ”No go”.

Indtil for 10-15 år siden var IBMs primære forretningsområde

salg af it-produkter, altså varer med et varenummer. Nu er om-

kring 50 procent af den globale omsætning baseret på service-

ydelser, og i Danmark er andelen af serviceydelser endnu større.

Elefanter kan danse Omstillingen var et led i en bevidst strategi, der skulle føre den

IBM, som er Kreds Østs største arbejdsplads, vækker som stor, international virksomhed både fascination, frustration og frygt. Men det er også en trendsætter, som vil være med til at præge verden og give medarbejderne muligheder

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

faKta om ibm

I 1911 startede virksomheden Computing Tabulating Recor-

ding Company. I 1924 skiftede den navn til IBM, International

Business Machines Corporation.

IBM er den 10.-største virksomhed i USA.

Omsætningen var i 2007 globalt på 100 mia. dollar

Samme år var den i Danmark 10 mia. kr.

IBM har 355.766 medarbejdere globalt. Heraf 5000 i

Danmark.


dengang skrantende virksomhed ud af en krise, der nær havde

kostet IBM livet. IBM havde været først og var størst, men havde

så længe levet højt på det, at udviklingen var forsømt. Det betød,

at IBM i 1992 var tæt på konkursen og måtte lide den tort at

blive afbilledet på et af de førende amerikanske magasiner som en

døende dinosaur.

Virksomhedsdoktoren Lou Gerstner blev ansat til at hugge

virksomheden op. Men der gik ikke længe, før han gik tilbage til

sine opdragsgivere for at fortælle, at det ikke var løsningen. Stik

mod sin sædvane holdt han fast i, at virksomheden skulle forblive

samlet. Men der skulle sadles om. IBM skulle levere totalløsninger,

og ydelserne skulle integreres meget bedre. Dels skulle produkter

og serviceydelser integreres, dels skulle selskaberne blive bedre

til at arbejde sammen på tværs af nationale og faglige skel. Sine

refleksioner sammenfattede han i bogen ”Who says Elephants

can’t dance”.

IBM kom på fødderne igen og begyndte en forsigtig vals, der

med årene er afløst af ”Modern”. Systemer blev opbygget og inte-

greret internationalt. For eksempel købte IBM det dansk udviklede

”Kernesystem”, som SDC var ophavsmand til, og brugte det som

udgangspunkt for sine systemer til banker i hele verden. Flere og

flere virksomheder opgav at have alle it-støttefunktionerne selv

og overlod opgaven til IBM. Siden gjorde internettet sit indtog,

og IBM blev førende i at skabe e-business - det vi foreksempel

i bankerne ser udmøntet som netbanker. Og så er der chipsene

, som sætter nye milepæle og åbner for muligheder, kun fanta-

sien sætter grænser for. De kan bruges i alt fra spillekonsoller og

betalingskort til at kontrollere dyrevelfærd, fart, helse og brug af

offentlig trafik.

Tre nobelprismodtagereResultaterne har IBM nået blandt andet takket være intensiv

forskning skabt i virksomheden. IBM tæller således tre nobelpris-

modtagere blandt sine ansatte, og er den virksomhed i verden, der

har udtaget flest patenter. Opfindelserne skabes i virksomhedens

fire forskningsenheder i hhv. USA, Schweiz og Israel.

Og så er virksomheden blevet global. Det handler ikke bare om

at have mindre kopier af sig selv placeret forskellige strategiske

steder.

”Virksomheden er”, siger den nuværende direktør Samuel J.

Palmisano, ” et globalt integreret foretagende, der placerer men-

nesker og opgaver overalt i verden afhængig af den rigtige pris, de

Foto

: Sca

npix


rigtige kompetencer og det rigtige forretningsmiljø. Kunden be-

stemmer, men IBM kan tilbyde at lade arbejdet flyde til de steder,

hvor det vil blive gjort bedst”.

Det vil sige mest effektivt og med størst kvalitet.

”Kræfterne bag den udvikling er uimodståelige. Ånden er ude af

flasken, og den kan ikke stoppes”. For eksempel er der nu 74.000

IBM-ansatte i Indien, som er et helt centralt land i IBM’s strategi.

Det er flere ansatte end i noget andet land med undtagelse af

USA, markedet er det hurtigst voksende, og samtidig foregår

meget forskning og udvikling fra Indien.

”Steder som Indien betyder ikke bare billig arbejdskraft”, sagde

Palmisano, da han for tre år siden for første gang havde forlagt det

store årlige investormøde fra USA til Bangalore.

Smartere planet Verden er erobret på trods af tilbageslag, som da Oracle for nyligt

løb med Sun Microsystems for næsen af IBM. Nu skal også fremti-

den erobres. Og det skal ske under sloganet ”A smarter planet”.

Visionen er, ifølge IBM’s personalechef Anne Bornfeld, at IBM

kan være med til at føre verden ud af økonomisk-, klima- og

miljøkrise ved at finde smartere løsninger. Hvorfor fx transportere

frosne kyllinger den halve jord rundt, hvis man kan fordele varerne

smartere.

Hvorfor dimensionere el-værker til topbelastning, hvis man ved

hjælp af smart teknologi hurtigt kan fortælle forbrugerne, hvornår

der er billig overskudsstrøm fra vind og vand og opfinde systemer,

der kan honorere med besparelser, hvis man venter med at vaske

tøj og tallerkener til om natten. Hvordan forbedre livskvalitet for

ældre, der glemmer at drikke, når dehydrering kan registreres med

en lille chip.

Og det er ikke bare på den teknologiske front IBM vil være med

til at gøre verden til et bedre sted at være. Virksomheden er stolt

af sine værdier, der har ”respekt for individet og mangfoldigheden”

som sit omdrejningspunkt. Værdier, der har ”ikke-diskrimination”

som noget så centralt, at virksomheden under den tidligere

centraladministration i USA følte anledning til i opposition åbent at

støtte foreninger for homoseksuelle, ligesom virksomheden selv-

følgelig har skrevet under på ”Charter for flere kvinder i ledelse”

og selv har en foreningen ”The eagle networks”, for Gay, Lesbian,

Bisexual and Transgender Empowerment, som det hedder i den

amerikanske virksomhed.

Organisering er overvejende positivtI den sammenhæng er det jo nærliggende at spørge om forholdet

til fagforeninger.

”Da jeg blev ansat i 1989 var IBM helt klart et non union

environment”, fortæller IBM’s pressechef Carsten Grønning.

”Det var én af Danmarks bedste arbejdspladser, og de, der var

her, havde selv søgt jobbet. Det var en salgsorganisation, og man

blev stort set kun fyret, hvis man havde haft fingrene i kassen.

Siden er det overvejende blevet en serviceorganisation, så profilen

på en ”gennemsnits-IBM’er” har ændret sig meget. Samtidig er

mange kolleger kommet til virksomheden gennem fusioner. Nogle

har været på en lang rejse med mange skiftende kulturer under-

vejs fra fx bank via DM Data og Mærsk Data til IBM. Mange af

de kolleger, der er kommet ind i IBM som følge af opkøb, kom fra

virksomheder, hvor det at være organiseret var en naturlig del af

kulturen. For IBM er det derigennem blevet helt normalt, at der

har nok været en tilvænningsperiode. I dag ser vi organisering som

en overvejende positiv ting”.

Kredsens største virKsomHed

IBM er Kreds Øst’s største virksomhed. 651 af Kreds Østs

8.211 medlemmer kommer fra IBM. 498 af dem blev overført

fra Danske Kreds den 1. april i år.

Foto

: Sca

npix


medlemsHvervning

nye medlemmer fiK en På oPleveren

Ind med posten kom en invitation til os i Basisbank hvor der stod

en hel masse om Finansforbundet og krise, men det vi læste var

’kom og hør Mick Øgendahl i Finansforbundet den 2. marts, med-

bring ikke-medlem som adgangsbillet!’. Så gik der sport i at finde

ikke-medlemmer. I Basisbank er der cirka halvt af hver, så det var

med hurtigt at finde nogen der kunne komme med. Jeg indfangede

en kollega fra vores marketingsafdeling, og hun var frisk på en tur

til forbundet for at høre Mick Øgendahl og spise noget mad.

Afsted det gik over broen til Amager efter arbejde den 2. marts

- vi har heldigvis ikke ret langt. Da vi kommer ind blev vi mødt af

kredsbestyrelsen og farverige boder med overskrifter som ’Leve-

livet-fasen’ og ’Fuld-fart-frem-fasen’. Det viser sig efter en hurtig

rundtur, at boderne er sat op efter ’Livsfaserne’ og præsenterede

os for de tilbud der er for medlemmer i de forskellige faser af livet.

Vi forsynede os med snacks og brochurer og satte os til rette for

at vente på Mick Øgendahl. I ventetiden kom vi til at snakke om

hvilke fordele, der kan være for en marketingsmedarbejder i Fi-

nansforbundet. Overraskende nok, så var det ikke så lidt – og hvis

ikke andet, så var der vist nogle penge at spare på forsikringerne,

det er da til at forstå.

Salen lagt ned af grinNyforsynet med cola, gik vi helt op til 5. sal for at høre Mick

Øgendahl – troede vi, for først kom formand for kredsen Laila

Busted, men lidt informationer om hvad der rører sig i kredsen i

øjeblikket, og der var vist kun én overskrift på det: ’Finanskrise’.

Så kom han, Mick Øgendahl. Efter Laila Busteds opvarmning,

var det en lidt trængt Mick Øgendahl der forsøgte at gøre lidt

sjov med den der finanskrise-størrelse, men da det ikke var så

nemt, skyndte han sig videre til noget andet. Og så gik der ikke

ret længe, før hele salen var lagt ned af grin, og vi to Basisbankere

måtte skyndsomst sætte colaen fra os for ikke at ryste al brusen

af den.

Efter Mick Øgendahl takkede af, fik vi at vide, at vi var vel-

komne i kantinen til en sandwich, og at der efterfølgende ville

være lodtrækning om præmier. Sandwichen viste sig at være et

lækkert lunt måltid, og vi hyggede os alle sammen i kantinen og

pustede lidt ud efter grine-øvelserne. Konkurrencen er der ikke så

meget at sige om, andet end at det desværre ikke var os der fik en

Finansforbund-mappe med hjem i Basisbank.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig aften på Christianshavn og

mit ikke-medlem er i skrivende stund ved at blive medlem, så ud

over Mick Øgendahl, må der have været noget hun synes var godt

ved arrangementet. Næste gang bliver det så meget sværere at

finde en adgangsbillet til arrangementet.

Kreds Østs hvervedag for ikke-medlemmer åbenbarede fordelene ved et medlemskab af finansforbundet har og bød på motion af lattermusklerne

Af L ise Hanniba l , t i l l idsmand i Bas isbank


generalforsamling

stil KritisKe sPørgsmål

Generalforsamlingen i Kreds Øst stod i krisens tegn. Godt nok

manede bankekspert Bjarne Jensen til besindighed i sit indle-

dende oplæg om krisen, men Laila Busted, formand for Kreds Øst,

fortalte i sin beretning, at krisen her og nu er konkret og meget

nærværende. Kredsens medlemmer har måttet stå model til flere

masseafskedigelser end medlemmerne i nogen anden kreds, og

kredsen selv er blevet ramt af krisen, da to bestyrelsesmedlem-

mer på grund af opkøb er havnet uden for Kreds Øst og derfor har

måttet opgive deres bestyrelsesposter.

Laila Busted indrømmede, at heller ikke hun til at begynde med

havde set krisen komme. Men efter katastroferne i bankTrelleborg

og Roskilde Bank begyndte jorden at ryste, så den ikke var til at

overhøre.

”Da vi stod her og talte til jer sidste år, havde vi ikke i vores vil-

Det er blevet hårdere at være bankmedarbejder. De nye tider kræver, at man stiller kritiske spørgsmål til ledelserne, tænker mere på sig selv og får udarbejdet den uddannelsesplan, man har ret til. Og endelig at man er mere opmærksom på hinanden i dagligdagen. Sådan lød opfordringen fra kredsbestyrelsesformand Laila Busted på Kreds Øst’s generalforsamling

Af journa l ist E l i sabeth Teisen


deste fantasi forestillet os, at vi i dag ville være, hvor vi er nu. Med

konkurser, opkøb, ny ledighed og bekymringer for fremtiden. Ingen

af os ved, hvordan fremtiden kommer til at forme sig, og hvordan

den vil påvirke os og kredsen det kommende år, men jeg tror, at

jeg alligevel med sikkerhed kan love jer to ting: Vi har ikke set det

sidste til Finanskrisen. Og næste år ser vores kreds ikke ud, som

den gør nu”, sagde Laila Busted.

Skæbnesvangre afgørelserDet er blevet sværere at være bankmedarbejder. Frygten for ar-

bejdsløshed nager, og et nej til en kunde kan måske være det, der

tvinger til at dreje nøglen om.

”Vi vil blive presset af både kunderne og vores bagland. Derfor

skal vi være vakse ved havelågen i forhold til vores ledelser. Det

var let at være enige med ledelsen om strategien, da det hele gik

opad. Men vi synes, vi endnu engang har fået demonstreret, at vi

bør forholde os kritisk. Er incitamentslønninger fx sagen?

Nej, vel? De var, hånden på hjertet, nok med til at fremme no-

get af det, der gik galt. Stil de kritiske spørgsmål og reflekter over,

om vi også selv var for langt væk fra den barske virkelighed i en

periode?” opfordrede Laila Busted.

Tænk på din markedsværdiLoyaliteten over for arbejdsgiverne er meget stor i sektoren, men

takken, man får, modsvarer ikke altid, konstaterede Laila Busted,

og hun manede til, at man ikke glemmer at tænke på sig selv og

sin markedsværdi.

”Se at få lagt den uddannelsesplan, som overenskomsten giver

ret til”.

Kompetencerne styrker den enkelte, men det er også vigtigt

at være opmærksomme på hinanden i en tid, hvor alle er mere

udsatte. Hverdagen bliver hårdere, og der er flere dilemmaer, når

økonomien strammer til. Samtidig er det ikke så legitimt at snakke

om stress i en tid, hvor man skal være glad for, at man i det hele

taget har et job. Men det er vigtigt at holde fast i gode arbejdsvil-

kår, og derfor vil kredsen også i det kommende år have fokus på

stress, fortalte formanden i sin beretning.

Kredsen har arbejdet hårdt for at få intensiveret ligestillingsar-

bejdet i Finansforbundet, og kredsen holder fokus. Lønstatistik-

kerne er ikke opmuntrende læsning.

”Det ser ikke for godt ud. Derfor er bolden nu givet videre til jer.

I skal løfte opgaven lokalt og få kigget på, hvordan det ser ud med

ligelønnen i jeres virksomheder. Uden det lokale pres, får vi ikke

rykket noget”.

Og Laila Busted undrede sig fortsat over, at det skal være så

svært at få kvinder i ledelserne.

”Måske er det metaforen/historien om hønsegården om igen:

Førerhannerne tænder simpelthen ikke på at jage høns. De ser

potentialet i hanen med kammen, der ranker sig og kamplysten

kradser i jorden, men spotter sjældent talenterne i hønsegården.

ung og garvet tillidsmand

Dan Hansen, der til hverdag arbejder i Amagerbankens persona-

lebank, valgte i en alder af 27 år at blive tillidsmand. Det har han

været siden – nu i syv år.

Han blev kort tid efter valget en del af personaleforeningens besty-

relse og avancerede hurtigt til næstformand. Nu føler han, tiden er

moden til nye udfordringer.

”Der var nogle år, hvor det var vigtigt for mig at få noget af det

bankfaglige på plads. Men nu vil jeg gerne noget mere på den faglige

front”, siger Dan Hansen.

”Det faglige arbejde er spændende og udfordrende, og jeg kan især

godt lide den politiske del af det. Det at kunne være med til at på-

virke, hvordan hverdagen skal være, og hvor vi skal hen som forbund

og som sektor, er det, der appellerer mest til mig”.

Dan Hansen er åben for, hvad bestyrelsesarbejdet fører med sig.

”Jeg har hørt, at ansvarsområderne er under revision, specielt

kredsbestyrelsesmedlemmernes repræsentation i arbejdet. Jeg har

ikke lagt mig fast på, hvad jeg vil beskæftige mig med, men afventer

snakken i kredsen”. Han lægger dog ikke skjul på, at han synes, at ar-

bejdet med tillidsmændenes vilkår, ansvar og kompetence er meget

spændende.

Dan Hansen er ny i kredsbestyrelsen.


generalforsamling

Fordi de er dumme? Næh, allerhøjest snæversynede. Og fordi de

mangler mod. De søger tryghed, det velkendte og sikre valg. Og

de ser ikke den kommende leder blandt hønsene, der leverer de

forventede æg uden at kræve synderlig opmærksomhed. Er det

hunnerne der skal lære at gale? Eller hanerne der skal forstå, at en

leder kan have andre kendetegn end den røde kam?”

Svaret var givet, og kredsen vil fortsætte sit arbejde med at

nedbryde barrierer, fordomme og fastlåste kønsroller.

Lønnedgang løser ikke krisenOmsorgen for hinanden og ønsket om at være solidariske har fået

flere kolleger på BEC til at spørge, om det ikke var en overvejelse

værd at gå ned i tid og tilsvarende i løn for at bevare arbejdsplad-

ser. For at kunne svare sine medlemmer, spurgte Fællestillidsmand

Ann Baldus-Kunze fra BEC derfor om Finansforbundets holdning

til det.

”Nej. De rettigheder vi har kæmpet for, skal vi ikke gå af med”,

svarede Laila Busted og var helt på linje med næstformand i Fi-

nansforbundet, Kent Petersen.

”Hvis vi først én gang går med til det, vil andre virksomheder

begynde at presse os, og det vil i sidste ende være til skade for

hele samfundet med en forringet købekraft. Den eneste vej ud af

krisen er dygtig ledelse, og man skal arbejde samlet, hvis man skal

løse krisen på verdensplan”, sagde Kent Petersen.

Krisens konkrete effekter på Kreds Øst’s bestyrelse og en pe-

riode med ekstremt hårdt arbejde med krisemøder, forhandlinger,

beredskabsmøder og trøst til mennesker, der var rystede over at

miste deres job fik afslutningsvis Laila Busted til at så den tanke, at

man måske skulle overveje, om organiseringen i fire finanskredse

er hensigtsmæssig.

”Fakta er, at vi ikke er ret mange tilbage, og skal vi arbejde ef-

fektivt, så er muligheden for én finanskreds, en Finanskreds Dan-

mark, bestemt til stede. I hvert fald set fra min vinkel. Politisk er vi

der slet ikke endnu. Men vi vil gerne så tanken hos jer allerede nu,

om det ikke var en idé at slå ressourcerne sammen?” sagde hun.

genvalgte til bestyrelsen

Kirsten L. Madsen, SDC

Tanja Bregninge Itenov, DLR

Kate Makienok, Max Bank

Frank A. Olsen, PBS Holding

Nyvalgte til bestyrelsen:

Ulf Dahling, BRF Kredit

Dan Roland Hansen, Amagerbanken

Carsten Hald, BEC

Oluf Nielsen, IBM (pr.1.april 2009)

landsmødet fangede Ham

Systemplanlægger Ulf Dahlin, BRF, har været faglig aktiv som tillidsmand i tre år, og

da han var med på Landsmødet i 2008 som delegeret blev han for alvor fanget ind.

”Det åbnede mine øjne for, hvor meget der kan ske på det politiske område. Det var

spændende og gav mig lyst til at være med til at gøre en forskel.”

Et yderligere skub til skridtet ind i kredsbestyrelsen var finanskrisen, der også i BRF

har kostet hoveder.

”Fyringsrunden har for alvor vist mig, at tillidsmandssystemet og Finansforbundet

har en berettigelse, og at man både kan og bør gøre noget for at udbygge og for-

bedre det faglige system.”

I forlængelse af det ser Ulf Dahlin tillidsmandens rolle, kompetencer og ansvar som

en helt central arbejdsopgave for kredsen.

”Jeg er ny. Så jeg er åben for alle opgaver og parat til at lytte og lære, men det ville

interessere mig meget at være med til at udvikle tillidsmandsrollen. Jeg er sikker på,

at den vil undergå en stor forandring i de kommende år”.

Men Ulf Dahlin ser også mange andre spændende opgaver i fx ligestilling, arbejdet

med stress, sælger/rådgiver-problematikken og de arbejdsmæssige vilkår i bred for-

stand i en sektor under pres. Ulf Dahlin er 51 år, bor i Ringsted med sin gamle hund,

læser og følger ivrigt med i sport og politik.

Ulf Dahlin er ny i kredsbestyrelsen.


for ligestilling og aab Oluf Nielsen har været faglig aktiv, siden han i 1976 fik sin før-

ste fagforeningsbog. Dengang som medlem af SID. Siden valgte

han Danske Bank som arbejdsplads og blev derfor medlem af

Finansforbundet. For 4½ år siden førte det ham til IBM.

For 1½ år siden tog han konsekvensen af sit faglige engagement

og blev talsmand for sine kolleger i IBM, en titel, der er define-

ret i husaftalen mellem IBM og Finansforbundet, og som nyder

samme beskyttelse og opererer efter samme regler som en

tillidsmand.

Fra Kreds Øst kom der en kraftig opfordring til kollegerne i IBM,

Kredsens største arbejdsplads, om at stille med et bestyrelses-

medlem, da medlemmerne flyttede fra Danske Kreds til Kreds

Øst. Oluf Nielsen tog opgaven på sig.

Det han især brænder for er løn- og arbejdsforholdene for spe-

cielt it-medarbejderne.

”Og så vil jeg også meget gerne arbejde med ligestilling. Jeg er

gammel 68’er, og jeg har fået ligestillingen ind med modermæl-

ken. Der er stadig meget at arbejde med, og det er vigtigt, at

det bliver et fælles anliggende”.

Oluf Nielsen er 60 år, gift, har tre voksne børn, der er flyt-

tet hjemmefra. I sin fritid spiller han golf ”som alle andre gamle

mænd” kommer det med karakteristisk selvironi. Og så interes-

serer han sig som aalborgenser levende for AaB.

finansforbundet som it-forbund

Carsten Hald, systemkonstruktør i BEC, er også én af de gar-

vede. Han har været fagligt aktiv og tillidsmand med videre siden

2004. Han kom fra IBM til BEC for knap et år siden.

Men også i BEC vil han føre stafetten med det faglige arbejde

videre.

”Jeg stillede op til kredsbestyrelsen af nysgerrighed, men også

fordi jeg tror på, at der er et spændende, langsigtet og udvidet

perspektiv i at være med i kredsbestyrelsesarbejdet”.

Carsten Hald er åben for de nye udfordringer, kredsbestyrelses-

arbejdet vil bringe, men især interesserer han sig for it-perspek-

tivet.

”Jeg synes, der ligger et vigtigt stykke arbejde i it-klubben. Og

for mig vil det være alle tiders at få lov til at arbejde med at ud-

bygge Finansforbundets rolle som et forbund for it-ansatte”.

Carsten Hald er 47 år, har to voksne børn, og bor sammen med

familien i Esbønderup.

I sin fritid nyder han de nordsjællandske landskaber, hvor han

bor, til at køre motorcykel, ro lidt kajak, løbe og cykle i.

Kredsformand Laila Busted flankeret af to nye kredsbesty-relsesmedlemmer. Til venstre ses Oluf Nielsen og til højre Carsten Hald.


Klumme

Ovenstående manchet er måske lidt provokerende, men det er

da virkeligheden for mange og ikke just opskriften på en krise.

Da plejer det hele at være med modsat fortegn. Jeg kan ikke lade

være med at tage nogle at bankanalytiker Bjarne Jensens kom-

mentarer fra Kreds Østs generalforsamlingen til efterretning.

”Krisen er værre end i 29, bliver der sagt. Men når jeg kigger

ud over salen ser i ud til at have det bedre end dengang, for da

var der hunger og nød. Det har vi ikke i dag”, sagde Bjarne Jensen

blandt andet til generalforsamlingens deltagere.

Googler man ”finanskrise”, så får man omkring 50 millioner

svar. Der er godt nok blevet skrevet meget om den, og dagligt er

man blevet tvangsfodret med alverdens ting der er sket - og ikke

mindst det vi har i vente. ”.

Jeg kan huske et tillidsmandsseminar for et par år siden, hvor

Jeppe Søe, Jesper Steinmetz og Jens Rohde, alle garvede medie-

folk, debatterede om emnet medieskabt virkelighed.

Man var jo nærmest i chok bagefter. Jeppe Søe, som har været

ansat på TV-Avisen, fortalte os, at i lille Danmark var der stort set

ikke nyheder til mere end tre tv-aviser om ugen. Resten ”fandt de

på”. Man havde måske noget gammelt, lidt uinteressant liggende,

som man hev frem fra ”gemmeren”, pudsede det af, og så blæste

man den af sted, som dagens store nyhed. Overskrifterne blev

læst op, og for at sikre at du blev hængende på kanalen, så ville

man til sidst i udsendelse vise, hvad der kom ud af, at ”et pindsvin

havde parret sig med en sejlgarnsnøgle”.

Så sidder man dér, fuldstændig i journalisternes vold. Og det er

det samme, der er sket med krisen. Den er ikke i bankerne mere,

men er flyttet af medierne. Den sidder nu mellem ørene på os alle

sammen.

Hvad for en Krise?

Hvad snakker i om? Vi har da aldrig haft det bedre. Skattelettelser, laveste rente i årevis, afdragsfrihed, billigste benzin og olie i årevis, rejser til spotpris og man nærmest vælter sig i tilbud alle vegne

Af Kenneth Samuelsen, kredsbestyre lsen

Finanskrisen er snart forbiSom jeg forstod det på Bjarne Jensens indlæg på generalforsam-

lingen, vil vi komme os hurtigt.

I USA er det sådan, at når du ikke kan betale mere på dit hus,

så går du ned til Freddie Mac og afleverer nøglerne og takker for

samarbejdet. Så starter man fra scratch igen. Voila. Sådan funger

det ikke hos os, men mange lande har den model. Alt andet lige,

rejser man sig hurtigere med den amerikanske model, og når ver-

dens største økonomi rejser sig, så følger resten af verdenen trop

umiddelbart efter.

Om arbejdssituationen i den finansielle sektor, sagde Finansfor-

bundets næstformand Kent Petersen på kredsens generalforsam-

ling, at arbejdsgiverne stort set ikke tager elever ind mere, og at

omkring 20 procent afmedarbejderne i sektoren inden for få år

skal på pension. Da er der nok nogle arbejdsgivere der vågner, og

så skal der ansættes folk igen.

Selvfølgelig er der nogle udfordringer for bankerne lige her og

nu. Det handler kortsigtet om at overleve, at styre likviditeten, at

styre kreditrisiko og solvens i bankerne. Men det ser faktisk ikke så

dårligt ud.

Bjarne Jensen sluttede sit indlæg af med af med at fortælle os

lidt om befolkningstilvæksten i verden. Vi var to milliarder i 1950,

i dag er vi syv milliarder, og i 2050 forventes vi at være cirka 17

milliarder. De skal alle have mad, huse, biler, finansiering, rejser, og

passes og plejes. Klimaforandringerne er også en kæmpe udfor-

dring, der skal på langt sigt blandt andet skaffes rent vand og

effektiv og vedvarende energi til alle her på jorden.

Så tag det roligt, der bliver masser at lave.

PS. Jeg glemte svaret om, hvad der kom ud af parringen af pind-

svinet og sejlgarnsnøglen: 100 meter pigtråd.


Formandskab og HovedbestyrelsenFormand og HB medlem: Laila Busted, BRF Kredit.

Næstformand og HB medlem: Frank A. Olsen, PBS.

Næstformand: Kirsten L. Madsen, SDC.

Der er indført nogle nye begreber, funktionsområder, der omfatter

særligt ansvar for opgaver af tværgående karakter i bestyrelses-

arbejdet.

Funktionsområder:Økonomi: Dan Roland Hansen, Amagerbanken.

Ligestilling:Tanja B. Itenov, DLR Kredit.

Hvervning: John Skafte, Amagerbanken.

Kontakt til virksomhederne: Frank A. Olsen, PBS.

Der er desuden udpeget to ansvarlige til deltagelse i hvert kredsteam i Finansforbundets ansvarsområder: Arbejdsliv: Michael Samuelsen, Multidata, og Carsten Hald, BEC.

Medlem og Forbund: Dan Roland Hansen, Amagerbanken, og Ulf

Dahlin, BRF Kredit.

Sektorvilkår og rammer: Kenneth Samuelsen, Føroya Banki, og

Niels A. Nielsen, GrønlandsBANKEN.

Beskæftigelsespolitik og velfærd: Tanja B. Itenov, DLR kredit, og

Oluf Nielsen, IBM.

Kompetence: Kate Makienov, MAX Bank, og John Skafte, Ama-

gerbanken.

IT-klubben: Carsten Hald, BEC (Oluf Nielsen, IBM).

Jan Olsen, SDC (Virksomhedsrepræsentant)

Herudover har Kreds Øst interne arbejdsgrupper spejlet op imod

Finansforbundets ansvarsområder. Besætningen af disse kan ses

på kredsens hjemmeside www.kredsoest.dk.

Internt i kreds Øst har vi desuden bibeholdt et internt ansvarsom-

råde, UnderKOP, der arbejder med Kommunikation.

På et bestyrelsesseminar på Comwell Klarskovgaard har Kreds Øst’s bestyrelse konstitueret sig for den kommende foreningsperiode

den nye Kredsbestyrelse


xxxxxx

evt billedtekst


sundHedsforsiKring

En dag for et par måneder siden skulle jeg løfte noget uhåndterligt

og tungt, og pludselig følte jeg et ”smæld” i lænden. Jeg gik et par

dage og mærkede efter, men det lod til, at jeg var sluppet med

skrækken. På SDC var der heldigvis nogle isposer, som jeg kunne

få, det dæmpede smerten nok til, at jeg kunne humpe ud til min bil

og køre hjem.

Men hvordan var det, at mit ben slaskede rundt, og hvorfor

sagde det ”klap”, hver gang jeg satte højre ben i jorden?

Jeg snakkede med vagtlægen, og han var sikker på, at det måtte

have noget med iskiasnerven at gøre, og jeg skulle søge læge

næste dag.

Diskusprolaps og dropfodEfter en forfærdelig nat, også for min stakkels kone, Kirsten, som

måtte være vidne til, at jeg i halve timer bare roterede og gryn-

tede og stønnede, kørte jeg ned til lægen. Han konstaterede, at

jeg havde fået en diskusprolaps, som havde medført en delvis lam-

melse i højre ben og fod, jeg havde fået en dropfod.

Nu om dage opererer man helst ikke, men ser tiden an.

På grund af dropfoden ville han dog holde mig under skærpet

observation. Jeg gik derfra med to henvisninger, til speciallæge og

fysioterapeut.

Hjemme igen ringede jeg til vores personaleafdeling og fik be-

kræftet telefonnummeret til SDC’s sundhedsforsikring FSP.

Dem ringede jeg til, og telefonen blev straks taget. Efter at have

beskrevet min situation, sagde sagsbehandleren: Send en fax med

et grimt smæld i lænden

Jens Bjørnager Jensen fra SDC priser sig lykkelig over, at han var omfattet af FSP’s Sundhedsforsikring, da han for nogle måneder siden blev ramt af diskusprolaps. Her fortæller han sin historie

Af Jens B jørnager Jensen, SDC

de to henvisninger, så tager vi kontakt til Hamlet med det samme!

Næste dag fik jeg brev fra Hamlet og fra FSP. FSP bekræftede,

at de ville dække alle udgifter til Hamlet og til fysioterapeut, og

Hamlet indkaldte mig til en forundersøgelse hos deres rygekspert,

kirurgen Karsten Thomsen, to dage senere.

Operation på HamletVed ankomsten til Hamlet blev jeg mødt af en afslappet, imøde-

kommende stemning. Jeg kunne sætte mig ud i atriumgården med

en kop kaffe, så ville jeg blive hentet.

Kirurgen undersøgte mig på samme måde som min egen læge

og konstaterede, at jeg sandsynligvis havde en diskusprolaps, og

da jeg havde en dropfod, så var han ikke i tvivl om, at jeg skulle

opereres hurtigst muligt. Dette skal ved lammelser ske senest 14

dage efter skaden er sket.

Han bestilte en MR-scanning og samtidig tid på operations-

stuen. Mandag aften, den 19. januar, blev jeg scannet i MR-

scanneren. En speciel oplevelse, hvor man helst ikke skal lide af

klaustrofobi, og det larmer som i et maskinrum på en fragtbåd.

Men det tager kun 10 minutter.

Tirsdag, den 20. januar, gennemså jeg billederne fra scanningen

sammen med Karsten Thomsen.

Det er sælsomt at se knivskarpe billeder af sit eget indre, som

om man er blevet kørt gennem en pålægsmaskine. Men en meget

stor diskusprolaps med fire takker var særdeles tydelig at se.

Der var ikke mere slitage i ryggen, end hvad der svarer til mine


60 år. Her skulle opereres, mød op her kl. 7 i morgen!

Næste morgen ankom jeg og blev ført op på sengeafsnittet.

Kl. 8 skulle jeg opereres, så jeg skulle lige have scannet blæren, så

man vidste, om eventuelle problemer med at tømme den kunne

være opstået ved operationen.

Derefter blev jeg kørt ned på operationsstuen, hvor jeg hilste på

teamet, som skulle operere, også Karsten.

Et kateter blev monteret på min håndryg med et antal ventiler

på, og en slange blev monteret.

”Nu kommer det!” sagde anæstesiologen, og så forsvandt mine

tæer! Tre vejrtrækninger senere var jeg væk.

Udskrevet dagen efter”Hvad er dit CPR-nummer”, spurgte en venlig stemme.

Jeg var på opvågningsstuen. Jeg nævnte det, med en lidt grødet

stemme. Men straks efter var jeg helt lysvågen.

”For to minutter siden hev de iltsonden op af halsen på dig, det

er fem minutter siden, at du blev færdig med operationen, og den

gik godt”.

Efter en times observation blev jeg kørt tilbage på min tosengs-

stue med eget bad og fladskærms-tv.

Alle smerter i ballen og benet var pist borte!!

Et øjeblik efter kom Karsten og fortalte, at alt var gået godt. Da

han åbnede ned til 5. ryghvirvel, kom en stor tak flydende ud. Lidt

efter en lidt mindre tak, og til sidst to små takker. Han havde sikret

sig, at nerven var fri, og så havde han syet mig sammen igen med

en tråd, som kroppen ville absorbere efter nogen tid.

Desuden var der blevet anbragt et kateter, så evt. væske kunne

slippe ud i en pose det første døgn.

Samme formiddag var jeg oppe at gå, jeg fik et par lækre

sandwich, og om aftenen, efter en dejlig middag, så jeg en herlig

VM-håndboldkamp.

Næste morgen fik jeg fjernet kateteret, og jeg blev udskrevet.

Tilbage på SDCNu er jeg på arbejde igen, fire uger efter operationen.

Jeg har ingen smerter og dropfoden er i stadig aftagen. Jeg

forventer at blive helt rask. Jeg træner to gange om ugen hos en

fysioterapeut. Desuden går jeg to ture om dagen med min hund

og går til hundetræning hver lørdag.

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men hvis jeg ikke havde været

dækket af FSP-sundhedsforsikringen, så havde der måske gået

tre måneder eller mere, inden jeg var kommet til forundersøgelse

på et offentligt hospital - guderne må vide, hvornår jeg var blevet

opereret. Og så var jeg mest sandsynligt kommet til at halte

resten af mit liv.

Artiklen har tidligere været bragt i SDC’s personaleblad

Foto

: C

olo

urb

ox


stort ja til ny overensKomst

Onsdag den 4. marts blev Finansforbundet og Grønlands Arbejds-

giverforening, enige om en ny overenskomst, som løber fra 1. april

2009 til 31. marts 2012. Overenskomsten har en samlet ramme

på 13,1 procent hvor 11,00 procent er afsat til lønstigninger og

0,50 % til pensionsforbedringer.

Udover lønstigninger og pensionsforbedringer medfører aftalen

en forbedring af ordningen med feriefrirejser, fri fredag efter Kristi

Himmelfartsdag og en halv fridag på hellig trekongers dag.

Gruppesikringsordningen er ændret til 150.000 kroner, og der er

forbedringer på fridage og rejsedage til det faglige arbejde.

De primære ønsker fra medlemmerne er blevet opfyldt i den nye

overenskomst.

Den nye overenskomst er godkendt ved elektronisk urafstemning

mandag den 23. marts 2009.

95,2 procent stemte for , mens 4,8 procent var imod overens-

komstforliget.

Stemmeprocenten blev på 88,3 procent.

Overenskomsten er hermed endelig godkendt af både Grønlands

Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

grønland

De primære ønsker fra medlemmerne er opfyldt i den tre-årige overenskomsten mellem finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening, som har en samlet ramme på 13,1 procent

Af Nie ls Nie lsen, kredsbestyre lsen

årsmøde i det grønlandsKe PensionsselsKab

Den 9. marts 2009 afholdt Foreningen Soraarneq i det grøn-

landske pensionsselskab PFA Soraarneq sit ordinære 3-års-

møde.

På mødet blev Niels Nielsen genvalgt som lønmodtagerorgani-

sationernes repræsentant i bestyrelsen for Foreningen Soraar-

neq, og Henrik Sørensen blev genvalgt som arbejdsgiverorga-

nisationernes og virksomhedernes repræsentant i bestyrelsen

for Foreningen Soraarneq.

PFA Soraarneq blev stiftet den 29. maj 2000 af en række

faglige organisationer og virksomheder i Grønland og har til

formål at tegne pensionsordninger for funktionærer og funk-

tionærorganisationer i Grønland.

Finansforbundet og GrønlandsBANKEN har været med til at

etablere PFA Soraarneq og er i dag medejer af selskabet.


dansKe gæster til generalforsamling i nuuK

Fredag den 17. april 2009 drog Laila Busted og Kirsten L.

Madsen til Grønland for at deltage i Grønlandsbankens perso-

naleforenings generalforsamling i Nuuk.

Det var dejlig solskin da vi drog ud fra Kastrup. Fire timer

senere landede vi i Søndrestrømfjord, her var der minus 16

grader, uf hvor var det koldt. Vi skulle videre med en Dash 7 -

denne flytype larmer godt nok meget - men vi kom sikkert til

Nuuk, hvor der kun var minus 6 grader.

Efter indlogering på byens eneste hotel bortset fra sø-

mandshjemmet, gik vi en tur i Nuuk, der har 16.000 indbyg-

gere og kiggede på omgivelserne. Om ikke andet så er husene

meget farvestrålende, lyserød, lilla, mørkeblå ja alle farver har

de. I Grønland er der gråt om sommeren og hvidt om vinteren,

så der skal jo nogle farver til.

Om aftenen deltog vi så i generalforsamlingen i grønlands-

BANKENs personaleforening. Det var hurtigt overstået, næsten

alle var villige til genvalg og beretningen tog ikke lang tid.Laila

fortalte lidt fra syd Danmark, og så var den generalforsamling

slut.

Men det var jo også en særlig dag, for GrønlandsBANKEN

var lige flyttet ind i den fine nye bygning, de har bygget midt i

Nuuk. Og det skulle fejres sammen med generalforsamlingen.

Vi fik fisk til forret, moskusokse og grønlandsk lam til ho-

vedret og rabarbertrifli til dessert.

Og lige så snart det grønlandske orkester startede, var

dansegulvet fyldt op. Jeg var lidt træt, for selvom klokken kun

var 23, var det jo efter dansk tid kl. 03så jeg gik til køjs ovre på

hotellet.

Dagen efter var vi heldige at komme med på en sejltur på

fjorden. Solen skinnede, der var kun 0 grader. vi så ingen hvaler

og ingen isbjerge, men en masse andet. Det var en dejlig tur.

/ Kirsten L. Madsen


60+

rundt om efterlønnen

Når din efterlønsalder nærmer sig, sender FTF-A efterlønsbeviset

til dig – ganske automatisk. Når du så har fået udstedt efterløns-

beviset, har du følgende muligheder:

•At gå på efterløn med det samme

•At vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2 års reglen

•At gå på supplerende efterløn

•At optjene en skattefri præmie

Og husk, at hvis du ikke benytter dig af nogle af efterlønnens

muligheder, kan du få efterlønsbidraget tilbagebetalt.

Hvis du går på efterløn med det samme, og har ret til den

maksimale dagpengesats, vil din efterlønssats være 91 procent

af dagpengenes højeste sats. Hertil vil der ske fradrag for alle dine

pensioner, uanset hvilke type pension, der er tale om, og uanset

om pensionen udbetales i efterlønsperioden eller ej. Fradragets

størrelse afhænger af pensionstypen. På Beskæftigelsesministeri-

ets hjemmeside www.bm.dk findes der et efterlønsberegningspro-

gram, som kan give dig et indblik i, hvor meget du kan få i efterløn.

Et eksempel:En person, der har en kapitalpension på 600.000 kr. og en livsva-

rig opsat pension på årligt 32.000 kr.

600.000 – 5 pct. = 30.000 kr.

32.000 – 80 pct. = 25.600 kr.

55.600 kr.

Bundfradrag trækkes fra 13.000 kr.

42.600 kr.

42.600 kr. – 60 % =25.560 kr. i årligt fradrag

Maks. efterlønssats 171.600 kr. – 25.560 kr. = 146.040 kr. i

årligt efterløn.

For at få en højere efterlønssats og undgå fradrag for dine pensio-

ner, skal du udskyde din overgang til efterlønnen, til du har opfyldt

2 års reglen.

Du opfylder 2 års reglen når:

•Du har haft dit efterlønsbevis i 2 år

•Og har mindst haft 3.120 arbejdstimer fra efterlønsbevisets

dato og mindst 2 år frem

Den høje efterlønssats svarer til den maksimale dagpengesats,

dvs. 188.400 kr.

Vær opmærksom på, at en faktisk løbende udbetaling af en ar-

bejdsmarkedspension ALTID medfører fradrag i din efterløn, også

selv om du opfylder 2 års reglen.

Supplerende efterlønArbejder du maksimalt 29,6 timer om ugen, kan du få supplerende

efterløn. For at få supplerende efterløn, skal du blot ansøge om at

overgå til denne ordning, hvor du hver måned skal indberette til

FTF-A, hvad du har haft af arbejdstimer og indtægter. Indberet-

ningen sker via FTF-A’s Tast Selv på www.ftf-a.dk.

Hvor meget efterløn, du kan få suppleret op med, afhænger af,

om din timeløn er over eller under 195,05 kr.

Over 195,05 kr. i time - 1 times arbejde trækkes fra med 1

time i din efterløn. Fx arbejder du 20 timer, giver vi dig 17 timers

efterløn af 98 kr. pr. time

Under 195,05 kr. i time – du får et lempeligere fradrag for dine

arbejdstimer i efterlønnen, i op til 30.000 kr. pr. kalenderår. Fra-

draget beregnes ved at dividere din løn med i 195,05 kr. Arbejder

du fx 20 timer af en timeløn på 150 kr. = 3.000 kr. : 195,05 =15

timer, som fradrages i din efterløn

Skattefri præmieFortsætter du med at arbejde, efter at du har opfyldt 2 års reglen,

optjener du 11.310 skattefri kr., hver gang du har haft 481

arbejdstimer. Den optjente skattefri præmie udbetales til dig, når

du bliver 65 år.

Denne gennemgang af efterlønsregler er generel, og du bør altid

kontakte FTF-A, for at få konkret rådgivning om dine efterlønsmu-

ligheder. Der findes også særlige regler for deltidsforsikrede. På

www.ftf-a.dk kan du læse meget mere om efterlønsordningen, og

her finder du også information om hvor og hvornår, FTF-A holder

fyraftensmøder om efterløn, hvor du kan tage en ledsager med.

Kontakt FTF-A Kontakten i Finansforbundet, hvis du har spørgsmål

om efterløn

Efterlønnen er ikke kun en ordning, som giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før din pensionsalder. Det er også en ordning, som præmierer dig, hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet, og ikke benytter efterlønnen fuldt ud – eller hvis du slet ikke benytter ordningen

Kreds øst / maj 09 / 19 Kreds øst / maj 09 / 19

Kort nyt

Ligestilling i Kreds ØstI Kreds Øst har vi sat ligestilling på dagsordenen. Ligestilling er ble-

vet en integreret del af ansvarsområdet Beskæftigelse og Velfærd.

I ansvarsområdet er vi netop nu i gang med de indledende øvelser,

så vi kan tilslutte os Ligestillingsministeriets projekt ”Charter for

flere kvinder i ledelse”. Der er allerede flere banker og også flere

fagforeninger, der har tilsluttet sig charteret.

I korte træk går projektet ud på, at man opstiller nogle målbare

kriterier for, hvordan man vil arbejde med ligestilling.

Når Kredsen har brugt en masse energi på arbejdet med ligestil-

ling, er det naturligt at vende projektøren mod sig selv og spørge:

”Hvordan syntes vi egentlig selv det går!”

Og spørgsmålet er relevant, for efter generalforsamling kreds-

generalforsamling den 27. marts vil kredsbestyrelsen bestå af

fire kvinder og ni mænd. Det vil sige en fordeling med 30 procent

kvinder og 70 procent mænd.

I kredsen har vi ikke opstillet retningslinjer for bestyrelsens sam-

mensætning, men det er klart, at vi vil bestræbe os på at afspejle

vores medlemsskarre. Derfor syntes vi at det er vigtigt at have

fokus på at få lidt flere kvinder i kredsen. Konkret kan vi varmt

opfordre kvinder til at gøre brug af muligheden for at engagerer

sig i kredsarbejdet.

Blot to kvinder mere i bestyrelsen vil ændre sammensætningen,

så der er 40 % kvinder og 60 % mænd. Så selvom fordelingen

er lidt skæv i øjeblikket, er det ikke uden for rækkevidde af få en

mere ligelig fordeling.

Så er du kvinde og har et lille kredsbestyrelsesmedlem i maven,

kan du hjælpe kredsen i mere end én forstand…

To ubesatte bestyrelsesposterKreds Østs vedtægter indeholder en mulighed for at supplere

bestyrelsen op mellem to generalforsamlinger. Hvis du derfor føler

dig fristet af opfordringen i artiklen, skal du blot henvende dig til

et kredsbestyrelsesmedlem. Så vil vi fortælle om det spændende

arbejde i kredsbestyrelsen, med det arbejde og de udviklings-

muligheder, det giver! Der er p.t. to ubesatte bestyrelsesposter i

Kreds Øst, så vi glæder os til at byde dig velkommen!

få mere ud af dit forbund

rådgivning/nyHeder og debat/ Kontante fordele/ Kurser & Karriere/ledige stillinger/... og meget mere

www.finansforbundet.dK

Svær Soduko

Let Soduko

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 30. juni 2009 til:

[email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere

de 2 vindere fra

februar-bladet:

Isa Steinsøe,

Amagerbanken A/S

Preben Andersen,

BEC

Hjertelig tillykke til

vinderne, Præmierne

er fremsendt.

1 5 4 6 74 5

5 7 1 39 5 7

7 62 1 7

9 3 4 64 3 6 82 6 8 9 4

5 9 83 6

1 2 59 3 74 2 1 7

2 8 49 7 4

5 95 6 2

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 2/2009