Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2012

Stem ja til overenSkomSten/2 ØSt mØder veSt i Banknordik/3 Fart over Feltet/4 Banko går aldrig aF mode/8 læSerBrev: hvorFor holde mØder i grØnland?/10 Beretning: StØrre gen-nemSlagSkraFt/14-21 et travlt år på alle måder/24

m e d l e m S B l a d F o r k r e d S Ø S t / e n F i n a n S k r e d S i F i n a n S F o r B u n d e t / m a r t S 2 0 1 2

overenSkomSt

2 / kredS ØSt / martS 2012

Kreds Østs bestyrelse anbefaler et ja i den igangværende uraf-

stemning

Det er tid til at stemme igen. Denne gang om vores vilkår

for den kommende overenskomstperiode på 2 år. Den samlede

kredsbestyrelse i Kreds Øst anbefaler at stemme JA til overens-

komstresultatet.

Løn og pension lever ikke helt op til de krav, vi havde stillet. Men

set i lyset af situationen i sektoren og alle de øvrige krav, som er

blevet en del af overenskomsten 2012, kan vi godt være tilfredse.

18 af kredsens krav er helt eller delvist forhandlet med i overenskomsten:• Pension af alle lønelementer

• Forhøjet udbetaling på kritisk sygdom i gruppelivsordningen

• Afskaffelse af udligning af 37 timer for merarbejde

• Aftale om udlevering af statistikker for over- og merarbejde

• Ret til flekstid

• Timebank

• Forenklede arbejdstidsregler

• Ekstra aflønning til alle ved fast lørdagsarbejde. Ikke kun for

pengeinstitutansatte.

• Erstatning ved oversøiske rejser på helligdage eller weekend

• Ret til kompetenceafklaring

Stem ja til overenSkomSten

• Tage højde for livsfaserne (eksempelvis børnedeltid)

• Registrerede partnere får samme vilkår ved barsel og

adoption

• Flere dage til forældre med syge børn

• Ekstra godtgørelse ved masseafskedigelser

• Outplacement til alle ved masseafskedigelser

• Sagsbehandleruddannelsen en forudsætning (pligt) for

tillidsmænd, der skal forhandle lokalt (og dermed indirekte

også en ret)

• Tillidsmænds deltagelse ved personsager

• Rettigheder som fællestillidsmand, hvis man er ene

tillidsmand i virksomheden.

Ud over vores krav, er der som beskrevet i den udsendte overens-

komstavis (”OK 2012 – Sådan ser din overenskomst ud”) mange

andre grunde til at stemme JA. Hvis I har spørgsmål til den nye

overenskomst, så kontakt jeres tillidsrepræsentant, som har været

til orienteringsmøder om den nye overenskomst. Din lokale tillids-

repræsentant vil også kunne fortælle, hvordan de virksomhedsin-

dividuelle aftaler er på lige netop din arbejdsplads.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Kreds

Øst eller Finansforbundet.

Foto: Jasper Carlberg

kredS ØSt / martS 2012 / 3

konvertering

Man kan med rette sige, at BankNordik skiller sig ud fra andre

banker, da man nu er i gang med den 3. konvertering i løbet af 2

år. Denne gang er det den del af Amagerbanken, som BankNordik

overtog i sommeren 2011. Samtidigt har filialerne ændret udse-

ende og identitet, - fra den grønne Amagerbanken med den kendte

hollandske bonde, til blå/sorte farver og navnet BankNordik.

ØSt mØder veSt i Banknordik

Medio februar konverterede BankNordik den overtagne del af Amagerbanken ud af BEC og over på SDC. Dermed er BankNordiks filialer i vest endeligt samlet med filialerne i øst på en fælles IT platform. Konverteringsarbejdet har trukket store veksler på de medarbejdere, der i månedsvis har forberedt dette arbejde.

Af Kenneth M. Samuelsen

Banken er færøsk, og i næsten 10 måneder har mange færøske

medarbejdere, ikke som normalt, kørt i bil og bus på arbejde, men

hver uge fløjet frem og tilbage mellem Færøerne og Kastrup.

Disse folk har ikke bare ydet en stor indsats, men også haft et ikke

så lille afsavn, da de i 5 af ugens dage har været væk fra deres

familie og hjem. Og tit er weekenderne også gået med at arbejde

på Amagerbrogade. Med rette kan man sige, at deres arbejde har

været grænseløst i mere end én forstand.

Finalen indtraf medio februar, efter denne artikels deadline, hvor

stikket blev hevet ud fra BEC og koblet på SDC.

Aftale om udstationeringDer har været megen uddannelse af personalet, så de kan blive

fortrolige med SDC systemet. Kunderne er blevet godt informeret

og man tager ingen chancer. Cirka 30 medarbejdere fra henholds-

vis de jyske og de færøske afdelinger tager til København weeken-

den før konverteringen. En sand ”mandsopdækning”, hvor erfarne

kollegaer i SDC systemet, hjælper kolleger fra den overtagne

Amagerbanken på vej - i ugevis om nødvendigt.

En vigtig del, for at dette kan lade sig gøre, er, at der er lavet

aftaler mellem Personaleforeningen og bankens ledelse. En

udstationeringsaftale, der tager højde for afsavn, boligforhold,

frivillighed og ikke mindst økonomien for den enkelte, har været

noget, som vi har sat stor pris på. Det har givet også gjort, at det

har været forholdsvis let at rekruttere folk fra Færøerne til at tage

en hånd med i selve konverteringen. En lignende aftale er lavet i

Danmark af de fagligt aktive, som i nærmeste fremtid vil stifte en

dansk personaleforening i BankNordik.

Når konverteringen er overstået er alle BankNordiks kunder

samlet på SDC. Konverteringer er dyre og ikke mindst arbejds-

krævende og der er en del kolleger, der trænger til et hvil. Det skal

blive godt at få lagt talrige konverteringer bag sig, få en normal

hverdag og se fremad med fokus på forretningen.


arBejdSpladSen

Den 25. november 1875 mødtes en række driftige lokale fore-

gangsmænd på Hotel Harmonien i Nakskov. De mente, Lolland

havde brug for et nyt pengeinstitut, og de stiftede ”Den lollandske

Landbostands Sparekasse”. I løbet af de første 100 år voksede

sparekassen, og kundegrundlaget ændrede sig. Fra primært at

være en sparekasse for landbruget gik man til at være en moderne

sparekasse, som henvendte sig til alle kundegrupper – private som

Fart over Feltet

Sparekassen Lolland er det klassiske eksempel på et lokalt pengeinstitut, der vil noget mere. En i mange sammenhænge prisværdig fremdrift, men også en ambition, der i starten af det nye årtusinde har givet nogle skram-mer i lakken

Af journal ist E l isabeth Teisen

erhverv. 100 års fødselsdagen fejrede man blandt andet ved at

give garantsparekassen et andet navn. Den blev nu til Sparekas-

sen Lolland. Og væksten tog til. Man flyttede til større lokaler, og

man åbnede filialer uden for Lolland – først på Falster og siden på

Sjælland.

Direktion og bestyrelse ønskede stadig at udvikle sparekassen

gennem vækst. En vækst, der ikke kunne ske i det oprindelige

Direktion og besty-relse har besluttet at udvikle sparekas-sen gennem vækst. Derfor holder man sig ikke længere til Lolland.

Foto: Stig Stasig


markedsområde, fordi den økonomiske udvikling på Lolland på

grund af faldende befolkningstal og indkomstgrundlag gik lidt

trægt.

Man vendte blikket mod København, hvor man fik kontakt

til den norske forsikringskoncern Storebrand, som ejede ”Den

Københavnske Bank”. Forsikringskoncernen ønskede at trække

sig ud af detailbankmarkedet i Danmark. Kontakten til Storebrand

resulterede i, at Sparekassen Lolland købte detailkunderne og byg-

ningen på Strøget, hvor ”Den københavnske Bank” holdt til i huset,

der tidligere var rammen om Hirschsprungs cigarfabrik - med

mahogni-paneler og hele pibetøjet. Storebrand etablerede sig i

Kalkbrænderihavnen med sine formuende kunder og skiftede navn

til Finansbanken. Fire år senere købte sparekassen også Finans-

banken, og gjorde den til et datterselskab. Sideløbende etablerede

sparekassen filialer i både Roskilde og Køge, og i 2007 blev man et

aktieselskab. Alt så indtil videre fornuftigt ud. Fra 2007 ændredes

logoet til Spar Lolland, og dette navn bruges nu i daglig tale.

En måned før krakket i Lehman Brothers i september 2008

åbnede man også i Vordingborg. Det var ikke åbningen i Vording-

borg, der startede den negative udvikling, men banken, og især

datterselskabet i Kalkbrænderihavnen fik i lighed med mange

andre pengeinstitutter problemer.

Finansbanken i problemer”Helvede brød løs”, og vores omkring 3.000 formuende kunder i

Finansbanken blev hårdt ramte af krisen. Aktiekurserne faldt som

sten, og ejendomsmarkedet frøs til. I 2009 måtte vi tage stilling

til, om Finansbanken skulle skilles ud og overføres til Finansiel Sta-

bilitet, eller om den skulle fusioneres ind,” fortæller direktør Lynge

Thang Jørgensen, der har stået i spidsen for sparekassen siden

1994 og sætter en ære i ikke at stikke noget under stolen, men at

tage fortjente øretæver.

Han fortæller åbent om beslutninger, der i det mindste i bag-

klogskabens klare lys tager sig mindre fiffige ud.

”Købet af ejendommen på Strøget var helt klart en bedre for-

retning end at købe banken. Vores moral holdt ikke til at løbe fra

ansvaret i Finansbanken, så i 2010 fusionerede vi den ind i Spar

Lolland. Og det var nok baggrunden for, at vi i oktober 2010 fik en

henvendelse om at kigge på de grønne dele af Eik Bank. Vi havde

lige været igennem øvelsen med en fusion”, fortæller Lynge Thang

Jørgensen.

Forhandlingerne gik i gang, og søndagen før jul var handlen en

realitet. Det var især det store indlån på 5,3 milliarder kroner samt

kundedatabasen på 80.000 kunder i Eik Bank, der var perspek-

tivrigt for Spar Lolland. Med i handlen for 168 millioner kroner fik

man tillige et udlån på 2,4 milliarder kroner, og godt 80 medarbej-

dere. Spar Lolland havde, som stort set hele den danske finanssek-

tor, oparbejdet en ubalance mellem ind- og udlån, en ubalance der

blev farlig, da kreditmarkederne frøs til. Den 28. februar 2011 var

fusionen med Eik en realitet og balancen genoprettet.

”Der er en rigtig god dialog. Der bliver lyttet, og vi bliver taget med på råd”, siger fællesstillids-mand Finn Christensen.

Foto: Stig Stasig

arBejdSpladSen


”Personalemæssigt fik vi et løft, som også var yderst gavnligt.

Vi fik tilført specialister i at drive netbank, men også andre spe-

cialister har vi draget nytte af - ikke mindst i lyset af den megen

regulering, der siden krisen vælter ned over os”, siger Lynge Thang

Jørgensen.

De ”gamle” Eik Bank-medarbejdere flyttede ved fusionen ud

i Kalkbrænderihavnen, hvor de deler adresse med den tidligere

Finansbank - nu filial af Spar Lolland. Efter fusionen og IT-kon-

vertering har den tilkøbte ”grønne” del af Eik Bank fået navnet

FinansNetBanken.

Underskud på 100 millionerLidt tungere var det, da man besluttede sig for en aktieemission

for at få lidt mere sul på kroppen.

”Vi syntes jo, vi havde en god forretningscase og mente, tids-

punktet var godt for at udvide kapitalgrundlaget. Målet var ny

kapital på 220 millioner kroner. Men ganske kort tid efter vores

beslutning krakkede Amagerbanken, og en uge inden emissionens

udløb krakkede Fjordbank Mors, så vi måtte nøjes med 140 mil-

lioner kroner”, siger Lynge Thang Jørgensen.

Han vælger dog at se tingene fra den lyse side og hæfte sig ved,

at havde man ventet et par uger længere var der ikke kommet en

krone.

”At fortryde kan ikke bruges til noget, og jeg synes, vi har fået

skabt en spændende virksomhed med 310 medarbejdere og 14

filialer. Vi har øget forretningsomfanget, og vi har skabt grundlag

for nogle meget velfungerende stabsfunktioner.”

Det siger han, selvom sparekassen i 2011 kommer ud med et

underskud på 100 millioner kroner.

”Det er ikke et tab, der pludselig er væltet ud af skabet, men

vi har lyttet os til, at Finanstilsynet fremadrettet vil forlange, at

man nedskriver hurtigere, end vi har gjort tidligere. Nu er øget

indtjening den eneste vej frem”, siger Lynge Thang Jørgensen, der

er overbevist om, at der er en fremtid for Spar Lolland.

Og målet om øget indtjening er i høj grad det, der skal skabe

den fælles referenceramme for alle de sammenbragte medarbej-

dere.

”Vi har selvfølgelig haft professionelle konsulenter til at hjælpe

os med integrationen, holdt teambuilding-dage osv., men vi har

ikke brugt meget tid på at danse om juletræet med hinanden i

hånden. Der er ikke en speciel ”Spar Lolland” kultur, som vi med

vold og magt vil have injiceret i alle. Medarbejderne må godt være

forskellige. Bare de arbejder sammen og kender retningen”, siger

Lynge Thang Jørgensen.

”At fortryde kan ikke bruges til noget, og jeg synes, vi har fået skabt en spændende virksomhed med 310 med-arbejdere og 14 filialer”, siger direktør Lynge Thang Jørgensen.

Foto: Stig Stasig


Fyringsrunder Fusionerne kostede job, men den faglige personaleforening blev

hørt og fik indflydelse på forløbet på en måde, som er karakteri-

stisk for Spar Lolland.

At fusioner koster job, har også medarbejderne i Spar Lolland

måttet sande. 11 kolleger blev fyret i forbindelse med Finans-

bankfusionen og Eik Bank-fusionen kostede 17 medarbejdere

jobbet. Yderligere valgte man at sætte et så godt som tilsvarende

antal medarbejdere ned i løn.

”Det er selvfølgelig beslutninger, vi i den faglige personalefor-

ening helst havde været foruden”, siger Finn Christensen, der er

fællestillidsmand, medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen og

med i SU, ”men når det er sagt, må vi også sige, at det er foregået

så ordentligt, som det er muligt. Fusioner vil næsten altid skabe

overlap i nogle jobfunktioner, og det må en ansvarlig ledelse for-

holde sig til. I SU må vi så være med til at sikre, at de afskedigede

får hjælp til at komme videre. Her har ledelsen håndteret fyringer

ordentligt og yderligere givet ekstra godtgørelser. Så vi synes ikke,

der er noget at sætte en finger på. Der har i organisationen været

bred forståelse af, at det var nødvendigt”.

Frie rammer til fagligt arbejdeFinn Christensen har som fællestillidsmand og MAB’er været med

til alle de dramatiske beslutninger og omvæltninger. Alt i alt har

han kun godt at sige om samarbejdet med ledelsen i Spar Lolland.

”Der er en rigtig god dialog. Der bliver lyttet, og vi bliver taget

med på råd. Vi er med på banen, og noget af det bedste er, at der

en meget stor tillid til, at vi selv organiserer det faglige arbejde og

tager ansvar. Der er meget frie rammer”, siger Finn Christensen.

I efteråret satte den faglige personaleforening sig sammen med

repræsentanter fra Finansforbundet og diskuterede igennem,

hvordan man bedst kunne indrette det faglige arbejde. Nu er der

oprettet tre tillidsmandsområder, lavet en ny arbejdsmiljøorgani-

sation og regler for, at øvrige faglige repræsentanter skal komme

både fra region Nord og Syd.

”Vi har skabt en ligeværdig organisation med repræsentanter fra

både nye og gamle virksomheder, og vi har indført valgregler, som

sikrer en fornuftig geografisk spredning”, siger Finn Christensen.

Han er glad for det boost, det faglige arbejde har fået med

fusionerne.

”Før var vores organisation lidt smal på tillidsmandssiden med

kun to tillidsmænd. Nu er vi seks, og der er aldrig diskussion om, at

vores møder kræver lidt mere tid og kørsel”, siger Finn Christen-

sen.

Foto: Stig Stasig

traditioner


Der stilles jo ofte spørgsmålstegn ved, om man skal fortsætte

traditioner. Men når vi ser, hvor mange medlemmer der trofast

møder op hvert år, når Kreds Øst afholder deres bankoafte-

ner i København og Næstved, så ville det være en skam ikke at

fortsætte denne tradition. Glem teorien om, at det kun er for de

ældre medlemmer, for når man ser, hvor mange yngre kolleger der

møder frem og hygger sig gevaldigt, så ved man, at bankoafte-

nerne bruges til at skabe netværk, hygge sig med nuværende og

evt. tidligere kolleger, høre status og det sidste nye fra kredsens

formandskab, uanset alder.

2012 blev derfor ikke anderledes end tidligere år. Den 24.

januar mødtes 400 medlemmer på Hotel Radisson Blu Scandinavia

i København, og selv om arrangementet først begyndte kl. 18.00,

dukkede de første op allerede kl. 16.30.

Efter en god middag og et glas vin eller to, var tiden så kommet

til det faglige islæt på aftenen. Kredsens formand Laila Busted stod

for dagens tale, der selvfølgelig for en stor del stod i krisens tegn,

og de på det tidspunkt kommende overenskomstforhandlinger.

Ledelserne skal tage ansvar”Vi har mærket krisen direkte i kredsen, idet tre af kredsens

bestyrelsesmedlemmer er ansatte i virksomheder, der har mærket

krisen på tæt hold. I, vores medlemmer, medarbejderne, har

mærket krisen direkte i form af afskedigelser, I har mærket krisen

enten på egen krop eller ved at en kollega mistede sit arbejde”,

sagde Laila Busted.

Desværre er der stadig problemer i sektoren, og derfor savner

vi også at ledelserne tager ansvar, sagde formanden.

”Det er de samme ledelser, der sidder rundt om bordene i direk-

tionerne. De kunne måske også trænge til at mærke krisens alvor,

ved i det mindste at påtage sig et ansvar for den krise, der først

og fremmest opstod af grådighed. Og for at forhindre, at tingene

gentager sig selv”, sagde hun.

Derefter talte Laila Busted kort om overenskomstforhand-

lingerne, men da parterne havde pålagt hinanden tavshedspligt

Banko går aldrig aF mode

Næsten 500 medlemmer deltog i Kreds Østs bankoaftener i København og Næstved i januar og februar

Af Ulf Dahl in

Foto

: Col

ourb

ox

under forhandlingerne, og da disse var i fuld gang på tidspunktet,

kunne der ikke oplyses meget. Men det blev nævnt, at det var

svære betingelser at forhandle under, så medlemmerne skulle ikke

forvente høje lønstigninger som resultat af forhandlingerne.

Efter formandens indlæg og således at have fået de faglige per-

spektiver på plads, var tiden kommet til underholdningen. Først et

amerikansk lotteri på indgangsbilletten, og derefter 9 spil banko,

med flotte præmier både til vinderne og de heldige naboer, og vin-

deren med fuld plade i sidste spil, havde svært ved at få armene

ned, da præmien blev overrakt.

Cirka 100 deltagere på Menstrup KroTirsdag den 7. februar var turen så kommet til det sydsjælland-

ske, hvor Kreds Øst afholdt banko på Menstrup kro. Kredsens

formandskab var repræsenteret ved næstformændene. Efter

middagen og et fagligt indlæg ved Kirsten L. Madsen, muntrede de

cirka 100 fremmødte sig med det traditionelle bankospil.

Desværre må vi konstatere, at vores medlemmer vest for

Storebælt ikke har samme lyst til en aften i

selskab med kollegerne over bankopladerne.

Efter et forsøg sidste år i Middelfart,

prøvede vi i år at holde et banko i Aarhus,

men pga. manglende tilslutning, måtte vi

aflyse dette arrangement.

Der skal fra kredsens bestyrelse

lyde en stor tak til alle jer der deltog,

og tak for jeres gode humør, og vi

håber, at vi kan ses til banko igen

næste år.


Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

Når der holdes banko i Kreds Øst, mødes gamle kolleger på kryds og tværs i sektoren.

Et par af aftenens værter glæder sig over det pæne fremmøde.

Forventningerne til aftenens arrangement er store ved indskrivningen på Menstrup Kro

Al snak forstummer, og koncentrationen tændes, når de opråbte numre flyver gennem luften.

læSerBrev


Banksektoren er i krise. Vel nok den værste sektoren nogen sinde

har været i. Det kan derfor virke voldsomt provokerende på mig,

og meget ude af trit med den virkelighed som jeg og formentlig

også Finansforbundets øvrige medlemmer befinder sig i, at se

Finanskreds Øst’s bestyrelse drage 13 personer til Grønland for at

komme tættere på medlemmerne i Nordatlanten.

Jeg kan læse på forsiden på Finanskreds Østs hjemmeside at vi

i kredsen er over 8.000 medlemmer. Efter min løse sammentæl-

ling befinder der sig maksimalt 75 medlemmer af Finansforbundet

i Nuuk. Jeg under selvfølgelig mine kollegaer i det nordlige at de

kommer tættere på Finansforbundet. Men derfra til at sende

en 13 mands stor bestyrelse til Nuuk er efter min vurdering for

meget. Mindre kunne gøre det.

Inden jeg kommer til den endelige konklusion er det rart at få

fakta på plads. Jeg vil derfor opfordre kredsbestyrelsen i Kreds Øst

til i det næste blad at trykke regnskabet for turen til Nuuk.

Gerne opsplittet i følgende poster:

• Flybilletter

• Hotelophold

• Mad, drikke og repræsentation

• Den yderligere omkostning for Finanskreds Øst ved at tage

weekenden med

• Hvert enkelt kredsbestyrelsesmedlems investering ved at

tage weekenden med

• den samlede udgift for hele turen

Når jeg har fakta på plads omkring økonomien, kan jeg vurdere om

min umiddelbare konklusion omkring pamperi holder stik.

PS: På hjemmesiden kan jeg læse at Finanskreds Øst’s tillids-

mænd har været i Bruxelles for at få viden og indsigt i, hvordan

vejen til indflydelse i EU foregår. Jeg kan ikke umiddelbart finde

koblingen mellem tillidsmandsarbejdet i Finanskreds Øst og vejen

til indflydelse i EU. Når jeg får indsigt i den kobling og sammenhol-

der det med økonomien omkring turen vil jeg også omkring dette

punkt overveje min overskrift.

Med venlig hilsenMartin Andersen

Svar:Kære Martin

Det er rigtig dejligt, at du med interesse læser vores blad, det

syntes jeg er rigtig positivt. Det er jo aldrig rigtig til at vide som

bestyrelse, om bladet bare bliver smidt ud eller om det virkelig

har medlemmernes interesse? Bladet er jo også en af de store

omkostninger i vores regnskab.

Du har en del bekymringer omkring kredsbestyrelsens arbejde,

og du antyder også pamperi m.m.

Det gør mig rigtig ked af det.

Vi er nemlig en bestyrelse, som arbejder meget for at forbedre

hverdagen for vores medlemmer og lægger mange timer ud over

arbejdstiden i dette arbejde. Derfor er det rigtig ærgerligt, hvis det

ikke bliver værdsat af medlemmerne, og endnu mere ærgerligt,

hvis det samtidig bliver opfattet og omtalt negativt !

Så vil jeg nok fremadrettet få endnu sværere ved at rekruttere

bestyrelsesmedlemmer til kredsen. Og derved få løst opgaver til

glæde for vores medlemmer.

Du spørger en del til turen til Grønland.

Jeg vil derfor gerne oplyse dig om at turen er blevet præsenteret

og godkendt af generalforsamlingen i Kreds Øst i april 2011. Det

fremgår også af referatet fra generalforsamlingen.

hvorFor holde mØder i grØnland?

Martin Andersen finder det forkert, at Kreds Østs bestyrelse rejser til Grønland for at holde møder


Her fortalte bestyrelsen generalforsamlingen om vores planer

for det kommende år, blandt andet om at vi ønskede at besøge

diverse medlemsvirksomheder i kredsen, herunder også Grøn-

landsbanken og BankNordik.

Vi opfordrede samtidig medlemmerne på generalforsamlingen

til at kommentere på disse planer under debatten på generalfor-

samlingen, men der var kun positive tilkendegivelser fra general-

forsamlingen over, at vi valgte at være mere proaktive overfor

virksomhederne i kredsen.

Vi oplyste generalforsamlingen om, at vi ville tage til Grønland

og afholde vores årlige seminar for kredsbestyrelsen, og samtidig

at vi ville holde medlemsmøder i Grønlandsbanken og BankNordik,

og ikke mindst holde møder med tillidsmændene. Vi har ikke A-og

B-medlemmer i kredsen, heller ikke selv om de bor langt væk.

Der bliver forhandlet egen overenskomst for Grønland, så de er

ikke en del af vores standardoverenskomst i Finansforbundet. Det

er derfor også vigtig for kredsen at være tæt på tillidsmændene

deroppe og hjælpe dem med udfordringerne i den forbindelse.

Vi valgte også at fortælle generalforsamlingen om vores ”politi-

ske uddannelse” for tillidsmændene i kredsen, som var en slags ”3

trins raket”.

Først en temadag der omhandlede politik i hverdagen. Herefter

en temadag på Christiansborg om det at skabe politisk indflydelse

hos vores lovgivere. Og sidst - men ikke mindst- en tur til Bru-

xelles med et fantastisk program, hvor vi mødte parlamentarikere

og kommissionsfolk m.m. for at lære om, hvor indflydelsesvejene

til direktiverne ligger henne!

Det er jo 80 procent af lovgivningen, der kommer fra EU , der-

for er dette yderst relevant for vores tillidsmænd.

Også dette blev drøftet på generalforsamlingen med stor

opbakning fra deltagerne.

Efterfølgende blev budgettet lagt åbent frem til generalforsam-

lingen, og budet blev accepteret uden debat.

Jeg finder derfor din bemærkning om pamperi meget forkert,

for hvad kan man ellers gøre som formand og bestyrelse end at

lægge tingene frem til medlemmerne til åben debat, inden man

træffer den endelige afgørelse!

Havde du deltaget på generalforsamlingen, havde du også kendt

til alt dette, og vi har i øvrigt også løbende bragt artikler om begge

emner, både i vores blad og på vores hjemmeside.

Vi har på ingen måde noget at skjule.

Du er meget velkommen på vores generalforsamling i 2012,

hvor du tillige skal være velkommen til at spørge ind til posterne

under gennemgangen af regnskabet.

Jeg håber, dette har givet dig svar på dine bekymringer.

Med venlig hilsenLaila BustedFormand for Kreds Øst

12 / kreds øst / marts 2012

Fritagelse for pensionsafkastskat

Siden 2010 har der været fritagelse for betaling af pensionsafkastskat – pal – for personer som ikke er skattepligtige til danmark.Så hvis du har en af følgende ordninger i danmark:•pension med løbende udbetaling (livsvarende og

ophørende livrente)•ratepensionsordninger•kapitalpensionsordninger• indeksordninger•visse selvpensionskonti•Sp-konti– og har bopæl i udlandet, eksempelvis grønland, kan der søges om fritagelse for afkastskatten hos Skat.der skal udfyldes et ansøgningsskema og vedlægges dokumentation for det nye hjemland.ansøgningen fremsendes til Skattecenter maribo. hvis der er spørgsmål til denne mulighed, må du gerne kontakte mig på mail [email protected]/ niels anton nielsen

medarbejdere er glade for opkøb

Basisbanks navn har flere gange i det seneste års tid optrådt på de lister over kriseramte pengeinstitut-ter, som dagspressen har publiceret. men med nyheden tirsdag 17. januar om, at Bokredit a/S køber den internetbaserede bank og skyder aktiver og passiver ind svarende til en kapitaludvidelse på 70 millioner kroner, styrkes Basisbank så væsentligt, at snakken om solvensproblemer og krise med stor sandsynlighed vil forstumme.medarbejderne i Basisbank modtog da også nyheden med glæde, fortæller tillidsmand lise hannibal.”Bokredits opkøb skaber ro på arbejdspladsen, og det er vi glade for. når man ser og hører om andre pen-geinstitutter, der bliver lagt ind under Finansiel Stabilitet, kan det ikke undgås, at man ind i mellem frygter, at ens egen arbejdsplads kan risikere det samme. men nu ser vi lyst på fremtiden, også fordi vi har fået en klar udmelding fra ledelsen om, at man ikke forventer afskedigelser”, siger lise hannibal.den nye Basisbank vil have mere end 30.000 private bank- og finansieringskunder og cirka 50 medarbej-dere. omkring 20 medarbejdere kommer fra Bokredit, og det kan godt give lise hannibal personligt mere at lave som tillidsmand.”hidtil har Bokredit ikke været medlem af Finanssektorens arbejdsgiverforening, men det bliver de nu. Forhåbentlig vil det få alle medarbejderne derfra til at melde sig ind i Finansforbundet. jeg vil i hvert fald opfordre dem til det”, siger hun med et smil./ Carsten jørgensen

kort nYt grØnland

kort nYt danmark

ok-forhandlinger begynder nu

overenskomsten mellem grønlands arbejdsgiver-forening og Finansforbundet udløber den 31. marts 2012. overenskomsten skal derfor genforhandles og forbundsformand kent petersen har sammen med forhandlingskonsulenterne Svend kronborg kristensen og marianne kjær været i grønland for at udveksle krav med grønlands arbejdsgiverforening den 25. januar. i denne forbindelse blev der afholdt et medlemsmøde for medlemmer fra både Banknordik og grønlands-Banken, da det er første gang, der skal indgås overens-komst samlet for alle medlemmer i grønland.Selve forhandlingerne starter den 13. marts og forven-tes afsluttet i løbet af to til tre dage.da grønland ikke har været ramt af finanskrisen og kun i mindre omfang af den globale krise – samt det faktum, at de to banker præsterer særdeles tilfredsstillende re-sultater – er det forventningerne fra medlemmerne, at forhandlingerne udmøntes i et tilfredsstillende resultat, så reallønnen som minimum kan fastholdes./ niels anton nielsen

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Delegerede og stemmeretdet er kun delegerede, som har stemmeret. den faglige repræsentant er ansvarlig for valg og tilmel-ding af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg kl. 17.00 blandt alle fremmødte ledige.

Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter1. valg af dirigent 2. valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det

forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

og decharge samt fremlæggelse af budget for det kom-mende år

5. indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. valg af: a. Formand (i lige år) b. indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. eventuelt

Kandidater til valg og andre forslag hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til kreds Øst senest fredag den 23. marts 2012. modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

generalForSamlingkreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 20. april kl. 17.30 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S.

Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på vores hjemmeside:

• Endeligdagsorden• Indkomneforslag• detreviderederegnskab• kandidatertilvalgene.

efter generalforsamlingen byder vi på middag. under-holdning efter middagen bliver en cocktail bestående af en times live musik af henholdsvis lis Sørensen og peter ag. vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00.

hvis du ikke er delegeret, tilmelder du dig på via vores hjemmeside www.kredsoest.dk eller til linda kabels [email protected]. Sidste frist for tilmelding er den 18. marts 2012. har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte linda kabels tlf. 3266 1381 eller jette petersen tlf. 3266 1434.

Med venlige hilsnerKredsbestyrelsen

Peter A. G. Nielsen og Lis Sørensen optræder efter generalforsamlingen og efter middagen.

Beretning - FormandSSkaBet


Det, vi valgte at samle os om i 2011, var ”Den politiske tillids-

mand”, der blev den ”røde tråd” for kredsens arbejde. Det blev

en tur gennem hele det politiske system, lige fra hverdagen i

virksomheden, over den nationale politik til internationale organer

med særligt fokus på EU. Det blev lidt af en dannelsesrejse for

os og for de mange tillidsmænd, der valgte at følge os. Blandt

andet var omkring 100 tillidsmænd med i Bruxelles, hvor vi fik

et interessant indblik i, hvordan man kan øve indflydelse også på

europæisk plan.

Selvom det kan virke tungt og uoverskueligt, kan det lade sig

gøre at påvirke, og det bliver mere og mere vigtigt at gøre det.

Med det fokus, der er på den finansielle sektor, er det vigtigt, at

medarbejderinteresser også bliver inddraget.

Desværre har vi også i det forgangne år måttet bruge mange

ressourcer på krisen. Kreds Øst er nok den kreds, der er hårdest

ramt af fyringer og virksomhedslukninger. Krisen har ramt helt ind

i bestyrelsen, idet vi har nogle bestyrelsesmedlemmer fra krise-

ramte og lukkede banker, hvis fremtid fortsat er uafklaret.

Og krisen ser ikke ud til at være slut, så vi må desværre for-

vente, at vi også i det kommende år må bruge ressourcer på det

StØrre gennemSlagSkraFt

sværeste, man som tillidsvalgt kommer ud for: virksomhedslukninger

og massefyringer.

Men vi må ikke glemme at have det sjovt sammen. Derfor fort-

satte vi vores tradition med banko, som i 2011 slog alle rekorder

med ca. 410 deltagere alene i København. Heldigvis også mange

unge og andre, som ikke udgør det traditionelle ”banko-segment”.

Det blev en god aften, hvor man kunne hygge sig med kolleger og

netværke i lidt bredere cirkler. Noget nogle faktisk har fået glæde af i

jobmæssig sammenhæng.

Vi har også helt konkret arbejdet med synlighed ved blandt andet

at være den første kreds på Facebook, og vi bestræber os på at

komme ud på virksomhederne – blandt andet holder vi hvert andet

kredsbestyrelsesmøde ude på en virksomhed, og endelig var vi i

2011 på besøg i Nuuk, hvor vi mødte både tillidsmænd og medlem-

mer på hjemmebane. I 2013 håber vi på tilsvarende at møde tillids-

mænd og medlemmer på Færøerne.

Vi snakker om kompetence i mange sammenhænge. I 2011 var vi

i formandskabet selv på en politisk lederuddannelse sammen med de

øvrige formandskaber i kredsene, og dette faldt godt i tråd med det

arbejde, vi allerede er i gang med.

Øvelsen for os har været at samle kræfterne og øge synligheden af vores arbejde for på den måde at få større opmærksomhed om, hvad vi laver og forhåbentligt også større gennemslagskraft

Finansforbundets formand Kent Petersen var med i Folketinget for at tale om politisk påvirkning. Her ses han sammen med kredsfor-mand Laila Busted og næstformand Kirsten L. Madsen.Fo

to: F

rank

A. O

lsen

Beretning - Sektorvilkår og regulering


Som efterhånden nævnt et par gange, har Kreds Øst i det seneste

år haft fokus på den politiske tillidsmand, vores ”røde tråd”. For

at give Kreds Øst’s tillidsvalgte en øjenåbner blev der lavet en

tretrinsraket:

1. Temadag om den politiske tillidsmand

2. Tillidsmandsdag på Christiansborg

3. Tillidsmandsseminar i Bruxelles

Tilbagemeldingerne fra tillidsmændene har været positive, og

flere har givet udtryk for, at vores ”røde tråd” har været en stor

hjælp til forståelse af, hvordan EU-regulering har betydning for

tillidsmanden i Korsør, Torshavn eller i Nuuk.

Sektorvilkår og reguleringer er et politisk ansvarsområde i

Finansforbundet og fra Kreds Øst har Kenneth Samuelsen og Niels

Anton Nielsen deltaget i kredsteamet.

En af de positive ting, der er kommet ud af den politiske påvirk-

ning både nationalt og internationalt, er indførslen af en whistle-

blower-ordning i forbindelse med revision af MiFID-direktivet, der

handler om finansielle instrumenter og markeder.

Direktivet indeholder bl.a. en formulering om, at landene skal

indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte anonymt kan

indberette lovbrud i deres virksomheder til myndighederne. Det er

meget positivt og var ikke kommet i stand uden lobbyarbejde på

dansk og europæisk plan.

Kredsteamet har det seneste år, udover regulering, arbejdet

med sektorens image, sektorens udvikling og konsolidering og

senest med sektorens fremtid i et scenarie 2020.

Ellers har finanskrisen og den globale krise fyldt rigtig meget

i arbejdet i kredsteamet, og næsten hver gang vi mødtes, havde

endnu et dansk pengeinstitut smidt håndklædet i ringen, så det

har været et hårdt år – også for SVOR.

i kriSenS tegn

Finanskrisen og den globale krise fylder meget i ansvarsområdet Sektorvilkår og regulering

Tillidsmænd til temadag om den politiske tillidsmand på Christiansborg.Foto: Frank A. Olsen

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

Beretning - arBejdSliv


Stress og trivsel er yderpolerne i det moderne arbejdsliv, og for

ansvarsområdet Arbejdsliv har det været de helt centrale temaer

i det forgangne år. Vi har set på, hvad der giver medarbejderne

stress, og hvilke betingelser der er for, at de trives? Samtidig

har det været vigtigt for os at koble det på en undersøgelse af,

hvordan arbejdsgiverne håndterer virksomhedernes sociale kapital,

medarbejderne. De omsiggribende massefyringer er bestemt ikke

en god måde at gøre det på, snarere er der tale om, at arbejdsgi-

verne nedbryder produktionsapparatet.

Der er andre måder, også i en krisetid. For eksempel har ATP

forbilledlig vist, hvordan det kan gøres bedre, ved blandt andet at

bruge trivselsmålingerne aktivt. I sidste ende viser det sig ofte, at

omsorg for medarbejderne viser sig positivt på bundlinjen.

En anden stor udfordring er det grænseløse arbejde. Det

grænseløse arbejde giver muligheder, både for medarbejdere og

arbejdsgivere. Men nogle grænser skal der være, måske blot nogle

andre end de vante. En betingelse for, at nye muligheder kan blive

et vilkår, der giver mere medindflydelse, større ansvar for den

enkelte og bedre balance mellem familie og arbejde, er, at der

bliver sat grænser, som den enkelte selv har afgørende indflydelse

paS på medarBejderne

Det grænseløse arbejde og stress er i fokus i ansvarsområdet Arbejdsliv

Grænseløst arbejde – fri af tid og rum – så hvorfor ikke arbejde i det fri, som næst-formand Kirsten L. Madsen?Foto: Frank A. Olsen

på. Uden pauser og arbejdsfri perioder til afkobling, leg og sociale

aktiviteter brænder vi ud. Arbejdslivet skal ikke have lov til at kolo-

nisere hele vores liv.

Da de tekniske muligheder hele tiden flytter grænserne for, hvad

der kan lade sig gøre, er grænseløsheden også noget, vi vil fokusere

på i 2012. Faktisk har vi valgt at gøre det til temaet for 2012 med

medlemsmøder, temamøder for tillidsmænd og som et jævnligt

tilbagevendende punkt på bestyrelsens dagsorden.

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

Beretning - kompetenCe


Uddannelse, uddannelse, uddannelse har vi ofte prædiket. Det

handler om at gøre sig uundværlig på arbejdsmarkedet, så man

kan bruges på trods af organisationsændringer, strukturtilpas-

ninger og konsolidering - i sektoren eller uden for. Ikke mindst

finanskrisen har gjort det fantastisk vigtigt.

Vi har holdt temadag for tillidsmændene med emnet personlig

gennemslagskraft, vi har sendt en pjece ud til alle tillidsmænd om

kompetenceudvikling: ”Hvor sikker er du på dine kompetencer”, og

også Kreds Øst’s bestyrelse har selv været på uddannelse. Kravet

gælder hele vejen rundt.

Kompetenceudvikling og kvalitet i jobbet er fremtidens konkur-

renceparametre.

I Kreds Øst vil vi blive ved med at skærpe alles opmærksom-

hed på, hvor vigtigt det i vores sektor er at holde sig i gang og at

udvikle sig. Pjecen, vi har sendt ud, er målrettet medlemmerne.

Den skal gøre dig opmærksom på dine rettigheder og muligheder,

så du som medarbejder kan sætte vægt bag dine ønsker og behov,

når du med din chef taler om planer for din fremtid i jobbet.

Du har nemlig ret til at få afklaret dine kompetencer og aftalt en

uddannelsesplan, så du sammen med din virksomhed tilrettelæg-

gØr dig uundværlig

Kompetenceudvikling og kvalitet i jobbet er fremtidens konkurrenceparametre

ger en udvikling, hvor der fortsat er brug for dig og dine kompeten-

cer.

Og du ikke skal være bange for at bede om at komme på kursus,

selvom du i din hverdag har travlt og føler dig presset. På langt sigt

gavner du ingen ved at lade være, og det er aftalt i vores overens-

komst, som din arbejdsgiver selv har været med til at godkende, at

der er penge til det.

Hvis ikke du allerede har set pjecen ”Hvor sikker er du på dine

kompetencer”, kan du finde den på Kredsoest.dk i nederste højre

hjørne.

Et andet centralt tema har været at få gjort realkompetencerne

synlige.

Det er vigtigt at få noteret sine realkompetencer, det vil sige hvad

man for eksempel har lært via sidemandsoplæring, men ikke har

eksamensbeviser på.

En realkompetencebeskrivelse kan oprettes via Realkompetence-

forening.dk .

Du skal altid være velkommen til at kontakte Kreds Øst, Kate

Makienok, eller en anden i kredsbestyrelsen, hvis du mangler hjælp.

Kate Makienok, Kreds Østs ansvarlige for kompetenceudvikling, læser på lektien.Foto: Frank A. Olsen

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

Beretning - medlem og ForBund


Kredsens ”røde tråd” i 2011, den politiske tillidsmand, har natur-

ligvis også involveret de bestyrelsesmedlemmer, der har siddet i

ansvarsområdet MOF. Også herfra må vi sige, at det har været et

rigtig godt forløb, som vi med stolthed kan konstatere har inspire-

ret andre kredse. Vi vil ubeskedent fremhæve, at vi med den røde

tråd har været trendsættere.

Et andet vigtigt tema, der på sigt kan få stor betydning for

Finansforbundet, har været drøftelsen af talentudvikling for til-

lidsmænd og bestyrelsesmedlemmer.

Der stilles større og større krav til tillidsmændene, og det er

vigtigt, at de er rigtigt gode. For Finansforbundet vil det være

værdifuldt at kunne spotte talenterne for på den måde at sikre

fødekæden op gennem det faglige system, præcis lige som de gør

det i virksomhederne. Og her er en af hurdlerne. Faktisk er vi ofte

i konkurrence med virksomhederne, der forsøger at kapre vores

veluddannede tillidsmænd til lederposter.

En stærk fagforening har brug for, at en karrierevej i fagligt regi

er lige så attraktiv som karrieremulighederne i virksomhederne.

Det skal vi drøfte videre og udfolde mere i løbet af den kommende

periode.

Karrierevej eller ej, så skal den enkelte tillidsmand efterhånden

honorere mange krav. Hun skal kunne klare et stort pres. Han skal

vi Skal appellere til de BedSteTalentudvikling for tillidsmænd og bestyrelsesmedlemmer har været på dagsordenen i ansvarsområdet Medlem og forbund

kunne indgå lokale aftaler. Og Finansforbundet ønsker politisk

tænkende tillidsmænd, der med udgangspunkt i medlemmernes

behov kan tænke dem ind i politiske handlingsplaner, så medlem-

merne kan se gode og stærke resultater af medlemskabet.

Desuden har vi konstant fokus på hvervning, og den første

hverve-handlingsplan er allerede ved at blive revideret med

udgangspunkt i de erfaringer, kredsene indtil videre har gjort sig.

Uden massiv repræsentation i virksomhederne bliver Finansfor-

bundet svækket som forhandler.

Det er også én af grundene til, at vi i Kreds Øst nu har oprettet

tre grupper i bestyrelsen, som hver især har ansvar for kontakt til

et antal virksomheder, en kontakt, der skal synliggøre kredsen og

sikre, at de fagligt valgte i virksomhederne tager hverveopgaven

alvorligt.

I den forbindelse er vi da stolte af, at der er et medlem fra Kreds

Øst, der er blandt vinderne af konkurrencen om en tur til New

York i marts. En konkurrence der netop gik ud på at hverve nye

medlemmer. Men vi må også indrømme, at der i vores omkring

140 virksomheder fortsat er alt for mange, der endnu ikke er

medlemmer af Finansforbundet. Så den positive vinkel må være, at

potentialet fortsat er stort.

Tillidsmænd fra Færøerne og Grønland, som deltog i kredsens studietur til Bruxelles.

Foto

: Kirs

ten

L. M

adse

n

Beretning - virkSomhedSkontakt


kontakt til virkSomhederne

Som omtalt i forrige nummer af kredsbladet har to medlemmer

af bestyrelsen i nu et par måneder systematisk taget kontakt til

kredsens virksomheder. Konkret er formålet at øge organisations-

procenten i kredsens 140 virksomheder. Specielt er akademikerne

i kikkerten ud fra en vurdering af, at der vil komme flere og flere af

dem i sektoren.

Mange af disse akademikere føler sig mere knyttet til mere

”standsmæssige” fagforeninger, men det skal ikke sløre det fak-

tum, at det er Finansforbundet, der har forhandlingsretten i den

finansielle sektor, og at den forhandlingsposition bliver svækket,

hvis store grupper unddrager sig medlemskabet.

Derfor kontakten fra kredsen til virksomhedernes faglige

repræsentanter for at tale om og give ideer til, hvordan man bedst

tager fat på hvervningen af denne – og andre – grupper.

Det har vist sig at være en rigtig stor opgave. Det er ikke sam-

taler, man klarer på en studs, og det er samtaler, der skal følges

op på, både én og flere gange. Det er kommet lidt bag på de to

telefonerende bestyrelsesmedlemmer, hvor mange dages arbejde,

der faktisk lå i opgaven.

Det gør ikke opgaven mindre, at Kreds Øst er en meget sam-

mensat kreds med rigtig mange forskellige typer virksomheder,

der også har en større personaleudskiftning end gennemsnittet for

sektoren.

Udfordringerne til trods har resultatet af deres arbejde båret frugt,

selvom der fortsat er et stykke vej til, at kredsen har opfyldt det

centralt fastsatte mål for nye medlemmer.

Fremover skal kontakten til virksomhederne vedligeholdes af tre

nedsatte grupper blandt Kreds Øst’s bestyrelsesmedlemmer.

Kredsbestyrelsen har oprustet kontakten til virksomhederne – blandt andet med henblik på hvervning af nye medlemmer

Susan Brogaard og John Skafte tager systema-tisk kontakt til virksomhederne i kredsen.

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

Beretning - BeSkæFtigelSe og velFærd


Noget af det centrale vil fortsat være ligeløn og flere kvinder

i ledelserne. Og langsomt, langsomt ser vi små grønne spirer.

Kvinderne dukker hist og her op på ledelses- og bestyrelsesniveau.

Men vi er kede af, at der fortsat ikke er ligeløn i sektoren.

Faktisk ser det ud som om, at de kvinder, der har mandlige

chefer og mange mandlige kolleger, har bedst chancer for at få

samme løn som kollegerne af hankøn. Generelt er der fortsat

lønforskelle på omkring 6 procent, som ikke kan forklares med

rationelle argumenter som forskelle i job, anciennitet, uddannelse

m.v.

I årets løb har vi også set på betingelser og udviklingstendenser

i det moderne arbejdsliv. Outsourcing, offshoring og insourcing i

form af løst tilknyttede konsulenter. Men faktisk har det vist sig,

at medlemmerne i Kreds Øst ikke i bekymrende omfang er ramt af

de modernistiske tendenser. Offshoring bliver kun brugt af de helt

store pengeinstitutter. Til gengæld har vi jo i så mange år i kredsen

oplevet outsourcing af IT-opgaver til datacentrene, at det ikke

længere er noget nyt for os. Det er blevet en del af hverdagen,

som vi har vænnet os til og lært at leve med.

Noget, vi til gengæld ikke har lært at leve med, er de mange

afskedigelser. Hver gang der sker en masseafskedigelse, er kred-

vi viSte vejen

Kreds Øst har sat ligestillingen på dagsordenen i Finansforbundet, og det har nu resulteret i, at der er vedtaget en ligestillings- og mangfoldighedsstrategi, som vi er stolte af. Nu har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi vil adressere de spørgsmål i hverdagen

sen involveret, og vi er en del af Finansforbundets beredskabsplan.

Lige nu evaluerer vi, om beredskabet for fyrede kan blive endnu

bedre.

Under alle omstændigheder vurderer vi, at det er en meget

stor fordel for afskedigede medlemmer, at der nu er ved at være

kutyme for outplacement-ordninger, der hjælper de afskedigede

på vej. I den forbindelse er det også godt, at Finansforbundet har

formuleret retningslinjer for god outplacement og har indgået et

samarbejde med Mercuri Urval om forløb med kvalitet. En ordning,

vi meget vil opfordre til at benytte, hvis det skulle komme dertil i

jeres virksomhed.

Flere medlemmer end nogensinde har set Finansforbundets bygning på Applebys Plads, men det skyldes desværre, at de har haft brug for hjælp i forbindelse med fyringer.

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

Beretning – it-kluBBen


Kreds Øst er den kreds med flest IT-medlemmer, og det er derfor

naturligt, at kredsen lægger et stort arbejde i Finansforbundets

centrale IT-klub. Kreds Øst stiller her med to bestyrelsesmedlem-

mer og en formand for IT-klubben.

Og det betaler sig at lægge arbejdet her. Her bliver der udveks-

let erfaringer på tværs af virksomhederne, og det er et vigtigt

forum til at finde ud af, hvad der bredt rører sig på IT-fronten.

Globalisering, outsourcing og offshoring er de store temaer.

Blandt andet er der iværksat en analyse og kortlægning af den

globale arbejdsdeling i den finansielle sektor, herunder outsour-

cing- og offshoring-tendenser i den danske del af sektoren. Ana-

lysen er foretaget af Oxford Research. IT-klubben arbejder også

internationalt og har deltaget i møder i UNI ICTS. Her blev der

blandt andet udvekslet erfaringer om, hvordan man bedst hverver

IT-medarbejdere, som jo i organisationssammenhænge er en lidt

udfordrende gruppe.

Et internationalt samarbejde var der også tale om, da Finansfor-

bundet og en række andre fagforeninger i juni 2011 underskrev

et charter – ”Global Union Alliance at IBM”, der skal arbejde for

arbejdstagerrettigheder på tværs af grænser i IBM.

Den verdensomspændende virksomhed opererer som få andre

virksomheder på tværs af grænser. På den måde har den været

arBejde på tværS aF grænSer

Globalisering, outsourcing og offshoring er de store temaer i IT-klubben

med til at sætte nye standarder, nye praksisser og ikke mindst nye

faglige udfordringer. Hvordan sikrer man rimelige arbejdsvilkår for

alle medarbejdere i en sådan organisation? Og hvordan sikrer man,

at virksomheden ikke udnytter, at faglige organisationer fortsat

primært er struktureret efter landegrænser og kun så småt er ved

at blive gearet til at håndtere globaliseringens udfordringer?

Charteret skal som det første skridt tage globaliseringens

udfordringer op i IBM. Også for IT-klubben har det været centralt

at arbejde for større synlighed. Det er en af grundene til, at mange

gå-hjem-møder bliver lagt ude på virksomhederne. Samtidig

arbejdes der fortsat på at udvide tilbuddene til Finansforbundets

IT-medlemmer.

Finansforbundet er partner i CFIR-projektet, som har fokus på

at udvikle vækst og innovation i krydsfeltet mellem finanssektoren

og IT-sektoren. Der gennemføres fyraftensmøder og temamøder

mindst en gang om måneden.

Det undersøges fortsat, om Finansforbundet kan give sine

IT-medlemmer merværdi ved at udvide samarbejdet med Dansk

IT og PROSA. Desværre er heller ikke IT-medarbejdere gået fri af

krisen, selvom de sammenlignet med deres kolleger i mere tradi-

tionelle pengeinstitut-job fortsat ligger forholdsvis lunt.

IT-klubben har blandt andet arbejdet for mere brug af videomøder.

Foto

: Fra

nk A

. Ols

en

FaSthold din energi !

mød erhvervsmand, iværksætter og forfatter Lars Ko-lind og ekspert i sund livsstil Chris MacDonald og hør deres bud på udfordringer, og hvordan du fastholder energien!

lars kolind vil tegne et billede af fremtidens finan-sielle virksomhed; hvem der kommer til at lede den og hvordan lederen vil arbejde. kolind vil også give sit bud, på hvad fremtidens medarbejder skal lægge vægt på, og hvordan man håndterer et større pres for at skabe værdi.

Chris macdonald vil i sit oplæg fokusere på velvære og performance. hvordan bliver vi bedre til at håndtere udfordringer i en tid med stor arbejdsbyrde, hvor græn-sen mellem arbejde og privatliv ofte flyder sammen? hvordan fastholder vi den gode energi?

medlemsmøderne begynder med buffet fra kl. 17.30 –

18.00. Selve mødet starter klokken 18.00, hvor du bliver budt velkommen af en af finanskredsenes formænd. mødet forventes at slutte klokken 21.30.

møderne henvender sig til finanskredsenes medlem-mer. du tilmelder dig det møde, som geografisk passer dig bedst, online via din kreds’ hjemmeside. har du ikke adgang til online-tilmelding, tilmelder du dig ved at kontakte dit kredskontor.

tilmeldingsfristen er 14 dage før hvert møde. der er et begrænset antal pladser til hvert møde, så hurtig tilmel-ding tilrådes!

Såfremt der er for få tilmeldinger til mødet, forbehol-der vi os ret til at aflyse det.

Med venlig hilsenKreds Øst, Kreds Syd og Kreds Nord

indBYdelSe til medlemSmØde

Kom til medlemsmøde og bliv udfordret, inspireret og bliv bedre rustet til de krav, du bliver stillet over for i dit arbejde, og dets indflydelse på dit privatliv.

tid og Sted:26. martS: menstrup kro, menstrup Bygade 29, 4700 næstved8. maj: Østergaards hotel, Silkeborgvej 94, 7400 herning9. maj: radisson Blu Scandinavia hotel, amager Boulevard 70, 2300 københavn S14. maj: Comwell kolding, Skovbrynet 1, 6000 kolding

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank OlsenUlf DahlinAnn Baldus-KunzeKommunikation, Finansforbundet

Design:Rikke Skovgaard, Finansforbundet


Sudoku

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 11. april 2012 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere af konkurrencen i december-nummeret er:

Susanne Dithmar, BEC

Anni Backhausen, Pensionist

Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

Svær SudokuLet Sudoku

6 1 7

6 7 5

2

1 2 7 9 8

4 3

5 6 9 1 4

8

3 7 9

4 8 3

7 6

1 2 3 9

1 6 9 3

8 3 9

4 2 5

1 5 4 6

5 7 8 3

4 7

Kredsformand Laila Busted

et travlt år på alle måder

leder

Kære medlem

Så gik der endnu et år. Og sikke et år. Mon den krise snart er slut?

Det håber vi alle på.

Du sidder nu med kredsens beretning for 2011 i hånden.

Her har vi fra kredsbestyrelsen forsøgt at fortælle lidt om, hvad vi har brugt

vores tid og kræfter på i 2011.

Det har været et vanvittig travlt år på alle måder.

Både for kredsen i det centrale arbejde, kredsens lokale arbejde, men også

for kredsbestyrelsesmedlemmernes arbejdspladser har der været pres på for

at få kredsbestyrelsesmedlemmerne til at arbejde effektivt. Alle hiver i os.

Vi har forhandlet med ledelser om afskedigelser, afbødeforanstaltninger,

holdt beredskabsmøder, holdt medlemsmøder og haft 100 tillidsmænd

gennem en politisk uddannelse.

Og så har vi forhandlet en central

overenskomst på plads. Tjah, når jeg

kigger tilbage, kan jeg godt blive helt

forpustet.

Så der har været nok af ting at se til

for kredsbestyrelsen, nogle af tingene

kan du læse lidt mere om inde i bladet,

og/eller du kan komme til kredsens

generalforsamling den 20. april 2012

og høre meget mere om vores arbejde.

For eksempel om vores røde tråd eller tema for 2012, som er ”Det græn-

seløse arbejde - lær at leve med det”.

Vi håber på at se dig til vores arrangementer i 2012.

” vi har Forhandlet med ledelSer om aFSkedigelSer, aFBØdeForan-Staltninger, holdt BeredSkaBS-

mØder, holdt medlemSmØder og haFt 100 tillidSmænd gennem en

politiSk uddannelSe”

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 1/2012