Embed Size (px)
DESCRIPTION
Ærværdig bank / Medarbejdere øges til powercomputer / En fællestillidsmands hverdag / I formandsskiftets tegn
Citation preview
I formandsskIftets tegn /14
fra en fællestIllIds-mands hverdag /8
medarbejdere øges tIl powercomputer /2
m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / j u n i 2 014
Handelsbanken er en af Nordens ældste banker, men støvet er den ikke. Her er medarbejderne beslutningstagere og ikke tilskuere, og de når
resultater, som konkurrenterne misunderlæs sIde 4
ærværdig bank
2 It-kompetencer Af journalist Elisabeth Teisen
dommedagsprofetier har der været nok af. ”mainframen overlever ikke de næste 10 år”. sådan har det lydt gentagne gange siden 1990’erne. der blev endda sat et præcist årstal på, 1996, af it-vismanden stewart alsop fra infoworld.
men faktum er, at omkring 80 pro-cent af erhvervslivets data globalt fort-sat kører på mainframe, og 92 ud af 100
Mainframen er uovertruffen til at håndtere de kæmpestore transaktionsopgaver, som blandt andet den finansielle sektor er fuld af, men rygter om dens snarlige bortgang har ikke motiveret til at uddanne sig i dens sprog. Derfor reber it-partnere til banker og større virksomheder nu sejlene for at få flere medarbejdere med mainframe-kompetencer
Foto: Christoffer R
egild
af verdens største banker kører deres it-drift gennem mainframe.
rygterne om den store, stærke maskines død er altså helt forkerte. men rygterne har haft den effekt, at de unge it-specialister ikke har brugt meget en-ergi på at lære dens sprog. derfor står it-partnere til banker og større virksom-heder nu med det problem, at deres mainframe-programmører nærmer sig pensionsalderen, og at der ikke er nok unge til at fylde hullerne ud.
”ibm er den eneste producent af mainframes på verdensplan. de har langt hen ad vejen sovet i timen, når det har handlet om at kommunikere om mainframen som den fremtidssikrede teknologi, den faktisk er - og dermed også i tilstrækkelig grad fået overbe-vist uddannelsesinstitutioner om, at de nyudklækkede it-specialister fortsat skulle kunne programmere og forstå ud-viklings- og driftsarkitekturen på main-frame”, siger direktør for drift og arki-tektur kristian Hjort-madsen, beC.
En blivende teknologimainframen, som nu har rundet sit
50-årsjubilæum, er en kæmpe computer, på størrelse med et par velvoksne kum-mefrysere. der skulle hundredevis af servere til at køre de samme transak-
tioner som én mainframe, og den kan få adgang til data langt hurtigere. main-framen bruges til transaktionsprocesser i forbindelse med handel med varer, tjene- ster eller penge. netbank, mobilbank, alle rådgivningsløsninger, swift og mo-bilepay - al den underliggende infra-struktur under alle de nyeste, digitale løsninger kører i mainframe.
Grunden til, at mainframen har over-levet dommedagsprofeterne, er, at den stadig er den hurtigste, mest potente og mest stabile måde at behandle kolossale mængder af data på.
”i 2013 havde vi på mainframen en ”oppe-tid” på 99,86 pct. det flotte tal skyldes i høj grad mainframens enorme regnekraft og superstabilitet”, siger kris-tian Hjort-madsen.
nu er en del af de medarbejdere, af beC’s i alt 500 medarbejdere, der ar-bejder med mainframe, i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne. der-for må virksomheden uddanne medar-bejdere selv.
nyt hold i mesterlære hos bECder kører løbende intern uddannelse, men til sommer ansætter beC et helt hold på 10-12 nyuddannede, som skal i en slags mesterlære i et halvt år, hvor de blandt andet skoles i mainframe.
Medarbejdere søgestil sEjlivEt powErComputEr
”Mainframen er så super stabil, at den er svær at slå af banen”, siger Henrik Rasmussen.
3It-kompetencer
Foto: Christoffer R
egild
”der er heldigvis ved at komme gang i udviklingen igen efter finanskrisen, men bankerne er selvsagt blevet ekstremt om-kostningsbevidste. Vi skal producere bil-ligere, men også mere. Vores enheds-priser faldt med 12 pct. i 2013, blandt an-det takket være partnerskabet i jn data, men vi skal samtidig bruge flere folk”, siger kristian Hjort-madsen.
og det er medarbejdere, der både kan programmere og udvikle til de de-centrale servere og til mainframe. Pro-blemet er blot, at mainframe-folkene ikke bare kan plukkes i markedet.
der kommunikeres nu løbende med uddannelsesinstitutionerne for at gøre opmærksom på behovet, men også internt i beC har det glade budskab om mainfra-mens fortsatte eksistens haft indflydelse.
”Her i beC har det skabt en meget større tryghed og arbejdsglæde, at vi så klart har meldt ud, at vi vil fortsætte med mainframe som strategisk platform ved siden af de nye serverteknologier. det kan være enormt demotiverende og utryghedsskabende for den del af vores medarbejdere, der programmerer main-frame, hele tiden at skulle høre på, at den var på ej ud. nu er budskabet til de med-arbejdere tvært imod: ”Vi er glade for at du er her”, og ”dine kompetencer er efter-spurgte”, siger kristian Hjort-madsen.
Helt ind til 0’erne og 1’erneHenrik rasmussen har været seks år i beC. til at begynde med lå mainframe ham fjernt. som uddannet datamatiker fra Handelshøjskolen i nykøbing falster havde han som de andre unge satset på alt det nye smarte, som blandt andet pro-grammeringssproget java stod for. Han lavede lækre mobilapplikationer med mere - indbydende brugergrænsefla- der til kunderne, indtil beC for et halvt
år siden slog en mainframe-stilling op. Her skulle han være med til at designe arkitekturen på mainframe.
”det var en teknisk nørdet stilling, men jeg fik alle tiders chance for at komme helt ned i maskinrummet og være med til at påvirke, hvilken vej tin-gene skal flytte. jeg kom helt ned og pille ved 0’erne og 1’erne. Vi har så meget liggende på mainframe, og den lever i bedste velgående. det er fantastisk at få en forståelse af, hvordan systemer uden for mainframe kan snakke med main-frame, som ligger under så meget.
meget af Henrik rasmussens ud-dannelse foregår uden for de traditio-nelle institutionelle rammer. det er side- mandsoplæring og det er interne kurser i jn data, der varetager alle it-driftsop-gaver og teknisk infrastruktur for blandt andet beC. det er sessions og konfe-rencer, blandt andet i ibm og kmd.
”mainframen er fra starten tænkt igen-nem til driften af store virksomheder, og den er så super stabil, at den er svær at slå af banen. ud over, at det i sig selv er interessant at komme om bagved de mere hypede ting, tror jeg det er vældig godt for karrieremulighederne, at jeg kan flere platforme og lærer at få syste-merne til at snakke sammen”, siger Hen-rik rasmussen.
værd at vide om mainframes
I 70’erne blev processoren bygget inden for en metalkasse – en frame. Dengang fyldte selve computeren størrelsen af et husDet anslås, at 80 procent af verdens virk-somhedsdata enten ligger på eller kommer fra mainframes 92 af top 100 verdensomspændende banker kører på mainframe Dagligt afvikles ca. 30 milliarder forretnings-transaktioner samt størsteparten af alle større kreditkorttransaktioner, børshandler og pengeoverførsler på mainframesPå kloden kører hvert sekund 1,3 millioner CICS transaktioner (Customer Information Control System) på mainframes; til sam-menligning finder der hvert sekund 68.542 Googlesøgninger sted.
”Det har skabt meget større tryghed og arbejdsglæde, at vi klart har meldt ud, at vi vil fortsætte med mainframe som strategisk platform”, siger Kristian Hjort- Madsen, direktør for drift og arkitektur i BEC.
4 arbejdsplads Af journalist Elisabeth Teisen
Foto: Stig S
tasig
Handelsbanken er en af de få store banker, der ikke har fyret medarbejdere i kølvandet på finanskrisen.
Foto: Stig S
tasig
5arbejdspladsAf journalist Elisabeth Teisen
Foto: Stig S
tasig
det lyder næsten for godt til at være sandt. Her sidder personaledirektør ann-mari agerlin og Helle rank, formand for klub Handelsbanken danmark sammen og fortæller om ”deres bank”. Handels-banken, som netop i finansforbundets organisation med sine ca. 750 medarbej-dere (hvoraf omkring 75 pct. er orga- niseret i finansforbundet) er blevet flyt-tet fra kreds syd til kreds Øst.
og det er ikke bare ”sammen” men det er også i fællesskab, hvor den ene tager ordet fra den anden, supplerer, forklarer, udveksler. det fortæller noget om en bank, hvor de faglige repræsen-tanter er fuldgyldige talerør. Her bliver de ikke bare hørt. dialogen er løbende. Her opfordrer også ledelsen til, at der bliver valgt tillidsmænd i alle 57 filialer, uanset hvor få de er. målet er nået i de 40 filialer.
men for at begynde med begyndelsen, så er Handelsbanken en af nordens æld-ste banker. oprettet i stockholm i 1871, og den ældste bank på børsen i stock-holm. i hundrede år levede den stille og roligt, men i slutningen af 1960’erne gik den ikke så godt længere, som den tidligere havde gjort. fokus var kom-met for meget på volumen i stedet for lønsomhed, kundetilfredsheden var da-
En ærværdig bank
Handelsbanken, en ny medlemsarbejdsplads i Kreds Øst, er en af Nordens ældste banker, og ledelsesprincipperne er fra 1970’erne, men støvet er den ikke. Her er medarbejderne beslutningstagere og ikke tilskuere, og de når resultater, som konkurrenterne misunder
lende, og banken var som de fleste an-dre centralt styret.
bestyrelsen besluttede, at der skulle ske noget, og ind kom en ny koncernchef jan Wallander, professor i økonomi og tidligere administrerende direktør i en lidt mindre bank i sverige. Han tænkte nyt, så nyt, at det faktisk stadig er nyt, og så er det stadig hans principper, der her-sker i banken. Han bliver fortsat omtalt med respekt af ann-mari agerlin og Helle rank, selvom det er 36 år siden, han frat-rådte som direktør - og 23 år siden han fratrådte som bestyrelsesformand.
et af de væsentligste og grundlæggende principper, han introducerede, var, at alle medarbejderne kan tænke selv og selv træffe beslutninger. de er beslutnings-tagere og ikke tilskuere. derfor skulle organisationen være flad. det er medar-bejderne i front, i filialen, der kender kunden og kundens behov. derfor er det dem, der ved bedst. det er i filialen, beslutningerne træffes, og banken er en af de mest decentraliserede i sektoren.
Hovedkontoret er for så vidt kun til for at hjælpe og støtte filialerne. Her sidder medarbejderne, man ringer ind til, hvis man har et spørgsmål eller et problem. det er ikke dem, der udstikker direkti-ver for ”fodfolket”. filialerne er banken,
og alle, der ikke arbejder i filialerne, ar-bejder for filialerne.
lokal og globalsamtidig er kirketårnsprincippet sty-rende for filialens tilgang til kunderne. det er alvor, at man skal kende sit lo-kalområde og sine kunder. derfor hol-der man sig inden for et terræn, der kan overskues. det har dog ikke forhindret banken i at ekspandere. Handelsbank-en startede udenlandsk bankvirksom-hed i finland i 1985, i norge i 1990 og i danmark i 1992. i alt er Handelsban-ken repræsenteret i 24 lande.
i danmark åbnede banken først et repræsentationskontor og kort tid efter en afdeling for erhvervskunder. i 1996 åbnede banken den første egentlige fi-lial og inviterede de første privatkunder indenfor. i 2001 blev midtbank købt, og der kom dermed 427 medarbejdere til de 80, der i forvejen var i danmark. da lokalbanken i nordsjælland blev købt i 2008, kom der yderligere 210 medarbej-dere ind i banken. nu er der omkring 750 medarbejdere i danmark (11.500 globalt).
nr. 1 hvad angår kundetilfredshedbanken klarer sig godt. i flere år ••
Foto: Stig S
tasig
6 arbejdspladsen Foto: S
tig Stasig
har den været en af de bedst indtjenende banker i danmark, og den er samtidig den bank, som scorer en førsteplads på kundetilfredshed, både hos privat- og er-hvervskunderne, i det uafhængige analy-seinstitut ePsi (extended Performance satisfaction index) årlige undersøgelse af kundetilfredsheden i de danske banker.
”ingen over, ingen ved siden af Handelsbanken. det er konklusionen efter nordens seks største banker har afleveret årsregnskaber. Handelsban-ken tjener ikke kun flest penge til aktio- nærerne, men er også mest solid”, skrev det elektroniske, finansielle nyhedsbrev finanswatch efter offentliggørelsen af Handelsbanken koncernens årsregnskab i februar i år.
forrentningen af egenkapitalen var på 13,9 procent efter skat og solvensen på 21,6 procent i 2013.
og det bliver klaret uden individu-elle salgsmål, salgskampagner og bonus.
”Vi er sat i verden for at betjene kunderne. derfor er det kundens be-hov, der er i centrum, og derfor har vi heller ikke salgskampagner på særlige produkter”, siger ann-mari agerlin.
budgetter er der heller ingen af. Chef og medarbejdere lægger sammen en plan, som de så arbejder efter.
”Hvis filialen ligger i et område med mange andelsboliger, vælger filialen måske at satse yderligere på at blive bedre til dette. for at blive dygtigere til det, kan
man fx bede hovedkontoret om hjælp til uddannelse og sparring. men der er kæmpe stor forskel på de enkelte filialer. de styrer det vitterligt selv, helt ned til ind- retningen og indkøb af kontorartikler”, fortæller Helle rank.
alle har fokus på omkostningerbanken har overordnet ét mål og to hovedmidler til at nå målet. målet er at have en bedre lønsomhed (rentabilitet af egenkapitalen) end gennemsnittet for sammenlignelige banker på deres hjem-memarkeder. midlerne til at nå det er, at have mere tilfredse kunder end konkur-renterne og at have højere effektivitet (= lavere omkostninger) end de andre.
det betyder, at alle i banken ud over at imødekomme kundernes behov har et enormt fokus på at spare omkostninger. det er helt ned til indkøb og forbrug af kontorartikler, kørselsudgifter, telefon-abonnementer med mere.
oktogonen det var også jan Wallander som men-te, at medarbejderne måtte være den primære årsag til, at banken klarer sig bedre end konkurrenterne. Produkterne er jo stort set de samme, og den mak-roøkonomiske udvikling er jo fælles for alle. når det er medarbejdernes fortjene-ste, bør de også have del i fortjenesten. bestyrelsen og Wallander tog sagen op med finansforbundet i sverige, og man
”Vi er sat i verden for at betjene kunderne. Derfor er det kundens behov,
der er i centrum, og derfor har vi heller ikke salgskampagner på særlige produkter”
Ann-Mari Agerlin, personaledirektør
Personaledirektør Ann-Mari Agerlin, til venstre og Helle Rank, formand for klub Handelsbanken Danmark.
7arbejdspladsen
Foto: Stig S
tasig
Medarbejderne ejer over 10 procent af Handelsbanken via en konstruk-tion, hvor de får en del af bankens
overskud sat ind på deres pensionsordninger.
blev enige med aktionærerne om en kon-struktion, som var en fond, stiftet af fi-nansforbundet. Her bliver hvert år en del af meroverskuddet sat ind på medar-bejdernes pensionskonti, som de får ud-betalt, når de går på pension - hvis ban-ken når sit mål og opnår en lønsomhed større end gennemsnittet af bankens sammenlignelige konkurrenter. af år-sager, der fortaber sig i fortiden, bliver konstruktionen kaldt oktogonen.
”summen, man får udbetalt ved pen-sion er afhængig af, hvor længe man har været ansat i banken, og hvordan det er gået med fondens udvikling, men det er ganske betydelige beløb, man får ud-betalt på den konto – ikke mindst fordi det er normen, at man bliver længe i Handelsbanken, når man først er an-sat, og så er langt størstedelen af fon- dens penge investeret i Handelsbank- aktier, som jo har været et rigtigt godt papir i mange år”, siger Helle rank. alle medarbejdere får den samme årlige ind-betaling uanset jobfunktion.
og det har så også bevirket, at med-arbejderne via oktogonen ejer over 10 procent af Handelsbanken, og dermed har en dominerende aktiepost.
fra vugge til grav - det er et ideal, både når det gælder kunder og medarbejdere. Handelsbanken er således også en af de få store banker, der ikke har fyret med-arbejdere i kølvandet på finanskrisen.
8 Af Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand i BEC klumme
det er forår. Vi har lige stemt ja til en ny overenskomst. det betyder fuld ka- lender hos mange tillidsmænd. ud over de mange normale opgaver vi har som tillidsmænd, skal vi nu til at omsætte overenskomstens nye muligheder til lo-kal-aftaler eller forhandle virksomheds-overenskomster. en spændende, men også travl tid.
Heldigvis har vi finansforbundet og kreds Øst i ryggen. så vi står ikke helt alene. men der er flere virksomheder, der kun har en enkelt tillidsmand. det kan derfor godt føles ret ensomt at skulle i gang med til tider svære forhandlinger. bare en lille ting, som at tolke den tekst der står i overenskomsten, kan give ud-fordringer. men heldigvis var kreds Øst forudseende og tilbød forhandlingskur-sus til interesserede tillidsmænd. læs om det andet sted her i bladet.
Hverdagen tager overVel hjemme fra forhandlerkursus af-venter jeg spændt forslag til nye lokal- aftaler fra min ledelse. jeg skal holde møde med dem ugen efter. Godt timet, selvom det vist var mest held, at det lige faldt ud på den måde til min fordel. jeg har gjort mit forarbejde på orien-teringsmøderne i sidste måned. medlem-merne var inviteret til møderne for at fortælle dem om ændringer i overens-komsten. en oplagt mulighed for lige at fornemme, hvad vil medlemmerne helst de steder, hvor der er ting, der kan af-tales med ledelsen.
Hverdagen rammer mig dog som en tung hammer. mailboksen er fuld efter flere dage i finansforbundet og på kur-sus. alle forslagene til nye lokalaftaler
Fra en tillidsmands uforudsigelige hverdag
Tegning: Lars Andersen
9klumme
mer, der sender en anerkendende besked den anden vej: Godt gået.
Flere gode nyhederi år er der også sket et mirakel, føler jeg. en af mine meget store mærkesa-ger er jeg lykkedes at komme igennem med. kreds Øst sender hvert år en kal-ender ud til alle medlemmerne. jeg har haft helt ondt i maven af, hvor mange der blot ender i skraldespanden, fordi langt fra alle bruger den type kalender mere. så vi har løbende drøftet hvordan vi kan leve op til generalforsamlingens ønske om fortsat at udsende en kalen-der, men ikke ender med at halvdelen ender i skraldespanden.
Vi har derfor i år besluttet at un-dersøge behovet, før vi blot sender ud til alle. Vi har spurgt kredsens fælles-tillidsmænd, hvor mange kalendere, de forventer at aftage i efteråret. jeg har selv lige sendt en hurtig afstemn-ing ud til mine egne medlemmer. 25 procent ønsker kalenderen, mens 75 procent har takket nej. 67 procent af mine medlemmer har svaret det første døgn efter jeg sendte spørgsmålet ud. Vi har hos os sikret, at der ikke ryger 180 kalendere i skraldespanden.
den ekstra opgave, jeg får til efteråret med at uddele de 50 kalendere, der er takket ja til, glæder jeg mig meget til. og mon ikke jeg har lært, at jeg skal huske at sætte tid af til det i god tid. det burde dog være muligt, når nu vi er så tidligt ude.
det gode samarbejdeVi har su møde i denne uge. det bety-der også, at jeg skal forberede mig og læse alle de gode input, der er kommet
fra medlemmerne. for nogle måned-er siden valgte vi at kontakte samtlige medlemmer kort tid før hvert su møde, for at høre, hvad der rører sig i orga- nisationen. med kun fire tillidsmænd til omkring 500 ansatte er det næsten en umulig opgave for os at komme rundt i alle afdelinger op til hvert su møde, hvis vi også skal nå vores normale arbej-de. kontakten er derfor via mail. men det holder heldigvis ikke medlemmerne tilbage med at give input.
erfaringen fra de andre gange, vi har gjort det samme, viser, at det som re-gel altid bringer ekstra arbejde med sig. der er altid noget af det indkomne in-put, der lige skal undersøges eller ud-dybes nærmere.
denne gang er ingen undtagelse. så jeg går lystigt i gang med at undersøge status på et softwareprogram, der udford-rer lidt. jeg skal også lige forbi en af le-derne, da jeg vil høre den anden side af sagen på et af de indkomne punkter til drøftelse. det er altid væsentligt nem-mere at fremlægge input fra medlem-merne, hvis jeg er forberedt på svaret. så kan jeg også lige nå tilbage til med-lemmerne inden mødet og få uddybet, hvis der er noget jeg ikke havde tænkt på at spørge om i første omgang.
men su mødet går som altid super godt. Vi har en god dialog med ledelsen, der også anerkender det input, vi får fra medlemmerne.
nu er det vist ved at være tid til at kigge i mailboksen igen for at se, hvad næste spændende opgave er. det er meget motiverende at hoppe ombord i næste uforudsigelige tillidsmandsopgave.
”Vel hjemme fra forhandlerkursus afventer jeg spændt for-slag til nye lokalaftaler fra min ledelse. Jeg skal holde møde med dem ugen efter. Godt timet, selvom det vist var mest held, at det lige faldt ud på den måde til min fordel”
puttes i tasken og hives først frem om aftenen, efter drengene er puttet. jeg er græsenke denne uge. igen godt timet, dog uden det var planlagt. så er der god tid til arbejdet med lokalaftalerne uden dårlig samvittighed over de ting, jeg burde have drøftet med min hus-
bond. Græsenketiden plejer ellers ikke at være noget, jeg ser posi-tivt på. men lige i dag faldt det praktisk.
anerkendelsen driver lystenjeg skal også lige huske at sende besked ud til mine medlemmer. jeg er ansat på en it-central. der
er rigtig mange her, der er vant til at læse alle nyheder og andet ma-teriale på skærmen. jeg får derfor jævnligt spørgsmålet om, hvornår det bliver muligt at fravælge bladet
fra finansforbundet og kreds Øst på skrift.
finansforbun-dets blad har
man dog i nogle år kunne fravælge. men nu
er det også lykkedes at få lov at fravælge kredsbladet. noget jeg har kæmpet for, siden jeg blev faglig aktiv for 14 år siden. ok, kampen har måske været mere intens de seneste år, i takt
med at udviklingen mange an-dre steder også går den vej.men det er en af de gode
beskeder at sende til medlemmerne. og heldigvis er der også flere af mine medlem-
Tegning: Lars Andersen
1010
generalforsamling i nuukAf Kenneth Samuelsen, kredsbestyrelsennyt fra grønland
formanden for GsP, allan damsgaard, sagde i beretningen, at det forgangne år havde været hændelsesrigt. af de største ting kunne nævnes overenskomstforhand- lingerne i Grønland, tillidsmandsvalget og en længerevarende arbejdsmiljøsag, der nu havde fået fjernet sin forældelses-frist, således at bankens samarbejdsud-valg kunne arbejde videre med denne. i nærmeste fremtid skal GsP afholde medlemskurser og tillidsmandskursus, som det er for vane i Grønland hvert andet år.
Forslag til vedtægtsændringerder var indkommet et par ændrings-forslag til vedtægterne. forslagene omhandlede en bekymring om repræsen-tation fra kysten, men for-manden og bestyrelsen ar-gumenterede imod disse og sagde, at sammensæt-ningen af GsP handlede meget om praktik, og at der i øvrigt var mulighed for at deltage på generalforsam-lingen via video og dermed være med til at udøve ind-flydelse.
forslagene til vedtægts-ændringer, hvoraf det ene omhandlede at stemme med fuldmagt, blev alle for-kastet af generalforsamlingen.
indlæg fra kreds Østder var repræsentation fra kreds Øst på
generalforsamlingen, og formanden Pia beck stæhr havde et indlæg om udfor-dringerne i danmark.
Hun understregede indledningsvis vig-tigheden i, at kreds Øst favner alle med-lemmerne og kommer rundt i landet til generalforsamlinger i personalforeninger, også på færøerne og i Grønland.
Pia orienterede om de udfordringer vi har haft med at bemande kreds Øst, både mht. formandsskiftet grundet jyske banks køb af brf - og i det hele taget, at arbejdsgiverne er mindre begejstrede for, at man er aktiv i kredsen. forman-den for kreds Øst kom også ind på de svære overenskomstforhandlinger, der
har været i danmark. man havde en følelse af, at der var tale om en værdikamp, - at arbejdsgiverne helt be- vidst ville have fjernet vundne rettigheder denne gang. inden dirigenten svend Petersen takkede for god ro og orden, takkede jette radich for syv gode år i GsP´s bestyrelse, - hun blev afløst af arne Petersen.
kattutta - den sociale foreningefter generalforsamlingen i GsP gik vi direkte over i generalforsamlingen i ban-
ken sociale forening, kattutta. denne sociale forening er i den grad aktiv og man må misunde de ansatte i Grønlands-banken, når de viser oversigten over
Fredag den 25. april var der generalforsamling i GSP, GrønlandsbaNKeNs personaleforening med deltagelse af ca. 25 medlemmer. efter generalforsamlingen afholdte bankens sociale forening sin generalforsamling og bagefter stod den på spisning på en restaurant i Nuuk
”Jeg havde min Modul 1 samtale heroppe og glæder mig nu til at komme i gang med tillidsmands-uddannelsen”, siger Klaus Therkildsen, nyvalgt tillidsmand i GrønlandsBANKEN.
arrangementerne i det forgangne år. Pi-ratfest, sushiaften, vinsmagning, sankt Hans, julefester og op til flere sociale af-tener med sportsbegivenheder. eksem-pelvis Champions league fodbold var blot noget af det, jeg noterede mig. og så viste regnskabet i foreningen, at der oveni købet var penge tilovers!
efter de to generalforsamlinger gik medlemmerne over gaden til en thai-landsk restaurant. repræsentanterne fra kreds Øst var budt med som gæster, det var en virkelig hyggelig aften, og maden var i top. der skal lyde en stor tak fra kreds Øst til GsP og kattutta, for at vi kunne være med til disse arrangementer.
Allan Damsgaard berettede om et begivenhedsrigt år i Grønlænds-BANKENs personaleforening.
11kompetenceudvIklIng
kobæk strand, 23. august kl. 10 – 24. august kl. 14:
Mindfulness og Mentale strategier Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kom-pleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Der er brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj. Kurset giver dig værktøjer fra programmet Corporate-Based Mindfulness Training. Forskere fra Cambridge og Rigshospita-let har dokumenteret, at programmet blandt andet øger arbejds-glæde, work-life-balance samt fokus og performance. Underviser er Rikke Østergaard, seniortræner i det verdensomspændende konsulentfirma Potential Project, der står bag et arbejdsplads-baseret mindfulnesstræningsprogram (CBMT) udviklet i samar-bejde mellem forskere, ledere og mindfulnesseksperter.
næstved, 25. august kl. 9-16:
lær at håndtere fordoMMe og holdninger Få konkrete værktøjer til at tage meninger mindre personligt og forebygge fordomsfulde situationer Vi mennesker har en instinktiv trang til at analysere andres ad-færdsmønstre. Det skyldes, at dette instinkt havde en vigtig be-tydning for vores overlevelse tilbage i urtiden.I dag kan denne egenskab desværre resultere i situationer, hvor man bliver for hurtigt konkluderende og fordomsfulde over for an-dre – eller man føler sig som et offer for andre menneskers me-ninger, holdninger eller fordomme. På temadagen får du blandt andet metoder til at finde det positive i andres ord og handlin-ger – uden at blive for godtroende. Underviser er Erik Løgstrup, der er direktør i Performex Human Resources.
stil skarpt på din udvikling
Finansforbundet FOKUS er den samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt. Uanset om du arbejder med eksempelvis rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder, finder du gode tilbud i Finansforbundet FOKUS
københavn den 9. september kl. 17 – 20:
WhistlebloWer og sektorens iMageHør historien om den danske finanskrise, whistlebloweren, der ikke blev hørt, og tavsheden om det finansielle vanvid ved Tho-mas G. Svaneborg, erhvervsanalytiker i DR og forfatter til bogen ”Andre folks penge”. Hør også Finansforbundets næstformand Michael Budolfsens fortælle om, hvorfor Finansforbundet arbej-der for regulering af sektoren og helt konkret har lobbyet lovgiv-ning, der sikrer ordninger for whistleblower.
billund, 10. september kl. 17 – 19.30:
Vi er bedst når Vi er gladeGlæde og succes hænger uløseligt sammen - både på ar-bejdet og i resten af livet. Når vi er glade, er vi mest effek-tive, mest kreative, mindre syge, vi lever endda længere. I foredraget giver tv-studievært og forfatter Mikael Kamber eksem-pler fra succesrige virksomheder og organisationer, fra forsknin-gen i menneskers adfærd og fra sin egen løbebane. Du får indblik i, hvordan glæde og positiv energi opstår, og hvordan man får den til at smitte. Foredraget er fyldt med humor og aha-oplevelser, og du får en række meget anvendelige huskeregler og praktiske værktøjer. Samme arrangement kører i Esbjerg den 9. september kl. 17 – 19.30
Hold dig løbende opdateret på
finansforbundet.dk /fokus
1212 Af journalist Elisabeth TeisenI krIsens efterdønnInger
det interessante spørgsmål for ansatte i vores sektor er, om bankerne har en rolle – positiv eller negativ – i at sparke væksten i gang.
det grimme ord kreditklemme hænger og svæver, og bliver ofte kastet mod bankerne, når en virksomhed ikke får et ”ja” på sin anmodning om lån.
i virkeligheden er det meget svært at fastslå, om der er en kreditklemme. bankerne har på det seneste øget deres udlån, men virksomhederne har også øget deres efterspørgsel. og ja, det er givet, at flere får nej. bankerne kræver større soliditet og sikkerhed, før de bevil-liger et lån. men spørgsmålet er, om si-tuationen er usædvanlig, eller om det snarere var de glade år op til krisen i 2007-8, hvor pengene måske fløj lige hurtigt nok over skrankerne i bankerne, der var usædvanlige. også i 1980’erne og 90’erne var der højere krav til virk-somhedernes egenkapital, før der kom ok fra bankrådgiveren. måske er det bare virksomhederne, der har svært ved at vænne sig til, at vi nu er tilbage ved en mere ”normal” lånesagsbehandling.
alle har en interesse i, at der er en for-nuftig sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på kapital. små og mellem-store virksomheder står for ca. to tredje-dele af værditilvæksten og beskæftigelsen i den private sektor, så det er afgørende for dansk økonomi, at de trives.
finansrådet har sammen med atP, dVCa (brancheorganisation for ven-ture- og kapitalfonde samt business an-gels), forsikring & Pension, realkredit-
foreningen og realkreditrådet i marts udarbejdet en rapport om finansierings-vilkårene for de små og mellemstore virk-somheder, som også konkluderer, at det samlet er svært at afdække, hvor store fi-nansieringsproblemerne egentlig er, og hvorvidt der i større omfang er gode og sunde projekter, der ikke opnår den nød-vendige finansiering.
mindre virksomheder hårdt ramtmen analysen viser også, at krisen har været hård ved de små og mellemstore virksomheder. omsætningen har været svigtende og resultaterne skuffende. det er naturligvis gået ud over soliditeten. samtidig er der generelt kommet skar-pere fokus på større finansiel stabilitet. stramningerne i den finansielle regu-lering af bankerne har især handlet om højere kapitalkrav, og den grundlæggen-de præmis er, at forholdet mellem gæld og egenkapital i både banker og erhvervsliv skal reduceres for at skabe større finansiel stabilitet. så de skarpere
krav, bankerne er underkastet, virker på to måder. for det første tvinger det dem til at være mere tilbageholdende og nøjeregnende
med udlån, for det andet er det ble-vet mere oplagt at måle erhvervsvirk-somhederne med samme målebånd.
Fald i udlånetder er dog forskel på, hvordan udlånet har bevæget sig mellem brancher. sam-
let set er pengeinstitutternes udlån faldet cirka 20 procent mellem 2010 og 2012. fra 1.064,2 milliarder kroner, til 851,4 milliarder kroner men det er gået hår-dere ud over nogle brancher end andre.
landbruget, underleverandører, de-tailhandlen og ejendomsbranchen er hårdere ramt end gennemsnittet. for landbruget hænger det i høj grad sam-men med strukturelle udfordringer, mens ejendomsbranchen har været ramt af en kraftig prisboble. desuden skyl-des det især forringede nøgletal og en usikker fremtid. også nystartede virk-somheder har haft det vanskeligere end gennemsnittet. forklaringen er ifølge rapporten manglende kredithistorik og manglende egenfinansiering.
derfor er det vigtigt, at virksomhe-dernes adgang til egenkapital og hy-brid kapital – broen mellem egenkapi-tal og lånefinansiering - øges, mener de seks organisationer. kapital, der er mere ”ansvarlig” og villig til at tage risici end bankerne, der kun bliver betalt i form af rente, og som ikke får del i virksom-hedens værdistigning/overskud.
bremser en kreditklemme væksten i dansk økonomi?Der bliver talt meget om vækst. Den er lige om hjørnet, spår mange. Men tilløbet er øjensynligt langt
r a p p o r t o m
Risikovillig kapital
Rapporten om finansieringsvil-kårene for små og mellemstore virk-somheder, som blandt andre Finans-rådet står bag.
MedleMsMøde
Finanskredsene inviterer til fem medlemsmøder efter fyraften i oktober og november, hvor du kan høre interessante og under-holdende oplæg, der kan give perspektiv på dit arbejdsliv.
Professor Ove Kaj Pedersen vil give et interessant indblik i sam-fundets udvikling fra velfærdsstat hen mod en konkurrencestat. En udvikling der lægger pres på den danske aftale model. Derefter taler komikeren Jan Gintberg om, hvordan man kan op-leve arbejdsglæde hver dag også i en konkurrencepræget hver-dag - selvfølgelig krydret med masser af humor!
Kom til medlemsmøde og få spændende input til dit arbejdsliv
Medlemsmøderne finder sted kl. 18.00 - 21.30 på følgende datoer og steder:
21. oktober: Comwell Roskilde27. oktober: Hotel Koldingfjord, Kolding28. oktober: Østergaards Hotel, Herning29. oktober: Comwell Rebild Bakker, Skørping11. november: Scandic Eremitage, Kgs. Lyngby
Yderligere informationer vil blive udsendt efter sommerferien, hvor der ligeledes vil blive åbnet for tilmeldingen.
i enhverdag
arbejdsglæde
travl
Ove Kaj Pedersen Jan Gintberg
14 Af journalist Elisabeth TeisengeneralforsamlIng
Generalforsamlingen i kreds Øst fre-dag den 4. april i københavn stod i for-mandsskiftets tegn. laila busted, brf, der har været formand for kredsen i otte år takkede af, og Pia beck stæhr, kred-sens tidligere næstformand, blev valgt til ny formand uden modkandidater.
det var en bevæget formand, der tog afsked. ikke med sin gode vilje, for-nemmede man, men tvunget af omstæn-dighederne, som man siger. nemlig fu-sionen mellem jyske bank og brfkredit, der betyder, at laila busted fremover skal lægge sit faglige engagement i jyske bank kreds.
Generelt har kreds Øst været vold-somt ramt af virksomhedslukninger, fu-sioner og opkøb. så det er en dynamisk kreds, der har været meget tæt på kon-solideringerne i finanskrisens efterdøn-ninger. og det prægede da også forman-dens beretning.
ikke bare de mange forandringer, men også den ændrede kultur og nye værdier i sektoren, satte laila busted til debat.
”meget vil fortsat ske i kredsens virk-somheder. Vi oplever en sektor, der er gået fra at være et sikkert sted at være an-sat, hvor de ansatte nærmest var en stor familie, ansat på tjenestemandslignende vilkår. til i dag, hvor de fleste virksom-heder har omdannet sig til aktieselska-ber, der jagter egenkapitalforrentninger på 15 pct. og det i et marked med 1-2 pct. i rente – altså mere end syv gange markedsrenten. det vil jeg gerne advare
imod. denne evige jagt på overskud, det var den, der i sidste omgang var med til at skabe finanskrisen”, mindede laila busted om.
den afgående formand holdt sin be-retning kort, da den mundtlige beret-ning mest skal se fremad, og det var jo ikke længere så relevant. dog nåede laila busted også at påpege det absurde i, at jagten på overskud giver stressede medar-bejdere, hvis de er så heldige at beholde jobbet, mens andre bliver endnu hår-dere ramt, hvis de mister deres arbejde.
der blev også tid til at komme ind på årets hårde overenskomstforhandlinger, hvor finansforbundet måtte udsende to konfliktvarsler, inden der kom hul på forhandlingerne med arbejdsgiverne.
men så var det tid til at sige farvel.”jeg er rigtig ked af, at jeg skal forlade
formandsposten. det har været et fantas-tisk spændende arbejde. men heldigvis står der en kandidat klar til at overtage formandsposten. en dygtig og kompe-tent ny formand for kreds Øst.
og så tog Pia beck stæhr over.ja. det er en turbulent, uforudsigelig
og absolut ikke kedelig tid, vi er i”, sagde den kommende formand.
Pia beck stæhr har hidtil især lagt sit fag- lige engagement i ansvarsområdet ar- bejdsliv og karriere. og det var med udgangspunkt i det arbejde, hun kon-staterede, at utrygheden i sektoren er stor.
”mange er usikre på deres ansættelse. det er jo nærmest dagligt, vi læser om
fyringer i den ene eller anden virksom-hed i sektoren. overskuddene er store, men alligevel skal der ske nedskæringer. det skaber uro!”, sagde Pia beck stæhr.
og det bragte den kommende for-mand ind på kredsens fremtidige arbejde:
”jeg ser, at finansforbundets og kreds Øst’s udfordring er at være med til at løfte arbejdsglæden og forsøge at få vores virksomheder til at forstå, at det at have glade, trygge medarbejdere er en gevinst for alle. det kan mærkes både internt på trivslen og eksternt på serviceniveauet med større kundetilfredshed og dermed også positivt på økonomien. men vi har også en udfordring med at gøre medlem-mernes CV’er bredere, så i stadig er at-traktive på arbejdsmarkedet og sværere at undvære for jeres virksomheder”.
”min vision for et kommende kreds Øst er at fortsætte i det spor, vi er i. Være der for medlemmerne og sørge for at være lydhøre for, hvor vi som kreds kan støtte, vejlede og inspirere. og også for tillidsmændene være ”på beatet” med relevante tiltag”, sagde Pia beck stæhr.
kredsens anden næstformand, kirsten lillemor madsen, kom i sin del af be-retningen blandt andet ind på uddan-nelsespuljen som den mest markante nyskabelse i den netop indgåede over-enskomst.
tre gange 21 millioner kroner er sat af til puljen, der skal øge kompetencerne blandt de ansatte.
”mit råd er: brug den, hvor det er mu-
I formandsskiftets tegn
Foto: Lisbeth Holten
Der var afløsning på formandsposten, men
vurderingen er den samme: den finansielle sektor er
blevet en hård arbejdsplads
15generalforsamlIng
Foto: Lisbeth Holten
ligt. det er nu, i skal have noget uddan-nelse. ellers kan i ikke klare jer i denne sektor”, sagde kirsten lillemor madsen.
uddannelsespuljen imødeses med spændingGiv os uddannelse, så vi kan flytte os. der er mange forventninger til de 63 mio. kr., der er afsat i overenskomsten til ud-dannelsespuljen over de næste tre år.
det var netop uddannelsespuljen, der kom til at fylde meget i den efterføl-
I sin sidste formandstale advarede
Laila Busted om den ensidige jagt på
egenkapitalforrentning i
virksomhederne.
••
gende debat. blækket på overenskom-sten var knapt tørt, og den havde endnu ikke været til urafstemning blandt med-lemmerne. derfor var detaljerne for ud-dannelsespuljen ikke lagt fast.
”Hvad har man tænkt sig, at pengene skal bruges til?”, blev der spurgt.
og en anden supplerede: ”jeg kunne godt tænke mig, at bruge pengene til noget, der ligger lidt uden for mit nu-værende job”.
der skal nedsættes en bestyrelse til at
16 generalforsamlIng
lauritz ehlers er erfaren, og han er en af de politikere, man i det storpolitiske spil kalder tilbagetogets mestre – hvilket er ment som en ros. Han var indtil den 29. marts formand for kreds syd, som blandt andet takket være lauritz ehlers indsats blev fusioneret med kreds nord til det nuværende kreds Vest.
samtidig flyttede hans virksomhed, Handelsbanken, fra kreds syd til kreds Øst.
kredssammenlægninger har lau-ritz ehlers efterhånden erfaringer i, da han også var formand for sjællandskred-sen under fusionsforhandlingerne med kreds 1. det var de forhandlinger, der resulterede i det, der blev til kreds Øst, som lauritz ehlers blev næstformand for indtil 2008, hvor hans daværende virk-somhed, lokalbanken i nordsjælland, blev købt af Handelsbanken.
i perioden fra 2002 - 2009 repræsen-terede han først sjællandskredsen, der-efter kreds Øst i finansforbundets hoved-bestyrelse, hvor han især fokuserede på kompetenceudvikling og beskæftigelses-området.
Handelsbanken blev efter købet af midtbank knyttet til kreds syd, mens den
med opkøbet af lokalbanken i nordsjæl-land og et større hovedsæde i københavn nu mere naturligt er placeret i kreds Øst.
en indviklet historie, som viser, at lau-ritz ehlers har prøvet lidt af hvert, både på sine arbejdspladser og i det fagpoli-tiske system.
i 1980’erne var lauritz ehlers tillids-mand i lokalbanken i nordsjælland, og i 10 år, fra 1985 til 1995, var han med- arbejdernes repræsentant i bankens be-styrelse.
lauritz ehlers er bestyrelsesmedlem i den faglige personaleforening i Handels-banken. i det daglige arbejder han med filialsupport på ”øvrige” produkter til private, i det omfang det fagpolitiske en-gagement giver ham tid til overs.
derudover har han i en længere år-række siddet i bestyrelsen i det, der nu hedder Handelsskolen københavn nord.
i sit fagpolitiske arbejde har han især fokuseret på sektorvilkår og tilbud til til-lidsmænd og medlemmer.
og så lidt om det private. der er i årenes løb skåret noget ned på de fysiske aktiviteter, men badminton bliver der sta- dig spillet. og så læser lauritz ehlers flere bøger end de fleste!
Ny i kredsbestyrelsen
En garvet talsmand er tilbageLauritz ehlers er tilbage i kredsbestyrelsen efter nogle år som formand for Kreds Syd
udstikke retningslinjerne for puljen, som er sammensat af repræsentanter fra fa og finansforbundet. finansforbundet har formandskabet, og det er finansfor-bundet, der administrerer puljen.
”Vi har ikke taget fat på at udstikke retningslinjer endnu”, sagde forbundets næstformand michael budolfsen.
”men jeg kan garantere for, at det ikke bliver kurser i kategorien. ”klap din hest” eller ”mal med en pølse” . det skal være kurser, der styrker medlemmernes faglige kompetencer. Vores mål er, at det skal være medlemmerne, der vælger de-res arbejdsgiver og ikke omvendt. Vi vil hæve barren: folk skal blive dygtigere til et andet job, end det de har nu”.
et andet varmt emne var den mang-lende registrering af overtid.
”Vi er under pres. der er social dump-ing. man lægger lige de 42-43 timer i ste-det for de 37 - i håbet om, at det ikke er én selv, der bliver fyret. der bliver ydet rigtigt meget gratis arbejde”, sagde én.
”Prikkerunderne spøger, vi er bange for at registrere overarbejde”, sagde en anden.
”det er et megaproblem at få folk til at registrere og få penge for den tid, de lægger. folk er bange for, at ledelsen skal mene, at de ikke er kompetente. det er jo tosset. det er det samme som at gå ned i løn for at forhindre fyring. det virker ikke. skal der fyres, bliver der fyret. uanset hvad der gøres ”, sagde kirsten lillemor madsen.
laila busted mente dog, at timeban-ken havde haft en positiv indflydelse på registreringen, men også hun var klar over, at meget gik under radaren.
og så var der middag med under-holdning.
og for resten: den noget udskældte banko, slog Pia beck stæhr fast, den har trods alt flere fans end fjender. den fortsætter!
valg til bestyrelsenPia beck stæhr blev valgt som formand for kreds Øst, ann baldus-kunze, beC, og kenneth samuelsen, banknordik, genopstillede, og blev begge genvalgt til bestyrelsen. kim frederiksen, ibm, lau-ritz ehlers, Handelsbanken, og niels j. ellegaard, sparekassen fyn, blev valgt ind i bestyrelsen.
ny kredsbestyrelseDen nye kredsbestyrelse består af Pia Beck Stæhr formand, Lauritz Ehlers (næstfor-mand), Niels J. Ellegaard (næstformand), Ann Baldus-Kunze, Kirsten L. Madsen, Susan Broager, Kim Frederiksen, og Kenneth Samuelsen.
Foto: Lisbeth Holten
17generalforsamlIng
niels j. ellegaard spænder vidt. både privat, arbejdsmæssigt og fagpolitisk. Privat dyrker han springgymnastik, løb og hus & have, men nok så relevant i denne sammenhæng, hvor han netop er valgt ind i kreds Øst’s bestyrelse, har han en lang og bred faglig karriere bag sig, der nu suppleres med et nyt kapitel i kreds Øst’s bestyrelse.
den faglige karriere startede i 1987, hvor han kom i samarbejdsudvalget som suppleant i det, der dengang var sparekassen faaborg. i januar året efter blev han valgt som tillidsmand, hvilket han har været siden. suppleantposten i samarbejdsudvalget blev hurtigt udskiftet med en post som næstformand.
i 2001 var han med til at stifte
den faglige personaleforening i sparekassen, og den har han været formand for siden stiftelsen. sik-kerhedsrepræsentant (nu arbejds- miljørepræsentant) har han også været i en årrække frem til ca. 2001, og han har været medarbejdernes repræsentant i sparekassens og fondens bestyrelse fra 1990 til 2012. som formand for persona-leforeningen deltager han blandt andet i forhandlingerne af virksomhedsover-enskomst, lokalaftaler m.v. i det, der nu er blevet til sparekassen fyn a/s. i 2004 blev han valgt ind i kreds syds bestyrelse, hvor han har været næstfor-mand siden 2006, og fra 2007 har han repræsenteret kreds syd i finansforbun-dets Hovedbestyrelse. nu er kreds syd og
kreds nord fusioneret til kreds Vest, og efter sparekassen fyn a/s blev købt af sparekassen sjælland, hører sparekassen fyn med datterselskab med dens 172 med-arbejdere naturligt til under kreds Øst. i Hovedbestyrelsen har han arbejdet med bl.a. kompetenceudvikling og medlem og forbund, og så har han siddet i Øko-nomiudvalget.
af andre tillidsposter kan nævnes en bestyrelsespost i tietgenskolen og en plads i uddannelsesudvalget på erhvervs-akademiet lillebælt (finansområdet). er den faglige karriere bred, er den ar-bejdsmæssige lige så bred: Han startede som elev i sparekassen faaborg i 1976. derefter blev han både privat- og er- hvervskunderådgiver, filialbestyrer, beta-lingsformidlingskonsulent og it-medar-bejder. nu er han projektmedarbejder.
niels j. ellegaard bor i V. aaby, en min-dre landsby mellem faaborg og svendborg.
der er ingen tvivl om, at kreds Øst får en kapacitet ind i bestyrelsen, der ved no-get om de faktiske forhold i ”jernindu-strien” og kender hele det fagpolitiske spil!
Ny i kredsbestyrelsen
Faglig frontløber Niels J. ellegaard er ny i kredsbestyrelsen efter hans virksomhed Sparekassen Fyn er flyttet fra Kreds Vest til Kreds Øst
”Mange er usikre på deres ansættelse. Det er jo nærmest dagligt, vi læser om fyringer i den ene eller anden virksomhed i sektoren”, sagde den nye formand Pia Beck stæhr i sin del af beretningen.Til højre ses Lauritz Ehlers og Niels J. Ellegaard.
Foto: Lisbeth Holten
18 1918 Af Charlotte Lynggaard Cetti. Lån & Spar BankforhandlIng
det er for de fleste tillidsmænd tiden til at forhandle nye og genforhandle eksis-terende lokalaftaler, da de tidligere blev opsagt ved udløb af den tidligere over-enskomstperiode. derfor mødtes 26 for-ventningsfulde tillidsmænd den 5. maj til kreds Øst´s forhandlerkursus.
Vi var fra mange forskellige virksom-
heder - nogle var nye tillidsmænd, som stod overfor de første forhandlinger, mens andre havde prøvet det flere gange, men som havde brug for en genop-friskning af forhandlingsteknikker m.m.
søren Viemose var manden som skulle klæde os godt på - og ledte os godt igennem et par dage med forhan-dlings-teknik.
indledningsvis var der mulighed for at drøfte den nye overenskomst med kredsbestyrelsen. såvel generelle som specifikke spørgsmål til hvad, hvordan, hvorfor og hvorfor fik vi ikke? dog måtte
Forberedelse kan være guld værd26 tillidsmænd deltog i Kreds Østs forhandlerkursus, der forberedte dem til lokale forhandlinger i virksomhederne
specifikke spørgsmål til forhandlingsre-sultatet rettes til finansforbundet, da kredsene ikke er forhandlingspartnere.
Vi drøftede, på hvilke områder der skal forefindes en lokalaftale, og hvilke områder og muligheder vi har for at lave nye aftaler til fordel for vores medlem-mer. i det hele taget, hvilke muligheder
rummer den nye overens-komst.
Vi lagde ud med at vende med sidemanden, hvilke om-råder vi hver især har planer om at vil lave en lokalaftale på, og hvilke forhindringer vi kunne støde på. det blev til et lille rollespil hvor tak-tikken blev prøvet af overfor en modvillig part, og for de fleste fejlede det lidt. det var vel også det, som var menin-gen her i starten af kurset. der blev tilbagemeldt på, hvad tillidsmanden gjorde
godt og som virkede.Vigtigheden af at have fuld indsigt
i, hvilke muligheder der er i en lokal- aftale, både for virksomheden og for vores medlemmer, fik vi hurtigt indsigt i. i det hele taget vigtigheden af at være mere end godt forberedte, når vi går til forhandlinger. Hvilke argumenter kan vores modpart forventes at komme med? Har vi vores bagland med?
i en branche som vores, der i stort om-fang har været ramt af konkurser, opkøb samt fyringsrunder, kan det være svært at få virksomheden til at ændre på noget som de synes fungerer. alfa og omega er, at en god lokalaftale vil være en aftale,
som er til fordel for begge parter og som skaber værdi. Her åbner vores overens-komst blandt andet for fleksibel arbejds- tid. kan vi få lavet en lokalaftale som passer til virksomheden og som giver glade og tilfredse medarbejdere, er det jo absolut en win-win situation.
en ting, som jeg har fået ud af kurset, er blandt andet forberedelsen til forhand-lingerne. det at huske på, at begge par-ter gør sit arbejde og vil gøre det bedst muligt. Hvis man har det in mente når man går ind til forhandlingerne, vil man helt klart kunne påvirke hvordan mø-det udvikler sig. samtidig er det vigtigt at have mere end et alternativ til resulta-tet. Hvad vil vi gerne have, og hvad kan vi evt. nøjes med? kan vi give os lidt her men til gengæld opnå mere der? i rol-lespillet var vi tæt på at opnå et resultat da forhandlingerne blev genoptaget. det blev aftalt at vi (tillidsmændene) ville udarbejde et forslag til hvordan man kunne implementere flekstid i virksom-heden og vi opnåede næsten et ok for en prøveperiode. det var det som vi som minimum ville opnå, da vi igen gik ind til forhandlingerne.
som altid på vores kurser udbyggede man sit netværk - og netop netværk er vigtigt i vores branche. Vi kan trække på hinandens erfaringer og få input til de situationer, som vi hver især støder på i dagligdagen.
jeg er sikker på, at vi alle gik fra kur-set erfaringer rigere, og moralen fra en historie, søren Viemose fortalte, er god at have i baghovedet:
”meget kan lade sig gøre – noget tager blot længere tid at opnå end andet”.
Konsulent søren Viemose lærte tillidsmændene om forhandlingsteknik.
19 19
sudoku
LET SUDOKO Svær SUDOKO
8 9
6 2 4 3 1
7 3
9 1 5
2 6 3
9 7 6
6 5
3 6 9 4 1
4 8
2 1 8
3 1 8 4
9 8 7 5
9 8 4 7
5
7 3 6 1
4 1 2 7
5 4 7 9
3 2 5
Vindere af konkurrencen i marts-nummeret 2014 er:
Connie Ebert, IBM Danmark ApSLis Lund Sørensen, Sparekassen Sjælland
Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.
Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.
Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.
Send løsningen senest den 14. juni 2014 til: [email protected] eller Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5Postboks 1960, 1411 København K
Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans forbundet.
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Niels J. EllegaardNiels A. NielsenLauritz EhlersAnn Baldus-KunzeKommunikation, Finansforbundet
Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet
Tryk: Buwi Grafisk ApS
Forsidefoto:Stig Stasig
Oplag: 8.000
20 leder
når overenskomsten er stemt hjem, og den er landet på bor-dene i vores medlemsvirksomheder, iklæder tillidsmændene sig arbejdstøjet - til gavn for os alle - for så er det de lokale af-taler, der skal forhandles på plads!
der skal forhandles om flekstid, arbejdstid, honorering af rådighedsvagter og meget andet. det er faktisk muligt at forhandle i alt 24 aftaler lokalt! så rigtig meget af det daglige arbejde må tilsidesættes, når tillidsmanden i denne tid skal for-berede, gennemlæse, forhandle og tjekke op på lokalaftaler i den enkelte virksomhed.
det kræver et bredt og solidt bryst for de tillidsmænd, der er i vælten. ofte sidder man overfor Hr, sekunderet af jurister – og det er ikke al-tid det nemmeste i verden, når der trækkes i hver sin ende af tovet. den ene part - med de meget økonomiske briller på - trækker hårdt den ene vej - og den an-den part trækker lige så hårdt den anden vej, idet denne går mere op i, at det skal være fleksibelt, rummeligt og at medlemmet ved de indgåede aftaler skal føle sig anerkendt og belønnet for sit arbejde. det bliver derved nemt en af de omgange tovtrækkeri, hvor man får nogle slidmærker på knæ og hænder..! du kan selv gætte hvilken part, der er hvem!
Heldigvis bliver tillidsmænd godt klædt på til deres hverv via finansforbundets fantastiske tillidsmandsuddannelse, og de kurser og temadage om aktuelle em-ner, som de bliver inviteret til. i kreds Øst har vores røde tråd det seneste år hand-
let om den danske model, og for nylig holdt vi et to-dages tema arrangement, hvor tillidsmænd på kredsenes virksom-heder lærte om vigtigheden af, forhand-ling og at have den gode tone – inde i og uden for forhandlingsrummet.
Gode forhandlingsevner er vigtige i forhold til overenskomstaftaler, masse-fyringer og de enkeltmands persona-lesager, som kræver, at vi stiller op og gør, hvad vi kan. ofte er der tale om et
menneske, der får rykket sit liv op ved roden og har svært ved at se klart. dér skal tillidsmanden være der, både for at det overenskomstmæssige bliver overholdt og for at samle medlemmet op, trøste, få klarlagt, hvad der er af tilbud - og helst om muligt, få lidt lys i øjnene på medlemmet, så vedkommende kan få troen på, at det er muligt at komme videre i livet.
derfor kære medlem! Giv din tillidsmand et kærligt klap på skulderen, for hun eller han gør et stort arbejde derude.
klap din tillidsmand på skulderen
”Giv din tillidsmand et kærligt klap på skulderen, for hun eller han gør et stort arbejde derude”
Pia Beck StæhrKredsformand
