Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2012

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / s e p t e m b e r 2 0 1 2

basisbank er ved at blive voksen/2 en pioner i dnb/5 et sikker-hedsnet under dit arbejdsliv/6 demokratiet i funktion/8 teamwork på solskinsØen/10 ny hjemmeside – hjælp os/12

arbejdspladsen

2 / kreds Øst / marts 2012

Foto

: Stig

Sta

sig

kreds Øst / marts 2012 / 3

basisbank er ved at blive voksenBasisbank har lært virkeligheden at kende på den hårde måde. Nu er strategien justeret til at være en ”No nonsens bank for hr. og fru Danmark"

Af journal ist E l isabeth Teisen

Basisbank er et barn af dot com-bølgen. Startet som et lille, friskt

initiativ som den første rene internetbaserede bank for tolv år

siden. Nogle vil kunne huske reklamerne, der prydede busserne:

Let påklædte nymfer under vejende palmer. En markant afvigelse

fra de bankreklamer, vi tidligere havde set.

Iværksætterne havde vejret muligheden for at skaffe hurtige

kunder, der på sigt kunne sælges videre og give penge direkte ned

i baglommen. Så let gik det ikke. Dot com bølgen bristede. Sekto-

ren blev ramt af besindelse. Man ville godt betale for kunder, men

de skulle være rentable.

Strategien måtte justeres, og man valgte at satse på at lave en

rigtig bank, dog tro mod konceptet om udelukkende at satse på

nettet. Strategien var god, for så vidt som det faktisk lykkedes

at skaffe mange privatkunder. Kunder som genererede et stort

indlånsoverskud. Konkurrencen skærpedes, indlånene måtte man

betale for, og det kneb med at finde profitable måder at kanalisere

pengene videre på.

Så kom ejendomsmatadoren Michael Kaa Andersen ind i billedet,

og den lille bank kastede sig ud på et marked, som man nok ikke

fakta om basisbank

Den 24. februar 2012 blev Basisbank købt af Bokredit. Basisbanks

og Bokredits aktiviteter er lagt sammen under navnet Basisbank.

Banken har 80 medarbejdere.

I forbindelse med ejerskiftet styrkedes kapitalgrundlaget med en

kapitaludvidelse på 70 millioner kroner og et nyt ansvarligt lån på 5

millioner kroner. Hermed er bankens solvensoverdækning opgjort til

1,9 procent pr. 30. juni 2012.

Sammenlægningen af Bokredit og Basisbank har betydet, at Basis-

banks portefølje af privatkunder blev mere end fordoblet. Nu har

banken over 30.000 privatkunder.

Medarbejderne fra Bokredit og Basisbank er flyttet sammen i helt

nye lokaler på Teglholms Allé i København.

havde den store indsigt i. De første år strømmede pengene dog

ind i kassen. Indtil det gik galt. Ejendomsmarkedet kollapsede, og

man sad med alt for store enkeltrisici, hvor mange rettede sig mod

fast ejendom.

”Banken har en høj risikoprofil på sine erhvervsengagementer,

som hovedsagelig består af udlån til ejendomsselskaber i kom-

manditselskabsform. Den høje risikoprofil er skærpet af, at banken

som hovedregel ikke har førsteprioritet”, skrev Finanstilsynet i sin

tilsynsrapport i 2010.

Banken var derude, hvor det blæste rigtig koldt, og hvor

udsigten til at måtte lade sig overtage af Finansiel Stabilitet var

faretruende tæt på.

Reddet på stregenI marts i år blev banken reddet på stregen ved at blive opkøbt af

forbrugsudlånskoncernen Bokredit.

Nu tror både ledelse og medarbejdere på, at den lille bank har en

fremtid og en plads i Danmarks finansielle landskab.

”Matchet med Bokredit var perfekt”, siger tillidsmand Lise Han-

nibal. ”Vi har et indlånsoverskud, og Bokredit manglede funding til

sine forbrugsudlån. Samtidig var virksomhederne så forskellige, at

der stort set ikke var overlappende funktioner. Kun en marketing-

chef måtte vi sige farvel til i den forbindelse”.

”Vi har stadig vores at kæmpe med”, siger bankdirektør Jens

Hoeck, der tiltrådte 1. marts i år, da købet af Basisbank blev en

realitet.

Halvårsregnskabet, der netop er offentliggjort, kalder han

”træls”. Der er foretaget voldsomme nedskrivninger på engage-

menter. Der er stadig risici på erhvervsporteføljen, som ikke har

materialiseret sig, men med nedskrivningerne er risikoen reduceret

betydeligt, mener Jens Hoeck.

”Det er en proces, der tager tid. Nogle tab har vi måttet se i

øjnene og tage, før vi havde regnet med. På den anden side ser vi

en vis opblødning af det ejendomsmarked, der var bundfrosset for

halvandet år siden, ikke mindst i kraft af den lave rente. Og nogle

af vores erhvervsengagementer lå i Sverige og Tyskland, hvor det

har været muligt at hjælpe vore kunder til lokal finansiering.

Det positive er, at vi har en stærk basisindtjening, som fra

4 / kreds Øst / marts 2012

arbejdspladsen

købets første dag steg ganske markant. Fra første halvår 2011 til

første halvår 2012 steg basisindtjeningen fra 3,7 til 12,7 mill. kr.

Det er den vej, vi skal videre ad. Nu har vi en forretningsmodel, der

virker. Vi skal være en ”No nonsens bank for hr. og fru Danmark”,

siger Jens Hoeck.

”Vi har valgt det komplicerede fra. Der er markedssegmenter, vi

ikke vil røre ved. Vores styrke skal være hurtig betjening i øjen-

højde, fleksibilitet, tilstedeværelse i de fleste af døgnets timer og

gode systemer til selvbetjening. Det skal være enkelt, transparent,

og vi skal give gode kundeoplevelser”.

Hånden på kogepladenJens Hoeck kom fra en stilling som konsulent for Deloitte, hvor

han havde hjulpet Bokredit med at udforme en strategi. Bokre-

dit bad i forbindelse med købet af Basisbank Jens Hoeck om at

”lægge hånden på kogepladen og implementere den”, som han selv

udtrykker det.

Kunsten er ifølge Jens Hoeck at have en klar strategisk fokus, at

være sikker på at man forstår de risici, man tager om bord, at man

kan sin forretning i alle detaljer, og at alle de mange delelementer

optimeres hele vejen igennem.

En udfordring for tillidsmandenGodt nok er forbrugerfinansiering ikke ukompliceret, og der er

mange eksempler på udenlandske selskaber, der har tabt penge på

det danske marked. Men ifølge Jens Hoeck kender Bokredit mar-

kedet gennem sine 10 år lange erfaringer, samtidig med at man

har kreditvurderingsmodeller, der er så avancerede, at der ifølge

Jens Hoeck ikke er nogle mindre danske banker, der bare kommer i

nærheden af dem.

”Når kunden har været en tur igennem modellen, forstår vi

vores risici. Nu gælder det om for os at skaffe nye kunder, filtrere

kunderne gennem et godt kreditsystem, sørge for en effektiv

administration, så fortjenesten ved mange små kunder ikke bliver

ædt op af omkostninger - og endelig, at have et godt system til

at følge op på engagementer, hvis kunderne alligevel skulle have

svært ved at overholde forpligtelserne”.

Det gælder kort sagt om at være hurtigere, bedre og mere

effektive.

”Det tænker vi over hver dag”, siger Jens Hoeck.

Lise Hannibal er den eneste tillidsmand i Basisbank, og det har hun

været siden 2006.

”Havde jeg vidst, hvor tæt vi var på kanten i 2011, havde jeg

gjort mere ud af at finde en suppleant, da jeg var på barsel det

meste af året. Men da jeg gik af i slutningen af september 2010,

havde hverken jeg eller mine kolleger nogen idé om, hvor galt det

stod til”.

I løbet af året bredte usikkerheden sig. Den tidligere direktør

gik, og der blev indsat en konstitueret direktør, der havde den ene

opgave at finde ud af, om der var en løsning for Basisbank.

”I starten skyede vi ham som pesten, men der er ingen tvivl om,

at han var dygtig. Han fik en aftale i stand, og hele vejen gjorde

han sig umage for at informere så præcist og ærligt, som han var i

stand til”, siger Lise Hannibal.

I den periode skete det, at Lise Hannibal måtte lade orlov være

orlov og tage ind til møder med ledelse og kolleger.

”Stemningen var kuldslået, og jeg er sikker på, at alle de ca. 40

medarbejdere i Basisbank i det år overvejede deres stilling. Men

det var jo ikke en periode, hvor der var så meget andet at få”.

Da købet var en realitet, kunne medarbejderne ånde lettede op,

men for Lise Hannibal kom der en intensiv periode, hvor køberen

Bokredit skulle lære om overenskomster og arbejdstidsregler.

”I Bokredit var de typisk iværksættere, og det gik over stok og

sten. Det kom lidt bag på dem, at vi insisterede på, at der måtte

regler til. Nu er alle medarbejdere omfattet af overenskomst, og

der er lavet en lokalaftale om arbejdstid”.

Vigtigt…. ikke mindst i en virksomhed, hvor arbejdstiden ligger

mellem kl. 8 og 21 på alle hverdage og mellem 10 og 17 i alle

weekender.

Selvom selve sammenlægningen ikke havde store konsekven-

ser for beskæftigelsen i Basisbank, betyder den nye strategi, at

erhvervsafdelingen på sigt skal lukke. Men afviklingsprocessen kan

strække sig over flere år.

Og medarbejderne skal nok vænne sig til flere ændringer hen ad

vejen. Blandt andet er der et nyt IT-system på vej.

Men troen på fremtiden er genoprettet, og ikke mindst finder

medarbejderne sig godt til rette i de nye lokaler ved Teglholmen

med lys og luft og udsigt til vand.

”Havde jeg vidst, hvor tæt vi var på kanten i 2011, havde jeg gjort mere ud af at finde en suppleant, da jeg var på barsel det meste af året”, fortæller tillidsmand Lise Hannibal.

”Vores styrke skal være hurtig betjening i øjenhøjde, fleksibi-litet, tilstedeværelse i de fleste af døgnets timer og gode syste-mer til selvbetjening”, siger direktør Jens Hoeck.

kreds Øst / september 2012 / 5

DNB Bank Asa, Øresund Branch er officielt en filial af norske DNB,

men den fungerer som selvstændig dansk bank.

Thomas er tillidsmand for de 25 kolleger på Dampfærgevej i

København. Officielt var tiltrædelsesdatoen i hvervet 1. januar

2012, men det har været en lidt langsom start. Der skal etableres

nogle rammer for at tale med ledelsen, og han glæder sig til at

fuldføre grunduddannelsen som tillidsmand. Indtil videre har han

taget tre trin af de syv trin på uddannelsen.

”Mit motiv for at stille op er, at jeg har fået overskud på privat-

fronten, og at jeg gerne vil hjælpe kolleger til et godt arbejdsliv.

Dernæst fornemmer jeg, at hvervet kan give nogle rigtig gode

værktøjer, som kan bruges i mange sammenhænge – ikke mindst

evnerne til at kommunikere – også svære ting”, siger Thomas.

Ilddåben som tillidsmand fik Thomas, da han sammen med HR-

chefen på et morgenmøde skulle informere om den nye overens-

komst.

”Rammen var jo ikke noget at prale af, men den mere fleksible

arbejdstid og muligheden for at sætte merarbejde og omsorgs-

dage i en timebank er meget relevant for os, der har erhvervskun-

der i hele Skandinavien og derfor rejser en del”.

Høj organisationsprocentEndnu har de ikke en lokalaftale om arbejdstid og timebank i DNB,

men det er noget, der står øverst på Thomas’ ”to-do-liste”.

På organisationsfronten er Thomas godt med, idet langt de

fleste kolleger er medlemmer af Finansforbundet.

I DNB er der en flad organisation. Ledelsen er let at gå til, og

Thomas har ledelsens fulde opbakning. Den har han også fra sine

kolleger, som syntes det var alle tiders, at han stillede op.

”Der har heller ikke været diskussioner af, hvor meget tid, jeg

måtte bruge på tillidsmandshvervet, eller rettere sagt har ledelsen

bare signaleret, at jeg skulle bruge den tid, der er nødvendig. Selv-

følgelig skal jeg passe det sammen med mine nærmeste kolleger i

gruppen, så vi ikke alle er væk på samme tid. Men indtil videre har

der ikke været problemer med at få passet uddannelse og tema-

dag ind i vores fælles kalender.

Jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang og sparre med

de tillidsmandskolleger, jeg møder på uddannelsen og i DNB’s

nordiske afdelinger”, siger Thomas.

portræt

en pioner i dnbFo

to: S

tig S

tasig

Thomas Wiinberg Olesen er ikke bare nyvalgt tillidsmand. Han er også lidt af en pioner. DNB har været i Danmark i hele 16 år, men Thomas er bankens første tillidsmand


”Jeg fornemmer, at hvervet som tillidsmand kan give nogle rigtig gode værktøjer, som kan bruges i mange sammenhænge”, siger Thomas Wiinberg Olesen.

6 / kreds Øst / september 2012

den danske model

Den danske model – et ret abstrakt begreb, som de færreste

forbinder med deres hverdag. Men over sommeren blev begre-

bet hedt, selvom vejret ikke blev det. Forskellige fagforeninger

og overenskomster, blokader og konfliktregler kom pludseligt på

avisernes forsider.

et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv

En stærk organisering af medarbejderne er en grundpille i den dan-ske model, som handler om, at arbejdsgivere og lønmodtagere uden politisk indblanding selv forhandler løn- og arbejdsvilkår


”Pressens mange skriverier om den danske model og debatten

om forældelse eller tilpasning satte refleksioner i gang hos mig.

For det første fordi der gik en rum tid som faglig aktiv, før jeg rent

faktisk havde forstået hele ideen med den danske model. For det

andet fordi nogle sagde til mig, at det er dobbeltmoralsk, at vi vil

Foto

: Stig

Sta

sig


sikre medarbejderne fleksibilitet og frihed til egne valg, men ikke

ønsker det samme for arbejdsgiverne”, siger fællestillidsmand i

BEC og medlem af Kreds Østs bestyrelse, Ann Baldus-Kunze.

Grundlæggende er den danske model et fint tunet system, hvor

arbejdsgivere og lønmodtagere uden indblanding fra det offentlige

selv aftaler overenskomster, som sikrer forholdene på arbejdsmar-

kedet, og hvor det offentlige bakker op, når borgere bliver ledige

eller går på pension.

En stærk organisering er en af grundpillerne i modellen. En

svækkelse af organisationerne, enten ved at der bliver færre med-

lemmer eller ved en opsplitning på konkurrerende organisationer,

rokker grundlæggende ved modellens holdbarhed. Konsekvensen

er, som det ses i andre lande, ringere løn og dårligere ansættelses-

vilkår.

”Jeg er stolt over at være tillidsmand i Finansforbundet. Jeg

beretter med glæde om de forhold, vores forhandlere har for-

handlet hjem til os alle igennem mange år. Selvom vi har nogle

rigtig gode forhandlere, så er det kun lykkedes, fordi vi er mange,

der står sammen og kan lægge et stort pres på grund af risikoen

for en konflikt. En konflikt, der er lovlig takket være den danske

model”, siger Ann Baldus-Kunze.

Nødvendigt med høj organisationsprocentHvis lønmodtagernes organisationer skal påberåbe sig at være

legitime repræsentanter, som det giver mening at tage med til

forhandlingsb ordet, hvad enten det er sammen med arbejdsgi-

verne eller i ministerierne, skal organisationsprocenterne være

massive. Faldende organisationsprocenter, som mange organi-

sationer oplever, er en reel trussel. En ting er legitimiteten ved

forhandlingsbordet, en anden ting er arbejdstagernes ultimative

trussel: konflikten. Den giver også kun mening, hvis den omfatter

alle.

Ann Baldus-Kunze forklarer:

”En arbejdsgiver melder sig ind i arbejdsgiverforeningen og

bliver dermed omfattet af hovedaftalen og overenskomsten

på området. I hovedaftalen er beskrevet reglerne for en faglig

strid, der opstår, hvis parterne ikke kan nå til enighed om løn- og

arbejdsforhold. Arbejdstagerne har muligheden for at strejke, og

arbejdsgiverne har muligheden for at lockoute. Omkostningerne

for begge parter ved en konflikt er ofte så omfattende, så det er

pres nok til, at der findes en løsning, inden konflikten bliver en rea-

litet - under forudsætning af, at en tilstrækkelig del af medarbej-

derne er medlemmer af samme fagforening”.

Blokade-forbud kan føre til usikkerhedSommerens sag om Vejlegården handler ikke om foreningsfrihed

eller fagforeningsmedlemskab. Den handler om løn- og ansæt-

telsesforhold. Når restauranter som Vejlegården ønsker at udskifte

en 3F-overenskomst med en Krifa-overenskomst, er det fordi, det

er billigere for arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren frit og uden modstand kunne vælge og

vrage mellem forskellige overenskomster, vil det lægge pres på de

ansattes løn- og arbejdsvilkår. Det ville betyde forringede vilkår og

lavere løn.

”Det er her, jeg ser de store faresignaler”, siger Ann Baldus-

Kunze.

”Hvis det blot gives fri til alle arbejdsgivere at bryde med en

eksisterende overenskomst for at vælge en billigere overenskomst

med ringere forhold for medarbejderne, uden at medlemmerne

kan stille noget op, hvis retten til konflikt og blokade fjernes, kom-

mer vi som medarbejdere til at leve med langt større usikkerhed.

Vi vil ikke vide, hvilke forhold vi skal arbejde under i morgen. Det

ønsker jeg ikke, og er derfor utrolig glad for den danske model,

som den er i dag”, siger Ann Baldus-Kunze.

bØrn skal undervises i den danske model

Den danske model skal være et helt indgroet begreb i alle danskere. Derfor skal børn ifølge undervis-

ningsminister Christine Antorini (S) undervises i forholdene på arbejdsmarkedet.

”Andre lande kigger misundeligt på, hvordan vi har indrettet vores arbejdsmarked. Det er meget vigtigt,

at danske unge også har et godt kendskab til det”, siger hun til Fagbladet 3F.

Konkret vil Christine Antorini styrke undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorien-

tering (UEA) i folkeskolen. Det er i høj grad her, at elever skal lære om det danske arbejdsmarked.

Men UEA er såkaldt timeløse fag. Det betyder, at undervisningen skal integreres i andre fag. Og det har

den kedelige konsekvens, at faget ofte bliver syltet, konkluderer Ministeriet for Børn og Undervisning

selv i en nylig evaluering.

”Det kan gøres bedre. Jeg tager en reform af UEA med til de kommende forhandlinger om nyt folkesko-

leforlig”, siger ministeren.


landsmØde

Hvad vil vi med Finansforbundet? Hvad er det vi laver? Hvorfor?

Hvad skal vi fokusere på fremover? Hvordan hænger det sammen

med, hvad der sker i samfundet i øvrigt? Og hvor mange penge vil

vi bruge på det? Det er nogle af de spørgsmål, landsmødets 239

delegerede forholder sig til i de tre dage, landsmødet varer.

Et landsmøde har nogle helt faste punkter. For det første

aflægger formandskabet beretning om, hvad den valgte ledelse,

bestående af formandskabet og hovedbestyrelsen, har foretaget

sig i de foregående to år. En beretning, der skal godkendes af de

delegerede.

demokratiet i funktion

Landsmødet er den tilbagevendende begivenhed i Finansforbundets liv, hvor organisationens formål og hele virke bliver diskuteret. I år holdes landsmødet den 2. til 5. oktober i Bella Center i København


Dernæst skal politikken for den kommende periode fastlægges.

Hvad er vigtigt at beskæftige sig med, og hvad skal prioriteres i

det politiske arbejde?

Der skal træffes beslutning om, hvordan den samlede aktivitet

skal finansieres via medlemskontingentets størrelse og fordelingen

af kontingentkronerne mellem kredse og Finansforbundet centralt.

Under et af punkterne kan enkelte delegerede stille forslag til

vedtægter eller politikområder.

Også den politiske ledelse skal vælges. Formand og næstfor-

mænd vælges på landsmødet. Hovedbestyrelsens sammensæt-


ning bliver der blot orienteret om, efter at de enkelte kredse selv

har udpeget deres hovedbestyrelsesrepræsentanter.

Finansforbundets regnskab skal godkendes – er medlemmernes

penge forvaltet fornuftigt og forsvarligt? – og der skal vælges

revisorer.

Endelig beslutter landsmødet principperne for honoreringen af

den politiske ledelse.

Debatten skal blomstre”I år vil vi for alvor smide boldene op i luften og lade de deltagerne

diskutere visionerne for fremtidens Finansforbund ud fra et meget

løst struktureret oplæg,” siger Laila Busted, formand for Kreds

Øst, og én af Kreds Østs to hovedbestyrelsesmedlemmer.

Oplægget er struktureret efter fire meget overordnede punk-

ter: Samfund, sektor, organisation og arbejdsplads. Tidligere har

de delegerede diskuteret på baggrund af et meget mere detaljeret

forslag til indsatsområder.

”Noget af det helt centrale i diskussionerne bliver, hvad det er

for en finansiel sektor, vi ønsker i fremtiden. Ønsker vi en sektor,

der alene er optaget af størst mulige afkast til aktionærerne, eller

36 delegerede fra kreds Øst

ønsker vi en ansvarlig sektor, der skaber arbejdspladser, tager

ansvar for sin rolle i den økonomiske infrastruktur og selvfølgelig

afkast til sine ejere. Det har også konsekvenser for, hvilken type

fagforening Finansforbundet skal være i fremtiden, og hvilke ydel-

ser vi skal tilbyde medlemmerne”, siger Laila Busted.

En forsamling af delegerede

Landsmødet er en forsamling af delegerede. Hver kreds kan

sende én delegeret for hver påbegyndte 200 medlemmer. I år er

der 239 delegerede.

Landsmødet holdes den 2. -5. oktober. Det er Finansforbundets

11. ordinære landsmøde, og det er samtidig Finansforbundets

20-års jubilæum. I år holdes det i Bella Center i København.

Både Finansforbundets formand, Kent Petersen, og næstfor-

mændene Michael Budolfsen og Solveig Ørteby har erklæret sig

villige til genvalg, og der er ikke opstillet modkandidater. Erhvervs-

og vækstminister Ole Sohn (SF) og Nordeas koncernchef, Christian

Clausen, der er formand for den europæiske bankunion, EBF, er

blandt gæstetalerne på landsmødet.

Laila Busted på Finansforbundets landsmøde i 2010.

Kreds Øst sender 36 delegerede. Dermed er det den næststørste

delegation (den plads deler kredsen med Kreds Nordea).

Kreds Øst har et forslag, som forsamlingen skal tage stilling til: Stil-

lingstitlen tillidsmand erstattes af tillidsrepræsentant.

”Kreds Øst er af den opfattelse, at ordet tillidsmand er gammel-

dags. Vi ønsker at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, og

en af de små ting, der kan være med til at flytte udviklingen i den

rigtige retning, er at skifte ordet tillidsmand ud med tillidsrepræ-

sentant. Øvrige fagforbund har for længst skiftet tillidsmand ud

med tillidsrepræsentant. Over 50 procent af Finansforbundets til-

lidsmænd er kvinder, så også som en anerkendelse af det arbejde,

de repræsenterer, ønsker vi at ændre titlen. Tillidsrepræsentant

er kønsneutralt, det er tillidsmand ikke”, siger kredsformand Laila

Busted om forslaget og tilføjer:

”Vi erkender, at det er en lille skridt, men nogle gange er det de

mange små ting, der kan rykke på det store billede. Og retorikken

er vigtig for hele ligestillingsdebatten”.

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


tillidsmandsseminar

teamwork på solskinsØen

Årets tillidsmandsseminar bragte os til Østersøens perle, Born-

holm. En (meget) tidlig torsdag morgen var der opsamling forskel-

lige steder i København for de tilmeldte tillidsmænd fra 4-kløveret

(Kreds Øst, Kreds Syd, Kreds Nord og Assurandør Kredsen).

I to busser kørte vi via Ystad til Bornholm, hvor vi blev ind-

kvarteret på forskellige hoteller i Sandvig på øens nordlige spids.

Programmet var tætpakket, så allerede ved ankomsten gik det

direkte ind til programmets første punkter. Velkomst v/Flemming

Frost, formand for Kreds Nord, og lidt praktiske informationer fra

Finansforbundets konsulenter, hvorefter Anders Lund Madsen på

sin helt egen humoristiske facon fortalte os lidt om ”sit” Bornholm.

Herefter gik det i bus til Hammershus, hvor vi spiste vores

medbragte frokostpakker i det grønne, mens vi blev instrueret

om dagens program og inddelt i syv forskellige hold. Vi spadse-

rede så til Opalsøen ved Hammeren, hvor holdene i løbet af dagen

skulle løse forskellige opgaver. Her var der brug for samarbejde og

koordination i grupperne, hvilket gav en udmærket mulighed for

at lære hinanden at kende og få snakket med andre tillidsmænd,

som man ikke kendte i forvejen eller kun af udseende fra tidligere

seminarer og kurser. Vejret var med os, øen levede op til navnet

Solskinsøen, og deltagerne gik til opgaverne med stor entusiasme,

energi og indlevelse.

Efter en lang eftermiddag i Hammerens skygger spadserede vi

langs den smukke Hammersø tilbage til vores hoteller i Sandvig,

hvor vi endelig fik en mulighed for at få bragt bagagen op på vores

værelser og få en tur under bruseren inden aftenens festmiddag.

I løbet af aftenen blev vinderne af dagens konkurrence kåret, og

der blev også tid til at få ”svinget træbenet” og få snakket med

kolleger fra nær og fjern i landet.

Business wargames, selvledelse i det grænseløse arbejde og team-building var nogle af de udfordringer, der mødte deltagerne på årets tillidsmandsseminar på Bornholm i juni

Af Ulf Dahl in

Fem forskellige workshopsFredag formiddag stod der forskellige workshops på programmet.

Deltagerne havde valgt mellem de forskellige tilbud:

Politisk workshop

Fra fravær til nærvær

Hold hjernen skarp – sådan

Selvledelse i det grænseløse arbejde

Business wargames

På de forskellige hoteller mødte deltagerne op kl. 9.00 for at få

nye input og debatter om de forskellige temaer indenfor de valgte

områder, og der blev arbejdet med stor energi og iver. I løbet af

formiddagen skiftede man fra en workshop til den næste, således

at man kunne få så megen viden og information som muligt.

Kort før kl. 13 var det tid til at sige farvel til Sandvig, for nu gik

turen via Rønne (med en kraftig forsinkelse af færgen) og Ystad

tilbage til København. Tid til at sige farvel efter et par begiven-

hedsrige dage, og for rigtig mange var turen jo ikke helt slut,

for hjemturen fortsatte mod Jylland, Fyn, Lolland, Grønland og

Færøerne.

Kredsbestyrelsen siger tak til jer der deltog, og glæder sig

allerede til at hilse jer og forhåbentlig også mange af dem, der ikke

kunne deltage i år, velkommen til Kreds Østs TM-seminar i 2013.



hvervning af nye medlemmerPå Finansforbundets landsmøde i 2010 blev det besluttet, at Finansfor-bundet og dets kredse skulle arbejde målrettet på at hverve nye medlem-mer, således også Kreds Øst.Alle kredse skulle frem til landsmødet i år forsøge at hverve 25 procent af de kolleger, der var indenfor deres område, men som endnu ikke var medlem i Finansforbundet.Kreds Øst skulle derfor forsøge at hverve 709 nye medlemmer. Et stort arbejde af vores dygtige tillidsrepræsentanter - og kampagnen sidste år, hvor der var en konkurrence om en rejse til New York for de medlemmer, der var i stand til at hverve et ikke-medlem - har betydet, at Kreds Øst efter juli måned i år kan konstatere, at vi har nået 94 procent af denne målsætning. Vi har stadig nogen tid til at nå de sidste, og her kan også du hjælpe os. Arbejder du sammen med en kollega, som ikke er medlem, så få vedkom-mende forklaret, at kun hvis vi står sammen, kan vi forhandle de bedste overenskomster på plads for alle i branchen.

kort nyt

mange melder sig ind i dansk itOmkring 900 af Finansforbundets IT-medlemmer har indtil videre takket ja til tilbuddet om at blive gratis medlem af Dansk IT. Dansk IT, der er landets største IT-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer, udbyder blandt andet netværk, konferencer og gratis fyraftensmøder. Aftalen mellem Finansforbundet og Dansk IT, der trådte i kraft 1. juni, indebærer endvidere, at der bliver lavet en markant opprioritering i forhold til at udvikle tilbud om kompetenceud-vikling, specielt målrettet IT-ansatte i den finansielle sektor. Se også side 13 eller Finansfor-bundet.dk/it.

ny hjemmeside – hjælp osHusk, at du altid kan holde dig løbende opdateret om kredsens arbejde og få de nyeste tilbud om kurser og møder i Finansforbundet - samt en hel masse information, du måtte have brug for - på kredsoest.dkDen 26. november går kredsen i luften med en ny hjemmeside. Du kan være med til at sætte dit præg på siden. Vi har brug for dit billede.Send et billede til vores nye forside, som efter din mening kan repræ-sentere Kreds Øst. Motivet kan være alt, som viser kredsens mangfol-

dighed, eller eventuelt et specielt vartegn eller kendemærke for netop din egn.

De billeder, vi kan bruge, vil naturligvis blive præmieret. Deltagere i konkurrencen er alle, der sender et eller flere billeder, dog undtaget medlemmer af kredsbestyrelsen og ansatte i finansforbundet.Billederne bedes sendt til [email protected]

finansforbundet og dansk it har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professionelle i den finansielle sektor.

aftalen indebærer, at du som medlem af finansfor-bundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af dansk it. normal pris: kr. 1385,- om året.

aftalen indebærer yderligere, at finansforbundet og dansk it i fællesskab laver en markant opprio-ritering i forhold til at udvikle kompetenceudvik-lingstilbud og arrangementer specielt målrettet de it-ansatte i den finansielle sektor.

• dansk it er i dag landets største it-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer. dit repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferen-cer, gratis fyraftensmøder og meget andet.

• som medlem af dansk it kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karriere-muligheder og være med til at præge it-udvik-lingen i danmark. uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet.

dansk it afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis fyraftensmøder for medlemmer, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som eksempelvis foran-dringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodelle-ring. disse møder er gratis for medlemmer.

it-klubben

F KUSOf kuso

læs mere på www.finansforbundet.dk/it, hvor du al-lerede i dag kan blive gratis medlem hos dansk it.

FagForeningen For it-proFessionelle i den Finansielle sektor!

årets bedste tilbud

til de it-professionelle i den finansielle sektor!Bliv gratis medlem hos Dansk IT – og bliv en del af danmarks stærkeste netværk for it-professionelle


kort nyt fra grØnland

skattelettelse og højere afgifterAf Nie ls Anton Nie lsen

Naalakkersuisut (den grønlandske regering) fremlægger til efterårssam-lingen en plan for skattenedsættelse i Grønland, som skal finansieres med afgifter og omlægninger.Planen er delt i tre faser:

Fase 1: Skatten nedsættes med 1 procent pr. 1. januar 2013.Finansieres med afgift på hellefisk, afskaffelse af overskudsafskrivning, nedsættelse af straks afskrivninger, samt opstramning af erhvervsdriven-des lempelige afskrivningsmuligheder.Rentefradragsretten reduceres med 10 procent, og der indføres en ny skat på vakantboliger.

Fase 2: Pensions- og kapitalbeskatning ændres med virkning fra 2014, således at pensionsopsparing bliver beskattet her og nu og ikke som i dag først ved udbetalingen. Skattefri kapitalgevinster, for eksempel kursgevinster, bliver skattepligtige.

Fase 3: En større reform på det sociale område, boligområdet og skatteområdet gennemføres i 2014 og 2015.

Er omlægningen godt for medlemmer i Grønland?Et svært spørgsmål, som der ikke kan gives et klart svar på. En mindre trækprocent vil komme medlemmerne til gode, hvorimod reduk-tion af rentefradrag og omlægning på social- og boligområdet vil gøre det dyrere at være i Grønland.Ændringen af pensionsopsparingen vil betyde, at den indkomst, man i dag forventer som pensionist, vil blive ændret negativt. Spørgsmålet er, om det stadig er en god idé at spare op til sin tredje alder?

stil skarpt på din udvikling

F KUSO

finansforbundet fokus er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i finansforbundet-regi. fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

finansforbundet fokus er derfor din indgang til uddan-nelses- og arrangementstilbud med udgangspunkt i dig som medarbejder i den finansielle sektor – uanset om du arbejder med f.eks. rådgivning, it, forretningsudvikling eller er leder.

i finansforbundet fokus finder du nemlig gode tilbud til alle arbejdsområder i sektoren. hold dig løbende opdateret på nogle af de mange andre tilbud på: finansforbundet.dk/fokus

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag: 8.000

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Ann Baldus-KunzeTorben V. AndersenKommunikation, Finansforbundet

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet


sudoku

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 22. oktober 2012 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere af konkurrencen i Sudoku –

juni-nummeret:

Lone Toxværd, Multidata A/S

Jane Bach, Danmarks Nationalbank

Hjertelig tillykke til vinderne.

Præmierne er fremsendt.

Svær SudokuLet Sudoku

2 4 7

7 8 1 5 9

2 6 3

6 2

4

8 4

9 3 1

4 3 2 8 6

1 5 7

5 3 6 7

4 1

1 8 5

9 5 8 4 2

3

4 2 1 6 8

9 3 6

5 7

2 7 4 5

Kredsformand Laila Busted

pas på dig selv - du er helt unik

leder

I skrivende stund er sommeren gået på hæld, og de fleste af os er tilbage

på arbejde efter en velfortjent ferie. Tilbage til hverdagen kan vi vel næppe

sige.

Kredsens virksomheder og ikke mindst jer, medarbejderne, er under pres.

Og det er et krydspres, i udsættes for. Virksomheder lukker, krakker, fusio-

nerer og bortsælges. Arbejdspresset stiger i alle virksomheder med krav om

større effektivitet og højere egenkapitalforrentning. Samtidig med at der

fortsat sker mange afskedigelser i sektoren.

Mange kan ikke holde til presset og knækker sammen med stress.

I kredsen er vi opmærksomme på udfordringerne, og vi griber ind hvor

vi kan, men i den sidste ende er det dig selv, der skal være opmærksom på,

hvordan du egentlig har det!

Pas på dig selv - for du er helt unik.

Du skal også holde øje med dine kolleger og tilbyde hjælp, når du kan se,

at der er brug for det. Desværre kan det være svært for den ”ramte” kol-

lega, (eller dig selv) at opdage det i tide.

Med gode hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø kan den enkelte

bedre klare hverdagen. Kredsen har i år valgt

at sætte fokus på temaet ”Det grænseløse

arbejde”. Vi har allerede gennemført meget

velbesøgte arrangementer i kredsen med Chris

MacDonald og Lars Kolind som oplægsholdere.

Disse arrangementer har været en stor succes,

som I tog godt imod. I den kommende tid vil

kredsens tillidsmænd blive inviteret til træning i at håndtere det grænseløse

arbejde - så de kan stå stand by til at hjælpe jer.

Det vil foregå på to temadage arrangeret af kredsen, og vi håber, at det

kan være med til at gøre en positiv forskel i jeres hverdag.

Som nævnt inde i bladet er der landsmøde i oktober. Her skal vi beslutte

det politiske program for de næste to år. Der er lagt op til en livlig debat,

som vi håber, du vil følge lidt med i på Finansforbundets hjemmeside under

forløbet.

Kredsen er repræsenteret med den næststørste delegation på landsmø-

det. Danske Kreds er den største delegation og herefter er Kreds Øst og

kreds Nordea de næststørste delegationer. Vi glæder os til en god politisk

debat - og til at fortælle jer om resultaterne efterfølgende.

”med gode hjælpsomme kol-leger og et godt arbejds-

miljØ kan den enkelte bedre klare hverdagen”.

Documents

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 3/2012