MØDETIDSPUNKT MØDESTED Protok… · På erhvervs - og vækstudvalgets møde den 5. maj 2015 drøftede udvalget centrale udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet med udgangpunkt

ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 24-06-2015 14:30

MØDESTED Mødelokale på regionsgården H6 + H7

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager

Lars Gaardhøj Deltog Marianne Stendell Afbud Erik R. Gregersen Deltog Hans Toft Deltog Lene Kaspersen Deltog Kenneth Kristensen Berth Afbud Carsten Scheibye Afbud Per Roswall Afbud Marianne Frederik Deltog

Side 1 af 24

INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området 2. Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet 3. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) 4. Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen 5. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af regionens rolle og mulige initiativer for udnyttelsen af European Spallation Source (ESS) og MAX IV 6. Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for 2016 7. Eventuelt

Side 2 af 24

1. DRØFTELSESSAG: SAMARBEJDE MED JIANGSU PROVINSEN OM ERHVERVSFREMME PÅ HEALTHTECH-OMRÅDET

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådets mål for samarbejdet med Jiangsu Provinsen i Kina er at styrke erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen gennem tiltrækning af kinesiske virksomheder og talenter og øget eksport til Kina. Region Hovedstaden indgik i januar 2015 tre fagspecifikke aftaler med provinsen. De vedrører sundhed/hospitaler, jord- og vandforurening, og erhvervs- og innovationsrettet healthtech. Det vil sige centrale områder i Region Hovedstadens generelle opgaveportefølje. Regionsrådet vedtog den 19. maj 2015 at fokusere sin Kina-indsats på disse tre områder. De tre relevante udvalg tager nu politikforberedende drøftelser af det fremadrettede arbejde: Erhvervs- og vækstudvalget på healthtech-aftalen, miljø- og trafikudvalget på jord-aftalen samt sundhedsudvalget på hospitalsaftalen. Copenhagen Capacity og Copenhagen Healthtech Cluster er bærende kræfter i healthtech-samarbejdet med Jiangsu. Direktørerne fra de to organisationer vil på mødet i ét fællesoplæg fremlægge perspektiverne i samarbejdet. Udvalget kan på den baggrund tage en politikforberedende drøftelse af den fremadrettede indsats.

INDSTILLING Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget: at udvalget tager en politikforberedende drøftelse af det fremadrettede erhvervs- og innovationsrettede samarbejde med Jiangsu Provinsen på healthtech-området.

POLITISK BEHANDLING Drøftet Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Region Hovedstadens Greater Copenhagen-indsats som ramme for Jiangsu-aktiviteter Jiangsu-indsatsen understøtter ambitionen i såvel den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen-samarbejdet om en internationalt attraktiv metropol. En metropol, der kan tiltrække udenlandske aktiviteter hertil, og hvor konkurrencestærke virksomheder fra området øger deres eksport. Det gælder ikke mindst på indsatsområderne sund vækst og grøn vækst, det vil sige områder dækket af de tre fagaftaler med Jiangsu Provinsen. Kina-indsatser er da også fremhævet flere steder i ReVUS. ’Kina’ er et fælles indsatsområde i Greater Copenhagen-samarbejdet, hvor en række aktører har Kina-samarbejder, der kunne styrkes ved en fælles, strategisk tilgang. Administrationen foreslår, at forankringen af healthtech-delen af Jiangsu-samarbejdet søges integreret i Region Hovedstadens Greater Copenhagen-arbejde. Det giver god, faglig sammenhæng, og desuden vil denne forankring integrere Jiangsu-arbejdet i en større, strategisk og fortløbende aktivitet. Bud på konkrete healthtech samarbejdsområder med Jiangsu Healthtech-aftalen mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden skal understøtte kinesiske virksomheders markedsadgang i Greater Copenhagen, særligt ved at tilbyde dem adgang til innovationsplatforme og test- og demonstrationsfaciliteter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner mv. Målet er at sikre flere kinesiske virksomhedsetableringer i Greater Copenhagen. Tilsvarende skal Jiangsu understøtte danske healthtech-virksomheders adgang til kinesiske faciliteter og det kinesiske marked og dermed sikre bedre eksportmuligheder. Region Hovedstaden har gode muligheder for at sætte sin egen organisation i spil igennem hospitalerne. Det er en ambition, at alle regionens hospitaler generelt skal øge samarbejdet med erhvervslivet om fx kliniske tests, brugertests, iværksætter- og testmiljøer. Der

Side 3 af 24

er allerede mange internationale, erhvervs- og innovationsrettede triple-helix initiativer på sundhedsområdet, som kan bidrage med inspiration og erfaringer til Jiangsu-samarbejdet, fx:

� samarbejdet med Commonwealth of Massachussetts om programmer for forskere og virksomheder,

� de nye hospitalsbyggeriers innovations-projekter med danske og udenlandske virksomheder om fx. spildevandsrensning, IT-baseret logistik, nye overfladematerialer mod infektioner, ny anvendelse af lys og lyd, energioptimering,

� det strategiske partnerskab mellem Glaxo-Smith-Kline, Københavns Universitet og Region Hovedstaden med bl.a. et netværk om grundforskning og klinisk forskning inden for lungemedicin,

� samarbejdet mellem Siemens og røngtenafdelingen på Herlev Hospital om en ny CT scanner, hvor en CT innovations-enhed er etableret i nye fysiske rammer og med nye arbejdsgange,

� samarbejdet mellem Netti by Alu Rehab og Center for Sårheling på Bispebjerg Hospital om udvikling af kørestole.

Yderligere har Copenhagen Healthtech Cluster udpeget tre indsatsområder, som ligeledes kan være afsæt for konkrete Jiangsu-aktiviteter:

� højteknologiske simulationsløsninger for lægers udvikling af og oplæring i kirurgiske indgreb, � digitalt understøttet rehabilitering af ældre i eget hjem og på ældrecentre, � en række partnerskaber om nye løsninger i forbindelse med opførelse af ældrecenter Sølund i

Københavns Kommune i 2022.

Status på Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter indenfor Healthtech Healthtech-samarbejdet blev etableret med underskrivelsen af samarbejdsaftalen under Region Hovedstadens delegationsrejse til Kina i januar 2015:

� delegationen besøgte to medtech-virksomheder i Kina. Invest in Denmark og Copenhagen Capacity følger op på de afledte samarbejdsmuligheder,

� den 1. juni aflagde aftalepartneren fra Science and Technology departementet besøg i København, hvor parterne mødtes for første gang til en gensidig introduktion af healthtech-området og mulige samarbejdsplatforme. Derefter blev delegationen introduceret for Copenhagen Science City,

� kineserne anbefalede at benytte 'China Jiangsu Conference for International Technology Transfer and Commercialization' som en anledning til samarbejde. Konferencen afholdes hvert andet år,

� i øjeblikket undersøger Copenhagen Healthtech Cluster og administrationen virksomhedsinteressen for at deltage i en række sundheds- og healthtech-arrangementer i Shanghai medio september 2015. I givet fald i samarbejde med generalkonsulatet i Shanghai og Region Midt, der har en samarbejdsaftale med Shanghai,

� administrationen forbereder i samarbejde med Copenhagen Healthtech Cluster og KU's Nordic Institute for Asian Studies et studie- og praktikophold i efteråret 2015, hvor en embedsmand fra Nanjing skal udvikle healthtech-samarbejdet.

På det bredere life-science område har Region Hovedstaden jævnligt (to-fire gange årligt) været vært eller deltaget med oplæg ved myndigheds- og erhvervsdelegationers besøg fra Jiangsu. Vedlagte bilag (Bilag 1-2) uddyber rammerne for og mulighederne i Jiangsu-samarbejdet om healthtech og investeringsfremme.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Side 4 af 24

JOURNALNUMMER 15006399

BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag. Regionsrådets behandling af Jiangsu sag den 19. maj 2015docx 2. Bilag. Faktanotat til EVU om Jiangsu og healthtech

Side 5 af 24

2. DRØFTELSESSAG: EN PRÆSENTATION AF MIT CAMPUS GENTOFTE (MOTIVATION, IGANGSÆTTERI OG TALENT) – ET NYT UDDANNELSESTILBUD I SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Projektet MIT (Motivation, Igangsætteri og Talent) Campus Gentofte præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget som en inspiration i drøftelserne på uddannelsesområde, hvor der bl.a. er fokus på samarbejdet med erhvervslivet. MIT Campus Gentofte er opstået som en ambition i Gentofte Kommune om at re-tænke uddannelsesfeltet, ikke blot for Gentofte, men også som en mulig regional og national indsats. Erhvervs- og vækstudvalget præsenteres for kommunens ambitioner, mål mm. i projektet.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget på baggrund af oplægget drøfter udfordringer og mulighederne i forhold til et fremadrettet samarbejde mellem erhversuddannelserne og erhvervslivet.


SAGSFREMSTILLING Uddannelsestilbuddet MIT Campus Gentofte i Gentofte Kommune skal primært henvende sig til unge i alderen 14-20 år, og formålet er at sætte fokus på de unges Motivation, Igangsætteri og Talent. Uddannelsestilbuddet igangsættes formelt i januar 2017, men det indledende arbejde er påbegyndt, herunder en række pilotprojekter. Målet er at skabe en bevægelse ”fra en homogen uddannelse til personlig uddannelse”. Der arbejdes derfor ud fra en betragtning om, at MIT Campus Gentofte skal være mere end en skole i traditionel forstand. Det er ønsket at udvikle, udfordre og udfolde de unges talenter og derved forsøge at ruste dem bedre til fremtiden. Det er udgangspunktet for projektet, at dagens unge vil opleve en fremtiden, der ikke blot indeholder en række skift mellem forskellige job, men også imellem mange forskellige karriereforløb. Gentofte Kommune ønsker en høj grad af inddragelse af erhvervslivet og vidensinstitutionerne, for derigennem at kunne tilbyde de unge virkelighedsnære opgaver, udfordringer, cases og faglige input. De unge skal således arbejde med både teori og praksis i uddannelsen. Dette skal bidrage til at kvalificere deres videre uddannelsesvalg og erhvervsvalg og understøtte de arbejdsfelter, hvor erhvervslivet i dag efterspørger arbejdskraft og/eller påpeger, at der på sigt vil mangle arbejdskraft.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt




BILAGSFORTEGNELSE Side 6 af 24

1. Præsentation - MIT Campus Gentofte

Side 7 af 24

3. DRØFTELSESSAG: POLITIKFORBEREDENDE DRØFTELSE AF KVALITETSPROGRAM FOR ERHVERVSUDDANNELSER (EUD)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) tager udgangspunkt i, at fremtidig vækst i regionen skal bygge på et rammevilkår om kompetent arbejdskraft og internationalisering. Fyrtårnsprojektet inden for dette rammevilkår er "Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020". På erhvervs- og vækstudvalgets møde den 5. maj 2015 drøftede udvalget centrale udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet med udgangpunkt i en præsentation fra administrationen suppleret med et mundtligt oplæg fra politisk redaktør ved Politiken Jacob Fuglsang. Administrationen vil på mødet den 24. juni 2015 præsentere et første udspil til beskrivelse af kvalitetsprogrammets mål og rammer.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget drøfter første udspil af kvalitetsprogrammet mål, rammer og indsatser på baggrund af den på mødet fremførte præsentation.


SAGSFREMSTILLING Kvalitetsprogrammet er et fyrtårnsprojekt i den kommende ReVUS, og initiativet bakkes op af en række kommuner. Adgang til kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og udvikling i regionens virksomheder. Fremover bliver der brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsregionen – i dag vælger kun knapt 14 procent en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. Midlet er at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. På baggrund af erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse på mødet den 5. maj arbejder administrationen videre med et kvalitetsprogram, der udfolder sig inden for fire spor. De enkelte spor danner effektkæder, der samlet fører til det overordnede formål:

1. Bedre overgang fra grundskolen til EUD vil føre til et bedre image for skolerne og større viden blandt folkeskoleelever om EUD

2. Varieret uddannelsesudbud vil føre til kortere afstande mellem elever og uddannelser og til flere elever på uddannelser med beskæftigelse

3. Bedre undervisnings- og læringsmiljø vil føre til positive ungdomsuddannelsesmiljøer, bedre motivation for gennemførelse og større tilegnelse af vækstkompetencer

4. Praktikpladsgaranti vil føre til flere praktikpladser inden for sektorer, hvor der er mangel på elever og god beskæftigelse

Mulighederne for at kunne give eleverne en praktikpladsgaranti, så de kan gennemføre den valgte uddannelse, skal ses i forhold til de aktuelle og potentielle vækstsektorer i hovedstadsregionen. Derfor skal en eventuel garanti knyttes til de fire vækstsektorer, bygge- og anlægsområdet samt produktionen.

Side 8 af 24

Alle sammen områder, hvor der er og forventes yderligere efterspørgsel efter faglært arbejdskraft inden for de næste år. Region Hovedstaden har en særskilt interesse i, at der er tilstrækkelig faglært arbejdskraft til de kommende sygehusbyggerier. En eventuel garanti bør knyttes til konkrete forudsætninger og krav til eleven om fx aktiv praktikpladssøgning. Kvalitetsprogrammet skal udgøre et samlet program med fælles målsætning og skal bygge på et bredt ejerskab blandt kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter samt på samarbejde med staten og de regionale arbejdsmarkedsråd. Programmet skal bygge videre på Region Hovedstadens eksisterende samarbejde med kommuner og erhvervsskoler, herunder DM i Skills, Den regionale praktikpladsenhed og Den regionale ungeenhed og på erfaringerne fra allerede gennemførte regionale udviklingsprojekter, bl.a. Next EUD. Kvalitetsprogrammet skal føre til markant og sammenhængende udvikling af området og vil bygge på data og indsamlet viden om erhvervsuddannelserne. Administrationen vil til mødet den 24. juni kort præsentere et første udspil til beskrivelse af kvalitetsprogrammets mål og rammer.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Igen særskilt kommunikationsindsats planlagt




BILAGSFORTEGNELSE 1. Præsentation - EUD Kvalitetsløftpakke

Side 9 af 24

4. DRØFTELSESSAG: BIDRAG TIL BUDGETPROCESSEN

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som opfølgning på erhvervs- og vækstudvalgets budgetdrøftelser den 2. juni 2015 fortsætter udvalgets drøftelser og kvalificering af budgetmaterialet. Derudover fortsætter drøftelsen af udvalgets muligheder for effektivisering og omstilling med henblik på at skabe råderum til nye initiativer eller øge indsatsen på særligt prioriterede områder.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget drøfter de indkomne budgetforslag (bilag 1: Oversigt over behandling af budgetindspil 2016) med henblik på en yderligere kvalificering.


SAGSFREMSTILLING Erhvervs- og vækstudvalget skal i budget 2016 skabe rammmerne for de kommende års indsats på det regionale udviklingsområde. Der er behov for prioritering og effektivisering med udgangspunkt i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), herunder fyrtårnsprojekterne, hvis de politiske målsætninger i Fokus og Forenkling skal realiseres. For at komme i mål er det vigtigt at der:

� Investerer alle midler i forhold til mål. � Effektiviserer driften og revurderer serviceniveau,. � Lukker initiativer, der ikke understøtter politiske målsætninger og den kommende ReVUS. � Opsiger/lukker/reorganiserer medlemsskaber og erhvervsorganisatiner, som ikke længere

understøtter regionens mål.

Ved udvalgsmødet den 2. juni 2015 blev en række kvalificerede budgetforslag behandlet og fem kvalificeringer blev drøftet uden yderligere bemærkninger, andre krævede yderligere uddybning. Afledt af udvalgsmøderne er der indkommet yderligere forslag til budgetindspil fra udvalgets medlemmer. Disse er kvalificeret af administrationen og er vedlagt sagen til drøftelse i udvalget. Samtlige kvalificeringer indgår i det samlede grundlag for de kommende budgetforhandlinger. Der er udarbejdet en samlet oversigt over forslag til budgetindspil fra miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget i bilag 1. Af denne samlede oversigt, er det muligt at se status på arbejdet med de enkelte forslag. Bemærk at nogle af forslagene er stillet af begge udvalg, men der fremgår kun én fælles kvalificering. Begge udvalg præsenteres af samme årsag, for det andet udvalgs kvalificeringer. Endvidere er der nogle af budgetforslagene, som kvalificeres samlet i en bredere besvarelse. De enkelte kvalificeringer findes i bilag 3-34. Ud over budgetkvalificeringer for 2016, er eksekveringsplanen af budget 2015 vedlagt til orientering (se bilag 35).



TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 10 af 24



BILAGSFORTEGNELSE 1. oversigt over behandling af budgetindspil 2016 2. Økonomifordeling af budgetforslagene 3. MTU - 07 - pulje fond til energibesparelser 4. MTU - 14 - Effektivisering tilpasning og styring af den kollektive trafi.. 5. MTU - 15 - centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne 6. MTU - 18 - Budgetforslag 2% effektivisering 7. MTU - 19 - Ressourcegenanvendelse 8. MTU - 20 - Centrale stoppesteder - skiftesteder 9. MTU - 21 - Pendler- passagerråd 10. MTU - 22 - Luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand 1 6 2015 11. MTU - 23 - Hvidovre - Amager 12. MTU - 24 - Oprensning ved skuldelev 13. MTU - 25 Effektiv og bæredygtig mobilitet 14. MTU - 25 - 01 - Grønne drivmidler 15. MTU - 25 - 02 Cykler og elcykler 16. MTU - 25 - 03 Mobilitet og markedsføring 17. MTU - 25 - 04 Infrastruktur og sammenhæng på tværs af regionen 18. MTU - 26 - Grøn vækst samlet 19. MTU - 26 - 01 Grøn omstillingspulje 20. MTU - 26 - 02 Regional klimaplulje 21. MTU - 26 - 03 Energisekretariat 22. MTU - 26 - 04 Klimaberedt region i 2025 23. MTU - 27 - cykelsti ved Nordkysten 24. EVU - 11 - Udsatte unge og indvandredrenge 25. EVU - 15 - Industriel symbiose 26. EVU - 17 - Regional innovationspulje 27. EVU - 19 - Strategisk udvikling af Greater Copenhagen 28. EVU - 21 - Sund vækst 29. EVU - 21 - 01- Offentlig-privat innovation 30. EVU - 21 - 02 European Spallation Source 31. EVU - 21 - 03 Copenhagen Science Region 32. EVU - 22 - Kreativ vækst 33. EVU - 22 - 01 Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv 34. EVU - 22 - 02 Flere turister til regionen 35. EVU - 22 - 03 Branding gennem internationale film- og tv-serier 36. EVU - 23 - Smart Vækst 37. EVU - 23 - 01 Copenhagen Wifi 38. EVU - 23 - 02 Det regionale kompetencecenter 39. EVU - 23 - 03 Living labs 40. Eksekveringsplan af initiativer for budget 2015 41. EVU - 20 - Kompetent arbejdskraft - rammeforslag - OMDELT PÅ MØDET 42. EVU - 20 - 01 Bedre overgange fra grundskole til erhvervsuddannelse - OMDELT PÅ MØDET 43. EVU - 20 - 02 Praktikpladsgaranti - OMDELT PÅ MØDET 44. EVU - 20 - 03 Bedre udbud af erhvervsuddannelse - OMDELT PÅ MØDET 45. EVU - 20 - 04 Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvevrslivets behov - OMDELT PÅ MØDET

Side 11 af 24

5. DRØFTELSESSAG: POLITIKFORBEREDENDE DRØFTELSE AF REGIONENS ROLLE OG MULIGE INITIATIVER FOR UDNYTTELSEN AF EUROPEAN SPALLATION SOURCE (ESS) OG MAX IV

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er en markant satsning i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Med den rette indsats vil ESS og MAX IV kunne bidrage til at give Danmark en global førerposition, når det gælder udviklingen af nye materiale- og bioteknologiske løsninger. Dvs. ESS og MAX IV kan blive et ”internationalt centrum” for materialevidenskabsfolk og for de virksomheder, der ønsker at være i front med materialeudvikling. Mulighederne er mange, men forudsætningen for succes er en indsats med nøje udvalgt fokus. Derfor har Region Hovedstaden igangsat en rundbordsdrøftelse om ESS og MAX IV, som samler nøgleaktører på højeste niveau - inklusiv regionsrådsformanden og uddannelses- og forskningsministeren - for at koordinere indsatsen for opbygningen af den rette infrastruktur for udnyttelsen af ESS og MAX IV. Rundbordets drøftelser er koordineret med udviklingen af den nationale ESS-strategi, som lanceres efteråret 2015 og skal bidrage til at sikre en fælles køreplan samt en klar arbejdsdeling mellem stat, regioner, universiteter, erhvervsliv mv. Som led i dette er det vigtigt at få en pejling af, hvad erhvervs- og vækstudvalget lægger vægt på i det videre arbejde.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget drøfter og prioriterer ud fra de opstillede punkter for den fremadrettede indsats, hvor Region Hovedstaden kan spille en særlige rolle for at bidrage til at opbygge den rette infrastruktur for udnyttelsen af European Spallation Source (ESS) og MAX IV.


SAGSFREMSTILLING To af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er ved at blive bygget i Lund. Databehandlingen vil foregå i København i det nye ESS Data Management and Software Center (DMSC). Danmark investerer to mia. kr. i projektet, som er finansieret af i alt 17 lande. ESS og MAX IV skaber således et historisk potentiale for at løfte materialeforskningen på universiteterne op i verdensklasse og samtidig styrke de danske virksomheders innovationsevne og internationale konkurrenceevne. Den eksisterende indsats Region Hovedstaden indgår i dag i en række samarbejder, der med baggrund i ReVUS har til formål at understøtte dansk brug af ESS og dermed skabe vækst og arbejdspladser, når faciliteten er oppe at køre. Det handler blandt andet om at fjerne eksisterende juridiske grænsehindringer, at skabe adgang for virksomheders anvendelse af anlæggene, at øge bevidstheden om ESS og MAX IV blandt borgere og virksomheder, at styrke modtageservicen for internationale talenter og at styrke indsatsen for at tiltrække internationale talenter, investeringer og virksomheder. Det er vigtigt at være klar, så vi kan høste potentialet, når MAX IV og ESS åbner i hhv. 2016 og 2019. Interreg-projekt: I ReVUS fremgår det, at der skal etableres et interreg-projekt om ESS og MAX IV. Derfor har Region Hovedstaden sammen med Region Skåne og ca. 30 andre regionale partnere i marts 2015 indsendt en ansøgning om et historisk stort interreg-projekt. Projektet har blandt andet fokus på kapacitetsopbygning

Side 12 af 24

på universiteterne, bekæmpelse af grænsehindringer, styrket fælles modtageservice, fælles arbejde for international tiltrækning af talent, virksomheder samt investeringer. Endelig sker der også en fælles indsats for at skabe flere ordrer til regionale virksomheder i konstruktions- og driftsfasen af ESS og MAX IV. Projektet har et samlet budget på ca. 150 mio. kr. Der er i ansøgningen lagt op til, at Region Hovedstaden bidrager med 4 mio. kr. i kontant medfinansiering, hvilket blev politisk behandlet i erhvervs- og vækstudvalget den 5. maj samt i forretningsudvalget den 12. maj og godkendt af regionsrådet den 19. maj 2015. Interregs Overvågningsudvalg godkendte ansøgningen den 15. juni 2015. INNO+ ansøgning Region Hovedstaden søger sammen med blandt andre AU, DTU og KU midler til at videreføre og udvide industriportalerne på KU og DTU samt at tilføje endnu en portal på Aarhus Universitet. Der er gode erfaringer fra de to pilotprojekter på DTU og KU, hvor ca. 25 virksomheder har stiftet bekendtskab med røntgen og neutroner. Projektet har et samlet budget på ca. 125 mio. kr., hvoraf der søges om 50 mio. kr. fra Innovationsfonden. Der kommer svar på ansøgningen i løbet af efteråret. DANMAX – en dansk beamline på MAX IV Finansieringen af DANMAX (110 mio. kr.) giver særlig adgang for danske forskere og virksomheder til denne målestation og samtlige andre målestationer på MAX IV. Region Hovedstaden har ydet 12 mio. kr. i kontant medfinansiering, og har sat sig i spidsen for at sikre en regional medfinansiering på ca. 20 mio. kr., hvilket er tæt på at blive opfyldt. Rundbord om ESS mødes 2 gange årligt I ReVUS fremgår det, at Region Hovedstaden skal samle relevante parter om markante satsninger. Derfor har Region Hovedstaden taget initiativ til at samle nøgleaktører i relation til ESS og MAX IV. De mødes to gange om året og følger op på hvilke aktiviteter, der skal fokuseres på for at få mest muligt ud af ESS og MAX IV. Deltagerne er pt. repræsentanter fra DTU, KU, AU, Dansk Industri, Københavns Kommune, Novo Nordisk, Haldor Topsøe, Copenhagen Capacity samt regionsrådsformændene fra Region Hovedstaden og Region Sjælland og Uddannelses- og Forskningsministeren. En national strategi for ESS Som det fremgår af ReVUS, deltager Region Hovedstaden aktivt i arbejdet med at formulere en national strategi for ESS. Region Hovedstaden er ansvarlig for den ene af to arbejdsgrupper, som fokuserer på forankring af ESS og MAX IV i Øresundsregionen. Strategien forventes færdig i løbet af efteråret 2015. Den fremadrettede indsats – hvor kan Region Hovedstaden spille en særlig rolle? Der findes en række områder, hvor Region Hovedstaden har mulighed for at spille en særlig rolle og påtage sig et særligt ansvar. Administrationen foreslår, at der sker en drøftelse og prioritering af følgende emner som eksempler på, hvor Region Hovedstaden fremadrettet kan spille en særlig rolle:

� Kobling mellem ESS og MAX IV og forskningen på hospitalerne – på flere eksisterende storskalaanlæg i verden har man opbygget særlige målestationer målrettet hospitaler, hvilket har bidraget til at løfte hospitalsforskningen og i mange tilfælde resulteret i bedre behandling. Der ligger et stort uudnyttet potentiale på dette område. Region Hovedstaden kan påtage sig et ansvar for at bidrage til, at der opbygges en tættere relation mellem ESS og MAX IV og den kliniske forskning på hospitalerne.

� Fokus på SMV’ere – Region Hovedstaden spiller allerede en aktiv rolle gennem industriportalerne i at sikre, at flere virksomheder hjælpes til at anvende ESS og MAX IV. Men der ligger også et potentiale i at sikre virksomheder ordrer i konstruktions- og driftsfasen – blandt andet ved at styrke arbejdet hos Big Science Sekretariatet (BSS), som netop er sat i verden for at løse denne opgave på nationalt niveau og finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Region Hovedstaden kunne påtage sig et særligt ansvar for, i regi af BSS, at styrke en indsats målrettet SMV'ere i hovedstadsregionen.

� Kobling til øvrigt erhvervsfremmesystem – fx GTS’ere – universiteterne er indtil videre den primære indgang til ESS og MAX IV. Der ligger en opgave i at koble øvrige erhvervsfremmeaktører på, så virksomhederne oplever flere indgange til ESS og MAX IV. Her kan Region Hovedstaden blandt

Side 13 af 24

andet spille en rolle i at sikre, at GTS’ere, væksthuse, kommunal erhvervsservice mv. klædes på til at rådgive og henvise om ESS og MAX IV.

� Oplysning til borgere og erhvervsliv – meget få borgere og virksomheder har kendskab til ESS og MAX IV. Der ligger derfor en opgave i at skabe større opmærksomhed omkring ESS og MAX IV. Blandt andet så flere virksomheder får kendskab til anlæggene og på sigt kan anvende dem. Region Hovedstaden kan påtage sig ansvaret for at gennemføre en-to markante oplysningsaktiviteter.

� Kompetenceopbygning – fx indsatser målrettet faglærte, erhvervsskoler mv. På flere eksisterende storskalaanlæg findes der en lang tradition for at uddanne lærlinge, som modtages positivt i øvrige regionale virksomheder. Region Hovedstaden kunne påtage sig et særligt ansvar for at gennemføre noget tilsvarende i hovedstadsregionen.

� Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter. Der er allerede ansat 300 medarbejdere på ESS, hvoraf en meget lille del (ca. 10) har bosat sig på den danske side af Øresund. Det er estimeret i analyserne af de samfundsøkonomiske effekter ved ESS/MAX IV, at effekterne halveres, hvis Danmark ikke formår at tiltrække ESS/MAX IV-ansatte. Med en løbende personaleomsætning på 10-15 procent vil dette også være en udfordring fremover. Det bør derfor overvejes at skabe mere synlighed omkring bosætningsforhold på denne side af Øresund. Sammen med Københavns Universitet og Københavns Kommunes ’International Citizen Service’ kan Region Hovedstaden arbejde på at skabe nye muligheder for rekruttering, bosætning og fastholdelse af internationale talenter.

� Protonterapi – kræftbehandling på anlæggene. På eksisterende storskalaanlæg findes der flere eksempler på, at man behandler kræftpatienter, og resultaterne har været meget positive. Det kunne undersøges, hvorvidt noget lignende kunne gennemføres på ESS og MAX IV.


KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt




Side 14 af 24

6. BESLUTNINGSSAG: MØDEPLAN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGET FOR 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalget selv mødeplanen. På den baggrund har administrationen udarbejder et forslag til mødeplan.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget godkender den forelagte mødeplan for udvalgsmøder i 2016.

POLITISK BEHANDLING Godkendt Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Det fremgår af styrelsesvedtægten for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalgene selv fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer. Hertil skal der dog tages hensyn til øvrige udvalgs mødeplan. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder i 2016, udarbejdet et forslag til mødeplan for 2016 for erhvervs- og vækstudvalget. Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer, at styrelsesloven overholdes, og forslaget tager derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv. Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for 2015. Det foreslås, at erhvervs- og vækstudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage:

� Tirsdag den 19. januar 2016, kl. 19.00-21.00 � Onsdag den 10. februar 2016, kl. 14.30-16.30 � Tirsdag den 29. marts 2016, kl. 19.00-21.00 � Tirsdag den 3. maj 2016, kl. 14.30-16.30 � Tirsdag den 31 maj 2016, kl. 19.00-21.00 � Onsdag den 22. juni 2016, kl. 14.30-16.30 � Tirsdag den 6. september 2016, kl. 19.00-21.00 � Tirsdag den 27. september 2016, kl. 14.30-16.30 � Tirsdag den 1. november 2016, kl. 19.00-21.00 � Tirsdag den 29. november 2016, kl. 14.30-16.30

Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.



Side 15 af 24



Side 16 af 24

7. EVENTUELT

EVENTUELT

Side 17 af 24

MØDETIDSPUNKT 24-06-2015 14:30

MØDESTED Mødelokale på regionsgården H6 + H7

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser

Lars Gaardhøj Deltog Marianne Stendell Afbud Erik R. Gregersen Deltog Hans Toft Deltog Lene Kaspersen Deltog Kenneth Kristensen Berth Afbud Carsten Scheibye Afbud Per Roswall Afbud Marianne Frederik Deltog

Side 18 af 24

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) 2. Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning 3. Meddelelser - Opstart af Center for Sundhedsteknologi København (Copenhagen Center for Health Technology) 4. Meddelelser - Godkendelse af ansøgninger til interreg-styrekomité for Øresund 5. Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder

Side 19 af 24

1. MEDDELELSER - OPSAMLING PÅ DIALOGARRANGEMENTER I FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS)

MEDDELELSER I forbindelse med, at den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er sendt i høring, er der gennemføret to dialogarrangementer. Regionsrådsformanden har været vært ved arrangementerne, og herudover har medlemmer af erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget deltaget. Tirsdag den 12. maj blev der afholdt et borgermøde på M/S Museet for Søfart i Helsingør med indledende oplæg fra regionsrådsformanden og museumsdirektør Ulla Tofte. Der deltog ca. 30 deltagere. På mødet blev der drøftet væsentlige punkter i forhold til regionens vækst inden for områderne infrastruktur, den grønne metropol, erhverv og uddannelse. Det foregik i tre workshops med hver sit fokus på et af temaerne, som deltagerne på forhånd havde tilkendegivet at være mest interesseret i. Grupperne arbejdede med at pege på de væsentligste udfordringer og løsninger inden for workshoppens tema. Deres arbejde blev kort afrapporteret i plenum i slutningen af mødet, hvor det viste sig, at de tre workshops havde berørt nogle af de samme temaer, som er væsentlige på tværs af områderne, bl.a.: Forbedret infrastruktur, styrkelse af det eksisterende erhvervsliv, øget samarbejde mellem kommuner samt styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og af deres samarbejde med erhvervslivet. I vedlagte bilag er hovedtemaerne gengivet for hver af de tre workshops. Opsamlingen vil blive lagt ud på regionens hjemmeside. Onsdag den 27. maj blev der afholdt et vækstmøde i DI-huset i København. De ca. 120 deltagere var personligt inviterede nøgleaktører i regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. Mødet blev indledt med en kort præsentation af vækst- og udviklingsstrategien af regionsrådsformanden. Herefter fortalte adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center, hvilke faktorer, der er væsentlige for, at en international virksomhed vælger at placere sig i hovedstadsregionen. Udover omkostningerne blev særligt adgangen til en stor talentmasse nævnt som et parameter, der er af afgørende betydning. Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund, grøn, kreativ og smart vækst. I den afsluttende opsamling i plenum blev der opsummerende peget på tre gennemgående temaer på tværs af de fire workshops, som alle var enige om, at der skal arbejdes videre med: Styrket samarbejde på tværs, øget fokus på talentudvikling samt større ambitionsniveau. I vedlagte bilag er gengivet de vigtigste punkter fra deltagernes drøftelser i de fire workshops. Når den offentlige høring er afsluttet, vil der blive udarbejdet en samlet sagsfremstilling med beskrivelse af eventuelle ændringer i ReVUS på baggrund af input fra den offentlige høring, Dansk Vækstråd og de to afholdte dialogarrangementer.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Opsamling på ReVUS borgermøde den 12 maj 2. Opsamling på ReVUS-vækstmøde den 27. maj

Side 20 af 24

2. MEDDELELSER - POLITISK FORELÆGGELSE AF ÅRSRAPPORT FRA DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING

MEDDELELSER Siden 2009 har Det Nationale samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) - et koordinerende udvalg med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning - beskæftiget sig med sundhedsforskning i Danmark. NSS har bidraget med en række konkrete anbefalinger til, hvordan sundhedsforskning og herunder den kliniske forskning kan styrkes. Anbefalingerne er helt i tråd med Region Hovedstadens indsatser i øvrigt, som beskrevet i Fokus og Forenkling samt i den kommende regionale erhvervs- og vækstudviklingsplan (ReVUS), hvor der bl.a. er vægt på fremme af den kliniske forskning. Region Hovedstaden er repræsenteret i NSS ved vicedirektøren fra Center for Regional Udvikling og spiller på den måde ind med regionens ønsker til national udvikling af rammer og vilkår for sundhedsforskning i Danmark. NSS udgiver hvert år en årsrapport, der følger op på anbefalingerne - i de enkelte regioner og på universiteterne. Sundhedsministeriet indkalder status på anbefalingerne fra de enkelte regioner, hvorpå regionernes indberetninger samles i en fælles, ensartet årsrapport fra NSS. Da årsrapporten primært afrapporterer indsatsen fra 2014, er hele Region Hovedstadens indsats på området ikke beskrevet - nogle indsatser har været afrapporteret i tidligere årsrapporter fra NSS. Årsrapporten offentliggøres ved afholdelse af NSS' årsmøde - der i år blev afholdt d. 13. maj 2015. Med Årsrapporten for 2014 følges der således op på NSS´s arbejde i de forgangne år med en statusopgørelse for anbefalingerne og for de initiativer, der er iværksat som opfølgning herpå. Særligt tre initiativer fremhæves som fyrtårne inde for den kliniske sundhedsforskning, og som kan medvirke til, at Danmark kan bibeholde sin styrkeposition på området. Fyrtårnsinitiativerne er Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentlige-private partnerskab NEXT og én indgang i regi af Danske Regioner. Region Hovedstaden er dybt involveret i samtlige tre projekter, der supplerer hinanden og arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark. Årsrapporten fremlægges hermed til orientering af den samlede indsats for sundhedsforskning i de enkelte regioner og på universiteterne.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsrapport Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforksning

Side 21 af 24

3. MEDDELELSER - OPSTART AF CENTER FOR SUNDHEDSTEKNOLOGI KØBENHAVN (COPENHAGEN CENTER FOR HEALTH TECHNOLOGY)

MEDDELELSER Center for sundhedsteknologi København (CSK) indgår som et element i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor det fremgår, at Region Hovedstaden sammen med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune etablerer et nyt tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi. CSK har fokus på at sikre et bedre liv for borgere/patienter med kroniske lidelser vha. forskning i bedre udnyttelse af eksisterende og ny teknologi, og at centret sammen med Region Hovedstaden, Københavns Kommune og forskningsmiljøerne på DTU og KU Sund i tæt samspil med det private erhvervsliv – skal sikre, at forskningen anvendes i praksis, med fokus på at skabe resultater til gavn for de kroniske patienter og til gavn for den danske eksport. De fire parter bidrager hver med 2 mio. kr. om året undtagen Københavns Kommune, som bidrager med 1,5 mio. kr. om året i perioden 2015-2018. En leder for CSK er under ansættelse og forventes at kunne påbegynde arbejdet med at etablere centeret i juli/august 2015.


Side 22 af 24

4. MEDDELELSER - GODKENDELSE AF ANSØGNINGER TIL INTERREG-STYREKOMITÉ FOR ØRESUND

MEDDELELSER Interreg-Styrekomité for Øresund godkendte den 10. juni 2015 nedenstående to ansøgninger. Region Hovedstaden indgår som en central part i begge projekter:

� ReproUnion Regionsrådet godkendte den 10. marts 2015, at regionen medfinansierer en projektansøgning til det tre-årige EU-interregprojekt ReproUnion. Torsdag d. 11. juni blev Region Hovedstaden orienteret om, at Interreg styrekomiteen for Øresund har godkendt ReproUnion-projektet, som dermed får EU-støtte svarende til halvdelen af projektets samlede omkostninger på 110 mio. kr.. Regionens andel udgør et kontant bidrag på samlet 11,2 mio. kr., hvortil der skal lægges medfinansiering "in kind" (dvs. hvor parterne efter en fordelingsnøgle bidrager med lokaler, service, arbejdstid mv.) fra de deltagende danske og svenske hospitaler og univeristeter på ialt 18,75 mio. kr.. ReproUnion er et samarbejde mellem offentlige, akademiske og private aktører indenfor det reproduktionsmedicinske felt i Øresundsområdet. ReproUnion er baseret på et dansk-svensk netværk bestående af afdelinger fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Skånes Universistetssjukhus samt Lund Universitet. Netværket har tidligere gennemført de to projekter; ReproSund og ReproHigh, hvis primære formål har været at forebygge og behandle underliggende årsager til barnløshed. Netværket har gennemført en række aktiviteter for at tilbyde borgere i Øresundsregionen optimal fertilitetsbehandling for at styrke forskningen på området. ReproUnion er en videreudvikling af det gode arbejde og den styrkeposition, som Øresundsregionen via de to foregående interreg-projekter gennem de seneste år internationalt har fået på fertilitetsområdet. ReproUnion-projektet har til formål at profilere Øresundsregionen som en Nordeuropæisk kompetencehub inden for reproduktionsmedicin. Projektet vil ud over et styrket forsknings- og uddannelsessamarbejde have fokus på at etablere et tæt samarbejde med industrien mhp. at kunne skabe en stærk platform i forhold til vækst og udvikling af nye virksomheder og produkter inden for det reproduktionsmedicinske område.

� Ligthting Metropolis

Projektet handler om at skabe bedre lys for mennesker i byer og i bygninger. Lys der understøtter tryghed, tilgængelighed, identitet, sundhed og læring og intelligente løsninger til at skabe energibesparelser, effektive, borgervenlige byer og nye services. Projektet har til formål at skabe et forbundet netværk af Living Labs, hvor regioner og byer på begge sider af Øresund i tæt samarbejde med ledende virksomheder og forskere stiller deres byrum og bygninger til rådighed for udvikling, test og demonstration. Projektet løber over tre år med start 1. oktober 2015 og har en samlet økonomi inklusive EU-støtten på 7,3 mio. euro. I projektet deltager en lang række danske og svenske offentlige myndigheder, tre universiteter og flere private virksomheder. Albertslund kommune er leadpartner. På administrativt niveau har Region Hovedstaden tilkendegivet, med forbehold for regionsrådets beslutning, at regionen gerne vil indgå som partner og støtte projektet med i alt 0,58 mio. EUR fordelt på 3 budgetår. Sagen vil blive forelagt på regionsrådets møde den 22. september 2015.


Side 23 af 24

5. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGETS KOMMENDE MØDER

MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden 24-06-2015

Side 24 af 24

Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38665000

Direkte 004520561253

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

Dato: 27. maj 2015

Bilag. Sag behandlet på regionsrådsmøde d. 19. maj 2015:

AFRAPPORTERING AF ERHVERVSFREMSTØD I KINA

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Regionsrådet indgik maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen. Aftalen

har særligt fokus på myndigheds- og erhvervssamarbejde inden for Sund Vækst og

Grøn Vækst. I maj 2014 vedtog regionsrådet ’Arbejdsplan for Kina-aktiviteter

2014-2015’, herunder en delegationsrejse til Jiangsu. På regionsrådsmødet den 16.

december 2014 blev rammerne for delegationsrejsen godkendt med særligt fokus

på Sund Vækst og Grøn Vækst. Sund Vækst og Grøn Vækst er udpeget som ind-

satsområder i udkastet til den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi

(ReVUS), som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 3. februar 2015.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at afrapporteringen af delegationsrejsen til Jiangsu Provinsen d. 11. – 16. ja-

nuar 2015 tages til efterretning,

2. at de indgåede aftaler mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden in-

den for jordoprensning,hospitalssamarbejde og erhvervs- og innovationsrettet

samarbejde om Sund Vækst tages til efterretning, og

1. at opfølgningen på delegationsrejsen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 19. maj 2015:

Godkendt.

Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Carsten Scheibye (V) og Erik Sejersten (V)

deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremmepå healthtech-områdetBilag 1 - Side -1 af 6

Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015

Side 2

SAGSFREMSTILLING

Delegationsrejsens formål og aktiviteter

Regionsrådsformanden, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden

for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to

overordnede spor: Grøn Vækst (særligt fokus på at skabe eksportmuligheder for

danske virksomheder inden for jordoprensning) og Sund Vækst (særligt fokus på

at tiltrække kinesiske health-tech virksomheder til Greater Copenhagen).

Delegationsrejsen blev gennemført i samarbejde med Bycirkel-kommunerne Bal-

lerup, Egedal og Frederikssund og med deltagelse af COWI, Copenhagen Capaci-

ty, Danish Soil Partership, Copenhagen Healthtech Cluster, DTU, CLEAN og

GEO. Bycirken var repræsenteret af Frederiksunds borgmester, John Schmidt An-

dersen. De tre bycirkelkommuner har en samarbejdsaftale med million-byen Wuxi

i Jiangsu Provinsen. Aktuelt samarbejder Bycirklen og Region Hovedstaden med

COWI og GEO på at sikre en kontrakt på et stort millionbeløb på en jordrens-

ningsopgave på en forurenet industrigrund i Wuxi. Delegationen besøgte denne

grund.

Den danske ambassade i Beijing, det danske generalkonsulat i Shanghai og Invest

in Denmarks kontor i Shanghai var tæt involveret i udvikling og afvikling af pro-

grammet. Blandt andet var generalkonsulatet og Region Hovedstaden sammen

værter for en konference om dansk-kinesisk samarbejde om hospitaler og vel-

færdsteknologi, ligesom Invest in Denmark havde planlagt virksomhedsbesøg hos

to store, kinesiske med-tech virksomheder.

Der blev i forbindelse med delegationsrejsen understrevet fire samarbejdsaftaler

mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden og en aftale mellem Danish So-

il Partner Ship og bystyret i Wuxi om jordoprensning. Desuden blev der afholdt en

række politiske møder med Jiangsu provinsens guvernør og borgmesteren i Wuxi

om udvikling og konkretisering af samarbejdet. Der blev også afholdt møder med

forskellige miljø- og sundhedsmyndigheder.

Program

Turens program for de 3½ dage i Kina var bygget op om aktiviteter på tre destina-

tioner:

Shanghai, hvor den danske ambassadør og generalkonsulen orienterede om er-

hvervs- og samarbejdsmuligheder,

Provinshovedstaden Nanjing, hvor fire samarbejdsaftaler blev underskrevet,

Wuxi, hvor Region Hovedstaden sammen med Bycirklen og danske virksom-

heder arbejder for at fremme projekter om jordoprensning.

Hovedaktiviteter:

Officielle underskrivelsesceremonier med guvernøren i Nanjing og borgmeste-

ren i Wuxi, herunder:

o bekræftelse af samarbejdet om twinning relations med Jiangsu,

o aftale om samarbejde om jordoprensning, som løfter indsatsen i Wuxi

op på provins-niveau,

o aftale på sundhedsområdet om blandt andet hospitalssamarbejde,



Side 3

o aftale på healthtech- og life-science området om at skabe bedre mulig-

heder for universiteter, erhverv, hospitaler m.fl. for test, demonstration,

innovation og markedsadgang i partnerregionen,

o aftale om næste fase i jordrensningssamarbejde (Wuxi),

møder med samarbejdspartnere i de nye aftaler, fx Jiangsu Environmental Pro-

tection Department og Jiangsu Health and Family Planning Commission,

virksomhedsbesøg hos to medtech-virksomheder med interesse for det nordi-

ske marked,

site-visits, fx Jiangsu People’s Hospital, Nanjing Hightech Zone med hospi-

talsbyggeri og kopi af Copenhagen Green Light House, jordforurenet grund i

Wuxi.

De indgåede aftaler konkretiserer de prioriterede samarbejdsområder i den oprin-

delige samarbejdsaftale fra 2013.

Markedsføring af Greater Copenhagen ved presseindsats og andre aktiviteter

Et væsentligt mål med delegationsrejsen var at sprede viden om og markedsføre de

attraktive erhvervsmuligheder i Greater Copenhagen. Delegationens deltagere bi-

drog til dette i form af præsentationer ved en række arrangementer.

Med stor hjælp fra provinsens medarbejdere resulterede besøget i 14 trykte artikler

i kinesiske medier og godt 60 historier på elektroniske medier.

Økonomi

Regionsrådet godkendte 16. december 2014 et budget på op til 420.000 kr. De en-

delige udgifter udgør 330.044 kr.

Delegationsdeltagernes evaluering af rejsen

Delegationsdeltagerne er blevet bedt om at evaluere, hvorvidt turen levede op til

de mål, der på forhånd var sat. Deres samlede tilbagemelding er opsummeret i føl-

gende tabel, hvor '1' er 'meget utilfreds' og '5' er 'meget tilfreds'. På næsten alle mål

ligger evalueringen i spændet mellem 3,9 og 4,3.



Side 4

Konkrete Jiangsu-aktiviteter som opfølgning på delegationsrejsen

Delegationsrejsen bekræftede den store kinesiske interesse for at samarbejde om

konkrete, fælles initiativer, både myndighed-til-myndighed og bredere i forhold til

samarbejde med erhvervs- og forskningsmiljøer. Den generelle erfaring siden 2013

er, at provinsen gerne samarbejde om en meget bred vifte af fagområder, ligesom

mange andre kinesiske provinser henvender sig om konkrete aktiviteter (ofte dele-

gationsbesøg). For at sikre en slagkraftig indsats vil Region Hovedstadens egen

organisation derfor holde sit fokus på kerneområderne i Jiangsu-samarbejdet: Grøn

Vækst (jord og vand) og Sund Vækst (hospitalerne på den offentlige side og

healthtech på den private). Her kan organisationen, qua sin opgaveportefølje, spille

en betydelig rolle i udviklingen af erhvervs- og forskningssamarbejde.

På både Sund og Grøn Vækst følger administrationen op på rejsen ved at planlæg-

ge konkrete aktiviteter i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder, staten (ik-

ke mindst den danske repræsentation i Kina) og universitetsmiljøer. Der forbere-

des udvekslingsophold til efteråret for tre medarbejdere fra Jiangsu provinsen i

Region Hovedstaden, hvor samarbejdet inden for jordoprensning/miljøbeskyttelse,

sundhed/hospitaler og eksport og investeringsfremme inden for healthtech yderli-

gere konkretiseres.



Side 5

Derudover planlægges følgende aktiviteter i 2015:

På Grøn Vækst-sporet er milepæle: Gen-besøg i København af Jiangsu Provinsens

vice-guvernør på miljøområdet, deltagelse fra Jiangsu på Aquaconsoil-

konferencen i København i maj måned, og fælles jordkonference i Nanjing til ef-

teråret, hvor danske virksomheder vil demonstrere teknologiske løsninger.

På den offentlige side af sundhedsområdet afklares interessen blandt Region Ho-

vedstadens hospitaler i forhold til at indgå i samarbejdet.

På erhvervssiden af Sund Vækst bliver der fulgt op på de kontakter, der blev knyt-

tet til de besøgte medtech-virksomheder. Sammen med Copenhagen Capacity og

Copenhagen Healthtech Cluster forberedes gen-besøg i København af vice-

generaldirektøren fra Jiangsu Provinsens Departement for Forskning og Teknologi

om udmøntning af health-tech samarbejdsaftalen om bl.a. investeringer og eksport.

Dette arbejde føder ind til/trækker på kommende aktiviteter i regi af udenrigsmini-

steriets ’Danish-Chinese Hospital Partnership’ om erhvervsmuligheder på sund-

hedsområdet i Kina.

Region Hovedstaden assisterer - ofte sammen med Copenhagen Capacity - løben-

de danske og kinesiske virksomheder, der afsøger markedsmuligheder og søger

samarbejdspartnere.

Regionsrådet vil i 1. kvartal 2016 få forelagt en afrapportering på den vedtagne

Kina-arbejdsplan 2014-2015 samt et forslag til arbejdsplan for den videre indsats i

2016.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2015 og regionsrådet den 19.

maj 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER

15002278

BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Fakta om Kina

2. Bilag. Oversigtsprogram for delegationsrejse til Kina januar 2015

3. Bilag. Flyer med delegationsmedlemmer

4. Bilag. Underskrevet rammeaftale om Twinning Relations Nanjing 13 jan 2015



Side 6

5. Bilag. Underskrevet aftale med Jiangsu Dept Environmental Protection Nanjing

13 jan 2015

6. Bilag. Underskrevet aftale med dept Science and Technology Nanjing 13 jan

2015

7. Bilag. Undeskrevet aftale med Health and Family Planning Commission Nan-

jing 13. jan 2015



Center for Regional Udvikling

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00

Direkte 51199465

Web www.regionh.dk

Dato: 17. juni 2015

Bilag. Fakta om Jiangsu Provinsen, Region Hovedstadens Kina-satsning og sam-

arbejdet om healthtech og investeringsfremme

Jiangsu Provinsen

Jiangsu er en provins i det østlige Kina, der grænser op til Shanghai og med kystlinje

ud mod Det Gule Hav. Jiangsu har 79 mio. indbyggere og et areal, der er 2½ gange

større end Danmark.

Hovedstaden i Jiangsu provinsen er Nanjing med ca. 7,3 mio. indbyggere. Nanjing

ligger ved Yangtzefloden, 260 km nordvest for Shanghai. Byens universitet og tekno-

logiske institut er blandt Kinas mest velansete læreanstalter. Byen har været hovedstad

flere gange i Kinas 5000-årige historie.

Jiangsu provinsens erhvervsstruktur består af en del tung industri (aluminium, stål,

kunstgødning og plastikråvarer) samt udvinding af råstoffer og mineraler. Hertil

kommer en række højteknologiske eksportindustrier, f.eks. solpaneler, elektroniske

komponenter og medico produkter. Tekstilindustri, informations- og kommunikations-

teknologi og elektroniske komponenter udgør væsentlige erhvervsklynger i store indu-

striparker omkring byerne Nanjing, Suzhou og Wuxi tæt på Shanghai.

Siden 2006 har Jiangsu provinsen været førende i Kina i tiltrækning af udenlandske

investeringer og i samhandelen med udlandet. Siden starten af 1990erne har Jiangsu

været et centralt, økonomisk vækstområde i Kina, og i dag er økonomien ca. tre gange

større end den danske.

Politisk er provinen opdelt i 13 præfekturer, 106 amter og 1488 kommuner. Der tales

Wu-dialekt i lokalbefolkningen, men mandarin-kinesisk er standardsproget. Engelsk-

kundskaber er i den brede befolkning meget begrænset, om end bedre end i andre ki-

nesiske provinser.



Side 2

Danske relationer til Jiangsu

De dansk-kinesiske relationer intensiveres i disse år med et stort antal ministerbesøg

begge veje, ikke mindst regentparrets statsbesøg i foråret 2014 til blandt andet Nanjing

og Suzhou i Jiangsu Provinsen. Den statslige indsats følges op på regionalt og lokalt

niveau, hvor megen magt og udmøntning af beslutninger ligger i Kina.

Myndighederne i Jiangsu har mange erfaringer med at samarbejde med udenlandske

byer og regioner. Alene provins-myndigheden har aftaler med 30 venskabsbyer. Dan-

mark har ligeledes en solid tilstedeværelse i Jiangsu.

På lokalt myndighedsplan har en række danske kommuner indgået samarbejdsaftaler

med kinesiske byer i Jiangsu: Randers/Changzhou, Esbjerg/Suzhou, Bycirklen/Wuxi

samt Vejle/Nantong.

Danske kommercielle interesser i Jiangsu er især koncentreret i industriparker ved by-

en Suzhou nær Shanghai. Der er ca. 60 danske virksomheder i Suzhou inden for blandt

andet fremstillingsvirksomhed, telekommunikation og tekstilindustri, fx Novozymes,

Rosti, Maersk Logistics og Grundfos Pumps.

I 2013 udgjorde eksporten fra Jiangsu til Danmark godt 4 mia. DKK, mens importen

fra Denmark var 1,5 mia. DKK. Jiangsu eksporterer maskiner, audiovisuelt udstyr,

tekstiler, biler og fly til Danmark, mens importen fra Danmark er inden for plastisk in-

dustri, optisk udstyr og medico.

Frem til februar 2014 er der foretaget 157 danske investeringsprojekter i Jiangsu på i

alt næsten 5 mia. DKK. De største er: Scandinavia Farm (1 mia. DKK), NKT Cables

(0,8 mia. DKK), Novozymes (0,6 mia. DKK), AMC-SCHOU (0,5 mia. DKK), Vestas

(0,5 mia. DKK).

Omvendt har kun fem Jiangsu-virksomheder investeret i alt 28 mio. DKK i Danmark

(2013).

Region Hovedstadens samarbejdsaftaler med Jiangsu provinsen

Jiangsu Provinsen viser stor interesse for den danske velfærdsmodel, der kombinerer

høj levestandard og stærke, bæredygtige og omkostningseffektive løsninger inden for

blandt andet sundhed og klima, miljø og energi.

Det er områder i stigende fokus i Kina, der i årene fremover forventes at følge en stra-

tegi med bedre sammenhæng mellem – mere moderat - økonomisk vækst og bæredyg-

tighed. Samtidigt driver den hastige urbanisering og en aldrende befolkning efter-

spørgslen inden for områder, hvor Danmark står stærk, såsom velfærdsteknologier,

sygehusdrift, ældrepleje, ”smart cities” samt grønne energi- og miljøløsninger.

Derfor indgik Region Hovedstaden i 2013 et generelt samarbejde med Jiangsu provin-

sen. Regionsrådet har engageret sig i en Kina-satsning for at styrke erhvervsudviklin-



Side 3

gen i Greater Copenhagen dvs. tiltrække kinesiske virksomheder, talenter og turister,

øge danske virksomheders eksport til Kina. I januar 2015 blev samarbejdet konkretise-

ret i tre fagspecifikke aftaler om hhv. jord/vand, sundhed/hospitaler og erhvervs- og

innovationsrettet healthtech.

På de tre områder kan Region Hovedstaden som organisation bidrage til fælles projek-

ter via egen opgaveportefølje. På alle tre områder etableres samarbejder med eksterne

parter såsom kommuner i Greater Copenhagen med Kina-aktiviteter, de danske repræ-

sentationer i Kina, statslige styrelser og erhvervsfremmeorganisationer. Vækstforum

og regionsråd støtter desuden den tværgående indsats for et Kina-parat Greater Co-

penhagen, eksempelvis i form af Copenhagen Capacity’s arbejde med Greater Copen-

hagen brand, Sourcing China-team, modtageapparat for udenlandske delegationer og

investorportalen, og Wonderful Copenhagens indsats for kinesiske turister i Chinavia-

projektet.

Region Hovedstadens samarbejde om erhvervs- og innovationsrettet healthtech –

de samfundsmæssige drivere i Kina

Kinas sundhedssektor er under transformation. De offentlige sundhedsudgifter er vok-

set fra 373 mia. kr. i 2007 til over 1.300 mia. kr. i 2015, og de private sundhedsydelser

er i samme periode fordoblet til over 1.500 mia. kr. Vækstraterne har de seneste år lig-

get på 20-25 % inden for sundhedsområdet, og det forventes at fortsætte mange år

frem, da det kinesiske sundhedssystem med en sundhedsudgift på mindre end 6% af

BNP, stadig er underudviklet i forhold til Vesten. Fortsætter den nuværende udvikling,

vil Kina i 2020 være verdens næststørste marked for sundhedsydelser og -produkter

kun overgået af USA.

Dansk eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter til Kina er i de senere år

steget væsentligt. I perioden 2006-2014 steg eksporten fra 328,3 Mio. kr. til 5,7 Mia. i

2014, jf tabellen.

Dansk eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter til Kina, 2006-2014

År 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Eksport

(mio.kr.) 328 868 1.055 1.498 1.802 2.313 3.192 4.065 5.668

Årlig

vækstrate 29 % 164% 22% 42% 20% 28% 38% 27% 39%

Kilde: Danmarks statistik. Tal i Mio. DKK

Med henblik på at udvikle sundhedssystemet igangsatte Kina i 2008 en stor reform,

der stadig kører. Presset for flere og bedre sundhedsløsninger kommer både fra en ald-

rende, mere krævende og velstående befolkning, og fra de kinesiske myndigheder

selv, der vil sikre bedre sundhed til flere ved at investere i et stort antal nye hospitaler

og sundhedshuse over en årrække. Fx skal der opføres 500 nye mega-hospitaler frem

mod 2020.



Side 4

Dertil kommer, at erhvervsstrukturen i ikke mindst Jiangsu søges reformeret til et spor

baseret på innovation i højere grad en imitation. Sundheds-industrien er central i den

omstilling. Den er ved at udvikle sig til en global spiller inden for forskning. Mange

udenlandske sundhedsvirksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i Ki-

na, primært på grund af et stort og kompetent forskningsmiljø og de til en vis grad la-

vere forskningsudgifter.

Disse udviklingstendenser giver nye forretningsmuligheder for hovedstadsregionens

medicinal- og healthtech-virksomheder.

Healthtech- og investeringsfremme-aftalen mellem Jiangsu Provinsen og Region Ho-

vedstaden skal understøtte disse muligheder. Metoden er gensidigt at skabe bedre ad-

gang for virksomheder og forskningsmiljøer til partner-regionens innovationsplatfor-

me og test- og demonstrationsfaciliteter.

Regeringens og Udenrigsministeriets arbejde med at fremme danske erhvervsin-

teresser i Kina på sundhedsområdet

Regeringen har i deres vækstmarkedsstrategi for Kina i 2012 sat de overordnede ram-

mer for Danmarks samarbejde med Kina på sundhedsområdet. Der har hidtil været fo-

kus på:

At udbrede viden i Kina om dansk sundhed og sociale forhold

At kortlægge det velfærdsteknologiske område, som stadigt er et nyt eksport-

område.

At nedsætte et dialogforum med erhvervslivet ift. åbning af det kinesiske mar-

ked for sygehusprojekter, planlægning og byggeri.

At anvende den nyoprettede Life Sciences og Innovation Management kandi-

datuddannelse på Sino-Danish University center i Beijing som en forsknings-

platform.

At markedsføre danske sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger via det

offentlig-private markedsføringskonsortium for sundheds- og velfærdsløsnin-

ger, Healthcare DENMARK.

Regeringens strategi er støttet af Udenrigsministeriets eksportarbejde. På Ambassaden

i Beijing, som nu er Danmarks største ambassade, er der et Sundhedsteam som arbej-

der fokuseret på at fremme danske erhvervsinteresser i Kina på sundhedsområdet og

dermed bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. En vigtig del af dette arbejde er

at opbygge myndighedsrelationer – også på provinsniveau, hvor Region Hovedstadens

Jiangsu samarbejde er vigtigt. Sundhedsteamets arbejde er i øjeblikket fokuseret på

følgende:

1. at forbedre de overordnede rammer for danske medicinalvirksomheder i Kina

gennem myndighedssamarbejde,



Side 5

2. at sikre nemmere adgang til det kinesiske marked for danske innovative små

og mellemstore virksomheder

3. at udvikle ’China-Denmark Hospital Partnership’, hvor Region Hovedstaden

deltager. Hovedaktiviteter er:

analyse af udviklingstenderser i hospitalssektoren i Kina.

nye partnerskaber med stat, provinser, kommuner og hospitaler i Kina.

øget samarbejde med danske partnere om engagement i Kina.

rådgivning af danske healthtech virksomheder om Kinas hospitalsmarked.

’China-Denmark Hospital Partnership’ har fokus på følgende konkrete markeder: læ-

gemidler, medicinsk udstyr, rehabiliteringsudstyr, høreapparater, hospitalsbygninger,

hospitalspolitik og drift, folkesundhedsforvaltning, E-health og telemedicin, plejecen-

tre samt sammenhængende behandlingsforløb af kroniske lidelser.



1

22-06-2015

MIT Campus Gentofte

igangsætter ånd og

hånd for alt og alle,

overalt og hele tiden

Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivetBilag 1 - Side -1 af 10


Capital hub for Motivation, Initiation and Talent

MIT Campus Gentofte er:

• En ny verden skabt af unge med

originalitet, kreativitet og robusthed

• Et uddannelsestilbud der retter sig primært

til de unge 14 – 20-årige, og samtidig

præger hele uddannelsessystemet

• Det er et nationalt tilbud til alle danske

unge – med samarbejdsrelationer og

udveksling i Europa og på verdensplan. Vi

skaber et globalt community.

• En uddannelsesrevolution der konstant re-

tænker og re-designer læring og

uddannelse i udvikling med erhverv og

vidensinstitutioner

22-06-2015 2



3

Der er brug for MIT Campus Gentofte

De unge



En uddannelsesrevolution !

•Vores børn og unge ikke blot vil skifte job, men

karriere hele 5 gange i deres liv!

• Ånd og hånd – en kobling og sammenhæng mellem teori

og praksis

•Et globalt campus der engagerer de unge i at igangsætte

og interagere i et globalt community

• Relationer mellem de unge og erhverv, der baner vej for

de rette videregående uddannelser baseret på

kompetence- og real-life-laboratorium-forståelser

• En bevægelse fra homogen uddannelse til personlig

uddannelse

• En kultur hvor vi er stærke skabere sammen

• Udvikle talenter – alle har et, vi bringer det i spil



MIT Campus Gentoftes unikke styrker

5

MIT Campus Gentofte skaber unge, der vil

igangsætte…

Sig selv

Nye ideer der skaber vækst

Udvikling af eksisterende job i

etablerede virksomheder

Nye selvstændige virksomheder

Unge

Samfundet Samarbejds-

partnere

Igangsætteri gør de unge

Omstillingsparate

Handlingsorienterede

Giver omverdensforståelse

Kreative

Udvikler deres personlige indstilling



MIT Campus Gentofte – Hvordan?

6

24/7 Idé -pitches

Real Life Problem Solving

Adgang til faciliteter - 3D-printere,

videoudstyr osv.

Front end laboratorium

- digilab, fablab, techlab…

Open Global Community – alle er velkomne på MIT Campus Gentofte

Månedens innovative taler

Nye strukturer:

– læring dag eller aften.

- fritidsaktiviteter formiddag, eftermiddag og aften

Ungehotel – drevet af unge!

Problemorienteret



FAKTUELLE FORANDRINGER

VERDEN MANGLER

RESSOURCER

NY ØKONOMI

URBANISERING OG

GLOBALISERING

NYE TEKNOLOGIER

OG DIGITALISERING

VERDENS

BEFOLKNING

VOKSER

! ?

Forandringer…

FREMTIDENS LØSNINGER I

EN FORANDRET VERDEN

SUND VÆKST fx øget offentligt-privat samspil om

forskning og innovation

GRØN VÆKST fx omstilling af

energi- og transportsystemet og

grøn jobskabelse

KREATIV VÆKST fx flere turister til regionen

og professionalisering af de kreative erhverv

SMART VÆKST fx intelligent

bredbånds- og mobildækning og

deleøkonomi



Uddannelsesforløb – MIT Campus Gentoftes koncept

22-06-2015

8

Bliv en del af en virksomhed og løs

et problem

Small-scale 5 døgn Medium-scale 5 måneder Large-scale 5 år

Problem

-løsning

på tværs

Kreativ og akademisk

Taludfordringer i et økonomisk perspektiv

Igangsættende verdensborgere

5 døgn – 3 lande –

1 verdensproblem

Real world

problemsolving

Gør den, du er,

til det du gør

Tal Talent

Igangsætteriet

Fordyb og kvalificér - DIG

Bliv en del af en virksomhed og løs

et problem

Kvalificer overgangen

fra folkeskole til

ungdomsuddannelse



Koncepter – eksempel forløb

Junior.polit - 5 år

22-06-2015

9

IT Start-ups

Sharing economy

1. år 2. år 3. år 4. år 5. år

Verdenshistorie

Rejse /

praktik

Case- test

Social responsibility – from private level to corporate level

Energy

Management Vækst

”Mit spor”

Talent

Matematisk forståelse

Fremtid

Private economy

Corporate economy

Innovation in the

financial sector

Talent

Crowdfunding / crowdsourcing

IT – innovation in

the financial sector

Innovation in the

financial sector

Grundfag – dansk, science, (sprog)

Private economy 2

Talent - strategi

Corporate economy 2

AFSLUTTENDE PRØVER

Matematisk forståelse 2

Rejse

Staters økonomi,

valuta



22-06-2015 10

Januar 2017

Eksekvering

Forankring af tilbud Tiltrækning af nye partnere Officiel åbning af

MIT Campus Gentofte

Januar – december 2016

Tilpasning & tiltrækning

Implementering af første forløb og aktiviteter

Ny national fortælling – kommunikation af forskning

Selvkørende partnerskaber

Juli – december 2015

Koncepter og test

Partnerskabsaftaler Afprøve forløb – protyper

Konkretisering Økonomi og jura

Januar – juni 2015

Udvikling & analyse

Strategi og retning Netværk af interessenter omkring

MIT CG Aftaler med erhverv og

vidensinstitutioner

Overordnet proces:



Region Hovedstaden

Sikring af kompetent arbejdskraft til virksomhederne og kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne

Oplæg til Erhvervs- og vækstudvalgets møde 24. juni 2015

Rammevilkår 2, ReVUS 1

Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram forerhvervsuddannelser (EUD)Bilag 1 - Side -1 af 10


Erhvervsuddannelsesreformen august 2015 - Fire nationale mål

• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (25 pct. i 2020 mod 19 pct. i dag)

• Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (60 pct. i 2020 mod 52 pct. i dag)

• Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan

• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes



Et komplekst problem, der koster vækst og arbejdspladser • Danmark vil i 2020 mangle 25.000 faglærte

• Alene i Region Hovedstaden vil der i 2020 mangle 6.500, særligt inden for jern & metal, handel & kontor

• 28 pct. af industrivirksomhederne angiver, at de har problemer med at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft

• Behovet for faglært arbejdskraft på de store infrastrukturprojekter vil toppe i 2016 – 18



Oplægsholder

Præsentationsnoter

Tal vedr. manglen på faglærte stammer fra Danske Regioner. Tal for problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft stammer fra Dansk Metal Tabellen er fra opdateringen af tallene fra Ekspertudvalget vedr. infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov… ”Leo Larsen udvalget”, maj 2015. Struktører svarer til jord- og betonarbejdere, og dette er en faglig uddannelse. AHS’ opsummering fra EUV-mødet primo maj: Udfordring 1: RH bør give praktikpladsgaranti til alle unge Udfordring 2: Uddannelsernes reelle kvalitet er et problem, uddannelserne er ikke så spændende og sjove, så længe man bruger EUD-systemet til langtidsparkering. Udfordring 3: Problem med uddannelseskulturen. Skoler bliver brugt som social skraldespand. Lars Gaardhøj – vil gerne have udboret ideen om at vi tager ansvar for praktikpladser.

Et komplekst problem, der forringer livskvaliteten for borgeren

Kilde: AE, 2012

Andel unge < 30 år, uden arbejde eller erhvervskompetencegivende uddannelse



Oplægsholder

Præsentationsnoter

Minianalyse: Unge uden job og uddannelse i Østdanmark Minianalysen er Region Hovedstadens opfølgning på analysen ”Alle unge vil godt have et godt liv. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen”. Heraf fremgår, at i 2013 modtog 22.292 18-29 årige uden studie- eller erhvervskompetence midlertidig offentlig forsørgelse.

Problem: For få unge vælger og for få gennemfører en erhvervsuddannelse

• 14 pct. af en årgang (2.200 unge) i hovedstadsregionen søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. kl. (19 pct. på landsplan)

• 3.010 elever står i kø til en praktikplads i Region Hovedstaden

• 50 pct. gennemfører den erhvervsuddannelse, de er påbegyndt



Oplægsholder

Præsentationsnoter

Ifølge Vækstbarometeret har 46 % af virksomhederne ingen praktikpladser; 40 % har 1 – 5 pladser, og 11 % har flere end 5 pladser. (3 % ved ikke).

Problem: Lang transporttid til en erhvervsuddannelse

Transporttid for de 16. – 19. årige elever



Oplægsholder

Præsentationsnoter

OBS! Figuren til venstre viser rejsetid til merkantile uddannelser. Denne er valgt frem for andre EUD-områder, da DI peger på, at der om få år vil mangle handels- og kontoruddannede. En landsdækkende analyse, som Danske Regioner har fået udført i 2014, viser, at de unge har dobbelt så langt til en erhvervsuddannelse som til en gymnasial uddannelse i de kommuner, hvor færrest får en ungdomsuddannelse.

Regional vækst- og udviklingsstrategi Flere faglærte mere vækst flere arbejdspladser

og livskvalitet



• CPH Skills, • Ungeenhed, Upgrade • EUX • Fra en erhvervsuddannelse til en videregående

Bedre overgange ml. uddannelser

• Varieret uddannelsesudbud • Styrket trafikal tilgængelighed til uddannelse • Campus og samarbejder • Ungdomsuddannelsesmiljø

Bedre udbud

• Praktikpladsenhedens indsats udvides og målrettes flaskehalse

• Forpligtende samarbejder og fælles kampagner • Fælles praktikpladsbørs

Praktikpladsgaranti

• Læringsmiljø og innovation • Styrkelse af fagligheden og karrierefokus • Fra ufaglært til faglært • Kompetencedøgn

Målrettede vækstkompetencer

En markant satsning med fire spor

Flere unge Flere faglærte Flere fuldfører Bedre kompetencer



Oplægsholder

Præsentationsnoter

De fire spor vil række ind over hinanden, da flere initiativer vil tjene flere sammenhængende mål. Sammenhængen mellem sporene skal sikres i programmets organisering og i det politiske ‘ophæng’. Et sammenhængende program. Favner Region Hovedstadens prioriterede indsats på erhvervsuddannelsesområdet Bygger på et strategisk partnerskab med erhvervsskoler, kommuner, virksomheder og organisationer Indbefatter et kvalificeret videns- og datagrundlag Skaber regionale løsninger på regionale udfordringer Under praktikpladsgaranti er anført fælles kampagner, dette kan indeholde indstiftelse af priser, fx til ”årets bedste praktikplads” eller ”årets bedste lærling”.

• 20 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en EUD direkte efter 9. eller 10. klasse (14 pct. i dag)

• 50 pct. flere unge skal vælge en EUX eller et talentspor

Bedre overgange ml. uddannelser

• 20 pct. flere grundforløb og hovedforløb udbydes tættere på de 16 -19 årige, så transporttiden svarer til transporttiden for gymnasieelever Bedre udbud

• 1.200 flere praktikpladser hver år i 2016-2019 Praktikpladsgaranti

• Andelen af virksomheder, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft, nedbringes med 5 pct.

• 60 pct. fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse (50 pct. i dag)

Målrettede vækstkompetencer

En markant satsning med ambitiøse mål Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram forerhvervsuddannelser (EUD)Bilag 1 - Side -9 af 10


Oplægsholder

Præsentationsnoter

De fire spor vil række ind over hinanden, da flere initiativer vil tjene flere sammenhængende mål. Sammenhængen mellem sporene skal sikres i programmets organisering og i det politiske ‘ophæng’. Et sammenhængende program. Favner Region Hovedstadens prioriterede indsats på erhvervsuddannelsesområdet Bygger på et strategisk partnerskab med erhvervsskoler, kommuner, virksomheder og organisationer Indbefatter et kvalificeret videns- og datagrundlag Skaber regionale løsninger på regionale udfordringer

Organisering og fremdrift 2015 - 2016

• Efteråret 2015 etableres et politisk, strategisk rundbords-forum med centrale aktører og med formanden/udvalgs-formanden for bordenden.

• Forummet udvikler hen over tre møder et fælles forståelses- og vidensgrundlag og træffer foråret 2016 beslutning om vision, målsætninger og indsatser for programmet

• En administrativ styregruppe og faglige fora understøtter med oplæg og analysegrundlag

• Ved budgetprocessen for 2017 fremlægges en langsigtet 3årig indsats til implementering af EUD-programmet, som bygger på fælles commitment fra de strategiske partnere



Oplægsholder

Præsentationsnoter

Politisk platform med relevante aktører i form af rundbordsdrøftelser med formanden/udvalgsformanden for bordenden: Stærk og fokuseret dialog mellem kommuner, skoler, virksomheder, stat, region, arbejdsmarkedets parter, regionale arbejdsmarkedsråd m.fl. Fælles forståelses- og vidensgrundlag Vision, målsætninger og indsatser Et fælles program med en administrativ styregruppe�Den administrative styregruppen kan funderes i eksisterende fora, så disse anvendes og får mål og retning – der skal alene etableres nye fora, hvis det tjener et formål. ReVUS-forløbet - to prioriterede indsatser, som EUD-programmet skal koordineres med Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020�Aftalte møder: 26. juni og 6. august Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne�Aftalte møder 7. august, Halsnæs Kommune

Behandling af budgetindspil 2016

Identifikation

Lb. Nr Titel Status i proces udvalgsmøde 24. juni 2015

Fortløbende nr. Sigende titel I behandlingsprocessen

MTU - 01 (CRU - 08)

Pulje til realisering af den regionale klimaplan Vedlagt møde 5. maj og godkendt

MTU - 02 Jordoprensning - rentabilitet ved indsatser Vedlagt møde 5. maj og godkendt

MTU - 03 Kvalitetsfondsbyggerierne - anvendelse af klimavenligt beton

Vedlagt møde 5. maj og godkendt

MTU - 04 Trafikplanlægning - undersøg ny metode Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet

MTU - 05 Fastholdelse af takstniveauet på billetter hos Movia: Vedlagt møde 5. maj og godkendt

MTU - 06 Igangsættelse af yderligere 2 forsøg med nye metoder til jordoprensning af tungmetaller på Collstrupgrunden.


MTU - 07 Rullende Pulje/fond til energibesparelser Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 10 Igangsætte processen vedr. CO2 reduktion inden for transporten i regionen


MTU - 11 Femern forbindelsen Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet

MTU - 12 Udnytte jord til at øge biodiversiteten. Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet

MTU-13 Oprensning af Legepladser Vedlagt møde 5. maj og godkendt

MTU - 14 Effektivisering, tilpasning og styring af den kollektive trafik/trafikbestilling

Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 15 Centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne


MTU - 16 ”Afdækning af potentialer i fremme af virtual mobility” Vedlagt møde 5. maj og godkendt

MTU - 17 "Transport for Copenhagen" Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet

MTU - 18 2% effektivisering på miljøområdet Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 19 Ressourcegenanvendelse Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 20 Centrale stoppesteder/skiftesteder Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 21 Pendler/passagerråd Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 22 Luft Leveres til udvalg 24. juni

Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessenBilag 1 - Side -1 af 3


MTU - 23 buslinje amager - Hvidovre Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 24 (CRU - 13)

Øget oprensningsindsats for at beskytte drikkevandet i Skuldelev mod påvirkning fra jordforurening


MTU - 25 inkl. 4 bilag (CRU - 15)

Rammeforslag - Effektiv og bæredygtig mobilitet Leveres til udvalg 24. juni (eftersendt)

MTU - 26 inkl. 4 bilag (CRU - 18)

Grøn vækst Leveres til udvalg 24. juni

MTU - 27 Færdiggørelse af cykel- og gangsti, langs nordkysten fra Helsingør til Hundested.

Leveres til udvalg 24. juni (eftersendt)

EVU - 03 Økologisk mad i regionens køkkener op til 60% Vedlagt møde 5. maj og godkendt

EVU-06 Opsige medlemsskaber Lukkes! Udvalg skal orienteres mundtligt

EVU-07 Byggematerialer/genanvendelse Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet

EVU-08 Delebiler Forslag trukket af forslagsstiller

EVU - 09 Voksne ufaglærte løftes til faglært Indgår i EVU 20 (EVU-20-04)

EVU - 10 Flaskehalsproblemer Indgår i EVU 20 (EVU - 20-02)

EVU - 11 Udsatte unge


EVU - 12 Indvandrerdrenge Indgår i EVU-11

EVU - 13 Big Science - ESS Indgår i EVU - 21 - sund vækst

EVU - 14 Computerspil Indgår i EVU - 22

EVU - 15 Industriel symbiose Leveres til udvalg 24. juni

EVU - 16 Ordblinde/ FVU i Region H Indgår i EVU - 20

EVU - 17 Regional innovationspulje / nye måder til at samle kapital


EVU - 18 sikre sekretariatsressourcer til at gennemføre målene for grøn omstilling.

Indgår i MTU - 26

EVU - 19 (CRU - 01)

Strategisk udvikling af Greater Copenhagen Leveres til udvalg 24. juni

EVU - 20 (CRU - 16)

Kompetent arbejdskraft og internationalisering Afventer politikforberedende drøftelse på udvalgsmøde 24. juni 2015

EVU - 21 (CRU - 17) inkl. 3 bilag

Sund Vækst Leveres til udvalg 24. juni



EVU - 22 inkl. 3 bilag (CRU - 19)

Kreativ vækst Leveres til udvalg 24. juni

EVU - 23 inkl. 3 bilag (CRU - 20)

Smart vækst Leveres til udvalg 24. juni

CRU - 02 Stærke internationale kompetencer på de videregående uddannelser

Integreres i rammeforslag

CRU - 03 EUD-kvalitetsløftspakke Lukkes indgå i CRU - 16

CRU - 04 CHC Innovationspulje – kernen i regionens innovationssamarbejde 2016-2018


CRU - 05 Øget brug af ESS og MAXIV til gavn for økonomisk vækst og bedre behandlinger


CRU - 06 Bedre sundhedsuddannelser via Copenhagen Health Innovation


CRU - 07 Grøn omstillingspulje Integreres i rammeforslag

CRU - 09 Omstilling til grøn energi – Energi på tværs- Etablering af Energisekretariat


CRU - 10 Grønne drivmidler i transportsystemet Integreres i rammeforslag

CRU - 11 Det nye regionale busnet Integreres i rammeforslag

CRU - 12 Eksport af dansk viden, knowhow og teknologi inden for jordforureningsområdet til Jiangsu


CRU - 14 Selvbetjeningsløsning – interaktivt kort over jordforurening

integreret i CRU 21, dernæst i MTU - 18

CRU - 21 Justering og optimering af drift Indgår i MTU - 18



Fordeling af økonomi på temaer – estimeret.

OBS: der er pt. ikke budgetteret midler på det forslag der rummer indsatser ift. ”kompetent arbejdskraft og internationalisering”.

2016 2017 2018 2019

Rækkenavne Løn - 2016 Drift - 2016 Sum - 2016 Drift - 2017 Løn - 2017 Sum 2017 Drift - 2018 Løn - 2018 Sum 2018 Drift - 2019

Løn - 2019 Sum 2019 Sum - i alt

Erhvervsudvikling 1.200.000 38.900.000 40.100.000 54.300.000 2.600.000 56.900.000 55.300.000 2.600.000 57.900.000 39.800.000 2.600.000 42.400.000 197.300.000

Kollektiv trafik 1.400.000 21.800.000 23.200.000 72.000.000 1.400.000 73.400.000 118.400.000 1.400.000 119.800.000 167.900.000 1.400.000 169.300.000 385.700.000

Miljø 3.800.000 86.200.000 90.000.000 71.650.000 5.200.000 76.850.000 72.150.000 6.600.000 78.750.000 68.900.000 3.800.000 72.700.000 318.300.000

Øvrig regional udvikling 600.000 5.400.000 6.000.000 4.000.000 600.000 4.600.000 3.000.000 600.000 3.600.000 3.000.000 600.000 3.600.000 17.800.000

Sundhedskassen 1.500.000 50.400.000 51.900.000 19.000.000 600.000 19.600.000 19.000.000 600.000 19.600.000 19.000.000 600.000 19.600.000 110.700.000

Hovedtotal 8.500.000 202.700.000 211.200.000 220.950.000 10.400.000 231.350.000 267.850.000 11.800.000 279.650.000 298.600.000 9.000.000 307.600.000 1.029.800.000

Estimeret fordeling på ”ReVUS” budgetforslagenes økonomi (Udelukkende de 7 ramme-budgetforslag).

OBS: der er pt. ikke budgetteret midler på ”kompetent arbejdskraft og internationalisering”.

Rækkenavne Sum af 2016 Sum af 2017 Sum af 2018 Sum af 2019

Strategisk udvikling af Greater Copenhagen 4.900.000 4.900.000 4.900.000 4.900.000

Kompetent arbejdskraft og internationalisering

Kreativ vækst 18.000.000 22.500.000 22.500.000 7.500.000

Grøn vækst 61.200.000 50.700.000 50.700.000 50.700.000

Smart vækst 5.000.000 5.500.000 4.500.000 4.000.000

Sund Vækst 12.500.000 24.600.000 26.600.000 26.600.000

Hovedtotal 101.600.000 108.200.000 109.200.000 93.700.000



Budget/finansieringsforslag: MTU – 07 – 01

”Pulje/fond til energibesparelser” (Ø) Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne

tre budgetforslag:

1: Rullende pulje/fond til energibesparelser

2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed

3: Grøn omstillingspulje

Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget

Formål og indhold Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være

rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i

energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til

puljen.

Der etableres en pulje med det formål at understøtte energibesparende tiltag i regionens egen

virksomhed, i kommunale bygninger samt i private boliger. Midler fra puljen skal tildeles efter

kriterier, der sikrer at der realiseres en energibesparelse. Besparelsen går tilbage til puljen i takt med at

besparelsen realiseres. Kriterier vil nærmere skulle defineres.

Administrationens vurdering

Det bemærkes, at det er søgt afdækket om energibesparende tiltag, der indbefatter bygningsmæssige

ændringer (i form af forbedrende renovering, ombygning, udvidelse og genopretning eller almindelig

drift og vedligehold), er en opgave, som kan gennemføres for regionale udviklingsmidler. Derudover

er det søgt belyst om regionen har hjemmel til at låne midler til borgere og kommuner.

Regionen kan muligvis anvende regionale udviklingsmidler til konsulenttilskud til afdækning af

energioptimeringsmuligheder på regionens egne bygninger af ikke-ordinær karakter eller særligt

eksperimenterende tiltag. Der kan muligvis ydes støtte til konsulentmidler til et projekt på et hospital,

forudsat at dette bidrager tydligt til opfyldelse af ReVUS mål, f.eks. om grøn omstilling.

Regionen har efter Miljøbeskyttelsesloven og efter formål i ReVUS mulighed for at yde støtte til

projekter, der fremmer energibesparelser. Regionen kan imidlertid ikke selv forestå projekter af denne

karakter. Regionens støtte til sådanne projekter må ydes via kommuner, foreninger, organisationer

m.v. Der kan altså ikke ydes tilskud eller lån direkte til private borgere.

Regionen kan derfor ikke administrere en lånepulje med adgang for kommuner og borgere til lån til

ordinære tiltag. Der kan ydes støtte til konkrete, nyskabende projekter, der forestås af f.eks. en

kommune.

Det gælder, at en kommune som princip selv skal finansiere ordinære drifts- og anlægsudgifter,

Forhold omkring kommunens behov for låneramme efter lånebekendtgørelsen vil ligeledes gøre sig

gældende.

Ydes tilskud i form af konsulentydelser til en forening eller en organisation med energibesparelser til

formål skal midlerne skal anvendes efter klare objektive kriterier og sikre ligebehandling af borgernes

mulighed for at få tilskud. Låneelementet vil udgøre en udfordring.

Såfremt administrationen skal gå videre med budgetforslaget, bør disse forhold beskrives nærmere,

ligesom regionens revision nærmere bør belyse de gældende forhold og betingelser.



Derudover bemærkes, at den administrative opgave forbundet med puljen vil være af betydeligt

omfang, da udbetaling og tilbagebetaling af en række enkeltstående tiltag vil skulle følges løbende.

Erfaringer med puljer, som kan ansøges af kommuner m.fl. viser, at det er administrativt omfattende

og ressourcekrævende. Der er muligvis forbundet yderligere omkostninger med forslaget såfremt det

tiltrædes, i form af juridiske afgørelser der skal til, for at afklare lovligheden i forslaget.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

2016 2017 2018 2019

Løn 1,5 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio.

Øvrig drift

Etableringsudgifter

Årsværk 2 1 1 1

Regionale udviklingsmidler 30 mio.

Evt. uddybende beskrivelse:

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen

Den regionale udviklingskasse

Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 07-02

”Pulje/fond til energibesparelser” (Ø) Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne

tre budgetforslag:





Formål og indhold Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være



puljen.

Formålet er at eksekvere den kommende koncernfælles energiplan 2025. Midlerne skal sætte gang i

energibesparende tiltag på regionens egen virksomhed og uddeles til investeringer i større

energibesparende foranstaltninger.

Der etableres 1) en pulje, som giver støtte til energibesparelser i regionens egne virksomheder,

ligesom der afsættes midler til 2) forberedelse af ESCO projekter i regionens egne bygninger.


Pulje til energibesparelser

Formålet med puljen er at sikre at der er midler til rådighed for større energieffektiviseringsprojekter

som er totaløkonomisk fordelagtige for hospitalerne. I udmøntning af hospitalernes budgetter er

energieffektiviseringsprojekter i konkurrence med andre områder i driftsbudgetterne.

Hospitalerne låner penge i kassen og betaler midlerne tilbage over en kortere årrække i takt med at

besparelsen realiseres. Ved tilbagebetaling skal hospitalerne betale et ”administrations og

innovationsgebyr” på 10 %. Heraf bliver de 5 % i puljen mens de øvrige 5 % samles i en

innovationspulje som på sigt vil kunne anvendes til at finansiere innovationsprojekter.

Det er afgørende for puljens succes at der etableres et smidigt administrativt system som sikrer, at

midlerne kan udbetales fra puljen indenfor kort tid når behovet opstår, således at hospitalernes drift

kan opretholdes. Der vil derfor blive udarbejdet en ramme indenfor hvilken administrationen kan

anvende midlerne. Der vil årligt blive udarbejdet en status over midlernes anvendelse og de opnåede

besparelser.

ESCO midler

ESCO midlerne skal ses i lyset af regionens kommende Energiplan 2025. Planen indebærer blandt

andet at der skal gennemføres en række ESCO projekter over de kommende år.

ESCO projekter er meget komplekse og kræver erfaringsmæssigt professionel bygherrerådgivning

som sikrer at kravene stilles på den rigtige måde således at Regionen får de bedst mulige aftalevilkår.

Det er hensigten at Regionen etablerer et sekretariat med 2 medarbejdere som sammen med den

eksterne bygherrerådgiver og hospitalerne står for udformning af de konkrete udbudsmaterialer.

Sekretariatet skal sikre, at der sker en vidensoverførsel fra det ene projekt til det næste således at de

erfaringer som opsamles kan udnyttes i de efterfølgende projekter.

Sammenhæng til de politiske målsætninger



Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol.


2016 2017 2018 2019

Løn (regionale

udviklingsmidler)

1,5 mio. 1,5 mio. 1,5 mio 1,5 mio.

Øvrig drift

Etableringsudgifter 25 mio.

Årsværk 2,25 2,25 2,25 2,25 (2 ÅV til esco og 1/4 til pulje)

Regionale udviklingsmidler

Evt. uddybende beskrivelse: Det skal undersøges om regionen har hjemmel til at anvende regionale udviklingsmidler til lønmidler

til 2 medarbejdere, der skal forberede de kommende ESCO projekter.

De 25. mio. kr til etablering, skal som udgangspunkt tilgå fra sundhedskassen.


Sundhedskassen

(energisparepuljen)


(sekretariat)

Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 07-03

”Pulje/fond til energibesparelser” Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne

tre budgetforslag:





Formål og indhold

Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være



puljen.

Etablering af grøn omstillingspulje til realisering af Grøn drift og udviklings kommende tre

koncernfælles temaplaner

Den grønne omstillingspulje skal bruges til at finansiere de tre planer samt rådgivning og udvikling af

fx et cost-benefit værktøj, der kan bruges til at vurdere specifikke projekter. Værktøjet vil bl.a.

fokusere på CO2-reduktion, rentabilitet og driftsbesparelser samt grøn vækst og innovation.

Målsætningen er, at puljen skal tjene sig ind igen over tid gennem opnåede økonomiske besparelser

fra projekterne på tværs af indsatsområder. Dermed vil der løbende kunne investeres i nye projekter,

der understøtter en grøn omstilling.

De tre kommende koncernfælles temaplaner er:

Energiplanen, der vil realisere energibesparelser gennem fire indsatsområder: ventilation, belysning,

produkter og anlæg samt styring og regulering. Der skal bl.a. sættes nye bæredygtighedsstandarder på

flere områder, og indsatsen for grønne indkøb skal styrkes. Det forventes, at en del af projekterne

finansieres gennem ESCO.

Affaldsressourceplanen, der vil understøtte øget genanvendelse og ressourceeffektivitet ved at flytte

affald fra forbrænding til genanvendelse, forebygge affaldsproduktion og effektivisere

ressourcestrømme, støtte innovation og grøn vækst, hvor der er behov for nye løsninger, samt

involvere, skabe ejerskab og uddanne lokale medarbejdere i affaldshåndtering.

Transportplanen, der vil reducere CO2-udledning, støj og partikelforurening fra transporten og

samtidig skabe grønne arbejdspladser samt højere sundhed og livkvalitet bl.a. ved at øge brugen af

grønne drivmidler og skabe et sammenhængende, grønt og hurtigt regionalt bus-net.

Det forventes, at puljen vil føre til CO2-besparelser og økonomiske besparelser på sigt samt fremme

grøn vækst og innovation i regionen.


Det er politisk besluttet, at CO2 skal være kongeindikator for planerne. Indsatsområdet vil dermed

bidrage til at nå de ambitiøse mål om CO2-neutralitet i den nye Regionale Vækst og

Udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS sætter også fokus på ressourceeffektivitet og vil indeholde en

langsigtet målsætning for genanvendelse.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol.


2016 2017 2018 2019




Øvrig drift

Etableringsudgifter 15 mio.

Årsværk 2 2 2 2

Regionale udviklingsmidler 10 mio.

Evt. uddybende beskrivelse: Det skal undersøges, om de regionale udviklingsmidler må anvendes i forbindelse med disse

initiativer.

15. mio. kr. af de samlet 25. mio. kr. til etablering, skal komme fra sundhedskassen.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 14

Effektivisering, tilpasning og styring af den kollektive trafik/trafikbestilling

Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet er at styrke risikostyringen af den kollektive trafik ved at fastfryse udgiften på 0,5 mia. kr.

reguleret med løn og prisindeks fra 2015-kroner.

(MTU stillede oprindeligt et budgetforslag med oprettelse af en bufferpulje. Efter at have kvalificeret

forslaget, at det administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at se bredere på

styringen af den kollektive trafik. Således indgår en bufferpulje blandt flere initiativer.)

I maj måned afgiver Region Hovedstaden hvert år en trafikbestilling for den kollektive trafik.

Bestillingen inkluderer den samlede drift for lokalbaner og busser som Region Hovedstaden har

ansvaret for. Fra 2016 vil den nye lov om trafikselskaber træde i kraft og give Region Hovedstaden en

større rolle med dobbelt så meget busdrift sammenlignet med hidtil. Regionens udgifter til kollektiv

trafik, som i dag ligger i underkanten af 0,5 mia. kr. årligt, inkluderer desuden administrationsudgifter

til Movia. Regionens udgifter til trafikbestillingen vil ikke stige som konsekvens af lovændringen, da

regionens andel af betalingen til Movias administrationsudgifter reduceres tilsvarende.

Med dobbelt så meget busdrift står regionen dog overfor en ny udfordring, hvor udsving i dieselpriser

og passagerindtægter får den økonomiske udgift for regionen til at svinge med betydelige summer fra

år til år (et estimat kan være op til 70 mio. kr. i efterregulering, både positivt og negativt). Dette er

konsekvensen af, at de faste omkostninger til administration reduceres, mens de variable til selve

busdriften øges.

Da så store udsving kan få betydelig indvirkning på den økonomiske ramme for de øvrige områder

under regional udvikling, ønskes der med dette forslag at arbejde mod at fastfryse udgiften til

kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. årligt (indeksreguleret).

En bufferpulje kan være en metode til at kunne skabe større udgiftsstabilitet. Svinger dieselpriserne

med 20 % vil det for eksempel betyde en ændret omkostning på hele 18 mio. kr. med udgangspunkt i

regionens drift i år 2016. En bufferpulje kan – foruden at udjævne økonomiske udsving mellem årene

– fx også anvendes til investeringer i anlæg fx fremkommelighedsprojekter, ITS, realtid mv.

(engangsudgifter). Administrationen er i gang med at afdække, hvilke metoder der er mulige og mest

hensigtsmæssige mht. driftsstabilitet og risikominimering.

For at kunne fastfryse udgiften på 0,5 mia. kr. samtidig med at der arbejdes for dels for flere

passagerer og mindre miljøbelastning, er der behov for en styrket indsats og en nærmere analyse af de

styringsmekanismer, som Region Hovedstaden har i rollen som medejer og trafikbestiller hos Movia.

Analysen kan med fordel omfatte:

Optimering af den kollektive trafik i tillæg til driftsmålstyringen jf. øget fokus på den

regionale opgave i busbetjeningen og principperne beskrevet i MTU-sag om Trafikbestilling

2016 (flest passagerer pr. investeret kr., mindre CO2 og luftforurening etc.)

Oprettelse af en bufferpulje, som kan udligne potentielle udsving

Tidspunkt for hvornår der afgives trafikbestilling i forhold til budgetvedtagelse

Øget koordination og formaliseret samarbejde med Movia og kommuner samt evt. Region

Sjælland


Administrationen vurderer, at en analyse frem mod trafikbestillingen for 2017 vil være



hensigtsmæssig i forhold til at styrke styringsgrundlaget af den kollektive trafik og dermed forebygge

eventuelle udsving i fremtiden. Denne analyse har til formål at implementere en bufferpulje, eller en

tilsvarende funktionel løsning til at minimere udsving i udgifter til den kollektive trafik.

Det er også administrationens vurdering, at en øget styring samt analyse af trafikområdet vil kræve

flere ressourcer. Derfor foreslår administrationen, at der konverteres 1,2 mio. kr. fra aktivitetsmidler

til løn svarende til to årsværk fra 2016, og at der fra 2017 findes effektiviseringer i driften af trafik på

1,2 mio. kr. årligt til finansiering af de to ekstra årsværk.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og international metropol.


2016 2017 2018 2019


Øvrig drift -1,2 mio. -1,2 mio. -1,2 mio.

Etableringsudgifter

Årsværk 2 2 2 2



Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU - 15

”Centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne” Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet er at sikre en centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne.

(denne erstatter udvalgets tidligere bestilling ift. energimærkning af hospitalerne (fra mødet den 20.

januar)).

Region Hovedstaden arbejder allerede med central registrering af energiforbrug og

besparelsespotentiale.

Indberetning og registrering af forbrug foregår i dag via mail og regneark til administrationen til brug

for de årlige grønne regnskaber. Dette kan effektiviseres ved etablering af en webbaseret

databaseløsning, hvor de enkelte forbrug kan indberettes direkte i databasen via en webapplikation.

En regional database over forslag til energibesparende foranstaltninger er allerede under opbygning

som følge af en bevilling under Bæredygtighedspulje 2013. I denne database skal alle

energibesparende forslag fra energimærkningsordningen EMO indgå.


I tilknytning til ovenstående database kan der etableres en webbaseret forbrugsregistrering. Der er tale

om registrering af forbrug af el, brugsvand og varme, men systemet kan også udvides til at registrere

andre forbrug som f.eks. affaldsfraktioner og kemikalier.

I første omgang satses på udvikling af det basale værktøj med manuel indtastning af forbrug en gang

om året. Men systemet vil senere kunne udvides, hvis det ønskes.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætning om grøn vækst og understøtter endvidere

regionens strategiske indsatsområde grøn drift og udvikling.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift

Etableringsudgifter 0,4 mio. kr.

Årsværk

Regionale udviklingsmidler Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres


Der er ikke lavet skøn over de løbende udgifter til drift af systemet, men det vurderes, at de vil

modsvares af en mindreudgift til ekstern konsulentbistand i forbindelse med de årlige grønne

regnskaber. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen


Det sociale område



1

Budgetforslag: MTU – 18 (sammenlagt med CRU 21 Justeringer i driften)

2 % effektivisering på miljøområdet Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder

Formål og indhold

Formålet er at effektivisere driften på en række konkrete opgaver på miljøområdet med henblik på at

øge produktiviteten.

Med udgangspunkt i et løbende fokus på effektiviseringer og produktivitetsforbedringer i Region

Hovedstaden (hvilket blandt andet kommer til udtryk i 2% årlige produktivitetsforbedringer på

sygehusene) skal produktiviteten på miljøområdet effektiviseres med 2% årligt. Det kan bl.a. ske ved:

Udbudsprocesser. Der er flere opgaver, hvor det giver mening at gennemføres fælles EU-

udbud. De fælles EU-udbud gennemføres på tværs af enheder og regioner for hermed at

optimere udbudsprocessen og reducere antallet af løbende og gentagne udbud

Kvalitetsledelsessystem: Administrationen har indført et kvalitetsledelsessystem for at

ensrette og effektivisere sagsgange samt sikre et fælles kvalitetsniveau. Driften af

kvalitetsledelsessystemet optimeres og synergier heraf høstes

Selvbetjeningsløsninger: Der er en igangværende proces med at gøre forureningsoplysninger

tilgængelige på nettet, så ejendomsmæglere, advokater, virksomheder og lignende har let

adgang til disse data. Herudover arbejdes for at øge mængden og type af data, der kan hentes

på nettet.

Ovennævnte eksempler på tiltag forventes dels at give gevinster i forhold til forbrug af tid pr. sag i den

daglige opgaveløsning og forventes tillige bl.a. at give økonomisk mere fordelagtige tilbud på

leverancer (f,eks. enhedspriser på kemiske analyser samt på rådgiver- og entreprenørydelser).

Endvidere vil flere af tiltagene give en forbedret kvalitet for de samme midler, f.eks. forbedret borger-

service i forbindelse med udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger.

Som en del af Fokus og Forenkling arbejder alle centre og hospitaler med driftsmålstyring. I Center

for Regional udvikling arbejdes der bl.a. med ventetid for V1 kortlægning og afslutning af V2

undersøgelser inden for driftsmålstyring. Det vil være naturligt at udvide driftsmålstyring til andre

områder på miljøområdet med henblik på at systematisere effektiviseringsarbejdet og måle den

løbende gevinstrealisering.

De driftsorienterede opgaver på miljøområdet har et årligt budget på ca. 120 mio. kr. En årlig

effektivisering på 2% vil forventelig kunne bibringe med en effektivitetsgevinst på 2-3 mio. kr.

Gevinsten realiseres til at understøtte Jordplanen herunder mulighed for at nå hurtigere i mål samt

åbne mulighed for nye initiativer inden for jordforureningsområdet som for eksempel øgede

selvbetjeningsløsninger, udvikling, innovation og vækst via partnerskaber.


Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at skabe en årlig effektivisering på 2%. Dog

med halv effekt i 2016, da det vil kræve en grundig analyse, identifikation og effektivisering af

konkrete opgaver og arbejdsgange de første 6 måneder.




2

Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol samt

målsætningen om effektivisering i Fokus og Forenkling. Ren jord og rent vand er med til at skabe en

grøn region med gode livsvilkår for borgere.

Effektivisering af driften understøtter fremdriften og muligheden for at nå hurtigere i mål. Det gælder

bl.a. målet om at 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod

forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for

drikkevandskvaliteten.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid

2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 0 0 0 0

Etableringsudgifter

Årsværk

Regionale udviklingsmidler


Det forventes, at der vil kunne opnås en effektivitetsgevinst på 2-3 mio. kr. pr. år, dog med halv effekt

i 2016. Idet gevinsten realiseres til at understøtte Jordplanen og åbne mulighed for nye initiativer

inden for jordforureningsområdet som for eksempel øgede selvbetjeningsløsninger, udvikling,

innovation og vækst via partnerskaber, vil de økonomiske konsekvenser være neutrale og sættes i

tabel til 0.


Sundhedskassen


Det sociale område




Ressourcegenanvendelse (SF)

Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Formål og indhold Projektets formål er at øge ressourcegenanvendelsen på Region Hovedstadens hospitaler ved at

udvikle en innovativ og – sammenlignet med i dag – potentielt billigere behandling af klinisk

risikoaffald (KRA). KRA er affald fra patientpleje og kirurgiske indgreb, der indebærer en risiko for

smitteoverførsel. Det er en af hospitalernes mest problematiske affaldsfraktioner, der skal indsamles

og transporteres separat i særlige beholdere inden det sendes til forbrænding. Det indebærer bl.a. at

regionen betaler mere end tre gange så meget for at få forbrændt et kilo KRA, som et kilo almindelig

dagrenovation.

Produkter, der bortskaffes som klinisk risikoaffald, kan indeholde materialer som glas, plastik, metal

og diverse elektronik, som kan genanvendes. Projektet skal afklare, om det er muligt at udvikle og

indkøbe en innovativ løsning (et eller flere anlæg), hvor klinisk risikoaffald desinficeres og sorteres til

genanvendelse. Første del af projektet vil inddrage relevante virksomheder, myndigheder,

vidensinstitutioner, etc. for at undersøge muligheder og evt. barrierer. Hvis første del viser et

potentiale for en løsning, der kan udvikles i konkurrence mellem private virksomheder, vil næste

skridt være at gennemføre et EU udbud. Projektet forventes at blive udført i samarbejde med CLEAN.

Projektet vil bl.a. involvere afdelingspersonale og facility management på hospitalerne for at sikre en

praktisk god løsning.


Administrationen vurderer, at det frem mod 2018 vil være en god investering at afsætte 4,5 mio. kr. til

udvikling og udbudsproces for et indkøb af en mere bæredygtig løsning for håndtering af KRA. Det er

en udfordring for alle regionens hospitaler, som enkelte hospitaler ikke kan løfte alene. Da løsningen

ikke findes på det danske marked, kan projektet tilmed støtte grøn innovation og udvikling i branchen

og kan vise sig at have eksportpotentiale.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Som et led i at udfolde regionens vision om en grøn og innovativ metropol, skal det strategiske

indsatsområde Grøn Drift og Udvikling (GDU) sætte rammen for arbejdet med miljø og energi på

regionens hospitaler og virksomheder. GDU vil samtidigt bidrage til at realisere den Regionale Vækst

og Udviklingsstrategi samt målet om, at hovedstadsregionen skal være CO2-neutral og

ressourceeffektiv samt genanvende mindst 80% affald. Affaldsressourcer er et ud af tre temaområder i

GDU, hvor det forventes at regionen kan spare CO2 ved at øge ressourcegenanvendelsen.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 2,5 mio. 0,25 mio.

Etableringsudgifter 1,5 mio. 0,25 mio.

Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres


I løbet af 2016 vil det stå klart, om projektets første faser viser et potentiale for at gå videre med hele

projektforløbet frem til 2018.



De 1,75 mio. kr. til etablering i form af undersøgelse og afklaring af muligheder og barrier for en ny

løsning dækkes af midler fra den regionale udviklingskasse.

De resterende 2,75 mio. kr. til drift er rettet mod selve udbuddet af en innovativ løsning og dækkes af

midler fra sundhedskassen (inkl. fx advokat og ekspertbistand). Såfremt det viser sig, at der bliver

udviklet en bedre og omkostningsneutral løsning, vil der være behov for at afsætte yderligere

sundhedsmidler til indkøb og implementering af løsningen på hospitalerne.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU - 20

Centrale stoppesteder/skiftesteder (SF)

Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Formål og indhold Der skal laves en vurdering af omkostninger ved at gennemføre ombygninger og forbedringer for

passagerer, der venter ved centrale stoppesteder for Region H´s S-busser og R-busser (gerne som et

flerårigt projekt).

Region Hovedstaden har sammen med Movia søgt om støtte i Pulje til forbedring af den kollektive

trafik i yderområder til realtidsmoduler (count down-moduler) til en række stoppesteder. Projektet var

baseret på at Region Hovedstaden skulle finansiere en fjerdedel af projektets samlede omkostninger på

38 mio. kr. Projektet er ikke blevet udvalgt til at modtage støtte.

Forbedring af de centrale stoppesteder for S-busser og R-busser kan indeholde en række

enkeltelementer som f.eks. realtidsmoduler, cykelstativer, gratis WiFi, tilgængelighed m.m.. Afhængig

af hvor mange delelementer og stoppesteder der indgår, kan projektet relativt nemt skaleres til det

ønskede omfang. Derudover vil forventningerne til, hvad et attraktivt stoppested skal tilbyde

formentlig stige og udvikle sig over årene. Det kan derfor godt give mening at gennemføre indsatsen

over flere år for ikke at blive for omkostningstung et år og for at sikre en løbende forbedring med nye

og mest relevante tiltag.

Administrativ vurdering

De fleste tiltag til forbedring af stoppestederne er af anlægsmæssig karakter, som regionerne med ny

lov om trafikselskaber har fået lov til at indgå i finansieringen af, selv om det normalt er et kommunalt

anliggende. Hvis tiltagene skal gennemføres anbefaler administrationen dog at der udarbejdes en plan

for gennemførelse af tiltag i en prioriteret rækkefølge og i takt med at der opnås medfinansiering fra

kommuner og puljer.

Centrale stoppesteder vurderes at omfatte 1/3 af S-busstoppestederne og 1/6 af R-busstoppestederne.

Cykelstativer og realtidsmoduler vil mange steder opleves som en forbedring. Derudover kan tiltag

som gratis WIFI (internetforbindelse), forbedret handikapadgang, bedre plads i forhold til andre

trafikanter, belysning, aflåst cykelparkering, pendlercykler, siddemuligheder m.m. tages i brug

afhængig af de lokale behov og muligheder. En forbedring af de stoppesteder vurderes samlet at

beløbe sig til kr. 72 mio.

Tiltagene vil medvirke til flere passagerer i den kollektive trafik og vil derfor øge billetindtægterne på

regionens buslinjer, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget. Den

efterfølgende vedligeholdelse af tiltagene forudsættes som udgangspunkt varetaget af kommunerne.

Administrativ anbefaling

Administrationen anbefaler at gennemføre indsatsen over 4 år i det omfang og tempo, der findes

medfinansiering, idet regionen bidrager med op til 50 % af projektomkostningerne. Det giver en årlig

omkostning for regionen på kr. 9 mio. Derudover afsættes det første år kr. 0,3 mio. til at udarbejde en

plan med prioriteret rækkefølge.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at:

gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ

metropol,

fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og

livskvalitet,




2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift

Etableringsudgifter 9,3 9,0 9,0 9,0




Sundhedskassen


Det sociale område




Pendler/passagerer råd

Fremsat af: Miljø - & trafikudvalget (SF - Jens Mandrup)

Formål og indhold Vurdering af omkostninger og ressourcer forbundet med etablering af et organ, hvor buspendlere og

andre passagergrupper (såsom erhvervsskoleelever og gymnasieelever) mødes med Movia og Region

H for at sikre at Movia leverer den efterspurgte vare (evt. i samarbejde med Passagerpulsen).

En række eksisterende aktiviteter lægger sig op af budgetforslaget uden dog at være helt det samme.

Movia gennemfører i dag en række brugerundersøgelser, primært relateret til den enkelte buslinje,

men også mere generelle relateret til brugere af den kollektive bustrafik. Passagerpulsen er ved at

opbygge et system til at indsamle viden om brugernes oplevelser og ønsker og vil derigennem være

talerør for passagerene i den kollektive trafik. Derudover er der Movias mobilitetskontor, der skal

understøtte kommunerne i at tage kontakt til erhvervsområder, uddannelsesinstitutioner eller evt. selv

arbejde direkte med hospitalerne, hvilket bl.a. vil medføre dialog og fornyet viden om brugere og

potentielle brugeres ønsker til den kollektive trafik.

Passagerpulsen kan ikke på nuværende tidspunkt være vært for det foreslåede organ, men deltager

gerne med råd, vejledning og koordinering.

Movia kan formentlig varetage opgaven, og med alene deltagelse fra Region Hovedstaden forventes

det ikke at koste væsentligt flere ressourcer.


Administrationen vurderer, at et sådant organ overslagsmæssigt vil koste omkring 300.000 kr. i

etableringsudgifter og herefter 100.000 kr. til årlig drift af sekretariatsopgaver for rådet. Beløbets

størrelse er behæftet med en del usikkerhed. Derudover forventes det at der kan være udfordringer ved

at få den unge aldersgruppe i tale.

Administrationen vurderer endvidere, at et sådant organ vil kunne bidrage med nye vinkler på

planlægningen af den kollektive trafik, men at mærværdien er begrænset i forhold til at benytte og

understøtte allerede igangværende initiativer og aktiviteter.



metropol,


livskvalitet,

Forslaget kan være med til at sikre, at Region Hovedstaden passagermæssigt opnår de ønskede

effekter af det nye E-busnet, der bl.a. vil bidrage til en bedre betjening af uddannelsesinstitutioner.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift

Etableringsudgifter 0,3 mio. 0,1 mio. 0,1 mio. 0,1 mio.

Årsværk




Midlerne der afsættes ved dette budgetforslag, skal findes indenfor de allerede afsatte midler til køb af

kollektiv trafik.


Sundhedskassen


Det sociale område




Luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand

Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Formål og indhold

Vurdering af omkostninger og ressourcer knyttet til gennemførelse af et projekt f.eks. i

samarbejde med DTU og Panum, som undersøger luftforureningens påvirkning af

befolkningens sundhedstilstand.

Et af initiativerne i forslaget til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er en kortlægning

af de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og

partikelforureningen i regionen og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen.

Konsulentfirmaet COWI har i 2015 på opdrag af administrationen udarbejdet en status på

luftforureningen i hovedstadsregionen. Rapporten bygger på eksisterende viden og viser, at

luftforureningen har en række negative effekter på borgernes sundhed og livskvalitet. En af

konsekvenserne er for tidlige dødsfald, mange sygedage og hospitalsindlæggelser.

Et nyt projekt kan indeholde følgende:

En opdatering af konsulentrapporten med de nyeste tal og en vurdering af behovet for at

supplere rapporten med nye undersøgelser

Beregning og vurdering af de samfundsøkonomiske, herunder sundhedsøkonomiske effekter

af en reduktion af luftforureningen

Udarbejdelse af en investeringsplan med igangværende, kommende og mulige tiltag.

Det betyder, at tiltrædes budgetforslaget vil der på forholdsvis kort tid, kunne genereres et kvalificeret

beslutningsgrundlag idet potentialer og udfordringer screenes forud.

Administrationens vurdering På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for administrationen at give en præcis vurdering af

omkostninger og ressourcer. Projektet kan skaleres op og ned alt efter indhold, bredde og

ambitionsniveau, og administrationen er ikke bekendt med, hvad eksterne parter eventuelt kan bidrage

med. Såfremt regionen selv bidrager med fx forskere i sundhedsvæsnet og ressourcer fra Center for

Sundhed og Center for Økonomi, vil et projekt kunne gennemføres indenfor en ramme på 2,0 mio. kr.

fordelt på to budgetår.

Såfremt projektet realiseres bør der ske en ligelig fordeling af finansiering fra henholdsvis

Sundhedskassen og den regionale udviklingskasse.

Effekten af en tiltrædelse af nærværende budgetforslag, er et kvalificeret beslutningsgrundlag for, om

og hvordan man bør sætte ind overfor luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens målsætning og vision om at være en grøn og

innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen skal ligeledes ses i forlængelse med målet

i den regionale vækst og udviklingsstrategi om, at regionens borgere skal leve sundere og længere.

Indsatsen hænger ligeledes sammen med de pågående arbejde med transportdelen af den regionale

klimaplan samt Region Hovedstadens egen transportplanen, der udarbejdes som en del af den

strategiske indsats; Grøn drift og udvikling.

Projektet har derudover sammenhæng til budgetforslag CRU 15.




2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter



Der anvendes 0,5 mio. kr. fra hver kasse årligt.


Sundhedskassen


Det sociale område




Behov for en bedre kollektiv trafikforbindelse mellem Hvidovre og Amager

- opfølgning på Trafikbestilling 2016

Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets gennemgang af trafikbestillingen den 5. maj 2015 og

efterfølgende på regionsrådsmødet den 19. maj, blev der udtrykt ønske om en eventuel buslinje

mellem Amager og Hvidovre i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Movia havde til brug for behandlingen af Trafikbestilling 2016 udarbejdet et teknisk notat

omhandlende mulighed for at oprette en direkte buslinje mellem de to hospitalsoplande (Bilag 4 til

Trafikbestilling 2016: ”Eventuel buslinje mellem Sundbyvester Plads og Hvidovre Hospital”). I

notatet blev der regnet på forskellige linjescenarier, hvor beregningen viste en nettoudgift på mellem

10 og 15 mio. - afhængig af frekvens og linjeføring. Grundet flere kommunale linjer på strækningen,

var det Movias vurdering, at linjens passagergrundlag ville være meget lavt. Administrationen har

efterfølgende revurderet mulighederne og været i dialog med Movia, hvilket har resulteret i et nyt

forslag.

Det konkrete forslag

Administrationen vurderer at behovet for en direkte linje mellem Amager og Hvidovre hospital kan

løses ved en linje, som netop kører direkte mellem de to hospitaler, med primært formål at opsamle

borgere bosiddende på Amager, som har rejseformål ved Hvidovre Hospital, samt sekundært formål at

binde øvrige nærliggende rejsemål sammen for at bringe et større passagergrundlag til linjen.

Der foreslås en ny linjeføring, som har en mere direkte linjeføring og med en forlængelse fra

Sundbyvester Plads til Amager Hospital. Ligeledes er der foreslået reduceret driftsomfang med

halvtimesdrift udelukkende på hverdage i tidsrummet 07-19. Linjeføringen er Amager Hospital –

Sundbyvester Plads – Bella Center St. – Ny Ellebjerg St. (sydsiden) – Hvidovre Hospital.

Køretiden skønnes at være mellem 30 og 35 minutter. Det vil dog kræve en test-kørsel for at fastsætte

det mere præcist. Linjen forventes at generere 150.000 passagerer årligt, som overflyttes fra både

bilen, cyklen og øvrig kollektiv trafik, efter en 2-årig indkørselsfase, som har en passagerindtægt på

1,2 mio. kr. årligt. Der skal benyttes 3 busser med i alt 8.000 køreplantimer årligt. Det samlede

nettodriftstilskud til linjen bliver cirka 5,5 mio. kr. årligt. Det giver en selvfinansieringsgrad på under



20 %. Administration foreslår at linjen køres i en forsøgsperiode på to år, med evaluering i perioden af

passagerbenyttelsen med henblik på politisk stillingtagen til, om linjen skal fortsætte i drift.

Såfremt der træffes beslutning om bestilling af denne linje i efteråret 2015, forventes den at kunne

sættes i drift ved køreplanskiftet ultimo 2016.


Betjeningen af hospitalerne med kollektiv trafik er en nøgleopgave i trafikplanlægningen. Betjeningen

af Hvidovre Hospital er vigtig at forbedre, idet flere funktioner flytter fra Amager Hospital til

Hvidovre. Movia vurderer dog at linjen vil få et meget lavt passagergrundlag. De nuværende regionale

buslinjer har typisk en selvfinansieringsgrad på mellem 40 % og 80 %, mens selvfinansieringsgraden

på linjen Amager-Hvidovre vil være under 20 %.

Da regionsrådet med Trafikbestilling 2016 har besluttet at skulle fastholde en øvre ramme på 0,5 mia.

kr. i de kommende år, vil det dermed kræve effektiviseringer på det øvrige linjenet, hvis denne linje

skal gå i drift. Som eksempel vil det koste tre til fire afgange på en af regionens højfrekvente S-

buslinjer, hvis der skal finansieres en afgang på denne hospitalslinje. Buslinjen er i dette reviderede

forslag blevet mere realistisk, men afviger dog alligevel fra den typiske regionale buslinje og

princippet om at ”køre mest til flest”.

Hvis dette forslag om en direkte linje ikke prioriteres vil det være administrationens anbefaling, at der

målrettet arbejdes på at finde en alternativ løsning til betjening af rejsekorridoren Amager-Hvidovre

frem mod bestilling 2017. Alternative løsninger til betjening af rejsekorridoren mellem Amager og

Hvidovre kunne fx indeholde:

Inddragelse af øvrige linjer i planlægningen – Disse inkluderer nuværende regionale linjer og

linjerne i det kommende arbejde med Bynet 2019.

FLEXtrafik løsning mellem hospitalerne

En direkte bus uden stop med timesdrift

Generelt er busbetjening mellem hospitalerne et område, som kræver nærmere vurdering, hvis den

optimale løsning skal findes. Der kan desuden være en mulighed for at finde en løsning med

samfinansiering af en eller flere buslinjer med de berørte kommuner.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative

metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om

effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 0,1 mio. 6,6 mio. 6,0 mio. 5,5 mio.

Etableringsudgifter

Årsværk


I skemaet er angivet en højere omkostning i 2017 og 2018 for at illustrere, at der er en indkøringsfase

med færre passagerindtægter. Dette vil kunne minimeres med en passende markedsføringsindsats samt

indsats ved hospitalerne. Der er tillagt 0,1 mio. kr. til budget 2016 til finansiering af en mindre

markedsføringskampagne/mobilitetsindsats primært ved hospitalerne i forbindelse med lancering.

Ligeledes er der tillagt 0,1 mio. kr. til budget 2017, som skal dække midtvejsevaluering af



passagertilslutningen på linjen.


Sundhedskassen


Det sociale område




”Øget oprensningsindsats for at beskytte drikkevandet i Skuldelev mod

påvirkning fra jordforurening”

Fremsat af: Administrationen på baggrund af ønsker i miljø- og trafikudvalget Formål og indhold I forbindelse med regionens indsats overfor jordforurening som truer drikkevandsressourcen, er der

behov for at gennemføre en ekstraordinær stor oprensning i Skuldelev.

Regionen har inden for det seneste årti, gennemført en række undersøgelser og oprensninger omkring

et fabriksanlæg på Vestergade 5, som er kilden til forureningen. Lokalbefolkningen har oplevet dette

forløb som meget langvarigt. Der resterer nu at oprense et sidste væsentligt forurenet område under

fabriksanlægget. Inden for rammerne af jordplanen vil det være muligt at gennemføre oprensningen i

2016-2017 eller udsætte Vestergade 5- projektet til senere i det 10-årige forløb. Såfremt Vestergade 5-

projektet gennemføres i 2016-2017 vil der inden for den afsatte ramme kun være plads til enkelte

øvrige oprensningsprojekter i 2016, mens en udsættelse af Vestergade 5-projektet vil give plads til

andre højt prioriterede grundvandsprojekter, som giver ”mere vand for pengene”. Omvendt vil det

være en stor fordel om lokalområdet, at oprensningsforløbet teknisk og økonomisk afklares og

gennemføres i 2016-2017.

Hvis det imidlertid er muligt at bevillige ekstra midler til oprensningen, vil den kunne gennemføres i

2016-2017 samtidig med at øvrige højt prioriterede oprensningsprojekter gennemføres. Fordelen ved

at gennemføre oprensningen i 2016-2017 er, at det for lokalbefolkningen lange oprensningsforløb

afsluttes. Der foreslås derfor afsat et ekstra beløb på 10 mio. kr. alternativt 5 mio. kr. til

oprensningsindsatsen i 2016.

Administrationens vurdering Såfremt de 10 mio. kr. ikke bevilges kan en af følgende to mulige prioriteringer foretages:

a) Vestergade 5-projektet gennemføres inden for de eksisterende budget til oprensningsindsatsen.

Konsekvenserne vil være, at der i 2016 kun vil være plads til 1-3 yderlige nye oprensninger

(med en gennemsnitlig pris på 5 mio. kr.).

b) Alternativt kan Vestergade 5-projektet udsættes til senere i den 10-årige jordplan periode og der

vil være plads til 6-8 nye oprensninger i 2016. Konsekvenserne vil endvidere være, at

vandværket må opretholde et midlertidigt indvindingsstop for den nærmeste drikkevandsboring,

samt at de berørte lodsejere og naboer til Vestergade 5 må leve i usikkerhed om, hvornår

oprensningen gennemføres.

Såfremt der bevilges 10 mio.kr. til ekstra oprensningsindsats i 2016 vil der samtidig med, at

Vestergade 5-oprensningen gennemføres i 2016-2017 kunne gennemføres 2 yderligere

oprensningsprojekter ud over de 1-3 projekter, som der budgetmæssig er plads til inden for den

eksisterende ramme. Alternativt vil der, såfremt der bevilges 5 mio. kr. ekstra kunne gennemføres et

yderlige oprensningsprojekter ud over de 1-3 projekter, der er budgetmæssig plads til inden for den

eksisterende ramme.

En prioritering af oprensningen på Vestergade 5 i 2016 kan ikke alene begrundes i den reddede

mængde grundvand og sikringen af en lokal drikkevandsboring. Oprensningen på Vestergade 5 vil ud

over beskyttelsen af en lokal grundvandsressource i Skuldelev også have stor betydning for

lokalsamfundet pga. fabriksgrundens placering midt i boligområde. En beslutning om oprensning af

Vestergade 5 i 2016-2017 vil skabe sikkerhed for en afslutning af oprensningsforløbet for beboere i

nærområdet til fabriksanlægget, som allerede har været udsat for en række gener i forbindelse med



undersøgelser, kortlægning og afværgeindsats på deres ejendomme. Endvidere vil oprensningen af

Vestergade 5 i Skuldelev afskære mod at yderlige forurening strømmer mod lokalt naturområde og

Roskilde fjord.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger i ReVUS om, at 80 % af

hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som

udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 10 mio.

Etableringsudgifter

Årsværk


Baseret på det foreløbige programforslag forventes omkostningerne til oprensningen at blive i

størrelsesordenen 25-30 mio. kr., hvilket udgør en væsentlig andel af den samlede afsatte sum på ca.

35 mio. kr. til gennemførelse af oprensninger i 2016.

Projektets økonomi er endnu kun afklaret på programniveau og der kan ske ændringer.

Administrationen er i færd med at afklare oprensningsløsning og omkostningerne til denne. En

oprensning indebærer, at fabriksanlægget skal nedrives, og at de økonomiske vilkår skal aftales med

ejer. Der lægges fra administrationens side op til en frivillig aftale, men forløbet kan ende i en

ekspropriation. Det er, som i alle øvrige oprensningssager, en forudsætning at få afklaret den samlede

økonomi i forbindelse med et oprensningsprojekt, før der kan ske en endelig prioritering af dette.

Afhængigt af forløbet forventer administrationen at foreligge en mødesag for udvalget/regionsrådet i

løbet af efteråret 2015.

Budgetberegningen, der danner grundlaget for beregningen af omkostningerne til indsatsen

i Jordplanen, dvs. at 80 % af grundvandet skal sikres på 10 år (den såkaldte 80-10 plan), er baseret på

erfaringstal (gennemsnitstal) for omkostninger til undersøgelser og oprensninger, som er gennemført i

Region Hovedstaden siden 2007. Disse erfaringstal siger bl.a. at en gennemsnitlig oprensning har

kostet 5 mio. kr. Dette er et gennemsnittal, som dækker over nogle få hundrede tusinde til den største

på ca. 30 mio. kr.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 - rammeprogram

”Effektiv og bæredygtig mobilitet”

Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder

Formål og indhold Formålet er at etablere et program, som skal følge op på den regionale vækst og udviklingsstrategi

(ReVUS), hvor effektiv og bæredygtig mobilitet er et af rammevilkårene.

Programmet består af en række delinitiativer, som tilsammen understøtter hovedstadsregionen i at

blive en grøn og innovativ metropol. Programmet skal først og fremmest bidrage til at gøre

transportsektoren fossilfri. Dernæst skal det øge den trafikale tilgængelighed - lokalt, regionalt og

internationalt. Endelig skal det reducere trængsel, støjproblemer og luftforurening, til gavn for

sundhed, livskvalitet, velstand og vækst.

Til realisering af det samlede program skal der tilsammen afsættes 24,1 mio. kr. fordelt over en

fireårig periode.

Programmet består af følgende delinitiativer:

MTU – 25 – 01: Grønne drivmidler og elbiler (fortsættelse og udvikling af nuværende elbil-indsats)

MTU – 25 – 02: Cykler og elcykler

MTU – 25 – 03: Kollektiv trafik: Mobilitet og markedsføring

MTU – 25 – 04: Infrastruktur og sammenhængende trafik

Omstilling til grøn busdrift indgår ligeledes i det samlede program. Regionsrådet vedtog i forbindelse

med Trafikbestilling 2016, at administrationen bestiller en handlingsplan hos Movia om, hvorledes

grønnere busser kan implementeres i drift i det nye regionale net. Der er således ikke medtaget forslag

om at afsætte midler til grøn busdrift i dette program. Administration vil derfor i forbindelse med

Trafikbestilling 2017 og Budget 2017 fremlægge budgetforslag til grønnere busser.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at


metropol,


livskvalitet,

understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile

brændstoffer.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 9,6 4,5 4,5 4,5

Etableringsudgifter





Fordeling mellem løn og øvrig drift vil afhænge af, hvordan indsatsen tilrettelægges. Administrationen

foreslår, at CRU – 15.01 (videreførsel af elbilbilsekretariatet) fremadrettet placeres hos Gate 21 med

henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige mobilitetsindsats, som Gate 21 udfører.

Såfremt det besluttes at indsatsen skal videreføres som en del af Regionen Hovedstadens egen

organisation, skal en del af beløbene under ”drift” flyttes til ”årsværk/løn”.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 – 01:

”Grønne drivmidler og elbiler (fortsættelse og udvikling af nuværende

elbil-indsats)”


Formål og indhold Formålet med initiativet er at reducere CO2-udledning, støj og partikelforurening fra transporten,

skabe grønne arbejdspladser og hermed bidrage til at forbedre sundhed og livkvalitet.

Indsatsen er en videreudvikling af det succesfulde arbejde med introduktion af elbiler til kommuner,

virksomheder og medarbejdere gennemført af Region Hovedstadens elbilsekretariat, Copenhagen

Electric. Regionen vil kunne påtage sig rollen som samlet indgang til viden om omstilling til grøn

transport både i forhold til miljø, økonomi og erhvervsudvikling.

Fremover vil regionen ikke kun fokusere på elbiler. Omdrejningspunktet vil være grønne drivmidler

og grøn transport i en samlet betragtning. Grønne drivmidler er en forudsætning for fossilfri omstilling

af de transportopgaver, der ikke kan klares via gang og cykler. De største potentialer ligger i el, men

også brint, biogas og biobrændstof vil spille en rolle i omstillingen. Udover persontransport, vil der

være fokus på varetransport, hvor der er flere nye bilmodeller på markedet.

Administrationen foreslår, at videreførelsen af elbilbilsekretariatet fremadrettet placeres hos Gate 21

med henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige mobilitetsindsats, som Gate 21

udfører. Der vil som en del af indsatsen blive arbejdet på at samle regioner og interesserede

kommuner i hele Greater Copenhagen om en fælles indsats for grønne drivmidler.

Partnere: Kommuner, regioner, DI, Dansk Erhverv, DTU, TI, Dansk Energi, Trafikselskaber,

styrelser, FDM, grønne organisationer og private virksomheder.

Projektperioden er treårig og planlægges igangsat forår 2016.



metropol,


livskvalitet,


brændstoffer.


2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter

Årsværk


Der gøres opmærksom på, at det foreslåede projekt til 15 mio. kr. om at forlænge og udvikle elbil-

indsatsen (grønne drivmidler/elbiler), bør bevilges på Budget 2016 men fordeles over 3 år fra maj

2016, hvor nuværende elbil-indsats planmæssigt udløber.



Hvordan midlerne skal fordeles imellem løn/årsværk, øvrig drift og etableringsomkostninger vil

afhænge af, hvordan indsatsen tilrettelægges, herunder om Copenhagen Electric fortsat skal være en

integreret del af Region Hovedstaden organisation, eller om indsatsen skal udføres af ekstern part

(Gate 21) som administrationen foreslår.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 - 02

”Cykler og elcykler”


Formål og indhold Formålet med initiativet er at bidrage til at fremme cykling og understøtte cykelområdet i

hovedstadsregionen. Herudover bidrager initiativet til at nedbringe CO2-udledningen samt støj- og

luftforurening fra transport til gavn for sundhed og livkvalitet.

Der er tale om videreførelse af succesrige initiativer og består af følgende elementer:

Regionalt cykelregnskab:

Region Hovedstaden offentliggjorde i 2014 et regionalt cykelregnskab, som har modtaget meget

positiv opmærksomhed, bl.a. fra Cyklistforbundet. Cykelregnskabet gør status for cykling i

hovedstadsregionen og hvilke samfundsøkonomiske gevinster det skaber. Det er tidligere besluttet, at

cykelregnskabet fremadrettet skal opdateres hvert andet år, men der er ikke afsat midler til det. Der

afsættes 0,25 mio. kr. i hhv. 2016 og 2018 til de kommende to opdateringer (i alt 0,5 mio. kr.).

Test en elcykel:

Test en elcykel kører med stor succes i 2013-2016 på otte hospitaler. Regionsrådet har i 2014 bevilget

midler til at udvide projektet til resten af Region Hovedstadens organisation. Bevillingen blev dog

givet under forudsætning af medfinansiering fra den nationale cykelpulje. Da denne medfinansiering

ikke kom, er udvidelsen af projektet ikke blevet gennemført. Administrationen foreslår, at Region

Hovedstaden igangsætter projektet selv. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016-2019.


Administrationen vurderer, at udgifterne delvist bør finansieres af sundhedskassen og det

sociale område, da der er tale om, da der er tale om indkøb af el-cykler og projektadministration

forbundet med koncerncentrene, institutioner og tværgående virksomheder.



metropol,


livskvalitet,


brændstoffer.


2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter

Årsværk


Hvert andet år afsættes 0,25 mio. kr. til projekt cykelregnskabet - i hhv. 2016 og 2018.

Der afsættes i 2016 og 2018 tillige 0,25 mio. kr. til ”test en el cykel” og 0,5 mio. kr. i hhv. 2017 og

2019.

Udgifterne deles mellem de tre områder således, at den regionale udviklingskasse finansierer 50 % og



hver af de to andre samfinansierer med 25 %.


Sundhedskassen


Det sociale område




”Kollektiv trafik: Mobilitet og markedsføring”


Formål og indhold Indsatsen skal bidrage til, at den kollektive trafik gøres mere effektiv, smart og attraktiv. Det vil give

bedre økonomi i busdriften, give flere passagerer, og samtidig bidrage til regionens målsætninger om

at være fossilfri i 2040. Flere elementer i indsatsen har direkte sammenhæng med udfordringer i den

regionale kollektive trafik i 2016 og har derfor også direkte sammenhæng med de ønskede effekter af

Trafikbestilling 2016.

Smart og effektiv Ringbyforbindelse

For at sikre effektiv og pålidelig busforbindelse i Ring 3 under grave- og anlægsarbejderne for

letbanen, foreslås det at der investeres i tiltag, som kan fastholde passagerne i den kollektive trafik.

Dette kan fx være flytbare stoppesteder og/eller stoppestedsinventar, skærme med visning af

driftsforstyrrelser i busserne, samt bygge videre på nuværende samarbejdsprojekt med IBM og Movia

om ITS og præcis information til brugerne. Gennem incitamentsaftaler kan chauffører og operatører

også blive en aktiv part i indsatsen.

Mobilitetstiltag, erhvervssamarbejde og markedsføring

Mobilitetstiltag skal sikre at regionen bevarer og udvikler en smart og attraktiv kollektiv trafik med

henblik på at fastholde passagergrundlaget. Særligt 300S og 330E er i 2016 et fokusområde, da

gravearbejde allerede i 2015 kan få væsentlig betydning for busdriften. Tiltag kan være

realtidsinformation på virksomheder med mange arbejdspladser, pendlercykelordninger,

kampagnetiltag m.m. afhængig af de aktuelle udfordringer. Erfaringer peger på at mobilitetsindsatsen

er en af de mest effektive måder at give flere passagerer i kollektiv trafik og reducere CO2 fra

transport på.

Markedsføring af nyt E-bus net (attraktiv)

Indsatsen skal sikre at regionens nye E-busnet markedsføres ved opstart, med henblik på at opnå den

vurderede passagervækst og dermed sikre den vurderede økonomi og indkassere den medfølgende

CO2-reduktion. Region Hovedstaden har bestilt 3 nye E-buslinjer i trafikbestilling for 2016.

Markedsføring af de øvrige tiltag i Trafikbestilling 2016 søges finansieret via Lokalbanens

anlægsmidler for 2015, og er dermed ikke indeholdt i dette budgetforslag.



metropol,


livskvalitet,

understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile brændstoffer.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 4,0 mio.

Etableringsudgifter

Årsværk





Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 - 04

”Infrastruktur og sammenhæng på tværs af regionen”


Formål og indhold Formålet med initiativet er at medvirke til at skabe et sammenhængende og effektivt trafiksystem, der

skal bidrage til at mindske trængsel, nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten.

At skabe sammenhæng på tværs af regionen og sikre en bedre tilgængelighed med nye letbaner er et af

initiativerne i forslaget til den regionale vækst- og udviklingsplan (ReVUS). Et hovedforslag er at se

nærmere på sammenhængen mellem den kommende letbane i Ring 3 og den kommende metrostation

ved Ny Ellebjerg. En sådan letbanelinje vil i første omgang forbinde Herlev og Glostrup hospitaler

med Hvidovre Hospital.

I ReVUS høringsrunden har flere kommuner udtrykt ønske om at skabe bedre trafikale sammenhæn-

ge, som også kan bidrage til at mindske trængsel på vejene i den nordsjællandske geografi.

Initiativet omfatter følgende to analyser, som begge udføres i 2016:

Letbane fra Glostrup st. til Ny Ellebjerg st. Analysen skal indgå i det arbejde med et

sammenhængende letbanenet, som regionen udfører sammen med Transportministeriet. (1,5

mio. kr.).

Analyse og vurdering af de trafikale sammenhænge i Nordsjælland, som omfatter både vej,

bane samt tilgængeligheden til det nye hospital fra det øvrige Nordsjælland. Analysen skal

dels indgå i det fortsatte arbejde med udviklingen af banenettet i Nordsjælland, dels danne

baggrund for sammen med kommunerne og andre relevante parter at indgå i en dialog om

realiseringen af udvalgte projekter med statslige myndigheder. (0,6 mio. kr.).



metropol,


livskvalitet,


brændstoffer.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 2,1 mio.

Etableringsudgifter




Sundhedskassen


Det sociale område




Grøn vækst, ramme-budgetforslag

Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder

Formål og indhold Da Region Hovedstaden har en målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, er et af temaerne i

den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) grøn vækst. Temaet om grøn vækst

sætter især fokus på reduktion af CO2-udledningen, da det er driver for livskvalitet og jobskabelse.

For at styrke grøn vækst og grøn omstilling vil Region Hovedstaden i samarbejde med kommuner,

virksomheder og videninstitutioner skabe og implementere innovative løsninger som både er

energibesparende og øger ressourceeffektiviteten samt tilpasser regionen til klimaforandringerne. For at

sikre at hovedstadsregionen bliver en grøn og innovativ metropol, har Region Hovedstaden en vigtig rolle

at spille både som udviklingsgenerator for hovedstadsregionen som geografi og for egen virksomhed.

Derfor består budgetforslaget om grøn vækst af følgende fire spor:

1. Grøn omstillingspulje (Regionen som virksomhed)

En grøn omstillingspulje skal understøtte grøn omstilling af regionen som virksomhed indenfor rammen af

den strategiske indsats Grøn drift og udvikling. Formålet er at reducere hospitalernes CO2-udledning og

driftsomkostninger samt skabe jobs gennem implementering af grønne løsninger.

2. Den regionale klimapulje (Regionen som geografi)

Klimapuljen skal være med til at realisere den kommende regionale klimaplan, som er et centralt initiativ i

ReVUS’en. Den regionale klimaplan skal identificere hvilke virkemidler, der mest omkostnings- og

energieffektivt kan realisere visionen om et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen.

3. Energisekretariat (Regionen som geografi)

For at realisere den fælles regionale energivision etableres et energisekretariat, der skal understøtte

realisering af energivisionen og de valgte indsatsområder. Energisekretariatet skal desuden udvikle en

fælles strategisk energiplan på tværs af kommunerne og styrke koordineret planlægning på energiområdet.

4. Klimaberedt region i 2025 (Region H som geografi og som virksomhed) Hovedstadsregionen skal være internationalt anerkendt som en klimaberedt region. Klimatilpasning er

afgørende for at beskytte de værdier, som eksempelvis regionens kyster har i forhold til turisme og

bosætning. Samtidig skal regionens hospitaler klimasikres for at øge patientsikkerheden og bedre udnytte

vandressourcen på den enkelte matrikel.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Med grøn vækstinitiativerne vil

Region Hovedstaden være en driver for og med egen virksomhed gå foran for at styrke grøn omstilling.

Initiativerne støtter den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, da innovative løsninger

styrker grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge.


2016 2017 2018 2019



Udgifter 54,5 mio. 44 mio. 44 mio. 44 mio.

Årsværk 4 4 4 4


Grøn vækstinitiativerne har et samlet budget på 51,1 mio. kr./år. med undtagelse af 2016 hvor der

tilsagbudgetteres 10 mio. kr. til en task force oveni. Af de 51,1 mio. kr. finansierer sundhedskassen 15,9

mio. kr./år mens den regionale udviklingskasse finansierer 35,2 mio. kr./år. Hertil kommer medfinansiering

fra øvrige parter for så vidt angår udviklingsprojekterne. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen




Det sociale område




Grøn omstillingspulje (Region Hovedstaden som virksomhed)

Fremsat af: Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget

Formål og indhold En grøn omstillingspulje skal understøtte grøn omstilling af regionen som virksomhed indenfor rammen af

den strategiske indsats Grøn drift og udvikling. Formålet er markant at nedbringe regionens CO2-udledning

og driftsomkostninger samt skabe grønne jobs ved af regionen efterspørger og implementerer grønne

løsninger i egen drift.

Grøn drift og udvikling udmøntes i tre koncernfælles temaplaner for regionens hospitaler, virksomheder og

koncerncentre med grønne indkøb som et tværgående tema:

1. Energiplanen skal energirenovere hospitaler og virksomheder, sætte nye

bæredygtighedsstandarder og styrke energieffektive indkøb.

2. Affaldsressourceplanen skal understøtte en effektiv affaldslogistik, øget genanvendelse og

forebyggelse af affald samt uddannelse og vejledning af regionens medarbejdere.

3. Transportplanen skal skabe øget brug af grønne drivmidler og køretøjer, bedre forhold for

kollektiv transport, styrke kørselsplanlægning m.m.

Den grønne omstillingspulje skal bruges til at realisere initiativer i de tre planer. Fx forberedelse af ESCO-

projekter og gennemførsel af energieffektive indkøb (energiplan), udviklingsprojekter, der skal genanvende

og forebygge affald (affaldsplan) samt udviklingsprojekter, der skal styrke tilgængeligheden på hospitalerne

(transportplan).

Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere

CO2-udledningen. Med dette initiativ vil Region Hovedstaden med egen virksomhed gå foran i udviklingen

af den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ

metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen

med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge.


2016 2017 2018 2019


Øvrig drift 15 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio.

Etableringsudgifter 8 mio. 8 mio. 8 mio. 8 mio.

Årsværk 4 4 4 4 Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres

Evt. uddybende beskrivelse: Omstillingspuljen finansieres via sundhedskassen (drift, 15 mio. kr./år) og

den regionale udviklingskasse (udvikling, 10,4 mio. kr./år) med et samlet budget på 25,4 mio. kr./år.

De anførte årsværk dedikeres til at realisere Grøn drift og udviklings energiplan, da der er behov for nye

kompetencer til effektivt og kvalificeret at forberede den omfattende og komplekse ESCO-indsats, udvikle

og indføre bæredygtighedsstandarder samt markant styrke energieffektive indkøb. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU-26-02 Regional klimapulje (Regionen som geografi)


Formål og indhold Klimapuljen skal være med til at realisere den kommende regionale klimaplan, som er et centralt initiativ i

ReVUS’en. Den regionale klimaplan skal identificere hvilke virkemidler, der mest omkostnings- og

energieffektivt kan realisere den fælles regionale/kommunale vision om et fossilfrit energi- og

transportsystem i hovedstadsregionen samt udarbejde et beslutningsgrundlag til lokale og regionale

beslutningstagere herom.

Puljens formål er at medfinansiere konkrete udviklingsprojekter, der reducerer CO2 indenfor rammen af

klimaplanens virkemiddelkatalog, der er opdelt i områderne transport, energiforsyning og

energieffektiviseringer i bygninger/anlæg. Udviklingsprojekterne kan fx handle om at:

Afprøve og estimere potentialer for at bruge klimavenlige køretøjer i erhvervslivet til fragt af varer,

samt påvirke erhvervslivets holdninger og adfærd.

Undersøge hvordan udbygning af fjernvarme og indpasning af vedvarende energi i fjernvarmen

bedst realiseres, hvordan og til hvad fx biogas anvendes, hvordan varmepumper fremmes samt

udvikling af teknologiske løsninger for energiproduktionens fluktuation indenfor energiforsyning.

Afprøve og udvikle innovative løsninger i forhold til at reducere CO2-udledning i forbindelse med

nybyggeri og bygningers klimaskærm samt energieffektiv vejbelysning indenfor bygninger og

anlæg.

Mulige ansøgere til puljen vil fx være de 29 kommuner i hovedstadsregionen, forsyningsselskaber,

virksomheder og organisationer/foreninger.


CO2-udledningen. Med grøn vækst initiativerne vil Region Hovedstaden være en driver for udviklingen om

den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ

metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen

med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift

Etableringsudgifter 15 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio.


Evt. uddybende beskrivelse: Puljen vil finansieres af de regionale udviklingsmidler med et budget på 15

mio. kr./år fra Region Hovedstaden. Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter som staten,

kommuner og relevante aktører. Pengene er placeret som etableringsudgifter, da puljen ikke dækker over

løbende drift.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU-26-03 Energisekretariat (Region H som geografi)

Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold En afgørende forudsætning for at reducere CO2-udledning er omstilling af energi- og transportsystemet til

vedvarende energi (VE). Den fælles regionale energivision udarbejdet af regionens projekt ”Energi på

Tværs” spiller en central rolle i denne omstilling. Energivisionen har bred opbakning i hovedstadsregionens

kommuner og forsyningsselskaber. Det forventes, at visionen for et energi- og transportsystem baseret på

100 procent VE samt konkrete forslag til indsatsområder og organisering af det videre arbejde, vedtages af

regionsrådet og KKR Hovedstaden i juni 2015.

For at realisere den fælles energivision, er der behov for et energisekretariat, der understøtter realisering af

energivisionen og de valgte indsatsområder. Sekretariatet skal især:

Udvikle en fælles strategisk energiplan på tværs af kommunerne i hovedstadsregionen. Energiscenarierne viser, at hvis omstillingen ikke sker koordineret og med et afgiftssystem

der støtter udviklingen, vil regningen til samfundet på længere sigt blive op mod 1 milliard

kr. højere per år i hovedstadsregionen. Sikre planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, energiproduktion og

energibesparelser på tværs af sektorer.

Omstillingen kan skabe innovation og grønne energiløsninger, som er unikke og efterspørges

verden over. Disse løsninger skal udvikles og testes i samarbejde mellem de centrale aktører i

hovedstadsregionen.

Koordinere, facilitere og monitorere de fælles indsatsområder indenfor omstillingen til VE

Sikre strategiske samarbejder på tværs af kommuner og forsyningsselskaber, som led i at styrke en

fælles planlægning.

Partnerkredsen i projektet er Region Hovedstaden, de 29 kommuner i hovedstadsregionen,

forsyningsselskaber, virksomheder, vidensinstitutioner og ministerier.


Administrationen foreslår, at et energisekretariat placeres hos Gate 21 med henblik på at sikre

synergieffekter og koblinger til den øvrige indsats på området, som Gate 21 udfører. Der vil som en del af

sekretariatets arbejde fokuseres på, at samarbejde på tværs af kommunegrænser og interessenter i hele

Greater Copenhagen.


CO2-udledningen. Med initiativet vil Region Hovedstaden være en driver for udviklingen af den grønne

omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, hvor

innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget

livskvalitet og beskæftigelse som følge.


2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter


Evt. uddybende beskrivelse: Energisekretariatet placeres i tilknytning til en aktør med en bred

samarbejdsflade og har et samlet budget på 8,5 millioner kr./år. Finansieringen fordeles med 25 % fra

kommunerne, 25 % fra forsyningsselskaber og 50 % fra Region Hovedstaden. Den regionale andel på 4,25

mio. kr. finansieres af de regionale udviklingsmidler.




Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU-26-04 Klimaberedt region i 2025 (Region H som geografi og som virksomhed)

Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder. Formål og indhold

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har som mål, at hovedstadsregionen er internationalt bredt

anerkendt som klimaberedt region i 2025. Klimatilpasning er en regional udfordring, der kalder på fælles

regionale løsninger, som er afgørende for at beskytte regionens værdier og attraktivitet. Samtidig skal

Regionen Hovedstadens hospitaler klimasikres for både at bidrage til at øge patientsikkerhed og bedre

udnyttelse af vandressourcen på de enkelte matrikler.

For at understøtte udvikling af en klimaberedt region anbefales følgende initiativer igangsat:

Task Force (et initiativ i ReVUS, budget 10 mio. kr.): En regional task force i klimatilpasning skal

rådgive kommuner om klimatilpasningstiltag samt igangsætte og facilitere tværkommunale projekter

og samarbejder, der løser de regionale udfordringer i forhold til skybrud, stormflod, øgede mængder

af regnvand samt klimaberedskab.

Økonomisk cost benefit analyse af kyst- og stormflodssikring (et initiativ i ReVUS, budget 0,5

mio. kr.): Som en del af indsatsen belyses de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og

stormflodssikring, der tager afsæt i de truede værdier.

Beredskab (budget 2 mio. kr.): Regionen vil også fremover blive ramt af stormflod og skybrud.

Der er behov for en styrket tværkommunal beredskabsplanlægning i regionen for sammen at

begrænse konsekvenserne når ulykkerne rammer. Projektet skal samle kommuner og vandselskaber

om best practice.

Klimasikring af hospitaler og institutioner (budget 10 mio. kr.): Tiltagene skal klimasikre

regionens egne bygninger og øge patientsikkerheden gennem omkostningseffektive

klimaforebyggende tiltag (sundhedskassen). Tiltag skal også udpege behov og implementere nye

innovative vandteknologiske løsninger, der fx kan bruges til rekreative formål til gavn for patienter,

medarbejdere og lokal befolkning (regional udviklingskasse). Samlet set anvendes midlerne til drift,

analyser og udviklingsprojekter.

Klimatilpasning som grøn vækstdriver (budget 12 mio. kr.): Regionen kan arbejde for at de

massive investeringer i klimatilpasning driver en grøn vækst og jobskabelse gennem innovation,

investeringer, og eksport. Til dette arbejde er der brug for at investere i demonstrationsprojekter for

at understøtte innovation og markedsmodning af klimatilpasning løsninger med potentiale for

jobskabelse og eksport.


Det bør overvejes, om de 10 mio. kr. der skal tilsagnbudgetteres task forcen i 2016, evt. kan flyttes til 2017.


Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi for at være en grøn og innovativ

metropol. Med initiativet vil Region Hovedstaden gå foran i udviklingen med egen virksomhed for at opnå en

klimaberedt region i 2025. De innovative løsninger kan være med til at øget livskvalitet og beskæftigelse.


2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter 15,5 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. 5,5 mio.

Årsværk Task forcen og de tilhørende 10 mio. kr. tilsagnsbudgetteres i 2016.

Evt. uddybende beskrivelse: Den samlede indsats udgør 34,5 mio. kr.

Klimasikring af hospitaler og institutioner finansieres både via sundhedskassen (drift, 2 mio. kr.) og den

regionale udviklingskasse (udvikling, 8 mio. kr.). Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter.




Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: MTU – 27 ”Færdiggørelse af cykel- og gangsti, langs nordkysten fra Helsingør til Hundested” Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget – Per Roswall (V) Formål og indhold Halsnæs, Gribskov og Helsingør samarbejder omkring en gang- og cykelstirute langs nordkysten (rute 47) - til gavn for både borgere og turister. Region Hovedstaden har i 2014 sammenlagt bevilget 600.000 kr. til at understøtte de tre kommuners samarbejde, f.eks. til etablering af to missing links, fælles skilteplan og turistkort. Der er dog stadig missing links på ruten, dvs. lokale strækninger uden gang- og cykelsti. Ved at færdiggøre disse missing links vil man kunne færdes uhindret på hele strækningen. Man vil dermed kunne tage cyklen med toget, fra for eksempel København til Helsingør eller Hundested og cykle enten hele vejen eller til en af de andre stationer, der er på strækningen, hvorfra man kan tage toget tilbage til København. Færdiggørelsen af strækningen vurderes at have et anlægsbudget på cirka 24 mio. kr. over en årrække - afhængigt af kommunernes budgetplaner. Region Hovedstaden har hverken vejmyndighed eller hjemmel til at gå ind i konkrete sti- og vejanlægsprojekter og dermed heller ikke mulighed for at yde anlægstilskud til de tre kommuner med henblik på færdiggørelsen af nordkystruten. Region Hovedstaden har i stedet mulighed for at støtte fælles formidling og rekreative formål langs ruten, fx skilteborde og rastepladser. I skemaet er derfor i stedet anslået et budget på 0,25 mio. kr., som regionen kan bevilge til fælles formidling og rekreative formål. Administrationens vurdering: Da der er tale om lokale forbedringer, mangler projektet et tydeligt regionalt perspektiv. Hvad der yderligere taler imod forslaget er, at Region Hovedstaden har mere fokus på cykelpendling end på rekreativ cyklisme og cykelturisme. Hvis nordkystruten har karakter af cykelpendlerrute, anbefales kommunerne at gå ind i det tværkommunale projekt om supercykelstier og herigennem få adgang til både regional udviklingsstøtte samt mulighed for at ansøge om statslige midler til at opgradere nordkystruten til en supercykelsti. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget er foreneligt med regionens overordnede strategiske mål om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. I ReVUS er der initiativer om at

• reducere CO2-udledningen fra transporten (Effektiv og bæredygtig mobilitet), • fremme livskvalitet og sundhed (Effektiv og bæredygtig mobilitet), samt • tiltrække flere turister til regionen (Kreativ vækst).




2016 2017 2018 2019 Løn Øvrig drift 0,6 mio. 0,6 mio. Etableringsudgifter Årsværk

Evt. uddybende beskrivelse: Der er lagt udgifter for 25.000 kr. ind i skemaet til brug for fælles formidling og rekreative formål. Der er tillige budgetteret med 50.000 til en ekstern projektleder/konsulent samt 500.000 til rastepladser. Der er ikke lagt udgifter ind til stianlæg langs nordkysten. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: EVU – 11

”Udsatte unge og indvandrerdrenge”

Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj Formål og indhold

Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for at sikre vækst og fastholde den høje livskvalitet i

Region Hovedstaden. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at få medarbejdere med de

rette kompetencer, og i Region Hovedstaden har halvdelen af virksomhederne problemer med at få

kvalificerede medarbejdere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse,

som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og

livskvalitet går hånd i hånd.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er et rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. I

strategien er det et fyrtårnsprogram at sikre flere og dygtigere faglærte medarbejdere gennem

uddannelse og opkvalificering.

Formålet med dette budgetforslag er et ønske om fortsat at støtte de op til 30.000 unge uden job og

uddannelse i hovedstadsregionen, samt et ønske om, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, at

igangsætte en indsats med fokus på unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte

boligområder. Målet er at give de unge drenge rollemodeller og mulighed for at komme i gang med en

uddannelse.

Igangværende initiativer

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), som er et landsdækkende videnscenter for ministerier,

kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, igangsætter eller driver boligsociale indsatser. CFBU

arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder ved at samle viden og måle på

igangsatte projekters effekt.

Herudover har Region Hovedstaden tidligere bevilget midler til projekter, der understøtter arbejdet

med at sikre, at alle unge i hovedstadsregionen får en erhvervskompetencegivende uddannelse og

kommer i job. Det er bl.a. Den regionale ungeenhed, Den regionale praktikpladsenhed, og projektet

”Upgrade”. Projektet ”Upgrade” har til formål at opkvalificere unge, som ikke har de faglige og

personlige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projektet ”Upgrade” har allerede udviklet initiativer for en målgruppe over 18 år, der med moderat

støtte og grundlæggende undervisning i dansk, matematik og personlig udvikling, kan blive klar til en

ungdomsuddannelse. Projektet viser gode resultater, men flere aktører omkring projektet efterspørger

at målgruppen udvides.


Administrationen vurderer, at markedet for boligsociale projekter i forhold til målgruppen er godt

dækket, og at CFBU bidrager til at sikre dette.

Administration anbefaler, at der i forlængelse af projektet ”Upgrade” udvikles tilbud til 2 nye

målgrupper:

15-17 årige der ikke har de faglige og personlige kompetencer til at påbegynde og gennemføre

en ungdomsuddannelse.

Unge over 18 år der i jobcenteret er vurderet aktivitetsparate (ikke uddannelsesparat) og som

derfor har behov for en indsats, der kræver massiv støtte, tæt opfølgning, og et individuelt

tilrettelagt forløb, for at kunne komme videre i uddannelse eller job.



Begge målgrupper dækker over udsatte unge, der både har faglige og sociale udfordringer og der kan

med fordel tænkes en indsats målrettet mod indvandredrenge ind i indsatsen.

Administrationen forslår på baggrund af ovenstående, at der bevilges midler til udvikling af initiativer,

der kan understøtte indsatserne for de ovennævnte målgrupper.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner om høj vækst og livskvalitet.

Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om Kompetent arbejdskraft og

internationalisering i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).


2016 2017 2018 2019


Øvrig drift 3 mio. 3 mio. 3 mio. 3 mio.

Etableringsudgifter


Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.



Sundhedskassen


Det sociale område




”Industriel symbiose”

Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj Formål og indhold

I en industriel symbiose udnyttes én virksomheds restprodukter som råvarer for andre virksomheder.

Det kan både være energi, vand og materialer. Industrielle symbioser kan dermed medføre CO2-

besparelser ved at substituere produktion af nye råvarer og primære energikilder og udnytte ressourcer

i stedet for at smide dem ud. En effektiv udnyttelse af ressourcerne har en klar sammenhæng med en

positiv produktivitetsudvikling og gavner både konkurrenceevne, bundlinje og miljø samt CO2-

reduktion.

Region Hovedstaden deltager i 2013-2016 i et nationalt tværgående projekt, Grøn Erhvervssymbiose,

sammen med de øvrige regioner og Erhvervsstyrelsen. Projektet har resulteret i 12 symbiose-match i

hovedstadsregionen og viser, at symbioseområdet har et stort potentiale, men kræver en kontinuert

langsigtet indsats.

Nyt Hospital Nordsjælland er med i et andet symbioseinitiativ mellem flere virksomheder i området

Solrødgård. Der er samlet udpeget ca. 10 symbiosemuligheder, hvor 1 er spildevand/vand mellem

hospital og medicinalvirksomheder (Novo, Biogen).

Region Hovedstadens indsats for en øget ressourceeffektivitet gennem fremme af industriel symbiose

foregår både med udgangspunkt i regionen som geografisk område og Region Hovedstadens

hospitalsdrift. De to spor komplementerer hinanden og sikrer en koordinering og en synergieffekt

mellem regionens egen drift og regionens øvrige udviklings- og erhvervsfremmeindsats.

Budgetforslaget indeholder flg. indsatser:

Igangsættelse af symbiose-match og forarbejde til industrielle symbioser på hospitalerne

(Budget 0,5 mio. kr.). Som en del af Grøn Erhvervssymbiose foretages en

ressourcegennemgang af regionens hospitaler for at undersøge potentialer for symbioser. Det

er bl.a. igangsat på Herlev Hospital. Efterfølgende symbiose-match og igangsætte forarbejdet

til konkrete symbioser i projektet kræver medfinansiering på 50 % Til denne del anmodes om

budget på 0,5 mio.

Analyse af egnet fremgangsmåde for at understøtte etablering af industri-symbioser

efter 2016 i et Greater Copenhagen-perspektiv. (Budget 0,4 mio. kr.) I dialog med Greater Copenhagen-parterne, Dansk Symbiosecenter, CLEAN m.fl. og med

udgangspunkt i erfaringer fra projekt ”Grøn Industrisymbiose” undersøges, hvordan Region

Hovedstaden mest hensigtsmæssigt kan understøtte etablering af symbioser. Som grundlag for

budgetforhandlinger primo 2016 vil undersøgelsen indeholde forslag til finansiering af

symbioseaktiviteter for 2017 og 2018.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Den Regionale vækst- og udviklingsstrategi har fokus på ressourceeffektivitet under væksttemaet grøn

vækst. Region Hovedstaden vil styrke grøn vækst gennem en indsats rettet mod mere effektiv

udnyttelse af ressourcer i virksomheder bl.a. gennem fremme af industriel symbiose. Indsatsen for

ressourceeffektivitet på hospitalerne ligger bl.a. inden for det strategiske indsatsområde Grøn Drift og

Udvikling (GDU), der har CO2 som kongeindikator. En del af GDU er udviklingen af en ny



affaldsressourceplan, der forventes vedtaget politisk i oktober.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift

Etableringsudgifter 0,9 mio.




Sundhedskassen


Det sociale område




”regional innovationspulje – nye måder at samle kapital”

Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget Formål og indhold For iværksættere og start-ups er det ofte ganske udfordrende at rejse kapital. Selv om en forretnings-

idé er god og kundegrundlaget er til stede, er der mange risici og forhold der skal afklares, før man er

fremme ved at kunne sætte en produktion i gang. Processen derhen kræver investeringer, dvs. kapital,

som en iværksætter dels kan forsøge at finde via lån i egen bolig etc., dels ved at andre investorer,

”business angels”, fonde mfl. træder til.

De fleste af disse muligheder er først for alvor til stede, når en iværksætter har været igennem en

første udviklingsfase, hvor et produkt er udviklet i en dialog med mulige kunder/brugere, og

kundegrundlaget dermed begynder at tegne sig. Værdien af idéen er således øget markant i den

afklaringsfase, der har mindsket risici ved at investere i idéen, og sandsynligheden for succes er rykket

markant tættere. Efterfølgende vil man kunne se aktører såsom Innovationsfonden og Vækstfonden

træde ind med bl.a. Innobooster programmet, og private investorer og fonde overveje seed funding.

Denne ”dødens dal” fra idé til udviklet koncept vil kunne afhjælpes med en regional innovationsfond.

Det kunne være et setup med et rådgivende udvalg eller bestyrelse som bl.a. består af serie-

iværksættere, som har erfaringer og indblik i, hvilke idéer der rent faktisk er muligheder i.

Fonden kan have en start up periode på 3 år, hvor der gennemføres investeringsprojekter, der samles

erfaringer fra og hvor samspilsmuligheder i form af medfinansering fra større fonde, crowd funding

etc. afklares. I denne periode vurderes en finansiering på 7 mio. kr. årligt at være tilstrækkelig. Efter

denne start-up periode kan fondens få en mere varig form og være klar til at håndtere et større flow af

investeringer, eksempelvis med en årlig finansiering på 20 mio. kr.

Fondens virke kunne være både procesunderstøttelse, hjælp til markedsafklaringer, udvikling af

prototyper og finansiering af mentorordninger, hvor erfarne personer trækkes ind og driver

virksomhedens udvikling frem i en periode. Især når det gælder produktudvikling på sundhedsområdet

er der mange regler, godkendelser og mærkninger, som er vanskelige at overskue, navigere i og

efterleve.

Som ”fødekanal” til fondens projekter kunne der dels være åbenhed for henvendelser bredt fra

iværksættere i regionen, dels ville der være resultater fra Copenhagen Healthtech Cluster, fra Region

Hovedstadens forskere og samarbejdet omkring Copenhagen Spinouts, fra hospitalernes øvrige

innovationsprocesser etc., som med fordel kunne få et skub frem mod implementering og skalering af

fonden. De nærmere rammer for denne fødekanal skal afklares nærmere.


Det vurderes at der på nuværende tidspunkt udestår tilstrækkelig viden og kompetence til at oprette en

succesfuld innovationspulje/fond. Der mangler dels viden om hvem der forvalter fonden, hvor mange

årsværk og hvilke kriterier der skal ligge til grund for ansøgninger. Administrationen anbefaler derfor,

at der i første omgang sætte 250.000 kr. af til en indledende undersøgelse af det aktuelle behov som

skal ende ud en analyse af, hvordan en innovationspulje kan forvaltes med størst mulig succes.


Forslaget fokuserer mod innovationssamarbejder, udviklingsprojekter i Copehagen Healthech Cluster,

Copenhagen Spinouts, mv., og kan derfor betragtes som et bredt dækkende initiativ i Copenhagen



Science Region. Oplagte samarbejdspartnere er kommuner, regionens universiteter foruden

virksomheder og fonde. Initiativet understøtter derfor tanken om et bredt samarbejde i Greater

Copenhagen.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 0,3

Etableringsudgifter



De afsatte midler skal i første omgang anvendes til en indledende analyse af behov,

investeringsbehov, muligheder og kriterier, således at oprettelsen af en potentiel innovationsfond ikke

overlapper allerede eksisterende projekter og således af der opnås størst mulig succes med indsatsen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag EVU - 19:

”Strategisk udvikling af Greater Copenhagen” Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Et stærkt Greater Copenhagen er nødvendigt for at nå Region Hovedstadens vision om en

metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Greater Copenhagen danner en platform for samarbejde

på tværs af kommuner, regioner og landegrænser.

Hovedstadsregionen står over for en række udfordringer, som der skal findes regionale løsninger på.

Væksten og jobskabelsen er stagneret, og uden en fælles indsats, sakker hovedstaden bagud i

konkurrencen med metropoler som Hamborg, Stockholm og Amsterdam. Der er derfor et behov for at

sætte turbo på både den politiske og det operationelle integration i Greater Copenhagen.

Greater Copenhagen er en stærk platform for Region Hovedstadens udmøntning af

erhvervsudviklingstiltag, idet der er såvel politisk som operationel opbakning i hele Østdanmark og

Skåne.

Formålet med budgetforslaget er at styrke hurtig eksekvering og branding af Greater Copenhagen for

at understøtte Region Hovedstadens vision om øget vækst og livskvalitet til gavn for borgerne i

Region Hovedstaden.

Midlerne der afsættes i dette budgetforslag skal bl.a. anvendes som støtte til gennemførelse af

følgende tiltag, der er centrale for at samle Greater Copenhagen parterne om en fælles

vækstdagsorden:

Sammenhængende erhvervsservice på tværs af kommuner, region og regionale aktører

Nyt fysisk plandokument for hele Greater Copenhagen, som kan understøtte den strategiske

eksekvering.

The Greater Copenhagen & Skåne Committee, som bliver beslutningsorganet for fælles

strategiske satsninger, fx nye investeringer, udvikling af infrastruktur, forskning og vækst.

Sekretariat for The Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Fælles strategiske satsninger som fx en OECD-analyse, Kina satsning med fokus på at øge

eksport, tiltrække investeringer og turister m.m.

Betaling af kontingenter til vidensorganisationer, som leverer data og dokumentation, der

sikrer fremdriften i arbejdet.


Der afsættes i Region Hovedstaden 4,9 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 til finansiering af

ovennævnte tiltag. Partnerkredsen er regioner, kommuner, organisationer og private partnere i Greater

Copenhagen. Partnerkredsen har forpligtet sig til at samfinansiere ovennævnte tiltag ud over de 4,9

mio. kr. så den samlede pulje dækker alle basistjenester knyttet til sekretariatet.

Desuden anvendes kr. 650.000 af den samlede pulje til betaling af kontingenter til

vidensorganisationerne RegLab og Sam-K-Line, der leverer data og analyser, der fremmer Greater

Copenhagens målsætninger. Ligesom der anvendes kr. 250.000 til en opgradering af Copenhagen

Capacitys ambassadørkorps, så de aktivt kan understøtte Greater Copenhagens politiske dagsordener.

Det forventes, at Greater Copenhagen-initiativet vil binde partere sammen om en fælles fokuseret

vækstdagsorden, hvor også de overordnede mål for Region Hovedstaden, som er fastsat i ReVUS,



understøttes og imødekommes.

Der er tale om ”nye” midler, idet Greater Copenhagen er en ny erhvervspolitisk satsning. Løn og

årsværk tages dog af ud af CRU’s nuværende midler afsat til løn.

De midler, der i dag finansierer Øresundskomitéen – kr. 5,1 mio. – er ikke medtaget i budgettet. Det er

forventningen, at Øresundskomitéen pr. 1. januar 2016 omdannes til ”The Greater Copenhagen &

Skåne Committee” og at Øresundskomitéens midler overføres til den nye organisation.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger i den Regionale Vækst- og

Udviklingsstrategi og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet.

Desuden understøtter forslaget arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle

erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger.


2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter




Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag – EVU - 21:

Sund vækst, rammeforslag

Fremsat af: Administrationen til drøftelse i Erhvervs- og Vækstudvalget Formål og indhold

Formålet med dette budgetforslag er at kunne understøtte regionens regionale vækst- og

udviklingsstrategi på Sund Vækst området.

Med dette budgetforslag redegøres for, hvor meget der skal afsættes, for at vi kan understøtte

og nå i mål med tiltag, der understøtter væksttema for sund vækst. Det gælder følgende

områder:

- Implementering af innovative løsninger

- Øget brug for ESS og MAX IV

- Copenhagen Science Region

Implementeringen af innovative løsninger:

Greater Copenhagen står i dag stærkt inden for sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning;

men andre metropoler og lande satser markant, samtidig med at regionen er hæmmet af at

være en lille storbyregion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel BRIC-landene.

Samtidig har OECD i deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at regionen er

udfordret på evnen til at omsætte viden til løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som

andre analyser peger på, at regionens evne til at implementere og skalere nye effektive

løsninger kan styrkes. Der er behov for udvikling af både eksisterende uddannelser og nye

uddannelser, som eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannelser og

sundhedsvidenskab, hvor innovative løsninger på sundhedsområdet er et centralt element.

Øget brug af ESS/Max IV

Hovedstadsregionen har en mangeårig tradition for offentligt-privat samarbejde på

sundhedsområdet. Men samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke længere nok, og

det er mange år siden, at regionen har skabt virksomheder og kommercielle successer på den

baggrund. Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en intelligent offentlig

efterspørgsel, som kan omsætte behov for bedre og mere effektive behandlinger, teknologier

og ydelser til produkter og ydelser, som kan sælges på det internationale marked, blandt andet

med udgangspunkt omkring forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) og Max

IV i Lund.

Copenhagen Science Region

Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst.

Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og

tilbud, virksomheder og vidensinstitutioner. Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige

sundhedsvæsen er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for



de samme penge. Samtidig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på

forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Fælles satsninger på en

række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen inden for sund vækst.

Copenhagen Science Region er en fælles strategisk platform for parterne til at sikre, at

Greater Copenhagen med afsæt i en række konkrete initiativer markerer sig som internationalt

knudepunkt indenfor sund vækst, hvor Region Hovedstaden, KU, DTU, CBS og Københavns

kommune sammen med en række private aktører, har igangsat en række initiativer, der skal

bidrage til og udvikle attraktive vidensmiljøer i Copenhagen Science Region.


I ReVUS er CHC, ESS og CSR centrale satsninger inden for Sund Vækst, som kan blive en

vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af

investering, virksomheder og talenter. Region Hovedstaden har sat sig i spidsen for disse

samarbejder sammen med nøgleaktører som universiteter, staten, regioner, kommuner,

interesseorganisationer, store og små virksomheder m.fl.


2016 2017 2018 2019


Øvrig drift 9,8 mio. 22 mio. 24 mio. 24.00 mio.




Af de markerede midler, dækkes 15 mio. samlet af sundhedskassen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: EVU – 21- 01

Offentlig-privat innovation til implementering af løsninger


Formål og indhold

Kernen i ”sund vækst” er at offentlige behandlingssystem og private virksomheder lærer mere

af hinanden, med bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser til følge. Det er til begge

parters fordel, at virksomheders idéer til nye behandlinger testes og de bedste af idéerne

implementeres. Det er derfor vigtigt, at de kliniske miljøer i Region Hovedstaden er åbne for

dialog med erhvervslivet og rækker ud og samarbejder med universiteter, virksomheder og

kommuner, så Greater Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling, test og

implementering af ny sundheds- og velfærdsteknologi.

For at understøtte dette har regionen i 2014 etableret en sund vækst klynge, Copenhagen

Healthtech Cluster (CHC). Herudover har regionen etableret ”én indgang” til hospitalerne for

erhvervslivet og styrket de kliniske test- og innovationsmiljøer. Disse initiativer vil

understøtte såvel innovation som implementering og skalering af innovative løsninger.

Men hvis der for alvor skal komme volumen i implementeringen og skaleringen af innovative

løsninger er der brug for yderligere at arbejde med de indkøbsprocesser, der i regionen og

kommunerne er nøglen til, at nye løsninger tages i brug. Dette kan i en periode afhjælpe det

problem, at afkastet af nye løsninger ikke falder samme sted som udgiften, og at løsningen så

ikke implementeres, selv om der totalt set er store fordele, også økonomiske.

Derfor anbefales det, at regionen afsætter budget til en ”implementeringspulje” samt til

videreudvikling af test- og innovationsmiljøer på regionens hospitaler, bl.a. ved at

”infrastrukturen” i kontakten mellem fagmiljøer og virksomheder styrkes. Puljen vil kunne

danne grundlaget for, at løsninger med eksportpotentiale får et godt afsæt på det danske

hjemmemarked, og vil således kunne være afsæt for eksport til lande såsom Kina med store

og voksende markeder for sundhedsløsninger. Puljen bør understøtte de løsninger, der får

succes på det danske marked, i den videre vej til eksportmarkederne.


I ReVUS er CHC og testfaciliteter på hospitalerne væsentlige indsatser, som skal styrke

offentlig-privat innovation, innovative indkøb, implementering, skalering og eksport af nye

løsninger i et Greater Copenhagen perspektiv.




Offentlig-privat innovation til implementering af løsninger

2016 2017 2018 2019

Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio.

Øvrig drift 4,0 mio. 9,0 mio. 11 mio. 11 mio.


Årsværk 1 1 1

Bemærkning:

Midlerne benyttes til en implementeringspulje bortset fra 1-2 mio. kr. årligt til udvikling af

testmiljøer og eksportunderbyggende arbejde. Den nærmere form på puljen m.m. afklares i

2016 med en afklaring af incitamenter og indkøbsprocedurer (via etableringsudgifterne) og en

pilot-pulje, der understøtter et mindre antal implementeringer.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: EVU – 21- 02

”Øget brug af ESS og MAX IV” Fremsat af:

Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder

Formål og indhold

ESS og MAX IV er forsknings- og analysefaciliteter, der er i verdenseliten når det gælder om at kunne

arbejde med de mindste byggesten i mange typer af materialer. Derfor er faciliteterne en unik

mulighed for, at forskere og virksomheder kan kaste nyt lys over materialers egenskaber og

udviklingsmuligheder.

Faciliteterne vil derfor kunne tiltrække forskere og virksomheder fra hele verden, og dermed skabe

innovation, vækst og arbejdspladser. Der er basis for, at regionen bliver stedet hvor man huser

virksomheder, der er verdensmestre i materialeudvikling, og dermed er de første med grønne

løsninger, nye lægemidler osv. Men dette sker ikke automatisk. Der skal gøres noget for, at de dygtige

internationale materialeforskere og virksomheder, som kan bruge faciliteterne, slår sig ned i regionen,

og lægger kræfter og investeringer, således at der sker yderligere spredningseffekter i regionen.

Region Hovedstaden leder et større Interreg-projekt om ESS og MAX IV i samarbejde med Region

Skåne og 30 andre parter de næste tre år. Her vil målet især være at få uddannet forskere, der kan

finde ud af at bruge faciliteterne. Derudover er regionen i samarbejde med Uddannelses- og

Forskningsministeriet ved at udarbejde en national strategi for at udnytte potentialet i faciliteterne.

Regionrådsformanden har desuden i regi af ”rundbordet” taget initiativ til en løbende kontakt med

såvel uddannelses- og forskningsministeren som andre centrale parter om at tage videre initiativer.

Region Hovedstaden kan derfor fremadrettet spille en væsentlig rolle ved i regi af ”rundbordet” og

den nationale strategi at tage initiativer til,

at tilrejsende ESS-ansatte, forskere og virksomheder møder en ”modtagerservice”, der gør, at de

bosætter sig i regionen

at forberede regionens erhvervsliv til, at muligheden for at blive verdensmestre i

materialeudvikling kommer, herunder gennemføre bred borgeroplysning og hjælpe SMV’er til at

blive ”big science” leverandører i form af, at få ordrer ved opbygningen og vedligeholdelsen af

faciliteterne, til glæde for også ”almindelige” virksomheder med faglærte spidskompetencer (med

hjælp fra Big Science Sekretariatet, BSS)

at understøtte den kliniske forskning, der med brug af denne slags faciliteter på sigt vil kunne føre

til banebrydende nye behandlinger og lægemidler


I REVUS er ESS og MAX IV en vigtig satsning under Sund Vækst, idet faciliteterne er i verdenseliten

og dermed kan blive en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og

tiltrækning af investering, virksomheder og talenter.


(mio. kr.) 2016 2017 2018 2019

Løn 0,2 mio. 0,2 mio. 0,2 mio.



Årsværk 1/3 1/3 1/3

Bemærkninger

Etableringsudgifter på 0,5 mio. kr. i 2016 til indsats ift. erhvervsliv og afsøgning af muligheder for



modtagerservice og fastlægge rammen for forskningsunderstøttelse

I 2017-2019 og frem er i øvrig drift inkluderet en strategisk forskningspulje på 5 mio. kr. fra

sundhedskassen, i alt 15 mio. kr. De øvrige initiativer kan igangsættes uden denne indsats.

Øvrig drift inkl. etableringsudgifter giver et træk på den regionale udviklingskasse på i alt

9,5 mio. kr. i 2016-2019.


Sundhedskassen (se bemærkning ovenfor: del af forslaget vedrører sundhed)


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: EVU – 21 – 03 ” Copenhagen Science Region” (CSR) Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Greater Copenhagen er i konkurrence med en række stærke metropolregioner om at tiltrække talenter, virksomheder, investeringer og dermed få attraktive arbejdspladser og vækst. Derfor skal der ske mere samarbejde og fælles planlægning mellem offentlige myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kliniske behandlingsmiljøer, erhvervsliv mfl. så man sammen kan have en plan for udvikling og branding af regionen og de bydele, der fysisk huser aktørerne. Formålet med at etablere Copenhagen Science Region som fælles strategisk platform og ramme for parterne er at sikre, at Greater Copenhagen med afsæt i en række konkrete initiativer markerer sig som internationalt knudepunkt inden for sund vækst. Region Hovedstaden, KU, DTU og CBS og Københavns Kommune har sammen med en række andre offentlige og private parter igangsat en række initiativer, som skal bidrage til at udvikle og styrke internationalt attraktive videnmiljøer i Copenhagen Science Region. Heraf kan nævnes følgende:

• Etablering af Copenhagen Health Innovation (CHI) CHI er en unik satsning indenfor sundhedsinnovation mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Region Hovedstaden, Københavns Kommune samt en række erhvervsvirksomheder. Målet er at bibringe nuværende og kommende medarbejdere hos både offentlige og private parter inden for sundhedsområdet innovative kompetencer til at udvikle nye løsninger samt til at starte nye innovative projekter og spinouts i Greater Copenhagen. Kendte eksempler, der minder om indsatsen, er Stanford University med dets ’Bio-X’, University of Oxford med ’ISIS Innovation’, og Massachusetts Institute of Technology med ’MIT Innovation Initiative’.

Parterne i CHI bidrager hver til det fælles finansieringsgrundlag. I de nuværende overvejelser foreslås CHI i en opstartsperiode finansieret af basisfinansiering (seed money) bestående af bidrag fra partnerne for at etablere CHI som organisatorisk platform og for at sikre en stabilitet i opstarten af samarbejdet. Den konkrete basisfinansiering forventes afklaret i CHIs Executive Board, tentativt den 18. juni 2015. I løbet af de første to år skal der udarbejdes en bæredygtig forretningsmodel for de følgende driftsår, der baserer sig på en blanding af ekstern funding, intern finansiering, KIC-bidrag (Knowledge and Innovation Communities), sponsorater samt finansiering via ressourcer fra partnerne (lokale støttemuligheder, infrastruktur, ledelseskræfter og lærerkræfter). Forretningsmodellen vil blive udviklet af CHIs Director i samarbejde med Executive Board.

• Videreudvikling af spin-outs og inkubatormiljøer

Som en indsats under CSR vil RegionH etablere og sikre et endnu stærkere økosystem for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om Copenhagen Spin-outs sammen med Hospitalerne, KU, DTU, inkubator miljøerne, forskerparker og investorer.

RegionH har i de sidste år opnået gode resultater inden for spin-outs sammen med hospitaler, viden institutioner og erhvervslivet. Det er derfor vigtigt at regionen bliver ved med at styrke denne indsats under Sund Vækst, og det anbefales, at der afsættes 5 mio. kr. pr. år til spin-out indsatsen i 2016-2019, så man har mulighed for en aktiv underbygning af, at flere forskningsresultater og forretningsidéer bliver til virksomheder, der rammer markedet, og at der dermed udvikles et stærkt økosystem for iværksætteri med afsæt i den kliniske forskning på Regionens hospitaler.



Vigtige led i dette økosystem og i processen for at modne den kliniske forskning til produkter på markedet og dermed bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser er understøttende aktiviteter såsom Proof of concept undersøgelser og mentorordninger. For at skabe bedst mulige vilkår for finansiering af disse understøttende aktiviteter afsøger Region H muligheder for at indgå i fælles finansiering med private fonde.

Sammenhæng til de politiske målsætninger I ReVUS er Copenhagen Science Region et fyrtårnssatsning som sigter på at bidrage til den internationale branding af de stærke og ekspansive forsknings- og uddannelsesmiljøer i Greater Copenhagen. Samtidigt skal Copenhagen Science City styrke arbejdsmarkedet, skabe nye innovative løsninger og virksomheder, samt byliv og livskvalitet ved at tiltrække og fastholde højtuddannet, international arbejdskraft og virksomheder. Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (mill. kr.) 2016 2017 2018 2019 Løn 1,2 mio. 1,8 mio. 1,8 mio. 1,8 mio. Øvrig drift 4,3 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. Etableringsudgifter 0,5 mio. Antal årsværk 2 3 3 3

Bemærkninger Midlerne til øvrig drift dækker primært udgifter til understøttelsen af flere spin outs, lønudgifterne dækker primært CHI. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område




”Kreativ vækst”

Fremsat af: Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og

trafikudvalget Formål og indhold

De kreative erhverv står stærkt i Danmark og ikke mindst i Hovedstadsregionen. I 2010

beskæftigede de kreative erhverv 85.000 årsværk på landsplan og omsatte for ca. 200 mia. kr.

Hovedstadsregionen spiller en særlig rolle i den kreative økonomi, da størstedelen af

virksomhederne og medarbejderne er lokaliseret her. Ser man alene på danske producenter af

digitalt indhold, herunder computerspil, så er 90 % bosat i Hovedstadsregionen.

Udover at være en regional styrkeposition, har kreative erhverv oplevet betydelig vækst på

globalt plan det seneste årti.

De kreative erhverv består i høj grad af små- og mellemstore virksomheder. Disse udgør

vækstlaget blandt de kreative virksomheder når det kommer til jobskabelse, men de er

samtidig udfordret af bl.a. begrænsede mulighed for adgang til investorkapital og det faktum,

at digitaliseringen i disse år revolutionerer forretningsmodellerne for alle kreative

erhvervsområder.

Den regionale styrkeposition og behovet for at gå strategisk til værks med erhvervets udfordringer

betyder, at Kreativ Vækst er et tema i ReVUS.

I ReVUS indgår desuden turisme som del af Kreativ Vækst-temaet. Fokus er rettet mod, at tiltrække

flere turister til regionen, herunder en særlig indsats for, at Hovedstadsregionen skal være en af

Europas mest attraktive regioner for kinesiske turister.

Administrationen vil samle de centrale aktører inden for det kreative område og turisme i samarbejder

om strategiske indsatser, som skal fremme de kreative erhvervs vækstmuligheder og øge

Hovedstadsregionens tilgang af internationale turister. Midlerne der afsættes i dette budgetforslag skal

derfor anvendes til støtte af følgende tiltag:

Budgetforslag CRU - 19 - 01 Kommercialisering, professionalisering og internationalisering

af de kreative erhverv

Budgetforslag CRU – 19 – 02 Flere turister til regionen

Budgetforslag CRU - 19 - 03 Branding gennem internationale film- og tv-serier.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og

Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og

forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske

satsninger.


2016 2017 2018 2019

Løn






Forslagene kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse:


Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag: EVU– 22 – 1

Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de

kreative erhverv Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små virksomheder, der har svært ved

at skalere deres produktion og få den eksporteret. Desuden er disse virksomheder typisk udfordret af,

at de mangler kapital og professionalisering. Der skal fokuseres på innovation, produktudvikling og

tiltrækning af risikovillig kapital. Potentialet for kommercialisering og internationalisering i de

kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv skal udnyttes bedre, så virksomhedernes eksport og

omsætning stiger.


Administrationen foreslår, at der investeres i en samlet strategisk indsats for de interaktive, digitale

erhverv (fx computerspil) med fokus på at skabe øget vækst, internationalisering og eksport i de små

og mellemstore virksomheder, som beskæftiger sig med digital indholdsproduktion.

Konkret foreslås etablering af et fire-årigt program, hvor uddannelsesinstitutioner og

erhvervsfremmeaktører arbejder sammen om at sikre professionalisering og markedsmodning af de

digitale indholdsproducenter. Programmet bør tage afsæt i og blive ledet af Computerspilsuddannelsen

EUCROMA, samt klyngeorganisationen Interactive Denmark. Vækstforum har tidligere

medfinansieret begge hver for sig.

Indsatsen skal ses i forlængelse Vækstforums investering i det nyetablerede Danish Design Center, der

skal udgøre en platform for en erhvervsklynge for design og mode. Vækstforums medfinansiering af

Danish Design Center fremgår som et element i vækstpartnerskabsaftalen, der er indgået med

regeringen.

Ved at tiltræde dette forslag, vil man sikre:

- En styrket indsats for at fremme kommercialisering og internationalisering gennem et styret

program

- Grundlag for jobskabelse der potentielt vil lede til skabelse af yderligere jobs

- Oprettelse af en platform for udarbejdelse af grundlagsanalyser på kreativ vækst område


Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslaget arbejdet med at fokusere og


satsninger.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) 2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 5 mio. 5 mio.


Årsværk



Det anbefales at der i 2016 anvendes 0,5 mio. kr. til et forberedende arbejde forud for etablering af

programmet. Dette arbejde skal klarlægge behovet, ressourceforbruget og vurdere den effekt



etablering af programmet forventes at give. Herefter anvendes 5 mio. kr. årligt til drift af programmet.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag: EVU– 22 – 2

”Flere turister til regionen” Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Hovedstadsregionen som global turistdestination er i stærk konkurrence med andre regioner i Europa,

og prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne udvikles. Greater Copenhagen skal være et

spændende turistmål med turistprodukter af høj kvalitet, god service og god tilgængelighed til

oplevelser. Det gælder både i byerne, naturområderne og ved kysterne i regionen som i det øvrige

Danmark. Produkterne skal målrettes både private turister og særligt erhvervs- og kongresturister, der

ofte har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer igen flere gange. Antallet af turister fra Kina er

stigende, og der er derfor et særligt behov for at øge regionens Kinaparathed.

Regionens turismeindsats er placeret hos Wonderful Copenhagen og broderparten af indsatsen er

finansieret gennem resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen

(samlet økonomisk ramme på 122,5 mio. kr. i 2015-2017).

Wonderful Copenhagens kinaindsats er konkretiseret ved ’Chinavia’-projektet, der bl.a. medvirker til

at gøre regionens kommuner og turismerelaterede virksomheder ”kinaklar”. Gennem udvikling og

fastholdelse af flyruter medvirker ’Copenhagen Connected’ desuden til at skabe direkte forbindelser

til centrale byer i hele verden, herunder også vigtige byer i Kina.

’Chinavia’ (2015-17) og ’Copenhagen Connected’ (2015-2016) er finansierede gennem henholdsvis

resultatkontrakten og en projektbevilling fra Vækstforum (godkendt af regionsrådet d. 16. december

2014).


Administrationen vurderer, at der i samarbejde med relevante offentlige og private aktører, er behov

for yderligere investeringer i ’Chinavia’-indsatsen så denne fremover vil dække hele geografien i

Greater Copenhagen. I relation hertil foreslås det, at der oprettes en pulje, som giver kommunerne

mulighed for at søge midler til produktion af fysisk materiale, fx skilte med vejvisning, møntet på

kinesiske turister.

Administrationen forslår, at der investeres 2,5 mio. kr. årligt i den geografiske udvidelse af

’Chinavia’-projektet til at dække hele Greater Copenhagen. Endvidere foreslås det, at der afsættes 5

mio. kr. årligt til den pulje som kommunerne har mulighed for at søge.

Kriterier for puljen skal drøftes indledningsvist i de enkelte udvalg, så der sikres en gearing af

midlerne.




satsninger.


2016 2017 2018 2019

Løn




Etableringsudgifter

Årsværk



De 7,5 mio. kr. skal tillægges den ramme der allerede finansierer Wonderful Copenhagen og indsatsen

skal integreres som en del af resultatkontrakten mellem Region Hovestaden og Wonderful

Copenhagen.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag : EVU – 22 – 3

”Branding gennem internationale film- og tv-serier” Fremsat af: Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og

trafikudvalget Formål og indhold

Danmark er internationalt kendt for sine videnmiljøer på filmområdet, stærke instruktører,

producenter og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og tv-serier produceres i

regionen til gavn for både filmindustrien og branding. Der skal samarbejdes i hele Greater

Copenhagen om dette.

Administrationen foreslår, at ovenstående udfordring imødekommes ved, at der i budgettet

afsættes midler til støtte af en filmfond, der ved at investere i internationale filmfilm- og tv-

produktioner tiltrækkes disse til regionen. Desuden skal der investeres i danske produktioner,

så disse fastholdes i Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Udover brandingen af

Greater Copenhagen, vil de internationale produktioner øge kompetenceniveauet i regionens

filmbranche og ikke mindst skabe vækst samt direkte og indirekte jobskabelse hos relaterede

erhverv (fx hotelbranchen) når de opholder sig i Hovedstadsregionen. En analyse foretaget af

Copenhagen Economics omhandlende effekterne af Copenhagen Film Funds investeringer fra

2013-2015 viser, at fondens investeringer i filmproduktioner i perioden beløber sig til 30 mio.

kr., og at produktionerne forbruger og udbetaler løn for i alt 136 mio.kr. Fonden har gennem

sine investeringer fra 2013-2015 i gennemsnit pr. år understøttet værditilvækst i Danmark for

ca. 31 mio. kr. og 70 danske arbejdspladser (målt på direkte og indirekte effekter).

De varige effekter af filmfondens investeringer relaterer sig til, at de udenlandske

produktioner har et omfang, der bevirker, at de er med til at opretholde en kritisk masse, som

anses som vigtig for, at den danske filmbranche fortsat kan være internationalt

konkurrencedygtig. Derudover efterspørger de udenlandske produktioner kompetencer og

tekniske løsninger, som bidrager til at professionalisere den danske filmbranche og holde den

på forkant med udviklingen i branchen.

Region Hovedstaden har fra 2013-15 medfinansieret filmfonden med 7 mio. kr., hvorfor der

er tale om en markant opskalering af den hidtidige medfinansiering af Copenhagen Film

Fund, så denne får mulighed for at tiltrække internationale produktioner af større kaliber end

det hidtil har været muligt. Konkret investeres der større beløb i de enkelte produktioner,

hvilket forpligter disse til et tilsvarende større forbrug og regionen, hvilket medvirker til øget

værditilvækst og flere ansatte årsværk. Analysen fra Copenhagen Economics viser endvidere,

at produktionerne i gennemsnit forbruger 40 % mere end de budgetterer med når de opholder

sig i regionen.

Det forventes, at bl.a. Københavns Kommune ligeledes vil bidrage til den øgede

investeringsramme for Copenhagen Film Fund.

Administrationen foreslår, at der investeres 10 mio. kr. årligt til opskalering af Copenhagen

Film Fund. Der bør aftales konkrete årlige milepæle i projektet med effektmål, så

administrationen kan overvåge, at filmfondens investeringer har den ønskede økonomiske og

jobskabende effekt.






satsninger.


2016 2017 2018 2019

Løn

Øvrig drift 10 mio. 10 mio. 10 mio.

Etableringsudgifter




Vækstforum har støttet Copenhagen Film Fund med i alt 7 mio. kr. i 2013-2015. Hvis

forslaget ikke godkendes, vil det få den konsekvens, at Copenhagen Film Fund ikke kan

opskalere deres aktiviteter. Hvis Copenhagen Film Fund ikke modtager regional

medfinansiering i perioden 2016-2018, kan det resultere i, at fonden må lukke.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag – EVU – 23 – rammeprogram

”Smart Vækst” Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet er at etablere en samlet ramme for indsatser, som adresserer temaet ”Smart vækst” i den

regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS).

Rammen består af indsatser, som kan understøtte væksten i regionen ved at øge brug af moderne

teknologier. Indsatserne skal særlig understøtte en bedre adgang digitale tjenester gennem etablering

af en fælles wifi-løsning, etablering af test- og demonstrationsfaciliteter, hvor intelligente løsninger til

fx styring af gadebelysning kan afprøves i mindre skala samt etablering af et kompetencecenter, som

kan facilitere anvendelsen af moderne teknologi og data. Fx opsamles allerede i dag store mængder af

data om den kollektive trafik, luftforurening og kronisk syge patienter, som har kommerciel værdi og

kan fremme livskvaliteten, hvis data genanvendes i nye intelligente løsninger.

For at realisere den samlede ramme er der behov for i alt 19 mio. kr. fordelt over en fireårig periode.

Programmet består af følgende delinitiativer:

CRU-20-01: Copenhagen Wifi, en fælles wifi-login-løsning i hele regionen (1 mio. kr.)

CRU-20-02: Regionalt kompetencecenter, for anvendelse af data og intelligent teknologi (5,5 mio. kr.)

CRU-20-03: Living Labs, udvikling og styrkelse af test- og demontrationsfaciliteter (12,5 mio. kr.)

Indsatserne kan konkret bidrage til at indfri regionens målsætninger om at styrke den digitale

infrastruktur, øget digitalisering og anvendelse af data blandt virksomheder og offentlige myndigheder

samt bedre ressourceudnyttelse gennem fremme af deleøkonomi.

Der vil som en del af indsatsen blive arbejdet på at styrke samarbejdet med regioner og kommuner i

hele Greater Copenhagen.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatserne understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol, samt

målsætninger om at

skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger,

der er adgang til et sammenhængende wifi-net i udvalgte områder i Greater Copenhagen i

2020,

andelen af SMV’er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt, og

gå forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere

livskvalitet.


2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter






Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag – EVU-23-01 Copenhagen wifi


Formål og indhold

Formålet med initiativet er at etablere en fælles wifi-login-løsning i hele regionen.

Wifi-løsningen er et fyrtårnsprojekt for Smart vækst temaet i den regionale vækst- og

udviklingsstrategi (ReVUS). Med indsatsen vil regionen sammen med kommunerne og andre

interesserede aktører etablere adgang til gratis wifi for borgere, virksomheder og turister i udvalgte

områder i regionen.

Etableringen af en digital infrastruktur er en forudsætning for at udvikle bedre og sammenhængende

regionale servicetilbud for borgere, turister og virksomheder i regionen. Løsningen kan bidrage til at

markedsføre Greater Copenhagen under et fælles navn, ”Copenhagen wifi” og kan desuden

understøtte de øvrige indsatser under Smart vækst temaet i ReVUS.

Som udgangspunkt vil et fælles wifi-net bygge på eksisterende wifi-net i regionale og kommunale

institutioner samt cafeer, hoteller mv. Disse kan efterfølgende udbygges på centrale lokationer i

regionen.

Regionens indsats bygger videre på vækstpartnerskabsaftalen mellem staten og Vækstforum

Hovedstaden om bedre mobil- og bredbåndsdækning og udrulning af et regionalt/ kommunalt wifi.

Indsatsen vil bl.a. undersøge mulighederne for at overvinde barrierer i forhold til et Copenhagen wifi,

samt samle parter og skabe enighed om mulige løsninger.

Projektperioden er toårig og planlægges igangsat i foråret 2016. For at realisere indsatsen er der behov

for i alt 1 mio. kr. fordelt på 2016 og 2017.


Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og

målsætningen om, at der er adgang til et sammenhængende wifi-net i udvalgte områder i Greater

Copenhagen i 2020.

Indsatsen kan desuden bidrage til målsætningen om, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende

mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid

2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter






Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag: EVU-23-02

Regionalt kompetencecenter for anvendelse af data og intelligent teknologi Fremsat af: Administrationen med baggrund i udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at etablere et regionalt kompetencecenter, som kan fremme digitalisering,

anvendelse af data og intelligente teknologier.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og de offentlige myndigheder har store

mængder af data med potentiale for at udnyttes kommercielt. Men der er kun få danske virksomheder

og offentlige organisationer, som har den fornødne viden og kompetencer til at udnytte de nye

muligheder, som digitalisering, Big Data og nye intelligente teknologier giver.

Region Hovedstaden vil styrke digitaliseringen yderligere, fremme anvendelse af Big Data og nye

intelligente teknologier særlig blandt kommuner og SMV’er ved at etablere et fælles regionalt

kompetencecenter. Kompetencecentret etableres i samarbejde med relevante partnere blandt

forsknings- og vidensinstitioner, private virksomheder og regioner og kommuner.

Kompetencecentret skal bygge videre på erfaringerne fra den fælles data-hub, som regionen etablerer i

samarbejde med, Københavns Kommune, CLEAN og Hitachi. Dels skal centret fremme at offentlige

data udstilles til kommerciel udnyttelse på platformen, og dels bistå med konkret viden og evt. adgang

til test- og demonstrationsmiljøer for forsknings-, private og offentlige aktører.

Konkret igangsættes med initiativet:

a) Fælles regionalt kompetencecenter for anvendelse af teknologi og smarte bymetoder (4 mio.

kr. fordelt over 4 år; 2016-2019)

b) Gennemførelse af fx ITS-projekter med udstilling og kommerciel udnyttelse af data om

regionale kollektive trafik (0,5 mio. kr. i 2017) samt bidrag til ITS verdenskongressen (0,5

mio. kr. i 2018)

c) Forprojekt med henblik på at undersøge behovet for, at kommuner understøttes yderligere

gennem udvikling af en data-hub, som kan koble anvendelse og opsamling af data om fx

kollektiv transport, gadebelysning mv. med intelligent teknologianvendelses (0,5 mio. kr. i

2016)

Endelig skal kompetencecenteret have fokus på at udvikle fælles (internationale) regionale og

kommunale standarder for smarte byer (Smart City løsninger) samt sikre et generelt kompetence- og

vidensløft i regionen.

Projektperioden er fireårig og planlægges igangsat i foråret 2016. For at realisere indsatsen er der

behov for i alt 5,5 mio. kr. fordelt over perioden fra 2016-2019.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og

målsætningerne om at,

skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger,

andelen af SMV’er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt og

gå forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere

livskvalitet.




2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter


Initiativ a (fælles regionalt kompetencecenter) og c (for-projekt om data-hub) kan

tilsagnsbudgetteres.



Sundhedskassen


Det sociale område



Budget/finansieringsforslag – EVU-23-03

Living labs - Udvikling og styrkelse af test- og demonstrationsfaciliteter

Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at udvikle og styrke test- og demonstrationsfaciliteter i regionen, som bl.a.

kan præsenteres direkte i byrummet – såkaldte living labs.

Hovedstadsregionen råder allerede i dag over test- og demonstrationsfaciliteter i verdensklasse, som

har skabt international bevågenhed. Virksomheder, forskningsinteresser og offentlige myndigheder

kan benytte faciliteterne til at udvikle fremtidens smarte teknologier, som er en væsentlig

konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække virksomheder til regionen. Samtidig kan

testfaciliteterne bidrage til at styrke danske SMV’er konkurrenceevne gennem adgangen til at teste

produkter og tjenester i mindre skala.

Region Hovedstaden bidrager fx til at videreudvikle styrkepositionen og innovation i virksomheder

inden for intelligent belysning i Øresundsregionen gennem interreg-projektet Lighting Metropolis.

Projektet har bl.a. fokus på at udvikle test og demonstrationsfaciliteter inden for

belysningsteknologier. Projektet kan bidrage til den samlede internationale bevågenhed på

styrkepositionen for test- og demonstrationsfaciliteter i Greater Copenhagen inden for Smart City

løsninger, som kan præsenteres direkte i byrummet.

Der er behov for at udvikle og udbrede den viden og erfaring, der er opnået i det eksisterende arbejde

med living labs som fx DOLL projeketet, dels ved at udbrede living labs anvendelse til flere

kommuner i Greater Copenhagen og dels for at udbygge de faciliteter, som kan tiltrække udenlandske

virksomheder til andre steder i Greater Copenhagen.

Konkret igangsættes med initiativet:

a) En yderligere udviklingen og udnyttelse af living labs med henblik på test og demonstration,

(4 mio. kr. fordelt over 2016-2019)

b) Udbredelse af living lab test- og demonstrationsfaciliteter til andre kommuner i Greater

Copenhagen (4 mio. kr. fordelt over 2016-2019)

c) Støtte til projektet Lighting Metropolis (4,5 mio. kr. fordelt over 2016 - 2018). På

administrativt niveau har Region Hovedstaden tilkendegivet, med forbehold for regionsrådets

beslutning, at regionen gerne vil indgå som partner og støtte projektet med i alt 0,58 mio.

EUR fordelt på 3 budgetår. Sagen vil blive forelagt på regionsrådets møde den 22. september

2015. Der er indgivet ansøgning til Interreg-Styrekomité Øresund 10. juni 2015.

Projektperioden er fireårig og planlægges igangsat i foråret 2016. For at realisere indsatsen er der

behov for i alt 12,5 mio. kr. fordelt over perioden fra 2016-2019.

Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og

målsætningen om at

skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger og

andelen af SMV’er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt.




2016 2017 2018 2019

Løn


Etableringsudgifter


Initiativerne forventes at kunne tilsagnsbudgetteres.



Sundhedskassen


Det sociale område



1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

A B C D E F G

Budgetforslag

Bevilling og forbrugMio

kr.Politisk Udvalg

Tidspunkt for politiske forelæggelser i udvalg/andre fora Status for politisk fremlæggelse Status på aktiviteter

1. I relation til Copenhagen samarbejdet og ReVUS-strategien at analysere organiseringen og de mange erhvervsfremmeaktører, der er i dag med henblik på at skabe en mere enkel, sammenhængende og slagkraftig organisering.

Ingen midler EVU/FU/RR 1. Forelæggelse CPH bestyrelse 2014, 2. Forelæggelse i EVU primo 2015, 3. Løbende orientering og beslutning i EVU og FU/RR 2015.

1. Ekstern analyse gennmføres november 2014, 2. Forslag til konkrete initiativer for de "grønne erhvervsfremmeorganisationer udarbejdes andet kvartal 2015. Forslag til aktioner til styregruppen for Greater Copenhagen inden sommerferien. Arbejdet fortsætter på andre områder jf. Greater Copenhagen eksekveringsplanen.

2. At afsætte en pulje til at igangsætte udviklingsprojekter i relation til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.

40 mio/årligt EVU/MTU/FU/RR/VF

Løbende involvering af EVU, MTU, FU, RR og VF. Endelig godkendelse af strategi og udmøntning RR 22. september, 2015

Den videre proces og rammer for udmøntning af midler sker efter indstilling fra EVU og MTU efter de sædvanlige procedurer.

1. Identifikation af samarbejdspartnere og konkrete initiativer 1. + 2 halvår 2015, 2. Udmøntning september 2015. REVUS er anbefalet i EVU og godk. af FU/RR til udsendelse i høring. Endelig behandling i EVU, MTU, FU og RR august/september 2015.

3. Med henblik på løbende at medfinansiere prioriterede projekter indenfor ansøgningsrammerne af EU's Social- og Regionalfondsmidler er partierne enige om at afsætte midler til at understøtte innovativ vækst og iværksætteri m.v. Udmøntningen af disse midler skal også gøres så sammenhængende som muligt med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.

50 mio/årligt VF/EVU/FU/RR

Behandling i EVU og FU/RR i forbindelse hermed

Den videre proces og rammer for udmøntning af midler sker efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden efter de sædvanlige procedurer.

Forslag til disponering er udarbejdet: I 2015 er reserveret midler til tematiske ansøgningsrunde for Grøn Vækst på 15 mio kr. Derudover er der afsat midler til udmøntning af Vækstpartnerskaber samt konkrete initiativer i forbindelse med indgåelser af resultatkontrakt med hhv. CopCap og WoCo. Resterende midler udmøntes løbende jf. Vækstforums mødeplan.

4. For at styrke vækst i alle dele af regionen er partierne enige om at afsætte en pulje til at understøtte små- og mellemstore virksomheder. Særligt i de områder hvor væksten er lav.

3,4 mio EVU/VF/FU/RR

EVU + FU+ RR, nov.-dec. 2015 Skal forelægges politisk efter indstilling fra Vækstforum

1-2 kvartal. Dialog med med Nordsjællandske kommuner og relevante parter i forhold til ønsker om særlige indsatser, herunder undersøgelse af mulighed for at tænke projektet samme med større eksisterende eller kommende projekter, 2-3. kvartal 2015. Udarbejdelse af konkret forslag til udmøntning, 4. kvartal - behandling af forslag på Vækstforum-møde i november

5. Som led i regionernes prioritering af ekspansive vidensmiljøer og fokus på sund vækst er partierne enige om at afsætte midler i 2015 til etablering af Copenhagen Health-Tech Cluster. Formålet er at samle aktører og styrke udvikling og innovation inden for sund vækst for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer.

10 mio/2015 EVU, VF/FU/RR

CHC er blevet drøftet på de seneste Evu og FIRU møder som led i drøftelser af innovationssetuppet i Region Hovedstaden

CHC er blevet drøftet på et topmøde mellem Region H og Københavns Kommune d. 29. maj, hvor formanden, overborgmesteren og et større antal direktører fra begge organisationer deltog. Der blev taget skridt til at arbejde mere formelt sammen om de kommende CHC-projekter.

CHC styregruppen er nedsat. RegionH deltager med to medlemmer. CHC's direktør er startet primo marts. Der pågår nu en proces omkring at udfylde CHC's virke med de projekter, som bør prioriteres højest. Styregruppen er involveret i dette.

6. At styrke og udvikle det systematiske arbejde i regionen med at se på muligheder for at optage lærlinge og elever. Der afsættes midler til at forstærke det arbejde, der har pågået i regi af Region Hovedstaden de senere år. Målet er, at der årligt skal sikres yderligere ca. 1200 praktikpladser i virksomheder og offentlige myndigheder i hele hovedstadsområdet. I regionens egne virksomheder har en målrettet indsats medført, at Region Hovedstaden som organisation nu årligt har ca. 300 praktik- og lærlingepladser på erhvervsuddannelsesområdet.

6,5 mio/år (2015-18)

EVU Ingen jf. budgettekst Der er tale om en videreførelse og intensivering af eksisterende indsats, og initiativet kan implementeres umiddelbart uden yderligere politisk forelæggelse

1. Direktører og praktikcenterchefer fra bygge-og anlægsskolerne i Region H. og Region Sjælland har underskrevet samarbejdskontakt med henblik på at koordinere indsatsen omkring flere praktikpladser, i regi af projektet: Praktik på store byggerier i Region Sjælland og Hovedstaden. Finansiering: Fra Region Sjælland ( 1-1,5 mio), fra Bygge og Anlægsbranchens Udviklingsfond, BAUF, (ca. 600.000). Denne del af financieringen ventes godkendt 22.6.2015 af Vækstsekretariatet i Region Sj. Dertil kommer ét årsværk fra Region H. Projektledelsen udarbejder kommisorier for de deltagende parter. 2. Der er primo 2015 afholdt møde med projektdirektører for kvalitetsfondsprojekterne; medio juni 2015 afholdes møde med samtlige byggeinvolverede i kvalitetsfondsprojekterne og regionens øvrige sygehusprojekter. Den regionale praktikpladsenhed vil herefter deltage i møde på samtlige sygehuse for at sikre, at aftalte processer i klausuludmøntning/kontraktsopfølgningen sker i praksis. Samarbejde om opfyldning på de sociale klausuler på RHs byggeprojekter foregår planmæssigt. Involverede på byggerierne bakker op om indsatsen. 3. Virksomhedskampagne, som bruges til EUD skolernes praktikpladsopsøgende arbejde i hovedstadsregionen igangsat april 2015. Indsatsen er fokuseret på virksomheder indenfor vækstområder samt virksomheder som endnu ikke har elever.

7. For at styrke byudviklingen og handelslivet langs den kommende letbane er partierne enige om at afsætte midler til udarbejdelse af et internationalt demonstrationsprojekt, der kan understøtte udviklingen og sikre passagerfremgang på letbane. Indsatsen skal bl.a. bidrage til at tiltrække investorer til regionen.

10 mio/2015 EVU EVU vil løbende blive orienteret. Første orienteringssag har været forelagt på udvalgsmødet 24. februar 2015. På mødet 8. september 2015 vil arbejdsprogrammet blive fremlagt. MTU vil samme dag få en status på projetet.

Projektet er beskrevet i budgetønske fra EVU og kan implementeres umiddelbart uden yderligere politisk forelæggelse.

Regionen har 15.december 2014 indgået en aftale med Ringbysamarbejdet (De 10 letbanekommuner) om en udmøntning af puljen gennem et intensiveret samarbejde. Samarbejdet indebærer en fælles organisering med et sekretariat og en styregruppe, der skal stå for igangsættelsen af en række projekter om fx grøn vækst, bæredygtig erhvervs- og byudvikling, smart mobilitet og tilgængelige stationer. Der er udarbejdet et arbejdsprogram, der blev godkendt af de involverede parter i Ringbysamarbejdet 24. april. Borgmester/formandskredsen mødtes den 12. maj, hvor hvor arbejdsprogram for 2015 blev fremlagt og godkendt.

8. Hovedstadsregionen har en særlig rolle i forhold til at finde nye løsninger på trængselsproblematikken i regionen. For at sikre en effektiv infrastruktur afsættesmidler i 2015 til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive trafik. Partierne er endvidere enige om at følge op på erfaringerne med bedre mobilitetsplanlægning, herunder bedre tilgængelighed til hospitalerne m.v.

10 mio/2015 MTU Sagen har været forelagt MTU i januar og efterfølgende godkendt i FU og RR

Ansøgning til projekter angående fremkommelighed er sendt til Fremkommelighedspuljen i starten af marts måned for tiltag på 400S, 500S og 150S. Der er netop bevilget midler fra fremkommelighedspuljen, så nu kan Movia gå igang. Inkluderet i ansøgningen er finansiering af en projektleder, som vil styre projekterne og koordinere med kommunerne. Midlerne søges hensat ved en konto i Movia, hvilket dog ikke endnu er afklaret. Angående mobilitetstiltag, så er det hensigten at disse skal understøtte fremkommelighedstiltag, og administrationen er i dialog med Movia om hvorledes dette kan udføres. Angående tiltag i Ring 3, så har der været indledende møde ved Movia med IBM, og projektidéer er fundet. Projektet vil blive forankret i Movias IT afdeling, da det har til formål at bygge videre på fremskridt med realtid og ITS tiltag i Movia. Derudover søges en øget koordinering af regionens arbejde med mobilitetspanlægning

9. Der afsættes midler til sikring og udvikling af supercykelstier som et alternativ til at tage bilen. Den regionale indsats skal sikre finansiering af driften af Cykelsupersti-sekretariatet frem mod 2018 og en demonstrationspulje til udvikling af nye innovative tiltag, der kan fremme cykling i regionen.

10 mio/2015 MTU MTU vil blive orienteret ad hoc om relevante nyheder og milepæle fra Supercykelsti-projektet. Næste orientering forventes blive på MTU i september 2015, hvor der informeres om hvilke ansøgninger, der er afsendt til Supercykelstipuljen (om nye ruter).

Videreførsel af kendt indsats. Initiativet implementeres umiddelbart.

Projektet følger tidsplanen. Der er indgået en tilsagnsaftale imellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden i februar 2015, som fastlægger rammer, vilkår og tidsplan for udmøntningen af de 10 mio. kr. I samarbejde med Supercykelsti-sekretariatet færdiggøres og godkendes i februar 2015 en beskrivelse af, hvordan puljen på 1 million kr. øremærket til innovative tiltag, udmøntes. Styregruppen for Supercykelstier godkender en projektplan for 2016-2018 senest i 4. kvartal af 2015. Regionen fastholder et tæt bilateralt samarbejde med Sekretariatet for Supercykelstier i perioden 2015-2018, herunder deltager i de to årlige møder i styregruppen sammen med kommunerne og staten. Når puljen til innovative tiltag er afholdt og udmøntet, evalueres resultaterne af de udførte tiltag.

10. For at fremme grønne indkøb og økologi på hospitalerne og dermed også dyrevelfærd er partierne enige om at tilrettelægge indløbsaftalerne på køkkenområdet, såkedes at det er muligt for køkkenerne at opnå bronze-mærket i økologi (30 pct. økologi) inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der er i øvrigt enighed om, at der skal ses nærmere på de forskellige servicetilbid, der er på de forskellige hospitaler med henblik på at undersøge, om der er nogle af disse tilbud som fx Herlevs indsats med særlig nærende kost til kræftpatienter, Gentoftes tilbud med mere indbydende anretninger eller Hvidovres a la carte ordning, der med fordel kan udbredes til flere.

MTU Initiativet udmøntes i dialog med køkkencheferne. Pr. 1. juni 2015 er der indgået indkøbsaftaler på følgende områder: Mejeriprodukter inkl. smør og blandingsprodukter (ekskl.ost), forarbejdede kartofler, frostvarer samt snitgrønt svarende til en generel opnåelig økologiprocent på 32%. Status på hospitalerne er som følger: Herlev hospital opnåede bronzespisemærket i foråret 2015 både for patientmad og for kantinen. Rigshospitalet opnåede bronzespisemærket i foråret 2015 for kantine og cafe, og har p.t. en økologiprocent på 26% på patientkosten. Bispebjerg hospital har opnået de 30%, men kun en måned. Kan søge efter 3 måneders stabil økologiprocent. Hvidovre hospital ligger p.t. på en økologiprocent på ca. 20%. Nordsjællands hospital omlægger til 30% økologi i forbindelse med den påbegyndte generelle fornyelse af deres menuer. Også de mindre hospitaler som Amager Hospital, Frederiksberg Hospital , Gentofte Hospital, Bornholms hospital samt PC Sct. Hans er i gang, men har endnu ikke opgjort økologiprocenten.

11. Der afsættes midler i 2015 målrettet til energibesparende foranstaltninger. Med aftalen er der enighed om at fortsætte det spor, der er lagt i regionen, hvor der over en årrække er skabt forbedringer på dette område. Der er dog fortsat betydelige muligheder til stor gavn for både miljø og økonomi på regionens ejendomme. (I forbindelse med 1. økonomirapport og regionens økonomiske udfordringer blev de 25 mio. kr. underlagt ”dispositions-begrænsninger” – dvs. foreløbigt inddraget som besparelse, men med mulighed for evt. lempelse, hvis situationen så bedre ud ved 2. økonomirapport. 2. Økonomirapport godkendes endeligt af RR den 22. juni. Først her kan det vurderes, hvad der skal ske med initiativet).

25 mio/2015 MTU/FU/RR Sagen blev flyttet fra MTU-møde den 24. februar til den 24. marts 2015. Efter tiltrædelse i MTU skal sagen i FU/RR. Sagen er medio marts taget af MTU dagsordenen og udskudt på ubestemt tid.

Midlerne skal fordeles til projekter over flere bevillingsområder. Skal indstilles via MTU.

Hospitalerne modtog i efteråret 2014 brev om udmøntning af puljen. De indkomne forslag til energispareprojekter er vurderet administrativt. På den baggrund blev der udarbejdet en MTU-indstilling til fordeling af midlerne mellem hospitalerne. Det viste sig, at der var fejl i flere af projekterne fra Gentofte Hospital. Derfor besluttede administrationen at udsætte MTU-behandlingen fra februar til marts-mødet, således at der kunne indkaldes supplerende projekter.

12. Projektet afventer politisk beslutning om evt. lukning. For at prioritere indsatsen for at undersøge og demonstrere hvordan der skabes vækst med et mindre ressourceforbrug afsættes 3,8 mio. kr. årligt i 2015-18 til en udviklings- og innovationsindsats i samspil med bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster, virksomheder og vidensinstitutioner om nye metoder til genanvendelse af jord, affald og byggematerialer. Finansieringen fordeles således, at 3 mio. kr.kommer fra området for regional udvikling og 0,8 mio. kr. fra sundhedsområdet.

3,8 mio/årligt (2015-18)

MTU Projektet er sat lidt på hold pt., da der er et budgetforslag om en eventuel nedlæggelse af initiativet.

Projektet er et budgetønske fra MTU og kan implementeres umiddelbart.

I dialog med Ny Hospital Nordsjælland afsøges muligheder for innovativ og bæredygtig brug af overskudsjord, bl.a. fra regionens øvrige hospitalsprojekter. Der udarbejdes i 2015 udredninger for hhv. Brug af overskudsjord til klimasikringsformål (landskabsmodellering + hydrologisk modellering), overskudsjord som substitution af sand/grus under p-pladser mv., overskudsjord til brug for etablering af sæsonvarmelager (baseret på spildvarme/køling/vedvarende energi). I en senere fase uddybes eller realiseres de projekter som findes fordelagtige (i dialog m bygherreorganisationen hos NHN) i form af konkrete anlæg som også kan tjene til demonstration af de pågældende teknologier mv. til brug i tilsvarende situationer andre steder i regionen eller i DK. Ift. bygge- og anlægsaffald afsøges muligheder for, at et konkret hospitalsprojekt med fordel kan at indgå i "genbrugs-partnerskab" med udgangspunkt i nyudviklet koncept fra CLEAN. Løbende dialog m NHN ifm planlægning af 3 projekter (klima, energi, substitution). Nyt CLEAN-samarbejdskoncept vedr Sct. Hans har vist sig ikke egnet, nyt projekt skal identificeres. Plan for konkretisering af 3 projekter på NHN inkl. identifikation af mulige samarbejdspartnere er i gang. Dialog med Forsvaret om muligt samarbejde ifm CLEAN-koncept

13. Partierne er enige om at styrke sikringen af rent grundvand og borgernes sundhed med et varigt rammeløft på 15 mio. kr. om året til jordforurenings- og vandområdet. Den intensiverede indsats sker på baggrund af drøftelser herom i Trafik- og Miljøudvalget.

15 mio/årligt - varigt rammeløft

MTU MTU orienteres om udmøntning via pjece på februar-mødet

Aftalt i budgetaftale, at midlerne udmøntes efter indstilling fra MTU.

Jordpjecen udmønter regionsrådets beslutning om "Hurtigere rent drikkevand" og dermed også de 15 mio/årligt. Pengene anvendes løbende gennem året til sikring af rent grundvand og borgernes sundhed via jordforureningsindsatsen.

14. Analyse af forskningsområdet Sundh.udv./EVU/FU/RR

Resultat af analysen planlægges forelagt RR primo 2016

Kommisssorium er forelagt på møder i sundh.udv., EVU og FU i marts/maj 2015.Kommissorium m.v er godkendt i regionsrådet den 19. maj

Analyserbejdet igangsættes 3. kvartal 2015.

15. Der er enighed om at arbejde for en trafikal ligestilling af Bornholm således så transport af gods og personer over vand kommer til at koste det samme som over vand.

Regionen vil i sidste halvår af 2015 tage kontakt til Bornholms Regionskommune for at få en status på regionskommunens dialog med staten og afklare, hvorvidt Region Hovedstaden evt. kan medvirke til at støtte regionskommunens arbejde med trafikal ligestilling.

16. Partierne er enige om, at et eventuelt mindreforbrug i 2015 bl.a. kan bruges til borgerrettede aktiviteter. (Der er ikke pt. frie midler).

PLAN FOR UDMØNTNING/EKSEKVERING AF INITIATIVER I BUDGET 2015 (Fra budgetaftalen) - se ark 2 for kriterier ifm vurdering af status med trafiklys



Budget/finansieringsforslag: EVU – 20 - rammeprogram ”Sikring af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og kvalitetsløft af

erhvervsuddannelser”

Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold

Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for at sikre vækst og fastholde den høje livskvalitet i

Region Hovedstaden. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at få medarbejdere med de

rette kompetencer. Halvdelen af regionens virksomheder har allerede problemer med at få

kvalificerede medarbejdere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse,

som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og

livskvalitet går hånd i hånd og styrker gensidigt hinanden.

Det er derfor en central indsats i den regionale vækst og udviklingsstrategi at sikre regionens

virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og

opkvalificering.

Regeringen har gennemført en reform af erhvervsuddannelserne med det mål, at 25 procent af en

ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Reformen træder i kraft til

august 2015.

Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i Region Hovedstaden mangle 6.500

faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret ved,

at 30.000 unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job.

Set i det lys vælger for få unge en erhvervsuddannelse. 14 procent (2200 unge) af en ungdomsårgang

vælger en erhvervsuddannelse i regionen efter grundskolen, mens landsgennemsnittet er knapt 19

procent.

En af udfordringerne er overgangene mellem grundskole og erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne er ikke tydelige i grundskolen, i vejledningssystemet, blandt lærere og

forældre. For de 30.000 unge uden job eller uddannelse er barrierer at vælge den rigtige uddannelse, at

blive uddannelsesparat og i det hele taget motiveret for uddannelse.

En anden udfordring er mangel på praktikpladser. I regionen står 3.000 i kø til en praktikplads og

manglen på praktikpladser får unge til at vælge en erhvervsuddannelse fra. Samtidig er det kun godt

halvdelen af virksomhederne, der har elever. Det er afgørende, at den praktikpladsopsøgende indsats

styrkes, samt at der udvikles en regional praktikpladsgaranti.

En tredje udfordring er, at de unge har også for langt til erhvervsuddannelserne. Der er i gennemsnit

50 procent længere til erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden end til de almene gymnasier.

Endvidere er der ikke er etableret en skole kommuner i regionen, hvor.

En fjerde udfordring er at målrette uddannelserne efter virksomhedernes behov.

Erhvervsuddannelserne tager ikke i tilstrækkeligt omfang udgangspunkt i virksomhedernes fremtidige

behov for kompetencer. Endvidere er den virksomhedsopsøgende indsats fra skoler, erhvervsfremme-

og beskæftigelsessystemet ikke altid koordineret.

Det er afgørende, at disse udfordringer løses. Der er behov for et regionalt lederskab, hvor regionen

samler de relevante aktører om den fælles udfordring: at sikre virksomhederne flere faglærte og

kompetente medarbejdere til gavn for væksten og samtidig øge jobmulighederne for den enkelte. Med

EUD programmet etableres en politisk platform for de fælles indsatser.



Midlerne (150 mio. kr.), der afsættes i dette budgetforslag, foreslås målrettet følgende tiltag:

Budgetforslag MTU - 20 - 01 Bedre overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne

Budgetforslag MTU - 20– 02 Praktikpladsgaranti

Budgetforslag MTU - 20- 03 Bedre udbud af erhvervsuddannelser og styrkede

uddannelsesmiljøer

Budgetforslag MTU - 20- 04 Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvervslivets behov


Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og

Udviklingsstrategi samt i Greater Copenhagen om kompetent arbejdskraft. Desuden understøtter

forslagene arbejdet med at fokusere og forenkle indsatsen på erhvervsuddannelsesområdet og samle

stat, region, kommune og øvrige arbejdsmarkedsparter på området om færre og større strategiske

satsninger.

Dele af indsatsen vil indgå i de fælles initiativer, der er aftalt med kommunerne:

1. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020

2. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne


2016 2017 2018 2019

Løn 1,2 mio. 4,0 mio. 4,0 mio. 2,0 mio. Øvrig drift 3,0 mio. 50 mio. 50 mio. 35,8 mio. Etableringsudgifter

Årsværk 2 6 6 4

Forslagene kan tilsagnsbudgetteres.


Der kan ansøges om supplerende midler fra socialfondens indsatsområde ”Flere gennem en

erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse”. [Der er 70 mio. kr. afsat til dette frem til 2020.

Der er disponeret 24 mio. allerede (ud af de 45 mio. som er afsat til vf disposition frem til 2017). Der

er også mulighed for at søge om interregionale midler.


Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag: EVU - 20 - 01 ”Bedre overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne”

Fremsat af:

Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder

Formål og indhold Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.

Allerede i dag melder halvdelen af Region Hovedstadens virksomheder om mangel på arbejdskraft.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i

virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går

hånd i hånd.

Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i hovedstadsregionen mangle 6.500

faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret ved,

at 30.000 unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job.

Det er derfor en central indsats i den regionale vækst- og udviklingsstrategi at sikre regionens


opkvalificering.

Alt for få unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. 14 procent (2200) i hovedstadsregionen

sammenlignet med 19 procent på landsplan vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.

Der er især to målgrupper at rekruttere flere elever fra: De 15-29 årige der i dag er uden job eller

uddannelse, fx unge med anden minoritetsbaggrund. Erfaringer fra Den regionale ungeenhed viser, at

man med den målgruppe skal arbejde med at motivere og skærpe uddannelsesparatheden. Den

regionale ungeenhed er etableret i marts i år og skal bidrage til, at unge kommer videre i uddannelse

frem for at falde ud af uddannelsessystemet. Indsatsen foregår i partnerskaber mellem aktørerne på

tværs af uddannelse, ungdommens uddannelsesvejledning, jobcentre, kommuner mv.

Endvidere er der de unge, der i dag pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse. For dem er det helt

afgørende, at erhvervsuddannelserne fremstår klart og tydeligt som en karrierevej med gode

jobmuligheder og gode muligheder for videre- og efteruddannelse.

Administrationen foreslår for det første en styrket indsats for de 15-29 årige uden en

ungdomsuddannelse. Konkret bør gennemføres en evaluering af, hvilke forløb, der virker – og ikke

virker for denne målgruppe. Den kan danne udgangspunkt for videre indsatser, ikke mindst

opkvalificeringsindsatser. Der kan eksempelvis hentes inspiration fra det regionalt støttede projekt

”Job med uddannelsesperspektiv”, hvor formålet er at motivere unge til uddannelse gennem

praksisnær kompetenceudvikling, og anerkendelse af kompetencer opnået gennem job.

For det andet foreslås en indsat for at tiltrække målgruppen af elever, det typisk vælger en gymnasial

uddannelse. Indsatsen kan evt. målrettes regionens væksterhverv (sund vækst, grøn vækst mv.).

Indsatsen kan samarbejde med de videregående uddannelser og erhvervslivet, fx om konkrete

udviklingen af talentspor, særlige uddannelsesforløb, udveksling af lærere, innovationsprojekter mv.

Regionen kan også understøtte etableringen af flere EUX-uddannelser, der både giver

studiekompetence og en faglært uddannelse. Det kan styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, øge

erhvervsuddannelsernes omdømme og derved tiltrække flere stærke elever.

Overgangene mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen skal ses efter i et 360 graders eftersyn.

Det er helt afgørende, at de mange gode indsatser samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger,

hvor indsatsen fra både staten, regionerne, kommunerne, virksomheder, erhvervs- og faglige

organisationer samt skolerne sammentænkes. Det kræver et stærkt regionalt lederskab for at sikre en



fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes at få flere til at tage

en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere,

virksomheder og kommuner.


Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen

kvalificeret arbejdskraft til fremtiden.


2016 2017 2018 2019



Etableringsudgifter

Årsværk 1 2 2 1

Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan

tilsagnsbudgetteres




Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag: EVU – 20 – 02

”Praktikpladsgaranti” Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.

Allerede i dag melder halvdelen af regionens virksomheder om mangel på arbejdskraft. Mangel på

kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det

påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd og har

betydning for hinanden.

Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der Region Hovedstaden mangle 6.500

faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret af, at

der er 30.000 unge mellem 15 og 30 år, der hverken er i uddannelse eller i job.

Det er derfor en central indsats i den regionale vækst og udviklingsstrategi, at sikre regionens


opkvalificering.

Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden i dag. 2.200 unge (14 procent)

mod 19 procent på landsplan vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet er 25 procent.

Det er helt afgørende at skaffe flere praktikpladser for at løse problemet med for få faglærte

medarbejdere. 3.000 unge står i dag i kø for at få en praktikplads, før de kan færdiggøre deres

uddannelse. Det er en forudsætning, at flere virksomheder ansætter elever og opretter praktikpladser.

Kun halvdelen af regionens virksomheder har elever i dag.

Der er stort politisk fokus på praktikpladsområdet og ønske om at løse udfordringen:

Erhvervsskolereformen indeholder en uddannelsesgaranti, som betyder, at alle elever skal sikres

mulighed for at gennemføre deres uddannelse enten gennem en praktikplads eller ved hjælp af

skolepraktik på et praktikcenter. Det gælder imidlertid ikke alle fag, og nogle fag har også adgangs-

begrænsning til skolepraktikpladsen. DI og flere faglige organisationer har fokus på at styrke

indsatsen for at skabe flere praktikpladser bl.a. gennem en intensiveret praktikpladsopsøgende indsats.

Region Hovedstaden har en praktikpladsindsats, som har fokus på at systematisere og målrette

skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og følge op på praktikpladser bl.a. ved de store bygge- og

infrastrukturprojekter, hvor der er sociale klausuler. I regionens egen virksomhed vil man skaffe 250

ekstra praktikpladser i år.

Region Hovedstaden ønsker at udvikle en regional praktikpladsgaranti, så alle får en praktikplads i en

virksomhed. Administrationen foreslår at fokusere på uddannelser med stor mangel på praktikpladser

samt på brancher og geografier, hvor der er mangel på faglærte, fx inden for industri-, bygge-,

handels- og kontoruddannelserne.

Det er helt afgørende, at de mange gode indsatser samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger,

hvor både staten, region, kommuner, virksomheder, erhvervs- og faglige organisationer, samt

skolernes indsats sammentænkes. Det kræver et stærkt regionalt lederskab at sikre en fælles

koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes at skabe flere

praktikpladser i hovedstadsregionen og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere,

virksomheder og kommuner.



Administrationen foreslår, at der investeres 30 mio. kr. til indsatsen med at skabe flere praktikpladser

og sikre en regional praktikpladsgaranti. Indsatsen foreslås at indeholde:

forpligtende samarbejde mellem virksomheder, kommuner og erhvervsskoler om at oprette

og udnytte praktikpladser lokalt.

Fælles regional praktikpladsbørs, som skal give jobcentre, UU-vejledere, regionale

arbejdsmarkedsråd, forældre og unge information om praktik – og beskæftigelsesmuligheder

på erhvervsuddannelsesområdet. Dette understøttes af let tilgængelige prognoser over

behovet for faglært arbejdskraft inden for bygge og anlæg, industri, handel og kontor.

Fælles kampagner for udvalgte fag i samarbejde med grundskoler, erhvervsskoler,

virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Formålet er at få flere unge til at vælge en

uddannelse inden for de fag, hvor der vil være et fremtidigt behov for faglært arbejdskraft og

en garanti for en praktikplads. Konkret foreslås en indsats for at imødekomme

flaskehalsproblemer på fx metalområdet.

Administrationen foreslår endvidere, at der afsættes midler til en grundlæggende analyse af

virksomhedernes fremtidige behov for faglært arbejdskraft i Region Hovedstaden for i højere grad at

kunne kvalificere og målrette indsatsen med praktikpladsgarantien i forhold til de fremtidige behov.


Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret

arbejdskraft til fremtiden.


2016 2017 2018 2019

Løn 0,6 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. Øvrig drift 1,0 mio. 8,3 mio. 8,3 mio. 8,3 mio. Etableringsudgifter


Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse:


Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag: EVU - 20 - 03

”Bedre udbud af erhvervsuddannelser og styrkede uddannelsesmiljøer”


Formål og indhold Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.

Allerede i dag melder halvdelen af Region Hovedstadens virksomheder om mangel på arbejdskraft.



hånd i hånd.

Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i Hovedstadsregionen mangle 6.500

faglærte, især inden for handel og kontor og jern og metal.

Alt for få unge i Region Hovedstaden vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

2200 unge har i 2015 valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse, hvilket svarer til 14 procent af en

ungdomsårgang. Den nationale målsætning er, at 25 procent af 9.-10. klasses eleverne vælger en

erhvervsuddannelse mod 19 procent i dag. Samtidig er der i Region Hovedstaden 30.000 unge 15-29

årige uden job eller uddannelse.

De unge i regionen har for langt til en erhvervsuddannelse. Der er i gennemsnit 50 procent længere til

erhvervsuddannelserne end til gymnasierne, og i fem kommuner i regionen ligger der ikke en

erhvervsskole.

Det er helt afgørende, at erhvervsuddannelserne kommer tættere på de unge, så transporttiden bliver

mindre, og de unge – ikke mindst de udsatte unge – får lettere ved at vælge en erhvervsuddannelse.

Samtidig skal uddannelsesmiljøet styrkes, så erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt førstevalg af

ungdomsuddannelse.

Administrationen foreslår at investere 20 millioner kr. i etablering af campus for at styrke

uddannelsesmiljøet, styrke de kollektive trafikforbindelser samt placere uddannelserne tættere på de

unge. For sidstnævnte drejer det sig særligt om at få grundforløbene bredt ud geografisk, men

mulighederne for at udbrede hovedforløbene, bør også undersøges. Campusdannelser kan bl.a.

anvendes til at skabe et ungdomsmiljø, hvor flere unge samles på tværs af køn og fagligheder.

De konkrete indsatser bør målrettes de områder, hvor færrest unge får en ungdomsuddannelse, hvor

der er et særligt behov for faglært arbejdskraft samt, hvor der er stort potentiale for praktikpladser.

Til brug for at målrette investeringerne udarbejdes en analyse af uddannelsesniveau, behovet for

faglærte samt praktikpladsmulighederne (se også EVU-20-02). I det omfang, det er muligt, tages

udgangspunkt i eksisterende analyser.

Med erhvervsuddannelsesreformen er det vedtaget at gennemføre en ny udbudsrunde af

erhvervsuddannelser, der skal træde i kraft til august 2017. Regionsrådet skal indstille en geografisk

placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb i april 2016. Forud for indstillingen etableres en

dialog mellem regionen og erhvervsskolerne. Regionen kan herigennem opnå indflydelse på

placeringen af uddannelser og kan som bestiller af kollektiv trafik styrke tilgængeligheden til

erhvervsuddannelserne.

Det er helt centralt, at investeringerne (30 mio. kr.) foretages med udgangspunkt i tæt dialog mellem

region, kommuner, skoler, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter mv. Det kræver et stærkt regionalt

lederskab at sikre en fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes



at få flere til at tage en erhvervsuddannelse i Hovedstadsregionen og sikre fortsat vækst og udvikling

til gavn for borgere, virksomheder og kommuner.





2016 2017 2018 2019

Løn 0,6 mio. 0,6 mio.


Etableringsudgifter

Årsværk 1 1




Sundhedskassen


Det sociale område



Budgetforslag EVU - 20 – 04

”Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvervslivets behov”

Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.

Allerede i dag melder halvdelen af Hovedstadsregionens virksomheder om mangel på arbejdskraft.



hånd i hånd.

Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i Region Hovedstaden mangle 6.500

faglærte særligt inden for handel og kontor samt jern og metal.

Det er derfor en central indsats i den regionale vækst- og udviklingsstrategi at sikre regionens

virksomheder en kompetent arbejdsstyrke, herunder at opnå flere faglærte gennem uddannelse og

opkvalificering af unge, medarbejdere og ledige.

Erhvervsuddannelserne uddanner i høj grad til det regionale arbejdsmarked, idet 80 procent af de

faglærte bor i regionen 10 år efter endt uddannelse. Det giver derfor god mening, at uddannelserne

orienterer sig mod det regionale erhvervsliv.

Administrationen foreslår for det første, at der i uddannelserne i højere grad udvikles vækstkritiske

kompetencer hos de unge og voksne. I det regionalt støttede projekt ”Next EUD” er der udviklet

materiale og metoder til, hvordan disse kompetencer kan udvikles.

Med afsæt i de erfaringer udbredes stærke uddannelser og praksis i samarbejde med erhvervsskolerne,

videregående uddannelser, virksomheder mv, eksempelvis inden for regionens væksterhverv. Med

reformen er der for de helt unge blevet skabt mulighed for at etablere tværgående samarbejder på

tværs af brancher, især på det første grundforløb af erhvervsuddannelserne.

Administrationen foreslår for det andet, at opkvalificeringsindsatsen nytænkes. Løbende læring og

udvikling er forudsætninger for fortsat vækst. En ny opkvalificeringsindsats skal i højere grad tage

udgangspunkt i virksomhedernes behov. Effektmålinger af regionale opkvalificeringsindsatser viser,

at det er til gavn for både vækst og beskæftigelse, hvis virksomhedernes behov danner grundlag for

opkvalificeringen. Der er bl.a. aftalt en målrettet indsats om ”efterspørgselsstyret efteruddannelse af

voksne” med kommunerne.

Administrationen foreslår konkret en målrettet indsats for at sikre et løft af ufaglærte til faglært niveau

der, målrettes virksomhedernes behov. Eksempelvis kan de gode resultater fra regionens projekt ”Fra

ufaglært til faglært på rekordtid” videreføres evt. også til andre brancher, fx det tekniske område.

Projektet har udviklet modeller til brug for at løfte ufaglærte til faglærte på rekordtid. Ca. 1.000

voksne blev faglært via projektet med det resultat, at størstedelen af deltagerne stadig var i

beskæftigelse 2 år efter projektet.

De ovenstående investeringer på i alt 50 mio. kr. kan målrettes flaskehalsområder for bl.a. at sikre

arbejdskraft til de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark, jf. seneste Leo Larsen rapport, og

for at sikre fortsat vækst og arbejdskraft til industrien, jf. Metals melding om mangel på arbejdskraft.

Administrationen foreslår for det tredje et Kompetencedøgn, hvor aktørerne på tværs af

erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne samles om videndeling og debat om

indsatsbehov og koordinering heraf. Regionen kan med indsatsen dagsordenssætte behovet for en

sammenhængende indsats for at sikre virksomhedernes fremtidige kompetencebehov. Det er

afgørende, at der er et fælles videngrundlag og fælles forståelse af udfordringer om fremtidige



kompetencebehov. Og det er afgørende at koordinere indsatserne over for ledige, medarbejdere og

virksomheder. På den måde kan virksomheder og borgere få målrettede tilbud.

Der er behov for regionalt lederskab for at sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af aktørerne i

erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. De mange gode indsatser skal samles og

fokuseres i fælles strategiske satsninger, hvor både stat, regioner, kommuner, virksomheder, erhvervs-

og faglige organisationer, regionale arbejdsmarkedsråd samt skoler koordinerer og samarbejder. Det

vil både komme virksomheder og borgere til gavn i form af øget vækst og livskvalitet.





2016 2017 2018 2019

Løn 0,6 mio. 0,6 mio.

Øvrig drift 18,5 mio. 18,5mio. 11,8 mio.

Etableringsudgifter

Årsværk 1 1 0

Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan

tilsagnsbudgetteres.




Sundhedskassen


Det sociale område



OPSAMLING FRA BORGERMØDE OM REVUS 12. MAJ 2015

1. BaggrundRegion Hovedstaden afholdt tirsdag den 12. maj borgermøde om regionens vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Mødet blev afholdt på M/S Museet for Søfart i Helsingør med indledende oplæg fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og museumsdirektør Ulla Tofte. Der deltog ca. 30 borgere.

På mødet drøftede borgerne væsentlige punkter i forhold til regionens vækst inden for områ-derne infrastruktur, den grønne metropol, erhverv og uddannelse. Det foregik i tre workshops med hver sit fokus på et af temaerne, som borgerne på forhånd havde tilkendegivet at være mest interesseret i. Workshoppen om infrastruktur og grønt/miljø blev slået sammen, og der var derudover en workshop om erhverv og en om uddannelse. I hver workshop var der 1-2 medarbejdere fra Region Hovedstaden, der noterede alle input undervejs i diskussionerne.

Grupperne arbejdede med at pege på de væsentligste udfordringer og løsninger inden for workshoppens tema. Deres arbejde blev kort afrapporteret, da alle workshopdeltagere sam-ledes i slutningen af mødet. Her viste det sig, at de tre workshops havde berørt nogle af de samme temaer, som er væsentlige på tværs af områderne, bl.a.:• Forbedret infrastruktur• Styrkelse af det eksisterende erhvervsliv • Øget samarbejde mellem kommuner• Styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og af deres samarbejde med erhvervslivet.

I det følgende er hovedtemaerne gengivet for hver af de tre workshops.

2. Infrastruktur og den grønne metropolTrængsel skal begrænsesDer er meget spildtid og dermed store samfundsudgifter forbundet med den stigende træng-sel på veje og i den kollektive trafik ihovedstadsregionen. Mange pendler dagligt til studier og arbejde og påvirkes af køer og ventetid. Det bliver kun værre, når Greater Copenhagen vokser og bliver en stormetropol.

Infrastrukturen skal udbyggesBåde den kollektive trafik og vejnettet skal udbygges. Bedre mobilitet vil skabe yderligere vækst. Den kollektive trafik skal afvikles med så høj frekvens, at folk tilskyndes til at bru-ge den. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige transportformer tog, bus osv., ligesom transportondemand skal anvendes i yderområderne. Det skal være nemt at komme rundt for både pendlere og turister – og der skal etableres god kollektiv trafik i forhold til uddannelsesstederne i regionen.

Sammenhængen skal forbedres Der mangler sammenhæng i den nordsjællandske infrastruktur – det er fx en udfordring at kom-me på tværs i den nordlige del af hovedstadsregionen. Der skal også skabes bedre

Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med denkommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)Bilag 1 - Side -1 af 3


sammenhæng mellem de forskellige transportformer, fx den kollektive trafik og cykler, så det bliver nemmere at kombinere de to transportformer. Et sådant tiltag vil også styrke sundheden.

En fast forbindelse til Sverige etableresEn fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er vigtig for væksten i Nordsjælland. For-bindelsen kan realiseres, uden at der skal anlægges en ny ringvej 5 og vil skabe en metropol på størrelse med Århus i den nordlige del af regionen. Det vil medføre øget handel og bosætning.

Naturressourcer skal beskyttesDrikkevand, naturressourcer og den rene luft skal beskyttes. Luftforureningen fra bl.a. trans-port og opvarmning skal begrænses.

3. Erhverv Bredden i erhvervslivets vækstmuligheder skal fremhæves Der skal være fokus på de eksisterende virksomheder i regionen, så fx erhvervslivet i Grib-skov kan se sig selv i den nye vækst- og udviklingsstrategi. Oplagte vækstpotentialer kan findes i eksempelvis iværksættere, via bedre lederskab, ved at sikre generationsskifte i virksomheder, forbedre sagsbehandlingen i kommunerne mm. Derimod vil der næppe være mange udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Nordsjælland.

Viden om Sverige skal udbyggesDer er en barriere på tværs af Øresund, men mange virksomheder vil gerne afprøve eksport-muligheder i Sverige. Et tilbud om at lære at eksportere til Sverige kunne være en mulighed. Svenskerne udgør den største turistgruppe i Helsingør, det kan også udnyttes bedre.

Turismen skal styrkesDer skal skabes et samlet turismetilbud fra hele regionen. Hver kommune har tidligere haft sin egen lille brochure, der skal i stedet udarbejdes et ”Turen går til”-katalog over aktiviteter i regionen. Der skal gennemføres praktiske forbedringer for at gøre turisternes oplevelse bedre, fx skiltning, arrangementer skal synliggøres, og åbningstider på kulturinstitutioner udvides. Der kan skabes en bedre historiefortælling, fx ved at inddrage Shakespeare i fortællingen om Kronborg. Turisterne spørger allerede efter Hamlets Castle.

Potentialet i uddannelsesområdet skal udnyttesUnderstøttelsen af at skabe kompetent arbejdskraft er et af de vigtigste indsatsområder. Uddannelsesinstitutionerne skal serviceres bedre trafikalt, så de unge har let ved at komme frem, og der skal etableres flere praktikpladser. Der er et stort og uforløst potentiale i samarbejde mellem uddannelser. Et godt eksempel er Teknisk Erhvervsskole på Frederiksberg med både Teknisk Gymnasium og erhvervsud-dannelse. Det giver et kvalitetsløft til begge dele, og eleverne har nemmere ved at se, hvad teknikken kan anvendes til. Et andet eksempel er HTX i Lyngby, hvor eleverne automatisk bliver indskrevet på DTU. Hvis der også etableres samarbejde med handelsskolen eller virk-somheder med produktion, vil det give bedre uddannelser og opmuntre flere elever til at blive iværksættere.



4. UddannelseDer skal oprettes flere satellitter af de store uddannelsesinstitutionerDet er et problem, at der ikke er uddannelsespladser tilbage i Helsingør og andre yderom-råder i regionen. Der bør oprettes satellitter af de store skoler i Hillerød, Lyngby etc. I den forbindelse er campusområder væsentlige. Så kan man vælge uddannelse efter interesse, men færdes i samme campus som kammerater, der vælger en anden skole.

Øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivVirksomhederne vil gerne placeres i nærheden af uddannelsesinstitutioner. Det skal tænkes ind i forbindelse med lokalplanlægningen. Der skal derudover sikres samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomheder-ne, hvilket fremmes, når de geografisk ligger tæt på hinanden.

Flere praktikpladser skal etableresDer er mangel på ordinære praktikpladser, som der skal etableres flere af frem for skoleprak-tik. Virksomhederne skal fastholdes i deres sociale ansvar, sociale klausuler. Finansieringsspørgsmålet skal løses – der er nogle særlige udfordring i forbindelse med EUX-praktikperioder.

Erhvervsuddannelserne skal højnes, og samarbejdet øgesDer skal skabes samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner – fx EUD og HTX, hvor elevgrupperne med fordel kan lære af hinanden. Derudover skal der være et større fokus på talentudvikling på erhvervsuddannelserne. Det skal ikke være en model for hver enkelt skole, men snarere noget i retning af ”Akademiet for talentfulde unge” (for gymnasieelever), ”Forskerspirer” (for hf, hhx, htx og stx).

Indførelse af karakterkrav vil skabe udfordringerIndførelse af karakterkrav til uddannelserne er problematisk. Kravene til eleverne er blevet højere, men alle har brug for en uddannelse. Karakterkravene vil føre til en sortering; ”du har under 4 - du skal på EUD”. Burde erstattes af øget vejledning i folkeskolen, så de unge kender andre muligheder end gymnasiet. Positivt at der sættes penge af til bedre udstyr på erhvervs-skolerne.



OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015

1. BaggrundRegion Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad” (ReVUS). Til mødet var udsendt personlig invitation til nøgleaktører i regionens virksomheder, uddannelsesinstitu-tioner, kommuner m.fl.

Mødet blev indledt med en kort præsentation af vækst- og udviklingsstrategien af regions-rådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Herefter fortalte adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center om, hvilke faktorer, der er væsentlige for, at en international virksomhed vælger at placere sig ihovedstadsregionen. Ud over omkostningerne blev særligt adgangen til en stor talentmasse nævnt som et parameter, der er af afgørende betydning.

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: • Sund vækst • Grøn Vækst• Kreativ vækst• Smart vækst

Ved hver workshop indledte den vækstambassadør, som er udpeget af Region Hovedstaden med et kort oplæg. De fire vækstambassadører er:• Sund vækst: Ulla M. Wewer, dekan, Københavns Universitet• Grøn vækst: Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet• Kreativ vækst: Morten Grauballe, direktør i Planeto AB• Smart vækst: Niels Carsten Bluhme, områdedirektør for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse,

Albertslund Kommune

I det følgende er gengivet de vigtigste punkter fra deltagernes drøftelser i workshops om de fire væksttemaer.



2. Tværgående temaerPå tværs af de fire workshops var der tre gennemgående temaer, som alle var enige om, at der skal arbejdes videre med:

1. Styrket samarbejde Der skal i højere grad ske et samarbejde på tværs. Der gælder både mellem regioner og kom-muner, kommunerne imellem og mellem private og offentlige aktører. Et større samarbejde er en forudsætning for, at der bliver mulighed for vækst og innovation i fremtiden.

2. Øget fokus på talentudviklingEn tilstrækkelig talentmasse er en forudsætning for udviklingen. Der skal større fokus på at udvikle talenterne, både på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Derudover skal de talen-ter, som regionen allerede har, understøttes til yderligere at kunne udvikle sig, ligesom de skal tilbydes vilkår som sikrer, at de bliver i regionen og ikke eksempelvis tager til udlandet.

3. Større ambitionsniveau Regionen og dens aktører skal tænke stort, når nye projekter sættes i søen. Det gælder både inden for den digitale branche, hvor big data giver nye muligheder, men også i andre sektorer skal projekterne skaleres op, så de i højere grad understøtter innovation og bidrager til at sætte regionen på verdenskortet.



3. Sund vækst1. Internationale talenter skal tiltrækkes Det er vigtigt, at der fremadrettet kan tiltrækkes internationale talenter til regionen. De er en forudsætning for at skabe vækst og innovation både i det offentlige og i virksomhederne. Det gælder talenter på alle niveauer, både eliteforskere, talenter på kandidat og phD-niveau samt de helt unge, der starter på bachelordelen af deres uddannelse.

Som bidrag til at tiltrække internationale talenter skal Greater Copenhagen brandes som et godt sted at bo, leve og uddanne sig.

2. Big data skal i højere grad bruges i sundhedsvæsenetDer er behov for mere brugerdreven innovation inden for sundhedsområdet. Et oplagt sted, hvor det kan skabes, er ved at anvende big data i individualiserede behandlingsforløb. Der er i dag meget tilgængelig data om den enkelte patient, der sammenlignet med datasæt fra patienter med lignende lidelser kan lægges til grund for en bedre behandling.

3. Sundhedsmedarbejdernes viden skal inddrages Sundhedsmedarbejderne har en stor viden om, hvad der fungerer i praksis og i hverdagen. Det er vigtig viden, der kan anvendes i forhold til eksempelvis systematisk brugerdreven inno-vation. Det er derfor væsentligt at få opbygget procedurer og arbejdsgange, så man sikrer, at den væsentlige viden på praksisområdet ikke går tabt.

4. Flere samarbejder mellem det private og offentlige (OPP)Fokuserede projektforløb i offentlig-private partnerskaber medvirker til at skabe øget inno-vation i det offentlige sundhedsvæsen og bedre forretningsmuligheder for virksomhederne. Derfor skal OPP styrkes.

Kontakten mellem behandlingssystem og virksomheder med erfaringer, der ofte er indsam-let ikke blot i Danmark men globalt, er inspirerende for begge parter. Virksomhederne bliver bedre til at ramme behandlingssystemets behov, og det offentlige sundhedsvæsen bliver inspireret til at forbedre og optimere sine processer. Begge dele resulterer i bedre og billigere behandlinger.

5. Den unikke viden i Danmark skal bruges som eksportvare Der er en unik viden om hjemmepleje i Danmark. Den skal fremmes. Der skal derfor fokus på, hvordan der skabes vidensmiljøer omkring hjemmeplejen, som kan bidrage til at gøre denne viden til en eksportvare, der kan sælges til andre lande med tilsvarende behov.



4. Grøn vækst1. Regionens ”grønne indkøb” skal øges og systematiseresDer mangler markedsdialog om brugen af de offentlige midler, og hvordan de kan understøtte målet om at være en grøn metropolregion. En intelligent offentlig efterspørgsel. På sundheds-området udvikles der velfærdsteknologi i forbindelse med offentlige indkøb, men regionen har ikke tilstrækkelig fokus på grønne indkøb. Der bliver ikke stillet krav om bæredygtighed i forbindelse med indkøb, og det er et must for at kunne understøtte udviklingen. Der er brug for TCO (totalomkostningsberegninger) og cirkulære modeller. Det vil drive grønne løsninger frem, fx på transportområdet og ved energirenovering.

2. Regionen skal brande sig på ”grøn vækst”Der ligger en regional opgave i at brande grøn vækst og grønne løsninger. Det gælder både over for borgere og over for professionelle aktører som eksempelvis investorer og nye eks-portmarkeder. Regionen har opsat målsætninger for at opnå en CO2 neutral energiforsyning og fossilfri transport, der kan bidrage til at brande Greater Copenhagen.

3. Offentlig-privat samarbejde og innovation skal styrkes Grøn innovation skal øges gennem en styrkelse af det offentlig-private samarbejde. Det kan eksempelvis ske ved, at det offentlige stiller problemer og udfordringer til rådighed, som private sammen med vidensinstitutioner kan udvikle løsninger til at løse. Det vil give en øget innovation, der vil styrke det grønne område.

4. Kommuner skal samarbejde om living labs som udstillingsvindue Der er behov for større og mere sammenhængende løsninger. Det kan ske ved at etablere demonstrationsprojekter, der går på tværs af kommunegrænser.

Kommunerne kan på den måde i fællesskab være driver for grøn omstilling og vækst. Gen-nem living labs kan der stilles områder til rådighed for test- og demonstration af fx energi-besparelser ved belysning. På den måde kan regionen blive et udstillingsvindue for grønne løsninger, som kan være med til at tiltrække virksomheder, knowhow og opkvalificere medar-bejdere og indkøbere.

5. Grønne erfaringer og projekter skal bruges som eksportvare Arbejdet med jordforurening i Region Hovedstaden har givet en unik viden, som efterspørges andre steder i verden. På andre områder er der også interessante erfaringer, fx klimatilpas-ning. Denne viden og erfaringer fra hovedstadsområdet skal kunne eksporteres, fx i samarbej-der, hvor Regionen Hovedstaden fungerer som partner.



5. Kreativ vækst 1. Der skal skabes bedre rammer for innovation Der er brug for bedre rammer for de kreative iværksættere, der kan drive innovationen ved at udvikle nye produkter og services. Det kan fx ske, ved at man tænker de mange erhvervs-fremmeaktører sammen. Ligeledes er der brug for at satse på at skabe stærkere private inkubationsmiljøer, som det fx er sket med Start-up Village på Amager.

2. Greater Copenhagen skal brandes stærkere for at tiltrække talent, virksomheder og turister Der er brug for at brande Greater Copenhagen stærkere som en kreativ metropol for at til-trække talent, virksomheder og turister.

Det er oplagt at udnytte den store internationale succes for dansk film og ny nordisk mad til at lave en strategisk brandingindsats afGreater Copenhagen. En indsats, der både vil til træk-ke turister, men som også vil være interessant for virksomheder og internationale talenter.

3. Mere risikovillig kapital til kreative virksomheder: Der er brug for mere risikovillig kapital til at udvikle og skalere de kreative virksomheder i regi-oen og i Danmark. Der mangler en etableret og dedikeret venturefond rettet mod de kreative erhverv. Det kunne fx tænkes i sammenhæng med mulighederne for at tiltrække kapital fra investorer og business angels fra Silicon Valley.

4. Der skal tænkes langsigtet i talentudviklingenVirksomhederne lever af at kunne tiltrække kreative talenter, men hovedstaden halter bagef-ter på tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

Der er brug for at lave en langsigtet og strategisk funderet indsats for at tiltrække og fast-holde talenter i hovedstadsområdet. Indsatsen skal bygge på en undersøgelse af forskellige rammevilkår, og hvordan de påvirker tiltrækningen.

5. �De kreative uddannelser skal integreres med erhvervsrettede uddannelser: Der er brug for at integrere de kreative uddannelser med erhvervsrettede uddannelser fx på CBS. Uddannelserne kan både integreres indholdsmæssigt, så de studerende eksempelvis udarbejder projekter i fællesskab. Eller det kan ske på institutionelt niveau, hvor uddannelser-ne i større udstrækning arbejder tæt sammen (fx i stil med Alto i Helsinki).

Konkret samarbejdePå workshoppen blev nævnt en konkret mulighed for at skabe et samarbejde. Helsingør Kom-mune tilbød, at værftshallerne kan bruges til kreative formål. Det kunne fx ske i et samarbejde med KEA, Danmarks medie og journalisthøjskole og Danish Fashion Institute, der alle udtrykte interesse for muligheden.



6. Smart vækst 1. �Nye løsninger skal skabe så meget værdi, at datasikkerhed ikke står i vejen for demDatasikkerhed og tillid til data er et vigtigt tema, når man arbejder med eksempelvis smart ci-ty-løsninger. En del borgere vil være bekymrede for ”privacy” og ”security” og kan have svært ved umiddelbart at se værdien i anvendelsen af data.

Omvendt er der mange eksempler på, at folk er klar til at gå på kompromis ift. sikkerhed og beskyttelse af personlige data, hvis den leverede app eller service giver dem en merværdi. Derfor handler det om at udvikle applikationer og løsninger, som er så gode og brugbare, at sikkerhedsdiskussionen ikke kommer til at stå i vejen for innovationen.

2. Datainfrastruktur skal udbygges Der skal investeres i data-infrastrukturen, hvis data skal fungere som en vækstdriver. Data som sådan og infrastrukturen for data hænger tæt sammen. Det er derfor nødvendigt, at det offentlige arbejder på i stadig større udstrækning at skabe infrastruktur til at kunne offentlig-gøre data, der kan anvendes af private virksomheder.

Samarbejder mellem det offentlige og private virksomheder i udlandet om data kan bruges som inspiration til at finde fælles løsninger.

3. Der skal samarbejde på tværs – og projekterne skal være størreProjekter inden for smart vækst skal finde sted i samarbejder, så alle ikke sidder og opfinder det samme i mange små enheder. Det er vigtigt at få samarbejder, der fungerer godt. Samar-bejder på tværs af kommuner, region og private virksomheder.

Organiseringen af den kollektive transport i hovedstadsregionen er et eksempel på et sam-arbejde med for mange parter, der ikke får den optimale gevinst ud af at arbejde sammen. En måde til at fremme samarbejdet kan være at etablere videnscentre, der kan understøtte arbejdet.

Skalering af projekterne er afgørende. Både indholdsmæssigt og økonomisk. Der skal samles flere aktører inden man sparker big data-projekter i gang, fordi mængden af data er afgørende ift. det kommercielle interesse. Det skal være store projekter på tværs af myndighedsområ-der for at sikre, at der stadig er innovationskraft og global interesse for projekter fra regionen.

4. Talent efterspørges – også talent til at omsætte data til forretningDer er efterspørgsel på specialister, som kan behandle og omsætte data. Særligt dataloger og uddannede med speciale i fx ”hardcore” matematik, algoritmer mm. De skal i større udstræk-ning understøttes på uddannelsesinstitutionerne og i forskningsmiljøer.

Men ikke kun specialisterne er vigtige. Der er også behov for talenter, som ikke nødvendigvis er specialister, men som evner at omsætte services og data til tjenesteydelser med fokus på kommercialisering og forretningsudvikling.



5. Internationale erfaringer skal anvendes i højere gradDer er behov for en øget internationalisering og for, at hovedstadsregionen i større udstræk-ning ser på og anvender erfaringer fra andre dele af verden. Der er gode erfaringer med big data og smart city fra bl.a. Singapore og Barcelona.

Greater Copenhagen spiller en stor rolle, fordi samarbejdet er med til at give regionens kom-muner en stærkere stemme ift. disse storbyer.



DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING

ÅRSRAPPORT 2014

Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det NationaleSamarbejdsforum for SundhedsforskningBilag 1 - Side -1 af 29


1

Kolofon

Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning

Årsrapport 2014

Udarbejdet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Copyright: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Udgivet af:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon: 72 26 90 00

E-post: [email protected]

EAN –lokationsnummer: 5798000362055

Grafisk design: 1508 A/S

Udgave: 1. udgave.

Udgivelsesår: 2015.

Version: 1.

Versionsdato: 13. maj 2015.

Publikationen er tilgængelig på http://www.sum.dk



mailto:[email protected]

http://www.sum.dk/

INDHOLD 1 FORORD ......................................................................................................................................... 3

2 ARBEJDET I 2014 - 2015 ................................................................................................................ 4

3 INDGANG TIL KLINISK FORSKNING ............................................................................................ 5

4 OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE ........................................................................................... 6

5 TEMAER .......................................................................................................................................... 8

6 ANBEFALINGER ............................................................................................................................. 9

7 OPFØLGNING ............................................................................................................................... 13



3

1 FORORD Siden 2009 har Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) – et koordinerende fo-

rum med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning – beskæftiget sig med

sundhedsforskning i Danmark. Forummet har bl.a. adresseret de udfordringer, som dansk sundheds-

forskning står overfor i forhold til at fastholde Danmarks styrkeposition på den internationale scene.

I perioden 2009-2012 har NSS bidraget med en række konkrete anbefalinger til, hvordan dansk sund-

hedsforskning kan styrkes. Anbefalingerne er knyttet til temaerne: Uddannelse, rekruttering og fast-

holdelse af forskere, inddragelse af patienter i klinisk forskning – patientrekruttering, rammer for forsk-

ning i forbindelse med specialeplanlægning, brugerinddragelse i sundhedsforskning og sundheds-

forskning i kommunalt regi.

NSS har i 2013-2014 haft særligt fokus på den positive udvikling, der er sket på området med afsæt i

forummets anbefalinger. NSS vurderer i den forbindelse, at særligt fyrtårnsinitiativerne handlingspla-

nen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentlige-private

partnerskab NEXT og Én indgang i regi af Danske Regioner har stor betydning for den positive udvik-

ling. Initiativerne supplerer hinanden og arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforsk-

ning i Danmark.

Med denne årsrapport for 2014 følges der op på forummets arbejde i de forgangne år med en status-

redegørelse for anbefalingerne og de initiativer, der er iværksat som opfølgning herpå. Der er hertil

indhentet statusbidrag fra alle medlemmerne af forummet. Jeg vil gerne takke alle for at bidrage til op-

følgningen.

Vi gør fortsat vigtige fremskridt i forhold til at sikre bedre vilkår for sundhedsforskningen i Danmark og

for, at vi kan bevare en styrkeposition internationalt. Men der er stadig en række områder, hvor der er

plads til forbedring. Eksempelvis hos de ikke-akademiske grupper, hvor der bl.a. kan være behov for

at udvikle og anvende forskningskompetencer hos de professionsuddannede.

God læselyst.

Poul Jaszczak

Formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning

København, den 13. maj 2015



2 ARBEJDET I 2014 - 2015 De seneste år er der sket en markant positiv udvikling på området for klinisk forskning – bl.a. med af-

sæt i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings (NSS) anbefalinger fra perioden 2009-

2012.

Ifølge NSS bør særligt tre initiativer inden for klinisk sundhedsforskning fremhæves som fyrtårne, der

bør satses på fremover, hvis Danmark skal kunne bibeholde sin styrkeposition på området. Fyrtårns-

initiativerne forventes at kunne være med til at bane vejen for fortsat udvikling og samarbejde om at

fremme den kliniske forskning i Danmark. Fyrtårnsinitiativerne, som bl.a. bygger på arbejdet i NSS, er:

Handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentli-

ge-private partnerskab NEXT og Èn indgang i regi af Danske Regioner. Fyrtårnsinitiativerne har stor

betydning, idet de arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark.

Det er håbet, at disse fyrtårne kan tjene som inspiration til at iværksætte flere initiativer, der kan bidra-

ge til at fastholde Danmarks styrkeposition på området på længere sigt. Det er dog en forudsætning,

at der fortsat samarbejdes på tværs, og at både udfordringer og succeshistorier italesættes og deles,

så vi fortsat formår at prioritere og udvikle området og forankre Danmarks styrkeposition internationalt.

FYRTÅRNE: Inspiration og fremtidige satsninger

Handlingsplan for offentligt-privat

samarbejde om klinisk forskning

Det offentlige-private partnerskab

NEXT

Èn indgang i regi af Danske Regio-

ner

Med handlingsplanen for styrkede ram-

mer for offentligt-privat samarbejde om

klinisk forskning fra maj 2014 blev ram-

merne for samarbejdet mellem offentlige

og private parter sat i fokus med 10 kon-

krete initiativer, der skal styrke det unik-

ke samarbejde om klinisk forskning, vi

har i Danmark. Formålet er bl.a. at gøre

det endnu mere effektivt og attraktivt for

både danske og udenlandske virksom-

heder at samarbejde om klinisk forsk-

ning i Danmark.

Det offentlige-private partnerskab NEXT

(National Experimental Therapy Partner-

ship), der består af seks offentlige institutio-

ner og fem lægemiddelvirksomheder, er ek-

sempel på et konkret initiativ, der prioriterer

klinisk forskning i de tidligere faser. Formålet

er overordnet set at styrke Danmarks positi-

on i forhold til klinisk forskning ved at gøre

Danmark til et foretrukket land for lægemid-

delindustrien ift. at foretage de helt tidlige

afprøvninger af nye lægemidler på patienter.

Én indgang vil gøre det mere attraktivt for

industrien at gennemføre kliniske forsøg i

Danmark. Èn indgang er en støtteenhed,

der både servicerer forskere og virksomhe-

der, og behandler industriens forespørgsler

om mulige studier. Industrien skal således

kun henvende sig ét sted for at få svar

landsdækkende. I regi af Én indgang etab-

leres fem nye nationale forskernetværk, jf.

initiativ nr. 4 i handlingsplanen for styrkede

rammer for offentligt-privat samarbejde om

klinisk forskning.

Anbefalinger fra NSS



5

3 INDGANG TIL KLINISK FORSKNING

I samarbejde med NEXT, Èn indgang og lungemedicinsk netværk er der udarbejdet en oversigt over

indgangen til klinisk forskning i Danmark for at skabe overblik for virksomheder og andre relevante ak-

tører, når de undersøger muligheden for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Oversigten viser

indgangen til klinisk forskning i Danmark – alt efter hvilket sygdomsområde, virksomheden skal udføre

klinisk forskning inden for.

Det lungemedicinske netværk er organiseret således, at der stilles en kontaktperson til rådighed, der

kan henvise til specialister inden for klinisk forskning på lungeområdet. Netværket var det første af sin

slags, og fokus er på at videreformidle kontakt til industrien om konkrete hospitalsafdelinger med net-

værk inden for klinisk forskning.

NEXT-partnerskabet har som hovedformål at etablere nationale forskningsnetværk inden for udvalgte

sygdomsområder (dermatologi, onkologi og hæmatologi), som er specialiserede til at udføre tidlige

stadier af klinisk forskning på patienter. Partnerskabet optimerer infrastrukturen for at sikre national

patientrekruttering og hurtig testopstart. Det skal sikre, at Danmark bliver et foretrukket land til tidlige

kliniske tests på patienter. Industrien tilbydes herved omfattende assistance i forhold til at matche ak-

tørerne med de rigtige samarbejdspartnere på danske hospitaler med henblik på at udføre kliniske

tests.

Èn indgang er en støtteenhed, der både servicerer forskere og virksomheder, og behandler industri-

ens forespørgsler om mulige studier. Industrien skal således kun henvende sig ét sted for at få svar

landsdækkende.



6

4 OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE Målsætningen er, at handlingsplanen for styrkede rammer fro offentligt-privat samarbejde om klinisk

forskning skal bidrage til at udvikle og bibeholde en fortsat høj kvalitet i den kliniske forskning i offent-

ligt-privat samarbejde i Danmark. Det skal ske ved at sikre, at der er muligheder, transparens og effek-

tivitet i forhold til at udføre kliniske forsøg i et offentligt-privat samarbejde. Handlingsplanen skal også

gøre det tilstrækkeligt attraktivt og overskueligt for parterne at indgå i et offentligt-privat samarbejde.

Handlingsplanens 10 initiativer skal således bidrage til at skabe en samarbejdskultur, hvor offentlige

og private aktører søger samarbejde om klinisk forskning. Handlingsplanen omfatter alle områder in-

den for klinisk forskning, herunder kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, kliniske forsøg med læ-

gemidler og øvrige forsøg.

FIGUR 1: Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat

samarbejde om klinisk forskning

EMNE INITATIV HANDLING OPFØLGNING

Ledelse, planlæg-

ning og spilleregler:

Gør samarbejdet

muligt og transpa-

rent

1. Fremme etablering af

kombinationsuddannel-

sesstillinger

2. Fremme etablering af

delestillinger

Danske Regioner vil i 2015 invitere universiteter, hos-

pitalsledelser, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd,

KL og industrien til en workshop, hvor fremtidige behov

for tilrettelæggelsen af sundhedspersoners muligheder

for at forske og arbejde i klinik drøftes, herunder sam-

spillet mellem forskning, ph.d., delestillinger og kombi-

nationsuddannelsesstillinger.

Danske Regioner tager i første halv-

år af 2015 de første skridt i forbere-

delsen af workshoppen.

3. Understøtte formidling

af regler for sundheds-

personers samarbejde

med lægemiddel- og

medicoindustrien

Sundhedsstyrelsen tager i 2014 initiativ til at nedsætte

en følgegruppe i forlængelse af lovforslaget om sund-

hedspersoners samarbejde med industrien. Følge-

gruppen skal bl.a. følge implementeringen af lovforsla-

get og rådgive om tvivlsspørgsmål der opstår herved.

Følgegruppen har holdt to møder i

2014. Der forventes afholdt mindst

to møder årligt i gruppen.

Samarbejde og dia-

log: Gør samarbej-

det attraktivt og ef-

fektivt

4. Styrkelse af samar-

bejde på tværs af landet

og patientrekruttering,

herunder etablering af

nationale forskernetværk

i regi af Én indgang.

Danske Regioner afholder i 2014 i regi af Én indgang

en workshop, der bl.a. fokuserer på de gode erfaringer

fra eksisterende netværk. Myndigheder, forskere og

industri skal deltage. På baggrund af workshoppen

tager Danske Regioner initiativ til den videre proces

omkring etablering af nationale forskernetværk.

Danske Regioner opretter inden udgangen af 2014 en

følgegruppe med Sundhedsministeriet og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, som skal sikre sparring

med og informationer til de nationale forskernetværk i

opstartsfasen.

Der skal i 2014 i regi af Danmarks Innovationsfond

opslået midler til strategisk klinisk forskning.

I regi af Én Indgang afholdte Danske

Regioner i december 2014 en work-

shop om ”Lungemedicinsk Netværk”.

Danske Regioner tager initiativ til

den videre proces i 2015.

Danske Regioner nedsætter snarest

følgegruppen med de to ministerier.

Midlerne til strategisk klinisk forsk-

ning blev opslået i 2014.

5. Samfundspartnerskab

om Danmark som fore-

trukket land for tidlig kli-

nisk afprøvning af ny

medicin (INNO+)

Regeringen vil understøtte, at samfundspartnerskabet

om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk af-

prøvning af ny medicin, igangsættes i 2014. Sam-

fundspartnerskabet udmøntes af Danmarks Innovati-

onsfond via et åbent opslag primo 2014.

Samfundspartnerskabet om Dan-

mark som foretrukket land for tidlig

klinisk afprøvning af ny medicin er

iværksat i form af projektet NEXT.

6. Centrale myndigheder

og industri skal synliggø-

re og markedsføre gode

rammebetingelser for

klinisk forskning i Dan-

Regeringen vil i 2014 sikre, at ”Start With Denmark-

pjecen” opdateres.

Danske Regioner vil i 2014 sikre synliggørelse af elek-

tronisk materiale på engelsk vedr. Én indgang.

Pjecen er opdateret i maj 2015.

Danske Regioner og Én Indgang

arbejder på at etablere en engelsk

hjemmeside, som forventes lanceret



7

mark

Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, herunder

eksportrådet, Invest in Denmark samt Health Care

Denmark, vil sikre en forsat øget synliggørelse og

markedsføring af gode rammebetingelser i Danmark,

herunder for klinisk forskning i Danmark.

i første halvår 2015.

Der er ansat en medarbejder i en

delt stilling mellem Sundhedsmini-

steriet og Udenrigsministeriet til at

koordinere delegationsbesøg og

markedsføring.

7. Styrkelse af klinisk

forskning og det offentli-

ge-private samarbejde

om klinisk forskning i

praksissektoren

Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet vil i 2014 invitere DSAM,

PLO, forskningsenhederne for almen praksis, Én ind-

gang, KL og universiteterne til en dialog om styrkelse

af forskning i almen praksis.

Dialogen indledes med et møde i

2015 med Forskningsenhederne for

Almen Praksis. Danske Regioner er

vært for mødet.

Danske Regioner, Sundhedsministe-

riet og Uddannelses- og forsknings-

ministeriet er enige om, at begynde

en proces om at udarbejde et pro-

gram, der skal være klar i løbet af

2015. Danske Regioner har teten.

Det bemærkes i øvrigt, at PROCRIN

har et delprogram om almen praksis,

som vil standardisere dokumentation

af data vedr. patientbehandling i al-

men praksis.

8. Tiltag på myndig-

hedssiden

Sundhedsministeriet undersøger muligheden for at

harmonisere procedurerne for udvalgte typer af forsøg

og deltagelse i VHP på tværs af Sundhedsstyrelsen og

det videnskabsetiske komitésystem.

Sundhedsministeriet undersøger muligheden for yder-

ligere tiltag i forhold til mere proaktiv myndighedsbe-

tjening.

Sundhedsministeriet undersøger mulighederne for

yderligere tiltag i forhold til at sikre en stærk position i

Europa for kliniske forsøg efter indførsel af en ny eu-

ropæisk forordning i EU om kliniske forsøg.

Sundhedsministeriet er i samarbejde

med Sundhedsstyrelsen og DNVK

ved at planlægge opfølgningen på

forordningen, herunder vurdere tilret-

telæggelsen af godkendelsesproce-

duren.

9. Fokus i Én indgang på

medicoindustrien

Danske Regioner tager initiativ til, at koordinatornet-

værket i Én indgang inviterer medicoindustrien til et

dialogmøde vedrørende produktudvikling og klinisk

afprøvning af medicinsk udstyr inden udgangen af

2014.

Danske Regioner, medicoIndustrien

og Dansk Industri afholdte dialog-

mødet i december 2014, hvor Dan-

ske Regioner følger op.

10. Kommunale indsats-

områder

Kommunernes Landsforening tager i løbet af 2014

initiativ til at øge fokus på prioritering af forskningsom-

rådet, herunder det offentlige-private samarbejde om

klinisk forskning.

Kommunernes Landsforening vil på sigt undersøge

muligheden for at blive en del af Én Indgang og mulig-

heden for at blive inddraget i praksissektorens organi-

sering af en styrket klinisk forskning.

Sundhedsministeriet vil, med inddragelse af Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet og Danske Regioner,

i løbet af 2014 tage initiativ til at invitere Kommunernes

Landsforening til dialog om det offentlige-private sam-

arbejde om klinisk forskning.

KL har udarbejdet et udspil om

forskning i det kommunale sund-

hedsvæsen. Udspillet er baseret på

en survey blandt kommunerne om

deres forskningsaktiviteter samt

hvad de mener, bør prioriteres yder-

ligere. Desuden er relevante forsk-

ningsmiljøer kortlagt for at identifice-

re relevante samarbejdspartnere.

KL og kommunerne ønsker at blive

inddraget i drøftelserne af forsknin-

gen i forhold til almen praksis med

henblik på at definere emner af fæl-

les interesse omkring kroniske syge

borgere og delegerede opgaver til

hjemmesygeplejen i forhold til ældre

medicinske patienter.



8

5 TEMAER

Danmark skal være et land, der har en stærk position på den internationale scene for klinisk sund-

hedsforskning. Der skal være gode rammer for klinisk forskning i Danmark, det skal være attraktivt at

gennemføre kliniske forskningsforsøg, og der skal være et tæt samarbejde mellem det offentlige og

private aktører.

NSS har identificeret fem centrale temaer i udviklingen og forankringen af den kliniske sundhedsforsk-

ning i Danmark og internationalt: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, inddragelse af

patienter i klinisk forskning – patientrekruttering, rammer for forskning i forbindelse med specialeplan-

lægning, brugerinddragelse i sundhedsforskning og sundhedsforskning i kommunalt regi. Temaerne

kan betragtes som strategiske indsatsområder i arbejdet med at skabe gode rammer for udviklingen af

klinisk sundhedsforskning i Danmark.

FIGUR 2: Temaer

TEMAER BESKRIVELSE

Uddannelse, rekrut-

tering og fastholdel-

se af forskere

Det er en udfordring, at væksten i antallet af ph.d.’er ikke giver udslag i en øget forskningsproduktion. En

af forklaringerne kan være, at forskerkarrieren for en stor andels vedkommende ophører ved afsluttet ph.d.

Dette underbygges at studier som viser, at forskningsproduktionen set over et karriereforløb er koncentre-

ret omkring ph.d.-afhandlingen. Hvis stigningen i antallet af ph.d.’er skal resultere i en øget forskningspro-

duktion, er det nødvendigt, at der tages hånd om udfordringen med at motivere ph.d.’erne til at fortsætte i

et forskerspor, efter ph.d.-forløbet er afsluttet, og at der bliver skabt synlige og attraktive karriereveje for

dem, der ønsker at fortsætte i forskersporet.

Inddragelse af pati-

enter i klinisk forsk-

ning - patientrekrut-

tering

Den største udfordring for Danmark i forbindelse med klinisk forskning vedrører muligheden for at gen-

nemføre afprøvninger hurtigt. Dette skyldes til dels tempoet for godkendelse af forsøgsprotokoller, der er

et fælles problem i EU på grund af fælles regler, og dels, at patientrekruttering er tidskrævende i Danmark,

fordi det danske sygehusvæsen i international sammenhæng er præget af små enheder, og arbejdet med

patientrekruttering ikke har været organiseret tilstrækkeligt.

Rammer for forsk-

ning ifm. speciale-

planlægning

Specialeplanlægning drejer sig om planlægning af sygehusvæsenet og herunder opgavefordelingen mel-

lem sygehusene på forskellige niveauer. Formålet er at medvirke til, at forebyggelse, diagnostik, behand-

ling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene og under hensyn til en effektiv

ressourceudnyttelse. Sundhedsstyrelsen har netop i marts 2015 færdiggjort en fornyet specialegennem-

gang som led i en revision af specialeplanen.

Brugerinddragelse i

sundhedsforskning

Brugerne har ofte andre perspektiver end forskerne i forhold til et bestemt sygdomsområde, hvilket giver

en diversitet i forhold til valget af forskningsområder. Den endelige prioritering af forskningsprojekter bør

dog altid baseres på en eksplicit ambition om at vælge/fremme forskning af højeste kvalitet. Ved at ind-

drage brugerne i fx paneler, der identificerer temaområder for forskning eller medvirker ved vurdering af

ansøgninger til fonde eller offentlige forskningsråd mv., vil patientperspektivet på forskningen i højere grad

blive inddraget.

Sundhedsforskning

i kommunalt regi

Af notatet Sundhedsforskning i kommunalt regi – behov og indsatser fra 2013 fremgår, at kommunerne

har en række udfordringer i forhold til et udækket vidensbehov i en række af de indsatser, som kommu-

nerne leverer. Kommunerne har behov for mere viden om effekt af forebyggelsesindsatsen i kommunerne

og efterspørger en standard for patientrettede forebyggelsestilbud og monitoreringsdata, der vil kunne mu-

liggøre kvalitetssikring fremadrettet.



9

6 ANBEFALINGER For at målrette arbejdet med at skabe rammerne for en positiv udvikling af den kliniske sundheds-

forskning i Danmark, har NSS udarbejdet en række flerårige anbefalinger som knytter sig til de strate-

giske indsatsområder, som danner rammerne for det videre arbejde, der skal gøre Danmark til et for-

gangsland på området for klinisk sundhedsforskning.

Anbefalingerne skal sikre, at der sker en effektiv udvikling af klinisk sundhedsforskning i Danmark, så-

ledes at landets styrkeposition kan fastholdes internationalt, og at det er attraktiv at gennemføre forsk-

ningsforsøg i Danmark. Anbefalingerne knytter sig til hvert af de strategiske indsatsområder. Til hver

anbefaling fremgår en status for de initiativer, der er iværksat som opfølgning på anbefalingerne.



10

FIGUR 3: Temaer og anbefalinger

TEMAER ANBEFALINGER

Uddannelse,

rekruttering og

fastholdelse af

forskere

STÆRKERE FORSKNINGSLEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET

At regionerne sikrer, at forskningsledelsen er formaliseret på ledelsesniveauer, dvs. på afdelings-, sygehus- og regi-

onsniveau.

BEDRE KARRIEREMULIGHEDER FOR PH.D. OG POST.DOC.

At universiteterne sikrer, at deres interne ph.d.-statistikker harmonerer med nationale statistikker, så der skabes et for-

nuftigt planlægningsgrundlag for forskningsledelse i sundhedsvæsenet.

At ph.d.ernes kompetencer kortlægges og anvendes, herunder at der udarbejdes tilbud om karrierevejledning til

ph.d.er.

FLERE DELESTILLINGER

At regioner og hospitaler fremmer brugen af delestillinger i det danske sundhedsvæsen, fx opstilling af målsætninger

for udbredelsen af delestillinger og deres indhold.

FLERE KOMBINEREDE UDDANNELSESFORLØB FOR LÆGER

At videreuddannelsesregionerne og hospitalerne sikrer, at kombinationsuddannelsesstillinger fremmes, fx at der ifm.

opslag opsættes målsætninger for, hvor stor en andel af hoveduddannelsesforløbene der skal opslås som kombinati-

onsforløb.

DELESTILLINGER SKAL ADRESSERES I OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE

At delestillingsbegrebet rejses i overenskomstforhandlingerne med henblik på en aftale, der sikrer, at læger, der an-

sættes i delestillinger, ikke oplever lønnedgang.

FORSKNINGSBUDGETTERING SKAL FREMMES

At der udvikles principper, målsætninger og rammer for forskningsbudgettering på institutions- og regionsniveau, såle-

des at det indgår i budgetterne. Regionerne bør samarbejde om dette.

FORSKNINGSTRÆNING SKAL STYRKES I DEN PRÆGRADUATE UDDANNELSE

At forskningstræningen styrkes på de prægraduate sundhedsuddannelser, fx via regulering af studieordningerne, ud-

bredelse af forskningsårsordningen mv. samt gennem øget samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler-

ne.

IKKE-LÆGELIGE AKADEMIKERES ROLLE I SUNDHEDSVÆSENET SKAL KLARLÆGGES

At hospitalerne udarbejder en plan for, hvordan de ikke-lægelige akademikeres kompetencer anvendes og udbygges

på det pågældende hospital.

FORSKNING UDFØRT AF PROFESSIONSUDDANNEDE SKAL FREMMES

At forskning inden for professionsfagene koncentreres og opbygges omkring eksisterende lægefagli-

ge/sundhedsfaglige forskningsmiljøer, fx ved at sikre, at universiteterne og professionshøjskolerne knytter tættere

samarbejdsrelationer.

BEDRE VEJLEDNING OM ANMELDELSESPLIGTER MV.

At forskerne klædes bedre på til at håndtere anmeldelse af forskningsprojekter til myndighederne, fx ved at centrale

sundhedsmyndigheder sikrer, at der udarbejdes en fælles vejledning for forsøgsanmeldelse, mens universiteter og re-

gioner sikrer, at forskerservicefunktionerne kan administrere efter vejledningen.



11

Inddragelse af

patienter i kli-

nisk forskning

ØGET PROFILERING AF GODE DANSKE RAMMEVILKÅR FOR KLINISK FORSKNING

At myndigheder, regioner, universiteter og industri aktivt og koordineret arbejder for at markedsføre gode rammebetin-

gelser for klinisk sundhedsforskning i Danmark.

UDNYTTELSE AF FORBEDREDE MULIGHEDER I FORBINDELSE MED SAMLING AF SPECIALER OG ETABLERING AF NY

SYGEHUSSTRUKTUR

At regioner, sygehuse og afdelinger udnytter de styrkede muligheder for patientrekruttering, som opstår i forbindelse

med specialeplanlægningen og samlingen af funktioner på færre enheder.

At regionerne benytter specialeplanlægningen til at forbedre rammevilkårene for den kliniske forskning yderligere bl.a.

ved at styrke samarbejdet mellem de relevante aktører og tænker forskningsinfrastrukturen og sygehusinvesteringer

ind i dette.

ETABLERING AF FORSKERNETVÆRK

At de faglige selskaber i NSS tager initiativ til, at der etableres nationale forskernetværk inden for relevante specialer

og specifikke behandlingsområder, som kan samarbejde om igangsættelse af forskningsprojekter, patientrekruttering

mv.

ØGET SAMARBEJDE OM PATIENTREKRUTTERING FX VIA SAMLING AF FORSKERSTØTTEFUNKTIONER

At der igangsættes et arbejde med at undersøge og stille forslag om etablering af stærke forskerstøtteenheder, fx ved

at samle eksisterende forskerstøtteenheder, som assisterer med praktiske opgaver ifm. kliniske forsøg og patientre-

kruttering, for, at skabe en samlet adgang til støttefunktionerne for forskere og industri.

FÆLLES IT-PLATFORM TIL ANNONCERING AF KLINISKE FORSØG

At der etableres en landsdækkende it-platform til annoncering af kliniske forsøg på sundhed.dk, for at sikre et bedre

grundlag for patientrekruttering ved at befolkningen får let adgang til information om muligheden for at deltage i kliniske

forsøg.

LETTERE PROCEDURER FOR GODKENDELSE AF KLINISKE FORSØG

At anbefalingerne fra udvalget vedr. revision af det videnskabsetiske komitésystem om at forenkle anmeldelses- og

godkendelsesprocedurer udmøntes fuldt ud under hensyntagen til, at forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og vel-

befindende fortsat har førsteprioritet.

ENSRETNING AF FORSKERKONTRAKTER/SAMARBEJSAFTALER

At repræsentanter fra universiteter, hospitaler, virksomheder mv. gennemgår eksisterende vejledninger om forsknings-

samarbejde mellem offentlige og private aktører med henblik på at konkretisere retningslinjerne for udarbejdelse af

kontrakter samt at sikre en større synliggørelse og udbredelse heraf.

Rammerne for

forskning ifm.

specialeplan-

lægning

OPFØLGNING PÅ FORSKNINGSFORPLIGTELSEN VED TILDELING AF SPECIALEFUNKTIONER

At Sundhedsstyrelsen sikrer en central opfølgning på den forskningsforpligtelse, der pålægges sygehuse, som vareta-

ger specialfunktioner, således at oplysninger om sygehusenes/afdelingernes forskningsaktivitet indgår i de statusrap-

porter, som skal indsendes til Sundhedsstyrelsen årligt (jf. sundhedsloven).

At Sundhedsstyrelsen i arbejdet med at præcisere indholdet i statusrapporterne konkretiserer, hvordan forskning kan

indgå.

KLINISKE KVALITETSDATABASER

At kliniske kvalitetsdatabaser i tilknytning til ovenstående påtager sig et formelt ansvar for at sikre spredning og formid-

ling af den forskning, som følger af den forpligtelse, sygehuse, der varetager en specialfunktion, pålægges.

At kvalitetsmonitoreringen via de kliniske kvalitetsdatabaser fokuserer på evidensbaserede indikatorer, og at de medi-

cinske selskaber påtager sig et ansvar i forhold til at levere den relevante forskning på områder, hvor der ikke findes

evidens.

ET GODT UDGANGSPUNKT FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING

At stat, regioner og kommuner udnytter det potentiale for sundhedstjenesteforskning, som er opstået i kølvandet på

strukturændringerne i sundhedsvæsenet. Der er behov for nationale, regionale og lokale projekter – og for et nationalt

og regionalt samarbejde mellem administratorer, klinikere og forskere.

EN NY SYGEHUSSTRUKTUR MED BEDRE FYSISKE FACILITETER MULIGGØR ET LØFT FOR SUNDHEDSFORSKNING

At regioner og sygehusledelse ifm. implementeringen af regionernes sygehusplaner, herunder nybyggeri og/eller væ-

sentlige til- og ombygninger af eksisterende sygehuse, sikrer en bedre sammenhæng mellem behandling og klinisk

forskning, fx via fysisk nærhed/samplacering af behandlings- og forskningsfunktioner og/eller via nye organisatoriske

rammer for forskningen og ledelsesmæssigt fokus.

At Danske Regioner indsamler og videreformidler de enkelte regioners planer for forskningens placering ifm. planlæg-

ning af sygehusbyggerierne, både i forhold til integrationen mellem forskning og klinik og fællesfaciliteter m.v.



12

Brugerinddra-

gelse i sund-

hedsforskning

BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSFORSKNING

At der ifm. forskningsprojekter, hvor brugere inddrages i bredere sammenhæng end blot som forsøgspersoner, synlig-

gøres og argumenteres for i hvilke dele af processen, der er særlige forventninger om ”en added value”, samt at der

tages hensyn til evaluering for at dokumentere merværdien i forhold til bedre forskningskvalitet.

At indsamling af erfaringer med og resultaterne af brugerinddragelse i forskning i Danmark koordineres.

BRUGERINDDRAGELSE – VED IDENTIFIKATION AF STØRRE FORSKNINGSTEMAER

At der i forskningspolitiske og forskningsfinansierende organisationer skabes opmærksomhed på muligheden for at

inddrage brugerrepræsentanter som led i processer, der sker frem mod identifikation af fremtidige forskningstemaer.

BRUGERINDDRAGELSE – INCITAMENT FOR FORSKERE

At der i udvalgte offentlige forskningsråd, private fonde og patientforeninger stilles krav i ansøgninger til en vurdering

af, hvorvidt brugerinddragelse vil være relevant for forskningsprojekter.

At der udvælges faglige ambassadører (anerkendte klinikere), der advokerer for de fordele, som de ser ved brugerind-

dragelse i forskning.

At brugerinddragelse i forskning bliver et tema, der drøftes, fx på ph.d.-uddannelsen.

At der, som led i implementering og monitorering af en øget borger- og patientinddragelse i forskning, sker en vurde-

ring og afklaring af legale forhold og habilitetsforhold.

BRUG AF EKSISTERENDE REDSKABER OG GUIDELINES TIL BRUGERINDDRAGELSE

At man ifm. brugerinddragelse i Danmark inspireres af eksisterede internationale redskaber til rekruttering af brugere

samt erfaringer i forhold til forskellige brugerroller.

Sundheds-

forskning i

kommunalt regi

ØVRIGE ANBEFALINGER

At kommunerne arbejder med forskningsbaserede evalueringsmetoder af nye tiltag og projekter.

At kommunerne arbejder systematisk med vidensformidling af evalueringer og forskning på tværs af kommunerne og

uddrager viden heraf på de enkelte områder.

At kommunerne sikrer mulighed for udnyttelsen af eksisterende sundhedsdata.

At kommunerne udvikler fælles kliniske vejledninger og standarder, jf. de tre ovenstående anbefalinger.

At universiteter og kommuner styrker samarbejdet, og at universiteterne bidrager til at skabe forskningsinteresse for

emner med relevans for løsning af de kommunale sundhedsopgaver, og at kommunerne i højere grad bidrager med

viden til universiteterne og andre forskningsinstitutioner om, hvilken viden kommunerne vurderer, at de har behov for.

At der i evaluerings- og forskningsindsatsen sættes fokus på samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet, således at

hele patientens forløb er genstandsfeltet, samt at sundhed og sygelighed sættes ind i et større samfundsperspektiv.

Det kan lede til nye strategier for den samlede indretning af sundhedsvæsenet.

At der skabes mulighed og rammer for opsamling og distribution af resultater af igangværende og fremtidige kommu-

nale projekter, således at positive og negativer resultater hurtigt gøres tilgængelige for landets kommuner.

At det tværsektorielle samarbejde forstærkes og tilrettelægges således, at resultaterne gøres til genstand for løbende

evaluering og formidling.

At forebyggelsesindsatsen kortlægges og evalueres.

At der etableres regulære kommunale forskerstillinger, som i første omgang kan være tidsbegrænsede.

At der fokuseres på forskningsmæssigt samarbejde mellem kommunerne for at sikre volumen og deling af viden.



13

7 OPFØLGNING I boks 1-5 nedenfor præsenteres status på de konkrete initiativer. Der er fem strategiske indsatsområ-

der/temaer. Underoverskrifterne i boksene henviser til de flerårige anbefalinger samt, hvilke initiativer

der er igangsat eller planlægges at igangsættes for at følge op på anbefalingerne.

TEMA 1: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere

ANBEFALINGER OPFØLGNING

Stærkere forsknings

ledelse i sundheds-

væsenet

REGION HOVEDSTADEN

I 2014 er strategien ”Fokus og Forenkling” vedtaget, hvis formål er at sikre en enklere målstyring af regio-

nens indsatser. Der er vedtaget fire politiske målsætninger: Patientens situation styrer forløbet, høj faglig

kvalitet, ekspansive vidensmiljøer samt grøn og innovativ region.

I 2014 er der som et strategisk indsatsområde arbejdet med et styrket og tættere samarbejde med Køben-

havns Universitet og også med et styrket samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Fra 2013 og frem er der arbejdet med strategisk udvikling af forskningsledelse i tre spor: Kursuspakke til

’yngre’ forskere, strategisk ledelse af forskning og netværk for erfarne forskere. Netværket for erfarne forske-

re kører i regi af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

REGION SJÆLLAND

Inden for somatikken og psykiatrien er udpeget en forskningsansvarlig, mens forskningsledelsen på syge-

husniveau varetages af sundhedsfaglige vicedirektører. Regional infrastruktur understøtter forskerne på sy-

gehusene, og i regionens direktion varetager én af direktørerne den sundhedsvidenskabelige forskning.

REGION SYDDANMARK & SYDDANSK UNIVERSITET

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har et fælles ledelsesforum for sundhedsforskning med dekan og

sundhedsdirektør. På Odense Universitetshospital er etableret 38 forskningsenheder svarende til hospitalets

kliniske specialer. Hver afdeling har en formaliseret forskningsledelse – en professor eller klinisk lektor. På

regionsniveau er sundhedsdirektøren ansvarlig for forskningsområdet, mens det på sygehusniveau er direk-

tøren eller den lægefaglige direktør. På afdelingerne er der forskningsansvarlige, og på hvert af de regionale

sygehuse er etableret forskningscentre med forskningsledere.

REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

I samarbejde med Aarhus Universitet, som har forskningsansvaret for sundhedsforskning i regionen, er etab-

leret formaliseret forskningsledelse på alle ledelsesniveauer. På regionalt niveau er oprettet et fælles ledel-

sesforum og to underliggende koordinationsudvalg på henholdsvis hospitals- og folkesundhedsområdet. På

hospitalsniveau er det koordinerende ansvar for forskningen placeret hos seks (én for hvert center) koordine-

rende kliniske lærestolsprofessorer, mens der på regionens øvrige hospitaler er ansat en akademisk koordi-

nator, der refererer til både hospitalsledelsen og lederen af Institut for Klinisk Medicin, AU. Hvert speciale har

en klinisk lærestolsprofessor, som har ansvaret for forskning og den prægraduate undervisning inden for

specialet og et særligt medansvar for den faglige udvikling af specialet i hele regionen.

REGION NORDJYLLAND

Der er etableret forskningsorganisationer på alle regionens sygehuse samt en forskningshed for Almen

Praksis med egen ledelse. Over disse forskningsmiljøer er placeret en centraliseret organisation - institutle-

deren på Klinisk Institut, AAU.



14

Bedre karrieremu-

ligheder for ph.d. og

post.doc.

REGION HOVEDSTADEN

Talentudvikling og brug af ph.d.’ernes kompetencer er et fokusområde i regionens politik for sundhedsforsk-

ning. Samtidig arbejdes der med udvikling af forskerkarriereforløb for alle relevante faggrupper.

REGION SJÆLLAND

Ledelsen har et øget fokus på forskningstalenter og planlægning af karriereveje for det sundhedsfaglige per-

sonale (beskrevet i ”Politik for sundhedsforskning”). Fx blev der i 2014 etableret en pulje til ph.d.-studerende,

som giver mulighed for at arbejde videre med at analysere og formidle den opnåede viden. Regionen har

udviklet og afholdt tværfaglige kurser for afdelingsledere og mellemledere.

REGION SYDDANMARK

Ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tilbydes deltagelse i karriereseminarer, kompe-

tenceworkshops og coachingforløb med fokus på karriereplanlægning. Sygehusene arbejder på at styrke

uddannelsesforløb med en gennemgående karrierementor fra introduktionsstilling til hoveduddannelsesfor-

løbet.

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Efter oprydningen i bestanden af ph.d.-studerende i Danmarks Statistiks registre, indberettedes der i juni

2013 for første gang fra en bestandsmasterfil fra Danmarks Statistik. På ph.d.-uddannelser er fokus på karri-

erevejledning og samarbejde med industri og erhvervsliv i forhold til transferrable skills, employability samt

karriereveje uden for universitetssektoren. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tilbyder fra 2015 et karrie-

reprogram til ph.d.-studerende.

SYDDANSK UNIVERSITET

Relevante oplysninger om ph.d.-studerendes uddannelsesforløb registreres i en fælles SDU-database.

AARHUS UNIVERSITET

I 2014 er der videreudviklet på it-systemet Ph.d Planner, som understøtter og indeholder data om alle ph.d.-

studerende. Det forventes endeligt udrullet på Health i 2014.

I 2014 er vedtaget en politik for rekruttering af vækstlag og forskertalentudvikling, som dækker forløbet fra

prægraduat uddannelse, over ph.d.- og post.doc.-forløb til ansættelse som lektor med indlagt udlandsophold

og mulighed for delestillinger med region/virksomhed. Der er oprettet et karriererådgivningspanel ved Health

på Aarhus Universitet, som tilbyder individuel karriererådgivning og mentorordning til ph.d.-studerende.

AALBORG UNIVERSITET

Årligt afleveres data til Danmarks Statistik via en XML-fil direkte fra ph.d.-systemet PhD Manager. Forsker-

skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, har etableret et post.doc.-program inden for klinisk

og biokemisk forskning, hvor hensigten, udover at udvikle forskningskompetencerne inden for det specifikke

forskningsfelt, er at give en række supplerende, centrale kompetencer. I det toårige post.doc.-forløb indgår

der kurser inden for pædagogik, fundraising og IPR.

LÆGEFORENINGEN

Det findes fortsat oplagt at opprioritere udviklingen af forskningskompetence allerede i den prægraduate ud-

dannelse.

Flere

delestillinger

REGION HOVEDSTADEN

Efter aftale med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, etableres flere nye kliniske forskningslektorstil-

linger udover de kliniske professorater, der etableres set i lyset af hospitals- og psykiatriplanerne for regio-

nen.

Regionen har indgået en rammeaftale om etablering af delestillinger med Danmarks Tekniske Universitet

(DTU), der indebærer, at DTU-ansatte kan tilknyttes forskningsmiljøer på regionens hospitaler m.v., og at

hospitalsansatte kan få tilknytning til DTU-institutter. Der er indledt drøftelser med professionsskolen Metro-

pol om etablering af delestillinger. Der er etableret enkelte delestillinger for professionsuddannede i samar-

bejde med KU.

REGION SJÆLLAND

Oprettet kliniske forskningslektorater og professorater inden for rammerne af samarbejdet i ”Københavns

Universitetshospital” med KU og Region Hovedstaden, samt dele- og kombinationsuddannelsesstillinger i

samarbejde med SDU og RUC. Indgået aftale for professionsuddannede med AU, SDU og KU om delestil-

linger på post.doc.- og adjunktniveau.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, besatte i 2013 23 kliniske forskningslektorater med tilknytning til

Region Hovedstaden. I 2014 blev 4 kliniske forskningslektorater besat med tilknytning til Region Sjælland,

mens der primo 2015 er besat 18 kliniske forskningslektorater med tilknytning til Region Hovedstaden og 4



15

med tilknytning til Region Sjælland.

REGION SYDDANMARK

Der samarbejdes med SDU om koncept, hvor stort set alle forskningsstillinger over ph.d.-niveau, der opret-

tes indenfor klinikken, er delestillinger. Hertil er oprettet en særlig pulje på 5 mio. kr. årligt. Flere af regionens

forskningspuljer støtter delestillinger. For OUH og hvert af de regionale sygehuse er opsat mål for antallet af

delestillinger frem til 2017.


Der ses en stigning i antallet af delestillinger med AU. I 2014 er påbegyndt samarbejdet om at nedbringe

administrative barrierer, herunder for etablering af delestillinger. I ”Strategi for velfærdsuddannelserne i den

midtjyske region 2012-2014” var kombinationsstillinger på professionsbachelorområdet for medarbejdere

med master- eller kandidatoverbygning et prioriteret område. Erfaringer med kombinationsstillinger mellem

sundhedsprofessionsuddannelserne i VIA og klinikken har været blandet. En undersøgelse vedr. udveksling

af medarbejdere mellem velfærdsuddannelserne og praksis viser, at kombinationsstillinger kan bidrage til at

øge kvaliteten af uddannelserne, men der er mange udfordringer ved at varetage disse stillinger. I 2014 er

der påbegyndt en revision af aftalen vedrørende professorer. Der ses en stigning i antallet af delestillinger

med AU.

REGION NORDJYLLAND & AALBORG UNIVERSITET

Der ses en stigning i antallet af delestilliner. Der er et formaliseret samarbejde mellem regionen og Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, om kliniske professorer og kliniske lektorer. Planen er, at der opret-

tes 5 kliniske professorater årligt samt et ikke nærmere fastsat antal på Aalborg Universitetshospital – Psyki-

atrien. Målet er 50 kliniske professorer. De ansættelsesmæssige udfordringer ved delestillinger forsøges

mindsket.

Flere kombinerede

uddannelsesforløb

for læger

REGION HOVEDSTADEN

Der er ikke igangsat en fælles regional indsats mod styrkelse af mulighederne for brugen af kombinationsud-

dannelsesstillinger. Ansættelse i kombinationsstillinger aftales ude på de enkelte afdelinger/hospitaler.

REGION SYDDANMARK

Årligt udarbejdes oversigter over specialer med læger i kombinationsuddannelsesstillinger, som drøftes i det

Regionale Råd for Lægelige Videreuddannelse i Syd. I 2014 kombinererede 100 læger hoveduddannelses-

forløb med forskning som ph.d. eller post.doc.

REGION MIDTJYLLAND

Der er gode muligheder for at etablere kombinationsforløb mellem forskning og lægers videreuddannelse.

Regionen har afsat en pulje til styrkelse af forskning øremærket læger under speciallægeuddannelse, der

har gennemført forskningstræning og fundet interesse for at fortsætte deres forskningsprojekt.

REGION NORDJYLLAND

Videreuddannelsesregion Nord har oplevet et stigende antal læger, der kombinerer hoveduddannelsesforløb

og ph.d.-studie.

Delestillinger skal

adresseres i over-

enskomstforhand-

lingerne

DANSK SYGEPLEJERÅD

I overenskomsterne mellem Sundhedskartellet og henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Re-

gioner er aftalt, at der i den kommende overenskomstperiode skal arbejdes med at smidiggøre mulighederne

for delestillinger mellem kommuner/regioner og uddannelsesinstitutioner. Overenskomsterne ikke er endeligt

godkendt.

Forskningsbudget-

tering skal fremmes

REGION HOVEDSTADEN

På baggrund af revisionsgennemgangen af regionens forskningskonti er vedtaget en opstramning af de ad-

ministrative regler for forskningskonti og etableret forskningsbudgettering vedrørende eksterne forsknings-

midler. Data fra regionens årlige forskningsstatistik indgår i beregningerne for hospitalernes produktivitet.

REGION SJÆLLAND

I ”Politik og sundhedsforskning” formuleres ønsker til udvikling, synlighed og administration af forskningsmid-

lerne. Regionsrådet har tilført forskningsområdet flere midler i de senere år, hvorfor der er etableret en regi-

onal forskningspulje. Der er udarbejdet mål for forskning og udvikling i regionens driftsaftaler med sygehuse-

ne, fx om antallet af forskningspublikationer.

REGION SYDDANMARK

I 2012 er aftalt nye målsætninger for, hvor meget sygehuse allokerer af midler fra eget budget til egen forsk-

ning. I 2017 skal OUH anvende mindst 3 % af eget budget til forskning (opfyldt), mens de regionale sygehu-

se skal anvende 1,5 % af eget budget til forskning (opfyldt for Sygehus Lillebælt). Den nye strategi for psyki-



16

atrisk forskning forudsætter indtil 2017 en udvidelse af forskningsbudgettet med 50 % igennem egenfinansie-

ring.


Indgået aftale om samarbejde om forskning og undervisning mellem universitetet og regionshospitalerne. Al-

le regionens hospitaler har afsat puljer til forskning, og i regionens overordnede budget er desuden afsat 45

mio. kr. til forskning, herunder tilskud til frikøb til forskning.

REGION NORDJYLLAND

Målsætningen er, at universitetshospitalerne skal anvende mindst 3 % af driftsbudgetterne til forskning i

2014-2018 (opfyldt for AAU), mens de øvrige sygehuse i regionen skal anvende 2 % af deres budgetter.

Forskningstræning

skal styrkes i den

prægraduate ud-

dannelse

REGION HOVEDSTADEN

Der er opstillet mål for sundhedsforskning 2020, bl.a. at uddannelserne skal udvikles i samspil med hospita-

ler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I 2012 nåede regionen målet om, at hospitaler og virksomhe-

der hvert år samlet set har minimum 100 scholarstipendiater (prægraduate forskerår). Målet skal ses i sam-

menhæng med universiteternes studiefremdriftsreform og den ny studieordning for medicin.

REGION SJÆLLAND

Der er en markant stigning i prægraduate studerendes interesse for at deltage i forskning på regionens sy-

gehuse.


Der er en stigning i optagne forskningsårsstuderende (skolarstipendiater). I 2014 havde Det Sundhedsviden-

skabelige Fakultet 370 igangværende forskningsårsstuderende. 1. september 2015 indføres en ny kandidat-

studieordning på medicin, som omfatter større valgfrihed, der fx kan udmøntes i et forskerperspektiv.


Der ses et stærkt element af prægraduat forskningstræning – fra studiestartsopgave over forskningsmetode-

kurser og bachelorprojekt til EBM-kursus og kandidatspeciale.

AARHUS UNIVERSITET

Der er tradition for forskningsår for henholdsvis medicin- og odontologistuderende. I 2014 var der 120 forsk-

ningsårsstuderende, som bl.a. finansieres af AU’s Forskningsfond. I øvrigt samarbejdes med Sundhedsfaglig

Højskole, VIA, for at skabe tværfagligt forskningssamarbejde.

AALBORG UNIVERSITET

Hvert år udbydes et antal sommerferieforskningsvikariater, hvor medicinstuderende får mulighed for at lave

et mindre forskningsprojekt. Ligeledes er der flere forskningsårsstuderende i gang. Der er et forskningsse-

mester (kandidatspeciale) i klinisk forskning på lægeuddannelsen. Det er muligt at indlægge et forskningsår i

tilknytning til studiet.

Der er mange studerende med en professionsbachelorbaggrund, der læser kandidatuddannelsen i klinisk vi-

denskab og teknologi (KVT) eller kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.

LÆGEFORENINGEN

Lægeforeningen er bekymret for, at fremdriftsreformen vanskeliggør mulighederne for forskningsår.

Ikke-lægelige aka-

demikeres rolle i

sundhedsvæsenet

skal klarlægges

REGION HOVEDSTADEN

Forskningskarriereforløb for alle personalegrupper, og dermed for alle ikke-lægelige akademikere, indgår

som delelement i projektet vedrørende ”Styrket ledelse af forskning” og i samarbejdet med professionshøj-

skolerne.

Der har altid eksisteret et samarbejde mellem de forskellige akademikergrupper i forbindelse med forskning.

I 2014 er indgået aftale med DTU om en fælles ramme for etableringen af delestillinger svarende til den mo-

del, der anvendes mellem KU og regionen.

Regionen har derudover indledt drøftelser med professionsskolen Metropol om etablering af delestillinger.

Der er etableret enkelte delestillinger for professionsuddannede i samarbejde med KU.

REGION SJÆLLAND

Der er ansat forskningsaktive biokemikere, fysikere, psykologer, sygeplejersker m.fl. Der arbejdes med en

plan for professionsuddannede fra ph.d. til professorniveau. På Roskilde og Køge sygehuse er der vedtaget

en plan for ansættelse af professionsbacheloruddannede ph.d.-studerende samt post.doc.’er i alle større af-

delinger inden 2016.

REGION SYDDANMARK

Brugen af ikke-lægelige akademikeres kompetencer understøttes via forskningspuljer og ansættelser i klini-



17

ske forskningsmiljøer. I den psykiatriske forskning er der opmærksomhed om inddragelse af alle relevante

fag. Det nye forskningsstrategiråd skal udvides med repræsentanter fra psykologiforskning og sygepleje-

forskning.

REGION MIDTJYLLAND

Der er ikke én samlet plan for ikke-lægelige akademikeres rolle i sundhedsvæsenet, men målet er at bruge

dem mere i det omfang det giver mening. I den almindelige udvikling etableres der akademiske stillinger for

ikke-læger ved hospitalerne.


I 2014 er oprettet kandidatuddannelser i ergoterapi, jordemodervidenskab og klinisk sygepleje. Sammen

med den eksisterende kandidatuddannelse i fysioterapi vil disse uddannelser styrke rammevilkårene for

forskning, uddannelse og klinisk virksomhed på grundlag af disse kompetencer. En del ph.d.-forløb ved Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet gennemføres af ikke-lægelige kandidater i tilknytning til kliniske forsk-

ningsenheder og - grupper.

AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien samt Sygehus

Vendsyssel har de seneste år etablereret en række forskningsunderstøttende funktioner.

Der er ansat et betydeligt antal ikke-lægelige akademikere, eksempelvis biostatistikere, ingeniører, antropo-

loger og projektsygeplejersker, hvoraf enkelte, bl.a. seniorstatistikerne, udfører selvstændig forskning. Man-

ge i et ph.d.-forløb eller post.doc.-forløb er ansat i temporære stillinger af kortere varighed. Styrkelse af sy-

geplejeforskningen er særligt prioriteret.

Ved forskerskolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var i 2014 indskrevet 20 ph.d.-studerende med

en baggrund inden for de ikke-lægelige sundhedsprofessioner. Den samlede bestand var 172 indskrevne

ph.d.-studerende.

Forskning udført af

professionsuddan-

nede skal fremmes

REGION HOVEDSTADEN

I ”Politik for Sundhedsforskning 2020” er det et mål at "Forskningsforståelse og forskertræning er en integre-

ret del af relevante uddannelser inden for hele sundhedsvæsenet”. Universiteternes Center for Sundheds-

faglig Forskning (UCSF) har de seneste år afholdt 1-årige kurser i forskertræning for professionsbachelorer

og siden 2013 understøttet forskningsforståelse blandt professionsbachelorer i klinikken på kurset ’Fast

Track, der har patientaktivering og implementering’ med 200 kursister fra 43 kliniske afdelinger.

I samarbejde med KU er foreslået etablering af en arbejdsgruppe bestående af KU SUND og regionen (evt.

Region Sjælland), som skal udarbejde en strategi for udviklingen af professionsbachelorområdet.

Der er øremærket midler i Forskningsfond til Sundhedsforskning til udmøntning for forskningsprojekter med

professionsbachelorbaggrund (henholdsvis 2 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015).

Fra marts 2014 har professionshøjskolerne med en ny stillingsstruktur mulighed for at ansætte docenter,

som kan fungere som faglige FoU-ledere. Regionen har i marts 2015 indledt drøftelser med professionssko-

len Metropol med henblik på indgåelse af en aftale om etablering af delestillinger.

Der er etableret enkelte delestillinger for professionsuddannede i samarbejde med KU.

REGION SJÆLLAND

Der er et voksende antal ph.d.-studerende inden for professionsområdet. I 2014 er ansat 5 medarbejdere

med professionsbaggrund i post.doc.-forskerstillinger.

REGION SYDDANMARK

På Odense Universitetshospital og ved de regionale sygehuse indgår forskere med baggrund i professions-

fagene i de almindelige forskningsenheder på lige fod med lægelige forskere. Der er etableret en stillings-

struktur for sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer.

Der er repræsentation af sygeplejeforskning i det regionale strategiske forskningsråd og i bedømmelsesud-

valgene for de regionale forskningspuljer, som støtter forskning og ph.d.-forløb inden for professionsfagene.

REGION MIDTJYLLAND

Forskere fra forskellige faggrupper indgår på lige fod i forskningen. Regionens forskningsfonde kan søges af

alle faggrupper og bedømmelsesudvalgene har repræsentanter fra forskellige faggrupper. På AUH er der en

strategisk forskningspulje på 3 mio. kr. målrettet forskning udført af mellemlange videregående uddannelser.

REGION NORDJYLLAND

På Aalborg Universitetshospital er Forskningsenheden for sygeplejeforskning etableret, hvortil der er knyttet

en række ph.d.- og post.doc.-forløb. Der foreligger nyt forskningsprogram for 2013-2018: ”Patienten i front –

forskning i centrum”.

Forskerskolen på Aalborg Universitet og Klinisk Institut har etableret et præ-ph.d.-forløb, der skal afklare fag-

lige forudsætninger og motivation og kvalificere potentielle ph.d.-studerende. Der udarbejdes en 1-årig plan



18

for den præ-ph.d.-studerende, hvor der indgår deltagelse og eksamen i relevante kurser og kvalificering af

en ph.d.-projektbeskrivelse.


Samarbejde med professionshøjskolerne omkring ph.d.-forløb, hvor professionshøjskolerne medfinansierer

ph.d.-forløb. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet havde i 2014 indskrevet 37 ph.d. studerende med en

sundhedsfaglig kandidat og enkelte med en kandidat i sygepleje.

Der indgår ledelsesrepræsentanter fra universitetet og Professionshøjskolen Metropol i styregruppen for

Universiteternes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF). Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet besat-

te 11 lektorater i 2014, som har et væsentligt forsknings- og undervisningsindhold på den sundhedsfaglige

kandidatuddannelse.

AARHUS UNIVERSITET

Der udbydes kandidatuddannelser til professionsbachelorer. Udbuddet forventes at blive udvidet fremover.

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

I udviklingskontrakter med professionshøjskolerne er opsat mål om, at andelen af ph.d.-uddannede undervi-

sere i kontraktperioden 2013-14 fordobles til 10 %. Der er årligt i perioden 2013-2015 afsat 268 mio. kr. til

styrket udvikling og evidensbasering på professionshøjskolerne.

DANSK SYGEPLEJERÅD

Det vurderes ikke altid hensigtsmæssigt, at fagene opbygges omkring de eksisterende lægelige forsknings-

miljøer.

Bedre vejledning

om anmeldelses-

pligter mv.

REGION HOVEDSTADEN

Der er etableret ”Én indgang til kliniske forsøg”, som har udarbejdet en vejledning særligt rettet mod etable-

ring og gennemførsel af kliniske forsøg. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med regionens øvrige støt-

tefunktioner; GCP-enheden og den videnskabsetiske komité

REGION SJÆLLAND

Sekretariatet vejleder for den regionale videnskabsetiske komité om anmeldelse til komitéen, og PFI (Pro-

duktion, Forskning og Innovation) står for regionens paraplygodkendelse til Datatilsynet.

REGION SYDDANMARK & SYDDANSK UNIVERSITET

Der er opbygget en fællesorganisation og samarbejdsaftaler om service og stillinger indenfor en række for-

skerstøttefunktioner, herunder støtte til anmeldelser til sundhedsmyndigheder, fx inden for Jura og Patente-

ring, GCP, Statistik, og fundraising.


Samarbejde om at understøtte forskere i de administrative procedurer, der knytter sig til ansøgning og an-

meldelse af forskningsprojekter.

I 2012 er indgået en samarbejdsaftale om hospitalernes adgang til GCP-enheden, forskningsstøtteenheden

og Technology Transfer Office (TTO). Forskningsstøtteenheden har lavet konkrete samarbejdsaftaler med

hvert enkelt regionshospital.

REGION NORDJYLLAND

I Afdelingen for Universitetsanliggende ved Aalborg Universitetshospital er opbygget forskningsunderstøt-

tende funktioner. Der planlægges et tættere samarbejde med Aalborg Universitet på flere områder, fx an-

søgninger og administration af eksterne midler.

DANSK SYGEPLEJERÅD

Det opleves, at det er vanskeligt for studerende i uddannelsessystemet før ph.d.-niveau at gennemskue an-

meldelsespligten i forbindelse med opgaver.



19

TEMA 2: Inddragelse af patienter i klinisk forskning


Øget profilering af de

gode danske ramme-

vilkår for klinisk

forskning

REGION HOVEDSTADEN

Der arbejdes for international branding af forskningsstyrker hos industrien, i netværksorganisationer som MVA,

Invest in Denmark og Copenhagen Capacity samt med projekterne Copenhagen Science City og Greater Co-

penhagen.

Der arbejdes med yderligere styrkelse af internationalisering, fx via samarbejdsaftale med Massachusetts og

via markedsføring af hovedstadsregionens Global Excellence-miljøer samt andre konkrete initiativer.

Gennem det nationale ”Én indgang”-samarbejde i regi af Danske Regioner skal Danmark markedsføres i rela-

tion til gennemførelse af kliniske forsøg.

To pilotcentre er etableret på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital med henholdsvis onkologi og dermatologi

som terapeutiske områder (NEXT). Et tredje pilotcenter er på vej i Vestdanmark og et fjerde center kan place-

res uden geografisk begrænsning.

REGION SJÆLLAND

Man arbejder på at styrke infrastrukturen for forskerne. Det omfatter bl.a. initiativer inden for ”En indgang”, råd-

givning om fundraising, statistik, jura og litteratursøgning.

REGION SYDDANMARK

Forskningsinfrastrukturen OPEN (Odense Patient data Explorative Network) på Odense Universitetshospital

håndterer og opbevarer patientkohorter (data og biologisk materiale) og giver adgang til registerdata.


Regionens bidrag til initiativet ”Én indgang” er opbygget og konsolideret i fællesskab. Aarhus Universitet og

Aarhus Universitetshospital har samlet de enkelte specialers kliniske forskningsenheder i en fælles organisati-

on under navnet Aarhus University Hospital Clinical Trial Unit, som skal få flere medicinalvirksomheder til at af-

prøve lægemidler eller medicinsk udstyr i Aarhus.

REGION NORDJYLLAND

I samarbejde med Aalborg Universitet, en række nordjyske kommuner og Aalborg Universitetshospital (idekli-

nikken) er oprettet ”Empowerment in Industrial Research”, som er en organisation til at understøtte offentligt-

privat samarbejde.

I 2014 er gennemført en kampagne for at få rekrutteret forsøgspersoner til kliniske forsøg. Kampagnen blev

koordineret med ”Én indgang”. Ønsket er at få oprettet en slags ”frivilligregister” med personer, der ønsker at

indgå i forskningsprojekter.

HANDLINGSPLANEN FOR OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE OG NEXT

Regionen deltager sammen med Københavns Universitet, Syddansk Universitetshospital, Aarhus Universi-

tet/Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, Bioneer, LEO Pharma, Novo Nordisk, Roche,

MSD og Novar-tis i projektet NEXT. Innovationsfonden investerer 50 millioner kr. i dette partnerskab over en

femårig periode.

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, UDENRIGSMINISTERIET & INVEST IN DENMARK

I 2010 er etableret et samarbejde, som bl.a. har resulteret i publikationen ”Start with Denmark – the Heart of Li-

fe Sciences”, der præsenterer danske styrkepositioner i forhold til sundhedsvidenskabelig forskning (opdateret

version er lanceret i maj 2015).

DANSKE REGIONER

Der arbejdes med markedsføring af Danmark med ”Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark”.



20

Udnyttelse af forbed-

rede muligheder i for-

bindelse med samling

af specialer og etable-

ring af ny sygehus-

struktur

REGION HOVEDSTADEN

Retningslinjer for forsknings- og uddannelsesfaciliteter for kvalitetsfondsbyggerierne er vedtaget.

Initiativet for Strategisk Ledelse af Forskning understøtter forsknings- og afdelingsledelserne på flere niveauer.

En yderligere sammenlægning af regionens hospitaler er gennemført 1. januar 2015 for at styrke enkelte spe-

cialer både af hensyns til patientbehandling og forskning. Den reviderede hospitalsplan vil bl.a. understøtte de

nye samarbejder Copenhagen Science City og Greater Copenhagen, som henholdsvis skal styrke indsatsen

for at tiltrække internationale talenter blandt studerende, forskere og virksomheder og skabe vækst i den sam-

lede metropol, som kaldes Greater Copenhagen.

I regionalt regi arbejdes med etablering af fælles frysehus-faciliteter og biobankstruktur for at sikre en bæredyg-

tig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker.

REGION SJÆLLAND

Sygehusplanen indebærer en samling af funktioner på færre matrikler og en samling af de kliniske opgaver på

færre af disse matrikler.

REGION SYDDANMARK

Forskningssamarbejde mellem Odense Universitetshospital og de regionale sygehuse er etableret. I 2014 er

udarbejdet samarbejdsaftaler om forskning inden for de udvalgte specialområder med henblik på ansættelse af

forskere i fælles delestillinger.


En større forsknings- og udviklingsgennemgang af alle kliniske specialer er gennemført med henblik på at be-

lyse mulighederne for samarbejde på tværs af hospitaler og specialer.

REGION NORDJYLLAND

I det kommende Aalborg Universitetshospital etableres et bygningskompleks, som skal rumme det Sundheds-

videnskabelig Fakultet ved Aalborg Universitet, så nærhed mellem klinik og forskningsmiljøer sikres.

Etablering af forsker-

netværk

REGION HOVEDSTADEN

”Én Indgang”-funktionen har været drivkraft i etablering af specialespecifikke forskernetværk, som fungerer

som One-Point-Of-Contact for industrihenvendelser omkring kliniske forsøg (feasibilities).

I 2014 og 2015 er potentielle netværk vurderet i forhold til, om interessen for et forskningsnetværk er til stede.

Oftalmologerne har været meget positive, og der arbejdes på et endokrinologisk og evt. et pædiatrisk forsker-

netværk, som følge af øgede krav fra regulatoriske myndigheder om, at der skal udføres kliniske studier i den-

ne gruppe af populationen inden godkendelse af medicin. Inspirationen til samarbejdet er hentet hos Dansk

Bryst Cancer Gruppe (DBCG), som har erfaring med at kliniske forsøg kan optimeres ved brug af færre sites

pr. forsøg. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital samarbejder om en række patientforløb på det højt

specialiserede område. For at understøtte forskningen er fra 2014 oprettet en fælles pulje med Region Syd-

danmark på 2 mio. kr. årligt

REGION SYDDANMARK

Fælles forskningspulje med Region Hovedstaden på 2 mio. kr. som skal medvirke til dannelse af tværregionale

forskningsnetværk, særligt med henblik på at styrke specialiserede funktioner.

Øget samarbejde om

patientrekruttering fx

via samling af for-

skerstøttefunktioner

REGION HOVEDSTADEN

I Enhed for Forskning og Innovation sørger ”Én indgang”-funktionen for at vejlede forskere og industri om pati-

entrekrutterings-muligheder. Samarbejdsaftalen med medicinalfirmaet GSK og KU indeholder bl.a. projekter

omkring patientrekruttering.

REGION SJÆLLAND

Forskerstøtten er samlet i en regional forskningsenhed, hvis formål er at understøtte den sundhedsvidenskabe-

lige forskning ved at stille forskellige kompetencer til rådighed.

REGION SYDDANMARK

Regionen deltager i ”Én indgang”. Der arbejdes bl.a. for at reducere barrierer for kliniske forsøg med industrien.

REGION MIDTJYLLAND

”Én indgang” er etableret sammen med Aarhus Universitet. Forskere med tilknytning til hospitalerne i Region

Midtjylland og Region Nordjylland kan benytte GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler.

REGION NORDJYLLAND

I regionen koordineres ”Én indgang” med EIR-projektet (Empowerment in Industrial Research).



21

Fælles it-platform til

annoncering af klini-

ske forsøg

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

I oktober 2013 blev lanceret en patient-rekrutteringsplatform på sundhed.dk: Bliv forsøgsperson. Siden er aktiv

og opdateres med nye kliniske studier, som forsøgspersoner kan ansøge om at deltage i. Dog annonceres en

del forsøg stadig på traditionel vis i aviser.

Lettere procedurer for

godkendelse af klini-

ske forsøg


Vedtaget en ny EU-forordning om kliniske lægemiddelforsøg, som forventes at træde i kraft maj 2016. Der fo-

restår en stor opgave med at implementere de nye regler. Målet er at Danmark kan håndtere reglerne effektivt,

så det understøtter den kliniske lægemiddelforskning i Danmark.

Loven om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter trådte i kraft 1. januar

2012. Lægemiddelforeningen og regionerne ser overordnet positivt på loven, som har skabt rammerne for en

mindre byrdefuld, enklere og mere ensartet behandling af ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenska-

belige forskningsprojekter.

SUNDHEDSSTYRELSEN

Sundhedsstyrelsen har i april 2014 igangsat et projekt vedr. samling af en digital ansøgning til Sundhedsstyrel-

sen og komitésystemet via en fælles portal, så forskeren eller virksomheden fremover kun skal sende én an-

søgning. En forbedret version forventes idriftsat i løbet af 2015.

Ensretning af forsker-

kontrak-

ter/samarbejdsaftaler

DANSKE REGIONER

Som en del af initiativet ”Én indgang” har regionerne dannet et juridisk netværk for at udgøre én forhandlings-

part overfor industrien, når der skal indgås kontrakter vedr. kliniske virksomhedsinitierede lægemiddelforsøg..

Netværket forhandler løbende kontrakten med virksomheder vedrørende konkrete studier, som skal i gang hur-

tigere end en standardkontrakt kan forhandles på plads. Netværket har udarbejdet tolv standardaftaler og tager

del i otte igangværende forhandlinger. Industrien ønsker at arbejdet fortsætter – gerne i et højere tempo.


Tech Trans Kontor har i 2012 udgivet en brochure vedr. kontrakter, som er henvendt til forskere på universite-

tet og eksterne samarbejdspartnere. Brochuren er en guide til Københavns Universitets politik og principper på

området samt udarbejdelse af gængse former for aftaler på universitetet.



22

TEMA 3: Rammer for forskning i forbindelse med specialeplanlægning


Opfølgning på forsk-

ningsforpligtelsen ved

tildeling af specialfunk-

tioner

SUNDHEDSSTYRELSEN

I marts 2015 er færdiggjort en fornyet gennemgang af 36 specialer som led i en revision af specialeplanen.

Styrelsen har siden 2012 årligt indkaldt statusrapporter fra regionale og private sygehuse, der har godkendelse

til at varetage specialfunktioner. Krav til videnskabelig produktion er et krav til varetagelse af specialfunktioner.

For statusrapporter i 2013 blev der, som pilotafprøvning, indhentet udvalgte kvalitetsindikatorer på enkelte

specialfunktioner med formål om at indhente erfaring til den fremadrettede monitorering af den reviderede

specialeplan, der forventes at træde i kraft i 2016.

En fremadrettet monitorering af specialeplanen bl.a. gennem aktivitets- og kvalitetsindikatorer planlægges. Ind-

rapportering af forskningsaktivitet vil indgå i den fremadrettede monitorering, som forventes opgjort en gang år-

ligt. Det er sammenfaldende med indhentelse af de årlige statusrapporter for varetagelse af de udvalgte speci-

alfunktioner.

Kliniske kvalitetsdata-

baser

DANSKE REGIONER

I regi af Danske Regioner drives en række kliniske kvalitetsdatabaser og regionernes kliniske kvalitetsudvik-

lingsprogram (RKKP), som skal sikre at potentialet for kvalitetsudvikling, baseret på kvalitetsdatabaserne ud-

nyttes optimalt. Formålet er at skabe et dokumenteret grundlag for at udvikle og sikre god behandlingskvalitet

til gavn for patienterne. Regionerne udarbejder procedurer for regional opfølgning på resultaterne med afsæt i

data fra de kliniske kvalitetsdatabaser.

Et godt udgangspunkt

for sundhedstjeneste-

forskning

REGION HOVEDSTADEN

Tværsektoriel Forskningsenhed er oprettet i oktober 2013 på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med formål

om, at sikre evidensbaseret systematisk vidensdeling, kompetenceudvikling og udvikling af ”best practice”

gennem praksisnær forskning og udvikling inden for det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen

praksis og hospitaler. Der er afsat midler til samarbejde om konkrete forskningsprojekter i Tværspuljen, der

blev opslået første gang i februar 2014.

Iværksat arbejde med indsamling af økonomital inden for det kommunale område for borgere med kronisk

sygdom, således at alle udgifterne (kommunale og regionale) kan analyseres.

REGION SJÆLLAND

I forlængelse af ”Politik for sundhedsforskning” ønskes det at sundhedstjenesteforskningen styrkes, fx ved at

iværksætte eller medfinansiere ph.d.-forløb inden for sundhedstjenesteforskning, hvor der stilles relevante data

til rådighed for egne og eksterne forskere.

REGION SYDDANMARK

I ”Politik for Sundhedsforskning” er en målsætning om at skabe nye forskningsmiljøer inden for sundhedstjene-

steforskning og øge antallet af forskningsprojekter gennem regionalt samarbejde mellem SDU og eksisterende

forskningsmiljøer.

I 2014 er udarbejdet en handleplan for styrket sundhedstjenesteforskning. På det kliniske område er der opru-

stet, idet Enhed for Sundhedstjenesteforskning på Sygehus Lillebælt i 2014 har fået professorat nummer to.


Et koordinationsudvalg for folkesundhedsområdet, som beskæftiger sig med samarbejdet med kommuner og

almen praksis.

Oprettet Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), som forsker i sundhedstjenesteforskning og ar-

bejder med tværfaglig og tværsektoriel forskning indenfor folkesundhedsområdet.

I 2012-2014 var finansieret et forskningsprogram om rehabilitering og sundhedstjenesteforskning indenfor neu-

rorehabilitering.

I samarbejde med kommunerne i regionen er oprettet en forskningspulje – ”Folkesundhed i Midten”, som støt-

ter forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt.

Folkesundhedsområdet kan søge regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond på lige fod med øvrige

sundhedsvidenskabelige områder.

Aarhus Universitet etablerer i 2015 Dansk Center for Sundhed, der skal sikre en bedre kobling mellem forsk-

ning, planlægning, beslutninger og praksis i sundhedssektoren. Centeret skal skabe en synlig indgangsdør til

universitetet, så det bliver nemt for kommuner, regioner, statslige myndigheder og virksomheder at komme i

kontakt med universitetets sundhedsrelaterede viden.



23

REGION NORDJYLLAND & AALBORG UNIVERSITET

Oprettet Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet, som en del af udviklingen af tværvidenskabelig forsk-

ning i sundhedsvæsenet. Den regionale sundhedsprofil af nordjydernes sygdomme og livskvalitet danner bag-

grund for en række analyser og ph.d.- projekter.

I 2013 er etableret et professorat i kvalitetsudvikling og sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet og

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien.

En ny sygehusstruktur

med bedre fysiske faci-

liteter muliggør et løft

for sundhedsforsknin-

gen

REGION HOVEDSTADEN

Vedtaget principper om at indretningen af de kommende hospitaler skal ske med henblik på at skabe sam-

menhæng mellem forskning og klinisk behandling. Forskningsfaciliteter etableres som integrerede faciliteter på

hospitaler, og forsknings- og uddannelsesfaciliteterne indrettes, så de kan fungere som katalysatorer for sam-

arbejde.

Igangsat et strategisk projekt ”Vidensbroen” mellem Rigshospitalet og Panum under ”Fokus og Forenkling”,

hvor der etableres en broforbindelse tværs over Tagensvej mellem Rigshospitalet og Panum. Vidensbroen er

et infrastrukturelement til udvikling af samarbejde om sundhed.

Seneste hospitalssammenlægninger og regionens hospitals – og psykiatriplaner forventes at styrke mulighe-

derne for sundhedsforskning.

REGION SJÆLLAND

Potentialet for at styrke den sundhedsvidenskabelige forskning, som sygehusinvesteringerne i de kommende

år giver anledning til, ønsker regionen at udnytte.

REGION SYDDANMARK

I visionen for det nye Odense Universitetshospital og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet planlægges en unik

bygningsmæssig nærhed mellem universitetshospitalet og universitet, fx forbindes Odense Universitetshospital

fysisk med Syddansk universitet via en ”Vidensakse”.

REGION MIDTJYLLAND

I sygehusbyggerierne i Aarhus og Gødstrup samles flere forskningsmatrikler på én for at give bedre rammer og

faciliteter for forskning og tværfagligt samarbejde mellem afdelinger og specialer. I Aarhus planlægges et Cen-

ter of Research and Education (CORE) i Forskningskomplekset på ca. 20.000 m2, mens der i Gødstrup sam-

les de ikke-kliniknære forsknings- og uddannelsesaktiviteter i et 3.000 m2 stort center for forskning og uddan-

nelse (CFU) i sammenhæng med hospitalet. Der er etableret en organisation til forberedelse og straks-

implementering heraf.

REGION NORDJYLLAND

Det tilstræbes at dedikere forskningsarealer i de nye sygehusbyggerier. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

ved Aalborg Universitet skal placeres i det kommende Aalborg Universitetshospital. Det giver forskningsbyg-

ninger med et samlet areal på 17.000-25.000 m2 midt i sygehusbyggeriet.



24

TEMA 4: Brugerinddragelse i sundhedsforskning


Brugerinddragelse i

sundhedsforskning

REGION HOVEDSTADEN

Forsknings- og innovationsprojekter med brugerinddragelse bl.a. Food ’n’ Go på Herlev Hospital og Ung med

Diabetes Nordsjællandshospital, Hillerød.

Regionen har for år tilbage etableret Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) - et videnscenter for

patient- og brugeroplevet kvalitet, som gennemfører evalueringer og brugerundersøgelser med fokus på pati-

enter og andre brugeres oplevelser i sundhedssektoren.


I den fælles strategi for samarbejdet på sundhedsområdet er opstillet en målsætning om, at befolkningens vi-

den skal inddrages i planlægningen og udførelsen af forskningen. Patientinddragelse var temaet ved det årlige

fælles strategiseminar for forskning i december 2014. Aarhus Universitet har landets første og eneste profes-

sor i patientinvolvering, som bidrager med ny viden om patientinvolvering og understøtter fokus på området.

REGION NORDJYLLAND

I koordineringen af klinisk forskning og innovation arbejdes med brugerinddragelse, fx er der i psykiatrien ansat

en bruger/patient en dag om ugen for at understøtte samspillet mellem forskningsprojekter og brugerinddra-

gelse.


”Brugerinddragelse i Forskning” er prioriteret som forskningsområde ved en forskningsenhed under Sundheds-

videnskab fra 2014.

INNOVATIONSFONDEN

Offentliggjort ny strategi i januar 2015, hvor der lægges vægt på at investere i forskning, udvikling og kommer-

cialisering med henblik på at ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder. Inddragelse af

brugere er væsentlig for at styrke anvendelsesmulighederne af fondens investeringer.

Brugerinddragelse ved

identifikation af større

forskningstemaer

INNOVATIONSFONDEN

I 2015 kan fonden investere i projekter inden for klinisk forskning og psykiatri. I opslagene om psykiatri frem-

går, at der er behov at holde fokus på den praktiske indsats over for mennesker med psykiske lidelser samt

sikre en stærkere kobling mellem forskning og den kliniske og socialfaglige praksis. Der er fokus på brugerind-

dragelse og inddragelse af forskellige aktører i sundhedssystemet. I opslaget i 2015 om psykiatri fremgår bl.a. at ”Der ønskes en bred tilgang i forhold til faglige perspektiver og

forskningstraditioner, således at fokus er på at skabe ny viden og/eller indsamle eksisterende viden nationalt

og internationalt som relativt hurtigt kan implementeres i konkrete indsatser for borgerne. Herunder ønskes og-

så at styrke forskning i selve implementeringen af forskning.”

Det er fortsat en udfordring at få forskningsresultaterne fra universiteter og hospitaler hurtigere omsat til an-

vendelse i det offentlige sundhedssystem. Inden for områder som kræft og diabetes er opnået gode resultater

med en høj grad af patientinddragelse i forskningsaktiviteterne.

Brugerinddragelse –

incitament for forskere

REGION HOVEDSTADEN

I forbindelse med uddelinger fra regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond er der pt. ikke krav om

brugerinddragelse. Dette kan overvejes i forbindelse med fremtidige opslag af fonden.

REGION SYDDANMARK

Brugerinddragelse i forskning er udpeget som tema for Region Syddanmark og Syddansk Universitets fælles

Åben Forskerdag i 2015.

Reumatologiforskningen ved Sygehus Sønderjylland og Gigthospitalet i Gråsten erfaring har etableret et bru-

gerråd med 8 patienter med forskellige diagnoser for at samle erfaringer til det videre samarbejde om forsk-

ningsprojekter.

I Patient- og pårørenderåd i relation til Patienternes kræfthospital, Vejle Sygehus, gives feedback på forsk-

ningsprotokoller. I nyt regionalt strategisk forskningsråd for Psykiatri ansættes en patient som medlem.


Regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har på nuværende tidspunkt ikke fokus på brugerinddra-



25

gelse, men det overvejes som et udviklingspunkt for fonden og sundhedsforskningen.

Samarbejde om forskningsbaseret uddannelse i biomedicaldesign med brugerbehov som udgangspunktet. Der

er en løbende vurdering og afklaring af legalitet og habilitetsforhold i det fælles samarbejdsorgan Transfer

Technology Office (TTO) til varetagelse af legale forhold.

INNOVATIONSFONDEN

Fonden opfordrer ansøgere til at have fokus på anvendelsen af fondens investeringer i forskning, udvikling og

kommercialisering, herunder brugerinddragelse, allerede i ansøgningsfasen.

Brug af eksisterende

redskaber og guide-

lines til brugerinddra-

gelse


Afholdt fælles strategiseminar i december 2014, hvor der blev præsenteret forskellige perspektiver på bruger-

inddragelse, patientinvolvering og rekruttering af brugere. Opfølgning i ledelsesorganerne er planlagt.



26

TEMA 5: Sundhedsforskning i kommunalt regi


At kommunerne arbej-

der med forskningsba-

serede evalueringsme-

toder af nye tiltag og

projekter

REGION HOVEDSTADEN

Tværsektoriel Forskningsenhed er oprettet i oktober 2013 på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med formål

om, at sikre evidensbaseret systematisk vidensdeling, kompetenceudvikling og udvikling af ”best practice”

gennem praksisnær forskning og udvikling inden for det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen

praksis og hospitaler. Der er afsat midler til samarbejde om konkrete forskningsprojekter i Tværspuljen, der

blev opslået første gang i februar 2014.

REGION SYDDANMARK

Særligt fokus på at udvikle og gennemføre større, tværgående forsknings- og udviklingsprojekter i rådgivnin-

gen til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme (jf. Sundhedslovens § 119, stk. 3).

REGION MIDTJYLLAND

MoEva er et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser og sundhedstilbud, som stilles til rå-

dighed for kommuner og hospitaler. Formået er at indsamle standardiserede og sammenlignelige data fra pati-

entuddannelsesforløb i kommuner og hospitaler til brug ved monitorering og evaluering af patientuddannelser,

samt data på tværs af sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser, som kan sammenholdes med data

fra sundhedsprofilen ”Hvordan har du det”.

REGION NORDJYLLAND

BioMed Community og EIR-Empowering Industry and Research er et tæt samarbejde mellem kommuner, regi-

on, universitet og virksomheder.

AARHUS UNIVERSITET

Dansk Center for Sundhed etableres i 2015. Det skal sikre en bedre kobling mellem forskning, planlægning,

beslutninger og praksis i sundhedssektoren samt skabe en synlig indgangsdør til universitetet.

At universiteter og

kommuner styrker

samarbejdet, og at uni-

versiteterne bidrager til

at skabe forskningsin-

teresse for emner med

relevans for løsning af

de kommunale sund-

hedsopgaver, og at

kommunerne i højere

grad bidrager med vi-

den til universiteterne

og andre forskningsin-

stitutioner om, hvilken

viden de har behov for.

REGION HOVEDSTADEN

Etableret to nye samarbejder: Copenhagen Science City og Greater Copenhagen. Copenhagen Science City

skal styrke indsatsen for at tiltrække internationale talentfulde studerende, forskere og virksomheder. Greater

Copenhagen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og alle 46 kommuner i Østdan-

mark om at skabe vækst i den samlede metropol.

Etableret Center for Sundhedsteknologi i København ved et tværsektorielt samarbejde mellem region, kom-

mune og universitet.

REGION SYDDANMARK

For flere år siden er udarbejdet en partnerskabsguide i samarbejde med DGI Fyn, som udspringer af et kon-

kret projekt på børneområdet, der indeholder en række anbefalinger til at opbygge partnerskaber. Samarbejdet

fungerer som et mellemled mellem kommuner og universiteter – særlig om gennemførelse af specifikke projek-

ter. For at styrke dette område er bl.a. udgivet en guide til samarbejde mellem forskning og praksis på fore-

byggelsesområdet og oprettelse af delestillinger mellem regionen og Syddansk Universitet mv.


Fokus på et tæt samarbejde med kommuner og praksissektor for at understøtte en sammenhængende og evi-

densbaseret udvikling i sundhedsvæsnet, bl.a. ved inddragelse af kommuner og praksissektor i udviklingen af

ny viden. Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med enkelte kommuner i Region Midtjylland. Kommunerne

er også repræsenteret i Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet.

AALBORG UNIVERSITET

Indgået samarbejdsaftale med Ældre- og handicapforvaltningen samt Sundhed- og kulturforvaltningen i Aal-

borg Kommune om uddannelser, studerende og udvikling af relevant forskning for det kommunale sundheds-

område.


I Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fremgår, at samarbej-

det mellem kommuner og regioner om dokumentation, udvikling og forskning til understøttelse af fortsat kvali-



27

tetsudvikling og kvalitetssikring på sundhedsområdet bl.a. skal forankres i de nye sundhedsaftaler (2015 –

2018).

INNOVATIONSFONDEN

I opslag om psykiatri, sundhed og klinisk forskning i 2015 er nævnt, at en del af den etablerede forskning ople-

ves som relativt langt fra klinik og praksis. Tværgående aktiviteter mellem forskning og klinik/praksis kan un-

derstøtte et styrket samarbejde mellem hospital, kommune, praktiserende læge m.m.

Øvrige anbefalinger

vedr. sundhedsforsk-

ning i kommunalt regi

REGION HOVEDSTADEN

Med ”Sammenhængende patientforløb”, et indsatsområde under ”Fokus og Forenkling”, skal der udarbejdes

en række patientforløbsbeskrivelser i perioden 2014 til 2017. Udvælgelsen af patientforløb sker ud fra Sund-

hedsstyrelsens kriterier og i tæt samarbejde med Sundhedsplatformen, således at patientforløbene kan it-

understøttes. Forløbsbeskrivelserne tager udgangspunkt i eksisterende vejledninger, forløb, pakker og evidens

på området (første beskrivelse udarbejdes på tarmkræftområdet). Interne forløb påbegyndes først (mellem

hospitaler og afdelinger), mens tværsektorielle forløb behandles efter 2014.

Påbegyndt to projekter om at mindske sociale ulighed i sundhed: Et projekt med udgangspunkt i rygere med

kort uddannelse og et tværsektorielt projekt mellem Hvidovre hospital og almen praksis, som har fokus på at

udvikle en algoritme, der identificerer sårbare patienter og afprøver differentierede rehabiliteringstilbud.

REGION SYDDANMARK

I forskningspuljen er der særligt prioriteret forskning med temaet ”Patientforløb”, der går på tværs af sektorer.

REGION MIDTJYLLAND

I samarbejde med kommunerne er oprettet ’Folkesundhed i Midten’, der yder økonomisk støtte til forsknings-

og udviklingsaktiviteter til parterne i samarbejdskonstruktionen.

Formidling af resultaterne er en del af arbejdet med det tværsektorielle samarbejde, herunder oprettelse af te-

magrupper, udarbejdelse af sundhedsaftale og opfølgning af mål for det tværsektorielle samarbejde inden for

de respektive områder.


Center for Forebyggelse, finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og med Sundhedsstyrelsen

som formand, understøtter i praksis kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespak-

ker.

STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Center for Interventionsforskning gennemfører en undersøgelse af kommunernes implementering af anbefa-

lingerne i forebyggelsespakkerne. Resultaterne fra første spørgeskemaundersøgelse er udgivet i november

2013. Undersøgelsen gentages i tredje kvartal 2015. Det er første gang sy den samlede kommunale borgerret-

tede forebyggelsesindsats belyses i dette omfang.



28

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Tlf. 72 26 90 00

www.sum.dk



EVULetbane arbejdsprogram - Letbanen som vækstdriver

Beslutningssag - Ink. 10 min. oplæg om projketet fra Ringbysekretariatet 2015.09.08

EVU ReVUS ReVUS Handlingsplan 2015.09.08

EVU ReVUS Endelig vedtagelse 2015.09.08 2015.09.22

EVU Greater Copenhagen Temadrøftelse 2015.09.08

EVU

Medfinansiering af projekter under pujlen til store, internationale kultur- og sportsevents (4 pr. år) Beslutningssag. Nr. 3 (2015) 2015.09.08 2015.09.22

EVU

Status på driftmålsstyring + orientering om kongeindikatorer 2015.09.08

EVU ForskningsindsatenDrøftelsessag - Oplæg ved Kristian Johnsen vedr. forskningindsatsen 2015.10.06

EVU EUD-kvalitetsløftpakke 2015.10.06 2015.10.27

EVU Innovationsdrøftelse Drøtelsessag 2015.10.06

EVU Eventpuljen 2. udmøntning af eventpuljen i oktober 2015.10.06

Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgetskommende møderBilag 1 - Side -1 af 3


EVU Oresunds Award Orienteringssag 2015.10.06 2015.10.27

EVU

elevfordeling – stx og hf – 2015 (EVU/ FU / RR) 2015.10.06

EVU Ungeenhed Politikopfølgning 2015.11.03

EVU


EVU Forskningsevaluering

Et af formålet med den eksterne forskningsanalyse blandt andet er: • Analysen forventes at kunne danne grundlag for drøftelser politisk og 2015.11.03 2015.11.10

EVUSamarbejds aftaler der er indgået med selskaberne Orienteringssag 2015.12.01



EVU EUD-program 2015.12.01 2015.12.15

EVUDriftmålsstyring: Udtalelse - Opdatering af driftmål 2015.12.01 2015.11.27

EVU SMV-pulje

Der er i budgetaftalen afsat midler til en pulje til understøttelse af vækstinitiativer for små og mellemstore virksomheder. Det er administratioenens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis midlerne udmøntes efter instilling fra Vækstforum Hovedstaden 2015.12.01

EVU

Prognoser, planer og driftoverenskomster for forberedende voksenundervisning

Opfølgningssag. Årlig indberetning fra voksenuddannelsescentrene om prognoser og planer for undervisning. 2016.03.29

EVU

åbning/lukning af nye uddannelsessteder for ungdomsuddannelse

Regionsrådet skal høres i tilfælde af ansøgning om nyt uddannelsessted hhv. lukning 2016.03.29

EVU




Documents

MØDETIDSPUNKT MØDESTED Protok… · På erhvervs - og vækstudvalgets møde den 5. maj 2015 drøftede udvalget centrale udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet med udgangpunkt