MØDETIDSPUNKT MØDESTED - Region H ITA protokol.pdf3. der holdes ugentlige tavlemøder Direktionens ambition i implementeringsåret 2014 var, at alle ledere havde holdt 4 tavlemøder

IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 14-01-2016 17:00

MØDESTED Lokale 4.23, CIMT, Borgervænget 7, 2100 København Ø.

MEDLEMMER

BESLUTNINGER IT- og afbureaukratiseringsudvalget - mødesager

Pia Illum Özkan Kocak Charlotte Fischer Karsten Skawbo-Jensen Lise Müller Randi Mondorf Marianne Frederik Vagn Majland Erik Sejersten

Side 1 af 19

INDHOLDSLISTE 1. Driftsmålstyring i CIMT 2. Sundhedsplatformens scope 3. Flytning af lokalitet for udvalgsmøde den 29. marts 2016 4. Eventuelt

Side 2 af 19

1. DRIFTSMÅLSTYRING I CIMT

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE It- og afbureaukratiseringsudvalget har bedt om en præsentation af hvordan CIMT arbejder med Driftsmålstyring.

INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter CIMTs arbejde med driftsmålsstyring.

POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Præsentationen blev drøftet og taget til efterretning. Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen.

SAGSFREMSTILLING CIMT indførte driftsmålstyring i efteråret 2014, som del af Region Hovedstadens strategi Fokus & Forenkling. Formålet med driftsmålstyring er at skabe forbedringer gennem identifikation af de vigtigste fokusområder og måle kontinuerligt på resultaterne. De ugentlige tavlemøder danner rammen om drøftelse af resultater ligesom det er her, at der identificeres aktioner til forbedringer. Tilgang til driftsmålsstyring Fra oktober 2013 til april 2014 blev der gennemført et pilotprojekt vedr. implementering af driftsmålstyring i en enkelt enhed i CIMT. Piloten blev drevet af eksterne konsulenter. Evalueringen viste at CIMT ikke havde fået det resultat, der var forventet -og at samarbejdet med de eksterne konsulenter ikke altid var gnidningsfrit og bl.a. ikke skabte det ønskede lokale ejerskab over metoden. Direktionen valgte derfor at implementeringen af driftsmålstyring i resten af organisationen skulle foregå med fokus på lokal indflydelse på både format og indhold. Konceptet i CIMT er, at driftsmålstyring er ledelsesdrevet (uden eksterne konsulenter) men med central støtte fra interne konsulenter i CIMT. Det er den enkelte leders opgave at definere målepunkter på egen tavle (i samarbejde med egen chef og medarbejdere). Mantraet har været ’det skal give mening at holde tavlemøder’. Udgangspunktet for implementeringen var et ’dogmekoncept’ hvor der kun var tre krav, nemlig

1. at måle på trivsel er obligatorisk 2. der skal være minimum fire målepunkter på tavlen 3. der holdes ugentlige tavlemøder

Direktionens ambition i implementeringsåret 2014 var, at alle ledere havde holdt 4 tavlemøder inden årets udgang. Dette mål blev sat for at sikre at alle kom i gang med at holde tavlemøder. Dette mål blev indfriet og mange ledere nåede mange flere møder i løbet af året end minimumskriteriet. CIMT har 4 organisatoriske niveauer for tavlemøder (direktion, fagområder, enheder og sektioner). Det er den enkelte leders ansvar at ’bære data ind’ fra egen organisatoriske enhed/niveau til driftsmålstyringstavlen på næste organisatoriske niveau. Dette sikrer, at data bliver nærværende og der kommer fokus på årsager og indsatser. Målepunkterne på alle tavler er blevet defineret ved, at direktionen først har identificeret målepunkter for direktionstavlen. Disse målepunkter har været afsæt for fagområdernes valg af målepunkter, og så

Side 3 af 19

fremdeles. Der har dermed været en uformel top-down styring af hvilke målepunkter, der er på tavlerne i CIMT. Det obligatoriske målepunkt trivsel er blevet håndteret ved, at det har været op til den enkelte sektion, hvordan målingen skal udformes, da udgangspunktet har været at sektioner har forskellige udfordringer. Ambitionen med driftsmålstyring er at gøre målene relevante – og derfor må og skal hver enkelt sektion forholde sig til, hvad der sikrer god trivsel for dem hver især. Status på driftsmålsstyring i CIMT Et år efter implementering kan det konstateres at tavlemøderne bliver afholdt og er blevet en del af måden CIMT bliver ledet på, ligesom det kan ses at der kommer resultater af at holde fokus. CIMT har det seneste år fx sat fokus på ’backlog’, som er det samlede antal åbne sager i CIMT. Figur 1: Udvikling i åbne incidents i CIMT for 2015

I figur 1 viser søjlerne udviklingen i den samlede beholdning af sagstypen ’incidents’. Her kan det ses, at ’bunken af åbne incidents’ er reduceret fra omkring 3000 i starten af 2015 til under 2000 i slutningen af året. Der har været fokus på at rydde op og blive bedre til at kontakte de brugere, hvor CIMT mangler information for at kunne løse sagen. CIMT har indgået aftale om det ønskede serviceniveau med hospitalsdirektionerne. Et af disse servicemål er, at CIMT skal løse 90 % af sagerne indenfor visse fastsatte tidsfrister alt efter sagens kritikalitet. Det er et at de målepunker, der har været på tavlerne i 2015. Resultatet kan ses i figur 2. Figur 2: Overholdelse af Service Level Agreement (SLA) i 2015

Side 4 af 19

Tavlemøderne har her været et godt redskab til skabe fokus, og til at holde fast i ambitionen over tid. Det kan også konstateres, at der til stadighed er udfordringer i arbejdet med driftsmålstyring, idet;

� ugentlige tavlemøder fungerer bedst hvor der er homogene og højfrekvente leverancer � sektioner placeret på forskellige lokaliteter har svært ved at mødes og det gør det svært at holde

nærværende tavlemøder � større fokus på data stiller krav til retvisende data. CIMT har sat større fokus på korrekt

registrering, ens definitioner og tidstro udtræk, men det er ikke en ukontroversiel øvelse og det tager tid at implementere og anvende data mere intelligent og dermed til at udvikle fagområderne og serviceleverancerne

På udvalgsmødet vil udvalget blive præsenteret for konkrete erfaringer med håndtering af udfordringer samt overvære et tavlemøde og se målhierarkiet i praksis på tavlerne. Udvalget vil ligeledes få anvist, hvordan den faste politiske kvartalsrapport "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" (meddelelse 3 til dette udvalgsmøde) er et resultat af data fra den løbende driftsmålsstyring og hvordan der arbejdes med disse data i dagligdagen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Eventuel videre proces aftales med udvalget i forbindelse med behandling af sagen.

DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Mikael Skov Mikkelsen

JOURNALNUMMER 14002072

Side 5 af 19

2. SUNDHEDSPLATFORMENS SCOPE

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE It- og afbureaukratiseringsudvalget har ønsket en præsentation af Sundhedsplatformens indhold (scope).

INDSTILLING Administrationen indstiller:

� At udvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Taget til efterretning. Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen.

SAGSFREMSTILLING It- og afbureaukratiseringsudvalget har bedt om en præsentation af, hvilke til- og fravalg der er taget i forbindelse med fastlæggelse af det overordnede indhold (scope) i Sundhedsplatformen. Anvendelsen af begrebet ”scope” i relation til Sundhedsplatformens henviser til hvilke ”moduler” eller funktioner, som er inkluderet i Sundhedsplatformen, som implementereres på hospitalerne fra maj 2016. Derudover inkluderer scope også nogle af de tekniske funktionaliteter rundt om Sundhedsplatformen, som er vigtige for anvendelsen. Det drejer sig bl.a. om integrationer til andre systemer – fx til røntgensystemerne – som er afgørende for, at arbejdsgangene køreroptimalt og er sammenhængende. Fastlæggelse af scope Sundhedsplatformens scope er blevet fastlagt af flere omgange og i forskellige deltaljeringsniveauer. Størstedelen af scopet blev besluttet i udbudsfasen og stadfæstet ved kontraktunderskrivelsen med leverandøren Epic. Ved udbuddet blev der lagt vægt på at den nye Sundhedsplatform skulle understøtte målet om:

� Mere effektiv patientbehandling � Højere kvalitet i behandlingen

Opdraget for udbuddet var at erstatte selve patientjournalen, og dermed hovedsageligt GS og Opus, og ikke de parakliniske systemer. Baggrunden herfor var blandt andet at lave et udbud, der tilgodeså et bredt udvalg af leverandører, og ikke kun de få, der også tilbød parakliniske systemer. Af samme grund valgte man at lade muligheden for eventuelle specialespecifikke moduler (såsom onkologi, kardiologi mm.) være valgfri og ikke obligatorisk for leverandøren. Ændring af scope Efter kontraktunderskrivelsen i december 2013 er der foretaget få ændringer af scope. Disse er sket af hensyn til realisering af gevinsterne i business casen – herunder mere effektive processer og arbejdsgange og bedre patientforløb og behandling. Den væsentligste ændring af scope blev foretaget i foråret 2014, hvor den øverste styregruppe for Sundhedsplatformen vedtog, at inkludere fem moduler, som indtil da ikke var inkluderet i scope, men indgik i kontrakten som mulige optioner/tilvalg uden væsentlig ekstra betaling. Det medførte, at de særlige moduler for fødejournalen (ikke inkl. vandrejournal), intensiv, anæstesi/operationsbooking, kardiologi og onkologi blev inkluderet i scope. Årsagen til at disse moduler blev medtaget var en vurdering af at modulerne vil give klinikerne et væsentligt bedre værktøj end de nuværende, at modulerne vil spille en vigtig rolle i at forbedre overgangene mellem faser i patientforløbet, samt at opsætning af modulerne på samme tid med de øvrige dele af Sundhedsplatformen kan gøres med visse stordriftsfordele. Leverandøren Epic har derudover enkelte andre specialespecifikke moduler, såsom et

Side 6 af 19

transplantationsmodul og et øjenbehandlingsmodul, som ikke er inkluderet i kontrakten som optioner, og derfor ville skulle indkøbes særskilt, hvis man på et senere tidspunkt ønsker dette. Efter udbuddet har scope-ændringer hovedsageligt haft karakter af mindre justeringer eller præciseringer. Fx er scope for integrationer til andre systemer (fx paraklinik, røntgen mm.) blevet præciseret efter dybdegående analyser a,f i hvilket omfang de ønskede integrationer rent teknisk har kunnet lade sig gøre. For nogle af de ældste kliniske kvalitetsdatabaser har integrationsmulighederne være begrænsede, mens det for andre systemer har givet mulighed for bedre integration end forudsat i forbindelse med udbuddet. Det er således blevet præciseret, hvilke systemer, der vil modtage data automatisk fra Sundhedsplatformen og hvilke systemer klinikeren i stedet skal tilgå som særskilte systemer. Et andet eksempel er tilpasningen af, hvordan konkrete funktioner i Sundhedsplatformen skal opsættes og bruges – fx i hvilket omfang læger og sygeplejersker skal bruge de nye mobile funktioner, som giver mulighed for at benytte smart phones og tablets til at dokumentere og læse journalen på. Der kan stadig ske mindre justeringer af scope, hvilket hovedsageligt vil ske af tekniske eller tidsmæssige årsager. I tilfælde af, at det bliver relevant, forelægges beslutningen den øverste programstyregruppe, som også vil tage stilling til, hvornår og hvordan den pågældende scopeændring eventuelt kan indfases efter den første udrulning. Figuren i bilag 1 viser omfanget af Sundhedsplatformens scope og hvordan det forholder sig til de eksisterende systemer, som ikke erstattes af Sundhedsplatformen. I bilagets tabel er de forskellige moduler beskrevet mere detaljeret. Programdirektør Gitte Fangel vil på mødet gennemgå de væsentligste elementer af scopet på baggrund af de to illustrationer.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Eventuel opfølgning aftales med udvalget på mødet.



BILAGSFORTEGNELSE 1. SP scope 2. Præsentation på mødet

Side 7 af 19

3. FLYTNING AF LOKALITET FOR UDVALGSMØDE DEN 29. MARTS 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er behov for at få afklaret mulighederne for at flytte udvalgsmøderne i It- og afbureaukratiseringsudvalget, erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget den 29. marts 2016 af hensyn til at it- og afbureaukratiseringsudvalget kan besøge Bispebjerg Hospital med henblik på at opleve, hvordan der arbejdes med afbureaukratiseringsprojektet her.

INDSTILLING Administrationen indstiller:

� at It- og afbureaukratiseringsudvalget godkender, at mødested flyttes fra Regionsgården i Hillerød til et mødelokale på Bispebjerg Hospital, under forudsætning af, at også erhvervs- og vækstudvalget og Miljø- og teknikudvalget tiltræder beslutningen om at flytte lokationen for udvalgsmøderne.

POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget godkendte flytningen af mødet den 29. marts 2016. Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen.

SAGSFREMSTILLING It- og afbureaukratiseringsudvalget har initieret en række afbureaukratiseringsprojekter, hvoraf et af dem har haft bottom-up proces som oplæg og de sundhedsfaglige har således bidraget med forslag til forenkling af arbejdsgange og procedurer. For at høre om og se hvordan der konkret arbejdes med projektet vil det være yderst hensigtsmæssigt at flytte udvalgets møde tirsdag d. 29. marts 2016 til Bispebjerg Hospital. En ændring af lokalitet for udvalgsmøderne efter fastlæggelse af mødeplanen kræver enstemmigt vedtagelse af udvalget. Da it- og afbureaukratiseringsudvalget ligger i mødeblok med miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget vil det være en forudsætning for flytning af mødested, at alle tre udvalget kan tilslutte sig ændringen i mødeplanen. Da Miljø- og trafikudvalget og Erhvervs- og væksudvalget også planlægger at afholde deres møder på Bispebjerg Hospital vil det alene være mødested, men ikke mødetidspunkt som ændres. Såfremt alle tre udvalg i mødeblokken kan tiltræde beslutningen om at flytte møderne til Bispebjerg Hospital, vil administrationen justere mødeindkaldelserne for udvalgene. Hvis forslaget ikke kan vedtages enstemmigt i alle tre udvalg, vil møderne blive afholdt til normal tid på Regionsgården i Hillerød.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i erhvervs- og vækstudvalget og Miljø- og teknikudvalget den 19. januar 2016.


JOURNALNUMMER

Side 8 af 19

14002072

Side 9 af 19

4. EVENTUELT

Udvalget vedtog enstemmigt at flytte mødet den 23. februar fra Regionsgården i Hillerød til et mødelokale hos CIMT på Borgervænget 7, København Ø. Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen.

Side 10 af 19

MØDETIDSPUNKT 14-01-2016 17:00

MØDESTED Lokale 4.23, CIMT, Borgervænget 7, 2100 København Ø.

MEDLEMMER

BESLUTNINGER IT- og afbureaukratiseringsudvalget - meddelelser

Pia Illum Özkan Kocak Charlotte Fischer Karsten Skawbo-Jensen Lise Müller Randi Mondorf Marianne Frederik Vagn Majland Erik Sejersten

Side 11 af 19

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Opgradering af FMK på Region Hovedstadens EPM til version 1.4.4. 2. Meddelelser - Oprydning i brugere i GS!Åben/OPUS 3. Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - Orientering fra CIMT 4. Meddelelser - Status på Sundhedsplatformen 5. Meddelelser - Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget

Side 12 af 19

1. MEDDELELSER - OPGRADERING AF FMK PÅ REGION HOVEDSTADENS EPM TIL VERSION 1.4.4.

MEDDELELSER Region Hovedstaden klinikere tilgår i dag Det Fælles Medicinkort (FMK), som registrerer og giver adgang til borgere og sundhedspersonale om borgernes medicinoplysninger, via systemsnitfalden 1.2.6 til Region Hovedstadens Elektroniske Patient Medicineringsmodul (EPM) i den elektroniske patientjournal. Det er i fællesoffentligt regi aftalt, at man med udgangen af 2015 skal opgradere fra denne snitflade til en nyere snitflade (enten snitflade 1.4.2 eller 1.4.4), for derved at opnå nogle forbedringer i systemet. Forbedringerne består bl.a. i at det automatisk markeres i FMK at en patient er udskrevet fra et hospital, når dette sker samt at der bliver mulighed for digital understøttelse af planlagte pauseringer i medicinordination med start- og slutdato. Implementering af Sundhedsplatformen fra maj 2016 gør imidlertid, at Region Hovedstaden i foråret 2015 tog en principiel beslutning om at stoppe (næsten al) it-udvikling frem mod implementeringen, for at undgå unødig dobbeltudvikling og uhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Det gjaldt også i forhold til FMK snitfladen, da det dels ikke var muligt at nå opgradering til januar 2016, fordi Sundhedsdatastyrelsen (SDS, tidl. National Sundheds-IT) var forsinket med certificeringskriterier. Dels fordi en opgraderet snitflade mellem EPM og FMK overflødiggøres på alle regionens hospitaler når Sundhedsplatformen er implementeret, idet Sundhedsplatformen får sit eget medicinmodul, der integreres til FMK version 1.4.4. Sundheds- og Ældreministeriet finder det imidlertid uhyre vigtigt at Region Hovedstaden implementerer nye versioner af FMK på det nuværende system, selv om dette udfases over det næste år. Dette begrundes bl.a. i en bekymring for om en manglende (senere) opgradering skulle føre til, at andre også går senere på end ønsket. Sundheds- og Ældreministeriet og SDS har derfor vedholdende opfordret til, at Region H – i alle tilfælde – implementerer en minimumsmodel af den nye FMK snitflade på det nuværende system, EPM. For at imødekomme ministeriet har Region Hovedstaden derfor undersøgt, om det vil være muligt at implementere minimumsmodellen, forud for Sundhedsplatforms-implementeringen. Konklusionen ud fra et økonomisk perspektiv og ud fra en vurdering af tidspresset er, at den reelle gevinst ved at opgradere EPM til 1.4.4 snitfladen ikke står mål med indsatsen, idet de samme funktionaliteter vil blive tilgængelige på alle regionens hospitaler i takt med implementeringen af Sundhedsplatformen, som påbegyndes maj 2016. En opgradering af snitfladen mellem FMK og EPM vil give en udgift på minimum 5 mio. kr. og i bedste fald en gevinst på ét år for ca. 75 % af Regionens hospitaler. Der vil tidsmæssig være risiko for, at gevinsten kun kommer til at dække ca. 40 % af hospitalerne og i mindre end et år. Det hænger sammen med, at tidsplanen sammenholdt med erfaringer om hvor svært opgraderinger oftest har været på EPM, gør at der er høj risiko for, at forsinkelser vil indsnævre den tid hvor EPM er opgraderet før Sundhedsplatformen alligevel overtager medicineringsprocedurerne for regionen. Skulle implementeringen af FMK snitfladen blive forsinket til efter medio maj, vil man ramme ind i frozen zone (en tidsperiode hvor man af hensyn til implementering af Sundhedsplatformen ikke kan implementere andet), hvilket betyder at implementering tidligst vil kunne gennemføres til september. Region Hovedstaden har imidlertid forstået, at Sundheds- og Ældreministeriet er bekymrede for, at en manglende opgradering dels vil begrænse de øvrige parters fulde gevinst af den nye FMK funktionalitet, dels vil have præcedensskabende konsekvenser for det fællesoffentlige samarbejde generelt. Region Hovedstadens koncerndirektion har derfor valg at gå med til at gennemføre opgradering af FMK på Region Hovedstadens EPM til en minimumsmodel af version 1.4.4. Opgraderingen er forudsat af nedenstående forudsætninger og betingelser, som Sundheds- og Ældreministeriet gav deres accept til den 22. december 2015:

1. At Sundheds- og Ældreministeriet fastholder at Region Hovedstaden skal opgradere nuværende EPM på trods af de nævnte forhold.

2. At ministeriet tilslutter sig at tid, scope og økonomi fastlåses. Dvs. at projektet stoppes, hvis én af Side 13 af 19

disse parametre skrider. Såfremt det bliver nødvendigt at afblæse planerne om EPM-opgradering pga. at tid-, scope- eller økonomiskred, sikrer ministeriet, at den nugældende FMK snitflade 1.2.6 holdes åben.

3. At øvrige parter forpligter sig til at overholde aftalte opgraderingstidspunkter og at ministeriet snarest muligt fremsender plan herfor.

4. At ministeriet og IBM (leverandøren) tager medansvar for styring af projektet ved at indgå i projektets styregruppe og at CIMT sekretariatsbetjener denne.

5. At ministeriet bidrager med teknisk projektleder.

Lykkes det at gennemføre projektet til den planlagte tid, vil den nye snitflade mellem EPM og FMK være implementeret primo maj 2016. Herlev-Gentofte Hospital vil ikke få nytte af opgradering, da de samme funktioner vil være tilgængelige i Sundhedsplatformen som implementeres her i maj. Alle øvrige hospitaler vil få nytte den nye snitflade mellem EPM og FMK i perioden fra maj 2016 og frem til at Sundhedsplatformens implementering, hvilket for det sidste hospital i regionen sker i maj 2017.


Side 14 af 19

2. MEDDELELSER - OPRYDNING I BRUGERE I GS!ÅBEN/OPUS

MEDDELELSER Regionen har en udfordring i forhold til brugeradgange i den elektroniske patientjournal (GS!Åben/OPUS). Der er i dag et uforholdsmæssigt stort antal brugere, og der vurderes, at være en del medarbejdere, som har roller, der giver adgange til data udover hvad deres funktion tilsiger at de har behov for. Regionen er derfor i gang med et oprydningsarbejde i forhold til at lukke inaktive/forældede brugeradgange, som bl.a. har betydet, at antallet af åbne brugeradgange er faldet med 20 % i perioden januar – november 2015. Som en yderligere indsats, har Direktørkredsen på anbefaling fra Forum for Kvalitet, valgt at igangsætte et tiltag i forhold til at rydde op i- og begrænse brugeradgangene for medarbejdere, som ikke er sundhedspersoner i sundhedslovens forstand. Det gælder fx portører, receptionister, lægesekretærer, økonomifolk, o.l. Her er det besluttet, at alle afdelingsledelser skal gennemgå– og konkret revurdere brugeradgangene for alle de medarbejdere, som ikke er sundhedspersoner, jf. sundhedsloven, men som i dag har en brugeradgang til GS!Åben/OPUS. Som hjælp til at foretage den konkrete vurdering er der udarbejdet Procedurer for tildeling af adgange i GS!Åben/OPUS, som indeholder en vejledning i forhold til hvilke adgange der jf. hvilken lovgivning kan gives adgang til for forskellige medarbejdergrupper. Arbejdet med gennemgang og eventuel ændring i eksisterende brugeradgange for ikke-sundhedspersoner, forventes gennemført inden udgangen af 1 kvartal 2016. Grundet timing i forhold til implementering af Sundhedsplatformen, fritages Herlev og Gentofte Hospital for denne oprydning. Det vil herefter blive vurderet, om der er behov for at gennemføre en tilsvarende øvelse i forhold til de af regionens ansatte, som er sundhedspersoner i sundhedslovens forstand. For sundhedspersoner gælder generelt, at de i udgangspunktet må have behov for (og derfor lovlig) adgang til journaloplysninger som følge af deres funktioner. Hvor vidt de skal have adgang til data fra hhv. egen afdeling, hospital eller hele regionen kan dog variere.


Side 15 af 19

3. MEDDELELSER - OVERORDNET STATUS PÅ DRIFT OG UDVIKLING - ORIENTERING FRA CIMT

MEDDELELSER Forretningsudvalget har siden 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" med kvartalsvis kadence. I forbindelse med godkendelsen af arbejdsplanen for It- og afbureaukratisering (ITA) er det besluttet at denne rapport ligeledes skal forelægges ITA til orientering forud for at den forelægges Forretningsudvalget. Konklusioner fra rapporten Sagshåndtering

� CIMT håndtere ca. 23.000 kald pr. måned, under hensyn til de almindelige udsving over året � Svartiderne er stabiliseret på et lavere niveau efter sommerferien 2015 end før, således er den

gennemsnitlige ventetid på ca. 1½ minut. � Overholdelse af aftalte serviceniveau for svartid ligger på et stabilt højt niveau, hvor det dog kan ses

at der har været fokus på at rydde op i gamle sager i løbet af efteråret 2015.

Systemdrift

� Svartiderne for de forskellige it-systemer ligger stabilt, men en forbedring over året � EPM3 (elektronisk patient medicinering) ligger under aftalte serviceniveau for svartid. Årsagen var

lange svartider ved log-in – og dette problem er løst. � Den kliniske servicedesk overholder fortsat aftalte serviceniveau for svartid, idet over 90% af

kaldene bliver besvaret inden for fristen. Målet er 80%

Større aktiviteter

� Implementering af Sundhedsplatformen fylder meget, idet CIMT nu har fokus på egenleverancer, hvor der er igangsat 12 interne projekter for at kunne understøtte hospitalernes implementering og drift af SP

� I sidste kvartal er Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL), hospitalssammenlægninger og workzone blevet afsluttet

� Langt de fleste af projektaktiviteterne følger de fastlagte tidsplaner.

Rapportens opbygning Rapporten består af følgende afsnit:

1. CIMT Servicedesk I dette afsnit præsenteres data for håndtering af henvendelser i CIMT Servicedesk.

2. Systemdrift og support I dette afsnit præsenteres svartider for de kritiske systemer, samt data for håndtering af henvendelser til klinisk servicedesk, som understøtter klinikere i forhold til de mere specialiserede systemer og programmer.

3. Større aktiviteter Her gives status på en række større projekter, der er med til at løfte driftsniveauet og understøtter god service og høj kvalitet i regionens teknologiske miljø.

4. Baggrund I baggrundafsnittet gives en grundigere teknisk forklaring af det data, der præsenteres i afsnit 1-3. I del 1-3 er udviklingen på områderne illustreret via enten grafer eller tabeller. Dertil er tilknyttet en kort skriftlig kommentar, der beskriver årsager og forklaringer på den aktuelle udvikling. Formålet med denne opdeling er at give modtageren en så kortfattet præsentation af rapporten som muligt. Ønskes en grundigere forklaring af grafer, henvises der til afsnit 4, hvor der gives en mere teknisk og grundig redegørelse af de foregående afsnit.


Side 16 af 19

BILAGSFORTEGNELSE 1. Overordnet status på drift og udvikling – orientering fra CIMT

Side 17 af 19

4. MEDDELELSER - STATUS PÅ SUNDHEDSPLATFORMEN

MEDDELELSER Udvalget har bedt om en kort skriftlig status på Sundhedsplatformen til hvert udvalgsmøde. Den første af sin slags er vedlagt som bilag. Arbejdet med udvikling og implementering af Sundhedsplatformen er forankret i Sundhedsplatforms-programmet, som er en programorganisering, der går på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Sideløbende hermed har Region Hovedstaden oprettet et egenleveranceprogram, som skal sikre at alle de nødvendige forudsætninger for implementeringen her i regionen, der ikke er dækket af programorganiseringen, er på plads. Den vedlagte status er derfor opdelt på de to programmer. Indholdet afspejler den status, som er godkendt af hhv. SP Programstyregruppen den 16. december og Egenleveranceprogrammets styregruppe den 14. december 2015. På mødet gives en mundtlig status på den helt aktuelle udvikling.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Afrapportering til It- og afbureaukratiseringsudvalget

Side 18 af 19

5. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN FOR IT- OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET

MEDDELELSER Vedlagt er arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget for 2016. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument og der vil derfor løbende kunne kommer ændringer i forhold til aktuelle sager, herunder vil der være sager, der forventeligt ikke kan afsluttes på ét møde. En opdateret version af arbejdsplanen forelægges udvalget under meddelelser på hvert møde.


BILAGSFORTEGNELSE 1. ITA arbejdsplan 2016

Side 19 af 19

Sundhedsplatformen

Lyngbyvej 20

2100 København Ø

Bøllingsvej 30

4100 Ringsted

www.sundhedsplatform.dk

Dato: 18. december 2015

NOTAT

Til: It- og Afbureaukratiseringsudvalget

Punkt nr. 2 - Sundhedsplatformens scopeBilag 1 - Side -1 af 4

Møde i IT- og afbureaukratiseringsudvalget d. 14-01-2016

http://www.sundhedsplatform.dk/

2

Sundhedsplatformens scope i overskrifter

Funktion

Indhold Ibrugtagnings-

tidspunkt

Generel klinisk funktionalitet

Generel dokumentation

Ca. 223 generiske/tværgående værktøjer

Gennemsnitligt ca. 122 værktøjer pr.

speciale

Go-live

Bestilling / Ordination

Elektronisk ordinationsark

Der opsættes ordinationspakker

prioriteret af SFR/faglige eksperter

Direkte integration til eksisterende

laboratorie- og røntgensystemer

Go-live

Patientadministration, booking

og afregning

Funktioner erstatter nuværende

administrative funktioner i GS

Go-live

Medicinering

Medicineringsmodul

Ordinationspakker

Integration til FMK

Go-live

Automatisk overførsel af data

fra medikoteknisk udstyr

Medikoteknisk integration til

operationsstuer, intensiv, opvågning,

traumestuer og udvalgte

observationsafsnit

Go-live

Forskningsdokumentation ved

kliniske interventionsstudier

Alle interventionsstudier opsættes

Pilottest af særlige funktioner for

forskningspersonale

Go-live

Pilottest

Operationsbooking

Dokumentation af planlægning og

afvikling af operationer (afløser Orbit i

RegionH)

Go-live

Mobile enheder

Funktioner opsættes til smartphone og

tablets

Bl.a. medicinadm.

Dokumentation af alm. screeninger

Overblik og kvittering for prøvesvar

Go-live

Specialespecifik funktionalitet

Fødejournal

(ikke tværsektoriel

vandrejournal)

Dokumentation af fødselsforløbet

-inkluderer IKKE tværsektoriel

vandrejournal

Go-live

Intensiv

Avanceret organbaseret dokumentation

samt rapportering

Go-live

Anæstesi

Dokumentation af pre- intra- og

postoperativ anæstesi.

Erstatter anæstesijournalen mm.

Go-live



3

Akutmodtagelse

Traumestuens dokumentation

Procesoverblik over akutmodtagelsens

patienter på tværs af specialer.

Dokumentation af triage

Integreret dokumentation på 1813-

henviste patienter

Go-live

Akutmodtagelsens akuttelefon

Dokumentation vedrørende patienter der

henvises fra Region Sjællands

akuttelefon til akutmodtagelsen

Go-live i Region Sjælland

Kræftbehandling

Dokumentation af kræftbehandling og

sygepleje af kræft- og hæmatologi

patienter. Hovedsagelig kemoterapi.

Go-live

Kardiologi

Dokumentation af kardiologiske

undersøgelser

Go-live

Generel ikke-klinisk funktionalitet

Patientportal

Oplysningsskemaer, allerede

eksisterende selvbookingsfunktioner, e-

konsultation, patientinformation,

påmindelser, fuldmagt til forældre.

Selvbooking for visse ambulatorie-besøg

Go-live

Rapporter / Ledelsesinfo

Diverse standardrapporter over aktivitet

og flow

Uafklaret omfang

Pilottest af bruger-genererede rapporter

forventes.

Go-live

Pilottest

Bed Management Centraliseret tildeling af sengepladser via

akutmodtagelserne

Sengeafsnit overskuer egne og andre

afsnits sengepladser via unitmanager

Go-live

Overbliksskærme

Overblik over indlagte patienter – og i

visse tilfælde over patienter på vej til

indlæggelse eller til akutmodtagelse

Go-live

Kliniske databaser

Omfanget af automatisk overførsel af

journaldata til kliniske databaser er endnu

uafklaret

Go-live

Velkomststander

Mulighed for at patienten indtaster data

ved ankomst.

Pilottest

Portør / transportbestilling Epics transportmodul opsættes, hvis

modulet bliver klar til smartphone-løsning

før Go-live.

Der etableres derudover integration til

Ascom.

Lokal beslutning

Bedside (via patient tablet)

Patienttablet modul med mulighed for at

patienten følger med i egen behandling

under selve indlæggelsen.

Pilottest



4

Læseadgang for primær sektor

Mulighed for at kommunale

sundhedsaktører kan læse relevante

journaloplysninger

Pilottest

Selvejende institutioner –

Region Sjællands hospices

Dokumentation af behandling på Region

Sjællands hospices

Go-live Region Sjælland



Samlet indhold iSundhedsplatformen

Programdirektør Gitte Fangel 14. Januar 2016

Punkt nr. 2 - Sundhedsplatformens scope

Bilag 2 - Side -1 af 18

Møde i IT

- og afbureaukratiseringsudvalget d. 14-01-2016

Overordnet tidsplan

20162014 2015 2017

Uddannelse,Analyse &

Design

Implementering (Validering, Konfigurering, Test & Slutbrugeruddannelse)

Lokal udrulning i Region Hovedstaden& Region Sjælland

Discovery& Project

Scope

Project Definition &

DirectionSetting

ValidationSystem Build& End-User Adoption

Testing, Training

& Go-Live

Post-Live Support

& Optimization

Rollouts & Upgrades

Lokal udrulning i Region Hovedstaden& Region Sjælland

Hvor HvornårHerlev/Gentofte 21 maj 2016Rigshospitalet/Glostrup 5. november 2016Nordsjællandshospital, Amager/Hvidovre, Bornholm 18. marts 2017

Bispebjerg, Frederiksberg, Psykiatri (Region H) 20. maj 2017

Næstved, Slagelse, Ringsted, Nykøbing Falster 23. september 2017

Roskilde, Køge, Holbæk og Psykiatri (Region Sjælland) 18. november 2017



Møde i IT


Patientadministration og afregning

Master Patient IndexDemografiske dataPårørende/værge Kontakt personer/ personaleHenvisning/visitationIndkaldelseIndlæggelse/udskrivelseAkutte ambulante Ambulante besøgOverflytningVentelister/-tiderAfregningPatient kommunikationBooking

Klinisk information og planlægning

Struktureret information i notaterMedicineringPlanlægning, bestilling og svarDokumentation af undersøgelse og behandling og planer fx plejeplanerEvaluering med målepunkterMonitorering af pakkeforløbDiagnoserProcedurerFri tekst i notater

Terminologi og klassifikation

Officielle og lokale klassifikationerVærktøjer til opsætning og vedligeholdTerminologi

Brugeradministration

Roller, autorisation, og rettighederOrganisationBehandlingsrelation of samtykke

Ressourcestyring

Inkluderer:Håndtering af centrale ressourcer som stuer, senge, rum, lejer, kompetencer og udstyrRegler og kriterier for benyttelse

Rapporter og klinisk datavarehus

Kvalitets monito-rering og støtteReporter og statistikBehandlings mønstreResource og kapacitets udnyttelse

Udveksling og kommunikation

Beslutningsstøtte

Proces og logistik

OpgavelisterIndbakkeNotifikationOverblkik

Parakliniske systemerModtager bestilling og returnerer svar.

RIS/PACS/BilledbrokerEKGKlinisk biokemiKlinisk mikrobiologiPatologiBlodbank

Højt specialiserede kliniske systemer

AriaKlinisk geneticFormatexNeurofysiologiTelesår

Administrative Systemer

Økonomi-system, Sygesikring, NOTUSMovia BookingRemote Print/E-boks ans SMS

Ledelses Information (BI/DW)Fælles Rapportering/Analyseportalen – Koncern-niveau Datawarehouse

MedicoMedico Gateway

Kliniske Databaser og Registre

Landspatientregister (LPR)Sundhedsdatabank (SDB)Afregningsdatabank (ADB)Fødselsanmeldelse (kommune og kirkeministerium)DåbsatesterKardiologisk fællesdatabaseIVF-registerM.fl.

National Infrastruktur

FMKApoToMedCom/EDI SKS and SORSundhed.dkCPR and eCPR

Portal for patienter

Patientens adgang

Logistik & Supply Chain Steril central (TDOC)

Sektor-kommunikation

General og avanceret opsætning

Opsætning af aktiviteter, standardplaner med regler og logik, hvorledes informationer præsenteres, beslutnings- og processtøttestøtte, målepunkter, regler for pakkeforløb m.m.

Sundhedsplatformen

Speciale specifikke moduler

Intensiv og anæstesiOnkologiFødejournalKardiologiAkutmodtagelserOperationsplanlægning

Regionale systemer og Nationale registre og infrastruktur

Regionale system

erN

ationale registre og infrastruktur

Teknisk infrastruktur

Integrationsplatform

Grønt: Sundhedsplatformen scopeGult: Regionale systemer, der er planlagt integration til fra SundhedsplatformenLyserødt: Integrationer til nationale databaser og områder fra den nationale infrastruktur.



Møde i IT


4

Ordination og bestillinger 260

Klinisk indhold

Vurderingsskema 500

Skabeloner 1500

Plejeplaner 139



Møde i IT


Rapportering i Sundhedsplatformen

5

Sikre, at det rettesker

Sikre, at det rettesker

Beslutningsstøtte:Interventioner, alarmer, påmindelser, vejledninger, arbejdsgange

ForetaghandlingForetaghandling

Hvad kan der ske?Hvad kan der ske?Hvorfor skete det?Hvorfor skete det?Hvad skete der?Hvad skete der?

Integrerederisikooversigter

Prædiktive analyser

Hvor er en indsatskrævet for at opnåde bedsteresultater?

ForudsigeForudsige

Monitorering

Muligheder for benchmark

Drill-down analyser

Udforsk data

AnalyserAnalyser

Rapporter og Dashboards

Driftsrapporter

Kvalitetsrapporter

Operationelle lister

Brugerudførteforespørgsler

RapporterRapporter



Møde i IT


Specifikke kliniske områder

• Operationsbooking• Akutmodtagelse• Graviditet og fødejournal (ikke vandrejournal)• Anæstesi- og Intensivafdeling• Akutmodtagelse• Kræftområdet• Kardiologi

Link til film om de konkrete funktioner i Sundhedsplatformen - LINK 6



Møde i IT


Mobile enheder - ROVER

Go-live = Rover (Smartphone/Ipod)• Målrettet sygeplejersken• Oversigt over patienter, foretage enkel dokumentation,

registrering af medicinering og blod mv.- Patient liste- Patient overblik- Patient medicinering inkl. IV- Registreringer (fx til EWS)- Opgaver- Care Everywhere dokumenter- Plejeteam telefonnumre- Med mere…

7



Møde i IT


Mobile enheder- gøres klar til senere anvendelse:• MyChart Bedside (Tablet)

• Målrettet den indlagte patient. • Der afholdes pilotafprøvning på Herlev/Gentofte Hospital

• Haiku (Smartphone) • Målrettet læger• Adgang til patientlister, til at se og skrive journalnoter,

aftaler, prøvesvar med notifikationer, medicininformation, kliniske fotos mv.

• Canto (Tablet)• Målrettet læger og ledelsen. • Funktionalitet som Haiku, og derudover ordinationer og

dashboard med ledelsesinformation. 8



Møde i IT


I MyChart kan du som patient • Booke tider fx hjemmefra• Svare på spørgeskemaer hjemmefra før et besøg• Læse dine egne prøvesvar fx på blodprøver• Udfylde registreringsskemaer og følge dine målinger • Skrive beskeder og få svar fra det ambulatorium man følges i• Læse besøgssammendrag og se hvad

du aftalte• Få påmindelser om nyt i MyChart• Se hvem der har kigget i din journal og MyChart• Have en fuldmagt til børn eller voksen til habil voksen• Få adgang til specifikke patientvejledninger og Sundhed.dk

9



Møde i IT


Overblikstavler

• Epic-funktionaliteten, som kan anvendes til overblikstavler generelt fx

• Akutmodtagelse• Operationstavler• Intensiv • Sengeafsnit

Det forventes, at disse overblikstavler vil erstatte de eksisterende akuttavler, som forventes udfaset i takt med ibrugtagning af Sundhedsplatformen.

10



Møde i IT


Epic care Link – en webportal til ikke-EPIC sundhedsaktører

• Anvendelse i udrulningsfasen for at give ‘ ikke Epic hospitaler’ adgang til patientdata på hospitaler, der allerede har Sundhedsplatformen

• Pilottestes med én kommune og en regional institution, der ikke bruger med-com

11



Møde i IT


Scope for integrationer med andre systemer

12

• 38 Områder i total scope (34 til Herlev) bliver til• 66 Interfaces fra Sundhedsplatformen over til ca. • 70 Systemer



Møde i IT


KonverteringsscopeDer opereres med følgende kategorier: • Patientadministrative data og journaldata

• Generelt er data i denne kategori omfattet af maskinel konvertering. Der er dog data, der er omfattet af manuel konvertering, hvilket indbefatter, at det kliniske personale skal inddatere data (eksempelvis bookinger og medicinering).

• Parakliniske systemer • Svardata fra de parakliniske systemer konverteres til Sundhedsplatformen, hvis

konverteringen er relevant i relation til klinisk beslutningsproces eller it-baseret beslutningsstøtte.

• Masterdata• Nationale masterdata såsom organisatoriske enheder, kliniske og administrative

klassifikationer fødes og vedligeholdes i nationale registre, som der integreres til. Lokale masterdata såsom resurser (eksempelvis medicin og udstyr) bygges i Epiceller importeres til Epic.

13



Møde i IT


Konverteringsscope fortsat

Maskinel Manuel Ingen

• Person/patient• Forløb/kontakt (Aktive)• Diagnoser (Aktive)• Procedurer (Aktive)• Afregning• Allergi (ALLE)• Notater strukturerede og

ustrukturerede (ALLE)• EKG (3 år)

• Medicinordinationer• Bookinger

• Operation• Ambulante

• Røntgen• Mikrobiologi• Patologi• Blodbank• Klinisk Biokemi

14



Møde i IT


Scope til ‘go live’ maj 2016.

Dokumentations værktøj

Sundhedsplatformen

Total scope Tværgående niveau Specialeniveau

Reports/overblik Defineres senere 125 Defineres senere

Patient education Defineres senere 31 Defineres senere

Smart Sets/Order Sets 260 10 5 per speciale

SmartText Mellem 1200-6300 alt efter ny eller modificeret Ingen 25-129 per speciale

SmartForms 210 - 1050 Defineres senere Defineres senere

Flowsheets Max 500 19Max 10 per speciale fraset

Intensiv, Obstetrik og Onkologi

Note Templates 570 6 11-12 per speciale

Care Plans 139 20 2-3 per speciale

Best Practice Advice 74 Defineres senere Defineres senere

Navigator 112 11 2 per speciale

Preferencelister Min 100 1 1-2 per speciale

Smartphrases 400-450 Ingen 10-15 per speciale

Mindst 223 generiske værktøjer for tværgående klinisk indhold, samt gennemsnitligt ca. 122 dokumentationsværktøjer pr. speciale



Møde i IT


Epic Software

Resolute Hospital BillingResolute Professional BillingCharge Router

Prelude Registration/ADTCadence SchedulingHealth Info Mgmt (HIM)EpicCare Clinical System

EMRClinician Order EntryDecision SupportResults ReviewClinical DocumentationMARRover BarcodingClinical Notes & PathwaysInterdisciplinary Care Plans

ICUWillow Inpatient Pharmacy

InpatientMyChartShared EMR for patients

MyChart BedsideShared for hospital patients

Lucy Free-standing PHR

Canto For iPad

Haiku For iPhone & Android

Care Everywhere Interoperability Epic& Elsewhere

EpicCare Link Affiliate access

Mobile & Portals

Revenue Cycle

Community Care

TelemedicineVideo visitsSpecialty consultsRemote interpretersCare Team memberPediatric distance careUrgent help (e.g., trauma)Remote monitoringICU / beds monitoringVirtual roundsVirtual beds

Managed CareEnrollment/EligibilityClaims/CapitationUtilization ManagementPremium BillingPlanLink

OpTime OR MgmtAnesthesiaASAP Emergency DeptBeaker LabRadiant RadiologyBeacon OncologyCupid CardiologyStork OB Labor/DeliveryKaleidoscope OphthalmologyPhoenix Transplant

SpecialtiesIdentity MPICogito Analytics Base

Analyst reportingClarity extracts reporting

Cogito Analytics PlusSlicer DicerReporting workbenchEpicenter Enterprise Data WarehouseRadar Dashboards

Population Health/ACOEpic Earth Collaboration

PulseCall Management/CRM

RepositoryPrelude RegistrationCadence SchedulingEpicCare EHR

ChartingClinician Order Entrye-PrescribingDecision SupportResults ReviewResidency SupportCoding & Benefits

Nurse TriageWillow Ambulatory PharmacyWelcome Patient Check-in

Ambulatory

Mental Health Substance Abuse

Group Therapy

Home Health & HospiceSeniors/ Disabled

Maternity & Infant



Møde i IT


17

Roadmap for Sundhedsplatformen

RoadmapUdviklingsplanen for Sundhedsplatformen fra 2018 og fremover

Optimeringsliste> Funktionalitet der ikke ibrugtages ved Go‐Live> Funktionalitet der er købt hos Epic, men ikke gjort klar til ibrugtagning> Funktionalitet der er ønsket, men ikke indkøbt –fra Epic eller andre leverandørerBudget

Investeringsbudget til udvidelser og videreudvikling

Prioritering af ønskerOpstilling af de forskellige ønsker og behov, fx effekt overfor pris, sundhedsfaglige områder mv.

SundhedsplatformenBeslutningerUdvælgelse af medlemmer og beslutningsstruktur



Møde i IT


18

3 store forandringer i SP version 1.0, som jeg ser det…

At patienten blander sig i styringen

At tidstro data skal bruges tidstro for at gavne

At der skal dokumenteres struktureret, tidstro og sammen med patienten



Møde i IT


Ce

nte

r for It, M

ed

ico

og

Te

lefo

ni R

eg

ion

Ho

ved

sta

den

Ce

nte

r for It, M

ed

ico

og

Te

lefo

ni R

eg

ion

Ho

ved

sta

den

Region Hovedstaden

Center for It, Medico og Telefoni

Overordnet status på

drift og udvikling –

orientering fra CIMT Januar 2016

Punkt nr. 3 - Meddelelser - Overordnet status på drift og udvikling - Orientering fraCIMTBilag 1 - Side -1 af 16


2

Indholdsfortegnelse

1 CIMT SERVICEDESK ...................................................................................... 3

1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk ..................... 3

1.2 Straksafklaringer og svartid inden for 5 min i CIMT Servicedesk .................. 4

1.3 Antal indkomne og lukkede sager .................................................................... 4

2 SYSTEMDRIFT OG -SUPPORT ...................................................................... 6

2.1 Systemsvartider ................................................................................................ 7

2.2 Håndteringen af telefoniske henvendelser i Klinisk Servicedesk.................... 8

3 STØRRE AKTIVITETER ................................................................................. 9

3.1 Tværregionale projekter ................................................................................... 9

3.2 Projekter i CIMT og Region Hovedstaden .................................................... 11

4 BAGGRUND ................................................................................................... 16

Dette er 13. afrapportering vedrørende udviklingen i systemdriften,

sagshåndteringen, væsentligste aktiviteter samt driftsforbedrende tiltag og

udviklingstiltag for Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden.

Vores vigtigste opgave er at sikre sammenhængende og stabile it-systemer,

medicoteknisk udstyr og telefonisystemer til Region Hovedstadens ansatte og

derved sikre gode forudsætninger for en højere kvalitet og effektivitet i

patientbehandlingen.

Direktionen i CIMT



3

1 CIMT SERVICEDESK

CIMT Servicedesk er den centrale indgang for brugerhenvendelser og det er via denne, at størstedelen af

sagerne håndteres. Den fælles CIMT Servicedesk sikrer en forbedret og ensartet service af brugerne i

regionen. Via den fælles CIMT Servicedesk kan brugerne trykke sig videre og blive stillet om til enten

Servicedesk, som håndterer generelle it-problemer, eller Klinisk Servicedesk, der håndterer spørgsmål

vedrørende brugen af de kliniske it-systemer (OPUS/GS, EPM, ORBIT og MIRSK) (se afsnit 2.2.).

Hver gang en bruger kontakter CIMT, oprettes en sag, uanset om sagen løses øjeblikkeligt eller kræver

yderligere sagsbehandling. En sag kan være et incident, hvor brugeren oplever fejlende eller manglende it-

service, eller service requests, hvor brugerne anmoder om ex. opsætning af en computer eller installation af

et program. En sag bliver først betragtet som lukket, når den er løst tilfredsstillende for brugeren, da der tages

højde for en periode på 7 dage, hvori brugeren kan klage, såfremt de ikke er tilfredse med sagens afslutning.

1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk

Henvendelser til Servicedesken kan ske enten telefonisk eller gennem vores selvbetjeningsportal, CIMT

Service. Størstedelen af henvendelserne til CIMT Servicedesk sker telefonisk. I november udgjorde de

telefoniske henvendelser således ca. 83 % af alle registrerede henvendelser.

Grafen nedenfor viser antallet af henvendelser til CIMT Servicedesk (blå), den gennemsnitlige ventetid (rød)

samt hvor mange afbrudte opkald der er (lilla).

I august og september, altså perioden efter sommerferien, er efterspørgslen steget og følger dermed det

sæsonbetonede udsving. Dette forklarer ligeledes det faldende antal opkald i oktober pga. efterårsferien. Den

gennemsnitlige svartid har stabiliseret sig på et niveau, der ligger omkring et minut. Derudover er antallet af

afbrudte opkald i oktober og november er ca. halvdelen af, hvad de var i samme periode sidste år.

26.647

31733

26145

31426 28483

30243 30169

20852

26898 28354

22602 23979

16927

3755 4261 2865 4752 4127 5579 3056

1012 1787 1951 983 1737 1624

02:45 02:44

02:17

03:24 03:02

04:24

01:58 00:56 01:17 01:08

00:41

01:14 01:33

00:00

00:43

01:26

02:10

02:53

03:36

04:19

05:02

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Aks

eti

tel

Til FU: Håndtering af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk 2014-2015

præsenterede opkald Antal afbrudte opkald Gennemsnitlig ventetid



4

Udviklingen i antallet af afbrudte opkald svinger med nogenlunde samme frekvens som de to andre kurver,

hvilket indikerer, at man endnu ikke er helt nede på det ”naturlige leje”1 for antal afbrudte opkald.

1.2 Straksafklaringer og svartid inden for 5 min i CIMT Servicedesk

Tabellen viser i hvilken grad CIMT Servicedesk overholder servicemål for svartider (blå) og

straksafklaringer (rød). Begge mål stammer fra serviceaftalen, der beskriver det aftalte serviceniveau.. En

straksafklaring betyder, at brugeren får løst sin sag over telefonen ved første kontakt. Det er en målsætning

for CIMT, at minimum 60 % af alle henvendelser straks afklares (rød stiplet linje). Der er ligeledes et

servicemål for svartider, hvor målsætningen er, at 80 % af brugerne maksimalt må vente i fem minutter, før

de kommer igennem til en medarbejder (blå stiplet linje).

For opfyldelse af aftalt serviceniveau for svartid gælder, at CIMT både for opkald besvaret inden for 5

minutter og for straksafklaringer ligger over de fastsatte mål på hhv. 80 % og 60 %. Det skal især bemærkes

at CIMT siden sommerferien har ligget på et stabilt højt niveau for besvarelse af opkald inden for 5 min.

1.3 Antal indkomne og lukkede sager

Den røde og grønne graf i diagrammet på næste side viser omfang og tendens i mængden af hhv. indkomne

og lukkede sager. Den giver dermed et indtryk af det flow af sager, der er igennem CIMT og dækker både

sager, der modtages telefonisk, samt sager som oprettes igennem selvbetjeningsløsningen.

Den blå graf viser hvor stor en procentdel af de sager, som ikke løses ved første telefoniske kontakt, der løses

inden for de aftalte serviceniveauer (SLA). Hvis sagen ikke kan løses ved første henvendelse, bliver sagens

kritikalitet vurderet og den sendes til en sagsbehandler med den nødvendige faglighed. Der gælder

forskellige servicemål for kritikalitetsniveauerne. Sager med høj kritikalitet skal selvsagt håndteres hurtigere

(inden for tre dage) end sager med medium eller normal kritikalitet (hhv. fem og ti dage).

1 Det ”naturlige leje” for antal afbrudte opkald er det niveau, hvor det ikke længere er muligt at reducere antallet ved at

forbedre service eller øge ressourcerne. Når det ikke er muligt at komme helt ned på 0 % uafbrudte opkald så skyldes

det, at der altid vil være nogle brugere som enten bliver nødt til at lægge på før de når igennem eller som får løst deres

sag på anden vis mens de sidder med røret. Det kan fx være ved at de selv husker løsningen eller at en kollega hjælper

dem.

72%

73%

67%

85% 95%

94% 95%

98% 94% 94%

80% 81% 82%

80%

82%

83% 79%

80% 78% 77%

50%55%60%65%70%75%80%85%90%95%

100%

Straksafklaringer og antal besvaret inden for 5 min

Aftalt serviceniveau for svartid

Besvaret inden for 5 min.

Aftalt serviceniveau forstraksafklarede

straksafklarede



5

Det kan ses af diagrammet, at antal oprettede og lukke sager følger hinanden mere eller mindre over året.

Sagsløsningsgraden ligger for de seneste tre måneder under det aftalte serviceniveau, der definerer, at 90 %

af de ikke-straksafklarede sager skal løses jævnfør kritikalitet og relaterede servicemål. Årsagen til den lidt

lavere sagsløsningsgrad skal findes i, at der siden sommer har været fokus på at få ryddet op i ’gamle’ sager i

CIMT. Det betyder, at der bliver løst og lukket sager, som har ligget længe – og det påvirker

sagsløsningstiden negativt.

Siden efteråret 2014 har CIMT arbejdet med driftsmålstyring. Dette har været med til at sikre et konstant

fokus både på antallet af både indkomne og lukkede sager, men også på at få ryddet op i de gamle sager.

35661

30746

34753

30255

31233

34357

25153

31357

36121

30155 30552

24698

34304 31089 34129

29502 30980

34386

25776

30221

35925

29994 29917

24806

86% 87% 91%

87%

78% 81%

85% 86% 91%

87% 88% 88%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

20000

22000

24000

26000

28000

30000

32000

34000

36000

38000

40000

jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15

Antal oprettede og lukkede sager 2014-2015

antal oprettede antal lukkede Sager løst inden for aftalt serviceniveau



6

2 SYSTEMDRIFT OG -SUPPORT

Systemdriften er en samlebetegnelse for drift og support af de kritiske systemer. På nuværende tidspunkt

drifter og supporterer CIMT en stor systemportefølje. Af disse er 12 af dem kategoriseret som kritiske. Dette

indebærer bl.a., at de indgår i Serviceaftalen, hvori der er fastlagt konkrete aftaler om supportniveau og

systemernes tilgængelighed. CIMT arbejder løbende for at udvide og forbedre målingerne på systemerne

med henblik på at sikre den bedst mulige brugeroplevelse. Der er pt. systematiske målinger på nedenstående

kritiske systemer:

System Beskrivelse

Orbit Regionens operationsplanlægningssystem til booking, aflysninger, afvikling,

ressourcestyring m.m.

Labka II Laboratorieinformationssystemer, der anvendes af klinisk-biokemiske afdelinger samt til

rekvisition af og søgning på laboratoriesvar i regionen.

Blodinfo II System til bestilling af blodprodukter til brug i behandling af patienter – ex. plasma.

Patologi Laboratorieinformationssystem til rekvisition og svar på histologiske og cytologiske

analyser.

Web 1000 Anvendes til at se billeder i røntgensystemet RIS/PACS.

GS (grønt

system)

Patientadministrativt system, der sammen med OPUS anvendes til registrering af patientens

forløb fra henvisning til afslutning.

WWBakt Webbaseret overbygning til det mikrobiologiske laboratoriesystem ADBakt, der giver

rekvirenten adgang til at søge på prøvesvar, printe prøvesvar m.m.

EPM3 Elektronisk Patient Medicinering, et it-værktøj, der anvendes på alle regionens hospitaler til

dokumentation og aflæsning af patienters medicineringsstatus

Opus notat Et modul i Opus arbejdsplads, der bruges til at skrive notat til patientkontakter

Mail/kalender System til at sende og modtage e-mails samt organisere kalender og kontaktpersoner



7

2.1 Systemsvartider

Nedenstående tal fra CIMT’s monitoreringssystem viser, hvor godt de kritiske systemer håndterer

efterspørgsler fra brugerne. Tallene er aggregerede tal, der udtrykker et gennemsnit af den procentvise

overholdelse af de tidsgrænser, der er sat for forskellige typer handlinger på tværs af hospitalerne i Region

Hovedstaden. Herunder er det eksempelvis defineret, at et login på et system maksimalt må tage 15

sekunder. En søgning derimod, må ikke tage mere end 3 sekunder. En værdi på 100 udtrykker, at systemet i

alle tilfælde på tværs af alle lokationerne håndterede en given handling indenfor den fastsatte tærskelværdi

(for uddybende information – se kapitel 4).

Generelt ligger svartiderne for de forskellige systemer stabilt og over året er driftsstabiliteten for systemerne

øget. På Mail/kalender er der sket en stabilisering af svartiderne siden den sidste rapportering i august. Dette

kan tilskrives en opgradering af Exchange-serverne, der har givet øget driftsstabilitet og hurtigere svartider.

Svartiderne er ligeledes forbedret på Blodinfo 2.

På RIS/PACS-området anvendes en række forskellige systemer, hvoraf det kun er web1000, der anvendes på

de klinisk rekvirerende afdelinger, som indgår i svartidsrapporten ovenfor. De øvrige systemer anvendes

primært af de billedproducerende afdelinger. Flere af disse, herunder WEB 1000, er forældede og giver

derfor nogle udfordringer. Dette er en af de væsentligste årsager til at der gennemføres et projekt i Region

Hovedstaden med implementering af nyt RIS/PACS-system på tværs af alle regionens hospitaler. Status for

dette fremgår af kapitel 3.

De forringede svartider på Elektronisk Patient Medicinering (EPM3) skyldes især, at der i december har

været perioder med lange login-tider. Disse er dog udbedret. Derudover bør det bemærkes, at brugerne af

EPM3 typisk logger ind få gange dagligt og at 9 ud af 10 login gange tager under 15 sekunder.

For LabkaII gælder, at der pt. pågår en oprydning i de bagvedliggende databaser, og derfor opsamles der

ikke data i øjeblikket. Oprydningen forventes færdig i første kvartal 2016 og herefter genoptages

dataopsamling på svartider for LabkaII. Ressourcerne har været prioriteret til implementering af Region

Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL).

Web

1000

SLA 99,80% 99,80% 99,40% 99,00% 99,00% 99,40% 98,50% 99,80% 99,40% 99,40%

December 95,50% 99,90% 99,50% 100,00% 99,10% 97,80% 100,00% 98,60% 98,90% 75,90%

Januar 94,30% 99,80% 99,40% 99,70% 98,70% 100,00% 100,00% 99,10% 99,00% 76,40%

Februar 94,00% 99,80% 99,70% 100,00% 97,80% 100,00% 100,00% 98,80% 97,30% 82,90%

Marts 93,00% 99,95% 98,62% 100,00% 9814,50% 100,00% 100,00% 98,24% 99,49% 85,44%

April 92,28% 99,91% 95,08% 100,00% 9891,00% 99,99% 100,00% 97,21% 99,63% 88,29%

Maj 99,99% 99,79% 95,77% 100,00% 99,02% 100,00% 99,95% 98,18% 99,66% 98,09%

Juni 100,00% 99,92% 95,61% 100,00% 99,01% 99,17% 100,00% 98,54% 99,50% 97,39%

Juli 100,00% ingen data 95,01% 99,99% 99,25% 99,99% 100,00% 99,06% 99,64% 91,03%

August 100,00% ingen data 96,09% 100,00% 98,92% 100,00% 100,00% 100,00% 99,67% 99,57%

September 99,99% ingen data 99,74% 100,00% 99,00% 100,00% 100,00% 96,20% 99,70% 99,36%

Oktober 100,00% ingen data 99,72% 100,00% 99,25% 99,97% 99,91% 95,88% 99,71% 99,40%

November 99,99% ingen data 99,72% 99,98% 98,86% 99,99% 100,00% 97,93% 99,63% 99,62%

December 99,98% ingen data 99,68% 99,98% 98,86% 99,98% 99,99% 97,06% 99,27% 98,87%

WWBakt EPM3Opus

NotatWeb-mailOrbit Labka II Blod-info 2

Patologi

via OpusGS



8

2.2

2.3 Håndteringen af telefoniske henvendelser i Klinisk Servicedesk

Figurerne i diagrammet nedenfor viser antallet af indkomne opkald (blå) og antallet af afbrudte opkald (lilla)

i de telefoniske henvendelser til Klinisk Servicedesk. Her er åbent i hverdage mellem 8-16 (fredag 8-15) og

her håndteres henvendelser vedrørende de kliniske systemer: GS Åben/OPUS, KISO, GOP, EPM, FMK,

Orbit og Mirsk.

Mængden af opkald til klinisk Servicedesk i 2015 udviser en variation over året. I lighed med det høje antal

henvendelser i juni er antallet af henvendelser i september et direkte resultat af de store hospitals-

sammenlægninger i 2015. Når der er så mange henvendelser vil der som oftest kunne ses en stigning i

antallet af afbrudte opkald, da brugerne lægger på hvis ventetiden er øget.

Den kliniske Servicedesk virker dog i mindre grad til at være påvirket af sæsonudsving end CIMT

Servicedesk. Dette afspejler sig også i det høje antal af sager løst indenfor det aftalte serviceniveau (rød

linje) i diagrammet nedenfor.

3513 4137 4102

3902

3247

3749 4417

3132 3460

4464

3242 3211

1806

315 367 410 307 259 316 460 208 299 483 214 226 131 0

1000

2000

3000

4000

5000

Håndtering af opkald i Klinisk Servicedesk 2014-2015

præsenterede opkald Antal afbrudte opkald

90% 91%

85% 90%

93% 92% 89%

96% 94% 96%

70%

75%

80%

85%

90%

95%

100%

Overholdelse af aftalt serviceniveau i Klinisk Servicedesk 2015

Andel besvaret inden for 5 min Aftalt serviceniveau - 80 % inden for 5 min



9

3 STØRRE AKTIVITETER

3.1 Tværregionale projekter SUNDHEDSPLATFORMEN Hovedformålet er at samle oplysninger

om patienten i én elektronisk journal. Det

skaber overblik og høj sikkerhed for

patienter og sundhedspersonale i

Østdanmarks hospitalsvæsen. Dette giver mere sikre og

sammenhængende behandlingsforløb.

Samtidig bliver det lettere for patienten at

følge med i og spille en aktiv rolle i egen

behandling. Derudover erstatter

Sundhedsplatformen mere end 30 it-

systemer og giver sundhedspersonalet

mere tid til at fokusere på patienten og

den høje faglige kvalitet. Endelig

understøtter Sundhedsplatformen den

papirløse arbejdsgang på hospitalerne og

giver større sammenhæng og bedre

planlægning af patientens

behandlingsforløb

Arbejdet med at implementere en ny fælles Sundhedsplatform for Region

Hovedstaden og Region Sjælland startede i maj 2014 og forventes

afsluttet ultimo 2017 med udrulning af Sundhedsplatformen på alle

hospitaler og sygehuse i hele Østdanmark. Sundhedsplatformen er i fase 4 ’Testing, training & Go-live’, hvilket

betyder at test af systemet blev påbegyndt i november 2015 og at

klargøring til Go-live på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016

intensiveres - i form af bl.a. forandringsledelse og forårets uddannelse af

undervisere, superbrugere og slutbrugere. Derudover er forberedelsen til

næste Go-live påbegyndt med introduktionsdage på Rigshospitalet. Programmet har god fremdrift. Løsningen er på en række centrale områder

ved at være færdigudviklet. Programmet har samtidig oplevet udfordringer

med at opnå tilstrækkelig fremdrift i nogle aktiviteter, herunder

vedrørende test og fejlrettelser. Det er forventningen, at forsinkelserne

indhentes i den kommende tid. Programmet iværksætter i januar 2016 de planlagte parathedsvurderinger,

som er en del af parathedskonceptet. Vurderingerne foretages 120 dage før

hver Go-live og herefter igen 90, 60, 30 dage før hver Go-live.

Parathedsvurderingen består af en omfattende vurdering med baggrund i

tjeklister på tre områder:

Programmets parathed

It-afdelingernes parathed

Hospitalernes/sygehusenes parathed

CIMTs

EGENLEVERANCEPROGRAM Programmet skal sikre, at en række

forudsætninger for Sundhedsplatformen

(SP) er etableret forud for go live i maj

2016.

Der er etableret 12 egenleveranceprojekter i CIMT til

Sundhedsplatformen. De er organiseret i et samlet program

(Egenleveranceprogrammet).

Det samlede egenleveranceprogram har status ’tilfredsstillende’*.

Ni projekter i programmet kører som planlagt. Der er to

egenleveranceprojekter med mindre udfordringer, primært grundet

mindre forsinkelser samt enkelte ressourcemæssige udfordringer i

et enkelt projekt. Der er igangsat initiativer til håndtering heraf.

Egenleverancerne skal være endeligt i drift inden

Sundhedsplatformens go live.

Der udestår fra SP side en række behovsbeskrivelser på en række

identificerede egenleverancer, der endnu ikke er beskrevet

tilstrækkeligt. Sundhedsplatformen har iværksat initiativer for at

kunne levere disse beskrivelser senest midten af januar 2016.

*’tilfredsstillende’ er det næstbedste af de fem statuskategorier, der

anvendes i Sundhedsplatformens rapportering



10

PRÆHOSPITAL

PATIENTJOURNAL (PPJ)

Hovedformålet er at erstatte den

nuværende præhospitale papirjournal

med en elektronisk journal, herunder at

installere det nødvendige udstyr i

ambulancer og akutlægebiler.

Projektet er et samarbejde mellem de fem

regioner og CSC ScandiHealth, der er

hovedleverandør.

Projektet var oprindeligt opdelt i to faser. I fase 1 skulle den

elektroniske journal implementeres i alle ambulancer,

akutlægebiler og sygetransporter. I fase 2, der var en option til

kontrakten, skulle den elektroniske journal integreres med

regionsspecifikke kliniske systemer - herunder Sundhedsplatformen

i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden, der var udpeget til pilotmyndighed, gik i fuld

drift med fase 1 den 9.marts 2015.

Det er efterfølgende blevet besluttet, at det tværregionale projekt

skal afsluttes efter fase 1, hvorefter PPJ overdrages til

fællesregional systemforvaltning i Region Nordjylland. Dette

forventes at ske i januar 2016. Sideløbende hermed overtager

Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden ansvaret for

etableringen af den ønskede integration mellem PPJ og

Sundhedsplatformen. Dette eventuelt ved udnyttelse af

ovennævnte option til kontrakten.

PRAKSYS

Projektet skal, i samarbejde med CSC

Scandihealth, levere en fælles it-platform,

der skal understøtte arbejdsgangene og

administrationen af praksissektoren i

samtlige regioner og kommuner.

Projektet er blevet replanlagt idet leverandøren er forsinket med

sine leverancer Den nye projektplan er godkendt af

landsstyregruppen i december 2015. I den forhenværende plan ville

alle regioner og kommuner være færdigimplementeret juni 2016.

Dette tidspunkt bliver skubbet til januar 2017. Projektet fremlægger

revideret business case på Regional Sundheds IT’s (RSI)

styregruppemøde primo februar 2016.

SUNDHEDSJOURNALEN 2.0

Projektet er et RSI-pejlemærke. Det er

hensigten, at sundhedsjournalen skal

fungere som sundhedsvæsenets fælles

løsning til deling af patientdata på tværs

af regioner, kommuner og praktiserende

læger.

Projektet følger tidsplanen

Styregruppen har i november godkendt projektets Business Case.

Projektet er opdelt i 5 faser og har i december implementeret fase 2,

der bl.a. indeholder pårørendes adgang til data samt visning af

hjemmemålinger for sundhedsfagligt personale på hospitaler.

Projektet arbejder aktuelt med fase 3, hvor der implementeres ny

responsiv brugergrænseflade til laboratorieportalen samt visning af



11

3.2 Projekter i CIMT og Region Hovedstaden It-understøttelse af regionale

sterilcentraler og varelogistik

Projektets mål er at sikre, at de to

regionale sterilcentraler samt nye

varemodtagelser på hhv. Herlev Hospital

(Servicebygningen) og Rigshospitalet

(Godsterminalen) får en optimal og

omkostningseffektiv it-understøttelse af

disse projekters forretningsmål.

Projektet følger tidsplanen.

Projektet forventes færdigt i sommeren 2019. Selve ibrugtagningen

af de to regionale sterilcentraler samt Rigshospitalets Godsterminal

er planlagt til hhv. forår og efterår 2018, mens den fulde

implementering på kundehospitalernes operationsafsnit og øvrige

berørte afdelinger forventes at fortsætte i 2019 (der foreligger

endnu ikke en endelig implementeringsplan).

It-understøttelsen består af to systemer samt systemintegrationer til

relaterede løsninger. Begge it-systemer er pr. november 2015

anskaffet gennem EU-udbud, og projektet er p.t. i afklaringsfase

med de valgte leverandører og integrationsparter.

EKG

Projektet skal konsolidere det eksisterende

sortiment af systemer til at måle

elektrokardiologi (EKG) ved at etablere en

fællesregional digital løsning, der i højere

grad end de eksisterende løsninger

understøtter kommunikation af data på

tværs.

Projektet følger tidsplanen.

Projektet har i Q4 udrullet EKG-platformen Kardia til alle

hospitaler og centre i region hovedstaden. Løsningen er nu

tilgængelig og kan anvendes af alle klinikere og sundhedspersonale

på tværs af regionen efter behov. Der er lokalt blevet udpeget over

70 klinikere, som skal fungere som EKG-ambassadører på tværs af

regionen for at sikre en effektiv anvendelse.

Evaluering og afslutning er planlagt til Q1 2016.

Der udskiftes analoge EKG apparater i første halvår af 2016. Det er

særligt psykiatrien samt Rigshospitalet, der har analoge apparater. I

forbindelse med udskiftningen vil der ske lokal udrulning og

ibrugtagning af Kardia.

MARS

Systemet skal sikre mulighed for en effektiv

og ensartet registrering af medicoteknisk

apparatur og tilhørende aktiviteter.

Fokus for MARS-projektet er at få

implementeret

ansøgnings/anskaffelsesmodulet Medusa

på samtlige hospitaler i regionen.

Formålet med modulet er at håndtere

ansøgninger om medicoteknisk udstyr fra

hospitalerne

Projektet følger tidsplanen

Den 1. august blev ansøgnings - og anskaffelsesmodulet idriftsat i

hele regionen. Det vil sige, at alle 2016-ansøgninger angående

medicoteknisk udstyr vil blive indført og behandlet i Medusa på

samtlige virksomheder.

Ansøgningerne behandles i forbindelse med

apparaturudvalgsmøderne og behandles regionalt fra september til

december 2015.

vaccinationsoplysninger for patienten. Derudover arbejdes der på 1.

del i forhold til forældres adgang til børns sundhedsjournal. Fase 3

forventes implementeret i marts 2016.

Den endelige løsning forventes implementeret december 2016



12

Systemet skal overordnet give mulighed for

opfølgning på alt medicoteknisk udstyr og

dermed danne basis for den daglige

support i forbindelse med vedligeholdelse

og rekvirering af reservedele. Endvidere

skal projektet sikre en systematiseret

arbejdsgang for håndtering af ansøgninger

og anskaffelse af medicoteknisk udstyr.

Projektet afsluttes med implementering af snitflader til SAP

(økonomi og regnskabssystem) og ServiceNow i første kvartal

2016.”

NETVÆRKSPROGRAMMET

Opgradering af LAN og WLAN

gennemføres over en årrække på alle

regionens adresser. Opgraderingen sker

gennem omfattende udskiftning af

hardware.

Endvidere vil programmet på det trådløse

netværk opgradere, udvide og renovere

dækningen og kapaciteten.

Programmets leverancer skal planlægges i

forhold til Sundhedsplatformens

udrulningsplan på de forskellige lokationer

i regionen.

Netværksprogrammet følger tidsplanen.

De eksisterende projekter, Konsolidering af det trådede netværk

(LAN) og opgradering af trådløst netværk (WLAN), er blevet slået

sammen i netværksprogrammet. Dette er med til at sikre en mere

effektiv udnyttelse af ressourcer ift. til de opgraderingsopgaver, der

før lå i de enkelte projekter.

På baggrund af skærpede budgetmæssige krav, er udrulningen af

LAN-konsolidering blevet tilrettelagt med henblik på at sikre den

bedst mulige platform for implementeringen af

Sundhedsplatformen.

Scope for netværksprogrammet i 2015 er i juni blev udvidet med

WLAN stabiliseringsleverancer for Bispebjerg Hospital,

Rigshospitalet, Hvidovre Hospital samt fremrykke idriftsætning af

det nye WLAN på Herlev hospital for bygningerne Sengetårnet og

Behandlingsbygningen. Udvidelsen af scope for 2015 sker for at

imødekomme Sundhedsplatformens udrulningsplan.

Programmet har gennemført nyt WLAN 75 % færdigt på Herlev

Hospital ved udgangen af 2015. Ligeledes er 50 % af WLAN på

hhv. Rigshospitalet, Hvidovre og Bispebjerg Hospital gennemført

samt idriftsat et nyt WLAN controller setup og gæstenet.

Projektet har ved udgangen af 2015 færdigkonsolideret LAN på

Glostrup hospital og har nået 80 % af opgraderingen på Herlev

Hospitalet, 95 % på Bispebjerg Hospital, 60 % på Psykiatrien

og endelig 60 % af Den Sociale Virksomhed.

Workzone (Captia)

Hovedformålet med projektet er

forenkling, modernisering, bedre drift og

forberedelse til fremtidigt samlet

Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering

(ESDH) udbud. Dette gøres ved at samle

de eksisterende Captia-løsninger, samt en

delmængede af de resterende EDSH

systemer i et nyt og moderne ESDH

Projektet har nu succesfult rullet Workzone ud på Regionsgården,

centrene, Nordsjællands hospital, Bispebjerg/Frederiksbeg

hospital, Psykiatrien samt Rigshospitalet.

Udover en række små fejl der løbende er blevet håndteret, har der

været nogle udfordringer i forbindelse med at Workzone bliver

rullet ud med Internet Explorer 11. Det drejer sig om

applikationerne SAP, JAR og Workzone på Citrix (loginsystem),

hvor der er fundet løsninger til alle tre.



13

system, Workzone.

Workzone bruges til arkivering og styring

af sagsdokumenter, blandt andet i

forbindelse med borgehenvendelser,

aktindsigter, klager, miljøsager og generel

lovpligtig dokument arkivering.

Med den nye løsning forventes bedre

økonomi, simplere drift og øget kapacitet.

Undervisning i Workzone, i projekt regi er ved at være overstået.

ProOffice der er projektets undervisningsleverandør opretter

løbende kurser i Workzone på kursusportalen fremadrettet.

I den kommende periode vil projektets fokus være på oprettelse af

Rigshospitalet og Herlev hospitals historiske databaser der

forventes færdig ultimo januar. Yderligere vil der være fokus på

afslutning af projektet, idriftsættelse og overdragelse til

systemforvaltningen.

Projektet forventes afsluttet den 27/01/2016, hvor det sidste

styregruppemøde afholdes og afslutningsrapporten femlægges til

godkendelse.

Afslutningsrapporten forventes godkendt på projektets sidste

styregruppemøde den 27. januar. WINDOWS 7

Windows 7 projektet opgraderer alle

nuværende pc’er fra Windows XP til

Windows 7 og sikrer dermed en øget

sikkerhed og stabilitet for IT systemerne.

Region Hovedstaden er ved at opgradere

alle regionens pc’ere til Windows 7. Der

er tale om et omfattende projekt, som også

realiserer regionens desktopstrategi og

delvist printstrategien. Efter projektet er

tilendebragt, vil der være et langt bedre

overblik over regionens pc’ere, printere

og applikationer. Hertil kommer, at der vil

være højere it-sikkerhed, bedre kontrol

over applikationsporteføljen og større

brugervenlighed.

Projektet har fulgt planen og afsluttede sporet for opgradering af

de almindelige pc’ere.

Projektet er blevet forlænget frem til og med uge 14 i 2016 til at

håndtere de resterende specielle og kritiske pc’ere.

For medico pc’ere pågår afklaringer og håndtering til og med uge

4.



14

OMLÆGNING AF REGION

HOVEDSTADEN ELEKTIVE

LABORATORIUM (RHEL)

Projektet udspringer af budgetaftalen for

2015 og blev besluttet af Regionsrådet 23.

september 2014. Hovedformålet er at

samordne den klinisk biokemiske

laboratoriebetjening af praksisområdet

både organisatorisk og fysisk.

Beslutningen indebærer bl.a., at Region

Hovedstadens Elektive Laboratorium

nedlægges, og laboratorie- og

analysefunktionen fremover varetages af

hospitalernes laboratorier og fordeles

svarende til de medicinske

optageområder.

RHEL anvender laboratoriesystemet

NetLab samt en række andre systemer

med integrationer hertil, mens regionens

øvrige laboratorier anvender LABKAII.

Omlægningen indebærer, at der fremover

skal anvendes ét laboratoriesystem i

regionen

Omlægningen skal ske med virkning fra 1.

januar 2016.

RHEL’s ni Ambulatorier for prøvetagning har været under

omlægning til Region Hovedstadens netværk og adgang til

systemer, herunder Laboratoriesystem, EKG-system og

Nummersystem.

Medicoudstyr er flyttet fra RHEL til hospitalerne fra 21.

december.

Projektet har betydet, at hospitalernes laboratoriebetjening af

praksissektoren trådte i kraft per 4. januar 2016.

De 9 prøvetagningsfilialer er omlagt til Region Hovedstadens it og

netværk. Der er også etableret trådløst netværk i alle filialer mhp.

PDA brug til Labka. Langt størstedelen af systemerne er omlagt og

i drift.

Der udestår enkelte opgaver, som ventes afsluttet per 1. februar

2016 bortset fra EKG projektet, som fortsætter i fase 2 mhp.

idriftsættelse 1. juli 2016.



15

HOSPITALSSAMMENLÆGNINGE

R 2015

Baggrunden for sammenlægningen er

krav til opdaterede

organisationsstrukturer før opsætning af

Sundhedsplatformen.

Dette har indvirkning på hospitalets it-

brugere og alle it-systemerne. Herudover

bliver patientdata og indlagte patienter

flyttet til den ny samlet hospitalsstruktur

Hospitalerne vurderer, at

sammenlægningerne vil skabe en mere

entydig hospitalsstruktur i Region

Hovedstaden, bedre fordeling af patienter

og bedre patientforløb samt bedre

forskningsmiljø og endelig: Fokus og

Forenkling i en stærk og effektiv

organisation.

Projektet har nu løst opgaven med at samle 6 hospitaler til 3

hospitaler it-mæssigt i 2015

Det er besluttet at forlænge projektet frem til og med 30. april

2016, for at sikre ressourcer til at gennemføre de højt prioriterede

organisationsændringer som bliver besluttet skal håndteres i

perioden.

Den sidste sammenlægning i projektet er blevet afsluttet den 6.

december 2015 og indeholdte:

1. Amager og Hvidovre Hospital under sygehusnummer

1330

2. 1330 Familieambulatoriet til 1330 GYN./Obstetrisk

3. 1330 Kl. FYS. NUKLERMED til 1330 Funktions- og

Billeddiagnostisk Enhed

4. 1330 MR-viden Center til 1330 Funktions- og

Billeddiagnostisk Enhed

Projektet overholdte den oprindelige tidsplan for

sammenlægningsdelen af Herlev og Gentofte Hospital,

Rigshospitalet RH-Blegdamsvej og RH-Glostrup samt Amager og

Hvidovre Hospital.

RIS/PACS Projektet skal skabe et hurtigere og mere

stabilt billeddiagnosticeringssystem via en

konsolidering af Region Hovedstadens

eksisterende RIS/PACS-miljøer til et

fælles system. RIS/PACS anvendes til lagring og visning

af billeddiagnostisk materiale – bl.a.

røntgenundersøgelser.

RIS/PACS er implementeret på Hvidovre Hospital i september

2015. Der er to primære udeståender for projektet. For det første,

lever systemet ikke op til de svartider der er krav om i kontrakten.

For det andet, har datamigreringen ikke den fornødne fremdrift på

særligt Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital.

Der er nedsat en tværgående og hurtigt arbejdende taskforce, der

har som mål at forbedre svartider markant. Der er fundet en

metode til at se tidligere billeder i de tilfælde, hvor data ikke endnu

er migreret.

RIS/PACS projektet har en sammenhæng til Sundhedsplatformen

og det er derfor helt afgørende, at den gældende tidsplan holdes.

Dette stiller krav til tværgående beslutningstagen og af den grund

er sammensætningen af den regionale styregruppen ændret og

projektet er derfor nu forankret på direktionsniveau i Region

Hovedstaden.

Den gældende tidsplan betyder, at der implementeres på tre

hospitaler inden sommer 2016 og på to hospitaler i efteråret 2016.

I denne plan er der taget hensyn til implementering af

Sundhedsplatformen.



16

4 BAGGRUND

@ 1.1 Håndteringen af telefoniske henvendelser i CIMT Servicedesk

Servicedesken er CIMT’s primære kontaktflade til brugerne og modtager hver uge flere tusinde opkald.

Figuren viser udviklingen i nøgletal for CIMT Servicedesk.

@ 1.2 Straksafklaringer og svartider

Målet for hvor stor en andel af opkaldene som skal besvares inden for fem minutter er blevet hævet til 80 % i

det nye servicekatalog. Da det er en meget stor del af alle henvendelser, som foregår telefonisk, er dette et

centralt mål for brugernes oplevede service.

Straksafklaringerne er ligeledes af stor betydning. En straksafklaring betyder, at en sag løses ved første

kontakt. Dette er en vigtig forudsætning for, at brugerne hurtigst muligt kan komme videre i deres daglige

virke. Målsætningen er i det nye servicekatalog ændret til, at minimum 60 % af alle sager løses ved første

kontakt.

@1.3 Antal indkomne og lukkede sager

Figuren viser det samlede antal registrerede sager (rød graf), der håndteres af CIMT og eksterne

leverandører. I forbindelse med en henvendelse, både telefoniske og via serviceportalen på intranettet,

registreres en sag i overensstemmelse med sagens kritikalitet. Henvendelsen prioriteres ud fra bl.a.

henvendelsens art/emne, antal berørte brugere og risikoen for fx patientsikkerhed eller produktionsstop.

Henvendelsen kategoriseres derefter som Kritisk, Høj, Medium eller Normal.

Udover antal registrerede sager, så viser figuren også antallet af sager som er lukket (dvs. løst) i den givne

periode, samt hvor stor en andel af de sager, som ikke løses ved første kontakt, der løses indenfor de aftalte

tidsrum. Hvis sagen ikke kan løses ved første henvendelse, bliver sagens kritikalitet vurderet og den sendes

til en sagsbehandler med den nødvendige faglighed. Der gælder forskellige servicemål for

kritikalitetsniveauerne. Sager med høj kritikalitet skal selvsagt håndteres hurtigere (inden for tre dage) end

sager med medium eller normal kritikalitet (hhv. fem og ti dage).

@2.1 Systemsvartider

Systemsvartiderne på de kritiske systemer udgør pt. den mest direkte måling af brugernes oplevelse af

systemernes performance. På nuværende tidspunkt er der målinger på samtlige kritiske systemer undtagen

Mirsk. Målingerne foretages i et krydsfelt på de enkelte virksomheder og vil derfor være afhængige af en

række lokale forhold (kabling, netværksudstyr, gamle pc’er mv.).

Målingerne er udtryk for, hvor lang tid diverse handlinger tager – ex. tiden fra en søgning påbegyndes til

resultaterne præsenteres. Der er opsat tærskelværdier for de forskellige typer handlinger, hvor der skelnes

mellem datatunge handlinger (15 sek.) og standardhandlinger (3 sek.).

@2.2 Håndtering af telefoniske henvendelser i Klinisk servicedesk

Figuren viser antallet af opkald til klinisk servicedesk (lilla), hvor mange opkald, der afbrydes før tid (blå)

samt den procentvise besvarelse (rød). Klinisk servicedesk tager sig af de henvendelser, der omhandler de

kliniske systemer (GS Åben/OPUS, EPM3, Orbit og Mirsk).



Udarbejdet af PMO Godkendt

Navn Dina Mesits Navn Gitte Fangel

Dato 14.12.2015 Dato 15.12.2015

Afrapportering til It- og afbureaukratiseringsudvalget

Punkt nr. 4 - Meddelelser - Status på SundhedsplatformenBilag 1 - Side -1 af 5


2

Indhold

PROGRAM SUNDHEDSPLATFORMEN ............................................................................. 3

1. Sundhedsplatformenprogrammet .................................................................................. 3

2. Region Hovedstadens egenleverancer ......................................................................... 5

3. Standardmetrikker for rapportering................................................................................ 5



3

PROGRAM SUNDHEDSPLATFORMEN

1. Sundhedsplatformen

1 A : Væsentligste orienteringspunkter siden sidst

Parathedsarbejdet på Herlev og Gentofte Hospital

For at understøtte implementeringen af udvalgte kommende arbejdsgange på Herlev og Gentofte Hospital er der

på hospitalet etableret 18 arbejdsgrupper. Det gælder fx arbejdsgrupper ift. operationsplanlægning og klargøring

af patient, dokumentation af sygepleje på indlagte forløb, journalføring for læger på indlagte forløb, AK-behandling

med videre.

Go-live parathedsvurdering

Programmet iværksætter i januar 2016 ’Go-live parathedsmøder’, som er en del af parathedskonceptet. Møderne

afvikles 120 dage før hver Go-live og herefter igen 90, 60, 30 dage før hver Go-live. Parathedsmødet er

kulminationen på den generelle parathedsvurdering, der består af en omfattende vurdering med baggrund i

tjeklister på tre områder:

- Programmets parathed

- It-afdelingernes parathed

- Hospitalernes/sygehusenes parathed

Første parathedsmøde forud for Go-live på Herlev og Gentofte Hospital er den 22. januar 2016.

Kick-off på Rigshospitalet

Programmet er i gang med at afholde introduktionsmøder for ledere og medarbejdere på Rigshospitalet. Der er

blevet afholdt ca. 10 eftermiddagsarrangementerr, og programmet har helt overvejende fået positive

tilbagemeldninger.

Sundhedsplatformen på film

Der er udarbejdet 13 korte film, der viser forskellig funktionalitet i Sundhedsplatformen for et patientforløb (fra akut

modtagelse til indlæggelse og operation samt ambulant opfølgning). Filmene kan tilgås på de to regionale

intranet1.

Test

Programmet har påbegyndt test af de enkelte moduler af systemet og af de kommende forbindelser

(integrationer) til andre systemer. Derudover forberedes der til test af de tværgående arbejdsgange på tværs af

modulerne. Opstarten på testaktiviteterne og de løbende fejlrettelser har vist sig sværere og mere tidskrævende

end forventet, hvorfor der er iværksat workshops for at sikre fremdrift.

Forespørgelser på fremvisning

Programmet oplever en stor interesse for løsningen og forespørgsler på fremvisning af funktionalitet af

Sundhedsplatformen, ligesom der bliver stillet mange spørgsmål fra hospitalerne om funktionalitet og kommende

arbejdsgange. Foruden de ovenfor nævnte korte film er der igangsat et tværgående arbejde i programmet med

henblik på at besvare de kliniske og administrative spørgsmål - blandt andet i form af en FAQ. Formålet med film,

FAQ og andre initiativer er dels at imødekomme de primære interessenters informationsbehov og dels minimere

trækket på programmets kritiske ressourcer, som ellers ofte trækkes ud af arbejdet til oplæg og fremvisninger.

1 Region Hovedstaden: https://intranet.regionh.dk/regi/It/sundhedsplatformen/indhold/Sider/Film.aspx

Region Sjælland: http://intra.regionsjaelland.dk/samarbejde/projekter/sundhedsplatform/indhold/Sider/Film.aspx



https://intranet.regionh.dk/regi/It/sundhedsplatformen/indhold/Sider/Film.aspx

http://intra.regionsjaelland.dk/samarbejde/projekter/sundhedsplatform/indhold/Sider/Film.aspx

4

1 B: Overordnet status

Den samlede programstatus vurderes fortsat til at være Watch (gul).

Programmet har god fremdrift. Løsningen er på en række centrale områder ved at være færdigudviklet. Programmet har imidlertid oplevet udfordringer med at opnå tilstrækkelig fremdrift i aktiviteterne vedrørende test

og fejlrettelser. Det er forventningen, at forsinkelserne indhentes i den kommende tid på trods af det øgede pres på programmets tidsplan.

Sidste

periodes

status

Denne

periodes

status

Beskrivelse

Samlet

programstatus Der er forsinkelser på testområdet som skal indhentes samtidig

med at der er pres på andre opgaver, herunder opsætning.

Fremdrift Der er god fremdrift på en en lang række opgaver, men

programmet oplever ikke tilstrækkelig fremdrift på test og

fejlrettelser. Særlig test af integrationer udgør en væsentlig udfordring.

Målopfyldelse Der er ikke sket ændringer i det aftalte scope for løsningen.

Ressourcer Programmet vil imødekomme den manglende fremdrift ved at

anvende eksterne konsulenter - herunder Epic ressourcer - til en række opgaver. Der bliver behov for et tæt samarbejde med

linjerne, så det sikres at eksterne ressourcer tilknyttes programmet hurtigt og på smidig vis.



5

2. Region Hovedstadens egenleverancer

Egenleveranceprogrammet i Region Hovedstaden er etableret med baggrund i, at Sundhedsplatform programmet

har brug for en række forberedende aktiviteter (egenleverancer) på tekniske og organisatoriske områder i

forbindelse med udvikling og implementering af Sundhedsplatformen på regionens hospitaler.

Egenleveranceprogrammet består på nuværende tidspunkt af 12 projekter hvoraf 10 er i grøn og 2 er i gul.

For hvert projekt rapporteres der på 6 KPIer, og for hver KPI er der 5 mulige niveauer (se nederst). Programmets

samlede status beregnes på baggrund af en algoritme der tager hele programmets projekter samt de

underliggende parametre i betragtning.

De projektliggjorte egeneleverancer er generelt i fremdrift og kører planmæssigt. Derfor er den samlede status på

egenleveranceprogrammet for uge 50 sat til satisfactory (halvgrøn) som det rapporteres af CIMT i nedenstående

tabel.

Der udestår fra SP side en række behovsbeskrivelser på en række identificerede egenleverancer, der endnu ikke

er beskrevet tilstrækkeligt. Sundhedsplatformen har iværksat initiativer for at kunne levere disse beskrivelser

inden udgangen af 2016.

Status

uge 49

Status

uge 50 Beskrivelse

Akkumuleret KPI

for

egenleverancer

Det samlede egenleveranceprogram er tilfredsstillende

(satisfactory). Ni projekter i programmet kører som planlagt og er

sat til grøn (excellent). Der er to egenleveranceprojekter i gul

(watch), primært grundet forsinkede aftaler eller beskrivelser samt

enkelte ressourcemæsige udfordringer i et enkelt projekt. Der er

igangsat initiativer til håndtering af udfordringerne.

Egenleverancerne skal være endeligt i drift inden

Sundhedsplatformens go live.

3. Standardmetrikker for rapportering

Status Key

Excellent – 5 Satisfactory - 4 Watch – 3 Serious – 2 Critical – 1 Not Applicable

N/A

Excellent: Alle leverancer er leveret eller foran planen.

Satisfactory: Deadlines på planerne nås.

Watch: Leverancer kommer for sent, men der er mitigerende handlinger på plads eller en revurderet

plan, der får programmet tilbage på planen.

Serious: Programmet er bagud med leverancerne i forhold til plan og har udfordringer med at løse

seriøse problemstillinger; Der er behov for ekstra resourcer i form af tid, budget, resourcer.

Critical: Der er en risiko for ikke at nå planlagt Go-live.



Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget - 1. halvår 2016

23. FEBRUAR 2016

Temadrøftelse: Uddannelse ifm. Sundhedsplatformen

Implementering af Sundhedsplatformen kræver en massiv uddannelsesindsats, således at alle som skal anvende systemet er certificeret inden brug.

Informationssikkerhed Status på informationssikkerheden, herunder indsatser, sikkerhedsniveau mv.

Status på SP Meddelelse

29. MARTS 2016

Afbureaukratiseringsprojekt Besøg på hospital og oplæg/rundvisning ift hvordan det går med hospitalets arbejde med afbureaukratiseringsinitiativer.

Status på indsats for reduktion af regionale vejledninger

Opfølgning på afbureaukratiseringsindsatsen vedrørende reduktion af regionale vejledninger

FMK Kurt Espersen giver en status på regionens arbejde med at øge anvendelsen af FMK


3. MAJ 2016

SP - Go live Sundhedsplatformen implementeres på første hospital (Herlev-Gentofte) i maj. Her gives en status og orientering om risici samt håndtering heraf.

Afbureaukratiseringsprojekt Afrapportering og evt. afslutningsseminar

Informationssikkerhed Orientering om konsekvenser af EU-forordning samt status på det tværreigonale arbejde med datasikkerhed.

Overordnet status på drift og udvikling (CIMT)

Meddelelse - Kvartalsvis orientering fra CIMT vedr. status på drift og udvikling


31. MAJ 2016

It- undervisning Oplæg vedr. regionens it-undervisning, herunder fordele og ulemper ved forskellige undervisningsformer (fx elearning) samt sammenhæng til patientsikkerheden.

Status på indsats for reduktion af regionale vejledninger

Opfølgning på afbureaukratiseringsindsatsen vedrørende reduktion af regionale vejledninger

Status på SP budget Meddelelse

22. JUNI 2016

Afbureaukratisering - Principper

Oplæg om Danske Regioners dogmeregler og forslag til andre principper. På denne baggrund udarbejder udvalget principper for afbureaukratisering

Evt. Studietur Godkendelse af regnskab fra studietur


Punkt nr. 5 - Meddelelser - Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalgetBilag 1 - Side -1 af 2


Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalget - 2. halvår 2016

6. SEPTEMBER 2016

Sundhedsplatformen - Datasikkerhed

Mundtlig status ved Programdirektør Gitte Fangel og præsentation af håndtering af datasikkerhed i Sundhedsplatformen

Genbrugs- og donationslager Initieret af It- og afbureaukratiseringsudvalget har Regionsrådet med budget 2016 besluttet at oprette et genbrugs- og donationslager i Region Hovedstaden. Med denne sag gives en status på arbejdet.




27. SEPTEMBER 2016

Patientrapporterede oplysninger (PRO)

Der er jf. ØA16 aftalt igangsættelse af national udbredelse af anvendelsen af patientrapporterede data (PRO) på en række områder.




1. NOVEMBER 2016

Informationssikkerhed Status på regionens arbejde med informationssikkerhed


29. NOVEMBER 2016

Indikatorer for udbredelse, anvendelse og effekt af Sundhed-it

Status på tilpasning af indikatorsættet for udbredelse, anvendelse og effekt af sundheds-it, jf. ØA16




Uplanlagte punkter

UPLANLAGTE PUNKTER

Afbureaukratisering ifm. SP Udvalget præsenteres for erfaringerne med regelforenkling ifm. Sundhedsplatformen. Der vil være særligt fokus på forenkling af dokumentationen ifm. early warning score, ernæringsscreening og tryksår.

Møde med Lægeforeningens it-udvalg

Udvalget har på januar 2015-mødet efterspurgt at man invitere lægeforeningens it-udvalg ind til en konstruktiv drøftelsen

Budget 2017 Afhænger af evaluering af budget 2016-processen

Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020

Orientering om indhold og konsekvenser af ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

Telemedicin Oplæg om gevinsterne ved Telemedicin mhp. drøftelse af regionens fremtidige linje på området

Temadrøftelse: Erfaringer med store offentlige it-projekter

Oplæg fra fx statens it-projektråd elle forsker vedr. erfaringer med store offentlige it-projekter. Herunder hvor de store udfordringer ligger, hvilke faktorer som er afgørende for succes mv.

Anvendelsen af data Præsentation og drøftelse af muligheder og strategi for anvendelse af Data i regionen, herunder ift. nye muligheder med Sundhedsplatformen.

Kunstig intelligens Özkan Kozak har bedt om et oplæg om kunstig intelligens

Punkt nr. 5 - Meddelelser - Arbejdsplan for It- og afbureaukratiseringsudvalgetBilag 1 - Side -2 af 2


Documents

MØDETIDSPUNKT MØDESTED - Region H ITA protokol.pdf3. der holdes ugentlige tavlemøder Direktionens ambition i implementeringsåret 2014 var, at alle ledere havde holdt 4 tavlemøder