MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER - regionh.dk Referat 28.04.2015.pdf · associeret diare træder i stedet, når driftsmålene skal revideres ultimo 2015. For urinvejsinfektionerne

SUNDHEDSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT28-04-2015 12:00

MØDESTEDDirektionens mødelokale

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager

FlemmingPless Rådsmedlem

Leila Lindén RådsmedlemMarianneStendell Rådsmedlem

Karin Friis Bach Formand

MetteAbildgaard Rådsmedlem

Niels Høiby RådsmedlemMarleneHarpsøe Rådsmedlem Afbud Finn Rudaizky deltog som stedfortræder

for Marlene HarpsøeOle Stark RådsmedlemAnnie Hagel Rådsmedlem

Side 1 af 35

INDHOLDSLISTE

1. Orienteringssag: Kvartalsafrapportering af driftsmål og kongeindikatorer til Sundhedsudvalget - 1.kvartal 20152. Orienteringssag: Status fra Taskforce for halvering af infektioner3. Drøftelse: Overbelægning4. Drøftelse: Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-20145. LUKKET PUNKT - Opfølgning fra sidste møde: Medicinområdet6. Orienteringssag: De tværregionale kvalitetsindsatser7. Drøftelse: Budgetsag - forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse8. Drøftelse: Budgetsag - serviceniveauer9. Eventuelt

Side 2 af 35

1. ORIENTERINGSSAG: KVARTALSAFRAPPORTERING AF DRIFTSMÅL OG KONGEINDIKATORER TIL SUNDHEDSUDVALGET -1. KVARTAL 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegion Hovedstaden har fire politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret "kongeindikatorer" således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Hvert kvartal afrapporteres der på kongeindikatorerne og driftsmålene til regionsrådet, de stående udvalg og kræftudvalget. Regionsrådet drøftede den 14. april 2015 første afrapportering på driftsmålene. Den kvartalsvise afrapportering vedrørende driftsmålsstyring indgår som en integreret del af udvalgenes politikopfølgende opgave, hvor der skal følges med og følges op på de politisk vedtagne mål. Dersom udvalgene ønsker det, kan der tages politiske initiativer på baggrund af afrapporteringerne. Den politikopfølgende rolle udfyldes således ved, at de stående udvalg og kræftudvalget kan beslutte at lægge en sag op til regionsrådet (bede administrationen om at udarbejde et beslutningsoplæg), ved at tage et emne op i forbindelse med budgetprocessen eller ved at ved at vælge at følge et område tæt i udvalget i en periode.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager afrapporteringen vedrørende driftsmålene på sundhedsområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLINGUdvalgets beslutning: Udvalget tager orienteringen til efterretning.

SAGSFREMSTILLINGSundhedsudvalget har den politikopfølgende opgave vedrørende hovedparten af driftsmålene inden for somatikken på sundhedområdet samt de politiske målsætninger Høj faglig kvalitet og Patientens situation styrer forløbet. Arbejdet med regionale driftsmål og kongeindikatorer er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der for nogle indikatorer endnu mangler data. Dette gælder dels de to politiske målsætninger Høj faglig kvalitet og Patientens situation styrer forløbet, dels driftsmålene Tilfredshed og Produktivitet. Forventet opfølgning på disse driftsmål er følgende: Løbende patienttilfredshedsmålinger (kongeindikator og driftsmål)Disse pilottestes i 1. kvartal 2015. Administrationen fremlægger herefter en tidsplan for det videre arbejde for regionsrådet. Forebyggelige dødsfald (kongeindikator)Administrationen har efter regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 igangsat et arbejde, der skal sikre indhentning af data. Det skønnes, at data kan afrapporteres i løbet af 2015. Uventede dødsfald (driftsmål)Det forventes, at data foreligger ved næste kvartalsafrapportering. Forebyggelig genindlæggelser inden for 30 dage (kongeindikator og driftsmål)Regionsrådet besluttede den 10. marts 2015 at ændre Akutte genindlæggelser til Forebyggeliggenindlæggelser. Udviklingen af et datasæt er igangsat. Målet for de Forebyggelige genindlæggelser

Side 3 af 35

indgår i Sundhedsaftalen og derfor varetager Udvalget vedrørende tværsektoriel samarbejde den politikopfølgende opgave i relation til dette driftsmål. Produktivitet (driftsmål)Det forventes, at data foreligger ved næste kvartalsafrapportering. Afrapporteringen sker til forretningsudvalget. Nedenfor følger de driftsmål, hvor det er muligt at gennemføre en afrapportering. Det gælder driftsmålene leverance og kvalitet på det somatiske område. LeveringAkuttelefonenUdviklingen i denne indikator er negativ. Driftsmålet følges tæt af forretningsudvalget og på deres møde den 10. maj vil der være status på opfølgningen på evalueringerne fra COWI og KORA. Ventetid akutmodtagelsenHer er målopfyldelsen indfriet for begge de to indikatorer, og udviklingen i begge indikatorer er stabil. Ambitionsniveauet for driftsmålene er valgt på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men som tidligere drøftet i Sundhedsudvalget er det vigtigt at arbejde henimod den kortest mulige ventetid for alle patientgrupper i akutmodtagelserne. Samtidig er der i regi af Ventet og Velkommen fastsat minimumskriterier for venteområderne med henblik på at forbedre patienternes venteoplevelse (herunder at vand er tilgængeligt) samt bedre ventetidsinformation til de ventende patienter. UdredningsrettenAmbitionsniveauet for driftsmålet vedrørende udredningsretten er på 80 %. Dette driftsmål er ikke opnået endnu. Som det fremgår af afrapporteringen til forretningsudvalget, er resultatet på 67 % for februar måned (som er den seneste) tegn på en positiv udvikling i forhold til januar. Nedenstående søjlediagram viser dog at udviklingen over tid er stabil.

Der er igangsat flere initiativer for at forbedre regionens varetagelse af udredningsretten i somatikken.

Der er fokus på at øge kapaciteten på regionens egne hospitaler, så endnu flere patienter kan få et tilbud om hurtig udredning. Der arbejdes løbende med kapacitetsudvidelser, effektiviseringer, opgaveforskydning mv. på de enkelte afdelinger/hospitaler. Administrationen har identificeret de specialer, hvor kapacitetsudfordringerne er størst, mhp. at målrette indsatsen. Et af disse specialer er kardiologi, der på den baggrund afholder en workshop i juni 2015 vedr. bedre kapacitetsudnyttelse.

I forhold til at give patienterne et alternativt udredningstilbud i privat regi når regionens egne hospitaler og private samarbejdshospitaler ikke kan tilbyde hurtig udredning, arbejder administrationen målrettet sammen med hospitalerne på i endnu højere grad at benytte Danske Regioners udredningsaftaler.

Der arbejdes herudover med at højne datakompletheden af den nationale monitorering på de enkelte Side 4 af 35

hospitaler. Administrationen udsender løbende fejllister som grundlag for hospitalernes arbejde, og der er igangsat et arbejde med at udarbejde regionale registreringsvejledninger som supplement til de nationale fra Statens Serum Institut.

Regionens varetagelse af udredningsretten vil blive dagsordenssat til Sundhedsudvalgets møde den 1. september 2015. KvalitetHospitalserhvervet infektion, bakterier i blodet (bakteriæmi) og respiratorrelateret lungebetændelse (VAP)Som nævnt i sagsfremstillingen til forretningsudvalget og regionsårdet har der været en række udfordringer i forhold til at etablere tidstro data for disse driftsmål, her er der således ikke data efter februar måned for VAP, mens seneste data vedrørende bakteriæmierne er fra juli 2014. Administrationen arbejder på en løsning. For VAP gælder at driftsmålet på 5 VAP per 1000 respiratordage er opfyldt for februar måned. Her har udviklingen over tid været stabil på 3 eller færre VAP per 1000 respiratordage, altså lavere end det fastsatte ambitionsniveau på 5 VAP, hvilket er positivt. For bakteriæmier er det ambitionsniveauet at opnå en halvering af antallet i forhold til 2010/2011 (hvor der var 91 per måned), svarende til 45 bakteriæmier pr. måned. Søjlediagrammet nedenfor viser at udviklingen over perioden august 2013 til juli 2014 har været stabil. Som det fremgår af sagen til forretningsudvalget har udviklingen over de senest to målinger været negativ, hvilket dog ikke kan ses som en generel udvikling.

Se desuden bilag til sag nr. 2. Centerchef Bettina Lundgren vil på mødet præsentere arbejdet i Task force for halvering af infektioner. Bilagene til denne sag er identiske med bilagene til forretningsudvalget og regionsrådets behandling af den kvartalsvise afrapportering af driftsmålstyringen (og ikke justeret i forhold til at uventet død ikke længere er kongeindikator for høj faglig kvalitet).

ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen medfører ikke økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt en kommunikationsindsats på baggrund af denne specifikke sag.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES-

Side 5 af 35

DIREKTØRPÅTEGNINGSvend Hartling/Christian Worm

JOURNALNUMMER14002151

BILAGSFORTEGNELSE1. Bilag 1 - Status på kongeindikator 2. Bilag 2 - Status på driftsmål sundhed 3. Bilag 3 - Fra FU sagen - Bemærkninger til den fremlagte kvartalsrapportering

Side 6 af 35

2. ORIENTERINGSSAG: STATUS FRA TASKFORCE FOR HALVERING AF INFEKTIONER

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESundhedsudvalget blev på mødet den 18. marts 2014 præsenteret for regionens indsats på infektionsmrådet. Ved den lejlighed bad udvalget om et opfølgende status fra taskforce for halvering af infektioner i Region Hovedstaden efter cirka et år.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLINGUdvalgets beslutning: Udvalget tager orienteringen til efterretning.

SAGSFREMSTILLINGStatus på arbejdet i Task Force Region Hovedstadens Task Force for Halvering af infektioner arbejder på at nå kvalitetshandlingsplanens mål om at halvere antallet af hospitalserhvervede infektioner. Der har siden januar 2013 været løbende overvågning og formidling af data inden for følgende indsatsområder:

Bakteriæmi/sepsis (bakterier i blodet) Respirator associerede pneumonier (lungeinfektioner hos patienter i respirator) Infektioner relateret til centralt venekateter (CVK) Postoperative sårinfektioner Methicillin-resistente Staphylococcus Aureus, MRSA (multiresistente bakterier) Clostridium difficile Antibiotika forbrug og resistensovervågning, herunder ESBL (multiresistente bakterier) Urinvejsinfektioner

Resultaterne af den samlede overvågning viser, at der på en række områder er sket reduktioner og endda halvering af forekomsten af forskellige typer infektioner på afdelingsniveau. I vedhæftede rapport vises udviklingen på de enkelte indsatsområder. Resultaterne på de enkelte områder vil blive gennemgået på mødet med senest opdaterede tal. Resultater offentliggøres løbende for medarbejderne på regionens intranet på: http://regi-intranet.regionh.dk/menu/Kvalitet+og+patienter/Halvering_af_infektioner/data+for+infektioner/ Driftsmål i Region Hovedstaden.Infektionsområdet indgår i regionens driftsmålstyring af kvaliteten på sundhedsområdet. Driftsmålene vil blive en god løftestang for infektionsområdet i Region Hovedstaden. Det gælder selvfølgelig især for de afdelinger der oplever sig direkte berørte af, eller i stand til at agere på de enkelte mål. For nærværende er det antallet af respiratorrelaterede lungebetændelser (VAP) og bakterier i blodet (bakteriæmi), der indgår som indikatorer for infektionsområdet i driftsmålene. Der er udfordringer ved at bruge data på netop disse infektioner som driftsmål. Task Force for halvering af hospitalserhvervede infektioner er således enig med Sundhedsudvalgets kommentarer til forretningsudvalget om, at de valgte indikatorer ikke er dækkende for omådet. For VAP gælder det, at denne indikator kun er direkte relevant for intensiv afdelingerne. For bakteriæmi gælder at det vil være vanskeligt at dokumentere en reduktion i antallet af bakteriæmier. Der er nemlig forholdsvis få tilfælde af bakteriæmier i forhold til regionens totale antal udskrivelser (det

Side 7 af 35

drejer sig om promiller). Desuden er hovedparten af bakteriæmierne relateret til forskellige andre primære infektioner hos patienterne. Variationen i bakteriæmier vil således ofte kunne tilskrives tilfældig variation. Task Force vil i stedet foreslå, at hospitalserhvervede urinvejsinfektioner og Clostridium difficile associeret diare træder i stedet, når driftsmålene skal revideres ultimo 2015. For urinvejsinfektionerne gælder, at de er den hyppigste og derfor den mest betydningsfulde hospitalserhvervede infektion. Der findes flere relevante og veldokumenterede indsatsområder til at begrænset antal urinvejsinfektioner på hospitalerne, fx brugen af urinvejskatetre eller mobilisering af patienten. Det er således vurderingen at en målrettet indsats på dette område vil være særdeles gavnlig for patienterne. For Clostridium difficile associeret diare gælder, at der også her findes flere relevante og veldokumenterede indsatsområder til at begrænse forekomsten. Det drejer sig fx om begrænsning/ændring i antibiotikaforbruget, infektionshygiejniske forholdsregler og normalisering af den naturlige tarmflora. Det er en indsats som det vil være meningsfuldt for rigtig mange afdelinger at have et kontinuerligt højt fokus på. Endelig må det forventes at en målrettet indsats vil kunne afspejles i indikatorens udvikling. Igangværende aktiviteter Der arbejdes på lancering af offentlig hjemmeside på regionh.dk til formidling af resultaterne fra alle indsatsområderne. I den forbindelse arbejdes der med at ændre navnet til ”Task Force for forebyggelse af hospitalsinfektioner”, som vil være nemmere at forstå og mere retvisende for den igangværende indsats. Efter konstatering af en ophobning af vancomycinresistente enterokokker (VRE) på tre hospitaler i foråret 2013 blev der fra maj måned opstartet en fællesregional overvågning af disse bakterier under anbitiotika og resistens-overvågningen. Siden da er der også nedsat en VRE-indsatsgruppe som består af hygiejnesygeplejersker, mikrobiologer og klinisk personale fra afdelinger, der har været berørt af de resistente bakterier.

Der er arbejdet med screening, rengøring og desinfektion og der er udarbejdet en liste med hvilke faktorer hhv. fremmende og hæmmende i processen ved håndtering af udbrud. I marts 2015 er de første data fra en helt ny national overvågningsdatabase for hospitalserhvervede infektioner (kaldet HAIBA) offentlig gjort. Den kan tilgås via www.haiba.dk. Bevillinger til Task Force fra Det Natioanale antibiotika rådI Region Hovedstaden er der givet støtte til 3 projekter i forbindelse med en pulje til reduktion af antibiotikaforbruget, der var opslået af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det drejer sig om følgende projekter:

Implementering af kendt viden til forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner - som Task Force er ansvarlig for

Probiotisk forebyggelse af primære og recidiverende Clostridium difficile infektioner Bekæmpelse af hospitalserhvervet Enterococcus faecium bakteriæmi samt spredning af

vancomycin-resitente enterokokker (VRE) i Region Hovedstaden.

På mødet vil formand for Task Force, Centercehf Bettina Lundgren holde et oplæg. Bettina Lundgren deltager også i punkt 1 om afrapporteringen på driftsmål.

ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Side 8 af 35


DIREKTØRPÅTEGNINGSvend Hartling/Christian Worm


BILAGSFORTEGNELSE1. TF-rapport_web

Side 9 af 35

3. DRØFTELSE: OVERBELÆGNING

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESundhedsudvalget behandlede den 22. april og 7. oktober 2014 "Handleplan 2014 mod overbelægning". Udvalget bad i den forbindelse administrationen om at skaffe data for belægningen til brug for et senere møde i udvalget. Overbelægning er yderligere aktualiseret af opmærksomhed i medierne på overbelægningssituationen på Region Hovedstadens hospitaler.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller:1. at Sundhedsudvalget tager status for overbelægning til efterretning,2. at Sundhedsudvalget godkender, at der tages udgangspunkt i de 5 beskrevne elementer, når der skal udarbejdes forslag til udmøntning af midler fra Finansloven til "styrket indsats mod overbelægning", og at forslagene til udmøntning af midlerne forelægges Forretningsudvalg til godkendelse.

POLITISK BEHANDLINGUdvalgets beslutning: Udvalget tager status for overbelægning til efterretning.Udvalget godkendte de 5 elementer vedrørende udmøntning af midler fra finansloven.

SAGSFREMSTILLINGStatus på belægningen Tal for belægningsgraden i 2014 og de første tre måneder af 2015 tyder på, at hospitalernes samlede belægningsgrad er faldet i sammenligning med de foregående år (2010-2013). Samlet set havde ingen af regionens hospitaler en gennemsnitlig belægningsgrad over 100 procent i 2014 og de tre første måneder af 2015, hvilket ellers var tilfældet inden ”Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning” blev iværksat i 2013. Tal fra 2014 og de første tre måneder af 2015 viser fortsat udfordringer med overbelægning, særligt på de medicinske afdelinger. Desuden er belægningsprocenten et månedligt gennemsnit, så den samlede belægningsgrad på hospitalerne kan godt ligge under 100 procent, selvom der i perioder forekommer overbelægning på de enkelte afdelinger eller afsnit. Administrationen har udarbejdet to belægningsoversigter for 2014 og to belægningsoversigter for de første tre måneder af 2015:

belægningsoversigter på grupper af specialer (akut, medicinsk, kirurgisk, gynækologisk/obstetrisk, neurologi, børn og øvrige) for hhv. 2014 og 2015.

belægningsoversigter på opholdsafdelinger for hhv. 2014 og 2015.

Belægningsoversigterne er vedlagt som bilag.Sundhedsudvalget er tidligere blevet præsenteret for belægningsoversigter for perioden januar-august2014. Belægningen er opgjort kl. 23 på opholdsafdelinger (fysisk placering) og sat i forhold til de disponible senge. I oversigterne er vist den absolutte belægning og antal disponible senge. I oversigterne er det markeret med røde tal, når den gennemsnitlige belægningsprocent eller 75-percentilen er 100 pct. eller derover. 75-percentilen viser, at 75 procent af dagene i en måned er belægningen under den angivne belægningsprocent. Ny handleplan for initiativer mod overbelægning Regionsrådet vedtog i september 2013 "Strategi for at nedbringe overbelægning" og "Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning".

Side 10 af 35

Det overordnede mål fra ”Strategien for at nedbringe overbelægning” om ”ingen overbelægning” gælderfortsat, idet det erkendes, at der kan opstå særlige situationer. I sådanne situationer vil målet altid være at minimere overbelægning. I finansloven for 2015 er der afsat midler til en styrket indsats mod overbelægning. Følgende fremgår af finansloven: ”Styrket indsats mod overbelægning: […] Samtidig er aftaleparterne enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2015, 100 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt fra 2017 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger for at understøtte mere effektive patientforløb, korte hospitalsophold og bedre omsorg for de kronisk syge og ældre medicinske patienter.” Finanslovsmidlerne vil blive udmøntet i sommeren 2015. Midlerne vil blive fordelt mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Rammerne for udmøntningen er endnu ikke kendte. Som opfølgning på strategien og handleplanen for at nedbringe overbelægning har en referencegruppe udarbejdet en ny handleplan for initiativer mod overbelægning. Den nye handleplan indeholder principper for udmøntning af midlerne fra finansloven til iværksættelse af nye initiativer mod overbelægning samt styrkelse af igangsatte initiativer. Det foreslås, at midlerne udmøntes til projekter inden for strategiens 5 elementer:

Forbedre patientflow i de medicinske afdelinger Fremme akutmodtagelsernes organisatoriske funktion Fremme regional, tværgående koordinering Fremme nødberedskab ved spidsbelastning Fremme koordination mellem praksissektor, kommune og hospitaler

På sundhedsudvalgets møde vil formand for referencegruppen, direktør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Janne Elsborg, præsentere status for belægningsgraden samt referencegruppens forslag til ny handleplan for initiativer mod overbelægning.

ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATIONIngen kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCESAfhænger af udvalgets konklusion.

DIREKTØRPÅTEGNINGSvend Hartling / Christian Worm


BILAGSFORTEGNELSE1. Månedlig_disp_ophold_23_afd_20142. Månedlig_disp_ophold_23_afd_20153. Månedlig_disp_ophold_23_specialer_20144. Månedlig_disp_ophold_23_specialer_20155. [Captia] Handleplan for initiativer mod overbelægning, 2015, final

Side 11 af 35

4. DRØFTELSE: ANALYSE AF KØRSELSAKTIVITET PÅ AMBULANCEOMRÅDET 2011-2014

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegionsrådets traf i december 2014 beslutning vedr. tildeling af kontrakter for ambulanceberedskab, samt om at iværksætte en analyse af udviklingen i kørselsaktiviteten med henblik på at kunne træffe endelig beslutning om serviceniveau og hermed det konkrete antal af beredskaber fra 2016 og frem. I april 2015 traf regionsrådet beslutning om tildeling af kontrakter for den liggende sygetransport, hvor serviceniveau og dimensionering ligeledes skulle indgå i analysen af kørselsaktiviteten.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller: at analysen af kørselsaktiviteten på ambulance- og sygetransportområderne drøftes, ogat fastlæggelse af serviceniveau indgår i den videre proces omkring budgetlægningen 2016-2019.

POLITISK BEHANDLINGSundhedsudvalgets beslutning den 28. april 2015:Udvalget drøftede sagen. Udvalget anbefaler i forhold til det videre arbejde med budgetlægningen 2016-2019 at man fastlægger et serviceniveau svarende til scenarie 2, eller tilsvarende med fokus på ikke at forlænge servicemål for b-kørsler væsentligt. Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning:

SAGSFREMSTILLINGAnalysen af aktiviteter på ambulanceokmrådet (bilag 1) viser, at der fra 2011 til 2014 har været en markant stigning i aktiviteten dels i form af et større antal kørsler og i sammenhæng hermed en stigning i den tid ambulancerne har været på en opgave. Der har ligeledes været en stigende opgavetid for den liggende sygetransport. Da der i samme periode ikke er ændret på antallet af beredskaber, har den øgede aktivitet ført til en stigning i responstiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad er stigningen i responstid primært slået igennem for de mindre hastende kørsler. Samlet set er respons- og servicetider pt. under stort pres. Aktivitetsstigning og de deraf følgende udfordringer ved overholdelse af respons- og servicemål beskrives i vedlagte bilagsmateriale, herunder udviklingen i de forskellige kørselstyper. Med denne analyse ønskes således en drøftelse af afvejningen mellem hensyn til økonomi og til serviceniveau. Det skal bemærkes, at der ikke, med udgangspunkt i sundhedsfaglige argumenter, kan fastsættes et præcist laveste niveau for respons- og servicetider. Men med flere beredskaber til rådighed og dermed kortere responstider, vil der i mindre grad være risiko for hændelser, der, pga. lange responstider kan få sundhedsfaglige konsekvenser. Kørslerne er inddelt og prioriteres efter en sundhedsfaglig hastegradsvurdering. Livs- eller førlighedstruende tilstande prioriteres altid som A-kørsler. For B-kørsler, som omfatter hastende opgaver, men uden risiko for liv eller førlighed, kan der set fra en sundhedsfaglig vurdering dog godt være en "gråzone", hvor tid er en væsentlig parameter, fx. baseret på patientens smerter eller ud fra et hensyn til omgivelserne. Efter gennemførelsen af udbud og valg af eksterne leverandører af hhv. ambulanceberedskab og liggende sygetransport er priser for beredskaber nu kendt fra kontraktstart 1. februar 2016 og frem.

Side 12 af 35

I forlængelse heraf skal der træffes beslutning om serviceniveau med udgangspunkt i hvilket respons- og servicemål, som skal ligge til grund for beslutningen vedr. det endelige antal af ambulanceberedskaber og sygetransportenheder. Det bør i den forbindelse drøftes om der fortsat skal være servicemål på alle typer af kørsler på området. I kontrakterne er allerede fastlagt et antal basisberedskaber. Dette antal er fastlagt med udgangspunkt i fastholdelse af antallet i den nuværende kontraktperiode for ambulancedriften og med en forøgelse af kapaciteten på sygetransporterne og kan i øvrigt ændres ved tilkøb/fravalg af beredskaber/enheder inden for rammer og varslingstider, som er fastlagt i kontrakterne. Ambulance- og liggende sygetransport kontrakterne er indgået med aftale om, at der leveres et antal driftstimer. Det er leverandørens ansvar at stille beredskaber til rådighed, fx i 24 timer (døgnberedskab) eller 12 timer. Det er således leverandøren, som skal sikre ambulancepersonalets pauser i løbet af vagten. Dette gøres ved indsættelse af erstatningsberedskaber. Regionen tilbyder en pauseaftale, hvis leverandøren ikke ønsker selv at planlægge pauser. Erfaringerne taler for, at en gennemsnitlige anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. De netop indgåede kontrakter på ambulanceområdet og sygetransportområdet giver samlet set regionen en nettobesparelse på 55,1 mio. kr. i 2016 stigende til 60,6 mio. kr. årligt fra 2017, som indarbejdes som tekniske korrektioner i budgetforslaget for 2016-2019. Respons- og servicemål for nuværende kontraktperiodeDen Præhospitale Virksomhed har følgende mål for respons- og servicetider, hvoraf kun responsmålet for A-kørsler (akutte) er politisk fastlagt.Mål for B, C og D kørsler er fastlagt administrativt med henblik på afrapporteringen af serviceniveau under de nuværende kontrakter, og har i øvrigt været under pres og kun delvist overholdt helt tilbage fra udgangspunktet i 2009 trods løbende effektiviseringer, dvs. med det antal beredskaber, som har været til rådighed i nuværende kontraktperiode. Politisk responsmål:

Kategori A (akut ambulance med udrykning) – 90 % af alle ambulancer skal være fremme hos borgerne indenfor 13 minutter

Administrativt fastsatte responsmål (for kategori B kørsler) og servicemål (for kategori C og D kørsler) til afrapportering af faktiske respons- og servicetider:

Kategori B (akut ambulance uden udrykning) – 90 % af alle kørsler bør være fremme hos borgerne indenfor 25 minutter

Kategori C kørsler (ikke-hastende ambulancekørsler og planlagte transportopgaver) – 90 % af alle kørsler bør være fremme indenfor 1 time og 30 minutter

Kategori D kørsler (liggende sygetransport) – 90 % af alle kørsler bør være fremme indenfor 1 time og 30 minutter

De faktiske respons- og servicetider for hele regionen fremgår af tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Respons og servicetider for kørselskategorier for hele regionen 2014.

Responstiden for kategori A-kørslerne er således overholdt, mens dette ikke er tilfældet for kategori B-kørsler og især de ikke hastende kategorier C og D, hvor servicetiderne er væsentligt overskredet.

Side 13 af 35

De beskrevne respons- og servicetider gælder for hele regionen, hvilket betyder at ovenstående servicetider dækker over, at tyndt befolkede områder i den nordlige del af regionen og på Bornholm vil ligge i den højere ende af servicetiderne og endda over. Derved overholdes servicemålet for A-kørslerikke altid i disse områder. En fuldstændig overholdelse, også i de tyndt befolkede områder, vil imidlertid være meget ressourcekrævende, idet der skal et stort antal beredskaber til rådighed placeret spredt ud i området, og beredskaberne vil således få en meget lav anvendelsesgrad dvs. meget få kørsler i løbet af en vagt. Opstilling af scenarier – antal beredskaber og respons- og servicemålBeregningen af det nødvendige antal beredskaber til et givent respons- og servicemål – eller af respons-og servicemål til et givent antal beredskaber – sker med udgangspunkt i kendte data for respons- ogservicetider med det nuværende antal beredskaber. Beregningen omregner opgavetid til driftstimer og herefter til antal beredskaber. Analysen er beskrevet yderligere i bilagsmaterialet. Det foreslåede antal beredskaber er således et estimat, baseret på en beregning med en række forudsætninger. Derudover gør en række ubekendte faktorer i de nye kontrakter, fx en ny type lavaktivitetsberedskaber (hvor opgavetiden fordeles mere ligeligt over døgnet), det ikke muligt at give et præcist estimat. Hvis det viser sig, at der er estimeret for lavt, vil det fortsat være det politisk fastsatte responsmål for A-kørsler (akutte), der forsøges overholdt, hvorimod respons- og servicetiderne for øvrige kørsler vil komme under pres. Hvis det viser sig at der er estimeret for højt, vil det give sig udslag i bedre respons- og servicetider. I det efterfølgende præsenteres fire scenarier for dimensionering af ambulanceberedskaber og sygetransportenheder. Scenarie 1 – dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og servicemålScenarie 1 tager udgangspunkt i en overholdelse af de politisk og administrativt fastsatte respons- og servicemål. På baggrund af de kendte respons- og servicetider for det antal beredskaber, der er til rådighed i dag, og en estimering af den øgede driftstid, som kan sikre overholdelse af respons- og servicemål for B, C og D kørsler, er det administrationens vurdering, at der skal dimensioneres med 12 ekstra deldøgns ambulanceberedskaber ift. det udbudte basisniveau. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det vil være muligt at overholde respons- og servicemålene, som angivet i tabel 2 nedenfor. Dvs. 13 minutter for A-kørsler, 25 miuntter for B-kørsler, og 90 minutter for C- og D-kørsler. Den samlede helårlige merudgift for dette scenarie er 48,8 mio. kr. Scenarie 2 – dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af respons- og servicemålScenarie 2 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009, og opnormerer dette på baggrund af den kendte aktivitetsstigning fra 2011 til 2014. På denne baggrund er det administrationens vurdering, at der skal dimensioneres med 8 ekstra deldøgns ambulanceberedskaber i forhold til det udbudte basisniveau. Der skal ikke tilkøbes sygetransportenheder. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det vil føre til en mindre reduktion af respons- og servicemål som angivet i tabel 2 nedenfor. Det vil sige 13 minutter for A-kørsler, 27 minutter for B-kørsler, 2 timer og 15 minutter for C- og D- kørsler. Dermed bliver responstidsmålet for B-kørslerforlænget med 2 minutter og for C og D kørsler med 45 minutter. Den samlede helårlige merudgift for dette scenarie er 32,3 mio. kr. Scenarie 3 – dimensionering af beredskaber med en større reduktion af respons- og servicemålScenarie 3 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009, og opnormerer dette for at imødegå halvdelen af den kendte aktivitetsstigning fra 2011 til 2014. På denne baggrund er det

Side 14 af 35

administrationens vurdering, at der skal dimensioneres med 4 ekstra deldøgns ambulanceberedskaber i forhold til det udbudte basisniveau. Der skal ikke tilkøbes sygetransportenheder. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det vil føre til en reduktion af respons- og servicemål som angivet i tabel 2 nedenfor. Det vil sige 13 minutter for A-kørsler, 31 minutter for B-kørsler, 3 timer og 15 minutter for C-kørsler og 2 timer og 15 minutter for D- kørsler. Dermed bliver responstidsmålet for B-kørsler forlænget med 6 minutter, for C-kørsler med 1 time og 45 miuntter og for D kørsler med 50 minutter. Den samlede helårlige merudgift for dette scenarie er 15,7 mio. kr. Scenarie 4 – dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af respons- og servicemål, svarende til uændret økonomisk rammeUdbuddet af ambulanceberedskabet blev jf. regionsrådet beslutning af 22. oktober 2013 gennemført med udgangspunkt i det eksisterende antal ambulanceberedskaber, og udbuddet af liggende sygetransport med udgangspunkt i fastholdelse af det eksisterende servicemål. Derved var der i ambulanceudbuddet ikke indlagt ekstra beredskaber til at sikre overholdelse af mål, hvorimod der i den liggende sygetransport var indlagt ekstra driftstid (ca. 18 %) fra 2016 til at sikre overholdelse af mål. Med dette antal beredskaber, er det administrationens vurdering, at det ikke vil være muligt at overholde de nuværende respons- og servicemål. Der vil konsekvens af dette, vil der skulle foretages en markant tilpasning af respons- og servicemål som angivet i tabel 2 nedenfor. Det vil sige 13 minutter for A-kørsler, 37 minutter for B-kørsler, 4 timer for C-kørsler og 2 timer og 20 minutter for D-kørsler. Som det fremgår af respons- og servicemålene, er den primære forskel til den faktiske servicetid i 2014, at der er en forventet forbedring på 40 minutter i servicemålet for kategori D kørsler (liggende sygetransporter). Det skyldes, at der som nævnt ovenfor er ca. 18 % ekstra driftstid i de nye kontrakter for de liggende sygetransporter. Dette scenario kan afholdes inden for det tekniske budgetgrundlag for 2016, hvor der er taget højde for konsekvenser af såvel regionsrådets godkendelse af kontrakter på ambulanceområdet i december 2014 og kontrakter på sygetransportområdet i april 2015. Tabel 2. Respons- og servicemål og dimensionering ved scenarie 1,2,3 og 4.

Placeringen af de tilkøbte beredskaber sker ud fra en samlet vurdering af anvendelsesgrad på eksisterende beredskaber, faktiske responstider i de enkelte områder samt logistiske hensyn (fx det område en given placering giver mulighed for at dække). Placering fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Placering af tilkøbte beredskaber ved scenarie 1, 2, 3 og 4.

Side 15 af 35

*) Det er ikke muligt at tilkøbe deldøgnsberedskaber i delaftale A5 Fremtidige tilpasninger af antal beredskaber og enhederDet skal bemærkes, at analysen er baseret på det i dag kendte datagrundlag til og med 2014, dvs. aktivitetsstigning i 2015 er ikke medregnet. Det samme gælder befolkningsniveau mv. Det må ligeldes forventes, som i nuværende kontraktperiode, at der også fremover bliver behov for mindre udvidelser i antal beredskaber, såfremt servicemål skal overholdes. Antal beredskaber kan i hele kontraktens løbetid justeres i både op – og nedadgående retning. Endvidere er der i den nye kontraktperiode anvendelse af en ny type deldøgnsberedskaber, hvor der er forventning om en effektiviseringsgevinst, men den endelige effekt kan ikke vurderes på forhånd. Endelig ønsker administrationen, at sætte fokus på øvrige mulige effektiviseringsmuligheder i 2016 såsom den tid beredskaberne anvender på hospitaler efter aflevering af en patient. I lyset heraf, anbefaler administrationen, at der gøres status for regionsrådet i marts 2017, efter en etårig periode med de nye kontrakter, med henblik på revurdering af behov for beredskaber. Videre procesSagen forelægges For Sundhedsudvalget den 28. april 2015, og herefter forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj 2015. Sundhedsudvalget bør medtage sagen som led i udvalgets drøftelser vedr. serviceniveauer i relation til budgetprocessen. Såfremt sundhedsudvalget som led i budgetprocessen har ønsker til justeringer i det serviceniveau, som de netop indgåede kontrakter muliggør, skal opmærksomheden henledes på følgende tidsbindinger: Hvis der ønskes reduktioner i antal af beredskaber bør et sådan forslag besluttets inden juli måned 2015 for at kunne få effekt fra 1. februar 2016. I forhold til eventuelle ønsker om udvidelser af beredskaber vil en belutning i forbindelse med budgetgodkendelsen i september tidligst kunne få effekt fra 1. april 2016. Det skal endvidere bemærkes, at der ved forslag om et løft af serviceniveauet på ambulanceområdet, skal tilvejebringes finansiering ved enten at justere på serviceniveauer andre steder eller ved et forøget effektiviseringskrav til hospitalerne.

ØKONOMISKE KONSEKVENSERDe forskellige sceanrier har forskellige udgiftsmæssige konsekvenser i forhold til det tekniske budgetgrundlag 2016. Scenarie 1 med tilkøb af 12 deldøgnsberedskaber medfører en merudgift på 44,8 mio. kr. i 2016 stigende til 48,8 mio.kr. årligt herefter. Scenarie 2 med tilkøb af 8 deldøgnsberedskaber medfører en merudgift på 29,6 mio. kr. i 2016 stigende til 32,3 mio.kr. årligt herefter. Scenarie 3 med tilkøb af 4 deldøgnsberedskaber medfører en merudgift på 14,4 mio. kr. i 2016 stigende til 15,7 mio.kr. årligt herefter. Scenarie 4 svarer til antal af beredskaber i de udbudte kontrakter og kan holdes inden for budget 2016, dvs. svarende til det tekniske budgetgrundlag for Den Præshospitale Virksomhed 2016, hvor der er taget højde for at regionen har opnået en nettobesparelse ved ambulance- og sygetransportkontrakterne. I ovenstående scenarie 1, 2 og 3 er der inkluderet løn til udvidelse af medarbejderressourcer til disponering af de ekstra beredskaber. Den helårlige udgift heril udgør 725.000 kr. i scenarie 1, 480.000 kr. i scenarie 2 og 225.000 kr. i scenarie3. Der er alene medtaget lønudgifter svarende til udvidelsen af beredskaberne - men ikke justeret for den aktivitetsvækst, der har været i perioden 2011 til 2014, og som er varetaget med et uændret

Side 16 af 35

personaleforbrug.

KOMMUNIKATIONIngen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCESBeslutning om serviceniveau for og dimensionering af ambulanceberedskab og liggende sygetransportenheder vil ske under de videre drøftelser af budget 2016.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Svend Hartling ellerSvend Hartling / Christian Worm

JOURNALNUMMERTomt indhold

BILAGSFORTEGNELSE1. Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014 - til SUND 28-4-2015

Side 17 af 35

6. ORIENTERINGSSAG: DE TVÆRREGIONALE KVALITETSINDSATSER

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEDanske Regioner besluttede i 2011 at sætte nationalt fokus og mål for tre sundhedsfaglige indsatsområder med det formål at reducere patientskader i perioden 2012 til 2014. Sundhedsudvalget blev på mødet den 22. april 2014 præsenteret for status på indsatserne for 2013. Nu foreligger de endelig resultater af den 3-årige indsats.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLINGUdvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning.

SAGSFREMSTILLINGDanske Regioner besluttede med udgangen af 2011 at iværksætte national implementering af 3 udvalgte sundhedsfaglige indsatser. Disse indsatser er desuden delelementer i konceptet ”Patientsikkert sygehus”.Det drejer sig om følgende indsatser: 1. Sikker kirurgi – brug af kirurgisk tjekliste før, under og efter kirurgiske indgreb2. Reducere forekomsten af tryksår hos patienter under indlæggelse3. Tidlig indsats mod livstruende blodforgiftning (svær sepsis eller septisk shock) hos patienter indlagt på intensive afdelinger. Alle tre indsatser løb frem til udgangen af 2014. Som følge deraf har regionen rapporteret til Danske Regioner to gange årligt med status for opfyldelse af årets mål. Regionerne har brugt forskellige metoder til at dokumentere målopnåelsen (fx stikprøver eller prævalensundersøgelser). Derfor kan baseline data og resultater (effekt og gevinst) af forbedringsindsatsen ikke sammenlignes mellem regionerne. Sikker kirurgiIndsatsen Sikker kirurgi skal understøtte:

at patienter forberedes korrekt til operation og bedøvelse, at operationsteamet kontrollerer, at alt nødvendigt udstyr er til stede og sammen bekræfter

patientidentifikation, indikation og lokalisation for indgrebet, vurderer risici for komplikationer samt fastlægger elementer i behandlingsplanen umiddelbart efter bedøvelse og indgreb

At operatøren forinden patienten forlader afdelingen markerer operationsstedet i samarbejde med patienten.

Mål og resultater for 20141. Alle relevante afdelinger anvender Kirurgisk Tjekliste.Resultat for Region Hovedstaden: Samtlige regionens 51 kirurgiske afdelinger anvender tjeklisten. 2. Samtlige elementer i Kirurgisk Tjekliste er udført ved 100 % af de opererede (relevante) patienter. Målopfyldelsen vurderes altså ved at se på, om samtlige elementer af tjeklisten anvendes overfor relevante kirurgiske patienter. Resultat for Region Hovedstaden: samtlige elementer anvendes for 78% af de relevante opererede patienter. Der er inkluderet i alt 59.390 patienter.

Side 20 af 35

I forhold til 2013 er datagrundlaget blevet væsentlig større (der indgår således 18.000 flere patienter). Hospitalerne udvikler til stadighed på Tjeklisten, hvilket medfører ny opsætning af tjeklisten i det elektronske system ORBIT. Det betyder for det første at data ikke kan sammenlignes fra år til år. Og for det andet at nogle afdelinger anvender tjeklister der kan være væsentligt mere omfattende end de basiskrav der er opnået enighed om i regionen. Udfald på en enkel parameter påvirker derfor den enkelte afdelings målopfyldelse. Endelig skal det nævnes at der har været tekniske problemer med at modtage data/databehandling. Det er regionens vurdering at implementering af Tjeklisten er væsentlig forbedret. Implementeringen følges fortsat tæt på hospitalerne. Den fortsatte monitorering viser at der er en positiv udvikling i målopfyldelsen (data fra primo 2015). Tryksår under indlæggelseTalrige internationale og nationale undersøgelser har vist, at mellem 15- 40% af alle indlagte patienter udvikler trykmærker eller tryksår under indlæggelsen. Tryksår opstår dels ved længere tids sengeleje/immobilisation kombineret med kredsløbsproblemer, fugt, under- eller overvægt og vedvarende tryk på udsatte steder på huden. Tryksår kan udvikle sig til dybe og alvorlige sår, der rækker ned til muskler og knogler. De alvorlige tryksår øger risikoen for infektioner og er forbundet med længere indlæggelsestid, smerter og andet ubehag for patienter. En række studier har vist, at man ved målrettet rettidig vurdering og en ændret pleje af patienten kan forebygge en stor del af de tryksår, som opstår under indlæggelse. De regionale indsatser for at forebygge tryksår har blandt andet omfattet:

etablering af et regionalt tryksårudvalg alle hospitaler har mindst en tryksårsekspert og indsatsen har højnet den lokale opmærksomhed hos

det kliniske personale forebyggelse og sårregistrering samt fælles elektronisk journalark, redskaber til monitorering af forekomst og udvikling af en fælles vejledning for risikovurdering,

Mål og resultater for 2014:Mål: Eliminering af tryksår udviklet under indlæggelsen. Der gennemførtes i slutningen af 2014 for tredje gang en regional prævalensundersøgelse af forekomsten af tryksår under indlæggelsen. Udviklingen i perioden 2012 til 2014 ses i tabellen nedenfor.

Resultat for Region Hovedstaden: Efter tre års indsats er andelen af patienter der udvikler tryksår under indlæggelsen faldet med 41,5% regionalt. Det tal dækker over store lokale variationer. Langt den største fremgang er opnået fra 2012 til 2013.

Side 21 af 35

Tryksår inddeles i 4 kategorier:

Kategori 1: Erythem/rødme der ikke bleger af ved fingertryk – kan forsvinde på et døgn Kategori 2: delvise tab af hudlag eller vabel Kategori 3: Fuldhudstab Kategori 4: Tab af alle vævslag.

Langt hovedparten (over 90%) ligger i kategori 1 og 2, som er de mildeste. Undersøgelsen viste også at 192 (38%) af de 510 patienter der på prævalenstidspunktet blev fundet med tryksår (ud af de 2552 undersøgte) blev indlagt med tryksår. Der er fortsat fokus på tryksår. Hospitalerne modtager månedlige rapporter omkring forekomsten af tryksår og alle hospitalerne har egne tryksårsudvalg eller -netværk. Indsats mod blodforgiftning (sepsis) på Intensiv afdelingerIndsatsen er målrettet en gruppe af kritiske syge patienter med en høj forekomst af svigt af flere organsystemer og meget høj dødelighed. Disse patienter overflyttes til behandling i intensiv afdeling. Indsatsen har bestået af flere sundhedsfaglige interventioner. Fokus er på rettidighed og en fastlagt rækkefølge af undersøgelser/interventioner, kaldet 6-timers pakken. Herudover arbejdes der i regionen med en bredere anlagt indsats for tidlig opsporing og behandling af patienter, der er i risiko for at få blodforgiftning som følge af infektioner. Mål og resultater for 2014:Mål: Alle intensiv afdelinger har fuldt implementeret 6-timers pakken. Målopfyldelsen vurderes ved at se på, hvor mange patienter der modtager samtlige af tre elementer i 6-timers pakken. Resultat for Region Hovedstaden: 61% af patienterne har fået opfyldt alle 3 elementer. Der er inkluderet i alt 574 patienter. Udfordringen med de fastsatte indikatorer for denne indsats er, at de er afhængige af meget tidstro registreringer. En af indikatorerne er således afhængig af tidspunktet for første blodprøvetagning. I praksis sker blodprøvetagningen af patienter, hvor der er mistanke om blodforgiftnig i den afdeling patienten oprindeligt var indlagt på, altså før patienten overflyttes til intensiv afdeling. En gennemgang af journaler viser, at tidspunktet for prøvetagningen ofte ikke er præcist angivet i journalen. Det skyldes, at klinikerne er optaget af diagnostik og behandling af den kritisk syge patient, hvorfor det præcise tidspunkt for udtagelse af blodprøven efterregistreres. Der er altså registreringsmæssige barrierer for at opnå valide data for dette mål. Det er administrationens vurdering, at det ikke vil lykkes at skabe valide data før Sundhedsplatformen er indført. De leverede data kan aktuelt ikke betragtes som et validt billede af den aktuelle praksis og den reelle målopfyldelse.

ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstilling indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt en kommunikationsindsats.


DIREKTØRPÅTEGNINGChristian Worm/Annemarie Hellebek

JOURNALNUMMERSide 22 af 35

14002151

Side 23 af 35

7. DRØFTELSE: BUDGETSAG - FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER OG BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEForretningsudvalget besluttede den 3. marts 2015 at igangsætte arbejdet med at forberede budget 2016 -2019 og i samme proces at genåbne budgettet for 2015 med henblik på at bringe budgettet i balance. Forretningsudvalget fremlagde processen i tre spor:

Forslag til ændring af serviceniveau og omstilling (Spor 1) Eventuelle forslag til nye initiativer (spor 2) Forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3).

Denne sag vedrører spor 3, som omhandler hospitaler, centre og virksomheders forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

at forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse (bilag 1) præsenteres og udvalget har første drøftelse heraf.

POLITISK BEHANDLINGUdvalgets beslutning: Udvalget drøftede sagen. Marianne Stendell (A) deltog ikke under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLINGForretningsudvalget besluttede den 3. marts at igangsætte arbejdet med at forberede budget 2016-19 og i samme proces at bringe balance i budgettet for 2015 som følge af fejlskøn ved økonomiforhandlingerne med staten i juni 2014 om udviklingen i udgifterne til sygesikringsmedicin samt den ekstraomkostning, der følger af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses fejlberegning af takster. Der er på den baggrund udmeldt effektiviseringskrav til hospitaler, centre og virksomheder for 75 mio. kr. i 2015, stigende til 225 mio. kr. i 2016. Effektiviseringskravet til hospitaler og virksomheder er udmeldt efter den sædvanligt gældende økonomiske fordelingsnøgle. Dette krav ligger ud over de allerede vedtagne strukturelle effektiviseringer på baggrund af den igangsatte fusionsproces mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital samt Herlev og Gentofte Hospitaler, og analysen af samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner, som blev vedtaget i forbindelse med budgetaftalen for 2015. Der er derudover også allerede besluttet en reduktion af regionens udgifter med 115 mio. kr., gældende alene for 2015 med henblik på at bringe balance ved konkrete initiativer vedtaget på regionsrådsmødet den 14. april 2015. Ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse forstås en bedre arbejdstilrettelæggelse, hvor man ved en mindre ressourceindsats kan varetage de samme opgaver. Det kan eksempelvis være omlægning af administrative funktioner, optimering af arbejdsgange, omlægning til kortere liggetid ved accelerede forløb. Udgangspunktet er, at patienterne - i det store og hele - ikke vil opleve, at der er ændringer i niveauet af de leverede ydelser. Dette ændrer ikke ved, at personalet vil opleve konsekvenser af effektiviseringerne. Heroverfor står ændringer i serviceniveau, der behandles selvstændigt på mødet - uafhængigt af denne sag. Ved ændringer af serviceniveau forstås en direkte politisk stillingtagen til og prioritering af den

Side 24 af 35

service, der tilbydes patienter og pårørende eller stilles til rådighed for regionens ansatte. Det kan f.eks. være ændrede åbningstider, reduceret serviceambition, bortprioritering af kommunale opgaver, der pt. løftes af regionen, kontrolforløb, videre- og efteruddannelse eller it-redskaber. Borgere og medarbejdere vil direkte opleve, at der er ydelser/service, der prioriteres bort eller gives på et andet niveau. Forslagene til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse er forskellige fra hospital til hospital. Dette skal ses i lyset af, at det såkaldte bevillingsniveau i budgettet er højt, det vil sige den samlede bevilling regionen giver til det enkelte hospital, er den samlede bevilling, og at det er op til den lokale ledelse, at administrere budgettet. Dette blev på budgetseminaret også præsenteret under overskriften: "Central styring, decentral ledelse". De enkelte hospitaler og virksomheders forslag er et hele, og tager udgangspunkt i den aktuelle situation og de enkelte hospitaler og virksomheders vurdering af, hvor effektiviseringspotentialet hos dem er størst. De bygger også på de beslutninger, der er truffet i de foregående år, hvor hospitaler og virksomheder, udover de bidrag til de fælles effektiviseringer og besparelser, også har haft egne interne udfordringer og omprioriteringer. Udvalgene bliver med denne sag, og på udvalgsmødet, præsenteret for effektiviseringskataloget, med henblik på at drøfte forslagene, således at udvalgene kan afgive en udtalelse efter udvalgsmødet i maj og fremsende den til forretningsudvalget senest 3. juni 2015. Bilag 1 indeholder en oversigt over de fremsendte forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, og i bilag 2 gennemgås hovedlinjerne i hospitalernes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. Bilag 3 er det samlede materiale fremsendt af hospitaler, virksomheder og centre. Det fremgår, at forslagene omfatter effektivisering af arbejdsgange på forskellige områder - fx i ambulatorier og i administrationen, effektivisering af patientforløb - fx kortere forløb eller omlægning til ambulant behandling, samt effektiviseringer i brugen af diagnostiske ydelser mv. For at kunne realiserere effektiviseringer med virkning for 2015 skal disse være besluttet på forretningsudvalgsmødet den 9. juni 2015. Der vil være mulighed for at stille opklarende spørgsmål i mellem de to udvalgsdrøftelser i april og maj. Spørgsmål skal være afleveret til administrationen senest den 19. maj kl. 12.00 for at kunne være sikre på at besvare dem, inden udvalgets drøftelse. Efterfølgende spørgsmål vil blive besvaret inden behandlingen i forretningsudvalget den 9. juni. Hvis udvalgene skulle vælge at anbefale forretningsudvalget, at enkelte forslag til effektiviseringer skal udgå, og dette efterkommes, vil der skulle findes et andet forslag til besparelse af samme størrelse. Dertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat plads til nye initiativer.

ØKONOMISKE KONSEKVENSERIndstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsatser i forbindelse med udvalgets drøftelse.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCESUdvalget skal afgive udtalelse til forretningsudvalget senest den 3. juni. Dette sker på baggrund af udvalgets drøftelse på udvalgsmødet i maj 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGJens Gordon Clausen / Svend Hartling


BILAGSFORTEGNELSE1. Samlet oversigt over effektiviseringer

Side 25 af 35

2. Forklarende notat om forslag til effektiviseringer 3. Samlet materiale fra hospitaler, centre og virksomheder 4. RMU formandskabet - høringssvar på budget og effektiviseringer for 2015 og 2016

Side 26 af 35

8. DRØFTELSE: BUDGETSAG - SERVICENIVEAUER

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEUdvalgene blev på møderne i marts præsenteret for et inspirationskatalog til justering af serviceniveauer i regionen. Denne sag lægger op til en fortsættelse af drøftelsen på baggrund af tilkendegivelserne fra udvalgsmøderne og den drøftelse som var på regionsrådets budgetseminar den 7. og 8. april. Sagen fremlægges som et led i udvalgenes fortsatte politiske kvalificering af de forslag til servicejusteringer, som er fremkommet indtil nu. Det er hensigten, at administrationen vil fremlægge forslagene til brug for de budgetforhandlinger, som igangsættes i august 2015. Den samlede økonomiske udfordring for 2016 er endnu ikke kendt, bl.a. fordi den er afhængig af økonomiforhandlingerne med regeringen i juni måned. Efter udmøntning af besparelser på 225 mio. kr. i 2016 og under forudsætning af, at regionernes udfordring vedr. udgifter til medicintilskud bliver håndteret i økonomiaftalen med regeringen, tegner der sig en udfordring i størrelsesordenen 300 mio. kr. Det kan som følge heraf være nødvendigt at finde yderligere besparelser. Dertil kommer, at der i dette beløb ikke er fundet plads til nye initiativer.

INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at Sundhedsudvalget:

drøfter hvilke initiativer til justering af serviceniveau (bilag 1 og 3), der skal arbejdes videre med.

POLITISK BEHANDLINGUdvalgets beslutning: Udvalget drøftede sagen. Marianne Stendell (A) deltog ikke under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLINGBudgetprocessen i udvalgene er udlagt i tre spor. Denne sag vedrører det første spor - justering i serviceniveau. Ved justeringer i serviceniveau forstås ændringer i service på baggrund af en direkte politisk stillingtagen til og prioritering af den service, der tilbydes patienter og pårørende eller stilles til rådighed for regionens ansatte. Det kan f.eks. være ændrede åbningstider, reduceret serviceambition, bortprioritering af kommunale opgaver, der pt. løftes af regionen, kontrolforløb, videre- og efteruddannelse eller it-redskaber. Borgere og medarbejdere vil direkte opleve, at der er ydelser/service, der prioriteres bort eller gives på et andet niveau. Dermed adskiller det sig fra drøftelsen om effektiviseringer og ressourceudnyttelse, som har fokus på optimering af arbejdsgange mv., hvor patienterne - i det store og hele - ikke vil opleve, at der er ændringer i niveauet af de leverede ydelser. Administrationen vil på baggrund af de hidtidige drøftelser arbejde videre med de forslag til servicejusteringer, der fremgår af bilagene. Bilag 1 har taget udgangspunkt i det inspirationskatalog, som tidligere har været drøftet på udvalgsmøderne i marts måned og i forbindelse med budgetseminaret. Bilag 2 indeholder en uddybende procesafklaring på de forslag. Bilag 3 indeholder en oversigt over yderligere forslag indkommet fra regionens hospitaler og virksomheder til justeringer i serviceniveauer. Bilag 4 giver en vurdering af de indkommende forslag fra hospitalerne. Der vil derudover også et bilag 5, som er det samlede materiale fra hospitaler, centre og virksomheder. Dette materiale er det samme som er optrykt i bilag 3 i budgetsagen om effektiviseringer på samme dagsorden. Der kan derudover være tilknyttet udvalgsspecifikke bilag i forhold til de allerede bestilte analyser. Til udarbejdelse af de egentlige budgetnotater, har administrationen brug for politiske tilkendegivelser om,

Side 27 af 35

hvilke elementer fra oversigterne bilag 1 og 3, udvalgene politisk ønsker, at der skal arbejdes videre med. Hvis udvalgene har ønske om at yderligere temaer belyses - herunder også ønske om igangsættelse af nye initaitiver på udvalgets område - skal disse også indgå i drøftelsen. Så frem der skal igangsættes nye initaitiver, skal der tilvejebringes forslag til finansiering, dog ikke nødvendigvis inden for udvalgets eget område. De overordnede emner til justering af serviceniveau falder under følgende kategorier:

Åbningstider, tilgængelighed, geografi Regionens tilbud til pårørende og ikke-syge borgere Tilbud og ydelser i gråzonen mellem region og kommuner Ydelser i sammenhæng med eller som tillæg til behandling Uddannelse Personale Øvrige

Det fremgår af bilag 1 og 3, hvilke udvalg der forventes at skulle beskæftige sig med de enkelte emner. Desuden er vedlagt Budgetforslag 1-4 som udvalget tidligere har bestilt.

ØKONOMISKE KONSEKVENSERIndstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATIONDer er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsatser i forbindelse med udvaglets drøftelse.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCESUdvalget vil skulle drøfte justeringen af serviceniveauer igen på mødet udvalgsmødet i maj.

DIREKTØRPÅTEGNINGJens Gordon Clausen / Svend Hartling


BILAGSFORTEGNELSE1. Oversigt over forslag til drøftelser af serviceniveau 2. Forklarende slides til drøftelse af justeringer i serviceniveauer 3. Oversigt over hospitalernes forslag til justering af serviceniveauer 4. Forklarende notat om hospitalernes oversigt over justeringer af serviceniveau 5. Samlet materiale fra hospitaler, centre og virksomheder 6. Budgetforslag 1-4

Side 28 af 35

9. EVENTUELT

EVENTUELTTomt indhold

Side 29 af 35

SUNDHEDSSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT28-04-2015 12:00

MØDESTEDDirektionens mødelokale

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser

FlemmingPless Rådsmedlem

Leila Lindén RådsmedlemMarianneStendell Rådsmedlem

Karin Friis Bach Formand

MetteAbildgaard Rådsmedlem

Niels Høiby RådsmedlemMarleneHarpsøe Rådsmedlem Afbud Finn Rudaizky deltog som stedfortræder

for Marlene HarpsøeOle Stark RådsmedlemAnnie Hagel Rådsmedlem

Side 30 af 35

INDHOLDSLISTE

1. Siden sidst og arbejdsplan for udvalget2. Kvalitetsdag 20153. Satspuljemidler til Familieambulatoriet4. Ny hjemmeside for Sundhedsaftalerne

Side 31 af 35

1. SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN FOR UDVALGET

SIDEN SIDSTSiden sidste møde i Sundhedsudvalget har medlemmerne modtaget følgende:Den 16. april 2015

Underretning om indberetning til Sundhedsstyrelsen fra Region Hovedstaden for marts 2014 -FORTROLIG

Invitation til temadrøftelse om diagnostiske enheder fra Kræftens Bekæmpelse Hjertemonitoreringen 4. kvartal 2014 til Sundhedsudvalget

Arbejdsplan for udvalget er vedlagt i bilag.


BILAGSFORTEGNELSE1. Arbejdsplan for Sundhedsudvalget

Side 32 af 35

2. KVALITETSDAG 2015

Den 22. maj fra kl. 9 til 16 afholder Region Hovedstaden Kvalitetsdag, på FIRST Hotel, Molestien i Sydhavnen. I forbindelse med Kvalitetsdagen uddeles Region Hovedstadens Kvalitetspris. På Kvalitetsdagen vil vi drøfte de forandringer vi står overfor og, hvordan vi kan arbejde med at løfte den faglige kvalitet og patientsikkerheden gennem Driftsmålstyringen, Sundhedsplatformen og Hospitalsbyggerierne. Se hvad Sundhedsplatformen egentlig er, og kom med indenfor hegnet på Det Nye Rigshospital. I år har vi også inviteret Douglas Van Daele, professor i hoved-halskirurgi, University of Iowa Hospitals and Clinics, til at fortælle os, hvordan de arbejder med at øge kvaliteten og patientsikkerheden i en travl klinisk hverdag, understøttet af Epic (Sundhedsplatformen). Der er tilmelding til Kvalitetsdagen her: www.tilmeld.dk/Kvalitetsdag2015


Side 33 af 35

3. SATSPULJEMIDLER TIL FAMILIEAMBULATORIET

Som led i de centrale finanslovsforhandlinger for 2015 blev der indgået en satspuljeaftale for 2015-2018,hvor der blev afsat 20 mio. kr. til en styrket forebyggelse af rusmiddelskader hos børn af misbrugere. Midlerne skal tilgå familieambulatoriefunktionerne i regionerne, og skal understøtte den igangværende etablering samt få forankret indsatsen, således at driften kan varetages på bedste vis fremadrettet. Region Hovedstaden vil samlet modtage ca. 6,9 mio. kr. af satspuljerne i årene 2015-2018, og da der er mulighed for at fordele midlerne jævnt over årene, giver det en ekstra bevilling på ca. 1,7 mio. kr. pr. år. Amager og Hvidovre Hospitaler vil ansøge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om, at den ekstra bevilling på 1,7 mio. kr. til Familieambulatoriet anvendes til en udvidelse af det nuværende personale med omkring 3,0 stillinger, således at den samlede personalenormering kommer op på 18,6 fuldtidsstillinger, der fordeler sig som følger:

Der er i pr. 18. marts 2015 optalt i alt 86 gravide samt 410 børn i forløb på Familieambulatoriet i regionen.Ledelsen af Familieambulatoriet varetages fra den 1. marts 2015 af afdelingsledelsen ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Der forventes gennem en bedre tilrettelæggelse af arbejdet i Familieambulatoriet, at man kan tilbyde den enkelte patient en mere målrettet behandling af høj kvalitet og samtidig behandle flere patienter. Og den nye organisering af arbejdet vil betyde, at der i højere grad end tidligere vil blive taget højde for den enkelte patients situation og behov.


Side 34 af 35

4. NY HJEMMESIDE FOR SUNDHEDSAFTALERNE

Region Hovedstaden har lanceret en ny hjemmesiden for sundhedsaftalen 2015-2018:www.regionh.dk/sundhedsaftale. Hjemmesiden er rettet mod de medarbejdere i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren, der arbejder med sundhedsaftalen. Håbet er også, at borgere og politikere og alle andre med interesse for det tværsektorielle samarbejde vil bruge siden til at finde svar på spørgsmål om sundhedsaftalen og samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren generelt. På siden kan man både se den politiske og administrative del af sundhedsaftalen, de konkrete indsatser og implementeringsplaner. På siden kan man desuden orientere sig om de specifikke målgrupper i sundhedsaftalen og finde dagsordener, referater og mødekalender for de forskellige udvalg og grupper, der arbejder med sundhedsaftalen. Det skal bemærkes, at der vil foregå fejlretning og justeringer i nogle uger efter offentliggørelsen af hjemmesiden. Det betyder, at der vil være funktioner og oplysninger, der ikke virker, eller endnu ikke kan findes på siden.


Side 35 af 35

Bilag 1. Afrapportering af kongeindikatorer

Der er ved regionsrådets møde den 10. marts 2015 fastlagt fire kongeindikatorer. Som det fremgår nedenfor er hovedparten af de data, der skal belyse disse, fortsat under udvikling. FASTLAGTE KONGEINDIKATORER - status Politisk mål Kongeindikator Bemærkning

Patientens situation styrer forløbet

"Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?"

Tilfredshedsmålingen er under etablering i 2015 og ventes første gang forelagt i fjerde kvartal 2015.

Høj faglig kvalitet

Antallet af uventede dødsfald Antallet af forebyggelige genindlæggelser

Data foreligger ikke ved denne måling, men forventes at indgå i den kommende kvartalsrapportering. Ny indikator. Data etableres hurtigst muligt og i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger herom 10. marts 2015.

Ekspansive vidensmiljøer

Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansieringskilder

Data foreligger.

Grøn og innovativ metropol

CO2 Data foreligger endnu ikke, men forventes at indgå i afrapporteringen i 2. kvartal 2015.

AFRAPPORTERING, KONGEINDIKATORER

Kongeindikator Målsætning, som vedtaget 10. marts 2015 Tendens Målopfyldelse

"Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?"

- - -

Antallet af uventede dødsfald Antallet af forebyggelige genindlæggelser

At mindske antallet af uventede hjertestop. Opgøres i forhold til 1000 indlæggelsesdage. Mål: Faldende tendens Mål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området.

- -

Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Kvartalsafrapportering af driftsmål ogkongeindikatorer til Sundhedsudvalget - 1. kvartal 2015Bilag 1 - Side -1 af 2

Møde i Sundhedsudvalget d. 28-04-2015

Hjemtagne eksterne midler fra offentlige og private finansieringskilder

Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler

Ingen tendens

Der foreligger endnu ikke data fra et sammenhængende år. Fra målingernes etablering i september 2014 er det hjemtaget 66,1 mio. kr.

CO2

C02 målsætninger for regionen som virksomhed forventes at foreligge i september/oktober 2015 efter vedtagelse herom i regionsrådet. Målsætningen vil på den baggrund indgå i rapporteringen på kongeindikatoren i 4. kvartal 2015.

- -



Bilag 2.: Status på driftsmål, sundhed

AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL Sundhed

Driftsmål, Sundhed Målsætning Resultat, Seneste måling

Tendens Målopfyldelse

Tilfredshed – indgår endnu ikke

Tilfredshedsmål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området

- - -

Levering

Akuttelefonen

90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter. Alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter.

3 minutter: 24 % 10 Minutter: 54 %

Negativ udvikling Negativ udvikling

Nej Nej

Ventetid, akutmodtagelse

50 % af patienterne skal være igangsat indenfor en time og 95 % af patienterne indenfor 4 timer

Inden for en time: 80 % Inden for fire timer: 99 %

Stabil Stabil

Ja Ja

Forløbstider for kræftpatienter

Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 %

64 % Negativ udvikling

Nej

Udredning inden 30 dage

Somatikken: 80 % skal være udredt inden 30 dage Psykiatrien: Fastsættes senere

67 % Positiv udvikling -

Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt inden tre dage

Målsætningen: 95 %. 77 % Stabilt Nej

Kvalitet Hospitalserhvervet infektion,

Halvering af antallet af 73 stk. Negativ

udvikling -



bakteriæmi (bakterier i blodet)

hospitalserhvervede bakterieæmier sammenlignet med 2010 og 2011 (91 stk)

Hospitalserhvervet infektion, VAP (respiratorrelateret lungebetændelse)

Under 5 VAP pr. 1000 respiratordage for hver intensiv afdeling.

2 stk. - Ja

Uventede dødsfald

At mindske antallet af uventede hjertestop. Opgøres i forhold til 1000 indlæggelsesdage. Mål: faldende tendens

- - -

Akutte genindlæggelser inden 30 dage NB: driftsmålet er ved regionsrådets beslutning 10. marts ændret til ”forebyggelige genindlæggelser”

Mål præciseres og fastlægges efter, at der er indhentet erfaringer på området. Der udvikles et driftsmål om forebyggelige genindlæggelser, jf. beslutning om kongeindikatorer den 10. marts 2015

7,4 % Negativ udvikling -

(Psykiatri) Tvang i form af bæltefikseringer

Årlig reduktion med 20 % (NB: Målet ventes justeret når der er fastlagt nationale mål)

116 stk. Stabil -

Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik. Beregningsmodel er under udvikling.

4,5 % 5,4 %

Grundlag mangler, forventes at indgå i næste rapport

Nej

Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomi Mål: => 100 - - -



(realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter fratrukket det tilsvarende budget i samme periode). Budgetoverholdelse, aktivitet (realiseret aktivitetsværdi målt i DRG værdi i perioden fratrukket det tilsvarende budget i samme periode.

Mål: => 100 - - -

Udvikling i effektivitet Indeks

Mål: > 100 - - -



Bilag 5. Bemærkninger til den her fremlagte kvartalsrapportering Generering og behandling af data er endnu ikke i alle tilfælde på plads, ligesom ambitionsniveauerne og én af kongeindikatorerne for nyligt er justeret, jf. regionsrådets vedtagelse den 10. marts 2015. Antallet af "akutte genindlæggelser" er ændret til "antallet af forebyggelige genindlæggelser". Bemærkninger vedr. kongeindikatorer For kongeindikatorernes vedkommende foreligger der ved denne fremlæggelse kun data på ét område; den politiske målsætning "ekspansive videnmiljøer", der måles ved indikatoren "hjemtagning af eksterne forskningsmidler". For den politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet" afventer denne etablering af tilfredshedsmålinger. Der foregår p.t. en pilottest for disse. Pilottesten løber i 1. kvartal 2015. I forlængelse heraf vil administrationen vende tilbage til regionsrådet med en tidsplan for arbejdet. For den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" er der endnu ikke data for indikatorerne "Antallet af uventede dødsfald" og "Antallet af forebyggelige genindlæggelser". For "Antallet af uventede dødsfald" ventes data at foreligge ved næste kvartalsrapportering. For "Forebyggelige dødsfald" har administrationen efter regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 igangsat et arbejde for at sikre indhentning af data. Det skønnes, at data kan rapporteres i løbet af 2015. For den politiske målsætning "Ekspansive videnmiljøer" foreligger som nævnt data på kongeindikatoren. For den politiske målsætning CO2 forventes data at indgå i næste kvartalsrapport. Bemærkninger vedr. driftsmål Idet dette er den første kvartalsvise rapport, er der behov for at knytte en række bemærkninger til rapporten. Sundhed Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, dog udestår:

Uventede dødsfald - data forventes at foreligge ved næste kvartalsrapportering. Akutte genindlæggelser inden for 30 dage - målet er ved regionsrådets beslutning

den 10. marts 2015 justeret til forebyggelige genindlæggelser. Udviklingen af et datasæt herfor er igangsat.

Produktivitet - data forventes at foreligge ved næste kvartalsrapportering.



Regional udvikling Data foreligger for hovedparten af driftsmålene, dog udestår:

Ventetid V1 Kortlægninger, hvor indikatordefinitionen foreslås ændret. Passagerkilometer i den kollektive trafik ift. kr., hvor data forventes at foreligge

ved næste kvartalsrapportering, idet der udestår endelig afklaring af tekniske beregninger af produktivitetsmålet med Movia.

Den Sociale Virksomhed Data foreligger for hovedparten af driftsmålene. Tilfredshedsdata inden for Sundhed, Regional Udvikling og Den Sociale Virksomhed foreligger endnu ikke. Der gennemføres en pilottest i første kvartal 2015. Administrationen vil vende tilbage i forlængelse af denne, jf. beslutning på regionsrådets møde den 10. marts 2015. Der vil endvidere løbende ske en validering og kvalificering af de indsamlede data, sådan at de til enhver tid er retvisende.



Periode

Ant

al p

er 1

0.00

0 pa

tient

dage

67

89

2010 2011 2012 2013 2014 2015

7.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.97.9

BAK

1012

1416

18

2010 2011 2012 2013 2014 2015

121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212

CD

12

34

1.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.71.7

MRSA

4550

55

484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848484848

UVI

1020

3040

5060

2424242424242424242424242424242424242424

VAP

05

10

0.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.180.18

VRE

Punkt nr. 2 - Orienteringssag: Status fra Taskforce for halvering af infektionerBilag 1 - Side -1 af 18




2010−02−01 2010−11−01 2011−08−01 2012−05−01 2013−02−01 2013−11−01 2014−08−01

5

6

7

8

9

10

Hospitalserhvervet bakteriæmi i Region H (U−diagram)

Måned

Ant

al B

AK

per

10.

000

seng

edag

e

7.9

10

5.3



Hospitalserhvervet bakteriæmi i Region H

Måned

Ant

al B

AK

per

10.

000

seng

edag

e

0

5

10

15

2010 2011 2012 2013 2014 2015

3.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.63.6

Amager Hospital

2010 2011 2012 2013 2014 2015

7.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.57.5

Bispebjerg Hospital

0

5

10

15

4.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.44.4

Bornholms Hospital

66666666666666666666666666666666666666666666666

Frederiksberg Hospital

0

5

10

15

5.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.75.7

Gentofte Hospital

4.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.24.2

Glostrup Hospital

0

5

10

1510.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.210.2

Herlev Hospital

8.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.18.1

Hvidovre Hospital

0

5

10

15

5.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.25.2

Nordsjællands Hospital

10.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.510.5

Rigshospitalet



2010−02−01 2010−11−01 2011−08−01 2012−05−01 2013−02−01 2013−11−01 2014−08−01

45

50

55

Hospitalserhvervet UVI i Region H (U−diagram)

Måned

Ant

al U

VI p

er 1

0.00

0 se

nged

age

49

55

42



Hospitalserhvervet UVI i Region H

Måned

Ant

al U

VI p

er 1

0.00

0 se

nged

age

20406080

2010 2011 2012 2013 2014 2015

62.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.762.7

Amager Hospital

2010 2011 2012 2013 2014 2015

60.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.460.4

Bispebjerg Hospital

20406080

34343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434343434

Bornholms Hospital

47.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.747.7


20406080

67.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.167.1

Gentofte Hospital

52.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.752.7

Glostrup Hospital

20406080

58.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.558.5

Herlev Hospital

44.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.544.5

Hvidovre Hospital

20406080

44444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444


38.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.538.5

Rigshospitalet



2010−02−01 2010−11−01 2011−08−01 2012−05−01 2013−02−01 2013−11−01 2014−08−01

0

20

40

60

80

100

120

Nye VRE−tilfælde i Region H

Måned

Ant

al V

RE

2



Nye VRE−tilfælde i Region H

Måned

Ant

al V

RE

020406080

2010 2011 2012 2013 2014 2015

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Amager Hospital

2010 2011 2012 2013 2014 2015

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Bispebjerg Hospital

020406080

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Bornholms Hospital

00000000000000000000000000000000000000000000000


020406080

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Gentofte Hospital

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Glostrup Hospital

020406080

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Herlev Hospital

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Hvidovre Hospital

020406080

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000


1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Rigshospitalet



2010−02−01 2010−11−01 2011−08−01 2012−05−01 2013−02−01 2013−11−01 2014−08−01

5

10

15

20

25

30

35

40

Nye MRSA−tilfælde i Region H (C−diagram)

Måned

Ant

al

20

33

6.4



Nye MRSA−tilfælde i Region H

Måned

Ant

al

05

101520

2010 2011 2012 2013 2014 2015

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Amager Hospital

2010 2011 2012 2013 2014 2015

3333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333

Bispebjerg Hospital

05

101520

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Bornholms Hospital

00000000000000000000000000000000000000000000000


05

101520

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Gentofte Hospital

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Glostrup Hospital

05

101520

2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Herlev Hospital

3333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333

Hvidovre Hospital

05

101520

2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222


3333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333

Rigshospitalet



2010−02−01 2010−11−01 2011−08−01 2012−05−01 2013−02−01 2013−11−01 2014−08−01

100

120

140

160

180

200

220

Nye CD−tilfælde i Region H

Måned

Ant

al C

D

134



Nye CD−tilfælde i Region H

Måned

Ant

al C

D

01020304050

2010 2011 2012 2013 2014 2015

8888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888

Amager Hospital

2010 2011 2012 2013 2014 2015

20202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020

Bispebjerg Hospital

01020304050

2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Bornholms Hospital

88888888888888888888888888888888888888888888888


01020304050

8888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888

Gentofte Hospital

7777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777

Glostrup Hospital

01020304050

21212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121212121

Herlev Hospital

20202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020202020

Hvidovre Hospital

01020304050

18181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818181818


25252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525252525

Rigshospitalet



2010−01−01 2010−10−01 2011−07−01 2012−04−01 2013−01−01 2013−10−01 2014−07−01

1

2

3

4

5

6

Respiratorrelateret lungebetændelse (U−diagram)

Kvartal

Ant

al V

AP

per

100

0 re

spira

tord

age

2.5

4.7

0.31



Respiratorrelateret lungebetændelse

Kvartal

Ant

al V

AP

per

100

0 re

spira

tord

age

0

5

10

2010 2011 2012 2013 2014 2015

0.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.80.8

Bispebjerg

0

5

10

00000000000000000000

Gentofte

0

5

10

00000000000000000000

Glostrup

0

5

10

2.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.2

Herlev

0

5

10

5.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.15.1

Hvidovre

0

5

10

00000000000000000000

Nordsjælland

0

5

10

1.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.31.3

RH2093

0

5

10

2.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.22.2

RH4131

0

5

10

00000000000000000000

RH4142



2010−01−01 2010−10−01 2011−07−01 2012−04−01 2013−01−01 2013−10−01 2014−07−01

0

1

2

3

4

5

Dyb infektion efter primær knæalloplastik

Kvartal

Pro

cent

0.96

2.3

2010−01−01 2010−10−01 2011−07−01 2012−04−01 2013−01−01 2013−10−01 2014−07−01

1

2

3

4

Dyb infektion efter primær hoftealloplastik

Kvartal

Pro

cent

1.2

2.6



Operationer mellem infektioner efter primær Knæalloplastik (P−diagram)

Infektion nr.

Ant

al

0

100

200

300

400

0 10 20 30 40

6363636363636363636363636363

Bispebjerg Hospital

0

100

200

300

400

233233


0

100

200

300

400

43434343434343434343434343434343

Gentofte Hospital

0

100

200

300

400Herlev Hospital

0

100

200

300

400

36363636363636363636363636363636363636363636363636363636363636363636363636

Hvidovre Hospital

0

100

200

300

400

156156156156156156




Operationer mellem infektioner efter primær hoftealloplastik (P−diagram)

Infektion nr.

Ant

al

0

100

200

300

400

500

0 5 10 15 20 25 30

5858585858585858585858585858

Bispebjerg Hospital

0

100

200

300

400

500

848484848484848484848484

Gentofte Hospital

0

100

200

300

400

500

4040404040404040404040404040404040

Herlev Hospital

0

100

200

300

400

500

43434343434343434343434343434343434343434343434343434343

Hvidovre Hospital

0

100

200

300

400

500

3434343434343434343434343434343434






Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

31

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Bør

n- o

g U

ngek

linik

ken

Bel

ægn

ing

60,7

68,1

61,0

56,4

53,8

48,9

46,0

46,6

51,9

56,8

55,5

56,0

Dis

p. s

enge

92,6

91,2

93,0

90,3

93,0

90,3

78,0

85,0

93,0

91,4

93,0

88,9

And

el d

age

> 95

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

70%

80%

72%

68%

65%

59%

63%

59%

60%

68%

63%

68%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

66%

75%

66%

62%

58%

54%

59%

55%

56%

62%

60%

63%

Bør

nekl

inik

ken

Bel

ægn

ing

19,7

17,6

19,6

19,8

19,1

18,6

9,8

18,1

22,4

16,8

18,1

12,8

Dis

p. s

enge

23,2

20,7

23,1

19,5

22,8

21,9

11,0

16,5

23,4

20,2

23,0

20,4

And

el d

age

> 95

%35

%36

%19

%63

%16

%23

%32

%71

%43

%26

%10

%10

%A

ndel

dag

e >1

00%

16%

25%

13%

37%

6%17

%23

%52

%30

%16

%7%

10%

And

el d

age

>105

%13

%25

%6%

37%

6%13

%23

%48

%27

%16

%7%

10%

And

el d

age

>115

%6%

7%3%

17%

6%13

%19

%35

%7%

13%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

96%

103%

95%

108%

89%

91%

100%

127%

105%

100%

88%

88%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

85%

85%

85%

101%

84%

85%

89%

109%

96%

84%

79%

63%

Car

diol

ogi

Bel

ægn

ing

63,7

65,5

63,8

54,7

56,2

58,2

47,8

51,7

61,0

55,5

58,5

49,1

Dis

p. s

enge

93,3

88,4

92,7

87,8

91,7

91,7

71,7

84,5

94,0

88,8

92,5

88,3

And

el d

age

> 95

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

77%

81%

76%

70%

71%

74%

74%

68%

73%

69%

70%

63%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

68%

74%

69%

62%

61%

63%

67%

61%

65%

63%

63%

56%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-1 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

32

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Gyn

æko

logi

Bel

ægn

ing

16,3

14,7

12,5

12,0

13,9

16,2

9,5

13,9

17,6

17,9

17,8

13,8

Dis

p. s

enge

21,8

20,5

22,0

20,0

22,0

20,4

16,0

17,4

22,0

20,6

22,0

19,7

And

el d

age

> 95

%19

%14

%6%

17%

10%

33%

0%23

%33

%29

%33

%13

%A

ndel

dag

e >1

00%

13%

7%3%

3%3%

20%

0%13

%20

%26

%27

%3%

And

el d

age

>105

%13

%7%

3%3%

0%17

%0%

13%

13%

23%

20%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

6%0%

0%3%

0%10

%0%

6%0%

10%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

91%

84%

77%

88%

82%

95%

75%

94%

100%

105%

105%

91%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

75%

72%

57%

60%

63%

80%

59%

80%

80%

87%

81%

70%

Hep

atol

ogi

Bel

ægn

ing

14,9

14,8

12,7

10,3

13,0

15,1

11,1

15,7

15,5

12,7

14,1

10,5

Dis

p. s

enge

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

18,0

And

el d

age

> 95

%35

%14

%0%

3%3%

20%

6%23

%20

%10

%13

%0%

And

el d

age

>100

%26

%7%

0%0%

0%20

%6%

10%

10%

0%10

%0%

And

el d

age

>105

%26

%7%

0%0%

0%20

%6%

10%

10%

0%10

%0%

And

el d

age

>115

%3%

7%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%7%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

6%94

%89

%67

%83

%94

%72

%94

%94

%83

%89

%72

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.83

%82

%71

%57

%72

%84

%62

%87

%86

%71

%78

%58

%H

æm

atol

ogi

Bel

ægn

ing

49,2

47,4

46,8

46,7

44,3

43,0

39,9

41,7

44,2

45,6

42,0

45,3

Dis

p. s

enge

56,0

56,0

56,0

56,0

56,0

55,6

47,0

47,0

54,0

54,0

54,0

53,4

And

el d

age

> 95

%10

%0%

0%0%

0%0%

23%

26%

3%0%

0%3%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il93

%89

%88

%88

%86

%88

%91

%96

%85

%89

%85

%91

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.88

%85

%84

%83

%79

%77

%85

%89

%82

%84

%78

%85

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-2 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

33

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Infe

ktio

nsm

edic

in o

g R

eum

atol

ogi

Bel

ægn

ing

34,3

28,6

29,0

28,9

28,3

31,5

27,9

31,4

28,9

31,7

30,6

30,4

Dis

p. s

enge

41,7

42,0

42,0

42,0

42,0

42,0

35,5

41,0

42,0

42,0

42,0

38,9

And

el d

age

> 95

%13

%0%

0%0%

0%3%

0%3%

0%0%

0%10

%A

ndel

dag

e >1

00%

3%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

86%

83%

76%

76%

74%

83%

81%

84%

74%

81%

81%

86%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

68%

69%

69%

67%

75%

78%

76%

69%

76%

73%

78%

Inte

nsiv

, AB

DB

elæ

gnin

g19

,517

,619

,518

,618

,918

,417

,619

,820

,719

,319

,018

,0D

isp.

sen

ge23

,023

,023

,023

,023

,023

,023

,023

,023

,023

,023

,023

,0A

ndel

dag

e >

95%

13%

0%6%

7%19

%17

%3%

6%27

%19

%7%

10%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il91

%87

%91

%87

%87

%91

%83

%91

%96

%91

%91

%87

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.85

%77

%85

%81

%82

%80

%77

%86

%90

%84

%83

%78

%K

arki

rurg

iB

elæ

gnin

g23

,128

,232

,828

,028

,326

,519

,418

,926

,825

,130

,124

,4D

isp.

sen

ge31

,229

,431

,029

,531

,030

,926

,127

,331

,529

,831

,531

,5A

ndel

dag

e >

95%

16%

57%

84%

67%

35%

27%

16%

6%23

%29

%70

%6%

And

el d

age

>100

%10

%43

%74

%43

%19

%13

%0%

6%7%

10%

37%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

6%39

%58

%37

%13

%10

%0%

6%3%

3%17

%3%

And

el d

age

>115

%0%

18%

16%

13%

3%0%

0%3%

0%0%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

81%

107%

113%

106%

97%

94%

88%

75%

93%

95%

103%

87%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

74%

96%

106%

95%

91%

86%

74%

69%

85%

84%

96%

77%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-3 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

34

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Kiru

rgis

k G

astro

ente

rolg

iB

elæ

gnin

g39

,745

,544

,438

,842

,344

,736

,636

,641

,340

,638

,237

,7D

isp.

sen

ge49

,450

,751

,049

,051

,050

,839

,042

,251

,050

,451

,047

,8A

ndel

dag

e >

95%

3%25

%10

%10

%6%

23%

42%

19%

3%6%

0%3%

And

el d

age

>100

%0%

7%0%

3%0%

0%23

%6%

0%6%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%16

%3%

0%3%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il84

%96

%92

%84

%92

%94

%10

0%94

%84

%84

%82

%82

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.81

%90

%87

%79

%83

%88

%94

%87

%81

%80

%75

%79

%M

edic

insk

End

okrin

olog

iB

elæ

gnin

g6,

05,

45,

73,

35,

46,

73,

74,

16,

76,

06,

25,

3D

isp.

sen

ge6,

97,

07,

06,

57,

06,

74,

06,

07,

07,

07,

06,

2A

ndel

dag

e >

95%

42%

21%

23%

17%

35%

57%

52%

29%

57%

48%

40%

39%

And

el d

age

>100

%19

%7%

16%

10%

16%

47%

19%

16%

37%

39%

27%

29%

And

el d

age

>105

%19

%7%

16%

10%

16%

47%

19%

16%

37%

39%

27%

29%

And

el d

age

>115

%16

%0%

3%3%

10%

30%

19%

13%

17%

3%13

%26

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%86

%86

%79

%10

0%12

9%10

0%10

0%11

4%11

4%11

4%12

5%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.87

%78

%82

%51

%77

%10

0%93

%67

%95

%86

%88

%84

%M

edic

insk

Gas

troen

tero

logi

Bel

ægn

ing

22,5

26,9

27,5

24,5

25,9

27,9

18,8

22,7

23,5

24,5

24,8

21,5

Dis

p. s

enge

29,7

32,0

32,0

27,3

32,0

32,0

19,8

30,6

32,0

32,0

32,0

26,6

And

el d

age

> 95

%0%

14%

16%

40%

6%30

%52

%3%

0%3%

0%3%

And

el d

age

>100

%0%

7%6%

10%

3%3%

35%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%7%

0%3%

35%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

84%

92%

91%

100%

88%

97%

106%

81%

78%

84%

84%

89%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

76%

84%

86%

90%

81%

87%

95%

74%

74%

77%

78%

81%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-4 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

35

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Nef

rolo

giB

elæ

gnin

g35

,438

,240

,438

,639

,034

,524

,431

,339

,135

,335

,432

,1D

isp.

sen

ge37

,337

,437

,436

,337

,536

,225

,033

,437

,537

,537

,334

,3A

ndel

dag

e >

95%

48%

68%

84%

80%

77%

53%

55%

39%

83%

45%

43%

35%

And

el d

age

>100

%35

%61

%74

%73

%58

%33

%35

%32

%53

%26

%40

%32

%A

ndel

dag

e >1

05%

29%

50%

71%

67%

48%

23%

23%

29%

47%

23%

30%

29%

And

el d

age

>115

%0%

11%

23%

10%

23%

0%10

%6%

20%

3%10

%6%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

105%

108%

113%

113%

115%

104%

104%

105%

113%

103%

105%

105%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

95%

102%

108%

106%

104%

95%

97%

94%

104%

94%

95%

93%

Neo

nata

lB

elæ

gnin

g27

,828

,226

,926

,124

,323

,323

,131

,829

,228

,526

,628

,2D

isp.

sen

ge34

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,0A

ndel

dag

e >

95%

6%4%

6%0%

0%0%

6%35

%17

%0%

3%3%

And

el d

age

>100

%0%

0%3%

0%0%

0%3%

13%

3%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%3%

6%3%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

88%

88%

88%

79%

76%

79%

82%

97%

91%

91%

85%

88%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

83%

79%

77%

71%

69%

68%

94%

86%

84%

78%

83%

Neu

roki

rurg

iB

elæ

gnin

g44

,637

,337

,534

,337

,135

,432

,735

,038

,342

,643

,738

,9D

isp.

sen

ge59

,152

,156

,557

,759

,753

,940

,544

,056

,654

,056

,051

,9A

ndel

dag

e >

95%

6%7%

0%0%

0%7%

16%

3%0%

3%13

%6%

And

el d

age

>100

%0%

4%0%

0%0%

3%0%

3%0%

0%7%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

0%4%

0%0%

0%3%

0%3%

0%0%

7%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il85

%85

%72

%66

%73

%71

%88

%86

%76

%86

%85

%83

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.76

%72

%66

%59

%62

%66

%81

%80

%68

%79

%78

%75

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-5 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

36

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Neu

rolo

giB

elæ

gnin

g24

,727

,426

,822

,926

,630

,120

,525

,928

,730

,227

,222

,2D

isp.

sen

ge37

,237

,437

,436

,537

,436

,528

,034

,437

,537

,537

,337

,5A

ndel

dag

e >

95%

0%7%

0%0%

0%10

%10

%3%

10%

16%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

7%0%

0%0%

3%0%

0%0%

10%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

10%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il82

%84

%82

%71

%79

%87

%82

%87

%84

%89

%84

%68

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.66

%73

%72

%63

%71

%82

%73

%75

%77

%81

%73

%59

%O

bste

trik

Bel

ægn

ing

61,3

62,5

49,3

55,7

52,2

58,5

58,0

62,3

56,3

57,9

59,6

53,4

Dis

p. s

enge

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

79,0

And

el d

age

> 95

%0%

4%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

85%

84%

70%

76%

71%

78%

77%

84%

76%

78%

80%

77%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

78%

79%

62%

71%

66%

74%

73%

79%

71%

73%

75%

68%

Onk

olog

iB

elæ

gnin

g37

,534

,233

,333

,630

,729

,126

,128

,930

,531

,232

,432

,3D

isp.

sen

ge50

,850

,349

,550

,750

,249

,743

,447

,650

,750

,849

,348

,8A

ndel

dag

e >

95%

13%

7%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%A

ndel

dag

e >1

00%

10%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

80%

79%

75%

75%

70%

69%

67%

67%

68%

68%

78%

75%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

74%

68%

67%

66%

61%

59%

60%

61%

60%

61%

66%

66%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-6 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

37

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Orto

pædk

irurg

iB

elæ

gnin

g50

,248

,152

,950

,750

,052

,031

,744

,452

,344

,544

,145

,0D

isp.

sen

ge63

,359

,363

,559

,362

,258

,643

,350

,964

,060

,065

,056

,9A

ndel

dag

e >

95%

3%11

%10

%10

%6%

27%

16%

29%

3%0%

0%6%

And

el d

age

>100

%0%

4%0%

7%3%

13%

10%

29%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

7%3%

10%

6%29

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

3%0%

0%26

%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il89

%87

%91

%88

%83

%96

%85

%11

5%88

%84

%74

%86

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.79

%81

%83

%85

%80

%89

%73

%87

%82

%74

%68

%79

%Pa

tient

hote

lB

elæ

gnin

g19

,121

,818

,515

,217

,112

,710

,28,

710

,314

,515

,110

,2D

isp.

sen

ge25

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,018

,5A

ndel

dag

e >

95%

52%

54%

55%

40%

32%

3%0%

0%0%

10%

30%

6%A

ndel

dag

e >1

00%

45%

50%

39%

27%

29%

3%0%

0%0%

3%20

%3%

And

el d

age

>105

%42

%50

%32

%17

%26

%0%

0%0%

0%3%

17%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

19%

36%

23%

0%10

%0%

0%0%

0%0%

0%3%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

112%

120%

112%

104%

108%

76%

56%

56%

60%

84%

100%

88%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

77%

87%

74%

61%

68%

51%

41%

35%

41%

58%

60%

55%

Plas

tikki

rurg

iB

elæ

gnin

g32

,931

,330

,230

,630

,328

,923

,928

,332

,528

,031

,228

,0D

isp.

sen

ge47

,645

,747

,542

,748

,147

,226

,437

,248

,546

,447

,339

,8A

ndel

dag

e >

95%

3%4%

0%7%

0%0%

39%

39%

0%0%

0%6%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

3%0%

0%29

%16

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%3%

0%0%

23%

10%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%13

%6%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

81%

77%

72%

83%

68%

68%

104%

97%

75%

68%

72%

79%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

69%

68%

63%

72%

63%

61%

91%

76%

67%

60%

66%

70%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-7 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

38

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Tand

-Mun

d-K

æbe

Bel

ægn

ing

3,7

4,9

4,4

3,4

3,1

4,5

3,4

5,2

5,9

4,4

5,3

4,6

Dis

p. s

enge

7,2

6,8

7,4

6,7

7,4

7,3

3,7

5,4

7,5

6,6

7,3

6,7

And

el d

age

> 95

%0%

21%

6%0%

3%20

%52

%45

%30

%10

%23

%23

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%18

%0%

0%0%

10%

35%

35%

20%

6%17

%3%

And

el d

age

>105

%0%

18%

0%0%

0%10

%35

%35

%20

%6%

17%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

0%18

%0%

0%0%

7%35

%35

%7%

3%7%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il67

%88

%75

%65

%63

%88

%12

5%15

0%10

0%83

%88

%88

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.52

%73

%59

%50

%41

%62

%91

%98

%79

%66

%72

%69

%Th

orax

anæ

stes

iolo

giB

elæ

gnin

g14

,915

,615

,015

,613

,615

,313

,213

,716

,316

,116

,214

,4D

isp.

sen

ge21

,420

,321

,420

,321

,720

,916

,517

,521

,720

,521

,319

,2A

ndel

dag

e >

95%

0%7%

0%10

%0%

0%10

%0%

3%6%

0%6%

And

el d

age

>100

%0%

4%0%

3%0%

0%0%

0%3%

3%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%4%

0%3%

0%0%

0%0%

3%3%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il77

%92

%83

%87

%74

%85

%92

%87

%83

%88

%85

%83

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.70

%77

%70

%77

%63

%73

%80

%78

%75

%78

%76

%75

%Th

orax

kiru

rgi

Bel

ægn

ing

56,7

61,5

63,5

53,4

57,0

56,8

47,4

48,4

62,5

59,0

59,3

55,4

Dis

p. s

enge

73,4

75,7

75,5

75,8

75,7

75,6

60,8

63,9

75,8

75,8

75,5

72,0

And

el d

age

> 95

%0%

7%6%

0%0%

0%6%

3%7%

0%3%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

81%

86%

88%

77%

84%

82%

82%

81%

86%

87%

87%

87%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

77%

81%

84%

70%

75%

75%

78%

76%

82%

78%

79%

77%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-8 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

39

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Uro

logi

Bel

ægn

ing

25,8

27,5

26,1

22,2

21,6

21,9

21,3

24,1

26,7

20,1

23,3

20,7

Dis

p. s

enge

32,7

33,7

34,0

31,0

34,0

33,0

24,0

27,6

34,0

33,4

34,0

31,4

And

el d

age

> 95

%6%

7%0%

13%

0%3%

45%

39%

7%3%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

4%0%

10%

0%0%

19%

39%

3%3%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

4%0%

3%0%

0%16

%32

%3%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%3%

0%0%

6%16

%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il88

%88

%85

%82

%74

%74

%10

0%10

8%88

%66

%74

%74

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.79

%82

%77

%72

%64

%66

%89

%87

%78

%60

%68

%66

%Ø

re-N

æse

-Hal

sB

elæ

gnin

g24

,721

,618

,918

,823

,818

,814

,916

,920

,519

,717

,518

,6D

isp.

sen

ge30

,127

,430

,128

,830

,529

,615

,221

,930

,627

,230

,027

,2A

ndel

dag

e >

95%

16%

25%

0%0%

16%

7%52

%23

%0%

13%

3%6%

And

el d

age

>100

%13

%14

%0%

0%10

%3%

42%

23%

0%13

%3%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

3%14

%0%

0%6%

3%42

%23

%0%

13%

0%3%

And

el d

age

>115

%3%

14%

0%0%

3%3%

19%

23%

0%6%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

94%

90%

71%

76%

88%

70%

113%

92%

76%

82%

67%

81%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

79%

63%

65%

78%

63%

98%

77%

67%

72%

58%

68%

Øre

-Næ

se-H

als

ude

f. G

ento

fteB

elæ

gnin

g6,

55,

76,

76,

05,

05,

73,

04,

95,

54,

95,

55,

2D

isp.

sen

ge22

,022

,022

,022

,022

,022

,022

,017

,716

,116

,317

,622

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il50

%45

%55

%45

%45

%50

%23

%45

%50

%45

%52

%45

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.29

%26

%30

%27

%23

%26

%14

%27

%34

%30

%31

%23

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

835,

484

6,4

825,

676

9,1

780,

878

3,4

642,

173

1,1

815,

378

9,7

797,

573

3,8

Dis

p. s

enge

tota

l1.

106,

91.

085,

11.

110,

91.

074,

71.

113,

81.

091,

787

6,1

978,

21.

109,

21.

081,

51.

105,

11.

041,

8(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-9 a

f 44

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

310

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Rig

shos

pita

let

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Afd

.ove

rbel

æg

gns.

510

88

65

711

54

53

Bel

ægn

ings

pct.

75%

78%

74%

72%

70%

72%

73%

75%

74%

73%

72%

70%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-10

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

311

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bis

pebj

erg/

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Aku

t Mod

tage

afde

ling

AM

AB

elæ

gnin

g27

,028

,529

,725

,225

,923

,625

,523

,623

,526

,227

,831

,0D

isp.

sen

ge42

,042

,042

,034

,034

,034

,034

,034

,034

,038

,040

,042

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

3%0%

0%3%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il69

%75

%79

%85

%82

%79

%82

%79

%74

%76

%76

%79

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.64

%68

%71

%74

%76

%69

%75

%70

%69

%69

%70

%74

%A

næst

esi

Bel

ægn

ing

10,6

11,8

10,4

9,8

10,4

10,5

8,4

9,8

11,4

11,9

10,1

11,8

Dis

p. s

enge

13,8

14,0

14,0

14,0

14,0

14,0

13,3

13,4

14,0

14,0

14,0

14,0

And

el d

age

> 95

%6%

7%0%

3%6%

3%3%

3%7%

6%0%

6%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%3%

0%0%

0%0%

3%3%

0%3%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%3%

3%0%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

79%

93%

86%

79%

86%

86%

75%

83%

86%

93%

79%

93%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

76%

84%

74%

70%

74%

75%

63%

73%

82%

85%

72%

84%

Der

mat

olog

i/sår

helin

gB

elæ

gnin

g20

,122

,823

,621

,822

,024

,317

,420

,020

,120

,820

,317

,0D

isp.

sen

ge29

,730

,030

,030

,030

,029

,618

,018

,027

,230

,030

,026

,2A

ndel

dag

e >

95%

0%4%

6%0%

3%20

%45

%84

%13

%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

7%42

%74

%13

%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

3%42

%74

%13

%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

3%19

%35

%10

%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

77%

82%

83%

80%

87%

93%

111%

122%

93%

77%

77%

70%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

68%

76%

79%

73%

73%

82%

97%

111%

74%

69%

68%

65%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-11

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

312

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bis

pebj

erg/

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Endo

crin

olog

isk

afde

ling

IB

elæ

gnin

g19

,817

,520

,220

,220

,819

,815

,112

,418

,218

,919

,920

,2D

isp.

sen

ge20

,020

,020

,020

,020

,020

,015

,713

,420

,020

,020

,020

,0A

ndel

dag

e >

95%

55%

21%

71%

73%

87%

53%

61%

52%

30%

48%

67%

65%

And

el d

age

>100

%39

%11

%58

%43

%65

%30

%19

%6%

10%

26%

33%

42%

And

el d

age

>105

%39

%11

%58

%43

%65

%30

%19

%6%

10%

26%

33%

42%

And

el d

age

>115

%10

%0%

0%7%

3%0%

0%0%

0%0%

7%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

110%

95%

105%

110%

110%

105%

100%

100%

100%

105%

105%

105%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

99%

88%

101%

101%

104%

99%

96%

92%

91%

95%

99%

101%

Ger

iatri

Bel

ægn

ing

47,6

50,0

45,8

51,6

47,3

42,7

40,5

43,2

41,3

42,9

44,6

44,2

Dis

p. s

enge

52,0

52,0

52,0

52,0

48,6

45,1

44,0

49,4

52,0

48,0

48,0

48,0

And

el d

age

> 95

%42

%68

%16

%63

%77

%63

%39

%26

%0%

29%

33%

39%

And

el d

age

>100

%13

%18

%0%

40%

26%

17%

16%

10%

0%0%

10%

19%

And

el d

age

>105

%3%

7%0%

23%

3%0%

0%3%

0%0%

0%10

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

96%

100%

92%

104%

102%

100%

98%

95%

83%

96%

96%

98%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

92%

96%

88%

99%

97%

95%

92%

87%

79%

89%

93%

92%

Hje

rteaf

delin

gen

Bel

ægn

ing

51,4

56,7

51,7

54,3

53,0

52,0

53,1

50,2

55,1

55,8

53,7

54,9

Dis

p. s

enge

63,0

63,0

63,0

59,0

59,0

59,0

59,0

59,0

59,0

59,0

61,1

63,0

And

el d

age

> 95

%13

%43

%10

%37

%39

%17

%29

%13

%37

%42

%33

%29

%A

ndel

dag

e >1

00%

10%

7%3%

27%

13%

7%26

%6%

20%

23%

10%

13%

And

el d

age

>105

%3%

0%0%

17%

3%7%

19%

0%10

%16

%0%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

6%0%

0%3%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

87%

98%

89%

102%

97%

93%

102%

92%

100%

100%

97%

97%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

90%

82%

92%

90%

88%

90%

85%

93%

95%

88%

87%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-12

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

313

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bis

pebj

erg/

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Kiru

rgis

k se

ngea

fdel

ing

KB

elæ

gnin

g50

,853

,648

,453

,452

,255

,947

,147

,160

,260

,959

,153

,3D

isp.

sen

ge70

,870

,970

,568

,969

,466

,953

,855

,871

,171

,270

,370

,5A

ndel

dag

e >

95%

0%4%

0%0%

3%17

%26

%19

%3%

19%

10%

3%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%10

%19

%10

%0%

6%7%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%3%

16%

3%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

6%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

78%

84%

78%

83%

81%

92%

96%

95%

91%

94%

89%

85%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

72%

76%

69%

78%

75%

84%

88%

84%

85%

86%

84%

76%

Lung

emed

icin

sk a

fdel

ing

LB

elæ

gnin

g37

,138

,138

,039

,237

,729

,624

,134

,534

,932

,631

,934

,1D

isp.

sen

ge38

,038

,038

,038

,037

,830

,725

,738

,038

,034

,034

,034

,0A

ndel

dag

e >

95%

68%

71%

81%

83%

74%

43%

35%

16%

13%

55%

50%

81%

And

el d

age

>100

%35

%43

%45

%67

%42

%20

%32

%0%

0%3%

7%42

%A

ndel

dag

e >1

05%

29%

32%

39%

57%

26%

17%

32%

0%0%

0%0%

26%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

10%

6%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

105%

105%

108%

108%

105%

100%

105%

95%

95%

100%

97%

106%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

98%

100%

100%

103%

100%

96%

94%

91%

92%

96%

94%

100%

Med

icin

sk S

enge

afde

ling

C, F

RH

Bel

ægn

ing

18,5

21,0

18,0

20,2

20,1

19,0

19,0

18,6

17,9

17,0

22,6

22,9

Dis

p. s

enge

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

24,0

25,0

And

el d

age

> 95

%29

%82

%45

%63

%61

%47

%35

%32

%23

%13

%53

%52

%A

ndel

dag

e >1

00%

23%

57%

10%

47%

48%

20%

19%

16%

17%

3%20

%6%

And

el d

age

>105

%23

%57

%10

%47

%48

%20

%19

%16

%17

%3%

7%0%

And

el d

age

>115

%6%

29%

3%10

%6%

0%0%

0%0%

3%3%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%11

5%10

0%11

0%11

0%10

0%10

0%10

0%95

%95

%10

0%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.92

%10

5%90

%10

1%10

0%95

%95

%93

%89

%85

%94

%92

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-13

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

314

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bis

pebj

erg/

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Med

icin

sk m

odta

geaf

delin

g A

MA

, FB

elæ

gnin

g21

,222

,321

,122

,722

,221

,322

,520

,220

,420

,522

,021

,9D

isp.

sen

ge30

,030

,030

,029

,329

,029

,930

,030

,030

,030

,030

,030

,0A

ndel

dag

e >

95%

3%4%

3%3%

10%

0%0%

3%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

77%

80%

77%

87%

86%

80%

80%

77%

83%

73%

80%

80%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

71%

74%

70%

77%

77%

71%

75%

67%

68%

68%

73%

73%

Med

icin

sk s

enge

afde

ling

KB

elæ

gnin

g15

,415

,215

,217

,016

,516

,714

,512

,015

,416

,216

,517

,0D

isp.

sen

ge18

,018

,018

,018

,016

,318

,015

,913

,418

,018

,018

,018

,0A

ndel

dag

e >

95%

10%

14%

19%

47%

71%

27%

26%

48%

3%26

%33

%35

%A

ndel

dag

e >1

00%

3%11

%6%

7%52

%7%

6%3%

0%3%

7%13

%A

ndel

dag

e >1

05%

3%11

%6%

7%52

%7%

6%3%

0%3%

7%13

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

23%

0%0%

0%0%

0%0%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il94

%89

%94

%10

0%11

3%10

0%10

0%10

0%94

%10

0%10

0%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.85

%84

%85

%95

%10

2%93

%92

%90

%86

%90

%92

%94

%N

euro

logi

sk a

fdel

ing

Bel

ægn

ing

51,7

54,4

54,3

58,9

56,6

55,1

44,8

44,5

64,0

63,5

59,1

55,3

Dis

p. s

enge

63,0

63,0

68,0

68,0

68,0

69,2

67,4

66,0

66,0

65,0

70,2

71,0

And

el d

age

> 95

%10

%21

%10

%17

%6%

17%

0%3%

67%

65%

13%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

3%11

%0%

0%3%

7%0%

0%20

%48

%7%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%7%

0%0%

0%3%

0%0%

10%

23%

3%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

3%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il89

%90

%88

%93

%91

%90

%73

%79

%10

0%10

5%87

%85

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.82

%86

%80

%87

%83

%80

%66

%67

%97

%98

%84

%78

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-14

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

315

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bis

pebj

erg/

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Orto

pædk

ir. S

enge

afde

ling

O ,

FRB

elæ

gnin

g14

,212

,612

,69,

111

,510

,15,

39,

510

,912

,110

,87,

4D

isp.

sen

ge24

,424

,623

,318

,922

,823

,49,

921

,624

,525

,623

,016

,4A

ndel

dag

e >

95%

6%0%

3%0%

6%0%

6%0%

0%0%

0%3%

And

el d

age

>100

%6%

0%3%

0%3%

0%6%

0%0%

0%0%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

6%0%

3%0%

3%0%

6%0%

0%0%

0%3%

And

el d

age

>115

%6%

0%3%

0%3%

0%3%

0%0%

0%0%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il65

%56

%61

%58

%54

%56

%71

%50

%55

%59

%55

%61

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.58

%51

%54

%48

%50

%43

%54

%44

%44

%47

%47

%45

%O

rtopæ

dkiru

rgis

k af

d. M

Bel

ægn

ing

55,2

59,0

67,1

57,1

57,8

61,5

49,7

45,5

51,1

58,5

59,9

53,0

Dis

p. s

enge

80,3

80,4

79,6

78,6

78,8

78,8

70,0

72,4

80,9

77,4

79,3

71,3

And

el d

age

> 95

%0%

4%26

%7%

6%17

%0%

0%0%

6%3%

13%

And

el d

age

>100

%0%

0%16

%3%

6%3%

0%0%

0%3%

0%3%

And

el d

age

>105

%0%

0%3%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

77%

81%

95%

85%

81%

91%

74%

70%

68%

88%

84%

83%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

69%

73%

84%

73%

73%

78%

71%

63%

63%

76%

76%

74%

Palia

tiv A

fdel

ing

PB

elæ

gnin

g7,

69,

68,

08,

49,

79,

76,

06,

87,

48,

96,

66,

7D

isp.

sen

ge12

,012

,012

,012

,012

,011

,98,

08,

012

,012

,012

,012

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%4%

6%0%

10%

3%6%

39%

0%3%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il75

%83

%83

%83

%92

%92

%88

%10

0%75

%83

%67

%67

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.63

%80

%67

%70

%81

%81

%75

%85

%62

%74

%55

%56

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-15

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

316

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bis

pebj

erg/

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Reu

mat

olog

isk

afde

ling

Bel

ægn

ing

21,5

23,0

21,2

23,8

23,6

22,9

21,1

18,2

16,2

16,3

1,3

.D

isp.

sen

ge25

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,025

,023

,720

,03,

1.

And

el d

age

> 95

%23

%43

%19

%57

%42

%50

%39

%0%

3%3%

3%.

And

el d

age

>100

%6%

11%

13%

17%

16%

10%

10%

0%0%

0%0%

.A

ndel

dag

e >1

05%

6%4%

6%7%

10%

0%3%

0%0%

0%0%

.A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%.

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

92%

100%

92%

100%

100%

100%

96%

80%

75%

90%

57%

.B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.86

%92

%85

%95

%95

%91

%85

%73

%68

%82

%41

%.

Uro

logi

sk s

enge

afde

ling

U, F

RH

Bel

ægn

ing

18,0

20,6

17,2

15,4

17,6

20,0

15,0

15,5

22,6

17,2

17,2

14,0

Dis

p. s

enge

27,7

28,5

26,9

24,7

26,0

26,9

20,0

21,8

27,4

24,9

27,5

25,7

And

el d

age

> 95

%6%

18%

10%

7%10

%10

%13

%10

%27

%13

%17

%0%

And

el d

age

>100

%3%

11%

6%3%

10%

3%10

%10

%20

%10

%7%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

3%11

%6%

3%10

%3%

10%

10%

17%

10%

7%0%

And

el d

age

>115

%0%

7%0%

0%0%

0%0%

6%7%

3%3%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il78

%87

%84

%74

%82

%85

%89

%82

%97

%90

%78

%70

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.65

%72

%64

%62

%68

%74

%75

%71

%82

%69

%63

%55

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

487,

551

6,5

502,

550

8,1

505,

249

4,5

429,

343

1,5

490,

750

0,0

483,

346

4,6

Dis

p. s

enge

tota

l62

9,7

631,

463

2,2

610,

361

0,8

602,

352

9,7

559,

261

7,7

607,

060

4,6

587,

1A

fd.o

verb

elæ

g gn

s.3

43

65

36

33

42

3B

elæ

gnin

gspc

t.77

%82

%79

%83

%83

%82

%81

%77

%79

%82

%80

%79

%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-16

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

317

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Aku

t Mod

tage

lse

Obs

erva

tion

AH

Bel

ægn

ing

12,0

12,4

10,9

11,2

11,0

11,6

10,5

10,8

10,4

10,8

12,0

9,7

Dis

p. s

enge

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

13,0

And

el d

age

> 95

%48

%57

%29

%27

%32

%37

%26

%35

%33

%26

%33

%19

%A

ndel

dag

e >1

00%

35%

43%

16%

20%

19%

23%

16%

19%

20%

13%

33%

13%

And

el d

age

>105

%35

%43

%16

%20

%19

%23

%16

%19

%20

%13

%33

%13

%A

ndel

dag

e >1

15%

19%

21%

3%13

%10

%20

%13

%3%

17%

10%

23%

10%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

108%

108%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

108%

92%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

92%

95%

84%

86%

85%

89%

81%

83%

80%

83%

92%

75%

Aku

t mod

tage

afde

ling

Bel

ægn

ing

23,1

26,4

23,8

26,5

24,2

23,2

24,8

24,0

24,4

25,7

23,5

24,2

Dis

p. s

enge

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

29,0

And

el d

age

> 95

%13

%39

%13

%43

%29

%17

%26

%13

%30

%32

%17

%19

%A

ndel

dag

e >1

00%

10%

18%

10%

23%

10%

10%

10%

0%17

%19

%3%

6%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

7%6%

20%

6%7%

10%

0%7%

10%

0%6%

And

el d

age

>115

%6%

7%0%

7%0%

0%0%

0%0%

6%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il86

%10

0%93

%10

0%97

%90

%97

%90

%10

0%10

0%86

%93

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.80

%91

%82

%91

%84

%80

%86

%83

%84

%89

%81

%83

%A

næst

hesi

olog

isk

afde

ling

Bel

ægn

ing

8,5

9,8

9,5

8,6

8,7

8,4

9,2

9,4

9,7

8,2

8,8

9,4

Dis

p. s

enge

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

And

el d

age

> 95

%0%

14%

0%0%

6%0%

6%6%

3%0%

3%0%

And

el d

age

>100

%0%

4%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%4%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il83

%88

%92

%83

%83

%75

%83

%83

%92

%83

%83

%92

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.71

%82

%80

%71

%73

%70

%76

%78

%81

%68

%74

%78

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-17

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

318

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Bør

neaf

delin

gen

Bel

ægn

ing

58,2

78,1

69,7

68,4

62,5

59,2

51,1

49,7

51,1

47,2

51,6

52,3

Dis

p. s

enge

77,0

75,8

77,0

77,0

77,0

76,6

66,5

77,0

77,0

75,9

77,0

76,5

And

el d

age

> 95

%3%

71%

35%

30%

10%

3%3%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

3%61

%19

%17

%0%

3%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

3%43

%16

%13

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%21

%6%

7%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il79

%11

0%99

%97

%90

%84

%85

%71

%71

%67

%71

%75

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.76

%10

3%90

%89

%81

%77

%77

%65

%66

%62

%67

%68

%G

yn.-o

bst.

afd.

Bel

ægn

ing

62,2

59,4

57,6

62,3

57,4

58,0

58,5

58,9

59,9

61,4

61,8

56,7

Dis

p. s

enge

67,3

66,2

67,1

64,3

64,2

64,3

63,0

64,0

64,5

64,7

65,0

64,5

And

el d

age

> 95

%39

%32

%10

%57

%39

%33

%32

%48

%47

%48

%50

%23

%A

ndel

dag

e >1

00%

26%

7%6%

50%

26%

13%

13%

29%

23%

29%

30%

16%

And

el d

age

>105

%6%

0%0%

20%

6%7%

10%

16%

10%

19%

17%

16%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

10%

0%0%

0%3%

3%3%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

101%

98%

90%

105%

102%

97%

97%

103%

100%

103%

105%

94%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

92%

90%

86%

97%

89%

90%

93%

92%

93%

95%

95%

88%

Infe

ktio

nsm

edic

insk

afd

.B

elæ

gnin

g26

,728

,426

,728

,624

,723

,327

,526

,726

,925

,125

,827

,1D

isp.

sen

ge27

,528

,028

,028

,027

,428

,028

,028

,028

,027

,928

,028

,0A

ndel

dag

e >

95%

52%

86%

61%

87%

39%

17%

81%

58%

60%

35%

47%

61%

And

el d

age

>100

%29

%43

%26

%57

%19

%0%

32%

19%

23%

13%

10%

32%

And

el d

age

>105

%19

%36

%16

%37

%10

%0%

13%

10%

10%

0%10

%23

%A

ndel

dag

e >1

15%

6%7%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%3%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

104%

107%

104%

107%

96%

93%

104%

100%

100%

96%

96%

104%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

97%

102%

95%

102%

90%

83%

98%

95%

96%

90%

92%

97%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-18

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

319

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Kir.

gast

roen

tero

logi

sk a

fsni

tB

elæ

gnin

g83

,680

,381

,287

,588

,781

,270

,580

,587

,685

,689

,283

,9D

isp.

sen

ge10

4,0

103,

510

4,5

102,

510

3,6

103,

392

,098

,510

5,3

106,

010

7,0

98,0

And

el d

age

> 95

%0%

4%0%

17%

6%3%

6%10

%3%

10%

17%

26%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

3%0%

0%0%

6%0%

6%3%

10%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

85%

87%

84%

94%

90%

87%

83%

89%

89%

89%

93%

96%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

80%

78%

78%

85%

86%

79%

77%

82%

83%

81%

83%

86%

Med

. gas

troen

tero

logi

sk a

fsni

tB

elæ

gnin

g35

,234

,933

,635

,336

,733

,328

,829

,731

,334

,134

,030

,9D

isp.

sen

ge37

,037

,037

,037

,037

,036

,831

,033

,135

,438

,736

,632

,5A

ndel

dag

e >

95%

55%

39%

13%

43%

71%

27%

48%

23%

27%

16%

30%

42%

And

el d

age

>100

%16

%14

%0%

30%

42%

10%

6%0%

3%6%

3%26

%A

ndel

dag

e >1

05%

6%0%

0%17

%23

%3%

0%0%

0%3%

0%19

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

100%

100%

95%

103%

103%

97%

97%

95%

97%

95%

97%

103%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

95%

94%

91%

95%

99%

90%

93%

90%

88%

88%

93%

95%

Med

icin

sk E

nhed

Bel

ægn

ing

80,8

82,1

79,9

83,1

78,9

76,4

79,4

85,8

83,4

83,4

82,0

81,0

Dis

p. s

enge

80,7

81,0

81,0

81,0

80,5

81,0

81,0

81,0

81,0

81,0

83,0

83,0

And

el d

age

> 95

%77

%93

%81

%87

%74

%57

%71

%10

0%93

%97

%80

%71

%A

ndel

dag

e >1

00%

45%

61%

32%

67%

35%

23%

39%

81%

77%

68%

47%

35%

And

el d

age

>105

%19

%14

%16

%33

%13

%7%

19%

55%

27%

32%

17%

23%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

3%0%

0%0%

6%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

5%10

3%10

4%10

7%10

2%10

0%10

5%11

0%10

6%10

6%10

4%10

4%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.10

0%10

1%99

%10

3%98

%94

%98

%10

6%10

3%10

3%99

%98

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-19

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

320

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Med

icin

sk a

fdel

ing

AH

Bel

ægn

ing

92,3

88,9

80,2

83,5

81,3

83,2

83,6

83,5

89,3

88,6

87,3

81,4

Dis

p. s

enge

92,8

86,7

82,0

84,0

87,0

87,0

87,0

87,0

87,0

87,0

87,0

85,6

And

el d

age

> 95

%77

%10

0%61

%67

%48

%53

%68

%61

%77

%90

%77

%48

%A

ndel

dag

e >1

00%

52%

68%

42%

47%

13%

13%

29%

29%

63%

65%

53%

29%

And

el d

age

>105

%16

%29

%16

%27

%0%

0%13

%10

%47

%19

%27

%19

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

104%

106%

105%

106%

98%

99%

101%

102%

110%

105%

106%

102%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

99%

102%

98%

99%

93%

96%

96%

96%

103%

102%

100%

95%

Orto

pæd-

kiru

rgis

k af

delin

gB

elæ

gnin

g82

,075

,379

,077

,774

,081

,170

,670

,182

,871

,178

,579

,2D

isp.

sen

ge92

,610

0,9

104,

390

,892

,192

,567

,785

,094

,793

,297

,091

,5A

ndel

dag

e >

95%

26%

0%0%

23%

3%27

%87

%16

%20

%10

%10

%29

%A

ndel

dag

e >1

00%

13%

0%0%

10%

0%10

%68

%6%

13%

0%7%

10%

And

el d

age

>105

%3%

0%0%

10%

0%7%

52%

0%3%

0%7%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

13%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il96

%81

%82

%94

%87

%96

%11

1%94

%95

%85

%89

%96

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.89

%75

%76

%86

%80

%88

%10

4%82

%87

%76

%81

%86

%Pa

lliat

iv s

enge

Bel

ægn

ing

4,0

4,8

4,1

3,4

4,9

4,7

5,0

4,5

4,6

5,1

5,0

5,4

Dis

p. s

enge

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

And

el d

age

> 95

%3%

18%

19%

0%32

%17

%29

%23

%33

%42

%43

%48

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%16

%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%16

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%16

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il83

%83

%83

%67

%10

0%83

%10

0%83

%10

0%10

0%10

0%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.66

%79

%68

%57

%82

%79

%83

%75

%77

%85

%83

%89

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

568,

558

0,6

556,

257

6,0

553,

154

3,7

519,

553

3,5

561,

254

6,2

559,

654

1,2

Dis

p. s

enge

tota

l63

8,9

639,

164

0,8

624,

562

8,7

629,

557

6,3

613,

763

2,9

634,

364

0,6

619,

5(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-20

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

321

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Afd

.ove

rbel

æg

gns.

813

613

44

99

109

87

Bel

ægn

ings

pct.

89%

91%

87%

92%

88%

86%

90%

87%

89%

86%

87%

87%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-21

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

322

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Gen

tofte

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gA

kutk

linik

Bel

ægn

ing

17,0

18,6

19,3

21,2

18,6

17,0

17,3

17,4

18,7

18,4

15,9

16,8

Dis

p. s

enge

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

And

el d

age

> 95

%26

%43

%39

%77

%35

%20

%16

%19

%47

%29

%10

%10

%A

ndel

dag

e >1

00%

6%14

%32

%47

%13

%10

%6%

6%17

%13

%3%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

3%4%

19%

27%

10%

3%3%

0%13

%6%

3%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%10

%3%

3%0%

3%0%

3%0%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

95%

100%

105%

110%

95%

90%

90%

90%

100%

95%

86%

86%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

81%

88%

92%

101%

88%

81%

82%

83%

89%

87%

76%

80%

Hje

rtem

edic

insk

afd

. PB

elæ

gnin

g29

,230

,135

,533

,334

,635

,028

,629

,737

,835

,231

,530

,6D

isp.

sen

ge51

,051

,051

,049

,049

,048

,533

,041

,349

,045

,449

,049

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

3%0%

3%3%

16%

10%

3%16

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%3%

10%

10%

0%10

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%3%

3%3%

0%10

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%3%

3%0%

0%3%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

67%

67%

78%

84%

80%

82%

94%

82%

88%

85%

76%

76%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

57%

59%

70%

68%

71%

72%

87%

72%

77%

78%

64%

62%

Hud

- og

alle

rgia

fdel

ing

KB

elæ

gnin

g4,

03,

54,

13,

74,

43,

22,

33,

93,

82,

22,

63,

7D

isp.

sen

ge4,

45,

05,

05,

05,

05,

04,

75,

05,

05,

05,

05,

0A

ndel

dag

e >

95%

61%

18%

42%

23%

52%

27%

10%

48%

33%

0%0%

29%

And

el d

age

>100

%23

%4%

16%

20%

26%

13%

3%13

%7%

0%0%

10%

And

el d

age

>105

%23

%4%

16%

20%

26%

13%

3%13

%7%

0%0%

10%

And

el d

age

>115

%23

%4%

16%

20%

26%

13%

3%13

%7%

0%0%

10%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

120%

80%

100%

80%

120%

100%

60%

100%

100%

60%

80%

100%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

91%

69%

83%

75%

88%

64%

50%

77%

77%

43%

52%

75%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-22

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

323

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Gen

tofte

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gIn

tens

iv a

fdel

ing

IB

elæ

gnin

g4,

94,

64,

95,

05,

04,

44,

14,

95,

24,

94,

95,

2D

isp.

sen

ge6,

06,

06,

06,

06,

06,

06,

06,

06,

06,

06,

06,

0A

ndel

dag

e >

95%

26%

14%

26%

33%

29%

27%

6%29

%33

%32

%23

%42

%A

ndel

dag

e >1

00%

3%0%

6%3%

0%0%

0%3%

7%6%

7%10

%A

ndel

dag

e >1

05%

3%0%

6%3%

0%0%

0%3%

7%6%

7%10

%A

ndel

dag

e >1

15%

3%0%

6%3%

0%0%

0%3%

7%6%

7%10

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%83

%10

0%10

0%10

0%10

0%83

%10

0%10

0%10

0%83

%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.81

%76

%82

%84

%83

%74

%68

%81

%87

%81

%82

%87

%Lu

ngem

edic

insk

afd

. YB

elæ

gnin

g25

,424

,323

,024

,224

,224

,421

,122

,424

,521

,121

,124

,5D

isp.

sen

ge28

,028

,028

,028

,028

,028

,028

,028

,028

,028

,028

,028

,0A

ndel

dag

e >

95%

39%

25%

13%

27%

42%

20%

13%

16%

40%

10%

10%

32%

And

el d

age

>100

%16

%11

%0%

13%

19%

7%13

%0%

10%

0%3%

23%

And

el d

age

>105

%10

%7%

0%7%

10%

7%6%

0%3%

0%0%

19%

And

el d

age

>115

%3%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

10%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

100%

95%

93%

96%

100%

93%

82%

89%

100%

86%

89%

96%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

91%

87%

82%

87%

87%

87%

75%

80%

87%

75%

75%

87%

Med

icin

sk a

fd. C

1B

elæ

gnin

g26

,927

,127

,627

,927

,226

,025

,627

,628

,126

,427

,428

,0D

isp.

sen

ge29

,029

,029

,029

,029

,029

,029

,029

,029

,029

,029

,029

,0A

ndel

dag

e >

95%

39%

46%

61%

60%

52%

20%

23%

52%

80%

39%

47%

61%

And

el d

age

>100

%3%

0%6%

13%

3%3%

0%13

%3%

0%0%

26%

And

el d

age

>105

%0%

0%3%

3%0%

3%0%

13%

3%0%

0%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il97

%97

%10

0%10

0%97

%93

%93

%10

0%10

0%97

%97

%10

3%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.93

%93

%95

%96

%94

%90

%88

%95

%97

%91

%95

%96

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-23

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

324

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Gen

tofte

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gM

edic

insk

afd

. C2

Bel

ægn

ing

10,4

10,9

10,3

11,6

10,4

10,7

12,1

12,3

11,9

12,1

11,6

12,1

Dis

p. s

enge

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

And

el d

age

> 95

%32

%43

%39

%47

%35

%40

%58

%52

%60

%61

%53

%58

%A

ndel

dag

e >1

00%

19%

29%

16%

37%

13%

27%

45%

45%

37%

45%

33%

45%

And

el d

age

>105

%19

%29

%16

%37

%13

%27

%45

%45

%37

%45

%33

%45

%A

ndel

dag

e >1

15%

10%

14%

6%30

%10

%10

%26

%32

%17

%19

%27

%32

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

8%10

0%11

7%10

0%10

8%11

7%12

5%10

8%10

8%11

7%13

3%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.86

%91

%86

%97

%86

%89

%10

1%10

2%99

%10

1%96

%10

1%M

edic

insk

afd

. FB

elæ

gnin

g41

,443

,945

,241

,841

,736

,435

,739

,243

,442

,842

,843

,3D

isp.

sen

ge47

,047

,047

,046

,045

,139

,039

,040

,646

,046

,046

,046

,0A

ndel

dag

e >

95%

16%

46%

61%

40%

39%

43%

26%

61%

50%

48%

47%

58%

And

el d

age

>100

%3%

21%

29%

17%

0%13

%3%

29%

13%

10%

7%19

%A

ndel

dag

e >1

05%

0%4%

3%3%

0%7%

0%19

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

94%

100%

102%

100%

96%

97%

97%

103%

100%

100%

96%

100%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

88%

93%

96%

91%

92%

93%

92%

97%

94%

93%

93%

94%

Orto

pædk

irurg

isk

afde

ling

Bel

ægn

ing

23,9

18,9

21,9

17,9

18,5

18,1

14,5

15,2

22,7

19,1

22,0

18,8

Dis

p. s

enge

30,0

30,0

30,0

30,0

30,0

29,6

18,0

24,2

30,0

30,0

30,0

30,0

And

el d

age

> 95

%42

%18

%29

%27

%16

%27

%19

%16

%33

%19

%33

%29

%A

ndel

dag

e >1

00%

29%

14%

23%

13%

13%

10%

16%

13%

20%

16%

30%

19%

And

el d

age

>105

%26

%11

%19

%7%

10%

0%16

%13

%17

%16

%27

%13

%A

ndel

dag

e >1

15%

16%

7%10

%7%

3%0%

10%

0%10

%10

%7%

6%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

7%82

%10

0%97

%83

%10

0%94

%93

%10

0%93

%10

7%97

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.80

%63

%73

%60

%62

%61

%81

%63

%76

%64

%73

%63

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

183,

018

1,7

191,

818

6,7

184,

517

5,2

161,

417

2,5

196,

218

2,0

179,

718

3,0

Dis

p. s

enge

tota

l22

8,4

229,

022

9,0

226,

022

5,1

218,

119

0,7

207,

022

6,0

222,

422

6,0

226,

0(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-24

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

325

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Gen

tofte

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gA

fd.o

verb

elæ

g gn

s.3

23

32

22

32

32

4B

elæ

gnin

gspc

t.80

%79

%84

%83

%82

%80

%85

%83

%87

%82

%80

%81

%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-25

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

326

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Glo

stru

p H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Afd

. for

rygm

arvs

skad

er R

SB

elæ

gnin

g31

,231

,230

,624

,330

,029

,518

,224

,631

,030

,529

,922

,0D

isp.

sen

ge43

,043

,944

,036

,038

,737

,921

,030

,943

,043

,043

,034

,5A

ndel

dag

e >

95%

48%

25%

13%

0%32

%27

%71

%52

%23

%13

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

26%

4%0%

0%16

%3%

16%

26%

7%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%10

%3%

0%10

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

10%

3%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

2%94

%89

%86

%95

%95

%10

0%10

2%93

%91

%88

%84

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.73

%71

%70

%67

%77

%78

%87

%79

%72

%71

%70

%64

%A

næst

esio

logi

sk a

fd. Y

Bel

ægn

ing

4,5

5,6

6,1

6,6

4,5

5,8

4,8

4,5

6,1

5,1

4,1

4,8

Dis

p. s

enge

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

And

el d

age

> 95

%13

%46

%58

%73

%29

%57

%35

%16

%70

%42

%10

%32

%A

ndel

dag

e >1

00%

3%21

%52

%57

%10

%33

%3%

10%

43%

19%

7%13

%A

ndel

dag

e >1

05%

3%21

%52

%57

%10

%33

%3%

10%

43%

19%

7%13

%A

ndel

dag

e >1

15%

3%21

%52

%57

%10

%33

%3%

10%

43%

19%

7%13

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il83

%10

0%13

3%13

3%10

0%11

7%10

0%83

%11

7%10

0%83

%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.74

%93

%10

2%11

1%75

%97

%80

%75

%10

2%85

%68

%80

%M

edic

insk

afd

. MB

elæ

gnin

g88

,287

,192

,186

,689

,185

,376

,882

,487

,391

,286

,593

,8D

isp.

sen

ge93

,093

,093

,093

,093

,093

,080

,186

,593

,093

,093

,089

,6A

ndel

dag

e >

95%

35%

50%

65%

37%

55%

27%

52%

52%

47%

71%

43%

77%

And

el d

age

>100

%26

%29

%45

%20

%39

%13

%29

%39

%27

%29

%20

%71

%A

ndel

dag

e >1

05%

19%

11%

29%

10%

16%

7%13

%26

%17

%13

%17

%58

%A

ndel

dag

e >1

15%

3%4%

6%0%

0%0%

3%6%

0%3%

0%16

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

2%10

2%10

6%99

%10

4%96

%10

3%10

7%10

2%10

1%99

%11

3%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.95

%94

%99

%93

%96

%92

%96

%95

%94

%98

%93

%10

5%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-26

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

327

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Glo

stru

p H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Neu

rolo

gisk

afd

. NB

elæ

gnin

g91

,791

,988

,375

,584

,886

,466

,382

,485

,092

,583

,471

,6D

isp.

sen

ge10

5,6

108,

010

8,0

103,

010

8,0

108,

094

,910

3,2

106,

010

0,0

100,

094

,2A

ndel

dag

e >

95%

23%

0%6%

3%3%

0%0%

0%0%

42%

10%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

3%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%23

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

3%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%16

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

94%

90%

89%

80%

85%

85%

75%

87%

87%

100%

91%

84%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

87%

85%

82%

73%

79%

80%

70%

80%

80%

93%

83%

76%

Res

pira

tions

cent

er ø

stB

elæ

gnin

g6,

96,

86,

66,

86,

86,

85,

55,

57,

57,

46,

25,

3D

isp.

sen

ge9,

510

,09,

88,

79,

19,

05,

09,

510

,29,

09,

78,

3A

ndel

dag

e >

95%

10%

14%

16%

23%

23%

43%

90%

10%

23%

29%

7%6%

And

el d

age

>100

%3%

0%0%

7%10

%17

%55

%6%

13%

16%

3%3%

And

el d

age

>105

%3%

0%0%

7%10

%17

%55

%6%

13%

16%

3%3%

And

el d

age

>115

%3%

0%0%

7%10

%17

%55

%6%

13%

16%

3%3%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

83%

83%

83%

92%

85%

100%

120%

83%

85%

100%

83%

80%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

72%

68%

67%

78%

75%

75%

110%

57%

74%

82%

64%

64%

Trau

mat

isk

hjer

nesk

ade

Bel

ægn

ing

19,0

17,8

19,3

20,7

19,9

18,6

19,9

19,9

18,4

17,3

19,4

20,2

Dis

p. s

enge

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

And

el d

age

> 95

%0%

0%13

%53

%35

%30

%45

%32

%13

%16

%53

%42

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

91%

82%

91%

100%

95%

95%

95%

95%

91%

91%

95%

95%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

87%

81%

88%

94%

90%

85%

90%

90%

84%

79%

88%

92%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-27

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

328

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Glo

stru

p H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Vide

ncen

ter r

eum

/ryg

VRR

Bel

ægn

ing

37,0

40,4

41,5

38,7

42,3

38,7

28,1

30,2

41,6

36,0

32,2

24,0

Dis

p. s

enge

52,0

51,7

51,4

51,5

51,7

52,1

37,0

44,1

51,5

49,0

44,0

40,0

And

el d

age

> 95

%3%

4%10

%17

%16

%0%

6%0%

3%10

%10

%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

7%10

%0%

0%0%

3%0%

10%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il75

%83

%90

%88

%90

%81

%84

%81

%88

%88

%85

%80

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.71

%78

%81

%75

%82

%74

%76

%69

%81

%73

%73

%60

%Ø

jena

fdel

ing

RH

, bør

nB

elæ

gnin

g0,

10,

10,

10,

30,

20,

30,

30,

20,

30,

40,

30,

3D

isp.

sen

ge0,

60,

60,

50,

90,

70,

80,

30,

40,

70,

70,

70,

8A

ndel

dag

e >

95%

0%4%

3%13

%6%

3%23

%3%

7%13

%7%

10%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

3%6%

0%3%

0%3%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%3%

6%0%

3%0%

3%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

3%6%

0%3%

0%3%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il0%

50%

25%

100%

50%

50%

100%

50%

50%

100%

50%

50%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

10%

17%

19%

31%

32%

32%

90%

42%

38%

52%

41%

35%

Øje

nafd

elin

g R

H, v

oksn

eB

elæ

gnin

g0,

80,

60,

70,

60,

90,

70,

40,

31,

21,

00,

50,

5D

isp.

sen

ge1,

01,

11,

01,

11,

21,

21,

10,

51,

31,

40,

90,

9A

ndel

dag

e >

95%

29%

25%

23%

17%

29%

23%

6%10

%30

%29

%23

%19

%A

ndel

dag

e >1

00%

10%

0%10

%0%

13%

3%0%

6%27

%19

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

0%10

%0%

13%

3%0%

6%27

%19

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

10%

0%10

%0%

13%

3%0%

6%27

%19

%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

0%10

0%10

0%10

0%10

0%50

%15

0%15

0%15

0%10

0%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.75

%57

%69

%50

%78

%61

%38

%64

%97

%76

%62

%57

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-28

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

329

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Glo

stru

p H

ospi

tal

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ecA

fdel

ing

Øje

nafd

elin

g Ø

Bel

ægn

ing

6,8

5,5

6,8

5,3

6,4

6,2

4,5

7,4

5,2

6,0

5,8

6,1

Dis

p. s

enge

11,0

11,0

11,0

11,0

11,0

11,0

10,6

11,0

11,0

11,0

11,0

11,0

And

el d

age

> 95

%13

%0%

6%0%

10%

10%

0%23

%3%

13%

7%10

%A

ndel

dag

e >1

00%

10%

0%0%

0%6%

10%

0%19

%0%

6%0%

6%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

0%0%

0%6%

10%

0%19

%0%

6%0%

6%A

ndel

dag

e >1

15%

6%0%

0%0%

0%7%

0%13

%0%

6%0%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il73

%64

%73

%73

%73

%73

%55

%91

%73

%73

%73

%73

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.62

%50

%62

%48

%58

%56

%42

%67

%48

%54

%53

%55

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

286,

128

7,0

292,

126

5,3

285,

027

8,2

224,

825

7,2

283,

628

7,4

268,

324

8,6

Dis

p. s

enge

tota

l34

3,7

347,

334

6,7

333,

234

1,4

341,

027

8,1

314,

134

4,7

335,

133

0,3

307,

3A

fd.o

verb

elæ

g gn

s.3

24

24

22

43

42

7B

elæ

gnin

gspc

t.83

%83

%84

%80

%83

%82

%81

%82

%82

%86

%81

%81

%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-29

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

330

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gA

kutm

odta

gels

enB

elæ

gnin

g23

,324

,626

,130

,525

,827

,225

,528

,827

,926

,627

,729

,6D

isp.

sen

ge37

,037

,037

,037

,037

,037

,037

,037

,037

,037

,037

,037

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

6%27

%6%

7%3%

19%

7%6%

17%

26%

And

el d

age

>100

%0%

0%3%

7%3%

7%3%

10%

0%0%

10%

13%

And

el d

age

>105

%0%

0%3%

3%0%

3%0%

3%0%

0%7%

6%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%0%

0%3%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

73%

74%

78%

97%

78%

86%

78%

89%

84%

84%

92%

97%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

63%

66%

70%

82%

70%

74%

69%

78%

75%

72%

75%

80%

Anæ

stes

iolo

gisk

afd

elin

g I

Bel

ægn

ing

9,9

10,0

10,1

9,0

8,6

9,3

9,9

8,6

8,9

7,7

8,7

9,1

Dis

p. s

enge

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

12,0

And

el d

age

> 95

%13

%18

%23

%0%

6%10

%10

%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%6%

0%0%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

6%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il92

%92

%92

%83

%83

%92

%92

%75

%83

%75

%75

%83

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.82

%83

%84

%75

%72

%77

%82

%72

%74

%65

%72

%76

%B

ryst

kiru

rgis

k af

d. F

Bel

ægn

ing

1,6

1,7

1,7

1,5

1,2

1,4

1,1

1,0

1,8

1,7

1,6

1,4

Dis

p. s

enge

3,3

3,4

3,3

3,2

3,1

3,1

1,2

1,0

4,8

4,6

4,3

4,6

And

el d

age

> 95

%3%

0%3%

3%0%

0%32

%32

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

13%

13%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%13

%13

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

13%

13%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

67%

67%

67%

67%

50%

58%

100%

125%

38%

50%

50%

38%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

48%

50%

53%

46%

38%

47%

89%

100%

37%

36%

38%

31%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-30

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

331

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gB

ørne

afde

ling

E se

ngea

fd.

Bel

ægn

ing

46,0

57,2

44,7

49,8

50,4

40,9

32,9

38,5

46,0

45,4

53,7

54,7

Dis

p. s

enge

75,5

76,0

76,0

76,0

76,0

75,5

62,0

68,3

76,0

76,0

76,0

76,0

And

el d

age

> 95

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%7%

3%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

67%

83%

66%

74%

75%

58%

58%

66%

66%

64%

78%

86%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

61%

75%

59%

66%

66%

54%

53%

56%

61%

60%

71%

72%

Gas

troen

hede

n K

ir. M

ed D

, sen

gea

Bel

ægn

ing

97,1

93,7

101,

410

7,4

103,

997

,991

,597

,794

,390

,489

,483

,4D

isp.

sen

ge84

,084

,084

,084

,090

,090

,090

,076

,082

,082

,096

,096

,0A

ndel

dag

e >

95%

100%

100%

94%

100%

100%

93%

81%

100%

97%

94%

47%

35%

And

el d

age

>100

%87

%89

%94

%10

0%84

%87

%55

%10

0%90

%84

%27

%10

%A

ndel

dag

e >1

05%

74%

68%

87%

100%

77%

57%

26%

100%

77%

74%

17%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

58%

32%

68%

73%

52%

23%

13%

84%

47%

32%

7%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

125%

120%

131%

137%

128%

114%

106%

136%

123%

118%

101%

96%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

116%

112%

121%

128%

115%

109%

102%

129%

115%

110%

93%

87%

Gyn

æko

logi

sk a

fdel

ing

G-1

Bel

ægn

ing

14,5

14,3

16,9

12,9

13,4

15,0

14,7

14,8

15,0

17,8

14,1

9,8

Dis

p. s

enge

22,7

20,7

23,0

20,9

21,5

22,5

14,2

17,2

22,8

21,7

23,0

20,4

And

el d

age

> 95

%3%

11%

13%

13%

10%

3%61

%39

%7%

19%

3%0%

And

el d

age

>100

%0%

11%

3%7%

6%3%

45%

32%

3%19

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%7%

0%7%

6%0%

45%

32%

3%19

%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%4%

0%0%

0%0%

42%

26%

0%13

%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il78

%80

%87

%74

%83

%78

%12

3%11

5%74

%91

%74

%65

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.64

%69

%74

%62

%62

%66

%10

4%86

%66

%82

%61

%48

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-31

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

332

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gK

ardi

olog

isk

afde

ling

SB

elæ

gnin

g25

,124

,123

,921

,225

,127

,120

,421

,624

,726

,926

,227

,2D

isp.

sen

ge28

,028

,028

,028

,028

,027

,822

,024

,728

,028

,028

,028

,0A

ndel

dag

e >

95%

32%

36%

26%

17%

52%

57%

45%

35%

30%

65%

43%

65%

And

el d

age

>100

%19

%21

%6%

7%35

%40

%32

%23

%13

%32

%27

%35

%A

ndel

dag

e >1

05%

13%

14%

0%7%

26%

27%

26%

10%

13%

26%

23%

23%

And

el d

age

>115

%6%

4%0%

0%3%

7%16

%3%

0%6%

10%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%96

%96

%89

%10

7%11

1%10

9%10

0%96

%10

7%10

4%10

4%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.90

%86

%85

%76

%90

%97

%93

%87

%88

%96

%93

%97

%M

edic

insk

afd

elin

g O

sen

geaf

d.B

elæ

gnin

g91

,490

,891

,191

,489

,786

,079

,484

,883

,876

,291

,286

,9D

isp.

sen

ge91

,091

,091

,091

,092

,089

,579

,082

,690

,192

,088

,088

,0A

ndel

dag

e >

95%

74%

71%

84%

87%

65%

53%

81%

90%

47%

26%

97%

74%

And

el d

age

>100

%52

%46

%45

%47

%35

%30

%52

%61

%17

%6%

63%

48%

And

el d

age

>105

%32

%14

%10

%30

%10

%13

%29

%32

%3%

0%37

%16

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%0%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

105%

104%

104%

105%

103%

103%

105%

108%

99%

96%

108%

105%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

100%

100%

100%

100%

98%

96%

101%

103%

93%

83%

104%

99%

Med

icin

sk h

æm

atol

ogis

k af

d. L

Bel

ægn

ing

49,0

46,0

48,0

46,6

48,2

46,5

45,7

41,8

45,5

44,0

44,6

52,4

Dis

p. s

enge

52,0

52,0

52,0

52,0

52,0

51,7

43,0

45,0

52,0

52,0

52,0

52,0

And

el d

age

> 95

%55

%36

%39

%43

%45

%40

%81

%45

%27

%23

%20

%71

%A

ndel

dag

e >1

00%

26%

21%

23%

27%

23%

17%

55%

19%

17%

10%

7%42

%A

ndel

dag

e >1

05%

13%

4%13

%20

%16

%10

%45

%0%

10%

3%0%

29%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

7%3%

0%26

%0%

0%0%

0%16

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

2%10

0%98

%10

4%10

0%98

%11

6%98

%96

%94

%94

%10

6%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.94

%89

%92

%90

%93

%90

%10

6%93

%88

%85

%86

%10

1%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-32

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

333

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gN

efro

logi

sk a

fdel

ing

BB

elæ

gnin

g23

,522

,322

,524

,322

,420

,320

,420

,522

,120

,422

,719

,7D

isp.

sen

ge22

,022

,022

,022

,022

,021

,919

,019

,722

,022

,022

,022

,0A

ndel

dag

e >

95%

87%

75%

74%

93%

71%

57%

81%

68%

73%

52%

77%

42%

And

el d

age

>100

%61

%54

%48

%70

%42

%17

%65

%52

%43

%26

%63

%23

%A

ndel

dag

e >1

05%

48%

29%

29%

47%

32%

10%

65%

48%

30%

23%

37%

16%

And

el d

age

>115

%16

%7%

16%

30%

23%

0%32

%23

%7%

6%13

%3%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

114%

111%

109%

118%

114%

100%

116%

111%

109%

105%

109%

100%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

107%

101%

102%

110%

102%

93%

107%

104%

100%

93%

103%

90%

Neu

rolo

gisk

afd

elin

g N

, sen

geaf

dB

elæ

gnin

g33

,631

,931

,732

,331

,833

,520

,628

,130

,538

,647

,645

,1D

isp.

sen

ge41

,041

,041

,041

,041

,040

,834

,038

,741

,048

,350

,050

,0A

ndel

dag

e >

95%

16%

7%6%

7%3%

23%

0%6%

13%

19%

47%

29%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

3%3%

7%0%

3%7%

10%

33%

16%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

10%

13%

10%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il90

%85

%88

%88

%88

%93

%71

%88

%85

%94

%10

4%98

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.82

%78

%77

%79

%78

%82

%61

%72

%74

%80

%95

%90

%O

bste

trisk

afd

elin

g G

-2B

elæ

gnin

g21

,120

,420

,321

,220

,721

,321

,321

,220

,719

,219

,819

,4D

isp.

sen

ge28

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,0A

ndel

dag

e >

95%

10%

29%

39%

40%

29%

43%

42%

35%

37%

19%

23%

23%

And

el d

age

>100

%0%

11%

13%

17%

23%

17%

26%

19%

17%

6%10

%19

%A

ndel

dag

e >1

05%

0%7%

6%13

%16

%13

%23

%6%

10%

6%7%

6%A

ndel

dag

e >1

15%

0%4%

6%3%

13%

0%10

%3%

7%3%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

86%

96%

96%

96%

100%

100%

104%

100%

96%

92%

92%

92%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

75%

85%

85%

88%

86%

89%

89%

88%

86%

80%

82%

81%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-33

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

334

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gO

nkol

ogis

k af

d. R

Bel

ægn

ing

28,4

26,7

26,5

26,5

26,6

24,7

22,7

22,3

26,0

23,5

22,1

25,2

Dis

p. s

enge

30,7

31,0

30,7

30,4

30,4

30,3

22,0

24,0

30,9

31,1

30,3

29,4

And

el d

age

> 95

%39

%18

%23

%37

%26

%27

%74

%48

%37

%16

%3%

32%

And

el d

age

>100

%16

%11

%13

%20

%13

%23

%52

%35

%27

%6%

3%23

%A

ndel

dag

e >1

05%

16%

11%

10%

17%

13%

17%

45%

23%

20%

6%0%

19%

And

el d

age

>115

%6%

7%6%

13%

10%

7%29

%13

%13

%3%

0%10

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%91

%94

%10

0%96

%97

%11

8%10

5%10

3%91

%82

%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.92

%86

%86

%87

%88

%82

%10

3%93

%84

%76

%73

%86

%O

rtopæ

d-ki

rurg

isk

afde

ling

TB

elæ

gnin

g60

,859

,560

,655

,759

,558

,543

,855

,558

,255

,159

,357

,3D

isp.

sen

ge62

,361

,462

,861

,362

,361

,856

,657

,662

,561

,862

,760

,8A

ndel

dag

e >

95%

71%

61%

65%

33%

55%

60%

6%58

%53

%29

%53

%48

%A

ndel

dag

e >1

00%

32%

36%

26%

20%

19%

27%

3%29

%17

%13

%40

%26

%A

ndel

dag

e >1

05%

19%

21%

10%

13%

16%

17%

0%23

%3%

0%27

%23

%A

ndel

dag

e >1

15%

3%7%

3%0%

6%10

%0%

6%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

2%10

3%10

2%98

%98

%10

3%84

%10

4%10

0%96

%10

6%10

4%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.98

%97

%97

%91

%96

%95

%77

%96

%93

%89

%95

%94

%Pa

lliat

ions

enhe

den

sen

gB

elæ

gnin

g4,

63,

83,

62,

94,

44,

53,

03,

33,

84,

64,

83,

2D

isp.

sen

ge5,

96,

06,

05,

06,

06,

03,

63,

06,

06,

06,

05,

0A

ndel

dag

e >

95%

3%0%

0%10

%3%

3%48

%77

%0%

26%

23%

23%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

7%0%

0%10

%45

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%7%

0%0%

10%

45%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

7%0%

0%10

%45

%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il83

%83

%67

%67

%83

%83

%10

0%13

3%67

%10

0%83

%83

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.78

%63

%60

%58

%73

%76

%85

%11

0%63

%76

%79

%63

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-34

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

335

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gPa

tient

hote

llet P

HB

elæ

gnin

g13

,914

,413

,912

,713

,512

,911

,512

,411

,613

,213

,012

,5D

isp.

sen

ge19

,019

,019

,019

,019

,019

,019

,019

,019

,019

,019

,019

,0A

ndel

dag

e >

95%

3%11

%13

%0%

3%0%

6%0%

0%3%

3%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il89

%89

%84

%79

%84

%84

%74

%74

%74

%79

%74

%74

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.73

%76

%73

%67

%71

%68

%60

%65

%61

%70

%68

%66

%Pl

astik

kiru

rgis

k af

delin

g V

Bel

ægn

ing

10,0

10,1

9,9

8,6

7,2

8,1

7,5

8,5

9,7

12,3

9,7

8,8

Dis

p. s

enge

17,6

16,9

18,0

15,6

18,0

17,8

12,0

13,7

18,0

17,0

18,0

16,1

And

el d

age

> 95

%0%

11%

0%3%

0%0%

10%

3%0%

13%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

11%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

11%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

11%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

67%

74%

67%

72%

44%

61%

83%

78%

61%

83%

67%

67%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

57%

60%

55%

55%

40%

45%

63%

62%

54%

72%

54%

55%

Uro

logi

sk a

fd. H

Bel

ægn

ing

58,4

51,7

59,6

56,4

55,2

56,5

45,2

57,0

51,8

58,7

59,3

51,1

Dis

p. s

enge

66,0

63,4

68,2

66,3

66,9

68,0

57,0

62,3

69,0

68,7

68,0

63,9

And

el d

age

> 95

%35

%11

%19

%10

%10

%13

%19

%32

%10

%19

%13

%6%

And

el d

age

>100

%19

%7%

6%3%

3%7%

6%26

%0%

16%

3%3%

And

el d

age

>105

%6%

0%0%

0%0%

3%0%

16%

0%0%

3%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%89

%95

%90

%89

%91

%93

%10

2%78

%95

%92

%86

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.88

%82

%87

%85

%83

%83

%79

%91

%75

%85

%87

%80

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

612,

060

3,2

612,

561

1,0

607,

659

1,7

517,

256

6,5

582,

258

2,2

615,

559

6,8

Dis

p. s

enge

tota

l69

8,1

688,

869

8,0

688,

770

1,1

698,

760

7,6

625,

969

7,1

703,

371

6,3

704,

3(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-35

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

336

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Her

lev

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gA

fd.o

verb

elæ

g gn

s.22

1724

3321

1518

3417

1413

10B

elæ

gnin

gspc

t.88

%88

%88

%89

%87

%85

%85

%91

%84

%83

%86

%85

%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-36

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

337

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gFS

Aku

tklin

ik, s

enge

Bel

ægn

ing

7,5

8,4

7,2

7,8

7,5

6,9

6,8

7,6

7,3

7,9

6,8

7,8

Dis

p. s

enge

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

10,0

And

el d

age

> 95

%19

%39

%13

%27

%23

%20

%13

%23

%27

%26

%10

%32

%A

ndel

dag

e >1

00%

16%

21%

3%23

%16

%13

%10

%16

%13

%13

%7%

16%

And

el d

age

>105

%16

%21

%3%

23%

16%

13%

10%

16%

13%

13%

7%16

%A

ndel

dag

e >1

15%

6%11

%3%

10%

10%

7%10

%13

%10

%10

%3%

13%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

80%

100%

90%

100%

90%

90%

80%

90%

100%

100%

90%

100%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

75%

84%

72%

78%

75%

69%

68%

76%

73%

79%

68%

78%

FS K

ardi

o-En

dokr

in A

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g47

,451

,537

,340

,539

,335

,028

,628

,628

,828

,529

,428

,4D

isp.

sen

ge51

,051

,042

,642

,042

,038

,030

,030

,030

,030

,030

,030

,0A

ndel

dag

e >

95%

48%

82%

35%

77%

48%

40%

35%

42%

63%

61%

63%

48%

And

el d

age

>100

%16

%46

%16

%30

%32

%23

%32

%26

%27

%32

%40

%39

%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

25%

13%

13%

23%

10%

29%

16%

20%

16%

30%

32%

And

el d

age

>115

%0%

7%0%

0%3%

3%6%

13%

0%3%

10%

6%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

5%10

0%10

2%10

5%10

0%10

7%10

3%10

3%10

3%10

7%10

7%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.93

%10

1%88

%96

%94

%92

%95

%95

%96

%95

%98

%95

%FS

Kir.

Afd

., M

ed. G

as.,

seng

eB

elæ

gnin

g23

,123

,120

,319

,118

,721

,425

,525

,625

,325

,625

,425

,4D

isp.

sen

ge24

,024

,024

,020

,820

,022

,327

,027

,027

,027

,027

,027

,0A

ndel

dag

e >

95%

68%

61%

23%

33%

55%

57%

52%

55%

50%

55%

60%

71%

And

el d

age

>100

%23

%32

%10

%27

%32

%27

%26

%10

%17

%26

%17

%16

%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

21%

3%23

%32

%27

%23

%6%

7%16

%7%

13%

And

el d

age

>115

%0%

4%0%

7%6%

7%6%

0%0%

3%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

4%92

%10

4%10

5%10

5%10

4%10

0%96

%10

4%10

0%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.96

%96

%85

%92

%94

%96

%94

%95

%94

%95

%94

%94

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-37

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

338

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gFS

Lun

ge- &

Infm

ed. A

fd, s

enge

Bel

ægn

ing

25,5

25,1

24,5

25,6

26,2

24,7

27,1

26,4

26,3

27,4

26,5

26,8

Dis

p. s

enge

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

27,0

And

el d

age

> 95

%48

%61

%39

%50

%71

%37

%74

%74

%70

%77

%60

%65

%A

ndel

dag

e >1

00%

16%

46%

16%

27%

23%

7%45

%32

%33

%55

%50

%48

%A

ndel

dag

e >1

05%

3%29

%13

%13

%10

%7%

23%

13%

23%

29%

23%

35%

And

el d

age

>115

%0%

4%0%

3%0%

0%6%

0%3%

3%0%

6%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

7%96

%10

4%10

0%96

%10

4%10

4%10

4%10

7%10

4%10

7%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.94

%93

%91

%95

%97

%91

%10

0%98

%98

%10

2%98

%99

%FS

Neu

rore

hab.

Afd

.,sen

geB

elæ

gnin

g17

,416

,218

,016

,218

,719

,316

,617

,516

,417

,117

,013

,9D

isp.

sen

ge18

,018

,018

,018

,018

,018

,021

,021

,021

,021

,021

,021

,0A

ndel

dag

e >

95%

58%

36%

65%

33%

84%

87%

13%

23%

30%

3%30

%0%

And

el d

age

>100

%23

%14

%52

%0%

52%

77%

0%10

%13

%0%

10%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

23%

14%

52%

0%52

%77

%0%

0%3%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

10%

0%19

%27

%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

0%10

6%10

0%11

1%11

7%86

%90

%95

%86

%95

%81

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.96

%90

%10

0%90

%10

4%10

7%79

%83

%78

%82

%81

%66

%FS

Pal

liativ

Afd

.,sen

geB

elæ

gnin

g8,

37,

68,

77,

86,

98,

36,

47,

08,

98,

17,

27,

2D

isp.

sen

ge10

,010

,010

,010

,010

,09,

97,

07,

710

,010

,010

,09,

0A

ndel

dag

e >

95%

16%

7%26

%13

%3%

17%

55%

48%

27%

13%

10%

23%

And

el d

age

>100

%10

%0%

6%0%

0%0%

0%13

%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

0%6%

0%0%

0%0%

13%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il90

%80

%10

0%90

%70

%90

%10

0%10

0%10

0%90

%80

%90

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.83

%76

%87

%78

%69

%84

%91

%92

%89

%81

%72

%79

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-38

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

339

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gH

I Bør

ne- o

g un

geaf

d., s

enge

Bel

ægn

ing

37,8

47,2

40,3

34,1

31,5

39,4

30,2

37,9

40,4

34,0

37,8

34,7

Dis

p. s

enge

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

And

el d

age

> 95

%16

%61

%29

%7%

0%10

%0%

0%13

%10

%17

%6%

And

el d

age

>100

%3%

46%

10%

0%0%

3%0%

0%7%

6%3%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%32

%6%

0%0%

3%0%

0%0%

3%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%7%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

88%

106%

96%

75%

75%

88%

71%

88%

94%

81%

88%

81%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

79%

98%

84%

71%

66%

82%

63%

79%

84%

71%

79%

72%

HI G

ynæ

kolo

gisk

Afd

., se

nge

Bel

ægn

ing

6,5

8,0

7,5

8,5

9,2

7,0

6,4

8,3

8,2

7,3

7,2

5,4

Dis

p. s

enge

13,7

13,7

13,4

13,1

13,2

13,3

11,9

13,4

13,9

13,9

13,3

13,4

And

el d

age

> 95

%0%

11%

3%23

%16

%3%

16%

6%7%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%10

%10

%3%

13%

3%7%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%10

%10

%3%

13%

3%7%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%3%

3%0%

10%

0%7%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il56

%78

%75

%88

%81

%63

%75

%88

%69

%63

%69

%56

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.48

%58

%56

%65

%70

%53

%54

%62

%59

%53

%54

%40

%H

I Int

ensi

v A

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g19

,220

,519

,917

,818

,517

,617

,820

,620

,419

,120

,220

,9D

isp.

sen

ge24

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,024

,0A

ndel

dag

e >

95%

3%14

%10

%0%

0%0%

0%13

%7%

3%10

%16

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

83%

92%

92%

79%

83%

79%

79%

92%

92%

83%

88%

92%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

80%

85%

83%

74%

77%

73%

74%

86%

85%

80%

84%

87%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-39

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

340

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gH

I Kar

d-N

efro

-End

o A

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g63

,262

,656

,157

,560

,960

,358

,959

,356

,764

,261

,359

,7D

isp.

sen

ge63

,063

,063

,063

,063

,063

,063

,063

,063

,069

,069

,069

,0A

ndel

dag

e >

95%

74%

71%

29%

40%

65%

60%

48%

58%

47%

39%

30%

29%

And

el d

age

>100

%42

%36

%6%

20%

39%

27%

16%

26%

27%

6%3%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

29%

25%

3%13

%19

%13

%6%

6%7%

3%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

10%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

6%10

6%95

%98

%10

3%10

2%97

%10

2%10

2%97

%96

%97

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.10

0%99

%89

%91

%97

%96

%93

%94

%90

%93

%89

%87

%H

I Kiru

rgis

k A

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g52

,253

,053

,943

,147

,340

,343

,844

,350

,949

,548

,448

,3D

isp.

sen

ge56

,056

,056

,056

,056

,057

,057

,057

,057

,057

,057

,057

,0A

ndel

dag

e >

95%

48%

50%

55%

13%

16%

0%0%

10%

27%

29%

10%

35%

And

el d

age

>100

%32

%29

%32

%7%

10%

0%0%

10%

17%

10%

3%16

%A

ndel

dag

e >1

05%

23%

14%

26%

3%6%

0%0%

6%10

%6%

0%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

4%10

2%10

5%88

%95

%84

%88

%89

%96

%96

%88

%98

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.93

%95

%96

%77

%84

%71

%77

%78

%89

%87

%85

%85

%H

I Lun

ge- &

Infm

ed. A

fd, s

enge

Bel

ægn

ing

45,2

46,3

44,7

41,1

42,8

44,0

44,5

42,7

45,7

47,7

46,2

45,4

Dis

p. s

enge

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

45,0

And

el d

age

> 95

%81

%89

%81

%50

%52

%60

%71

%55

%77

%97

%87

%84

%A

ndel

dag

e >1

00%

45%

64%

35%

20%

26%

40%

45%

19%

60%

74%

57%

52%

And

el d

age

>105

%19

%25

%16

%10

%16

%17

%16

%10

%30

%55

%30

%29

%A

ndel

dag

e >1

15%

3%11

%0%

3%0%

0%3%

0%7%

6%7%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

4%10

6%10

4%10

0%10

2%10

2%10

4%10

0%10

7%11

1%10

7%10

7%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.10

0%10

3%99

%91

%95

%98

%99

%95

%10

2%10

6%10

3%10

1%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-40

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

341

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gH

I Neu

rolo

gisk

Afd

., se

nge

Bel

ægn

ing

42,9

39,3

40,9

36,7

39,8

33,7

32,5

38,3

35,5

38,7

37,5

38,5

Dis

p. s

enge

42,0

42,0

42,0

42,0

42,0

42,0

38,0

38,0

38,0

38,0

38,0

38,0

And

el d

age

> 95

%71

%54

%65

%27

%48

%13

%19

%68

%40

%74

%50

%68

%A

ndel

dag

e >1

00%

61%

25%

39%

13%

26%

0%13

%52

%30

%52

%40

%48

%A

ndel

dag

e >1

05%

48%

4%19

%0%

10%

0%13

%48

%17

%39

%30

%45

%A

ndel

dag

e >1

15%

16%

0%0%

0%0%

0%0%

19%

3%6%

13%

23%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

112%

101%

105%

95%

102%

90%

92%

113%

103%

108%

105%

113%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

102%

93%

97%

87%

95%

80%

85%

101%

93%

102%

99%

101%

HI O

bste

trisk

Afd

., se

nge

Bel

ægn

ing

18,7

19,0

17,3

17,6

16,9

20,9

22,0

18,5

20,8

21,4

20,2

17,0

Dis

p. s

enge

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

22,0

And

el d

age

> 95

%26

%43

%23

%30

%23

%50

%65

%42

%60

%55

%53

%26

%A

ndel

dag

e >1

00%

13%

11%

13%

13%

19%

37%

52%

23%

40%

39%

37%

19%

And

el d

age

>105

%13

%7%

6%7%

10%

27%

42%

10%

27%

35%

23%

13%

And

el d

age

>115

%6%

0%0%

3%3%

17%

19%

3%0%

19%

17%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il95

%95

%91

%95

%91

%10

9%11

4%10

0%10

9%11

4%10

5%95

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.85

%86

%78

%80

%77

%95

%10

0%84

%95

%97

%92

%77

%H

I Onk

olog

isk

Afd

., se

nge

Bel

ægn

ing

20,4

19,8

18,8

18,7

19,8

18,0

18,8

21,4

21,2

20,1

18,1

18,6

Dis

p. s

enge

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

20,0

And

el d

age

> 95

%48

%54

%42

%40

%55

%37

%45

%71

%63

%55

%30

%42

%A

ndel

dag

e >1

00%

42%

39%

23%

37%

35%

23%

26%

61%

53%

45%

20%

42%

And

el d

age

>105

%42

%39

%23

%37

%35

%23

%26

%61

%53

%45

%20

%42

%A

ndel

dag

e >1

15%

32%

18%

10%

10%

16%

7%6%

48%

33%

26%

0%19

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il12

0%11

0%10

0%11

0%11

0%10

0%10

5%12

0%12

0%11

5%10

0%11

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.10

2%99

%94

%94

%99

%90

%94

%10

7%10

6%10

0%90

%93

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-41

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

342

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gH

I Ortk

ir. A

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g56

,858

,451

,144

,647

,644

,946

,647

,156

,943

,449

,755

,0D

isp.

sen

ge58

,556

,558

,556

,458

,058

,347

,949

,359

,357

,058

,353

,2A

ndel

dag

e >

95%

52%

75%

29%

13%

13%

17%

55%

58%

43%

10%

23%

71%

And

el d

age

>100

%42

%64

%6%

10%

6%10

%42

%42

%30

%0%

10%

55%

And

el d

age

>105

%32

%46

%0%

3%6%

3%29

%23

%23

%0%

3%42

%A

ndel

dag

e >1

15%

16%

29%

0%0%

0%0%

23%

13%

17%

0%0%

26%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

108%

116%

95%

86%

89%

90%

112%

104%

105%

87%

92%

116%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

97%

103%

87%

79%

82%

77%

97%

95%

96%

76%

85%

103%

HI P

atie

ntho

tel A

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g8,

27,

69,

56,

46,

76,

43,

912

,110

,29,

510

,76,

2D

isp.

sen

ge16

,016

,016

,012

,316

,016

,07,

716

,016

,016

,016

,011

,9A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

13%

3%0%

0%0%

3%0%

0%3%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

63%

56%

75%

75%

56%

50%

69%

88%

75%

69%

75%

69%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

51%

48%

59%

52%

42%

40%

50%

75%

64%

59%

67%

52%

HI Ø

re-n

æse

-hal

safd

., se

nge

Bel

ægn

ing

8,7

7,2

6,8

9,4

10,3

9,3

8,1

6,9

7,1

7,1

9,2

9,3

Dis

p. s

enge

12,1

12,1

14,0

13,9

13,9

13,9

12,0

12,5

14,2

14,2

14,0

14,0

And

el d

age

> 95

%10

%4%

0%10

%13

%0%

13%

3%0%

0%7%

6%A

ndel

dag

e >1

00%

6%4%

0%7%

6%0%

6%3%

0%0%

0%6%

And

el d

age

>105

%6%

4%0%

7%6%

0%6%

3%0%

0%0%

6%A

ndel

dag

e >1

15%

3%4%

0%0%

3%0%

3%0%

0%0%

0%3%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

80%

70%

60%

75%

83%

80%

83%

67%

60%

67%

80%

80%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

72%

60%

49%

67%

74%

67%

67%

55%

50%

50%

65%

66%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-42

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

343

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gH

I, A

kuta

fd.,

seng

eB

elæ

gnin

g38

,440

,236

,338

,439

,136

,338

,741

,741

,140

,838

,241

,7D

isp.

sen

ge44

,044

,044

,044

,044

,044

,044

,044

,044

,044

,044

,044

,0A

ndel

dag

e >

95%

39%

39%

26%

30%

39%

23%

35%

55%

43%

39%

30%

58%

And

el d

age

>100

%19

%32

%19

%23

%16

%7%

10%

39%

27%

32%

13%

48%

And

el d

age

>105

%10

%25

%16

%13

%13

%7%

6%26

%17

%19

%10

%32

%A

ndel

dag

e >1

15%

6%18

%3%

7%3%

3%0%

10%

13%

10%

7%13

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

7%95

%10

0%95

%91

%98

%10

7%10

2%10

5%95

%11

4%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.87

%91

%83

%87

%89

%83

%88

%95

%93

%93

%87

%95

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

547,

356

1,0

519,

249

0,9

507,

549

3,8

483,

051

1,7

528,

151

7,5

517,

051

0,3

Dis

p. s

enge

tota

l60

4,3

602,

459

7,5

587,

459

2,1

591,

856

2,5

574,

958

9,3

593,

159

3,7

583,

5A

fd.o

verb

elæ

g gn

s.16

198

710

812

1313

139

16B

elæ

gnin

gspc

t.91

%93

%87

%84

%86

%83

%86

%89

%90

%87

%87

%87

%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-43

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

344

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

13

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

344

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Bor

nhol

ms

Hos

pita

lM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Afd

elin

gK

irurg

isk

seng

eafs

.B

elæ

gnin

g29

,326

,425

,125

,623

,226

,423

,822

,624

,023

,319

,623

,5D

isp.

sen

ge35

,737

,037

,037

,037

,036

,729

,030

,334

,934

,934

,333

,4A

ndel

dag

e >

95%

13%

11%

0%3%

3%0%

26%

0%0%

3%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

6%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%6%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

92%

81%

73%

78%

73%

78%

97%

86%

76%

76%

62%

81%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

71%

68%

69%

63%

72%

82%

75%

69%

67%

57%

70%

Med

icin

sk s

enge

afs.

Bel

ægn

ing

50,4

49,1

43,5

47,4

40,2

49,4

37,9

42,1

46,8

47,5

45,1

51,9

Dis

p. s

enge

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

61,0

And

el d

age

> 95

%13

%7%

3%3%

0%13

%0%

0%7%

13%

0%13

%A

ndel

dag

e >1

00%

3%0%

3%0%

0%3%

0%0%

0%3%

0%3%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

89%

87%

75%

85%

74%

89%

70%

77%

85%

85%

82%

92%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

83%

81%

71%

78%

66%

81%

62%

69%

77%

78%

74%

85%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

79,7

75,5

68,5

73,0

63,3

75,8

61,7

64,7

70,8

70,9

64,7

75,4

Dis

p. s

enge

tota

l96

,798

,098

,098

,098

,097

,790

,091

,395

,995

,995

,394

,4A

fd.o

verb

elæ

g gn

s.0

00

00

00

00

00

0B

elæ

gnin

gspc

t.82

%77

%70

%74

%65

%78

%69

%71

%74

%74

%68

%80

%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

1 - S

ide

-44

af 4

4

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Center for Økonomi, Dataenheden, den 16. april 2015 10:50Center for Økonomi, Dataenheden, den 16. april 2015 10:50

Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger 2015 - kl.23 1Månedlige gennemsnit

RigshospitaletMåned

Jan Feb MarAfdelingBørn- og Ungeklinikken Belægning 57,9 57,1 59,5

Disp. senge 87,3 87,5 88,7Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 71% 71% 73%Belægningspct. gns. 66% 65% 67%

Børneklinikken Belægning 17,8 15,0 18,8Disp. senge 22,2 20,7 21,8Andel dage > 95% 13% 0% 35%Andel dage >100% 10% 0% 23%Andel dage >105% 10% 0% 23%Andel dage >115% 6% 0% 6%Belægningspct. 75-percentil 89% 83% 100%Belægningspct. gns. 80% 72% 86%

Cardiologi Belægning 53,2 51,4 52,4Disp. senge 87,7 83,0 87,6Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 67% 68% 63%Belægningspct. gns. 61% 62% 60%

Gynækologi Belægning 13,5 13,5 14,9Disp. senge 21,2 20,1 21,2Andel dage > 95% 6% 11% 10%Andel dage >100% 0% 4% 10%Andel dage >105% 0% 4% 3%Andel dage >115% 0% 0% 3%Belægningspct. 75-percentil 86% 80% 82%Belægningspct. gns. 64% 67% 70%

Hepatologi Belægning 13,7 15,3 13,9Disp. senge 18,0 18,0 18,0Andel dage > 95% 23% 25% 6%Andel dage >100% 16% 18% 3%Andel dage >105% 16% 18% 3%Andel dage >115% 0% 7% 0%Belægningspct. 75-percentil 94% 97% 94%

(Continued)

Punkt nr. 3 - Drøftelse: OverbelægningBilag 2 - Side -1 af 28


Center for Økonomi, Dataenheden, den 16. april 2015 10:50



Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 76% 85% 77%HepatologiHæmatologi Belægning 45,6 43,1 42,9


Infektionsmedicin og Reumatologi Belægning 31,6 33,0 29,1Disp. senge 41,6 42,0 42,0Andel dage > 95% 3% 4% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 79% 86% 74%Belægningspct. gns. 76% 79% 69%

Intensiv, ABD Belægning 19,7 19,5 21,3Disp. senge 23,0 23,0 23,0Andel dage > 95% 26% 4% 52%Andel dage >100% 0% 0% 10%Andel dage >105% 0% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 96% 89% 100%Belægningspct. gns. 86% 85% 93%

Karkirurgi Belægning 26,7 25,9 26,0Disp. senge 32,8 31,0 32,6Andel dage > 95% 13% 32% 13%Andel dage >100% 6% 14% 6%Andel dage >105% 0% 4% 3%Andel dage >115% 0% 0% 3%Belægningspct. 75-percentil 91% 100% 91%Belægningspct. gns. 81% 84% 80%

Kirurgisk Gastroenterolgi Belægning 34,6 37,7 40,3Disp. senge 47,1 47,9 47,8Andel dage > 95% 0% 0% 10%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. 75-percentil 80% 83% 92%Kirurgisk GastroenterolgiBelægningspct. gns. 73% 79% 84%

Medicinsk Endokrinologi Belægning 5,3 4,4 5,4Disp. senge 6,6 7,0 7,0Andel dage > 95% 35% 4% 26%Andel dage >100% 26% 0% 10%Andel dage >105% 26% 0% 10%Andel dage >115% 19% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 114% 86% 100%Belægningspct. gns. 80% 63% 77%

Medicinsk Gastroenterologi Belægning 21,0 25,0 23,2Disp. senge 30,2 32,0 32,0Andel dage > 95% 3% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 81% 84% 75%Belægningspct. gns. 70% 78% 73%

Nefrologi Belægning 33,8 35,4 36,7Disp. senge 36,7 37,4 37,4Andel dage > 95% 39% 46% 65%Andel dage >100% 6% 25% 35%Andel dage >105% 6% 25% 19%Andel dage >115% 0% 0% 3%Belægningspct. 75-percentil 97% 103% 103%Belægningspct. gns. 92% 94% 98%

Neonatal Belægning 25,8 26,0 26,1Disp. senge 34,0 34,0 34,0Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 85% 84% 82%Belægningspct. gns. 76% 77% 77%

Neurokirurgi Belægning 39,9 42,5 40,5Disp. senge 55,1 53,4 55,2Andel dage > 95% 0% 11% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Andel dage >115% 0% 0% 0%NeurokirurgiBelægningspct. 75-percentil 81% 91% 81%Belægningspct. gns. 72% 80% 73%

Neurologi Belægning 24,6 22,8 23,3Disp. senge 37,4 37,4 37,0Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 74% 65% 69%Belægningspct. gns. 66% 61% 63%

Obstetrik Belægning 53,4 55,0 66,3Disp. senge 79,0 79,0 79,0Andel dage > 95% 0% 0% 16%Andel dage >100% 0% 0% 3%Andel dage >105% 0% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 71% 73% 90%Belægningspct. gns. 68% 70% 84%

Onkologi Belægning 32,5 32,4 33,4Disp. senge 48,8 48,9 48,8Andel dage > 95% 3% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 78% 74% 76%Belægningspct. gns. 67% 66% 68%

Ortopædkirurgi Belægning 49,2 47,1 46,5Disp. senge 58,9 57,5 61,6Andel dage > 95% 16% 4% 3%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 90% 85% 84%Belægningspct. gns. 84% 82% 75%

(Continued)






Jan Feb MarAfdelingPatienthotel Belægning 12,7 18,0 16,0


Plastikkirurgi Belægning 31,1 30,5 31,5Disp. senge 40,8 40,4 41,5Andel dage > 95% 13% 4% 10%Andel dage >100% 10% 0% 3%Andel dage >105% 10% 0% 3%Andel dage >115% 3% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 87% 87% 87%Belægningspct. gns. 76% 76% 76%

Tand-Mund-Kæbe Belægning 4,7 4,1 4,0Disp. senge 7,3 6,6 7,3Andel dage > 95% 10% 32% 6%Andel dage >100% 10% 21% 0%Andel dage >105% 10% 21% 0%Andel dage >115% 6% 14% 0%Belægningspct. 75-percentil 88% 100% 75%Belægningspct. gns. 65% 63% 54%

Thoraxanæstesiologi Belægning 14,7 14,0 13,8Disp. senge 21,4 20,3 21,4Andel dage > 95% 3% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 78% 78% 74%Belægningspct. gns. 69% 69% 65%

Thoraxkirurgi Belægning 53,4 51,6 60,6Disp. senge 73,8 75,7 75,6Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 78% 75% 86%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 72% 68% 80%ThoraxkirurgiUrologi Belægning 25,4 24,1 27,1


Øre-Næse-Hals Belægning 17,7 18,1 23,9Disp. senge 29,9 26,6 29,7Andel dage > 95% 0% 25% 16%Andel dage >100% 0% 25% 13%Andel dage >105% 0% 25% 6%Andel dage >115% 0% 7% 6%Belægningspct. 75-percentil 71% 93% 88%Belægningspct. gns. 59% 68% 80%

Øre-Næse-Hals udef. Gentofte Belægning 4,8 3,9 4,6Disp. senge 18,5 17,3 15,6Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 41% 32% 36%Belægningspct. gns. 26% 23% 30%

Total:Belægning total 764,3 766,9 801,7Disp. senge total 1.067,7 1.058,3 1.076,6Afd.overbelæg gns. 2 3 3Belægningspct. 72% 72% 74%





Bispebjerg/Frederiksberg HospitalMåned

Jan Feb MarAfdelingAkut Modtageafdeling AMA Belægning 31,9 33,1 31,0


Anæstesi Belægning 11,8 11,3 10,6Disp. senge 14,0 14,0 14,0Andel dage > 95% 6% 7% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 86% 86% 86%Belægningspct. gns. 84% 80% 76%

Dermatologi/sårheling Belægning 20,8 22,8 20,0Disp. senge 26,2 27,0 27,0Andel dage > 95% 6% 21% 6%Andel dage >100% 3% 18% 0%Andel dage >105% 0% 11% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 89% 93% 85%Belægningspct. gns. 79% 84% 74%

Endocrinologisk afdeling I Belægning 21,7 22,0 20,9Disp. senge 20,0 20,0 20,0Andel dage > 95% 100% 96% 84%Andel dage >100% 94% 89% 68%Andel dage >105% 94% 89% 68%Andel dage >115% 6% 36% 3%Belægningspct. 75-percentil 110% 115% 110%Belægningspct. gns. 109% 110% 104%

Geriatri Belægning 47,6 48,5 44,3Disp. senge 48,0 48,0 48,0Andel dage > 95% 84% 93% 42%Andel dage >100% 45% 46% 16%Andel dage >105% 16% 14% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 104% 104% 100%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 99% 101% 92%GeriatriHjerteafdelingen Belægning 57,1 60,4 50,3


Kirurgisk sengeafdeling K Belægning 54,7 57,1 57,7Disp. senge 70,1 70,9 70,8Andel dage > 95% 13% 14% 3%Andel dage >100% 0% 11% 0%Andel dage >105% 0% 7% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 86% 87% 88%Belægningspct. gns. 78% 81% 82%

Lungemedicinsk afdeling L Belægning 34,8 35,6 34,4Disp. senge 34,0 34,0 35,9Andel dage > 95% 84% 89% 45%Andel dage >100% 55% 79% 23%Andel dage >105% 35% 54% 13%Andel dage >115% 3% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 106% 109% 100%Belægningspct. gns. 102% 105% 96%

Medicinsk Sengeafdeling C, FRH Belægning 24,9 24,7 23,2Disp. senge 25,0 25,0 25,0Andel dage > 95% 74% 68% 52%Andel dage >100% 45% 43% 6%Andel dage >105% 16% 25% 0%Andel dage >115% 0% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 104% 106% 100%Belægningspct. gns. 99% 99% 93%

Medicinsk modtageafdeling AMA, F Belægning 24,8 24,9 23,2Disp. senge 30,0 30,0 30,0Andel dage > 95% 10% 11% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. 75-percentil 90% 90% 83%Medicinsk modtageafdeling AMA, FBelægningspct. gns. 83% 83% 77%

Medicinsk sengeafdeling K Belægning 17,1 17,7 15,6Disp. senge 18,0 18,0 18,0Andel dage > 95% 39% 79% 29%Andel dage >100% 10% 14% 10%Andel dage >105% 10% 14% 10%Andel dage >115% 3% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 100%Belægningspct. gns. 95% 98% 87%

Neurologisk afdeling Belægning 58,3 58,5 55,4Disp. senge 71,0 71,0 67,0Andel dage > 95% 3% 7% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 90% 87% 88%Belægningspct. gns. 82% 82% 83%

Ortopædkir. Sengeafdeling O , FR Belægning 10,5 13,0 10,3Disp. senge 22,3 24,8 22,0Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 56% 64% 57%Belægningspct. gns. 47% 53% 47%

Ortopædkirurgisk afd. M Belægning 63,9 59,5 55,1Disp. senge 74,8 77,4 76,2Andel dage > 95% 35% 25% 13%Andel dage >100% 26% 11% 0%Andel dage >105% 23% 4% 0%Andel dage >115% 3% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 103% 95% 85%Belægningspct. gns. 85% 77% 72%

Paliativ Afdeling P Belægning 9,4 10,0 10,1Disp. senge 12,0 12,0 12,0Andel dage > 95% 16% 14% 16%Andel dage >100% 0% 4% 0%Andel dage >105% 0% 4% 0%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Andel dage >115% 0% 0% 0%Paliativ Afdeling PBelægningspct. 75-percentil 92% 92% 92%Belægningspct. gns. 78% 83% 84%

Urologisk sengeafdeling U, FRH Belægning 20,3 16,8 18,0Disp. senge 27,5 26,9 26,9Andel dage > 95% 16% 7% 23%Andel dage >100% 16% 7% 16%Andel dage >105% 16% 7% 16%Andel dage >115% 10% 0% 6%Belægningspct. 75-percentil 85% 77% 83%Belægningspct. gns. 74% 63% 67%

Total:Belægning total 509,6 515,8 480,1Disp. senge total 597,9 603,9 597,9Afd.overbelæg gns. 7 8 3Belægningspct. 85% 85% 80%





Hvidovre/Amager HospitalMåned

Jan Feb MarAfdelingAkut Modtagelse Observation AH Belægning 18,5 18,5 18,3


Akut modtageafdeling Belægning 27,8 28,6 26,9Disp. senge 29,0 29,0 29,0Andel dage > 95% 58% 54% 48%Andel dage >100% 26% 54% 16%Andel dage >105% 26% 39% 10%Andel dage >115% 10% 21% 3%Belægningspct. 75-percentil 107% 114% 100%Belægningspct. gns. 96% 99% 93%

Anæsthesiologisk afdeling Belægning 10,8 10,8 10,6Disp. senge 12,0 12,0 12,0Andel dage > 95% 23% 21% 29%Andel dage >100% 6% 0% 3%Andel dage >105% 6% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 92% 92% 100%Belægningspct. gns. 90% 90% 88%

Børneafdelingen Belægning 49,2 57,0 48,9Disp. senge 76,4 75,9 77,0Andel dage > 95% 0% 4% 0%Andel dage >100% 0% 4% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 68% 79% 69%Belægningspct. gns. 64% 75% 64%

Gyn.-obst. afd. Belægning 64,7 61,6 63,7Disp. senge 64,7 65,0 65,0Andel dage > 95% 74% 50% 61%Andel dage >100% 45% 29% 42%Andel dage >105% 23% 18% 26%Andel dage >115% 3% 11% 6%Belægningspct. 75-percentil 105% 102% 106%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 100% 95% 98%Gyn.-obst. afd.Infektionsmedicinsk afd. Belægning 29,3 28,3 27,8


Kir.gastroenterologisk afsnit Belægning 87,2 83,0 86,0Disp. senge 103,0 103,4 101,2Andel dage > 95% 16% 11% 26%Andel dage >100% 6% 4% 10%Andel dage >105% 3% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 93% 88% 96%Belægningspct. gns. 85% 80% 85%

Med. gastroenterologisk afsnit Belægning 33,2 33,0 34,4Disp. senge 34,2 37,8 37,2Andel dage > 95% 55% 11% 26%Andel dage >100% 29% 7% 6%Andel dage >105% 10% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 103% 92% 97%Belægningspct. gns. 97% 87% 92%

Medicinsk Enhed Belægning 89,6 88,5 86,0Disp. senge 83,0 83,0 83,0Andel dage > 95% 97% 100% 97%Andel dage >100% 87% 93% 68%Andel dage >105% 65% 61% 35%Andel dage >115% 3% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 112% 109% 108%Belægningspct. gns. 108% 107% 104%

Medicinsk afdeling AH Belægning 76,0 74,6 71,9Disp. senge 72,5 69,0 68,5Andel dage > 95% 97% 100% 94%Andel dage >100% 77% 89% 77%Andel dage >105% 58% 61% 52%Andel dage >115% 0% 14% 3%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. 75-percentil 110% 112% 109%Medicinsk afdeling AHBelægningspct. gns. 105% 108% 105%

Ortopæd-kirurgisk afdeling Belægning 83,9 79,5 80,8Disp. senge 95,9 93,4 93,6Andel dage > 95% 19% 14% 19%Andel dage >100% 6% 4% 10%Andel dage >105% 0% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 95% 94% 93%Belægningspct. gns. 87% 85% 86%

Palliativ senge Belægning 4,1 4,5 4,9Disp. senge 6,0 6,0 6,0Andel dage > 95% 13% 7% 26%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 83% 83% 100%Belægningspct. gns. 69% 75% 82%








Gentofte HospitalMåned

Jan Feb MarAfdelingAkutklinik Belægning 19,8 20,7 18,2


Hjertemedicinsk afd. P Belægning 35,4 40,8 39,5Disp. senge 51,0 50,6 47,0Andel dage > 95% 0% 7% 16%Andel dage >100% 0% 4% 3%Andel dage >105% 0% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 78% 89% 94%Belægningspct. gns. 69% 81% 84%

Hud- og allergiafdeling K Belægning 3,8 2,9 2,2Disp. senge 5,0 5,0 4,5Andel dage > 95% 19% 11% 0%Andel dage >100% 6% 0% 0%Andel dage >105% 6% 0% 0%Andel dage >115% 6% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 80% 70% 60%Belægningspct. gns. 76% 58% 49%

Intensiv afdeling I Belægning 5,0 5,2 4,7Disp. senge 6,0 6,0 6,0Andel dage > 95% 32% 43% 19%Andel dage >100% 3% 4% 0%Andel dage >105% 3% 4% 0%Andel dage >115% 3% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 83%Belægningspct. gns. 83% 87% 78%

Lungemedicinsk afd. Y Belægning 26,1 26,0 25,8Disp. senge 29,0 29,0 29,0Andel dage > 95% 48% 36% 32%Andel dage >100% 16% 18% 13%Andel dage >105% 13% 0% 6%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 97%

(Continued)





Gentofte HospitalMåned

Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 90% 90% 89%Lungemedicinsk afd. YMedicinsk afd. C1 Belægning 26,8 27,4 25,5


Medicinsk afd. C2 Belægning 13,4 14,0 12,7Disp. senge 12,0 12,0 12,0Andel dage > 95% 81% 89% 74%Andel dage >100% 65% 82% 58%Andel dage >105% 65% 82% 58%Andel dage >115% 55% 57% 42%Belægningspct. 75-percentil 133% 125% 117%Belægningspct. gns. 112% 117% 106%

Medicinsk afd. F Belægning 49,3 51,3 48,7Disp. senge 49,0 49,0 49,0Andel dage > 95% 84% 93% 71%Andel dage >100% 65% 82% 45%Andel dage >105% 26% 43% 26%Andel dage >115% 0% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 106% 110% 106%Belægningspct. gns. 101% 105% 99%

Ortopædkirurgisk afdeling Belægning 21,2 21,2 19,7Disp. senge 30,0 30,0 30,0Andel dage > 95% 32% 21% 29%Andel dage >100% 26% 21% 13%Andel dage >105% 23% 21% 6%Andel dage >115% 10% 7% 0%Belægningspct. 75-percentil 103% 88% 97%Belægningspct. gns. 71% 71% 66%






Glostrup HospitalMåned

Jan Feb MarAfdelingAfd. for rygmarvsskader RS Belægning 27,1 24,5 26,0


Anæstesiologisk afd. Y Belægning 4,8 4,7 5,1Disp. senge 6,0 6,0 6,0Andel dage > 95% 23% 21% 29%Andel dage >100% 6% 11% 16%Andel dage >105% 6% 11% 16%Andel dage >115% 6% 11% 16%Belægningspct. 75-percentil 83% 83% 100%Belægningspct. gns. 80% 79% 85%

Medicinsk afd. M Belægning 95,6 97,8 90,8Disp. senge 93,0 93,0 93,0Andel dage > 95% 87% 96% 58%Andel dage >100% 65% 75% 48%Andel dage >105% 42% 46% 42%Andel dage >115% 3% 0% 13%Belægningspct. 75-percentil 109% 112% 108%Belægningspct. gns. 103% 105% 98%

Neurologisk afd. N Belægning 92,0 87,3 93,4Disp. senge 103,1 105,0 104,0Andel dage > 95% 13% 7% 23%Andel dage >100% 3% 0% 6%Andel dage >105% 3% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 93% 90% 94%Belægningspct. gns. 89% 83% 90%

Respirationscenter øst Belægning 6,1 6,3 6,5Disp. senge 12,5 14,0 14,0Andel dage > 95% 3% 0% 0%Andel dage >100% 3% 0% 0%Andel dage >105% 3% 0% 0%Andel dage >115% 3% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 64% 54% 64%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 49% 45% 46%Respirationscenter østTraumatisk hjerneskade Belægning 18,7 18,1 16,9


Videncenter reum/ryg VRR Belægning 29,2 30,8 29,9Disp. senge 40,0 40,0 40,0Andel dage > 95% 3% 4% 3%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 83% 85% 85%Belægningspct. gns. 73% 77% 75%

Øjenafdeling RH, børn Belægning 0,3 0,4 0,4Disp. senge 0,7 0,7 0,9Andel dage > 95% 10% 11% 10%Andel dage >100% 0% 4% 0%Andel dage >105% 0% 4% 0%Andel dage >115% 0% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 50%Belægningspct. gns. 45% 50% 39%

Øjenafdeling RH, voksne Belægning 0,7 0,7 0,7Disp. senge 0,8 1,0 1,2Andel dage > 95% 29% 32% 26%Andel dage >100% 13% 4% 10%Andel dage >105% 13% 4% 10%Andel dage >115% 13% 4% 10%Belægningspct. 75-percentil 150% 100% 100%Belægningspct. gns. 96% 71% 64%

Øjenafdeling Ø Belægning 6,9 6,5 6,9Disp. senge 11,0 11,0 11,0Andel dage > 95% 13% 11% 6%Andel dage >100% 10% 4% 3%Andel dage >105% 10% 4% 3%Andel dage >115% 6% 0% 3%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. 75-percentil 91% 82% 73%Øjenafdeling ØBelægningspct. gns. 63% 59% 63%






Herlev HospitalMåned

Jan Feb MarAfdelingAkutmodtagelsen Belægning 30,7 33,0 31,7


Anæstesiologisk afdeling I Belægning 9,2 8,9 8,9Disp. senge 12,0 12,0 12,0Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 83% 83% 83%Belægningspct. gns. 77% 74% 74%

Brystkirurgisk afd. F Belægning 1,3 1,4 1,2Disp. senge 5,4 5,7 5,7Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 38% 38% 38%Belægningspct. gns. 24% 25% 22%

Børneafdeling E sengeafd. Belægning 55,7 54,2 50,2Disp. senge 76,0 76,0 76,0Andel dage > 95% 6% 4% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 80% 81% 75%Belægningspct. gns. 73% 71% 66%

Gastroenheden Kir. Med D, sengea Belægning 97,5 92,4 99,9Disp. senge 96,0 96,0 96,0Andel dage > 95% 81% 57% 84%Andel dage >100% 52% 29% 74%Andel dage >105% 35% 7% 48%Andel dage >115% 3% 0% 10%Belægningspct. 75-percentil 107% 102% 110%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 102% 96% 104%Gastroenheden Kir. Med D, sengeaGynækologisk afdeling G-1 Belægning 12,8 11,6 11,6


Kardiologisk afdeling S Belægning 26,5 27,7 29,8Disp. senge 28,0 28,0 28,0Andel dage > 95% 45% 71% 87%Andel dage >100% 32% 43% 68%Andel dage >105% 29% 25% 55%Andel dage >115% 3% 7% 16%Belægningspct. 75-percentil 107% 105% 114%Belægningspct. gns. 95% 99% 106%

Medicinsk afdeling O sengeafd. Belægning 89,8 94,4 87,6Disp. senge 92,0 92,0 92,0Andel dage > 95% 55% 82% 52%Andel dage >100% 42% 57% 35%Andel dage >105% 32% 43% 13%Andel dage >115% 0% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 107% 109% 102%Belægningspct. gns. 98% 103% 95%

Medicinsk hæmatologisk afd. L Belægning 51,0 52,5 53,5Disp. senge 52,0 52,0 52,0Andel dage > 95% 42% 82% 74%Andel dage >100% 42% 50% 52%Andel dage >105% 32% 36% 39%Andel dage >115% 6% 0% 13%Belægningspct. 75-percentil 108% 106% 108%Belægningspct. gns. 98% 101% 103%

Nefrologisk afdeling B Belægning 21,5 24,9 24,3Disp. senge 22,0 22,0 22,0Andel dage > 95% 65% 93% 97%Andel dage >100% 35% 75% 71%Andel dage >105% 26% 64% 61%Andel dage >115% 10% 43% 32%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. 75-percentil 109% 125% 118%Nefrologisk afdeling BBelægningspct. gns. 98% 113% 110%

Neurologisk afdeling N, sengeafd Belægning 50,9 52,1 43,5Disp. senge 55,8 56,0 56,0Andel dage > 95% 35% 32% 3%Andel dage >100% 19% 18% 0%Andel dage >105% 6% 11% 0%Andel dage >115% 3% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 98% 99% 89%Belægningspct. gns. 91% 93% 78%

Obstetrisk afdeling G-2 Belægning 19,0 19,6 26,3Disp. senge 24,0 24,0 24,0Andel dage > 95% 16% 29% 48%Andel dage >100% 6% 18% 39%Andel dage >105% 6% 14% 39%Andel dage >115% 3% 4% 39%Belægningspct. 75-percentil 88% 96% 158%Belægningspct. gns. 79% 82% 110%

Onkologisk afd. R Belægning 28,6 23,7 24,4Disp. senge 30,3 30,8 30,7Andel dage > 95% 48% 14% 16%Andel dage >100% 35% 0% 16%Andel dage >105% 32% 0% 13%Andel dage >115% 19% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 112% 85% 91%Belægningspct. gns. 94% 77% 79%

Ortopæd-kirurgisk afdeling T Belægning 61,1 60,9 63,0Disp. senge 62,5 61,4 62,5Andel dage > 95% 61% 75% 81%Andel dage >100% 45% 46% 48%Andel dage >105% 26% 39% 35%Andel dage >115% 0% 0% 10%Belægningspct. 75-percentil 105% 107% 109%Belægningspct. gns. 98% 99% 101%

Palliationsenheden seng Belægning 4,6 4,3 3,3Disp. senge 5,6 6,0 5,8Andel dage > 95% 29% 18% 6%Andel dage >100% 10% 0% 0%Andel dage >105% 10% 0% 0%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Andel dage >115% 10% 0% 0%Palliationsenheden sengBelægningspct. 75-percentil 100% 83% 67%Belægningspct. gns. 83% 72% 57%

Patienthotellet PH Belægning 13,3 12,6 13,1Disp. senge 19,0 19,0 19,0Andel dage > 95% 0% 0% 6%Andel dage >100% 0% 0% 6%Andel dage >105% 0% 0% 6%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 84% 79% 84%Belægningspct. gns. 70% 66% 69%

Plastikkirurgisk afdeling V Belægning 8,9 10,2 9,3Disp. senge 17,6 18,0 17,6Andel dage > 95% 0% 0% 0%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 61% 67% 67%Belægningspct. gns. 51% 57% 53%

Urologisk afd. H Belægning 61,5 60,7 57,8Disp. senge 71,8 64,9 64,7Andel dage > 95% 26% 43% 26%Andel dage >100% 13% 39% 16%Andel dage >105% 10% 25% 10%Andel dage >115% 3% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 96% 104% 97%Belægningspct. gns. 86% 94% 89%






Hospitalerne i NordsjællandMåned

Jan Feb MarAfdelingFS Akutklinik, senge Belægning 8,3 9,8 8,1


FS Kardio-Endokrin Afd., senge Belægning 32,9 31,0 30,8Disp. senge 30,0 30,0 30,0Andel dage > 95% 94% 82% 77%Andel dage >100% 81% 54% 58%Andel dage >105% 74% 39% 45%Andel dage >115% 23% 11% 6%Belægningspct. 75-percentil 113% 112% 110%Belægningspct. gns. 110% 103% 103%

FS Kir. Afd., Med. Gas., senge Belægning 28,0 28,5 28,1Disp. senge 27,0 27,0 27,0Andel dage > 95% 94% 82% 81%Andel dage >100% 68% 61% 61%Andel dage >105% 45% 54% 48%Andel dage >115% 3% 11% 16%Belægningspct. 75-percentil 107% 113% 111%Belægningspct. gns. 104% 105% 104%

FS Lunge- & Infmed. Afd, senge Belægning 29,3 23,2 26,3Disp. senge 27,0 27,0 27,0Andel dage > 95% 100% 43% 68%Andel dage >100% 87% 29% 26%Andel dage >105% 61% 18% 26%Andel dage >115% 6% 4% 3%Belægningspct. 75-percentil 115% 104% 107%Belægningspct. gns. 109% 86% 97%

FS Neurorehab. Afd.,senge Belægning 15,3 17,2 13,9Disp. senge 19,0 19,0 19,0Andel dage > 95% 6% 21% 3%Andel dage >100% 0% 7% 0%Andel dage >105% 0% 7% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 89% 95% 84%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. gns. 80% 91% 73%FS Neurorehab. Afd.,sengeFS Palliativ Afd.,senge Belægning 8,7 9,0 8,1


HI Børne- og ungeafd., senge Belægning 34,9 40,1 39,1Disp. senge 48,0 48,0 48,0Andel dage > 95% 3% 14% 16%Andel dage >100% 0% 7% 3%Andel dage >105% 0% 4% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 79% 90% 90%Belægningspct. gns. 73% 84% 81%

HI Gynækologisk Afd., senge Belægning 7,7 7,2 7,7Disp. senge 12,4 12,7 12,7Andel dage > 95% 6% 11% 10%Andel dage >100% 6% 7% 3%Andel dage >105% 6% 7% 3%Andel dage >115% 6% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 73% 69% 80%Belægningspct. gns. 62% 56% 61%

HI Intensiv Afd., senge Belægning 20,1 21,0 21,2Disp. senge 24,0 24,0 24,0Andel dage > 95% 0% 25% 23%Andel dage >100% 0% 4% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 88% 94% 92%Belægningspct. gns. 84% 87% 88%

HI Kard-Nefro-Endo Afd., senge Belægning 67,6 67,0 63,6Disp. senge 69,0 69,0 69,0Andel dage > 95% 65% 68% 42%Andel dage >100% 45% 25% 23%Andel dage >105% 19% 14% 16%Andel dage >115% 0% 0% 0%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Belægningspct. 75-percentil 103% 101% 100%HI Kard-Nefro-Endo Afd., sengeBelægningspct. gns. 98% 97% 92%

HI Kirurgisk Afd., senge Belægning 51,7 49,2 53,2Disp. senge 57,0 57,0 57,0Andel dage > 95% 48% 25% 42%Andel dage >100% 29% 0% 29%Andel dage >105% 16% 0% 19%Andel dage >115% 0% 0% 3%Belægningspct. 75-percentil 102% 96% 104%Belægningspct. gns. 91% 86% 93%

HI Lunge- & Infmed. Afd, senge Belægning 47,2 45,6 44,3Disp. senge 45,0 45,0 45,0Andel dage > 95% 90% 79% 74%Andel dage >100% 68% 50% 35%Andel dage >105% 55% 36% 16%Andel dage >115% 10% 7% 6%Belægningspct. 75-percentil 109% 109% 102%Belægningspct. gns. 105% 101% 98%

HI Neurologisk Afd., senge Belægning 42,2 41,3 39,7Disp. senge 41,0 41,0 41,0Andel dage > 95% 81% 68% 61%Andel dage >100% 58% 54% 42%Andel dage >105% 39% 50% 29%Andel dage >115% 3% 7% 6%Belægningspct. 75-percentil 110% 112% 107%Belægningspct. gns. 103% 101% 97%

HI Obstetrisk Afd., senge Belægning 18,9 18,4 20,2Disp. senge 20,0 20,0 20,0Andel dage > 95% 45% 36% 52%Andel dage >100% 35% 25% 48%Andel dage >105% 35% 25% 48%Andel dage >115% 29% 7% 32%Belægningspct. 75-percentil 115% 103% 120%Belægningspct. gns. 94% 92% 101%

HI Onkologisk Afd., senge Belægning 21,0 22,6 20,5Disp. senge 20,0 20,0 20,0Andel dage > 95% 74% 89% 61%Andel dage >100% 58% 71% 48%Andel dage >105% 58% 71% 48%

(Continued)






Jan Feb MarAfdeling

Andel dage >115% 26% 43% 26%HI Onkologisk Afd., sengeBelægningspct. 75-percentil 115% 125% 115%Belægningspct. gns. 105% 113% 103%

HI Ortkir. Afd., senge Belægning 51,7 51,5 50,3Disp. senge 57,0 56,0 57,8Andel dage > 95% 39% 43% 32%Andel dage >100% 23% 29% 10%Andel dage >105% 16% 11% 6%Andel dage >115% 6% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 100% 102% 97%Belægningspct. gns. 91% 92% 87%

HI Patienthotel Afd., senge Belægning 8,3 8,1 9,6Disp. senge 14,9 13,0 13,3Andel dage > 95% 0% 0% 3%Andel dage >100% 0% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 69% 69% 85%Belægningspct. gns. 56% 62% 72%

HI Øre-næse-halsafd., senge Belægning 10,7 10,3 9,7Disp. senge 13,0 13,1 13,1Andel dage > 95% 26% 21% 13%Andel dage >100% 16% 14% 6%Andel dage >105% 16% 14% 6%Andel dage >115% 3% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 100% 93% 91%Belægningspct. gns. 82% 78% 74%

HI, Akutafd., senge Belægning 43,5 46,8 42,8Disp. senge 44,0 44,0 44,0Andel dage > 95% 61% 82% 48%Andel dage >100% 39% 64% 42%Andel dage >105% 35% 54% 39%Andel dage >115% 19% 25% 23%Belægningspct. 75-percentil 111% 115% 114%Belægningspct. gns. 99% 106% 97%

Total:Belægning total 547,9 547,6 537,2Disp. senge total 588,0 585,8 587,5

(Continued)






Jan Feb MarAfdelingAfd.overbelæg gns. 22 20 18Belægningspct. 93% 93% 91%







Bornholms HospitalMåned

Jan Feb MarAfdelingKirurgisk sengeafs. Belægning 24,4 29,2 28,2


Medicinsk sengeafs. Belægning 54,8 52,7 48,0Disp. senge 57,0 57,0 61,0Andel dage > 95% 58% 36% 6%Andel dage >100% 29% 14% 0%Andel dage >105% 23% 14% 0%Andel dage >115% 3% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 104% 97% 85%Belægningspct. gns. 96% 92% 79%




Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

31

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

31

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Aku

tM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Hos

pita

l:B

ispe

bjer

g/Fr

eder

iksb

erg

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g48

,150

,950

,847

,948

,144

,948

,143

,843

,946

,749

,852

,9D

isp.

sen

ge72

,072

,072

,063

,363

,063

,964

,064

,064

,068

,070

,072

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il72

%76

%76

%84

%81

%77

%78

%75

%73

%74

%75

%78

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.67

%71

%71

%76

%76

%70

%75

%68

%69

%69

%71

%73

%H

vido

vre/

Am

ager

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g35

,138

,834

,637

,735

,334

,835

,334

,734

,836

,535

,533

,9D

isp.

sen

ge42

,042

,042

,042

,042

,042

,042

,042

,042

,042

,042

,042

,0A

ndel

dag

e >

95%

61%

96%

42%

70%

61%

53%

52%

48%

63%

58%

50%

39%

And

el d

age

>100

%45

%61

%26

%43

%29

%33

%26

%19

%37

%32

%37

%19

%A

ndel

dag

e >1

05%

45%

50%

23%

40%

26%

30%

26%

19%

27%

23%

33%

19%

And

el d

age

>115

%26

%29

%3%

20%

10%

20%

13%

3%17

%16

%23

%10

%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

0%10

6%93

%10

0%10

0%98

%97

%93

%10

0%10

0%95

%92

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.84

%92

%82

%90

%84

%83

%84

%83

%83

%87

%84

%81

%G

ento

fte H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

17,0

18,6

19,3

21,2

18,6

17,0

17,3

17,4

18,7

18,4

15,9

16,8

Dis

p. s

enge

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

21,0

And

el d

age

> 95

%26

%43

%39

%77

%35

%20

%16

%19

%47

%29

%10

%10

%A

ndel

dag

e >1

00%

6%14

%32

%47

%13

%10

%6%

6%17

%13

%3%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

3%4%

19%

27%

10%

3%3%

0%13

%6%

3%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%10

%3%

3%0%

3%0%

3%0%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

95%

100%

105%

110%

95%

90%

90%

90%

100%

95%

86%

86%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

81%

88%

92%

101%

88%

81%

82%

83%

89%

87%

76%

80%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-1 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

32

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Aku

tM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Hos

pita

l:H

erle

v H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

23,3

24,6

26,1

30,5

25,8

27,2

25,5

28,8

27,9

26,6

27,7

29,6

Dis

p. s

enge

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

37,0

And

el d

age

> 95

%0%

0%6%

27%

6%7%

3%19

%7%

6%17

%26

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

3%7%

3%7%

3%10

%0%

0%10

%13

%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

3%3%

0%3%

0%3%

0%0%

7%6%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

3%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il73

%74

%78

%97

%78

%86

%78

%89

%84

%84

%92

%97

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.63

%66

%70

%82

%70

%74

%69

%78

%75

%72

%75

%80

%H

ospi

tale

rne

i Nor

dsjæ

lland

Bel

ægn

ing

45,9

48,6

43,5

46,2

46,6

43,2

45,5

49,3

48,4

48,7

45,1

49,5

Dis

p. s

enge

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

54,0

And

el d

age

> 95

%19

%36

%19

%27

%26

%17

%23

%39

%27

%29

%13

%55

%A

ndel

dag

e >1

00%

6%32

%6%

13%

19%

7%6%

26%

20%

26%

7%32

%A

ndel

dag

e >1

05%

6%21

%3%

13%

6%3%

0%19

%10

%19

%7%

26%

And

el d

age

>115

%6%

4%0%

7%3%

3%0%

3%3%

3%3%

6%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il93

%10

4%94

%96

%96

%89

%93

%10

4%96

%10

4%89

%10

6%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.85

%90

%81

%85

%86

%80

%84

%91

%90

%90

%83

%92

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

169,

418

1,4

174,

318

3,5

174,

416

7,1

171,

617

4,0

173,

717

7,0

173,

818

2,8

Dis

p. s

enge

tota

l22

6,0

226,

022

6,0

217,

321

7,0

217,

921

8,0

218,

021

8,0

222,

022

4,0

226,

0A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

2,8

4,1

2,4

4,0

2,4

1,8

1,5

2,7

3,2

3,2

2,4

3,8

Bel

ægn

ings

pct.

75%

80%

77%

84%

80%

77%

79%

80%

80%

80%

78%

81%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-2 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

33

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

33

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Bør

nM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Hos

pita

l:R

igsh

ospi

tale

tB

elæ

gnin

g10

8,2

113,

910

7,5

102,

397

,290

,879

,096

,510

3,6

102,

210

0,2

97,0

Dis

p. s

enge

149,

714

6,0

150,

114

3,9

149,

814

6,2

123,

013

5,5

150,

414

5,6

150,

014

3,2

And

el d

age

> 95

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

76%

82%

76%

75%

68%

66%

68%

74%

74%

74%

71%

72%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

72%

78%

72%

71%

65%

62%

64%

71%

69%

70%

67%

68%

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

58,2

78,1

69,7

68,4

62,5

59,2

51,1

49,7

51,1

47,2

51,6

52,3

Dis

p. s

enge

77,0

75,8

77,0

77,0

77,0

76,6

66,5

77,0

77,0

75,9

77,0

76,5

And

el d

age

> 95

%3%

71%

35%

30%

10%

3%3%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

3%61

%19

%17

%0%

3%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

3%43

%16

%13

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%21

%6%

7%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il79

%11

0%99

%97

%90

%84

%85

%71

%71

%67

%71

%75

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.76

%10

3%90

%89

%81

%77

%77

%65

%66

%62

%67

%68

%H

erle

v H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

46,0

57,2

44,7

49,8

50,4

40,9

32,9

38,5

46,0

45,4

53,7

54,7

Dis

p. s

enge

75,5

76,0

76,0

76,0

76,0

75,5

62,0

68,3

76,0

76,0

76,0

76,0

And

el d

age

> 95

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%7%

3%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

67%

83%

66%

74%

75%

58%

58%

66%

66%

64%

78%

86%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

61%

75%

59%

66%

66%

54%

53%

56%

61%

60%

71%

72%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-3 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

34

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Bør

nM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Hos

pita

l:H

ospi

tale

rne

i Nor

dsjæ

lland

Bel

ægn

ing

37,8

47,2

40,3

34,1

31,5

39,4

30,2

37,9

40,4

34,0

37,8

34,7

Dis

p. s

enge

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

48,0

And

el d

age

> 95

%16

%61

%29

%7%

0%10

%0%

0%13

%10

%17

%6%

And

el d

age

>100

%3%

46%

10%

0%0%

3%0%

0%7%

6%3%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%32

%6%

0%0%

3%0%

0%0%

3%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%7%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

88%

106%

96%

75%

75%

88%

71%

88%

94%

81%

88%

81%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

79%

98%

84%

71%

66%

82%

63%

79%

84%

71%

79%

72%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

250,

129

6,4

262,

225

4,6

241,

523

0,3

193,

122

2,7

241,

022

8,7

243,

323

8,7

Dis

p. s

enge

tota

l35

0,3

345,

735

1,1

344,

935

0,8

346,

329

9,5

328,

935

1,4

345,

535

1,0

343,

7A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

0,8

7,4

2,2

2,9

0,7

0,9

1,2

2,7

0,9

0,8

0,2

0,1

Bel

ægn

ings

pct.

71%

86%

75%

74%

69%

66%

64%

68%

69%

66%

69%

69%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-4 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

35

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

35

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Gyn

/obs

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:R

igsh

ospi

tale

tB

elæ

gnin

g77

,577

,261

,867

,866

,074

,867

,576

,273

,975

,877

,567

,2D

isp.

sen

ge10

0,8

99,5

101,

099

,010

1,0

99,4

95,0

96,4

101,

099

,610

1,0

98,7

And

el d

age

> 95

%3%

4%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

82%

82%

68%

73%

70%

83%

76%

83%

77%

83%

85%

78%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

77%

78%

61%

68%

65%

75%

71%

79%

73%

76%

77%

68%

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

62,2

59,4

57,6

62,3

57,4

58,0

58,5

58,9

59,9

61,4

61,8

56,7

Dis

p. s

enge

67,3

66,2

67,1

64,3

64,2

64,3

63,0

64,0

64,5

64,7

65,0

64,5

And

el d

age

> 95

%39

%32

%10

%57

%39

%33

%32

%48

%47

%48

%50

%23

%A

ndel

dag

e >1

00%

26%

7%6%

50%

26%

13%

13%

29%

23%

29%

30%

16%

And

el d

age

>105

%6%

0%0%

20%

6%7%

10%

16%

10%

19%

17%

16%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

10%

0%0%

0%3%

3%3%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

101%

98%

90%

105%

102%

97%

97%

103%

100%

103%

105%

94%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

92%

90%

86%

97%

89%

90%

93%

92%

93%

95%

95%

88%

Her

lev

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g35

,634

,737

,234

,134

,136

,236

,036

,035

,737

,033

,929

,2D

isp.

sen

ge50

,744

,747

,044

,945

,546

,538

,241

,246

,845

,747

,044

,4A

ndel

dag

e >

95%

3%7%

10%

7%16

%3%

42%

32%

10%

6%3%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%4%

3%0%

0%3%

26%

19%

0%6%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

4%0%

0%0%

0%19

%16

%0%

6%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

10%

6%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il78

%88

%85

%87

%87

%87

%10

2%10

0%83

%87

%85

%77

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.70

%78

%79

%76

%75

%78

%94

%87

%76

%81

%72

%66

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-5 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

36

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Gyn

/obs

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:H

ospi

tale

rne

i Nor

dsjæ

lland

Bel

ægn

ing

25,2

26,9

24,7

26,0

26,1

27,9

28,4

26,8

29,0

28,7

27,4

22,4

Dis

p. s

enge

35,7

35,7

35,4

35,1

35,2

35,3

33,9

35,4

35,9

35,9

35,3

35,4

And

el d

age

> 95

%0%

7%3%

7%6%

13%

19%

13%

10%

10%

13%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%7%

3%7%

13%

3%7%

3%10

%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

3%0%

3%6%

3%7%

0%7%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

6%0%

3%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

79%

82%

79%

84%

87%

90%

90%

92%

87%

89%

90%

74%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

71%

75%

70%

74%

74%

79%

84%

76%

81%

80%

78%

63%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

200,

519

8,3

181,

319

0,3

183,

619

6,9

190,

419

8,0

198,

520

2,9

200,

617

5,4

Dis

p. s

enge

tota

l25

4,4

246,

125

0,5

243,

224

5,8

245,

523

0,0

236,

924

8,1

246,

024

8,3

243,

0A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

1,5

1,1

0,8

3,4

2,2

2,8

5,2

3,5

2,9

5,0

3,4

1,7

Bel

ægn

ings

pct.

79%

81%

72%

78%

75%

80%

83%

84%

80%

82%

81%

72%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-6 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

37

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

37

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Kiru

rgi

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:R

igsh

ospi

tale

tB

elæ

gnin

g32

2,9

327,

433

2,3

301,

831

2,2

310,

624

7,6

276,

432

8,6

305,

031

4,4

292,

8D

isp.

sen

ge43

7,5

423,

143

9,9

422,

844

3,2

429,

831

7,6

355,

643

7,2

420,

643

6,6

406,

4A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il77

%81

%78

%75

%75

%75

%82

%83

%77

%75

%75

%77

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.74

%77

%76

%71

%70

%72

%78

%78

%75

%73

%72

%72

%B

ispe

bjer

g/Fr

eder

iksb

erg

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g13

8,2

145,

714

5,3

135,

013

9,1

147,

511

7,1

117,

514

4,8

148,

614

7,0

127,

7D

isp.

sen

ge20

3,2

204,

420

0,2

191,

019

7,1

195,

915

3,7

171,

620

3,9

199,

020

0,2

183,

9A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

3%3%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il74

%78

%81

%78

%76

%83

%85

%74

%76

%81

%79

%77

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.68

%71

%73

%71

%71

%75

%76

%68

%71

%75

%73

%69

%H

vido

vre/

Am

ager

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g16

5,6

155,

516

0,3

165,

116

2,7

162,

414

1,1

150,

617

0,4

156,

716

7,8

163,

1D

isp.

sen

ge19

6,6

204,

520

8,7

193,

219

5,6

195,

815

9,7

183,

620

0,0

199,

220

4,0

189,

5A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%20

%3%

3%10

%3%

10%

0%10

%23

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%3%

3%0%

0%0%

3%10

%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il89

%83

%82

%94

%88

%88

%93

%91

%91

%88

%91

%95

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.84

%76

%77

%85

%83

%83

%88

%82

%85

%79

%82

%86

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-7 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

38

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Kiru

rgi

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:G

ento

fte H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

23,9

18,9

21,9

17,9

18,5

18,1

14,5

15,2

22,7

19,1

22,0

18,8

Dis

p. s

enge

30,0

30,0

30,0

30,0

30,0

29,6

18,0

24,2

30,0

30,0

30,0

30,0

And

el d

age

> 95

%42

%18

%29

%27

%16

%27

%19

%16

%33

%19

%33

%29

%A

ndel

dag

e >1

00%

29%

14%

23%

13%

13%

10%

16%

13%

20%

16%

30%

19%

And

el d

age

>105

%26

%11

%19

%7%

10%

0%16

%13

%17

%16

%27

%13

%A

ndel

dag

e >1

15%

16%

7%10

%7%

3%0%

10%

0%10

%10

%7%

6%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

7%82

%10

0%97

%83

%10

0%94

%93

%10

0%93

%10

7%97

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.80

%63

%73

%60

%62

%61

%81

%63

%76

%64

%73

%63

%H

erle

v H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

227,

921

6,8

233,

222

9,6

227,

022

2,5

189,

121

9,8

215,

721

8,1

219,

320

2,0

Dis

p. s

enge

233,

222

9,1

236,

223

0,4

240,

324

0,7

216,

921

0,7

236,

323

4,2

248,

924

1,5

And

el d

age

> 95

%65

%46

%81

%73

%45

%30

%16

%84

%33

%42

%20

%0%

And

el d

age

>100

%55

%21

%39

%50

%19

%10

%3%

71%

7%16

%3%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

13%

4%6%

13%

10%

0%0%

45%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

10%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

103%

100%

103%

103%

100%

96%

94%

109%

96%

99%

94%

89%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

98%

95%

99%

100%

94%

92%

87%

104%

91%

93%

88%

84%

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndB

elæ

gnin

g11

7,8

118,

711

1,9

97,0

105,

194

,598

,598

,311

4,9

99,9

107,

211

2,6

Dis

p. s

enge

126,

612

4,6

128,

512

6,3

128,

012

9,2

116,

911

8,8

130,

512

8,2

129,

312

4,2

And

el d

age

> 95

%52

%50

%10

%7%

10%

0%6%

13%

20%

3%7%

35%

And

el d

age

>100

%29

%29

%0%

0%0%

0%6%

0%7%

0%0%

13%

And

el d

age

>105

%6%

14%

0%0%

0%0%

6%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

2%10

1%93

%84

%89

%82

%91

%90

%93

%84

%86

%97

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.93

%95

%87

%77

%82

%73

%84

%83

%88

%78

%83

%91

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-8 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

39

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Kiru

rgi

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:B

ornh

olm

s H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

29,3

26,4

25,1

25,6

23,2

26,4

23,8

22,6

24,0

23,3

19,6

23,5

Dis

p. s

enge

35,7

37,0

37,0

37,0

37,0

36,7

29,0

30,3

34,9

34,9

34,3

33,4

And

el d

age

> 95

%13

%11

%0%

3%3%

0%26

%0%

0%3%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%6%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

6%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il92

%81

%73

%78

%73

%78

%97

%86

%76

%76

%62

%81

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.82

%71

%68

%69

%63

%72

%82

%75

%69

%67

%57

%70

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

1.02

5,5

1.00

9,4

1.02

9,8

972,

198

7,8

981,

983

1,8

900,

31.

021,

197

0,7

997,

394

0,5

Dis

p. s

enge

tota

l1.

262,

91.

252,

71.

280,

61.

230,

71.

271,

21.

257,

81.

011,

91.

094,

81.

272,

71.

246,

11.

283,

31.

208,

8A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

21,8

21,5

24,7

28,4

18,4

13,4

18,6

35,2

18,0

12,8

8,4

8,7

Bel

ægn

ings

pct.

81%

81%

80%

79%

78%

78%

82%

82%

80%

78%

78%

78%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-9 a

f 17

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15C

ente

r for

Øko

nom

i, D

atae

nhed

en, d

en 0

1. m

arts

201

5 1

3:15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

310

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Med

icin

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:R

igsh

ospi

tale

tB

elæ

gnin

g26

3,4

261,

125

9,2

240,

624

2,7

246,

019

9,6

227,

624

9,5

242,

724

4,1

226,

5D

isp.

sen

ge33

3,8

331,

133

4,6

324,

633

4,4

331,

826

4,5

308,

333

5,1

330,

233

2,2

314,

5A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il83

%82

%80

%79

%78

%78

%80

%77

%79

%77

%77

%77

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.79

%79

%77

%74

%73

%74

%75

%74

%74

%74

%73

%72

%B

ispe

bjer

g/Fr

eder

iksb

erg

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g18

9,7

198,

518

8,9

202,

619

5,5

179,

716

6,4

170,

818

2,8

183,

418

9,2

193,

3D

isp.

sen

ge21

1,0

211,

021

1,0

207,

020

1,7

192,

818

0,4

193,

220

7,0

199,

020

5,1

208,

0A

ndel

dag

e >

95%

23%

43%

19%

83%

74%

30%

35%

6%7%

19%

27%

35%

And

el d

age

>100

%6%

11%

6%50

%19

%7%

19%

0%0%

0%7%

13%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

3%0%

0%6%

0%0%

0%3%

3%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

95%

97%

95%

102%

100%

96%

98%

92%

92%

95%

96%

97%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

90%

94%

90%

98%

97%

93%

92%

88%

88%

92%

92%

93%

Hvi

dovr

e/A

mag

er H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

235,

023

4,2

220,

423

0,5

221,

521

6,2

219,

322

5,6

230,

823

1,2

229,

222

0,4

Dis

p. s

enge

238,

023

2,7

228,

023

0,0

231,

823

2,8

227,

022

9,1

231,

423

4,5

234,

622

9,1

And

el d

age

> 95

%14

8%18

9%12

9%15

0%11

3%90

%12

9%14

8%15

3%16

5%14

3%11

9%A

ndel

dag

e >1

00%

87%

111%

61%

100%

39%

20%

61%

71%

100%

77%

70%

48%

And

el d

age

>105

%19

%39

%16

%47

%10

%0%

19%

29%

53%

19%

27%

26%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

3%10

4%10

2%10

5%99

%98

%10

1%10

2%10

7%10

2%10

2%10

0%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.99

%10

1%97

%10

0%96

%93

%97

%98

%10

0%99

%98

%96

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-10

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

311

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Med

icin

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:G

ento

fte H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

137,

313

9,6

145,

714

2,5

142,

513

5,6

125,

513

5,1

149,

513

9,7

137,

014

2,1

Dis

p. s

enge

171,

417

2,0

172,

016

9,0

168,

116

1,5

145,

715

5,8

169,

016

5,4

169,

016

9,0

And

el d

age

> 95

%0%

0%3%

7%3%

7%13

%13

%13

%0%

0%10

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%3%

3%3%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%3%

3%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

85%

85%

88%

91%

89%

89%

91%

90%

92%

88%

86%

88%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

80%

81%

85%

84%

85%

84%

86%

87%

88%

84%

81%

84%

Glo

stru

p H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

88,2

87,1

92,1

86,6

89,1

85,3

76,8

82,4

87,3

91,2

86,5

93,8

Dis

p. s

enge

93,0

93,0

93,0

93,0

93,0

93,0

80,1

86,5

93,0

93,0

93,0

89,6

And

el d

age

> 95

%35

%50

%65

%37

%55

%27

%52

%52

%47

%71

%43

%77

%A

ndel

dag

e >1

00%

26%

29%

45%

20%

39%

13%

29%

39%

27%

29%

20%

71%

And

el d

age

>105

%19

%11

%29

%10

%16

%7%

13%

26%

17%

13%

17%

58%

And

el d

age

>115

%3%

4%6%

0%0%

0%3%

6%0%

3%0%

16%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

102%

102%

106%

99%

104%

96%

103%

107%

102%

101%

99%

113%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

95%

94%

99%

93%

96%

92%

96%

95%

94%

98%

93%

105%

Her

lev

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g21

7,3

210,

021

2,0

210,

021

2,0

204,

618

8,7

191,

120

2,1

191,

020

6,9

211,

4D

isp.

sen

ge22

3,7

224,

022

3,7

223,

422

4,4

221,

218

5,0

196,

022

3,0

225,

122

0,3

219,

4A

ndel

dag

e >

95%

74%

43%

48%

53%

48%

37%

94%

68%

30%

6%53

%58

%A

ndel

dag

e >1

00%

29%

0%10

%23

%6%

10%

68%

29%

3%0%

0%26

%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

0%0%

0%0%

0%23

%3%

0%0%

0%10

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

103%

96%

97%

100%

99%

97%

105%

101%

95%

89%

96%

101%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

97%

94%

95%

94%

95%

93%

102%

98%

91%

85%

94%

96%

(Con

tinue

d)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-11

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

312

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Med

icin

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:H

ospi

tale

rne

i Nor

dsjæ

lland

Bel

ægn

ing

233,

023

6,0

210,

521

0,4

214,

621

1,6

209,

621

1,0

212,

922

1,6

214,

121

1,5

Dis

p. s

enge

240,

024

0,0

231,

622

7,8

227,

022

5,2

219,

021

9,7

222,

022

8,0

228,

022

7,0

And

el d

age

> 95

%61

%79

%32

%43

%55

%40

%55

%58

%60

%58

%40

%45

%A

ndel

dag

e >1

00%

32%

29%

0%13

%26

%10

%16

%26

%33

%42

%10

%16

%A

ndel

dag

e >1

05%

10%

7%0%

0%0%

3%6%

3%0%

3%0%

6%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

103%

100%

96%

98%

100%

97%

98%

101%

100%

102%

97%

99%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

97%

98%

91%

92%

95%

94%

96%

96%

96%

97%

94%

93%

Bor

nhol

ms

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g50

,449

,143

,547

,440

,249

,437

,942

,146

,847

,545

,151

,9D

isp.

sen

ge61

,061

,061

,061

,061

,061

,061

,061

,061

,061

,061

,061

,0A

ndel

dag

e >

95%

13%

7%3%

3%0%

13%

0%0%

7%13

%0%

13%

And

el d

age

>100

%3%

0%3%

0%0%

3%0%

0%0%

3%0%

3%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il89

%87

%75

%85

%74

%89

%70

%77

%85

%85

%82

%92

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.83

%81

%71

%78

%66

%81

%62

%69

%77

%78

%74

%85

%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

1.41

4,3

1.41

5,6

1.37

2,2

1.37

0,6

1.35

8,2

1.32

8,5

1.22

3,9

1.28

5,6

1.36

1,7

1.34

8,3

1.35

2,1

1.35

1,0

Dis

p. s

enge

tota

l1.

571,

81.

564,

81.

555,

01.

535,

81.

541,

41.

519,

31.

362,

61.

449,

61.

541,

51.

536,

21.

543,

21.

517,

6A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

26,5

27,0

21,4

31,2

23,6

15,3

27,7

26,1

23,8

21,4

22,5

30,8

Bel

ægn

ings

pct.

90%

90%

88%

89%

88%

87%

90%

89%

88%

88%

88%

89%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-12

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

313

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

313

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Neu

rolo

giM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Hos

pita

l:R

igsh

ospi

tale

tB

elæ

gnin

g24

,727

,426

,822

,926

,630

,120

,525

,928

,730

,227

,222

,2D

isp.

sen

ge37

,237

,437

,436

,537

,436

,528

,034

,437

,537

,537

,337

,5A

ndel

dag

e >

95%

0%7%

0%0%

0%10

%10

%3%

10%

16%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

7%0%

0%0%

3%0%

0%0%

10%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

10%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il82

%84

%82

%71

%79

%87

%82

%87

%84

%89

%84

%68

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.66

%73

%72

%63

%71

%82

%73

%75

%77

%81

%73

%59

%B

ispe

bjer

g/Fr

eder

iksb

erg

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g51

,754

,454

,358

,956

,655

,144

,844

,564

,063

,559

,155

,3D

isp.

sen

ge63

,063

,068

,068

,068

,069

,267

,466

,066

,065

,070

,271

,0A

ndel

dag

e >

95%

10%

21%

10%

17%

6%17

%0%

3%67

%65

%13

%0%

And

el d

age

>100

%3%

11%

0%0%

3%7%

0%0%

20%

48%

7%0%

And

el d

age

>105

%0%

7%0%

0%0%

3%0%

0%10

%23

%3%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%3%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

89%

90%

88%

93%

91%

90%

73%

79%

100%

105%

87%

85%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

86%

80%

87%

83%

80%

66%

67%

97%

98%

84%

78%

Glo

stru

p H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

91,7

91,9

88,3

75,5

84,8

86,4

66,3

82,4

85,0

92,5

83,4

71,6

Dis

p. s

enge

105,

610

8,0

108,

010

3,0

108,

010

8,0

94,9

103,

210

6,0

100,

010

0,0

94,2

And

el d

age

> 95

%23

%0%

6%3%

3%0%

0%0%

0%42

%10

%0%

And

el d

age

>100

%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

23%

0%0%

And

el d

age

>105

%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

16%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il94

%90

%89

%80

%85

%85

%75

%87

%87

%10

0%91

%84

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.87

%85

%82

%73

%79

%80

%70

%80

%80

%93

%83

%76

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-13

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

314

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Neu

rolo

giM

åned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Hos

pita

l:H

erle

v H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

33,6

31,9

31,7

32,3

31,8

33,5

20,6

28,1

30,5

38,6

47,6

45,1

Dis

p. s

enge

41,0

41,0

41,0

41,0

41,0

40,8

34,0

38,7

41,0

48,3

50,0

50,0

And

el d

age

> 95

%16

%7%

6%7%

3%23

%0%

6%13

%19

%47

%29

%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%3%

3%7%

0%3%

7%10

%33

%16

%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

0%10

%13

%10

%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

90%

85%

88%

88%

88%

93%

71%

88%

85%

94%

104%

98%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

82%

78%

77%

79%

78%

82%

61%

72%

74%

80%

95%

90%

Hos

pita

lern

e i N

ords

jælla

ndB

elæ

gnin

g60

,355

,458

,953

,058

,553

,149

,155

,751

,955

,954

,552

,4D

isp.

sen

ge60

,060

,060

,060

,060

,060

,059

,059

,059

,059

,059

,059

,0A

ndel

dag

e >

95%

65%

39%

58%

20%

61%

27%

6%45

%23

%45

%27

%32

%A

ndel

dag

e >1

00%

61%

18%

48%

13%

39%

3%3%

39%

10%

26%

17%

23%

And

el d

age

>105

%42

%4%

26%

0%13

%0%

3%29

%0%

16%

13%

6%A

ndel

dag

e >1

15%

10%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%10

%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

108%

99%

105%

95%

103%

97%

90%

105%

95%

102%

97%

100%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

100%

92%

98%

88%

97%

88%

83%

94%

88%

95%

92%

89%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

262,

026

0,9

260,

024

2,6

258,

425

8,2

201,

423

6,6

260,

228

0,7

271,

824

6,5

Dis

p. s

enge

tota

l30

6,7

309,

431

4,4

308,

531

4,4

314,

528

3,3

301,

330

9,5

309,

731

6,5

311,

7A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

3,7

0,9

1,9

0,2

1,6

2,1

0,4

2,5

1,8

5,8

3,5

2,9

Bel

ægn

ings

pct.

85%

84%

83%

79%

82%

82%

71%

79%

84%

91%

86%

79%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-14

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

315

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

315

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Øvr

ige

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:R

igsh

ospi

tale

tB

elæ

gnin

g38

,639

,438

,133

,736

,031

,127

,828

,531

,033

,834

,128

,2D

isp.

sen

ge48

,048

,048

,048

,048

,048

,048

,048

,048

,048

,048

,041

,5A

ndel

dag

e >

95%

42%

39%

42%

23%

23%

3%0%

0%0%

3%20

%6%

And

el d

age

>100

%26

%29

%19

%3%

6%3%

0%0%

0%3%

3%3%

And

el d

age

>105

%16

%7%

6%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%3%

And

el d

age

>115

%0%

0%3%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il10

2%10

2%10

0%94

%94

%75

%65

%69

%75

%85

%90

%81

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.81

%82

%79

%70

%75

%65

%58

%59

%65

%70

%71

%68

%B

ispe

bjer

g/Fr

eder

iksb

erg

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g59

,767

,163

,263

,765

,867

,353

,054

,855

,157

,938

,335

,5D

isp.

sen

ge80

,581

,081

,081

,081

,080

,564

,364

,476

,976

,059

,152

,2A

ndel

dag

e >

95%

0%4%

0%0%

0%13

%3%

13%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il80

%86

%80

%83

%86

%90

%89

%88

%78

%82

%68

%70

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.74

%83

%78

%79

%81

%84

%82

%85

%72

%76

%65

%68

%H

vido

vre/

Am

ager

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g12

,514

,613

,612

,013

,713

,114

,113

,914

,313

,313

,814

,8D

isp.

sen

ge18

,018

,018

,018

,018

,018

,018

,018

,018

,018

,018

,018

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%3%

3%6%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il78

%89

%83

%78

%83

%78

%83

%83

%89

%83

%83

%89

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.70

%81

%76

%66

%76

%73

%78

%77

%79

%74

%77

%82

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-15

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

316

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Øvr

ige

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:G

ento

fte H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

4,9

4,6

4,9

5,0

5,0

4,4

4,1

4,9

5,2

4,9

4,9

5,2

Dis

p. s

enge

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

6,0

And

el d

age

> 95

%26

%14

%26

%33

%29

%27

%6%

29%

33%

32%

23%

42%

And

el d

age

>100

%3%

0%6%

3%0%

0%0%

3%7%

6%7%

10%

And

el d

age

>105

%3%

0%6%

3%0%

0%0%

3%7%

6%7%

10%

And

el d

age

>115

%3%

0%6%

3%0%

0%0%

3%7%

6%7%

10%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

100%

83%

100%

100%

100%

100%

83%

100%

100%

100%

83%

100%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

81%

76%

82%

84%

83%

74%

68%

81%

87%

81%

82%

87%

Glo

stru

p H

ospi

tal

Bel

ægn

ing

106,

210

8,1

111,

710

3,2

111,

010

6,6

81,6

92,5

111,

410

3,6

98,4

83,2

Dis

p. s

enge

145,

214

6,3

145,

713

7,2

140,

414

0,0

103,

112

4,4

145,

714

2,1

137,

312

3,5

And

el d

age

> 95

%42

%18

%26

%70

%65

%43

%58

%39

%43

%45

%70

%55

%A

ndel

dag

e >1

00%

13%

0%10

%0%

6%7%

0%0%

20%

13%

3%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%10

%0%

6%3%

0%0%

20%

13%

3%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%10

%0%

6%3%

0%0%

20%

13%

3%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

91%

82%

91%

95%

93%

88%

91%

91%

90%

89%

95%

91%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

73%

74%

77%

75%

79%

76%

79%

74%

76%

73%

72%

67%

Her

lev

Hos

pita

lB

elæ

gnin

g28

,328

,227

,624

,626

,526

,724

,424

,224

,325

,526

,424

,7D

isp.

sen

ge36

,937

,037

,036

,037

,037

,034

,634

,037

,037

,037

,036

,0A

ndel

dag

e >

95%

0%0%

0%0%

0%0%

3%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>100

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

05%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>115

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%B

elæ

gnin

gspc

t. 75

-per

cent

il86

%84

%84

%77

%78

%81

%79

%76

%73

%76

%76

%78

%B

elæ

gnin

gspc

t. gn

s.77

%76

%75

%68

%72

%72

%70

%71

%66

%69

%71

%69

%(C

ontin

ued)

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-16

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Cen

ter f

or Ø

kono

mi,

Dat

aenh

eden

, den

01.

mar

ts 2

015

13:

15

Belæ

gnin

gsgr

aden

af d

ispo

nibl

e se

nge

på o

phol

dsaf

delin

ger 2

014

- kl.2

317

Mån

edlig

e ge

nnem

snit

Spec

iale

: Øvr

ige

Mån

edJa

nFe

bM

arA

prM

ajJu

nJu

lA

ugSe

pO

ktN

ovD

ec

Hos

pita

l:H

ospi

tale

rne

i Nor

dsjæ

lland

Bel

ægn

ing

27,3

28,1

29,5

24,2

25,2

24,0

21,7

32,7

30,6

28,6

30,9

27,2

Dis

p. s

enge

40,0

40,0

40,0

36,3

40,0

40,0

31,7

40,0

40,0

40,0

40,0

35,9

And

el d

age

> 95

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

00%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

And

el d

age

>105

%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%A

ndel

dag

e >1

15%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

0%0%

Bel

ægn

ings

pct.

75-p

erce

ntil

75%

73%

83%

75%

68%

65%

75%

88%

80%

78%

83%

85%

Bel

ægn

ings

pct.

gns.

68%

70%

74%

67%

63%

60%

68%

82%

77%

72%

77%

76%

Tota

l:B

elæ

gnin

g to

tal

277,

629

0,0

288,

626

6,5

283,

227

3,3

226,

725

1,5

271,

926

7,6

246,

721

8,7

Dis

p. s

enge

tota

l37

4,6

376,

337

5,7

362,

537

0,4

369,

530

5,7

334,

737

1,6

367,

134

5,4

313,

2A

fd.o

verb

elæ

gn.g

ns.

2,7

3,4

2,9

2,2

3,2

2,0

2,3

3,8

2,1

1,0

0,8

0,7

Bel

ægn

ings

pct.

74%

77%

77%

74%

76%

74%

74%

75%

73%

73%

71%

70%

Punk

t nr.

3 -

Drø

ftel

se: O

verb

elæ

gnin

gB

ilag

3 - S

ide

-17

af 1

7

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015





Speciale: AkutMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 56,7 58,0 54,2


Hvidovre/Amager Hospital Belægning 46,4 47,1 45,2Disp. senge 46,8 48,0 48,0Andel dage > 95% 116% 100% 106%Andel dage >100% 81% 89% 48%Andel dage >105% 81% 75% 42%Andel dage >115% 42% 39% 19%Belægningspct. 75-percentil 111% 111% 100%Belægningspct. gns. 99% 98% 94%

Gentofte Hospital Belægning 19,8 20,7 18,2Disp. senge 21,0 21,0 21,0Andel dage > 95% 58% 68% 39%Andel dage >100% 32% 36% 13%Andel dage >105% 19% 29% 6%Andel dage >115% 0% 4% 3%Belægningspct. 75-percentil 105% 110% 100%Belægningspct. gns. 94% 99% 87%

Herlev Hospital Belægning 30,7 33,0 31,7Disp. senge 37,0 37,0 37,0Andel dage > 95% 32% 32% 32%Andel dage >100% 26% 29% 16%Andel dage >105% 23% 25% 13%Andel dage >115% 6% 4% 3%Belægningspct. 75-percentil 103% 104% 100%Belægningspct. gns. 83% 89% 86%

Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 51,7 56,5 50,9Disp. senge 54,0 54,0 54,0Andel dage > 95% 52% 79% 42%Andel dage >100% 35% 61% 35%Andel dage >105% 26% 50% 26%Andel dage >115% 10% 18% 19%Belægningspct. 75-percentil 107% 113% 106%

(Continued)





Speciale: AkutMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Belægningspct. gns. 96% 105% 94%Hospitalerne i Nordsjælland

Total:Belægning total 205,4 215,3 200,3Disp. senge total 230,8 232,0 232,0Afd.overbelægn.gns. 8,1 10,5 6,8Belægningspct. 89% 93% 86%







Speciale: BørnMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Rigshospitalet Belægning 101,4 98,2 104,3




Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 34,9 40,1 39,1Disp. senge 48,0 48,0 48,0Andel dage > 95% 3% 14% 16%Andel dage >100% 0% 7% 3%Andel dage >105% 0% 4% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 79% 90% 90%Belægningspct. gns. 73% 84% 81%








Speciale: Gyn/obsMåned

Jan Feb Mar













Speciale: KirurgiMåned

Jan Feb Mar



Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 149,3 146,4 141,0Disp. senge 194,7 199,9 196,0Andel dage > 95% 3% 0% 0%Andel dage >100% 3% 0% 0%Andel dage >105% 0% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 86% 80% 79%Belægningspct. gns. 77% 73% 72%



Herlev Hospital Belægning 230,3 225,6 231,3Disp. senge 253,3 246,0 246,5Andel dage > 95% 42% 25% 35%Andel dage >100% 0% 7% 13%Andel dage >105% 0% 0% 3%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 97% 95% 98%

(Continued)





Speciale: KirurgiMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Belægningspct. gns. 91% 92% 94%Herlev Hospital


Bornholms Hospital Belægning 24,4 29,2 28,2Disp. senge 34,2 34,7 34,7Andel dage > 95% 3% 25% 16%Andel dage >100% 0% 4% 10%Andel dage >105% 0% 0% 6%Andel dage >115% 0% 0% 3%Belægningspct. 75-percentil 81% 94% 89%Belægningspct. gns. 71% 84% 81%

Total:Belægning total 1.012,7 995,7 1.018,9Disp. senge total 1.256,5 1.243,7 1.251,0Afd.overbelægn.gns. 12,8 9,3 13,5Belægningspct. 81% 80% 81%







Speciale: MedicinMåned

Jan Feb Mar






Glostrup Hospital Belægning 95,6 97,8 90,8Disp. senge 93,0 93,0 93,0Andel dage > 95% 87% 96% 58%Andel dage >100% 65% 75% 48%Andel dage >105% 42% 46% 42%Andel dage >115% 3% 0% 13%Belægningspct. 75-percentil 109% 112% 108%

(Continued)





Speciale: MedicinMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Belægningspct. gns. 103% 105% 98%Glostrup Hospital



Bornholms Hospital Belægning 54,8 52,7 48,0Disp. senge 57,0 57,0 61,0Andel dage > 95% 58% 36% 6%Andel dage >100% 29% 14% 0%Andel dage >105% 23% 14% 0%Andel dage >115% 3% 4% 0%Belægningspct. 75-percentil 104% 97% 85%Belægningspct. gns. 96% 92% 79%

Total:Belægning total 1.425,5 1.436,3 1.380,4Disp. senge total 1.520,2 1.519,4 1.524,2Afd.overbelægn.gns. 53,0 55,9 39,1Belægningspct. 94% 95% 91%







Speciale: NeurologiMåned

Jan Feb Mar




Glostrup Hospital Belægning 92,0 87,3 93,4Disp. senge 103,1 105,0 104,0Andel dage > 95% 13% 7% 23%Andel dage >100% 3% 0% 6%Andel dage >105% 3% 0% 0%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 93% 90% 94%Belægningspct. gns. 89% 83% 90%


Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 57,5 58,5 53,6Disp. senge 60,0 60,0 60,0Andel dage > 95% 55% 61% 29%Andel dage >100% 32% 43% 16%Andel dage >105% 16% 36% 13%Andel dage >115% 0% 0% 0%Belægningspct. 75-percentil 103% 107% 97%

(Continued)





Speciale: NeurologiMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Belægningspct. gns. 96% 98% 89%Hospitalerne i Nordsjælland








Speciale: ØvrigeMåned

Jan Feb Mar






Glostrup Hospital Belægning 93,9 92,0 92,4Disp. senge 133,2 137,7 138,1Andel dage > 95% 32% 18% 26%Andel dage >100% 6% 7% 3%Andel dage >105% 6% 7% 3%Andel dage >115% 6% 7% 3%Belægningspct. 75-percentil 86% 82% 81%

(Continued)





Speciale: ØvrigeMåned

Jan Feb Mar

Hospital:Belægningspct. gns. 71% 67% 67%Glostrup Hospital






Center for Sundhed

Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019

Mail [email protected]

Journal nr.: 15003778 Ref.: mlau, nbre Dato: 22. april 2015

”Handleplan for initiativer mod overbelægning, 2015”. I denne handleplan præsenteres Region Hovedstadens forslag til principper for ud-møntning af midler til nye initiativer mod overbelægning samt styrkelse af igangsatte initiativer. Regionsrådet vedtog i september 2013 ”Strategi for at nedbringe overbelægning” og strategien blev efterfulgt af ”Handleplan 2014 for at nedbringe overlægning”. Der blev som en del af handlingsplanen iværksat initiativer i 2013 og 2014. Derudover indehol-der handlingsplanen anbefalinger til Region Hovedstadens forebyggelse og beredskab ved overbelægningssituationer. De planlagte initiativer fra handlingsplanen mod over-belægning er iværksat, herunder bl.a. tilførsel af ressourcer til ansættelse af flere spe-ciallæger. Det overordnede mål fra ”Strategien for at nedbringe overbelægning” om ”ingen overbelægning” gælder fortsat, idet det erkendes, at der kan opstå særlige situationer. I sådanne situationer vil målet altid være at minimere overbelægning. I finansloven for 2015 er der afsat midler til en styrket indsats mod overbelægning. Følgende fremgår af finansloven: ”Styrket indsats mod overbelægning: […] Samtidig er aftaleparterne enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2015, 100 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt fra 2017 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger for at understøtte mere effektive patientforløb, korte hospitalsop-hold og bedre omsorg for de kronisk syge og ældre medicinske patienter.” Midlerne vil blive udmøntet i sommeren 2015. Den regionale fordeling af midlerne vil ske efter bloktilskudsnøglen. Rammerne for udmøntningen er endnu ikke kendte. I handleplanen præsenteres indledningsvist status på belægningsgraden opgjort efter den nationale opgørelsesmetode. Desuden beskrives forhold, der påvirker belægnings-situationen og dermed kan bidrage til at nuancere tallene. Sidst i handleplanen præsen-teres Region Hovedstadens principper for udmøntningen af midlerne til nye initiativer mod overbelægning samt eksempler på konkrete initiativer.



Side 2

Status på belægningsgraden inkl. marts 2015 Fra 2014 har regionen anvendt en ny ensartet opgørelsesmetode til monitorering af be-lægning på hospitalerne. Det betyder, at tidligere belægningsopgørelser ikke er direkte sammenlignelige med den nye opgørelsesmetode. Belægningen bliver nu opgjort kl. 23 på opholdsafdelinger (fysisk placering) og er sat i forhold til de disponible senge. På mange hospitaler indgår der sammedagskirurgiske/elektive senge, som ikke er be-lagte på opgørelsestidspunktet, og som derfor bidrager til en lavere belægningsgrad. Belægningsprocenten er desuden opgjort som et gennemsnit på månedsbasis. Hospita-lerne supplerer den regionale opgørelse med løbende aktuelle belægningsopgørelser. I det følgende er belægningen opgjort efter den nye opgørelsesmetode på hospitalsni-veau, da det kan være relevant til at afspejle, om den samlede kapacitet på hospitalerne udnyttes. Dertil kommer en oversigt over belægningen samlet i den medicinske ”blok” dvs. for de medicinske specialer. Tallene fra 2014 og de første tre måneder af 2015 viser fortsat udfordringer med over-belægning på nogle afdelinger, særligt på de medicinske afdelinger. Eftersom belæg-ningsprocenten er et månedsgennemsnit kan den samlede belægningsgrad for måne-den godt ligge under 100 procent, selvom der i perioder har været overbelægning på de enkelte matrikler, afdelinger eller afsnit. Det betyder, at der lokalt i perioder kan være overbelægning, som ikke fremgår af regionens opgørelse af belægningsgraden. Ved opgørelser af belægningsprocenter skal man desuden være opmærksom på, at be-lægningsprocenten ikke siger noget om antallet af patienter på gangen, men udeluk-kende er en belægningsprocent i forhold til afdelingernes disponible antal senge og et gennemsnit for perioden. Der er andre forhold, der kan betinge patienter på gangen og andre former for overbelægning, fx kan der være behov for at isolere en patient på sengestue ved smitsomme sygdomme eller forestående dødsfald, og andre patienter må flyttes til gangplads. Et andet eksempel er, at såfremt en patient fejler en sygdom, som kun lader sig behandle/overvåge på eksempelvis et hjerteafsnittet, er det lægefag-ligt mest forsvarligt, at patienterne forbliver på dette afsnit, selv om det i perioder kan give pladsproblemer, fremfor at flytte patienten til et andet afsnit. Der kan således væ-re forskellige forhold, som udfordrer belægningssituationen, medfører overbelægning eller giver patienter og personale en oplevelse af overbelægning. De forskellige for-hold vil blive beskrevet i de følgende afsnit. Tabel for belægningsprocenter pr. hospital 2014 og 2015 2014 2015 Hospital

jan feb mar apr maj jun Jul aug sep okt nov dec jan feb mar

Rigshospitalet 75 78 74 72 70 72 73 75 73 73 72 71 72 72 74 Bispebjerg/ Frederiksberg hospital

77 82 79 83 83 81 77 74 79 82 80 79 85 85 80

Hvidovre/ Amager Hospital

92 94 90 95 91 89 93 90 89 86 87 87 92 92 90



Side 3

Gentofte Hospital

80 79 84 83 82 80 85 83 87 82 80 81 88 93 89

Glostrup Hospital

83 83 85 80 84 82 81 82 82 86 81 78 85 82 83

Herlev Hospital

88 88 88 89 87 85 85 91 84 83 86 85 88 87 88


91 93 87 84 86 83 86 89 90 87 87 87 93 94 91

Bornholms Hospital

82 77 70 74 65 78 69 71 74 74 68 80 87 89 80

Tabellen viser, at ingen hospitaler samlet set havde en gennemsnitlig belægningspro-cent over 100 procent i nogen af månederne af 2014 eller de første tre måneder af 2015 opgjort efter den nye metode. Nedenfor fremgår belægningsprocenter for de medicinske specialer samlet set, da det er de specialer, der særligt har en høj belægning. Tabel for belægningsprocenter i medicinsk blok for 2014 og 2015 2014 2015 Hospital

jan feb mar apr maj jun Jul aug sep okt nov dec jan feb mar

Rigshospitalet 79 79 77 74 73 74 75 74 74 74 73 73 73 74 73 Bispebjerg/ Frederiksberg hospital

90 94 90 98 97 93 92 88 88 92 92 93 98 100 90

Hvidovre/ Amager Hospital

99 101 97 100 96 93 97 98 100 99 98 96 105 103 102

Gentofte Hospital

80 81 85 84 85 84 86 87 88 84 81 84 91 96 93

Glostrup Hospital

95 94 99 93 96 92 96 95 94 98 93 105 103 104 98

Herlev Hospital

97 94 95 94 95 93 102 98 91 85 94 96 97 96 98


97 98 91 92 95 94 96 96 96 97 94 93 103 99 97

Bornholms Hospital

83 81 71 78 66 81 62 69 77 78 74 85 96 92 79

Tabellen viser, at de fire akuthospitaler samt Glostrup Hospital i 2014 og/eller 2015 i enkelte måneder har haft en belægningsprocent på over 100 som månedligt gennem-snit for de medicinske specialer samlet set. Med enkelte undtagelser er belægnings-procenten højere i januar, februar og marts 2015 end i de samme måneder i 2014. Udviklingen i belægningsprocenter pr. hospital fra 2010 til 2014 Som nævnt er der fra 2014 anvendt en ny opgørelsesmetode, hvilket betyder, at der ikke er direkte sammenlignelige tal for de foregående år. Ud fra de tilgængelige data er det her forsøgt at beskrive udviklingen i belægningsgraden fra 2010 og frem.



Side 4

De tilgængelige tal fra perioden før 2014 er opgjort på kvartaler for vinteren 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 og er udelukkende opgjort på hospitalsniveau. Det fremgår ikke, hvornår på dagen hospitalerne har opgjort belægningsgraden. Tabel for belægningsprocenter pr. hospital for første og fjerde kvartal 2010-2013 Hospital 4. kvartal

2010 1. kvartal

2011 4. kvartal

2011 1. kvartal

2012 4. kvartal

2012 1. kvartal

2013 Bispebjerg Hospital

110 115 105 113 105 113


89 97 88 95 95 105

Hvidovre Hospital

96 104 102 100 95 108

Amager Hospital

93 102 102 99 100 113

Gentofte Hospital

91 91 88 102 88 104

Glostrup Hospital

95 96 96 104 103 101

Herlev Hospital

97 107 99 105 102 103

Hillerød Hospital

97 103 110 97 96 107

Helsingør Hospital

83 98 92 99 100 90

Frederikssund Hospital

86 78 97 98 94 93

Bornholms Hospital

95 96 91 94 100 101

I denne opgørelse indgår Rigshospitalet ikke, da opgørelsen er lavet for planområder-ne. Fra vinteren 2010/2011 til vinteren 2012/2013 er der tendens til en stigning i belæg-ningsgraden, hvor en større andel af hospitalerne samlet set har en belægningsgrad på over 100 procent. I første kvartal 2013 havde alle hospitaler med undtagelse af Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital en belægningsgrad over 100 procent (101-113 procent). I 2014 og de tre første måneder af 2015 tyder det på, at belægningssituationen samlet set ser bedre ud. I 2014 og 2015 er der ifølge opgørelsen hverken hospitaler eller grupper af specialer, der samlet set havde en gennemsnitlig belægningsprocent over 100 procent opgjort efter den nye metode, hvilket det ellers tyder på var tilfældet in-den handlingsplanen blev iværksat i 2013.



Side 5

Forhold, der udfordringer belægningssituationen Der er imidlertid en række forhold, der påvirker belægningssituationen og som kan medføre et øget pres på belægningen fx i forhold til placering af patienter på gange el-ler håndtering af patienter, der er indlagt kort tid. Disse forhold vedrører blandt andet:

- Døgn- dags-, og sæsonvariation i belægningssituationen - Særlige forhold omkring patienter i isolation - Antallet af indlæggelser, akutte indlæggelser og korte akutte indlæggelser un-

der 25 timer - Accelererede patientforløb og øget kompleksitet i patienternes tilstande - Arbejdsbelastning og rekrutteringsudfordringer - Færdigt behandlede patienter på regionens hospitaler

Døgn-, dags- og sæsonvariation i belægningssituationen Der kan være tidspunkter af døgnet, hvor der er en særlig høj belægning. Der kan lige-ledes være dage på ugen, hvor der er højere belægning end andre dage. Disse variatio-ner vil ikke fremgå af den gennemsnitlige månedlige belægning. Endelig kan der være tidspunkter af året, hvor belægningen er høj fx i vintermånederne, hvor der fx kan væ-re mange patienter med influenza. Sæsonvariationen fremgår af den gennemsnitlige månedlige belægningsgrad. Nedenfor ses et eksempel på den gennemsnitlige døgnvariation i den medicinske spe-cialeblok på et akuthospital:

Det fremgår af figuren, at belægningen er højest midt på dagen og særligt på hverdage. Midt på dagen vil der typisk være patienter, der venter på at blive udskrevet samtidig med, at der bliver indlagt nye patienter. Figuren viser også, at variationen i belægnin-gen over døgnet er mindre i weekend og helligdage sammenlignet med hverdage.



Side 6

Tendensen er den samme for de øvrige akuthospitaler, men der kan dog være en min-dre variation i hvornår på dagen belægningen topper. Nedenstående figur er et eksempel på, hvor mange patienter, der i gennemsnit indlæg-ges i timen på Medicinsk Modtage Afsnit (MMA) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Tidligere skete der et fald i antallet af indlæggelser og dermed en udfladning af kurven fra kl. 20, men nu er antallet af indlæggelser i aftentimerne steget.

I den ensartede nationale metode til at opgøre belægningsgraden bliver belægningen opgjort kl 23. På dette tidspunkt er der en forventning om, at der ikke sker flere over-flytninger af patienter mellem afdelingerne, da det vil være sket i dagtimerne. Over-flytninger er med til at skabe usikkerhed i registreringen af belægningen. Særlige forhold omkring patienter i isolation På flere af regionens hospitaler er forholdene for isolation af patienter ikke optimale, grundet afdelinger med mange flersengsstuer og kun få enestuer, samt få toiletter uden tilknytning til sengestuerne. Isolerede patienter vil derfor typisk optage mere end én plads, når der ikke er et til-strækkeligt antal enestuer. Dette medfører naturligt, at andre ikke-isolerede medpati-enter må tilbydes gangplads. Overbelægning medfører desuden, at plejepersonalets arbejdsprocesser i forhold til isolationsforholdsregler tager mere tid (brug af værnemidler, rengøring af udstyr etc.). Diagnostik Hvis en patient har været udsat for mulig smitte med VRE (Vancomycin Resistente Enterokokker), podes og isoleres patienten indtil der foreligger svar på prøven. Typisk tager dette 3-4 døgn. En hurtigere VRE diagnostik vil kunne forkorte perioden i isola-tion, idet isolationen ved et negativt VRE svar kan ophæves tidligere; efter fx et døgn.



Side 7

Udviklingen i indlæggelser fra 2010-2014 I de senere år er sket en stigning i antallet af indlæggelser og dermed et stigende pres på kapaciteten. Nedenstående graf dokumenterer – måned for måned – udviklingen i antallet af ind-læggelser (sygehusudskrivninger) gennem de sidste fem år, 2010 – 2014 (begge incl.). Graferne til venstre omfatter alle indlæggelser (ekskl. psykiatri) og graferne til h om-fatter de medicinske specialer alene. Graferne skildrer udviklingen i indlæggelser (blå), akutte indlæggelser (rød), akutte indlæggelser af op til 24 timeres varighed (grøn) og planlagte indlæggelser (lilla).

Graferne dokumenterer især, at der er større sæsonudsving i løbet af et år og at disse naturligt nok er mest markante for de planlagte indlæggelser, med markant lavere aktivitet i ferieperioderne. Akutte indlæggelser har også sæsonudsving, mest markant omkring vintermånederne. Udviklingen i antallet af indlæggelser indenfor de medicinske specialer ligner den generelle udvikling for samtlige specialer, men med mindre udsving. Med det formål bedre at kunne se trenden i udviklingen gennem de fem år, er der lavet nedenstående graf, der viser det månedlige gennemsnit pr. år i antallet af indlæggelser for samtlige specialer (til venstre) og det månedlige gennemsnit pr. år i antallet af indlæggelser for de medicinske specialer (til højre).



Side 8

Antallet af indlæggelserne samlet for alle specialer er vokset. Den samlede stigning i det månedlige gennemsnit er på 8,7 procent fra 2010 til 2014. For de medicinske specialer er stigningen på 13,8 procent. Akutte indlæggelser er ligeledes vokset. Fra 2010 til 2014 er det månedlige gennemsnit for samtlige indlæggelser steget 9,1 procent, mens det for de medicinske specialer alene er steget 15,4 procent. Akutte indlæggelser af op til 24 timers varighed er steget for samtlige indlæggelser med en stigning i det månedlige gennemsnit med 23 procent fra 2010 til 2014. For de medicinske specialer alene er stigningen på 41,3 procent. Planlagte indlæggelser er vokset, hvor det månedlige gennemsnit for samtlige indlæggelser er steget 7,9 procent fra 2010 til 2014. For de medicinske specialer alene er stigningen 6,7 procent. Samlet set tegner der sig et billede af, at der har været en større stigning i antallet af indlæggelser og særligt akutte indlæggelser af op til 24 timers varighed inden for de medicinske specialer end for alle specialer samlet set.



Side 9

Undersøgelse af akutte medicinske indlæggelser under 24 timer blandt 65+ årige Amager og Hvidovre Hospitaler, Glostrup hospital og hospitalspraksiskonsulenterne i planområde Syd har i 2013 gennemført et studie på akutmodtagelse/akutklinikkerne på Amager, Hvidovre og Glostrup med fokus på ”Substituerbare indlæggelser”. Analysen viser bl.a.:

Ved journalgennemgangen i de 3 akutenheder blev 334 akutte medicinske kort-tidsindlæggelser for 65+ årige gennemgået, hvoraf 91 blev vurderet som ”substituerbare” indlæggelser. Det svarer til, at 27 pct., af de akutte medicin-ske korttids-indlæggelser af patienter over 65 + år vurderes ”substituerbare” og kan erstattes af alternative løsninger til indlæggelse

De ”substituerbare” indlæggelser vurderes at kunne være behandlet ved alter-native løsninger, herunder (bemærk summer ikke til 100 pct., pga. mulighed for flere løsninger til samme indlæggelse):

o 84 pct. af de ”substituerbare” indlæggelser kunne være håndteret af ydelser fra praksissektoren (egen læge/vagtlæge/speciallæge).

o 21 pct. af de ”substituerbare” indlæggelser kunne være håndteret af ydelser fra hospital (ambulant udredning, subakut geriatrisk vurde-ring mv.).

o 16 pct. af de ”substituerbare” indlæggelser kunne være håndteret af ydelser fra kommune (mere hjælp i hjemmet, forudgående bedre ob-servation, mere hjælp i hjemmet mv.).

De ”substituerbare” indlæggelser er fordelt over mange sygdomsområder og mange læger. Relativt set i forhold til antal læger og antal plejehjem er antal-let af ”substituerbare” indlæggelser begrænset, og vil være vanskeligt at re-ducere betragteligt.

Indlæggelserne under 24 timer er ofte accelererede diagnostiske indlæggelser, hvor nogle af indlæggelserne - de ”substituerbare” – kunne være håndteret på anden vis – dog ikke nødvendigvis til gavn for patienten, idet det kan medfø-re et længere forløb.

Undersøgelse af færdigbehandling i akutmodtagelses ambulante afsnit. Bispebjerg Hospital har lavet en beregning af indlæggelser fra hospitalets akutmodta-gelse. Det tyder på, at der fra hospitalet indlægges en mindre andel af patienterne i akutmodtagelsens ambulante afsnit i sammenligning med de øvrige akutmodtagelser. Der er behov for at undersøge dette nærmere. Indlæggelser fra akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Hosp. Indlæggelser Besøg i alt Andel der indlægges BBH 14.736 79.678 18,5

Bispebjerg Hospital vurderer, at Tværsektoriel Udrednings Enhed (TUE) sandsynlig-vis har haft en effekt på omfanget af indlæggelser i BBH.



Side 10

Accelererede patientforløb og kompleksitet i patienternes tilstande Det stigende antal patienter, de accelererede patientforløb med korte liggetider og den øgede kompleksitet i patienternes tilstande bl.a. med multisygdom giver et øget pres på personalet. Det gælder ikke alene læger og sygeplejersker, men også de øvrige fag-grupper på hospitalerne, herunder bl.a. portører, øvrigt servicepersonale og fysiotera-peuter. Selvom liggetiderne er kortere, er der fortsat en række procedurer som skal ud-føres uafhængigt af indlæggelsens varighed fx koordination af udskrivelse. Fald i gennemsnitlig liggetid på hospitalerne Der er i de senere år sket et fald i den gennemsnitlige liggetid på regionens hospitaler. Gennemsnitlige liggetid for alle specialer og specialer tilhørende medicinsk blok. 2007 2012 2013 Alle specialer 4,3 3,4 3,3 Medicinsk blok 5,0 3,8 3,7*

*Der er taget udgangspunkt i afdelinger i stedet for selve specialerne. Det er dermed en anden opgørelsesmetode end for de foregående år. Liggetiden er faldet igennem hele perioden. Faldet fra 2007 til 2013 er for alle specia-ler 23 pct., mens faldet for den medicinske blok er på 26 pct. Udvikling i antallet af borgere med multisygdom Fra 2007 til 2013 er antallet af borgere med 1 kronisk sygdom steget med 23.400, an-tallet med 2 sygdomme er steget med 14.800 personer, mens antallet med 3 eller flere kroniske sygdomme er steget med 9.700 personer. Det betyder også mere komplekse sygdomsforløb. Stigningen skyldes, ud over befolkningstilvæksten i regionen, formentlig, at mange borgere lever længere med deres kroniske sygdomme, idet der ikke ses samme stig-ning i nye tilfælde af kronisk sygdom. Borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme har næsten 3 gange så stor risiko for at blive akut indlagt, som borgere med 1 kronisk sygdom (37 pct. vs 13 pct.). En stigning i antal borgere med komplekse sygdomsfor-løb formodes derfor at føre til en stigning i antal akutte indlæggelser. Kilde: Sundhedsprofil 2013 Arbejdsbelastning og rekrutteringsudfordringer Situationer med spidsbelastning fx med flere nyankomne patienter end forventet med-fører en øget arbejdsbelastning for personalet. Samtidig er der flere steder udfordrin-ger med rekruttering af personale. Endelig er en stor andel af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger nyuddannede. På flere medicinske afdelinger i regionen er 80-



Side 11

90 procent af sygeplejerskerne nyuddannede, hvilket betyder et stort ressourcetræk på de enkelte afsnits uddannelseskapacitet. Eksempel - vakancer på det medicinske område Nordsjællands Hospital har som eksempel pt. mere end 40 ubesatte sygeplejerskestil-linger på de medicinske sengeafsnit ( kardio, nefro, lunge, infektion, neuro, og gas-med), og ca. 10 ubesatte overlægestillinger. Det skal bemærkes, at vakancer ikke nødvendigvis betyder, at der er mangel på perso-nale i vagten. Vakancerne betyder, at der er mangel på fast personale. Ved vakancer kan der fx indhentes vikarer fra vikarordninger. I yderste konsekvens kan hospitalet være nødsaget til at lukke senge fx ved at lukke et afsnit, hvis der fx ikke er tilstrække-ligt plejepersonale til at passe patienterne. Det betyder dermed, at patienterne må flyt-tes til andre afsnit. Færdigt behandlede patienter på regionens hospitaler Det øgede antal af akutte indlæggelser og særligt indlæggelser af op til 24 timers va-righed udfordrer også kommunerne i forhold til at hjemtage færdigbehandlede patien-ter. De færdigt behandlede patienter optager senge på hospitalerne og udgør en barrie-re i patientflowet. Udviklingen i antal færdigbehandlede patienter og dage på regionens hospitaler moni-toreres løbende og data deles med kommunerne. Opgørelserne omfatter kun borgere med bopæl i Region Hovedstaden. Figuren nedenfor viser udviklingen i færdigbe-handlede dage fra 2008 til 2014 på Region Hovedstadens somatiske hospitaler.

Figuren viser, at der over hele perioden fra 2008 til 2014 er sket et fald i antallet af dage, hvor en færdigt behandlet patient opholder sig i en hospitalsseng. Der har dog



Side 12

været en mindre stigning hvert år fra 2011 og frem til 2014. I 2014 var der ca. 33.000 dage, hvor en færdigt behandlet patient lå i en hospitalsseng. Tabellen nedenfor viser den månedlige variation i antallet af dage og indlæggelser for færdigt behandlede patienter i 2014. Af tabellen fremgår også variation mellem hospi-talerne. Oversigt over antal færdigbehandlede dage og patienter i 2014 – fordelt på hospitaler

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September O ktober November December Året total

Antal dage 2.946 3.006 2.821 2.600 3.165 2.437 2.608 2.152 2.690 2.941 2.632 3.029 33.027Bispebjerg - Frederiksberg Hospital 574 434 416 780 670 549 588 319 462 548 538 388 6.266Bornholms Hospital 4 4 1 9Gentofte Hospital 106 158 386 216 264 212 302 272 309 441 329 325 3.320Glostrup Hospital 209 227 226 103 203 135 165 159 117 159 203 126 2.032Herlev Hospital 843 936 754 492 840 546 585 441 612 687 632 755 8.123Hvidovre - Amager Hospital 813 887 611 698 763 648 655 736 940 747 593 921 9.012Nordsjællands Hospital 329 298 382 223 263 241 219 172 184 176 294 262 3.043

Rigshospitalet 72 66 46 88 158 106 94 53 62 183 42 252 1.222Indlæggelser 580 569 556 582 625 543 593 476 569 551 521 584 6.749

Bispebjerg - Frederiksberg Hospital 147 104 104 172 162 131 163 92 132 157 121 112 1.597Bornholms Hospital 2 2 1 5Gentofte Hospital 53 55 83 56 81 65 90 65 81 76 62 62 829Glostrup Hospital 19 24 20 14 23 17 19 22 19 20 23 20 240Herlev Hospital 131 137 145 133 151 117 133 112 126 104 136 159 1.584Hvidovre - Amager Hospital 110 113 97 85 95 86 94 103 106 96 88 111 1.184Nordsjællands Hospital 109 118 98 102 89 110 75 70 87 77 80 107 1.122

Rigshospitalet 11 18 9 20 22 17 19 12 16 21 10 13 188



Side 13

Region Hovedstadens forslag til udmøntning af midler til nye initi-ativer mod overbelægning. Regionsrådet godkendte i september 2013 ”Strategi for at nedbringe overbelægning”. Strategien består af elementer, som Region Hovedstaden vil fremme for at skabe bedre forudsætninger for at minimere overbelægningen på hospitalerne. Der er iværksat en lang række tiltag på hospitalerne og koordinering for at undgå og minimere overbelægning inden for strategiens elementer. Der henvises blandt andet til initiativerne nævnt i ”Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning”.

Strategien havde også et 6. element, som var at sikre ensartet monitorering af belæg-ning. Fra den 1. januar 2014 er der etableret en ensartet national monitorering, og der-for er dette element ikke længere aktuel. De ovenstående fem elementer vurderes fortsat som afgørende elementer i indsatsen mod overbelægning. I udmøntningen af midlerne til en styrket indsats mod overbe-lægning anbefales det derfor, at disse elementer udgør principper for iværksættelse af nye initiativer mod overbelægning samt styrkelse af eksisterende initiativer mod over-belægning. Det vil fortsat være forskelligt, hvilke initiativer der er nødvendige på de enkelte hos-pitaler, da det bl.a. afhænger af organisering, igangværende tiltag og generel belæg-ningssituation mm. Nedenfor præsenteres eksempler på nye initiativer samt eksempler på styrkelse af igangsatte initiativer indenfor hvert af de fem elementer. Forbedre patientflowet i de medicinske afdelinger Hospitalerne har iværksat og gennemført en række initiativer for at forbedre patient-flow og minimere overbelægning. For at styrke indsatsen mod overbelægning anses patientflowet i de medicinske afdelinger som et afgørende element.

Elementer i strategien for at nedbringe overbelægning

1. Forbedre patientflowet i de medicinske afde-

linger 2. Fremme akutmodtagelsernes organisatoriske

funktion 3. Fremme regional, tværgående koordinering 4. Fremme nødberedskab ved spidsbelastning 5. Fremme koordinationen mellem praksissektor,

kommune og hospitaler



Side 14

Tavlemøder og kapacitetskonferencer Der er behov for, at hospitalerne arbejder på at blive endnu bedre til at forudsige ud-skrivelser og indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så der ikke opstår barrierer for pa-tienternes videre færd gennem hospitalet. I projekt Sikkert Patientflow sker det blandt andet ved hjælp af korte, daglige tavle-møder på afsnitsniveau og kapacitetskonferencer på hospitalsniveau. Her skaber de sundhedsprofessionelle et overblik over indlagte patienter, tilpasser ressourcer og fin-der flaskehalse. To af regionens hospitaler deltager i projektet og yderligere information om initiati-verne kan findes på projektets hjemmeside: www.sikkertpatientflow.dk Understøttelse af hurtig diagnostik og alternativer til indlæggelse Diagnostik kan udgøre en kronisk barriere i patientflowet. Det anbefales derfor, at der arbejdes med accelererede diagnostiske forløb evt. som alternativ til indlæggelse. Det kan fx være subakutte ambulatorie tider, accelereret flow i forhold til diagnostiske ydelser (røntgen og blodprøver), subakut geriatrisk team og tværsektoriel udredning. Eksempel: Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) på Bispebjerg Hospital Formålet er at vurdere/behandle borgere fra Københavns Kommune, som er potentielt indlæggelseskrævende, i et accelereret sammedags forløb. I TUE udredes/behandles patienterne hurtigt ambulant ved at sikre at den kliniske og parakliniske ekspertise er til rådighed – dvs. alle tilbud fra hospitalet (blodprøver, røntgen, tilsyn fra specialafdelinger samt umiddelbar udredning og gennemgang af speciallæge) sker stort set hurtigere end hvis de var indlagte. Patienterne er nøje ud-valgte til denne funktion. Det er patienter, der har brug for udredning og behandling, der er længerevarende end en ambulant kontrol, men kortere end en traditionel medi-cinsk indlæggelse, som får dette tilbud. TUE kan behandle ca. 76 procent af de henviste patienter uden indlæggelse. I 2014 var der 1.025 akut ambulante medicinske kontakter i TUE. Kompetenceudvikling af personalet på medicinske afdelinger Der er behov for fokus på uddannelsesbehovet på de medicinske afdelinger, herunder introduktion og oplæring af nyuddannet og nyansat personale. Hurtig og grundig op-læring af nyuddannet og nyansat personale kan bidrage til, at lægeordinerede og syge-plejefaglige behandlinger iværksættes hurtigere og dermed at patienterne hurtigere bliver færdigbehandlede og dermed kan udskrives. Samtidigt kan sygeplejerskerne



Side 15

hurtigere få kontakt til kommunerne, så udskrivelserne iværksættes hurtigt, så patien-ter, der er færdigt behandlede ikke optager en hospitalsseng. Supplere plejepersonalet med andre faggrupper I spidsbelastningssituationer kan det være relevant at supplere plejepersonalet med an-dre faggrupper for at styrke patientflowet. Det kan fx være portører, pharmakonomer, kostkonsulenter eller geriatrisk team. Fremme akutmodtagelsernes organisatoriske funktion En regional arbejdsgruppe har udarbejdet anbefalinger til mere ensartet organisering af regionens akutmodtagelser og akutklinikker. Formålet er at sikre kvaliteten i patient-behandlingen og at sikre ensartede arbejdsforhold for personalet på tværs af regionens hospitaler. Hospitalerne og de sundhedsfaglige råd er i gang med at implementere an-befalingerne. Anbefalingerne er bl.a.:

Speciallæge med i front: Patienten skal kunne tilses af og/eller konfereres ”bed-side” med relevante speciallæger uagtet tidspunkt på døgnet.

Den kliniske ledelse på akutafdelingen, herunder flowmasterfunktionen skal have klare beføjelser til at sikre gode patientforløb, fx ved at tilkalde special-læger fra andre afdelinger, henvise til sub-akut ambulant tid den efterfølgende dag, indskrivning på patienthotel til overnatning og foretage relevant visitation på hospitalet

Der skal være entydig ledelse og flowmasterfunktion Hospitalsledelsen skal være aktivt involveret i at sikre et velfungerende sam-

arbejde mellem akutmodtagelse/akutklinik og stamafdelingerne. Det sikres ved at etablere et Ledelsesråd med repræsentanter fra afdelingsledelserne for de funktioner, der er involveret i de akutte patientforløb og med direktionen som formand

Der skal sikres fagligt forsvarlig normering i akutmodtagelser og akutklinik-ker

Den tværregionale uddannelse i akutsygepleje og i fagområdet akutmedicin skal tilbydes personalet

Der skal være entydige og klare retningslinjer for udvisitering (visitering til anden afdeling).

”Fast track” i akutmodtagelsen/akutklinikken Anvendelsen af ”fast track” bør styrkes yderligere. Der er etableret ”fast track” på alle akutmodtagelser og akutklinikker i Region Hoved-staden bortset fra Bornholms Hospital. ”Fast track” behandler typisk patienter med let-tere skader, som udgør en stor del af de akutte patienter. ”Fast track” består typisk af et selvstændigt team, der fungerer uafhængig af den øvri-ge aktivitet i akutmodtagelsen. Teamet er sammensat af erfarne læger og/ eller be-



Side 16

handlersygeplejersker, som varetager alle typer af skader, hvor man med relevant og kompetent indsats er i stand til at afslutte behandlingsforløbet inden for en kort perio-de. Disse tiltag hjælper til at holde den generelle ventetid nede. Ved mange alvorlige sygdomme/skader vil disse blive prioriteret. Fremme regional, tværgående koordinering og fremme nødberedskab ved spidsbelastning Hospitalerne har et velfungerende samarbejde både på hospitalsniveau og på afde-lingsniveau omkring fordeling af patienterne ved overbelægningssituationer. Samar-bejdet vurderes at bidrage til at undgå eller minimere overbelægning. I tilfælde af at alle hospitaler og/eller alle relevante afdelinger har overbelægningen samtidigt er ef-fekten af koordinering dog meget begrænset. Sundhedsfaglig Råd for Præhospital og Akutmodtagelse har udarbejdet en regional vejledning for, hvordan situationer med overbelastning kan løses mellem hospitalerne i regionen. Akutberedskabets koordineringsfunktion Der bør fortsat være fokus på den regionale koordineringsfunktion. Akutberedskabet koordinerer beredskabet på tværs af regionen – herunder fordeling af patienter mellem hospitalerne. Såfremt et hospital er overbelastet, kan hospitalet kontakte akutbered-skabet for bistand til at koordinere indtag og overførsler af patienter til andre af regio-nens hospitaler. Akutberedskabet monitorerer dagligt den ledige kapacitet på intensiv-pladser og monitorerer for influenzalignende sygdom på baggrund af opkald til akutte-lefonen 1813. Generelt gælder, at regionens hospitaler er forpligtet til at samarbejde ved overbelægning – dette i samarbejde med Akutberedskabet. Det kan desuden over-vejes, om der også bør være en monitorering af kapaciteten inden for særligt det medi-cinske speciale, så overblikket over kapacitet kan indgå i visitationen med henblik på en hensigtsmæssig fordeling af patienter. Akutberedskabet kan ligeledes kontakte naboregionerne Sjælland og Skåne for over-førsler af patienter hertil. Hospitalernes planer for nødberedskab Hospitalerne har udarbejdet planer for nødberedskab ved spidsbelastning, herunder fx oprettelse af fysisk bufferkapacitet. Der bør være fokus på, at planer for nødberedskab løbende evalueres og udvikles. Et væsentligt element i nødberedskabet bør være ram-mer for at indkalde ekstra personale, herunder eventuelt mulighederne for at bruge vi-karordninger indenfor aftalte rammer. Fremme koordinationen mellem praksissektor, kommune og hospitaler Samarbejdet mellem kommune, hospital og praksissektor er formaliseret i sundhedsaf-talerne og i overenskomsten mellem regionen og de praktiserende læger. Forudsæt-ningen for et forpligtende samarbejde mellem sektorerne om at nedbringe overbelæg-ning er derfor, at samarbejdet kan rummes i de eksisterende aftaler.



Side 17

Hospitalerne har generelt et godt og positivt samarbejde med kommunerne og de prak-tiserende læger omkring koordination af indlæggelser. Der er fx indsatser og aftaler om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i praksisplan m.v., som generelt set har til formål at forebygge, at spidsbelastningssituationer opstår. Herunder er fx indsatser som udgående funktioner, kommunale akutfunktioner mm. Styrke information til praksissektor og kommuner ved spidsbelastningssituationer Det bør undersøges, hvordan man kan systematisere kommunikationen fra akutbered-skabet, der har overblik over belægningssituationen, og til praksissektor og kommuner i spidsbelastningssituationer. I spidsbelastningssituationer med massiv overbelægning kan både praksissektor, kommuner og hospitaler være opmærksomme på at bidrage til at minimere belægnin-gen. Praksissektoren kan fx have skærpet fokus på at vurdere om indlæggelser kan er-stattes af alternative løsninger til indlæggelser. Kommunerne kan fx have skærpet fo-kus på hurtigt at hjemtage patienter. Overblik over lokale subakutte/akutte kommunale tilbud Mange kommuner har subakutte/akutte tilbud. Dermed kan patienterne hjemtages til kommunernes subakutte/akutte tilbud, når de er færdigt behandlede på hospitalet. Der bør være fokus på at udbrede viden om disse tilbud. Et af initiativerne i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er, at alle kommuner skal registrere deres subakutte/akutte tilbud på sundhed.dk. Dette giver de praktiserende læger og de regionale akutfunktioner adgang til oplysninger om ind-gangen til de enkelte kommuners akutte tilbud. Herudover har Sundhedsstyrelsen ud-arbejdet faglige anbefalinger for kvaliteten i kommunale akutfunktioner på sygepleje-området, herunder defineret nødvendige sundhedsfaglige kompetencer samt beskrevet samarbejdet mellem kommunale medarbejdere og behandlingsansvarlige læger i al-men praksis og på sygehuse. Tilgængelighed til kommunale akutfunktioner Mange kommuner har allerede oprettet en akut funktion, hvis formål bl.a. er at hjælpe akut dårlige borgere i eget hjem og på akutpladser. Det er afgørende, at der er let ad-gang til en sådan kommunal akutfunktion døgnet rundt hele året. Det vil bidrage til at styrke patientflowet bl.a. ved at undgå, at færdigt behandlede patienter bliver på hospi-talet.



Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup

Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 29997936

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk/akut

CVR/SE-nr: 29190623 Dato: . 23. april 2015

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014

Indhold 1. Opsummering ................................................................................................................ 2

2. Baggrund og definitioner .......................................................................................... 2

3. Udviklingen i antallet af kørsler, opgavetiden og anvendelsesgraden 2011-2014 .............................................................................................................................. 5

4. Udviklingen i respons- og servicetider ................................................................ 8

5. Forklaringer på den stigende kørselsaktivitet 2011-2014 ........................... 9

Befolkningsvækst og aldrende befolkning ............................................................ 10

Hospitalsplansomlægninger – centralisering og færre matrikler ................. 10

Rekvisition og visitation ............................................................................................... 10

Enstrenget visiteret akutsystem .............................................................................. 11

6. Dimensionering – 3 scenarier ............................................................................... 12

7. Personale på 1-1-2-funktionen og til disponering af ambulancer ........... 15

8. Konklusion .................................................................................................................... 15

Punkt nr. 4 - Drøftelse: Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014Bilag 1 - Side -1 af 16


Side 2

1. Opsummering Der har fra 2011 til 2014 været en markant stigning i aktiviteten på ambulanceområdet i form af et større antal kørsler og i sammenhæng hermed en stigning i den tid ambu-lancerne har været på en opgave. Der har ligeledes været en stigende opgavetid for den liggende sygetransport. Da der i samme periode ikke er ændret på antallet af beredskaber, har den øgede akti-vitet ført til en stigning i responstiderne for de forskellige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad, er stigningen i responstid primært slået i gennem for de mindre hastende kørsler. Det politisk fastsatte mål om en mak-simal responstid på 13 minutter for A-kørsler er således stadig overholdt i regionen samlet i 2014, mens servicetiderne for B-, C- og D-kørsler ikke er overholdt. Dette har fremgået af årsrapporter 2012 og 2013, hvor det har været anbefalet at tilkøbe bered-skaber. I 2014 er aktiviteten steget yderligere, hvilket betyder et endnu større pres på respons- og servicetiderne. Der er ikke en enkeltstående forklaring på stigningen over årene, men generel befolk-ningstilvækst i regionen, en aldrende befolkning i regionen, centralisering af funktio-ner som konsekvens af Hospitals- og Psykiatriplanen, nye anbefalinger fra Sundheds-styrelsen vedr. specielle sygdomskategorier og implementeringen af det enstrenget vi-siterede akutsystem ser alle ud til at have bidraget til stigningen. Det er analysens konklusion, at opretholdelse af de nuværende respons- og servicemål forudsætter en tilførsel af 12 deldøgnsberedskaber ift. det niveau, der er fastlagt i de nye kontrakter for kommende kontraktperiode fra 1. februar 2016. Der præsenteres yderligere tre scenarier med hhv. tilkøb af 8 deldøgnsberedskaber og intet tilkøb, samt de respons- og servicemål, der i så fald kan forventes opfyldt. Det forudsættes, at det politiske responsmål for A-kørsler (akutte) fastholdes på 90 % indenfor 13 minutter. 2. Baggrund og definitioner Baggrunden for denne analyse er Regionsrådets beslutninger af 16. december 2014 og 14. april 2015 om, at der igangsættes en analyse af den samlede kørselsaktivitet med henblik på en vurdering af det fremtidige serviceniveau og heraf følgende antal bered-skaber (dimensionering). Visitation og disponering af ambulancer har de senere år været genstand for en mar-kant udvikling. Frem til september 2009 blev opgaven med at disponere ambulancerne varetaget af de enkelte ambulanceleverandører via deres egne disponeringsfunktioner. I september 2009 blev disponeringsfunktionen samlet ved etablering af regionens egen vagtcentral. I maj 2011 blev visitationen af ambulancekørsler ved 112-opkald, altså vurderingen af om der skal sendes en ambulance og med hvilken hastegrad, samlet hos regionens vagtcentral herefter benævnt 112 AMK-vagtcentralen. Denne funktion var tidligere blevet varetaget af henholdsvis Politiet udenfor Storkøbenhavn og Københavns Brandvæsens alarmcentral i Storkøbenhavn. I maj 2011 blev der også implementeret et nyt fælles integreret IT-system til visitation og disponering af ambulancer (og syge-transporter samt akutlægebiler), hvor regionen hidtil havde anvendt Falcks dispone-ringssystem på lejebasis.



Side 3

Data: Da der først fra og med maj 2011 er etableret et regionalt IT-system på ambulanceom-rådet, hvor datagrundlaget er umiddelbart tilgængeligt og sammenligneligt på alle pa-rametre, tager denne analyse udgangspunkt i ambulancekørselsdata fra og med maj 2011. For sammenlignelighed mellem årene er data for 2011 opskrevet til et helt år, hvor det har været nødvendigt. Der er inddraget data til og med 2014. Beredskabsmodel: Ambulancerne i Region Hovedstaden er organiseret efter den såkaldte beredskabsmo-del, hvor leverandører i henhold til kontrakten er forpligtet til at stille et bestemt antal ambulancer til rådighed med en given driftstid, og det er herefter regionens opgave at disponere disse mest hensigtsmæssigt, så det giver den kortest mulige responstid (ud-rykningstid). Leverandørerne pålægges bod, hvis der ikke er det aftalte antal bered-skaber til rådighed, eller der går mere end 90 sekunder, fra leverandøren modtager en opgave, til ambulancen kører af sted på opgaven. Kategorier af ambulancekørsel: Ambulancekørsler er inddelt i fire kategorier. De overordnede kategorier er kort be-skrevet nedenfor: Tabel 1 – Kategorier for ambulancekørsler Kategori A: Livs - eller førlighedstruende tilstande, hvor der ud over ambulancen ofte vil være brug for supplerende indsats med paramediciner og/eller akutlæge. Disse kørsler afvikles altid med udrykning. Kategori B: Hastende opgaver, men hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed. Anvendelse af udrykning beror på en konkret vurdering. Akut interhospital transport: Livstruende eller hastende kørsel mellem to hos-pitaler, der svarer til A- eller B-kørsler, men vedrører overflytning af patienter mel-lem hospitalerne. Kategori C: Ikke hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver, der kræver medicinsk behandling eller overvågning. Disse afvikles uden udrykning. Kategori D: Liggende transporter, der ikke kræver behandling eller medicinsk overvågning. Disse afvikles i de fleste tilfælde med en sygetransportvogn (liggende patientbefor-dring), men kan varetages af ambulancer ved ledig kapacitet.

Der er således tale om, at visitation af A og B-kørsler er baseret på en sundhedsfaglig hastegradsvurdering, mens visitation af C og D-kørsler er udtryk for et valgt service-niveau for borgerne. En del af sygetransportkørslerne iht. kontrakterne kan varetages af ambulancer (op til 20 % afhængig af belastningen på ambulancer i øvrigt). Ambulancekørselsområdet skal således ses som et hele, hvor pres på beredskabet forplanter sig til længere re-



Side 4

sponstider på mindre hastende kørsler og ultimativt til de planlagte C-kørsler og til sy-getransportområdet (D-kørsler), da de mest hastende kørsler naturligvis altid priorite-res højest. I øvrigt disponeres alle kørsler fra 112 AMK-Vagtcentralen ud fra hvilket køretøj, der er det mest hensigtsmæssige, og det har således ingen betydning hvilken leverandør eller delaftale, beredskaberne tilhører. Respons-og servicetider samt respons- og servicemål: Responstiden angives som perioden fra en opgave er modtaget til disponering, til am-bulancen er ankommet til stedet. Responstiden er i denne analyse angivet for den sam-lede region og over ét år. Respons- og servicetider er således de faktiske tider, som er opnået enten for det enkelte køretøj eller for alle køretøjer samlet. Herudover er der dels det politisk fastsatte responsmål for de mest hastende kørsler (A-kørsler), mens der for mindre hastende kørsler foreligger administrative respons- og servicemål, der ikke er politisk besluttede. For A-kørsler er det politisk fastlagte mål, at 90 % af alle kørsler skal være fremme indenfor 13 minutter. For B-kørsler er responsmålet, at 90 % skal være fremme indenfor maksimalt 25 minutter, for C- og D-kørsler er servicemålet, at 90 % skal være fremme indenfor maksimalt 90 minutter. Servicemålene for planlagte transporter (C og D kørsler) er fastlagt ud fra hensyn til hospitalernes mulighed for at opretholde en acceptabel planlægning af aktiviteten. Samt i øvrigt ud fra hensyn til at den enkelte patient ikke skal opleve urimelige vente-tider. Beregning af aktivitetsstigning: Aktiviteten på ambulanceområdet kan beskrives på to måder, dels via antallet af kørs-ler, og dels via den tid ambulancerne er på en opgave og dermed ikke er fri til at løse en anden opgave. Sidstnævnte kaldes opgavetid. Begge mål siger noget om aktivite-ten, men opgavetiden er det centrale mål for aktiviteten på ambulanceområdet, da an-tallet af kørsler ikke tager hensyn til eventuelle fald eller stigninger i længden af de enkelte kørsler og dermed ikke opfanger ændringer som følge af dette. Udviklingen i antallet af kørsler er medtaget i denne analyse for fuldstændighedens skyld, men ud-viklingen i opgavetiden er anvendt som det centrale mål for ambulanceaktiviteten. Anvendelsesgraden angiver opgavetiden som procentdel af driftstiden, som er den samlede tid, hvor ambulancerne kontraktligt er til rådighed for regionen (opgavetid + tid hvor beredskabet ikke er på opgaver = driftstid). Det skal understreges, at området i sagens natur omfatter meget akut aktivitet, hvilket gør, at der døgnet rundt er behov for overskydende beredskaber, så der ikke opstår lange responstider i spidsbelast-ningssituationer. Det betyder, at anvendelsesgraden generelt er lavere om natten og i tyndere befolkede områder eksempelvis på Bornholm og i mindre grad i Nordsjælland, når der til enhver tid og i et hvert område skal opretholdes en lav responstid. En samlet anvendelsesgrad på eksempelvis 90 % er således ikke mulig på ambulanceområdet uden uacceptabelt lange responstider på visse tidspunkter eller i visse områder. Det vurderes, at en anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sikkerhed for ka-pacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne.



Side 5

For at begrænse udgifterne til beredskaber opereres med flere typer af beredskaber til-passet variationerne i aktiviteten. De tre hovedtyper af beredskaber i de nye kontrakter fra februar 2016 er deldøgnsberedskaber af 12 timers varighed, døgnberedskaber af 24 timers varighed med normal aktivitet og døgnberedskaber af 24 timers varighed defi-neret som lavaktivitetsberedskaber, hvilket betyder, at det på forhånd er defineret, at beredskaberne har en lav anvendelsesgrad og dermed er billigere, så længe de kun an-vendes i det på forhånd definerede lavere niveau på 12 timer. Leverandørernes rolle Ambulance- og liggende sygetransport kontrakterne er indgået med aftale om, at der leveres et antal driftstimer. Det er leverandørens ansvar at stille beredskaber til rådig-hed, fx i 24 timer (døgnberedskab) eller 12 timer. Det er således leverandøren, som skal sikre ambulancepersonalets pauser i løbet af vagten. Dette gøres ved indsættelse af erstatningsberedskaber. Regionen tilbyder en pauseaftale, hvis leverandøren ikke ønsker selv at planlægge pauser. 3. Udviklingen i antallet af kørsler, opgavetiden og anvendelsesgraden 2011-

2014 Udviklingen i antallet af kørsler fremgår af tabel 2 nedenfor. Som det ses, har der væ-ret en ret markant stigning i antallet af disponerede kørsler fra 2011 til 2014. Tabel 2 – Antallet af ambulancekørsler og sygetransport 2011 til 2014

Transportkategori Antal 2011 Antal 2014 Ændring 2011 til 2014 Ændring (%)

Ambulance Kategori A 52.713 63.746 11.033 20,90%

Ambulance Kategori B 71.434 91.803 20.369 28,50%

Akut interhospital transport 8.525 9.698 1.173 13,80%

Ambulance Kategori C* 42.225 27.165 -15.060 -35,70%

Sygetransport D 54.184 58.965 4.781 8,82%

Total 174.897 192.412 22.296 12,70% *Stigningen i kategori D samt den tilsvarende fald i kategori C skyldes en ændret opgørelsesform ift. 2011, hvor kørslerne blev opgjort efter hvilken type køretøj, der havde haft opgaven, og ikke prioritet. Som det ses af tabellen, har der også været en markant stigning i de mest hastende kørselskategorier for ambulancerne, A og B inkl. akutte interhospitale transporter, mens der har været et markant fald i antallet af kørsler i den mindre hastende kategori C. Der er således tale om både en reel stigning i antal kørsler og en forskydning i ret-ning af mere akutte opgaver (jf. afsnit 5). Prioriteringen af opgaver gør, at effekten af manglende ressourcer først viser sig på servicetider for C-kørsler og dernæst på re-sponstiderne for henholdsvis kategori B og A. Som nævnt tidligere tager antallet af kørsler ikke hensyn til ændringer i længden (op-gavetiden), hvorfor det er mere korrekt at anvende den samlede tid som ambulancerne er på en opgave og ændringen i den mellem årene for at beregne den reelle ændring i opgavemængden.



Side 6

Opgavetid ambulancer Den samlede opgavetid for ambulancerne opgjort i antal timer årligt har fra 2011 til 2014 udviklet sig på følgende vis: Tabel 3 – samlet opgavetid, ambulancer

Samlet opgavetid i timer

Opgavetid i timer pr. dag

Stigning antal timer pr. dag fra sidste år

Stigning antal timer pr. dag i %

2011* 207.161 567,6

2012 208.687 570,2 2,6 0,46%

2013 211.660 579,9 9,7 1,70%

2014 223.421 612,1 32,2 5,56%

I alt 2011-14 44,5 7,85% *For 2011 er data på delårsniveau omregnet til helårsniveau Opgavetiden for ambulancer har været stigende siden 2011, svarende til i alt 44,5 ti-mer pr. dag i 2014. En øgning af den samlede opgavetid skal ses i sammenhæng med anvendelsesgraden. Anvendelsesgraden ambulancer Da aktiviteten målt i den samlede opgavetid har været stigende fra 2011 til 2014, mens antallet af beredskaber i indeværende kontraktperiode har været konstant i perioden 2011 til og med 2014, har det medført en stadig stigende anvendelsesgrad af ambulan-cerne. Anvendelsesgraden varierer fra område til område og over døgnet med den højeste anvendelse i dag- og aftentimerne og den lavest anvendelsesgrad om natten. Selvom antallet af beredskaber er lavere om natten, skal der om natten opretholdes det nød-vendige beredskab til håndtering af spidsbelastning, som gør, at anvendelsesgraden bliver lavere. Det samme gør sig gældende for tyndere befolkede områder som ek-sempelvis Bornholm og i mindre omfang dele af Nordsjælland, hvor et vist mini-mumsberedskab er nødvendigt, og anvendelsesgraden derfor nødvendigvis er lavere. Dette fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4 – Anvendelsesgrad for alle typer ambulanceberedskaber opdelt på planlæg-ningsområder Planområde Gennemsnit 2011 Gennemsnit 2012 Gennemsnit 2013 Gennemsnit 2014

Bornholm 36 % 37 % 38 % 37 %

Byen 56 % 58 % 59 % 64 %

Midt 60 % 61 % 62 % 65 %

Nord 52 % 53 % 53 % 55 %

Syd 64 % 65 % 66 % 69 %

RegH 55 % 57 % 57 % 60 % Som det fremgår, er belastningen varierende fra område til område, hvor der er højest anvendelsesgrad i de tættest befolkede områder Byen, Midt og Syd. En høj anvendel-sesgrad i et område er isoleret set ikke problematisk, så længe det samlede beredskab er tilstrækkeligt, og det dermed ikke medfører forlængede responstider. Der er ikke



Side 7

noget fast grænse for, hvornår en forøget anvendelsesgrad bliver en udfordring i form af risiko for forlænget responstid ved spidsbelastning. Set over hele perioden har der været en mindre stigning i anvendelsesgraden for alle tre beredskabstyper. Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsesgraden fra maj 2011 til december 2014 for de tre ambulanceberedskabstyper. Det vurderes, at en samlet anvendelsesgrad på 60 % er rimelig ift. responstider, sik-kerhed for kapacitet i akutte situationer og en effektiv anvendelse af beredskaberne. Derfor er den fastlagt til 60 % i beregningen af de fire scenarier, der præsenteres i af-snit 6.

Opgavetid liggende sygetransport Den samlede opgavetid for sygetransporter opgjort i antal timer årligt har fra 2011 til 2014 udviklet sig på følgende vis: Tabel 5 - Opgavetid sygetransporter

Samlet opgave-tid i timer

Antal dage* Opgavetid, timer pr. dag

Stigning timer pr. dag fra sidste år

Stigning antal timer pr. dag i

%

2011* 42.189 245 172,2

2012 65.259 366 178,3 6,1 0,2 %

2013 64.113 365 175,7 -2,7 1,6 %

2014 66.223 365 181,4 5,8 4,4 %

I alt 2011-14 9,2 6,2 % * For 2011 er der kun data på delårsniveau

30%

35%

40%

45%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

Gennemsnit afmaj-11

Gennemsnit afnov-11

Gennemsnit afmaj-12

Gennemsnit afnov-12

Gennemsnit afmaj-13

Gennemsnit afnov-13

Gennemsnit afmaj-14

Gennemsnit afnov-14

Anvendelsesgrader for beredskabstyper - maj 2011 til december 2014

Lavaktivitetsberedskab Døgnenhed Deldøgnenhed



Side 8

Opgavetiden for sygetransport har været stigende siden 2011, svarende til 9,2 timer pr. dag i 2014. Antal sygetransportkørsler har været nogenlunde konstant i perioden. An-vendelsesgraden var i 2011 var 95 % og i 2014 var på 98 %. Generelt kan det konkluderes, at stigningerne i opgavetiden for både ambulancer samt sygetransport har udfordret anvendelsesgraden, hvorfor det næppe er muligt at effekti-visere mere, uden at responsmålet for kategori A ikke kan overholdes. Det vil især vi-se sig i yderområderne. 4. Udviklingen i respons- og servicetider Respons- og servicetider er et centralt mål for belastningen af ambulanceberedskabet, da de stiger, når det samlede beredskab kommer under aktivitetsmæssigt pres. Det er muligt med et stigende antal kørsler og en stigende opgavetid og dermed anvendelses-grad at holde respons- og servicetider konstant, så længe beredskabet generelt er til-strækkeligt, men en kontinuerlig stigning vil på et tidspunkt resultere i længere re-spons- og servicetider. Udviklingen i respons og servicetider fra 2011 til 2014 fremgår af tabel 6. Tabel 6 – respons-/servicetid for kørselskategorier for hele regionen Type Mål 2011* 2012 2013 2014 A-kørsler 90 % indenfor 13 minutter 10:50 11:10 11:05 12:18 B-Kørsler 90 % indenfor 25 minutter 26:16 26:27 26:22 36:12 C-kørsler 90% indenfor 90 minutter 02:24:00 02:27:00 02:46:00 04:00:52 D-kørsler (syge-transport) 90% indenfor 90 minutter 02:20:00 02:32:00 02:21:00 03:00:42 Aktivitetsstigningen har medført en stigning i respons og servicetiderne for de forskel-lige kørselskategorier. Da der sker en klar prioritering af kørsler efter hastegrad, er stigningen primært slået i gennem for de mindre hastende kørsler i kategori C og D, men også for hastende opgaver i kategori B kan der fra 2014 konstateres en markant stigning i responstiden. En øget belastning på akutte kørsler vil have den effekt, at der til alle tider vil være færre ledige ambulancer til at afvikle planlagte og ikke hastende opgaver (C og D-kørsler). Derved vil konsekvensen af den yderligere belastning pri-mært aflæses som forringede servicetider på disse kørsler. Den stigende aktivitet har også medført en stigning i responstiden for de mest hasten-de A-kørsler, men denne har været mindre markant, da ambulancer naturligvis er ble-vet prioriteret til denne kørselskategori. Det politisk fastsatte responstidsmål på 13 mi-nutter for A-kørsler er således stadig overholdt i 2014, mens respons- og servicetider-ne for B-, C- og D-kørsler har været kontinuerligt stigende. Opgjort på planlægnings-områder for hver kørselskategori fremgår respons- og servicetider i figurerne neden-for.



Side 9

Som det ses af figurerne, er der en generel stigende tendens for alle områder og kate-gorier. Det fastsatte mål for responstid på 90 % indenfor maksimalt 13 minutter for A-kørsler er ikke overholdt på Bornholm og i planlægningsområde Nord. Dette under-streger den udstrakte geografi og det forhold, at det ikke er muligt at trække på et stør-re antal beredskaber i spidsbelastningssituationer på Bornholm. Servicetiden for sygetransporter overholdes ikke for regionen samlet set og er kun blevet overholdt på Bornholm i 2011 og 2012. Tabel 7 nedenfor viser hvor stor en andel (i %) af kategori C og D kørsler, der gen-nemføres indenfor servicemålet på 90 % i 2014. Tabel 7 - Kategori C og D kørsler 2014 Type Under 90 minutter C-kørsler 52,3% D-kørsler 44,8% 5. Forklaringer på den stigende kørselsaktivitet 2011-2014 Det er forventeligt, at befolkningsudviklingen, hospitalsplansomlægninger, ændring i visitationsretningslinjer samt indførelsen af enstrenget visiteret akutsystem alle har bi-draget til en øget aktivitet på ambulanceområdet



Side 10

Befolkningsvækst og aldrende befolkning En af forklaringerne på det stigende antal ambulancekørsler må formodes at være et stigende befolkningstal, som ved en uændret sygdoms- og ulykkesfrekvens vil give et øget antal kørsler. Det må formodes, at generelle ændringer i sygdomsbilledet, eksem-pelvis ”sund aldring” som følge af sundere livsstil og ændringer i antallet af ulykker som følge af eksempelvis teknologisk udvikling, slår i gennem over væsentligt længe-re tidsperioder, end denne analyse inddrager. Tabel 8 angiver befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden fra 2011 til 2014. Tabel 8 – Indbyggertal i Region Hovedstaden Antal personer 2011 2014 Stigning 2011-2014 Stigning i %

I alt 1.713.624 1.766.677 53.053 3,1 %

- heraf personer 65 år eller over 271.035 291.918 20.883 7,7 % Region Hovedstaden har haft en kontinuerlig stigning i befolkningstallet og en endnu større stigning i antallet af personer på 65 år eller over i regionen i perioden 2011 til 2014. Med et uændret behov for ambulancekørsler kan ca. 1/3 af aktivitetsstigningen fra 2011 til 2014 umiddelbart forklares med et stigende befolkningstal. Det må dog formodes, at den markant større relative stigning i antallet af personer over 65 år i pe-rioden betyder, at en endnu større andel af stigningen kan tilskrives ændringer i be-folkningstal og -sammensætning. Der foreligger desværre ikke pålidelige data for an-tallet af ambulancekørsler opdelt på aldersgrupper, så betydningen af den stigende an-del af ældre kan ikke kvantificeres præcist. Det kan dog konstateres, at personer på 65 år og derover har godt 3,5 gange så stor gennemsnitlig indlæggelsesfrekvens som de 0 - til 64-årige, og da det må formodes, at antallet af ambulancekørsler korrelerer tæt med antallet af indlæggelser, kan ændringen i befolkningstal og -sammensætning for-klare en væsentlig del af stigningen i antallet af ambulancekørsler i perioden 2011 til 20141. Hospitalsplansomlægninger – centralisering og færre matrikler Ændringer i hospitalsstrukturen i regionen, - dels som en konsekvens af regionens hospitalsplan siden 2007, - dels som en konsekvens af ændringer i specialeplanen, har betydet en centralisering af behandlinger på færre matrikler og dermed medført længe-re ambulancekørsler til de nye centraliserede funktioner. Stigningen i antallet af akutte interhospitale transporter kan forklares med den løbende centralisering af funktioner på akuthospitaler, og deraf følgende stigning i antal af se-kundære overflytninger til andet hospital ved behov for supplerende behandling / un-dersøgelse eller i forbindelse med rehabilitering efter primær behandling. Den generel-le stigning i opgavetiden kan henføres dels til stigningen i antal kørsler og dels en længere transportvej og dermed højere tidsforbrug i nogle tilfælde som fx i Planområ-de Nord i forbindelse med lukningen af Helsingør Hospital. Rekvisition og visitation Der har i perioden fra 2011 til 2014 været en markant stigning i antallet af rekvirerede kørsler og samtidig en forskydning i retning af mere akutte kørsler. Rekvisitionerne kommer typisk fra 112, 1813, almen praksis via CVI (de centrale visitationsenheder)

1 Data for dette afsnit stammer fra analyse udført af dataenheden i CØK, marts 2015.



Side 11

eller direkte fra hospitaler. Antallet af borgerhenvendelser til 112 har været stort set konstant i perioden, så det er de øvrige rekvisitionsveje, der står for stigningen. Det er værd at bemærke, at de øvrige regioner har oplevet en lignende stigning i antal-let af akutte ambulancekørsler, specielt fra 2013 til 2014. En sammenligning med fx RegionMidt viser, at antallet af akutte ambulancekørsler ligger på samme niveau som i Hovedstaden, når det opgøres i forhold til befolkningstallet. En væsentlig årsag til stigninger er, at der fra Sundhedsstyrelsens side er blevet gjort opmærksom på et behov for en øget opmærksomhed på specielt to sygdomskategorier, - atypiske brystsmerter (især hos kvinder) og tegn på blodprop / blødning i hjernen, som kræver hurtig indsats med akutambulance evt. suppleret med akutlægebil. Langt hovedparten af disse køres til hospitalet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling. Baggrunden for Sundhedsstyrelsens henvendelser til landets læger var at gøre opmærksom på, at atypiske forløb af disse to sygdomskategorier ikke sjældent blev mistolket. En væsentlig del af stigningen i akutte ambulancekørsler både i Ho-vedstaden og de andre regioner vedrører netop disse to kategorier. Også andre syg-domsområder, herunder assistance til socialt udsatte grupper, har været i fokus mht. at sikre borgerne en hurtig og effektiv behandling, hvor det er påkrævet. I tabellen nedenfor er vist eksempler på udviklingen i udvalgte rekvireringsårsager. Tabel 9 – Ændring i antallet af hændelser med kørsel på udvalgte rekvireringsårsager

Årsag 2011* 2014 Forskel Forskel %

Allergisk reaktion 754 1.448 694 92%

Blødning - ikke traumatisk 1.262 2.333 1.071 85%

Brystsmerter - hjertesygdom 8.890 14.650 5.760 65%

Mavesmerter - rygsmerter 3.268 5.702 2.434 74%

Nedsat bevidsthed - lammelser 3.576 6.642 3.066 86%

Ulykker 5.530 8.738 3.208 58%

Vejrtrækningsproblemer 5.138 9.158 4.020 78%

I alt 28.418 48.671 20.253 71% * 2011-data er fremskrevet til helårsniveau, da der ikke er data for hele året Enstrenget visiteret akutsystem Den største del af stigningen i ambulancekørslerne og forskydning i retning af mere akutte respons er kommet samtidigt med idriftsættelsen af Enstrenget Visiteret Akut-system (EVA). Hensigten med EVA har netop været, at visitationen af akutte sund-hedsydelser rekvireres herigennem. Man kan dog ikke udelukke, at der i starten har været en vis overforsigtighed, der har medført udsendelse af flere ambulancer - dels pga. af opgavens nyhedskarakter og dels pga. et meget stort arbejdspres. Det er svært at foretage en direkte sammenligning med tiden før EVA, da Akuttelefonen 1813 løser en anden og mere omfattende opgave end den tidligere lægevagt. Alle patientkontakter på 112 og 1813 visiteres iht. til et beslutningsstøtteværktøj, som sikrer kvaliteten i beslutningen. Det har også den konsekvens, at alle får information om ændringer i visitationsvejledningerne samtidigt, hvilket betyder, at fx Sundheds-styrelsens anbefalinger slår igennem meget hurtigt, hvilket kan være medvirkende til den meget bratte stigning i antallet af ambulancekørsler ifm. driftsstarten.



Side 12

Man kan ikke af det foreliggende datamateriale se, at der forekommer visitation af overflødige ambulancekørsler, men det er selvfølgelig et fokusområdet at sikre alle borgere et relevant sundhedstilbud under hensynet til en rationel anvendelse af de præhospitale ressourcer. 6. Dimensionering – 4 scenarier Der er udarbejdet 4 scenarier, der tager udgangspunkt i driftstiden i den nye kontrakt-periode fra 2016, samt den beskrevne aktivitets- og opgavestigning ovenfor. Som tidligere nævnt, skal man se området som et hele, hvor pres på beredskabet for-planter sig til længere responstider på mindre hastende kørsler og ultimativt til de planlagte C-kørsler og til sygetransportområdet (D-kørsler), da de mest hastende kørs-ler naturligvis altid prioriteres højest. Endvidere er der en fleksibilitet mellem områ-der, da op til 20 % af ambulancernes opgavetid kan anvendes til sygetransportkørsler. Denne fleksibilitet betyder, at der ved lavaktivitetsperioder kan køres sygetransport med ambulancerne, hvilket vil medføre yderligere fald i servicetiden for liggende sy-getransport.

Scenarie 1: Dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og sevicemål: 12 ekstra deldøgnsberedskaber.

Scenarie 2: Dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af re-spons- og servicemål: 8 ekstra deldøgnsberedskaber

Scenarie 3: Dimensionering af beredskaber med en større reduktion af re-spons- og servicemål: 4 ekstra deldøgnsberedskaber

Scenarie 4: Dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af re-spons- og servicemål.

Beregningsmodel I alle scenarierne tages udgangspunkt i væksten i aktivitetsniveau mellem 2011 og 2014. Der er fra 2011 til 2014 konstateret en øget daglig opgavetid på 44,5 time for de sam-lede kørende beredskaber. Dette betyder, at samtlige beredskaber er på opgave i gen-nemsnit 44,5 time mere i 2014 end de var i 2011. I dimensioneringen antages det, at der fortsat er en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagt-tiden hvor ambulancen er på opgave). Således vil der fx for at dække et behov på 44,5 øgede opgavetimer være behov for 74,2 driftstimer med 60 % anvendelsesgrad. Omsættes dette til deldøgnsberedskaber, svarer det til 6 deldøgnsberedskaber á 12 timer (72 driftstimer). Tilsvarende er det i beregningen konstateret, at responstiden for de forskellige kørsler er steget, og denne stigning anvendes til at skønne, hvilket fald i responstiden et ekstra beredskab vil have. Der regnes dog også med en aftagende nytte af ekstra beredskaber, hvorfor sidste beredskab vil have en lavere effekt end første beredskab. I tabel 10 ne-denfor angives effekten af yderligere beredskaber



Side 13

Tabel 10 Effekt af et ekstra beredskab á 12 timer Tid

A-kørsel 10 sekunder

B-kørsel 1 minut og 14 sekunder

C-kørsel 12 minutter og 7 sekunder Scenarie 1 Dimensionering med overholdelse af de nuværende respons- og se-vicemål: 12 ekstra deldøgnsberedskaber. Scenarie 1 tager udgangspunkt i at øge det samlede beredskab for at kunne overholde målene for respons- og servicetider. Det vurderes, at der er behov for yderligere 12 deldøgnberedskaber. For sygetransporten fastholdes det antal enheder, der er udbudt i de nye kontrakter. Scenarie 2 Dimensionering af beredskaber med en mindre reduktion af respons- og servicemål: 8 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 2 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009 og opnormerer antallet af beredskaber for at imødegå aktivitetsstigning fra 2011 til 2014. Med en antagelse om en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagttiden hvor ambulan-cen er på opgave) vurderes det, at stigningen i opgavetiden vil kræve en forøgelse af ambulanceberedskabet med 8 permanente 12 timers beredskaber for at opnå tilsvaren-de respons- og servicetider som i 2009. Antal sygetransportberedskaber holdes på det niveau, der er udbudt i de nye kontrak-ter. Respons- og servicetider er på samme niveau som i 2009, men scenariet vil betyde en reduktion af de nuværende respons- og servicemål. Responstidsmål for B-kørsler for-længes med 2 minutter og for C og D-kørsler med 45 minutter. Scenarie 3 Dimensionering af beredskaber med en større reduktion af respons- og servicemål: 4 ekstra deldøgnsberedskaber Scenarie 3 tager udgangspunkt i det fastlagte antal beredskaber i 2009 og opnormerer antallet af beredskaber for at imødegå halvdelen af aktivitetsstigningen fra 2011 til 2014. Med en antagelse om en anvendelsesgrad på 60 % (andel af vagttiden hvor ambulan-cen er på opgave) vurderes det, at stigningen i opgavetiden derved vil kræve en for-øgelse af ambulanceberedskabet med 4 permanente 12 timers beredskaber. Antal sygetransportberedskaber holdes på det niveau, der er udbudt i de nye kontrak-ter. Responstidsmålet for B-kørsler forlænges med 6 minutter og servicemålene for hen-holdsvis C og D-Kørsler med 1 time og 45 minutter for C-Kørsler og 50 minutter for D-kørsler.



Side 14

Scenarie 4 Dimensionering af beredskaber med en væsentlig reduktion af re-spons- og servicemål. Udbuddet af ambulanceberedskabet blev jf. regionsrådet beslutning af 22. oktober 2013 gennemført med udgangspunkt i det eksisterende antal ambulanceberedskaber, og udbuddet af liggende sygetransport med udgangspunkt i fastholdelse af det eksiste-rende servicemål. Derved var der i ambulanceudbuddet ikke indlagt ekstra beredskaber til at sikre over-holdelse af mål, hvorimod der i den liggende sygetransport var indlagt ekstra driftstid (ca. 18 %) fra 2016 til at sikre overholdelse af mål (under forudsætning af at ambulan-cerne kan varetage op til 20 % af sygetransportkørslerne i spidsbelastningsintervallet, dvs. dag og aften). Respons- og servicetider er – alt andet lige - på samme niveau som i 2014. Dog vil scenariet forbedre responstiden for sygetransportkørslerne som følge af mere driftstid til sygetransport i den nye kontrakt fra 2016. Det skyldes, at der som nævnt ovenfor er ca. 18 % ekstra driftstid i de nye kontrakter for de liggende sygetransporter. Behov for kapacitetsudvidelser i de fire scenarier På baggrund af de fire scenarier er det beregnet, at der ved scenarie 1, 2 og 3 vil være behov for ekstra tilkøb af beredskaber jf. tabel 11 og 12 nedenfor. Tabel 11 - Tilkøb af ambulanceberedskaber Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Tilkøb af ambulanceberedskaber deldøgn 12 8 4 0

Tabel 12 - Konsekvenser for responstider og servicetider ved de fire scenarier: Konsekvens for respons og servicetider Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Kategori A 90 % inden for 13 min. 00:10:45 00:10:50 00:11:37 00:12:18

Kategori B 90 % inden for 25 min 00:25:00 00:27:16 00:31:14 00:36:12

Kategori C 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:24:00 03:12:26 04:00:52

Kategori D 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:00:00 02:10:00 02:10:00

Det skal bemærkes, at der er en væsentlig forbedring af servicetiden for liggende syge-transport ved scenarie 1. Dette skyldes, at dele af den tilkøbte ambulancekapacitet kan anvendes til sygetransport under spidsbelastningsperioder. Målsætninger for responstid og servicetid Med det antal beredskaber, der er opstillet i scenarierne, er det administrationens vur-dering, at det vil være muligt at overholde respons- og servicemålene, som angivet i tabel 13 nedenfor.



Side 15

Tabel 13 Respons- og servicemål og tilkøb af beredskaber ved scenarie 1, 2, 3 og 4. Respons- og servicemål Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Kategori A 90 % inden for 13 min. 00:13:00 00:13:00 00:13:00 00:13:00

Kategori B 90 % inden for 25 min 00:25:00 00:27:00 00:31:00 00:37:00

Kategori C 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:15:00 03:15:00 04:00:00

Kategori D 90 % inden for 90 min 01:30:00 02:15:00 02:20:00 02:20:00

I scenarierne er der ikke taget højde for fremtidige aktivitets- samt opgavestigninger, hvilket kan resultere i en udfordring af respons og servicetider. 7. Personale på 1-1-2-funktionen og til disponering af ambulancer Stigningen i antallet af opgaver på 17,9 %2, der varetages af 1-1-2 personalet med ef-terfølgende disponering af ambulance af dispatcherne, har medført et øget opgavepres på de to funktioner. Indregnes en årlig effektivisering på 2 %, der er realistisk på dette område, bør bemandingen udvides med ca. 10 %, svarende til i alt ca. 6,61 årsværk samlet set i begge funktioner for at kompensere for den ekstraordinære aktivitetsstig-ning. Tabel 14 nedenfor angiver dette: Tabel 14 – Personale til sundhedsfaglig 1-1-2 visitation og disponering Enhed Normering – årsværk Vækst på 10% (17,9% fratrukket 2% årlig effektivisering)

Dispatch 37,9 3,8

1-1-2 28,5 2,9 I alt – årsværk 66,1 6,61 Opgavepresset kan betyde, at medarbejderen ikke når at forholde sig til det samlede kørselsbehov – men typisk disponerer efter det umiddelbare behov. Et manglende overblik kan således også overordnet betyde flere omdisponerede kørsler. Derudover er der behov svarende til en 8-timers vagt i dagtid for AMK-læge hver dag året rundt for at dække den øgede belastning. 8. Konklusion Som redegjort ovenfor har der været en markant stigning i aktiviteten, der med uæn-dret kapacitet har medført en øget respons- og servicetid i alle kørselskategorier i alle områder i perioden 2011 til 2014. Det er analysens konklusion, at opretholdelse af de nuværende respons- og servicemål forudsætter en tilførsel af 12 deldøgnsberedskaber ift. det niveau, der er fastlagt i de nye kontrakter for kommende kontraktperiode fra 1. februar 2016.

2 Opgjort som hændelser, som kan indeholde disponeringen af én eller flere kørsler. Stigningen i antallet hændelser har samlet

set været større end stigningen i det totale antal kørsler (som fremgår af tabel 2).



Side 16

Der præsenteres derudover tre scenarier der vil give hhv. en mindre, en større og en væsentlig reduktion af respons- og servicemål. På grund af geografi er det ikke muligt at sikre lige så korte responstider for A-kørsler på Bornholm, som i resten af regionen, uden relativt høje meromkostninger. 90 % af A-kørslerne på Bornholm var fremme indenfor 15 minutter og 15 sekunder i 2014, hvilket var samme niveau ift. 2013. Grundet det begrænsede antal kørsler og begræn-sede antal beredskaber må der forventes et større udsving i responstiderne på Born-holm. Endelig har det stigende antal kørsler og stigende antal opkald til AMK-Vagtcentralen i perioden også medført et stigende pres på kørselsdisponeringsfunktionen og den sundhedsfaglige visitation. Det betyder, at de to funktioner, med et i perioden uændret personalebudget, i dag har et markant øget opgavepres. Det er derfor også anbefalin-gen, at der bør tilføres ressourcerne til de to funktioner. Det må forudsættes, at regionen de kommende år vil have lignende vækst i indbygger-tal og aldrende befolkning, og at der derfor også de kommende år vil være en stigning i aktiviteten svarende til væksten i befolkningen på anslået 1 % årligt. Der er i denne analyse ikke taget stilling til, hvorledes denne forventede aktivitetsstigning kan imø-degås ved en eventuel løbende udvidelse af ambulanceberedskabet.



Mio. kr BeskrivelseHelårs-

effekt lønHelårseffekt

driftHelårseffekt

i altÅrsværk

Amager og Hvidovre HospitalNedlæggelse vakante stillinger 4,7 4,7 10,5Effektiviseringer ambulant indsats 3,5 3,5 7,3Effektiviseringer operationsområdet 3,6 3,6 6,4Effektiviseringer øvrige områder 6,3 0,1 6,4 14,0Tekniske justeringer og omlægninger 0,7 1,2 1,9Omlægninger serviceområdet 2,6 2,6 6,7Effektiviseringer administrationen 2,2 2,2 4,5Klinisk arbejde for faglige eksperter 2,1 2,1 5,0

Indmeldte besparelser i alt 25,7 1,3 27,0Heraf:

Udmøntning af sparekrav 24,6Øvrige besparelser* 2,4

Amager og Hvidovre Hospitaler i alt 27,0 54,4

* De 2,4 mio. kr. vedrører besparelsen på Medicinsk afdeling, Glostrup, der overflyttes til Amager og Hvidovre Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg HospitalEffektivisering af patientforløb 6,8 0,9 7,7 17,1Effektivisering af arbejdsgange 20,7 0,3 21,0 43,2Effektivisering og samarbejde i administrationen 3,5 3,5 7,0


Udmøntning af sparekrav 24,5Øvrige besparelser 7,7

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt 32,2 67,3

Bornholms HospitalPatientbefordring og pakketransport 0,4 1,2 1,6 1,0Reduktion budget til arbejdsmiljø og sundhed 0,2 0,2Tilpasning personale, mindre forbrug reagenser 0,9 0,3 1,2 2,3Effektiviseringer, serviceområdet 0,7 0,3 1,0 1,4



Bornholms Hospital i alt 3,9 4,7

Herlev og Gentofte HospitalBesparelser, øvrig drift 2,8 2,8Interne midler forskning 0,8 0,8 0,9Medicinservice 7,0 7,0Normeringstilpasninger, generelle effektiviseringer 21,0 21,0 42,0Normeringstilpasninger, effektiviseringer sfa. Sundhedsplatformen 10,0 10,0 24,0



Herlev Hospital i alt 41,5 66,9

Forslag til besparelser på i alt 225 mio. kr

Punkt nr. 7 - Drøftelse: Budgetsag - forslag til effektiviseringer og bedreressourceudnyttelseBilag 1 - Side -1 af 3




driftHelårseffekt

i altÅrsværk

Nordsjællands HospitalBedre arbejdstilrettelæggelse 16,8 16,8 15,0Reducere udgifter til energi og forbrugsartikler 4,3 4,3Øget brug af dagkirurgi 2,9 2,9 6,4



Nordsjællands Hospital i alt 24,0 21,4

Region Hovedstadens PsykiatriFunktioner ikke patientrettede 8,5 8,5 17,0Tværgående funktioner 2,0 2,0 3,5Adm./sekretærområdet 8,0 8,0 20,0Bygningsdrift mv. 12,0 12,0 4,0Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 5,0 5,0 8,0Udsættelse af udgifter fra 2015 til 2016 -1,4 -1,4



Region Hovedstadens Psykiatri i alt 34,1 52,5

RigshospitaletGennemgang af medicinforbrug 0,1 0,1Gennemgang af vareforbrug 6,0 6,0Gennemgang af diagnostiske ydelser 2,5 2,5Ændringer i TopUp aftaler 0,3 0,3Effektiviseringer på personaleområdet 59,3 2,3 61,6 104,0Optimerede patientforløb 10,2 1,1 11,3 22,8



Rigshospitalet i alt 81,8 126,8

Region Hovedstadens ApotekHjemtagning af analyser fra eksternt lab. 0,2 0,2Kørselsgodtgørelse 0,1 0,1Rabat på taxakørsel 0,0 0,0Vedligeholdelsesarbejder 0,7 0,7



Region Hovedstadens Apotek i alt 1,1

Den Præhospitale VirksomhedKontraktområdet 3,2 3,2Nedlæggelse af vagtlag 2 i Psyk. akutberedskab 0,5 0,5Reduktion i øvelsesaktivitet - beredskab 0,2 0,2Nedlæggelse 2 stillinger 1,0 1,0 2,0Reduktion adm. support beredskabsomr. 0,2 0,2



Den Præhospitale Virksomhed i alt 5,1 2,0





driftHelårseffekt

i altÅrsværk

Administrationen (koncerncentrene)Effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse 6,0 5,9 10,0


Udmøntning af sparekrav 11,9Øvrige besparelser

Administrationen i alt 11,9 10,0

Region HovedstadenIndmeldte besparelser 218,0 44,6 250,7 406,0

Udmøntning af sparekrav 225Øvrige besparelser 37,8



Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok A Afsnit 1. sal

Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17


Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 22. april 2015

Hospitalers, virksomheders og koncerncentrenes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse Hospitaler, virksomheder og administration (koncerncentrene) er blevet anmodet om at fremkomme med forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for sam-let 225 mio. kr. Bidragene fremgår af det vedlagte materiale. Bidragenes økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår endvidere af bilag 1. Nedenfor gennemgås bidragene grupperet efter hovedemnerne i det indsendte materia-le, dvs. • Effektiviseringer af personaleanvendelsen/arbejdstilrettelæggelse, bl.a. ved æn-

dring af arbejdsgange, reviderede fremmødeplaner m.v. • Effektiviseringer af/optimering af patientforløb, bl.a. ved overgang til ambulant

behandling • Effektiviseringer og samarbejde i administrationen m.v. • Omlægninger af serviceområdet/bygningsdrift • Medicinservice/medicin • Øvrigt • Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed og administration

(koncerncentrene) I forbindelse med konkretisering af besparelserne har Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Rigshospitalet lagt op til at forøge besparelserne med 7,7 mio. kr. hen-holdsvis 27,6 mio. kr. ud over hospitalernes andel af de 225 mio. kr. Forøgelsen er be-skrevet som en del af den samlede besparelse for hospitalerne, således at der foreligger skemaer for besparelsesforslag med en samlet sum, der overstiger hospitalets andel af de 225 mio. kr. Herudover anfører Herlev og Gentofte Hospital, at der er behov for at finde yderligere besparelser. Besparelserne er dog endnu ikke konkretiseret, og der vil være en fortsat proces på hospitalet med henblik på tilpasning af økonomien i 2015 og frem.



Side 2

En lang række af forslagene – især vedrørende effektivisering af personaleanvendel-sen/arbejdstilrettelæggelse – vil have arbejdsmiljømæssige konsekvenser i form af en øget belastning af de berørte medarbejdere. Effektiviseringer af personaleanvendelsen/arbejdstilrettelæggelse De fleste hospitaler anfører forslag om effektiviseringer af personaleanvendel-sen/arbejdstilrettelæggelse, hvor aktiviteterne opretholdes men med færre ressourcer. Der er blandt andet tale om, at der på det ambulante område foreslås gennemført ef-fektivisering med fastholdeles af aktiviteten, men med en reduceret bemanding. Ind-satsen vil bl.a. indebære en rationalisering af ambulante besøg og reduceret tidsfor-brug pr. besøg. Der er også forslag om effektiviseringer og rationaliseringer på operationsområdet, hvor produktionen fastholdes ved en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse herunder ved en reduktion af personalet. Der er endvidere forslag til effektiviseringer på en række af de øvrige kliniske områ-der, f. eks. på sengeafsnit, på sekretærområdet og på lægeområdet. Disse effektivise-ringer kan generelt udmøntes som lavere bemanding eller ved konkrete omlægninger i organisering og arbejdstilrettelæggelse, f.eks. ved sammenlægning af afdelingssyge-plejerske områder. Effektivisering af personaleanvendelsen indeholder også forslag om en fokuseret ind-sats for at forbedre planlægning, organisering og styring af arbejdstiden. Formålet er at sikre et endnu mere hensigtsmæssigt fremmøde som i højere grad afspejler patientbe-hovet samt at reducere eventuelle uhensigtsmæssige fremmøder og uhensigtsmæssig arbejdstidsudnyttelse. Der er også forslag om effektiviseringer i opgaveløsningen i form af en nøje gennem-gang af, om alle nuværende opgaver giver værdi for patienterne samt fokus på ar-bejdsmiljøet med henblik på nedbringelse af sygefraværet. Herlev og Gentofte Hospital skal i foråret 2016 implementere Sundhedsplatformen på begge matrikler. Som følge af de gevinster, der forventes ved implementeringen gen-nemføres besparelser i form af normeringstilpasninger m.v. Inden for Region Hovedstadens Psykiatri er der forslag om effektiviseringer i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i form af driftsmæssige ændringer, der kan give en be-sparelse, samt effektiviseringer inden for administrative-/sekretærfunktioner m.v. Effektiviseringer af/optimering af patientforløb En række hospitaler har forslag om effektivisering/optimering af patientforløb.



Side 3

Det drejer sig blandt andet om omlægning af stationære patientforløb til ambulant-/daghospitalsbehandling. Et andet eksempel er omflytning af en afdelings sengeafsnit, som bl.a. medfører mulighed for tættere samarbejde i vagterne. Endvidere er der forslag der vil optimere patientforløb. Optimeringen vedrører ind-læggelsestiden med vægt på ind- og udskrivningstidspunkt samt tilrettelæggelse af pa-tientforløb på tværs af afdelinger. Ligeledes er der forslag om at sikre, at der kun rekvireres de ydelser, der bidrager po-sitivt til diagnostik og behandling, hvorved visse blodprøver, analyser og MR-scanninger vil kunne ophøre Effektiviseringer og samarbejde i administrationen m.v. Flere hospitaler foreslår effektiviseringer og bedre samarbejde i hospitalets admini-stration med tilhørende reduktioner i personalenormeringerne. F.eks. gennemgås den nuværende organisering med henblik på at forbedre det tværgående samarbejde, koor-dination og opgaveløsning om fælles opgaver. Indenfor Region Hovedstadens Psykiatri er der forslag om tilpasning af ressourcefor-bruget i de administrative og aktivitetsunderstøttende funktioner på centrene og i de centrale stabe. Det vurderes, at det vil være muligt at nedlægge et antal stillinger, uden at det i væsentlig grad vil gå ud over den patientrettede aktivitet. Der er endvidere for-slag om at der ses på de administrative funktioner, som varetages på alle de psykiatri-ske centre med henblik på en mere koordineret og ensartet opgavevaretagelse. Ligele-des er der forslag om en harmonisering af den administrative beman-ding/sekretærbemanding på tværs af de psykiatriske centre. Omlægninger af serviceområdet/bygningsdrift Der er forslag om effektiviseringer på serviceområdet. Dette sker blandt andet ved sammenlægning af serviceafdelinger og effektiviseringer på det ledelsesmæssige om-råde og på områder som cost- og rengøringscontrollere. Region Hovedstadens Psykiatri foreslår, at der på nogle psykiatriske centre gennemfø-res effektiviseringer på drift og vedligeholdelse af både indendørs og udendørs arealer. Medicinservice/medicin På Herlev og Gentofte Hospital anvendes medicinservice fra Apoteket forskelligt på Hospitalets to matrikler. Kontrakterne vil blive opsagt, og hospitalet vil gå i dialog med Apoteket om etablering af en ensartet, mindre omfattende og billigere ordning. Rigshospitalet foreslår en besparelse i aftalen med Apoteket om medicinservice ved at ændre i fordelingen mellem farmaceut- og farmaconomtid, samt vil med en særlig ind-sats nedbringe forbruget af den bredspektrede antibiotika ved målrettet diagnostik. Øvrigt



Side 4

Øvrigt omfatter en lang række forskellige initiativer, hvoraf nogle nævnes i det føl-gende. Bl.a. kan nævnes, at Amager og Hvidovre Hospital foreslår nedlæggelse af allerede vakante stillinger. Stillingerne har været vakante på grund af rekrutteringsproblemer. Hospitalet foreslår endvidere, at de kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister fremover varetager kliniske opgaver 1 dag om ugen, hvorved der kan frigøres 5 fuld-tidsstillinger i klinikken. Bornholms Hospital foreslår bl.a. besparelser udmøntet som følge af ny aftale om pa-tienttransport og pakketransport samt ændrede arbejdsgange i forbindelse med pati-entbefordring. Herlev og Gentofte Hospital foreslår besparelser på øvrig drift, herunder sundheds-fremmende personalegoder samt andre personalepolitiske tiltag samt nyanskaffelser, forbrug af analyser m.v. Nordsjællands Hospital foreslår at reducere udgifter til energi og forbrugsartikler i form af effektiviseringsindsatser og fokus på udvalgte udgiftsområder. Rigshospitalet vil spare på indkøb ved at effektivisere flere procedurer gennem lavere indhold af behandlingsartikler samt udvise yderligere tilbageholdenhed i forhold til indkøb. Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed samt administrati-on (koncerncentrene) Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed, samt administration (koncerncentrene) omtales særskilt, da forslagene har en anden karakter end forslage-ne vedrørende hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Apotek stiller bl.a. forslag om besparelse ved hjemtagning af analyser fra eksternt laboratorium samt reduktion af budget til vedligeholdelsesarbej-der. Vedrørende Den Præhospitale Virksomhed har det ikke været muligt at friholde det kontraktbundne område (ambulanceberedskab og liggende befordring) da dette udgør ca. 60% af budgettet, og man samtidig ikke ønsker besparelser på 1813. Der stilles derfor forslag om besparelser på tilkøb til ambulanceberedskab og liggende befor-dring, som har karakter af serviceforringelse. Da ændring af kontrakterne skal varsles ½ år før ændring, er det i praksis ikke muligt at indhente besparelsen i 2015. Besparel-sen på det ikke kontraktbundne område er fordelt på en række mindre poster, herunder nedlæggelse af ”vagtlag 2” i Psykiatrisk Akutberedskab. Vedrørende administration forventer hovedparten af koncerncentrene at kunne imøde-komme besparelseskravene i eget center uden afskedigelser, ved at benytte naturlig



Side 5

afgang og ved ændrede arbejdsgange. Derudover er der foretaget reduktion i centralt afsatte midler, bl.a. reserveret til opståede behov for tilførsel af midler i forbindelse med understøttelse af styringsmæssige og organisatoriske tiltag ved Region Hovedsta-dens overordnede styring.



HØRINGSSVAR VEDR. BUDGETPROCESSEN FOR 2016-19

SAMT

FORSLAG OM EFFEKTIVISERINGER, BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE OG JUSTERINGER AF SERVICENIVEAU FRA HOSPITALER OG VIRKSOMHEDER



INDHOLDSFORTEGNELSE

AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL SIDE 3

BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITAL 17

BORNHOLMS HOSPITAL 32

HERLEV OG GENTOFTE HOSPIAL 39

NORDSJÆLLANDS HOSPITAL 50

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 58

RIGSHOSPITALET 74

REGION HOVEDSTADENS APOTEK 84

DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED 90

ADMINISTRATIONEN 98



AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL



Amager HospitalHvidovre Hospital Hospitalsdirektionens Sekretariat Kettegaard Alle 30 2650 Hvidovre Danmark

Afsnit P161

Telefon 38 62 38 62 Direkte 38 62 17 05

Fax Mail Direktionen.hvidovrehospital@re

gionh.dk Web

Journal nr.: 2014010088 Dato: 13. april 2015

Region Hovedstaden Center for Økonomi

Forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau, Amager og Hvidovre Hospital. Regionsrådets Forretningsudvalg har anmodet hospitalerne om forslag til effektivise-ringer og bedre ressourceudnyttelse, dvs. ændret opgavetilrettelæggelse, hvor hospita-let vurderer, at man med en mindre ressourceindsats kan levere stort set samme niveau i opgavevaretagelsen. Amager og Hvidovre Hospitals bidrag er forudsat at være 8,2 mio. kr. som delårsef-fekt i 2015 og varigt 24,6 mio. kr. fra 2016 og frem. Hertil kommer Amager og Hvid-ovre Hospitals andel af det tidligere Glostrup Hospitals budget i forbindelse med over-førslen pr. 1. januar 2015 af det medicinske område til Amager og Hvidovre Hospital. Denne andel udgør 0,8 mio. kr. i 2015 og varigt 2,4 mio. kr. fra 2016 og fremover. Det samlede bidrag fra Amager og Hvidovre Hospital forudsættes således at udgøre 9,0 mio. kr. i 2015 og 27,0 mio. kr. i 2016 og følgende år.

Forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. I det følgende redegøres for Amager og Hvidovre Hospitals forslag til effektiviserin-ger og bedre ressourceudnyttelse. Redegørelsen er samlet under en række hovedover-skrifter, der går på tværs af hospitalets afdelinger. Forslagene til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse fordelt på hovedkategori-er og med angivelse af den forventede reduktion i antallet af årsværk fremgår af ne-denstående oversigt. Samlet set forventes nedlagt 54,4 fuldtidsstillinger, hvoraf stør-stedelen forventes implementeret ved naturlig afgang. I enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt at gennemføre afskedigelser.



Side 2

Nedlæggelse af vakante stillinger 4,7 mio. kr. Amager og Hvidovre Hospital kom ud af 2014 med et mindreforbrug før overførsler på ca. 19 mio. kr. En af årsagerne hertil var, at en række stillinger var holdt vakante blandt andet fordi der har været rekrutteringsproblemer på specifikke fagområder. Da opgaverne hidtil er løst uden at stillingerne har været besat, og da udsigterne til at få dem besat i flere tilfælde ikke forventes bedret væsentligt i 2015 og 2016 foreslås en række stillinger nedlagt. Stillingsnedlæggelserne berører især røntgenområdet, det medicinske område, Anæ-stesiafdelingen og drifts- og teknikområdet. Umiddelbart vil der ikke være konsekvenser af nedlæggelsen af stillingerne i forhold til situationen i 2014, men stillingerne kan naturligvis ikke besættes, selv om der skul-le vise sig mulighed herfor, så eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser af va-kancerne vil blive videreført. Effektiviseringer af den ambulante indsats 3,5 mio. kr. På det ambulante område foreslås gennemført en effektivisering, hvor aktiviteten som udgangspunkt fastholdes med en reduceret bemanding. Indsatsen vil bl.a. indebære en rationalisering af ambulante forløb. Herudover kan der blive tale om, at reducere tids-forbruget per besøg, reducere støttepersonale til lægerne i ambulatorierne eller overfø-re besøg fra læger til andre faggrupper. Der påregnes ikke konsekvenser for praksissektoren af effektiviseringen af patientfor-løb, idet en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene ikke forudsættes kompenseret af praksislægebesøg. Vedrørende de arbejdsmiljømæssige konsekvenser vurderes det, at, i det omfang re-duktionen opnås gennem reduktion i tidsforbruget per besøg eller reduktion af støtte-personale, vil belastningen af de berørte medarbejdere blive tilsvarende forøget.



Side 3

Effektiviseringer på operationsområdet 3,6 mio. kr. I forbindelse med flytningen af Artroskopisk Center fra Amager Hospital til Dagkirur-gisk Afdeling på Hvidovre Hospital forudsættes aktiviteten reduceret fra 4 til 3 opera-tionslejer. Herved opnås en besparelse på ca. 2,2 mio. kr. Desuden reduceres anæstesi-lægebetjeningen af den Centrale Operationsgang med et speciallægeårsværk og der gennemføres mindre effektiviseringer på det gynækologiske område og i dagkirurgien. Som udgangspunkt er der tale om, at produktionen fastholdes med et reduceret perso-nale, hvorfor der vil kunne forekomme arbejdsmiljømæssige konsekvenser i form af at medarbejderne skal arbejde hurtigere. Effektiviseringer på øvrige områder 6,3 mio. kr. Ud over effektiviseringer på det ambulante område og operationsområdet forudsættes efter aftale med de enkelte afdelinger gennemført effektiviseringer på en række af de øvrige kliniske områder, f.eks. på sengeafsnit, på sekretærområdet og på lægeområdet. Heri indgår også effektiviseringer på fysioterapiområdet i tilknytning til omlægninger i ortopædkirurgien. I det omfang disse effektiviseringer ikke kan gennemføres ved omlægning af arbejds-gange og bortfald af opgaver, vil de kunne resultere i arbejdsmiljømæssige konse-kvenser i form af øget arbejdspres. Tekniske justeringer og omlægninger 1,9 mio. kr. I forbindelse med ændringer og effektiviseringer på laboratorieområdet, nye billigere serviceaftaler, reducerede erstatninger som følge af en fokuseret indsats samt omlæg-ning af forskningsaktivitet kan der indhentes effektiviseringer af teknisk karakter for sammenlagt 1,9 mio. kr. Der vil ikke være arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Omlægninger på serviceområdet 2,6 mio. kr. Der foreslås gennemført effektiviseringer på serviceområdet for 2,6 mio. kr. Hoved-parten af beløbet 1,8 mio. kr. indhentes ved at sammenlægge de to serviceafdelinger på Hvidovre og Amager matriklen og gennemføre effektiviseringer på det ledelses-mæssige område og på områder som kost- og rengøringscontrollere og administrative opgaver samt gennem en tilpasning af serviceniveauerne. I det omfang effektiviseringerne realiseres gennem tilpasning af serviceniveauerne må der påregnes en øget belastning af det resterende personale. Effektiviseringer i administrationen 2,2 mio. kr. I hospitalets centrale administration foreslås gennemført effektiviseringer med tilhø-rende reduktioner i personalenormeringerne på sammenlagt 4,5 årsværk svarende til 2,2 mio. kr. Reduktionerne gennemføres i forbindelse med indgåede aftaler om fratræ-delse, og vil ikke have fuld effekt i 2015 og 2016. Det vil derfor være nødvendigt, at undlade genbesættelse af ledigblevne stillinger i administrationen i 2015 og 2016 ind-til den fulde effekt er opnået.



Side 4

I det omfang disse effektiviseringer ikke kan gennemføres ved omlægning af arbejds-gange og bortfald af opgaver, vil de kunne resultere i arbejdsmiljømæssige konse-kvenser i form af øget arbejdspres. Klinisk arbejde for faglige eksperter 2,1 mio. kr. Som led i Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling har Amager og Hvidov-re Hospital udpeget ”Faglighed” som supplerende indsatsområde. Som led i indsatsen på dette område forudsættes de faglige eksperter i øget omfang anvendt i klinikken for at sikre at deres faglige ekspertise udnyttes i forhold til patienterne og til supervision af kollegerne. Konkret planlægges det, at de kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister fremover varetager kliniske opgaver en dag om ugen svarende til 20 % af arbejdstiden. Denne omlægning vil omfatte 25 faglige eksperter og dermed frigøre 5 fuldtidsstillin-ger i klinikken. Der vil ikke være arbejdsmiljømæssige konsekvenser, men ressourcerne til varetagelse af vejledningsopgaver og kliniske specialistopgaver vil blive reduceret med 20 %.

Forslag til justeringer af serviceniveau Amager og Hvidovre Hospital har nedenstående forslag til justeringer af serviceni-veauet: Nedlæggelse af blodprøvetagningssteder I forbindelse med overtagelsen af opgaverne fra RHEL er det vedtaget, at samtlige blodprøvetagningssteder fastholdes i forbindelse med overtagelsen af opgaverne. I det gamle Københavns Amt ligger blodprøvetagningsstederne relativt tæt, idet amtet fik etableret 10 decentrale prøvetagningssteder. Efter at opgaverne overtages af hospita-lerne betyder det, at afstanden mellem de decentrale prøvetagningssteder og hospita-lernes prøvetagningssteder visse steder og især i Planområde Syd bliver meget kort. F.eks. vil der være 2 prøvetagningssteder i Glostrup Kommune og Hvidovre Kommu-ne og 2 prøvetagningssteder i umiddelbar nærhed af hinanden på Amager. Det foreslås derfor at prøvetagningsstederne på Amsterdamvej på Amager og ved Firheden Station i Hvidovre umiddelbart nedlægges. Desuden foreslås der fundet en løsning, så der ikke bliver ambulant prøvetagning både på RH-Glostrup og i Glostrup by. Nedlæggelse af decentrale jordemodercentre I modsætning til de fleste øvrige ambulante patienter er der til de gravide kvinder etab-leret decentrale jordemodercentre uden for hospitalerne og på hospitaler uden føde-sted. Det virker ikke umiddelbart logisk, at de gravide kvinder skulle have et større behov for korte rejseafstande end f.eks. ældre, kronisk syge og gangbesværede patien-ter, der ofte forventes at rejse til nærmeste hospital med det relevante speciale. Det fo-reslås derfor at jordemodercentrene koncentreres på de 4 hospitaler med fødested.



Side 5

Ophør med hjemmebesøg til ambulante fødende Amager og Hvidovre Hospital har tidligere stillet forslag om, at hjemmebesøgene til ambulante fødende erstattes af et tilbud om ambulante besøg på hospitalet for de pati-enter, der måtte have behov for det. Igen er det vurderingen, at denne gruppe bør kun-ne transportere sig selv til hospitalet på samme vis som mange ældre gangbesværede patienter. Hertil kommer at patienter, der er udskrevet fra hospitalet, som udgangs-punkt er et kommunalt ansvar, og at de pågældende besøges af de kommunale sund-hedsplejersker, og at et besøg også af jordemoderen i mange tilfælde vil kunne undvæ-res. Nedlæggelse af akutklinikker Set i forhold til resten af landet, ligger akutklinikkerne i visse dele af Københavnsom-rådet relativt tæt. Det har hidtil været et princip, at alle hospitalsmatrikler skal have som minimum en akutklinik uafhængigt af afstanden til nærmeste akutmodtagelse. Det foreslås, at det overvejes at nedlægge de akutklinikker, der ligger tæt på akutmod-tagelserne. I givet fald vil det være nødvendigt at indregne den øgede aktivitet på akutmodtagelserne i patientgrundlaget for kvalitetsfondsprojekterne. Reduktion af matrikler Der foreslås en reduktion af det antal matrikler, hvor der er placeret hospitalsfunktio-ner eller psykiatrifunktioner. Afstandene i Københavnsområdet er begrænsede og krav om opretholdelse af aktivitet på alle matrikler medfører en mindre rationel tilrettelæg-gelse af den samlede aktivitet. Der foreslås i den sammenhæng også en vurdering af hensigtsmæssigheden af, at investere i nybyggeri og større renoveringsprojekter på matrikler, hvor forældede bygningsmæssige rammer vil gøre det meget omkostnings-krævende om ikke umuligt at leve op til tidens krav om enestuer med eget bad. Torben Ø Pedersen Hospitalsdirektør



Amager Hospital

Hvidovre Hospital Hospitalsdirektionen Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Danmark

Afsnit

Telefon Direkte

Mail Web

Dato

161 38 62 38 62 38 62 21 50 [email protected] www.hvidovrehospital.dk Journal nr.: 16. april 2015


Høringssvar fra VMU Amager og Hvidovre Hospital til forslag til ef-fektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af service-niveau, Amager og Hvidovre Hospital VirksomhedsMED-udvalget for Amager og Hvidovre Hospital har den 14. april 2015 drøftet det udar-bejdede ”Forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau, Amager og Hvidovre Hospital”. I Udvalget var der enighed om, at et effektiviseringskrav på 27 mio. kr. isoleret set ikke er problemet. Vurderingen er, at personalet er presset, men kan gøre en ekstra indsats i en periode. Problemet er, at de mange gentagne besparelses- og effektiviseringsrunder gennem de senere år og det, at budgettet skal genåbnes allerede nu med udsigt til måske yderligere en besparelsesrunde senere på året, har en alvorlig demotiverende effekt på medarbejderne og også påvirker lederne på hospitalerne. Udvalget hæfter sig ved, at der samtidigt med kravet om effektiviseringer er taget beslutninger om væ-sentlige strukturelle omlægninger, og at der også synes at være en vilje til politisk at drøfte reduktioner i det serviceniveau, der stilles til rådighed for patienterne. Udvalget håber, at de politiske drøftelser giver anledning til justeringer i serviceniveauet, der kan give en mærkbar lettelse i det arbejdspres, som med-arbejderne oplever. Udvalget ser yderligere muligheder for at hente effektiviseringer gennem større strukturelle omlægnin-ger, nedlæggelse af matrikler mv. og skal opfordre til, at Regionsrådet går videre ad den vej, så behovet for at pålægge hospitalerne yderligere uspecificerede effektiviseringskrav reduceres tilsvarende. Udvalget anerkender, at der i de foreslåede effektiviseringer er lagt vægt på, at effektiviseringerne ikke direkte vil medføre konsekvenser for patienterne. Omvendt er det ikke lykkedes at finde tilstrækkeligt med såkaldte smarte besparelser, som indebærer, at opgaverne kan varetages på samme niveau med re-duceret ressourceanvendelse og uden øget arbejdspres. Det må derfor påregnes, at personalet nogle ste-der vil blive udsat for øget arbejdspres, som det fremgår af beskrivelserne af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser. På vegne af VMU Amager og Hvidovre Hospital Torben Ø Pedersen Elsebeth Bjørnkjær Formand Næstformand



1

Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Nedlæggelse af vakante stillinger

Hospital / virksomhed: Amager og Hvidovre Hospital

Beskrivelse af tiltag: Amager og Hvidovre Hospital kom ud af 2014 med et mindreforbrug før overførsler på ca. 19 mio. kr. En af årsagerne hertil var, at en række stillinger var holdt vakante blandt andet fordi der har været rekrutteringsproblemer på specifikke fagområder. Da opgaverne hidtil er løst uden at stillingerne har været besat, og da udsigterne til at få dem besat i flere tilfælde ikke forventes bedret væsentligt i 2015 og 2016 foreslås en række stillinger nedlagt. Stillingsnedlæggelserne berører især røntgenområdet, det medicinske område, Anæstesiafdelingen og drifts- og teknikområdet.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale

Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 1,6 4,7 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk 3,5 10,5



2

Overskrift: Effektiviseringer af den ambulante indsats


Beskrivelse af tiltag: På det ambulante område foreslås gennemført en effektivisering, hvor aktiviteten som udgangspunkt fastholdes med en reduceret bemanding. Indsatsen vil bl.a. indebære en rationalisering af ambulante forløb. Herudover kan der blive tale om, at reducere tidsforbruget per besøg, reducere støttepersonale til lægerne i ambulatorierne eller overføre besøg fra læger til andre faggrupper.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Der påregnes ikke konsekvenser for praksissektoren af effektiviseringen af patientforløb, idet en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene ikke forudsættes kompenseret af praksislægebesøg.





3

Overskrift: Effektiviseringer på operationsområdet


Beskrivelse af tiltag: I forbindelse med flytningen af Artroskopisk Center fra Amager Hospital til Dagkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital forudsættes aktiviteten reduceret fra 4 til 3 operationslejer. Herved opnås en besparelse på ca. 2,2 mio. kr. Desuden reduceres anæstesilægebetjeningen af den Centrale Operationsgang med et speciallægeårsværk og der gennemføres mindre effektiviseringer på det gynækologiske område og i dagkirurgien.






4

Overskrift: Effektiviseringer på øvrige områder


Beskrivelse af tiltag: Ud over effektiviseringer på det ambulante område og operationsområdet forudsættes efter aftale med de enkelte afdelinger gennemført effektiviseringer på en række af de øvrige kliniske områder, f.eks. på sengeafsnit, på sekretærområdet og på lægeområdet. Heri indgår også effektiviseringer på fysioterapiområdet i tilknytning til omlægninger i ortopædkirurgien.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 2,1 6,3 Øvrig drift 0,0 0,1 Etableringsudgifter Årsværk 4,7 14,0



5

Overskrift: Tekniske justeringer og omlægninger


Beskrivelse af tiltag: I forbindelse med ændringer og effektiviseringer på laboratorieområdet, nye billigere serviceaftaler, reducerede erstatninger som følge af en fokuseret indsats samt omlægning af forskningsaktivitet kan der indhentes effektiviseringer af teknisk karakter for sammenlagt 1,9 mio. kr.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,2 0,7 Øvrig drift 0,4 1,2 Etableringsudgifter Årsværk



6

Overskrift: Omlægninger på serviceområdet


Beskrivelse af tiltag: Der foreslås gennemført effektiviseringer på serviceområdet for 2,6 mio. kr. Hovedparten af beløbet 1,8 mio. kr. indhentes ved at sammenlægge de to serviceafdelinger på Hvidovre og Amager matriklen og gennemføre effektiviseringer på det ledelsesmæssige område og på områder som kost- og rengøringscontrollere og administrative opgaver samt gennem en tilpasning af serviceniveauerne.






7

Overskrift: Effektiviseringer i administrationen


Beskrivelse af tiltag: I hospitalets centrale administration foreslås gennemført effektiviseringer med tilhørende reduktioner i personalenormeringerne på sammenlagt 4,5 årsværk svarende til 2,2 mio. kr. Reduktionerne gennemføres i forbindelse med indgåede aftaler om fratrædelse, og vil ikke have fuld effekt i 2015 og 2016. Det vil derfor være nødvendigt, at undlade genbesættelse af ledigblevne stillinger i administrationen i 2015 og 2016 indtil den fulde effekt er opnået.






8

Overskrift: Klinisk arbejde for faglige eksperter


Beskrivelse af tiltag: Som led i Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling har Amager og Hvidovre Hospital udpeget ”Faglighed” som supplerende indsatsområde. Som led i indsatsen på dette område forudsættes de faglige eksperter i øget omfang anvendt i klinikken for at sikre at deres faglige ekspertise udnyttes i forhold til patienterne og til supervision af kollegerne. Konkret planlægges det, at de kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister fremover varetager kliniske opgaver en dag om ugen svarende til 20 % af arbejdstiden. Denne omlægning vil omfatte 25 faglige eksperter og dermed frigøre 5 fuldtidsstillinger i klinikken. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:





BISPEBJERG OG FREDERIKSBERGHOSPITAL



Bispebjerg HospitalFrederiksberg Hospital Økonomiafdelingen Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV

Opgang 20 C, 2. sal Telefon 3531 3531 Direkte 3531 2421

Mail

[email protected]

Dato: 16.april 2015

Region Hovedstaden Koncern Økonomi

Redegørelse om effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse budget 2015-2016 Center for Økonomi har i brev af 5. marts anmodet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om at indsende forslag til effektiviseringer svarende til 24,5 mio. kr. i 2016 og 8,2 mio. kr. i 2015. I dette notat redegøres for hospitalets forslag til at opnå disse effektiviseringer i 2015 og 2016. Udover hospitalets andel af regionens ubalance er hospitalets økonomi i 2016 udfordret af færre indtægter (laboratorier, psykiatri mv.) og stigende udgifter på en række områder så som Sundhedsplatform, akutområdet, opdrift på it samt et meget beskedent regnskabsresultat i 2015. Hospitalet har derfor forhøjet sparebehovet med 7,5 mio. kr., således at det samlede sparebehov udgør 32 mio. i 2016. Det er sædvanligvis hospitalet strategi at minimere sparekravene i de patientnære afdelinger ved

• Forlods at finde en række centrale og strukturelle besparelser • Samt øge andelen af besparelser i fx Administration, FM o.l.

Endvidere foretages der normalt en vis skævdeling af sparekravene, således at eksempelvis kræftområdet eller akutområdet tilgodeses i en spareplan Dette har også været hospitalets strategi ved denne spareplan for 2016, men det må erkendes at det kun i begrænset omfang har vist sig muligt at leve op til disse intentioner. Ved udmeldingen af spareplanen blev der udmeldt forholdsmæssigt større besparelser til

• Administration • Ortopædkirurgi BBH-matriklen • Afdelingen for sammenhængende patientforløb • Arbejds- og miljømedicinsk afdeling

Svarende til i alt 7,5 mio. kr. De resterende 24,5 mio. kr. blev fordelt forholdsmæssigt til de øvrige afdelinger. Dog blev sparekravene til de 3 primære kræftbehandlende afdelinger (Abdominalcenter K, Urologisk afdeling U samt lungemedicinsk afdeling L) samt FM-enheden halveret i f.t. de øvrige afde-linger.



Side 2

Det samlede resultat af forslagene ligger primært inden for 3 temaer

• reduktion af administrative ressourcer • effektivisering af patientforløb • effektivisering af arbejdsgange,

hvor en stor andel af forslagene beskriver negative konsekvenser på et allerede højt arbejds-tempo, stigende vagtbelastning samt yderligere udfordringer med at opfylde de nationale og regionale behandlings- og servicemål. Administrationen har i alt fundet besparelser på 3,5 mio. kr. hvor der reduceres i både leder- og medarbejderstillinger i Administrationen. Effektivisering af patientforløb vedrører flere afdelinger eksempelvis Neurologisk afdeling, som har omlagt stationære patientforløb til ambulantbehandling og kan reducere sengemassen med 3 senge uden at dette reducerer aktiviteten. Tilsvarende reducerer ortopædkirurgien på BBH-matriklen med 6 senge, bl.a. gennem øget samarbejde mellem de forskellige sengeafsnit. Øvrige afdelinger inden for dette tema er anæstesi samt Reumatologisk afdeling. Samlet fore-slås der besparelser på i alt 7,7 mio. kr. i disse afdelinger. Effektivisering af arbejdsgange vedrører langt hovedparten af afdelingerne, som mere eller mindre eksplicit har formuleret effektiviseringer, hvor aktiviteten gennemføres med færre res-sourcer. Blandt eksemplerne kan nævnes Medicinsk afdeling C, som samler sengeafsnit og ambulatorium under samme afdelingssygeplejerske, Røntgenafdelingen som samler booking-funktionen på de 2 matrikler, FM som sammenlægger en række mindre områder og reducerer den samlede normering. De øvrige afdelinger løser generelt de samme opgaver med færre res-sourcer. Der er i alt besparelser på 21 mio. kr. i denne hovedgruppe. Der vedlægges uddybende skemaer for disse 3 hovedområder. Samlet set nedlægges ca. 65 årsværk, hvoraf en stor del håndteres via vakancer, men uansøgt omplacering/afsked kan ikke udelukkes. Justering af serviceniveauer Direktionen har sammen med Lederforum og VMU drøftet en række forslag til justering af serviceniveau, men generelt er konklusionen at der ikke kan hentes store besparelser ved de fremkomne forslag. Der vedlægges skemaer på

• patienttransport • overhead for forskningsprojekter • afbureaukratisering • jubilæumsarrangementer



Side 3

Endvidere har det været diskuteret, om der skulle opkræves betaling for pårørendes mad, men det har været vurderingen, at de administrative omkostninger ville overstige besparelsen. I stedet blev peget på en ordning med frivillig indbetaling via girokort, Mobile Pay eller lignen-de. Endelig har VMU og Lederforum drøftet besparelser/serviceforringelser på medicinområdet og er af den vurdering, at der er store besparelser at hente på dette område gennem en stram politisk og ledelsesmæssig prioritering. Det anbefales på denne baggrund, at nedsætte en Task force som b.la afdækker muligheder for skift til billigere medicin og eventuelle afledte ser-viceændringer. venlig hilsen Janne Elsborg Stefan Hochstrasser



Bispebjerg HospitalFrederiksberg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV

Opgang 20 D, stuen Telefon 3531 3531 Direkte 3531 2603

Fax 3531 3999 Mail

[email protected]

Web www.bispebjerghospital.dk

Dato: 15.april 2015


Høringssvar budget 2015-2016 Virksomheds-MED udvalget (VMU) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har den 13. april 2015 drøftet forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse samt justeringer af serviceniveau og fremsender hermed udvalgets kommentarer. VMU finder det hensigtsmæssigt, at der på baggrund af den identificerede ubalance i budget 2015 iværksættes en tidlig proces for indhentning af besparelsesforslag for 2015 og 2016. VMU håber, at økonomiaftalen i juni falder ud således, at der ikke vil være behov for yderli-gere initiativer i forhold til budget 2016. Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler har inkl. eget udgiftspres udmøntet forslag til bespa-relser på 32 mio.kr/1,5 % af hospitalets budget, hvilket umiddelbart er en relativ lille andel i forhold til tidligere års budgetbesparelser. VMU og lederforum har igen i år arbejdet på at differentiere og reducere den forholdsmæssige fordeling af besparelseskrav til de kliniske afdelinger b.la gennem centrale og strukturelle ef-fektiviseringstiltag. Trods dette har muligheden for at finde nye effektiviseringer og bedre res-sourceudnyttelse uden konsekvenser for kvalitet, service og arbejdsmiljø været begrænset på alle niveauer i hospitalet. Det samlede resultat af forslagene ligger inden for temaerne effektivisering af patientforløb og effektivisering af arbejdsgange, og for en stor andel af forslagene med beskrivelser af negative konsekvenser på et allerede højt arbejdstempo, stigende vagtbelastning samt yderligere udfor-dringer med at opfylde de nationale og regionale behandlings- og servicemål. VMU har det seneste år med bekymring registeret, at en stigende arbejdsbelastning i mange af hospitalets store kliniske og diagnostiske afdelinger bl.a. afledt af udredningsgaranti, scree-ningsprogrammer, kræftpakker, hjertepakker og enstrenget visiteret akutsystem har udløst fle-re sygemeldinger og opsigelser betinget af stress og travlhed. En udvikling som har stor bevå-genhed, og som følges tæt. Endvidere er det VMU´s vurdering, at ovenstående forstærkes af centrale tiltag, som udløser ressourcetræk på hospitalerne eksempelvis nyt CMS system, opgradering til Windows 7, driftsmålstyring, trivsel OP, ledelsesevaluering m.m.



Side 2

Mange af disse tiltag er relevante og nødvendige, men VMU vil anbefale, at der sker en mar-kant forenkling og reduktion i både eksisterende og nye centrale initiativer og tiltag, som ud-løser lokale ressourcetræk, ikke mindst set i lyset af den kommende implementering af sund-hedsplatform og den nødvendige organisationsudvikling i forbindelse med nybyggerierne. Supplerende hertil er det medarbejdersidens vurdering, at det regionale forbrug af eksterne konsulenter, set ud fra et økonomisk og ressourceudløsende perspektiv, med fordel kan redu-ceres. Afslutningsvist mener udvalget, at det er positivt, at der åbnes op for politiske drøftelser mht. justering af serviceniveauer, også overfor patienter og pårørende. Det er udvalgets forvent-ning, at justeringerne indenfor disse områder alene skal ske, hvis de er meningsfulde, og an-svaret herfor primært skal ligge hos beslutningstagerne, og ikke hos den enkelte medarbejder - i mødet med patienterne og de pårørende.

Med venlig hilsen Formand for VirksomhedsMED-udvalget Næstformand for VirksomhedsMED-udvalget Janne Elsborg Jørn Thomasen Hospitalsdirektør FTR DSR



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering af patientforløb

Hospital / virksomhed: Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Beskrivelse af tiltag: Flere afdelinger har i forbindelse med effektiviseringsbehovet søgt at omlægge patientforløb til mindre ressourcekrævende behandlingsniveauer. Som eksempel på dette kan nævnes Neurologisk afdeling N, som har arbejdet målrettet på at omlægge fra stationær behandling til ambulant-/daghospitalsbehandling og samtidig har reduceret indlæggelsestiden for apopleksipatienter. Dette har medført, at der nu kan nedlægges 3 neurologiske senge. Et andet eksempel er ortopædkirurgisk afdeling M, BBH-matriklen, som gennemfører en omflytning af afdelingens sengeafsnit, som bl.a. medfører mulighed for tættere samarbejde i vagterne.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Liggetidsreduktion og omlægning til ambulant behandling vil effektivisere behandlingsforløbet og påvirke patientens oplevelse af kontakten med afdelingen. Endvidere henvises til redegørelsens afsnit om konsekvenser for arbejdsmiljø mv.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering af arbejdsgange


Beskrivelse af tiltag: Hovedparten af hospitalets afdelinger har i forbindelse med effektiviseringsbehovet foreslået budgetreduktioner, hvor aktiviteterne opretholdes, men med færre ressourcer. Dette kan generelt udmøntes som lavere bemanding eller ved konkrete omlægninger i organisering og arbejdsgange. Blandt eksemplerne kan nævnes Medicinsk afdeling C, som foreslår at sammenlægge 2 afdelingssygeplejerskeområder (sengeafsnit og ambulatorium) til et, og herved spare en stilling som afdelingssygeplejerske. Et andet eksempel er Røntgenafdelingen som samler bookingfunktionerne på de 2 matrikler til én enhed. Et tredje eksempel er FM-enheden, som samler en række mindre enheder og herved udnytter de fælles ressourcer bedre. Endelig kan nævnes Rengøringsafdelingen, som dels reducerer på fremstilling af kaffe til personalet samt reducerer rengøring i Administrationen, hvor dette kan lade sig gøre.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Der henvises til redegørelsens afsnit om konsekvenser for arbejdsmiljø mv.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering og samarbejde i Administrationen


Beskrivelse af tiltag: Administrationen vil gennemgå den nuværende organisering m.h.p. at forbedre det tværgående samarbejde, koordination og opgaveløsning om fælles opgaver i Administrationen. Samtidig skal der fokuseres på fremtidige opgaver så som implementering af Sundhedsplatformen, driftsmålsstyring og strategiarbejde.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: I gennemførelsen af besparelsen vil der være fokus på at minimere konsekvenserne for øvrige afdelinger. Endvidere henvises til redegørelsens afsnit om konsekvenser for arbejdsmiljø mv.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,8 3,5 Øvrig drift 0,4 Etableringsudgifter Årsværk 6-7



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Justering af serviceniveau: Patienttransport


Beskrivelse af tiltag: Direktionen har modtaget forslag om justering af serviceniveauet ved patienttransport:

• Hospitalets AKM oplever jævnligt, at patienttransport ordineret af 1813 eller praktiserende læge udføres som liggende transport, selv om de kunne være transporteret af familie eller de kunne være kommet med siddende transport eller taxa. Det er AKM’s oplevelse at 1813 kan være presset af forventninger fra patienter og læger. Det er ligeledes indtrykket at 1813 og praktiserende læger ikke alle har det fornødne kendskab til reglerne for patienttransport. Der opfordres derfor til at der køres en kampagne over for de 2 henvisere.

• AKM har ligeledes mange patienter, som kommer med henblik på genanlæggelse af kateter eller pga. kateterproblemer. Da der kan være lange ventetider på liggende transport, kan disse patienter risikere at skulle vente længe i Akutmodtagelsen på hjemtransport. Da selve kateterproblemet som regel løses på kort tid, foreslår AKM, at det bliver muligt at bestille en hjemtransport samtidig og at transporten venter den korte tid det tager at løse kateterproblemet.

• En af vores store ambulante afdelinger oplever at mange patienter transporteres til og fra hospitalet, selv om de kunne transportere sig med offentlig transport eller egen transport. Det er indtrykket at såvel patienter som henvisende læger mener, at patienterne har ret til gratis transport til og fra hospitalet. Det medfører således daglige drøftelser mellem læge og patienter, at der er en misopfattelse af området. Da problemet samtidig er belastende for afdelingerne opfordrer afdelingen til at Regionen arbejder for en simplere ordning, hvor reglerne ikke er til diskussion. Alternativt til at Regionen iværksætter en informationskampagne om området, der kan afhjælpe patienternes manglende viden.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Patienterne vil opleve en serviceforringelse, som dog blot er overholdelse af gældende regler. Henvisere (1813 og praktiserende læger) vil skulle tage drøftelser med patienter, som ikke forstår/accepterer reglerne

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Besparende



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Justering af serviceniveau: Overhead af forskningsprojekter


Beskrivelse af tiltag: Indførelse af regelsættet vedr. omkostningsdisponering samt de nye regler for stikprøvekontrol og controling vil påføre hospitalerne ekstraudgifter til administrative medarbejdere i regnskabsafdelingerne. For BFH’s vedkommende minimum 1-2 medarbejdere. Det foreslås, at der indføres en ordning på alle hospitaler med ensartet opkrævning af overhead for administration af forskningsprojekter.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Udgift for forskerne/bevillingsgiverne.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Besparelse på 400.000-800.000



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Afbureaukratisering af Trivselsmålinger og Ledelsesevaluering i Region Hovedstaden

Hospital / virksomhed: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Beskrivelse af tiltag: Region Hovedstaden har gennem en årrække arbejdet med udvikling af koncepter og gennemførelse af både trivselsmålinger og ledelsesevaluering. Gennemførelse af disse undersøgelser og processerne omkring dem har nået et omfang, hvor det må betvivles, om effekten står mål med den økonomi og de ressourcer det kræver – både i forhold til de ledere og medarbejdere der indgår direkte i undersøgelserne, for de lokale stabe og for de centrale centre, der er involveret i gennemførelsen samt i forhold til den økonomiske udgift til eksterne leverandører. Det anbefales derfor, at der sker en forenkling og afbureaukratisering af disse undersøgelser ved at designe en langt mere forenklet, kvalificeret undersøgelse, der samkører de to nuværende, med kraftig reduktion i antallet af spørgsmål, der i stedet anvendes som indikatorer for trivsel og ledelseskvalitet. Dette kan betragtes som en parallel til kongeindikatoren indenfor det kliniske område. Den opfølgende proces fokuseres til kun at intervenere i de områder, hvor der via nævnte indikatorer er identificeret problemer. En sådan reduktion af design vil give mulighed for hyppigere målinger, der hvor det findes relevant og dermed tale ind i driftsmålstyringstanken i Region H. Som hidtil skal de lovpligtige krav indenfor arbejdsmiljøområdet efterleves via APV. Ovenstående forslag til fokus og forenkling af trivselsmålinger og ledelsesevaluering vil samtidig understøtte Region H’s ønsker om afbureaukratisering og effektivisering. Den økonomiske gevinst og de frigivne ressourcer i den forbindelse vil kunne allokeres til vores kerneydelser og dermed medvirke til bedre ressourceudnyttelse, et højere serviceniveau - til gavn for patienter og borgere. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: En forenkling og fokusering af trivsels- og ledelsesmålinger vil frigive ressourcer for alle direkte involverede ledere og medarbejdere på alle virksomheder i Region H, ligesom det vil frigive ressourcer i både de stabe på virksomhederne og i CHR, som forestår forberedelse, gennemførsel og opfølgning på målinger. Endelig er der store besparelser at hente på udgifter til eksterne konsulentfirmaer, som bistår Region H med koncept, databearbejdning og resultat/rapportpræsentation og formidling.



Forslagets konsekvenser – økonomi og personal Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0 0 Øvrig drift 0 0 Etableringsudgifter 0 0 Årsværk 0 0



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Justering af serviceniveau: Jubilæer


Beskrivelse af tiltag: Direktionen har modtaget forslag om justering af serviceniveauet ved jubilæer:

• På Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler gives der mulighed for fejring af 10 års jubilæum i afdelingen. Dette sker ved, at hospitalet finansierer morgenbord for jubilaren og dennes kolleger. Ordningen foreslås afskaffet, selv om mange jubilarer sætter pris på denne anerkendelse. På baggrund af drøftelser i Lederforum og VMU har Direktionen besluttet at afskaffe ordningen.


Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Besparelse på ca. 150.000 kr. årligt



BORNHOLMS HOSPITAL



Bornholms Hospital Hospitalsdirektionen Ullasvej 8 3700 Rønne

Telefon 3867 0020 Fax 3867 1223 Mail [email protected]

Web www.BornholmsHospital.dk CVR/SE-nr: 29 76 56 77 Dato: 16. april 2015

Center for Økonomi Budget og Byggestyring Region Hovedstaden Kongen Vænge 2 3400 Hillerød

Indmelding af forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse I brev af 17. marts 2015 anmoder Region Hovedstaden om forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau i 2016 og følgende år. For-slagene forudsættes at have virkning svarende til 4 måneder i 2015. Besparelsen på 3,9 mio. kr. i budget 2016 fra Regionen er fordelt på følgende afdelin-ger:

Afdeling Løn (mio. kr.) Øvrig drift (mio. kr.)

Patienttransport og pakketrans-port

0,366 1,184

Reduktion af AMSU budgettet 0,150 Diagnostisk Enhed 0,900 0,300 Serviceområdet 0,670 0,330 I alt 1,936 1,964

Af skemaerne fremgår overledes ovenstående besparelser har effekt i budget 2015 på i alt 1,3 mio. kr. Besparelsen vil betyde en reduktion på i alt 4,7 årsværk, hvoraf det i værste fald kan medføre 2 afskedigelser. Vedlagt følger udfyldte skema’er over BOH’s besparelsesforslag. Ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere har sammen alle arbejdet målrettet for at finde besparelsesforslag og besparelsesforslagene er efterfølgende forelagt og god-kendt af hospitalets Lederforum og MED-udvalg. Udtalelse fra BOH’s MED-udvalg er vedlagt. Med venlig hilsen Kurt Espersen Hospitalsdirektør





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Patientbefordring og pakketransport

Hospital / virksomhed: Bornholms Hospital, hospitalet fælles

Beskrivelse af tiltag: Besparelser på patientbefordring ved indgåelse af nye aftale. Ændrede arbejdsgange vedr. patientbefordring, som fremafrettet betyder én mindre stilling. Billigere aftaler ved pakketransport.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Nogle patienter vil opleve en indskrænkning i service, da der vil være færre fly afgange, at vælge imellem.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,366 Øvrig drift 0,550 1,184 Etableringsudgifter Årsværk 1,0



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Reduktion af budgettet til Arbejdsmiljø og Sundhed


Beskrivelse af tiltag: Færre tiltag indenfor arbejdsmiljø og sundhed.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn Øvrig drift 0,150 0,150 Etableringsudgifter Årsværk



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Tilpasning af personale. Reagenser og analyser. Hospital / virksomhed: Bornholms Hospital, Diagnostisk Enhed

Beskrivelse af tiltag: Lønbudget-reduktion ved tilpasning af personalet på Centrallaboratoriet, Radiologisk afdeling samt indenfor sekretærgruppen. Mindre forbrug på reagenser ved overgang til nyt kemi/immunkemiudstyr.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Reduktion af medarbejderstaben vil medføre øget arbejdsbyrde for det resterende personale, hvilket kan medføre serviceforringelser overfor de kliniske afdelinger. En generel øget arbejdsbyrde kan medføre større risiko for fejl eller utilsigtede hændelser. Reduceret kapacitet på de parakliniske afdelinger vil hurtigt kunne skabe flaskehalsproblemer i relation til patientforløbet.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektiviseringer på serviceområdet

Hospital / virksomhed: Bornholms Hospital - Serviceområdet

Beskrivelse af tiltag: Omorganisering og effektivisering i Portør- og rengøringsfunktionen, Informationen, Køkkenet og Teknisk afdeling, primært ved ændret fremmøde og nye arbejdsgange. Rengøring af ikke-patientnære område nedjusters. Implementering af affaldsressourceplan, hvor affaldsmængden reduceres ved salg af pap, papir og plastisk.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Servicereduktion på ikke-patientnære områder. Ved implementering af affaldsressourceplan må forventes en mere omfattende kildesortering. I informationen kan forekomme ventetid ved lugen/skranken under afspadsering af fast personale.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,200 0,670 Øvrig drift 0,330 Etableringsudgifter 0,200 Årsværk 1,39



HERLEV OG GENTOFTEHOSPITAL



OpgangAfsnit

TelefonDirekte

FaxMailWeb

Herlev og Gentofte Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev 115 Økonomiafdelingen 38 68 38 68 38 68 98 30 44 88 40 33 [email protected] www.regionh.dk Journalnr.: Dato: 16. april 2015

Center for Økonomi Region Hovedstaden

Herlev og Gentofte Hospitals forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau Center for Økonomi har i brev af 5. marts 2015 til regionens hospitaler og virksomheder anmodet hospitalerne om forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse svarende til i alt 225 mio. kr. i 2016, hvoraf 75 mio. kr. skal have effekt i 2015. Herlev og Gentofte Hospitals andel udgør 41,5 mio. kr. i 2016, hvoraf 13,8 mio. kr. skal have effekt i 2015. Herudover har regionen bedt om en indmelding af forslag til justeringer af serviceniveauer med henblik på en politisk stillingtagen til og prioritering af den service, der på tværs af regionens hospitaler og virksomheder tilbydes patienter og pårørende eller stilles til rådighed for regionens ansatte. På baggrund heraf har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet nedenstående redegørelse vedrørende hospitalets forslag til realisering af mindreudgifter med uændret aktivitetsniveau samt forslag til justeringer af serviceniveauer. Hospitalets udmeldte besparelser som følge af regionens besparelser, merforbrug i 2014 og budgetgenopretning I hospitalets bidrag til 1. økonomirapport har hospitalet indmeldt et forventet merforbrug til regnskabet for 2015 på ca. 27 mio. kr. fordelt på et mindreforbrug til løn på 26 mio. kr. og et merforbrug til øvrig drift på 53 mio. kr. Hospitalet står således over for et stort internt udgiftspres til øvrig drift og medicinområdet. Da hospitalet desuden havde et samlet merforbrug på 22 mio. kr. i 2014 på de to matrikler, som skal afdrages i 2015, har hospitalsdirektionen set sig nødsaget til at indhente yderligere spareforslag fra hospitalets afdelinger svarende til 44 mio. kr. i 2015. Der er således samlet set blevet udmeldt besparelser til afdelingerne på i alt 57,8 mio. kr. i 2015, jf. nedenstående tabel. Dertil kommer de forudsatte fusionsbesparelser på det administrative område og øvrige områder på samlet set henholdsvis 26 mio. kr. i 2016 og 56. mio. kr. i 2017.



Forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse Side 2

Mio. kr. 2015 2016 2017

Regional besparelse 13,8 41,5 41,5

Underskud 2014 22

Opretning 22 22 22

Fusion adm. områder 15 20

Fusion andre områder 11 36

I alt 57,8 89,5 119,5

Udover afdelingsbesparelserne på de i alt 57,8 mio. kr. har hospitalet indledt en proces med at finde en række generelle og tværgående besparelser på hospitalsniveau. Desuden har hospitalet sat fokus på mulighederne for at fremrykke fusionsbesparelser og er i gang med at vurdere, hvor der kan findes stordriftsfordele – både i klinikken og på serviceområdet. Hospitalet skal i foråret 2016 implementere Sundhedsplatformen på begge matrikler, og hospitalet har allerede nu taget højde for de gevinster, der forventes ved implementeringen af Sundhedsplatformen. I forhold til Sundhedsplatformen vil hospitalet gennemføre besparelser på 10 mio. kr. i 2016 stigende til 20 mio. kr. i 2017 som led i ovenstående besparelse på 41,5 mio. kr. årligt. For at nå besparelsen i 2015 har hospitalsdirektionen pr. 23. marts 2015 indført et kvalificeret ansættelsesstop på hele hospitalet. Hospitalsdirektionen vil kun give dispensation fra det kvalificerede ansættelsesstop, såfremt der er tale om genbesættelse af nøglestillinger. Desuden har direktionen indført restriktioner for større anskaffelser i 2015, således at anskaffelser med en anskaffelsespris over 30.000 kr. kræver forudgående ansøgning fra afdelingsledelsen samt direktionsgodkendelse af denne. Ud over ovenstående budgettilpasninger er der følgende usikkerheder og udfordringer forbundet med dette og kommende års økonomi, som kræver opmærksomhed og løbende omprioriteringer (besparelser) inden for hospitalets egen ramme:

Fortsat stort internt udgiftspres til øvrig drift, idet der er sket udhuling af budgettet pga. egenfinansieringsandelen på medicinområdet.

Væsentlige merudgifter på medicinområdet, specielt til kræftpatienter. Skaber et udgiftspres på ca. 25 mio. kr. i 2015.

Hospitalet har et meget beskedent vedligeholdelsesbudget og forventer fortsat uafviselige udgifter til en nedslidt infrastruktur på hospitalet. Hospitalet har et forventeligt udgiftspres på 20-25 mio. kr. på dette område.

Usikkerhed omkring de økonomiske konsekvenser af HOPP 2020. Fortsat stigende udgiftspres som følge af udrednings- og ventetidsgarantier samt

krav til pakkeforløb. Forøget pres på akutfunktionerne i forbindelse med EVA.

Forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse Hospitalets spareforslag på de 41,5 mio.kr. omfatter forslag til optimering af arbejdsgange, effektiviseringer ved fx omlægning af administrative funktioner, generelle




personalereduktioner samt manglende genbesættelse af vakante stillinger. Udmøntningen indeholder ligeledes forslag til reduktion af interne midler til forskning. Der er 5 temaer:

• Ensartet ordning og serviceniveau på medicinservice • Normeringstilpasninger som følge af Sundhedsplatformen • Interne midler til forskning • Generelle normeringstilpasninger • Reduktion af udgifter til øvrig drift.

Der vedlægges skemaer for de 5 temaer. Det er et grundvilkår i hospitalets spareforslag, at selve patientbehandlingen udføres medicinsk forsvarligt, men øvrige elementer i de samlede patientforløb vil blive effektiviseret, tilpasset og reduceret svarende til de økonomiske rammevilkår. Ud fra en samlet betragtning kan det ikke udelukkes at der kan ske påvirkninger af patienternes samlede oplevelse af indlæggelsesforløbet og arbejdsmiljøet i afdelingerne. Direktionen ser det som en mulighed at opnå besparelser på hospitalets medicinservice. Hospitalet anvender medicinservice fra Apoteket på i alt ca. 10 mio. kr. om året, og hospitalsdirektionen har erfaret, at ordningen er implementeret og håndteret forskelligt på hospitalets to matrikler. Da direktionen ønsker en ensartet ordning og et ensartet serviceniveau på de to matrikler, vil kontrakterne blive opsagt, og hospitalet vil gå i dialog med Apoteket om etablering af en mindre omfattende og billigere ordning. Servicejusteringer Som beskrevet ovenfor skal Herlev og Gentofte Hospital ud over den regionale besparelse på 41,5 mio.kr. foretage yderligere tilpasning af driften. Ud over forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse kan hospitalet pege på følgende forslag til justering af serviceniveauet: Det foreslås, at der kan ske ændringer i tilbud om aftenkonsultationer, idet aktiviteten rykkes til dagtiden, hvor der er lavere omkostninger. Dette vil være en serviceforringelse for patienter, der har glæde af aftenkonsultationerne. På det Gynækologisk-obstetriske område kan det foreslås, at tilbud om akupunktur i graviditeten bortfalder, at efterfødselsambulatoriet reducerer konsultationstiden fra 40 til 30 min., og at antallet af gravide og fødende kvinder, der kommer ind på afdelingen ved akut henvendelse, søges begrænset, hvilket betyder mindre tryghed. Endvidere kan fødselsforberedelsen omstruktureres til at omfatte 3 mødegange fra nuværende 4 mødegange. Endelig kan Gynækologisk-obstetrisk afdeling reducere antallet af jordemoderkonsultationer til de gravide, således at tilbuddet fremover bliver 4-6 konsultationer. I Fødeplanen er beskrevet, at der ydes 5-7 konsultationer efter behov.




Hospitalet overvejer og undersøger desuden mulighederne for at lukke hospitalets varmtvandsbassin, ligesom det kan overvejes at lukke hospitalets følge-hjem team Lukning af følge hjem teamet vil indebære serviceforringelser for den ældre medicinske patient, der bor i egen bolig. Øvrige tiltag på hospitalsniveau Udover at indhente besparelser hos hospitalets afdelinger har hospitalet indledt en proces med at finde en række generelle og tværgående besparelser på hospitalsniveau. Dette drejer sig bl.a. om en besparelse ved salg af to naboejendomme i relation til hospitalet på matriklen i Gentofte med et forventet engangsprovenu på ca. 8 mio. kr. Endvidere indledes analyse med henblik på at ændre i produktionen af såvel patient- som personalemad ved dels at harmonisere serviceniveau og kostkoncepter, dels effektivisere produktionen på tværs af de to matrikler. Eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser Det generelle træk er, at der ved reduktion i fremmødet af personale vil blive et øget arbejdspres. Dele af forslagene indeholder endvidere ophør af sundhedsfremmende personalegoder samt andre personalepolitiske tiltag – fx temadage. Desuden vil hospitalets spareforslag få personalemæssige konsekvenser, idet spareforslagene medfører en reduktion i antal stillinger/årsværk. Det forventes på nuværende tidspunkt, at antallet af afskedigelser begrænses, idet afdelingerne allerede udviser stor tilbageholdenhed med genbesættelse af vakante stillinger samt har fokus på omplacering af personale med henblik på tilpasning af forbruget til budget 2015. Med venlig hilsen Klaus Lunding / Hospitalsdirektør Mette Schousboe Økonomichef



VMU Herlev og Gentofte Hospital Dato: 16. april 2015


Udtalelse fra VMU Herlev og Gentofte Hospital – Forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og servicejusteringer i budget 2015 og 2016 VMU på Herlev og Gentofte Hospital har på mødet den 26. marts 2015 drøftet baggrund og konsekvenser af udmeldingen fra Region Hovedstaden om yderligere effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveauet grundet den pressede økonomi. Alle afdelinger har gennemført en proces med afdækning af både afdelingsspecifikkeog tværgående tiltag for at honorere hospitalets samlede økonomiske udfordring. VMU kan generelt tilslutte sig hospitalets forslag til effektiviseringer og bedreressourceudnyttelse, idet der henvises til direktionens vedlagte brev herom. For så vidt angår regnskabsunderskuddet på 22 mio. kr. og det økonomiske pres på yderligere 22 mio. kr., er VMU bekendt med, at ikke mindst de fortsatte merudgifter på medicinområdet og de akutte renoverings- og vedligeholdelsesbehov på særligtHerlev-matriklen er en betydelig udfordring. Som det fremgår af hospitalets besparelsesforslag, vil konsekvensen af tiltagene på flere område påvirke niveauet for plejen af patienten, ligesom de ansattesarbejdsmiljø udfordres. Der er således risiko for, at de ansattes muligheder for atkunne give den optimale kvalitet og omsorg overfor patienten svækkes grundet det lavere serviceniveau. Med venlig hilsen Klaus Lunding Hospitalsdirektør Anders Jæger Kim H. Olsen Formand VMU Næstformand VMU Næstformand VMU



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Øvrig drift

Hospital / virksomhed: Herlev og Gentofte Hospital

Beskrivelse af tiltag: Besparelser på øvrig drift, herunder ophør af sundhedsfremmende personalegoder samt andre personalepolitiske tiltag – fx temadage og kurser. Endvidere besparelser på forplejning, nyanskaffelser, forbrug af analyser og hjemtagning af analyser mv.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Interne midler til forskning


Beskrivelse af tiltag: Reduktion af interne midler til forskning.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Medicinservice


Beskrivelse af tiltag: Hospitalet anvender medicinservice fra Apoteket på i alt ca. 10 mio. kr. om året, og hospitalsdirektionen har erfaret, at ordningen er implementeret og håndteret forskelligt på hospitalets to matrikler. Da direktionen ønsker en ensartet ordning og et ensartet serviceniveau på de to matrikler, vil kontrakterne blive opsagt, og hospitalet vil gå i dialog med Apoteket om etablering af en mindre omfattende og billigere ordning.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 7,0 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Generelle normeringstilpasninger


Beskrivelse af tiltag: Generelle normeringstilpasninger som følge af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, herunder generelle personalereduktioner, reduceret arbejdstid samt manglende genbesættelse af vakante stillinger.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 21 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk 42



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Normeringstilpasninger mv. som følge af Sundhedsplatformen

Hospital / virksomhed: Herlev og Gentofte Hospitaler

Beskrivelse af tiltag: Hospitalet skal i foråret 2016 implementere Sundhedsplatformen på begge matrikler, og hospitalet har allerede nu taget højde for de gevinster, der forventes ved implementeringen af Sundhedsplatformen. I forhold til Sundhedsplatformen vil hospitalet gennemføre besparelser på 10 mio. kr. i 2016 stigende til 20 mio. kr. i 2017 som led i besparelsen på 41,5 mio. kr. årligt.






NORDSJÆLLANDS HOSPITAL



Dato: 22. april 2015

Til: Center for Økonomi

Nordsjællands Hospitals indmelding af effektiviseringsforslag den 22. april 2015 Baggrund Forretningsudvalget i Region Hovedstaden har på baggrund af en række økonomiske udfordringer i regionen bedt hospitalerne mv. om forslag til varige effektiviseringer og bedre ressourceudnytte på i alt 225 mio. kr. i 2016. Forslagene forudsættes allerede at have effekt i 2015 svarende til 4 måneder (fra 1. september 2015). For Nordsjællands Hospital udgør effektiviseringskravet 24 mio. kr. i 2016 heraf 8 mio. kr. i 2015. Tiltagene forudsættes at medvirke til balance i 2015 og 2016, men det vil først blive endeligt afklaret, hvilke yderligere behov der er for besparelser vedrørende 2016, når økonomiaftalen for 2016 mellem regionerne og regeringen foreligger medio juni 2015. En redegørelse for hvordan hospitalet vil udmønte effektiviseringskravet på 24 hen-holdsvis 8 mio. kr. blev fremsendt den 16. april til Center for Økonomi jf brev af 5. marts. Herefter er redegørelsen blevet justeret efter anmodning fra Center for Økono-mi jf. mail den 20. april. Forslag til håndtering af de økonomiske udfordringer På ovenstående baggrund har Direktionen arbejdet videre med en samlet budgetstrate-gi frem mod 2020/21. I første omgang er der udpeget forslag til hvordan hospitalet kan indfri det effektiviseringskrav, som regionen har udmeldt i 2015/2016 jf. nedenstående tabel.

Revideret oversigt over effektiviseringsforslag



Side 2

•

•

•

•

•

• •

•

Forslag til servicejusteringer Regionen har udover ovenstående redegørelse for effektiviseringsforslag, bedt virk-somhederne om forslag til justering af serviceniveauer med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen til hvilken service der tilbydes patienter, pårørende og perso-nale. Med afsæt i regionens eget inspirationskatalog fremlægges en kort redegørelse for hvilke tværgående og hospitalsspecifikke servicejusteringer, som der kan fremlægges til videre politisk drøftelse og prioritering. Det skal bemærkes at der er tale om eksempler på servicejusteringer, og at forslagene endnu ikke er vurderet i forhold til effekter på såvel økonomi samt kvalitet og patient-behandling. Det forudsættes derfor, at forslagene belyses nærmere inden evt. endelig stillingtagen samt at Nordsjællands Hospitals inddrages i kvalificeringen heraf. Oversigt over forslag til servicejusteringer Regionale temaer Eksempler

•

•

•



Side 3

o o

•

•

•

• o o

o •

o o

• •

•

• •

• •

•

•

•





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Bedre arbejdstilrettelæggelse

Hospital / virksomhed: Nordsjællands Hospital Beskrivelse af tiltag: Forslag om fokuseret indsats for at forbedre planlægning, organisering og styring af arbejdstiden. Formålet er at sikre endnu mere hensigtsmæssigt fremmøde som i højere grad afspejler patientbehovet samt at reducere eventuelle uhensigtsmæssige fremmøder og uhensigtsmæssig arbejdstidsudnyttelse. Forslag indeholder:

• Principper for fremmødeplanlægning • Overholdelse af normtider og reducere overarbejde • Fokus på registrering af ferie/sygdom • Indsats for at reducere sygefraværet • Ledelsesstuktur og ledelsesspænd


Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Forslaget retter sig primært mod bedre og mere hensigtsmæssigt fremmøde, herunder reducerer unødvendige lønudgifter. Forslaget vil således kun i mindre omfang kunne have normeringsmæssige konsekvenser. Såfremt der bliver normeringsmæssige konsekvenser vil det som udgangspunkt kunne håndteres ved vakante stillinger. De præcise effekter vil først være kendt, når vi har været igennem samtlige fremmødeplaner og aftalt fremmøder på plads for september 2015 og frem. Vurderingen af konsekvensen på normering og vakante stillinger er således et forsigtigt estimat.

Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 5,6 16,8 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk 0-4 2-15



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Reducere udgifter til energi og forbrugsartikler

Hospital / virksomhed: Nordsjællands Hospital

Beskrivelse af tiltag: Forslaget omhandler en række initiativer som har til formål at reducere udgifterne på energi- og forbrugsartikler: Eksempelvis:

• Printerstrategi • Effektiviseringsindsatser målrettet energiudgifter til belysning og stand-by-drift • Reducere udgifter til forbrugsartikler (fokus på kontorhold og respiratoriske

hjælpemidler) Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen bemærkninger





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Øget brug af dagkirurgi


Beskrivelse af tiltag Forslaget omhandler at kirurgisk behandling inden for alle kirurgiske specialer omlægges fra døgnbehandling til dagbehandling. En foranalyse af forholdet mellem hhv. dagkirurgi og stationær kirurgi har påvist et fremtidigt behov for flere dagkirurgiske OP-stuer. Denne omlægning vil medføre en reduktion i sengebehovet på de kirurgiske afdelinger. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen bemærkninger





REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI



Direktionen Kristineberg 3 2100 København Ø.


Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 9. april 2015

Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital


Budget 2016: Forslag til effektiviseringer i Region Hovedstadens Psykiatri På Forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2015 blev det besluttet at igangsætte en budgetproces, som håndterer en ubalance på 150 mio. kr. i 2015 og 225 mio. kr. i 2016. Regionens virksomheder blev i den forbindelse bedt om at indmelde effektivise-ringsforslag svarende til de angivne summer. For Region Hovedstadens Psykiatri drejer dette sig om 11,4 mio. kr. i 2015 og 34,1 mio. kr. fra 2016. Der er de seneste år gennemført gennemgribende strukturelle ændringer i Region Ho-vedstadens Psykiatri, samtidig med at der arbejdes med at udbygge den ambulante ka-pacitet, således at bl.a. udrednings- og behandlingsret kan overholdes. Målet er derud-over at tilbyde patienterne behandling på det mindst indgribende niveau og at under-støtte patientens recovery-proces i eget nærmiljø. Der arbejdes med at etablere akut psykiatrisk hjemmebehandling, udbredelse af ansatte med brugerbaggrund samt etab-leringen af mere fleksible ambulante tilbud. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder løbende med effektiviseringer af driften, sam-tidig med at aktiviteten er øget betydeligt i de seneste år. Derfor er det vanskeligt at gennemføre nye effektiviseringer uden at det på den ene eller anden måde vil få nega-tiv betydning for enten kvalitet, aktivitet eller service. Region Hovedstadens Psykiatri vil bestræbe sig på, at de kommende besparelser går mindst mulig ud over aktiviteten og kvaliteten af behandlingen, men det kan ikke udelukkes, at de vil få konsekvenser for aktivitet og kerneydelse. Region Hovedstadens Psykiatri vil på denne baggrund gennemføre besparelserne in-denfor nedenstående 5 områder. Tilpasning af ressourceforbruget til funktioner, som ikke er direkte patientrettede Opgavevaretagelsen i de administrative og aktivitetsunderstøttende funktioner på cen-trene og i de centrale stabe ændres løbende, bl.a. fordi nye tværgående indsatsområder igangsættes og prioriteres. En del medarbejdere skifter funktioner i takt med de æn-



Side 2

drede prioriteringer. Men der vil også være områder, hvor tilpasningen ikke er sket fuldt ud, og hvor den samlede bemanding i funktioner, som ikke er patientrettede, er vokset, eller hvor effektiviseringsmuligheder ikke er fuldt udnyttede. Det vurderes, at det vil være muligt at identificere et antal stillinger, som kan nedlægges uden at det i væsentlig grad går ud over den patientrettede aktivitet. Det forudsættes her, at der kan opnås en besparelse på ca. 8,5 mio. kr. på helårsbasis. Samlet varetagelse af tværgående funktioner Funktionsvilkårene og ændringer i arbejdsdelingen på det administrative område inde-bærer mulighed for ændringer i opgaveporteføljen samt mulighed for en mere effektiv opgaveløsning. Der skal derfor ses på, om der er funktioner, som i dag varetages på alle psykiatriske centre, som i stedet vil kunne varetages på en mere koordineret og ensartet måde. Samlet opgavevaretagelse forudsættes at give en besparelse på 2 mio. kr. på årsbasis. Harmonisering af administrative-/sekretærfunktioner En analyse af det administrative området viser, at der er variationer i bemandingen centrene imellem. Samtidig er det et område, hvor teknologien har udviklet sig mar-kant i de seneste år. Et af effektiviseringsforslagene er derfor, at der gennemføres en harmonisering af den administrative bemanding/sekretærbemandingen på tværs af de psykiatriske centre. Besparelsen ved dette udgør ca. 8 mio. kr. Reduktion af udgifter til drift mv. Drift af bygninger og servicefunktioner mv. er et område, der er blevet effektiviseret betydeligt på regionens hospitaler i de seneste år. Samarbejdsstrukturen, der indebæ-rer, at Psykiatrien ofte køber ydelserne af de somatiske hospitaler til et på forhånd fastsat beløb, medfører imidlertid, at kun en mindre del af besparelserne kan omsættes til besparelser i Psykiatriens budget. På enkelte af de psykiatriske centre er det imidlertid Psykiatrien selv, der står for hele driftsområdet. På disse centre gennemføres effektiviseringer for tilsammen ca. 12 mio. kr. om året. Effektiviseringer i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, herunder effekt af tidlige-re gennemført fusion Pr. 1. januar 2013 blev de tre daværende børne- og ungdomspsykiatriske centre lagt sammen til ét center under en samlet ledelse. Der blev med budget 2015 gennemført store omlægninger og effektiviseringer på det fusionerede center. Det vil også i budget 2016 være muligt at gennemføre driftsmæssige ændringer, der kan give en besparelse. Hertil kommer, at centret – ligesom de øvrige centre – kan gennemføre effektiviserin-ger inden for sekretærområdet og i andre dele af organisationen.



Side 3

Centret vil således skulle reducere udgifterne med 5 mio. kr. på helårsbasis. Samlet oversigt De samlede budgetreduktioner fordeler sig således: Årsværk Budget 2015

(mio. kr.)

Budget 2016 (mio. kr.)

Funktioner som ikke er patientrettede -17 -2,8 -8,5 Tværgående funktioner -3,5 -0,7 -2,0 Adm./sekretærområdet -20 -2,5 -8,0 Bygningsdrift mv. -4 -2,5 -12,0 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center -8 -1,5 -5,0 Udsættelse af udgifter fra 2015 til 2016 - -1,4 1,4 Samlet -52,5 -11,4 -34,1








Budget 2016: Forslag til justering af serviceniveau i Region Hovedstadens Psykiatri På Forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2015 blev det besluttet, at der foruden for-slag til effektiviseringer også skal udarbejdes forslag til justeringer af serviceniveauer-ne i Region Hovedstaden. På mødet blev det besluttet, at regionens virksomheder skal udarbejde sådanne forslag. Region Hovedstadens Psykiatri har i tiden siden etableringen i 2007 ændret sit ser-viceniveau ganske betydeligt, idet man har arbejdet efter følgende sigtelinjer:

• Udbygning og udvikling af den ambulante kapacitet • Samling af funktioner • Omlægning af sengekapaciteten • Effektiviseringer og skærpelse af den tværsektorielle opgavedeling

Nedenfor uddybes sigtelinjerne. Udbygning og udvikling af den ambulante kapacitet I forligsteksten til satspuljeaftalen 2015-2018 anføres som et centralt element, at ind-satsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt skal ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. Indsatsen skal tilrettelægges mere ens-artet og være af høj faglig kvalitet. Udviklingen skal suppleres med tilbud til dem, som fortsat har brug for indlæggelse og senge med højere tilknyttet bemanding på lukkede afdelinger. Det anførte sigte harmonerer med Psykiatriens igangværende planlægningstiltag vedr. den ambulante psykiatri, hvor et centralt element er udviklingen af akutte og intensive ambulante tilbud i patientens nærmiljø, herunder i eget hjem. Psykiatriens akutte funktioner varetages i dag primært af de psykiatriske centres akutmodtagelser, og i et vist omfang også af ambulante tilbud gennem distriktspsyki-atri, OP teams, akutteams, m.v. Der er i de seneste år sket en markant udbygning af den ambulante kapacitet - både



Side 2

med hensyn til antal besøg i eksisterende tilbud og med hensyn til bredden af de til-bud, der findes. Der er imidlertid stadig et potentiale for at øge den ambulante behand-ling på det akutte og subakutte område og dermed begrænse behovet for akutte ind-læggelser og behandling under indlæggelse. Samtidig skal det sikres, at man lever op til de skærpede tidsfrister mht ventetiden til udredning og behandling. Det er derfor centralt fortsat at øge den ambulante kapacitet indenfor de fleste områder. Med budget 2015 blev der taget skridt i retning af at:

• Udbygge og omlægge ambulante tilbud, som kan træde i stedet for indlæggel-ser

• Udbygge ambulante tilbud til patienter med ikke-psykotiske lidelser, som op-lever for lange ventetider

Samling af funktioner Trods adskillige centersammenlægninger og lukninger af akutmodtagelser er en bety-delig del af Psykiatriens ressourcer fortsat knyttet til beredskab i form af akutmodta-gelser, lægelige vagtlag og opretholdelse af geografisk spredte funktioner, som skal kunne fungere selvstændigt, og derfor har større bemanding end de ville have haft, hvis de lå i tilknytning til andre funktioner. Tanken er at flytte ressourcer fra oprethol-delse af akutte beredskaber og strukturelt betinget mer-bemanding mv. til patientrettet aktivitet. Med den igangværende HOPP2020 blev det aftalt, at fremtidens psykiatri skal have færre matrikler, hvorfor der i fremtiden skal tages stilling til, hvorvidt Psykiatrien fort-sat skal have 11 psykiatriske centre med selvstændige ledelser, administrationer samt tværgående funktioner. Med budget 2015 blev der lukket to af de eksisterende 7 akut-modtagelser, og i det aktuelle forslag til revision af HOPP2020 indgår forslag til sam-menlægning af Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Glostrup samt af Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København. Omlægning af sengekapaciteten Den hidtidige og fortsatte etablering af omfattende og fintmaskede ambulante tilbud muliggør, at et stigende antal patienter kan modtage ambulant behandling i fremtiden. Det giver også mulighed for fortsat at ændre balancen mellem ambulante og sengeba-serede tilbud. Psykiatrien har i dag knap 1.200 sengepladser. Det er målsætningen, at sengekapacite-ten kan omstilles gennem arbejdet med alternativer til døgnindlæggelse – dvs. ambu-lant behandling, behandling i hjemmet (herunder også botilbud og plejehjem), kortere indlæggelser og færre genindlæggelser. Det er samtidig vigtigt, at der er målrettet sengekapacitet til patienter, der har behov for akut indlæggelse og/eller intensiv pleje og observation i forbindelse med behand-lingen. Behandlingstilbuddene skal således have den rette intensitet. I de seneste år – senest med budget 2015 - er mange åbne senge blevet omdannet til lukkede/intensive senge. Det er en udvikling som ønskes fortsat, men som er ressourcekrævende. Effektiviseringer i den tværsektorielle opgavevaretagelse Psykiatrien skal samarbejde aktivt med primærsektorens parter, og skal understøtte fagligt i forhold til de opgaver vedr. psykisk syge, som varetages af kommunerne, af



Side 3

de praktiserende læger samt af praktiserende speciallæger. Psykiatriens opgavevareta-gelse vil løbende skulle tilpasses til den opgavedeling, der er – og skal være – mellem sektorerne. På samme måde skal det – som det også er nævnt i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne – sikres, at der ikke sker et indikationsskred i forhold til hvem, der tilbydes behandling i den hospitalsbaserede psykiatri. Der er således behov for en mere stringent fastholdelse af, hvad der er behandlingspsykiatriens opgaver i det samlede sundhedsvæsen. Derfor skal der også i de kommende år arbejdes med:

• Præcisering af Psykiatriens opgaver som part i forløb, der involverer flere ak-tører i sundheds- og socialvæsenet

• Tilpasning af Psykiatriens opgavevaretagelse • Fastholdelse og præcisering af målgruppeafgrænsningen

Mulige justeringer af serviceniveauet med budget 2016 Hvis der skal ske justeringer af serviceniveauet i 2016 – både i opadgående og nedad-gående retning - vil det være nærliggende at se på Psykiatriens samspil med den kommunale opgavevaretagelse. Der er områder, hvor Psykiatrien varetager opgaver, som burde varetages af kommunerne, og der er fra kommunal side initiativer, som lapper ind over den regionale opgavevaretagelse. Den bedste ressourceudnyttelse for-udsætter en klar sektorafgrænsning og en aftalt opgavedeling. Mulige udvidelser af serviceniveauet Aktuelt har Psykiatrien og Københavns Kommune et stort samarbejdsprojekt vedr. 3-4 Psykiatrihuse på tegnebrættet. Tanken er at samle den kommunale og regionale indsats i relation til psykisk syge på samme adresser og gerne under fælles ledelser, således at der etableres bedst mulig samordning af ressourcerne og mindst mulig opgaveoverlap. Formålet med de fælles psykiatrihuse er at give borgere med psykiske lidelser let ad-gang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud for dermed at forebygge ind-læggelser og genindlæggelser, skabe bedre rammer for borgerens recovery, lette ad-gangen til hjælp samt sikre en god koordinering, så borgeren ikke oplever den bagved-liggende organisatoriske arbejdsdeling. Et andet samarbejdsprojekt er Gadeplansteamet, som er et opsøgende psykiatrisk til-bud til hjemløse. Den regionale behandlingsindsats varetages i tæt samarbejde med de kommunale tilbud til hjemløse. Den regionale finansiering af dette projekt (fra ”50-mio. kr. puljen”) udløber med udgangen af 2015. Det bør overvejes, hvordan der kan sikres fortsat finansiering af dette projekt, der retter sig mod den svageste af psykiatri-ens målgrupper. Mulige reduktioner af serviceniveauet Nogle af de områder, hvor der kan være overlappende opgavevaretagelse mellem den regionale psykiatri og kommunerne, og hvor man derfor kan overveje at sænke ser-viceniveauet, er:



Side 4

• Koordination/samordning af kommunale og regionale tilbud til psykisk syge • Opgaver mht beskæftigelsestræning og aktivitets- og samværstilbud • Følge-hjemordningen • Ældrepsykiatriske sengeafsnit med høj gennemsnitlig liggetid • Færdigbehandlede patienter, som kunne udskrives hurtigere

De fem områder uddybes nedenfor: Koordination/samordning af kommunale og regionale tilbud til psykisk syge Region Hovedstadens Psykiatri bruger mange personaleressourcer på at sikre en god koordination mellem de regionale behandlingstilbud og de kommunale servicetilbud, fx i forbindelse med udskrivninger til eget hjem. På de somatiske hospitaler er der over en årrække sket en betydelig reduktion i antallet af personale, der varetager opgaver, som bør løses af kommunerne. Når det ikke i samme omfang er sket inden for psykiatrien er det bl.a. af frygt for, at opgaverne ikke vil blive løst i kommunalt regi, hvilket vil være til skade for patientforløbene og der-med for patienterne. Det vurderes, at arbejdsdelingen mellem region og kommuner i relation til borgere med psykiske sygdomme over de næste år kan bringes nærmere den arbejdsdeling, der var intentionen med kommunalreformen. Besparelsespotentialet er vanskeligt at opgø-re, men det skønnes at ligge omkring 5-10 mio. kr. Opgaver mht. beskæftigelsestræning og aktivitets- og samværstilbud Som en del af det rehabiliterende regionale ambulante behandlingstilbud, herunder di-striktspsykiatri, indgår tilbud om beskæftigelsestræning, aktivitet og samvær, ligesom der er tilbud, som har karakter af primære sundhedsydelser. Tilsvarende tilbud findes også i kommunerne, bl.a. som en del af det kommunale forebyggelsesarbejde. Der er imidlertid store forskelle mht. hvilke kommuner, der tilbyder hvad. Derfor har de re-gionale tilbud med tiden kompenseret for manglende kommunale tilbud og udbygget egne tilbud. Besparelsespotentialet er ikke opgjort. Følge-hjemordningen Regionsrådet vedtog med budget 2013 at etablere en såkaldt følge-hjemordning. Ord-ningen går bl.a. ud på at følge-op i hjemmet - dvs. at give 2-5 besøg for at sikre at den kommunale indsats – fx mht misbrugsbehandling - kommer rigtigt i gang. Også her er der i høj grad tale om et tilbud, der burde varetages af kommunerne. Ældrepsykiatriske sengeafsnit med høj gennemsnitlig liggetid Den gennemsnitlige liggetid på de ældrepsykiatriske sengeafsnit varierer meget fra center til center. Det bør undersøges, om forskellen på indlæggelsestiderne skyldes



Side 5

forskelle i arbejdsdelingen mellem de ældrepsykiatriske behandlingstilbud og kom-munerne. Hvis alle ældrepsykiatriske sengeafsnit havde en gennemsnitlig indlæggelsestid sva-rende til den, der er på det ældrepsykiatriske sengeafsnit i Ballerup, kunne man frigøre ca. 20-25 af de eksisterende 97 ældrepsykiatriske sengepladser til gavn for andre pati-enter. En bedre udnyttelse af sengepladserne vil muligvis kræve en udvidelse af de ambulante tilbud til målgruppen. Færdigbehandlede patienter, som kunne udskrives hurtigere En del af Psykiatriens sengekapacitet er til stadighed optaget af patienter, som er fær-digbehandlede, men som ikke kan udskrives, fordi der ikke er et passende kommunalt tilbud til at tage over. I 2014 har i gennemsnit ca. 25 senge været optaget af færdigbe-handlede patienter. Det svarer til ca. 2 sengeafsnit. Hvis kommunerne var hurtigere til at skaffe botilbudspladser eller tilstrækkelig hjælp i hjemmet til de pågældende borge-re, ville det kunne mindske presset på de psykiatriske sengepladser. Omdanne eksisterende 5-døgnsafsnit til ambulante tilbud Psykiatrien har to 5-døgnsafsnit: et for patienter med affektive lidelser på PC Frede-riksberg og et for neurorehabiliteringspatienter på PC Glostrup. De patienter, der kan være indlagt på disse to afsnit, skal have et funktionsniveau, hvor de som minimum er i stand til at være i eget hjem fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Det bør analyseres nærmere, om disse to behandlingstilbud evt. kan omdannes til am-bulante tilbud. 5-døgnsafsnittet for patienter med affektive lidelser kan evt. omdannes til et ambulant behandlingstilbud med strukturerede tidsafgrænsede behandlingsforløb – fx i form af dagtilbud med dagligt eller hyppigt fremmøde på hverdage. 5-døgns-afsnittet for neurorehabilitering kan evt. omdannes til en liaisonpsykiatrisk funktion, der yder udgående psykiatrisk støtte til somatiske sygehusfunktioner eller andre funk-tioner, som behandler patienter med behov for neurorehabilitering. Skulle patienterne have brug for støtte i aften- og nattetimerne vil de altid kunne blive indlagt på andre sengeafsnit. Afsnittet for neurorehabilitering har aktuelt status som højt specialiseret funktion i Sundhedsstyrelsens specialevejledning. Det forventes imidlertid ændret i forbindelse med den igangværende revision af specialeplanen. Den mulige besparelse på ca. 3-4 mio. kr. ved denne justering af serviceniveauet vil komme fra en nedlæggelse af aften- og nattevagterne (4 hverdage om ugen) på de to afsnit.







Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn -2,8 -8,5Øvrig drift

Etableringsudgifter

Årsværk -17

Opgavevaretagelsen i de administrative og aktivitetsunderstøttende funktioner på centrene og i de centrale stabe ændres løbende i takt med at nye tværgående indsatsområder igangsættes og prioriteres. Som følge af de nye indsatsområder vil en del medarbejdere skifte funktioner og opgaveportefølje.


Der vil være områder, hvor effektiviseringen ikke er sket fuldt ud, og hvor bemandingen i de ikke-patientrettede funktioner eventuelt kan være øget. Det vurderes således at det vil være muligt at nedlægge et antal stillinger uden at det i væsentlig grad vil gå ud over den patientrettede aktivitet.

Forslagets konsekvenser - økonomi og personale

Overskirft

Tilpasning af ressourceforbruget til funktioner, som ikke er direkte patientrettede

Budgetlægningen 2016-2019

Beskrivelse af tiltag:

Hospital/afdeling:

Region Hovedstadens Psykiatri




Etableringsudgifter

Årsværk -3,5

I takt med at nye tværgående indsatsområder igangsættes og prioriteres ændrer vilkårene og opgavevaretagelsen sig i de administrative funktioner. Dette indebærer muligheder for ændrede opgaveporteføljer samt muligheder for en mere effektiv opgaveløsning.


Region Hovedstadens Psykiatri foreslår derfor, at der skal ses på de administrative funktioner, som i dag varetages på alle de psykiatriske centr. Dette med henblik på at kunne varetage funktionerne på en mere koordineret og ensartet måde. En samlet opgavevaretagelse af tværgående funktioner vil kunne give en effektiviseringsgevinst.


Overskirft

Samlet varetagelse af tværgående funktioner



Hospital/afdeling:





Etableringsudgifter

Årsværk -20

Det administrative område et område, hvor teknologien har udviklet sig markant de seneste år, og hvor det dermed er muligt at indhente effektiviseringsgevinster. Samtidig er der variationer i bemandingen centrene imellem.


Det foreslås således, at der gennemføres en harmonisering af den administrative bemanding/sekretærbemanding på tværs af de psykiatriske centre.


Overskirft

Harmonisering af administrative-/sekretærfunktioner



Hospital/afdeling:




Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn

Øvrig drift -2,5 -12,0Etableringsudgifter

Årsværk -4,0

Der er blevet effektiviseret betydeligt indenfor drift af bygninger og servicefunktioner på regionens hospitaler i de seneste år. Samarbejdsstrukturen, der indebærer, at Psykiatrien ofte køber ydelserne af de somatiske hospitaler til et på forhånd fastsat beløb, medfører imidlertid, at kun en mindre del af besparelserne kan omsættes til besparelser i Psykiatriens budget.


På enkelte af de psykiatriske centre er det Psykiatrien som varetager drift og vedligeholdelse af både indendørs og udendørs arealer. På disse centre samt i den centrale vedligeholdelsespulje gennemføres der effektiviseringer.


Overskirft

Reduktion af udgifter til drift mv.



Hospital/afdeling:





Etableringsudgifter

Årsværk 8

Pr. 1. januar 2013 blev de tre daværende børne- og ungdomspsykiatriske centre lagt sammen til ét center under en samlet ledelse. Der blev med budget 2015 gennemført flere omlægninger og effektiviseringer på det fusionerede center.


Det vil også i budget 2016 være muligt at gennemføre driftsmæssige ændringer, der kan give en besparelse. Hertil kommer, at centeret - ligesom de øvrige centre - kan gennemføre effektiviseringer inden for administrative- /sekretærfunktioner og i andre dele af organisationen.


Overskirft

Effektiviseringer i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, herunder effekt af tidligere gennemført fusion



Det er endnu ikke afklaret hvad effektiviseringerne i børne- og ungdomspsykiatrien vil indeholde, hvorfor det ikke er muligt at angive hvilke konsekvenser forslaget vil have.

Hospital/afdeling:




RIGSHOSPITALET



� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � �� ! � " # � � " $

% & ' ( ) * ( + , - , , � . /

� � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � �

! " ! # $ % ! & ' ! ( ) * ( % ' & + # , - & ! * * ! . , - / - ' ! % - 0 # ! % 1 2 ! " % ! % ! ' ' ( 3 % 4 ! 3 " 0 5 , , ! & ' ! ( # 6 0 7" % - 0 # - ' ! % / - 4 ! 0 - / ! + 3 8

9 * * ! . , - / - ' ! % - 0 # ' * ( % ' & + #: � ; < = � < > � � ? @ � � � � � � A B � � C � � ? � � � � � � � � � � � � � � � � A � � D E � ? � � < B @ � C � � B � A � � � ? �

� � A � � @ A � � � � � � � � C � < � � � � ; < � � � < @ ? ; < C ? � � � A � � � @ D F G H � � � E � � E � = � @ I � < � � � � � � � � A A � @ I � < � � J� � � � � H K L D > I L M G L � � � E � � E E N � � ? � C � A � O � � � H G F � � � E � � E � � A � P � � < � ? � A � @ � � ; > I A � � � � A J@ � ; � � � Q @ � < � � R > N � < > � � ? @ G < � � � � A L E O � � � � � � � ? > > � � � R A < � � @ @ � < � � @ N C � A � C � � N � < > � � ? @ E

: � ; < = � < > � � ? @ � � = ? � < R > > @ � � � � � � A � � � � � � � � � � > � � � � � � � � � � ; G A � � < � ? @ � � @ C � S � B � � � ; � � �> R @ S � > I T K � � � E � � E � � @ � � O A � ; I � @ < � ? � C U � < � � � � A � P � � � ; < U � V A � @ < � � � = � � = � @ A < C � <H K L D � ; H K L W E X � � � � A < � � @ @ � < A � � < ? � @ � � � � � < @ ? ; � � � � � � � � � C � < � � � � ; � � � � � M L G M � � � E � � E

� = � @ I � < � � � � � � � � A � � A � @ I � < � � � � � � � H K L D > I L Y G T � � � E � � E Z � � < @ ? ; � � � � � A � @ � � < � ; � � AW [ G D � � � E � � E < � � @ O � B � < > ? � � @ < � � � ; L H G T � � � E � � E < � � B � < > ? � � @ < � � > I O C � � ; A � � � � E \ O � J

B � < > ? � � @ < � � � � � > ; S � � � � � @ L H W G M I � < C U � � E

: � ; < = � < > � � ? @ � � < � ? @ > ? � ? @ @ � @ � = � � � � A � � ? @ � < � � � � � B � < > ? � � @ < � > I T F G L � � � E � � E � H K L W � ;Y F � � � E � � E ] H K L Y < � � � O @ ; � ? � � R < � � � � � E N � � ? � C � A � O � � � = � � = � @ A < C � < H K � � � E � � E � ;

L F G L � � � E � � E A � P � � � � ? @ � < � ? B � � ; < � � C � P � � � � I A � � G < � � C � A R A � O � � � � � ; � � ? � A � � P � � J� � ? @ � � � � � � � � C � < � � � � ; < B � < > ? � � @ < � � � B @ � C � � � � � = � @ A � E X � � � � B � ; � R � A � � � G ? � A � � > I @ ? ; � � � R J

< � � � < B � < > ? � � @ < � R A ; O � P ? E L F > � � P � � � ? � � � � � � B R A ; � � � � � > I A � � ? A � � � � < � � ? � � C � � � � I A �� ; P ? E Y > � � P � � � ? � � � � � � B R A ; � � � � � > I < � � C � P � � � � I A � � E

: � ; < = � < > � � ? @ � � < B � < > ? � � @ < � < � � � < @ ? ; � ? � � � A A � @ � < � � � A � � < � I � � A � W � ? � � ; � � � � � G < � � � �� U � � � � � B � < � � � C � � � A � C � A @ ? ; � � < � � � ? � � E

Q � � � � � ; ? � ; ? � � � A � P � � � � � B � R ; � �Q � � � � � ; ? � ; ? � C ? � � � � � B � R ; � �Q � � � � � ; ? � ; ? � A � ? ; � � < � � < � � V A � @ < � �

^ � A � � � ; � _ � > ` > ? � � ? @ � �a � � � � � � C � < � � � � ; � � > I > � � < � � ? @ � � � � I A � �

b > � � � � � � A � > ? � � � � � � � � @ O B

X � � < � O � < � � B � < > ? � � @ < � < O ; � < � � ? @ � < � � � � ; � � � � � � � � � � � � C � < � � � � ; � � > I > � � < � � ? @ � � � � I A � � EX � � � � � � � � � � � � � ? � C � ? � � � � � < � � @ @ � < � ; G ? � � � A @ U ; ; � @ < � ? � � � < � O � � � ? � � ? @ I � < C U � � � ? �



� � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ! � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

" # $ % & ' ( ) * + , $ & ' - ( . & ) ( - & + #

/ � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � 1 � � � 0 � � � � 2 � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � 0 � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � � 0 � � � � � � �

� � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3 4 5 � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � �

� � 2 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6 4 5 � � � � � � 2 � � � �

� � � � � � � � � � � � / � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3 4 5 � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � 7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

2 � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � �

� � � � � � 2 � � � � � � � � 8 � 9 � � � � � �

7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � 1 � �

� � � � � � � � : � � � � � � � � � � � ; � � � < � � � � � � = � � � � � / � � 0 � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8 � > � � � � � � ? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � �

1 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � 7 � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � �

� � � � � � 7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � @ � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � 7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � 0 � � � � � � ? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

/ � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � �

� � � � � � � � 2 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � A � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � B � / � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � C � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � ; � � � � � � � ? � � � 0 � � � � ? � � 2 � 0 � � � A � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � �



� � � � �

� � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � �



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Gennemgang af medicinforbruget Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: En klinik har valgt at indmelde forslag om besparelser på medicinområdet. Forslaget vedrører antibiotika, hvor en særlig indsats skal sikre, nedbringelse af forbruget af den bredspektrede antibiotika ved målrettet diagnostik (100 t. kr.). Tiltaget vil have afbødende effekt på Rigshospitalets pulje til vækst i medicin, som dækker 15 % af væksten.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Besparelser på medicinområdet er opdelt i henhold til den bevillingsmodel der er på medicinområdet, hvor virksomhedernes bevilling korrigeres med 80 % af afvigelsen i forhold til budgettet på medicin- og særydelsesområdet, således at det forudsættes, at 20 % af en medicinbesparelse tilfalder Rigshospitalet som en effektiviserinsgevinst og 80 % af besparelsen tilfalder fællesskabet som en serviceændring. Det indmeldte besparelsesforlag på medicinområdet vil medføre en besparelse på den centrale medicinramme på 1,6 mio. kr.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn Øvrig drift 0,100 Etableringsudgifter Årsværk



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Gennemgang af indkøb Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: Mange klinikker har ved en nøje gennemgang af vareforbruget fundet muligheder for at effektivisere flere procedurer gennem lavere indhold af behandlingsartikler. Dertil kommer at mange klinikker generelt vil udvise yderligere tilbageholdenhed i forhold til indkøb.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Gennemgang af diagnostiske ydelser Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: Rigshospitalet gennemgår løbende forbruget af diagnostiske ydelser med henblik på at sikre, at der kun rekvireres de ydelser, der bidrager positivt til diagnostik og behandling, så ydelser der rekvireres rutinemæssigt, men ikke bidrager væsentligt til diagnostik og behandling afvikles. I forbindelse med denne effektiviseringsrunde vil efterspørgselen efter udvalgte blodprøver, analyser og MR-scanninger ophøre.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Det er de patientbærende afdelinger, der beslutter, hvilke ydelser de vil ophøre med at efterspørge; men det er i Diagnostisk Center, som leverer ydelserne, der skal ske tilpasning til til efterspørgselsændringen. Dialogen er etableret.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Ændring i TOP-UP aftaler Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: Enkelte klinikker foreslår at ændre i aftalen med Apoteket om top up. I aftalen indgår både farmaceut- og farmaconomtid. Ved at ændre i fordelingen mellem farmaceut- og farmaconomtid opnås en besparelse. Forslagene fordrer, at Apoteket vil indgå aftaler med en anden fordeling

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Forslagene vil påvirke indtægterne i Apoteket, som vil skulle tilpasse på udgiftssiden. De pågældende klinikker går i dialog med Apoteket.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering på personaleområdet Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: En række forslag vedrører effektiviseringer og omlægning af arbejdsgange f.eks på operationsgangene og på sengeafdelinger ved gennemgang af om de rette patienter er i de rette senge. En anden indsats vil være optimering af arbejdstidstilrettelæggelsen, med øget udnyttelse af normtiden. En tredie generel indsats vedrører effektiviseringer i opgaveløsningen i form af en nøje gennemgang af, om alle nuværende opgaver giver værdi for patienterne. En fjerde generel indsats vil have fokus på arbejdsmiljøet med henblik på at nedbringe sygefraværet Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter Der er en risiko for, besparelsen vil medføre, at personalet oplever en yderligere belastning i hverdagen, men det tilstræbes at det ledelsesmæssigt findes løsninger der reelt frigør ressourcer, så dette undgås.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 59,3 Øvrig drift 2,3 Etableringsudgifter Årsværk 104



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering af patientforløb Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: En række klinikker foreslår tiltag, der vil optimere patientforløb. Optimeringen vedrører indlæggelsestiden med vægt på ind- og udskrivningstidspunkt samt tilrettelæggelse af patientforløb på tværs af afdelinger.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Patienterne vil kunne opfatte enkelte af forslagene som en serviceforringelse.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 10,2 Øvrig drift 1,1 Etableringsudgifter Årsværk 22,8



REGION HOVEDSTADENS APOTEK





Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 1 Overskrift: Hjemtagning af analyser fra eksternt laboratorium

Hospital / virksomhed: Region Hovedstadens Apotek

Beskrivelse af tiltag: Kvantitative bestemmelser af heparin hjemtages og gennemføres i eget laboratorium. Forslaget indgik også i spareplan for 2015, men det har vist sig muligt at opnå en større besparelse end oprindeligt forudsat. Analyserne er hjemtaget den 1. april 2015.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen, bortset fra det eksterne laboratorium, der blev benyttet frem 31. marts.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn Øvrig drift 150.000 200.000 Etableringsudgifter Årsværk



Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 2 Overskrift: Reduktion af udbetaling af kørselsgodtgørelse


Beskrivelse af tiltag: Med virkning fra. 1. juni ændres udbetaling af kørselsgodtgørelse fra høj til lav sats.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen





Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 3 Overskrift: Aftale om rabat på taxakørsel


Beskrivelse af tiltag: Der er med virkning fra 1. januar 2015 indgået aftale med 4 x 35 om rabat på taxakørsel






Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 4 Overskrift: Reduktion af budget til vedligeholdelsesarbejder


Beskrivelse af tiltag: Det afsatte budget til vedligeholdelsesarbejder reduceres.






DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED



� � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � �� ! "

# $ % & ' % � ( ) * � � �+ , - , . / ' 0 1 � ) 2 3 4 2 � � �

5 & 6 - � 7 ! � 8 � � � � � 7 � 8 � � 9 � � � � � � : * � 7

; , < = = = * � � � � � � : * � 7 > � 7 ! �

? @ A > B C D � � E � 4 F 4 � 3 � )

G � � � E F � * � " � � � � � F �

H I J K I L M N L O P N J N Q R

N I P N J N Q R S L I T R N J U V W P

X Y Z [ \ ] ^ _ ` a [ b c ^ b d e ^ ] ^ d ` e d f g ^ [ h c a i _ h d f f d j i _ b _ [ d ^ _ ` a d ^ k l d e ^ d ^ d [ [ g m ^ n d m e ` o i p

i d h [ d g a q m [ i d ^ _ ` a d ^ c f [ d ^ b _ n d ` _ b d c m

r I J s L t U N u v R K w x I y R L P u N Q U I W z { P | K } I L I W u P w } I K u y R L P u N Q U I W u ~ � r � | W � w x T

� y ~ � � U w L W I J � � V w v L R x � � � � W L � M K I K M N L u x w T K R x } I u v w L I x u I L I x x I L w J W L I x � u J R J T u M N L u x w T

v � } w T T L | J W w M R J W U I J K J R J T w M I M M I P K R � R u I L R J T I L � } I W L I L I u u N | L � I | W J � K K I x u I N T � | u K I L R J �

T I L w M u I L � R � I J R � I w | V { P | K } I L I W u P w } I K u w J W I x w M u v w L I P L w � I K | W T � L � � � Q R N V P L V R � � � �

N T � � � Q R N V P L V R � � � � N T M L I Q V

� K � L u K I W I x I J w M { P | K } I L I W u P w } I K u } | W T I K I L } | J W I K R P N J K L w P K I L Q I W w Q } | x w J � I x I � I �

L w J W � L I L N T R P N J K w P K I L N Q W I J x R T T I J W I v w K R I J K } I M N L W L R J T V � M N L } R J W I x u I Q I W | W } | W w M

w Q } | x w J � I P N J K w P K I L R W I � I Q } I L � � � � � U w L { P | K } I L I W u P w } I K R J W U I J K I K I J � L x R T } I u v w �

L I x u I v � � � Q R N V P L V V y ~ � M R J W I L � w K W I L } | L W I � t L I K w T I K U � � W I M N L W I J J I � t u I J K x R T I

} I u v w L I x u I � W I L w x x I L I W I I L N v J � I K N T R P P I K R x M w x W I { P | K } I L I W u P w } I K V

� � I L � � v L N � I J K w M { P | K } I L I W u P w } I K u } | W T I K I L } | J W I K R M w u K I P N J K L w P K I L Q I W I P u K I L J I

x I � I L w J W � L I L V � R W x R T I L I I L W I K K I N Q L � W I } x I � I K M L R U N x W K M N L } I u v w L I x u I L � W w P N J K L w P K t J �

W L R J T I L u P w x � w L u I x u Q I W I K U w x � K � L � N T W w } I u v w L I x u I v � N Q L � W I K � R x } I K � W I J I W x t T �

T I x u I w M } x w J W K w J W I K w Q } | x w J � I } I L I W u P w } I L V { J K w x x I K w M w Q } | x w J � I } I L I W u P w } I L } x I � R

W I � I Q } I L � � � � � T I K w M L I T R N J u L � W I K V � N Q M � x T I w M u v w L I P L w � I K u u K � L L I x u I I L W I K W N T R P �

P I x t J T I L I Q | x R T K M N L { P | K } I L I W u P w } I K w K M L R U N x W I N Q L � W I K M N L } I u v w L I x u I L V � I u v w L I x �

u I J � R x U w � I } I K � W J R J T M N L L I u v N J u K R W I L J I v � w Q } | x w J � I P � L u I x u w Q K � I J K I K R W I J v � x R T �

T I J W I v w K R I J K } I M N L W L R J T V

y ~ � u P w x } I Q t L P I � w K W I K I L � R T K R T K � w K W I J v L t U N u v R K w x I U � t x v � J � L M L I Q u � U | L K R T K

u N Q Q | x R T K � u � W I K u | J W U I W u M w T x R T I v I L u N J w x I P w J v � } I T � J W I W I J J � W � I J W R T I } I U w J W �

x R J T v � u K I W I K N T v � � I � K R x W I J L I K K I w P | K Q N W K w T I x u I � � P x R J R P V r I K K I I L N T u � Q I W K R x w K

M N L P N L K I W I K u w Q x I W I u � T W N Q u M N L x � } u w Q K M N L } I W L I v w K R I J K I J u U I x } L I W u | W u R T K I L V

� K I J R T K y ~ � M L I Q U t � I L � w K { P | K K I x I M N J I J � � � � u P w x M L R U N x W I u M N L } I u v w L I x u I L R } � W I

� � � � N T � � � � � W w } I u v w L I x u I L � R x R J M x | I L I v � Q | x R T U I W I J M N L w K N v J � u I L � R � I Q � x I J I

� W I L I x R T I L I N T W w L I P L | K K I L R J T u � N T v I L u N J w x I u R K | w K R N J I J R M N L � I � I J I L x w } R x V



� � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ! " � � � ! # � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � $ � � � � � � � � � � � % � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � & � � � � � � � � $ � �

� � % � � � � � � � � � � � � � � � � � �

' � � � � � � � � � � � � � � � � � � $ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � ( ) * � � � � � % � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � + � � � � + � � � �

) � � � � � � � � � � � � �

� � � % , � - � � � � � � . � � � � � � � / � ' � � � � � � � � 0 � % . �

' � � � � � � � ( � � � � � � � � � � 1 & � � � � � � � ( ) *



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn 0,18Øvrig driftEtableringsudgifterÅrsværk 0,4

Enhed for Præhospital AkutmedicinBeskrivelse af tiltag:

Reduktion i øvelsesaktivitet - beredskabsøvelserBeskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:

Samarbejdspartnere i form af andre deltagere i øvelser (politi, redning, brandværn) vil opleve at DPV ikke deltager så ofte i øvelser som tidligere


Der vil i mindre grad end tidligere blive givet tilladelse til deltagelse i øvelser - og som konsekvens heraf - vil lønudgiften blive reduceret.




Mio. kr.2015

(delår)2016

(helår)Løn 0,21 0,47Øvrig driftEtableringsudgifterÅrsværk

Besparelses forslagEnhed for Præhospital AkutmedicinBeskrivelse af tiltag:

Nedlæggelse af ”vagtlag 2” i Psykiatrisk Akutberedskab og dermed den delvise dobbeltdækning af vagten.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre

Der er en usikkerhed forbundet med den fortsatte drift af opgaven da det kan være forbundet med vanskeligheder at tiltrække psykiatriske speciallæger.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personaleI de tilfælde hvor der undtagelsesvist er behov for 2 samtidige psykiatriske akutberedskaber kan Akutlægebilen tage over bl.a. med telefonisk rådgivning via psykiatrisk speciallæge hvis dette måtte være nødvendigt.

Psykiatrisk Akutberedskab



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn 0,27 1,02Øvrig drift

Etableringsudgifter

Årsværk 2 2

Alt efter hvor besparelsen effektueres kan der komme afledte effekter i forhold til andre parter.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personaleDet er besluttet at friholde 1813-akuttelefon for reduktioner i personalet.


Besparelses forslagDen Præhospitale virksomhedBeskrivelse af tiltag:

Nedlæggelse af 2 stillinger i Den Præhospitale Virksomhed.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn 0,16 0,24Øvrig driftEtableringsudgifterÅrsværk 0,5 0,5

AdministrationenBeskrivelse af tiltag:

Reduktion i administrationens support til beredskabsområdetBeskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:

Samarbejdspartnere i form af andre deltagere i beredskabet (politi, redning, brandværn) vil opleve en reduceret arbejdsindsats ift. mødeplanlægning, forberedelser af konkrete aktiviteter, samt planlægning i øvrigt.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personaleDet må forventes at personalet i enhederne - herunder ledelsesnieauet - må overtage en større del af beredskabsarbejdet hvilket kan have afledte effekter på øvrige opgaver.




Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)LønØvrig drift 1,07 3,19EtableringsudgifterÅrsværk


Ændring af kontrakterne - dvs. i antallet af beredskaber - skal varsles med ½ år - hvilket i praksis ikke muliggør en reduktion i udgiftsniveauet for 2015. Derudover koster beredskaberne på ambulanceområdet ml. 3,5 og 4,4 mio. kr. og på beredskaberne på sygetransportområdet ml. 1,8 og 2,5 mio. kr.. Det kan derfor være forbundet med vanskeligheder at reducere i beredskaberne således at man samlet kan opnå besparelser svarende til 3,2 mio. kr.

DPV KontraktområdetBeskrivelse af tiltag:

Reduktion i antallet af beredskaber på ambulancekørsler og/eller den liggende sygetransport

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:På kontraktområdet er der en direkte sammenhæng ml. et givent ressouceniveau og det tilhørende respons- eller servicemål. Reduktionen i antallet af beredskaber på ambulancekørsler og/eller den liggende sygetransport vil dermed resultere i respons- og servicetider på et lavere niveau end det borgerne oplever i dag. Der pågår nu en analyse hvor der skal træffes beslutning om hvilken dimensionering - og dermed tilhørende respons- og serviceniveau - der ønskes i Region Hovedstaden. Dimensioneringen af ambulanceområdet samt den liggende patienttransport vil således indgå ift. drøftelserne om det tekniske budgetgrundlag for 2016.



ADMINISTRATIONEN





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse

Hospital / virksomhed: Koncerncentrene

Beskrivelse af tiltag: Koncerncentrene har for at imødekomme behovene for besparelser foretaget en kvalificeret vurdering af, hvilke områder, der har potentiale for effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Hovedparten af koncerncentrene forventer at kunne imødekomme besparelseskravene i eget center uden afskedigelser, ved at benytte naturlig afgang og ved ændrede arbejdsgange. Håndtering af besparelser på denne måde medfører, at en skærpet præcis og tydelig opgaveprioritering (Fokus og Forenkling) fra top til bund i organisationen, bliver endnu mere aktuel, blandt andet for at forebygge stress. Muligheden for fortsat at bruge færre vikarer og eksterne konsulenter og i stedet bruge ressourcerne ”in house” vil ligeledes blive vurderet. De nødvendige ændringer vil også medføre yderligere fokusering på kompetenceudvikling af medarbejderne. Der udtrykkes enkelte steder i centrene bekymring for muligheden for at fastholde samme kvalitetsorienterede og effektive opgaveløsning som hidtil. Flere centre har behov for, ud over den udmeldte besparelse, at foretage tilpasninger ved omlægninger mv. i forbindelse med udlån af medarbejdere til Sundhedsplatformen mv. Derudover er der foretaget reduktion i centralt afsatte midler, bl.a. reserveret til opståede behov for tilførsel af midler i forbindelse understøttelse af styringsmæssige og organisatoriske tiltag ved Region Hovedstadens overordnede styring. Eventuelle behov for tilførsel på området forventes at kunne afholdes inden for den resterende ramme. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Besparelser i 2015 kan have negativ indflydelse på den service, der kan leveres til regionens hospitaler og virksomheder i 2015. Det vil blive vurderet, hvor mange af disse engangsbesparelser, der eventuelt kan videreføres i 2016.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 2,0 6,0 Øvrig drift 2,0 5,9 Etableringsudgifter Beregnede årsværk 3 10



Center for HR

Sekretariat for Regions MED-udvalget

Telefon 3866 6350

Re: [email protected]


Høringssvar fra Regions MED-udvalget: Budgetproces for 2016 samt forslag til effektiviseringer og besparelser for 2015-16.

RMU har på ekstraordinært møde den 24. april drøftet de indsendte høringssvar fra hospitaler, virksom-hederne og koncerncentre.

Indledningsvis beklager RMU, at det har været nødvendigt at genåbne budget 2015, særligt på baggrund af det gode arbejde, der blev gennemført sidste år i forbindelse med forberedelse af og aftalen om bud-get 2015.

RMU henholder sig overordnet til de indsendte forslag og bemærkningerne fra de stedlige VMU’er om-kring effektiviserings- og besparelsesforslag, som man finder dækkende for mange af de kommentarer,der har været i RMU’s drøftelse. Medarbejdersiden har videre nogle særlige bemærkninger, der er an-ført som bilag på RMU’s fælles svar sidst i brevet.

VMU for Amager og Hvidovre bemærker, at det ikke er selve effektiviseringskravet for hospitalet, der er problemet, men at det er de mange gentagende runder de senere år med besparelser og effektiviserin-ger. Disse runder har en demotiverende effekt på både ledere og medarbejdere. VMU hæfter sig dog ved, at der en politisk vilje til at drøfte væsentlige strukturelle omlægninger og serviceniveauet, hvilket kan medvirke til at lettere noget af effektiviseringspresset for de ansatte. VMU opfordrer til, at regions-rådet også går videre ad denne vej, hvilket også fremgår af hospitalets forslag.

VMU for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital svarer, at det er hensigtsmæssigt med en tidlig budget-proces for at håndtere 2015 og udfordringer med budget 2016. VMU bemærker, at det - trods vilje på al-le områder på hospitalet - er svært at finde effektiviseringer, besparelser og bedre ressourceudnyttelse uden konsekvenser for kvalitet, service og arbejdsmiljø. Således noterer udvalget, at en række af de fremsendte forslag har betydning for og påvirker arbejdstempo, vagtbelastning og udfordre de nationale og regionale behandlings- og servicemål.

Bornholms Hospitals VMU bemærker i høringssvaret, at de fremsendte forslag vanskeligt kan gennem-føres uden at undgå interne serviceforringelser og ændret service overfor patienter og borgere. VMU gør endvidere opmærksom på, at hospitalet har - pga dets lokale status og forpligtelser - en række særli-ge budgetmæssige bindinger, der vanskeliggør prioriteringer og placering af besparelser.

BREV

Til: Forretningsudvalget



Side 2

VMU for Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at kombinationen af strukturelle besparelser, budgetkrav og effektiviseringer har medført en række grundige og tværgående tiltag på alle afdelinger for at løse hospitalets økonomiske udfordringer. VMU bakker op om hospitalsdirektionens forslag, og man be-mærker samtidig, at mange af disse tiltag vil påvirke niveauet for patientpleje, og ansatte kan få proble-mer med at give optimal kvalitet og omsorg til patienter samtidig med, at det udfordrer de ansattes ar-bejdsmiljø.

VMU for Nordsjællands Hospital konstaterer med beklagelse, at der igen skal findes besparelser og ef-fektiviseringer for 2015 og nu til budget 2016. VMU bakker op om direktionens indsendte forslag for hospitalet, men medarbejdersiden på hospitalet udtaler samtidig bekymring for om en række effektivise-ringsforslag omkring bl.a. arbejdstilrettelæggelse er realistiske og bekymring for forslagenes persona-lemæssige bieffekter.

VMU for Region Hovedstadens Psykiatri anbefaler i deres svar, at der for Psykiatrien bliver bedre mu-ligheder for at budgetrammer tilrettelægges for flere år, sådan at der bliver større forudsigelighed og bedre tilpasningsmuligheder. Udvalget bakker op om, at besparelser især søges fundet ved effektivise-ringer, men nævner samtidig, at hovedparten af besparelserne ikke kan findes uden at det fører til kon-sekvenser for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Endelig gør VMU opmærksom på, at Psyki-atrien på den ene side får tilført nye ressourcer til formålsbestemte indsatser samtidig med, at der på den anden side også er nye besparelser, der så typisk skal findes på organisationens basisfunktioner. Det er en situation, som ikke opleves sammenhængende og meningsfuld af de ansatte.

Rigshospitalets direktion og VMU oplyser, at besparelsesforslagene fra hospitalet falder inden for i alt seks kategorier (medicin, vareforbrug, diagnostiske ydelser, optimering, ”Top UP aftaler” og effektivi-seringer). Den største besparelse søges realiseret gennem effektiviseringer på personaleområdet bl.a. ved at optimere arbejdstilrettelæggelsen med bedst mulig anvendelse af normtimer, yderligere nedbrin-gelse af sygefravær, fjernelse af overflødige undersøgelser og andre aktiviteter, der ikke tilfører patient-værdi. VMU udtaler også, at en reduktion af et større antal årsværk på hospitalet nødvendigvis må med-føre, at det resterende personale vil få en mere travl arbejdsdag.

VMU for Apoteket har fremsendt forslag til en række besparelser og effektiviseringer for 2015-16, her-under en række muligheder for at dæmpe væksten i hospitalernes medicinudgifter uden, at det påvirker behandlingseffekten. VMU bakker op om disse tiltag.

VMU for den Præ-Hospitale virksomhed oplyser, at en væsentlig del af akutberedskabets økonomi er bundet i kontrakter med leverandører, hvilket gør placering af effektiviseringer og besparelser vanskelig inden for virksomheden. De nuværende sparekrav ligger på et niveau, hvor akutberedskabet ikke kan friholdes, og besparelserne vil derfor have betydning for responstider og ventetider på patientbefordring. VMU er enige om at friholde Akuttelefon 1813 for besparelser.

Koncerncentrenes VMU roser i høringssvaret den regionale ambition om, at besparelserne søges realise-ret gennem effektiviseringer og, at man søger efter områder, hvor der kan findes en bedre ressourceud-nyttelse. Hovedparten af koncerncentrene forventer, at de kan håndtere besparelserne ved at anvende naturlig afgang og gennemføre ændrede arbejdsgange. VMU for centrene gør endvidere opmærksom på, at håndtering af besparelserne, øger behovet for at anvende en skærpet, præcis og tydelig opgavepriori-



Side 3

tering (efter Fokus & Forenkling) i hele organisationen, og at en sådan prioritering også kan medvirke til forebygge stress og ekstra arbejdspres.

Yderligere bemærkninger fra RMU.

Fra både leder- og medarbejderrepræsentanter i RMU blev det pointeret, at det dels er en opgave på hospitaler og virksomheders med at konkretise de fremlagte forslag i den kommende tid, dels er en op-gave med lokalt at have en dialog i VMU’erne - og med eventuelle underliggende MED-udvalg - om hvordan man finder den bedste balance mellem de nødvendige besparelser og de personalemæssige hensyn. Samtidig understregede en række hospitaler, at jo tidligere der træffes politisk beslutning om de fremlagte forslag, jo lettere vil det være at få effekten med i både budget 2015 og 2016.

RMU har videre aftalt at følge op på drøftelsen af budgetsituationen på de kommende møder i maj og juni frem til økonomiaftale for 2016 kendes. Formandskabet for RMU tilrettelægger denne opfølgning.

RMU drøftede også behovet for at forbedre den interne kommunikation af de forskellige budgetspor, der aktuelt arbejdes med i regionen: Den samtidige kombination af igangsatte strukturelle besparelser, håndtering af merforbrug i 2014 (på nogle hospitaler,) nye besparelser for 2015 og tiltag vedrørende budget 2016 er vanskelig at forstå for mange ansatte. Der er enighed i udvalget om dette medtages i de videre drøftelser og i den lokale opfølgning.

Endelig bemærker medarbejdersiden, at nogle af hospitalernes forslag - f.eks. om ændrede vagttider og arbejdsgange - kan betyder, at der er behov for lokale drøftelser med de faglige organisationer, idet løn-og arbejdstid generelt er fastlagt i overenskomsterne, og derfor ikke hører under MED-udvalg.

Medarbejdersiden har fremlagt en kort selvstændig udtalelse, der vedlægges som bilag til RMU’s hø-ringssvar neden for.

Med venlig hilsen

Jens Gordon Clausen Vibeke WesthRMU, f. regionsdirektøren Næstformand, RMU



Side 4

Bilag:

Supplerende udtalelse fra medarbejdersiden i RMU:

Medarbejdernes repræsentanter ser på de fremsendte spareforslag med stor bekymring for konsekven-serne for arbejdsmiljøet, de ansattes arbejdsvilkår og for en del af besparelsesforslagenes vedkommende for patientsikkerheden.

Vi vil desuden gøre opmærksom de gentagende nedlæggelser af vakante stillinger. Vakante stillinger er for det meste en ’tikkende bombe’ under arbejdsmiljøet og kvaliteten i behandlingen. Når en stilling står vakant så tilpasser personalet sig og løber stærkere, og ledelse trækker på den goodwill, der ligger i af-delingens sociale kapital. I mange tilfælde ses også en afledt effekt i form af overarbejdsbetaling for bl.a. mistet fridøgn.

Regionen har en arbejdsmiljømæssig forpligtigelse overfor medarbejdere, og skal forebygges nedslid-ning og medvirke til at arbejdsliv og familieliv hænger sammen. Når der i så stort omfang foreslås ned-lægninger af vakante stillinger, så spørger vi hvordan man lever op til denne forpligtelse?

Vi ved allerede nu, at der er en stigning i personsager som følge af sygdom, vi spørger hvorfor det sker?Vi ved allerede nu, at der er arbejdsmiljømæssige problemer i form af for højt arbejdspres. Det er bl.a.dokumenteret i TrivselOP og fra risikobaserede tilsyn fra Arbejdstilsynet

Vi spørger derfor hvor længe skal og kan dette fortsætte?

Vi er stærkt bekymrede for vores kolleger, de holder ikke til, at honorere konstante krav om effektivise-ring og omorganisering.

Vi opmærksom på de forslag, der handler om at reducere åbningstider på akutklinikker samt fjernelse afex prøvetagning, og som kan betyde gener for borgerne samt reduktion af medarbejderne.

Derudover er forslag om at skære på elevpladser samt stillinger på særlige vilkår. Det er ikke hensigts-mæssigt, fordi der skal uddannes flere inden for erhvervsuddannelserne. Vi mener at regionen også, skal tage et socialt ansvar for job på særlige vilkår og et ansvar på uddannelsesområdet.





Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17



Budgetproces 2016 Udarbejdelse af baggrundsmateriale Nedenstående er en gennemgang af igangværende arbejde med tilvejebringelse af di-verse baggrundsmateriale mhp. processen for budget 2016. Ud over det materiale, der udarbejdes i administrationen, indgår det materiale, der er indsendt fra hospitaler, virksomheder og centre vedr. effektiviseringsforslag og forslag til justeringer af serviceniveau. Medicin på hospitalerne Fokus på nuværende styring af medicinforbruget på hospitalerne, samt yderligere sty-ringsmuligheder. Bl.a. afsæt i Hanne Roligheds oplæg for SUND og på regionsrådets seminar. Fx anvendelse af biosimilære lægemidler og økonomifokus i KRIS og RADS. Videre proces: Første oplæg til SUND’s møde d. 28.4. Særligt: Diskussionen vedr. Lucentis og Avastin på øjenområdet – rejses i Danske Regioner, forventeligt på bestyrelsesmøde i maj. Der udarbejdes administrativt oplæg hertil. Der er brug for proces, der involverer alle regioner og ministeriet. Medicintilskud Beskrivelse af styringsmuligheder ift. medicinforbrug i praksissektoren. Videre pro-ces: Oplæg til SUND’s og TVÆRS’ møder d. 28.4. Praksis – almen og special Beskrivelse af styringsmuligheder ift. almen praksis og speciallægepraksis, herunder ift. ”overflødige” behandlinger. Videre proces: Udarbejdelse af oplæg til TVÆRS’ møde d. 26.5. Visitation / kliniske-faglige retningslinjer Indledende screening af om der er et økonomisk potentiale forbundet med en tættere opfølgning på implementering af udvalgte nationale kliniske retningslinjer eller visita-tionsretningslinjer, fx i form af færre operationer. Samtidig redegørelse for regional

Punkt nr. 8 - Drøftelse: Budgetsag - serviceniveauerBilag 1 - Side -1 af 4


Side 2

implementerings- og monitoreringsproces ift. nationale retningslinjer. Videre proces: Indledende vurdering til SUND’s møde d. 26.5. Ambulanceområdet Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet og liggende sygetransport med hen-blik på vurdering af eventuelt ændring af dimensioneringsomfang og serviceniveau. Videre proces: Mødesag til SUND 28.4. og herefter til FU og RR i maj. Tilskud proteindrikke Undersøgelse af praksis og retningslinjer mht. forbrug og tilskud og muligheder for begrænsning/opstramning. Videre proces: Oplæg til SUND’s møde d. 26.5. Patienterstatninger – anke af afgørelser Undersøgelse af mulighederne for i højere grad at anke erstatningsudmålinger. Videre proces: Oplæg til SUND’s møde d. 26.5.

Kontrolbesøg ifm. kræftopfølgning I Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer efter kræftbehandling indgår et antal ef-terfølgende kontrolbesøg. Der skal fremover ske en behovsvurdering af den enkelte patient ift. aftaler om antallet af kontroller, behovet for rehabilitering mv. Der kan væ-re mulighed for at begrænse antallet og dermed mindske aktivitetsniveauet. Videre proces: Kræftpakkegrupperne vil i forbindelse med deres opgave med implemente-ringsmodel for regionen blive bedt om at vurdere mulighederne. Der skal herudover findes en teknisk løsning ift. takststyringsordningen – nedsættelse af baseline. Der vil ske en opfølgning ift. Kræftudvalget i takt med implementeringsplanen. Gennemgang af ambulatorieaktivitet Ift. øvrig ambulant aktivitet undersøges erfaringer fra bl.a. Region Midt med systema-tisk at gennemgå ambulatorieaktivitet for vurdering af, om rutinemæssige kontroller kan konverteres til mere behovsbestemte. Videre proces: Oplæg til SUND’s møde d. 26.5. HOPP – funktionssammenlægninger I forbindelse med revisionen af HOPP2020 indgår en række sammenlægninger af funktioner o.lign., hvorved der kan realiseres driftsbesparelser. Videre proces: Frem mod mødet i forligsgruppen d. 19.5. udarbejdes et overblik over mulige besparelser og evt. tilhørende investeringsbehov. Efter evt. vedtagelse af revisionen kan besparelser mv. indarbejdes i budgetforslaget for 2016. Samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner Som opfølgning på budgetaftalen for 2015 er igangsat et arbejde med undersøgelse af mulighederne for yderligere samordning og evt. konkurrenceudsættelse af en række udvalgte områder, jf. redegørelsen på RR-seminaret. Videre proces: Der arbejdes vi-dere frem mod budgetforslaget mhp. tilvejebringelse af effektiviseringsgevinster for 25 mio. kr.



Side 3

Kontingent Danske Regioner Muligheder og tidsfrister i forbindelse med fastsættelse af kontingentbetaling til Dan-ske Regioner afklares. Videre proces: Efter afklaring af de formelle rammer besluttes, om der skal arbejdes frem mod en besparelse i kommende budgetår. Tværsektorielt samarbejde I 2015 reduceres de afsatte midler til tværsektorielt samarbejde med 22 mio. kr., såle-des at Region H netop opfylder kravet i økonomiaftalen. Samme reduktion kunne ind-arbejdes i budget 2016. Videre proces: Forslaget er indarbejdet i sagen vedr. budget 2016 i TVÆRS d. 28.4. Patientbiblioteker Afklaring af økonomien i forbindelse med patientbiblioteker. Videre proces: Opgørel-se vedlagt. Tappesteder – hospitaler og RHEL Udarbejdelse af oversigt over regionens blodtappesteder. Videre proces: Administra-tivt oplæg ultimo april. Lukning af Montebello Beskrivelse af konsekvenser og muligheder ved lukning af Montebello. Videre proces: Opdatering af eksisterende notat mht. ejendomsvurdering og udvikling i arbejdsmar-kedsvilkår i Spanien. Kan formentlig tidligst foreligge til maj-mødet i SUND. Eksterne konsulenter Besparelsesmuligheder på området. Videre proces: Afklaring af muligheder for kort-lægning af aktuelle udgifter på området. HR-området Belysning af muligheder for mindreudgifter ved løntilskudsansættelser, praktikpladser mv., samt konsekvenser heraf (jf. beslutningen ifm. 1. ØR 2015). Videre proces: Ud-arbejdelse af oplæg til forelæggelse for FU. IMT-området Belysning af muligheder for effektiviseringer vedr. telefoni, printere, devices mm. Vi-dere proces: Udarbejdelse af oplæg til ITA d. 5.5. Politikerkonti, livesending RR-møder mv. Beskrivelse af mulighederne for at begrænse udgifterne, herunder undlade fortsættelse af Kræftudvalget. Videre proces: Udarbejdelse af oplæg til FU. Taxakørsel Afdækning af forbrugets sammensætning og vurdering af muligheder for at effektivi-sere. Videre proces: Udarbejdelse af oplæg til FU 12.5.



Side 4

Patientbefordring Afdækning af eventuelle forskelle mellem hospitaler. Videre proces: Udarbejdelse af oplæg til FU 9.6. Kvalitetsorganisation I lyset af regeringens udmelding vedr. et nyt nationalt kvalitetsprogram d. 20. april ud-arbejdes en beskrivelse af den regionale kvalitetsorganisation og dens opgaver, og der foretages en vurdering af konsekvenserne af en udfasning af akkreditering på hospita-lerne og en reorientering af kvalitetsarbejdet. Videre proces: Beskrivelse af kvalitets-organisation til SUND’s og ITA’s møder i maj og første vurdering af konsekvenser til møder i juni. Bestillinger i forlængelse af FU-drøftelse: • Tjenestemandspensioner – udviklingstendenser, historisk og forventninger • Indkøbsområdet – brugerinddragelse ved indkøb og udbud, adresseres ifm. status

på indkøbspolitik, der forelægges FU 12.5.



Bud

get 2

016-

2019

Ove

rblik

ove

r iga

ngsa

tte

budg

etan

alys

er o

g fo

rven

tnin

ger

til fo

relæ

ggel

se fo

r de

ståe

nde

udva

lg

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-1 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Med

icin

på

hosp

itale

rne

•Sa

mle

de u

dgift

er ti

l læ

gem

idle

r 1,

36 m

ia. (

2014

) •

Udv

iklin

g i a

ntal

forb

rug

(dos

er/D

DD) p

r. ho

spita

l 201

3-20

14 –

-17%

-10%

- gn

s. 0

%

•U

dvik

ling

i udg

ifter

pr.

hosp

ital

2013

-201

4 –

1%-1

7% -

gns.

10%

•

Fors

lag

•

Bios

imilæ

re læ

gem

idle

r Ski

ft fr

a or

igin

al p

ræpa

rat R

emic

ade

til b

iosim

ilære

Rem

sina

af e

nten

alle

ny

e pa

tient

er e

ller a

lle (o

gså

velb

ehan

dled

e) p

atie

nter

. I 2

014

blev

der

anv

endt

110

mio

. til

Rem

icad

e (n

r. 2

på to

p 25

list

e)

•Fo

rven

tnin

g: O

p til

70

mio

. kr./

år –

væ

sent

ligt m

indr

e, h

vis k

un n

ye p

atie

nter

star

tes p

å Re

msin

a •

Risik

oana

lyse

: Læ

gem

idle

rne

er ik

ke 1

00%

ens

men

bet

ragt

es re

gula

toris

k so

m li

gevæ

rdig

e. K

linik

ere

gene

relt

posit

ive

men

afv

ente

r udm

eldi

nger

fra

RADS

. Beh

ov fo

r inf

orm

atio

n og

udd

anne

lse a

f per

sona

le o

g pa

tient

er i

forb

inde

lse m

ed a

t fly

tte

velb

ehan

dled

e Re

mic

ade

patie

nter

til R

emsin

a ud

eluk

kend

e af

øk

onom

iske

grun

de.

•Be

kvem

mel

ighe

d –

nogl

e ga

nge

er li

geså

god

e læ

gem

idle

r min

dre

bekv

emm

elig

e

•Ad

min

istra

tion

af m

edic

in ti

l inj

ektio

n i h

uden

(s.c

) vs.

i en

blo

dåre

(iv)

•

Brug

af h

ætt

egla

s fr

em fo

r fæ

rdig

blan

dede

læge

mid

ler -

fx

antib

iotik

a •

Skift

fra

dyrt

til b

illig

t dev

ice

– sa

mm

e læ

gem

idde

lstof

men

i an

den

sprø

jte/in

hala

tor e

ller l

ign.

Én

kom

bina

tions

tabl

et v

s. F

lere

enk

eltt

able

tter

(sam

me

læge

mid

delst

of)

•Fo

rven

tnin

g: F

lere

mio

. kr./

år

•Ri

sikoa

naly

se:

Pers

onal

e sk

al a

nven

de m

ere

tid if

ht. a

dmin

istra

tion

og b

land

ing

af m

edic

in, p

atie

nter

kan

ikke

ad

min

istre

re m

edic

in se

lv, c

ompl

ianc

eudf

ordr

inge

r mm

. pat

ient

er s

kal b

ruge

tid

på a

t mød

e op

på

hosp

ital m

v.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-2 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Med

icin

på

hosp

itale

rne

(fort

sat)

•Fo

rsla

g fo

rtsat

•

Øge

t fok

us p

å ef

terle

vels

e af

RA

DS

vej

ledn

inge

r•

Evt

unde

rstø

ttet a

f inc

itam

ent s

trukt

ur (f

x øk

onom

isk)

•K

ræve

stø

rre

efte

rleve

lses

grad

end

anf

ørt s

om m

å i v

ejle

dnin

ger

•S

ikrin

g af

opb

akni

ng i

bagl

and

og e

fterle

vels

e på

klin

iske

afde

linge

r•

Ris

ikov

urde

ring:

Svæ

rt at

stra

mm

e yd

erlig

ere

op e

nd d

et u

dmel

dte

i cen

trale

vej

ledn

inge

r. D

ette

er d

esud

en u

hens

igts

mæ

ssig

t i

forh

old

til m

ålet

om

lige

afg

ang

til d

yr s

ygeh

usm

edic

in p

å tv

ærs

af

regi

oner

.•

Nye

dyr

e læ

gem

idde

lbeh

andl

inge

r (en

dnu

ikke

beh

andl

et i

RA

DS

elle

r K

RIS

)•

Man

kan

ove

rvej

e pr

otek

olle

ring

ved

ibru

gtag

ning

af d

isse

læ

gem

idle

r.•

Ris

ikov

urde

ring:

Der

er r

isik

o fo

r at d

et o

gså

vil k

unne

bre

mse

ib

rugt

agni

ngen

af n

ye o

g be

dre

læge

mid

ler t

il de

er h

åndt

eret

i ce

ntra

le u

dval

g•

Bru

g af

”off-

labe

l” m

edic

in•

I vis

se ti

lfæld

e er

der

sto

r øko

nom

isk

gevi

nst v

ed b

rug

af

læge

mid

ler o

ff-la

bel f

x øj

enm

idle

t Ava

stin

.•

Ris

ikov

urde

ring:

I til

fæld

e af

at d

er o

pstå

r birv

irkni

nger

, må

læge

rne

være

sik

re p

å op

bakn

ing

lede

lses

mæ

ssig

t og

polit

isk

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-3 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Med

icin

på

hosp

itale

rne

(fort

sat)

•Fo

rsla

g fo

rtsat

•

Udl

ever

ing

ad d

yr v

eder

lags

frim

edic

in ti

l ikk

e in

dlag

te p

atie

nter

•D

et k

an u

nder

søge

s om

ved

erla

gsfri

med

icin

bru

ges

efte

r he

nsig

ten

elle

r om

der

kan

gen

nem

føre

s st

ram

mer

e ud

leve

rings

prak

sis

og d

erve

d fo

reby

gge

spild

•S

amar

bejd

e m

ed p

atie

ntfo

reni

nger

•Fo

rven

tnin

gsaf

stem

ning

med

pat

ient

fore

ning

erne

mhp

. at g

ive

patie

ntfo

reni

nger

ne s

tørr

e fo

rstå

else

for h

elhe

den

af d

en e

nkel

te

patie

nts

beha

ndlin

g, s

amt k

onse

kven

sern

e ve

d st

ærk

t un

uanc

ered

e, o

fte c

ase-

base

rede

udm

eldi

nger

med

ove

rdre

ven

anpr

isni

ng a

f en

give

n læ

gem

idde

lbeh

andl

ing.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-4 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Med

icin

tilsk

ud•

Sam

lede

udg

ifter

til l

æge

mid

ler

2,66

mia

. (20

14)

•U

dvik

ling

i ant

al fo

rbru

g (d

oser

/DDD

) 201

3-20

14 –

2,6

%

•U

dvik

ling

i tils

kuds

udgi

fter 2

013-

2014

– 1

,5%

•

Fors

lag

•

Inte

nsiv

erin

g af

KAP

-H o

g M

edic

infu

nktio

nens

inds

ats i

nden

for d

e m

est

udgi

ftst

unge

om

råde

r; di

abet

es, a

ntik

oagu

latio

nsbe

hand

ling

(fore

bygg

else

af

blod

prop

per)

og

astm

a og

KO

L ve

d fø

lgen

de ti

ltag.

-

Pra

ksis

besø

g -

Opl

ysni

nger

til d

en e

nkel

te k

linik

med

egn

e or

dina

tions

tal f

or

udva

lgte

om

råde

r -

Løbe

nde

pris

opda

terin

ger

-Fa

glig

t mat

eria

le o

m ra

tione

l med

icin

anve

ndel

se

-Te

mam

øder

og

besø

g i e

fteru

ddan

nels

esgr

uppe

r-

Invi

tatio

ner o

m e

fteru

ddan

nels

estil

bud

•Fo

rven

tnin

g: v

ed e

n 10

% o

mlæ

gnin

g ka

n de

r opn

ås c

a. 1

0 m

io. D

ette

af

hæng

er d

og a

f ind

sats

en, h

vorv

idt d

ette

er e

t rea

listis

k m

ål

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-5 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Prak

siso

mrå

det

•An

alys

e af

yde

lser p

å al

men

- og

spec

iallæ

geom

råde

t med

hen

blik

på

at v

urde

re, o

m d

er e

r ske

t et i

ndik

atio

nssk

red

i for

m a

f ak

tivite

tsvæ

kst,

som

ikke

um

idde

lbar

t kan

fork

lare

s ud

fra

dem

ogra

fiske

og

stru

ktur

elle

forh

old

•

Der g

enne

mfø

res a

naly

se a

f, om

der

kan

indh

ente

s bes

pare

lser

ved

opsig

else

af l

okal

afta

ler p

å al

men

- og

spec

iallæ

geom

råde

t ved

at

just

ere

serv

icen

ivea

uet e

ller v

ed a

t udn

ytte

kap

acite

ten

ande

rlede

s.

•Ø

vrig

e ak

tivite

ter

•Re

dukt

ion

i sor

timen

tet a

f for

bind

ssto

ffer i

forb

inde

lse m

ed u

dbud

•

Anal

yse

af o

m d

et e

r klin

isk fo

rsva

rligt

at n

edju

ster

e af

hent

ning

af b

lodp

røve

r i

prak

sis fr

a nu

være

nde

2 til

1 g

ang

dagl

igt

•An

alys

e af

mul

ighe

dern

e fo

r at r

educ

ere

udgi

fter

ne ti

l tol

kebi

stan

d ve

d br

ug a

f te

leto

lkni

ng

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-6 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Nat

iona

le k

linis

ke re

tnin

gslin

jer (

NK

R) o

g vi

sita

tions

retn

ings

linje

r SS

T•

50 n

atio

nale

klin

iske

retn

ings

linje

r (N

KR

) i p

erio

den

2013

-16.

Der

til 2

-3 n

atio

nale

vi

sita

tions

retn

ings

linje

r pr å

r•

Res

urse

kræ

vend

e –

men

obl

igat

oris

k -p

roce

s fo

r reg

ione

n •

Pro

cess

en d

rives

cen

tralt

via

sam

arbe

jde

med

SFR

og

impl

emen

terin

g m

ed

SFR

/hos

pita

lern

e•

God

kend

te N

KR

/vis

itatio

nsre

tnin

gslin

jer g

enne

mgå

r føl

gend

e im

plem

ente

rings

proc

es:

•In

dled

ende

scr

eeni

ng –

med

SFR

/hos

pita

ler –

af o

m d

er e

r øk

onom

iske

, klin

iske

el

ler o

rgan

isat

oris

ke k

onse

kven

ser f

or re

gion

en –

heru

nder

om

retn

ings

linje

rne

med

føre

r ænd

ringe

r i re

gion

ale

vejle

dnin

ger/o

rgan

iser

ing.

•

Form

idlin

g til

alle

rele

vant

e pa

rter i

regi

onen

•B

espa

rels

es-p

oten

tiale

:•

For d

e al

lere

de u

darb

ejde

de N

KR

(pt 1

5 st

k) o

g vi

sita

tions

retn

ings

linje

r (10

fæ

rdig

e) k

an d

et o

verv

ejes

at b

ede

SFR

/hos

pita

lern

e re

degø

re fo

r hvo

rvid

t der

er

yder

liger

e be

spar

else

spot

entia

ler v

ed p

lanl

agt t

æt o

pføl

gnin

g på

impl

emen

terin

g.

Der

er,

som

næ

vnt,

alle

rede

er f

oret

aget

en

økon

omis

k sc

reen

ing

unde

r im

plem

ente

ringe

n, s

å de

t vur

dere

s so

m b

ergæ

nset

hva

d de

r måt

te v

ære

af

over

sete

bes

pare

lses

pote

ntia

ler

•M

ed h

ensy

n til

det

frem

adre

ttede

vil

der v

ære

sto

r opm

ærk

som

hed

på ø

kono

mis

k sc

reen

ing

i im

plem

ente

ringe

r af k

omm

ende

NK

R (e

mne

rne

er fa

stla

gt).

Mht

. vi

sita

tions

retn

ings

linje

r vil

der v

ed v

alge

t af d

isse

lægg

es v

ægt

på

de e

vt

mul

ighe

der f

or b

espa

rels

er. V

urde

ringe

n er

dog

, at d

er ik

ke e

r ove

rset

e em

ner

med

væ

sent

lige

besp

arel

sesp

oten

tiale

r

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-7 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Am

bula

nceo

mrå

det -

anal

yse

•De

r er u

darb

ejde

t en

anal

yse

og a

ktiv

itete

n på

am

bula

nceo

mrå

det

2011

-201

4 •

Sam

let v

æks

t i a

ntal

kør

sler f

ra 2

011

til 2

014

på 1

2,7

pct.

•

Resp

ons o

g se

rvic

etid

er e

r und

er p

res

•De

r er o

pstil

let f

orsk

ellig

e sc

enar

ier:

•Ti

lkøb

af 1

2 de

ldøg

nsbe

reds

kabe

r •

Tilk

øb a

f 8 d

eldø

gnsb

ered

skab

er

•Ti

lkøb

af 4

del

døgn

sber

edsk

aber

•

Uæ

ndre

t ant

al b

ered

skab

er

•Ve

d til

køb

af 1

2 de

ldøg

nsbe

reds

kabe

r kan

de

fast

satt

e re

spon

s- o

g se

rvic

emål

opr

etho

ldes

, øvr

ige

scen

arie

r kræ

ver j

uste

ring

af

serv

icem

ål

•Fo

relæ

gges

SU

ND

28. a

pril,

FU

12

maj

og

RR 1

9. m

aj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-8 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Tils

kud

til p

rote

indr

ikke

Re

gion

ens s

amle

de u

dgift

sniv

eau:

•

Det s

amle

de u

dgift

sniv

eau

til e

rnæ

rings

præ

para

ter e

r 59

mio

. kr.

i 20

12.

Øge

t udg

ifter

side

n 20

07:

•De

r er s

ket e

n st

igni

ng i

omko

stni

nger

til e

rnæ

rings

præ

para

ter p

å 53

% sv

aren

de ti

l 20,

5 m

io. k

r. i p

erio

den

fra 2

007

– 20

12.

Fors

lag

til v

ider

e pr

oces

: •

Und

ersø

gelse

af p

raks

is og

retn

ings

linje

r mht

. for

brug

og

tilsk

ud

og m

ulig

hede

r for

beg

ræns

ning

/ops

tram

ning

. Er d

et d

e re

tte

borg

ere,

der

mod

tage

r præ

para

tern

e?

Forv

entn

ing:

•

Evt.

besp

arel

ser g

enne

m in

form

atio

n til

pra

ktise

rend

e læ

ger o

m

regl

er in

den

for t

ilsku

d til

læge

ordi

nere

de e

rnæ

rings

præ

para

ter.

Vide

re p

roce

s:

•Ad

min

istra

tivt o

plæ

g til

SU

NDs

mød

e de

n 26

. maj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-9 a

f 32

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Patie

nter

stat

ning

er•

I 201

4 ud

beta

lte v

i 221

mio

. kr.

i pat

ient

erst

atni

nger

•

Deru

dove

r udg

ifter

til d

rift a

f Pat

ient

erst

atni

ngen

ca.

37

mio

. kr.

og

Anke

nævn

et fo

r Pat

ient

erst

atni

ngen

fore

løbi

gt 1

1,3

mio

. kr.

•Re

gion

en p

åtæ

nker

at i

ndfø

re e

n æ

ndre

t ank

epra

ksis,

som

det

al

lere

de e

r ske

t i fl

ere

andr

e re

gion

er

•An

ke v

il væ

re a

f afg

ørel

ser f

ra P

atie

nter

stat

ning

en, d

er v

urde

res a

t væ

re fo

rker

te e

ller e

r prin

cipi

elle

og

kan

få st

ore

økon

omisk

e ko

nsek

vens

er fo

r reg

ione

n •

Forv

entn

ing:

–

Ænd

ret a

nkep

raks

is fo

rven

tes a

t kun

ne m

edfø

re e

n år

lig b

espa

relse

i Re

gion

Hov

edst

aden

s ers

tatn

ings

udbe

talin

ger

–På

gru

nd a

f et s

tigen

de sa

gsan

tal b

åde

hos P

atie

nter

stat

ning

en o

g i

Anke

nævn

et fo

r Pat

ient

erst

atni

ngen

sam

t en

udvi

klin

g i k

onkr

ete

sags

kom

plek

ser f

orve

ntes

imid

lert

id sa

mtid

ig e

n st

igni

ng ti

l er

stat

ning

sudb

etal

inge

r og

drift

de

kom

men

de å

r. •

Adm

inist

rativ

t opl

æg

fore

lægg

es S

UN

D 26

.5

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-10

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Impl

emen

terin

g af

19

nye

opfø

lgni

ngsp

rogr

amm

er (j

uni 2

015

– m

arts

201

6)

•Ø

kono

misk

ratio

nale

: Res

sour

cern

e på

om

råde

t bru

ges m

ere

hens

igts

mæ

ssig

t gen

nem

diff

eren

tiere

de in

dsat

ser f

rem

for e

ns

kont

rolfo

rløb

for a

lle

•Ig

angs

atte

initi

ativ

er:

•O

vers

ætt

else

af d

e na

tiona

le o

pføl

gnin

gspr

ogra

mm

er ti

l en

regi

onal

mod

el

v/re

gion

ale

kræ

ftpa

kkea

rbej

dsgr

uppe

r •

Kræ

ftpa

kkeg

rupp

er b

liver

bed

t om

at l

ave

en ø

kono

misk

vur

derin

g af

ko

nsek

vens

er fo

r im

plem

ente

ring

(her

unde

r evt

. vur

derin

g af

, hvo

r man

ge a

f el

emen

tern

e i o

pføl

gnin

gspr

ogra

mm

erne

, der

kan

leve

res

inde

n fo

r de

eksis

tere

nde

ram

mer

)

•Fo

rven

tnin

ger:

•Ka

n ge

nnem

føre

s in

den

for d

e ek

siste

rend

e øk

onom

iske

ram

mer

•

Evt.

beho

v fo

r om

-allo

kerin

g af

ress

ourc

er m

elle

m a

fdel

inge

rne

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-11

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Am

bula

torie

r•

I et f

orsø

g på

at s

trøm

line

og m

inim

ere

anta

llet a

f ko

ntro

ller o

g be

søg

i reg

ione

ns a

mbu

lato

rier,

er

der k

ig p

å to

ord

ning

er fr

a R

egio

n M

idtjy

lland

•Am

bufle

x(P

atie

nten

s be

hov

styr

er k

ontro

lforlø

bet)

•In

vent

erin

g og

am

bula

torie

genn

emga

ng

•D

er v

il bl

ive

arbe

jdet

vid

ere

med

vur

derin

gen

af d

e to

mod

elle

r.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-12

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Rev

isio

n af

HO

PP20

20•

Som

led

i uda

rbej

delse

n af

impl

emen

terin

gspl

an fo

r rev

ision

af

HOPP

2020

, gen

nem

føre

s en

anal

yse

af p

oten

tiale

t for

dr

iftsb

espa

relse

r, sa

mt a

fledt

beh

ov fo

r eve

ntue

lle

anlæ

gsin

vest

erin

ger

•De

fors

lag

til H

OPP

ænd

ringe

r, de

r ber

øres

, er:

•

Lukk

e op

erat

ions

gang

en p

å Fr

eder

iksb

erg

mat

rikle

n, u

rolo

gi o

g or

topæ

dkiru

rgi

•Lu

kke

klin

isk

onko

logi

på

Nor

dsjæ

lland

s H

ospi

tal

•S

amle

det

reum

atol

ogis

ke s

peci

ale

på G

lost

rup

mat

rikle

n m

ed

ambu

lant

e ud

efun

ktio

ner i

alle

opt

ageo

mrå

der

•S

amle

det

der

mat

olog

iske

spe

cial

e på

Bis

pebj

erg

og F

rede

riksb

erg

Hos

pita

l •

Sam

le b

ryst

kiru

rgi i

nkl.

mam

mar

adio

logi

på H

erle

v og

Gen

tofte

Hos

pita

l

•Fo

rsla

g til

initi

ativ

er o

g ef

fekt

: Afh

æng

er a

f ana

lyse

ns re

sulta

ter

•Fo

rven

tnin

ger:

Det e

r vur

derin

gen,

at d

er e

r tal

e om

beg

ræns

ede

effe

kter

af i

mpl

emen

terin

g i 2

016

•Fo

relæ

gges

FU

9. j

uni i

forb

inde

lse m

ed H

OPP

revi

sione

n

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-13

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Sam

ordn

ing

og k

onku

rren

ceud

sætte

lse

af

ikke

-klin

iske

funk

tione

r•

Budg

etaf

tale

201

5: A

fdæ

kke

mul

ighe

dern

e fo

r yde

rlige

re o

rgan

isato

risk

sam

ordn

ing

og k

onku

rren

ceud

sætt

else

af i

kke-

klin

iske

tjene

stey

delse

r (F

M, H

R, IT

, kan

tined

rift,

vask

eri,

tran

spor

t og

adm

inist

ratio

n)

•Fo

relø

big

vurd

erin

g: M

ulig

t at t

ilvej

ebrin

ge fo

ruds

at b

espa

relse

på

25

mio

. kr.

i 201

6 –

områ

der b

idra

ger i

fors

kelli

gt o

mfa

ng

•Be

spar

else

kva

lific

eres

og

konk

retis

eres

yde

rlige

re m

hp. i

ndar

bejd

else

i bu

dget

fors

lage

t for

201

6 •

På læ

nger

e sig

t mul

ighe

d fo

r yde

rlige

re k

onku

rren

ceud

sætt

else

– fx

FM

, lø

nanv

isnin

g, IM

T •

På o

mrå

der,

hvor

der

er b

ehov

for y

derli

gere

ana

lyse

og

afkl

arin

g,

arbe

jdes

vid

ere

frem

mod

bud

get 2

017.

Der

vil

være

tale

om

en

vedv

aren

de o

g til

bage

vend

ende

pro

ces

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-14

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Kon

tinge

ntne

dsæ

ttels

e D

ansk

e R

egio

ner

•Ko

ntin

gent

et ti

l Dan

ske

Regi

oner

udg

ør 3

7 m

io. k

r. i 2

015

for

Regi

on H

oved

stad

en.

•De

r kan

arg

umen

tere

s for

, at D

ansk

e Re

gion

er b

ør d

ele

vilk

år m

ed

regi

oner

ne n

år d

et k

omm

er ti

l øko

nom

iske

forh

old

og st

aten

s kra

v til

effe

ktiv

iserin

ger o

g pr

oduk

tivite

tsst

igni

nger

. KL

har t

idlig

ere

neds

at k

ontin

gent

et fo

r kom

mun

erne

med

sam

me

argu

men

tatio

n.

•Et

kra

v om

en

kont

inge

ntne

dsæ

ttel

se, s

om fø

lge

af e

n pr

oduk

tivite

tsst

igni

ng p

å fx

2 p

ct.,

vil n

edbr

inge

Reg

ion

Hove

dsta

dens

kon

tinge

ntet

med

ca.

740

.000

kr.

årlig

t. •

Kont

inge

ntet

følg

er b

efol

knin

gsta

llet f

or re

gion

erne

og

fast

sætt

es,

jf. D

ansk

e Re

gion

ers v

edtæ

gter

på

gene

ralfo

rsam

linge

n, e

fter

in

dstil

ling

fra

best

yrel

sen.

Der

vil

derf

or sk

ulle

rejse

s for

slag

om e

n ne

dsæ

ttel

se i

Dans

ke R

egio

ner b

esty

relse

og

være

fler

tal h

erfo

r.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-15

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Mid

ler t

il sa

mm

enhæ

ngen

de lø

snin

ger p

å su

ndhe

dsom

råde

t •

101

mio

. kr.

afsa

t til

inds

atse

r ved

r. sa

mm

enhæ

ngen

de

sund

hed

-ska

l anv

ende

s til

tvæ

rsek

torie

lt sa

mar

bejd

e,

heru

nder

initi

ativ

er s

om fø

lger

af s

undh

edsa

ftale

n

•Fø

r bud

get 2

015

var m

idle

rne

ford

elt p

å fle

re fo

rske

llige

bu

dget

post

er, s

om s

ucce

ssiv

t er b

leve

t afs

at v

ed

budg

etaf

tale

r i å

rene

sid

en re

gion

ens

star

t.

•Jf

. øko

nom

iafta

len

er re

gion

en fo

rplig

tet t

il år

ligt a

t afs

ætte

79

mio

. kr.

til in

dsat

ser v

edrø

rend

e sa

mm

enhæ

ngen

de

sund

hed.

•D

et fo

resl

ås, a

t bud

gette

t til

inds

atse

r ved

r. •

sam

men

hæng

ende

sun

dhed

i 20

16 re

duce

res

med

22

mio

. kr

. H

vorv

ed b

udge

ttet v

il ud

gøre

79

mio

. kr.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-16

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Mid

ler t

il sa

mm

enhæ

ngen

de lø

snin

ger p

å su

ndhe

dsom

råde

t •

Ud

af d

en fo

resl

åede

bud

getr

amm

e på

79

mio

. kr.

er 3

7 m

io. k

r. di

spon

eret

til i

nitia

tiver

inde

n fo

r de

oprin

delig

e be

villi

ngso

mrå

der.

•Ik

ke d

ispo

nere

de m

idle

r udg

ør d

erm

ed 4

2 m

io. k

r.

•D

et v

urde

res,

at n

ødve

ndig

e ny

e in

itiat

iver

til r

ealis

erin

g af

sun

dhed

safta

len

i 201

6 ka

n ge

nnem

føre

s in

den

for

den

fore

slåe

de b

udge

tram

me

på 4

2 m

io. k

r.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-17

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Bib

liote

ksbe

tjeni

ng a

f pat

ient

er•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

2,5

mio

. kr.

•U

dgift

en fo

rdel

er si

g m

ed 2

,4 m

io. k

r. på

Rig

shos

pita

let o

g 0,

1 m

io.

kr. p

å Re

gion

Hov

edst

aden

s Psy

kiat

ri, P

C Sa

nkt H

ans

•Ti

lbud

det p

å Ri

gsho

spita

let o

mfa

tter

trad

ition

el b

ogud

lån

og e

-bø

ger s

amt a

rran

gem

ente

r med

mus

ik, l

æse

dage

og

tem

adag

e,

som

tilsa

mm

en k

an g

ive

patie

nter

ne e

t tilt

ræng

t og

uund

værli

gt

løft

. •

Der e

r afta

le m

ed K

øben

havn

s Kom

mun

e, so

m in

dgås

for e

t år a

d ga

ngen

sene

st fo

r 201

5.

•Ti

lbud

det p

å PC

San

kt H

ans o

mfa

tter

bet

jeni

ng fr

a en

bog

bus f

ra

Rosk

ilde

Kom

mun

e. A

ltern

ativ

et ti

l bog

busb

etje

ning

en v

il væ

re, a

t fø

lge

patie

nter

til R

oski

lde

Bibl

iote

k fo

r at l

åne

bøge

r.

•De

n nu

være

nde

afta

le m

ed R

oski

lde

Kom

mun

e ka

n op

siges

i ja

nuar

201

6 m

ed v

irkni

ng f

ra ja

nuar

201

7.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-18

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Tapp

este

der (

I)Ta

ppes

tede

r –bl

odpr

øver

Der

er å

bent

for b

lodp

røve

tagn

ing

følg

ende

ste

der:

Plan

områ

de S

yd:

•Am

ager

Hvi

dovr

e H

ospi

tal (

Amag

er)

•RH

ELs

filia

l på

Amst

erda

mve

j, Am

ager

•Am

ager

Hvi

dovr

e H

ospi

tal (

Hvi

dovr

e)•R

HEL

s fil

ial p

å H

vido

vrev

ej, v

ed F

rihed

en S

t.•R

igsh

ospi

tale

t, G

lost

rup

•RH

ELs

filia

l ved

Glo

stru

p To

rv, G

lost

rup

Cen

tret,

Hov

edve

jen

•RH

ELs

filia

l i T

åstru

p, T

åstru

p St

atio

nsce

nter

Plan

områ

de M

idt:

•RH

ELs

filia

l i R

ødov

re C

entru

m•H

erle

v G

ento

fte H

ospi

tal (

Her

lev)

•Her

lev

Gen

tofte

Hos

pita

l (G

ento

fte)

•RH

ELs

filia

l i B

alle

rup,

Ban

egår

dspl

adse

n•R

HEL

sfil

ial i

Gla

dsax

e, S

øbor

g H

oved

gade

•RH

ELs

filia

l i L

yngb

y, K

lam

penb

orgv

ej, v

ed

Lyng

by S

torc

ente

r

Plan

områ

de N

ord:

•N

ords

jælla

nds

Hos

pita

l, H

illerø

d•N

ords

jælla

nds

Hos

pita

l, Fr

eder

ikss

und

•Sun

dhed

shus

et, H

elsi

ngør

Plan

områ

de B

yen:

•Rig

shos

pita

let

•Bis

pebj

erg

og F

rede

riksb

erg

Hos

pita

l, (B

ispe

bjer

g)•B

ispe

bjer

g og

Fre

derik

sber

g H

ospi

tal,

(Fre

derik

sber

g)•R

HEL

s ho

vedl

abor

ator

ium

i Pi

lest

ræde

, Ind

re B

y

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-19

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Tapp

este

der (

II)Ta

ppes

tede

r –bl

oddo

nore

rFa

st ta

ppes

ted

med

fast

åb

ning

stid

Mob

ilt ta

ppes

ted

med

var

iere

nde

åbni

ngst

ider

Rig

shos

pita

let

Man

-tors

(ons

til 1

8)H

erle

v H

ospi

tal

Mob

il bl

odba

nkG

ento

fte H

ospi

tal

Man

-fre

(tirs

-tors

til 1

8)Am

ager

Hvi

dovr

e H

ospi

tal,

Hvi

dovr

eM

an-fr

e (ti

rs ti

l 18.

30)

Amag

er H

vido

vre

Hos

pita

l, Ita

liens

vej

Mob

il bl

odba

nk

Fred

erik

sber

g H

ospi

tal

Mob

il bl

odba

nkR

igsh

ospi

tale

t, G

lost

rup

?N

ords

jælla

nds

Hos

pita

l, H

iller

ødM

an-to

rs (o

ns ti

l 19)

Nor

dsjæ

lland

s H

ospi

tal,

Fred

erik

ssun

dM

an-to

rs (t

orsd

ag ti

l 19

.30)

Glo

stru

p, P

syki

atris

k C

ente

rM

obil

blod

bank

Bor

nhol

ms

Hos

pita

lM

an-to

rs (t

ors

til 1

8)

Des

uden

fore

går d

er u

dgåe

nde,

mob

il bl

odta

pnin

g ho

sen

rækk

e vi

rkso

mhe

der.

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-20

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Lukn

ing

af M

onte

bello

•Sa

mle

t udg

iftsn

ivea

u c

a. 2

0 m

io. k

r. •

Inst

itutio

nen

er g

ener

el sl

idt o

g m

oden

til s

tørr

e re

nove

ring.

•

Der g

enne

mfø

res e

n an

alys

e m

ed h

enbl

ik p

å at

afd

ækk

e fø

lgen

de

mul

ighe

der i

forb

inde

lse m

ed e

n lu

knin

g:

•H

jem

tage

gen

optræ

ning

sam

let p

å én

loka

litet

i re

gion

en.

•H

jem

tage

gen

optræ

ning

på

ford

elt p

å af

delin

ger i

regi

onen

.

•Fo

rven

tnin

g: A

nbef

alin

ger b

eror

på

anal

ysen

s res

ulta

ter.

•

På

kort

sigt

: Der

er r

et tv

ivls

omt,

om d

er k

an o

pnås

bes

pare

lser

. •

På

lang

sig

t: D

er k

an m

ulig

vis

opnå

s en

bes

pare

lse

ved

en

hjem

tagn

ing.

Hvo

rnår

bes

pare

lsen

vil

have

effe

kt e

r isæ

r afh

æng

ig a

f an

sætte

lses

vilk

år o

g sa

lg a

f ins

titut

ione

n.

•Fo

relæ

gges

FU

på

mød

e 9.

juni

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-21

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Kon

sule

ntud

gifte

r•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

i re

gion

en e

r ca.

525

mio

. kr.

•O

pgør

else

n er

gen

erer

et fr

a re

gion

ens ø

kono

misy

stem

hvo

r der

re

gist

rere

s på

kons

ulen

ter,

advo

kat,

og re

visio

n. U

dgift

erne

for

2014

frem

går a

f ned

enst

åend

e ta

bel.

•

Der f

oreg

år i

øjeb

likke

t en

særs

kilt

anal

yse

på IT

om

råde

t. •

Der v

il fo

r de

rest

eren

de o

mrå

der b

live

udar

bejd

et e

n ov

eror

dnet

an

alys

e ift

. hvi

lke

opga

ver u

dgift

erne

anv

ende

s.

Kons

ulen

tudg

ifter

i 20

14

2014

, mio

. kr.

Revi

sion

Advo

kat

Kons

ulen

ter

I alt

Sund

heds

områ

det

5,98

19,9

5

25

5,26

28

1,18

Ad

min

istr

atio

nsom

råde

t7,

37

1,

34

20

,45

29,1

6

CI

MT

-

0,55

167,

43

167,

99

Regi

onal

udv

iklin

g0,

06

0,

10

39

,35

39,5

1

So

cial

om

råde

t0,

95

0,

03

9,

84

10

,82

I alt

14,3

6

21

,97

492,

34

528,

66

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-22

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Lønt

ilsku

dsor

dnin

g•

Regi

onal

med

finan

sierin

g: n

etto

udg

ift c

a. 1

0 m

io. k

r. år

ligt

•O

ver d

e se

nere

år n

atio

nal f

orrin

gelse

af v

ilkår

for a

nsæ

ttel

sern

e •

Stor

ned

gang

i ud

vikl

inge

n af

ant

al lø

ntils

kuds

ansæ

ttel

ser i

re

gion

en

•Po

tent

iale

: Var

ig b

espa

relse

på

ca. 1

0 m

io. k

r. år

ligt

•

Kons

ekve

nser

ved

ned

lægg

else

af d

en re

gion

ale

med

finan

sierin

g af

ord

ning

en:

•Kl

inik

ker /

enhe

der s

kal b

etal

e fo

rske

llen

mel

lem

refu

sion

og re

el u

dgift

•

Klin

ikke

r/en

hede

r må

selv

var

etag

e de

adm

inist

rativ

e op

gave

r ink

l. ko

mm

unik

atio

n m

ed jo

bcen

tre

knyt

tet t

il lø

ntils

kuds

ansæ

ttel

ser,

hvis

de

frem

adre

ttet

fors

at v

il br

uge

ordn

inge

n

•Ri

siko

for m

indr

e ar

bejd

skra

ft i

klin

ikke

r/en

hede

r til

opga

ver,

der k

ræve

r ek

stra

inds

ats i

en

perio

de

•Fæ

rre

regi

onal

e m

ulig

hede

r for

at i

ndslu

snin

g af

arb

ejds

løse

bor

gere

til

jobm

arke

det

•Fæ

rre

kval

ifice

rings

mul

ighe

der f

or u

dval

gte

pers

onal

egru

pper

(SoS

u m

.fl.)

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-23

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Færr

e el

evan

sætte

lser

•År

ligt s

amle

t bud

get p

å ca

. 200

mio

. kr.

•

Der e

r iga

ngsa

t ana

lyse

af e

vent

uel v

arig

ned

sætt

else

af o

ptag

på

udva

lgte

ele

vudd

anne

lser

•Po

tent

iale

: 6-1

0 m

io. k

r. år

ligt

•Ko

nsek

vens

er v

ed re

duce

ret o

ptag

: •

Min

dre

volu

men

i er

hver

vsud

dann

else

sele

ver –

og

derm

ed a

rbej

dskr

aft i

re

gion

en u

nder

pra

ktik

tiden

•

Min

dre

rekr

utte

rings

pote

ntia

le

•M

ulig

mål

retn

ing

af n

edlæ

ggel

se a

f ele

vpla

dser

, som

følg

e af

Su

ndhe

dspl

atfo

rmsim

plem

ente

ring

– he

r er s

ærli

gt læ

gese

kret

ære

leve

r i

foku

s, m

en a

ndre

gru

pper

er m

ed i

anal

ysen

•

Færr

e re

gion

ale

mul

ighe

der f

or a

t stø

tte

op o

m e

rhve

rvsu

ddan

nelse

rne

i øs

tdan

mar

k

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-24

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Kon

solid

erin

g af

prin

t•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

i da

g 80

- 10

0 m

io. k

r. •

Det s

kal a

naly

sere

s om

prin

tom

råde

t kan

cen

tral

isere

s og

kons

olid

eres

und

er C

IMT,

og o

m g

amle

prin

tere

kan

ers

tatt

es a

f ny

e m

ultif

unkt

ions

prin

tere

, hvo

rpå

der i

mpl

emen

tere

s et s

åkal

dt

”fol

low

me”

syst

em.

•Fo

rsla

g til

initi

ativ

er o

g ef

fekt

: Prin

tom

råde

t cen

tral

isere

s und

er

CIM

T og

de

gam

le p

rinte

re e

rsta

ttes

af n

ye m

ultif

unkt

ions

prin

tere

, hv

orpå

der

impl

emen

tere

s et s

åkal

dt ”

follo

w m

e” sy

stem

. Det

te v

il m

edfø

re n

edsa

tte

drift

som

kost

ning

er ti

l lev

eran

dørs

ervi

ce,

klik

afgi

fter o

g fo

rbru

gsar

tikle

r. •

Forv

entn

inge

r: De

r est

imer

es e

n ge

vins

t i st

ørre

lseso

rden

en 1

0 -

15 m

io. k

r. år

ligt f

orve

ntlig

t fra

201

7. F

orud

sætn

inge

n fo

r det

te e

r do

g en

initi

alin

vest

erin

g i m

ultif

unkt

ions

prin

tere

på

20 –

30

mio

. kr

. •

Fore

lægg

es IT

A på

mød

e 5.

maj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-25

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Slut

brug

erre

dska

ber

•Sa

mle

t udg

iftsn

ivea

u i d

ag 1

00 -

150

mio

. kr.

•De

r gen

nem

føre

s en

anal

yse

med

hen

blik

på

at a

fdæ

kke,

hvo

rdan

re

gion

ens a

ntal

dev

ices

(pc,

tabl

et, t

elef

on) p

r. br

uger

kan

ne

dbrin

ges o

g hv

ilke

udgi

ftsd

river

e ifm

slut

brug

erre

dska

ber,

der i

øv

rigt b

ør k

igge

s på.

•Fo

rsla

g til

initi

ativ

er o

g ef

fekt

: Af

hæng

er a

f ana

lyse

ns re

sulta

ter

•Fo

rven

tnin

ger:

Base

ret p

å ta

l fra

en

tvæ

rreg

iona

l ben

chm

ark

anal

yse

er R

egio

n Ho

veds

tade

n de

n re

gion

, der

har

det

høj

este

an

tal d

evic

es p

r. br

uger

(op

mod

10-

20 %

ove

r gen

nem

snitt

et p

å no

gle

type

r af d

evic

es).

Der v

urde

res p

å de

nne

bagg

rund

at v

ære

et

pot

entia

le v

ed a

t ned

brin

ge a

ntal

let o

g i h

øjer

e gr

ad

stan

dard

isere

slut

brug

erre

dska

bern

e. N

etto

gevi

nste

r af

nævn

evæ

rdig

stør

relse

forv

ente

s før

st i

2017

. •

Fore

lægg

es IT

A på

mød

e 5.

maj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-26

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Dat

aanv

ende

lse

•Sa

mle

t udg

iftsn

ivea

u id

ag 3

0 - 7

5 m

io. k

r.

•De

r gen

nem

føre

s en

anal

yse

på d

ataa

nven

delse

n i r

egio

nen

med

he

nblik

på

at a

fdæ

kke

udvi

klin

gen

og p

oten

tielle

tilta

g, so

m k

an

brem

se e

ller u

djæ

vne

brug

svæ

kste

n og

der

med

de

sam

lede

ud

gifte

r til

stor

age

og b

acku

p.

•Fo

rsla

g til

initi

ativ

er o

g ef

fekt

: Af

hæng

er a

f ana

lyse

ns re

sulta

ter m

en ti

ltag

kunn

e fx

væ

re:

•be

græ

nsni

nger

på

adm

inist

rativ

dat

a (fx

på

emai

lkon

ti og

dre

v)

•re

duce

ret o

pvar

ing

af æ

ldre

klin

iske

data

•

Anve

ndel

se a

f ark

ivlø

snin

ger (

lang

som

mer

e sv

artid

er p

å vi

sse

data

)

•Fo

rven

tnin

ger:

Det e

r vur

derin

gen,

at d

er e

r gev

inst

er p

å st

orag

e-

og b

acku

p-om

råde

t fx

ved

at v

edta

ge re

tnin

gslin

ier f

or st

ørre

lsen

på e

mai

lkon

ti og

dre

v. Li

gele

des f

orve

ntes

der

at v

ære

t et

pote

ntia

le i

at re

duce

re o

pbev

arin

gstid

en fo

r æld

re k

linisk

e da

ta

sam

t anv

ende

lse a

f ark

ivlø

snin

ger t

il æ

ldre

klin

iske

data

. N

etto

gevi

nste

r af n

ævn

evæ

rdig

stør

relse

forv

ente

s før

st i

2017

. •

Fore

lægg

es IT

A på

mød

e 5.

maj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-27

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Polit

iker

kont

i•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

ca.

10

mio

. kr.

(årli

gt)

•De

n st

ørst

e de

l af b

udge

ttet

ved

røre

r udg

ifter

, der

er o

blig

ator

iske

som

f.ek

s. v

eder

lag,

IT u

dsty

r til

mød

emat

eria

le m

.m. (

ca. 8

mio

. kr

.)

De

r er u

dgift

er, h

vor d

et e

r mul

igt a

t se

på se

rvic

eniv

eau:

•

Befo

rdrin

gsor

dnin

g (s

amle

t udg

ift c

a. 8

00.0

00 k

r. år

ligt)

•

Avish

old

(ca.

350

.000

kr.

årlig

t)

•Ku

rser

, kon

fere

ncer

, fol

kem

øde

m.m

. (ca

. 500

.000

kr.

årlig

t)

•TV

tran

smiss

ion

af R

R m

øder

(ca.

130

.000

kr.)

•

Tele

fono

rdni

ng (c

a. 1

00.0

00 k

r.)

•St

udie

ture

(ikk

e ud

valg

ene

ca. 9

00.0

00 k

r. en

gang

sudg

ift)

•Fo

relæ

gges

FU

på

mød

e 12

. maj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-28

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Taxa

kørs

el•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

ca.

50

mio

. kr.

•De

r gen

nem

føre

s en

min

i-ana

lyse

med

hen

blik

på

at a

fdæ

kke,

hv

orle

des r

egio

nens

sam

lede

taxa

kørs

el fo

rdel

er si

g på

fors

kelli

ge

kate

gorie

r:

•18

13-k

ørsl

er /”

læge

vagt

”•

Kør

sel m

ed p

røve

r og

vare

r •

Per

sona

le

•P

atie

nter

•Fo

rsla

g til

initi

ativ

er o

g ef

fekt

: Af

hæng

er a

f ana

lyse

ns re

sulta

ter

•

Forv

entn

inge

r: De

t er v

urde

ringe

n at

der

er e

n ef

fekt

ved

r. pe

rson

alet

s tax

akør

sel,

som

følg

e af

alle

rede

indf

ørt o

pstr

amni

ng,

jf. re

gler

om

om

kost

ning

sdisp

oner

inge

r

•Fo

relæ

gges

FU

på

mød

e 12

. maj

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-29

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Sidd

ende

pat

ient

befo

rdrin

g•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

ca. 1

48 m

io. k

r. •

Udv

iklin

g i a

ntal

kør

sler p

r. ho

spita

l 201

3-20

14

•Sa

mm

enho

ldes

med

udv

iklin

g i a

ntal

am

bula

nte

besø

g

•En

dvid

ere

foku

s på

forg

æve

s kør

sler

•Ev

t. se

om

fors

kel p

å ce

ntra

l og

dece

ntra

l kør

selsb

estil

ling

•Ev

t. næ

rmer

e an

alys

e af

dia

lyse

områ

det,

som

udg

ør c

a. 1

5 pc

t. af

kø

rsle

rne

•Gr

undl

ægg

ende

er o

mrå

det r

egel

styr

et, m

en d

er k

an v

ære

m

angl

ende

”com

plia

nce”

•

Forv

entn

ing:

–

Kort

sigt

bes

kedn

e be

spar

else

r gen

nem

udd

anne

lse,

kom

mun

ikat

ions

- og

lede

lsesin

dsat

ser

–

Læng

ere

sigt/

stør

re b

espa

relse

r kræ

ver o

verv

ejel

ser o

m

stru

ktur

ænd

ringe

r og

omlæ

gnin

g til

mer

e el

ler m

indr

e ce

ntra

l be

still

ings

funk

tion

– us

ikke

rhed

it-s

yste

mun

ders

tøtt

else

n

•Fo

relæ

gges

FU

på

mød

e 9.

juni

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-30

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Kva

litet

sorg

anis

atio

nen

(1)

•

Sam

let u

dgift

sniv

eau

er u

kend

t – a

lle n

ivea

uer e

r ber

ørt/

invo

lver

et

•De

r gen

nem

føre

s en

min

i-ana

lyse

med

hen

blik

på

at a

fdæ

kke

ress

ourc

er, u

dgift

er o

g op

gave

port

eføl

jer v

edr.

kval

itet o

g kv

alite

tsda

ta

•Ce

nter

for S

undh

ed ,

CØ

K ( E

nhed

for S

trat

egi o

g Le

an o

g Da

taen

hede

n), C

IMT

( KID

) •

Virk

som

hede

rnes

sta

be

•Ce

ntre

/afd

elin

ger

•Fo

rsla

g til

initi

ativ

er o

g ef

fekt

: •

Afhæ

nger

af a

naly

sens

resu

ltate

r

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-31

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Kva

litet

sorg

anis

atio

nen

(2)

•Fo

rven

tnin

ger

•Sa

mle

t bid

rag

til IK

AS fo

r hos

pita

lern

e (g

odt 3

mio

. kr.

årlig

t) f

orve

ntes

at

bort

fald

e -

udgi

fter

til a

kkre

dite

ring

af p

raks

issek

tore

n fo

rtsæ

tter

•

Et re

gion

alt u

dval

g ka

n ne

dlæ

gges

som

følg

e af

oph

ør m

ed

hosp

italsa

kkre

dite

ring

•

På k

ort s

igt v

il de

r i k

valit

etso

rgan

isatio

nen,

i st

abe

og i

Cent

er fo

r Sun

dhed

væ

re e

t tid

sbeg

ræns

et a

rbej

de m

ed a

t vur

dere

og

ænd

re v

ejle

dnin

ger m

v. so

m fø

lge

af u

dfas

ning

en a

f den

dan

ske

mod

el –

de

flest

e kr

av i

regi

onen

s ve

jledn

inge

r afs

pejle

r dog

prim

ært

myn

digh

edsk

rav

og k

an d

erfo

r ikk

e fje

rnes

•

Udg

ifter

ne ti

l akk

redi

terin

g fo

rven

tes

ikke

at k

unne

opg

øres

mht

. tid

sfor

brug

i de

klin

iske

afde

linge

r, da

det

te e

r sam

men

hæng

ende

med

drif

t og

andr

e op

gave

r. •

Der i

mød

eses

nye

opg

aver

og

beho

v fo

r udd

anne

lse o

g fa

cilit

erin

g i a

lle d

ele

af k

valit

etso

rgan

isatio

nen

med

udv

iklin

g o

g im

plem

ente

ring

af

en n

y na

tiona

l kva

litet

smod

el.

•Fo

relæ

gges

FU

på

det s

ene

juni

mød

e –

dog

afhæ

ngig

af t

idsp

unkt

fo

r nat

iona

l afk

larin

g af

det

nat

iona

le p

rogr

am

Punk

t nr.

8 -

Drø

ftel

se: B

udge

tsag

- se

rvic

eniv

eaue

rB

ilag

2 - S

ide

-32

af 3

2

Mød

e i S

undh

edsu

dval

get d

. 28-

04-2

015

Forslag til justeringer af serviceniveau

Amager og Hvidovre Hospital Udvalg

Nedlæggelse af blodprøvetagningssteder SUNDNedlæggelse af decentrale jordemodercentre SUNDOphør med hjemmebesøg til ambulante fødende SUNDNedlæggelse af akutklinikker SUNDReduktion af antal matrikler SUND

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Patienttransport, opstramning af administrationen af reglerne FUOverhead for forskningsprojekter EVUAfbureaukratisering, trivselsmålinger og ledelsesevalueringer ITA/FUJubilæumsarrangementer FU

Bornholms Hospital

-

Herlev og Gentofte Hospital

Reduktion tilbud om aftenkonsultationer SUNDBortfald tilbud om akupunktur SUNDReduktion konsultationstid, efterfødsel SUNDReduktion fødselsforberedelse og jordemoderkonsultationer SUNDReduktion akut henvendelse gravide SUNDLukning følge-hjem team SUNDLukning varmtvandsbassin SUND


Åbningstider, tilgængelighed, geografiLukning blodprøvetagning sundhedshus Helsingør SUNDÅbningstider akutklinik og sundhedshus SUNDReducere udkørende funktioner SUNDMammografiscreeningsbus & tb-bus SUNDReduktion fremskudte jordemoderkonsultationer SUND

Pårørende og ikke-syge borgereGraviditet, antal konsultationer SUNDEgenbetaling - øget udbredelse og ensretning SUND

Ydelser i sm.hæng til behandlingReduktion af patientundervisn.tilbud, omlægn. til holdundervisn. SUNDMedicin, skift til billigere præparater SUNDOphør alt. behandlingstilbud, fx akupunktur SUNDPatientbefordr., opstramning af adm. af regler FU

Personale og uddannelseErhvervspraktikudd. FURegionens interne udd. tilbud, fx lederudvikling FURengøring, ikke-patientrettede områder FUIT-området, fx reducere antal licenser ITA

Opgavevaretagelse ml. region og kommunerAnsvar for genoptræningsplaner til kommuner SUND/TVÆRSRed. tilbud hjemmebesøg SUND/TVÆRSRed. funktioner kommunalt ansvar, fx socialrådgivere, psykologer, socialspl. SUND/TVÆRS


Koordination/samordning af kommunale og regionale tilbud PSYKBeskæftigelsestræning og aktivitets- og samværstilbud PSYKFølge-hjem ordning PSYKÆldrepsykiatriske sengeafsnit, reduktion liggetid PSYKFærdigbehandlede patienter PSYK5-døgnsafsnit til ambulante tilbud PSYK

Rigshospitalet

-





Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17



Hospitalers og virksomheders forslag til justeringer af serviceniveauer Hospitaler og virksomheder blev i forbindelse med anmodningen om indsendelse af forslag til effektiviseringer for samlet 225 mio. kr. også bedt om at indsende forslag til justeringer af serviceniveauer. Hospitalerne har i varierende omfang bidraget med nye ideer og udbygning af de emner, der allerede er til diskussion. Hospitalernes bidrag fremgår af det vedlagte materiale (bilag 5). Det økonomiske potentiale i forbindelse med en evt. justering af serviceniveau vil væ-re af varierende omfang. Der arbejdes med belysning på udvalgte områder, jf. oversig-ten over udarbejdelse af baggrundsmateriale (bilag 1). Der indgår ikke i det fremsend-te materiale fra hospitalerne nærmere opgørelser af økonomi relateret til forslagene om justering af serviceniveau. Nedenfor gennemgås bidragene grupperet efter hovedemnerne i det fremlagte inspira-tionskatalog, dvs. • Åbningstider, tilgængelighed, geografi • Regionens tilbud til pårørende og ikke-syge borgere • Tilbud og ydelser i gråzonen mellem region og kommuner • Ydelser i sammenhæng med eller som tillæg til behandling • Uddannelse • Personale • Øvrige Det anføres endvidere nedenfor hvilket hospital, der har nævnt området, således at evt. supplerende oplysninger kan findes i materialet. Åbningstider, tilgængelighed, geografi Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Psykiatrien anfører forslag om justeringer af serviceniveau, som vedrører åb-ningstider, tilgængelighed og geografi.



Side 2

Det foreslås at indskrænke antallet af steder, hvor der kan tages blodprøver. Konkret peges på, at der kan lukkes et blodprøvetagningssted på Amager, på Amsterdamvej, og ved Friheden Station i Hvidovre. Endvidere foreslås det, at der ikke længere tages blodprøver i sundhedshuset i Helsingør. Det foreslås at reducere antal steder, hvor der sker jordemoderkonsultationer, og at hjemmebesøg til ambulante fødende ophører. Der er forslag om lukning af akutklinikker eller indskrænkning af åbningstid i akutkli-nikker og sundhedshus. Muligheden for aftenkonsultationer foreslås reduceret, idet udgifterne er lavere i dag-tid. Endvidere anføres mulighed for at lukke regionale tilbud som mammografiscree-ningsbus og tuberkulosebus. Inden for psykiatrien nævnes mulighed for at omdanne 5 døgns afsnit til ambulante tilbud, idet patienten kan klare sig selv i weekenden. Endelig nævnes, at der kan ske en reduktion af antal matrikler med hospitalsdrift, idet afstandene i Københavnsområdet er begrænsede. Regionens tilbud til pårørende og ikke-syge borgere Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital peger på områder vedr. tilbud til pårørende og ikke-syge borgere. Det drejer sig bl.a. om egenbetaling, øget udbredelse og ensretning heraf. Fx vedr. scanningsbilleder ved graviditet, kost og forplejning for pårørende, udlån af hjælpe-midler o.lign. Fødselsområdet nævnes også, herunder antallet af konsultationer og tilbud om ambu-lant fødsel til førstegangsfødende. Tilbud og ydelser i gråzonen mellem region og kommuner På det psykiatriske område er der en række forslag i relation til samarbejdet med kommunerne. Der peges på, at der kan være muligheder i forhold til arbejdsdelingen mellem region og kommuner, herunder ift. beskæftigelsestræning og aktivitets- og samværstilbud.



Side 3

Desuden foreslås det, at der arbejdes med at reducere liggetiden for ældrepsykiatriske patienter, og at færdigbehandlede patienter udskrives hurtigere. Begge dele forudsæt-ter, at der er et kommunalt tilbud til at tage over. Både på det somatiske og det psykiatriske område foreslås, at der ses på hjemmebe-søg, hvor det kan overvejes, om regionen løfter en kommunal opgave. Nordsjællands Hospital foreslår desuden, at funktioner, der er tæt knyttet til kommu-nale opgaver, reduceres, fx socialrådgivere, psykologer, socialsygeplejersker. Herlev og Gentofte Hospital foreslår, at det overvejes at lukke hospitalets varmt-vandsbassin, da der er begrænset behandlingsmæssig effekt ved brugen heraf. Ydelser i sammenhæng med eller i tillæg til behandling Nordsjællands Hospital nævner, at der er muligheder på medicinområdet, fx ved skift til biosimilære præparater. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, samt Nordsjællands Hospital nævner patient-transport og opstramning af administrationen af reglerne. Det vil af patienterne kunne opleves som serviceforringelse, selvom det blot er overholdelse af eksisterende regler. Patientundervisning, reduktion af tilbud eller omlægning til holdundervisning, foreslås af Nordsjællands Hospital, fx ved fysio-/ergoterapi eller undervisning af hjertesyge. Uddannelse Nordsjællands Hospital anfører, at det kan være en mulighed at reducere antallet af er-hvervspraktikpladser samt reducere i regionens interne uddannelsestilbud, fx lederud-viklingsprogrammet. Personale Nordsjællands Hospital foreslår reduceret rengøring på ikke-patientrettede områder, samt reduktion på it-området, fx færre licenser. Øvrige Bispebjerg og Frederiksberg Hospital foreslår, at der indføres overhead til dækning af hospitalets administration i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter.



HØRINGSSVAR VEDR. BUDGETPROCESSEN FOR 2016-19

SAMT

FORSLAG OM EFFEKTIVISERINGER, BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE OG JUSTERINGER AF SERVICENIVEAU FRA HOSPITALER OG VIRKSOMHEDER



INDHOLDSFORTEGNELSE

AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL SIDE 3

BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITAL 17

BORNHOLMS HOSPITAL 32

HERLEV OG GENTOFTE HOSPIAL 39

NORDSJÆLLANDS HOSPITAL 50

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 58

RIGSHOSPITALET 74

REGION HOVEDSTADENS APOTEK 84

DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED 90

ADMINISTRATIONEN 98



AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL



Amager HospitalHvidovre Hospital Hospitalsdirektionens Sekretariat Kettegaard Alle 30 2650 Hvidovre Danmark

Afsnit P161

Telefon 38 62 38 62 Direkte 38 62 17 05

Fax Mail Direktionen.hvidovrehospital@re

gionh.dk Web

Journal nr.: 2014010088 Dato: 13. april 2015


Forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau, Amager og Hvidovre Hospital. Regionsrådets Forretningsudvalg har anmodet hospitalerne om forslag til effektivise-ringer og bedre ressourceudnyttelse, dvs. ændret opgavetilrettelæggelse, hvor hospita-let vurderer, at man med en mindre ressourceindsats kan levere stort set samme niveau i opgavevaretagelsen. Amager og Hvidovre Hospitals bidrag er forudsat at være 8,2 mio. kr. som delårsef-fekt i 2015 og varigt 24,6 mio. kr. fra 2016 og frem. Hertil kommer Amager og Hvid-ovre Hospitals andel af det tidligere Glostrup Hospitals budget i forbindelse med over-førslen pr. 1. januar 2015 af det medicinske område til Amager og Hvidovre Hospital. Denne andel udgør 0,8 mio. kr. i 2015 og varigt 2,4 mio. kr. fra 2016 og fremover. Det samlede bidrag fra Amager og Hvidovre Hospital forudsættes således at udgøre 9,0 mio. kr. i 2015 og 27,0 mio. kr. i 2016 og følgende år.

Forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse. I det følgende redegøres for Amager og Hvidovre Hospitals forslag til effektiviserin-ger og bedre ressourceudnyttelse. Redegørelsen er samlet under en række hovedover-skrifter, der går på tværs af hospitalets afdelinger. Forslagene til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse fordelt på hovedkategori-er og med angivelse af den forventede reduktion i antallet af årsværk fremgår af ne-denstående oversigt. Samlet set forventes nedlagt 54,4 fuldtidsstillinger, hvoraf stør-stedelen forventes implementeret ved naturlig afgang. I enkelte tilfælde kan det blive nødvendigt at gennemføre afskedigelser.



Side 2

Nedlæggelse af vakante stillinger 4,7 mio. kr. Amager og Hvidovre Hospital kom ud af 2014 med et mindreforbrug før overførsler på ca. 19 mio. kr. En af årsagerne hertil var, at en række stillinger var holdt vakante blandt andet fordi der har været rekrutteringsproblemer på specifikke fagområder. Da opgaverne hidtil er løst uden at stillingerne har været besat, og da udsigterne til at få dem besat i flere tilfælde ikke forventes bedret væsentligt i 2015 og 2016 foreslås en række stillinger nedlagt. Stillingsnedlæggelserne berører især røntgenområdet, det medicinske område, Anæ-stesiafdelingen og drifts- og teknikområdet. Umiddelbart vil der ikke være konsekvenser af nedlæggelsen af stillingerne i forhold til situationen i 2014, men stillingerne kan naturligvis ikke besættes, selv om der skul-le vise sig mulighed herfor, så eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser af va-kancerne vil blive videreført. Effektiviseringer af den ambulante indsats 3,5 mio. kr. På det ambulante område foreslås gennemført en effektivisering, hvor aktiviteten som udgangspunkt fastholdes med en reduceret bemanding. Indsatsen vil bl.a. indebære en rationalisering af ambulante forløb. Herudover kan der blive tale om, at reducere tids-forbruget per besøg, reducere støttepersonale til lægerne i ambulatorierne eller overfø-re besøg fra læger til andre faggrupper. Der påregnes ikke konsekvenser for praksissektoren af effektiviseringen af patientfor-løb, idet en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene ikke forudsættes kompenseret af praksislægebesøg. Vedrørende de arbejdsmiljømæssige konsekvenser vurderes det, at, i det omfang re-duktionen opnås gennem reduktion i tidsforbruget per besøg eller reduktion af støtte-personale, vil belastningen af de berørte medarbejdere blive tilsvarende forøget.



Side 3

Effektiviseringer på operationsområdet 3,6 mio. kr. I forbindelse med flytningen af Artroskopisk Center fra Amager Hospital til Dagkirur-gisk Afdeling på Hvidovre Hospital forudsættes aktiviteten reduceret fra 4 til 3 opera-tionslejer. Herved opnås en besparelse på ca. 2,2 mio. kr. Desuden reduceres anæstesi-lægebetjeningen af den Centrale Operationsgang med et speciallægeårsværk og der gennemføres mindre effektiviseringer på det gynækologiske område og i dagkirurgien. Som udgangspunkt er der tale om, at produktionen fastholdes med et reduceret perso-nale, hvorfor der vil kunne forekomme arbejdsmiljømæssige konsekvenser i form af at medarbejderne skal arbejde hurtigere. Effektiviseringer på øvrige områder 6,3 mio. kr. Ud over effektiviseringer på det ambulante område og operationsområdet forudsættes efter aftale med de enkelte afdelinger gennemført effektiviseringer på en række af de øvrige kliniske områder, f.eks. på sengeafsnit, på sekretærområdet og på lægeområdet. Heri indgår også effektiviseringer på fysioterapiområdet i tilknytning til omlægninger i ortopædkirurgien. I det omfang disse effektiviseringer ikke kan gennemføres ved omlægning af arbejds-gange og bortfald af opgaver, vil de kunne resultere i arbejdsmiljømæssige konse-kvenser i form af øget arbejdspres. Tekniske justeringer og omlægninger 1,9 mio. kr. I forbindelse med ændringer og effektiviseringer på laboratorieområdet, nye billigere serviceaftaler, reducerede erstatninger som følge af en fokuseret indsats samt omlæg-ning af forskningsaktivitet kan der indhentes effektiviseringer af teknisk karakter for sammenlagt 1,9 mio. kr. Der vil ikke være arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Omlægninger på serviceområdet 2,6 mio. kr. Der foreslås gennemført effektiviseringer på serviceområdet for 2,6 mio. kr. Hoved-parten af beløbet 1,8 mio. kr. indhentes ved at sammenlægge de to serviceafdelinger på Hvidovre og Amager matriklen og gennemføre effektiviseringer på det ledelses-mæssige område og på områder som kost- og rengøringscontrollere og administrative opgaver samt gennem en tilpasning af serviceniveauerne. I det omfang effektiviseringerne realiseres gennem tilpasning af serviceniveauerne må der påregnes en øget belastning af det resterende personale. Effektiviseringer i administrationen 2,2 mio. kr. I hospitalets centrale administration foreslås gennemført effektiviseringer med tilhø-rende reduktioner i personalenormeringerne på sammenlagt 4,5 årsværk svarende til 2,2 mio. kr. Reduktionerne gennemføres i forbindelse med indgåede aftaler om fratræ-delse, og vil ikke have fuld effekt i 2015 og 2016. Det vil derfor være nødvendigt, at undlade genbesættelse af ledigblevne stillinger i administrationen i 2015 og 2016 ind-til den fulde effekt er opnået.



Side 4

I det omfang disse effektiviseringer ikke kan gennemføres ved omlægning af arbejds-gange og bortfald af opgaver, vil de kunne resultere i arbejdsmiljømæssige konse-kvenser i form af øget arbejdspres. Klinisk arbejde for faglige eksperter 2,1 mio. kr. Som led i Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling har Amager og Hvidov-re Hospital udpeget ”Faglighed” som supplerende indsatsområde. Som led i indsatsen på dette område forudsættes de faglige eksperter i øget omfang anvendt i klinikken for at sikre at deres faglige ekspertise udnyttes i forhold til patienterne og til supervision af kollegerne. Konkret planlægges det, at de kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister fremover varetager kliniske opgaver en dag om ugen svarende til 20 % af arbejdstiden. Denne omlægning vil omfatte 25 faglige eksperter og dermed frigøre 5 fuldtidsstillin-ger i klinikken. Der vil ikke være arbejdsmiljømæssige konsekvenser, men ressourcerne til varetagelse af vejledningsopgaver og kliniske specialistopgaver vil blive reduceret med 20 %.

Forslag til justeringer af serviceniveau Amager og Hvidovre Hospital har nedenstående forslag til justeringer af serviceni-veauet: Nedlæggelse af blodprøvetagningssteder I forbindelse med overtagelsen af opgaverne fra RHEL er det vedtaget, at samtlige blodprøvetagningssteder fastholdes i forbindelse med overtagelsen af opgaverne. I det gamle Københavns Amt ligger blodprøvetagningsstederne relativt tæt, idet amtet fik etableret 10 decentrale prøvetagningssteder. Efter at opgaverne overtages af hospita-lerne betyder det, at afstanden mellem de decentrale prøvetagningssteder og hospita-lernes prøvetagningssteder visse steder og især i Planområde Syd bliver meget kort. F.eks. vil der være 2 prøvetagningssteder i Glostrup Kommune og Hvidovre Kommu-ne og 2 prøvetagningssteder i umiddelbar nærhed af hinanden på Amager. Det foreslås derfor at prøvetagningsstederne på Amsterdamvej på Amager og ved Firheden Station i Hvidovre umiddelbart nedlægges. Desuden foreslås der fundet en løsning, så der ikke bliver ambulant prøvetagning både på RH-Glostrup og i Glostrup by. Nedlæggelse af decentrale jordemodercentre I modsætning til de fleste øvrige ambulante patienter er der til de gravide kvinder etab-leret decentrale jordemodercentre uden for hospitalerne og på hospitaler uden føde-sted. Det virker ikke umiddelbart logisk, at de gravide kvinder skulle have et større behov for korte rejseafstande end f.eks. ældre, kronisk syge og gangbesværede patien-ter, der ofte forventes at rejse til nærmeste hospital med det relevante speciale. Det fo-reslås derfor at jordemodercentrene koncentreres på de 4 hospitaler med fødested.



Side 5

Ophør med hjemmebesøg til ambulante fødende Amager og Hvidovre Hospital har tidligere stillet forslag om, at hjemmebesøgene til ambulante fødende erstattes af et tilbud om ambulante besøg på hospitalet for de pati-enter, der måtte have behov for det. Igen er det vurderingen, at denne gruppe bør kun-ne transportere sig selv til hospitalet på samme vis som mange ældre gangbesværede patienter. Hertil kommer at patienter, der er udskrevet fra hospitalet, som udgangs-punkt er et kommunalt ansvar, og at de pågældende besøges af de kommunale sund-hedsplejersker, og at et besøg også af jordemoderen i mange tilfælde vil kunne undvæ-res. Nedlæggelse af akutklinikker Set i forhold til resten af landet, ligger akutklinikkerne i visse dele af Københavnsom-rådet relativt tæt. Det har hidtil været et princip, at alle hospitalsmatrikler skal have som minimum en akutklinik uafhængigt af afstanden til nærmeste akutmodtagelse. Det foreslås, at det overvejes at nedlægge de akutklinikker, der ligger tæt på akutmod-tagelserne. I givet fald vil det være nødvendigt at indregne den øgede aktivitet på akutmodtagelserne i patientgrundlaget for kvalitetsfondsprojekterne. Reduktion af matrikler Der foreslås en reduktion af det antal matrikler, hvor der er placeret hospitalsfunktio-ner eller psykiatrifunktioner. Afstandene i Københavnsområdet er begrænsede og krav om opretholdelse af aktivitet på alle matrikler medfører en mindre rationel tilrettelæg-gelse af den samlede aktivitet. Der foreslås i den sammenhæng også en vurdering af hensigtsmæssigheden af, at investere i nybyggeri og større renoveringsprojekter på matrikler, hvor forældede bygningsmæssige rammer vil gøre det meget omkostnings-krævende om ikke umuligt at leve op til tidens krav om enestuer med eget bad. Torben Ø Pedersen Hospitalsdirektør



Amager Hospital

Hvidovre Hospital Hospitalsdirektionen Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Danmark

Afsnit

Telefon Direkte

Mail Web

Dato

161 38 62 38 62 38 62 21 50 [email protected] www.hvidovrehospital.dk Journal nr.: 16. april 2015


Høringssvar fra VMU Amager og Hvidovre Hospital til forslag til ef-fektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af service-niveau, Amager og Hvidovre Hospital VirksomhedsMED-udvalget for Amager og Hvidovre Hospital har den 14. april 2015 drøftet det udar-bejdede ”Forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau, Amager og Hvidovre Hospital”. I Udvalget var der enighed om, at et effektiviseringskrav på 27 mio. kr. isoleret set ikke er problemet. Vurderingen er, at personalet er presset, men kan gøre en ekstra indsats i en periode. Problemet er, at de mange gentagne besparelses- og effektiviseringsrunder gennem de senere år og det, at budgettet skal genåbnes allerede nu med udsigt til måske yderligere en besparelsesrunde senere på året, har en alvorlig demotiverende effekt på medarbejderne og også påvirker lederne på hospitalerne. Udvalget hæfter sig ved, at der samtidigt med kravet om effektiviseringer er taget beslutninger om væ-sentlige strukturelle omlægninger, og at der også synes at være en vilje til politisk at drøfte reduktioner i det serviceniveau, der stilles til rådighed for patienterne. Udvalget håber, at de politiske drøftelser giver anledning til justeringer i serviceniveauet, der kan give en mærkbar lettelse i det arbejdspres, som med-arbejderne oplever. Udvalget ser yderligere muligheder for at hente effektiviseringer gennem større strukturelle omlægnin-ger, nedlæggelse af matrikler mv. og skal opfordre til, at Regionsrådet går videre ad den vej, så behovet for at pålægge hospitalerne yderligere uspecificerede effektiviseringskrav reduceres tilsvarende. Udvalget anerkender, at der i de foreslåede effektiviseringer er lagt vægt på, at effektiviseringerne ikke direkte vil medføre konsekvenser for patienterne. Omvendt er det ikke lykkedes at finde tilstrækkeligt med såkaldte smarte besparelser, som indebærer, at opgaverne kan varetages på samme niveau med re-duceret ressourceanvendelse og uden øget arbejdspres. Det må derfor påregnes, at personalet nogle ste-der vil blive udsat for øget arbejdspres, som det fremgår af beskrivelserne af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser. På vegne af VMU Amager og Hvidovre Hospital Torben Ø Pedersen Elsebeth Bjørnkjær Formand Næstformand



1

Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Nedlæggelse af vakante stillinger


Beskrivelse af tiltag: Amager og Hvidovre Hospital kom ud af 2014 med et mindreforbrug før overførsler på ca. 19 mio. kr. En af årsagerne hertil var, at en række stillinger var holdt vakante blandt andet fordi der har været rekrutteringsproblemer på specifikke fagområder. Da opgaverne hidtil er løst uden at stillingerne har været besat, og da udsigterne til at få dem besat i flere tilfælde ikke forventes bedret væsentligt i 2015 og 2016 foreslås en række stillinger nedlagt. Stillingsnedlæggelserne berører især røntgenområdet, det medicinske område, Anæstesiafdelingen og drifts- og teknikområdet.






2

Overskrift: Effektiviseringer af den ambulante indsats


Beskrivelse af tiltag: På det ambulante område foreslås gennemført en effektivisering, hvor aktiviteten som udgangspunkt fastholdes med en reduceret bemanding. Indsatsen vil bl.a. indebære en rationalisering af ambulante forløb. Herudover kan der blive tale om, at reducere tidsforbruget per besøg, reducere støttepersonale til lægerne i ambulatorierne eller overføre besøg fra læger til andre faggrupper.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Der påregnes ikke konsekvenser for praksissektoren af effektiviseringen af patientforløb, idet en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene ikke forudsættes kompenseret af praksislægebesøg.





3

Overskrift: Effektiviseringer på operationsområdet


Beskrivelse af tiltag: I forbindelse med flytningen af Artroskopisk Center fra Amager Hospital til Dagkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital forudsættes aktiviteten reduceret fra 4 til 3 operationslejer. Herved opnås en besparelse på ca. 2,2 mio. kr. Desuden reduceres anæstesilægebetjeningen af den Centrale Operationsgang med et speciallægeårsværk og der gennemføres mindre effektiviseringer på det gynækologiske område og i dagkirurgien.






4

Overskrift: Effektiviseringer på øvrige områder


Beskrivelse af tiltag: Ud over effektiviseringer på det ambulante område og operationsområdet forudsættes efter aftale med de enkelte afdelinger gennemført effektiviseringer på en række af de øvrige kliniske områder, f.eks. på sengeafsnit, på sekretærområdet og på lægeområdet. Heri indgår også effektiviseringer på fysioterapiområdet i tilknytning til omlægninger i ortopædkirurgien.






5

Overskrift: Tekniske justeringer og omlægninger


Beskrivelse af tiltag: I forbindelse med ændringer og effektiviseringer på laboratorieområdet, nye billigere serviceaftaler, reducerede erstatninger som følge af en fokuseret indsats samt omlægning af forskningsaktivitet kan der indhentes effektiviseringer af teknisk karakter for sammenlagt 1,9 mio. kr.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,2 0,7 Øvrig drift 0,4 1,2 Etableringsudgifter Årsværk



6

Overskrift: Omlægninger på serviceområdet


Beskrivelse af tiltag: Der foreslås gennemført effektiviseringer på serviceområdet for 2,6 mio. kr. Hovedparten af beløbet 1,8 mio. kr. indhentes ved at sammenlægge de to serviceafdelinger på Hvidovre og Amager matriklen og gennemføre effektiviseringer på det ledelsesmæssige område og på områder som kost- og rengøringscontrollere og administrative opgaver samt gennem en tilpasning af serviceniveauerne.






7

Overskrift: Effektiviseringer i administrationen


Beskrivelse af tiltag: I hospitalets centrale administration foreslås gennemført effektiviseringer med tilhørende reduktioner i personalenormeringerne på sammenlagt 4,5 årsværk svarende til 2,2 mio. kr. Reduktionerne gennemføres i forbindelse med indgåede aftaler om fratrædelse, og vil ikke have fuld effekt i 2015 og 2016. Det vil derfor være nødvendigt, at undlade genbesættelse af ledigblevne stillinger i administrationen i 2015 og 2016 indtil den fulde effekt er opnået.






8

Overskrift: Klinisk arbejde for faglige eksperter


Beskrivelse af tiltag: Som led i Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling har Amager og Hvidovre Hospital udpeget ”Faglighed” som supplerende indsatsområde. Som led i indsatsen på dette område forudsættes de faglige eksperter i øget omfang anvendt i klinikken for at sikre at deres faglige ekspertise udnyttes i forhold til patienterne og til supervision af kollegerne. Konkret planlægges det, at de kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister fremover varetager kliniske opgaver en dag om ugen svarende til 20 % af arbejdstiden. Denne omlægning vil omfatte 25 faglige eksperter og dermed frigøre 5 fuldtidsstillinger i klinikken. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:





BISPEBJERG OG FREDERIKSBERGHOSPITAL



Bispebjerg HospitalFrederiksberg Hospital Økonomiafdelingen Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV

Opgang 20 C, 2. sal Telefon 3531 3531 Direkte 3531 2421

Mail

[email protected]

Dato: 16.april 2015


Redegørelse om effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse budget 2015-2016 Center for Økonomi har i brev af 5. marts anmodet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om at indsende forslag til effektiviseringer svarende til 24,5 mio. kr. i 2016 og 8,2 mio. kr. i 2015. I dette notat redegøres for hospitalets forslag til at opnå disse effektiviseringer i 2015 og 2016. Udover hospitalets andel af regionens ubalance er hospitalets økonomi i 2016 udfordret af færre indtægter (laboratorier, psykiatri mv.) og stigende udgifter på en række områder så som Sundhedsplatform, akutområdet, opdrift på it samt et meget beskedent regnskabsresultat i 2015. Hospitalet har derfor forhøjet sparebehovet med 7,5 mio. kr., således at det samlede sparebehov udgør 32 mio. i 2016. Det er sædvanligvis hospitalet strategi at minimere sparekravene i de patientnære afdelinger ved

• Forlods at finde en række centrale og strukturelle besparelser • Samt øge andelen af besparelser i fx Administration, FM o.l.

Endvidere foretages der normalt en vis skævdeling af sparekravene, således at eksempelvis kræftområdet eller akutområdet tilgodeses i en spareplan Dette har også været hospitalets strategi ved denne spareplan for 2016, men det må erkendes at det kun i begrænset omfang har vist sig muligt at leve op til disse intentioner. Ved udmeldingen af spareplanen blev der udmeldt forholdsmæssigt større besparelser til

• Administration • Ortopædkirurgi BBH-matriklen • Afdelingen for sammenhængende patientforløb • Arbejds- og miljømedicinsk afdeling

Svarende til i alt 7,5 mio. kr. De resterende 24,5 mio. kr. blev fordelt forholdsmæssigt til de øvrige afdelinger. Dog blev sparekravene til de 3 primære kræftbehandlende afdelinger (Abdominalcenter K, Urologisk afdeling U samt lungemedicinsk afdeling L) samt FM-enheden halveret i f.t. de øvrige afde-linger.



Side 2

Det samlede resultat af forslagene ligger primært inden for 3 temaer

• reduktion af administrative ressourcer • effektivisering af patientforløb • effektivisering af arbejdsgange,

hvor en stor andel af forslagene beskriver negative konsekvenser på et allerede højt arbejds-tempo, stigende vagtbelastning samt yderligere udfordringer med at opfylde de nationale og regionale behandlings- og servicemål. Administrationen har i alt fundet besparelser på 3,5 mio. kr. hvor der reduceres i både leder- og medarbejderstillinger i Administrationen. Effektivisering af patientforløb vedrører flere afdelinger eksempelvis Neurologisk afdeling, som har omlagt stationære patientforløb til ambulantbehandling og kan reducere sengemassen med 3 senge uden at dette reducerer aktiviteten. Tilsvarende reducerer ortopædkirurgien på BBH-matriklen med 6 senge, bl.a. gennem øget samarbejde mellem de forskellige sengeafsnit. Øvrige afdelinger inden for dette tema er anæstesi samt Reumatologisk afdeling. Samlet fore-slås der besparelser på i alt 7,7 mio. kr. i disse afdelinger. Effektivisering af arbejdsgange vedrører langt hovedparten af afdelingerne, som mere eller mindre eksplicit har formuleret effektiviseringer, hvor aktiviteten gennemføres med færre res-sourcer. Blandt eksemplerne kan nævnes Medicinsk afdeling C, som samler sengeafsnit og ambulatorium under samme afdelingssygeplejerske, Røntgenafdelingen som samler booking-funktionen på de 2 matrikler, FM som sammenlægger en række mindre områder og reducerer den samlede normering. De øvrige afdelinger løser generelt de samme opgaver med færre res-sourcer. Der er i alt besparelser på 21 mio. kr. i denne hovedgruppe. Der vedlægges uddybende skemaer for disse 3 hovedområder. Samlet set nedlægges ca. 65 årsværk, hvoraf en stor del håndteres via vakancer, men uansøgt omplacering/afsked kan ikke udelukkes. Justering af serviceniveauer Direktionen har sammen med Lederforum og VMU drøftet en række forslag til justering af serviceniveau, men generelt er konklusionen at der ikke kan hentes store besparelser ved de fremkomne forslag. Der vedlægges skemaer på

• patienttransport • overhead for forskningsprojekter • afbureaukratisering • jubilæumsarrangementer



Side 3

Endvidere har det været diskuteret, om der skulle opkræves betaling for pårørendes mad, men det har været vurderingen, at de administrative omkostninger ville overstige besparelsen. I stedet blev peget på en ordning med frivillig indbetaling via girokort, Mobile Pay eller lignen-de. Endelig har VMU og Lederforum drøftet besparelser/serviceforringelser på medicinområdet og er af den vurdering, at der er store besparelser at hente på dette område gennem en stram politisk og ledelsesmæssig prioritering. Det anbefales på denne baggrund, at nedsætte en Task force som b.la afdækker muligheder for skift til billigere medicin og eventuelle afledte ser-viceændringer. venlig hilsen Janne Elsborg Stefan Hochstrasser



Bispebjerg HospitalFrederiksberg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV

Opgang 20 D, stuen Telefon 3531 3531 Direkte 3531 2603

Fax 3531 3999 Mail

[email protected]

Web www.bispebjerghospital.dk

Dato: 15.april 2015


Høringssvar budget 2015-2016 Virksomheds-MED udvalget (VMU) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har den 13. april 2015 drøftet forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse samt justeringer af serviceniveau og fremsender hermed udvalgets kommentarer. VMU finder det hensigtsmæssigt, at der på baggrund af den identificerede ubalance i budget 2015 iværksættes en tidlig proces for indhentning af besparelsesforslag for 2015 og 2016. VMU håber, at økonomiaftalen i juni falder ud således, at der ikke vil være behov for yderli-gere initiativer i forhold til budget 2016. Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler har inkl. eget udgiftspres udmøntet forslag til bespa-relser på 32 mio.kr/1,5 % af hospitalets budget, hvilket umiddelbart er en relativ lille andel i forhold til tidligere års budgetbesparelser. VMU og lederforum har igen i år arbejdet på at differentiere og reducere den forholdsmæssige fordeling af besparelseskrav til de kliniske afdelinger b.la gennem centrale og strukturelle ef-fektiviseringstiltag. Trods dette har muligheden for at finde nye effektiviseringer og bedre res-sourceudnyttelse uden konsekvenser for kvalitet, service og arbejdsmiljø været begrænset på alle niveauer i hospitalet. Det samlede resultat af forslagene ligger inden for temaerne effektivisering af patientforløb og effektivisering af arbejdsgange, og for en stor andel af forslagene med beskrivelser af negative konsekvenser på et allerede højt arbejdstempo, stigende vagtbelastning samt yderligere udfor-dringer med at opfylde de nationale og regionale behandlings- og servicemål. VMU har det seneste år med bekymring registeret, at en stigende arbejdsbelastning i mange af hospitalets store kliniske og diagnostiske afdelinger bl.a. afledt af udredningsgaranti, scree-ningsprogrammer, kræftpakker, hjertepakker og enstrenget visiteret akutsystem har udløst fle-re sygemeldinger og opsigelser betinget af stress og travlhed. En udvikling som har stor bevå-genhed, og som følges tæt. Endvidere er det VMU´s vurdering, at ovenstående forstærkes af centrale tiltag, som udløser ressourcetræk på hospitalerne eksempelvis nyt CMS system, opgradering til Windows 7, driftsmålstyring, trivsel OP, ledelsesevaluering m.m.



Side 2

Mange af disse tiltag er relevante og nødvendige, men VMU vil anbefale, at der sker en mar-kant forenkling og reduktion i både eksisterende og nye centrale initiativer og tiltag, som ud-løser lokale ressourcetræk, ikke mindst set i lyset af den kommende implementering af sund-hedsplatform og den nødvendige organisationsudvikling i forbindelse med nybyggerierne. Supplerende hertil er det medarbejdersidens vurdering, at det regionale forbrug af eksterne konsulenter, set ud fra et økonomisk og ressourceudløsende perspektiv, med fordel kan redu-ceres. Afslutningsvist mener udvalget, at det er positivt, at der åbnes op for politiske drøftelser mht. justering af serviceniveauer, også overfor patienter og pårørende. Det er udvalgets forvent-ning, at justeringerne indenfor disse områder alene skal ske, hvis de er meningsfulde, og an-svaret herfor primært skal ligge hos beslutningstagerne, og ikke hos den enkelte medarbejder - i mødet med patienterne og de pårørende.

Med venlig hilsen Formand for VirksomhedsMED-udvalget Næstformand for VirksomhedsMED-udvalget Janne Elsborg Jørn Thomasen Hospitalsdirektør FTR DSR



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering af patientforløb


Beskrivelse af tiltag: Flere afdelinger har i forbindelse med effektiviseringsbehovet søgt at omlægge patientforløb til mindre ressourcekrævende behandlingsniveauer. Som eksempel på dette kan nævnes Neurologisk afdeling N, som har arbejdet målrettet på at omlægge fra stationær behandling til ambulant-/daghospitalsbehandling og samtidig har reduceret indlæggelsestiden for apopleksipatienter. Dette har medført, at der nu kan nedlægges 3 neurologiske senge. Et andet eksempel er ortopædkirurgisk afdeling M, BBH-matriklen, som gennemfører en omflytning af afdelingens sengeafsnit, som bl.a. medfører mulighed for tættere samarbejde i vagterne.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Liggetidsreduktion og omlægning til ambulant behandling vil effektivisere behandlingsforløbet og påvirke patientens oplevelse af kontakten med afdelingen. Endvidere henvises til redegørelsens afsnit om konsekvenser for arbejdsmiljø mv.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering af arbejdsgange


Beskrivelse af tiltag: Hovedparten af hospitalets afdelinger har i forbindelse med effektiviseringsbehovet foreslået budgetreduktioner, hvor aktiviteterne opretholdes, men med færre ressourcer. Dette kan generelt udmøntes som lavere bemanding eller ved konkrete omlægninger i organisering og arbejdsgange. Blandt eksemplerne kan nævnes Medicinsk afdeling C, som foreslår at sammenlægge 2 afdelingssygeplejerskeområder (sengeafsnit og ambulatorium) til et, og herved spare en stilling som afdelingssygeplejerske. Et andet eksempel er Røntgenafdelingen som samler bookingfunktionerne på de 2 matrikler til én enhed. Et tredje eksempel er FM-enheden, som samler en række mindre enheder og herved udnytter de fælles ressourcer bedre. Endelig kan nævnes Rengøringsafdelingen, som dels reducerer på fremstilling af kaffe til personalet samt reducerer rengøring i Administrationen, hvor dette kan lade sig gøre.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Der henvises til redegørelsens afsnit om konsekvenser for arbejdsmiljø mv.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering og samarbejde i Administrationen


Beskrivelse af tiltag: Administrationen vil gennemgå den nuværende organisering m.h.p. at forbedre det tværgående samarbejde, koordination og opgaveløsning om fælles opgaver i Administrationen. Samtidig skal der fokuseres på fremtidige opgaver så som implementering af Sundhedsplatformen, driftsmålsstyring og strategiarbejde.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: I gennemførelsen af besparelsen vil der være fokus på at minimere konsekvenserne for øvrige afdelinger. Endvidere henvises til redegørelsens afsnit om konsekvenser for arbejdsmiljø mv.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,8 3,5 Øvrig drift 0,4 Etableringsudgifter Årsværk 6-7



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Justering af serviceniveau: Patienttransport


Beskrivelse af tiltag: Direktionen har modtaget forslag om justering af serviceniveauet ved patienttransport:

• Hospitalets AKM oplever jævnligt, at patienttransport ordineret af 1813 eller praktiserende læge udføres som liggende transport, selv om de kunne være transporteret af familie eller de kunne være kommet med siddende transport eller taxa. Det er AKM’s oplevelse at 1813 kan være presset af forventninger fra patienter og læger. Det er ligeledes indtrykket at 1813 og praktiserende læger ikke alle har det fornødne kendskab til reglerne for patienttransport. Der opfordres derfor til at der køres en kampagne over for de 2 henvisere.

• AKM har ligeledes mange patienter, som kommer med henblik på genanlæggelse af kateter eller pga. kateterproblemer. Da der kan være lange ventetider på liggende transport, kan disse patienter risikere at skulle vente længe i Akutmodtagelsen på hjemtransport. Da selve kateterproblemet som regel løses på kort tid, foreslår AKM, at det bliver muligt at bestille en hjemtransport samtidig og at transporten venter den korte tid det tager at løse kateterproblemet.

• En af vores store ambulante afdelinger oplever at mange patienter transporteres til og fra hospitalet, selv om de kunne transportere sig med offentlig transport eller egen transport. Det er indtrykket at såvel patienter som henvisende læger mener, at patienterne har ret til gratis transport til og fra hospitalet. Det medfører således daglige drøftelser mellem læge og patienter, at der er en misopfattelse af området. Da problemet samtidig er belastende for afdelingerne opfordrer afdelingen til at Regionen arbejder for en simplere ordning, hvor reglerne ikke er til diskussion. Alternativt til at Regionen iværksætter en informationskampagne om området, der kan afhjælpe patienternes manglende viden.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Patienterne vil opleve en serviceforringelse, som dog blot er overholdelse af gældende regler. Henvisere (1813 og praktiserende læger) vil skulle tage drøftelser med patienter, som ikke forstår/accepterer reglerne

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Besparende



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Justering af serviceniveau: Overhead af forskningsprojekter


Beskrivelse af tiltag: Indførelse af regelsættet vedr. omkostningsdisponering samt de nye regler for stikprøvekontrol og controling vil påføre hospitalerne ekstraudgifter til administrative medarbejdere i regnskabsafdelingerne. For BFH’s vedkommende minimum 1-2 medarbejdere. Det foreslås, at der indføres en ordning på alle hospitaler med ensartet opkrævning af overhead for administration af forskningsprojekter.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Udgift for forskerne/bevillingsgiverne.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Besparelse på 400.000-800.000



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Afbureaukratisering af Trivselsmålinger og Ledelsesevaluering i Region Hovedstaden

Hospital / virksomhed: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Beskrivelse af tiltag: Region Hovedstaden har gennem en årrække arbejdet med udvikling af koncepter og gennemførelse af både trivselsmålinger og ledelsesevaluering. Gennemførelse af disse undersøgelser og processerne omkring dem har nået et omfang, hvor det må betvivles, om effekten står mål med den økonomi og de ressourcer det kræver – både i forhold til de ledere og medarbejdere der indgår direkte i undersøgelserne, for de lokale stabe og for de centrale centre, der er involveret i gennemførelsen samt i forhold til den økonomiske udgift til eksterne leverandører. Det anbefales derfor, at der sker en forenkling og afbureaukratisering af disse undersøgelser ved at designe en langt mere forenklet, kvalificeret undersøgelse, der samkører de to nuværende, med kraftig reduktion i antallet af spørgsmål, der i stedet anvendes som indikatorer for trivsel og ledelseskvalitet. Dette kan betragtes som en parallel til kongeindikatoren indenfor det kliniske område. Den opfølgende proces fokuseres til kun at intervenere i de områder, hvor der via nævnte indikatorer er identificeret problemer. En sådan reduktion af design vil give mulighed for hyppigere målinger, der hvor det findes relevant og dermed tale ind i driftsmålstyringstanken i Region H. Som hidtil skal de lovpligtige krav indenfor arbejdsmiljøområdet efterleves via APV. Ovenstående forslag til fokus og forenkling af trivselsmålinger og ledelsesevaluering vil samtidig understøtte Region H’s ønsker om afbureaukratisering og effektivisering. Den økonomiske gevinst og de frigivne ressourcer i den forbindelse vil kunne allokeres til vores kerneydelser og dermed medvirke til bedre ressourceudnyttelse, et højere serviceniveau - til gavn for patienter og borgere. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: En forenkling og fokusering af trivsels- og ledelsesmålinger vil frigive ressourcer for alle direkte involverede ledere og medarbejdere på alle virksomheder i Region H, ligesom det vil frigive ressourcer i både de stabe på virksomhederne og i CHR, som forestår forberedelse, gennemførsel og opfølgning på målinger. Endelig er der store besparelser at hente på udgifter til eksterne konsulentfirmaer, som bistår Region H med koncept, databearbejdning og resultat/rapportpræsentation og formidling.



Forslagets konsekvenser – økonomi og personal Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0 0 Øvrig drift 0 0 Etableringsudgifter 0 0 Årsværk 0 0



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Justering af serviceniveau: Jubilæer


Beskrivelse af tiltag: Direktionen har modtaget forslag om justering af serviceniveauet ved jubilæer:

• På Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler gives der mulighed for fejring af 10 års jubilæum i afdelingen. Dette sker ved, at hospitalet finansierer morgenbord for jubilaren og dennes kolleger. Ordningen foreslås afskaffet, selv om mange jubilarer sætter pris på denne anerkendelse. På baggrund af drøftelser i Lederforum og VMU har Direktionen besluttet at afskaffe ordningen.


Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Besparelse på ca. 150.000 kr. årligt



BORNHOLMS HOSPITAL



Bornholms Hospital Hospitalsdirektionen Ullasvej 8 3700 Rønne


Web www.BornholmsHospital.dk CVR/SE-nr: 29 76 56 77 Dato: 16. april 2015

Center for Økonomi Budget og Byggestyring Region Hovedstaden Kongen Vænge 2 3400 Hillerød

Indmelding af forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse I brev af 17. marts 2015 anmoder Region Hovedstaden om forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau i 2016 og følgende år. For-slagene forudsættes at have virkning svarende til 4 måneder i 2015. Besparelsen på 3,9 mio. kr. i budget 2016 fra Regionen er fordelt på følgende afdelin-ger:

Afdeling Løn (mio. kr.) Øvrig drift (mio. kr.)

Patienttransport og pakketrans-port

0,366 1,184

Reduktion af AMSU budgettet 0,150 Diagnostisk Enhed 0,900 0,300 Serviceområdet 0,670 0,330 I alt 1,936 1,964

Af skemaerne fremgår overledes ovenstående besparelser har effekt i budget 2015 på i alt 1,3 mio. kr. Besparelsen vil betyde en reduktion på i alt 4,7 årsværk, hvoraf det i værste fald kan medføre 2 afskedigelser. Vedlagt følger udfyldte skema’er over BOH’s besparelsesforslag. Ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere har sammen alle arbejdet målrettet for at finde besparelsesforslag og besparelsesforslagene er efterfølgende forelagt og god-kendt af hospitalets Lederforum og MED-udvalg. Udtalelse fra BOH’s MED-udvalg er vedlagt. Med venlig hilsen Kurt Espersen Hospitalsdirektør





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Patientbefordring og pakketransport


Beskrivelse af tiltag: Besparelser på patientbefordring ved indgåelse af nye aftale. Ændrede arbejdsgange vedr. patientbefordring, som fremafrettet betyder én mindre stilling. Billigere aftaler ved pakketransport.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Nogle patienter vil opleve en indskrænkning i service, da der vil være færre fly afgange, at vælge imellem.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,366 Øvrig drift 0,550 1,184 Etableringsudgifter Årsværk 1,0



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Reduktion af budgettet til Arbejdsmiljø og Sundhed


Beskrivelse af tiltag: Færre tiltag indenfor arbejdsmiljø og sundhed.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Tilpasning af personale. Reagenser og analyser. Hospital / virksomhed: Bornholms Hospital, Diagnostisk Enhed

Beskrivelse af tiltag: Lønbudget-reduktion ved tilpasning af personalet på Centrallaboratoriet, Radiologisk afdeling samt indenfor sekretærgruppen. Mindre forbrug på reagenser ved overgang til nyt kemi/immunkemiudstyr.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Reduktion af medarbejderstaben vil medføre øget arbejdsbyrde for det resterende personale, hvilket kan medføre serviceforringelser overfor de kliniske afdelinger. En generel øget arbejdsbyrde kan medføre større risiko for fejl eller utilsigtede hændelser. Reduceret kapacitet på de parakliniske afdelinger vil hurtigt kunne skabe flaskehalsproblemer i relation til patientforløbet.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektiviseringer på serviceområdet

Hospital / virksomhed: Bornholms Hospital - Serviceområdet

Beskrivelse af tiltag: Omorganisering og effektivisering i Portør- og rengøringsfunktionen, Informationen, Køkkenet og Teknisk afdeling, primært ved ændret fremmøde og nye arbejdsgange. Rengøring af ikke-patientnære område nedjusters. Implementering af affaldsressourceplan, hvor affaldsmængden reduceres ved salg af pap, papir og plastisk.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Servicereduktion på ikke-patientnære områder. Ved implementering af affaldsressourceplan må forventes en mere omfattende kildesortering. I informationen kan forekomme ventetid ved lugen/skranken under afspadsering af fast personale.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 0,200 0,670 Øvrig drift 0,330 Etableringsudgifter 0,200 Årsværk 1,39



HERLEV OG GENTOFTEHOSPITAL



OpgangAfsnit

TelefonDirekte

FaxMailWeb

Herlev og Gentofte Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev 115 Økonomiafdelingen 38 68 38 68 38 68 98 30 44 88 40 33 [email protected] www.regionh.dk Journalnr.: Dato: 16. april 2015


Herlev og Gentofte Hospitals forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveau Center for Økonomi har i brev af 5. marts 2015 til regionens hospitaler og virksomheder anmodet hospitalerne om forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse svarende til i alt 225 mio. kr. i 2016, hvoraf 75 mio. kr. skal have effekt i 2015. Herlev og Gentofte Hospitals andel udgør 41,5 mio. kr. i 2016, hvoraf 13,8 mio. kr. skal have effekt i 2015. Herudover har regionen bedt om en indmelding af forslag til justeringer af serviceniveauer med henblik på en politisk stillingtagen til og prioritering af den service, der på tværs af regionens hospitaler og virksomheder tilbydes patienter og pårørende eller stilles til rådighed for regionens ansatte. På baggrund heraf har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet nedenstående redegørelse vedrørende hospitalets forslag til realisering af mindreudgifter med uændret aktivitetsniveau samt forslag til justeringer af serviceniveauer. Hospitalets udmeldte besparelser som følge af regionens besparelser, merforbrug i 2014 og budgetgenopretning I hospitalets bidrag til 1. økonomirapport har hospitalet indmeldt et forventet merforbrug til regnskabet for 2015 på ca. 27 mio. kr. fordelt på et mindreforbrug til løn på 26 mio. kr. og et merforbrug til øvrig drift på 53 mio. kr. Hospitalet står således over for et stort internt udgiftspres til øvrig drift og medicinområdet. Da hospitalet desuden havde et samlet merforbrug på 22 mio. kr. i 2014 på de to matrikler, som skal afdrages i 2015, har hospitalsdirektionen set sig nødsaget til at indhente yderligere spareforslag fra hospitalets afdelinger svarende til 44 mio. kr. i 2015. Der er således samlet set blevet udmeldt besparelser til afdelingerne på i alt 57,8 mio. kr. i 2015, jf. nedenstående tabel. Dertil kommer de forudsatte fusionsbesparelser på det administrative område og øvrige områder på samlet set henholdsvis 26 mio. kr. i 2016 og 56. mio. kr. i 2017.




Mio. kr. 2015 2016 2017

Regional besparelse 13,8 41,5 41,5

Underskud 2014 22

Opretning 22 22 22

Fusion adm. områder 15 20

Fusion andre områder 11 36

I alt 57,8 89,5 119,5

Udover afdelingsbesparelserne på de i alt 57,8 mio. kr. har hospitalet indledt en proces med at finde en række generelle og tværgående besparelser på hospitalsniveau. Desuden har hospitalet sat fokus på mulighederne for at fremrykke fusionsbesparelser og er i gang med at vurdere, hvor der kan findes stordriftsfordele – både i klinikken og på serviceområdet. Hospitalet skal i foråret 2016 implementere Sundhedsplatformen på begge matrikler, og hospitalet har allerede nu taget højde for de gevinster, der forventes ved implementeringen af Sundhedsplatformen. I forhold til Sundhedsplatformen vil hospitalet gennemføre besparelser på 10 mio. kr. i 2016 stigende til 20 mio. kr. i 2017 som led i ovenstående besparelse på 41,5 mio. kr. årligt. For at nå besparelsen i 2015 har hospitalsdirektionen pr. 23. marts 2015 indført et kvalificeret ansættelsesstop på hele hospitalet. Hospitalsdirektionen vil kun give dispensation fra det kvalificerede ansættelsesstop, såfremt der er tale om genbesættelse af nøglestillinger. Desuden har direktionen indført restriktioner for større anskaffelser i 2015, således at anskaffelser med en anskaffelsespris over 30.000 kr. kræver forudgående ansøgning fra afdelingsledelsen samt direktionsgodkendelse af denne. Ud over ovenstående budgettilpasninger er der følgende usikkerheder og udfordringer forbundet med dette og kommende års økonomi, som kræver opmærksomhed og løbende omprioriteringer (besparelser) inden for hospitalets egen ramme:

Fortsat stort internt udgiftspres til øvrig drift, idet der er sket udhuling af budgettet pga. egenfinansieringsandelen på medicinområdet.

Væsentlige merudgifter på medicinområdet, specielt til kræftpatienter. Skaber et udgiftspres på ca. 25 mio. kr. i 2015.

Hospitalet har et meget beskedent vedligeholdelsesbudget og forventer fortsat uafviselige udgifter til en nedslidt infrastruktur på hospitalet. Hospitalet har et forventeligt udgiftspres på 20-25 mio. kr. på dette område.

Usikkerhed omkring de økonomiske konsekvenser af HOPP 2020. Fortsat stigende udgiftspres som følge af udrednings- og ventetidsgarantier samt

krav til pakkeforløb. Forøget pres på akutfunktionerne i forbindelse med EVA.

Forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse Hospitalets spareforslag på de 41,5 mio.kr. omfatter forslag til optimering af arbejdsgange, effektiviseringer ved fx omlægning af administrative funktioner, generelle




personalereduktioner samt manglende genbesættelse af vakante stillinger. Udmøntningen indeholder ligeledes forslag til reduktion af interne midler til forskning. Der er 5 temaer:

• Ensartet ordning og serviceniveau på medicinservice • Normeringstilpasninger som følge af Sundhedsplatformen • Interne midler til forskning • Generelle normeringstilpasninger • Reduktion af udgifter til øvrig drift.

Der vedlægges skemaer for de 5 temaer. Det er et grundvilkår i hospitalets spareforslag, at selve patientbehandlingen udføres medicinsk forsvarligt, men øvrige elementer i de samlede patientforløb vil blive effektiviseret, tilpasset og reduceret svarende til de økonomiske rammevilkår. Ud fra en samlet betragtning kan det ikke udelukkes at der kan ske påvirkninger af patienternes samlede oplevelse af indlæggelsesforløbet og arbejdsmiljøet i afdelingerne. Direktionen ser det som en mulighed at opnå besparelser på hospitalets medicinservice. Hospitalet anvender medicinservice fra Apoteket på i alt ca. 10 mio. kr. om året, og hospitalsdirektionen har erfaret, at ordningen er implementeret og håndteret forskelligt på hospitalets to matrikler. Da direktionen ønsker en ensartet ordning og et ensartet serviceniveau på de to matrikler, vil kontrakterne blive opsagt, og hospitalet vil gå i dialog med Apoteket om etablering af en mindre omfattende og billigere ordning. Servicejusteringer Som beskrevet ovenfor skal Herlev og Gentofte Hospital ud over den regionale besparelse på 41,5 mio.kr. foretage yderligere tilpasning af driften. Ud over forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse kan hospitalet pege på følgende forslag til justering af serviceniveauet: Det foreslås, at der kan ske ændringer i tilbud om aftenkonsultationer, idet aktiviteten rykkes til dagtiden, hvor der er lavere omkostninger. Dette vil være en serviceforringelse for patienter, der har glæde af aftenkonsultationerne. På det Gynækologisk-obstetriske område kan det foreslås, at tilbud om akupunktur i graviditeten bortfalder, at efterfødselsambulatoriet reducerer konsultationstiden fra 40 til 30 min., og at antallet af gravide og fødende kvinder, der kommer ind på afdelingen ved akut henvendelse, søges begrænset, hvilket betyder mindre tryghed. Endvidere kan fødselsforberedelsen omstruktureres til at omfatte 3 mødegange fra nuværende 4 mødegange. Endelig kan Gynækologisk-obstetrisk afdeling reducere antallet af jordemoderkonsultationer til de gravide, således at tilbuddet fremover bliver 4-6 konsultationer. I Fødeplanen er beskrevet, at der ydes 5-7 konsultationer efter behov.




Hospitalet overvejer og undersøger desuden mulighederne for at lukke hospitalets varmtvandsbassin, ligesom det kan overvejes at lukke hospitalets følge-hjem team Lukning af følge hjem teamet vil indebære serviceforringelser for den ældre medicinske patient, der bor i egen bolig. Øvrige tiltag på hospitalsniveau Udover at indhente besparelser hos hospitalets afdelinger har hospitalet indledt en proces med at finde en række generelle og tværgående besparelser på hospitalsniveau. Dette drejer sig bl.a. om en besparelse ved salg af to naboejendomme i relation til hospitalet på matriklen i Gentofte med et forventet engangsprovenu på ca. 8 mio. kr. Endvidere indledes analyse med henblik på at ændre i produktionen af såvel patient- som personalemad ved dels at harmonisere serviceniveau og kostkoncepter, dels effektivisere produktionen på tværs af de to matrikler. Eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser Det generelle træk er, at der ved reduktion i fremmødet af personale vil blive et øget arbejdspres. Dele af forslagene indeholder endvidere ophør af sundhedsfremmende personalegoder samt andre personalepolitiske tiltag – fx temadage. Desuden vil hospitalets spareforslag få personalemæssige konsekvenser, idet spareforslagene medfører en reduktion i antal stillinger/årsværk. Det forventes på nuværende tidspunkt, at antallet af afskedigelser begrænses, idet afdelingerne allerede udviser stor tilbageholdenhed med genbesættelse af vakante stillinger samt har fokus på omplacering af personale med henblik på tilpasning af forbruget til budget 2015. Med venlig hilsen Klaus Lunding / Hospitalsdirektør Mette Schousboe Økonomichef



VMU Herlev og Gentofte Hospital Dato: 16. april 2015


Udtalelse fra VMU Herlev og Gentofte Hospital – Forslag til effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og servicejusteringer i budget 2015 og 2016 VMU på Herlev og Gentofte Hospital har på mødet den 26. marts 2015 drøftet baggrund og konsekvenser af udmeldingen fra Region Hovedstaden om yderligere effektiviseringer, bedre ressourceudnyttelse og justeringer af serviceniveauet grundet den pressede økonomi. Alle afdelinger har gennemført en proces med afdækning af både afdelingsspecifikkeog tværgående tiltag for at honorere hospitalets samlede økonomiske udfordring. VMU kan generelt tilslutte sig hospitalets forslag til effektiviseringer og bedreressourceudnyttelse, idet der henvises til direktionens vedlagte brev herom. For så vidt angår regnskabsunderskuddet på 22 mio. kr. og det økonomiske pres på yderligere 22 mio. kr., er VMU bekendt med, at ikke mindst de fortsatte merudgifter på medicinområdet og de akutte renoverings- og vedligeholdelsesbehov på særligtHerlev-matriklen er en betydelig udfordring. Som det fremgår af hospitalets besparelsesforslag, vil konsekvensen af tiltagene på flere område påvirke niveauet for plejen af patienten, ligesom de ansattesarbejdsmiljø udfordres. Der er således risiko for, at de ansattes muligheder for atkunne give den optimale kvalitet og omsorg overfor patienten svækkes grundet det lavere serviceniveau. Med venlig hilsen Klaus Lunding Hospitalsdirektør Anders Jæger Kim H. Olsen Formand VMU Næstformand VMU Næstformand VMU



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Øvrig drift


Beskrivelse af tiltag: Besparelser på øvrig drift, herunder ophør af sundhedsfremmende personalegoder samt andre personalepolitiske tiltag – fx temadage og kurser. Endvidere besparelser på forplejning, nyanskaffelser, forbrug af analyser og hjemtagning af analyser mv.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Interne midler til forskning


Beskrivelse af tiltag: Reduktion af interne midler til forskning.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Medicinservice


Beskrivelse af tiltag: Hospitalet anvender medicinservice fra Apoteket på i alt ca. 10 mio. kr. om året, og hospitalsdirektionen har erfaret, at ordningen er implementeret og håndteret forskelligt på hospitalets to matrikler. Da direktionen ønsker en ensartet ordning og et ensartet serviceniveau på de to matrikler, vil kontrakterne blive opsagt, og hospitalet vil gå i dialog med Apoteket om etablering af en mindre omfattende og billigere ordning.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 7,0 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Generelle normeringstilpasninger


Beskrivelse af tiltag: Generelle normeringstilpasninger som følge af effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, herunder generelle personalereduktioner, reduceret arbejdstid samt manglende genbesættelse af vakante stillinger.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Normeringstilpasninger mv. som følge af Sundhedsplatformen

Hospital / virksomhed: Herlev og Gentofte Hospitaler

Beskrivelse af tiltag: Hospitalet skal i foråret 2016 implementere Sundhedsplatformen på begge matrikler, og hospitalet har allerede nu taget højde for de gevinster, der forventes ved implementeringen af Sundhedsplatformen. I forhold til Sundhedsplatformen vil hospitalet gennemføre besparelser på 10 mio. kr. i 2016 stigende til 20 mio. kr. i 2017 som led i besparelsen på 41,5 mio. kr. årligt.






NORDSJÆLLANDS HOSPITAL





Nordsjællands Hospitals indmelding af effektiviseringsforslag den 22. april 2015 Baggrund Forretningsudvalget i Region Hovedstaden har på baggrund af en række økonomiske udfordringer i regionen bedt hospitalerne mv. om forslag til varige effektiviseringer og bedre ressourceudnytte på i alt 225 mio. kr. i 2016. Forslagene forudsættes allerede at have effekt i 2015 svarende til 4 måneder (fra 1. september 2015). For Nordsjællands Hospital udgør effektiviseringskravet 24 mio. kr. i 2016 heraf 8 mio. kr. i 2015. Tiltagene forudsættes at medvirke til balance i 2015 og 2016, men det vil først blive endeligt afklaret, hvilke yderligere behov der er for besparelser vedrørende 2016, når økonomiaftalen for 2016 mellem regionerne og regeringen foreligger medio juni 2015. En redegørelse for hvordan hospitalet vil udmønte effektiviseringskravet på 24 hen-holdsvis 8 mio. kr. blev fremsendt den 16. april til Center for Økonomi jf brev af 5. marts. Herefter er redegørelsen blevet justeret efter anmodning fra Center for Økono-mi jf. mail den 20. april. Forslag til håndtering af de økonomiske udfordringer På ovenstående baggrund har Direktionen arbejdet videre med en samlet budgetstrate-gi frem mod 2020/21. I første omgang er der udpeget forslag til hvordan hospitalet kan indfri det effektiviseringskrav, som regionen har udmeldt i 2015/2016 jf. nedenstående tabel.

Revideret oversigt over effektiviseringsforslag



Side 2

•

•

•

•

•

• •

•

Forslag til servicejusteringer Regionen har udover ovenstående redegørelse for effektiviseringsforslag, bedt virk-somhederne om forslag til justering af serviceniveauer med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen til hvilken service der tilbydes patienter, pårørende og perso-nale. Med afsæt i regionens eget inspirationskatalog fremlægges en kort redegørelse for hvilke tværgående og hospitalsspecifikke servicejusteringer, som der kan fremlægges til videre politisk drøftelse og prioritering. Det skal bemærkes at der er tale om eksempler på servicejusteringer, og at forslagene endnu ikke er vurderet i forhold til effekter på såvel økonomi samt kvalitet og patient-behandling. Det forudsættes derfor, at forslagene belyses nærmere inden evt. endelig stillingtagen samt at Nordsjællands Hospitals inddrages i kvalificeringen heraf. Oversigt over forslag til servicejusteringer Regionale temaer Eksempler

•

•

•



Side 3

o o

•

•

•

• o o

o •

o o

• •

•

• •

• •

•

•

•





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Bedre arbejdstilrettelæggelse

Hospital / virksomhed: Nordsjællands Hospital Beskrivelse af tiltag: Forslag om fokuseret indsats for at forbedre planlægning, organisering og styring af arbejdstiden. Formålet er at sikre endnu mere hensigtsmæssigt fremmøde som i højere grad afspejler patientbehovet samt at reducere eventuelle uhensigtsmæssige fremmøder og uhensigtsmæssig arbejdstidsudnyttelse. Forslag indeholder:

• Principper for fremmødeplanlægning • Overholdelse af normtider og reducere overarbejde • Fokus på registrering af ferie/sygdom • Indsats for at reducere sygefraværet • Ledelsesstuktur og ledelsesspænd


Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Forslaget retter sig primært mod bedre og mere hensigtsmæssigt fremmøde, herunder reducerer unødvendige lønudgifter. Forslaget vil således kun i mindre omfang kunne have normeringsmæssige konsekvenser. Såfremt der bliver normeringsmæssige konsekvenser vil det som udgangspunkt kunne håndteres ved vakante stillinger. De præcise effekter vil først være kendt, når vi har været igennem samtlige fremmødeplaner og aftalt fremmøder på plads for september 2015 og frem. Vurderingen af konsekvensen på normering og vakante stillinger er således et forsigtigt estimat.

Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 5,6 16,8 Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk 0-4 2-15



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Reducere udgifter til energi og forbrugsartikler


Beskrivelse af tiltag: Forslaget omhandler en række initiativer som har til formål at reducere udgifterne på energi- og forbrugsartikler: Eksempelvis:

• Printerstrategi • Effektiviseringsindsatser målrettet energiudgifter til belysning og stand-by-drift • Reducere udgifter til forbrugsartikler (fokus på kontorhold og respiratoriske

hjælpemidler) Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen bemærkninger





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Øget brug af dagkirurgi


Beskrivelse af tiltag Forslaget omhandler at kirurgisk behandling inden for alle kirurgiske specialer omlægges fra døgnbehandling til dagbehandling. En foranalyse af forholdet mellem hhv. dagkirurgi og stationær kirurgi har påvist et fremtidigt behov for flere dagkirurgiske OP-stuer. Denne omlægning vil medføre en reduktion i sengebehovet på de kirurgiske afdelinger. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen bemærkninger





REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI








Budget 2016: Forslag til effektiviseringer i Region Hovedstadens Psykiatri På Forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2015 blev det besluttet at igangsætte en budgetproces, som håndterer en ubalance på 150 mio. kr. i 2015 og 225 mio. kr. i 2016. Regionens virksomheder blev i den forbindelse bedt om at indmelde effektivise-ringsforslag svarende til de angivne summer. For Region Hovedstadens Psykiatri drejer dette sig om 11,4 mio. kr. i 2015 og 34,1 mio. kr. fra 2016. Der er de seneste år gennemført gennemgribende strukturelle ændringer i Region Ho-vedstadens Psykiatri, samtidig med at der arbejdes med at udbygge den ambulante ka-pacitet, således at bl.a. udrednings- og behandlingsret kan overholdes. Målet er derud-over at tilbyde patienterne behandling på det mindst indgribende niveau og at under-støtte patientens recovery-proces i eget nærmiljø. Der arbejdes med at etablere akut psykiatrisk hjemmebehandling, udbredelse af ansatte med brugerbaggrund samt etab-leringen af mere fleksible ambulante tilbud. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder løbende med effektiviseringer af driften, sam-tidig med at aktiviteten er øget betydeligt i de seneste år. Derfor er det vanskeligt at gennemføre nye effektiviseringer uden at det på den ene eller anden måde vil få nega-tiv betydning for enten kvalitet, aktivitet eller service. Region Hovedstadens Psykiatri vil bestræbe sig på, at de kommende besparelser går mindst mulig ud over aktiviteten og kvaliteten af behandlingen, men det kan ikke udelukkes, at de vil få konsekvenser for aktivitet og kerneydelse. Region Hovedstadens Psykiatri vil på denne baggrund gennemføre besparelserne in-denfor nedenstående 5 områder. Tilpasning af ressourceforbruget til funktioner, som ikke er direkte patientrettede Opgavevaretagelsen i de administrative og aktivitetsunderstøttende funktioner på cen-trene og i de centrale stabe ændres løbende, bl.a. fordi nye tværgående indsatsområder igangsættes og prioriteres. En del medarbejdere skifter funktioner i takt med de æn-



Side 2

drede prioriteringer. Men der vil også være områder, hvor tilpasningen ikke er sket fuldt ud, og hvor den samlede bemanding i funktioner, som ikke er patientrettede, er vokset, eller hvor effektiviseringsmuligheder ikke er fuldt udnyttede. Det vurderes, at det vil være muligt at identificere et antal stillinger, som kan nedlægges uden at det i væsentlig grad går ud over den patientrettede aktivitet. Det forudsættes her, at der kan opnås en besparelse på ca. 8,5 mio. kr. på helårsbasis. Samlet varetagelse af tværgående funktioner Funktionsvilkårene og ændringer i arbejdsdelingen på det administrative område inde-bærer mulighed for ændringer i opgaveporteføljen samt mulighed for en mere effektiv opgaveløsning. Der skal derfor ses på, om der er funktioner, som i dag varetages på alle psykiatriske centre, som i stedet vil kunne varetages på en mere koordineret og ensartet måde. Samlet opgavevaretagelse forudsættes at give en besparelse på 2 mio. kr. på årsbasis. Harmonisering af administrative-/sekretærfunktioner En analyse af det administrative området viser, at der er variationer i bemandingen centrene imellem. Samtidig er det et område, hvor teknologien har udviklet sig mar-kant i de seneste år. Et af effektiviseringsforslagene er derfor, at der gennemføres en harmonisering af den administrative bemanding/sekretærbemandingen på tværs af de psykiatriske centre. Besparelsen ved dette udgør ca. 8 mio. kr. Reduktion af udgifter til drift mv. Drift af bygninger og servicefunktioner mv. er et område, der er blevet effektiviseret betydeligt på regionens hospitaler i de seneste år. Samarbejdsstrukturen, der indebæ-rer, at Psykiatrien ofte køber ydelserne af de somatiske hospitaler til et på forhånd fastsat beløb, medfører imidlertid, at kun en mindre del af besparelserne kan omsættes til besparelser i Psykiatriens budget. På enkelte af de psykiatriske centre er det imidlertid Psykiatrien selv, der står for hele driftsområdet. På disse centre gennemføres effektiviseringer for tilsammen ca. 12 mio. kr. om året. Effektiviseringer i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, herunder effekt af tidlige-re gennemført fusion Pr. 1. januar 2013 blev de tre daværende børne- og ungdomspsykiatriske centre lagt sammen til ét center under en samlet ledelse. Der blev med budget 2015 gennemført store omlægninger og effektiviseringer på det fusionerede center. Det vil også i budget 2016 være muligt at gennemføre driftsmæssige ændringer, der kan give en besparelse. Hertil kommer, at centret – ligesom de øvrige centre – kan gennemføre effektiviserin-ger inden for sekretærområdet og i andre dele af organisationen.



Side 3

Centret vil således skulle reducere udgifterne med 5 mio. kr. på helårsbasis. Samlet oversigt De samlede budgetreduktioner fordeler sig således: Årsværk Budget 2015

(mio. kr.)

Budget 2016 (mio. kr.)

Funktioner som ikke er patientrettede -17 -2,8 -8,5 Tværgående funktioner -3,5 -0,7 -2,0 Adm./sekretærområdet -20 -2,5 -8,0 Bygningsdrift mv. -4 -2,5 -12,0 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center -8 -1,5 -5,0 Udsættelse af udgifter fra 2015 til 2016 - -1,4 1,4 Samlet -52,5 -11,4 -34,1








Budget 2016: Forslag til justering af serviceniveau i Region Hovedstadens Psykiatri På Forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2015 blev det besluttet, at der foruden for-slag til effektiviseringer også skal udarbejdes forslag til justeringer af serviceniveauer-ne i Region Hovedstaden. På mødet blev det besluttet, at regionens virksomheder skal udarbejde sådanne forslag. Region Hovedstadens Psykiatri har i tiden siden etableringen i 2007 ændret sit ser-viceniveau ganske betydeligt, idet man har arbejdet efter følgende sigtelinjer:

• Udbygning og udvikling af den ambulante kapacitet • Samling af funktioner • Omlægning af sengekapaciteten • Effektiviseringer og skærpelse af den tværsektorielle opgavedeling

Nedenfor uddybes sigtelinjerne. Udbygning og udvikling af den ambulante kapacitet I forligsteksten til satspuljeaftalen 2015-2018 anføres som et centralt element, at ind-satsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt skal ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. Indsatsen skal tilrettelægges mere ens-artet og være af høj faglig kvalitet. Udviklingen skal suppleres med tilbud til dem, som fortsat har brug for indlæggelse og senge med højere tilknyttet bemanding på lukkede afdelinger. Det anførte sigte harmonerer med Psykiatriens igangværende planlægningstiltag vedr. den ambulante psykiatri, hvor et centralt element er udviklingen af akutte og intensive ambulante tilbud i patientens nærmiljø, herunder i eget hjem. Psykiatriens akutte funktioner varetages i dag primært af de psykiatriske centres akutmodtagelser, og i et vist omfang også af ambulante tilbud gennem distriktspsyki-atri, OP teams, akutteams, m.v. Der er i de seneste år sket en markant udbygning af den ambulante kapacitet - både



Side 2

med hensyn til antal besøg i eksisterende tilbud og med hensyn til bredden af de til-bud, der findes. Der er imidlertid stadig et potentiale for at øge den ambulante behand-ling på det akutte og subakutte område og dermed begrænse behovet for akutte ind-læggelser og behandling under indlæggelse. Samtidig skal det sikres, at man lever op til de skærpede tidsfrister mht ventetiden til udredning og behandling. Det er derfor centralt fortsat at øge den ambulante kapacitet indenfor de fleste områder. Med budget 2015 blev der taget skridt i retning af at:

• Udbygge og omlægge ambulante tilbud, som kan træde i stedet for indlæggel-ser

• Udbygge ambulante tilbud til patienter med ikke-psykotiske lidelser, som op-lever for lange ventetider

Samling af funktioner Trods adskillige centersammenlægninger og lukninger af akutmodtagelser er en bety-delig del af Psykiatriens ressourcer fortsat knyttet til beredskab i form af akutmodta-gelser, lægelige vagtlag og opretholdelse af geografisk spredte funktioner, som skal kunne fungere selvstændigt, og derfor har større bemanding end de ville have haft, hvis de lå i tilknytning til andre funktioner. Tanken er at flytte ressourcer fra oprethol-delse af akutte beredskaber og strukturelt betinget mer-bemanding mv. til patientrettet aktivitet. Med den igangværende HOPP2020 blev det aftalt, at fremtidens psykiatri skal have færre matrikler, hvorfor der i fremtiden skal tages stilling til, hvorvidt Psykiatrien fort-sat skal have 11 psykiatriske centre med selvstændige ledelser, administrationer samt tværgående funktioner. Med budget 2015 blev der lukket to af de eksisterende 7 akut-modtagelser, og i det aktuelle forslag til revision af HOPP2020 indgår forslag til sam-menlægning af Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Glostrup samt af Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København. Omlægning af sengekapaciteten Den hidtidige og fortsatte etablering af omfattende og fintmaskede ambulante tilbud muliggør, at et stigende antal patienter kan modtage ambulant behandling i fremtiden. Det giver også mulighed for fortsat at ændre balancen mellem ambulante og sengeba-serede tilbud. Psykiatrien har i dag knap 1.200 sengepladser. Det er målsætningen, at sengekapacite-ten kan omstilles gennem arbejdet med alternativer til døgnindlæggelse – dvs. ambu-lant behandling, behandling i hjemmet (herunder også botilbud og plejehjem), kortere indlæggelser og færre genindlæggelser. Det er samtidig vigtigt, at der er målrettet sengekapacitet til patienter, der har behov for akut indlæggelse og/eller intensiv pleje og observation i forbindelse med behand-lingen. Behandlingstilbuddene skal således have den rette intensitet. I de seneste år – senest med budget 2015 - er mange åbne senge blevet omdannet til lukkede/intensive senge. Det er en udvikling som ønskes fortsat, men som er ressourcekrævende. Effektiviseringer i den tværsektorielle opgavevaretagelse Psykiatrien skal samarbejde aktivt med primærsektorens parter, og skal understøtte fagligt i forhold til de opgaver vedr. psykisk syge, som varetages af kommunerne, af



Side 3

de praktiserende læger samt af praktiserende speciallæger. Psykiatriens opgavevareta-gelse vil løbende skulle tilpasses til den opgavedeling, der er – og skal være – mellem sektorerne. På samme måde skal det – som det også er nævnt i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne – sikres, at der ikke sker et indikationsskred i forhold til hvem, der tilbydes behandling i den hospitalsbaserede psykiatri. Der er således behov for en mere stringent fastholdelse af, hvad der er behandlingspsykiatriens opgaver i det samlede sundhedsvæsen. Derfor skal der også i de kommende år arbejdes med:

• Præcisering af Psykiatriens opgaver som part i forløb, der involverer flere ak-tører i sundheds- og socialvæsenet

• Tilpasning af Psykiatriens opgavevaretagelse • Fastholdelse og præcisering af målgruppeafgrænsningen

Mulige justeringer af serviceniveauet med budget 2016 Hvis der skal ske justeringer af serviceniveauet i 2016 – både i opadgående og nedad-gående retning - vil det være nærliggende at se på Psykiatriens samspil med den kommunale opgavevaretagelse. Der er områder, hvor Psykiatrien varetager opgaver, som burde varetages af kommunerne, og der er fra kommunal side initiativer, som lapper ind over den regionale opgavevaretagelse. Den bedste ressourceudnyttelse for-udsætter en klar sektorafgrænsning og en aftalt opgavedeling. Mulige udvidelser af serviceniveauet Aktuelt har Psykiatrien og Københavns Kommune et stort samarbejdsprojekt vedr. 3-4 Psykiatrihuse på tegnebrættet. Tanken er at samle den kommunale og regionale indsats i relation til psykisk syge på samme adresser og gerne under fælles ledelser, således at der etableres bedst mulig samordning af ressourcerne og mindst mulig opgaveoverlap. Formålet med de fælles psykiatrihuse er at give borgere med psykiske lidelser let ad-gang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud for dermed at forebygge ind-læggelser og genindlæggelser, skabe bedre rammer for borgerens recovery, lette ad-gangen til hjælp samt sikre en god koordinering, så borgeren ikke oplever den bagved-liggende organisatoriske arbejdsdeling. Et andet samarbejdsprojekt er Gadeplansteamet, som er et opsøgende psykiatrisk til-bud til hjemløse. Den regionale behandlingsindsats varetages i tæt samarbejde med de kommunale tilbud til hjemløse. Den regionale finansiering af dette projekt (fra ”50-mio. kr. puljen”) udløber med udgangen af 2015. Det bør overvejes, hvordan der kan sikres fortsat finansiering af dette projekt, der retter sig mod den svageste af psykiatri-ens målgrupper. Mulige reduktioner af serviceniveauet Nogle af de områder, hvor der kan være overlappende opgavevaretagelse mellem den regionale psykiatri og kommunerne, og hvor man derfor kan overveje at sænke ser-viceniveauet, er:



Side 4

• Koordination/samordning af kommunale og regionale tilbud til psykisk syge • Opgaver mht beskæftigelsestræning og aktivitets- og samværstilbud • Følge-hjemordningen • Ældrepsykiatriske sengeafsnit med høj gennemsnitlig liggetid • Færdigbehandlede patienter, som kunne udskrives hurtigere

De fem områder uddybes nedenfor: Koordination/samordning af kommunale og regionale tilbud til psykisk syge Region Hovedstadens Psykiatri bruger mange personaleressourcer på at sikre en god koordination mellem de regionale behandlingstilbud og de kommunale servicetilbud, fx i forbindelse med udskrivninger til eget hjem. På de somatiske hospitaler er der over en årrække sket en betydelig reduktion i antallet af personale, der varetager opgaver, som bør løses af kommunerne. Når det ikke i samme omfang er sket inden for psykiatrien er det bl.a. af frygt for, at opgaverne ikke vil blive løst i kommunalt regi, hvilket vil være til skade for patientforløbene og der-med for patienterne. Det vurderes, at arbejdsdelingen mellem region og kommuner i relation til borgere med psykiske sygdomme over de næste år kan bringes nærmere den arbejdsdeling, der var intentionen med kommunalreformen. Besparelsespotentialet er vanskeligt at opgø-re, men det skønnes at ligge omkring 5-10 mio. kr. Opgaver mht. beskæftigelsestræning og aktivitets- og samværstilbud Som en del af det rehabiliterende regionale ambulante behandlingstilbud, herunder di-striktspsykiatri, indgår tilbud om beskæftigelsestræning, aktivitet og samvær, ligesom der er tilbud, som har karakter af primære sundhedsydelser. Tilsvarende tilbud findes også i kommunerne, bl.a. som en del af det kommunale forebyggelsesarbejde. Der er imidlertid store forskelle mht. hvilke kommuner, der tilbyder hvad. Derfor har de re-gionale tilbud med tiden kompenseret for manglende kommunale tilbud og udbygget egne tilbud. Besparelsespotentialet er ikke opgjort. Følge-hjemordningen Regionsrådet vedtog med budget 2013 at etablere en såkaldt følge-hjemordning. Ord-ningen går bl.a. ud på at følge-op i hjemmet - dvs. at give 2-5 besøg for at sikre at den kommunale indsats – fx mht misbrugsbehandling - kommer rigtigt i gang. Også her er der i høj grad tale om et tilbud, der burde varetages af kommunerne. Ældrepsykiatriske sengeafsnit med høj gennemsnitlig liggetid Den gennemsnitlige liggetid på de ældrepsykiatriske sengeafsnit varierer meget fra center til center. Det bør undersøges, om forskellen på indlæggelsestiderne skyldes



Side 5

forskelle i arbejdsdelingen mellem de ældrepsykiatriske behandlingstilbud og kom-munerne. Hvis alle ældrepsykiatriske sengeafsnit havde en gennemsnitlig indlæggelsestid sva-rende til den, der er på det ældrepsykiatriske sengeafsnit i Ballerup, kunne man frigøre ca. 20-25 af de eksisterende 97 ældrepsykiatriske sengepladser til gavn for andre pati-enter. En bedre udnyttelse af sengepladserne vil muligvis kræve en udvidelse af de ambulante tilbud til målgruppen. Færdigbehandlede patienter, som kunne udskrives hurtigere En del af Psykiatriens sengekapacitet er til stadighed optaget af patienter, som er fær-digbehandlede, men som ikke kan udskrives, fordi der ikke er et passende kommunalt tilbud til at tage over. I 2014 har i gennemsnit ca. 25 senge været optaget af færdigbe-handlede patienter. Det svarer til ca. 2 sengeafsnit. Hvis kommunerne var hurtigere til at skaffe botilbudspladser eller tilstrækkelig hjælp i hjemmet til de pågældende borge-re, ville det kunne mindske presset på de psykiatriske sengepladser. Omdanne eksisterende 5-døgnsafsnit til ambulante tilbud Psykiatrien har to 5-døgnsafsnit: et for patienter med affektive lidelser på PC Frede-riksberg og et for neurorehabiliteringspatienter på PC Glostrup. De patienter, der kan være indlagt på disse to afsnit, skal have et funktionsniveau, hvor de som minimum er i stand til at være i eget hjem fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Det bør analyseres nærmere, om disse to behandlingstilbud evt. kan omdannes til am-bulante tilbud. 5-døgnsafsnittet for patienter med affektive lidelser kan evt. omdannes til et ambulant behandlingstilbud med strukturerede tidsafgrænsede behandlingsforløb – fx i form af dagtilbud med dagligt eller hyppigt fremmøde på hverdage. 5-døgns-afsnittet for neurorehabilitering kan evt. omdannes til en liaisonpsykiatrisk funktion, der yder udgående psykiatrisk støtte til somatiske sygehusfunktioner eller andre funk-tioner, som behandler patienter med behov for neurorehabilitering. Skulle patienterne have brug for støtte i aften- og nattetimerne vil de altid kunne blive indlagt på andre sengeafsnit. Afsnittet for neurorehabilitering har aktuelt status som højt specialiseret funktion i Sundhedsstyrelsens specialevejledning. Det forventes imidlertid ændret i forbindelse med den igangværende revision af specialeplanen. Den mulige besparelse på ca. 3-4 mio. kr. ved denne justering af serviceniveauet vil komme fra en nedlæggelse af aften- og nattevagterne (4 hverdage om ugen) på de to afsnit.








Etableringsudgifter

Årsværk -17

Opgavevaretagelsen i de administrative og aktivitetsunderstøttende funktioner på centrene og i de centrale stabe ændres løbende i takt med at nye tværgående indsatsområder igangsættes og prioriteres. Som følge af de nye indsatsområder vil en del medarbejdere skifte funktioner og opgaveportefølje.


Der vil være områder, hvor effektiviseringen ikke er sket fuldt ud, og hvor bemandingen i de ikke-patientrettede funktioner eventuelt kan være øget. Det vurderes således at det vil være muligt at nedlægge et antal stillinger uden at det i væsentlig grad vil gå ud over den patientrettede aktivitet.


Overskirft

Tilpasning af ressourceforbruget til funktioner, som ikke er direkte patientrettede



Hospital/afdeling:





Etableringsudgifter

Årsværk -3,5

I takt med at nye tværgående indsatsområder igangsættes og prioriteres ændrer vilkårene og opgavevaretagelsen sig i de administrative funktioner. Dette indebærer muligheder for ændrede opgaveporteføljer samt muligheder for en mere effektiv opgaveløsning.


Region Hovedstadens Psykiatri foreslår derfor, at der skal ses på de administrative funktioner, som i dag varetages på alle de psykiatriske centr. Dette med henblik på at kunne varetage funktionerne på en mere koordineret og ensartet måde. En samlet opgavevaretagelse af tværgående funktioner vil kunne give en effektiviseringsgevinst.


Overskirft

Samlet varetagelse af tværgående funktioner



Hospital/afdeling:





Etableringsudgifter

Årsværk -20

Det administrative område et område, hvor teknologien har udviklet sig markant de seneste år, og hvor det dermed er muligt at indhente effektiviseringsgevinster. Samtidig er der variationer i bemandingen centrene imellem.


Det foreslås således, at der gennemføres en harmonisering af den administrative bemanding/sekretærbemanding på tværs af de psykiatriske centre.


Overskirft

Harmonisering af administrative-/sekretærfunktioner



Hospital/afdeling:




Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn

Øvrig drift -2,5 -12,0Etableringsudgifter

Årsværk -4,0

Der er blevet effektiviseret betydeligt indenfor drift af bygninger og servicefunktioner på regionens hospitaler i de seneste år. Samarbejdsstrukturen, der indebærer, at Psykiatrien ofte køber ydelserne af de somatiske hospitaler til et på forhånd fastsat beløb, medfører imidlertid, at kun en mindre del af besparelserne kan omsættes til besparelser i Psykiatriens budget.


På enkelte af de psykiatriske centre er det Psykiatrien som varetager drift og vedligeholdelse af både indendørs og udendørs arealer. På disse centre samt i den centrale vedligeholdelsespulje gennemføres der effektiviseringer.


Overskirft

Reduktion af udgifter til drift mv.



Hospital/afdeling:





Etableringsudgifter

Årsværk 8

Pr. 1. januar 2013 blev de tre daværende børne- og ungdomspsykiatriske centre lagt sammen til ét center under en samlet ledelse. Der blev med budget 2015 gennemført flere omlægninger og effektiviseringer på det fusionerede center.


Det vil også i budget 2016 være muligt at gennemføre driftsmæssige ændringer, der kan give en besparelse. Hertil kommer, at centeret - ligesom de øvrige centre - kan gennemføre effektiviseringer inden for administrative- /sekretærfunktioner og i andre dele af organisationen.


Overskirft

Effektiviseringer i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, herunder effekt af tidligere gennemført fusion



Det er endnu ikke afklaret hvad effektiviseringerne i børne- og ungdomspsykiatrien vil indeholde, hvorfor det ikke er muligt at angive hvilke konsekvenser forslaget vil have.

Hospital/afdeling:




RIGSHOSPITALET



� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � �� ! � " # � � " $

% & ' ( ) * ( + , - , , � . /0 � 1 2 3 4 5 67 � 8 9 3 � � 2 � : ; < � � � � ,

= > ? @ > A B C A D E C ? C F G

H I J I K L M I N O I P Q R P M O N S K T U N I R R I V T U W U O I M U X K I M Y Z I J M I M I O O P [ M \ I [ J X ] T T I N O I P K ^ X _J M U X K U O I M W U \ I X U W I S [ `

a R R I V T U W U O I M U X K O R P M O N S Kb G c d e C d f G @ g h > @ > A F > i j A > k B A g = > ? @ > A B C A D E C ? C F G i > ? l m F g A @ d j h > k > @ j > i @ C F g @

G ? i F > h i > > B B > E @ G k G d > A G ? c d B C A d h g c d k g A > ? i > @ G h l n o p F G C m E A m G e > h q A d > B B > E @ F > i i > h q A d > B rB > E @ G p s t l f q t u o t F G C m E A m m v > A g B k > i A w A > A p o n F G C m E A m F > i G x G ? d E g B i > h G ? c f q i > @ @ G i rh G c > A > y h C d @ A z f v C d f G @ g h o d C F F > i t m w E C ? C F G A g f f C A @ z i d E G h h > d @ G h v k G i C k A > v C d f G @ g h m

b G c d e C d f G @ g h > @ e g A d z f f h > A > @ F > i > ? G ? @ > A ? C F f A G C A G @ > A G ? c o i > A d E g h @ G h k > { > j A G ? c > > ?f z h { > f q | s F G C m E A m @ G h G F w i > c q > h d > g B k } E d @ G F > i G x G ? C c d } A ~ i > h d > A G e > ? e C h i d k G dp s t l C c p s t � m � > A F > i d @ G h h > d i > A d g F h > @ B C A d h g c C F > B B > E @ G k G d > A G ? c > A B C A u t o u F G C m E A m

G e > h q A d > B B > E @ F > i > ? i > h q A d > B B > E @ G p s t l f q t � o | F G C m E A m � C A d h g c > @ B C A i > h > A d G c F > i� � o l F G C m E A m d C F h w ? j > d f g A > h d > A C c t p o | F G C m E A m d C F j > d f g A > h d > A f q w k A G c i A G B @ m � w ? r

j > d f g A > h d > ? > A C f c { C A @ @ G h t p � o u q A d k } A E m

b G c d e C d f G @ g h > @ d E g h f g A g h h > h @ e > A F > i A > g h G d > A > > ? j > d f g A > h d > f q | n o t F G C m E A m G p s t � C c� n F G C m E A m � p s t � d C F B w h c > g B B z d G C ? > ? m v > A g B k > i A w A > A e > ? e C h i d k G d p s F G C m E A m C c

t n o t F G C m E A m i > x > ? @ A g h > d @ g j > C c d > A k G x > C F A q i > @ o d C F k > i z i F w ? @ ? G ? c > ? g B i > ? x > ? r@ A g h > > B B > E @ G k G d > A G ? c d j > d f g A > h d > > A j h > k > @ B A G e C h i @ m � > @ @ > j > c A z ? i > @ G o g @ i > ? f q h g c @ > B z r

d G C ? d j > d f g A > h d > z i c w A x g m t n f A C x > ? @ g B ? > @ @ C j z i c > @ @ > @ f q i > @ g i F G ? G d @ A g @ G k > C F A q i >C c x g m � f A C x > ? @ g B ? > @ @ C j z i c > @ @ > @ f q d > A k G x > C F A q i > @ m

b G c d e C d f G @ g h > @ d j > d f g A > h d > d B C A d h g c E g ? G ? i i > h > d G ? > i > ? d @ q > ? i > � E g @ > c C A G > A o d C F > A? } A F > A > j > d E A > k > @ G i > k > i h g c @ > d E > F g > A m

y > ? ? > F c g ? c g B F > i G x G ? B C A j A z c > @y > ? ? > F c g ? c g B k g A > B C A j A z c > @y > ? ? > F c g ? c g B i G g c ? C d @ G d E > ~ i > h d > A

� ? i A G ? c G � C f � f g B @ g h > A� B B > E @ G k G d > A G ? c > A f q f > A d C ? g h > C F A q i > @

� f @ G F > A > i > f g @ G > ? @ B C A h w j

� > ? d @ w A d @ > j > d f g A > h d > d w c > d A > g h G d > A > @ c > ? ? > F > B B > E @ G k G d > A G ? c > A f q f > A d C ? g h > C F A q i > @ m� > @ B C A > E C F F > A ? g G k @ g @ B C A > d @ G h h > d G c o g @ ? > i h } c c > h d > g B > @ d @ w A A > g ? @ g h q A d k } A E E g ?



� � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ! � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

" # $ % & ' ( ) * + , $ & ' - ( . & ) ( - & + #

/ � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � 1 � � � 0 � � � � 2 � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � 0 � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � � 0 � � � � � � �

� � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3 4 5 � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � �

� � 2 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6 4 5 � � � � � � 2 � � � �

� � � � � � � � � � � � / � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3 4 5 � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � 7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

2 � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � �

� � � � � � 2 � � � � � � � � 8 � 9 � � � � � �

7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � 1 � �

� � � � � � � � : � � � � � � � � � � � ; � � � < � � � � � � = � � � � � / � � 0 � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8 � > � � � � � � ? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � �

1 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � 7 � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � �

� � � � � � 7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � @ � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � 7 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � 0 � � � � � � ? � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

/ � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � �

� � � � � � � � 2 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � A � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � B � / � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2 � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � C � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � ; � � � � � � � ? � � � 0 � � � � ? � � 2 � 0 � � � A � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � 0 � � � � � � � �



� � � � �

� � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � �



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Gennemgang af medicinforbruget Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: En klinik har valgt at indmelde forslag om besparelser på medicinområdet. Forslaget vedrører antibiotika, hvor en særlig indsats skal sikre, nedbringelse af forbruget af den bredspektrede antibiotika ved målrettet diagnostik (100 t. kr.). Tiltaget vil have afbødende effekt på Rigshospitalets pulje til vækst i medicin, som dækker 15 % af væksten.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Besparelser på medicinområdet er opdelt i henhold til den bevillingsmodel der er på medicinområdet, hvor virksomhedernes bevilling korrigeres med 80 % af afvigelsen i forhold til budgettet på medicin- og særydelsesområdet, således at det forudsættes, at 20 % af en medicinbesparelse tilfalder Rigshospitalet som en effektiviserinsgevinst og 80 % af besparelsen tilfalder fællesskabet som en serviceændring. Det indmeldte besparelsesforlag på medicinområdet vil medføre en besparelse på den centrale medicinramme på 1,6 mio. kr.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Gennemgang af indkøb Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: Mange klinikker har ved en nøje gennemgang af vareforbruget fundet muligheder for at effektivisere flere procedurer gennem lavere indhold af behandlingsartikler. Dertil kommer at mange klinikker generelt vil udvise yderligere tilbageholdenhed i forhold til indkøb.






Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Gennemgang af diagnostiske ydelser Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: Rigshospitalet gennemgår løbende forbruget af diagnostiske ydelser med henblik på at sikre, at der kun rekvireres de ydelser, der bidrager positivt til diagnostik og behandling, så ydelser der rekvireres rutinemæssigt, men ikke bidrager væsentligt til diagnostik og behandling afvikles. I forbindelse med denne effektiviseringsrunde vil efterspørgselen efter udvalgte blodprøver, analyser og MR-scanninger ophøre.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Det er de patientbærende afdelinger, der beslutter, hvilke ydelser de vil ophøre med at efterspørge; men det er i Diagnostisk Center, som leverer ydelserne, der skal ske tilpasning til til efterspørgselsændringen. Dialogen er etableret.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Ændring i TOP-UP aftaler Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: Enkelte klinikker foreslår at ændre i aftalen med Apoteket om top up. I aftalen indgår både farmaceut- og farmaconomtid. Ved at ændre i fordelingen mellem farmaceut- og farmaconomtid opnås en besparelse. Forslagene fordrer, at Apoteket vil indgå aftaler med en anden fordeling

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Forslagene vil påvirke indtægterne i Apoteket, som vil skulle tilpasse på udgiftssiden. De pågældende klinikker går i dialog med Apoteket.





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering på personaleområdet Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: En række forslag vedrører effektiviseringer og omlægning af arbejdsgange f.eks på operationsgangene og på sengeafdelinger ved gennemgang af om de rette patienter er i de rette senge. En anden indsats vil være optimering af arbejdstidstilrettelæggelsen, med øget udnyttelse af normtiden. En tredie generel indsats vedrører effektiviseringer i opgaveløsningen i form af en nøje gennemgang af, om alle nuværende opgaver giver værdi for patienterne. En fjerde generel indsats vil have fokus på arbejdsmiljøet med henblik på at nedbringe sygefraværet Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter Der er en risiko for, besparelsen vil medføre, at personalet oplever en yderligere belastning i hverdagen, men det tilstræbes at det ledelsesmæssigt findes løsninger der reelt frigør ressourcer, så dette undgås.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 59,3 Øvrig drift 2,3 Etableringsudgifter Årsværk 104



Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektivisering af patientforløb Hospital / virksomhed: Rigshospitalet

Beskrivelse af tiltag: En række klinikker foreslår tiltag, der vil optimere patientforløb. Optimeringen vedrører indlæggelsestiden med vægt på ind- og udskrivningstidspunkt samt tilrettelæggelse af patientforløb på tværs af afdelinger.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Patienterne vil kunne opfatte enkelte af forslagene som en serviceforringelse.


Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 10,2 Øvrig drift 1,1 Etableringsudgifter Årsværk 22,8



REGION HOVEDSTADENS APOTEK





Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 1 Overskrift: Hjemtagning af analyser fra eksternt laboratorium


Beskrivelse af tiltag: Kvantitative bestemmelser af heparin hjemtages og gennemføres i eget laboratorium. Forslaget indgik også i spareplan for 2015, men det har vist sig muligt at opnå en større besparelse end oprindeligt forudsat. Analyserne er hjemtaget den 1. april 2015.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Ingen, bortset fra det eksterne laboratorium, der blev benyttet frem 31. marts.





Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 2 Overskrift: Reduktion af udbetaling af kørselsgodtgørelse


Beskrivelse af tiltag: Med virkning fra. 1. juni ændres udbetaling af kørselsgodtgørelse fra høj til lav sats.






Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 3 Overskrift: Aftale om rabat på taxakørsel


Beskrivelse af tiltag: Der er med virkning fra 1. januar 2015 indgået aftale med 4 x 35 om rabat på taxakørsel






Budgetlægningen 2016-2019 – bilag 4 Overskrift: Reduktion af budget til vedligeholdelsesarbejder


Beskrivelse af tiltag: Det afsatte budget til vedligeholdelsesarbejder reduceres.






DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED



� � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � �� ! "

# $ % & ' % � ( ) * � � �+ , - , . / ' 0 1 � ) 2 3 4 2 � � �

5 & 6 - � 7 ! � 8 � � � � � 7 � 8 � � 9 � � � � � � : * � 7

; , < = = = * � � � � � � : * � 7 > � 7 ! �

? @ A > B C D � � E � 4 F 4 � 3 � )

G � � � E F � * � " � � � � � F �

H I J K I L M N L O P N J N Q R

N I P N J N Q R S L I T R N J U V W P

X Y Z [ \ ] ^ _ ` a [ b c ^ b d e ^ ] ^ d ` e d f g ^ [ h c a i _ h d f f d j i _ b _ [ d ^ _ ` a d ^ k l d e ^ d ^ d [ [ g m ^ n d m e ` o i p

i d h [ d g a q m [ i d ^ _ ` a d ^ c f [ d ^ b _ n d ` _ b d c m

r I J s L t U N u v R K w x I y R L P u N Q U I W z { P | K } I L I W u P w } I K u y R L P u N Q U I W u ~ � r � | W � w x T

� y ~ � � U w L W I J � � V w v L R x � � � � W L � M K I K M N L u x w T K R x } I u v w L I x u I L I x x I L w J W L I x � u J R J T u M N L u x w T

v � } w T T L | J W w M R J W U I J K J R J T w M I M M I P K R � R u I L R J T I L � } I W L I L I u u N | L � I | W J � K K I x u I N T � | u K I L R J �

T I L w M u I L � R � I J R � I w | V { P | K } I L I W u P w } I K u w J W I x w M u v w L I P L w � I K | W T � L � � � Q R N V P L V R � � � �

N T � � � Q R N V P L V R � � � � N T M L I Q V

� K � L u K I W I x I J w M { P | K } I L I W u P w } I K u } | W T I K I L } | J W I K R P N J K L w P K I L Q I W w Q } | x w J � I x I � I �

L w J W � L I L N T R P N J K w P K I L N Q W I J x R T T I J W I v w K R I J K } I M N L W L R J T V � M N L } R J W I x u I Q I W | W } | W w M

w Q } | x w J � I P N J K w P K I L R W I � I Q } I L � � � � � U w L { P | K } I L I W u P w } I K R J W U I J K I K I J � L x R T } I u v w �

L I x u I v � � � Q R N V P L V V y ~ � M R J W I L � w K W I L } | L W I � t L I K w T I K U � � W I M N L W I J J I � t u I J K x R T I

} I u v w L I x u I � W I L w x x I L I W I I L N v J � I K N T R P P I K R x M w x W I { P | K } I L I W u P w } I K V

� � I L � � v L N � I J K w M { P | K } I L I W u P w } I K u } | W T I K I L } | J W I K R M w u K I P N J K L w P K I L Q I W I P u K I L J I

x I � I L w J W � L I L V � R W x R T I L I I L W I K K I N Q L � W I } x I � I K M L R U N x W K M N L } I u v w L I x u I L � W w P N J K L w P K t J �

W L R J T I L u P w x � w L u I x u Q I W I K U w x � K � L � N T W w } I u v w L I x u I v � N Q L � W I K � R x } I K � W I J I W x t T �

T I x u I w M } x w J W K w J W I K w Q } | x w J � I } I L I W u P w } I L V { J K w x x I K w M w Q } | x w J � I } I L I W u P w } I L } x I � R

W I � I Q } I L � � � � � T I K w M L I T R N J u L � W I K V � N Q M � x T I w M u v w L I P L w � I K u u K � L L I x u I I L W I K W N T R P �

P I x t J T I L I Q | x R T K M N L { P | K } I L I W u P w } I K w K M L R U N x W I N Q L � W I K M N L } I u v w L I x u I L V � I u v w L I x �

u I J � R x U w � I } I K � W J R J T M N L L I u v N J u K R W I L J I v � w Q } | x w J � I P � L u I x u w Q K � I J K I K R W I J v � x R T �

T I J W I v w K R I J K } I M N L W L R J T V

y ~ � u P w x } I Q t L P I � w K W I K I L � R T K R T K � w K W I J v L t U N u v R K w x I U � t x v � J � L M L I Q u � U | L K R T K

u N Q Q | x R T K � u � W I K u | J W U I W u M w T x R T I v I L u N J w x I P w J v � } I T � J W I W I J J � W � I J W R T I } I U w J W �

x R J T v � u K I W I K N T v � � I � K R x W I J L I K K I w P | K Q N W K w T I x u I � � P x R J R P V r I K K I I L N T u � Q I W K R x w K

M N L P N L K I W I K u w Q x I W I u � T W N Q u M N L x � } u w Q K M N L } I W L I v w K R I J K I J u U I x } L I W u | W u R T K I L V

� K I J R T K y ~ � M L I Q U t � I L � w K { P | K K I x I M N J I J � � � � u P w x M L R U N x W I u M N L } I u v w L I x u I L R } � W I

� � � � N T � � � � � W w } I u v w L I x u I L � R x R J M x | I L I v � Q | x R T U I W I J M N L w K N v J � u I L � R � I Q � x I J I

� W I L I x R T I L I N T W w L I P L | K K I L R J T u � N T v I L u N J w x I u R K | w K R N J I J R M N L � I � I J I L x w } R x V



� � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ! " � � � ! # � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � $ � � � � � � � � � � � % � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � & � � � � � � � � $ � �

� � % � � � � � � � � � � � � � � � � � �

' � � � � � � � � � � � � � � � � � � $ � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � ( ) * � � � � � % � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � + � � � � + � � � �

) � � � � � � � � � � � � �

� � � % , � - � � � � � � . � � � � � � � / � ' � � � � � � � � 0 � % . �

' � � � � � � � ( � � � � � � � � � � 1 & � � � � � � � ( ) *



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn 0,18Øvrig driftEtableringsudgifterÅrsværk 0,4

Enhed for Præhospital AkutmedicinBeskrivelse af tiltag:

Reduktion i øvelsesaktivitet - beredskabsøvelserBeskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:

Samarbejdspartnere i form af andre deltagere i øvelser (politi, redning, brandværn) vil opleve at DPV ikke deltager så ofte i øvelser som tidligere


Der vil i mindre grad end tidligere blive givet tilladelse til deltagelse i øvelser - og som konsekvens heraf - vil lønudgiften blive reduceret.




Mio. kr.2015

(delår)2016

(helår)Løn 0,21 0,47Øvrig driftEtableringsudgifterÅrsværk

Besparelses forslagEnhed for Præhospital AkutmedicinBeskrivelse af tiltag:

Nedlæggelse af ”vagtlag 2” i Psykiatrisk Akutberedskab og dermed den delvise dobbeltdækning af vagten.

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre

Der er en usikkerhed forbundet med den fortsatte drift af opgaven da det kan være forbundet med vanskeligheder at tiltrække psykiatriske speciallæger.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personaleI de tilfælde hvor der undtagelsesvist er behov for 2 samtidige psykiatriske akutberedskaber kan Akutlægebilen tage over bl.a. med telefonisk rådgivning via psykiatrisk speciallæge hvis dette måtte være nødvendigt.

Psykiatrisk Akutberedskab



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn 0,27 1,02Øvrig drift

Etableringsudgifter

Årsværk 2 2

Alt efter hvor besparelsen effektueres kan der komme afledte effekter i forhold til andre parter.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personaleDet er besluttet at friholde 1813-akuttelefon for reduktioner i personalet.


Besparelses forslagDen Præhospitale virksomhedBeskrivelse af tiltag:

Nedlæggelse af 2 stillinger i Den Præhospitale Virksomhed.



Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)Løn 0,16 0,24Øvrig driftEtableringsudgifterÅrsværk 0,5 0,5

AdministrationenBeskrivelse af tiltag:

Reduktion i administrationens support til beredskabsområdetBeskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:

Samarbejdspartnere i form af andre deltagere i beredskabet (politi, redning, brandværn) vil opleve en reduceret arbejdsindsats ift. mødeplanlægning, forberedelser af konkrete aktiviteter, samt planlægning i øvrigt.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personaleDet må forventes at personalet i enhederne - herunder ledelsesnieauet - må overtage en større del af beredskabsarbejdet hvilket kan have afledte effekter på øvrige opgaver.




Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår)LønØvrig drift 1,07 3,19EtableringsudgifterÅrsværk


Ændring af kontrakterne - dvs. i antallet af beredskaber - skal varsles med ½ år - hvilket i praksis ikke muliggør en reduktion i udgiftsniveauet for 2015. Derudover koster beredskaberne på ambulanceområdet ml. 3,5 og 4,4 mio. kr. og på beredskaberne på sygetransportområdet ml. 1,8 og 2,5 mio. kr.. Det kan derfor være forbundet med vanskeligheder at reducere i beredskaberne således at man samlet kan opnå besparelser svarende til 3,2 mio. kr.

DPV KontraktområdetBeskrivelse af tiltag:

Reduktion i antallet af beredskaber på ambulancekørsler og/eller den liggende sygetransport

Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter:På kontraktområdet er der en direkte sammenhæng ml. et givent ressouceniveau og det tilhørende respons- eller servicemål. Reduktionen i antallet af beredskaber på ambulancekørsler og/eller den liggende sygetransport vil dermed resultere i respons- og servicetider på et lavere niveau end det borgerne oplever i dag. Der pågår nu en analyse hvor der skal træffes beslutning om hvilken dimensionering - og dermed tilhørende respons- og serviceniveau - der ønskes i Region Hovedstaden. Dimensioneringen af ambulanceområdet samt den liggende patienttransport vil således indgå ift. drøftelserne om det tekniske budgetgrundlag for 2016.



ADMINISTRATIONEN





Budgetlægningen 2016-2019 Overskrift: Effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse

Hospital / virksomhed: Koncerncentrene

Beskrivelse af tiltag: Koncerncentrene har for at imødekomme behovene for besparelser foretaget en kvalificeret vurdering af, hvilke områder, der har potentiale for effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Hovedparten af koncerncentrene forventer at kunne imødekomme besparelseskravene i eget center uden afskedigelser, ved at benytte naturlig afgang og ved ændrede arbejdsgange. Håndtering af besparelser på denne måde medfører, at en skærpet præcis og tydelig opgaveprioritering (Fokus og Forenkling) fra top til bund i organisationen, bliver endnu mere aktuel, blandt andet for at forebygge stress. Muligheden for fortsat at bruge færre vikarer og eksterne konsulenter og i stedet bruge ressourcerne ”in house” vil ligeledes blive vurderet. De nødvendige ændringer vil også medføre yderligere fokusering på kompetenceudvikling af medarbejderne. Der udtrykkes enkelte steder i centrene bekymring for muligheden for at fastholde samme kvalitetsorienterede og effektive opgaveløsning som hidtil. Flere centre har behov for, ud over den udmeldte besparelse, at foretage tilpasninger ved omlægninger mv. i forbindelse med udlån af medarbejdere til Sundhedsplatformen mv. Derudover er der foretaget reduktion i centralt afsatte midler, bl.a. reserveret til opståede behov for tilførsel af midler i forbindelse understøttelse af styringsmæssige og organisatoriske tiltag ved Region Hovedstadens overordnede styring. Eventuelle behov for tilførsel på området forventes at kunne afholdes inden for den resterende ramme. Beskrivelse af eventuelle konsekvenser for andre parter: Besparelser i 2015 kan have negativ indflydelse på den service, der kan leveres til regionens hospitaler og virksomheder i 2015. Det vil blive vurderet, hvor mange af disse engangsbesparelser, der eventuelt kan videreføres i 2016.

Forslagets konsekvenser – økonomi og personale Mio. kr. 2015 (delår) 2016 (helår) Løn 2,0 6,0 Øvrig drift 2,0 5,9 Etableringsudgifter Beregnede årsværk 3 10




Regional pædagogisk tilkaldefunktion

Fremsat af: Sundhedsudvalget

Formål og indhold Bevilling til idriftsætning af projekt om en pædagogisk tilkaldefunktion ifm. forældres alvorlige sygdom eller død. Projektets formål er at give tidlig psykosocial støtte til børn, der er pårørende til alvorligt syge forældre, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der opstår når en forælder bliver alvorligt syg. Indsatsen består i en enkel og fleksibel intervention: En pædagogisk konsulent tilknyttes relevante afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler, hvor der er patienter med pårørende børn. Den pædagogiske konsulent skal støtte det daglige personale, der har den primære kontakt til patienterne, i at tage hånd om hele familien, ligesom konsulenten kan støtte familien direkte. Projektet har kørt som pilotprojekt i2014. I forbindelse med pilotprojektet er der udviklet en manual henvendt til sundhedsprofessionelle samt en hjemmeside henvendt til pårørende børn, deres forældre og de sundhedsprofessionelle (www.nårmorellerfarbliversyg.dk). Den pædagogiske konsulent vil anvende manualen og henvise til hjemmesiden i forbindelse med rådgivning af personale og familier. Brugen af den pædagogiske konsulent er fleksibel og kan tilpasses den enkelte afdeling. Den pædagogiske konsulent forankres i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, og har herfra en udgående funktion til alle regionens hospitaler. Konsulenten kan tilkaldes med dags varsel.

Erfaringer fra pilotprojektet er meget positive. Det har modtaget stor pressebevågenhed, både i tv, radio og dagblade. Både sundhedspersonalet og de familier, der har haft kontakt med den pædagogiske konsulent, giver udtryk for stor tilfredshed. Forældrene pointerer særligt, at det har været af stor værdi for dem, at hjælpen har været hurtig, og at den bliver tilbudt uden de selv skal opsøge den. F.eks. udtaler en far med to sønner:

’ … dem der står i en kritisk situation og hvor det virkelig brænder sammen, der nytter det ikke noget at der skal gå en uge før de kan få hjælp’.En mor siger:’Han [sønnen] var ikke kommet igennem det her hvis jeg ikke havde fået den hjælp. Og vi var ikke kommet igennem det hvis vi ikke havde fået noget hjælp. ’Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter ’Patientens situation styrer forløbet’ da indsatsen er direkte målrettet en styrkelse af forældres og børns mestring ifm. alvorlige sygsdomsforløb. Forslaget understøtter derudover udvikling af høj faglig kvalitet, da funktionen qua forankringen i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte giver mulighed for tværfaglig sparring og kompetenceudvikling.

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid2016 2017 2018 2019

Løn 0,5 0,5 0,5 0,5Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk 1 1 1 1

Evt. uddybende beskrivelse: Lønmidler er til 1 fuldtidsansat pædagogisk konsulent.

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

Sundhedskassen

Den regionale udviklingskasseDet sociale område

X



Budgetlægningen 2015-2018 Budgetforslag - overskrift: Ingen egenbetaling på scanningsbilleder/ultralydsbilleder på CD Fremsat af: Sundhedsudvalget Formål og indhold At fjerne egenbetaling på scanningsbilleder/ultralydsbilleder på CD. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid

2016 2017 2018 2019 Løn Øvrig drift 245.000 245.000 245.000 245.000 Etableringsudgifter Årsværk

Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen x

Den regionale udviklingskasse

Det sociale område



Budgetlægningen 2015-2018 Budgetforslag - overskrift: Gratis måltider til en forælder pr. barn indlagt på børneafdelingerne.

Fremsat af: Sundhedsudvalget Formål og indhold At gøre måltider til en forælder pr. barn indlagt på børneafdelingerne gratis.

Sammenhæng til de politiske målsætninger

Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid




Det sociale område



Budgetlægningen 2015-2018 Budgetforslag - overskrift: Gratis kisteilægning Fremsat af: Sundhedsudvalget Formål og indhold At fjerne muligheden for at fakturere bedemændene for portørenes bistand ved kisteilægning Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid




Det sociale område



Arbejdsplan for Sundhedsudvalget 2015 Tirsdag den 26. maj 2015 fra 13.00 til 15.00 Idekatalog for involvering af pårørende Budgetopfølgning

Synlighed om ventetider Budgetopfølgning

Patientoplevet kvalitet Opfølgning på LUP

Løbende patienttilfredshedsmålinger Del af driftsmålstyringen. Oplæg ved Marie Fuglsang

HOPP høringen

Tema for næste dialogmøde

Budget 2016

Mandag den 22. juni 2015 fra 13.00 til 15.00

Kvalitet, servicemål og opgaveafgrænsning i det enstrengede og visiterede akutsystem Temadrøftelse.

Fødeområdet: 360 graders eftersyn af fødeområdet Orienteringssag.

Serviceeftresyn af fødeplanen Budgetopfølgnig

Ny styringsmodel for hospitalerne Temadrøftelse. Budgetopfølgning.

Møde med brugerorganisationer Der afsættes mindst en time.

Tirsdag den 1. september 2015 fra 13.00 til 15.00

Kvalitetsdatabase afrapportering Demens

Udredningsretten Del af driftsmålstyringen

Driftsmålstyring Infektioner, udredningsretten, genindlæggelser mm.

Mad til patienter Skal koordineres med KRÆFT.

Evaluering af foretræde Foretræde vedtaget i jan 15, hvordan går det? Skal vi ændre på noget

KOL Kvalitetsdatabase Oplæg ved Ejvind Frausing - opfølgning på 10. møde

Punkt nr. 1 - Siden sidst og arbejdsplan for udvalgetBilag 1 - Side -1 af 2


Tirsdag den 29. september 2015 fra 13.00 til 15.00

Hjertepakkemonitorering Opfølgning. Evt. inkl. resultaterne af klinisk database for thorax kirurgi

Kvalitetsdatabase afrapportering Thoraxkirurgisk

Evaluering af patientvejlederordning Budgetopfølgning. Skla i FU og RR inden udgangen af året. Bor hos EEB og Patientkontoret

Status på samabrejde med private klinikker/hospitaler Budgetopfølgningen. I FU inden udgangen af 2015.

Fællesmøde med KRÆFT og TVÆRS

Onsdag den 28. oktober 2015 fra 13.00 til 15.00

Driftsmålstyring Infektioner, udredningsretten, genindlæggelser mm.

Kvalitetsdatabase afrapportering KOL ved Ejvind Frausing

Tirsdag den 24. november 2015 fra 13.00 til 15.00

Kvalitetsdatabase afrapportering

Evt. møde med brugerorganisationer

Punkt nr. 1 - Siden sidst og arbejdsplan for udvalgetBilag 1 - Side -2 af 2


Documents

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER - regionh.dk Referat 28.04.2015.pdf · associeret diare træder i stedet, når driftsmålene skal revideres ultimo 2015. For urinvejsinfektionerne