Upload
duongkhue
View
215
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Birte Zielke BaunbækAntal anslag: 96.701 Master i Udsatte Børn og Unge (MBU)
MAGTANVENDELSE OG LÆRING
Hvordan kan medarbejdere på døgninstitution lære af situationer, hvor der anvendes magt og dermed
nedbringe antallet af magtanvendelser.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 1
Indhold
Abstract...........................................................................................................................................................................................3
Kapitel1.............................................................................................................................................................................................4
Problemudredning:...................................................................................................................................................................4Problemformulering:.................................................................................................................................................................7
Forandringsmål:..........................................................................................................................................................................7Kapitel2.............................................................................................................................................................................................8
Metode.............................................................................................................................................................................................8
Introduktiontilaktionsforskning........................................................................................................................................8Beskrivelseafdenoverordnendeplanlægning..............................................................................................................9
Denoverordnedeaktionsforskningsplan:.....................................................................................................................10Beskrivelseafforberedelserne...........................................................................................................................................11
Aktionsforskningstilgangen.................................................................................................................................................12
AppreciativeInquiry...............................................................................................................................................................12Arbejdsfordelingmellemforskerogdeltager..............................................................................................................13
Etiskeovervejelserogprojektetsvaliditet....................................................................................................................14Metodisktilgang.......................................................................................................................................................................15
Kapitel3..........................................................................................................................................................................................16
Organisationskultur................................................................................................................................................................16Grundlæggendeantagelser..................................................................................................................................................18
Værdierognormer..................................................................................................................................................................19Artefakter.....................................................................................................................................................................................20
Artefakterkanværedet,menneskersiger...............................................................................................................20
Artefakterkanværemenneskersadfærd.................................................................................................................21Artefakterkanværefysiskegenstande......................................................................................................................21
Organisationensudviklingsmuligheder.........................................................................................................................22Opsummering............................................................................................................................................................................22
Kapitel4..........................................................................................................................................................................................23
Fremstillingoganalyseafaktiviteter..............................................................................................................................23Beskrivelseafforberedelserne...........................................................................................................................................23
Beskrivelseafaktionen..........................................................................................................................................................23Undersøgelsesfasen.................................................................................................................................................................24
Følelsesmæssigeefterbehandlingafkonflikten..........................................................................................................24
Læring–tilegnelseafnyviden...........................................................................................................................................26
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 2
Refleksion....................................................................................................................................................................................26
Drømmefasen.............................................................................................................................................................................28Drømmenomflereressourcer–økonomiskeogtidsmæssige:...........................................................................29
Drømmenomatfåmagtanvendelsepådagsordenentilteammøder...............................................................30
Læringifællesskab..................................................................................................................................................................31Drømmenomatskabegodekollegialerelationer.....................................................................................................32
Designfasenogskæbnefasen...............................................................................................................................................33Refleksionsskema.....................................................................................................................................................................33
Vanskeligheder..........................................................................................................................................................................34
Resultatetafaktionen............................................................................................................................................................35Planlægningafnæsteaktion...............................................................................................................................................36
Opsamling....................................................................................................................................................................................36Kapitel5..........................................................................................................................................................................................37
Detidsmæssigefrister–enjuridiskproblemstilling................................................................................................37
Fakta..............................................................................................................................................................................................37Juridiskeproblemstilling......................................................................................................................................................37
Retskilder.....................................................................................................................................................................................37Tidligere.......................................................................................................................................................................................38
Gældenderet..............................................................................................................................................................................38
Opsummering............................................................................................................................................................................41Kapitel6..........................................................................................................................................................................................42
Konklusion..................................................................................................................................................................................42Kapitel7..........................................................................................................................................................................................44
Refleksionoveregenlæreproces......................................................................................................................................44
Litteraturliste...............................................................................................................................................................................45
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 3
Abstract
Childrenandyoungpeoplewhoareplacedincarecentresareparticularlyvulnerableandverymuch
requireprofessionaleffortsfromthestaffwhoareemployedtotakecareofthem.Childrenandyoung
peoplewhoareplacedincaremaybehaveinwaysthataresoviolentandoutwardlyhostilethat
sometimesitendsinviolentconflict.Thiscanbedifficultforthecentretodealwith,andsometimesin
thesesituations,itmayresultinachildbeingphysicallyrestrainedthroughtheuseofforce.Children
andyoungpeopleexperiencesuchuseofforceasoffensiveandsomethingthatthestaffmusttryto
avoid,whichlegislationalsosupports.
Theaimofthisactionresearchprojectwasthereforetoexaminehowstaffataspecificcarecentrefeel
thatpost-processingworksbestforsituationswheretheuseofforcewasusedtorestrainachildor
youngperson,andhowthiscanbeusedtoreducethenumberoftimeswhereforceisusedtorestrain
childrenoryoungpeople.Incollaborationwiththestaffandmanagementatthecarecentre
Skovhuset,Ithereforeexaminedwhich“in-house”proposalscouldreducethenumberoftimeswhere
forceisusedtorestrainchildrenoryoungpeople.Therelativelyshortdurationoftimethatthispartof
theactionresearchprojectranin,meantthatonlyoneactionwasheldwiththeentiregroupofstaff.
Duringthisaction,arecognisedapproachknownasAppreciativeInquirywasused,andseveral
proposalswereputforward,allofwhichwereintendedtomakethestaffbetteratlearningfromwhat
takesplaceandthusreducethenumberoftimeswhereforceisusedtorestrainachildoryoung
person.
Thestaffdescribedtwoimportantandcentralaspectsconnectedwiththeprocessafterforcehasbeen
usedtorestrainachildoryoungperson.Oneaspect,concernsdealingwiththeemotionalstressthat
thememberofstaffexperiencesfromusingforcetorestrainachildoryoungperson,andtheother
aspectconcernswhatthememberofstaffcanlearnfromwhathashappened.Withregardtothelatter,
thestaffhaveadreamwishlistmadeupofthreewishes–moreresources,bothfinancialand
timewise,gettingtheuseofforcetorestrainchildrenandyoungpeopleontheagendaofteam
meetings,andcreatinggoodrelationshipsbetweencolleagues.Incollaborationwiththeirteam
coordinator,thestaffmustnowdeterminewhethertheywillworkfurtheronalloftheirwishes,andif
so,howthiscanbedoneinpractice.
Inconnectionwiththeunfoldingofthelearningaspect,itwasstatedseveraltimesduringtheaction,
thatthestaff’sworkcultureatSkovhusetshouldbechangedtocreatemorespaceforlearning.
Therefore,attheendoftheprojectwelookinmoredetailattheorganisationalstructureandexamine
towhatextentthestaffreallyarepreparedforchangesatthecarecentre.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 4
Kapitel1
Problemudredning:
Påtrodsaf,atantalletafbørnogungederanbringespådøgninstitutionerfaldetbetydeligtgennemde
senesteår,varderifølgeDanmarksstatistikstadigvækca.2.637børnogungesomvaranbragtpåen
døgninstitutioniløbetaf2015.(www.statestikbanken.dk).Debørnogungederanbringespå
døgninstitutionersærligtudsatteogdeharihøjgradbehovforenprofessionelindsatfrade
medarbejderederskalvaretageomsorgenfordem.Dettestillernaturligvisstorekravtildisse
medarbejdereogderesevnetilatvaretagedennesærligeopgave.
Nårudsattebørnogungeanbringespåendøgninstitutionkandetskyldesatderesadfærdervoldsom
ogudadreagerende,hvilketervanskeligathåndtereforomgivelserne.Hvisbarnetellerdenunges
ogsåerudviklingshæmmetkandetværemegetvanskeligtataflæsederesreaktionsmønsterogderes
adfærdkansynessærdelesuforudsigelig.Detkanværerigtigsværtformedarbejderneatforudse
hvornåroghvorforbarnetellerdenungereagerervoldsomtogtiltiderenderdissesituationermedat
barnetellerdenungeudsættesforenmagtanvendelseiformafenfastholdelse.
ILovomVoksenansvarerdenjuridiskerammeformedarbejdernesadgangtilatanvendemagt
beskrevet.Lovenbeskriversåledeshvordanmedarbejdernesomledidendagligeomsorgforde
anbragtebørnogungeharmulighedforatanvendemagtnetopforatsikrebarnetellerdenunges
interesser.Herundersikreatbarnetellerdenungesfysiskeogpsykiskebehovopfyldes,samtopbygge
dereskompetencertilatindgåisocialerelationer,trivesogmodtagelæring.Aflovenfremgårdet
endvidere,atmagtanvendelsekunmåskeundtagelsesvisogdetmåaldrigerstatteomsorgog
socialpædagogiskindsats.(Lovomvoksenansvar,2016)
Socialtilsyn,derharansvaretforatgodkendeogføretilsynmedsocialetilbudtilbørnogunge,erogså
megetopmærksommehvordandøgntilbuddeneforholdersigtilarbejdetmedmagtanvendelser.Når
tilbuddetblivervurdereterdetudfraenrækkekriterier,hvortilsynetunderkriterium6undersøger
hvorvidttilbuddetforebyggermagtanvendelser.Socialtilsynskaludfratoindikatorer,vurdereom
tilbuddetspædagogiskeindsatsunderstøtter,atmagtanvendelsersavidtmuligtundgås,samtom
tilbuddetkanhåndtereeventuellemagtanvendelservedatdokumentereogfølgeoppadissemed
henblikpaløbendelæringogforbedringafindsatsen.(Bekendtgørelseomsocialtilsyn,2016)
Nårenkonfliktfyldtsituationendermedanvendelsenaffysiskmagtoverforetbarnellerenungeer
detenvoldsomoplevelseforalleinvolveredepartere.IfølgeBørnerådetsundersøgelsefra2012fylder
magtanvendelsernedesværretemmeligmegetianbragtebørnsliv:
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 5
Børneneoplevermagtanvendelsersomkrænkendeogsomnoget,derkanogbørundgås–elleridet
mindsteminimeres.(Børnerådet,”Deprøveratgøredetsånormaltsommuligt”–etindbliki113
anbragtebørnsliv,2012s.43)
Deanbragtebørnogungeopleverogså,atdererstorforskelpåhvormegetderanvendesmagtpå
institutionerogopholdsstederiDanmark.Langtstørstedelenafdeanbragtebørnfortællertil
Børnerådet,atdekendertilmagtanvendelse,entenfordideselvharværetudsatformagtanvendelse,
fordideharoplevetatandrebørnblevudsatforenmagtanvendelseellerblotfordideharhørtom
magtanvendelser.(Børnerådet,”Deprøveratgøredetsånormaltsommuligt”–etindbliki113
anbragt2012)
Derersåledesingentvivlom,atdetgivergodmeningnårmedarbejdernepådøgninstitutionerskal
arbejdemålrettetmodatfindefagligeløsninger,derreducererantalletafmagtanvendelser.IRegion
Midtjyllanderderstoropmærksomhedpåmagtanvendelsesområdetogmedarbejdernepå
specialområdernesmangedøgninstitutionertilanbragtebørnogunge,arbejderheletidenpåatfinde
denrettesocialpædagogiskeindsats.MedarbejdernepåSpecialområdeBørnogUngesforskellige
døgnafdelingerhargennemlængeretidarbejdetmedhvordantilgangentildeudviklingshæmmede
børnogungekanblivemindrekonfliktfyldt.
Dettearbejdekanforegåpåforskelligemåderogenmådekanværeatuddanneallemedarbejdernei
atundgåmagtanvendelse.ISpecialområdeBørnogUngevarenafindsatsernei2016,atalle
medarbejdereskulleuddannesiStudioIIImetoden.Metodenerenmegetanerkendtogbrugtmetode
derblandtandetbeskæftigersigmedLowarousal,dererenikkevoldeligtilgangtilforebyggelseaf
voldeligekonflikter,samtudviklingafproaktivestrategieriforholdtilhåndteringenaf
problemskabendeadfærd.(www.langager.skoleintra.dk)
EnandentilgangtilatnedbringeantalletafmagtanvendelseersomSocialstyrelsenforeslårpåderes
hjemmeside:
Mangepraktikkerepåområdet,herunderinstitutionsledereogtilsynsførende,pegerpå,atregistreringaf
enhændelsemedenudførligbeskrivelseafforløbeteretvæsentligtredskabtilatforebyggefremtidige
magtanvendelser.Registreringerneanvendesbl.a.tildrøftelserpåpersonalemøderaf,omderkunnevære
handletanderledes,ogigivetfaldhvordan.Problemstillinenkaneventueltvære,atdeteretbestemt
barn,dergribesindoverfor.Herergensidigedrøftelserogideudvekslingogudviklingipersonalegruppen
afgørendefor,atderfremadrettetkanfindesløsninger.(Socialstyrelsen.dk)
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 6
Socialstyrelsenlæggerhervægtpå,atenbeskrivelseafforløbetoptilogundermagtanvendelsen,kan
dannegrundlagetfordrøftelsermellemmedarbejderne,ogdermedskabelæringiforholdtilatundgå
fremtidigemagtanvendelser.
Dennemetodeunderstøttesafdelovpligtigeindberetningsskemaerderskaludfyldesumiddelbart
eftermagtanvendelsen.Skemaeterdeltitodele,hvordenenedel(deblåfelter)omhandlerde
oplysningerommagtanvendelsenderlovpligtigtskalvideresendestilanbringendekommuneog
Socialtilsyn.Denandendelafindberetningsskemaet(degrønnefelter)erdetfrivilligtom
medarbejderneønskeratanvende,hvilketfremgårafvejledningen:
Felternemedgrønkanudfyldespåanbringelsesstedettilegetbrugmedhenblikpåfxrefleksionog
socialpædagogiskudvikling.(Vejledningomvoksenansvarforanbragtebørnogunge,2016)
Ivejledningenanvendesbegrebetrefleksion,hvilketogsåeretbegrebmedarbejderneiSpecialområde
BørnogUngeoftebenytterirelationtilefterbehandlingenafmagtanvendelsessituationer.Ordet
refleksionkanbådeidagligdagstaleogifagligesammenhængehavetolidtforskelligebetydninger.I
denneforbindelseerdertaleomeftertanke,hvormedarbejdernereflektererellertænkernærmere
overbådeselvemagtanvendelse,menihøjgradoverdehændelserderlåforudforselveindgrebet.
(Illeris,2015)
Deoverforbeskrevneeksemplerpåtilgangetilatreducereranvendelsenafmagtudelukkerikke
hinanden,tværtimodsåsupplererdehinandenpåfremragendevis.Detvilandretilgangeogsåkunne
gøreogenhelttredjetilgangkunnemåskeiendnuhøjeregradtageudgangspunktimedarbejdernes
dagligepraksis.
Nårvitaleromdetproblematiskevedanvendelseafmagt,servifordetmestepåkonsekvenserneud
frabarnetsperspektiv,menformedarbejdernepådøgninstitutionerermagtanvendelsessituationer
ogsåofteenvoldsomoplevelse.Medarbejdernekanståtilbagemedenoplevelseaf,atderesfaglighed
ikkevartilstrækkeligogatdefejledeisituationen.Derforkanmanhaveenantagelseom,atderblandt
medarbejdernepådøgninstitutionererengrundlæggendelysttilatarbejdemeremedatundgå
magtanvendelseogdetvilværesærdelesinteressantatundersøgehvornårdebliverengageredei
arbejdetmedatdragelæringafdesketehændelse.
Determinoplevelse,atpåvirkningentilatarbejdetmedatdragelæringaf
magtanvendelsessituationernestortsetaltidkommeudefra-entensomanbefalingerfra
socialstyrelse,somkraviformafkvalitetsmålfrasocialtilsynellersomanvisningeriretningslinjer
udarbejdetafmedarbejdernesledelse.Hvadnu,hvisviprøvedeatvendetingenepåhovedetogsåpå
hvornårmedarbejdernebliverengageredeiatdragelæring-hvadgiverfornyetenergitildemogkan
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 7
viarbejdemedatudvikleogudvidedette,såviisidsteendebliverbedretilatundgåatkonflikter
resultererimagtanvendelse.
MedarbejdernepåSpecialområdeBørnogUngesdøgninstitutionSkovhuset,harligesomrestenaf
organisationenarbejdetmålrettetmodatnedbringeantalletafmagtanvendelser.Denneproceserde
endnuikkekommetheltimålmedogderforkunnedetværerelevantatundersøgeommedarbejderne
harlysttilatdeltageietaktionsforskningsprojekt,medhenblikpåatforandrederespraksisiforhold
tilefterbehandlingenafmagtanvendelsessituationerne.
Formåletmedprojektetskalværeatundersøgehvordanmedarbejderneopleveratefterbehandlingen
afmagtanvendelsessituationernefungererbedstoghvordandettekanmedvirketilatreducere
antalletafsituationerhvorderanvendesmagtoverfordeanbragtebørnogunge.
KortsagtviljergernesammenmedmedarbejdereogledelsepådøgninstitutionenSkovhuset,
undersøgehvilke”indefrakommende”tiltagderkanreducereantalletafmagtanvendelser,hvilkethar
førtmighentilfølgendeproblemformuleringogherunderdetteforandringsmål:
Problemformulering:
HvordankanmedarbejdernepådøgninstitutionenSkovhuset,iforbindelsemedefterbehandlingenaf
magtanvendelser,blivebedretilatdragelæringafhændelserneogdermednedbringeantalletaf
magtanvendelser?
Forandringsmål:
Forandringsmåletersåledes,atigangsætteenproceshvormedarbejdernepåSkovhusetfinder
metodertilatlæreafmagtanvendelsessituationerne,udfradetmedarbejderneselvfindervigtigt,og
dermednedbringerantalletafmagtanvendelser.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 8
Kapitel2
Metode
Nårjegvilsenærmerepå,hvordanmedarbejdernepåSkovhusetoplever,dekanblivebedretilatlære
afsituationerhvorderanvendesmagt,erdetmegetnærliggendeatanvendeenmetodederfordreren
megethøjgradafdeltagelseframedarbejderne.
Forandringsmåletogønskeomatændrenogetimedarbejdernesdagligdag,læggeroptilat
medarbejderne,sammenmedforskerenskalundersøgehvordanlystentilogmulighedenfor
refleksionovermagtanvendelsessituationerneøges.Detvilikkeværeoptimaltatjegstodalenesom
forskerenogsåindpåmedarbejdernespraksis.Detlangtmererelevantatjeg,sammenmedledelsen
ogmedarbejdernegårindogsernærmerepåpraksisogderfor,finderjegdenbeskrevne
problemstillingoplagttiletaktionsforskningsprojekt.
Introduktiontilaktionsforskning
I1930érne,arbejdededentysk-amerikanskesocialpsykologKurtLewinmedatudvikle
socialpsykologienogidenforbindelse,varhanoptagetafatflyttefokusfradetenkelteindivids
handlingerovertilfokuspågruppenshandlinger.Lewinvardesudenoptagetaf,attildelebådedet
enkelteindividoggruppenenaktivrolleideforandringsprocesser,derskeriorganisationer.Lewin
mente,atforandringeriorganisationerkunskergennemenforandringimedarbejdernessanselige
oplevelseaforganisationenogderforvarhansholdning,derburdetagesudgangspunktidette.
KurtLewinudvikledeenmetodetilatarbejdemeddeltagernesegneopfattelserogfortolkninger,
samtidigmedatdeninddrogetlæringsperspektiv.Dennemetodebetegnedehanseneresom
aktionsforskningogmetodenforandredeforståelsenafrelationenmellemforskerenogdet
udforskedefelt,sådeltagerneblivertilmedforskere.
Deltagerneietaktionsforskningsprojekterikkealenemedtilat,formulerehvordandeopfatter
organisationen,deerogsåmedtilatformulerehvilkenforandringderernødvendig,samthvordan
manipraksiskangennemføredenneforandring.Endvidereerdeltagerneiaktionsforskningsprojektet
medtilatevaluereomeventuellepraksisændringerharmedførtfornuftigeforandringeri
organisationen.(Duusm.fl.Aktionsforskning–engrundborg,2014)
Aktionsforskningsfokuseratindfangebådehandlingensogforandringensvæsen,hvorfornetop
denneforskningsformeroplagtiforholdtilatarbejdemed,undersøgeogudvikleforandringeri
medarbejdernespraksis.Nogetafdetsærligevedaktionsforskningenerogsåforskerensaktive
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 9
deltagelseiforandringsprocesserne,hvorforskerenharendeltagerrollefremforenobservatørrolle.
(Henriksen,ØstergaardSørensenogWestersø,Praksisforskningisocialtarbejde,2016)
Beskrivelseafdenoverordnendeplanlægning
Detteaktionsforskningsprojekttogudgangspunkti,atderiforbindelsemedLovomVoksenansvars
ikrafttræden,opstodenrækkeudfordringerfornogleafRegionMidtjyllandsdøgninstitutionerfor
børnogunge.Ideenvaribegyndelsenikkesærligkonkret,mendervaretønskeomatblivedygtigere
tilatarbejdemedkonflikterogdermedundgåanvendelseafmagt.
DetførsteskridtiprocessenvaratkontakteSpecialområdeBørnogUnge,forattilbydeatsenærmere
pådeudfordringerdeoplevede.Ispecialområdetsledelsevarderstorinteresseforprojektetogdet
egentligestartskudiplanlægningenafprocessenblevetmødemedenafspecialområdetsfaglige
koordinatorer.Undermødetfikviaftalthvilkenrammevikunnearbejdeindenforogdrøftethvilken
afdelingendetvarrelevantatinviteremedindiprojektet.
Istartenafprojektetvarmåletnogetdiffustogdetvarvanskeligtatlaveenmegetkonkretog
detaljeretplanfor,hvordanvikunnenårfremtilmålet.Detvarheltfrabegyndelsenvigtigt,atønsket
omforandringenkomframedarbejderneogikkesomenforventningfradenadministrativeledelse.
Indendenførsteegentligeaktion,syntesdetsåledesrelevantatlavenogleforskelligeundersøgelseri
forholdtilmedarbejdernesforståelseafmagtanvendelsesområdetogderesholdningtilatarbejdemed
forandringerideresdagligepraksis.
ILewinsaktionsforskningsmodelerdertaleomencirkulærtænkning,hvorderførstskeren
planlægning,herefterenhandling/aktionefterfulgtafenundersøgelse.”cirklen”fortsætterherefterog
resultatetafundersøgelseindgåriplanlægningenafdennæstehandling/aktionogsåledesfortsætter
Cirklen.(Kildedali,Duusm.fl.,Aktionsforskning–engrundbog,2014)
Iprojektperiodensbegyndelseudarbejdedejegetudkasttilenoverordnetprojektplan,mensom
processenerskredetfrem,harderheltnaturligtværetendeljusteringerundervejs.Detersomom
vejendukkedefrem,efterhåndensomskridteneblevtagetogdenoverordnedeplanendteudsåledes:
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 10
Denoverordnedeaktionsforskningsplan:
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 11
Beskrivelseafforberedelserne
Aktionsforskningsprojektetpåbegyndesislutningenaffebruar2017,hvorderafholdesmødemed
denfagligekoordinatorfraSpecialområdeBørnogUnge.Formåletvaratafklarehvordanviskulle
gribeprocessenan,herunderundersøgehvilkeforandringerdermuligvisskullearbejdesmed.Den
fagligekoordinatorhavdeetønskeom,atarbejdemedmedarbejdernesudfyldelseaf
indberetningsskemaerne,sådettegavetbedreudgangspunktforderesrefleksivearbejde.
Medhenblikpå,atfåetbedreindblikiSpecialområdetudfordringeriforholdtilLovom
voksenansvarsikrafttræden,fikjegmulighedforatdeltagesomobservatørpåentemadagimarts
måned.TemadagenvararrangeretafSpecialområdeBørnogUngeforderesmedarbejdereog
indholdetvaroplægfrajuristomLovomVoksenansvar,herunderhvaddererændretiforholdtil
magtanvendelsesbekendtgørelsen.Endvidereskullemedarbejderneforholdesigtilenkonkret
udfyldelseafindberetningsskemaogkommemedbemærkningerhertil.
Påtemadagenblevdetaftalt,atspecialområdetsafdelingSkovhusetkunnekontaktesmedhenblikpå
atundersøgeomderhervarinteresseforatdeltageiaktionsforskningsprojektet.Detblevdesuden
aftaltatjegudarbejdeogfremsendteenprojektskitsetildenfagligkoordinator,derdrøfterdettemed
afdelingslederpåSkovhusetforatopnåacceptiforholdtilatarbejdemedmedarbejdernespraksis.
EfterfølgendehavdejegenmailkorrespondancemedafdelingslederpåSkovhuset,hvorderaftalestid
tilinterviewsmedtomedarbejdered.26.4.2017,samttidtilførsteaktionpåetteammøded.8.5.2017.
Iforbindelsemedindgåelseafdisseaftaler,vardettydeligtatdervarinteresseforatdeltagei
forskningsprojektetogdetvarmegetuproblematiskatfålavetaftaleromatanvendemedarbejdernes
tid.
Den26.4.2017besøgtejegførstegangDøgninstitutionenSkovhusetforatinterviewetomedarbejdere.
Indenbesøgethavdejegudarbejdeteninterviewguide,derforindenvarsendttilfagligkoordinator.
Formåletmeddetointerviewsvaratafdækkehvilkeproblemstillingerderoptogmedarbejdernei
forholdtilmagtanvendelsesområdetogsærligthvilkeområderderkunneforandresienpositiv
retning.
FraprojektetsbegyndelsenhavdejegetstortønskeomatanvendemetodenAppreciativeInquiryi
forbindelsemedaktionen,hvilketjegvendertilbagetil.Gennemheleprocessenharjegfastholdtdette
ønskeogelementerfraannerkendendetilganganvendtejegogsåiforbindelsemedinterviewsene.
Beggeinterviewsblev,efteraftalemedmedarbejderneoptagetogefterfølgendetransskriberet.
Resultatetafundersøgelsenhosdetomedarbejderevar,atderumiddelbartsåudtilatværetre
temaer,somsyntessærligtrelevanteatdrøftemeddeøvrigemedarbejderne.Beskrivelsenafdetre
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 12
udvalgtetemaer,sammenmeddagsordenenfordenplanlagteaktionblevsendttilbådefaglig
koordinator,afdelingsleder,ogteamkoordinatorindenaktionenforatholdealleorienterede.
Aktionsforskningstilgangen
Udfratidligereerfaringermedaktionsforskning,vardetheltfrabegyndelsenafprojektperioden
tydeligt,atdenvalgteproblemstillingvaroplagttilutopiorienteretaktionsforskning.Herfår
medarbejdernemulighedforatinvolveresiginoget,derikkeerendnu,mensombliverafsætfor
eksperimenterogskabelseafvide.(GitteDuusm.fl.,Aktionsforskningengrundbog,2014).
Gennemdetointerviewshavdejegfundetfremtil,atmedarbejdernefaktiskalleredereflekterede
overdesituationerderresulteredeimagtanvendelse,detforegikbareikkepådettidspunktjeghavde
forventet.Beggemedarbejdereoplevedeatdennerefleksionvarmegetenergitilførendeogjegville
derforgernelaveutopiorienteretaktionsforskning,hvormedarbejdernepåteammødetfiketfrirum,
hvordehavdemulighedforat”tænkeudboksen”iforholdtilatskaberumforflererefleksioni
forholdtilmagtanvendelsessituationerne.
JeghartidligerearbejdetmedmetodenAppreciativeInquiry,hvilketjegogsåønskedeidette
aktionsforskningsprojekt.Magtanvendelsesområdeteretlidtømtåleligtområde,damedarbejderei
heleorganisationkonstantblivermødtmedkravetomatreducereantalletafsituationerhvorder
anvendesmagt.Detersåledesminerfaring,atderofteerlidtmodstandframedarbejderneiforholdtil
atarbejdemedområdet.Jegforventeratenanerkendendetilgangmedstorsandsynlighedvilmindske
eventuelmodstandogdermedøgemulighedenforatfåmedarbejdernetilattænkenyetanker.Jeger
ligeledesoverbevistom,atenikke-anerkendendetilgangkunneresulterei,atmedarbejdernesigerdet
deforventedeledelsenvilhøre,ogikkedetdeselvmener,tænkerellerføler.
Jegvilgerne,sammenmedmedarbejdernepådøgninstitutionenSkovhusetundersøgeomvikan
udfordreosselvi,hvordanvikanskaberumtilatreflektereovermagtanvendelsesindberetningerne,
vedattageudgangspunktinutidensstyrkerogpotentialer,formeddetteafsætatvisualisereenmulig,
ønskværdigfremtid
AppreciativeInquiry
Bliverogsåkaldetanerkendendeudforskningerenmegetpopulærogudbredt
aktionsforskningstilgang.AppreciativeInquiryblevudvikletsometaktionsforskningskonceptimidten
af80èrneafdeamerikanskeforskereDavidL.CooperriderogSureshSrivastva.Tilgangenkansessom
envidereudviklingafLewinsaktionsforskningogderertaleomentilgangmedfokuspåpositiv
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 13
forandring.Udgangspunktetbaganerkendendeudforskning,eratenorganisationkanskabesog
vedligeholdespåbaggrundafdensstyrker-denspositivekerne.
Anerkendendeudforskningharfokuspådebedsteerfaringerfrapraksisoggivermulighederforat
beskæftigesigmeddrømme,visionerogudfordringerienanerkendendedialog.Deltagernesenergi,
læringogkompetenceraktiveresiforholdtilattænkenytomenkonkretopgaveellerpraksis.Derer
ikketaleomenkonkretopskrift,menistedetforenopfordringtilatarbejdeinnovativtogskabeden
ideelleorganisation,hvoreksempelvisorganisationskulturenønskesforandret.(KirstenMejlvigi,
Duusm.fl.,Aktionsforskningengrundbog,2014)
DenmetodesomanvendesiAppreciativeInquiry,kaldes4D-cyklussen.Metodenindeholder4faser,
henholdsvisopdagelsesfasen,drømmefasen,designfasenogskæbnefasen.
Opdagelsesfasen:Iopdagelsesfaseneropgaven,atfindeindtildetderalleredeeriorganisationen.
Dettekangøresved,atderiinterviewformspørgesindtilsucceshistorieriorganisationen.
Drømmefasen:Idennefasedrømmermedarbejderneogforestillersighvordandet”kunne”være.Det
erhermedarbejderneformulighedforatsættetankernefriogtænkekreativtiforholdtilmuligheder.
Designfasen:Idennefaseskalmedarbejderne,ifællesskabbliveenigeom,hvilkeafdrømmeneder
skalblivetilvirkelighedidereshverdag.
Skæbnefasen:Idennefaseskalmedarbejderneudarbejdekonkreteplanerogaftalerfor,hvordande
aftaltedrømmeskalføresudilivet.(KirstenMejlvigi,Duusm.fl.,Aktionsforskningengrundbog,
2014)
Dengennemførteaktionblevbyggetopomkringdissefaser,hvorvisammentogudgangspunktidet
dergavmedarbejdernemestenergi,nemligmulighedenforathavefællesrefleksioneriforbindelse
medmagtanvendelsessituationer.Jegvilietsenereafsnitbeskrivehvordandenneprocesforløbunder
aktionen.
Arbejdsfordelingmellemforskerogdeltager
Frabegyndelsenafaktionsforskningsprojektet,havdejegdetudgangspunkt,atminrollesomforsker
skulleværesåminimalsommulig.Jegfandtdetafgørendeforprojektetatmedarbejdernehavdeen
megethøjgradhavdeindflydelsepåindholdet,daderesengagementskullegiveforandringenliv.Jeg
varogsåforberedtpå,atjegskulleværedrivkraftenogdenstyrendeiprocessen.PåSkovhusetvar
medarbejderneinteresseredeiatdeltageiprojektet,somaktivemedforskere.Dogharprojektetkun
væretigangikorttid,hvorfordetervanskeligtatsehvoraktivemedarbejderneforbliver.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 14
Foratsynliggørehvordanarbejdsfordelingenharværetifølgeminoptik,harjegvalgtattage
udgangspunktiKarinKildedalogErikLauersensmodelomsamarbejdetmellemforskerogfelt.
(KildedalogLauerseni,Duusm.fl.Aktionsforskning-engrundbog,2014,s.86)
Kilde:KildedalogLauersen2012
Pånuværendetidspunktiaktionsforskningsprocessen,erdetkunrelevantatviforholderostil
opgavefordelingenpåbasisniveauet,davisletikkeerkommettilmeta-ogslutniveauet.
Medarbejderneharværetmedtilatleveredataogproducerenyviden,menvierendnuikkenåetså
langtatnyvidenskulleafprøves,elleromsættestilpraksis.Iforholdtilfællesopgaverne,erdissehidtil
varetagetafmig,menefterhåndenvildetværeopgaversommedarbejderneogteamkoordinatoren
varetager.
Etiskeovervejelserogprojektetsvaliditet
Dererflereetiskeudfordringeriaktionsforskning,hvilketjeggerneviselidtnærmerepåiforholdtil
detteprojekt.Detervigtigt,atjegsikreminforskningikkeforførerogforrådermedarbejderne,eller
stillerdemforventningeriudsigtsomjegellerprojektetikkekanindfri,hvilkethellerikkeertilfældet
idetteprojekt.
Iforholdtilindhentelseafetreeltinformeretsamtykkevardetlidtvanskeligt,damedarbejdernesom
deltogiaktionen,alleredevarsamlettilteammøde.Detomedarbejderesomdeltogiindividuelt
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 15
interview,vartilfældigtudvalgte,dadetilfældigvisvarpåarbejdepådagenhvorinterviewsneblev
afviklet.Allemedarbejdereblevdogoplystom,atdetnaturligvisvarfrivilligtatdeltageoghvisdeikke
ønskeatdeltagekunnedeundladeatsvarepåspørgsmål.
Validitetdrejersigom,hvorvidtmanundersøgerdet,mansigermanundersøger.Aktionsforskninghar
tilformålatskabeændringeripraksis,ogmedentilgangderbådeerprocessuelogforstårforskerens
rollesomdeltagende,såkanomfangetafkompleksedatavoksesigstort.Deterikketilfældetfordette
projekthvormængdenafdataendnuerbegrænset.Detskyldesihøjgrad,atprocessenstadigvækeri
enopstartsfaseogderersåledesendnuikkeindsamletdataiforholdtilatvurderehvorvidt
forandringerneresultereri,atvinårdetfremsattemål.
Iforholdtilaktionsforskningkanderogsåopstilleskvalitetskriterier,deradskillersigfratraditionelle
samfundsvidenskabeligekvalitetskriterier.Deterisærkvalitetskriterierderharfokuspåomderhar
fundetforandringsted,ogomforandringenrettersigmodmåletforaktionsforskningen,samt
hvorvidtderblevudvikletvideniforbindelsemedprojektet.Eksempelviskanderarbejdesmed
deltagervalideringiforholdtilenbedømmelseafprojektetskvalitet.
Enmetodetilatudfordreforskningenskvalitetmed,kanværeatarbejdemedkommunikativvaliditet,
hvorresultatetafundersøgelseneksempelvisfremlæggesfordederharmedvirketiprojektet,
hvorefterdeermedtilatvalidereresultatet.(Henriksen,Praksisforskningisocialtarbejde,2016)
Foratafprøvedetteaktionsforskningsprojektsvaliditetvilledetværerelevant,efterhåndensomvi
kommerlængerefremiprocessen,atafprøveomdeltagernefinderatresultatetsynesvalidt.Det
kunneefterfølgendeogsåværeinteressant,atafprøveomandremedarbejderteamspåSkovhuset,
finderundersøgelsenvalidogomdetogsåvilværetilfældepåandreafspecialområdets
døgnafdelinger.
Metodisktilgang
Iforbindelsemedaktionsforskningsprojektetharjegiovervejendegradanvendtedeninduktive
tilgang,dajegførsteefterindsamlingenafempirivalgtehvilkenteoridervarrelevantatanvende.Jeg
anvendtedogdendeduktivetilgangibegyndelseafprojektet,dajegalleredehervalgteen
anerkendendetilgangiformafAppreciativeInquiryogherunderdetsteoretiskegrundlag.somjeg
ønskedeatafprøvesammenmedmedarbejderne.Iforbindelsenmedbehandlingenafdeindsamlede
data,synesdetogsårelevantatinddrageandenteori.Istedetforetklassiskteoriafsnit,harjegvalgtat
inddrageogfremstilledetteoretiskegrundlagundervejsogdermeddestederjegfindermestrelevant.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 16
Kapitel3
Organisationskultur
NårmedarbejdernepåSkovhuset,medudgangspunktidetdefindervigtigt,skalarbejdemedatfinder
metodertilatlæreafmagtanvendelsessituationerne,handlerdetomatnogetskalforandres.Den
mådedehidtilharefterbehandletmagtanvendelserne,skalmuligvisændres–måskevedatgøremere
afnogetogmindreafnogetandet.IenorganisationsomSkovhuset,kanderværeelementer,som
entenkanhæmmeellerstyrkemulighedenforforandring.
PåSkovhusetsteammøde,nævnermedarbejdernefleregangebegrebetkultur.Deanvenderdetoftest
iforholdtilønsketomatændredennuværendekulturellerskabeennykultur.
Mendetkræverjoenkulturændring,atfolkligeventer5-10minuttermedatkørehjem,
Ladosfåskabtenkulturomkringdethermedlæring,deterfaktiskpågrundaflæringatvistillerdeher
spørgsmål–såvildetjoværeenergiskabende.Menderservijoallesammenforskelligtpådet
Atderkommerenkultur,hvorvistillerdespørgsmålom,hvordankunnevihave
Nårdetforholdersigsåledes,vildetsåikkeværerelevantatsenærmerepåhvordanorganisations
kulturenerpåafdelingenskovhuset?Erderenorganisationskultursomladerpladstilat
medarbejderneharenfriudvekslingafderessynspunkteromkringkonfliktsituationeroganvendelse
afmagt?Ogerderoverhovedettaleomenorganisation,hvorderergrundlagforforandringer?
ForatlaveenundersøgelseaforganisationskulturenpåSkovhuset,vildetværerelevantatse
nærmerepåorganisationspsykologenEdgarH.Scheinsteoriomkringorganisationskultur.
OrganisationskultureretaforganisationensuformelletrækogScheinmenerat,kulturerogopstår
hvorderermenneskertilstede.Kulturopstårgennemdedynamiskeprocesseriorganisationenog
mellemdemedarbejderesomersammen.Detskabesgennemdenindbyrdeskontaktogsærligtmed
udgangspunktidenindbyrdeskommunikation.
Organisationskultureretmønsterafgrundlæggendeantagelser,dererudvikletafenbestemtgruppe,
eksempelvismedarbejderneietteampåendøgninstitution.Efterhåndensomgruppenlæreratmestre
sineeksterneoginterneproblemeroghvisdetharfungerettilstrækkeliggodttil,atmestringen
opfattessomsandt,oplæresnyemedlemmerigruppentilatansedettesomdenrigtigemådeat
opfatte,tænkeoverogfølepåiforholdtildisseproblemer.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 17
DererflerepointeriScheinsdefinitionaforganisationskultur:
• Begrebetkulturknyttestilengruppeiorganisationen,derdelerenrækkegrundantagelser.
• Kulturerbaseretpålæring,hvilketbetyderatkulturudviklesefterhåndensommanlæreat
mestreproblemermedeksterntilpasningiforholdtilomgivelserne(fxspecialområdets
ledelseogsocialtilsyn)ogkulturudviklesefterhåndensommanlæreatmestreproblemermed
internintegration(fxhvordanmankommunikererogkoordinerearbejdetpåafdelingen)
• Kulturenopretholdesalene,sålængedenansesforatværeioverensstemmelsemed
virkeligheden.Hvisenkulturtilstadighedblivertestetmodvirkelighedengennempraksisog
detvisersigatdengrundlæggendeantagelseerforkert,vilkulturensandsynligvisblive
ændret.
• Nyemedlemmeriengruppebliverlærtopidenherskendekulturogvilfådennekultur
præsenteretsomværendedenrigtigemådeatopfatte,tænkeogføleiforholdtilbestemte
problemer.(JacobsenogThorsvik,Hvordanorganisationerfungerer,2014)
HvisvisætterdissepointeriforholdtildenopfattelsemedarbejdernepåSkovhusethariforholdtil
måletomatlæreafdemagtanvendelserdererforetaget,kanmansige,atmedarbejderneisigselv,er
engruppederdelerenrækkegrundantagelser.
MedarbejderneharlærtatmestrepressetfraSpecialområdetsledelsenogSocialtilsynssideiforhold
tilarbejdetmedatdragelæringafmagtanvendelsessituationerneDeharselvfundetenmåde,at
efterbehandlemagtanvendelsessituationernepå,vedatudfyldeindberetningsskemaetsammenmed
dekollegaerdervarsammenmeddemikonflikten.Samarbejdetiforbindelsemedudfyldelsen,giver
mulighedforbearbejdningenafdenfølelsesmæssigebelastning,medarbejderenopleverpågrundaf
magtanvendelsenogmulighedforatdragelæringudfradetskete.Dennemestringharfungeretgodt
ognyemedarbejdereeroplærttilatansedetsomværendeheltinaturligt,atudfylde
indberetningsskemaernesammen.Deterogsårigtiggodt,detenesteproblemer,atdenlæring
medarbejderneherfår,ikkebliverdeltmeddeøvrigekollegaer.Hellerikkeledelseneller
Socialtilsynetfårmulighedforatvide,atmedarbejdernerentfaktiskreflektereroverdeskete
hændelserogdermedforsøgeratlærehvordanlignendesituationerkanundgås.
Hviskulturenskalændresvildetforeksempelværenødvendigt,atmedarbejderneovertidoplever,
hvorgivendedeterfordem,eksempelvisatefterbehandlemagtanvendelsessituationernepået
teammøde.Hvismedarbejdernesamtidigfåroplevelseaf,atbådeSpecialområdetsledelseog
Socialtilsynfårenbedreforståelseafmedarbejderneshåndteringafkonflikterogdermed
anderkenderdenlæringmedarbejdernedrager,vildetmåskeøgemedarbejderneslysttilatlære
mere.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 18
Scheinsdefinitionafkulturlæggerstorvægtpåbegrebetgrundlæggendeantagelser.Grundlæggende
antagelserernogetdenenkeltetagerforgivet,altsåensandhedderikkesættesspørgsmålstegnved.
Ofteermedarbejderneikkebevidsteom,hvordandeprægesafdissegrundlæggendeantagelser,
hvilketgørdetvanskeligtatundersøgehvilkenslagskulturderprægerenorganisation.
IfølgeScheinkanproblemernemedatundersøgedegrundlæggendeantagelserdogomgås,netopfordi
kultureneksisterepåtreniveauer.Detreniveauerergrundlæggendeantagelser,værdierognormer,
samtartefakter.Scheinmeneratdegrundlæggendeantagelserkommertilsyne,nårvitalerom
værdierogholdninger,samtnårviomgiverosmedfysiskeobjekterogsymboler.Mulighedenforat
studereenorganisationskulturøgesderfor,nårmanbevægersitblikfragrundlæggendeantagelser,
overnormerogværdiertilartefakter,somkanobserveresogregistreres.Scheinkalderniveauernefor
kulturelleniveauerogskitsererforholdetmellemdemsåledes:
Kulturkansåledesbeskrivesoganalysererpådetrekulturelleniveauer,hvorartefaktererdeteneste
synligeelement,deandretofindeskunindeimedarbejderneshoveder.Menhvaderdetsåder
kendetegnerkulturenpådetrekulturelleniveauer:(JacobsenogThorsvik,Hvordanorganisationer
fungerer,2014)
Grundlæggendeantagelser
IfølgeScheinergrundlæggendeantagelserhjørnestenenienhverkultur.Deterdetingvitagerfor
givetogbetragtersomsandt.Menhvilketindholdhardegrundlæggendeantagelser?Scheinmener
derersyvdimensioner,derkananvendestilatskelnemellemforskelligekulturer.
• Forholdetmellemorganisationenogdensomgivelser–betragtesorganisationensomaktiv,
dominerendeellerførendeiforholdtilomgivelserneelleropfattesdensompassivogværende
underpres?
• Opfattelsenafmenneskershandling–erdetmennesketsnaturatværeaktivtellererdet
passivt.Erhandlingerrationelleellerstyretaffølelser?
• Organisationensvejtilsandhed–Lyttermentildem”dervedbedre”ellerfinderman
sandhedenifællesskab?
• Organisationensopfattelseaftid–ermanoptagetaffortiden,nutidenellerfremtiden?
• Opfattelseafdenmenneskeligenatur–Opfattesmennesketgrundlæggendegodtellerondt?
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 19
• Opfattelsenafrelationermellemmennesker–Skalmanvisefølelserelleroptræderationelt,
konkurrenceellersamarbejde,deltageellerladeandretagebeslutning?
• Opfattelsenafkonflikt–ihvilketomfangtolereresuenighed?(JacobsenogThorsvik,Hvordan
organisationerfungerer,2014)
MitkendskabtilmedarbejdernepåSkovhuseterretbegrænsetogminindsamlingafempiriharikke
værettilstrækkeligiforholdtilatlaveenfyldestgørendeanalyseaforganisationensgrundlæggende
antagelser.Hvisjegalligevelskalkommemedetbudpåhvordanmedarbejderneopfattersigselvi
forholdtilnogleafdeopridsede7dimensioner,baseretpåmineoplevelser,bådeiforbindelsemed
medarbejderinterviewsneogunderselveaktionen,såserjegfølgende:
SpecialområdeBørnogUnge,herunderSkovhusetoplevessompassiv.Organisationenerunderlagt
politiskebeslutningerogerihøjgradunderpresfraomgivelser,dabådespecialområdetsledelseog
Socialtilsynharentydeligforventningom,atantalletafmagtanvendelserfalder
MedarbejdernepåSkovhusetvirkermereoptagetaffremtidenendaffortiden.Deerikkesærligt
optagedeaf,atproblematisererdestoreudskiftningerderharværetipersonalegruppenogdeeri
langthøjeregradoptagetaf,atudvikleenfællesfremtid.Dettydeligtatmedarbejdernehardetrart
sammen,mendekenderikkehinandensærligtgodtendnu.
Nårmansidderogsnakkeromdetderersværtogmanskalåbneop,altsåvælgernogetderersvært,så
skaldetogsåværetilnoglemenneskermanegentligtsynesatmanenellerandenformfortillidtil–at
mankanblottesig…..
Dererengodstemningogtonenervenligogopmuntrende.Dererrespektforteamlederenogalle
talerpænttilhinandenogikkeimundenpåhinanden.Detsammekommertiludtrykiinterviewsne,
hvordertalespæntomkollegaerogledelse.
Medarbejdernegiveralleudtrykfor,atmagtanvendelserneoplevesubehageligeoghensigtenmed
demerprimærtatpassepåbarnetellerdenunge.Nårdertalesomdeungeerdetligeledesmeget
respektfuldtogomsorgsfuldt.Underaktionen,varmedarbejdernemegetenigeogdervarsåledesikke
synligekonflikterblandtmedarbejderne
Værdierognormer
VærdierindebærerifølgeSchein,atmantræfferetbevidstvalgomnogetergodtellerdårligt.Værdier
udspringerofteafdegrundlæggendeantagelserogenværdikanudtrykkesgennementilbøjelighedtil
atforetrækkevissetilstandefremforandre.Nårmanundersøgerorganisationererdetalmindeligtat
antage,atværdierkommertiludtrykidebeslutningersomtræffes.Værdierformidlerdet
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 20
organisationenanserforværendegodtogdermedimplicitogsådetdenanserforatværedårligt.Der
erofteentætsammenhængmellemensantagelserogdeværdiermangiverudtrykfor,menderkan
ogsåværeetmisforholdmellemdetenpersonsigerogtroromhansværdierogdegrundlæggende
antagelserderfaktiskstyrerhansadfærd.(JacobsenogThorsvik,Hvordanorganisationerfungerer,
2014)
MedarbejdernepåSkovhusethartydeligvisdenværdi,atmagtanvendelseerdårligtogderforskal
begrænses.Degiverudtrykfor,atdeterrelevantatblivebedretilatlæreafhændelserneogudgåat
konfliktfyldtesituationerresultereimagtanvendelse.Iforholdtildenneværdi,burdedersåledesvære
grundlagforatskabeenforandringogforbedremulighedforatdragelæring.
Normerangiver,hvaddererpassendeadfærdforforskelligepersoneriforskelligesituationer.Man
kanogsåsigeatnormererbestemteprincipperellerreglersomdenenkelteforventesatfølge,hvor
værdierermereabstrakte.Imangetilfældeerderknyttetensanktiontilnormerneogdederikke
følgernormernevilofteblivestraffet.Bagenhvernormliggerenværdi,derbestemmeromnogeter
godtellerdårligt.Normerfungeresomprincipper,retningslinjerogbegrænsningforadfærdogvilofte
væreformaliserede.Derfindesdogogsåuformellenormer,somdomineremedarbejderne,hvilketkan
styrkesammenholdetigruppenmenogsålaveenafstandtilledelsen.(JacobsenogThorsvik,Hvordan
organisationerfungerer,2014)
PåSkovhuset,ernormenatmedarbejderneudfyldtemagtanvendelsesindberetningernesammenogi
denforbindelse,gavhinandenkollegialsparring.Dererikketaleomenretningslinjefraledelsen,men
mereenuformelnormhvormedarbejdernegørdet,alenefordidefinderdetmeningsfyldt.
Artefakter
Artefaktererkonkretefysiskegenstande,herundertekst,samttalesprogsomalleerudtryk
grundlæggendeantagelser,værdierognormer.Artefaktervirkersomsymbolerogpointeneratde
skaltolkesforatkunnevirkesomsådanne.Deteraltsåførstnårvitillæggerartefaktetenbetydning,
atvikankaldedetetsymbol.Forskelligeartefakteriorganisationerformidlerdegrundlæggende
antagelser,samtværdierognormerdererudbredtiorganisationen,såartefakterkantolkessomet
udtrykfororganisationskulturen.Deartefakterderfindesiorganisationerkaninddelesitre
hovedgrupper.
Artefakterkanværedet,menneskersiger.
Italesprogetanvendesderoftesymbolskefortællerforatnåfremtilenbetydningfxkanenleder
fortællehvordanandreløsteenopgaveistedetforatgiveordre.Sprogeteroftefyldtafsymbolerder
harsærligmeningfordenenkeltemedarbejderfxanvendernoglefaggruppersærligefagterminologier
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 21
ogiandretilfældegøresderbrugafslangellerhumor.(JacobsenogThorsvik,Hvordanorganisationer
fungerer2014)
Underaktionen,kommermedarbejdernemedflereeksemplerpåsærligeterminologierfxsåmanikke
er”fyldt”opafoplevelsennårmankommerhjem-harbehovforatlæsseafogsparringmedsine
kollegaer.Detsenderetsignalom,atmedarbejderneopleveratarbejdetkanværepsykiskbelastende
ogdererbehovforstøttefraandre.
Artefakterkanværemenneskersadfærd
Kropssprogkansigemegetomrelationernemellemmenneskeriforskelligesituationerogdenadfærd
medarbejderneudviserkansymboliseregrundlæggendeantagelser,værdierognormeri
organisationen.Hvisledereneksempelvisopholdersigmegetblandtmedarbejderne,kandetsignalere
atderikkeerstorafstandmellemlederogmedarbejder.Denmådemedarbejderneudtrykkerfølelser
påerencentraladfærdsmæssigkulturartefakterogvilligeledeskunnetolkes.(JacobsenogThorsvik,
Hvordanorganisationerfungerer2014)
Medarbejderenskropssprogermegetåbentogingensiddermedkorslagtearme,ellerdrejersigvæk
fradeandre.Nårmanfærdesrundtihuset,oplevesmedarbejderneskropssprogmegetafslappetog
roligt.
Artefakterkanværefysiskegenstande
Defysiskeartefaktererlettereatfåøjepåiorganisationen.Detkanværeorganisationenslogo,
udformningafbygninger,kunstneriskudsmykning,skriftligemateriale,brugafuniformereller
lignende.Detvanskeligeveddisseartefakterbeståriatfindeudaf,hvaddebetyder,hvordande
relaterertilhinandenoghvilkeunderliggendemønstreafkulturdeerudtrykfor.(Jacobsenog
Thorsvik,Hvordanorganisationerfungerer2014)
Eksemplerpåartefakterafdennetypekanværemedarbejdernespåklædning.PåSkovhusetanvendes
derikkeuniformerogmedarbejdernespåklædningerpraktisk,afslappetoguformel.Påklædningen
kansymbolisereatmedarbejderneeraktivesammenmedbørneneogdereretfamiliærtogafslappet
miljø.
Iforholdtilbygningernesudformning,erdisseindrettedepraktiskmedhensyntagentilbørnenes
behovogpraktiskeudfordringer.Dererikkelåspåyderdøren,sådeanbragtebørnogungekanfrit
færdesindogudafbygningen.Tilgængælderderaflåsttilmedarbejderneområder,kontorerne,
vagtværelseogdetstorekøkkenhvormadentilheleinstitutionentilberedes.Aflåsningenkan
symbolisere,atderertageshensyntilsikkerheden,eksempelvisiforholdtilfarligemaskineogdårlige
hygiejne,mendetkanogsåtolkessommistillidtildebørnogungedereranbragtpåinstitutionen.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 22
Organisationensudviklingsmuligheder
ISpecialområdeBørnogUngeermissionenatbevareogudvikleetspecialiserettilbud,hvorfaglig
udvikling,højkvalitetogetgodtarbejdsmiljøfastholdes.Iorganisationensledelsesgrundlagstårder
skrevet,atdetforventes,atmedarbejderneharennysgerrigtilgangtiludviklingenpådet
specialiseredesocialområdeogderforindgåridenmålrettedekompetenceudvikling.Detpræciseres
atarbejdspladsenerenprofessionelplatform,hvormedarbejderneharenforpligtigelsetilatholdesig
fagligtopdateret.Derlæggesdesudensærligvægtpå,atmedarbejderneserorganisationensvigtigste
ressourceogdeterholdningen,atallemedarbejdereerkompetentetilogansvarligeforatbidrage
aktivttiludviklingafspecialområdet.(www.sbu.rm.dk)
Nårjeglæserovenståendeharjegenantagelseom,atudviklingsmulighedernepåafdelingen
Skovhusetertilstedeogderburdesåledesværeetgodtgrundlagforatarbejdemedforandringer.
Opsummering
Skovhusetsmedarbejdereerunderlagtpolitiskebeslutningerogerihøjgradunderpresfra
specialområdetsledelseogSocialtilsyn,derbeggeharentydeligforventningom,atantalletaf
magtanvendelserfalder.MedarbejdernepåSkovhusetikkesærligtoptagedeaf,atproblematisererde
storeudskiftningerderharværetipersonalegruppenogdeermereoptagetaf,atudvikleenfælles
fremtid.
MedarbejdernepåSkovhusethartydeligvisdenværdi,atmagtanvendelseerdårligtogderforskal
begrænses.Degiverudtrykfor,atmagtanvendelserneoplevesubehageligeoghensigtenmeddemer
primærtatpassepåbarnetellerdenunge.Nårdertalesomdeanbragtebørnogunge,erdetmeget
respektfuldtogomsorgsfuldt,mensaflåsningenaf”personaleområder”kantolkessomenmanglende
tillidtildem.
PåSkovhuset,ernormenatmedarbejderneudfyldtemagtanvendelsesindberetningernesammenogi
denforbindelse,gavhinandenkollegialsparring.Dererikketaleomenretningslinjefraledelsen,men
mereenuformelnormhvormedarbejdernegørdet,alenefordidefinderdetmeningsfyldt.
Medarbejdernegiverudtrykfor,atdefinderdetrelevantatlæreafhændelserneogdermedudgåat
konfliktfyldtesituationerresultereimagtanvendelse.Iforholdtildenneværdi,burdedersåledesvære
grundlagforatskabeenforandringogforbedremulighedforatdragelæring.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 23
Kapitel4
Fremstillingoganalyseafaktiviteter
Efterdeindledendeundersøgelser,iformafmødermedledelsen,observationpåtemadagog
interviewmedtomedarbejdere,varjegklartilatplanlæggedenførsteaktion.Jegvarendelignået
dertil,hvorvisammenskulleforsøgeatigangsætteenproceshvormedarbejdernepåSkovhusetskulle
findermetodertilatlæreafmagtanvendelsessituationerne,udfradetdeselvfindervigtigt.
Beskrivelseafforberedelserne
Detvarpåforhåndaftaltmedafdelingslederenatjeghavdeentimetilrådighedpåetteammøde,og
detvarligeledesaftaltatspecialområdetsfagligekoordinatorogsådeltogiaktionen,foratsehvadder
skulleskeoghvordandetforløb.Indenmødethavdejegfremsendtenmailtildenfagligekoordinator
ogafdelingslederen,meddetidligerebeskrevettemaer,ogdettehavdedelingslederenligeledessørget
foratsendetildenteamkoordinatorsomvaransvarligforafviklingenafmødet.
Beskrivelseafaktionen
AktionenblevafvikletiforbindelsemedetteammødepåSkovhusetd.8.Maj2017ogforegikmellem
kl.9og10.Påvejenudtilinstitutionenvarjegoverbevistom,atdetgodtkunnebliveenvanskelig
opgaveatfåmedarbejdernemotiverettilatkastesigudiopgavenmedatfindesucceserneiforholdtil
magtanvendelse,mendenantagelsevistesigikkeatholdesstik.
LigesomdajegkomførstegangpåSkovhuset,erdetbehageligtatkommederud.Dererenvarm
stemningogenafdeførstebemærkningerjegblevmødtmed,dajegpræsenteredemitforehavende
var"vivildaaltidgernelærenogetmereomdetvigør".Påbaggrundafminebesøgpåinstitutionen,
erdetminoplevelseatdetblandtmedarbejdereogledelseerderenstorimødekommenhedogen
åbenhediforholdtilatafprøvenoglenyetilgange.
Indenvigikigangmedaktionen,startedevimedenkortpræsentationafførstspecialområdetsfaglige
koordinatorogherefterundertegnede.Jegfortalteherefteromaktionsforskningsprojektetogdets
forandringsmål,samthvaddeteventueltvillekræveafdem.Jeggjordeligeledesredefordetemaerjeg
havdefundetiforbindelsemedinterviewsnemeddereskollegaerogdefikherefterenintroduktiontil
AppreciativeInquiry.
SombeskrevetimetodeafsnittetvarminbegrundelsenforatanvendenetopAppreciativeInquiryog
dermedlaveutopiorienteretaktionsforskning,varønsketomatfåmedarbejdernetilatudfoldede
deleafprocessenomkringmagtanvendelsessituationernesomgiverdemenergi.Medarbejderne
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 24
tilkendegav,atdevarinteresseredeiatsenærmerepåhvaddetvardeoplevededergavdemenergii
forbindelsemedmagtanvendelsessituationerneoghvorvardet,atdesommedarbejdereblev
engagerede
Undersøgelsesfasen
NårmanarbejderudfraAppreciativeInquiry,tagesderudgangspunktiorganisationenssucceserog
medarbejderneblevderforiundersøgelsesfasenbedtom,atsættesigsammentoogtoforatinterview
hinandeni5minutter.Deskulleundersøge,hvaddererdetbedsteiforholdtilefterbehandlingenaf
magtanvendelser.Hvadfungerergodtoghvorforfungererdetgodt?Hvilkedeleafprocessengiverden
energi?
Positiveforestillingererencentralfaktoridialogenianerkendendeudforskningogenafteoriernebag
AppreciativeInquiryerblandtandet,atpositiveforestillingerfremkalderpositivefølelser,som
medvirkertil,atmenneskervælgerpositivehandlinger.(KirstenMejlvigi,Duusm.fl.,2014)
Setframitperspektivforløbundersøgelsesfasenrigtigtgodtogminebekymringeromallevilledeltage
aktivtiprocessenblevfuldstændigtgjorttilskamme.Medarbejdernegikpositivttilopgaven,devar
megetengageredeogdervarlivligsamtaleidefiregrupper.
Bageftersamledesviogtogenrundeforathørehvadgruppernevarkommetfremtil.Rundenmed
tilbagemeldingerblevefteraftaleoptageogefterfølgendetransskriberet.Underrundenmed
tilbagemeldingernevarstemningengodogmedarbejdernekommedendelpersonligeudsagn,hvilket
indikererdervarenhøjgradaftillidtilhinandengruppen.
Underdenfællesopsamlingdukkederrigtigmangepositivetingfrem.Hvisdenanerkende
udforskningskalresultereiatderigangsætteenproces,hvormedarbejdernepåSkovhusetfårbedre
mulighedforatlavedenefterbehandlingafmagtanvendelsessituationernedefindermest
hensigtsmæssig,vardetligepræcisdissetankerogfølelserderskulletagesudgangspunkti.
Nårmanserpåmedarbejdernetilbagemeldingeriundersøgelsesfasen,erdertocentraleaspekter
forbundetmedprocessenefterenmagtanvendelse,somdemenerfungererrigtigtgodt.Derertaleom
etaspektsomomhandlerbearbejdningenafdenfølelsesmæssigebelastningogetandetaspektder
omhandlerdenlæring,sommedarbejdernekandrageudfradetskete.
Følelsesmæssigeefterbehandlingafkonflikten
MedarbejdernepåSkovhusetfortæller,bådeiinterviewseneogunderaktionen,atderes
efterbehandlingafmagtanvendelserneprimærtforegåriforbindelsemedudfyldelseaf
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 25
indberetningsskemaet.Ipraksiserdetoftesåledesatskemaetudfyldesisamarbejdemeddenellerde
kollegaermanersammenmed.Dettebetragtessomenmegetpositivprocesogkanmedvirketilat
medarbejderenfårafrundetdenfølelsesmæssigedelafkonflikten:
Enmagtanvendelsefyldermegetikroppen.
Nårjegtalermedminekollegaereftermagtanvendelsen,detbetyderatdenfrustrationjegnuhari
forholdtilatmagtanvendelsenskete,denfårjegudafkroppen-,rigtigdejligtsåmanikkeer”fyldt”opaf
oplevelsennårmankommerhjem
Atmanligesomfårdetparkeretetsted.,sådetikkegårindogsættersig.Mantalermedensomhar
væretmedisituationen.
Nårepisodernemedmagtanvendelsepåvirkermedarbejderenmeget,kandethængesammenmeden
følelseaf,athavefejletidenpædagogiskepraksis.Medarbejdernetalerom,atføleskyldiforholdtil
detsketeogdererheltklarttaleometsårbartemne:
Mankannemliggodtblivelidtpersonligramtaf,atenkollegaspørgerhvorforgjordedusådan
Såduikkeslårdigselvihovedetheletiden,menstadigvækkanlærenogetafdetskete.
Deternaturligvisikkehensigtsmæssigt,atmedarbejderneslårsigselvihovedetellerfølerskyld
omkringhændelserne,menudsagneneindikereratmedarbejderneihøjgradreflektereroverderes
egenehandlinger.Definderdettilsyneladendepositivt,menogsåsårbartnårderreflekteressammen
medkollegaerne:
Deterjoaltsammennogetmanspørgerompådenfagligemådeogdeterjoikkeforatmanhakkerned
påhinandensomperson,ellersigeratvedkommendeikkeergodtilsitarbejde.
Deterjodermanharbrugforsinekollegaer,atdesiger:”Kunneduhavegjortnogetandet?”
såkanmanligepludseligse,atmanselvsigerellergørnogetderharoptrappetkonfliktenmedbarnet.
Detkanværeatjegstårpåenmådemedminkrop,somgør,atjegudenatvidedetoptrapperkonflikten.
Detkanogsåværeatmanskalværemeremodtageligoverforetpersonaleskift.Såderermangeting
forbundetmeddetatreflekteresammen.
Tilbagemeldingerneomkringdenfølelsesmæssigeefterbehandling,rettersighenmod,aspektet
omkringlæring–attilegnesigvidenomkringhændelserderresulteredeimagtanvendelsenog
dermedmulighedforvidenomhvordanlignendesituationerkanundgås.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 26
Læring–tilegnelseafnyviden
KnudIllerisdefinererlæringbredtsom”enhverproces,derhoslevendeorganismerførertilenvarig
kapacitetsændring,ogsomikkekunskyldesglemsel,biologiskmodningelleraldring”.Hanmener
dermed,atlæringindebærerenændring,somienellerandengradervarigfxvedatdet”overskrives”
ellerglemmesogændringenmåikkeskyldesatvedkommendemodnes,altsåbliver”klogeremed
alderen”.(KnudIlleris,2015,s.20)
NårSkovhusetsmedarbejdere,iundersøgelsesfasentaleromatlæreaf
magtanvendelsessituationerne,anvenderdeoftebegrebetrefleksion-atreflektereoverdetdersketi
situationen,hvorderblevanvendtmagt,herunderdetsomledteoptilsituationen.
Deterjoegentligtetspørgsmålderskalfådigtilatreflektere….
menogsåatstilledederspørgsmålbagefter,dereflekterendespørgsmål
Foratfåenbedreforståelseaf,hvadbegrebetrefleksionegentligtindeholderogihvilkenbetydning
detanvendesafSkovhusetsmedarbejdere,vildetværerelevantatsepåhvorledesKnudIlleris
anskuerdet.
Refleksion
IfølgeKnudIlleriserderflerevigtigebegreber,somrækkerudoverdenalmindelig,umiddelbare
læringgennemtilegnelse.Etafdissebegrebererrefleksion,hvilketeretordsombådefagligtogi
voresdagligetalerummertolidtforskelligebetydninger.
Denenebetydningkannæstenkarakteriseressomspejling,hvordenenkeltespejlersineoplevelser
ellerforståelserisitegetselvellerandresreaktioner.Detvilsige,atdenenkeltefokusererpåden
betydningoplevelsenharforenselv,ogvurdererdetmedegenidentitetsommålestok.Idenne
betydningforståsrefleksionenmeresomselvrefleksionogdeteroftedennetyperefleksion,der
betegnessomrefleksivitetselvomdetikkenødvendigvisbeskriverbegrebetpræcist.
Denandenbetydningerrefleksionsomeftertanke,hvordenenkeltereflektererellertænkernærmere
overeksempelvisenrækkeafbegivenhederderresultererienmagtanvendelse.Detkarakteristiske
fordennetyperefleksioner,atderikkedirekteertaleomnyeimpulserfrasamspilletmed
omgivelserne,derertaleometelementaftidsmæssigforskydning.Denlæringsmæssigeproceser
naturligvissatigangviaetsamspilmedomgivelserneogderskermuligvisogsåenumiddelbarlæring
idenforbindelse,mennogetharværetufuldendt.Deimpulserderopstårerikkeblevet
færdigbehandletogdereretelementaf”kognitivdissonans”,somiformafeftertankentrængersigpå
nårderopståretegnettidspunkt.(KnudIlleris,2015)
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 27
Deteriovervejendegrad,denneformforrefleksionmedarbejdernepåSkovhusetbeskriverunder
voresopsamlingpåundersøgelsesfasen:
Detblivernuanceretafatduopleverdetpådenmådeogjegpåenandenogandrepåenhelttredje
måde.,såfårmanligesomstykketenrigtigvirkelighedsammen
Detgiverenergiatfåtaltsituationenigennem-fordimanfårnogleandreløsningsmodellerenddem
manselvvarkommetfremtil.Manbliverklogerepådether,kunnemangøretingenepåenandenmåde.
Hvorforoghvadvirkerbedst.
Eftertankeharienellerandenform,altidkarakterafproblemløsning.Denellerdeoprindelige
samspilssituationerharefterladtnogetderikkeblevløst,nogetderførstkommerpåpladsi
forbindelsemedenefterbearbejdelse.Refleksionerkanderfor,iforbindelsemedenlæreproces,
beskrivessomenakkommodativlæring.Enakkommodativlæringderikkefinderstedidirekte
sammenhængmeddeudløsendeimpulser,menførstefterentidsforskydning,hvorderogsåforegår
yderligerebearbejdningafimpulserne.
Refleksionerharsåledesgrundlæggendedensammekaraktersomandreakkommodativelæreprocesser,
menderindgårenyderligerebearbejdelsesproces.Derforvilrefleksionogsåkræveyderligerepsykisk
energiogindebærersamtidigenmulighedforenvideregåendebearbejdelseiforholdtileneventuel
umiddelbarakkommodation.Refleksionharsåledesbl.a.encentralbetydningiforbindelsemed
kompetenceudvikling,fordikompetencerindebærer,atmankanomsætteoganvendedetlærteipraksis
(KnudIlleris,2015,s.89)
Detbetyderaltså,atrefleksionerkanhaveenretafgørenderolleiforholdtilatomsættedenvidenvi
fårpåforskelligeuddannelsertilpraksis.Detersåledesrelevantatdenpædagogisketilrettelæggelsei
forholdtilefterbehandlingenafmagtanvendelser,sikre,atmedarbejderneifællesskabfårmulighed
foratreflektereoverhændelserne.
Determegettydeligt,atmedarbejdernepåSkovhusetfinder,atdetsærdelesvigtigtogkonstruktivtat
havemulighedenforatbearbejdedenvidendehariforholdtilkonflikthåndteringogdernæstat
omsættederesvidentilpraksis.
Engodmulighedforatfåsetpåsinegenpraksis
Drageerfaringsmæssigenytteafdemagtanvendelserderalleredeharværet
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 28
Deterjoenergiskabendeatfålovtilatlærenoget,atsigekunnejeghavegjortnogetanderledes,detat
fålovtilatsigedet,menogsåatblivebekræfteti,atdetvarfaktiskrigtigtdetdugjorde,beggedele,det
synesjegpersonligterenergiskabende.
Hviskollegaenefterfølgendesigerhøjt,atjegtænkteegentligtdukunnehavegjortsådanellersådan,
hvisikkedervarsketdet–sådenderøjenåbnerdetkangiveefterfølgende.
MedarbejdernepåSkovhusetgiversåledesudtrykfor,atdefinderdetberigendeathavemulighedfor
atbearbejdemagtanvendelsesepisodersammenmedkollegaer.Udoverdenfølelsesmæssige
efterbehandling,menermedarbejderneatmulighedenforatlæreafdesketeepisodererrigtiggodtog
enpraksisdefindersærdelespositiv.DetskalviarbejdevideremediDrømmefase.
Drømmefasen
EnteoribagAppreciativeInquiryernemlig,atpositiveforestillingererendynamiskkraft,hvilket
bevirkeratsålængemedarbejderneharetpositivtbilledeafprocessenmeddragelæringudfrade
sketemagtanvendelser,såkankulturenvokseiretningenafdissepositivebilleder.Dettekanogså
beskrivesudfradenHeliotropiskegrundantagelse,somerenantagelseomatvoreshistorierog
forestillingeromfremtidenerafgørendedrivkræfteriforholdtilvoreshandlingerinuet.(Thorkil
Molly-Søholm,Anerkendendeledelse,2012)
Detersåledesdenheliotropiskegrundantagelseviarbejderudfraidrømmefasen.Idennefasebadjeg
medarbejderneomatdrømmesigudifremtidenogforestillesighvordandefikbedremulighedforat
reflektereoverdesketehændelserogdermedlæreafmagtanvendelserne.Medarbejderneblevigen
bedtomatsættesigsammentoogto.Medarbejdernefikherlejlighedtilsammen,atsættetankernefri
ogtænkekreativtiforholdtilhvordandebliveendnubedretilatlæreafmagtanvendelsesepisoderne.
Efterfølgendelavedevienfællesopsamling,hvormedarbejdernekunnedelederesdrømme.Under
drømmefasenerdetvigtigt,atdrømmenefåropmærksomhedforatdekanlevevidereogdrømmene
måikkevurderesellerkritiseres.MedarbejdernepåSkovhusethavdelidtvanskeligtvedatgive”slip”i
virkelighedenogtænke”vilde”tanker.Devarmegetrealistiskeiderestilgang,hvilkettydeligkommer
tiludtrykher:
Viharegentligtbestemtatholdedrømmenrimeligenkel,fordetbehøverjoikke”koste”detheltvilde.Det
dermedatskabeenkulturhvorvi,ligeindenvagtenerslutsåafsættervilige5-10mintilattaleom
hvadderersket…..jegharjorealistiskedrømmeogbliverklokken22.01såerviallesammenpåvej.
Jamenmankunnedaogsågodtsætteenfløderandafmulighederop,sådanlidtSpangsbergflødeboller,
menvivillejoholdedetrealistisk……
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 29
Drømmescenariet–jadererjomange,menhvisdetskalværenoglemedenlillesmulerealismei,så
tænkerjeg……
Jegvedgodtdeterurealistiskmeniprincippetburdedestartepåenhøjeretakstenddegørnu.
Alligevelkommermedarbejdernemedderesdrømme,iformafheltkonkreteforslag,fremtil,hvordan
medarbejdernepåSkovhusetsammenfårmulighedforatlæreafderesmagtanvendelser.Jeghar
efterfølgendeinddeltdemiforskelligedrømmekategorier,henholdsvisiforholdtildrømmenomflere
ressourcer,drømmenomatfåmagtanvendelsepådagsordenentilteammøderogdrømmenomat
skabegodekollegialerelationer:
Drømmenomflereressourcer–økonomiskeogtidsmæssige:
Dererenrækkedrømme,derallerettersigmodønskeomflereressourcer,enteniformafbedre
økonomiskevilkårelleriformafmeretid.Dedrømmederrettersigmodønskeomflereøkonomiske
ressourcer,udspringersandsynligvisafenantagelsehosmedarbejderneom,athvisderermeretidtil
detenkeltebarn,såvilkonfliktniveauetsænkesogantalletafmagtanvendelserdermedreduceres.
Jo,atdetfaktiskkunneværesuperrarthvisnudebørnvihavdeiaflastningikkevarligeså
behandlingskrævendesomdebørnviharidøgntilbuddet.Såbørnenefaktiskpassedeindidentakstdeer
indskrevettil
Såtalteviogsåomen-til-enarbejde,detvilleviogsåønskeathaveiforholdtilaflastningsbørnene,altså
athaveennormeringpåenmedarbejdertiletbarn.
Nårbørnbliverindskrevether,hvorforstartervisåikkeoppepådenhøjestetakst,såvikunnesætte
massivtindienindkøringsperiodeogsåherefternedsættetaksten.
Hvisvinuhavdefåetlovtilatsættemeremassivtindoverfordem–bum–ogsåkunnemanderefter
trappedemneditakstsåkommunenogsåkunneblivegladefortaksten.Sålavervifaktiskogsået
ordentligtarbejdeogdetvilblivebilligereidensidsteendeforallehvisdeherbørnblevmere
velfungerende.
Drømmeneher,harsåledesikkefokuspåmulighedenforatdragelæringsammen,menspringerindi
enandenløsningsmodel.Dedrømme,derrettersigimodønsketommeretid,omhandlerdentidder
kananvendestilatefterbehandledealleredesketemagtanvendelser.
Visnakkedeom,atdetvilleværegodthvisviikkevarundertidspres,blandtandetmeretidtilatfå
snakketdedermagtanvendelsermereigennem.Jadetvarprimærtdetvikunnetænkeos.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 30
Voresdrømmescenariedeter,atnårmanharhaftenmagtanvendelsesågårmansimpelthenfra,fårtalt
detigennemogskrevetindberetningen.Omdettager1timeeller2.timer–detmåtagedentiddet
tager.Mendetvigtigsteeratmanhartidenogikkeskaltagesigafbørneneidettidsrum.Detvarvores
drømmescenarie….
Ressourceriformaftidervigtige,nårderønskesenforandringidendagligepraksisoghvisdrømmen
ommeretidtilrefleksion,skalmedarbejderneundersøgehvordandetkanladesiggøreipraksis.
Drømmenomatfåmagtanvendelsepådagsordenentilteammøder
Medarbejdernedrømmeromatmagtanvendelsernefårmerepladspåderestemamødeogikkepå
personalemødet.Dedrømmerom,atdetvilmedvirketilatdesammenfårmulighedforatreflekterer
overhændelserneogdermedbliveendnudygtigeretilatundgåfremtidigemagtanvendelser.
Såkanmanogsåsepåatfåmagtanvendelsesskemaernemereindogbrugedempåteammøderogsådan
noget.Vikandeleteammødetoppåenandenmåde….
nemligfokuspåmagtanvendelsernepåteammøderneogikkepåp-mødet.
Medarbejdernehariundersøgelsesfasenfortalt,atdefinderdetrelevantathaveetforum,hvorderer
pladstilathavefællesrefleksioneromkringmagtanvendelsessituationer,danoglemedarbejderekan
haveenvidensomikkekommerispil.
Drageerfaringsmæssigenytteafdemagtanvendelserderalleredeharværetoghøredekollegaerder
alleredeharværetherilængeretid,deharjosomregelnoglefif–”jegharengangprøvetatgøresådan
ogdetvirkedesådan”–ligesomsådanenvidenbank,sommankandragelidtnytteaf.
Denneerfaringsmæssigevidenmedarbejderneharkanogsåværetavsviden,altsådenviden
medarbejdernehar,somdeikkeveddehar.EksempelvisfortællerenafmedarbejdernepåSkovhuset,
athunfaktiskaldrigharforetagetenmagtanvendelse
Jamenaltså–jegharikkeværetmedienmagtanvendelsefør–aldrig.Jegtænker,atdetbareerfordi
determigdererher…
Detkanselvfølgeligværetilfældigt,atmedarbejderenikkeharværetiensituationhvoranvendelseaf
magtvarnødvendig,mendetkanjoogsåskyldes,atmedarbejderenrentfaktiskbesidderentavs
videniforholdtilkonflikternedtrappes.Medarbejderenkanikkeumiddelbartsvarepåhvaddeter
hungør…
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 31
Jegtænker,atdetbareerfordidetermigdererher.Deterdet–deterfordiduerstilleogrolig.Såjeg
kanikkerigtigsvarepåspørgsmålet…
Hvordankandenvidensommedarbejderenhar,mensomhunikkeselvvedhunhar,blivetilgængelig
fordeandremedarbejdere.
Læringifællesskab
DenjapanskeorganisationsforskerIkujiroNonakaharfokuspåatfåimplicitviden,altsådentavse
viden,lavetomtileksplicitviden.Tavsvideneretcentraltbegrebiteorienomkringlæringi
organisationerogbestårhovedsageligaferfaringersomdenenkeltemedarbejderharopbyggetover
tid.Deterhandlemådersomdenenkeltebarevedvirker,mensommedarbejderenikkeligekansætte
ordpå.Enmedarbejder,derforholdersigafdæmpetogroligikonfliktsituationer,gørdetmåskeuden
attænkeoverdetogfordihungangpågangharerfareratdetvirkerkonfliktnedtrappende.
Udgangspunkteter,atvilærerheletiden,ogsåselvomviikkeerklaroverdet.Viobserverer,
eksperimentererogudviklervoresegneprivateteorieromhvadderfungerergodtoghvadder
fungerermindregodt.Hvisdenne”private”viden,skalkommeandretilgode,skaldenomdannefra
implicitvidentileksplicitviden.
Eksplicitviden,ernemligdenviden,iformaferfaringerogforholdsommedarbejdernekansætteord
på,ogsomofteprægerdesamtalerogdiskussionerdeharmedhinandenomeksempelvisiforholdtil
hvilkenadfærddervirkerkonfliktnedtrappende.Eksplicitvidennedfældesoftepåskriftogbliversati
formafstrukturerogrutiner.Foratskabeudviklingienmedarbejdergruppe,mådesammenudvikle
systemerhvorderbliveretsamspilmellemdeneksplicittevidenogdenimplicitteviden.
Denproces,hvormedarbejderensimplicittevidenbliverartikuleret,entenskriftligtellermundtligt,og
dermedblivertilgængeligfordeøvrigemedarbejderekalderNonankaforeksternalisering.Hvisde
øvrigemedarbejdereformårattagedeneksplicittevidenibrugoghereftertilpasserdentilderesegen
tavseviden,kaldesprocessenforinternalisering.(JacobsenogThorsvik,Hvordanfungerer
organisationer2014)
Nårmedarbejdernedrømmeromatmagtanvendelsernefårmerepladspåderestemamødeog
mulighedenforatreflektereroverhændelserneøges,kandetbidragetilattavsvidenbliver
artikuleretoggjorteksplicit.Hvisrefleksionernesamtidigbidragetil,ateksplicitvidenefterfølgende
blivertagetibrugogdermedbliverenintegreretdelafmedarbejdernestavseviden,vil
medarbejdernemuligvisbliveendnudygtigeretilatundgåfremtidigemagtanvendelser.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 32
Drømmenomatskabegodekollegialerelationer
NogleafmedarbejdernepåSkovhusetdrømmerom,atskabegodekollegialerelationervedatfåtidtil
atlærehinandenatkende:
Såvidrømmerom,atvilavernogetsammenoglærerhinandenatkende.Detkunnejeggodttænkemig.
Detdermedathavetid–tidtilatlæresinekollegaeratkende…Jamen,nårdetersåstortethus,såer
dersåmangeforskelligemedarbejdere,mangedererpåvejindogmangepåvejud,såkunnedetvære
rartatlærehinandenbedreatkende.Nårmansidderogsnakkeromdetderersværtogmanskalåbne
op,altsåvælgernogetderersvært,såskaldetogsåværetilnoglemenneskermanegentligtsynesatman
enellerandenformfortillidtil–atmankanblottesig…..Atturdesigenogleting.
Iforbindelsemeddetomedarbejderinterviewsiplanlægningsfasen,blevdettydeligtatSkovhuset
gennemdetsenesteårhavdehaftstorpersonaleudskiftning.Deternaturligvisaltidproblematisk,når
dererstorudskiftningienmedarbejdergruppedaerfaringogdermedvidennæstenaltidgårtabt.
Kollegialerelationertagertidatopbyggeognårderersketsåstoreudskiftninger,hvornyekollegaer
kommertil,vildetnaturligviskræveenekstraindsatsatfåopbyggetdegoderelationer.Tilgengæld
giverdetogsåmulighedatskabenogetnytogdermedpladstilforandringer.
Irelationtilmulighedenforatlæreafdemagtanvendelsersommedarbejderneharforetaget,erdet
relevantatinddragePeterSengesomfremhæverenrækkecentraletiltag,dermågennemføresforat
kunneskabeenlærendeorganisation.
PeterSengemener,atdetforathaveenlærendeorganisation,ernaturligtattænkeisystemerogse
organisationensomenhelhed,hvordeleneerafhængigeafhinanden.Pågruppeniveaumåman
udvikleenevnetilatopstillefællesvisioner,ikkekunindividuellemål.Detersåledesvigtigt,atsørge
foratgruppenogikkekundenenkeltebliveristandtilatlære.(JacobsenogThorsvik,Hvordan
fungererorganisationer2014)
HvismedarbejdernepåSkovhuset,sammenideresteamønskeratdragefælleslæringomkring
magtanvendelsessituationerne,skalalleigruppebliveistandtilatlære.
IfølgePeterSengebaserergruppelæringsigpådialogogdiskussion,herunderenfriudvekslingaf
meningerogsynspunkterigruppen.Dettekrævertræning,forhvordankommunikereresderverbalt
ognonverbaltigruppenogdetersærdelesvigtigtatværeopmærksompådecentrale
gruppeprocesseroglæreattagehåndomkonflikter.(JacobsenogThorsvik,Hvordanfungerer
organisationer2014))
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 33
Medarbejdernesdrømomatlærehinandenbedreatkendeerderforvigtig.Hvismedarbejderskalgåi
dialogogdiskussionmedhinanden,kræverdetatdeogsåhartillidtilhinanden,forsom
medarbejderensiger”atturdesigenoget”
Designfasenogskæbnefasen
Iforbindelsemedtilbagemeldingerne,gliderviautomatiskviderei4Dmodellensfaser,ogvibevæger
osindiovergangenmellemdrømmefasenogdesignfasen.Medarbejderneharnufremlagtderes
drømmeoglyttetanerkendetilhinanden.Detertydeligthvaddergivermeningfordenenkelte
medarbejderogdertegnersigetbilledeafdetmedarbejderneermotiveredeforatforandre.
IAppreciativeInquiryerdersærligttostyrendeogtanke-ogværdisæt,henholdsvisautopoiesis-
grundantagelsenogdenheliotropiskegrundantagelse.Denheliotropiskegrundantagelsesåvi
nærmerepåidetforegåendeognuerturenkommettildenautopoiesiskegrundantagelse
Medautopoiesis-grundantagelsenvilmedarbejderneværemotiveredetilnysgerigt,atundersøgedet
dergivermeningogermotiverendeforandre.Detinspirerertil,atgåidialogom,hvad
medarbejdernesamletsetopleversomdenmestoptimalemådeatløseudfordringerpå.(Thorkil
Molly-Søholm,Anerkendendeledelse,2012)
Desværrenårviikkeatarbejdevidere,davivarfærdigemedtilbagemeldingerneidrømmefasen,var
nemligtidenbrugtop.Derfornårviikketildesidstetofaseri4Dmodellen,nemligdesign-og
skæbnefasen.Idesignfasenskalmedarbejderne,ifællesskabbliveenigeom,hvilkeafdrømmeneder
skalblivetilvirkelighedidereshverdag.Deskaltræffenoglevalgomderskalværeogdettegøresved
hjælpafudfordrendeudsagn,eksempelvis:”Viudfordreosselvvedat……”(KirstenMejlvigi,Duusm.
fl.,Aktionsforskningengrundbog,2014)
Detaftalesistedetfor,atmedarbejdernesenerepådagesteammødevilfortsætteprocessenogledet
adteamkoordinatorarbejdevideremedhvilkedrømmederefterfølgendekunnebringestil
virkelighed.Skæbnefasenerdensidstefaseogdennemåmedarbejderneogsåarbejdevideremed
senere.Deterenrealiseringsfase,hvormedarbejderneskaludarbejdekonkreteplanerogaftalerfor,
hvordandeaftaltedrømmeskalføresudilivet.(KirstenMejlvigi,Duusm.fl.,Aktionsforskningen
grundbog,2014)
Refleksionsskema
Iforbindelsemeddrømmefasendukkedernogleforslagfrem,somikkevardrømmemenhelt
konkretetiltag,derkunnefremmemedarbejdernesmulighedforatlæreaf
magtanvendelsessituationernevedatreflektereoverdisse.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 34
Atanvendederefleksionsskemaerderersammenmedindberetningsskemaet,dergøratmankanse
tingenefraenheltandenvinkelenddeøjnemanharværetisituationenmed..
Deterderfordetherrefleksionsskemakanværeskidegodt,forsåerdetskemaetderspørgerogikkemig
derspørger.Mankannemliggodtblivelidtpersonligramtaf,atenkollegaspørgerhvorforgjordedu
sådan.Deterjoegentligtetspørgsmålderskalfådigtilatreflektere,menistedetforkandetværedu
stårogtænker,hvorforspørgerdumigomdet–jegharjohandletefterbedsteevne.
Medarbejderneharsåledesnoglegodeargumenterforattageskemaerneianvendelseogdetvilvære
relevantatarbejdevideremeddetteienrealiseringsfase.Adspurgtfortællermedarbejderne,at
anvendelsenafrefleksionsskemaerneerendelafenalleredeigangværendeproces,hvorflere
elementerdogmangleratfaldepåplads.
Skemaetliggerklartilatskullebrugesogdeternogetviskaligangmed.Deternogetviskalfåmereind
mendeterogsåendelafprocessen,hvorerdetligevisætterind?Erdetligeeftermagtanvendelseneller
erdetvedvagtensafslutningatmanstillersigopogtagerdether–ellerhvornårerdetligevisætterdet
indhenne?
Vanskeligheder
Detvarenstorfornøjelse,athavedenbeskrevneprocesmedmedarbejdernepåSkovhuset.Devaralle
megetengageredeogåbenlystinteresseredeiatdeltageiprocessenoghvisdervarnoglesomfandt
forandringsmåletligegyldigt,såskjultededetmegetgodt.
Jegvarunderhelesessionenopmærksompåatværeanerkendeimintilgang,menlaverdogenfodfejl
dajegskalforklare,hvorfordetligeerpåderesafdelingvigernevillaveaktionsforskning.Jegfårsagt,
atdetskyldesatdejostadigvækharendelmagtanvendelserogatdersåledesstadigvækernogetat
taleom,hvilketkanværevanskeligtpådeafdelingerdermegetsjældentforetagerenmagtanvendelse.
Detvarunødvendigtatsigedette.DereringentvivlomatmedarbejdernepåSkovhusetalleredehar
fåetbemærkningeromkringderesmangemagtanvendelserogdeharsandsynligvisogsåfåetbesked
om,atantalletskalnedbringes.Detersåledesminantagelse,atderpåforhåndermegetnegativenergi
forbundetmedigenogigenatbliveforholdt,atdeskalreducereantallet.Foratværeanerkendeimin
tilgang,burdejegistedethaveanerkendtdevanskelighederdererforbundetmedderessituation.
Udframedarbejdernesnonverbalereaktionbliverjegøjeblikkeligtklaroverminfejltagelseogvælger
derforstraks,atanerkendemedarbejdernefordevanskelighederdermåværeforbundetmedatder
gennemdetsenesteår,harværetenstorudskiftningimedarbejdergruppen.Denneanerkendelse
tilførerenergitilgruppenigenogderblivernikketomkringbordet.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 35
Detvarogsåvanskeligt,bådeformig,denfagligekoordinatorogteamkoordinatorenikkeatblive
løsningsfokuserede.Ibegyndelseafaktionenvardetteamkoordinatorenogdenfagligekoordinator
derbegyndteatfortælleomdetiltagderalleredevarplanlagt,hvilketforstyrredeprocessenogderfor
blevstoppe.Særligtenmedarbejderfandtdetsærdelesfrustrerendeatdebørnsommodtageret
aflastningstilbudikkeeromfattetafbestemmelserneiLovomvoksenansvar.Dervardetrigtigtsvært
formig,ikkeatgåidialogomkringdissefrustrationer,dajegikraftafminvidenomområdet
sandsynligviskunneafhjælpedennefrustrationen.Selvomdetvarmegetsvært”atsiddepå
hænderne”lykkedesdet,sådetikkestjalfokusogefterfølgendekunnejegtilbydeminhjælp.
Resultatetafaktionen
Sombeskrevettidlige,nårvidesværreikkeheltigennemdesidstetofaseri4Dmodellen,nemlig
design-ogskæbnefasen,hvormedarbejderneskullefindededrømmedevillearbejdevideremedog
efterfølgendeaftalehvordandesåkunneføredrømmeneudilivet.Alligevelblevresultatetafaktionen
rettilfredsstillendeogdererhelttydeligtigangsatenforandringblandtmedarbejderneiforholdtil
deresopmærksomhedpåefterbehandlingenafmagtanvendelsesepisoderne.
Resultatetafaktionenblivertreforskelligedrømme,sommedarbejdernekanarbejdevideremedog
dermedfindermetodertilatlæreafmagtanvendelsessituationerne.
Denenedrøm,omhandlertilførslenafflereressourcer,bådeiformaføkonomiskeressourcerelleri
formaftid.Medarbejdernedrømmerheltkonkretom,atnyebørnogungeindskrivespåenhøjere
starttakst,hvilketvilgivemulighedforbedrepersonalemæssigenormeringidenførstetidbarneter
påSkovhuset.Dettevillekunnesænkekonfliktniveauetoggivemedarbejdernemeretidtilatlære
barnetsreaktioneratkende,ogdermedundgåmagtanvendelser.Drømmenomtid,handlerihøjgrad
omathavetidtil,tilsammenatefterbehandleogreflektereroverdekonfliktfyldtehændelser,derofte
påvirkermedarbejderneihøjgrad.
Denandendrøm,handleromatfåmagtanvendelsepådagsordenentilteammøderne.Medarbejderne
vilgerneanvendeteammødertil,sammenatdragelæringafdesketemagtanvendelser,iformaffælles
refleksion.Devilgernesomgruppehavemulighedforatlæreafhinandenogeventueltfådentavse
vidensomdenenkelteellermindregrupperafmedarbejdernebesidder,eksternaliseretogdermed
tilgængeligforrestenafgruppen.
Dentredjedrøm,erdrømmenomatskabegodekollegialerelationervedatlærehinandenbedreat
kende.Hvismedarbejderskal”turdesigenoget”ogdermedgåidialog,samtdiskussionmedhinanden,
kræverdetatdeogsåhartillidtilhinanden.HvismedarbejdernepåSkovhuset,alleskalblivebedretil
atdragefælleslæringomkringmagtanvendelsessituationerne,skalderværemulighedforfri
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 36
udvekslingafmeningerogsynspunkter.Dettekræveratmedarbejderneeropmærksommepåde
centralegruppeprocesseroglærerattagehåndomuenighederogeventuellekonflikter.
Udoverdetredrømme,fortællermedarbejderneomenalleredepågåendeproces,medhenblikpå
udfyldelseafrefleksionsskemaeriforlængelseafudfyldelseafmagtanvendelsesindberetningen.
Refleksionsskemaernevilantageligtogsåkunnemedvirketil,atgøredentavsevidentilgængeligfor
hinanden.
Planlægningafnæsteaktion
Næstetrin-detvilværerelevantatvendetilbagetilSkovhusetogintervieweteamkoordinator.Jegvil
gerneundersøgehvordanaktionenoplevedes,hvadvargodtoghvadvarmindregodt.Hvadvalgte
medarbejderneatarbejdevideremedoghvordankanforandringernesættesigang.
Opsamling
Underdenfællesopsamlingdukkederrigtigmangepositivetingfrem.Hvisdenanerkende
udforskningskalresultereiatderigangsætteenproces,hvormedarbejdernepåSkovhusetfårbedre
mulighedforatlavedenefterbehandlingafmagtanvendelsessituationernedefindermest
hensigtsmæssig,vardetligepræcisdissetankerogfølelserderskulletagesudgangspunkti.
Nårmanserpåmedarbejdernetilbagemeldingeriundersøgelsesfasen,erdertydeligvistohelt
centraleaspekterforbundetmedprocessenefterenmagtanvendelse,somdemenerfungererrigtigt
godt.Derertaleometaspektsomomhandlerbearbejdningenafdenfølelsesmæssigebelastning,
medarbejderenopleverpågrundafmagtanvendelsenogetandetaspektderomhandlerdenlæring,
sommedarbejdernekandrageudfradetskete.
Iiforholdtildetsidsteaspekt,harmedarbejdernesærligttredrømme,nemligdrømmenomflere
ressourcer,bådeøkonomiskeogtidsmæssige,drømmenomatfåmagtanvendelsepådagsordenentil
teammøderneogdrømmenomgodekollegialerelationer.Medarbejderneskalnu,isamarbejdemed
deresteamkoordinatorfindeudafomdevilarbejdevideremedalledrømmeneogisåfaldhvordan
dettekangøreipraksis.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 37
Kapitel5
Detidsmæssigefrister–enjuridiskproblemstilling
Iforbindelsemeddeindledendeundersøgelseriaktionsforskningsprojektet,bliverdetbådefra
ledelsenogmedarbejdernenævnt,atdefindertidsfristeniforbindelsemedfremsendelsenaf
indberetningenommagtanvendelseproblematisk.Deoplever,atdereriforbindelsemedLovom
Voksenansvarsikrafttrædenersketenskærpelseiforholdtildentidsmæssigeramme,så
indberetningsskemaetnuskalfremsendestilanbringendekommunesenest24timerefter
magtanvendelsen.Ispecialområdebørnogungeharpraksishidtilværet,atdenellerdeimplicerede
medarbejdereudfylderindberetningsskemaet,somsendestilafdelingsleder.Afdelingslederkommer
hermedsinebemærkningerpåindberetningsskemaetogsenderherefterskemaetdirektetilbarnets
sagsbehandlerviaensikkermailadresse.
Fakta
Pågrundaftidspresset,erbådeledelseogmedarbejderebekymredeforatindberetningsskemaerne
ikkealtidbliverudfyldtmestoptimalt.Ligeledesfinder,særligtledelsendensnævretidsrammefor
fremsendelseproblematisk,dadettemedføreratindberetningsskemaernemuligvisskalsendesi
weekenden,hvoranbringelsesstedetslederikkeerpåarbejde.Pådenenesideerdetvigtigt,at
overholdedeprocessuellekravdererforbundetmedregistreringenafmagtanvendelsenogpåden
andensideerdetrelevantatsepåhvordandissekravkantilgodesesselvomdertageshensyntilde
praktiskeudfordringerdøgninstitutionernehariforholdtiltidsfrister.
Juridiskeproblemstilling
Detersåledesrelevantatundersøge,hvilkenændringerdeteventueltersketidennyelovgivningog
omdisseændringerharkonsekvenseriforholdtilspecialområdetshidtidigepraksisomkring
udfyldelseogfremsendelseafmagtanvendelsesindberetninger.Jegundersøgerdendel,deralene
omhandlertidsfristeriforholdtilregistreringogfremsendelseafindberetningtildenansvarlige
kommuneogsåledesikkedeandrevæsentligeprocessuellereglerdereriforbindelsemed
magtanvendelse.
Retskilder
Foratundersøgehvilkeændringerderersket,erdetnødvendigatsepåbådedentidligerelovgivning
iformafBekendtgørelseommagtanvendelseoverforbørnogungesomeranbragtudenfor
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 38
hjemmet1,(efterfølgendenævntsommagtanvendelsesbekendtgørelsen)ogdengældendeloviformaf
Lovomvoksenansvar2.(efterfølgendenævntsomVoksenansvarsloven).Deterbeggeretskilderder
tidligereellernumedvirkertilatreguleredetsocialretsligeområde.
Tidligere
Imagtanvendelsesbekendtgørelsenerdeprocessuellekraviforbindelsemedregistreringog
indberetningbeskreveti§42.Afparagraffensstk.1.fremgårdetat,nårdererforetagetenafde
oplistedeformerformagtanvendelser,skalanbringelsesstedetslederellerdennesstedfortræderinden
for24timerregistrerefølgendeoplysningerpåetindberetningsskemaudarbejdettildetteformål.Istk.4,
fremgårdetligeledesatAnbringelsesstedetslederellerdennesstedfortræderskalstrakssendekopiaf
indberetningsskemaettildenkommunalbestyrelse,derharansvaretforbarnetsellerdenungesopholdi
tilbuddet,jf.§§9og9ailovomretssikkerhedogadministrationpådetsocialeområde.3,
Detidligereregleriforholdtiltidsfristerneforregistreringogfremsendelseafdisseoplysningervar
således,atoplysningerneomkringmagtanvendelsenskulleregistreresietindberetningsskemainden
for24timerogstraksherefterskullederstraksfremsendesenkopiafskemaettilansvarlige
kommune.
Gældenderet
Foratundersøgehvilkereglerdergælderidag,begyndervimedatsepåVoksenansvarslovenogi
forholdtilregistreringogindberetningstårderfølgendeilovens§21.Magtanvendelseellerandre
indgrebiselvbestemmelsesrettenefter§§8-14,16,18og20ogmagtanvendelseiøvrigtskalregistreres
ogindberettesafanbringelsesstedettildenkommunalbestyrelse,derharansvaretforbarnetsellerden
ungesopholdpåanbringelsesstedet,jf.§§9og9ailovomretssikkerhedogadministrationpådetsociale
område
DetfremgårsåledestydeligtafLovomvoksenansvar,atderskalforetagesenregistrering,som
efterfølgendeindberettestildenansvarligekommune.Detfremgårderimodikkeafloven,hvornår
1Bekendtgørelseommagtanvendelseforbørnogungedereranbragtudenforhjemmet,BEKnr.186
af20/02/2015.Ophævetd.1.1.2017iforbindelsemedikrafttrædenafBEKnr.1707af20/12/2016.
2Lovomvoksenansvarforanbragtebørnogunge,LOVnr.619af08/06/2016
3Bekendtgørelseommagtanvendelseforbørnogungedereranbragtudenforhjemmet,BEKnr.186
af20/02/2015.Ophævetd.1.1.2017iforbindelsemedikrafttrædenafBEKnr.1707af20/12/2016.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 39
indberetningenskalværeudfyldtoghellerikkehvornårdetskalfremsendes.Derimodfremgårdetaf
stk.5,atSocial-ogindenrigsministerenkanfastsættenærmereregler,hvilketdeefterfølgendehar
gjort.
IfølgeJonAndersenermangesocialretligespørgsmålreguleretibekendtgørelser,og
bekendtgørelserneindeholderoftesagsbehandlingsregler(JonAndersen,Socialforvaltningsret,
2013),hvilketogsåertilfældetiBekendtgørelseomvoksenansvarforanbragtebørnogunge4,
(efterfølgendenævntsomBekendtgørelseomvoksenansvar)
IBekendtgørelseomvoksenansvarpræciseresdetsåledesi§22.StK1.atvedmagtanvendelseeller
andreindgrebiselvbestemmelsesrettenefter§§8-14,16og19ilovomvoksenansvarforanbragtebørn
ogunge,samtvedmagtanvendelseiøvrigt,skalanbringelsesstedetslederellerdennesstedfortrædereller
denkommunaleplejefamilieindenfor24timerregistrerehændelsenpådetindberetningsskema,der
fremgårafbilag1aeller1b.
ReglerneiBekendtgørelseomvoksenansvarersåledesikkeanderledesenddevari
Magtanvendelsesbekendtgørelse,hændelsenskalregistreresindenfor24timer.Dogpræciseresdet
nu,atregistreringenskalskepåetbestemtindberetningsskema,derfremgårafbilagtil
bekendtgørelsen.
AfBekendtgørelseomVoksenansvars§22,Stk.3.fremgårdetendvidereat,Anbringelsesstedetsleder
ellerdennesstedfortræderellerdenkommunaleplejefamilieskaludenugrundetopholdsendekopiaf
indberetningsskemaettildenkommunalbestyrelse,derharansvaretforbarnetellerdenunges
ophold…Denenesteændringdereriforholdtilmagtanvendelsesbekendtgørelsen,eratformuleringen
erændretfraatderstraksskalsendeskopiafindberetningsskemaettildenneformuleringskaluden
ugrundetopholdsendekopiafindberetningsskemaet.
Resultatetafsammenligningenmellemdetidligerereglerogdenuværendereglerersåledes,at
tidsfristeniforholdtilregistreringafhændelseneruændret,detskalfortsatskeindenfor24timer,
mensderiforholdtilfremsendelsesfristenersketenændringiordlyden,frastrakstiludenugrundet
ophold.Foratundersøgehvilkenkonsekvensdenneændringiordlydenharforspecialområdet,erdet
nødvendigtatfådefinerethvadbegrebet”udenugrundetophold”egentligtbetyder.
Detersåledesrelevant,atsenærmerepådenvejledningderknyttersigtilVoksenansvarsloven.Ifølge
JonAndersenharcentraladministrationenaltidrettilatudstedevejledninger.Deteruforbindende
4BekendtgørelseomvoksenansvarforanbragtebørnogungeBEKnr.1707af20/12/2016
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 40
retningslinjer,herundergenerellerådtilmyndighederneom,hvordandissebøradministrere
lovgivningen.Vejledningerharformeltikkebindenevirkning,deterikkereglerpålinjemedlove,
anordningeroguskrevneretsgrundsætninger.Ipraksiservejledningermegetvigtigeogetgodtsted
atsøgeefterjuridiskesvar,damanhernormaltfåretgodtoverblikoveretretsområde.Pågrundaf
vejledningernesretsligestatus,skalmandogikkelæggeoverdrevenogsærligtikkeselvstændigvægt
pådenneregeltype.(JonAndersen,Socialforvaltningsret,2013)
IVejledningomvoksenansvarforanbragtebørnogunges5,(efterfølgendenævntsomVejledningom
voksenansvar)kapitel21vejledesderomdeforholdsomomhandlerregistreringogindberetning.I
vejledningenspkt.141præciseresdet,atindenfor24timerskalhændelsenregistrerespådet
relevanteindberetningsskemaogefterfølgendeuddybesdettemedfølgende:
Deteretkrav,atregistreringenforetagesindenfor24timer.Detteerførstogfremmetafhensyntil
barnetsellerdenungesretssikkerhedmenogsåafhensyntildetinvolveredepersonale
Nårbegrebetkravanvendes,erdettydeligtatregistreringenskalskeindenforde24timer.Hvis
registreringen,ogdermedbeskrivelsenafhændelsenskalværesånøjagtigsommulig,børdenne
foretageshurtigstmuligt.Hermedsikresbådebørn,ungeogmedarbejderesretssikkerhed.
Afpunkt141fremgårdetendvidere,atefterdenforetagneregistrering,skalderudenugrundet
opholdsendeskopiafindberetningsskemaettilkommunalbestyrelsenogefterfølgendepræciseres
følgende:
Vedugrundetopholdforstås,atskemaerneskalsendeshurtigstmuligtindenfor24timer,når
registreringenerfuldendt.Lederenellerdennesstedfortræderskalsåledessendeindberetningensamme
dag,somdenerfærdig.Ifølgeretskrivningsordbogenbetyderudenugrundetopholdudenudsættelse
somikkeerberettiget.IVejledningomvoksenansvardefineresbegrebetsomhurtigstmuligtindenfor
24timer,efterregistreringenerfærdig,hvilketkantolkessomsenest24timerefter,fristenpåde24
timerforudfyldelsenafregistreringenogdermedsenest2x24timerefterhændelsenersket.
Enunderstregelseaf,attidsfristenpåde24timerbøroverholdes,sesivejledningenspkt.142,der
omhandlerinddragelseafbarnetellerdenunge.Barnetellerdenunge
5IVejledningomvoksenansvarforanbragtebørnogunge,Børne-ogSocialministerietsvejledningnr.
10370af21/12/2016.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 41
skalgøresbekendtmedindberetningenoghavelejlighedtilatudtalesigomepisoden.Hvisikkedette
ermuligtindenforfristen,skalfremsendelseafindberetningsskemaetikkeforsinkes,men
eftersendes.Hvisbarnetsellerdenungeseventuelleudtalelseomepisodenikkekankommemed,inden
indberetningensendestilvedkommendeshandlekommune,kanudtalelseneftersendes.Derkanvære
mangeårsagertil,atdetteikkekannåsindenfor24fristen.Fxhvisbarnetellerdenungeerforoprørtog
ligeskalhavenogledagetilatfaldened.
Detersåledes,flerestederiVejledningomvoksenansvarbeskrevet,atudenugrundetopholdbetyder
indenfor24timer,menhvorforerdetsåvigtigtatindberetningenfremsendessåhurtigttil
kommunen.Afpkt.143fremgårdetatformåletmedfremsendelsener,atgivedenanbringende
kommunemulighedforatvurdere,omanbringelsesstedetfortsaterdetretteforbarnetellerden
unge.
Deternæppesåledes,atanbringendekommuneforetagerdennevurderingensøndageftermiddagog
detkansåledesdiskuteresomdeternødvendigt,atanbringelsesstedetslederskalpåarbejdei
weekends,aleneforatfremsendeetindberetningsskema.
Opsummering
Deprocessuelleregleriforholdtiludfyldelseafregistreringersåledesikkeanderledesenddevar
tidligere,hændelsenskalregistreresindenfor24timer.Denændringderersketiforholdtil
fremsendelseafindberetningsskemaet,eratformuleringenerændretfraatderstraksskalsendes,til
skaludenugrundetopholdsendekopiafindberetningsskemaet.Resultatetafsammenligningen
mellemdetidligerereglerogdenuværendereglerersåledes,attidsfristeniforholdtilregistreringaf
hændelseneruændret,mensderiforholdtilfremsendelsesfristenersketenændringiordlyden.
BegrebetudenugrundetopholddefineresiVejledningomvoksenansvar,somværendehurtigstmuligt
indenfor24timer,efterregistreringenerfærdig.Dettekantolkessomsenest24timerefteratfristen
påde24timerforudfyldelsenafregistreringenogdermedsenest2x24timerefterhændelsenersket.
Hvorvidtdeternødvendigt,atindberetningensendestilkommuneniweekendskandiskuteres,men
deterikkesandsynligtatkommunen,påbaggrundindberetningen,viltræffebeslutningomændringer
indenmandagmorgen.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 42
Kapitel6
Konklusion
Idetteprojekt,varintentionenatundersøge,hvordanmedarbejdernepådøgninstitutionenSkovhuset,
iforbindelsemedefterbehandlingenafmagtanvendelser,kanblivebedretilatdragelæringaf
hændelserneogdermednedbringeantalletafmagtanvendelser.Determedarbejdernessubjektive
vurdering,derafgørhvornårdebliverbedretilatdragelæring,ogforatskabeforandring,erdet
nødvendigtdedeltageraktivtiprojektet.Måletforforandringenblev,atigangsætteenproceshvor
medarbejderne,findermetodertilatlæreafmagtanvendelsessituationerne,udfradetdeselvsyneser
vigtigt,ogdermednedbringerantalletafmagtanvendelser.
SkovhusetsmedarbejdereerunderpresfraspecialområdetsledelseogSocialtilsyn,derbeggeharen
forventningom,atantalletafmagtanvendelserfalder,hvilketharmonererfintmedmedarbejdernes
værdi,iforholdtilatmagtanvendelseerdårligtogderforskalbegrænses.Degiverudtrykfor,at
magtanvendelserneoplevesubehageligeoghensigtenmeddemerprimært,atbeskyttebarneteller
denunge.BlandtSkovhusetsmedarbejdere,erdenuformellenorm,atmedarbejderneudfylder
indberetningernesammenogsamtidiggiverhinandenkollegialsparring,fordidefinderdet
meningsfyldt.Medarbejdernegiverudtrykfor,definderdetrelevantatlæreafhændelserneog
dermedudgåatkonfliktfyldtesituationerresultereimagtanvendelse:Derburdesåledesvære
grundlagforatskabeenforandringogforbedremulighedforatdragelæring.
Underprojektetsførsteaktionen,blevderigangsatenproces,hvormedarbejdernefandtfremtilflere
metoder,dereftermedarbejdernesvurdering,kunnemedvirketilatdragelæringaf
magtanvendelsessituationerne.
Medarbejdernepåpeger,atenvigtigfaktorertid.Athavetidtilsammen,atefterbehandleog
reflektereroverdekonfliktfyldtehændelser,derihøjgradpåvirkermedarbejderne.Medarbejderne
vilogsågerneanvendeteammødertil,sammenatdragelæringafdesketemagtanvendelser,iformaf
fællesrefleksion.Devilgerne,somgruppehavemulighedfor,atlæreafhinandenogeventueltfåden
tavsevideneksternaliseretogdermedtilgængeligforrestenafgruppen.Medarbejdernevilogsågerne
lærehinandenbedreatkendeogdermedskabegodekollegialerelationer.Hvismedarbejderneskal
blivebedretilatdragefælleslæringomkringmagtanvendelsessituationerne,skalderværemulighed
forfriudvekslingafmeningerogsynspunkter,hvilketkræverdehartillidtilhinanden.
Medarbejdernefremhæverogsåenalleredepågåendeproces,somomhandlerudfyldelseaf
refleksionsskemaer,iforlængelseafudfyldelseafmagtanvendelsesindberetningen.Skemaernevil
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 43
antageligtogsåmedvirketil,atgøredentavsevidentilgængeligforhinanden.Medarbejdernepå
Skovhusetersåledesalleredegodtigangmeddenønskedeprocesognæsteskridtiprojekteternu,i
samarbejdemedskovhusetsledelse,atfåiværksatdeforeslåedetiltag.
Underprocessen,harmedarbejdernevurderet,attiltagenefaktiskvilkunnemedvirketil,atnedbringe
antalletafmagtanvendelser.Derudarbejdesløbendestatistiskmaterialeovermagtanvendelserpå
Skovhuset,såhvisdeforeslåedetiltagiværksættes,vildetefterfølgendeværemuligtatundersøge,
hvorvidtderskerennedgangiantalletafmagtanvendelser
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 44
Kapitel7
Refleksionoveregenlæreproces
Aktionsforskning,ersomatkastesigudietukendteoglidtskræmmendeterritorie.Detstarteretsted
ogsomprocessenskriderfrem,enderdetetheltandetsted.Dajegbegyndtedenneproces,havdejeg
påforhåndbesluttet,at”giveslip”ogførstladeprojektetbyggeopomdeudfordringerledelsei
specialområdetsåogderefterladedetudfoldesigidenretningminemedforskerefandtrelevant.Det
krævedeisimaven,atholdestyrpåbekymringerdervælterfrem,efterhåndensomprocessenskrider
frem,forkommerderoverhovedetnogetfornuftigtudafdethele.
Jegharlærtrigtigtmegetidenneproces,oghvisjegskalfremhævenogleafdevigtigsteting,viljeg
startemedhvorrelevantaktionsforskningeriminorganisation.Idenneforskningsformarbejdervi
sammenomatfindeløsningertilatforandreogforbedrevorespraksisogdeterdemedarbejdere,
somhar”fingrene”ipraksis,derskalfindeløsninger.Deterrelevantforminorganisation,atlavemere
aktionsforskningsomsupplementtildenøvrigeforskningsaktivitetderforegår.
Detharogsåværetinteressantformigatse,hvormegetdervokserfremframedarbejderne,nårbare
defårmulighedfordet.Iminorganisation,skerdetdesværreofte,atledelseogadministrationvilløse
udfordringer,vedatkommemedhandlingsanvisningertilmedarbejderne.Derudarbejdes
retningslinjer,vejledningerogeksempler,selvomdetmåskevarlangtmerefornuftigtatbede
medarbejderneselvkommemedderesbudpåløsninger.
Forandringertagertidogkrævertålmodighed,samtidigmedaterenfortløbendeproces,hvorder
heletidenarbejdesmednyeløsninger,baseretpånyviden.Denneantagelse,blevjegendnuengang
bekræfteti,samtidigmeddetblevtydeligt,hvormangeforskelligeprocessermedarbejdernehari
gangpåsammetid.Viskalderforværeopmærksommepå,hvormangeoghvilkenyetiltagdersættesi
gang,dadererenreelrisikoforatvigtigeopgaverdruknerimængden.
MasteriUdsatteBørnogUnge(MBU)–4.semesterBirteZielkeBaunbæk 45
Litteraturliste
GitteDuus,MiaHusted,KarinKildedal,ErikLaursenogDitteTofteng(red.),Aktionsforskning-en
grundborg,Samfundslitteratur,2014
KnudIlleris,Læring,2015,samfundslitteratur
DagIngvarJacobsenogJanThorsvik,Hvordanfungererorganisationer?Indføringiorganisationog
ledelse,HansReitzel2014
KirstenHenriksen,TildeØstergaardSørensenogPeterWestersø,Praksisforskningisocialtarbejde.
HansReitzelsforlag,2016
Børnerådet,”Deprøveratgøredetsånormaltsommuligt”–etindbliki113anbragtebørnsliv,2012
JonAndersen,Socialforvaltningsret,2013)
Lovomvoksenansvarforanbragtebørnogunge,LOVnr.619af08/06/2016
MinisterietforBørn,Ligestilling,IntegrationogSocialeforhold,Betænkningnr.1551,Betænkningom
magtanvendelseoverforbørnogunge,dereranbragtudenforhjemmet,(Magtanvendelsesudvalget)
Retsudvalget2014-15,REUAlm.delBilag275,Rosendahls–SchultzDistribution2015.
Børneogsocialministeriet,Vejledningomvoksenansvarforanbragtebørnogunge,vejl.Nr.10370af
21/12/2016
Bekendtgørelseomsocialtilsyn,BEKnr.1675af16/12/2016
Hjemmesider
www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/ombudsmanden_tilfreds_med_tiltag/brev_juli_2013/
www.folketinget.dk
www.langager.skoleintra.dk
www.sbu.rm.dk
www.statestikbanken.dk/BU02A