Læreplaner for D G B H 2016 17...De Glade Børns Hus Læreplaner for 2016-17 Side 6 Butikken Er et lille rum bag åbne/lukke rummet, dette giver mulighed for lidt leg med bl.a. tal,

De Glade Børns Hus Læreplaner for 2016-17 Side 1

Læreplaner for DE GLADE BØRNS HUS 2016-17

For den selvejende institution De Glade Børns Hus

Oliebladsgade 9, 2300 Kbh.S, Tfl. 32585201

e-mail: [email protected]

www.degladeboernshus.dk

mailto:[email protected]


Indhold

For den selvejende institution De Glade Børns Hus .............................................................. 1

Oliebladsgade 9, 2300 Kbh.S, Tfl. 32585201 ........................................................................ 1

e-mail: .................................................................................................................................... 1

www.degladeboernshus.dk .................................................................................................... 1

Forord .................................................................................................................................... 3

Præsentation af institutionen ................................................................................................. 3

Målsætning ............................................................................................................................ 4

Børnetal og personale ........................................................................................................... 4

Fysiske rammer pr. 1/8-2016 ................................................................................................. 5

Indgang ............................................................................................................................................................. 5

Stueetagen ....................................................................................................................................................... 5

1.sal: ................................................................................................................................................................. 6

Legeplads. ......................................................................................................................................................... 7

De Glade Børns Hus overordnede syn på læring .................................................................. 7

Pædagogisk praksis: ............................................................................................................. 8

Sproglig opmærksomhed ................................................................................................................................. 8

Inklusion og fælleskab ...................................................................................................................................... 8

Omsorg ............................................................................................................................................................. 9

Engagement ...................................................................................................................................................... 9

Dokumentation ...................................................................................................................... 9

Projektbeskrivelser. ............................................................................................................. 10

De Glade Børns Hus læreplaner. ........................................................................................ 10

Barnets alsidige personlighedsudvikling ........................................................................................................ 10

Sociale kompetencer* .................................................................................................................................... 11

Sprog* ............................................................................................................................................................. 11

Krop og bevægelse ......................................................................................................................................... 11

Naturen og naturfænomener ......................................................................................................................... 12

Kulturelle udtryksformer og værdier ............................................................................................................. 12

Barnets overdragelse til ny institution og/eller skole. ........................................................... 13

Børn, som kræver særlig opmærksomhed .......................................................................... 13

Ledelse og personaleudvikling. ........................................................................................... 14

Børnemiljø plan. .................................................................................................................. 15

Kost: ................................................................................................................................................................ 15

Afslutning ............................................................................................................................. 15

Bilag 1. SPROG ................................................................................................................... 16

Bilag 2. Krop og bevægelse................................................................................................. 17


Bilag 3 Natur og naturfænomener ....................................................................................... 19

Bilag 4 Kulturelle udtryksformer og værdier ......................................................................... 22

Bilag 5 - Børnemiljø ............................................................................................................. 28

Forord De Glade Børns Hus lære har flere formål:

Det er et internt styringsredskab

Den er et ”arbejdsredskab” i samarbejdet mellem bestyrelse og personale, institution og

forældre

Den informerer andre interessenter om målsætninger og aktiviteter

Den er en tilbagemelding til politikere og forvaltning ifbm. kvalitetsudviklingen i De Glade

Børns Hus

Årsplanen er et redskab under konstant udvikling. Derfor vil der være afsnit, som kan

uddybes og/eller justeres ved den årlige evaluering.

Årsplanen kan bl.a. læses på hjemmesiden: www.degladeboernshus.dk, på kommunens

hjemmeside www.kk.dk/daginstituioner/degladeboernshus.dk.

Årsplanens indhold tager udgangspunkt i dagtilbudsloven.

Præsentation af institutionen De Glade Børs Hus er selvejende daginstitution og fra august 2016 ren børnehave.

Bestyrelsen har som en del af ledelsen medansvar ifbm. mål og resultater, og er derfor med

til at sætte rammer for institutionens værdier. Bestyrelsen arbejder i henholdt til

forretningsorden og vedtægter.

Vores geografiske beliggenhed betyder, at vi modtager børn fra alle samfundslag og

etnicitet, hvormed inklusion, tolerance og rummelighed er en naturlig del af vores hverdag.

Vi tilstræber at knytte en primær voksen på hvert barn, men vi lægger samtidig stor vægt

på, at personalet samarbejder om alle børn i hele institutionen. Sommetider ”låner” vi

personale af hinanden, for eksempel ved sygdom, ture ud af huset m.m.

De Glade Børns Hus ligger på Amager, 50 m fra Amagerbrogade og bus 5A, 100 m fra

Amager Centret og Metro.

Institutions værdigrundlag tager udgangspunkt i værdierne: Inklusion og fællesskab,

respekt, engagement, sproglig opmærksomhed, omsorg, pædagogik i børnehøjde.

Vi er en del af Netværk 3 med flere små selvejende institutioner primært med relationer til

Sønderbro Skole distrikt. Vi har alle driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Desuden er vi med i en helheldsplanen Alle tiders Sønderbro, der har formålet at løfte

området omkring vores distriktsskole.

Vores pædagogiske arbejde bygges op omkring vores værdier med afsæt i læreplaner og

Københavns kommunes pejlemærker. Her har vi valgt at have hovedfokus på sprog og

sociale kompetencer. Formålet er at bidrage til, at børn i vores dagtilbud har et godt og

http://www.degladeboernshus.dk/

http://www.kk.dk/daginstituioner/degladeboernshus.dk


udbytterigt børnemiljø, der udvikler og skaber hele mennesker med lyst og nysgerrighed til

fremtiden, dette indenfor både det fysiske-, psykiske- og æstetiske børnemiljø. Derfor er

vores rum indretning også gennemtænkt til mulighed for fordybelse i leg, hvor børn ikke

væltes omkuld af andre, der har en anden leg i gang, hvor børn ved, de kan bede om hjælp

og/eller guides til at selv at finde en løsning. Vi ser det som vigtigt, at alle kan gebærde sig

hensigtsmæssigt imellem hinanden, kan håndtere forskelligheder og nuancer i samværet

med andre, samt kan udtrykke sig forståeligt og på et nuanceret og civiliseret dansk sprog.

Dette kommes der nærmere ind på under læreplanerne.

Børnehaven har fuld forplejning, og her serveres, så vidt det er rentabelt, økologiske og

dansk producerede fødevarer i sunde, varierede og nærende frokostretter. Bestyrelsen har i

den forbindelse udarbejdet en kostpolitik, der er hængt op ved siden af menuplanen og

udleveres til nye forældre. Fritgruppen får samme frugt og brød som børnehaven om

eftermiddagen.

Børnene er ude dagligt, og legepladsen er indrettet til udfordrende fysiske aktiviteter, med

bl.a. trampoliner, armgang, klatren og balancegang. Desuden indgår fysiske aktiviteter ifbm.

læreplanernes enkelte temaer.

Børn og forældre opfordres fra opstart til håndvask ved institutionsdagens begyndelse, og

løbende over dagen vaskes hænder efter aktiviteter, inden og efter spisning, efter ude

leg/ture og naturligt efter toiletbesøg. Periodisk er der øvelser i håndvask, brug af vand,

sæbe, skylning og aftørring. Forældre, ikke børn, anbefales at spritte hænder ved ankomst

til institutionen.

Ved ønske om institutionsfremvisning aftales tid ved telefonisk henvendelse.

Målsætning Vores overordnede målsætning er:

Hos os kan alt lade sig gøre, bare det ikke er på bekostning af andre.

Med dette forstås, at vi anser os selv for rummelige og samtidig afgrænsende. Vi er med på

nye tiltag, men må ind imellem gører det i vores tempo, sådan at alle har mulighed for at

fanges af gnisten og dermed deltage aktivt. Vi skal ikke være ens, og samtidig skal vi

arbejde inden for den ramme og struktur som er valgt i bedste overbevisning om, at få en

god og lærerig dagligdag, når man er hos os, sammen med os.

Vi ønsker at kunne udvise hvert enkelte barn, forældre og personale inklusion og fællesskab

i et respektfuldt miljø med engagement i sproglig opmærksomhed, omsorg og i pædagogik

børnehøjde med udvikling af fysisk/psykisk selvhjulpenhed.

Børnetal og personale Vi er indtil 31/7-2016 normeret til 44 børnehave børn og 40 fritbørn. Pr. 1/8-2016

virksomhedsoverdrages fritidshjemsdelen.

2016 er der bevilliget sociale normeringer til ekstra hænder.


Da vores reelle børnetal har været meget justerbart de sidste par år, forsøges personale

sammensætningen at tilpasse sig behovet. Dette betyder, at der er personaler, der

ansættes i tidsbegrænsede stillinger.

Fysiske rammer pr. 1/8-2016

Stuen

trappe til 1.sal

toiletter kontor

køkken ”garderobe”

værksted fælles åbne/lukke

Mødelokale butikken

lille rum

hovedindgang

1.sal/børnehaven

anretter køkken trappe fra stuen

toiletter garderobe

krop- personalerum

bevægelse SOLSIKKEN

FÆLLESRUM værkstedet

VINTERGÆKKEN klæd´ud krogen

Indgang

Institutionen har en´ fælles indgang i stueetagen, og med en indvendig trappe til første sal

og legeplads.

Stueetagen

Kontor

Lige indenfor i garderoben kan kontoret ses, som et glas bur. Dette benyttes ligeledes til

småmøder og børne-pause-rum.

Toiletter

Ifbm. udeleg og åbne/lukke, vil der være mulighed for at benytte toiletterne i stueetagen.

Åbne/lukke

Vi vil pr. 1/8-2016 forsøge at åbne og lukke fra stueetagen, da den bl.a. ligger lige inden for

døren. Der er lavet et par læringsrum i rummet, ud over spise bordet og et tegnebord. Stuen

vil på sigt blive omdøbt.


Butikken

Er et lille rum bag åbne/lukke rummet, dette giver mulighed for lidt leg med bl.a. tal, når der

handles her.

Mødelokale

Der vil i efteråret 2016 løb blive indrettet et fast mødelokale, et facilitet der hid til ikke har

været i institutionen. Lokalet vil også kunne bruges til evt. noget rytmik, da vi vil forsøge at

indrette lokalet sådan, at det er let at flytte rundt.

Værkstedet

Bagerst vil fortsat være værksted, da det har en rimelig konstant temperatur.

Ellers vil vi ikke lave for mange helt faste ting i stueetagen, da det skal være muligt hurtigt at

indrette dem til gruppe rum igen.

Køkken:

Bagerst i den lange gang findes køkkenet, hvor madmor tilbereder børnehavens

middagsmåltider, samt eftermiddagsmaden til alle. Her er iflg. Fødevarestyrelses-kontrollen

ingen adgang i produktionstiden, dvs. fra ca. kl. 7:30 til 12:30.

1.sal:

Her er 6 børnerelaterede rum ud over garderobe og toiletter. Gruppe rummene har hver

især ikke det store udbud af legetøj fremme, men det der er skiftes ud regelmæssigt, sådan

at der både er genkendelse og fornyelse inde over inspirationen.

Solsikken er det ene grupperum med det lille tilstødende udklædningsrum. Bag disse

findes et fælles værksted, som primært benyttet til opbevaring af værksteds ting, da lokalet

en stor del af året er enten for koldt eller varmt. Selve Solsikken indrettes sådan, at det er

muligt at lave 1-2 legehjørner, hvor der kan leges uden gennemgang.

Vintergækken er det andet grupperum, her er der et lille rum i rummet, hvor det er muligt at

trække sig tilbage, desuden er der i forlængelse af stuen det kølige danse- & rytmikrum

bagerst, samt et stille rum. Vintergækken har også legehjørner, til uforstyrret leg.

Fællesrummet ligger imellem grupperummene, dette er et rum. Rummet er opdelt i mange

små læringsrum bl.a. læse-, duplo- og dukkehjørne.

Hen over dagen benyttes fællesrummet på skift af stuerne, alt efter børnegruppe, aktiviteter

mv.

Personale rum – garderobe og it.

Anretter køkken, som er børnefrit område, hvor den tilberedte mad kommer op med

elevator og rullevognene dækkes.


Legeplads.

Legepladsen er udtænkt sådan, at den skal tilgodese de nuancerede behov, som vores

børnegruppe må have. Også skal den være dagligt udfordrende.

Der er lagt vægt på, at der kan klatres og faldes sikkert.

Når legepladsen benyttes, er den frie leg ofte det primære. Det er her personalet har tid til at

lave observationer omkring hvorvidt børnene bl.a. rummer hinandens forskellighed, hvordan

de kommunikere og hvordan de løser konflikter.

Men der bruges også ressourcer på at lære børnene nye/gamle lege, for at opretholde

vores gamle legetraditioner eks. i form at boldspil, tagfat, bygge sandslotte mv.

I perioder hvor størstedelen af børne- og personalegruppen er på legepladsen, forventes at

de voksne har aftalt: hvem der sætter lege i gang, hvem har det overordnede overblik for,

hvilke børn der eks. går ind på toilettet, hvis der skal nurses efter et fald, hjælpes med at

løse en konflikt o.l.

Er man på legepladsen midt på dagen, er det primært den frie legetid, da personet her får

afviklet pauser, dog vil der kunne sættes lege i gang ved behov for dette.

I sommerperioden prioriteres det, at være inden midt på dagen i henhold til anbefalinger om

påpasselighed i forholde til UV- indeks.

Men er det i aktivitets tiden legepladsen benyttes, vil aktivisterne ofte bære præg af det

emne der er på skemaet eks. Natur og naturfænomener, hvor der plantes og siden vandes

og spirring samt blomstring følges, eller hvor edderkoppens spinding og jagt følges.

De Glade Børns Hus overordnede syn på læring Vores mål er at se hvert enkelte barn, både i små og større sammenhæng. Husker på, at

børn ikke er ens og dermed skal indlæringen også være forskellig fra barn til barn. Vi

hjælper barnet med ind i en større sammenhæng, i den sociale proces, med ”bedste

venner” og dem vi har det svært med, men som også skal være den del af fællesskabet.

Disse kriterier ses som vigtige i barnets udvikling for optimal trivsel og udvikling.

Sprog og socialisering er med vores geografiske beliggenhed en del af dagligdagen.

Lige som ude liv bliver prioriteret høj. Både på egen legeplads, men også ved at komme

rundt i nærmiljøet, på legepladser, ved sø og skov mv.

Vi har til hensigt at skabe rammer der er trygge, genkendelige og overskuelige for alle børn.

Derfor ønsker vi, at børnene får en god indkøring, hvor vi forventer forældrene bliver

sammen med deres barn/børn de første par dage, samt at børnene efterfølgende får nogle

korte dage. Dermed får forældrene en fornemmelse af barnets hverdag i institutionen, hvor

alt er nyt. Vi forsøger så vidt muligt, at det er den samme voksen omkring barn og familie i

starten. Overgangen skal være så blid som mulig mellem hjem/dagpleje/vuggestue og til

børnehave, og senere igen fra børnehave til fritidshjem og skole. Vi modtager gerne besøg

og tager gerne med børnene på besøg videre, samtidig modtager og sender vi videns

overdrager fra institution til institution.

Forældre tilbydes en samtale ca. 3-6 mdr. efter start, og efterfølgende en´ gang årligt, samt

ved afslutningen ifbm. skole-sprog testen/opskrivning til skole. Ellers er forældre meget

velkomne til at bede om en samtale ved behov, ligesom vi vil indkalde til en samtale, hvis vi

skønner der er et behov for dette.


I det daglige pædagogiske arbejde prioriterer vi kvaliteten i samværet med børnene. Vi

ønsker at være nærværende og lyttende, samt indgå i en lærende proces fra det lille barn

og videre frem til de forlader os.

Vi er nærværende som iagttagere, igangsættere og som konfliktløsere/hjælpere i den

udstrækning barnet ikke selv kan magte det. Dvs. som personale befinder vi os i en

balancegang mellem at lytte og forstå barnet - og give det plads, samt at stille krav og

markere grænser over for det.

Vi italesætter alt, bevidst som ubevidst for at styrke sprog og begrebsverdenen hos alle

børn i institutionen.

Pædagogisk praksis:

Vores pædagogiske praksis tager afsæt i de 6 læreplanstemaer inkl. Københavns

Kommunes pejlemærker. Med ekstra fokus på sprog og social trivsel.

Vores værdier: sproglig opmærksomhed, inklusion og fællesskab, omsorg, respekt og

engagement alt sammen i børnehøjde, skaber den rammen som vi samtidig arbejder med.

Sproglig opmærksomhed: Formålet er sproget bruges til at kommunikere med andre og

er basis for en kommende god skolegang. Sprog er mange ting, det verbale er kun en´ del

heraf.

I dagligdagen benævnes alt i handlinger og ting. Vi læser og taler bøger – Dialogisk

læsning, og der synges sange og siges rim og remser, både de gamle kendte og nogle der

opstår i dialogen med børnene, de sjove og vrøvlede uden mening hjælper også på

betoningen. Ligesom det at være med i mindre grupper i aktiviteter giver alle børn mulighed

for at blive hørt og set af både børn og voksne.

Vi ser vores arbejde lykkedes, når børnene taler til og med os spontant og i de

strukturerede sammenhænge. Når de reagerer på henvendelser til dem selv og andre, de

begynder at synge sange med på sangene og leger med fjollede rim og remser. Og når

børnene selv begynder at fortælle historier og/eller om egne oplevelser, som de gerne deler

med os andre i bl.a. de daglige samlinger.

Bl.a. har vi sunget den samme sang i samlingen igennem nogle uger. Et barn har været

meget observerende, pludselig bryder barnet i sang på stuen i en anden sammenhæng.

Inklusion og fælleskab: At inddrag børn i fællesskab eller en sammenhæng er vigtig fordi,

alle har ret til at deltage i fællesskabet, da det skaber følelse af samvær. Alle har ligeledes

pligt til at bidrage til fællesskabet, og dette er en del af læren i at rumme hinanden. Der skal

være plads til forskellige kulturer og vi har forpligtet os til at arbejde med inklusionen som

den del af fællesskabet.

For at fremme inklusion og fælleskab laves forløb der handler om hvem er jeg/du? Hvor

kommer du fra? Der dannes mindre grupper hvor, der kan opstå nye venskaber og dermed

få inkluderet børnene. Der forsøges at skabe tilbud der matcher børnenes behov og

forskellighed. Der skal være plads til alle uanset etnicitet og behov, i det omfang det er

muligt.

Resultatet skal kunne ses ved, at børnene deltager i det traditionsarbejde, der foregår i

institutionen, de rummer hinandens forskelligheder og leger med hinanden på tværs af

disse.


Gennem projektforløb vil vi inspirere og sætte fokus på institutionens mange nationaliteter,

sprog og forskellige kulturer, have en anerkendende tilgang til barn og forældre, prøve

sætte os ind i andres etniske kulturer og hjælpe med at enhver i fælleskabet bliver og føler

sig rummet, set og hørt.

Bl.a. har vi haft et forløb, hvor vi brugte atlas og verdenskort til at se, hvor hver enkelte

havde sine rødder, samt hvor Danmark og Amager så lå i forhold til disse steder rundt om i

verden. Samtidig blev der talt om forskellige sprog og u/ligheder i udseende, mørkt/lyst hår,

krøller/glat mv. Børnene reflekterer videre i den frie leg, bl.a. på legepladsen, hvor der også

hænger et verdenskort.

Omsorgsarbejde gælder i den daglige tagen vare på barnet/børnene. Omsorg er vigtig fordi

alle har ret til at føle sig set og hørt, at blive accepteret for den man er. Alle har ret til at få

trøst af nærværende omsorgs personer ved behov, og alle har ret til at der er nogle, der

interesserer sig for dem.

Vi fremmer dette omsorgsarbejde, ved at møde barnet, hvor barnet er. Vi lytter til, hvad

barnet fortæller og tager det alvorligt. Og tænker i børnehøjde ifbm. bl.a. konflikthåndtering.

Der opstår konflikter i det daglige sociale samvær, men her er en del af omsorgen også, at

give børnene en følelse af at kunne klare sig selv i samværet med andre, og først træde til,

hvis det skønnes at konflikten ikke løses hensigtsmæssigt.

At vise respekt skaber rammerne for samværet, det fremmer samarbejde og engagement,

det anerkender forskellige kompetencer og potentialer og understøtter den enkeltes

selvværd også i konflikter. Respekt skaber gensidig loyalitet og solidaritet der på sigt giver

en ligeværdig behandling af alle.

Vi lytter, er imødekomne og viser barnet/børnene, at vi har forstået, hvad de vil – og ofte,

hvad de ikke vil. Vi fokusere på muligheder frem for begrænsninger. I hver enkelt situation

vurderer vi, om børnenes ønsker kan indfries, er det ikke muligt skal dette om muligt

italesættes.

Eks. et barn kommer lige før spisningen og vil gerne lege med legetøjet. Barnet får fortalt, at

dette ikke er muligt lige nu, men at det kan lade sig gøre senere.

Engagement giver trivsel, nærværende voksne søges af nysgerrige børn, der inspireres i

en positiv hverdag, sådan at alle kan gå glade og forventningsfulde sammen i hverdagens

aktiviteter. Dette i den strukturerede hverdag, der er skabt ved hjælp af bl.a. projektarbejde

omkring emner, der relateres til skiftende læreplanstemaer. (se eksempler i bilag x)

Dokumentation Gennem vores forældre intra FAMLY, holdes forældre dagligt orienteret omkring deres

barns hverdag. Dette foregår ved foto dokumentation og forklaringer omkring hvad der er

foregået, hvorfor dette emne og hvilke forventninger der er til at børnene får en læring af

emnet. Forældre tilkendegiver, at dette er en positiv information. Familien har på den måde

mulighed for hjemme, at bruge denne viden til ”small talking” med deres barn, både visuelt

og verbalt, der for en stor dels vedkommende vil være på modersmål, derfor er billederne

vigtige, da forældre måske ikke helt har forstået det danske, og alligevel kan få en viden

sammen med deres barn.


Dokumentation på gangene findes også, børnene deltager ofte i at synliggøre denne

dokumentation, dette ved at være med til at lave tekst og/eller hænge opslagene op. De

husker dermed dagens gøremål, og vil ofte delagtiggøre deres forældre i dagens aktive

forløb, når de hentes.

Efter ophængning lamineres noget materiale og sættes i åres dokumentations mappe eller

sammenhæftes med ringe og hænges på gangen. Mappen står i vinduet i garderoben,

sådan at der altid er mulighed for at fremvise, hvad der sker ind over året. Nye forældre

anbefales at kigge i mappen.

Projektbeskrivelser. Igennem det sidste år er der indøvet dokumentation med projektbeskrivelser. Der skal være

min. 4 årligt og disse inden for læreplans temaerne.

Dvs. at ifbm. planlagte aktiviteter bliver der nedskrevet:

- hvad aktiviteten er

- hvorfor/dan aktiviteten er valgt

- hvad der forventes at få ud af aktiviteten

- hvad børn og voksne fik ud af aktiviteten

- evaluering til fremtid

Disse beskrivelser hænges op og lægges på FAMLY ifbm. at aktiviteten starter og udfyldes

løbende, sådan af både kolleger, forældre og andre interesserede, kan følge med i, hvad

”gruppen” skulle have gang i.

De Glade Børns Hus læreplaner. Årets projekter tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, her udvikles små

projekter eller temaer, der kan bibringe børnene en viden omkring det konkrete emne, og

derved en læring. Vi vil undervejs i processen følge børnenes spor for at udvikle projektet,

da udgangspunktet vil blive taget i børnenes optagethed, vil børnene opnå en læring. Det

kan eksempelvis være omkring de enkelte årstider (natur og naturfænomener) eller en

forståelse omkring sin egen peronlige udvikling (barnets alsidige peronlige udvikling) se

eksempler i bilagene bagers.

De 6 læreplanstemaer, jf. §8 i dagtilbudsloven, er:

Barnets alsidige personlighedsudvikling

- hvor følelser skal læres at håndteres på en naturlig måde. - hvor alle deltager aktivt i fællesskabet. Det er vigtigt, at der er fokus på det enkelte barns formåen, da alle børn på sigt må forventes at skulle starte i en almindelig folkeskole. Derfor skal dagligdagens rutiner være en naturlig praksis, som børnene har, bl.a. ifbm. personlig hygiejne, bord dækning, fejer, øser op, hjælper hinanden osv. Der ønskes et mobbe frit miljø, hvor børnene i konfliktfyldte situationer guides til, at løse egne konflikter. Børnene lærer, at det er i orden at være både ked af det og vred. Hertil benyttes bl.a. materiale fra ”fri for mobberi”. Et evaluerings redskab til om målene nås er bl.a. ”tegn på læring”, da vi her får talt hele vejen rundt om hvert enkelte barns kunnen, og på den måde også ser, hvor vi bør gøre en


ekstra indsats for enten det enkelte barn eller måske det viser sig, at alle børnene har samme behov, så er det på gruppen der sættes ind.

Sociale kompetencer*

- hvor samarbejde børn i mellem styrkes. - hvor venskaber sættes i fokus børn-børn imellem. - hvor hjælpsomhed giver tryghed. I praksis arbejdes først og fremmest med at skabe en struktur, der giver ro til leg, hvor børnene kan fordybe sig sammen. Børnene hjælpes med at lave spilleregler gennem samarbejde og leg, og ved mindre grupper, hvor børnene får øjnene op for hinanden, og efterhånden også husker, hvem der hører til hvor. Den aktive deltagelse i fællesskabet kommer til udtryk på mange måder, bl.a. husker børnene hvem der hører til deres egen gruppe, først på stuerne, men siden også i de inddelte grupper. At være en del af planlægningen ved borddækning, samt afrydning i forbindelse med spisning. Ligesom de hjælper med oprydningen efter leg. De større børn hjælper de mindre med at tage overtøjet af og på, lyne lynlåse og lukke fodtøj. I konfliktsituationer arbejdes med tolerance og rummelighed, børnene lærer at lytte, ved at der lyttes til dem og ved at opleve, at alle får mulighed for at komme til orde, hvis de har tålmodighed. Der skal gives mulighed for at lære, at alle børn inviteres med ind i legene. Ingen børn skal sidde alene, med mindre de ønsker at lege for sig selv. Alle bliver inddraget, præsenteret for de andre børn der leger, hjælper børnene med at komme med i legen, lærer børnene hvordan de skal henvende sig til hinanden osv. Det er her vigtigt at den voksne rollemodel også selv viser samarbejde, også inviterer til samarbejde både med børn og voksne, samt stopper op og stiller spørgsmål, både til egen færden og til børnenes. Vi ønsker, at institutionen er ”Fri for mobberi”, at de daglige konflikter i talesættes også her med ”hvad føler du/de andre”? Sprog*

- hvor almindelig samtale på dansk styrkes - hvor ord defineres og forklares, for at de kan forstås - hvor de talte ord bruges i alt, hvad der foregår. - hvor dialog og kommunikation, ved at lytte og forstå danske beskeder opøves i dagligdagen. I daglig praksis arbejdes konstant med sproget, børnene oplever at være en del af et fællesskab, når der synges, samtidig med at de lærer rim og remser. Når der laves sanglege, bliver der koblet fagter på sangen, hvilket gør at børnene får koblet det visuelle på ordene. Der læses historier, og børnene fortæller selv historier, som skrives ned og genoplæses umiddelbart efterfølgende eller ved senere lejlighed. Billeder ledsaget af egne eller andres oplevelse. Selv digtede rim og remser osv. Bl.a. digtere børnene tegninger til de voksne, samtidig med at en historie bliver til igennem tegningen.(bilag 1) Vi har deltaget i Amager Kulturcenter, hvor vi har været med til at lave en historie, der er udkommet i bogform, bogen hedder ”Kannibalbollen og andre historier digtet af børn”. Krop og bevægelse

- egen bevidsthed om egen krop, dvs. dens funktioner og muligheder (høre, se, smage mv.) - gennem daglige udfoldelser, ved bl.a. at øve selvhjulpen hed (håndvask, toiletbesøg, tøj af/på mv.) - fysiske aktiviteter som motorik, musisk bevægelse, klatre, kravle, klippe mv. sig I praksis benyttes de muligheder institutionen har så som, legepladsens mange udfordringer, trapper, rum til at danse, sang og musik, kreative aktiviteter. Rytmik og bevægelse benyttes både i mindre grupper og spontant opstået, hvis der har været en stille kreativ periode. Dette giver en god dynamik i gruppen, og mulighed for at der


igen kan stilles nye forventninger til det enkelte barn. Der forsøges ugentlig rytmik ifbm. samling.(bilag 2) Naturen og naturfænomener

- udflugter, der giver både den fysisk og psykiske oplevelse af vind og vejr (sol, skyet, regn,

sne, blæst mv.)

- almindelig respekt for naturen (ikke brække grene, træde på insekter, samle skrald mv.)

I praksis besøges nærmiljøets naturmiljøer, skov, strand, bondegård mv. Faste gentagne

projekter er skrald og har også hid til været Kattingeværkets naturskole.

Naturen italesættes ved årstid skifte og vejrskifte. Eks træerne har knopper, blomster,

grønne siden brune blade også ingen blade. Solen skinner, det regner, sner, blæser osv.

Naturen mærkes ved årstid skifte og vejrskifte. At være ude i vejret, mærke at tøj kan have

en betydning for, om det er rart eller ej. At der nogle gange er begrænsninger.

Eks. At gå på forskelligt underlag – asfalt er fast, skovbund er blød og eftergivende, strand

og sand er tungt. Et frø i jorden der vandes, kommer op og bliver til noget grønt, måske en

blomst eller noget spiseligt.(bilag 3)

Kulturelle udtryksformer og værdier

- hvor traditioner sættes højt

- hvor forskellighed accepteres

I praksis arbejdes med, ”hvor kommer jeg fra”, påske, Sct. Hans, Halloween, jul osv.

Der italesættes bl.a. hvilke flag, man kan have hjemme, hvilke sprog man taler hjemme, i

Danmark og andre steder i verden. Hvorfor vi er forskellige.

Vi går mindre op i, hvorfor selve påsken, jul mv. holdes, her er det traditionen, at vi i

Danmark holder disse, og at de indebære nogle traditioner, så som at pynte op og hvilken

slags pynt, evt. lege der forbindes til denne tradition. Samtidig tales om, hvad gør man så i

andre lande, hvilke traditioner har de, hvornår er det de får gaver, pynter hjemmet op og

hvordan gør de dette.

En fast tradition er ligeledes, at vi som nabo til Sundby kirke, 3-4 gange årligt inviteres til en

hyggelig formiddag med drama, historier og musik.

(bilag 4)

Da institutionens overordnede pædagogske principper vægter sprog og social trivsel, vil

temaerne *sprog og sociale kompetencer indgå i alle projekterne. I arbejdet med de

resterende 4 lærerplanstemaerne vil fokus typisk være på afgrænsede temaer, der tager

udgangspunkt i børnegruppen. Læringen og udviklingen foregår både igennem de

strukturopbyggede aktiviteter samt i legen. Det er derfor vigtigt, at legen også indgår i de

fastlagte projektgennemførsler.

Der udarbejdes handleplaner, laves dokumentation og evalueres over projekter.

I evalueringen tages højde for, hvad gik godt og hvor kunne projektet gøres endnu bedre,

evt. hvad gik direkte skidt, hvad skal vi fremover gøre anderledes.


Barnets overdragelse til ny institution og/eller skole. I Københavns Kommune skal der laves viden overdragelse på børn, der skal videre i

pasning og/eller skole.

Personalet vil i den forbindelse se på hele barnet fysisk og psykisk:

- Sociale kompetencer

- Sproglig udvikling

- Krop og bevægelse

- Trivsel og livsglæde

- Evt. helbred

Og der vil blive udarbejdet en viden overdragelse i henhold til Kommunens koncept, som

forældrene skal underskrive.

Så vidt vi orienteres om flytning i rimelig tid, tilbydes en forældresamtale om barnets trivsel,

udvikling og parathed i forhold til nye udfordringer. Samtalen skal give forældrene mulighed

for at træffe det rigtige valg i forhold til deres barns fremtid.

Skulle forældre ikke ønske, at institutionen giver denne viden overdragelse videre, vil

institutionen skulle informere den nye institution og/eller skole om dette.

Ved evt. bekymring fra institutionens side, vil forældrene blive informeret om, at der vil ske

en underretning til Børne- og unge centret.

Ifbm. at vores kommende skolebørn ikke mere fortsætte i vores fritidshjem, er det målet i

løbet af vinteren 2016-17, at få besøgt de fritidshjem som vores børn måtte skulle fortsætte i

ved skolestart 2017. Denne praksis kan vise sig at blive en udfordring, da fritidshjemmene

primært har åbent om eftermiddagen, hvor vi vil have færrest personaleressourcer til

rådighed. En mulighed vil være, at fritidshjemmene enten har nogle besøgsformiddage ind

over året og/eller at de besøges i skolernes efterårs og vinterferie, hvis det er muligt

allerede her at sige, hvor børnene skal placeres? Det er vores hensigt, at få vores

kommende skolebørn videre på bedste vis.

Børn, som kræver særlig opmærksomhed Ca. 85% af De Glade Børns Hus børn har dansk som andet, tredje eller fjerdes sprog, og

her en anden hjemlig kultur end dansk. Inklusion er derfor en helt naturlig del af hverdagen.

Sproget er konstant et indsats område, ligeså er sociale færdigheder, da kulturen i de

forskellige etniske samfund kan være meget forskellige.

Det kræver ekstra ressourcer af et barn, at skulle gebærde sig i flere kulturer, og alene det

at skulle bruge energi på at forholde sig til det danske sprog, kan have stor betydning for et

barn, der ofte starter uden nogen dansk kendskab hos os. Netop denne problematik er en af

årsagerne til, at vi indgår i et projektarbejde omkring ”Design pædagogik – tryghed via

diversitet i danske børnehaver”.

Da det er forventeligt, at alle børn skal videre i det danske samfund, deltager alle børn på

lige fod i dagligdagen. Der stilles de samme krav og forventninger til alle, men vil naturligt

gives en forskellig voksenopbakning til hvert enkelt barn, alt efter barnets behov.

Der er stort fokus på miljøet. Indretningen og opdelingen af stuerne er blevet til ud fra

læringsmiljø tanken, hvor der er fokus på at skabe små rum til fordybelse og give børnene

muligheder for at kunne trække sig og få ro.


Brugen af en Time- timer til at konkretisere tiden ved aktiviteter, hjælper børnene til at

kunne fastholde koncentrationen i en længere periode og på den måde, bliver de også

forberedt til kommende skolestart.

Piktogrammer anvendes og bliver gennemgået til samlingen. Dette er med til at give

børnene et overblik over dagens aktiviteter, og børnene er forberedte på det næste, der skal

ske. Det gør skiftene nemmere for dem at overskue.

Vi er gode til at se det enkelte barn og dets behov og arbejder ud fra en anerkendende

tilgang, hvor vi møder børnene, der hvor de er.

Vi har fået opbygget en god struktur, som børnene kender, hvilket frigiver nogle gode

ressourcer til leg og læring.

Hvis der er specielle problematikker, samarbejdes med institutionens tværfaglige team

bestående af Netværkets tværfaglige ressource team (sundhedsplejen, psykolog,

socialrådgiver, talepædagog, pædagogisk konsulent, integrations konsulent mv.), efter

forældreaccept er indhentet.

Og opstår bekymring for et barns trivsel, vil dette yderligere kunne drøftes med relevant

sparringspartner fra teamet i samarbejde med forældre.

Institutionen søger ekstra støttetimer, når der ønskes ekstra hjælp, råd og vejledning ifbm.

et barn eller en børnegruppe. Dette kan være af adfærdsmæssige-, sproglige eller

motoriske årsager.

Børnehaven arbejder med gruppeinddelinger, ud over de faste basisgrupper. Disse grupper

kan være aldersopdelte, interesse grupper, men også opstå ud fra behov for ekstra indsats

inden for specifikke udviklingsområder, hvor der kræves en ekstra indsats for at

barnet/børnene kan følge med de jævnaldrene.

Der er daglige samlinger mellem 9:30 og 9:55, hvor der ikke må forstyrres. Dette betyder

bl.a. at der ikke kan afleveres børn i dette tidsrum, da der her tales, lyttes, planlægges samt

informeres om dagens gang. Piktogrammer benyttes for at understøtte bl.a. sproget og

social trivsel.

I praksis sættes ind med små niveau opdelte grupper, når dette er påkrævet. Eks. når børn

ikke kan tage overtøj på og/eller af, her sættes ekstra tid af til disse i garderoben, hvor en

voksen bliver og benævner, viser og hjælper. Også efter at resten af gruppen er gået ud.

Ledelse og personaleudvikling. Institutionens faste møder:

Bestyrelsesmøder

MED udvalgsmøder

Personalemøder

Stuemøder

Netværksmøder for ledere

Pædagogiske møder for ledere Kommunalt

Pædagogiske møder for ledere i FOBU

Koordinatormøder for netværkskoordinatorer

Alle tiders Sønderbro – indsats for alle med møder for leder, sprog og trivselsansvarlige

Styregruppe i Alle tiders Sønderbro for leder

Stærkt Samværsmøder for ledere

Samtænkning med skolen for ledere og enkelte frit personaler indtil ultimo juli 2016


Prognose møder for ledere i FOBU

Netværksaftener for alle medarbejdere i netværket

Børnemiljø plan. Forår/sommer 2014 blev lavet Børnemiljø vurdering bla. via hjemmesiden:

http://www.boernemiljoevurdering.dk/

Ultimo 2016 har vi valgt en ny model der inddrager forældrene. ”Hvilke succeshistorier

fortæller børnene” hvor forældrene vil blive bedt om at tale med deres barn hjemme, også

komme med de historier de får fra deres barn. Opstart primo 2016 var lidt træg, men vil

blive fuldt op på forældremødet i efteråret, og forhåbentlig vil give os det ønskede. (bilag 5)

Kost:

De Glade Børns Hus efterlever fødevarestyrelsens retningslinjer for kost til børn fra 3-6 år.

Der er ligeledes udarbejdet en kostpolitik, som udleveres ved barnets start og ellers kan ses

på hjemmesiden: www.degladeboernshus.dk

Afslutning Denne Læreplans grundramme er udarbejdet af leder ud fra foregående års årsplan, og

efterfølgende drøftet med ønskede tilrettet i personalegruppen, bestyrelsen samt

pædagogisk konsulent.

Fremgangsmåden iflg. aftale med bestyrelsen, da vigtigheden af, at der er et ensartet

arbejdsredskab at arbejde videre med, har stor betydning for institutionens videre udvikling.

Læreplanen vil blive brugt som pejlemærke for bl.a. det pædagogiske arbejde, og vil blive

drøftet og evalueret i små bidder igennem 2016-17, sådan at alle bebeholder ejerskab til

denne. Midtvejs evaluering forventes januar 2017 i både personalegruppe og bestyrelse.

Her vil vi bl.a. drøfte, hvorvidt vi er på den rette vej og/eller har fundet en anden mere

hensigtsmæssig vej, eller er gået i stå. Vores mål må være, på sigt at blive en synlig italesat

institution, hvor man som forældre ved, at her ses, høres og udvikles børn til at kunne begå

sig nysgerigt efter ny viden i verden også efter det 6. leveår.

På vores hjemmeside www.degladeboernshus.dk findes bl.a.:

Velkomstfolder revideret juli 2016

Kostpolitik

Mobil politi

http://www.boernemiljoevurdering.dk/




Bilag 1. SPROG

I tidsrum, hvor planlægningen er mere valgfri leg og guidning, er børnene glade for at tegne

og/eller blive tegnet til.

Når en voksen tegner er det på opfordring og her bygges så en historie op af børnene.

Sproget bliver brugt og udbygget, de lidt ”farlige” og ”grimme” ord prøves af, samtidig med

at lyde afprøves.


Bilag 2. Krop og bevægelse Tema: krop og bevægelse – herunder inklusion og fællesskaber Ansvarlige: Maria, Jonatan og Simone Periode: 07. April 2015 - ?

Begrundelse (Hvorfor dette valg)

Med udgangspunkt i de nationale læreplane og med baggrund i De glade børns hus´ årskalender, vil vi arbejde med krop og bevægelse, samt herunder sprog, inklusion og fællesskaber. Vi oplever hos børnene en optagethed af kroppen; hvordan denne bruges og hvad de forskellige ting på kroppen hedder, der er hos børnene en optagethed omkring køn og hvilke forskelle der heri ligger. Børnene kan lide at danse og bevæge sig, så dette bliver en del af dette projekt. Det er med baggrund i dette at vi vælger nedenstående fokus.

Læringsmål (Hvilke mål har vi)

Vi vil i perioden arbejde med følgende mål: • give børnene et bredere kendskab til kroppen og hvad

de forskellige legemsdele hedder (primært det ydre) • Give børnene en forståelse af sig selv og deres

kroppe (hvem er jeg og hvordan ser jeg ud) • Give børnene en forståelse af vigtigheden i at røre sig

og at der er forskellige måder at det kan gøres på. • Give børnene en indsigt i brugen af sanserne såsom:

høre, føle, se, balance og lugte sansen. Ud fra de udvalgte mål, vil vi gerne opleve at børnene viser tegn på fælgende læring:

• At børnene får et større kendskab til kroppen og dens funktioner

• At børnene får en bevidsthed om sig selv • At børnene får en forståelse for bevægelse og en

øget opmærksomhed på hinanden ift. Udførelsen af bevægelserne, samt at kunne hjælpe hinanden, hvis øvelser og aktiviteter bliver lidt for svære

• At børnene finder ud af, hvor meget sanserne er i spil, i alt hvad vi laver.

Vi vil starte hver projektdag op med at tale med børnene, om hvad vi skal lave i projektet den givne dag. Vi vil tage udgangspunkt i hvor børnene er i deres udvikling, samt hvad de viser os. Vi vil undervejs i forløbet observere, hvilken udvikling der sker. Vi vil bruge forskellige aktiviteter til at imødese vores mål. Vi vil have fokus på krop og bevægelse. Hvad hedder det på kroppen? Fx hånden. Hvad sker der hvis jeg gør sådan? Fx vinker. Hvordan gør jeg det her? Fx slår ud i luften. Hvad sker der i min krop når jeg ligger ned? Til dette vil vi blandt andet bruge nogle øvelser fra Fri for mobberi, gymnastik øvelser samt kendte sanglege og materialer fra biblioteket som beskriver kroppen og dens funktioner på en forståelig og let tilgængelig måde.

Tegn på læring (forventninger til læring)

Hvad gør vi? (Hvilke metoder og hvilke materialer)


Til sansearbejdet vil vi fx lave aftryk i maling af hænder og fødder, læbe aftryk, finger aftryk samt sanselege såsom: balance lege med fx bind for øjnene. Vi vil også tage på forskellige ture hvor krop og bevægelse er i fokus. Til sprogarbejdet bruger vi blandt andet dialogisk læsning. Men vi sætter også hele tiden ord på det vi gør i stedet for at sige den og det. Ved at vi bruger sproget mere er det automatisk med til at styrke børnenes sprog. Vi vil undervejs inddrage børnenes familier, i at udvikle en krop/dreng/pige, hvor man på sit sprog skriver ordene på de forskellige legemsdele. Disse vil blive ophængt på Vintergækken. Til slut vil vi hænge en stor krop op, hvor alle ordene på alle de sprog vi har på vintergækken kommer til at stå på. På denne måde får vi mere sprog og kultur ind i institutionen. Materialer Fri for mobberi, sakse, papir, pap, maling, veste til ture, kamera, pensler, bøger, stof, læbestift, paptallerkner, blyanter, garn, lim Vi vil i gruppen være børn og voksne fra Vintergækken. Børn i alderen 2.5 – 5,11 år Voksne de tre på Vintergækken samt vikarer. Dokumentation Vi vil undervejs dokumentere med foto af vores projekt forløb, samt med vores dagbogsbeskrivelser. Vi vil ligeledes løbende udstille børnenes frembringelser. Evaluering Vi vil notere os, hvordan de enkelte projektdage forløber, ligesom vi løbende vil notere børneudsagn fra disse dage. Samt se på udviklingen af børnenes kendskab til de enkelte mål som vi skal igennem. Cirka midtvejs i projektperioden vil vi udforme en midtvejsevaluering, der skal beskrive, hvordan projektet foreløbig er gået. Denne skal ved afslutningen bidrage til den endelige skriftlige evaluering af projekt processen. Til slut vil vi udforme en skriftlig evaluering af hele projektet sammen med en endelig fotodokumentation af projektforløbet. Der vil blive lavet en bog med fotos fra forløbet, der vil hænge ude på gangen.

Hvem gør? (hvilke voksne og hvilke børn)

Dokumentation og Evaluering


Bilag 3 Natur og naturfænomener Tema: Natur og naturfænomener

Ansvarlige: Anna, Heidi, Peter

Begrundelse Hvorfor dette valg:

Vi har nogle børn der har svært ved at

samarbejde og give plads til hinanden,

samt at fordybe sig i længere tid hvad enten

det er fri leg eller en forpligtende aktivitet.

Dette resulterer ofte i, at de kommer i

konflikt på tværs af hinanden eller bliver

kede af det, hvis de ikke bliver set og hørt

hele tiden, både i den frie leg og i de

forpligtende pædagogiske aktiviteter.

Størstedelen af vores børn bor i socialt

boligbyggeri og deres viden omkring

naturen udenfor deres nærområde, er

meget begrænset


- At skabe bevidsthed og interesse for den omkringliggende verden - At lære børnene om naturen: planter og dyr, deres udvikling - At skabe fælles oplevelser og fordybelse - At lade børnene udfolde og udfordre sig motorisk og bruge alle sine sanser - At opdage glæde ved at undre sig, undersøge og prøve nye ting

Børnene skal være bevidste, fortrolige, og

nysgerrige om den verden og den natur de

færdes i og naturen udenfor deres

nærområde. De skal have lyst til at se og

undersøge, og dermed bruge de steder og

ting de ser, uanset om det drejer sig om

’vild’ natur som skoven, eller smådyr og

planter man finder i sandkassen.

De skal lære at samarbejde, henvende sig

til og inddrage hinanden i det de laver,

interesserer sig for og leger. Se og

anerkende hinanden.

Give dem redskaber til at kunne navigerer

rundt og kunne fordybe sig mere i de

forpligtende aktiviteter og fælleskaber, uden

at komme i konflikt med sig selv eller

hinanden.

Tegn på læring (Forventninger til læring)

- At fortælle eller spørge ind til dyr/planter

man har set - vise interesse for de planter

de selv har været med til at plante/så

At skrive om hinde udvikler børnenes:

-At opleve en fælles positiv optagelse af

projektet og hinanden i det daglige (såsom

snak, inspiration og fælles lege)


- At de refererer til det de har oplevet i

deres leg (fx fodrer dyrene når de leger

med plastikdyr, idet de har set det blive

gjort eller selv været med til at fodre et dyr)

-At de kan fortælle hvad dyrene spiser, hvor

og hvordan de lever

de får styrket deres sociale kompetencer ift.

At samarbejde med hinanden, fordybe sig

og efterfølgende, udfra et færdigt forløb,

kunne reflektere og fortælle om det.

-

-

Hvad gør vi? (Hvilke metoder og hvilke

materialer)

- Vi har delt børnene op i tre grupper, sådan

at hver gruppe kan komme til at prøve en

aktivitet med den voksne, idet grupperne

går på skift.

- Vi har delt projektet op i faser/emner af 3

ugers varighed hver

- planter,

- insekter

- ’mellemdyr’: høns, geder, kaniner,

- rovdyr (danske)

- Vi vil plante frø, finder spirer man kan

plante, laver blomster i papirer

(Naturværksted Kløvermarken)

- Vi har delt børnene op i mindre grupper

for at få mere tid med det enkelte barn, og

fordi man i mindre grupper bedre kan

fordybe sig i en aktivitet, da der er mere ro.

- Vi vil tage på fælles ture hvor vi kan se

dyr og planter

- Vi vil lave ’stille aktiviteter’ på stuen hvor

børnene kan lave planter/dyr i papir o.l.

- Vi skal lave to sange til sommerfesten,

med afsæt i temaet natur, og kombinerer

derfor projektet med et rytmikforløb, hvor vi

laver vores egen sange om naturen og i

fællesskab med en voksen, lader børnene

fremfører dem.

Hvem gør? (Hvilke voksne og hvilke

børn)

-

Dokumentation

MIDTVEJSEVALUERING

Tema: Natur og naturfænomener Ansvarlige: Anna, Heidi, Peter Periode: April – Juni 2016

Deltagere : Aashaya, Amelia, Ebba, Ivan, Ivayla, Kareem, Melanie, Melissa,

Olaf, Patrick, Rosen, Shreyoshee, Suhayma

Hvilke læringsmål er i fokus:

De viser interesse for insektliv samt planter. Kommer tit med en

plante/spire og spørger om den kan plantes. De interesserer sig

for de planter de selv har plantet, når man vander dem.

De viser interesse for dyr – leger mere med dyr.

Vi kan høre de har lært en del om planter og dyr, fx hvad der skal


Ved midtvejsevalueringen ser

vi følgende tegn på læring i

forhold til læringsmålene:

til for at en plante vokser

De synger de sange vi har øvet, selv om de måske umiddelbart

ikke er med til at synge ved fx morgensamlingen, så går de og

synger sangene.

Vi skal blive bedre til at få dem til at forstå at ikke alt drejer sig om

leg – at når vi fx tager på stranden for at se på dyr så er det først

og fremmest det der skal ske.

Deres sociale relationer synes vi umiddelbart ikke er blevet

styrket/ændret under og gennem projektet, selv om vi har lavet

meget sammen i mindre grupper.

Hvordan dokumenteres?

Vi tager billeder af forløbende, der efterfølgende ligges op på

fronter, til forældre og leder. Vi taler med børnene om hvad der

sker på billederne og børnene kommer med spørgsmål, på den

måde forsøger vi at holde børnene i en refleksiv proces ift. Til egen

færden og læring.

Hvad skal vi være

opmærksomme på i det

videre forløb?

At være klar og tydelig i vores kommunikation til børnene, så de så

vidt som muligt lære at skelne mellem leg og læring. Vi skal fortsat

begrænse os ift vores projekter, have didaktiske overvejelser med i

tasken, for på den måde at give børnene bedst muligt læringsrum

og udbytte af de pædagogiske læringsforløb.


Bilag 4 Kulturelle udtryksformer og værdier Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier – herunder inklusion og fællesskaber Ansvarlige: Jonathan og Maria Robstrup Periode: 19. januar 2015 – 25. marts 2015, onsdage og fredage

Begrundelse (Hvorfor dette valg)

Med udgangspunkt i de nationale læreplaner og med baggrund i De glade børns hus årskalender vil vi arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier samt herunder inklusion og fællesskaber. Vi oplever hos børnene en optagethed af, hvor kommer jeg fra, hvad er min baggrund, ligesom vi oplever, de er optaget af, hvem er min ven og hvor kommer han/hun fra. Det er med baggrund i dette, vi vælger nedenstående fokus.


Vi vil i perioden arbejde med følgende mål:

Vi vil skabe en fællesskabsfølelse mellem barn, familie og institution

Vi vil skabe en bredere forståelse af, hvad venskab og fællesskab er.

Vi vil give børnene en indsigt i deres egen og andres etnicitet.

Ud fra de udvalgte mål, vil vi gerne opleve, at børnene viser tegn på følgende læring.

Børnene får en større forståelse for egen såvel som andres familie og baggrund f.eks.

Børnene, får større forståelse og opmærksomhed for hinanden samt på at yde mere omsorg. F.eks. de prøver at hjælpe hinanden i svære situationer

Børnene udtrykker, at de kender både deres egen og deres venners etniske baggrund ved f.eks. at kunne udpege hinandens flag for andre.

Metoder: Vi vil starte hver projektdag op med at tale med børnene om, hvad vi skal lave i projektet den givne dag. Vi vil tage udgangspunkt i, hvor børnene er i deres udvikling, samt hvad de viser os. Vi vil undervejs i forløbet observere, hvilken udvikling der sker. Vi vil bruge forskellige aktiviteter for at imødese vores mål. Vi vil have fokus på venskaber. Hvad er en god ven? Hvordan bliver man venner? Hvordan hjælper man hinanden? Til dette vil vi bl.a. bruge materiale fra kufferten Fri for mobberi, samt fotos fra materialet Trin for trin, der beskriver følelser.


Vi vil ligeledes undervejs inddrage børnenes familier i at udvikle et hus med billeder og navne på familiemedlemmer, samt billeder af de nationale flag, der tilhører familien. Disse vil blive ophængt på barnets plads i garderoben. Børnene skal på vandfaste plader være med til, at male deres eget flag, der efterfølgende vil blive ophængt på institutionens legeplads. Vores forskellige etniske baggrunde vil blive tydelig for alle. Som afslutning på projektperioden, vil vi den 25. marts 2015 afholde en fernisering af børnenes værker, hvor forældrene bliver inviteret til forældrekaffe og overværelse af afsløringen. I projektperioden kommer vi også til at arbejde med traditionen fastelavn, hvor børnenes fantasi kommer med i spil. Materialer: Vi vil i projektforløbet få behov for følgende materialer: Fri for mobberi, sakse, papir og pap, maling, træplader, skruer til ophængning, veste til at gå på tur, kamera, pensler, computer, tuscher, farver, billeder af flag, bøger, billeder fra materialet Trin for trin Vi vil i gruppen være børn og voksne fra Vintergækken. Børn i alderen 2,10 – 5,11 år Dokumentation: Vi vil undervejs dokumentere med foto af vores projektforløb, samt med vores dagbogsbeskrivelser. Vi vil ligeledes løbende udstille børnenes frembringelser. Evaluering: Vi vil løbende notere os, hvordan de enkelte projektdage forløber, ligesom vi løbende vil notere børneudsagn fra disse dage. Cirka midtvejs i projektperioden, vil vi udforme en midtvejsevaluering, der skal beskrive, hvordan projektet foreløbig er gået. Denne skal ved afslutningen bidrage til den endelige skriftelige evaluering af projekt processen. Til slut vil vi udforme en skriftelig evaluering af hele projektet, sammen med en endelig fotodokumentation af projektforløbet. Der vil blive lavet en bog med foto fra forløbet, der vil hænge på gangen.


MIDTVEJSEVALUERING

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier – herunder inklusion og fællesskaber Ansvarlige: Jonathan og Maria Robstrup siden den 1. februar er Simone kommet til Periode: 19. januar 2015 – 27. februar 2015

Deltagere:

I dette projekt deltager alle børnene fra Vintergækken. De er i

alderen fra 2,10 – 5,11 år

Hvilke læringsmål er i fokus:

Ved midtvejsevalueringen ser

vi følgende tegn på læring i


Vi arbejder med følgende læringsmål:

Vi vil skabe en fællesskabsfølelse mellem barn,

familie og institution

vi vil skabe en bredere forståelse af, hvad venskab

og fællesskab er

Vi vil give børnene en indsigt i deres egen og andres

etnicitet

Vi har i forhold til at skabe fællesskabsfølelsen mellem hjem og

institution sammen med børnene udformet et hus som alle har

taget med hjem. Flere har medbragt huset igen, med fotos og

navne af familien samt de flag, der hører til familiens etnicitet.

Disse hænges i garderoben over børnenes plads.

Børnene viser glade og stolte husene frem.

Børnene er undervejs i forløbet blevet mere opmærksomme på

hinandens kropssprog og ansigtsudtryk, bl.a. ved hjælp af fotos fra

materialet fra trin for trin.

Vi opfordrer børnene til, at hjælpe hinanden og oplever, at de er

begyndt, at tage initiativet på egen hånd til at hjælpe og trøste.

Zilke spørger en dag: ”hvorfor er Smilla ked af det?”

Vi har undervejs også talt med børnene omkring, hvem bor

hjemme hos dig? Ved du hvor du bor? Hvad hedder du mere end

fornavn?

Børnene har afhængig af alder en begyndende forståelse for at de


hedder mere end deres fornavn, enkelte kender deres fulde navn.

Vi arbejder fortsat med at lære deres adresse at kende.

Vi kan se, at børnene har fået en større forståelse for og indsigt i

hinandens etnicitet. De udpeger og benævner, hvilke flag der

tilhører de enkelte børn. De fortæller, for en stor dels

vedkommende, hvilket land de enkelte flag tilhører.

For eksempel siger Roman: ”det er dansk flag – det er ukraine”

mens han peger. Theresa siger: ”det er Libanons flag”


Vi har undervejs taget fotos til fotodokumentation, ligesom vi har

noteret os forskellige børneudsagn. Denne midtvejsevaluering er

ligeledes en del af dokumentationen for dette projekt.

Vi vil også fortsat lave dagbogsbeskrivelser af dagens

projektforløb.

Hvad skal vi være

opmærksomme på i det

videre forløb?

I det videre forløb skal vi fortsat være opmærksomme på at få

arbejdet videre med børnenes flag. De vandfaste plader, der skal

være en del af vores fernisering skal igangsættes.

Vi skal have opmærksomhed på, at få husene til garderoberne

tilbage, så vi kan få disse til børnenes pladser.

Vi skal også have rettet yderligere opmærksomhed på, at børnene

får kendskab til deres fulde navn samt egen adresse. Dette kan vi

gøre ved, atter at inddrage forældrene, for et samarbejde mellem

hjem og institution.

Vi har desværre endnu ikke modtaget kufferterne fra ”Fri for

mobberi”, hvilket betyder, at vi endnu ikke er kommet i gang med

at arbejde med materialet.

SLUTEVALUERING

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier – herunder inklusion og fællesskaber Ansvarlige: Jonathan og Maria Robstrup – og fra 1. februar Simone Periode: 19. Januar 2015 – 27. Februar 2015


Deltagere :

I dette projekt har alle børn fra Vintergækken været inddraget. Det

er børn i alderen fra 2,10 – 5,11

Hvilke læringsmål var i fokus:

Ved slutevalueringen ser vi

følgende tegn på læring i


Vi vil skabe en fællesskabsfølelse mellem barn, familie og

institution

vi vil skabe en bredere forståelse af, hvad venskab og

fælleskab er

vi vil give børnene en indsigt i deres egen og andres

etnicitet

Vi kan ved slutningen af projektet se, at vi ved at inddrage familien

i det enkelte barns garderobehus, har skabt en følelse af

fællesskab mellem børn, familie og institution. Vi kan se at

forældrene sammen med barnet har løst opgaven på forskellig vis

og med en interesse for at barnet stolt kunne vise sin familie frem

og fortælle om den til andre. Vi har oplevet at børnene har været

stolte af resultatet, og glade har vist og fortalt om deres hus og

deres familie. Samtidig har vi erfaret at forældrene har vist stor

interesse og nysgerrighed overfor de andre børns huse og har

været i dialog med deres eget barn om det de ser.

Vi har i projetet ligeledes arbejdet med forståelsen af venskaber og

fællesskab. Vi har ved at arbejde med billeder af forskellige

ansigtsudtryk samt kropssprog, set at børnene er blevet mere

opmærksomme på hinanden.

Hvor børnene i starten af projektet udtrykte at en god ven er en der

siger undskyld, er de undervejs blevet opmærksomme på andre

sider af venskabet. Hen imod slutningen kom der i stedet udtryk

som: ”venner leger med hinanden”, ”venner krammer

hinanden”, ”venner har man det sjovt med” og ”venner krammer

hinanden, når man synes hinanden er sød”. Denne udvikling er

ligeledes kommet til udtryk i større omsorg for hinanden,samt

opmærksomhed på hinanden.

Børnene på Vintergækken har også været med til at udforme et

sæt regler for stuen, hvor hensynet til andre har været i fokus. De

kom selv frem til disse seks punkter, der for dem var vigtige:


Spørg: ”vil du lege?”

Vi skal hjælpe hinanden

Vi skal lytte til hinanden

Vi skal tale pænt til og om hinanden

Vi må ikke slå, skubbe o.lign.

Vi skal passe på hinanden og på tingene i børnehaven

Vi har løbende talt om reglerne i samlingen, og oplever at børnene

i vidt omfang husker på reglerne. I de tilfælde hvor barnet i en

situation ikke selv husker på dem, kan vi minde dem om dem og

derved komme videre i en evt. fastlåst situation.

Gennemførelsen og kontinuiteten omkring vores samlinger har

ligeledes været med til, at børnene har fået en fællesskabsfølelse

og opmærksomhed på hinanden.

I forhold til at få en indsigt i egen og andres etnicitet oplever vi, at

børnene er blevet opmærksomme på, hvor de hver især har

rødder. De genkender hinandens flag, som vi har arbejdet med at

tegne og male. Det lyder eksempelvis, mens der peges: ”Det er

Romans flag”, ”Det er Ukraine”

Vi ser, når de vælger at tegne, ofte vælger at tegne flag og ved

forespørgsel på hvad de er i gang med at tegne kan det lyde: ”jeg

tegner et flag”.

Vi har set at børnene har fået en større forståelse for hinanden,

efterhånden som de har fået større kendskab til hinandens

etnicitet.


Vi har dokumenteret forløbet ved at hænge børnenes tegnede og

malede flag op. Det har vi gjort henholdsvis på opslagstavlen på

gangen udenfor stuen, på stuen, i garderoben og på gangen samt

på legepladsens plankeværk.

Der er løbende i dagbogen blevet beskrevet, hvad vi har arbejdet

med de enkelte dage.

Vi har undervejs taget foto, der har været ophængt og som på sigt

vil blive omformet til en lille bog, der bliver hængt til at kunne kigge

i og kigge tilbage.

Vi har ligeledes dokumenteret ved en skriftelig midtvejsevaluering

samt ved denne slutevaluering.


Bilag 5 - Børnemiljø

Børnemiljø 2016

Tag en snak med

dit barn, og skriv

og fortæl os, hvilke

oplevelser han/hun har i

løbet af sin børnehave dag.

Send det gerne via ”Famly” eller kom

med det i papirformat.

Hvilke succeshistorier

fortæller børnene


Children´s environment 2016

Talk to your child and write and tell us what experiences he / she has

during his kindergarten days .

Send the like via " Famly " or came

with that in paper format.

What the success stories tell the

children

Documents

Læreplaner for D G B H 2016 17...De Glade Børns Hus Læreplaner for 2016-17 Side 6 Butikken Er et lille rum bag åbne/lukke rummet, dette giver mulighed for lidt leg med bl.a. tal,