Landskonferencen 2015 - Dansk Sygeplejerådbidrag til et konstruktivt samarbejde, der kan skabe det mest optimale ... • Resultatet af konstruktivt samarbejde i en afdeling, gruppe

VAGN KIRKESKOV / WWW.KIRKESKOV.DK

Tirsdag den 24. marts 2015.

Indlæg: Vagn Kirkeskov

Landskonferencen 2015

http://www.dit-apotek.dk/dk/index_dk.htm

http://www.dit-apotek.dk/dk/index_dk.htm


Når mennesker skal samarbejde

Menneskers forskelligheder og udfordringer i det daglige samarbejde


Personlige kompetencer på jobbet…


WeekEnd Avisen / Ideer/20. marts 2015


Vagn Kirkeskov:

Hvad jeg præsenterer dig for i dag, skal du kunne anvende fra

i morgen…

A + B + X= C

A: Mennesker

B: Samarbejde

X: ……………..

C: Fælles resultat


A: Mennesker

• Vi er en biologisk organisme der har udviklet vores adfærd gennem evolution ved brug af fysiske bevægelser henimod føde og væk fra farer, hvilket gennem tiden har øget vores chancer for overlevelse og mulighed for forplantning.

• Denne træning har gennem tiden udviklet vores nervesystem til at træffe stadigt mere komplekse beslutninger om adfærd, baseret på hjernens udviklingsstadier herunder Neo Cortex og Executive Functions.

• Som et resultat af evolutionen er dog, at vores gener i dag stadig har anlægget for kamp eller flugt, og det kommer til udtryk i hverdagen på mange forskellige måder, bl.a. på arbejdspladsen.


B: Samarbejde

• Menneskets forskellighed kommer tydeligt til udtryk gennem alle vores nedarvede gener og måden de har udfoldet sig på, i arbejdspladsens konkurrencemiljø, hvor det drejer sig om at undgå fiasko og/eller opnå succes.

• Når mennesket med både dets ligheder og forskelligheder skal tilpasse sig den samme kultur med fælles procedurer og regler, kommer alle under pres og reagerer forskelligt i situationer der kan fremme eller hæmmesamarbejdsprocesser.

• Det er en helt naturlig biologisk overlevelsesproces som en kombination af det enkelte menneskes biologiske arv (temperament), og hvordan det enkelte menneske i dets opvækstmiljøer, har haft mulighed for at udvikle, modne og træne denne arv (karakter).


X: Det personlige bidrag

• Da ledere og medarbejdere er afhængige af hinandens arbejdsindsats, både for at undgå fiasko og opnå succes, kræver det først og fremmest selvindsigt hos hver enkelt om sin forskellighed i forhold til sine kolleger. Denne selvindsigt er grundlaget for at kunne tage ansvar for sig selv og sit bidrag til et konstruktivt samarbejde, der kan skabe det mest optimale fælles resultat.

• Det er ikke medfødt, men det kan læres og trænes, hvis det psykiske arbejdsmiljø understøtter personligt udviklende processer til gavn for fællesskabet, der f.eks. motiverer til større engagement samt gensidig respekt og tillid.

• Den slags læring er sat i system i forskellige varianter af ”personligheds systemer” - bl.a. Enneagrammet.


C: Fælles resultat

• Resultatet af konstruktivt samarbejde i en afdeling, gruppe eller team er ofte en dagligdag med lavere stress tærskel, en mere positiv dialog og relevant kollegial støtte såvel personligt som fagligt. Det kaldes et motiverende og udviklende psykisk arbejdsmiljø.

• I et motiverende og udviklende psykisk arbejdsmiljø kan arbejdsdagen for den enkelte udvikle sig fra overlevelse - til oplevelse og indlevelse - og videre til udlevelse af sig selv gennem balanceret brug af sine personlige og faglige kompetencer.

• En organisation - stor eller lille - anvender færre ressourcer (menneskelige og økonomiske) til at skabe kvalitets ydelser, hvis ledere og medarbejdere anerkender behovet for udvikling og vedligeholdelse af organisationens psykiske arbejdsmiljø.


Sam-arbejde… med en kollega som er…

AEr detalje-orienteret, har høj moral og fokus på fejl, god til at afslutte opgaver.

BEr omsorgsfuld, imødekommende, smilende og opmærksom på andres behov .

CEr optaget af at præstere og opnå resultater. Succes er vigtig og stortrives med konkurrence.

DEr kreativ, følelsesladet og dybsindig, med æstetisk sans og meget intens i relationer med andre.

EEr visionær, objektiv og god til det kølige overblik. Men også eftertænksom, bruger sin viden og erfaring i dagligdagen.

FEr god til at skabe ligevægt, analysere og risikovurdere. Ser mange vinkler/ alternativer, kæmper for de svage.

GEr optimistisk, ser muligheder, har altid en god idé eller plan og fascineres af nye opgaver og udfordringer.

HEr modig, direkte og energifyldt og er god til at have styr på tingene.

IEr i besiddelse af gode mægleregenskaber, er rar og hyggelig og meget lyttende og forestående.

- når I skal nå et fælles resultat!


Hvad er sam-arbejde?

Når mennesker (personligheder/individualister) skaber et fælles produkt/ydelse baseret på deres forskellige/ens faglighed, planlægger og træffer fælles beslutninger baseret på individuelle overvejelser, som igen er baseret på bl.a. tillid, respekt m.m. til hinanden og ledelsen.

Hvilke tanker har du, der kan beskrive samarbejde?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

A


Sam-arbejde… når kollegers forskellighed er…

AEr detalje-orienteret, har høj moral og fokus på fejl, god til at afslutte opgaver.

BEr omsorgsfuld, imødekommende, smilende og opmærksom på andres behov .

CEr optaget af at præstere og opnå resultater. Succes er vigtig og stortrives med konkurrence.

DEr kreativ, følelsesladet og dybsindig, med æstetisk sans og meget intens i relationer med andre.

EEr visionær, objektiv og god til det kølige overblik. Men også eftertænksom, bruger sin viden og erfaring i dagligdagen.

FEr god til at skabe ligevægt, analysere og risikovurdere. Ser mange vinkler/ alternativer, kæmper for de svage.

GEr optimistisk, ser muligheder, har altid en god idé eller plan og fascineres af nye opgaver og udfordringer.

HEr modig, direkte og energifyldt og er god til at have styr på tingene.

IEr i besiddelse af gode mægleregenskaber, er rar og hyggelig og meget lyttende og forestående.

- når I skal nå et fælles resultat!


Hvorfor er sam-arbejde ofte så svært?

Når mennesker (personligheder/individualister) skaber et fælles produkt/ydelse er deres samarbejde ofte baseret på individuelle forventninger til hinanden (baseret på fortiden), og individuelle antagelser (baseret på fremtiden) om hvordan opgaven skal løses/være færdig/….. Ikke afstemte forventninger/antagelser kan føre til misforståelser /konflikter/ de-motivation/neg. arbejdsmiljø/stress /sygemeldinger/depression...

Hvilke årsager oplever du når samarbejdet ikke fungerer tilfredsstillende?

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

B


Menneskers forskellighed

- beskrevet ved hjælp af personlighedssystemer


Hvem er du…?

? / !0100111111101001000110001110101110001110110110001001110


”Hvad er din kode?” Er du mest...

Nysgerrig /

muligheder /

nyskabende / helhed /

improviserer

Problemløsende /

foregribende /

forsigtighed / klarhed /

problemorienteret

Objektiv / planlægning /

rådgivning / data /

analyse / overblik

Får ting til at ske /

beslutsom / fremdrift /

direkte / selvsikker /

utålmodig

Konsensusskabende /

harmoni / struktur /

diplomatisk / helhed /

konfliktløser

Stræber efter det

ypperste / klare mål /

idealistisk / præcis /

kvalitet /

kontrollerende

Motiverer og hjælper /

fokus på andre /

empatisk /

relationer / støttende /

ansvarlig

Opnår resultater /

succesorienteret /

handling / selvsikker /

konkurrence

Passioneret / mening /

inspirerende /

indlevelse / intuitiv /

excellente

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

C/D


Hvem er vi…?

? / !0100111111101001000110001110101110001110110110001001110

- er afgørende for hvad vi er opmærksomme på, hvilke spørgsmål vi stiller (?), hvorfor vi motiveres forskelligt, og hvordan vi planlægger, beslutter, kommunikerer og handler (! /svarer)


At forstå din forskellighed i relation til…

”Hvis du ikke forstår hvem du selv er,

hvordan kan du så forstå andre?”…

Din leder

Overlægen Kollega C

Kollega B

Kollega A

Professoren


Inspiration

”At man, når det i sandhed skal lykkes èn at føre et menneske,

må man hen til hvor han er og begynde der.

Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han

mener at kunne hjælpe en anden.

For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end

han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår.

Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gøre min merforståen gældende, så er det, fordi

jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden - i stedet for at

gavne ham - egentlig vil beundres af ham”.

Citat: Søren Kierkegaards ord er fra hans ”Enten eller”.

Mentalt: Spørgsmål

/ svar!


Personlighed…persona…maske…social rolle…temperament…karakter…

”Ikke på dit ansigt – men på din maske skal jeg kende dig!”

Karen Blixen


Personlighed: Historiske udvikling

fra beskrivelse af naturkræfter og energi over diagnoser til gener, dna og neurokemi…

Carl Gustav Jung: Analytisk

psykologi (Oprindelige typeteori:

T/F – I(N)/S)

Tænkning (Rationel tænkning)

Påviser mening og betydning

Følelse

Påviser indre værdi

Intuition (Symbolsk tænkning)

Spørgsmål/Hvorfra og hvorhen

Sanse

Påviser det der findes

Extrovert/Introvert:

Udad / Indad – reaktion på stimuli

Enneagrammet:

Føle /Tænke/Adfærd Hjerte/Hjerne/Krop


Personlighed: Temperament & karakter

(ARV) De 4 grundlæggende medfødte

temperamenter* samt

(MILJØ) de 3 karakterdimensioner fra

indlæring.(Professor C. Robert Cloninger, psykiater og

arvelighedsforsker/Washington University)

The Big Three/Neurotransmittere*:Stimulations- og nyhedssøgen

(Novelty seeking) Dopamin*

Undgåelse af smerte og ubehag

(Harm avoidance) Serotonin*

Afhængighed af belønning

(Reward dependence) Noradrenalin*

Vedholdenhed

(Persistence)

Karakterdimensioner:Selvstyring/autonomi

Evne til selvoverskridelse

Samarbejdsevne/villighed

Kilde: Kirkeskov efter/Cloninger et.al. / Personlighedsforstyrrelser, Erik Simonsen, Psykiatrifondens forlag


”Afkodning” af vores person-lighed

Hvem er jeg?

Hvad kendetegner

vores adfærd?

Hvordan er vi forskellige?

Hvem er mest ligesom mig?

Er vi alle sammen ens?

Konkret

Abstrakt

http://anr.amwebtest.amtestserver.dk/media/253046/ingeborg_og_katrine.jpg



Personligheder her i salen…

?Hvem er jeg?

Hvad kendetegner

vores adfærd?

Hvordan er vi forskellige?

Hvem er mest ligesom mig?

Er vi alle sammen ens?


Introduktion til Enneagrammet

Enneagrammet

- et dialogværktøj til udvikling af personlig

indsigt og forståelse af mangfoldighed.

Fra 2 græske ord• ennea – “ni”

• gram – “noget skrevet eller tegnet”.

Et gammelt system• 2000 - 4000 år

gammelt.

Kilde: Enneagrammet - Ginger Lapid-Bogda, Ph.D. / m.fl.


Enneagrammets udviklingshistorie

– kort fortalt…Oprindelse af Enneagramsymbolet, er en kombination

af elementer fra religion og talmagi, og går måske helt

2.500 år tilbage i tiden. Oprindelsen til de 9 typer og

”psykologien” der beskriver dem i dag, går

sandsynligvis tilbage til år 400.

Pythagoras var på sin tid en af mange ”magikere”, ca.

500 år før år 0. (retvinklet trekant..!) Han var involveret

i såvel esoteriske (kosmiske sammenhænge) som

eksoterisk (livsvisdom/”psykologi”), og han anså

tallene fra 1 – 9 som beskrivende universet, hvor tallet

0 er et udtryk for det vi i dag har navngivet Gud. I det

tredje århundrede udtrykte Plotinus i skriftet The

Enneades menneskets naturs guddommelige

egenskaber. Disse må formodes at have inspireret en

kristen eremit ved navn Evagrius Ponticus og hans

tilhængere et par århundrede senere. Den eksoteriske

del af Enneagrammet blev ført til Armenien af

Evagrius Ponticus og hans tilhængere, hvor han

senere beskrev bl.a. læren om passioner, hvor der

nævnes 8 – 9 forskellige, men også 8 onde

ånder/laster hvor der senere er blevet nævnt en

niende. Disse passioner/laster blev af Pave Gregory

skåret ned til 7, og benævnt ”de 7 dødssynder”.

Ved Gurdieffs arbejde med Enneagrammet i 1930’erne,

præsenterede han symbolet som bestående af 3 dele,

som sammen repræsenterer de tre guddommelige

love, der styrer tilværelsen. Først cirklen (helhed) der

modsvarer forening, helhed og enhed. Inde i cirklen er

trekanten (identitet) som udtryk for treenigheden, eller

loven om ”tre”, der siger at alt eksisterer som et resultat

af interaktionen mellem tre kræfter. Det svarer til hvad

fysikken i dag har erkendt: den stærke kernekraft, den

svage kernekraft og elektromagnetismen. Den sidste er

heksagonen, der symboliserer (identitetens udvikling

over tid) og altings forandring.

I 1950’erne begyndte Oskar Ichazo der kom fra

Argentina, at udvikle Enneagrammet over de 9

forskellige passioner (dødssynder) som kendetegner

Enneagrammet i dag, og som knytter sig til hver af de 9

typer, samt Enneagramcirklen som symbol/model for 9

personlighedstyper. Han baserede primært sit arbejde

på The Enneades skrevet at Plotinus år ca. 250, og

kaldte bl.a. de 9 typer for ”jeg-fikseringer”.

I Armenien fik Sufierne/Sufismen kendskab til Evagrius’s arbejde, og

anvendte det som redskab i selverkendelse. I nyere tid – efter år 1900 –

blev det bragt fra Armenien til Europa af armeneren Gurdieff.

Parallelt ovenstående arbejdede kristne grupper med munken Ramon Lull i

1200 tallet, med at udarbejde 9 kvaliteter ved Gud, som blev opstillet i en

cirkel. Gud som rummer alt og helt, er nummer 10, ligesom i Buddhismen

der har 10 faktorer for universet, hvor den 10. faktor er det hele. (I Ennea-

grammet som symboliseret ved cirklen). Undervejs gennem tiden, er

genkendelige elementer fra Enneagramsymbolet og specielt Evagius’s

arbejde dukket op indenfor både Jødedommen, Kristendommen og Islam

tillige med den Hermetiske/Gnostiske filosofi.

I 1970’erne startede psykiateren Claudio Naranjo efter inspiration fra Ichazo,

at anvende Enneagrammet i USA, og udviklede grundlaget for de

beskrivelse af de 9 typer, som vi anvender i dag. Fra sidst i 1970’erne,

begyndte psykologen Don Ricard Riso at udvikle mere specifikke og

præcise typebeskrivelser, og udgav de første bøger i 1980’erne der beskrev

det Enneagram vi arbejder med i dag.

Fra 1990’erne er der kommet mange forfattere og undervisere til over hele

verden, som stort set alle er elever af Ichazo, Naranjo, Don Ricard Riso.

Ginger Lapid-Bogda eller deres elever fra 1990’erne op til i dag.

I Danmark har anvendelsen af Enneagrammet udviklet sig hastigt siden år

2000, både som inspiration og værktøj til personlig udvikling, men også

indenfor organisationsudvikling, samarbejdsudvikling m.m.


http://www.enneagraminstitute.com/research.asp#.VQk7nct0xi6


Enneagrammet og Neurotransmittere


Enneagrammet er:9

18

4

3

2

5

6

7

- ni klart afgrænsede personlighedstyper

- ni forskellige perspektiver på livet

- ni måder at være til i verdenen på

- ni særlige talenter

- ni måder at blive motiveret på

- ni grundlæggende værdier

FORDELT PÅ TRE TRIADER/CENTRE



Introduktion til Enneagrammet - symbol

CIRKEL: Helhed / Forening / Enhed

3 visuelle elementer / 3 styrende love…

TREKANT:

Identitet / Treenighed

/ loven om 3 kræfter

der interagerer.

Fysikken:

Stærke kernekraft /

Svage kernekraft /

Elektromagnetismen.

Biologien:

Sanseneuron /

Interneuron /

Motorneuron.

HEKSAGON:

Identitetens

udvikling over tid



Introduktion til Enneagrammet - symbol

9 PUNKTER: De 9 passioner /

Dødssynder / Fikseringer / Typer…

2

3

45

6

7

8

9

1


Tal: 1 - 9


Introduktion til Enneagrammet - Centre/Basis triader

2

3

45

6

7

8

9

1

Det mentale center/triade:Tro & Viden

Det følende center/triade:Ønske & Begær

Det instinktmæssige center/triade:Intention & Handling

KROP:

HJERTE:HOVED:



Din Enneagramtype...!

Nysgerrig –

muligheder –

nyskabende –

helhed -

improviserer

Problemløsende –

foregribende –

forsigtighed –

klarhed –

problemorienteret

Objektiv -

planlægning –

rådgivning – data

– analyse –

overblik

Får ting til at ske -

beslutsom –

fremdrift - direkte –

selvsikker –

utålmodig

Konsensusska-

bende -- harmoni –

struktur –

diplomatisk –

helhed –

konfliktløser

Stræber efter det

ypperste - klare

mål – idealistisk –

præcis - kvalitet -

kontrollerende

Motiverer og

hjælper – fokus på

andre – empatisk –

relationer –

støttende –

ansvarlig

Opnår resultater -

succesorienteret –

handling –

selvsikker –

konkurrence

Passioneret –

mening -

inspirerende –

indlevelse – intuitiv

- excellente

EKilde: Enneagrammet - Ginger Lapid-Bogda, Ph.D. / m.fl.


Din Enneagram basis type?

8

9

1

7

6

5

2

3

4

7: Nysgerrig –

muligheder –

nyskabende –

helhed –

improviserer/

6: Problemløsende –

foregribende –

forsigtighed –

klarhed –

problemorienteret /

5: Objektiv -

planlægning

rådgivning – data –

analyse – overblik /

2: Motiverer og

hjælper – fokus på

andre – empatisk –

relationer støttende –

ansvarlig /

3: Opnår resultater -

succesorienteret –

handling – selvsikker

– konkurrence /

4: Passioneret –

mening -inspirerende

– indlevelse – intuitiv

- excellente

8: Får ting til at ske - beslutsom – fremdrift - direkte – selvsikker – utålmodig /

9: Konsensusskabende - harmoni – struktur – diplomatisk – helhed - konfliktløser /

1: Stræber efter det ypperste - klare mål – idealistisk – præcis – kvalitet - kontrollerende



Pile: Relationer:

(Vores balance)

Henimod:

Fra pos./ overskud

Vækfra:

Til neg./ stress

Introduktion til Enneagrammet - pileIntegration - disintegration

2

3

45

6

7

8

9

1

Tal: 1 – 9 + 0

7: CASE



Integration - disintegration

71 5

+ Integration+ (Oplader…)

- Disintegration- (Aflader…)


Introduktion til Enneagrammet - vinger

2

3

45

6

7

8

9

1

Vinger:Med uret:

Solvingen

Mod uret:

Skyggevingen

Solvingen:

Udtrykker den side

af os selv som vi

mere eller mindre

ubevidst stræber

efter/vil opnå.

Skyggevingen:

Udtrykker den side

af os selv som vi

mere eller mindre

ubevidst afviser/vil

undgå.

7’ere: - med en

sekservinge kan

være mere

åbenlyst angste og

velovervejede.

7’ere: - med en

ottervinge kan

være mere

selvhævdende og

direkte.



De enkelte typer og deres vingerMod uret:

Niervinge – kan være mere afslappede, reagere langsommere og sætte pris på naturens fuldkommenhed.

Ettervinge – kan være mere alvorlige, kritiske og dedikerede til deres arbejde.

Toervinge – kan være empatiske og bruge tid på arbejde og aktiviteter, som hjælper andre.

Treervinge – kan være mere energiske og sofistikerede og kan gå efter eftertragtede stillinger.

Firervinge – kan være mere emotionelle og

kunstneriske.

Femmervinge – kan være mere indadvendte og passionerede informationssamlere.

Sekservinge – kan være mere åbenlyst angste og velovervejede.

Syvervinge – kan være mere humørfyldte, uafhængige og eventyrlystne.

Ottervinge – kan udvise mere personlig styrke og tage større kontrol i forskellige situationer.

Med uret:

Toervinge – kan være mere generøse, selskabelige og have deres arbejdsfokus på at hjælpe andre mennesker:

Treervinge – kan være mere i rampelyset og fokuseret på at være en succes.

Firervinge – kan være mere emotionelle og have større interesse i det æstetiske indenfor f.eks. at skrive, male…

Femmervinge – kan være mere afdæmpede, private og analytiske.

Sekservinge – kan være mere skeptiske og forsigtige.

Syvervinge – kan være mere muntre og risikovillige.

Ottervinge – kan være mere selvhævdende og direkte.

Niervinge – kan være varmere, roligere og mere konsensussøgende.

Ettervinge – kan være mere punktlige, bedømmende og have større skelneevne.

1

2

3

4

5

8

6

7

9Kilde: Enneagrammet - Ginger Lapid-Bogda, Ph.D. / m.fl.


Dig og din Enneagramtype/betegnelser…

1. Perfektionisten / Reformator / Moralisten

2. Giver / Hjælper / Relationsskaberen/Omsorgsgiver

3. Udretteren / Udøver / Opnår / Præsterer

9. Mægleren / Fredsskaberen / Mediatoren

8. Udfordreren / Retningsgiveren / Beskytteren

5. Iagttageren / Udforskeren / Observatøren

6. Loyalisten / Realisten / Skeptikeren

7. Entusiasten/ Idémageren/ Generalisten

4. Individualisten / Kreatøren / Romantikeren


KROP: Adfærd

Hvordan vi både

kan være ens

og

forskellige…

HOVED: Tænkning

HJERTE:Følelser

1: PerfektionistenDenne type er detalje-orienteret, har høj moral og fokus på fejl, gode til at afslutte opgaver. Har en indre kritiker.

2: RelationsskaberenEr omsorgsfuld, imøde-kommende, søger anerkendelse gennem sin hjælpsomhed, smi-lende og opmærksom på andres behov .

3: UdretterenEr optaget af at præstere og opnå resultater. Succes er vigtig. Stortrives med konkurrence, har mange bolde i luften. Kan sno sig.

4: KreatørenEr kreativ, følelsesladet og dybsindig. Har æstetisk sans, meget intense. Det er vigtigt at være unik. Kan virke sarte og sårbare.

5: IagttagerenEr visionær, objektiv og god til

det kølige overblik. Er eftertænksomme, har ofte

ekspertviden og kompetence / erfaring er meget vigtigt.

6: RealistenSkaber ligevægt,

analyserer og risiko-vurdere. Ser mange vinkler, kæmper for

de svage og har et tema omkring tvivl og

autoriteter.

7: IdémagerenEr optimistiske, ser

muligheder, er charme-rende og har altid en

god idé eller plan . De fascineres af nye

mennesker, steder og oplevelser.

8: UdfordrerenHar lederegenskaber. Er modige, direkte og

energifyldte og er gode til at have styr på tingene. Er stærke og beskytter

deres nærmeste.

9: MæglerenHar mægleregenskaber. De er rare og

hyggelige, men også lidt magelige. De er tillidsvækkende og meget lyttende og

forestående. Harmoni er vigtig.

7: CASE




Din Enneagram type9

18

4

3

2

5

6

7

8: Retningsgiveren

•Du tager førertrøjen og

viser dine kolleger hvad der

er rigtigt.

•Du overvinder forhindringer

og skaber fremdrift.

•Du er direkte i din facon og

ekstraordinær proaktiv og

udadrettet i din adfærd

•Du er selvsikker og får

afgørende ting til at ske

hurtigt.

•Du er retningsgivende!

•Du er utålmodig, krævende

og kan virke kontrollerende.

Du irriteres af lavt tempo, og

føler dig brugt hvis andre

ikke følger med!



Din Enneagram type

9: Mægleren

•Du sørger for harmoni og

ønsker at mål opnås i

fællesskab.

•Du sørger for fællesskab og

struktur i et godt

arbejdsmiljø.

•Du sørger for at alle bliver

hørt.

•Du er diplomatisk og

udvikler vedvarende

relationer med dine kolleger.

•Du er opmærksom på ”det

store billede”, og de vigtige

detaljerne i det.

•Du bryder dig ikke om

konflikter, og vil hellere have

at ting tager tid!

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

1: Perfektionisten

•Du sætter klare mål med

arbejdet og har høje

forventninger til dig selv.

•Du er idealistisk,

inspirerende og detaljeret

med alt hvad der skal gøres.

•Du er præcis med alt hvad

du gør, og til tider lidt for

kritisk også over for dig selv.

•Du stræber efter kvalitet og

beskriver hvad du forventer

af dine kolleger.

•Du fornemmer, at du kan

virke kontrollerende på

nogen, der er mindre

detaljerede end du.

•Du sørger for at arbejdet er

velorganiseret, for at holde

en høj standard.

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

2: Relations-

skaberen

•Du er motiverende og

opmærksom overfor dine

kolleger, og har fokus på at

støtte andre.

•Du er empatisk og har fokus

på andres styrker og

svagheder.

•Du er god til at skabe

relationer og gør det til

redskab for at nå resultater.

•Du har svært ved at skuffe

andre, at sige nej, og

nedtoner ofte dine egne

behov.

•Du er en givende kollega og

går langt for at støtte andre i

at opnå deres mål.

•Du er ansvarlig og

hårdtarbejdende for at I kan

nå Jeres mål.

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

3: Udretteren

•Du er succesorienteret og

en arbejdsom kollega, der

med stor energi får opgaven

i mål.

•Du skaber et miljø der

opnår resultater, gennem

kommunikation og handling.

•Du får dine kolleger til at

lytte, og du er selvsikker, når

du udretter resultater.

•Du ved, at du til tider har et

for stort konkurrence gen,

der får andre til at tabe

pusten.

•Du kan virke både åben og

lukket, ofte social men også

afvisende.

•Du er en kollega der ønsker

at præstere tydelige

resultater.

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

4: Kreatøren

•Du er som kollega

passioneret og bidrager

effektivt med mening og

betydninger.

•Du er inspirerende og

kreativ og god til den dybe

menneskelige kontakt.

•Du er en meget udtryksfuld

kollega og har sans for

indlevelse og fornemmelser.

•Du kan til tider blive for

intens følsom, involverende

og medfølende.

•Du har let ved at inspirere

andre til at yde deres bedste.

•Du er original og innovativ i

din tilgang, og søger det

excellente.

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

5: Iagttageren

•Du bidrager som kollega til

en effektiv virksomhed

gennem udvikling, drøftelser

og planlægning.

•Du får med god research,

planlægning og rådgivning

alle systemer til at passe

sammen

•Du sætter fælles

målsætning og handler

gennem grundig analyse af

data og viden.

•Du er analytisk i dit arbejde,

og foretager grundig

systematisk planlægning.

•Du er vedholdende men

reserveret, og har objektivitet

som udgangspunkt.

•Du er helhedsorienteret og

kendt for et let køligt

overblik!

•Du kan virke

tilbageholdende på nogen,

men du lytter og tænker

inden du taler.

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

6: Realisten

•Du løser de daglige

arbejdsopgaver ved at skabe

et problemløsende kreativt

miljø.

•Du har en skarp

tankevirksomhed, er

udholdende og foregriber

gerne et problem.

•Du er loyal overfor

virksomheden og meget

strategisk.

•Du kan være meget

forsigtig og bekymret, men

er indsigtsfuld og

organiseret.

•Du bryder dig ikke om noget

flertydigt, og vil gerne

påvirke andre med din

mening.

•Du er problemorienteret og

kæmper godt for en sag.

•Du har ofte fokus på hvad

der kan gå galt, og om der er

tænkt på alt!

9

18

4

3

2

5

6

7



Din Enneagram type

7: Idémageren

•Du er kendt for som

kollega, at være nysgerrig

og kunne have mange bolde

i luften.

•Du er impulsiv og har fokus

på de mange muligheder, og

på at det skal være sjovt.

•Du begejstrer dine kolleger

og får dem til at være

nyskabende og aktive.

•Du er hurtigt tænkende og

kan koble mange forskellige

input til en helhed.

•Du er ikke god til rutiner,

men kan improvisere og

multitaske i højt tempo!

•Du ved, at det kan være

svært for dig at fokusere på

én ting ad gangen.

9

18

4

3

2

5

6

7



Der var engang…

Epictetus

græsk filosof

”Det, der forstyrrer menneskets

sjæleliv, er ikke begivenhederne,

men det er måden, vi vurderer det

der sker på.

Vi har selv et ansvar. Meningen og betydningen stammer fra vores egne tanker. At beskylde andre for at være årsag til vores egne ulykker, er et tegn på, at der er behov for udvikling.

At vende blikket mod dig selv viser, at din udvikling er begyndt: Når du hverken skyder skylden på dig selv eller på andre, så er udviklingen fuldendt”.


Enneagram typer her i salen…9

18

4

3

2

5

6

7

_______________

?_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________

_______________


Enneagrammet - basis triader

2

3

45

6

7

8

9

1

Den mentale triade:Tro & VidenOptaget af: Strategier og muligheder.Problemer med: Usikkerhed og angst.Søger: Sikkerhed.Underliggende følelse: Frygt.

Den følende triade:Ønske & BegærOptaget af: Kærlighed til det falske selv og selvbillede.Problemer med: Identitet og fjendtlighed.Søger: Opmærksomhed.Underliggende følelse: Skam.

Den instinktmæssige triade:Intention & HandlingOptaget af: Modstand mod og kontrol over omgivelserne.Problemer med: Agression og undertrykkelse.Søger: Selvbestemmelse.Underliggende følelse: Vrede


Basis triader (Grundbehov – vores tro -

selvforståelse)

8/9/1: Kontrol/Selvbestemmelse

2/3/4:Kærlighed/Opmærk-

somhed

5/6/7:Strategi/sikkerhed

Sam-arbejdeeller

mod-arbejde..?


Enneagrammet – sociale triader


2

3

45

6

7

8

9

1

Sociale triader:(Hvordan vi opnår

grundbehov.

Horney’s grupper )

1/2/6: Imødekommende

3/7/8:Selvhævdende

4/5/9:Tilbagetrukne

1/2/6: Adfærd præget

af at gøre sig fortjent

til at få opfyldt egne

behov, ved at være

pligtopfyldende og

gennem at leve op til

andres forventninger.

(Nutid/Hvad)


af at gå direkte efter

at få indfriet deres

forventninger og

opfyldt deres behov.

(Fremtiden/Hvordan)


af fysisk eller mental

tilbagetrækning fra

andre, for at tage sig

af egne behov.

(Fortid/Hvorfor)

Kommunikation

&

Samarbejde


Enneagrammet – forsvars triader

2

3

45

6

7

8

9

1

Forsvars triader:De harmoniske

grupper:

(Når vi ikke opnår

grundbehov)

1/3/5:Kompetence

4/6/8:Udtryk/Reaktive

2/7/9:Pos. Livssyn/indstilling

Udfordringer,

konflikter og

problemstillinger

1/3/5: Hvis de ikke får

deres grundbehov

opfyldt, påtager de

sig en kompetent

attitude, og lukker af

for følelser.

Objektiv tilgang.

4/6/8: De reagerer

følelsesmæssigt –

4’eren med

melankoli, 6’eren

med frygt og 8’eren

med vrede. Og hvad

de tror/ikke tror på.

2/7/9: De påtager sig

oftest en positiv

attitude, og ”reframer”

eventuelle

problemstillinger.



Introduktion til Enneagrammet - triader

2

3

45

6

7

8

9

1

Basis triader (De tre intelligens

centre)

8/9/1:

2/3/4

5/6/7

Sociale triader:

1/2/6

3/7/8

4/5/9

Forsvars

triader:

1/3/5

4/6/8

2/7/9

Eks.: 7’eren:

1/5

5/6

3/8

2/9


Introduktion til Enneagrammet - subtyper

2

3

45

6

7

8

9

1

Subtyper: (Instinktmæssige

varianter)

Alle 9 typer:

Forskellen

mellem:Det selvbevarende

niveau / Selvopretholdende/fysisk

sikkerhed/bekvemmelighed

Det relationelle

niveau Tilknytning/tiltrækning/Én til

én – intimitet…

Det sociale niveau/Tryg/accepteret/afholdt…


Subtyper/Instinktmæssige varianter


Enneagramtyperne på jobDeres forskelligheder, bidrag og

udfordringer i samarbejdet.


8: Retningsgiveren på job

Retningsgivere er meget opmærksomme påhierarkiet på en arbejdsplads: Hvembestemmer her? Er ledelsen fair? De ønskerretfærdige beslutninger og frem for alt enstærk ledelse, og de kan opleve kompromis'ersom svaghed.

De respekterer en stærk leder, hvilket dog ikkeafholder dem fra at tage en ligefremdiskussion med ham/hende, hvis de oplever at der er truffet en forkert beslutning.

Retningsgivere, som selv har meget klarelinier, har brug for at vide hvor andremennesker står, og de vil derfor - ubevidst -provokere andre for at få klare udmeldinger.

De melder selv klart ud, ofte i form af vrede. Vreden bliver udtrykt - og er hurtigt glemt.

Retningsgivere mener at deres måde at gøretingene på er den rigtige, og de sætter gerne

regler - men de er også de første til at brydedem, hvis reglerne på nogen måde kommer ivejen for deres personlige interesser.

Retningsgivere vil ofte være talsmænd for deres kolleger. De vil udtrykke sig i stærkevendinger, især hvis de oplever at noget eruretfærdigt, eller hvis de oplever at der ikke errene linier. De går gerne i kamp for andresbehov, men da de har en så direkte facon, vilde af og til skade sagen mere end gavne den.

Retningsgivere er i deres rette element når de har ledelsesansvaret. De fungerer som godestøtter for deres medarbejdere og vil værebeskyttende og retfærdige over for dem –ofte optaget af medarbejdernes trivsel.

De har en naturlig autoritet, og det er derfornemt for kolleger/medarbejdere at respektereen Retningsgivers beslutninger.


9: Mægleren på job

Da Mæglere vil gøre hvad som helst for at bevare en god stemning, er det vigtigt for demat der er en god stemning på jobbet, isærmellem chef og ansatte.

Noget af det der bidrager til at Mæglerentrives er også, at stemningen er støttende, da de sjældent vil bede om den selv.

Mæglere arbejder godt i jobs, hvor der erklare retningslinier, og hvor der ikke skerpludselige eller uventede ting. I disseomgivelser kan de være meget produktive.

De får energi af at være et sted, hvor der ereffektive rutiner og hvor andre menneskerviser entusiasme for projekterne.

Mæglere vil derimod ofte have problemermed at blive placeret i jobs, hvor de skal tagemange beslutninger. Det bedste for dem vilvære, at der er en rutine at støtte sig til nårbeslutningerne skal træffes.

De er forsigtige med at kaste sig ud i risikableprojekter, vil typisk holde sig til det sikre, tildet de ved har virket før i tiden.

Når de skal træffe beslutninger, vil de indsamlemegen information først, og udsætte beslut-ningen til sidste øjeblik. Det er derfor godt for dem at have en deadline for beslutningen.

Mæglere har svært ved at prioritere, og hvisder er for mange forskellige opgaver, der skallaves, vil de føle sig overvældet. Det kan derforvære nyttigt for dem at andre prioriterer for dem, da de ellers kan falde i en grøft med at lave de mindre vigtige ting først og gemme detvigtige til sidst. Problemet med at lade andreprioritere kan dog være, at Mæglere kan blivestædige hvis andre vil bestemme for dem.

De vil udtrykke deres stædighed ved at bebrejde systemet, strukturen eller andremennesker.


1: Perfektionisten på job

Perfektionister kan lide at få præciseretningslinier, så de ved hvad der er den rigtigemåde at udføre arbejdet på.

Det er rarest for dem at arbejde i omgivelserhvor ansvaret er tydeligt fordelt, så de til fuldekan varetage deres del af opgaven.

De er ansvarlige og vil holde sig til de aftalteretningslinier og procedurer, og de vil sørge for at tingene er færdige til tiden.

De vil holde fokus på målet, og er i det hele taget mere fokuseret på arbejdet end på detsociale liv på arbejdspladsen.

De nyder den belønning der ligger i at udføreet godt stykke arbejde. De er opmærksommepå vanskelige eller kritiske punkter i et projekt, men kan have svært ved at finde løsningenselv, fordi de først og fremmest tænker i “énrigtig løsning” - og dette er ikke altidbefordrende for en kreativ tankegang.

Da Perfektionister er meget optaget af at alledetaljer skal være udført korrekt, er det megetvanskeligt for dem at delegere projekter, og de vil i hvert fald have behov for at kontrollereopgaven, inden den bliver afleveret.

I det hele taget har Perfektionister et storttalent for kvalitetskontrol, for at chekke at alledetaljer lever op til de fastsatte normer.

Da Perfektionister er sårbare overfor kritik, vilde også være bange for at tage risici - de holder sig hellere til det sikre. Hvis de er i tvivl, vil de vente og hellere udskyde en beslutningfrem for at løbe en risiko for at gøre nogetforkert. De finder sig derfor godt tilpas i jobs, hvor andre løber risikoen for dem, eller hvorandre er ansvarlige for de mere risikofyldtebeslutninger.


2: Relationsskaberen på job

Relationskabere får identitet gennem at arbejdefor/med mennesker eller firmaer, de finder betydningsfulde.

De trives i jobs, hvor de har en vis indflydelse, omend den er indirekte.

Relationskaberen ved hvad der sker i firmaet, de kender mange andre ansatte og er en sand kildetil uformel information om, hvad der foregår i de forskellige afdelinger.

Det er dog ikke sådan, at de har lige stor kontaktmed hvem som helst i firmaet; de selekterer efterhvem de synes har indflydelse, eller hvem det er“værd” at kende.

De er meget afhængige af at få anerkendelse og opmuntring, og kan nogle gange blive megetvedholdende i deres søgen efter anerkendelsen.

De kan ustandseligt gå ind til chefen og fortælleom alt det gode, de har gjort. Dette kan oftemedføre en afvisning, hvilket kan være hårdt for dem.

Relationskabere er meget optaget af at støtte og tilfredsstille ledelsen eller betydningsfulderelationer, og vil være bange for at gå alene imodmed markante selvstændige meninger. De erderimod gode til at komme med konstruktiveforslag og er som regel veloplagte og positive -med mindre de oplever manglende respekt ellerdirekte nedgøring af deres arbejde: Så kommerderes vrede op til overfladen.

Deres jobvalg vil typisk være i områder, der “harmed mennesker at gøre”, hvor de kan få opfyldtderes behov for relationer til andre, og de vilvære meget optaget af, hvordan det sociale miljøer på arbejdspladsen, og hvordan de kan bidragetil trivslen.


3: Udretteren på job

Udrettere lærer hurtigt, og omsætter hurtigt detlærte til handling. De keder sig, hvis der gives for meget teori og trives bedst med “learning by doing”.

De sætter sig omgående ind i tingene og blivereksperter i løbet af ingen tid - deres selvtillid påarbejdsområdet støtter dem i deres evner til at lære nyt.

De identificerer sig med deres arbejde, og ermeget optaget af om de gør det godt, og om de ser rigtige ud, mens de gør det (image).

De kan blive prototypen på en hvilken som helstprofession, med det rigtige tøj og det rigtigetilbehør, for ikke at tale om den rigtige attitude.

De er optaget af at nå meget, af at spare tid, ogsåselv om det betyder at de må springe

nogle detaljer over.

De er i stand til, og holder af, at gøre mange ting på en gang (“jeg taler i telefon, mens jeg arbejdermed computeren samtidig med at jeg signalerertil min kollega, at han skal hente en sag inde hosteam lederen”).

De arbejder målrettet frem mod succes med enopgave/et projekt, og kan I nogle jobs arbejdelange dage og nætter med for at færdiggøre et vigtigt projekt til deadline. De kan blive rasende, hvis nogen lægger dem hindringer i vejen. Uansethvad der sker, når de det altid til deadline.

Det er vigtigt for dem at blive anerkendt, og at blive respekteret for deres arbejdsindsats, faktiskmeget vigtigere end at være personligt afholdt.

Når de anerkendes for deres job gennemforfremmelse får de ekstra meget energi.

De kan trække deres kolleger/medarbejdere med sig i en utrættelig stræben mod nye mål.


4: Kreatøren på job

Kreatører trives bedst i job der appellerer tilderes kreativitet, og hvor de kan tilføre nogetunikt.

De har brug for megen anerkendelse fra andre, og for andres respekt, så de får en oplevelse af at være værdsat.

De vil trives bedst i et job, hvor de har en særligposition frem for at være en ud af mange - de føler sig hævet over "almindelige" jobs, men definitionen af et almindeligt job er forskelligt fraKreatør til Kreatør.

De kan være meget effektive og meget sødekolleger, som tager hensyn til andre menneskersfølelser, men deres indsats vil svinge afhængigt afderes humør.

De bliver ofte betegnet som særligt sensitive, da de forholder sig emotionelt til mange af arbejdsdagens problemer/konflikter

De trives ikke optimalt, hvis de bliver sat til at samarbejde med mennesker der er dygtigere

end dem selv eller som får en bedre løn - dette vilsætte gang i deres manglende selvværdsfølelseog kan føre til beklagelser: “Jeg er ligeså megetværd som ham, hvorfor får han mere i løn end mig?”

Kreatører vil gerne have kontakt med menneskerder er dygtige inden for deres felt, men hvordygtighed ikke nødvendigvis er det samme sompopularitet.

Kreatører skærer igennem menneskers overfladeog ser efter kvaliteterne bagved. Dette gør demsærdeles kvalificerede til at arbejde med f.eks. terapi og rådgivning, hvor man da også mødermange Kreatører. Også indenforkunstnerverdenen og på teatrene, møder man mange Kreatører.

Da de føler sig tiltrukket af ekstreme situationer, til livet på afgrundens rand, vil man også kunnemøde dem i nødhjælpsarbejde eller ved en AIDS-eller kræft-telefonlinie.


5: Iagttageren på job

Iagttagere har en ubevidst oplevelse af, at der er begrænsede energireserver, og de vil derforikke bruge deres tid og energi på andremenneskers projekter.

De arbejder først og fremmest for at kunne fåpenge og tid til at forfølge deres personligeinteresser (med mindre de har fundet et ar-bejde hvor disse interesser er sammen-faldende med arbejdet), og således i sidsteinstans for at kunne være uafhængige. Iagttagere har brug for at kunne forudse, for at være forberedt på hvad der sker.

De er derfor gode planlæggere, og vil somregel være dem der beder om referater fra detsidste møde og en dagsorden for det næste.

De er engagerede mødedeltagere så længeemnerne på dagsordenen diskuteres, men bryder op når mødets formelle del er slut, og det er tid for small-talk.

De optimale omgivelser for en Iagttager er et privat kontor - mareridtet er et åbent kontor-landskab.

Følelsesmæssige scener er meget forstyr-rende for dem, og de kan have svært ved at forstå, at andre ikke kan kontrollere sig selv.

Iagtagere er vældig gode til at træffe objektivebeslutninger, og trives bedst, hvor beslutnin-gerne ikke træffes ud fra følelsesmæssigeinput.

De vil tænke længe over en beslutning uden at involvere andre i deres overvejelser, og når de så har truffet den, vil de meddele den i en

objektiv tone.

Iagttagere er eksperter i abstrakt tænkning pået højt niveau, og når de har indsamlettilstrækkelig information, kan de uddrage detvigtigste og præsentere det som det, det hele drejer sig om.


6: Realisten på job

Realister er meget analytiske og har meget at tilbyde på en arbejdsplads, hvor der er behovfor at få analyseret tingene fra forskelligesynsvinkler.

Da Realisten tvivler og er mistænksom over for det indlysende, vil dette ofte føre til størreklarhed hos de involverede parter, som vilblive bedt om at forklare deres synspunkt idybden.

Et typisk svar fra en Realist er "Ja, men..."

Realister er eksperter i at se det modsattesynspunkt, eller i at komme med det ekstrememodeksempel, som ingen andre har tænkt på. Realister kan lære os andre at tage højde for de ting, vi end ikke havde overvejet kunne ske, og det kan være særdeles nyttigt i teams, hvoralle andre bare forestiller sig at alting glider. (Men… man skal lade de gode ideer kommeførst og så lade Realisten komme

med alle sine tvivlsspørgsmål til sidst – for ikkeat stoppe den kreative proces).

Realister fungerer bedst når der er modstandeller en sag at kæmpe for. Tvivlen forsvindernår man kan måle sig selv mod en kendtmodstand frem for en forestilling om "detværste der kunne ske".

Derimod kan de blive passive når succesennærmer sig, når kampen er ovre. Der vil opståen nervøsitet eller spænding, som Realistenkan have svært ved at placere.

De bedste jobomgivelser for Realister er velordnede forhold, hvor det er muligt at følesig tryg, og hvor spillereglerne er klare. I disseomgivelser vil Realister med deres store ansvarlighed og loyalitet være dygtige, pligtopfyldende og villige til at sætte deresegne behov til side for firmaets skyld.


7: Idémageren på job

Idemagere er gode til at motivere sig selv og holde sig selv i gang, fordi de er selvrefere-rende (dvs. de ved om det de laver er godt og behøver ikke anerkendelse fra andre).

Det er især nemt for dem at holde gejstenoppe i starten af et projekt, og at være med tilat udvikle projektet - knap så sjovt at siddemed de daglige procedurer.

De vil have en tendens til at føle sig ligevær-dige med autoriteter, hvilket kan give problemer med at respektere forretningsgan-gene i firmaer, hvor der lægges vægt på dette.

De vil have det godt med, at der ikke er nogen, der giver ordrer, så jo mere frihed de får ideres job, og jo mere de får lov til selv at have indflydelse på det, jo bedre trives de.

De er gode til at se om en ide er praktisk og nem at gennemføre, og kan blive megetinsisterende hvis der tages skridt til at

iværksætte upraktiske eller ineffektive rutiner.

De vil sjældent konfrontere autoriteterne, men finder smuthullerne for at slippe igennemmed deres egne ideer.

De lever efter mottoet, at "det er bedre at fåtilgivelse end tilladelse".

De fungerer fantastisk godt i jobs, hvor de kananvende deres virkelige styrke, som er at samle forskellig slags information i en syntese, og i jobs hvor der er mange muligheder for at udvikle nye ting, og hvor de ikke skal følgerutiner.

De er behagelige at arbejde sammen med, og vil være populære blandt deres kolleger og hos firmaets kunder.

De er i stand til at mobilisere en betydeligcharme, - noget som kommer dem til gode, når de vil have deres egne ting gennemført.


Ennegram profil og teammål

1: Klare, realistiske og formålstjenlige

2: Fælles og meningsfulde, gøre brug af andres talenter

3: Specifikke, målbare mål som kædes sammen til personlig og organisatorisk succes

4: Betydningsfulde og udfordrende, med stor spændvidde og med specifikke milepæle

5: Præcise, konkrete, brugbare og håndterbare

6: Betydningsfulde og meningsfulde for både teamet og hvert enkelt medlem

7: Stimulerende, energiskabende, visionære og handlingsorienterede

8: Afspejler det store billede og flytter organisationen

9: Konkrete og meningsfulde, udviklet gennem enighed

Hvilke mål/målsætninger forventer hvem?


Fra bogen: Succes på arbejde / www.indsigtforlag.dk / Ginger Lapid-Bogda, Ph.D.


Enneagrammet / Interview”Ligheder & forskelligheder”

Spørgsmål: X

Hej – jeg opfatter mig selv som en Enneagramtype X.

1: Hvilken Enneagram type er du?

2: Kan du give mig et kort referat af din Enneagramtype?

3: Er der noget du er specielt uenig i, i beskrivelsen af den Enneagramtype du har valgt?

4: På hvilke områder opfatter du klare ligheder mellem din E-type/din adfærd, i forhold til dine daglige kollegers adfærd?

5: På hvilke områder opfatter du klare forskelligheder mellem din E-type/din adfærd, i forhold til dine daglige kollegers adfærd?

6: Hvad er der særligt ved din Enneagramtype, som du mener kan være vigtigt for andre at vide?

Refleksion: Hvordan er jeg ens/forskellig i forhold til Y:

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Svar: Y (Med udgangspunkt i mig selv…)

Nr. Y…….

Brug f.eks. ...på job beskrivelsen

Jeg er uenig i… fordi…

Jeg opfatter flg. ligheder….

Jeg opfatter flg. forskelligheder…

Jeg mener at …


Notater

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________


De 10 væsentligste faktorer for motivation

Støtte

Ejerskab

Engagement

Tillid

Anerkendelse

Respekt

Præstationer

Velfærd/HRKlare mål

Pers.

færdigheder

”Når mennesker i organisationer trives, skabes der engagement, udvikling og vækst”*

Praktisk hjælp, omsorg,

venlighed og goodwill.

Selvstændige beslutninger,

ansvarlighed og

planlægning.

Mentale enighed og

forpligtelse i org./virk.

udvikling/ overlevelse.

Værdi af mentale, verbale,

skrevne input/forslag.

Tilfredshed, glæde ved

præstationsbelønning.

Ærlighed, oprigtighed

til kolleger og ledelsen.

Evnen til forståelse,

forskellighed, konflikt-

håndtering og accept.

Jobdesigns der udfordrer, er

logiske og meningsfulde

Org./Leders interesse overfor

medarbejdernes situation.

Klarhed til org./Leders forventninger.

*Kilde: Professor Petri Schutte / The Corporate Development Proces (CDP)

10 motivationsfaktorerfor udvikling af et motiverende psykisk arbejdsmiljø


10 motivationsfaktorerfor udvikling af vores FÆLLES

motiverende psykiske arbejdsmiljø

Anerkendelse

Ejerskab

Engagement

Klare mål

Respekt

Præstationer

Støtte

Tillid

Pers. færdigheder

Velfærd/HR

Alfabetisk orden

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

_______

Tilfredshed i dag:

1 – 10 (10 højst)

Betydning i dag:

A: Stor B: Nogen C: Ingen

Team/Gruppe:

__________


1. marts 2002 Motivation Til Vækst

Det motiverende

arbejdsmiljøs

betydning

Det motiverende arbejdsmiljø

Trivsel/Tryghed

Vision Samarbejde

Stolthed Udholdenhed Kreativitet

Interesse velfærd/HR

Topledelse

Mellemledere

TillidKlare mål

Præstationer Engagement Respekt

Anerkendelse Ejerskab Støtte Pers. Færdigh.

Organisationens opfattelse af Excellence og Loyalitet

De 6

gruppedynamikker

med tilhørende

kritiske

motivationsfaktorer

The Corporate Development Process (CDP)

Kild

e: P

rofe

ssor

Petr

i S

chutt

e

Th

e C

orp

ora

te D

evelo

pm

ent

Pro

ces (

CD

P)


ERFARING:Mere end 30 år som selvstændig konsulent med udviklings- og implementerings opgaver af alle tænkelige varianter i forbindelse med forandringsprocesser (LEAN/Forbedringer/Effektivitet) i såvel danske som internationale virksomheder og organisationer.

Dette arbejde er gennemført i så forskellige brancher som medicinal, biotek, finans, energi, it, logistik, teknologi, tele, industriproduktion, levnedsmidler, forsvaret samt foreninger, forbund og styrelser. Erfaring fra uddannelsesforløb i samarbejde med andre konsulenter eller kursusudbydere, bl.a. flere korte og lange Coaching Uddannelser, LeanCoach Uddannelse, Lederudvikling, Konsulentuddannelse, Kommunikation og Salg, Ledelse af Selvledende Medarbejdere, Team Ledelse samt Team Building i flere varianter. Stor erfaring med individuel coaching og psykoterapi for ledere og nøglepersoner, og som erhvervspsykologisk rådgiver for bestyrelse, direktion og ledere i forbindelse med konflikter, stress eller ansættelser og afskedigelser. Indlægsholder på danske og internationale konferencer, med fokus på bl.a. mennesker og forandringer samt de psykologiske konsekvenser det har i form af f.eks. stress.

UDDANNELSE/KVALIFIKATIONER:Humanistisk uddannelse og træningsforløb omfatter eksamineret 4-årig Organisk Psykoterapeut fra D.I.G., DK / The Enneagram In Business, Personality Typology Program, USA / Efteruddannelseskurser

Vagn KirkeskovUnderviser / Proceskonsulent /

Erhvervspsykologisk rådgiver /

Psykoterapeut og Coach

Tilknyttet

Gilling/TheHumanDecision

TheHumanDecisionAcademy

www.kirkeskov.dk

[email protected]

+45 40424493

Erfaren proceskonsulent fra de første tanker tænkes, til at motivere ledere og medarbejdere til at implementere de aktiviteter og processer der besluttes og udvikles, med stor hensyntagen til organisationens kultur og forretningsmæssige succeskrav.

KOMPETENCER:Procesarbejde i organisationer baseres på både personlige og fælles udviklings- og læringsprocesser indenfor og på tværs af traditionelle forretningsdiscipliner, med det klare mål at skabe en smidig og kompetent organisation. Undervejs hjælpes grupper, teams og enkelt personer til ved brug af egne ressourcer, at opbygge troen, finde retningen og træffe de beslutninger der skal til, for at skabe den afgørende succes. Uanset om det er ledere, softwareudviklere eller medarbejdere i produktionen er der fokus på de tilstedeværende og deres verdensbillede, og hvordan det relaterer sig til resten af organisationen, kunder og leverandører. Dette arbejde udfolder sig i en afslappet og professionel tone og med stort nærvær og forståelse for både den enkeltes problemstillinger, og de fælles udfordringer der skal arbejdes med, for at gruppen kan udvikle de kompetencer, der skal skabe en fælles fremtid baseret på udvikling og vækst.

hos PsykiatriFonden, DK / Psykologiske kurserog seminarer hos Dr. Deepak Chopra, Dr. StanislafGroof, Dr. Allan Sweeney, Dr. Richard Moss, Shakti Gawain og Graham Bishop i USA/GB. Kommerciel uddannelse omfatter Merconom i Markedsføring og Organisation kombineret med Grafisk Højskole og Akademiet for Fri og Merkantil Kunst.

Når livets brikker skal lægges... Enten forlæns Eller baglæns…


Notater

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

Documents

Landskonferencen 2015 - Dansk Sygeplejerådbidrag til et konstruktivt samarbejde, der kan skabe det mest optimale ... • Resultatet af konstruktivt samarbejde i en afdeling, gruppe