ISLAMISKE  KONCEPTER    

Kunsten  bag  sociale  forhold  

                             

       

Skrevet  af  “Al-­‐Balagh  Foundation”  Oversat  og  redigeret  af  Imam  Al-­‐Mahdi  Bogfond  

 

Titel:  Kunsten  bag  sociale  forhold  Forfatter:  Al-­‐Balagh  Foundation  Udgiver:  Imam  al-­‐Mahdi  Bogfond  Bogomslag:  Sayed  Dion  Rezaei  Første  oplag:  1433  e.H  ./2012    Antal  tryk:  1000    Kommentar:   Koranvers   er   blevet   oversat   ved   hjælp   af   den   danske   koran-­‐oversættelse  af  Ellen  Wulff  

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunsten bag sociale forhold

Indholdsfortegnelse  INDLEDNING  ..........................................................................................  6  

KAPITEL  1  -­‐  HVORDAN  KAN  MAN  BLIVE  EFFEKTIV  BLANDT  FOLK  I  SAMFUNDET?  ......................................................................................  14  

KAPITEL  2  –  HVORDAN  KAN  VI  FORTSÆTTE  MED  AT  VÆRE  SOCIALE?  ...............................................................................................  26  1.   HILSEMANERER  ......................................................................................  27  2.   TALEMANERER  I  TELEFON:  ..................................................................  29  3.   TAKKEMANERER  ....................................................................................  30  4.   VENSKABSMANERER  ..............................................................................  31  5.   GAVEMANERER  .......................................................................................  33  6.   VISITMANERER  .......................................................................................  36  At  besøge  de  syge:  .....................................................................................  37  At  besøge  ens  naboer:  .............................................................................  40  

7.   VELKOMST-­‐  OG  AFSKEDSMANERER  .....................................................  41  Når  en  person  skal  rejse  .........................................................................  42  Og  når  personen  kommer  tilbage:  .....................................................  43  

8.   MANERNE  BAG  AT  KONDOLERE  ...........................................................  44  9.   LYKØNSKNINGSMANERER  (AT  SIGE  TILLYKKE):  ...............................  46  10.   MANERER  I  FORBINDELSE  MED  MODTAGELSE  AF  GÆSTER:  ........  46  11.   GADEMANERER  ....................................................................................  48  12.   MANERERNE  OVER  FOR  DEM,  DER  ER  ÆLDRE  END  EN  SELV  ........  49  ANDRE  MANERER:  ...........................................................................................  51  

KAPITEL  3  –  HVAD  ØDELÆGGER  FORHOLD  OG  SKADER  DEM?   52  

KAPITEL  4  -­‐  HVAD  ER  DE  PRAKTISKE  FAKTORER  BAG  EN  SUND,  RETSKAFFEN  OG  ATTRAKTIV  PERSONLIGHED?  .....................  58  1.   HOLD  PÅ  DIN  VREDE,  SOM  DU  HOLDER  PÅ  FLASKEHALSEN  PÅ  EN  FYLDT  FLASKE  ...............................................................................................................  58  2.   TAG  HJERTELIGT  IMOD  DIN  BROR,  OG  DU  VIL  FÅ  ADGANG  TIL  HANS  HJERTE   59  3.   EN  FORNUFTIG  MÅDE  AT  KRITISERE  PÅ  ÅBNER  EN  FORSEGLET  HEMMELIGHED  BAG  EVNEN  AT  KUNNE  ACCEPTERE  KRITIK  .....................  60  4.   AT  ÅBNE  EN  SAMTALE  ELLER  EN  DISKUSSION  ER  EN  KUNST,  DER  SKAL  GØRES  PÅ  DEN  KORREKTE  MÅDE  ..................................................................  60  5.   DEN  BEDSTE  LÆRE  I  KUNSTEN  BAG  SOCIALE  FORHOLD  ER  AT  GENGÆLDE  DET  ONDE  MED  DET  GODE  ..............................................................................  61  6.   DU  SKAL  IKKE  ADSKILLE  DIG  FRA  ANDRE.  VÆR  SOM  EN  AF  DEM,  OG  DU  VIL  OPNÅ  KÆRLIGHED  ...........................................................................................  62  7.   VÆR  RETFÆRDIG  MOD  FOLK,  GIV  DEM  DERES  RETTIGHEDER  OG  OPLØFT  DEM  OG  BLIV  SELV  OPLØFTET  .......................................................................  62  8.   JEG  LÆRTE  FRA  LIVET,  AT  NEGATIVITET  KØRER  I  RING  ...................  63  9.   DEN  BEDSTE  HANDLING  I  GUDS  SYN  ER  AT  OPFYLDE  EN  TROENDES  BEHOV   63  

 

 

 

 

 

 

6  

Indledning   I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige Hvis vi skulle sætte et stort skilt ved begyndelsen af dette emne, burde vi finde et bedre forslag end blot det følgende: ”O min søn! Betragt dig selv som en skala mellem dig selv og andre. Elsk for din næste, hvad du elsker for dig selv; og had for din næste, hvad du hader for dig selv. Undertryk ikke, ligesom du ikke ønsker at blive undertrykt; udøv godt mod andre, som du ønsker for dig selv; had dét for andre, som du hader for dig selv. Acceptér folk, ligesom de accepterer dig; sig ikke det, du ikke ved, selv hvis du har en anelse viden om det; og sig ikke dét til andre, som, du hader, bliver sagt til dig.” Meget kort fortæller dette skilt os: Gør dig selv til en målestok mellem dig selv og andre folk; noget positivt for dig virker som noget positivt hos andre, og på samme måde vil alt det negative for dig også være negativt hos andre. At høre dette får os uden tvivl til at tage rådet til os, men hvad vil vi få ud af det? 1. At praktisere denne læresætning vil gøre os retfærdige, og

retfærdighed er hovedmålet hos menneskeheden. Der er intet bedre eller vigtigere end retfærdighed mellem folk. Med disse ord vil du ikke vente på, at retfærdigheden skal nå dig fra andre, men du vil snarere arbejde på at blive den første person, der praktiserer den. Helt naturligt tiltrækker godhed også godhed, og retfærdighed opfordrer til retfærdighed.

2. At praktisere denne værdifulde læresætning vil ændre livet fra at være et sted fyldt med vold og bombeeksplosioner til et sted fyldt med skønhed og vækst. Med andre ord vil det forvandles til et lille paradis.

7  

Når jeg får skabt et forhold til nogle personer, for eksempel søskende, venner eller andre mennesker, vil jeg huske vedkommende ved glæde og ulykke. Jeg vil kunne forstå, hvad der gør vedkommende ked af det ved at tænke på dét, der gør mig ked af det. På samme vis kan jeg sige, at når jeg ved, hvad der gør vedkommende glad ved at tænke på dét, der gør mig selv glad, og jeg udøver denne handling, kan jeg gennem min handling være blandt de mennesker, som omdanner livets tørhed til paradis og glæde. Desuden er denne teori ikke blot islamisk, men den er også forbundet direkte med menneskelighedsfølelsen. Således er islam – hvilket er tydeligt - menneskelig i sin natur inden for alle dens lærdomme. Det er i virkeligheden ikke kun islam men alle de guddommelige religioner, der tror og følger sådanne moralske og sociale principper. Selv nogle psykologer og sociologer opfordrer det i deres genoptræningsprocesser og menneskelige forhold. James Bander, lederen for instituttet ”Civil Institute for Human relations” i New York, har sagt: ”Den første teori beskrevet af filosoffer er det synspunkt, som kommer til udtryk i den eviggældende udtalelse: ’Elsk for din bror, hvad du elsker for dig selv.’ Den er taget fra den teori, som hjælper med at tiltrække folk og anser den som det første og vigtigste skridt i at opnå ’en tiltrækkende personlighed.’” Forfatteren til bogen ”Hvordan man tiltrækker venner”1 af Dayel Carnigy har sagt: ”Vis din bekymring over for andre efter bedste evne, for det er væksten af din velstand, der vil tiltage, hver gang du bruger af den.”

                                                                                                                         1  Oprindelig  titel:  ”How  to  attract  friends”  

8  

Spørgsmålet er så: Er måden til at opnå en islamisk og social personlighed praktisk – altså via adfærd og handlinger? Den personlighed, som lader dig elske og blive elsket; den personlighed, du elsker, og som andre også elsker. Med al enkelhed kan vi sige: Ja… Men! Ordet ”men” vender i de fleste tilfælde tingene på hovedet, men i vores tilfælde er ”men” blot en påmindelse, som gør os opmærksomme på, at ordet ”ja” kræver en speciel anstrengelse for at kunne opnå sit ønske på en god og korrekt måde. Det er fordi, at kunsten bag sociale forhold er som enhver anden kunst: man kan ikke ”bare” opnå det, men det kræver snarere handlinger og anstrengelser at kunne lære kunsten. Det er muligt, at vi i det første trin vil finde det svært, men med tiden vil det blive en nydelse – en social og spirituel fornøjelse. En dag vil du kunne opleve dig selv åbne hjerter hos dine nærmeste, som vil sige til dig: ”Jeg er parat til at lade dig komme ind i mit hjerte… Jeg er parat til det!” Ved dette vil du kunne opleve, at folks låste hjerter vil blive åbnet til dig, når de begynder at se og føle oprigtigheden af din kærlighed og respekt til dem, for der er ikke noget, som tiltrækker kærlighed mere end selve kærligheden; hjerter mere end andre hjerter; venlighed mere end tilsvarende venlighed; eller gode forhold mere end tilsvarende gode forhold. En erfaren filosof har sagt: ”Den, som besidder et intellekt, bliver misundt af mange folk; men den, som besidder et hjerte, har mange venner.” Det er enstemmigt accepteret af folk, at mennesket er et socialt væsen, der tiltrækker og er tiltrækkende til den grad, at hvis det lever alene i en periode, vil det blive vildt. I begge tilfælde – i medgang eller

9  

modgang – har mennesket brug for en person, som ledsager det, og som er villig til at deles med ham/hende om glæden ved de glædelige tidspunkter og på samme vis om ulykken ved de sørgelige tidspunkter. Det er muligt, at vores venner sommetider kan skabe nogle problemer til os, men vi kan gennem visdom, tålmodighed og forsigtighed finde en måde at tiltrække dem mod os på, og derefter ved vi, hvordan vi kan gøre dem vores venner. Det er berettet fra en af USA’s tidligere præsidenter, Abraham Lincoln, at en dag hørte en kvinde ham rose sine fjender, hvorefter hun spurgte ham med en overraskende tone: ”Du er ved at rose de fjender, som arbejder efter at ødelægge dig?” Han sagde: ”Er jeg ikke ved at ødelægge dem, når jeg gør dem mine venner?” 2 Før ham (Lincoln) havde Profeterne (fvmd) og deres leder, den hellige Profet Mohammad (fvmh&f), brugt denne metode til at bryde fjendskabet hos deres fjender og gøre dem til deres egne venner. Ligeledes blev denne skik fulgt af de hellige Imamer fra Ahlulbayt, Profetens husstandsfolk (fvmd), og andre helgener. De lod deres fjender omvende sig og blive deres venner og ledsagere. Dette er minsandten en mægtig menneskelig teori for den, der møder det onde med godhed og derved lader det onde ryste som et slagtet dyr, indtil det ånder sin sidste vejrtrækning ud. Den lader den venlige persons værdier stige og giver ham eller hende titlen som ”den venlige” og ”den tilgivende”. Dette er sandeligt en del Allahs lærdom, som bliver obligatorisk for os muslimer at handle efter.                                                                                                                          2  Hvordan  ødelægger  man  sine  fjender  ved  at  skabe  venskab  til  dem?  Svaret  er  enkelt:  ved  at  gøre  sine  fjender  til  sine  egne  venner,  så  mindskes  risikoen  for,  at  de  vil  skade  en.  Derfor  har  man  ødelagt  sine  fjender.  

10  

Det er berettet fra den hellige Profet (fvmh&f), at han i denne henseende sagde: ”Handl godt over for den, som besidder godhed, såvel som over for den, som mangler (godhed); for selvom de ikke er blandt dem, som handler godt, er du en af de godgørende.” Således vil denne type moral fjerne os fra følelsen af misundelse og ondskab til at være som de, der er kærlige og udøver godhed mod andre. Misundelse og ondskab skaber en ødelæggelsestilstand, mens det andet er leve- og væksttilstanden. Hvis vi, i betragtning af dette, gerne vil være vidner til et specifikt samfunds udvikling og vækst, skal vi se på dets sociale forhold. Hvis de etiske principper og de gode manerer styrer forholdene mellem folket, vil vi kunne vurdere, at samfundet er ved at bevæge sig mod udvikling og vækst. Ligeledes vil dets folk, hvis de respekterer lovene og teorierne bag social udvikling på samme måde, som en trafikant respekterer lovene og bestemmelserne for trafikken, have succes til at opnå udvikling og civilisation. Det er forkert at tænke, at disse moralske love og bestemmelser begrænser mennesket og dets handlinger i samfundet, eller at de indeholder den modsatte betydning til frihed. Vejskilte er naturligvis til at beskytte liv, formindske risikoen for uheld og smertefulde hændelser såvel som at bevare den generelle sikkerhed – men de er ikke til for at stoppe folks bevægelser. På samme måde er moralske love også ment til at beskytte samfundet såvel som dets udvikling.

11  

Det er således indlysende, at vi er sociale væsner, og dette er netop dét, som er blevet understreget i mange beretninger fra den Hellige Profet (fvmh&f): ”Den, som blander sig med folk og lider deres genvordigheder3, er bedre end den, som hverken blander sig med folk eller lider deres genvordigheder.” I andre beretninger bliver der sagt: ”Bland dig med folket, så du fuldbyrder din tro” ”At holde sig væk fra folket er et skridt mod fjendskab”. Mange steder opfordrer islam muslimer til at skabe et oprigtigt og stærkt forhold til det islamiske samfund såvel som til andre folk fra forskellige religioner og trosskoler på den betingelse, at vi kan beskytte vores religions lærdomme, moraler, principper og regler. En person, som gemmer sig væk fra folk, lever i isolation, kaster sine problemer over andre, anser (sine problemer) for at være meget store og uudholdelige og lider af deres konsekvenser, ønsker i realiteten slet ikke at leve og har ikke engang modet til at tænde et eller to lys i stedet for at forblive i mørket og fornærme andre. Profeten Moses (fvmh) sagde, idet han talte til sin Herre: ”O Herre! Beskyt mig fra folks tunger.” Han svarede: ”O Moses! Du beder mig om noget, som Jeg ikke engang gjorde til Mig selv.” Herudover kan vi få meget nytte af moralen i den historie, der fortæller om faren, sønnen og deres æsel.4

                                                                                                                         3  Genvordigheder:  problemer,  sorger,  bekymringer  

12  

Dét, som vil lade folk acceptere dig og lade dig blive venner med dem, er din retfærdighed og gode morale og vice versa. En dag kom en beduin fra Bani Tamin-stammen hen til den Hellige Profet (fvmh&f) og sagde: ”Giv mig et råd” Blandt Profetens (fvmh&f) råd var dette: ”Elsk folk, så de elsker dig.” Den hellige Profet (fvmh&f) sagde også: ”Forfølg ikke folk med din velstand, forfølg dem med dine gode vaner.” Derfor opfordrer islam til, at vi inviterer folk til vores religion uden brug af vores tunger. De egenskaber, som lader islams sande principper blive udbredt og kendt, er fromhed, gode sociale forhold, ærlighed, oprigtighed og retfærdighed. Alle disse måder til udbredelse har sådan en fantastisk effekt, som ord aldrig kan opnå. Der er flere eksempler på jøder (fra Mekka), som accepterede islam efter at have været blevet påvirket af Imam Alis (fvmh) gode moral, som kom fra den Hellige Profet (fvmh&f): ”Handlinger taler højere end ord.”

                                                                                                                                                                                                                                                                                             4  Denne  fortælling  handler  om  en  far,  som  var  taget  ud  sammen  med  sin  søn  og  deres  æsel.  I  starten  lod  faderen  sin  søn  sidde  på  æslets  ryg,  mens  han  gik  og  træk  det.  Dog  blev  de  mødt  af  frustrerende  blikke,  hvor  folk  brokkede  sig  over,  hvordan  en  søn  kan  sidde  på  et  æsel  og  lade  sin  gamle  far  gå.  Så  skiftede  faderen  og  sønnen  plads,  så  det  var  faderen,  der  sad  på  æslet,  og  sønnen,  der  gik  ved  siden  af.  Dog  blev  de  igen  mødt  af  frustrerende  blikke,  hvor  folk  brokkede  sig  over,  hvordan  en  far  kan  være  så  hjerteløs  og  selv  sidde  på  et  æsel,  mens  han  lader  sin  søn  gå  ved  siden  af.  Faderen  foreslog  så,  at  de  begge  red  på  æslet.  Igen  blev  de  mødt  af  frustrerende  blikke,  hvor  folk  brokkede  sig  over,  hvor  umenneskelige  faderen  og  sønnen  var,  at  de  kunne  tillade  sig  ride  på  det  stakkels  æsel  begge  to.  Faderen  foreslog  så,  at  de  begge  gik  ved  siden  af  æslet,  men  igen  blev  de  mødt  at  frustrerende  blikke,  hvor  folk  brokkede  sig  over,  hvor  dumme  faderen  og  sønnen  var,  siden  de  begge  gik,  mens  de  havde  et  æsel  til  rådighed.  Således  snakkede  og  brokkede  folk  sig  uanset,  hvad  faderen  og  sønnen  gjorde,  og  det  blev  aldrig  muligt  at  tilfredsstille  dem  alle.    

13  

Desværre inspireres nogle af vores unge sommetider af visse dårlige eksempler og ordsprog, som fører til, at de mister deres sociale respekt og folks hensyn. Iblandt de dårlige eksempler er: ”At opføre sig som andre er en fryd”, som er en udtalelse sagt af en ja-siger5, som altid fastslår: ”Jeg er fra folk, og jeg er en af dem.” Den hellige Profet (fvmh&f) forbød muslimerne at være ja-sigere, som ikke kan skelne mellem det gode og forkerte. Blandt det grundlæggende inden for denne kunst (kunsten at have sociale forhold) er at være et forbillede for andre til at handle godt. Hvis du gerne vil tage nogle folk som venner, tag de, som er blevet vejledt af Allah: de, som besidder god moral. Allah siger i den Hellige Koran: {Det er dem, som Gud har retledet, følg derfor deres retledning!} (6:90) Det er berettet, at Muawiyyah søn af Wahhab har sagt: ”Jeg spurgte Imam Jaffar Al-Sadiq 6 (fvmh): ’Hvordan skal vi behandle vores folk samt de folk, der ikke følger vores vej?’ Han svarede: ’Se på dine Imamer, som du har fulgt, og gør, som de gør. Ved Allah! De besøger de deres syge, og de deltager i deres begravelser, de bevidner for og imod dem, og de giver dem deres tillid.’” Fra disse instrukser kan vi prøve at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad angår en tiltrækkende islamisk personlighed, hvordan kan man blive effektiv blandt folk i samfundet?

2. Med udgangspunkt i teorien om moral, hvordan kan vi fortsætte med at være sociale?

                                                                                                                         5  At  være  en  ”ja-­‐siger”  er,  at  man  altid  er  med,  når  ens  venner  laver  noget,  uanset  hvad  det  er.  En  ”ja-­‐siger”  kan  også  kaldes  en  ”medløber”  eller  en  ”nikkedukke”.    6  Den  sjette  efterfølger  af  den  Hellige  Profet  (fred  være  med  ham  og  hans  familie)  

14  

3. Med udgangspunkt i den negative del af et forhold, hvilke faktorer er det, som ødelægger forhold og skader dem?

4. Med udgangspunkt i gode forbilleder, hvad er de praktiske faktorer bag en sund, retskaffen og attraktiv personlighed, som forbedrer gode relationer til andre?

Disse spørgsmål vil blive diskuteret i bogens 4 kapitler

Kapitel  1  -­‐  Hvordan  kan  man  blive  effektiv  blandt  folk  i  samfundet?  God moral og sunde forhold kan sagtens blive et fælles og alment sprog i verden, mens man sjældent vil kunne finde samfund, der hader sandheden og retfærdighed eller elsker tyveri, uretfærdighed og aggression. Selv hvis du finder et samfund som dette, vil det være et tilbagestående og primitivt samfund, som lever uden for menneskeligheds- og civilisationsdomænet; et samfund, der afviger fra det normale og aldrig kan tages i betragtning. Således er alle prædikener, regler, anbefalinger og råd i forskellige religioner de samme eller tæt på hinanden (hvad angår sociale relationer og moral), da mennesket er ens, selvom der kan forekomme visse forskelle. Kilderne til alle disse budskaber er også ens, selvom deres lærdomme er forskellige; og deres mål er også ens, nemlig at lære folk god moral. Derfor er det ikke overraskende at se, at hensigten med det sidste guddommelige Budskab var det, som er berettet af den hellige Profet (fvmh&f): ”Jeg er sandelig blevet sendt for at fuldkommengøre god moral.” Derfor skal vi gøre vores bedste for at praktisere disse moralske love i alle vores handlinger.

15  

I det følgende vil der blive nævnt forskellige måder, hvorpå man kan opnå social respekt og hensyn: 1. At  smile:  Dette er en magisk nøgle, med hvilken man kan åbne

folks hjerter. Denne skinnende og tiltrækkende gerning, som fugter vores læber og lyser vores ansigter op, fremsiger følgende smukke ord: ”Jeg elsker dig. Jeg vil have dig til at være min ven. Jeg vil gerne skabe et godt forhold til dig af kærlighed og hengivenhed.”

Dette er charmerende, fordi den anden part, uanset om vedkommende kan lide det eller ej, vil svare igen på samme venlige måde eller endnu bedre. Det er berettet af den Hellige Profet (fvmh&f): ”At smile til din bror er en almisse.” Den generelle moralske lov siger: ”Smil og verden vil smile til dig. Når du smiler, bruger du 30 dele af dit ansigt, mens du bruger 74, når du rynker brynene (ved vrede)! Hvorfor lader du din krop lide over det, som ikke gavner, eller over det, som fører til noget skadeligt?!” Denne lov siger også: ”Ansigtets dele er de bedste afslører af menneskets følelser.” Det smilende ansigt er den bedste kilde til at tiltrække andre og skabe et venskab og forhold med dem. Det er bedre end en gave foræret af nogen. Hvad vil nærighed så gavne? Smil til alle, om de er unge eller gamle. På denne måde vil du minsandten motivere andre til at smile og sprede en varm og venskabelig atmosfære omkring dem. I denne henseende siger et velkendt kinesisk ordsprog: ”Den, der ikke er god til at smile, burde ikke åbne nogen forretning”, for smilet er en succesfuld sælger.

16  

2. At  give  hånden:  Det er sådan et stort hjerteligt udtryk af

kærlighed givet af den, der trykker hånden, til den, hvis hånd bliver trykt; sandelig er det et fælles kærlighedssprog, som ikke behøver nogen tolk. Hver gang du lægger din hånd i din vens hånd, vil I begge mærke følelsen af kærlighed og hengivenhed.

Det er berettet i en beretning, som tilskynder håndtryk, at hver gang to personer trykker hånden, vil deres synder forsvinde på samme måde, som tørrede blade falder af et træ. Imam Mohammed al-Baqir (fvmh) sagde: ”Når to mennesker mødes og trykker hånd, vil Allah vende sig til dem, og deres synder vil falde, ligesom når bladene falder af et træ.” 3. At  hilse  med  fredshilsnen: Hilsen mellem folk er et udtryk

for kærlighed og hengivenhed, men den islamiske hilsen ”Assalamu aleikum” (fred være med jer) er fyldt med endnu mægtigere betydninger. Det er et udtryk for fred, som hele verden ser efter.

Fra dette kan vi forstå hvilken betydning der ligger i denne beretning: ”Den Almægtige Allah elsker de, der starter en hilsen.” Hver gang du forøger din hilsen til den, du møder, uanset om du kender vedkommende eller ej, øger du blomsterne af kærlighed og fred på folks veje og tilfører deres hjerter fred og ro. Det bedste for et menneske er, at andre føler sig sikre og har fredssind hver gang, de møder vedkommende. Hvilken god handling er det ikke, når fred bliver udvekslet med fred, og at hilsner besvares med det, der er endnu bedre? Med udgangspunkt i generelle moralske love har en digter engang skrevet:

”I enhver time i løbet af dagen

17  

Kan du forære noget som en gave. Det kan være et smil,

Det kan være et håndtryk. Og det kan være et ord;

Gennem hvilken du styrker folks beslutsomhed.” 4. Omfavnelse: Hvis et smil er en nøgle til et strålende møde, og

hilsner er en kilde til ro, og håndtryk er en hilsen fra et hjerte til et andet, så er omfavnelse en kilde til at udtrykke det, som smil, hilsner og håndtryk ikke er i stand til at udtrykke. Det er berettet, at den Hellige Profet (fvmh&f) omfavnede Jaffar al-Tayyar (Imam Alis bror) og kyssede hans ansigt. Ligeledes er det berettet, at hans barnebarn Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) har sagt: ”Den bedste og mest fuldkomne hilsen for den, som er hjemme, er håndtryk; og den bedste og mest fuldkomne hilsen for den, som er rejsende, er omfavnelse.” Der er ingen forskel, om han skal ud at rejse eller er kommet tilbage hjem fra rejsen.

5. Navngivning: Navnet er vores ledsager, som kan efterlade sin effekt på os – positivt eller negativt. Det er i betragtning af dette, at islam tilskynder os til at kalde folk med deres bedste navne. Hvis vedkommende vil have, at vi skal kalde ham eller hende med deres fornavn, skal vi gøre dette; og hvis de ønsker, at vi bruger deres efternavn, skal vi kalde dem med det. Det er godt selv at tilføje flere vendinger med navnene for at vise vores respekt til dem.

Det siges i de moralske love: ”Hvis du ønsker, at folk skal elske dig, kald dem med deres navne, for et menneskes navn er dét, som det betragter for at være mest værdifuldt. Når du taler til en person og kalder vedkommende med hans eller hendes navn, respekterer du

18  

personen, hvilket vedkommende vil takke dig for. Men når du glemmer personens navn, vil han eller hun anse det for at være respektløshed.” 6. At  vise  interesse  for  det,  som  andre  siger. Dette er en

god vane, som udtrykker kærlighed og respekt til den, der taler. Det vil også lette for den, man taler med, at sige alt det, som han eller hun har i sine tanker uden afbrydelse. En beretning fra Profeten (fvmh&f) beordrer os til ikke at afbryde den, der taler, for det er en form for respektløshed. Den hellige Profet (fvmh&f) har sagt: ”Enhver, som afbryder sin muslimske bror, mens han taler, (er som en,) der har skrammet hans ansigt.” Det er fordi, at den, der taler, forlanger, at alle ører skal vende sig til det, som han eller hun siger. Når personen har afsluttet sin tale, har du retten til at spørge, uddybe eller fortælle din mening om det.

Udover den kendsgerning, at når man forstyrrer en person, der taler, mister man muligheden for at høre, hvad personen havde i hjertet, så sårer det også personens følelser til den grad, at han eller hun vil misforstå det. De fleste af de talende respekterer dem, som lytter til dem, selvom deres tale ikke er af meget vigtighed. Imam Ali (fvmh) har sagt rosende om en person, som var god til at lytte: ”Tidligere havde jeg en bror i troen, (…) han var mere ivrig efter at lytte end at tale.” Det er sagt i den generelle moralske lov, at: ”Den bedste talende er den, der lytter opmærksomt til andre. Den, der kun taler om sin egen personlighed, og som ikke tænker på andre end sig selv, er egoist. En person med sådan en vane er en uvidende ledsager, som trækker sig selv mod skam. Hvis du gerne vil opnå effektivitet i din tale, og folk skal elske dig, skal du være en god lytter og tilskynde den anden part til at udtrykke sig.”

19  

En af filosofferne har sagt: ”Jeg har aldrig lært noget, mens jeg taler.” 7. Fortæl  folk,  at  du  elsker  dem: Det vil være svært for dig at

vide, at jeg elsker dig, medmindre jeg fortæller dig det. Du vil muligvis kunne finde ud af det gennem min daglige opførsel over for dig, men du vil aldrig kunne finde ud af, hvor dybt jeg elsker dig, hvis ikke jeg fortæller dig det direkte eller udtrykker det med smukke ord, følelser, oprigtighed eller ved at forære dig en værdifuld gave, etc.

Det er en del af den islamiske moral, at hvis du elsker nogen, burde du afsløre det og ikke holde det skjult fra vedkommende for at lade personen selv mærke, at du elsker ham eller hende, og man bør gøre alt for at gengælde denne kærlighed. Uden tvivl har kærlige ord opnået ønskelige resultater, som ikke kan blive udtrykt. Det er blevet berettet, at Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) har sagt: ”Hvis du elsker nogen, så fortæl det, for dette vil gøre dit forhold stærkt.” Det er også god moralsk opførsel at ”gøre det din vane at berette til andre, hvad du har hørt eller læst af venlige og gode ting. Glem ikke din høflige opførsel, som udtrykker oprigtighed! Giv andre gode og oprigtige vurderinger af alle de tjenester, som de har gjort for dig, være det materielt eller spirituelt, for det er en af faktorerne, som bringer tillid og stærk kærlighed i hjerterne. Forskellen mellem vurdering og ros er, at der er oprigtighed i vurdering, mens ros sommetider kun er overdrivelser og kan føre til ødelæggelse.”

20  

8. Sig  tak: Et vurderings- og takkeord er et godt og smukt udtryk, som viser, at du sætter pris på det, der gøres for dig. Således er det obligatorisk at takke de, der udøver godhed. I en beretning siges følgende: ”Enhver, som ikke takker sit medmenneske, har ikke takket Skaberen.” Den Almægtige Allah har forbundet det at takke Ham med det at takke Hans skabninger. I et vers fra den Hellige Koran opfordrer Allah Sine skabninger til at takke Ham på lige fod med at takke deres forældre, hvor Han igen her viser vigtigheden i at takke den, der udøver godt, uanset om det er ens Herre, ens far eller mor: {Vær taknemmelig mod Mig og mod dine forældre!}7 Det er berettet: ”At takke (til den grad), som overskrider grænsen, er ros; og at takke langt mindre end, hvor grænsen går, kan forekomme vaklende.”

Blandt takkemetoderne er at påpege det specielle ved de ting, som er værd at takke. Du burde vide, at en personlig tak til enhver oprigtigt hjælpende person, er mere gavnlig end den generelle tak, som alle og enhver kan udtrykke. Sandelig er alle takkeformer, opmuntring og gode ord, som udtrykker taknemmelighed og vurdering – for ikke at glemme, når man beder Allah om at give en person succes og belønninger – nogle måder til at takke andre, som Vi bør rette os efter, hvis vi gerne vil skabe gode menneskelige forhold til og mellem folket. Det siges også i de generelle moralske love: ”Brug noget tid af din dag på at takke folk. Det er fordi, din tak til dem er en del af det miljø, som omringer dem, og det viser din bekymring over dem, og på samme vis spiller det sin rolle i den menneskelige sundhedstilstand.”

                                                                                                                         7  Koranen  (31:14)  

21  

9. Find  en  undskyldning  til  folks  adfærd: Der findes intet bedre i hjertet og intellektet end at finde en undskyldning for de fejl, andre har gjort mod dig, for dette vil fjerne fejlens tyngde og give dig selvtillid såvel som at lære dig, hvordan man kan handle med andre fredeligt. Søg også deres undskyldning, når du begår en fejl.

Det er blevet berettet i en beretning fra Profeten (fvmh&f): ”Giv din bror 70 undskyldninger. Hvis du ikke kan finde en undskyldning til ham, skab er en undskyldning til ham.”8 Imam Ali (fvmh) har sagt: ”Betragt ikke det ord, som du hører fra nogen, som ondt, så længe du kan finde noget godt i det.” Dette viser, hvor vigtigt det er, at man altid tager udgangspunkt i det bedste og mest positive, når man tænker om andre eller skal forstå andre, og at man opgiver alle mulige negative fortolkninger. Selv hvis man opbruger alle muligheder, og der ikke forbliver noget positivt alternativ, skal vi prøve at finde en undskyldning til at fjerne al skam fra vores medmenneske. Det er også af en del af den moralske adfærd, ”at man prøver at opnå styrken til at kunne fjerne følelsen af skam og manglende evne hos ens medmenneske, fordi ordene ’du har begået en fejl’ er den hurtigste vej til at skabe fjendskab.” Hvis man ønsker at gøre en person                                                                                                                          8  Et  simpelt  eksempel  på  at  finde  en  undskyldning  til  andre  kan  være,  når  man  for  eksempel  en  dag  møder  en,  man  kender,  på  gaden  og  bliver  skuffet  over,  at  vedkommende  ”ignorerer”  en  eller  i  hvert  fald  ikke  hilser  tilbage,  men  kun  går  forbi.  I  stedet  for  at  tænke  ondt  om  denne  person  og  vælge  selv  at  ignorere  vedkommende  næste  gang,  kan  man  med  sig  selv  give  denne  person  en  undskyld  og  for  eksempel  sige:  ”Jamen  han  så  mig  jo  bare  mig  ikke.”  eller  ”Det  er  ok,  hun  hørte  mig  ikke.  Jeg  kan  tale  lidt  højere  næste  gang.”  

22  

opmærksom på, at han eller hun har begået en fejl, skal man gøre det uden at såre vedkommendes følelser. 10. Værdsæt  og  respektér  dine  medmennesker: Der er

sandelig en stor forskel mellem de, der vurderer andre og lader dem føle, at de er vigtige for samfundet og ikke fratager dem deres rettigheder, samt de, der gør andre deres kilde til latter og hån. Den første gruppe tiltrækker folk, mens den anden gruppe lader folk trække sig tilbage fra en. Den Almægtige Allah har forbudt dette, idet Han siger:

{Folk skal ikke gøre nar ad andre folk, for måske er disse bedre end dem selv! Og heller ikke kvinder ad andre kvinder, for måske er disse bedre end dem selv!}9 Det er også blevet berettet: ”Den Almægtige Allah har skjult sine mest fromme tilbedere imellem Sine (andre) tjenere.” Denne beretning forklarer os, hvorfor det er en mulighed, at det menneske, som vi driller, kan være en meget mægtigere og overlegen tjener i Allahs øjne end os selv. Således er denne beretning, som lærer os, hvor godt vi skal behandle andre mennesker, ikke kun en moralsk beretning, men den giver os også en lektie om kunsten i og bag sociale forhold og deres værdier. Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) sagde: ”Hvis du ser en person, der er ældre end dig, bør du sige: ’Han har overhælet mig i (at udføre) gode gerninger.’ Og hvis du ser en person, som er yngre end dig, skal du sige: ’Jeg har overhælet ham i at synde.’ Og hvis du ser en med samme alder som dig, så sig: ’Jeg er vidende om mig selv, men jeg har ingen viden om ham.’”

                                                                                                                         9  Koranen  (49:11)  

23  

I hvert tilfælde burde du vurdere dig selv med mindre vigtighed og tænke bedre om andre. Er der en moralsk lærdom, som tilskynder dens tilhængere at gå så langt – bedre end islams moralske lære? Det siges i de moralske love: ”Dril og grin ikke af andre, men lad dem snare føle, at du bekymrer dig for dem. Hvis du ønsker, at folk skal elske dig, så vis dem din bekymring, så det vil give dem mere håb. Lad dem føle deres vigtighed. Find noget hos dem og tal om det! Ødelæg ikke den smukke tilstand. Det er rigtigt, at folk er forskellige, men du vil altid kunne finde noget godt i dem – hvis ikke i deres ydre, så i deres indre. Ligesom du ønsker lykke og respekt for dig selv, lad andre, som er dine brødre i menneskeheden, også føle det samme. Mennesket, inklusivt dig, mig og resten, er af natur først følsomme og dernæst rationelle.” 11. Find  det  gode  hos  dit  medmenneske: Kast et blik rundt

omkring på dine omgivelser og se på folket. Se på dem omhyggeligt. Du kan aldrig finde en, som slet ikke har noget godhed i sig – selv de folk, som du fra første blik fornemmer mangler den. Hvis vi kan opdage de gode sider hos folk, kan vi trække dem til vores side.

Det er blevet berettet, at en dag kom profeten Jesus (fvmh) og en af hans tilhængere forbi en død og rådden hund. Manden sagde: ”Denne hund lugter dårligt.” Men Jesus (fvmh) så kun på hundens hvide tænder og sagde: ”Denne hund har hvide tænder.” Således så Jesus (fvmh) på det positive i hunden, selv om det er svært at kunne se noget tiltrækkende i den.

24  

Da Imam Musa al-Khadhim (fvmh) ville bebrejde Safwan al-Jammal (en af sine ledsagere) for at udlåne sine kameler til Haroon Rashid, den abbasidiske tyran, startede han med at henvende sig mildt til ham og sagde: ”O Safwan! Alt ved dig er godt bortset fra én ting!”, som var, at han udlånte kamelerne til Haroon. Vi ser, hvordan Imam al-Khadim (fvmh) brugte en god måde at afvise hans gerning på. Først fortalte han Safwan, at han var tilfreds med ham og hans egenskaber, og først derefter fortalte han ham, hvad han havde gjort forkert. Da Safwan hørte, at han havde gjort noget forkert, fik han følelsen af skam og spurgte straks: ”Hvad er det, o min herre?”, idet han ville prøve at rette op på det og også føje det til sine gode egenskaber. Det er blevet udtalt af en psykolog: ”Vi bør huske, at vi har fælles kendetegn ved siden af vores forskelligheder, og det er, at enhver af os har gode og overlegne egenskaber.” Andre har sagt: ”Hvis du gerne vil afvise noget, så betragt det med fortrolighed og fryd.” Det er berettet, at Profeten Mohammad (fvmh&f) har sagt: ”Må Allah velsigne den, der vejleder mig mod mine mangler.” Vejledning kan ikke opnås uden at være åben over for at få sine mangler at vide. 12. Vær  til  gavn  for  dit  medmenneske: Den person, som er

bedst til at vække folks kærlighed og respekt til sig, er den, der gavner dem. Det siges i en beretning:

”Det bedste menneske er det, der gavner folk.”

25  

Jo mere man gavner folk, jo større bliver folks kærlighed og respekt til en. Abdul-Aziz al-Qaratisi har berettet fra Imam Al-Sadiq (fvmh), at han en dag sagde til ham: ”O Abdal-Aziz! Troen (imaan) er som en stige, der har ti trin. Derfor skal den, der står på andet trin ikke sige til den, der står på første trin, at han ikke er noget værd, indtil han når op til den tiende. Tru ikke den, der er under dig; for så vil den, der er over dig, true dig. Hvis du ser en under dig, skal du (hellere) prøve at løfte ham op på en mild måde. Lad ham ikke gøre noget, som kræver mere end hans evne, for så vil du ødelægge ham; og den, der ødelægger en troende, vil selv stå til ansvar for det.” Det er blandt nødvendighederne for et godt venskab at finde en retskaffen ven, som vil stå ved din side med al sin oprigtighed og er gavnlig både spirituelt og materielt. Der skal ikke være nogen nærighed eller stolthed (mellem jer); venskabet skal ske udelukkende for Guds skyld. For at kunne tiltrække din ven til dig skal du prøve at hæve ham til din standard. Det siges og understreges af de, der har erfaringer inden for uddannelsesområdet, at: ”Overdriv ikke med at rose dine værdier, for det er muligt, at de personer, du tror, er dig underlegne bliver dig overlegne. Og måske vil det, du er stolt over, ikke være noget værd i andres øjne.” Derfor har nogle psykologer sagt: ”Opmuntring gør folk succesfulde, og du kan få en til at elske, hvad du vil have ham til at gøre, hvis du arbejder på at opnå, hvad du vil have fra ham.”

26  

13. Små  gerninger  kan  også  have  en  stor  effekt  og  betydning: Det er af vores fælles natur, at vi kun bekymrer os meget om større sager. Vi har en tendens til at glemme små sager eller tillægge dem mindre betydning.

Hvad angår den Almægtige Allahs udtalelse i den Hellige Koran (om Profeten Yousef (fvmh)): {Du er sandelig en af dem, der handler godt.}10, er det berettet fra Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh): ”Han plejede at udvide forsamlingerne, udlåne til de fattige og hjælpe de nødlidende.” Det er også blevet berettet af Imamen (fvmh), at han har sagt: ”Han er ikke fra os, som ikke kan kontrollere sig selv ved ulykkestidspunkterne; som ikke forbedre sit forhold til sin ven; som er uenig med den, der er uenig med ham og heller ikke følger den, der følger ham; som ikke er tæt på den, der kommer tættere på ham; og som ikke spiser med den, der spiser med ham.” Alt dette er betragtet i tilknytning til at forbedre et forhold og lade kærlighedstræet vokse samt gøre gavn af dets frugter og blomster.

Kapitel  2  –  Hvordan  kan  vi  fortsætte  med  at  være  sociale?   Efter vi er blevet bekendte med nogle moralske love gennem beretninger fra Profeten (fvmh&f) og udtalelser fra eksperter og psykologer, kan vi gå videre til det næste spørgsmål om, hvordan man kan fortsætte med at være social.

                                                                                                                         10  Koranen  (12:36)  

27  

Moral spiller en vigtig rolle i kunsten bag sociale forhold. Det er godt at nævne, før vi går videre, at ingen moral er endelig eller afgørende. Uanset i hvilket henseende det er, så er det muligt, når vi taler om kunst, at enhver af os vil kunne tilføje noget.

1. Hilsemanerer   A- Blandt etiketterne for at hilse er, at den, der kører, burde hilse på

den, der er på bar fod; en, der går forbi, burde hilse på den, der er stående; en lille gruppe burde hilse på en større gruppe; de yngre burde hilse på de ældre; en mand burde hilse på en kvinde; et barn burde hilse på sine forældre; den, der indtræder et sted, burde hilse på de tilstedeværende11. Kunsten bag de sociale forhold, som vi har lært af den Hellige Profet (fvmh&f) og hans lærdomme, fortæller os dog, at vi altid skal stræbe efter at være de første til at

                                                                                                                         11  Der  er  to  punkter,  som  skal  slås  fast:  I  islam  er  det  ikke  obligatorisk  at  hilse,  men  det  er  meget  anbefalet  og  ønsket.  Det  er  dog  obligatorisk  at  svare  tilbage,  hvis  der  bliver  hilst  på  en  med  fredshilsenen:  ”Salam”.  Det  er  endda  obligatorisk  at  svare  tilbage  med  samme  hilsen  eller  en,  der  er  bedre.  For  eksempel,  hvis  man  bliver  hilst  med  denne  hilsen:  ”Assalamu  aleikum  wa  rahmatullah”  (  ”Må  fred  og  Allahs  Nåde  være  over  jer”),  skal  man  svare  tilbage  mindst  på  samme  stil.  Dette  vil  uddybes  yderligere  i  teksten.                Det  andet  punkt  er,  at  det  selvfølgelig  er  tilladt  (når  man  taler  om  islamiske  love  inden  for  jurisprudens),  at  man  ikke  følger  denne  etikette  til  at  hilse,  men  denne  rækkefølge  er  den  mest  høflige  og  anbefalede  måde  i  islam.  Dog  betyder  det  ikke,  at  man  som  voksen  skal  være  hovmodig  og  ikke  at  hilse  på  de  yngre,  eller  man  som  forældre  ikke  skal  hilse  på  sine  børn  –  tværtimod  skal  man  som  voksen  opføre  sig  som  et  forbillede  for  børnene  og  vænne  dem  til  at  hilse  i  hjemmet  og  uden  for  hjemmet  og  med  tiden  lære  dem  de  gode  manerer.  Sidst  men  ikke  mindst  skal  vi  lære  af  Profeten  (fvmh&f)  og  den  måde,  han  altid  startede  med  at  hilse  børn  som  voksne,  skønt  han  var  en  Profet  og  havde  sådan  en  høj  status  i  samfundet.    

28  

sige den islamiske fredshilsen ”Assalamu aleikum”, for han plejede at være den første, der hilste.

B- Vi bør bruge den islamiske fredshilsen ”Assalam alaikum” for at

vise vores identitet. Det er ikke korrekt af os som muslimer at bruge andre folks hilsner, mens vi har vores egne, som er smukke og perfekte.

C- Vi bør byde vores venner og besøgende velkommen med hele

vores hjerte, så de kan mærke, at de betyder noget for os. Det er ikke pænt at række dem ens ene hånd, mens ens anden hånd ligger i lommen, eller at nøjes med at hilse mens man sidder i sin bil, eller mens man hviler sig på en væg eller et træ.

D- Vi bør besvare hilsnerne på bedste vis. Det er en del af den islamiske moral, at man ikke blot besvarer godhed med godhed, men at man snarere besvarer godhed med det, der er endnu bedre:

{  Når nogen hilser på jer, skal I svare med en smukkere hilsen eller besvare den (med samme svar).}12 Det bedste svar på ”Assalamu alaikum” (fred være med jer) er ”Wa aleikum assalam wa rahmatullahi wa barakatuh” (Og må fred og Allahs Nåde samt velsignelser være over jer) E- Det er tilladt at hilse på det andet køn med de islamiske hilsner og

vise dem ens respekt og bekymring, men det er ikke tilladt at give hinanden hånden. Islam betragter dette forbud som en del af den islamiske ærbarhed og sikkerhed.

                                                                                                                         12  Koranen:  (4:86).  

29  

2. Talemanerer  i  telefon:   Det er sandt, at man ikke kan se ens ven, mens man taler til vedkommende, ej heller kan han eller hun se en, men dette betyder ikke, at man ikke skal vænne sig til telefoniskikken. Blandt disse er:

A- Man bør hilse den person, man taler med, og vise vedkommende sin bekymring og kærlighed, som hvis man talte til ham eller hende ansigt til ansigt.

B- Man bør introducere sig selv, når man ringer til nogen, for nogle stemmer kan ligne hinanden, og for ikke at sætte den person, man ringer til, i en pinlig situation, skal man præsentere sig selv ved at fortælle ens navn med det samme, efter man har hilst.

C- Man bør sikre sig, at dét nummer, man ringer til, er korrekt, og

at dét tidspunkt, man ringer på, er det mest passende. Man bør straks ringe tilbage, hvis opkaldet afbrydes uden, at det var meningen, så man undgår misforståelser.

D- Alt efter hvem det er, man ringer til, skal man tale respektfuldt

og høfligt til den grad, det er passende.

E- Hvis man i telefonsvareren siger, at man vil ringe tilbage igen, så skal man gøre det, da det er den troendes vane, at vedkommende opfylder sine løfter.

F- Man bør i det mindste ringe i anledning af de forskellige

højtideligheder og begivenheder for at give sine hilsner og

30  

lykønske sine venner og familie – og helst så tit som muligt, selvom det er bedst, at man besøger dem i stedet for kun at ringe.

G- Hvis ens venner eller naboer gerne vil låne ens telefon, bør man forlade dem alene, indtil de er færdige. Det kan jo være, at de har noget at sige, som de helst ikke vil have, andre bliver bekendt med.

H- Man bør ikke svare de, der forstyrrer en, med strenge ord. Man bør altid bruge milde ord, som vil lade dem tænke over deres adfærd og selv få dårlig samvittighed. Dette vil lade dem holde sig fra at gøre det igen.

3. Takkemanerer     Vi har tidligere nævnt, at belønningen for godhed er godhed, og at gengældelsen for noget smukt er noget smukt eller det, der er bedre. Derfor vil det slet ikke være acceptabelt, at man gengælder godhed med ondskab eller ved ikke at vise nogen form for værdsættelse. Der der bestemte måder at takke på, og blandt dem er: A- Man bør ikke udsætte tidspunktet for at takke de, der har gjort

noget godt til en.

B- Når man takker den, der har gjort noget godt til en, skal man samtidigt sige, at man ønsker at kunne gengælde denne tjeneste i fremtiden. Dette er en almindelig måde at takke på,

31  

som styrker venskabsforholdet og opmuntrer hinanden til at gøre mere godt.

C- Dét at takke er ikke specificeret til en bestemt gruppe folk, men det er snarere noget, som skal gøres for alle de, der gør noget godt for dig, uanset hvilken slags gerning det er. Ligesom at man takker sin far, mor, bror, søster, ægtefælle, ven, lærer og direktør, skal man ligeledes også takke postbuddet, arbejderen, tjeneren, døråbneren, den, der pudser sko, og andre.

4. Venskabsmanerer   Beretningerne fra Profeten (fvmh&f) opfordrer os til at handle med godhed over for vores venner og familier og at prioritere dem højere end os selv. De bør ikke opleve korruption eller bedrageri fra vores side. Vi bør være venlige over for dem og i hvert fald ikke vise dem noget tegn på nærighed. Vi bør holde på deres hemmeligheder både i deres tilstedeværelse, samt når de ikke er til stede; og vi bør ikke lade nogen snyde dem. Vi bør rådgive dem og opfordre dem til at adlyde Allah; og vi bør hjælpe dem med at overkomme deres forkerte handlinger og synder. Alt dette er blevet sammenfattet i denne udtalelse: ”Vær en kilde af barmhjertighed til dem, ikke en strafkilde.” Ikke desto mindre har kammeratskab nogle skikke, som burde blive respekteret. Nogle af disse skikke er:

32  

A- Vi må ikke bedrage eller snyde vores venner lige meget hvad og i hvilken som helst sag. Vi bør snarere være ærlige og oprigtige over for dem i ethvert anliggende.

B- Vi må ikke lyve over for dem. I stedet for bør vi være

sandfærdige og oprigtige. Der er intet bedre end at finde en ven, som er sandfærdig og oprigtig i alle områder af ens kammeratskab.

C- Vi bør ikke gøre noget for at nedværdige dem uanset omstændighederne. At nedværdige ens bror eller ens ven er ligesom at nedværdige sig selv, fordi ens vens eller brors position er ens egen position. I stedet for at nedværdige dem bør du arbejde med henblik på at fuldkommengøre deres personlighed. Dette er det bedste for et venskab og den mest elskværdige i Allahs og Hans Budbringers (fvmh&f) syn.

D- Hvis du bor med din ven, bør du være mild over for ham med dit valg af passende ord og følelser, som viser kærlighed og hengivenhed. Det siges, at ”mildhed reducerer ensomheden.” Den hellige Koran forklarer dette på en meget smuk måde:

{Og sænk din vinge [altså være blid] for de troende!}13

Du bør lade dig selv være underlegen i dit forhold til din bror, men det skal gøres af kærlighed og ikke skam.

                                                                                                                         13  Koranen  (15:88).  

33  

Blandt de ønskelige handlinger er, at I beskæftiger jer med ting, der ikke er forbudte; at du ikke tvinger din mening ned over din ven, som har en anden mening end dig; at du ikke lader ham høre noget andet end godt, fordi ”der er ondskab i dårlige ord, og godhed er en form for undertrykkelse af ondskab”; og at du bør takke ham for hans godhed.

E- Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: ”Kammeratskab bør bygges på trofasthed.” Det vil sige, at vi ikke skal afsløre vores venners hemmeligheder, medmindre vi har deres tilladelse.

F- Hvis flere end to venner mødes, og de sætter sig samme sted,

er det ikke passende, at den ene person hvisker noget til én af vennerne, som han ikke vil have, de andre skal høre. Sådanne handlinger vil gøre de andre kede af det, selvom dét, man hvisker om, ikke vedrører dem. Men hvis man gør det, vil de sikkert føle, at man ikke betragter dem som værende oprigtige eller troværdige.

5. Gavemanerer  En gave kan skabe en stor effekt på den person, som den gives til. Når du forærer et menneske en gave, uden at tænke på dens materielle værdi men på dens egentlige betydning, giver du vedkommende en besked om din kærlighed og hengivenhed. Hvis man giver en gave til en person, vil det gøre vedkommende glad, og personen vil huske denne gerning, da det også er gavegiverens ret at få gengældt denne gave af

34  

modtageren (ikke nødvendigvis med en fysisk gave men med tak osv.) Der tilskrives manerer i at give en gave, da den er et udtryk for en følelse, der næsten aldrig kan udtrykkes i ord. A- Vi bør være forsigtige, når vi vælger gaven, fordi et

menneskes valg, som det siges, er et tegn på dets intellekt. Gaven kan være lav i kvantitet men høj i kvalitet og værdi. De bøger, som din ven elsker, kan være den bedste gave for ham end noget andet.

B- Ligesom nogle siger, at der ved bestemte lejligheder skal

gives gaver, kan der også være andre tidspunkter, hvor der skal foræres en gave uden nogen speciel lejlighed, fordi ens intention er at forbedre et venskab - hvilket i sig selv er en god anledning. Ikke desto mindre har valget af en særlig anledning til at forære en gave, for eksempel i forbindelse med et bryllup, køb af hus eller tilbagevendelsen fra en rejse, en stor effekt på folks forhold. Det er blevet berettet: ”Giv gaver, så vil du blive elsket.”

C- At pakke en gave med flot og attraktivt gavepapir er et

udtryk for lykke og gode ønsker, der vil lade gaven udtrykke mere end ord.

35  

D- Den, som forærer en gave, skal se på gavens praktiske nytte, før den bliver givet. Dette skyldes, at nogle gaver har en kort holdbarhedsperiode, mens andre har en lang holdbarhedsperiode, eller nogle har en begrænset nytte, mens andre har en ubegrænset nytte.

E- Det er ikke godt at afvise en gave eller at se ned på den.

Selv hvis den er lille i værdi, må vi takke dem, der forærer den til os, og acceptere den med respekt. Det fortælles, at en dag forærede en elev agurker som en gave til sin lærer. Læreren spiste en og fandt den bitter. Han tog den anden, og den var også bitter, men læreren spiste det hele uden at tilbyde de andre studerende at spise med ham. De studerende blev overraskede over deres lærers handling. Eleven, der forærede gaven, var lykkelig på grund af den gave, han havde givet sin lærer. Efter han gik ud, henvendte læreren sig til resten af de studerende og sagde: ”Måske blev I overrasket over det, jeg gjorde, men agurkerne var bitre. Hvis jeg bød jer på dem, ville I ikke spise dem, derefter ville den, der forærede mig gaven, ikke være glad. Det er derfor, jeg holdt det for mig selv og ikke inviterede jer.”

F- Når man har modtaget en gave fra en person, er det ikke

godt at give den væk til en anden. Som det siges, kan en gave ikke gives to gange. Den, der har foræret gaven, ønsker, at den bliver din personlige ejendel. Hvad kan du

36  

fortælle ham, når han ser den samme gave i en andens hånd? Det kan såre ham.

6. Visitmanerer  En ting, der spiller en stor rolle i at styrke et forhold, er at besøge hinanden, hvilket er opfordret i mange beretninger. Det er blevet berettet, at når nogen besøger deres bror, er det som om, man har besøgt Allah og Hans Sendebud (fvmh&f). De manerer, man skal huske, når det gælder at aflægge besøg, er følgende: A- At lave aftaler og angive en bestemt tid før aflægning af

besøget. Det er ikke godt at bryde aftalen, som er lavet, eller at ankomme for sent, medmindre der er sket noget, man ikke kunne gøre for. I et sådant tilfælde skal du huske at undskylde til den, du skal besøge, så vedkommende ikke venter på dig.

B- Hvis du besøger en ven eller en bror uden en forudgående

aftale, og han undskylder for ikke at være i stand til at sidde sammen med dig med det samme af en eller anden grund, han kender bedst, (som man siger: ”Ejeren af huset ved bedre, hvad der foregår i det”), så bliv ikke vred og føl dig ikke fornærmet. Det er snarere hans ret, som skal respekteres.

37  

C- Det er godt at aftale, hvor lang tid man har tænkt sig at besøge nogen, da det kan være, den anden person har en anden aftale eller har andet at lave. På denne måde vil det være en byrde for vedkommende, hvis man lader afslutningen af besøget være uden nogen grænse.

D- Hvis du indtræder din vens hus, skal du ikke være

nysgerrig og videbegærlig omkring de ting, der vedkommer huset, familien eller noget helt tredje, som ikke vedrører dig. Det kunne være, at din vært ikke ønsker, at du skal vide alt, hvad der foregår i hans hus. Det betyder, at du skal beskytte dine øjne og tunge.

E- Det er godt at understrege, hvad formålet er med besøget

og at drøfte det med det samme, når du ankommer. Lad ikke dit besøg være en lejlighed til at tale for meget og tilbringe unødvendig tid.

Der findes forskellige former for besøg, og de har hver især deres egne manerer og moral. Udover besøget til venner, er der også besøget til de syge eller ens nabo. Her beskrives de manerer, der tillægges det at besøge andre:

At  besøge  de  syge:  En af de ting, der hjælper den syge med at blive helbredt hurtigt og formindske vedkommendes smerter, er at få besøg

38  

og føle sig elsket. Det er på grund af dette, islam opfordrer denne slags besøg og fremlægger nogle etiketter for det: A- Begræns længden af besøget. At forlænge tiden kan være

trættende for den syge, der har brug for meget tid til hvile, undtagen hvis han er den, der anmoder om det.

B- Begræns dit besøg til kun at høre fra den syge eller fra

dem, som er tætte på ham, om hans tilstand og om lægens anvisninger. Tal ikke om dig selv. At tale om den syges tilstand vil være en form for lettelse for ham.

C- Når du besøger den syge, skal du prøve at tage noget med

som gave. Det kunne være blomster eller noget, der er attraktivt for ham og på denne måde hjælper ham igennem hans ophold på hospitalet.

En dag mødte Imam Jaffar Al-Sadiq (fvmh) nogle af hans ledsagere på vejen. Han spurgte dem: ”Hvor skal I hen?” De sagde: ”Vi skal besøge en syg ven.” Han spurgte dem: ”Er der nogen af jer, der har taget et æble, kvæde, citron eller parfume med til den syge?” De svarede: ”Ingen af os har (medbragt) sådanne ting.” Der sagde han: ”Vidste I ikke, at den syge person vil få det bedre, når noget bliver bragt til ham.” Vi bør vide, at alle de nævnte ting i denne beretning blot er forslag til gaver, men vi kan forære gaver

39  

til den syge, som vi føler, er af stor betydning for vedkommende.

D- Mens man er på besøget, skal man ønske den syge god bedring og bede for, at han får en hurtig helbredelse, og at han belønnes for de smerter, han udholder. Man bør forsøge at hæve hans åndelighed, formindske hans smerter og give ham håb om beskyttelse mod alt, der kan ødelægge hans helbred igen. Ligeledes skal man forsøge at styrke hans tålmodighed ved at recitere nogle vers fra den Hellige Koran, beretninger fra Profeten og hans familie (fvmd) og oplæse nogle vise ordsprog.

E- At røre den syges pande, der lider af hovedpine og feber,

og at lægge ens hånd i hans hånd vil lade ham føle, at man elsker og bekymrer sig for ham. Imam Ali (fvmh) sagde:

”Blandt fuldkommenhederne ved besøget til en syg person er at lægge ens hånd i den syges hånd eller på hans pande.” F- Vi skal overholde de love og regler, der er gældende i

hospitalet, som er blevet vedtaget for de syges bedste. Hvis vi finder den syge sovende, skal vi ikke vække ham. Vi skal bare efterlade en besked hos dem, som er tæt på ham, at vi ønsker ham god bedring. Vi kan spørge, om de har brug for noget, så vi kan gøre vores bedste til at hjælpe.

40  

At  besøge  ens  naboer:    Hvad angår naboer, har Allah, den Almægtige, sagt: {I skal være gode imod jeres forældre og slægtninge, forældreløse og fattige; imod den nabo, der er beslægtet, og den nabo, der ikke er beslægtet.}14 Imam Ali (fvmh) har sagt i sit testamente angående den måde, man skal behandle sine naboer: ”(Frygt) Allah med hensyn til jeres naboer, for de er jeres Profets tiltro til jer. Han blev ved med at bede os om at passe på dem til den grad, at vi troede, han ville gøre dem til sine arvtagere (af vores arv).” Din nabo er ikke blot den familie, hvis hus er tættest på jeres. Dine naboer er de mennesker, der bor i dit område, by eller samfund. De manerer, der forbindes med socialiseringen med sine naboer, er følgende: A- At kende naboen. Det er ikke en god ting at leve med

en nabo uden at kende ham, hilse på ham eller besøge ham – uanset om vedkommende er muslim eller ej.

B- At favorisere naboen. En nabo bør bevare sin nabos sikkerhed. Man må ikke såre naboen eller nogle af hans familiemedlemmer. Hvis nogle gode ting sker med

                                                                                                                         14  Koranen:  (4:36)    

41  

dem, skal man lykønske dem, og på samme vis skal man trøste dem, hvis der sker dem noget slemt. Man bør ikke hæve sin stemme eller radioens og tv’ets lyd, hvis det vil forstyrre ens nabo. Hvis naboen har brug for ens hjælp, skal man hjælpe og forsøge at bevare deres sikkerhed i deres fravær.

C- Gensidig hjælp; en nabo skal forsøge at hjælpe sin

nabo i alt, hvad der er behov for, så længe man har mulighed for at hjælpe.

D- Lad naboen føle sig elsket. Prøv at give dem indtrykket

af, at man bekymrer sig for dem, og at man godt kan lide dem ved at byde dem velkommen i ens hjem og selv besøge dem. Man kan også veksle gaver med dem og spørge efter hinanden.

7. Velkomst-­‐  og  afskedsmanerer  Blandt de råd, Profeten Luqman (fvmh) gav sin søn, er: ”Når du rejser med nogen, søg råd til dine problemer hos dem. Hæng ikke med hovedet. Smil til dem. Del det, du ejer, med dem. Besvar deres anmodning om hvad som helst, hvis de henvender sig til dig. Hvis de har brug for din hjælp, hjælp dem. Tal ikke meget; vær i en vedvarende tilstand af tilbedelse. Vær generøs med alt, hvad du besidder af dyr, vand eller

42  

noget andet. Hvis de gør dig til et vidne over sandheden, så vær deres vidner; og giv dem din mening, hvis de søger dine råd.” Mufadhal søn af Umar har berettet: ”Jeg gik til Abu Abdullah, og han sagde til mig: ’Hvem er sammen med dig?’ Jeg svarede: ’Det er en af mine brødre.’ Han sagde: ’Hvad gjorde han?’ Jeg sagde: ’Siden jeg kom ind, har jeg ikke vidst, hvor han er’. Der sagde han: ’Vidste du ikke, at den, der følger en troende fyrre trin, vil Allah spørge ham om den troende på dommens dag?’”

Når  en  person  skal  rejse  Blandt de manérer, der er forbundne til det at tage afsked, er:

A- At passere den Hellige Koran over den rejsendes hoved. B- At omfavne ham og læse på hans højre skulder:

{اانن االديي فرضض عليیك االقراانن لرااددكك االى معادد}

{Sandelig må Han, som har ordineret Koranen til dig, bringe dig sikkert tilbage (til dit) hjem}15

Og på hans venstre skulder:

{فا1 خيیر حافظا ووهھھھو ااررحم االرااحميین}                                                                                                                          15  Koranen:  (28:  85)  

43  

{Men Allah er den bedste beskytte, og han er den Mest Barmhjertige af de barmhjertigste.}16

C- At bede for hans sikkerhed

D- Hvis det er muligt, bør man ledsage ham til det sted, hvor han vil starte rejsen. Det vil gøre ham glad, hvis man er til stede på banegården eller lufthavnen.

E- Undgå at fortælle ham om dine behov, eller hvad du ønsker, han købte til dig, medmindre han beder dig om at gøre det.

F- Efter personen er rejst, prøv at spørge om hans tilstand via hans slægtninge eller ved at ringe til ham, hvis det er muligt, og besvar også hans breve, hvis han har sendt dig nogle.

Og  når  personen  kommer  tilbage:  Blandt de manérer, der er forbundne til det at tage imod en rejsende, er:

A- Tag imod ham og byd ham velkommen på det sted, han ankommer, hvis det er muligt.

B- Omfavn ham hjerteligt og tak Allah for, at han er vendt sikkert tilbage. Vis glæde over hans tilbagevenden. Det fortælles i en beretning: ”Den bedste og komplette hilsen til den person, som er hjemme, er at give ham

                                                                                                                         16  Koranen:  (12:64)  

44  

hånden. Og den bedste og komplette hilsen til en rejsende er omfavnelse.”

C- Besøg ham i hans hus og tag en gave med for at vise din glæde over hans hjemkomst.

8. Manerne  bag  at  kondolere    Kunsten bag sociale forhold går ikke kun ud på, at vi skal være sammen med folk på de tidspunkter, hvor vi er lykkelige, men snarere kræver det også, at vi er sammen med dem på de tidspunkter, hvor modgang finder sted. Måske er der behov for støtte og en trøster.

Blandt de manerer, der er forbundet med kondolence, er:

A- At deltage i en begravelse med den afdødes familie. At gå i en trist stemning giver en besked om, at man føler sig som en del af den afdødes familie.

B- Man bør fremsige følgende sætninger, der påminder en om troen på Allah:

)ال االهھ ااال هللا(

‘La’ilaha Illallah’

’Der er ingen anden Gud, end Allah

(ال حولل ووال قوةة ااال با!) ‘La hawla wa la quwata illa billah’

(Der er ingen vilje eller styrke udover med Allahs tilladelse.)

(اانا - وواانا االيیهھ ررااجعونن)

45  

‘Inna lillahi wa inna ilayhi Raji’un’

(Vi er fra Allah, og til Ham vender vi tilbage)

Man bør også holde på ligkisten og hele tiden søge Allahs tilgivelse for den afdøde.

C- Man bør deltage i fællesbønnen for den afdøde og læse kapitlet ’Al-Fatihah’(det indledende kapitel i Koranen) for den afdøde.

D- Man skal ledsage den afdøde til hans sidste hvilested og også trøste hans/hendes familie og de pårørende med sympatiske ord og bede dem om at være tålmodige.

E- Man bør deltage i ceremonien, hvor der bliver læst ’Al-Fatihah’ og du’aa (bønner) for den afdøde.

F- Man bør støtte og hjælpe den afdødes familie med alt, hvad man kan gøre, og trøste dem for tabet.

G- Hvis man befinder sig langt væk fra det sted, hvor ens ven dør, kan man vise ens medfølelse til hans familie via telefon, brev eller internet. Der er forskellige fælles og velkendte udtryksmåder at vise sin medfølelse med, som afhænger af foks kultur og sædvane. Blandt dem er

( ( ااجورركمعظم هللا“Adhamma allahu ujurakum.”

(Må Allah forøge jeres belønninger)

(اانا - وواانا االيیهھ ررااجعونن) ‘Inna lillahi wa inna ilayhi Raji’un’;

46  

(Vi er fra Allah, og til Ham vender vi tilbage)

9. Lykønskningsmanerer  (at  sige  tillykke):  Blandt de rettigheder, som vores ven har over os, er at blive lykønsket med enhver form for succes og glædelig begivenhed, han har opnået i livet, og ligeledes er det vores ret over ham, at han gør det samme for os. Lykønskningen til hinanden er uden tvivl en af de ting, som styrker venskabet mellem venner.

Blandt de manerer, der er forbundet til lykønskningen for succes, er at ønske yderligere succes for personen og at give ham gaver for at vise ens glæde på hans vegne.

At lykønske ham, der er velsignet med et nyfødt barn, er også blandt de gode manerer, og ligeledes at takke Allah for barnets og dets mors sikkerhed. Man bør også bede Allah om at lade barnet være i sikkerhed hos sine forældre og at gøre det (barnet) blandt de sande troende.

Blandt lykønskningsmanererne for ægteskab er at håbe på parrets sikkerhed, forståelse af hinanden, og at de får raske og troende børn. Man skal ligeledes forære de passende gaver.

10. Manerer  i  forbindelse  med  modtagelse  af  gæster:  

At underholde en gæst er noget kendt og godt i islam. Det betragtes som en af de gode vaner. Det er siges i en beretning:

47  

”Enhver, som tror på Allah og Dommedagen, skal underholde sine gæster.”

De manerer, der er forbundet ens måde at underholde sine gæster på f.eks. til en fest, gæster i anledning af et ægteskab, køb af hus eller aftensmad i Ramadan-måneden, er:

A- Giv gæsten en varm velkomst og lad ham sidde ned et passende sted eller overlad valget op til ham.

B- Giv gæsten frihed til at vælge, hvad der skal tales om.

C- Lad gæsten selv bestemme, hvad han vil lave, fx at spise først, at tale eller diskutere et emne, at læse bøger/blade, at se tv etc.

D- Man bør ikke være langsom med at bringe maden (hvis gæsten er inviteret til middag).

E- Hvis din gæst beslutter sig for at sove i dit hus, bør du klargøre et dejligt sted for ham at sove i, vise ham qibla (bede-retningen), og hvor toilettet er. Spørg om hans tilladelse, hvis du ønsker at komme ind i rummet, som han sover i. Kort sagt, forsøg at give din gæst fornemmelsen af, at det er hans eget hus, som en digter siger:

”O min gæst! hvis du besøger os, vil du opdage, at vi er gæster, og du er ejeren af huset.”

48  

11. Gademanerer  Det faktum, at vi ikke kender de fleste mennesker, der går på gaden, betyder ikke, at vi skal glemme alt om vores moral i forhold til vores medmennesker på gaden. Vi skal opføre os med god moral både over for dem, vi kender, og over for dem, vi ikke kender – for dem, vi kender, for at styrke vores forhold til dem, og for dem, vi ikke kender, for at behandle dem på en menneskelig måde.

Islam har præsenteret nogle etiketter, som gælder, når man er på gaden. Her er nogle:

A- Sænk dine blikke, mens du går på gaden. Ansigtet bør vende mod den retning du går, og vend dig ikke for meget om.

B- Det kan ske, at noget forstyrrer dit temperament på gaden. Dog skal du på gaden opføre dig, som du opfører dig i dit eget hus. Din forpligtelse vil altid forblive din forpligtelse, og din personlighed og moral skal altid være den samme, hvor end du er. Således er det din pligt at beskytte dig selv med respekt og bevare en stabil personlighed alle steder.

C- Hvis du finder noget skadeligt på gaden (fx bananskrald, som man kan træde på og herefter falde ned og slå sig), så fjern det, fordi de mennesker, som går på gaden, er også dine søskende – enten søskende i religionen eller søskende i menneskeheden. Det er berettet af Profeten (fvmh&f): ”Tøv ikke med at gøre noget godt, selvom det handler om at fjerne skadelige ting på vejen.”

49  

D- Spred fred ved at hilse på alle mennesker – dem, du kender og dem, du ikke kender – da du på denne måde spreder sikkerhed og ro på gaden.

E- Blokér ikke vejen med noget, fordi gaden er for alle og ikke kun for dig.

F- Det faktum, at gaden er for alle, betyder også, at det ikke er godt at spytte på den eller smide affald og skrald på jorden, fordi svineriet på gaden kan skade vores sundhed; inklusiv dit eget helbred. Smid dit affald i de særlige steder, som er egnet til dit skrald.

G- Hjælp dem, der har brug for din hjælp. Hvis du fx ser nogen tabe noget, hjælp dem med at samle det op; eller hvis du ser nogen have problemer med deres cykel eller andet transportmiddel, hjælp dem eller hent hjælp til dem, hvis du kan. Giv din hjælp til dem, der har brug for det og især dem, som i høj grad har behov for det. Det kan nemlig ske, at du selv en dag har brug for hjælp og ville ønske, andre kunne hjælpe dig.

H- Hvis du parkerer din bil et særligt sted på gaden, så lad vær med bevidst at frembringe støjende lyde. Start ikke bilen skødeløst for at beskytte dit helbred og andres.

12. Manererne  over  for  dem,  der  er  ældre  end  en  selv  

Forholdet med dem, der er ældre – uanset om det er vores forældre eller vores lærere – har deres egne specielle manerer. Islam påbyder muslimske unge at respektere dem. Det er berettet: ”Blandt respekten for den Almægtige Allah er respekten for de ældre.” Hvis en ældre person stammer

50  

fra en respekteret familie, er der to typer af respekt, som man skal vise: henholdsvis respekt for hans alder og respekt for hans fortjenester. Som forholdet med børn kræver barmhjertighed, indlæring, tilgivelse og tålmodighed, har forholdet med de ældre ligeledes sit eget grundlag:

A- Diskutér ikke med dem. Du må ikke hævne dig på dem, hvis de siger noget forkert til dig. Drej i stedet for deres opmærksomhed mod deres fejltagelser på en bedre måde, som Imam Hassan og Hussein (fvmd) gjorde: Da de var børn, mødte de en dag en gammel mand, som udførte den rituelle afvaskning på en forkert måde foran dem. På en indirekte på lærte de ham den korrekte måde at gøre det på. I stedet for at henvende sig til ham, bad de ham dømme, hvem af dem kunne udføre afvaskningen korrekt. Da han så dem udføre afvaskningen, indså han, de gjorde det korrekt, og at det var ham, der ikke udførte afvaskningen korrekt.

B- Overhal ikke en ældre, når I går sammen, og sid ikke ned, før han sætter sig ned. Du bør give ham plads, når I mødes, og du skal respektere ham, lige meget hvem han er.

C- Tænk på hans tjenester til dig og storheden i hans godhed til dig, hvilket kræver respekt. Vi bør beskytte de ældre, og det er især forældrene. Dette udtrykkes meget godt i Koranen: {Og Vi har pålagt mennesket godhed til dets forældre.}17

                                                                                                                         17  Koranen:  (29:8)  

51  

Det samme skal vi ligeledes gøre for vores lærere, som er vores anden far eller mor. Faktisk gør vores lærere sig fortjente til respekt både mundtligt og praktisk. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: ”At sidde med kyndige religiøse mænd omkring sig er en ære både i denne verden og i det hinsides” Profeten Luqman sagde: ”O min søn! Sid ned med lærde (…) fordi Allah, den Almægtige, genopliver hjerter med visdommens lys, som Han genopliver jorden med kraftig regn fra himlen.” Det er også godt ikke at tage deres tjenester for givet såvel som at følge deres råd og beskytte dem.

Andre  manerer:  Listen over sociale manerer, som omfatter ’kunsten bag sociale forhold’ er en lang liste, men her er nogle diverse gode manerer:

A- Når du låner en bog, skal du ikke skrive noget i den men beskytte den mod skade og returnere den til sin ejer med respekt og tak. Hvis noget slemt er sket den, betal da for skaden.

B- Prøv at overholde de love og retningslinjer, der er fastlagte, når man kører i bil, er på indkøbscentre, biblioteker og markeds- og forretningscentre.

C- Bed om tilladelse, før du bruger noget, som ikke tilhører dig.

D- Vær ikke forsinket med at besvare breve, som er sendt til dig, fordi breve er hilsner. De har brug for et svar,

52  

selvom du måske kun vil fortælle, at du har modtaget brevet.

E- Undgå rygning indendørs, da det ikke er godt, hvis andre også er til stede og de indånder røgen fra cigaretten. Det skader mere den ikke-rygende end den, der ryger – det er bekræftet af en medicineksperter.

F- Det er godt at undskylde straks efter at have begået en fejltagelse, uanset hvor lille den er. Ligeledes skal man også undskylde, hvis man kommer for sent til en aftale, og der bør man også komme med en rimelig god undskyldning.

G- Formaning er hjerternes sæbe. Påmind og forman din bror men ikke om alt. Imam Ali al-Hadi (as) skrev et brev til nogle af sine tilhængere, hvor han sagde: ”Påmind (…) og fortæl, at hvis Allah vil nogen noget godt, så formaner Han dem først.” Er formaning ikke bedre end at bagtale folk tusinde gange?

Kapitel  3  –  Hvad  ødelægger  forhold  og  skader  dem?  Der er ingen tvivl om, at kunsten bag sociale forhold kræver forståelse af to ting sammen: at kende de faktorer, der styrker forholdet, og at kende de faktorer, der ødelægger og skader det.

Hvis man kender det førstnævnte, kan man fokusere på det, så man styrker og forbedrer sit forhold, og ved at kende det

53  

sidstnævnte, kan man bedre undgå de ting, der ødelægger de sociale relationer og skaber problemer mellem folk.

Kort sagt bør hver enkelt af os være som et spejl for sin ven; de ser vores positive og negative sider, og vi ser også deres positive og negative sider. Herefter kan vi hjælpe hinanden med at rette op på ens fejl via god formaning.

I det følgende vil der præsenteres eksempler på dårlig adfærd i håb om, at vi kan beskytte os selv fra dem og undgå dem i vores liv:

Den Hellige Koran omtaler disse punkter mange steder og med forskellige udryk:

1. Hån: At latterliggøre andre og tro, at vi er bedre end dem. At glemme, at de muligvis er bedre end os på mange andre områder. Den Almægtige Allah siger: {Folk skal ikke gøre nar ad andre folk, for måske er disse bedre end dem selv! Og heller ikke kvinder ad andre kvinder, for måske er disse bedre end dem selv!}18

2. Ærekrænkelse: At behandle nogen på en nedværdigende måde er blandt de mest frastødende opførsler. Det er som at se en svaghed i din bror og derefter latterliggøre ham foran andre, hvilket vil gøre ham ked af det. Islam opfordrer mennesket at dække over andres handicap. Allah, den Almægtige, siger: {I skal ikke se skævt til jeres egne.}19

                                                                                                                         18  Koranen:  (49:11)  19  Koranen:  (49:11)  

54  

3. Øgenavne: At kalde vores brødre med navne, som sårer deres følelser, er at håne deres personlighed. Islam pålægger os at kalde vores brødre med de mest elskelige navne. Allah, den Almægtige, siger: {Og giv ikke hinanden øgenavne.}20

4. Mistanke: At mistænke din brors adfærd er det modsatte af, hvad beretningerne fra Profeten og hans familie (fvmd) fortæller os, vi skal gøre. Man bør ikke se på andres handlinger med andet end godhed i sine tanker. Allah, den Almægtige, siger: {I, der tror! Undgå for mange løse formodninger! Nogle løse formodninger kan være en synd.}21 Den hellige Profet (fvmh&f) sagde også: ”Jeg har advaret dig imod mistanke, fordi mistanke er den mest løgnagtige tale.”

5. Snage: Ligesom mistro vil føre en mod mistanke, vil snagen ligeledes føre en mod forhadte handlinger, nemlig når man snager i andres privatliv for at lede efter deres fejl og afsløre deres hemmeligheder. Allah, den Almægtige, siger: {I må ikke snage.}22

6. Bagtaleri: Det er f.eks. bagtaleri, når man taler bag ens brors ryg for at nedgøre ham eller fortælle, at man er uenig med vedkommendes adfærd. Hvis han virkelig er, som man siger bag hans ryg, er det bagtaleri, og hvis han ikke er det, er det opspind.

                                                                                                                         20  Koranen:  (49:11)  21  Koranen:  (49:12)  22  Koranen:  (49:12)  

55  

Bagtaleri er den handling, en kujon begår, når han ikke kan stå ansigt til ansigt foran den person, han bagtaler. Det er en værre handling end den, som begås af de, som prøver at finde svagheder hos andre for at nedgøre dem. Allah, den Almægtige, siger: {Og I må ikke bagtale hinanden! Ville nogen af jer bryde sig om at spise sin brors kød, når han var død? Det finder I afskyeligt.}23

7. Sladder: At videresige det, vi hører fra en person til en anden for at ødelægge deres forhold, er en dårlig vane og en synd. I stedet for at gøre noget for at styrke forholdet mellem mennesker, forsøger man med denne type vane at skabe misforståelser imellem dem. Således siger Allah, den Almægtige: {Adlyd ingen forsmædelig, der bander og sværger, ingen bagtaler, der bringer sladder til torvs.}24.

Det er også berettet: ”Den, der bringer nogens ord til dig, vil tage dine ord til andre.” Den Hellige Profet (fvmh&f) sagde også: ”Vil I have, at jeg fortæller jer om de mest onde personer blandt jer?” De sagde: ”Ja! O Allahs Sendebud”, så sagde han: ”Det er dem, der bagtaler og ødelægger forholdene mellem mennesker.”

8. Krænkelse   af   ære: Alle de ovennævnte punkter er metoder til at krænke en troendes ære på, og som det beskrives af beretninger fra Profeten og hans familie (fvmd) er det værre end at krænke selveste Kaabaens hellighed. Med alt dette sagt er

                                                                                                                         23  Koranen:  (49:12)  24  Koranen:  (68:  10-­‐11)  

56  

der stadig nogle mennesker, som gør deres bedste for at krænke en troendes ære for at gøre hans sociale position lavere. Allah, den Almægtige, siger: {De, som helst ser skamløsheden brede sig blandt dem, der tror, de har en pinefuld straf i vente, i denne verden såvel som i den hinsidige.}25

Det er berettet: ”Bevæg dig ikke uden at have beskedenhed mellem dig og din bror (…). Bevar den, for hvis man ikke har den, er det som om, man mangler sin (følelse af) generthed.” Det er ikke en dyd at såre, vanære, nedværdige eller skade en troende. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: ”Hvem end, der sårer en troende, sårer mig, og hvem end, der sårer mig, sårer Allah.”

9. Fjendtlighed,   misbrug,   hykleri   osv.: Blandt de faktorer, som ødelægger broderskab og venskab, er netop fjendskab, fjendtlighed og misbrug (af hinanden), som er mere kontroversiel end de andre i det omfang, at den Hellige Profet (fvmh&f) sagde: ”Enhver, der misbruger en mand, vil få en lavere personlighed, og han vil miste sin værdighed.”

Der er også flere ødelæggende faktorer, såsom ondskab, skænderier og rygtefortælling, som er en form for bagvaskelse, bagtaleri, nedgørelse og gensidigt had, som bryder broen mellem forhold. Det er blevet berettet: ”I gensidigt had er der et barberblad – ikke til hår men til religion.” Som

                                                                                                                         25  Koranen:  (24:19)  

57  

den endelige faktor, der er altødelæggende, har vi hykleri.

Imam Ali (fvmh) sagde: ”Hvem end udvider grænserne i en diskussion eller et skænderi, er en lovovertræder; og hvem end, der forkorter dem, er en undertrykt. Der er ingen måde, hvorpå en skændende person kan være dydig.”

10. At  tælle  andres  dårlige  handlinger: Dette er en handling med intention om at afsløre folks dårlige sider og forberede et nederlag til dem. Det er tæt på den handling, som bliver udført af professionelle efterretningstjenester, som spionerer folk og afslører deres fejl og hemmeligheder. Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh) sagde: ”Hvem end, som tæller hans troende kammerats dårlige handlinger med henblik på at nedværdige ham og ødelægge hans personlighed, vil finde sig en bopæl i helvedets ild.” Ifølge nogle beretninger er denne adfærd som hykleri.

11. Opløsning   af   forhold: Nogle gange kan et forhold mellem venner brydes midlertidigt; og dette er naturligt, når nogen af os holder sig stædigt til sin egen mening. Men hvis forholdet når sådan et stadie, er det ikke godt at vente til, at ens forhold bliver helt ødelagt, for det er blandt de ting, der skubber personen væk fra islam og tager troen væk fra den troende. Den hellige Profet (fvmh&f) sagde: ”Hvis to muslimer opløser deres forhold og lader det være i tre dage uden at løse deres konflikt, er de ude af islam (…). Og den, der

58  

begynder at tale med den anden, vil være den første, der indtræder Paradiset på Dommedagen.”

Den moralske lov siger: ”Vær ikke følelsesmæssig, skændes ikke, pres ikke på og forvær ikke din stilling. Stop et skænderi for at afholde dig fra det. Ordene ’du har ikke ret’ er den hurtigste måde at skabe fjendskab på. Accepter dine fejl, når du laver dem. Kritisér ikke som den ulykkelige person gør, der opløser hjerter og nedbryder sjæle. Det er kilden til elendighed.”

Kapitel  4  -­‐  Hvad  er  de  praktiske  faktorer  bag  en  sund,  retskaffen  og  attraktiv  personlighed?  De faktorer, der kan nævnes, er mange. Den moralske lov, som blev nævnt tidligere, er ikke bare en række slogans og råd, som kom fra himlen. Snarere kommer de af mennesker, som har erfaret, hvordan sociale forhold opbygges og nedbrydes. Her er nogle eksempler, som hjælper mennesker med at tænke fornuftigt:

1. Hold  på  din  vrede,  som  du  holder  på  flaskehalsen  på  en  fyldt  flaske    Det er blevet: ”Anas har fortalt: ’Jeg var med den Hellige Profet (fvmh&f), mens han var iført et langt klæde, der havde en tyk ende. Klædet tiltrak en beduin, som sagde: ’O Mohammad! Læg noget af Allahs rigdomme fra din hånd på disse to kameler, fordi du vil ikke tilkendegive mig din rigdom eller din fars rigdom.’

59  

Den hellige Profet (fvmh&f) var stille et stykke tid og sagde derefter: ’Rigdommen er Allahs, og jeg er Hans tjener.’ Derefter forsatte han: ’O Beduin! Har din handling mod mig vejledt dig videre?’ Beduinen svarede nej. Profeten spurgte hvorfor, og beduinen svarede: ’Fordi du ikke tilbagebetaler ondt med ondt’. Så grinte Profeten (fvmh&f) og beordrede sine ledsagere til at sætte byg på beduinens ene kamel og dadler på den anden.”

2. Tag  hjerteligt  imod  din  bror,  og  du  vil  få  adgang  til  hans  hjerte  Det er blevet berettet af Imam Hassan Al-Askari (fvmh), som sagde: ”En dag kom to troende, en far og en søn, hen til De Troendes Leder (Imam Ali) (fvmh). Han stod op og tog hjerteligt imod dem og lod dem sidde ved hans side. Derefter bad han om mad til dem. Efter de havde spist, kom De Troendes Leders tjener, Qanbar, ind med et vaskefad, en kande af træ og et viskestykke, så de kunne vaske deres hænder. De Troendes Leder (fvmh) tog kanden og vaskede mandens hænder, selvom manden var imod det, men De Troendes Leder insisterede på, at han skulle vaske hans hænder. Derefter tog Mohammad søn af Hanafiyyah (Imam Alis søn) kanden fra ham. De Troendes Leder (fvmh) sagde: ’Åh min søn! Hvis hans søn kom til mig alene uden sin far, ville jeg have vasket hans hænder, men Allah, den Almægtige, ønsker ikke at se en far og sin søn samme sted blive behandlet ens. Men da (husets) far har hældt vand på farens hænder, burde (husets) søn hælde vand på sønnens.’ Så hældte

60  

Mohammad søn af Hanafiyyah vand på sønnens hænder.”

3. En  fornuftig  måde  at  kritisere  på  åbner  en  forseglet  hemmelighed  bag  evnen  at  kunne  acceptere  kritik  Det er blevet berettet: ”En dag mødte Imamerne Hassan og Hussein (fvmd) en gammel mand, som ikke vidste, hvordan man udførte den rituelle afvaskning (på den korrekte måde). De diskuterede med hinanden, og herefter sagde den ene (Imam) til den anden: ’Du ved ikke, hvordan man udfører den rituelle afvaskning.’ Så gik de tættere mod den gamle mand og sagde: ’O gamle mand! Vær en dommer imellem os, for vi vil udføre afvaskningen, og du skal fortælle os, hvis afvaskningen er rigtig.’ De optrådte med deres afvaskning og spurgte ham, hvem der havde gjort det rigtigt. Begge deres afvaskninger var korrekte. Da manden så på deres måde at gøre det på, lærte han det selv.”

4. At  åbne  en  samtale  eller  en  diskussion  er  en  kunst,  der  skal  gøres  på  den  korrekte  måde  Det er blevet berettet, at Mohammad søn af Hanafiyyah sendte engang et brev til sin bror Imam Hussein (fvmh). I dette brev skrev han: ”O min bror! Ali er min og din far! I dette forhold er hverken jeg dig overlegen, eller du er mig overlegen (altså vi har samme position). Din mor, Fatima, er datter af Allahs Sendebud. Hvis min mor ejer al guldet i denne verden, vil hun ikke være lig din mor i dyder. Efter du læser

61  

dette brev, besøg mig og gør mig tilfreds. Naturligvis har du mere ret til at blive foretrukket over mig. Må fred og Allahs nåde og Hans velsignelser være over dig.” Efter at have læst dette brev besøgte Imam Hussein (fvmh) sin bror og gjorde ham glad.

5. Den  bedste  lære  i  kunsten  bag  sociale  forhold  er  at  gengælde  det  onde  med  det  gode  

Det er blevet berettet: “En mand stoppede Imam Sajjad (fvmh) og sagde nogle skældsord til ham, men Imam Sajjad (fvmh) sagde ikke noget tilbage til ham. Efter han gik, sagde Imamen til sine ledsagere: ’Hørte I, hvad manden sagde? Jeg vil have jer til at følge mig og vidne mit svar til ham.’ De tilsluttede sig ham, og så sagde han: ’{De, som undertrykker deres vrede og tilgiver menneskene; Gud elsker dem, der handler retskaffent.}26’. Da de hørte ham sige dette, sagde de: ’Han vil ikke sige noget til ham.’ De forsatte, indtil de nåede mandens hus. Imamen sagde til dem: ’Fortæl ham, at det er Ali søn af Hussein’. Manden kom fjendtligt ud og tænkte, at Imamen kom for at gengælde, hvad han havde gjort mod ham. Imamen sagde til ham: ‘O min bror! Du stoppede mig og sagde sådan noget til mig. Hvis jeg er som det, du sagde til mig, vil jeg søge Allahs tilgivelse for det, og hvis det, du sagde, ikke passer om mig, må Allah da tilgive dig.’ Efter manden hørte dette, begyndte han at kysse Imamens ansigt og sagde: ’Snarere sagde jeg ting, der passede mere om mig selv og ikke dig.’”

                                                                                                                         26  Koranen:  (3:134)  

62  

6. Du  skal  ikke  adskille  dig  fra  andre.  Vær  som  en  af  dem,  og  du  vil  opnå  kærlighed  

Det er blevet berettet: ”En dag var den Hellige Profet Mohammad (fvmh&f) på en rejse. Han beordrede, at et får skulle blive slagtet. Da sagde en mand: ’O Allahs Sendebud! Jeg vil være ansvarlig for at slagte det’, og en anden sagde: ’Jeg vil tage skindet af det’, og en tredje sagde: ’Jeg vil koge det.’ Så sagde den Hellige Profet (fvmh&f.): ’Jeg vil hente brænde til at koge det på’. Da sagde de: ’O Allahs Sendebud! Vi er nok personer til at gøre alt dette (derfor ingen grund til at anstrenge dig selv).’ Han sagde: ’Jeg ved, at I vil gøre det, men jeg hader at være anderledes end jer, fordi Allah, den Almægtige, hader at se Hans tjenere adskille sig fra Hans andre tjenere.’ Så stod Profeten op og bragte brænde til madlavning.”

7. Vær  retfærdig  mod  folk,  giv  dem  deres  rettigheder  og  opløft  dem  og  bliv  selv  opløftet  

Det er blevet berettet: “Sawadah søn af Qais sagde til den Hellige Profet (fvmh&f): ’O Allahs Sendebud! Da du kom tilbage fra Ta’if, bød jeg dig velkommen. Mens du sad på din kamel med en stok i hånden og skulle til at få kamelen til at gå videre, ramte stokken min mave.’ Den hellige Profet (fvmh&f) sagde, at manden skulle komme frem og tage hævn for det. Sawadah bad den Hellige Profet (fvmh&f) at fjerne sine klæder fra maven, og Profeten (fvmh&f) gjorde det. Efter dette spurgte Sawadah ham: ’Tillader du mig at kysse din mave?’ Profeten (fvmh&f) tillod ham til at gøre dette. Så sagde Sawadah: ’Må Allah beskytte mig fra

63  

Helvedets ild for at ville hævne mig på Guds sendebud’ Så sagde den Hellige Profet (fvmh&f): ’O Sawadah søn af Qais! Vil du tilgive mig, eller vil du tage hævn?’ Han svarede: ‘Nej, jeg vil tilgive dig! O Allahs Sendebud.’ Herefter sagde Profeten (fvmh&f): ’O min Herre! Tilgiv Sawadah søn af Qais, ligesom han tilgav dit Sendebud, Mohammad!’”

8. Jeg  lærte  fra  livet,  at  negativitet  kører  i  ring  Det er blevet berettet: ”De Troendes Leder, Imam Ali (fvmh), hørte en mand skælde Qanbar (hans tjener) ud, og Qanbar ville svare ham. De Troendes Leder (fvmh) kaldte på ham og sagde: ’Vær tålmodig, Qanbar! Lad den være, der talte grimt til dig, så vil du gøre Allah tilfreds og mishage djævlen og straffe din fjende. Jeg sværger ved Ham, som skabte kornene og brisen, at der er intet fra en troende, der behager Herren mere end tålmodighed, og mishager djævlen mere end ikke at svare tilbage og straffer en dum person mere end stilhed.”

9. Den  bedste  handling  i  Guds  syn  er  at  opfylde  en  troendes  behov  

Det er blevet berettet: “En dag kom en mand hen til Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh) og klagede over, at han ikke kunne betale sin husleje. Imamen (fvmh) kaldte på Safwan al-Jammal (en af hans kammerater) og sagde: ’Hjælp din bror med at opfylde sine behov.’ Herefter tog han med manden for at hjælpe ham. Derefter kom Safwan tilbage til Imam al-Sadiq (fvmh), og Imamen spurgte ham, hvad han havde gjort for at hjælpe manden. Safwan svarede:

64  

’Allah har opfyldt hans behov.’ Derefter sagde Imamen (fvmh): ’At opfylde ens brors behov er bedre end at kredse rundt omkring Ka’baaen i syv dage.’”

Al pris og taknemmelighed

tilkommer Verdenernes Herre

Al-Balagh Foundation

Oversat og redigeret af Imam Al-Mahdi Bogfond